PLF-BLADET

Årgang 1. Nummer 3 Oktober 2003

Leder

v/bestyrelsen Kære plejefamilier Hen over sommeren har foreningen haft møde med de socialpolitiske ordførere fra 3 partier. Først med Kim Sejr fra De Radikale Venstre, derefter Charlotte Dyremose fra De Konservative og Sandy Brinck fra Socialdemokratiet. Vi forventer at mødes med flere socialpolitiske ordfører i den kommende tid. Foreningens hensigt med at tage kontakt med politikerne er dels at orientere om foreningens eksistens og dels at sætte fokus på plejefamilieområdet. PLF’s udgangspunkt er, at der skal tages udgangspunkt i de enkelte anbringelser og arbejdet for at øge kvaliteten i anbringelserne. Hvordan man så skaber en kvalitativ god anbringelse kan naturligvis angribes ud fra mange forskellige vinkler, samarbejdsrelationen med anbringende kommune, gennemskuelighed i anbringelsen og så videre. Vi har i vores samtaler med de socialpolitiske ordførere langt væk på, at en forudsætning for en kvalitativ god anbringelse er, at der er det fornødne emotionelle, sociale, menneskelige og økonomiske overskud i plejefamilierne. Det har derfor også været naturligt for os at sætte spørgsmål på dagsordenen som, f.eks.:

- Plejefamiliernes ansættelsesforhold.

- Ferie. - Manglende pension. - Opsigelses vilkår. - Omvendt resultatløn. - Supervision og aflastning.

De socialpolitiske ordførere er meget interesserede i at mødes med foreningen bl.a. fordi stigningen i udgifterne på anbringelsesområdet gør, at politikerne er tvunget til at fokusere på området. Socialminister Henriette Kjær har bebudet en reform på anbringelsesområdet inden for det næste år. Foreningen forventer, at reformen tager afsæt i økonomien og ønsket om, at få rettet op på manglende viden om, hvad man egentlig får for pengene. I perioder får vi mange telefoniske henvendelser. De henvendelser PLF modtager på foreningens telefon handler mest i øjeblikket om slægtsanbringelser, kontraktforhandling og hvordan bliver men plejefamilie. Vi vil gerne henlede medlemmernes opmærksomhed på, at vi også har en aktiv mail, som I er velkomne til at rette henvendelse på – døgnet rundt. Foreningens mail er: landsforeningen@plejefamilierne.dk

Nyt fra bestyrelsen

Socialpolitisk Årsmøde 2003 Plejefamiliernes Landsforening blev i år inviteret til at deltage i Socialpolitisk Årsmøde, som i år blev afholdt på Koldingfjord Hotel i dagene den 20. og 21. august. Dette års tema var ”En sammenhængende børnepolitik” med undertitlen ”Det gode børneliv”. Vægten på årsmødet lå på skoleområdet og i mindre grad på daginstitutionerne. Det var ikke PLF´s kerneområde, der var i fokus. Der var imidlertid mange spændende og interessante oplæg omkring børns velfærd og behov, og det var spændende at opleve, at det for en gangs skyld var børn og deres vilkår, som var i fokus. Der var indlæg fra

- Socialminister Henriette Kjær - Børnerådets Formand Klaus Willman - Forskningschef Liselotte Lyngsøe fra Institut for Fremtidsforskning - Psykologisk konsulent Margrethe Brun Hansen Frie Børnehaver og fritidshjem - Børne- og ungelæge Vibeke Manniche

2

3

- Lektor Stig Brostrøm Danmarks Pædagogiske Universitet - Afdelingsleder Laila Vagn Andersen Hirtshals Kommune - Markedskoordinator Hanne Ekfeldt Boutrup Lego

Du vil kunne se nærmere om årsmødet på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk hvor du også kan se videoklip fra konferencen. Socialministeren antydede på opfordring en mulighed for, at næste års tema på årsmødet kunne blive indsatsen overfor truede børn og unge. Et tema, der jo vil have særlig interesse for os som plejefamilier. Foreløbig vil vi glæde os over, at vi som forening er blevet inviteret med til ministerens årsmøde. Det kan betyde, at vi får mulighed for at blive hørt i det socialpolitiske billede i Danmark.

