DS-bladet nr.2, 2011

26. januar | 2011 I 102. årgang 2bladet

En verden fuld afmuligheder – Kina 18-23

Sådan forbereder du dit generationsskifte 10-13

Vvs-installatører bag nytindkøbsselskab 4

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE – DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

2 | DS-bladet nr. 2 2011

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: formand: Jørgen hansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif kjeldahlLeif frisk

Ansvarshavende redaktør: Ole AndersenMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dke-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:LT MeDIAfOrMIDLINg, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle. Tlf. 7583 3833. fax 7572 1702.e-mail: [email protected]

Tryk:Vestergaards BogtrykkeriMiljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.ISSN nr: 1602-7213

Forside:Colourbox

INDhOLD

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 3 2011Udgivelse den 16. februar 2011.Deadline den 31. januar 2011.

Nr. 4 2011Udgivelse den 9. marts 2011.Deadline den 21. februar 2011.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

3 Investering i uddannelse og innovation kan vi ikke spare på

4 Vvs-installatører danner indkøbsselskab

5 Økonomien i små og mellemstore virksomheder er i bedring

6 Sælg dig ud af krisen i 2011

6 Tysk gas stiller nye krav til vvs-branchen

8 kort nyt

geNerATIONSSkIfTe

10 generationsskifte – det svære valg

12 generationsskifte: Planlagt for 10 år siden

12 generationsskifte og efterløn – et minefelt

13 et gennembrud for selvstændige

16 hvorfor ansætte en højtuddannet?

16 Ændringer i reglerne for deltagelse på AMU-kurser

17 Indb@kken

kINA

18 en verden fuld af muligheder

20 erfaringer fra kina

22 kend kulturen – og kom godt ind i kina

24 Lad et bureau booke dine salgsmøder

24 AgrOMek – en god indgang til at komme ind på nye markeder

26 gode muligheder for SMV’ere, der gerne vil udvikle sig

27 fravælg gulvvarme som primær opvarmning af større opholdsrum

28 Navnenyt

28 foreningsnyt

37 Leverandørregisteret

DS-bladet nr. 2 2011 | 3

LeDer

Investering i uddannelse og innovation kan vi ikke spare på Efterløn eller ej? Økonomisk ansvarlighed? Lars eller Helle? Jeg vil ikke kaste mig ud i den aktuelle politiske debat – jeg ser det ikke som min opgave at pege på den ene eller den anden (parti)politiske vej.

Men jeg vil gerne skyde dette valg-år i gang ved at minde ALLE vores politikere om, at udviklingen af industrien gennem innovation og uddannelse er en investe-ring i fremtiden, som Danmark ikke har råd til at spare på.

Der er kun én økonomisk lagkage at fordele, og i DS Håndværk & Industri ar-bejder vi for at gøre den lagkage større ved at styrke konkurrenceevnen hos vo-res medlemmer. For hvis det går bedre i virksomhederne, går det bedre for Dan-mark.

Desværre ser jeg tendenser til, at de hjælpepakker og støttemuligheder, der er til rådighed, i nogen grad favoriserer de store virksomheder og ikke er tilstrække-ligt tilpasset de små og mellemstore virksomheder, som er grundstenen i dansk erhvervsliv. Jeg vil på ingen måde underkende de store virksomheders rolle – ik-ke mindst fordi de (også) beskæftiger rigtigt mange skatteydere. Men vi har i det sidste halve års tid set, at de store har haft nemmere ved at komme igennem kri-sen – de har mere at »tære på« og dermed flere ressourcer at trække på til f.eks. produktudvikling og markedsføring. Hvad enten vi kan li’ at høre det eller ej, har de været bedre til at tilpasse sig og har en væsentligt bedre produktivitet, end mange mindre virksomheder.

Desværre har flere af de store virksomheder meldt ud, at de af forskellige årsager ikke ønsker at ekspandere yderligere i Danmark. Rigtigt mange af de tusindvis af jobs, der er forsvundet fra de store industrivirksomheder i løbet af finanskri-sen, kommer derfor ikke tilbage igen. Og det ligger dermed et yderligere pres på SMV’erne for at levere varen, og er et yderligere argument for, at sørge for, at mulighederne for det er til stede.

Danmarks og virksomhedernes konkurrence- og udviklingsevne hænger meget tæt sammen. Og på den baggrund skal politikerne i begge sider af salen være op-mærksomme på, at hvis de ønsker, at de små og mellemstore virksomheder også fortsat skal spille en betydelig rolle i samfundet, så skal de have mere støtte – og-så med offentlige midler. De skal ganske enkelt have stillet de relevante værktø-jer til rådighed. Et par eksempler kunne være konkret hjælp til eksport, hjælp til identifikation af produktivitetsforbedrende tiltag og hjælp til finansiering. Man kunne naturligvis også tænke »ud af boksen« og forestille sig en støtteordning til finansiering af en professionel bestyrelse…

Behovet er stort i mange virksomheder, og der er mange steder at sætte ind.

Vi vil alle gerne have en bid af lagkagen, og med fælles hjælp kan det også i fremtiden blive en dejlig stor en af slagsen. Velbekomme…

Jim Stjerne Hansen, formand forDS Håndværk & Industri


NyheDer

Vvs-installatører danner indkøbsselskab

En kreds af vvs-installatører, der geogra-fisk er bredt fordelt rundt i landet, er gået sammen om etableringen af et nyt selskab udelukkende med fokus på at forbedre indkøb fra grossisterne og dermed også bundlinien.

Brian Mørkeberg, idemanden bag det nyt koncept i branchen i 2009, »Bedre Bundlinie«, er ansat som direktør. Det er dette koncept, som en række installatører nu viderefører i eget regi.

»Bedre Bundlinie blev derfor sat i bero i slutningen af 2010, men på kraftig opfor-dring af de tidligere tilknyttede virksom-heder, har vi nu valgt at videreføre koncep-tet sammen og stifte et nyt selskab. Og det er vigtigt at understrege, at andre installa-tører fortsat kan blive kunder uden at være partshaver i selskabet, og vi håber selvføl-gelig, at andre installatører vil være med ideen. Vi er overbevist om, at konceptet kan tjene penge til virksomheder. Ellers ville partshaverne, som er tidligere kun-der, næppe skyde kapital i selskabet,« op-lyser Brian Mørkeberg.

Bedre rustet

Han og partshaverne føler sig overbeviste om, at det er gennem fokus på især ind-køb, at installatører kan komme til at stå stærkere og dermed blive bedre rustet til at komme igennem krisen.

Der er ingen tvivl om, at de installatører som vælger at gå med i konceptet, kom-mer til at stå stærkere og er bedre rustet til at komme igennem krisen, end dem som ikke gør.

»Udover at alle materialer bliver købt det sted, hvor den enkelte virksomhed har den bedste pris på bestillingsvarerne,

får de også et redskab til, hvilken grossist svendene skal afhente sine varer hos. Det er et vigtigt budskab for os, for det er hos svendene og deres daglige bestillinger, at vi kan gøre en stor forskel.

Alle de sædvanlige varer, der i forvejen er aftalt specielle priser på, blander vi os ikke i,« understreger Brian Mørkeberg:

»Foreløbig har vi lavet en god forret-ningsplan over de næste par år, som vi kø-rer efter, og vi glæder til at samarbejde med grossister og leverandører, store som små, danske som udenlandske. Installatø-rerne er nødt til at sadle om og forny sig, hvis de skal overleve. Grossisterne skal li-geledes affinde sig med nytænkning inden for branchen.«

Bedre Bundlinie-konceptet adskiller sig fra andre »kæder« i branchen med fokus på hver enkelt virksomhed, og det er den enkelte, der arbejdes med.

»Vi er ikke en kæde, som køber stort ind. Vi køber ind på den enkelte virksom-heds rabataftale. Vi køber bare varen bil-ligst hver gang, og det gør vi ved at sætte grossisterne i daglig licitation på daglig-dagsvarene. Fuldstændig som man gør på byggesager,« siger Brian Mørkeberg:

»Vi kan bare konstatere, at grossisternes priser og rabatter er så ugennemskuelige, at den enkelte mester eller overmontør ik-ke har mulighed eller tid til dagligt at sætte priserne op mod hinanden.«

Læs mere på: www.bedrebundlinie.dk el-ler www.m-teknic.dk

En række installatører rundt om i landet står bag et nyt selskab, der alene har fokus på indkøb og dermed bundlinien.

Af Ole Andersen

Brian Mørkeberg.


NyheDer

Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Økonomien i små og mellemstore virksomheder er i bedring

Danmarks mange små og mellemstore virksomheder er stadig hårdt presset af krisen, men virksomhederne ser væsent-ligt mere positivt på deres egen økonomi-ske situation end tidligere.

Stadig flere SMV’ere forventer et stær-kere årsresultat, viser Håndværksrådets nye konjunkturundersøgelse.

»Rigtig mange små og mellemstore virksomheder har skåret kraftigt til på ud-giftssiden og dermed tilpasset sig den nye situation med færre ordrer. De har trimmet deres virksomheder og kan nu se frem til at høste frugten i form af en produktivi-tetsstigning«, siger Håndværksrådets che-føkonom Jacob Thiel i en kommentar til undersøgelsens resultater.

Håndværksrådets konjunkturundersø-gelse foretages kvartalsvis og baserer sig på svar fra mere end 800 ud af hoveder-hvervsorganisationens i alt 20.000 små og mellemstore virksomheder. Selvom virk-somhederne er optimistiske på egne veg-ne, ser de stadig mere dystert på Dan-marks økonomi. Derfor er barometeret

som helhed faldet, men den forsigtige op-timisme hos virksomhederne råder fortsat.

»Barometeret er faldet, og det er i sig selv bekymrende. Men det er værd at ta-ge med, at barometeret for andet kvartal i træk er over »frysepunktet«, hvilket af-spejler, at de små og mellemstore virk-somheder generelt er ovre det værste«, si-ger Jacob Thiel.

Håndværksrådets måling af medlems-virksomhedernes ordretillid viser et fald for andet kvartal i træk. Det indikerer, at en del virksomheder endnu ikke er færdige med at tilpasse medarbejderstaben til det lavere aktivitetsniveau.

»Vi ser, at virksomhederne i højere grad har indstillet sig på, at det opsving, som de venter på, ikke er så nært forestående, som de først havde håbet. Derfor ser vi nu, at virksomhederne desværre igen foretager mere permanente tilpasninger i driften«, siger cheføkonom Jacob Thiel.

DS Håndværk & Industri oplever, at mange virksomheder er hårdt ramt af kri-sen.

Optimismen spirer frem i de små og mellemstore virksomheder. Men SMV’erne frygter for Danmarks økonomi.

»Jeg talte med en virksomhed inden for bygningsstål, som kaldte det et luder-mar-ked, fordi mange virksomheder tilbyder løsninger, der reelt koster dem penge. Jeg tror desværre den udvikling vil forsætte langt ind i 2011, men virksomheder med en solid kapital og mod til nytænkning vil overleve kampen,« siger regionskonsulent Steen Hoeck Klausen.


MArkeDSfØrINg

Sælg dig ud af krisen i 2011

For mange virksomheder er fremtiden stadig usikker. Derfor er der god grund til fortsat at fokusere på optimering, økonomi og generel trimning af virksomheden, ligesom effek-tivt salgsarbejde er afgørende for at komme godt igennem 2011. Mange virksomheder har været »hele vejen rundt om virksomhe-den«, men jeg kan kun opfordre til at genta-ge øvelsen med jævne mellemrum.

Det er blevet sværere at sælge. Men for små virksomheder hævdes det, at de fak-tisk kan sælge sig ud af krisen – så til det er der bare et at sige: SÆLG! Mange kun-der er faldet fra det sidste stykke tid, men nogle af dem var faldet fra alligevel, så det gælder om at være på jagt efter nye kunder, og i disse tider også flere kunder. Sørg for at sætte mål for, hvor mange nye kundeemner du skal finde i 2011. Statistikker siger, at for hver 5. nye kunde i opgangsperioder skal du finde 9 i nedgangsperioder.

