Dennis – sart sjæl med store muskler ”Selv om filmens handling er stærk, skal udtrykssiden behandles grundigt.” Af Søren Fanø Intro I lighed med sin hovedperson er Dennis fortalt i et afdæmpet, nærmest dokumentarisk filmsprog. Kameraet virker registrerende, mens det indfanger personernes gøren og laden – og overlader det til publikum at tolke de æstetisk meget stærke billeder, vi møder. Hovedpersonen Dennis, spillet af bodybuilderen Kim Kold, virker så stærk (!), at jeg i et undervisningsforløb ville sørge for, at det filmiske ikke glider i baggrunden til fordel for en ren indholds- eller motivlæsning. Handling Filmen handler om bodybuilderen Dennis, der er ved at forberede sig til DM, og som bor alene med sin (alt)dominerende mor i et lille parcelhus i et forstadskvarter. Efter en længere kamp siger han fra over for moderen og inviterer Patricia fra træningscentret til middag på det lokale pizzeria. Men aftenen forløber helt katastrofalt for Dennis, især da han introduceres til Patricias veninder, der gør ham til grin. Dennis tager hjem og lægger sig op i sengen hos moderen, hvor han i det mindste kan føle sig tryg. Formål Målet for undervisningen er at gøre eleverne fra folkeskolens ældste klassetrin fortrolige med kortfilmens muligheder som fortælling på lige fod med novellen. Didaktiske overvejelser Da filmen skal ses mindst to gange og eventuelt en ekstra gang til, hvor der sættes fokus på enkelte scener, vil jeg foreslå, at læreren afsætter mindst to dobbeltlektioner til arbejdet med selve filmen. Jeg forestiller mig at arbejdet med Dennis organiseres, så filmen ses i fællesskab og senere analyseres i grupper med henblik på fælles klassesamtale. Hovedparten af samtalen vil koncentrere sig om handlingen, men jeg mener, at det er essentielt for undervisning i filmmediet, at man forholder sig aktivt også til udtrykssiden under klassesamtalen. Således også Dennis, hvor der skal arbejdes særdeles tekstnært. Dramaturgi Man kan som udgangspunkt i arbejdet anvende den velkendte aktantmodel, der oprindeligt stammer fra eventyrforskningen. Modellen er forklaret så mange steder, at jeg nøjes med at gengive den her:

Via modellen skabes der klarhed over personernes relationer til hinanden, og man kan bede eleverne om en udførlig personkarakteristik af Dennis, men også gerne flere af de øvrige personer (moderen, Patricia, veninderne). Når man har behandlet filmens Hvem og Hvad, er det på tide at fokusere på filmens Hvordan – det vil sige at undersøge de virkemidler, filmen gør brug af: billedkomposition, synsvinkler, kameravinkler, perspektiver, klipning, lyd, lys og farveholdninger (se Henrik Poulsens: Mediehåndbogen for folkeskolen og Den korte film). Billeder Her er relevante spørgsmål:

• Fra hvilket perspektiv fortælles historien? • Hvilke kameravinkler anvendes? Hvorfor? • Analysér et par scener: Hvad er der i forgrunden, mellemgrunden og i baggrunden?

(Typisk vil hovedpersonen eller hovedhandlingen befinde sig i forgrunden, mens mellemgrunden og baggrund danner kulissen og skaber en stemning eller kommer med supplerende oplysninger til billedfortællingen).

• Hvilken billedbeskæring (supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær) anvendes primært i scenen?

• Hvilken betydning har billedbeskæringen for tilskuerens mulighed for selv at danne billeder eller udfylde de tomme pladser?

• Hvilket billedperspektiv (normal-, fugle- og frøperspektiv) er brugt i scenen – og med hvilken virkning?

Lyd og farve Når billedsiden er analyseret, kunne det være interessant at undersøge lydsiden og dens sammenhæng med billedsiden. Lydene opdeles normalt i reallyde, effektlyde, dialog og musik (reallyd er de lyde, der stammer fra filmens handlingsunivers såsom fodtrin og trafikstøj ).

• Hvilke lyde hører man?

• Hvad er det for en sang, der bliver sunget? Hvad betyder teksten, og hvilken betydning har den for filmen? Hvem er Tolstoy?

Til sidst kan man undersøge filmens farveholdning. Hvordan underbygger farveholdningen filmens dokumentariske præg? Er farverne mørke eller lyse? Og hvilken betydning har det for beskuerens oplevelse af personer og handling? Særlige opgaver Underviseren kan desuden lade eleverne arbejde med meddigtningsopgaver, hvor pigerne skal fortælle brudstykker af historien ud fra en af filmens kvindelige figurers synsvinkel og drengene ud fra en mandlig synsvinkel (eller omvendt). Opgaverne kan enten løses som hurtigskrivning eller dramatiseringer i form af et tableau. Og så er der en oplagt sammenligning med en gammel kending fra folkeskolens afgangsprøver, nemlig Martin A. Hansens novelle Frederiks oprør (fra Noveller fra Konkylien og Efterslæt), hvor det samme tema som i Dennis oprulles i en helt anden kontekst og tid. Filmen har desuden en del handlingselementer tilfælles med Ray Bradburys 1964-novelle Heavy Set (på dansk: Sværvægter). Læs videre Portræt-interview med instruktøren Mads Matthiesen, hvor han blandt fortæller om blandingen af amatører og professionelle skuespillere og, ikke mindst, castingen af Kim Kold i rollen som Dennis, kan læses på filmmagasinet Ekkos hjemmeside: ”Talent af den rette støbning” http://www.ekkofilm.dk/interviews.asp?table=interviews&viewall=true&id=61

Dennis 2007 18 min. Genre: drama Censur: tilladt for alle Målgruppe: fra 6. klasse Synopsis: Da den indesluttede bodybuilder, Dennis, inviterer pigen Patricia ud at spise, bliver hans mor skuffet og såret. På trods af morens krav om at aflyse stævnemødet tager Dennis forventningsfuld af sted. Credit: Instruktion: Mads Matthiesen. Manus: Mads Matthiesen og Martin Zandvliet. Producer: Jonas Bagger. Medvirkende: Kim Kold, Elsebeth Steentoft og Lykke Sand Michelsen.

Forsvunden – den første kærlighed ”Billederne har en voldsom symbolsk kraft i sig.” Af Jørn Schmidt Intro Kaspar Munk er en instruktør af den klassiske skole, som uden et gran ironi er optaget af at fortælle almene historier gennem levende billeder. Handling Forsvunden skildrer en pige, der forsvinder, men opdager sig selv som en anden, end den hun havde regnet med at være. Helt banaliseret handler den om en spirende, muligvis lesbisk identitetsudvikling på en lejrskoletur. Analyse Ligesom i Kaspar Munks anden korte fiktionsfilm på Super16-uddannelsen, den elleve minutter lange En lille død, dræbes et dyr i den centrale scene i Forsvunden. På realplanet giver det en chokeffekt, men på et symbolsk plan har billedet af døden en voldsom symbolsk kraft. Forsvunden handler om den spirende teenage-seksualitet, som er både dragende, gådefuld og foruroligende. Hovedpersonen Christine har selv svært ved at forstå, hvad der sker med hende, og på lejrskolen føler hun sig fremmedgjort. Hun går rundt i sin egen søvngængerverden. I skoven støder hun ind i den kvindelige lærer, som tilsyneladende selv befinder sig en slags krise, hun tiltrækkes, men bliver afvist, da hun forsøger at kysse lærerinden. Altså en kort, tyst og uhyre enkel historie om den første kærlighed, den første store smerte – og om at komme videre. Kaspar Munk er en rigtig filmbuff og har i et interview vedkendt sig et slægtskab med den italienske instruktør Michelangelo Antonioni, ham med Blow Up, og for dem der kan huske så langt tilbage mesterværket Den røde ørken. Munks ambition er at skabe store rummelige, meningsfulde og helt utendentiøse billedverdener, som det er op til tilskueren selv at fortolke. Ungdomsfilm Forsvunden er en ungdomsfilm, som sagtens kan tåle sammenligning med de senere års gode ungdomsfilm. Her tænker jeg ikke bare på film af Lukas Moodysson (Fucking Åmål), men også sådan nogle som Råzone og Christina Rosendahls Supervoksen. Det kunne også være spændende at se, hvad unge elever kunne få ud af en typologiopgave. Unges foretrukne biograffilmgenrer er utvivlsomt action, horror og komedie, men også alt fra tv-skærmenes serieverden vil være interessant at inddrage. De er faktisk også velegnede til elementære æstetiske filmanalyseopgaver.

