9. oktober | 2013 I 104. årgang 10 bladet

Ta’ med tilRusland 27

Opstandelse over tv-udsendelse 6

Prisregn overlærlinge 42

TEMA OM SPÅNTAGNING:Ny industriel revolution på vej 20Dreje, bore, fræse som videnskab og lidenskab 18

2  |  DS-bladet nr. 10 2013

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives af branche- og arbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: jho@ds-net.dk

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncesalg:Mediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 1707200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24E-mail: ar@mediapunktet.dkwww.mediapunktet.dk

Oplag: 3350ISSN nr: 1602-7213

Tryk:Vestergaards Bogtrykkeri ApS

Forsidefoto:Colourbox.dk

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 11 2013Udgivelse den 13. november 2013.Deadline den 28. oktober 2013.       

Nr. 12 2013Udgivelse den 11. december 2013.Deadline den 25. november 2013. 

Alle  meddelelser  –  også  om  jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDHOLD

Store ambitioner for dansk eksport til Rusland   26

Pris til robotproducent   25

4      Leder: Hvad motiverer ejerledere? 

6       DS Håndværk & Industrivil have opgør med listepriser

7   Mindre bøvl med Danmarks Statistik 

8     Jyske kommuner er mest erhvervsvenlige

10   Kort nyt

TEMA: SPÅNTAGNING

12   Claus Hyldahl køber helst brugte maskiner

14   Leverandøren skal kunne det hele

16   Efterspørgsel på automatik og brugervenlighed 

18   Her er spåntagningbåde videnskab og lidenskab 

20     3D-printeren er spirren tilen ny industriel revolution 

22   Færre besøgende påhi-messen i Herning 

25   Pris til robotproducent

26  Store ambitioner for dansk eksport til Rusland

27  Rusland som eksportmarked 

28   Kampagne for sundhed på arbejde og i fritid

29   Fortæl om dine ønsker til de nye overenskomster

30  Handicappede lige så beskyttede som gravide

32  Kvalitet og overblik er vigtigere end størrelsen

34   Bestyrelsen: Påtvunget onde eller værdifuld mulighed?

36   Bestyrelsesmedlemmer skal på universitetet

37  Business & branche

40   Barometret

41   Foreningsnyt

42   Navne

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA TIL ORDREN

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

I dag skal der mere end et godt produkt til at få succes på eksportmarkedet. Mange især mindre virksom heder oplever, at de får Ja til ordren, fordi de kan tilbyde kunden en fi nansieringsløsning. Det kan vi hjælpe dig med. Som Danmarks Eksport-kredit kan vi stille en garanti, så dine udenlandske

kunder får kredit i banken til at købe dine varer, og du får din betaling med det samme. Vel at mærke uden at du selv tager unødig risiko. Se, hvordan andre har fået succes ved at tilbyde en fi nansieringsløsning på ekf.dk eller ring til en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

4840 EKF 210x297_ordren.indd 1 07/03/13 12.38

4  |  DS-bladet nr. 10 2013

Hvad motiverer ejerledere?

LEDER

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabat-portalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof, 

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Jeg har netop læst en spændende undersøgelse fra Håndværksrådet, som sætter ord og tal på, hvad det er, der motiverer ejerledere i driften og udviklingen af de-res virksomhed.

I virksomheder med under 20 ansatte er motivationen især ønsket om at levere et fagligt godt stykke arbejde, ønsket om at bestemme selv og ønsket om at skabe en succesfuld virksomhed. Undersøgelsen viser, at jo større virksomheden bliver, jo vigtigere bliver bundlinjen – faglighed som motivation er stadig central, men der kommer større fokus på at skabe overskud, og succesen bliver nødvendig for at op-retholde virksomhedens drift og eventuelle vækst.

I DS Håndværk & Industri oplever vi typisk, at der er en meget tydelig entrepre-nørånd i virksomheden i starten af en virksomheds liv – en følelse af fælleskab, ofte med familiære forhold, der giver drivkraft og motiverer handlinger. Som virk-somheden vokser, kommer behovet for procedurer, ansvarsfordeling, planer og budgetter, og lederen får en ny rolle – han skal i meget højere grad tage lederska-bet i forhold til netop ledelse og lade medarbejderne om det faglige.

Ledelse er kimen til at videreudvikle virksomheden. Når en virksomhed vokser, skal ejerlederen altså frigøre sig fra en del af de faglige opgaver til fordel for le-delsesopgaver – og han skal finde sin motivation i andet og mere end ”bare” at være en faglig dygtig håndværker, der er herre i eget hus. Det er nogle naturligvis bedre til end andre.

Men vi ser også ejerledere, som enten ikke kan eller ikke er interesseret i ledelse. Hvis der samtidigt er et potentiale for udvikling af virksomheden, vil vejen frem typisk være at ansætte en direktør og selv tage jobbet som produktionschef eller udviklingschef. Det kan give rigtigt gode resultater, såfremt ejerlederen reelt ev-ner at give ansvaret for den overordnede ledelse fra sig og kan nyde at kunne kon-centrere sig om sin interesse/passion og derigennem finde motivation.

Faglighed og ledelse hænger sammen ikke mindst i et land som Danmark. To af landets førende økonomiske forskere skrev for nylig i Børsen, at danske virksom-heder skal fokusere på specialisering, hvis de skal klare sig i den globale konkur-rence. Og specialisering er jo på mange måder bare et andet ord for en prioritering af faglighed – de er i hvert tilfælde hinandens forudsætninger. Og så er det jo godt, at det netop er dét, der driver ejerlederne i de små og mellemstore virksomheder videre ud over stepperne.

Af Jani Lykke Methmann, direktør for DS Håndværk & Industri

Solar FASTBOX

Ole Thomsen, afdelingsleder hos Kemp & Lauritzen Slothsholm Teknik – City:

„Vi sparer mindst 25.000 kr. om året med Fastbox”

Vi arbejder på at reducere vores ugentlige disk-køb. Lige nu er vi oppe på at bestille 2 Fastboxe pr. uge i vores afdeling, hvilket giver os en besparelse på 500 kr. Det bliver alligevel til mere end 25.000 kr. om året. Så der er penge at spare. Samtidig bliver vi opfattet som værende mere effektive af vores kunder, da vi hurtigt kan have de rigtige materialer fremme.

Prøv selv en Solar Fastbox. Solar kommer til dig inden for en time, når du mangler materialer på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i stedet for selv at køre til grossisten efter varer.

Ring blot til Solar på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge.

OleSCOReR KASSeN

Læs mere på www.solar.dk/fastbox

Solar FASTBOX

Ole Thomsen, afdelingsleder hos Kemp & Lauritzen Slothsholm Teknik – City:

„Vi sparer mindst 25.000 kr. om året med Fastbox”

Vi arbejder på at reducere vores ugentlige disk-køb. Lige nu er vi oppe på at bestille 2 Fastboxe pr. uge i vores afdeling, hvilket giver os en besparelse på 500 kr. Det bliver alligevel til mere end 25.000 kr. om året. Så der er penge at spare. Samtidig bliver vi opfattet som værende mere effektive af vores kunder, da vi hurtigt kan have de rigtige materialer fremme.

Prøv selv en Solar Fastbox. Solar kommer til dig inden for en time, når du mangler materialer på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i stedet for selv at køre til grossisten efter varer.

Ring blot til Solar på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge.

OleSCOReR KASSeN

Læs mere på www.solar.dk/fastbox

6  |  DS-bladet nr. 10 2013

NYHED

DS Håndværk & Industrivil have opgør med listepriser

Indslag i forbrugermaga-sinet Kontant om priser på vvs-materialer betegnes som urimeligt forsimplet. Nu vil DS Håndværk & Industri have fuld åbenhed om priser og rabatter.

Af Jens Holme

Priser vildledendeJani Lykke Methmann medgiver imidlertid, at grossisternes listepriser er vildledende:

»Det har vi påpeget tidligere, men har indtil nu talt for døve ører både i forhold til grossisterne og andre organisationer i branchen.«

I håb om, at tv-udsendelsen i det mind-ste har været en øjenåbner for nogle, har hun indkaldt grossisterne til møde for at få afskaffet de forkætrede listepriser.

»Vores medlemmer har igennem flere år presset på for at få gennemsigtige priser og rabatstrukturer, så de kan købe deres mate-rialer til en ordentlig pris og ikke skal bru-ge mange ressourcer på indkøbet, og så de i øvrigt ikke risikerer at snyde hverken sig selv eller kunden. Alle vil være bedst tjent med, at vi får både time- og materialepri-ser, der afspejler installatørernes reelle ud-gifter,« påpeger Jani Lykke Methmann.

Kunstigt lave timepriser

»Der er naturligvis ingen, der tvinger in-stallatørerne til at sende de nuværende vildledende priser videre til kunderne. Ik-ke desto mindre er det blevet en udbredt

Et program i forbrugermagasinet Kon-tant på DR1 i begyndelsen af september har vakt forbitrelse blandt vvs-firmaerne i DS Håndværk & Industri. Tv-programmet fremstillede tingene således, at vvs-instal-latørerne generelt tager grove overpriser for materialer, som forbrugerne kan købe på nettet for en brøkdel.

»Installatørerne blev over én kam frem-stillet som grådige tyveknægte. Det er uri-meligt forsimplet,« fastslår direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Indu-stri. Hun har af samme årsag henvendt sig til lytternes og seernes redaktør i DR, Ja-cob Mollerup.

praksis, hvilket har holdt timepriserne ne-de på et kunstigt lavt niveau. Og netop for-di konkurrencen i branchen er benhård, er der ingen, der kan ændre det system og sætte timepriserne op til et reelt niveau – den virksomhed ville jo blive valgt fra af kunderne med det samme,« fortsætter di-rektøren for DS Håndværk & Industri.

»Vvs’erne tjener ikke masser af penge på at udnytte sagesløse forbrugere. Instal-latørerne har mange flere udgifter end de rene stumper og den rene lønudgift til den svend, der sætter toilettet op eller fører rø-rene til den nye radiator.

Vore medlemmer skal bl.a. være tilslut-tet en garantiordning og have en stribe lov-pligtige forsikringer, så forbrugeren har tryghed, hvis der skulle gå noget galt. Han skal desuden have et kvalitetsstyringssy-stem, der sikrer samfundet og forbrugeren, så tingene udføres sikkerhedsmæssigt kor-rekt, og vi fortsat har rent drikkevand i ha-nerne.

Vvs-firmaet skal også til enhver tid væ-re forberedt på akutte arbejdsopgaver hos en kunde og skal derfor have en fuldt ud-styret servicebil med moderne special-

DS-bladet nr. 10 2013  |  7

NYHED

Mindre bøvl medDanmarks StatistikEn arbejdsgruppe skal komme med forslag til enk-lere regler .

Indberetninger til Danmarks Statistisk er et område, hvor små og mel-lemstore virksomheder oplever mange administrative byrder. Faktisk topper indberetning til Danmarks Statistik listen over administrative byrder, og det er der en god grund til, siger erhvervspolitisk konsulent Lars Magnus Christensen, der i Håndværkrådet arbejder med admini-strative byrder.

»Jo sværere det er for en virksomhed at se en praktisk værdi af ind-beretninger til fx Danmarks Statistik, desto oftere vil virksomheden opleve indberetningen som rent administrativt bøvl. Derfor er det uhyre vigtigt, at Danmarks Statistik forstår det problem og gør sit yderste for ikke at forstyrre virksomhederne unødigt med krav om indberetnin-ger,« siger Lars Magnus Christensen.

Udfordringen med indberetninger til Danmarks Statistik er, at det ofte kræver meget tid at udfylde skemaer ved siden af den enkelte virk-somheds øvrige aktiviteter. Samtidig sker det, at den enkelte virksom-hed ikke har de rette forudsætninger for at deltage i en undersøgelse, eksempelvis fordi man befinder sig i periferien af undersøgelsens mål-gruppe.

Forslag om mindre bøvl

Håndværksrådet deltager i »virksomhedsforum for Enklere Regler«, som i efteråret stiller skarpt på Danmarks Statistik. Blandt andet ned-sættes der en arbejdsgruppe, som Håndværksrådet vil deltage aktivt i, og samtidig har Håndværksrådet stillet en række forslag til, hvor områ-det kan forenkles for de små og mellemstore virksomheder.

Indberetningerne skal i højere grad følge årets gang i en virksomhed, eksempelvis bør man indhente oplysninger om regnskabet, når dette er blevet aflagt.

Fristerne for indberetningerne skal koordineres bedre, så fristen ikke falder i forbindelse med ferie- eller spidsbelastningsperioder. Desuden skal indberetningerne koordineres, så de ikke kommer oven i hinanden.

Danmarks Statistik skal i højere genbruge data, så man ikke efter-spørger de samme oplysninger, som allerede er blevet indhentet en gang af Danmarks Statistik eller anden offentlig myndighed.

Endelig mener Håndværksrådet, at Danmarks Statistik skal blive bedre til at kommunikere med virksomhederne. Tonen i henvendelser-ne fra Danmarks Statistik kan virke lidt hård, da man ofte understreger, hvilke sanktioner virksomheden bliver mødt med, hvis den nægter at deltage i en undersøgelse. I stedet bør fokus øges på, hvad den enkelte virksomhed får ud af at deltage.

værktøj, reservedele og stumper. Han kan jo ikke bruge flere timer hver gang på at bestille stumper hjem fra en netbutik og i øvrigt vente på, at de bliver leveret.«

Rene linjer

Jani Lykke Methmann fremhæver end-videre, at nogle af de materialer, der blev fremhævet i programmet med en meget stor prisdifference, faktisk ikke er hen-sigtsmæssige at bruge i drikkevandsinstal-lationer.

»Installatøren leverer naturligvis VA-mærkede stumper af en høj og dokumen-teret kvalitet, og de er dyrere end de ma-terialer, der kan købes billigt i netbutikker og byggemarkeder. Alle disse udgifter skal naturligvis faktureres til kunden på et ri-meligt niveau i forhold til den givne ar-bejdsopgave. Derfor har vi brug for rene linjer hele vejen igennem.«

Jani Lykke Methmann: »Vi har brug for

rene linjer hele vejen igennem.«

8  |  DS-bladet nr. 10 2013

NYHED

Jyske kommunerer mest erhvervsvenligeTo undersøgelser giver meget forskellige resultater, men det står fast at hovedstaden er i bund og den jyske hede er i top.

Af Jens Holme

brud. De er nemlig bedømt højst forskel-ligt. Favrskov indtager således en fornem fjerdeplads i DI’s undersøgelse, men er nr. 41 hos Dansk Byggeri. Vordingborg indta-ger en absolut bundplacering hos DI, men er nr. 14 hos Dansk Byggeri. Slagelse er nr. 14 hos Dansk Byggeri, men er nr. 91 hos DI.

Noget af forklaringen er formentlig, at de to undersøgelser ikke er foretaget på samme måde. Dansk Byggeris undersø-gelse bygger på en række objektive kri-terier, som medlemmerne har prioriteret, hvorimod Dansk Industri har spurgt med-lemmerne direkte.

For måske at komme sandheden nær-mere har DS-bladet lagt de to undersøgel-ser sammen og er nået frem til nedenståen-de rækkefølge. Den ændrer imidlertid ikke på det samlede billede: Otte jyske kommu-ner ligger i toppen. København og en ræk-ke forstadskommuner indtager en bund-placering.

Læsø og Fanø kommuner er ikke med i Dansk Industris undersøgelse og er ikke med på listen.

Der er kommunalvalg den 19. november, og kommunalpolitikerne gør sig klar til at modtage folkets dom. To store erhvervs-organisationer, Dansk Industri og Dansk Byggeri, har hen over sommeren bedømt kommunernes erhvervsvenlighed.

Begge undersøgelser peger entydigt i retning af, at det er i Jylland, at kommu-nerne er mest imødekommende over for de lokale virksomheder. Herning, Ikast-Bran-de, Billund og Holstebro ligger i top i beg-ge undersøgelser.

I bunden ligger en række kommuner omkring hovedstaden samt et par ø-kom-muner. Særligt i Helsingør og Dragør må undersøgelserne give hovedpine.

I andre kommuner må de to hitlister på anden måde give anledning til hoved-

1 Herning   1   2   3

2 Ikast-Brande   4   1   5

3 Billund   2   5   7

4 Holstebro   3   6   9

5 Vejen   8   7 15

6 Horsens 12 13 25

7 Hedensted 26   3 29

8 Aabenraa   9 28 37

9 Gentofte 23 17 40

10 Skive 10 32 42

11 Favrskov 41   4 45

11 Solrød 18 27 45

13 Esbjerg 38 8 46

14 Vejle 11 36 47

15 Aalborg 24 25 49

15 Ringkøbing-Skjern 7 42 49

17 Køge 31 19 50

18 Lemvig   6 48 54

19 Høje-Taastrup 33 22 55

20 Gladsaxe 31 26 57

Kommuner Dan

sk B

ygge

ri

DI

Tota

l

DS-bladet nr. 10 2013  |  9

21 Herlev 46 14 60

22 Kalundborg 51 11 62

22 Middelfart 53   9 62

22 Odense 5   57 62

25 Morsø 34 37 71

26 Frederiksberg 58 15 73

26 Ishøj 55 18 73

28 Viborg 56 20 76

29 Furesø 61 16 77

29 Mariagerfjord 27 50 77

31 Varde 15 64 79

32 Tønder 40 40 80

33 Kolding 71 10 81

34 Jammerbugt 54 29 83

34 Vesthimmerland 52 31 83

34 Aarhus 20 63 83

37 Brøndby 29 61 90

38 Glostrup 50 41 91

39 Norddjurs 49 43 92

40 Skanderborg 82 12   94

40 Struer 13 81   94

42 Rebild 72 23   95

43 Vallensbæk 62 34   96

43 Holbæk 43 53   96

45 Greve 66 33   99

45 Roskilde 30 69   99

47 Lyngby-Taarbæk 76 24 100

47 Sorø 45 55 100

49 Assens 36 66 102

49 Gribskov 32 70 102

49 Stevns 17 85 102

52 Lejre 57 46 103

53 Allerød 44 60 104

53 Syddjurs 21 83 104

53 Sønderborg 28 76 104

56 Silkeborg 19 87 106

57 Guldborgsund 39 68 107

57 Slagelse 16 91 107

59 Thisted 25 84 109

60 Hørsholm 89 21 110

60 Vordingborg 14 96 110

62 Ballerup 81 30 111

62 Faxe 22 89 111

64 Rudersdal 69 44 113

64 Odder 75 38 113

66 Nordfyn 64 51 115

67 Hillerød 65 52 117

68 Brønderslev 85 35 120

69 Frederikshavn 83 39 122

70 Frederikssund 48 75 123

70 Randers 35 88 123

72 Hjørring 59 65 124

73 Langeland 70 56 126

74 Faaborg-Midtfyn 47 80 127

74 Haderslev 37 90 127

76 Ringsted 86 45 131

77 Kerteminde 74 58 132

78 Svendborg 60 73 133

79 Næstved 42 92 134

80 Lolland 85 54 139

80 Tårnby 90 49 139

82 Bornholm 93 47 140

83 Albertslund 68 74 142

84 Fredericia 87 59 146

85 Odsherred 80 67 147

86 Rødovre 77 72 149

87 Nyborg 75 78 153

88 København 67 86 153

89 Hvidovre  95 62 157

90 Egedal 94 71 165

91 Fredensborg 92 77 169

92 Halsnæs 91 79 170

93 Ærø 78 94 172

94 Samsø 96 82 178

95 Helsingør 84 95 179

96 Dragør 88 93 181

10  |  DS-bladet nr. 10 2013

KORT NYT

Beslagsmede fra hele Europa på vej til DanmarkFra den 17. til 20. oktober samles beslagsmedelærlinge, lærerme-stre, organisationsfolk og andre i branchen til et stort uddannelses-arrangement i Danmark.

