DanAvl magasinet 38

– frugtbar økonomi

DANAVLMAGASINETMagasinet for danske svineproducenter // juli 2010 # 38

SUCCES MED DANAVL GENNEM 25 ÅR GENETISk GRUNDLAG foR opTIMAL pRoDUkTIoNsamme polteleverandør i alle årene - samt tillidsfuldt samarbejde mellem opformeringsejer, smågrise- og slagtesvineproducent - er guld værd. Læs mere s. 7

avlernes nye formand har klare holdninger til, hvad der er avlernes opgave ...Læs mere s. 16

foRSIDEN:jesper Monk rasmussen, opfor-meringsbesætningen Ørndrup Hovedgaard selekterer sopolte før levering.

danavl Magasinet // juli 20102

leder

DANAVL MAGASINET UDGIVES Af:danavlBillundvej 36500 vojenstlf. 75 72 41 55fax 75 72 46 [email protected]

ANSVARShAVENDE REDAkTøR:Hans Holmegaardtlf. 20 74 20 [email protected]

ANSVAR:oplysningerne i danavl Magasinet er alene af informativ karakter, og danavl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. der kan således ikke gøres ansvar gældende mod danavl for tab som følge af dispo-sitioner foretaget på grundlag af op-lysninger i danavl Magasinet.

ADRESSEæNDRINGER:Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. det samme gælder, hvis du øn-sker at blive slettet af adresselisten – eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. send en mail til: [email protected], eller ring på 20 74 20 08.

Hans HolMegaard (redaktØr) seniorkonsulent danavl opformering

tlf.: 64 40 04 46

[email protected]

INfoRMATIoN oG MARkEDSføRINGdanavl Magasinet har nu gennem snart 10 år fortalt om svineavl generelt og om det nationale danske avlssystem, danavl, i særdeleshed. Magasinet har naturligvis til formal at informere om avlsarbejdet og om, hvordan du som svineproducent kan udnytte avlsfremgangen bedst muligt ved brug af danavl-produkterne, avlsdyr, or-nesæd, kernestyring® mv.

RoS oG kRITIk Af DANAVLdanavl har ét eneste formål, nemlig at give ejerne (de danske svineproducenter) det størst mulige udbytte af deres inve-stering i avlssystemet – primært ved hele tiden at tilbyde verdens bedste gener via avlsdyr og ornesæd. Men nu også ved at hjembringe et stadig større provenu gen-nem eksport af danavl-gener.

derfor skal danavl Magasinet både for-tælle de ”gode historier” om danavl – og bruges til at gøre danavl endnu bedre ved at viderebringe brugernes konstruktive ønsker, kritik og forslag til danavl.

hVAD kAN GøRES bEDRE?alle professionelle, danske svineprodu-center kender - og anerkender – da også værdien og kvaliteten af danavl. Men til trods for det, er det ikke alle, der udnytter danavl i det omfang, de har mulighed for det. Hvorfor ikke?

ja, det kan der være mange grunde til, f. eks.:• at informationen om danavl - f.eks.

gennem danavl Magasinet – er for ringe / for teoretisk / for langtrukken og ke-delig,

• at de ikke kan genfinde de gode resulta-ter i deres egen produktion,

• at de synes, der skal avles på andre / flere egenskaber, end der bliver i dag,

• at de ikke føler, der lyttes til deres kritik og dine forslag,

• at de ikke er tilfreds med den service, de får fra danavl.

NU ER DET DIN TUR!i de seneste numre af danavl Magasinet har du kunnet læse en række personers vurdering af og visioner for danavl – per-soner, der alle har direkte relation til avls-systemet som beslutningstagere, aktører eller rådgivere.

nu opfordrer vi dig til at komme på banen med dine forslag til at gøre dit eget avls-system, danavl – og danavl Magasinet - bedre.

send en mail med dine forslag til [email protected]. så vil vi – evt. i uddrag – bringe dem i magasinet – så vidt muligt sammen med en kommentar fra avlsledelsen hhv. redaktøren.

”det er vel ikke noget, jeg skal forholde mig til”, tænker du måske. Men som ”ejer” og bruger af danavl er du jo faktisk den nærmeste til at fortælle, hvad ud mener om – og forventer af – avlssystemet. det kan du bl.a. gøre gennem danavl Magasinet.

hVAD ER DINE VISIoNER foR DANAVL?

Magasinet for danske svineproducenter

indhold

3

04

20

07

22

12

16

indhold

04 tema: visioner for danavlbLøDE EGENSkAbER MED I AVLSMÅLET

07 INTERN kS ELLER INDkøbT SæD?

10 AfGIfTERNE I DANAVL

11 DANAVL-SoENS UDbREDELSE

12 tema: visioner for danavlChAUfføR MED VæRDIfULD LAST

16 tema: danavl-protrættetGENETISk GRUNDLAG foR opTIMAL pRoDUkTIoN

19 SUCCES MED DANAVL IGENNEM 25 ÅR 22 opfoRMERING I UDLANDET

24 opSLAGSTAVLEN

Læs flere artikler på:www.danavl.comPå DanAvl-hjemmesiden, www.danavl.com kan du læse endnu flere nye artikler:

• VIL DU hjæLpE oS TIL bEDRE hoLDbARhED pÅ SøER

I fremtiden kan vi måske gøre endnu mere for at forbedre søernes holdbarhed via avlsarbejdet. Men så har vi brug for din hjælp. Læs, hvor nemt det er i artiklen.

• GoDE poLTE ER fREMTIDENS GRUNDLAG Det betaler sig at gøre noget ekstra ved

opdrætningen af sopolte, bl.a. i form af mere plads. Se hvordan Martin Andreasen, Brønderslev gør det.

• Ny bEhANDLING MoD NAVLEbRok VISER LoVENDE RESULTATER

Forsøg i praksis tyder på, at vi i fremtiden kan undgå operationer ved behandling af navlebrok.

Læs her om de foreløbige, lovende resultater.


Tema: Visioner for danaVl

IkkE SoM I ”GAMLE DAGE”danavl Magasinet (daM) møder poul stendahl (ps) lørdag den 12. juni 2010 på hans kontor i Brønderslev.

DAM: Du har gennem dine mange år som rådgiver i Nordjylland fulgt, hvordan svineproducenterne prioriterer avlsværdien i deres besætninger. Hvordan er rekrutteringen af avlsdyr prioriteret i råd-givningen i dag?

ps: for det første må jeg konstatere, at der er et enormt pres på rådgivningskontorerne. det skyldes, at nutidens producenter er utroligt dygtige og vidende, hvorfor de også stiller krav om mere og ikke mindst kvalificeret rådgivning og sparring. Men det skyl-des også, at vi skal tjene vore egne penge gennem fakturering for vores ydelser, samtidig med, at der skal rationaliseres og spares på samme måde, som i alle andre virksomheder.

i ”gamle dage” var alle konsulenter tættere på avlsarbejdet, ja vi var på visse områder direkte involveret mht. registrering og avls-dyrvurdering. sådan er det ikke i dag. situationen kræver, at vi må prioritere vore opgaver og specialisere os, så derfor er det kun én eller to konsulenter på hvert kontor, der til daglig beskæftiger sig med rådgivning omkring avl og rekruttering af avlsdyr – og følger med i, hvad der sker i danavl. VæR opMæRkSoM pÅ DE bLøDE EGENSkAbERDAM: Hvordan ser DanAvl i dag ud fra rådgivernes skrivebord?

ps: det er min klare opfattelse, at konsulenterne generelt har en meget positiv holdning til danavl – og tillid til, at avlsmålet indeholder de økonomisk rigtige egenskaber i forhold til produ-centernes fremtidige behov. Men ude på staldgangen møder vi i stigende omfang krav om, at der bliver lagt mere vægt på ”bløde” egenskaber.

konsulenterne er generelt positive overfor danavl, men efterlyser mere lydhørhed fra avlsledelsen vedr. erfaringer og ønsker fra staldgangen

bLøDE EGENSkAbER MED I AVLSMÅLET

Svinekonsulenterne har stor indflydelse på producenternes valg af rekrutteringsstrategi – og dermed på deres brug af DanAvl. Derfor har DanAvl Magasinet denne gang – under te-maet ”Visioner for DanAvl” - spurgt én af lan-dets mest erfarne konsulenter, chefkonsulent Poul Stendahl, LandboNord om hans og kolle-gernes syn på DanAvl – og deres forventninger og ønsker til avlssystemet i fremtiden.


tlf.: 64 40 04 46

[email protected]

Chefkonsulent Poul Stendahl, LandboNord, Svinerådgivningen60 år og landmandssøn fra Langholt nord for Aalborg.