Læs videre Filmmagasinet Ekko har tegnet et portræt af Kaspar Munk, der hidtil har været en godt gemt hemmelighed i dansk film. Læs her: http://www.ekkofilm.dk/essays.asp?viewall=true&table=essays&id=113

Forsvunden 2006 27 min. Genre: drama Censur: Frarådes under 7 år Synopsis: Christine slår op med sin kæreste Martin, lige inden de skal på lejrtur med klassen. På turen er det, som om Christine glider længere og længere væk fra de andre. Credit: Instruktion: Kaspar Munk. Manuskript: Kaspar Munk. Producer: Sonny Lahey. Medvirkende: Marie Søderberg, Stine Stengade, Benjamin Boe Rasmussen og Frederik Paarup.

Skyggen af tvivl – de indre dæmoner ”Denne film har kvaliteter, der gør den særligt egnet til procesorienteret undervisning.” Af Søren Fanø Intro ”Hej, det er Liv!” Sådan indledes den indledende telefonsamtale i kortfilmen Skyggen af tvivl, men på trods af hovedpersonens navn er hendes liv uforløst. Det er både en romantisk film, hvor en date ikke er en date, og en barsk surreel og gråmeleret film om en ung kvindes opgør med sine indre dæmoner. Filmen er fremragende fortalt med et realplan og et symbolsk plan, der leder tankerne tilbage til H.C. Andersens Skyggen. Handling Mobilen summer i lejligheden i det indre København, og Liv vælger efter nogen tøven at ringe op til den unge mand, hun var sammen med dagen i forvejen. Kortfilmen fører os herefter i en filmisk tour de force gennem historien om en forelskelse og den eksistentielle skygge og tvivl, der ligger over mange unges forbehold om at indgå i et nyt kæresteforhold. Didaktiske overvejelser Målet med undervisningen – fra folkeskolens udskoling – er at give tilskueren et indblik i den konkrete fortællemodus, instruktøren Esben Tønnesen anvender. I bredere forstand er målet at opnå en erkendelse af det potentiale, der ligger i en senmoderne fiktiv fortælling, hvor mange af filmens virkemidler tages i brug. Jeg har i mit undervisningsforslag valgt at lægge et procesorienteret syn på kortfilmen (inspireret af Thomas Illum Hansens Procesorienteret litteraturpædagogik). Ifølge denne tilgang er en kortfilm relevant i danskundervisningen, hvis den kan sætte en flerstemmig proces i gang i tilskueren. Altså hvis den lægger op til en proces, der ikke uden videre kan besvares entydigt af tilskueren, men hvor den enkelte tilskuer såvel som en gruppe af tilskuere, lærer og elever, kan indgå i en åben analyse- og fortolkningsproces. I mine øjne er Skyggen af tvivl særdeles velegnet til denne dialogiske og mere åbne analyse og fortolkningsproces (som ikke overflødiggør lærerens faglighed, tværtimod). Filmen rummer nemlig i sig selv et flerstemmigt potentiale, hvilket alene tolkningen af dens mange symboler understreger. Filmen har kvaliteter, der appellerer til tilskuerens sanser, men som ikke umiddelbart lader sig identificere eller bestemme begrebsligt af intellektet. Undervisningsforløb Jeg ville begynde undervisningen med en fase, hvor vi arbejder os ind i værket. Forventningerne afklares, ikke mindst hvad vi forstår ved sprogbilledet ”Skyggen af tvivl”. Hvad kunne en film med den titel handle om?

I næste fase får eleverne lejlighed til at få besvaret de spørgsmål, de har efter at have set filmen. Det kan være spørgsmål til handlingen eller til de filmiske virkemidler, der er anvendt i den – som for eksempel anvendelsen af flash back’et til scenen, hvor Liv overrasker de to unge under deres hyrdetime. Hvorfor er eksvenindens undertøj rødt? Eller spurgt på en anden måde: Hvordan får man dæmonerne til at flyve bort i filmen? Og er det ikke Kira Skov, der synger, og Saybia der spiller? I denne fase kunne det være interessant at anvende metoden De 5 spørgsmål (Bo Steffensen: Når børn læser).

1. Se filmen. 2. Find de fem ting, som du synes er vigtigst at få svar på, for at du har forstået filmen. 3. Formuler de fem ting som åbne spørgsmål. 4. Diskuter de forskellige foreslåede spørgsmål med klassen/gruppen og diskuterer

begrundelserne for, at de er de vigtigste spørgsmål. 5. Svar på spørgsmålene og diskuter svarene.

Målet med arbejdet er at få eleverne til at reflektere over værkets verden og de erfarings- og billedmønstre. der er med til at styre vores nærmest automatiserede udfyldning af filmens tomme pladser. I den sidste fase arbejder man sig så ud af filmens verden og kobler Skyggen af tvivl til både den samtid, filmen udspiller sig i, samt til elevens livsverden. Her gælder det om at forsøge at besvare spørgsmålet om, hvad vi egentlig kan bruge denne film til dannelsesmæssigt og danskfagligt. Under hele forløbet er det vigtigt først at prioritere den enkeltes individuelle oplevelse som tilskuer, dernæst at lade eleverne diskutere og begrunde deres individuelle oplevelser gruppevis eller parvis og så til sidst udveksle erfaringer og synspunkter i klassesamtalen. Særlige opgaver Implicit i denne klassesamtale ligger evalueringen skjult, men her kunne man jo også bede eleverne om at digte videre i form af brevskrivning til ”æsken af gode oplevelser” m.m. Hvad skriver den mandlige hovedperson på sedlen i filmen? Hvorfor ser han så trist ud, da Liv vender tilbage? Hvad sker der for Liv, da hun alligevel ikke tør ringe? Teknisk kunne man overveje at bede eleverne lave et storyboard, der konsekvent så historien fra en mandlig synsvinkel. Hvilken fortælling bliver det så?

Skyggen af tvivl 2006 19 min. Censur: frarådes under 7 år Genre: drama Målgruppe: fra 7. klasse Synopsis: To unge mennesker mødes, men næste morgen melder tvivlen sig. Måske burde man bare stikke af. Credit: Instruktion: Esben Tønnesen. Manuskript: Esben Tønnesen og Lærke Kløvedal. Producer: Lærke Kløvedal. Medvirkende: Neel Rønholt, Nicolei Faber, Rita Angela, Anders Hove og Sara Quist.

