DS-bladet nr. 1, 2013

16. januar | 2013 I 104. årgang 1 bladet

Indien:Gyldne mulighederfor danske virksomheder 28-31

Fredericia:Skole og virksomhederi frugtbart samarbejde 32-34

Nye støttemulighederfor mindre virksomheder 5-6

Robotterne bliversmå og fikseStort tema om automatisering 12-26

2 | DS-bladet nr. 1 2013

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives af branche- og arbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncesalg:Mediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 1707200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: [email protected]

Oplag: 3350ISSN nr: 1602-7213

Tryk:Vestergaards Bogtrykkeri ApS

Forsidefoto:pb staal, robot og bukkemaskine

bladet DEADlINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 2 2013Udgivelse den 13. februar 2013.Deadline den 28. januar 2013.

Nr. 3 2013Udgivelse den 13. marts 2013.Deadline den 25. februar 2013.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDHOLD

3 Leder: Godt nytår

4 Folketinget strammede regler om kredit

5 Bredt flertal bag kreditpakke til mindre virksomheder

5 VVS-faglig dag den 4. marts

6 400 mio. kr. til grønne initiativer

8 VA-mærke overtages af VELTEK

9 Studerende skal hjælpe med udvikling af virksomheder

10 Kort nyt

TEMA: AUTOMATISERING

12 Poul Johansen Maskiner leverer kreativitet og kvalitet

15 Bila vinder innovationspris

16 Der er ikke noget alternativ til robotterne

18 Netværk for udbredelse af robotteknologi

19 Millioner til forskning i enklere robotteknologi

20 Fuld automatisering er ikke tilstrækkeligt

22 Fortryder ikke automatisering trods ledig kapacitet

24 Hvad kommer først: Hønen eller ægget?

27 Elektronisk håndbog for gasbranchen

28 Indien: Kaos, fattigdom og nye erhvervsmuligheder

31 SabetoFLEX øjner muligheder i Indien

32 Samarbejde er vejen til tilfredshed og gode uddannelser

35 Sygesikringskortet dækker ikke erhvervsrejser

36 DM i Skills baner vej for flere lærepladser

38 Nye regler om varevogne – tak, men nej tak…

39 Barometret

40 Business & branche

42 Lederuddannelsen 2013

43 Foreningsnyt

44 Navne

45 Leverandørregisteret

Poul Johansen Maskiner

DS-bladet nr. 1 2013 | 3

Godt nytår

LEDER

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabat-portalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

At gøre status er en god nytårstradition – også i forhold til det politiske arbejde i DS Håndværk & Industri. I det forløbne år har vi haft fokus på en række helt konkrete politiske sager, som er centrale for vores medlemsvirksomheder. Vi har været med både formelt i det politiske arbejde i udvalg og til møder, og vi har arbejdet mere uformelt bag kulisserne i netværk med andre organisationer. Vi har alene eller sammen med andre sat dagsordenen i pressen, og vi har i flere tilfælde opnået helt konkrete resultater til gavn for vores medlemsvirksomhe-der. Her kommer et par eksempler:

I foråret 2012 blandede vi os i debatten om muligheden for at afvise ansøgere til erhvervsuddannelserne, som i alt for mange år blevet brugt som parkerings-plads for unge, der har forladt folkeskolen uden at have fået de absolut nødven-dige kompetencer til at kunne starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis erhvervsskolerne ikke kan afvise ansøgere med utilstrækkelige kompe-tencer, cementeres de som andenrangs-uddannelser, og det har vi bestemt ikke brug for. Vi bliver derfor ved med at insistere på, at erhvervsskolerne skal kunne afvise ansøgere, ellers vil der komme endnu større frafald, og det er et spild af samfundets ressourcer.

Vi har arbejdet aktivt med – eller rettere mod – de »uautoriserede« vvs’ere. Vi arbejder for, at indsatsen skal være mere synlig over for installatører og organi-sationer, så det får den nødvendige præventive effekt. Vi ønsker også en større informationsindsats over for forbrugerne, for det kan ikke være rigtigt, at det er vores medlemmer, der skal bruge deres energi på at overbevise forbrugerne om, at de skal bruge autoriserede installatører. Sammen med Sikkerhedsstyrel-sen og vores kolleger fra branchen har vi stablet en hjemmeside på benene, så forbrugerne kan se, i hvilke tilfælde de skal bruge en autoriseret håndværker – find den på www.sik.dk/tjek

Det sidste eksempel, jeg vil trække frem her, er vores og Håndværksrådets kamp for bedre betalingsbetingelser for de mindre virksomheder. Vi har arbejdet hårdt for at få reglerne tilpasset, så underleverandører og håndværkere skal have beta-ling for deres udførte arbejde inden for en rimelig tidshorisont. Og det lykkedes faktisk nærmest mod alle odds at få ændret lovforslaget i sidste øjeblik, så beta-lingsfrister mellem virksomheder fremover kan aftales op til 30 dage mod op-rindeligt op til 60 dage. Det var en rigtig god nyhed, som vil komme vores med-lemsvirksomheder til gavn.

Også fremover vil vi være der for vores medlemsvirksomheder – både med råd-givning og støtte i konkrete sager for den enkelte virksomhed og som talerør over for politikere og meningsdannede, når der er forhold, der berører os sam-let som branche.

Jeg ønsker alle vores medlemsvirksomheder et rigtigt godt nytår.

Af Jim Stjerne Hansen, formand,DS Håndværk & Industri


NYHED

Folketinget strammederegler om kredit

Tusindvis af små og mellemstore virksom-heders kassekreditter blev reddet på målstregen.

Af Jens Holme

eller andre, der leverer et stykke arbejde, men må vente i månedsvis på at få ud-gifter til løn og materialer dækket,« siger chefkonsulent Jeppe Rosenmejer, der har ført kampen på vegne af Håndværksrådets medlemmer.

Op til fire måneders kredit

»I ly af finanskrisen er det blevet almin-deligt, at store virksomheder trækker be-talingerne i langdrag og dermed bruger deres små leverandører som en slags ban-ker. Det er en meget skadelig tendens, som rammer de små og mellemstore virksom-heder der, hvor det gør allermest ondt, nemlig på likviditeten. Derfor er det en betragtelig sejr for de små og mellemstore virksomheder, at loven blev ændret i 11. ti-me«, tilføjer Jeppe Rosenmejer.

DS-bladet og andre medier har tidligere omtalt, hvordan fx Dong Energy, Siemens Windpower, TDC, Carlsberg, FLSchmidt og Grundfos i ly af finanskrisen ensidigt har udsendt breve til mange leverandører om, at betalingen for varer og ydelser først falder efter 60 til 120 dage.

Håndværksrådet har haft foretræde i sa-gen for Folketingets retsudvalg og har des-uden drøftet problemet nærmere med en række retsordførere. Det resulterede i, at et enigt retsudvalg valgte at stemme for et ændringsforslag fra justitsminister Mor-ten Bødskov (S), så den generelle beta-

En klar sejr for de små og mellemsto-re virksomheder, lyder Håndværksrådets kommentar til det lovforslag, Folketinget vedtog midt i december om betalingsfri-ster. Et politisk flertal satte nemlig i sid-ste øjeblik lighedstegn mellem offentlige og private standardbetalingstider, således at 30 dage gælder begge steder.

Loven er en følge af et EU-direktiv, hvor der er lagt op til en maksimal kredittid på 60 dage for handler mellem virksomheder. I et lovforberedende udvalg med deltagel-se af en række erhvervsorganisationer kom Håndværksrådet i mindretal på et krav om højst 30 dages frist. Men Folketinget endte overraskende med at afvise flertallets ind-stilling.

»Tommelfingerreglen er og bør være, at virksomheder betaler hinanden inden for 30 dage. Det kan de fleste virksomheder sagtens se rimeligheden i, men en række større virksomheder spekulerer desværre i at trække deres betalinger urimeligt længe. Det rammer den lille tømrer, maler, smed

lingsfrist for handler mellem virksomhe-der nedsættes fra op til 60 dage til 30 dage.

Opdrager på de store

Den nye lov forbyder ikke betalingstider på over 30 dage. Det bliver nemlig fort-sat muligt for virksomheder udtrykkeligt at aftale længere betalingsfrister, hvilket evt. kan være aktuelt i forbindelse med af-betalingsordninger. Derfor vil den enkelte virksomheds forretningsmoral fortsat væ-re med til at afgøre betalingstiden i et vist omfang.

»Retningslinjerne kan omgås, men det skal aftales i hvert enkelt tilfælde, så det vil formentlig være med til at opdrage lidt på de store virksomheder. Jeg vil gerne se fx Dong eller TDC forklare offentligheden og domstolene, at koncernerne desværre ikke har råd til at betale en regning på et par hundrede tusinde før om tre måneder,« siger Jeppe Rosenmejer.

Folketingets kovending er derimod en torn i øjet på landets største erhvervsorga-nisation, Industrirådet, som stod bag fler-talsforslaget om 60 dages kredittid. Her nøjes man med at udtrykke tilfredshed med, at der fortsat er aftalefrihed mellem virksomhederne.

De nye regler træder i kraft den 1. marts i år.

Læs også lederen, side 3.


NYHED

Bredt flertal bag kreditpakketil mindre virksomheder

Regeringen, Venstre, Konservative bag aftale om at styrke de små og mellemstore virksom-heders finansierings-muligheder med 12 mia. kr. over de næste tre år.

fremover vil kunne tilbyde små vækstkau-tioner for lån op til 2 mio. kr.

Herudover åbner Eksport Kredit Fon-den som noget nyt for garantier for inve-steringslån til eksportvirksomheders pro-duktionsfaciliteter i Danmark. Samtidig arbejder regeringen med inddragelse af forligskredsen på at udvikle rammerne for et marked for erhvervsobligationer i Dan-mark, som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder.

Finanskrise varer længe

Det hedder i den politiske aftale, »at den økonomiske krise har betydet, at især små og mellemstore virksomheder har fået sværere ved at opnå bankfinansiering. Det skyldes bl.a. skærpede kapitalkrav, at pen-geinstitutterne har indkasseret store tab på udlån og er blevet mere forsigtige, samt at mange mindre virksomheder har en ret beskeden egenkapital. Meget tyder på, at dybden af den finansielle krise indebæ-rer, at mindre virksomheders udfordringer med at opnå finansiering af sunde inve-

Kun Liberal Alliance og Enhedslisten står udenfor en aftale om en kreditpakke, der har til hensigt at styrke især små og mel-lemstore virksomheders finansieringsmu-ligheder med over 12 mia. kr. over de næ-ste tre år.

Der etableres en række nye finansie-ringsmuligheder i Vækstfonden og Eks-port Kredit Fonden. Vækstfonden får in-denfor en ramme på 5,5 mia. kr. mulighed for at tilbyde efterstillede lån og vækst-garantier. Samtidig omlægges de eksiste-rende vækstkautionsordninger og Kom-i-gang-lån i Vækstfonden, så Vækstfonden

sterings- og eksportprojekter, vil gøre sig gældende i en årrække fremover«.

Et udvalg om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemsto-re virksomheder har i rapport anbefalet, at der arbejdes videre med to hovedanbefa-linger: 1. Mulighed for at anvende trustees ved enkeltudstedelser af erhvervsobligati-oner efter norsk forbillede (Norsk Tillits-mann). 2. Mulighed for at udstede obliga-tioner på baggrund af puljer af SMV-lån, såkaldt sekuritisering.

I aftalen med de tre oppositionsparti-er tilkendegiver erhvervs- og vækstmini-ster Anette Wilhelmsen, at regeringen vil igangsætte et lovforberedende arbejde, der skal undersøge mulighederne for at imple-mentere de anbefalede løsninger. Forligs-kredsen bag aftalerne om finansiel sta-bilitet vil endvidere drøfte rammerne for etablering af et marked for erhvervsobli-gationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder, fremgår det af den politiske aftale mellem regeringen, V, K og Dansk Folkeparti.

DS Håndværk & Industri

VVS-faglig dag den 4. martsKlima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard er hovednavnet, når DS Håndværk & Industri holder VVS-faglig dag mandag den 4. marts. Blandt mange andre spændende emner er effektiv energirenovering og status på autorisationsanmeldelser. Nærmere information og tilmelding via arrangementskalenderen (www.ds-net.dk/kalender/13103).

Foto

: Car

sten

Sne

jbje

rg


NYHED

400 mio. kr. til grønne initiativerGrøn omstillingspakke inde-holder en lånepulje, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med finansiering af miljøvenlige ideer og om-lægning af produktion.

Af Jens Holme

eller som gerne vil omlægge en eksistere-de produktion til mere bæredygtighed. De grønne omstillingslån skal især skabe bed-re vilkår for små og mellemstore virksom-heders finansiering af nye grønne investe-ringer som fx ressourceeffektivisering og nyskabende vugge-til-vugge forretnings-modeller. Ordningen administreres af Vækstfonden.

Det maritime

Aftalen afsætter 25 mio. kr. til grønne ma-ritime løsninger. Midlerne skal understøtte den grønne omstilling i skibsfarten og bi-drage til beskæftigelsen i form af nye dan-ske grønne produktionsjob på land. Med aftalen støttes konkrete demonstrationspro-jekter, som viser, hvordan nye grønne tek-nologier kan reducere miljøbelastningen fra skibe. Det kan fx dreje sig om fremme af skibsbygning i letvægtsmaterialer, miljø- og klimamodernisering af eksisterende skibe og anvendelse af miljøvenlige skibsbrænd-stoffer som fx flydende naturgas.

Der afsættes 10 mio. kr. til at fremme in-dustrielle symbioser. Målet er at udnytte po-tentialet i, at én virksomhed anvender en an-den virksomheds spildprodukter og affald som ressourcer i stedet for at indkøbe nye materialer og råvarer eller betale for bort-skaffelse. Eksempelvis anvendes damp fra et kraftværk direkte som varmekilde til fle-re virksomheder i en kommune, mens den kondenserede damp bruges til afkøling af værket. Dette bidrager til øget ressourceef-fektivitet og genanvendelse. Konkret etable-res der en national taskforce, som vil hjælpe virksomhederne med mulighederne for res-sourceudveksling.

Omstillingsfond

En grøn omstillingsfond med 40 mio. kr. skal bidrage til at ruste danske virksom-heder til fremtidens ressourceknappe øko-nomi. Fonden skal sætte fokus på områder med særlig potentiale for at skabe job og grøn omstilling.

Eksempler op fondens fokusområder kan fx være: produktinnovation og re-de-sign, udvikling af nye forretningsmodeller,

Som resultat af finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten er der udmøn-tet en grøn omstillingspakke, som især skal komme små og mellemstore virksomheder til gode. Det skal være nemmere at låne til bæredygtige projekter.

Ligeledes håber regeringen og Enhedsli-sten, at aftalen kan være med til at skabe eksport og til at skabe og fastholde arbejds-pladser i Danmark.

»Vi har lavet pakken for at spare på na-turens ressourcer. Det gør vi af hensyn til miljøet, men også af hensyn til virksom-hedernes økonomi. Prisen på naturressour-cer er steget ret markant de seneste 10 år, og vi må formode, at det fortsætter,« siger Per Clausen klima- og miljøordfører for En-hedslisten.

Konkret indebærer aftalen en lånepulje på 350 millioner kroner, der kan søges af virksomheder, der har en innovativ, grøn idé

bæredygtig omstilling i mode- og tekstil-branchen, fremme af bæredygtige materi-aler i produktdesign, markedsmodning af klimatilpasningsløsninger og mindre spild af fødevarer. Fonden vil rette sig mod virk-somheder, organisationer og partnerskaber. Gennem ansøgningsrunder vil et rådgiven-de ekspertudvalg prioritere ansøgninger, der vurderes særligt perspektivrige.

Hus og eksport

Et grønne iværksætterhus skal understøt-te et iværksættermiljø med særligt fokus på udvikling af grønne løsninger, fx med vugge-til-vugge-tankegangen. Iværksætter-huset skal stille kompetenceudvikling til rådighed for iværksættere, der vil udvikle grønne løsninger, herunder uddannelse, net-værk og inkubationsmiljø. Tilbuddene mål-rettes nye iværksættere og allerede eksiste-rende virksomheder og erhvervsledere, der gerne vil omstille virksomheden eller ud-vikle nye forretningsmodeller, der fremmer cirkulær økonomi og fx bruge restproduk-ter fra andres produktion, som input til ny produktion.

Der afsættes samlet 10 mio. kr. til at styr-ke indsatsen med at udvikle, rådgive og ud-brede grønne løsninger i udlandet. Midlerne fordeles på følgende grønne initiativer:1) En grøn indsats for små- og mellemstore

virksomheder, der skal øge eksporten af danske grønne løsninger, særligt inden for vand- og miljøområdet,

2) en styrket indsats for strategiske ekspor-talliancer, særligt inden for salg af større projektpakker inden for bl.a. vandforsy-ning og spildevandsløsninger og

3) styrket miljøfaglig eksportrådgivning i forbindelse med salg af grønne løsnings-modeller i udlandet. Der etableres et fæl-les rådgivningsteam for erhvervslivet, som forener og samtænker eksport- og miljøfaglig ekspertise.

Regeringen og Enhedslisten er også enige om, at der skal være penge til grøn omstil-ling i 2014 og 2015, men det er ikke beslut-tet, hvor mange eller hvilke tiltag, der skal støttes.

Per Clausen, Enhedslisten: »Vi har lavet pakken for at spare på naturens ressourcer. Det gør vi af hensyn til miljøet, men også af hensyn til virk-somhedernes økonomi.« (Foto: Maibritt Kerner)

VÆR SIKKER PÅ, AT DINE EKSPORTKUNDER HAR RÅD

TIL AT KØBE DINE VARER

F R EM I V ER D EN

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Hvorfor ikke øge dine chancer for at fåordren ved at tilbyde din kunde en fi nan-sieringsløsning. Som Danmarks Eksport-kredit kan vi hos EKF stille en garanti, så

dine kunder kan få kredit i banken til at købe dine varer. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder

for over 30 milliarder kroner. Vi hjælper både små og store, så måske kan vi og-så hjælpe din virksomhed frem i verden.Se hvad der skal til på ekf.dk


NYHED

VA-mærke overtagesaf VELTEK

VA-godkendelsesord-ningen overtages af de vvs- og eltekniske leve-randørers brancheorga-nisation, som viderefører den på stort set samme vilkår som i dag.

fastslår Willy Goldby, direktør for VEL-TEK.

Styregruppe

VELTEK er i gang med at nedsætte en styregruppe, som indtil videre består af Tekniq og DS Håndværk & Industri. Sty-regruppen skal være med til at forme VA-ordningens fremtid. Derudover vil VELTEK og Energistyrelsen mødes for at udveksle idéer om og erfaringer med ordningen, ligesom Forsikring & Pension inviteres til dialogmøde.

