~ ..

~ __,_- .....

- htr tr de nye

,,NEVIS O N'' SPINNERE

,.MINNOW"

IDEELLE TIL LAKSE- & _ØRRED­FISKERI

- det er 1'irkelige 'Jisk!

-~~~~~~~~

.,GOLDEN SPRAT"

Naturtro og holdbare

-~~~~~~~~~

..FEL TON CROSSWIND" Junior Model

det er Gra

,,ALLOOOK'' ~-~

-~~~~~~~~~~

,... ,-.-/' I (

.,OAK"­LINEN

DEN, DER ER FLETTET AF DET FINESTE HØR

Repræsentent for Danmark :

BRITAGENT M. TH. MARTENS Bredgade 25 C. Mezz.

KØBENHAVN K.

...

...

Medlemsblad for nDanmarks Sportsfiskerforbund"

14. Aarg. li 1. Juni 1939

Svenska Sport­fiskaref or bundets

Jubilæumslii11 l ing er i Elvkarleo. Chr. Lottrup Andersen.

Som Formand for "Danmarks Sportsfisker­forbund" modtog jeg fra vort Svenske

Søsterforbund en elskværdig og ærefuld Ind­bydelse til som dets Gæst at overvære dets Jubilæumstavlinger i Alvkarleo. Jeg tog da Store Bededag Kl. 2 Flyvemaskinen i Ka­strup og landede efter en to Timers herlig Luftsejlads over henrivende solbeskinnede svenske Lanc\skaber ' i Stockholm. Med Ba­ne tilbagelagde jeg de sidste 155 Km. til Ålvkarlei.i, hvor jeg paa Stationen blev mod­taget af Ordforende IngeniØr Hockenstrom og Viceordforende Major Stackell. I det fØ!­gende l1/~ DØgn var jeg Genstand for den mest udsøgte Elskværdighed og Gæstfrihed fra vore svenske Kollegers Side. Jeg maat­te desværre rejse hjem igen SØndag Mid'.. dag og fik saaledes ikke Tavlingernes Afslutning med. - Grunden til, at Jubilæ­et fejredes paa et saa forholdsvist fjernt Sted ( det ligger i Nærheden af Gavle), var den Rolle, som Ålvkarleo havde spillet i For­bundets Historie. Her var blandt de Sports­fiskere, som for mere end 20 Aar siden dyr­kede den den Gang pragtfulde Elv, Tanken om Forbundets Stiftelse opstaaet og mod­net, og her var Forbundets fØrste Tavling

. I I

·l

afholdt. Af disse Sportsfiskere er der nu desværre kun faa tilbage. Blandt disse ta­ger jeg vist ikke meget fejl i at nævne In­geniØr Hockenstrom, Major Stackell, Jag­mastare Carlander, Hovjagmastare Ankar­crona, Direktør Leidesdorff og Advokat Len­nart Killander.

Blandt de savnede begræder man i Sve­rige mest af alle den saa ualmindeligt elske· de og beundrede Jagmastare Bengt Bellan­der. Er det gaaet ud over den Kreds af Sportsfiskere, som færdedes ved Elven i disse Dage, er det i ikke ringere Grad gaa­et ud over Elven selv. Den Gang fandtes h'er Nordens skønneste Vandfald, der nu ganske er Ødelagt af den store Kraftstation . Paa samme Tid er naturligvis ogsaa Fiske­riet Ødelagt og kun en Skygge af fordums Herlighed. Og dog kunde Jagmastare Car-

,.,.

82 SPORTS-FISKEREN 1939

Fra Fluekastene ved Elven.

lander endnu en tidlig Morgen fØr Konkur­rencen begyndte fange 4 smukke Havørred.

Der havde været Tale om at henlægg~ Tavlingerne til Malmo, hvilket sikkert vilde have givet et stort dansk Besøg. Det er ikke umuligt, at det vil ske ved en senere Lejlig­hed. Tavlingerne var begunstiget af det mest henrivende Vejr, selv om det her, saa langt mod Nord, dog var noget koldt. For­aaret var ogsaa langt tilbage, men der var dog et Flor af Anemoner.

I Byens lille Turisthotel var der natur­ligvis ikke Plads for den store Invasion, men heldigvis fandtes der paa "Laksoen" i El­ven en IngeniØrkaserne, der fØrst om 14 Da­ge ventede sin Besætning. Her havde Mili­tæret elskværdigt overladt Forbundet Offi­cersbygningerne til Indkvartering, ligesom Festmiddagen holdtes i Officerskasinoet Som Tak stiftedes der ved Sammenskud en

Fra venstre: Advokat Killander, Advokat Aa. Rygh og Ingeniør Kalaj.

/. ~·

Den norske Frøken Barth kaster.

Tavlingspris med IngeniØrkorpsets Navn. Fra Norge var mØdt Formanden for det

norske Forbund, ingeniør Baggerud, Sekre­tæren, Advok. A. Rygh, cand. jur A. Schultz, Frøken Barth, Statens Stamboksforer, Baas­huus-Jessen, og Hr. Anton Christiansen. Fra Finland Formanden, Professor Ehrnrooth og lngeniØr Kalaj. Fra Danmark kun underteg­nede.

Den meget morsomme og vellykkede · Middag fandt Sted LØrdag Aften. Man mød­

te i tvangfri Paaklædning. Ordforende Inge­niØr HockenstrØm bØd velkommen og ud:. bragte derefter en Skaal for forbundets Protektor og Medlem Kronprins Gustav Adolf, fra hvem der indlØb Telegram. Major Stackell bØd de udenlandske Gæster vel­kommen. ingeniør Hockenstrom gav deref­ter et Resume over Forbundets Historie. Professor Ehrnrooth bragte en Lykønsk-

Fra venstre: cand. jlr. A. Schultz, Ingeniør Bagigerud, Carlander og Hi:ichenstri:im.

'!!!

1939 SPORTS-FISKEREN 83

ning fra det finske Forbund ledsaget af en kalligraferet Adresse. I ngeni Ør Baggerud bragte gennem sin Tale en Lykønskning fra de t norske Forbund og dvælede navnlig ved Jagmastare Bengt Bellanders store Betyd­ning for Sportsfisket i Norge. Han overrakte derefter Ordfi:irende en smukt udskaaret Dirigenthammer som Gave fra det norske Forbund. Paa Danmarks Vegne talte jeg som andet Sted refereret, men var lidt ked af at komme tomhændet .

Fra venstre: Advokat Rygh, Major Stackell og Professor Ehrnrooth.

Efter Middagen tilbragtes Resten af Af.­tenen ( eller for fleres Vedkommende det meste af Natten) i muntert Samvær. Næsk Dag maatte jeg med Middagstid desværre tiltræde Tilbagerejsen, saa jeg overværede ikke Præcisionskastene. Jeg kan derfor ikke endn u bringe de endelige Tavlingsresulta­

ter. I Længde-Spinnekast · med Eenhaands­

stang satte Nordmanden Arne Schultz en ny nordisk Rekord ( med Kastevægt 18 gr.) paa 61,13 Meter.

Resultaterne den fØrste Dag var iØvrigt:

Spinnekast Længde, international Klasse. (Kastevægt 28 gr.)

1. Arne Schultz, No~ge, længste Kast 77,58 M. 2. o. Tornblom, Sverige 66,80 -3. N. Falk, Sverige 68,41 -

Spinnekast Længde, Fiskeklasse. (Kalstevægt 18 gr.)

1. Arne Schultz, Norge, Længste Kast 61,13 M.

2. N. Falk, Sverige 54,33 -52,26 -3. o. Tornblom, Sverige

Spinnekast Længde. Tohaandsstang. 1. o. Tornblom, længste Kast 59,18 M. 2. Th. Ankarcrona, længste Kast 57,35 -3. Carl Edv. Leidesdorff, længste Kast 47,90 -

Fluekast. Længde. A. KlaSJSen. (International Klasisel.

(Tidligere Pristagere).

1. Arne Schultz, Norge, længste Kast 40,5,3 M. 2. Gustav A. Rising, Sverige - 33,20 -3. Niels Falk, Sverige 32,70 -

B. Klassen. (Ikke tidligere vundet Pris). 1. A. Christiansen, Norge, læng. Kaist 26,80 M. 2. Lisbeth Barth, Norge 25,30 -3. ?

formandens Tale ved Middagen i Al vkarteo.

Hr. Ordforende, mine Damer, mine Her­rer! Maa jeg paa "Danmarks Sportsfisker­forbund" s og egne Vegne takke for den elskværdige og ærefulde Indbydelse til Svenska Sportfiskareforbundets Jubilæums­tavlingar. Det har været mig en Glæde at efterkomme Indbydelsen og en Glæde at være Genstand for den svenske og maaske særligt svenske Sportsfiskeres saa særegne Gæstfrihed. - Gæstfrit har man modtaget os i deres Gastrike, og jeg beklager, at ikke flere Danske har villet bidrage til at gØre dette gæstfrie Land endnu gæstrigere. Jeg skal ikke dvæle længe ved den Banalitet, som det heldigvis er, at man som Skandi­nav, under Indtrykket af fælles Sprog, Kul­tur og Stamme, overalt i Norden befinder sig saa dejligt hjemme.

Navnlig i Tider som disse mærker man en SamhØrighedens Aand, fØler sig blandt Frænder og Venner. Er vi end noget for­skellige i mangt og meget, er dog det, vi har fælles , det altovervejende . Er vore Flag af forskellig Farve, er dog Typen, Korsfla­get, fælles. I denne Tid har vi den frisk­grØnne Vaarfarve fælles, en Farve, der gØr glad og forhaabningsfuld. Paa samme Maa­de virker det svenske Flag, Bæreren af det Grønnes to Komponenter.