Besøg på Familiehøjskolen Skærgården Plejefamiliernes Landsforening fik fornøjelsen af, at blive inviteret over til Familiehøjskolen Skærgården den 4. juli, dels for at fortælle om plejefamiliers rettigheder og pligter og dels fortælle lidt om PLF. Foreningen var repræsenteret af Lotte Skovgaard Laursen, Ole Johansen og Jens Vegge Bjørck. Med udgangspunkt i nogle af de første regelsæt om anvendelse af familiepleje, gennemgik man hvilke rettigheder og pligter man har som familiepleje. Det drejede sig blandt andet om tavshedspligt, opsigelsesvarsler, kost- og logibetaling, vederlag, ferieregler og pension. For to hundrede år siden stod der skrevet, at sognerådet skulle tage vare på de børn i sognet som ikke kunne bo hjemme og sikre dem anbringelse i pleje hos egnede familier i sognet. Det skulle ske på en måde som belastede sognets skatteydere mindst muligt. I dag kan vi konstatere, at princippet om mindst mulig belastning af skatteyderne desværre stadig er det højest prioriterede i mange kommuner, når man anbringer børn og unge i familiepleje. Der ydes eksempelvis ikke pension til plejefamilier ret mange steder på trods af, at alle andre personalegrupper i kommunerne har pensionsordninger. Der er i mange kommuner store problemer med håndtering af plejefamiliernes retmæssigt optjente ferie. Plejefamilier oplever at blive sat ned i vederlag selv om kommunerne stadig ønsker at opretholde anbringelsen og måske oven i købet giver udtryk for tilfredshed med samarbejdet med plejefamilien. Opsigelsesvarslet for plejefamilier er kun en måned uanset, hvor længe man har haft plejebarnet, hvilket er langt lavere end for øvrige medarbejdergrupper i kommunen.

Mødet gav mange gode drøftelser med de tilstedeværende plejefamilier, der for manges vedkommende havde oplevet, at deres rettigheder blev udhulet under anbringelsesforløbet. Et grundlæggende problem er, at forvaltningerne har mulighed for ensidigt at forringe en række af de aftalte vilkår, i og med der ikke er lovgivning eller minimumsaftaler, der beskytter plejefamiliernes aftalevilkår. I forlængelse af de drøftelser afholdt vi et informationsmøde, hvor vi fortalte om Plejefamiliernes Landsforening, og hvor vi oplevede en del interesse for foreningen. Den 7. juli var i igen på Skærgården for at afholde informationsmøde for det næste hold kursister på familiehøjskolen. Ved denne lejlighed var foreningen repræsenteret af Thomas Damkjær Pedersen og Jens Vegge Bjørck. Også dette møde viste, at der er en stor interesse for og et stort behov for PLF.

Tema - aflastning

Aflastning – er det virkeligt nødvendigt?

Vi er en plejefamilie bestående af 2 voksne og 2 drenge på henholdsvis 11 og 14 år. Drengene er anbragt af hver sin kommune. Den største dreng har været anbragt hos os i 12 år, den mindste i 3 år. For ca. 4 år siden lykkedes det os, at få kommunen til det ene plejebarn til at bevilge en barnepige ordning, som skulle fungere som en form for aflastning til os voksne. Ordningen blev foranstaltet på baggrund af, at det efterhånden var blevet tydeligt