Mens VELTEK er den officielle inde-haver af retten til at benytte VA-logoet, bliver den daglige drift og administrati-on af VA-ordningen lagt ud til et uvildigt sekretariat, som vil blive udpeget af sty-regruppen.

»Der er stadig nogle uafklarede spørgsmål, som skal koordineres med Energistyrelsen, i forbindelse med vores overtagelse af VA-ordningen. Men vi har orden i penalhuset før den 1. april næste år. VA-ordningen blev startet på initia-tiv af branchen for mere end 40 år siden. Med årene overtog myndighederne ord-ningen og logoet med branchens samtyk-ke, og når myndighederne ej længere øn-sker at benytte VA-godkendelsen, synes jeg, det er helt på sin plads, at VA-mærket kommer tilbage på branchens hænder,« siger Willy Goldby og fortsætter:

»Både Sverige og Finland viser stor interesse i at udforme en fællesnordisk godkendelsesordning, og vi skal i be-gyndelsen af det nye år mødes med vores svenske kolleger for at lægge en strategi for, hvordan vi kan omsætte idéen til vir-kelighed.«

Information til branchen

VELTEK afholder informationsmøde for hele branchen om fremtidens VA-ord-ning fredag den 1. februar kl. 12-15 på Vodroffsvej 59, 5. sal. på Frederiksberg.

Energistyrelsen vil også deltage i mø-det og informere om den nye »Godkendt til drikkevand«-ordning.

Når Energistyrelsen lancerer »Godkendt til drikkevand«-godkendelsen, som ude-lukkende består af en sundhedsmæs-sig test den 1. april i år, vinker styrelsen samtidig farvel til VA-mærket og ord-ningen. Dermed bortfalder muligheden for at få medtaget en fysisk/mekanisk godkendelse af et vvs-produkt.

VELTEK har derfor besluttet at over-tage ordningen for at sikre, at VA-mær-ket videreføres og udvikles på en måde, der tjener hele branchen og forbrugerne bedst muligt.

VA-godkendelsesordningen gøres med VELTEKs overtagelse frivillig og vil køre sideløbende med »Godkendt til drikkevand«-ordningen.

Byggevarer, der falder under »God-kendt til drikkevand«-ordningen, skal have opnået denne godkendelse, før der kan søges om en VA-godkendelse. Vvs-produkter, som ikke er i berøring med drikkevand, kan frit ansøge om VA-god-kendelse.

»Vi har registreret rettighederne til VA-logoet og informeret Energistyrel-sen om, at vi ønsker at overtage og vide-reføre VA-ordningen. Styrelsen bakker op om vores beslutning, og det glæder os. En branche uden en VA-ordning vil stille installatører og forbrugere væsent-ligt ringere, end det er tilfældet i dag. VA-mærket er et stærkt brand, som er garant for gode og sikre vvs-produkter. Vi vil arbejde målrettet for at videreud-vikle ordningen på en måde, som tjener branchen og forbrugerne bedst muligt,«


NYHED

Studerende skal hjælpemed udvikling af virksomhederHåndværksrådet roser initiativ fra regeringen, der skal udvikle nye smarte virksomhedsløs-ninger via et samarbejde mel-lem studerende og virksomhe-der.

Af Lars Solberg

tivt, at regeringen sætter øget fokus på de udviklingsmuligheder, der er i de små og mellemstore virksomheder,« siger Dorte Kulle.

»Der er helt sikkert et stort potentia-le for, hvad vi kalder hverdagsinnovati-on, som handler om at nytænke virksom-hedens måder at udvikle services, ydelser og produkter på. Og netop dette nye tiltag kan hjælpe med det, og forhåbentligt fø-re til nye praktiske og smarte løsninger i virksomhederne«, siger Håndværksrådets chefkonsulent.

Regeringen lægger op til et målrettet samarbejdet mellem virksomheder, er-hvervsakademier og professionshøjskoler. Erhvervsakademier er til kortere uddan-nelser målrettet erhvervslivet, og profes-sionshøjskoler er en ny betegnelse på de tidligere seminarier, der uddanner blandt andet sygeplejersker og lærere.

De 40 mio. kroner skal øge udviklingen af innovation og praktiske løsninger, der

Innovationen i de små og mellemstore virksomheder skal fremmes, og derfor har regeringen besluttet at styrke samarbej-det mellem erhvervslivet og udvalgte ud-dannelser. Formålet er at finde praktiske og smarte løsninger, der kan bruges i virk-somhedernes daglige udvikling.

40 mio. kroner er bevilget til projek-tet, og Dorte Kulle, chefkonsulent i Hånd-værksrådet, glæder sig over, at politikerne giver innovationen i de små og mellemsto-re virksomheder et skub fremad.

»Det er netop i disse tider, at der er brug for nytænkning og nye måder at dri-ve virksomheder på. Og derfor er det posi-

kan anvendes direkte i virksomhedernes hverdag. Ifølge uddannelsesminister Mor-ten Østergaard (R) har Danmark brug for, at flere danske små og mellemstore virk-somheder er innovative.

»Med innovationsprojekterne får virk-somhederne inspiration til deres innova-tion, og de studerende får virkelighedens udfordringer helt ind i den daglige under-visning. Det bliver alle dygtigere af,« siger ministeren.

Det er i første omgang uddannelsesinsti-tutionerne, der får pengene i hånden. For at et innovationsprojekt kan komme i betragt-ning til støtte, skal det involvere mindst én privat eller offentlig virksomhed og have fokus på løsningen af konkrete praksisba-serede udfordringer, for eksempel en ak-tuel problemstilling hos virksomheden. Virksomheden skal selv bidrage væsent-ligt til finansieringen af projektet, så det fælles engagement i samarbejdet fremmes.


KORT NYT

34 administrative lettelser I oktober modtog regeringen 40 forslag til administra-tive lettelser fra Virksomhedsforum for Enklere Regler. Nu er forslagene behandlet – og 85 procent af forslage-ne gennemføres helt eller delvist.

For eksempel bliver det fremover gratis for alle at foretage opslag i tinglysningssystemet, og det bliver muligt for virksomheder at aflægge deres årsrapport på engelsk.

»Virksomhedsforums forslag er udtryk for, hvor dan-ske virksomheder oplever offentlige regler og rutiner som byrdefulde i hverdagen. Det er et værdifuldt første indspil til regeringens indsats for enklere regler, og jeg ser frem til at modtage næste runde af anbefalinger,« siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF).

Ni forskellige ministerområder

Af de 40 forenklingsforslag gennemføres 24 forslag helt, mens 10 forslag gennemføres delvist. Forslagene spænder bredt og indebærer, at reguleringen eller admi-nistrative processer vil blive forenklet på ni forskellige ministerområder.

De forslag, der nu gennemføres, resulterer blandt an-det i flere administrative lettelser for fødevarevirksom-hederne, administration af strukturfondsstøtte, lettere adgang til information på Skats hjemmeside og mulig-hed for at aflægge årsrapport på engelsk. Herudover bli-ver det fremover gratis for alle virksomheder at foreta-ge opslag i tinglysningssystemet.

Flere af de forslag, der nu gennemføres, vil medføre, at virksomhederne skal bruge mindre tid på at efterleve den offentlige regulering. Andre indebærer kortere el-ler mere effektiv offentlig sagsbehandling. Endelig er der tiltag, der skal rette op på uklarheder i reguleringen.

Nogle forenklingsforslag kræver, at reglerne på EU-niveau ændres. Regeringen vil arbejde for, at forenklin-gerne kan gennemføres.

Michael Ring, administrerende direktør i Stelton A/S, er formand for Virksomhedsforum for enklere regler.

Læs mere på www.enklereregler.dk

Første og største energimesseDen 23.-25. maj 2013 præsenterer Bella Center landets første og største energimesse, ENERGY EUROPE.

Den nye messe bliver afviklet med både national og international opbakning og skal være medvirkende til at sikre Danmarks place-ring på landkortet som verdens førende indenfor vedvarende energi og cleantech.

ENERGY EUROPE i Bella Center er lige nu i fuld gang med at opfylde sit mål om at samle alle interessenter inden for bæredyg-tig energi under ét tag. Den nye messe bliver afviklet med både na-tional og international opbakning fra blandt andre Dansk Industri, Copenhagen Cleantech Cluster, DS-Håndværk & Industri, Dansk Energi, brancheorganisationen Vindmølleindustrien og EREC (European Renewable Energies Council).

»Det er glædeligt, at så store dele af energi- og cleantech-bran-chen viser deres opbakning til ENERGY EUROPE, da vi gennem videndeling på tværs af industrier og landegrænser kan blive kloge-re på, hvordan andre har løst udfordringer og lavet smarte løsninger. I sidste ende er vi alle sammen interesserede i at fremme vedvaren-de energi mest muligt, og messen kan derfor fungere som introduk-tion til den brede palet af energiteknologier og herunder også vind-energi,« siger adm. direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg.

Særlig europæisk opbakning

ENERGY EUROPE er den første energimesse til at få fuld opbak-ning fra paraplyorganisationen for vedvarende energi i EU, EREC.

»EREC er glade for at støtte ENERGY EUROPE, idet koncep-tet omkring en messe for fuldt fornyelige energikilder giver mulig-hed for at åbne op til både nye markeder og nye personer. Danmark er et af hjemstederne for vellykkede politikker med hensyn til bæ-redygtig energi- og klimavenlig energiforsyning. Danmark er des-uden et fremragende valg som vært for en begivenhed, der sætter fokus på de skandinaviske og østeuropæiske markeder i 2013. Gen-nem én udstilling og ét marked vil denne begivenhed tilvejebringe et vigtigt mødested for alle de største aktører og beslutningstagere i branchen. Sammen med de danske partnere og arrangører ønsker EREC at bringe verdens nøgleaktører inden for energiforsyning til ENERGY EUROPE,« fortæller Rainer Hinrichs-Rahlwes, direktør i EREC.

Salgs- og marketingdirektør Jacob Schmidt fra Bella Center, der arrangerer ENERGY EUROPE, er glad for den store opbakning.

»Danmark er hjemland for vedvarende energi og en ledende spil-ler i den energi turn-around, som foregår netop nu. Det er derfor det perfekte tidspunkt til at skabe en innovativ, international show-case for alle vedvarende energi- og cleantechindustrier. ENERGY EUROPE er det ideelle nationale og internationale udstillingsvin-due samt det vigtigste mødested for alle i industrien, og vi er glade for at så mange vigtige spillere bakker op om messen,« siger han.

Messen åbnes af EU-kommissær for klima Connie Hedegaard og klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard og har en stor konferencedel med seminarer, præsentationer og workshops.


Håndværksrådet ogDJØF i samarbejdeLedige højtuddannede kan være trylledrikken, der kan gøre de små og mellemstore virksomheder rigtig stærke, så de kan begå sig i den daglige konkurrence og endda vinde nyt land. Det mener både Hånd-værksrådet og den faglige organisation Djøf, der repræsenterer juri-ster, økonomer og andre akademikere.

De to organisationer foreslår derfor nu en innovationsordning, Vækstspirerne, der kan få flere arbejdsløse akademikere i arbejde i små og mellemstore virksomheder.

»Vi ved, at der er barrierer i forhold til at ansætte højtuddannede i mange små og mellemstore virksomheder. Mange virksomheder har ikke opdaget gevinsterne ved at ansætte medarbejdere med en aka-demisk baggrund. Men bidrag fra en højtuddannet kan gøre en stor forskel og blandt andet sikre, at virksomhederne får ressourcer til at arbejde med muligheder på lidt længere sigt i stedet for kun at løse dagligdagens problemer,« siger direktør Ane Buch, Håndværksrådet.

Djøf ønsker gennem samarbejdet med Håndværksrådet at bane ve-jen for flere højtuddannede i de mange små og mellemstore virk-somheder.

»Der ligger et stort potentiale i at øge virksomhedernes andel af medarbejdere med en lang videregående uddannelse. Det er veldo-kumenteret, at virksomheder, der ansætter højtuddannede medarbej-dere, har en højere innovation, bedre konkurrenceevne og øget pro-duktivitet,« siger Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf.

De færreste små og mellemstore virksomheder har luft i budget-tet til at eksperimentere med højtuddannede uden sikkerhed for øget indtjening. Samtidig kan det være svært for virksomhederne på for-hånd at formulere et projekt, så de kan få finansieret en videnpilot i virksomheden. Derfor er planen at etablere et nyt forsøgsprojekt for private virksomheder med mindst to ansatte, der endnu ikke har ansat en højtuddannet. Virksomheden ansætter den højtuddannede tidsbegrænset i 12 uger på ordinære vilkår og modtager en kompen-sation fra staten på op til 25.000 kr. om måneden.

For at virksomhederne kan deltage i ordningen, skal akademike-ren efterfølgende tilbydes en videnpilotstilling eller en ordinær an-sættelse. Djøf og Håndværksrådet har henvendt sig til uddannelses-minister Morten Østergaard (R) og håber nu på politisk opbakning til forsøgsprojektet.

Flere solceller forde samme penge

Region Syddanmark har sat et nyt solcelleprojet i udbud. Det første projekt viste sig at blive væsentligt billigere at etablere i forhold til budgettet, og derfor bliver der nu købt endnu flere anlæg.

Oprindeligt havde regionsrådet afsat 82 millioner kroner til at levere vedvarende energi på 14 sygehuse, centre og bosteder. Men da projektet havde været i udbud, viste det sig at blive 30 procent billigere.

Den samlede pris beløb sig til 50 millioner kroner, og derfor bliver den resterende del af puljen sendt i et nyt ud-bud.

Det første projekt er ved at blive etableret, og Energi Midt forventer, at opgaven står klar i begyndelsen af fe-bruar. Til den tid er der etableret 18.900 kvadratmeter sol-celler.

Anden del af projektet omfatter cirka 8000 kvadratme-ter, og anlæggene skal placeres på fem af regionens parke-ringshuse i Odense, Svendborg, Vejle, Esbjerg og Aabenraa. Det er denne del, som nu er sendt i udbud, og forventnin-gen er, at de sidste anlæg bliver monteret i løbet af foråret.

Den samlede årlige elproduktion forventes at bidrage med 3150 MWh. Det svarer til strømforbruget for lidt over 1000 husstande – eller 3,5 procent af sygehusenes samlede elforbrug.

Svendene taber på krisenDe seneste fire års krise og reallønsned-gang har været en særdeles bekostelig af-fære for landets blikkenslagere og vvs’ere, skriver Licitationen, byggeriets dagblad.

Gennemsnitligt har svendene i landets vvs-virksomheder haft et reallønstab på godt 50.000 kroner før skat.

Det viser beregninger, som Blik- og Rørarbejderforbundet har foretaget base-

ret på den seneste lønstatistik. Siden 2008 er blikkenslageres og vvs’eres timeløn blot steget 4,14 kroner. Den skulle være steget med 11,93 kroner til 190,79 kroner, hvis lønnen skulle have holdt trit med in-flationen, viser forbundets beregninger.

Mens krisen med andre ord har været benhård for de timelønnede i vvs-virk-somhederne, så er situationen langt me-

re positiv for de svende, der arbejder på akkord. I perioden fra 2008 til medio de-cember i år er akkordsvendenes løn ste-get med 21,79 kroner i timen til 279,60 kroner.

Det tilskrives især reguleringen af pris-listerne ved overenskomstforhandlinger-ne. Prislisterne er reguleret med 6,3 pro-cent i perioden.


AUTOMATISERING

Poul Johansen Maskinerleverer kreativitet og kvalitet

Poul Johansen Maskiner A/S i Fårevejle har i mere end 50 år leveret automatik til en række store danske virksomheder.

Af Jens Holme

Virksomheden, der blev grundlagt af Poul Johansen i en gammel hestestald, rå-der i dag over nu over et fabriksareal på mere end 7000 kvadratmeter. Danfoss, Grundfos, Novo Nordisk og Lego er blandt de mange virksomheder, PJM har leveret maskiner til.

Den gamle nestor, snart 80-årige Poul Johansen, har stadig sin gang på virksom-heden og med kontor i den tidligere pri-vatbolig, som nu er en del af fabrikskom-plekset.

Kreativitet og kvalitet

Den daglige ledelse er overladt til direktør Henrik Steen Andersen, som har siddet i chefstolen i snart to år. Han siger om virk-somhedens kerneværdier:

»Det kan siges med to ord: Kreativitet og kvalitet. For os betyder disse to værdi-

Lammefjorden er af de fleste danskere kendt for at være et af Danmarks største afvandingsprojekter og for velsmagende kartofler og gulerødder, dyrket på den tør-lagte fjordbund.

En mere eksklusiv kreds af førende dan-ske virksomheder henter imidlertid helt anderledes leverancer i stationsbyen Fåre-vejle. I mere end 50 år har Poul Johansen Maskiner A/S – eller blot PJM – udviklet fuld- og semiautomatiske maskiner til in-dustrien.

er alt. Vores ene mål er at udvikle og fremstil-

le den bedst mulige løsning for kunden. Løsningen skal være den rigtige både i for-hold til produktet, til produktionsbehovet samt i forhold til medarbejderne. Endvide-re skal prisen/investeringen matche dette løsningsvalg. Dvs. simple løsninger som indeholder det som der skal være – hver-ken mere eller mindre.

Vores andet mål er langtidsholdbare, ro-bust maskiner med høj performance. Det er samtidig en grundforudsætning, at der er tilsvarende kvalitet i vores måde at gen-nemføre projektet på. Vi fokuserer hele ti-den på at leverer det, der er aftalt og til ti-den.

Kan kvalitet svare sig, ja det tror vi. Vi har set og hørt det fra vore kunder igen-nem 52 år. En ustabil maskine med dårlig

Poul Johansen foran tællemaskiner til Lego. Det var dem, der for alvor satte fart i industrieventyret i Odsherred.


ydeevne, en for sen levering samt for lange »nedetider« kan koste rigtige mange pen-ge. Derfor gør vi meget ud af at tale total omkostninger med vore kunder og her bli-ver kvaliteten vigtig.«

»Så vi går ikke på kompromis med kva-liteten.«

I ser jer ikke blot som maskinleveran-dører. I er også rådgivere?

»Ja, det er rigtigt. Vi gør meget ud af at involvere os i kundens behov på et så tid-ligt stadium som muligt. Det værste der kan ske er, at kunden færdigudvikler sit produkt og beder os om lave en automa-tisk løsning, og hvor vi må sige, at det er en umulig opgave. Emnet egner sig ikke til automatisering.«

Kurvestyrede maskiner

»Men hvis produktionen kan fuldautoma-tiseres går vi ind og kigger på behov for volumen, hvor mange varianter, der er tale om og i det hele taget, hvordan produktet kan håndteres.

