DS-bladet nr. 1 - 2011

5. januar | 2011 i 102. årgang 1bladet

Pas på det med småti leasingsaftaler 6

Vejen til vækstSådan får mindre virksomheder støtte til udvikling – og højtuddannet arbejdskraft

12-17 / 22-25

Har du styr på dinepensionsregler? 26-29

EKSPORT:Hold øje med disse lande30-33

2 | DS-bladet nr. 1 2011

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS håndværk & industriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Ole AndersenMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612http://www.ds-bladet.dke-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS håndværk & industriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:LT MeDiAFOrMiDLiNG, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle. Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.e-mail: [email protected]

Tryk:Vestergaards BogtrykkeriMiljøcertifikat iSO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.iSSN nr: 1602-7213

Forside:Colourbox

iNDhOLD

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 2 2011Udgivelse den 26. januar 2011.Deadline den 10. januar 2011.

Nr. 3 2011Udgivelse den 16. februar 2011.Deadline den 31. januar 2011.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

3 Vi har viljen til udvikling

4 Skærpet overvågning af de store energiselskaber

6 Tag dig i agt for lejeaftaler i leasingkontrakter

7 Stor regning venter mindre virksomheder

7 Tidlig start gav praktikplads til vvs-elever

8 Nedlæg de kommunale håndværkerafdelinger

9 Drop bankgarantien – Brug Byggefagenes Fælles Garantiselskab

9 reglerne om affaldsgebyrer ændres

10 Kort nyt

12 Uden struktur og systemer var vi sandet til …

18 ind i Afrika til halv pris

20 indb@kken

22 Med andre øjne

26 engagement gav pote

30 eksportinteresseret? »Follow the money«!

34 Siden sidst

35 Leverandører til vind – søges

36 Navne nyt

37 Leverandørregisteret

DS-bladet nr. 1 2011 | 3

LeDer

Vi har viljen til udvikling2010 blev et indholdsrigt år for DS Håndværk & Industri.

Fremtidens krav og udfordringer ændrer sig konstant, og det har givet mange go-de politiske diskussioner i det forløbne år. Og 2010 viste, at vi har en organisati-on, der har både vilje og evne til tilpasning til nye rammer og vilkår. Vi har vist vilje til at udvikle os, og status er, at vi har flyttet os rigtigt langt ved en flot fæl-les indsats for vores forening, så vi sikrer DS Håndværk & Industris overlevelse som en stærk arbejdsgiver- og brancheorganisation på lang sigt.

Jeg er stolt af at sidde for bordenden for sådan en forening – tak for den fantasti-ske opbakning, I giver DS Håndværk & Industri.

Vi har haft mange eksterne politiske sager i det forløbne år. Vi har i flere tilfælde henvendt os direkte til politikerne for at tale vores sag, og jeg synes generelt, vo-res politikere reagerer positivt.

Helt aktuelt havde vi sidst i det forgangne år et par sager, hvor vi har gjort op-mærksom på forhold, vi oplever som urimelige eller uheldige set med de små og mellemstore virksomheders øjne:

• Gennem Håndværksrådet har vi skrevet til Folketingets Arbejdsmarkedsud-valg om forslaget til en ændring af sygedagpengeloven, der vil betyde, at den periode, hvor arbejdsgiveren har pligten til at udbetale sygedagpenge til den ansatte, forlænges med hele 43 %

• Vi har i artikler både her i DS-bladet og i flere andre medier stillet spørgsmåls-tegn ved de store forsyningsselskabers ind imellem meget offensive kommer-cielle forretningsstrategi med aktiviteter uden for – eller ved siden af – deres kerneområde.

• Vi følger sagen om ændring af reglerne fra januar 2010 om affaldsgebyrer og virksomhedernes brug af genbrugsstationer. Både vi og andre organisationer har protesteret kraftigt over de nuværende regler, og det glæder os, at de nu bli-ver ændret.

Også fremover vil vi være der for vores medlemsvirksomheder – både med råd-givning og støtte i konkrete sager for den enkelte virksomhed og som talerør over for politikere og meningsdannede, når der er forhold, der berører os samlet som branche.

Jeg ønsker alle vores medlemsvirksomheder et rigtigt godt nytår.

Jim Stjerne Hansen, formand forDS Håndværk & Industri


NyheDer

Skærpet overvågning af de store energiselskaber

Signalet var ikke til tage fejl af en iskold eftermiddag kort før jul, da et af Dan-marks største energiselskaber, jyske Tre-for, havde inviteret DS Håndværk & Indu-stri, direktør Lars Bode, og direktør Niels Jørgen Hansen, Tekniq, inden for i varmen til et uformelt »topmøde« i hovedsædet i Kolding. Anledningen var måneders mas-sive kritik af den kapitalstærke koncerns aggressive forretningsstrategi, sponsora-ter, opkøb af private virksomheder, mis-tanke om prisdumping over for private virksomheder og manglende åbenhed om selskabets forvaltning af den milliardstore kapital, der er skabt på grundlag af tidlige-re tiders forsyningsmonopol.

Siden DS Håndværk & Industri og med-lemsvirksomheden GK Ventilationsgrup-pen åbnede diskussionen om Trefor i sep-tember sidste år har koncernen arbejdet

målbevidst på at forbedre sin kommuni-kation til omverdenen og løfte sit omdøm-me. Om det er tilstrækkeligt, vil tiden vi-se. Direktør Lars Bode, DS Håndværk & Industri, forlangte på mødet håndfaste løf-ter om, at Trefor fremover vil vise større åbenhed, lægge indberetninger til Energi-styrelsen åbent frem på sin hjemmeside, ligesom udbudspolitik og beregningsprin-cipper i tilbud internt i koncernen bør være offentligt tilgængelige.

DS Håndværk & Industri anmodede sidste år Energitilsynet og Konkurrence-styrelsen om at sikre overvågningen af Trefors kommercielle aktiviteter og lov-givningens krav om adskillelse mellem indtægter fra forsyningsmonopolet og de private aktiviteter i koncernen.

Trefors adm. direktør Knud Steen Lar-sen forsikrede endnu engang, at der er

Sagen om det jyske forsyningsselskab Trefors aggressive forretningsmodel med sponsorater, opkøb af private virk-somheder og tvivl om tilbudsgivning er et signal til landets øvrige energiselskaber, påpeger DS Håndværk & Industri.

Af Ole Andersen

vandtætte skotter mellem den kommer-cielle del og monopolaktiviteterne i Tre-for. At selskabet er under kontrol af både revisionsfirmaet Deloitte og Energitilsy-net. Sidstnævnte har også været på besøg hos Trefor.

Et stærkt signal

For Lars Bode har Trefor-sagen mere vidt-rækkende karakter.

»Det er selvsagt uhyre vigtigt for vo-res medlemsvirksomheder over hele lan-det, at de ikke udsættes for nogen form for konkurrenceforvridning, og at vi får sik-kerhed for, at det ikke finder sted. Der-for handler denne diskussion ikke kun om Trefor. Diskussionen er et stærkt sig-nal til de øvrige forsyningsselskaber, hvis eksistens bygger på monopoler, mere eller mindre offentligt ejerskab og en komplice-

Ny bestyrelse i TreforTrefor valgte kort før jul en ny bestyrelse. Middelfarts borg-mester Steen Dahlstrøm blev genvalgt som formand for be-styrelsen, der fra 1. januar 2011 har fået 11 nye medlemmer. Bestyrelsen tæller i alt 17 medlemmer.

Trefors aggressive forretningsmodel er også internt i kon-cernen genstand for kritik. En gruppe af kritikere i Trefors omfattende repræsentantskab kræver Trefor tilbage til sin op-rindelige virksomhed: El, varme og vand. Ingen sponsorater

udenfor Trekantområdet, ingen konkurrenceforvridende fir-maopkøb, ingen store satsninger på tvivlsomme nye områder og ingen udenlandske energi-investeringer.

Dvs. en ny strategi, der har fokus på bundlinien og ikke »en volumensyg ledelse, der går ind for vild og ukontrolleret vækst på alle områder i såvel indland som udland«, som kriti-kerne påpegede i et valgprogram sidste år.


NyheDer

Direktør Niels Jørgen Hansen, Tekniq, og direktør Lars Bode, DS Håndværk & Industri, med ryggen til. På den anden side af bordet adm. direktør Knud Steen Larsen (tv.), Trefor, og Knud Erik Madsen, direktør for Trefor Entreprise.

ret lovgivning. Disse selskaber fylder mere og mere, de har direkte adgang til kunder-ne, en stor kapital og selskaberne vokser sig i disse år større og større, men de skal være meget varsomme med enhver form for misbrug af deres størrelse og dominans på bekostning af private erhvervsdrivende. Derfor vil vi også skærpe vores egen over-vågning,« understreger Lars Bode.

Han mener, at Trefor bør formulere et sæt leveregler i lighed med andre virksom-heder og organisationer, og som selskabet er forpligtet til at efterleve. Samtidig bør der politisk formuleres nogle rammer, der enkelt og præcist beskriver, hvad Trefor og andre tidligere monopolselskaber må ar-bejde med.

»Som situationen er lige nu, kan det væ-re meget vanskeligt at gennemskue.«

Ingen bolchebutik

Ifølge Fyens Stiftstidende, der havde taget initiativ til mødet, der efterfølgende blev omtalt under overskriften »Tre-For fik varmet ørerne«, blev der gået til stålet i du-ellen. Netop på Fyn har Trefor påkaldt sig særlig opmærksomhed, da selskabet sidste år blev ny storsponsor for fodboldklubben OB, ligesom Trefor har opkøbt flere virk-somheder på Fyn.

Og selskabets adm. direktør Knud Steen Larsen og chefen for datterselskabet Trefor Entreprise, Knud Erik Madsen, fik klar besked:

»I har en egenkapital på fem milliarder. Det er ingen bolchebutik, og den er skabt på baggrund af jeres monopolstatus inden for el, varme og vand i trekantområdet. Når I også driver kommerciel virksomhed

skal både forbrugere og konkurrenter kun-ne være helt trygge ved, at der er vandtæt-te skotter, så forbrugerne ikke betaler for sponsorater og andre kommercielle aktivi-teter,« sagde direktør Niels Jørgen Hansen, Tekniq.

Læs mere om Trefor på www.ds-net.dk ogwww.ds-bladet.dk


NyheDer

Tag dig i agt for lejeaftaler i leasingkontrakter

Det kan koste dyrt, når virksomheder ikke er fuldt opmærksomme på betingelserne i de aftaler, de indgår med leasingselskaber. Det kan adm. direktør Jørgen Ravn Niel-sen fra HTF A/S tale med om.

Virksomheden indgik i juli 2007 en af-tale om leje af dataudstyr med en årlig leje-afgift på ca. 150.000 for udstyr, der ifølge Jørgen Ravn Nielsen har stærkt begrænset værdi for virksomheden i øjeblikket.

Nu hænger HTF, Herning Traktor- og Fejemaskinefabrik, oven i købet et år eks-tra på aftalen, der ifølge vilkårene forlæn-ges automatisk med et år ad gangen, med mindre den er opsagt af en af parterne tre måneder inden udløbet af grundperio-den på tre år. Der er tale om edb-udstyr, hardware og software, som leasingselska-bet De Lage Landen Finans Danmark har købt og stillet til rådighed for virksomhe-den.

»De fleste leasingaftaler løber jo ud. Men i det konkrete tilfælde var jeg ikke opmærksom på, at det er en lejeaftale, vi har indgået. Det fremgår, at aftalen gælder i 36 måneder, men så står det med småt, at aftalen forlænges automatisk med et år, med mindre den er opsagt af en af parter-ne tre måneder før udløbet,« fortæller Jør-gen Ravn Nielsen:

»Det her handler om implementering af it. Jeg har altså ikke lejet en maskine, som jeg fysisk har til at stå. Og langt hovedpar-ten af it-aftalen er konsulentydelser. Når man leaser biler og andet, modtager man jo typisk et brev fra selskabet en måned før aftalen udløber. Det er god skik. Det synes jeg ikke er tilfældet i denne her sag.«

I DS Håndværk & Industri mener ju-rist Bjørn B. Carlsen, at der er tale om et særligt bebyrdende vilkår, som leasingsel-skabet burde fremhæve specifikt i lejebe-

Virksomheden HTF var ikke opmærksom på, at leasingaftalen var en lejeaftale, der forlænges automatisk. Det koster 150.000 kroner.