I det vaargrØnne Landskab fryder det og-

84 SPORTS-FISKEREN 1939

saa et dansk Øje, at man som Baggrund for hvide Birkestammer har malet Huse og Gaarde rØde, selv om man ikke tØr smigre sig med, at det er gjort for vor Skyld. Og­saa fra Ordforende, Hr. lngeniØr Hi:icken­stroms Navn straaler de danske Farver mig i Møde. Det forstaar maaske ikke alle; men der er noget, der hedder FarvehØren. Naar man da, som jeg, opfatter Vokalen 6 med en rØd Farve og e med en hlid, forstaar man, at Navnet giver mig samme Farveind­tryk, som en hvid Birkestamme foran en rØcl Flade. Jeg ved ikke, om vi tør opfatte dette som en Courtoisi mod os Danske ? I saa Fald skal jeg gøre mit til , at min Efter­fØlgers Navn faar rene, svenske Farver. I det hele vilde vi gerne gøre Gengæld mod Svenske, ligesom mod andre Skandinaver, der viser os Gæstfrihed. Sagen har blot si­ne Vanskeligheder. De er naturligvis alle velkomne til at dyrke Sportsfiske i Danmark, men hvis jeg vilde prale med dansk Fiske­rigdom, vilde jeg udfolde mig i den Last, som man med Urette tiliægger os Sports­fiskere. Det vilde være, som naar en en gelsk Sportsfisker siger "when flyfishing, I begin at the top of the water and then ! trave! from lie to lie". De kan fiske Gedder, men det kan De ogsaa i Sverige. De kan ganske vist fiske Laks og Havørred i de vestjydske Aaer, men De vil næppe hver Uge se, endsige fange, en Fisk af Lakse­slægten. Det, vi skulde kunne lokke Dem til os med, vilde være Kastetavlinger, men den­ne Side af vor Sport har hidtil kun nydt mindre Interesse i Danmark. Alt for mange ,,forstaar ikke, hvad Rekordjageri i Læng­dekast har med egentligt Sportsfiske at gø­re", og de paastaar, at der er lige saa me­gen Mening i Anekdoten orh den syge Sportsmand, der, da han faar sin Tem"pera­tur, 41,5, meddelt, interesseret spørger:

11 Hvad er Verdensrekorden"? Jeg tror dog efterhaanden , vi vinder med, ogsaa paa det­te Omraade, og da haaber vi at se Dem som kærkomne Gæster. Som en lille Begyn­delse har vi planlagt en Kastekbnkurrence i September (i Odense), men til dette fØrste

Forsøg tØr vi dog af Blufærdighed næppe udsætte os for vore dygtige Naboers kriti­ske Blikke. Vi vil afholde denne Konkur­rence efter de nordiske Regler, clog med den Undtagelse, at der ogsaa bliver en Klasse for Tohaandsstænger, der maaske bliver den mest besøgte. Tohaandsstangen er nemlig hos os det almindeligste Vaaben. Jeg ved ikke, om De kender Anekdoten om Fodbol­den , der ved et særligt kraftigt Spark rØg over et Hegn og landede i en HØnsegaard. Hanen stirrede et Øjeblik forb!Øffet paa den. Saa rullede han den hen til HØnseflokken: ,,Ikke fordi jeg vil bebrejde jer noget, sag­de han, men jeg kunde dog nok have Lyst til at vise jer, hvilke Æg, der præsteres i andre HØnsegaarde" . Paa samme Maade haaber jeg, at de Tavlingsr~sultater jeg bringer med hjem fra HØnsegaarden her, vil virke inciterende paa Konkurrencelysten i den danske HØnsegaard, saa vi faar tilstræk­kelig Tilslutning til vort fØrste Forsøg, og at dermed Isen er brudt. Selv om vi har lig­get i Spidsen, hvad Dannelsen af Sportsfi­skerforeningen og Starten af et Sportsfisker­blad angaar, ( der ganske vist ikke kan maa­le sig med de nuværende svenske og nor-­ske), saa har vi, som sagt, paa Kastespor­tens Omraade været bagefter, ligesom og­saa vort nye Forbund er det yngste. Jeg haaber at vore 4 nordiske Forbund vil blive til Lykke, ikke alene for Udviklingen af vor Sport, men ogsaa for nordisk Samkvem og Samarbejde, og i saa Henseende spiller sik­kert Kastekonkurrencer en afgørende Rolle. De ved, at ifØlge Kiplings "Junglen" var det Tigeren, der lærte Mennesket at dræbe. I hvert Fald har vi lært det til Fuldkommen­hed. Saa længe vi dog indskrænker vor Blodtørst til Dyreverdenen, er det maaske ikke saa slemt, og uskyldigst af alt maaske, naar det kun gælder Fisk. Men ogsaa her er Massedrab utiltalende. Gjaldt det kun om at dræbe !Øs, behøvede vi hverken For­eninger eller Forbund. Det, det gælder om, er at dræbe sportsligt og skaanende, under samtidige Bestræbelser for Bevaring og Op­hjælpning af Bestanden. At virke opdra-

...

..

1939 SPORTS-FISKEREN 85

gende, kontrollerende og formidlende paa dette Omraade er en af Foreningernes og Forbundenes vigtigste Opgaver. Hertil kom­mer Udviklingen af Sansen for Friluftsliv og Naturglæde o. I. Imidlertid kan det maaske være vanskeligt at holde Forbundene sam­men om disse Opgaver, hvis man ikke ofte kan pege paa vundne Resultater. Her spil­ler Kastekonkurrencerne, som Bindeled mel­lem Foreninger og Forbund indbyrdes, en stor supplerende og understøttende Rolle. Naar dertil kommer, at vi jo skylder Kaste­konkurrencerne vore glimrende moderne Redskaber, saa maa man se bort fra det, vist ringe Onde, som noget Rekordjageri kan siges a tvære.

Ved Hjælp af vore Kastekonkurrencer, ved Hjælp af vore Blade og ethvert fair Mid­de! arbejder vi for vore Forbunds Udvik­ling. Vi besidder dertil Arbejdsiver, Taal­modighed og Optimisme. I en Tid som Vaa­ren, er der Plads for Optimisme. Naturens slumrende Kræfter vaagner atter frigjorte for Vinterens kolde Favntag. Aaer og Elve. strømmer atter frigjorte og svulmende mod Havet, forjættende os kommende Sport. Alt spirer og grønnes under Foraarets Sol, drømmende om Fremtid og Udvikling, som den vise Brahman siger :

»Das Grun ist wie bekannt gemischt

aus gie1lb und iblau. Nun welches blau und gelb mischt

so das Grun der Au? Der Sonne goldner Schein, das Blau

im Aetherraum Aus beide ist gewebt der Fruhliugstraum.

I dette lysegrønne Foraar, under For­aarsdrØmme om Fremtid og Udvikling fej­rer Svenska Sportfiskareforbundet sit 20 Aars Jubilæum. I Foraarsvinden smelder det vakre svenske Flag, der med sit gul­gule Kors paa den blaanende Bund just er Symbolet paa vor Fri1hlingstraum, thi det hentede sikkert sine Farver fra Solens gyld­ne Lys og Æterrummets dybe Blaa.

Under disse vaarlige Auspicier Ønsker jeg Svenska Sportfiskareforbundet til Lykke med de svundne 20 Aar og haaber, at dets

ForaarsdrØmme maa blive Virkelighed . Idet jeg tilraaber det et vivat, crescat, floreat, beder jeg Dem mine Damer og Herrer hoje Glas og raabe et Leve Svenska Sportfiska­refo~bundet ledsaget af 4 Hurra.

Foreløbige Propositioner .,. for

Danmarks Sportsfiskerforbunds Landskastekonkurrence

i Odense den 1 7. September 1939.

Konkurrencen finder Sted i Odense den 17. Septbr. 1939 under Medvirken af Oden­se Sportsfiskerforening og Dalum Lystfi­skerforening. Man samles Kl. 10 paa Plad­sen for Spinnekast (vil senere blive med­delt). Straks efter Navneopraab, Meddelelse af Medlemmernes Numre og Eftersyn af Redskaber, tager Konkurrencen sin Begyn­delse.

1. For Konkurrencen gælder de nordiske

Konkurrenceregler. ( Se "Sportsfiskeren" s Nr. 3). Der gøres dog herfra fØlgende Und­tagelser : Denne vor tørste Konkurrence er ikke interskandinavisk. En Klasse for To­haandsstænger medtages. Konkurrencen omfatter kun Fiskeklasse . Spinnehjulet maa gerne være forsynet med automatisk Brem­se. Spinnelinens mindste Brudstyrke er 12 lb. Flueliner af Hedge-Typen ( med Tyng­den fortil) maa ikke anvendes.

2. Fristen for Indmeldelse udlØber den 15.

August. Skriftlig Indmeldelse ledsaget af lndmeldelses- og Startafgift skal inden den­ne Dato være Formanden i Hænde. lndmel­delsesblanketter tilsendes de forskellige Foreninger. For Medlemmer af "Dansk Sportsfiskerforening" faas de hos Forman­den.

