DS-bladet nr. 7, 2014

9. juli | 2014 I 105. årgang 7 bladet

Tyven har for let spil:Tema om sikringog forsikring

Priser og rabatter på vvs-produkter på vej ned

Små virksomhedersvilkår til debatpå Folkemødet

Frederiksen og Frederiksen i spidsen for ArbejdsgiverneNyt navn, ny formand og næstformand

2 | DS-bladet nr. 7 2014

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives af branche- og arbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncesalg:Mediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24E-mail: [email protected]

Oplag: 3350ISSN nr: 1602-7213

Tryk:Vestergaards Bogtrykkeri ApS

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 8 2014Udgivelse den 27. august 2014.Deadline den 11. august 2014.

Nr. 9 2014Udgivelse den 24. september 2014.Deadline den 8. september 2014.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDHOLD

3 Leder: Jeg glæder mig 4 VVS-priser på vej ned

til et realistisk niveau16 Kort nyt23 ID-kort på byggepladser hilses velkommen24 Vikingeskibet på ret kurs igen26 Ny standard for svejsefejl26 Håndbog om ventilation i virksomheder27 De store tryner stadig de små28 Erhvervsskoler byder folkeskolen op til dans29 Kampagne for at tiltrække flere

til erhvevsuddannelser29 Flere vil have lærlinge31 Tilbud til virksomheder:

Kvart million til vækstinitiativer32 Regeringen anbefaler

robotter i produktionen34 Filippinerne er et overset marked36 Erhvervsvilkår på Folkemødets dagsorden37 Erhvervsstøtte skal

komme flere af de små til gode38 Håndværkerfradraget er

peanuts for statskassen40 Unge skal forberedes på

at drive egen virksomhed41 Et godt snakketøj er ikke tilstrækkeligt42 Business & branche43 Barometret44 Foreningsnyt

GENERALFORSAMLING 6 Ny ledelse og nyt navn 8 Erfaren formand med klare holdninger 9 Ny næstformand med fart på 9 Tre nye ansigter i hovedbestyrelsen10 Skuffelse at håndværkerfradrag

ikke er med i vækstplan11 Konkurrencen om medlemmer

er blevet hårdere12 Også DS-bladet ændrer navn12 Ny sang til det nye navn13 En ægte gulddreng14 Virksomhedsejer fik stor overraskelse15 Æresmedlem og guld til den afgående

formand

SIKRING OG FORSIKRING18 Sikkerhed fra inderst til yderst19 Kriminalitet i erhvervsområder

skal kortlægges20 Tyven har for let spil

i virksomheder21 Virksomheder har behov

for en miljøforsikring22 Kender du din virksomheds

sikringsniveau?

DS-bladet nr. 7 2014 | 3

Jeg glæder mig

LEDER

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabat-portalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

På vores landsgeneralforsamling i juni blev jeg valgt som ny formand for DS Hånd-værk & Industri. Jeg går til opgaven med ydmyghed og begejstring – jeg glæder mig…

Vi har mange spændende opgaver foran os. Især arbejdet med vore politikker og mærkesager ligger mig meget på sinde. Vi skal i den kommende tid bruge endnu fle-re kræfter på at diskutere de politiske vilkår og rammebetingelser, vores medlems-virksomheder arbejder under. Vi skal vide, hvordan vi bedst hjælper dem i dagligda-gen – som deres foretrukne arbejdsgiver- og brancheorganisation.

Rammebetingelser er naturligvis et meget bredt begreb, men set fra min stol skal vi især sætte ind i forhold til arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik og så naturligvis på uddannelsesområdet. Her skal vi markere os klart og tydeligt, sætte dagsordenen og søge størst mulig indflydelse.

I har forhåbentligt allerede bidt mærke i, at vi i de seneste måneder er blevet meget mere synlige. Over 550 gange har vi været i pressen med vores budskaber i årets før-ste seks måneder. Det er rigtigt godt. Men det handler ikke kun om pressen – vi skal også helt ind i politikernes maskinrum på Christiansborg.

Helt aktuelt var jeg midt i juni til møde med Carsten Hansen, som er minister for by, bolig og landdistrikter, om den dårlige mobil- og internetdækning i dele af landet. Det er afgørende for fremtiden, at de små og mellemstore virksomheder får de bedste betingelser for at drive virksomhed, så indtjeningen og beskæftigel-sen stiger til gavn for dansk erhvervsliv og det danske samfund. Og vi har brug for opbakning fra Christiansborg – også på dette område – for at sikre en stabil ud-vikling. Ministeren var heldigvis helt enig med os, og vi fik en god snak om både dette og andre aktuelle emner.

Vi skal blive endnu bedre til at markedsføre vore synspunkter over for omverdenen. Vi skal fortælle vores politikere, at hvis de ønsker danske arbejdspladser med ord-nede forhold, rimelige lønninger, godt og sikkert arbejdsmiljø – virksomheder, der udviser social ansvarlighed og påtager sig opgaven med at uddanne de unge men-nesker, så er de også nødt til at give os nogle ordentlige rammer at drive virksom-hed under.

Af Fleming Frederiksen, formandDS Håndværk & Industri


NYHED

VVS-priser på vej nedtil et realistisk niveauTo af branchens største gros-sister er på vej til at ændre pris- og rabatstruktur på baggrund af pres fra installatører og DS Håndværk & Industri.

Af Jens Holme

priser, men det er vi dem gerne behjælpe-lige med,« understreger Jimmi Berg.

Hvad angår mærkevareprodukterne vil Solar læne sig op af de priser, der meldes ud fra fabrikanterne, siger Solars salgsdi-rektør og tilføjer, at Solar med sit nye kata-log blot har taget første skridt i en udvik-ling, der formentlig vil vare et par år.

Pilotprojekt i Aalborg

Brødrene Dahl er i gang med et pilotpro-jekt i Bad & Design i Aalborg, hvor de sammen med et udvalg af vvs-installatø-rer fra det nordjyske, kører med reducere-de bruttopriser overfor forbrugerne. Resul-tat vil blive evalueret i slutningen af august eller begyndelsen af september.

»Men resultaterne er foreløbig gode,« Fortæller kommerciel direktør Morten Kilden Nikolajsen, Brødrene Dahl.

»Fokus fra forbrugeren er nu at få den bedst mulige løsning fremfor at forhand-le om prisen når de er i butikken. For os er der ingen tvivl om, at endemålet er, at bruttopriser og rabatter kommer ned i en retning, der afspejler de faktiske forhold. Pilotprojektet i Bad & Design Aalborg skal give os svar på, hvad der er det rigtige niveau,« siger Morten Kilden Nikolajsen.

Tilfreds direktør

Direktør i DS Håndværk & Industri, Ja-

Efter flere års debat om høje listepriser og rabatter på 80-90 procent samt udhængning af vvs-installatørerne for at tage grove over-priser i en tv-udsendelse har to af landets største vvs-grossister nu grebet til handling.

Priserne er på vej ned på et niveau, der er realistisk og afspejler de faktiske for-hold. Det samme gælder rabatstrukturen.

Nettopriser fra Solar

Solar sender et nyt katalog på gaden den 1. august med betegnelsen Solar Plus. Her er, hvad salgsdirektør Jimmi Berg kalder »de grå produkter« – dem der ikke umiddel-bart kan ses – sat betydelig ned til netto-priser. Altså priser uden rabatter.

»Det er første led i at være imødekom-mende over for den kritik, der har givet vvs-installatørerne et kedeligt ry og nå frem til en anstændig prisstruktur,« for-klarer Jimmi Berg.

»Ændringen kan give installatørerne nogle problemer med at kalkulere deres

ni Lykke Methmann, udtrykker stor til-fredshed med, at det er lykkedes at påvirke grossisterne til at tage skridt til en mere gennemskuelig prisstruktur. Hun har i lø-bet af foråret haft møder hver for sig med de fire største vvs-grossister, heriblandt Solar og Brødrene Dahl.

»Vi er glade for, at branchen har lyttet til os og har vist positiv forståelse for vo-res ønsker. Urealistisk høje priser og til-svarende store rabatter er med til at sæt-te branchen i et dårligt lys. Det går ud over troværdigheden over for kunderne og skræmmer de unge væk fra at søge en vvs-uddannelse.

Det kom også til udtryk i en udsendelse i forbrugermagasinet Kontant på DR i sep-tember sidste år, hvor installatørerne blev beskyldt for tage betydelig højere priser end butikker på nettet.«

Jani Lykke Methmann understreger, at DS Håndværk & Industris bestræbelser på at påvirke branchen udelukkende handler om at få nedsat priser og rabatter. Ikke om at hverken grossister eller installatører skal tjene mere eller mindre.

»For os gælder det alene om, at pris-strukturen skal være mere gennemskue-lig og til at forstå,« siger Jani Lykke Meth-mann.

Skal vi sætte gang i din forretning?

Bestil det nye Solar Plus katalog på

www.solar.dk/plus

Juni

201

4 . 1

1823

.201

4 . C

opyr

ight

Sol

arM

arke

ting

i din forretning?gang gang

Solar PlusDet bedste køb- også online!

Med nye skarpe og konkurrence-

dygtige netto-priser

kataloget er klar 1. august 2014,

men bestil allerede nu på mail:

[email protected]


GENERALFORSAMLING

Ny ledelse og nyt navnOmfattende fornyelse internt og eksternt blev resultatet af DS Håndværk & Industris generalforsam-ling i Odense.

DS Håndværk & Industri tog et stort skridt ind i fremtiden, da generalforsamlingen i Odense valgte ny formand, ny næstfor-mand, vedtog et helt nyt navn og åbnede for nye typer af medlemskaber.

Det var på forhånd sikkert, at Jim Stjer-ne Hansen måtte takke af efter ni år som formand. Næsten lige så sikkert var det på forhånd, at Fleming Frederiksen blev den

ne for en navneændring skulle undersøges med henblik på et navneskifte i år. Bag-grunden var bl.a., at DS Håndværk & In-dustri har bevæget sig væk fra det tradi-tionelle smedefag og ind på flere andre brancheområder

Siden har et udvalg med bistand fra re-klamebureauet Dreyer + Kvetny arbejdet med flere forslag til navne, der skulle fav-ne bredt og karakterisere medlemskred-sen.

Udvalget nåede frem til, at fællesnæv-neren er rollen som arbejdsgiver, og såle-des faldt det nye navn på plads. Siden er navneforslaget blevet prøvet af ved et for-mandsmøde i januar, på lokalforeninger-nes generalforsamlinger og regionsmøder i forårsmånederne.

nye formand, og det blev han med fuld til-slutning fra de 107 delegerede.

Mere spænding var der om, hvem der skulle afløse Fleming Frederiksen på næstformandsposten. Her valgte general-forsamlingen med snævrest muligt flertal den 40-årige Martin Frederiksen fra lo-kalforening Horsens & Omegn foran Leif Frisk fra Sønderjylland.

Navnet er Arbejdsgiverne

Men den mest omfattende fornyelse er vedtagelsen af et nyt navn. Fra den 1. sep-tember hedder DS Håndværk & Industri slet og ret Arbejdsgiverne med tilføjelsen Håndværk + Industri. Navneskiftet er re-sultatet af en vedtagelse på generalforsam-lingen for to år siden om, at muligheder-


Debat om rammenAlle steder har stemningen været positiv. Det var derfor ingen overraskelse, at gene-ralforsamlingen vedtog det nye navn med stort flertal. Kun fem stemmer var blanke. Derimod var der en del debat om rammen omkring navnet. Nogle kunne ikke lide farven, andre synes den er for kantet.

Men da det kom til en afstemning, stod også her et stort flertal bag forslaget.

Det nye navn vil blive introduceret den 1. september og vil have form af et kom-plet hamskifte. Alt fra brevpapir, tryksa-ger til flag, e-mailadresser og internetsi-der skal ændres og skiftes ud i løbet af de kommende knap to måneder.

Som endnu en fornyelse vedtog general-forsamlingen at åbne for associerede med-lemskaber for virksomheder og branchefor-eninger. Døren er også åbnet for folk, der driver virksomhed på deltidsbasis. Vedta-gelserne herom er nærmere omtalt side 11.

Reportagen fra DS Håndværk & Industris generalforsamling er skrevet af Jens Holme.


GENERALFORSAMLING

Erfaren formandmed klare holdninger

Fleming Lund Frederiksen blev enstem-migt valgt til DS Håndværk & Industris nye formand og bedre rammebetingelser for de små og mellemstore virksomheder står øverst på hans dagsorden.

Både før og efter valget af Fleming Lund Frederiksen som ny for-mand for DS Håndværk & Industri blev det nævnt, at han er blevet rundere med årene. Ordene sigter til både krop og sjæl. Fleming Frederiksen har i mange år været en ildsjæl, der gerne har villet gå i kamp for sine holdninger.

For tre år siden stillede han op i et kampvalg om formandspo-sten mod Jim Stjerne Hansen. Fleming Frederiksen tabte valget med snæver margin, men blev året efter valgt til næstformand. Samarbejdet mellem de to kombattanter har begge efterfølgende

betegnet som godt og tillidsfuldt. For Fleming Frederiksen hand-ler det ikke om personer, men om sagen. De små og mellemstore virksomheders vilkår og udviklingsmuligheder.

Glæder sig til opgaven

Nu er det Fleming Frederiksens tur til at sidde på forsædet. Og han gjorde på generalforsamlingen ingen hemmelighed af, at han helt ind i hjertet glæder sig til opgaven:

»Vi har mange spændende opgaver foran os. Især arbejdet med vore politikker og mærkesager ligger mig meget på sinde. Vi skal i den kommende tid bruge endnu flere kræfter på at diskutere de po-litiske vilkår og rammebetingelser, vores medlemsvirksomheder arbejder under,« erklærede den nye formand og fortsatte:

»Vi skal især sætte ind i forhold til arbejdsmarkeds- og erhvervs-politik og på uddannelsesområdet. Her skal vi markere os klart og tydeligt og blive endnu bedre i stand til at sætte dagsordenen og på-virke politikerne. Det er en opgave, jeg ser frem til og glæder mig til at være med til at løse.«

Lang fortid

Fra 2009 og indtil for et par måneder siden var Fleming Lund Fre-deriksen formand for lokalafdeling Fyns Stift. Han har tidligere været medlem af hovedbestyrelsen i ni år og er formand for ar-bejdsmiljørådgivervirksomheden Avidenz.

En dygtig og skarp debattør med ordet i sin magt. En mand med klare holdninger og stor respekt for DS Håndværk & Industris de-mokratiske traditioner og hyggelig at være sammen med. Det er nogle af de betegnelser, der hæftes på den nye formand.

Virksomhed i Ringe

Fleming Lund Frederiksen ejer og driver virksomheden Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S i Ringe på Midtfyn med 15 medar-bejdere. Virksomheden er underleverandør inden for jern- og me-talindustrien og fremstiller kundespecifikke svejste stålkonstruk-tioner, profiler, beslag, komponenter og maskindele.

Virksomhedens primære kompetencer findes inden for cnc-drej-ning og cnc-fræsning og inden for pladebearbejdning og svejsning. Cirka 20 procent af omsætningen eksporteres til Norge, Tyskland, Holland og Tjekkiet.

Fleming Lund Frederiksen er 51 år, gift med Ann Harkjær Fre-deriksen, og ægteparret har sammen tre døtre på 24, 20 og 17 år.


Ny næstformandmed fart påI en alder af 40 år er Martin Frederiksen en travl virksom-hedsleder og allerede veteran i organisatorisk sammenhæng.

»Med mig får I en næstformand, som tør sige det, han mener og tænker. Det giver selvfølgelig et slag over næsen i ny og næ, men hellere det, end at jeg brænder inde med mine meninger,« lyder Martin Frede-riksens karakteristik af sig selv.

»Samtidig ser jeg mig selv som en, der er god til at lytte og gribe de bolde og guldkorn andre kommer med. Jeg er ikke afhængig af at høre mig selv kommentere alting.«

Frisk luft

Martin Frederiksen er uddannet klejnsmed og har videreuddannet sig som maskintek-niker og læst virksomhedsøkonomi. Han

Valget af 40-årige Martin Frederiksen som næstformand for DS Håndværk & Industri repræsenterer en fornyelse og foryngelse af den øverste ledelse. Men Martin Frederik-sen begyndte tidligt og har allerede været med i organisationsarbejdet i mange år.

Han har været formand for lokalafde-ling Horsens & Omegn de seneste ti år og været medlem af landsorganisationens energi- og miljøudvalg i fire år.

ejer firmaet Reguvent ApS i Ousted mel-lem Horsens og Skanderborg. Virksomhe-den beskæftiger sig med projektering og levering af ventilation, primært til indu-strien.

Reguvent, der blev grundlagt i 1984 af Martin Frederiksens far, Henning Frede-riksen, har seks ansatte og pt seks indle-jede montører.

Martin Frederiksen er gift med Lotte Frederiksen og parret har to drenge.

