DS-bladet nr. 3, 2012

29. februar | 2012 I 103. årgang 3bladet

Tjæreborg Industri erpå den grønne gren 16-19

DS-formænd havde fremtidenpå dagsordenen 12-15

Sundby Trapper kom først med certifikat til CE-mærkning � 4

I Ringkøbing vil de unge gerne være hænderne bekendt 26

SIDSTE: Forlig om nye overenskomster 9

2 | DS-bladet nr. 3 2012

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: [email protected]

Tryk:Vestergaards BogtrykkeriMiljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.ISSN nr: 1602-7213

bladet DEADlInEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

nr. 4 2012Udgivelse den 21. marts 2012.Deadline den 5. marts 2012.

nr. 5 2012Udgivelse den 11. april 2012.Deadline den 19. marts 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDHOLD

3 Leder: Endnu en gang sendes regningen videre til virksomhederne

4 Sundby Trapper kom først i hus med certifikat

5 Nøglen ligger i forberedelsen

6 Skynd jer alligevel

8 Diplomingeniører udelukket fra støtteordning

9 Forlig om nye overenskomster

10 Kort nyt

FoRMAnDSMøDE

12 Formænd så ind i fremtiden

14 Der skal automatiseres og effektiviseres

15 Den danske model er på vippen

16 Tjæreborg Industri er på den grønne gren

20 Krav om uddannelse for at pille ved hestens hove

22 Direktøren blev båret ind på posten

24 Store virksomheder bruger små leverandører som bank

25 Giv plads for SMV’erne

26 I Ringkøbing vil de unge gerne være hænderne bekendt

28 KP Komponenter trodser krisen

29 Praktikpladsmangel ikke et samme som få praktikpladser

30 Her er Danmarks bedste klejnsmedelærling

32 Business & Branche

33 Barometret

34 Tantebestyrelse eller strategisk tænketank

33 Foreningsnyt

37 Leverandørregisteret

DS-bladet nr. 3 2012 | 3

Endnu en gang sendes regningen videre til virksomhederneRegeringen har sendt et lovforslag i høring, som, hvis det bliver vedtaget, giver lønmodtagerne ret til erstatningsferie, hvis de er så uheldige at blive syge eller komme til skade i deres ferie. Lovforslaget er en konsekvens af en EU-dom fra 2009 om fortolkning af Arbejdstidsdirektivet, som betyder, at vi skal ændre de nu-værende danske regler.

Jeg anerkender, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har gjort sit bedste for at gøre lovforslaget så »mildt« som muligt – jeg kan faktisk forstå på hende, at hun slet ikke ville have fremsat det, hvis det ikke havde været nødvendigt. Men jeg forstår simpelthen ikke, at regeringen på denne måde igen helt ukritisk sender en regning videre til virksomhederne.

Var det nødvendigt at gøre det nu og på denne måde?

Timingen i forslaget er meget uheldig. Det påfører erhvervslivet nye omkostninger midt i en krisetid, hvor virksomhederne kæmper for overlevelse og videreudvik-ling i skarp konkurrence med andre dele af verden, hvor rammebetingelserne fra det offentlige giver helt andre muligheder. Og virksomhederne har skåret medar-bejdermæssigt helt ind til benet, hvilket giver meget lidt »elastik« i forhold til at opretholde produktionen, når medarbejderne er fraværende.

Jeg vil på den baggrund opfordre regeringen til at tage sagen op politisk i Rådet og med Kommissionen og dér arbejde for en ændring af reglerne på EU-plan, så de nuværende danske regler igen kan blive lovlige. Konsekvenserne af dommen kan simpelthen ikke have været tilsigtede, da man i sin tid vedtog Arbejdstidsdi-rektivet.

Hvis der ikke er mulighed for at ændre EU-reglerne, foreslår vi i DS Håndværk & Industri, at man tænker lidt alternativt og ser på mulighederne for at få dækket udgiften for eksempel via de uhævede feriepenge, så virksomhederne slipper for både at undvære medarbejderen og betale hans eller hendes løn i den ordinære fe-rieperiode og en evt. sygeperiode, der strækker sig herudover, og dække udgifter til fravær og løn i en periode med erstatningsferie.

I DS Håndværk & Industri synes vi ikke, det er godt nok bare at fremsætte et lov-forslag og sende en regning. Tiden er ikke til hurtige og nemme løsninger – slet ikke på dette område!

LEDER

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabat-portalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Af Jim Stjerne Hansen, formand,DS Håndværk & Industri


NYHEDER

Sundby Trapper kom først i hus med certifikatForberedelserne stod på et år, før virksomheden gik til ek-samen og fik tilladelse til at CE-mærke sine produkter.

Af Jens Holme

måde at producere på, men udelukkende beskrevet de processer, som har skabt kva-litetsprodukter fra Sundby Trapper i årtier.

»Mærkningen giver vore kunder en eks-tra sikkerhed for den gode kvalitet, og de får sikkerhed for, at de får et produkt, der overholder gældende krav,« tilføjer Søren Iversen.

Godkendelsen af Sundby Trapper er den første, der er foretager af INTERTEK DANMARK – hvilket vil sige sørget for, at forholdene på virksomheden og beskri-velsen af produktionsprocessen lever op til kravene. Men da ingen dansk virksomhed endnu er godkendt som såkaldt auditor har INTERTEK DANMARK indgået samar-bejdsaftale med A3-Cert i Sverige om at gennemføre auditeringer i Danmark.

Sundby Trapper har selv valgt INTER-TEK DANMARK som certificerende organ.

»Valget er sket primært på baggrund af deres såvel praktiske, som teoretiske kom-petence. Det er vigtigt, at auditor har en stor praktisk viden indenfor svejsning og er i stand til at omsætte standardens krav, så vi ikke får indført processer, der ikke skaber merværdi for produktet og dermed vore kunder«, fastslår direktør Søren Iver-sen.

DS Håndværk og Industri og INTER-TEK DANMARK har indgået en samar-bejdsaftale, der har til formål at tilbyde DS medlemmer certificeringen på fordelagti-ge vilkår, samt udveksle erfaringer i takt med, at flere virksomheder bliver certifi-ceret. DS Håndværk og Industris datter-selskab Q-kontrol ApS hjælper medlems-virksomhederne med at implementere rammesystemet.

Som den første producent af ståltrapper, gelænder og altaner i Danmark har Sundby Trapper på Mors fået ret til at CE-mærke sine produkter. Baggrunden for certifice-ringen er det såkaldte byggevaredirektiv, der kræver at byggekomponenter i stål og aluminium skal CE-mærkes fra den 1. ju-li 2014. For at kunne udføre CE-mærknin-gen, skal virksomheden være certificeret i henhold til EN 1090-1.

Sundby Trapper har arbejdet i omkring et år med at beskrive produktionsproces-serne. Direktør Søren Iversen understre-ger, at Sundby Trapper ikke har ændret sin

På billedet fra certifikatoverrækkelsen ses fra venstre: De to ejere af Sundby Trapper Carsten Nielsen og Søren Iversen, Direktør Niels Madsen, INTERTEK DANMARK og industrikonsulent Jens Krogsgaard, DS Håndværk og Industri.

CE-mærkning


Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Nøglen ligger i forberedelsenVirksomheden jpbc er netop blevet god-kendt til CE-mærkning. Projektchefen er overbevist om at mange virksomhedsledere er dybt i tvivl om fremgangsmåden og der-for kommer for sent i gang med det forbere-dende arbejde

jpbc – jydsk pladebearbejdningscenter, i Rødkærsbro har for-nylig fået certifikat på at kunne CE-mærke sine stålkompo-nenter. Jpbc har fået certifikat i klasse II og III, hvilket er en godkendelse af hele produktionsprocessen. Der har været tale om en spændende og omsiggribende proces over 7-8 måneder, fastslår projektchef Poul Erik Jensen.

Jpbc, der beskæftiger ca. 30 medarbejdere, har specialise-ret sig som underleverandør, der påtager sig alle typer af op-gaver indenfor pladebearbejdning i stål, rustfrit stål og alu-minium.

Poul Erik Jensen kom selv ind i jpbc i forbindelse med virksomhedens overvejelser om, hvordan den skulle opfylde kravet om certificering. Det begyndte med, at han som ledig havde brug for en praktikplads i en måned. Det viste sig, at opgaven tog betydelig længere tid og har banet vej for fast be-skæftigelse for Poul Erik Jensen.

»Det er mit indtryk fra informationsmøder, at de fleste virksomhedsledere er i dyb vildrede med, hvordan opgaven skal gribes an. Det gjaldt også her,« siger Poul Erik Jensen.

»Jeg startede i ordre- og varemodtagelsen og fulgte pro-cessen hele vejen igennem til udgangen. Grundlaget var så-dan set godt nok. Her på virksomheden er lokaliteterne pæne,

der er orden på lagret og flere af svejserne var i forvejen cer-tificerede. Men det skulle jo alt sammen holdes op imod de standarder, der gælder for CE-mærkningen. Det gælder ikke blot om at beskrive, hvad der sker. Der er også en betydelig opgave med at foretage prøver samt informere og instruere de ansatte.«

Behov for håndbog

»Der er meget at holde styr på undervejs, og det er helt af-gørende, at certificeringen og forudsætningerne herfor bliver formidlet til alle medarbejdere.

Dansk Standard har været auditør eller eksaminator for CE-certificeringen af jpbc. Ifølge Poul Erik Jensen var der tale om en særdeles grundig gennemgang over to dage af hele virksomhedens produktionsproces og facilitetsstyring.

Poul Erik Jensen mener, der generelt er behov for en nem og enkel håndbog for, hvordan forberedelserne til certificerin-gen kan gribes an. Fra det overordnede papirarbejde og ned til det rent praktiske, hvordan man fx kalibrerer sine apparater.

»Ellers er jeg bange for at mange virksomheder ikke kom-mer i gang tide. Selv om fristen for at opnå det obligatoriske certifikat er udsat to år, er det på høje tid at få begyndt på for-beredelserne.«

Poul Erik Jensen benytter lejligheden til at løfte en adva-rende pegefinger over for firmaer, der tilbyder web-baserede løsninger på det forberedende certificeringsarbejde.

»Det har jeg svært ved at se fordelen ved, især når jeg ser prisen. Det meste af arbejdet skal jo i sagens natur foregå på værkstedsgulvet,« siger projektchefen, der nu arbejder videre med at få jpbc ISO 9001-certificeret.

CE-mærkning


NYHEDER

Skynd jer alligevel

Af Jens Krogsgaard, industrikonsulent DS Håndværk & Industri

Overgangsordning for CE-mærkning af stålkomponenter forlæn-get to år, men der kan være store fordele ved hurtigt at få certifi-katet i orden

Så skete det, nogle håbede på og andre frygtede. Over gangs-ordningen for CE-mærkning af stålkomponenter er blevet forlæn-get til den 1. juli 2014.

For de virksomheder, der har arbejdet seriøst og målrettet mod at overholde lovens krav, er forlængelsen ikke velset. Virksomhe-derne frygter, at der i en rum tid vil være konkurrenceforvridning fra de virksomheder, der bevidst overtræder landets love. Og deres frygt kan være velbegrundet, da de bebudede kontrolforanstaltnin-ger formodentlig ikke træder i kraft før 2014.

Hvad siger loven?

Al bygningsstål skulle fra 1. januar 2009 overholde reglerne i DS/EN 1090-2, som er udførelsesstandarden for stålkonstruktioner.

Kort fortalt er reglerne følgende:

• Svejseren skal være certificeret• Der arbejdes efter svejseprocedurer• Virksomheden har ansat eller har tilknyttet en svejsekoordina-

tor• Sporbarhed på materialer• Kvalitetsstyring efter 3834-serien

Overgangsordningen gælder kun for selve CE-mærkningen af komponenten efter DS/EN 1090-1.

I forhold til de øvrige krav, som er nævnt ovenfor, er kravet i standarden i princippet kun en samling af dokumenter og udfærdi-

gelse af et CE-dokument. Desuden betyder overgangsordningen, at virksomheden kan vente godt et par år med at blive certificeret.

Fremtiden

Vi ser allerede nu, at flere og flere rådgivere og kunder kræver et CE-dokument, og i de tilfælde vil virksomheder, der ikke er cer-tificerede, få problemer ved leveringen. I praksis vil det også be-tyde, at de certificerede virksomheder har en konkurrencemæssig fordel.

For tre år siden var rådgivere og kunder praktisk talt uvidende om de nye regler om udførelsesstandarden. Derfor kunne man op-leve rådgivere stille krav om DS 412 eller andre udgåede standar-der. Men den tid er nu ved at være ovre.

Nu er der i hovedparten af udbud angivet DS/EN1090-2 som baggrund, og derfor må man forvente, at kunderne begynder at ef-terspørge dokumentation ved leverance af stålkomponenter. Det kunne også tænkes, at rådgivere og kunder i større omfang vil se dokumentation for, at virksomheden er i stand til at klare opgaven, før man placerer en ordre.

Det svirrer i branchen med rygter om, at virksomheder har væ-ret tvunget til at tage altaner ned, fordi de ikke var lavet efter DS/EN 1090-2. Og det er meget sandsynligt, at det vil komme til at ske i større omfang de næste par år for leverancer, der ikke lever op til lovens krav.

Det er selvfølgelig forbundet med omkostninger for virksomhe-den at leve op til de nye krav, men at skulle nedtage en stålkom-ponent – uanset om det er en altan, en trappe eller et sæt spær og erstatte den med en lovlig konstruktion – vil efter sandsynligvis være væsentlig dyrere.

CE-mærkning

Prøv Blue Energy Challenge i dagDownload app til din smartphone og prøv at udfordre dine Blue Energy evner

Download Blue Energy Challenge fra app store eller Android Market eller scan QR koden.

