DanAvl Magasinet #26

MAGASINETDanAvl

– magasinet for danske svineproducenter

producENTErNE Går GlIp Af 60 MIo. oM årET

Forkert, At Avlerne tjener mere på sunD-heD enD på genetik

juli 2007 #26

KAN SKuldErSår oG hAlEbId fjErNES vIA Avl?

Det er lidt synd, at ikke alle svineproducenter samler det guld op, der ligger på jorden. Det gør de ikke, fordi de bruger for dårlige avlsdyr. Tabet for disse besætninger er på ca. 60 mill. kr. pr. år.

Næsten 70% sopolte hjemmeavles uden Kernestyring®Vi ved, at ud af de 575.000 polte, der bliver brugt i Danmark om året, bliver over halvde-len lavet i besætningen. Resten købes ind gennem opformeringsbesætninger.

Det er imidlertid kun 90.000 af de hjemmeavlede, der bliver lavet i besætninger med Kernestyring®. Resten af poltene dvs. knap 200.000 bliver lavet uden Kernestyring®. Kernestyring® er det system, man kan bruge for at udvælge hundyr med de bedste indeks til næste generation. Navnet ”Kernestyring” er ikke særlig retvisende, fordi det også er et godt hjælpemiddel til zig-zag-produktion. Det har vist sig muligt at hæve besætningens indeks med op til 20 point ved hjælp af Kernestyring®. Da LG5 vejer tungt i hundyrindek-set, svarer det faktisk til en gevinst på ca. en gris pr. årsso. Uden Kernestyring® får man ikke udvalgt dyrene til næste generation godt nok.

Information om Kernestyring®Hatting-KS er en væsentlig spiller i omsætningen af avlsmateriale gennem salget af sæd fra Landrace og Yorkshire. For Hatting-KS er det uden betydning om den sæd, vi sælger, bliver solgt til produktion af krydsningspolte direkte til producenterne eller via en opfor-meringsbesætning. Opformeringsbesætningerne er i den forbindelse et serviceled for de producenter, der har valgt ikke selv at lave egne sopolte. Hatting-KS har valgt, at indbyde til orienteringsmøder omkring Kernestyring®. Vi har indbudt alle producenter, der køber sæd til egenproduktion af sopolte. Her har besætningsejere/driftsledere fra eksisterende besætninger fortalt om deres erfaringer omkring Kernestyring®.

Bedre end jord og fast ejendomIndtrykket fra disse besætninger er, at der måske skal bruges 1 times ekstra arbejde om ugen med opmærkning, inddatering af data mv. Totalt set får man betalt indsatsen tilbage ca. 15-20 gange pr. år, fordi avlsniveauet bliver bedre på sopoltene. Se det er jo bedre end selv investering i fast ejendom eller landbrugsjord, og det kan man selv gøre noget ved.

Så derfor må konklusionen være, at hvis man selv vil lave sine sopolte, skal man bruge Kernestyring®, ellers skal man købe sopoltene ind.

det er lidt syndper nyby peDersen

Direktør, Hatting-KS

Tlf. 76 26 55 30

[email protected]

dANAvl MAGASINET udGIvES Af:DanAvlBillundvej 36500 VojensTlf. 75 72 41 55Fax 75 72 46 [email protected]

forSIdEN:På dyrskuet i Hjørring blev der nydt spidstegte pattegrise.

ANSvArShAvENdE rEdAKTør:Hans HolmegaardTlf. 20 74 20 08

ANSvAr:Oplysningerne i DanAvl Magasi-net er alene af informativ karak-ter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres an-svar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispotitioner foretaget på grundlag af oplys-ninger i DanAvl Magasinet.

AdrESSEæNdrINGEr:Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten – eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: [email protected], eller ring på 20 74 20 08

juli 2007 #26 DanAvl magasinet

INGEN p-orNEr på hATTING-KS

forEløbIG

INdhold:

bErETNING oM dANAvl 2006

side 08

formand ved et tilfælde . . . . . . . . .side 04

Sådan udnyttes kostbar navnesæd til sopolte . . . . . . . . . . . .side 07

danAvl i 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 08

Avlsfremgangen i 2006 . . . . . . . . . .side 09

KS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 10

Interesse for avl – en forudsætning for ansættelse . . . . .side 11

opslagstavlen . . . . . . . . . . . . . . . . .side 13

Ingen pietrain-orner hos hatting-KS foreløbig . . . . . . . . . . . .side 14

råmælk fra køer er guld værd . . . .side 15

Afprøvning for foder udnyttelse tager tid . . . . . . . .side 17

Skuldersår – et problem skabt gennem avlsarbejdet . . . . . .side 18

halebid er fortsat et problem. . . . .side 20

Kundens succes er min succes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 21

Salget af sopolte steget med over 19.000 . . . . . . . . . . . . . . . .side 24

side 14

side 03

Den der lever stilleAnders Winther blev valgt som formand for kollegerne i Dansk Svineavl i marts 2007, da den tidligere formand Mads Thuesen, ANSLET SVINEAVL valgte at stoppe på posten. ”Det kom bag på os. Vi havde regnet med at Mads ville fortsætte i mange år endnu,” fortæller Anders. ”Selv om jeg gerne deltager i organisationsarbejdet, havde jeg ikke noget ønske om at blive formand, men accepterede alligevel kollegernes valg, for det er jo en spændende og udfor-drende opgave.

Der har været stor tilfredshed med den li-nie DSA-bestyrelsen har fulgt under Mads’ ledelse, så derfor har jeg ingen umiddel-bare planer om at ændre kurs. DSA skal varetage medlemmernes interesser. Alle avlsbesætninger i DanAvl er medlemmer af foreningen, og de har naturligvis for-skellige holdninger til tingene, men der er bred enighed om de store linier. Vores politik er, at DSA koncentrerer sig om det centrale og holder lav profil i spørgsmål, der ikke direkte vedrører avlernes interes-ser – herunder de mere overordnede og principielle spørgsmål om svineproduk-tion og landbrug generelt. Den der lever stille, lever godt.”

Ønsker betaling for genetikAnders ser det i første omgang som sin vigtigste opgave at få ændret finan-sieringsstrukturen i DanAvl. ”Der er i dag stor forskel på de enkelte avleres indtjening, men det skyldes i højere grad besætningernes sundhedsstatus end ejerernes dygtighed som avlere, bl.a. fordi sundhed er meget efterspurgt både herhjemme og i udlandet,” konstaterer Anders. ”En avlsbesætning med lav sundhedsstatus skal primært hente sin

indtjening gennem KS-systemet, hvilket forudsætter et højt indeksniveau i be-sætningen. En avlsbesætning med høj sundhedsstatus kan oven i indtjeningen

fra KS også tjene penge på salg af avls-dyr – herunder besætninger i bunden af rangeringslisten. Det er ikke rimeligt, når opgaven er at skabe den størst mulige avlsfremgang.

Finansieringsmodellen medfører, at når indtjeningen fra avlsdyrsalget stiger, sæn-kes betalingen via KS – fordi der opereres med et fast DB pr. avlsbesætning. Det rammer selvsagt især besætninger med lav sundhedsstatus, selvom deres genetik er god. Men at sanere disse besætninger er for dyrt i form af direkte sanerings-omkostninger og mistet avlsfremgang i saneringsperioden. På den anden side udgør ”den faste bundlinie” naturligvis et ”sikkerhedsnet” for avlerne.

I DSA arbejder vi pt. på en ny finansie-ringsmodel, som skal være kommercielt baseret, idet der nok ikke vil være opbakning til en solidarisk intern forde-lingsordning mellem avlerne, som den, der i mange år har været nødvendig for at holde liv i Hampshire-avlen.”

Eksportens betydningFor år tilbage forudsagde avlsledelsen, at avlsdyromsætning snart ville være en

formand ved et tilfælde

nAvn:

Anders Winther

AlDer:

46 år

steD:

Mulstrup Svineavl A/S

FAREBæKSHOLM SPF

Tornbjervej 19, Valore

4130 Viby Sj.

Cv:

• Praktik i produktionsbesæt-

ning og i avlsbesætningen

KOLLUND SVINEAVL hos

Estrid og Gunnar Vester-

gaard

• Landbrugsskole på Næs

gaard Agerbrugsskole

• –1986: Medejer af avlsbe-

sætningen i aktieselskab

sammen med Knud

Winther (far) og Per

Winther (broder) – i en

periode fordelt på 4 ejen-

domme

• –1989: Købt FARE-

BæKSHOLM avlsbesætnin-

gen i driftsfællesskab med

far og broder

• – 1992: Driftsfællesskabet

købt PRøVEGAARDEN ved

Ringsted til opformering

– solgt i 2006.

Knud og Per Winther

udtrådt af avlsarbejdet og

driftsfællesskabet for hhv.

10 og 2 år siden.

