DS-bladet nr.12

29. september | 2010 I 101. årgang 12bladet

Industriens Pension er detbedste pensionsselskab 32-34

Krav om skærpet tilsynmed energiselskaberneLandets kapitalstærke energi- og forsyningsselskaber presser installationsbranchen. 10-18

DS-bladet fylder 100 år – nybog om smedenes eget blad 28-29

2 | DS-bladet nr. 12 2010

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Ole AndersenMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612http://www.ds-bladet.dke-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:LT MeDIAFOrMIDLING, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle. Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.e-mail: [email protected]

Tryk:Vestergaards BogtrykkeriMiljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.ISSN nr: 1602-7213

INDhOLD

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 13Udgivelse den 20. oktober 2010.Deadline den 4. oktober 2010.

Nr. 14Udgivelse den 10. november 2010.Deadline den 25. oktober 2010.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

4 Tvivl om gebyrer i byggesager

5 Små virksomheder vinder på globalisering

6 VVS-branchen i bedring?

7 It-forsinkelse vil koste arbejdspladser i byggeriet

8 Dyr og dårlig løsning på netbankproblem

10 hvem holder øje med forsyningsselskaberne?

12 Installatører vil mærke »suset« fra Trefor

17 Sådan indtager man en landsdel

18 Politisk fokus på Trefor

20 Kort nyt

22 Tjen penge ved skrivebordet

26 Videnskabsministeren kiggede forbi

27 Siden sidst

28 Organisationernes eget blad

30 Indb@kken

32 Industriens Pension er Danmarks bedste pensionsselskab

DS-bladet fylder 100 år den 1. oktober 2010

I den anledning holder DS-bladet reception i DS-huset, Magnoliavej 2, 5250 Odense SV

Fredag den 1. oktober 2010 kl. 12.00-15.00.

Det vil glæde os at se medlemmer, forretnings- og samarbejdspartnere samt alle med tidligere eller

nuværende tilknytning til DS-bladet.

Med venlig hilsenJørgen Hansen

Bestyrelsesformand i DS-bladet

Skrappe EU-krav på vej

til vvs-installatører

5

27. januar | 2010 I 101. årgang 2

Formanden gør status:

Et år i krisens skygge 22-24

bladet

Sådan kommer du

i gang med eksport 7 & 10-12

19. maj | 2010 I 101. årgang 7bladet

Generalforsamling i DSHåndværk & Industri 8-10

Portræt: Hovedstaden må ikkeoverse de små virksomheder 20

Her er vejen til en effektiv produktionDe fleste virksomheder kan effektivisere deres produktion markant uden at investere i nye maskiner 14-19

Organisationerneseget blad

100 årbladet

bladet

ISBN 87-990264-5-7

DS-bladets tidligere redaktør Ulrik Schrøder har skrevet DS-bladets 100-årige historie.

DS-bladet nr. 12 2010 | 3

LeDer

Jim Stjerne Hansen, formand forDS Håndværk & Industri

Ny vækst med fokus på SMV’erneDanmark er (stadig) midt i en økonomisk krise. Heldigvis ser det ud som om, det be-gynder at lysne for dele af erhvervslivet. Regeringen har i flere sammenhænge meldt ud, at vi ikke kun skal spare os ud af krisen – vi skal også turde være ambitiøse og satse (mere) på de udviklingsmuligheder, der er eller kan skabes i erhvervslivet.

DS Håndværk & Industri bakker naturligvis op om ethvert tiltag, der kan støtte de små og mellemstore virksomheder i deres hverdag.

Der er allerede i dag gode rammevilkår for dansk erhvervsliv på en række områder. Vi har i højt uddannelsesniveau, vi har gode forhold mellem arbejdsgiver og arbejds-tager, infrastrukturen er gennemført og af høj kvalitet etc. etc. Men disse forhold gælder altså også i mange af de lande, vores virksomheder konkurrerer med. Deres lønniveau er bare lavere…

Og det gælder ikke kun i forhold til globalisering, hvor produktionen flytter fra Danmark til lande med lavere lønniveau. Arbejdskraften flytter jo også fysisk helt uproblematisk og ganske lovligt over landegrænserne, så der i dag især i dele af Danmark kommer rigtigt mange virksomheder fra vores nabolande over grænsen og udfører arbejde i Danmark. De tyske, svenske eller polske virksomheder og de-res ansatte har på mange områder de samme kompetencer som de danske, men virk-somhederne har langt færre udgifter, da de ikke er underlagt de danske overenskom-ster i forhold til løn og andre personaleomkostninger. Og det er især et problem for de små og mellemstore virksomheder, som slet ikke kan konkurrere på de vilkår.

Vi har et unikt arbejdsmarked i Danmark, og vi står 100 % bag de overenskomster, vi har indgået, men vores virksomheder oplever en meget stærk fokusering på pri-sen hos deres aftagere, og danske virksomheder og medarbejdere er ikke de eneste, der kan levere kvalitet.

Regeringen vil gerne forbedre mulighederne for de små og mellemstore virksomhe-der. Politikerne ved godt, at det er dér, vækstpotentialet ligger. Og virksomhederne vil gerne – de har potentialet og viljen, men de føler især i denne krisetid, at det er op ad bakke. For når vi både ude og hjemme udfordres voldsomt på løn- og andre personaleomkostninger, så skal der netop satses ambitiøst på andre rammevilkår, så virksomhederne kan udvikle sig og skabe nye arbejdspladser.

Der er mange muligheder og mange områder, hvor der med fordel kunne sættes ind. Hovedsagen er, at de små og mellemstore virksomheder skal have bedre muligheder for at få ressourcer og viden til at skabe nye produkter og processer.

Desværre kan jeg kun komme i tanke om et par eksempler på det modsatte: I den-ne måned løber den rigtigt gode ordning »Videnkupon« tør for penge, og det er trist – her bør satses langt flere midler både på kort og lang sigt. Virksomhederne skal have bedre muligheder for finansiering – også i den mere risikovillige ende af ska-laen, men når vi ser på f.eks. vækstkautions- og eksportkreditordningerne er virk-somhedernes udvikling stadig i høj grad »i lommen« på bankerne, som ikke gerne spiller med.

Så regeringen må konkretisere sine ambitioner – det er ikke nok at appellere til virk-somhedernes omstillingsparathed og vise den gode vilje med planer og fine ord. Der skal handling og ikke mindst økonomi på bordet.


NyheDer

Tvivl om gebyrer i byggesager

Erhvervs- og Byggestyrelsen har fået ud-arbejdet en rapport om otte udvalgte kom-muners byggesagsgebyrer. Rapporten vi-ser, at der stadig er store forskelle på kommunernes måde at beregne gebyrer-ne på.

»Kommunerne skal kunne forklare, hvordan de har beregnet byggesagsgeby-rerne. Rapporten viser, at det kan flere af de undersøgte kommuner desværre ikke, siger direktør i Erhvervs- og Byggestyrel-sen,« Finn Lauritzen:

»Rapporten giver en række eksempler på, hvordan gebyrerne kan opgøres, og det håber jeg, kommunerne vil lære af. Er-hvervs- og Byggestyrelsen vil derfor lave en vejledning til kommunerne om bygge-sagsgebyrerne. Jeg håber meget, at forskel-lene på byggesagsgebyrerne kommunerne

imellem vil blive mindre, og at det vil gøre det mere gennemskueligt, hvad borgere og virksomheder betaler for. Et ønske om en mere effektiv byggesagsbehandling var jo baggrunden for den afbureaukratisering, vi gennemførte for to år siden, så derfor vil vi fortsat følge op på, hvad der sker i kommunerne.«

Forklaringsproblem

I Håndværksrådet mener man, at kommu-nerne har et alvorligt forklaringsproblem.

»Det er kedeligt at læse, at byggesags-gebyrer hidtil ikke har haft særlig stor opmærksomhed fra politisk side i kom-munerne og at kommunerne ikke kan forklare, hvordan de har beregnet bygge-sagsgebyrerne. Der er fortsat al for stor og uforståelig forskel i gebyrsatserne fra

Ny rapport viser, at nogle kommuner har vanskeligt ved at opgøre byggesagsgebyrerne korrekt, og at der fortsat er forskel på kom-munernes byggesagsgebyrer.

Af Ole Andersen

Sparede 200.000 kr. årligt på forsikringer gennem DS-aftalen Indehaver og medejer af virksomhederne Holstebro Kleinsmedie og Toxvig Rustfri, Willy Toxvig, har sparet tæt ved 200.000 kroner årligt på at få en forsikringmægler fra forsikringsmæglerne Willis til at gen-nemgå sine forsikringer og få et tilbud.

Det har betydet et nyt forsikringssel-skab Topdanmark. DS-aftalen en branche-aftale, som tilbydes medlemmerne via for-sikringsmæglerfirmaet Willis I/S i Århus

og forsikringsselskabet er Topdanmark.Tidligere havde Willy Toxvig alle sine

forsikringer hos Codan.»Willis tog udgangspunkt i de forsik-

ringer, jeg havde. Besparelsen udgør om-kring 200.000 kroner, og det er jeg selv-følgelig meget tilfreds med,« siger Willy Toxvig, der bl.a. sidder i hovedbestyrelsen og i forsikringsudvalget i DS Håndværk & Industri.

Han har altid været noget skeptisk over for forsikringsmæglere. En skepsis, der dog er blevet gjort noget til skamme.

DS Håndværk & Industri har i samar-bejde med forsikringsmæglerfirmaet Wil-lis I/S udviklet en række branchetilpasse-de forsikringstyper, som er skræddersyede til medlemmerne.

Læs mere på: http://ds.willisweb.dk

kommune til kommune«, siger erhvervs-politisk konsulent i Håndværksrådet Thea Gade-Rasmussen.

Håndværksrådet har længe presset på over for kommunerne, der med regler-ne om afbureaukratisering af byggesags-behandling burde præstere en smidigere sagsbehandling og dermed et lavere gebyr.

»Det er godt og tiltrængt, at Erhvervs- og Byggestyrelsen vil udarbejde en vej-ledning på området. Jeg har en klar for-ventning om, at gennemsigtigheden i byggesagsbehandlingstiden og gebyrer vil få kommunerne i den tunge ende til at tage ved lære af de kommuner, der øjensynligt er meget mere rimelige i deres gebyrsat-ser«, konstaterer Thea Gade-Rasmussen.


NyheDer

Små virksomheder vinder på globalisering

Verdens største virksomhed indenfor pak-kedistribution og en global leder inden for fragt og supply chain-løsninger, UPS, har lavet en stor undersøgelse blandt 403 små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Resultatet viser blandt andet, at 95 pro-cent af lederne i SMV’erne i den grad mener, at globaliseringen er en fordel for netop deres virksomhed. Kun to procent synes, det er en ulempe, og yderligere to procent mener, at det hverken er en fordel eller en ulempe, skriver Erhvervsbladet.

»Danmark er en eksporterende nation med en høj grad af international handel. UPS bistår små og mellemstore virksom-heder i disse processer og er glade for at se, at små og mellemstore virksomheder

har taget det globale marked til sig og ser det som en fordel, på trods af de økono-miske udfordringer der er på mange eks-portmarkeder. I stedet for at opfatte glo-baliseringen som en trussel, ser små og mellemstore danske virksomheder i ste-det efter muligheder for yderligere at styr-ke deres forretning,« siger Peter Panduro, operationschef for UPS Danmark i hoved-stadsområdet, i en udsendt meddelelse om undersøgelsen.

Ifølge undersøgelsen er den største bar-riere for danske virksomheders ekspan-sion i udlandet de omkostninger, der er forbundet med større global aktivitet. 38 procent mener nemlig, at dette er den stør-ste barriere. 18 procent peger på kulturelle

Stor undersøgelse blandt små og mellemstore virksomheder fortæller, at 95 procent af SMV’erne mener, at globaliseringen er til fordel for deres firma.

Af Ole Andersen

og sproglige barrierer, 16 procent peger på valutakurser, mens 13 procent er hæmmet af mangel på viden om den globale mar-kedsplads.

De danske ledere af små og mellem-store virksomheder blev også spurgt om, hvilke udfordringer der bekymrer dem mest. 47 procent siger, at stabilitet på de finansielle markeder er deres største be-kymring. Klimaændringer er på en anden-plads med 18 procent, mens 12 procent er bekymrede for den økonomiske trussel fra Kina, hvilket måske afspejler debatten om den fremtidige økonomiske verdensorden. Kun 7 procent er primært bekymrede for terrorisme.


NyheDer

VVS-branchen i bedring?For godt en måned siden, kom DS Hånd-værk & Industri i besiddelse af en rapport om el- og vvs-branchen. Rapporten var la-vet på grundlag af indberetninger i 2009 og viste ikke de bedste tal – hverken for el eller vvs.

Afsenderen af rapporten var en bank, hvilket forekom noget uheldigt, især for vore medlemmer, som kunne risikere, at blive afvist i deres bankønsker på grund af bankens negative viden om branchen.

Det måtte der gøres noget ved, så jeg tog telefonen og ringede til 25 af vore vvs-medlemmer med mere end fem ansatte. Grunden til, at det skal være over fem an-

satte er, at mesters arbejdsindsats påvirker indtjeningen i en mindre virksomhed. I hvert fald hvis den er personlig ejet og me-ster således ikke trækker løn ud til sig selv, men alene lever af overskuddet.

De fik alle sammen spørgsmålene:Hvordan ser 1. halvår 2010 ud i forhold til 2009 rent omsætningsmæssigt?

Resultatet var: 33 % havde mindre omsætning33 % havde den samme omsætning33 % havde større omsætning.

Dvs. at 66 % af svarerne ingen nedgang oplevede i 2010!

De sidste 33 % kunne endda forkla-re, hvorfor de havde haft nedgang.

De 33 % havde alle lidt under den lange vinter, blandt andet med at færdiggøre huse med gas-in-stallationer eller med at instal-lere jordvarme.

Af Ole Simmelholt Økonomikonsulent DS håndværk & Industri

Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk


It-forsinkelse vil koste arbejdspladser i byggeriet

Det kommer til at koste arbejdspladser i byggefagene, at registeret over udenland-ske tjenesteydere i Danmark, det såkaldte RUT-register, stik imod alle løfter nu bli-ver forsinket og ikke som lovet er effektivt fra første oktober.

Beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg skal etablere en midlertidig løsning, indtil det forsinkede it-system er klart til brug, lyder kravet fra Håndværksrådet

»Danmarks små og mellemstore virk-somheder slås dagligt med den voksende unfair konkurrence fra udenlandske byg-gefirmaer, som arbejder uden for loven. Så sent som i august måned forsikrede Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen og Arbejds-tilsynet os om, at registeret ville være ef-fektivt fra 1. oktober, og vi kræver derfor, at beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg tager initiativ til at etablere en midlertidig løsning,« siger Håndværksrådets adm. di-rektør Ane Buch.

Pinlig forsinkelse

»Det er i sig selv pinligt, at it-systemet bag RUT-registeret trods vores talrige advars-ler ikke bliver klart i tide. Vi må forlange handling nu, som kan begrænse den unfair konkurrence fra udenlandske firmaers si-de«, siger Ane Buch.

RUT-registeret skal forebygge, at uden-landske tjenesteydere, for eksempel bygge-

virksomheder, arbejder i Danmark uden at overholde de danske regler for fx arbejds-miljø, moms og skat. Små og mellemstore virksomheders problem med udenlandske arbejdssjak, der arbejder uden for loven, er kolossalt, viser en nylig medlemsundersø-gelse fra Håndværksrådet.