4

5

vanskeligere for vor store plejedreng, at deltage i sammenkomster, hvori der deltog mange mennesker, som han ikke kunne forholde sig til. Han er et sart og skrøbeligt barn, som har svært ved, at indgå i sociale sammenhænge. Efter en undersøgelse på børnepsykiatrisk ambulatorium, der blev foretaget på grund af vanskeligheder i skolen, blev det konkluderet, at han var kontakt- og tilknytningsforstyrret og at han er et behandlingskrævende barn. På baggrund af vores egne observationer samt materialet fra børnepsykiatrisk ambulatorium, ansøgte vi efterfølgende om aflastning. Det blev bevilliget samtidig med at vi fik tildelt psykologisk supervision. Det, der på dette tidspunkt i plejeforholdet kunne lade sig gøre, var en barnepigepasnings ordning, hvor kommunen ville aflønne en person. Således kunne vi betale vores egen datter for at fungere som barnepige for vort plejebarn. Vi fik udbetalt skattefrit 750 kr. månedligt. Vi havde stor gavn af, at få etableret denne barnepigeordning. Det gav os mulighed for, ind i mellem at ha’ nogle timer alene som mand og kone, at få dette behov opfyldt var længe tiltrængt, da vi nu havde fungeret som plejefamilie for drengen igennem 8 år. Vi brugte denne ordning til, at få et socialt liv sammen med andre mennesker udover vor hel tætte familie. En tur i teateret, biografen samt en rund fødselsdag hist og her blev nu tilført vor familieliv igen. Ordningen fungerede godt, plejebarnet trivedes ved at blive passet i vante omgivelser og af en person, som han var tryg ved og kendte godt. Efter ca. to år med denne ordning, blev der bevilget en almindelig aflastningsordning, hvor vor plejedreng blev passet 4 døgn om måneden i en aflastningsfamilie, som vi selv havde bragt på banen, som et eventuelt emne, da kommunene ikke selv havde en aflstningsfamilie til rådighed. Det var nogle gode venners naboer, vi vidste, hvem de var, men kendte dem ikke yderligere. Han var ingeniør og hun pædagog. Familien havde ikke før været plejefamilie og havde ikke kendskab til dette område. Det viste sig ret tidligt, at aflastningsfamilien havde nogle forventninger og krav til drengen, der gjorde, at der opstod konflikter mellem ham og familien. Konflikter kan man næppe undgå, men det som drengen gentagne gange vendte tilbage til som et problem og som han havde det skidt med var, at selv om konflikten var ovre, så blev de voksne ved med, at vende tilbage til denne. Dette og at få tiden til at gå, at finde ud af hvilket indhold weekenden skulle have, at der ikke var noget, som han på forhånd vidste om den kommende weekend, var rigtig svært. Vi forsøgte, at få familien til at gøre weekenderne mere forudsigelige, men de ville ikke lægge sig fast på et bestemt indhold, de ville kunne gøre, hvad der til den tid var vigtigt lige nu. De blev tilbudt psykologisk supervision, men kontaktede aldrig psykologen. Det blev vanskeligere og vanskeligere for os, at få drengen hen i aflastningsfamilien. Vi forsøgte at løse problemerne ved, at tale med ham om vanskelighederne, at støtte op omkring det og få genetableret en god kontakt til aflastningsfamilien, men det lykkedes aldrig. Så det endte med, at drengen ikke kom der mere. Under samtaler med drengen vedrørende aflastningsfamilien, ytrede han ønske om, at når han skulle passes fremover, så ville han helst være hos vores voksne datter. Dette valgte vi at lytte til. Og vores datter og svigersøn besluttede sig til at indgå. Således kunne vi fremover opfylde vor plejedrengs ønske. Vores datter og svigersøn og børnebørn, som er