Avlsbesætning: 275 søer

med sundhedsstatus: Rød

SPF+Myc+Ap-12

– 150 Y-søer, nr. 4 på Y-hit-

listen med opstillingsindeks

122,9

– 100 D-søer, nr. 5 på D-hit-

listen med opstillingsindeks

122,6

• Formand for Dansk Svine-

avl (DSA) siden marts 2007

• Medlem af DSAbestyrelsen

1991-1993 og fra 2002-

• Medlem af SPFbestyrel-

sen1996-2006

forskellen i avlernes indtjening skyldes i højere grad sundhed

end avlsresultater“

”

MulSTrup SvINEAvl A/S

ANdErS WINThErdANAvlporTræT:

”Det var ikke mit ønske at blive formand for avlerne i Danmark, men når de har vist mig den tillid at vælge mig, glæder jeg mig til opgaven og ud-fordringerne”, siger Anders Winther, MULSTRUP SVINEAVL A/S.


formand ved et tilfælde

saga blot, og at avlsarbejdet derefter skulle finansieres via KS. Men i dag er avlsdyromsætningen større end nogen-sinde, og den stiger fortsat – ikke mindst til eksport, fordi udenlandske svinepro-ducenter anser DanAvl-dyr som verdens bedste. Det er godt for både avlsarbejdet og for dansk svineproduktion, fordi:– fremtiden vil kræve nye og dyrere bioteknologiske avlsmetoder, hvilket vil blive svært at finansiere alene via det begrænsede danske marked for avlsdyr og sæd, hvis vi skal bevare DanAvls fører-position, – danske svineproducenter har fordel af fortsat at have deres eget avlssystem, DanAvl, som skræddersyr avlsmaterialet til netop deres produktion – og af at udenlandske svineproducenter i stigende omfang er med til at finansiere DanAvl.

Den aktuelle mediestorm og polemik om uheldige svinetransporter kan desværre medføre, at vi ikke helt kan udnytte det store potentiale for eksport af DanAvl-gener. Det er i den forbindelse ærgerligt, at det ikke er lykkedes erhvervet at for-klare politikerne, medierne og dermed offentligheden, at transporten af avlsdyr til udlandet i realiteten altid er foregået dyreværnsmæssigt fuldt forsvarligt.

En anden fremtidig finansieringsmu-lighed for avlsarbejdet kunne være et samarbejde med udenlandske avlsselska-

ber om udvikling og udnyttelse af nye kostbare avlsprojekter.

Bløde værdier i avlsmålet?Avlsmålet i DanAvl har hidtil alene været styret af økonomiske hensyn mhp. at optimere økonomien i svineproduk-tionen. Fra DSAs side har vi et stykke tid peget på, at tiden nok er inde til at inddrage dyreværnsmæssige forhold i avlsarbejdet, hvilket den aktuelle debat om dyrevelfærd jo bekræfter. Men det vil bestemt ikke være uden problemer. Måske kan disse egenskaber slet ikke håndteres rent avlsmæssigt – og hvis de kan, vil det med sikkerhed begrænse avlsfremgangen væsentligt på de nu-værende avlsmålsegenskaber, der tæller direkte på producenternes bundlinie.

Ved et nyligt møde i den europæiske av-lerorganisation havde alle lande for før-ste gang dyreværnsmæssige emner med i deres indlæg. En EU-lobbyist for tysk landbrug oplyste, at der i EU arbejdes på at stramme reglerne omkring transport, arealkrav, halekupering, kastration uden bedøvelse og fuldspaltestalde, hvor de tre sidstnævnte måske bliver helt for-budt. I øvrigt kritiseres det jo pt. fra både producenter og organisationsfolk, at vi ikke for længst har løst problematikken omkring f.eks. skuldersår, halebid og

TV:

FRA. V.:

TANjA VANDRUP, SIDSEL

BREGNER, MARIE-ANNE

LARSEN, AVLSTEKNIKER

KURT HANSEN, AVLSTEK-

NIKER, ANNETTE PEDER-

SEN, ANDERS WINTHER

PALLE HENNINGSEN.

TH:

ANDERS TILRETTELæGGER

ARBEjDET SAMMEN MED

ANNETTE PEDERSEN.

ANDERS WIINTHER

side 05

sodødelighed via avlsarbejdet. I DanAvl kender vi godt svaret, men jeg har savnet, at Dansk Svineproduktion på et tidligt tidspunkt udadtil havde forklaret om muligheder og konsekvenser ved at inddrage disse egenskaber i avlsarbejdet.

Toptrimmet avlssystemVi har et toptrimmet avlssystem, som styres fornuftigt af vore landmandskol-leger i Dansk Svineproduktion – i et konstruktivt samarbejde med os i DSA og DanAvl Opformering. Nye tiltag og ændringer af avlssystemet gennemføres stort set altid i enighed mellem parterne. Desuden har vi i DanAvl-Regnearket et godt værktøj til at kalkulere den mest hensigtsmæssige finansiering af avlsar-bejdet. Dog kan Regnearket også gøre finansieringsdiskussionen lidt stiv og fastlåst, så det bremser for nytænkning og mere principielle forbedringer. Men det er netop det, vi fra DSAs side nu vil forsøge at ændre på.

Måske er det en svaghed, at vi kun har ét avlssystem i landet. Vi husker alle, hvor-dan PICs indtog i Danmark for mange år siden ”vækkede” det danske avlssystem. Den udfordring var helt sikkert med til at skabe den succes, som DanAvl har i dag. Heldigvis har avlsfremgangen i DanAvl igen sat ny rekord i 2006, men alligevel skal vi hele tiden passe på, at vi ikke falder i søvn i vores egen succes. Til gengæld er jeg overbevist om, at DanAvl-modellen – med selvstændige

og indbyrdes konkurrerende avlere i tæt samspil med avlsledelsen til enhver tid kan konkurrere med et topstyret og bu-reaukratisk avlsselskab,” slutter Anders. ”Konstruktionen i DanAvl indebærer, at vi arbejder for svineproducenterne, mens et privat avlsselskab selvsagt arbejdet for at optimere indtjeningen i selskabet.”

Dygtige medarbejde en forudsætningAnders ser optimistisk på fremtiden for sin avlsbesætning og for DanAvl som helhed, hvis ikke der kommer for mange benspænd fra myndighederne eller an-dre, så DanAvl mister sin konkurrence-evne. Selv har han valgt at bruge mindre tid i sin egen besætning, fordi han ønsker at bruge mere tid på andre ting, herunder især arbejdet som formand for DSA. Desuden sidder han i bestyrelsen for et succesfyldt tøjfirma, som stiller helt nye udfordringer – og så vil han gerne rejse noget mere og spille golf.

Han har dog ingen planer om at droppe avlsbesætningen på FAREBæKSHOLM, dels fordi han fortsat finder arbejdet spændende og dels af hensyn til hans særdeles engagerede medarbejdere, som han er helt afhængig af. Driftsleder Palle Henningsen, 37 år, var oprindeligt bankmand, men startede uddannelse til landmand på FAREBæKSHOLM, da han var 26. Annette Pedersen varetager kon-torarbejde og en del af salgsarbejdet. En-delig er der to kvindelige medarbejdere i stalden.


Sopolte er en særlig udfordringAlle svineproducenter ønsker at finde de bedste sopolte til næste generation af søer. Det kan gøres ved hjælp af Kernestyring®, som går ud på at udvælge søer og polte med de højeste indeks i egen besætning, eller ved indkøb af DanAvl-sopolte. Men når de bedste polte så er fundet, er der en del , som viger tilbage fra at bruge kostbar navnesæd til disse polte, fordi de finder det svært at inseminere denne gruppe af hundyr.

Løbning af polte er en særlig udfordring, når man ikke kan planlægge sædkøb efter en fravænning. Men det kan lade sig gøre ved at følge nogle enkle spilleregler.

OrnekontaktenPoltene skal brunststimuleres med en voksen aktiv orne fra 5½-6-måneds alderen. Ornekontakten skal vare mindst 15-20 minutter, og der skal som minimum være direkte trynekontakt. Vær opmærksom på, at også polte nederst i hierarkiet får kontakt med ornen. Hvis det er muligt, er det bedst at lukke polten ind til ornen. For at få den bedste overraskelseseffekt skal poltene i øvrigt opstaldes i passende afstand fra ornestien.

Denne rutine med ornekontakt skal gennemføres hver dag, også i weekenden, og fortsættes indtil poltens før-ste brunst indtræder.

Første brunst registreresSopoltens første brunst registreres med ugens farve og med dato i lommebogen, så har man grundlaget for at forudsige den næste brunst og planlægge indkøb af navnesæd.

Langt de fleste polte vil komme i brunst med en cyklus på 21 dage. Vær dog opmærksom på, at det kan variere lidt. Hvis man f.eks. ved første brunst har registreret datoen for en meget tidlig forbrunst, vil det optimale insemineringstidspunkt sandsynligvis være efter 22 dage. Nogle polte kan dog reelt svinge i cyklus. Dette blev fremhævet af professor Roy Kirkwood, USA på Dansk Svineproduktions Reproduktionsseminar 2007. Vi ved, at polte i en flok har tendens til at rette brunstcyklus ind efter de rangstærke stifæller. Roy Kirkwood anbefaler at fortsætte ornekontakten 2 gange ugentlig á ca. 5 minut-ter for at opretholde cyklisk brunst hos poltene.

Løbning i 2. eller 3. brunstPoltene løbes i 2. eller 3. brunst ved en alder på 7½-8 måneder, men selvfølgeligt afhængigt af, hvilket uge-hold de passer bedst ind i. Nu ved vi, at der skal bestilles navnesæd 3 eller 6 uger efter 1. brunst. Hatting-KS har de bedste orner på springlisten til første tur mandag, onsdag og fredag.

Sådan udnyttes kostbar navnesæd til sopolte

helle bAstrup

KS-rådgiver, Hatting-KS

Tlf. 24 83 26 67

[email protected]

Mange svineproducenter viger tilbage fra at bruge kostbar navnesæd til sopoltene, fordi det er svært at forudsige poltenes brunsttidspunkt. Men det er der råd for – se nedenfor.

TV:

SYSTEMATISK ORNEKON-

TAKT ER VIGTIG BåDE

FOR AT Få EN SIKKER

REGISTRERING AF DEN

FøRSTE BRUNST OG FOR

AT OPRETHOLDE EN RE-

GELMæSSIG CYKLUS HOS

POLTENE.