Af Ole Andersen

Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

tingelserne, enten ved gentagelse på selve lejeaftaleblanketten eller som minimum ved fremhævelse i de generelle betingel-ser.

Han har over for leasingselskabet De Lage Landen Finans Danmark henvist til lovgivningens krav om redelig forret-ningsskik og god praksis og mener, at dis-se forhold medfører en pligt for et finan-sieringsselskab til at oplyse om sådanne forhold.

I leasingselskabet De Lage Landen Fi-nans (DDL) svenske hovedkontor oplyser jurist Sara Isenberg, at selskabet ikke ud-taler sig i enkeltsager, men understreger, at selskabet ikke forholder sig til de vilkår, der aftales mellem parterne.


NyheDer

Stor regning venter mindre virksomheder Som led i finanslovsforliget mellem rege-ringen og dens støttepartier er det besluttet at ændre perioden, hvor arbejdsgiveren ale-ne betaler udgiften til sygedagpenge, fra 21 til 30 kalenderdage Arbejdsgiveren betaler i dag udgifterne til sygedagpenge i de første 21 kalenderdage af den ansattes fraværspe-riode på grund af sygdom. Med lovforsla-get, der betyder en ændring af sygedagpen-geloven, udvides arbejdsgiverperioden til 30 kalenderdage, og samlet set skønnes de nye regler årligt at betyde færre offentlige udgifter i størrelsesordenen 760 millioner kroner.

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, understreger, at der er tale om en stigning på 43 procent i antallet af dage, hvor arbejdsgiveren skal betale alle udgifterne, og det vil være i direkte mod-strid med intentionerne om det rummelige arbejdsmarked.

»Det medfører større risiko for afskedi-gelse af svagelige medarbejdere, og det vil anspore virksomheder til at forholde sig me-re kritisk til potentielle medarbejdere med en belastet sygestatistik,« siger Jim Stjerne Hansen.

Ifølge Jim Stjerne Hansen vil de nye reg-ler specielt ramme små og mellemstore virk-somheder hårdt, fordi de enten skal betale en højere præmie på sygeforsikringen eller løn til langtidssyge medarbejdere i yderlige-re ni dage.

Ifølge regeringen skal udvidelsen af ar-bejdsgiverperioden først træde i kraft den 2. januar 2012.

Loven har ikke været i høring, men DS Håndværk & Industri har via Håndværksrå-det sendt sine kommentarer direkte til Fol-ketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

»Vi er helt på det rene med, at der skal ske en genopretning af dansk økonomi, men det

Nye regler for sygedagpenge kommer til at koste dyrt, advarer DS Håndværk & Industri.

må ikke indebære voldsomme stigninger i erhvervslivets byrder. Det er et forslag, der harmonerer dårligt med regeringens mål om at skabe vækst og beskæftigelse i den private sektor. Virksomhederne vil satse på stabile medarbejdere. Det kan derfor blive sværere for personer i kanten af arbejdsmarkedet at få fodfæste på en arbejdsplads. Effekten af lovforslaget vil derfor være den stik modsat-te af den tilsigtede, idet lovforslaget vil give arbejdsgiverne et incitament til ikke at an-sætte personer med et svagt helbred, idet de i så fald løber en større økonomisk risiko for at skulle betale sygedagpenge i en endog me-get lang periode,« siger Jim Stjerne Hansen.

Ifølge beskæftigelsesminister Inger Støj-berg (V) vil ændringen give den enkelte ar-bejdsgiver en øget økonomisk tilskyndelse til at føre en aktiv sygefraværspolitik og der-med i højere grad forebygge det kortvarige sygefravær.

Tidlig start gav praktikplads til vvs-elever Der er rift om praktikpladserne, og det er ikke altid nemt at få foden inden for i en virksomhed. Men i alt ti vvs-instal-latørelever på Erhvervsakademi MidtVest i Herning har alle fået praktikplads til januar. En tidlig start har givet eleverne god tid til at sparke døre op samtidig med, at de opfordres til at søge bredt. Det skriver fagbladet Teknikeren.

»Vi er meget tidligt ude, så allerede når de starter på 3. semester, fortæller vi dem om praktikdelen, og vi giver ele-verne besked om præcis hvilke uger på 4. semester, de skal i praktik. Det er et halvt år, før de egentlig skal søge. På den måde kan de gå i gang med at lede, og de kan give virksom-hederne klar besked om datoer,« siger underviser Ole Stig Jensen fra skolen.

Han opfordrer også eleverne til at søge bredt. »Der er ik-ke noget, der hedder, at man søger målrettet efter én ting,

og det er kun det, man vil. Vi siger, at de skal prøve at sø-ge nogle forskellige steder, og det er egentlig lykkedes for dem.«

Ole Stig Jensen giver skolerne tre gode råd:1. Få fortalt i god tid, hvordan og hvornår der skal søges

praktik.2. Hjælp eleverne på vej, hvis de er i tvivl. Få dem til at alle

muligheder.3. Besøg praktikstederne, det betaler sig.

For eleverne gælder det:1. Søg bredt – vær åben for alle muligheder2. Søg flere steder på én gang.3. Kom i gang i god tid.


NyheDer

Nedlæg de kommunale håndværkerafdelinger

Efter ti års forsøg på at få kommunerne til at udlicitere en større andel af deres driftsopgaver, leder vi stadig forgæves ef-ter det store gennembrud.

Det eneste effektive middel til at skabe en større kommunal effektivitet og sikre billigere og bedre velfærd til borgerne, er derfor et krav om, at de skal nedlægge de kommunale håndværkerafdelinger.

Kommunerne udliciterer kun godt og vel 21 pct. af deres driftsopgaver. Det er stort set den samme andel, som for ti år siden. Der skal derfor mere håndfaste ini-tiativer til, hvis regeringens forslag om at hæve den andel, der skal konkurrenceud-sættes fra 26,5 pct. til 31,5 pct. over de næste fem år skal resultere i mere udli-citering.

Det offentlige konkurrenceudsætter kun opgaver for 90 mia. kr. i år, men iføl-ge regeringens Vækstforum er potentia-let på hele 375 mia. kr. Ved at nedlægge de kommunale håndværkerafdelinger vil samfundet således med lethed kunne ind-høste milliard-besparelser, hvis bare de private leverandører kan udføre opgaver-

ne nogle få procent billigere end i dag. Det synes at være en over-kommelig opgave, og derfor er

det både absurd og pro-vokerende, at de kom-munale håndværkerafde-linger står i vejen for en højere økonomisk vækst i en tid, hvor virksom-hederne må fyre folk og befolkningen oplever

ringere service.Hvis ellers de kommunale

håndværkerafdelinger var konkur-rencedygtige og vandt opgaverne på fair og lige vilkår, ville det være mere accep-

tabelt for det private erhvervsliv. Men så god er verdenen desværre ikke. I Hånd-værksrådet har vi oplevet kommuner, som fortager alle mulige krumspring for at be-holde arbejdet i eget regi. Vi oplever ek-sempler på kommuner, der selv byder ind med uigennemsigtige kontrolbud og til-budssummer som end ikke svarer til kost-prisen på opgaverne. Eller kontrolbud som pludselig dukker op efter en afholdt licitations og et forhandlingsforløb med de private tilbudsgivere. Endelig i andre tilfælde beholder kommuner arbejdet in-house, selvom en ekstern leverandør var billigst. Og i statistikken tæller sagen al-ligevel med, som om kommunen har kon-kurrenceudsat området og selv vundet denne.

Hvorfor hører man ikke mere til disse sager? Fordi ingen virksomheder tør kla-ge over en kommune.

Det er de færreste virksomheder, som tør indberette kommunerne for til Klage-nævnet for Udbud. Dels på grund af me-get store omkostninger ved at køre en sag og dels på grund af risikoen for at havne i kommunens sorte bog, så de heller ikke ved en senere lejlighed får chancen for at vinde en udbudsrunde.

Håndværksrådet vil derfor arbejde for, at kommunerne skal nedlægge de-res håndværks- og driftsafdelinger og i stedet overlade arbejdet til private virk-somheder. Alternativt bør det lovfæstes, at kommunerne skal afgive deres kontrol-bud samtidig med virksomhederne og at kommunerne skal give ordren til private leverandører, hvis deres bud er det mest fordelagtige.

Af Frank Korsholm Politisk chef håndværksrådet


NyheDer

Drop bankgarantien – Brug Byggefagenes Fælles Garantiselskab

Når virksomhederne skal stille AB-92 ga-rantier vælger de ofte bankerne, sikkert fordi det plejer de at gøre.

Men for rigtig mange er det en dår-lig forretning, fordi man dermed bruger en del af den i forvejen begrænsede kre-ditramme man p.t. kan opnå hos banker-ne til at stille disse sikkerhedsstillelser. Jo flere man stiller, jo sværere kan det blive at få mulighed for andre lån og kreditter. Bankerne sidestiller en bankgaranti med et træk på kassekreditten.

Det er dyrt at stille byggegarantier gen-nem banken. For at skåne virksomheder-nes kassekreditter har Håndværksrådet

oprettet Byggefagenes Fælles Garantisel-skab.

Bortset fra, at man ikke belaster sine kreditmuligheder i banken, vil det oven i købet for mange være billigere at stille AB92 garantier gennem BFG - Byggefa-genes Fælles Garantiselskab, end gennem bankerne.

Det er netop derfor, Håndværksrådet har skabt et medlemstilbud, hvor man kan stille AB 92 garantier gennem BFG, som drives i fællesskab af alle byggeorganisa-tioner. BFG’s eneste formål er at tilbyde medlemsvirksomhederne så favorabel en ordning som mulig – BFG skal ikke selv tjene penge.

Enkel administration

Byggefagenes Fælles Garantiselskab sam-arbejder med Tryg Garanti (tidligere Dansk Kaution), og det er Tryg Garanti der udsteder garantierne for virksomhe-

Det er uøkonomisk at bruge dine lånemuligheder i banken til at stille AB92-garantier Brug BFG – Et attraktivt alternativ under finanskrisen.

Affaldskaos fortsætter i 2011

I 11. time trak Radikale Venstre gulvtæp-pet ud under den ændring i den forhadte affaldslov, som fra 1. januar skulle have gjort livet lidt lettere for de danske virk-somheder. Det kan de gøre, fordi de Ra-dikale er del af forligskredsen om affalds-ordningen, så der kræves enighed for at kunne ændre på affaldsgebyret.

De ændringsforslag, som skulle gøre op med bl.a. den tvungne betaling til de kom-munale genbrugspladser, træder derfor al-ligevel ikke i kraft første januar. Det er dybt bedrøveligt, mener Håndværksrådet, hvis 20.000 små og mellemstore medlems-virksomheder har været hårdt presset af de udgifter og det urimelige administrative bøvl, den forhadte gebyrordning har skaf-fet virksomhederne på halsen.

»Selve ordningen med affaldsgebyret er noget makværk. Håndværksrådet har gen-nem mere end 6 år forsøgt at råbe politi-kerne op med en praktisk løsning, der har opbakning fra samtlige erhvervsorganisa-tioner, kommunerne og affaldsselskaber-ne. Desværre har politikerne ikke lyttet, og det betaler virksomhederne prisen for nu«, siger chefanalytiker Mads Engberg.

Radikale genopliver affaldskaos

Kort før jul kunne man læse i dagspres-sen, at de radikales miljøordfører Johan-nes Poulsen trak i nødbremsen. Dermed blokerer forligspartiet Radikale Venstre for de ændringer af loven, som miljømini-ster Karen Ellemann havde sat i værk efter hårdt pres fra bl.a. Håndværksrådet.