Er du klar til Blue Energy Challenge?Blue Energy Challenge er en app til din smartphone, hvor du kan udfordre og konkurrere mod de mest energieffektive kolleger. Start din jagt på Blue Energy titlen i dag. Læs mere på www.solar.dk/blueenergy

Tilmelddig og vind2 x Ipad 2

Medarbejdere i Solar og deres familier

kan ikke deltage i konkurrencen.

Kampagneperiode: 5.3 - 11.5.2012


NYHED

Diplomingeniører udelukket fra støtteordning Tre organisationer går i offensiv over for ministeren for forskning, innovation og videregående ud-dannelser, Morten østergaard.

Det er uforståeligt og i direkte modstrid med regeringens politik, at ministeriet nu har udelukket diplomingeniørerne fra vi-denpilot-ordningen. Det mener Ingeniør-foreningen, Håndværksrådet og DS Hånd-værk & Industri.

Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser har helt uforstå-eligt valgt at ændre reglerne for videnpi-lot-ordningen, så diplomingeniørerne ikke længere ikke længere kan være vi-denpiloter. Videnpilotordningen er et tilbud til små og mellemstore virk-somheder, der kan ansætte en højt-uddannet medarbejder med løntil-skud.

»Diplomingeniørerne er stærke på den anvendelsesorienterede vi-den, og de kender virksomhedernes hverdag fra deres praktikophold. De taler samme sprog og har samme til-gang til udvikling og problemløsning, og netop derfor giver det rigtig god mening for ejerlederne i de mindre virksomheder at ansætte netop en diplomingeniør,« siger direktør i DS Håndværk & Industri Jani Lykke Methmann.

»Det er helt uholdbart og komplet ufor-ståeligt, at man nu udelukker diplominge-niørerne som videnpiloter. Ordningen er som skræddersyet til ingeniører, der om nogen har kompetencerne til at bringe vi-den og innovation ud i de små og mellem-store virksomheder,« siger formand for In-geniørforeningen Frida Frost.

Ministeren for forskning, innovation og videre-gående uddannelser, Morten Østergaard, får læst og påskrevet af Håndværksrådet, Ingeniør-foreningen og DS Håndværk & Industri. Foto: Nicky Bonne.


NYHEDER

»Videnpilot-ordningen er en stor suc-ces i de små og mellemstore virksomhe-der, og det er en erhvervspolitisk ordning, der har medvirket til at skabe vækst, ud-vikling og øget produktivitet ud i virksom-hederne. Diplomingeniørerne har vist sig at være et særligt godt match i forhold til SMV’ernes udfordringer, derfor er det ær-gerligt at netop denne faggruppe udeluk-kes,« siger adm. direktør i Håndværksrå-det Ane Buch.

Knap hver tredje videnpilot er ingeniør, og en del af disse er uddannet diplom- eller teknikumingeniører fra Ingeniørhøjskoler-ne. Det er denne gruppe, som ministeriet

som noget nyt udelukker fra videnpilot-ordningen. Det giver frustration i både In-geniørforeningen, Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri. De tre organisatio-ner har derfor skrevet et brev til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard.

»Forringelsen er i direkte modstrid med regeringens udmeldinger, både når det gælder erhvervspolitik og beskæftigel-sespolitik. Videnpilot-ordningen er netop en erhvervspolitisk ordning, der er desig-net til at løfte vidensniveauet i de små og mellemstore virksomheder og skabe in-novation og vækst – også i udkantområ-

derne. Samtidig giver ordningen mange unge ledige højtuddannede en kærkom-men mulighed for at få foden inden for i en virksomhed og en god chance for fast-ansættelse efter forløbet. Det er hul i hove-det at forringe en ordning, som har vist sig at være en stor succes både for de små og mellemstore virksomheder og for videnpi-loterne,« lyder det samstemmende fra or-ganisationerne, der opfordrer ministeren til igen at åbne videnpilot-ordningen for ingeniører, der er uddannet fra Ingeniør-højskolerne.

DS Håndværk & Industri er tilfreds med de nye to-årige aftaler, som sikrer en moderat lønudvikling

Kort før denne udgave af DS-bladet gik i trykken indgik DS Håndværk & Industri en ny to-årig overenskomst med Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet samt 3F. Overenskomsten omfatter ca. 12.000 ansatte på de 2250 små og mellemstore in-dustri-, maskin-, smede- og vvs-virksom-heder i DS Håndværk & Industri.

Omtrent samtidig faldt arbejdsgiverfor-eningens overenskomst med HK på plads.

Overenskomsterne er kendetegnet ved en begrænset lønudvikling, en række trygheds-ordninger for medarbejderne samt en styr-kelse af Den Danske Model. Samtidig er der mellem parterne på timelønsområdet aftalt en fortsat udbygning af arbejdet med at til-trække lærlinge og etablere lærepladser.

Begge overenskomster tager udgangs-punkt i industriforliget.

Hovedpunkterne i Metal-overenskomsten er Indførelse af en seniorordning (kræver lokalaftale), bedre muligheder for efter-uddannelse, mulighed for udvidet arbejds-tid, indførelse af en sundhedsordning på

Nye overenskomster medtimelønnede og HK-personale

vvs-området samt mulighed for afvigelse af zonebestemmelserne samt større flek-sibilitet og højere pensionsindbetaling ved barsel.

Formanden for DS Håndværk & Indu-stri, Jim Stjerne Hansen, hæfter sig ved, at aftalen er med til at rette op på konkurren-cekraften i de små og mellemstore virk-somheder:

”Lønmodtagerne har været meget an-svarlige i forhandlingerne. Aftalen er et godt resultat, som betyder, at vores med-lemsvirksomheder kan styrke deres kon-kurrenceevne og bevare arbejdspladser i Danmark. Sammen med en fornuftig løn-udvikling vil denne overenskomst sikre en fortsat ordretilgang og beskæftigelse in-den for vores branche,” fastslår Jim Stjer-ne Hansen.

I Dansk Metal fremhæver forbundsse-kretær Keld Bækkelund Hansen, at aftalen vil styrke medlemmernes jobmuligheder:

”Vi har nået et resultat, der vil gavne be-skæftigelsen for vores medlemmer. For det første fordi vi har fundet en ansvarlig løs-ning, der er med til at sikre, at der fortsat er job at få i branchen, og for det andet for-di vores medlemmer får bedre muligheder for at uddanne sig,” siger Keld Bækkelund Hansen.

I HK-forliget udvides overenskomstens dækningsområde, så den omfatter alle op til kandidatniveau. Der sikres hurtig fag-retlig behandling ved bortvisninger og indføres funktionsløn.

Du kan læse mere om de nye overens-komster på DS Håndværk & Industris hjemmeside og meget mere i næste udgave af DS-bladet.


KORT NYT

Millionjob til danskerePrisen for ét nyt, dansk job er 890.000 kroner. Regeringen vil gennemføre en finanspolitisk indsats, som de næste to år skal løfte de offentlige investeringer med 18,7 mia. kro-ner. Der vil ifølge regeringen skabe 21.000 nye jobs.

Den liberale tænketank CEPOS har set på regeringens regnestykke, og cheføkonom Mads Lundby Hansen vurde-rer over for business.dk, at 21.000 job er under én procent af den samlede beskæftigelse på 2,7 mio. personer, og at udgifter vil belaste de offentlige finanser permanent, hvis man ikke formår at nedbringe de offentlige investeringer igen fra 2014. Derudover peger han på, at det er bedre at skabe varige og permanente job i stedet for kortsigtede byggejob bl.a. gennem afskaffelse af efterlønnen og for-kortelse af dagpengeperioden til ét år.

Hos AE-rådet er holdningen en anden. Her peger chef-konsulent Frederik L. Pedersen over for Business.dk på, at det giver god mening at fremrykke offentlige investe-ringer, fordi der ikke er nogen sikkerhed for, at penge fra lavere skatter bliver omsat til forbrug, investering og nye job. Han mener, at investeringen vil hindre, at folk udstø-des fra arbejdsmarkedet.

Ny vejledning om biobrændselskedlerKedelanlæg, som fyres med træpiller, træflis, korn og an-dre former for faste, findelte biobrændselsprodukter har opnået stor udbredelse i Danmark. Gennem de senere år er udviklingen af især automatiske biobrændselsanlæg gået stærkt – og byggelovgivningen har også ændret sig. Derfor har DBI revideret den hidtil gældende udgave af Brandteknisk Vejledning 32 »Biobrændselsfyrede cen-tralvarmekedler« (BTV32) fra 2002.

Vejledningen har til formål at skabe en tilfredsstillen-de sikkerhed i forhold til risikoen for brand og brands-predning i forbindelse med opstilling og benyttelse af biobrændselsanlæg.

Den reviderede vejledning (4. udgave) får betegnelsen DBI Vejledning 32 – Biobrændselsfyrede centralvarme-kedler. Den er ajourført i henhold til det nyeste bygnings-reglement, som er ændret på flere væsentlige områder af betydning for vejledningen. Herunder er det funktions-baserede princip implementeret, definitionen på små fy-ringsanlæg er ændret fra en varmeydelse på højst 60 kW til højst 120 kW, og anlægssikkerheden tilskrives sik-kerhedsniveauet i standarderne DS/EN303-5 og DS/EN 15270.

Herudover er der indarbejdet et nyt afsnit om sikring mod støveksplosioner. Det skyldes, at flere og flere an-læg opstilles med store forbrugslagre, der ofte fyldes ved indblæsning, som ofte er en meget støvende proces, som kan giver anledning til støveksplosioner.

Industrien på fremmarchFra tredje til fjerde kvartal steg industriproduktionen med 1,2 pct., viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, hvor tallene er korrige-ret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I faktiske tal er produktionen i december 10,1 pct. højere end samme måned 2010 og 19,6 pct. højere end i 2009, men den ligger stadig væsentligt under niveauet fra før finanskrisen satte ind.

Industriens omsætning af egne varer og tjenester steg 4,9 pct. i december i forhold til november målt i løbende priser. Omsætnin-gen steg 10,2 pct. i fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder og 2,7 pct. i mellemproduktindustrien.

I begge sektorer var det primært eksportomsætningen, der trak den samlede omsætning op. For industrien i alt steg omsætnin-gen 6,5 pct. på eksportmarkedet og 2,3 pct. på hjemmemarkedet, fremgår det af tallene fra Danmarks Statistik.

Og meget tyder på, at den gode udviklingen vil fortsætte, for industriens ordreindgang steg med usædvanlige 19,4 pct. fra no-vember til december, målt i løbende priser. Især er det bemærkel-sesværdigt, at ordreindgangen steg hele 25,1 pct. på eksportmar-kedet, men dog blot med 2,8 pct. på hjemmemarkedet.

Mindre virksomheder vil gerne have højtuddannedeHvis små og mellemstore virksomheder gjorde alvor af deres udmeldinger, kunne der komme beskæftigelse til mellem 7000 og 40.000 akademikere og andre højtuddannede. Det viser en rundsprøge, som Håndværksrådet og jurist- og økonomforbundet (DJØF) har lavet blandt Håndværksrådets medlemmer.

Af 709 adspurgte virksomheder svarer 47 procent, at de er po-sitive over for at få højtuddannede ansat. Det svarer ifølge Hånd-værksrådet til mindst 7000 stillinger. I forhold til Håndværksrådets andel på landsplan kan der være tale om 40.000 arbejdspladser i alle landets små og mellemstore virksomheder.

Modsætningsvis er 45 procent af de adspurgte virksomheder ikke interesseret i højtuddannet arbejdskraft. Formentlig fordi virksomhederne er så små, at de ikke kan drage nytte af at have en akademiker ansat.


Flere konkurser i 2012472 virksomheder drejede nøglen om i årets første måned. Dermed stiger antallet af konkurser for første gang i ét år.

Danske Bank har vurderet nye tal fra analysebureauet Experian, som viser, at antallet af konkurser er i vækst. Cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, vurderer, at den økonomiske afmatning rammer virksomhederne på to måder. For det første er det vanskeligt at af-sætte varer på eksportmarkederne. For det andet bliver forbrugerne mere forsigtige, hvilket sænker forbruget og virksomhedernes salg.

Steen Bocian peger på, at januars konkurser dog er en konsekvens af sommerens lave konjunkturer. Konkurser rammer ofte med nogle måneders forsinkelse. Han udtaler til Business.dk, at »man skal al-drig overdramatisere en enkel måned, men det er bekymrende, at an-tallet af konkurser nu stiger igen«.

TUN BYG 2012 i FredericiaFra den 13. til 16. marts er det igen tid til TUN BYG 2012 i Fredericia Messecenter eller MESSE C, som messecen-tret kalder sig nu. Alle haller vil være fyldt med alt det nye, byggeriets leverandører kan byde på. Arrangørerne regner med, at op mod 30.000 håndværkere, entreprenø-rer, rådgivere og andre professionelle fagfolk fra bygge-industrien i Danmark, Norden og Nordtyskland forven-tes at besøge messen de fire dage, den varer.

Mere end 250 byggematerialeleverandører står klar på deres stande for at vise deres nyheder frem – bl.a. inden for klima, energi og miljø, som er messens overordne-de tema. På TUN BYG 2012 vil der blive uddelt priser til byggevareleverandører, der har gjort noget særlig be-mærkelsesværdigt inden for de tre temaer.

TUN BYG 2012 vil således være et udstillingsvindue for innovative løsninger, og messens tema vil være med til at skabe opmærksomhed omkring den danske byg-gebranches udbud af produkter og teknologier inden for klima-, energi- og miljø.

Messen holdes hvert andet år og bliver i år holdt for 15. gang. Bag massen står Trælasthandlerunionen (TUN).