TH:

BESTILLING AF NAVNE-

SæD TIL EN POLT MED

HøjT INDEKS STARTER

MED AT FøRSTE BRUNST

REGISTRERES MED UGE-

FARVE OG DATO NOTERES

I LOMMEBOG.

side 07

Strukturtilpasning i avlenOver de seneste 3 år er der sket en struk-turtilpasning i avlsarbejdet mhp. at øge avlsbesætningernes størrelse til min. 300 renracede kuld i Landrace og Yorkshire pr. år og 200 kuld for Duroc. Det har medført, at 7 avlere ophørte i perioden fra april 2005 til marts 2007. Avlerne har selv stået for denne udvikling, hvilket vidner om stor indsigt og professiona-lisme.

Derudover er de 8 Hampshire avlsbe-sætninger blevet afviklet i det forløbne år. Begrundelsen er, at Hampshire alene anvendes sammen med Duroc til pro-duktion af HD-krydsningsorner. Men sammenlignes HD-orner med renracede D-orner, vinder D-ornerne på alle egen-skaber. Desuden er anvendelsen af HD-orner faldet markant over de seneste 3-4 år, således at de kun var fædre til 15% af slagtesvinene.

I alt har denne strukturudvikling betydet, at antallet af avlere er faldet fra 42 til kun 29, og den gennemsnitlige avlsbe-sætning er i dag på 650 søer.

Avls- og opformeringsbesætningerMedens antallet af avlere reduceres og soantallet holdes konstant, bliver der stadig flere søer i opformering. Over de seneste 5 år er antallet af søer øget med knap 30%, så vi nu har op mod 55.000 søer i opformering. Som et af de få tilbageværende avlssystemer har vi valgt fortsat at arbejde med renracede søer i opformering, fordi det giver kunden, dvs. svineproducenten, det absolut bed-ste produkt, nemlig førstegangskryds-ningen. Andre avlssystemer anvender

F1-polten i deres opformering og sælger istedet kunderne en tilbagekrydsning eller en treracekrydsning.

Det er blevet muligt for avlere at indgå aftale med Dansk Svineproduktion om specialiserede opformeringsbesætninger uden tilknytning til besætningsejerens aftale om avl. Det har flere benyttet sig af, hvilket er medvirkende til en stigning i antal opformeringsbesætninger på 17 besætningsenheder. 28 avlere med Landrace- og/eller Yorkshire driver også opformering. Hertil kommer 5 avlere, der har en opformeringsbesætning tilknyt-tet avlsbesætninger med Duroc og/eller Hampshire.

Den samlede mængde af informationsgi-vende kuld til beregning af avlsværdier for kuldstørrelse/LG5 (for Landrace og Yorkshire), er forøget med mere end 110.000 stk. i det forløbne år.

Sundheden i avlssystemetSundhedsmæssigt har året ikke rigtigt bragt noget nyt. Cirka halvdelen af L-avlsbesætningerne er positive for PRRS, mens kun én Y-besætning er positiv. Hvorvidt Yorkshire er mere modstands-dygtig over for sygdommen er ikke afkla-ret. En ny undersøgelse har bekræftet, at en PRRS-negativ besætning stort set risikofrit kan anvende sæd fra PRRS-positive KS-stationer. 40 PRRS-negative besætninger forblev negative, selv om de hver eneste uge har købt sæd fra en PRRS-positiv KS-station i over 4 år. En enkelt besætning blev dog smittet i perioden, men det kunne tilskrives smitte fra en nabobesætning.

TEMA:uddrAG Af årSbErETNING 2006, Avl oG opforMErING

danAvl i 2006

steen petersen

AnDers vernersen


danAvl i 2006

Antal søer, producerede kuld, besætninger og avlere i avlssystemet, februar 2007

kuldantal Antal Antal ejere

race Antal søer renracede kuld krydsningskuld besætningsenheder

Avlsbesætninger

Duroc 2.606 4.191 771 17 14

Hampshire 300 1.540 133 9 8

Landrace 8.234 6.695 7.658 18 17

Yorkshire 5.224 5.914 5.077 15 14

I alt 16.364 18.340 13.639 59 33 *

opFormerings-

besætninger

Duroc 35 0 121

Hampshire 4 0 1

Landrace 32.260 8.583 52.400

Yorkshire 16.305 3.416 23.386

I alt 34.905 11.999 75.864 144 specialiserede opform.besætninger

Avlsfremgang som forventetAvlsfremgangen går som forventet. I årets løb har vi suppleret de allerede kendte avlsmål med egenskaben ”holdbarhed”, som skal sikre, at søerne får flere kuld. Målet er bredt og omfatter alle de del-egenskaber, som kan tænkes at have indflydelse på, hvorvidt soen får næste kuld eller udsættes pga. manglende drægtighed, benproblemer, faringsproblemer eller skuldersår. Alle årsager, til at soen ikke løbes til næste kuld, indgår i egenskaben ”holdbarhed”.

Også avl mod fravænningsdiarre forløber efter planen. Men Landrace har voldt store problemer, fordi kun 1% af L-avlsdyrene fra starten var resistente mod den coli-type, vi øger resistenses imod. Det har krævet en nøje planlægning at bevare et bredt familiemateriale i racen,

og dermed er selektionen gået forholdsvis langsomt for denne race. Nu er vi dog så langt, at alle besætninger i avlssystemet skal anvende resistente orner, men der går endnu nogen tid, før alle avlsdyr og slagtesvin bliver re-sistente. 100% resistens er imidlertid heller ikke nødven-digt i en produktionsbesætning, idet en diarre forventes at ville have svært ved at etablere sig i en besætning, hvor en stor del af dyrene er resistente.

Avlsfremgangen 28% større end sidste årAvlsfremgangen beregnes ud fra de økonomiske værdier, der anvendes i indeksberegningen samt egenskabernes gennemslagskraft i produktionsleddet. I forhold til 2005 er den økonomiske værdi af fremgangen steget med 2,73 kr. fra 9,87 kr. til 12,60 kr.

Avlsfremgangen i 2006

Fortsættes næste side...

Avlsfremgangens betydning for dækningsbidraget, gennemsnit af de sidste 4 år

* DUROC OG HAMPSHIRE ** YORKSHIRE OG LANDRACE

I 2006 BLEV DER AFPRøVET 5.167 ORNER På BøGILDGåRD, HVILKET ER CA. 300 MERE END SIDSTE åR.

egenskab Avlsfremgang Økonomisk vægt, kr. værdi af gennemslag Forbedring

avlsfremgang, i produktionen af Db i

kr. (ved 100% produktionen,

gennemslag) kr./slagtesvin

Tilvækst (30-100 kg) 14,5 g/dag 0,11 1,60 80% 1,28

Foderudnyttelse -0,032 FEs/kg -81 2,60 80% 2,08

Kødprocent 0,11% 8,50 0,94 150% 1,41

LG5 0,30 gris** 20,5** 6,15 85% 5,23

Styrke 0,03 points* 12,5* 0,38 (100%) 0,38

Holdbarhed 0,97%** 0,85** 0,82 (100%) 0,82

Tilvækst (0-30 kg) 0,9 g/dag 0,12 0,11 (100%) 0,11

Slagtesvind 0,00 kg/gris -5 0,00 (100%) 0,00

Gns. af de sidste 4 år og alle racer 12,60 11,31

* NOGLE AVLERE HAR FLERE RACER

side 09

Kuldstørrelse for renracede kuld produceret i 2006

moderrace grise/kuld ved fødsel, stk. grise pr. kuld på dag 5, stk. procent gyltekuld

år 2006 2005 2006 2005 2006 2005

Duroc 10,1 10,0 - - 74,4 71,8

Hampshire 8,7 8,4 - - 64,7 63,4

Landrace 15,0 14,6 11,4 10,8 60,1 59,7

Yorkshire 14,3 13,8 11,7 11,1 61,8 59,8

101,7 101,7102,1

101,1

98,2

99,9

97,3

98,1

0

20

40

60

80

100

120

97

98

99

100

101

102

103

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

År

Indeksudvikling i lY/Yl-kuldindeks

Nøgletal for danAvl KS-stationer i 2006

Yderligere information: Avlskonsulent Torben Vendelbo, Dansk Svineproduktion, tlf. 33 73 26 65, [email protected]

Yderligere information: Afdelingschef Steen Petersen, Tlf. 33 73 26 40, [email protected]

og afdelingsleder Anders Vernersen, Tlf. 33 73 26 42, [email protected]. Begge Dansk Svineproduktion.

Det avlsmæssige niveau for opformeringsbesætningernes salgspolte stiger nu igen efter nogle år med faldende tendens. Opformeringsniveauet svinger naturligt over tid, afhængigt af niveauet på topornerne i Landrace og Yorkshire og naturligvis besætningernes udskiftnings-strategi. Indeksniveau er påvirket af F4-strategien, men effekten er nu aftagende, og indekset på KS-orner og opformeringsdyr stiger derfor igen.

KS

Fortsættes på side 24

race Aktive orner gns.indeks Aktive orner brugstid sædsalg, doser

pr. 13. 03. 2007 pr. 13. 03. 2007 totalt i 2006 for orner

1 2006, mdr.

i alt heraf prrs-vacc. 2004/05 2005/06

Landrace 299 192 114,4 674 6,1 305.723 305.350

Yorkshire 307 122 115,7 907 6,2 374.613 378.695

Duroc 2.047 956 110,8 4.481 8,9 2.802.639 3.307.895

Hampshire 27 14 128,7 118 5,6 15.919 13.683

DH/HD 132 55 106,4 395 10,3 776.550 552.412

DY/YD 29 5 121,5 186 7,6

LY/YL 17 2 122,5 62 10,7

Heraf eksport 6.387 2.801

I alt 2.858 1.346 6.823 4.275.444 4.558.035

Avl opFormering

landrace yorkshire Duroc

2005/06 98,4 99,4 99,1 99,3

2006/07 98,4 97,1 100,0 99,6

KS-anvendelsen i avls- og opformeringsbesætninger i 2006/07, (% af kuld)

torben venDelbo


Hjemmeavl fra startenAllerede før Michael etablerede sin besætning i 2002, var det hans plan at arbejde med en lukket besætning for at undgå smitterisikoen ved indkøb af avlsdyr. Desuden var han overbevist om, at han kunne spare penge ved at produ-cere sine avlsdyr selv frem for at indkøbe dem. Besætningen var ved DanAvl Maga-sinets besøg i april 2007 på 440 søer, men under udvidelse til 600 søer for at kunne leve op til en griseringsaftale på 20.000 smågrise pr. år.