Louise – øje for øje? ”En civiliseret kultur er også optaget af gerningsmanden og ikke alene hans misgerning.” Af Thomas Frandsen Intro Denne film er et sikkert valg, når der skal arbejdes med novellefilm i grundskolen fra mellemtrinnets sidste klasser eller på ældste trin. Filmen fokuserer på relationen mellem gerningsmand og offer. Den tematiserer begrebet hævn og sætter spørgsmålstegn ved øje for øje-moralen. Det har de fleste elever rigtigt godt af. Handling Vi er i en underjordisk gang. Billedet er sløret. Lyden af løb, af råb, af skrig. Unge stemmer. Hvem? Er der slagsmål? Anslaget virker. Vi er på. Sekvens 1. Klip til HT-bus, hvor en pige, Mette, i kørestol sms’er. Fra anslagets mørke under jorden er vi nu i lyset over jorden. Pige i kørestol? Det må være et overfald, vi har været vidne til i anslaget. Mette er vores hovedperson i kørestolen, som vi følger på vejen til en boligblok, hvor hun en anelse tøvende, plaget af tvivl, men dog til sidst målrettet ringer på. Er det et point of no return? Som tilskuere er vi noget usikre. Er der ingen hjemme? Kender hun dem, der bor der? Så åbner en mor døren. Hun kender ikke Mette, og datteren Louise, som Mette påstår, hun kender, er ikke hjemme. Men selvfølgelig må Mette da gerne komme ind og vente på Louise. Moren kommer til at sige ”rullestol”, og vi fornemmer på Mettes aggressive reaktion, at en voldsom vrede lurer lige under hendes sukkersøde overflade. Hun fortæller, at hun er blevet slået ned på en togstation på vej til en fest. Det var en pigebande, der overfaldt hovedpersonen. Hun blev slået ned bagfra. Moren er nødt til at gå, men det er selvfølgelig i orden, at Mette bliver og venter på Louise. Sekvens 2. I samme øjeblik moren er ude af døren, ringer Mette til sin veninde. Hvis ikke før, så er vi nu som tilskuere for alvor klar over, at der er noget helt galt. Mette kender ikke Louise. Mettes veninde kommer og er meget aggressiv. Louise skal tingsliggøres. På den måde er det nemmere at gøre ”noget” ved hende. Hun er grim og ligner en hest. Hendes musiksmag er tåbelig. Skal der lægges en lort i Louises seng? Mette finder Louises dagbog. Veninden finder benzin. Alting er bare lort, lort, lort – og billedet går i sort. Sekvens 3. Pigerne venter og venter og venter. På Louise. Da veninden tænder ild i bamsen og smider den ud af vinduet, mere end aner vi, hvad der venter Louise. Motivet er hævn. Louise har overfaldet Mette. Det er Louise, der er skyld i, at Mette sidder i kørestol. Sekvens 4. Louise kommer hjem. De to piger kender ikke hinanden. Mette minder Louise om en oplevelse på Hellerup Station for to år siden, men Louise siger, at hun ikke, hvad de taler

om. Så bliver det for meget for Mettes veninde, der banker Louise ned med en vase og sanseløst sparker løs på hende. Louise vil ikke undskylde noget som helst. Hun vil ikke sige undskyld for noget, hun ikke har gjort. Tilskuerne er usikre. Har hun, eller har hun ikke slået Mette ned? Ændrer det i øvrigt på holdningen til pigernes voldhævn? Mette banker også løs på Louise, hvis ansigt mere og mere ligner en blodig masse. Pludselig spytter Louise Mette i ansigtet. Det får Mette til at beslutte sig. Hun hælder Louise over med benzin. Det får veninden til at sige stop. Nu skal de gå, men Mette vil ikke, og hun sender veninden væk. Sekvens 5. Mette vil sætte ild til Louise, men lighteren virker ikke. Louise klynker og stønner af smerte. Mette kan ikke finde ild. Hun bakser med kørestolen. Louise klynker og græder. Til sidst græder Mette også. Hun har tændstikker i hånden, men kan ikke få sig selv til at tænde. Sekvens 6. Alene kører hun ned til stationen, hvor hun møder veninden, der spørger om, hvad der skete. Mette siger, at hun ikke har gjort noget, men hun er sikker på, at det er den rigtige pige, de har haft fat i. Pludselig er vi tilbage i lejligheden, hvor vi ser, Mette kører hen mod Louise. Mette stopper op og tænder en tændstik. Toget fortsætter gennem tunnelen. Hvad skal vi egentlig tro? Har hun eller har hun ikke? Formål Eleverne skal opnå en forståelse af, at øje for øje-moral er en alt for simpel måde at imødekomme et måske forståeligt ønske om hævn. Eleverne skal opnå en indsigt i, at en civiliseret kultur også sætter fokus på gerningsmand og ikke alene på gerningen. Det kan være en krævende udfordring for mange – også for mange voksne, i øvrigt. Undervisningsforløb Det er væsentligt, at eleverne får en fælles forståelse af filmens handling. Lad dem derfor i grupper á 6 elever tale filmens handling igennem. Det kan foregå efter princippet om, at talerækken skifter efter 30 sekunder. På den måde sikrer læreren, at flest muligt kommer til orde, og at flest muligt lytter. Giv grupperne god tid til at drøfte, hvad de selv ville gøre, hvis de var i en situation, der mindede om Mettes. Hvordan ville du selv reagere, hvis det var dig, der var i Mettes sted? Der skal nok sidde nogle elever, der er forvirrede over filmens titel. Eleverne skal finde gode svar på, hvilke funktioner en titel generelt har. Og de skal diskutere, hvorfor filmen hedder Louise og ikke Mette? Eleverne skal lære at anvende begreber for filmtekniske virkemidler, der medfører, at vi som tilskuere oplever en scene. Hvad ser vi og med hvis øjne? Eleverne skal med dette udgangspunkt, og i de samme grupper som før, analysere én af de sekvenser, der indgår i

referatet ovenfor. Eleverne skal ved hvert klip i sekvensen kunne redegøre for, hvor kameraet er placeret. Hvor mange klip er der? Hvor står kameraet? Derefter skal følgende to begreber bruges: objektivt (ydre) syn og subjektivt (indre) syn. Hvor mange personer har egentlig synsvinkel i den valgte sekvens? Hvilken indflydelse har valg af synsvinkel på elevernes oplevelse af handlingen? På samme måde skal eleverne kunne redegøre for sekvensens valgte billedbeskæringer. Følgende begreber skal bruges: total, halvtotal, nærbillede og close-up. Filmen vises igen, og hver gruppe fremlægger deres resultater i plenum. Gruppen skal kunne fremlægge nøgternt, men også debatterende. Hver gruppe skal vælge at fokusere på to-tre konkrete eksempler på kameraplacering, synsvinkel og billedbeskæring. Hermed sikres en smidig afvikling af fremlæggelsen. Evaluering Det er altid en god pointe, at lærerens evaluering foregår sammen med eleverne. I hvert fald når der som her er fokus på en procesorienteret, såkaldt formativ evaluering. Kan eleverne selv formulere nye erkendelser? Kan eleverne selv beskrive en konkret udvidelse af analysefærdigheder? Er elevernes aktive fagterminologi øget? Denne form for evaluering er selv en del af en ny læreproces. Derfor er den meningsfuld.

Louise 2005 22 min. Genre: drama Censur: Frarådes under 7 år Målgruppe: Fra 6. klasse Synopsis: Mette er offer for en pigebandes overfald. To år efter opsøger hun Louise, som hun mener, bærer skylden for Mettes forandrede liv. Louise skal undskylde over for Mette. Men vil hun? Credit: Instruktion: Carlos Oliveira. Manus: Anton Carey Bidstrup og Carlos Oliveira. Producer: Malene Rungvald Christensen. Medvirkende: Laura Christensen, Stephanie León., Sarah K. Boberg og Didde Jelstrup.

Vakuum – det gode og det onde ”Turen går så at sige aldrig til Cameroun.” Af Ida Diemar Handling Filmen er sammensat af tre historier, som der klippes imellem og således forløber parallelt. Vi følger tre mænd: en dreng, en midaldrende mand og en gammel mand. Den første historie handler om en dreng, der bor alene sammen med sin far. Drengen bliver slået af sine klassekammerater i skolen. Faren oplever det som en personlig ydmygelse og lærer derfor drengen at slå igen. Drengen hævner sig og slår en kammerat bevidstløs. Han sætter sig muligvis i respekt over for de andre, men bliver også alene. Han har slået sig selv ind i et vakuum. Den midaldrende mand er fastlåst i en kørestol, idet han er hjerneskadet og fuldstændigt hjælpeløs. Hans kone optræder patroniserende og ydmyger ham systematisk. Men da konen falder ned ad en trappe, er mandens reaktion overraskende – og forløsende: Han ler! Endelig følger vi også en gammel mand, som påtegner en rute på et verdenskort. Ruten begynder i Danmark og ender i filmens slutning i Cameroun – en rute tilsyneladende uden en tydelig markeret begyndelse, midte og slutning. Analyse Filmens fortællestruktur og synsvinkel er central for fortolkningen af filmen. De tre historier mødes ikke. Der klippes parallelt mellem de tre historier, og de tre handlingstråde mødes ikke. Det er filmens overordnede tematik, der binder de tre historier sammen. Personerne fremstilles ikke som bestemte personer. De er generelle frem for specifikke, og der lægges ikke op til, at de har mulighed for at bryde ud af vakuum-tilstanden. Det er en skæbne, som de – mennesket – er underlagt. Filmens fortællerinstans er alvidende. Den kan overskue tre menneskers liv og har et overblik, som den enkelte person i filmen ikke har. Både personerne og den virkelighed, de indgår i, fremstilles som splittet og fragmenteret. Det er tilskueren, der må sætte delene sammen til en helhed, og således inviterer filmen til tilskuerens aktive deltagelse. Personerne i de tre historier synes omvendt frataget muligheden for at skabe en sammenhæng i deres liv. De er snarere marionetter end mennesker med en vilje, idet der klippes imellem de tre forskellige handlingstråde. Vi får ikke en forklaring på, hvorfor de er havnet i den situation, de er i, vi får heller ikke præsenteret en mulig udvej. Turen går så at sige aldrig til Cameroun. Alle tre historier indledes in medias res: Den lille dreng præsenteres i et nærbillede. Han befinder sig i et mørkt rum, hvor han mindes sin døde mor. Den midaldrende mand ser vi i en halvnær. Han ligger på maven – nøgen og udækket. Den gamle mand ligger i en halvnær i sin