Samarbejde med EksportforeningenDS Håndværk & Industri og Dansk Eksportforening har indgået en samarbejdsaftale, som har til hensigt at støtte DS’ medlemsvirksom-heder i deres bestræbelser på at eksportere.

Aftalen giver DS-medlemmer mulighed for bl.a. Individuelle dia-logmøder om messer og netværk med Eksportforeningens konsulen-ter. Desuden får DS medlemmerne adgang til at deltage i seminarer på Eksportforeningens Eksport Akademi samt i seminarer om mar-keting i forbindelse eksport.

Gennem aftalen kan virksomhederne i DS få information konfe-rencer og arrangementer organiseret af Eksportforeningen og lister med anbefalede internationale messer. De kan desuden deltage i plan-lægningen og gennemførelsen af fællesstande på internationale fag-messer, fx indenfor landbrugsprocesudstyr med henblik på at etablere et decideret netværk på området. I foråret 2012 arrangeres en fælles konference om emnet.

Eksportforeningen er en privat, landsdækkende forening med ho-vedkvarter i Silkeborg. Den har ca. 500 medlemsvirksomheder, som spænder lige fra de små nye eksportører til de helt store virksomheder.

• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk


Formænd så ind i fremtidenFormandsmødet i DS Hånd-værk & Industri var præget af diskussion om organisationens ståsted og image, og nu bliver debatten videreført i lokalfor-eningerne.

Af Jens Holme

turbulente år. Vi har særlig brugt 2011 til at komme på rette kurs og få afstemt indtæg-ter og udgifter. Det har ikke været nemt, og der er skåret helt ind til benet. På den bag-grund er jeg stolt over, at hovedbestyrelsen den 30. november godkendte et budget for 2012 med sorte tal på bundlinjen. Kurven er nu knækket,« sagde formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, i sin formandsberetning.

»Naturligvis vil også den kommende tid være præget af fokus på det område. Der-for er det vigtigt, at vi konstant prioriterer vores ressourcer, så vi fortsat er konkurren-cedygtige som organisation. Det skal fort-sat være attraktivt at være medlem af DS Håndværk & Industri. Det er dér, vores fo-kus skal være,« fortsatte Jim Stjerne Han-sen.

»Det er en hel central mærkesag for DS Håndværk & Industri, at rammevilkårene for vores medlemsvirksomheder forbed-res. Dette gælder både i lovgivningen, hvor konsekvenser skal gennemtænkes i forhold til de små og mellemstore virksomheder, og i helt konkrete sager, hvor administra-tive byrder skal lettes, og myndighederne skal tilpasse deres administration og for-retningsgange, så udviklings- og vækstmu-lighederne for dansk erhvervsliv støttes og fremmes.«

Ambolten

Jørn Brink Nielsen, Vestjylland, åbnede diskussionen om fremtiden. Han efterly-ste nogle mere markante standpunkter fra DS Håndværk & Industri og rejste spørgs-målet om tiden med ambolten som symbol for foreningens medlemmer er ved at være forbi.

Han blev suppleret af Fleming Frederik-sen, Fyns Stift, som mente, det er på tide, der bliver afsat tid til at drøfte foreningens fremtid.

»Vi har et navn og en ambolt, som ingen forstår betydningen af. Jeg er bange for, at vi skræmmer flere bort og har svært ved at tiltrække nye medlemmer. Vi er for usyn-lige over for omverdenen og dem der har

hørt om os, tror vi stadig er en ren smede-forening.«

Christian Bille Larsen, hovedbestyrel-sen, berørte, hvad han kaldte en siveblød-ning i medlemskredsen:

»De virksomheder, der melder sig ud af DS er typisk større end dem, der melder sig ind. Vi skal naturligvis sørge for løbende at få nye medlemmer, men vi skal også lægge os i selen for at beholde de medlemmer, vi allerede har.«

Torben Smidstrup, hovedbestyrelsen, mente, at arbejdsgiver- og brancheorgani-sationen burde gå ind i nogle af de opga-ver, som medlemmerne ikke længere får fra pengeinstitutterne.

»Vi skal gå ind med aktiv økonomisk rådgivning. Ikke mindst for at gå undgå, at nogle af vore medlemmer helt unødvendigt går fallit.«

Hvervegruppe

Diskussionen fortsatte, da en nedsat grup-pe om hvervning af nye medlemmer aflag-de beretning. I sin præsentation lagde Mi-chael Knudsen, Sjælland Midt & Syd, op til et forstærket samspil mellem kredsene og DS’ sekretariat for at opsøge medlems emner og informere dem om DS’ arbejde.

Blandt forslagene var i øvrigt, at der skal udarbejdes en brochure med en kort be-skrivelse af DS Håndværk & Industri. Et Kort afsnit om netværksmulighederne i lo-kalafdelingen samt billeder af og udtalelser fra bestyrelsen om lokalafdelingen.

De lokale bestyrelser skal være mere synlige, og der skal være konkrete tilbud til medlemmerne

Der skal være et socialt og et fagligt for-mål med at komme i lokalafdelingerne.

Igen opstod diskussionen om dette er til-strækkeligt. Leif Kjeldahl, hovedbestyrel-sen, sagde – »med blødende hjerte«, som han udtrykte det - at der en brug for en ny-tænkning af foreningens navn og organisa-tionsområde.

»Udviklingen går i retning af, at tidlige-re skarpt opdelte håndværksfag og – ydel-ser flyder sammen. Den udvikling må DS

Skal DS Håndværk & Industri have nyt og mere dækkende navn? skal ambolten for-svinde i organisationens logo? og hvilke fag og virksomhedstyper er det naturligt, at organisationen skal rumme? Og bund-linjen, hvordan kan der rettes op på et vi-gende medlemstal?

Spørgsmålene stod i kø, da fremtiden var oppe og vende på DS Håndværk & In-dustris formandsmøde i slutningen af janu-ar. Efter et par svære år med økonomiske problemer, hvor organisationen var tvunget til at se ind i sig selv, kan foreningen nu se fremtiden i øjnene.

»Det er ingen hemmelighed, at DS Hånd-værk & Industri økonomisk har haft et par

FORMANDSMøDE

Leif Kjeldahl: Væk med de hellige køer.


Håndværk & Industri tilpasse sig. Og som udgangspunkt må intet være os helligt – selv om de kan blive et farvel til både navn, symboler og en kultur, vi holder meget af,« sagde Leif Kjeldahl.

Enden på diskussionen blev, at nogle af de mest centrale spørgsmål nu sendes til debat på forårets kreds-generalforsam-linger. Og afhængigt af svarene vil debat-ten blive genoptaget DS Håndværk & Indu-stris generalforsamling i juni.

Mærkesager

En række udvalg har hen over efteråret ar-bejdet med foreningens mærkesager. Nogle udvalg er langt i processen – andre mang-ler endnu noget debat for at have tingene helt på plads.

På formandskabets møde blev det un-derstreget at kravet om færre administra-tive byrder står øverst. Og der skal være lige vilkår for alle - derfor skal administra-tive regler håndhæves eller afskaffes. Støt-teordninger og tilskudsmidler skal bruges dér, hvor de reelt gør en forskel - de skal i højere grad gå til operative tiltag, der ska-ber værdi og viden for små og mellemstore virksomheder.

Der skal være flere praktikpladser i or-dinære virksomheder. Virksomhedspræ-

mien skal gøres permanent og udbetales automatisk. De virksomheder der ikke ta-ger lærlinge, skal bidrage mere økono-misk. Erhvervsuddannelserne er attrakti-ve – også for de bogligt stærke. Alle unge i folkeskolens afgangsklasser skal have information om alle erhvervsuddannelses-muligheder. AMU-systemet skal række ud over erhvervsuddannelsesniveauet, så fag-lærte kan få VEU-godtgørelse (økonomisk hjælp til erhvervsrettet efteruddannelse) til uddannelser op til de kortvarige videregå-ende uddannelser (KVU) på landets er-hvervsakademier.

Blandt de øvrige mærkesager er et krav om, at udenlandsk arbejdskraft skal være godkendt i RUT – Registret for Udenland-ske Tjenesteydere. Desuden er krav om håndhævelse af reglerne om autorisation, samt fair konkurrence fra forsyningsvirk-somheder.

Eksportpakke

På formandsmødet fremlagde An-ders Haahr Jensen, hovedbestyrelsen, på vegne af et udvalg en skitse til en manual, der skal inspirere og hjælpe flere medlemsvirksomheder til at komme i gang med eksport. Ifølge udvalgsformanden er der behov hos de små og mellemstore

virksomheder for at få et overblik over de muligheder, der står til rådighed for virksomheder, der har tanker om eksport. Han så gerne at manualen bliver suppleret med et hjælpekorps, der fysisk kan træde i forbindelse med virksomhederne.

»Man kan finde meget på nettet i vore dage. Men hvis det for alvor skal sætte skub i noget, er den personlige kontakt helet af-gørende. Det håber jeg, vi kan finde resur-ser til,« påpegede Anders Haahr Jensen.

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri glædede sig over, at kurven er knæk-ket og økonomien nu igen befinder sig på plus-siden.

Anders Hahr Jensen flere virksomheder skal i gang med eksport, og de har brug for et overblik over, hvordan de kommer i gang.

Fleming Frederiksen: Vi er for usynlige, og folk tror, vi er en ren smedeforening.

Christian Bille Larsen: Vi er udsat for en sive-blødning, som vi skal have stoppet.


FORMANDSMøDE

Der skal automatiseresog effektiviseresFremtidsforsker Jesper Bo Jensen hamrede en pæl gennem myten om, at Danmark kan klare sig uden industri. Den skal til gengæld blive mere effektiv og innovativ.

Af Jens Holme

»Det er en myte og noget vrøvl, at industri-en er på vej ud, og vi i øvrigt udmærket kan klare os uden, fordi det er noget helt andet, vi skal lave af i fremtiden. Det er til gen-gæld helt afgørende, at industriproduktio-nen udvikler sig innovativt, at de høje krav

Danmark lever af eksport af industriva-rer, ca. 60 mia. kr. årligt og landbrug ca. 50 mia. samt et tilsvarende beløb i søtransport. Alle andre erhverv er i den sammenhæng helt ubetydelige, når det drejer sig om at tjene penge til landet, påpegede Jesper Bo Jensen.

Han gennemgik en række nøgletal for udviklingen i Danmark i de sidste 50-60 år med stort set konstant stigende vækst i det private forbrug, hvorimod arbejdsproduk-tiviteten har haft svært ved at følge med. Sidstnævnte var gældende indtil krisen satte ind i 2008. Det pressede marked har imidlertid fået mange virksomheder til at fokusere mere nøje på værdiskabelsen for hver enkelt medarbejder. I de gode år med stor afsætning spillede produktiviteten en knap så stor rolle.

Kamp om medarbejdere

»I fremtiden kommer Danmark til at mang-le arbejdskraft. Derfor er det uhyre vigtigt, at de unge bliver ansporet til at tage de rig-tige uddannelser,« understregede Jesper Bo Jensen.

»I den ene ende bliver der ikke særlig meget brug for ufaglærte. De bliver tabe-re. I den anden ende af uddannelsessyste-met er der risiko for overproduktion af aka-demikere.«

»Det er brug for, at politikerne indser nødvendigheden af, at flere får en faglig uddannelse. Det er dem, der i høj grad skal skabe værdierne også i fremtiden. Og det må ikke ske ved at slække på kravene til indholdet af uddannelserne. Hvis man vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse skal håndværksfagene tilføres mere presti-ge, og så skal man evt. indføre nogle kor-tere uddannelser for dem, der ellers bliver tabt i uddannelsessystemet.«

»Danske virksomheder skal være bedre til at udvikle nye produkter. Men det er vig-

Jesper Bo Jensen er uddannet forsker med en ph.d. i statskundskab og postdoctorate studier fra Stan-ford University. Han har mange års erfaring i strategisk planlægning i den finansielle sektor og med strategisk tænkning for en lang række større og mindre danske virksomheder og offentlige institutioner. Han har også stået for en del analyser af fremtiden udarbejdet for ministerier, regioner, amter og kom-muner.

til de faglige uddannelser fastholdes og be-tydningen af det høje danske lønniveau mi-nimeres.«

Det fastslog fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen, da han optrådte på formandsmødet i DS Håndværk & Industri.


Den danske modeler på vippenMetals næstformand, Claus Jensen, var på charmeoffen-siv på formandsmødet i DS Håndværk & Industri.

Den danske fagbevægelse er på medlemsmæssigt tilbagetog. Fagforbundene i LO har mistete ca. 350.000 medlemmer de sidste otte år, eller omkring hver fjerde. Mange især yngre mennesker har svært ved at se fordelen ved at være medlem af en fagforening eller vælger at være medlemmer af nogle af de såkaldte gule fag-forbund, hvor kontingentet er lavere.

»Men dermed er der også risiko for, at den såkaldte danske model mister sin le-gitimitet. Altså det at arbejdsmarkedets parter i vidt omfang selv taler sig til rette om forholdene på arbejdsmarkedet. Derfor har begge parter en interesse i, at or-ganisationerne er stærke og repræsentative,« betonede Metals næstformand Claus Jensen, da han var gæst på formandsmødet i DS Industri & Håndværk.

Forinden havde DS’ juridiske chef, Anne Vibeke Gregersen, gjort rede for, hvordan faglige tvister i dag afgøres gennem mægling og om nødvendigt i Ar-bejdsretten, hvor de faglige organisationer er bisiddere for en juridisk dommer.