»Hvis forslaget blev gennemført, ville det være som at gå fra kaos til panik«, sag-de Johs. Poulsen kort før jul til dagbladet Licitationen. Derfor vil kommunerne også i 2011 opkræve det tvungne affaldsgebyr, som hverken virksomhederne, miljømini-steren eller for den sags skyld kommuner-ne, mener er rimeligt eller fornuftigt.

Læs mere på www.hvr.dk/affald.

Af Frederik Faurby håndværksrådet

derne. Det sker på en administrativ let og overskuelig måde, og du online et kom-plet overblik over de garantier du har stil-let med angivelse af hvornår de udløber. Tryg Garanti sørger også for at få garanti-erne nedskrevet og bragt til ophør – en ser-vice som alle de deltagende virksomheder er meget glade for.

BFG tilbyder en individuel vurdering en maksimal kreditramme på 20 mill. kr., og med en præmiesats som pt. er 1,1 % p.a. af det beløb, der er udstedt garantier for.

Der kan også udstedes enkeltstående garantier uden garantiramme, hvor man betaler hele udgiften ved etableringen.

Så snyd ikke dig selv for denne meget fordelagtige mulighed, og det er nu, hvor det er svært at låne penge, at du skal under-søge, om du kan skifte fra din bank til BFG.

Se nærmere om denne medlemsordning på BFG’s hjemmeside www.BFGgaranti.dk

Stik imod alle forventninger og forhåbninger fortsætter den tvungne gebyrordning i 2011. Dybt kritisabelt, mener Hånd-værksrådet


Nogle af landets største virksomheder fy-rer i tusindvis og hæver samtidig millioner i erhvervsstøtte. Samtidig går små vækst-virksomheder glip af støtte, skriver Uge-brevet A4.

Der er tale om i alt 25 virksomheder med et overskud på samlet mere end 23 milliarder i 2009. Samtidig med at de fy-rede sammenlagt 10.000 medarbejdere sidste år kunne de hæve 122 millioner kro-ner i erhvervsstøtte.

Ugebrevet A4 og firmaet Kaas & Mulvad har via aktindsigt fået adgang til samtlige 25.000 udbetalinger af erhvervs-støtte. Ugebrevet har tidligere afdækket, at under én procent af støtten går til vækst-virksomheder. I stedet går en del altså til store virksomheder, der gør det modsatte af at skabe job. Og det møder kritik fra fle-re sider.

Milliardfirmaer på støtten fyrer tusindvis

Mange vil nok forbinde den over 100 år gamle Bosch-koncern med solid tysk kvalitet, men ikke desto mindre er det nu slut med at købe el-værktøj fra Bosch hos 52 afdelinger under Brødrene Dahl A/S, der betegner sig som landets stør-ste vvs-grossist.

Baggrunden er, at Brødrene Dahl for et år siden blev slået sammen med byg-gecenterkæden Optimera. Begge havde japanske Makita på menukortet, mens Brødrene Dahl desuden havde Bosch som leverandør, Optimera amerikanske Dewalt. Og tre leverandører af el-værktøj var en for meget.

»Vi er i gang med at nedbringe antallet af leverandører og indgår fælles afta-ler, hvor det er muligt, fordi det giver en række forretningsmæssige fordele og skaber tættere relationer,« siger værktøjschef Niels Juul til fagbladet Installatør Horisont.

For kunder i Brødrene Dahl betyder omlægningen, at Bosch-værktøjet bliver erstattet af el-værktøj fra Dewalt. Bosch fortsætter dog med at levere blandt an-det varmepumper til vvs-kæden.

Bosch-koncernen er grundlagt tilbage i 1886 af Robert Bosch i Stuttgart og beskæftiger i dag over en kvart million mennesker. Ud over el-værktøj til forbru-gere og professionelle fremstiller Bosch blandt andet hårde hvidevarer samt en lang række produkter til bilfabrikker og industrien.

Storgrossist dropper tysk super-værktøj

KOrT NyT

Et indbrud i virksomhedens netbank kan reelt lukke man-

ge små og mellemstore virksomheder, men en række stør-

re danske er hvervsorganisationer ønsker, at virksomheder

skal tegne dyre forsikringer mod netbankindbrud. Det er

ikke den bedste løsning, når de helt små virksomheder

skal beskyttes, mener Håndværksrådet, som er hoveder-

hvervsorganisation for bl.a. DS Håndværk & Industri.

Håndværksrådet peger på, at helt små virksomheder med

under ti ansatte kan og bør beskyttes af det EU-direktiv,

som lægger op til at udbrede den engelske ordning, der i

dag beskytter helt små virksomheder ved lov.

»Den mulighed, der ligger i EU-direktivet, synes vi,

Danmark skal gøre brug af og beskytte mikrovirksom-

heder ligesom forbrugere,« siger chefanalytiker i Hånd-

værksrådet, Mads Engberg til Dagbladet Børsen.

En sådan lovgivning vil blandt andet indebære, at de

såkaldte hæftelsesregler ved indbrud i netbank også gæl-

der for de små virksomheder. Bankerne vil så skulle hæfte

for eventuelle tab, og bankernes organisation, Finansrådet,

samt bl.a. DI og Dansk Erhverv er imod den lovmæssige

beskyttelse.

Lov skal beskytte små virksomheder

mod netbankindbrud


KOrT NyT

Den svenske industrivirksomhed Alfa Laval er ikke skræmt af høje danske lønninger og lader produktionen af et nyt forretningseventyr finde sted i Danmark.

Historierne om fyringer, lukninger og udflytning af arbejdsplad-ser er talrige, men der findes også eksempler på det modsatte: Hy-ringer, åbninger og indflytning.

Den svenske industrivirksomhed Alfa Laval er et eksempel på det sidste, skriver Jyllands-Posten. Senest har selskabet flyttet produk-tionen af udstyr til håndtering af skibes ballastvand fra italienske Monza til storkøbenhavnske Søborg.

I Alfa Laval-sammenhæng skyldes det, at den danske division ge-nerelt spiller en nøglerolle i koncernen, når det gælder udvikling og produktion inden for miljø, fødevaresikkerhed og energi, der er sel-skabets primære kompetencer.

Og når virksomheden flytter arbejdspladser ind, mens mange an-dre har travlt med at søge væk, hænger det sammen med gode vil-kår i Danmark.

»Det er rigtigt, at Danmark er et dyrt produktionsland, men i kon-cernen mener man, at der både er god kompetence og god fleksibi-litet. Det er relativt enkelt at investere og enkelt at komme ud igen, hvis man vil,« forklarer Alfa Lavals direktør i Danmark, Casper Andersen.

»Selv om Danmark er løntung, og man hele tiden skal gå efter at forbedre produktiviteten, kan vi godt få vores produktions- og for-retningsprocesser til at hænge sammen,« siger han, men advarer dog imod at undervurdere kompetencerne i Indien og Kina – også på specialistplan er de godt med.

… og produktion flytter ind

Den hollandske CFS-koncern lukker sin produktion af maskiner til fødevareindustrien i Slagelse.

Koncernen vil flytte produktionen fra Slagelse til hjemlandet se-nest 30. april 2011. Dermed står i alt 150 produktionsmedarbejdere til at miste jobbet på den danske fabrik.

»Lukningen af produktionen skyldes firmaets overordnede stra-tegi om at samle sine produktionsaktiviteter på færre men større en-heder,« siger fabrikkens direktør Jens-Ole Nielsen.

Udover selve maskinproduktionen vil CFS også flytte ordre-re-laterede konstruktions-aktiviteter væk fra fabrikken i Slagelse, og i løbet af 2011 og 2012 kommer det til at koste yderligere 30-40 med-arbejdere deres job.

Tilbage i Slagelse bliver en salgs- og serviceafdeling, som i alt vil få ca. 40-45 medarbejdere.

Den hollandske koncern overtog virksomheden i Slagelse, der dengang gik under navnet Wolfking, i 2001. Virksomheden blev grundlagt i 1949 af William Jensen.

Produktion flytter ud …

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

»Rullemarie« blev i december tilkaldt for at undersøge en bombetrussel på Thyregod Maskinfabrik, producent af landbrugsma-skiner. Truslen blev indtelefoneret til virk-somhedens direktør, Claus Harrild Jensen, en torsdag morgen, hvor en engelsktalende mand forklarede, at en bombe ville spræn-ge i løbet af 24 timer.

Da virksomheden senere modtog en mistænkelig pakke uden afsender, valgte direktøren nogle få timer senere at alarme-re politiet. Her tog man truslen alvorligt, og efter evakuering af fabrikken tilkaldte man bombeeksperter fra Skive Kasserne, som efterfølgende undersøgte den 22.000 kvadratmeter store fabrik.

Den mistænkelige pakke viste sig dog at komme fra en af Thyregods leverandø-rer, og om eftermiddagen kunne alarmen afblæses.

Bombetrussel lukkede maskinfabrik


I Gundsømagle på Sjælland ligger Allesøe Specialmaskiner, der bygger specialmaskiner

efter opgave. Direktør Lars Allesøe overtog i 1999 virksomheden efter sin far, Kurt Allesøe,

og ejer i dag virksomheden sammen med sin kone Christina Allesøe, der som bogholder

styrer økonomien.

” Når der kommer input om forandringer, så er du nødt til at lege med. Også selvom det vender sig inde i din sjæl. Men det er rigtigt nok. Der er ingen anden vej.”Direktør Lars Allesøe.

Uden struktur og systemer var

vi sandet til …

DriFT OG STrATeGi


DriFT OG STrATeGi


Efter 9-10 år måtte Lars og Christina san-de, at virksomheden ikke kørte på skinner. Omsætningen var den samme, men Alle-søe Specialmaskiner var holdt op med at tjene penge og kunderne var ikke tilfred-se. De besluttede sig for at ansætte en ny medarbejder til at få struktur på virksom-heden, og Christina insisterede på, at de havde behov for en akademiker.

Lars: »Christina holdt allerede tidligt i forløbet til min store fortvivlelse og irrita-tion fast på, at vi skulle have en anden ty-pe medarbejder. Min første tanke var, at vi skulle tage en maskiningeniør. Så kunne han tegne det halve af tiden og så rode med det her ved siden af. Men det gjorde vi hel-digvis ikke, for Christina havde jo ret. Vi havde brug for noget helt andet.«

Christina: »Akademikere kommer med en anden tilgang til verden. De får gen-nemført nogle ting pga. deres systematik og deres orden og deres dokumentation af det, de gør, som håndværkere ikke gør. Håndværkere spytter i hånden og laver en aftale. Der er bare ikke nogen, der aner, hvad den aftale er bagefter.«

Christina havde i DS-bladet hørt om vi-denpilot-ordningen, der tilbyder virksom-heder med mellem 2-100 ansatte et måned-ligt tilskud på 10.000 kr. til en akademiker i op til et år.

Christina: »Vi fik en konsulent fra DS Håndværk og Industri ud at rådgive os om de forskellige muligheder. Vi besluttede os for at benytte først videnkupon-ordnin-gen og derefter videnpilot-ordningen. Da den beslutning var taget, fik vi kontakt til AAK Jobmatch, der hjalp os med at fin-de den rigtige akademiker. De screenede en masse CV’er og sendte ti af dem til os; vi havde fire til samtale; og valget faldt så på Peter.

Peter Søndergaard er uddannet MA i Corporate Communication fra Handels-højskolen i Århus og vidste på ansættel-sestidspunktet intet om specialmaskiner. Til gengæld vidste han meget om kommu-nikation, systematik og hvordan man hol-der kunden i fokus.«

Peter: »Det første år i samarbejde med Teknologisk Institut arbejdede jeg hoved-sageligt med at udvikle en strategi for, hvordan virksomheden kom videre. Jeg var med til at lave et nyt system til Allesøe Specialmaskiner for bl.a. dokumentation og kundefokus. Efterfølgende er jeg blevet ansvarlig for strategisk udvikling, hvor jeg bl.a. har arbejdet med vores kvalitetsledel-sessystem.

