PLF-BLADET Årgang 1. Nummer 4 December 2003

Leder Så er julen ved at være over os, og som plejefamilier er det ofte en tid, hvor mange ting bliver svære for vores plejebørn. Der er mange modsatrettede følelser, der gerne skal gå op i en højere enhed for at julen bliver en god oplevelse både for vores plejebørn og for deres biologiske familier, men også for vores egne familier og vore egne biologiske børn, som det er vigtigt at huske, medens vi tager vare på andre. Ellers er det jo den tid på året, hvor man traditionelt ser tilbage på det år, der er gået for at se, om vi nåede, det vi ville og samtidig skuer frem mod det kommende år for at se, hvad vi gerne vil opnå der. For så vidt angår det forgangne år, så vil jeg henvise til formandsberetningen, som er optrykt andetsteds i bladet. 2004 kan tegne til at blive et spændende og travlt år på plejefamilieområdet. Der er kommet en meget kraftig fokus på anbringelser fra politisk side. Vi kan naturligvis håbe, at man vil fokusere på kvaliteten af de anbringelser man foretager og på de vilkår man tilbyder os, der tager imod og tager os af de udsatte børn. Men vi er ikke fri for at frygte, at fokus på området mere skyldes angsten for stigende udgifter end et ønske om at forbedre vilkårene for plejebørnene og for plejefamilierne. Vi ved, at der er en ny vejledning på vej fra Kommunernes Landsforening og vi ved, at der er nedsat et udvalg under Socialministeriet, som arbejder med en anbringelsesreform. For PLF er udfordringen det kommende år at få vores mærkesager og vores holdninger bragt ind i den politiske debat for at sikre, at der i reformarbejdet lyttes til os, der populært sagt ”har skoen på”. Herudover er en af de prioriterede opgaver for 2004 at få styrket vores arbejde med et landsdækkende netværk for plejefamilier. God jul og godt nytår. Jens Vegge Bjørck

Nyt fra bestyrelsen PLF’s generalforsamling d. 18. november 2003-11-26 v/ Jens Vegge Bjørck Det er mig en stor glæde i dag at kunne holde formandens beretning på vores første ordinære generalforsamling et år efter stiftelsen. Plejefamiliernes Landsforening blev stiftet den 11. november 2002 af en gruppe plejefamilier, der mente der manglede en forening, der kunne varetage plejefamiliernes interesser. Gennem det år vi har eksisteret som forening, er det lykkedes os at være med til at sætte dagsordenen omkring de desværre alt for få ting, der er sket på plejefamilieområdet. Vi er blevet interviewet af aviserne i forbindelse med forskellige spørgsmål på børne- og ungeområdet. Vi er blevet interviewet af TV i forbindelse med spørgsmål om regionale børnecentre. Vi er blevet inviteret til at deltage i DR2 temaaften om børn i familiepleje. Vi er blevet inviteret til at deltage i konference om tvangsadoption på Christiansborg arrangeret af folketingets socialudvalg. Vi er blevet inviteret til at deltage i socialministerens Socialpolitiske Årsmøde. Vi er blevet inviteret til at besøge de socialpolitiske ordførere fra folketingets partier. Derudover har Kommunernes Landsforening rettet henvendelse til os, og vi har dels haft møde med dem og dels haft telefonisk kontakt til dem ved flere lejligheder. Vi ser meget positivt på den kontakt og håber den på sigt vil bidrage til at muliggøre gennemførelsen af nogle af vores mål. Kommunernes Landsforening har meddelt at vi vil få deres nye vejledning i høring, så her oplever vi at vi med vores indfaldsvinkel, som er udgangspunkt i barnet, har mulighed for at blive hørt. Vi har som forening gennem det sidste år holdt en række introduktionsmøder både på Sjælland, Lolland og i Jylland. Vi har været på Familiehøjskolen Skærgården i to omgange, blandt andet for at undervise i plejefamiliers rettigheder. Det var en god og positiv oplevelse, og vi glæder os til at komme til Skærgården igen næste sommer. Vi er blevet kontaktet af Socialpædagogernes Landsforbund, og har haft møde med dem. SL beklagede sig over at vi havde stiftet foreningen, og de meddelte os at vi skulle give afkald på retten til at forhandle om ansættelsesvilkår med kommunerne og KL. Det har vi