Men det gælder kun, når både arbejdsgiver og lønmodtager er medlemmer af organisationer, der har aftaler med hinanden. Over for lønmodtagere, der ikke er medlem af en fagforening – eller af et forbund uden overenskomstret – har ar-bejdsgiveren kun den mulighed at gå til det civile retssystem, hvor sagsbehand-lingstiden ofte er langvarig og ekspertisen ringere.

I sit indlæg erkendte Claus Jensen, at LO-fagbevægelsen i et vist omfang selv er skyld i medlemstilbagegangen. Samtidig fremhævede han fredspligten, som må-ske den måske vigtigste fordel for arbejdsgiverne.

»Vi er forpligtede til at tale vore medlemmer til rette og få dem til at genoptage arbejdet, hvis de er blevet sure på deres arbejdsgiver. Og det er ikke noget vi blot gør af pligt. Vi gør det også, fordi vi som lønmodtagere har fordele af ordnede for-hold på arbejdsmarkedet,« understregede Claus Jensen.

»Vi har modsætninger i forhold til jer, når det drejer sig om at forhandler over-enskomster. Men ellers har vi meget mere til det fælles end det, der skiller,« mente Metals næstformand.

»Et af områderne er vores fælles interesse for gode erhvervsuddannelser, der tiltrækker de unge. Og her her synes jeg også, vi har et rigtig godt samarbejde. Vi står sammen om krav om flere praktikpladser og attraktive uddannelser på et højt niveau.«

Claus Jensen fik anerkendende bemærkninger fra flere af deltagerne i for-mandsmødet. Men det blev også fra flere sider understreget, at arbejdsgivere ikke kan blande sig i om og i givet fald hvor medarbejdere ønsker at være organise-rede.

Claus Jensen, næstformand i Dansk Metal, var på charmeoffensiv hos formandskabet i DS Håndværk & Industri.

tigt at understrege, at innovation ikke kan eksistere uden produktion. Man kan ikke leve af viden alene – men kun af virksom-heder, der anvender viden til frembringelse af produkter og services. Der skal produce-res og sælges ellers forsvinder vores rigdom og velfærd,« sagde Jesper Bo Jensen.

Han nævnte, at USA – uanset hvad vi tror om Kina – fortsat er verdens førende land, når det gælder industriproduktion, men kun ti procent af den amerikanske arbejdskraft er beskæftiget med industriproduktion.

»Nøglen til at klare os i fremtiden er, at arbejdskraftindholdet skal være en lille og stadig mindre del af det færdige produkt. Det skal gå som med landbruget, hvor en enlig bonde i dag producerer mere end et folkehold på 5-10 personer producerede for 50 år siden. Der skal automatiseres og ef-fektiviseres. Her har danske virksomheder stadig et stort efterslæb.«

»Fremtidens industrivirksomhed vil væ-re højt specialiseret med en lille arbejds-kraftandel (3-8 procent) med produktud-vikling, design og marketing i Danmark og produktion flere steder i verden. Automati-on og robotteknologi vil i videt omfang af-skaffe den menneskelige faktor i produkti-onen.«

Jesper Bo Jensen nævnte en række bran-cher, hvor der ikke er sket nogen nævnevær-dig produktivitetsudvikling – og hvor po-tentialet for effektivisering heller ikke er særlig stort - herunder byggefagene.

Her så han imidlertid en fremtid i beho-vet for større energieffektivitet. Han nævn-te, at vi i dag kun er i stand til at udnytte en promille af solens indstråling på jor-den. Det skal sættes op imod at den dagli-ge mængde solenergi, som rammer jorden, svarer til den mængde energi, som jordens seks milliarder mennesker forbruger i løbet af 27 år.

»Der er således et meget stort potentia-le i vedvarende energi, vind, vand, sol, bio-brændsel m.v. Vi ved at den traditionelle energiforsyning bliver væsentligt dyrere de kommende år. Både i form af stigende rå-varepriser, men også i form af afgifter, som skal få os til at ændre forbrugsvaner og ik-ke mindst sikre finansiering af en skattere-form. Isolering, energi-vinduer, afskaffelse af kuldebroer bliver et kæmpe vækstområ-de.«


VIRKSOMHEDSPORTRæT

Tjæreborg Industri erpå den grønne grenGennem fire generationer har Tjæreborg Industri udviklet sig fra landsbysmedje til en førende virksomhed inden for opvarmning, energi og grønne teknologier.

er under omfattende renovering og udvi-delse. Det støvede 60’er look skal erstat-tes af noget mere friskt og moderne, og der skal skaffes plads til flere især el-teknikere i takt med, at virksomheden udvikler sig og ændrer markedsfokus.

Om virksomhedens historie siger Mari-anne Sørensen:

»Oldefar grundlagde en landsbysmedje. I bedstefars tid voksede den sig større og nye opgaver blev taget op. Den store foran-dring skete nok i 1949, da Tjæreborg skulle forsynes med fjernvarme. Og gradvis blev fjernvarme en større del af forretnings-grundlaget.«

»De første mange år lå de fleste opgaver nord for Limfjorden. Min far overtog Tjæ-reborg Industri i 1963, og under hans ledel-se voksede virksomheden med ikke bare at anlægge fjernvarme, men også at bygge fjernvarmeværker.«

Direktør ved et tilfælde

Marianne fortæller, at hun egentlig kom ind i virksomheden ved lidt af et tilfælde:

»Jeg er uddannet korrespondent og hav-de ingen faste tanker om at skulle overta-ge virksomheden. På et tidspunkt skulle

Tjæreborg Industri have et nyt, moderne computeranlæg, og far bad mig rejse til København for at sætte mig nærmere ind i tingene. Og hermed var vejen banet. Nu var jeg jo den, der vidste mest.«

Marianne Sørensen blev optaget i direk-tionen i 1997 og overtog gradvist sin fars opgaver. Da han døde i 2008 købte hun de øvrige arvinger ud, og Marianne Sørensen er i dag eneejer og eneste medlem af direk-tionen i Tjæreborg Industri. Manden, Niels, er afdelingsleder i virksomheden og næste generation står parat i kulissen. Men det vender vi tilbage til.

lugten i bageriet

I en status for dagens situation for Tjære-borg Industri suppleres Marianne Sørensen af salgschef Leif Hornbak, der har været tilknyttet virksomheden i snart 30 år. I sig selv et symbol på virksomhedens persona-lepolitik. Ifølge salgschefen er Tjæreborg Industri en god arbejdsplads for de fleste:

»Enten forlader man virksomheden ef-ter kort tid, fordi man ikke kan tåle lug-ten i bageriet – eller også bliver man her rigtig længe. I år har vi således to 40 års jubilarer og seks, der kan fejre 25 års jubi-læum. Vi har et godt sammenhold, selv om der er medarbejdere, vi stort set aldrig ser. De kommer måske her til Tjæreborg to-tre gange om året, men har ellers deres arbejde andre steder i landet.«

I forbindelse med generationsskiftet i 2008 fik Tjæreborg Industri fastlagt en strategiplan, som stadig angiver mål og retning for virksomhedens udvikling. I planen hedder det, at Tjæreborg Industri ønsker at fastholde sin position som mar-kedsførende i Danmark indenfor levering af komplette løsninger til fjernvarmesekto-ren og vil konstant have fokus på at være

Tjæreborg ligger ved Vestkysten lidt syd for Esbjerg og er mest kendt for præsten, der startede et rejseimperium, som siden er forduftet. Anderledes er det gået med den beskedne smedje, som åbnede i 1881. I fi-re generationer har den vokset sig større og større og trives i bedste velgående. Langt fra udgangspunktet med at sko heste og re-parere vogne.

Tjæreborg Industri A/S er i dag en stor, international og dynamisk virksomhed med omkring 175 medarbejdere. Den be-skæftiger sig med en bred vifte af arbejds-områder. Hovedsagelig inden for fjernvar-me, energi, stålkonstruktioner og beton.

Stifterens oldebarn er en kvinde i sin bedste alder og hedder Marianne Søren-sen. Hun tager imod på en byggeplads. Virksomhedens administrationsbygning

◀ Marianne Sørensen eneejer og eneste medlem af direktionen i Tjæreborg Industri.


med i forreste linje når det gælder ny viden og ny teknologi.

Styring

Udgangspunktet for Tjæreborg Industri var ledningsnettet til fjernvarmen. Virk-somheden tilbyder at være med hele vejen fra ide til det komplette, nøglefærdige an-læg i totalentreprise. Som noget næsten lo-gisk valgte Tjæreborg Industri at følge led-ningsnettet hele vejen ind til varmekilden på fjernvarmecentralerne. Og således har Tjæreborg Industri gjort sig førende i op-bygningen af mange af landets små, mel-lemstore og nu også store fjernvarmecen-traler. I begyndelsen var brændslet olie, siden blev det kul og nu går udviklingen i retning af gas, flis, solvarme og andre ved-varende teknologier.

I de seneste godt tyve år er Tjæreborg rykket endnu tættere på kernen ved at ud-vikle og etablere anlæg til automatisk sty-ring, regulering og overvågning af fjern-varmecentralernes drift.

»Styresystemer til og automatisering af fjernvarmeværkerne kommer stadig mere i fokus og bliver efterhånden lige så vigti-ge som selve forbrændingsprocessen, fordi energipriserne bliver ved med at stige,” på-peger Leif Hornbak.

Tjæreborg Industri består i dag, foruden energisektoren, af et stålværksted, et be-tonstøberi, færdigbeton samt Tjæreborg Kompensatorfabrik.

Beton og stål

Betonstøberiet kan producere og levere stort set alt fra færdigbeton til fjernvarme- og kloakbrønde til trafikværn, belægnings-

Ordre på 85 mio.Den største igangværende opgave for

Tjæreborg Industri A/S er etablerin-

gen af dette 30 MW flisfyrede fjern-

varmeanlæg i industriområdet Ege-

lund mellem Aabenraa og Rødekro.

Ordregiveren er Aabenraa-Rødekro

Fjernvarme. Tjæreborg Industri skal levere to 15

MW flis kedelanlæg, en 15 MW olie-

kedel og en 4.000 m³ akkumulerings-

tank med tilhørende varmeværksbyg-

ning på omkring 3800 m².

Byggeriet er netop påbegyndt og

anlægget skal sættes i drift omkring

nytår. Anlægget er nødvendiggjort af,

at DONG Energy for et par siden op-

sagde aftalen med Aabenraa-Rødekro

Fjernvarme om levering af fjernvarme

fra Enstedværket. Aftalen er opsagt

med virkning fra 1. november 2013.


sten og blomsterkummer. Men her har kri-sen været hård. På grund af stilstanden i byggeriet er salget »ud af huset« – altså til opgaver Tjæreborg Industri ikke på anden måde er involveret i – gået tilsvarende ned.

Det samme gælder stålværkstedet, som ifølge Marianne Sørensen har væsentligt færre opgaver end tidligere. Tjæreborg In-dustri leverer specielle stålkonstruktioner efter ordre. I en årrække levede stålværk-stedet godt – måske for godt – af én en-kelt kunde.

»Vi har måske af samme grund forsømt at opdyrke nye markeder,« supplerer salgs-chefen

Solvarme og serviceMen hvad der sættes til på gyngerne skal som bekendt hentes ind på karrusellerne. Ifølge direktøren og salgschefen har Tjæ-reborg Industri lært på én gang at udvikle det virksomheden er god til og på den an-den side at sprede sine aktiviteter så me-get, at Tjæreborg Industri A/S samlet set er mindre afhængig af konjunktur op- og nedgange.

Blandt det nyere, Tjæreborg Industri har gjort sig til specialist i, er solvarmeprojek-ter fra bar mark til nøglefærdige anlæg.

»Et standard-projekt kan være en grund – et solrigt sted ikke for langt fra fjernvar-

meværket – som vi forsyner med 10.000 kvadratmeter solfangere og fjernvarme-rør tilbage til fjernvarmeværket,« forklarer Leif Hornbak.

Tjæreborg Industri har lige fået en sol-varmeordre i Christiansfeld, er i gang med et projekt i Gørding og har for nylig afle-veret solvarmeprojekter i Ejstrupholm og Skovlund ved Grindsted.

Virksomheden har også succes med et nyt koncept, hvor man tilbyder fjernvarme-værkerne total vedligeholdelse og service. Det skal begge parter gerne kunne tjene på. Værkerne kan reducere deres nedluknings-tid med tilhørende kompensationsopvarm-ning i form af dyr olie til et minimum.

»Fordi vi er tilstrækkelig mange og har den nødvendige ekspertise kan vi klare ser-vice og vedligeholdelse på relativ kort tid,« understreger Leif Hornbak.

Service- og vedligeholdelseskonceptet er kombineret med en vagtordning, så kun-derne hele døgnet og hele året kan komme i kontakt med Tjæreborg Industri.

Et tredje område med stort udviklings-potentiale handler om anvendelse af den el-energi fra vindmøller, der i perioder er for stor til at sende ud i el-nettet. Den dirigeres i stedet videre til fjernvarmeværket og bru-

◀ Leif Hornbak: ”Enten forlader man virksom-heden efter kort tid. Eller også bliver man her rig-tig længe.”


ges i en el-kedel som supplement til de øv-rige opvarmningsformer.

Eksport med forbehold

Med den ekspertise og erfaring, Tjære-borg Industri rummer, er det oplagt at stil-le spørgsmålet om eksport? Her giver både direktør og salgschef udtryk for, at Tjære-borg Industri har indhøstet dyrekøbte erfa-ringer.

»Vi har været der og vil fortsat gerne væ-re til stede på udenlandske markeder, men kun i rollen som underleverandør eller i kompagniskab med faste samarbejdspart-nere. Det er simpelthen for omkostnings-fuldt og tidskrævende at løfte opgaven på egen hånd. Vi har brugt mange kræfter på at bearbejde udbudsmateriale og give til-bud på opgaver, som så alligevel ikke bli-ver til noget,« siger Marianne Sørensen.