Det er DS Håndværk & Industri og Dansk Metal, der har invite-ret medlemmerne af beslagsmedenes europæiske sammenslutning, EFFA, til uddannelsesevent for lærlinge.

Og det tegner til at blive en succes. Der var plads til 100 deltagere, men det antal var al-lerede overtegnet, inden tilmel-dingsfristen udløb.

Deltagerne kommer fra bl.a. Nor-ge, Sverige, Schweiz, Ungarn, Storbritannien og Malta.

Arrangementet vil have hoved-kvarter på Metalskolen i Jørlunde og ellers foregå med konkurrencer og un-dervisning på Beslagskolen under Kø-benhavns Universitets sundhedsviden-skabelige fakultet i Høje Taastrup.

Få hjælp på biblioteketDen 1. november 2013 bliver det obligatorisk for virk-somheder at have en digital postkasse. Her kommer post fra det offentlige, som snart holder op med at sen-de breve og blanketter med posten.

Nogle mindre virksomheder og foreninger mangler imidlertid erfaring med at bruge computeren. For dem er der nu hjælp at hente på biblioteket. Erhvervssty-relsen og Kulturstyrelsen har oprettet en sms-tjeneste, der gør det muligt at få en sms med telefonnummeret på det nærmeste bibliotek. På omkring 70 af landets biblioteker kan virksomheder få hjælp til at komme i gang med at bruge computeren, blive tilmeldt digital post og lave indberetninger til det offentlige.

Ved at sende en sms med teksten: BIB [postnum-mer] til 1940 får man telefonnummeret til det nærme-ste bibliotek. Servicen koster almindelig sms-takst.

Det er også muligt at få hjælp til medarbejdersigna-tur og digital post ved at ringe på telefon: 70 80 86 86. Hotlinen har åbent mandag-fredag kl. 9-18.

Virksomheder flygter fra bøvlHøje lønninger, problemer med lån i banken og administrativt bøvl er nogle af årsagerne til, virksomheder rykker deres produktion til udlandet. Det fremgår af en ny rapport fra Kraks Fond Byforskning.

Næsten hver tredje virksomhed ud af de 843 adspurgte angiver »bøvl og bureaukra-ti« som medvirkende årsag til outsourcing. Højst på listen står stadig lønninger og pro-duktivitetsforskelle. 83 procent af virksom-hederne angiver dette som argument num-mer et for outsourcing af produktionen.

»Vores resultater viser, at ca. en tredjedel af de medvirkende virksomheder bl.a. be-grunder udflytning af produktionen med, at rammebetingelserne i Danmark ikke er konkurrencedygtige. Det vil sige, at skat-ter, afgifter, indrapportering til det offent-lige og vanskeligheder ved at fremskaffe ri-sikovillig kapital til investeringsformål er stærkt medvirkende faktorer for, at de dan-

ske virksomheder vælger at flytte produk-tionen til eksempelvis Polen eller Kina,« siger professor Jan Stentoft Arlbjørn ved Institut for Entreprenørskab og Relationsle-delse på SDU.

Små og mellemstore virksomheder er især udfordret, når det gælder om at skaffe kapital til fx automatisering af produktio-nen, og derfor vælger de at flytte produk-tionen til lavtlønslande. Men resultater-ne viser, at store virksomheder oplever de samme udfordringer.

»I forskningsprojektet har vi spurgt til bevæggrunde for at udflytte produktionen med specifikt fokus på, hvorvidt virksom-hedsstørrelse spiller ind på motiverne til udflytning. Konklusionen er, at små såvel som store virksomheder bliver motiveret til udflytning på grund af administrativt bøvl og lukkede kreditter,« pointerer Jan Sten-toft Arlbjørn.

Jan Stentoft Arlbjørn, Syddansk Univer-sitet, står bag undersøgelse af virksom-heders motiver for at flytte produktion til udlandet.

Jan Stentoft Arlbjørn, Syddansk Univer-sitet, står bag undersøgelse af virksom-

DS-bladet nr. 10 2013  |  11

Eksport vil vokse

Eksporten vil vokse mere end hidtil antaget, og formanden for Håndværksrådets internationale udvalg peger på, at de små og mellemstore virksomheder skal have bedre mulig-heder for at eksportere.

Ifølge helt ny fremskrivning fra Udenrigsministeriet for-ventes vareeksporten at stige godt fem pct. i 2014. Samtidig viser ny analyse foretaget af Håndværksrådet, at forvent-ningen til kommende eksportordrer er stor hos eksporte-rende små og mellemstore virksomheder.

»Vi står overfor nogle spændende år, hvor vi skal sikre at flere små og mellemstore virksomheder prøver kræfter på de udenlandske markeder. I det lys er det nødvendigt med flere midler til eksportfremme end det, regeringen lægger op til i finanslovsforslaget.«

Det siger Anders Haahr Jensen, stifter af Bramidan og formand for internationalt udvalg i Håndværksrådet, i en kommentar til Udenrigsministeriets nye fremskrivning.

Håndværksrådet arbejder for en mere effektiv priorite-ring af eksportfremmeindsatsen, så små og mellemstore virksomheder, der har brug for hjælp til at etablere eksport, kan få hjælp fra fx Eksportrådet, mens større virksomhe-der, der har ressourcerne og erfaringen, må klare sig selv på eksportmarkederne.

Ny messe først fra i 2016»Landbrugsmessen FarmerTech får premiere den 19.-20. januar 2016 i MCH Messecenter Herning,« siger Allan Pedersen, direktør for Danske Landbrugsmaskinfabrikanter

»Hen over sommeren har vi undersøgt interessen for en ny land-brugsmesse, og vi har mødt stor interesse og fået mange positive tilkendegivelser. Derfor arbejder vi nu videre med et helt nyt ud-stillingskoncept, hvor der er fokus på innovation, viden og net-værk,« fortsætter Allan Pedersen.

Maskinfabrikanterne vil arrangere FarmerTech i samarbej-de med Landbrug & Fødevarer, og derudover har arrangørerne på forhånd fået opbakning fra Videncentret for Landbrug, Agro Business Park, AgroTech, kvægavlsorganisationen Viking Dan-mark samt andre strategiske partnere.

Når der går lidt over to år, før FarmerTech får sin premiere skyl-des det, at den skal ligge i de vintre, hvor der ikke er Agromek, som finder sted i slutningen af november i lige år. Næste gang i 2014.

»Vi kan ikke nå at få etableret en helt ny landbrugsmesse til januar 2014 med det indhold, som vi ønsker. I stedet for at gå på kompromis med kvaliteten har vi derfor valgt allerede nu at arbej-de frem mod premieren i 2016,« siger Allan Pedersen.

Det er leverandører af udstyr til husdyrbrug, korn og foderstof-fer, rådgivning og service samt energi, der bliver indbudt til at væ-re med på messen.

Færre går konkursDansk erhvervsliv vejrer morgenluft. August måned i år var nem-lig med sine 331 konkurser den måned i de sidste fem år, der har haft det laveste antal konkurser. Målt på årets første otte måneder er tendensen, at det samlede antal konkurser fortsat er faldende si-den de toppede i 2010, da krisen var på sit højeste.

Helt præcist er det samlede antal konkurser faldet fra 4170 i 2010 til 3263 i år. Hvis man sammenligner med august måned sid-ste år, er antallet af konkurser faldet med 17 procent.

Følg DS Håndværk & Industripå LinkedInDS Håndværk & Industris holdninger og aktuelle meninger kan nu følges på det digitale erhversnetværk LinkedIn. I lø-bet af de første par uger har mere end halvt hundrede per-soner gjort brug af muligheden.

Alle med en profil hos Linkedin kan bede om at følge DS Håndværk & Industri. Det er gratis at oprette en profil. Man kan også finde frem til DS Håndværk & Industri på LinkedIn ved at klikke på ikonet nederst i højre hjørne på forsiden af www.ds-net.dk.

LinkedIn er et socialt netværk ligesom Facebook. Men hvor Facebook mest er rettet mod privatlivet, er LinkedIn primært et netværk, der drejer sig om medlemmernes pro-fessionelle liv.

Kommunikationschef Kristine Lyngbo, DS Håndværk & Industri siger om baggrunden:

»Siden giver os endnu en »kanal« til at fortælle om vores ydelser, om vores politiske holdninger og meget mere. En side på LinkedIn giver i øvrigt også gode hits på Google.

Ligesom på andre sociale medier kan vi fra vores virk-somhedsside udsende opdateringer til dem, der følger os, og de kan så »synes godt om« og dermed få opdateringen vist til deres netværk, så vi kommer endnu længere ud.«

12  |  DS-bladet nr. 10 2013

TEMA: SPÅNTAGNING

Claus Hyldahl køberhelst brugte maskiner

Midt under den økonomiske krise har ejeren udviklet Grenå Spåntagning ApS fra ingen-ting til en virksomhed med 18 medarbejdere. Og ordrebogen er fuld.

Af Jens Holme

Der står imponerende mange maskiner i Maskinfabrikken Grenå Spåntagnings haller i landsbyen Hammelev på Jyllands næse. Maskinerne er indkøbt brugte og er symboler på ejeren, Claus Hyldahls suc-cesfulde udvikling af virksomheden gen-nem kriseårene.

»Der er sket meget herude, siden jeg begyndte for seks år siden. Vi startede to mand og så er det ellers gået trip-trap der op ad. I dag er vi 18 medarbejdere. Om-sætningen er steget stødt gennem årene,

Grenå Spåntagning leveringsdygtig i alle mulige specialværktøjer.

»Vi er oppe mod kinesere og flere af de øvrige lande i Sydøstasien, og det er en hård konkurrence. Prismæssigt kan vi ikke være med. Derfor skal vi på en eller anden måde være mere smarte. Men vi har fordelen af, at vores kunder ikke be-høver at have et stort varelager, og vi kan levere hurtigt og i høj kvalitet.«

Baggrunden for succes

Hvorfor tror du, der er lykkedes for dig at ekspandere midt i en krisetid?

»Det har jeg ikke en enkel forklaring på, men det har været hårdt arbejde. Jeg har brugt rigtig, rigtig mange timer på min virksomhed. Og fra begyndelsen havde jeg et godt netværk fra min tid som værk-fører hos Terma. Jeg kendte et stort antal indkøbere på mange forskellige fabrikker.

Der er fyldt godt op med maskiner hos Grenå Spåntagning, og de er alle sammen købt brugt.

og fortjenesten er heldigvis fulgt med,« fortæller Claus Hyldahl.

At det ikke bare er en påstand under-streges af, at Grenå Spåntagning netop af dagbladet Børsen er udpeget som gazelle-virksomhed.

Spåntagning fylder mest

Størstedelen af produktionen er spånta-gende bearbejdning i rollen som under-leverandør. Grenå Spåntagning er bl.a. leverandør af komponenter til offshore-industrien og dele til havvindmøllefun-damenter. Spåntagningen udgør ifølge Claus Hyldahl 70 procent af omsætnin-gen.

Desuden fremstiller Grenå Spåntag-ning komponenter af aluminium, som Hyldahl og hans medarbejdere selv er med til at designe alt efter, til hvilket formål de skal anvendes. Og endelig er

DS-bladet nr. 10 2013  |  13

Det har givet mig mulighed for at kom-me ind de rigtige steder, og jeg har formå-et at yde den service, de gerne ville have. Det er noget med, at får vi en hasteordre, så kører vi bare igennem hele natten.

Det er også en fordel, at virksomheden har en begrænset størrelse og har en flad struktur. Hvis et firma vil placere en or-dre, så kan de lige så vel aftale pris og levering med en af svendene på værkste-det. Det hele behøver ikke at gå igennem mig.«

Grenå Spåntagning har en ekstern bog-holder til klare faktureringen en gang om måneden. Claus Hyldahl har ingen kon-torhjælp selv om den årlige omsætning har rundet 12 millioner kr.

Brugte, men gode

I takt med opgaverne er maskinerne ryk-ket ind hos Grenå Spåntagning:

»Jeg har købt maskiner efter, hvilken type emner vi skulle lave. Alle sammen brugte. Jeg har det princip, at jeg hellere vil købe en anerkendt god kvalitet – en ældre maskine – end at købe en ny, der ikke er så god.«

Claus Hyldahl har hele tiden anten-nerne ude efter nye, brugte maskiner, der kan indgå i virksomhedens maskinpark. Han holder øje med konkurssalg, hvor man kan få maskinerne »til næsten ingen penge« og naturligvis hos brugt-forhand-lere:

»Jeg har investeret i maskiner, en en-kelt med robot på, og så har jeg ellers stanglader på nogle af dem, så de kan stå og køre helt automatisk. Vi køber flere og flere palettemaskiner, hvor spindlen kan køre, mens vi sætter det næste emne op.

Claus Hyldahl (tv) er glad for sine medarbejdere. Han har til gengæld svært ved at skaffe flere,

selv om der er arbejde nok.

Og jeg har købt dem efterhånden som jeg har haft råd. Jeg køber kontant og så-ledes ikke belastet af dyre lån eller lea-singaftaler.

Af den årsag, og fordi vi har tilrettelagt produktionen rationelt og automatisk, har jeg ikke behov for at sætte vores timepris særlig højt.

Jeg er nok lidt forsigtig anlagt, jeg går ikke ud og investerer i en maskine uden at være sikker på, der er noget at lave til den. Det kan lade sig gøre at komme af med folk, hvorimod maskinerne bliver stående og bliver ved med at være en ud-gift. Jeg har oplevet dem, der investerer i stor stil, men jeg har også set rigtig man-ge, der har knækket nakken.«

Midt i vadestedet

Princippet om kontant betaling står imid-lertid for fald. Claus Hyldahl siger selv, han står midt i et vadested, fordi han har brug for et eller flere horisontale bear-bejdningscentre for kunne imødekomme nogle store ordrer fra nye kunder.

»Man er nødt til at have den maskine, der passer til jobbet. Er den for lille, tager opgaven for lang tid, og værktøjet bliver nedslidt alt for hurtigt.«

Også på et andet område er Claus Hyl-dahl på vej til at ændre kurs. Hidtil har han klaret alt kontorarbejde selv – bortset fra en bogholder, der har ordnet regnska-berne en gang om måneden.

»Her bliver mere og mere administra-tion og flere opgaver med opfølgning og kontrol. Ikke mindst offshore-industrien stiller store krav til dokumentation. Selv-om jeg har en dygtig førstemand til at sty-re værkstedet, har jeg set i øjnene, at vi

har brug for en til at styre kontoret. Min tid er bedre brugt på at planlæg-

ge og ikke mindst varetage kontakten til kunderne. Og en gang imellem at give en hånd med på værkstedet til de mere kom-plicerede opgaver.«

Kan ikke få medarbejdere

Og en hånd med på værkstedet er der åbenbart brug for. Trods higen og søgen er det ifølge Claus Hyldahl komplet umu-ligt at skaffe faglært arbejdskraft.

»Vi kan ikke få nogen herude. Her er ingen. Jeg har søgt og søgt og er jævn-ligt på Jobnet. Men der er ingen at få. Og jeg er bange for, at hvis det endelig skul-le lykkes, så bliver det kort fornøjelse. Vi ville bruge en masse resurser på at oplæ-re en ny medarbejder i vores maskiner, og så forsvinder han igen, fordi her er for langt fra Randers og Aarhus.

Samtidig bliver der uddannet færre. Jeg kan huske, at dengang jeg var i lære, var vi 25 lærlinge på min arbejdsplads. Nu har kun få virksomheder lærlinge, og grundforløbet skal man helt til Viborg for at tage. Hovedforløbet er placeret i Bjer-ringbro. Der er ikke optimalt.

Heldigvis har jeg fået fat i en rigtig dygtig lærling. Han var ungarbejder og ville egentlig noget andet, men så fik jeg overtalt ham til at blive industritekniker. Det er et virkelig godt job, og hvis man er dygtig, så står en række muligheder vidt åbne.

Men lige nu er status den, at vi kan få alt det arbejde, vi vil have, men vi må sige nej til meget. Det er manglen på faglærte, der sætter begrænsningen.«

14  |  DS-bladet nr. 10 2013

TEMA: SPÅNTAGNING

Leverandøren skalkunne det hele

Som sælger er det et nåleøje at komme igennem til virksomhedernes ledelse. Det kræver, at man er godt forberedt og har noget at byde på, der kan påvirke virksom-hedens bundlinje, siger Niels Dej gaard, spåntagningsspecialist ved værktøjsvirk-somheden KJV A/S.

