DanAvl Magasinet #32

MAGASINETDanAvl

– magasinet for danske svineproducenter

Jan. 2009 #32

DanAvl-genetikken er det stærkeste konkurrenceparameter i dansk svineproduktion

lær At proDucere

35 grise pr. årsso

Eksporten skal øgesDansk Svineproduktion har accepteret, at der sælges avlsdyr udenfor landets græn-ser. Dansk Svineproduktion har også til-skyndet til at markedsføringen af DanAvl-dyr og -ornesæd intensiveres, så eksporten yderligere stiger og dermed bidrager til at finansiere DSP samt avlsarbejdet.

Omsætningstallene for 2008/2009 er opgjort. Der er solgt flere avlsdyr i 2008/09 end i de foregående år. 6.000 flere renra-cede polte og 14.000 flere krydsnings-polte. Det danske marked går ikke så godt, og det er alene eksporten, der sikrer fremgang i salget. Eksport af avlssvin har de sidste år flyttet sig fra at bidrage med 16 % af den samlede finansiering til 20 %. I det nu afsluttede år har eksporten bidraget til at finansiere avlsarbejdet med omkring 33 %. Det sparer avlsafgifter her hjemme og er derfor alene til fordel for svineproducenterne.

ModregningAvlsarbejdet i Danmark koster en fast mængde penge om året. Hvis en gruppe avlere sælger mange avlsdyr, skal der ske

reduktion af afgifterne pr. solgt sæddose og krydsningsavlsdyr. Derfor har enkelte avlere positiv økonomisk effekt af et for-øget salg, mens den samlede avlergruppe ikke har noget økonomisk ud af et øget salg pga. modregningen.

Den faglige fane skal holdes højtAvlsdyrene eksporteres af godkendte DanAvl-Omsættere. Det er glædeligt, at så mange ønsker at sælge vore kvalitets avlsdyr. Herfra skal der lyde en opfordring til alle godkendte omsættere, om at holde den faglige fane højt. DanAvl skal sælges på kvalitet. Det er for nemt bare at underbyde en af de andre godkendte omsættere.

Og vinderen er ...Så vinderne i den øgede eksport er:• DSP, som modtager en fast genafgift pr.

solgt avlsdyr hhv. sæddose, • danske svineproducenter, der ved for-

øget eksport sparer afgifter i forbindelse med køb af krydsningspolte og sæd,

• avls- og opformeringsbesætninger med høj sundhedsstatus, der har godt fat i det udenlandske marked.

Eksporten bidrager til finan-siering af DSP og avlsarbejdet

ForSIDEN:

DANAvl MAGASINET uDGIvES AF:DanAvlBillundvej 36500 VojensTlf. 75 72 41 55Fax 75 72 46 [email protected]

ANSvArShAvENDE rEDAkTør:Hans HolmegaardTlf. 20 74 20 08

ANSvAr:Oplysningerne i DanAvl Magasi-net er alene af informativ karak-ter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres an-svar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplys-ninger i DanAvl Magasinet.

“ I det nu afsluttede år

har eksporten bidraget til

at finansiere avlsarbejdet med omkring

33 %.

Jens Agerlin olsen

Sekretariatschef, Dansk Svineavl

Tlf. 75 72 41 55

[email protected]

”

Jan. 2009 #32 DanAvl Magasinet

INDholD:

side 08

Eksporten bidrager til finansiering af DSP og avlsarbejdet . . . .side 02

Så længe, jeg kan gøre en forskel . . . . . . . . . . . . . . . . .side 04

kernestyring® på langkærgård efter totalsanering . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 08

Nemt at bestille Navnesæd . . . . . .side 09

krydsningsstrategi . . . . . . . . . . . . side 10

Sædens vej fra kS-orne til kunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 12

35 grise pr. årsso – hvor svært kan det være? . . . . . .side 14

vi kan godt lære noget ”Down under” . . . . . . . . . . . . . . . . side 15

Fast levering af avlssvin – også i krisetider . . . . . . . . . . . . . .side 18

Alle kan få sæd fra de bedste kS-orner. . . . . . . . . . . . . .side 20

oPSlAGSTAvlEN . . . . . . . . . . . . . . .side 22

Betaler alle nu det, de skal? . . . . . .side 24

Indtryk fra Euro Tierog Agromek 2008 . . . . . . . . . . . . . . .side 26 Ændret Salmonella- handlings plan for avl og opformering . . . . . . . . . . . . . . . .side 28

uDvIklING oG IkkE AFvIklING

side 19

SåDAN Får Du SÆD FrA DE BEDSTE kS-orNEr

side 20

ADrESSEÆNDrINGEr:Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten – eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: [email protected], eller ring på 20 74 20 08.

side 03

½ dag om ugen hjemme på bedriften Som nyvalgt formand for Danske Slagteriers bestyrelse – og hvad deraf følger af andre poster – er der mere end rigeligt at se til for Asger Krogsgaard. Han tilbringer normalt alene mindst 2 dage i på Axelborg hver uge, men prøver at have mindst ½ dag om ugen hjemme på bedriften. Asger rejser så vidt muligt hjem via Karup lufthavn hver aften, og så tager han lige en runde i stalden.

DanAvl Magasinet har fået bevilget et par timers snak med Asger hjemme på Mogensgaard nogle få dage inden jul. Det starter med morgenkaffen, hvor 10 ud af gårdens i alt 12 medarbejdere nyder et solidt morgenmåltid sammen med Dorthe og Asger. Her får Asger en aktuel opdatering om bedriften, medarbejderne orienteres om bl.a. den seneste slagteafregning, og der afklares en række påtrængende spørgsmål. Til slut træffes de sidste aftaler om, hvem der skal ”køre hjem” efter julefrokosten sidst på dagen og om bemandingen i de kommende juledage.

”Efterhånden som jeg har fået mere og mere organisationsarbejde, har min kone Dorthe taget over på hjemmefronten,” fortæller Asger. ”Hun styrer den daglige drift sammen med vore tre team-ledere for hhv. sohold, slagtesvin og markdrift. Teamlederen for soholdet, Karsten Jør-gensen, der tidligere har været selvstæn-dig landmand i 10 år, fungerer som ko-ordinerende driftsleder. Uden det ”hold” og vore andre dygtige medarbejdere kunne tingene ikke hænge sammen. Alle samles hver dag til fælles morgenkaffe,

og jeg taler så vidt muligt med alle tre teamledere hver aften.

Fokus på managementSom ”menig” landmand skænkede jeg ikke avlsarbejdet i DanAvl megen op-mærksomhed. Jeg tog det – ligesom de fleste andre smågriseproducenter – blot for givet, at avlssystemet fungerede, og at det avlsmateriale, jeg købte, var af høj kvalitet. Men jeg har altid brugt DanAvl-gener og har aldrig flirtet med andre avlssystemer.

I de første år indkøbte vi alle LY-poltene fra en opformeringsbesætning og sæden fra Hatting-KS – og så fokuserede vi i øv-rigt næsten udelukkende på at optimere management i bedriften. Men efter lan-ge og grundige overvejelser besluttede vi – af smittemæssige grunde – i 1998 at lukke besætningen, og siden har vi selv produceret alle poltene. Vi var med i Ker-nestyring® lige fra starten. I begyndelsen arbejdede vi med en renracet kerne, men de renracede dyr klarede sig ikke så godt i sobesætningen, og så gik vi over til Zig-Zag-produktion. Vi vurderer løbende, om besætningen følger godt nok med rent genetisk.

Så længe, jeg kan gøre en forskel …”Når jeg påtager mig en organisatorisk opgave, er det fordi, jeg gerne vil være med til at gøre en forskel,” fortæller den nye formand for Dansk Slagterier, gdr. Asger Krogsgaard. ”Når jeg føler, at det ikke læn-gere er tilfældet, stopper jeg. Jeg har det skidt med at være passiv.”

Jeg har altid brugt DanAvl-gener og har

aldrig flirtet med andre avlssystemer.

“

”

vidste du?

– at genetikken kan blive

den afgørende faktor,

når danske smågrise for

alvor skal konkurrere med

hollandske på det tyske

marked?


Fortsættes på næste side

Asger KrogsgAArD

Mogensgaard

Søndervig Landevej 9, 6950 Ringkøbing

Tlf. 2169 5111

www.mogensgaard.net

Asger krogsgaard er 42 år og agrarøkonom fra Hammerum

Landbrugsskole

Har arbejdet som sælger i foderstofforretning i 2 år.

1991 i kompagniskab (I/S) med forældre om slægtsgården,

Mogensgaard ved Ringkøbing

Gift med Dorthe Krogsgaard. Uddannet kontorassistent,

men siden 1995 arbejdet hjemme med gårdens regnskab,

økonomi og medarbejdere

Dorthe og Asger har 4 børn i alderen 9-17 år

Har nu boet på gården i 12 år

Organisatorisk karriere:

• 1996

I bestyrelsen for Vetsjyllands Landboforening som

formand for Økonomiudvalget – stoppede i 2002

• 2003

I bestyrelsen for Danish Crown

• 2003

I bestyrelsen for Dansk Svineproduktion (DSP)

• 2005

I bestyrelsen for Danske Slagterier

• 2005

Formand for Hatting-KS

• 2007

Næstformand i Dansk Svineproduktion

– stoppede i DSP 2008

• 2008

12. november, Formand for bestyrelsen for

Danske Slagterier

Bedriften:

1.700 søer på 2 ejendomme (1.100 med status SPF+myc hhv.

600 med konventionel status)

Flytter pattegrisene ved 7 kg til 2 smågrisestalde, hvorfra de

fleste sælges til 3 aftagere

Opdrætter pt. selv 10.000 slagtesvin på en 4. ejendom og

har nu lejet stalde så yderligere produktion 6.000 slagtesvin

Driver i alt 725 ha, heraf 175 forpagtet

Sobesætningen her på Mogensgaard har status af SPF+myc, mens vores anden sobesætning har konventio-nel status. Begge sobesætninger forsynes med sopolte fra Mogensgaard via en sektioneret smågrisestald, hvor de potentielle sopolte samles i særlige stier. Ved 70 kg overføres de til særskilte polteafdelinger i de to sobesæt-ninger.”

Øjnene op for avlsarbejdet i DanAvl”Først, da jeg i 2003 blev medlem af Landsudvalget for Svin (nu bestyrelsen for Dansk Svineproduktion) fik jeg øjnene op for avlsarbejdet i DanAvl og opdagede, hvor utrolig kompliceret avlssystemet er – både fagligt, orga-nisatorisk og økonomisk,” forsætter Asger. ”Derfor tager det også meget lang tid, før man virkelig for indsigt i og overblik over systemet. Da jeg i 2005 blev formand for Hatting-KS, var jeg nødt til at gå dybere ned i detaljerne. Men først som næstformand i bestyrelsen for Dansk Svineproduktion fra 2007, hvor jeg skulle forholde mig til avlsmål og den slags, nåede jeg op på at kunne gen-nemskue 90 % af systemet – tror jeg.