seng. På lydsiden høres telefonen ringe, han rejser sig langsomt, og der klippes til hans fødder, der med besvær forsøger at få hjemmesko på. I alle tre historier gælder det, at vi ikke får personernes situation forklaret eller afklaret. De forbliver udstillede eksempler på ensomme mennesker – i tre karakteristiske livsstadier: barn/ungdom, i voksenlivet og i alderdommen. På den måde kan de tre historier siges at (af)dække hele livet som et vakuum. Hvilket understreges af de rum, de hver især er placeret i. Det er små, aflukkede rum uden udveje. Den gamle mands lejlighed er mørk og gusten. Den midaldrende mand er både fysisk og metaforisk indespærret, og drengens historie skildres i et hus med små rum. De tre historier afsluttes på samme bratte måde. Drengen slår ganske vist en kammerat til bevidstløshed. Han hævner sig, som faren har lært ham. Men drengen må forlade skolegården alene. Den midaldrende mand får ligeledes hævn over sin kone, men grinet må jo stivne, for han sidder stadig hjælpeløs i sin kørestol. Og den gamle mand tegner ganske vist en rute ind på verdenskortet, men der er intet, som tyder på, at rejsen refererer til en ydre virkelighed. De tre slutninger forbindes af en høj, metallisk lyd, hvis intensitet er stigende. Den varsler undergang og destruktion frem for medgang og opbygning. Lydsporet er med til at omslutte de tre personer i et skæbnefællesskab, som de ikke kan vriste sig fri af. Spørgsmål Det er relevant at drage paralleller til film som Robert Altmans Short Cuts og Paul Haggis’ Crash. En litterær perspektiveringsmulighed kunne være Katrine Marie Guldagers novelle Nørreport fra samlingen København. Igangsættende spørgsmål til eleverne: Personkarakterstik: Hvordan fremstilles de tre mænd? Læg især mærke til de tre historiers begyndelse og slutning. I hvilken situation introduceres personerne? Rum: Hvilket rum etableres i filmen, jævnfør filmens titel? Lyd: Læg mærke til lydsporet i slutningen. Hvad fortæller lyden om de tre personers situation? Fortællestruktur og synsvinkel: Redegør for fortællestrukturen og for synsvinklen. Er der en sammenhæng mellem fortællestrukturen (og synsvinklen) og personernes fastlåste tilstand? Der kan hentes inspiration i Peter Schepelerns artikel om multiplot-filmen: http://www.ekkofilm.dk/essays.asp?viewall=true&table=essays&id=83 I forlængelse af filmene Vakuum, Short Cuts og Crash – prøv da at overveje, om der er sammenhæng mellem tematik og fortællestruktur. Inddrag evt. Schepelerns artikel.

Særlige opgaver Arbejdet med en fragmenteret fortællestruktur kunne give anledning til, at eleverne selv eksperimenterer med fortællestrukturer. Det kan være omskrivninger af tekster med en klassisk struktur til fortællinger med en fragmenteret struktur, der ligner det, eleverne har set i Vakuum. Opgaven skal formulere de ændringer, de selv har foretaget og forklare, hvilken betydning det har for fortolkningen af teksten.

Vakuum 2005 20 min. Genre: drama Censur: frarådes under 11 år Målgruppe: fra 7. klasse Synopsis: Hvad er at foretrække: ensomhed eller en misforstået kærlig hånd? Tre historier om at være menneske på godt og ondt. Credit: Instruktion: Bo Mikkelsen. Manus: Bo Mikkelsen. Producer: Sara Namer. Medvirkende: Ditte Gråbøl, Kristian Halken, Ronnie Lorentzen, Lars Ranthe og Helge Scheur.

Les Amours Perdus – studie i det absurde ”Filmens form udstiller parret og den absurde situation, de har sat sig selv i.” Af Ida Diemar Intro ”Les Amours Perdus” (direkte oversat: De fortabte elskende) er en film, der tematiserer modsætningen mellem det konforme, hedonistiske liv og det antiborgerlige, flamboyante liv. I filmen, instrueret af dansk-franske Caroline Sascha Cogez, får vi gennem fire kapitler skildret det konforme parforhold både igennem tematik og en næsten klaustrofobisk form. Filmen kan ses i sammenhæng med Becketts absurde teater. Karaktererne i filmen er karakteriseret ved at være personer uden identitet, og de fremstilles som tomme skaller, rene former. ”Les Amours Perdus” er fortalt i fire kapitler. I hvert kapitel er der to personer, der er omdrejningspunktet for en absurd situation. I det efterfølgende kapitel går én af de to personer igen. Centralt for hver historie er, at de to personer bytter plads – både i forhold til den konkrete (og absurde) handling og i forhold til filmens struktur. Filmen skildrer virkeligheden som absurd. Personernes tilværelse er absurd og deres muligheder for at handle og skabe betydning er ikke til stede. De indrammes i en klaustrofobisk form, der fastholder dem i absurditeten. Mennesket er anonymt, og publikum tilbydes ikke en identifikationsmulighed. Vi holdes på bevidst afstand af karaktererne og filmen, ligesom karaktererne holdes på afstand af hinanden og til virkeligheden. Filmens fortællestruktur indeholder tilsyneladende ingen tydelig fremdrift. Der er set-ups, som peger frem mod pay offs eller point of no return, men som vi aldrig får, hvilket kan sidestilles med menneskets manglende handlemuligheder. Handling og analyse Filmen indledes med tekst, der stiller spørgsmålet om, hvordan mennesker bliver lykkelige. Dette spørgsmål tematiseres igennem filmens fire kapitler. Første kapitel foregår i en koncertsal under en prøve. Det er ikke prøven, der er centrum, men en pedel, der altid overværer aftenens prøver, mens han spiser frokost, samt en svensker, der skal på et stævnemøde med en ukendt kvinde om aftenen. Svenskeren har nøje planlagt forløbet for stævnemødet og vil sikre sig, at de pladser, han har anskaffet, danner den rigtige ramme for mødet. Pedellen sidder imidlertid lige præcis på den plads, svenskeren har tiltænkt sig selv. Pedellen er ikke meget for at rykke sig, da han netop altid sidder dér og spiser sin frokost. Han indvilliger dog, og de to mænd bytter plads. Denne scene er optaget i halvtotal, klipningen er sparsom, og vi ser dem konstant ”en face”. Kameraets indstilling er på den måde med til at indramme de to mænd og fastholde dem i deres absurde situation. Der etableres et univers, der både i sit indhold og i sin form lukker