2

3

afvist og det har, som I sikkert har bemærket, medført at SL har angrebet os i deres medlemsblad og i breve til deres medlemmer. Vi har tilbudt at samarbejde med SL, men det har de afvist, medmindre vi ændrer vores vedtægter efter deres anvisninger. Vi har fået påbegyndt udgivelsen af et foreningsblad, som vi selv synes har fundet en god form, og som vi vil fortsætte med, selv om det naturligvis kræver ressourcer. Men vi mener det er en væsentlig aktivitet i relation til vores medlemmer. Vores hjemmeside har kørt siden marts måned, og vi har oplevet positiv respons på den. Der er dog stadig mange ting som skal til, før vi har den hjemmeside vi gerne vil have. Jeg er dog fortrøstningsfuld i relation til fremtiden. Vi har, som tidligere nævnt, afholdt en række introduktionsmøder som er blevet godt besøgt, og som vi vil fortsætte med i det kommende år. Planerne for det kommende år handler om en indsats på tre punkter:

o en fortsat indsats for at øge vores medlemstal o en indsats for at komme det politiske niveau mere i tale o en indsats for at få plejefamiliernes og plejebørnenes vilkår højere op på

dagsordenen i samfundsdebatten. Vi planlægger kurser, som vi vil tilbyde at gennemføre sammen med KL, et forslag KL som vi har drøftet med KL, og som de ser positivt på. Det er vores håb at vi den vej igennem både kan opnå en endnu bedre kontakt med KL og samtidig nå ud til kommunerne og de plejefamilier som er tilknyttet de enkelte kommuner. Vi er påbegyndt arbejdet med at oprette et netværk, og intentionerne er at den bliver landsdækkende. Her vil vi naturligvis meget gerne høre fra lokale plejefamilier, som vil påtage sig den opgave at være kontakt(person?) i lokalområdet. Jeg synes det første år i PLF har været utrolig spændende, men også krævende. I den forbindelse vil jeg gerne rette en stor tak til de medlemmer der i dagligdagen har ydet et stort og uvurderligt stykke arbejde med netværkskontakt, brevskrivning, produktion af blade, trykning og udsendelse af pjecer og en lang række aktiviteter, uden hvilke foreningen ikke ville fungere.

Tema – højtider Tema – højtider Vi har spurgt nogle plejebørn om ”hvad synes du er det bedste ved julen?”:

4

Pige 15 år: egentlig har jeg altid elsket julen. Juleaften, at danse om juletræet og Pige 14: at være sammen spise risengrød. med folk man godt kan lide – evt. familien.

Pige 6 år: det er alle de Juleaftner som jeg skal være med til i år. Dreng 16 år: det bedste ved Julen er gaverne. Det næstbedste er gaverne.

"Mødrenes JUL" Julen sig nærmer. Tiden hvor vi skal tænke på hinanden, være gode ved hinanden og give hinanden gaver. I vores familie er vi heldige. Vi har altid kunnet give vores børn julegaver, og selv nu hvor de er voksne er vi sammen med dem. Sidste år kom vi til at give vores søn et værktøjssæt magen til det han fik sidste år. Det kunne vi grine lidt af og minde ham om at han snart selv skulle være herre i eget hus. Vores fire plejebørn holder jul hos os. De to små er her fordi de ikke kan komme hjem og holde jul, og de to ældste er her fordi de selv er med til at bestemme at de gerne vil holde jul hos os. Lige efter de to ældste piger flyttede ind hos os i 1992, forsøgte vi os med at holde jul for dem den 23. december, og så var de sammen med deres forældre juleaften. Men det blev en stresset og kunstig affære - også for vores egne børn. Jeg meldte rent ud at juleaften holdes d. 24.12 her hos os. Deres forældre syntes at det var en god ide, og de bakkede op omkring deres børn og holdt jul med dem dagen efter. Jeg har virkelig stor respekt for at forældrene har kunnet tilsidesætte deres egne behov og i stedet tilgodese pigernes ønsker om at være her juleaften - en ordning som vi nu har haft i 10 år uden problemer.