Minister var advaret

Ifølge beskæftigelsesminister Inger Støj-bjerg bliver muligheden for online regi-strering af udenlandske arbejdstagere i Danmark forsinket på grund af problemer med it-systemet. Det betyder, at de nye reg-ler om anmeldelsespligt for enkeltmands-virksomheder og hvervgiverpligt bliver tilsvarende forsinket, for de kan først træ-de i kraft, når systemet er klar. Ministeren peger på, at forsinkelsen er »ærgerlig«.

»Det er ikke bare ærgerligt. Forsinkel-sen vil få alvorlige følger for mange små og mellemstore byggevirksomheder, der slås med ulovlig og unfair konkurrence. Håndværksrådet har ved talrige lejlighe-der peget på, at der skulle afsættes de nød-vendige ressourcer til at få etableret sy-stemet i tide. Det er svært ikke at opfatte forsinkelsen som en politisk nedpriorite-ring af de voldsomme problemer, små og mellemstore aktører i byggebranchen lige nu slås med. Det må beskæftigelsesmini-steren ud og modbevise,« siger Ane Buch.

Et nyt register, der skal sikre, at udenlandske byggevirksom-heder overholder de danske regler, er forsinket. Pinligt, siger Håndværks rådet

NyheDer

Af Frederik Faurby

Orla Hansen A/SSmedesvinget 15DK-6880 TarmTlf. 97 37 30 33Fax 97 37 15 74

orlahansen.dk

SILOERTILBEHØRFLEXSNEGLECELLESLUSERCELLESLUSERCELLESLUSER


NyheDer

Dyr og dårlig løsning på netbankproblem

Økonomi- og Erhvervsministeriet lægger i et ikke-offentliggjort notat op til, at virk-somheder skal forsikre sig mod eventuel-le tab forbundet med hackerangreb på de-res netbank. Det er en både dyr og dårlig løsning på problemet, mener Håndværks-rådet.

EU-Kommissionen har givet de danske myndigheder mulighed for at lovgive på området, så de mindste virksomheder med under 10 ansatte kan blive beskyttet fuldt ud ved indbrud i deres netbank på samme måde, som private forbrugere er det. Netop den mulighed ønsker Håndværksrådet, at ministeriet gør brug af.

»Den billigste løsning er klart lovgiv-ningen. Både for den enkelte virksomhed og på samfundsniveau. Der er tale om et problem, som kun rammer ganske få virk-somheder, som til gengæld bliver ramt me-get hårdt, hvis uheldet er ude. De samlede tab i de første 2 kvartaler af 2010 har væ-ret et rundt nul, så en forsikring til 1.000 kroner årligt er en voldsom overforsikring, og det kan vi ikke være med til«, siger che-

fanalytiker i Håndværksrådet, Mads Eng-berg.

Prisen fordobles

Håndværksrådet har siddet med i en ar-bejdsgruppe om netbanksikkerhed he-nover vinteren. Den forsikringsløsning, som forsikringsbranchen har præsenteret for arbejdsgruppen, har været en forsik-ring til ca. 500 kroner. Hen over somme-ren ser det ud til, at forsikringsselskaberne har trukket i land og fordoblet prisen på forsikringen.

»Hvis man ender med en forsikringsløs-ning, hvor virksomhederne selv skal for-sikre sig mod netbankindbrud, er prisen naturligvis afgørende. Vi synes i forvejen, at der er dyrt, at skulle betale 500 kroner for en forsikring mod en risiko, der er me-get, meget lille. Men når prisen nu er dob-belt så høj, er det helt ude af trit med vir-keligheden. Jeg føler, at vi er blevet ført bag lyset i arbejdsgruppen, for hvad er det, som har ændret sig så meget, at prisen skal fordobles«, spørger Mads Engberg.

Det tegner til en forsikringsløsning, hvis virksomheder skal be-skytte sig mod netbank-indbrud. Det er ikke i orden, mener Hånd-værksrådet og DS Håndværk & Industri.

Af Frederik Faurby

»DS håndværk & Industri har kørt en lang politisk kamp for at få ordnede forhold i forbindelse med virksomhe-dernes netbanksikkerhed. Vi synes bestemt ikke, en forsikringsløsning er den rette. Denne løsning lægger hele ansvaret – og betalingen – over på virksomhederne, og det er ikke ri-meligt,« siger Lars Bode, direktør i DS håndværk & Industri:

»Vi er helt enige med håndværks-rådet, som ønsker, at vi i Danmark gør brug af muligheden for at lovgive på området, så de mindste virksom-heder med under 10 ansatte kan bli-ve beskyttet fuldt ud ved indbrud i deres netbank på samme måde, som private forbrugere er det. Det er den billigste løsning både for den enkelte virksomhed og på samfundsniveau.«


Solar er en anderledes teknisk grossist in-den for VVS og ventilation. Vi leverer mere end blot varerne, for hos Solar mener vi at det er bedst for forretningen, når samar-bejdet er tæt. Jo mere vi ved om vores kunders arbejdsgange, jo bedre løsninger kan vi tilbyde.Det er derfor vi siger ”stronger together”.Vores unikke analyseværktøj - IWS: Inte-

grated Workflow System - gør os i stand til sammen med vores kunder at identifi-cere og prioritere de områder som kan være med til at optimere de daglige ar-bejdsgange.Formålet med vores Produkt- og Service-koncepter er at skabe værdi for vores kunder og vores fælles samarbejde.Koncepterne er udviklet på baggrund af

mange års erfaring, og de afspejler vores viden om, hvordan kunderne arbejder. For at give overblik over de mange for-skellige produkter, og for at synliggøre vores tekniske kompetencer, kan man på vores hjemmeside www.solar.dk finde den mere dybdegående beskrivelse af Solars mange services.

Blot nogle af vores produkter og services

Teknisk Support

Projekt Planlægning

EDI

WebLink

Depot

Vejen til bedre forretninger består af tre trin• Analyse• Forslag• Løsninger

Favoritsortiment

VVS Mester

Vedvarende energi

Ventilation

Varmeteknik

10 | DS-bladet nr. 12 2010

hvem holder øje med forsyningsselskaberne?

For nogle år siden blev Konkurrencestyrel-sen bedt om at undersøge, om de halvof-fentlige forsyningsselskaber udsatte især private vvs- og el-virksomheder for un-fair konkurrence. Dengang var det Hånd-værksrådet, der tvivlede på, om disse sto-re forsyningsselskaber kunne holde deres pengekasser adskilt, så kapital fra de-res monopolagtige virksomhed ikke blev brugt i direkte konkurrence med private virksomheder. De private installatør-virk-somheder er som bekendt overladt til de frie markedsvilkår.

Om der kom noget ud af konkurrence-styrelsens undersøgelse, ved jeg ikke. Men hvis det var tilfældet, kan der måske allige-vel være behov for at se på forholdene igen.

I GK Ventilationsgruppen undrer vi os ofte over den konkurrence og de priser, vi møder fra forsyningsselskabet Trefor, der er et af landets største forsyningsselska-ber som leverandør af elektricitet, vand og fjernvarme i det jyske trekantområde. Samtidig opererer selskabet også som en privat erhvervsvirksomhed inden for el, vvs og ventilation, og de gør det med en betydelig grad af aggressivitet. Også uden for deres forsyningsområde. På Fyn synes Trefor også at have set et forretningspoten-tiale for deres kommercielle virksomhed som ny storsponsor i fodboldklubben OB,

ligesom Trefor også opkøber private virk-somheder på Fyn.

Den jyske forsyningsvirksomhed skal være velkommen på det private marked, men det skal naturligvis være på almin-delige og normale markedsvilkår.

Det er vores og andres vurdering i branchen, at Trefor ofte ligger mellem 20-30 procent under markedsprisen.

På Sjælland har vi for ikke så længe si-den oplevet en pris fra Trefor, der ligger under vores kostpris, hvilket selvfølgelig giver den private bygherre en stor kon-kurrencefordel i dennes marked. Det er mig en gåde, at det kan lade sig gøre, og hvordan selskabet får deres økonomi til at hænge sammen.

I Odense har Trefor afgivet tilbud på energimærkning af kommunens bygnin-ger til en pris, der er mere end 35 procent under deres nærmeste konkurrenter.

I Århus har vi ligeledes mødt pri-ser, der mildt sagt har skabt forundring i installationsbranchen. Da jeg ikke kan gennemskue, hvordan pengestrømmen i Trefor-koncernens foregår, skal jeg na-turligvis ikke påstå, at der foregår noget utilsigtet.

Derfor er mit helt generelle spørgs-mål: Skal de store forsyningsselskaber konkurrere i det private marked? Hvis de

De store forsyningsselskaber er blevet væsentlige konkurrenter til de private virksomheder i vvs-, el- og ventilationsbranchen. Og deres priser er ofte i bund. Men hvordan hænger det sammen, når man både skal drive et forsyningsmonopol og en kommerciel er-hvervsvirksomhed. Og føres der et tilstrækkeligt tilsyn med disse forsyningsselskaber, spørger direktør Jørgen Larsen, GK Ventilati-onsgruppen A/S.

Af Jørgen Larsen Direktør GK Ventilationsgruppen A/S

Ventilationsgruppen A/S med ho-vedsæde i Odense er en del af den norske GK Konsern, der leverer in-deklimaløsninger til nybyggeri og eksisterende byggeri.

eNerGI

DS-bladet nr. 12 2010 | 11

skal det bør det naturligvis ske på norma-le markedsvilkår.

Samtidig kan man med rette spørge, om der i dag føres et tilstrækkeligt tilsyn med disse forsyningsselskaber, hvis ak-tiviteter spreder sig som ringe i vandet i disse år siden energisektoren i EU blev liberaliseret:

Hvem kontrollerer for eksempel, at der ikke sker en sammenblanding af deres monopol- og kommercielle virksomhed?

Det er ubestrideligt, at disse forsy-ningsselskaber står særdeles stærkt i den private konkurrence. Især i deres loka-le og regionale forsyningsområde. De har hele kundekartoteket og målerne til fjernaflæsning. Her kan de hjemmefra sidde og kontrollere og overvåge forbru-get ude i virksomhederne og hjemme hos fru Jensen. Bruges der eksempelvis rige-ligt strøm et sted, kan man kontakte den pågældende kunde og spørge, om ikke li-ge man skal kigge forbi og se på forbru-get.

Uanset adskillelsen af koncernens to virksomheder, har den kommercielle del vel fået tilført egenkapital på et tidspunkt for at udføre sine private forretningsak-tiviteter.

Det er vigtigt for mig at slå fast, at ovennævnte ikke skal ses som et surt op-stød til en konkurrent af GK Ventilati-onsgruppen A/S. Vi har kun mødt Trefor i mindre end fem procent af vores til-budsmængde. Jeg giver alene udtryk for en almindelig frustration i branchen. Og frustrationerne er stigende.

Trefor har indgået sponsorkontrakter for mere end 30 millioner kroner, og jeg må igen udtrykke min frustration over-for den manglende gennemsigtighed og om, hvorvidt det er forsyningsselskabet eller den kommercielle del, som står bag nævnte sponsorater. Der skal dog en vis form for mersalg til for at dette skal tjenes hjem til egenkapital.

Der er behov for et eftersyn og et or-dentligt tilsyn med forsyningsselskaberne.

Trefor er et energiselskab og er med ca. 600 ansatte en af trekantområdets største arbejdspladser. Selskabet leve-rer el til 133.000 husstande, drikkevand til 46.000 husstande og fjernvarme til 26.000 husstande i trekantområdet Middelfart – Kolding – Horsens.

Datterselskabet Trefor Entreprise til-byder totalløsninger inden for el, vvs, ventilation, fiberteknik og automatik.

Trefor er desuden medejer af Ener-gi Danmark, der er landets største han-delsselskab inden for el.

Selskabets formål er ifølge sine ved-tægter at drive forsyningsvirksomhed inden for energisektoren og anden for-

syningsvirksomhed samt dermed be-slægtet virksomhed.

Selskabets formål er endvidere at drive kommerciel virksomhed med an-dre aktiviteter med tilknytning til ener-gi- og forsyningsvirksomhed, herunder at drive kommunikationsnet.

Selskabet kan ifølge dets vedtægter udøve sin virksomhed gennem datter-selskaber og ved deltagelse i andre sel-skaber og fællesskaber i ind- og udland. Al virksomhed skal udøves under iagt-tagelse af økonomisk effektive, etiske og miljømæssigt forsvarlige principper.

Selskabet er en selvejende instituti-on.

Om Trefor

Det var en historisk og gigantisk bytte-handel mellem staten og el-selskaberne, der i 2004 gav de gamle forsyningsmo-nopoler adgang til milliarder af kroner, de blandt andet kunne anvende til er-hvervsmæssig virksomhed. Elsektoren og Dong afleverede ejendomsretten til det overordnede el- og gastransmissi-onsnet samt systemansvaret, mod at re-geringen til gengæld løsnede op for den såkaldte »kapitalsag«. Dermed blev de mange milliarder kroner frigjort, som i forlængelse af elforsyningsloven fra 1999 havde ligget bundet i forsynings-virksomhederne.

Med aftalen blev der skabt en løsning på kapitalsagen, der opstod i kølvandet på energireformen fra 1999. Fra statens side havde man anset en del af energi-selskabernes egenkapital som bunden egenkapital, som selskaberne ikke frit kunne disponere over, fordi det reelt er penge, der skal tilbageføres til forbru-

gerne. Elselskaberne havde konsekvent taget afstand fra denne opfattelse, og dermed var der oprindelig lagt op til et årelangt retsopgør. Omfanget af den bundne egenkapital udgjorde omkring 20 mia. kr. for samtlige elselskaber.

Stridens kerne

Kapitalsagen var opstået i kølvan-det på liberaliseringen af el-sektoren. Fra 1977 og frem til elforsyningslo-ven, der trådte i kraft i 2000, var sel-skaberne underlagt et princip om, at de skulle hvile i sig selv. Den del af selska-bernes egenkapital, som stammede fra perioden 1977-2000, var derfor bunden egenkapital, som skulle føres tilbage til kunderne.

Elselskaberne anerkendte ikke den-ne sondring. I sektoren mente man, at selskaberne frit havde ret til at dispo-nere over deres egenkapital.

Forsyningsselskabernes milliarder

12 | DS-bladet nr. 12 2010

Installatører vil mærke »suset« fra Trefor

Det jyske el- og forsyningsselskab Trefor er i gang med en landsomfattende vækstkampagne i installations-branchen i stor skala med opkøb af sponsorater og virk-somheder. Milliardkapitalen fra det tidligere forsynings-monopol forvaltes i et selskab. Men der er vandtætte skodder, forsikre selskabets adm. direktør Knud Steen Larsen i et interview med DS-bladet.

Af Ole Andersen

Installationsbranchen over hele landet vil i de kommende år stifte nærmere be-kendtskab med et af Danmarks største forsyningsselskaber Trefor, der oprinde-lig havde sin hjemmebase i det jyske tre-kantområde. Selskabets ambitioner om vækst inden for vvs, ventilation, el, ma-skinforretninger og meget mere, er vidt-rækkende.

Med en samlet kapital på omkring fem milliarder kroner, har selskabets adm. di-

eNerGI

DS-bladet nr. 12 2010 | 13

rektør Knud Steen Larsen noget at have sin og bestyrelsens strategi i.

Sommerens indtog på Fyn med spon-soratet i fodboldklubben OB er ikke ud-tryk for en isoleret regional strategi. Den er landsdækkende med superligaen i fod-bold som en af Trefors affyringsramper.