Når vi skal producere en specialmaski-ne, så er det et stort projektforløb. Det er ikke bare et enkeltstående produkt, hvor vi kan trykke på en knap, og så bliver det spyttet ud. Der er mange faser i sådan et projektforløb, og min opgave har været at udvikle et system til, hvad vi gør inden for de enkelte faser, og hvor vi skal være sær-ligt opmærksomme.«

Hvad har du især haft fokus på?

Peter: »Fænomenet ’hofteskud’ har jeg gjort meget for at slå ned. Det var, når kun-den ringede og sagde, at de skulle bruge en maskine, og så spurgte over telefonen, hvad sådan en maskine koster. ’Nå, men den ko-ster vel 1,2 millioner kroner.’ Og det duer slet ikke, for hvis kunden først hører, at ma-skinen koster 1,2 millioner, så har de ikke lyst til at modtage et tilbud tre uger senere, hvor den måske står 1,5 millioner kr. Også selvom det er det, maskinen skal koste.

Jeg har også haft meget fokus på leve-ringstiden. Tidligere blev den ikke betragtet som et løfte til kunden, der var nødvendigt at overholde. Kunden ringede for at høre,

Af Louise Bjerregaard Projektkonsulent AC Foto: Steen Wrem

” Fænomenet »hofteskud« har jeg gjort meget for at slå ned. Det var når kunden ringede og sagde, at de skulle bruge en maskine, og så spurgte over telefonen, hvad sådan en maskine koster. Nå, men den koster vel 1,2 millioner

kroner. Det duer slet ikke.”Peter Søndergaard, MA i Corporate Communication fra

Handelshøjskolen i Århus.

DriFT OG STrATeGi


hvor deres produkt blev af, og svaret kunne være ’Sjovt du ringer, jeg sidder lige og kig-ger på det’. Det var en sløset holdning, som vi for længst har lagt på hylden. Når vi af-giver et løfte om en bestemt leveringstid, så gør vi en engageret indsats for at holde den, og kan vi ikke det, så informerer vi kunden, inden deadlinen er overskredet.«

Da Peter havde været videnpilot i et år, valgte Allesøe at fastansætte ham. Derefter ændrede arbejdsopgaverne sig til især at handle om udarbejdel-sen af Allesøe Specialmaskiners nye kvalitetsledelsessystem efter ISO 9001-standarden.

Lars: »Det er en proces, der kræver en akademiker som Peter: Vi har rigtig man-ge variable, og jeg kan ikke forestille mig, at man kan købe et program e.l., der ville kunne håndtere alt det. Og vi havde ikke selv kunnet gøre det. Vi er nødt til at ha-ve en rød tråd i produktionen, så der ik-ke sidder tre medarbejdere hver for sig og beslutter, hvad der skal gøres og i hvilken rækkefølge. Samtidig er kvalitetsledelses-systemet et værktøj til at holde aftaler og sidst, men ikke mindst, så er det rent fak-tisk et lovkrav, hvis man skal produce-re farlige maskiner som fx rundsave eller elevatorer. Det må man slet ikke lave, hvis man ikke har et godkendt kvalitetsledel-sessystem. De maskiner har vi lavet før, og det kan ikke udelukkes, at vi kommer til at lave dem igen. I øvrigt bliver et kvali-tetsledelsessystem også mere og mere im-plementeret i kundekravene inden for de brancher, vi gerne vil ind os, nemlig me-dico og teknologi.«

Nu er der så gået to år – hvordan er processen forløbet?

Peter: »Jeg har været rigtig, rigtig heldig at have nogle kanongode kolleger og en god

• Virksomheder mellem 2-100 ansatte kan få en videnpilot.

• Tilskuddet er 12.500 kr. pr. må-ned (sat op i 2010 fra tidligere 10.000 kr. pr. måned)

• Ansøgningen om at få en vi-denpilot skal sendes til Forsk-nings- og innovationsstyrelsen

(www.fi.dk)

direktør, der har været super til at sige ’Nu gør vi det, som Peter siger, og så er det den vej, vi går’. Og det har folk i den grad ac-cepteret, og de har også respekteret mig, når jeg er kommet med mine synspunkter. Men jeg har en meget anderledes tilgang til tingene. De andre er meget praktisk ori-enterede, de er rigtig gode til at bruge de-res hænder. Og så har de fokus på kvalitet på en anden måde, end jeg har. For dem er kvalitet selvfølgelig, at produktet er i or-den, men også at det er teknisk interessant. For mig er kvalitet, at man kører et godt sagsforløb, og at man hele tiden har kon-takt til kunden. Derfor kommer jeg med nogle ideer, som de andre ikke altid synes er relevante, fordi det ikke har noget med produktet at gøre. Men hvor jeg siger, at det har noget med kunden at gøre.«

Lars: »Vi kan helt tydeligt mærke, at vi ikke glemmer kunderne. Noget af det før-ste, vi fik fokus på, var leveringstiden. Nu leverer vi til den tid, vi har aftalt. Og så har der været stor værdi i, at vi har fået styr på dokumentationen. Vores projekter kan nemt løbe over mere end et år, og der-for er det vigtigt, at vi dokumenterer he-le forløbet, så vi kan se tilbage og evalue-re konkrete beslutninger og tiltag. Det har selvsagt stor værdi for os, men det har også stor værdi for vores kunder, som kan bru-ge dokumentationen til deres egen valide-ringsproces.

Vi har flere kunder, der har udtrykt til-fredshed med, at de ikke længere behøver at huske på ting og dobbelttjekke, fordi vi har styr på det hele for dem. Så man må si-ge, at det virker.

Men de virksomheder, der vælger at få en akademiker ind, de skal gøre det med et åbent sind. Man skal være indstillet på forandringer, og man skal være indstillet på at æde en masse kameler. Du skal vil-le det. Du skal ikke gøre det, fordi det er smart, og fordi de andre gør det, for så sæt-

ter du bare en mand over i et hjørne, og så får han ikke lov til at lave noget som helst. Når der kommer input om forandringer, så er du nødt til at lege med. Også selvom det vender sig inde i din sjæl. Men det er rig-tigt nok. Der er ingen anden vej.

Vores tidshorisont havde ikke været lang, hvis ikke vi var gået i gang med det her. Så havde det stille og roligt bare san-det til, så var der kommet færre kunder og så havde vi fyret en mand, og så lidt fær-re kunder osv. Det er der ikke nogen tvivl om. Men man skal ville det. Og den pilot, der kommer ind, skal have lov og vedkom-mende skal have noget albuerum. Hvis mester bare siger, at ’sådan gør vi ikke her’, så kommer du ingen steder.«

For Allesøe Specialmaskiner har foran-dringen været kærkommen, og næste skridt er som beskrevet en ISO 9001 certificering i løbet af 2011. Det er dog langtfra endestationen for virksomhe-dens udvikling.

Lars: »Jeg har fået bevis for, at vores ud-vikling både gavner os selv og vores kun-der, og det er den vigtigste grund til at fort-sætte vores projekt med en akademiker som tovholder.«

” Akademikere kommer med en anden tilgang til verden. De får gennemført nogle ting pga. deres systematik og deres orden og deres dokumentation af det, de gør, som håndværkere ikke gør. Håndværkere spytter i hånden og laver en aftale. Der er bare ikke nogen, der aner, hvad den

aftale er bagefter. ” Christina Allesøe, bogholder.

DriFT OG STrATeGi

Gøre din virksomhed synlig på Google

Tegning og beregning

Dokumentation eller ISO-certificering

Give dig ny viden

HvaD kan Du bruGe akaDemIkere TIl – når nu De Ikke kan bruGe HænDerne?

Lyder det interessant – så hjælper vi dig med:

- At afklare om en akademiker kan bruges i din virksomhed

- At skrive et relevant stillingsopslag- At finde den rigtige person- At få 150.000 kr. til første års løn

Med venlig hilsen Louise og Louise fra AAK Jobmatch og AC

Giv DS Håndværk og Industri et ring på tlf. 66 17 33 33 og hør mere. Eller læs om akademikerkampagnen på www.akademikerkampagnen.dk eller www.ds-net.dk

Akademiker kampagne v14.indd 2 16/12/10 9:38:18

Salg og eksport

Tale med Tyskland, Sverige, kina…

Få ideerne op af skuffen - og ud i verden.

Sparring med dig

HvaD kan Du bruGe akaDemIkere TIl – når nu De Ikke kan bruGe HænDerne?

Dette budskab er testet og godkendt af din arbejdsgiver & og brancheorganisation DS Håndværk & Industri

Akademiker kampagne v14.indd 3 16/12/10 9:38:19


eKSPOrT

ind i Afrika til halv pris

Fire skotske højlandskvæg græsser roligt i en indhegning ved AL Materiel A/S midt i industrikvarteret i Lemvig.

»Hvis man er stresset, skal man bare kigge ud på dem. Så slapper man af igen,« siger administrerende direktør Allan Laur-sen. Kvæget tilhører ham, og han har god brug for at kaste et blik ud på de tunge dyr, for der er travlhed i AL Materiel A/S.

Den godt 20-årige virksomhed produ-cerer løftesystemer til byggeri og industri ved hjælp af vakuum-sug. For seks år si-den blev virksomheden kåret som Gazelle

af Børsen, og selvom finanskrisen også har gjort ondt her, er salget nu på vej op igen.

»Da finanskrisen gjorde telefonerne tav-se, kiggede vi os om efter nye og lidt skæ-ve markeder, som alle de andre ikke render efter,« fortæller Allan Laursen. Valget faldt på Afrika. Siden har en forretningsrejse til fem afrikanske lande og ikke mindst fem grundige markedsundersøgelser afdækket en potentiel omsætning for AL Materiel i Afrika på ca. 20 millioner kroner. Første ordre fra Ghana på 3,2 millioner kroner er allerede i hus.

Et afrikansk eventyr venter AL Materiel A/S, der har fået støtte via programmet VÆKSTmidt Accelerator til at kortlægge mulighederne på det afrikanske marked.

Tekst: Lotte Winkler Foto: Niels Åge Skovbo

AL Materiel i Lemvig sælger løftesystemer til Ghana. Med støtte fra det regionale program VÆKSTmidt Accelerator brugte virksomheden stilstanden under fi-nanskrisen til at opdyrke helt nye markeder.


• AL Materiel A/S beskæftiger 43 medarbejdere i Lemvig og 10 i rumænien, hvor standardpro-dukterne bliver produceret.

• Årlig omsætning er på 45 milli-oner kroner.

• Løfte- og håndteringssyste-merne bliver produceret til bå-de byggeri og industri under navnet AL-Vac.

Se mere på www.al-vac.com

VÆKSTmidt AcceleratorFormålet med VÆKSTmidt Accelerator er at skabe flere internationalt orienterede virksomheder. Programmet sigter mod at realisere et internationalt vækstpoten-tiale og sætte virksomhederne i stand til at:• Udvikle klare markeds- og vækststrategier• Opbygge internationale netværk• Accelerere international vækst og konkurrenceevne

VÆKSTmidt Accelerator er finansieret af bl.a. region Midtjylland og eU.

Se mere på www.startvaekst.dk/vhmidtjylland.dk

Tilskud gav mod»Jeg tror ikke, at vi havde turdet kaste os over de afrikanske markeder, hvis ikke vi havde fået halvdelen af udgifterne til mar-kedsundersøgelserne betalt,« siger Al-lan Laursen og hentyder til programmet VÆKSTMidt Accelerator, som AL Mate-riel har fået støtte fra.

Markedsundersøgelserne er udført af African Investment – en dansk konsu-lentvirksomhed med speciale i Afrika. Undersøgelserne har blandt andet kort-lagt, hvilke virksomheder i lande som Ghana, Nigeria og Elfenbenskysten, der er oplagte købere af løftesystemerne fra Lemvig. På baggrund af kortlægningen har Allan Laursen besøgt de mulige kun-der, og en dansk sælger i Afrika arbej-der nu på at lukke ordrer for AL Mate-riel A/S.

Det var African Investment, der gjorde Allan Laursen opmærksom på muligheden for at søge om hjælp til at dække halvdelen af udgifterne via Væksthus Midtjylland, der administrerer blandt andet VÆKST-Midt Accelerator-programmet.