6

henholdsvis 9 og 10 årige piger, sagde ja til at stå til rådighed hver 3. weekend, så vi gik i gang med at få det godkendt i kommunen. Med i vores overvejelser vedrørende denne aflastningsform i egen familie har været, at vi i vores friweekender ikke har mulighed for samvær med vores datter, svigersøn og vores 2 børnebørn. Samt risikoen for, at der kunne opstå problemer familien imellem. Principielt mener vi, at det er bedst, at aflastningen ligger uden for vor egen familie, da det giver nogle begrænsninger i samværet med familien uden vore plejebørn, men det er også vigtigt, at plejebarnet trives i det tidsrum, de er et andet sted. Atter et dilemma der er svært at løse og gør, at man må indgå kompromis og lave individuelle løsninger. Ofte er aflastning noget de fleste plejefamilier får tilført plejeforholdet hen ad vejen. Når beslutningen om etablering af aflastningen er taget, er det sjældent, at kommunerne selv står klar med en aflastningsfamilie, som er kompetent til at indgå i lige præcis sådan en opgave. De positive indtryk, vi oplever ved at have vores drenge i aflastning i egen familie, gør at vi synes, at selv om der er ting, vi giver køb på, så er vi tilfredse og glade for ordningen og synes, at vor familie kan rumme det, at danne tydelige forudsigelige rammer for drengene og dermed bidrage med at tilføre dem et godt fundament. Vi oplever, efter ordningen nu har fungeret i et år, så fungerer det både for vore drenge og vore børnebørn. Vores børnebørn oplever det som en selvfølgelighed, at plejebørnene bliver passet hos dem og det er drengene, de spørger efter, når de er på besøg hos os. Vi er i den heldige situation, at vi bor meget tæt på hinanden, så det har været en naturlig del af vores familieliv, at vi mindst en gang om ugen spiser sammen. Så de har rigtig mange timer på bagen sammen, det har bestemt styrket forholdet i familien og børnene er vant til at begå sig sammen, det kan mærkes, ikke at forstå det således, at der ikke er konflikter, det er blot ikke dem, der er flest af. Styrken i dette aflastningsforhold er, at vi ses jævnligt og igennem disse sammenkomster oplever vores datter og svigersøn, hvordan vi håndterer situationer, som opstår omkring vor plejebørn samt, at de præcist ved, hvad der rører sig i børnene, da vi voksne ofte taler sammen. En styrke for plejebørnene er også, at når vi mødes, fortæller aflastningsfamilien, hvad de har tænkt sig, de skal foretage sig næste gang de kommer på weekend, dette har drengene det rigtig godt med. En anden god ting er, at der er en høj grad af struktur i aflastningsweekenderne. Vi oplever, at drengene er glade, når de tager af sted og mætte af indtryk og veltilfredse, når de vender hjem igen. Dette pusterum for os plejeforældre er til stor gavn, idet vi lader op til igen at kunne yde det optimale i hverdagen for vores to plejebørn. Desværre oplever vi lige nu, at den ene kommune ikke længere vil betale til aflastning og supervision, da kommunen fattes penge og “skal spare”. Redaktionen har spurgt 2 plejebørn om, hvordan de oplever at have hver deres form for aflastnings-familie. Læs hvad de har skrevet til PLF-bladet. Vi er to piger på 14 år (A) og l5 år (B). Vi bor i den samme plejefamilie. Den ene af os (A) er hos sin mormor og morfar hver anden weekend og hvor jeg ser min mor ret tit. Den anden af os (B) er i en aflastningsfamilie hver fjerde weekend.

I familien hvor vi bor er der to andre børn, som vi begge er meget glade for! Men det er nu rart at komme væk og holde lidt fri en gang i mellem. B: ”Jeg synes det er dejligt, at holde lidt fri fra plejefamilien og jeg synes det er sjovt at være hos min aflastningsfamilie, for de laver så mange ting. Det er sjovt at møde deres familie og venner. Det er ligesom at være i en helt anden slags familie, de lægger mere mærke til mig og jeg må mere. Deres store plejebørn er der også og det er meget rart at være sammen med dem”. A: ”Jeg synes også det er dejligt at komme væk fra alt sammen bare for en weekend, komme et sted hvor der altid er gang i den, hvis det er det, man har lyst til, et sted hvor man kan slappe af, lave bål, gå tur eller lave sjov, du kan helt selv bestemme og den tryghed der er der er helt speciel. Man får meget mere opmærksomhed og det er vigtigt! Som små ting kan man f.eks. selv vælge hvilken film man vil leje og hvilke programmer man vil se, men det er som om at al den kærlighed man ville få på to uger, får man på den ene weekend. Jeg elsker helt bestem at være der ved alle dyrene (vi har 3 hunde der) friheden, trygheden, opmærksomheden og mindst, men aller bedst kærligheden!”. Tænk over det… vi er begge meget enige om at det ter rigtig, rigtig godt med hver vores form for aflastningsfamilie… K.H a & b