Hvor går jeres grænse for vækst?»Overordnet set har vi et ønske om at vækste regionalt og landsdækkende. Der-

for er Trefor’s engagement med Trefor Park er ikke kun relateret til Fyn. Vi øn-sker at have en geografisk spredning, så vi kan ikke få en bedre eksponering end OB.«

Er I landsdækkende i dag?»Ja, det er vi med opgaver i Jylland, på Fyn og i Københavns-området. Men vi har behov for øget eksponering og kend-skab til Trefor.«

Hvorfor er det så vigtigt for et selskab som Trefor at vokse så meget?»Det er en ambition om, at vi kan udvikle vores forretning og skabe resultater gen-nem vækst. Det er vigtigt for os at til-trække dygtige mennesker, og det får vi brug for de kommende år, fordi der bli-ver knaphed på arbejdskraften. Det skal også ses i sammenhæng med, at vores kerneaktiviteter har været koncentreret i

14 | DS-bladet nr. 12 2010

trekantområdet. Der møder vi efterhån-den en massiv konkurrence, og derfor er vi nødt til at se på markedet i et bredere perspektiv.«

Forsyningsselskaberne fik i 2000 mulighed for at drive regulære forretningsmæssige aktiviteter i forbindelse med liberaliserin-gen af elforsyningen.

Nogle år senere, i 2004, fik selskaberne frigjort deres egenkapital i forbindelse med den såkaldte og dengang meget omdiskute-rede kapitalsag.

»Det er ikke som sådan den kapital, vi bruger i det vækstengagement her,« siger Knud Steen Larsen.

Det er det ikke?»Nej, denne kapital er ikke alene intakt. Den er forøget og placeret i en investerings-forening, jeg selv er bestyrelsesformand for, og hvor vi aktivt laver en kapitalforvaltning. Men det er ikke de penge, vi driver det her for. Ej heller vores bredbåndsaktiviteter.«

Hvor stor en kapital har Trefor i dag til sel-skabets erhvervsmæssige aktiviteter?

”Vores egenkapital i Trefor-koncernen ligger i dag på små fem milliarder kroner. Vi har en fri kapital, der er større end to milliarder kroner.

Adm. direktør Knud Steen Larsen, Trefor.”»Vores egenkapital i Trefor-koncernen lig-ger i dag på små fem milliarder kroner.«

Er den bundet i noget?»Noget af egenkapitalen udgøres af akti-ver, der består af transformeranlæg, kab-ler, vand- og fjernvarmerør og alt sådan noget. Men vi har en fri kapital, der er større end to milliarder kroner.«

Som I kan anvende til forretningsmæssige aktiviteter?»Som vi i princippet kan bruge til forret-

eNerGI

Solvarmeløsninger fra Biovarme

Leverandør tiL vvS-branchen

DENVIRO solvarmeanlægGennemtænkte solvarmeanlæg der vil kunne holde familien med varmt brugsvand det meste af sommeren og supplerer det eksisterende varmeanlæg resten af året.

Biovarme - din specialist i rådgivning og dimensionering af:

komplette DENVIRO solvarmeanlæg.

komplette brændefyringsanlæg.

kombination af DENVIRO solvarme- og brændefyringsanlæg.

DENVIRO træpillefyr.

•••

•Biovarme A/S · Industrivej 1 · 5792 Årslev Tlf. 65 994 995 · Fax 65 994 996 [email protected] · www.biovarme.dk

Vi rådgiver, dimensionerer og optimerer anlægget, - også så det passer ind i eksisterende varmeanlæg.

DS-bladet nr. 12 2010 | 15

16 | DS-bladet nr. 12 2010

ningsmæssige aktiviteter, ja. Det vil vi ik-ke gøre, for vi vil gerne have et solidt fun-dament at stå på. Men vi kan bruge en del af afkastet til nogle ting.«

Der er formentlig en del virksomheder i installationsbranchen, der vil opfatte Tre-for som en vældig stor konkurrent. Er du enig i det?»Ja, sådan er det jo. Konkurrence slipper vi ikke for. Vi har skabt et godt koncept på at tilbyde totalløsninger. Det er vores sto-re styrke.«

Hvor stammer den frie kapital på over to milliarder kroner fra, som du nævner?»Den bliver ikke brugt til de her fremstød. Den kapital, vi har liggende, ligger i et ka-pitalforvaltningsselskab, som ligger og skaber merværdi. Så kan vi tage afkastet ud til forskellige formål.«

Kan det f.eks. være jeres forretningsmæs-sige aktiviteter?»Det er mere investeringer i ny energitek-nologi.«

Men en del af afkastet kan altså godt bru-ges på forretningsmæssige aktiviteter?»Det kunne det gøre, men vi har ikke gjort det endnu. De fremstød, vi laver her, er ik-ke fra de midler.«

I må altså godt bruge denne frie kapital til erhvervsmæssige aktiviteter og fremstød. Er der ingen barrierer for det?»Vi vil gerne bruge nogle af de penge til nogle formål, hvor vi sikrer, at der hvor vi kommer fra, den forsyningsmæssige del, er fremtidssikret. Vi driver landets største private vandforsyning. Også elforsynin-gen og fjernvarmen kræver store investe-ringer.«

Men hvad med entreprisen og den forret-ningsmæssige del (af Trefor)?»Den bliver den ikke subsidieret af de midler.«

Er det fordi, I ikke må, eller I ikke vil?»Det må vi godt, hvis vi vil. Pengene er fuldstændig frie, og vi kan bruge dem til alt, hvad vi vil inden for vores formåls-paragraf. Men vi vil bruge pengene til at investere og udvikle virksomheden bedst muligt. De kommercielle forretninger skal udvikle sig forretningsmæssigt.«

Men et eller andet sted er de kommerciel-le forretninger jo startet?»Ja, de er startet ud fra, at vi har libera-liseret, og at lovgivningen har betinget, at vi ikke må drive den slags aktiviteter sammen med de regulerede aktiviteter (forsyningen). Derfor har vi skilt virk-somheden (den kommercielle) ud. Det har været en succes. Den har både lavet opgaver for koncernen, men også eks-ternt.«

»Men vi har ikke endnu flyttet nogle penge over til vores vækstområde. Væk-sten er sket ved egen forretningsmæssig drift.«

Er der noget tilsyn med jeres forretnings-mæssige adfærd, når I grundlæggende stammer fra en monopolvirksomhed? »Der er ualmindelig meget tilsyn med vores forretningsmæssige adfærd. De re-gulerede områder er meget stærkt regu-leret af Energitilsynet, Konkurrencesty-relsen og af Skat. Der er ikke noget, der ikke tåler dagens lys.«

Er der åbenhed om økonomien i det ka-pitalforvaltningsselskab (der forvalter kapitalen i Trefor, red.), du selv er for-mand for?

»Nej, det er der sådan set ikke udover, hvad man kan se i vores årsrapport.«

Er det et aktieselskab? »Nej, det er en fåmandsforening. Der er kun én ejer i det. Det er Trefor, og det er en selvejende institution.«

Kan du forstå, at der er virksomheder i in-stallationsbranchen, der er nervøse for, at Trefor kan bruge nogle af de penge, I har tjent på forsyning (monopol, red.), til for-retningsmæssig erhvervsvirksomhed?»Nej, det kan jeg ikke forstå. Hvis nogen påstår dette, vil de sige, der foregår uhen-sigtsmæssigheder blandt vores virksom-heder og blandt dem, der kontrollerer os. Det er en gammel skrøne, at man bare bru-ger penge fra det regulerede område og flytter dem over i det andet område. Det er direkte usandt. Det vil jeg tage dyb afstand fra. Og det er en mistænkeliggørelse, der ikke har bund i virkeligheden.«

Er det ikke korrekt, at I har anvendt ka-pital fra forsyningsvirksomheden (mono-polet, red.) til at starte jeres kommercielle forretninger for at komme i gang (med pri-vat erhvervsvirksomhed)?»Jo, der er noget aktiekapital, men hvor stammer kapital fra i stort set alle virk-somheder.«

Private virksomheder skal vel selv i ban-ken og låne penge, hvis de vil starte en virksomhed?»Ja, men de penge, vi har fået dengang, har vi enten betalt tilbage eller forrentet dem, hvis det var et lån. Vi har ikke andre betin-gelser, end alle andre har.«

” Overordnet set har vi et ønske om at vækste regionalt og lands-dækkende. Trefor Park er ikke kun relateret til Fyn.

Adm. direktør Knud Steen Larsen, Trefor.”

eNerGI

DS-bladet nr. 12 2010 | 17

Sådan indtager man en landsdel

Først indtog de hjemmebanen for superli-gaklubben OB og rollen som ny storspon-sor i den professionelle fodboldforretning. Det var i maj i år. To måneder senere op-købte de så to virksomheder på Fyn, instal-lationsvirksomheden Roulund Elteknik og Roulund Facility.

Skulle nogen have været i tvivl om det jyske forsyningsselskab Trefor’s ambitio-ner, var de det ikke længere efter sommer-ferien. I hvert fald ikke på Fyn.

»Vi er et energiselskab i vækst og ønsker en højere grad af landsdækkende ekspone-ring. Særligt når det gælder vores kommer-cielle aktiviteter,« sagde Knud Steen Lar-sen, adm. direktør i Trefor og fhv. adm. direktør i Odense Energi, da sponsoratet og formentlig et af landsdelens stærkeste brands var på plads i Odense. I dag hedder fodboldbanen Trefor Park, der skal udbre-de kendskabet og cementere selskabet som en rendyrket erhvervsvirksomhed inden for en lang række områder som bl.a. el, vvs og ventilation.

Ikke alle steder i Trefor var begejstrin-gen for sponsoratet på Fyn ligeså stor, som i direktionen og i bestyrelsen, der har Mid-delfarts borgmester Steen Dahlstrøm som formand.

En lille kreds af 13 kritiske medlem-mer af repræsentantskabet, der tæller i alt 120 personer stillede i juli et regulært mis-tillidsvotum til bestyrelsen i protest mod manglende åbenhed om markedsføringsaf-taler og sponsorkontrakter. Forud havde der fundet en høring sted med i alt 150 deltage-re, der i en resolution bl.a. forlangte, at Tre-

for holder sig til sponsorater i trekantom-rådet, »idet der ingen grænser vil være for, hvad Trefor ellers kan engagere sig i over alt i Danmark«. Kredsen af krititikere kræ-vede også, at Trefor skulle koncentrere sig om de ledningsbaserede ydelser, el, vand, varme og internet.

Mistillidsdagsordenen kom ikke til af-stemning på et repræsentantskabsmøde den 1. juli i erkendelse af, at der ikke var flertal.

»Vi må erkende, at der er flere blandt vo-res repræsentanter og dermed også blandt vores kunder, som ikke er klar over, at Tre-for har udviklet sig fra at være et traditi-onelt forsyningsselskab til at være en mo-derne erhvervsvirksomhed , hvor over halvdelen af omsætningen kommer fra de kommercielle landsdækkende aktiviteter,« fastslog bestyrelsesformand Steen Dahl-strøm på mødet. Her tilføjede han, at sel-skabet »allerede nu – inden eksponeringen

Et storsponsorat i den professionelle fodboldforretning OB og op-købet af to virksomheder var i sommer startskuddet til forsynings-selskabet Trefors indtog på Fyn.

Af Ole Andersen rigtigt er skudt i gang – har mærket den po-sitive effekt af sponsoraterne direkte i or-drebøgerne«.

Adm. direktør Knud Steen Larsen poin-terede på samme møde, at de i alt to spon-sorater, Kolding IF (Håndbold) og OB, samlet set udgør mellem 2,5-3 mio. kroner årligt:

»Sponsoraterne finansieres af den kom-mercielle del af forretningen og har intet at gøre med vores el-, vand- og varmeforret-ning, hvilket mange desværre har fået op-fattelsen af.«

»Trefor er et energiselskab, og energi er ikke bundet af geografiske grænser. Som virksomhed ønsker vi at øge vores mar-kedsandele over hele landet, og da både SAS Ligaen og Håndboldligaen bliver eks-poneret nationalt, håber og tror vi på, at he-le Danmark vil lære Trefor at kende som energiselskab,« siger Knud Steen Larsen.

18 | DS-bladet nr. 12 2010

Det er helt afgørende, at der er en skarp adskillelse mellem forbrugernes penge og el-selskabernes frie egenkapital. Det si-ger Venstres energipolitiske ordfører Lars Chr. Lilleholt:

»Vi er nødt til at se på, om kontrollen af el-selskaberne er god nok i dag. Derfor har jeg bedt Energistyrelsen se på, at det ikke er forbrugernes penge, der går til at drive kommerciel virksomhed. Der er in-gen tvivl om, at selskaberne i et eller andet omfang har disse muligheder, efter at de fik frigjort kapital i forbindelse med libe-raliseringen. Men det har aldrig nogensin-de været hensigten, at disse selskaber skul-le udkonkurrere private virksomheder.«

Han mener, at elselskaberne bør kon-centrere sig om at varetage forbrugernes interesser og dermed også fokusere på det, som er deres kerneopgaver. Forsyning af el, varme og vand.

»Jeg må tilstå, at jeg er overrasket over de sideaktiviteter, som en række af selska-berne har, hvor de går ud og er i direkte konkurrence med private aktører,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Han mener, der er et stærkt behov for en status på elselskabernes forretningsmæs-sige adfærd, da det er mange år siden, el-sektoren blev liberaliseret, og som i kraft af den frigjorte egenkapital gav selskaber-ne mulighed for at drive kommercielle for-retninger ved siden af deres egentlige og vigtigste forretning, nemlig energiforsy-ningen:

»Vi vil ikke acceptere, hvis der findes eksempler på unfair konkurrence. I det konkrete tilfælde med Trefor bør Energi-styrelsen undersøge, om det, vi er vidne til på Fyn, holder sig inden for de gældende

Af Ole Andersen regler. At vi har sikkerhed for, at det er den frie egenkapital, der anvendes. I forhold til f.eks. markedsføring er det vigtigt, at vi får sikkerhed for, at der er en adskillelse mel-lem den kommercielle aktivitet og forbru-geraktiviteten.«

»Kapitalen i Trefor er jo grundlæggen-de skabt på et forsyningsmonopol, og da el-sektoren blev liberaliseret for nogle år siden, fik selskaberne relativt frie rammer til at drive beslægtet virksomhed. I dag er det meget vanskelig at gennemskue Tre-fors økonomi og pengestrømme fra deres mange aktiviteter, og vi har medlemsvirk-somheder, der er utrygge og uforstående over for nogle af de priser, de møder fra Trefor, når de er i konkurrence om priva-te opgaver. Det virker meget uigennemsig-tigt.«

I DS Håndværk & Industri siger direk-tør Lars Bode:

»Vi er noget foruroliget over, at der blandt vores medlemmer er tvivl om, hvor-vidt konkurrencen om opgaver finder sted på normale, markedsmæssige vilkår. Vi si-ger ikke, der foregår ulovligheder, men vi vil indskærpe, at det offentlige tilsyn fra f.eks. Energistyrelsen, Energitilsynet og Konkurrencestyrelsen er tilstrækkelig og effektiv. DS Håndværk & Industri er stor tilhænger af liberaliseringen af energisek-toren, men det har jo aldrig været menin-gen, at de store elselskaber skulle kunne benytte deres opsparede egenkapital fra monopol-tiden til at udkonkurrere priva-te erhvervsdrivende. Og denne tvivl må vi have ryddet af vejen hurtigst muligt.

Det er derfor en sag, vi ser alvorligt på, og som vi agter at tage op politisk og over for de rette myndigheder,« siger Lars Bode.

Politisk fokus på TreforDet har aldrig været hensigten, at forsyningsselskaberne skal ud-konkurrere private virksomheder, mener Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt. Han vil bede Energistyrelsen se på selskaber-nes kommercielle adfærd.

»Vi vil ikke acceptere, hvis der findes eksempler på unfair konkurrence, siger Lars Chr. Lilleholt.