Godt udgangspunkt for Kernestyring®

Driftsleder Martin Hansen blev ansat 1. januar 2003, da faringerne i den nye be-sætning begyndte, og han har haft det daglige ansvar for besætningen siden. Han har derfor også stået for Kernesty-ringen, som blev taget i brug fra starten. Det gik relativt let, fordi kernebesæt-ningen blev etableret på basis af de 20 L-sopolte i den oprindelige leverance fra MøLLEVANG, hvor datagrundlaget var til stede. Kernen er i dag på 55 L-søer, og den vedligeholdes med Navnesæd fra Hatting-KS. Der er hidtil anvendt både Navne- og Specialsæd til produktion af YL-poltene, mens der bruges D-sæd til produktionssøer.

Fodring efter huld”Vi kører en meget konsekvent ud-skiftning af søer efter 4. kuld,” oplyser Martin. ”Vi selekterer naturligvis efter indeks, men også efter antal dødfødte/kuld og efter benstyrke. Desuden fodres søerne efter huld og ikke efter norm. Det koster noget ekstra, men til gengæld har vi nogle velfungerende søer, og vi har ingen problemer med skuldersår – så det er helt klart pengene værd.

Hidtil har vi fravænnet onsdag, hvor vi fjerner søerne fra farestierne. Men vi har besluttet, at vi i forbindelse med ud-videlsen vil flytte fravænningsdagen til lørdag, da det vil give en bedre arbejds-fordeling over ugen.”

Resultaterne tæller”Dødeligheden blandt søer i besæt-ningen er nede på 6,8% mod 13% i gennemsnit for området,” oplyser svinebrugsrådgiver Anne-Marie Petersen, LandboFyn, der deltager i besøget. ”Den lave dødelighed blandt søerne hænger sandsynligvis sammen med den konsekvente udskiftning af søerne efter 4. kuld. Da prisen for en hjemmeprodu-ceret, løbeklar polt svarer til salget af en slagteso, kan det godt forsvares at have en høj udskiftning.”

Hun henviser til de flotte resultater i be-sætningen (se faktaboksen), og er over-bevist om, at der spares mange penge ved hjemmeavl i forhold til indkøb, hvis hjemmeavlen gennemføres korrekt og effektivt. Desuden viser hun udskrifter fra det landsdækkende DB-check, som efter hendes vurdering tyder på, at det er besætninger med hjemmeavl af sopolte og hjemmeproduktion af foder, der klarer sig bedst rent økonomisk.

TEMA:hjEMMEAvl MEd KErNESTYrING®

Interesse for avl – en forudsætning for ansættelse

”Jeg driver hjemmeavl af smittemæssige grunde og for at spare penge på avlsdyr,” siger Michael Rasmussen. ”Derfor skal jeg have medarbejdere med interesse for avlsarbejde.”

nAvn:

Michael Rasmussen

steD:

STOKKEVADGAARD

Stimosen 20, Flemløse

5680 Glamsbjerg

Cv:

• 2002:

– Overtog sit fødehjem

STOKKEVADGAARD med

produktion af slagtesvin

– Ombygget til SPF-besæt-

ning på 430 søer

– Sopoltene til den nye

besætning leveret fra Niels

Pedersen, avlsbesætningen

MøLLEVANG ved Brørup

(SPF), inkl. 20-L-polte til

kernebesætning

– Besætningen suppleres

ved hjemmeavl af sopolte i

kernebesætning på 55 søer

ved hjælp af Kernestyring

– Midlertidigt suppleret

med YL-polte fra Bjarne

Larsen, opformeringsbe-

sætningen FUGDAL ved

Hejnsvig.

• 2007:

– Besætningen udvides til

600-søer

– Ekstraordinært indkøb af

210 LY-sopolte til udvidel-

sen fra Frank Hermansen,

opformeringsbesætnin-

gen HøSTERGAARD ved

Storvorde

– Aktuel sundhedsstatus:

SPF (ca. 1 km til nærmeste

anden svinebesætning)

det koster ekstra at fodre søerne

efter huld, men det er pengene værd.

“”

Nøgletal for danAvl KS-stationer i 2006

KS-anvendelsen i avls- og opformeringsbesætninger i 2006/07, (% af kuld)

Fortsættes på næste side

side 11

produktionsresultater på Stokkevadgaard

periode 28.09.06-29.12.06 30.12.06-30.03.07 01.04.06-30.03.07

Faringer i perioden, stk. 262 260 1.041

Heraf 1. lægs kuld,% 25 33 28

Levendefødte/kuld, stk. 14,4 14,3 14,6

Fravænnede/kuld, stk. 13,0 12,2 12,6

Grise/årsso, stk. 29,3 29,4 29,0

Kuld/årsso, stk. 2,31 2,34 2,31

Faringsprocent 89,3 90,9 89,3

Pris/solgt smågris, kr. 411 371 403

Resultat/årsso, kr. 7.308 7.437 7.700

Købers krav til smågriseneDe potentielle avlsdyr blandt L- og YL-sogrisene flyttes ved 30 kg til en anden ejendom sammen med ca. 4.000 andre smågrise (L- og YL-galtgrise + de dårlig-ste 3-racekrydsninger), som Michael selv gør færdige til slagtning. ”Galtgrisene behandles uden problemer ligesom 3-racekrydsningerne,” siger Michael. ”Men vi ser jævnligt halebid blandt indkøbte puljegrise på denne ejendom. Det ser jeg som udtryk for, at halebid er delvis genetisk baseret.” Resten af smågrisene (ca. 20.000/år) sælges ved 30 kg. til én aftager, der også får grise fra 3 andre besætninger. Derfor foreligger der ikke en separat produkti-onsrapport for grisene fra STOKKEVAD-GAARD. ”Men køberen er tilsyneladende tilfreds med grisene,” konstaterer Mi-chael. ”Griseringsaftalen indeholder krav

om, at der skal anvendes D-KS-orner som fædre til grisene, og at slagtesvinene skal præstere en vis kødprocent.”

Udfordring og spændingMichael og Martin er enige om, at de vil fortsætte med hjemmeavl + Kerne-styring®. ”Dels har vi gode resultater, og dels giver det en større udfordring og en mere spændende hverdag,” synes Martin. ”Da LG5 blev en del af avlsmålet i DanAvl, sakkede vi godt nok lidt bagud med frugtbarheden i en periode, men nu er vi med igen. Kernestyring® kræver, at vi hele tiden er på stikkerne og har styr på registrering og indberetning.”

”ja, jeg er helt afhængig af, at have medarbejdere, der har interesse for avls-arbejde,” tilføjer Michael. ”Det stiller jeg som en betingelse, når jeg ansætter nye, og hidtil har det ikke voldt problemer.

MARTIN HANSEN, TV. OG

MICHAEL DISKUTERER

RESULTATERNE MED

ANNE-MARIE PETERSEN,

LANDBOFYN.


opSlAGSTAvlEN:

Ny regnskabschef hos hatting-KSHatting-KS har pr. 1. juni ansat Anne Birgitte jørgensen som regnskabschef.

dANAvl-oMSæTTErE og -KS-STATIoNEr

læs om DanAvl og DanAvl-besætningerne på:

www.danavl.dkHusk, at du på DanAvl’s hjemmeside kan hente en masse vigtige oplysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls- og opformeringsbesætninger og deres dyr.Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for nylig? De kan du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne gennemsnittet ud.

25 årS jubIlæuM – hos hatting-KSAfdelingschef Søren jørgensen, Hatting-KS havde den 1. juli 2007 25 års jubilæum.

SPF-SelskabetDrejervej 7, 6600 Vejen, Tlf. 76 96 46 [email protected]

DanBred InternationalAxelborg, Axeltorv 31609 København VTlf. 33 73 26 88 [email protected]

Breeders of DenmarkAastrupvej 65 A, 6100 Haderslev, Tlf. 70 26 06 16 www.breeders-ofdenmark.dk [email protected]

PORC-EX A/SNiels Bohrs Vej 8 A6000 KoldingTlf. 70 20 82 84 [email protected]

FARM2FARM EXPORT A/SGalgenbjergevej 146893 HemmetTlf. 97 34 67 90 [email protected]

HATTING-KSOensvej 48, Hatting8700 HorsensTlf. 70 15 99 09 [email protected]

MORS-KSGl. Møllevej 977970 Redsted MTlf. 97 76 21 33 [email protected]

VESTSjæLLAND-KSBækkevej 4, Knudstrup4270 HøngTlf. 58 86 93 08 [email protected]

DanAvl-omsættere DanAvl-ks-stationer

SådAN bruGEr du AvlSSYSTEMET

• Gå ind på: www.dansksvineproduktion.dk

• Tryk på ”INFO SVIN” / tryk på ”AVL”

Her finder du en masse nyttige oplysnin-ger og råd om, hvordan du bedst udnyt-ter DanAvl ud fra dine ønsker og behov.