Valget af næstformand blev afgjort ved et snævert kampvalg, hvor Martin Frede-riksen sejrede med kun én stemmes flertal foran Leif Frisk fra Bylderup Bov i Søn-derjylland.

Tre nye ansigteri hovedbestyrelsen

Det tredje nye medlem er Michael Knudsen fra Lokalafdeling Sjælland Midt og Syd. Michael Knudsen er medejer af D&M Design i Næstved, en virksomhed der producerer og monterer trapper, ge-lændere, altaner og udfører forskellige spe-cialopgaver i stål.

Michael Knudsen afløser Christian Bil-le Larsen, der heller ikke kunne genopstil-le på grund af den såkaldte ni-års-regel. Michael Knudsen var indtil i foråret for-mand for den midt- og sydsjællandske lo-kalafdeling.

Jan Michaelsen, formand for lokalaf-deling Nord & Vest for Vejle, og Torben Smidstrup lokalafdeling MidtVest blev genvalgt til hovedbestyrelsen.

DS Håndværk & Industris hovedbestyrelse blev på generalforsamlingen fornyet med tre navne, mens to af de nuværende med-lemmer blev genvalgt.

Lars Knudsen afløser Hans-Jørn Krogh Hansen som det bornholmske medlem. Det nye medlem er ejer og leder af ma-skin- og smedevirksomheden Brødrene Anker ApS i Hasle.

Claus Nielsen er nyt hovedbestyrelses-medlem fra Vestsjælland. Han er indeha-ver af Claus Nielsen Blik og VVS ApS i Slagelse og indtræder i hovedbestyrelsen i stedet for John Nielsen. Ligesom Hans-Jørn Krogh Hansen faldt John Nielsen for reglen om, at man længst kan sidde i ho-vedbestyrelsen i ni år.

Tre nye medlemmer af hovedbestyrelsen for DS Håndværk & Industri: Fra venstre: Claus Niel-sen, Lars Knudsen og Michael Knudsen.

GENERALFORSAMLING


Skuffelse at håndværkerfradragikke er med i vækstplan

»Det er en stor skuffelse, at regeringen og Venstre har indgået forlig om en vækst-plan, uden det indeholder en forlængelse

Jim Stjerne Hansen var skuffet over det mang-lende håndværkerfradrag i forlig mellem rege-ringen og Venstre.

af BoligJob-ordningen, det såkaldte hånd-værkerfradrag. Vi ved, at det medfører nedgang for virksomhederne og faldende beskæftigelse.«

Sådan indledte Jim Stjerne Hansen sin beretning til generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri. På andre områder roste han vækstplanen for at have fokus på de små og mellemstore virksomheder og deres behov for bedre finansiering.

Glad for reform

I skuffen med roser havde den afgående formand også positive ord om erhvervsud-dannelsesreformen.

»Det er grundlæggende en god reform, som forhåbentlig vil betyde, at også flere bogligt stærke elever vil blive tiltrukket af erhvervsuddannelserne,« sagde Jim Stjer-ne Hansen.

»Vi går ind for minimumskravene om, at eleverne skal have bestået 9. klasses-eksamen i dansk og matematik. Men ad-gangskravene bør være mere differentiere-de, så også de knapt så bogligt stærke har en chance, i hvert fald i visse fag.«

Lovsjusk og mistillid

I skuffen med ris til regeringen og Fol-ketingets partier lå skæld ud over den nye autorisationslov, der allerede er trådt i kraft og som har åbnet for del-autorisationer.

»Det er helt utroligt, at loven er sat i værk, uden grundlaget er klarlagt. Det er lovsjusk og hele loven er udtryk for manglende anerkendelse af den faglig-

hed, de autoriserede virksomheder besid-der. Og jeg kan være dybt bekymret for sikkerheden,« sagde formanden i sin be-retning.

»Der er ikke lagt op til nogen form for kontrol med de installationer, de delauto-riserede udfører, ingen krav om relevant erhvervserfaring for at kunne opnå de-lautorisation og ingen krav om sidemands-oplæring,« fortsatte Jim Stjerne Hansen.

Mere synlig

Han nævnte i sin beretning, at DS Hånd-værk & Industri på flere områder har gjort sig selv mere synlig og er rykket nærmere magtens centrum.

»Vi var til stede på Folkemødet på Bornholm og stod bag tre debatmøder, foruden at vi deltog i andres arrangemen-ter. Det er en måde at vise holdninger på og komme i anderledes kontakt med po-litikerne.

Vi skal videre ad den vej og gøre os me-re synlige i medierne og i forhold til det politiske niveau,« fastslog Jim Stjerne Hansen.

Som et andet eksempel nævnte Jim Stjerne Hansen et møde for nylig mellem DS Håndværk & Industri og ministeren for by, og boliger og landdistrikter Carsten Hansen (S) om etablering af hurtige inter-netforbindelser i landdistrikter.

Alligevel blev Jim Stjerne Hansens sidste formands-beretning præget af optimisme og tro på frem-tiden.


Konkurrencen ommedlemmer er blevet hårdere

DS Håndværk & Industri står imod brancheglidnin-ger ved at blive dygtigere og åbne for nye typer af medlemskaber.

»Alt i alt er vi en organisation i god form. Men DS Håndværk & Industri befinder sig i hård konkurrence om at få nye medlem-mer og bevare dem, vi allerede har.«

Det fastslog direktør Jani Lykke Meth-mann i sin organisatoriske beretning til generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri. Truslerne udefra stiller ifølge di-rektøren krav om, at organisationen bliver mere effektiv, løbende forbedrer sine til-bud til medlemmerne og bliver dygtigere til at hverve nye medlemmer.

For at sætte større fokus på arbejdet med at hverve nye medlemmer har DS Håndværk & Industri ansat en konsulent med den ene opgave. Samtidig åbner orga-nisationen for nye typer af medlemskaber for brancheorganisationer, enkeltpersoner og virksomheder.

Jani Lykke Methmann understregede i sin beretning, at DS Håndværk & Industri satser på at være en servicevirksomhed, et videnshus og en dynamisk organisation. Med det skal forstås, at organisationen bå-de skal servicere og være tæt på medlem-merne, men også skal kunne bruge sin ad-ministration til at udføre opgaver for andre brancheorganisationer, som det i dag sker for låsesmedene, Husstandsvindmøllefor-eningen og Dansk Solcelleforening.

Større synlighed

Med i bestræbelserne på at opnå større

gennemslagskraft hører også et mål om, at DS Håndværk & Industri skal være mere synlig for omgivelserne – eller mere kendt om man vil. Det er tilsyneladende lykke-des langt hen ad vejen. Antallet af gange, DS Håndværk & Industri er blevet nævnt i pressen, er steget med 78 procent i første halvår af i år i forhold til den tilsvarende periode sidste år. Fremgangen hænger bl.a. sammen med, at DS Håndværk & Industri har udvidet sin kommunikationsafdeling med en medarbejder.

På flere områder har DS Håndværk & Industri udviklet nye tilbud til medlems-virksomhederne. Kursusvirksomheden er steget med over 50 procent. Og forskellige netværksaktiviteter er i kraftig vækst.

»Det skal til stadighed være vores ken-demærke, at vi er den organisation, der er tættest på medlemmerne, og vi skal ud-vikle nye tilbud, der passer til nye gene-rationer af virksomhedsledere,« sagde Jani Lykke Methmann i sin beretning.

Golf, cykling, jagt og motorsport står på programmet for de fritidsprægede ak-tiviteter, DS Håndværk & Industri tilbyder medlemmerne at samles om.

Nye medlemskaber

I bestræbelserne på at tilpasse sig nye ti-der og vilkår vedtog generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri, at også ikke-momspligtige virksomheder kan optages som medlemmer. Ved at fjerne kravet om momspligt kan DS Håndværk & Industri optage virksomheder, der ikke har pro-duktion i Danmark, men som fx har et for-retningssted med administrativt personale her i landet.

Hertil kommer, at folk, der driver bier-hverv under grænsen for momspligt kan optages. Det er på den måde, mange iværk-

Jani Lykke Methmann: »Konkurrencen om med-lemmerne er hård, og vi skal blive dygtigere.«

sættere starter med at drive virksomhed og over tid udvikler deres aktiviteter til en heltidsbeskæftigelse for ejeren selv og med beskæftigelse for andre.

Generalforsamlingen vedtog endvidere at åbne for, at hele brancher i et eller an-det omfang kan tilslutte sig DS Håndværk & Industri i form af et associeret medlem-skab.

Det samme gælder for virksomheder, der ikke har overenskomster og ikke øn-sker at have det. Det kan typisk være rådgi-vervirksomheder eller virksomheder uden ansatte. For at kunne blive associeret, er det en forudsætning, at virksomheden ikke stilles over for krav om overenskomst fra et fagforbund. Hvis der kommer et sådant krav efter at virksomheden er blevet asso-cieret, må virksomheden vælge mellem at tilslutte sig fuldt og helt eller melde sig ud.


GENERALFORSAMLING

Også DS-bladetændrer navn

Nyt navn og grafisk for-nyelse af bladets design, bebudede bestyrelsesfor-manden i sin beretning til generalforsamlingen.

Ifølge Jørgen Hansen forberedes en større fornyelse af bladets grafiske design og layout. Fornyelserne kan ses for første gang i den udgave, der udkommer i slut-ningen af september.

Næstformanden for bladbestyrelsen, Max Michael Jensen, blev genvalgt til bladets be-styrelse.

Undersøgelse

Generalforsamlingen vedtog et forslag fra Region Midt, som pålægger DS Håndværk & Industris medieudvalg at nedsætte en ar-bejdsgruppe med en ekstern mediekyndig person. Arbejdsgruppen skal vurdere DS-bladets rolle i fremtiden, og i den forbindel-se om de samlede resurser til kommunikati-on i DS Håndværk & Industri og DS-bladet kan anvendes mere fordelagtigt til synliggø-relse af foreningen i danske medier.

Arbejdsgruppens vurdering skal fore-ligge til et formandsmøde i januar.

Efter en årrække med stagnerende annon-cesalg og et skuffende resultat i 2013 ser det lidt bedre ud i indeværende år, oplyste formanden for DS-bladets bestyrelse, Jør-gen Hansen, i sin beretning til generalfor-samlingen i DS Håndværk & Industri.

Samtidig med at DS Håndværk & Indu-stri den 1. september ændrer navn til Ar-bejdsgiverne skifter også DS-bladet navn. Hvad det endeligt kommer til at hedde er endnu ikke helt på plads. Det står dog fast, at det nye navn bliver i størst mulig sam-klang med udgiverorganisationen.

Jørgen Hansen bebudede nyt navn og større æn-dringer af DS-bladets grafiske ansigt.

Ny sang til detnye navnDS Håndværk & Industri holdt sin 40. generalforsamling efter sammenslutningen af Østifternes og Jyllands samvirkende smedemesterforeninger i 1974, fik ny for-mand og nyt navn.

Der var meget at fejre. Den afgående formand, Jim Stjerne Hansen, havde til lej-ligheden taget initiativ til at få komponeret en ny arbejdsgivervise som supplement til de velkendte og traditionsrige smedesange. Musikeren og komponisten Anders Senderovitz har skrevet både tekst og musik.

Lokalafdelingerne Fyns Stift og MidtVest, der har henholdsvis 125 års og 100 års jubilæum i år, stod for arrangementerne omkring generalforsamlingen.

Under festmiddagen varmede gruppen Tørfisk op under deltagerne, inden de begav sig ud i dansen.

Arbejdsgivervisen

Tekst og musik: Anders Senderovitz

Arbejdsgiverne vi er, stolte traditioner Mod vor fremtid trygt vi ser, for vi har visioner, Skønt nye skikke kommer til og gammelt kan forsvinde Vil vores fag til evig tid dog altid vær’ at finde

Mange under samme tag, trives side om side Kæmper for den samme sag, sikre og solide Forenede vi styrket står, det sikrer vore rammer Om vi betjener skrivebord, maskine eller hammer Dynamik: et nøgleord, ansvar, pligt og handling Hvis vi på vor kunnen tror, skaber vi forvandling Og sørger for at alle vores medlemsvirksomheder Har lige gode vilkår, både ansatte og leder

Styrken er vort sammenhold, vi kan skabe rammen Holder man sit hoved koldt, kan man alting sammen Så muligheder viser sig og der vil blive flere Vor viden og vor faglighed vil for det garantere


Anders Weiss fik DS Hånd-værk & Industris guldme-dalje for et imponerende svendestykke.

dømt til lutter 12-taller i samtlige af prø-vens kategorier.

Han har konstrueret en cyklon, der kan monteres på en træflismaskine og forhin-dre at rester af træflis ryger ved siden af. Han har selv fået idéen til cyklonen, vide-reudviklet den, lavet tegningerne og frem-stillet den. Et projekt som har taget rigtig mange timer. Men det hårde arbejde har været hele umagen værd.

En dygtig dreng

Anders Weiss er udlært fra Bødker Smede & Maskinværksted og mester Kenn Bød-ker siger ligeud, at det er en meget motive-ret ung mand, han har haft i lære.

»Anders er en dygtig dreng. Han ligger noget i det fra starten. Han hører efter og vil godt lære. Meget afhænger af læreplad-sen, men det er drengen selv, der skaber det,« siger han.

Da Kenn Bødker fik præsenteret sven-destykket, var han da heller ikke i tvivl om, at der var tale om et usædvanlig flot arbejde.

En glad og taknemmelig Anders Weiss modtog dette års udgave af DS Håndværk & Industris Guldmedalje. Den tildeles en lærling, der har udmærket sig ved en høj faglig standard, ved gode personlige egen-skaber og har fået karakteren 12 ved sven-deprøven.

At Anders Weiss er usædvanlig dygtig bekræftes af, at han i efteråret modtog Me-talindustrien Lærlingepris og helt ekstra-ordinært et legat fra Henry og Mary Skovs Fond. Også betegnelsen Årets Lærling i lokalafdeling Randers Omegn kan han skrive på sit cv foruden en andenplads ved DM i Skills.

»Man er sin egen lykkes smed,« siger Anders Weiss, der fik sit svendestykke be-

»Det strålede fuldstændig. En hvilken som helst håndværker ville med det samme kunne se, at det var godt lavet. Selv en dyg-tig svejser laver fejl, men her er bare ikke noget at pege fingre ad,« siger Kenn Bødker.

Anders Weiss fik idéen til sit svende-stykke, da han blev træt af at bruge tid på at skovle træflis op, som røg ved siden af. Det var et ressourcespild, som fik den un-ge lærling til at spekulere.

Fremtiden

Anders Weiss arbejder i dag i en anden virksomhed som smed og har sin egen virksomhed ved siden af. Han vil selv prø-ve kræfter med tingene og selv bestemme. Den 22-årige prismodtager har planlagt at læse videre til maskinmester og har en drøm om at komme ud og sejle.

Efter at have modtaget sin guldmedalje takkede Anders Weiss både sin familie og Kenn Bødker.

»Uden jer var jeg aldrig kommet dertil, hvor jeg er nu,« erklærede den unge pris-modtager.

Anders Weiss flankeret af fra venstre afgående formand for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, kæresten Camilla samt Bodil og Kenn Bødker. (Foto: Alex Trann)

En ægte gulddreng


GENERALFORSAMLING

Virksomhedsejerfik stor overraskelse

DS Håndværks & Industris Erhvervspris 2014 »Den Gyldne Armbolt« gik i år til Skive-virksomheden Hydra-Comp A/S.

Men han havde ikke fået nys om, at han også skulle have den ærefulde pris, som uddeles en gang om året til en virksom-hed, der i særlig grad er innovativ og i vækst.

Stabil vækst

Hydra-Comp A/S er et handels-, service- og produktionsfirma. Firmaet er ejet af Ole Thomsen og Jørgen Jacobsen, som har arbejdet med salg, konstruktion og pro-duktion af hydraulikcylindre og hydrau-liksystemer siden 1988.

Virksomheden har en stabil vækst bå-de på omsætning og medarbejdere. I 2012 var der 17 ansatte – det tal er i 2014 steget til 25, og omsætningen er i samme periode steget med 10 millioner kroner.

Det var en komplet overrasket Jørgen Ja-cobsen, der blev kaldt op på scenen, da DS Håndværks & Industris Erhvervspris 2014 »Den Gyldne Armbolt« skulle uddeles.

Jørgen Jacobsen er direktør for og med-ejer af virksomheden Hydra-Comp i Skive og kasserer for lokalforeningen Skive-Vi-borg & Omegn og i den egenskab delege-ret ved generalforsamlingen.

Hydra-Comp har for nylig udviklet en særlig hydraulikcylinder, som sælges i Danmark, Norge og Sverige og har på den baggrund udvidet sit forretningsgrundlag.

Herudover arbejder den nordvestjyske virksomhed på et nyt hydrauliksystem til at lægge små husstandsvindmøller ned, så de kan serviceres fra jorden, og reparatø-ren slipper for at kravle op i dem. Endelig er virksomheden på vej ind i offshore-in-dustrien og for nyligt blevet ISO9001-god-kendt.