Af Jens Holme

Der er ikke ret meget hyggesnak over at være sælger af værktøj til danske virksomheder. Det er der ikke tid til. Det handler om busi-ness. Og man bliver kun lukket ind, hvis man kan gøre en forskel og har noget reelt at byde på.

Sådan kan det opsummeres, når Niels Dejgaard fortæller om sit job. Han er spåntagningsspecialist ved KJV A/S med speciale i alt, hvad der foregår omkring et bearbejdningscenter fra spindel til emne og samme for en drejebænk.

KJV A/S er blandt landets førende leverandører af skærende værktøjer, transmissioner, værktøj, teknik, værktøjsmaskiner og automationsløsninger. Hovedkvarteret ligger i Odense, men Niels Dejgaard er tilknyttet afdelingen i Sønderborg.

Færre medarbejdere»Der bliver automatiseret mere og mere i dansk industri. Det be-tyder, at der er mindre personale disponibelt og dermed færre til at tale med én som mig. Tendensen er, at virksomhederne lukker færre leverandører ind. Og det betyder som leverandør, at man skal kunne alt,« siger Niels Dej gaard og fortsætter:

»Jeg ser det i høj grad som min opgave at være rådgiver. Jeg vil selvfølgelig gerne sælge, men det er lige så vigtigt at påpege, hvor-dan det, jeg har at sælge, får positiv indflydelse på bundlinjen. Det er det, en virksomhedsledelse stiller skarpt på.

Vi har den fælles interesse, at arbejdet skal blive på danske hæn-der. For gør det ikke det, så lukker virksomheden, og jeg har ikke noget at lave.«

Driftssikkerhed er afgørende

Det er Niels Dejgaards oplevelse, at driftssikkerhed er det altafgø-rende for de fleste virksomheder:

»Jeg oplever, at hvor man før dyrkede enhedsomkostningerne – kost pr. stk. - så er der nu fokus på processikkerhed. Der tænkes

DS-bladet nr. 10 2013  |  15

Niels Dejgaard er spåntagningsspecialist ved KJV A/S og ser optimistisk på fremtiden for dansk industri.

meget mere i helheder end tidligere. Når medarbejderne går hjem skal de være 100 procent sikre på, at der næste morgen er produ-ceret det antal enheder, man har regnet med.

Før havde man et andet og et tredje skift til at håndtere eventu-elle nedbrud. Nu er det maskinerne, der præsterer. Derfor er det vigtigt, at værktøj og processer er af høj kvalitet og giver sikker-hed for, at maskinerne kan blive ved med at køre.«

Niels Dejgaard fremhæver, at udgifterne til værktøj kun udgør 6-8 procent af de samlede omkostninger. Lønudgiften er den alt-afgørende faktor.

»Derfor ser vi også, at der bliver automatiseret mere og mere. Medarbejderne får mere og mere rollen som dem, der styrer pro-cessen, klargør og tager fra, således at den automatiserede pro-duktion glider problemfrit.«

Dansk industri er unik

Med sine mange hundrede besøg i danske virksomheder ser han optimistisk på fremtiden for dansk industri.

»Danske virksomheder har lært sig at være fleksible, iderige og frem for alt har de dygtige medarbejdere med en masse know-how.

Desuden har vi en organisation, struktur og kultur i danske virksomheder, som er helt unik. Man snakker sammen på alle ni-veauer. Det er meget, meget vigtigt. Jo færre resurser, man har til at håndtere en produktion eller en ordre, desto vigtigere er det, at alle hele vejen rundt er dedikeret på at løse opgaven. Det betyder, at alle bliver involveret, når man tager stilling til, hvordan opga-verne skal løses. Her er vi bare forbandet dygtige herhjemme, og det betyder, at der kan handles hurtigt og sikkert, når en ny op-gave skal håndteres.

Vi har heller ikke de samme faggrænseproblemer, som vi hav-de for år tilbage og som gør sig gældende i de lande, vi konkurre-rer med. Hvis vi bare tager ned over grænsen til Tyskland, så har de problemet med lagopdelte organisationer, hvor det på forhånd er bestemt, hvem der må gøre hvad, og hvor der er langt fra med-arbejderen på gulvet til chefen inde på kontoret.

Og heldigvis er der tegn på, at mere og mere arbejde flytter hjem. Danfoss, som tidligere har været min arbejdsplads i mange år, insourcer nu produktion. Det betyder, at to millioner radiator-

•  Varmforzinkning•  Sandblæsning•  Metallisering•  Brandmaling•  Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk

termostater, der i dag produceres i Kina, i fremtiden skal fremstil-les i Danmark.

Det er et tegn på, at produktion i Danmark er blevet mere kon-kurrencedygtig og effektiv.«

Maskiner og værktøj

Niels Dejgaard slutter med et råd til virksomheder, der står foran investeringer i nyt udstyr:

»Mange leaser eller køber en dyr maskine og har brugt pengene, når det kommer til værktøjet. Man glemmer at tænke på helheden, og resultatet bliver ikke det forventede. Kvaliteten af maskiner og værktøj skal følges ad.«

I konsekvens af, at megen dansk produktion er præget af små serier, mange varianter og hurtig levering oplever han stor efter-spørgsel på nye og mere simple og fleksible opspændingssystemer. Helt i tråd med den retning, værktøjsfabrikanterne bevæger sig.

16  |  DS-bladet nr. 10 2013

TEMA: SPÅNTAGNING

Efterspørgsel på automatik og brugervenlighed

Maskinproducenterne er klar til at opfylde nye behov hos kunderne. Maskinerne skal være mere brugervenlige, hurtige, multi-aksede og kompakte.

Af Jens Holme

hurtigt kan skifte værktøjer, bore, skære gevind og fræse. Den er ikke overdrevet stærk, men ekstremt hurtig, designet til bl.a. større serier og mindre emner.

To andre mærker indenfor fræsning er Mikron og Matsuura, hvoraf vi har for-handlet sidstnævnte i rigtig mange år. Her har der altid været absolut fokus på, at spindlerne er designet fuldstændig rig-tigt. Lidt firkantet sagt er maskinen byg-get op omkring spindlen. Man kan købe en billigere maskine andetsteds, men hvis spindlen så ryger efter to år, er der ikke længere tale om et billigt køb.

Inden for drejning er der Nakamura og langdrejere fra Citizen, som giver kun-derne den absolutte fordel af bl.a. kom-pliceret flerakset fræsning, direkte i spindlen. Derved spares opspænding i en efterfølgende fræseoperation. Trenden er fortsat at få flere værktøjsrevolvere og akser ind i maskinerne.«

Kim Andersen ser samtidig en tendens i retning af at de fem-aksede maskiner er ved at overtage scenen:

»Indenfor fræsning har de tre-akse-de maskiner været standard siden cnc-maskinerne rigtigt kom på markedet i 1980’erne. De fem-aksede er af nyere da-to, men er ved for alvor at vinde indpas.

I Danmark er der ikke så mange virk-somheder, der udfører simultan-bear-bejdning, hvor et emne bliver bearbejdet på alle fem akser samtidig. Men mange bruger de fem-aksede maskiner til at in-deksere fræseemnet og dermed til at und-gå en ekstra opspænding, hvor der derved spares tid.«

Betjeningsvenlige maskiner

Om hvilken vej, udviklingen går, siger Kim Andersen:

»Maskinproducenterne optimerer først og fremmest på spindel- og akse hastig-heden og på hurtigt værkstøjs- og em-neskift. Der udvikles også på større nøj-

Med kurver, der peger svagt opad, er der igen kommet gang i salget af spåntagende maskiner. Det mærker man blandt andre hos A-V-N Maskin AS i Odense. Og kun-derne efterspørger hurtighed, enkelthed og automatiske løsninger.

A-V-N Maskin er blandt landets fø-rende forhandlere af spåntagende cnc-værktøjsmaskiner og industrielle lasere. Virksomheden henvender sig med salgs-teknisk chef Kim Andersens ord til den højere ende af skalaen. Til virksomheder, der ser mere på kvalitet og teknologi frem for hyldevarer til den lavest mulige pris.

De vigtigste produkter, A-V-N Maskin markedsfører indenfor bearbejdning, er af schweiziske og japanske fabrikater.

»Det siger sig selv, at det er ensbety-dende med god kvalitet, vi får fra de to lande, men det er dog ikke just lavtløns-lande. Maskinerne henvender sig dog til et bredt kundesegment, da paletten ræk-ker fra tre-aksede maskiner, op til avan-cerede bearbejdningscentre, hvor kun-derne klart forventer, de skal kunne holde i mange år,« fastslår Kim Andersen.

Hurtighed og kvalitet

Og maskinerne skal være hurtige at om-stille og enkle at bruge:

»Inden for fræsning er CNC Tapping-Center fra Brother meget populære. Det er små kompakte maskiner med op til fuld fem-akset bearbejdning, som lyn-

agtighed ved termisk styring af spindel og maskinstativ. Styringer er ligeledes et område, der udvikler sig hastigt. Ind-til for få år siden brugte man eksempel-vis små ti tommer-skærme. I dag er vi op-pe i 19 tommer-skærme med touch, som er tilfældet med Nakamura drejebænke. Maskinerne skal være mere brugerven-lige, hurtige, multi-aksede og kompakte.

Det bliver samtidig mere og mere stan-dard, at der kan kobles en robot arm for-an fræseren eller drejebænken. Formålet er at fjerne operatørhænderne fra emne-skifte operationen, hvorved bearbejdnin-gen kan køre kontinuerligt over flere ar-bejdsskift. Hvis dette kombineres med en to-palette løsning på en fræser, vil bear-bejdningstiden være øget optimalt, hvil-ket kan ses på emneprisen.

Et alternativ til en robotløsning er fler-paletteløsninger, hvor operatøren udenfor bearbejdningsområdet, spænder sit emne i en skruestik eller på et fixture, hvoref-ter maskinen skubber paletten ind for be-arbejdning.

Der er ingen tvivl om, det er i den ret-ning, udviklingen går. Men det stiller nogle store krav både til maskinprodu-centerne, robotløsningsproducenterne og til os. Vi skal konstant holde fokus på, at processen er overskuelig, omskiftelig og brugervenlig for kunden.«

Afhængig af rådgivning

»Robotløsninger og automatisering kan godt virke komplicerede, og det er nok det, der får mange virksomheder til at holde igen. De synes, det her med robot-ter og automatik lyder vældig spænden-de, men samtidig spørger de sig selv, om de har en operatør, der kan styre det og få det til at køre ordentligt hele tiden. Og kan de være sikker på, at investeringen bliver rentabel?

Det er bl.a. for at imødegå den bekym-ring, at vi i A-V-N Maskin både ser os

DS-bladet nr. 10 2013  |  17

som sælgere og som rådgivere. Vore kun-der skal gerne investere, men ikke over-investere.«

Kim Andersen forudser, at industritek-nikerne får en gylden fremtid i de danske produktionsvirksomheder. Det bliver de-res udfordring og opgave at sikre, at drif-ten kører optimalt.

»Det forudsætter, at de selv ruster sig til opgaverne, er virkelig engagerede og får mulighed for at lege med tingene,« si-ger A-V-Ns salgstekniske chef, som selv har en baggrund i faget.

Kim Andersen, salgsteknisk chef hos A-V-N Ma-skin: »Der er ingen tvivl om, at udviklingen går i retning af mere automatisering. Det stiller nogle store krav til maskinproducenterne, robotløs-ningsproducenterne og til os. Vi skal konstant holde fokus på, at processen er overskuelig, om-skiftelig og brugervenlig for kunden.«

Ringsted · Roskilde · Bjæverskov · Skælskør · Stege · Nakskov · Maribo · Nykøbing F

www.hatten.dk

• Din lokale grossist med personlig service • Levering dag til dag• Egne biler • Top service og stor fl eksibilitet

VVS • STÅL • VA • VÆRKTØJ

SPØRG OS!

18  |  DS-bladet nr. 10 2013

TEMA: SPÅNTAGNING

Her er spåntagningbåde videnskab og lidenskab

Videnshus om metalbe-arbejdning har udgangs-punkt i Herning og har ver-dens største flyproducent, Boeing, i bestyrelsen. Formålet er at øge danske industrivirksomheders konkurrenceevne.

Af Jens Holme

På initiativ af flyfabrikken Boeing fandt ti danske virksomheder og offentlige in-stitutioner for fire år siden sammen om at etablere et videnshus om spåntagning un-der navnet DAMRC. En ret fremmedartet tankegang på daværende tidspunkt.

»Da vi begyndte, blev vi stemplet som tosser,« siger Klaus Bonde Ørskov. Han var på daværende tidspunkt tilknyttet Er-hvervsrådet for Herning og Ikast-Brande og blev udnævnt til direktør for det nye samarbejde.

»Vi havde supergodt håndværk her-hjemme, måske verdens bedste. Men der foregik intet på universiteterne med hen-syn til forskning og udvikling i at dreje, bore og fræse. Det var jo den almindeli-ge forestilling i den akademiske verden, at vi her i landet ikke længere skulle leve af produktion. En absurd tanke, der heldigvis har ændret sig.«

Direktør Klaus B. Ørskov, DAMRC: »Vi sætter ikke udviklingsprojekter i søen eller tilskynder til forskning for forskningen skyld. Alt hvad vi fore-tager os skal hele tiden have sigte på at forbedre virksomhedernes indtjening og konkurrencedyg-tighed.«

DS-bladet nr. 10 2013  |  19

Tusindvis af job på spilDAMRC et ifølge sin formålsparagraf et forsknings- og udviklingscenter inden for avancerede produktionsmetoder og mate-rialer, der udvikler og omsætter nyeste vi-den til praktiske løsninger og industrinære uddannelser til gavn for danske industri-virksomheders globale konkurrenceevne.

Berettigelsen dokumenteres ifølge Klaus B. Ørskov af, at der er 35.000 job – 19.000 faglærte og 16.000 ufaglærte – i den spåntagende industri. Hvortil kommer ingeniører og øvrigt personale.

»På den baggrund kan det kun tolkes som ret arrogant, at forskning omkring spåntagning i mange år helt har været ig-noreret af de højere læreranstalter,« anfører direktøren.

Stifterne

Blandt de ti virksomheder og offentlige foretagender, der i 2009 lagde grunden til DAMRC var Vestas, Terma, Multicut, Herning Kommune og altså Boeing. I april 2010 stiftede initiativtagerne et FMBA – Forening med Begrænset Ansvar og flyt-tede ind hos Erhvervsrådet i Herning.

Forbilledet befinder sig Sheffield i Eng-land. Her blev et AMRC-center startet i 2001. I dag har det 250 medarbejdere, som alle fokuserer på spåntagning. I alt 80 virksomheder deltager og centret har væ-ret med til at skabe 1500 nye arbejdsplad-ser i industrien.

Den danske AMRC er nr. 15 af de cen-tre, Boeing har taget initiativ til og er med til at finansiere rundt om i verden. Der er lignende institutioner i Singapore, Canada, Australien, Italien, Tyskland og flere an-dre steder.

DAMRC er foreløbig et jysk fænomen. Der er 27 medlemmer, otte industrivirk-somheder, universiteterne i Aalborg og Aarhus, tre erhvervsskoler og 14 andre, bl.a. Herning, Ikast-Brande, Aarhus og Vej-le Kommuner samt Region Midtjylland.

Alt for industrien

Bestyrelsen er sammensat således, at det er de private industrivirksomheder, der har

flertal.»Vi sætter ikke udviklingsprojekter i sø-

en eller tilskynder til forskning for forsk-ningen skyld. Alt, hvad vi foretager os, skal hele tiden have sigte på at forbedre virk-somhedernes indtjening og konkurrence-dygtighed,« understreger Klaus B. Ørskov.

Og aktiviteterne er mangeartede: »Vi har både at gøre med kortsigte-

de projekter, der tager sigte på at forbed-re konkrete virksomheders konkurrence-dygtighed her og nu, og vi har at gøre med langsigtede projekter, hvor vi aktiverer he-le vores internationale netværk.

Men vi fokuserer kun dér, hvor spånen brydes. Organisering af arbejdet og fx lean beskæftiger vi os ikke med. Det er andre bedre til end os. Vi er sat i verden for at luk-ke et hul, ikke for at skabe konkurrence.«

To mand

Klaus B. Ørskov nævner adskillige projek-ter, DAMRC de første år har været invol-veret i. Et af dem har udgangspunkt i en virksomhed med kun to mand, som begge er over 70 og som har begået en opfindelse, der ifølge Klaus B. Ørskov måske kan re-volutionere skibsfarten.

Gennem DAMRC er de to ældre her-rer blevet koblet sammen med forskere og eksperter fra Cambridge, Twente Universi-tet i Holland samt fra DTU og Aarhus Uni-versitet.

Et andet projekt, der har kostet tid og kræfter for DAMRC, handler om kryogen-køling.

»For to år siden kom et af vores med-lemmer hjem fra messe i Tyskland og fortalte, at han havde set, at man brugte flydende kvælstof som erstatning for kø-le- smøremidler i forbindelse med metal-bearbejdning

Som udgangspunkt syntes vi, det lød ret vanvittigt. Men siden har vi i samarbejde universitetet i Ljubljana i Slovenien været i stand til at dokumentere, at det faktisk er en ret banebrydende idé.

Det er en teknik, som gør det muligt at producere tre gange så hurtigt, i en bed-re kvalitet og med ti gange mindre slid på

værktøjet. Samtidig er det en total grøn teknologi. Af samme grund har vi mod-taget 150.000 kr. fra Industriens Branche-mil jøråd, fordi der er nogle oplagte ar-bejdsmiljøfordele.«

Skoler og universiteter

Endnu en vigtig gren af DAMRCs akti-vieter er samarbejde med erhvervsskoler-ne om at højne industriteknikernes uddan-nelse og få flere begavede unge ind i faget. Det sker i form af seminarer, udvikling af undervisningsmaterialer, kurser for lærer-ne og ved at lave praktikaftaler med uden-landske samarbejdspartnere.

Samarbejdet med Aarhus Universitet vil i den nærmeste fremtid blive af mere forpligtende karakter, når universitetet ud-nævner en professor, der skal arbejde for DAMRC.