»Vi er noget foruroliget over, at der blandt vores medlemmer er tvivl om, hvorvidt konkurrencen sker på markedsmæssige vilkår, siger Lars Bode.

eNerGI

Markedets bedste e-handelsløsning – nu med flere fordele.Der er gevinst at hente, når du vælger vores e-han-dels system, LMe-Partner. Ikke kun i kraft af den e-handelsrabat du automatisk opnår, men systemet hjælper dig også til en mere effektiv forretning. Du kan f.eks. søge efter, og bestille varer direkte på din PC, oprette favoritlister og holde styr på dit lager.

Og benytter du de elektroniske arbejds-sedler, får du løbende overblik over tidsforbrug og vareforbrug på det enkelte job, ligesom du kan holde styr på avan-cen på de tilbud, du beregner til dine kunder. LMe-Partner har en række nyttige og brugervenlige funk-tioner, som gør det nemt for dig at komme i gang.

KOM VIDERE PÅ WWW.LEMU.DK

Stå l & Meta l Indust r i tekn ikTekn iske Insta l la t ioner

MO

LAN

DER.D

K

07_LME_business.indd 1 19/08/10 10:00:08

20 | DS-bladet nr. 12 2010

KOrT NyT

Udbud med krav om lærlinge

Der er atter ved at komme gang i hand-len med virksomheder herhjemme, skriver Erhvervsbladet. I første halvår er der fore-taget 103 handler – en stigning på godt 17 procent i forhold til 2009, hvor der i hele året kun blev gennemført 175 handler med danske virksomheder.

Det fremgår af en ny analyse fra virk-somhedsmæglerne, Audon & partners.

Det er især industrielle købere, der er aktive på det danske marked. Velkonsoli-derede virksomheder, der ser en mulighed for at supplere deres produktportefølge el-ler tage yderligere skridt til at blive glo-bale, vurderer partner i Audon, Frederik Aakard.

»Det har lettet situationen, at gennem-sigtigheden nu er blevet større. Det begyn-dende opsving har gjort det muligt at plan-lægge på lidt længere sigt, og det gør det også nemmere at prissætte en virksomhed. I 2009 var det yderst vanskeligt at have no-gen som helst fornemmelse af fremtiden,« tilføjer Frederik Aakard.

Analysen viser, at 24 procent af trans-aktionerne omfatter industri-virksomhe-der, efterfulgt af brancher som service og IT.

endelig gang i salg af virksomheder

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) støtter øn-sket om, at det offentlige stiller krav om lærepladser ved udbud af statens byggeopgaver. Det skriver Fagbladet 3F.

»Regeringen er fast besluttet på at finde løsninger på udfordringen med manglende praktikpladser. Derfor støt-ter jeg også varmt idéen om, at kommuner, regioner og stat kan bidrage til flere praktikpladser ved at stille krav i for-bindelse med udbud af større anlægsopgaver,« siger mini-steren til Fagbladet 3F.

Ministeren vil undersøge mulighederne for at få ind-arbejdet sådanne krav ved anlæg af den faste forbindelse over Femer Bælt.

»Men om det kan lade sig gøre er det endnu for tidligt at sige noget om, da opgaven med udbudsmaterialet tidligst begynder i 2011,« siger Hans Christian Schmidt.

Transportministeriet er landets største bygherre med ansvar for årlige milliardinvesteringer i veje, broer og jernbaner.

»Et krav om lærepladser for at bygge for staten vil der-for virkelig rykke, så det er en utrolig positiv melding, at staten nu også vil bidrage til at løse problemerne med de manglende praktikpladser,« siger 3F’s forbundssekretær Per Christensen.

LærLING

SØGeS!

DS-bladet nr. 12 2010 | 21

KOrT NyT

Nu giver Altan.dk 30 års garanti på aluminiumsaltaner, hvilket er seks gange

længere end byggeriets almindelige betingelser angiver. Det skriver Jernindu-

stri.dk.Nye altaner er en stor investering for alle boligforeninger. Derfor skal alta-

nerne gerne glæde beboerne i mange år uden de store udgifter, når tidens tand

samt vind og vejr slider på altanerne. Derfor er boligforeningerne meget op-

mærksomme på, hvilke garantier producenterne giver og på hvilke dele denne

garanti ydes.

»Vi stiller meget store krav til kvaliteten på vores altaner. Det gør os nu i

stand til at yde en kraftigt udvidet garanti og samtidig sætte en ny standard for,

hvad boligforeningerne kan stille af krav til de virksomheder, der leverer og

monterer deres altaner,« siger direktør Peter Knudsen fra Altan.dk

Garantien omfatter alle aluminiumsaltaner og de bærende ståldele samt sel-

ve montagen og materialer af aluminium.

Alu-altaner med lang garanti

For tiden er Erik Skjærbæk mest kendt for sin position som aktionær i Parken Sport & Entertainment, men sideløbende har han været på udkig efter andre in-vesteringsobjekter for de 1,7 mia. kr., han fik ved salget af Svendborg Brakes.

Ifølge Børsen er en del af pengene nu blevet investeret i Richter Hansen, som Erik Skjærbæk overtager pr. 1. september.

»Maskinfabrikken Richter Hansen er en fornem virksomhed med et ry for at lave virkeligt godt håndværk. Jeg har tidligere været interesseret i at købe virk-somheden, så da den nu kom til salg var det bare om at slå til i en fart,« skriver Erik Skjærbæk ifølge Børsen, i en pressemeddelelse.

I dag har Richter Hansen ca. 30 medarbejdere. Virksomheden har blandt andet specialiseret sig i udvikling af produktionsanlæg til fødevareindustrien.

Der er ikke oplyst nogen pris for opkøbet.

rigmand køber fynsk maskinfabrik

Har du behov for at få ny viden eller få opdateret din viden indenfor Blue Ener-gy og vedvarende energi, intelligente bygningsinstallationer, datakommunika-tion, belysning, PLC styringer, eller mangler du inspiration til at gøre din virk-somhed mere lønsom, så klik ind på Solar Skolens hjemmeside. Solar Skolen er på gaden med kursuskataloget for andet halvår, som indeholder en række nye kurser. Her kan bl.a. nævnes,• Energi og procesoptimering, Blue Energy i industrien• Praktisk lysdesign, kreativ belysning af rum og bygninger• El- og VVS-kursus i brandslukning af installationsgennemføringer• TDC Scale kurser • WindowMaster, styring af naturlig ventilation• Pumpekurser i samarbejde med GrundfosFlere af de nye kurser foregår i Solar Explorium, hvor løsningerne kan ses i praksis. Yderligere information om Solar Skolens kursuskatalog, som i dette efterår indeholder omkring 200 kurser indenfor ca. 20 forskellige produktom-råder, kan findes på www.solar.dk.

Bliv opdateret med ny viden

Succesfuld vækstvirksomhed købte 31.000 kvadratmeter jord til udvidelse, men bliver nu blokeret af miljømyndighederne

Smede-succes må ikke udvide

Miljøminister Karen Ellemann (V) bli-ver nu inddraget i en sag, som de lokale-re politikere i Odense kalder for grotesk. Det skriver Fyens Stifsttidende.

Det drejer sig om den succesfulde vækstvirksomhed Hauge Smedie, der har 80 ansatte og store planer for frem-tiden. Så store, at firmaet sidste år købte en 31.000 kvadratmeter stor nabomark i det nordlige Odense for at kunne udvide.

»Vores strategi er at være blandt de fø-rende virksomheder indenfor vores for-retningsområde,« siger adm. direktør Steffen Andreasen til den fynske avis.

Men foreløbig nej. Statens miljøvagt-hund, Miljøcenter Odense, har nemlig sagt nej til udvidelsen, fordi firmaet er placeret i en såkaldt landzone, hvor der ifølge planloven er særlige regler for er-hvervsbyggeri.

Rådmand Jan Boye (K), kalder hele sagen »grotesk« og har præsenteret sit synspunkt for miljøminister Karen El-lemann (V).

»Når et enigt byråd gerne vil lade en virksomhed udvide, der ligger tæt på in-frastruktur og i øvrigt ikke er til gene for nogen naboer, så virker det grotesk og urimeligt, at en statslig planmyndighed siger nej,« siger han til Fyens Stiftstiden-de og tilføjer, at også et lokalt køkken-firma med udvidelsesplaner er kørt fast i planloven, som rådmanden kalder »fir-kantet«.

22 | DS-bladet nr. 12 2010

Virksomheden blev genoplivet ved skrivebordet

Kan man godt overtage og udvikle en lille metalvirksomhed fra et skrivebord – uden at have svendebrev og uden selv på noget tidspunkt at tage del i produktionen?

OWO-Industri er en helt almindelig lille virksomhed med 10 medarbejdere. Virk-somheden har et specialiseret produktpro-gram – primært med gren- og pladereoler i stål til maskinfabrikker, tømmerhandler etc. Men så holder det almindelige også op, for ejeren er ikke som medlemmer af DS Håndværk & Industri er flest.

Allan Sørensen købte OWO-Industri i september 2004 uden at have nogen form for erfaring med metalbranchen. Allan er lageruddannet, har en HD i afsætnings-økonomi og gik med en drøm om at få fo-den under eget bord. Og der var ikke langt fra tanke til handling. Faktisk gik der kun

Allan Sørensen havde ingen erfaring med metalbranchen, men en solid teoretisk ballast, da han købte en lille virksomhed. Han tro-ede, han blev ejer af en virksomhed, der var gearet til vækst. Det blev han ikke. I dag er han stolt over de resultater, han har opnået.

Af Kristine Lyngbo Kommunikationschef DS håndværk & Industri

tre uger fra kontakten var etableret mellem Allan og den tidligere ejer via Match On-line og DS Håndværk & Industri, til kon-trakten var skrevet under.

»Beslutningen om at blive selvstændig sidder jo nede i maven, lige meget hvor meget man regner og analyserer.«

Allan Sørensen er en grundig mand med en god teoretisk baggrund, så når han ser tilbage på de første to år efter overta-gelsen, kan han godt være overrasket over, at han blev netop … overrasket.

»Der blev ved med at dukke overraskel-ser op. Det var på ingen måde ond vilje fra den tidligere ejers side. Han gav mig gode og ærlige svar, men måske forstod jeg bare ikke at stille de rigtige spørgsmål.«

OWO-Industri var for så vidt en ok virksomhed ved overtagelsen. Der var ik-

STrATeGI

DS-bladet nr. 12 2010 | 23

ke væsentlig gæld, og den tidligere ejer havde i alle år drevet en fornuftig for-retning. Og Allan havde fået den opfat-telse, at han overtog en virksomhed og nogle medarbejdere, der var gearet til vækst. Virksomheden havde godt nok i de tre år inden overtagelsen haft et omsæt-ningsdyk, så den lå på 1/3 af det tidlige-re niveau, men Allan troede, at der var en naturlig basis for genetablering til det tid-ligere niveau.

Små konger

Men nej, medarbejderne var blevet små konger på deres eget område og var be-stemt ikke udviklingsorienterede. Og som Allan Sørensen siger, så var de seneste 20 års udvikling gået sporløst hen over virk-somheden. Alle tekniske tegninger var

med blyant, og computere, personalepoli-tik blev kun anvendt minimalt.

Virksomheden havde op til overtagel-sen været ledet af en ejer, der havde alt i hovedet og kørte sin forretning på ”ple-jer” og gamle vaner. I stedet for at ud-vikle virksomheden, havde han nået et bæredygtigt niveau, og stillet sig tilfreds derved. Den stigende konkurrence på markedet, var på vej til at presse virk-somheden ud i en langsom afvikling.

Allan gik på med krum hals for at sikre fremtiden for sin virksomhed. Der blev sat fokus på udvikling, opstillet planer, regnet og analyseret, stort set samtlige medarbej-dere blev skiftet ud, og omsætningen steg da også fint allerede det første år. Allige-vel var der noget galt, for virksomhedens

»Skrivebordsarbejde er der penge i« er titlen på et initiativ, som DS håndværk & Industri har iværksat. en stor udfordring i en travl hver-dag for mange virksomheder, men øget struktur skaber vindere. DS-bladet vil i en artikelserie beskrive en række medlemsvirksomheder, der har fokus på strategi, styring, forretningsgange og administrati-ve rutiner.

De første artikler blev bragt i DS-bladet nr. 10. 2010, DS-bladet nr. 11. 2010.

Artiklerne kan læses påwww.ds-bladet.dk

24 | DS-bladet nr. 12 2010

produktionsapparat kunne ikke følge med, og der kom ikke penge i kassen.

»På grund af min uddannelsesmæssige baggrund var jeg meget fokuseret på strate-gi, kundesegmentering og alt sådan noget højtflyvende noget. Jeg glemte eller overså det, der lå lige foran næsen på mig. Jeg løb efter den forkerte bold i starten, for jeg op-dagede alt for sent, at der var brug for om-fattende brandslukning i produktionen.«

Jordnære planer

Allan sadlede om. De højtflyvende over-ordnede planer med fokus på strategi, salg og markedsføring blev lagt i skuffen, og der kom fokus på etablering af enkle jord-nære planer med håndgribelige målepunk-ter i forhold til konkrete produktionsmål på hver enkelt medarbejder.

»Jeg var slet ikke produktionsorienteret nok fra starten, og der gik faktisk to år ef-ter overtagelsen, før jeg fik det på plads. Men så begyndte tingene at lønne sig.«

Og så blev der plads til maskininveste-ringer i produktionen, og Allan og OWO-

Industri kunne for alvor tage de første større skridt fremad.

»Vi ansatte en ingeniør for at få gang i produktudviklingen. Det er et rigtigt stort skridt i så lille en virksomhed. Man får jo ikke noget tilbage på den investering i det første lange stykke tid. Men det var en vig-tig investering for at komme videre. Ellers var vi endt som under den tidligere ejer med at stå i stampe, og så havde vi ikke klaret krisen.

Og Allan udviklede videre. Der blev ansat endnu en funktionær til at stå for produktionen, så direktøren kunne kon-centrere sig om markedsføringen. Og det eksisterende produktprogram er på vej ud til fordel for noget nyt.«

»Indtil nu har der faktisk ikke været et optimalt match mellem produkter og pro-duktionsapparat. Vi har udviklet det ene uden at tilpasse det andet. Men nu kom-mer det. Lige i rette tid til opsvinget.«

Allan er – med rette – stolt over, at OWO-Industri har formået at søsætte nye projekter på trods af krisen.

»Vi har ikke bare dukket os og ventet i flyverskjul på, at det skulle drive over, og det høster vi nu frugterne af.«

Og krisen har Allan Sørensen naturlig-vis også en mening om, for her har politi-kerne bare ikke gjort det godt nok.

»Opmærksomheden fra politikernes si-de har været rettet helt forkert. Den stør-ste innovatør og den største arbejdsgiver i Danmark er de små og mellemstore virk-somheder. Og det er os, der har fået mindst hjælp. De store virksomheder kommer sig hurtigt oven på en krise, for de har kapital nok. De små og mellemstore virksomhe-der kan ikke låne den nødvendige udvik-lingskapital, for bankerne vil ikke være med, så vi er nødt til at tjene dem først. Og det har vi bare ikke fået hjælp til…

Læs mere på www.ds-net.dk ❯ Drift og strategi

STrATeGI

På lager hos din VVS-grossist

3” 4” 5” 6” 7” 8” 10” 80 mm 100 mm 130 mm 150 mm 180 mm 200 mm 250 mm

Multianvendelse med Metalbestos®

Metalbestos Multi50 med 50 mm isolering er et højteknologisk skorstens-system med multi-funktion. Skorstenen kan anvendes i forbindelse med traditionelle olie- og gaskedler samt pejse og brændeovne.Den nye konstruktion gør det muligt at montere skorstenen med en kondens-pakning, således at den samme skorsten også kan anvendes til lavtemperatur- og kondenserende kedler.Til modulerende- eller to-trinsbrændere vil VVS-installatøren kunne vurdere risikoen for kondensdannelse og ændreskorstenen til en vand- og tryktæt skorsten ved montering af kondens-pakning i skorstenens muffeender.