Beskeden start

Hydra-Comp er således en virksomhed med rigtig god fart på. Men sådan var det ikke i starten. I begyndelsen for 11 år siden var det en énmandsvirksomhed, der boe-de i en gammel lade i Oddense ved Skive og arbejdede på nogle anderledes besked-ne vilkår.

»I dag er I på vej ind offshoreindustri-en med stigende omsætning og medarbej-derstab. Det er da noget af en udvikling at gennemgå. Det er sådan noget, man kan blive helt rørt over og stolt af at være vidne til,« sagde den afgående formand for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, ved prisoverrækkelsen.

Aktiv på flere felter

Jørgen Jacobsen yder også en indsats på uddannelsesområdet. Udover at have be-søg af en del 8. klasseelever i virksomhe-den, har han også en post i uddannelsesud-valget i Mercantec i Viborg, og så har han selvfølgelig lærlinge ansat som enhver god og ansvarsbevidst virksomhed.

Desuden indgår Jørgen Jacobsen i et ERFA-samarbejde sat i værk af Skive Er-hvervsråd, hvor nystartede virksomheder kan vende deres udfordringer og få råd og sparring.

Jørgen Jacobsen og fru Hanne med blomster og diplom efter at Hydra-Comp A/S er kåret til årets virk-somhed i DS Håndværk & Industri. (Foto: Alex Trann)


Æresmedlem og guld til den afgående formand

Jim Stjerne Hansen blev fejret ved aftenfesten efter generalforsamlingen.

Det var en bevæget, vemodig, men også glad Jim Stjerne Hansen, der modtog flere minutters klapsalver og stående hyldest ef-ter DS Håndværk & Industris generalfor-samling. Ni år som formand blev afrundet med en udnævnelse til æresmedlem.

Den nye formand, Fleming Frederiksen, takkede i sin hyldesttale sin forgænger for at have banet vej for en modernisering af DS Håndværk & Industri og for at have ledt organisationen gennem nogle svære år med økonomisk krise i samfundet som helhed, for medlemsvirksomhederne og med afsmittende virkninger for arbejdsgi-ver- og brancheorganisationen.

»Du har lagt hele din energi i det arbej-de, og dine resultater er store. Det er også på den baggrund, vi er gået bag ryggen på dig og har besluttet, at du skal være æres-medlem,« sagde Fleming Frederiksen.

indspil i arbejdet for de små og mellemsto-re virksomheder,« påpegede Niels Techen.

Også Niels Techen havde en overraskel-se med. Han tildelte Jim Stjerne Hansen Håndværksrådets hæderstegn i guld.

Jim Stjerne Hansen og fru Birgit blev hyldet med klapsalver i flere minutter af deltagerne i gene-ralforsamlingen. (Foto: Alex Trann)

Håndværksrådets formand, Niels Techen, for-søger at få guldmedaljen til at sidde fast på Jim Stjerne Hansens revers. (Foto: Alex Trann)

Tak til fruenJim Stjerne Hansen var tydeligt rørt i sin takketale. Han udtrykte især glæde over, at det var lykkedes ham at få sat kronen på værket ved, at DS Håndværk & Industri nu ændrer navn til noget nyt og fremadrettet og som favner hele medlemskredsen.

»Jeg har været rigtig glad for at være je-res formand, og det er vemodigt at tage af-sked,« sagde Jim Stjerne Hansen.

Den afgående formand rettede en tak til både de politisk valgte og medarbejderne i DS Håndværk & Industri for at have støttet ham i hans arbejde, og i særlig grad rettede han en tak til sin kone, Birgit.

»Tak fordi du gav mig lov til at bruge så meget på det her job,« lød hans tak til æg-tefællen.

Guldmedalje

Herefter var det Håndværksrådets for-mand, Niels Techens tur til at gå på sce-nen for at takke Jim Stjerne Hansen for hans rolle som Håndværksrådets næstfor-mand.

»Du har været en god sparringspartner for mig og er kommet med mange kloge


KORT NYT

Danmark afhængigaf import af el

Danmark har været selvforsynende med strøm i mange år, men nu har vi brug for at importere el fra udlandet hver eneste uge. Det vi-ser en ny rapport, som vækker bekymring i energibranchen.

Hidtil har Danmark et par uger om året støttet sig på udenlandsk strøm, når presset var størst. Men nu er en tredjedel af de centrale kraftværker lukket, og en voksende del af strømforsyningen kom-mer fra vindmøller.

Det gør det ofte vanskeligt at dække behovet under spidsbelast-ning, for det er kraftværkerne, som fylder ud, når vinden ikke blæ-ser, siger afdelingschef Charlotte Søndergren fra brancheorganisa-tionen Dansk Energi.

Danmark er sammen med Polen og Makedonien havnet i ka-tegorien »ekstremt afhængig« af elimport fra andre lande, frem-går det af en halvårsrapport, udsendt af den europæiske sammen-slutning af systemansvarlige, ENTSO-E, der har danske statsejede Energinet.dk som medlem.

I Energinet.dk, som driver elnettet, afviser sektionschef Bjarne Brendstrup, at forbrugerne skal være bange for, at der pludselig ik-ke er strøm i kontakten. Danmark er blandt de lande, der har højest forsyningssikkerhed, fremhæver han.

»Selv om Danmark hver uge er afhængig af import af el, har vi i lige så mange timer behov for eksport,« understreger Bjarne Brendstrup.

Godt i gang medNemRefusionRefusion af barsels- eller sygedagpenge volder virksomheder be-svær. Derfor har ATP, der administrerer NemRefusion, lavet en trin for trin-guide til virksomheder, der bruger de digitale hjælpe-midler for første gang.

En række af DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder har oplevet tekniske problemer med refusion af barselsdagpenge og sygedagpenge. Virksomhederne oplever, at problemet er vok-set, efter at Udbetaling Danmark har overtaget udbetalingen af re-fusionerne fra kommunerne.

Derfor har ATP nu lavet en guide til, hvordan virksomheder får udbetalt fx sygedagpengerefusion eller barselsrefusion via Virk.dk, som er virksomhedernes indgang til det offentlige på nettet el-ler via NemRefusion. Guiden kan findes på www.virk.dk under fa-nen vejledninger.

Skive ansætter ambassadørSom den første kommune herhjemme har Skive Kommune ansat en ambassadør på Aalborg Universitet.

24-årige Sabina Nielsen er selv studerende på universitetet, og som ambassadør for Skive Kommune bliver hendes fornemste op-gave at skabe relationer mellem de studerende og virksomheder i Skive Kommune.

Målet er, at flere studerende vælger et studiepraktikophold på Skive-egnen eller at skrive afgangsprojekt i samarbejde med en virksomhed fra Skive. Sabina Nielsen, ambassadør for Skive Kommune.

Halv milliard i fagentrepriserI bestræbelserne på at blive CO2-neutral i 2030 har Aarhus Kommune besluttet at bruge omkring en halv milliard kro-ner på at skære op mod 40 procent af de kommunale bygnin-gers CO2-udslip.

For at indfri den ambitiøse målsætning skal alle kommu-nens bygninger – med undtagelse af boligejendomme – gen-nemgås særskilt og have individuelle løsninger. Konkret om-fatter det godt en million kvadratmeter fordelt på omkring 650 bygninger.

De mange opgaver vil dels blive gennemført via rammeaf-taler, kommunen allerede har på plads, dels gennem nye ud-bud specielt indenfor CTS (Central Tilstandskontrol og Sty-ring) og ventilation.

Og det er godt nyt for firmaer i installationsbranchen, for politikerne i Aarhus Kommune har valgt, at de mange reno-veringsopgaver skal udbydes i pakker af fagentrepriser.


Bankerne forskelsbehandlerSmå virksomheder placeret i Udkantsdanmark har sværere end an-dre ved få lån i banken. Det fastslår tænketanken Kraka i en ny ana-lyse af bankernes kreditgivning før og efter krisen, skriver Jyllands-Posten.

Udkantsvirksomhederne fik i 2009/10 – det vil sige efter, at fi-nanskrisen fik bankerne til at stramme op – bevilget lån hver anden gang, de ansøgte i banken. Hvorimod virksomheder med samme so-liditet, som ikke ligger i Udkantsdanmark, fik grønt lys til lånean-søgninger i otte af 10 tilfælde.

Den forskel er ifølge Kraka signifikant, og det er en skævhed, som minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) kritiserer.

»Jeg er skuffet over, at bankerne ikke vurderer virksomhederne ud fra deres effektivitet, omkostninger og indtjening frem for deres postnummer. Så bidrager man til den onde spiral, for hvis ikke virk-somheder kan få kredit og investere, kan de ikke sikre deres frem-tid,« siger han til Jyllands-Posten.

For lang ventetidog for meget trafikFor meget tid i bilkøer og for lange ventetider på byggetilladel-ser. Det er nogle af de problemer, som københavnske virksomhe-der mener, at kommunen skal forbedre, viser en undersøgelse, som Megafon har foretaget for Københavns Kommune.

Kommunen har blandt andet forsøgt at gøre det nemmere for virksomhederne at få hurtigt sagsbehandling, men trods gode in-tensioner, halter det stadig.

52 fag deltager i DM i SkillsNår næste DM i Skills finder sted i Bella Center i Køben-havn fra den 8. til 10. januar næste år, vil over et halvt hun-drede fag være repræsenteret.

I alt 52 fag er nemlig tilmeldt DM i Skills. 37 fag er med som konkurrencefag, og 15 er med som demonstrationsfag. Det er samlet set fire demonstrationsfag og hele otte konkur-rencefag mere end sidste år.

Danskerne brugeret kvarter på toilettetI gennemsnit bruger den danske befolkning cirka 15 minutter dag-ligt på toilettet. 36 procent bruger under 10 minutter, mens 59 pro-cent bruger mere end 10 minutter dagligt på WC. Det er lidt læn-gere end vores svenske og norske naboer, men markant kortere end finnerne, som gennemsnitligt bruger næsten 20 minutter dagligt.

Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for vvs-producenten Geberit. 4019 personer fra de fire nordiske lande, her-af 1003 danskere, har deltaget i undersøgelsen.

For forældre med børn under 6 år er det hele 45 procent, der an-giver alene-tid som en favoritbeskæftigelse på badeværelset. Det vurderes at skyldes, at toilettet giver småbørnsforældre mulighed for at få et afbræk i hverdagen.

Smartphonen er populær blandt danskerne og følger os også på WC. I gennemsnit svarer 23 procent af danskerne, at de bruger smartphonen på badeværelset. I aldersgruppen 18-34 år er det hele 44 procent. Brug af smartphone er dermed den absolutte topscorer blandt de gængse toilet-aktiviteter hos unge.

Virksomheder, som samlet beskæftiger 11 pct. af de ansatte i industrien, oplever, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er en produktionsbegrænsning. Det er det højeste niveau si-den fjerde kvartal 2007, viser tal fra Danmarks Statstik.

På landsplan melder fem pct. af landets virksomheder om problemer med at finde nye medarbejdere i første kvartal 2014.

»Inden for metalområdet kan vi allerede nu se en stigende tendens til, at virksomhederne angiver mangel på arbejds-kraft som en produktionsbegrænsning. Så problemerne er begyndt at melde sig,« siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank til dagbladet Børsen.

Professor på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmus-sen vurderer ifølge Børsen, at vi meget hurtigt kan komme i en situation, hvor der ikke er kapacitet nok på arbejdsmarke-det til at håndtere et kraftigt opsving.

»Det er svært at se, vi har ledig kapacitet nok herhjemme til at dække virksomhedernes behov, når opsvinget kommer, og det er et problem, der kan give en bremse på opsvinget,« siger han til Børsen og fortsætter:

»Vi risikerer ganske enkelt, at en del af opsvinget bliver vekslet til lønstigninger og dermed tab af konkurrenceevne og dermed et mindre opsving, end vi kunne have haft.«

Virksomhedermangler arbejdskraft


SIKRING OG FORSIKRING

Sikkerhed frainderst til yderst

Kibo System A/S tilbyder som den eneste danske virksomhed sikkerheds-løsninger, der omfatter indhegning, elektronisk overvågning og brandsik-ring.

Af Jens Holme

gig af konjunkturerne i bygge- og anlægs-branchen.

»Årene fra 2008 til 2011 var nogle rig-tig hårde år, og det så så skidt ud, at der var tvivl om, vi kunne fortsætte,« fortæller økonomidirektør Morten Olesen.

Han blev tilknyttet virksomheden i 2011. I første omgang som coach for den administrerende direktør. I næste omgang som den, der sad ved styrepinden for en omfattende turn around for virksomheden.

Den hidtidige egenproduktion i Kibæk blev virksomhedsoverdraget med maski-ner og medarbejdere til en underleveran-dør i Videbæk lidt længere nordpå.

»Vi havde 20-25 medarbejdere på vores smedeværksted. Det var en alt for dyr og ufleksibel løsning. Om sommeren – i høj-sæsonen - havde vi ikke kapacitet nok, og om vinteren havde vi ikke nok at lave,« ly-der Morten Olesens begrundelse.

Bygningen i Kibæk blev sat til salg, og Kibo System A/S bor nu til leje hos den nye ejer.

Ny ejerduo

I august 2013 købte Lars Kram og Morten Olesen 98 procent af virksomhedens ak-tier.

»En kæmpefordel,« udbryder Morten Olesen.

»Både Lars og jeg arbejder i virksom-heden, og vi deler kontor her i Kibæk. Vi kan træffe beslutninger og agere lynhurtigt uden at skulle spørge andre eller vente til næste bestyrelsesmøde.«

Ny afdeling uden kunder

Og de nye ejere udnyttede snart efter den korte reaktionstid til at etablere et fjerde ben i form af en afdeling for brandsikring – automatisk alarmering og automatisk slukning.

En kibo er en person fra Kibæk sydvest for Herning, og det er navnet på en virksom-hed, som siden 1966 har beskæftiget sig med sikring og indhegning og i dag tilby-der komplette løsninger inden for stort set alle former for sikkerhed.

Hegnene var begyndelsen. I det helt små i form af musefælder og hundegårde. Senere blev sortimentet inden for meka-nisk sikring udvidet til alt fra børnehaver, tennisanlæg, fodboldbaner og helt op til fængsler med allerhøjeste sikringsniveau. Den vestjyske virksomhed udviklede des-uden hel- og halvautomatiske porte og lå-ger af enhver slags. Alt sammen under fæl-lesbetegnelsen mekanisk sikring.

Da den nuværende administrerende di-rektør, Lars Kramer, trådte ind i virksom-heden i 2005 tog Kibo hul på et nyt kapi-tel med store perspektiver. Kramer og de daværende ejere tog initiativ til at etablere en afdeling for elektronisk sikring: tyveri-alarmer, adgangskontrol, kameraovervåg-ning med mere. Foruden en serviceafde-ling til at vedligeholde anlæggene.

Ramt af krisen

En god ide, der imidlertid ikke kunne for-hindre, at Kibo System A/S blev hårdt ramt af finanskrisen. Især på den mekani-ske del, som er næsten fuldstændig afhæn-

»Vi startede op med syv personer uden på forhånd at have en eneste kunde. Men det medførte, at vi nu kan dække hele spektret og tilbyde løsninger indenfor sik-ring af enhver art,« begrunder Morten Ole-sen.

Kibo Brandsikring har hovedkvarter i Odense, og i dag har Kibo-koncernen samlet omkring 90 medarbejdere fordelt på adresser i Kibæk, Odense og som det nyeste i Stilling mellem Skanderborg og Aarhus.

»Vi må jo erkende, at Kibæk ikke er verdens navle, og vi vil gerne hen, hvor kunderne er, og hvor vi kan rekruttere de bedste medarbejdere. Derfor har vi ind-rettet et stort kontor og showroom det mest centrale sted i landet,« siger Morten Olesen.

Skræddersyede løsninger

Kibo System beskæftiger sig ikke med pri-vate kunder og har ikke som nogle af de største i branchen en vagtcentral, der ryk-ker ud i tilfælde af alarmering.

»Vi satser på at være tæt på vores kunder og udvikle løsninger, der lige netop passer til dem. Det kan være til bilforhandleren, der gentagne gange har fået stjålet airbags fra nye biler af østeuropæiske bander el-ler til fødevarevirksomheder, der vil sikre sig imod, at terrorrister og andre med onde hensigter blander gift i maden.

Vi kan sætte hegn op og sætte elektro-nisk udstyr på, så man nøjagtigt kan se, hvor der foregår noget mistænkeligt og få kameraer til automatisk at fokusere på hændelsen.«

Overdrevne krav

En stor del af Kibo Systems omsætning stammer imidlertid fra licitationer, hvor Kibæk-virksomheden ikke har direkte


Kriminalitet ierhvervsområderskal kortlæggesSyd- og Sønderjyllands politi går nu i gang med et stort projekt omkring forebyggelse af kriminalitet i erhvervsom-råder.