Der findes mange forskellige tekniske løsninger for fuldautomation. Hvis man fx står med et behov for produktion af en ty-pe emne og dette skal ske med et stort sty-kantal, så kan den kurvestyrede maskine være en rigtig løsning. Fordelen er, at man kan komme op at køre rigtigt stærkt. Man kan på relativt kort tid køre et stort volu-men af emner igennem. Men det kræver samtidig, at man har et ensartet emne og kun en emnevariant.«

Endvidere nævner Henrik Steen An-dersen, at den kurvestyrede maskine er en mere energirigtig løsning. Mange af de el-lers normalt anvendte pneumatisk drevne komponenter i en traditionel montageauto-mat er på denne type maskine udskiftet med en elmotor, som driver både fremtræk og alle bevægelsesmønstre i montage- og kontrolstationerne.

Maskinbyggeren starter typisk med et svejsesamlet stativ, som hele kurvesyste-met monteres på.

Virksomhedslederog kunstmæcen

Poul Johansens virksomhed ejes af PJM Holding ApS og Poul Johansens Fonden af 1992. Poul Johansen Maskiner A/S er hovedvirksomheden, der står for udvikling, konstruktion og fremstilling af industriel automation.

Poul Johansen Trading A/S er et datterselskab af maskinfabrikken og importerer og forhandler fleksible moduler for automatisk montage.

Poul Johansen fonden af 1992 er etableret med det formål at sikre virk-somheden i fremtiden og dermed bevare den lokale tilknytning lokale ar-bejdspladser. Herudover har fonden til formål at støtte kunst og kultur i ”videste forstand, herunder billed- og filmkunst, arkitektur som skulptu-relle kunstarter”. Således har fonden givet støtte til en et stort projekter, der rækker fra den lokale fodboldklub til udstillingsvirksomhed samt drift og vedligehold af Odsherreds Kunstmuseum.

Det er umuligt at færdes i virksomhedens hovedkvarter i Fårevejle Sta-tionsby uden at bemærke grundlæggerens glødende interesse for kunst. Overalt er væggene prydet med malerier og gulve og udenoms arealer er præget af skulpturer.

Poul Johansens kunstinteresse næres i betydelig grad af ægtefællen, den finskfødte billedkunstner Vuokko Johansen.

Begyndte med savklinger

Poul Johansen sidder selv for bordenden i selskabernes bestyrelser. Han si-ger selv om starten på sin virksomhed:

»Jeg lejede en uopvarmet stald hos en ældre bondemand og fik som en af de første opgaver at opfinde en maskine til automatisk indfedtning af sav-klinger på Hans Schrøders Fabrikker i Asnæs.«

Mange kunder er det blevet til, og en af dem er LEGO. Om kontakten til Lego siger Poul Johansen: »Jeg havde i forvejen nogle småopgaver for Lego og mødte tilfældigvis

Godtfred Kirk Christiansen ovre på fabrikken. Han spurgte, om jeg havde noget at lave. Det kunne jeg bekræfte, men sagde, at jeg da gerne ville lave noget mere for Lego.

Nå, sagde han. Jeg har det problem, at jeg har så mange damer siddende på rad og række for at lægge klodser i æsker. Engang imellem tæller de for-kert. Kan du ikke finde på et eller andet, der gør noget ved det. Og det var så den besked, jeg kørte hjem med. Knap et år senere havde jeg prototypen til en tællemaskine klar.

Godtfred fik dette at vide. Han ville omgående over og se det nye maski-neri, og så kom de flyvende i deres privatfly. Jeg fik en prøveordre på seks tællemaskiner. Imens jeg var ved at bygge dem, kom der en ordre på yder-ligere 120 stk. Det var jo formidabelt.«

Om virksomhedens fremtid siger Poul Johansen:»Jeg synes, den tegner lys og lykkeligt. Men selvfølgelig skal vi have

flere ben at gå på, så vi er mindre sårbare overfor fald i investeringsniveau hos vore nøglekunder.

Min optimisme bygger desuden på, at vi har dygtige medarbejdere og en dygtig ledelse.«


AUTOMATISERING

Bagefter anbringes de stationer, som skal udføre de forskellige delopgaver. Ef-terfølgende monteres en overpart på sta-tivet. Formålet er bl.a. at få maskinen afskærmet af hensyn til sikkerhed og støj-dæmpning.

Egenproduktion og underleverandører

Projektchef Peer Andersen fortæller om det videre forløb:

»Når vi efter en forudgående dialog har fået en ordre går vi i gang med at designe en løsning. Til den opgave har vi en rime-lig stor konstruktionsafdeling bestående af 16 mekaniske konstruktører og seks pro-grammører, som tager af den automatik-mæssige del.

Herefter kommer maskinen i fremstil-ling. Alle stumper og standardvarer bliver

købt ind. De ender så i vores montage. Når maskinen er færdig tester vi den, hvorefter en repræsentant for kunden kommer her og afprøver, at den lever op til de aftalte krav og specifikationer.«

Poul Johansen Maskiner A/S har i alt 80 medarbejdere. Foruden et antal freelance-re, når virksomheden har særlige opgaver eller mere travlt end normalt. Desuden be-skæftiger PJM et antal underleverandører, som svarer til 40 arbejdspladser. Under-leverancerne omfatter diverse former for maskinarbejde og svejseopgaver.

»Vi har valgt den konstruktion for at have den størst mulige fleksibilitet og holde om-kostningerne på det lavest mulige niveau,« siger Henrik Steen Andersen og tilføjer:

»Visse opgaver anser vi for at være ker-neteknologier, som vi beholder på vores

eget værksted. Men ellers måler vi løben-de, hvad der bedst kan svare sig at holde inde i huset eller lægge ud til underleve-randører.«

Er det hård konkurrence maskinbran-chen?

»Ja, vi er konstant under pres. Men det er jo det, der holder os i form og sikrer, at vi videreudvikler os. Vi har to håndtag at dreje på: Nedbringelse af fremstillings-omkostningerne og nok så vigtigt, udvik-le smartere løsninger, så kunden får mere værdi for pengene.«

Rekruttering og eksport

Hvordan går det med at finde de rigtige medarbejdere i Sjællands udkant?

»Vi har faktisk altid været heldige med at rekruttere de rigtige folk. Firmaet har gjort meget brug af ingeniørpraktikanter. De studerende har dermed fået indblik i, hvad det vil sige at arbejde her, og vi har omvendt fået mulighed for at vurdere kan-didaterne. Og efterfølgende har vi kunnet tilbyde de bedste et job efter endt uddan-nelse. De ved, hvad de går ind til, og vi ved, hvad vi får.«

PJM har for nylig ansat sin første salgs-chef, og Henrik Steen Andersen lægger ik-ke skjul på, at formålet er at mindske sår-barheden overfor fald i investeringerne fra nogle enkelte store kunder og få gang i eksport.

»Vores forretning har gennem mange år været præget af store danske kunder. Igen-nem dem har vi leveret til alle egne af klo-den. Nu vil vi gerne i højere grad gå selv, fordi vi mener, at vores koncept, og det vi står for, kan bruges andre steder.

Vi kigger i første omgang på Sverige og Tyskland. Begge lande har en stor indu-strisektor og en høj omkostningsstruktur, hvilket gør det profitabelt at automatisere. Desuden er det vore nærmeste nabolande, hvilket har betydning, når det drejer sig om at yde service på de maskiner, vi le-verer.«

Henrik Steen Andersen: »Vi gør meget ud af at involvere os i kundens behov på et så tidligt sta-dium som muligt. Det værste der kan ske er, at kunden færdigudvikler sit produkt og beder os om lave en automatisk løsning, og hvor vi må si-ge, at det er en umulig opgave.«


AUTOMATISERING

Bila vinder innovationspris

Hæder og 50.000 kr. til den danske robotvirksomhed Bila A/S på fagmessen FoodTech 2012 i Herning.

i lønomkostningerne og samtidig forbedre det fysiske arbejdsmiljø for vores medar-bejdere i produktionen, og da vi havde hørt godt om Bila fra vores netværk, besluttede vi os for at kontakte dem for at høre, om de kunne hjælpe,« siger Steffen Ramsgaard, Direktør hos DK Foods.

To løsninger

Bila leverede to løsninger til DK Foods. I det ene bruges en Kawasaki robot til at ta-ge røgstokke med pølser hen til pølseafskæ-ring for derefter at fjerne snoren og lægge røgstokkene væk. Ved det andet projekt ta-ger en Kawasaki robot fat i røgstokke, på-fører pepperoni pølser og hænger dem på et stativ, inden de skal røges.

Steffen Ramsgaard er glad for samarbej-det med Bila:

»Vi har oplevet en reduktion i vores løn-omkostninger og fjernet mange af de dår-lige og slidsomme arbejdsopgaver for vores medarbejdere, så vi er meget tilfredse. De dele af produktionen, som er automatiseret med robot, er nu både hurtigere og mere ef-fektive. Bila leverede et godt stykke arbejde med det første projekt. Derfor valgte vi at samarbejde med dem om det andet projekt

En unik automatiseringsproces, som forbed-rer produktiviteten og afløser et belastende manuelt arbejde. Sådan lød begrundelsen fra priskomitéen bag FoodTech Innovation Award, da vinderen af den prestigefyldte danske innovationspris blev kåret.

Hæderen gik til Bila A/S på Mors for et fuldautomatisk robotanlæg til håndtering af røgvarer. Anlægget er installeret hos føde-varevirksomheden DK Foods i Thorning, som anvender det i produktionen af mini pepperoni.

DK Foods havde gennem længere tid haft et ønske om at effektivisere den del af pro-duktionen, som vedrørte bl.a. flytning af pølser og pepperoni, da netop denne del blev udført manuelt og dermed var både lønomkostningerne høje og det fysiske ar-bejdsmiljø var præget af gentagne, ensidige arbejdsopgaver med tunge løft.

»Vi havde et ønske om at blive mere ef-fektive ved selve håndteringen af pølser og pepperoni og dermed opnå besparelser

også, og de har til fulde levet op til vores forventninger begge gange.«

Bruges på efteruddannelse

FoodTech Innovation Award blev uddelt i forbindelse med Skandinaviens største fag-messe for fødevareindustrien, FoodTech 2012, og messens protektor, H.K.H. Prins Joachim, stod for overrækkelsen. Med pri-sen følger 50.000 kroner.

»Vi tror på, at effektivisering er vejen frem for dansk industri, og derfor betyder det meget for os at vinde innovationsprisen. Vores berettigelse som virksomhed er, at vi udvikler maskiner, som via effektivisering betaler sig ind for kunden,« siger Bila’s ad-ministrerende direktør Jan B. Sørensen og fortsætter:

»Prisen er et stor cadeau til de ansatte i Bila A/S. Det er dem, der har fået prisen, og derfor skal de 50.000 kroner gå til videreud-dannelse, så medarbejderne kan blive end-nu dygtigere til at skabe innovative løsnin-ger for vores kunder.«

Det er syvende gang, FoodTech Innova-tion Award uddeles ved FoodTech-messen i Herning. Denne gang var syv virksomhe-der nomineret.

En glad adm. direktør for Bila A/S, Jan B. Sørensen, mod-tager FoodTech Innovation

Award. Prins Joachim stod for overrækkelsen af prisen, og

Michael Stevns gav vinderbe-grundelsen på vegne af Award-komitéen. Foto: Tony Brøchner.


AUTOMATISERING

Der er ikke noget alternativ til robotterne

Også mindre produktionsserier skal automatiseres, hvis små og mellemstore virksomheder skal kunne klare sig i konkur-rencen. Teknologisk Institut eksperimenterer med små, fleksible robotter.

Af Jens Holme

Teknologisk Institut, Robotteknologi er til at få øje på i Odenses forskerpark. Bag sto-re glasruder er der gang i snurrige appa-rater og måleinstrumenter. Centrets ca. 50 medarbejdere er dybt optaget af at udvik-le og afprøve nye løsninger til automatise-ring af produktion og arbejdsgange i både offentlige og private virksomheder.

Oprindeligt var robotter forbeholdt sto-re fabrikker med masseproduktion. Men efterhånden bliver robotteknologien mere og mere tilgængelig og attraktiv for selv de mindste virksomheder.

Teamleder Søren Peter Johansen frem-hæver et par store flerårige projekter, kal-det PRACE og SMErobotics, som Tekno-logisk Institut er i gang med at udføre med støtte fra EU.

»Projekterne skal lede til udvikling af fremtidens Robot Co-workers eller robot-assistenter, der kan bruges af små og mel-lemstore virksomheder. Virksomheder, der typisk producerer små serier og med behov for kort omstillingstid, dvs. minut-ter eller få timer, og uden brug af højtløn-nede ingeniører.

Hovedformålet med projekterne er at finde veje til at beholde højteknologisk og billig produktion i Europa og i bedste fald vinde produktion tilbage fra lavtlønslan-de.«

På dagsordenen

EU’s involvering hænger ifølge Søren Pe-ter Johansen sammen med, at robotterne er på dagsordenen overalt i Europa. Det er ik-

Søren Peter Johansen: »Den bedste vej til at øge vores produktivitet og konkurrencedygtighed er, at hver medarbejder arbejder for to, tre eller flere. Det kan vi gøre ved at betjene os af assistenter, der ikke skal have løn, ferie og barns første sygedag.«

ke bare i Danmark, at produktion siver til lavtlønslande. Det er en fælles udfordring i Vesteuropa og USA. For at udnytte syner-gier og viden på tværs af Atlanten har Tek-nologisk Institut bl.a. etableret en afdeling i Atlanta, USA.

»Den bedste vej til at øge vores produk-tivitet og konkurrencedygtighed er, at hver medarbejder arbejder for to, tre eller fle-re. Det kan vi gøre ved at betjene os af as-sistenter, der ikke skal have løn, ferie og barns første sygedag. Robotterne medfører ganske vist, at der nedlægges jobs på kort sigt. Til gengæld øges konkurrenceevnen, så virksomhederne på længere sigt kan an-sætte flere folk,« lyder Søren Peter Johan-sens regnestykke.

Ingen grænse

Han mener i princippet ikke, der er nogen nedre grænse for, hvor små virksomheder kan være for at kaste sig ud i automatise-ring.

»Vi har haft at gøre med en virksomhed med kun fem ansatte.

En robot er i dag typisk dedikeret til én produktionsgang. Det betyder, at belæg-ningsgraden ofte er lav i ordrebaserede virksomheder. Derfor udvikler vi nu me-re fleksible robotsystemer, der nemt og en-kelt kan flyttes rundt, oplæres og sætte ind, hvor der er behov.«

Bliv klogere

»Selv om flere virksomheder vælger at be-holde produktionen i Danmark for at sik-re kvaliteten og leverance til tiden, overve-jer andre stadig outsourcing. Det skyldes sandsynligvis virksomhedernes usikker-hed om muligheder og effekter ved auto-matisering. Virksomhederne vurderer automatisering som en risiko,« siger Søren Peter Johansen.

»Risikoen kan dog minimeres ved at skabe et overblik over de processer, som bør automatiseres efterfulgt af en kvalifi-ceret prioritering baseret på mulige indsat-ser og effekter.«

Det er netop dette overblik Teknologisk Institut tilbyder med et automationstjek. Det er blot et af mange kommercielle pro-dukter, som Teknologisk Institut tilbyder. Et andet vigtigt produkt er løsninger hos produktionsvirksomheder baseret på de nye robotassistent-teknologier, som Tek-nologisk Institut udvikler sammen med

De ca. 50 medarbejdere på Teknologisk Instituts center for roboteknologi eksperimenterer med

robotter til alle sektorer i samfundet.

teknologi-leverandører og integratorer i Danmark.

Søren Peter Johansen gør opmærksom på, at virksomhederne også kan opnå of-fentlig støtte til afdækning af automatise-ringsmuligheder. Fx igennem den såkald-te Videnkupon-ordning, der bestyres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Endelige er der en del virksomheder, der vælger at indgå som partner i længere-varende forsknings- eller innovationspro-jekter for at sikre deres produktion på lang sigt. Det er et klart mål for Teknologisk In-stitut, at alle disse projekter skal føre til ef-fekter hos danske virksomheder i form af større indtjening og flere arbejdspladser.

Frit fald

Priserne på robotløsninger er i lighed med anden ny teknologi i frit fald.

»Typisk får du mere for de samme pen-ge – eller du får det samme billigere. Et eksempel er vision-systemer, som bruges til kvalitetskontrol eller til at guide robot-ter. For få år siden kostede et 3D-vision sy-stem 60.-70.000 kr. I dag kan man få sam-me funktionalitet ved at investere ca. 1000 kr. i et Kinect kamera udviklet til Micro-softs Xbox. Den slags teknologiske og prismæssige kvantespring kommer løben-de og er med til at gøre teknologien renta-bel og dermed interessant for mange virk-somheder.

Hvilket råd vil du give til virksomheder, der gerne vil i gang med at automatisere?

»Først og fremmest vil jeg anbefale, at man afklarer sine behov. Dernæst er det en god ide at bruge tid på at indsamle viden og erfaringer fra virksomheder, der har været igennem et tilsvarende forløb.

Desuden er det vigtigt, at virksomheden modner sig til at tage imod den nye tekno-logi. Få virksomheder har succes med at gå direkte fra manuel produktion til den mest

avancerede teknologi. Medarbejderne skal kunne nå at følge med og have opdateret deres uddannelse og kompetencer.«

AIM-projektet

»Teknologisk Institut er sammen med Co-penhagen Business School (CBS) ved at gennemføre det såkaldte AIM-projekt. Det går i korthed ud på at udvikle et værktøj, som skal hjælpe danske virksomheder til at optimere deres anvendelse af robottek-nologi.

Målet med projektet er at kortlægge sammenhængen mellem virksomheders ledelse, organisation samt grad af auto-matisering, og deres indtjening. Baseret på denne viden bliver der udvikles et interak-tivt benchmarking værktøj, som virksom-hederne kan bruge til at sammenligne sig med andre i forbindelse med automatise-ring. Med værktøjet bliver virksomheder-ne guidet til at gøre som de bedste sam-menlignelige virksomheder.

Vi er i den forbindelse i gang med at indsamle data fra godt 600 danske virk-somheder. CBS sammenkører data med information i Danmarks Statistik. Data for de enkelte virksomheder forbliver anony-me.

CBS har tidligere gennemført en til-svarende undersøgelse af forholdet mel-lem produktivitet og indførelse af digitale hjælpemidler. Den viste, at virksomheder med veluddannede medarbejdere får en produktivitetsstigning, når de investerer i it. Virksomheder, der ikke har så velud-dannede medarbejdere, oplever derimod et fald i produktiviteten. Det synes jeg er me-get interessant og ved nærmere eftertanke ganske forståeligt. Det nytter ikke at få no-get nyt ind, hvis ingen ved, hvordan man skal bruge det. Jeg er overbevist om, at det er det samme gælder for automatisering og robotter,« fastslår Søren Peter Johansen.


AUTOMATISERING

Netværk for udbredelse af robotteknologi

DIRA, Dansk Robot Netværk, samler producenter, leverandø-rer og kunder i robotverdenen og har som mål at skabe større konkurrenceevne og flere og bedre arbejdspladser gennem automatisering.

ne på de internationale markeder gennem indførelse af robotteknologi og hertil re-lateret automatisering. DIRA er i dag et samlende forum for formidling af viden og erfaringer med robotter nationalt og in-ternationalt.