Ny opformerings-besætningDansk Svineproduktion har den 3. maj 2007 givet midlertidig godkendelse af:

SANDAGER SKOVGAARDFåborgvej 465772 Kværndruptilhørende Jens Egdalsom opformeringsbesætning nr. 443Tlf. 62 29 11 11

50 årS fødseldag

Afdelingschef jens Mortensen, Hatting-KS fyldte den 22. juni 2007 50 år.

side 13

Hatting-KS følger kundernes behovHatting-KS har udelukkende DanAvl-orner blandt de over 2.500 orner på vores KS-stationer. Imidlertid er vi selvfølgelig åbne overfor andre racer og typer, hvis der er et behov for det.

Vi har i perioder importeret sæd fra racen Pietrain, der har sin oprindelse i Belgien. Sæden har bl.a. været an-vendt til forsøg gennemført hos Dansk Svineproduktion. Desuden er der enkelte kunder, der ønsker Pietrain som faderrace til slagtesvin eller smågrise til det tyske mar-ked. Forsøgene, der er gennemført i Danmark, har alle vist, at man ikke kunne opnå bedre produktionsresulta-ter med Pietrain-orner sammenlignet med Duroc-orner fra DanAvl. Derfor har der ikke været ønske om at starte avl med Pietrain i Danmark.

Pietrain mest anvendte ornerace i Tyskland Der er som bekendt en stor eksport af både smågrise og slagtesvin til Tyskland, hvor Pietrain er den overvejende faderrace til slagtesvin. Der anvendes enten den stressfri type (anslået 10%) eller den type, som bærer af stress-genet. Stressgenet blev udryddet for en række år siden i DanAvl-racerne.

Eksportkunderne foretrækker DanAvl-DurocMed baggrund i at Pietrain bruges så meget i Tyskland, er det naturligt at spørge, om der dog ikke skal anvendes Pietrain i de dyr, der eksporteres levende til Tyskland.

Derfor må eksportørerne være dem, som kan svare på, om der kan opnås en merpris for smågrise eller slag-tesvin, hvor Pietrain anvendes som farrace. Hatting-KS kontaktede derfor i efteråret alle eksportører i Danmark. Det enstemmige svar fra alle væsentlige eksportører var: “Når tyskerne har prøvet DanAvl-Duroc som farrace i smågrisene, vil de gerne fortsætte med Duroc.” Det skyldes naturligvis, at afkommet efter Duroc vokser 100 gram mere pr. dag end afkommet efter Pietrain. Konklu-sionen var, at ingen ville betale mere for smågrisene.

+ 40 kr. pr. dose for P-sædKunne slagtesvineeksportørerne måske hjembringe en højere pris for slagtesvin med Pietrain som farrace? For at afdække dette, har vi bedt alle vores kunder tilkende-give, om de var interesserede i, at vi opstaldede Pietrain-orner på vores KS-stationer. Herved ville vi kunne tilbyde dem det samme serviceapparat, som når de køber sæd fra Duroc- eller Krydsningsorner. Vi må sande, at der var så få kunder til produktet, at det ville blive alt for dyrt (mere end 40 kr. pr. sædportion) at opstalde Pietrain-orner. Derfor vil vi ikke indsætte Pietrain-orner på vores KS-stationer, men vi vil selvfølgelig følge markedet nøje. Vi kan fortsat tilbyde at importere frisk Pietrain-sæd fra Tyskland til dem, som ønsker det.

Ingen pietrain-orner hos hatting-KS foreløbig

per nyby peDersen

Direktør, Hatting-KS

Tlf. 76 26 55 30

[email protected]

Selv om Pietrain er den mest anvendte farrace til tyske slagtesvin, foretrækker tyskerne DanAvl-Duroc som farrace til de smågrise og slagtesvin, de importerer fra Danmark.

Eksportsalgsleder Jens D. Schultz, SPF-Selskabet oplyser:

Som Per Nyby skriver i artiklen, er efterspørgslen efter smågrise med Pietrain-far begrænset. Vi oplever lidt spredt fægtning fra enkelte købere, der kun efterspørger LYP-grise - primært i det sydlige Tyskland.

Men de fleste af vores kunder i det meget svinetætte om-råde Bremen/Osnabrück ønsker primært LYD-grise. Vores største enkeltkunde i dette område, der hvert år køber 200.000 smågrise til videresalg og selv producerer 70.000

slagtesvin, er heller ingen undtagelse. Som han siger: ”Hvis jeg ikke kan få genetisk opdaterede LYD-grise, så er der intet incitament til at købe danske grise. Duroc-ornen giver efter min mening ikke kun bedre tilvækst, men også mere ensartede slagtesvin, bedre foderudnyttelse og lavere dødelighed blandt slagtesvinene”. Flere handelsmænd påpeger faktisk også, at de danske LYD-grise nu bedre kan klare sig i de tyske “afregnings-masker” på de tyske slagterier end tidligere, hvor stort set alle danske LY-grise før blev afregnet med fradrag. Yderligere information: Tlf. 76 96 46 52, [email protected]

Tyskerne foretrækker danske lYd-grise


råmælk fra køer er guld værdDe gode produktionsresultater på SØ MØLLE skyldes blandt mange andre ting, at de allermindste grise overlever efter tildeling af råmælk fra køer i deres første levedøgn

Gør det, vi er bedst til”Vi har lige fra starten fravalgt hjem-meavl af sopolte,” fortæller jens Riis. ”Vi ønsker at arbejde med det, vi er bedst til, og ingen af os er specielt interesseret i avlsarbejde. Desuden egner vores anlæg og produktionsform sig ikke til hjem-meavl. Det er meget enkelt at få leveret sopoltene i takt med behovet. Model-len har yderligere den fordel, at vores smågriseaftager er fri for problemerne med renracede og LY-galtgrise blandt LYD-grisene, hvilket i øvrigt er et krav i griseringsaftalen.”

”jeg har i et tidligere job prøvet at arbej-de med hjemmeavl af sopolte,” tilføjer driftsleder Anders Espersen. ”Men når jeg sammenligner med mine erfaringer her fra Sø MøLLE, ser jeg klare fordele ved indkøb af poltene.”

3-delt karantænestaldSopoltene fra NøRREDAL indsættes ved modtagelsen i en karantænestald, som er indrettet i en tidligere slagtesvinestald. Den består af en modtageafdeling (med ad lib. tørfodring) samt to poltestalde (med restriktiv vådfodring). Efter ca. 5 uger i modtageafdelingen flyttes poltene til én af de to poltestalde i indtil 12 uger. Herfra overføres de, når karantænen frigives, successivt til løbeafdelingen i besætningen. Hver gang en afdeling i karantænestalden er tom, rengøres og desinficeres den. Der anvendes ingen velkomstbehandling af poltene.

”Alle løbninger i besætningen sker ved inseminering med sæd fra PRRS-vaccine-rede D-orner på Ornestation MORS, og vi har aldrig spekuleret i Intern-KS, oplyser jens. Da besætningen blev frikendt for PRRS, besluttede vi, at vi hellere måtte købe sæd fra PRRS-frie KS-orner. Men Ornestation Mors mindede os om, at når besætningen havde gjort sig fri af PRRS, mens vi brugte sæd fra PRRS-vaccinerede orner, var der ingen logik i at fravælge disse orner, fordi besætningen nu var blevet PRRS-fri. Derfor skiftede vi hurtigt mening og fortsatte med sæd fra de PRRS-vaccinerede orner, som jo også har et højere avlsindeks.”

Fravænning om søndagenI sobesætningen foregår en konsekvent udskiftning på ca. 50% om året, og problemsøer udsættes med hård hånd. Tidligere blev anvendt flerugers hold-drift, og 7 kg grisene blev leveret om fredagen med efterfølgende vask af farestaldene i weekenden. Men for 3 år siden blev driftsformen ændret til uge-holddrift og fravænning om søndagen. Det skete udelukkende af arbejdsmæs-sige årsager, idet besætningen nu kan passes af 2 medarbejdere i weekenden, og fravænningen forudsætter ikke sær-lige kvalifikationer hos de pågældende ”weekend-vagter”.

Løbningerne foregår nu torsdag-fredag, mens faringerne finder sted mandag til onsdag, hvor der i forvejen er fuld bemanding på, som giver mulighed for intens overvågning.

Ko-råmælk får de mindste grise til at overleveEt ugehold består af 92 søer, som fordeles på en stor og en lille farestald med 12 re-servestier til ammesøer. Indenfor det før-ste levedøgn gennemføres en konsekvent kuldudjævning til 13 grise pr. so mellem alle kuld. Grisene fordeles efter størrelse.


der var ingen logik i at fravælge sæd fra

prrS-vaccinerede orner, når vi havde brugt den type sæd, mens besæt-ningen rensede sig selv

for prrS.

“

”

nAvn: jens Riis

AlDer: 43 år

steD:

Sø MøLLE

Sø Møllevej 3, Sejerslev

7900 Nykøbing M

Cv:

• 1993:

– Overtaget fødehjem med

produktion af 1.000 slagte-

svin/år + 70 ammekøer

– ændret med de samme

til 200 søer med salg af 30

kg grise.

– Indsat ny SPF-besætning,

der senere blev smittet

med PRRS

• 2001:

– Udvidet til 1.900 søer

med salg af 7-kg grise

– Bygget nyt anlæg

– Totaludskiftning af be-

sætningen med sopolte fra

SPF-opformeringsbesæt-

ning, som fik PRRS mellem

indgåelse af leveringsaftale

og levering

– Fortsat indkøb af alle

LY-sopolte fra samme leve-

randør i et års tid.