Avlsapparatet i DanAvl er en verden for sig og ganske imponerende. Min vurdering er, at det er et eminent sy-stem med en flot udvikling og placering på verdensplan. Der anvendes også mange ressourcer på at holde det kørende, men trods min efterhånden gode indsigt, kan jeg ikke se, hvorledes det kan gøres mere effektivt.

Dynamikken ligger i konstruktionenDynamikken og succesen i DanAvl skyldes nemlig pri-mært, at avlsarbejdet udføres af private landmænd – for egen regning, hvor indtjeningen simpelthen afhænger af den enkelte avlers dygtighed. Det kombineres så med alle de andre funktioner som avlsledelse, opformering, KS, omsætning og eksport, der også drives af selvstæn-dige aktører – for deres egen regning. Trods de mange aktører i DanAvl, som udover at være kolleger også er konkurrenter, fungerer systemet effektivt gennem et godt tværgående samarbejde, hvor parterne respekterer hinandens opgaver og


Så længe, jeg kan gøre en forskel …

side 05

vi kommer imidlertid ikke uden om, at genetikken er vores stærkeste konkurrenceparameter i dansk

svineproduktion

“

interesser. Det siger sig selv, at et så decentralt sy stem forudsætter mange og detaljerede spilleregler samt mange koor-dinationsmøder.

Jeg kan godt forstå, at den menige svi-neproducent ikke kan overskue systemet. Men så meget desto større ansvar hviler der på skuldrene af os folkevalgte, som har ansvaret for systemet og for at få det forklaret for vore kolleger. DanAvl er til for svineproducenternes skyld – og det er ejet af dem. Derfor består vores opgave i at skabe den størst mulige avlsfremgang og få den udbredt til svineproducenterne – hurtigst og billigst muligt. Jeg tror ikke, at et egentligt avlsselskab kunne gøre det bedre.

Den nye DanAvl-strategiMen nu har vi besluttet at rulle systemet ud til udlandet. Formålet med at satse kraftigt på eksport af DanAvl-gener er entydigt at skabe en større indtjening til dansk svineproduktion generelt. Men her har vi nok ikke det optimale system endnu, og derfor arbejdes der på højtryk med en ny DanAvl-strategi. Måske ville et samlet avlsselskab omkring eksporten være en fordel – men det er der ikke politisk opbakning til. I stedet må vi så udvikle

en model, der baserer sig på det allerede eksisterende samarbejdsmønster indenfor DanAvl.

Producenternes accept afgørendeDet er altafgørende, at eksporten accep-teres af svineproducenterne. De siger OK til DanAvl i Danmark – men er i tvivl om værdien ved at eksportere til udlandet. Vi kommer imidlertid ikke uden om, at genetikken er vores stærkeste konkur-renceparameter i dansk svineproduktion. Producenterne ved godt, at avlssystemet er vigtigt, hvis vi skal opretholde en stor produktion og eksport af svinekød. Til gen-gæld frygter de, at eksporten af avlsmate-riale vil være til gavn for konkurrenterne i udlandet.

Men for det første forhindrer konkurrence-lovgivningen i EU, at vi kan lukke for eks-port med den åbne struktur avlssystemet har. Det ville vi til gengæld kunne, hvis DanAvl var et egentligt avlsselskab. For det andet har vi brug for indtjeningen fra gen-eksporten, hvis vi fortsat skal kunne fi-nansiere et effektivt avlssystem til gavn for vores hjemlige produktion. Derfor skal eks-porten være en integreret del af DanAvl – således at vi kan beholde førertrøjen på rent genetisk

Vi skal have finpudset hele modellen til denne situation. Vi skal have 100 % styr på eksporten, således:– at vi hele tiden beholder de bedste gener

for os selv, – at ingen kan bruge DanAvl-gener uden

at betale fuld pris for dem,– at vi får den størst mulige indtjening til

dansk svineproduktion på eksporten.

1. Morgenkaffe på Mogensgaard

2. Dorthe og Asger Krogsgaard

lytter til medarbejderne

3. Dorthe og Asger er igang med

planlægningen

4. Asger på gårdspladsen på

Mogensgaard

1. 2.

”


Også til slagteriernes fordelDen nye DanAvl-strategi skal sikre vores fortsatte fø-rerposition, og dermed er geneksporten også en fordel for vores slagteribranche. Genetik og slagtesvin skal supplere hinanden. Det er vigtigt for dansk landbrug – og for Danmark – at bevare en stor svineproduktion og dermed mange arbejdspladser. Det berører også mange andre brancher, som er afhængige af denne produktion, f.eks. producenter af staldanlæg, inventar, fodermaski-ner, ventilation mv. De skal alle kunne se en fordel ved at blive i DK – og være i førertrøjen.”

SlagtenoteringenDa spørgsmålet naturligt falder på den danske slag-tenotering, svarer Asger: ”Vi er tilbøjelige til at gøre os ringere, end vi rent faktisk er. Det drejer sig jo ikke om noteringen isoleret set, men om, hvad der står på bundlinien pr. produktionsenhed for den totale produk-tion. Hvad har vi tjent, når afregningen er sket? Det skal rådgiverne fokusere mere på.

Men vi har desværre flere handicaps i forhold til konkur-renterne, de vigtigste er:– Høje veterinæromkostninger (dobbelt så høje som

konkurrenternes)– Høj timeløn, der dog er lav set pr. produceret kg kød

pga. vores automatisering

Der er selvfølgelig ingen diskussion om, at vore andels-slagterier skal kunne præstere konkurrencedygtige afregningspriser – og det tror jeg, vi er tæt på nu, da

udnyttelsesgraden i anlæggene nærmer sig 100 %. Men vi må se i øjnene, at nogle svineproducenter vælger at forlade andelsfælleskabet. Det er heller ikke et mål i sig selv, at alle danske svineproducenter skal være andelsha-vere – det kan være for dyrt at stræbe efter. Til gengæld skal der være klare fordele ved at være andelshaver, som de andre ikke kan nyde godt af

Vort største problem er eksporten af smågrise, som alene hjælper slagterierne i udlandet. Tyskerne har set poten-tialet i de danske supersmågrise, og de har store slagte-svineenheder. Desuden har de ikke så mange restriktio-ner på slagtesvineproduktionen, som vi har i Danmark, og de har en hurtigere offentlig sagsbehandling.

”Jeg er optimist!”Desværre har vi i Danmark mange politiske begrænsnin-ger af miljøhensyn. Vores største aktuelle problem er den alt for lange sagsbehandlingstid i kommunerne for miljø-ansøgninger. På længere sigt er den største udfordring at få løst lugtproblemerne, hvor vi endnu ikke har fundet de vises sten. Vi har jo allerede gjort meget for at be-grænse udledningen af næringsstoffer – det skal vi have politikerne til at høre og forstå. Vækst er jo nødvendig, og derfor bør der hurtigst muligt gives los for etablering af nye stalde, hvor miljøforholdene er optimale.

Alle må erkende og respektere vores eksportværdi på næsten 27 mia. kr. p.a., som er den største enkelteksport-vare – sådan cirka på størrelse med udgiften til bilim-porten til Danmark. Måske vil finanskrisen åbne øjnene på folk og give større forståelse for vores produktion. Fødevarebehovet fortsætter med at stige i verden – og efterhånden som folk får bedre råd, vil de spise kød. Jeg er optimist og tror på et bedre politisk klima frem mod 2020

Det er min opgave som formand for brancheforeningen at forsøge at skabe bedre vilkår for svineproduktion i Danmark – og at være med til at sikre og opretholde markedsadgang rundt om i verden.

vækst er jo nødvendig, og derfor bør der hurtigst muligt gives los for etablering af nye stalde, hvor

miljøforholdene er optimale

“

”

3. 4.

side 07

kernestyring® på langkærgård efter totalsaneringGennem Zig-Zag-produktion og Kernestyring® er det på mindre end et år efter totalsaneringen lykkedes at producere sopolte, som ligger 11 indekspoint over det gennemsnitlige indeks for besætningen på Langkærgaard

Avlsstrategien på LangkærgaardPå Langkærgård ved Søndersø har der altid været egenproduktion af polte. Den primære begrundelse er at undgå indkøb af sygdomme. Troels Clausen peger dog også på den økonomiske gevinst. Staldkapacite-ten er til stede, og hvis poltene kan laves af lige så høj kvalitet som ved indkøb, er der økonomi i at producere poltene selv. Tina Hansen, som er driftsleder, ser det også som en fordel, at der er mulighed for at skæve en lille smule til moderegenskaber og benstyrke.

Zig-zag-krydsning er valgt for ikke at skulle have renra-cede søer i besætningen, med de ulemper det nu giver. Når der krydses efter Zig-Zag-metoden, er det hele besætningen, som er med i kernen, hvilket giver større fleksibilitet, når der skal vælges søer til løbning. Herved sikres, at der altid er polte nok. Ulempen er en smule lavere krydsningsfrodighed end produktion af LY-polte i en renracet kerne.

Kernestyring®Inden saneringen i 2007 blev Kernestyring® brugt som værktøj til at styre udvælgelsen af avlsdyr. Det har efter saneringen været helt naturligt at forsætte med dette.

Alle de indkøbte polte er oprettet i Databanken, og Tina indlæser nye indeksværdier hver uge. Rent praktisk ud-vælges dyrene på en løbeliste, som laves på en PDA, hvor Bedriftsløsningens Minigris ligger. De 6 søer med højeste indeks mærkes – derudover vælges 2 søer i reserve. Det gøres for at spare tid på selve løbedagen. Det kan jo

ske, at én af de 6 udvalgte søer ikke kommer i brunst. På løbedagen kontrolleres altid, om der er en polt i brunst, som har bedre indeks end de valgte søer.

Tidsforbrug til Kernestyring® Det tager ca. 10 min. at finde dyrene til avlsløbnin-gerne og at hænge sedler op på sotavlerne. Der bruges en halv time om ugen til øremærkning af pattegrise i farestalden, plus en halv time til registrering af data i Bedriftsløsningen Svin, samt til indsendelse af data til databanken. Sædkøb“Al sæd købes fra Hatting-KS. Siden juli 2008 har vi haft en fast ordre på levering af 4 doser LL og 8 doser YY sæd til levering onsdag”, oplyser Tina. “Indtil december 2008 har det været ligegyldigt hvilken ornerace, der blev brugt, da alle hundyr var LY. Nu hvor hundyrene både består af LY-, LLY- og YLY-krydsninger, skal der ved ud-vælgelsen af dyrene optælles, hvor mange portioner, der skal bestilles af henholdsvis LL- eller YY-sæd. Der skal fortsat være faste ordrer på 12 doser til levering onsdag, men nu kan det blive nødvendigt at ændre bestilling efter hvilke racer, der er behov for. Ændringen skal laves senest tirsdag formiddag for stadig at være med i den automatiske fordelingskørsel af Navnesæden.

Siden den faste ordre på navnesæd er lagt ind til leve-ring onsdag, har indekset været på 121 i gennemsnit. Indekset har svinget fra 112 til 135. Navnesæden med det højeste indeks skal bruges til hundyr med det højeste indeks for på den måde at lave nogle rigtig gode dyr til den fremtidige avl, en slags ”super Zig-Zag-kuld”.”