5

De to sidst ankomne plejebørn, har ikke haft samme valgmulighed. Det er her hos os de skal være juleaften. Sidste år var det den yngstes første juleaften, men han var så lille at han egentlig var ligeglad med julen. Det var hans mor til gengæld ikke, og det var svært for hende. Hun elsker den dreng og vil gerne følge med i alt hvad der sker omkring ham. Jeg kunne godt forstå hendes dilemma og tænkte mange tanker om hvordan vi kunne give vores børn og deres forældre en mulighed for at se hinanden og udveksle gaver, uden at nogen skulle udsættes for en alt for stresset julemåned (inkl. plejemor). Vi har tre mødre og fire plejebørn. Den ældste af plejebørnene er flyttet ud i egen bolig, men hun er fortsat en del af familien. De tre mødre kendte ikke hinanden, men børnene kender de ”andres” mødre, så jeg fik den tanke at vi måske kunne gøre noget sammen alle sammen. Vi inviterede til "mødrenes jul" d. 23.12 kl. 10 om formiddagen. Vi dækkede et fint julebord med æbleskiver, småkager og juleknas. Sanghæfterne havde vi fundet frem, og alt var klart. Så kom tvivlen. Ville alle komme? Hvad kunne der ske? Ville de alle huske at købe gaver til børnene? Ville nogen føle sig snydt? Dagen forinden havde vi en større diskussion omkring juletræ. Jeg foreslog at vi pyntede juletræet, så vi kunne danse omkring det sammen med mødrene. Men ”NEJ”, sagde plejebørnene. ”Du må ikke lave om på det, juleaften skal være som den plejer at være!” Mine egne børn syntes det var en god ide. Men nej, der var ingen grund til bekymring. Vi hentede mødrene hjemme eller ved toget for at sikre at alle kom frem. Vi startede med at spise æbleskiver. Mødrene kikkede hinanden lidt an, vi sang nogle julesange og spiste knas. Mens vi sang ”Et barn er født i Betlehem”, var der én af mødrene der lige skulle ringe. Vi sang videre, hun sluttede sig til os igen. Der skulle lige aftales noget med rådgivningscentret. En anden var lidt træt, men sådan er det og tilsyneladende fuldt accepteret af børnene. Efter julesangen, sluttede vi af med at sidde i en stor rundkreds, og der blev udvekslet gaver mellem børnene og deres mødre. Pigerne har efterfølgende givet udtryk for at det var en rigtig hyggelig dag. Én af pigerne sagde, ”Det bedste var, da vi sad i rundkredsen. Det var gode gaver og det var dejligt at give mor gaven”. Alle var mætte og trætte efter oplevelsen, men én ting blev klart; det var ikke sidste gang vi holdt ”mødrenes jul!” Hvornår juletræet bliver pyntet i år, vides endnu ikke. I år skal vi starte med at se diasshow fra sommerens udflugt – men den må I læse om en anden gang. Hvad ville du have tænkt, hvis det var dit plejebarns mor der havde købt den samme julegave to år i træk? en kærlig julenissehilsen fra en plejemor (kendt af redaktionen)