sig om sig selv. Det accentueres i kapitlets sidste indstilling: den tomme teatersal i en supertotal, hvor de to mænd næsten forsvinder. I kapitel to møder vi igen pedellen, nu med sin kone. Hun har denne aften lagt sig i mandens sædvanlige side af sengen. Manden accepterer – noget uvillig – at lægge sig i konens side. Også i denne scene er det total og halvtotalen, der er den dominerende indstilling, og igen er klipningen sparsom. Mise-en-scenen (iscenesættelsen) i kapitlet er med til at give scenen et præg af et tableau, der indrammer personerne. De spærres inde og gøres handlingslammede af den klaustrofobiske mise-en-scene. Sammenhængen mellem den absurde handling og filmens form fortsætter i kapitel tre. Her møder vi svenskeren (fra kapitel et), der venter på sin blind date. Han har opstillet forskellige kalkuler, der skal påvise, om han har fundet den rigtige kvinde. Og det begynder godt – de hader begge fisk og drikker begge danskvand! Da hun ankommer, sætter hun sig på den plads, han ifølge kalkulen skulle sidde på. De må derfor bytte plads. Denne situation er skildret i en halvtotal og igen er klipningen yderst sparsom. Filmens form afspejler, ja, næsten udstiller parret og den absurde situation, de har sat sig selv i og ikke kan komme ud af. Ligesom mandens kalkule forsøger at sætte mennesker i ramme, gør filmens form det altså også. Deres samtale koncentrerer sig om det spørgsmål, der indledte filmen: Er mennesker lykkelige, fordi de er i et parforhold, eller er det kun lykkelige mennesker, der er i et parforhold? Samtalen er optaget ved almindelig krydsklipning, men lyset falder på en måde, så det deler deres ansigter i to og illustrerer dobbeltheden i det, de diskuterer. Kvinden afslører, at hun er gift. Hun har således ført svenskeren bag lyset, hvilket hans kalkulering ikke har regnet med eller ud. Men på den måde gives svaret på spørgsmålet, som personerne (og vi) søger. Og svaret er, tragisk nok, hverken-eller. I det fjerde og sidste kapitel følger vi kvinden (fra kapitel 3), der kommer hjem til sin mand. Hun træder ind i soveværelset, hvor hun i sengen ser mandens nøgne elskerinde. Kvinden smider elskerinden ud og sætter sig på samme måde som elskerinden. Manden, der har befundet sig på badeværelset, kommer ind i soveværelset og bliver et øjeblik paf. Han sætter sig i sengen, indstillingen holdes insisterende længe – hvorefter filmen slutter. Igen holdes indstillingerne i halvtotal og total, mise-en-scenen har samme klaustrofobiske virkning, idet den hvide farve på både væg og dynebetræk indrammer de to personer. Filmens indhold fokuserer på de ensomme og ulykkelige sjæle, og filmens form udhuler mennesket og fremstiller dem indholdsløse. Det peger både på filmens ensomhedstematik – og på sin form som form. En form, der udhuler indholdet og kun kan referere til sig selv, som det, det er: Et tomt billede, en ramme. Søgningen efter betydning bliver således absurd. Intertekstualitet Forløbet kan tilrettelægges, så filmen kommer i spil med begrebet ”Det absurde”. Det er muligt at drage paralleller til Samuel Becketts skuespil Venter på Godot eller Harold Pinters Bus stop. Det er også relevant at inddrage Roy Andersons spillefilm Sange fra anden sal samt hans kortfilm Herlig er jorden.

Undervisningsforløb Filmens form og struktur er central for fortolkningen af filmen. Udgangspunktet er en fælles introduktion til berettermodellen, hvor begreber som konfliktoptrapning og point of no return præsenteres. Man kan supplere med Richard Raskins syv parametre for kortfilm (Kortfilmen som fortælling, Systimes Filmbibliotek). Forløbet koncentrerer sig herefter om, hvordan ”Les Amours Perdus” bryder med disse konventioner og de konsekvenser, det får for filmens indhold. Eleverne skal således foretage en analyse af filmens fortællestruktur og effekten af de filmiske virkemidler – herunder farve (brugen af sort/hvid), mise-en-scene, klipning og indstilling. Spørgsmål til overvejelse:

• Filmen er i sort/hvid og benytter sig af skygger. Hvilken sammenhæng er der mellem filmens tematik og brugen af s/h?

• Undervejs igennem filmen høres musikken fra teaterstykket. Musikken er Les Amours

Perdus, en fransk sang af Serge Gainsbourg, der blev berygtet (og berømt) for sin antiborgerlige, hedonistiske livsstil. Hvad betyder musikken – og titlen – for vor oplevelse af filmen? I filmens slutning høres en klapsalve – hvilken betydning har det?

• Mise-en-scene: Analysér instruktørens mise-en-scene og forklar, hvordan den

understreger persontegningen og tematikken.

• Hvilke indstillinger og perspektiver er dominerende i filmen? Forklar betydningen af den valgte form i forhold til personernes situation. Tegn eventuelt et storyboard til nogle af scenerne.

• Kameraet er håndholdt. Hvilken funktion har det?

• Hvilken rolle spiller det teaterstykke, som pedellen og svenskeren overværer prøven

til?

• Det absurde. Hvad betyder begrebet, og hvordan er det udfoldet i filmen? Der er klare paralleller til Samuel Beckett – påpeg ligheder og forskelle.

Evaluering I det undervisningsforløb, jeg har foreslået, har fokus været på det metafiktive, og eleverne har set eksempler på, hvordan forholdet mellem fiktion og virkelighed problematiseres.

Evalueringen kan fungere som optakt til at undersøge samme forhold ud fra mimesis-begrebet, der ligeledes undersøger forholdet mellem fiktion og virkelighed. I metaperspektivet peges der på fiktion som ren form, og afstanden mellem fiktion og virkelighed bliver understreget, mens der med mimesis-begrebet undersøges, hvordan fiktionen kan gengive verden. Man kan gå helt tilbage til Platon og Aristoteles og derefter tegne et realistisk spor op gennem 1700- og 1800-tallet.

Les Amour Perdus 2005 21 min. Genre: drama Censur: frarådes under 7 år Målgruppe: fra 9. klasse Synopsis: Mennesker i parforhold er lykkeligere end andre. Det er videnskabeligt bevist. Men er det partneren, der gør én lykkelig, eller er det kun lykkelige mennesker, der finder en partner? En fortælling i fire kapitler. Credit: Instruktion: Caroline Sascha Cogez. Manus: Caroline Sascha Cogez. Producer: Katjanna Sjabano. Medvirkende: Anette Støvelbæk, David Dencik og Morten Suurballe.

Glimt af mørke – en allegorisk thriller ”Det var ikke med vilje – det var en allegori.” Af Ida Diemar Intro Glimt af mørke er en film om opklaringen af et mord på en lille dreng begået af to børn. Vi følger farens langsomme opklaring og gradvise erkendelse af, at hans egne børn har begået mordet. Filmen er holdt i nærbilleder, og lyset er sat, så det ofte bliver uskarpe billeder. Virkemidlerne mimer den næsten bevidste tilsløring, som faren iscenesætter samtidig med sin afsløring. Formål Målet er at foretage en analyse og fortolkning af filmen, idet der fokuseres på indstillinger, kamerabevægelser, lys og lyd. Målet er på den måde at vise forskellen på metonymi, metafor, symbol og allegori. I forlængelse af filmens point of view (faren som den synsvinkelbærende) bliver målet også at fokusere på fortælleøkonomi og informationer, hvor klassen analyserer sig frem til, hvad personerne ved, og hvad publikum ved. Det overordnede mål bliver også at skabe en forståelse af mesterinstruktøren Alfred Hitchcocks centrale skelnen mellem suspense (tilskuerens merviden i forhold til karaktererne) og surprise, der fremkommer ved, at tilskueren, qua sit underskud af viden i forhold til karaktererne, får en gevaldig overraskelse, et chok (se: Christian Braad Thomsens Hitchcock, side 90-94). Analysen kan lede til en genredefinition. Analysen af point of view vil pege på en blanding mellem thriller og gyser, og analysen af især ultranær-billederne peger på en allegori – altså at filmen i mindre grad handler om et konkret mord, men om mørket i mennesket – et mørke, der har mange ansigter. Her to børneansigter. Analyse Filmen åbner i ultranær af et vindue, der bliver pudset. Billedet er uskarpt, og der er ingen lyd. Som tilskuer er det svært at aflæse billedet. Der zoomes langsomt ud, billedet bliver skarpt i takt med, at vinduet bliver rent – en metafor for seerens afkodning af billedet og filmen i det hele taget. Man hører nu også børnelatter i baggrunden, og billedets kontekst klargøres således også. Der klippes til en total, og vi ser nu en mor med sine to børn lege i haven, mens faren vasker vinduer. Men hurtigt vender vi tilbage til uskarpe nærbilleder. Synsvinklen sløres. På lydsiden høres en politiradio og stemmer, der desperat kalder på Benjamin. Vi befinder os i en politibil, og kameraet mimer politiets eftersøgning af Benjamin – en dreng på fem år – der er blevet slået ihjel.