Hvordan er det gået med avlsarbejdet?Fra de første løbninger i januar og frem til i dag (decem-ber 2008) har der været gennemført 4-6 avlsløbninger pr. uge. Tina har fundet poltene med de højeste indeks og bestilt navnesæd hjem, når de har været i brunst. Nu er det jo ikke alt, der vil lykkes i praksis. Der kan bl.a. være polte, som alligevel ikke er i brunst, når sæden er modta-get, så må der findes en anden polt. Af Zig-Zag-rapporten fra www.danavl.dk fremgår, at polte, som er løbet til avl ligger 11 indeks point over det

Anne-MArie petersen

Svinebrugskonsul

Centrovice

Tlf. 63 40 71 41

[email protected]

resuMé:

DanAvl Magasinet har i

4 tidligere numre fulgt

saneringen af Langkærgård

ved Søndersø med 1.050

søer, tilhørende Toni og

Troels Clausen. Denne

gang handler artiklen om

egenproduktion af polte og

kernestyring.

Nedenfor: Troels Clausen og

driftsleder Tina Hansen


kernestyring® på langkærgård efter totalsanering

Nemt at bestille NavnesædKernestyring® går ud på at udvælge de bedste hundyr hver eneste uge, men der skal også købes Landrace- og Yorkshiresæd ind til den rigtige pris i forhold til indekset – og det skal være nemt.

Køb det indeks, der er brug forLangkærgård har valgt at have en fast bestilling på 12 doser Navnesæd til levering hver onsdag – nemmere kan det ikke blive. På den måde glemmer man ikke at få bestilt sæden, og den er altid bestilt til tiden.

Langkærgård har opnået et indeks på 121 i gennemsnit til en pris på 87 kr. pr dose siden juli, da den faste bestilling blev lagt ind til onsdag. Det er selvfølge-lig muligt at få højere indeks ved at købe Top-Navnesæd, men det er til en væsent-lig højere pris. Indeks kan købes for dyrt. Et indekspoint er ca. 11 kr. værd pr. dose. Denne værdi forudsætter, at der kommer én gylt til faring for hver dose Navnesæd.

Brug sæd fra mange ornerAlm. Navnesæd er derfor den mest brugte sædtype til produktion af LY- og Zig-Zag-kuld. Det betyder, at doserne kan fordeles på mange forskellige orner. Langkærgård har de seneste 12 uger købt 144 doser fordelt på 42 orner. Det svarer til 3-4 doser i gennemsnit pr orne. En enkelt orne har bidraget med i alt 14 doser svarende til 10 % af alle doser.

Denne spredning på forskellige orner sker automatisk, fordi EDB-systemet har mange orner at vælge imellem hos Hatting-KS. Derfor er det vigtigt, at man ikke begrænser sit udvalg ved at sige nej til sæd fra PRRS-vaccinerede orner. Spredningen sker også, fordi KS-ornerne

gennemsnitlige indeks for besætningen, så udvælgelsen er gået godt. Uden Kernestyring® ville det ikke have været muligt at finde dyrene med de højeste indeks. Det er ikke hensigtsmæssigt at have en fast ordre på Navnesæd, når man ikke ved, hvilke dage de gode polte er i brunst. Derfor var det gennemsnitlige indeks på Navnesæden leveret indtil juli 2008 4 indekspoint lavere, end det er nu, hvor der ligger en fast ordre.

At det har været svært at styre avlsløb-ningerne på poltene samtidig med, at det var svært at få bestilt sæd fra de bedste orner gør, at indekset på de før-ste egne polte ligger på 95 i gennemsnit. Der er dog ingen grund til den store bekymring, for omkring 30 % af poltene ligger med over 100 i indeks. Så der er gode polte at vælge til de fremtidige avlsløbninger.

Hvordan ville det have set ud uden Kernestyring® på Langkærgård?Når man ikke kender indekset på hun-dyrene, er det jo ikke muligt at løbe dyr med de bedste indeks. Et indekspoint er 22 kr. værd i soens levetid. Halvdelen af indekset kommer fra soen. De polte, som er produceret på Langkærgård, er efter søer, som i gennemsnit ligger 11 in-dekspoint over gennemsnittet af besæt-ningen. De er derfor 120 kr. mere værd pr. stk., end hvis de var lavet uden Ker-nestyring®. Ved en udskiftning af søer på 25 % det første år, vil fortjenesten af kernestyringen således være 30.000 kr.

Når besætningen når en normal alders-fordeling, vil forskellen nok ligge på 25 indekspoint mellem gennemsnittet og de bedste hundyr, hvorefter kernestyrings-fordelen – ved normal udskiftning på 50 % – vil være 130.000 kr. pr år eller 2.000 kr. i timen.

Jens Mortensen

Kvalitetschef

Hatting-KS

Tlf. 76 26 55 13

[email protected]


side 9

krydsningsstrategiNogle kommentarer om hjemmeproduktion kontra indkøb af poltemateriale:

AnDers Vernersen

Sektionsleder

Genetisk Forskning og Udvikling,

Tlf. 33 73 26 42

[email protected]

Resultatet bestemmes af forudsætningerneAfdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling har i flere omgange analy-seret økonomien ved egenproduktion kontra indkøb af poltemateriale. I alle analyserne har det vist sig, at indkøb og hjemmeproduktion enten ved Zig-Zag eller renracet kerne ligger meget tæt på hinanden ved en totaløkonomisk vurdering.

Denne konklusion anfægtes dog ofte – og rigtigt er det da også, at hvis

man anvender andre forudsætninger med hensyn til behov for staldplads, arbejdskraft, antal løbninger/sæddoser pr. brunst osv., kan man få et andet facit end det, ”Borgen” er nået frem til.

Det bør du forholde dig tilHer skal ikke følge en ny omgang udi økonomiberegning på forskellige stra-tegier, blot en række ”pinde”, som man bør forholde sig til ved vurdering af polterekrutteringen i sin besætning.

udskiftes relativt hurtigt. Den gennemsnitlige brugstid for en L- og Y-KS-orne var sidste år på kun 8 måneder. Ved køb af Top-Navnesæd skal besætningsejeren selv sørge for at fravælge enkeltorner, som han ikke ønsker flere kuld efter.

Valget mellem indkøb og hjemmeavlDanAvl-systemet giver svineproducenten gode mulighe-der for at vælge mellem hjemmeavl og indkøb af polte på et godt fagligt grundlag. Der er fordele og ulemper ved begge metoder. Det er dog godt 40 % af alle polte, der produceres ved hjemmeavl, og det ligger Hatting-KS meget på sinde, at producenterne får mest muligt ud af den indkøbte sæd. Derfor anbefales kraftigt, at der anvendes Kernestyring® ved hjemmeavl af polte.

Hos Hatting-KS er de bedste orner sat på springlisten til levering mandag, onsdag og fredag. Derfor er det vig-tigt at forudbestille Navnesæden til disse dage. Derved kommer man med i en automatisk fordeling på lige fod med opformeringsbesætningerne. Opformeringsbesæt-ningerne vil dog i gennemsnit kunne opnå et lidt højere indeks på grund af stordriftsfordelene. Det gennemsnit-lige indeks for fordelingen mandag, onsdag og fredag kan ses på Hatting-KS’ hjemmeside for de seneste 3 uger. Langkærgårds gennemsnit på indeks 121 ligger som for-ventet meget tæt på gennemsnittet for hele Hatting-KS.

Navnesæd til polteDet er en udfordring at få poltene med i Kernestyring®, fordi det er svært at få dem til at passe med forudbestil-

ling til de 3 bedste dage i ugen. Den eneste vej til at få poltene med er at registrere første brunst og planlægge løbning i efterfølgende brunst. Sæden har jo som be-kendt begrænset holdbarhed. Vi anbefaler at bruge Nav-nesæd inden for 2½ døgn, men det vil aldrig helt kunne overholdes til polte ved levering 3 dage om ugen, når vi også tænker på, at der skal løbes med 2 doser fra samme orne. Ved den anden løbning vil sæden i nogle tilfælde være ældre end 2½ døgn.

Sæd brugt på 3. og 4. dagen vil dog kun medføre en mindre nedgang i kuldstørrelsen, forudsat sæden har været opbevaret korrekt. Ved indkøring af en ny besæt-ning er det særlig vigtigt at få bestilt sæd nok, hvilket kan give risiko for spilddoser. Hatting-KS er opmærksom på dette, og fremover vil det være muligt at lave en sær-lig aftale med Hatting-KS om overskydende doser under indkøringen af den nye besætning.

DanAvl-systemet giver svine-producenten gode muligheder

for at vælge mellem hjemmeavl og indkøb af polte på et godt

fagligt grundlag

“

”


AlternAtiVer Bør oVerVeJes

Indkøb af LY-/YL-polte

– ensartet somateriale (ens racesammensætning)– maksimal heterosis (tilvækst, foderudnyttelse, kuldstørrelse, tomdage)– maksimalt avlsniveau– enkel styring– minimalt arbejdsforbrug– sundhedsmæssig risiko (brug karantæne)

Renracet kernebesætning

– uensartet somateriale (renracede dyr i besætningen)– kernebesætningen sænker heterosis på soholdet med 10-15 %– avlsniveau næppe så højt som ved indkøb og Zig-Zag pga. lille kernestørrelse,

selv med anvendelse af gode orner– Kernestyring® er en forudsætning for at opnå konkurrencedygtigt indeksniveau.– vanskelig styring – svært at have nødvendigt antal renracede til rådighed ved behov– tab af treracekrydsningsgevinsten i slagtesvineholdet på 10-15 % af besætningen– for stor kernestørrelse (> 10-12 %) er meget kostbart– for lille kernestørrelse er ligeledes kostbart– ingen sundhedsmæssig risiko, når etablering af overstået

Zig-Zag – ensartet somateriale (alle dyr er krydsninger, dog med forskellig racesammensætning – 67 % Landrace eller 67 % Yorkshire)

– Zig-Zag reducerer heterosis i soholdet med 1/3– avlsniveau kan nå tæt på opformering ved anvendelse af Kernestyring® og gode orner– enkel styring – det nødvendige antal polte er let at disponere– tab af treracekrydsningsgevinsten i slagtesvineholdet på 10-15 % af besætningen– for stor kernestørrelse (> 10-12 %) er kostbart – dog i mindre grad end ved renracet kerne– for lille kernestørrelse er ligeledes kostbart– den første ”tilbagekrydsningsgeneration” er den dyreste ved etableringen af en Zig-Zag-

besætning, idet både heterosis og avlsniveau vil være i bund her. I det senere forløb øges såvel avlsniveau og heterosis igen, forudsat at besætningen drives efter forskrifterne, og der anvendes Kernestyring®.