Nye kunder findes på messer eller ved at aktivere dit netværk. Brug også mødebooke-

re, lav kampagner eller kold kanvas – der er masser af gode chancer for nye kunder gen-nem disse kanaler. Når kunderne er fundet, gælder det om at holde tæt kontakt og vise interesse for deres virksomhed. Og forsøg så at sælge mere til dem.

Mange virksomheder har været nødt til at skille sig af med mange medarbejdere. De, der er tilbage, skal »bære« organisationen gennem den næste periode. Sørg for, at virk-somheden udnytter medarbejdernes kompe-tencer optimalt, og vær villig til at tænke an-derledes. Måske går der en god sælger rundt i produktionen.

Økonomien skal stadig køres stramt, og du skal hele tiden sørge for at have det fulde overblik. På den måde kan du være på for-kant med situationen og gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. Kommer din likviditet overvejende via banken, så sørg for en tæt dialog med banken. Informer banken i god tid, hvis du kan se ændringer i budgettet i forhold til det forventede og sørg for, at du kan forklare hvorfor.

Det er også en god ide at gennemgå virk-somhedens finansiering for, om det er mere hensigtsmæssigt at lease frem for at eje, og

på den måde få frigjort penge til andre inve-steringer. Tjek evt. dette med din rådgiver.

Bliv i det hele taget ved med at se kritisk på dine udgifter og vurdere hele tiden, hvor-dan du får løst opgaverne bedst muligt til billigst mulige penge. Det gælder ikke kun i selve produktionen men også i administra-tionen. Tjek også om du kan spare noget ved at ændre indkøbsvaner og for eksempel købe ind via netværk, så I i fællesskab kan aftage større mængder.

I 2011 gælder det altså stadig om at hol-de kursen og navigere gennem høj sø. Fo-kusområderne er fortsat salg, optimering og økonomi.

Hvis du har brug for hjælp eller sparring til nogle af de nævnte fokusområder, er der heldigvis god hjælp at hente. Tjek for ek-sempel væksthusenes tilbud. På vores hjem-meside er der gode værktøjer til at hjælpe dig, ligesom vi i huset altid er parate til at hjælpe dig et skridt videre.

Hvis du har brug for sparring eller har spørgsmål kontakt: Salgs - og markedsfø-ringskonsulent Lise Daldorph på 6617 3333 eller [email protected]

Tysk gas stiller nye krav til vvs-branchen

Siden Danmark i oktober sidste år begyndte at importere gas fra Tyskland, stilles der nu høje-re krav til nøjagtigheden af gaskedlernes ind-regulering. Derfor har DGC Dansk Gastek-nisk Center revideret DGCs vejledning nr. 2, der fremover skal følges, og som vil blive ind-sat i Gasreglementets Afsnit A.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de nye krav til indreguleringen

Det skal bemærkes, at den tyske gas for størstedelen af gasapparaterne ikke giver an-ledning til ændrede driftsforhold. Der er dog to apparatkategorier, hvor der kan være sær-

Kvaliteten af gas fra Tyskland stiller nye krav til servicevirk-somhedernes indregulering af gaskedler.

lige forhold, nemlig 3. generations kondense-rende kedler og gasblæseluftsbrændere, der gør, at forbrugerne kan opleve problemer i for-bindelse med den tyske gas. Og her kan det være nødvendigt at ændre på reguleringen i forbindelse med service, eller hvis der er op-stået driftsproblemer.

Kedelfabrikanterne

Ved nyinstallation af gaskedler skal fabrikan-tens anvisning altid følges.

De danske kedelfabrikanter/importører har valgt at revidere deres anvisninger, så alle ga-skedler fremover skal indreguleres efter il-toverskud (O2) og ikke som tidligere efter CO

2,

da dette giver større nøjagtighed.I mange tilfælde vil der også være ændrin-

ger i forbindelse med opstart af apparaterne første gang, ligesom der vil være ændret på

indreguleringsmetoden i forbindelse med et nødvendigt indgreb på apparaterne. Ex. ved udskiftning af gasarmatur. Her skal fabrikan-tens anvisning ligeledes følges.

Der er i forbindelse med de nye gaskvaliteter lavet nye DGC vejledninger

Du kan finde de nye vejledninger på DGCs hjemmeside www.dgc.dk

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen skal vi vænne os til en større variation i den gaskvalitet, der fremover leveres. Sikkerhedsstyrelsen har nø-je fulgt udviklingen sammen med Energinet.dk, som importerer gassen og de gasdistribu-tionsselskaber, der leverer den til forbrugerne. Samtidig har styrelsen foretaget egne under-søgelser og kan slå fast, at der ikke har været nogen sikkerhedsmæssige problemer med den tyske gas.

Af Lise Daldorph Salgs- og markedsføringskonsulent DS håndværk & Industri

Få Blue energy eFFeKt overalt i din forretningLad os vide, om du planlægger at tage springet til energi effektivitet. Vi kan

hjælpe dig med afgivelse af ordre, uddannelse, teknisk service og meget mere.

Læs mere om Blue Energy effekt på WWW.SOLAR.DK/BLUEENERGY

Solar er en af Nordeuropas førende tekniske grossister inden

for el-artikler, varme-, vvs- og ventilations produkter.

www.solar.dk/blueenergy


Aktiviteten i dansk industri udvikler sig stærkt for øjeblik-ket, skriver MetalSupply. Det viser en rundspørge blandt ind-købschefer i virksomhederne. Det såkaldte PMI-indeks steg i december til 62,8, hvilket er hele 10,5 % højere end måne-den før.

Ifølge Ritzau har indekset vist tegn på vækst i syv måneder i træk og ligger dermed på det højeste niveau siden maj 2008. De seneste måneder har dog også været præget af usikre og moderate niveauer for væksten.

Underindekset for nye ordrer steg til det højeste niveau si-den juni 2008. Væksten i nye ordrer er dermed særdeles høj, og samtidig er lagerniveauet for indkøbte produkter faldet til et lavpunkt.

Underindekset for den faktiske produktion faldt i decem-ber, og det er et tegn på, at der trods en generelt øget aktivitet er udsving i vækstniveauerne.

På jobfronten ligger indekset for beskæftigelse på 61,4, hvilket indikerer, at en stor del af industrivirksomhederne har øget antallet af ansatte. Ifølge Ritzau er det tredje måned i træk, at dette indeks holder sig over det neutrale niveau på 50.

Markant vækst i industrien

Den sydjyske producent af pressesystemer til embal-lage fordoblede sit overskud i 2009/2010. Dermed sy-nes krisen for alvor at være fortid hos Bramming-virk-somheden Bramidan. I 2009/2010 fik man en stigning i bruttofortjenesten på 3 mio. kr. til 38,8 mio. kr.

Endnu mere markant var fremgangen på bundlin-jen, hvor overskuddet før skat steg fra 3,2 mio. kr. i 2008/2009 til 6,3 mio. kr. i 2009/2010.

»Den første halvdel af 2009/2010 var stadig påvir-ket af den generelle økonomiske afmatning, der har væ-ret på en lang række af de vigtigste eksportmarkeder i Europa. På de fjernere markeder har der været en om-sætningsvækst,« skriver Bramidan i sit årsregnskab.

I 2010/2011 forventer Bramidan en stigende afsæt-ning og et forbedret resultat.

fjerne markeder giver vækst hos Bramidan

kOrT NyT

hård kritik af DONgs

markedsføring


kOrT NyT

Dansk Byggeri går nu i direkte konkurrence med DI og opretter et nyt branchefællesskab for byggematerialeindustrien. Det skriver Licitatio-nen - Byggeriets Dagblad.

Dansk Byggeri har netop slået stillingen som branchedirektør for det nye branchefællesskab op på sin hjemmeside, og ifølge stillingsan-noncen ønsker Dansk Byggeri med branchefællesskabet at styrke ser-vicen over for medlemmerne og øge synligheden omkring byggemate-rialeindustriens produkter og erhvervsbetingelser.

»Vi vil gerne servicere de industrivirksomheder, vi har som med-lemmer, bedre og agere mere udadvendt overfor dem. Så det er ikke mindst ud fra et ønske om at skabe mere synlighed omkring dem og de erhvervsbetingelser, der er i Danmark, at vi opretter branchefælles-skabet,« siger direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri til Lici-tationen

Dermed tager Dansk Byggeri kampen op med DI Byggematerialer om at servicere landets byggematerialeproducenter. DI Byggemateria-ler har 340 medlemmer med til sammen 40.000 medarbejdere.

»Vi har ingen ambition om at gå på strandhugst i DI Byggemateria-ler og stjæle medlemmer, ligesom vi heller ikke frygter at tabe med-lemmer. Men vi mener da selv, at vi har et godt alternativ til at skabe synlighed om det at drive materialevirksomhed i Danmark og vil ger-ne have de rigtige varer på hylderne,« siger Michael H. Nielsen.

Dansk Byggeri udfordrer DI

DONG mistænkes for at udnytte sin størrelse og særstatus til at klamre sig til kunder, der foretrækker en konkurrent, ved at sende dem tilbud, der er skræddersyet til deres profil og for-brug. Det sker, selv om kunderne aldrig selv har valgt DONG og aldrig har givet DONG tilladelse til at bruge deres data i reklameøjemed. Kunderne er blot endt i selskabet som følge af forsyningspligten, der automatisk tilmelder alle husstande i Nordsjælland og Storkøbenhavn til DONG.

Det skriver Politiken.DONGs fremgangsmåde hindrer fri konkurrence på det

fastlåste danske elmarked, der i dag, otte år efter liberalise-ringen, stadig er præget af monopollignende tilstande, og er desuden ulovlig brug af private data, vurderer eksperter.

»Det gør det ikke lettere for nye og små selskaber at kom-me ind på markedet, og dermed fremmer det ikke liberalise-ringen af elmarkedet,« siger Thomas Bastholm Bille, kontor-chef i Energistyrelsen. Datetilsynet behandler sagen.

Selv om eksperter vurderer, at DONGs fremgangsmåde kan være i strid med persondataloven og konkurrencereglerne,

aviser selskabet over for Politiken, at man bryder loven med den nye markedsføringsstrategi, der blandt andet går ud på at kapre frafaldne forsyningspligtkunder tilbage med skrædder-syede tilbud.

»DONG Energy tager kraftigt afstand fra påstande om, at der uretmæssigt udveksles kundedata mellem selskaber i kon-cernen. Sammenlægningen er godkendt af Energistyrelsen,« oplyser koncerndirektør Lars Clausen i en mail til Politiken.

Avisen ville gerne have haft ham til at uddybe udtalelser fra DONGs tidligere marketingdirektør Bo Lundberg, der i Børsen i september fortalte om strategien:

»Vi har et hav af kundedata, som har ligget som en inak-tiv masse spredt på mange forskellige databaser. Nu samler vi dem i en fælles database og kobler intelligens til, hvorefter vi får et kæmpeklaviatur at spille på. Frem for at skyde bredt vil vi i stigende grad målrette vores ressourcer og ramme kun-derne med tilbud, der er relevante i forhold til den enkeltes profil og forbrug,« sagde han i interviewet.


geNerATIONSSkIfTe

generationsskifte – det svære valg

Du kan ligeså godt begynde nu. At gøre dig overvejelser om, hvad der skal ske med din virksomhed, når du af forskellige årsa-ger ønsker at trække dig tilbage. Om det er ønsket om gå på pension, eller lysten til at søge nye veje er underordnet. Det første er klart den mest udbredte forklaring på et salg og et generationsskifte af en virksom-hed. Uanset årsagen er erfaringen, at alt for mange kommer for sent i gang og først reagerer, når konsulenter og rådgivere som revisorer og advokater begynder at spør-ge indehaveren af virksomheden, hvad han eller hun har tænkt sig, når virksomheden skal føres videre og sælges. Det er et svært spørgsmål at svare på, når det går godt, og man føler sig i sin bedste alder. Alligevel lyder opfordringen fra alle, rådgivere og virksomhedsejere, der er langt inde i over-vejelserne, at det ikke kan gå hurtigt nok med forberedelserne.