DIRA i sin nuværende form blev dan-net i 2011 ved en sammenslutning af de tre danske netværk for brugere og udviklere af industrirobotter, Dansk Robot Forening, UserNet og SupplyNet.

Uddeler pris

Hvert år uddeler DIRA en automatise-ringspris til en virksomhed, der har gen-nemført et særligt bemærkelsesværdigt robotprojekt. Det sker i forbindelse med åbningen af de store nationale automati-seringsmesser. Næste gang på Hi13 i Her-

Teknologisk Institut, Robotteknologi i Odense er sekretariat for DIRA, Dansk Robot Netværk – en sammenslutning af virksomheder i den danske robot-verden. På den ene side virksomheder, som leverer teknologier og løsninger og på den anden side produktionsvirksomheder, som an-vender robot-løsninger.

Robotnetværket arbejder for at forbed-re danske virksomheders konkurrenceev-

ning til september. Alle kan indstille per-soner og projekter til prisen.

Prisen blev i 2012 tildelt Cabinplant A/S, der er leverandør til fødevareindustri-en. Virksomheden fik prisen for udviklin-gen af et robotanlæg, der kan skære, rense og pakke sardiner i dåse i én og samme proces. Det er det første anlæg i verden af sin art. Anlægget er især banebrydende, fordi det samler flere funktioner i én. Ca-binplant A/S, der er hjemhørende i Haarby på Fyn, vandt prisen foran to andre nomi-nerede virksomheder, metalvirksomheden Rose Holm i Nordsjælland og Danfoss.

Politisk

Det er DIRAs mål at vokse og således øge sin politiske indflydelse. Det politiske mål er først og fremmest at øge danske virk-somheders konkurrenceevne og skabe fle-re og bedre arbejdspladser.

DIRA afholder bl.a. en række arrange-menter for de ca. 110 medlemsvirksom-heder. De handler om vidensdeling, erfa-ringsudveksling og netværksdannelse på tværs af brancher. Alle, der interesserer sig for robotteknologi, kan blive medlemmer af DIRA.

Samtidig udgør DIRA den industrielle del af Innovationsnetværket RoboCluster, der er Danmarks nationalt samlende net-værk for udvikling, forskning og design af robotteknologi. RoboCluster er støttet af Videnskabsministeriet som et af 20 inno-vationsnetværk i Danmark.

Konsortiepartnerne bag RoboCluster er Aalborg Universitet, Designskolen Kol-ding, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Teknologisk Insti-tut og DIRA. RoboCluster er organisato-risk forankret på Syddansk Universitet og har fysisk til huse i RoboLab på universi-tetet i Odense.

DIRA arbejder for at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne på de internationale markeder gennem indførelse af robotteknologi og er et forum for indsamling og formidling af viden og erfaringer med robotter.


AUTOMATISERING

Millioner til forskningi enklere robotteknologiForskere fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet modtager ca. 18,3 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd til at finde nye metoder, som udvider anven-delsen af robotter – og derved styrke virksomhedernes kon-kurrenceevne.

Produkter i små serier fremstilles manu-elt og ofte i lande med lav løn – og det er kritisk for Danmark, for det betyder, at pro-duktion, viden og arbejdspladser flytter ud af landet.

Et nyt forskningsprojekt vil udvikle nye og avancerede metoder, der skal gør det let-tere at indføre robot-automatisering. Bag projektet står Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet i Oden-se. Det støttes med ca. 18,3 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd.

Usikkerheder

En stor flaskehals ved at indføre en højere grad af robotbaseret automation til industri-el produktion er de usikkerheder og besvær-ligheder, der er i forbindelse med opstarts-fasen.

»Arbejdsprocesser skal ændres fra at væ-re betjent af mennesker til at være betjent af robotter. Der skal vælges robottype, de rigtige værktøjer og robotsystemet skal pro-grammeres. Selvom processen gennemfø-res af eksperter med stor erfaring inden for automation indebærer dette ofte vanskelig-heder,« siger professor Henrik Gordon Pe-tersen, der står i spidsen for det nye forsk-ningsprojekt, kaldet CARMEN.

Fleksible industrirobotter

Forskerne bag CARMEN vil gå på jagt ef-ter nye og avancerede metoder til virtuelt – med nyeste it-teknologi – at gennemføre

Robotter skal være enklere og mere fleksi-ble at anvende. Derfor skal der udvikles nye it-værktøjer og software, som hjælper med en hurtig omstilling til nye opgaver og gør det nemmere for robotterne at begribe, hvad de skal foretage sig.

Hvis dansk erhvervsliv i fremtiden bliver endnu bedre til at satse på robotter, der øger produktiviteten, er der store gevinster at hø-ste. Det viser den hidtidige anvendelse af ro-botter i Danmark, som er tiltagende i disse år. Der i dag ca. 5500 robotter i anvendelse i industrien i Danmark mod kun 350 for 25 år siden. Den øgede brug af robotter og an-den ny teknik løfter produktiviteten i vejret til gavn for konkurrenceevnen – og i sidste ende beskæftigelsen.

Men det kræver ofte mange ændringer – og dermed lang tid – før nye systemer kører tilfredsstillende, så i dag bruger dansk in-dustri primært robotter til at fremstille pro-dukter i store serier.

alle faser af opstarten af en robot-automa-tisering.

»Projektet er vigtigt for Danmark, fordi det kan hjælpe med at sikre arbejdspladser i landet. Ved at få en højere grad af robottek-nologi ind i industrien bevarer vi produkti-onen og viden herom. For at dette kan lade sig gøre, er der dog nogle teknologiske land-vindinger, som skal tages – og det forsøger vi at gøre i projektet,« siger Henrik Gordon Petersen.

Ny viden

Forskningen i CARMEN skal gøre det let-tere at automatisere nye processer igennem udvikling og brug af realistiske simulerin-ger og igennem en langt mere systematiseret opsamling og udnyttelse af eksisterende vi-den fra andre automationsprocesser.

Der vil endvidere blive forsket i, hvorle-des tilhørende høj-fleksible automationscel-ler kan bygges ud fra modulære principper og et antal vil blive implementeret.

»Potentialet er stort inden for en lang række industrisektorer i Danmark, hvor håndtering og samling er en væsentlig del af produktionen. Det er derfor en investe-ring i ny viden, som vi tror, kan have en stor spredningseffekt med et potentiale inden for en lang række sektorer,« vurderer professo-ren.

CARMEN-projektet vil vare fire år, og forskerne vil undervejs afprøve deres resul-tater i udvalgte virksomheder.


AUTOMATISERING

Fuld automatiseringer ikke tilstrækkeligtHos Silkeborg Spåntagning er produktionsprocessen stort set fuldt automatiseret. Alligevel har virksomheden behov for at flytte dele af produktionen til lavtlønslande.

Af Jens Holme

Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning A/S har i mere end 20 år været en førende underleverandør til vindmøllebranchen og flere andre store danske virksomheder. Og virksomheden har for efterhånden mange år siden automatiseret produktionen fuldt og helt – bort fra nogle få hjørner.

Alligevel har ejeren, Paw Lyngaa, fun-det det nødvendigt, at lægge produktion uden for landets grænser. For seks år siden anlagde Silkeborg Spåntagning en fabrik i Letland, og for halvandet år siden etab-lerede virksomheden sig i Kina. Admini-strerende direktør Paw Lyngaa forklarer:

”I Danmark er vi 100 procent automa-tiseret bort set fra en lille afdeling, der la-ver prototyper og 0-serier for en del af vo-res kunder. Men på trods af det var der alligevel nogle områder og emner, hvor vi ikke var konkurrencedygtige. Alene for-rentningen af maskinerne gjorde, at om-kostningerne var for høje. Derfor flyttede vi dele af produktionen til Letland.

Og det har vist sig at være en rigtig be-slutning Vi har en moderne fabrik i Liepa-ja med 80 medarbejdere. De er fortrinsvis beskæftiget med at håndtere et antal CNC-styrede bearbejdningsmaskiner.

Produktionen i Kina har et helt andet formål. Det drejer sig ikke om at få pro-duceret billige emner med henblik på et dansk eller europæisk marked. Dem kan vi lave lige så billigt i Letland, og vore kun-der kan sjældent leve med to tre-måneders leveringstid fra Kina.

Beslutningen om at etablere os i Kina har alene handlet om at følge med vore in-ternationale kunder i bl.a. vindmøllebran-

chen. De har nu mulighed for at vælge en lokal underleverandør,” understreger Paw Lyngaa.

Færre medarbejdere mere omsætning

I Danmark har Maskinfabrikken Silke-borg Spåntagning været oppe på at be-skæftige 65 medarbejdere. Nu er der kun omkring 22 tilbage. Til gengæld er omsæt-ningen steget betydeligt, fortæller direktør Paw Lyngaa.

»Vi købte den første robot i 1993. Det var ret tidligt efter virksomheden var grundlagt. Jeg og min daværende medejer kunne se, at det var vejen frem. Vi køb-te en nøglefærdigt system med både dreje-bænk og robot. Efter et halvt års drift skil-te vi anlægget ad og lavede det om til det, vi egentlig gerne ville have.«

Læren af den øvelse er ifølge Paw Lyn-gaa, at det kan være udmærket at købe en samlet løsning hos en leverandør. Men det er bedre at opbygge ekspertisen selv og være i stand til at indrette sin robot- og maskinkonfiguration præcis efter egne be-hov.

»Det holder ikke at være afhængig af sin leverandør. I hvert fald slet ikke for en virksomhed som vores. Vi kunne ikke vente på, at robotleverandøren har tid til at hjælpe os. Vi var nødt til at uddanne folk, der selv kunne det der.

Og det har vi haft stor glæde af. Vi var ikke nået dertil, hvor vi er i dag, hvis ikke vi havde kunnet udvikle selv. Desuden er det frygtelig dyrt at have de her såkaldte eksperter ind over.«

Silkeborg Spåntagning har altså satset på at udvikle sine egne medarbejdere. Men det har absolut ikke været uden problemer. Der har ifølge Paw Lyngaa manglet de rig-tige uddannelsesmuligheder.

Er der nogen, der har sovet i timen?»Ja, big time! Jeg ved, det er ved at æn-

dre sig lidt. Men det udstyr, de tekniske skoler hidtil har undervist på, er det sam-me som det, vi sendte til Letland for fle-

Paw Lyngaa: »I Danmark er vi 100 procent automatiseret. Alligevel var vi ikke konkur-rencedygtige på alle områder. Derfor flyttede vi dele af produktionen til Letland.«


re år siden. Skolerne bør efter min mening være foran og vise os andre vejen. De skal uddanne morgendagens medarbejdere og ikke gårsdagens. Men jeg er udmærket klar over, at det ikke er de tekniske skolers eller AMU-systemets skyld. Det hele bun-der i, at de tekniske uddannelser har lav prioritet hos politikerne.

I stedet har vi privat og helt uden tilskud måttet sende vore medarbejdere på uddan-nelse hos leverandørerne, og det er dyrt.«

FMS-anlæg

Den første robot for 20 år siden var kun forløberen for det, Silkeborg Spåntagning kan præstere i dag.

»Det er mange år siden, vi satte robot-ter til maskinerne. Det var sådan set fint nok. Effektiviteten bliver større og kvali-teten bliver bedre og mere ensartet. Men med hensyn til mandskabsbesparelser op-når man ikke den store gevinst. Der opstår en mandskabskrævende flaskehals, når det drejer sig om at bringe emner til og fra ro-botterne.

Derfor gik det op for os, at vi skulle kig-ge på den samlede logistik og automatisere alle led. Og for tre år siden investerede vi i et af Europas mest moderne produktions-anlæg – Et 56 meter langt FMS anlæg med tilhørende CNC maskiner og robotter. Det var kronen på automatiseringsprocessen. Vi kører typisk 10-15 tons stål ind i vores

For tre år siden investerede Silkeborg Spåntagning i et af Europas mest moderne produktionsanlæg, et 56 meter langt FMS anlæg med tilhørende CNC maski-ner og robotter. Dermed blev hele produktionsprocessen automatiseret.

anlæg, og så rører vi ikke ved emnerne, før de kommer ud i den anden ende.

Det eneste, vi i dag ikke har automatise-ret, er pakning af emnerne til kunden. Det bliver helt sikkert det næste vi tager fat på. Men det ligger bestemt ikke til højrebenet, fordi kunderne stiller meget forskellige krav til, hvordan de vil have tingene pak-ket og leveret.«

Døgnet rundt

Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagnings produktionsanlæg kører døgnet rundt.

»Det skal det gøre. Jeg kan ikke se, at man kan klare sig med mindre, hvis man skal have en fornuftig afskrivning på ud-styret. Selv små ordrer kan vi producere på anlægget. Faktisk er vi nogen lunde lige glade med, hvor mange emner, vi skal lave af gangen, bare det er nogen, der kommer igen og igen. Der er nogle gribeanordnin-ger på robotterne, der skal ændres, når der skal produceres noget andet end det sæd-vanlige. Det er selvfølgelig en omkostning, der skal afskrives på det antal emner, vi laver. Men om vi skal lave ti eller 1000 af gangen, det er ikke så vigtigt.«

Næsten for sent

Hvad er dit gode råd til andre, der overve-jer automatisering?

»For mig at se er vi to typer af under-leverandører i Danmark. Den ene er dem,

der laver emner direkte til produktionen – fx dele til en vindmølle. Hvis de ikke alle-rede er i gang med at automatisere, er det næsten for sent. Den anden type er dem der laver prototyper, enkeltstyks-emner og re-parationer. Her kan det næppe betale sig at automatisere.«

Men skal man investere i automatise-ring, når kunderne er der eller skal man tro, at de kommer, når man har produkti-onsanlægget klar?

»Det er et godt spørgsmål, som jeg ik-ke har et tilsvarende godt svar på. Det må afhænge af forretningsmodellen, og hvad man selv tror på.«

Tæpperegn

Trods al automatisering og investeringer i ny teknologi er det Paw Lyngaas overbe-visning, at der stadig er langt igen, før dan-ske virksomheder for alvor bliver konkur-rencedygtige:

»Uanset, at vi har minimeret lønandelen i det vi producerer, er omkostningsniveauet fortsat hovedproblemet i Danmark. Vi kon-kurrerer jo med virksomheder i bl.a. Bra-silien, Vietnam og de øvrige BRIK-lande. Sammenligner vi os med fx Kina er vore omkostninger faktor 20 højere. Skatter og afgifter er væltet ned over os som en tæppe-regn de senere år. Jeg ved ikke, hvad rege-ringen tænker. Det ser i hvert fald ikke ud som om, den vil have industri i Danmark.«


AUTOMATISERING

Fortryder ikke automatiseringtrods ledig kapacitetpb staal A/S i østjyske Hørning har optimeret produktionen med ny fabrik, automatik og robotter, men så kom krisen. Men det har ikke fået ejerne til at fortryde.

Af Jens Holme

Moderne, ren og pæn. Sådan lyder den kor-te karakteristik af pb staal A/S i Hørning mellem Aarhus og Skanderborg. Da virk-somhedens to ejere for fem-seks år siden besluttede at bygge nyt, blev fabrikshallen indrettet med henblik på en optimal pro-duktionsproces og et godt arbejdsmiljø.

»Set i bagklogskabens klare lys kan det godt være, at tidspunktet lige før krisen ikke var det mest hensigtsmæssige, men i forhold til at fremtidssikre virksomheden, gjorde vi det rigtige. Vi fik samlet pb staal på én adresse, og vi investerede i en del nye maskiner, bl.a. en bukkemaskine med robot og fik tingene sat op på en måde, som vi og vore medarbejdere syntes var den rigtige,« siger den ene af de to ejere, Henrik Hassing.

»Beslutningen om nye fabrik var kronen på en lang glidende udvikling fra traditio-nelt smedearbejde til byggebranchen og til

det, vi i dag beskæftiger os mest med, nem-lig stort set alle former for pladebearbejd-ning på cnc-styrede stanse- og bukkema-skiner, hvoraf én af fem bukkemaskiner er med robot.

Vi investerede i robotten uden egentlig at have nogen reelle opgaver til den. Men vi troede på, de ville komme. Og det skete også. På grund af robotstyringen vandt vi en stor opgave på nogle emner med man-ge buk.«

Krisen kradser

Og sådan kunne den historie være endt lyk-keligt, hvis ikke fundamentet var revnet på grund af den økonomiske krise. Henrik Hassing gør status:

»Situationen i dag er, at robotten ikke har nok at lave. Den kører kun på en tredje-del af sin kapacitet. Men vi fortryder ikke.

pb staals opsætning var blandt de første, hvor man kombinerede robot og bukkemaskine, og det har givet anledning til en del hovedbrud at få kombinationen til at lyk-kes.


Vi har lært meget, og det er jo robotstyring, der er fremtiden. Hvis virksomheder som vores skal overleve på sigt, skal der flere robotter ind.«

Nye opgaver

pb staal A/S har derfor ansat Anne Kjeldga-ard som salg og marketingsansvarlig med det formål at finde nye opgaver til produk-tionen, og hun synes, at fremtiden tegner lo-vende.

»Det er jo ikke sådan, at man bare går ud og skaffer sig nye kunder fra dag til dag. Den kræver lang tids bearbejdning. Når jeg bevæger mig blandt mulige kundeemner er stemningen imødekommende, men det lig-ger i sagens natur, at de færreste her og nu mangler en leverandør. De har altid en i forvejen. Derfor drejer det sig om stille og roligt at holde forbindelsen varm til en dag, hvor muligheden opstår,« siger Anne Kjeld-gaard og tilføjer:

»Det er primært i Danmark, vi leder ef-ter nye kunder. Vi har kigget lidt på Norge, men har foreløbig valgt at blive herhjemme, fordi tranporten jo også spiller en rolle.«

Valget af løsning

Da I skulle automatisere, hvordan bar I jer ad med at vælge?

Henrik Hassing: »Det var en lang proces. Der var ikke ret mange på daværende tids-punkt, der havde en bukkemaskine og en robot koblet sammen. Det viste sig da også, at det var en kombination, der virkelig kom til at volde hovedbrud. Vi var rundt hos 3-4 robotleverandører. De forsøgte at overbe-vise os om, at de sagtens kunne strikke en løsning sammen. Men de havde tydeligvis ikke kendskab til bukkeprocessen. Derfor turde vi ikke binde an med dem.

Vores bukkemaskinereparatør fik imid-lertid et samarbejde med robotleverandøren Motoman. Han var helt ny i den branche og gav os derfor en fordelagtig pris og brugte mange interessetimer på at sætte vores an-læg op. Han havde selv behov for at lære og deltog i øvrigt i samme uddannelse som vo-re medarbejdere.