– ingen sundhedsmæssig risiko, når etablering af overstået

Tilbagekrydsning på indkøbte LY’ere

– ensartet somateriale (alle dyr er krydsninger, men med forskellig racesammensætning: 25, 50 eller 75 % Landrace

– tilbagekrydsning reducerer heterosis i soholdet til halvdelen af det maksimale niveau– ingen selektionsmuligheder på sosiden, mindst en generation efter opformeringsdyr på

modersiden, dertil evt. også et efterslæb som følge af orneanvendelsen.– vanskelig styring – svært at have nødvendigt antal kernedyr til rådighed ved behov– tab af treracekrydsningsgevinst på 10 – 15 % af slagtesvinene– halveret heterosis på 10-15 % af slagtesvinene– for stor kernestørrelse (> 10 - 12 %) er ikke særlig kostbart– sundhedsmæssig risiko (brug karantæne)

KonklusionHovedkonklusionen er derfor, at der ved tillæg baseret på Zig-Zag eller renracet kerne kan produceres avlsdyr med konkurrencedygtig kvalitet og til konkur-rencedygtig pris ved udnyttelse af Kerne-styring® og indkøb af sæd fra toporner.

Til gengæld er det svært at se, hvor kon-kurrenceevnen findes ved polteproduk-

tion, baseret på indkøbte LY’ere. Zig-Zag er næsten lige så simpelt og kan danne grundlag for langt højere avlsniveau, højere andel af heterosis – og samtidig mulighed for at forskyde racesammen-sætningen i besætningen i retning af Landrace (for moderegenskaber, ek-sempelvist) eller Yorkshire (for styrke, eksempelvist).

vidste du?– at flere og flere tyske slagtesvineproducenter efter-spørger smågrise fra danske sobesætninger – og at de er opmærksomme på, om leve-randøren følger med avlsfremgangen i DanAvl?

side 11

TEMA:

Sædens vej fra kS-orne til kundeDanAvl-KS-stationerne er underlagt stramme myndighedskrav og har derudover indført en række frivillige interne kvalitetskrav, der tilsam-men sikrer kunderne optimale sædleverancer

kS

Sædbestillinger til næste dag

modtages af Kundeservice.

Fantomet (springbukken), som ornen skal springe på, bringes ind i stien til ornen.

Ornen kan også drives til en fælles springsti, hvor fantomet er fastmonteret. I

Danmark er det mest almindeligt, at ornen springer i sin egen sti, fordi oplæringen

er nemmere. Det har betydning, fordi brugstiden på ornerne i DanAvl er så kort, at

der hyppigt skal oplæres nye orner.

Fantomet er udstyret med en bøjle, der beskytter sædtapperen mod, at ornen pludselig hopper ned.

Sæden skal opsamles så hygiejnisk som muligt med en ren engangshandske, som ikke er skadelig for sæden. Gaze filtrerer den gelatinøse del fra, og sæden opsamles i en plastpose.

Det er vigtigt, at ornens nummer kon-trolleres og følger sædopsamlingen hele vejen igennem produktionen for, at der ikke skal herske tvivl om faderskabet.


Sædens vej fra kS-orne til kunde For at opretholde en smittebarierre mellem stald og laboratorium hældes sæden over i en ren plasticbeholder.

Alle data registreres for brug ved sæ-dens fortynding mv. – og arkiveres for evt. senere kontrol og dokumentation.

Sæddoserne fordeles til kunderne ef-ter deres bestillinger, og der udskrives følgesedler for hver leverance. Data for kundens leverance sendes videre til bogholderiet for fakturering.

Sæden tilsættes antibiotikum, som krævet af myndighederne.

Sæden kontrolleres for lugt og motili-tet. Sæd med dårlig kvalitet kasseres.

Temperaturen kontrolleres nøje under fortyndingsprocessen.

Sæddoserne pakkes i flamingokasser*) til hver enkelt kunde. Efter pakning opbevares sædpakkerne ved 18-20°C frem til udbringning.

Sæden fortyndes med fortyndingsvæ-ske, så hver dose opfylder Dansk Svine-produktions krav til antal sædceller.

Sædens tæthed måles meget præcist med instrumentet Nucleocounter SP-100.

Der udtages løbende prøver til kontrol af sædens holdbarhed efter 3 døgn.

Varevogne med temperaturstyring sikrer, at sæden ikke kommer under 15°C om vinteren, og at temperaturen ikke stiger om sommeren under ud-bringning til kundernes modtagerum.

Sæden fyldes auto-matisk på plasticposer – dose for dose, som alle mærkes med ornens eller blandingens nummer, KS-stationens navn, tappedatoen og evt. klokkeslet, KS-stationens PRRS status samt evt. genetisk information fx indeks og F4 status.

*) Hatting-KS har afskaffet flamingo-kasserne pr. 1. januar 2009, hvilket sparer omkostninger, men det stiller ekstra krav til temperatur-reguleringen ved distribution og kundens modtagelse af sæddoserne.

side 13

35 grise pr årsso

FleMMing thorup

dyrlæge

Dansk Svineproduktion

Tlf. 33 73 2645

[email protected]

35 grise pr. årsso – hvor svært kan det være?Den 19. marts 2009 holdes der reproduktionsseminar for rådgivere og svineproducenter, hvor emnet er ”35 grise pr. årsso”. Er vi klar til at håndtere så store kuld, og hvad mangler vi stadig at få styr på. Lær at passe 35 grise pr. årsso – så er det ”piece of cake” at passe 30.

Hvorfor et seminar om 35 fravænnede grise pr. årsso?Fordi det går den vej. Reproduktions-seminaret er en eksamen for rådgiverne, der samtidig tager hul på fremtiden. I år giver det et bud på, hvad der skal til for at fravænne 35 grise pr. årsso. Selv om målet ikke ender med at blive 35 grise, så vil mid-lerne til at nå 35 grise medføre såvel bedre velfærd som produktivitet i soholdet.

I 1981 afholdt Landsudvalget for Svineavl og Produktion (nu Dansk Svineproduk-tion) et seminar om højere produktivitet i soholdet. Dengang blev produktiviteten anslået til at være 18 grise pr. årsso. Da det var for provokerende at tale om ”25 grise pr. årsso”, blev den efterfølgende kampagne kaldt ”2 grise mere i 1982”. Hurtigt opnåede producenterne både de 20 og ofte flere grise pr. årsso, og midt i 90-erne læste jeg i fagpressen, at vi skulle op på 25 grise pr. årsso for at overleve. Efter at først avl for totalfødte grise og se-nere for levende grise på dag 5 (LG5) blev en del af avlsmålet, er det gået stærkt. Gennemsnittet ligger pt. på næsten 27 fravænnede grise pr. årsso. Der stiles nu efter 30 grise pr. årsso for at følge med udviklingen. Mange producerer allerede 30 grise pr. årsso i dag, men der vil gå mange år, før gennemsnitsbesætningen når de 30 grise. Til den tid vil de bedste besætninger allerede være kommet

videre.

Tingene bider sig selv i halenDet går fint med at avle for flere grise pr. kuld. Men det betyder, at der skal bruges mange ammesøer, hvilket medfører at antal kuld pr. årsso falder. Samtidig risikerer vi, at antal dødfødte grise og grise døde i die-perioden vil stige. Der skal således et helhedssyn på tingene, så forbruget

af ammesøer ikke eksploderer, og så dø-deligheden holdes i skak. Det opnås dels ved bedre management og dels ved, at lav dødelighed er med i avlsmålet.

17 levendefødte grise pr. kuldVi forventer 19 totalfødte grise pr. kuld eller 17,1 levendefødt gris pr. kuld i mo-dellen. Det er en stigning på 3,5 totalfødt gris, eller 10 års avlsfremgang. Sand-synligvis kan halvdelen af de 3,5 grise hentes i de besætninger, der har mange kuld med kulørte grise, hvis de får styr på genetikken.

Samme procentdel dødfødte griseVi regner med, at avl for LG5, intensiv faringsovervågning og øget fokus på soens behov før og under faring vil holde procentdelen af dødfødte grise på 10 pct. trods den stigende kuldstørrelse.

Lavere pattegrisedødelighedProcent døde inden fravænning har vi til-ladt os at reducere til 12 procent. Her kan vi muligvis tillade os at være endnu mere ambitiøse. Ud over, at avl for LG5 forventes at holde niveauet stabilt trods stigende kuldstørrelse, så vil rådgivning efter Fare-staldsmanualen sørge for, at den eksiste-rende viden kommer ud i besætningerne. Med større besætninger skal farestaldene drives sektioneret. Det sker allerede i de lande, vi konkurrerer med. Det vil reducere

Sunde grise ved sunde

patter hos en sund so. Alt

skal spille sammen for at

yde maksimalt.

hvem siger i øvrigt, at pattegrise skal have

hver deres ”person-lige” patte?

“

”

vidste du?

– at styrkevurderingen har

været en vigtig del af avlsmålet

siden 1996 – og at gennemsnits-

dyret i dag – avlsmæssigt - er

væsentligt bedre end gennem-

snittet af de 25 % bedste dyr i

1996?


35 grise pr årsso

pattegrisedødeligheden med 1-2 pct. Endelig er der spændende resultater på vej, som viser, at de bedste søer kan passe 15 grise, uden at dødeligheden øges. I mange besætninger skal der dog udskiftes til polte med 15 eller 16 patter, før dette kan lade sig gøre. Hvem siger i øv-rigt, at pattegrise skal have hver deres ”personlige” patte?

Flere kuld pr. årssoMange besætninger opnår en flot faringsprocent, men på landsplan har faringsprocenten været højere, end den er nu. En effektiv brunstkontrol samt mere fokus på søerne før og efter faring kan forbedre resultaterne mange steder. Færre ammesøer!Hvis vi lærer at passe søerne, der i gennemsnit starter med 15 diende grise, optimalt – så kan vi nøjes med 12 pct. ammesøer ved 17 levendefødte grise. Antal diedage pr.

faring forventes derfor ikke at stige fremover. Der er et stykke vej endnu, men meget viden ligger allerede klarImens vi venter på de mange fødte grise, kan vi vænne os til at passe mange grise i kuldet. Det vil forbedre staldud-nyttelsen, og spare ammesøer. Faringsprocenten kan også hurtigt komme på plads. Hver manglende faring koster dækningsbidraget for et kuld fravænnede grise.

Sektioneret drift af farestaldene øger den gennemsnitlige fravænningsvægt med 250 gram og reducerer dødelighe-den. Men man skal vænne sig til, at grisene skal blive i den sektion, hvor de er født. Desuden skal også de mindste grise fravænnes eller aflives, når sektionen tømmes, ellers flyttes infektioner bare med over til de næste farehold.

FleMMing thorup

Forudsætninger vedr. 35 grise pr årsso

Gennemsnit i 2008

26,8 frav. grise/årsso

15,1

13,6 (10 pct. dødfødte)

12 (anslået)

13 (anslået)

14,3

26

28,7

11,6

10,3

Målet

35 frav. grise/årsso

19

17,1 (10 pct. dødfødte)

15

12

12

26

28,6

15

13,2

Difference

3,9

3,5

3,0

-1

-2,3

0

-0,1

3,4

2,9

Totalfødte pr. kuld

Levendefødte pr. kuld

Diende grise/so efter kuldudj.