6

Julen set med plejebarnets øjne. Af Bente Nielsen, samtaleterapeut og familierådgiver. Leder af Baglandet i Århus. Et møde-, rådgivnings- og netværkssted for nuværende og tidligere anbragte børn, unge og voksne. www.baglandet.com . Bente Nielsen var selv anbragt, som barn, på både døgninstitution og i plejefamilie. Lad mig sige det med det samme. Blandt de unge og voksne, jeg møder i Baglandet, begynder juleaften allerede at dukke op sidst i oktober måned. Og det er ikke forventningens glæde der fylder, men en tung og negativ stemning, som de færreste kan sætte ord på. Når jeg imidlertid går tæt på den enkelte og spørger, hvad der rører sig i dem, svarer de næsten enstemmigt. ”Gid hele juleræset var overstået”. De kan næsten ikke bære, at se de første juleudstillinger i forretningerne for ikke at tale om ugeblade og tilbudsavisernes julereklamer. Og jeg forstår dem godt. Julen er børnenes fest, men ofte er det, for udsatte børn, forældrenes behov der kommer til at fylde det meste. Og det er der mange gode grunde til. For forældrene er julen måske forbundet med deres egne triste minder af barndommens jul. Og hvis det er negative minder, dukker de op i juledagene og kulminerer juleaften. F.eks. forældrenes bekymringer over, om der er råd til mad og gaver og om de kan leve op til børnenes forventninger. Alt dette hober sig op og det kan ende med, at julen drukner i druk og slagsmål. Når barnet anbringes i plejefamilie med de sunde og positive traditioner og oplevelser der er i ”den nye familie”, dukker der mange bekymringer og spørgsmål op. Får far og mor også en god jul? Og hvad med lillesøster eller bror? Hygger de sig, som jeg, ved adventsaftenerne? Laver de også julepynt og bager julekager? Hvor får de juletræet fra og får de julegaver? Hos nogle anbragte børn, kan disse tanker afføde skyldsfølelser, som kan komme til at præge julemåneden og juleaften i plejefamilien i negativ retning. For: ”Kan jeg tillade mig at glæde mig og hygge, når jeg ikke ved, om dem som jeg også holder af, ikke oplever det samme som jeg? Mit råd til plejeforældre, der kan genkende ovenstående hos deres plejebørn er, først og fremmest, at være ekstra opmærksomme på børnenes signaler i julemåneden. Opfører de sig pludselig anderledes, er det nærliggende, at de pusler med de tanker, jeg har beskrevet. Så hjælper det at stoppe op midt i julestemningen og tale med barnet om, hvad der rører sig følelsesmæssigt. Måske får I at vide, at der ikke er noget problem. Men ofte skyldes det, at barnet har fortrængt eller det eller oplever, at det er for smertefuldt, sårbart eller pinagtigt, at tale om. Så må I som plejeforældre give en hjælpende hånd. Fortæl barnet, med den viden I har (eller ikke har), hvad det monstro kan skyldes. F.eks.: ”Hvis det var mig, der skulle holde jul uden min far og mor, ville jer være ked af det…. Jeg ville bekymre mig om, om min bror mon også får julegaver eller kalendergaver…. Hvem sørger for, at der er et juletræ…. Osv.. Sæt jer i børnenes sted og kom med bud. Måske rammer I forkert nogle gange, men I viser en ægte bekymring for barnets tanker og det har børn brug for. Vær opmærksomme på børnenes reaktioner i form af tale, kropssprog og øjne. Rammer I rigtigt, vil det vise sig umiddelbart. Barnet bliver pludselig mindre