»Det er da stadig mange penge, vi selv har investeret i undersøgelserne, men rent psykologisk virker det mere oplagt at ka-ste sig ud i projektet, når man kan få halv-delen dækket af et erhvervsfremmepro-gram,« siger Allan Laursen.

Han har store forventninger til det afri-kanske marked.

»Det vil selvfølgelig tage nogle år at re-alisere vores potentielle omsætning i Afri-ka, men lykkes det os, vil det helt sikkert også betyde flere arbejdspladser i AL Ma-teriel,« siger han.

eKSPOrT


iNDB@KKeN

Nyt navn – ny strategiMed virkning fra den 6. december 2010 skif-ter en af Midtjyllands kendte jern- og metal-virksomheder navn. Vium Smede- og Maskin-værksted A/S bliver til Linatech A/S. Samtidig skærper virksomheden, der ligger i Vium mel-lem Kjellerup og Viborg, sin forretningsmæssi-ge profil. Fremover vil Linatech fokusere på fem udvalgte forretningsområder:

• Udviklingsprojekter• Specialmaskiner• Underleverandørarbejde – fra små dimser til

store konstruktioner• Egne produkter• Montage, service og reparationsopgaver.

»Med navneskiftet vil vi gerne signalere, at vi er en moderne, innovativ virksomhed, der har ud-vikling og fremstilling af proces- og maskintek-nologi som en af vores kernekompetencer. I den forbindelse havde virksomhedens gamle navn nok lidt for meget klang af traditionelt smede-håndværk. Det var ikke noget problem for vo-res eksisterende kunder, der ved, hvad vi står for, men kunne godt være problematisk i forhold til nye, potentielle kunder. Over for udenlandske kunder er »Linatech« også mere mundret end vo-res gamle navn,« siger Linatech’s adm. direktør, Henrik B. Jeppesen, der understreger, at virk-somheden fortsat bygger på klassiske håndvær-ker-dyder som høj kvalitet, ordholdenhed og ko-steffektive løsninger.

Når Linatech nu gør montage, service og re-paration til et selvstændigt forretningsområde, er det udtryk for en strategisk satsning på dette felt.

»Vi har altid gerne stået for montage og ser-vice på vores egne produkter. Men gennem en nyoprettet serviceafdeling, ledet af servicechef Morten Markvart, tilbyder vi nu at montere, servicere og reparere alt fra en enkelt special-maskine til hele procesanlæg. Uanset hvem der har produceret dem og gerne gennem in-dividuelt tilpassede serviceaftaler. Således får vores kunder mulighed for at koncentrere sig om deres kernekompetence – at producere gennem et optimalt produktionsflow.«

I forhold til 2009 er virksomhedens omsæt-ning steget med over 40 procent, og inden for det seneste halve år er der ansat syv nye med-arbejdere, så Linatech nu er oppe på 52.

»Vores mål er at udbygge og forstærke vores partnerskab med både eksisterende og nye kunder,« siger Henrik B. Jeppesen, adm. direktør for Linatech. Linatech’s logo – sender et signal om en moderne, innovativ virksomhed.


Bedre brugsvandPå trods af at vi i mange år har været klar over faren for legionær syge udføres mange brugsvandsanlæg stadig ikke tilstrækkeligt sikret mod legionella og andre bakterier. Der er mange steder det kan gå galt, også efter ibrugtagning. Derfor afholder BYG-ERFA et seminar om brugsvandsanlæg, hvor både drift, vedligehold og nyanlæg gennemgås.

BYG-ERFA seminaret »Bedre brugsvandsanlæg« afholdes d. 1. februar i København. Temaerne for oplæggene er: bakterievækst, brugskvalitet, cirkulation, installationer, komponenter, korrosion, levetid, materialer

Pris 2000,- kr, 1650,- kr. for BYG-ERFAs abonnenter. Alle se-minardeltagere får udleveret temamappen »Brugsvand«.

Metal-virksomheder vil ansætte flere næste årFlere metalvirksomheder gør sig nu klar til at ansætte nye medar-bejdere i 2011. Og de skal især blandt metal-virksomheder og un-derleverandører med eksport til Tyskland og Sverige. Det er også dem, der venter mest aktivitet og bedre indtjening i det nye år.

Det viser de seneste konjunkturtal fra Maskin- og Metalindu-strien under Dansk Industri. Sektoren beskæftiger 150.000 medar-bejdere og omsætter for 200 mia. kr.

Tallene viser samtidig, at de hjemmarkedsorienterede maskin- og metalvirksomheder fortsat har det svært. De ser mest pessimi-stisk på fremtiden.

Minister: Kommuner smøler med byggesagerMidt i en dyb byggekrise er landets kommuner i gennemsnit ble-vet seks dage længere om at behandle en byggesag, og det udlø-ser ris fra økonomi- og erhvervsministeren.

Der er stadig store forskelle på, hvor lang tid kommunerne bruger på at behandle byggesager, og mange kommuner har fort-sat lange sagstider.

Det fastslår Økonomi- og Erhvervsministeriet på baggrund af en ny opgørelse over svartiderne. Den viser, at kommunerne i gennemsnit bruger seks dage mere på at afgøre en byggesag end ved den første opgørelse fra maj i år.

»En lang sagsbehandlingstid kan have negative konsekvenser for byggevirksomhederne, og derfor skal vi have vendt udviklin-gen nu. Regeringen har derfor som led i konkurrencepakken lagt op til, at vi opretter nye centrale enheder, som skal stå for den tekniske byggesagsbehandling. Det vil give hurtigere og bedre byggesagsbehandling,« siger økonomi- og erhvervsminister Bri-an Mikkelsen (K).

VK-regeringen vil også arbejde for, at borgere og virksomhe-der fremover kan ansøge digitalt om en byggetilladelse.

Opgørelsen viser, at der fortsat er store forskelle mellem lan-dets 98 kommuner. De mest effektive er i stand til at afslutte byg-gesager inden for gennemsnitligt to-tre uger, mens andre kom-muner bruger to-tre måneder.

Videnskabsministeren vil have mere viden ud til virksomheder-ne. Men broen mellem de kloge hoveder og erhvervslivet hedder GTS, og dem er der heller ikke så mange, der kender.

»Min primære interesse er, at den investering, vi som samfund gør i viden, den skal vi have ud i de små og mellemstore virk-somheder og have omsat til nye produkter og nye processor – og til vækst,« siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen ril Erhvervsbladet. Hun behøver ikke betænkningstid, når hun skal forklare, hvad der er den største barriere for, at vækstlaget af små og mellemstore virksomheder kommer med på innovations-vognen: Viden! Forskningsinstitutionerne har den. Virksomhe-der mangler den. Og broen imellem dem hedder GTS – de God-kendte Teknologiske Serviceinstitutter, der siden 2005 årligt har fået flere hundrede millioner kroner for at bringe den nyeste vi-den ud til de små og mellemstore virksomheder, så de kan rea-lisere noget af det enorme vækstpotentiale, alle er enige om, at de besidder.

Men stadig er det kun hver femte virksomhed, der har hørt om GTS, viser en ny undersøgelse fra Forsknings- og Innovations-styrelsen. Og kendskabet er endda formindsket siden 2006.

Virksomheder mangler videnDen enkle måde at tjekke temperaturen på er »håndprøven«, men den mest sikre og korrekte metode til kontrol af udløbstemperatur udføres med et hur-tigt elektronisk termometer, som er ført op i selve armaturet efter demonte-ring af perlator.


DriFT OG STrATeGi

” Bare dét, at vi fik sat fokus på problemerne, har betydet,

at vi har fået luset det værste dobbeltarbejde væk. ”


Med andre øjne

Tom Johansen er ærligheden selv. Og så ejer han Urhøj Smedje Aps. Et 25 mand stort VVS-firma med speciale i jordvarmeanlæg.

Ærligheden kommer ind i billedet, da han kontaktede DS Håndværk og Industri for halvandet år siden.

»Jeg gik og tumlede med nogle forskellige projekter, og der var nogle konkrete ting, jeg gerne ville. Helt ærligt, så ringede jeg til DS og spurgte: Hvordan kan jeg få nogle pen-ge til det,« smiler Tom Johansen lidt genert.

Han kan selv høre, at det var lige friskt nok, men ikke des-to mindre så blev spørgsmålet startskuddet på en masse mø-der, analyser og sparring. Alt sammen til fordel for firmaet.

Mødet med Væksthus Sjælland

I den anden ende af røret sad nemlig regionskonsulent i DS Håndværk og Industri, Steen Hoeck Klausen, og han lyttede til de tanker, Tom havde.

Tom Johansen fortalte ham blandt andet, at han ønskede sig et nyt it-system.

»Vi opdagede, at vi sad og skrev de samme oplysnin-ger ind syv forskellige steder. Når kunden blev oprettet som kunde, når han fik et sagskort, når montøren blev hidkaldt, når faktura skulle oprettes og så videre,« remser Tom Johansen op.

»Jeg ønsker mig et system, hvor det hele kan tale sam-men. Når montørerne skriver deres arbejdssedler i bilen, skal de blot scanne dem ind, og så overtager kontorfolkene herhjemme,« siger han.

Steen Hoeck Klausen var ikke i tvivl: »Det lyder som et projekt for Væksthus Sjælland«. Så i slutningen af 2009 trådte Steen Hoeck Klausen, og vækstkonsulent Torben Kristensen fra Væksthus Sjælland, ind ad døren.

VVS-manden, Tom Johansen, tør lade eks-terne konsulenter kigge ind på sit firma. Det kom der noget godt ud af, for de vendte tilbage med helt nye ideer.

Et nyt it-system er ét af Tom Johansens fremtidsønsker. Et system, hvor oplysningerne kun skal skrives ind en gang og som kan scanne montørernes arbejdssedler i bilen.

DriFT OG STrATeGi


” Hvis man ikke har en dialog, så er man bare en idiot.

Derfor taler vi meget om, hvordan vi gør tingene her i firmaet. ”

En øjenåbnerI begyndelsen af 2010 gik konsulenterne i gang, og de har blandt interviewet hver enkelt medarbejder i administrationen.

»Bare dét, at vi fik sat fokus på problemerne, har betydet, at vi har fået luset det værste dobbeltarbejde væk,« fortæller Tom Jo-hansen.

Antallet af møder og mandetimer, der blev skudt ind i projektet, har efter Tom Johansens mening stået 100 procent mål med udbyt-tet. Hver kontormedarbejder har i gennemsnit brugt tre timer. Tom Johansen selv og et par medarbejdere har hver brugt cirka 25 ti-mer. Alt i alt omkring 100 mandetimer fordelt på 1. halvår af 2010.

»Det har været det hele værd, jeg har fået en øjenåbner, for kon-sulenterne så nogle ting, som jeg ikke selv så. Samtidig har både Væksthus Sjælland og DS Håndværk og Industri et netværk og ved, hvem vi kan trække på,« siger Tom Johansen.

Krisen kradser

Analysen omkring IT-behovet er nu færdig. Og Urhøj Smedje Aps og Tom Johansen er klar til næste skridt.

»Vi ved, hvilket system, vi gerne vil have, men vores økonomi er ikke til det lige nu. Det er møgirriterende, for systemet kan be-tyde, at vi kan tjene flere penge, så det bider sig selv i halen,« for-tæller han.

Det er finanskrisen, der banker på – også i et veldrevet firma som Tom Johansens.

»Vi har mange landbrugskunder, der har været hårdt ramt. Der er masser af kunder, der gerne vil have tilbud, men folk har ikke pengene, og vi kan ikke konkurrere med de store energiselskaber, der kan tilbyde lånefinansiering. Det kan vi slet ikke kaste os ud i,« siger Tom Johansen.

I løbet af tre år har Urhøj Smedje Aps fordoblet antallet af de tilbud, firmaet hvert år afgiver. I 2010 udarbejdede de i alt 700 tilbud.

»Vi bruger rigtig mange penge på det. Vi holder tema-aftener for at fortælle om os selv, vi kører rundt på Sjælland til forsam-lingshuse og idrætshaller. Det er ikke for at klage, men vi skal kæmpe noget mere, og det er hårdt,« fortæller Tom Johansen.