Ammeso %

% døde inden fravænning

Diedage pr. gris (anslået)

Diegivningsdage pr. so

Frav. grise pr. faring

Frav. grise pr. fravænning

(anslået)

vi kan godt lære noget ”Down under”Selv om Australien ikke opnår vores produktionsresultater, så har de erfaringer, som vi kan lære af, bl.a. styring af store besætninger.

400 kr. pr slagtesvin i fortjenesteAustralien har ca. 220.000 årssøer. Der opnås pæne fa-ringsprocenter på omkring 90 pct. Kuldstørrelsen er kun på 11,2 levendefødte. Det svarer til niveauet før avl for kuldstørrelse slog igennem i Danmark. Besætningsstør-relserne er på 300 til 5.000 søer (og så lige en enkelt stor besætning). Foderet er hvede, byg og soja som i Dan-mark, men der bruges også en del lupin, rapsskrå samt kød- og benmel. De høje foderpriser sidste år medførte, at soantallet faldt med 10 pct. På grund af en lav dollar-kurs kan det ikke betale sig for udenlandske slagterier at eksportere til Australien, så lige nu tjenes ca. 400 kr. pr. slagtesvin. Så har de en chance for at fylde kassekredit-ten fra sidste år op.

SundhedAustralien er principielt én stor SPF-besætning, der sidst importerede svin omkring 1993. De har dog dysenteri og almindelig lungesyge. Desuden har de flere serotyper af ondartet lungesyge, der driller dem kraftigt.

Polterekrutteringen medfører specielle problemerPoltene leveres løbeklare og løbes i 3.-4. brunst. Trods den høje alder ved løbning når poltene sjældent at blive immuniseret mod besætningens smitstoffer. Derfor ses højere sygelighed og dødelighed blandt grise fra første kulds søer end fra ældre søer.


side 15

De høje temperaturer medfører lav foder-optagelse hos de diegivende søer, og også dét rammer de yngste søer hårdest. Af disse to grunde er australierne begyndt at opdele besætningerne, så gyltekuldene opstaldes i en separat sektion eller endda en separat besætning. En tilsvarende udvikling ses i USA.

Udendørs produktionDer findes store udendørs besætninger, som drives efter radialprincippet. En udendørs besætning på 4.000 søer køber alle polte ind på én gang. Herefter lukkes besætningen i 2 år. Efter 4. kuld udsættes hele besætningen til fordel for nye polte. Der er ikke tvivl om, at fokus på manage-ment tilpasset søernes kuldnummer er i top, når der kun er et kuldnummer i besætningen ad gangen. Med en normal udsætterprocent må der være noget langt imellem søerne, når de når til 4. kuld.

ManagementDriftslederne og ejere er generelt godt fagligt uddannede. Mange medarbejdere er fra Philipinerne, hvilket medfører sprog- og kulturproblemer. Rådgivningen er ikke gearet til at takle dette problem i form af materiale på andre sprog. Til gen-gæld er australierne længere end os med en målrettet uddannelse af driftslederne. Det betyder, at driftslederne er fagligt

stærke, men også at de er motiverede for at blive og udvikle sig videre indenfor branchen. Undervisningsmaterialet er købt i Canada og fokuserer på såvel fag-lige som ledelsesmæssige kvalifikationer.

Stor besætningQuality Australian Food har 6 store enheder indenfor samme hegn. Hver enhed er på 6.500 årssøer med produk-tion af smågrise. Én enhed benyttes til opformering, én til produktion af første kuld, og de øvrige 4 til produktion af de senere kuld. Et problem med grise, der var små ved fødsel, gav mistanke om lav foderstyrke op til faring. Der håndfodres i både drægtigheds- og farestald, så det var meget svært at undersøge, om søerne blev fodret korrekt. De opboksede søer i drægtighedsstalden var i pænt ensartet huld. Der var planer om at lade søerne gå løse i stier med gulvfodring. For tiden afprøver de forskellige flokstør-relser til løsdrift. Samtidig er de i gang med at overføre deres genpulje til en SPF-besætning ved hjælp af ægtransplan-tation. På sigt vil de så sanere de seks sites indenfor hegnet. Det vil kræve en stor ændring af systemet, da der totalt mang-ler sektionering mellem de 6 sites.

FodringsfidusFoderet leveres varmt lige fra møllen. Derfor er fodersiloerne delt i to (oppefra

Der gøres meget ud af arbejdssikkerheden. Ornen lukkes ud

til drivgangen til venstre, så medarbejderne aldrig kommer til

at stå foran ornen. Der er 900 lux i området, for at motivere

medarbejderne til at arbejde godt.

Med en kilopris under 70 kr. for pølser, så kunne dette være en dansk

slagters udstilling. Med en høj afregningspris til producenterne, er der

ikke ret meget avance til slagteren.

Sædleverance fra ”Pork

Storcks”, (grise-storkene).

Én rundtur til modtagerne

kan let blive på 900 km.

Forfatteren i felten


og nedefter). Ved levering fyldes begge halvdele op. Når den ene halvdel er blevet tømt, så kan den rengøres. Når der så leveres foder inden anden halvdel er helt tom, så tages der først foder fra anden halvdel, så den kan rengø-res.

FravænningsalderDe fleste besætninger fravænner grisene ved 21 til 24 dage. Der fokuseres på, at farestalden kan sektioneres, så derfor fravænnes alle grise på én gang uanset størrelse. Tendensen til høj fravænningsalder ses også i USA, hvor de 2 sidste besætninger i Smithfieldkoncernen er dimen-sioneret til hele 28 dages fravænning.

GenteknologiDer laves forsøg med at injicere væksthormongener i søernes muskulatur, når de er ca. 6 uger inde i drægtig-hedperioden. Det skal ske under fuld bedøvelse, da soen skal have 3 elektriske stød for at generne kommer ind i musklernes cellekerner. Det ekstra væksthormon med-fører, at grisene er større ved fødsel, og at soen danner mere mælk. Selvom man ikke kan påvise de overførte gener i grisene, så betyder den større vækst i fosterlivet, at grisene også vokser hurtigere efter fravænning. Soen føder ca. én gris mere i de følgende to kuld.

Da muskelceller udskiftes efter 8 måneder. forventes det ikke, at virkningen holder mere end 2 kuld. Behandlingen er godkendt i Australien, da de ikke mener, at der er tale om genteknologi. Det koster pt. 2.000 kr. + dyrlæge og bedøvelse, at behandle én so, så teknikken har ikke fået den store udbredelse endnu. Metoden er ikke godkendt i USA, hvor de ikke kan finde ud af, hvilken instans der skal vurdere teknikken.

”Kødkvalitet”I Australien slagtes ved meget forskellige vægte. Det be-tyder, at det er meget svært at sammenligne økonomien imellem besætninger hhv. slagterier. Derudover er der også individuelle kontrakter og afregning mellem svine-producent og slagteri, leverancestørrelse, prisen for ind-transport. Derfor har ”snakketøj” væsentlig indflydelse på afregningen. Generelt slagtes grisene ved ”baconvægt” – men til udvalgte kunder sælges også lettere (50 kg) eller tungere grise. Der kastreres ikke, med mindre der sælges til eksport. En efterhånden begrænset del (mindre end 10 %) af hangrisene ”vaccineres” imod ornelugt (imunokastration). Der afregnes generelt ikke ekstra for vaccination mod ornelugt.

I en undersøgelse var forbrugerne utilfredse med kødet fra 30 pct. af de testede orner. Hvis kødet var fra immu-nokastrerede orner, var de ”kun” utilfredse med kødet fra 15 pct. af ornerne. Hvis kødet i stedet blev ”Moisture infused” ved at der blev sprøjtet 8 pct. saltlage ind i kødet, var det kun 3 pct. af kødprøverne, der ikke var tilfredsstillende. Såvel ornelugt som tørhed er altså et pro-blem. Mange slagtesvin behandles med ractopamin under opvæksten, (doping, der danner muskler) og med Paylean (Ractopamin, væksthormon) i sidste leveuge, så kødet er mere sejt og tørt end det ellers ville være. De to gange jeg fik ”Moisture infused” svinekød, gav jeg nu kun kokken 2 kokkehuer.

Tørke. Der blev ikke noget at høste på denne mark. Det var der heller

ikke sidste år. Det bliver kørt ind som kvægfoder i stedet. Ejeren fortalte,

at den manglende høst gav ham bedre tid til at passe søerne.

vidste du?– at ben- og klovproblemer har lav arvelighed – og at det derfor er vigtigt at overveje, om ma-nagement eller miljø kan være årsagen til sådanne problemer i besætningen?

side 17

Fast levering af avlssvin – også i krisetiderTre ting har været afgørende for succes hos Ejner Hundahl Hansen: 1 En vellykket sanering med etablering af et velfungerende karantæne-rum. 2 Fastholdelse af rekrutteringsstrategi med indkøb af højtydende avlssvin fra DanAvl. 3 Godt samarbejde med den faste leverandør af sopolte og med den faste aftager af 8-kg-grise.

Valgte udvikling frem for afviklingPå grund af den meget anstrengte situa-tion for svineproduktionen i øjeblikket ville nogle svineproducenter nok overveje at skære ned på indkøbet af sopolte eller måske helt opsige den faste leverings-aftale på avlssvin, ja, evt. helt nedlægge produktionen. Hos Ejner Hundahl Hansen har man valgt den stik modsatte strategi.

Ejner stod i 2005 i en situation, hvor han overvejede, om han skulle udvikle eller afvikle sin svineproduktion. I starten af 2006 – midt i overvejelserne – blev en naboejendom, Holmgaard, sat til salg. Ejner så her muligheden for både plads-, produktions- og arealmæssigt at kunne etablere en rentabel virksomhed, så der-for faldt hans valg på ”udvikling”

SaneringenDa muligheden for at købe naboejen-dommen Holmgaard opstod, startede planlægningen af et projekt til 1.230 søer med salg af 8-kg-grise. Efter en ud-budsrunde faldt valget på et byggefirma med lokale håndværkere. Inventaret blev leveret af Egebjerg og ventilationen af Skold. Ejner udtrykker stor tilfredshed med alle leverandører til projektet. Efter at den gamle sobesætning på Sejlhøjvej var blevet sat ud, blev staldene ændret til karantænerum med fire separate afsnit.

”Her godt 1 år efter saneringen er vi nået op på 31,2 grise pr. årsso”, siger Ejner med tilfredshed i stemmen. For Ejner er gode produktionsresultater ikke noget nyt. I den gamle besætning på 200 søer blev der fravænnet 30 grise pr. årsso. Et godt resultat skabt af dygtigt manage-

ment, dygtige medarbejdere og løbende indkøb af sopolte fra en DanAvl- opfor-meringsbesætning.