• 2002:

– Skift af leverandør til Lars

jakobsen, opformerings-

besætningen NøRREDAL

(180 stk. på 16-20 uger hver

sjette uge, øges nu til 200

stk.), PRRS-fri pga. beslut-

ning om fjernelse af PRRS.

• 2003:

– Besætningen erklæres

PRRS-fri efter spontan

selvsanering.

• 2006:

– Besluttet at udvide til

2.100 søer som miljøtilla-

delsen giver mulighed for.

• 2007:

– 2.100 søer, SPF+Myc+Ap6

(800 m. til nærmeste anden

svinebesætning).

side 15

Gyltene og ammesøerne får de største grise. De aller-mindste grise tildeles råmælk fra køer via sonde i første levedøgn, hvorefter næsten alle overlever. Søer med dår-lige resultater fra tidligere kuld tildeles 10-12 store grise og observeres specielt. Hvis de ikke fravænner 10 grise, slagtes de efter fravænning.

0 skuldersårVed rundgangen i stalden blev der ikke observeret nogen skuldersår. ”Nej, det er vi heldigvis fri for” kon-staterer Anders. ”Vi er meget opmærksomme på alt, der kan ligne begyndelsen til skuldersår, og hvis vi ser det, bliver det omgående forebygget med Stalosansalve eller hovfedt. Vi bruger ikke skulderpuder, da vi ikke mener, de løser problemet, fordi soen jo fortsat bliver ”malket af”, hvis hun bliver hos grisene. Til gengæld sørger vi hele tiden for, at søer og gylte har et godt huld, inden de lukkes i farestalden.”

Købers krav til smågriseneTidligere blev alle 7-kg grise via Porc-Ex solgt til én mod-tager i Tyskland. Men for tre år siden valgte han at etab-lere egen sobesætning, og derefter er alle grisene via SPF-Selskabet solgt til én dansk aftager. ”Der har aldrig været problemer med at komme af med smågrisene til tiden, hvilket jo er en forudsætning for vores besætning, der ikke har nogen bufferkapacitet til grisene,” oplyser jens. ”Køberen har stillet det krav i griseringsaftalen, at alle vore sopolte skal indkøbes i en DanAvl-besætning, og at søerne skal løbes med sæd fra en DanAvl-KS-stati-on. Da vi ikke modtager kritik af smågrisene, tager vi det som udtryk for, at modtageren er tilfreds med kvaliteten.

I øvrigt indgår der heller ingen specielle kvalitetskrav i vores leveringsaftale med NøRREDAL om LY-poltene. Vi har tillid til at DanAvl, SPF-Selskabet og Lars jakobsen leverer kvalitetsdyr – og hidtil er vi ikke blevet skuffet. Vi har næsten ingen reklamationer, og de få, der forekom-mer, ordner vi med Lars uden problemer. Vi følger ikke så meget med i, hvad der sker i DanAvl, men vi checker jævnligt rangeringslisten for opformeringsbesætninger.

Godt arbejdsmiljøDanAvl Magasinets besøg i staldene på Sø MøLLE i slut-ningen af juni var en positiv oplevelse. Dyrene var meget velpassede, og der herskede orden, systematik og ren-lighed overalt. Desuden gav anlægget, der blev bygget i forbindelse med 10-doblingen af besætningen i 2001 et lyst og venligt indtryk, som giver et godt arbejdsmiljø for såvel dyr som mennesker.

Medarbejderstaben består af 8 personer, inkl. ejeren jens Riis. Den daglige driftsledelse hviler på Anders Espersen, der har været ansat i ca. 3 år. Til at hjælpe sig har han 6 rumænere (3 af hvert køn), hvoraf to taler dansk, mens de øvrige taler engelsk. ”Vi har rigtig gode erfaringer med medarbejdere fra Rumænien, som vi startede med for ca. 3 år siden, da det blev nærmest umuligt at skaffe faglærte og kvalificerede danske medarbejdere.” oplyser jens og Anders. ”De har forskelligt erfaringsniveau vedr. svineproduktion, når de ankommer, men de er alle meget engagerede og interesserede i at lære. I dag skaf-fer vi selv nye medarbejdere gennem vores kontakter i Rumænien.”

periode 01.01.07 - 28.06.07

Antal faringer, stk. 2.340

Omløberprocent 5,2

Drægtighedsprocent 91,6

Levendefødte/kuld, stk. 14,4

Fravænnede/kuld, stk. 13,1

Fravænnede/årsso, stk. 28,6

Daglig tilvækst, g 950

Foderforbrug, FeS 2,75

Kødprocent 61

Dødelighed. % 3

produktionsresultater på Sø MøllE

produktionsresultater for smågrise fra Sø MøllE (30 kg – slagtning)*

* OPLYST AF MODTAGER PR. TELEFON

TV: DrifTsleDer anDers

espersen.


Afprøvning for foder-udnyttelse tager tidEn ny undersøgelse viser, at vi ikke kan afkorte perioden for test af foderudnyttelse hos Duroc-orner på Bøgildgård, uden at det med-fører en reduktion i avlsfremgangen for foderudnyttelse.

Dyrt at teste foderforbrugFoder er en væsentlig del af omkostnin-gerne i moderne svineproduktion, og der-for er forholdet mellem foderoptagelse og tilvækst hos svinene en væsentlig faktor i produktionen. I avlsprogrammet måles foderoptagelsen kun på forsøgsstationen Bøgildgård på ornerne i perioden fra 30-100 kg. For hvert dyr bliver der elektronisk indsamlet data på dagligt foderindtag og ugentlig vejning. Det er dyrt at måle foderforbruget for hver enkelt gris, derfor er det vigtigt at undersøge, om vores af-prøvning er optimal, og om testperioden på Bøgildgård kan reduceres.

40 kr. foder mindre til 100 kgI undersøgelsen blev der opsamlet data fra 5.578 Duroc-orner. Figur 1 viser 12 dyr som eksempler på forholdet mellem den samlede mængde optaget foder og samme orners vægtforøgelse. Frem til ca. 80 kg er forholdet mellem foderoptaget og dyrenes vægt næsten lineær. Først ef-ter 80 kg, altså i den sidste del af dyrenes vækstperiode, begynder data at vise en synlig adskillelse mellem dyrene. I dette tilfælde har den bedste orne altså ædt 40 kg mindre foder end den dårligste for at nå en vægt på 100 kg.

Nuværende teststrategi den bedstePå baggrund af alle 5.578 orner har vi opstillet en model, der beskriver foder-forbruget ud fra bl.a. dyrenes vægt. Modellen har vi anvendt til at forudsige, hvad der vil ske med avlsfremgangen, hvis vi ændrer intervallet for afprøvningen på Bøgilgård. Avlsfremgangen vurderes i forhold til den fremgang, vi forventer med den nuværende teststrategi.

Figur 2 viser konsekvenserne af at ændre afprøvningsperioden på Bøgildgård. Kon-sekvensen vises som den samlede relative genetiske fremgang målt i intervallet fra 30-100 kg, 40-100 kg osv. Ved at måle fra 30-100 kg ligger værdien på 1,0, svarende til den avlsfremgang, vi får ved den nu-værende afprøvningsstrategi. Ved i stedet at starte målingerne f.eks. ved 60 kg, vil fremgangen kun ligge på under 0,7, og dermed vil det give et forventet fald i fremgangen på 30%.

Konklusionen af undersøgelsen er derfor, at vi ikke kan forkorte testperioden, uden samtidig at reducere avlsfremgangen for foderforbrug.

bjArne nielsen

Chefforsker

Dansk Svineproduktion

Tlf. 33 73 26 78

[email protected]

julie sChmiDt

Volontør


Tlf. 33 73 26 93

[email protected]

FIGUR 1 FIGUR 2

Figur 1: Samlet Foder-

indtag i Forhold til

dyreneS vægt.

Figur 2: Kurverne

angiver den relative

Fremgang For et aF-

prøvningSinterval med

en given Startvægt.Sam

let

fod

ero

pta

gel

se (

kg.)

020406080

100120140160180200

Vægt (kg)20 40 60 80 100 120

Rel

ativ

gen

etis

k fr

emg

ang

0.00.10.20.30.40.50.60.70.80.91.01.1

Vægt (kg)30 40 50 60 70 80 90 100

produktionsresultater for smågrise fra Sø MøllE (30 kg – slagtning)*

side 17

DanAvl-soen er verdensmester i kuldstørrelseDet er en kendsgerning, at vi gennem avlsarbejdet har produceret en so, som er uovertruffet, når det gælder kuldstør-relse og antal grise fravænnet pr. so pr. år. Sammenligner vi os med andre lande og avlssystemer, så er det ikke lykkedes at finde en anden so i verden, som kan konkurrere med DanAvl-soen på dette felt. Men hvad er der ellers sket i de seneste 25 år, vi har arbejdet med små-griseproduktionen i Danmark.

6 grise mere pr. so på 25 årI 1980 var den svineproducent, som kunne fravænne 24-25 grise pr. so pr. år toppen af toppen. I dag skal resultatet være over 30 grise, hvis vi skal spidse ører og nikke anerkendende. Altså skal soen føde og passe op mod 6 grise mere om året. Det betyder samtidigt, at soen også er blevet større og tungere, ellers er der ikke børkapacitet nok til de mange grise, hun føder. Så et godt gæt er, at soen er blevet 50 kg tungere over de seneste år.

Diegivning i over 8 ugerI 1980 fravænnede den dygtige svine-producent grisene ved i gennemsnit 21 dage. I dag sker fravænningen 10 dage senere. Det skyldes primært, at det ikke mere er muligt at anvende antibiotiske vækstfremmere. Dertil kommer, at op

mod 20% af søerne også skal være am-mesøer. Det betyder, at de faktisk vil være diegivende i mere end 8 uger.