1974: Agronom fra Landbohøjskolen. Arbejdede efter militærtjeneste som husdyrbrugsassistent i Skjern.

1977: Ansat som svinekonsulent i Han Herred og Thy.1990: Leder af Vendsyssel svinerådgivning

- fra 2000 LandboNord.

Har været i bestyrelsen for Svinekonsulentforeningen, DVHS, sekretær for en avlsgruppe, er p.t. sekretær for SLS og dermed medlem af udvalget for Den beregnede Smågrisenotering, er i styregruppen for udviklingssamarbejdet vedr. svin.

Figuren viser, at 29 % af merindtjeningen på 70 kr./slagtesvin i de bedste besætninger kommer fra soholdet, mens 71 % kommer fra opdrætningen fra 7 til 100 kg. Den yderste ring i ”lagkagen” viser, hvordan forskellen er fordelt på produktionsfaktorer

Magasinet for danske svineproducenter 5

svin er ikke maskiner. indekset er ok, men vi har behov for mere fokus på søernes evne til / mulighed for at passe de stadig større kuld samt deres styrke og konstitution. det tror jeg, avlsledelsen bliver nødt til at tage alvorligt – både af hensyn til produktionen i staldene, men i høj grad også af hensyn producenternes og bran-chens image hos den øvrige del af befolkningen. vi behøver bare se tv-avisen en gang imellem for at forstå det.

fra konsulenternes side har vi gennem lang tid gjort vsp op-mærksom på disse ting, men vi er hidtil blevet spist af med en bemærkning om, at det klarer avlsindekset. vi er naturligvis fuldt ud klar over vanskelighederne ved og konsekvenserne af at inddrage sådanne nye egenskaber i avlsmålet. de kan være svære at måle og registrere præcist, arveligheden kan være ringe – og så vil de stjæle avlskapacitet, så fremgangen på de økonomisk vigtige egenskaber bliver mindre.

SLAGTESVINEpRoDUCENTERNE fÅR MERE fokUS pÅ GENETIkDAM: Hvor stor vægt tillægger producenterne på avlsværdien i de-res besætninger?

ps: Hos soholderne er der i dag ingen tvivl om genetikkens be-tydning for produktionsresultaterne – og for at kunne sælge deres smågrise. det har knebet mere med at få slagtesvineproducen-terne til at fokusere på værdien af godt avlsmateriale. Historisk set har slagtesvineproduktionen hos mange været anset for ve-

strehåndsarbejde – et biprodukt uden særlig betydning. derfor blev denne produktion ikke ofret nogen særlig opmærksomhed, og pasningen blev tit overladt til nogen, der ikke havde den for-nødne viden eller interesse for opgaven.

Mange slagtesvineproducenter udnytter fortsat ikke det avlsmæs-sige potentiale godt nok, hvilket jo er ærgerligt. det er også ufor-ståeligt - set i lyset af, hvor økonomisk pressede de efterhånden har været gennem lang tid. Men ofte har de vanskeligt ved at se avlsfremgangen på deres bundlinie, måske pga. af forsinkelsen indtil fremgangen slår igennem i produktionsleddet, måske pga. dårlig management.

det har vi set klare eksempler på i vores område, så derfor lavede vi en opgørelse til vores seneste årsmøde. den viste, at de bedste slagtesvineproducenter udnytter genetikken ved at stille krav til avlsdyrenes indeks. vi kunne vise, at de 25 % bedste besætnin-ger i gennemsnit tjente 70 kr. mere pr. slagtesvin gennem bedre udnyttelse af avlsfremgangen og bedre management – end de 25 % med de ringeste resultater (se figuren). det var anskuelig-hedsundervisning, der var til at forstå, for det skabte betydelig interesse – dog mest hos dem, der i forvejen var effektive, må vi indrømme.

FE/kg smågrise 6 %

FE/kg sl. svin 50 %

Kødprocent 3 %

Udsatte 7-30 kg 1 %

Udsatte 30-slagt. 11 %

Grise/årsso 14 %

FE/årsso 6 %

Døde søer 9 %

7-100 kg 71 %

Sohold 29 %

6 % fE/kG SMÅGRISE

9 % DøDE SøER

6 % fE/ÅRSSo

14 % GRISE/ÅRSSo

11 % UDSATTE 30-SL AGT.

1 % UDSATTE 7-30 kG

3 % køDpRoCENT

50 % fE/kG SL .SVIN

71 %7-100 kG

29 % SohoLD

Bløde egenskaBer med i aVlsmåleT


UpæDAGoGISk SMÅGRISEINDEkSDAM: Hvorfor bruger I ikke Smågriseindekset som løftestang over-for slagtesvineproducenterne?

ps: Her i området har vi gjort meget for brug af smågriseindek-set, men det er aldrig rigtig slået igennem og bruges i dag næsten ikke. det skyldes efter vores vurdering, at det virker pædagogisk forkert, idet det er baseret på samme princip som avlsindekset, hvor gennemsnittet for populationen hele tiden skal ligge på in-deks 100. det virker godt nok hos avlerne, der kender begrun-delsen.

Men for soholderen, der kun skal bruge smågriseindekset som en praktisk stykke værktøj til at vise udviklingen i besætningens avlsniveau, virker det demotiverende, at indekset ikke stiger – uanset, hvor mange anstrengelser han gør sig med indkøb og kernestyring®. smågrisekøberen finder det heller ikke anvende-ligt, når han skal vælge leverandørbesætningen med den bedste avlskvalitet.

vsp forsøger for øjeblikket at udvikle et alternativ – et ”smågri-sepas”, som forhåbentlig bliver bedre egnet til formålet.

hjEMMEAVL foR STæRkERE poLTEDAM: Du nævnte, at mange producenter efterlyser mere fokus på de ”bløde” egenskaber i avlsarbejdet. Hvordan kommer det til ud-tryk?

ps: de fleste gør det jo ved, at de på baggrund af deres egne prak-tiske erfaringer beder os om at bringe deres forslag/krav videre til avlsledelsen. Men der er også mange, der ”tager sagen i egen hånd” og f.eks. begynder at producere deres egne sopolte ved hjælp af kernestyring® i stedet for at indkøbe dem fra en opfor-meringsbesætning. 90 % af de 72 kernestyringsbesætninger i vo-res område anvender zig-zag-produktion, dels af smittemæssige årsager, men også for helt at undgå at arbejde med renracede dyr. de hævder, at de på den måde får nogle stærkere sopolte, idet de kan prioritere benstyrke højere i forhold til indeks, end opforme-ringsbesætningerne kan.

den udvikling er også en konsekvens af, at der er betydelig for-skel på opformeringsbesætningerne. Mange af dem har fortsat et stort salg, fordi de – ud over et højt indeksniveau – leverer kvalitetsdyr mht. holdbarhed, benstyrke og konstitution. det ser vi tydeligt i den lokale erfa-gruppe for avl og opformering, som tom Madsen er tovholder for. Han er også ansvarlig for kerne-styringen.

Mit råd til opformeringsejerne og danavl er:• vær meget omhyggelig og kritisk ved udtagningen af polte

til salg.• Hold de indgåede leveringsaftaler fuldt ud.• forsyn kunderne med råd om optimal modtagelse af poltene.

i øvrigt oplever vi jævnligt nye ansøgninger om at blive opforme-ringsbesætning. det ser vi meget positivt på, da der løbende skal ske en udskiftning mod bedre og større opformeringsbesætnin-ger. ansøgningerne kommer fra producenter, som er blevet tændt på avlsarbejde via kernestyring® - og andre dygtige producenter, der har lyst til at få nye udfordringer i hverdagen.

bEDRE TIL AT LyTTE oG INfoRMEREDAM: Hvad er din og kollegernes anbefaling i øvrigt overfor DanAvl?ps: avlsledelsen skal blive bedre til at lytte og reagere på erfa-ringerne og signalerne fra staldgangen – det er trods alt produ-centerne, der skal leve af og med dyrene, med deres egen samvit-tighed og omgivelsernes holdninger. indekser virker, men dyrene er glemt. avlsledelsen er nødt til at inddrage bløde egenskaber i avlsmålet, som nævnt tidligere

avlsledelsen skal blive bedre til at informere om den nye strategi i danavl – og begrunde den. f.eks. er der fortsat mange produ-center, der er stærkt imod eksport af avlsmateriale fra danavl, fordi de mener, det blot styrker vore konkurrenter i udlandet – og de selv får for lidt ud af det. det er uholdbart, men skyldes for-mentlig langt hen ad vejen manglende information og viden om de faktiske forhold.

Ch efkonsu l en t pou l st en da h l , l a n dbonord.


