DanAvl Magasin 37

– frugtbar økonomi

DANAVLMAGASINETMAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // MAJ 2010 # 37

DEN BEDSTE INVESTERING AVLSMATERIALET HAR AFGØRENDE BETYDNING Sådan betegner formanden for Tican, Jens Jørgen Hen-riksen, dansk svineproduktions investering i DanAvl ...Læs mere s. 4

Godt avlsmateriale er forudsætningen for succes i slag-tesvineproduktionen, siger Årets Slagtesvineproducent 2009, Lars Børgesen, Viborg ... Læs mere s. 17

FORSIDEN:Mette Bendixen og Maria Bang Pedersen tager sig kærligt af små-grisen på FENSTENGAARD – Årets DanAvl-Y-Opformeringsbesætnng 2010, se mere på side 8.

DANAVL MAGASINET // MAJ 20102

LEDER

PER NYBY PEDERSEN Direktør, Hatting-KS

Tlf.: 76 26 55 30

[email protected]

DANAVL MAGASINET UDGIVES AF:DanAvlBillundvej 36500 VojensTlf. 75 72 41 55Fax 75 72 46 [email protected]

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:Hans HolmegaardTlf. 20 74 20 [email protected]

ANSVAR:Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispo-sitioner foretaget på grundlag af op-lysninger i DanAvl Magasinet.

ADRESSEÆNDRINGER:Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du øn-sker at blive slettet af adresselisten – eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: [email protected], eller ring på 20 74 20 08.

KS-stationerne kan være vigtige i service-ringen af de enkelte DanAvl-kunder i ud-landet. Det skyldes, at de importerer næ-sten alle deres sopolte fra Danmark. Men på nuværende tidspunkt er forskellene mellem KS-stationerne i Danmark og i ud-landet store.

På sigt tror jeg det vil ændre sig til en væ-sentlig større egenproduktion af sopolte i de enkelte lande. Det betyder, at der i større stil vil blive oprettet DanAvl-opformerings-besætninger i disse lande. Alternativet kan blive, at der eksporteres 8 kilo-sopolte ud af Danmark. Fordelen herved er naturlig-vis, at den danske ekspertise i at producere sopolte udnyttes fuldt ud, og at transport-omkostningerne reduceres.

De avlsmæssige kvaliteter vil altid være suverænt bedre, når sopoltene er produce-ret i Danmark. Årsagen er, at det er me-get vanskeligt for udenlandske besætnin-ger at få adgang til sæd efter topornerne i DanAvl, fordi der lægges en masse for-hindringer i vejen for at eksportere sæd ud af Danmark. Det åbne frie marked i EU er stadig langt væk!

Antallet af DanAvl-KS-orner i udlandet er imidlertid i støt vækst. I april 2010 står der knap 800 DanAvl-orner på udenlandske KS-stationer – 125 Landrace, 109 Yorkshire og resten Duroc-orner. L- og Y-sæden be-nyttes af de besætninger, der selv produ-cerer deres sopolte, på samme måde som i Danmark.

Hjemmeavl af sopolte er dog i de fleste lande langt mindre udbredt end i Danmark – og kvaliteten af orner på udenlanske KS-stationer er stadig under dansk niveau. På sigt bliver deres kvalitetsniveau af DanAvl-L- og Y-orner dog mindst ligeså godt som det danske - det er jo en konsekvens af eks-portstrategien.

Vi må som KS-stationer, der er en del af avlssystemet i Danmark, vænne os til at være en del af det europæiske marked for avlsmateriale på godt og ondt. De topor-ner, der skal bruges i de danske avlsbesæt-ninger vil nødvendigvis nok fortsat skulle stå på danske KS-stationer. Imidlertid kan import af sæd fra DanAvl-orner på uden-landske KS-stationer blive en konsekvens af det åbne marked. Men konkurrence er velkommen, og vi vil naturligvis tage ud-fordringerne op.

En række DanAvl-Omsættere har fokus på KS-stationerne i udlandet, men det er ikke uden problemer at udnytte denne mulighed.

FOKUS PÅ EKSPORT

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

INDHOLD

3

08

14

11

17

22

24

INDHOLD

04 DANAVL - DEN BEDSTE INVESTERING I DANSK SVINEPRODUKTION

08 FAGLIG STOLTHED GIVER BONUS

11 GENOMISK SELEKTION I SVINEAVLEN

14 AVLSDYRTRANSPORT ER VÆRDITRANSPORT 17 GENETIK GIVER RESULTATER

20 FORBEDRET SÆDKVALITET

FOR LANDRACE OG YORKSHIRE 22 INDKØBTE POLTE GIVER RO I STALDEN

24 EKSPORT KRÆVER PROFESSIONALISME I ALLE LED 26 OPSLAGSTAVLEN 28 DANAVL-SUCCES VED TYSK DYRLÆGEKONGRES

Læs flere artikler på:www.danavl.comPå DanAvl-hjemmesiden, www.danavl.com kan du læse de artikler, der ikke blev plads til i dette magasin:

• KUNSTEN AT FINDE ORNER MED DÅRLIG SÆDKVALITET

• EFFEKTEN AF F4-AVL

• SANERINGER FOR SPF-SYGDOMME

• RESUMÉ FRA EPSPA-MØDET I MARTS 2010

• SÅDAN FÅR DU PÆNE SKULDRE


TEMA: VISIONER FOR DANAVL

DanAvl Magasinet (DAM) mødte Jens Jørgen Henriksen (JJH) i Middelfart den 14. april 2010.

EN SÆRDELES GOD FORRETNINGDAM: Hvordan ser Tican på DanAvl?

JJH: Som de tidligere interviewede til dette tema vurderer vi avls-systemet i DanAvl som et meget stort aktiv for dansk svinepro-duktion. Avlssystemet er godt organiseret, og selvejet i avl og opformering giver den nødvendige dynamik til, at der hele tiden skabes den størst mulige avlsfremgang.

Ja, jeg er faktisk parat til at gå så vidt at kalde DanAvl for den bedste investering i dansk svineproduktion. Tænk en gang: Pt. investerer vi 135 mio. kr. om året i avlssystemet, hvilket resul-terer i en potentiel avlsfremgang på ca. 9 kr. pr. slagtesvin. Hvis alle producenter udnytter denne avlsfremgang fuldt ud, vil det med 26 mio. slagtesvin give et årligt afkast på 234 mio. kr. – som ikke forsvinder ikke igen, men akkumuleres år for år. Det er ”ikke så ringe”, som vi siger i Thy.

Til gengæld synes vi ikke, at dette store potentiale udnyttes godt nok.

GODE GRUNDE TIL EKSPORT AF DANAVL-GENERDAM: Hvordan hænger det sammen?

JJH: Vi mener ikke, at salgsarbejdet er nær så professionelt, som det kunne og burde være. Det gælder især mht. eksporten af avls-dyr og ornesæd, som derfor ikke vil hjembringe det, den skal. Den nye DanAvl-strategi lægger jo op til, at der skal tjenes så mange penge hjem på eksporten som muligt – til gavn for danske svineproducenter - dem, der har investeret i avlsprogrammet.

Traditionelt har eksport af DanAvl-gener ikke været slagteriernes kop te, idet eksporten kan styrke vores konkurrenter på verdens-markedet for svinekød. Men dels kan vi ikke - med vores åbne avlssystem - forhindre en eksport, og dels har vi erkendt, at der er muligheder for at tjene penge på at udnytte vores unikke posi-tion, som verdens bedste avlssystem.

Men skal der være perspektiv i eksporten på den lange bane, kræver det, at vi holder avlssystemet dynamisk, så DanAvl be-varer sin førerposition. Det kræver fortsat investering i nye avls-metoder mv., og det kan det forholdsvis lille danske marked for avlsdyr og sæd få svært ved at bære alene. Så også af den grund, er der fornuft i at eksportere gener.

DanAvl er et meget stort aktiv for dansk svineproduktion, hvor avlsarbejdet er helt i top, men hvor vi kan og bør blive dygtigere på salgssiden for at udnytte det store potentiale, mener Jens Jørgen Henriksen.

DANAVL - DEN BEDSTE INVESTERING I DANSK SVINEPRODUKTION

Under temaet ”Visioner for DanAvl” er det denne gang formanden for det mindste af de to andelsslagteriselskaber, Tican, der giver sit og virksomhedens bud på fremtiden for det danske avlssystem.

Gdr. Jens Jørgen Henriksen, der er 55 år, kom i bestyrelsen for slagteriet i 1990 – og har be-klædt formandsposten i de seneste 5 år.

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER 5

EN SAMLET KOMMERCIEL VIRKSOMHEDDAM: Hvad er efter din mening problemet i salgsarbejdet?

JJH: Hele DanAvl skal ses og drives som en kommerciel virk-somhed, og det er ikke tilfældet i dag. Der mangler en forret-ningsmæssig sammenhæng i hele DanAvl – fra bestyrelsen og avlsledelsen til salget af produkterne. Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion (LFS) og avlsledelsen har hidtil koncentreret sig om selve avlsarbejdet – og det har de gjort særdeles godt. Men nu er der brug for, at markedsføring og salg prioriteres lige så højt – og det kræver naturligvis professionel, kommerciel kompetence.

Vi efterlyser en langsigtet, kommerciel strategi for eksporten, som bl.a. indeholder en væsentlig strammere styring af omsæt-terne og KS-stationerne tilknyttet DanAvl. Jeg kender ingen pri-vat virksomhed, der ville give sine forhandlere og agenter så frit spil. DanAvl tillader pt., at alle omsætterne frit kan tilbyde de samme produkter til de samme markeder og kunder, og dermed bliver prisen eneste konkurrenceparameter. Den trafik giver ikke penge nok i kassen til danske svineproducenter.

SERIØS OG GRUNDIG FORKLARINGDAM: Hvad siger de danske svineproducenter til det?