Fast aftale om indkøb af kvalitetsgener fra en DanAvlEjners motto er: ”Du kan ikke spare dig ud af krisen!” – og han lever fuldt ud op til sit motto. Det nytter ikke at slække på kvaliteten eller at gå på kompromis med sine principper – det koster dyrt i sidste ende. Derfor har Ejner et upåklageligt samarbejde om levering af polte fra DanAvl-opformeringsbesætningen ROS-VANG tilhørende, Anders Christiansen. Han får leveret ca. 500 polte pr. år med fast leverance hver 12. uge af 3 x ca. 45 polte pr. gang med en aldersfordeling på 14, 18 og 23 uger.

En af de nye søer - indsat efter sanering

Jens BAch lAursen

Salgschef

SPF-Selskabet

Tlf. 7696 4641

[email protected]

eJner hunDAhl

hAnsen

Sejlhøjvej 2, 7700 Thisted

Ejner er 48 år, gift med

Methe, de har to børn

Driver de to ejendomme på

i alt godt 100 ha + ca. 40 ha

forpagtet jord

Produktion og salg af 8-kg-

grise på 1.230 søer

3 ansatte medarbejdere

• 1995

Køb af ejendommen Sejl-

højvej 2 med 42 ha – og

200 søer til produktion og

salg af 30-kg-grise

• 1996

Totalsanering af besæt-

ningen til SPF-status

• 1998

Etablering af sektionering

og oprettelse af karan-

tæne-/indslusningsrum

til polte

• 2006

Køb af Holmgård med

60 ha – 0,5 km fra

Sejlhøjvej 2

• 2007

Indvielse af nyt anlæg til

1230 søer til produktion

og salg af 8-kg-grise


”Kvaliteten af poltene er i topklasse,” siger Ejner, ”og det gør, at jeg overhovedet ikke behøver bruge tid på at checke, om poltene er i orden, når de ankommer.”

Efter karantæneperioden på minimum seks uger trans-porteres der 45 polte til sobesætningens indslusningsaf-deling. Her bliver sopoltene løbet, og først efter 8 uger bliver de overført til drægtighedsstalden. ”Vi betragter også indslusningsafdelingen som en slags karantæneom-råde” siger Ejner og tilføjer: ”Det giver en god stabilitet i besætningen, når sopoltene ikke overføres direkte fra det godkendte karantænerum til løbeafdelingen, hvor der jo også går andre søer, der skal løbes.

”Den faste aftale er med til at sikre, at der altid er tilstrækkelig med sopolte i forhold til den normale ud-skiftning i besætningen. Kun på den måde kan vi undgå tomme farestier. Efter indkøringen af besætningen vil ud-skiftningen komme til at ligge et sted mellem 50 – 60 %.”

Griseringsaftale om 8-kg-griseLige fra starten har Ejner troet på projektet – og allerede inden de første smågrise så dagens lys, havde Ejner flere emner, der gerne ville aftage hans grise. En af de første, der hørte om projektet, og som kendte til Ejners indstil-ling til kvalitet og sundhed, var hans nuværende aftager, Bjarne Nielsen, Vestbo, Hjardemål ved Hanstholm. Det første, han sagde, var ”Så vil jeg have de grise!”.

Dygtige medarbejdere”Uden gode folk ingen succes og dermed ingen produkti-onsfremgang. Uden gode folk, er der ikke overskud til at hente ny viden til sig og dermed ingen produktionsudvik-ling – og produktionsudvikling er vigtigt,” siger Ejner og tilføjer, ”gode produktionsresultater er fundamentet for en rentabel produktion.

Vi har f.eks. deltaget i projektet ”SoLiv”, hvor der bl.a. har været meget fokus på huldstyring som redskab til forebyggelse af skuldersår. Ved at deltage i det projekt har vi fået nogle gode ”redskaber”, som hjælper os til at eliminere problemer med skuldersår. Jeg kan derfor kun opfordre andre svineproducenter til at søge mest mulig viden på området. Vi har her på bedriften erfaret, at viden skaber resultater, og vi har naturligvis fokus på alle områ-der, der kan optimere produktionen.”

Hjemmeblandet foderEjner er godt tilfreds med, at han valgte at investere i et anlæg til hjemmeblanding af foder. ”Jeg har været heldig og købt råvarerne til de rigtige priser. Jeg er derfor ikke blevet så hårdt ramt af de høje foderpriser som andre svineproducenter,” slutter Ejner.

En af de nye søer - indsat efter sanering

Krydsningssopolte fra DanAvl giver høj produktivitet

Ejner Hundahl Hansen sammen med forfatteren (tv.) og SPF-salgs-konsulent Gert Larsen (th.) i udleveringsrummet til 8-kg-grise

Hjemmeblanding af foder har været en god investering

produktionsresultater på holmgaard 2008

Juli kvartal oktober kvartal

Kuld pr. årsso inkl. gylte 2,28 2,27

levendefødte pr. kuld 14,8 14,9

Fravænnede pr. kuld 13,8 13,8

Fravænnede grise pr. årsso 31,4 31,5

Døde indtil fravænning % 7 7,2

Faringsprocent 93,4 91,2

omløberprocent 2,2 6,2

side 19

TEMA:

Alle kan få sæd fra de bedste kS-ornerAvlsbesætningerne har naturligvis førsteret til sæd fra alle nye topor-ner. Men derefter har producenter med hjemmeavl af sopolte samme adgang til KS-ornerne som opformeringsbesætninger.

kS

Sådan skal sæden fordelesKS-systemet spiller en meget væsentlig rolle i det danske avlssystem, hvilket blev beskrevet i forrige nummer af DanAvl Magasinet (nr. 31). Derfor har avlerne selvfølgelig ret til at ”tage først” af sæden fra topornerne på KS-stati-onerne. Det drejer sig specielt om sæden fra de bedste af de senest indsatte unge orner, som skal afprøves så hurtigt som muligt, for at sikre den hurtigst mulige avlsfremgang.

Når avlerne har ”taget for sig af retterne” gælder det om, at den bedste sæd bruges til produktion af sopolte, hvad enten det sker i opformerings- eller produktionsbesætnin-ger. Derfor har bestyrelsen for Dansk Svineproduktion for flere år siden besluttet, at produktionsbesætninger med hjemmeavl af sopolte skal have samme adgang til sæd fra toporner, som opformeringsbesætningerne.

Ca. 87 % af alle løbninger i Danmark foregår ved KS. I aprilåret 2008/09 forventes der i alt solgt ca. 5,2 mio. sæd-doser fra DanAvl-KS-stationerne. Heraf leveres godt 16 % som Top-Navnesæd hhv. Navnesæd til produktions af avls-dyr i avls-, opformerings- og produktionsbesætningerne.

Senest torsdag i hver uge offentliggør Dansk Svineproduk-tion på www.danavl.dk en såkaldt ”Springliste” over de bedst indekserede orner i hver race for alle KS-stationer, som forventes tappet i den følgende uge – og på hvilke dage.

For at administrere denne prioritering, har KS-stationerne udarbejdet hver deres sædbestillingsregler og fordelings-ordninger.

vestsjælland-kSVestsjælland-KS leverer godt 3 % af sæ-den til dansk svineproduktion fra 1 anlæg (1 PRRS-fri).Vestsjælland-KS’ ”Procedure for bestilling af navnesæd” ligner i omfang og detalje-ringsgrad Mors’ bestillingsregler.

Avlsbesætninger:– Onsdag – torsdag (kl. 9-12) kan bestilles sæd fra alle orner på 3 uger frem – Avlsbesætninger har fortrinsret til sæd fra nye orner på Springlisten og kan bestille 2 doser pr. orne, dog 4 doser pr. orne indsat fra den pågældende avlsbe-sætning.

– Søndag (kl. 14-15) kan bestilles over-skudssæd Opformeringsbesætninger:– Onsdag – torsdag (kl. 9-12) kan bestilles sæd fra alle orner på Springlisten med variabelt antal doser pr. orne afhængig af produktion– Søndag (kl. 14-15) kan bestilles over-skudssæd

Kernestyringsbesætninger:– Der tildeles fra overskudssæden fra den høje ende af.


Hatting-KS, der leverer knap 82 % af sæden til dansk svi-neproduktion fra 9-10 geografisk adskilte KS-afdelinger (6-7 PRRS-frie og 3 PRRS-vacc.), har naturligvis den mest komplicerede leveringsstruktur. De har derfor udviklet et omfattende sæt regler for bestilling og fordeling af Topnavne- og Navnesæd samt et avanceret elektronisk system for bestilling, fordeling og distribution af sæd. Reglerne for Topnavne- og Navnesæd er lidt forskellige, men nedenfor er hovedtrækkene beskrevet.

TopnavnesædHer har avlsbesætningerne fortrinsret, og Genetisk Forsk-ning og Udvikling udarbejder med jævne mellemrum en rotationsliste, som sikrer besætningerne lige mulighed for at vælge først – set over en periode..

– Hver fredag (kl. 08.00-10.00) bliver avlsbesætningerne ringet op fra Hatting-KS efter rotationslisten, hvor de så kan afgive deres bestilling på grundlag af Springlisten. Forinden har Hatting-KS– på baggrund af ornens ”historie” – skønnet, hvor mange sæddoser ornerne på Springlisten kan forventes at ville give. Dermed sikres, at der ikke loves for mange doser væk fra en given orne, når avlsbesætningerne bestiller sæd.

– Ornerne tappes så tæt på leveringstidspunktet som muligt, og umiddelbart efter at sæden er vurderet og godkendt, foretages sædfordelingen i henhold til bestil-lingerne. Det sker elektronisk.Hvis en orne ikke giver det forventede antal doser, sen-des en mail til de avlsbesætninger, der ikke kan få det lovede antal doser. De kan derefter ringe til Hatting-KS og bestille overskudssæd efter en anden orne.

– For at sikre en rimelig fordeling af sæden mellem avlsbesætningerne, er der aftalt begrænsninger for, hvor mange doser hver avlsbesætning kan få leveret pr. KS-orne på de forskellige ugedage.For de orner, der stammer fra avlsbesætningen selv, gæl-der særlige regler.

Efter at avlsbesætningerne har afgivet bestillinger, forde-les Topnavnesæden til Opformeringsbesætningerne og producenterne i en automatisk fordeling. Produktions-besætningerne kan – efter beslutning i Dansk Svinepro-

duktion – bestille sæd til både renracet opformering og krydsningsopformering af egne sopolte på lige fod med opformeringsbesætningerne.

– Typisk vil opformeringsbesætninger ønske at få fra flere afdelinger og dermed have mulighed for at få et bedre gennemsnitsindeks og sprede produktionen på flere orner.Besætningerne kan desuden fravælge enkelte orner, f.eks. orner fra PRRS-vaccinerede stationer eller orner efter indeks. Meget få opformeringsbesætninger lægger dog sådanne begrænsninger ind.

– Bestillingen skal foregår om fredagen inden kl. 10.00 til levering den følgende uge. De fleste opformeringsbe-sætninger og mange produktionsbesætninger har en fast ordre, som løber med faste intervaller.

–Sædfordelingen sker helt automatisk og efter tilfæl-dighedsprincippet dagen før levering, når sæden er tappet og godkendt. Ordrerne opdeles i ordrelinier á 2 doser, som maskinen derefter tildeler sæd i tilfældig ræk-kefølge.