3. lndmeldelsesafgiften er 2 Kr., og Start­

afgiften ligeledes 2 Kr. Sidste betales for Deltagelse i hver af de fØlgende 4 Afdelin-

86 SPORTS-FISKEREN 1939

ger: Eenhaandsstang, Spin., Tohaands- lysninger om Hotel , Frokost, Middag, Præ--stang, Spin., Eenhaandsstang, Flue og To- mier osv.

haandsstang, Flue. Kasteudvalget:

4. C. Høgh-Petersen. Vald. Daugaard. Konkurrencen omfatter kun Fiske_klas- Chr. Lottrup-Andersen.

se ( der med forannævnte Undtagelser tilla-der ethvert til praktisk Sportsfiske anvende-

ligt Vaab:n). 1_ FØ!ge_ de nordiske ~egler Fisketegnssagen, er heller ikke Fmspmdmgsredskaber tilladt. Der findes fØlgende Afdelinger:

. FØigende Lovudkast fra Skiveforeningen + 1. Spmnekast, Længde for Eenhaands- om et Fisketegn er dannet af "Dansk Sports-

sta_ng og 18 gr.s . ~astevægt. fiskerforening"s oprindelige Udkast ved at + 2. Spmnekast, Præc1s1on for Eenhaands- udskyde Søer og Smaavande og ved at give

st~ng og 18 gr.s Kastevægt. , Lodsejere gratis Fisketegn til eget Omraade. + 3. Spmnekast, Længde for Tohaands- Ved Fremsættelsen paa Ferskvandsfiskeri-

sta_ng og 18 gr.s _K_astevægt. foreningens Generalforsamling i Skander-+ 4. Spmnekast, Præc1s1on for Tohaands- borg, kunde jeg ikke paatage mig Ansvaret

stang og 18 gr.s Kastevægt. som Medforslagsstiller, saalænge jeg ikke + 5. Fluekast, Længde for Eenhaands- havde Forbundets Billigelse. Det samme

stang. . . Forslag stiller Skiveforeningen, og har og-+ 6. Fluekast, Præcision for Eenhaands- saa jeg, til Forbundets Disposition, og jeg

stang. anbefaler Forbundet paa det varmeste at + 7. Fluekast, Længde for Tohaandsstang. antage det, ihvert Fald som et godt For-

+ 8. Fluekast, Præcision for Tohaands- . handlingsgrundlag. Det havde været min

stang. . I' i Mening, saafremt man ikke kunde opnaa Ved PrisbedØmmelsen sammenlægges de andet, at foreslaa et Lovudkast, der væsent-

tilsvarende Længde- og Præcisionskast et- Jigst kun omfattede Sports- og Lystfiskere . ter de nordiske Regler. .

1

Et saadant kunde man have Haab om at Ved for ringe eller for stor Deltagelse: gennemføre, ligesom Sportsfiskere muligvis

forbeholder Kas_teudvalget _sig Ret til at ~d- selv (i Forbinde~s~ med Ministeriet) kunde skyd een eller flere Afdelinger. Ved svig-i· laa Lov at administrere det. Det kan na-tende Deltagelse aflyses Konkurrencen helt . turligvis ikke nægtes, at ogsaa dette Udkast Meddelelse om disse Ændringer sker i Sep- lægger Hovedbyrden paa Sportsfiskeren, tembernumret af "Sportsfiskeren" . ~ men hellere dette Forslag, der sikkert kan

Kastevægte og Fluer faas paa Dagen l gennemføres, end intet. Ferskvandsfiskeri­hos Kasteudvalget (18 gr.s Vægte til Spin-~ foreningen for Danmark er (som andet Sted nekast, Laksefluer til Tohaandsfluestæn-) meddelt) paa sin Generalforsamling i Skan­ger og Ørredfluer til Eenhaandsfluestæn- ~ der borg med stor Majoritet gaaet ind for et

,.. ger) . Et Par Kastevægte vil forinden blive · Samarbejde med Danmarks Sportsfiskerfor-sendt rundt til Foreningerne. ~ bund med dette Udkast som Grundlag. Der ..,j

Konkurrenceledelsen bestaar af Kaste- 1 skulde da til Udarbejdelse af et Lovforslag udvalget + Provisor 0. Blumenhagen, Tra- 1 nedsættes et Udvalg paa 6 Mand, 3 fra fikassistent Juel Hansen, Fuldmægtig Hal- hver Organisation. Et syvende Medlem, dor Olsen og ingeniør 0. Hallin. \ valgt af Fiskeridirektoratet, skulde senere

Navnene paa de fungerende Dommere træde til. Jeg synes, vi skal slaa til med vil senere blive meddelt. Ligeledes vil der Gl æde. i de fØlgencle Numre af Bladet komme Op- Chr. Lottrup Andersen.

1939 SPORTS-FISKEREN 87

Straks efter Forbundets Dannnelse send­te jeg den 26. Novbr. 1938 Meddelelse her­om til Formanden for Ferskvandsfiskerifor­eningen for Danmark, Hr. Overlærer C. Ramsing og tilbØd hans Forening Forbun­dets Samarbejde paa alle Omraader af fæl­les Interesse, tilfØjende:

,,Som et saadant tillader jeg mig, allere­de nu, at foreslaa en skriftlig eller helst mundtlig Forhaandsforhandling om et fæl­les Grundlag for Dannelsen af en "Fersk­vandsfiskerifond"?

I et venligt Svar lovede Hr. Overlærer C. Ramsing mig at forelægge mit Forslag for sine Bestyrelsesmedlemmer, og i et senere Brev meddelte han mig, at mit Forslag vilde blive behandlet paa Bestyrelsesmødet for­ud for Generalforsamlingen. Idet Fersk­vandsfiskeriforeningens Generalforsamling med sin Bestyrelses Billigelse vedtog Ned­sættelsen af et Fællesudvalg for de to Or­ganisationer til Behandling af Skiveudka­stet, har jeg allerede modtaget et meget til­fredsstillende Svar paa min Henvendelse. Endelig har jeg i Dag gennem en bekræf­tende Meddelelse fra Formanden for "Fersk­vandsfiskeriforeningen for Danmark" faaet Opfordring til at udpege 3 Mand af Forbun­det til Samarbejde med 3 Mand fra Fersk­vandsfiskeriforeningen om Fisketegn. Dette kan dog naturligvis fØrst ske paa vor Gene­ralforsamling og Bestyrelsesmøde.

Chr. Lottrup Andersen.

Udkast til Lov om Fisketegn ved Fiskeri i Vandløb.

§ 1. Ingen maa her i Landet udøve Fiskeri i

Aaer og Bække uden at have erhvervet Fi-

sketegn. § 2. Alle Fisketegn er strengt personlige og

~kal derfor lyde paa Navn og Bopæl. De har kun Gyldighed i det Finansaar ( 1. April -31. Marts), for hvilket de er udstedte.

Alle Fisketegn !Øses i Købstæderne hos Politiet, paa Landet hos Sognefogeden -

enten paa det Sted, hvor paagældende har Bopæl eller paa det Sted, hvor han fØrste Gang i det paagældende Finansaar vil drive Fiskeri. § 3.

Af Fisketegn udstedes fØlgende: a.) Gratis Fisketegn, der giver en Lods­

ejer Adgang til Fiskeri paa den Del af det til hans Lod grænsende VandlØb, hvor han ifØl­ge Ferskvandsfiskerilovens § 1 har Fiske- ,.., retten. Samme Fisketegn, med samme be­grænsede Adgang til Fiskeri, kan med Lods­ejerens Tilladelse ogsaa erhverves af hans Hustru og Børn. Paa dette gratis Fisketegn skal det paagældende Vandomraade anfø­res.

b). Fisketegn til 5,00 Kr., der giver Ad­gang til at udøve berettiget Fiskeri i et samlet HovedvandlØb (nærmere Definition af samlet VandlØb anføres).

c.) Fisketegn til 10,00 Kr., der giver Ad­gang til at ud Øve berettiget Fiskeri i Vand­løb overalt i Landet.

For skattepligtige Indtægter under 3000 Kr. udstedes ovennævnte Fisketegn, som un­der c, for en Pris af 5,00 Kr.

§ 4. Fisketegnet skal altid medfØres under

Udøvelsen af Fiskeri og paa Forlangende forevises Sognefoged, Politi og Fiskekon­trol , samt andre fiskeberettigede, der legi­timerer sig som saadanne.

For Udstedelse af Fisketegn tilkommer der Politi eller Sognefoged 50 Øre. Gratis­tegnene udstedes vederlagsfrit.

§ 5. Fisketegnsafgiften indbetales til en Fond,

der sorterer under Landbrugsministeriets Afd. for SØfart og Fiskeri, og som anvendes efter Indstilling fra Ferskvandsfiskerifore­ningen og Danmarks Sportsfiskerforbund til Fremme af Ferskvandsfiskeriet, særlig til Forbedring af Fiskebestanden, f. Eks. ved Udsætning af Fiskeyngel, Anlæg af Fiske­trapper, Engvandingsgitre o. lign. Foran­staltninger. Specialtilsyn med Vandenes Forurening . og Ferskvandsfiskerilovens Overholdelse. Til Oplysning om Fiskepleje gennem Foredragsholdere (Konsulenter) og

88 SPORTS-FISKEREN 1939

Fiskeriblade, til Etablering af Reservater (Yngle- og Opvækstpladser) og Haandhæ­velsen af freden paa disse o. lign. Der maa ikke af Fondens- Midler ydes Støtte til Leje af Fiskevand eller Anskaffelse af Fiskeri­redskaber f. Eks. i ForsØgsØjemed til Ind­fangning af Moderfisk, med mindre begge de indstillende Foreninger heri er enige.

§ 6. Den, som 2 Gange i LØbet af 5 Aar er

straffet for ulovligt Fiskeri, forbryder sit Fi­sketegn og kan ikke faa nyt udstedt i de fØlgende 5 Aar.

§ 7. Tilsynet med Overholdelsen af denne

Lov paahviler de i Lov Nr. 94 af 31. Marts 1931 omhandlede Myndigheder. Overtræ­delser forf f6 lges af de t Offentlige efter denne Lovs § 25 og straffes samme Lovs § 26.