Direktør og indehaver af Vila Maskin-fabrik i Silkeborg, Lars Lauridsen, be-gyndte at forberede sin exit, da han etab-lerede sig som selvstændig for mange år siden (DS-bladet nr.15, 2010). Det er der andre eksempler på, og det er aldrig for sent for mange at kopiere denne strategi, men mindre kan også gøre det. Hellere sent end aldrig.

Over 20.000 små virksomheder skal skifte ejer de kommende år. For mange virksomheds-ejere er det en vanskelig proces, og alt for mange venter for længe med at forberede sig på det svære valg.

Af Ole Andersen


generationsskifte – det svære valg

Peter Finne, 53 år, er indehaver af Øst-bornholms Kutterservice med 10 med-arbejdere sammen med en ansat i virk-somheden, Tommy Larsen, der i dag ejer 30 procent.

»Det er i hvert fald 10 år siden, at min revisor begyndte at spørge ind til planer om et generationsskifte i virksomheden. Han fortalte mig, at jeg var nødt til at overveje den situation, og at jeg skulle etablere virksomheden i selskabsform med holdingselskab og andet, og hvad der nu skal til for at forberede et genera-tionsskifte. Det tager lang tid. Dengang var jeg ikke begejstret ved tanken, men i dag er jeg meget glad for, at jeg gjorde det,« siger Peter Finne:

»Jeg begyndte at få øjnene op for, at det jo er rigtigt, hvad revisoren siger, og at det tager forfærdelig lang tid. Det er nu ca. fem år siden, at medarbejde-ren Tommy Larsen købte de første an-parter. Der er ingen endelig beslutning om, hvornår generationsskiftet skal gen-

nemføres fuldt ud. Meningen var, at jeg skulle helt ud næste år, men vi har ingen pengeinstitutter involveret i processen. Det vil sige, at der bliver købt anparter for det, virksomheden giver i overskud og det, vi deler i udbytter. Hvis der ek-sempelvis betales et udbytte på en halv millioner kroner, får Tommy Larsen 30 procent af det beløb, som han så køber anparter for. Det er forløbet fint bortset fra, at vi i 2009 ikke tjente nogle penge. Så der var ikke rigtigt noget at købe for.«

Peter Finne etablerede virksomheden Østbornholms Kutterservice for 26 år siden. Dengang kom langt hovedparten af omsætningen fra fiskerifartøjer. I dag kommer ca. 30 procent af omsætningen fra egenproduktion af fiskerimaskiner til især Norge og Island. Dertil kommer reparationer og en masse underleveran-dørarbejde.

»I forbindelse med generationsskiftet var det planen, at resten skulle finansie-res, når Tommy havde 50 procent af an-

parterne. Men det ser lidt svært ud i dag, med mindre jeg selv finansierer det. Det er jeg ikke meget for. Hvis jeg skal ud, skal jeg ikke have nogen som helst penge i det.« Peter Finne har ingen planer om at lade sig pensionere. Men han har hel-ler ingen konkrete planer for, hvad han skal lave, når generationsskiftet er gen-nemført.

Men han er ret fortrøstningsfuld:»Vi har en pæn egenkapital i vores

holdingselskaber og i virksomheden. Og jeg forventer faktisk, at 2010 bliver vores bedste år nogensinde. Vi har nedbragt omkostningerne i virksomheden mar-kant. Vi har bl.a. været nødt til at afske-dige nogle folk. Også på omsætningen har vi en haft en betydelig tilbagegang, over 50 procent. Men vi tjener mere i dag. Og vi har oven i købet i 2010 inve-steret i et nyt bearbejdningscenter for et par millioner kroner.«

En stor generation af iværksættere og virksomhedsejere er i disse år på vej på pension. Tusindvis af virksomheder, for-mentlig over 20.000, skal enten lukkes el-ler skifte ejer de næste 10 år og tal viser, at ikke engang hver fjerde ejer har planlagt et ejerskifte. Og mange har simpelthen ikke en plan for ejerskiftet, fordi de ikke kan slippe deres virksomhed. Det gælder også at selve erkendelsen af, at alting har en en-de. Den er svær for mange virksomheds-ejere. Generationsskiftet betyder store om-væltninger i ejerens liv, og der er mange ting at tage stilling til.

Et generationsskifte er typisk en proces, hvor en virksomhed overdrages fra den æl-dre generation til den yngre. Og processen løber ofte over flere år, hvor der skal der

foretages en række overvejelser og beslut-ninger såsom familiens situation og ønsker og overvejelser om økonomiske, finansiel-le, skattemæssige og juridiske forhold.

Den finansielle og økonomiske krise de sidste to år har yderligere besværliggjort og forhalet processen blandt mange virk-somhedsejere. De har haft andet at tænke på, når indtjeningen har været under pres, og bankernes forsigtighed med udlån har også gjort det vanskeligt at finansiere ge-nerationsskifter.

DS-bladet beskriver på de følgende sider eksempler på generationsskifter, og de er-faringer og problemer, de involverede har oplevet.

En virksomhed, der står overfor et ejerskifte har overordnet flere muligheder• Virksomheden kan videreføres af

et familiemedlem.• Virksomheden kan videreføres af

en eller flere betroede medarbej-dere.

• Virksomheder kan sælges til en udefra kommende person.

• Virksomheden kan overtages af en eller flere finansielle købere – f eks. en kapitalfond.

• Virksomheden kan også afvikles, hvis den ikke kan videresælges.

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE


– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

geNerATIONSSkIfTe


GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE


– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

geNerATIONSSkIfTe

generationsskifte og efterløn – et minefeltHvis den medarbejdende ægtefælle i den lille familievirksomhed ønsker at gå på ef-terløn, bør alle advarselslamper begynde at blinke for indehaverne. Det er et politisk minefelt og en sag, der i årevis har været brolagt med problemer, for det er alt andet end ligetil.

Spørg bare i foreningen Virksomme kvinder, der i årevis har kæmpet for at li-gestille ægtefæller i virksomheder med al-le andres ret til at gå på efterløn. Det agter foreningen fortsat at gøre uanset, at dis-kussionen om for eller imod afskaffelse af selve efterlønnen bliver politisk spræng-stof i valgkampen senere på året.

»Så længe efterlønnen er der, har for-

eningen altid ment, at selvstændige og medarbejdende ægtefæller bør omfattes af de samme regler og på lige fod med an-dre,« siger Vibeke Broman, tidligere for-mand for Virksomme kvinder:

»Grundlæggende kan man sige, at der er mange regler og betingelser for selvstæn-dige. Og det er ikke tilstrækkeligt, at man har sit efterlønsbevis«.

En mulighed for ægtefæller, der vil på efterløn, i de tilfælde, hvor den ene ønsker at fortsætte i virksomheden, er, at den an-den f.eks. tager et lønmodtagerjob arbej-de uden for virksomheden i minimum et år, men ansættelsen må ikke være tidsbe-grænset. En anden mulighed er at lukke

Virksomme kvinder• Virksomme kvinder er et forum af kvinder, hvor medlemmerne er selvstæn-

dige, medarbejdende og kvinder med særlig relation til at drive virksomhed Der er fokus på lovgivning, uddannelse og netværk.

• Medlemmerne kommer fra alle brancher og kan hente ny inspiration, udvik-le nye kompetencer og i øvrigt være hinandens støtte. foreningen er også kendt for at være en erhvervspolitisk kamporganisation gennem de mere end 40 år, den har eksisteret.

www.virksommekvinder.dk

virksomheden og starte op igen. Så er den udtrædende ægtefællen uafhængig af den anden ægtefælle og kan søge om efterløn.

»Det er ikke og har aldrig været ri-meligt, at man skal foretage disse krum-spring,« siger Vibeke Broman. Hun peger på, at mange af naturlige årsager søger råd hos deres revisor eller advokat, der ved no-get om skat og jura. Men ofte kender de ik-ke social- og arbejdsmarkedslovgivningen på tværs. Til gengæld har landbruget nogle rådgivningscentre, der er ekstremt dygti-ge, som kan se helheden, og som Virksom-me kvinder og medlemmer mod betaling har benyttet sig af.

Hun understreger vigtigheden af, at man undersøger forholdene så tidligt som muligt:

»Det skal tænkes ind i de planer og tan-ker, man gør sig i forbindelse med et ge-nerationsskifte. Især hvis virksomheden skal overtages af et familiemedlem. Søg rådgivning flere steder. Man må ikke nø-jes med sin a-kasse, sin revisor eller advo-kat. F.eks. har det snydt mange ægtefæller, at de tror, de er lønmodtagere, fordi virk-somheden drives i selskabsform. Med un-der ca. 20 ansatte betragtes man som selv-stændig.«

generationsskifte: Planlagt for 10 år siden Henrik Lisberg stiftede i 1977 maskin-fabrikken Emco, der i dag hedder Emco Controls A/S. En instrumentvirksomhed med 12 ansatte og med base i Hillerød, og som fremstiller udstyr til mekanisk flow-, niveau-, og temperaturmåling.

Henrik Lisberg har netop passeret de 60 år, men det er omkring 10 år siden, han be-gyndte at tænke på den dag, hvor livsvær-ket skulle overgå til en anden Ikke fordi han havde nogen som helst planer at træk-ke sig, det har han heller ikke aktuelt i dag,

men revisoren blev ved med at spørge ind til en plan for et generationsskifte.

Til glæde for Henrik Lisberg og fami-lien ville den ældste søn gerne overtage virksomheden og med langtidsplanlæg-ningen blev det muligt at forberede sig no-get nær optimalt. Sønnen blev maskinin-geniør. I løbet af fem år arbejdede han i andre maskinvirksomheder. For tre år si-den begyndte han som produktionsansvar-lig, og i dag sidder han i salgsafdelingen for at udvikle forholdet til kunderne.

»Vi var ude i god tid. Og faktisk vil jeg mene, at de fleste virksomhedsejere i dag bør vide, at det er vigtigt at forberede sig tidligt.«

Der er tale om et glidende generations-skifte, hvor aktierne gradvist overføres i løbet af en femårig periode.

»Jeg har sagt, at jeg bliver, til jeg fylder 70. Vi bruger noget tid på at tale os til ret-te om tingene, så vi er enige om de beslut-ninger, der træffes i virksomheden,« siger Henrik Lisberg.


GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE

GENERATIONSSKIFTE


– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

– DET SVÆRE VALG

VarmforzinkningBlæserensning – malingMaling af varmforzinkede stålkonstruktionerBlæserensning – metallisering - malingVore biler kommer over hele landet

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning

Fasterholt · Ferritslev · Køge Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Ring og få brochure tilsendt

geNerATIONSSkIfTe

et gennembrud for selvstændigeDet ligner et regulært gennembrud for in-dehavere af mindre virksomheder og deres politiske lobbyarbejde. I årevis har de arbej-det intenst på at få sidestillet virksomheds-ejere og medarbejdende ægtefæller med almindelige lønmodtagere i forhold til ef-terløn og dagpenge.

Men landsformanden for foreningen Virksomme kvinder, Ann Frederiksen, vil gerne se det udmøntet og tør ikke glæde sig ikke for tidligt.

Et af de markante forslag i et udvalgs-arbejde fra økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) går på, at medarbej-dende ægtefæller, der ønsker at få udbetalt dagpenge eller efterløn, skal kunne udtræde af en virksomhed på baggrund af en tro og love-erklæring, som er underskrevet af beg-ge ægtefæller.