JNN: Traditionelt har danske svineproducenter haft stor tillid til ledelsen på Axelborg – og med god grund. Sådan skal det også være i fremtiden. Desværre har der spredt sig en vis skepsis over-for eksporten af avlsmateriale fra DanAvl, som kommer spontant til udtryk ved spørgsmål på møder rundt omkring i landet: - Er det nu reelt en god forretning på længere sigt, set i forhold til mulighederne for at eksportere svinekød?- Får vi de penge hjem til dansk svineproduktion, som er stillet os i udsigt - eller forærer vi bare ”arvesølvet” bort til konkurren-terne?

Heldigvis er det da stadig sådan, at når vi giver skeptikerne en se-riøs og grundig forklaring, er det som regel tilstrækkeligt. Produ-centerne forstår og accepterer de overvejelser, der ligger til grund for beslutningerne i toppen. De er ikke nødvendigvis altid enige i dem – men de forventer som minimum et afkast af dem.

(Fortsættes på s. 6).

Gdr. Jens Jørgen Henriksen


TEMA: VISIONER FOR DANAVL

FOTO: ALE X SØGA ARD, VR A A

”HVAD IKKE KAN FORKLARES – KAN IKKE FORSVARES”LFS må lære at respektere, at svineproducenterne skal forstå og acceptere deres beslutninger, herunder geneksporten, ellers har projekterne ingen gang på jorden. Det forudsætter åbenhed og kommunikation om beslutningerne. Det har det knebet noget med gennem et stykke tid – til trods for, at LFS bestemt ikke har noget at skjule. Ingen beslutninger er truffet i ond vilje – eller for at skade, men de er truffet ud fra de aktuelle præmisser på beslutningstidspunktet.

Ledelsen (LFS) skal i samarbejde med de involverede parter ud-stikke rammerne for eksporten – og siden skal LFS kontrollere, at den sker i overensstemmelse med konceptet og spillereglerne. Selv om alle parter hævder at arbejde for svineproducenternes in-teresser, har det i en periode tilsyneladende været svært at finde konsensus. Men somme tider kan uro, sprængninger og omvælt-ning også vise og åbne nye muligheder og sammenhold – jeg håber, det bliver resultatet i denne omgang.

Under alle omstændigheder skal tingene forklares på en enkelt måde, som producenterne kan kapere og forstå i deres travle hverdag. Det duer f. eks. ikke at henvis til Regnearket som for-klaring. Kun få kender det, og det er alt for kompliceret at sætte sig ind i for ”menigmand”. Til gengæld er det et uundværligt red-

skab på de indre linier i DanAvl, hvor det nyder stor respekt hos alle parter.

TICAN MATCHER AVLSSYSTEMETDAM: Kender og udnytter producenterne DanAvl godt nok?

JJH: Slagtesvineproducenterne er blevet bedre til at stille krav til avlsværdien hos de smågrise, de indkøber, ligesom soholderne stiller krav til de sopolte og den sæd, de bruger. Mange producen-ter følger med i, hvad der overordnet sker i DanAvl, men i det det daglige, tror jeg, de fleste blot stoler på, at deres repræsentanter i LFS gør det rigtige.

Egentligt fokus på avl kommer der først i det øjeblik, der opstår problemer i vores egen besætning, som vi mener, bør løses gen-nem avlsarbejdet, f.eks. brok.

I Tican har vi imidlertid fra 1. april i år ændret afregningssy-stemet, så det på visse områder i højere grad matcher avlssy-stemet – og motiverer leverandørerne til at bruge topavlsdyr. Vi satser på:• større ensartethed i slagtesvinene,• høj og stabil kødprocent og har derfor gjort kurven for


DANAVL - DEN BEDSTE INVESTERING I DANSK SVINEPRODUKTION

kødprocentbetaling mere stejl – med dobbelt fradrag for lave kødprocenter,

• bedre sundhed ved at indføre et fradrag på 2 kr. pr. brysthindear

Fradraget for brysthindear skyldes, at de koster slagteriet mange penge – og vi forventer, at genteknologien vil give mulighed for at lægge mere vægt på sundhed i avlsarbejdet fremover.

I øvrigt har vi hævet den generelle notering med 0,30 kr./kg – og i stedet anvendes fradrag for uønskede kvaliteter hos de leverede svin. Desuden har vi udvidet vægtgrænsen opad – og giver større fradrag for svin under 70 kg.

Formålet med disse ændringer er selvfølgelig, at vi så forventer at kunne sælge ”den nye vare” til en højere pris.

SMÅGRISEEKSPORTEN ER EN UDFORDRINGDAM: Er Tican bekymret for den stigende eksport af slagtesvin og smågrise?

JJH: Generelt mener vi ikke, det kan betale sig at eksportere slag-tesvin fra Nordjylland til Tyskland, med mindre noteringsforskel-len er på mindst 0,80 kr./kg. Til gengæld ser vi smågriseekspor-

ten som en stor udfordring, hvor forskellen i rammebetingelserne for primærproduktionen er en væsentlig årsag til udviklingen.

De danske slagterier gør det rigtig godt på salgssiden, men har svært ved at matche de tyske slagterier på omkostningssiden – specielt mht. løn til slagteriarbejderne. Den situation arbejder vi konstant benhårdt på at ændre. Det trøster os lidt, at LG5 i avlsmålet hele tiden øger smågriseproduktionen pr. so, hvilket alt andet lige skulle give os lidt flere slagtesvin, end vi ellers ville få.

HOLDER FAST I FÆLLESEJETDAM: Hvor befinder DanAvl sig om 10 år?

JJH: Som nævnt tidligere er DanAvl så god en investering for dansk svineproduktion, at vi skal fastholde DanAvl som fælles-virksomhed i branchen. Tican bakker desuden op om at bevare producenternes ejerskab af SPF-Danmark P/S og Hatting-KS A/S, som nu ejes af DC og Tican i fællesskab. På samme måde ønsker vi også, at eksportselskabet DanBred International (DBI) kan forblive producentejer. Her er det nemlig os selv som producen-ter, der styrer – og får fortjenesten. Desuden er det en styrke, at vi gennem disse selskaber kan sikre andelshaverne adgang til DanAvl-produkterne. Men naturligvis skal der altid betales rente og et afkast til ejerne – som i andre virksomheder.


Susanne og Henning Kreutzfeldt ejer og driver opformeringsbe-sætning FENSTENGAARD ved Odder, som blev etableret i 1987, da Henning Kreutzfeldt var ansat hos sin far. 10 år efter overtog han gården og videreførte opformeringsbesætningen, som han selv havde været med til at bygge op. Besætningen, der siden 1988 har haft konventionel status, består af ca. 300 Y-søer. Staldene er løbende renoverede, i 2000 blev der bygget ny polte-stald. Markbruget består af 190 ha, hvoraf 45 ha er forpagtede.

På årsbasis afsættes der ca. 2.700 sopolte til 12 kunder i lokalom-rådet. 1300 7-kilo galtgrise sælges til en fast aftager, og ca. 2.600 galtgrise færdigproducers til slagtesvin på anden ejendom.Ud af de 300 søer bruges ca. 50 til hjemmeavl af renracede so-polte.

På gården er der fem faste medarbejdere: Driftsleder Mette Ben-dixen, tre ukrainere, Victor Orikhouskyi, Sergey Kobets og Ro-man Brazhnyuk, som alle taler og skriver dansk, samt elev Maria Bang Pedersen. Heidi Lyngby Pedersen, der læser til jordbrugs-teknolog, kommer desuden og laver indberetninger og E-kontrol.

Susanne er ansat på LRØ i Horsens som økonomiassistent. Hun tager også del i arbejdet på gården, bl.a. registreringsarbejdet i besætningen i forbindelse med fravænning. Hun står for bogfø-

ring og har desuden ansvar for kost og forplejning af de ansatte.Parret har to sønner, Peter og Søren, der begge er i gang med landmandsuddannelsen.

DER ER GÅET SPORT I DETHver torsdag morgen, når DanAvls rangeringsrapport med be-sætningernes indekstal er tilgængelig på nettet, er der spænding blandt ejere og personale på FENSTENGAARD.

- Hvad er der sket siden sidst og hvor ligger vi? Det fylder me-get, og falder vi lidt i indeks, søger vi krisehjælp, siger Henning Kreutzfeldt med et smil.

Både ejere og ansatte brænder for sagen hos Susanne og Henning Kreutzfeldt, FENSTENGAARD ved Odder. Besætningen er for tredje år i træk kåret som Årets DanAvl-Y-Opformeringsbesætning.

FAGLIG STOLTHED GIVER BONUS

LENE TINGLEFFJournalist, LRØ

Tlf.: 76 58 77 83

[email protected]

PRODUKTIONSTAL

Fremgangen på FENSTENGAARD har været markant over de sidste 10 år, viser opformeringsrapporten:

År 2000 2010

Totalt fødte grise, renracede, stk./kuld 12,6 16,0

Totalt fødte grise, LY, stk./kuld 13,5 16,6

Rangering blandt Y-besætninger Nr. 109 (af 125)* Nr. 1 (af 70)*

Rangering efter kuldindeks Nr. 199 (af 211)* Nr. 18 (af 153)*

* Besætninger



Krisehjælp har der nu ikke været meget behov for gennem de sidste tre år, hvor besætningen er blevet kåret som Årets DanAvl-Y-Opformeringsbesætning med et indeks på 107,5, senest ved DanAvl Opformerings årsmøde den 5. marts.

- Vi tænker meget på vores opformering og snakker om vores mål hver eneste dag. Det smitter naturligvis af på vores medarbejdere i det daglige, fortæller Susanne Kreutzfeldt.

- Da vi første gang blev kåret som Årets Opformeringsbesætning, var det som om der gik lidt sport i det. Vi ville gerne vise, at det ikke bare var en tilfældighed. Og så fik vi endnu mere fokus på at fastholde de gode resultater. Det handler om vores faglige stolt-hed, og det er samtidig vores hobby, tilføjer Henning Kreutzfeldt.

KVALITET I FOKUSDriftsleder Mette Bendixen, 24 år, brænder lige så meget for sa-gen som hendes arbejdsgivere.