Og Regnen kom Af BoiI'nholmeten.

En halvkold Søndag Morgen i Oktober, temmelig tidlig. Det var nu alligevel bedF: at blive liggende. Hvorfor lægger man saa taabelige Planer med Morgenstart, naar Søndag er den eneste Dag, man kan ligge længe? Alligevel lister man i Tøflerne, ned ad Trappen, Kaffevand paa, Barberceremo­nien indledes, og Dagens Planer dukker frem, efterhaanden som Bevidtsheden tilta­ger. Altsaa: Ørredtur med "Mester" og "Fo­ged". - Rygsækken og Stangen staar pa­rat - bare en Antydning af Fangst foran, og et Motiv til "En vellykket Dag" er i Or-

.,. den - ja, ja, vent til i Eftermiddag!!! -2 Kopper Kaffe inden for Vesten, 3 Kopper paa Termoen, 4 Cigarer i Lommen og 5 Mi­nutter over 6 ankommer den 7-Personers, der Kl. 8 skal aflevere os paa Gerningsste­det. - ,,Mester" er allerede i SnakkehjØr­net, skønt Regnen prøver paa at tage Hu­møret fra ham. Chaufføren mumler noget om "underlige Skabninger, der staar op

midt om Natten for en Hundestejles Skyld o. s. v." - ,,Foged" lister om i KØkkenet paa tykke Sokker, da vi ankommer. Er han Foged, er det i hvert Fald ikke hjemme hos sig selv. - Saa starter vi . 60 km, i Regn det meste af Tiden. Kl. 8 kravler vi ud paa den rØde Bro, De ved, mellem Aarhus og Randers. Har I nu det hele? Klar! Bilen forsvinder, og vi har en hel Fiskedag foran os. - Vejret? Smaa Lysninger mellem de graa , tunge Skyer giver straks vor Lystfi­sker Optimisme Næring, selv om vi godt ved, hvad der staar i Bøgerne om Fiskevejr. Under Broen vælter Vandet skummende af­sted. Inden jeg faar Stangen samlet, er de ;rndre paa Vej langs Aaen - 111 ed Strøm­men. Stille lister man over Pigtraaden ved Broens modsatte Side, ganske stille hen til det store HØJ. Vandet kredser i fint drejende Hvirvler, bliver roligere inde ved Land, hvor der er temmeligt dybt. Halvanden Ti­mes stille , men energisk Fiskeri, med De­von , Flue , Mirakelspinner, Refleks - en-

. delig ogsaa (man kan jo ligesaa godt ind­rømme det) med Orm; men ikke Antydning af Fisk.

Kollegerne er for længst ude af Syne; men man kan jo fØlge efter. - Regnen la­der sig heldigvis kun spore i Græsset og i en ganske svag Lerfarve i Aaen. - Saa over Broen og fat paa "Fossen", som gen­nemarbejdes en Snes Gange i begge Ret­ninger og med allehaande Redskaber - og bare een Oplevelse: et kraftigt Ryk i Spin­neren, Synet af en gulhvid Bug i en spænd­stig Bue - men det hele borte hurtigere end Lynet. Der prøves igen, og igen; men der sker ikke mere. Videre til HØllet længe­re nede. Langt borte kan jeg en Gang imel­lem se Spidsen af en Fiskestang over en Brink; men ellers er jeg alene. Jeg sidder i Tanker ved en Pilebusk og stopper Piben. Et Stykke fremme er der noget levende ude midt i Aaen, hvad? en Lappedykker her i saa lidt Vand. Ja, vi er mange om det Ør­redfiskeri.

Ved 11-Tiden kommer to Regnfrakker med Indhold vadende tilbage mod Strøm-

1

.J

1939 SPORTS-FISKEREN 89

men. Har I noget? Ja, hver een rØdplettet. Stor? Ca. 30 cm. Humøret? Nogenlunde; men det Fiskeri her staar nu slet ikke Maal med Forhaandsomtalen, nej, saa skulde det bare have været som ved den Bæk deroppe ad Hobro til sidste Sommer; og begge svømmer hen i Minder om en dejlig Dag med 111 an g e store "Bæksvende".

- Under Fyrretræerne paa en lille Sandbanke kommer Madpakkerne frem, Snakken gaar, Klemmerne forsvinder roligt, og endelig tændes Cigaren, og Benene strækkes - det er o m tren t Tørvejr. -Naa, det regner jo nok lidt, men det er ik­ke værre, end det er. Vi prøver igen. Kl. 1 r : gner det, saa Aaen pludselig faar en Mængde grumsede TillØb - og dog er der ingen, der vil kravle i Tørvejr. Hver krav­ler ind under en Brink og arbejder, saa godt Humør og Plads tillader. - Pludselig hØ­rer vi Skridt, vi skeler op og ser en bar­hovedet Kollega i Regnfrakke, tilsyneladen­de i ganske ypperligt Humør. Han afleverer et Dask med venstre Haand - i hØjre har han Redskabet. Fangst? lyder hans lakoni­ske SpØrgsmaal. Vi ryster bedrøveligt med de regntunge Kasketter - og stiller spør­gende Miner op mod ham, for at knække lidt af hans dominerende Tilfredshed. ,,Se her", begynder han, mens han roder i en fisketaske, der ærlig talt ser meget sam­menfalden ud, ,,2 Pund!" - Vi ser ingen­ting, men endelig dukker en usandsynlig lang og tyk Aal frem i Haanden. ,,Derhen­ne i Hjørnet under Busken", siger han, da han ser vore skeptiske Miner. Et Slask! og han lader sin Midgaardsorm falde tilbage

Tasken. - Pause. - Stærk Regn! -

"Kan I spille Kort"? lyder hans næste SpØrgsmaal. - Vi skeler lidt til hinanden - og stille rulles 3 Snører paa Hjul, vi kravler beslutsomt op. - Han havde en Bil ved Broen, Kaffen fik vi paa Kroen.

Resten var for Resten ikke Fisketur , saadan set; men det gik godt for os alle. -Aalen og de to rØdplettede gjorde hinan­den Selskab i Bilen. - Kl. 6 var vi hjem-

me igen og blev modtaget med Smil og stegte Duer af vore ventende Fruer Hvad skal vi saa med Slaraffenland, naar

vi har Jylland?

Hvorfor saa f aa Fisk? Vi Fiskere har altid mindst een Forkla--'

ring paa, hvorfor Fiskekurven er tom, naar vi kommer hjem fra en Fisketur. FØrst er der de mere uskyldige Aarsager saasom Vejret, Vinden og Temperaturen, som vi Mennesker nu engang ikke er Herrer over; men naar de ikke slaar til, taler vi om, at der er for faa Fisk i Søen eller Aaen og gi­ver Forureninger, Reguleringer og Stem­meværker Skylden. Disse Aarsager er al­vorlige og har mange Steder svære Synder paa Samvittigheden; men endda slaar de ikke til, thi der findes heldigvis endnu Fi­skevande i Mængde, hvor der er gode Be­tingelser for en ordentlig Fiskebestand.

I Søerne vokser Gedderne i Almindelig­hed saa hurtigt, at det ikke er Størrelsen; men Antallet, der er noget i Vejen med. Hvor det ikke drejer sig om store Søer, er det ofte et begrænset Antal Fiskere, der er interesserede og Sagen kan forholdsvis let ordnes ved Yngeludsætning og Begræns­ning af Fiskemetoderne, f. Eks. fØrst og fremmest Forbud mod Sættesnører, hvis saadanne endnu er tilladt, dernæst maaske Forbud mod Blink efter Baad eller Be­grænsning i Antallet af HaandsnØrer.

Langt værre stiller Sagen sig med Ør­redbestanden i vore AalØb, her er langt flere interesserede og drejer det sig om Aa­strækninger, hvortil der kan !Øses Dagkort, er den enkelte Fiskers Interesse i det paa­gældende Vand ganske naturligt ikke sær­lig stor. De fleste Steder er Fiskenes Antal og Størrelse ringe, men adskillige Steder er der ved Yngeludsætning eller paa Grund af et ovenforliggende Dambrug frembragt en stor Ørredbestand, men med Størrelsen af Fiskene er det gennemgaaende Smaat bevendt - og hvorfor? I 1937 havde jeg

90 SPORTS-FISKEREN 1939

ved et jysk AalØb en lille Oplevelse, der af­slørede hvilke forfærdelige Synder, der be­gaas mod vor Ørredbestand. Efter at jeg havde fanget en halv Snes UndermaalsØrred og atter udsat dem, fik jeg en, der kun var et Par cm under Mindstemaalet. Medens jeg tog den af Krogen kom en Mand, der boede tæt ved, hen til mig, jeg viste ham Fisken med Bemærkningen: ,,Har de dem ikke større her i Aaen 11, hvorpaa Fisken blev sat ud. Manden svarede: 11 ] amen det var da en fin Fisk, den behøvede De da ikke at sætte ud" .

11 Det var en Undermaaler".

"Det regner vi ikke saa nØje; for et Par Uger siden boede der 2 tilrejsende Fiskere en Uge i Telt derovre ved Teglværket, de fangede over 100 Ørred og de tog dem helt ned til den Størrelse", hvorpaa han med Fingrene viste ca. 15 cm. Ved en saa­dan Mangel paa Sportsfiskerkultur undrer man sig jo ikke over, at det var sjældent at faa en god Ørred.

Sprætter man en fanget Fisk op, viser den sig næsten altid fed, det er altsaa ikke Næringsmangel der bevirker, at Fiskene er smaa, de faar blot ikke Tid til at vokse. Det stik modsatte læser man ofte 0111 i nor­ske og svenske Bøger og Tidskrifter, hvor det berettes om Fjeldsøer med en talrig Bestand bestaaende af lille og mager Fisk, her er kraftig Befiskning paa sin Plads, saaledes at Fiskeantallet kommer til at sva­re til Næringsmængden, men saadanne Forhold findes mig bekendt ikke i Dan­mark.