Heidi Hundrup rasMussenprojektchef,

videncenter for svineproduktion. landbrug og fødevarer

tlf.: 87 40 53 59

[email protected]

at skifte fra indkøb af sæd til intern ks kræver grundige overvejelser af en lang række forhold. videncenter for svine-produktion har i samarbejde med lokale rådgivere udviklet et regneark, som kan hjælpe dig med disse overvejelser.

INTERN kS ELLER INDkøbT SæD?

TRæf EN bEVIDST bESLUTNINGBeslutninger træffes efter forskellige typer af overvejelser: øko-nomiske, praktiske og interessemæssige. Beslutninger kan også træffes spontant og uden de store overvejelser, men da denne artikel handler om beslutninger i det professionelle liv, ser jeg hér bort fra de spontane beslutninger.

det er op til den enkelte at afgøre, hvilke begrundelser, der skal vægte tungest, når beslutningen skal tages. Men det gælder om at kunne tage en bevidst beslutning på grundlag af relevante be-regninger, argumenter, mavefornemmelser, mv. Beslutningen om at indføre intern ks kan tages når de økonomiske, praktiske og interessemæssige aspekter er overvejet.

NyT REGNEARk kAN hjæLpEden lokale svinerådgivning har sammen med videncenter for svineproduktion (vsp) udviklet et regneark, der kan bruges som beslutningsgrundlag. regnearket anvendes som udgangspunkt

for en diskussion af mulighederne i lige netop din besætning, og rådgiveren kan med sin faglige baggrundsviden give dig værdi-fuld sparring i beslutningsprocessen.

Beregningerne laves på baggrund af oplysninger om:• Besætningsstørrelse• kuld pr. årsso• udnyttelsesprocenter på gylte og polte• Holddriftsinterval• faringsprocent• forventninger til antal tapninger og koncentration af sæden• antal doser pr. so/gylt• orneudgifter • pris på udstyr• priser på materialer• arbejdstid• forventninger til indeks på ornen

vidste du ...- at en foderbesparelse på 0,2 fes pr. kg tilvækst fra 30 til 100 kg giver et udbyt-te på 22 kr. pr. slagtesvin?


du beregner, hvor mange sæddoser besætningen har behov for, hvor mange orner, der skal være i besætningen, og det eventu-elle behov for supplering med indkøbt sæd. på omkostningssiden medtages udgifter til indkøb af orner, investering i udstyr, mate-rialer og arbejdsløn. Besætningens forudsætninger er afgørende for resultatet, og det er derfor vigtigt, at beslutningen om intern ks eller ej tages med udgangspunkt i dine egne forhold. tabellen viser et eksempel på, hvordan ændringer i forudsætningerne kan påvirke økonomien.

føLSoMhEDER

Variabel kroner pr. enhed Total i besætningen (1.000 søer)

+/- 5 indekspoint på ornen +/- 1,50 kr. pr. slagtesvin +/- 62.808 kr.

-/+ 15 minutter i arbejdsforbrug +/- 3,20 kr. pr sæddose +/- 16.668 kr.

økoNoMISkE oVERVEjELSER.afhængigt af de indtastede forudsætninger vil første del af reg-nestykket normalt vise en besparelse ved at lave intern ks. i et eksempel med 1.000 søer og ugedrift var besparelsen omkring 30.000 kr. dette er dog kun et delresultat, idet beregningen af avlsværdien mangler, før vi har det økonomiske beslutnings-grundlag.

indeks falder med 1 point pr. måned, og det betyder eksempel-vis, at det gennemsnitlige indeks på besætningsorner (indkøbt med indeks 110) set over et år er 104. det gennemsnitlige indeks på indkøbt sæd fra ornestationerne er 112. en forskel på 8 (112 – 104) indekspoint svarer til 2,40 kr. pr slagtesvin (økonomisk værdi af lavere avlsværdi). i vores eksempel med 1.000 årssøer, svarer et avlsmæssigt tab på 2,40 kr. pr. slagtesvin til godt 62.000 kr. om året i besætningen.

alt i alt ender beregningen således med et nettoresultat på -32.000 kr. i denne besætning, fordi besætningen ikke forventes at kunne holde trit med avlsfremgangen på samme måde som ks-stationerne. der er kun plads til en forskel på 2 indekspoint mellem sæd fra eget ornehold og indkøbt sæd, hvis intern ks skal matche økonomien ved indkøbt sæd i dette eksempel.

pRAkTISkE oVERVEjELSERinden beslutningen tages er det desuden nødvendigt at overveje følgende:

• leveringsaftale om orner med mindst 110 i indeks• rådighed over karantænerum til indkøbte orner• etablering af rent rum til håndtering af sæden efter tapning• Mandskabsmæssige ressourcer på bedriften• risikoen for store udsving i indeks på besætningsornerne • Hver orne er far til mange smågrise i besætningen, hvorfor

arvelige defekter hos en enkelt orne får stor gennemslagskraft.

inTern ks eller indkøBT sæd?


INTERESSEMæSSIGE oVERVEjELSERHænger du stadig på efter at have set på de økonomiske og prakti-ske konsekvenser, er det tid til at overveje, hvor meget du ”bræn-der” for den aktuelle sag. de bedste beslutninger må være dem, hvor økonomi, praktik og interesse går op i en højere enhed. du skal være specielt opmærksom i de situationer:

• hvor økonomien og praktikken ser lovende ud, men interessen er lunken,

• hvor økonomi og praktik ser håbløs ud, men du alligevel kaster dig ud i projektet, fordi du finder det er vildt spændende.

som beslutningstager på en svinebedrift vil du også for det meste skulle vurdere, om medarbejdernes interesse (og kompetencer) er tilstrækkelige til at indføre intern ks.

INTERN kS koNTRA INDkøbT SæDovervejelserne og regnestykket falder ikke altid ud som ovenfor. det kan jo ses af, at der findes besætninger i danmark med intern ks, som har fundet fordelene større end ulemperne. Beslutningen om indførsel af intern ks kræver overvejelser, og indsigt i forhol-dene og mulighederne på lige netop din bedrift:

• Har jeg kompetencerne og tiden til rådighed nu og i fremtiden?

• er det praktisk muligt på min bedrift?• Hvordan ser det økonomiske regnestykke ud?• Hvilken betydning får et avlsmæssigt efterslæb

på min bedrift?

tag beslutningen med åbne øjne, så du ved, hvilke risici du løber, og hvilke kompromiser du har indgået.


en afgørende ting i danavl er de avls- og genafgifter, som opkræ-ves ved enhver handel med avlsdyr og sæd. afgiftssystemet er den metode, som vsp-bestyrelsen har valgt til:• at styre omsætningen,• at finansiere det arbejde, der ligger i udviklingen

af de tre rene racer, vi arbejder med i danavl. • at få finansieret en stadig større del af det arbejde,

der udføres i vsp – inkl. arbejdet i avl & genetik.

avls- og genafgifter betales af såvel danske som udenlandske kø-bere af avlsdyr og sæd.

AVLSAfGIfTERavlsafgifter anvendes, som navnet siger, til finansiering af avls-arbejdet i avlsbesætningerne. i de seneste år har der været tale om en meget ensartet indtjening. det hænger sammen med, at antallet af søer af de tre rene racer – landrace, Yorkshire og duroc – er forholdsvis konstant. i alt har der over de seneste år været lige godt 7.000 søer, som skal finansieres over avlsafgif-terne. totalt samles der ca. 120 mio. kr. sammen til finansiering af avlernes arbejde i danmark hvert år. udviklingen i dette beløb kan ses af tabellen.

UDVIkLINGEN I DE ToTALE AVLS- oG GENAfGIfTERNE, MIo. kR. pR. ÅR

2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11

Avlsafgifter 112,9 125,5 117,1 130,8 120,1 109,5

Genafgifter DK 0 5,4 13,2 16,6 44,0 45,1

Genafgifter UDL 0 1,0 2,2 4,6 15,5 19,4

Genafgifter i alt 0 6,4 15,4 21,2 59,5 64,5

avlsafgifterne er i vidt omfang afhængige af den generelle indtje-ning i svineproduktionen, fordi avlerne i gennemsnit er garante-ret en fast indtjening pr. so. Med faldende notering bliver avler-nes indtjening både fra deres overskudsproduktion og deres salg reduceret. dermed er det nødvendigt at tilpasse avlsafgifterne for at budgettet kan holdes overfor avlerne.