To af vores bukkefolk skulle lære at pro-grammere. De fik en god undervisning af leverandøren og brugte det første halve år på at eksperimentere og få det hele til at vir-ke. Og nu går det faktisk ret hurtigt med at

Anne Kjeldgaard er på jagt efter nye opgaver til pb staals robot.

omstille og programmere. Det sidstnævn-te har stor betydning, fordi vi nu også kan benytte robotten til forholdsvis små ordrer. Dem er der mange af i disse år, hvor kun-derne ikke vil have store lagre, bestiller lidt af gangen og vil have deres ordrer effektu-eret i en fart.«

Appel til skolerne

Henrik Hassing har i den forbindelse en ap-pel til de tekniske skoler:

»Det er gået op for mig, at smedeuddan-nelserne indeholder alt for lidt om automa-tisering. Det er dødsygt, at eleverne skal bruge tid på at stå med en skærebrænder, som stort set ingen bruger i dag, hvorimod vi har desperat behov for flere, der er for-trolig med den nye teknik. Vi er lige nu ved at skulle have ansat en person og må kon-statere, at der ikke er ret mange derude med de rigtige kvalifikationer.«

Har du et godt råd til andre, der går i tanker om at automatisere?

»Brug god tid på at komme ud og se, hvad andre gør og tag ved lære af deres er-faringer og eventuelle fejl. Man kan even-tuelt tage til en anden landsdel for at undgå sine direkte konkurrenter. Men ellers er det min erfaring, at der blandt virksomhederne er stor åbenhed og stor lyst til at dele viden med andre.

Og det er vel at mærke ikke kun på le-delsesplan, at snakken skal gå. Det er ne-de hos operatørerne, at tingene foregår. Tag de medarbejdere, der skal anvende det nye udstyr, med på en rundrejse. De er i stand til at stille de rigtige spørgsmål. Desuden er det værdifuldt for alle parter, hvis medar-bejderne bliver involveret og tager ejerskab.

Et andet godt råd kunne være at alliere sig med en uvildig rådgiver, fx Teknologisk Institut. Jeg vil i hvert fald fraråde, at man udelukkende lader sig overtale af en sælger på en messe eller lignende.«

Henrik Hassing gør opmærksom på, at siden pb staal besluttede at indkøbe en ro-bot, er der sket en vældig udvikling på om-rådet. Robotterne er blevet mere handy, nemmere at betjene og findes til stort set alle formål. Udvalget af små robotter til helt enkle processer er vokset, og priserne er ge-nerelt faldende.

Henrik Hassing: »Situationen i dag er, at robot-ten ikke har nok at lave. Men vi fortryder ikke. Vi har lært meget, og det er jo robotstyring, der er fremtiden. Hvis virksomheder som vores skal overleve på sigt, skal der flere robotter ind.«

AUTOMATISERING

Hvad kommer først:Hønen eller ægget?

Af Jens Holme

Salgschef Heino Petersen og direktør Bjarne Jacobsen tror på fremtiden og opfodrer de små og mellemstore virksomheder til at danne netværk for at udnytte hinandens produktionskapacitet optimalt.

BElØ A/S havde netop investeret i robotanlæg baseret på at producere stålspær, da krisen satte ind. Det har medført, at anlægget er betydelig mindre beskæftiget end forudset. Det skal en nyansat salgschef gøre noget ved.


Det gamle spørgsmål om, hvad der kom først – hønen eller ægget – er aktuelt for BELØ A/S i Bedsted ved Løgumkloster. Skal man vente på ordrerne, før man in-vesterer i robotteknologi og anden auto-matik. Eller skal man foretage investerin-gen og regne med, at kunderne lokkes til af hurtig levering og gunstige priser.

Direktør Bjarne Jacobsen var ikke i tvivl, da han for fem år siden besluttede at investere i en ny hal på 1500 kvadratme-ter og et robotsvejseanlæg monteret med to robotter på en 25 meter lang køreskin-ne og med fikstur til fastholdelse af em-ner op til 25 meter. Svejseapparaterne er af typen Fronius og den ene af robotterne er yderligere forsynet med en gribeanord-ning til håndtering af mindre pladedele.

BELØ og Bjarne Jacobsen investerede desuden i en plasmaskærer af typen Gas-

parini Heavy Spark som kan skærer op til 60 mm stål og op til 50 mm rustfri og aluminium.

For meget og for lidt

Bjarne Jacobsen forklarer:»Investeringen blev ikke foretaget for

at billiggøre produktionen, men fordi vi ikke kunne følge med efterspørgslen. Vi kunne ikke skaffe tilstrækkelig med folk til det. Vi måtte sige nej til mere end det, vi var i stand til fremstille på daværende tidspunkt. Men tre måneder efter, hallen stod færdig i 2009, røg alle ordrerne, og omsætningen faldt med 70 procent.

Nu er situationen den, at belægningen simpelthen er for lav. Anlægget bliver ik-ke udnyttet nok. Det er den store udfor-dring ved automatisering. Hvis du ikke kan belægge udstyret, så bliver investe-

ringen kostbar. Robotten kan jo arbejde 24 timer i døgnet, men hvis den ikke har noget at lave, kan du ikke fyre den. Det skal man tænke godt og grundigt over, før man hiver pengene op af lommen.«

Bjarne Jacobsen fortæller, at udgangs-punktet for beregningen af økonomien for robotanlægget var en udnyttelse af kapaciteten på 60 procent.

»Det vil sige toholdsskift, og det er et minimum. Vi har en belægning på 30 procent lige nu og mangler altså 60 pro-cent for at komme op på de 90 procent, som er målet, og som svarer til fuld ka-pacitet.

Plasmaskæreren er heldigvis mere fleksibel. På den har vi skåret alt andet end de kiler og flancher til bygningsdele, den blev indkøbt til.«

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer Efteruddannelseskurser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle

svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk

skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj

(varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC

kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

*Licens udlånt af EUC Syd

Erhvervsuddannelser:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne. Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]


Efter nogle hårde år besluttede BELØ A/S sidste år for alvor at gå i offensiven. Virksomheden vil være mindre afhæn-gig af bygningsindustrien og er på vej til at finde nye opgaver inden for bl.a. off-shore, procesindustri, vindmølleindustri og transportsektoren.

»Vi lagde en strategiplan sidste år. Den sætter fokus på salg som middel til over-levelse. Salg er jo noget, vi små virksom-heder ikke gør specielt meget ud af. I

bedste fald er det en indsats, man gør i sin fritid. Men vi besluttede, at hvis vi skal have virksomheden til at køre på sigt, skal den være større. Og når BELØ skal vokse, skal vi have mere salg. Og forudsætningen for mere salg er, at vi satser 100 procent på det.«

Salgschefen rykker ud

Derfor blev Heino Petersen for et par må-neder siden ansat som BELØs første salgs-chef, og han er ikke i tvivl om, at operatio-nen vil lykkes:

»Heldigvis er anlægget så fleksibelt, at vi kan lave meget andet end bygnings-stål, og jeg ser faktisk utrolig mange mu-ligheder. Mange virksomheder har lagt deres løntunge arbejde ud af landet for at få en billigere timepris. Dem skal over-bevise om, at de skal hente arbejdet hjem igen og placere det på vores maskine.

Den har måske nok en lidt dyrere ti-mepris. Til gengæld svejser den meget hurtigere, mere effektivt og med en bed-re og mere ensartet kvalitet. Og de får en leverandør, der er geografisk tæt på, og som ikke skal kontrolleres hele tiden. Alt i alt bliver det ikke dyrere for dem at få produceret herhjemme, hvorimod de får bedre produkter.

Vi henvender os i første omgang til danske virksomheder, og så har vi Norge som en del af vores markedsfokus. Der-oppe er der gang i en masse, både når det drejer sig om bygninger og infrastruktur. Det samme gælder offshore-aktiviteter,« siger Heino Petersen og tilføjer, at BELØ A/S også har Tyskland og Spanien i kik-kerten.

Netværk

Direktøren og salgschefen har også en dagsorden, der handler om et nærmere samarbejde og netværksdannelse med andre små og mellemstore virksomhe-der.

»Jeg er overbevist om, at vi ville kun-ne få en masse ud af i flere sammenhæn-ge at optræde som en enhed og udnyt-te hinandens produktionskapacitet. Eller selv tage ordrer ind og placere delopga-ver hos hinanden. Det ville betyde, at vi

Kort om BElØ A/SDet var Bjarne Jacobsens far, Svend Aage Jacobsen, der i 1967 lagde grundstenen til det, der dengang hed Bedsted Auto – Smede og Maskinværk-sted. Traditionelt smede- og VVS-arbejde for landbruget samt salg og reparation af biler var i mange år virksomhedens levebrød, men med tiden har arbejdsopgaverne og kunde-grundlaget forandret sig og siden er naturgas, stålspær-produktion og industriservice kommet til.

I 1989 blev virksomheden omdannet til et A/S og fik sit nuværende navn - BELØ A/S. Virksomheden havde 40 års ju-bilæum i 2007 med Svend Aage ved roret og i samme anled-ning overtog Bjarne Jacobsen virksomheden efter et glidende generationsskifte.

Virksomheden har tre forret-ningsområder: Stålindustri, industriservice og vvs/gas. Industri- og vvs-delene er stort set lige store. BELØ A/S beskæftiger på nuværende tidspunkt 24 medarbejdere.

hver især ville have meget mere at tilby-de,« siger Bjarne Jacobsen.

Derfor er BELØ ikke kun på jagt ef-ter nye kunder, men også på netværk og samarbejdspartnere.

En klassisk diskussion

På spørgsmålet om, hvilke råd han vil gi-ve til andre virksomheder, der overvejer at investere i robotteknologi, svarer Bjar-ne Jacobsen:

»Der er jo den klassiske diskussi-on om, hvad der kom først, hønen eller ægget? Skal man begynde med at købe maskinen, eller skal man have arbejdet først? Tør man satse og har man tilstræk-keligt kendskab til markedet til at tro, at man kan hente ordrerne, når produkti-onsapparatet i drift?

Hvis man har egenproduktion, bør man ikke være i tvivl. Så handler det om at få produceret med så få omkostninger som muligt og i en ensartet høj kvalitet. Som underleverandør er situationen me-re speget. Ordrehorisonten er ofte kort. Man skal selvfølgelig træffe sin beslut-ning ud fra tilgængelige data og kends-gerninger, men man er også nødt til at inddrage sin mavefornemmelse af, hvor-dan fremtiden ser ud.«

Hvordan greb du det an, da robotan-lægget skulle vælges og installeres?

»Vi havde som nævnt forrygende travlt på daværende tidspunkt. Så jeg måt-te derfor erkende, at jeg ikke selv kun-ne styre projektet. Jeg fik derfor fat i en uvildig rådgiver og lejede et projektteam til at undersøge markedet, dimensionere, indkøbe og igangsætte.

Hvis man sidder med en lille virksom-hed, vil jeg kraftigt advare mod, at man begraver sig i et projekt af denne karak-ter. Risikoen er stor for, at det, du lever af, vil være nødlidende imens,« under-streger Bjarne Jacobsen.

AUTOMATISERING


VVS

Elektronisk håndbogfor gasbranchen

Gasbranchen, et sam-arbejde mellem gassel-skaberne, DS Håndværk & Industri og Tekniq, har udarbejdet en elektronisk håndbog om små gasin-stallationer, kaldet Gas-branchens installations-anvisninger.

Af Ianina Mofid, Dansk Gasteknisk Center a/s

Den nye elektroniske håndbog er udviklet af Dansk Gasteknisk Center a/s og ligger frit tilgængelig for alle på hjemmesiden gashaandbog.dgc.dk.

Gasbranchens installationsanvisninger er en slags Code of Practice for små ga-sinstallationer og har til formål at samle og formidle den store ekspertise, som gen-nem årene er blevet opbygget i gasbran-chen. Den første udgave er nu klar, og det forventes, at håndbogen fremover vil være dynamisk, dvs. den opdateres løbende. På den måde vil den relativt hurtigt afspejle eventuelle ændringer på området. Bruger-ne er derfor meget velkomne til at indsen-de forslag og kommentarer til brug for næ-ste udgave.

Det elektroniske opslagsværk giver an-visninger på, hvordan lovgivningen på gas-området skal overholdes i forbindelse med udførelse af arbejdet på små gasinstallati-oner. Der er suppleret med direkte link til den relevante lovgivning. I nogle tilfælde peger håndbogen også på områder, der ik-ke tydeligt er reguleret i lovgivningen og angiver mulige praktiske løsningsforslag.

Den nye håndbog henvender sig til råd-givere, vvs-installatører, servicevirksom-heder, tilsynsfolk samt komponentleveran-dører på gasmarkedet. Den kan endvidere

indgå i uddannelsen af kommende gasfolk inden for vvs- og rådgivningsområdet.

Gasbranchens installationsanvisninger tager udgangspunkt i gasreglementet. An-dre relaterede kilder er også anvendt for at få en bred og omfattende materialesam-ling på gasområdet med tilknyttede syste-mer, såsom gasreglementet, DGC-vejled-ninger, bygningsreglementet og relevante standarder (DS/EN), som skal købes se-parat.

Opbygning

Fra starten blev det besluttet, at håndbo-gen ikke skulle være en hjemmeside, men et selvstændigt elektronisk oplagsværk. Det skal fungere, uanset om man er på net-tet eller ej. Derfor er håndbogen lavet som en fil, der skal downloades på computeren. Håndbogen skal først gemmes direkte på computerens C-drev. Den fungerer ikke, hvis man forsøger at åben filen direkte fra nettet.

Forsiden for »Gasbranchens installationsanvisninger«. Man kan finde frem til det relevante emne ved at klikke direkte på billedet eller ved at finde emnet i indholdsfortegnelsen til venstre.

Den første version af håndbogen findes i to forskellige filformater, hvor indholdet er ens, men layoutet forskelligt. Derudover findes håndbogen også som en pdf-fil. Pdf-versionen gør det muligt at udskrive en samlet håndbog. Dog naturligvis uden funktionaliteten i den digitale udgave.

I fremtiden er det oplagt at undersøge, om håndbogen kan fungere på andre me-dier, fx iPhone, iPad o.l. Det var der ik-ke grundlag for at undersøge i dette pro-jekt, men potentielt burde det være muligt at finde en løsning.

Det er vores ambition, at den næste ver-sion af Gasbranchens installationsanvis-ninger vil blive endnu mere uddybende og omfattende. Det kan kun lykkes, hvis alle i gasbranchen vil stå sammen om at bidrage til, at vores gasinstallationer fungerer sik-kert og pålideligt.

Kommentarer og input kan sendes til: Ianina Mofid, [email protected].


EKSPORT OG OUTSOURCING

Indien: Kaos, fattigdom og nye erhvervsmuligheder

Med Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri som initiativ-tagere og med støtte fra Eksportrådet var en delegation af dan-ske virksomhedsledere i efteråret på rundrejse i Indien. Formålet var bl.a. at se på mulighederne for at etablere sig i landet. Det blev en øjenåbner på godt og ondt for de 15 deltagere. Interna-tional konsulent i DS Håndværk & Industri, lise Daldorph, var blandt deltagerne og skriver om sine indtryk:

men mange familier kan tydeligvis ikke klare sig uden børnenes hjælp. Paradokset er, at Indien samtidig rummer halvdelen af verdens mest veluddannede mennesker.

Månedslønningerne indenfor metalom-rådet er 750 kr. for en ufaglært, 1500 kr. for en faglært, 3750 kr. for den billigste in-geniør og op til 19.000 kr. for den dyre-ste. Ved arbejdsløshed har inderne ret til tre måneders betalt arbejde. Det kan være stort alt, fx at feje affald sammen og deref-ter se det blive spredt for alle vinde.

Inderne betaler først skat, når lønind-tægten overstiger 1875 kr. om måneden, og skatteprocenten varierer mellem 10 og 30. Derfor er det logisk, at den indiske stat ab-solut ingen velfærd kan tilbyde borgerne.

Velsignede maskiner

Den danske delegation var på besøg i en række virksomheder i Bangalore-området. Det fører for vidt at nævne alle. Men blandt de mest interessante var Danish Steel Clu-ster, ejet af Rool Maskinfabrik i Kolding. Virksomheden i Indien producerer kom-

Det første der springer i øjnene, når man ankommer til Indien, er et mylder af men-nesker, fattigdom, slum og kaos, men og-så farverige, smukke og imødekommende mennesker. De indiske kerneværdier er fa-milien som nummer et, derefter religion, og til sidst arbejde, og derunder status.

Førstehåndsindtrykket er, at intet er or-ganiseret, og alting er håbløst. Ser man imidlertid godt efter, er der positive foran-dringer at få øje på. Indien er blot stadig så overvældet af fattigdom, at det får frem-gangen til at drukne i elendighed.

Mere 400 mio. af de ca. 1,2 milliarder indere lever under fattigdomsgrænsen på 7,5 kr. om dagen. De er uden arbejde og må leve af andres affald, tiggeri, og hvad der ellers måtte vise sig af muligheder. De bor i slum eller sover på gaden i et sam-mensurium af trafik, dyr, affald og masser af andre mennesker.

Trods børns lovmæssige ret til at gå gra-tis i skole, får hvert fjerde barn ingen sko-legang, fordi de skal bidrage til hushold-ningen. Officielt er børnearbejde forbudt,

ponenter og dele til vindmølleindustrien, til energisektoren og til butiksindretning. Vi fik en rundvisning på virksomheden, som bærer præg af at være velorganiseret. Der er anvisninger på alle processer, så in-gen er i tvivl om, hvordan tingene skal gø-res.

Flere af maskinerne er mærket med tre hvide streger og en farve. Det symbolise-rer, at maskinerne har været igennem en slags velsignelse, som skal minimere både menneskelige og maskinelle fejl i forbin-delse med arbejdet.

Den administrerende direktør, A.C.N. Murthy, gav et billede af Indien ud fra et internationalt perspektiv. Han fortalte blandt andet, at globaliseringen først be-gyndte for 10-15 år siden i Indien. Alli-gevel har landet i den periode oplevet den samme udvikling, som Europa var 50 år om at gennemleve.

Han oplyste desuden, at der er særlig gunstige ordninger for virksomheder, der beskæftiger sig med eksport. De får tildelt et EOU-certifikat (Export Oriented Unit),


som fritager dem for afgifter på produk-tionen, ligesom de ikke skal betale told af eksport og import. Folk, der er beskæftiget inden for eksport, betaler lavere skat af de-res indkomst.

I forhold til internationalt samarbejde vil inderne især gerne arbejde sammen med danskere, fordi vi har ry for at levere meget høj kvalitet og er unikke til entre-prenørskab. Som samarbejdspartner med indere skal man satse på »long-term-rela-tionship,« betonede direktøren for Danish Steel Cluster.

lang arbejdsuge

Vi besøgte vi DISA India Ltd., dattersel-skab af det danske DISA Industries A/S. Fabrikken producerer formemaskiner og støberiudstyr. Den afdeling, vi besøgte, er også kompetencecenter for andre afde-linger i Indien. Virksomheden har været med til udvikling af et nyt produkt, som har medført en vækststigning på 75 pro-cent. Antallet af ansatte er øget fra to til 32 på fem år.