For at raade Bod paa disse Tilstande ved vore Aaer forestaar der et stort Arbej­de.

Den lempeligste Metode er, paa en ven­lig Maade at gØre Fiskekammerater, der ikke tager det saa nØje med Mindstemaalet, opmærksom paa det skadelige i at tage Undermaalsfisk. Hjælper det ikke, maa der henvises til Loven. Her i Bladet maa det gentagne Gange slaas fast, at det at behol­de en fanget Undermaalsfisk og ikke ud-

sætte den paa saa lempelig Maade som muligt, er en absolut Ulovlighed, der ikke bØr tolereres blandt Sportsfiskere. En Fi­sker der dræber Undermaalsfisk, er en Fjende af det store Arbejde, der gøres for at ophjælpe Fiskebestanden, og han maa bekæmpes.

Hvis man vil være paa den sikre Side, men ikke til Stadighed IØbe rundt med en Tommestok i Lommen, er det ikke nogen stor Ule.ilighed paa Ketcher- eller Fangst­krogskaftet med lidt farvet Silketraad og Lak at afsætte Mindstemaalet for de vig­tigste Sportsfisk.

Hvis nogen endnu er i Tvivl om Mind­stemaa lene hidsættes de her, som de er i Henhold til Ferskvandsfiskeriloven (Total­længde):

Laks, Havørred, SØØrred, Regn-bueørred ......... .... ..... . ... .. . .. 370 mm.

Bækørred ........ .. .................... 250 mm. Helt, Snæbel, Stalling ... .... . .... ... 300 111111.

Gedde, Sandart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 400 mm. Aal . . .. ........... .. ..... ... . ... . ...... 340 mm. Krebs ................... . . .. .. . .... . ..... 90 mm.

Særligt skal nævnes, at der i Regulati­vet for Skanderborg SØ og LillesØ fastsæt­tes fØlgcnde Mindstestørrelser for Fisk fanget i Vaad :·

Gedde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,5 hg. Sandart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,0 hg. Aborre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1;2 hg.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks Hav-, Regnbue- og SØØrred Bækørred . ... .. .. ...... ............... . Stalling .......... . .... ....... .... ..... . . Gedde og Sandart .... . .. ... .... . . ... . . Krebs ..... ...... ..... .. .............. .

37 cm. 37 25 30 40 9

fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Un­dermaalskrebs skal atter udsættes, hvaden­ten de er levedygtige eller ej. ................................................................

Fisk aldrig med levende Agn! ................................................................

1939 SPORTS-FISKEREN 91

Ørredfisketegn Irland. Fra Fishing Gazette.

Chr. Lottrup-Andersen.

Om kort Tid vil der paa den irske Re­publiks Rigsdag (Dail) blive behandlet et Lovforslag fra Regeringen til Forbedring af Ørredbestanden ved Hjælp af et Fisketegn til 5 sh. for Ørredfiskere. Dette Fisketegn gælder dog ikke hele Staten, men kun det Distrikt, hvor det !Øses. Lovforslaget har blandt de stridige, irske Sportsfiskere vakt en Storm af Uvilje og navnlig gaar det irske Ørredfiskerforbund imod det. Dette har gennem en Deputation bedt Landbrugsmini­steren lade det falde. En Fraktion indenfor Dail vil have Fisketegnet til at gælde for hele Landet, ikke for et enkelt Distrikt.

Hvis vi herhjemme delte Landet i en Snes Distrikter eller flere og krævede sam­me Fisketegn !Øst i hvert enkelt, vilde et saadant Lovforslag naturligvis ogsaa mØde Modstand. Naar derimod vort Ønskelov­forslag om et for hele Landet gældende Fi­sketegn til moderat Pris ( eventuelt med Re­duktion for Ubemidlede) engang ligger paa Rigsdagens Bord, vil det ganske sikkert in­gen Modstand mØde. De SmaabelØb ( paa 5, eventuelt 10,000 KL), son1,o kan opnaas fra Staten, gælder jo nemlig som Draaber i Havet, hvorfor fØlgelig Nødvendigheden af en, paa Basis af et obligatorisk Fisketegn skabt, stor Ferskvandsfiskerifond indses af flere og flere for ikke at sige alle fremsku­ende Fiskere.

Makrel-Fiskeri. (Til Fo1rs1ideibilledet.)

"Sportsfiskeren "s April Nr. efter! yses Beretninger fra Saltvandsfiskeriets Omraa­de. - Det indsendte Billede fra Aarhus Hav­nebassin illustrerer dog ikke nogen særlig sportsmæssig Foreteelse, men viser dog, at der er stor Interesse for Makrelfiskerj med Medestang fra vore Havnemoler. Og "Sport" er der nu alligevel ved Molefiskeriet; faar

man fØrst Smag for denne Art Sport, kan man slet ikke undvære den i den Tid, Sæ­

sonen varer . Makrellen er til at faa i Tale for vore

Havnebassiners Vedkommende i Maaneder­ne Juli-Oktober. I den Tid jager Makrel­len de store Sildestimer helt ind i Bassinet og æder sig tykke og trinde i den herlige, blanke Sild.

Fiskeren paa Molen snupper sig en Ket­cher fuld af disse Sild og agner sit Mede­tØj med levende Smaasild. I Mangel heraf kan man anvende Makrellens egne kØdfulde Sider, der skæres ud i Facon som Smaasild.

Jeg har set Specialister paa dette Om­raade udskære Makrel med en virtuosmæs­si g Færdighed, der kunde faa selv en Hus­moder til at rødme af Beundring.

Billedet viser, at der er "Stilstand" -en Pause mellem Biddene, men om et Øje­blik springer hØjre FlØjmand op, griber sin Stang, haler op - hurtigt, meget hurtig. Nu bliver der "Røre i Andedammen", hele Rækken op at staa, som om Lynet havde ramt dem alle.

Nummer to har "Bid" omtrent samtidig med Nummer eet, og tre, fire, fem, seks og hele Rækken igennem haler de op, og dej­lige Makreller "vimser" hen over Brostene­ne, den ene efter den anden.

Det gælder om saa hurtigt som muligt at faa Fisken af Krogen, sætte nyt Agn paa og kaste ud.

Makrelstimen var paa Vej ind i Bassin­hjØrnet. Den vender om og gaar samme Vej tilbage - der kan tages endnu een, hvem der altsaa er hurtig i Vendingen.

Saa kan der atter indtræde "Stilstand". Hele denne Forestilling er et festligt Skue­spil, og der mangler som Regel heller ikke Tilskuere dertil.

I en gunstig Sæson paa en af de store Dage kan i et saadant BassinhjØrne tælles indtil 50 Fiskere, og mærkeligt nok kom­mer de overordentlig godt ud af det med hinanden, skØnt der ofte kun levnes en rin­ge Plads til hver enkelt, og d~r ofte kan fo­rekomme Forviklinger, idet 2-3 Liner kan

92 SPORTS-FISKEREN 1939

blive indfiltret i hinanden. Men det er ro­lige og besindige Mennesker ,der dyrker denne Sportsgren. - For Sport, det er det, og Sportsaanden er til Stede.

Jeg skal i den kommende Sæson bring,:; nogle Billeder, der viser, naar der er "Bid" - et festligt Syn - saavel som Reportage fra andre Gren e af Saltvandsfiskeriet -dyrket af Sportsfiskere.

Helstrup.

................................................................. ,, . . ; ................ ~~!~~~~~~~~.~-~~ ................ ~

Meddelelser fra Kommissionen for Dan­marks Fiskeri- og Havundersøgelser. Bind X, Nr. 6. C. V. Ot.terstrøm, 125 Salmons from West JurUand, 25 Sider. Engelsk Tekst med et dansk Re.sume og et Billede af Skæl.

Gennem nogle Aar har Biologisk Station fra fors:kellige Lystfiskere modtaget SkælprØ·· ver af Laks fanget i Skjern Aa ligesaa fra Laks fanget i Garn i Storna, samt nogle en­kelte fra Varde- og Sneum Aa. Uagtet det brugelige Materiale, 125 Skælprøver, er lille, mener Forf., at Resultaterne bØ·r offentliggø­res nu, da man kender for lidt til Vesterhavs­laksen, mens man ved mere om Østersølak­sen (Birnmholmsk Laks) og om den nu vistnok uddØde Kattegatslaks (Gudenan Laksen).

Forf. haaber paa, at de kommende Aar vil skaffe os flere Oplysninger, idet der i de se­nere Aar er udsat ialt ca. 10,000 mærkede Lax af forskellig Alder i vestjydske Aaer. De Lax, som udsattes i Storaa var Damfisk, men fra Moderfisk i samme Aa, mens de, som udsattes i Kongeaa, stammede fra Yngeldamme i Spja­rup, og deres Forfædre va~· et Par Østersø- el­ler muligvis Kattegat Laks. Om dette Forsøg paa at tilføre Vesterhavsstammen nyt Blod, har været tilstigtet, staar ikke nærværende Anmelder klart. MaasJke har praktiske Hen­syn (forholdsvis kort Afstand) gjort s:ig gæl­dende, men vil man have bestemte Oplysnin­ger om Vesterhavslaksen, bØr man formentlig holde sig til at udsætte mærkede Laks som til­hører Vesterha1vsstammen.