7

anspændt, begynder at tale og måske at græde. Det er gode, sunde og naturlige reaktioner. Og så skal I være der og trøste og fortælle dem, at I godt kan forstå, at de er kede af det. Sig: ”Det ville jeg også være, hvis det var mig, der måtte undvære mine forældre osv.. Spørg til sidst barnet, hvad det synes ”vi” skal gøre for at lette dets bekymringer eller sorg. Hvis det, barnet foreslår, kan lade sig gøre, så må det gøres. Hvis det drejer sig om et besøg i hjemmet op til jul eller det passer bedre, at familien besøger jer, så tag gaver med eller hav gaver parat til mor, far og søskende og noget af den julepynt og julebag, som I har lavet og bagt op til jul. Hvis det ikke kan lade sig gøre eller I ikke føler, at det er noget I kan være med til, så sig det til barnet og vær så ærlige som muligt. Og, ja, det kan godt være, barnet bliver ked af det. Men så må I være der og trøste. Hvis I ikke har en løsning i selve situationen, så lov, at I vil undersøge mulighederne og meld tilbage til barnet, hvad I har fundet ud af. Mere kan I ikke gøre, men det mærkes hos barnet, at I oprigtigt har prøvet, at hjælpe og det er også en hjælp. Husk, at I, ved plejeforholdets indgåelse, har sagt ja til at lette plejebarnet for dets bekymringer så godt som det kan lade sig gøre. Og julen er sårbar for de fleste anbragte børn. I ønskes alle en rigtig god jul! Hvis denne artikel har affødt spørgsmål eller hvis der er brug for hjælp til hvad det end måtte være, kan Bente Nielsen kontaktes på tlf. 87864028 eller pr. e-mail: bn@post11.tele.dk .

Heinild eftermiddag

v/ Hanne Niemann På Heinild-eftermiddagen fredag den 31. oktober holdt psykolog Eva Helweg fra Egmont Fondens Børne- og ungdomsrådgivning ”Vil/kan”, et utroligt godt og tankevækkende oplæg om ”Børn der mister”. Næsten 4000 børn og unge mister en af deres forældre hvert år. ”Vil/kan” tilbyder psykologisk rådgivning til børn og unge, hvis forældre eller søskende er ramt af livstruende sygdomme eller dødsfald på grund af sygdom, ulykke eller selvmord. Eva Helweg indledte med at fortælle at hun de sidste 4 år har rådgivet 635 børn og unge, der har mistet. Eva H’s arbejde er udelukkende at tale med børnene. Det er vigtigt at støtte børn der har mistet, fordi børnene ikke er færdige med deres personlighedsudvikling. Men der er stor forskel på hvordan børn og unge reagerer, når de mister, og alderen har også betydning for hvordan børnene takler det.

8

Børn registrerer alt hvad der sker i deres familie, og i den forbindelse fortæller Eva H., ”at børn altid skal have at vide, hvad der sker – måske ikke første dag, man har fået at vide at en i familien er alvorlig syg/dødende – men hurtigt”. Børn kan blive meget bekymret så: sandheden er bedre end fantasien. Eva H. fortæller videre at børnene oplever, at al opmærksomheden handler om den syge, samtidig er mange af børnene bange for at være alene med den syge, eller at den syge skal dø meget pludseligt. Børnene tænker meget på den syge, også når de er i skole. De er bange for, at der er sket forværring mens de er væk. Så når børnene kommer hjem åbner de måske døren på en bestemt måde eller kalder på en bestemt måde før de træder ind af døren. Børnene vil gerne hjælpe den syge, men de føler sig magtesløse. I forbindelse med det fortæller Eva H. at man kan finde små opgaver som børnene kan hjælpe med, da børnene ofte føler at de svigter den syge, og derved føler de mindre afmagt. Børnene vil også hele tiden være i nærheden af den syge forældre eller søskende. De vil se hvordan den syge har det, og på den måde bliver barnet eller den unge meget isoleret fra deres kammerater, når de bruger al tiden derhjemme. Meget ofte bliver hjemmet et sygehjem med sygesengen midt i stuen, og det er svært at være et glad barn i et ”sygehus”. Måske dør den syge forælder i stuen, og derfor kan det være svært for barnet efterfølgende at sidde og hygge sig med Disney Sjov i den samme stue. De tanker og følelser holder børnene ofte for sig selv, og netop derfor mener Eva H. at hjemmet ikke skal være et sygehjem i for lang tid. Eva H. mener desuden at det er vigtigt for børn der mister at de ser den døde. Det at have set den døde er medvirkende til at forstå at deres forældre er død. Men børnene skal forberedes på at den døde er kold og ligger helt stille. Endvidere skal barnet forberedes hvis den døde har sår, er syet eller har døds pletter, ellers kan det virke meget voldsomt og senere resultere i at barnet ”får billeder”, der vender tilbage igen og igen, eksempelvis hver aften lige inden barnet skal sove. Børn føler sig meget alene, når en af deres forældre eller søskende dør. De kender ikke andre der har oplevet det, fortæller Eva H.. Derfor foregår meget af den støtte børnene får i grupper, og mere specifikt i netværksgrupper hvor børnene også er med til at støtte hinanden sammen med den psykolog der er tilknyttet gruppen. De børn der føler at mor eller far er oppe i himlen føler samtidig at den døde passer på dem, og at de kan have en indre dialog med dem, fortæller Eva H. Børn der mister, er ofte bange for at miste den forælder der lever, og derfor synes Eva H. at det er en god ide at fortælle barnet hvor det skal bo, hvis den levende forælder dør og laver et børnetestamente. En del af de børn der mister, får efterfølgende koncentrationsproblemer. Ifølge Eva H. sker der noget med hukommelsen når man mister; pludselig kommer barnet i tanke om