GENAfGIfTERgenafgifterne er et relativt nyt tiltag, som blev indført i slutnin-gen af 2006. genafgifterne er aftalt til at skulle afløse produkti-onsafgiften på søer og slagtesvin, som jo kun betales af danske producenter. det er aftalen, at kommer der én krone mere i kas-sen fra genafgifterne, så sænkes afgifterne til svineafgiftsfonden med én krone. tabellen viser udviklingen i de totale avls- og genafgifterne over årene.

genafgifterne er steget kraftigt over den viste periode. det skyl-des flere forhold:

1. at er omsætningen steget – dog mest i starten af perioden,2. at afgifterne er forhøjet væsentligt, så der kommer relativt

flere penge hjem fra udlandet.

INDTjENINGEN fRA UDLANDET foRTSæTTER MED AT STIGEganske vist er genafgifterne også steget for danske producen-ter, men de kompenseres som nævnt ved et fald i produktions-afgifterne. i slutningen af perioden er salget i herhjemme faldet markant, men en eksportforøgelse har kompenseret herfor. i det netop afsluttede aprilår (2009/10) er 26 % af genafgifterne kom-met fra udenlandske avlsdyrkøbere. i indeværende år forventer vi, at denne andel stiger til 30 %.

genafgifterne anvendes alle til at finansiere forsøgs- og forsk-ningsarbejdet i vsp. vi har selvsagt håb om, at vi inden for en begrænset årrække kan finansiere alle disse omkostninger via genafgifterne. vi forventer nemlig en kraftig efterspørgsel efter danavl avlsmateriale over hele europa. for første gang ser vi en interesse for danske gener i uk. det er aldrig sket før og er en indikator for, at alle svineproducenter i stort set hele europa har fået øjnene op for vores avlsdyr og deres overlegenhed.

en stadig større del af avlsarbejdet og vsps øvrige udviklings- arbejde finansieres fra udlandet via avls- og genafgifterne.

AfGIfTERNE I DANAVL

steen petersenseniorkonsulent,

videncenter for svineproduktion

tlf.: 33 39 43 96

[email protected]

vidste du ...- en forbedring af kødpro-centen i dine slagtesvin med 1 % giver et udbytte på 8 kr. pr. slagtesvin?


UDSkIfTNING Af SøER I DANMARkder findes flere måder at produceres danavl-avlsdyr på. som udgangspunkt vil det være bedst at se på danmark først. i dan-mark er der brug for polte, som kan klare udskiftningen af vores 1.050.000 søer. nedenstående tabel viser de estimater, vi har lavet herfor.

SALG I DANMARk STk.

Salg af krydsningspolte 280.000

Sæddoser LL og YY (omregnet til krydsningspolte) 270.000

Renracede polte (omregnet til krydsningspolte) 18.000

I alt 568.000

i tabellen er der foretaget to omregninger, så resultatet vises i antal polte. for det første viser vores undersøgelser, at der bli-ver ca. en løbeklar polt for hver sæddose, der sælges. et salg på 270.000 doser sæd fra landrace- og Yorkshire-ks-orner kan således omregnes til 270.000 løbeklare polte. for hver renracet sopolt, der sælges til en produktionsbesætnings kerne, viser en forsigtig vurdering, at der produceres 8 krydsningspolte. derfor anvendes en omregningsfaktor på netop 8 i denne sammenhæng – og her svarende til 18.000 krydsningspolte.

så i alt 568.000 polte må vurderes til at være rigeligt til en normal udskiftning i den danske sopopulation.

pRoDUkTIoN oG SALG Af DANAVL-poLTE I UDLANDETi den anden kolonne er vist en tilsvarende tabel for danavls om-sætning i udlandet.

Hjemmeavls-aftaler i udlandet kræver lige lidt forklaring. i ud-landet ”abonnerer” svineproducenten på retten til at købe sæd fra landrace og Yorkshire. der betales afgifter pr. produktionsso i besætningen. i danmark betales en afgift for hver sæddose.

det totale salg i udlandet kan altså vedligeholde yderligere 1.550.000 søer.

i alt sælges der således polte fra danavl, som vedligeholder 2,6 mio. søer og med 25 grise pr. årsso, så har 65 mio. slagtesvin på verdensplan en mor fra danavl.

SALG TIL UDLANDET (Ex. AMERIkA) STk.

Krydsningspolte fra DK-opformering 145.700

Krydsningspolte fra DanAvl opformering i UDL 20.900

Hjemmeavlsaftaler (omregnet til krydsningspolte) 50.500

Renracede polte (omregnet til krydsningspolte) 65.600

USA




brasilien


I alt 775.400

Se også artiklen på side 22.

ikke alle danavl-avlsdyr produceres i danske avls- og opformerings- besætninger og transporteres til udlandet. et stigende antal avlsdyr produceres i de lande, hvor dyrene anvendes.

DANAVL-SoENS UDbREDELSE


Tema: danaVl i kød og Blod

pRæCISIoN oG ANSVARLIGhEDerling Boutrup, 43 år, bor i Ørnhøj på en mindre ejendom sam-men med sin familie. Han var ansat i postdanmark gennem 20 år, men trængte til nye udfordringer og søgte job i Hatting-ks skjern, da der blev et job ledigt for tre år siden. Han har ikke fortrudt jobskiftet - er glad for friheden, ansvaret og selvstændig-

heden. Han står for planlægning og tilrettelæggelse af kørslen for afdelingerne i skjern og ringsted, og han kører også selv ture.

- vi kører med en værdifuld, ja nærmest uerstattelig last, og der-for skal vi hele tiden være meget omhyggelige med, hvordan vi behandler lasten, og hvordan vi får den fragtet ud til landmæn-dene på bedst mulig vis. det kræver præcision og ansvarlighed, og der er ingen kompromisser. sæden skal ud til landmændene på den rette måde, og den skal ud til tiden. det er opgaven, og vi ved godt, hvor stor betydning det har for landmændene, at de kan stole på os.

STARTER kLokkEN 02.00for erling er det ikke udsædvanligt at starte ud på ruten kl. 02.00 om natten. det svinger lidt, hvor tidligt chaufførerne kører ud. især mandag er det nødvendigt at starte meget tidligt, da det er den ”store dag”, hvor mange landmænd inseminerer.

”andre dage kører vi ”først” ud ved fire-fem tiden om morgenen, det afhænger af, hvor mange vi skal ud til, og hvordan ruten er”, forklarer han. ”nogle gange må jeg tage en dobbelttur for at få tingene til at gå op. det kan sagtens blive til 6-700 kilometer - og så er man træt bagefter. personligt passer det mig fint at starte tidligt. så kommer jeg også hjem i ordentlig tid og kan nå at få et

præcision og omhyggelighed er i fokus for chauffør og kørselsplanlægger erling Boutrup, Hatting-ks i skjern, når sæden bringes ud til landmændene. for ham er det altid en spændende udfordring at få puslespillet til at gå op, når han planlægger de daglige ture.

ChAUfføR MED VæRDIfULD LAST

Under temaet ”DanAvl i kød og blod” beskri-ves forskellige funktioner i DanAvl gennem interviews med personer, der varetager de på-gældende opgaver. Desuden gives et personligt portræt af disse personer. Denne gang fortæl-ler vi om jobbet som chauffør i A/S Hatting-KS.

Hatting-KS• A/S Hatting-KS har hovedsæde i Hatting ved Horsens, og

har ca. 280 medarbejdere. Virksomheden omsætter årligt for ca. 270 mio. kr.

• Omkring 70 procent af alle danske svin er produceret på basis af ornesæd fra Hatting-KS.

• Sædsalget udgør to tredjedele af omsætningen og salg af andre produkter ca. en tredjedel.

• Hatting-KS blev pr. 1. oktober 2009 et aktieselskab under Danish Crown og Tican - med navnet A/S Hatting-KS.

• Hatting-KS distribuerer sæd og produkter fra flere andre afdelinger rundt i landet, nemlig i Ringsted, Viborg, Aal-borg og Skjern.

• I Skjern er der ca. 30 ansatte i stald, laboratorium og distribution, heraf 11-12 chauffører.

lene tingleffjournalist, lrØ

tlf.: 76 58 74 53

[email protected]


hvil, inden resten af familien kommer hjem fra skole og arbejde. det giver en god rytme i min hverdag.

DEN RETTE TEMpERATURinden chaufførerne drager af sted om morgenen fra stationen i skjern, pakker de hver især deres biler efter den ruteliste, de får udleveret. de krydser det hele af på listen og placerer sædposerne i en transportkasse bag i bilen, som har den rette temperatur.