Af de udsatte mærkede Laks synes hidtil kun 12-14 Stykker at være 1g1enfangede, i hvert Fald saaledes, at Biologisk Station har fataet Nys derom, hvnrfor vi her ikke undla­der at opfordre enhve,r Lystfisker om at ind­sende nøjagtig Rappoirt om Fangst af mær­kede Laks, incl. et Par ,Skæl fra Skulderpar­tiet.

Mag. Otterstrøm vogter sig vel for at dra­ge for vidtgaaende Slutninger af de 125 Skæl­prøver, men mener foreløbig art; kunne læse af Skælringene, at man1<se Unglaks, efter at have forladt Aaen, opholder sig en Tid, (fleire Maa­neder) i Fjordene (RingkØbing og Nissum F'jordl før de gaar til Havs, hvor Tilvæksten foregaar kraftigere. Endvide,re tyder han den Omstændighed, at flere Laks bliver ret gamle, inden de leger første Gang, saaledes at det er Omstrejfere, der ikke har kunnet hitte en Aa for at komme op i, qg, saaledes har ma.at­tet forlænge deres Ophold i Havet med et eller flere Aar. Det gamle Dogme, rut Laksen altid gaar op i det Vandløb, hvor den er fØdt, synes lige saa lidt holdbart, som manige andre naturhistoriske »Sandheder«, hvis Oprinde~se taber sig i en graa Oldtid.

Mag. Otterstøm beklager, at Rapporterne om de i Aa.erne fangede Laks .er saa ufuld­stændige. ».Sportsfiskt1ren« ha.r 1gentag,ne Gange opfordret saruvel den enkelte Lystfisker som de lckale Foreninger om at sørge for nøjagtige Rapporter om fangede Fisk, og vi undlader ikke at gentage Opfordringen her. Naar Magisteren mener, at der fanges 10 Gain­ge saa mange Laks af Erhvervsfiskere i Fjord­mundingen, som oppe i Aaen, skal vi fra Sportsfiskerside ikke modsige dette, men naar der i Skriftet. foreslruas en længere Frednings­tid for Laksen - for at give »Nedganig,erne« Lejlighed til uantastede at komme ud i Havet igen, - bør da denne Fredningstid fØrst og fremmest paabydes Fjordfiskerne.

Skriftet er udstyret med en Masse Tabel­ler, Kurver etc., hvorraf bl. a. fremgaa.r, at der intet Forhold bestaar mellem Havørredens og Laksens mere eller mindre rigielige Opgang.

Forfatteren vover forsigtigt den Formod­ning, at den vestjydske Laks, som muligvis stammer fra Norge, har haft andre Livsbetin­gels,er end Havørreden, der holder sig mere til hjemlige Farvande; men, som sagt, der er mange dunkle Punkter i Laksens Liv, og et­hvert Forsøg paa at løse Gaaderne, bØr mod­tages med Interesse, ikke mindst af .Spoirts­fiskerne, for hvem Laksen er Kongen blandt alle Ferskvandsfisk.

I engelske ,Sportsfiskerkredse har det i mange Aar været Stik at sende Skæl af fan­gede Laks til Tydning hos en Expert. Vi har hidtil ikke ret vidst, hvem der herhjemme mestrede denne va,nskelige Kunst, men vi bØr for Fremtiden ikke undlade alt benytte os af Magister Otterstrøms Viden og store Hjælp-somhed.

Axel Holm. .J

...

l I

1939 SPOR'DS-FliSKEREN 93

·····-·························································· Fangstrapporter ..............................................................

Karetm. Victor Pede,rsen, Holstebro, fangede den 20. Februar i ,S1J01raaen ved Hol­stebro ovenstaaende smukke Laks, de,r vejede 28 Pund.

En Laks paa 19 kig fanget den 21. Marts i Skjernaa af en Kammerat fra Sjælland.

14 Kilos Lruks fanget den 31. Marts af En­treprenør J . ,SjØlund, ,Skj,ern.

8 Kilois Laks fange,t af Portør Hans Peter­sen, Bredebro, i Bredeaa.

Fra Borris meldes om to Blanklaks paa 9' /• og 121/2 kg, fangede, af en ikl{e navngivet Gæst paa Klu.vers Hotel.

Dagspressen, hvora,f disse Famgstra,pporter er t~g]lle, udbreder sig desværre samtidigt om, hvad Fisk.ene indbragte kontant. Dog glæder det os at meddele, at Entreprenør SjØlund nægtede at sælge sin Laks for 140 Kr.

I Sdr. Felding Aa tog en Kollega fra Kø­benhavn en 14 Kilos blank Laks den 7. April.

7. April fangede Bager Le:nder Jensen i Varde Aa en Laks paa 14 Kilo. Et Par Dage fØr var der sammesteds ta,get en paa 15 Kilo.

Efter D~gispressen i Maj : Sjælland: Maskinarbejder Johs. Knudsen:

Gedde, 18 Pd. Læge Panduro: Gedde, 12 Pd. begge Fangster i Gyrstinge sø. Fiskerne er Medlemmer af Ringsted Lystfiskerforening.

Direktør GjerlØff: 5 Gedder paa 4-7 Pd. i Furesø. Restaiuratør Jacobs·en, Hillerød, Gedde paa 18 Pd.

Fyen: KØbm. Kaj Dinesen, Gedde, 19 Pd . .,,, søb:, sø.

11 :: 11n11 1111111111111 •••:

Fra Redaktørens Lænestol ti~ J U 11! 0 11! 1 111 I Dll 11111111 O li" I I I I I 11 I 1111 I I I I I I I I I I I I I 111 1 1 I li I I 111111 li I li

Pas>, Grund af den overvældende Mængde Stof ,som nødvendigvis skulde i vort Blad inden Generalforsamlingen, har Vi undtagel­c'esvif. m«l!lt tet gø·re dette NummeT af Bports­f!E:k.eren større end sædvanlig - og saa er de:· E,n dda en Del indsendte underholdende Skildringer fra f'ornkellige Medlemmer, som vi har maattet udskyde indtil videre.

Dette Nummer er væsentlig helliget Ka.ste­konkurrence, da denne Gren af vor Sport her­hjemme er blevet saa lidet dyrket, at vi ikke kan være med i Vognen sammen med vore sø-sterforeniger i de andre skadinavisk'e Lan­de. Udgivelsen af .en Del indsendt ,Stof har vi derfor maattet opsætte til et seneire Nummer.

For lidt og for meget fordærver al Ting. Dannelsen af Danmarks Sportsfiskerforbund har bevirket ·en glædelig Interesse for vort Blad, oig vi har modtage,t en Række udmær­kede Indlæg. Det, som vi har for lidt af, er desværre Plads. Bladet har ve,l faaet foran­dret Udstyr, men ikke herved opnaaet en eneste Linie mere til Teksten. Samtidig kan vi notere en glædelig Fremgang i Annonce­ringen og vi haaber, at dette maa foTtsættes, saa at vi kan opnaa en Økonomis1k Ba,sis for Udvidelse af <<8portsfi.s,keren»s Sideantal. Idet vi henviser til »Cass« Artikel i forr . Nr., maa vi bede velvillige Indsendere have en Smule Taalmodighed, hvis Redaktionen ikk:e lige­straks ser s~g i .Sta1nd til at trykke indsendte Artikler.

94 SPORTS-FISKEREN ·1939

.............................................................. Fra alle Egne

······························································ Lystfisker styrtet i Vandet og druknet.

Nogle Lystfiskere havde den 14. Maj ar­rangeret en saakaldt Præmie-Fiskekonkur­rence. Den var tilrettelagt som en munter SØndagstur paa Bagsværd SØ, men inden man naaede Afslutningen havde DØden ka­stet sin Slagkygge over det muntre Selskab. En af Turens Deltagere styrtede over Bord fra sin Robaad og druknede.

Det var den 44aarige Tømrermester Ole Peter Jensen fra BaunehØjvej i Lyngby. Sammen med sin Svoger Knud Aage Lar­sen , der ligeledes bor i Lyngby, var han roet ud tidlig Søndag Morgen . Da man efter Præmieuddelingen paa Nybrokro om Efter­middagen skulde sejle hjem , fik nogle af de pvrige Lystfiskere det ordnet saaledes, at Jensens Baad blev taget paa Slæb. Snedker Enok Schmytzer fik overdraget denne Op­gave.

Den fØrste Del af Turen gennem Kana­len mellem Bagsværd og Lyngby SØ forlØb udmærket; men da man var naaet ca. e t halvt Hundrede Meter fra Kanalens Mun­ding ud i Lyngby SØ vilde Jensen pludselig hjælpe sin Svoger, som havde sat Baadens Aarer ud . Han rejste . sig fra det bageste Sæde , og i næste Nu vaklede han bagover og styrtede i Vandet. Schmytzer, der hav­de vendt sig for at kigge efter Retningen mod Baadebroen, hØrte Plasket og kunde ogsaa se Stedet, hvor Jensen var forsvundet. Han var dog ude af Stand til at bringe Hjælp, da han ikke kunde svømme, og Lar­sen var ude af Stand til at foretage sig no­get. Schmytzer roede derfor hurtigst mu­ligt mod Land. Den druknede blev senere

' fundet paa fem Meter Vand. .............................................................. Med Blaakridt og Saks ..............................................................

(Uddrag af Da,gspressien.)

. KØge Byraad "vedtog d. 2. Maj at an­vende 1 Mil!. K r.paa at lede Byens Spilde­vand udenom Aaen, rense den i et særligt Anlæg, og endelig lede det hele ud i KØge-

bugt langt fra Badestranden. Saa reddes maaske ogsaa den sidste Rest af de forhen saa berømte Emder (Rimter) fra KØge Aa og Bugt.

Portør H. P. Rasmussen, Ribe, har ud­givet en Digtsamling: ,,Langs Aaen med Ketcher og Stang".