9

ting, der måske var glemt, og får skyldfølelse. Måske er det en skyldfølelse over at hverdagen fortsætter. Barnet kan også være bange for at glemme den døde og svigte den døde. Den følelse kan vare ved i flere år, fortæller Eva H. Børn glemmer hurtigt den dødes stemme, og derfor kan det være en god ide at gemme bånd eller video med den dødes stemme på. Børnene er mere sårbare og oplever tit at deres kammerater har glemt deres døde forældre. En ting der har chokeret Eva H. er at en stor del af de børn der har mistet er blevet drillet med det i deres skole. En stor del af de børn der mister, skifter skole et halvt til et helt år efter dødsfaldet, og på den nye skole venter børnene med at fortælle de nye kammerater at de har mistet en af deres forældre. Eva H. slutter sit oplæg med at fortælle at mange af de børn der har mistet har en oplevelse af at de kan snakke med deres døde forældre. Vi spurgte desuden Eva Helweg om hvordan det foregår når børnene ”går” hos ”Vil/kan”, hvad er det de kan? Eva H. svarer, at psykologerne i Vil/kan først og fremmest ikke er følelsesmæssigt involveret, og at de har en viden og erfaring omkring børn der mister. Børnene ”går” individuelt eller i grupper. Der er 8 børn i hver aldersopdelt gruppe. De ”går” en gang om måneden i 3 timer. De gennemgår forskellige temaer og slutter altid af med at spise sammen. De vægter det at grine sammen, da det er godt at grine sammen med andre der har oplevet det samme. Desværre er der lang ventetid, f.eks. er der for aldersgruppen 11 – 15 år lige nu 1 ½ års ventetid. Ofte kommer børns reaktioner på et dødsfald først 1 – 1 ½ år efter at de har mistet. Burde alle børn, der har mistet modtage et tilbud som jeres? Eva H. mener ikke at alle børn, der har mistet har behov for tilbuddet, men alle børn der har brug for det, burde have tilbuddet. Du kan kontakte Vil/kan direkte: Egmont Fondens børne- og ungdomsrådgivning Overgaden oven Vandet 10 1415 Kbh. K Tlf. 32 54 60 88 e-mail: vilkan@dav.egmont.com

10

Gode ideer

Vi vil gerne med PLF-bladet inspirere hinanden og give ideer videre. Sidder du inde med ideer du gerne vil give videre til andre plejefamilier, kan du sende dem til redaktionen. I sidste nummer var der blandt andet en artikel omkring aflastning. Det vil gerne følge op på med en kort beskrivelse af forskellige kendte muligheder Weekend/aflastnings ordninger der virker: Én type weekendordning kan være god for et barn, men samtidig være forfærdelig for et andet barn. Det er vigtigt at vi som plejefamilier er med til at foreslå løsninger der tilgodeser barnets behov, og samtidig sikrer at vi får mulighed for at få lidt voksentid; tid til at samle lidt ny energi.