For at få nedbragt indbrud og anden kriminalitet i erhvervsområder, indleder po-litiet i Syd- og Sønderjylland nu en offensiv.

Første del handler om at få kortlagt kriminaliteten i egentlige erhvervsområ-der i politikredsen, og den langsigtede plan er at få indført Erhvervsnabohjælp så mange steder som muligt.

Nabohjælp har iflg. politiet vist sig at være en effektiv måde at reducere an-tallet af indbrud på. Når naboerne holder øje med hinandens huse, øges tyvenes risiko for at blive opdaget. Det kan forhindre op til hvert fjerde indbrud, viser undersøgelser. Det er den forebyggende effekt, politikredsen ønsker at overføre til erhvervslivet.

Erhvervsnabohjælp bruges allerede i Padborg med gode resultater. De virk-somheder, der deltager, har fået en tættere kontakt, de praktiserer sparring i for-hold til sikring, og det giver en øget tryghed og oplevelsen af mindre krimina-litet.

På den baggrund vil Syd- og Sønderjyllands politi i det kommende år udbrede Erhvervsnabohjælpen til udsatte erhvervsområder i alle kommuner i politikred-sen.

1700 virksomheder kontaktes

Politikredsen gennemførte derfor i juni måned en spørgeskemaundersøgelse blandt cirka 1700 virksomheder i erhvervsområder, som ligger i kredsen. Un-dersøgelsen skal kortlægge den oplevede kriminalitet i områderne. Derefter skal indsatsen prioriteres.

Politiet har allerede statistikker over, hvor megen kriminalitet, der bliver an-meldt i de enkelte områder. Men undersøgelsen skal kortlægge, om der er mør-ketal, der af den ene eller anden grund ikke bliver anmeldt. På den måde kan der sættes ind de steder, hvor behovet rent faktisk er størst.

Senere – i løbet af et år eller to - skal der så laves en eftermåling, der skal være med til at vise, om indsatsen har haft en effekt.

Ikke alle erhvervsdrivende kommer til at deltage i undersøgelsen og opleve at modtage et skema. Det udsendes til virksomheder, som ligger i områder, kom-munerne har defineret som erhvervsområder. Samtidig har det skullet være mu-ligt at finde kontaktinformation på den enkelte virksomhed.

»Vi har store forventninger til projektet, der skabes i et tæt samarbejde mel-lem virksomheder, organisationer, kommuner og politiet,« siger lederen af kri-minalpræventivt sekretariat specialkonsulent Christian Østergård, Kriminalpræ-ventivt Sekretariat.

»Vi har brug for befolkningens hjælp i kampen mod kriminalitet, og til det er projektet perfekt.«

Økonomidirektør og medejer af Kibo System A/S, Morten Olesen: »Vi satser på integre-rede og skræddersyede løsninger.«

kontakt med slutkunden, og det ærgrer Morten Olesen:

»Licitationsmaterialet bliver typisk udarbejdet af rådgivende ingeniører, som ikke har nogen faglighed inden for sikring. Det medfører i nogle til-fælde – og det gælder ikke mindst in-den for det offentlige – at kravene til sikring bliver sat alt for højt i forhold til, hvad der reelt er behov for, og løs-ningen bliver tilsvarende unødvendig dyr. Vi vil meget hellere ind tidligere og rådgive om den bedste og mest øko-nomiske løsning.«

Mere avancerede løsninger

Mens den mekanisk sikring – hegn og porte - er et stagnerende grundlag for Kibo System er elektronisk over-vågning og brandsikring et marked i vækst.

»Vi kan mærke, at vore kunder – måske efter krav fra deres forsikrings-selskab – efterspørger mere og me-re avancerede løsninger, og inden for brandsikring gælder nogle lovkrav, som skal opfyldes. Og de omfatter me-get andet end sprinkleranlæg. Moder-ne elektronik i virksomhederne bliver ødelagt, hvis man bekæmper ild med vand.

Her tilbyder vi bl.a. en løsning, hvor ilten suges ud af rummet, og ilden der-med slukker af sig selv. Og i og med at vi kan håndtere hele paletten fra peri-metersikring ude ved vejen og til de in-derste kroge, kan vi tilbyde løsninger, hvor alt er integreret.«



Tyven har forlet spil i virksomhederDanmark er nær europæisk rekord i indbrud, og der kan gøres meget mere for at bringe tallet ned.

Af Jens Holme

I Danmark har vi hele syv gange så mange indbrud som nordmæn-dene, Fire gange så mange som tyskerne og 3,5 gange så mange som svenskerne, og vi ligger helt i top i EU sammen med Græ-kenland.

Tallene gælder indbrud i private hjem. Men intet tyder på, at Danmarks placering er meget anderledes, når det gælder indbrud i virksomheder. Svaret på de mange indbrud og efterfølgende erstat-ninger er præmieforhøjelser, skærpede vilkår og ringere dækning.

Det er baggrunden for, at DS Håndværk & Industri i samarbejde med forsikringsmæglerfirmaet Willis har indledt en Danmarkstur-né for at orientere medlemmerne om, hvilke forholdsregler de bør tage for at beskytte sig mod tyverier og indbrud.

Bander har overtaget

DS-bladet var med i Aarhus, hvor afdelingschef Bo Qvist Jørgen-sen, Willis, belærte mødedeltagerne om, at i næsten alle de virk-somheder, han er ude for at inspicere, er sikkerhedsmæssige mang-ler. Især når det gælder sikring af døre, vinduer og adgangsforhold. I mange tilfælde lever virksomheden ikke op til det sikkerhedsni-veau, der er beskrevet i policen og som er forudsætningen for, at den kan få erstatning.

»Danske virksomheder er i dag oppe imod helt anderledes kræf-ter end tidligere. Den – havde jeg nær sagt – gode gamle tyveknægt er en uddøende race. Selvfølgelig begås der stadig impulsive ind-brud. Men tyverier fra virksomheder udøves i dag i vidt omfang af organiserede bander, der ved, hvad de vil have og er dygtige til de-res håndværk,« fastslog Bo Qvist Jørgensen.

Kig på nøglen

Han anbefalede deltagerne navnlig at få deres låsesystemer kig-get grundigt efter. Den velkendte Ruko-nøgle med det runde ho-ved er i dag fuldkommen ude som effektivt middel mod indbrud.

En tyv med blot en lille erfaring kan bryde døren op i løbet af få minutter.

Nye låse er betydelig mere dirke- og boresikre og laves typisk med 6 eller 11 stifter. Begge typer er gode, men den med 11 stifter er den sikreste.

Nøglerne skal være sikret mod kopiering, og yderdøre bør have to gode låse, hvoraf den ene skal kunne låses indefra med en nøgle. Hvis tyven er kommet ind gennem et vindue, vil han ikke kunne komme ud af huset gennem yderdøren, og derved hindres han i at kunne gå derfra med store genstande.

Et andet ømt punkt er fabriksporte, garageporte og lignende. Det er smart umiddelbart at kunne lukke sig ind ved hjælp af en fjernbe-tjening. Men det gør det også nemt for tyven at komme ind. Rulle-porte skal være sikret med en godkendt hængelås på glideskinnen.

Nøglen i pengeskabet

»Og hvor anbringes nøgler til servicebilerne,« spurgte Bo Qvist Jørgensen og gav selv noget af svaret:

»Jeg ser de ligger i skuffer, på hylder eller hænger på et nøglebræt i værkstedet, så de er nemme at få fat på – også for tyven. Nøgler skal under lås og slå og anbringes i et godkendt nøgleskab eller al-lerhelst i et pengeskab, hvis ikke ejeren tager dem med hjem.«

Udenoms arealerne skal sikres

Han opfordrede deltagerne til at få mærket værktøj, edb-udstyr og andre værdifulde sager. Mindst lige så vigtigt er det, at man tager stilling til, hvordan udenoms arealerne kan sikres bedst muligt.

Det mest effektive er at få virksomheden indhegnet ved hjælp af gitre, trådhegn eller diverse former for bevoksning og få materialer og reservedele anbragt i aflåste og sikrede containere.

Indkørslen til virksomheden bør beskyttes mod rambuktyverier ved hjælp af porte, bomanlæg og eller natursten.

Videoovervågning kan være en god ting, hvis anlægget vel at mærke er af en ordentlig kvalitet og er anbragt således, at det er beskyttet imod, at tyven kan sætte det ud af drift.

Det siger næsten sig selv, at et alarmanlæg er uundværligt. Det samme gælder en eller anden form for adgangskontrol både i og uden for arbejdstiden.



Virksomheder har behovfor en miljøforsikring

Den kan blive kostbar at undvære, også selv om man ikke selv er skyld i forurening af miljøet

Det er politisk formuleret, at Danmark skal være et samfund med plads til både økonomisk fremgang, social udvikling og et bed-re miljø. Udviklingen skal ske i en bæredygtig retning fx gennem bedre integration mellem miljø og andre samfundssektorer og bedre ressourceudnyttelse.

Samtidig skærpes krav og sanktioner i forhold til de, der bevidst eller ubevidst måtte forvolde skade på miljøet. De miljøretlige love er mange og tæller fx Miljøbeskyttelsesloven, Jordforureningslo-ven, Miljøskadeloven, Miljøerstatningsloven, Naturbeskyttelseslo-ven og Direktivet om Industrielle Emissioner.

Kræver særlig forsikring

Ganske få typer af miljøskade dækkes af virksomhedens alminde-lige forsikringer. Miljøskade udvikles oftest gradvist over en pe-riode, og den slags undtages fx på stort set alle erhvervs- og pro-duktansvarsforsikringer.

Adskillige virksomheder lever med forurenings- og miljørisici, som ikke er afdækket via forsikring, og hvor virksomheden derfor selv må bære evt. omkostninger og erstatninger.

Efter de seneste lovændringer er det ikke længere tilstrække-ligt at fjerne den forurening, der er konstateret på virksomhedens grund eller som stammer fra aktiviteter på virksomhedens grund, og som har bredt sig til omkringliggende arealer, fauna og dyr. Virksomheden har nu også pligt til at reetablere områder, der er levested for fauna, dvs. genudsætte de forskellige dyrearter og til at kompensere for det tab, som samfundet lider i genetablerings-perioden.

Objektivt ansvar

Uden at gøre noget forkert kan virksomheden blive ansvarlig! Alt efter omstændighederne kan der blive tale om store beløb. Ansva-rer er i vid udstrækning objektivt. Det betyder, at virksomheden ef-ter omstændighederne kan blive holdt ansvarlig for oprydning og genopretning uafhængigt af, om den har gjort noget forkert eller ej! Myndighederne kan udstede et bekosteligt undersøgelsespåbud alene på grundlag af en mistanke.

For virksomhederne – små som store – er det derfor afgørende at kende sine risici og forsikringsmuligheder. Forsikringsselskaber-nes forurenings- og miljøforsikringsprodukter er ganske forskel-lige - og de skal endda ofte kombineres og tilrettes individuelt for at sikre den enkelte virksomhed effektivt.

Den rigtige miljøforsikring giver en række fordele. Den stiller ikke krav om, at årsag og virkning skal være pludselige, hvorfor også gradvis forurening dækkes. Undersøgelsespåbud fra myndig-hederne dækkes, uanset om undersøgelsen leder til et efterfølgen-de oprensningspåbud. Udviklingsskader er dækket, og kompetent teknisk og juridisk bistand til behandlingen af miljøskaden er med i forsikringen.

Forsikring af miljøansvar betyder en langt højere sikkerhed for, at din virksomhed overlever en evt. miljøskade. Hertil kommer, at ejerkredsen med rette kan forvente, at virksomhedens direktion har forholdt sig til muligheden for at tegne en passende miljøfor-sikring.

Forsikringsselskaberne og Willis står til rådighed med nærmere oplysninger.

CE-mærkningaf maskiner ogmaskinanlæg

Avidenz er din professionelle sparringspartner eller projektleder ved CE-mærkningsprojekter.

Avidenz giver præcis rådgivningi forhold til:• Indholdet i maskindirektivet• Lever maskinerne op til direktivet• Risikovurdering• Forslag til udbedring af rest-risiko• Teknisk dossiér• Brugsanvisning

Avidenz A/S er autoriseret arbejdsmiljørådgiverKontakt Avidenz på Tlf. 66 17 34 55 · www.avidenz.dk


Kender du din virksomheds sikringsniveau?De fleste virksomheder med en erhvervsforsikring har et krav om, at kvaliteten af deres sikring skal være på et bestemt niveau. Hvis virksomhedens sikring ikke lever op til det, kan det koste dyrt i nedsat erstatning efter indbrud.

Manglende viden om det og manglende handling på det kan koste hundredtusinder af kroner og måske true virksomhedens eksistens, hvis tyven kommer. Hvis forsik-ringsselskabet efter et indbrud konstaterer, at den indbrudsramte virksomhed ikke har overholdt sit sikringsniveau, vil selskabet skære i erstatningen.

Hvis låsen i butikkens bagdøre er for dårlig (eller døren slet ikke var låst), hvis gitteren for ruden inde i gården var forkert monteret, eller alarmen ikke er installeret af et ISO 9001-certificeret firma, men af cykelsmeden nede om hjørnet, er sikrings-niveauet ikke overholdt. Mere skal der ik-ke til.

Fremgår af policen

Sikringsniveauet står i forsikringspolicen. Ikke på side 1, og der står meget i policen, men et eller andet sted står det. Spørg for-sikringsselskabet, hvis du ikke kan finde det.

Når du har fundet dit sikringsniveau, kan du komme i tvivl om, hvorvidt du overholder det. Her kan du gå ind på fp-sikring.dk, en side fra forsikringsselska-bernes brancheforening Forsikring & Pen-sion, og se beskrivelser af kravene på de enkelte sikringsniveauer.

Sikringskataloget er netop blevet æn-dret. Tidligere var der meget »gode råd«

Lås, dør, butiksrude – alt det, man med en fællesbetegnelse kalder mekanisk sikring – skal kunne holde til indbrudsforsøg med værktøj i en bestemt tid, som bliver læn-gere, jo højere sikringsniveau forsikrings-selskabet har stillet, tyverialarmen skal kunne noget bestemt, og den person, der kommer ved indbrudsalarm, skal komme hurtigere, jo højere sikringsniveauet er.

Der er seks sikringsniveauer, fra 10 til 60 med 60 som det højeste. Hvilket en virksomhed er på, afhænger af værdien af dens varer, samt hvor tyvetækkelige de er. Guldvarer for en million er på højere ni-veau end brædder for det samme, for guld er mere attraktivt for en tyv end brædder.

Kan koste dyrt

Lyder det kedeligt? Det gør det nok for nogle, og det er ærgerligt, for virksomhe-dens sikringsniveau er en vigtig oplysning.

over det. Ambitionen med det nye er, at de faglige kapitler skal være projekte-rings- og installationsforskrifter. Det er et fremskridt, også for den erhvervsdri-vende, der »bare« vil tjekke sit eget sik-ringsniveau.

Sikringskataloget består af tre hove-delementer: Første del er beskrivelsen af, hvordan systemet med varegruppeskema-et, sikringsniveauerne osv. er skruet sam-men, anden del er nogle generelle sikrings-principper og – krav, og tredje del er et kort kapitel om vagtydelserne.

Går ikke med cykelsmeden

Sikringsniveauerne med de konkrete krav til sikring findes i første del – og som det fremgik lidt tidligere, er det ikke nok, at man opfylder niveauet. De produkter, der bruges, skal være godkendte og registrere-de hos Forsikring & Pension (de står et an-det sted på fpsikring.dk), og firmaerne, der installerer dem, skal være certificerede (de kan også ses et andet sted på fpsikring.dk).

Det går altså ikke med en billig lås, selv om sælgeren påstår, den er lige så god som den dyrere, og cykelsmeden kan være nok så fiks på fingrene – hvis han ikke er ISO 9001-certificeret, skal man ikke lade ham lave arbejdet. Det kan godt være, det er bil-ligere her og nu, men det kan blive meget dyrt efter et indbrud.


Af Helge Kierkegaard

NYHED

ID-kort på byggepladserhilses velkommenDet sikrer lige vilkår og er med til at bekæmpe sort arbejde, men må ikke blive en ny administrativ byrde, mener DS Håndværk & Industri.

Af Jens Holme

DS Håndværk & Industri tager godt imod et påbud om, at alle byggearbej-dere og håndværkere på landets byggepladser skal bære ID-kort.

»Vi synes grundlæggende, at kortet er en god idé. Det sikrer lige vilkår i forhold til for eksempel at overholde reglerne fra Arbejdstilsynet, og jeg er glad for, at politikerne med denne aftale også viser, at de sætter konkrete handlinger i værk for at bekæmpe sort arbejde,« siger direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri.