Google for VVS-folk

Tom Johansens bekendtskab med DS Håndværk og Industri be-gyndte helt tilfældigt, da en kammerat rådede ham til at blive medlem.

»Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til. Det er ret kendeteg-nende ved medlemmer af DS Håndværk og Industri. Vi betaler nogle penge, men ved ikke, hvad systemet kan«.

Men det ved Urhøj Smedje Aps i dag. »Vi bruger DS Håndværk og Industri som Google inden-

for vores branche. De ved, hvordan vi skal forholde os til ny lovgivning. De har nogle dygtige eksperter, og så er der ingen grund til, at vi skal sidde og slå det hele op,« siger Tom Johan-sen.

Kurser

DS Håndværk og Industri tilbyder også medlemmerne en lang række kurser. Tom Johansen deltog som nystartet i et kursus for kommende virksomhedsejere. Siden har han også været på le-derkursus.

»Det har været rigtig givtigt for ingen har lært mig at være leder, og man kan ikke stå i lære som selvstændig. For mit ved-kommende fylder det rent faglige med VVS mindre og mindre, nu har jeg med mennesker at gøre«.

Tom Johansen har valgt en åben ledelsesstil. »Hvis man ikke har en dialog, så er man bare en idiot. Derfor

taler vi meget om, hvordan vi gør tingene her i firmaet. Det kan godt være svært for nye medarbejdere, når vi på et morgenmø-de fremlægger regnskabstal og ris og ros. Det handler ikke om at pege fingre, men om at blive bedre. Hvis en medarbejder har brugt for meget tid på en opgave, skal vi analysere, om sælgeren har sat for lidt tid af,« fortæller Tom.

Modspil

Derfor har Væksthus Sjælland og DS Håndværk og Industri og-så været med til et andet projekt. Nemlig at skrive en udførlig medarbejderhåndbog, der ridser firmaets mål og profil op, så ingen medarbejdere er i tvivl om, hvilken vej firmaet skal.

»Det skal være sjovt at gå på arbejde, det lyder som en flo-skel, men her mener vi det. Det er ikke lyserød Morten Korch hver dag, vi diskuterer meget, og jeg får også skideballer. Men det kan jeg godt lide. Det er vigtigt, at medarbejderne tør sige noget til mig og give modspil,« siger Tom Johansen.

Der er den igen, ærligheden. Den samme ærlighed, der gør, at Tom Johansen ikke er så vild med at tale om, at Urhøj Smed-je Aps i 2009 blev udnævnt til Gazelle-virksomhed, og at han netop er blevet udnævnt til Årets Erhvervsmand af den lokale erhvervsforening.

DriFT OG STrATeGi


” Der er masser af kunder, der gerne vil have tilbud, men folk har ikke pengene, og vi

kan ikke konkurrere med de store energiselskaber, der kan tilbyde lånefinansiering. ”

Tom og sekretær Malene Bundgaard: Medarbejderne og ejerleder Tom Johansen taler åbent om målene for Urhøj Smedje Aps. I samarbejde med Væksthus Sjælland og DS Håndværk og Industri har de skrevet en udførlig medarbejderhåndbog.

»Ja, det er da nogen pæne titler. Men det får jeg altså ikke smør på brødet af,« siger Tom Johansen.

Han er ærlig. For drømmene går i en anden retning. Han hå-ber, at 2011 bliver det år, hvor han får udbygget it-systemet og får en videnpilot ind i Urhøj Smedje Aps.

• Urhøj Smedje Aps er Sjællands største firma indenfor jord-varme. Firmaet står for godt 13 procent af alle installationer af anlæg på Sjælland

• 25 medarbejdere • hovedsæde i Gørlev

og afdeling i Kalundborg • Stiftet i 1999

Læs mere på www.urhoj.dk

DriFT OG STrATeGi


PeNSiON

Vi vidste, at det var vigtigt for Hans, at han havde et arbejde at stå op til, så derfor har vi en rigtig god ordning både for os og ham.


Det sker desværre, at en alvorlig sygdom spænder ben for arbejdslivet. Og alt for mange kender ikke til de muligheder, der er for økonomisk hjælp gennem deres pen-sionsselskab.

Det var heldigvis ikke tilfældet for Hans Kristian Hvid Jørgensen og Plan Trapper i Herning. Takket være et stort engagement fra ikke mindst bogholder og medejer Do-ris Larsen fik Hans den økonomiske støtte, han havde krav på, og som jo faldet på et tørt sted, når livet pludselig tager en uven-tet drejning.

Hans er uddannet klejnsmed og havde ar-bejdet 19 år hos Plan Trapper, da han blev syg. I en længere periode gik det stille og roligt ned ad bakke med helbredet, den ene lægeundersøgelse tog den anden, og det blev stadigt sværere for Hans at passe sit job. Sidst i 2008 blev han afskediget som en led i en større runde i virksomheden – altså ikke fordi han var syg, men fordi der ikke var arbejde til ham. Og 3 dage efter afske-digelsen kom diagnosen så endelig – Hans har sclerose.

Men så går tingene heldigvis stærkt. Di-rektør Jimmy Larsen tager allerede dagen efter fat i kommunen, for Plan Trapper vil gerne beholde Hans, hvis der kan findes en god ordning. Og kommunen arbejder rigtigt hurtigt – sagsbehandlingstiden er så kort, at både Jimmy og Hans er imponerede.

Jimmy Larsen: »Vi ville – og vil – jo gerne behandle en mangeårig god og lo-yal medarbejder på en værdig måde. Vi ville ikke smide Hans ud, bare fordi han var blevet syg«.

Så inden han reelt var holdt op, var Hans blevet ansat igen i et fleksjob. Arbejdstiden er ca. 5 timer om dagen, kommunen beta-ler 2/3 af lønnen og virksomheden den sid-ste 1/3. Kommunen har herudover betalt et hæve-sænke-bord, som giver en bedre ar-bejdsstilling.

Og så til det med pengene. Sygehuset gjorde tidligt i forløbet opmærksom på muligheden for at få penge fra pensions-selskabet gennem forsikringen for kritisk sygdom, så dér fik Hans 50.000 kr. Hans blev selv opmærksom på, at der herudover var mulighed for at få en såkaldt invali-desum ved tabt erhvervsevne, men hans fagforeningen sagde i første omgang, at det ikke var muligt, fordi Hans havde fået fleksjob.

Men så tog Doris Larsen fat, for hun havde sat sig ind i reglerne og muligheder-ne hos Industriens Pension og kontaktede fagforeningen igen.

Doris Larsen: »Det overraskede mig, at fagforeningen ikke vidste noget, men det er nok det samme i mange virksomheder. Men vi betaler jo ind til det, og så skal vi

Virksomhedens viden om pensionsreglerne sikrede medarbejder økonomisk støtte, da han fik konstateret sclerose.

Af Kristine Lyngbo Kommunikationschef DS håndværk & industri

Plan TrapperJimmy Larsen startede virksomheden op i 1987 sammen med hustruen Doris ef-ter 13 år på en anden trappefabrik. i dag er to sønner også med i virksomheden.

Plan Trapper har 15 ansatte– normalen er 25, men også her har krisen kradset hårdt.

engagement gav pote

PeNSiON


PeNSiON

Hans er uddannet klejn-smed og havde arbejdet 19 år hos Plan Trapper, da han blev syg.


Kritisk sygdom hos Industriens PensionDu kan søge en udbetaling, hvis du får visse kritiske syg-domme, inden du fylder 67 år. Udbetalingen er 100.000 kr. skattefrit, og beløbet udbetales kun én gang.

Du kan ændre forsikringens størrelse. Du kan vælge mel-lem 0 kr., 50.000 kr., 100.000 kr. og 150.000 kr.

Fremover vil de fleste kritisk syge automatisk få besked om, at de skal huske at kontakte deres forsikringssel-skab. Forsikringsselskaberne giver hver måned Sund-hedsstyrelsen besked om, hvilke kunder, der har en for-sikring ved kritisk sygdom. Sundhedsstyrelsen laver en samkøring af forsikringsselskabernes kunderegistre med Landspatientregistret, hvor alle danskeres diagnoser er registreret, og sender et brev til de patienter, der har en forsikring. i brevet er der et telefonnummer til patientens forsikringsselskab og en opfordring til at ringe.

Invalidesum hos Industriens Pensionhvis du varigt mister mindst 50 % af din erhvervsevne, in-den du fylder 60 år, kan du få en invalidesum, som er en skattefri engangsudbetaling på 100.000 kr. Du må gerne fortsætte med at arbejde, for eksempel i fleksjob, selv om du får udbetalt invalidesum.

Du kan selv ændre størrelsen på invalidesummen. Du kan vælge mellem 100.000 kr. og 150.000 kr.

Læs mere på http://www.industrienspension.dk/

jo også udnytte de muligheder og rettigheder, vores medarbejde-re har.«

Og Doris havde ret, og Hans fik 100.000 kr. Pengene kom med det samme og blev brugt til at renovere hu-

set og købe ny bil, der er bedre egnet, når »bentøjet« ikke er så stærkt mere.

Jimmy Larsen: »Vi vidste, at det var vigtigt for Hans, at han havde et arbejde at stå op til, så derfor har vi en rigtig god ordning både for os og ham. Men vi gør det jo ikke kun for Hans’ blå øj-nes skyld, vi er især i denne tid nødt til at være lidt kyniske. Han skal også fremover kunne tjene sin løn hjem til virksomheden.«

Hans: »Ifølge kontrakten skal jeg egentligt bare stå og svejse og slibe på ét sted, men sådan fungerer det jo ikke i hverdagen. Jeg vil jo gerne passe mit job ordentligt, og derfor går jeg mere rundt. Og det gør det selvfølgeligt lidt svært at holde tempoet.«

Det sidste ½ år er Hans blevet stadigt dårligere gående. Så spørgsmålet er, hvor længe den nuværende ordning kan blive ved. Næste skridt er en form for skånejob, hvor han ud over en inva-lidepension får en mindre timeløn fra virksomheden i de timer, han arbejder.

- Et omfattende produktprogram indenfor industriel opvarmning

Din lagerførende systemudbyder

Gratis projektering - kontakt osVi foretager beregning, dimensionering og indtegner produkterne direkte i AutoCAD®

Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk

Neotherm® strålevarmepaneler (vand)

NeoTherm® Varmeventilatorer

Neotherm® ZEPHYR LufttæpperFrithængende eller til indbygning

Nu 3 typer: Lightstrips, KVS og ECO

5-60 kW


eKSPOrT

eksportinteresseret? »Follow the money«! Små og mellemstore virksomheder med eksportplaner bør kaste et grundigt blik på den generelle økonomiske udvikling på hvert eksportmarked. Sådan er budskabet fra Håndværksrådets chef-økonom, der her beskriver en række af Danmarks nuværende og kommende hovedmarkeder.



»Follow the money«. Det kendte råd, der fik Watergate-skandalen til at rul-le, er også en god, konkret rettesnor for små og mellemstore virksomhe-ders eksportindsats. Selvom mange små og mellemstore danske virksom-heder har en unik evne til at finde lu-krative nicher på såkaldt »svære mar-keder«, kan det altid svare sig at kaste et kritisk blik på de generelle tenden-ser for eksportmarkederne. Især hvis man planlægger længerevarende eks-portforløb. Derfor har Håndværksrå-dets cheføkonom Jacob Thiel rettet søgelyset mod de generelle tendenser på i alt fem vigtige markeder for små og mellemstore eksportører.

De følgende artikler giver et bil-lede af de generelle økonomiske ten-denser på tre af Danmarks meget for-skellige »gamle« markeder, Norge, Sverige og Kina. Samtidig kan du som læser få et indtryk af, hvordan Danmarks eksport til de tre markeder har udviklet sig i løbet af krisen og hvor, det bærer hen de kommende år.

Samtidig kan du få et indtryk af, hvad to af de fire såkaldte BRIK-

lande, den sydamerikanske su-permagt Brasilien og »det nye

Rusland«, har at byde på for Danmarks små og mel-

lemstore eksportører.