”sædens temperatur må ikke stige om sommeren og ikke komme under 16 grader om vinteren, det er afgørende vigtigt. vi arbej-der meget med klimastyring i hele processen med at få sæden bragt ud til kunderne. det kræver kontrol og opmærksom, og vi har hele tiden fuld opmærksomhed på temperaturen. vi kontrol-lerer også landmandens modtageforhold. langt de fleste har et sædskab, men der er også mange, der kun har en modtageboks uden temperaturstyring. vi anbefaler helt klart et sædskab, som kan sikre at temperaturforholdene er i orden. det er det mest optimale.

chaufførerne tjekker temperaturen på modtagestedet, og er den ikke i orden, kontaktes landmanden. når der i hele forløbet er gjort alt, hvad der er muligt, for at holde den optimale tempera-tur, har vi det ikke godt med at lægge sædposen i en boks, der

ikke er nogen styring på. vi ved godt, at sæden oftest bruges med det samme, men der skal ikke gå lang tid, før temperaturen kan svinge.

chaufføren lægger posen med sæd i en termopose – blot for at gå de ganske få meter fra bilen til landmandens modtagested, typisk i forrummet. det er noget, vi får indprintet på højeste plan, og alle ved, hvor afgørende det er, at vi følger disse spilleregler til mindste punkt”, forklarer han.

STRAM TIDSpLANfor landmanden er det vigtigt at få sæden til det aftalte tidspunkt, så han og hans ansatte kan komme i gang med at inseminere til tiden. der bestilles sæd inden klokken 15.00 dagen før levering, og landmanden får en sMs-besked om, hvornår Hatting-ks kom-mer den følgende morgen. i mange tilfælde er der tale om faste leverancer.

”vi planlægger med rimelig stor præcision - med plus-minus en halv time. når jeg lægger kørselsplanen, regner jeg med to-tre minutter pr. aflæsning. jeg ved rimeligt præcist, hvor langt tid hver rute tager, og hvem der har luft til at tage ekstra ture, hvis vi har glemt noget, eller hvis landmanden har glemt at bestille. det sker ofte, at jeg selv tager ”ambulancekørslerne”.

erl ing bou t r u p: v i kører med en u erstat t el ig l a st, som sk a l br inges u d t i l l a n dm a n den på bedst m u l ig v i s .


Tema: danaVl i kød og Blod

vi gør alt for at få det hele til at gå op til kundens tilfredshed vi ved jo godt, at landmanden har brug for sæden, og at det får alvorlige konsekvenser for produktionen, hvis søerne ikke bliver løbet til tiden. det er sjældent, vi kører med forsinkelse, men i vinter, hvor det var vanskeligt at komme frem, kunne vi ikke helt undgå det”.

ANDRE VARERud over sæd bringer Hatting-ks også en lang række andre pro-dukter ud til landmanden, lige fra ks-produkter og staldudstyr til tøj, rengørings- og kontorartikler - og meget andet. lageret er i Horsens, og varerne sendes ud til de forskellige stationer herfra, hvorefter de bringes med ud på ruterne.

LEAN-pRINCIppET*erling har været på lean-kursus, hvor der var fokus på optimale arbejdsgange og på at få sæden leveret ud til kunden bedst muligt og billigst muligt.

”der er mange arbejdsgange i hele processen og mange men-nesker involveret. det nytter jo ikke noget at lave noget, der er af topkvalitet, hvis ikke servicen er i orden. vi fik et godt råd, nemlig at vi fem gange i løbet af dagen skulle spørge os selv, om det, vi laver lige nu, er noget, kunden vil betale for? det handler om at få det overflødige skåret fra. det var et godt kursus, som gav inspiration”, fortæller han.

øVERST: erl ing bou t r u p ( t.h . ) pa k k er va rer t i l dagens r u t er - h er s a mmen med sta l dmeda rbe jder m iCh a el Ch r ist ensen.

NEDERST: b i l en er ”pa k k e t bagl æns”, s å pa k k ern e l e t k a n a fl e v eres i den r igt ige r æk k efølge.


Chauffør med Værdifuld lasT

DET bEDSTE joberling er glad for sit arbejde, som fører ham rundt på mange landbrug.

”jeg nyder at komme de steder, hvor det hele er i orden, og hvor der er fokus på modtagelsen af sæden, så vi hurtigt kan aflevere vores produkter. i det hele taget nyder jeg mine ture, hvor jeg kommer rundt i landet og ser, hvad der sker på gårdene - årsti-dernes skiften, afgrøderne på marken osv. det er en fornøjelse.

ud over kørslen arbejder jeg med planlægning, administration, dokumentation, statistik, vagttelefon og er med til at passe ude-

arealerne ved vores afdeling i skjern. jeg har nogle fantastisk gode kolleger, som bakker op, og vi hjælper hinanden på tværs. jeg har et dejligt afvekslende arbejde, det bedste jeg nogensinde har haft”, slutter erling Boutrup.

* Lean er engelsk og betyder trimmet. Lean-filosofien er baseret på det internationalt anerkendte Toyota Production System. Dette produktionssystem er indrettet på at opretholde et flow, der er tilpasset kundernes varierende efterspørgsel. Lean handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer og sætte fokus på at minimere spild i alle sammenhænge.

øVERST T.V. : k l im a st y r ing h a r høj pr ior i t e t. erl ing tjek k er t emper at u ren, bå de i t r a nsport k a s sen og mel l em s ædposern e. øVERST T.h . : Ch au fførern e h a r i k k e fa st e r u t er ,

men k en der a l l ige v el m a nge a f l a n dm æn den e, h er a fl e v eres va rer t i l tage f i l sø i sk jern. NEDERST T.V. : t emper at u ren tjek k es i l a n dm a n dens modtageboks. NEDERST T.h . : e f t er

dagens t u r sk a l n æst e dags t u re pl a n l ægges - h er v ed en sn a k med Ch au ffør ja n Ch r ist ensen, h v is l em v ig-r u t e den n e dag va r på 453 k i lome t er .


Tema: danaVl-porTræTTeT

laurids søndergaard (ls) blev valgt som ny formand for dansk svineavl (dsa) i marts 2010, hvor han afløste anders Winther, som ikke ønskede at genopstille til posten. danavl Magasinet (daM) møder laurids den 8. juni 2010 - umiddelbart efter et dsa-medlemsmøde på Hotel comwell i Middelfart.

yDMyG oVERfoR opGAVENDAM: Du har tidligere siddet i DSA-bestyrelsen – og forladt den. Nu er du tilbage som formand. Hvordan hænger det sammen?

ls: ja, jeg blev medlem af dsas bestyrelse i 2001– og fandt arbej-det meget spændende og udfordrende. i 2005 valgte jeg at forlade bestyrelsen igen – dels pga. arbejdsbyrden i rumænien og dels fordi jeg principielt er tilhænger af løbende udskiftninger i besty-relser for på den måde at opnå nytænkning og mere kreativitet.

det var egentlig ikke min plan at genindtræde i bestyrelsen, men med danavls og dermed dsas betydning for danske svineprodu-center, er det en opgave, jeg er stolt af, men også meget ydmyg overfor. jeg er meget bevidst om, at avlsarbejdet og dermed avls-besætningerne er til for svineproducenternes skyld. vores beret-tigelse gælder kun, så længe vi løbende kan hjælpe dem til at skabe optimale produktionsresultater, så de fortsat kan klare sig i konkurrencen med andre landes producenter.

avlernes nye formand har klare holdninger til, hvad der er avlernes opgave: - at skabe det bedst mulige genetiske grundlag for en effektiv produktion, så svineproducenterne får optimalt udbytte af investeringen i danavl.

GENETISk GRUNDLAG foR opTIMAL pRoDUkTIoN


tlf.: 64 40 04 46

[email protected]

Laurids Søndergaard, MUNKBRO SVINEAVL ved Holstebro

56 år, gift med Birthe og har 4 døtre i alderen 21 - 31 år Stammer fra mindre landejendom på Thyholm.

1979: Agronom fra Landbohøjskolen. Driftsøkonomikonsulent i 1979 til udgangen af 1986.

1983: Købte gården Munkbro i fri handel (kvæggård).1986: Bygget om til 100 SPF-søer i gammel kvægstald.1987: Godkendt opformering. 1990: Godkendt L-avlsbesætning - på grundlag af kejser-

snitgrise.1998: Godkendt D-avlsbesætning – fortsat avl med begge

racer. Delsanering for Myc og PRRS – fortsat højeste SPF-status.

2010: Status: 400 søer, heraf 200 L-søer + 150 D-søer i avl + 50 L-søer i opformering på Munkbro + opforme-ring med 100 søer på lejet gård.

---2005: Etablerede opformering med 2.000 søer i Rumænien

i sammen med Martin Agerskov, Avlscenter MARS-LUND ved Struer.