– Når fordelingen af sæd til renracet opformering er sket, sendes en mail til de enkelte besætninger om, hvilke orner, de vil få leveret sæd fra.– Også for opformeringsbesætninger er der aftalt begrænsninger for, hvor mange doser hver besætning kan få leveret pr. KS-orne – og i forhold til antal op-formeringssøer i besætningen. For producenter er der ingen begrænsninger i antallet af sæddoser, men afgifts-systemet gør, at ingen producent køber mere end det, vedkommende skal bruge.

Navnesæd:Navnesæden er basis og bruges primært til produktion af krydsningspolte. Reglerne er derfor mindre strikse for denne kategori, og besætningerne kan selv vælge, hvor mange doser, der ønskes.

Sæden kan bestilles frem til dagen før levering (dog undtaget til levering mandag, hvor det skal være bestilt senest fredag kl.15.00). Her foretages også en automa-tisk fordeling, som ligestiller alle avls-, opformerings- og produktionsbesætninger, som er tilsluttet fordelingsord-ningen. Der fordeles efter tilfældighedsprincippet, og der er grænser for, hvor mange doser en besætning kan få leveret pr. KS-orne.


hatting-kS

side 21

vidste du?– at tyske smågriseproducenter i sti-gende grad anvender avlsmateriale fra DanAvl?

Mors-kSMors-KS leverer ca. 15 % af sæden til dansk svineproduktion fra 2 an-læg i nærheden af hinanden på Mors (1 PRRS-fri og 1 PRRS-vacc.).

Mors-KS’ Bestillingsregler for Avls-, og Opformerings- og Kernestyrings-besætninger er langt mindre omfattende og detaljerede end Hatting-KS’.

Avlsbesætninger– Torsdag (kl. 08.30), kan bestilles sæd 14 dage frem med højest 2 doser pr. orne.– Torsdag (kl. 10.00), kan bestilles sæd af nye orner på Springlisten med max 2 doser pr. orne – dog højest 6 doser pr. orne indsat fra den pågældende avlsbesætning.– Søndag (indtil kl. 17.00) kan bestilles overskudssæd på fax eller mail

Opformeringsbesætninger og kernestyringsbesætninger:– Torsdag (kl. 09.00) kan der bestilles sæd fra bestemte orner14 dage frem (max 2 doser pr. orne), medmindre Mors skønner, at alle doser fra ornen kan sælges til avlsbesætninger.Bestillinger derudover fordeles ved automatisk fordelingskørsel. De be-sætninger, der er sidst i køen den ene uge vil blive tilgodeset ugen efter.– Derudover kan bestilles sæd alle dage i åbningstiden

oPForMErING:

ophør:Dansk Svineproduktion har meddelt, at opformering er ophørt i følgende besætninger:

• 21.11.08: RUDBJERGGAARD, Gunderupvej 17, 4683 Rønnede, tilhørende gdr. Jesper Høj Jensen

• 1.12.08: KRISTIANSMINDE, Grimmershavevej 42, 9800 Hjørring, tilhørende gdr.’ne Jørgen og Søren Larsen

• 12.01.09: ASKGAARD I/S, Askgaardsvej 3, 8340 Malling, tilhørende gdr.’ne Jens P. & Th. Rasmussen

Ny Dansk Svineproduktion har den 3. december 2008 godkendt:

RUGBALLEGAARD, Røngevej 29, Hjorthede, 8850 BjerringbroTilhørende: gdr. Jens Bøgild, Tlf. 8668 6083

vidste du?

– at der nu er over 63.000

opformeringssøer i

DanAvl?


DanAvl Magasinet på andre sprogDanAvl er i fuld gang med at intensivere markedsføringen i Tyskland, bl.a. som konse-kvens af de – for DanAvl – meget positive og overbevisende resultater af den uvildige tyske sammenligning af 7 forskellige avlsprogram-mer (Warentest IX), som flere gange har været omtalt i DanAvl Magasinet.

Derfor blev der i efteråret 2008 etableret et nyt magasin på tysk om DanAvl: ”DanZucht Magazin”. Det første nummer af magasinet blev primært brugt til at orientere om DanAvl, dvs. selve avlsprogrammet og samspillet mel-lem alle aktørerne i DanAvl. Desuden blev der naturligvis henvist til Warentest IX, og der blev bragt en historie om en tysk svineproducent, der – med stor succes – anvender avlsmateriale fra DanAvl.

DanZucht Magazin nr. 1 blev færdigt lige før udstillingen Euro Tier i Hannover i november måned. De DanAvl-Omsættere, som deltog i udstillingen, fortæller, at magasinet ”gik som varmt brød”. Det blev særdeles godt modtaget af tyskerne, som gav udtryk for, at det netop var en sådan grundig og åben information,

de savnede, når de skulle overveje deres fremti-dige leverandør af avlsmateriale. De tilføjede, at ingen andre avlsselskaber eller –systemer havde præsenteret noget lignende.

Efterfølgende blev DanZucht Magazin uddelt ved Agromek, hvor det også faldt i god jord hos de tysktalende besøgende. Det overvejes nu, om tilsvarende magasiner skal udarbejdes på andre sprog som led i den fremtidige stra-tegi for markedsføring af DanAvl rundt om i verden.

SåDAN BruGEr Du AvlSSYSTEMET

• Gå ind på: www.dansksvineproduktion.dk

• Tryk på ”INFO SVIN” / tryk på ”AVL”

Her finder du en masse nyttige oplysnin-ger og råd om, hvordan du bedst udnyt-ter DanAvl ud fra dine ønsker og behov.

DANAvl-oMSÆTTErE og -kS-STATIoNEr

Kan ses på: www.danavl.dk

oPSlAGSTAvlEN:

MAGAZIN

DanZucht

– Das Magazin für moderne Schweineproduzenten

Nov 2008 #01

DANZucht klArer SIeGer beIM 9. WAreNteSt

DANZucht – DAS DäNISche SchWeINe-ZuchtSySteM

læs om DanAvl og DanAvl–besætningerne på:

www.danavl.dkHusk, at du på DanAvl’s hjemmeside kan hente en masse vigtige oplysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls- og opformeringsbesætninger og deres dyr.Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for nylig? Det kan du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne gennemsnittet ud.

side 23

Betaler alle nu det, de skal?Avlsafgifter og genafgifter betales af de fleste, men er der nogle, der smyger sig uden om? Det er Dansk Svineproduktions ansvar, at der ikke er svineproducenter, som noget sted i verden, smyger sig uden om beta-ling af de vedtagne avls- og genafgifter.

Uretmæssig brug af avlsmateriale koster pengeDansk Svineproduktion (DSP) har en afdeling, som kon-trollerer uretmæssig brug af avlsmateriale fra DanAvl. Men hvad er ”uretmæssig brug”? Den simpleste af alle regler er, at svineproducenten kun kan anvende det ind-købte renracede avlsmateriale i sin egen besætning. Nu kunne det jo være tillokkende at sælge nogle få avlsdyr, hvis kunden har overskud fra sin egen kerne. Det er ikke tilladt! Gør svineproducenten det alligevel, har DSP ret til at kræve bod og inddrive den fra svineproducenten.

I Danmark er det forholdsvis simpelt at få inddrevet en bod, men i udlandet er kontrollen og inddrivning mere kompliceret. Her bruges så en lidt anden metode, som dog også fint lader sig anvende i Danmark, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Når det er konstateret, at der sker uretmæssig anvendelse af avlsmateriale, vil DSP i første omgang henvende sig til kunden (svineproducenten) og anmode om indbetaling af boden. Kommer køber ikke tilbage og indbetaler boden inden en måned, er det den DanAvl-Omsætter, som har formidlet salget, der hæfter for sin kunde. Omsætter betaler boden og må derefter selv sørge for at få pengene hjem fra kunden.

Hvem snyder – og hvordan?Hvilke omgåelser ser vi så fra kundernes side. Det har indtil nu ikke været ret tit, at vi har set overtrædelse af reglerne hos den enkelte svineproducent. Imidlertid har vi kunnet konstatere snyd hos en række udenlandske KS-stationer og hos én udenlandsk opformeringsbesætning.

KS-stationerne har fået indsat orner købt af en eller flere producenter, som har ønsket at få stationen til at tappe sæd for dem (Intern KS). Imidlertid har KS-stationerne ikke kunnet holde sig i skindet, men solgt sæd fra ornerne til andre interesserede købere. Opformeringsbesætningen havde indgået en aftale om betaling af afgifter for hver solgt sopolt, men ikke opfyldt aftalen.

Vi har i alle konstaterede tilfælde krævet bod af den, der har overtrådt reglerne. Hvis boden ikke betales, må Om-sætter som sagt udrede den. Desuden bliver den, der har overtrådt reglerne blacklistet, og ingen DanAvl-Omsætter må herefter handle med vedkommende.

TORBEN VENDELBO

Seniorprojektleder

Genetisk Forskning og Udvikling,

DSP, Tlf. 33 73 26 65

[email protected]


Hvad koster det at snyde?Boden for overtrædelser af reglerne er sat til den normale værdi af dyret gange 2. Det lyder jo ikke af meget. Men en Landrace- eller en Yorkshire-orne på KS hjembringer i gennemsnit 50.000 kr. i sin levetid – så er boden altså 100.000 kr. for hver orne, der er solgt sæd fra. Det kan godt løbe op.

Hvor kan kunden se disse regler? Ja, en dansk kunde vil kunne se regler for avlsmaterialets anvendelse på bag-siden af den medsendte følgeseddel (se faktaboksen). I udlandet lader vi hver eneste ny kunde skrive under på

en såkaldt ”Købererklæring”, hvor køber erklærer sig indforstået med de begrænsninger, der er for anvendelsen af avlsmaterialet og med de bodstørrelser, han i givet fald kan blive tvunget til at betale.

DSP’s kontrol med, at alt går rigtigt til, varetages af en afdeling, som er knyttet direkte til DSP’s direktør. Afdelin-gen fører et nøje timeregnskab, så vi kan pålægge avls-materialet til et givet land en ekstra afgift, som kontrollen koster. Der har indtil nu været anvendt ca. en person til dette arbejde, men indsatsen vil med den stigende eks-port blive øget.

sAlgsVilKår1.0 Hjemmel + anvendelse1.1 Disse salgsvilkår er fastsat af Dansk Svineproduk-tion (= DSP) og anvendes ved salg af Renracede DanAvl-avlssvin – herunder sæd – til Produktions-besætninger.