I Lindenborg Aa har nordjydsk Lystfi­skeriforening udsat 10,000 Stk. Havørred­yngel fra Vraa MØile .

En Del kendte Københavnere er taget til Haderslev for at fiske i Grarup SØ, hvor for et Par Aar siden den danske Record­geclcle paa 26 kg. blev fanget. Maaske har den Fætre. Knæk og Bræk.

Hj Ørring og Omegns Sportsfiskerfore­ning udsatte sidst i April 80,000 Stk. Ørred­yngel i Uggerby Aa paa Steder, som Mag. Otterstrøm havde anvist som egnede. 6 Bi-

. ler var i Arhejde hele Dagen.

Premier-Minister Neville Chamberlain har efter Mlinchen Konferencen fra Hardy Bros. modtaget en guldbeslaaet Stang, med hvilken han haaber at kunne fiske i fredelige Vande. (Fishing Gaette).

To · Lystfiskere, som i Kaastrup Aa fiskede efter Ørred med kunstigt Lys, maatte ved Retten i Thisted vedtage 100 Kr. hver, subsi­diært 10 Dages Hefte.

En Købmand fra Aalborg er tiltalt for ulovUgit Fiskeri i Binderup Aa, paa en Stræk­ning, hvor Binderup Lystfiskeriforening har Fiskeret.

Et Par unge Mennesker fra HjØrring fi­skede paa en Mole (hvor?) og opdagede ikke, at det blev Højvande, saa Havet kom til at gaa indenom Molen. Efter flere Timers Op­hold derude, blev de »bjergede« af nogle Fi­skere .

Vi har modtalgiet et Par Numre af Eesti Kalandus, det estniske Fiskeriblad og haaber pa.a godt Sam.arbejde med vore Sport.skam-

...

~

1939 SPORTS-FISKEREN 95

merater i det fjerne Østersøland, som jo i næsten 150 Aalr var fuJ:enet med Danmark og nu, da det er ble·vet et frit Land, har kaldt sin Hovedstad Tallin d. e. Danskebyen.

Estland er fuldt af søer og Floder, og Ha­vet udenfor dets Kyste,r huser kun Fersk­vandsfisk, væsentlig de samme Arter som i vore ferske Vande.

EttikettespØrgsmaal, Taskekrabber som Hummer. For nogle Aar siden var jeg en Tur ved

HØjer Sluse , hvor der kom flere Baade ind med Taskekrabber. Jeg spurgte Fiskeren, hvem de solgte dem til? De gik til England og kom hjem igen som Daasehummer. Saa noget maa der være om det.

H. A. Hansen, Hadsten.

Udsættelse af Elrits. I 1934 udsatte Hadsten Lystfiskerfore­

ning en Del Elrits i deres Fiskevand, da de mente Ørreden manglede Næring. ,,Sports­fiskeren" gjorde dengang opmærksom paa, at Elritsen er Næringskonkurrent til Ørre­den, saa at Fremgangsmaaden næppe an­saas for heldig. Men "Grau theurer Freund · ist aller Theori". Efter Meddelelse fra den paagældende Forenings Formand, KØband H. A. Hansen , er de fangede Ørreder gen­nemgaaende blevet større.

Tidens Tegn.

Aarhusblade har i Marts Maaned bragt en Serie udmærkede Artikler om Sportsfiskeri. I Dagspressen spo~es i det hele taget en glæde­lig Stræben efte1r at aflive den gamle Defini­tion pa!a en Lystfisker: En stang og Snøre med en Orm i den ene Ende og en Idiot i den anden.

Skive Aas Forurening. Som tidligere meddelt ha>r forskellige in­

teresserede Foreninger begyndt at røre paa sig for at faa gjort noget ved Spørgsmaalet om Forureningen af Skive-Karup Aas Udløb i Fjorden.

Efter hvad vi erfarer, har Repræsentanter for Lystfiskeriforenin.gen, Erhvervsfiskerne, Turistfo~eningen Qg' andre været samlet til Møde med Landsdommer la Cour, Viborg, der er · Formand for Naturfredningsnævnet for Viborg Amt.

Paa. MØdet drøftedes de Retningslinier,

hvorefter man skal gaa frem for at faa Sa­gen løst paa en tilfredsstillende Maade, og der blev nedsat et Udvalg til at arbejde vide­re.

Det menes, at man ikke vil gaa særligt voldsomt frem, men søge at forhandle si.g til Rette, og gøre Henstillinger til rette Vedkom­mende.

................................................................ . : /

~ .......... !.?.~.~~~.1:':~~~~~.~~~.~.~~~~ ......... : »Danmarks Sportsfiskerforbund«

og »Dansk Sportsfisker­forening«

afhold er som meddelt i sidste Nr . af Sports­fiskeren Generalforsamling i Aarhus den 18. Juni Kl. 9,30 og 11 ,00. - Mødestedet e r Hotel "Regina".

Efter Forbundets Generalforsamling er der Frokost a 3,00 og Kl. 6 a 6,30 Middag a 41/ 2 Kr.

Vi henviser iØvrigt til de sidste Num­mer staaende Dagsordener.

Da der i de senere Maaneder er tilgaaet Forbundet en Del nye Foreninger og maa­ske ikke all e er klar over deres Repræsen­tation ved Gen eralforsamlingen i Aarhus den 18. Juni d. A. , oplyses at fØlgende For­eninger giver MØde, som stemmeberettige­de Medlemmer: Nordjydsk Lystfiskerifore­ning Aalborg, Foreningen ,,Sportsfiskeren" Aarhus , Dalum Lystfiskerforening, Brande Sportsfiskerforening, Brønderslev Lystfi­skerforening, Hadsten Lystfiskerforening, Holstebro Lystfiskerforening, København Lystfiskeriforening, Halkjær Aas Lystfisker­forening Nibe, NykØbing F. Lystfiskerfore­ning, Odense Sportsfiskerforening, Skive og Omegns Lystfiskerforening, Struer Sports­fiskerforening, Sdr. Resen Konsortiet v. Ka­rup Aa, Svendborg Sportsfiskerforening, Vejle Sportsfiskerforening og Dansk Sports­fiskerforening.

Hver Forening maa sende 3 Repræsen­tanter til Generalforsamlingen , men kun een af Repræsentanterne, der ved skriftlig Fuldmagt e r bemyndiget dertil , kan afgive Stemme, jævnfør Lovenes Paragraf 12.

Forhaabentlig møder der Repræsentan­ter fra a 11 e Forbundets Foreninger.

C. H. P.

96 SPORTS-FISKEREN 1939

Indbydelse til Deltagelse i Norges Sports­fiskerforbunds Landskastekonkurrence. Vi har nu modtaget Indbydelse til Delta­

gelse i Norges Sportsfiskerforbunds Lands­kastekonkurrence paa Lillehammer den 24. og 25. juni 1939.

LØrdagen den 24. er der: Klasse III, Spinnekast Længde, Fiskeklasse, med 18 gr.s Vægt, Kl. VI, Spinnekast Længde, in­ternational Kl., 28 gr.s Vægt og Fluekast Længde, international Kl. Søndagen d. 25. foregaar: Kl. I, Fluekast Længde, Fiske­klasse, Klasse II, Fluekast, Præcision Fi­skeklasse og Klasse IV, Spinnekast Præci­sion paa Vand, 18 gr.s V ægt. Derimod om­tales ikke noget Instruktionskursus, som saa maaske desværre er bortfaldet. Nær­mere Program og lndmeldelsesblanketter faas hos undertegnede.

Chr. Lottrup Andersen.

Bladets Ekspedition. Paa gentagen 1ga.ven Foranledning. vil vi

tillade os at ,gøre opmærksom paa, at alle Klager over Bladets Ekspedition, Henvendel­ser om Annoncer og andre forretningsmæssi­ge Spørgsmaal bedes stilede til Danmarks Sportsfiskerforbunds Kasserer, Hr. Elektrici­tetsværksbestyrer Høegh Petersen, Skive. Ikke fordi vi er saa fastklæbede i Lænesto­len, at vi ikke ekspederer saardanne Henven­delser, men vi er ikke krnnpetente til at be­svare dem og lader dem g,aa videre, hvilket baade bevirker Foi;sinkelse og Portoudgdfter.

Kolding Sportsfiskerforening holdt Generailforsamling d. 27. April. For­

manden, Linemester Olesen, oplyste, at man havde sikret sig Danmarks bedste Geddefi­skeri i Hartesøerne. Til Bestyrelsen genvalg­tes Fotograf Nissen og nyvalgtes Assitent From, der blev Kasserer. Foreningens Van-

_,.drebæger tilfaldt Lærerinde Fru Munk for en Gedde paa 13 kg. Et andet Bæger tilfaldt Tarmrenser Claiusen for en Ørred paia 31/2 kg.

Svendborg Sportsfiskerforening · holdt Generalforsamling d. 28. April. For­

eningens hidtidige Formand, Læge Spøhr, øn­skede ikke Genvalg, ligesom Købmand Thing­gaard rufgik. Til Form. nyvalgtes statsaut. Re­visor Sanddorff, til Næstf,01rm. Vinhandler Mo­ses. Lærer ,Sørensen, KØbm. Ziersen og Øl-

handler Rasmussen. Den ny Formand, som er stærkt interesseret i d.en lokale Turistsrug og Naturfredning, vil vore Læsere erindre· fra en prag,tfuld Skildring i »Sportsfiskeren« af en Fisketur til Norrland sammen med det svenske »Sportfiskaren<<s Redakt., Nils Fli.rn­strom.

Ny Sportsfiskerforening. Der arbejdes paa Dannelse af en ,Sports­

fiskerforening i Viborg.