»Der er slet ingen tvivl om, at mulighe-den vil gavne mange selvstændige, og det har stået højt på vores ønskeliste i mange år. Derfor vil vi opfordre kraftigt til, at man

hurtigt gør alvor af den del af udvalgets for-slag. Det vil være et stort fremskridt, selv om forslaget kommer noget sent,« siger Ann Frederiksen.

Hun understreger, at det vil få væsentlig betydning for mange i forbindelse med ge-nerationsskifter.

»Med alle de ejerskifter, vi vil se de kom-mende år, vil der virkelig være nogen, der kan få gavn af det. Men der er flere interes-sante elementer i udvalgsarbejdet såsom ad-ministrative byrder for de små virksomhe-der, som vi vil arbejde videre med.«

Virksomme kvinder har bidraget sid-det med i udvalget og kommet med forslag, også gennem Håndværksrådet og en række andre grupperinger i bl.a. landbruget og de-tailhandlen. Og foreningen har årligt et mø-de med udvalgte politikere på Christians-borg.

»Udvalget er udtryk for en rigtig god dia-log med erhvervslivet, som der kan komme meget mere og godt ud af for alle parter.«

Ann Frederiksen.

Læs mere på www.ds-net.dk/Generationsskifte

Lyder det interessant – så hjælper vi dig med- At afklare om en akademiker kan bruges i din

virksomhed - At skrive et relevant stillingsopslag- At finde den rigtige person- At få 150.000 kr. til første års løn

Med venlig hilsen Louise og Louise fra AAK Jobmatch og AC

Giv DS Håndværk og Industri et ring på tlf. 66 17 33 33 og hør mere. Eller læs om akademikerkampagnen på www.akademikerkampagnen.dk eller www.ds-net.dk

- Han kan være en

køn kvinde

Akademiker kampagne v14.indd 4 16/12/10 9:38:21


- Han

kommer

med ny v

iden –

salg, k

ommunikatio

n, tegning,

beregning…

- Han elsker papir - og kan endda

tjene penge på det.

- Han elsker dokumentation, EURO-code, ISO-certificering, CE-mærkning, kvalitetsstyring

- Han kan stille mange spørgsmål – men han gør selv tingene

- Han gør dig god – hvor du er dårlig

- Han er en god

sparringspartner

- Han kan tale med Tyskland

– og skrive til hele verden

- Han går ikke i vejen

på værkstedet

Dette budskab er testet og godkendt af din arbejdsgiver & og brancheorganisation DS Håndværk & Industri

HVAD KAN ET SLIPSEDYR gøRE foR

DIN VIRKSomHED?

Akademiker kampagne v14.indd 5 16/12/10 9:38:21


DrIfT Og STrATegI

hvorfor ansætte en højtuddannet?

Akademikerkampagnen fører små og mel-lemstore virksomheder tættere sammen med højtuddannet arbejdskraft. Vi har slå-et os sammen med DS Håndværk & Indu-stri, der gennem længere tid har identifice-ret et stigende behov for akademikere hos deres medlemmer.

En akademiker kan hjælpe dig, hvis

• du er bekymret over, at der ikke kommer nye kunder til

• du har et godt produkt, men det går for langsomt med at få skabt kendskab til det

• du står overfor et navneskift, og du der-for har brug for en offensiv kommunika-tionsstrategi

• du er interesseret i at eksportere til nye markeder, men du ikke ved, hvordan du skal gribe det an

• du har brug for, at der er et par nye øjne, der kigger på din virksomhed og hjælper dig med at implementere dine visioner

for fremtiden • du skal i gang med en ISO-registrering

– Eurocodes, men du har svært ved at overskue alle dine variable

• du har problemer med at holde kunder-ne glade

• du har åbnet for salg til nye markeder og du nu har problemer med at holde de udenlandske kunder glade

Det kan også være, at du ikke helt kan sæt-te fingeren på, hvad din virksomhed har brug for, men du ved, at den har brug for noget. I DS-bladet nr. 1 2011 beskrev vi historien om en ny højtudannet medar-bejder hos Allesøe Specialmaskiner. Her hjalp Peter Søndergaard med at analysere, hvor udfordringerne var; derefter gik han i gang med at løse dem. Du kan få tilsva-rende hjælp til din virksomhed.

Få op til 150.000 kr. i tilskud til nyansættelsen år 1

Hvis du er bekymret over startudgiften, inden den nye medarbejder for alvor får

sat skub i din virksomhed, kan du prøve én af de tre tilskudsmuligheder for virk-somheder:

Videnpilot: Hvis du har mellem 2 og 100 ansatte og hvis du ikke har akademikere ansat i forvejen, kan du få 12.500 kr. om måneden til en videnpilot i op til 1 år. Videnpiloten skal udføre et konkret udviklingsprojekt, men mulighederne er utallige. Det er en virkelig attraktiv ordning for SMV’er.

Virksomhedspraktik: Du kan kvit og frit prøve en akademiker af i fire uger i din virksomhed. Så kan du se, om det overho-vedet er noget og bruge den tid til sparring og/eller oplæring.

Løntilskud: Du kan få 10.000 kr. om må-neden i tilskud til en akademiker i op til ét år. Der skal være tale om en meransættelse – du må altså ikke have afskediget medar-bejdere inden for det sidste år.

Af Louise Bjerregaard, projektkonsulent Akademikernes Centralorganisation

Ændringer i reglerne for deltagelse på AMU-kurserFolketinget vedtog i december måned en lovændring, der indebærer, at personer med en videregående uddannelse fremover skal betale fuld deltagerbetaling ved deltagelse på almen- og erhvervsrettet voksen- og ef-teruddannelse. Ændringerne er en del af re-geringens genopretningsplan.

Videregående uddannelse defineres som uddannelser på erhvervsakademiniveau el-ler højere. Eksempelvis en person med vvs-autorisation.

Konkret betyder det, at skolerne ikke læn-gere kan modtage taxametertilskud for del-tagere med en videregående uddannelse på AMU-kurser, enkeltfag på erhvervsuddan-nelserne, deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra. Den forhøjede deltagerbetaling skal derfor dække det taxametertilskud, som uddan-nelsesinstitutionen ville have modtaget, så-fremt kursisten ikke havde en videregående uddannelse.

En konkret beregning fra Tech College Aalborg viser, at prisen for deltagelse i et 5

dages teknisk fagligt kursus inden for sme-deområdet, stiger fra 650 kroner til ca. 5.500 kroner for personer med en videregående uddannelse.

Ændringen har virkning fra undervis-ningsforløb, der påbegyndes den 1. januar 2011 eller senere.

VEU-godtgørelsen sættes også ned i 2011. Indtil nu har det været muligt, at modtage godtgørelse svarende til højeste dagpenge-sats, hvis en person der ikke har en videre-gående uddannelse, har deltaget på et AMU-kursus i arbejdstiden.

Tilskuddet nedsættes nu til 80 % af dag-pengesatsen. Nedsættelsen vil gælde for ud-dannelser påbegyndt fra den 7. februar 2011 og fremefter. Endelig er kilometergodtgørel-sen nedsat fra 1,19 kr. til 0,95 kr. i oktober 2010.

DS Håndværk & Industri har sammen med Håndværksrådet forgæves forsøgt, at overbevise Folketingets politikere om, at ef-teruddannelsesområdet er et forkert sted at spare på.

Der blev i september måned, da Finans-lovsforslag 2011 blev fremsat, afsendt et brev til samtlige uddannelsespolitiske ord-fører i Folketinget, hvor vi stærk beklager de ekstraomkostninger som pålægges virk-somhederne hvis forslaget vedtages, og foreslår at de nuværende regler fastholdes fremover.

I brevet til uddannelsesordførerne peger vi på, at det vil have et uhensigtsmæssigt ef-fekt for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at efteruddanne den faglærte ar-bejdskraft. Den kraftige prisstigning, vil ef-ter vores vurdering medføre, et stort fald i efteruddannelsesaktiviteten for denne grup-pe det rammer – hvilket er klart ude af trit med regeringens politik i forhold til vækst og uddannelse.

Små og mellemstore virksomheder væk-ster i høj grad via faglig efteruddannelse, og fordyrelsen vil reelt fungere som vækst-hæmmer på et tidspunkt, hvor små og mel-lemstore virksomheder er presset på økono-mien.


Vvs-koncern med overskud for 10. år i trækVVS-Eksperten, der har 14 afdelinger rundt om i landet, leverede for tiende år i træk sorte tal. Denne gang på knap ti millioner kro-ner, mens store dele af vvs-branchen bløder.

På trods af at den økonomiske krise er VVS-Eksperten med ho-vedkvarter i jyske Hedensted endnu en gang kommet igennem det sidste regnskabsår med sorte tal.

Det fortæller firmaet i en udsendt pressemeddelelse.Selskabet, der dermed leverer sorte tal for tiende år i træk, har

i dag 14 afdelinger fordelt over hele landet – og 2 andre afdelinger under et andet navn.

Ud af en nettoomsætning på knap 156 millioner kroner leverede selskabet et overskud på 9,3 millioner kroner efter skat. Dermed når firmaets egenkapital op på over 40 millioner kroner.

INDB@kkeN

Brimas A/S udvider igenDen Østjyske Smede- og Maskinfabrik, Brimas A/S udvider pro-duktionsarealet med 1500m2.

På grund af fortsat stigende ordretilgang er det nødvendig, at ud-vide produktionsarealet. Med den nye produktionshal får virksom-heden bedre mulighed for, at håndtere større og tungere emner, idet hallen får en højde på 6 meter med fuld traverskran dækning.

Brimas A/S er leverandør af specialopgaver i rustfri stål til fø-devareindustrien. En stor del af de rustfrie produkter overfladebe-handles med glasblæsning. Brimas A/S har hidtil kun været i stand til selv, at glasblæse mindre emner, men har nu investeret i et top-moderne anlæg, der skal installeres i den nye produktionshal. Det giver virksomheden mulighed for, at glasblæse meget store em-ner og som Direktør Peter Iversen siger: »Glasblæsning er blevet en større og større del af opgaverne i det rustfrie segment, hvorfor det er absolut nødvendigt, at vi har denne kompetence i eget hus.«

Herudover har virksomheden investeret i en fuldautomatisk pla-de-afgratningsmaskine. »Maskinen er en nødvendig investering for at kunne imødekomme stadig større krav fra fødevaremaskine-pro-ducenterne i forhold til afgratning af pladeemner. Indtil nu har vi afgratet manuelt, men med de høje lønomkostninger er vi nødt til at automatisere og optimere produktionsapparatet,« siger Peter Iver-sen. Brimas A/S laver alle tænkelige former for specialopgaver i rustfri stål, aluminium og sort stål. Virksomheden beskæftiger pt. 35 medarbejdere. www.brimas.dk

energibesparelser kræver ventilationBåde boligejere og -lejere har oplevet fugtgener efter udførelse af energibesparende foranstaltninger, fx vinduesudskiftning og -tæt-ning samt udskiftning af et ældre fyringsanlæg (i småhuse).

BYG-ERFA har netop udgivet et nyt erfaringsblad »Energibespa-relser og fugtgener« (29) 101117, der omhandler dette problem.

Årsagen er oftest, at boligens luftskifte reduceres – så indeluftens fugtindhold øges – fordi der ikke samtidig er etableret den fornødne luftfornyelse – dels aftræk dels tilføring af erstatningsluft via frisk-luftventiler.

I erfaringsbladet redegøres for hvor og hvorfor fugtgenerne opstår, samt hvordan de forebygges og afhjælpes.