Metalbestos ® Multi50 ®

er udført helt i rustfrit stål...- indvendig og udvendig.

Med 25 mm isolering. Anvendes til større kedler (+120kW) samt industrielle anlæg.

Dimensioner: 80 - 700 mm

Uisoleret foring i rustfrit stål til eksisterende skorstene og røgkanaler.


Balanceret aftræk udført i rustfrit stål til oliekedler med lav røggastemperatur.

Dimension: 80 /125 mm

Under Metalbestos ® -paraplyen fi nder du bl.a. følgende produkter...

Uisoleret røg-rørtil fastbrændsels- og oliefyrskedler.


Nordre Løkkebyvej 3 · 5953 Tranekær Telefon: 62 50 11 50 · Telefax: 62 50 20 93Mail: [email protected] · Web: www.kierulff.dk

Højisoleret CMS · 50mm

Lav overfl adetemperatur

Godkendt til montage uden SKAKTHøjisoleret CMS · 50mm

Lav overfl adetemperatur

Godkendt til montage uden SKAKT

26 | DS-bladet nr. 12 2010

Videnskabsministeren kiggede forbi Virksomheden FLK Cabin har benyttet innovationsagenter. Resultatet er blevet en helt ny forretningsmodel.

Innovationsagent Henrik Blach, Adm. direktør Tina Skov Andersen, Teknisk ansvarlig Henrik Skov Andersen og Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

INNOVATION

Videnskabsministeriet, hvorunder Forsk-nings- og Innovationsstyrelsen ligger, har stor bevågenhed på ordningen med Innova-tionsagenterne, som efter et pilotforsøg lige er blevet forlænget frem til udløbet af 2013.

Videnskabsminister Charlotte-Sahl Madsen besøgte FLK Cabin A/S i slutnin-gen af august måned 2010 for at høre om de resultater, virksomheden har opnået med

Gratis innovationstjek

Direktør og medejer Tina Skov Andersen havde set en artikel i bladet DS Håndværk og Industri, hvor projektet med Innovati-onsagenterne var nævnt. Virksomheden var på det tidspunkt i en fase, hvor ledel-sen diskuterede hvilken vej virksomhe-den skulle gå. Man manglede inspiration til at se muligheder for vækst og innova-tion.

»Jeg bestilte et gratis innovationstjek fra innovationsagenterne hos FORCE Technology« fortæller Tina Skov Ander-sen. »Og jeg blev meget positivt overra-sket over den energi og indleven, som in-novationsagenterne lagde for dagen. Jeg

Af Anne Marie rustrup hjælp fra Innovationsagenterne. Hun er me-get optaget af de små virksomheders pro-blemer og brugte besøget til at få endnu mere kendskab til de specifikke problem-stillinger og mulige løsninger.

FLK Cabin A/S producerer special-løsninger inden for førerkabiner til gaf-feltrucks, kraner, rendegravere, redskabs-bærende udstyr, portaltraktorer m.m. Virksomheden, der er ordreproducerende, har p.t. 13 ansatte, og ligger i nærheden af Toftlund.

DS-bladet nr. 12 2010 | 27

Initiativet med Innovationsagenterne er et landsdækken-de tilbud til virksomheder med under 250 ansatte i alle brancher. Tilbuddet gælder gratis rådgivning med det formål at skabe øget vækst gennem innovation, herun-der at identificere innovationsmulighederne i virksomhe-den og foreslå konkrete værdiskabende løsninger.

»Når regeringen taler innovation, så taler de om elitære projekter som for eksempel Novozymes’ arbejder. Inno-vation kan imidlertid være mange ting. Det behøver ikke være en vaccine mod aids, men det kan også være en cy-kelslange eller en smartere måde at fremstille cykelslan-gen på.«

Michael Lindholm, direktør, Innovation Side, i Politiken.

Ifølge Danmarks Statistik har Danmark 74.000 nyskaben-de og innovative virksomheder. Blot tre procent af dem får del i de 11 største, statsstøttede innovationsprogrammer som f.eks. Højteknologifonden og den danske del af EU’s forsk-ningsprogrammer, viser en kortlægning, som analysebu-reauet Damvad har lavet for LO.

»en del af de virksomheder, der er gået konkurs, var sunde virksomheder, som godt kunne tjene penge, men manglede likviditet. Når de lukker, er der noget galt i sy-stemet. Bankerne har fået en hjælpende hånd med Bank-pakke 2, men de har ikke brugt hjælpen til at hjælpe an-dre.«

Kim Valentin, bank- og finansrådgiver, i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Siden bankpakke 2 blev vedtaget i februar 2009 er banker-nes udlån til erhvervslivet faldet med over 10 pct., selv om målet var at forøge udlånene. Det viser nye tal fra Natio-nalbanken. Samtidig er et stigende antal virksomheder gået konkurs.

»Det er oplagt at slå på, at erhvervsuddannelserne ud-over at kombinere teori og praksis på en unik måde, giver adgang til velbetalte job i de største virksomheder. Om få år vil der være jobgaranti inden for stort set alle fag. Det må være et budskab, der kan trække nye talenter til.«

Stina Vrang Elias, direktør, tænketanken DEA, i ugebrevet Mandag Morgen.

Om behovet for at sende positive budskaber frem for de ne-gative, manglen på praktikpladser m.m., der skræmmer de unge væk.

»De bogligt svage eller ”restgruppen” er en uheldig be-tegnelse, for de er ikke alle nødvendigvis bogligt svage. Derimod har de ofte lyst til håndværk og har både evner og kunnen til det.«

Per Fibæk Laursen, professor, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU). I Politiken.

Per Fibæk Laursen har undersøgt to skoler, som tilbyder værkstedsundervisning og håndværksfag i stedet for littera-turanalyser og kulturel dannelse. Her har han mødt elever, der blomstrer under en helt anden undervisningsform end den, skolen normalt tilbyder. Der er for meget hoved og for lidt hånd i dagens folkeskole, mener han..

” Sidensidst …

havde forinden været skeptisk og nervøs for, at jeg ikke kunne forklare vore problemer som lille ordreproducerende virksomhed godt nok, – men med hjælp fra innovationsagenten fik vi hur-tigt indkredset problemstillinger og valgt det væsentligste – som egentlig er grundlæggende for os – som det, vi skal arbejde vi-dere med«.

Ny forretningsmodel

»Resultatet af innovationstjekket blev en helt ny forretningsmo-del, som skal hjælpe os til at blive mere effektive i designfasen og samtidig optimere vores produktion. Vi vil implementere 3D-teknologi i form af bl.a. 3D-tegninger. Systemet kan samtidig gi-ve os mulighed for at styrkeberegne, således at vore produkter til stadighed lever op til Maskindirektivet« siger Tina Skov Ander-sen. »Vi vil outsource noget af arbejdet med den nye teknologi, men samtidig beholde kompetencer i huset«.

Videnkupon

Som afslutning på innovationstjekket udarbejdede FORCE Tech-nology en ansøgning om en videnkupon, hvilket er et af de man-ge tiltag fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der er igangsat med henblik på at skabe vækst og innovation hos små og mellem-store virksomheder. Hos FLK Cabin A/S vil videnkuponen blive brugt på at implementere 3D-teknologi.

Ny ordre i hus

»Jeg har været utrolig glad for vort samarbejde med innovations-agenterne« siger Tina Skov Andersen:

»De har vist en oprigtig interesse for vores virksomhed, og jeg håber, at andre små virksomheder får øjnene op for de mulig-heder, et innovationstjek giver. Helt konkret har den nye forret-ningsmodel været medvirkende til, at vi nu har fået en ny ordre fra et svensk firma. En ordre, som vi har kæmpet for i over 3 år«.

Større kendskab

Videnskabsministeren spurgte Tina Skov Andersen om, hvordan initiativet kunne blive bedre kendt blandt de små og mellemstore virksomheder. Tina påpegede, at virksomhederne har været gen-nem en krisetid, men det, der er behov for, er konkret støtte, hvis man skal bruge krisen som platform for udvikling.

Dette svarer til hvad Ane Buch (adm. direktør i Håndværksrå-det) skrev i august-nummeret af DS-Bladet, hvor hun understre-gede, at kompetent rådgivning om, hvordan man udnytter virk-somhedens udviklingspotentiale, er vigtig.

28 | DS-bladet nr. 12 2010

Organisationernes eget blad

DS-bladets tidligere redaktør Ulrik Schrø-der har gransket bladets nu 100-årige hi-storie. Det er der kommet en bog ud af, »Organisationernes eget blad«.

Tusindvis af sider og mange samtaler med tidligere og nuværende smedemestre og ansatte i foreningen og organisationen er det blevet til i Ulrik Schrøders arbejde med at beskrive bladets historie og ikke mindst dets op- og nedture.

»Jeg har forsøgt at skildre både det hi-storiske og ikke mindst det kulturhistori-ske på en måde, så læseren får et billede af samspillet og udviklingen af både or-ganisationerne og bladet. Og spændende har det været fra den første dag, da jeg be-gyndte gennemlæsningen af de mange tu-sinde sider, det har været nødvendigt at gå igennem. Jeg havde f.eks. aldrig set det første nummer af bladet – og de indbund-ne eksemplarer, bladet har, starter først i 1950erne. Og så har det været særdeles spændende efter en årrække i bladets tje-neste at få et overblik over hele historien,« fortæller Ulrik Schrøder.

Hvis du skal fremhæve ét enkelt punkt fra dit arbejde med DS-bladets historie, hvad skal det så være?»Bladets selvstændighed og uafhængighed af de engang mange udgivende organisa-tioner har altid været af afgørende betyd-ning for vekslende bestyrelser og redaktø-rer lige fra starten. Og det har op gennem tiden været et særkende for netop DS-bla-

det i den store gruppe af fagblade, der har haft et tilhørsforhold til en organisation af en eller anden art, men ikke en egentlig re-daktionel frihed. Jo, det har været et kar-dinalpunkt og i lange perioder en accepte-ret kendsgerning blandt de organisationer, som har stået bag bladet, at bladets selv-stændighed skulle der ikke stilles spørgs-målstegn ved.«

Men samarbejdet mellem bladbestyrel-se og organisationer er vel ikke forløbet gnidningsløst hen over 100 år? »Nej, langt fra. Der har flere gange været bud efter bladets uafhængighed, men in-gen anslag er lykkedes i de første hundre-de år. Omkring 1916 ville de fynske sme-demestre f.eks. ikke være med til at betale til bladet, og økonomien var mange gan-ge til debat. I begyndelsen af 1990erne gik bølgerne virkelig højt på en DS-general-forsamling, for bladets bestyrelse har an-svar direkte over for generalforsamlingen og dermed medlemmerne.

En dårlig økonomi gjorde, at et medlem af DS i fuldt alvor fra talerstolen foreslog, at bladet skulle gå i betalingsstandsning og dernæst konkurs, hvis der var under-skud. Dette synspunkt vandt bestemt ikke genklang, og et forslag om at lægge bladet ind under DS som et almindeligt udvalg blev blankt forkastet. Her talte medlem-merne med deres stemmer. Heller ikke re-daktionen skulle i første omgang fysisk være i DS-huset, som det var foreslået.

»Organisationernes eget blad« er titlen på en bog om DS-bladets 100-årige historie, som bladets tidligere redaktør Ulrik Schrøder har skrevet.

Af Ole Andersen

DS-bladet nr. 12 2010 | 29

Det var dog en afgørelse, som blev over-ladt til bestyrelse og redaktør – det var mit job dengang – og bofællesskabet, som det blev til, forløb på bedste måde og uden nogen former for intimidering. Dog med betaling af husleje og administrativ assi-stance.«

Har det været en konstruktion, du som journalist har haft noget imod?»Nej, tværtimod. Jeg har arbejdet under optimale betingelser, og også været mis-undt af kolleger på andre fagblade, der har fået kendskab til forholdene med en selv-stændig bestyrelse. Og både i tidligere tid, men også i min tid, har det været et sær-kende, at beslutninger har kunnet træffes meget hurtigt, hvis der har været behov for. Og så har samarbejdet med de ansatte i DS-huset altid været positivt.« Men bladets økonomi har ikke altid været lige god?»Nej, bestemt ikke, men i slut 90erne og fremefter, har der ikke været noget at kom-me efter.«

I slutafsnittet i din bog lyder der igen an-dre toner?»Ja, de sidste par sider er formanden for DS-bladets bestyrelse Jørgen Hansens ef-terskrift. Her lader det til, at bladets selv-stændighed og økonomi igen er på spil. Men jeg håber naturligvis, at bladet over-lever både økonomisk og på anden vis i de kommende år. DS-bladet og fagbladene i almindelighed vil fortsat have en vigtig opgave at løse, hvad enten det bliver som trykt eller elektronisk kommunikation.«

Ulrik Schrøder gik på efterløn 1. maj 2008 efter 14 år som redaktør af DS-bla-det.

Hvad har du så beskæftiget dig med, siden du i 2008 sluttede som redaktør og gik på efterløn?»Alle de ting, der ikke var tid til at gå i dybden med, mens jeg havde et fuldtidsar-bejde og altid en deadline hængende over hovedet,« siger Ulrik Schrøder, der med sin store interesse for militærhistorie se-nest har studeret den tjekkiske forsvars-linje fra slutningen af 1930’erne, også på

stedet. Samtidig er der blevet tid til mange udflugter og rejser i naturen, bl.a. en van-dring på Knivskjellodden i august. Den ligger 1400 meter nordligere end Nordkap:

»Der er en fantastisk udsigt til Nordkap derfra.«

Skrappe EU-krav på vej

til vvs-installatører

5

27. januar | 2010 I 101. årgang 2

Formanden gør status:

Et år i krisens skygge 22-24

bladet

Sådan kommer du

i gang med eksport 7 & 10-12

19. maj | 2010 I 101. årgang 7bladet

Generalforsamling i DSHåndværk & Industri 8-10Portræt: Hovedstaden må ikkeoverse de små virksomheder 20

Her er vejen til en effektiv produktionDe fleste virksomheder kan effektivisere deres produktion markant uden at investere i nye maskiner 14-19

Organisationerneseget blad

100 årbladet

bladet

ISBN 87-990264-5-7

Organisationernes eget blad, DS-bladet 100 år. Af Ulrik Schrøder

Ulrik Schrøder, DS-bladets fhv. redaktør og forfatter til bogen »Organisationernes eget blad« i aktiv tjeneste på toppen af Storebæltsbroen.

30 | DS-bladet nr. 12 2010

Nye eU-regler sikrer hurtigere betaling Store virksomheder og kommuner kan ikke længere bruge deres små leverandører som bank. Reglerne betyder, at hverken offent-lige eller private kunder fremover kan trække betalingerne til små leverandører mere end 30 dage. Det bliver konsekvensen af nye stramme EU-regler for betalingsfrister.

Et forlig indgået mellem Europa-Parlamentet og EU’s minister-råd rækker nu en hjælpende hånd til EU’s mange små og mellem-store virksomheder. Det glæder Håndværksrådet.

»Rigtig mange små og mellemstore virksomheders kassekredit-ter gløder, så forliget er en hjælpende hånd i en mørk tid. Tider-ne, hvor de store virksomheder pressede de små virksomheder til længere og længere betalingsfrister og dårligere og dårligere be-talingsvilkår, er forhåbentligt snart slut«, siger Håndværksrådets adm. direktør, Ane Buch.

Europa-Parlamentet og ministerrådet er blevet enige om at indfø-re en betalingsfrist på maksimalt 30 dage på betalinger i erhvervs-forhold. Dette betyder, at det seneste års eksempler på, at store virk-somheder først betaler deres små samarbejdspartnere efter 3 og 4 måneder, ikke længere vil være lovlige, med mindre der er såkaldt »særlige og rimelige« begrundelser for det.