- Det ligger hele tiden i baghovedet på os alle sammen, vi sætter nok hinanden lidt op. Jeg har altid interesseret mig for avl og opformering, og jeg skrev hovedopgave om dette emne, fortæller Mette, der sidste år afsluttede sin uddannelse som jordbrugstek-nolog med svin som speciale på Vejlby Landbrugsskole.

- Det er spændende at arbejde i en besætning, hvor der hele tiden er fokus på at fremavle de bedste dyr. Her handler det ikke kun om kvantitet men også om kvalitet, det kan jeg godt lide. Netop derfor har jeg valgt at arbejde i en opformeringsbesætning frem for en produktionsbesætning. Udfordringen er større og jeg sy-nes, at det er spændende at gøre en indsats for at fremavle de bedst mulige dyr. At der er tale om renracedyr, som kan være mere hys og mere stædige, gør kun udfordringen større. Det er jo en nødvendighed i avlsarbejdet, at nogen laver de renracede dyr, tilføjer hun.

HØJ UDSKIFTNINGSPROCENTHenning Kreutzfeldt fortæller, at en af årsagerne til det flotte re-sultat, besætningen har opnået, er en hård sortering og en høj udskiftningsprocent i avlsmaterialet.

- Soen skal præstere, ellers er den her ikke ret længe. Det er af-gørende nødvendigt, hvis man vil have del i avlsfremgangen og vil fastholde et højt niveau i besætningen. Vi har en fast udvæl-gelsesprocedure, hvor vi ser meget på soens egenskaber og på eksteriør. Det har vi konstant fokus på. Der indberettes løbende til DanAvls Databank, og vi har på den måde et opdateret billede af besætningens status og det aktuelle indeks, som er grundlaget for det hele og som vi styrer efter.

ØVERST T V. : GR ISEN ES T R I VSEL H A R HØJ PR IOR I T E T FOR MEDA RBE JDERE OG E JERE PÅ FENST ENG A A RD. FR A V ENST RE H EN N ING K REU T ZFEL DT, ME T T E BEN D I X EN OG M A R I A BA NG PEDERSEN.

ØVERST TH. : SU S A N N E OG H EN N ING K REU T ZFEL DT, FENST ENG A A RD VA N DT PR ISEN SOM Å RE TS DA N AV L-Y-OPFORMER INGSBES Æ T N ING 2010.

NEDERST: M A NGE BES Æ T N INGSOPLYSN INGER SK A L LØBEN DE IN DBERE T T ES T I L DA N AV L S DATA BA N K . H ER ER DR I F TSL EDER ME T T E BEN D I X EN I G A NG MED REG IST RER INGS A RBE JDE T I STA L DEN, H VOR H V ER EN EST E SOGR IS FØLGES FR A FØDSEL T I L A FG A NG.



TÆT KONTAKT TIL KUNDERKundeplejen og samarbejdet med aftagerne er et område, der har høj prioritet for Henning Kreutzfeldt.

- Det er afgørende, at kunderne er tilfredse, det ligger mig meget på sinde. Heldigvis har vi kun ganske få klager, vi leverer 2700 sopolte om året, og vi har aldrig haft over 10 reklamationer på et år. Er der noget, som kunden er utilfreds med, tager vi en snak om det. Hvis vi ikke er enige, får vi en vurdering fra Odder Dy-reklinik, som både er vores og alle vore kunders dyrlæge. FEN-STEENGAARD har udelukkende faste kunder, og de er alle fra lokalområdet. Der er god afsætning på poltene, i perioder har der været venteliste. Vi har en tæt og løbende kontakt til kunderne, og vi gør meget ud af planlægningen og logistikken omkring le-vering af sopolte, så alle er tilfredse. Vi styrer selv afsætningen, og alle kunder henter deres dyr via en udleveringsvogn på en anden ejendom, som ligger ca. en kilometer herfra, fortæller han.

PLANER OM UDVIDELSEPå FENSTENGAARD er man endnu ikke klar til 2013 med hen-syn til krav om staldindretning.

- Vi arbejder på et projekt sammen med DYBVAD OPFORME-RING v. Anne og Henrik Kreutzfeldt, hvor vi har planer om at oprette et A/S og i fællesskab etablere os med 1.500 søer. På den måde kan vi fremtidssikre begge bedrifter og være med til at lette kommende generationsskifter, siger Henning Kreutzfeldt, der hå-ber at projektet kan blive en realitet.

DET DANSKE AVLSSYSTEMSom ejer af en opformeringsbesætning har Henning Kreutzfeldt kun lovord til overs for det danske avlssystem.

- Europas bedste, så enkelt er det. Vi har et godt og velfungerende system, og LG5-registreringen af levende grise fem døgn efter fødsel har løftet niveauet. Jeg har stor tillid til vores avlssystem, som er professionelt og godt styret. DanAvl står stærkt med en ef-tertragtet vare, der danner basis for en god afsætning i udlandet fremover. Vi har et godt udgangspunkt for at udnytte det gode avlsmateriale, vi råder over, siger han.

ME T TE BEND IXEN OG HENN ING KREUTZFELDT


DANAVLS AKTUELLE POSITIONDansk svineproduktion har tradition for at basere sig på stor eks-pertise og know-how indenfor avlsarbejdet. Det har medført stor viden om frembringelse af det genetiske materiale i de anvendte racer.

Det effektive produktionsniveau for den danske svineproduk-tion afspejles i den betydelige eksport af svinekød fra Danmark. DanAvls genetiske overlegenhed bekræftes af den store efter-spørgsel fra ind- og udland på avlsdyr og ornesæd fra DanAvl. Danske avlsdyr er i en nyligt afsluttet international sammenlig-ning (Warentest IX) bedømt til at være de bedste med topresul-tater på alle egenskaber – ikke mindst i relation til frugtbarhed.

POTENTIALET I GENOMISK SELEKTIONFor at bevare denne position og dansk svineproduktions interna-tionale konkurrenceevne er det imidlertid afgørende, at vi under-søger potentialet ved at implementerer genomisk selektion i avls-arbejdet. Ved genomisk selektion bestemmes et dyrs avlsværdi ud fra dyrets DNA-profil, hvilket har flere vigtige konsekvenser for avlsarbejdet:1. Et dyrs avlsværdi kan bestemmes, så snart dyret er født (eller

måske tidligere??)2. Avlsværdier af unge dyr kan beregnes med større sikkerhed

end tidligere.

3. Der opstår nye muligheder for at reducere indavl. 4. Afhængigheden af fænotypiske registreringer på de enkelte

avlskandidater reduceres. 5. Registreringer på krydsningsdyr kan inkluderes i selektionen

af renracede avlsdyr.6. Avlsfremgang øges for de egenskaber, der allerede nu indgår i

avlsmålet.7. Der kan skabes fremgang for egenskaber, det ikke hidtil har

været muligt at forbedre gennem avl, bl.a. sygdomsresistens og overlevelsesevne hos søer og slagtesvin.

KAN IKKE BRUGE UDENLANDSKE ERFARINGERAndre lande har også fokus på genomisk selektion - men natur-ligvis målrettet hver deres nationale produktion, der adskiller sig klart i forhold til dansk svineproduktion. Derfor kan udenlandske erfaringer ikke direkte anvendes i DanAvl, idet modeller og egen-skaber afviger fra hinanden, især når det gælder den danske kryds-ningsproduktion. Desuden anvender vi andre racer, og vi lægger vægt på andre egenskaber end udenlandsk svineproduktion.

At dansk svineproduktion baseres på krydsninger mellem tre ra-cer, skyldes krydsningsfrodighed, dvs. at afkom efter krydsnin-ger af to racer udviser større vitalitet og robusthed, hvilket bl.a. giver sig udslag i større modstandskraft over for sygdomme.

Rigtig udnyttelse af genomisk selektion kan blive afgørende for,om DanAvl – og dansk svineproduktion – kan bevare og udbyggesin konkurrencemæssige førerposition. Artiklen giver en status ogbeskriver udviklingstendenserne for denne avlsmetode.

GENOMISK SELEKTION I SVINEAVLEN

BJARNE NIELSENChefforsker, Videncenter for Svineproduktion

Tlf.: 33 39 44 22

[email protected]

Vidste du ...- at DanAvl i november 2009 gik i luften med en ny hjem-meside: www.danavl.com ?


GENOMISK SELEKTION I SVINEAVLEN

NY CHIP ØGER EFFEKTENVidencenter for Svineproduktion (VSP) er ved at afslutte et pro-jekt om anvendeligheden af genomisk selektion i svineavlen. I projektet deltager medarbejdere fra Institut for genetik og bio-statistik i Foulum og projektet støttes af midler under Innova-tionsloven. Resultaterne viser, at genomisk selektion vil kunne anvendes i DanAvl. Til trods for at der kun er anvendt DNA-typning med 6.000 genetiske markører, vil genomisk selektion kunne anvendes til at beregne genomiske avlsværdier, som øger sikkerheden på avlsindekset på selektionstidspunktet og dermed baner vejen for en mere sikker selektion af avlsdyr i fremtiden.

Det igangværende projekt har ligeledes bidraget til at udvikle en chip, ”60K”, for simultan typning af 60.000 markører hos svin. Udviklingen af denne chip har - sammen med nyindvunden vi-den om genomisk selektion fra det igangværende projekt - bi-draget til, at VSP allerede i efter-året 2009 besluttet at anvende 60K-chippen til DNA-typning af de bedste 2.000 Duroc-avlsdyr anvendt i avlen gennem de seneste 10 år. VSP forventer, det vil bidrage til større avlsfremgang, bedre avlsdyr og øget konkur-rencedygtighed for dansk svineproduktion i fremtiden.

Siden begyndelsen af 2010 har VSP været i gang med et nyt og større projekt om genomisk selektion. Også det nye projekt sker

i samarbejdet med medarbejdere i Foulum. Målet er at udvikle genomisk selektion inden for svineavl. Resultaterne skal anven-des i en større og bredere gruppe af avlsdyr, hvor der skal etab-leres referencepopulationer - som grundlag for anvendelse af ge-nomisk selektion. Ligeledes skal der udvikles nye metoder for beregning af avlsindeks baseret på DAN-test også kaldet genomi-ske avlsværdier.