1.2 Ord og betegnelser i disse Salgsvilkår skal i øvrigt forstås som defineret i de Tilsagn, DSP har afgi-vet over for Konkurrencerådet, og som Konkur-rencerådet den 20/12 2006 har gjort bindende.2.0 Brug AF De KøBte renrAceDe DAnAVl-AVlssVin2.1 Køber skal anvende de købte Renracede DanAvl-avlssvin i egen bedrift og må ikke uden skriftligt samtykke fra DSP videresælge eller på anden måde overlade tredjemand brugen af de købte Renracede DanAvl-avlssvin eller afkom – herunder krydsningsafkom – heraf i 2 år efter, at købers besætning sidste gang har fået tilført Renracede DanAvl-avlssvin, herunder sæd, jf. dog

2.2 Køber er berettiget til at sælge a) de købte Renracede DanAvl-avlssvin eller afkom heraf direkte til slagtning b) afkom som smågrise til slagtesvineproduktion c) afkom til en køber, der af DSP er godkendt som avls- eller opformeringsbesætning (=DanAvl-besætninger)

2.3 DSP kan efter forudgående anmodning herom meddele samtykke til videresalg af afkom. DSP’s eventuelle samtykke vil være betinget af, at den pågældende køber indgår aftale med. DSP om brugen af de købte Renracede DanAvl-avlssvin og betaling af royalty herfor – enten som et éngangsbeløb eller som en løbende afgift.

3.0 Kontrol + Attester3.1 Køber indberetter alle tilladte salg af DanAvl-avlssvin, jf. pkt. 2.3, til DSP efter de regler, DSP til enhver tid har fastsat herom.

3.2 DSP har ret til inden for normal arbejdstid – men i øvrigt når som helst – at kontrollere købers besætning og købers registrering af produktions-data og salg af Avlssvin.

3.3 DSP er berettiget til at besigtige de solgte Renra-cede DanAvl-avlssvin, inden stamtavle udstedes og berettiget til at tilsende køber sundhedsattest for de solgte Renracede DanAvl-avlssvin.4.0 BoD + ForBuD4.1 Videresælger køber DanAvl-avlssvin i strid med pkt. 2.0, ifalder køber en bod på 200 % af købers salgspris for de(t) videresolgte DanAvl-avlssvin – dog minimum 200 % af følgende skalapriser: a) renracet hundyr = DKK 2.500, b) renracet orne, hvis solgt til naturlig bedæk-ning = DKK 5.000, c) renracet orne og krydsningsorne, hvis solgt til KS = DKK 50.000, d) Krydsningshundyr af indkøbte Renracede DanAvl-avlssvin = DKK 1.750 Boden tilfalder DSP.

4.2 Købers betaling af bod afskærer ikke DSP fra at kræve erstatning for de tab, DSP bliver påført ved købers kontraktstridige adfærd.4.3 Sælger eller DSP kan begære forbud nedlagt uden sikkerhedsstillelse mod købers (videre)salg af DanAvl-avlssvin i strid med pkt. 2.0.

5.0 Værneting + loVVAlg Enhver tvist vedrørende disse vilkår, herunder tvister vedrørende tilsidesættelse af forbuddet mod uhjemlet videresalg og idømmelse af bod, afgøres efter dansk ret ved Københavns byret.

side 25

Euro TierVi må tilstå, at vi havde en forrygende uge, med masser af besøgende samt en overvældende interesse for køb af DanAvl-gener. Det være sig fra de tyske svineproducenters side, men i særdeleshed også fra en meget stor del af den øvrige verden.

Vi kan som eksportører takke den efterhånden berømte ”Warentest” for en stor del af interessen fra tyskernes side. Vi oplevede i mange tilfælde, at tyske soholdere kom og fortalte, at de havde en nabo, som havde dansk genetik i stalden og opnåede fantastiske produktionsre-sultater, som han havde rost i høje toner. Nu kom de så på vores stand og spurgte om naboen dog kunne have ret og om det var sandheden? Til dette er der kun et enkelt kort svar: JA!

I tider med finanskrise, utilfredsstillende dækningsbi-drag og faldende priser på kød, gælder det netop om at optimere sin produktion og derigennem sit potentiale i stalden. Derfor bør man vælge den genetik, som giver den bedste økonomi på den lange bane: DanAvl.

I Porc-Ex Breeding A/S ser vi med stor optimisme på frem-tiden for eksporten af avlsdyr. Pr. 1/10-08 har vi derfor

etableret os fast i Tyskland med opstarten af dattersel-skabet ”Porc-Ex Deutschland” i Wettringen, Münsterland. Geschäftsführer er Antonius Brink som har en baggrund som svinedyrlæge. Den tyske salgsplatform anser vi for at være væsentligt i forbindelse med det mersalg og den suc-ces, som vi forventer for de kommende år.

Vi glæder os til år 2009 og de udfordringer som det må give.

AgromekAgromek blev ikke det tilløbsstykke, som vi udstillere havde håbet på – primært på grund af den aktuelle finan-sielle krise, men også pga. at messen allerede var afviklet én gang tidligere på året. Dog fik vi knyttet nogle bånd til udlandet, som vi regner med kan blive særdeles frugtbare i fremtiden, og derigennem vil vi betragte udstillingen som godkendt.

Vi anser stadig Agromek som et væsentligt udstillings-vindue – både overfor potentielle udenlandske købere og overfor vore danske samarbejdspartnere. Vi vil derfor fortsat være at finde på udstillingen i fremtiden. Men vi er af den opfattelse, at arrangørerne bør finde et fast tidspunkt igen for afvikling af messen, således at det ikke falder sammen med øvrige internationale eller indenland-ske udstillinger. Derved opnås den bedst mulige effekt af både deres og vores arbejde – til fælles gavn for alle.

Porc-Ex Breeding er som eksportør af avlsdyr, afhængig af de udenlandske besøgende, og derfor skal vi herfra opfordrer til at man fra arrangørernes side øger markeds-føringen af Agromek i udlandet.

Porc-Ex Breeding A/S v./ direktør Claus Damsbo

Indtryk fra Euro Tier og Agromek 2008


Agromek Traditionen tro udstillede vi igen I november 2008 på Agromek, hvor en stor del af Danmarks og en større del af udenlandske producenter og leverandører kommer. Det nye var, at messen var flyttet til november, så vi var lidt spændte på, om det ville have nogen indvirkning på besøgstallet. Generelt set var besøgstallet for messen klart

lavere end tidligere, men vi mærkede det ikke. Primært fordi Hatting-KS havde hele 2 trestjernede nyheder med på standen, Medliq fra Danish Farm Design og AcuShot fra ChemVet. Medliq fik tildelt Agromek udstillingspris.

Det var helt klar disse trestjernede nyheder, der var størst fokus på hos kunderne og pressen, både den skrevne og tv. Men mange af producenterne slog lige vejen forbi til en kort snak og en is.

Euro TierUdstillingen, som løber af stabelen hvert andet år, trak i år ca. 130.000 besøgende og er således en af verdens største landbrugsudstillinger. Udstillingen strækker sig over 4 dage og er absolut et ”must” at deltage på for SPF-Selskabet. Vi møder en del af vore nuværende kunder til en snak om samarbejdet, og vi træffer mulige nye købere, som interesseret lytter til mulighederne for køb af danske smågrise.

Vi har i år helt klart kunnet mærke reaktioner på den “ Warentest”. Afprøvningen, som gav dansk genetik abso-lut topkarakter, har givet genlyd i tysk svineproduktion og lover godt for den fremtidige eksport.

AgromekSelv med 2 gange Agromek på et år, kom der mange nuværende og nye kunder fra såvel ind som udland ind på SPF-Selskabets stand. En splinterny 3-dækker SPF-bil på standen skabte stor opmærksomhed. Mange svineprodu-center benyttede lejligheden til at inspicerer bilen inde fra, hvor de på tæt hold ved selvsyn kunne få et indblik i, hvordan grisenes sundhedsstatus bevares under transport.

I krisetider hvor pengene er små kommer, der klare signaler fra mange svineproducenter om, at de ønsker sikkerhed for afregning, når der enten sælges avlssvin eller smågrise. Trods lavkonjunkturen, spirer optimismen på den lange bane hos svineproducenterne. Flere, vi talte med, havde planer om større udvidelser. Hvis signalerne holder stik, kan omsætningen til udvidelser over en 4 års periode godt nå op på 150. 000 sopolte i alt.

hatting-kS v./ indkøbs- og salgschef Per Granly hansen

SPF-Selskabet v./ salgschef Jens Bach laursen

Indtryk fra Euro Tier og Agromek 2008

Fra venstre – Henrik Nielsen, Bjarne K. Pedersen og Anders Gerhardt Hansen alle fra

Danish Farm Design og Hans Petersen Schmidt, medlem af Agromek-komitéen, der overrækker

prisen til Medliq

side 27

Magasinpost BID-nr. 46327

Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32ISSN: 1601-8400

RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING

DanAvl Opformering64 40 04 46

Dansk Svineavl75 72 41 55

opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med DanAvl• Viden og forskning• Målrettet avl• God produktionsøkonomi• Tryghed

• Målrettet avlsvejledning

Ændret Salmonella-handlings-plan for avl og opformering

hAns holMegAArD

Seniorkonsulent

DanAvl Opformering

Tlf. 60 40 04 46

[email protected]

Strammere regler i april 2008I slutningen af april 2008 blev det mel-lem Dansk Svineproduktion, Dansk Svineavl og DanAvl Opformering aftalt at gennemføre en væsentlig stramning af Salmonella-handlingsplanen for avl og opformering. Formålet var yderligere at animere ejere af besætninger med et for højt Salmonella-niveau til at gøre noget ved problemet. Alternativet kunne blive, at myndighederne ville gribe ind med endnu mere drastiske tiltag.

Stramningen bestod i, at der ved salg af avlsdyr fra besætninger med Salmonella-indeks over 9,9 skulle betales kr. 10 pr. dyr – pr. indekspoint over ”0”. Boden til-går Dansk Svineproduktion, som primært vil anvende provenuet til forskning og rådgivning vedr. Salmonella-bekæmpelse

– efter samråd med Dansk Svineavl go DanAvl Opformering.

Positiv udviklingUdviklingen har siden bekræftet, at stramningen har virket efter hensigten. Men samtidig viste det sig, at niveauet på boden var sat for højt, idet de værst ramte besætninger – udover Salmonella-boden – også havde så store omkostnin-ger til nedbringelse af Salmonella-ni-veauet, at det tilsammen var ved at tage livet af dem – rent økonomisk. Derfor besluttede aftaleparterne i november 2008 dels at sænke størrelsen af boden og dels at gøre den variabel over tid. De nye regler, som ses nedenfor, blev indført med virkning fra 1. oktober 2008.

Med virkning fra 1. oktober 2008 er Salmonella- handlingsplanen for avl og opformering lempet lidt.

salmonella-handlingsplan for avl og opformering - fra 1. oktober 2008 Periode med Salmonella-indeks over 9,9 Bod pr. indekspoint over ”0”

1.-3. måned*: Kr. 2,50 pr. solgt dyr

4.- 6. måned*: Kr. 5,00 pr. solgt dyr



13.-?. måned*: Ikke fastlagt endnu

NB: Besætningen starter

på laveste takst efter:

– mindst 6 mdr.* med Salmonella-

indeks under 5, eller

– mindst 12 mdr.* med Salmonella-

indeks under 10

* Alle terminer set i relation til 28. april 2008

Documents

DanAvl Magasinet #32