Vi vender tilbage til faren. Vi ser ham nu inde i en bil gennem forruden. Lyset reflekteres i forruden, og billedet sløres, ligesom vores forståelse af, hvad der sker. Filmens er holdt i nær eller ultranær, og handlingen fremstilles i den forstand metonymisk. Vi forstår, at nogle dele skal sættes sammen til en helhed: Hvem har slået Benjamin ihjel? Men vi forstår også, at denne begivenhed skal spejles i en større – i allegorisk forstand. Faren er den synsvinkelbærende, og filmen er båret af hans forsøg på at sammenstykke delene i sagen og afsløre, hvem der er morderen. Undervejs er der flere set ups, for eksempel finder faren sine børns tøj i skraldespanden – det er blodigt! Til sidst finder faren børnenes mobiltelefon, hvor de har taget billeder af mordet på drengen. Den ene af de to børn finder faren med mobilen i hånden, og hun hvisker: Det var ikke med vilje! Spørgsmål Eleverne skal gennem analysen af de filmiske virkemidler påpege filmens brug af metonymier, metaforer og symboler med henblik på at diskutere filmen som en allegori. Spørgsmål til overvejelse: Lys: Hvordan er lyssætningen i filmen? Hvilken virkning har det, at billederne nogle gange er bevidst underbelyste og uskarpe? Indstillinger: Overvej brugen af nær- og ultranærbilleder? Overvej i hvilke situationer, de benyttes. Kamerabevægelser: Hvordan er kamerabevægelserne, og hvilken sammenhæng er der med farens løbende erkendelse af begivenhedernes gang? Kameraets placering og synsvinklen: Overvej, hvor kameraet er placeret i forhold til personerne. Hvordan skaber filmen identifikation med faren? Forgrund og baggrund: Ofte ser vi en uskarp forgrund, mens baggrunden er skarp. Hvilken virkning har det? Hvordan hænger det sammen med filmens tema? Lyd: Der er indlagt lydeffekter, for eksempel da faren kigger på billeder af åstedet, eller under middagsbordet, hvor reallyden af familiens stemmer er nedtonet, og hvor vi i stedet hører effektlyde. Hvilken virkning har de? Surprise og suspense: Forklar forskellen og giv eksempler på, hvordan filmen lægger op til henholdsvis suspense og surprise. Ondskab: Overvej i forlængelse af analysen, hvilken form for ondskab filmen er en allegori over. For eksempel kan man skelne mellem absolut eller relativ ondskab (jf. Filosofisk Leksikon). – Overvej, hvad kameraets næsten umærkelige bevægelse væk fra familien skal understrege. Faren og datteren går til sidst i filmen ned i haven, hvor der synges fødselsdagssang, og kameraet trækker sig tilbage. – Diskuter morens skråsikre tro på, at børnene er uskyldige.

Særlige opgaver Eleverne kan selv eksperimentere med synsvinkler. I billeder eller tekst. Eleverne kan for eksempel skrive en tekst, hvor synsvinklen afspejler en bevidst brug af metafor, metonymi, symbol og allegori.

Glimt af mørke 2004 36 min. Genre: thriller, allegori Censur: frarådes under 7 år Målgruppe: fra 6. klasse Synopsis: Et barn er forsvundet fra et villakvarter. Mørke tanker slår rod, og en far bliver fremmed i sit eget hjem. Credit: Instruktion: Martin Barnewitz. Manuskript: Martin Barnewitz. Producer: Malou Majkenn Zofia Bramstrup. Medvirkende: Peter Gilsfort, Birgitte Simonsen, Kirstine Rosenkrands Mikkelsen og Frederik Johansen.

Vildt – en gyser ”Hvem er han egentlig, denne slagter ved navn Joakim?” Af Jørn Schmidt Kommentar De nuværende fagbilag i dansk har taget form efter lærernes skræk for filmanalyse. Men lad det være sagt helt forlods, det er svært at yde de levende billeder retfærdighed som filmværk, hvis man ikke kender sit begrebsapparat. Shot-to-shot-analysen samt cirka 50 centrale filmanalytiske begreber er mindstemålet. Der er derfor ingen vej uden om kravet, som ingen gider lytte til: Vi må have flere timer til dansk og efteruddannelse til alle fagets lærere eller mediefag som obligatorisk C-niveaufag på alle gymnasiale uddannelser. Først da får vi det bedste ud af en film som Vildt. Handling Marie har taget sin nye kæreste med til fødselsdagskomsammen i sommerhuset hos sine bedste venner. Det er sommer, solen skinner på terrassen – og han, viser det sig, har taget sin nye pumpgun med. Synd for dem. Didaktiske overvejelser I en tilsyneladende enkel struktur indoptager og reflekterer Vildt ubesværet en række komplekse mekanismer, der dels siger noget om personerne og deres verden, og dels gør det på en måde, så vi både griner befriet og gyser samtidig. Spørgsmålet om hvordan historien fortælles er helt centralt, sådan som det jo netop er i en hvilken som helst komedie eller gyser, ikke mindst den postmoderne. Vi er derfor nødt til i et undervisningsforløb omkring denne film at arbejde med de mål, at vi skal lære at definere centrale genrer som komedien og gyseren samt udvikle genrekendskabet til også at omfatte den postmoderne films formsprog. Undervisningsforløb Vi starter med at se Vildt uden nogen form for introduktion. Bed eleverne skrive et ultrakort resumé af filmen. Og spørg så, hvordan det kan være, at et sådant resumé (som det ovenfor) lyder dumt, når filmen virker mere begavet? Tag en spontan udveksling med eleverne om, hvad filmen handler om. Du kan starte diskussionen med at ændre slutningen af resumeet, så det nu lyder sådan: ”… og han har taget sin nye pumpgun med. Hvad vil han dog med den? Ja, hvem er han egentlig, denne slagter ved navn Joakim?”

Lad os nu lige få en skarpsynet personkarakteristik af dem alle fire, inden vi ender med spørgsmålet, hvad er det, instruktøren Julie Bille får sagt … om parforholdet, om livet i sommerlandet, om livet i al almindelighed? Uomgængeligt for forståelsen er grundanalyserne: det narrative, det auditive (den kontrapunktiske musik, effekt- og reallyde) og det visuelle (kamerabevægelser og -vinkler og billedkomposition). Inden forløbet med Vildt går vi ud fra, at eleverne har lært komedien at kende, for eksempel været i teatret og set Jeppe på Bjerget. I har her talt om komediens opbygning og dens moralske ærinde og sammenlignet den med Klovn fra tv eller måske endda og allerbedst lyttet til radiodramaet Mogens og Peder på kanotur (Ekko #21, januar 2004). Replikkomik, personkomik, situationskomik og handlingskomik er herefter også kendte begreber. Bed eleverne lave en tilsvarende komedieanalyse på Vildt. Er filmen da blot en komedie? Nej, for meget bliver endnu ikke forklaret. Lad os derfor se på noget af det, som eleverne sikkert har hæftet sig ved, nemlig at den på sin måde er vildt uhyggelig, især til sidst. Til sidst? Næh, faktisk hele vejen, ligesom nedenunder; hele tiden bygges en spænding op, skridt for skridt. Joakims lalleglade smil dækker over gradvist mere diabolske replikker. Vi får nu brug for at lære genren ”gyser” bedre at kende og bringer Hitchcocks Psycho på banen via Edvin Kaus instruktive analyse fra Ekko #20 (http://www.ekkofilm.dk/filmiskolen.asp?table=filmiskolen&nid=4&id=44). Edvin Kau viser, hvordan Hitchcock arbejder, hvordan vi drilles og oplyses, hvordan der opbygges spænding gennem referencer, citater, spejling, blikretningsstyring, kamerabevægelser og -vinkler. Sker der noget tilsvarende i Vildt? Ja, mon ikke! Særlige opgaver Det sidste lag, vi lægger på analysen, er det postmoderne. I er nødt til at se Pulp Fiction eller Reservoir Dogs for ret at forstå. Forskellen til den sidste er vel blot, at i Vildt er ofrene ikke bundet til deres stole, men sidder som de gør på grund af idéforladthed, konventionernes bånd. Med begrebet ”intertekstualitet” leger I jer frem til en forståelse af ved fælles hjælp – eleverne elsker at sige: ”Det var ligesom i…”. Hvis der er tid, er Lars Triers De fem benspænd en kærkommen lejlighed til også at tale om regler og spil som metodisk frigørende benspænd for den jævne hverdagshistorie eller den æstetisk overoptagede film. Man kan også her med fordel anvende, hvad Mogens Rukov siger om dramaturgien, når han i essaysamlingen Festen og andre skandaler taler om den naturlige historie og skandalen.