DATA FRA PRODUKTIONSBESÆTNINGER I AVLSARBEJDETVisionen for det fremtidige avlsarbejde er at inddrage informa-tion direkte fra udvalgte produktionsbesætninger. Specielt vil vi undersøge, om avl for bedre søer kan intensiveres ved at supplere med målinger hos krydsningssøer. I relation til søernes holdbar-hed vil resultaterne fra et andet igangværende projekt (udvæl-gelse af søer med bedre holdbarhed) være nyttige, da der her udvikles en ny metode for karakterisering af holdbarhed.

GENOMISK SELEKTION STILLER NYE KRAVI forhold til metoder og teknikker i det nuværende avlsarbejde vil genomisk selektion kræve flere radikale omlægninger - lige fra forskningsindsatsen omkring avl og genetik til det praktiske arbejde i VSP, hvilket medfører behov for forskning i:- bedre matematiske og statistiske modeller for beregning af

genomiske avlsværdier,


- kombination af genomiske avlsværdier med de nuværende in-deks,

- avlsplaner, som kan sikre optimal anvendelse og implemente-ring af den nye teknologi,

- hvorledes genomisk selektion bedst anvendes til at reducere indavlen i de tre racer

Generel anvendelse af genomisk selektion indenfor husdyrpro-duktion bidrager til nye og mere præcise informationer om arve-masse. Genomisk selektion baseret på den nye 60K-chip kræver, at VSP udvikler og implementerer nye teknikker og styringsin-strumenter for det praktiske avlsarbejde, herunder:- Etablering af referancepopulationer for hver af de tre racer,

i hvilke der kan udvikles matematiske modeller, som skaber reference mellem de genetiske markører i 60K-chippen og de nuværende såvel som eventuelle fremtidige egenskaber i avls-målet.

- Udvikling af nye systemer for opsamling og lagring af data- Udvikling af nye systemer for kommunikation til avlere, svine-

producenter og andre brugere.

FORSKEL MELLEM SVIN OG KVÆGTilsvarende udvikling finder sted i avl med andre husdyrarter. DJF (Dansk Jordbrugs Forskning), som er blandt de førende

forskningsinstitutioner i verden mht. viden om husdyravl og genetik, medvirker i udviklingen af genomiske modeller inden-for bl.a. kvægavl. Erfaringerne herfra vil i videst muligt omfang blive inddraget i VSPs projekt.

Men der er specielt to forhold der adskiller kvæg og svine i rela-tion til genomisk selektion:- Hos kvæg produceres mælk af renracede dyr, mens der hos

svin produceres kød af krydsninger mellem tre racer. - Frugtbarheden hos søer, der får 12 til 17 grise pr. kuld to

gange årligt, er betydelige højere end hos køer, der kun får en kalv pr. år.

Den betydeligt højere frugtbarhed hos svin betyder, at der i hver generation er langt flere dyr til rådighed for selektion af dyr til næste generation. Det gør svineavlen mere dynamisk og giver mulighed for stor avlsfremgang pr. generation. Dertil kommer, at generationsintervallet hos svin kun er ca. et år - mod flere år hos kvæg.

Disse forskellige forhold betyder, at vi indenfor svineavlen hur-tigere vil generere viden og erfaringer om, hvilke konsekvenser genomisk selektion har, når metoden har været anvendt over flere generationer.

Vidste du ...- at DanBred International (DBI) skal levere 16.500 DanAvl-dyr, heraf 2.200 ren-racede L-dyr, til oprettelse af en ny besætning hos en stor russisk producent, der indtil nu har fået avlsdyr fra PIC og Hermitages.


MANGE SLAGS TRANSPORTSPF-Selskabet har det seneste år været involveret i transport af ca. 60.000 avlsdyr til eksport - til mere end 20 forskellige lande og meget forskellige transporter. Det kan være transport få km ned i Tyskland, transport 1 uge til Grækenland med 15-20 aflæs-ninger hos forskellige bjergbønder eller transport til en lufthavn med videre flytransport til en oversøisk kunde.

Når vi kommer helt ud til slutkøberen, oplever vi store forvent-ninger – både til de dyr, vi aflæsser, som jo kommer fra verdens højeste sundheds- og genetikniveau - og til selve transporten, som er gået forud. Kunderne er naturligvis fokuseret på smit-tebeskyttelsen under transporten. Kundernes sammenligner det næsten med en værdi- eller pengetransport.

Inden eksportvognen og chaufførerne sendes af sted, ligger der hver gang et større planlægningsarbejde af disse værditranspor-ter. Det omfatter ud over smittebeskyttelsen og transportøkono-mien også hensyntagen til dyrenes hviletider og chaufførernes køre- hviletidsregler – i øvrigt to sæt regler, som er meget forskel-lige fra hinanden.

EU-REGLERNE ER RIMELIGT ENKLESelv om der i EU er fælles regler for transport af dyr, er der al-ligevel en lang række forhold og regler, som kan være forskel-lige. Det gælder regler omkring vognenes totale vægt, længde

mv. samt lokale punkt- og vejafgifter, hvilket er meget udbredt udenfor Danmark.

Inden for EU er transportreglerne forholdsvis enkle:- Transporten anmeldes 4 hverdage før til den lokale fødevare-

region- Eksportvognen planlægges som oftest at læsse direkte på ejen-

dommen efter mindst 48 timers karantæne- Transporten ledsages af diverse transportdokumenter, herun-

der følgeseddel, CMR-fragtbrev, sundhedscertifikat og en log-bog, når transporten er over 8 timer.

For avlsdyr er langt hovedparten af transporterne over 8 timer og under 24 timer. Er transporten over 24 timer, skal dyrene have ophold på en EU-godkendt hvilestation. Her kommer så første konflikt, idet chaufførerne på vognen kun har 21 rådighedstimer, mens dyrene gerne må transporteres 3 timer længere. For at und-gå en unødig forlængelse af transporten med stresspåvirkende aflæsning på en hvilestald, kan det derfor være hensigtsmæssigt at foretage et chaufførskift undervejs på ruten.

Er transporten beregnet til mere end 24 timer, planlægges der med ophold og aflæsning af dyrene på en EU-godkendt hvile-station. Opholdet skal være på mindst 24 timer. Vi sikrer os på forhånd, at avlsdyrene kan aflæsses i et staldafsnit uden andre svin på hvilestationen.

Det er en fornøjelse at transportere avlsdyr fra DanAvl. Ingen bekymringer om transportegnethed eller sygdomstegn hos dyrene. I stedet er der en masse andre udfordringer, som kræver grundig forberedelse og præcision i leveringen.

AVLSDYRTRANSPORT ER VÆRDITRANSPORT

HENRIK RINGSKÆRTransportchef, SPF-Selskabet

Tlf.: 76 96 46 61

[email protected]



MERE PROBLEMATISK UDENFOR EUVed transport til lande udenfor EU er der en række andre udfor-dringer at tage højde for, idet der skal ske fortoldning ved ankom-sten til modtagerlandet. Disse transporter gennemføres under TIR-ordningen, som er den internationale forsendelsesordning, Transports Internationaux Routiers. Forsendelsessystemerne er udviklet for i størst mulig grad at fremme hensynet til toldsikker-heden og garantierne for de lande, der køres igennem.

Endvidere har lande udenfor EU forskellige regler, som kræver ansøgning om turtilladelse for vognen og indrejsevisum for chaufføren. Disse lande har igen forskellige nationale regler til max. totalvægt og vognlængde mv. For at holde styr på alle disse regler, har vi i SPF-Selskabet indført en særlig landecheckliste, som løbende ajourføres efter de nyeste regler. Her har vi stor nyt-te af vores medlemskab ved ITD (International Transport Dan-mark) i Padborg, som løbende indsamler og distribuerer viden om forholdene i de enkelte lande.

PUSLESPILLET I PLANLÆGNINGENInden selve transporten går i gang, skal chaufførerne udstyres med og instrueres i reglerne. Vi forsøger så vidt muligt at inddra-ge dem så tidligt som muligt i planlægningen, da de mange gange skal være af sted i flere dage – ja, helt op til 1-2 uger, hvis det drejer sig om fjernere destinationer som Spanien, Grækenland eller Rusland. Når en chauffør har haft 6 arbejdsdage, skal han

efter normale forhold have et ugentligt hvil på 45 timer, hvilket skal indgå i planlægningen. Dette hvil kan dog reduceres til 24 timer en enkelt gang, men de resterende timer skal så afholdes på et senere tidspunkt. I planlægningen sidder vi dagligt sammen med chaufførerne og beregner på køretider, hviletider og pauser, således at chaufføren ikke får problemer undervejs. Det kan være et puslespil at få til at gå op.

MERE END ”FARLIGT GODS”I forbindelse med transporten er der igen forskellige krav til vog-nene. Da næsten alle avlsdyr transporteres længere end 8 timer, skal køretøjerne have et særligt godkendelsescertifikat til lange transporter. Vognene skal være udstyret med den rette inspekti-onshøjde, drikkeanlæg, nødanlæg til ventilation i op 4 timer, log for GPS, temperatur samt bagklap.

Er transporten over 24 timer medbringes endvidere foder til dy-rene. Vi vælger normalt en foderblanding, som modsvarer det, de fik hos leverandøren - eller alternativt en blanding med et lavt energiindhold. Det er ekstremt vigtigt, at dyrene ikke er fodret for hårdt inden transporten. Dyrene tilses samtidig med chauf-førernes pauser, og under længere hvil med fodring sørger chauf-førerne for at vente et par timer inden hjulene ruller igen. Det er vigtigt, at dyrene har den fornødne tid til at æde og til igen at falde til ro / lægger sige ned. Ved meget lange transporter til f. eks. Grækenland, Spanien, Ukraine og Rusland bruges en del



ekstra strøelse i vognen. I de mildere perioder af året strøs bun-den med en grovere spån, mens vi om vinteren med fordel kan anvende en halmmåtte for at sikre optimale forhold for dyrene.

Reglerne virker mere omfattende end de regler, der gælder for ”farligt gods”.