• Weekender kan med fordel ske hos forældre, hvis og når disse er enige i og accepterer at barnet er i pleje. Det må hele tiden bero på et godt samarbejde mellem forældre og plejeforældre. Barnet deltager så vidt muligt i en snak omkring omfang af ophold hos forældrene.

• Bedsteforældrene kan med fordel benyttes som barnepiger for plejefamilien, når

disse er enige i og accepterer at barnet er i pleje. Barnet inddrages så vidt muligt i en snak omkring omfang. Ordningen sikrer endvidere at barnet får kendskab til sin rødder og kan føle sig som en del af familien.

• Barnepigeordning: Plejefamilien får udbetalt et skattefrit beløb pr. måned, typisk

et beløb omkring 1000 kr. Plejefamilien finder selv en barnepige. Her er der tale om en uproblematisk anbringelse, hvor barnet kan indgå i hele plejefamiliens liv. Dette kan med fordel kombineres med bedsteforældre/forældreordningen.

• Plejeforældrenes egne voksne børn ansættes som barnepiger/weekendfamilie.

• Hvor der er tale om et lille barn eller et barn med særlige behov for stabilitet og

mulighed for at opbygge en følelsesmæssig tilknytning, kan ordningen være en pædagogstuderende der kommer i plejefamilien og agerer barnepige. Barnets behov tilgodeses i det kendte miljø og plejeforældrene får mulighed for at få lidt fri. En overgangsperiode der sikrer barnet de bedste muligheder, kan eventuelt senere erstattes af en af de andre modeller.

• Der kan i svære tilfælde med fordel ansættes en anden plejefamilie der indgår som

en del af barnets netværk. Det kan være en positiv og god løsning for det tidligt følelsesmæssige skadet barn, hvis ovenstående muligheder ikke kan lade sig gøre, og hvor det er vigtigt at sikre at plejeforældrene holder ud.

11

Relevant litteratur for plejefamilier

”Kost, adfærd og indlæringsevne” Spændende bog om sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne. Danske børn og unge er blandt de mest usunde i Europa, og et stigende antal får brug for psykologhjælp og specialtilbud. Det skyldes bl.a. ringe kostvaner, hvor forbruget af sukker og junkfood er stort. Flere undersøgelser viser at børn og unge der spiser dårligt, også fungerer dårligt, både fysisk, psykisk og socialt. En forbedret kost samt vitamintilskud kan være med til at løse disse problemer. Dette har Frede Bräuner skrevet en spændende bog om ”Kost, adfærd og indlæringsevne” hedder den. Den er fra 2002, men er nu i 2003, kommet i en ny udvidet udgave på forlaget Klim. Frede Bräuner har siden 1985 været lærer på Midtbyens Ungdomsskole i Århus og bogen er skrevet ud fra de erfaringer F.B. og han kollegaer har gjort gennem 16 års arbejde med belastede unge. Bogen handler ikke kun om en marginalgruppe, men i lige så høj grad om børns og unges generelle ernæringsmæssige, faglige og adfærdsmæssige problemer. Dette gør det til en væsentlig bog for alle os som har, og arbejder med børn. God læselyst fra Birte Damkjær Petersen ”Musikoplevelser med børn”. Tommy Haglund og Elisabet Löfberg har oversat fra svensk. Känsloresan af Mikal Arboe. Det er en let tilgængelig bog på 90 sider med konkrete eksempler og anvisninger på, hvordan klassisk musik kan inddrages i det pædagogiske arbejde med henblik på fantasi- og følelsesudvikling. Med bogen følger der en CD med 23 udvalgte klassiske musikstykker. Hos os beder børnene om at høre Cd’en når de tegner, maler eller spiller et spil sammen f.eks. Kalaha. Bogen med Cd’en koster 220,00 kr. og er fra Hans Reitzels forlag. God læselyst fra Hanne Niemann Pressemeddelelse: Exit – om plejeforholds ophør. Af Susanne Robak Med udgangspunkt i en række autentiske praksisfortællinger fra plejefamilier, beskriver bogen mange af de situationer der opstår, når et plejebarn skal forlade sin plejefamilie. Man oplever helt tæt på, hvordan professionelle tackler tingene meget forskelligt og ikke altid særligt hensigtsmæssigt for børnene, plejefamilierne eller de biologiske forældre. For at gøre bogen ekstra relevant har forfatteren valgt at få forskellige faggrupper til at reflektere over fortællingerne. Uddrag fra forordet. Bortset fra få solstrålehistorier, har det været en rejse gennem rædsler, misforståelser, tilsidesættelser af faglige autoriteter, mangel på erfaring indenfor området, mangel på