»Men vi er meget opmærksomme på, at kortet ikke må blive endnu en administrativ byrde for virksomhederne. Administrative regler og proce-durer skal give mening og skabe værdi – ellers skal de afskaffes. Og dette her giver bestemt mening, hvis reglerne reelt bliver håndhævet, og hvis der sker en koordinering i forhold til krav på andre områder. Vi deltager natur-ligvis gerne i det praktiske arbejde i forhold til, hvordan reglerne skal ud-møntes,« tilføjer Jani Lykke Methmann.

Skal bekæmpe social dumping

Kravet om ID-kort er resultatet af en politisk aftale, som regeringen, SF og Enhedslisten har indgået efter en række lige ved og næsten-forløb gennem det seneste års tid.

De obligatoriske ID-kort – også kaldet sikkerhedskort – skal ifølge for-ligspartierne bruges som et redskab i kampen mod ulovlig arbejdskraft og social dumping i byggebranchen. Det vil samtidig gøre det lettere for myn-dighederne, herunder Skat og Arbejdstilsynet, at føre tilsyn med branchen.

Samtidig vil kravet om tydelig dokumentation ifølge parterne bag afta-len løfte arbejdsmiljøet i en branche, hvor antallet af arbejdsulykker ikke er faldende.

»Når man ved, hvem der arbejder på en byggeplads, hvor det ofte er man-ge forskellige firmaer, der arbejder sammen, så har man et meget bedre grundlag for at skabe et bedre arbejdsmiljø, end der er i dag. Og vi har en situation, hvor der er plads til forbedring,« erklærede finansminister Bjarne Corydon (S) ved præsentationen foran glasdøren i Finansministeriet.

Sikkerhedskortet bliver obligatorisk for alle, og det vil ifølge Finansmi-nisteriet »indeholde oplysninger om navn, arbejdsgiver, social sikring, ob-ligatorisk arbejdsskadeforsikring og erhvervsforsikringsdækning«.

De endelige detaljer om sikkerhedskortet er ikke på plads, men de skal efter planen være klar inden sommeren 2015. Der er således ikke lavet en aftale om, hvilke sanktioner der skal ramme virksomheder eller medarbej-dere, der ikke bærer kortene.

SuppleringskatalogNogle vil spørge: Hvad så med TVO (tv-overvågning, ADK (ADgangsKontrol), tågesikring, mærkning og mange andre discipliner. Svaret er, at det kommer i sup-pleringskataloget. Nogle af kapitlerne til suppleringskataloget er færdige, så det va-rer nok ikke længe, før vi ser de første dele. Nogle af forløberne til kapitlerne vil kun-ne ses på SikkerhedsBranchens hjemmesi-de, fordi det er den, der skriver disse ka-pitler.

Pointen er, at selvom f.eks. TVO ikke er omfattet af sikringsniveauerne, er sy-stemet omkring kravene til certificerede virksomheder stort set det samme. Derfor har disse virksomheder behov for et ISO 9001 system i virksomheden og en krav-specifikation for hvert af de fagområder, de er certificerede til at udføre, men også en teknisk specifikation, så de ved hvor-dan anlæggene skal monteres.

For mekanisk sikring og AIA finder man de tekniske specifikationer i sik-ringskataloget. For de andre discipliners vedkommende fremover i suppleringska-taloget og indtil det er færdigt er det bed-ste bud SikkerhedsBranchens hjemmeside.



PORTRÆT

Vikingeskibetpå ret kurs igenEfter en økonomisk nedtur sidste år er Viking Markiser i vælten igen og oplever, at flere og flere investerer i solaf-skærmning

Af Jens Holme

Maskinfabrik, at redde stumperne, fasthol-de medarbejderne og føre navnet videre.

»Det har selvfølgelig været et hårdt år med at genopbygge tilliden hos gamle kunder og få gang i forretningen igen. Men nu oplever vi en konstant fremgang. Solaf-skærmning af enhver slags er efter nogle års stilstand igen kommet på mode,« for-tæller salgschef Frank Krogstrup Søren-sen.

Producerer selv

Viking Markiser drives i dag af tredje ge-neration Hansen i skikkelse af Carsten Hansen. Omkring 70 procent af omsæt-ningen er til erhvervskunder. I modsæt-ning til de fleste konkurrenter fremstiller Viking Markiser sine produkter og udvik-ler sit udstyr herhjemme på egen fabrik i Stenløse. Kun motorerne kommer fra en tysk leverandør.

Selve navnet og logoet er kendt af de fle-ste danskere. Vikingeskibet har brændt sig fast i bevidstheden hos flere generatio-ner, siden Viking Markiser blev grundlagt umiddelbart efter Den anden Verdenskrig.

Sidste år var skibet imidlertid ved at forlise. Viking Markiser tabte en masse penge primært på et stort projekt ved op-førelsen af FN Byen på Marmormolen i København. Men efter en frivillig konkurs lykkedes det for moderselskabet, Stenløse

»Vi vil gerne værne om det gode gamle håndværk og levere produkter af høj kvali-tet. Vi satser på individuelle løsninger, der er tilpasset den enkelte kundes behov. Der må og skal være stor forskel på den mar-kise, man køber i et byggemarked, og den man får hos os,« understreger Frank Krog-strup Sørensen.

Et marked i vækst

Viking Markiser – Stenløse Maskinfabrik har 20 ansatte. Solafskærmning til det, Frank Krogstrup Sørensen betegner som entreprenørmarkedet, er hovedsagelig ud-vendige rullegardiner – såkaldte screens. Og det er et marked i vækst.

»Ved nybyggeri stilles krav om lavt energiforbrug, og arbejdsmiljøreglerne til-siger, at det ikke må blive for varmt inden døre om sommeren. Derfor er man nødt til at sætte solafskærmning på bygninger-

Ejer af Stenløse Maskinfabrik, Carsten Hansen (tv.), og salgschef Frank Krogstrup Sørensen.


• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk

ne. Branchen har derfor gode muligheder i disse år,« siger salgschefen.

På det private marked drejer det sig me-re om traditionelle og velkendte markiser, der kan køres ud og ind.

»Mange har fået blik for, hvor vigtigt det er at få en udvendig solafskærmning. Den gør de lune aftener længere. Men og-så til private kunder er vi begyndt at sælge screens, fordi de nyere huse er så velisole-rede, at de har svært ved at komme af med varmen om sommeren.«

Ikke discount

Viking Markiser befinder sig i hård kon-kurrence med andre i branchen, der får de-res produkter fremstillet i udlandet og fra de standardprodukter, private kan købe i diverse byggemarkeder.

»Men det sker jævnligt, at vi får henven-delser fra folk, der købte en af de billige markiser for blot to-tre år siden, men hvor motoren nu er slidt op eller selve markisen er blevet ødelagt af vinden,« siger Frank Krogstrup Sørensen og tilføjer:

»Folk, der går efter den billigste dis-countløsning skal ikke komme til os. Det marked er vi slet ikke i. Vi vil hellere pro-ducere noget, der holder i mange år. Jeg tror vi er blandt de eneste, der CE-mærker vores opsætning. En sikkerhed for kunden, at det, vi gør, er korrekt.

Samtidig har vi den glæde, at kunder, der har haft deres markise i 30-35 år, kom-mer tilbage til os. Ikke for at få en ny mar-kise, men for at få skiftet dug eller arme.«

Alligevel overvejer den nordsjællandske virksomhed om Viking Markiser i et el-

ler andet omfang skal bevæge sig ind på det marked, der domineres af udenlandske konkurrenter.

»Det kunne være i form af nogle pro-dukter i standardmål, som vi kan produce-re i løbet af vinteren, når der er lavsæson.

Salg til private foregår fra april til sep-tember. I år har vi været velsignet med et tidligt forårsvejr, som gjorde at folk kom hurtigere ud af busken. Men vi er meget afhængige af vejret. En våd sommer bety-der et mindre salg. Og omvendt betyder en solrig sommer, at vi sælger noget mere.«

EffektivisererOg nok værner maskinfabrikken i Stenlø-se om selve håndværket bag Viking Mar-kiser. Men det forhindrer ikke, at man ved hjælp af Lean-principper forsøger at strømline og effektivisere produktionen.

»Det er lidt af et opgør med en gammel kultur, men konkurrencen er i dag så hård, at den eneste vej til at øge indtjeningen er, at vi øger vores egen produktivitet. Det ar-bejder vi målrettet på,« understreger Frank Krogstrup Sørensen.

Der er stadig meget håndarbejde forbundet med fremstillingen af individuelle markiser.


INDUSTRI

Ny standard for svejsefejlDansk Standard på vej med startpakker til små og mellem-store virksomheder

dard. Regeringen og Venstre har nem-lig i forbindelse med forhandlingerne om vækstpakken »Danmark helt ud af kri-sen« aftalt, at Dansk Standard skal udar-bejde såkaldte startpakker af standarder til små og mellemstore danske virksomheder, skriver ugeavisen Ingeniøren.

Startpakkerne skal ifølge vækstpak-ken indeholde information og vejledning til virksomhederne om de mest relevante standarder for lige netop deres branche. Det vurderes, at der skal udvikles fire til seks pakker, for eksempel inden for ledelse og produktionsprocesser.

Små og mellemstore danske virksomhe-der, for eksempel inden for robotteknologi, skal have rådgivning i, hvordan standarder kan forbedre produktiviteten og øge eks-porten.

Dansk Standard skal udvikle standar-derne. Ifølge standardiseringsdirektør Jes-

Dansk Standard har udgivet den nyeste ud-gave af DS/EN ISO 5817 på dansk. Stan-darden anvendes i høj grad som reference-grundlag for svejste konstruktioner inden for næsten alle fagområder og er den mest anvendte standard for svejseområdet.

DS/EN ISDO 5817 indeholder et for-enklet udvalg af svejsefejl i smeltesvejste samlinger, og formålet med standarden er at fastlægge dimensionerne for typiske svejsefejl, som kan forventes i en normal produktion. Den kan købes i Dansk Stan-dards webshop og koster 564 kr.

Startpakker

Flere nyheder er på vej fra Dansk Stan-

per Jerlang handler startpakkerne om at samle eksisterende standarder, så flere får glæde af dem:

»Mange små og mellemstore virksom-heder kan have svært ved at overskue, hvilke standarder de kunne have glæde af. Derfor skal vi udvikle nogle små og relativt smalle pakker af standarder. Det kunne for eksempel være målrettet en virksomhed, der arbejder med robottekno-logi,« forklarer han til Ingeniøren og tilfø-jer, at pakkerne vil blive fulgt op af et råd-givningstilbud:

»På den måde kan vi komme ud i virk-somhederne og vise, hvordan de kan få glæde af standarderne,« siger Jesper Jer-lang.

Hvornår startpakkerne bliver sat til salg, og hvad de vil koste, er der endnu ikke ta-get stilling til.

Håndbog om ventilationi virksomheder

eller renovere et proces- og komfortventi-lationssystem, er der brug for rådgivning om, hvilket anlæg der skal vælges af prak-tiske og økonomiske hensyn. Her vil Den lille blå være et godt redskab. Det vil den også være, når energiselskaberne skal va-retage deres forpligtigelse til at rådgive forbrugere om fordelene ved at reducere energiforbruget.

Håndbogen kortlægger forskellige me-toder, såsom behovsanalyse, dimensione-ring, principper samt synliggørelse af for-dele og ulemper. Derudover fremhæves

»Den lille blå om industriel Procesventila-tion« er et nyt og lettilgængeligt opslags-værk for alle, der arbejder med at realisere energibesparelser på nye og eksisterende industriventilationsanlæg.

Bogen henvender sig især til installatø-rer, energirådgivere, rådgivende ingeniø-rer, entreprenører og teknisk ansvarlige i industrivirksomheder, der arbejder med energieffektivisering af industrielle venti-lationsanlæg.

Når en virksomhed, entreprenør eller installatør står overfor at skulle installere

gældende lovgivning og en række forsk-nings- og udviklingsprojekter.

Bogen er udgivet af Dansk Energi og bygger på resultaterne fra et ELFORSK-projekt: »Energioptimering af proces-ventilation og udvikling af fleksible pro-cesudsug til store industrielle emner«, nr. 343-019, der er afsluttet 2013.

Den lille blå om industriel Procesven-tilation kan fås ved henvendelse til ener-gikonsulent Carsten Essler Helmer i DS Håndværk & Industri, [email protected].


FINANSIERING

De store trynerstadig de småLov om betalingsfrister, der skulle beskytte små virksom-heder over for de store, har ingen virkning, fremgår det af undersøgelse.

Af Jens Holme

fleste har ikke oplevet nogen ændring. Fle-re har oplevet en forværring af betalings-fristerne end de, der har oplevet en forbed-ring af vilkårene.

Syv ud af ti af de adspurgte virksomhe-der svarede, at de ikke har mærket nogen forskel i forhold til de tidligere regler. Kun fem procent mener, at situationen er blevet bedre, mens hele 19 pct. har oplevet, at si-tuationen med virksomheder, der trækker betalinger i langdrag, er blevet værre eller meget værre.

Lovændringen, der skulle hjælpe de mindre virksomheder med at få betaling hurtigere, er således i bedste fald virk-ningsløs og har i værste fald gjort situa-tionen værre.

Ikke overrasket

Og det er ingen overraskelse, mener chef-konsulent i DS Håndværk & Industri, Mi-chael Tipsmark.

»Der er jo ikke reelt sat nogen grænse for kredittiden. Hvis en lille virksomhed ikke vil gå ind på den store virksomheds betingelser, får den jo ikke ordren. Sådan er markedsvilkårene.«

»Den lille virksomhed kan ganske vist vælge at gå til domstolene med krav om, at handelspartnerens vilkår er ulovlige og forlange erstatning. Men det er jo det sam-me som at sige farvel til en måske ellers god og stor kunde,« understreger Michael Tipsmark og tilføjer:

»Dette er det store dilemma, som vi ik-ke kommer udenom, uanset hvor meget vi strammer betalingsreglerne.«

Ensartede regler

På det offentlige område bedømmer Mi-chael Tipsmark situationen lidt anderledes:

»Her kan man klage til Indenrigsmini-

Den 1. marts sidste år trådte nye regler om betalingsfristers længde i kraft. Loven var en følge af EU’s såkaldte Late Payment-di-rektiv og havde til hensigt at beskytte små virksomheder over for deres store private såvel som offentlige kunder.

Før loven trådte i kraft havde virksom-heder som bl.a. DONG, TDC og Carlsberg ry for at lægge pres på deres underleveran-dører for at få flere måneders kredit. I nog-le tilfælde helt op til 120 dage.

De skærpede betalingsregler pålægger kommuner og andre offentlige kunder at betale deres regninger inden 30 dage. Den-ne frist kan ikke forlænges.

I forhold mellem virksomheder er reg-lerne, at man kan aftale op til 30 dages betalingsfrister i standardvilkår. Ønsker man længere betalingsfrister end 30 dage skal dette udtrykkeligt aftales mellem par-terne. Længere kredittid end 60 dage skal begrundes særligt i hvert enkelte tilfælde, ellers vil betalingsfristen blive anset for urimelig for kreditor og dermed ulovlig.

Virker ikke

Så langt så godt. Problemet er blot, at de nye regler slet ikke virker. Det viser en un-dersøgelse, Håndværksrådet har gennem-ført blandt medlemmerne.

Undersøgelsen viser, at de små virk-somheder ikke har oplevet nogen forbed-ring i forhold til tidligere. Tværtimod. De

steriet, som efter hvad vore politikere si-ger, vil slå hårdt ned på den kommune eller anden offentlige instans der omgås påbud-det om de 30 dage. Men igen er der fare for, at den lille leverandørvirksomhed mi-ster en god kunde, for så vidt man kan sige, at en kunde, der ikke betaler til tiden, kan betegnes som god.«

I Håndværksrådet er holdningen, at lo-ven om betalingsregler skal strammes yderligere. De regler, der gælder for beta-linger fra det offentlige, skal også omfatte aftaler mellem private virksomheder. Det vil sige en absolut frist for betaling af reg-ninger på 30 dage fra fakturadato.

Chefkonsulent Michael Tipsmark: »Der er reelt ikke sat nogen grænse for kredittiden.«


UDDANNELSE Af Jens Holme

Erhvervsskoler byderfolkeskolen op til dans

Danske Erhvervsskoler har netop gennemført en stor undersøgelse, der viser, at erhvervsskolerne gerne vil udvide samarbejdet med folke-skolen. 86 procent af erhvervs-skolerne har allerede konkrete planer. Målet er at kvalificere unges valg af uddannelse og tiltrække flere elever til er-hvervsuddannelserne.

»Og det er en god nyhed,« fastslår ud-dannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Industri.

»Det er meget væsentligt, at der kom-mer gang i et endnu tættere samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler,« til-føjer uddannelseschefen.

Gevinster ved samarbejdet

Danske Erhvervsskolers undersøgelse do-kumenterer, at der er flere gevinster ved et tæt samarbejde mellem grundskoler og er-hvervsskoler. En af dem er, at de unge bli-ver klædt på til at vælge ungdomsuddan-nelse.