Timelønnen for en ufaglært arbejder i Indien er på 3-4 kr. i timen. Faglærte tjener ca. det dob-belte.

Udsugning og andre sikkerhedsforanstaltnin-ger har ikke høj prioritet i indiske virksomheder.

Arbejdsugen er 48 timer, og medarbej-derne har ret til 30 dages ferie + 30 da-ge selvvalgte fridage. Alle ugens dage er i princippet arbejdsdage. Derfor bruger de fleste de 30 selvvalgte dage til så vidt mu-ligt at holde fri om søndagen.

Fowler Westrup er et joint venture mel-lem maskinfabrikken Westrup A/S i Sla-gelse og indiske John Fowler. Den indiske fabrik producerer primært procesmaskiner til landbruget – sorteringsmaskiner til frø-sortering, samt mobile olierensningssyste-mer. Flere af i den danske delegation hæf-tede sig ved, at virksomheden på mange

måder fremstår moderne, samtidig med at enkelte arbejdsprocesser stadig var foræl-dede sammenlignet med danske forhold.

Gratis synstjek

LM Windpower har sin indiske virksom-hed et stykke udenfor Bangalore. Virk-somheden er opbygget helt identisk med moderselskabet i Danmark. Der produce-res således præcis de samme vingetyper begge steder. Virksomheden skiller sig ud ved at have et stort CSR program for lokal-området. Blandt andet tilbyder LM Wind-power alle lokale borgere et synstjek en


Maskinsikkerhed ApS rådgiver og underviser om Maskindirektivet, maskinsikkerhed, CE-mærkning, risikovurdering, brugsanvisning, el på maskiner og sikre styringer, ATEX og eksplosionssikring www.maskinsikkerhed.dkMaskinsikkerhed ApS • Lejrvej 17 • 3500 Værløse. Tlf. 4447 3156Værløse • Odense • Kolding • Randers

Effektiv rådgivning – konkrete og produktionsvenlige løsninger

Rådgivning om nye og brugte maskiner, til salg eller eget brug. Sikker indretning, el på maskiner, sikre styringer, trykudstyr, ATEX og eksplosionssikring.Specialmaskiner, vindmøller, håndværktøj, CTS- og energianlæg mv.

Teknisk dossier og risikovurdering, brugsanvisning og erklæringer

Spørg bare - Vi deler gerne vores videnMange spørgsmål kan vi besvare på 5 minutter — det koster ikke noget.Skal du have grundig rådgivning, giver vi dig et tilbud.

Maskinsikkerhed og CE-mærkning

Kontakt os på tlf. 4447 3156 og hør nærmere eller på www.maskinsikkerhed.dk

gang årligt. Virksomheden køber bøger til de lokale skoler og etablerer og finansierer skolebiblioteker.

SONA Group laver styresystemer til personbiler, primært i form af gear, aks-ler og forskellige komponenter til styresy-stemer. Der er 70 ingeniører ansat på ste-det, som også fungere som testcenter for fire øvrige produktionssteder i Indien. Vi fik oplyst, at der arbejdes i tre skift, og der betales ekstra for både overarbejde og nat-arbejde.

Tættere på vækstmarked

De danske virksomhedslederes ophold i Indien sluttede med middag hos den dan-ske ambassadør, Freddy Svane. Her blev erfaringerne gjort op. Generelt var det holdningen, at der er muligheder i Indien. Især hvis man indgår et strategisk samar-bejde med det formål at komme tæt på de asiatiske vækstmarkeder.

Outsourcing af produktion fra Danmark giver bedst mening i forhold til simple, men arbejdskraftkrævende opgaver.

Indien er klodens næstmest befolkede land. Den indiske økonomi er den fjerdestørste i verden set i forhold til købekraft. Den globale økonomiske krise fik aldrig rigtig tag i Indien, som trods tilbagegang i 2008 fik sin årlige vækst tilbage på 9,1 procent i 2009 og 8,8 procent i 2010. Væksten for 2011 og 2012 har dog ligget langt under normalen med vækstrater på henholdsvis 6,9 og 6,6 procent.(Kilde: Udenrigsministeriet)


Direktør Per Poulsen og produktionschef Ove Poulsen hjemme i Roslev.

SabetoFLEX øjnermuligheder i IndienVirksomheden fra Roslev ved Skive har været i Indien for at vurdere for-retningsmulighederne i verdens næststørste land, og perspektiverne er lovende.

SabetoFLEX var med i Indien på en 8 dages tur arrangeret af DS Håndværk & Industri i samarbejde med Håndværksrådet og Eks-portrådet, og virksomheden fra Roslev ved Skive blev positivt over-rasket over mulighederne i landet med en af verdens førende væk-støkonomier.

Per Poulsen, direktør hos SabetoFLEX, siger: »Min produktionschef og jeg var begge af sted. Vi skulle vurdere

potentialet, både med hensyn til outsourcing af produktion og af-sætning af varer. Allerede efter et par dage kunne vi se, at der var gode muligheder for et firma som vores. Jeg vil ikke sige, at det er nemt at gå i gang, men med den rigtige indgangsvinkel ser det ab-solut lovende ud.«

Per Poulsen mener, at især virksomhedens aftræk- og gennem-føringsprodukter til ventilationsanlæg kan blive en succes i landet med næsten 1,2 milliarder indbyggere. Selvom Indien i mange hen-seender er et fattigt land, betegnes 100 millioner mennesker som overklasse med mange penge mellem hænderne, og det tal ventes at stige til 250 millioner i løbet af de næste 15 år. De er typisk bosid-dende i og omkring de store byer, og tendensen er, at man bygger og bor som i den vestlige verden. Per Poulsen fortsætter:

»Det er et spørgsmål om prestige. Et vestligt inspireret hus signa-lerer råd og overskud. Mange af vores produkter kan faktisk overfø-res direkte til de indiske byggerier. Det giver stof til eftertanke, når vi sammenligner med et af vores andre eksportmarkeder, nemlig Tyskland, hvor der samlet set bor 80 millioner mennesker. Der er et kæmpe potentiale derude, men det kræver, at vi er til stede. Den

SabetoFLEX ApS, etableret i 2006, producerer og forhandler inddækninger i alle afskygninger. En ind-dækning benyttes alle steder, hvor der en samling på et hus eller en ejendom. Eksempelvis ved overgangen mellem skorsten og tag eller ved overgangen mellem en ventila tionskanal og tag. Virksomheden forhandler også det verdenspatenterede inddækningsmateriale Waka flex, og har produktion og forhandling ventilati-onstilbehør. Kundelisten tæller især ventila tions- og vvs-grossister.

udfordring tror jeg også vi kan løfte nu, hvor vi er inde i en sund vækst, og har tidoblet vores overskud i det seneste regnskabsår.«

Med hensyn til etablering af produktion vurderes flere løsninger. En af dem er, at etablere sig med en anden dansk virksomhed, der går med de samme overvejelser. Selvom arbejdslønnen er væsent-ligt lavere end i Danmark, er der ingen fare for, at der vil forsvinde jobs fra produktionen i Roslev.

»Vi er ikke bare en dansk virksomhed, vi er en virksomhed fra Salling, og vi har et ansvar for at bevare arbejdspladser her. Skive-egnen har været ramt af mange virksomhedslukninger og fyringer de sidste par år, og derfor skal vi supplere en eventuel produktion i Indien med fortsat produktion i Danmark. Det vil der ikke blive rørt ved. Fra Roslev vil vi stadig fremstille mange af vores produk-ter til det europæiske marked. I Indien skal vi udelukkende etablere produktion for at være tæt på kunderne. Vi har besluttet os for at gå videre med planerne i det nye år.« fastslår Per Poulsen.

EKSPORT OG OUTSOURCING


UDDANNELSE

Samarbejde er vejentil tilfredshed og

gode uddannelser

Af Jens Holme

Der er brug for flere dygtige lærlinge. Fra ven-stre: direktør og ejer Bo Blak Abildgaard, Priebe A/S Sceneteknik, værkfører Finn Larsen, faglæ-rer Per Juhl Kristensen og Priebes to lærlinge Simon Christiansen og Kasper Wulff.


Priebe A/S Sceneteknik og EUC lille-bælt i Fredericia har opskriften på gode relationer: Skolen skal være åben, aktiv og ærlig. Virksomhederne skal erkende deres ansvar for næste generation af medarbejdere.

Det sker, at der opstår en sur stemning mellem de tekniske skoler og de virksomheder, der skal varetage den praktiske del af uddan-nelsen. På et regionsmøde i DS Håndværk & Industri i slutningen af 2012 stod direktør Bo Blak Abildgaard, Priebe A/S Sceneteknik op og erklærede, at sådan er det ikke i Fredericia.

Her samarbejder skole og virksomheder i en sådan grad, at EUC Lillebælt kan love uddannelsesgaranti og melde udsolgt i skole-praktikken. Alle, der er egnede, har fået en rigtig læreplads i en virksomhed.

For at få opskriften på det gode samarbejde inviterede DS-bla-det sig selv til formiddagskaffe med Bo Blak Abildgaard, værk-fører Finn Larsen og faglærer Per Juhl Kristensen, metaluddan-nelserne på EUC-Lillebælt. Sidstnævnte har ansvaret for skolens opsøgende virksomhed på metalområdet.

Direktør Abildgaard blev indledningsvis bedt om at uddybe sine positive bemærkninger:

»Jeg ville imødegå en kritik af, at de tekniske skoler lever i de-res egen lukkede verden, ikke er proaktive og ikke særlig samar-bejdsvillige. Det billede genkender jeg slet ikke herfra. Jeg synes, at samarbejdet er forbilledligt. Skolen forsøger ikke at oversælge, og det giver stor tillid.

Jeg er ret sikker på, at vi ikke ville have haft to lærlinge i dag, hvis vi ikke var blevet opsøgt af skolen. Per Juhl Kristensen over-beviste os om, at vi har opgaver nok og tilstrækkelig faglig bredde til at være et godt uddannelsessted.«

Bo Blak Abildgaard udtrykker sin ros på trods af, at det gik knap så godt med de første to skolepraktikanter. Men også den si-tuation, synes han, blev tacklet i et flot samarbejde mellem virk-somhed og skole.

»Vi oplever i det hele taget stor imødekommenhed fra skolens side. Den er fleksibel med at flytte skoleperioder, hvis der er travlt. Vi kan med kort varsel sende medarbejdere på uddannelse i stille perioder, og der en stor grad af gensidig tillid.«

Åbenhed og ærlighed

»Hele grundlaget for mit arbejde er netop åbenhed og ærlighed,« fastslår Per Juhl Kristensen fra EUC Lillebælt.

»Jeg vil hellere sige nej, når en virksomhed spørger efter en praktikant end pådutte dem en person, jeg inderst inde ved er ueg-net. Men der skal som bekendt to til en tango, og Priebe Scenetek-nik er et mønstereksempel på en virksomhed, der interesserer sig for sine lærlinge – også når de er på skole. Værkfører Finn Larsen besøger jævnligt eleverne på skolen for at høre og se, hvad de laver. Det er desværre usædvanligt.«

Interesse og respekt

Finn Larsen: »Det handler for mig om ren og skær respekt og inte-resse for det, skolen foretager sig. Samtidig bliver jeg opdateret på, hvad det egentlig er, de lærer under skoleopholdet.

Jeg holdt for nylig foredrag for metaleleverne på teknisk skole. De unge mennesker ville vide, hvad de skulle kunne for at komme over til os. Jeg svarede, I skal være interesserede, engagerede og nysgerrige. I skal møde til tiden om morgenen, og I skal opføre jer ordentligt, sige go dav og kigge folk i øjnene. Det med at svejse og bukke, skal I nok få lært.«

Og netop det med mødedisciplinen er det springende punkt. »Folkeskolen er for ringe til at forberede de unge på de helt al-

mindelige krav, der vil blive stillet til dem, fx at man skal møde til tiden, og man skal man være aktivt til stede,« siger Bo Blak Abild-gaard.

Kun halvdelen er egnede

Som resultat af en lokal kampagne for metaluddannelserne på tek-nisk skole begyndte et stort hold på 42 elever på grundforløbet på EUC Lillebælt i august 2012. I nærheden af afslutningen på forlø-bet fastslår Per Juhl Kristensen, at det kun er 15-20, han finder eg-net til en praktikplads.

Priebe i størrelse XLPriebe A/S Sceneteknik bevæger sig i de helt store størrelser. Virksomheden leverer sceneteknik til underholdningsindu-strien, teatre, spillesteder, messecentre, skoler m.fl. Priebes systue fremstiller scenetæpper, akustikregulering og mørk-lægningsgardiner. Men glem alt om et rullegardin til sove-værelset. Det er kun de meget store dimensioner, Priebe har fokus på.

Det tredje hovedområde er biograferne, hvor Priebe Sce-neteknik bl.a. fremstiller og monterer maskesystemer og rullelærreder. Også her er dimensionerne XL eller mere. Biograflærreder på 16-17 meters bredde hører blandt virk-somhedens sortiment.

Priebe A/S Sceneteknik er en af Skandinaviens absolutte sværvægtere af sin art og blandt de førende på det europæ-iske marked. Virksomheden blev grundlagt i 1960 af Jens Chr. Priebe i Haderslev og har herefter udviklet sig til sin nu-værende status. For at få mere plads flyttede Priebe i 2004 til Fredericia. I 2007 overtog den nuværende direktør, Bo Blak Abildgaard, virksomheden.

80 procent af omsætningen er på det danske marked, og virksomheden beskæftiger ca. 30 timelønnede og funktio-nærer.


Bliv smed nu i FredericiaUnder overskriften »Bliv smed nu – get down and get dirty« for-søger EUC Lillebælt at lokke de unge i lokalområdet i gang med en metaluddannelse. Kampagnen kører med reklamer på busser og i form af en brochure til de ældste elever i folkeskolen.

Ifølge faglærer Per Juhl Kristensen er kampagnen slået an og har øget tilgangen til metaluddannelserne på EUC Lillebælt. Han mener imidlertid, at skolens uddannelsesgaranti har endnu større betydning – ikke mindst for de unges forældre.

Det er skolepraktikken, der er grundlag for uddannelsesgaran-tien, men skolen ser det som et vigtigt succeskriterium, at alle, der er egnede, får en praktikplads i en rigtig virksomhed. Derfor læg-ger den betydelig vægt på at være opsøgende og aktivt til stede i det lokale erhvervsliv.

De unge får desuden at vide, at en faglært smed i trekantområ-det kan regne med at tjene 331.000 kr. om året.

at være smed handler om meget andet end groft arbejde og beskidte hænder...

kontakt: eUC lillebæltteknikervej 27000 frederiCiatlf. 79 20 11 11www.eUCl.dk...

»Resten må vi arbejde videre med internt, eller de må finde sig en anden uddannelse,« siger Per Juhl Kristensen og lægger ikke skjul på, at manglende egnethed handler om disciplin, interesse og engagement.

Hvad sker der, hvis man bliver afskediget som praktikant?»Så må eleven finde sig en anden uddannelse. Det er ikke noget,

jeg tager mig så meget af. Hvis man selv smækker de døre, jeg har åbnet, kan jeg ikke gøre mere,« påpeger faglæreren.

Hvad er det, du gør for at skaffe tilstrækkelig mange praktik-pladser?

»Min strategi er, at jeg en gang om året vil rundt til alle de virk-somheder, der har elever for at høre, hvordan det går. Det handler meget om at opbygge relationer, hvad enten virksomheden er stor eller lille. Det er den måde, vi får flest lærlinge ud. Vi gør et or-dentligt stykke opsøgende arbejde og passer vores kunder. Jeg for-søger at lave det bedst mulige match.

Hvis jeg bliver afvist, tager jeg det til efterretning, men kommer igen næste år for at fortsætte dialogen.«

Virksomhedernes ansvar

»Men det her påhviler ikke kun de tekniske skoler. Det er også virksomhedernes ansvar at tage vare på uddannelsen af de unge og sikre gode relationer mellem virksomheder og skole,« indskyder Bo Blak Abildgaard.

»Ja, og nu har vi talt meget om de unges pligter. Vi har som virk-somheder også en forpligtelse til at motivere de unge mennesker. De skal have relevante opgaver og kunne se den sammenhæng, de indgår i. Man kan jo dræbe enhver form for motivation, hvis man bare får lov til at feje eller udføre den samme produktionsproces igen og igen,« fortsætter værkfører Finn Larsen.

De tekniske skoler mangler elever, og der bliver mangel på hånd-værkere i fremtiden. Hvad kan man gøre for at vende udviklingen?

Bo Blak Abildgaard: »Det er blevet for usexet at tage en hånd-værkeruddannelse. Der er behov for et imageskifte. Sådan som jeg ser det, er manglen på praktikpladser den store show-stopper. Jeg forstår ikke, at når man kan love uddannelsesgaranti i Frede-ricia, hvorfor kan man så ikke love noget tilsvarende alle andre steder. Hvis diskussionen om mangel på praktikpladser forstum-mer, er jeg ikke i tvivl om, at mange flere vil vælge de faglige ud-dannelser.«

Helst en rigtig virksomhed

Faglærer Per Juhl Kristensen: »Det er skolepraktikken, som giver os mulighed for at udstede garantien. Lige nu har vi ingen skole-praktikanter, fordi det lykkedes os at få alle afsat, og fordi jeg sor-terer i dem, jeg tager ind i skolepraktik. Det er nummer et for alle elever at komme ud i en rigtig virksomhed. Det er umuligt i skole-praktik at genskabe en autentisk værkstedskultur.

For mig at se er der brug for at sætte ind på flere områder for at gøre de faglige uddannelser mere populære. Eleverne skal vide no-get mere om, hvad de har at vælge imellem. På gymnasiet kan de bruge tre år på at finde ud af, hvad de vil lave bagefter. Hos os skal de vælge med det samme. Der mangler en mulighed for, at de kan komme rundt og snuse til de forskellige indgange.

De tekniske skoler skal også have mulighed for at sortere ved indgangen og stille adgangskrav. Ikke så meget i forhold til skole-papirer, men efter interesse og engagement. Måske ville det hjæl-pe blot at skulle søge ind på de tekniske skoler. Nu møder du bare op i studievejledningen, så er du optaget, ligegyldigt hvor mange diagnoser du har, og lige meget, hvor lidt du egentlig har lyst til det.

Og endelig er der jo det med pigerne, som vi har for få af på de tekniske skoler. Her kan gymnasiet tilbyde et langt mere attraktivt studiemiljø.«


FORSIKRINGAf forsikringsmægler Ida Støy Laursen, Willis

Gouda Rejseforsikring oplyser, at der hvert år er flere personer, som får afvist dækning, fordi man under sagsbehandlingen opda-ger, at skaden skete på en erhvervsrejse. Virksomheder bør derfor altid sikre sit personale, når de rejser til udlandet, ved at etablere en erhvervsrejseforsikring.