kendskab til det enkelte barn og i enkelte historier noget der ligner magtudøvelser. Taberne i historierne er børnene og plejefamilierne. Bogen udkom mandag den 1/12/2003 på Robaks Forlag. 199 sider, 198,00 kr. Forlaget træffes på tlf. 86 31 76 78 eller robak@wanadoo.dk

Kalender Torsdag d. 18. december afholdes der bestyrelsesmøde i PLF. Kontakt foreningen hvis du har emner bestyrelsen skal tage op. Fredag d. 30. januar kl. 13.30 Heinild-eftermiddag på Rigshospitalet i auditorium 2, med emnet ”Jagten på selvet og den skjulte sociale arv” ved professor Birgitte Simonsen fra RUC. Der er fri adgang. Fredag d. 24. februar kl. 13.30 Heinild-eftermiddag på Rigshospitalet i auditorium 2, hvor konsulent Kit Broholm kommer og fortæller om ”Unge drikker for meget – og hvad så?”. Der er fri adgang. Torsdag d. 29. januar kl. 19.30 – 22.00 PLF-temaaften med emnet ”Plejefamiliens egne børn” på Islev bibliotek, ”Trekanten”, Rødovrevej 405, 2610 Rødovre.

Små bokse

12

Aflastning eller? Hvad kunne vi kalde det i stedet for aflastning? Check sidste nyt

på PLF´s hjemmeside

Kom med gode ideer og send en mail eller skriv til redaktionen www.plejefamili

erne.dk

PPPS PS, foreningen for professionelle Kender du en

familie der overvejer at blive plejefamilie, bør de kontakte PLF først.

støttepersoner til forældre med anbragte børn, ønsker alle PLF’s medlemmer en rigtig god jul og et godt nytår.

13

PPPS På www.sm.dk/lovgivning/retskilder/Dokumenter/lfs_udkast_handleplaner.htm foreligger et lovforslag om ændring af lov om socialservice (pligt til at tilbyde handleplaner, etablering af døgntilbud til børn og unge og pligt til at udpege fast kontaktperson til unge kriminelle m.v). Lovforslaget har tre elementer, der alle har til formål at forbedre støtten til udsatte børn og unge og deres forældre.

Næste nummer af PLF-bladet Det næste nummer af PLF-bladet udkommer i februar 2004, hvor temaet vil være tavshedspligten. Deadline for indlæg er den 15. januar 2004. PLF-bladets redaktion ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår. På gensyn i det nye år.

Plejefamiliernes Landsforening ”PLF” : Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Strandvangsvej 47 PLF-bladets redaktion: 2650 Hvidovre Marianne List Tlf. 36 78 83 11 Hanne Niemann Mail: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk

Vi kan kontaktes på mail: han@plejefamilierne.dk