2008: Opformeringsbesætningen overgik til produktions- besætning.

gdr . l au r ids søn derg a a rd, m u n k bro sv in e av l

– form a n d for da nsk sv in e av l

17Magasinet for danske svineproducenter

DANAVLS STyRkERDAM: Hvordan er det så at være tilbage i toppen af dansk svineavl?

ls: selv om jeg synes, jeg har fulgt godt med fra sidelinjen, måtte jeg hurtigt konstatere, at der er sket meget, siden jeg sidst ”sad med ved bordet”, og at der er meget at samle op. udviklingen går fantastisk stærkt, dels med at effektivisere og raffinere de kendte avlsværktøjer og dels med at afprøve og indføre nye avancerede, bioteknologiske metoder, som er en forudsætning for, at vi kan holde os i spidsen på verdensplan.

danavl står allerede utrolig stærkt i forhold til alle andre avlssy-stemer, hvilket bl.a. resultaterne fra den meget omtalte uafhæn-gige Warentest iX beviser – og det dokumenteres af det store salg og den stærkt stigende eksport af danavl-dyr og –sæd. danavl har en unik position ved at være kendt og anerkendt rundt om i verden.

DEN poSITIoN ER RESULTATET Af:• en dygtig avlsledelse, der har truffet de rigtige valg og

beslutninger,• dygtige og engagerede avler, der har skabt den planlagte

avlsfremgang,• den dynamiske effekt af avlsstrukturen med selvstændige

avlere, • avlernes indbyrdes konkurrence om at nå det fælles mål,

som er udstukket af avlsledelsen,• et positivt og konstruktivt samspil mellem avlsledelsen

og avlerne.

DET SkAL kUNNE bETALE SIGDAM: Har vi den rigtige struktur i DanAvl til at klare fremtidens konkurrence på verdensplan?

ls: ja, netop den dynamik, der ligger i selvejet af avlsbesætnin-gerne, gør danavl langt stærkere end et topstyret avlsselskab. erfaringerne viser jo, at der er kontinuitet i avlssystemet i form af udskiftninger. til trods for den store investering, der kræves til etablering af den nødvendige besætningsstørrelse, og de store krav, der stilles, har der hidtil været avlerkandidater (fortrins-vis eksisterende opformeringsbesætninger), der har haft mod på avlsarbejdet. det har dog med de sidste 2 års dårlige økonomi knebet at finde nye kandidater til de avlsbesætninger, som øn-skes afhændet.

Men det forudsætter naturligvis, at der er økonomi i avlen – ikke kun for topavleren, men også for ”mellemavleren”. det er et om-råde, vi endnu ikke har fundet den optimale model for – og som vi netop nu i samarbejde avlsledelsen i landbrug & fødevarer, svineproduktion arbejder på. det er i dag vanskeligt at overleve som avler med en super genetik men med dårlig sundhedsstatus, som medfører et dårligt salg.

en avlsbesætning skal kunne overleve et fald i sundhedsstatus, så derfor skal sundhedstillæggene være så store, at de kan finan-siere de resaneringer, der statistisk set bliver behov for.

bEDRE MARkEDSføRING NøDVENDIGDAM: Hvordan skal DanAvl holde sit forspring i forhold til andre avlssystemet?

ls: det er helt afgørende, at vi hele tiden tænker 5-10 år frem i avlsarbejdet, dvs. tilrettelægger avlsarbejdet efter at udvikle den gris, som producenterne og slagterierne har brug for i fremtiden – ellers taber vi på længere sigt. vi skal jo huske på, at vi ikke er de eneste, der kan drive avl. Men vores særlige avlsstruktur og tætte samspil mellem avlsledelse og avlerne, har demonstreret, at vi hurtigt kan omstille os og dreje avlen i den ønskede retning. vi skal blot fastholde denne model til videreudvikling af både avlsarbejdet og det samlede koncept.

Men til gengæld skal vi blive bedre til at markedsføre og sælge danavl og danavl-produkterne: avlsdyr og sæd – specielt i ud-landet. de dygtigste danske producenter køber danavl-gener. de ved, at de skal være på forkant med genetikken, hvis de skal klare sig i fremtiden. Men vi bliver i stigende grad afhængige af en eksportindtjening, for at fastholde danavls genetiske førerpo-sition - til gavn for de danske svineproducenter. fremtidens avls-arbejde kræver investeringer i nye og dyre avlsmetoder. dertil er det danske marked for avlsdyr og sæd ganske enkelt for lille.

på det område kan vi lære meget af konkurrenterne, som i langt højere grad har forstået at ”sælge varen” – måske somme tider på bekostning af indholdet. netop på markedsføring burde vi stå stærkt, idet vi kan – og vil – dokumentere realiteterne bag de fine ord. ingen andre avlssystemer arbejder med så stor åbenhed om avls- og sundhedsdata som danavl.

EkSpoRT pÅ MARkEDSVILkÅRDAM: Er DanAvl gearet til den store forøgelse af eksporten, som den nye DanAvl-strategi lægger op til?

ls: Både ”ja” og ”nej”. vi har et utroligt godt udgangspunkt i kraft af vores stærke avlssystem og overlegne genetik samt vores åbenhed mht. data vedr. avl og sundhed. Men vores system er for stift og for lidt markedsorienteret. det erfarede jeg på egen krop, da vi delvis af denne grund blev nødt til at indstille opformering i vores besætning på 2.000 søer i rumænien allerede efter to år.

det er uprofessionelt at tro, at potentielle kunder i udlandet – ofte store kommercielle selskaber – uden videre vil acceptere de vil-kår, danske svineproducenter gennem generationer har vænnet sig til. vi er nødt til at agere på de forskellige markeders vilkår og engang imellem lægge den traditionelle danske tankegang på hylden. ikke alle markeder og kunder skal behandles på samme måde. derfor skal vi have indbygget en større fleksibilitet i vores eksportkoncept, naturligvis uden at glemme målsætningen om den størst mulige totale indtjening til dansk svineproduktion. hVoR hAVNER pENGENE?DAM: Er de danske producenter overbeviste om, at eksport af DanAvl-gener er til deres fordel?

geneTisk grundlag for opTimal produkTion


ls: desværre tror mange producenter fortsat, at avlerne ”scorer kassen” på salg og eksport – og at eksporten blot styrker deres konkurrenter i udlandet. Her har videncenter for svineproduk-tion – og alle vi andre - ikke været gode nok til at informere om – og skabe forståelse for – realiteterne, og hvorledes systemet er skruet sammen.

avlernes indtjening er helt nøje fastlagt gennem aftaler med landbrug & fødevarer, svineproduktion i form af et gennemsnit-ligt dB pr. so om året, som rullende reguleres for 4 år ad gangen. det sker på grundlag af danavl-regnearket, hvor alle betydende forudsætninger for økonomien i avls- og opformeringsbesætnin-ger indgår – og som opdateres en gang om året.

det betyder, at en indtjening fra salg (inkl. eksport) udover det forventede ubeskåret går til danske svineproducenter i form af billigere sæd eller avlsdyr. tjener avlerne f.eks. 100.000 kr. eks-tra ved salg af renracede polte, så reduceres avlsafgiften på l- og Y-sæd samt lY-polte tilsvarende. en stigende eksport er således alene til gavn for svineproducenterne.

nogen tror, at genafgifterne, som også indgår i avlsdyr- og sæd-priserne havner i avlernes lommer. det gør de ikke. genafgif-terne tilfalder ubeskåret videncenter for svineproduktion, hvor de indgår i finansieringen af alle vsps aktiviteter.

(Læs mere om afgifterne på side 10).

GENSIDIG TILLID oG RESpEkTDAM: Hvordan ser DanAvls og din egen fremtid ud?

umiddelbart glæder jeg mig naturligvis over, at slagtesvinepro-ducenterne nu endelig får noget medvind. det er blevet bedre, at være producent i danmark i forhold til vore europæiske kolleger.

Historisk set har alle danske svineproducenter haft stor tillid til / respekt for de beslutninger, som er truffet på landsplan – i det, der i dag hedder landbrug & fødevarer, svineproduktion, og som består af vore egne folkevalgte kolleger. det er vigtigt for erhver-vet, at den tillid og respekt bevares, men det forudsætter, at ”dem inde på Borgen” følger med i og lytter til, hvad der sker udenfor murene. og så er det vigtigt, at beslutningerne - som hidtil – af-spejler både producenternes, slagteriernes/afsætningens og det omgivende samfunds interesser.

specifikt for danavl er det altafgørende for succesen, at vi be-varer et konstruktivt samspil mellem alle involverede parter fra avlsledelsen via avl og opformering til omsætterne og ks-statio-nerne, og at vi målrettet går efter at bevare vores førerposition via et stærkt og fremadrettet avlsarbejde.