Tjæreborg Industri deltager i et fjernvar-meprojekt i Riga og har udført en række opgaver i de baltiske lande med en finsk samarbejdspartner. Virksomheden har des-uden haft aktiviteter i Afrika, Irak, Sveri-

ge, Tyskland, Rusland og Kina. Eksport er derimod et hovedformål for

dattervirksomheden Tjæreborg Kompen-satorfabrik. Tcomp, som den hedder i dag-lig tale, er en specialfabrik, der udvikler, fremstiller og sælger stålkompensatorer til bl.a. fjernvarmeværker, kraftværker, mari-nesektoren samt industriformål. 90 procent af produktionen går til eksport.

næste generation

Ud over de forretningsmæssige strategi-er har Tjæreborg Industri et stærkt ønske om at være kendt og anerkendt i lokalom-rådet. Mest synligt er Tjæreborg Rideskole, som har udgangspunkt i ejerfamiliens he-steinteresse, men som anvendes af navn-lig piger i alle aldre fra hele lokalområdet. Virksomheden optræder også med annon-cer i lokalradioen og gør sig kendt gennem sponsorater.

»Alt i alt går det meget godt,« fastslår Marianne Sørensen. »Vi kan ikke tillade os at klage, når vi ser, hvordan det går an-dre steder. Vi er udsat for hård konkurren-

ce og er ramt af nedgang i byggeriet. Til gengæld er vi med på nogle af de områder, hvor fremtidens udvikling og investeringer ligger.«

Om sin egen fremtid siger direktøren for det hele:

»Jeg er så glad for mit arbejde, at jeg vil blive ved så længe som muligt. Dog ikke så længe som min far, der fortsatte med at komme her, indtil han døde i en alder af 89. Mine ambitioner rækker til jeg bliver 70.«

Og som antydet er næste generation på vej ind i Tjæreborg Industri. Niels og Marianne har sønnen Anders og datteren Sandra på henholdsvis 34 og 29 år. Med uddannelser som civilingeniør og civiløko-nom har femte generation forudsætninger-ne for at overtage roret, når mor en dag går fra borde.

»De er allerede i gang med opgaver for virksomheden, og i løbet af nogle år er de her fuldt og helt,« siger Marianne Sørensen og ser ganske tilfreds ud ved udsigten til at kunne give livsværket videre.

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Bridan Smedejern A/SFunderholmevej 10 · 8600 Silkeborgwww.Bridan.dk · Telefon: 98996344Email: [email protected]

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.


GENERALFORSAMLING

Krav om uddannelse forat pille ved hestens hove

Beslagsmedene er tilsyneladende på vej i mål med 25 års bestræ-belser på obligatorisk uddannelse i beslag og beskæring

Uddannelse var det altoverskyggende ho-vedemne, da beslagsmedene i DS Hånd-værk & Industri holdt generalforsamling den 3. februar.

Formanden Michael Kjær fortalte i sin formandsberetning, at det var en milepæl, da Justitsministeriet sidste år sendte et ud-kast til bekendtgørelse i høring. I udkastet står at »anlæggelse af beslag på heste kun må foretages af personer, der har gennem-ført en erhvervsuddannelse som beslag-smed eller en uddannelse vedrørende an-læggelse af beslag, som har faglige mål på mindst samme niveau«.

»Det er en sag, vi har kæmpet for i mere end 25 år. Men som det fremgår af teksten, var det kun selve beslaget, der blev stillet uddannelseskrav til. Det fandt vi i beslag-smedegruppen i DS Håndværk & Industri ikke var en optimal løsning, da der på be-skæringen stadig ville være frit slag,« på-pegede Michael Kjær.

»Derfor redegjorde vi i vores høringssvar for, at risikoen for at tilføre hesten skader ved beskæring mindst var på samme niveau med de skader, som kan tilføres hesten ved anlæggelse af beslag. Vi opfordrede til, at bekendtgørelsen også stillede krav til ud-dannelse for selve beskæringen.«

Trukket tilbage

Formanden fortalte, at Justitsministeriet nu har trukket udkastet til bekendtgørelse til-bage. Angiveligt med det formål, at der og-så skal stilles uddannelseskrav til beskæring.

»Det er endnu ikke klart, om det bliver beslagsmedeuddannelsen, som kræves til beskæringen, eller om der skal etableres en egentlig beskæreruddannelse. Vi føl-ger sagen nøje og har en klar holdning til, at både hovpleje, beskæring og anlæggel-se af beslag er fuldt uddannelsesdækket i beslagsmedeuddannelsen,« understregede Michael Kjær.

For at være på den sikre side har Beslag-smedeudvalget i DS Håndværk & Industri imidlertid haft drøftelser med Dansk Me-tal og Dansk Industri om at lave en særlig beskæreruddannelse.

»Vi ser, at der er andre interessenter i markedet med interesse for at lave en trim-mer/barfodsuddannelse, og vi vil naturlig-vis gerne sikre os, at der er en offentligt godkendt uddannelse med en faglig høj standard.«

Hård tone

På generalforsamlingen udspandt sig en længere diskussion om form og indhold på den nuværende beslagsmedeuddannelse. Mange var kritiske over for navnlig plan-lægningen af indholdet.

Lone Lindberg Busse, nu selvstæn-dig, var på det første hold i uddannelsen, som finder sted på KU LIFE (den tidligere Landbohøjskole).

Deltagerne i beslagsmedenes generalforsamling var optaget af krav om uddannelse


Flemming Christensen, præsident for den europæiske sammenslutning af be-slagsmede, EFFA, fortalte, at Danmark skal være vært for organisationens næste uddannelsesevent i 2013. Den foreløbige plan er at arrangementet skal finde sted i Nordsjælland.

Hidtil har EFFAs uddannelsesdage mest taget sigte på lærlinge, men ifølge Flemming Christensen skal arrangemen-tet i Danmark mere have form af sympo-sier for alle interesserede.

På generalforsamlingen blev det be-sluttet at arrangere en studietur til USA i efteråret 2012, og Jacob Algot blev ge-nevalgt til bestyrelsen. Efter den formel-le del af generalforsamlingen demonstre-rede Michael Weishaupt fra Universitetet i Zürich, et interaktivt undervisningspro-gram for beslagsmede og dyrlæger.

Michael Kjær, formand for beslagsmedene, ser længselsfuldt efter en ny bekendtgørelse. Den skal ikke længere udarbejdes af Justitsministeriet, men af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

»Vi fik en hård behandling. Der var ikke styr på ret meget, hverken hvad angår sko-leopholdet eller svendeprøverne, og tonen var ikke god.«

Andre havde mere positive erfaringer, og Henrik Rolin, KU LIFE, bad beslags-medene om også at gribe i egen barm.

»Nogle af lærlingene har lært alt for lidt, når de kommer på skolen. Der medfører na-turligvis usikkerhed om på hvilket niveau, vi skal tage fat. Det er vigtigt, at beslags-medemestrene tager hånd om at uddanne de unge. Og på skolen skal det nok blive bedre. Det er usædvanligt for et universitet at rum-me en erhvervsuddannelse, og vi har mulig-vis ikke været forberedt godt nok.«

Jacob Algot, formand for det lokale ud-dannelsesudvalg på KU LIFE, erklærede, at klager bør rettes til ham. I givet fald kan han gå videre med dem til uddannelsesud-valget og det faglige udvalg.

»Det har været problemer, men det er mit indtryk, at det nu går bedre. Der nu an-sat en faglærer mere, så lærerstaben igen tæller to personer. Det vil medføre mere kontinuitet i undervisningen, og det er vi særdeles tilfredse med.«

Jacob Algot oplyste, at der er ved at bli-ve udarbejdet en kort vejledning til mestre og lærlinge. Vejledningen skal klarlægge, hvilke krav der stilles til lærlingen, når han eller hun begynder på skoleophold.

Flere lærlinge

Steen Bo Larsen, der repræsenterede Den Danske Dyrlægeforening støttede op om beslagsmedenes krav om obligatorisk ud-dannelse.

»Men det forudsætter, at I tager opga-ven alvorligt og åbner jeres virksomheder for flere lærlinge. Hvis der ikke er beslag-smede nok i hele landet, så svækker I jeres egen argumentation. Og gennem løbende efteruddannelse skal I dokumentere, at I virkelig er bedre end andre,« anførte Steen Bo Larsen.

Det fremgik på generalforsamlingen, at der på nuværende tidspunkt er 330 regi-strerede beslagsmede i Danmark og 60-70 i lære. Mens der kan siges at være overre-præsentation af beslagsmede i Nordsjæl-land kniber det mere med dækningen i Vestjylland.

Til efteråret og næste forår arrangerer Beslagsmedegruppen i DS Håndværk & Industri mesterkurser for beslagsmedene. Formålet er at klæde dem bedre på som virksomhedsledere.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed– også ved GENERATIONSSKIFTE

Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenterSjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland

Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11www.el-consult.dk · [email protected]


Der var fest, farver, mange gæster og en overvældende mængde gaver, da Jani Lykke Methmann blev indsat i stillingen som di-rektør for DS Håndværk & Industri. Den officielle udnævnelse fandt sted med virkning fra den 1. december. Men først i slut-ningen af januar var der plads i kalenderen til at fejre hovedper-sonen.

Det skete til gengæld efter alle kunstens regler. Formanden, Jim Stjerne Hansen, understregede i sin velkomsttale, at den ny direktør ikke blev ansat, fordi hun er kvinde, men det er til gen-gæld ikke nogen ulempe.

»Kvinder gør nogle ting anderledes end mænd, og jeg tror helt ærligt, at vi har godt af at have fået en kvindelig leder her i vores mandsdominerede smedeverden.«

Formanden for DS Håndværk & Industri udtrykte glæde over det parløb, der havde fundet sted siden Jani Lykke Methmann blev konstitueret i direktørstillingen i sommeren 2011.

»Lige så stille er vi ved at vende skuden, så vi også i fremti-den har en stærk og solid forening i økonomisk balance, der også fortsat kan spille en stor og vigtig rolle både ude i vore medlems-virksomheder og på den erhvervspolitiske arena.«

Fra hovedbestyrelsen fik den nye direktør i en håndtaske, der ifølge formanden bl.a. kan bruges til at give medlemmerne en over nakken med, hvis det bliver for meget.

Jani Lykke Methmann var imidlertid på ingen måde i krigshu-mør, da hun takkede hovedbestyrelsen for udnævnelsen:

»Tak for den tillid, I viser mig ved at tro, at jeg er den bedst egnede til opgaven. Selv har jeg aldrig været i tvivl. Jeg ser frem til et godt, frugtbart og respektfuldt samarbejde mellem de fol-kevalgte og foreningens sekretariat. Og midt i alt det saglige og alvorlige skal vi også have tid til at have det sjovt,« erklærede direktøren for DS Håndværk & Industri. Det anderledes ved et kvindelig chef afslørede sig måske, da Jani Lykke Methmann var tydeligt bevæget i sin tak til medarbejderne:

»Det er nemt at sige ja til jobbet som direktør i DS, når jeg kender de mennesker, der er ansat i sekretariatet og ved, hvordan der altid bliver kæmpet for at få det hele til at fungere bedst mu-ligt og til gavn for vores medlemmer og gæster i huset.«

Direktøren blev båret ind på posten


www.elite.danfoss.dk

Slå til nu og vind attraktive præmierDu fordobler dine chancer med Danfoss AirTilmeld dig den store Danfoss installatørkonkurrence og vind attraktive præmier. Du øger dine vinderchancer, når du køber et Danfoss Air anlæg - en del af det komplette Danfoss Air ventilationskoncept.

Alle Danfoss Air anlæg leveres som standard med behovs-styring samt trådløs fjernbetjening, nemt og bekvemt for både installatør og kunde. Læs mere om den store Danfoss installatør konkurrence på: www.elite.danfoss.dk

200%Dobbelt lodder på dette produkt

Vi dobler op på lodder ne på Danfoss Air – men kun i denne måned

1 klikSå er du i gang

Når først Danfoss Air anlægget er koblet til, leder det dig automatisk igennem instal leringen

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Kvinder gør nogle ting anderledes end mænd, og jeg tror helt ærligt, at vi har godt af at have fået en kvindelig leder her i vores mands-dominerede smedeverden.

FINANSIERING

Store virksomheder bruger små leverandører som banklovforslag på vej om maksimal kredittid skal beskytte mindre virksomheder mod pres fra de store.

Af Jens Holme

»Hidtil havde vi haft en aftale med Carls-berg om en kredittid på en måned og 30 dage, hvilket i sig selv er lang tid. Men så fik vi pludselig et brev fra deres øverste økonomidirektør om, at nu ville bryggeri-et have en betalingsfrist på en måned og 62 dage.«

Sådan lyder den korte historie fra Tor-ben Grendslev Nielsen, indehaver af JNF Smede & Maskinværksted i Køge. Det er et af en række eksempler på, at store virk-somheder bruger deres mindre underleve-randører som kassekredit.

»Vi ringede pænt til Carlsberg og gjorde opmærksom på, vi var gode leverandører og havde været det i mange år, men de var bedøvende ligeglade. Nogle af mine kol-leger i andre virksomheder har stået med en skriftlig kontrakt, men reaktionen fra Carlsberg har været fuldstændig kold. Jeg har hørt fra mine kontakter på Carlsberg, at de har scoret 100 mio. på det stunt,« si-ger Torben Grendslev Nielsen.

Carlsberg og DONG er blandt de virk-somheder, der oftest bliver nævnt, når det drejer sig om at udnytte deres underle-verandører som kassekredit. Og billedet genkendes af chefkonsulent Jeppe Rosen-mejer i Håndværksrådet.