Der kan hentes mere viden i erfaringsbladet »Energibesparelser og fugtgener« [byg-erfa.dk/energibespar-fugtgener] som indgår i BYG-ERFAs temaer om:• Energi- og indeklimaforbedring

[https://byg-erfa.dk/energi-indeklima] • Fugt og skimmel – ydervægge

[https://byg-erfa.dk/fugt-skimmel-ydervaegge] • Kældre og kryberum [https://byg-erfa.dk/kaeldre] • Varmeanlæg [https://byg-erfa.dk/varmeanlaeg]

En dansk virksomhed, der hyrer en udenlandsk virksomhed, får nu endnu mere grund til at sikre sig, at der er orden i papirerne. Ellers risikerer både den danske og den udenlandske virksomhed bøder på 10.000 kroner. Det er konsekvensen af nye regler om Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Reglerne betyder, at den som hyrer en udenlandsk virksomhed også skal medvirke til, at virksomheden anmelder sig til RUT. På denne måde kan myndig-hederne bedre kontrollere, at de udenlandske virksomheder over-holder de danske regler om f.eks. arbejdsmiljø og skat.

Det er helt normalt, at danske virksomheder benytter uden-landske underleverandører. Også inden for byggeri, anlæg, gart-neri, landbrug, skovbrug eller havearbejde. Netop i de brancher er der mange udenlandske virksomheder, og reglerne er indført for at sikre, at de husker at anmelde sig i RUT. Dermed får Arbejdstil-synet lettere ved at kontrollere, om disse virksomheder har ordent-ligt arbejdsmiljø.

»Det ser ud til, at der er flere udenlandske virksomheder i Dan-mark, end der er anmeldt. Vi skal vide, hvor arbejdet er, for at kun-ne føre ordentligt tilsyn. Derfor er det vigtigt, at få alt udenlandsk arbejde anmeldt til registeret. Alle skal have et sikkert og sundt ar-bejdsmiljø, uanset hvilket land man kommer fra«, siger Jens Jen-sen, direktør i Arbejdstilsynet.

De nye regler betyder bl.a., at den udenlandske virksomhed skal sørge for, at give sin hvervgiver i Danmark dokumentation for, at virksomheden har anmeldt sig i RUT. Modtager hvervgiveren ik-ke denne dokumentation, skal han senest 3 dage efter, at arbejdet er påbegyndt, rette henvendelse til Arbejdstilsynet. Ellers kan han idømmes bøde på 10.000 kr.

Arbejdstilsynet har oplevet et stigende antal henvendelser om udenlandske virksomheder, der overtræder de danske regler, og forventer endnu flere anmeldelser som følge af de nye regler.

Danske virksomheder risikerer bøde


kINA

en verden fuld af muligheder

I forbindelse med en projektbevilling fra Vækstforum Region Sjælland, som handler om at skabe vækst blandt små og mellem-store virksomheder (SMV) i Region Sjæl-land, havde Teknologisk Institut mulighed for at målrette et læringsforløb for en ud-valgt gruppe af virksomheder. Læringsfor-løbet blev udført i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Vækstforum Region Sjælland, Eksportrådet og DS Håndværk & Industri og var målrettet virksomheder inden for metal og maskinbranchen.

Læringsforløbet har været delt op i tre netværksseminarer og en 4-dages studie-rejse til Chongqing. Undervejs er virksom-hederne blevet introduceret til et dialog-værktøj, der er blevet brugt til at klarlægge virksomhedens kompetenceprofil:

Hermed har virksomhederne fået et red-skab, som giver indsigt i sammenhængen mellem forretningsidé og formåen. Det sætter fokus på virksomhedens styrker, og dermed på hvor det vil være mest fordelag-tigt for virksomheden at sætte aktiviteter i gang, fortæller Ana Maria D Auchamp, konsulent i Teknologisk Institut.

Kineserne kan også bruge os til noget

Vestkina kan umiddelbart virke attraktivt, fordi det er et investeringsbegunstiget øko-nomisk område og har verdens tredje høje-ste vækstrate. Studierejsen var da også en stor oplevelse for alle:

Vi hører så meget om, at kineserne vir-kelig rykker og nærmest er ved at overtage hele verden. Min oplevelse var, at der også er mange af de ting, vi kan, som kineserne

kan bruge. Det gælder ikke mindst inden for cleantech og arbejdsmiljø. Vi oplevede også, at det kræver ekstremt mange resur-ser at flytte til Kina med sin virksomhed. Kun få taler engelsk, og derfor kræver det bl.a., at virksomheden sender egen medar-bejder til landet.

Så selv om Vestkina har nogle forde-le, så oplevede deltagerne, at det kræver dygtig forberedelse at udnytte sine forret-ningsmæssige muligheder i Kina. Ekspor-trådet står dog klar til at hjælpe interes-serede danske virksomheder, og sammen med lokale partnere er de ved at identifice-re de mest fordelagtige lokationer og priser for danske virksomheder, der vil opstarte produktion eller montage i Vestkina.

Men det handler ikke kun om Kina

Igennem læringsforløbet skulle virksom-hederne ikke kun blive klogere på deres forretningsmæssige muligheder i Kina, men mere generelt blive afklaret i forhold til egne styrker i forhold til en globaliseret verden. Ana Maria D Auchamp, fortæller:

Læringsforløbet kalder vi netop »En verden fuld af muligheder« fordi formålet er, at få de deltagende virksomheders øj-ne op for de mange muligheder, der findes uden for Danmark. Det betyder, at selv om studierejsen gik til Kina, så var formålet meget bredere, end at få virksomhederne involveret i Kina. Nogle af virksomheder-ne har noget, som kineserne efterspørger, mens andre har noget, som kunne være re-levant på et andet marked. Min oplevelse er helt klart, at virksomhederne igennem

Sidst i november rejste seks virksomheder på en 4-dages studietur til Chongqing i Vestkina. Studieturen skulle åbne de deltagende virksomheders øjne for de muligheder, den globaliserede verden giver.

Af Dorthe Christiansen Informationschef gTS – godkendt Teknologisk Service

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17


forløbet er blevet opmærksomme på de muligheder, der findes uden for Danmark og afklaret i forhold til, hvilke styrker de har i forhold til den globale verden.

Virksomhederne hjælpes på vej

Læringsforløbet bliver afsluttet med et op-følgningsseminar, hvor formålet er at hjæl-pe de enkelte virksomheder videre med deres planer for fremtiden:

Der sker rigtig meget for virksomheder-ne lige nu, og vores opgave i forbindelse med opfølgningsseminaret er at følge op og forsøge at hjælpe virksomhederne vi-dere, hvis de har brug for det. Jeg håber, at netværket mellem virksomhederne er

blevet så stærkt, at det vil fortsætte – den udveksling af viden, der sker i gruppen er nemlig guld værd, fortæller Ana Maria D Auchamp.

På opfølgningsseminaret vil virksom-hederne få hjælp til at færdiggøre deres individuelle udviklingsplaner for at øge væksten i deres virksomhed. Virksom-hederne vil også blive præsenteret for de forskellige typer af muligheder for hjælp, som vidensystemet giver bl.a. videnpilot-ordningen. Ana Maria D Auchamp glæder sig over, at det via læringsforløbet er lyk-kes at få kontakt til nogle virksomheder, der ikke tidligere har samarbejdet med vi-denssystemet:

Deltagervirksomheder:• Tiroflex ApS• A. Vølund & Søn A/S• D&M Design I/S• JJ Trailer / gloslunde Ma-

skinværksted ApS • Chris Jensen A/S• Trans-Lift ApS• Teknologisk Institut• DS-håndværk & Industri

regionskonsulent Steen hoeck klausen, DS håndværk & Industri, som var initiativtager til netværket og studieturen sammen med Teknologisk In-stitut, er positiv overfor virksomhedernes engagement og globale udsyn: »konkurrencesituationen er benhård, og kun de virksomheder, som tør ud-vikle sig, vil overleve.« Vækstforum Sjælland og eksportrådet har under-støttet netværket.

DS håndværk & Industri arrangerer løbende studieture, netværk og stra-tegiudvikling, som kan understøtte medlemsvirksomhedernes udvikling.

Steen hoeck klausen hører gerne fra virksomheder, som har konkrete øn-sker til studieture, netværk eller lignende.

Mit indtryk er, at den type af læring, der har været i forløbet, er en rigtig god måde at få SMV’erne på banen og få dem til at forholde sig til egne vækstmuligheder, for-tæller Ana Maria D Auchamp.

Om GTS-nettet

Teknologisk Institut er en del af det danske GTS-net, som består af de ni Godkendte Teknologiske Service institutter. GTS-nettet arbejder for at skabe flere innova-tive og konkurrencedygtige danske virk-somheder og har især fokus rettet mod de små og mellemstore danske virksomheder. Læs mere på www.teknologiportalen.dk

kINA


Anders Vølund, direktør i Vølund & Søn A/SHvad fik du mest ud af ved at deltage i turen til Kina?Jeg lærte, hvilke krav der i virkeligheden stilles for at kunne ekspor-tere til Kina. Og det startede en diskussion om eksport i det hele taget.

Jeg opdagede også, at Konsulatet yder en virkelig stor service. Kon-sulen har lang erfaring fra erhvervslivet, og det kan man mærke i hans måde at køre tingene på. Han er meget dygtig.

Hvilken viden fik du med hjem? – Hvad kan danske virksomheder lære af Kina? Hvilke erfaringer fra turen kan I give til andre danske virk-somheder (i branchen)?Viden om Kina og kinesisk kultur og forretningsliv – og om hvad der skal til for at begå sig i kinesisk forretningsliv.

Jeg oplevede også, hvordan konsulatet kan hjælpe én. De giver én den første arbejdstime gratis, hvor de vurderer, hvad det vil kræve at hjælpe ens virksomhed frem, og så fremlægger de en pris på forhånd for, så man kan vurdere, før man går med til det, hvor dyrt det vil være, i stedet for bare at sende en stor regning bagefter.

Jeg oplevede også, at alene det at være derude affødte en masse tan-ker om eksport generelt. Vi fandt ud af, at vi i nærmeste fremtid ikke

skal eksportere til Kina, men derfor var turen ikke spildt, for når vi f.eks. skal begynde at eksportere til andre lande, så ved jeg nu, hvordan jeg skal gribe det an. Før Kina-turen ville jeg nok ikke have overvejet at kontakte konsulatet som det første, men det vil jeg gøre nu.

Kunne du forestille dig at ændre noget i driften af din virksomhed på baggrund af dine erfaringer fra Kina?Jeg blev bekræftet i, at det er nødvendigt at være ISO-certificeret, hvis man vil eksportere. Samtidig blev det tydeligt, at hvis man skal kon-kurrere med kineserne, så skal man fokusere på fremstilling af pro-dukter i små serier, hvor der stilles store krav til fremstilling, doku-mentation og hurtig levering. Det er kineserne ikke så gode til endnu.

Hvad fik du (evt. personligt) ud af netværksdelen af turen?Vi fik snakket meget sammen, og jeg opdagede, at mange af de ting, som vi kæmper med til daglig er det samme, som de andre mindre virksomheder også kæmper med – også selv om vi ikke laver præcis det samme. Mindre virksomheder på tværs af brancher har mange ting til fælles.

Michael knudsen, direktør i D&M Design I/SHvad fik du mest ud af ved at deltage i turen til Kina?Netværksdelen. Det var godt at lære nye at kende. Samtidig var det meget overvældende i Kina. Det var meget stort, og de gør tingene på en helt anden måde og går ikke op i arbejdspolitik og -miljø. Det er en helt anden verden.

Hvilken viden fik du med hjem? – Hvad kan danske virksomheder lære af Kina? Hvilke erfaringer fra turen kan I give til andre danske virksomheder (i branchen)?Kineserne springer bare ud i tingene. De ved, at der kommer proble-mer, men så tager de dem, når de kommer. Vi tænker meget over det hele, og vi kunne godt lære noget af deres gå-på-mod.

Det blev også tydeligt, at man ikke skal tro, at alt kan lade sig gø-re på én gang. Først når man er kommet derned og har etableret sig, kan man begynde at tænke på at eksportere til andre lande end Kina. Man skal ikke tro, at man bare kan tage derned og med det samme begynde at eksportere til hele verden. Man skal skabe sig et marked og have en stærk kundegruppe på forhånd. Og at satse på Kina kræ-ver, at man fast er tilstede i Kina.