»Samtlige erhvervsskoler, vi har spurgt, mener, at samarbejdet med grundskolerne kvalificerer de unges viden og grundlag for at vælge ungdomsuddannelse og ska-ber lettere overgange til disse.

Det er et meget væsentligt resultat, først og fremmest for den enkelte unge, men og-så samfundsøkonomisk, da dobbeltuddan-

En ny undersøgelse gennemført af Dan-ske Erhvervsskoler viser, at erhvervssko-lerne ønsker et endnu tættere samarbejde med grundskolerne. 76 procent af alle er-hvervsskoler samarbejder allerede i dag med grundskoler – ud over den obligato-riske brobygningsdel – og erfaringerne er gode.

nelse og omvalg i uddannelsessystemet er dyrt,« siger Stine Sund Hald, analysean-svarlig i Danske Erhvervsskoler.

Andre åbenlyse gevinster ved øget sam-arbejde mellem erhvervsskoler og folke-skoler er, at der nedbrydes fordomme, og at folkeskolelærerne får mere viden om de erhvervsrettede uddannelser.

»90 procent af vores respondenter fremhæver, at samarbejdet er med til at nedbryde fordomme om erhvervsskoler-ne, hvilket er rigtig positivt i forhold til at tiltrække flere elever. Derudover siger 95 procent, at folkeskolelærerne også opnår mere viden om de erhvervsrettede uddan-nelser, når man samarbejder; – hvilket er mindst lige så vigtigt, da lærerne, særligt fremadrettet, får en stor andel i vejlednin-gen af folkeskoleleverne,« forklarer Stine Sund Hald.

Udfordringer i samarbejdet

Selv om langt størstedelen af erhvervssko-lerne ønsker at udvide samarbejdet, er der visse udfordringer, der besværliggør det. En af disse er antallet af henholdsvis er-hvervsskoler og folkeskoler og deres belig-genhed i forhold til hinanden.

»Der er jo langt, langt flere grundsko-ler end erhvervsskoler, hvilket gør, at man-ge erhvervsskoler, desværre umuligt kan samarbejde med alle grundskoler i oplan-det. Det er ærgerligt, for dermed udnyttes potentialet for samarbejderne langt fra,« siger Stine Sund Hald.

Skulle alle folkeskoler tilbydes samar-bejde med den nærmeste erhvervsskole, ville det for nogle erhvervsskoler betyde, at de skulle samarbejde med op mod 50 grundskoler.

»Det er en udfordring, der gør, at man fremadrettet må tænke nye og alternati-ve veje; og at der måske skal bakkes op om skolernes samarbejder fra flere sider af, hvis man vil nå ud til alle folkeskoler og deres elever og lærere,« fortæller Stine Sund Hald.

Erhvervsskolerne ønsker tættere samarbejde med folkeskolerne for at kvalificere de unges valg af ud-dannelse.


UDDANNELSEAf Jens Holme

Flere vil have lærlingeEfter tre års tilbagegang konstaterer Syd-dansk Erhvervsskole i Odense og Vejle nu en kraftig stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler med regionens virk-somheder. 517 elever fra skolen havde pr. 1. april 2014 truffet aftale om læreplads

Kampagne for at tiltrække flere til erhvevsuddannelserRegion Hovedstaden og DS København indleder samarbejde om at få flere unge til at interessere sig for håndværksfagene.

DS Lokalafdeling København og den regionale praktikpladsenhed i Region Hovedstaden er gået i dialog om, hvordan det kan lykkes at styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne.

Baggrunden er den regionale praktikpladsenheds afdækning af antallet af ubesatte lære- og elevpladser. Ifølge denne stod næsten hver 10. praktikplads i udvalgte vækstbrancher – heriblandt metal- og maskinindustrien i Region Hovedstaden – ubesatte i 2013. En-ten fordi der ikke var nogen ansøgere, eller fordi ansøgerne ikke var kvalificerede eller motiverede nok.

Det fik formanden for DS København, Benny Johansen, til ta-sterne. I et indlæg i Frederiksborg Amts Avis kaldte han tendensen for »bekymrende, fordi vi kommer til at mangle faglærte medar-bejdere i industrien og i håndværket de kommende år, hvis vi ikke vil halte bagud og tabe terræn«.

Samarbejde med skolerne

Benny Johansen argumenterede for, at eleverne i folkeskolen skal have en mere grundig orientering om indholdet af de forskellige erhvervsuddannelser.

»Et tættere praksisnært samarbejde mellem folkeskoler og lo-kale virksomheder vil også bidrage til, at gymnasiet fremover ikke bare er et blindt standardvalg for alt for mange unge. Vi har brug for dygtige og topmotiverede elever, der ser erhvervsuddannelserne som et naturligt uddannelsesvalg, der fører til en spændende karri-erevej,« anførte Benny Johansen og fortsatte:

»Vi skal anerkende og respektere erhvervsuddannelserne, som det de er – en billet til sikker beskæftigelse i fremtiden, en solid

vej til videre uddannelse, et fantastisk afsæt til et liv som ejerle-der og et springbræt til spændende og fagligt udfordrende arbejde i hele verden.

Det er ved at være sidste chance, hvis vi også i fremtiden vil ha-ve faglærte medarbejdere i industrien og i håndværket.«

Indbydelse til møde

Benny Johansens indlæg førte til en indbydelse fra Regions Hoved-stadens praktikpladsenhed til et møde om, hvilke konkrete initia-tiver, der kan løse problemet, og hvordan DS Håndværk & Industri og Region Hovedstaden kan arbejde sammen om at få flere af de dygtige unge i gang med en erhvervsuddannelse.

Et indledende møde med deltagelse af Benny Johansen, DS Kø-benhavn, og uddannelseschef Finn Kyed, DS Håndværk & Indu-stri, blev holdt i slutningen af juni og vil blive fulgt op efter som-merferien.

med en virksomhed – mod 336 på samme tidspunkt sidste år.

Stigningen kan ses som et resultat af de prognoser, der forudser mangel på dansk faglært arbejdskraft frem til år 2020, og læreplads-fremgangen ses da også især in-

den for Bygge og Anlæg, Produktion og Udvikling samt Strøm, Styring og IT. Alt-så de uddannelser, der sender tømrere, ma-lere, murere, smede, automatikteknikere og elektrikere på markedet.

Kender du en person eller en virksomhed, der har fortjent et skulderklap for sin miljøindsats?

Indstilling til

DS Miljø- & Energipris 2014

Hvert andet år uddeles DS Miljø- og Energipris til en person eller en virksomhed i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning.

I 2012 blev prisen uddelt til virksomheden Thy Windpower.

INDSTILLINGDS Miljø- & Energiprisens formål er at anerkende en præstation/udvikling ud over det sædvanlige inden for miljø- og energiområdet.

Prisen kan gives til• en virksomhed eller en person i Danmark, der

har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning

• en forsker/studerende ved en højere læreanstalt, som har udviklet og/eller medvirket ved udvikling af et produkt/proces eller noget tilsvarende

• produkter/projekter der, ud over miljøforbedringen, bidrager til en forbedret konkurrenceevne og beskæftigelse i danske virksomheder. Det kan være et produkt/projekt, der er anvendeligt for en bred kreds af virksomheder.

UDDELING AF MILJØ- OG ENERGIPRIS 2014Prisen overrækkes på konferencen Energipolitisk Åbningsdebat den 8. og 9. oktober 2014 på Christiansborg.

Indstilling kan foretages af alle, som har indsigt i miljø- og energiområdet. Den endelige vinder udpeges af en jury.

DEADLINEDeadline for indsendelse af skriftligt forslag med begrundelse er fredag den 29. august 2014

DS Håndværk & IndustriMagnoliavej 25250 Odense SVeller e-mail [email protected]

Mærket »Miljø- & Energipris 2014«

Spørgsmål kan rettes til:Energikonsulent Carsten Essler Helmer


FINANSIERING

Tilbud til virksomheder:

Kvart million tilvækstinitiativerInnoBooster er et nyt tilbud til små og mellemstore virksom-heder, der har vækstinitiativer i støbeskeen.

satsningsområde for fonden: »Et af InnovationsFondens mål er at sti-

mulere innovation i de danske virksomhe-der. Med InnoBooster hjælper fonden især mindre virksomheder med at gennemføre udviklingsforløb, som kan skabe resulta-ter for virksomhederne. Det bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.«

Direktør Peter Høngaard Andersen fra InnovationsFonden fortæller, at virksom-hederne får et nyt tilbud på deres egne be-tingelser:

»Det nye program skal tage udgangs-punkt i virksomhedernes situation og de-res idéer. Fleksibilitet er nøgleordet i In-noBooster-programmet. Vi gør op med de traditionelle ansøgningsskemaer og erstat-ter dem med en InnovationsPlan, som kan skabe værdi for virksomheden i selve pro-cessen. Virksomheden sammensætter her selv en pakke med de forskellige elemen-ter, der er brug for til at skabe vækst gen-nem viden og teknologi.«

InnoBooster er i tråd med regeringens ambition om at etablere et samlet program for videnbaseret innovation i små og mel-lemstore virksomheder.

»Allerede fra første dag har Innovati-onsFonden taget udfordringen op, så virk-somhederne nu får endnu lettere adgang til hjælp og støtte til innovation. Det er inno-vation, der er med til at skabe den vækst og beskæftigelse, som vi skal bygge vores fremtid på. Og det må aldrig være mang-lende kendskab eller administrative barri-erer, der gør, at vi mister en chance for en ny innovativ løsning eller et nyt produkt. Jeg bakker derfor fuldt ud op om Innova-tionsFondens initiativ, der fokuserer på at

Fra midt i august kan små og mellemsto-re virksomheder søge om tilskud på op til 250.000 kr. til at realisere planer, der ska-ber vækst og beskæftigelse. Inden årets ud-gang vil 200-300 virksomheder have fået andel i midlerne.

For to måneder siden blev en væsent-lig del af den offentlige innovationsindsats samlet i InnovationsFonden. Med fokus på små og mellemstore virksomheder lance-rer InnovationsFonden nu et nyt initiativ – InnoBooster, et innovationstilbud til min-dre virksomheder.

I InnoBooster er det virksomheden selv, der designer sit vækstforløb i en Innova-tionsPlan. Når InnovationsPlanen er klar, bliver den en direkte indgang til, at virk-somheden kan søge et tilskud til at inve-stere i ny innovation. Det betyder, at virk-somheden kan springe de traditionelle ansøgningsskemaer over.

Samtidig med at den tidligere ansøg-ning nu er en udviklingsplan for en kon-kret idé, bliver der mere fleksible rammer for tilskuddet fra InnovationsFonden. Det sker for at sikre, at investeringen bliver målrettet netop de kritiske elementer, der indgår i den fremlagte plan, fremgår det af en pressemeddelelse fra InnovationsFon-den.

Næstformanden, Jens Maaløe, lægger vægt på, at InnoBooster rammer et vigtigt

Fakta om InnoBooster – Vækst med viden: InnoBooster åbner for ansøgnin-ger den 12. august, og virksom-hederne kan søge om tilskud på op til 250.000 kr. Programmet kan søges af virksomheder med mel-lem to og 250 ansatte. Adgangs-billetten er en god udviklingsidé og en gennemarbejdet Innovati-onsPlan. Virksomheden kan få et tilskud på op til 50 pct. af om-kostningerne ved at gennemføre InnovationsPlanen.

Læs mere om InnoBooster på: innovationsfonden.dk/innobooster.

InnovationsFonden blev etable-ret den 1. april i år og har Jørgen Mads Clausen, Danfoss som formand. Fonden har et budget på 1,6 milliarder kroner i 2014 og skal fremme viden, vækst og beskæf-tigelse i Danmark. Fonden tager afsæt i samfundets og virksom-hedernes konkrete innovations-behov og har fokus på resultater, som giver værdi til samfundet i de kommende år.

møde virksomhederne, hvor de er,« siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).


INDUSTRI

Regeringen anbefalerrobotter i produktionen

Erhvervs- og Vækstministeriet har udgivet en ny strategi, hvor vejen til øget produktivitet går via robotter og avanceret auto-mationsteknologi.

»Nøglen til at bremse faldet i produkti-onsjob i industrien ligger i at udnytte de nye muligheder fra blandt andet automa-tisering og andre globale tendenser i pro-duktion. Gennem brug af avancerede og fleksible robotter mv. vil virksomhederne hurtigt og omkostningseffektivt kunne ud-vikle og producere kundespecifikke pro-dukter.

Produktion i mindre skala bliver såle-des mere konkurrencedygtigt i takt med, at priserne på fx robotteknologi falder. Det giver nye muligheder for Danmarks store underskov af små og mellemstore virk-somheder.«

Sådan hedder det i regeringens nye stra-tegi for Danmark som produktionsland. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen offentliggjorde i maj strategien, der indgår som en del af regeringens »Vækst-pakke 2014, Danmark helt ud af krisen –virksomheder i vækst«.

Skal vokse sig store

Regeringens strategi for Danmark følger to overordnede mål: Vi skal udnytte de nye muligheder i avanceret produktion. Flere nye og mindre virksomheder skal vokse sig store.

Målsætningen er, at Danmark skal væ-re et attraktivt produktionsland – også om 10 år. For et lands produktion er nemlig en væsentlig forudsætning for vækst og vel-stand.

Siden starten af 00’erne er beskæftigel-sen inden for dansk industriel produktion faldet med ca. 120.000 personer. Og selv-

(Foto: Universal Robots)


om en vis forskydning fra produktionser-hverv til serviceerhverv var forventelig, er antallet af tabte industriarbejdspladser al-ligevel større, end det fald vores nabolande har haft. I dag udgør beskæftigelsen i pro-duktionserhvervene ca. 11 procent af den samlede danske beskæftigelse. Det er la-vere end i både Tyskland og Sverige.

Alternativ til outsourcing

Mange arbejdspladser er blevet udflyttet fra Danmark til lande med lavere lønnin-ger i fx Asien og Østeuropa, men nye ten-denser tyder på, at den udvikling er ved at vende.

Tilgængeligheden af ny, avanceret auto-mationsteknologi betyder, at det nu faktisk bedre kan betale sig for mange produkti-onsvirksomheder at investere i robotter, fremfor at flytte produktionen til fjerne himmelstrøg med høje transportomkost-ninger og besværlig kvalitetskontrol til følge.

»Udviklingen inden for robotteknologi skaber mulighed for at bevare produktio-nen herhjemme fremfor at flytte den ud til lande med billigere lønninger,« siger Kurt Nielsen, der er centerchef på Center for Robotteknologi.

Mere fleksible

»Robotterne bliver hele tiden billigere, de kan mere og mere, og de bliver tilmed let-tere og lettere at instruere og implemente-re i produktionsleddene,« siger Kurt Niel-sen.

Teknologisk Institut har udviklet deres egen Robot CoWorker og Universal Ro-bots i Odense markedsfører en lignende fleksibel industrirobot, som nemt kan om-stilles til at udføre forskellige typer opga-ver. Det er en stor fordel for mindre virk-somheder, der har high-mix low-volume som præmis.

Intelligente robotter, nye sensorteknolo-gier og anvendelsen af Big Data mv. giver

mulighed for mere fleksibel og konkurren-cedygtig produktion i Danmark. Derfor er det af afgørende betydning, at virksomhe-derne har gode rammer for anvendelsen af avanceret produktionsteknologi.

Bedre rammer

I regeringens strategi for Danmark som produktionsland handler de rammer om at styrke udviklingen og implementeringen af automationsteknologi, at højne uddan-nelsesniveauet og dermed klæde arbejds-styrken på til at være på forkant med den teknologiske udvikling samt at styrke ad-gangen til finansiering og dermed skabe bedre rammer for flere investeringer i ma-skiner, teknologi og automatisering.

Regeringen har en målsætning om at øge BNP frem mod 2020 med i alt 20 mia. kr. Hvis det skal lykkes, skal der robotter til.

bladetwww.ds-bladet.dk

DS-bladet ønsker alle

en god sommer Vi er tilbage igen den 27. august med temaom offshore og marine.

Sidste frist for annoncer og redaktionelt indholder det den 11. august.


GLOBALT

Udenlandske investeringer er velkomne, og den kulturelle tilgængelighed er stor

Af Jani Lykke Methmann, direktør DS Håndværk & Industri

markedsområde.Der bor næsten 100 mio. mennesker i

landet med de 7000 øer. Der er meget sto-re forskelle mellem rig og fattig – ca. 40 procent af befolkningen lever under fattig-domsgrænsen med en indkomst på under to dollar om dagen, mens de 10 procent ri-geste til gengæld ejer 80 procent af landets rigdomme.