Transporter er over 24 timer foretager vi altid med mindst én erfaren chauffør, som er vant til at håndtere disse ture.

NØDPLANERNår en transport først er i gang, er der ingen vej tilbage. Som ved enhver anden transport vil der på et tidspunkt dukke uventede spørgsmål og udfordringer op - specielt udenfor EU. Derfor har vi nødplaner, som prøver at tage højde for alle tænkelige situatio-ner. De indeholder bl.a. oplysninger om, hvilke personer der kan kontaktes undervejs. Med årene har vi som transportør opbygget et netværk af personer, der kan yde hjælp i kritiske situationer.

FREMTIDENDer er ingen tvivl om, at transporten af avlsdyr til eksport vil øges markant i de kommende år. På langt sigt må vi håbe, at EU-Forordningen bliver ændret, således at avlsdyrene ikke skal læsses af efter 24 timer. Af hensyn til dyrenes velfærd og sundhed bør hviletiden foregå på vognen og følge samme regler, som gælder for chaufførens hviletid. Om kort tid vil der blive offentliggjort nye forskningsresultater fra Foulum, som vil dokumentere, hvordan avlsdyrene har det under transport i op til 5 døgn - og hvilken indvirkning aflæsning og ophold på hvilestation har på grisene i forhold til at lade dem blive på vognen under hvileperioden.

Der går formentlig en årrække inden EU-reglerne bliver ændret. Indtil da må vi fortsætte aflæsning undervejs, så længe vi er in-denfor EU. Vores opgave bliver i mellemtiden at blive ved med at optimere og forbedre forholdene under transporten til gavn for dyrevelfærden. Det er også i tråd med det, kunderne forventer af os.

FOTO: ALE X SØGA ARD, VR A A


GENETIK GIVER RESULTATER

ELSE OG LARS BØRGESEN, PRÆSTEGAARDEN, TAPDRUP VED VIBORGLars Børgesen, 47 år, producerer 3.500 slagtesvin i staldene, som løbende er bygget om og moderniseret. Der er fire sektioner med ca. 200 slagtesvin i hver og med store stier til ca. 22 slagtesvin. Grisene købes ind ved 20 kg. Der drives 80 hektar, hvoraf 50 er ejede. Lars Børgesen passer bedriften selv, og han klarer selv markarbejdet, bortset fra gyllekørsel. Ved spidsbelastninger og i travle perioder får han hjælp af sin svigerfar og af de tre sønner, Christian (19), Anders (15) og Martin (12), der gerne giver en nap med. Udvidel-sesmulighederne for gården er på sigt begrænsede, da boligområ-der støder tæt op til ejendommens arealer. Else og Lars Børgesen købte gården af hendes far i 2002. Else er ansat som social- og sundhedshjælper i Viborg Kommune.

VINDER TO ÅR I TRÆK- Værdien af genetikken er markant og spiller en afgørende rolle for de resultater, vi har opnået i vores besætning. De smågrise, vi køber ind ved 20 kilo, er avlet til at være slagtesvin, det mærkes tydeligt og det giver bonus. Det siger Lars Børgesen, Viborg, der i oktober 2009 for andet år i træk blev kåret som ”Årets Slagtesvi-neproducent” på Svinekongressen i Herning - indstillet af Svine-rådgivningen ved LandboMidtØst. Ud over æren modtog han en check på 15.000 kr.

- Vi har tidligere fået restpartiet fra en opformeringsbesætning, men i dag kører vi med et egentligt slagtesvinemateriale, og det giver en markant forskel – også selv om vi lå ganske pænt før. Før havde vi LY-dyr, nu har vi fået Duroc ind over. Det spiller posi-tivt ind, specielt på kødprocenten, som er steget med en procent. Dyrene er mere tætte og kompakte, og de er desuden roligere. Vi har ingen problemer med halebid længere. Vi kører med et avls-materiale, hvor der er fokus på slagtesvin med de egenskaber, vi gerne ser, og det kan mærkes på produktionsresultaterne. Dyrene er avlet frem til det her, derfor er der mulighed for at opnå opti-male resultater.

AVLSARBEJDET FÆNGERLars Børgesen har tidligere været kvæginseminør gennem 20 år.

- Min baggrund gør, at jeg har en stor interesse i det avlsmæssige og en forståelse for værdien af dette arbejde. Mit udgangspunkt er, at avlsværdien skal være så høj som overhovedet muligt. I den forbindelse har jeg stor respekt for det arbejde, der udføres i DanAvl og som giver os svineproducenter mulighed for avlsfrem-gang og gode produktionsresultater. Jeg stiller krav til leverandø-rens indeks, det skal være så højt som det overhovedet kan lade sig gøre. Jo højere indeks, jo bedre produkt får jeg.

- Lige nu er der krise i landbruget, det mærker vi alle. Men uanset hvor skidt det går, så er der visse ting, man aldrig skal spare sig ud af, hvis man vil fastholde en produktion på et højt niveau. Effektivitet er for mig at se den eneste vej ud af krisen. Person-ligt har jeg det sådan, at jeg ikke vil gå på kompromis med det avlsmæssige materiale i min besætning. Det vil straks gå ud over dækningsbidraget, derfor er det et rigtigt skidt sted at spare.

SUNDHED I TOPUd over et højt avlsindeks hos leverandøren stiller Lars Børgesen krav om en høj sundhedsmæssig status.

- Min leverandør af smågrise SPF-sanerede sin besætning kort tid før vi indgik leveringsaftale, og det betyder, at vi er fri for stort set alle sygdomme, hvilket er en stor fordel og medvirkende til de resultater, vi har opnået. Leverandøren lever op til alle de krav, jeg stiller. Vi har et fantastisk godt samarbejde og en god sparring. Vi informerer hinanden, hvis der sker ændringer i pro-duktionen, og vi har tillid til hinanden.

TILVÆKST FRA DAG 1Vedrørende det daglige management påpeger Lars Børgesen, at det som effektiv slagtesvineproducent gælder om at få tilvækst fra

LENE TINGLEFFJournalist, LRØ

Tlf.: 76 58 77 83

[email protected]

For Lars Børgesen, Viborg, der blev kåret som Årets Slagtesvine- producent på Svinekongressen i Herning i 2009, har avlsmaterialet afgørende betydning for produktionsresultaterne i besætningen.




dag 1. Det sker ud fra devisen: Godt begyndt er halvt fuldt endt.

- Det er hele humlen, når det gælder om at få gode resultater, og det er jeg helt hysterisk med, når jeg starter et nyt hold op, fortæller han.

INGEN STRESSLars Børgesen gør alt hvad han kan for at undgå, at dyrene bliver stressede ved ankomsten.

- Det er en stor omvæltning for en gris at blive flyttet fra ét miljø til et andet, og derfor er det min opgave at reducerede stressfak-torerne så meget som overhovedet muligt. I den forbindelse er det vigtigt, at grisene ikke fryser. Når grisene kommer, er de som regel sultne, og så kan man styre dem med foderet. Når de er sultne, tænker de ikke så meget på rangorden, heller ikke selv om de lige er blevet delt op i nye hold med sogrise og galtgrise. Når de så er blevet fodret og er mætte, så er kortene ligesom blevet blandede, og så plejer der ikke at være problemer med at de slås.

- Jeg prøver at indrette forholdene omkring grisene efter hvordan de opfører sig. Det er svært at ændre deres adfærd, men man kan styre forholdene omkring dem, så man ligesom ”spiller med”. Det

er alfa og omega, at deres maver er i orden. Efter turen hertil er de typisk lidt forvirrede, og det kan godt resultere i diarée. Derfor giver jeg dem altid en gang kartoffelmel ved de første fodringer, så bliver de faste i maven. Grisene får halm, så de har noget at rode rundt med, det er også med til at nedbringe stress-niveauet.

GOD ÆDEPLADSI besætningen køres der med restriktiv tørfodring, der fodres kun ud, når automaten er helt tom.

- Restriktiv fodring er et absolut must for at opnå topresultater. I hver sti er der to foderautomater og seks ædepladser samt fem drikkesteder. Der skal være god plads og optimale forhold om-kring fodring og vand, det tillægger jeg stor værdi for grisenes trivsel og tilvækst, siger Lars Børgesen, der selv blander foderet.

- Jeg fodrer med fint formalet hvede og tilsætter græspiller for at styre grisenes maver og fordøjelse med noget groft og fiberrigt, siger Lars Børgesen, der ikke anvender alternative fodermidler.

- Det er meget sjældent, vi har en gris med mavesår, men jeg læg-ger også stor vægt på, at de har optimale forhold omkring fodring samt god plads, lys og luft.

L ARS BØRGESEN T I LL ÆGGER SMÅGR ISENES AVLSVÆRD I AFGØRENDE BE T YDN ING. HAN SES HER BL ANDT S INE SL AGTESV IN, SOM I GENNEMSN I T VOKSER OVER E T K I LO OM DAGEN.



FOKUS PÅ DEEt af de parametre, Lars Børgesen lægger stor vægt på i forbin-delse sin produktion, er dækningsbidrag pr. dyreenhed.

- Dyreenhederne er for mange landmænd et begrænsende para-meter. Det er derfor her, man skal optimere i driften. Det gælder om at få så god en økonomi som muligt ud af de dyreenheder, der er til rådighed. Vi sender vores slagtesvin af sted ved en forholds-vis lav slagtevægt, så de ikke tæller så hårdt på dyreenhederne. Man kan sagtens have et højt dækningsbidrag pr. gris, hvis man sender dem tunge af sted på slagteriet, men hvis man er begræn-set af dyreenhederne, vil det blive en økonomisk begrænsning i sidste ende.

OBSERVERERLars Børgesen gør meget ud af at observere sine slagtesvin i dag-ligdagen.

- Når jeg har fået et nyt hold ind, bruger jeg en del tid på at gå rundt blandt grisene, så de bliver tillidsfulde og vant til mig. Det gør det hele meget lettere, og derfor er det vigtigt, at jeg kommer ind i hver sti blandt grisene. For mig er det en fornøjelse at se på en flok grise, der er kommet godt i gang. Det er en tilfredsstillelse

for mig at gå en tur gennem staldene og se, at grisene er rolige og hygger sig. Jeg har stort set ingen, der slås.