»Store koncerner som Dong, TDC og mange andre har brugt krisen til at skubbe deres betalinger til stor skade for den lille tøm-rer, smed, maler og andre små og mellemstore håndværksmestre. Desværre er selv kommuner ofte urimeligt langsomme til at betale deres private leverandører, så de nye regler bliver en stor hjælp for Danmarks små og mellemstore virksomheder«, siger Ane Buch.

VKr overtager exhaustoVentilationsvirksomheden Exhausto i Langeskov på Fyn er blevet overtaget af det fonds- og familieejede VKR Holding, der står bag de kendte Velux-ovenlysvinduer.

VKR Holding overtager 70 procent af aktierne fra den hidtidige ejer, Peter Hermansen, som mener, det er tid at trappe ned nu, da han er fyldt 65 år.

Exhausto er grundlagt i 1957 og har i dag omkring 300 medar-bejdere med produktion i Langeskov og i Flå i Norge samt salgs-kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og England.

Firmaet udvikler og fremstiller ventilationsløsninger til boliger, kontorer, skoler, institutioner, restauranter, forretninger og pro-duktionslokaler.

VKR Holding købte i sommer et amerikansk selskab og vars-lede ved den lejlighed nye opkøb af virksomheder.

Grundfos fri af krisenGrundfos’ halvårsresultat for 2010 viser, at virksomheden nu er til-bage på samme omsætning som i rekordåret 2008. Omsætningen er på 9,2 mia. kr. og indtjeningen på 779 mio. kr.

»Vi blev som mange andre ramt af finanskrisen i 2009, og vi tabte omsætning. Det lykkedes os at sikre os et overskud allige-vel. Hjulene snurrer lige så stille igen rundt om i verden, men vi er opmærksomme på, at der kan være tale om en midlertidig optur. Derfor garderer vi os, så vi er stærke til at modstå en ny nedgang i verdensøkonomien, hvis den skulle komme. Samtidig giver det os muskler til at skabe endnu mere forretning. Derfor sætter vi fart på vores produktudvikling, så vi kan introducere nye innovative løs-ninger i løbet af kort tid,« siger koncernchef Carsten Bjerg.

Omsætningen på 9,2 mia. kr. er en forøgelse på 12 % i forhold til første halvår af 2009. I den samme periode sidste år faldt omsæt-ningen med hele 11 %. Der har været omsætningsfremgang i alle salgsregioner. De mest markante fremgange ses i Indien, Rusland og Kina. I Kina opleves lige nu en vækst på hele 40 %.

Halvårets resultat før skat er på 779 mio. kr. Det svarer til 8,5 % af omsætningen. I 2009 havde man et overskud på 87 mio. kr. sva-rende til 1,1 % af omsætningen.

Sauer-Danfoss vil have færre underleverandørerEn ny vækststrategi skal sikre, at hydraulik-koncernen når tidlige-re tiders stærke position. Antallet af underleverandører skal blandt andet reduceres betragteligt.

Finanskrisen betød et omsætningsfald på 45 pct. hos Sauer-Danfoss, som tacklede krisen gennem omfattende besparelser. Nu er der imidlertid kommet mere ro på tingene, og koncernens ledel-se er derfor klar til at tænke fremad gennem en ny vækststrategi.

Adm. direktør Sven Ruder siger til Børsen, at flere storkunder som fx Caterpillar og John Deere allerede er rykket til Østen, og at det derfor er nødvendigt, at Sauer-Danfoss som leverandør føl-ger med.

I dag har Sauer-Danfoss en enkelt fabrik med ca. 500 ansatte i Kina, men efter planen skal der bygges flere inden 2015.

Et andet punkt i strategien er en omfattende gennemgang af koncernens underleverandører. I dag har Sauer-Danfoss ca. 1.380 underleverandør, men det tal forventer Svend Ruder vil blive redu-ceret med 75 pct. over de kommende år.

INDB@KKeN

DS-bladet nr. 12 2010 | 31

Solceller bliver 100 gange bedre Amerikanske forskere har fundet en me-tode, der kan mangedoble effekten fra sol-celle-anlæg. Dermed haler solceller ind på vindmøllernes status som største kilde til vedvarende energi.

Det tyske energiagentur, DENA, har allerede meldt ud, at Tyskland i 2020 vil hente mere energi fra solen end fra vinden.

Men »magtskiftet« kan komme inden da. Et forskerhold bestående af kemiinge-

niører tilknyttet det amerikanske univer-sitet Massachusetts Institute of Technolo-gy (MIT) har netop fundet en metode til at koncentrere solenergi 100 gange mere end de solceller, som anvendes i dagens sol-energi-anlæg.

Det fremgår ifølge epn.dk af en presse-meddelelse udsendt af MIT.

Selvom forskerholdet endnu ikke har konstrueret en færdig solcelle med den nye teknologi, er forskerholdets foreløbige re-sultater offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Materials’ onlineudgave 12. september.

MIT-forskernes resultater er baseret på anvendelsen af såkaldte kulstof-nanorør, der er mikroskopiske rørlignende struktu-rer af kulstofmolekyler.

Solpaneler skaber elektricitet ved at kon-vertere energien fra solens stråler i form af fotoner til strøm. Men nuværende solcelle-anlæg formår kun at indfange og konver-

tere en brøkdel af de foto-ner, som sol-lyset indeholder.

Ifølge lederen af forskerholdet, Michael Stra-no, kan den nyfundne teknologi på sigt re-sultere i langt mindre solcelleanlæg, der til gengæld er langt mere effektive.

Det store problem med nuværende sol-celleanlæg er, at de kræver meget sto-re overflader, hvis de skal kunne dække energibehovet.

FittingsogBøjninger

Wiresystem

CrosinoxWoodline

Glasholdere

Notrør

Højglanspoleret

Rørpropperrørafslutninger

Håndlisteholdere

Kugler

Monteringsbeslag

Befæstningsdele

En verden af muligheder med fittings fra crosinox

Rekvirervoreskatalogpå[email protected]–ellerhentdendirektepåwww.crosinox.dk

CROSINOX Danmark

Hesselager 19

DK-2605 Brøndby

Tlf. +45 7020 2564

Fax. +45 7020 2568

www.crosinox.dk

CROSINOX Sverige

Sjötullsgatan 3

S-602 28 Norrköping

Tlf.: +46 011-18 23 23

Fax. +46 011- 18 23 28

www.crosinox.se

CROSINOX Norge

Grønlandsleiret 18

N-0190 Oslo

Tlf. +47 2236 6088

Fax. +47 2236 6080

www. crosinox.no

CROSINOX England

G18 Leeds Thorpe Park

1200 Century Way

Colton Leeds

L515 8ZA

Tlf:+44 0113 2515002

Fax: +44 0113 2515358

www.crosinox.co.uk

CROSINOX A/S

Hesselager 19

DK-2605 Brøndby

Tlf. +45 7020 2564

Fax. +45 7020 2568

www.crosinox.com

PRODUKTKATALOG

PROD

UK

TKATA

LOG

32 | DS-bladet nr. 12 2010

Industriens Pension er Danmarks bedste pensionsselskab

pensionsselskab. Prisen blev uddelt af In-vestment & Pension Europe. Organisa-tionen arbejder med at styrke det faglige samarbejde om investerings- og pensions-forhold på europæisk plan og står bl.a. for udgivelsen af et fagmagasin om investe-ring og pension.

Det er femte gang, Industriens Pensi-on vinder en europæisk investeringspris.

Industriens Pension har tidligere fået pri-ser for bedste aktiestrategi i Europa og prisen for bedste pensionsselskab i Dan-mark.

»Vi har en aktiv investeringsstrate-gi, og at vi gennem årene har opbygget så store reserver, at vi har råd til at tage de risici, der kan sikre det højeste afkast – uden at vores medlemmers pensioner

Timelønnede på medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri er gennem overenskomsten sikret en pensionsordning i Industriens Pension. Det er nok de færreste, der ved det, men netop Industriens Pension er det selskab, der sikrer kunderne den bedste forrentning.

PeNSION

VarmforzinkningBlæserensning – malingMaling af varmforzinkede stålkonstruktionerBlæserensning – metallisering - malingVore biler kommer over hele landet

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning

Fasterholt · Ferritslev · Køge Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Ring og få brochure tilsendt

Siden starten i 1993 er det lykkedes sel-skabet at opnå en forrentning på 8,4 % om året i gennemsnit, og som et af me-get få selskaber, kom selskabet gennem fi-nanskrisen uden tab. Det høje afkast bety-der, at 100 kr. indbetalt i 1993 er vokset til over 300 kr.

Industriens Pension blev sidste år blev kåret til Europas bedste arbejdsmarkeds-

DS-bladet nr. 12 2010 | 33

Investeringsafkast

1993-2009 2000-2009 2005-2009

Industriens Pension 8,4 6,3 8,1

Nordea Liv & Pension 8,1 4,3 4,7

PFA 7,6 4,9 5,3

Danica 7,5 4,4 4,2

PensionDanmark 7,2 3,0 4,2

SEB 7,2 4,6 3,7

Sampension 6,7 3,6 3,4

Pensam Liv 5,5 2,4 1,5

Funktionærpension - 3,6 5,0

PeNSION

kommer i fare,« forklarer Jan Østergaard, der er investeringsdirektør i Industriens Pension.

Industriens Pensions aktive investe-ringsstrategi indebærer, at målet er at op-nå et afkast, der er bedre end den gene-relle markedsudvikling. Denne strategi er forbundet med større omkostninger end en passiv strategi, der er tilrettelagt for blot at opnå markedsafkastet. Historisk har Indu-striens Pension opnået et betydeligt meraf-kast ved aktiv formueforvaltning efter, at alle omkostninger er trukket fra.

Den aktive investeringsstrategi førte i 2009 til, at Industriens Pension opnåede et merafkast på 4,8 % eller 2,5 mia.kr. sam-menlignet med, hvad markedsafkastet var for de enkelte aktivklasser.

Reserver

Industriens Pensions reserver udgjorde ved udgangen af august 2010 over 20 mia.kr. Det gør selskabet til et af landets abso-lut mest velkonsoliderede selskaber. Disse penge gør det muligt at fortsætte den ak-tive investeringsstrategi med en høj ak-tieandel, som kan sikre medlemmerne de størst mulige pensioner – og sikre alle en god pension, selv om uroen på finansmar-kederne tager til igen.

Afkastet pr. år i gennemsnit er beregnet på grundlag af de officielle afkastnøgletal før skat, som fremgår af selskabernes årsrapporter. De officielle nøgletal er fastlagt af Finanstilsynet i samarbejde med pensionsbranchen. Anvendel-sen af officielle afkasttal sikrer, at afkast be-regnes på samme måde i de enkelte selskaber.

Fakta om Industriens Pension• 400.000 medlemmer• 10.000 virksomheder

indbetaler for deres time-lønnede medarbejdere

• Pensionsopsparingen udgør over 90 mia.kr.

• 175 ansatte• Adm. direktør

Laila Mortensen

34 | DS-bladet nr. 12 2010

Størrelsen af reserverne påvirkes af, hvordan renten udvikler sig. Jo lavere renten er, jo mere skal selskabet sætte til side for at være sikker på at kunne ud-betale de pensioner, som medlemmerne er blevet stillet i udsigt. Og jo mere sel-skabet skal sætte til side for at leve op til sine forpligtelser, jo mindre bliver reser-verne.

For at undgå at rentefald udhuler re-serverne og tvinger Industriens Pension til at sælge ud af aktier og andre mere risikofyldte aktiver anvender selskabet forskellige finansielle instrumenter, så reserverne ikke bliver påvirket af rente-udviklingen. Den strategi betød, at Indu-striens Pension ikke mistede reserverne under finanskrisen, og at selskabet hav-de råd til at øge investeringerne i aktier og andre mere risikofyldte investeringer, da kurserne igen begyndte at udvikle sig

Kontorente efter skat

2005-2009

Industriens Pension 5,1

Nordea Liv & Pension 4,5

PFA 4,4

Funktionærpension 7,5

Canica 7,2

SEB 7,2

PensionDanmark 6,7

Sampension 5,5

Pensam Liv -

Industriens Pension stræber efter at sikre med-lemmerne størst mulig tryghed og de størst mulige pensioner. Derfor har selskabet gen-nem årene opbygget reserver, så der er råd til at give en stabil rente og tage de risici, der kan sikre et højt afkast uden at bringe medlemmer-nes pensioner i fare.

Opbygningen af reserver indebærer, at med-lemmerne ikke år for år får tilskrevet hele det afkast, Industriens Pension opnår, men over tid får medlemmerne alle pengene. Der er ikke andre end medlemmerne, der skal have del i overskuddet.

Medlemmerne får hvert år tilskrevet en konto-rente. Kontorenten for 2010 er på nuværende tidspunkt fastsat til 6,0%.

PeNSION

Industriens Pensions investeringer efter 1. halvår 2010

Afkast i % Andel i %

Guldrandede obligationer 5,9 42,1

Emerging markets obligationer 4,6 6,3

High yield obligationer 2,4 4,5

Investment grade obligationer 4,2 6,8

Danske aktier 18,3 8,7

Udenlandske aktier 1,9 21,2

Unoterede aktier 4,5 5,3

Ejendomme 3,6 1,1

Infrastruktur 18,6 1,7

Absolut afkast - 0,3 1,2

Unoterede investeringer 6,1 9,3

Pengemarked - 1,1

Aktivt forvaltede aktiver i alt 4,5 100,0

Afkast inkl. afdækning af renterisiko 14,9

positivt. Dermed fik selskabet fuldt ud-bytte af de stærkt voksende aktiekurser siden marts 2009 og opnåede et afkast på 22,4% i 2009.

Renteafdækningen betyder, at Indu-striens Pension fortsat kan sikre med-lemmerne en tryg pensionsordning med en god og stabil gennemsnitsrente, mens andre selskaber under finanskrisen har mistet så stor en del af deres reserver, at de ikke længere kan stille deres medlem-mer en stabil rente i udsigt. Nogle har været tvunget til at sætte deres mindste-rente ned. Andre selskaber er skiftet fra pension med gennemsnitsrente til pensi-on med markedsrente, hvor der ikke er nogen reserver til at afbøde kursfald på finansmarkederne.

Jan Østergaard, investeringsdirektør i Industri-ens Pension.

DS-bladet nr. 12 2010 | 35

Temamøde – region Syd

VVS-branchen i forandring

PROGRAM14.00 Velkomst v/Johnny Bendsen,

vvs-konsulent, DS Håndværk & Industri

14.15 Vvs-branchens udfordringer – anno 2010 Hvad sker der i branchen? - Hvordan tænker forbrugerne? – og hvornår kommer væksten? v/Jimmi Berg, salgsdirektør, Solar og Johnny Bendsen, vvs-konsulent, DS

14.45 Hvordan bliver din virksomhed mere lønsom? v/Jimmi Berg, salgsdirektør, Solar

15.15 Kaffe og kage

15.30 Energi og klima – kan give nye markedsmuligheder v/Jimmi Berg, salgsdirektør, Solar

16.00 Hvilke tekniske løsninger vil vi se i fremtiden? v/ Peer Hansen, Solar

16.45 Rundvisning Solar Explorium – et banebrydende byggeri baseret på vedvarende energikilder. Bygningen er klassificeret efter bygningsreglementets lavenergiklasse 1., et krav, der træder i kraft fra 2015.