Middelklassen vokser

I de senere år er der dog kommet en sti-gende middelklasse, som også er villig til at bruge penge. En meget stor del af den fi-lippinske befolkning – hver 10. – arbejder

I starten af maj i år havde DS Håndværk & Industri sammen med fagforbundene Dansk Metal og Blik- og Rørarbejderfor-bundet en delegation i Filippinerne for at studere internationale kompetence- og ud-dannelsesforhold samt vurdere perspekti-verne for et gensidigt samarbejde.

Set med mine briller var det mest inte-ressante og til dels også overraskende, at Fillippinerne er et fuldstændigt overset

i udlandet og sender penge hjem svarende til 25 mia. dollar om året. Det har naturlig-vis en væsentlig betydning for den inden-landske økonomi.

Den filipinske økonomi er inde i en god udvikling – statsbudgettet er forbedret, ud-landsgæld er faldet, inflationen er relativ lav, og BNP er steget med ca. 7 pct. over de senere år. Flere internationale ratingbu-reauer forudser, at Filipinerne bliver en in-ternational stærk økonomi på længere sigt.

Kulturel tilgængelighed

Efter at have studeret landet nærmere og talt med en række interessante aktører der-

Kulturelt og religiøst er der stærke bånd mellem Filippinerne og Vesten, og landet kan være et udmærket springbrædt til markederne i Sydøstasien.

Filippinerne er et overset marked


EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

ERHVERVSUDDANNELSER:Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:• Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)*• Industritekniker (maskinuddannelse)*• Skibstekniker (reparation og maritime rør)• Teknisk designer (byg og fremstilling)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Scan koden oglæs mere om vores AMU og 6 ugers selvvalgte kurser

UDDANNELSESGARANTI!*

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd o

g Te

ch A

albo

rg

EFTERUDDANNELSESKURSER:Vi tilbyder bl.a. kurser inden for:• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*

Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning

• Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik• Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse,

CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse

• Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering• Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring

(§ 26)• Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde)• Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D• Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

ude, er det min vurdering, at Fillippinerne er eller bliver et interessant marked for vo-res medlemsvirksomheder.

Først og fremmest er der et eksportpo-tentiale til Filippinerne for danske virk-somheder, men landet kan også være særlig interessant som en dør ind til hele Østasien.

Filippinerne er katolikker og meget vestligt orienteret. Kulturen er opbygget gennem mere end 300 års spansk styre og senere underlagt USA indtil 1946. Det gi-ver en høj kulturel tilgængelighed for dan-ske virksomheder. Det er også væsentligt, at det er et engelsktalende land, så der ikke er så store sproglige barrierer som i andre af landene i regionen.

Filippinerne er meget trofaste og loya-le i deres arbejdsforhold, de er meget lette at uddanne og umiddelbart positive i de-

res tilgang til arbejdsopgaver. Lønniveauet er fortsat meget lavt svarende til under 40 kr. om dagen. Arbejdsløsheden i landet er til gengæld relativt høj, og der kommer en mio. nye medarbejdere til hvert år. Alt det-te har stor betydning i forhold til en even-tuel etablering i landet.

Brug for investeringer

I Filippinerne har de for længst indset, at de har brug for udenlandske investeringer. De er også stærkt stigende – sidste år med 35 pct.

En af de vigtigste personer i Filippiner-ne i forhold til vækst og udvikling er Dr. Lilia de Lima, direktør for PEZA (Philip-pine Economic Zone Authority). Det er PEZAs opgave at fremme investeringer i landet. På et fantastisk inspirerende mø-de lod Lilia de Lima forstå, at Filippiner-

nes vej til yderligere vækst er udenlandske investeringer. Hun har derfor etableret et professionelt setup, hvor for eksempel dan-ske virksomheder kan bliver partnere for et yderst beskedent beløb.

Hun kalder det en »one stop shop«, som skal kunne løse alle investorens opgaver i forbindelse med etablering i landet. Der-udover kan PEZA yderligere motivere in-vestorer med 4-6 års skattefrihed, hvis de fremstiller enheder, som ikke i forvejen produceres i landet.

Så alt i alt kan der være perspektiver i at etablere sig eller på anden vis samarbejde med Filippinerne, og i DS Håndværk & Industri kan vi bidrage med de indledende sonderinger og kontakter. Virksomheds-konsulent Lise Daldorph står til rådighed med nærmere detaljer.


FOLKEMØDE

ERHVERVSVILKÅR på Folkemødets dagsorden

Under overskriften »Bedre politisk håndværk« var organi-sationerne i Håndværksrådet repræsenteret på Folkemø-det i Allinge på Bornholm i juni.

DS Håndværk & Industri havde som den største organisation under Hånd-værksrådets paraply arrangeret debatter med politikere og repræsentanter for andre organisationer om BoligJob-ordningens fremtid, Innovation og iværk-sætteri i fremtidens erhvervsuddannelser samt om kvaliteten og fordelingen af de mange forskellige erhvervsstøtteordninger.

Desuden var DS Håndværk & Industri inddraget i flere andre debatarran-gementer andre steder på Folkemødet. Dermed var DS Håndværk & Industri betydelig mere massivt til stede og med større gennemslagskraft end på de tre tidligere folkemøder på Bornholm.

Folkemødet blev afholdt for fjerde gang og samlede omkring 85.000 delta-gere fra hele landet. I alt 2141 debatter og andre arrangementer blev afviklet de fire dage, Folkemødet varede. Næste Folkemøde er fastsat til 11.-14. juni 2015.

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.


Erhvervsstøtte skalkomme flere af de små til godePartierne i Folketingets er-hvervsudvalg vil arbejde for, at erhvervsstøtteordningerne gøres mere gennemskuelige.

Af Jens Holme

Benny Engelbrecht erkendte, at erhvervs-støtteordningerne har været for ugennem-skuelige på en måde, der særligt er gået ud over de mindre virksomheder.

»Når man har erhvervsstøtteordninger, skal man også sikre, at de bliver ordentlig kendt. Der har der nok været en tendens til, at det mest var de store virksomheder, der kunne finde ud af, hvor de lå. Derfor vil vi også arbejde politisk på, at det bliver mere gennemskueligt«, sagde han.

Risikovillig kapital

»Det handler også om, hvordan vi kan gøre det lettere for de mindre vækstvirksomhe-der at skaffe risikovillig kapital. Og hvor-dan man kan sikre, at risikovillig kapital bliver lettere tilgængelig. Vi er jo ikke ide-ologer. Vi vil bare gerne skabe nogle ar-bejdspladser. Men erhvervslivet skal ikke være på støtten,« sagde han.

Senere tog han dog munden lidt for fuld, da han påstod, at der ikke var sunde virk-somheder, som ikke kunne låne penge af banken til innovative projekter. Det fik Malene Haugaard, direktør for Væksthus

Samlet bruger det offentlige omkring 24 mia. kr. årligt på erhvervsstøtte. Men der er ikke overblik over, om støtten havner i de rigtige lommer til gavn for vækst og beskæftigelse. Derfor skal de gøres mere gennemskuelige og målrettede.

På Folkemødet på Bornholm debatte-rede politikere fra Venstre, Dansk Folke-parti, SF og Socialdemokratiet støtteord-ningerne på initiativ af DS Håndværk & Industri og væksthusene.

Direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri, fremhævede at mange mindre virksomheder farer vild i de mange forskellige erhvervsstøtteord-ninger.

»I virksomhederne spørger de sig: hvad er det støtteordningen hedder i dag? Det er svært at vide, eftersom skiftende regerin-ger og politikere alle har skullet sætte de-res navn på. Små virksomheder, der ikke har et stort administrativt apparat til rådig-hed, farer vild i de forskellige ordninger og får ikke den andel, de er berettiget til.

Derudover er det rigtig vigtigt, at man ikke favoriserer bestemte brancher. Den enkelte støtte skal være for alle virksom-heder«, sagde Jani Lykke Methmann.

Teknologi i front

Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne, mente imidlertid, at det er uundgåeligt, at man støtter nogle brancher mere end andre.

»Energiteknologi er i dag det hurtigst voksende teknologiområde. Og her har Danmark en førerposition på hele verdens-markedet. I fremtiden skal vi i høj grad le-ve af at eksportere nye teknologier. Derfor ville vi da skyde os selv i foden, hvis vi ik-ke satsede på det«, sagde han.

Hovedstadsregionen, op af stolen.»Det er simpelthen ikke rigtigt. Jeg ken-

der rigtig mange virksomheder, der har en god egenkapital, som gerne vil låne, men som får nej af bankerne«, sagde Malene Haugaard.

Små bliver klemt

Steen Gade fra SF havde også blik for de små virksomheder. Han talte om, hvordan de små virksomheder ofte kan blive lidt klemt af de større.

»Man må appellere til, at de store virk-somheder ikke ser de små som konkurren-ter, der en dag kan slå dem ud, men mere som facilitatorer,« sagde han.

»I det hele taget tror jeg, vi har behov for at se alle erhvervsstøtteordninger igen-nem. Hidtil har vi delt ud med al for rund hånd.«

Heri fik han opbakning fra Hans Kri-stian Skibby, Dansk Folkeparti:

»Vi skal have ryddet op i de forskellige ordninger. Hidtil har vi sigtet for bredt,« erklærede erhvervsordføreren fra Dansk Folkeparti.

Direktør i DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann, argumenterede for at de små og mellem-støre virksomheder skal have en større bid af kagen, når det drejer sig om erhvervsstøtte. Her er hun flankeret af Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti og direktør i Væksthus Hovedstaden, Malene Hau-gaard.


FOLKEMØDE

Håndværkerfradraget erpeanuts for statskassen

Regeringen bør bevare hånd-værkerfradraget. Det var bud-skabet fra DS Håndværk & Industris direktør Jani Lykke Methmann, da hun på folke-mødet debatterede med den socialdemokratiske erhvervs-ordfører Benny Engelbrecht.

Af Jens Holme

DS Håndværk & Industri havde sørget for peanuts til arrangementet for at understre-ge sit budskab om, at BoligJobordningen er peanuts for statskassen. Den socialde-mokratiske erhvervsordfører Benny Engel-brecht havde til gengæld medbragt en rulle kiks, han ville uddele som tudekiks, hvis det blev nødvendigt.

Således var linjerne trukket op, da DS Håndværk & Industri og tømrermestrenes organisation, Dansk Håndværk, på folke-mødet på Bornholm forsøgte at overbevise regeringspartierne om, at håndværkerfra-draget bør bevares efter udgangen af 2014.

»BoligJobordningen - også kaldet hånd-værkerfradraget – er ikke bare et værktøj til at få sat endnu mere gang i det økono-

miske opsving. Det er også en ordning, der begrænser omfanget af sort arbejde,« un-derstregede direktør i DS Håndværk & In-dustri, Jani Lykke Methmann.

»BoligJobordningen fungerer rigtig godt,« fortsatte Jani Lykke Methmann, der pegede på de varige arbejdspladser, som er endnu en sidegevinst ved BoligJobordnin-gen.

Dyr ordning

Det overbeviste imidlertid ikke den social-demokratiske erhvervsordfører Benny En-gelbrecht. Han pointerede, at man kan læse de økonomiske beregninger ganske ander-ledes.

»Vi kigger på, hvad der virker. Vi gør de ting, som er effektive. Og der er andet, som har gevaldige effekter, men som bare har mindre prisskilte på. I skal lade være

Der var peanuts og tudekiks på bordet, da Benny Engelbrecht (tv) diskuterede håndværkerfradragets fremtid med Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & In-dustri og Niels Techen, Dansk Håndværk.


med at jage en hest, som allerede er redet. Den ordning bliver ikke gjort permanent,« sagde han.

Benny Engelbrecht pegede på, at set fra regeringens side er BoligJobordningen en meget dyr måde at skabe job, og han be-tvivlede de tal på 5000 job, som byggesek-toren selv mener, at ordningen har skabt. Han henviste til, at andre har angivet tal på 800-1200 job, og at Rockwoolfonden har peget på, at ordningen reelt har haft en me-get minimal virkning i forhold til mæng-den af sort arbejde.

Frygter fyringer

Formanden for Dansk Håndværk, Niels Techen, frygtede for mange fyringer og det spæde opsving vil gå i stå, hvis ordnin-gen ophører.

Han afviste konklusionen fra Rock-woolfonden og pegede på, at medlem-merne i såvel Dansk Håndværk som i an-dre organisationer, hvor der er mange små og mellemstore virksomheder, direkte har oplevet, at færre efterspørger regning uden moms eller andre former for sort arbejde.

»For de små- og mellemstore virksom-heder er det af stor vigtighed, at håndvær-kerfradraget bliver permanent, da det kan skabe en nødvendig stabilitet i erhvervspo-litikken. Ikke mindst for de mindre virk-somheder er kontinuitet og stabilitet af af-gørende betydning,« sagde Niels Techen.

Ikke statsstøtte

Jani Lykke Methmann var åben for, at ord-ningen i højere grad kan målrettes grønne tiltag og afviste Benny Engelbrechts på-stand om, at BoligJobordningen er stats-støtte til virksomhederne:

»Det er ikke statsstøtte til virksomheder-ne, men en støtte til, at især boligejerne kan få udført nogle af de opgaver, deres b oliger trænger til. Skal boligejerne have foretaget energirenovering, er der ofte tale om store investeringer, og der er BoligJob ordningen et væsentligt element,« sagde hun.

Uventet hjælp

Den tidligere leder af Centrum-Demokra-terne, Mimi Jakobsen, søgte ly for regn-

vejret i Håndværkrådets telt, hvor debat-ten om BoligJobordningen fandt sted. Som initiativtager til den nu hedengangne hjemmeserviceordning blev hun ufrivil-ligt inddraget i diskussionen på organisa-tionernes side.

»Lad BoligJobordningen være i fred. Jeg er ikke i tvivl om, at den er til gavn for mange små virksomheder. Med hjem-meservice fik vi jo skabt en masse små servicevirksomheder, som også folk på kanten af arbejdsmarkedet kunne finde ar-bejde hos,« sagde Mimi Jakobsen.

Mimi Jakobsen, nuværende generalsekretær for Red Barnet og tidligere formand for Centrum-Demo-kraterne, var under Nyrup-regeringen initiativtager til indførelse af hjemmeserviceordningen. I ly for regnvejret blev hun inddraget i debatten om håndværkerfradraget.

Delte meningerSom afslutning udtrykte Benny Engel-brecht en vis åbenhed for, at håndværker-fradraget måske bliver forlænget i en eller anden udgave:

»Jeg kan jo konstatere, at der er flere partier i Folketinget, der ønsker, at ordnin-gen fortsætter. Men det forudsætter, at de anviser, hvor pengene skal komme fra. I givet fald kan vi gå med til en fortsættelse, men i afgrænset form,« sagde den social-demokratiske ordfører.


FOLKEMØDE

Unge skal forberedes påat drive egen virksomhedEntreprenørskab og innovation blev glemt, da re-formen af erhvervsuddannelserne blev vedtaget, men det skal der rettes op på.

Af Jens Holme

Det lød næsten som en tilståelse, da folketingsmedlemmerne Finn Thranum, Venstre og Trine Pertou Mach, SF, blev gjort opmærk-som på, at partierne bag erhvervsuddannelsesreformen har glemt en målsætning om, at flere unge skal få lyst til at drive egen virk-somhed.

Finn Thranum ærgrede sig tydeligvis, og Trine Pertou Mach un-derstregede, at hun som afløser for Villy Søvndal først var kommet sent ind i forløbet.

For fra højre til venstre i Folketingssalen er der ellers enighed om, at innovation, iværksætteri og forberedelse til at blive selv-stændig skal spille en større rolle i folkeskolen og på erhvervsud-dannelserne.

Det fremgik, da DS Håndværk & Industri havde inviteret til dis-kussion om innovation og iværksætteri i fremtidens erhvervsud-dannelser på Folkemødet i Allinge på Bornholm.

Deltagerne var Jim Stjerne Hansen, DS Håndværk & Industri. Christian Vintergaard, direktør for Fonden for Entreprenørskab, Henrik Kjærgaard, næstformand i Dansk Metal, Nina Olsen, vi-cedirektør, Danske Erhvervsskoler samt folketingsmedlemmerne Henning Hyllested, Enhedslisten, Finn Thranum, Venstre samt Trine Pertou Mach, SF.

Enhedslisten står uden for forliget om erhvervsuddannelsesre-formen, men Henning Hyllested gav udtryk for, at han langt hen ad

vejen synes, at reformen bygger på rigtige principper.

Forundring

Det var Christian Vintergaard fra Fonden for Entreprenørskab der udtrykte forundring over, at den netop vedtagne reform af er-hvervsuddannelserne ikke indeholder spor om entreprenørskab.

»Jeg ved ikke, om I regnede det som en selvfølge. Men for mig at se er det lidt af en katastrofe, at det ikke er formuleret som et selv-stændigt krav til underviserne. I den nye lov om folkeskolen er det derimod direkte nævnt. Forældrene er den vigtigste faktor for, om de unge vælger at iværksættere. Den næstvigtigste er, hvad de op-lever under deres uddannelse. Derfor er det helt afgørende, at sko-lerne er bevidste om deres roller og opgaver,« understregede Chri-stian Vintergaard.