En anden vigtig læring var, at konsulatet kan hjælpe dig med alt og komme i kontakt med alle for dig. Og netværk er endnu vigtige-

re i Kina.På de virksomheder, som vi besøgte i Kina, gik kun ca. 5 % af de-

res eksport til andre lande end Kina. Resten af deres varer blev afsat på det kinesiske marked. Så skal man være opmærksom på.

Turen viste også, at man skal huske på, at Kina ikke er et U-land. De er næsten forud for os.

Kunne du forestille dig at ændre noget i driften af din virksomhed på baggrund af dine erfaringer fra Kina?De store virksomheder, som vi besøgte, havde virkelig ”tjek på tin-gene”. Det kunne vi godt tage til os. Og de var meget gode til at pleje deres medarbejdere – også i fritiden. Det kunne vi også blive bedre til.

Hvad fik du (evt. personligt) ud af netværksdelen af turen?Vi fik talt meget sammen virksomhederne imellem, og nogle af os har aftalt at besøge hinandens virksomheder og lære af hinanden er-faringer. Alle svingede også godt sammen indbyrdes på turen. Dog skulle man næsten have haft 14 dage til at opleve det hele. Jeg er sta-dig i gang med at fordøje alle de indtryk. Men det var en rigtig god tur, og jeg ville gerne tage af sted igen.

Af Louise kampp rasmussenkommunikationsassistent gTS – godkendt Teknologisk Service

kINA


Annette Jonsson, direktør i TrANS-LIfT ApSHvad fik du mest ud af ved at deltage i turen til Kina?Jeg fik mest ud af selve det at opleve Kina. Vi er lidt atypiske i for-hold til de andre virksomheder, der var med på Kina-turen, fordi vi allerede er i gang i Kina. Vi har i efteråret solgt til en kinesisk virk-somhed samt Volvo og har derefter fået mange henvendelser fra an-dre kinesiske virksomheder. Også fordi, at vi gerne vil sælge varer i Kina og ikke er i gang med outsourcing eller lignende.

Da vi startede i Kina, tog vi kontakt til Konsulatet, hvor vi er i dialog om at købe en »Eksportstartpakke«. Konsulatet laver f.eks. markedsundersøgelser for én eller kan hjælpe med at finde samar-bejdspartnere, og de tilbyder 50 % i rabat på startpakkerne for at få virksomhederne derud. Det var derfor godt at opleve Kina – det var virkelig en øjenåbner. Og efter at jeg nu selv har været derude, skal der ændres lidt på vores strategi i forhold til det, som vi i første om-gang regnede med. Det var vældig interessant at besøge virksomhe-derne i Kina.

Hvilken viden fik du med hjem? – Hvad kan danske virksomheder lære af Kina? Hvilke erfaringer fra turen kan I give til andre danske virksomheder (i branchen)?At Kina absolut er et interessant marked. Det er stort, og de har inte-resse i teknologiske produkter, og de har økonomien og væksten til at gøre noget ved det.

På virksomhedsbesøgene blev vi bekræftet i, at de produkter, som vi sælger (elektriske vogne), har et marked derude, da de selv er bag-ud med udviklingen af denne type produkter, fordi de har så meget

billig arbejdskraft, at de laver mange af opgaverne med håndkraft i stedet for med maskiner. Men med tiden bliver deres arbejdskraft dyrere. Og efterhånden bliver der nok også mere fokus på arbejds-miljø, hvor vores elvogne kan afhjælpe tunge løft og transport over lange afstande.

Kunne du forestille dig at ændre noget i driften af din virksomhed på baggrund af dine erfaringer fra Kina?Nej, ikke produktionsmæssigt, men vi har ændret vores markedsfo-kus og er kommet frem til, at vi skal indsnævre os til kun at handle med den del af Kina, hvor vi i forvejen har kunder og så Chongqing, hvor jeg nu har været, og ikke hele Kina, som vi først havde tænkt det. Det er Kina for stort til. Samtidig har vi besluttet, at vi skal have en international samarbejdspartner, som allerede er i Kina, da tilste-deværelsen og kendskabet til markedet er meget vigtig, og vi har ikke lyst til selv at flytte til Kina.

Hvad fik du (evt. personligt) ud af netværksdelen af turen?Det var utroligt positivt. Vi var alle sammen meget forskellige, både personligt og virksomhedsmæssigt, og vi havde helt forskellige ind-gangsvinkler til Kina, men vi komplementerede hinanden godt. Det var også godt ikke at være alene afsted, men at have nogen at spare med. Og et par af virksomhederne kunne godt være mulige fremtidi-ge samarbejdspartnere. Selve turen var virkeligt godt organiseret fra både Konsulatet og Teknologisk Instituts side. Det skal de have ros for. Vi glæder os til at komme rigtigt i gang i Kina.

Tim rosenqvist, direktør i Tiroflex ApsHvad fik du mest ud af ved at deltage i turen til Kina?Selve netværksdelen af turen var god. Samtidig er det svært for små virksomheder at konkurrere i Kina, og i forhold til det var det meget rart at få set, hvordan virkeligheden ser ud i Kina. Det var godt at få be- og afkræftet forestillinger om, hvad der sker i Kina, og at få set, hvad fordelene og ulemperne er ved at satse på Kina.

Hvilken viden fik du med hjem? – Hvad kan danske virksomheder lære af Kina? Hvilke erfaringer fra turen kan I give til andre danske virksomheder (i branchen)?At man ikke kan sammenligne Danmark og Kina – de to lande er så forskellige, som to lande kan være. Kina er så stort et land i forhold til Danmark, og de har så travlt. Man må ikke tro, at kineserne er til-bagestående. De er foran os på mange punkter.

Samtidig er det meget uoverskueligt for små virksomheder at ”na-vigere i Kina”. Man skal være meget omstillingsparate og passe på ens viden, som man skal lade blive hjemme, så ingen løber med den. Man skal virkelig vide, hvad man vil med lige præcis Kina. Det er ikke bare sådan at bygge en fabrik derude. Og man kan gøre det næ-

sten lige så billigt i f.eks. Østeuropa og på den måde være meget tæt-tere på. Og samtidig er det nemmere, fordi vi kulturelt har mere til-fælles med andre europæiske lande, og kulturen betyder også meget.

Det kan kun betale sig for en lille dansk virksomhed at satse på Kina, hvis man har ordrer med derud til at starte op på eller hvis ens kunder flytter derud, og man må flytte med for at være tæt på dem. Og hvis man skal satse på Kina, så kræver det, at man har medarbej-dere derude, og at de taler kinesisk, hvis de skal tages seriøst.

Kunne du forestille dig at ændre noget i driften af din virksomhed på baggrund af dine erfaringer fra Kina?Nej, ikke rigtigt. Vi vil ikke satse på Kina. Det er vigtigt for os at være tæt på kunderne.

Hvad fik du (evt. personligt) ud af netværksdelen af turen?Jeg lærte, at netværk er meget vigtigt. Det er noget, jeg vil dyrke endnu mere efter denne tur. Det er meget intenst at blive rystet sådan sammen, og det giver meget at kende andre i samme branche. Jeg vil gerne deltage i en lignende tur en anden gang.

kINA


kend kulturen – og kom godt ind i kina

1. Tilpas din kommunikation God kommunikation er afgørende, når man vælger at flytte hele eller dele af sin produktion til Kina. Men man gør klogt i at justere den meget direkte danske kom-munikationsform, når man mødes med ki-nesiske partnere. Ved forretningsmødet vil de kinesiske mødedeltagere typisk ha-ve fokus på at opretholde harmonien og vil nødigt formulere egne synspunkter direk-te – især ikke, hvis det kan opfattes som kritik af andre tilstedeværende og få dem til at tabe ansigt. Som dansker gælder det derfor om at lære at læse mellem linjerne, og fokusere på det der menes, frem for det der direkte siges. Så når du spørger din ki-nesiske leverandør, om deadline kan over-holdes, kan svaret sagtens være »ja« selv-om budskabet faktisk er, at det ikke kan lade sig gøre.

2. Opbyg »Guanxi«

En anden nøgle til succes i Kina er »Gu-anxi«: Netværk på kinesisk. Også i Dan-mark er det vigtigt at »kende nogen, der kender nogen«, men guanxi i Kina er langt mere vidtrækkende. Guanxi består af én-til-én-relationer mellem mennesker og bygger på gensidig tillid og respekt – og gensidige tjenester. De fleste kinesere vil foretrække at man først lærer hinanden at kende, og derefter kan man lave forret-ning. Det er altså ikke spild af tid at spise

middage, drikke baijiu (risbrændevin) og synge karaoke med dine kinesiske part-nere. Tværtimod. Den tid, du bruger på at opbygge guanxi, er en sikker investering. Guanxi åbner døre, skaber muligheder og får tingene til at glide.

3. Vær tålmodig

Ting tar’ tid – og i Kina tager de nogle gange lang tid! Selvom der er blevet gen-nemført reformer i det seneste årti, er det kinesiske bureaukrati stadig en udfordring for mange af de danske virksomheder, der etablerer sig i Kina. Igen er det afgørende med personlige kontakter, men at opbygge relationer til de relevante embedsmænd er ikke noget du gør fra den ene dag til den anden. Forhandlinger med kinesiske for-retningspartnere kan også have en tendens til at trække i langdrag, og kan desuden fortsætte længe efter de formelle forhand-linger er afsluttet. Så når du har med Kina at gøre, er tålmodighed faktisk en vigtig kompetence.

4. Send den rigtige medarbejder til Kina

Hvis du skal udstationere en medarbejder til Kina – fx i forbindelse med opstart af produktion – så sørg for at vælge den rig-tige. Husk at en god leder i Danmark ik-ke nødvendigvis er en god leder i Kina. Det er afgørende at vedkommende kan

Stadig flere danske virksomheder vælger at få produceret i Kina – enten gennem outsourcing eller etablering af egen produktion. Men hvordan håndterer man de kulturelle forskelle, der er mellem Danmark og Kina? En specialist i kinesisk kultur kommer her med seks gode råd.

Af Inge Aagaard Interkulturel konsulent C3 Consulting ApS

kINA


opbygge relationer på tværs af kulturfor-skelle og både tør og kan bryde med sin danske vanetænkning. Hvis medarbejde-ren skal have sin familie med til Kina, bør hele familien forberedes grundigt på den nye hverdag i en fremmed kultur. En ud-stationering, der må afbrydes før tid, fordi børn eller ægtefælle mistrives, er en dårlig investering for alle parter.

5. Juster din ledelsesstil

Den kinesiske virksomhedskultur er langt mere hierarkisk end den danske. En kine-sisk leder vil ofte træffe beslutninger på egen hånd og udstikke detaljerede ordrer, som han forventer at medarbejderen føl-ger – uden at stille spørgsmål. Til gengæld vil medarbejderen forvente, at lederen er ekspert på sit område, har alle svarerne og desuden involverer sig personligt i medar-bejderens liv, fx deltager ved fødselsdage og bryllupper. Så hvis du skal lede kine-siske medarbejdere, skal du tage stilling til, hvilken ledelsesstil du vil anvende: den danske, kinesiske, eller et miks. Vær op-mærksom på, at det kræver en målrettet indsats at få kinesiske medarbejdere til at vænne sig til den danske ledelsesstil. Hvis du fx ønsker, at medarbejderne tør tage mere ansvar og flere selvstændige initia-tiver, skal du arbejde på at skabe en tryg kultur, hvor fejl er noget man lærer af – og ikke bliver straffet for, som man ville blive

i en traditionel kinesisk virksomhed. De ledere, der har størst succes i Kina, er ty-pisk i stand til at veksle mellem de forskel-lige ledelsesstile og vurdere i de enkelte si-tuationer, hvilken stil der skaber de bedste resultater.