Det følgende er et fiktivt eksempel på en skade, som ikke vil væ-re dækket af sundhedskortet:

En 23-årig mand er på erhvervsrejse til Tjekkiet, hvor han uhel-digvis bliver påkørt af en bil. Skaden er så alvorlig, at manden får amputeret sit ene ben. Manden er naturligvis hårdt kvæstet, og det er hans medrejsende kollega, som ringer hjem til Danmark for at underrette familien.

Familien vil gerne rejse til Tjekkiet for at være hos den tilskade-komne, men der er ingen hjælp at hente økonomisk. Desuden skal manden betale for hospitalsbehandlingen, som typisk koster om-kring 30.000 kr. pr. dag. Manden taler ikke tjekkisk, og der er in-gen danske læger, han kan tale med. Situationen er meget svær, da det er forfærdeligt, hvad der er overgået manden, og det er tydeligt, at han har brug for at modtage krisehjælp.

Hvis den tilskadekomne havde været omfattet af en erhvervsrej-seforsikring, ville skadeseksemplet være dækket af forsikringen.

Bilulykken er blot et eksempel, det kunne også have været føl-ger af en alvorlig hjertelidelse eller anden alvorlig sygdom eller til-skadekomst.

Mere sikkerhed

Hvis der i det nævnte eksempel med bilulykken havde været teg-net en erhvervsrejseforsikring, ville denne blandt andet sikre, at

der stilles garanti for betaling til hospitalet, og der er danske læger, som er klar til at gå i dialog med behandlende læger om korrekt behandling. Desuden at patienten har mulighed for at tale med en dansk læge, mulighed for at modtage krisehjælp her og nu, og de pårørende får relevant information og for rejse og ophold til de på-rørende, så de kan være hos den tilskadekomne.

Det er også vigtigt at pointere, at det gule sundhedskort ikke dækker kombinerede private ferierejser og erhvervsrejser. Hvis du fx vælger at forlænge et arbejdsrelateret ophold i Paris med en uges ferie i Sydfrankrig, skal du være opmærksom på, at du ikke er dækket af det gule sundhedskort. Det er altså vigtigt, at erhvervs-rejseforsikringen omfatter kombinerede ferie- og erhvervsrejser.

EU-sygesikringskortet

Hvis du får udstedt et EU-sygesikringskort (blåt sygesikrings-kort) fra kommunen, dækker dette erhvervsrelaterede rejser i EU og EØS-lande (Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz), men det dækker udelukkende behandling på offentlige hospitaler. Der er ingen hjælp fra alarmcentraler eller danske læger, ligesom det hel-ler ikke dækker hjemtransport.

Der er nogle kreditkort, som også indeholder en form for er-hvervsrejseforsikring. Kortenes dækninger er forskellige og be-grænsede i forhold til at tegne en fuld erhvervsrejseforsikring. Det ses desuden, at kortet udelukkende dækker kortets indehaver, og at rejsen skal være betalt med kreditkortet, for at der er dækning på forsikringen.

Willis anbefaler

De mange potentielle udgifter og ikke-økonomiske problemstillin-ger som kan opstå ved personskader på erhvervsrejser gør, at Wil-lis altid anbefaler virksomheder med udrejsende personale at tegne en erhvervsrejseforsikring.

Din sædvanlige kontaktperson i Willis kan fortælle dig meget mere om erhvervsrejseforsikringen og rådgive om etablering af forsikringen, hvis der er behov for det.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Gouda Rejseforsik-rings erhvervsafdeling.

Sygesikringskortet dækker ikke erhvervsrejser

Det kommer bag på mange, når de hører, at det gule sundhedskort (sygesikrings-kortet) ikke dækker sygdomsbehandling eller hjemtransport i forbindelse med syg-dom på erhvervsrejser.


DM i Skills baner vejfor flere lærepladser

Konkurrencen om at blive Danmarks bedste viser, der er lærlinge, som både kan og vil, mener 20-årig klejnsmede-lærling fra Randers.

UDDANNELSE Af Hanne Gregersen, journalist

Anders Weiss, ansat hos Bødker Smede- og Maskinværksted i Randers, vil bevise noget med sin deltagelse i DM i Skills i slutningen af januar.

Ikke bare overfor sig selv og sin lære-mester, Kenn Bødker, men også overfor de godt 20.000 besøgende ved mesterskaber-ne – nemlig at lærlinge er værd at satse på

for en virksomhed. »Lærlinge har ikke det bedste ry, der

snakkes for meget om, at de ikke kommer til tiden, har for meget fravær og mangler motivation,« siger Anders Weiss.

»Jeg tror, det er med til at begrænse an-tallet at lærepladser, fordi mester ikke gi-der at skulle bøvle med en lærling.«

Anders Weiss er blandt landets bedste klejnsmedelærlinge.


Selvfølgelig kan der være trælse dage og opgaver, understreger Kenn Bødker (tv) og Anders Weiss, men derfor skal man ikke afholde sig fra at tage en lærling eller søge en læreplads.

Derfor er det vigtigt, at lærlinge får mu-lighed for at vise, de både kan og vil. Og her er DM i Skills et godt udstillingsvin-due, mener Anders Weiss.

Nej på stribe

Selv løb han ind i fem afslag, inden han fandt sin lærerplads hos Bødker Smede & Maskinforretning, og det er selvfølgelig træls. Men så var det bare om at komme på banen igen, siger han.

Det er da også hans råd til andre, der er rendt ind i et nej. På den igen. Pladsen er der, hvis man viser, man vil, lyder hans vurdering. Han kalder det også en dårlig ide at komme stikkende med sin ansøgning lige før fyraften, når mester er på vej hjem.

»Kom kl. 7, så viser du samtidig, at du godt kan komme op om morgenen,« på-peger Anders Weiss, der også ignorerede politikernes krav om at haste igennem ud-dannelsessystemet. Han valgte i stedet at tage 10. klasse, dels for at blive mere mo-den, dels for at være sikker på, hvad han ville.

»10-klasse var bestemt ikke et spildår,« fastslår han. »Det er vigtigt, at man finder sin rette hylde.«

Maskinmester på sigt

For Anders Weiss er fremtidsperspektivet et job som maskinmester, men den gym-

nasiale vej til maskinmesterstudiet var ik-ke ham. Han foretrak en erhvervsvejen, og uddannelsen som klejnsmed hos Kenn Bødker passer ham fint. Her er masser af ad hoc opgaver, der kræver faglighed, ide-rigdom og en kreativ åre. Som da en kunde efterspurgte et værktøj til at kvase øl- og sodavandsdåser. Det skulle samtidig væ-re handy og let at på- og afmontere en hy-draulisk brændekløver.

»Jeg kan godt lide at få præsenteret en ide, og så arbejde videre med den,« siger Anders, der udviklede »dåseknuseren« i et ping-pongspil mellem mester og værkste-dets svende.

De fem bedste

Med deltagelse i Skills er Anders Weiss blandt de seks bedste klejnsmedelærlinge i Danmark. Derfor er det ingen skam at ta-be til en af dem, påpeger han men tilføjer, at han nu ikke tager til DM i Århus for at tabe.

Hvis det ender med en DM-titel er An-ders Weiss klar til at tage til VM i Leipzig – og Kenn Bødker er indstillet på at støtte sin lærling hele vejen.

»Det er en fornøjelse at have en dreng som Anders,« siger han.

DS Randers Omegn står bag artiklen om Anders Weiss.

Landets dygtigste lærlinge og elever dyster 24.-26. januar om titlen som Danmarksmester ved DM i Skills 2013 - Danmarksme-sterskabet for erhvervsuddan-nelser. Arrangementet foregår i NRGi Park og Arena i Aarhus og er åbent for alle interesserede.

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17


DEBAT

Nye regler om varevogne– tak, men nej tak…Som en del af kampen mod sort arbejde skal biler på gule plader, der udelukkende bruges erhvervsmæssigt, fra 1. januar i år skilte med synligt CVR-num-mer samt firmanavn eller logo.

Af Johnnie Hansen, formand for vvs-udvalget i DS Håndværk & Industri

nym, betale momsen af bilen, køre videre og grine af systemet. Og at det netop er CVR-nummeret, der skal på bilerne, i stedet for for eksempel et telefonnummer, forstår jeg simpelthen ikke. For hvor mange alminde-lige forbrugere ved, hvad et CVR-nummer er? Og hvis bilerne dermed kun kan tjekkes af SKAT, skal de godt nok have ansat nogle flere medarbejdere, for at det kommer til at gøre en forskel.

Alt i alt virker de nye regler lidt hovsa-agtige. Baggrunden er god nok, men deres konkrete udførelse ender som endnu en tos-set restriktion på os håndværkere, som jeg ikke umiddelbart kan se værdien af.

Og når jeg nu er i gang med varevogne-ne og de pudsige eller mangelfulde regler. Hvad i al verden sker der så for dagsbevi-serne? Altså det med, at man skal kunne kø-

Det er klart, at jeg gerne ser alle midler taget i brug i kampen mod sort arbejde og ulov-lige udenlandske virksomheder – de giver mig og min virksomhed urimelig konkur-rence, og det gør min (økonomiske) hverdag som håndværker vanskeligere.

På den baggrund er det naturligvis fint, at der skal være »reklamer« på varevognene, men de konkrete regler undrer mig. Hvorfor er varevogne på papegøjeplader for eksem-pel fritaget? Så kan man jo bare være ano-

Kør privat for 225 kr. om dagen

be sig lov til at bruge sin varevogn privat. Folketinget vedtog loven i december 2008, og først nu er loven kommet. Fire år er godt nok lang tid…

Det lader til, at der har været brug for en særregel i forhold til nogle EU-regler, og det har så også betydet, at muligheden kun kan gives til biler på under tre ton. Men helt ær-ligt – hvem er det, der har varevogne på un-der tre ton? Mine servicevogne vejer da for eksempel 3,5 ton ligesom de fleste andre varevogne i Danmark. Så jeg kan ikke bru-ge reglerne, men er henvist til at vente på en anden løsning, som vist har endnu længe-re udsigter, og som i øvrigt netop ikke kan klares nemt og fleksibelt fra dag til dag. Og altså skal jeg og mine svende stadig leje en 3x34, når vi skal flytte, tømme kælderen for svigermor eller noget helt andet.

Indehavere og ansatte kan nu bruge en virksomheds gulpladebil til private formål mod betaling af en dagsafgift på 225 kro-ner. Ifølge de nye regler kan der dog mak-simalt købes 20 dagsbeviser per år per va-rebil, og der kan kun købes dagsbeviser til varebiler med en tilladt totalvægt på ind-til tre ton.

»Det er en stor forbedring af de selv-stændiges vilkår, at det nu er muligt at købe dagsbeviser til gulpladebiler, og vi har ef-terspurgt netop den forbedring i mere end 4 år,« siger erhvervspolitisk konsulent Lars Magnus Christensen, Håndværksrådet.

Forslaget om at lempe reglerne for pri-vat brug af biler på gule plader blev før-

ste gang fremsat i 2008, men det krævede EU’s godkendelse, og først efter mere end tre års tovtrækkeri er den nu kommet i hus. Spørgsmålet var, om de danske regler kun-ne komme i strid med EU’s momsdirektiv. Det har EU-systemet nu tre et halvt år se-nere efter nogle småjusteringer konklude-ret, ikke er tilfældet.


• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk

Efter flere år med krise er danskerne blevet vant til et mediebil-lede, hvor de negative erhvervshistorier fylder meget. Derfor er forventningerne afdæmpede, når det gælder den økonomiske ud-vikling i 2013. Og med god grund.

Mange danske virksomheder – store som små – forudser, at ordresituationen fortsat vil være »vanskelig« i den nærmeste fremtid, og nye fyringer kan komme på tale. Det viser den se-neste måling i Håndværksrådets konjunkturundersøgelse, som bl.a. bygger på svar fra medlemmer af DS Håndværk & Indu-stri.

Der er trods alt ikke tale om en håbløs situation – den træge økonomiske udvikling i Danmark er også et produkt af den så-

Barometret

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

kaldte tillidskrise, hvor troen på fremtiden blandt forbrugere og virksomheder langsomt siver.

Udviklingen i Håndværksrådets konjunkturbarometer viser, at vi heldigvis er et stykke fra barometerets bund i 2009. Det er stadig sådan, at vi i Danmark er meget afhængige af, hvordan det går i USA og i de store europæiske lande som eksempelvis Tysk-land og England. Vækst i den amerikanske økonomi kan sætte gang i en positiv spiral – også i Danmark, men det kræver imid-lertid, at de amerikanske folkevalgte finder en langtidsholdbar løsning på landets gældsproblemer.

På vækstfronten kan 2013 overraske positivt, og vi forventer, at der i sidste halvdel af året sker en bedring af ordresituationen.

2013 – afdæmpede forventninger

2004.1 2004.2 2004.3 2004.4 2005.1 2005.2 2005.3 2005.4 2006.1 2006.2 2006.314% 24% 41% 40% 38% 41% 51% 56% 44% 45% 50%

-50%

-40%

-30%

-20%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Håndværksrådets konjunkturbarometer


BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].

Laksen går i landVirksomheden lykkegaard A/S har leveret pumperne til ver-dens første anlæg til produktion af slagtefærdige laks på land.

bruge 4-5 propeller for at dække hele pum-pekurven, beregner, designer og støber Lyk-kegaard en propel, der passer præcist til pro-jektet.

Dyr men driftssikker

Lykkegaard fik opgaven i skarp konkur-rence med andre store og kendte pumpe-fabrikater. Driftsomkostninger og drifts-sikkerhed blev afgørende for valget af Lykkegaard. Billund Aquaculture turde ik-ke binde an med neddykkede pumper med sårbare akseltætninger og hyppige vedlige-holdelsestjek for at undgå driftsstop. Kravet var derfor, at der kun måtte anvendes tørt-opstillede pumper.

På investeringssiden ligger Lykkegaard-pumpen i den dyre ende, men når et års driftsudgift udgør det samme beløb som investeringen er prisen på pumpen mindre væsentlig. Det som er alfa og omega er de samlede finansielle og driftsmæssige om-kostning der medgår til produktion af et ki-lo fisk.

Der er mange gode grunde til, at man har valgt at sætte lakseproduktionen på land: Produktionstiden forkortes fra normal tre år til under to år. Foderforbruget pr. kg fisk re-duceres med næsten 20 procent. Vandtem-peraturen er uafhængig af vinter og som-mer, og man undgår den frygtede lakselus,

Fire in-line pumper fra Lykkegaard A/S i Ferritslev ved Nyborg er motoren for ver-dens første anlæg til opdræt af laks på land. Anlægget bygges i Hvide Sande på adres-sen Langsand helt ud til Ringkøbing Fjord. Planen er, at der årligt skal produceres 1000 tons laks med en slutvægt på 4,5 kg.

Opdrætningsanlægget opføres Billund Aquaculture og forventes at løbe op i ca. 50 mio. kr. Billund Aquaculture er en af ver-dens førende turn-key leverandører af så-kaldte RAS-anlæg (RAS=Recirculated Aquaculture System).

De fire Lykkegaard-pumper yder hver en halv kubikmeter pr. sekund. I alminde-lig drift skal pumpen klare 3,8 mVs (me-tervandsøjle) og lejlighedsvis kræves en løftehøjde på 5,8 mVs i forbindelse med udfiskning fra produktionskarrene. Lykke-gaard har fremstillet en speciel propel, der passer netop til driftspunktet, der hedder 500 liter i sekundet og 3,8 mVs, fordi ener-giforbruget og dermed driftsøkonomien er helt afgørende for at gøre sådanne anlæg rentable. Hvor andre fabrikanter vælger at

Palomat vinder pris i Australien

der de sidste par år har kostet norske hav-brugsproducenter milliarder af kroner. Des-uden undgår man, at laksen undslipper og blander sig med den naturlige vildtbestand. Laksen afføring forurener ikke fjorde og vandløb. Den opsamles i slambeholdere og køres på biogasanlæg. Eksperter indenfor området forudser, at en væsentlig del af lak-seproduktionen er flyttet på land indenfor de næste 5-10 år.

Gammel i gårde

Lykkegaard A/S blev grundlagt i 1883 og startede oprindelig med vindmølleproduk-tion, der senere blev kombineret med pum-per, hovedsagelig til vanding af husdyr. I mere end 100 år har virksomheden frem-stillet propelpumper, der specielt er veleg-net til store vandmængder og lav løftehøj-de. Netop disse egenskaber passer perfekt til moderne recirkulerede akvakulturanlæg, og i dag er virksomheden verdens førende producent af propelpumper til akvakultur og har eksporteret til mere end 40 lande.

Udover akvakultursektoren, produceres også pumper til en lang række industrielle formål samt til afvanding og skybrud. Lyk-kegaard anvender stort set udelukkende dan-ske materialer og danske underleverandører og formår samtidig at øge afsætningen både på hjemmemarkedet og på eksportsiden.

For første gang har Mors-virksomheden Palomat fået fremvist sit pallemagasin på en messe udenfor Europas grænser – nemlig på Materials Handling i Sydney. Og det gjorde den danske virksomhed med stor succes. Det resulterede nemlig i en for-nem pris samt første ordre fra en australsk kunde.

»Vi startede samarbejdet med Palomat i juli 2012, og messen i oktober skulle være startskud-det for det nystartede samarbejde – og offentlig-gørelsen af Palomat’en på det australske og new-zealandske marked. Og det må vi sige den blev,« fortæller Bob van der Wild, direktør hos BBJ Ma-terials Handling.

»Vi vandt prisen »best stand new exhibitor«, da

de udstillede produkter – her iblandt Palomat’en – er produkter af høj kvalitet og nye i Australi-en. Organisatorerne af messen så nye muligheder i forhold til materialehåndtering og anerkendte det med prisen,« fortsætter han.

»Vores første ordre kommer fra Breville – en større australsk producent af elektroniske hus-holdningsmaskiner. Vi leverer i forvejen andre håndteringsløsninger til kunden, og Breville hav-de set videoen af Palomat Greenline og syntes godt om den simple stable- og nedstable funkti-on, hvor manuel håndtering af paller undgås. Sam-tidig med at Palomat’en er 100 procent elstyret,« udtaler Bob van der Wild.


Danske elvogne iacceleratortunnellille firma med ni ansatte fik forespørgsel og senere en ordre på 15 køretøjer fra forsknings-centret CERN.

dette tilfælde har CERN selv fundet frem til TRANS-LIFT. Dette viser en stor velvilje fra CERN’s side til at sikre sig, at der kommer flere danske kontrakter, og Danmark dermed får mere ud af de ca. 110 mio. kr. som landet betaler i medlemsbidrag til CERN hvert år,« siger Juliette Forneris, som er daglig leder af BSS og Industrial Liaison Officer for CERN i Danmark.