Svensk eksport-drop snart indhentetTrods den verdensomspændende krise har svensk økonomi på det seneste udviklet sig relativt fint. Så sent som i september må-ned vurderede Konjunkturinstituttet i Sve-rige, at den økonomiske vækst i år vil blive over 4 pct.

»Sverige trodser faktisk krisen på mis-undelsesværdig vis, og det er godt nyt for de mange danske eksportvirksomheder, som afsætter varer til Broderlandet. Samti-dig har den svenske krone genvundet noget af sin fordums styrke. Det giver svenske forbrugere og virksomheder en længe sav-net købekraft, og de«, siger Håndværksrå-dets cheføkonom Jacob Thiel.

Stærkere krone

Siden marts 2009 er den svenske valuta over for danske kroner blevet 25 pct. me-re værd. Derudover viser helt nye undersø-gelser, at svenske virksomheder og forbru-gere er blevet langt mere positive i deres syn på økonomien.

Som ét af de vigtigste markeder for dansk eksport er det ikke uden betydning, at efterspørgslen i Sverige er på vej op – også set i lyset af det bratte fald i eksporten til Sverige under krisen.

Notattitel (evt. forkortet), evt. dato

Eksporten til Sverige, (sæsonkorrigeret)

2

3

4

5

6

7

8

9

1997M01

1998M01

1999M01

2000M01

2001M01

2002M01

2003M01

2004M01

2005M01

2006M01

2007M01

2008M01

2009M01

2010M01

År, måned

Eksp

ort

, m

ia. kr.

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik

Note: Eksporten, ekskl. skibe og fly

(Globalt Udsyn – Kina)

Vækstmiraklet fortsætter i øst

Det kinesiske vækst-tog har buldret af sted i en årrække og virker nærmest upåvirket af

den verdensomspændende krise. Kina har længe haft tilnavnet ”verdens værksted”, og

de hurtigt snurrende samlebånd har vendt op og ned på det økonomiske

verdenshierarki. Det mærker vi i Danmark som både stærk priskonkurrence og –

heldigvis for det – voksende efterspørgsel efter danske eksportvarer.

”Den nye udvikling påvirker selvfølgelig også Danmark, og vi mærker i stigende grad

den øgede efterspørgsel fra det store land i Øst. Her taler vi heldigvis ikke kun

Danfoss, Vestas og Novo Nordisk, selvom de store koncerner dominerer. Mange

SMV’er eksporterer direkte eller indirekte til Kina, og det er et godt marked at sigte

efter, hvis man skal dømme ud fra prognoserne for landet”, siger Jacob Thiel.

Ifølge handelsstatistikkerne er Kina-eksporten i de første 9 måneder af 2010 øget med

næsten 15 pct. i forhold til samme periode i 2009, og for i år som helhed forventes en

vækst i nærheden af 20 pct. !

»Der er ingen tvivl om at et markant løft i den svenske økonomi især vil gavne dan-ske eksportvirksomheder, som har en lang tradition for at afsætte varer over Sundet«,, siger Jacob Thiel.

Kraftig eksportvækst

Eksportstatistikkerne viser tydeligt, at de seneste års eksport til Sverige ikke har været en dans på roser. Heldigvis vil fremtiden bringe en helt anderledes tal, og allerede i år har vi mærket et ganske pænt løft.

Den danske vareeksport til Sverige er vokset med 10 pct. i de første 9 måneder af 2010, og det forventes, at eksport-vækstra-ten for 2010 bliver endnu højere.

»De nye tal for væksten i Sverige vi-ser, at svensk økonomi spurter frem, og det momentum skal danske virksomheder udnytte. De historiske erfaringer er gode, for eksportvirksomhederne i Danmark har traditionelt set haft et godt tag i det sven-ske marked,«

eKSPOrT


Vækstmiraklet fortsætter i østDet kinesiske vækst-tog har buldret af sted i en årrække og virker nærmest upåvirket af den verdensomspændende krise. Kina har længe haft tilnavnet »verdens værk-sted«, og de hurtigt snurrende samlebånd


Eksporten til Kina, (sæsonkorrigeret)

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

1,4

1,6

1,8

2

1997M01

1998M01

1999M01

2000M01

2001M01

2002M01

2003M01

2004M01

2005M01

2006M01

2007M01

2008M01

2009M01

2010M01

År, måned

Ek

sp

ort

, m

ia.

kr.

”Intet tyder på at eksportvæksten til Kina kommer i fare på den korte bane. Også i 2011

vil danske virksomheder mærke kinesiske forbrugere og virksomheders stigende

appetit efter vestlige produkter. Kunsten som SMV’er bliver at komme med”, siger

Jacob Thiel.

Figur 1



(Globalt Udsyn – Norge)

Norsk økonomi er velsignet af olien

Norsk økonomi er et kapitel for sig selv, og det mærker de danske virksomheder, der

leverer til det sultne marked. Norges appetit på import skyldes ikke mindst de store

forekomster af olie, som igennem en årrække har forgyldt nordmændene. Danmark har

gode erfaringer fra samhandlen med Norge, hvor eksporten er langt større end

importen.

Håndværksrådets cheføkonom peger dog på, at selv en stærk købekraft i aftagerlandet

ikke har forhindret et dyk i eksporten sidste år. Vareeksporten er imidlertid kommet

tilbage på sporet, og for både 2010 og 2011 ventes pæne vækstrater, når det gælder

dansk eksport til Norge.

Norsk økonomi er velsignet af olienNorsk økonomi er et kapitel for sig selv, og det mærker de danske virksomheder, der le-verer til det sultne marked. Norges appetit på import skyldes ikke mindst de store fore-komster af olie, som igennem en årrække har forgyldt nordmændene. Danmark har


Eksporten til Norge, (sæsonkorrigeret)

1

1,5

2

2,5

3

3,5

1997M01

1998M01

1999M01

2000M01

2001M01

2002M01

2003M01

2004M01

2005M01

2006M01

2007M01

2008M01

2009M01

2010M01

År, måned

Eksp

ort

, m

ia. kr.

”Det er i det hele taget svært at bevare pessimismen, hvis man som dansk virksomhed

afsætter produkter til fjeldlandet. Norge står til en pæn økonomisk vækst i de

kommende år. Det skyldes ikke mindst en stærkere global vækst, som vil trække

olieprisen op, sammen med fortsat høj vækst i privatforbruget og en stigning i de

private investeringer”, siger cheføkonom Jacob Thiel.

Når det regn er på præsten…

Efterspørgslen i olieøkonomien er fortsat høj, og dertil kommer, at Norge næppe

kommer til at opleve modvind fra finanspolitiske stramninger i tiden fremover. Det

samme kan man næppe sige om Danmark, men når det regner på præsten, drypper

det som bekendt på degnen.

”Norges olie og den stærke købekraft vil indirekte komme danske underleverandører

og eksportører til gode”, siger Jacob Thiel.

Figur 1



har vendt op og ned på det økonomiske verdenshierarki. Det mærker vi i Danmark som både stærk priskonkurrence og – hel-digvis for det – voksende efterspørgsel ef-ter danske eksportvarer.

eKSPOrT

gode erfaringer fra samhandlen med Norge, hvor eksporten er langt større end importen.

Håndværksrådets cheføkonom peger dog på, at selv en stærk købekraft i aftagerlan-det ikke har forhindret et dyk i eksporten sidste år. Vareeksporten er imidlertid kom-

»Den nye udvikling påvirker selvfølge-lig også Danmark, og vi mærker i stigende grad den øgede efterspørgsel fra det store land i Øst. Her taler vi heldigvis ikke kun Danfoss, Vestas og Novo Nordisk, selv-om de store koncerner dominerer. Mange SMV’er eksporterer direkte eller indirekte til Kina, og det er et godt marked at sigte efter, hvis man skal dømme ud fra progno-serne for landet«, siger Jacob Thiel.

Ifølge handelsstatistikkerne er Kina-eksporten i de første 9 måneder af 2010 øget med næsten 15 pct. i forhold til sam-me periode i 2009, og for i år som helhed forventes en vækst i nærheden af 20 pct. !

»Intet tyder på at eksportvæksten til Ki-na kommer i fare på den korte bane. Og-så i 2011 vil danske virksomheder mær-ke kinesiske forbrugere og virksomheders stigende appetit efter vestlige produkter. Kunsten som SMV’er bliver at komme med«, siger Jacob Thiel.

met tilbage på sporet, og for både 2010 og 2011 ventes pæne vækstrater, når det gælder dansk eksport til Norge.

»Det er i det hele taget svært at bevare pessimismen, hvis man som dansk virksom-hed afsætter produkter til fjeldlandet. Norge står til en pæn økonomisk vækst i de kom-mende år. Det skyldes ikke mindst en stær-kere global vækst, som vil trække olieprisen op, sammen med fortsat høj vækst i privat-forbruget og en stigning i de private investe-ringer«, siger cheføkonom Jacob Thiel.

Når det regner på præsten…

Efterspørgslen i olieøkonomien er fort-sat høj, og dertil kommer, at Norge næppe kommer til at opleve modvind fra finans-politiske stramninger i tiden fremover. Det samme kan man næppe sige om Danmark, men når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen.

»Norges olie og den stærke købekraft vil indirekte komme danske underleverandører og eksportører til gode«, siger Jacob Thiel.


eKSPOrT

De store nye markeder: Brasilien og rusland

To markeder, som danske virksomheder traditionelt ikke er så stærke på, bliver spået en fremtid som økonomiske super-magter. Det er de to første af de såkaldte BRIK-lande – Brasilien og Rusland – og selvom danske eksportvirksomheder i dag ikke står alt for stærkt på netop de marke-der, er der meget at hente. Desværre skal der anderledes offensive taktikker til for at komme ind på især det russiske marked, end danske virksomheder hidtil har lagt for dagen.

»En del større danske virksomheder er selvfølgelig blevet meget opmærksomme BRIK-landene. Risikoen er, at vi kommer for sent ind på markederne og får meget svært ved at få et sikkert fodfæste. Og det gælder især små og mellemstore virksom-heder, der er nødt til at bruge andre tak-tikker end de store danske koncerner,« si-ger Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel.

Brasilien er kommet frem på banen

Brasilien har i de seneste år undergået en stor forandring og er blevet en mere be-tydelig økonomisk spiller på verdensplan og helt dominerende i sin egen region. De foregående år har det store land på det sydamerikanske kontinent haft høj økono-misk vækst og også i 2011 ventes væksten at blive pæn – over 4 pct. – Trods den næ-sten globale krise. Og det går fremad for de danske eksportører, siger Håndværksrå-dets cheføkonom.

Trods et stort dyk i eksporten til Bra-silien i 2009, så er dansk eksport virkelig kommet tilbage på sporet og har allerede

Den voksende økonomiske aktivitet i Rusland vil blive et særdeles lukrativt marked, spår en række eksperter.

nu indhentet det »tabte«, forklarer Jacob Thiel:

»Alle forventer, at Brasilien bliver et me-re vigtigt marked for danske virksomheder i fremtiden, og derfor er det selvfølgelig og-så væsentligt at små og mellemstore virk-somheder udnytter de nye muligheder på det brasilianske marked”, siger han.

Rusland er jokeren i spillet

I lighed med de andre EU-lande har og-så Danmark oplevet et voldsomt fald i eks-porten til Rusland under krisen, men man kan nu se de første stærke tegn på, at kri-sen er ved at være overstået for Ruslands vedkommende. Jacob Thiel baserer bl.a.


sin forudsigelse på de stadigt voksende udlån til russiske virksomheder og forbru-gere.

»Desværre har de danske virksomheder et relativt svagere fodfæste på det russiske marked end en del andre europæiske virk-somheder. Udviklingen i bankudlånet til virksomheder og forbrugere i Rusland har stor betydning for vækstskabelsen, og næ-ste år ventes en kraftig vækst i bankudlå-net – hvilket vil påvirke investerings- og forbrugslysten positivt«, siger Jacob Thiel.