6. Lær af kineserne!

Til slut skal det understreges, at Kina er et enormt land med meget store variatio-ner mellem de forskellige regioner, og hvor udviklingen går ekstremt hurtigt. Det kan være svært at få overblik over fra skrive-bordet i Danmark! Så lav strategierne i Ki-na – og tag kineserne med på råd. I Dan-mark kan vi have en tendens til at mene, at netop den måde, vi løser opgaverne på, er den helt rigtige. Men danske virksomhe-der, der etablerer sig i Kina, kan lære me-get at af kinesernes måde at gøre tingene på. Udfordringen ligger i at være fleksibel og tage det bedste fra begge traditioner – så de kulturelle forskelle ikke bliver barri-erer, men tvært imod skaber endnu bedre resultater for virksomheden.

Om C3 Consulting ApS:• C3 Consulting leverer interkul-

turel træning til danske virk-somheder, der er etableret i el-ler samarbejder med partnere fra fx kina, Indien, Brasilien, USA, Ungarn eller en lang ræk-ke andre lande verden over.

• C3 Consulting tilbyder fx træ-ning i kulturforståelse for danske og udenlandske med-arbejdere, teambuilding for tværkulturelle teams og forbe-redende forløb for medarbej-dere og familier, der skal ud-stationeres.

• Den interkulturelle træning sikrer, at virksomhederne und-går kulturelle faldgruber og får det optimale udbytte af deres globale aktiviteter.

• C3 Consulting har løst opgaver for en lang række danske virk-somheder, fx Danfoss, grund-fos, Vestas, fiberline Composi-tes og Niebuhr gears.

kilde: www.c3consulting.dk


MArkeDSfØrINg

Lad et bureau booke dine salgsmøder Mange virksomheder har de sidste par år oplevet, at salget er faldet en del – og for no-gens vedkommende nærmest stoppet. Det har efterladt virksomhederne med store fru-strationer og en erkendelse af, at der må gø-res noget. For mange virksomhedsejere er det bare ikke så simpelt.

Hvordan kommer man i gang med salgsar-bejdet, og får fat i flere og nye kunder?For nogle virksomhedsejere er det en over-vindelse blot at sætte sig ned og booke et møde med en potentiel kunde. Problemet er ikke at møde kunden, men hele proces-sen omkring at udsøge potentielle kunder og efterfølgende ringe op og bede om et møde.

Heldigvis er der god hjælp at hente til den type opgaver. Et booking bureau er et godt redskab til at få sat gang i mødeafta-lerne. Det der gør bureauet velegnet til den type opgaver er, at bookeren har fokus på

at få et møde i stand, mens virksomheds-ejeren, eller sælgeren i virksomheden, ofte kan komme til at fokusere på tekniske de-taljer og løsninger og ende med ikke at få et møde i stand.

I midten af december havde Erhvervs-bladet en artikel om effekten af at lade et bureau booke salgsmøderne for virksomhe-den. Artiklen gav en beskrivelse af, hvad et par virksomheder havde opnået i samarbej-det med et booking bureau, ligesom den be-skrev, hvilke opgaver man i øvrigt kan bru-ge den type bureauer til. Forudsætningen for succes i samarbejdet med et bureau til at booke mødeaftaler er, at bureauet er godt klædt på til opgaven og artiklen gav følgen-de gode råd:• Hvilken person i kundens virksomhed

skal bookeren aftale mødet med• Vælg en booker der kan give sparring om-

kring udvælgelse af kundeemner. Samar-bejdet skal løbende tilpasses og opfølges

• Vælg en booker der passer til din mål-gruppe – er det den friske eller den rolige type, du skal vælge?

• Hvor megen opfølgning skal bookeren la-ve på »måske-sigerne«?

• Afregning pr. time er ofte at foretrække. Det lægger ikke pres på bookeren for at presse møder igennem, der på sigt ikke giver ordrer

• Aftal mål og udtryk, hvilken kvalitet af arbejdet du forventer

Har du brug for hjælp eller sparring til dit salgsarbejde, så kontakt Lise Daldorph, Salgs- og markedsføringskonsulent på 66173333 eller [email protected]

AgrOMek – en god indgang til at komme ind på nye markederPC Stål ApS er en af Danmarks ældste producenter af hurtigkørende flishuggere, og ejes af smedemester Peder Christensen, der også er grundlægger af virksomheden. PC Stål ApS er baseret på grundværdier som håndværksmæssig kvalitet og leve-ring til tiden. Dette sammen med løbende produktudvikling har blandt andet ført til en innovativ udvikling af pilleflishuggere – et totalsystem, der findeler flisen til brug i pille- og stokerfyr.

PC Stål ApS startede for 37 år siden med produktion af stålspær og halmfyr. Halmfyrene forsvandt dog igen fra pro-duktionen, og gennem en årrække – frem til sidst i 70’erne - leverede PC Stål ApS først og fremmest masser af stålkonstruk-tioner til mange forskellige formål. I slut-

ningen af 70’erne så Peder Christensen en mulighed i flishuggere, og startede pro-duktion op sideløbende med stålkonstruk-tionerne. Flishuggerene viste sig som et særdeles bæredygtigt produkt, og siden 2004 har disse været det primære produkt hos PC Stål ApS.

Som så mange andre virksomheder har PC Stål ApS en evig opgave der består i at komme i kontakt med de rigtige kunder. Et af redskaberne er AGROMEK messen. Messen betragtes som Nordens største landbrugsmaskinudstilling, men er for alle der beskæftiger sig med skov og landbrug samt energi og miljø. I 2010 var der godt 37.000 besøgende på messen, heraf knapt 4.000 udenlandske.

Siden 2003 har PC Stål ApS udstillet på

AGROMEK hvert år. »Selvfølgelig er det for at sælge noget« fortæller Peder Chri-stensen, »Men messen giver også et godt billede af tendenserne, og hvor markedet i øvrigt er på vej hen«. »Det, at konkurren-terne også er på messen, er faktisk en for-del, for netop det faktum, at der er meget at se på, trækker kunderne til – især eksport-kunderne vil gerne rejse efter at se danske maskiner, som er forbundet med høj kva-litet i udlandet«, fortæller han videre. Pe-der Christensen fortæller også, at mange af de kunder han har i dag er kommet via AGROMEK og faktisk alle eksportkun-der, er kommet ad den vej.

For PC Stål ApS har det ikke været svært at komme i gang med eksport. Meget af arbejdet med at finde den rigtige kunde

Af Lise DaldorphSalgs- og markedsføringskonsulentDS håndværk & Industri


Den praktiske Lederuddannelse

En overbygning på alle håndværker- og teknikeruddannelser, der kvalificerer dig til funktioner som mellemleder og selvstændig inden for Håndværk, Service og Industri.

Informationsmøder om uddannelsen:

Tirsdag d. 1. og 8. februar kl. 17-19 Stæhr Johansens Vej 7, 4. sal 2000 Frederiksberg

Læs mere på www.tec.dk/kurser

Yderligere information: Iben Jakobsen tlf. 25 45 37 74

Teknisk Erhvervsskole Center

ww

w.e

f.dk

Besøg: www.mafa.dk

MAFA træpillesiloerSikker og bekvem håndtering

MAFA Villa

MAFA Midi

MAFA Mini

MAFA håndterer træpiller

Tilfredse kunder er det bedste vi ved

Tlf. 5478 8685 • www.mafa.se

MAFA Villa opbevarer og håndterer dine træpiller sikkert, både udendørs

og indendørs. Produceret i aluzink-plade. MAFA’s siloer leveres i mange

størrelser og dimensioner.

er virksomheden kommet let igennem, da kunderne nærmest er kommet af sig selv på messen. »Man når langt, hvis man ba-re kan lidt engelsk og lidt tysk« konstate-rer Peder Christensen. Første eksportordre fik han, efter at en tysk kunde havde stået og betragtet flishuggerne lidt; »Meeen….« Peder trækker lidt på det, »Kunden syntes først, at de var for dyre og gik igen. Men der gik kun kort tid efter messen, så kom der en email fra Tyskland, at han gerne ville besøge os – ja, så gik det hele af sig selv«, fortæller han.

Peder Christensen har gjort en del er-faringer gennem årene som udstiller på AGROMEK. Messen er et godt forum at præsentere nye produkter i, mener han. Han har selv oplevet stor succes med pil-leflishuggeren i 2008, og fik i forbindel-se med messen dengang masser af gratis markedsføring, som resulterede i en pæn afsætning af pilleflishuggeren.

Peder Christensen giver gerne et par gode råd til, hvordan man får mest muligt ud af at udstille på messen:• Hav masser af lys på din stand – især på

maskinerne. Det er vigtigt, at standen er lys og indbydende

• Sørg for at have godt brochuremateria-le med

• Hjemmesiden skal være opdateret• Film og demonstrationer virker godt• Hav fokus på »finish«! I Danmark kan

vi ikke altid konkurrere på pris, men vi kan stadig på kvalitet, design og »læk-ker finish«.

Se mere om virksomheden og besøg PC Ståls hjemmeside på www.pc-staal.dk

Har du spørgsmål til markedsføring eller eksport, så kontakt salgs- og markedsfø-ringskonsulent Lise Daldorph, 6617 3333 eller på [email protected]

MArkeDSfØrINg


DeBAT

gode muligheder for SMV’ere, der gerne vil udvikle sig

Erhvervsbladet bragte for nylig en arti-kel »Virksomheder ved ikke nok« med det budskab, at for få danske virksomhe-der kender til det danske GTS-net og mu-lighederne for at få støtte til innovation. I GTS – Godkendt Teknologisk Service er vi enige i, at langt flere danske virksom-heder med fordel kunne benytte de mulig-heder, som det danske innovationssystem stiller til rådighed. Men vi mener også, at vi allerede gør rigtig meget for at udbrede kendskabet til vores teknologiske service-ydelser, om end det altid er muligt at gøre endnu mere. Det er også et ansvar, vi gerne påtager os, men der er samtidig brug for, at langt flere virksomheder selv gør noget for at blive klogere på mulighederne for inno-vation og vækst.

I Danmark er størstedelen af virksom-hederne små og mellemstore. For mange af dem kan det være en udfordring at væ-re opdateret på de nyeste muligheder, ik-ke mindst i en tid, hvor mange virksomhe-

der knokler for at holde skindet på næsen. Men ny viden er det, som holder vækstmo-toren i gang – og derfor skal det være nemt for virksomhederne at orientere sig, hvis de ønsker hjælp eller støtte til udvikling. To helt nye tiltag har netop til formål at gøre det lettere for virksomheder at kom-me i gang.

Med Erhvervs- og Byggestyrelsens nye portal vaekstguiden.dk har virksomheder-ne fået en samlet indgang til alle de offent-lige tilbud, som understøtter vækst, inno-vation og udvikling i virksomheder. På portalen bliver den enkelte virksomhed guidet videre til relevante tilbud, og det er dermed blevet langt mere overskueligt for virksomhederne at finde rundt i innovati-onssystemet.

Endnu et eksempel på et initiativ, som har til formål at hjælpe de små og mellem-store virksomheder længere frem på banen er tilbuddet om et gratis innovationstjek. Ordningen er landsdækkende og et godt

Af ragnar heldt Nielsen Direktør gTS – godkendt Teknologisk Service

VARMFORZINKNINGEMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNINGMETALLISERINGBRANDMALINGMALING

Maling med mobilanlæg tilbydes Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

NordvestjyskGalvanisering A/SOverfladebehandling

- totalleverandørenDe kan stole på, når det

gælder korrosionsbeskyttelse.Vi vejleder gerne hvilken behandling,

der er bedst i Deres tilfælde.

www.nvg.dk


Penge til udvikling af din virksom-hed via Videnkupon-ordningenVirksomheder kan få op til 100.000 kr. i tilskud til køb af rådgivning/sparring hos et gTS institut. Mid-lerne kan bl.a. benyttes til aktivi-teter, der omhandler:• Udvikling af nye produkter• kvalitetsforbedring• Indførelse af nye teknologi• Markedsføring• eksport til nye markeder• Optimering af produktionen og

arbejdsgange• Løsninger af tekniske proble-

mer

Kontakt Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, [email protected]

LÆSerBreVe

Det skal understreges, at undertegnede ikke har nogen form for kom-merciel interesse inden for området, men at indlægget udelukkende bygger på erfaring og fakta på området.