»Blandt de medlemsvirksomheder, vi har spurgt i 4. kvartal 2011, svarer 40 pro-cent, at de er blevet stillet over for krav om længere betalingsfrister. Nogle helt op til 120 dage. Vedrørende DONG har jeg end-da hørt eksempler på, at de på den ene side

man evt. kan blive enige om en længere kredittid. Vel at mærke således, at man har mulighed for at sige nej.

»Vi fik eksempelvis en henvendelse fra Junckers her i Køge med et ønske om en længere betalingsfrist. Det sagde vi nej til, og så var den historie ikke længere. Vi har også selv kontaktet vore leverandører og bedt om længere kredit. Halvdelen sagde nej, og den anden halvdel svarede ja. Hvis man vil ændre i indgåede aftaler og kuty-mer, skal det ske ad frivillighedens vej. Ik-ke ved at de store tæver de små.«

vil have længere kredit og samtidig vil ha-ve forudbetaling fra de samme kunder og leverandører på energi.«

Jeppe Rosenmejer er lige nu medlem af et ekspertudvalg, der inden sommerferien skal formulere et lovforslag, der indskræn-ker den maksimale kredittid til 60 dage. Det er en følge af en vedtagelse i EU – det såkaldte »late payment-direktiv«, der skal træde i kraft til næste år. Formålet er at be-skytte de mindre virksomheder mod de store. Lovforslaget vil blive fremsat i Fol-ketinget til efteråret og skal træde i kraft om ca. et år.

Torben Grendslev Nielsen kalder det en forbedring, men han er ikke imponeret:

»Også 60 dage er lang tid. Reg-len burde hedde 30 dage.«

Til gengæld finder han det helt i orden, at man spørger sine leveran-dører om


BESØG

VIDEN · FAGLIGHED · PROFESSIONALISME

Læs mere på www.tunbyg.dkeller på vores mobilsite:

Arrangør: Trælasthandlerunionen-TUN, tlf. 45 80 78 77, [email protected]

13. - 16. marts 2012Fredericia Messecenter

MESSE CVestre Ringvej 101 · 7000 Fredericia

Fri adgang for fagfolk · Åbent dagligt kl. 10.00 – 17.00

Udskriv dit adgangskort

på www.tunbyg.dk

TUN BYG 2012Byggebranchens mødested!300 førende leverandører står klar med det bedste, det sidste nye og det mest effektive inden for byggematerialer,

værktøj og løsninger. Se også de sidste nye produkter og

løsninger til energirenovering. Så er du godt klædt på til kommende

renoveringsopgaver.

TUNBYG_halv_høj_DS.indd 1 13/02/2012 16:02:52

DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet retter en direkte appel til kommunerne i Trekantområdet om at give plads for de små og mellemstore virksomheder, når regionens idrætshaller skal energirenoveres.

Direktøren for DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann og Håndværksrådets direktør Ane Buch op-fordrer i et brev til Billund, Fredericia, Kolding, Middel-fart, Vejen og Vejle kommuner til at opgaven med ener-girenovering deles op i mindre portioner.

»Vi hilser planerne om energirenovering velkommen. Det er vigtigt at rette blikket mod energiforbruget og mu-lighederne for besparelser i kommunernes egne bygnin-ger herunder i de mange idrætshaller,« skriver de to di-rektører og fortsætter:

»De to organisationer DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet arbejder for de små og mellemstore virksomheder og for at sikre SMV’erne ordentlige vilkår og fair betingelser i forhold til konkurrencen om blandt andet de kommunale udbud.«

»Udviklingen de sidste mange år er desværre gået i retning af, at de kommunale udbud bliver større og stør-re, og det gør det sværere for små og mellemstore virk-somheder at byde på de udbudte opgaver. I et netop gen-nemført projekt i Middelfart Kommune, som byggede på den såkaldte ESCO-model, var det således heller ikke en mindre lokal virksomhed, som fik entreprisen. I stedet gik projektet til en svensk leverandør.

ESCO-modellen, de to direktører omtaler, bygger ty-pisk på at en entreprenørvirksomhed i et eller andet om-fang medfinansierer og giver garanti for en opnået be-sparelse.

»Der er mange fordele forbundet med at udbyde i min-dre portioner og derved give mulighed for, at også de små og mellemstore virksomheder kan være med,« skriver de to direktører til kommunerne i Trekantområdet .

»Herved sikrer man en øget konkurrence, da flere kan byde på opgaven. Kvaliteten af det udførte arbejde bli-ver typisk bedre af, at det er specialister, der får opga-ven. Og ved at give plads til lokale aktører skaber man også i sidste ende en bedre kontakt mellem udbyder og entreprenør.«

»På denne baggrund vil vi gerne opfordre til, at I ud-byder energirenoveringen af jeres idrætshaller i SMV-venlige fagentrepriser i en størrelse, så de små og mel-lemstore lokale virksomheder får en chance for at være med.«

Kommunerne i Trekantområdet opfordres til at lade de små og mellemstore virk-somheder får mulighed få mulighed for at byde på energirenovering.

Giv plads forSMV’erne


Uddannelse

I Ringkøbing vil de ungegerne være hænderne bekendt

Af Jens Holme

I 2020 vil Danmark mangle 30.000 fag-lærte, og om 30 år er der 200.000 færre er-hvervsuddannede herhjemme. Både fordi ungdomsårgangene bliver mindre og fordi flere og flere unge – og ikke mindst deres forældre – satser på gymnasiet og en bog-lig uddannelse.

Set med erhvervslivets øjne er tallene skræmmende. Og tendensen bliver ikke bedre af, at lærere og vejledere er fremmede over for erhvervsuddannelserne. De har som regel selv gået den boglige vej og er tilbøjeli-ge til at råde de unge til at gå i deres fodspor.

I et forsøg på at vende udviklingen og groft sagt få en større markedsandel af de unge er DS Håndværk & Industri og Dansk Metal på turne for at holde møder med

UU-vejlederne (Ungdommens Uddan-nelsesvejledning) i alle landets kommu-ner. UU-vejlederne har til opgave at rådgi-ve grundskoleeleverne i 7. – 10. klasse samt unge op til 25 år, som endnu ikke har påbe-gyndt en uddannelse.

Der var imidlertid ingen fremmed-gjorthed at spore, da Frank Andersen, DS Håndværk & Industri, og Torben Lind-hardt, Dansk Metal, mødte UU-vejlederne i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Stolte af at være håndværkere

Leder af UU Ringkøbing Fjord, Lars Ole Wulff, understregede, at det er et erklæret ønske i mange lokale instanser, at de unge får en faglig uddannelse.

DS Håndværk & Industri og Dansk Metal i offensiven over for uddannelsesvejlederne for at få skabt større interesse for erhvervsuddannelserne. I Ringkøbing-Skjern Kommune var der imidlertid ikke meget at komme efter.


»De bliver nemlig som regel boende i lokalområdet efter endt uddannelse. De, der tager en højere uddannelse, må som re-gel flytte væk og kommer ikke tilbage. I det perspektiv har vi ikke noget motiv til at rådgive de unge til uddannelser, de ikke har forudsætninger for. Og her er de unge stolte af at være håndværkere. Man vil ger-ne være hænderne bekendt.«

Torben Lindhardt og Frank Andersen gennemgik kravene til og indholdet i me-tal-uddannelserne. Det gælder matematik, dansk og i stigende grad fremmedsprog. Hvortil de kommer de sociale kompeten-cer. Man skal kunne begå sig blandt andre, kunne samarbejde og vise initiativ.

Frank Andersen understregede, at det er vigtigt at de unge kender kravene, hvis fra-faldet på tekniske skoler skal begrænses. Og det er nødvendigt, at skolerne selv lu-ger ud blandt de elever, der ikke kan eller vil følge med for ikke at spilde de øvrige elevers tid. Det har skolerne imidlertid in-gen motivation for, eftersom de honoreres for de elever, der gennemfører uddannel-sen. Hvorimod frafald undervejs er ensbe-tydende med økonomisk tab.

Torben Lindhardt lagde tilsvarende op til en diskussion om, hvad gærdehøjden bør væ-re for at de unge ikke falder fra undervejs i ud-dannelsen. Dog uden at få noget entydigt svar.

De to gæster fra Dansk Metal og DS Håndværk og Industri spurgte også til om vejlederne og de unge får det rigtige in-formationsmateriale. Her lød svaret fra de forsamlede vejledere, at det ikke er infor-mation, der mangler.

»Den største udfordring er den negative omtale af erhvervsuddannelserne i medi-erne,« lød kommentaren fra en mødedel-tager.

Lars Ole Wulff ønskede den obligatori-ske skolepraktik tilbage, så de unge i hø-jere grad bliver udfordret i deres valg. Li-gesom han anbefalede virksomhederne at gøre sig mere synlige over for de unge.

Faglært student

UU-vejlederne i Ringkøbing-Skjern præ-senterede en status over, hvor kommunens 18-årige befinder sig – eller ikke befinder sig – i uddannelsessystemet lige nu. Her-af fremgik, at 27,8 procent er i gang med en erhvervsuddannelse, 62 procent er på en gymnasial uddannelse. I alt 97 procent af kommunens 18-årige er i gang med en ud-

Lars Ole Wulff: Her de unge stolte af at være håndværkere.

dannelse eller en uddannelsesforbereden-de aktivitet.

»Men vi oplever desværre at mange un-ge strander efter gymnasiet. Vi har ret-tet henvendelse til de, der blev studenter i sommeren 2010, og vi må konstatere, at alt for mange endnu ikke er kommet vide-re. »Fra boglig student til faglært student« bliver derfor et af vore prioriterede vejled-ningsprojekter her i 2012,« oplyste lederen af uddannelsesvejledningen i Ringkøbing-Skjern.

Praktikpladser

Der var bred enighed om at et, stort problem absolut må og skal løses, hvis det skal blive populært at tage en erhvervsuddannelse, og der skal være den mindste mulighed for at tilfredsstille fremtidens behov. Der skal være praktikpladser nok til alle.

Torben Lindhardt var ikke i tvivl om, at undervisningsminister Christine Antorini (S) mener det alvorligt, når hun siger, at rege-ringen er fast besluttet på at få løst problemet.

»Jeg regner med, det bliver et hovedemne under de kommende trepartsforhandlinger.«

Frank Andersen meldte stort set hus for-bi på vegne af virksomhederne i DS Hånd-værk & Industri:

»Det er ikke de små og mellemstore virk-somheder, der har et problem. Her er viljen til at uddanne de unge stor. Hvis de store virksomheder – i stedet for blot have ordene i munden – udviste den samme vilje, havde vi slet ingen mangel på praktikpladser.«

Torben Lindhardt (tv) og Frank Andersen gennemgik kravene til metal-uddannelserne.

Konstruktionsopgaver Søges!!Indenfor Maskin, Værktøj og alm. Tegne og Dokumentation -opgaver

Eget 3d Cad program til generering af Step, Iges og DWG filer.

Se hjemmesiden og se hvilke kompetencerSchantz Engineering ellers tilbyder

Schantz Engineering

Tlf: 26 24 66 43 / Mail: [email protected]


Mødet mellem UU-vejlederne og de to repræ-sentanter fra henholdsvis DS Håndværk & Industri og Dansk Metal var henlagt til en af områdets mest fremgangsrige virksomheder, KP Komponenter A/S i Spjald.

KP Komponenter A/S, der er medlem af DS Håndværk & Industri, er en af Europas største og førende underleverandører in-den for såkaldt spåntagende bearbejdning på CNC maskiner.

Kunderne spænder bredt lige fra store kon-cerner til mindre virksomheder både i Dan-mark og på eksportmarkedet. KP Kompo-nenter leverer bearbejdning til eksempelvis hydraulik-, vindenergi-, dieselmotor-, lev-nedsmiddel- og off-shore-industrien. Desuden samarbejder virksomheden med en række stø-berier og kunder med specialopgaver baseret på løbende produkt- og produktionsudvikling.

KP Komponenter har netop etableret pro-duktion i South Carolina. Med fabrikken i USA når KP Komponenter op på et samlet fa-briksareal på 20.000 m2, 125 avancerede CNC maskiner og ikke mindre end 25 robotter. Alt dette bindes sammen af 225 højt kvalificere-de medarbejdere, som holder produktionen i gang i treholds skift.

KP Komponenter holder fast i strategien om automatisering, og holder et vågent øje med Asien, og er klar med en etablering i regi-onen, den dag der er behov for højt automati-seret produktion af komplicerede emner.

Virksomheden har imidlertid ingen planer om at flytte den hjemlige produktion til lavt-lønslande. De større danske lønomkostninger holdes ned i kraft af automatiseringer og ef-fektiviseringer.

KP Komponentertrodser krisen

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17


Praktikpladsmangel ikkedet samme som få praktikpladser

Antallet af indgåede ud-dannelsesaftaler er kun faldet med en pct. fra 2010 til 2011. Men praktik-pladskøen er der endnu.

nusordningen på de 70.000 kroner har stor effekt.«

Praktikpladskøen er der dog endnu

Inden for de tekniske erhvervsuddannelser er der desværre stadig omkring 6.500 per-soner, der leder efter en praktikplads, så de kan færdiggøre deres uddannelse.

»Når vi har mange uddannelsespladser til rådighed, men mangler endnu flere, så hæn-ger det sandsynligvis sammen med, at man-ge unge – og lidt ældre unge – gør præcis, hvad de bliver opfordret til, nemlig at tage en uddannelse,« siger Heike Hoffmann.