- Jeg lægger stor vægt på at få alle grise til at trives. Det er vigtigt, at den mindste gris også kan få sit foder. Jo flere du laver af ”de sidste”, jo mere er der til dig selv, når regnskabet gøres op. Jeg vil ikke gå på kompromis, hverken med de forhold og betingelser, jeg byder mine dyre - eller med det indkøbte avlsmateriale. Beg-ge dele er afgørende forudsætninger for at opnå gode resultater, konstaterer Lars Børgesen.

ST IERNE ER INDRE T TE T, SÅ DE T ER LE T FOR ALLE GR ISE AT FÅ FODER OG VAND UDEN UNØD IG K AMP OM PL ADSEN. DYRENES TR IVSEL HAR HØJ PR IOR I TE T HOS ÅRE TS SL AGTESV INEPRODUCENT.

NÅR L ARS BØRGESEN FÅR E T NY T HOLD GR ISE IND, GØR HAN MEGE T UD AF AT OBSERVERE OG HOLDE ØJE MED, AT ALLE KOMMER GODT I GANG. DE T GØR DEM SAMT ID IG T I LL IDSFULDE.

PRODUKTIONSRESULTATER PÅ PRÆSTEGAARDEN

DB pr. dyreenhed 7.422 kr.

Daglig tilvækst 1.038 g.

Foderforbrug 2,40 FE pr. kg. tilvækst

Kød 60 %

Dødelighed 0,9 %

(Gennemsnit fra 30/4 2008 til 1/12 2009)


FORSKEL PÅ SÆDKVALITETEN HOS L OG YDet har været diskuteret i flere år om Yorkshire har en afvigende sædkvalitet i forhold til Landrace. Alle i branchen er i dag enige om, at det er tilfældet. Årsagen kender vi ikke til fulde, men det er ikke et isoleret DanAvl problem, da andre lande med Yorkshire taler om samme problemer.

Problemstillingen kom i fokus for nogle år siden i forbindelse med DanAvl’s projekt superso. Her blev fundet store forskelle på ornernes sædkvalitet (øget ornevarians). Problemet har siden kunne isoleres til Yorkshire. Det rejste spørgsmålet om hvorvidt denne variation kunne reduceres ved at forbedre sædkvaliteten.

REGISTRERING AF TAPPEDAG I AVL OG OPFORMERINGVidencenter for Svineproduktion (VSP) iværksatte en række ak-tiviteter for at belyse og med tiden forbedre sædkvaliteten for Yorkshire-ornerne. En udløber herfra var bl.a., at avls- og op-formeringsbesætningerne skulle registrere sædens tappedag, så-ledes at sæden kunne spores fra sædopsamling til kuld. Det blev derved muligt at beregne betydningen af sædens alder ved løb-ning. Disse registreringer er siden blevet anvendt til at belyse, hvad årsagen kan være til forskelle mellem ornerne.

De seneste analyser af betydningen af sædens alder har vist, at sæden fra Yorkshire har bedst frugtbarhed de to første dage ef-ter sædopsamling. Holdbarheden af sæden var dermed ringere for Y- end for L-orner. Desuden er forskellene mellem ornernes sædkvalitet mindre, hvis sæden anvendes kortere tid efter sæ-dopsamling. Det betyder, at Y-orner med reduceret sædkvalitet formentlig har tæt på normal frugtbarhed - blot sæden anvendes senest på 2. dagen efter sædop-samlingen.

NY MÅLEMETODEAvls- og opformeringsbesætningernes registreringer af tappedag har desuden gjort det muligt at afprøve et instrument til måling af sædcellernes bevægelse. Metoden kaldes CASA (Computer As-sisted Sperm Analysis) og går ud på, at en computer videofilmer en sædprøve i et mikroskop.

Efterfølgende beregnes sædcellens bevægelse. I en enkelt analyse måles bevægelse for mere end 1.000 sædceller. Metoden bygger på samme princip, som anvendes i dag ved måling af sædens holdbarhed – nemlig en måling af, hvor mange sædceller, der er bevægelige.

En ny - og personuafhængig - metode til måling af sædkvaliteten hos KS-orner vil om kort tid resultere i mere frugtbar sæd til søerne i dansk svineproduktion.

FORBEDRET SÆDKVALITET FOR LANDRACE OG YORKSHIRE

CLAUS HANSENProjektleder,

Videncenter for Svineproduktion

Tlf.: 33 39 43 49

[email protected]


FORBEDRET SÆDKVALITET FOR LANDRACE OG YORKSHIRE

En måling med CASA er ikke afhængig af en enkelt persons vur-dering af sæden, og derfor kan instrumentet meget bedre rangere ornernes sædkvalitet. Metoden vil ikke kunne finde alle orner med reduceret sædkvalitet, men sammenhængen mellem CASA-måling af sæden og kuldstørrelsen er høj (læs mere i Meddelelse nr. 863 fra VSP).

HURTIGERE UDSÆTNING AF UFRUGTBARE KS-ORNERMetoden vil dermed kunne danne grundlag for udsætning af or-ner med afvigende sædkvalitet. Målet er, at orner med reduceret frugtbarhed kan opdages og fravælges så tidligt som muligt - og blive erstattet af orner med bedre frugtbarhed. Ornerne med hø-jest indeks vil dog altid være tilgængelige for avlen, således at de bedste gener ikke mistes pga. reduceret sædkvalitet hos en orne.

KS-stationerne har i samarbejde med VSP besluttet at indføre den nye målemetode som kvalitetskontrol af sæd fra Landrace og Yorkshire. Metoden tages i brug over sommeren 2010 og vil være fuldt indført med udgangen af 2010. Resultatet vil være en bedre sædkvalitet fra Landrace og Yorkshire.

CASA er i øjeblikket under afprøvning på Duroc-produktions-sæd, men vil kun blive brugt på D-orner, hvis afprøvningen vi-ser, at metoden er økonomisk fordelagtig for danske landmænd. Afprøvningen forventes afsluttet primo 2011.

FLERE FORSØG FØLGERArbejdet med at reducere ornevariansen og dermed øge kvalite-ten af sæddoserne er ikke færdigt med implementering af CASA som kvalitetskontrol for Landrace og Yorkshire. VSP skal sam-men med DanAvls KS-stationer bl. a. afprøve andre sædfortyn-dere og objektive metoder til at måle om sædcellerne er normale.

Desuden analyseres sammenhænge mellem sædens frugtbarhed og faktorer på KS-stationerne for at identificere forbedrende til-tag. Alt sammen noget som i dag er muligt med registreringen af tappedag fra Avls- og opformeringsbesætningerne.

L ABOR ATOR IEMEDARBEJER C IC I L I E L INE JENSEN, HAT T ING-KS, ANALYSERER SÆDENS BE VÆGELSER MED “CASA”.


LARS PETERSEN, GRØNGÅRDVEJ, TØNDER 1995 - Køb af ejendommen lige uden for Tønder. - Udvidelse fra 60 til 160 søer.

1997 - De gamle driftsbygninger rives ned. og der bygges 2000 m2 til 530 søer.

- Ansøgning om udvidelse til 900 søer under behandling.

Primo 2009 - Overgang til indkøb af LY-sopolte.

Lars driver sammen med broderen Troels 3 ejendomme på i alt 180 ha, hvoraf 30 ha er lejet. Der dyrkes kartofler til mel og majs til biogas. Lars passer de 530 søer med en produktion af 20-kggrise. Lars og Troels har to fuldtidsansatte og en fleksjobber.

HJEMMEAVL EN LET LØSNING – MEN DYR PÅ SIGTProduktionen startede med en Yorkshire-kerne til egenproduk-tion af LY-sopolte. Egentligt fik Lars gode nok sopolte med den produktionsform, men avlsmæssigt kom han bagefter - og til ti-der kneb det med, at der kunne produceres sopolte nok. Søerne fik derfor lov at blive ”for gamle” med det resultat, at de fik for få smågrise. Der var også problemer med søernes temperament, de

var ganske enkelt for hidsige. Det værste var dog, at LY-galtgrise-ne var skyld i uro og slagsmål, halebid og lignende. Det gjorde, at Lars selv endte med grise, der ikke var omsættelige.

Som nævnt kunne Lars ikke holde trit med udviklingen rent avls-mæssigt. Et skift til indkøb af LY-sopolte ville i det hele taget give en meget lettere arbejdsgang, og udnyttelse af det godkendte antal dyreenheder ville blive bedre. I samråd med chefkonsulent Pernille Elkjær fra Syddansk Svinerådgivning blev der derfor ta-get beslutning om indkøb af sopolte i stedet for at avle dem selv.

BYTTEFORHOLDET GUNSTIGT Selv de gode sopolte fra DanAvl har en fornuftig pris, således at det kan svare sig at indkøbe kvalitetsgenetik. Afregningsprisen for en slagteso betyder, at der er god økonomi i at udskifte den med en LY-sopolt på 22 uger fra DanAvl. En sådan sopolt giver flere smågrise end en gammel so. Lars er overbevist om, at netop fornyelse af genetikken vil kunne resultere i, at antallet af små-grise pr. årsso i besætningen vil stige.

Der er indgået en aftale om fast levering af LY-polte, fordi det har været vigtigt at fremtidssikre indkøbssituationen så sopoltene al-tid kommer fra samme DanAvl besætning.

Vi er på Lars Petersens ejendom lige uden for Tønder. Snakken skal gå på hans erfaringer med kernestyring kontra indkøb af polte.

INDKØBTE POLTE GIVER RO I STALDEN

LARS JØRGENSENSalgskonsulent, SPF-Selskabet

Tlf.: 20 88 35 97

[email protected]

Vidste du ...- at Porc-Ex Breeding A/S har indgået en af danmarks-historiens største handler på ca. 5.000 renracede Danavl-polte og -orner – primært Yorkshire. Køberen er en russisk svineproduktions-koncern, som pt. har ca. 32.000 JSR søer, og som ud-vider til ca. 50.000 søer over de næste 2 år. Leverancerne starter i august og løber over ca. 14 måneder.