Vildt 2004 11 min. Genre: gyser Censur: frarådes under 7 år Målgruppe: fra 7. klasse Synopsis: Det er Cecilies fødselsdag, og hun har sammen med sin kæreste Erik inviteret sin gamle veninde og hendes nye kæreste Joakim op i sommerhuset. Alt er perfekt – vejret, huset, frokostbordet og haven. Men Joakim har mere med i bagagen end tøj til weekenden. Credit: Instruktion: Julie Bille. Manus: Julie Bille. Producer: Lise Saxtrup. Medvirkende: Kasper Leisner, Rikke Plauborg, Barbara Hesselager og Asbjørn Agger.

Lauges kat – evnen til empati ”Det handler om at erfare forskellen mellem det psykiske og det sociale.” Af Thomas Frandsen Intro Med filmen Lauges kat kan der skabes fine muligheder for at lade helt små elever reflektere over ansvar og skyld. Udfordringen for læreren er, at børns identifikation med filmen er så stærk, at de fleste i indskolingen hellere vil snakke om den døde kat end om Lauge! Handling og analyse Lauge er et enebarn på ni-ti år, der bor med sine forældre på en gård. En cykeltur derfra bor den noget ældre kammerat Sonny, der en tidlig morgen cykler os i møde (en klassisk stilistik intro, som filmen holder i samfulde tolv minutter med et langsomt fortælletempo, overholdelse af blikretninger og en fin mængde af klassiske kameraindstillinger og -bevægelser.) Det er den truende fjende, der nærmer sig – ikke på hest, men på cykel. Med en insisterende pegefinger og en kattekilling i hånden beordrer eller truer han non-verbalt Lauge til et møde i laden, hvor de to på bedste traditionelle drengemanér udfordrer hinanden. Hvem tør springe fra den højeste høstak? Lauge tør, men bliver alligevel tiltalt som ”tøsedreng”. Sonny prøver hele tiden grænser af. Han kommanderer rundt med Lauge, der ikke siger fra. Han slipper med udstrakt arm en kattekilling fra toppen af stakken, men den lander som forudsagt af Sonny selv ”altid på alle fire”. Sonny er ældre, større og mere erfaren. Men så dukker Lauges far op, og Sonny forsvinder. Killingerne skal indsamles, for der er ikke brug for dem, og sådan er det på landet. En enkelt undslipper dog, og Lauge tager sig af den, skjuler den i en taske, men er lige ved at blive opdaget, da faren kommer tilbage, fordi han ikke kan finde svensknøglen. På vej til sit værelse indhenter Sonny Lauge, og endnu en konkurrencesituation opstår. Sonny vil have al opmærksomheden og tåler tilsyneladende ikke, at en killing kiler sig ind mellem Lauge og ham selv. Lauge siger stadig ikke fra, men flygter fra Sonnys skalten og valten op på sit værelse. Lynhurtigt er Sonny efter ham og finder efter en rastløs slåskamp killingen, som Lauge har gemt under sengen i en netop tømt legokasse. Skal killingen dø? Nej, de to drenge finder et midlertidigt, om end asymmetrisk, fællesskab, da Sonny taktisk klogt vælger at tage parti for killingen. Sammen etablerer de en lille hule, men Sonny er fortsat den stærke, der dirigerer rundt med Lauge og blandt andet sender ham ned i køkkenet for at hente det nødvendige. Netop som alt er ved at være på plads, dukker faren igen op, og Lauge vælger i desperation og hårdt presset af Sonny at kaste killingen ud af vinduet. Faren kommer ind, og Sonny løber ud. Af en eller anden mærkelig grund er det først nu, at det går det op for faren, at Lauge faktisk meget gerne vil beholde killingen. Lettet over farens tilladelse/benådning følger vi Lauge, der forstenet af skyldfølelse må konstatere, at killingen ikke har overlevet det frie

fald. Hverken moren eller faren forstår, hvad der er foregået, men undrer sig højlydt over deres søns mærkværdige adfærd. Forældrene beordrer drengene til at begrave killingen og sender derefter Sonny hjem. Men så træder Lauge i karakter og sætter sig i respekt. I den efterfølgende kampscene er det nu Lauge, der i bogstaveligste forstand er oven på og i en sådan grad, at det kunne være endt med drab. Lauge sidder oven på Sonny, tager en større sten i hånden og hæver hånden til slag. Det er en meget voldsom scene, der ender med, at Lauge i sidste øjeblik vælger at kaste stenen fra sig og derefter skrige sin vrede og aggression ud. Sonny er knækket og beskæmmet må han stå hvileløs i baggrunden, mens Lauge begraver killingen. Det er den før så magtfulde Sonny, der nu overvundet må forføje sig – og alene cykle væk fra den Lauge, der nu har markeret en grænse, vist sin styrke og truffet et valg. Filmens slutscene viser Sonny, der ensom cykler væk mod horisonten. Formål Formålet er at træne elevernes empatiske evne og sætte fokus på meddigtning. Didaktiske overvejelser Jeg har afprøvet filmen i indskolingen og vil foreslå, at man stopper filmen tre steder. Hver gang skal eleverne gruppevis diskutere sig frem til enighed om, hvordan de mener, at filmen vil fortsætte, og hvorfor og hvordan de er blevet enige om lige præcis det bud. Det handler også om at give plads til alle i gruppen – om begyndende demokratiske erfaringer. Overordnet og principielt er det væsentligt, at eleverne vænnes til at skulle formulere og dermed eksplicitere forventninger og forforståelser. På det personlige plan at erfare forskellen mellem det tænkte og det formulerede – eller mellem det psykiske og det sociale. På det interpersonelle plan at opleve anstrengelserne og glæden ved at etablere en fælles forståelse. Anvendt på denne måde bliver meddigtningsmetoden et spændende og særdeles relevant redskab for læreren. I grupper skal eleverne, når filmen stoppes, blandt andet komme med et bud på Lauges stemning. Hver gruppe får fem store ordkort, hvor der står: glad, vred, ked af det, bange, forskrækket. Eleverne skal, før de ser filmen, drøfte indholdet af ordene. De skal tegne og skrive og snakke om dem, så de ved, hvad de dækker, og hvad de skal bruges til. Undervisningsforløb Man kan bruge denne struktur i undervisningen:

1. Introduktion i egen klasse. Gruppeinddeling og gennemgang af ideen med de fem ordkort.

2. Filmen fryses tre gange. Første gang på Lauges ansigt, da faren går ud af laden med sækken med killinger. Anden gang, da Lauge holder katten ud af vinduet. Tredje gang, da Lauge sidder oven på Sonny og hæver stenen til slag.