Bisidder – funktion Kære medlemmer – bisidderfunktionen er i gang! En af årsagerne til at Plejefamiliernes Landsforening er blevet stiftet – og ikke den mindst vigtige – er at yde plejefamilier individuel rådgivning ved kontraktforhandling og ind i mellem stille op som bisidder. Det gælder såvel de familieplejere som arbejder fuldtids som familieplejere, men også den store skare der arbejder som aflastningsfamilier. Ikke mindst aflastningsfamilierne har vi erfaring for, ofte bliver budt ringe arbejdsvilkår, som nærmest bliver dikteret af den anbringende myndighed. For eksempel i forbindelse med forhandlinger og indgåelse af aftaler i relation til arbejdet som plejefamilie. Foreningens bisidderfunktion er nu aktiv og prøvet af i en række tilfælde. Vi har fået meget positiv respons fra de plejefamilier, som har brugt os. Den positive tilbagemelding er netop gået på de pågældendes oplevelse af, at tilstedeværelsen af en bisidder fra PLF i forhold til arbejdsgiver/kommunen har styrket deres position rent fagligt, men ligeså meget at det rent menneskeligt har mindsket familieplejerens sårbarhed. I selve mødesituationen er det en tryghed for familieplejeren at have en bisidder til stede, som

7

med indsigt støtter op om familieplejeren og sikrer, at de basale vilkår for et godt møde er tilstede. Selve bisidderfunktionen kan jo udføres på mange måder, en fast skabelon kan ikke udformes – og skal heller ikke, idet bisidderen netop skal tage individuelle hensyn. Men selvfølgelig har vi i foreningen nogle mål, som vi arbejder udfra også i denne situation. Det primære mål er naturligvis at sikre vores medlemmer bedst mulige arbejdsvilkår. Mange plejefamilier har oplevet, at de står alene med deres arbejde, alene med problemer i samarbejdet med anbringende myndigheder, alene med usikkerhed om ansættelsesvilkår m.v. Hvis samarbejdet svigter, er familieplejeren som bekendt i en dobbelt penibel situation, idet de dels rammes på deres følelser, som omfatter tilknytningen til plejebarnet, dels på deres løn- og ansættelsesvilkår, som for en rækkes vedkommende udgør hele deres eksistensgrundlag som lønmodtagere. Vi lægger vægt på, at yde individuel og personlig rådgivning og faglig sparring også omkring andre spørgsmål i forbindelse med aflastnings- og plejeforhold. F. eks. vedrørende samarbejde med biologiske forældre, egne børns roller, samspil med egen familie og etablering af netværk. Denne rådgivning har været i gang fra dag et af i foreningens relativt kort levetid (november 2002). Foreningstelefonen 36 78 83 11 er ofte glødende, såvel som vores mail landsforeningen@plejefamilierne.dk, som du altid er velkommen til at rette henvendelse til. Linda Heim, 18. September 2008.

Relevant litteratur for plejefamilier

Af Hanne Legarth

8

9

”Når jeg er lille - om tidligt skadede børn” af forfatteren Nora Lund. Udgivet af Forlaget Åløkke, (www.alokke.dk), pris kr. 220,00. Den beskriver nøje det tidligt skadede barn – giver gode råd om udvikling og behandling – samt vejledning om samarbejde med kommuner, supervisor og andre specialister. Ganske enkelt en uundværlig bog, der egentlig burde læses inden man beslutter sig for, at blive plejefamilie. ”Hvad børn ikke ved, har de ondt af” af forfatteren Karen Glistrup. Udgivet af Hans Reitzels Forlag, pris kr.225,00. Det er en bog om børn af psykisk syge forældre. Den handler om, hvordan man taler med børn om deres forældre og deres forældres sygdom og problemer. En rigtig god bog at blive klog af. Af Hanne Niemann

”Om børn og unge med depression” af Merete Juul Sørensen og Per Hove Thomsen.

Hans Reitzels forlag. Ca. 128 sider pris ca. 150,00 kr.

Der er stigende fokus på depression hos børn og unge. Bogen fortæller om de tegn, man skal være opmærksom på, hvis man er bekymret for at et barn eller en ung viser tegn på at være deprimeret. Bogen giver information til både pårørende og professionelle, der ønsker at støtte og forstå børn og unge under den pinefulde oplevelse, en depression er både for den deprimerede og pårørende.

Bogen udkommer oktober 2003.