Får testcenter

Hidtil har DAMRC’s fysiske eksistens kun minifesteret sig i form af kontorstole. Cen-tret har ikke haft faciliteter til udvikling og afprøvning af nye metoder til spåntagning. Det rådes der imidlertid bod på fra omkring 1. november, når DAMRC flytter ind i le-jede lokaler i en industribygning i Herning.

Det er meningen, at det nye testcenter gradvis skal fyldes med cnc-maskiner, ro-botter og andet grej.

Yderligere på direktørens ønskeseddel står forstærkede bestræbelser på at blive landsdækkende.

»Tankegangen med DAMRC er, at vi gerne vil være et videnscenter for hele lan-det. Det tager sin tid, men jeg tror, vi har potentiale til at blive dobbelt så store,« si-ger Klaus B. Ørskov.

Hvordan bliver man medlem?»Det gør man ved at tage en snak med

os. I princippet kan man nøjes med at sen-de os en mail, og så returnerer vi en fak-tura. Det er imidlertid ikke en fremgangs-måde, vi vil anbefale. Det skal helst være sådan, at det er gratis eller ligefrem over-skudsgivende at deltage. DAMRC skal le-vere en værdiskabelse, der overstiger med-lemskontingentet.«

20  |  DS-bladet nr. 10 2013

TEMA: SPÅNTAGNING

3D-printeren er spirren tilen ny industriel revolution

Begrebet 3D-printere dækker over flere for skellige teknologier, der er taget i an-vendelse af både hobbyfolk og professionelle produkt udviklere. Når printerne bliver hur-tigere og mere præcise, vil det vende op og ned på forholdet mellem virksomheder og privat personer, siger en af de mest kyndige eksperter på området.

Af Jens Holme 

I virkeligheden er det en tilsnigelse at anbringe en artikel om 3D-print i et tema om spåntagning. De to fremstillingsmetoder er fak-tisk hinandens modsætninger. En cnc-fræser fjerner materiale gen-nem spåntagning, mens man ved 3D-print begynder med en tom platform og bygger sit emne op.

En af dem, der ved mest om 3D-print er David Bue Pedersen, for-sker på Institut for Mekanisk Teknologi på Danmarks Tekniske Uni-versitet (DTU).

På både kort og længere sigt ser han enorme perspektiver i den nye teknologi – eller rettere de nye teknologier. Det, der i folkelig ta-le bliver kaldt #D-print, dækker nemlig over flere teknologier, som samlet betegnes additiv manufactoring.

For ti år siden blev der talt om nanoteknologi som tryllemidlet til alverdens fortræffeligheder. Nu er 3D-print ved at være tilsvarende i fokus, og DTU i Kgs. Lyngby har lagt sig forrest i feltet med at ud-forske mulighederne i 3D-scanning og -print.

I virkeligheden er 3D-print ikke en ny opfindelse. Den stammer tilbage fra 1980’erne. Når der imidlertid først nu for alvor er kommet gang i forskning og udvikling hænger det ifølge David Bue Pedersen sammen med, at en række af de oprindelige patenter er udløbet. Det har sendt priserne nedad i raketfart i en grad, så små hobbyprintere kan fremstilles for under 2000 kr.

Åbent værksted

DTU har for nylig indrettet et værksted med sådanne simple 3D-printere, som helt frit står til rådighed for de studerende.

»Det fungerer lidt lige som dengang i folkeskolen, da alle fik et symaskinekørekort. Her kan alle få et 3D-printer-kørekort. De kommer forbi her og får en halv times instruktion for at lære ma-skinen at kende. Med kørekortet i hånden må de printe lige så tos-set de vil. Maskinerne her er så billige at køre med, at vi har meldt ud til de studerende, at det ikke kun er studie relevant arbejde, de må printe.«

David Bue Pedersen har for nylig selv printet et hoved til sit ka-merastativ. En plasticholder, der stod til 800 kr. nede i fotobutikken. Det var for dyrt, mente han. David Bue Pedersen fandt derfor en 3D-tegning af en holder på nettet og satte sin hjemme-3D-printer i sving. 10 kr. kostede det ham i plastmateriale. En lille historie med gigantisk potentiale.

Genvej til metal

Instituttets mere professionelle printerpark kan arbejde med forskel-lige materialer. En af dem printer i gips.

»Ud fra et produktionssynspunkt er gips ikke særlig interessant. Det går nemt i stykker. Man kan bruge maskinen til at fremstille skuemodeller. Gips har imidlertid den interessante egenskab, at det tåler høje temperaturer, hvilket gør det muligt at printe komplekse forme, der bruges til at støbe ud i metal.

Indirekte kan vi således 3D-printe metalemner, hvilket prismæs-sigt er meget interessant. 3D-printere, der arbejder direkte i metal, koster 6-8 millioner kr., mens en maskine, der arbejder med gips, kan fås for 100.000 kr.«

Gennembrud

Det måske virkelige gennembrud for 3D-teknologi bygger på en ekstrudering af plast, der som filament køres ud gennem en extru-der. Da det oprindelige patent udløb udviklede en gruppe forskere på universitetet i Bath i England en platform designet således, at 3D-printeren kunne producere de komponenter, der skulle til, for at den kunne kopiere sig selv.

Forskerne i Bath stillede deres resultater helt frit til rådighed for alle og enhver. Resultatet blev, at en hel kultur omkring hjemme-3D-printere blomstrede op. En teknologisk demokratisering, der ligner

DTU har indrettet et værksted med simple 3D-printere, som helt frit står til rådighed for de studerende.

DS-bladet nr. 10 2013  |  21

udviklingen af software omkring it-teknologi-ens open source-platforme. Med hensyn til 3D-printere er der tale om en open hardware-plat-form.

»Der gik et år, så var der 20, der lukrerede på den her åbne 3D-platform. Næste år var der et par hundrede, næste år igen var der et par tusinde og det følgende år 20.000. I år venter man, at der bliver bygget 500.000 små hobby-maskiner,« beretter David Bue Pedersen.

»Samtidig ser vi en enorm forbedring af printkvaliteten, og teknologien vinder mere og mere ind-pas i industrien. Dog foreløbig kun til små emner,« fortsætter han.

Han fremviser en printer, hvor overfladestrukturen er så fin, at den kan bruges til at fremstille høreapparater. Et voksaftryk af øre-gangen bliver 3D-scannet og derefter printet.

Endnu for langsom

Endnu er 3D-teknologien dog kun i sin vorden, forklarer David Bue Pedersen.

»Til produktion af større emner er metoden endnu for langsom. Som regel er det kun, hvis man har at gøre med meget komplekse geometrier, at det kan betale sig at 3D-printe.

Men det vil helt sikkert ændre sig. Den første cnc-fræser så da-gens lys i 1952. Maskinen befandt sig på et universitet i USA og spi-ste hulkort, og det var kun forskergruppen selv, som kunne finde ud af at køre med maskinen. Stille og roligt er cnc blev proces- og tek-nologimodnet. Fra at være en maskine, man kun havde på et univer-sitet, til noget man lavede enkeltstyks produktion med og til det, vi kender i dag.

Med 3D-print er vi på vej med de samme skridt. Vi mangler end-nu at tage det sidste stykke vej til regulær masseproduktion. 3D-tek-nologien så dagens lys i slutningen af 1980’erne. Vi har med andre ord 20-30 år til at modne yderligere, og hvem ved, måske går det endnu hurtigere, fordi teknologiudviklingen jo har det med at løbe hurtigere og hurtigere.

Måske er vi meget snart der, hvor vi kan printe store emner, meget dynamisk, meget fleksibelt og meget hurtigt.«

På vej i metalindustrien

3D-print af større metalemner er allerede så småt på vej til at finde industriel anvendelse, hvor der er tale om hyperkomplekse geome-trier fx i flyindustrien, fortæller David Bue Pedersen:

»Ved en konference for et par år siden forudsagde den tekniske chef i General Electric Aviation - en af de helt store jetturbine pro-ducenter - at halvdelen af komponenterne til en civil jetmotor vil blive 3D-printet inden for en overskuelig fremtid.

Det ville han med garanti ikke have sagt, hvis de ikke allerede havde noget i gang i deres laboratorier. Og det er helt vildt. Dels er emnerne ret store, og de bliver udsat for nogle enormt (omtrent 600-800 graders celsius) høje temperaturer og tilsvarende store kræfter.«

Fremtidens revolution

»Man kan i det hele taget forestille sig, at der vil ske store ting i fremtiden. Det er ikke for meget at tale em en ny industriel revo-lution.

Lad mig give et eksempel: I gamle dage stod smeden ved sin es-se og fremstillede emner fx en havelåge ved hjælp af sit håndværk. Siden blev havelågerne fremstillet ved industriel serieproduktion.

Eller du kan tage tøjvask. Først stod mor derhjemme med grue-kedel og vaskebræt. Siden blev der mulighed for at sende vasketøjet ud i byen. Næste skridt i udviklingen blev, at en vaskemaskine blev hvermandseje. Med andre ord: Den proces, der først blev industria-liseret, blev efterfølgende demokratiseret.

På samme måde kan det gå med 3D-printeren. Den er på vej til at blive så simpel og billig, at den kan komme til at stå i alle hjem og lave enkle ting. Vi vil ikke længere behøve at gå til byggemarkedet, isenkræmmeren eller møbelhandleren for at få ting til hjemmet. Vi kan lave dem selv. Du kan allerede finde masser af modeller på in-ternettet, der kan downloades og printes.

I en fjernere fremtid kan 3D-print blive en universel fremstil-lingsmetode, hvor du kan tage en digital model af hvad som helst, trykke på en knap, og så går en proces i gang med helt fra bunden at kopiere i ultratynde lag, og efter noget tid har du dit færdige produkt. Den teknologi, der forventes at kunne opfylde en sådan spådom, er en sammensmeltning af de nuværende 3D-printteknologier, og den industri, som fremstiller mikrochips og mikro-elektro-mekaniske systemer (MEMS devices), også via additive og lagdelte principper.

Denne teknologisammensmeltning, som forventes at ske i løbet af de næste 20 år, muliggør, at man rent teknologisk vil kunne frem-stille en mobiltelefon med skærm, mikrochips og alt andet indhold. Eller det kan være robotter, der reproducerer sig selv. Principielt er der ingen grænser. Om det så i fremtiden bliver en rentabel fremstil-lingsmetode, er en helt anden historie,« fastslår David Bue Pedersen.

David Bue Pedersen med nogle af de mange sager, der er 3D-printet i DTUs laboratorier.

3D-print egner sig bedst til komplekse geometrier, som denne model af Eifeltårnet.

22  |  DS-bladet nr. 10 2013

HI-MESSEN

Færre besøgende påhi-messen i HerningMen arrangørerne og de del-tagende DS-virksomheder er generelt godt tilfredse. Men resultaterne vil først vise sig på længere sigt.

lede emner blev karakteriseret som nyhe-der – enten i Danmark eller på verdens-plan. Og faldende deltagelse eller ej: Næste industrimesse er 22.-25. september 2015.

DS-bladet var på rundtur til de delta-gende medlemmer af DS Håndværk & In-dustri for at høre om deres indtryk og er-faringer.

Keld Pedersen, indehaver af K. P. Indu-stri ApS, Herning havde besøg af øko-nomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, der dvælede længe ved K.P. In-dustris robotter:

»Margrethe Vestager spurgte, om man kan blive venner med robotter. Til det sva-rede jeg, at robotterne gerne ville byde hen-de op til dans,« fortæller Keld Pedersen.

K.P. Industri havde i år valgt at flytte messestanden fra automatiseringshallen til det nye område for vindkraft. Det skete bl.a. i konsekvens af virksomhedens næ-re samarbejde med Siemens. K.P. Industri viste på messen en nyudviklet automatisk løsning til isætning af stavbolte med det helt rigtige spænd. En nyskabelse fra K.P. Industri, som Keld Pedersen har store for-ventninger til, og som der var stor interesse for på messen.

Bo Ulsø, direktør, Blunico A/S, Horsens: »Om jeg er tilfreds vil vise sig på længere sigt. Det er jo svært at måle, om en mes-se har været en succes, før der er gået no-get tid. Men det har under alle omstæn-

Tendensen i retning af færre udstillere og færre besøgende fortsatte på dette års hi-messe i Herning. I alt godt 16.000 personer besøgte de i alt 607 messestande. Til sam-menligning var der for seks år siden ca. 24.000 besøgende og 900 stande i Messe-center Herning. Og helt tilbage i 2001 blev den fire dage lange håndværker og indu-strimesse besøgt af 48.000 personer.

Alligevel erklærer de besøgende sig godt tilfredse med arrangementet.

»Stemningen har været god. Både blandt udstillerne og de besøgende, og man kan fornemme, at der er positivitet at spore i industrien. Og så glæder det mig, at udstil-lerne igen i år havde gjort sig ekstra umage med deres messedeltagelse,« siger således administrerende direktør Georg Sørensen, Messecenter Herning.

Jubilæum

Årets hi-messe var den 29. af slagsen, og det var 50 år siden, den første håndværker- og industrimesse blev holdt i Herning.

Jubilæumsudgaven af hi-messen i Her-ning bød på ministerbesøg af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og rekordmange nyheder. 254 af de udstil-

digheder stor betydning at møde gamle og nye kunder og have bedre tid til dem end i hverdagen.«

Blunico udstillede på dette års hi-messe sammen med designvirksomheden Artlin-co A/S for at demonstrere sammenhæn-gende løsninger indeholdende produktion, konstruktion og design.

»Jeg er i øvrigt lidt skuffet over, at så få medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri er med. De er jo alle tiders skue-plads til at vise, hvad man er i stand til at præstere,« tilføjer Bo Ulsø.

Jimmi Carlsen, sælger, Hedensted Ma-skinfabrik A/S: »Her er ikke så travlt som ved den forrige messe for to år siden. Vi hilser på gode, gamle kunder og håber selvfølgelig at nye, interessante mulige kunder kommer forbi. Vi er her i høj grad for at vise flaget, og fordi vore kolleger og konkurrenter er her.«

Hedensted Maskinfabrik benyttede bl.a. hi-messen til at lancere et nyt koncept, he-dema24, hvor maskinfabrikken påtager sig at levere mindre serier inden for et døgn.

Claus og Per Veile, CP Sourcing, Roslev: »Det har været spændende at være med, men om det har været ulejligheden værd, er svært at sige. Mange kommer her, kig-ger sig omkring og tager en brochure og en kalender. Men hvem ved? Måske hører vi fra dem på et senere tidspunkt.«

Per Veile sætter større lid til messen

Bo Ulsøe, Blunico A/S. Jimmi Carlsen, Hedensted Maskinfabrik A/S. Claus og Per Veile, CP Sourcing.

DS-bladet nr. 10 2013  |  23

Heidi Moisen og Theresa Nielsen, Dan Vals A/S. Jan Jensen og Ege Juul Nielsen, Smel Industry. Kim Pedersen, Grenaa Motorfabrik.

Henrik Buch, F.K. Trådindustri ApS.

»iværk og vækst« i Øksnehallen i Køben-havn.

»Der er færre udstillere og dermed stør-re fokus på en virksomhed som vores,« fortæller han.

Messen i Øksnehallen blev holdt ugen efter hi-messen.

Heidi Moisen og Theresa Nielsen, Dan Vals A/S, Haderslev: »Vi har fået meget ud af at deltage med en stand på hi-mes-sen. Dan Vals er med, fordi vi har brug for at gøre opmærksom på os selv, og alt det, vi kan. Messen har givet os en række nye kontakter, og vi har også ordrer med hjem.«

Dan Vals A/S er specialist inden for profilvalsning og tilbyder valsning af stort set alt fra små detaljer til bærende kon-struktioner og bevæger sig inden for vind-industrien, byggeri, transport og anden in-dustri.

»Faktisk har vi mødt den største interes-se fra andre udstillere her på messen. Det handler således ikke så meget om, hvor mange, der kommer ind ad hovedindgan-gen, men i lige så høj grad om, hvem man er i selskab med.«

Henrik Buch, salgsansvarlig, F.K. Tråd-industri ApS, Grindsted: »Det har været en god messe for os. Jeg sparer fx en masse kundebesøg, fordi jeg møder dem her. Og der er også kommet en hel del, der bare har villet snuse til, hvad vi kan præstere. Om det giver resultater på længere sigt, ved jeg naturligvis ikke.«

Henrik Buch tilføjer, at det også går glimrende hjemme i virksomheden.

»Vi har bevist, at vi udmærket kan kon-kurrere med Kina og Østeuropa, fordi vi er omkostningseffektive og har specialiseret os i alle former for bearbejdning af tråd.«

Jan Jensen og Ege Juul Nielsen, Smel In-dustry, Gislev, var på sidstedagen af hi-messen stand-in for direktør Erik Lange-lund, der havde passet butikken de første tre dage.

»Det er første gang, virksomheden er med på hi-messen, og umiddelbart har ud-byttet været tilfredsstillende. Her på en fredag sker der ikke meget, men de foregå-ende dage har vi haft mange besøgende,« forklarer Ege Juul Nielsen.

Smel Industry udstillede bl.a. Stenstrup Valve – slusesystemer, som anvendes til

pneumatisk transport af plastpulver, korn- og foderstoffer, sand, træspåner og meget andet. Stenstrup Valve blev overtaget af Smel Industry sidste år.

Kim Pedersen, Grenaa Motorfabrik, deltog på en fælles stand med de øvrige virksomheder i sammenslutningen Djurs Wind Power.

»Der er ikke så meget gang i den her som fx på Husum Wind-messerne, hvor vi kan have sat 30 møder op på en dag. Men det er selvfølgelig umuligt at udtale sig om udbyttet af messen, før der er gået et styk-ke tid. Der har i hvert fald været mange nysgerrige forbi vores stand.«

Henrik Buch, F.K. Trådindustri.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og Keld Pedersen, indehaver af K. P. Industri ApS.

24  |  DS-bladet nr. 10 2013

Grenaa Motorfabrik bejler til en række opgaver inden for offshore og vindmølle-industrien alene er eller sammen med kol-legerne i Djurs Wind Power.