»Der er forsvundet mange ufaglærte jobs, og det er min helt klare overbevisning, at søgningen fra ufaglært til faglært er med til at skabe et meget stort behov for praktik-pladser.«

4000 praktikpladssøgende står uden for skolepraktikordningerne.

»Der kan være mange grunde til, at man vælger at gå uden om skolepraktikken, men vi anbefaler nu klokkeklart skolepraktik-ken, mens man leder efter læreplads,« siger Heike Hoffmann.

»Vi skal være langt bedre til at fortælle historien om, at skolepraktikken er det bed-ste springbræt til en læreplads. Mens man er på skolen, har man mennesker og ressourcer omkring sig, som kan hjælpe med at søge den praktikplads, man ønsker sig. Er man ude af skolepraktikken, er der slet ikke de samme hjælpemekanismer.«

Årsopgørelsen for praktikpladser fra Un-dervisningsministeriet viser, der blev indgået næsten lige så mange uddannel-sesaftaler i 2011, som der gjorde i 2010. På tværs af erhvervsuddannelserne – tek-niske, merkantile og sosu – findes den gode nyhed, at antallet af indgåede ud-dannelsesaftaler kun er faldet med en pct. fra 2010 til 2011. Kigger man i de hi-storiske tal, er der faktisk lige så mange praktikpladser til rådighed lige nu, som der var lige før højkonjunkturen.

»Statistisk set er det et superresultat for erhvervsuddannelserne og hele de-batten om praktikpladsmangel,« siger er-hvervspolitisk konsulent i Håndværkrså-det Heike Hoffmann.

»På trods af den krisestemning, der hersker i dansk erhvervsliv, kan virk-somhederne altså stille mere end 33.000 praktikpladser til rådighed inden for de tekniske og merkantile erhverv. Det er man altså nødt til at kalde godt gået, og det tyder i dén grad på, at præmie- og bo- Heike Hoffmann, Håndværksrådet.

løsningen er flere praktikpladserDen eneste løsning på problemet med praktikpladskøen er flere praktikpladser. »Vi ønsker ikke at stoppe nogen i deres vej mod at blive faglært,« siger Heike Hoff-mann.

»Ønsker man en erhvervsuddannelse, skal man have det, hvis man er klar til dette. Derfor er løsningen flere praktikpladser, og de kommer altså kun i stort omfang og med mere permanent effekt, hvis danske virk-somheder får bedre adgang til finansiering og mere at lave.«

praktikpladser

praktikpladser

praktikpladser

praktikpladsmangelpraktikpladsmangel

skolepraktikordningerne

uddannelseuddannelsesaftaler

praktikpladser

Praktikpladskøen

praktikpladsmangelpraktikpladsmangeluddannelse

uddannelseskolepraktik

praktik

uddannelsesaftaler


Her er Danmarks bedste klejnsmedelærlingFem virksomheder i DS Hånd-værk & Industri var repræsen-teret i Danmarksmesterskabet for lærlinge i odense.

Den 20-årige Tommy Haastrup Jørgen-sen fra Fredericia kan med rette kalde sig Danmarks bedste klejnsmedelærling. Han vandt finalen dette års mesterskab for er-hvervsuddannelser, DM i Skills 2012. Det skete med 83 point ud af 100 mulige og foran fem konkurrenter.

Tommy Haastrup Jørgensen er lærling på ECM Industries i Øster Starup ved Egt-ved og er udlært til august. Forud for DM i Skills var han 14 dage i træningslejr på Syddansk Erhvervsskole.

Odense Congres Center dannede ram-men om DM i Skills, der er en finale for de bedste af de bedste på landets erhvervsud-dannelser. I løbet af tre dage skulle finale-deltagerne udføre en obligatorisk og en fri opgave. Tommy Haastrup Jørgensen havde til den fri opgave selv tegnet og konstru-eret en biopejs.

Vinderen var forholdsvis uimponeret af sig selv:

»Jeg syntes de gik fint med at udføre de to opgaver, men det var først ved præmie-overrækkelsen, det gik op for mig, at jeg var den bedste. Og det er da rigtig god re-klame, når man skal ud og søge arbejde i fremtiden,« fastslår han glad.

I sit daglige arbejde på ECM Industries mener Tommy Haastrup Jørgensen ikke, det gør nogen forskel, at han nu er Dan-marksmester.

Brug for de dygtigste

Det var anden gang, der blev holdt DM i Skills. Og med 20.800 besøgende på de tre dage i slutningen af januar satte arrange-mentet ny rekord. De besøgende var ho-vedsagelig elever fra folkeskolernes æld-ste klasser. 30 vindere fra 27 fag blev kåret ved afslutningsceremonien med festtale af LOs formand Harald Børsting.

Udannelse


Her er Danmarks bedste klejnsmedelærling»I sætter ansigt på unge, der er stolte af

deres fag, og som har det som mål at være blandt de bedste til det, de laver,« sagde Harald Børsting og tilføjede senere direk-te henvendt til de knap 200 deltagere, der var udtaget til DM i Skills 2012:

»I er med til at inspirere andre unge til at tage en faglig uddannelse, og det har vi brug for. Vi har brug for de dygtigste medarbejdere i verden for at sikre vækst og udvikling.«

Bag DM i Skills står organisationen killsDenmark, der har som formål at styr-ke de faglige uddannelsers image og sta-tus.

SkillsDenmark vil gennem nationale og internationale konkurrencer motivere

eleverne på erhvervsuddannelserne til at være blandt de bedste inden for deres felt og give dem en god platform for at opbyg-ge et fagligt netværk blandt både danske og udenlandske kollegaer. Derudover er det SkillsDenmarks mission at øge inte-ressen for erhvervsuddannelserne og sør-ge for, at folkeskoleelever, forældre, lære-re og UU-vejledere får et godt kendskab til erhvervsuddannelsernes mange mulig-heder.

Næste års vært bliver Aarhus Kommu-ne, og rådmand Hans Halvorsen var til stede for at overtage værtsrollen. Derud-over var tidligere undervisningsminister Bertel Haarder på talerstolen for at over-række en særpris til murer Nicolai Munk-

sgaard Asmussen, der vandt guld ved WorldSkills i London i efteråret.

Yderligere fire medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri var repræsente-ret blandet de 200 finaledeltagere i DM i Skills 2012. I konkurrencen for klejnsme-de deltog Johannes Bak Rolskov fra Lars H. Grotrian A/S fra Østrup ved Aars og Christoffer Cady fra Euro Milling A/S i Tølløse. I VVS-Energi deltog Peter Flink, lærling hos Henrik Jensen VVS i Korsør, og Ross Mc McMIllan fra Thorvald VVS & Energi i Bramming.

VIL DU ØGE DIN EKSPORT? Vi hjælper din virksomhed med at fjerne handelshindringer

• Vi rådgiver om reglerne for eksport til andre EU-lande

• Vi afklarer, om en handelshindring er ulovlig eller ej

• Vi fjerner handelshindringer.

Det koster ikke nogetKONTAKT OS:Tlf: 35 46 62 00Mail: [email protected] EU-handel uden hindringer


BuSInESS & BRAnCHE er en ny rubrik

i DS-bladet. Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante

nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri. Vi

modtager meget gerne tips, ideer og pressemeddelelser fra læserne på

mail: [email protected].

Vi har også premiere på BARoMETRET. I samarbejde

med Håndværksrådet bringer vi udvalgte nøgletal, som fortæller om

udviklingen i konjunkturerne.

Rekordordre til BrimasDen østjyske smede- og maskinfabrik, Brimas A/S, har netop un-derskrevet den største ordre i virksomhedens historie. Rekordor-dren kommer fra laboratorievirksomheden Eurofins.

Horsens-virksomheden skal levere og montere 480 special-fremstillede klimakamre, som avendes laboratoriet, når man skal undersøge for afgasning af kemiske stoffer fra produkter.

Eurofins er en af verdens førende laboratorievirksomheder in-den for afgasningstest, og med den igangværende udvidelse vil Eurofins være den klart største på verdensplan – med en kapaci-tet, der er mere end fire gange så stor som den næststørste aktør på markedet.

»Brimas er kendt for, at levere kvalitetsprodukter til aftalt tid og pris. Det er ufravigelige krav, som vi stiller til vores underleveran-dører - og den afgørende grund til, at vi gik i dialog med Brimas i projekterings- og tilbudsfasen,« siger produktionschef Søren Jun-ker Nielsen fra Eurofins.

Hos Brimas siger produktionschef Jacob Hansen, at ordren fra Eurofins kommer efter er rigtig godt 2011.

»Vi har erobret væsentlige markedsandele, men først og frem-mest kan vi konkludere, at vores forretningskoncept fungerer per-fekt.

Vi har et ufravigeligt krav til alle ansatte, nemlig at de skal have en håndværksmæssig uddannelse inden for metalforarbejd-ning. Herudover opererer vi ikke med specialfunktioner, hverken på kontoret eller i produktionen. Det tiltaler kunderne, at de har en fast kontaktperson, samtidig med, at projektlederen kan hjælpe med, at finde frem til den optimale produktionsmetode og pro-duktudvikling. Det giver kunden en ekstra værdi,« fastslår Jacob Hansen.

Millionordre fra USAECM Industries A/S har modtaget en millionordre fra USA, hvil-ket har resulteret i en ny investering på virksomheden i Egtved. Virksomheden skal producere endnu to store raffineringsanlæg til komposit industrien. Den amerikanske ordre er med yderligere en option på endnu to anlæg.

I anlæggene er der en del valse arbejde i 4 mm Aisi316. Derfor har ECM Industries måttet investre i en ny valse og kan nu valse op til 2000x6mm med fuld forbuk.

»Med den ny kapacitet er der allerede nu kommet nye opgaver ind, men der er plads til flere,« siger produktionsdirektør Søren J. Christiansen og forventer yderligere fremgang de kommende måneder.

»Det sidste kvartal har været forrygende, og vi er foran sidste års rekordomsætning,« siger Søren J. Christiansen.

Robotordre til KP IndustriHerning-virksomheden KP Industri skal levere automatise-ringsløsningermed fire robotter til Gibo Plast A/S i Skjern. Gibo Plast er en del af SP Group-koncernen og producerer vakuumformede emner til bl.a. autobranchen, køle- og fryse-skabsbranchen samt kabinetter og tekniske artikler til belys-ning, medico og anden industri.

Automatiseringsløsningen hos Gibo Plast er et led i en opti-mering af virksomhedens produktionsprocesser.

KP Industri har specialiseret sig i at levere automatiserings-løsninger, som forbedrer kundernes konkurrenceevne via ef-fektivisering og optimering af produktionsprocesser. Løsnin-gerne spænder fra simple automatiseringsløsninger til store komplekse robotløsninger med flere industrirobotter og fx an-vendelse af avanceret teknologi.

Ordren fra Gibo Plast er kommet hurtigt i stand og skal le-veres i en fart, hvilket kan lade sig gøre, fordi der er tale om en standardløsning. KP Industri er også i gang med et større tocifret millionprojekt til Siemens Wind Power, der om kort tid skal have gang i sin første industrirobot i montagehallerne i Brande.


Danskerne kender historien til hudløshed. Virksomheder mangler efterspørgsel og fyrer medarbejdere, og danskerne holder igen med forbruget. Samtidig er ejendomsmarkedet un-der massivt pres, der både udfordrer smeden i Nakskov og Hr. og Fru Jensen med hus i Es-bjerg. Medierne har i den grad været prop-pet med artikler om »krisen«, men ser vi nu et skift?

I Børsen kunne man forleden læse, at top-økonomer afblæser frygt for recession. Og de seneste tal for industriproduktionen er faktisk opmuntrende. Det samme kan man desvær-

Sammensat konjunkturindikator for industri (kommende 3 måneder) efter indikator og sæsonkorrektion. (2005M01-2011M12) statistikbanken.dk/BARO8

Sammensat konjunkturindikator for byggeri (kommende 3 måneder) efter in-dikator og sæsonkorrigering (1998M01-2012M01) www.statistikbanken.dk/KBYG44

Forbrugerforventninger (nettotal) efter indikator (1974M10-2011M12)statistikbanken.dk/FORV1

The Ifo Business Climate for Germany (Long time-series of the Business Cli-mate for German trade and industry). http://www.cesifo-group.de/portal/pa-ge/portal/ifoHome/a-winfo/d1index/10indexgsk

Industritilliden er fortsat i positivt territorium

-40

-30

-20

-10

0

10

20

jan-05

jan-06

jan-07

jan-08

jan-09

jan-10

jan-11

jan-12

Sammensat konjunkturindikator, industri

Tilliden stadig lav hos byggevirksomhederne

-55

-45

-35

-25

-15

-5

5

15

25

35

jan-05

jan-06

jan-07

jan-08

jan-09

jan-10

jan-11

jan-12

Sammensat konjunkturindikator for byggeri

Forbrugertilliden i frostboksen

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

2005M01

2006M01

2007M01

2008M01

2009M01

2010M01

2011M01

2012M01

Forbrugertillidsindikatoren

Den tyske erhvervstillid i ny optur?

80

85

90

95

100

105

110

115

120

jan-05

jan-06

jan-07

jan-08

jan-09

jan-10

jan-11

jan-12

The Ifo Business Climate for Germany

Forårsfornemmelser?

Barometret

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådetre ikke sige om finansieringssituationen for virksomhederne i dette land – banker og re-alkreditinstitutter fører stadig en alt for stram kreditpolitik overfor især små og mellemsto-re virksomheder. Et skift på det område lader vente på sig, men hvor skal man egentlig spej-de hen for at kunne spore nye tegn.