Derfor peger han – og mange andre økonomer verden over – på, at den voksen-de økonomiske aktivitet i Rusland vil blive et særdeles lukrativt marked.


VarmforzinkningBlæserensning – malingMaling af varmforzinkede stålkonstruktionerBlæserensning – metallisering - malingVore biler kommer over hele landet

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning

Fasterholt · Ferritslev · Køge Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Ring og få brochure tilsendt

Udfordringerne hober sig op for den nye Di-direktør, der både skal tackle et splittet Di, sætte dagsorden for vækst i Danmark, lære at kommunikere med offentligheden og holde styr på et byggeri i milliardklassen. Det bliver en ko-lossal udfordring at holde Di samlet.«

Berlingske Nyhedsmagasin om DIs nye adm. direktør Karsten Dybvad.

»For mig at se må Tre-FOr og andre forsyningsselskaber se de seneste måne-ders debat som et meget kraftigt vink med en vognstang om, at der både blandt politikerne, i erhvervslivet og hos forbrugerne ikke er enighed i den valgte forret-ningsstrategi. At de måske skulle gøre som skomageren og blive ved deres læst og lade de (rigtigt) private virksomheder tage sig af de kommercielle aktiviteter.«

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri, om det jyske energisel-skab Tre-Fors aggressive forretningsstrategi. På www.ds-net.dk

»Trods to års finanskrise sidder man stadig med fornemmelsen af, at lobbyi-sterne i Finansrådet tror, at bankerne kan få lydhørhed for deres politiske syns-punkter blot ved at tale til offentligheden frem for at tale med offentligheden.«

Niels Lunde, erhvervskommentator, om manglende selverkendelse, selvkritik og nytænkning i Finansrådet, bankernes interesseorganisation, efter rådets årsmøde i december. I Politiken.

” Siden sidst …

eKSPOrT

eksport: Små firmaer skal længere udDe små virksomheder har fået gang i eks-porten, men vælger at blive inden for EU’s grænser frem for at begive sig ud i vækst-markederne i Asien og Sydamerika, viser en intern undersøgelse bestilt af Udenrigs-ministeriet. Det skriver Morgenavisen Jyl-lands-Posten.

Fortsætter eksportiveren blandt de mind-ste, kan det give et tiltrængt løft til dansk økonomi. Dog risikerer man med sit geo-grafiske fokus at misse væksteventyret i lande som Kina og Brasilien.

Danske virksomheder med mindre end 50 ansatte og mindre end 75 mio. kroner i omsætning eksporterede 17 procent me-re i 2009, end de gjorde i 2002. En eks-portstigning hos de små virksomheder vil hjælpe dansk økonomi, som skal hente næ-sten halvdelen af sin vækst fra salg til ud-landet i de kommende år, viser beregnin-ger fra Finansministeriet.

Leverandører til vind – søgesDanske virksomheder kæmper benhårdt for at beholde deres førerposition– i et vind-marked, hvor konkurrencen øges dag og dag. Tendensen er klar: prisen og leveringsti-den skal ned, mens kvalitet og sikkerhed skal helt i top.

Det stiller store krav til underleverandørerne om at omstille sig til de nye tider vindmar-ked. Derfor deltager DS Håndværk & Industri aktivt i Projektet Offshore Vind – som skal udvikle konkurrenceevnen for nye og eksisterende virksomheder inden for vindmarked.

Vi søger 15 virksomheder, der har mod på at udvikle deres virksomhed til 2020-vindmarkedetVi sætte fokus på nye forretningsmodeller, udviklingstendenser i markedet kompeten-cebehov, værdikæden – samt giver dig analyser og værkstøjer der kan udvikle virksom-heden.

Læs mere på www.ds-net.dk eller www.energipaahavet.dk

Eller hør nærmere ved

Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri 66173333 – [email protected]

Projektleder Svend Ole Madsen, Syddansk Universitet 65501512 – [email protected]

A2SEA

Andre partner er bl.a. i projektet:

Informationsmøde om projektet 13. januar 2010 kl. 14.00 Esbjerg.

Januar 2011 • Udvælgelse af 15 pilotvirksomheder • Interview af virksomheder• Udarbejdelse strategisk profil af hver

virksomhed

Februar 2011 – april 2011:Netværksmøder med fokus på• Strategisk udvikling• Projektledelse• Forsyningskædeledelse

Maj 2011:Matchmaking – præsentation af potentielle udviklingsprojekter

Evt. deltagelse i udviklingsprojekter

August 2011 og fremad:Gennemførelse af konkrete udviklings-projekter

Støtte fra relevante partnere (Force Technologies, Teknologisk institut, organisationer mv.)

Tilbud om gennemførelse af for-skellige analyser i virksomhederne (kundeanalyser, medarbejderanalyser og leverandøranalyser)


Dødsfald Smedemester og direktør Mogens Mar-kussen, tidligere Smedefirmaet Nima i Fårevejle, døde den 28. november, 65 år.

Mogens Markussen er kendt blandt mange mennesker i Odsherred, gennem sit virke som smedemester for NIMA, som han drev sammen med sin kone Jet-te Markussen gennem næsten 40 år. Samt for sit engagement i Dansk Smedemester-forening, Konservativ vælgerforening, Rotary samt flere andre lokale foreninger.

Mogens var altid meget engageret i de ting, han troede på, og han har sat sit af-tryk mange steder.

Mogens Markussen var oprindelig an-sat hos NKT i Asnæs som indkøber. I fri-tiden fremstillede han specielle dele til NKT. Han blev ret hurtigt opfordret til at starte egen virksomhed med garanteret le-vering til sin tidligere arbejdsplads. I 1973 startede han virksomheden sammen med en anden medarbejder fra NKT. Mogens og Jette Markussen overtog imidlertid selv virksomheden efter kun et år, og de havde herefter et perfekt samarbejde, hvor Mogens stod for produktionen, og Jette klarede det administrative.

NKT blev en rigtig god kunde, som man leverede til stort set frem til NIMAS salg og ophør i 2006. Mogens speciali-serede sig på et tidspunkt i fremstilling af emhætter i kobber, messing, og rust-frit stål, og det var en produktion firmaet blev kendt for ikke mindst i USA og Sve-

rige, der var de to lande, der eksportere-des mest til.

Emhætterne blev et kerneområde i pro-duktionen, og kunderne – f.eks. arkitek-ter og designere – fik fremstillet emhæt-ter, der passede lige nøjagtig til et bestemt køkkenmiljø. Nima leverede til rigtig mange berømtheder. Nævnes kan f.eks. Elton John og bokseren Evander Holy-field.

Mogens var i en årrække formand for Nordvestsjællands Smedemesterforening, og han blev senere indvalgt i bestyrelsen for DS-bladet i Odense og var i en årræk-ke også formand for dets bestyrelse.

Mogens var ordholdende, en stilfærdig og sær deles pålidelig samarbejdspartner, der altid kunne overskue og tage bestik af en situation – og dernæst omgående tage en beslutning, når det var påkrævet. Det var altid et privilegium at arbejde sammen med og være sammen med Mogens.

Mogens fik i år 2000 under en rejse i Kina symptomer på en cancersygdom. Det tog nogen tid at finde årsagen, men efter en vellykket operation på Herlev i 2001, gik sygdommen i ro. I 2007 fik Mo-gens imidlertid igen konstateret cancer i bugspytkirtelen. Det danske sundheds-væsen kunne ikke gøre mere, og Mogens valgte derfor to gange at tage til Kina for yderligere behandling på Tianjin Cancer-hospital. Det gav ham yderligere tre år. Mogens berettede bl.a. i medierne om si-

ne erfaringer med både det danske og ki-nesiske sundhedsvæsen.

Mogens Markussen var ud af en gam-mel smedeslægt, hvor både hans far og farfar var smede. Han efterlader sin hu-stru Jette Marcussen, en datter, en søn, der også er uddannet smed, fire børnebørn og sin mor.

Begravelsen fandt sted fredag den 3. december 2010 fra Fårevejle Kirke.

Ulrik SchrøderFhv. chefredaktør, DS-bladet

NAVNe NyT

VARMFORZINKNINGEMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNINGMETALLISERINGBRANDMALINGMALING

Maling med mobilanlæg tilbydes Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

NordvestjyskGalvanisering A/SOverfladebehandling

- totalleverandørenDe kan stole på, når det

gælder korrosionsbeskyttelse.Vi vejleder gerne hvilken behandling,

der er bedst i Deres tilfælde.

www.nvg.dk

Mogens Markussen.


husk optagelse i

Leverandørregistret...Pr. år (15 gange). Grundpris kr. 1575,- for 4 linierekstra linie kr. 150,-. Logo i 4 farver kr. 950,-

KontaktLise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33 · Mail: [email protected]

Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Fyringsanlæg Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: www.hydra.dk

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Statoil A/SBorgm. Christiansens Gade 500900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Brændstoffer og smøreolier

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

EG Byg & InstallationTlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Hydraulik

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Indkøb

Bedre BundlinieMaglemølle 90 - 4700 NæstvedT. 70 255 235 - F. 55 77 52 [email protected]

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

Certifi katsvejsning

Skandinavisk Industrimontage A/SØlgodvej 11, 9220 Aalborg ØTlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13E-mail: [email protected] CertifikatsvejsningSvejsning af højtlegeret stålInstrumentering m.m.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

EDB


husk optagelse i

Leverandørregistret...

KONTAKTLise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33

Mail: [email protected]

Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Plasma- og fl ammeskæring

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

AJ Maskinfabrik a/sIndustrisvinget 4, 7171 UldumTlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33E-mail: [email protected]: www.ajmaskinfabrik.dkSpåntagende bearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/STlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42www.gunnarballe.dkHar du travlt – lad os...Vi kan bygge dine konstruktioner.Vi kan laserskære - klippe - bukke.Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.Vi kan færdigmontere med dreje- fræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Metalbearbejdning

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Vi leverer varerne...

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

DanskOverflade Teknik A•STlf. 70 120 140www.dot.dk E-mail: [email protected]ønlundvej 81-83, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Nyborgvej 27, 5863 FerritslevFax 96 280 381Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481• Varmforzinkning • sand blæs ning, • metallisering • maling• duplex-behandling • transport

Overfl adebehandling

Overfl adebehandling

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Herning Varmforzinkning A/SSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13E-mail: [email protected] • www.hv.dkSverigesvej 13, 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics slaVarmforzinkning, bejdsning og pas-si vering af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Metalbearbejdning Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Ollerup

Maglemølle 21, 4700 NæstvedTlf. 24 79 52 35Cvr. 31136644. [email protected]


Lumby Smede- og MaskinværkstedH.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56www.djurssolvarme.dkProduktion/rådgivning/salg

Solvarme

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dk. e-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rørbæringer

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilatiom

CN Maskinfabrik A/SSkovløkkevej 4, Tiset, 6510 GramTlf. 74 82 19 19www.cn-maskinfabrik.dkGummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi - tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd - skrabere - teflonbånd.Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Transportbånd

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dk – [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside! Optagelse:Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: [email protected]

Plast- og certifi kat-svejsning

Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75www.vsm.dk . [email protected]

VSM THY A/SÅsvej 50, 7700 ThistedTlf. 97 93 11 33E-mail: [email protected]. Svejsning af rør, Ø 40-500 mmFremstilling af bøjninger, max 315 mmTanke og specialopgaver.

Trådvarer FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Magasinpost-UMMID-nr 42386

AFSE

ND

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

...dækker årets største begivenhed i

VVS-BRANCHEN

VVS MESSEN i Odenseden 13.-15. april 2011

Som optakt til udstillingen udkommer DS-bladet den 30. marts 2011 med aktuelle nyheder i og om branchen

og med omtale af messen.

Reserver plads til Deres annonceKontakt Lise TylvadTlf. 75 83 38 [email protected] frist for annoncematerialeden 14. marts 2011.

De er meget velkommen til at fremsende redaktionelt stof tilRedaktør Ole AndersenMagnoliavej 2, 5250 Odense SVeller [email protected] den 14. marts 2011

bladet

Documents

DS-bladet nr. 1 - 2011