17.45 Afrunding på eftermiddagen og sandwich

Tilmelding til DS håndværk & Industris uddannelsesafdeling senest tirsdag den 28. september 2010. Kursus nr. 10519 pr. mail på [email protected] eller tlf. 66 17 33 33

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Regionsformand Hanne Nylev eller regionskonsulent Steen Hoeck Klausen

Lignende arrangementer afholdes i:

region Midtjylland 06.10.10 (Silkeborg)

region Sjælland 26.10.10 (Brøndby)

region Nordjylland 28.10.10 (Svendstrup)

region hovedstaden 03.11.10 (Brøndby)

DS håndværk & Industri inviterer til temamøde mandag den 4. oktober 2010, kl. 14.00-18.00

Solar Danmark A/S, Industrivej Vest 43, 6600 Vejen

36 | DS-bladet nr. 12 2010

hvordan får man den nødvendige udsugning – og kun det!

Produktionschef Kim Mosbaek bad heref-ter konsulent Carsten Teinby fra Avidenz A/S om at udarbejde en kravspecifikation for investering i et nyt udsugningsanlæg – både m.h.t. kravene i arbejdsmiljøloven og miljøloven. Kim Mosbaek: »Det var vig-tigt for os at få rådgivning om, hvordan opgaven kunne »løftes«, samt at leveran-dørerne ikke tilbød os en løsning, der var overdimensioneret i forhold til kravene. Et procesudsugningsanlæg har både med ar-bejdsmiljøet og miljøet at gøre, derfor er det vigtigt, at kravet til begge lovgivninger er overholdt i tilbuddene«.

Når der udarbejdes en kravspecifika-tion, sikres det, at leverandørernes tilbud omfatter den samme løsning, og tilbudde-ne umiddelbart kan sammenlignes – bå-de m.h.t. løsning og pris. Carsten Teinby, Avidenz fortæller: »At investere i et pro-cesudsugningsanlæg er en stor investering, og det er derfor vigtigt, at man sørger for, at man som kunde får den løsning, der lige netop sikrer både overholdelse af gælden-de lov, samt at løsningen er lige netop den løsning, der »dur« i virksomheden. Det er vigtigt, at de forskellige arbejdsproces-ser er afdækket i forhold til kravene til til-strækkelig effektiv udsugning«.

Opgaven hos Mosbaek A/S var opdelt i 5 faser:• Indledning – ide og muligheder.• Udbudsfasen – fremsendelse af

kravspecifikation.• Konkretisering – afklaring af

tilbud og valg af leverandør.• Levering – installation og

indregulering.• Kontrol af det leverede – installation,

komponenter og dokumentation.

Den indledende fase blev hos Mosbaek gennemført i samarbejde med Avidenz, hvor ideer og muligheder samt eventuelle myndighedskrav blev drøftet. I den efter-følgende udbudsfase blev der udarbejdet en kravspecifikation, og den blev fremsendt til 3 mulige leverandører.

Efter gennemgang af de modtagne til-bud blev der udtaget 2 leverandører, som kunne levere en løsning, der overholdt de krav, der var givet, og som teknisk var go-de løsninger. Efter nærmere drøftelser og tilretning af tilbud i samarbejde med Avi-denz blev der udvalgt en leverandør.

Kim Mosbaek fortæller: »I forbindelse med investering i et nyt procesudsugnings-anlæg har det været af vital betydning, at

Da Mosbaek A/S i Køge i 2009 besluttede at indkøbe et nyt proces-udsugningsanlæg, var det på baggrund af rådgivning fra deres arbejds miljøråd giver Avidenz A/S. Denne rådgivning gik ud på, at deres eksisterende udsugningsanlæg ikke var tidssvarende med hensyn til kravene om tilstrækkelig effektiv udsugning i forbindel-se med svejsning og slibning.

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 12 2010 | 37

vi løbende har haft en teknisk velfunderet sparringspartner i Avidenz, som sikrede, at vi har kunnet få forklaret tekniske termer fra leverandørerne, bistand til den gælden-de lovgivning og praktiske erfaringer samt afdække eventuelle faldgruber«. Uvildig rådgivning er vigtigt i forbindelse med in-vestering i udsugning, da en væsentlig del af kravene er baseret på erfaringsværdier. Kim Mosbaek fortsætter: »Ud over al lov-givning og erfaringer har det været vigtigt for Mosbaek, at der blev kigget på sagen med andre øjne – det gør, at der nogen gan-ge findes løsninger, der kan være svært at se, når man står i det i hverdagen«.

Carsten Teinby: »Avidenz afsluttede denne opgave med at foretage en kontrol af det leverede både m.h.t. anlægskompo-

nenter, luftmængder samt dokumentations-materiale. Husk at et ventilationsanlæg er en maskine og skal derfor CE-mærkes«. Denne mærkning stiller nogle krav til do-kumentationsmaterialet, og det er vigtigt, at det er udført efter gældende regler, så man ikke senere risikerer påbud om at få dette materiale tilvejebragt eller lavet om.

Kim Moesbaek slutter: »Det var vigtigt for Moesbaek, at vi fik et anlæg som le-vede op til reglerne, og det man kan for-vente i forhold til arbejdsprocesserne – når alt kommer til alt, handler det jo om vore medarbejderes sundhed. Hos Mosbaek er det et vigtigt emne, og derfor er vort sam-arbejde med Avidenz, både i dagligdagen og i forbindelse med sådanne opgaver alt afgørende«.

Produktionschef Kim Mosbaek og konsulent Carsten Teinby fra Avidenz A/S drøfter kravspecifikation-for investering i et nyt udsugningsanlæg.

38 | DS-bladet nr. 12 2010

Nye regler om sikkerhedsorganisation

De nye regler lægger op til, at indretningen af sikkerhedsorganisa-tionen tilpasses den enkelte virksomhed. Samtidig er der nye krav til uddannelsen af medlemmerne af sikkerhedsorganisationen.

De nye regler om sikkerhedsorganisation træder i kraft den 1. oktober 2010 samtidig med nye bekendtgørelser om virksomhe-dernes arbejdsmiljøorganisation og arbejdsmiljøuddannelserne.

SIO bliver til AMO

Der sker en ændring af terminologien for sikkerhedsarbejdet:Sikkerhedsorganisation (SIO) bliver til arbejdsmiljøorganisati-

on (AMO) – og sikkerhedsrepræsentant bliver til arbejdsmiljøre-præsentant.

Tilpasning til den enkelte virksomhed

Der er i dag detaljerede krav til opbygningen af sikkerhedsorgani-sationen. Med de nye regler får den enkelte virksomhed mulighed for inden for nogle enkle rammer at tilpasse arbejdsmiljøorganisa-tionens struktur til virksomheden:

Alle virksomheder med ti eller flere medarbejdere skal fortsat have en arbejdsmiljøorganisation, mens virksomheder med 35 el-ler flere medarbejdere skal oprette et arbejdsmiljøudvalg, som skal varetage de overordnede opgaver på tværs af arbejdsmiljøgrupper-ne i virksomheden.

Organiseringen på den enkelte virksomhed skal ske i samarbej-de med arbejdslederne, medarbejdere eller deres repræsentanter. Det betyder, at virksomheden selv skal tage stilling til, hvordan arbejdsmiljøorganisationen skal bygges op, og hvor mange med-lemmer den skal have. Det er en beslutning, der skal tages med ud-gangspunkt i de behov, der er i virksomheden. Det betyder, at ar-bejdsmiljøorganisationen skal have medlemmer nok til at varetage sine opgaver tilfredsstillende, når der tages hensyn til virksom-

Fra den 1. oktober gælder der nye regler for virksomhedernes sikkerhedsorganisation. Reglerne gør det muligt for den enkelte virksomhed at beslutte, hvordan dens sikkerhedsorganisation skal bygges op, og hvor mange medlemmer den skal have. Der er dog nogle enkle rammer, som skal overholdes.

Af Bo Andersen Juridisk afdeling DS håndværk & Industri

MAFA systemløsninger- et sikkert og bekvemt valg

MAFA er førende i Sverige på markedet for træpille-opbevaring til større anlæg. MAFA har siloer der passer til kommunale bygninger, fl erfamiliehuse, boligblokke

og andre større opbevaringsbehov. Kontakt os eller nogle af vore forhandlere.

Vi håndterer træpiller bedre end nogen anden!Besøg: www.mafa.dk

Tilfredse kunder er det bedste vi ved

Tlf. 5478 8685 • www.mafa.se

DS-bladet nr. 12 2010 | 39

hedens ledelsesstruktur og øvrige forhold som fx geografi, antal medarbejdere og arbejdsmiljøopgaver.

Årlig arbejdsmiljødrøftelse i alle virksomheder

De nye regler indebærer også, at der sker en væsentlig forenkling af kravene til, hvordan samarbejdet skal foregå. Fremover skal man i alle virksomheder – uanset antal ansatte – drøfte, hvordan man vil tilrettelægge samarbejdet for det kommende år på en år-lig arbejdsmiljødrøftelse. Arbejdsgivere og medarbejdere skal her i fællesskab bl.a. tage stilling til, hvilke arbejdsmiljøopgaver der er i virksomheden, og hvordan de kan tilrettelægge deres samarbejde om at løse opgaverne bedst muligt gennem året. De kan fx beslutte, hvornår og hvordan de skal mødes, og hvordan den interne kom-munikation i arbejdsmiljøorganisationen skal foregå.

Den årlige arbejdsmiljødrøftelse er omdrejningspunktet i den nye fleksible arbejdsmiljøorganisation. Den skal give arbejdsgive-re og medarbejdere mere indflydelse, ansvar og frihed, når de skal tilrettelægge virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sund-hed. Det er formålet, at det skal hjælpe med til, at arbejdsmiljøet bliver en del af virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift.

Kravet om en årlig drøftelse af samarbejdet omfatter også små virksomheder med færre end ti medarbejdere.

Brimas A/S med historisk positiv ordrehorisont! Den Østjyske Smede- og Maskinfabrik, Brimas A/S fortsætter den positive udvik-ling og kan nu melde om en historisk posi-tiv ordrehorisont.

Adm. Direktør Thomas Iversen: »Det er utrolig positivt, at vi fortsat har succes med, at sikre nye markedsandele og kun-der, samtidig med, at vi beholder de gam-le kunder. Vi har aldrig kunne se så langt frem som vi kan nu.«

På spørgsmålet omkring, hvorfor Bri-mas A/S nu har så positiv en ordrehori-sont, siger Thomas Iversen, at, det er en kombination af flere forskellige ting, men virksomheden har i dag et stærkt »brand« indenfor kvalitet og leveringssikkerhed.

I løbet af de sidste to måneder har Bri-mas A/S ansat 4 smede. Der er ansat to

smede til forarbejdning af sort stål til byg-gebranchen, herunder altaner, trapper, ge-lænder og bjælker, samt to rustfaste smede til, fremstilling af specialopgaver i rustfri stål til fødevarer – og medicinalindustri-en.

Herudover har virksomheden ansat en af branchens mest erfarne laserprogram-mører, Dennis Pennerup, der har mere end 16 års erfaring indenfor laserskæring.

»Laserskæring fylder mere og mere i den daglige produktion, så da vi fik mulig-heden for at få tilknyttet en af branchens dygtigste inden for laserskæring, var vi ik-ke i tvivl.

Selvom der er stor ledighed indenfor vo-res område, har det ikke været helt nemt at finde de nye medarbejdere, og virksom-

heden søger stadig rustfaste klejnsmede med store faglige kompetencer. Hos Bri-mas A/S differentierer man sig i forhold til sine konkurrenter ved, at medarbejderen følger produktet fra start til slut. Det sikrer virksomheden en god fleksibilitet og top-motiveret personale, der har en alsidig ar-bejdsdag. Det stiller imidlertid store krav til personalet, der skal kunne betjene alle virksomhedens forskellige maskiner.

Brimas A/S laver alle tænkelige former for specialopgaver i rustfri stål, aluminium og sort stål. Virksomheden beskæftiger pt. 30 medarbejdere. Se mere på www.brimas.dk

Krav om løbende arbejdsmiljøuddannelseEt væsentligt element i de nye regler er en ny opbygning af arbejds-miljøuddannelserne.

Fremover skal nye arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen deltage i en obligatorisk arbejdsmil-jøuddannelse på tre dage.

Arbejdsgiveren skal herefter tilbyde dem en supplerende ar-bejdsmiljøuddannelse, mens de sidder i arbejdsmiljøorganisatio-nen – det første år svarende til to dage og derefter svarende til halv-anden dag om året.

Den supplerende arbejdsmiljøuddannelse skal give viden om arbejdsmiljøforhold, som er relevante for arbejdsmiljøarbejdet, men de enkelte uddannelser skal ikke godkendes af Arbejdstilsy-net. Det betyder, at virksomhederne har frihed til at vælge mellem mange forskellige uddannelsestilbud.

Fælles arbejdsmiljøorganisation

De nye regler om arbejdsmiljøorganisation åbner mulighed for, at flere virksomheder i visse situationer kan etablere en fælles ar-bejdsmiljøorganisation. Det kan fx være flere arbejdsgivere på samme arbejdssted.

40 | DS-bladet nr. 12 2010

energibesparelser til salg Landets energiselskaber indgår i stor stil aftaler med udførende håndværksmestre, som »leverer« energibesparelser til energi-selskaberne ved at spare energi hos deres egne kunder. Det sker fordi, energiselska-berne fra politisk side er forpligtede til at sørge for at realisere energibesparelser hos deres kunder. Håndværksmestre kan på den måde hjælpe energiselskaberne med at leve op til spareforpligtelserne.

»Det er på mange måder en glimren-de ordning, som kan bidrage til, at hr. og fru Danmark investerer i at reducere de-res energiforbrug. Men man skal være op-mærksom på – både som håndværksvirk-

Energiselskaberne bliver betalt for at spare strøm ude hos kunderne. Du kan sikre dine kunder en del af kagen.

Af Frederik Faurby

DS-bladet nr. 12 2010 | 41

VARMFORZINKNINGEMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNINGMETALLISERINGBRANDMALINGMALING

Maling med mobilanlæg tilbydes Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

NordvestjyskGalvanisering A/SOverfladebehandling

- totalleverandørenDe kan stole på, når det

gælder korrosionsbeskyttelse.Vi vejleder gerne hvilken behandling,

der er bedst i Deres tilfælde.

www.nvg.dk

somhed og slutbruger – at der er meget stor forskel på, hvor meget de enkelte selskaber betaler pr. sparet kWh. Det kan godt svin-ge fra fx 15 til ca. 45 øre«, siger Henrik Lilja, energipolitisk medarbejder i Hånd-værksrådet.

Mange energiselskaber har lister over virksomheder, som de samarbejder med, som en ekstra service overfor deres kun-der.

Vejled dine kunder

Energibesparelsen er i sig selv blevet vær-difuld, og dermed kan håndværksmesteren skabe merværdi for sine kunder. Og vær-dien har ikke noget at gøre med den lavere energiregning, som forbrugsreduktionerne fører til.

»Da markedet er fuldstændig frit, kan man som håndværker lede sine kunder hen, hvor de får den bedste pris. Og det er ligegyldigt, hvilken energiform der spares på, og hvor i landet det foregår. En elbe-sparelse realiseret i Nordjylland kan sag-tens sælges til et gasselskab på Fyn«, siger Henrik Lilja.

Bonus for at droppe el-opvarmning

Nogle energibesparelser er mere værd end andre. Især brugen af el til boligopvarm-ning er i politikernes skudlinje, så et af de tiltag, der har den bedste effekt, er at skif-te fra elvarme til fjernvarme. Det giver på papiret en reduktion på knap 25.000 kWh. Det store tal fremkommer, fordi værdien af besparelsen forhøjes med en faktor 2,5

for at tilskynde til at reducere netop denne type forbrug.

»Her er det slet ikke ligegyldigt, om der afregnes til 15 eller til 45 øre pr. kWh. Denne faktor 3 til forskel går fra et udbytte på 3.750 kr. til 11.250 kr. – altså en forskel på 7.500 kr., som trods alt også er en slags penge«, siger Henrik Lilja.