Huldstyring! – men hvordan?Huldstyring er nøglen til en succesfuld smågriseproduktion uden skuldersår. Og med god huldstyring skal både de tynde og de meget fede søer undgås. Det er vanskeligt for ikke at sige umuligt i mange af de nuværende drægtigheds-stalde. Men lad mig starte med en lidt ældre type, hvor søerne står i boks og fodres med vådfoder. En ventil til 8-10 søer. Nogle søer æder hurtigt og bliver for fede på bekostning af andre, som så ender med for dårligt huld, når de star-ter i farestalden.

Nye systemer afløser nu stalde, hvor sø-erne er fikserede. De første er løsgående

hvordan forsøger vi så at opfylde de krav,

soen stiller til os? Efter min mening ikke

særlig godt!

steen petersen

Afdelingschef,


Tlf. 33 73 26 40

[email protected]

Skuldersår – et problem skabt gennem avlsarbejdetDet forlyder stadig oftere, at det er ”avlens skyld”, at der findes skuldersår i danske svinebesætninger. Jeg vil gerne tilføje lidt fakta til denne til tider noget følelsesladede diskussion.

“”


søer i systemer med æde-/hvilebokse. Her bør der være en fodergang, så der kan suppleres med ekstra foder til de tynde søer. Desværre spares denne fodergang ofte væk, og så er det kun muligt at give alle søer samme ration. Så er der systemerne med elektronisk sofodring. Her er systemet, der giver mulighed for individuel fodring. Men man kan altså ikke læse søernes øremærker ude fra fodergangen. Svineproducenten skal ind til søerne, finde de tynde og fede, aflæse øremærker og regulere foderstyrken. Det tager tid. Har han den?

Tid kontra managementSer vi på tidsforbruget og timelønnen i svineproduktionen, så er svaret generelt nej! De seneste 5 år er tidsforbruget pr. so faldet med en god halv time, og timelønnen har stort set ikke ændret sig. Så det betyder mindre og dårligere pasning!? jeg ved godt, at større besæt-ninger betyder større effektivitet, men i modsat retning trækker mere halm, løsgående søer og bedre dyrevelfærd! Så er der noget, som ikke stemmer her?

Avl mod skuldersår?Kan vi så gøre noget ved skuldersår gen-nem avlsarbejde? ja, det kan vi godt. Vi kan få fat i en lavtydende so med 22 grise pr. årsso. Men det var vel ikke lige det, som var opgaven.

I Afdeling for Avl har vi set på skuldersår hos Landrace og Yorkshire. Vi har registreret skuldersår på søer, der var mødre til 10.000 kuld i hver race. 10% af Landrace søerne og 5% Yorkshire søerne havde skuldersår. Arveligheden var i dette projekt desværre helt nede på 2%. Og med en egenskab, hvor max. 10% af søerne udviser egenskaben (har skuldersår) og en arvelighed på 2%, så er avl udsigtsløst.

Vi gør et nyt forsøgVi er dog parate til at prøve én gang til. Derfor har vi søgt og fået penge til en undersøgelse af ca. 8.000 LY-søer med godt 20.000 kuld for skuldersår. Søerne bedømmes hver uge i farestalden for skuldersår og huld. Når resultaterne er i hus, beregner vi arveligheden igen.

Men selv om det skulle være muligt at drive avl mod skuldersår, så ligger resultatet nogle år fremme. Derfor er der kun en vej til at klare problemet lige nu, og det er top management til den højt-ydende so, som vi leverer fra DanAvl.

vi kan godt fjerne skuldersår

via avlsarbejdet! Men det vil koste

meget på kuldstørrelsen.

“”

side 19

Praktiske råd om halebid Halebid er et kendt problem for alle, der arbejder med svin. Det er en uønsket ad-færd, der er smertefuld og skadelig for de dyr, det går ud over, og har økonomi-ske konsekvenser for landmanden.

Der kan være mange årsager til halebid og i Halebidsmanualen fra 2004 (www.infosvin.dk/Sundhed/Sygdomme-lidel-ser/Andre-lidelser/Halebid.html) er der samlet mulige forklaringer og løsninger på problemet. Manualen indeholder en checkliste, der ved korrekt brug kan afdække de fleste årsager, og desuden beskrivelser af, hvordan halebid bør behandles og forebygges. Selvom ma-nualen er et godt værktøj i kampen mod halebid, opstår problemet stadigvæk. Det skyldes, at de forholdsregler manua-len peger på, i mange besætninger er vanskelige, utilstrækkelige og/eller dyre at gennemføre. Derfor er der et ønske om helt at få fjernet problemstillingen gennem avl.

Halebid er arveligt – men!Erfaringer fra Bøgildgård viser, at ha-lebid opstår langt sjældnere hos Duroc end hos Landrace og Yorkshire. Denne erfaring har man også i produktionen, hvor slagtesvin med Duroc-far har ry for at give væsentligt færre problemer end afkom af andre far-typer. Dette viser, at der tilsyneladende er en raceeffekt, og raceforskelle er normalt en indikation af genetisk betingede forskelle, altså at der findes arvelighed for egenskaben.

Arveligheden og de økonomiske konse-kvenser gør halebid oplagt som egen-skab i avlsmålet, men der mangler dog et væsentligt element. Det viser sig at være stort set umuligt at skabe en enkel registrering, der kan gennemføres på et

stort og relevant dyremateriale. Samtidig er halebid en enten/eller egenskab, der forekommer i begrænset omfang og i varierende grad over tid, selv inden for samme besætning.

Flere forhindringerI projektet Avl for Sundhed udgjorde andelen af halebidte slagtesvin i be-sætninger og på slagtede dyr hhv. 2,6% og 0,3%. Så lave frekvenser gør i sig selv avlstiltag vanskelige. Derudover forudsætter de statistiske modeller, der anvendes i behandlingen af data, nor-malfordelte egenskaber. En enten/eller-egenskab er ikke normalfordelt, men kan dog stadig anvendes, såfremt frekven-serne af de to udfald ikke er ekstreme. Dette er langt fra tilfældet ved halebid.

Det er med andre ord vanskeligt at fore-tage en løbende, ensartet bedømmelse af halebid over tid og på tværs af flere besætninger og samtidig begrænses mulighederne af den statistiske databe-handling. Det betyder, at med vores traditionelle avlsmetoder, er det på nu-værende tidspunkt ikke muligt at fjerne halebid gennem avl.

Andre metoder DNA-teknologi er en anden mulighed, der måske kan anvendes. Det kræver dog, at det kan bestemmes, hvilke en-kelt- eller markørgener, der kan bruges. For at finde disse, skal man gennem omfattende genetiske analyser koble re-gistreringer af halebid på dyr med kendt afstamning (allerhelst helsøskende) i et så ensartet miljø som muligt til forskelle i basesekvensen på dyrenes genom (arve-masse/DNA). Det er dog et stort og kræ-vende projekt at finde disse koblinger.

julie sChmiDt

Volontør


Tlf. 33 73 26 93

[email protected]

halebid er fortsat et problemMed stigende fokus på svinevelfærd er det naturligt at se på, om halebidsproblemet kan løses via avlsarbejdet. Det er der imidlertid ikke nogen realistisk mulighed for på kort sigt.

Selvom halebids-

problemet ikke umiddelbart kan løses via

avlen, er projektet ikke

opgivet på længere sigt.

“

”


FremtidenSelvom det ikke umiddelbart virker som om, halebidsproblematikken kan løses via avlen, er et avlsmæssigt bidrag til begrænsning af halebidsforekomsten ikke helt opgivet på længere sigt. En mulighed, der måske kan bane vejen for en løsning, kunne være en pålidelig registrering af forekomst af halebid på stiniveau, hvor der er kendt afstamning på dyrene. Dette vil kunne foregå i forsøgsstierne i avlsbesætningerne og på Bøgildgård.

Hvis der i stier med halebid blev fundet frem til dyr med samme afstamning, vil det være muligt at udpege risikodyr og -familier og ad den vej få et avlsmæssigt redskab til reduktion af halebidsfore-komst.

Muligheder skal vægtes mod omkostningerMed tiden vil der også stadig komme ny udvikling og nye metoder til at afdække, forbedre og løse problemstillinger gen-nem avlsarbejde. At reducere halebid gennem avlen vil dog fortsat ikke være nogen nem opgave og med nye meto-der, skal der stadig ske en økonomisk afvejning i forhold til andre egenskaber i avlsarbejdet. En reduktion af halebid må slås om pladsen i avlsindekset på grund-lag af det mulige bidrag, der kan nås i sammenligning med selektion for andre egenskaber.

Anede intet om jobbet”Det begyndte med en annonce, hvor SPF-Selskabet søgte en salgskonsu-lent. jeg anede ikke, hvad jobbet gik ud på, men jeg havde et godt indtryk af Selskabet fra tidligere ansættelser i svinebesætninger. Så jeg søgte stillingen – og fik den. Det har været en stor og spændende opgave, hvor hver dag byder på nye udfordringer.” Sådan indleder Gert Larsen sin fortælling om det at være SPF-salgskonsulent.

”jeg tiltrådte den 17. marts 2003, og det var en hård start, hvor jeg skulle lære næsten det hele fra bunden om

Selskabets forretningsområde, produkter (de forskellige kategorier af avlsdyr og smågrise), forretningsgange, de mange regelsæt og procedurer – og det var ikke småting,” fortsætter han. ”Desuden skulle jeg jo lære mine egne konkrete opgaver at kende. Tre dages introduk-tion på SPF-hovedkontoret i Vejen blev efterfulgt af 2 mdr. som føl hos salgs-konsulent Lars Rasmussen i Kjellerup og nogle dage sammen med avlskonsulent Heine Kristensen, hvor vi besøgte avls- og opformeringsbesætninger.