Min kone og jeg er nu flyttet fra Munkbro, hvor vores datter, anne Marie, og svigersøn, jacob skals, nu bor. planen er, at ja-cob og vores mangeårige driftsleder christian stokkendal skal overtage ejendommen, mens MunkBro svineavl skal udvik-les og drives i et driftsfælles mellem dem og mig.

geneTisk grundlag for opTimal produkTion

b irt h e og l au r ids søn derg a a rd.

19Magasinet for danske svineproducenter

25 ÅRS jUbILæUMflaget er hejst, da vi kører ind på gårdspladsen hos jane Morten-sen og kaj jensen. vi skal til jubilæum – faktisk hele 2 af slagsen. i 25 år har jane og kaj leveret 30-kg-grise til samme aftager, jens christian og jytte pedersen, Hjerm nær Holstebro - og de har i 25 år fået sopoltene fra samme opformeringsbesætning, nemlig hos peter pedersen, sjØrup på djursland. alle 3 parter deltager i interviewet hos jane og kaj.

smågriseproduCenTen:

for 26 år siden i 1984 blev jane og kajs besætning på 200 søer ramt af aujeszkys sygdom. det resulterede i en totalsanering/renovering, så de fik plads til 300 søer. denne første levering kom fra en besætning i sønderjylland – men fra uge 23 i 1985 og de efterfølgende 25 år har peter pedersen leveret alle sopolte - også efter at jane og kaj i 2004 udvidede med om- og tilbygning der gav plads til 1400 søer.

jane og kaj har 7 medarbejdere i stalden. driftslederen hedder Brian lund petersen, og han lægger stor vægt på, at alle er med i alle arbejdsgange så der ikke opstår problemer ved ferier eller i tilfælde af sygdom. flere af medarbejderne har været på går-den i mange år, og denne faste medarbejderstab sikrer stabilitet i driften og tryghed og effektivitet i besætningen. noget der er stærkt medvirkende til, at produktionsniveauet kan holdes på et konstant højt niveau.

fRAVæNNER oM LøRDAGENHos jane og kaj er produktionsformen, lagt an på ”ugedrift” med fravænning om lørdagen – 60 søer i hvert ugehold, fuldt sektione-ret og hermed undgås faringer i weekenden. drægtighedsstalden fungerer som løbeafdeling. der foretages e-kontrol hvert kvartal. i øjeblikket produceres 30,6 grise pr. årsso. Besætningens status er spf+MYc+ap6+ap12, og det har været den samme i alle 25 år. en plausibel forklaring på, at denne status kan holdes, kunne være at nærmeste nabo ligger 6 km væk, og karantænestaldene ligger på en anden ejendom end produktionsejendommen.

INTERN kSder arbejdes med intern ks, med tilkøb af orner hver 10. uge. ”den hurtige udskiftning af ornerne sikrer, at der kun anvendes orner med et højt avlsindeks”, siger Brian. ”al sæd mikroskope-res og udvælges efter antal sædceller og høj mobilitet”.

INDkøb Af SopoLTE fRA DANAVL GIVER UDbyTTEfor at få det fulde udbytte af avlsfremgangen i danavl, er der gennem alle årerne løbende indkøbt kvalitets krydsningssopolte. sopoltene opstaldes i et sus-godkendt karantænerum. ”vi har valgt at betale til spf-risikokassen, som giver en god økonomisk kompensation, hvis uheldet er ude”, siger kaj jensen.

produktionsresultaterne underbygger, at jane Mortensen og kaj jensen har valgt den rigtige rekrutteringsstrategi ved løbende at anvende de bedste gener fra danavl. ”vi er godt tilfredse med produktionsresultatet på over 30 grise pr. årsso. dog skal det

25 år som svineproducent giver erfaring i, hvad der er forudsætningerne for en succesfuld produktion – og hvad gode samarbejdsrelationer betyder.

SUCCES MED DANAVL IGENNEM 25 ÅR

gert larsensalgskonsulent, spf-selskabet

tlf.: 20 88 31 54

[email protected]

vidste du ...- at danske landmænd sam-men med kinesiske forskere har kortlagt grisens gener?


understreges, at uden et dygtigt staldteam kunne vi ikke nå de gode produktionsresultater”, siger kaj jensen.

pRoDUkTIoNSRESULTATER

januar kv. 2010 April 2009 - marts 2010

prod. grise pr. årsso + gylte 30,2 30,6

Levndefødte / kuld 15,5 15,4

faringsprocent 91,4 90,4

% 1 lægs kuld 20 21

høj fARINGSpRoCENTBrian er ikke i tvivl om, at det er afgørende med en høj farings-procent. for at insemineringen kan foregå optimalt, er der in-vesteret i en selvkørende vogn til lugteornen. ved hjælp af en fjernbetjening dirigeres ”ornevognen” let og elegant hen til de søer, der skal stimuleres før inseminering. ”investeringen i en selvkørende ornevogn har helt sikker været en god forretning”, siger Brian.

foRETRækkER SALG Af SMÅGRISE I DANMARkfor kaj jensen er det en overbevisning, at levere smågrisene til en dansk aftager. det underbygges især af 3 forhold:1. det er vigtigt at kunne kommunikere med aftagerne, 2. der skal ikke tænkes på, om sygdomsudbrud i tyskland

lukker grænsen og dermed stopper eksporten i en periode,3. Besætningen er uk-godkendt, hvilket betyder, at der kan

opnås en fornuftig smågrisepris i danmark.

opformeringsBesæTningen:

Hos peter pedersen var det også på baggrund af et angreb af au-jeszkys sygdom, at der i ’83 blev saneret. i 1984 blev peter peder-sens besætning godkendt som danavl opformeringsbesætning med 200 søer under navnet sjØrup. i 2003 blev besætningen udvidet til 350. stalden er indrettet så den lever op til kravene også i 2013. peter pedersen arbejder med 100 % Yorkshire-kerne, det er den race, han synes, har det bedste temperament.

kVALITETSDyR fREM foR ALTsom sopolteleverandør er en af de væsentligste opgaver at finde de rigtige dyr til aftageren. peter pedersen har derfor meget fokus på, at svinene er ensartede, har en god styrke, går godt på deres ben og har et godt pattesæt. et velfungerede pattesæt er afgø-rende for, at producenterne kan nå 35 grise pr. årsso.

på spørgsmålet om lg5 kan aflæses i produktionsresultaterne, er peter pedersen ikke i tvivl. ”avlsmålet gør det lettere at kommer over 30 grise pr. årsso”, siger han.

Hos de tre parter, der er samlet hos jane Mortensen og kaj jen-sen, blev det da også konkluderet, at det er tydeligt i opforme-ringsbesætningen, at søerne er blevet meget bedre til at tage sig af afkommet. ”den samme udvikling er også ved at slå igennem hos os”, siger Brian.

suCCes med danaVl igennem 25 år

bILLEDET T IL VENSTRE: dr i f tsl eder br i a n lu n d pe t ersen og gert l a rsen, spf-sel sk a be t. bILLEDET T IL højRE: fr a v enst re jens Ch r ist i a n pedersen, j y t t e pedersen, k a j jen-

sen, ja n e mort ensen, br i a n lu n d pe t ersen, joh a n n e pedersen og pe t er pedersen.


slagTesVineproduCenTen:

jens christian pedersen besluttede i 1981 at sætte alle søerne ud og derefter koncentrere sig om produktion af slagtesvin. i perio-den 1987-88 blev der hos jens christian renoveret og udvidet til 2.400 stipladser. da han startede med slagtesvineproduktionen havde han ud over kaj jensen to andre leverandører. Men få år senere gik jens christian over til kun at modtage smågrise fra kaj jensen.

pRoDUkTIoNSRESULTATERjens christian arbejder med 12-ugers drift i fuldt sektionerede stalde. svinene vaccineres ved modtagelse for mycoplasma. det er vores erfaring, at vaccinationen også holder ap6 i ro og der-med giver et bedre produktionsresultat. efter hvert hold bliver stalden vasket og grundigt udtørret. jens christian mener, det er altafgørende for gode produktionsresultater, at smågrisene får en god modtagelse i rene og tørre stalde.

som slagtesvineproducent er jens christian meget opmærksom på, at tilvæksten og kødprocenten er i top, og han er ikke et se-kund i tvivl om, at bl.a. danavl-genetikken er medvirkende til, at tilvæksten i hans produktion ligger på ca. 900-950 g om dagen og kødprocenten på ca. 60.