3. Reaktioner og afrunding.

Arbejdsgangen er ens ved alle tre stop. Det skal sikre en rutine, så eleverne primært bruger deres energi på indholdet. Ved hvert stop skal der samles op på handlingen indtil dette punkt i handlingen, og derefter skal grupperne:

• drøfte hvad de tror, der nu vil ske • blive enige om et ordkort, der beskriver, hvad Lauge føler • begrunde hvordan de tror, Lauge vil reagere

Efter at have set og arbejdet med filmen er der sikkert mange, som gerne vil give et bud på en sammenhæng, mening og forståelse af filmen som helhed. Det skal der være plads til. Og der skal være plads til accept af mange forskellige oplevelser. Evaluering Eleverne vil erfaringsmæssigt være meget optaget af kattens skæbne. Lad der gå noget tid, og lad så eleverne se filmen en gang til. Snak om, hvordan det kan være, at de, selv om de kender handlingen og ved, hvad der sker, alligevel er spændte og bliver kede af det. De skal diskutere, hvad de synes om de to drenge? Og om de voksne? Hvordan er de, og hvem er egentlig skyld i kattens død? Det er meget vigtigt, at læreren i denne afsluttende proces roser og anerkender adfærd og formuleringer, der tydeligvis tager udgangspunkt i erfaringer og refleksioner fra undervisningsforløbet. Eleverne skal opleve, at de gennem samtale mestrer filmen.

Lauges kat 2003 12 min. Genre: drama Censur: Tilladt for alle Målgruppe: fra 1. klasse Credit: Instruktion: Christina Rosendahl. Manus: Karen Balle. Producer: Mette Ejlersen. Medvirkende: Ronnie Hiort Lorentzen, Maurice Blinkenberg, Frank Noél Olesen og Susanne Storm. Synopsis: Lauge bor på landet og ønsker sig en kattekilling. Da hans far skal aflive et kuld killinger, skjuler Lauge en af dem på sit værelse. Men så kommer nabosønnen Sonny og blander sig …

Bånd 1: Ernst – en mockumentary ”Følg Ernst i et døgn – og pas denne gang godt på kameraet!” Af Thorkild Ruby Intro Bånd 1: Ernst er en eftertænksom kortfilm, som egner sig til et tværfagligt forløb, hvor danskfaget, filosofi og kristendom kan komme i spil. I løbet af fupdokumentaren afdækkes et menneske, som dels ikke ejer substans, dels ikke har evnen til at udtrykke følelser. Samtidig optræder manden med kameraet først som kikset fotograf, senere som den ivrige sensationshungrende reporter og til slut terapeuten, som filmer et menneske i opløsning. Handling I redaktionslokalet får en mindre succesrig instruktør, Nick, en sidste chance: Lav en dokumentar – følg Ernst i et døgn – og pas denne gang godt på kameraet! Ernst sidder i sin Brøndby-fodboldtrøje, ryger og ved ikke, hvad han skal finde på. Han forsøger et smart trick med cigaretten, rejser sig, kigger ud af vinduet. Ernst skal ned og have smøger. Snakker med fotografen, som forsøger at få Ernst til at agere og fortælle – bare et eller andet. Ernst beslutter sig for at tage til Vesterhavet. Han køber billetter på Hovedbanegården og handler store mængder af cola, slik og chips. Han finder vogn nr. 13,og gentagne gange fortæller han, at det hele bare er for vildt og fantastisk og belærer instruktøren om, at man skal leve i nuet for at kunne finde sin frihed. Folk er for bange. De tænker alt for meget og gør for lidt. I toget udtaler Ernst, at han ikke har tænkt over det, han gør lige nu. Han gør det bare. Det er frihed, siger han. Han drikker af en colaflaske, der er lige så tom, som han selv er. ”I’ll be back” og andre smarte filmcitater er kernen i Ernst’ fortælling. Vi er på Fredericias mennesketomme banegård. Næste etape er med regionaltog. Instruktøren fornemmer, at han er tæt på en rigtig historie, da Ernst fortæller, at hans liv blev totalt ændret, da han for et par år siden var to centimeter fra at dø. Historien punkterer. Ulykken handlede om påkørsel af en hund; måske blot noget Ernst digter for at behage instruktøren. I en lille provinsby konstaterer Ernst, at der er mere end en time til næste busafgang. Tanken om ventetiden skræmmer ham tydeligt: Hvordan skal han få tiden til at gå? Han gider ikke mere film, men fotografen overtaler ham til at fortsætte til havet. Ernst vil have smøger. Han latterliggør ekspedienten, der til sidst truer Ernst med tæsk. Ernst er bange og ophidset og beskriver ekspedienten som total psykopat. Fotografen presser igen Ernst til at fortsætte. Men oplevelsen i kiosken har virkelig rystet ham.

Vesterhavet! Ernst løber ned på stranden – græder. Fotografen leger terapeut, han beroliger Ernst, der krakelerer. Tårer, der triller ned ad kinder, kan være fotogene, men pludselig hugger Ernst kameraet og smider det i vandet. Sort skærm. Formål Målet er gennem samtale om filmen at nå en indsigt i, hvordan instruktøren manipulerer med Ernst, og hvordan Ernst’ overfladiske og indholdsløse liv udtrykt i floskler og jokes gør ham skrøbelig og letpåvirkelig. Genren mockumentary – ”mock” betyder ”latterliggøre” eller ”efterligne” – skal også behandles (læs mere om genren på Wikipedia og www.timecodes.dk). Den meget dristige brug af kameraets indstillinger og synsvinkler skal debatteres og navngives. Endelig skal eleverne gennem et skriftligt arbejde specielt fokusere på, hvordan beskrivelser og iagttagelser i en vis grad også vidner om den person, der skriver eller fortæller. Undervisningsforløb Filmen skildrer to personer, Ernst og Nick, manden bag kameraet. Hvad er deres relation, hvad driver Ernst til at sige ja til projektet, og hvad driver Nick? Hvorfor bliver Nick mere og mere frustreret, og hvorfor bliver Ernst mere og mere desperat? Filmen bruger en ret utraditionel kameraføring. At hele filmen ligger på det bånd, vi ser i begyndelsen blive sat i afspilleren. At det må være fisket op af Vesterhavet, er en ting; men kameraets sære indstillinger understreger også fotografens noget amatøragtige arbejde. Lad eleverne i grupper af fire udfærdige en liste over de mest aparte indstillinger. Og lad grupperne fremlægge, hvordan de opfatter virkningen af indstillingerne. Uden den store tillid sendes instruktøren i byen for at lave en dokumentar om Ernst. Ordbogen oplyser, at en dokumentar er ”billeder af virkeligheden”. Valget af billeder, fravalget og rækkefølgen giver instruktøren muligheder for iscenesættelse, vinkling og fortolkning. Lad eleverne i grupper af tre arbejde med definitioner af genren dokumentar: brug for eksempel www.timecodes.dk og lad dem læse artiklerne: ”En bredtfavnende genre”, ”Tre typer dokumentar”, ”Dokumentarens fem undergenrer” og ”Dokumentaren udnytter fiktionens virkemidler”. Lad eleverne forsøge at placere Bånd 1: Ernst inden for én af undergenrerne. Eleverne bør vende fænomenet ”mockumentary” på samme hjemmeside www.timecodes.dk. AFR er en anden film i denne genre, som nogle elever måske har set eller hørt om. En fremlæggelse for resten af klassen skal rumme et bud på og argumentation for, hvilken genre Bånd 1: Ernst kan placeres under.

En klassesamtale om begrebet humor ligger lige for. Ser vi en tragedie, en komedie eller en parodi? Fokusér for eksempel på de situationer, hvor man kan grine og samtidig have medfølelse. Hvis Bånd 1: Ernst er en parodi eller satire, hvad er det så en satire over? Særlig opgave Ernst vælger Vesterhavet. Det virker, som det er det vildeste, han kan finde på. Vælg et sted – for eksempel en lokalitet, et landskab eller et rum – som du har et helt særligt forhold til. Beskrivelsen skal være skruet sådan sammen, at andre, der aldrig har været der, nemt kan danne billeder af stedet og se det for sig. Max. 2500 enheder inkl. mellemrum.

Bånd 1: Ernst 1999 24 min. Censur: tilladt for alle Genre: mockumentary Målgruppe: fra 7. klasse Credit: Instruktion, manus og producer: Carsten Myllerup. Medvirkende: Frank Thiel Rasmussen, Peter Gilsfort og Rasmus Thorsen. Synopsis: Nick skal lave et doku-program om Ernst – en ganske almindelig fyr. Kanon ide, mand! Det bliver helt sikkert et hudløst ærligt program fyldt med ”nær døden”-situationer og voldsomme følelsesudbrud. I doku-programmer arbejder man nemlig med følelserne.