Carsten Lauridsen, direktør og indeha-ver af Ringkøbing Maskinværksted A/S, var på messen for at lancere virksomhe-dens nye husstandsvindmølle, SWP-25,

som helt og holdent er produceret og sam-let i Danmark på Ringkøbing Maskinværk-sted, som også selv fremstiller vingerne.

»Virkelig mange har været forbi for at høre nærmere, og jeg er ikke i tvivl om, at det har været en god forretning at deltage i messen,« fastslår Carsten Lauridsen.

Han benyttede naturligvis messen til også at reklamere for Ringkøbing Maskin-værksteds mange øvrige kompetencer.

Søren V. Andersen, direktør, Skanroll A/S, Kjellerup: »Det er faktisk sjovt at ha-ve stået her midt blandt robotter og frem-vist vore transportløsninger, som er knap så højteknologiske. Vi har haft mange be-søgende og min notesblok er fyldt med nye kontakter, som vi skal arbejde videre på, når messen er slut.

Det er første gang, vi er med på hi-mes-sen, men jeg er sikker på, vi kommer igen.«

Skanroll A/S fremstiller transportud-styr til brug internt i virksomhederne, til affaldsbehandling og i forbindelse med rå-stofindvinding. Skanroll har desuden egen produktion af transportruller.

Carsten Bach Iversen, direktør, Master-roll A/S, Hørning: »Jeg er rigtig tilfreds med udbyttet af messen. Der har ikke væ-ret så mange besøgende i år og mange ud-stillere har gjort deres stande mindre. Vi er gået den modsatte vej og har en stand, der er dobbelt så stor som i 2011, og vi har haft besøg af nogle særdeles interessante kundemuligheder.«

Masterroll A/S fremviste på messen si-ne mange komponenter til og løsninger af interne transportopgaver. Flere andre ud-stillere på hi-messen var forbi for at disku-tere transportløsninger med Carsten Bach Iversen.

Jørgen Poulsen, ejer, og Henrik Møller Poulsen, sælger, Løsning Maskinfabrik A/S var debutanter på hi-messen.

»Og det fortryder vi bestemt ikke. Der har været mange for at spørge til det, vi laver. Samtidig har vi haft tid til at pleje gode, gamle kunder,« fastslår Jørgen Poul-sen.

Løsning Maskinfabrik deltog i hi-mes-sen for at gøre opmærksom på sine alsi-dige kvaliteter som ordreproducerende virksomhed inden for spåntagende bear-bejdning og smedeopgaver.

Kim Berendtsen, sælger, ECM Industries, Egtved: »Vi har deltager i messen i bestræ-belserne på at sprede vore aktiviteter og ud-vide vores kundegrundlag. Om det lykkes, vil vise sig over tid. Vi har ikke haft så man-ge besøgende som ved forrige messe. Det kan måske hænge sammen, at alle lige nu har nok at bestille og ikke har behov for at gå på jagt efter nye opgaver.

Det giver i øvrigt heller ikke mening at måle en messe på antallet af besøgende. Det afgørende er, om det er de rigtige – de seriøst interesserede – der kommer forbi. Om der er flere eller færre af dem vil vise sig over tid.«

Kim Berendtsen, ECM Industries. Søren V. Andersen, Skanroll A/S. Carsten Bach Iversen, Masterroll A/S.

Carsten Lauridsen Ringkøbing Maskinværksted A/S.

Jørgen Poulsen og Henrik Møller Poulsen, Løsning Maskinfabrik A/S.

HI-MESSEN

DS-bladet nr. 10 2013  |  25

Pris til robotproducentTeknisk direktør Esben Østergaard fra danske Universal Robots i Odense blev årets vinder af DIRA AWARD 2013.

Esben Østergaard fik prisen overrakt af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) under åbningen af hi-messen i Herning, hvor han blev årets modtager af DIRA Award – også kendt som Automati-seringsprisen.

»Det er en fornem anerkendelse at vin-de DIRA Award. Specielt fordi det er den danske robotforening, der uddeler prisen –

Prisvinder Esben Østergaard, Universal Robots, viser robotter til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager under åbningen af industri-messen hi13 i Messecenter Herning. Foto: Tony Brøchner.

og så er det dejligt at få anerkendelse for, at vi i Universal Robots er med til at sætte Danmark på robotverdenskortet,« sagde prisvinderen, der er medstifter af Univer-sal Robots fra Odense.

Robotter for alle

Universal Robots er den første danske ro-botproducent, der har gjort det muligt for industriens små og mellemstore virksom-heder at automatisere opgaver og processer i produktionen. Virksomhedens to robotter

UR5 og UR10 optimerer og effektiviserer opgaver, der tidligere skulle løses manuelt. Robotterne er med til at styrke konkurren-ceevne samt at fastholde og skabe nye jobs.

»Vore robotter er tænkt som et værktøj, man kan bruge på linie med søjleborerma-skiner og skruemaskiner. Robotterne skal kunne anvendes af alle og ikke kun af eks-perter,« fastslog Esben Østergaard i for-bindelse med prisoverrækkelsen.

Tlf. 70 11 22 44 • www.kjv.dk

Og vi ved, hvad vi taler om!Totalleverandør til den spåntagende industri

Skærende værktøjerOpspænding og nulpunktssystemerMåling og forindstillingVærktøjsholdereAutomationLagerstyring

Spåntagning Transmission Værktøj Teknik Maskiner Automation

Kontakt os - vi kommer gerne forbi med de gode ideer til, hvordan du øger din indtjening!

Hvor ellers?

HI-MESSEN

26  |  DS-bladet nr. 10 2013

EKSPORT

Store ambitionerfor dansk eksport til RuslandEksportforeningen og DS Håndværk & Industri udbyder studietur, der skal klarlægge mulighe-der og barrierer.

Gennem de seneste år har den russiske økonomi oplevet høj vækst. I 2014 vil landet være verdens 8. største økonomi, og iføl-ge OECD vil Rusland have en vækstrate på 3,6 procent. Derud-over er Rusland et af de fire lande, der indgår under betegnelsen BRIK, som er en fælles beskrivelse for nogle af de lande, der op-lever størst økonomisk vækst i verden.

En konsekvens af denne udvikling er, at middelklassen i Rus-land stiger kraftigt, og vestlige kvalitetsprodukter, tjenesteydel-ser og ekspertviden oplever høj efterspørgsel. Geografisk set kan man anskue Rusland som et nærmarked, og det bør derfor være et oplagt eksportmarked for danske virksomheder.

Fra den danske regerings side af er Rusland som eksportmar-ked ligeledes i fokus, da man vil arbejde mod, at dansk eksport af varer og tjenesteydelser til Rusland vil stige med 50 procent frem mod 2016. Danmarks eksport til Rusland er i gennemsnit

steget med ni procent over den seneste årrække. Danske virk-somheder har eksempelvis succes med at eksportere specialma-skiner og -tilbehør til forskellige industrier samt produkter og services inden for fødevarer og landbrug, og energi- og miljø-løsninger.

Rusland ved selvsyn

For at få indsigt i mulighederne og udfordringerne i forbindelse med eksport til Rusland er Eksportforeningen og DS Håndværk & Industri er gået sammen om at arrangere en eksporttur for små- og mellemstore danske virksomheder til Rusland.

Den finder sted fra 10. til 15. november og har til formål at give deltagerne indsigt i de muligheder og barrierer, der findes på det russiske marked samt eventuelt at finde sammen russiske partnere.

Eksportturen vil blandt andet byde på virksomhedsbesøg hos etablerede danske virksomheder i Rusland, faglige møder om russiske markedsforhold og kulturforskelle mellem Danmark og Rusland samt match-making møder ud fra de danske deltageres interesser og ønsker.

DS-bladet nr. 10 2013  |  27

RUSLAND som eksportmarked

Tag med til Rusland og udforsk kulturen og produktionsforholdene i Rusland 10.-15. november 2013

Tag med til Rusland sammen med DS Håndværk & Indu-stri og Eksportforeningen og få mulighed for at lære et nyt eksportmarked at kende på en 5-dages tur til Rusland.

Formålet er at give en gruppe virksomheder et indblik i de konkurrencemæssige udfordringer, som danske virksomheder møder og give dem et indblik i de nyeste tendenser og scenarier inden for produktion, herunder virksomhedernes muligheder for afsætning og samar-bejde med Rusland.

TEMAER OG INDHOLDPlanen er bl.a. at besøge veletablerede danske virksom-heder i Rusland, Eksportkreditfonden og det danske konsulat i Rusland med henblik på at øge kendskabet til kulturen og produktionsforholdene i landet. Der vil også blive mulighed for networking og matchmaking.

DELTAGEREMålgruppen for deltagelse er ca. 7-10 danske virksomhe-der fra jern- og metalindustrien

ØKONOMIPrisen for medlemmer af DS Håndværk & Industri er DKK 14.000 pr. deltager. Inkluderet i prisen er flyrejse til 1 person, hotel, al lokal transport, forplejning, hjælp fra brancheeksperter samt deltagelse af rejseledere.

Har du spørgsmål til arrangementet, eller ønsker du at tilmelde dig, så ring eller skriv til Lise Daldorph, internationaliseringskonsulent, DS Håndværk & Industri lda@ds-net.dk mobil 29 24 59 34

28  |  DS-bladet nr. 10 2013

ARBEJDSMILJØ

Kampagne for sundhed på arbejde og i fritid»Sund og sikker hele dagen – også når du har fri«. Sådan lyder overskriften på kampagne fra Avidenz, der udlodder sponsorater på Facebook.

Den skarpe skelnen mellem arbejdstid og fritid, når det gælder sik-kerhed, sundhed og fritidsaktiviteter, er der al mulig grund til at bløde op på, mener rådgivningsvirksomheden Avidenz.

Derfor har den indledt en landsdækkende kampagne, der opfor-drer til at lade tanker om sundhed og sikkerhed omfatte både ar-bejdsdag og fritid.

»På nogle områder er det vigtigt at skelne mellem arbejde og fri-tid, men lige netop når det gælder sundhed og sikkerhed, er det en fordel at se arbejde og fritid som to sider af den samme sag,« fast-slår John Bregndahl Larsen, adm. direktør for Avidenz.

»Tanken om, at sunde medarbejdere er mere energiske medar-bejdere, kan altså med fordel udvides til også at omfatte medarbej-dernes fritid.

En vigtig del af kampagnen er derfor rettet mod de sunde fri-tidsinteresser, som mange heldigvis dyrker. Uanset om folk cyk-ler, spiller fodbold eller petanque, så er det med til at gøre dem til sunde mennesker og sunde medarbejdere,« siger John Bregndahl Larsen.

Sponsorat via Facebook

Avidenz har valgt at støtte fritidsinteresserne med en sponsorpulje. For at komme i betragtning skal man gå på Facebook og foreslår sin sport/klub som modtager af et sponsorat. Adressen er: www.facebook.com/avidenz.dk. Det er herefter antallet af »likes« fra venner og andre, der afgør, om aktiviteten udløser et lokalt spon-sorat til den foreslåede aktivitet. Et sponsorat giver op til 5000 kr.

»Vi oplever hos mange kunder en lydhørhed for, at medarbejder-ne er et aktiv, der skal værnes om. Der tænkes i sikkerhed og ar-bejdsmiljø, og sundheden bliver helt konkret, når der for eksempel etableres løbeklubber, laves sundhedsordninger eller etableres kan-tiner med sund mad, fordi erhvervsledere har erkendt, at det kan betale sig at investere i medarbejdernes sundhed og sikkerhed,« si-ger John Bregndahl Larsen.

arbejde og i fritid

2013

arbejde og i fritid

2013Vi e

r et

stæ

rkt

team

på

arbe

jdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri

deholderfri

Sponsorkoncept:www.facebook.com/avidenz.dk www.facebook.com

John Bregndahl Larsen: »Arbejde og fritid er to sider af samme sag, når det gælder medarbejdernes sundhed og sikkerhed.«

DS-bladet nr. 10 2013  |  29

OK 2014

Fortæl om dine ønsker tilde nye overenskomster

Af Anne Vibeke Gregersen, juridisk chef i DS Håndværk & Industri

De nuværende overenskomster under DS Håndvæk & Industri skal forhandles på ny i begyndelsen af 2014 med hen-blik på nye overenskomster pr. 1. marts 2014.

Vores overenskomster fungerer pa-rallelt med andre overenskomster på det private arbejdsmarked og industriområ-det, og derfor har vi ikke ubegrænsede muligheder for at forhandle særlige vil-kår hjem til vores medlemsvirksomhe-der.

Men vi kender vores medlemsvirk-somheder godt og forhandler med deres

særlige forhold for øje. Og netop derfor er vores overenskomster særligt tilpas-sede de små og mellemstore virksom-heder.

DS Håndværk & Industri går til de kommende forhandlinger med et klart krav om en fortsat begrænset lønudvik-ling. Vi ønsker herudover, at vores virk-somheder har så gode muligheder som muligt for at lave aftaler om løn- og ar-bejdsvilkår, der passer til den enkelte virksomheds situation og konkrete for-hold. Herudover vil vi naturligvis i vi-dest muligt omfang tage hensyn til de

kommentarer og ønsker, vi modtager fra vores medlemmer.

Fra fagforbundene tror vi, at tryghed i ansættelsen vil være et grundlæggende udgangspunkt for forhandlingerne.

Vi vil gerne høre dine ønsker og kom-mentarer til overenskomsterne. Der-for har vi lavet et debatforum på vores hjemmeside, hvor du både kan disku-tere med andre medlemsvirksomhe-der og stille spørgsmål til os. Du kan også skrive direkte til os via hjemme-siden. Adressen er: www.ds-net.dk/jura/OK2014.

RESULTATER GENNEM DIALOG

For at kunne CE-mærke byggekomponenter i stål og aluminium jf. Byggevare-direktivet skal din virksomhed pr. 1. juli 2014 være certificeret efter EN 1090-1. Kom let og enkelt igennem certificeringsprocessen med hjælp fra professionelle auditorer. n Upartiske, danske auditorer med erfaring fra stålindustrienn Certificeret flere end 25 virksomheder vedr. EN 1090-1n Verdens 3. største certificerende organ med over 30.000 ansatte i over 125 landen 25 auditorer og brancheeksperter i Danmark Kontakt os og hør, hvordan vi hjælper jer med at blive certificeret i god tid før den 1. juli 2014

Bliv klar til CE-mærkning Professionel hjælp til certificering efter EN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktioner

Jylland/Fyn: Vejstruprødvej 31-33 . DK-6093 Sjølund . Tlf. +45 7572 6611 . www.dic.dk . dic@dic.dk

RESULTATER GENNEM DIALOGRESULTATER GENNEM DIALOGRESULTATER GENNEM DIALOGRESULTATER GENNEM DIALOGRESULTATER GENNEM DIALOGRESULTATER GENNEM DIALOG

For at kunne CE-mærke byggekomponenter i stål og aluminium jf. Byggevare-For at kunne CE-mærke byggekomponenter i stål og aluminium jf. Byggevare-direktivet skal din virksomhed pr. 1. juli 2014 være certificeret efter EN 1090-1. direktivet skal din virksomhed pr. 1. juli 2014 være certificeret efter EN 1090-1. Kom let og enkelt igennem certificeringsprocessen med hjælp fra professionelle

Verdens 3. største certificerende organ med over 30.000 ansatte i over 125 lande

Kontakt os og hør, hvordan vi hjælper jer med at blive certificeret

Bliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktioner

dic@dic.dk

HUSKEN 1090-1 Certificering

før den 1. juli 2014

30  |  DS-bladet nr. 10 2013

JURA

Handicappedelige så beskyttedesom gravide

Dom i Højesteret sætter skarp grænse for afske-digelse af handicappede medarbejdere. Det skal være sidste løsning, og det er arbejdsgiveren, der har bevisbyrden.

Af advokat Jacob Kirkegaard Hansen, DS Håndværk & Industri

også, hvis den berørte person kan udføre sit arbejde på deltid.

At være handicappet i juridisk forstand er altså ikke begrænset til personer med permanente funktionsnedsættelser, men kan også omfatte langvarig sygdom. Hvor lang »langvarig« er, er endnu ikke endeligt afgjort i retspraksis.

Arbejdsgiverens ansvar

Arbjdsgiveren har pligt til at træffe hen-sigtsmæssige foranstaltninger – såkaldte tilpasningsforanstaltninger – for at give en handicappet adgang til fortsat beskæf-tigelse. Tilpasningerne skal være rimeli-ge og må ikke udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren. Igen er der tale om juridiske begreber, som kræver en nærmere konkret undersøgelse i forhold til den enkelte medarbejder.

Virksomheden er også forpligtet til at fjerne de arbejdsmæssige barrierer, som hindrer handicappede personer i at delta-ge fuldt og effektivt i arbejdslivet. Det er ikke afgørende, om der er behov for særli-ge hjælpemidler eller behov for nedsat ar-bejdstid.

Et handicap har naturligvis kun be-tydning, hvis det har medført en egentlig funktionsnedsættelse. Og der skal være et bevis for funktionsnedsættelsen. Det be-vis kan føres på mange måder. Højesteret valgte i den konkrete sag at citere direkte fra en speciallægeerklæring i vurderingen af sagens bevismateriale.

Før du sætter en afskedigelsessag af denne type i gang er det derfor en god idé at få lægelige udtalelser, der ikke kun si-ger noget om sygdommens varighed, men også om, i hvilket omfang sygdommen medfører en direkte funktionsnedsættelse.

Højesteret afsagde i juni dom i en sag om afskedigelse af en medarbejder, der men-te, han var blevet urimeligt forskelsbe-handlet af arbejdsgiveren på grund af sit handicap.

Medarbejderen fik ret. Og dommen er principiel, fordi den giver os en tolkning af, hvornår en medarbejder i lovens for-stand er handicappet, og dermed hvornår og hvordan arbejdsgiveren skal tage særlig hensyn for eksempel i forbindelse med en afskedigelse.

Definition af handicap

Højesteret traf sin afgørelse i sagen på bag-grund af både internationale konventioner og EU-retlige direktiver samt tidligere af-gørelser fra EU-Domstolen, som også er en del af dansk ret.