GoDT SAMARbEjDE VEjEN TIL SUCCESsamarbejdet mellem de to virksomheder forløber gnidningsfrit, ikke mindst den løbende kontakt med driftslederen Brian lund petersen er virkelig godt. Hvis der er småreklamationer eller æn-dringer i vægt eller antal, løser vi opgaven i en positiv tone, siger jens christian. Hans motto er at man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet.

Én for alle og …:

hVAD ER GRUNDEN TIL SUCCESEN? alle tre parter siger samstemmende, at samarbejdet har værdi for dem alle, og at tilliden parterne imellem er afgørende. opstår der problemer med leverancerne så ringer parterne sammen, og er der f.eks. kommet en ”ringe” polt, kommer der bare en ny. alle tre gør de sig stor umage og værner om samarbejdet, fordi de ved, de er afhængige af hinanden. ingen af dem ønsker at sætte det gode samarbejde over styr. det betyder også, at de hver især gør lidt ekstra for at få det hele til køre gnidningsfrit. de gør sig ganske enkelt alle sammen umage, hvilket betyder kvalitet hele vejen rundt.


fordelen ved opformeringsbesætninger i udlandet er uden tvivl, at de lange transporter kan undgås. den afgørende ulempe er, at det er meget svært for ikke at sige umuligt at holde den samme avlsmæssige kvalitet som i de danske opformeringsbesætninger.

der findes i dag 25 opformeringsbesætninger i udlandet. de uden-landske besætninger har ikke direkte tilknytning til vsp, men er oprettet i samarbejde med en godkendt danavl-omsætter. det er således omsætteren, som skal sørge for, at reglerne overholdes og kvaliteten af de solgte avlsdyr kan deklareres. vsp har påta-get sig pligt til at tilse besætningerne, hvis der er mistanke om, at driften ikke forløber i henhold til reglerne. Besætningernes kvalitetsniveau følges ved at holde øje med deres registreringer i databank for svineavl.

tabel 1 viser, hvor mange opformeringsbesætninger, der i dag findes i de forskellige lande verden over. igen er nordamerika og Brasilien ikke medtaget.

foRSkELLIGE REGLER foR opfoRMERINGSbESæTNINGER sammenlignes ”regler for opformering” for danske og udenland-ske besætninger, så vil den ikke opmærksomme læser hurtigt synes, at de er identiske. Men der er et par afgørende forskelle. kravene til indeks er højere for danske opformeringsbesætninger end for udenlandske. Årsagen hertil skal findes i kvaliteten af landrace og Yorkshire orner i udlandet i forhold til danmark. derfor er bundgrænsen for de søer, der må anvendes til pro-duktion af godkendte krydsningspolte sat til indeks 50 og ikke som i danmark til indeks 70. Ønsker du at se kvaliteten på de dansk producerede sopolte, findes den i databanken på adressen: www.danavl.dk/lister/ranghtml/opfhitliste.html.

DANAVL-oRNER I IND- oG UDLANDi tabel 2 er antal danavl-orner og deres avlsværdi i de enkelte lande vist. for at give et totalt overblik er duroc ornerne også inkluderet i tabellen, selv om denne race ikke umiddelbart an-vendes i opformering.

det fremgår af tabellen, at landrace- og Yorkshire-ornerne står meget spredt på de udenlandske ks-stationer. der står kun en 10 – 12 stykker pr. station. udskiftningen er lavere end i danmark, hvilket giver et markant lavere indeks. det samme billede er gæl-dende for duroc.

STRAMMERE kRAV I UDLANDETimidlertid er det dog bedre med ks-stationer med en vis varia-tion, end hvis man som i en række lande hele tiden selv skal købe hvide orner, fordi der ikke er ks-stationer med danavl orner in-den for en overskuelig afstand. at der kommer stadig flere ks-orner fra danavl rundt om i verden betyder også, at vi nu gradvis kan hæve bundgrænsen for indeks i opformeringsbesætningerne fra de nævnte 50 til forventelig 60 pr. 1. april 2011. senere må det overvejes at få niveauet op på dansk niveau.

det anden forhold, vi overvejer at ændre i reglerne for udenlandsk opformering, er at få en mere præcis indberetning til databan-ken fra disse besætninger. danske opformeringsbesætninger er pålagt at indberette faringer til databanken – herunder lg5 – inden 30 dage fra faredatoen. sker det ikke, skal der betales en bod for de manglende kuld på 250 kr. registreringen fra de dan-ske opformeringsbesætninger anvendes i avlsværdivurderingen i avlsarbejdet, hvorfor vi ønsker en hurtig indberetning. denne anvendelse sker ikke med de udenlandske data, men af hensyn til den deklaration, vi giver vores dyr, er en registrering nødven-dig. derfor vil vi fra næste år gerne indføre en tilsvarende bods-ordning for udenlandske opformeringsbesætninger.

i min artikel på side 11 blev det oplyst, at der på årsbasis sælges godt 20.000 krydsningspolte fra danavl-opformeringsbesætninger i udlandet. i denne artikel har jeg valgt at se bort fra de besætninger, som er placeret i usa og Brasilien, fordi de ikke er registreret i databanken efter et fast regelsæt.

opfoRMERING I UDLANDET

steen petersenseniorkonsulent,

videncenter for svineproduktion

tlf.: 33 39 43 96

[email protected]

vidste du ...- at kina producerer og spi-ser 50 % af verdens svine-kød?


TAbEL 1:

oVERSIGT oVER DANAVL opfoRMERING I DANMARk oG UDLANDET

opformering Antal besætninger Antal søer

Avlere i DK 30 6.900

Danmark 123 57.700

Tyskland 12 4.500

Holland 1 350

England 1 580

Belgien 2 625

Bulgarien 1 700

Letland 1 900

Rumænien 1 300

Polen 1 790

Kina * 2 0

Grækenland 1 120

Slovakiet 1 250

Ukraine 1 320

I alt 178/25 74.035/9.435

* Under opstart – ingen søer oprettet.

TAbEL 2:

UDVIkLINGEN I DE ToTALE AVLS- oG GENAfGIfTERNE, MIo. kR. pR. ÅR

Land Antal kS-selsk. Antal LL/Indeks Antal yy/Indeks Antal DD/indeks

Danmark 3/3/3 242/123,5 267/122,0 1860/108,4

Tyskland 7/7/8 82/119,9 72/116,3 287/101,8

England 1/1/1 4/115.8 3/106,0 3/98,7

Checkiet 1/1/4 10/117,1 3/116,7 87/103,7

Spanien 1/1/1 7/101,6 5/113,8 9/89,9

Belgien 1/1/1 15/111,7 10/119,1 19/102,1

Holland 1/1/3 4/126,0 5/121,4 258/101,6

I alt Udland 20 122/117,7 98/116,4 663/101,8

Magasinpost BID-nr. 46327

afsender: danavl Magasinet, danavl, Billundvej 3, 6500 vojens, tlf. 75 72 41 55, fax 75 72 46 32issn: 1601-8400

returneres ved varig adresseændring

DanAvl Opformering64 40 04 46

Dansk Svineavl75 72 41 55

• VIDEn OG FORSKnInG

• MåLRETTET AVL

• GOD PRODUKTIOnSøKOnOMI

• TRYGHED

• MåLRETTET AVLSVEjLEDnInG

STæRkE foRDELE VED SAMARbEjDE MED DANAVL5

hvis du vil vide mere

om DanAvl, så gå ind på:

www.danavl.com

Her finder du en masse nyttige

oplysninger om:

• DanAvl

• DanAvls opbygning og funktioner,

• Besætninger og avlsdyr i DanAvl

• DanAvl-Omsættere og –KS-stationer

opslagstavlen

opfoRMERINGlandbrug & fødevarer, svineproduktion har

meddelt følgende vedr. opformeringsbesætninger:

Ejerskifte + navneændring

opformeringsbesætningen sØlvBakke ii

har den 1. marts 2010 fået nye ejere:

charlotte og Martin kjær axel.

samtidig har besætningen skiftet navn til:

MarianelYst opforMering

gaardsdalvej 35

8800 viborgtlf.: 28 22 22 19

Årsberetning 2009

fra Avl & Genetik

på www.danavl.com kan du – i nederste højre hjørne klikke

dig ind på Årsberetning 2009 fra avl & genetik. Her kan du

læse en masse statistik om danavl – samt information om

den forskning og udvikling, der foregår på avlsområdet.

Vil du hjælpe os til bedre holdbarhed på søer?genomisk selektion forbedrer mulighederne

for at avle for bedre holdbarhed hos produk-

tionssøserne. Men her har vi brug for hjælp

fra svineproducenter med lY-søer – og det er

ikke særlig besværligt. Læs mere i artiklen

på vores hjemmeside: danavl.com.dk

Documents

DanAvl magasinet 38