En af de store udfordringer var vurde-ringen af dyrenes eksteriør, som jo er

TEMA: dANAvl I Kød oG blod

Kundens succes er min succes

nAvn:

Gert Larsen

AlDer:

33 år

stilling:

Salgskonsulent,

SPF-Selskabet

bopæl:

åbakken 27

Krejbjerg

7860 Spøttrup


side 21

særdeles vigtigt både i salgssituationen og i forbindelse med reklamationer. Her havde jeg en kompetent og erfaren læremester i Lars Rasmussen.

Hurtig kontakt til avlsdyrsælgerneDerefter blev jeg sluppet løs som selv-stændig salgskonsulent – men der går mindst et år, før man rigtigt har fod på tingene. I løbet af den første uge ringede jeg rundt til alle røde SPF-be-sætninger i området for at præsentere mig selv, og inden for de første 2 mdr. besøgte jeg alle besætningerne. Her fik vi dels en snak over kaffebordet, men vi var også en tur gennem staldene. Det er nemlig vigtigt, at man som salgskon-sulent kender både leverandørerne og deres besætninger.

Siden har jeg ikke rutinemæssigt besøgt de røde SPF-besætninger – det har hverken de eller jeg brug for eller tid til. Men de får besøg, hvis der er en aktuel anledning til det, og i øvrigt har vi jævn-ligt kontakt via telefonen. Et par gange om året holder vi i SPF-Selskabet sammen med sundhedskontrollen og avlsafde-lingen evalueringsmøder, hvor alle avls-dyrsælgerne diskuteres ud fra hver vores vinkel. De møder er meget værdifulde, fordi alle tre parter bagefter følger op på de problemer, der måtte være omkring nogle af besætningerne. Lokalt holdes der her i området et årligt møde for alle avls- og opformeringsbesætninger, hvor vi udveksler erfaringer og planlægger den fælles indsats på årets dyrskue.

Samarbejdet med svinekonsulenterne på egnen er meget vigtigt, men for-udsætter, at vi respekterer hinandens arbejdsområder. Det fungerer godt, selv om vi har lidt diskussion om hjemmeavl kontra indkøb af sopolte, hvor nogle konsulenter omtaler hjemmeavlen rige-ligt lyserødt. Desværre er det endnu ikke lykkedes mig at få deres kalkulationer udleveret på papir.

Fælles succes er afgørendeEn salgskonsulents hovedopgave er na-turligvis at formidle avlsdyr og smågrise i sit område. Her var og er det en stor fordel, at jeg i forvejen var godt kendt på egnen, og jeg fik mange signaler om, hvem der overvejede saneringer og ud-videlser mv., som jeg kunne følge op på.

jeg føler selv, at jeg hurtigt fik etableret et godt og tillidsfuldt samarbejde, både til avlsdyrsælgerne og til køberne, ef-terhånden som de meldte sig. Her hjalp det utvivlsomt, at jeg forinden havde arbejdet som selvstændig driftsleder og derfor kunne sætte mig i kundernes sted. Derudover skal man blot være sig selv.

Den direkte kundekontakt er den mest effektive markedsføring. Ved første kontakt søger jeg altid at aftale et besøg hos den nye kunde, hvor vi kan lære hinanden at kende. jeg viser interesse for kundens planer og forslag. Derigen-nem håber jeg at markere, at jeg er til for kundens skyld og er parat til at hjælpe, hvor jeg kan. Det vigtigste for samarbejdet er jo, at kunden får succes med sit projekt. Det er nemlig også min og SPF-Selskabets succes. Konsekvens respekteres En anden vigtig opgave er at følge op på leverancerne og at afklare eventuelle reklamationer. Især det sidste var svært i starten. Her gælder det om at holde tungen lige i munden og optræde med fasthed og konsekvens. Det kan være nødvendigt at give afslag og at påtale uheldige forhold, hvilket hverken sæl-gere eller købere altid bryder sig om. Men her hjælper det netop meget, hvis vi på forhånd har skab et godt tillidsfor-hold, og det er vigtigt for mig, at jeg kan komme igen hos de pågældende kunder.

Kort fra top til bundDet er i sig selv en udfordring at skulle arbejde sammen med så mange kolleger, men vi har et vældig godt kammerat-skab. Vi er gode til at yde hjælp og støtte hinanden, når der er behov for det. Det overraskede mig fra starten, hvor kort afstand, der er fra top til bund i SPF-Selskabet – alle kan frit henvende sig di-rekte til direktøren, hvis de har noget på hjerte. Ideer er meget velkomne, selvom de naturligvis ikke bliver realiseret alle sammen.

Det er jo en meget decentral virksom-hed, hvor salgskonsulenter og chauffører ud over landet arbejder med udgangs-punkt i deres hjem, dvs. at de ikke møder kolleger, som de kan diskutere med og støtte sig til hver dag. Det kræver stor ansvarlighed og selvstændighed hos

jeg kan lige så godt

indrømme, at jeg lever og

ånder for mit arbejde som

salgskonsulent i Spf-

Selskabet.

“

”


medarbejderne, som skal kunne træffe beslutninger på stedet i vanskelige situa-tioner. Men vi har nogle gode redskaber at arbejde med, og vi bakkes godt op fra Selskabet.

Det kan til tider være ensomt at arbejde ud fra sit hjemmekontor, hvor man mangler den sociale kontakt og sparring, som kollegerne i Vejen har hver dag. For at bøde på det, har vi fire nordjyske salgskonsulenter oprettet en gruppe, hvor vi mødes med jævne mellemrum for at udveksle erfaringer og ideer – og for at planlægge afløsning ved ferier mv. Det kræver selvdisciplin at adskille arbejde og privatliv med et hjemmekon-tor, men efterhånden har jeg fået lært at overholde faste ”arbejdstider”.

Lever og ånder for arbejdetjeg kan lige så godt indrømme, at jeg lever og ånder for mit arbejde som

salgskonsulent i SPF-Selskabet. Kunderne er generelt meget positive at samar-bejde med. Selv under den seneste tid mediestorm omkring SPF-Selskabets avlsdyr transporter til udlandet, har jeg kun mødt forståelse og opbakning. Det er noget, der varmer.

Det værste, jeg oplever, er, når uforud-sete og uforskyldte hændelser medfører, at indgåede leveringsaftaler ikke kan gennemføres, f.eks. pga. betinget status, statusændringer, forsinkelser af miljø-godkendelser. Det kan have store konse-kvenser for leverandører og modtagere, og så føler jeg virkelig med dem. I den situation er det vores opgave at vise forståelse for situationen og at hjælpe dem efter bedste evne med at finde løs-ninger,” slutter Gert Larsen.

CV:

– Opvokset på mindre land-

brug i Salling.

– Driftslederuddannelse.

– Arbejdet i flere produkti-

onsbesætninger – men al-

drig i avl eller opformering.

– Drømte om at blive selv-

stændig landmand, men

opgav, da det blev for dyrt.

– Bor sammen med Lone

Lindberg Jensen og har et

barn.

– Tidligere salgserfaring:

Drev en kort overgang en

tøjforretning i Krejbjerg

sammen med Lone.

– Ansat som SPF-salgskonsu-

lent den 17. marts 2003.

– Først ansvar for området

Thy, Mors og Salling, siden

for det meste af Nordvest-

jylland.

side 23

MAGASINETMagasinpost BID-nr. 46327

Afsender: DanAvl magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32ISSN: 1601-8400

RETURNERES VED VARIG ADRESSEæNDRING

Salgs- & Eksportforening

for Avlssvin33 73 26 88

DanAvl Opformering64 40 04 46

VestsjællandsOrnestation58 86 93 08

Ornestation Mors97 76 21 33

�

Dansk Avlsdyrsalg 86 48 44 94

HATTING-KS70 15 99 09

SPF-Selskabet76 96 46 00

Viden og forskning • Målrettet avl • God produktionsøkonomi • Tryghed • Målrettet avlsvejledning

opnå 5 stærke

fordele ved

samarbejde med

DanAvl

Dansk Svineavl75 72 41 55

Salg af avlsdyr fra avls- og opformeringsbesætninger

Salget af sopolte steget med over 19.000

TEMA: uddrag af årsberetning 2006, Avl og opformering

hundyr orner

2004/05 2005/06 2004/05 2005/06

Dk eksport Dk eksport Dk eksport Dk eksport

renracede dyr

Landrace 5.546 2.409 6.508 2.181 87 265 67 309

Yorkshire 1.914 2.026 3.283 1.546 160 330 157 403

Duroc 54 197 58 98 1.056 622 1.022 885

Hampshire 2 8 0 4 22 6 16 7

Alle fire racer i alt 7.516 4.640 9.849 3.829 1.325 1.223 1.262 1.604

Renrace total ** 12.164 13.682 2.813 2.866

krydsninger

Krydsning * 255.760 43.452 260.886 57.530 2.750 346 2.200 183

Krydsning total ** 299.212 318.416 3.096 2.383

* EKSPORT INKL. TILBAGEKRYDSNINGER ** INKL. EKSPORT

Den store fremgang i salget af krydsningspolte skyldes både et stort stabilt salg i Danmark og et stigende salg til eksport. Det stigende salg til eksport skyldes for en stor dels vedkommende de danske avlsdyrs frugtbarhed. Stig-ningen i salget af renracede polte skyldes hovedsageligt etablering af nye opformeringsbesætninger.

Yderligere information: Avlskonsulent Torben Vendelbo,

Dansk Svineproduktion, tlf. 33 73 26 65, [email protected]

torben venDelbo

Documents

DanAvl Magasinet #26