”Det forbrugende barn” af Jesper Olesen.

Hans Reitzels forlag. Ca. 150 sider til ca. 198,00.

Playstation, popstars og penge. De tider er forbi, hvor selvkonstrueret legetøj og højtlæsning udgjorde hovedingredienserne i det gode barneliv.

En bog om børn og forbrug, der henvender sig til alle, som både er trætte af forbudstænkningen og ”laden-stå-til-holdningerne” i forbrugerdebatten og som meget hellere vil lytte til børnene selv.

Bogen udkommer oktober 2003.

Til sidst vil jeg nævne en bog, som ikke direkte henvender sig til plejefamilier, men hvor vi bl.a. kan hente en større forståelse for plejebørnenes reaktioner.

”Børn og skilsmisser – et barneperspektiv på familieomformning” af Kirsti Ramfjord Haaland.

Hans Rietzels forlag. Ca. 160 sider til ca. 185,00.

Hvordan oplever børn en skilsmisse og hvad er deres reaktioner? Det er bogens hensigt at øge forståelsen for børns reaktioner, således at man bedre kan hjælpe dem igennem en skilsmisse og etableringen af nye familierelationer.

Udkommer september 2003.

God læselyst!

Forskning

Hanne Pedersen, antropologistuderende på Københavns Universitet har henvendt sig til foreningen vedrørende hendes speciale med emnet ”Egne børn i plejefamilien”. Hanne Pedersen er meget interesseret i at få kontakt til plejefamilier med egne børn, der vil medvirke til hendes forskning. Interesserede kan henvende sig på tlf. 39 20 14 88.

Kalender Torsdag d. 9. oktober afholdes bestyrelsesmøde i PLF. Kontakt foreningen hvis du har emner bestyrelsen skal tage op. Torsdag d. 6. november afholdes der bestyrelsesmøde i PLF. Kontakt foreningen hvis du har emner bestyrelsen skal tage op. Tirsdag d. 18. november afholder Plejefamiliernes Landsforening generalforsamling kl. 20.00 til ca. kl. 22.00 på Trekanten, Islev bibliotek, Rødovrevej 405, 2610 Rødovre.

10

Foreningen har brug for at du møder op og giver dine mening til kende, så vi kan få et godt afsæt til foreningens videre arbejde. Vi vil bl.a. gerne kende din holdning til:

- Hvad er plejefamiliernes behov? - Hvilke indsatsområder skal foreningen prioritere fremover? - Ros og ris til foreningen.

Tirsdag d. 9. december bestyrelsesmøde i PLF. Kontakt foreningen, hvis du har emner bestyrelsen bør tage op.

Små bokse

11

Kære alle Dette her har ikke noget at gøre med anbringelser…… Men engang imellem skal vi jo også tænke på noget andet, ikk? Og det er bare så positivt engang i mellem at få at vide, at vores unge her i Danmark på en eller anden måde, imellem hash/sprut/dovenskab og hvad man ellers hører om dem - faktisk også får noget ud af undervisningen og er ret dygtige på områder som økonomi/x/x når man sammenligner med unge i andre lande. Du kan læse mere på undervisningsministeriets nyhedsbrev www..

Check sidste nyt på PLF´s hjemmeside

Hilsen Linda

www.plejefamili ”Forældre til anbragte børn, får ofte ingen støtte” erne.dk

Kender du en familie, der overvejer at blive plejefamilie. Bør de kontakte PLF først.

Hvis du ønsker en støtteperson og bor uden for Københavns kommune kan du ringe til PS Foreningen af Professionelle Støttepersoner på tlf. 51 23 00 28

Næste nummer af PLF-bladet Det næste nummer af PLF-bladet udkommer december 2003, hvor det gennemgående tema vil være højtider. Dead-line for indlæg vil være 5. november 2003. PLF-bladets redaktion ønsker alle et rigtig godt efterår og på gensyn til december.

12

Plejefamiliernes Landsforening ”PLF” PLF-bladets redaktion: Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Hanne Niemann Tlf. 36 78 83 11 Mail: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk

Vi kan kontaktes på e-mail: han@plejefamilierne.dk