Større marked fra 2011

Fra årsskiftet vil energiselskaberne yderli-gere blive tilskyndet til at gå efter bespa-relser med størst mulig og længst varende CO

2-besparelse. Således vil de standardi-

serede besparelser, der typisk kan realise-res i en olie- eller naturgasopvarmet bolig, skulle forhøjes med en faktor 1,5. Dette betyder i praksis, at sådanne energibespa-relser skal afregnes - ikke som nu med op til 50 øre/sparet kWh, men med op mod 75 øre/sparet kW. Besparelsen bliver med an-dre ord ca. 50 % mere værd.

»Ordningen rækker til og med 2020, og selv om vi kun taler om nogle beskedne ørebeløb pr. kilowatttime, så omfatter den samlede ordning, der også omfatter er-hvervsvirksomheder og offentlige bygnin-ger, ikke mindre end 8,5 milliarder kr.«, siger Henrik Lilja

Milliarder til energispareindsatsen

Energiselskaberne finansierer deres på-lagte energispareindsats ved at opkræve et lille beløb pr. anvendt energienhed hos samtlige forbrugere. Med det aktuelle spa-rekrav, vil der være tale om ikke mindre

end 850 mio. kr. om året – hvert år i de ti år, aftalen rækker frem. Derfor er det også forventningen i markedet, at slutbrugeren tilføres de opkrævede energisparemidler - fratrukket energiselskabets mindst mulige administrationsomkostninger.

Sådan gør du

Hvis du vil tilknyttes et energiselskab og være med i denne handel med energibe-sparelser, kan du kontakte energiselska-berne via dette link: http://energispare-siden.dk På de enkelte selskabers egne hjemmesider kan oftest ses, hvor meget de hver især vil give pr. sparet kWh.

Vil du vide mere?

For yderligere oplysninger kontakt Hånd-værksrådets energipolitiske medarbejder Henrik Lilja på [email protected]

42 | DS-bladet nr. 12 2010

Produktudvikling og industriel design– vejen til vækst!

Region Nord

Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybrotirsdag den 5. oktober 2010 – kl. 14.00-17.000

PROGRAMKl. 14.00-14.15 Velkomst og introduktion, DS håndværk & Industri

v/ industrikonsulent Jens Krogsgaard

Kl. 14.15-15.00 Brugerne i centrum ved udvikling af markisesystem v/ Viking Markiser A/S, Stenløse og Nicolai Sørensen, partner harrit & Sørensen

Kl. 15.00-15.15 Pause

Kl. 15.15-15.45 Produktudvikling og design v/industriel designer Jacob Brahe, Brahe Design

Kl.15.45-16.15 Få værktøjer og kom godt i gang v/projektleder Anders Fanø, Dansk Design Center

Kl. 16.15-16.30 Væksthus Sjælland kan hjælpe med vækstambitionerne v/ vækstkonsulent Lars K. Larsen, Væksthus Sjælland.

Kl. 16.30-17.00 Opsamling og netværk v/ industrikonsulent Jens Krogsgaard, DS håndværk & Industri

Temamødet er åbent for alle. Pris kr. 150 for ikke medlemmer.Tilmelding til DS håndværk & Industris uddannelsesafdeling senest onsdag den 29. september 2010.

Kursus nr. 10517 – pr. mail på [email protected] eller på tlf. 66 17 33 33

Industri- og smedeudvalget i DS Håndværk & Industri inviterer i samarbejde med Dansk Design Center til et inspirerende temamøde, der skal ruste din virksomhed til nytænkning i produktudviklingen ved hjælp af design og kundeinddragelse.

Hør, hvordan Viking Markiser A/S i Stenløse har sat brugerne i centrum ved udvikling af markisesystem. Hør, hvordan du arbejder med produktudvikling og design, så det styrker dine vækstmuligheder.

DS-bladet nr. 12 2010 | 43

Produktudvikling og industriel design– vejen til vækst!

Region Hovedstaden & Region Sjælland

Scandic Hotel Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted onsdag den 6. oktober 2010 – kl. 14.-17.00

PROGRAMKl. 14.00-14.15 Velkomst og introduktion, DS håndværk & Industri v/ industrikonsulent Jens Krogsgaard

Kl. 14.15-15.00 Brugerne i centrum ved udvikling af markisesystem v/ Viking Markiser A/S, Stenløse og Nicolai Sørensen, partner harrit & Sørensen

Kl. 15.00-15.15 Pause

Kl. 15.15-15.45 Produktudvikling og design v/industriel designer Jacob Brahe, Brahe Design

Kl.15.45-16.15 Få værktøjer og kom godt i gang v/projektleder Anders Fanø, Dansk Design Center

Kl. 16.15-16.30 Væksthus Sjælland kan hjælpe med vækstambitionerne v/ vækstkonsulent Lars K. Larsen, Væksthus Sjælland.

Kl. 16.30-17.00 Opsamling og netværk v/ industrikonsulent Jens Krogsgaard, DS håndværk & Industri

Temamødet er åbent for alle. Pris kr. 150 for ikke medlemmer.Tilmelding til DS håndværk & Industris uddannelsesafdeling senest onsdag den 29. september 2010.

Kursus nr. 10518 – pr. mail på [email protected] eller på tlf. 66 17 33 33

Industri- og smedeudvalget i DS Håndværk & Industri inviterer i samarbejde med Dansk Design Center til et inspirerende temamøde, der skal ruste din virksomhed til nytænkning i produktudviklingen ved hjælp af design og kundeinddragelse.

Hør, hvordan Viking Markiser A/S i Stenløse har sat brugerne i centrum ved udvikling af markisesystem. Hør, hvordan du arbejder med produktudvikling og design, så det styrker dine vækstmuligheder.

44 | DS-bladet nr. 12 2010

DS afdeling Fyns Stifts Seniorklub

Pejseshow fredag den 1. oktober 2010 Oplev den legendariske carvery buffet, det himmelske ostebord, desserter. Oplysning om evt. ledige pladser kan fås ved formanden tlf. 30 70 17 86.

Se programmet på www.pejseshow.dk

Opsamling fra DS-huset kl. 16.30 og efterfølg. Aarup og Middelfart P-plads.

Mvh. bestyrelsen

hUSK 7 for Generalforsamling i DS-huset tirsdag den 23. november kl. 16.00. Mere herom senere.

Ny advokatChristian H. M. Mikaelsen har afsluttet advokatuddannelsen, og beskikkes af Ju-stitsministeriet som advokat fra 12. juli 2010. Christian er ansat i Juridisk afdeling og varetager medlemsvirksomhedernes interesser, desuden fører han sager i det fagretlige system, herunder i Arbejdsret-ten, ved faglige voldgifter og ved de civile domstole. Christian er Cand. jur. fra År-hus Universitet og kom til DS Håndværk & Industri i april 2006. I sin fritid dyrker Christian klassiske discipliner som Kap-sejlads, golf og jagt, herudover er han me-get kunstinteresseret.

DS-golf 2010 blev i år afviklet på Kolding Golf Club smukke bane. Vej-ret var perfekt og 25 glade deltagere havde valgt at dyste om de mange fine præmier. Der var præmier til alle takket være en lang række spon-sorer, som var: Vestjysk Bank A/S, Sydbank A/S, Ringkøbing Land-bobank, Solar Danmark A/S, Willis I/S og DS Håndværk & Industri.

En stor tak for præmier og tilskud til matchen afholdelse til vore sponsorer!

DS-Golf 2011 er allerede nu planlagt til fredag den 26. august 2011. Stedet bliver Trehøje Golfklub,Vildbjerg.

Matchen forventes afviklet med gunstart, og der bliver sikkert rift om pladserne, så reserver derfor allerede nu dagen!

Nærmere om tilmelding vil ske via DS-Bladet og nyhedsbrevet i for-året 2011.

DS-GOLF 2010

NAVNe

Ny direktør hos ertech StålPer 1. september 2010 er Peter Høegh Jen-sen tiltrådt som ny administrerende direk-tør for Ertech Stål.

Peter Høegh Jensen overtager stillingen fra den oprindelige grundlægger og admi-nistrerende direktør Erik Sørensen, som har ønsket at koncentrere sig om virksom-hedens R&D-funktion.

Peter Høegh Jensen er 51 år gammel og kommer fra en stilling som fabriksdirektør i Smurfit Kappa Danmark, med ansvaret for de danske fabrikker. Tidligere har han været ansat i Glud & Marstrand, Coca Co-la og Carlsberg.

Direktørskiftet sker med udgangspunkt i en ændret strategi for virksomhedens vækst og udvikling netop på et tidspunkt, hvor virksomheden er på vej ud af den ge-nerelle afmatning, der har hersket de sene-ste par år i sværindustrien, herunder også vindmølleindustrien.

Ertechs vækststrategi fokuserer på ud-vikling af virksomheden lokalt i Danmark og Europa samt på nye globale markeder med det sigte at udvikle den vertikale inte-gration med virksomhedens kunder lokalt og globalt.

Virksomhedens vækst skal primært ske i strategisk samarbejde med eksisterende kunder og samarbejdspartnere, samt via opdyrkning af nye kunder og markeder uden for Danmark.

Christian H. M. Mikaelsen.

DS-bladet nr. 12 2010 | 45

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/STlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 [email protected] laserskæring/rørskæringklip/buk/svejsning/totalløsninger

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Alcon A/S Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nu

www.skorsten.euKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri/-træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumuleringsbeholdere. 28 års erfaring med fyringsanlæg.

Alcon

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Fyringsanlæg

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: www.hydra.dk

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

LIAGRO A/SCypresvej 24 B, 7400 HerningTlf. 97 13 73 70. E-mail: [email protected]: www.liagro.dkHelårsstoker

Statoil A/SBorgm. Christiansens Gade 500900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Brændstoffer og smøreolier

EDB

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

EG Byg & InstallationTlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Hydraulik

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

SSM A/S - Industri-skorsteneIndustri-vænget 9, 4622 HavdrupTlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20www.skorsten.dkE-mail: [email protected]ålskorstene, stålkerner, kanaler,stålkonstruktioner, valsning af plader.

Indkøb

Bedre BundlinieMaglemølle 90 - 4700 NæstvedT. 70 255 235 - F. 55 77 52 [email protected]

husk optagelse i

Leverandørregistret...

KONTAKTLise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33

Mail: [email protected]

Ollerup

46 | DS-bladet nr. 12 2010

Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

PENSION

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Plasma- og fl ammeskæring

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

AJ Maskinfabrik a/sIndustrisvinget 4, 7171 UldumTlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33E-mail: [email protected]: www.ajmaskinfabrik.dkSpåntagende bearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/STlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42www.gunnarballe.dkHar du travlt – lad os...Vi kan bygge dine konstruktioner.Vi kan laserskære - klippe - bukke.Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.Vi kan færdigmontere med dreje- fræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Metalbearbejdning

HRS Rødovre(Knud Larsen Maskinfabrik)Hvidsværmer-vej 151, 2610 RødovreTlf. 23 41 22 24. Fax 44 91 49 84www.hrs.as – [email protected], langhulsboring.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Vi leverer varerne...

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

DanskOverflade Teknik A•STlf. 70 120 140www.dot.dk E-mail: [email protected]ønlundvej 81-83, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Nyborgvej 27, 5863 FerritslevFax 96 280 381Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481• Varmforzinkning • sand blæs ning, • metallisering • maling• duplex-behandling • transport

Overfl adebehandling

TN Tekniqev/ Klaus NørgårdMobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08E-mail: [email protected]ækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer. Udlejning af bad/toiletvogn.

Lækagesporing

NV3 ApSvarmforzinkningIndustrivej 124700 NæstvedTlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nv3.dkOverfladebehandling/varmforzinkningMotto: »Vi holder, hvad vi lover«

NV3• Varmforzinkning •

ApS

Overfl adebehandling Markedsføring

Dansk MesterServiceEnghavevej 12, 6700 EsbjergT: 70 22 90 54. M: 60 80 90 [email protected] 18 års erfaring i håndværksbranchen!Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunderSkrive salgsbreveUdsende salgsbreve / brochureKundetilfredshedsanalyserKendskabsanalyser

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Herning Varmforzinkning A/SSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13E-mail: [email protected] • www.hv.dkSverigesvej 13, 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics slaVarmforzinkning, bejdsning og pas-si vering af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Metalbearbejdning

husk optagelse i

Leverandørregistret...Pr. år (15 gange). Grundpris kr. 1575,- for 4 linierekstra linie kr. 150,-. Logo i 4 farver kr. 950,-

KontaktLise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33 · Mail: [email protected]

DS-bladet nr. 12 2010 | 47

Lumby Smede- og MaskinværkstedH.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56www.djurssolvarme.dkProduktion/rådgivning/salg

SOLVARME

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/SHjorslevvej 6, 5450 OtterupTlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95E-mail: [email protected] www.kjmas.dk Speciale i rør og smede-arbejde samt opkravning af rør.Eget bejdseanlæg.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dk. e-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rørbæringer

Løbner VVS ApSÅlunden 1. 6690 GørdingTlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99Godkendte skurvogne.

Skurvogne

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilatiom

Termisk sprøjtning

HRS KorsørLilleøvej 14, 4220 KorsørTlf. 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33www.hrs.as [email protected] & Kold-sprøjtning på ned slidte maskindele. Forebyggende på-sprøjt ning imod slid og korrosion.

CN Maskinfabrik A/SSkovløkkevej 4, Tiset, 6510 GramTlf. 74 82 19 19www.cn-maskinfabrik.dkGummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi - tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd - skrabere - teflonbånd.Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Transportbånd

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dk – [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

HRS LuftteknikSverigesvej 11, 4200 SlagelseTlf. 58 50 14 18. Fax 58 50 14 25www.hrs.as [email protected]åling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.Service aftaler på ventilationsanlæg.Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Vedvarende energi

RenergiSkarndalsvej 16, 3630 JægersprisTlf. 43582424 - [email protected]æpillefyr, pilleovne og solvarme,samt komplette varmecentraler.www.renergi.dk

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside! Optagelse:Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: [email protected]

A. Gilbro A/SHåndværker-byen 33,2670 GreveTlf. 43 90 21 61Fax 43 90 45 [email protected] • www.gilbro.dkTagdækning til inddækninger/profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål. Efter Deres tegning og ønske. Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, ræk-værk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Plast- og certifi kat-svejsning

Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75www.vsm.dk . [email protected]

VSM THY A/SÅsvej 50, 7700 ThistedTlf. 97 93 11 33E-mail: [email protected]. Svejsning af rør, Ø 40-500 mmFremstilling af bøjninger, max 315 mmTanke og specialopgaver.

Trådvarer FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Magasinpost-UMMID-nr 42386

Afse

nd

er: d

s-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e sV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

Issn

160

2-72

13

AN manome-terventil forudluftning ogeffektiv kontrolaf olietryk

AN antihævert-ventil extra sik-kerhed for olie-udslip

AN tilbehør tiloliefyring

AN genbestil-lingsalarm forsikkerhed modtørløb

Oilon olie-brændere ogenergisystemer

AN røggaslyd-dæmpere forlydsvag for-brænding

OILON originaleolieslanger forsikkerhed oglang levetid

AN olietrans-portsystemerfor bolig ogindustri

AN rådgivningom alt i oliefy-ring

AN prøveslangemed mano-vakummeter forkontrol af suge-ledning AN trykprøve-

sæt for tryk-prøvning afolierør og min-dre VVS installa-tioner

Gør oliefyring bedre og nemmere med produkter

Forhandles af de førende grossister i branchen

Ann. sept 2006 25/08/06 10:25 Side 1

Documents

DS-bladet nr.12