Fremover skal vi regne med, at dom-stolene vil tolke handicapbegrebet bredt og definere handicap som både det, der er medfødt eller skyldes ulykker, og som det, der er forårsaget af en sygdom.

Hvis en helbredelig eller uhelbredelig sygdom er af lang varighed og medfører, at den berørte person ikke fuldt ud kan passe et job på lige fod med andre, kan sygdom-men defineres som et handicap. Det gælder

Du skal i den forbindelse være særligt op-mærksom på, at du ikke må spørge medar-bejderen direkte om den lægelige dianose.

I sager, hvor der kan foreligge handicap, skal du som arbejdsgiver undersøge fire spørgsmål: •   Er medarbejderen handicappet  i  lovens 

forstand?•   Hvilke  foranstaltninger  vil  være  hen-

sigtsmæssige for den handicappede, så han eller hun kan fortsætte i sit arbejde?

•   Er disse foranstaltninger for byrdefulde for dig som arbejdsgiveren?

•   Kan  byrderne  afhjælpes  af  offentlige myndigheder ved tilskud eller lignende?

Du bør altid kunne dokumentere, at du har undersøgt mulighederne for både afhjælp-ning og tilskud.

Forskelbehandling ikke tilladt

Handicappede må ikke forskelsbehandles. Brug af et forkortet opsigelsesvarsel på grund af sygefravær kan udgøre en uberet-tiget forskelsbehandling. Det er heller ikke tilladt at bruge 120-dages reglen (funktio-nærer), hvis sygefraværet kunne have væ-ret undgået ved, at arbejdsgiveren traf hen-sigtsmæssige foranstaltninger.

Det har over en lang periode op til Hø-jesterets seneste afgørelse været lønmod-tagernes synspunkt, at godtgørelser til handicappede i forbindelse med uberreti-get opsigelse som minimum skulle være i overensstemmelse med den retspraksis, som har udviklet sig i forbindelse med op-sigelse af gravide medarbejdere. Det syns-punkt har retten øjensynligt valgt at følge.

I den konkrete sag var den pågælden-de ansat i meget kort tid, og Højesteret faldt dér tilbage på princippet om en mini-

DS-bladet nr. 10 2013  |  31

mumsgodtgørelse svarende til seks måne-ders løn, som også gælder ved uberettiget afskedigelse af gravide. Godtgørelser på 9 og 12 måneders løn må også forventes at forekomme. Vi ved endnu ikke, hvordan godtgørelsesniveauet kommer til at ligge for personer med meget lang anciennitet.

Sidste mulighed

Dommen i Højesteret udelukker ikke, at en arbedsgiver kan afskedige en handicappet medarbejder, men det skal være sidste mu-lighed for at få driften til at fungere. Og det er arbejdsgiveren, der har bevisbyrden.

Vil du undgå krav om godtgørelse, skal du inden afskedigelse dels have overvejet, om medarbejderen i virkeligheden er han-

Ifølge EU-Domstolen omfatter begrebet »handicap« en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, men-tale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejds livet på lige fod med andre arbejdstagere, og når denne be-grænsning er af lang varighed. 

Karakteren af de tilpasningsfor-anstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af handi-capbegrebet. 

dicappet og ikke »bare« syg. Og hvis med-arbejderen er handicappet, skal du have undersøgt, om du kan få medarbejderen til at overkomme sin funktionsbegrænsning, hvis du tilbyder arbejde på deltid eller an-dre konkrete rimelige og overkommelige foranstaltninger.

32  |  DS-bladet nr. 10 2013

PORTRÆT

Kvalitet og overblik ervigtigere end størrelsen

Af Jens Holme

Da Stephan Lang begyndte som selvstæn-dig i 1999 var han på vej til at grundlæg-ge en tømrervirksomhed. Men planerne fik lynhurtigt end drejning, som han ikke havde forestillet sig. Det blev til noget med udlejning af folk. Et vikarbureau.

»Jeg fik banket en fast stab af elektrike-re sammen og begyndte af leje dem ud til opgaver for tdc. Vi fik tre måneders prø-veperiode og derefter en rammeaftale på tre år. I den bedste periode havde vi 75 bi-ler kørende for telefonselskabet,« fortæller Stephan Lang.

Herfra tog det om sig. Your Partner fik bl.a. smede ind i virksomheden og medar-bejdere inden for byggesektoren. Virksom-heden bredte sig ud over landets grænser og udlejede medarbejdere til bl.a. Norge, Holland, Belgien og Tyskland.

Blev for stort

»Vi var over det hele og det blev så stort, at jeg mistede lidt af følingen med det. Sam-

Stephan Lang, ejer af og direktør for vikarbu-reauet Your Partner, vil ikke gå på kompromis og drive sin forretning på useriøse vilkår.

Ejeren af vikarbureauet Your Partner i Nyborg kender alt til unoderne i vi-karbranchen og har valgt, at han hellere vil drive et mindre firma, der lægger vægt på kvalitet og en fast stab af medarbejdere.

DS-bladet nr. 10 2013  |  33

tidig stod vi i en situation, hvor lavtlønne-de polakker pressede os ud af Norge, og i Holland kunne vi heller ikke følge med prismæssigt,« fortæller Stephan Lang.

»Dermed stod jeg over for et valg. Enten skulle vi blive enormt store og påbegynde den trafik, som anvendes af andre vikar-bureauer i branchen: åbne, gå konkurs og åbne igen. Eller også skulle vi fortsætte det på det mere seriøse plan. Nok lidt dyrere end de andre og lidt mindre end de største. Til gengæld skulle vi bygge på principper, der gør, at kunden rent faktisk får den ar-bejdskraft med de kvalifikationer, han har bestilt.

Vi valgte at være 100-150 mand og køre forretningen ordentligt. Det giver os røv-fuld ind imellem, når en kunde beder om 20 personer til en opgave. Dem kan jeg måske ikke skaffe. Og så melder kunden fra. Det er fair nok. Så kan vi bare ikke lø-se den opgave. Men i det lange løb er jeg overbevist om, at det bedst kan betale sig at have langvarige relationer til kunderne.«

Et frivilligt valg

Your Partner beskæftiger primært en fast stab. Og ingen bliver ansat, uden de har været til samtale med chefen, og det er ble-vet afklaret om kemien passer.

Stephan Lang lægger vægt på, at hans medarbejdere ikke blot opfattes som løn-numre, men som mennesker af kød og blod. Derfor glæder han sig over, at de medarbejdere, der har mulighed for det, kigger inden for i hovedkvarteret i Nyborg på vej til arbejde om morgenen og/eller på vejen hjem om eftermiddagen og får en hurtig snak.

»Tidligere var det forbundet med lav status at være beskæftiget af et vikarbu-reau. Der eksisterede en myte om, at det var dem, der var for dumme eller dovne til at opnå beskæftigelse andre steder. Men mange af vore medarbejdere har valgt en tilværelse, hvor de skifter fra opgave til op-gave i stedet for at lave det samme og det samme dag ud og dag ind.«

Det rigtige værktøj

»Derfor har vi ikke store udsving i vores medarbejderstab. Når en kunde ringer og beder om Per, Søren eller Hans, så kan han rent faktisk få dem, hvis de pågældende ik-

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

ke er sat på andre opgaver. I nogle tilfælde vælger kunden at vente i flere uger på at en medarbejder, de tidligere har haft en godt samarbejde med, bliver ledig til at påtage sig opgaven.

Når vi sender medarbejdere ud på op-gaver har de arbejdstøj og værktøj med, så de kan gå i gang med det samme. Vikar-branchen er ellers kendt for at sende folk ud i deres almindelige tøj, og så skal de ha-ve arbejdstøj derude og udstyres med det nødvendige værktøj. Det kan der nemt gå en halv dag med.«

Vil ikke være større

Your Partner bevæger sig inden for bygge- og anlæg, vvs samt jern- og metalbranchen. Udlejning til produktionsvirksomheder har tidligere været et beskæftigelsesområ-de, men det har vikarvirksomheden i Ny-borg nu stort set opgivet.

»Jeg har i det hele taget ikke ambitioner om, at vi skal være større. Jævnligt har jeg fået henvendelser fra Norge om at komme der op igen. Men det er »the same old sto-ry«. Vi kan ikke tjene penge på det, og så gider vi ikke. Jeg vil hellere ud at fiske end arbejde gratis«.

Bestormet af tyskere

I de mest travle år rekrutterede Your Part-ner arbejdskraft fra Tyskland. En elek-triker, der stadig er i virksomheden, blev genstand for en serie udsendelser på tv-sta-tionen NDR.

»Det var fantastisk reklame for os. Vi blev kimet ned af tyskere, der søgte arbej-de. Problemet var bare, at vi ikke havde få-et pointeret, at vi kun bevægede os inden for byggesektoren og metalbranchen. Vi fik henvendelser fra bagere, gynækologer, og alt, hvad man næsten kan forestille sig.

Vi blev bombarderet på mails og telefo-ner. Det var helt ubeskriveligt, men til sidst også meget anstrengende, når vi skulle for-klare folk, at de ikke kunne få beskæfti-gelse hos os.«

Omsætningen faldt

Stephan Lang lægger ikke skjul på, at Your Partner har været ramt hårdt af kri-sen. Omsætning faldt med 60 procent fra udgangen af 2009, som var virksomhedens bedste år til udgangen af 2012.

»Vi var også lidt længe om at komme i gang igen. Det er jo industrien og ikke byggesektoren, der trækker læsset,« under-streger han.

»Vi har imidlertid aldrig været der, hvor vi var ved at opgive. Der har bare været længere mellem opringningerne. Svaret på den faldende omsætning har været, at vi måtte skrue mere op for det opsøgen-de salg.«

Døgnfluerne

En anden udfordring er dem, som han be-tegner som døgnfluerne. Konkurrenter som åbner og lukker efter forgodtbefin-dende. Stephan Lang opstiller følgende eksempel:

»En kunde bestiller en medarbejder, som måske skal have 150 kr. i timen. Oven i den pris lægger jeg et beløb som bruges til sociale omkostninger – feriepenge, pen-sion, barselsfond etc. – og Your Partner skal have et beløb til administrative om-kostninger og dækningsbidrag.

De sociale omkostninger skal som be-kendt ikke indbetales til de offentlige mundigheder og medarbejderne her og nu, og det benytter de useriøse firmaer sig af. De går langt under i pris, og når de skal udbetale feriepengene, indgiver de kon-kursbegæring og Lønmodtagernes Garan-tifond hænger på regningen. Kort tid efter åbner firmaerne på ny med et navn, der er stærkt genkendeligt i forhold til det forri-ge. Det er en ond spiral, som er blevet helt ekstrem lige nu.«

34  |  DS-bladet nr. 10 2013

LEDELSE

Bestyrelsen: Påtvunget onde eller værdifuld mulighed?

Af Niels Chr. Larsen, bestyrelsesmedlem

En håndgribelig ulempe ved bestyrelsen er, at den skal honoreres. Menige medlem-mer får i små virksomheder fra 40.000 kr. om året og opad. Formanden får typisk det dobbelte eller mere. Hvis en bestyrelse be-står af to eksterne medlemmer plus ejeren, vil den samlede årlige honorering dermed som minimum løbe op i 120.000 kr. til de eksterne medlemmer, når den ene af disse skal være formand. Det finder nogle eje-re er uhyrligt, for det svarer til 30.000 kr. pr. møde, hvis der er fire møder om året. Derfor foretrækker de til tider venner eller medlemmer af den nærmeste familie, der kan gøre det billigere – måske endda gratis.

Den værdifulde mulighed

Når man kan konstatere, at flere og flere vælger at etablere en professionel bestyrel-se, skyldes det formodentlig, at ovennævn-te onder trods alt overskygges af en række fordele eller muligheder.

Selv om ejeren finder det irriterende at skulle åbne sin virksomhed for andre, be-tyder det, at vedkommende tvinges til at skabe mere gennemsigtighed i virksom-heden gennem udvidet dokumentation og rapportering. Udover at give mulighed for at effektivisere driften styrker dette be-slutningsgrundlaget og dermed kvaliteten af de strategiske beslutninger. Forudsat beslutningstagerne i bestyrelsen ellers har den fornødne kvalitet.

Der findes mange tidligere og nuværen-de direktører, der gerne påtager sig besty-relsesarbejde i ejerledede virksomheder. De har typisk en baggrund fra langt større sel-

De fleste ejerledede virksomheder er star-tet som anpartsselskaber. Det kan være fordi, kapitalkravet er beskedent eller på grund af, at der ikke er forlangende om at have en bestyrelse i et anpartsselskab.

På et tidspunkt, hvor succesen er indtruf-fet, og aktiviteterne er kommet ud over »a prøver sgu«-stadiet, vælger ejeren ofte at gå over i aktieselskabsform. Så falder hamme-ren i form af kravet om at etablere en besty-relse. Nogen ser dette som et påtvunget on-de, andre som en værdifuld mulighed.

Det er rigtigt, at en bestyrelse ikke kun er idel fryd. Mange ejere betragter deres virksomhed som deres eget lille kongeri-ge, som ingen andre har ret til at blande sig i. Ved etablering af en bestyrelse må de være indstillet på, at der kommer folk udefra, der har krav om fuld indsigt i alle selskabets forhold og stiller frække, kriti-ske spørgsmål til virksomhedens drift og fremtid. Indtil da har det typisk været så-dan, at det meste har været selvfølgeligt for dem, der har deres daglige arbejde i virk-somheden. Derfor har det ikke været nød-vendigt at dokumentere alt, ligesom den løbende rapportering har været sparsom.

Dette skal ændres ved indsættelse af en bestyrelse, for at de nytilkomne bestyrel-sesmedlemmer kan få det fornødne ind-blik i virksomheden. Disse ændringer kan virke irriterende på ejeren. Vedkommende vil opleve det som unødvendig bureaukrati uden umiddelbar værdi. Specielt er tiden op til bestyrelsesmøderne belastende, idet der foreligger en dagsorden, som lederen skal forberede sig på at leve op til.

skaber, hvilket giver dem komfortabelt ryg-støtte til at hjælpe mindre virksomheder.

At der er tale om eksterne medlemmer uden forudgående personlige relationer til selskabet betyder, at ejeren vil blive mødet af en række udfordrende spørgsmål, som måske indledningsvist føles ubehageligt i sin egen virksomhed, men det er påtræn-gende og nødvendige spørgsmål, der ellers ikke ville blive stillet.

Alt i alt tilføres selskabet en værdifuld ressource, der kan styrke beslutningerne, forbedre fremsynet, styrke strategien og øge tilliden til selskabet såvel eksternt som internt.

Faldgruber

Det atypiske ved den ejerledede virksom-hed er, at det i realiteten er den administre-rende direktør, der ansætter og afskediger bestyrelsen og ikke omvendt. Det skyldes, at direktøren også er ejeren.

Hvis ejeren udnytter dette til alene at betragte bestyrelsens anvisninger som vejledende muligheder, han kan vælge at sidde overhørig, afvæbnes princippet om, at bestyrelsen er den øverste myndighed. Dermed udhules den værdi, bestyrelsen el-lers kunne repræsentere. Få bestyrelses-medlemmer vil acceptere noget sådant, men fratræde ved gentagne tilfælde eller i grelle førstegangstilfælde.

Honoraret

Eksterne medlemmer, der kender deres værd, vil selvfølgelig have indsatsen ho-noreret. Det må ejeren være indstillet på.

DS-bladet nr. 10 2013  |  35

Som før nævnt forekommer 10.000 kr. pr. møde pr. medlem ofte ejeren at være vold-somt, men den kalkulation er misvisende.

Folk der går ind i en bestyrelse, beskæf-tiger sig ikke kun med selskabet under de fire møder om året. De har solgt en del af deres bevidsthed til selskabet, forstået på den måde, at deres radar hele tiden er ind-stillet på virksomhedens verden, så de kan reagere i påkommende tilfælde.

Derudover påtager de sig et ansvar. Hvis ejeren vægrer sig ved at betale selskabets øverste ledelse, hvad der svarer til under det halve af, hvad en ufaglært ansat får i årsløn, er det vel rimeligt at sige, at ved-kommende har misforstået konceptet.

Forudsætninger

Konkurrenterne bliver større, det samme gælder for kunderne, verden bliver i sti-gende grad internationaliseret, og omstæn-dighederne for at drive virksomhed bliver i det hele taget mere og mere komplicerede.

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer Efteruddannelseskurser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle

svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk

skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj

(varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC

kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

*Licens udlånt af EUC Syd

Erhvervsuddannelser:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne. Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

Derfor vil mange ejerledere have gavn af at indsætte en professionel bestyrelse. Der er dog nogle få forudsætninger i den sam-menhæng, der er værd at holde sig for øje:•   Der  skal  ske  en  klar  forudgående  for-

ventningsafstemning mellem ejeren og de kommende bestyrelsesmedlemmer om arbejdsform, rollefordeling og mål.

•   Ejeren  skal  være  klar  over,  at  det  til-knappede liv er slut. Der vil være krav om mere dokumentation, rapportering og større indblanding.

•   Ejeren skal være indstillet på, at profes-sionelle bestyrelsesmedlemmer skal ho-noreres på et givet niveau.

•   Bestyrelsesmedlemmer  skal  have  re-spekt for historikken og de emotionel-le elementer, der eksisterer i en ejerledet virksomhed.

Opfyldes disse forudsætninger er vejen banet for et godt og frugtbart samarbejde mellem ejerlederen og bestyrelsen.

Niels Chr. Larsen har i 16 år være admini-strerende direktør i Sain Gobain ISOVER og nuværende regionschef for MatchPoint Virksomhedsmægler A/S. Han er bestyrel-sesformand for PH Byg a/s, MSK Scandi-navia a/s, og Ingemann Maskinfabrik a/s. Han medlem af bestyrelsen i P. Henning Jensen ApS og Comentor a/s.

36  |  DS-bladet nr. 10 2013

LEDELSE

Bestyrelsesmedlemmerskal på universitetet

Aarhus Universitet udbyder en ny besty-relsesuddannelse skræddersyet til små og mellemstore virksomheder.