Et godt sted at kigge er på de såkaldte til-lidsindikatorer, som måler stemningen blandt virksomheder og forbrugere. Byggevirksom-hedernes humør er trods håndværkerfradrag og mild vinter i december og januar stadig bundfrossen. Til gengæld er stemningen hos industrivirksomhederne langt bedre. Forbru-gerne herhjemme sparer op som aldrig før,

men den allerseneste udvikling i forbrugertilli-den, som Danmarks Statistik offentliggør hver måned, viser små spæde tegn på fremgang.

Mens de danske tillidsindikatorer i øjeblik-ket langt fra er prangende, så vidner den fø-rende erhvervstillidsindikator i Tyskland i den grad om tyske virksomheders tro på fremti-den.

Det bliver spændende at følge forløbet i til-lidsmålingerne i de kommende måneder. Uan-set hvad de vil vise, så er usikkerheden fortsat ekstraordinær stor om den økonomiske udvik-ling. Det er blevet en »ny tid«, men lidt forårs-fornemmelser kan man da konstatere.


Tantebestyrelse ellerstrategisk tænketankMange små og mellemstore virksomheder har enten ingen bestyrelse eller også består bestyrelsen kun af familiemed-lemmer.

Små og mellemstore virksomheder fraskriver sig muligheder for at få friske og uafhængi-ge øjne til at se på virksomhedens strategier og muligheder. Det fremgår af publikationen »Den kompetente bestyrelse« fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Publikationen er baseret på en ejerlederundersøgelse fra Nykredit og en undersøgelse fra analysebureauet Capa-cent.

Virksomhedsejere vælger typisk enten slet ikke at have nogen bestyrelse eller nøjes med en såkaldt tantebestyrelse. Et udbredt men ik-ke særlig flatterende udtryk for bestyrelser, hvor medlemmerne, hverken bidrager med til en professionel drift eller strategisk udvikling. Medlemmerne er i bestyrelsen, fordi de har en tæt relation til ejeren. Eller fordi de med deres blotte tilstedeværelse sikrer overholdel-se af lovkravet om at have en bestyrelse i virk-somheder af en bestemt type og størrelse.

Capacents undersøgelse viser, at hver sjette af bestyrelserne ifølge ejerens udsagn er valgt ud fra, at det bl.a. skal være »hyggeligt« i be-styrelsen og ikke spiller nogen aktiv rolle.

Nykredits ejerlederanalyse fra 2010 viser, at knap 30 procent af de ejerledede virksom-heder har en bestyrelse, der udelukkende be-står af ejeren og dennes familiemedlemmer.

Ifølge lovgivningen skal aktieselskaber have en bestyrelse eller et tilsynsråd. For an-partsselskaber gælder det kun virksomheder med flere end 35 ansatte over en tre-årig pe-riode og hvor medarbejderne ønsker at være repræsenteret i den øverste ledelse. Enkelt-mandsvirksomheder er ikke bundet af lov-krav. Det betyder i praksis, at det er frivilligt for langt hovedparten af danske virksomhe-der at have en bestyrelse. Og antallet af virk-somheder, der har en bestyrelse er ifølge »Den kompetente bestyrelse« vigende.

Ifølge Nykredits undersøgelse begrun-der 35 procent af ejerlederne fravalget af en bestyrelse med, at virksomheden er for lille,

mens 26 procent ikke kan se formålet med at have en bestyrelse. I nogle tilfælde skyldes det også, at ejerlederne er bange for at miste deres selvbestemmelse og kontrol over virk-somheden.

Ingen kan overkomme alt

»En betydelig del af Danmarks virksomheder er ejerledede, og de er kendetegnet ved, at de hver især drives af en person, der kender sin virksomhed ud og ind. Typisk er virksomhe-den ejerens livsværk, og det giver en entusias-me, som er et særligt aktiv for en virksom-hed,« skriver Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn i publikationens forord og fortsætter:

»Ingen kan dog overkomme alt selv. Som ejer og leder af en virksomhed er det vigtigt at få opbakning til sine strategier og hjælp gen-nem vanskelige tider. Og sparring på områ-der, der ikke er ens egen hjemmebane, er af stor værdi. Det er lige som elitesportsfolk. De kan også kun holde sig på toppen ved at have en trænerstab, der kan være med til at forbed-re præ stationerne og fungere som indpiskere, når konkurrenterne skal holdes stangen.«

»Og netop rollen som trænerteam kan en god bestyrelse ud fylde for en ejerleder. Besty-relsesmedlemmer kan med de res forskellige kompetencer, erfaringer og netværk have stor indflydelse på, om en virksomhed kommer igennem til sin første store kunde, kommer ind på et nyt udenlandsk marked eller kom-mer styrket igennem et ejerskifte. Desværre viser statistikken på området, at andelen af små og mellemstore danske virksomheder, der har en bestyrelse, er for nedadgå ende. Den udvikling skal vendes, så flere virksom-hedsejere bliver opmærksomme på de forde-le, det kan give at styrke den strategiske ledel-se ved at bruge en kompetent bestyrelse til at skabe værdi og vækst.«

Ifølge publikationen »Den kompetente Be-styrelse« har en typisk bestyrelse tre til fi-re medlemmer. Udviklingen går i retning af færre bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsespo-sterne besættes overvejende af danske mænd. Kvinderne sidder kun på 18 procent af besty-relsespladserne. Udlændinge uden fast bopæl i Danmark sidder kun på ca. ti procen af po-sterne.

Ejerne af Frederiks Smede & VVS A/S er tilfredse med at have fået en professionel bestyrelsesformand.

»For os har det været en rigtig god ide. Vi får nogle profes-sionelle indspark, som er med til at strømline virksomheden og drive den fremad.«Sagt af Lasse Døssing. Den ene af to ejere af Frederiks Smede og VVS A/S i nærheden af Karup. I forbindelse med at en tredje medejer blev købt ud opstod tanken om at få en professionel bestyrelsesformand. I en periode var virksom-hedens advokat med i bestyrelsen. Men det fungerede ikke i det lange løb. Efter at have drøftet sagen med DS Håndværk & Industri blev væksthuset i Herning bedt om at hjælpe med til at finde egnede kandidater.

»Vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvad vi havde brug for. Til at begynde med kaldte jeg det en bedstefar, der kunne passe lidt på os. Det fik vi så gjort mere specifikt. Vi skulle bruge en person med bred erfaring i at drive forretning,« på-peger Lasse Døssing.I stedet for den sædvanlige håndfuld til en samtalerunde pegede væksthuset på én meget kvalificeret kandidat i skik-kelse af Hans Houlind, direktør for Hammel Møbelfabrik og med mere end 15 bestyrelsesposter i bagagen.Lasse Døssing kalder det en solstrålehistorie. Det hele gik glat og forholdsvis hurtigt. Houlind overtog formandsposten i Frederiks Smede & VVS A/S i for et år siden.

Lasse Døssing: »Bestyrelsesformanden har hjulpet os til at erkende, hvad vi er bedst til.«

»Det tog lidt tid at snakke os ind på hinanden. Han skulle jo lige bruge noget finde ud af, hvem vi var, og hvad vi er for en slags virksomhed.«

ProfessionaliseringLasse Døssing fortæller, at der indtil nu har været holdt fem-seks bestyrelsesmøder. Men det er besluttet at sætte frekven-sen i vejret for at øge forandringstempoet.»Bestyrelsesformanden har bl.a. hjulpet os til at erkende, at vi er for mange håndværksuddannede på kontoret. Vi skal have justeret personaleholdet og have en professionelt kon-toruddannet ind, mens vi andre trækker os tilbage til det, vi er bedst til. Vi kigger også på et nyt økonomisystem, der kan forbedre styringen af varelagret.«»Hans Houlind hjælper os i det hele taget med en profes-sionalisering af virksomheden og til at der ligger en analyse bag beslutningerne. I stedet for at bare at gøre som vi altid har gjort.«

Mange virksomhedsejere viger tilbage for at lukke frem-mede ind i bestyrelsen af frygt for at miste indflydelse. Det gælder ikke for jer?»Overhovedet ikke. Vi er jo to til at overrule ham, hvis han skaber sig åndssvagt. Der kunne muligvis opstå pro-blemer med et komplot, hvis der var flere eksterne i besty-relsen. Men så længe, vi som ejere har flertal, er der intet problem.«


Vi får gode indspark


FORENINGSNYT

Sjælland Midt & SydDS Sjælland Midt & Syd indkalder til or-dinær generalforsamling fredag den 30. marts på Osted Kro, Hovedvejen 151, Osted, 4320 Lejre kl. 15.00.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Nærme-re oplysninger fremsendes direkte til med-lemmerne.

Forslag til behandling skal være for-manden i hænde iht., vedtægter.

På bestyrelsens vegneMichael Knudsen

østjyllandDS afd. Østjylland indbyder til ordinær gene-ralforsamling lørdag den 24. marts kl. 15.30 på Montra Hotel Sabro Kro, 8471 Sabro.

Forslag til behandling på generalforsam-lingen skal være formanden i hænde senest d. 14. marts på mail [email protected] el-ler på brev.

Efter generalforsamlingen afholdes 100 års jubilæumsfest.

Dagsorden til generalforsamling samt ind-bydelse til fest udsendes til alle medlemmer.

BornholmLokalafdeling Bornholm afholder ordinær generalforsamling mandag den 16. april 2012 kl. 17.30 på »Det Gamle Posthus« i Allinge.

Dagsorden tilsendes medlemmerne.Pbv

Finn Stenbye

DS Nord & Vest for VejleLokalafdelingen holder generalforsam-ling fredag den 16. marts kl. 13,30 på Hotel Skarrildhus, Sdr. Ommevej 4 6933 Skarrild.

Pbv. Jan Michaelsen

DS MidtjyllandAfdelingen holder ordinær generalfor-samling fredag den 23. marts kl. 13.30 i Sjørslev Sognegård, Sognegårdsvej 41, Sjørslev, 8620 Kjellerup. Dagsorden sen-des til medlemmerne.

Med venlig hilsenBestyrelsen

DS VestsjællandLokalafdelingen holder ordinær general-forsamling lørdag den 31. marts på Hotel Strandparken i Holbæk. Dagsorden iflg. vedtægterne. Dagsorden er sendt til alle medlemmer.

Pbv. John Nielsen, formand

Randers Omegns SmedemesterforeningLokalafdelingen indkalder til ordinær ge-neralforsamling lørdag den 14. april på Purhus Kro.

Dagsorden ifølge vedtægterne samt pro-gram udsendes direkte til medlemmerne.

Pbv. Jørn Sminge

Lokalafdelingerne Himmerland, Vendsyssel og Nordvestjylland holder generalforsamling lørdag den 24. marts 2012 på Rønnes Hotel, Slettestrand

Lokalafdelingerne holder generalforsamling i hver deres lokale fra kl. 14.00 til kl. 16.00.

Under generalforsamlingerne vil der for ledsagerne fra alle tre lokalafde-linger være mulighed for at høre et feminint og fornøjeligt foredrag ved exam. Color Me Beautiful farve- og stilkonsulent Birgit Lillelund, som læ-rer dig, hvordan du klæder dig individuelt og flottest til din facon, person-lighed og livsstil.

Efter generalforsamlingerne holder Region nord FællES FEST

• Præsentation af personen Jens Holme, som er ny redaktør for DS-bladet.• Fælles underholdning – Gitte Hornshøj holder et foredrag om »Takt og

tone – med plads til unoder«. Om at omgås andre mennesker, kan det læres? Man tager lidt Emma Gad og tilsætter lidt Lotte Heise, så får man foredragsholderen Gitte Hornshøj.

• Generalforsamlingerne afsluttes med aftenfest og overnatning for deltagerne.

GEnERAlFoRSAMlInGRegion noRd


Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Beholdere & stålskorstene

Øster Kippinge Stålindustri ApSBoulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, [email protected] freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs-firmaer

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Inddækning

Sabeto-FlexHesthøjvej 4 · 7870 Roslevtlf. 70 22 50 04www:sabetoflex.dkmail:info@sabetoflex,dkINDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

Dét i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem Dét benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Automatik

Automatikkomponenterfor energi, vand, varme og ventilationTelefon [email protected]

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Aalborgvej 51, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk


Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Vi leverer varerne...

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Overfladebehandling

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Maskin- og smedearbejde

Solvang MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 [email protected]

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifikat-svejsning

Maskiner og elektroværktøj

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Overfladebehandling


Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 [email protected]/rådgivning/salg

Solvarme

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · [email protected]

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/Pu-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT Conveying A/S

Tegne- & projektarbejde

Projekt Service ApsJuliedalvej 3, Døjringe, 4180 SorøTlf. 22 96 60 [email protected] tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Pumper

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

Dét i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem Dét benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Magasinpost-MMPID-nr 42386

AFS

END

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

bladet

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere,

samarbejdspartnere og konkurrenter...

Skrappe EU-krav på vejtil vvs-installatører

5

27. januar | 2010 I 101. årgang 2

Formanden gør status: Et år i krisens skygge 22-24

bladet

Sådan kommer du i gang med eksport 7 & 10-12

DS Håndværk & Industri

drøfter sin egen fremtid

24-28

17. februar | 2010 I 101. årgang 3

Styr, sigt og skab:

To bud på 2010 10-11

bladet

Ny energi i store ejendomme

kan blive et milliard-marked 4 & 18-20

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn. De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

6. april | 2010 I 101. årgang 5bladet

»Vi kan

slå kineserne«

10 sider om under-

leverandører

Overenskomst 2010:Et fornuftigt resultat 3

Vvs-installatører har nøglentil fremtidens energimarked 32-34

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!Kontakt Kasper Kristensen, Rosendahls Mediaservice

og få en snak om netop dine annoncer, priser m.v. tlf. 76 10 11 44, E-mail: [email protected]

www.ds-bladet.dk

Documents

DS-bladet nr. 3, 2012