INDKØBTE POLTE GIVER RO I STALDEN

KARANTÆNERUM – SELVFØLGELIG For at yde størst mulig smittebeskyttelse af besætningen bliver de indkøbte sopolte sat i karantæne 6-8 uger, inden de sluses ind i besætningen. I øjeblikket er karantæneforholdene ikke helt opti-male, idet der kun er et rum. Men på sigt er det planen at ændre karantænen, så der skiftes mellem 2 karantænerum.

Lars synes selv, han har været utrolig heldig med sin leveran-dør af sopolte, opformeringsbesætningen GYESMOES ved Hader-slev. Takket være en meget omhyggelig selektion fra leverandø-rens side modtager Lars dyr uden benproblemer og med et godt temperament.

INDKØB GI’R RO I STALDEN OG SJÆLENFor Lars Petersen har det været svært at vedligeholde/forbedre genetikken ved egenproduktion af sopolte. Det kræver efter Lars’ mening:

- at ejer og medarbejdere er 100 % fokuseret på opgaven,- at der er de helt rigtige rammer at producere sopoltene under.

Rammerne hos Lars var ikke optimale, og der kunne derfor ikke opnås et tilfredsstillende resultat.

Med de indkøbte sopolte er der blevet meget mere ro i stalden, og det er blevet nemmere at styre, at der hele tiden er sopolte nok. Det giver alt andet lige en højere produktivitet i soholdet. Lars nyder godt af, at hans leverandør er særdeles omhyggelig med udvælgelsen af poltene. Det giver søer med et roligt temperament og gode moderegenskaber.

Lars er glad for, at han valgte at skifte til indkøb af polte - for, som han siger: ”Særlig i krisetider er det vigtigt at fokusere på det, man er bedst til - og for mig er det smågriseproduktionen, der ligger mig på sinde.”

FREMTIDEN Lars Petersen har en ansøgning til behandling hos Tønder kom-mune om en udvidelse af produktionen til 900 søer samt bygning af en klimastald. Selv om ansøgningen har ligget et stykke tid, er han optimist og regner med, at det hele nok skal falde på plads til sidst.


TEMA: DANAVL I KØD OG BLOD

INDKØBER NIKOLAJ LANGELUND, PORC-EX BREEDING A/S• 25 år – født i Smidstrup ved Fredericia – ikke landbrug• Hjalp som dreng til på avlsbesætningen RØNSHAUGE,

hvor interessen for svineavl og -produktion blev vakt• Landbrugsuddannet med sidste modul fra Vejlby

Landbrugsskole• Arbejdet på LYKKENSGAARD, v. Morten Wagner

(tidligere opformeringsbesætning) og STUBDRUP OPFORMERING, v. Søren Smedegaard

• Havde planer om at blive selvstændig – gerne med avlsbesætning, men valgte fra af økonomiske grunde

• August 2007: Ansat hos Porc-Ex Breeding A/S som eksportassistent.

AMBITIONER”Det var lidt af en tilfældighed, at jeg blev ansat hos Porc-Ex Breeding A/S”, fortæller Nikolaj. ”Jeg så en annonce og søgte jobbet, da jeg gerne ville arbejde med avlsdyr og ikke kunne se mulighed for at blive selvstændig avler. Jeg var heldig at få stil-lingen og finder arbejdet meget interessant og afvekslende – li-gesom salg, organisation og ledelse er kommet til at interessere mig meget.

I øjeblikket beskæftiger jeg mig hovedsageligt med indkøb af avlsdyr til eksport, men i denne krisetid kan det ikke fylde en hel arbejdsdag, så derfor arbejder jeg også med andre opgaver.Jeg håber på at blive eksportsælger i udlandet, men har også ambitioner om at kunne avancere i organisationen. Derfor har jeg planer om at efteruddanne mig i ledelse - og i internationalt salg og markedsføring

BEHOV FOR ET BOOKINGSYSTEMJeg arbejder tæt sammen med vore sælgere i udlandet. De med-deler mig en potentil kundes leveringsønsker, og så er det min opgave at forsøge at finde de rigtige dyr til leverancen i de danske

avls- og opformeringsbesætninger. Kunderne ønsker naturligvis at få alle dyr leveret fra samme besætning – hvad enten det gæl-der renracede orner og hundyr eller krydsningspolte. Det drejer sig ofte levering af til besætninger på 1.000 – 2.000 søer – og det kræver så store leverandørbesætninger, at det desværre jævnligt er nødvendigt at tilbyde kunden dyr fra mere end én besætning.

Vi får fortsat tilbudt små partier på 10-20 polte fra en dansk be-sætning, men de kan næsten ikke sælges, med mindre de lige kan bruges til suppleringsleverancer til eksisterende besætnin-ger. Men af transportøkonomiske grunde så nødt til at samle flere sådanne små partier til hele læs – ligesom vi forsøger at få kunden til at acceptere en stor aldersspredning i de enkelte leverancer.

Det kan godt være vanskeligt at holde styr på, hvilke avls- og opformeringsbesætninger, der på det givne tidspunkt kan levere de dyr, vi skal bruge. Vi er jo flere eksportører, der efterspørger de samme dyr, og udbuddet ændrer sig hele tiden – dels fordi der løbende sælges dyr fra besætningerne, og dels fordi besætnin-gerne ændrer sundhedsstatus. Da jeg ofte arbejder på at finde dyr til flere kunder på samme tid, ville det være en stor hjælp, hvis vi havde vores eget – eller et fælles bookingsystem, der løbende kunne holdes opdateret, evt. via Databanken.

LAGERSTYRING HOS LEVERANDØRERNEDet er heller ikke alle avls- og opformeringsbesætninger, der har helt styr på, hvad de har lovet væk og, hvad der er tilbage. Det er specielt et problem i sælgers marked, f. eks. i 2008, hvor vi jævnligt oplevede, at sælger ikke kunne opfylde en leveringsaf-tale, når bilen holdt ved pålæsserampen. Derfor har leverandør-besætningerne brug for et internt lagerstyringssystem – og det skal kunne kommunikere med et (forhåbentlig) kommende boo-kingsystem. Dermed ville vi alle have bedre styr på afsætningen.

Hvis DanAvl skal realisere sin strategi om en stor forøgelse af geneksporten, er det nødvendigt, at både eksportører og leverandører optræder yderst professionelt, mener indkøber Nikolaj Langelund hos Porc-Ex Breeding A/S

EKSPORT KRÆVER PROFESSIONALISME I ALLE LED

Under temaet ”DanAvl i kød og blod” beskri-ves forskellige funktioner i DanAvl gennem interviews med personer, der varetager de på-gældende funktioner i praksis. Desuden gives et personligt portræt af disse personer.



KØBERS MARKED PRESSER PRISENNår antal dyr og leveringsterminer er på plads i forhold til kun-dens ønsker, er næste skridt at få forhandlet prisen på plads. Det sker ved, at vores sælger taler med kunden, og jeg taler med le-verandøren – eller evt. flere mulige leverandører. Som bekendt er det for øjeblikket udpræget købers marked, så med flere uden-landske konkurrenter + mange danske eksportører på banen (med samme produkt - og måske endda de samme dyr), forsøger kunderne naturligvis at presse prisen så langt ned som muligt. Derfor kan det godt være en langsommelig affære at nå til enig-hed på det område.

Her møder vi ofte PIC og Topigs som modspiller, og de er parate til at dumper priserne, bl.a. fordi de jo har indgået en aftagepligt med deres leverandørbesætninger.

MEGET BUREAUKRATINår leveringstidspunktet nærmer dig, skal jeg rekvirere trans-portkapacitet. Vi har ikke selv nogen vogne, så vi lejer kapacitet fra gang til gang – ofte med tyske chauffører, som er kompetente og samvittighedsfulde, hvilket er vigtigt for vores renommé hos kunderne. Vi oplyser altid kunden om leverandørens sundheds-status, hvorefter han selv kan vælge, om han ønsker dyrene leve-ret i lukkede eller åbne vogne.

Der er en masse transportformaliteter, der skal på plads før le-vering, herunder dokumenter til de offentlige dyrlæger, der skal blåstemple leveringen. Disse dyrlæger skal bestilles i meget god til – og de vil ikke møde op før kl. 08.00 om morgenen, hvilket ofte er generende, hvis vi skal nå frem til kunden indenfor hans normale arbejdstid. Vi søger så vidt muligt at levere dyrene di-rekte fra sælgers til købers besætning – for at undgå omladnings-pladser, hvor smittebeskyttelsen er meget begrænset. Ikke alle besætninger er godkendt til direkte transport, men jeg tror, at eksporten i fremtiden vil foregå ved direkte transporter.

ENSARTEDE DYR I HOLDENEVi udvælger altid selv dyrene til eksport, og det sker normalt 4 dage før levering. Vi er tre, der deles om denne opgave. Ud-vælgelse sker på grundlag af kundens krav, som de fremgår af eksportaftalen. Der er betydelig forskel mellem leverandørbesæt-ningerne på, hvor mange dyr, vi må afvise. Afvisningen sker ho-vedsageligt pga. øre- hhv. flankesutning og halebid. Desuden må vi afvise dyr pga. deres størrelse/vægt - ikke så meget, fordi de er for små i forhold til alderen, men mere for at sikre ensartetheden i holdene. Uensartede hold giver kunden et dårligt indtryk, så derfor forsøger vi at sammensætte leverancerne strategisk. Det er specielt vigtigt til det tyske marked, som vil have store dyr (over 26 uger).

Før pålæsningen udarbejder vi - på grundlag af en tegning af vognen - en plan for, hvorledes dyrene skal fordeles under på-læsningen – som vi i øvrigt altid selv overværer. Når leverancen så er på vej til kunden, sender jeg ham en mail om forventes ankomsttidspunkt hos ham.