Initiativtager til uddannelsen, professor Mette Neville fra Aarhus Universitet, peger bl.a. på, at bestyrelsens vigtigste rolle i små og mellemstore virksomheder ofte er at være strategisk sparringpart-ner for ejerlederen og hjælpe til at skabe vækst. Og denne rolle skal de klædes på til.

»Bestyrelsen skal kunne styrke ledelseskompetencen, dels ved at styrke ejerlederen i hans rolle som direktør, dels ved som bestyrel-sesmedlem at tilføre kompetencer til virksomheden, som den ellers ikke ville have. Netop tilførsel af ledelseskompetencer er en central bestyrelsesrolle i SMV’er,« forklarer Mette Neville.

Herudover peger hun på, at der er en række særlige problemstil-linger, som f.eks. generationsskifte og risikoen for konflikter i ejer-kredsen, som gør arbejdet som bestyrelsesmedlem meget anderledes fra bestyrelsesarbejdet i børsnoterede virksomheder.

Afsluttes med en prøve

Uddannelsen klæder deltagere på til generelt bestyrelsesarbejde om-kring pligter og ansvar, strategi, risikostyring, innovation, arbejdsde-ling mellem bestyrelse og direktion mv., men har derudover et stærkt fokus på den særlige rolle, bestyrelsen har i SMV’er. Det sker bl.a. gennem et tæt samarbejde med SMV-segmentet og deres bestyrel-ser, som selv vil blive inddraget i udviklingen af de enkelte moduler.

Deltagerne skal under forløbet skrive en opgave og forløbet afslut-tes med en prøve, som skal bestås.

»Formålet er at sikre, at deltagerne har kompetencer, der lever op til de krav, der i dag må stilles til professionelle bestyrelsesmedlem-mer. Har man bestået prøven på postgraduate-niveau, så har man do-kumenteret dette. Det har såvel deltagerne som de virksomheder, der søger efter kompetente bestyrelsesmedlemmer, en interesse i,« siger Mette Neville.

Vejen til vækst og udvikling

Mette Neville, som selv er vokset op i en familievirksomhed og har erfaring fra flere bestyrelser, har igennem mange år forsket i SMV’ernes vækstpotentialer og bestyrelser. En række undersøgelser viser, det er svært for mange ejerledere at balancere mellem at holde overblik over virksomhedens drift og samtidig at dyrke virksomhe-dens vækstpotentialer. Netop dér skal bestyrelsen kunne træde til og hjælpe ejerlederen, forklarer Mette Neville.

»Ejerledere har som regel rigeligt at gøre med at holde driften i gang og har ofte ikke tid eller overskud til det strategiske arbejde. Det skal bestyrelsen kunne hjælpe ejerlederne med, men det kræver, at bestyrelsen selv er klædt på til opgaven, så den bliver en aktiv res-source. I små og mellemstore virksomheder vil der ofte være behov for at forankre ledelsesprocesser, fx strategiprocesser, i bestyrelses-lokalet og have et tættere samspil med direktionen end i børsnotere-de virksomheder.«

Professor Mette Neville, Aarhus Universitet, er initiativtager til ny uddan-nelse for bestyrelsesmedlemmer i ejerledede virksomheder.

Balancen mellem drift og udvikling hos ejerlederen, generations-skifte og risikoen for konflikter i ejerkredsen er blandt de faktorer, der gør bestyrelsesarbejdet i små og mellemstore virksomheder an-derledes end i børsnoterede virksomheder.

For at styrke bestyrelsens rolle som sparringspartner udbyder Aar-hus Universitet nu en uddannelse, som varer ti dage med afslutten-de eksamen. Ifølge universitetet er det den første af sin slags, som er målrettet og udviklet i samarbejde med SMV’erne selv.

DS-bladet nr. 10 2013  |  37

BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: jho@ds-net.dk.

WILA manglermedarbejdereSilkeborg-virksomheden har ordrebogen fuld, men kan ikke skaffe tilstrækkeligt med smede og industriteknikere.

»Det er helt vildt. Jeg er 51 år og har al-drig oplevet noget lignende. Heller ikke i de glade nullere efter århundredeskiftet. Vi har masser af ordrer, men vi kan ikke skaffe folk. Helt aktuelt kunne vi være 20-25 flere.«

Sagt af Maskinfabrikken WILAs salgs-chef, Tommy Uldall. Med smil i stemmen tilføjer Uldall, at han er ved at være over-flødig som salgschef. For at være med til at effektuere de mange ordrer, er han lejlig-hedsvis begyndt at deltage produktionen.

WILA A/S er blandt andet begyndt at producere en ordre på flere millioner kr. for en samarbejdspartner, der har flyttet dele af sin produktion hjem fra Kina. Når WILA har vist sig at være konkurrence-

dygtig, hænger det blandt sammen med, at Silkeborg-virksomheden har investeret i robotter.

»Med det samarbejde vi har indgå-et, rykker vi op i superligaen fra maskin-fabrik til industrivirksomhed,« fastslår salgschef Tommy Uldall.

Russiske lokomotiver

Tidligere i år indgik WILA en millionaf-tale om at lave særlige energiopsamlende anordninger til lokomotiver på russiske jernbaner, og den opgave er nu ved at kom-me på skinner hos WILA.

»Russerne havde udviklet den grundlæg-gende teknologi, og vi har nu modnet det til produktion og for eksempel gjort modellen mere montagevenlig,« siger Tommy Uldall.

I den forbindelse investerede WILA i et komplet bejdsningsanlæg. Det skal gø-re produktionstiden kortere, når man ikke længere behøver at bestille bejdsning uden for huset.

Salgschef Tommy Uldall må selv give en hånd med i produktionen, fordi WILA mangler kvalifi-cerede smede og industriteknikere.

WILA er desuden i gang med et frem-stød med salg af produktionsudstyr til fø-devareindustrien i Norge.

To største kunder

WILA er vokset støt, siden den startede fra bunden i 1997. Senest har man i år udvi-det produktionsarealet med 2600 kvadrat-meter.

»Vi annoncerer forgæves efter kvalifi-cerede smede og industriteknikere,« siger Tommy Uldall.

Han tilføjer, at nøglen til WILAs succes er, at virksomheden bevidst og strategisk ar-bejder på at få langvarige kunderelationer.

»Vi er gode til systemsalg, der gør kun-den afhængig af os på den gode måde,« si-ger salgschefen.

Samtidig sender han en venlig tanke til Vækstfonden, som har stimuleret WILAs ekspansion med en vækstpakke. Det har bl.a. gjort det muligt at ansætte to-tre in-geniører.

Blaaholm har succes med eksportI samarbejde med Kosan Crisplant har Blaaholm A/S leveret ti svejsestationer, der skal bruges til at reparere gasflasker i Egypten og Bolivia, oplyser virksomheden i et nyhedsbrev.

Hver svejsestation kan håndtere 60 gas-flasker i timen i de to lande, hvor flaskegas især er vigtig uden for storbyerne, hvor in-frastrukturen ikke er udbygget.

Den samlede ordre blev på næsten kr. 3,5 mio. kr. og er netop leveret. Salgsinge-

niør Jesper Hansen, Blaaholm siger: »Vi blev inviteret med i udbudsrunden

på baggrund af vores ekspertise med auto-mation og svejsning. Ordren kom i hus på grund af vores ideer til at løse opgaven og vores evne til at levere hurtigt og i høj kva-litet.«

Eksport i vækst

»For os er det endnu en stor ordre. Vi kan konstatere, at vi i første halvår har indhen-

tet det dårlige resultat i 2012,« understre-ger administrerende direktør Torben Blaa-holm, og fortsætter:

»Vi kan se, at den positive udvikling i eksporten ikke er stoppet. Fra næsten kun at levere til kunder i Danmark vil ekspor-ten i 2013 udgøre mere end 30 procent for-delt på mere end seks lande.«

38  |  DS-bladet nr. 10 2013

BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: jho@ds-net.dk.

Ny plasmaskærerindviet i HadstenHadsten Smede- og Maskin-værksted øjner nye forret-ningsmuligheder efter million-investering.

Med en investering på et millionbeløb i en ny Boschert Plasmaskærermaskine type ErgoCut er Hadsten Smede- og Maskin-værksted klar til at kaste sig over skærear-bejde, som ellers tidligere er blevet udført hos underleverandører.

»Vi fik skåret alt ude i byen før, og fragt-omkostningerne er tårnhøje, så alene der

får vi en stor besparelse,« påpeger værkfø-rer Ole Hvolby.

Virksomheden forventer med investe-ringen at blive mere konkurrencedygtig, da det bliver nemmere at styre omkost-ninger og leveringstider ved egenproduk-tion af skærearbejde. Samtidig skal inve-steringen være med til at fastholde antallet af ansatte, og måske vil der på sigt være basis for ansættelse af en til to nye med-arbejdere.

Med den ny maskine, der kan skære i alt fra rustfrit stål til aluminium og kan be-handle plader på op til 50 millimeter, for-

Som et nyt egetprodukt har Hadsten Smede- og Maskinværksted påbegyndt produktion af en transport-vogn til ligkister. Ideen opstod, da en bedemand fik et påbud fra Arbejdstilsynet. Ifølge Ole Hvolby er der efterspørgsel på vognen fra både ind- og udland.

venter virksomheden også at kunne til-trække underleverandøropgaver fra andre virksomheder og på den måde udvide sin forretning.

Bedre for miljøet

Udover at være en god investering i for-hold til at få nye opgaver ind og bedre at kunne styre leveringstiden for de opgaver, virksomheden i forvejen udfører, så mener værkfører Ole Hvolby også, at den nye ma-skine er en god investering for miljøet.

»Miljøgenerne er minimale i forhold til de traditionelle plasmaskærer-maskiner. Den nye maskine har ikke den traditionel-le vandgrav underneden. Den suger hele ti-den omkring skærehovedet og et filtersy-stem sørger for, at alle gener er væk.

Desuden er den meget mere ergonomisk korrekt i forhold til at tage jernpladerne væk fra maskinen. Man skal ikke stå og bukke sig ind over maskinen, og det bety-der rigtig meget for ryggen,« forklarer han.

Hadsten Smede- og Maskinværksted er en alsidig virksomhed, der blev etable-ret tilbage i 1983, da direktør og smede-mester John Kristensen grundlagde virk-somheden. Den midtjyske virksomhed er underleverandør til en række større virk-somheder. Samtidig har Hadsten Smede- og Maskinværksted egenproduktion af bl.a. udemøbler, kundevognshuse og car-porte i stål.

Maskinværkstedet råder over 2000 kva-dratmeter produktion. Daglig leder er i dag Jes Kristensen. Virksomheden beskæftiger ti medarbejdere.

Værkfører Ole Hvolby har store forventninger til den

nye plasmaskærermaskine.

DS-bladet er med på farten

DS-bladet nr. 10 2013  |  39

Søgaard Industri udvider ejerkreds En positiv og stabil udvikling hos Søga-ard Industri A/S i Ejby på Fyn og et før-ste skridt til et generationsskifte har bety-det ændringer i firmaets ejerskab, fortæller den hidtidige ejer og administrerende di-rektør Jim Søgaard.

Sønnen Stefan Søgaard samt Christof-fer Holmgaard er trådt ind i ejerkredsen. Sidstnævnte er indsat som ansvarlig for projektledelse og on-site montage for hele verden, mens Stefan Søgaard er ansvarlig for kvalitetssikring, tilbudsgivning samt produktionsansvarlig på værkstedet i Ejby.

Samtidig med udvidelsen af ejerkredsen har Søgaard Industri investeret i en svejse-robot for at kunne kvalitetssikre alle kom-ponentleverancer. Og robotteknologien vil fremadrettet have stort fokus, medde-ler virksomheden, der hermed håber på at kunne øge produktionen og mindske fejl-procenten. Yderligere har virksomheden installeret et nyt bejdsekar.

»De øgede krav fra kunder om kvalitets-sikring har betydet, at vi inden udgangen af 2013 certificeres i henhold til ISO9001 samt ISO3834 og DS/EN 1090-serien (CE-mærkning af stålkomponenter),« fortæller administrerende direktør Jim Søgaard.

Inden for de senere år har Søgaard Indu-stri desuden udvidet sin produktionskapa-citet og oprettet egen udviklingsafdeling, så man i fremtiden kan levere større dele af produktionsanlæg ved komponentleve-ringer.

Afdeling i Norge

På grund af den gode udvikling har Søga-ard Industri stiftet et norsk datterselskab. Det skal varetage virksomhedens kerne-kompetencer i Norge, svejsning og mon-tage i rustfrit stål til virksomheder i for-skellige brancher, fx slagterier, mejerier, offshore, samt produktions- og farmaceu-tiske virksomheder.

I Danmark har Søgaard Industri A/S af-delinger i Kalundborg, Lindø Industripark foruden hovedkvarteret i Ejby.

Far og søn, Stefan og Jim Søgaard. Den tredje medejer, Christoffer Holmgaard, var i Norge hos det nye datterselskab, da billedet blev taget.

DS-bladet er med på farten

bladetwww.ds-bladet.dk

Fra nu af har du altid DS-bladet med i lommen, i tasken eller under armen. Du kan nemlig læse 

det nyeste blad og tidligere numre på iPad, iPhone, Android og andre mobile enheder.

Adressen er www.ds-net.dk/dsbladet/mobil.

Eller du kan skyde genvej med QR-koden: 

40  |  DS-bladet nr. 10 2013

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Nu kommer det til at gå bedre

Ordrehop i den nærmeste fremtid. Det er forventningen blandt mange små og mel-lemstore virksomheder uanset størrelse eller branche. Håndværksrådets Ordretil-lidsmåling i tredje kvartal i år taler sit eget tydelige sprog. Tilliden til nye ordrer er re-kordhøj for årstiden og samtidig er kon-junkturbarometeret igen for alvor på vej op.

Det betyder, at der er grobund for at væ-re optimist, men ligesom vi flere gange har set under krisen, så kan man ikke udeluk-ke, at mange virksomheder bliver skuffe-de. Det ændrer dog ikke ved, at forbruger-ne så småt er ved vågne op, og at mange eksportvirksomheder er fortrøstningsful-

de med hensyn til muligheden for at afsæt-te varer i udlandet i den nærmeste fremtid.

Selv regeringen er begyndt at tale om et stemningsskifte, og Håndværksrådets al-lerseneste målinger er da også opsigtsvæk-kende positive. De seneste år har det væ-ret svært for mange virksomheder at tjene penge, men nu forventer flere virksomhe-der stigende indtjening. Knap halvdelen af SMV’erne forudser, at deres resultat for 2013 bliver bedre end i 2012.

Konjunkturbarometeret er steget med hele 18 procentpoint i forhold til sidste kvartal, og det er den største stigning over et kvartal i over tre år. Stigningen skyldes, at virksomhederne over en bred kam vur-derer, at deres egen og Danmarks økono-miske situation er blevet bedre. Ligeledes

er virksomhedernes investeringslyst blevet større, og de har højere forventninger til årets resultat i deres virksomhed.

Den største stigning er sket i virksom-hedernes vurdering af Danmarks økono-mi. Knap halvdelen af virksomhederne mener, at Danmarks økonomiske situation er blevet bedre. I sidste kvartal udgjorde denne andel 29 pct. Kun 9 pct. vurderer i dette kvartal, at landets økonomiske situ-ation er blevet dårligere. Resultatet er det mest optimistiske siden 2007.

Investeringslysten blandt SMV’erne er den højeste i to år. 19 pct. af virksomhe-derne har den opfattelse, at det er blevet mere fordelagtigt at investere i produkti-onsudvidelser, mens kun 12 pct. vurderer, at det er blevet mindre fordelagtigt.

Virksomhedernes syn på deres egen økonomi er den bedste i to år. 39 pct. vur-derer, at deres egen økonomiske situation er blevet bedre, mens hver femte virksom-hed mener, at den er blevet værre.

Virksomhederne har stigende forvent-ninger til årets resultat. Knap halvdelen forventer, at resultatet for 2013 bliver bed-re end sidste år, mens knap hver femte for-venter at få et dårligere årsresultat.

Håndværksrådets konjunkturanalyse bygger på svar fra over 750 virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds.

Lokalafdeling Fyns StiftMuus Svejseteknik A/S, Michael Andersen, Thujavej 13, 5250 Odense SV.

Flammetesten, Svend Erik Vollbrecht, Valdemarsgade 35 kld. 5700 Svendborg.

Lokalafdeling NordvestjyllandVærftet A/S, Finn Jørgensen, Nordre Strandvej 51, 7730 Hanstholm.

Lokalafdeling Nord og Vest for VejleSunwell ApS, Jens Palmelund, Lundagervej 25 C, 8722 Hedensted.

Lokalafdeling Randers omegnTCS Energi ApS, Rasmus Haulrik Andersen, Ebeltoftvej 20, 8410 Rønde.

Lokalafdeling SønderjyllandJap Invest ApS, Peter Bombyk, Lebslagervej 2, 5471 Søndersø.

Lokalafdeling ØstjyllandSmeden i Balle ApS, Jørn Juul Rasmussen, Drammelstrupvej 39B, 8300 Odder.

Lokalafdeling VendsysselBeslagsmed Kim Pedersen, Hybenvej 37, Serritslev, 9700 Brønderslev.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri

DS-bladet nr. 10 2013  |  41

FORENINGSNYT

DS Afd. Fyns Stifts SeniorklubGeneralforsamling tirsdag den 19. novem-ber kl. 16.00 i DS Huset, Odense

Dagsorden:1. Velkomst og valg af dirigent2. Beretning ved formanden3. Beretning ved kassereren4. Fastsættelse af kontingent5. Valg af bestyrelse. Lene Jensen og

Bent Nielsen er på valg.6. Valg af suppleant. Anders P. Tjerrild

er på valg. 7. Valg af revisor. Tove Sørensen er på

valg. 8. Indkomne forslag. Forslag skal være

formanden i hænde senest 8 dage før GF.

9. Eventuelt.

Efterfølgende spisning ca. 17.30. Ved kaf-fen fortæller DS-bladets redaktør, Jens Holme, om sit liv som journalist.

Tilmelding til formanden senest den 13. november på tlf. 30 70 17 86 eller mail: bentinge@privat.dk.