For over 40 år siden havde vi i vort firma ønsker fra kunder om at lave opvarmning af opholdsrum udelukkende med gulvvarme. Alle ønsker blev afslået med den begrundelse, at gulvvarmen reagerede alt for langsomt på ændringer i ude temperatur-ændrede lys og sol for-hold, personmængde m.v.

Disse forhold ville have indflydelse på både indeklima og energi-forbrug.

På det tidspunkt havde vi ikke de fine elektroniske varmestyringer til rådighed, som vi har i dag.

Dengang lod vi gulvvarmen være den sekundære varmekilde, der sørgede for et behageligt »gulvklima« styret af en simpel termostat, der holdt en fast behagelig lav gulvtemperatur. Og overlod den primæ-re temperaturstyring af en vandbåren radiator eller konvektor styret af en almindelig radiatortermostat.

Derved opnåede vi den effekt, at radiatoren eller konvektoren rea-gerede lynhurtig på udefrakommende temperatursvingninger, hvori-mod den store betonklods, som gulvvarmen havde opvarmet, reage-rede efterfølgende.

I dag ser vi næsten udelukkende gulvvarme-opvarmede boliger og opholdsrum. Det er smart, for vi undgår de »snavs- og støvsamlende« radiatorer og konvektorer. Men hvor har vi da fået et dårligt inde kli-ma med alt for store temperatursvingninger og styringsmæssige pro-blemer.

På trods af, at vi i dag har meget fintfølende elektroniske tempera-tur-styringer, kan det fakta ikke ændre på, at gulvfladen, hvad enten det er beton, træ eller andet materiale, er mange gange længere om at ændre temperatur, end en traditionel vandbåren radiator eller konvek-tor.

Dette bevirker uhensigtsmæssige store temperatursvingninger i rummet.

Uhensigtsmæssig temperatur = for stort energiforbrug og dårlig in-deklima.

I baderum, og rum hvor lys og solforhold ikke har den store indfly-delse, kan gulvvarme sagtens anvendes, men i rum, hvor vi skal leve, arbejde og opholde os, er vi alle bedst tjent med »lidt gulvvarme» og en »gammeldags radiator«.

Michael PedersenVagn Pedersen A/SSmedebakken 28700 Horsens

fravælg gulvvarme som primær opvarmning af større opholdsrum

tilbud til virksomheder, som gerne vil ha-ve set på virksomhedens muligheder for udvikling og vækst.

Med 21.500 kunder om året samarbej-der GTS-institutterne med op imod hver tredje af de mest konkurrenceudsatte og innovative virksomheder i Danmark. Hos institutterne kombineres massiv viden om teknologi med stor erfaring og forståelse for at omsætte teknologien til produkter på markedet. Der bliver arbejdet koncentreret på at skabe resultater, også på den korte bane. Og vi er klar til at hjælpe endnu fle-re små og mellemstore virksomheder med innovation og udvikling og dermed give vores bidrag til at genstarte væksten i Dan-mark. Men det kræver, at virksomhederne vil være med.


NAVNeNyT

60 år Vagn Tanderup, Frederiksgade 36, Skive, fyldte 60 år den 26. december 2010.

Vagn Tanderup etablerede i 1975 Sal-ling Vaske-og Køle Service. I begyndelsen var det udelukkende reparation af hvide-varer og elektromotorer, som firmaet be-skæftigede sig med, men efterhånden blev salg og opbygning af store køleanlæg, var-megenvinding og kølerum en større del af firmaets opgaver. Det skriver Skive Folke-blad.

På grund af Vagn Tanderups store viden omkring køl og varmegenvinding blev han i 1986 hyret af Teknologisk Institut til at hjælpe med en række forsøgsopgaver, og dette samarbejde førte senere til udvik-ling af de højeffektive frekvensregulerede jordvarmepumper, der i dag produceres og sælges i firmaet.

I det private liv er Vagn Tanderup også meget engageret i sine omgivelser. Mens børnene var skolesøgende, sad han en år-række som medlem af skolebestyrelsen på Aakjærskolen, hvor han i en periode sad som bestyrelsesformand.

I dag bestrider han posten som næstfor-mand i DS Håndværk & Industri , Skive -Viborg område.

Den sparsomme fritid bruges på at lære nye sprog og på familien, der foruden hu-struen Jette tæller tre børn, svigerbørn og de fire børnebørn.

65 år Ole Nørgaard Andersen, fhv. indehaver af Nama A/ S i Nr. Snede, fyldte 65 år den 31. december. Det skriver Horsens Folkeblad.

Han var anden generation i maskinfa-brikken, der blev etableret i 1944. For tre år siden solgte han virksomheden.

Ole Nørgaard Andersen har stadig til-lidshverv som udvalgsformand i Hånd-værksrådet og DS Håndværk & Industri og som medlem af Brandbjerg Højskoles be-styrelse.

Fødselaren, der fik DS Erhvervspris i 2000 og var medlem af regeringens tæn-ketank for fremtidens vækst i 2004-2005, er gift med Signe, og de har tre børn, Chri-stina, Maria og Jacob, samt fire børnebørn.

Sønnen og hans familie bor i USA, og der går turen til i år.

Signe og Ole Nørgaard Andersen nyder at være i sommerhuset i Hvide Sande, og renovering af et par veteranbiler hører også til fødselarens fornøjelser.

DødsfaldDen gamle smed i Vorgod, Leif Larsen, Hy-benvænget 35, Videbæk, er død efter alvor-lig sygdom i et halvt års tid, 81 år. Det skri-ver Dagbladet Holstebro-Struer.

Leif Larsen kom til verden på en gård ved Roskilde, hvor hans forældre tjente, men sin opvækst fik han i Vorgod -hans mors hjem-egn, hvortil familien flyttede, da han nåede 4 års alderen.

Leif Larsen lærte smedefaget på Hansens Maskinfabrik i Videbæk, hvor han især lær-te en masse om transportmateriel til indu-strien, og da han siden blev ansat på Fisk-bæk Briketfabrik, fik han ansvaret for, at alt mekanisk og transportudstyr fungerede, og siden var han i Ølst ved Randers med til at installere og vedligeholde de store ovne til fremstilling af leca til hulmursisolering.

I Videbæk var han især aktivt med i ar-bejdet med Videbækegnens Museum, lige-som han i Smedenes Hus i Lem var meget interesseret i de arrangementer, som de-monstrerede, hvordan forskellige håndværk blev udført i gamle dage. Desuden var han særdeles aktiv i Dansk Smedemesterfor-ening , som udnævnte ham til æresmedlem.

I 1963 købte han Vorgod smedje, som han drev i 31 år – mest med landbrugsma-skiner og biler, men bedst havde han det med usædvanlige opgaver, der udfordrede ham til at finde på løsninger, der ikke kun-ne læses i bogen.

DS MidtVest Indbyder til generalforsamling lørdag den 12. marts 2011 kl. 14.00 på Hotel Ny Skovlund, Holstebro.

Forslag til behandling skal være for-manden i hænde senest 21 dage før.

Dagsorden sendes til medlemmerne. P.B.V.

Jens Peder Toft

DS Skive - Viborg og Omegn GeneralforsamlingDS Skive – Viborg og Omegn indkalder til ordinær generalforsamling lørdag den 12. marts 2011 på Golf Hotel Viborg.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Nærme-re oplysning fremsendes direkte til med-lemmerne.

På bestyrelsens vegnePer Poulsen

DS Østjylland DS Lokal afdeling Østjylland Seniorklub afholder generalforsamling den 24. februar 2011 kl. 19.00 i Kolt Forsamlingshus Kun-nerupvej 68, 8361 Hasselager.

Dagsorden ifølge vedtægterne.Generalforsamlingen begynder med

spisning (varm mad) kl. 19.00. Efterføl-gende generalforsamling og derefter kaffe m/kage.

Pbv.Verner Stensgaard

fOreNINgSNyT


husk optagelse i

Leverandørregistret...Pr. år (15 gange). grundpris kr. 1575,- for 4 linierekstra linie kr. 150,-. Logo i 4 farver kr. 950,-

kontaktLise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33 · Mail: [email protected]

Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Fyringsanlæg Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: www.hydra.dk

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Statoil A/SBorgm. Christiansens Gade 500900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Brændstoffer og smøreolier

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

EG Byg & InstallationTlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Hydraulik

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Indkøb

Bedre BundlinieMaglemølle 90 - 4700 NæstvedT. 70 255 235 - F. 55 77 52 [email protected]

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

Certifi katsvejsning

Skandinavisk Industrimontage A/SØlgodvej 11, 9220 Aalborg ØTlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13E-mail: [email protected] CertifikatsvejsningSvejsning af højtlegeret stålInstrumentering m.m.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

EDB


husk optagelse i

Leverandørregistret...

kONTAkTLise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33

Mail: [email protected]

Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Plasma- og fl ammeskæring

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

AJ Maskinfabrik a/sIndustrisvinget 4, 7171 UldumTlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33E-mail: [email protected]: www.ajmaskinfabrik.dkSpåntagende bearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/STlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42www.gunnarballe.dkHar du travlt – lad os...Vi kan bygge dine konstruktioner.Vi kan laserskære - klippe - bukke.Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.Vi kan færdigmontere med dreje- fræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Metalbearbejdning

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Vi leverer varerne...

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

DanskOverflade Teknik A•STlf. 70 120 140www.dot.dk E-mail: [email protected]ønlundvej 81-83, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Nyborgvej 27, 5863 FerritslevFax 96 280 381Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481• Varmforzinkning • sand blæs ning, • metallisering • maling• duplex-behandling • transport

Overfl adebehandling

Overfl adebehandling

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Herning Varmforzinkning A/SSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13E-mail: [email protected] • www.hv.dkSverigesvej 13, 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics slaVarmforzinkning, bejdsning og pas-si vering af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Metalbearbejdning Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Ollerup

Maglemølle 21, 4700 NæstvedTlf. 24 79 52 35Cvr. 31136644. [email protected]


Lumby Smede- og MaskinværkstedH.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56www.djurssolvarme.dkProduktion/rådgivning/salg

Solvarme

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dk. e-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rørbæringer

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilatiom

CN Maskinfabrik A/SSkovløkkevej 4, Tiset, 6510 GramTlf. 74 82 19 19www.cn-maskinfabrik.dkGummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi - tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd - skrabere - teflonbånd.Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Transportbånd

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dk – [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside! Optagelse:Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: [email protected]

Plast- og certifi kat-svejsning

Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75www.vsm.dk . [email protected]

VSM THY A/SÅsvej 50, 7700 ThistedTlf. 97 93 11 33E-mail: [email protected]. Svejsning af rør, Ø 40-500 mmFremstilling af bøjninger, max 315 mmTanke og specialopgaver.

Trådvarer FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Magasinpost-MMPID-nr 42386

AFSE

ND

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Som optakt til udstillingen

VÆRKTØJSMASKINER 2011udkommer DS-bladet den 9. marts 2011

med aktuelle nyheder og omtale af messen.

kontakt DS-bladets annoncechef Lise Tylvad påtlf. 75 83 38 33, [email protected]

Deadline for annoncemateriale den 21. februar 2011.

redaktionelt materiale sendes til redaktør Ole Andersen, DS-bladet, på mail: ole@ds-net

Deadline for materiale den 17. februar 2011.

bladetwww.ds-bladet.dk

Documents

DS-bladet nr.2, 2011