Han fremhævede, at entreprenørskab ikke kun handler om at blive selvstændig. Det kan også dreje sig om at kvalificere sig til at blive forretningsudvikler i eksisterende virksomheder.

Tradition skal fastholdes

Jim Stjerne Hansen tog udgangspunkt i, at der i Danmark er flere århundreders tradition for, at mange yngre håndværkere stifter de-res egen virksomhed.

»Men som dommer hos Young Enterprise må jeg konstatere, at de unge fra erhvervsuddannelserne stort set er fraværende. Det må og skal reformen af erhvervsuddannelserne rette op på.«

Henrik Kjærgaard fra Dansk Metal mente, at erhvervsuddan-nelserne har brug for en overbygning, som udstyrer de studerende med de nødvendige forudsætninger for at blive chef og drive egen virksomhed.

»Det skal være en efteruddannelse, man kan tage, når man i må-ske nogle år har været ansat et sted og får lyst til at blive selvstæn-dig. Vi ser jo desværre, at mange går ned med deres virksomhed, fordi de er gode håndværkere, men knap så gode til alt det admi-nistrative.«

Gør det

Nina Olsen, Danske Erhvervsskoler, erklærede sig enig i, at inno-vation og entreprenørskab skal opprioriteres i erhvervsuddannel-serne, hvilket kræver efteruddannelse af lærerne.

Repræsentanterne for Venstre og SF opfordrede organisationer, skoler, lærere med flere til nu at sætte deres præg på tingene, så re-formerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne kommer til at medføre det tilsigtede faglige løft.

»På Christiansborg har vi gjort arbejdet færdigt, men vi vil selv-følgelig følge udviklingen tæt. Ingen siger imod, at innovation og entreprenørskab skal spille en større rolle. Til det kan jeg bare sige: så gør det!« sagde Trine Pertou Mach fra SF.

Deltagerne i debatten om entreprenørskab og innovation var på flere punk-ter helt enige. Fra venstre Finn Thranum, Venstre, Jim Stjerne Hansen, DS Håndværk & Industri, Henrik Kjærgaard, Dansk Metal, Nina Olsen, Danske Erhvervsskoler og Christian Vintergaard, Fonden for Entreprenørskab.


Et godt snakketøjer ikke tilstrækkeligt

Kan man tale sig til et job på en time? Nej, det er nok for lidt lød konklusionen på en debat mellem unge akademikere og virksomhedsledere på Folke-mødet.

Af Jens Holme

Akademikerne henviste til undersøgel-ser, der viser, at virksomheder, der ansæt-ter højtuddannede medarbejdere, generelt vokser hurtigere, ansætter flere ufaglærte og faglærte medarbejdere og har en sunde-re økonomi end virksomheder uden højtud-dannede.

Tre udfordringer

De tre virksomhedsledere indledte med at redegøre for deres vigtigste og mest aktu-elle udfordringer over for de unge akademi-kere. Fleming Frederiksen angav et behov for bistand til at kvalificere sin virksomhed til at blive certificeret til CE-mærkning af bygningsstål og blive ISO 9001-certifice-ret. Niels Techen havde brug for systema-tisering af de mange forsikringssager, der skaber grå hår i hovedet på medarbejderne i hans virksomhed. Hans-Jørn Krogh Han-sen har planer om en satsning på det tyske marked og har brug for en kyndig på netop det område.

De unge ledige akademikere svarede ef-terfølgende med stor ihærdighed på, hvil-ken gavn de tre virksomheder kunne have

Fem jobsøgende akademikere udfordrede på Folkemødet på Bornholm tre virksom-hedsledere med det formål at overbevise dem om, at de har brug for at ansætte en akademiker.

De tre udfordrede var Niels Techen, di-rektør for tømrer- og snedkerfirmaet Hel-mer Christiansen A/S i Karlslunde og formand for Håndværksrådet, Fleming Fre-deriksen, direktør for Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S i Ringe og nyvalgt for-mand for DS Håndværk & Industri, samt Hans-Jørn Krogh Hansen, ejer af KH Ma-skinværksted i Rønne og nu tidligere med-lem af hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri.

af at ansætte en akademiker for at nå deres respektive mål. Men en time var tydeligvis for lidt til at sætte sig ind i sagerne. Derfor blev diskussionen om nytten af akademi-kernes færdigheder holdt i meget generelle vendinger.

Såvel virksomhedsledere som akademi-kere var enige om, at uddannelsesinstitutio-nerne beskæftiger sig alt for lidt – nærmest slet ikke – med de små og mellemstore virk-somheder.

Fleming Frederiksen spurgte direkte de unge udfordrere om, de reelt ønsker et job i en virksomhed, hvor man ikke kan nøjes med at lave rapporter og tænke store tanker.

»Det handler også om at være blæksprut-te og gøre mange forskellige dagligdagsting, herunder at lave kaffe. Er I helt sikre på, at det er det I vil?« spurgte Fleming Frederik-sen.

Jobs blev der således ikke skabt på en ti-me. Men de tre virksomhedsejere gav til-sagn om, at de vil overveje at tage en aka-demiker på prøve. Det kan ske ved hjælp af videnpilotordningen, der giver små og mel-lemstore virksomheder mulighed for med statsstøtte at projektansætte en akademiker.

De unge akademikere udfordrede tre garvede virksomhedsledere: Fra venstre Fleming Frederiksen, Niels Techen og Hans-Jørn Krogh Hansen.


BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].

Vestkystens VVS udvider ejerkredsenVVS-installatør Jesper Thousgaard er ind-trådt som medejer i Vestkystens VVS. For-målet er at styrke virksomheden, der hidtil har været ledet af Henrik Dissing og Tor-ben Flye Jensen.

Jesper Thousgaard kommer fra en stil-ling som afdelingsleder hos VSM Thy. Han er i 1995 udlært på Morup Mølle Smedje, der blev opkøbt af Vestkystens VVS. Han har stor kompetence indenfor

gasvarme og har fra sit tidligere job stort kendskab til en masse gasanlæg både på Mors og i Thy.

Den nye medejer ser sin indtrædelse i firmaet som understøttelse af virksom-hedens sunde fundament. Med sin store viden om gasvarme, indgår han i arbej-det med den service- og gasmesteraftale Vestekystens VVS har med HMN Natur-gas.

Den nye ledelse i Vestkystens VVS: Fra venstre Jesper Thousgaard, Henrik Dissing og Torben Flye Jensen. (Foto: Bertel Bolt-Jørgensen)

DAN-Palletiser har løst stort problemRundt omkring i verden findes mange for-skellige pallesystemer og –typer. Ompal-letering fra den ene type til den anden har traditionelt været en manuel proces, som er langsom, mandskabskrævende og pro-blemfuld.

Det har DAN-Palletiser i Korsør imid-lertid nu gjort en ende på. Hele paller med

produkter kan nu fuldautomatisk flyttes fra én palle til en anden i ethvert format - fx UK-paller, Euro-paller, halve Euro-pal-ler, Dolly-paller, eller sågar kvartpaller.

Løsningen er en særlig gaffelløfter, som ikke kræver speciel ekspertise hos opera-tøren. Den kan erhverves på leje- eller lea-singbetingelser.

DAN-Palletiser udvikler og producerer interne transportsystemer i form af palle-terings-systemer til nogle af verdens stør-ste producenter og distributører inden for fødevare- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefo-derindustrien.

Medejer Torben Flye Jensen fortæller, at udvidelsen af ejerkredsen også skal være med til at skabe aldersspredning, så Vest-kystens VVS også er sikret fremadrettet. Samtidig søger vvs-virksomheden som al-tid nye forretningsområder, der kan være med til at sikre virksomhedens fremtidi-ge vækst.

»Vestkystens VVS skal fortsætte med at udvikle sig og være fagligt toneangi-vende. Derfor indgår vi altid i faglige net-værk, hvor vores kompetencer kan styrkes til fordel for vores kunder,« forklarer Tor-ben Flye Jensen.

Vestkystens VVS har klaret sig godt igennem krisen, forklarer Torben Flye Jen-sen og fortsætter smilende med at sige, at hvis det virkeligt passer at opsvinget har bidt sig fast, så vil Jesper Thousgaard hjæl-pe Vestkystens VVS med til at bide lidt igen.


Af Jacob Thiel, cheføkonom,Håndværksrådet

Erhvervsklimaet sætter rekordFlere års politisk fokus på små og mellemstore virksom-heders vilkår mærkes nu for alvor af landets mange ejere af mindre virksomheder. I hvert fald kan man konstatere, at flere små og mellemstore virksomheder vurderer, at erhvervsklimaet er blevet bedre.

En ny måling sender Håndværksrådets Erhvervskli-maindeks i højeste niveau siden målingerne startede i sensommeren 2012. Hele 25 pct. af virksomhederne vur-derer, at erhvervsklimaet er blevet bedre, mens kun 12 pct. mener, at det er blevet dårligere siden sidste kvartal.

SMV’er har fået medvind på cykelstierne Der kan være flere forklaringer på opturen i indekset. Ik-ke mindst mere tempo i dansk økonomi er med til at hive bedømmelsen af erhvervsklimaet op. Men det ændrer ik-ke ved det faktum, at mange ejere af mindre virksomhe-der føler, at der er mere »medvind på cykelstierne«, når det gælder rammebetingelserne. Virksomheder i region Midtjylland giver de højeste karakterer til erhvervskli-maet herhjemme, og byggeriets virksomheder er lidt me-re positive end industriens på dette spørgsmål.

Forklaring Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne oplever, at erhvervsklimaet er blevet bedre i løbet af de sidste tre måneder. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne oplever, at erhvervsklimaet er blevet dårligere.

Antal respondenter: 798

-30

-20

-10

0

10

20

30

2012

.3

2012

.4

2013

.1

2013

.2

2013

.3

2013

.4

2014

.1

2014

.2

Bedre Dårligere Tendens

Nettotal

Udvikling i Håndværksrådets ErhvervsklimaindeksSpørgsmål: Hvordan oplever du, at erhvervsklimaet for små og mellemstore virksomheder har udviklet sig de seneste 3 måneder?

Lokalafdeling Sjælland Midt & SydJyllinge Entreprenørselskab ApS, Kristian Klysner, Værebrovej 30, 4040 Jyllinge.

Lokalafdeling VestsjællandBelinda v/Belinda Carlsen, Krøjerup Overdrev 30, 4180 Sorø.

Smedemester Klaus Andersen, Borupvej 19, 4420 Regstrup.

Præsteskov Service & Montage, Paw Enggård Jørgensen, Bækkeviggårdsvej 3, 4270 Høng.

Lokalafdeling Randers OmegnHøjlund Production, Thomas Højlund, Kondrupvej 70, 8920 Randers NV.

Lokalafdeling VestP-Tek, Brian Sandbeck Petersen, Ø. Gesten Mosevej 6, 6621 Gesten.

Lokalafdeling MidtVestVind Smedeforretning, Johannes Hay, Holstebrovej 13, Vind, 7500 Holstebro.

Lokalafdeling Skive, Viborg og OmegnPeter Sloth Dam, Åkjærsvej 86-88, Grønning, 7870 Roslev.

Lokalafdeling Storstrømmen SydJ P Stål, Jim Erbo Pedersen, Svingels Alle 26, 4900 Nakskov.

Lokalafdeling KøbenhavnGribskov Smedeassistance, Per Bergkvist Sørensen, Kragerup Park 20, 3200 Helsinge.

Lokalafdeling TrekantområdetSmededal v/Per Vejen-Jensen, Tanggårdvej 1, Egholt, 6640 Lunderskov.

Horskær Smedie, Søren Husballe Knudsen, Sødover Tværvej, 7182 Bredsten.

Lokalafdeling HimmerlandHimmerlands Gas & VVS Teknik ApS, Krogstrupvej 3, 9640 Farsø.

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri


FORENINGSNYT

340.000 kr. til uddannelseslegatDS Håndværk & Industris Uddannelses-legat har fået 340.000 kr. mere at dele ud af. Pengene stammer fra den nu heden-gangne lokalafdeling DS Nordsjælland, som i april blev sluttet sammen med DS Søndre Birk til den nye lokalafdeling DS København.

Den fratrådte kasserer i DS Nordsjæl-land gennem 15 år, Jørgen Kolby, forkla-rer, at da de to lokalafdelinger sluttede sig sammen, blev det aftalt, at de skulle ind-betale lige mange penge pr medlem som grundkapital i DS København.

»For DS Nordsjælland var der heref-ter et overskud, som ifølge vore vedtæg-ter skulle gå til landsorganisationens ud-dannelseslegat.«

Velforberedt fusion

Jørgen Kolby betegner i øvrigt sammen-slutningen af de to lokalafdelinger som et skoleeksempel på en velforberedt fusion.

»Gennem et år arbejdede vi med nye vedtægter og på at få alt i parat til gene-ralforsamlingerne i de to nu nedlagte lo-kalforeninger, bl.a. med god bistand fra

advokat Christian H. M. Mikaelsen, DS Håndværk & Industri,« siger Jørgen Kol-by, der i en alder af 75 år har valgt at lade sig pensionere i rollen som kassemester.

DS Håndværk & Industris Uddan-nelseslegat kan søges af unge ansatte i en virksomhed med medlemskab af DS Håndværk & Industri. Legatet kan sø-ges til uddannelse eller videreuddan-nelse eksempelvis gennem ophold i en udenlandsk virksomhed eller uddannel-sesinstitution.

Efterårstilbud til de sportsglade

Travle virksomhedsledere har heldig-vis også tid til at mødes uformelt og omkring en fælles interesse. Derfor er DS Håndværk & Industris tilbud til de sportsinteresserede medlemmer udvi-det betragteligt de seneste år.

Dette efterår er der således tilbud om at deltage en i en golfturnering den 29. august i Middelfart. Den 11. sep-tember er der tilbud om at køre race på Jyllandsringen. Den årlige cykelmatch finder sted den 26. september, og i no-vember er der DS-jagt.

Flere af arrangementerne er ikke endeligt på plads. Men interesserede kan følge med på hjemmesiden: www.ds-net.dk/medlemsservice/netvaerk. Her kommer der nærmere oplysninger om tilmelding, priser og øvrige vilkår.

Erfaringen viser, at der skabes tal-rige nye kontakter, når medlemmer fra forskellige egne af landet mødes på andre vilkår end de sædvanlige. Del-tagerne får serveret muligheden for at få udvidet deres netværk på et fad. Og flere og flere tager den ekstragevinst med hjem.

Netværksarrangementer om golf, motorsport, cykling og jagt


Vi leverer varerne...

Beholdere &stålskorstene

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Fyringsanlæg

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og

CTS-anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Kolding · Randers

Kantpresse

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Kurser & uddannelse

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumule-ringstanke og siloudstyr.

Hydraulik

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

OutZourCEA.P. Møllers Alle 9C, 2791 DragørTlf: 53 81 21 [email protected] og projektstyring. Løn, flex og fakturering. Tidsregistrering.


LøftebordeReparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Vi leverer varerne...

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Lækagesporing

Plasma- og fl ammeskæring

Maskiner og elektroværktøj

Laserskæring

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk


Overfl adebehandling

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Kvalitetsstyring Lønservice

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Maskiner og elektroværktøj


Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifi kat-svejsning

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita RasmussenTlf. 51 17 14 24 · [email protected]

Pumper

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer


Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

StrålevarmeHelge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D3650 ØlstykkePhone: +45 36 46 77 30Fax: +45 23 13 41E-mail: [email protected]: www.ferrotek.dk

Stålkonstruktioner

VVS

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Ventilation Plasma- og fl ammeskæring

AFS

END

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

Golfbolden ruller igen. Årets udgave af DS-Golf finder sted fredag den 29. august på Golfklubben Lillebælts bane i Middelfart. Måske Danmarks smukkest beliggende seaside-bane.

Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford.

Foreløbigt program:09.00: Velkomstkaffe med rundstykker10.00: Matchen begynder – forinden er der mulighed for fri træning på

driving range. 15.00: Vi slutter dagen med en god frokost samt en øl/vand og præmie-

uddeling.

Samlet pris for hele arrangementet er kun kr. 400,-

DS-bladets redaktør, Jens Holme, er årets matchleder. Tilmelding skal foregå på mail til [email protected]. Ved tilmelding skal du oplyse dit med-lemsnummer i din hjemklub samt handicap.

Tilmelding senest den 15. august. Men skynd dig – der bliver som altid rift om pladserne!

Alle aktive og passive medlemmer af DS Håndværk & Industri, ledsagere og andre med tilknytning til DS-virksomheder er velkomne til en hyggelig dag.

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et spon-sorat af præmier, bolde og meget mere. I givet fald bedes du rette henven-delse til Jens Holme på mail eller tlf. 40 88 33 12.

DS-Golf 2014i Middelfart

Documents

DS-bladet nr. 7, 2014