På bestyrelsens vegne Bent Nielsen

DS MidtVest Generalforsamling og 100 års jubilæum afholdes lørdag den 15. marts 2014 på Ho-tel Fjordgården, Ringkøbing.

Sæt X i kalenderen til en festlig eftermid-dag/aften.

På bestyrelsen vegneJens Peder Toft

Ny konsulent med mange jern i ilden

Man kan næsten blive forpustet, når DS Håndværk & Industris nye energi- og miljøkonsulent læser op af sit genera-lieblad.

Før 39-årige Carsten Essler Helmer den 1. oktober begyndte sit nye job i DS Håndværk & Industri har han været vidt omkring.

Han blev uddannet som maskinme-ster i 2003. I fem år var han rådgiver ved Energirådgivning Fyn. Herefter var han kunderådgiver og salgskon-sulent ved ventilationsvirksomheden Exhausto i Langeskov. Hos Lemvigh-Müller var han salgsingeniør og pro-duktspecialist vedrørende energiopti-mering.

Carsten Essler Helmer har væ-ret projektleder for energioptimering i EL:CON Energis entrepriseafdeling og kommer aktuelt fra en stilling som ener-girådgiver hos Sydfyns Elforsyning.

Et skub fremad

DS Håndværk & Industris nye konsu-lent ser en række spændende udfordrin-ger i sit nye job:

»Det giver mig et skub fremad i for-hold til det, jeg har lavet før. Jeg ser frem til at samarbejde med og rådgi-ve en række interessante og innovati-ve virksomheder og samtidig arbejde op imod et politisk niveau. Det er nyt for mig.

Der vil uden tvivl ske en masse nyt på energi- og miljøområdet i de kom-mende år. Det glæder jeg mig til at tage aktiv del i,« siger Carsten Essler Hel-mer.

Privat bor Carsten Essler Helmer i Odense. Han er gift og far til to dren-ge. Når han ikke har næsen i energi- og miljøspørgsmål bruger Carsten Essler Helmer sin tid på at være af skolebe-styrelsen på Pårup Skole. Desuden er han fodboldtræner for sin ældste søn på U-10-holdet i Tarup-Pårup. Også den yngste søn spiller fodbold og kræver fars opmærksomhed. Her ud over for-søger han selv at holde sig lidt i form, som han udtrykker det.

»Engang imellem kan der godt mangle en time eller to i døgnet,« siger Carsten Essler Helmer.

42  |  DS-bladet nr. 10 2013

NAVNE

Prisregn til lærlingei DS-virksomhederÅrets 25 bedste lærlinge hædret med Metalindustriens Lærlingepris ved arrangement i København.

samarbejde og kommunikere, deres høje kvalitetsbevidsthed og ikke mindst deres sociale kompetencer.

Unik vilje og fokus

Anders Weiss er tidligere blevet hædret på sin hjemmebane i Randers. Han er uddan-net hos Bødker Smede & Maskinværksted og er fortsat i virksomheden efter endt ud-dannelse. Han har planer om senere at læse videre til maskinmester.

I skolens og virksomhedens indstilling anføres det, »at Anders har altid vist en kæmpe interesse for faget samt en unik vil-je og fokus. Han har gennem hele sit studi-um haft et overblik og overskud, som igen har givet ham rum til at yde en hjælpende hånd, når en af hans holdkammerater har haft behov for det.

Anders viste med sin svendeprøve det klassiske billede af en smed: Manden med løsningen på bondens umulige problemer. Manden, der lige udvikler en ny maskine,

Tre medlemsvirksomheder i DS Hånd-værk & Industri og ikke mindst deres ny-uddannede lærlinge, Anders Weiss, Mike Dahl Starup og Christoffer Cady, havde de store smil fremme, da Metalindustri-ens Lærlingepris blev uddelt den 27. sep-tember.

Børne- og Undervisningsminister Chri-stine Antorini (S) stod for uddelingen af ML-prisen i Den Sorte Diamant i Køben-havn. I alt 25 lærlinge blev hædret. Alle prisvindere har fået karakteren 12 i deres svendeprøve.

Lærlingene er indstillet af både skole og virksomhed på baggrund af deres ene-stående faglighed, evne til at planlægge,

som med et snuptag gør hverdagen lettere for samfundet.. Manden, der kan se en løs-ning på alle problemerne, hvad enten de er store eller små.

Anders opfandt selv den maskine, han lavede til svendeprøven, og alt arbejde blev udført til perfektion – både tegningerne, bearbejdningen, montagen og svejsningen. Alt stod rankt og flot, finishen var i top, og det lykkedes ikke skuemestrene at finde en eneste fejl.«

Sammen med ML-prisen fik Anders Weiss helt ekstraordinært et legat fra Hen-ry og Mary Skovs Fond.

Problemknuser

Den nyuddannede klejnsmed Mike Dahl Starup fra Vejen er uddannet hos ENVO-DAN i Vejen.

I virksomhedens og skolens indstilling fremhæves Mike som »en problemknuser, der har udviklet sig utroligt igennem ud-dannelsen. Mike Starup kan og vil smede-

Anders Weiss fik håndtryk af formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, og var led-saget af sin mester, Kenn Bødker.

Mike Dahl Starup fik pris for teknisk snilde og sin rolle som problemknuser.

DS-bladet nr. 10 2013  |  43

NAVNE

Legat til uddannelseDen 22-årige kleinsmed Thomas Søndergaard Karstensen er tildelt et beløb på 8000 kr. fra DS Håndværk & Industris uddannelsesleget. Pen-gene skal bruges som hjælp til Tho-mas’ videreuddannelse som maskin-mester.

Thomas Søndergaard Karsten-sen er uddannet hos Thorup Smed i Erslev på Mors. Sidste år deltog han i de lokale mesterskaber forud for DM i Skills og har fået det bedste skudsmål med af sin arbejdsgiver. Han begyndte på maskinmestersko-len i Aarhus i august.

Energisk formand fylder rundtJørn Sminge, Kronjyllands Køleteknik, og formand for Randers Omegns Smedeme-sterforening fejrer 60 års fødselsdag den 12. oktober.

Jørn Sminge er i træk med festivitas. Ik-ke alene var han en af ankermændene, da Randers Omegns Smedemesterforening i april markerede sit 100 års jubilæum. Sammen med lokalafdeling Midtjylland stod han også for planlægning og afvikling af DS Håndværk & Industris landsgeneral-forsamling i juni i Randers.

Fødselaren er uddannet kølemontør, men som 34-årig skippede han et fast lønmod-tagerjob for at starte sin egen virksomhed, Kronjyllands Køleteknik, hvor han fik en kontrakt med forsvaret om at opbygge og servicere materiel til »operative formål«. Et samarbejde, der i dag 26 år senere sta-dig består til begge parter tilfredshed.

Men ét er forsvarets F16-jagere, noget ganske andet er, at Kronjyllands Køletek-

nik gennem årene har udviklet sit forret-ningsområde, så firmaet også dækker hele spekteret af køl/frys til private, til butik-ker og til virksomheder – dog minus indu-strianlæg på slagterier, mejerier etc. Hertil kommer en ny forhandling af de japanske Panasonic-varmepumper, der leverer både kulde og varme.

Jørn Sminge er en mand, der er aktiv på mange felter. Udover Kronjyllands Køle-teknik og sin formandspost sidder han på det faglige plan i bestyrelsen for Kølebran-chens Kvalitetssikringsordning og er en ildsjæl i DS’s energi-, miljø og køleudvalg.

Desuden har han en stor finger med i spillet i Nem Forsikring i Silkeborg og er initiativtager til Netværksgruppen Randers, hvor ejerledere af mindre selvstændige virksomheder mødes på tværs af brancher. Også lokalområdet har hans bevågenhed, idet Jørn Sminge i flere år har været med-lem af Værum Vandværks bestyrelse.

Fødselsdagen markeres med en reception fredag den 11. oktober fra kl. 12-16 på Restaurant MacAle, Søndergade 2, 8900 Randers C.

Christoffer Cady måtte stille op til tv-interview og fortælle om sit usædvanlige talent og sin videreud-dannelse til maskiningeniør.

faget. Han går op i opgaverne med nysger-righed og gå-på-mod.

Han ser mulighederne og kan udfø-re dem med en teknisk snilde, der er en smed værdig. Han er et godt eksempel på, at håndværksfaget kan udvikle og gøre et ungt menneske stolt af sine praktiske fær-digheder.«

Sublim og perfekt

Christoffer Cady er uddannet hos Euro-milling i Tølløse og og læser nu til ma-skiningeniør.

I indstillingen til ML-prisen hedder det, »at han har lavet et svendestykke, der får skuemestrene til nikke anerkendende. At hans talent for smedefaget rækker udover det sædvanlige, er der ingen tvivl om. Hvis

man skal beskrive hans faglige færdighe-der med ord, er det nødvendigt at sige både sublimt og perfekt.

Udover at være en sand mester i sit fag har Christoffer også andre gode egenska-ber og kvaliteter – han er udadvendt og al-tid i godt humør, og derfor har han altid overskud til at give en klassekammerat en hjælpende hånd, hvis det kniber.«

Prisuddelingen i Den Sorte Diamant blev overværet af en stolt formand for DS Håndværk & Industri:

»Jeg er utroligt stolt over, at vores med-lemsvirksomheder i så høj grad er med til at uddanne vores unge. Det viser om no-get, at de små og mellemstore virksomhe-der føler både et socialt ansvar og et ansvar for erhvervsudviklingen i Danmark.«

44  |  DS-bladet nr. 10 2013

Kursus Dato By Tilmeldingsfrist

Bliv bedre til at bruge telefonen – salg eller mødebooking (1 dag) 11. november Jørlunde 11. oktober

Ny udgave af varmenormen DS 469 (1 dag) 12. november Jørlunde 11. oktober

Vand og afløb i BR10 (1 dag) 13. november Odense 11. oktober

Installation af regnvandsanlæg (1 dag) 14. november Jørlunde 14. oktober

Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg (1 dag) 18. november Silkeborg 18. oktober

Korrekt installation af gulvvarmeanlæg (1 dag) 19. november Silkeborg 18. oktober

Præsentationsteknik (2 dage) 20.-21. november Silkeborg 18. oktober

Bliv bedre til at bruge telefonen – salg eller mødebooking (1 dag)  25. november Odense 25. oktober

Præsentationsteknik (2 dage) 26.-27. november Jørlunde 25. oktober

Korrekt installation af gulvvarmeanlæg (1 dag)    9. december Odense   8. november

Førstehjælp (1 dag) 10. december Odense   8. november

Installation af regnvandsanlæg (1 dag) 12. december Odense 12. november

Tilmelding via www.dseu.dk. Her kan du også læse om betingelser og vilkår

Nye kleinsmede: Lærlinge der har bestået sven-deprøve som kleinsmed på Syddansk Erhvervs-skole Odense-Vejle den 6. september.

Fra øverst til venstre: Bjørn Eirikur Andersen, Ib Andresen Industri A/S, Mikkel Hyllegaard Sørensen, Orana A/S, René Skjøth Hingelbjerg Sørensen, Scan A/S, Tommy Andersen, Np-Stål ApS, Sonny Jean Nguyen, Haarslev Industries A/S, Anders Gam Andersen, Steeltec Odense A/S, Thomas Lund Riedel, Munkebo Clemco A/S, Nicklas Bode Boxill, Hauge Gruppen A/S, Bendt Christensen Johansen, Maskinfabrikken H.M.A., Odense A/S, Nikolaj Nørgaard Andersen, Lars Broe Rustfri Stål A/S, Kasper Stage Sørensen, Mallorca, Hamzah Mohamad Abou Khadra, Ib Andresen Industri A/S, Jonas Hansen, Fyns Karosseribyg A/S, Jacob Vinberg Nielsen, Sanderum Smede- og Maskin-værksted A/S, Filip Tom Hansen, A W Smede- Og Montagefirma ApS, Mahmoud Mohamad Abou Khadra, Havndrup Maskinværksted ApS, Chri-stian Juul Pedersen, Sanderum Smede- og Ma-skinværksted A/S, Timmi Niels Ramm, Weiss A/S.

NAVNE

DS-bladet nr. 10 2013  |  45

Vi leverer varerne...

Beholdere &stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: info@avidenz.dkwww.avidenz.dk - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01asc@el-consult.dkwww.el-consult.dkKøb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: beretta@beretta.dkwww.beretta.dk

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: info@lundbergdata.dkForhandler af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dkwww.bctechnic.dkBolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Beholdere & stålskorstene

Øster Kippinge Stålindustri ApSBoulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: info@o-k-s.dk

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

freesoft ApSAnnasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, mail@freesoft.dkwww.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs-firmaer

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: info@energi-service.dkhttp://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: hydraulik@ljm.dkHydrauliske cylindre

Automatik

Automatikkomponenterfor energi, vand, varme og ventilationTelefon 86626364www.Automatikcentret.dkinfo@automatikcentret.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Aalborgvej 51, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: mail@sanderumsmede.dkAlt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: hg-vest@hydra.dkHjemmeside: ww.hydra.dk

GPS-tracking

GPS-overvågning og -flådestyringinfo@autotracking.dkwww.autotracking.dkTlf: 31 69 31 36

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: alcon@post6.tele.dkInternet: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

MAKAPOR edb-systemet

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter www.taon.dkInfo@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Hydraulik

Inddækning

SabetoFlex ApSHesthøjvej 5 · 7870 RoslevTlf. 70 22 50 04www.sabetoflex.dkinfo@sabetoflex.dkINDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejde til en leg.Brug SabetoFLEX færdigvarer og ruller, så er du sikker på pris og kvalitet.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 3151info@maskinsikkerhed.dkwww.maskinsikkerhed.dkRådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og

CTS-anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Kolding · Randers

46  |  DS-bladet nr. 10 2013

Løfteborde

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 10www.translyft.comdybvad@translyft.comHydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkMalerkabiner til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Vi leverer varerne...Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: mail@fynsgalvanisering.dkwww.fynsgalvanisering.dkVarmforzinkning:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 8247www.solvang-maskinfabrik.dkcbl@solvang-maskinfabrik.dk

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: info@energi-service.dkhttp://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail joj@thy-laekage.dkwww.thy-laekage.dk

Plasma- og fl ammeskæring

Maskiner og elektroværktøj

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: tju@nicon-industries.comwww.nicon-industries.comCNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: info@qkontrol.dkVi godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Overfl adebehandling

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lønservice

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dkmail@reguvent.dkHøjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Kvalitetsstyring

Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaverCNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktionwww.toolcon.dk . info@toolcon.dk Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

TOOLCON

European House of Quality A/STlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dkBliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

DS-bladet nr. 10 2013  |  47

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: post@lumbysmeden.dkCertifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifi kat-svejsning

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57per@djurssolvarme.dkwww.djurssolvarme.dkProduktion/rådgivning/salg

Solvarme

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: hfas@hfas.dkwww.hfas.dkFREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dklb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dkCNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkKomplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: swep@swep.dkHjemmeside: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita RasmussenTlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: mail@thyssen-staal.dkHjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Tegne- & projektarbejde

Projekt Service ApsJuliedalvej 3, Døjringe, 4180 SorøTlf. 22 96 60 91www.projekt-service.dkanders@projekt-service.dkVi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Pumper

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælpSøren A. SørensenTlf. 9783 6478www.vikar-hjælp.dk

Statiske beregninger

Brøns Ingeniørfirma ApSDamvej 12, Brøns6780 SkærbækTlf. 74753424. Fax 74753120Mail: mail@broens-ing.dkHjemmeside: www.broens-ing.dkVi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: lm@lykkegaard-as.dkwww.lykkegaard-as.dkFabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: mail@sanderumsmede.dkHalsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dkHj.side: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

THYSSEN STÅL A/S

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkAlle former for svejseudsugning og procesventilation

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dkBukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: info@jtt.dkWeb: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/Pu-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Vand & afl øb

ABClinerMaterialer, Teknik og UdførelseLedningsrenovering og -udskiftningTlf.: 24 87 85 93 · psh@abcliner.dkwww.abcliner.dk

ABCliner

AFS

END

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

bladet

DS-bladet i 2014

13. februar | 2013 I 104. årgang 2 bladet

Nye regler forvidenpiloter 34-35

Nydanskereværdifuld arbejdskraft 32-33

DM i Skills:Succesen vokser 4-7DS-formænd stiller krav til uddannelser 8-11

Tema om ventilation og køl

15. maj | 2013 I 104. årgang 5

bladet

Randers Omegn

100 år 40-41Lokalafdelinger skærper

profilen – reportage fra

generalforsamlinger 38-43

Mangel på faglærte kan blive en katastrofe

Stort tema om uddannelse 10-29

Vækstplan giver nyt liv 4-6

Nye regler forvidenpiloter 34-35

4-7DS-formænd stiller krav 8-11

Nye regler forvidenpiloter

DS-formænd stiller krav

Randers Omegn 40-41

Mangel på faglærte kan blive en katastrofe10-29

4-6

26. juni | 2013 I 104. årgang 7 bladet

Statsministerenlover reform afuddannelser 7

Virksomhedersætter kursen hjem 4

Håndværkerfradraget:Forbrugerne i venteposition 22-23

Rapport om udbudfuld af mangler 5

Lokalafdelinger bliver stærkere Alt om DS-generalforsamlingen 10-19

www.ds-bladet.dk

Udgave Udkommer Deadline Tema

Nr. 1 22. januar 6. januar Salg via hjemmesiden og vvs

Nr. 2 19. februar 3. februar Automatisering

Nr. 3 19. marts 3. marts Blik, stål og tag

Nr. 4 9. april 24. marts Uddannelse

Nr. 5 15. maj 28. april El og vvs

Nr. 6 18. juni 26. maj CE-mærkning og svejs

Nr. 7 9. juli 23. juni Sikring og forsikring

Nr. 8 27. august 11. august Offshore og marine

Nr. 9 24. september 8. september Vedvarende energi

Nr. 10 22. oktober 6. oktober Køl, ventilation og vvs

Nr. 11 19. november 3. november Agromek

Nr. 12 17. december 1. december Finansiering