Hun tilføjer: »Vores arbejde i BSS er nemlig i høj grad at sætte Danmark og danske virksomheder på big science organisationer-nes radarskærme, især i de tilfælde, hvor Danmark ikke får nok ud at sit medlemskab.«

Erfaringen med CERN og diskussioner med BSS har fået TRANS-LIFT til at indse, at andre Big Science faciliteter kan få gavn af deres elvogne. European Spallation Source, som bliver Skandinaviens største forskningscenter og som bygges i Lund i pe-rioden 2013 til 2019, kan for eksempel blive en interessant poten-tiel kunde for TRANS-LIFT i fremtiden.

Da Annette Jonsson, administrerende direktør hos TRANS-LIFT ApS, blev kontaktet af forskningscentret CERN med en forespørg-sel på el-mandskabsvogne til den 27 km lange og mere end 100 m dybe acceleratortunnel, var hendes første tanke: »Vi er nok for lil-le et firma, det bliver vist aldrig til noget. Er det virkelig besværet værd at afgive et tilbud«?

Seks måneder efter den indledende kontakt fra CERN, har TRANS-LIFT produceret og leveret 15 specialfremstillede elvog-ne til CERN, og svaret er helt klart »ja, det var besværet værd«.

CERN havde søgt bredt i Europa for at finde leverandører af el-vogne og dermed var TRANS-LIFT i konkurrence med store pro-ducenter af vogne.

»Vi leverer skræddersyede løsninger, og det gør vores konkur-renter ikke,« siger Annette Jonsson, som mener, at TRANS-LIFTs fleksibilitet var grunden til at firmaet vandt to af de tre udbud, som CERN havde sendt til dem.

Vanskelige krav

Elvognene anvendes dels som mandskabsvogne ved servicering af tunnelrør og dels til at trække anhængere op og ned fra overflade til tunnelrør. CERNs krav var meget vanskelige, da der er meget lidt plads både i bredden og i højden i tunnellen. To vogne kan ik-ke passere hinanden i tunnelrør, og derfor skal vognene undertiden kunne fjernstyres af chaufføren, så den ene vogn kan køres ind un-der rør, hvor højden kun er 90 cm.

Medarbejderne hos TRANS-LIFT var begejstrede for opgaven og kunne knap nok få armene ned, da de kørte rundt med de fjern-styrede færdige vogne.

»Det er helt klart en af de mest spændende opgave TRANS-LIFT har været med til at løse«, siger Annette Jonsson.

Samarbejdet med CERN har været upåklageligt ifølge Annette Jonsson:

»Vi har haft få og kompetente kontaktpersoner, som har fulgt med under hele processen. CERN sendte to mand for at godkende prototypen. De havde diverse ændringsforslag, og der var stor til-fredshed med, at TRANS-LIFT kunne imødekomme de forskel-lige ønsker. Vi havde et fint samspil, så jeg vil helt sikkert anbe-fale andre danske virksomheder at indgå samarbejde med CERN.«

Big Science

Hos Big Science Sekretariatet (BSS), som er kontaktpunktet mel-lem danske virksomheder og stor-skala forskningsfaciliteter (Big Science faciliteter), er man også glad for, at det er lykkes for et fir-ma med blot ni ansatte at sælge deres unikke produkter til CERN.

»Normalt kontakter CERN vores sekretariat for at få hjælp til at identificere danske firmaer, som er relevante for en given opgave. I

Trans-LIFT har laveret 15 specialfremstillede elvogne til CERN’s 27 km lange acceleratortunnel.

CERN er verdens førende forskningscenter for grund-forskning inden for partikelfysik. CERN undersøger universets bestanddele via studier af kolliderende høj-energi partikelstråler. Forskningscentret, som ligger udenfor Genève, blev grundlagt i 1954 og er finansieret af 20 medlemslande, deriblandt Danmark.

TRANS-lIFT er en smede- og produktionsvirksomhed med speciale i løsninger inden for el-vogne og intern transport. Virksomheden har hjemsted i Ishøj syd for København og blev grundlagt i 1973. TRANS-LIFT udvikler og opbygger i samarbejde med deres kunder enkle, skræddersyede og ergonomiske el-vogne til logistik sektoren.

Big Science Sekretariatet informerer danske virksom-heder om mulighederne for at opnå kontrakter ved de store europæiske forskningsanlæg (big science anlæg), og støtter dem bl.a. ved at oprette kompeten-cegrupper og bistå med viden om udbudsprocesser. BSS er et samarbejde mellem DTU, Teknologisk Institut og FORCE Technology. BSS er støttet af Rådet for Tek-nologi og Innovation.


DS Håndværk & Industri

LEDERUDDANNELSEN 2013

Lederuddannelse – hvorfor nu det?For en leder burde det være ligeså natur-ligt at tage en lederuddannelse, som et svendebrev er det for en håndværker.

En selvlært håndværker vil måske kunne klare sig et stykke af vejen uden faglige opkvalificering, men spørgsmålet er, om resultatet vil stå mål med indsatsen.

Det samme spørgsmål kan stilles til dig som leder. Får du det optimale ud af dit lederskab? Hvis ikke kan følgerne være fatale for virksomheden.

I værste fald vil medarbejdere mistrives med øget fravær til følge – kvaliteten af arbejdet vil falde, personaleomsæt-ningen vil stige, og samlet set vil virksom-hedens resultat komme til at lide under dine manglende lederkvalifikationer.

Det er derfor vigtigt, at den enkelte leder er sine egne styrker og svagheder bevidst for at kunne udfylde sin lederrolle.

Og det gælder også dig…

Uddannelsens opbygningUddannelsen afvikles over 3 moduler af 3 dage + 1 opfølgningsdag, det vil sige 10 dage i alt.

Vi har ved tilrettelæggelsen lagt stor vægt på den enkelte deltagers muligheder for selvudvikling. Du vil derfor undervejs i for-løbet blive præsenteret for en række tests, blive tilbudt en gratis coachsession samt blive opfordret til at erfaringsudveksle med de øvrige deltagere.

Uddannelsens indholdDu får en god basisviden om praktisk og strategisk ledelse samt redskaber til at finde den ledelsesstil, der passer dig og dine medarbejdere bedst.

• Hvordan leder du forskellige medarbej-dertyper?

• Hvilken ledelsesstil passer dig bedst?• Hvordan styrker du kommunikationen,

sikrer motivationen og styrer uden om konflikter? Hvordan kan du fremme din kommunikation, så det, du mener, bliver det omverdenen hører?

Det er bare nogle af de spørgsmål, du vil finde svar på i løbet af lederuddannelsens 3 moduler.

Du møder både teorier og praktiske red-skaber, der bidrager til udvikling af dine kompetencer, men vi lægger mest vægt på den praktiske side af ledelse. Og derfor er der øvelser og andre arbejdsformer, der gør teorierne så anvendelige som muligt.

Modul 1: Hvad er ledelse?LedelsesteorierLederrollerOpgaver og test

Modul 2: Situationstilpasset ledelseVærdibaseret ledelseForandringsledelseModstand mod forandringerOpgaver og test

Modul 3: KommunikationCoachingOpgaver og test Praktiske oplysningerPris for medlemmer: 8.500 kr. ekskl. momsPris for andre: 10.200 kr. ekskl. momsPrisen inkluderer forplejning samt kursus-materiale.

Modul 1: 26/210-28/2Modul 2: 19/3-21/3Modul 3: 16/4-18/4Opfølgningsdag: 16/5

Lederuddannelsen 2013 afholdes hos:DS Håndværk & Industri Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Mødetid alle dage kl. 9.00-16.00

Ved afbud senere end 14 dage før kursus-start skal du betale det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega.Afbud skal ske til Uddannelsesafdelingen.

Kontakt os Ring til Uddannelsesafdelingen på 6617 3333, hvis du har spørgsmål.

Og meld dig til Lederuddannelsen 2013 på www.ds-net.dk (kursusnummer 13100)

Medarbejdere der er omfattet af reglerne om ret til selvvalgt uddannelse, kan søge godtgørelse ved den kompetenceud-viklingsordning, de hører under, til Lederuddannelsen. Gælder det dig, skal du have en eventuel godkendelse derfra, inden du tilmelder dig.


FORENINGSNYT

DS Østjylland SeniorklubSeniorklubben afholder generalfor-samling torsdag den 28. februar kl. 19.00 i Kolt Forsamlingshus Kunne-rupvej 68, 8361 Hasselager. Dagsor-den ifølge vedtægterne. Seniorklub-ben er som vanlig vært med lidt til sulten og tørstens bekæmpelse.

Pbv.Verner Stensgaard

DS MidtVestIndbyder til generalforsamling lør-dag d. 16. marts kl. 14:00 på Øster-gårds Hotel, Herning. Forslag til behandling skal være formanden i hænde senest 21 dage før.

Pbv.Jens Peder Toft

lokalafdeling Fyns Stift Thykjærs Beslagsmedie, Jimmi Thykjær, Roldvej 9, 5492 Vissenbjerg.

lokalafdeling DS Sjælland Midt & Syd MH Blikkenslager Entreprenør, Michael Hansen, Birkehegnet 35, 4700 Næstved.

lokalafdeling Haderslev Østeramt René’s Varmeservice ApS, René Petersen, Strandelhjørn Bygade 10, 6500 Vojens.

lokalafdeling Horsens og Omegn Menerga Danmark ApS, Martin Frederiksen, Oustedvej 4, 8660 Skanderborg.

lokalafdeling Nord og Vest for Vejle DS Kleinsmedie/Altan Experten, Dennis Skovbjerg, Erhvervsparken 4, Blok 1, 7160 Tørring.

Bording Smedie ApS, Frede Bording, Nørrehedevej 23, 8723 Løsning.

lokalafdeling Randers Omegn Værum Maskinværksted ApS, Jørgen Dam Nielsen, Nørgårdsvej 32, Værum, 8940 Randers SV

lokalafdeling Vest Jøno Montage, Jørgen Nørgård Olesen, Ribevej 14, 6670 Holsted.

lokalafdeling MidtVest Cuno Holmgaard, Bøgevænget 49, 7330 Brande.

lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn Midtjysk Svejseteknik ApS, Jesper Dahlgaard, Væselvej 76, 7800 Skive.

lokalafdeling Søndre Birk Copenhagen Engineering ApS, Jakob Hoppe, O-Vej 1, 2300 København S.

lokalafdeling Himmerland Himmerlands Gas-Olie & VVS Teknik ApS, Elmar Buus Pedersen, Markvænget 24, 9600 Aars.

Carit Dahl Sørensen’s Eftf., Jesper Christensen, Præstevej 9, 9500 Hobro.

Boddum Total ApS, Michael Dahl, Aladinvej 29, 9260 Gistrup.

Lagrotek Steel A/S, Lars Grotrian, Østergade 1, 9600 Aars.

Grotrian A/S, Lars Grotrian, Østergade 2, 9600 Aars.

Grotrian Holding ApS, Lars Grotrian, Nørregade 39, 9600 Aars.

lokalafdeling Østjylland UNITSTAAL A/S, Svend Erik Sørensen, Rudolfgårdsvej 13, 8260 Viby J.

lokalafdeling Vendsyssel Højbjerg’s Smedie, Henrik Højbjerg Christensen, Peter Heises Kvarter 4, 9700 Brønderslev.

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri

Nyt fra RabatportalenRabatportalen har nu indgået aftaler med tre benzinselska-ber: Statoil, Shell og Q8. Medlemmerne kan gratis bestille benzinkort til et af selskaberne eller alle tre.

Som noget nyt har Statoil lanceret en helt ny service. Man kan sende en SMS med teksten RP til 1230, så bliver man ringet op af Statoil.

Rabatportalen har netop indgået aftale med HCS om af-faldshåndtering. Det betyder, at man som medlem af Ra-

batportalen kan få besøg af en konsulent fra HCS og indgå aftale om affaldshåndtering med rabat.

Endnu en kommende leverandør er på vej. Her er der tale om gode rabatter på alt indenfor arbejdstøj til alle brancher.

Mere om nye, kommende og bestående rabataftaler kan fås ved at logge på Rabat-portalen, ligesom det er muligt at tagne abonnement på et nyhedsbrev hver 14. dag.


Farvel til Ove Folmer JensenEn fighter med glimt i øjet. Sådan lyder karakteristikken af energi- og miljøkonsu-lent Ove Folmer Jensen, DS Håndværk & Industri, der nu går på pension.

Ove Folmer Jensen blev i 1988 ansat i DS Håndværk & Industri som smedekon-sulent. Som sådan var han dybt involve-ret i spørgsmål om bl.a. landbrugsmaski-ner, beslagsmede, vedvarende energi og miljø samt virksomhedsudvikling. Han var særdeles aktiv som konsulent for be-slagsmedene i forbindelse med indførelse af registreringsordningen for beslagsme-de i Danmark. Derudover var han i mange år tovholder på DS Håndværk & Industris deltagelse på Agromek i Herning.

I 2003 besluttede DS Håndværk & In-dustri at opprioritere sit arbejde med ener-gi- og miljøspørgsmål. Ove Folmer Jensen

blev foreningens energi- og miljøkonsulent og lagde hele sin sjæl i at sætte fokus på energibesparelser, miljø og de mange ener-giformer, som et stort antal medlemsvirk-somheder har som forretningsområde.

Senest har Ove Folmer Jensen gjort et stort og ihærdigt arbejde som sekretær for Dansk Solcelleforening og Branchefor-eningen for Husstandsvindmøller.

I årenes løb har Ove Folmer Jensen været en respekteret repræsentant for DS Håndværk & Industri i utallige sammen-hænge. Og både medlemsvirksomheder og kolleger har nydt godt af hans store erfa-ring, kloge hoved og underspillede humor.

Gennem årene har Ove altid været foku-seret på at udvikle såvel sig selv personligt som DS Håndværk & Industri. Han kan derfor med stolthed forlade organisationen

NAVNE

med bevidsthed om, at han har sat sig sine fodspor og gjort en positiv forskel.

DS Håndværk & Industri takker for godt samarbejde og ønsker ham et godt otium med nye udfordringer.

Redaktøren fylder rundtDS-bladets redaktør, Jens Holme, bliver 60 år den 2. februar. I mere end et år har han nu været ansvarshavende redaktør for DS-bladet. Et hverv, han har taget på sig med entusiasme og interesse for, hvad der rører sig i foreningen, blandt medlem-merne og såvel i branchen som i det sam-fund, vi er en del af.

Jens har til stadighed ører og øjne åbne for, hvad der har medlemmernes interes-se og bevågenhed, samtidig med at han forstår at tilgodese forskelligheden i DS’s medlemskreds. En opgave, som virker umulig, idet vi alle hver især har en tilbø-jelighed til at mene, der er for lidt stof om lige netop vores del af branchen, vores hverdag og vores specielle udfordringer.

»Han har en plan« (ligesom en vis Egon Olsen), hvorved redaktøren og de øvrige medarbejdere i DS-huset har et fælles overblik over emner og mulighe-der til det kommende blad. Jens har skabt grobund for et godt samspil mellem bla-det og sekretariatet i DS Håndværk & In-

dustri med frugtbar udveksling af ideer til og synspunkter på både det planlagte, men også til nye emner, som er relevan-te for læserne. Det er mit indtryk, at Jens sjældent mangler stof til bladet. Det er snarere begrænsningens kunst at få plads til det hele og opfylde alle ønsker og for-ventninger.

Jens har et fortrinligt samarbejde med Vestergaards Bogtrykkeri, hvor selve den grafiske opsætning foregår, inden bladet bliver trykt. Der kan selvfølgelig være travlt og hektisk op til trykningen begyn-der, men som hovedregel er der styr på processen, så hele produktionen kan fore-gå planmæssigt.

Jens arbejder struktureret og målret-tet i alle henseender og har tillige en god portion humor med i hverdagen, hvilket er med til at gøre tilværelsen positiv for ham selv og hans omgivelser.

Før han kom til DS-bladet havde Jens Holme en lang karriere bag sig på fle-re dagblade, i Danmarks Radio og som

kommunikationschef og redaktør i Kom-munernes Landsforening.

DS-bladets bestyrelse ønsker et stort tillykke til Jens og markerer fødselsda-gen ved et bestyrelsesarrangement på et senere tidspunkt.

Jørgen HansenFormand for DS-bladets bestyrelse


Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Beholdere & stålskorstene

Øster Kippinge Stålindustri ApSBoulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, [email protected] freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs-firmaer

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Automatik

Automatikkomponenterfor energi, vand, varme og ventilationTelefon [email protected]

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Aalborgvej 51, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

GPS-tracking

GPS-overvågning og -flå[email protected]: 31 69 31 36

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Hydraulik

Inddækning

Sabeto-FlexHesthøjvej 4 · 7870 Roslevtlf. 70 22 50 04www:sabetoflex.dkmail:info@sabetoflex,dkINDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg

• Produktionsvenlige sikringsløsninger

• Risikovurdering og teknisk dossier

• Dokumentation og brugsanvisninger

• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Kolding · Randers


Løfteborde

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Vi leverer varerne...Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Maskin- og smedearbejde

Solvang MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 [email protected]

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Plasma- og flammeskæring

Maskiner og elektroværktøj

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Overfladebehandling

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lønservice

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Kvalitetsstyring

Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaverCNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktionwww.toolcon.dk . [email protected] Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

Maskinfabrikken

tool con aps

European House of Quality A/STlf. 86933321, mail: [email protected] www.sherlock.dkBliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.


H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifikat-svejsning

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 [email protected]/rådgivning/salg

Solvarme

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · [email protected]

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

Tegne- & projektarbejde

Projekt Service ApsJuliedalvej 3, Døjringe, 4180 SorøTlf. 22 96 60 [email protected] tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Pumper

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled 5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælpSøren A. SørensenTlf. 9783 6478www.vikar-hjælp.dk

Statiske beregninger

Brøns Ingeniørfirma ApSDamvej 12, Brøns6780 SkærbækTlf. 74753424. Fax 74753120Mail: [email protected]: www.broens-ing.dkVi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

THYSSEN STÅL A/S

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/Pu-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Vand & afløb

ABClinerMaterialer, Teknik og UdførelseLedningsrenovering og -udskiftningTlf.: 24 87 85 93 · [email protected]

AFS

EnD

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSn

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

Med en investering i Magneta:

• Opnår du de vildeste energibesparelser med et energiforbrug, der ligger langt under EUs krav.

• Opfylder du EUs kommende lovkrav i 2013 og 2015.

• Kan du se frem til et superlavt energiforbrug med Eco-drift.

• Får du optimal tilpasning i pumpeinstallationen.

Magneta er brugervenlig og designet til installatøren og brugeren,og så er Magneta spækket med nyeste teknologi i et gennemtænkt design.

Pumping Technology

Gennemtænkt designEco-driftSuperlav driftsomkostningAl ekstern styring er standard

Fremtidens cirkulationspumpe

sætter Smedegaard øverst på verdenskortet . . .

Documents

DS-bladet nr. 1, 2013