INDIVIDUEL BEHANDLING AF KUNDERDerefter udarbejder jeg afregningsgrundlag til vores bogholderi – og indberetter flytningen af dyr til myndighederne. Hvis der efter levering forekommer reklamationer, tager jeg mig af dem sammen med vores sælger i udlandet. Det sker efter vores leve-ringsbestemmelser, men vi behandler sagerne individuelt efter, hvor godt vi kender og har tillid til kunden – f.eks. er det ikke alle, vi afkræver dokumentation for fejl og mangler.

HØJ SUNDHEDSSTATUS BLIVER ET ”MUST”I Porc-Ex Breeding A/S ser vi optimistiske mht. eksportmulig-hederne i fremtiden – endda så meget, at vi forventer mangel på LY-polte allerede i foråret 2011. Vi får pt. mange forespørgsler på leverancer i efteråret 2010, men der er naturligvis en del usikker-hed på, om de bliver realiseret.

N IKOL AJ L ANGELUND



Vi mærker en klar tendens til, at kunderne stiller større og større sundhedsmæssige krav til avlsdyrene. Det gør de bl.a., fordi de har fundet ud af, hvilken betydning sundheden tillægges i Dan-mark – og at vi har styr på sundheden. Tyske kunder accepterer f. eks. ikke længere PRRS i dyrene. De østeuropæiske kunder kræver konsekvent dyr af højeste sundhedsstatus – primært fordi hverken de eller deres dyrlæger har samme erfaring i at håndtere banale sundhedsproblemer, som danske producenter og dyrlæger.

Det skaber nye udfordringer for os som eksportører, dels fordi det bliver vanskeligere at finde dyr til kunderne, dels – og især – fordi vi skal tage højde for, at leverandørbesætningen kan falde i sundhedsstatus inden leveringstidspunktet.

UDFORDRINGER TIL LEVERANDØRERNEMen der ligger også store udfordringer for avls- og opformerings-besætningerne – og DanAvl som helhed, hvis vi for alvor skal øge eksporten:- De leverancer, kunderne efterspørger, kræver stadig større le-

verandørbesætninger- Kundernes øgede krav til sundhed kræver leverandørbesæt-

ninger med højeste sundhedsstatus- Den store interesse fra udlandet for danske avlsdyr, er ikke nok

til i sig selv at sælge dyrene. Leverandørerne skal til at tænke mere på, hvorledes de præsenterer både deres dyr, deres besæt-ning og ikke mindst sig selv på en mere professionel måde.

BEHOV FOR PROFESSIONALISMEDe udenlandske kunder ønsker i stigende omfang at møde de potentielle leverandører og se deres besætninger og dyr, før de beslutter sig til at købe: Der er ofte tale om professionelle topfolk fra kundens selskab – og de forventer en professionel betjening. Derfor skal leverandøren være forberedt på besøget:- Flotte og imponerende indgangsforhold kan næsten i sig selv

sælge dyrene- Modtagelsen og adgangsforholdene skal være i orden. Forrum-

met skal være ryddeligt, rent og indbydende- Kunderne forventer at skulle i bad – under ordentlige forhold

- før adgang til besætningsområdet, og de skal iføres rent tøj og støvler – i passende størrelse – og helst nyt (Vi har mistet to store ordrer, alene fordi kunden ikke skulle gennem bad og tøjskift før adgang til leverandørens stalde, hvilket var helt na-turligt, hvor han kom fra. Kunden vurderede, at niveauet var lavere hos leverandøren end hos ham selv.)

- Kunden skal kun præsenteres for dyr, der reelt er til salg – og tåler at blive fremvist

SPÆNDENDE ARBEJDEDet er en utrolig spændende og progressiv branche, som jeg er meget glad for at være en del af. Der er aldrig to dage, der er ens – og jeg føler, jeg har et godt samarbejde med både leverandørerne og mine kolleger i Porc-Ex Breeding A/S. Alt det vil jeg gerne være med til at videreudvikle – og potentialet er stort.”

OPSLAGSTAVLEN

DSA-general-forsamlingen 2010den 19. marts

25 års avlerjubilæer

Bedste avlsbesætning i hver race

Ny formand

Fra venstre: SERUPGAARD, Bjerringbro v/Søren Sejersen, SØLVBAKKEGAARD, Glesborg v/ Peter Kejser, BØGEHOLM, Kjellerup v/ Johannes Rask.

Fra venstre: Bedste L-avler: Jørgen Gade Nielsen, MOLSGAARD II (Vinder igen efter 3 år). Bedste Y-avler: Søren Sloth, KIRKETERP (Vinder for første gang). Bedste D-avler: Per Kring, RØNSHAUGE (Vinder for 10. gang - meget unikt).

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen i Dansk Svineavl sig med ny formand: Laurids Søndergaard, MUNKBRO, Holstebro (billedet) – som afløser for Anders Winther, FAREBÆKSHOLM.

OPFORMERING Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion har meddelt følgende vedr. opformeringsbesætninger:

OPHØR:31. marts 2010:VISGAARD OPFORMERING

Visgaardvej 3, Sinding

7400 Herning- tilhørende gdr. Anne Marie

og Leif Nørgaard

NY:10. marts 2010:(godkendt som midlertidig

opformeringsbesætning)

ØRGELGAARDØrumvej 19, Ørum

7840 Højslev- tilhørende gdr. Poul Drejer

(billedet)

DAO-Årsmødet 2010den 5. marts 25 års opformeringsjubilæer

Årets DanAvl-L-Opformeringsbesætning 2010

NØRREDAL, Struer v/ Lars Jakobsen (indeks 108,9)

Nr. 2: ØSTER HALLUNDBÆK, Aulum v/ Jørgen Breinholt (indeks: 107,2) Nr. 3: STENDALGAARD, Fredericia v/ Kai Skov Hansen (indeks: 106,6)

Årets DanAvl-Y-Opformeringsbesætning 2010

FENSTENGAARD, Odder v/ Susanne og Henning Kreutzfeldt (indeks 107,4) (NB: FENSTENGAARD vandt prisen for tredje år i træk). Nr. 2: NEDERGAARD, Fredericia v/ Kai Skov Hansen (indeks: 105,8) Nr. 3: BREDLAND, Kjellerup v/ Johannes Rask (indeks: 105,0)

Årets DanAvl Leverandør 2010

Karen Bjerg & Søren Olsen, BÆKLUND, Haarby

Årets DanAvl Sælger 2010

Salgskonsulent Christian Gammelgaard, SPF-Selskabet

BALSHØJ, Hjortshøj v/ Jette og Peter Villumsen

KVARTBORG, Herning v/ Torkild Kvartborg

HVAMGAARD, Haderup v/ Laila & Danni Hvam-gaard Mikkelsen (ikke til stede ved Årsmødet)

BORDING, Bording v/ Else og Frede Jensen

VESTERLUND, Bording v/ Michael Sørensen

Her finder du en masse nyttige oplysninger om:

• DanAvl•DanAvlsopbygningogfunkti

oner,

• BesætningerogavlsdyriDanAvl

• DanAvl-Omsættereog–KS-stationer

Hvis du vil vide mere

om DanAvl, så gå ind på:

www.danavl.com

Magasinpost BID-nr. 46327

Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32ISSN: 1601-8400

RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING

DanAvl Opformering64 40 04 46

DanskSvineavl75 72 41 55

KONTAKT MED 500 TYSKE DYRLÆGERHvert år afholder AVA (Agrar- und Veterinär Akedemie) – en pri-vat tysk organisation – kongres for tyske svine- og kvægdyrlæger, så de står bedre rustet i deres rådgivning. Kongressen løber over 4 dage med foredrag og workshops, og i de to sidste dage er der en lille messe tilknyttet kongressen, hvor DanAvl som eneste avls-organisation havde en stand.

I år var der over 500 deltagere. DanAvl var repræsenteret af dyr-læge Peter Johannsen, som har stor erfaring fra Tyskland, og som desuden ejer af DanAvl-avlsbesætningen MAALING. Han invite-ret til at fortælle, hvorfor det danske avlssystem er så succesfuldt – og om danske erfaringer med PRRS-sanering og autovaccine.

TYSK MARKEDSFØRING AF DANAVL OG SPFDer var desuden et (for DanAvl) interessant foredrag af dr. Dirk Hesse, en uafhængig tysk svinerådgiver, der informerede om, hvad det danske SPF- hhv. avlssystem indeholder, og hvordan det fungerer. En del af dyrlægerne var på forhånd forvirrede over, hvad udtryk som SPF-SuS, -biler, -status, -Selskabet og -besætnin-

ger står for. Derfor var der stor interesse, da disse udtryk blev for-klaret, herunder f. eks. at en ”SPF-besætning” ikke nødvendigvis er fri for alle SPF-sygdomme, og at ”SPF-avlsdyr” skal transporte-res i godkendte SPF-biler, for at bevare status.

SPF-SuS-hjemmesiden og DanAvls (gamle) hjemmeside blev gen-nemgået med særlig vægt på den store åbenhed omkring avls- og sundhedsoplysninger om alle DanAvl-besætninger - en åbenhed, som deltagerne ikke kunne forestille sig i Tyskland af konkur-rencemæssige grunde. De tyske svinedyrlæger har hermed fået større kendskab til det danske avls- og sundhedssystem og den åbenhed, der arbejdes med, hvilket forhåbentligt gør det lettere for dem at rådgive klienter, der arbejder med DanAvl-gener.

Hvert år afholder AVA (Agrar- und Veterinär Akedemie) en kongres for tyske dyrlæger. I år havde DanAvl for første gang indlæg ved kongressen i Göttingen samt en lille stand med informations- og marketingmateriale om DanAvl. Det var en succes.

DANAVL-SUCCES VED TYSK DYRLÆGEKONGRES

•VIDENOGFORSKNING

•MÅLRETTETAVL

•GODPRODUKTIONSØKONOMI

•TRYGHED

•MÅLRETTETAVLSVEJLEDNING

STÆRKE FORDELE VED SAMARBEJDE MED DANAVL5

SØREN BALDER BENDTSENProjektleder,

Videncenter for Svineproduktion

Tlf.: 33 39 44 53

[email protected]

Documents

DanAvl Magasin 37