Lystfiskerforeningen for Sorø og Omegn holdt Generalforsamling den 24. April paa

Hotel Klubben. Formanden, Dir. JUJSt Han­sen oplyste, at man havde 45 Medlemmer, SOIIU fiskede fra Baad og 18, som fiskede fra Land. Der var i Aarets LØb fanget 462 Kilo. Aarspræmien, et Sæt Fiskeredskaber, tilfaldt Rentier Mansa for en Gedde paa 71/~ kig. Der varr udsat Geddeyngel i søen, og Kassebeho1d­ningen var derfor gaaet .ned fra 416 Kr. til 272 Kr. Man vedtog at holde en Præmie-Fi­skedag SØUd3lgJ d. 21. Maj fra Kl. 6 Morgen til 12 Midda,g. - Alle Valg var Genvalg.

Dalum Sportsfiskerforening melder, at Træningen paa Foreningens

Terræn igaar lJoT fuld Kraft. Enkelte af Oden­seforeningens Medlemmer har faraeit Lov at deltage. Det hØjeste Antal trænende Medlem­mer, som har været tilstede paa en Aften er 17 . . Om Resultaterne ties foreløbig.

Et Interessentskab indenfor Dalumfore­ningen har lejet 7 Kilometer af Vindinge Aa og foreløbig udsat 2000 Stk. ung,e Bækørred. Det har været ,et stort Arbejde ' for Fo,renin­gens .enerJg~ske Formand, Ingeniør Hallin, der har maattet forhandle med 40 Lodsejere og andre interesserede, fØr Lejemaalet 1gik i Or­den.

Foreningen "Sportsfiskeren", Aarhus. søndag den 11. Juni foretager F'.oreningen

Fællestur med Rutebil til godt Gedde- og Ør­redfiskeri. Afgang fra Banegaard,<;pladsen Kl. 5 og fra Fiskepladsen Kl. 19 pr. Pris pr. Deltaig[er 7,00 Kr. incl. Fiskekort og Kafte. Be­stil Plads i god Tid ved Karssereren, Tlf. 319 senest Torsdag den 8. Juni. Tegningen er bin­dende.

Bestyrelsen.

Silkeborg Sportsfiskerforening holdt Generalforsamling den 1. Maj. For­

manden, Sociaiundersøge:r Ramsing oplyste, at Foreningen havde 46 Medlemmer og nylig

l

1939 SPORTS-FrSKEREN 97

havde anskaffet Baad Nr. 9. Det vedtoges,, at hvert Medlem hØjs1t maatte fiske 16 Gange pr. Sæson i Funder Aa. Socialundersøg~r Ram­sing, som i flere Aar har ledet Foreningen, ønskede ~k:ke Genvalg, ligeledes aifgik Politi­betjent Rode-Andern·en. I deres Sted v:algtes Stadsdyrl~ge Lundby (Form.) og KØbm. An­dersen. Urmager Andresen genvalgtes. Revi­sor 1blev Bankdirektør Poulsen.

Regulativforeningen for en Del af 1Sneum og Bramminge Aa

holdt Gene,ralfo1rsamlin1g sidst i April. Der førtes langvarige Forhandlinger om Lejemaa­let af Fi:Skeriet (til Lystfiskerforening;en i Es­bjerig). Regulativforeningen har svært ved at klare sig økon:omisk og' ikke alle Lodsejere

.er med. Der u1dsætte en Del Yngel under Kontrol alf Biologisk ,Station og Lystfiskierfor­

eni.ngen. Man havde ønsket at faa Ministe­riet til at tvinge de resterende Lodsejere med,

men havde ikk faaet Svar.

Lystfiskeritidende blev 50 Aar den 7. Maj .

"Danmarks Sportsfiskerforbund"s Bestyrelse:

Formand: Dr. med. Chr. Lottrup-Andersen, Bernstorffsvej 91 ru, København, Hellerup.

Næstformand og Sekretær: Ingeniør Hal­lin, Dalum.

Kassereren: Elektricitetsværksbest. Høegh­Petersen, Skive.

Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. Skibhusvej 78, Odense, Tlf. 3176.

Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Landsrets­sagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Nielsen, V. Voldgade 115, København.

,,SPORTS-FISKEREN" . Organ for »DanmarkS Sportsfiskerforbund«. Udgaar den 1. i hver Maaned i 1800 Ekspl.

-.-Annonceafdelingen : Annonceprisen er 121/2

Øre pr. mim Enkeltspalte. Ved 12 Gange + 25 pCt. Rabat og ved. 6 Gange --;--- 15 pct. Ra-bat. ' Annoncer kan tegnes hos alle Forbunde,ts Medlemmer og tilsendes Forbundskassere­ren, C. Høgh-Petersen, Skive.

Bladekspedition : Forlbundskassere•r C. HØgh­P.etersen, Skive.

Sverige. Svenska Sportsfiskareforbundet :

Ordf.: Ingeniør Albert Hockenstriim, Li­dirugo, Brevik.

Sekr.: Advokat Lennart Killander.

Norge. Norges Sportsfiskerforbund :

Formand : Ing,eniØr Arne Baggerud, M:olkte Moes Vej 11, Oslo.

Sekr.: Aage Rygh, Colletsgate 9. A. -Oslo. Finland.

Finlands Sportsfiskarforbund : Ordf.: Profesor Ernst Ehrnroot, Hamnga­

ten 2, Helsingfors.

································································ . . Indholdsfortegnelse . . . ································································ Sven.ske 8po,rtfiskareforbundets Jubilæums­

ta vlinger i Elvkarleo. - Foreløbige Propositi­oner foir »Dm1marks 1Sportsfiskerforbunds« Landskastekonkurrence. - Fisketegnssagen. Udkast til Lov om Fisketfjgn ved Fiskeri i Vandløb. - Og R~glnen kom. - Hvorfor saa faa Fisk? - Boganmeldelse. - Makrel Fiske­ri. - Fang.strapparter. - Fra !Redaktørens Lænestol. - FraJ alle Egne . - Med Blaakridt og s ,aks. - Forie.ningsmeddelelser.

Gratis juridisk Assistance. D'Hrr. Landsretssagførere A. Nielsen ,

V. Voldgade 115, København - for Øer­ne - og A. M. Nørager, Store Torv 3, Aarhus - for Jylland - tilbyder de Sportsfiskerforbundet tilsluttede Fore­ninger gratis Assistance i Spørgsmaal vedrørende Fiskeri.

Hvor mødes vore Sportsfiskere 7

GRAND HOTEL Odense

Statstelefon 18.

GRAND HOTEL Grindsted

Telefon 14.

HAANDV ÆRKERFORENINGEN Skive

Telefon 820.

98 SPORTS-FISKEREN 1939

Spinne- & Kaste-

Hjulet ,,Loch­Ness".

Dansk Arbejde .

Alt til Geddesæsonen i 1. Kl. Varer

til billigste Priser.

,,Harritz" Banegaardsgade 34 - Telefon 7196

Aarhus

Sportsfiske i Norge I Norges innland, ca. 30 km. fra Lille­

hammer, ligger Austlid Turisthotell, hvor elven gausa loper foirbi, der Mjaslaksen gaar op, og oreten leker i fosse·strykene leI11g;er inn mot fjellet. Bilvei til egen sætre og inn over fjeUet med fiskevann og elver. - Adr.: Austlid TuristhoteU, Østre Bausdal, Norge.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ør­red og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, Feriekort 5,00, Aarskort 20,00 (Vemb­Strækningen indbefattet). Dagskort løses i

,,. Kiosken, FrØjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Ferie- og Aarskort faas kun hos Martin Schmidt, Holstebro.

Hotel Schaumburg, Holstebro. - Telefon: 41 og 42. -

Byens ældste og førende Hotel Værelser fra; 3,50. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

WESTY HALD

(æs Annoncerne Giv Annoncørerne Fortrinet ved Deres Indkøb

(ysl6iskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser. - Telefon 410.

P. NIELSEN,

Køb Fiskestangen hos Fagmanden Egen Fabrikation af snorlige og 1. Kl. Bam­buootænger for ethvert Formaal. Mange Aars Erfaring. - Priser fra, 4 Kr. opefter. - Alt i Fiskeriartikler.

JOHS. MADSEN, Skolegade. HOLSTEBRO. Levende Agnfisk kan som Regel faas.

Lystfiskere, der dyrker Lakse-, Ørred- o,g Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos os. - Vi fø­rer alt i Lystfiskeriartikler. - Telefon 137.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfa.brik, Nørregade 10, Holstebro.

(ysl/iskere se her! Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinnere, Liner, Fiskestænger, Hjul m . m . fo­refindes hos undertegnede til billigste Priser.

A. Damgaard, Holstebro. - - Telefon 211 . ................................................................

Missionshotellet Gl. Skivehus - Skive -

Smukt og mUgt belig,gende ved Skive­Karup Aa. - Al moderne Komfort.

································································ flllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll!!llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll

Grønlunds Hotel, Skern modtager Lys,tfiskere i Pension. Fiskekort faas paa Hotelle,t.

Telf. 19. P. N. Pedersen. 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

....

--'!

..}';

1939 SPORTS-FlSKEREN

HagebroKro Ugger lige ved Fiskeplac!Jserne ved Karup Aa. Fuld Pension, 4 Kr. pr. Døgn. God Mad, gode Senge. - Fiskekort til Skive LystfiskJerifore­nings Terræn sælges.

FRU M ØR K, Telef. Haderup 5.

I Karup Aa fanges Fisken bedst med mine anerkendte Fiskeriar tikler. Eneforhandling i Skive af Hardy's Fiskeriartikler. Se indenfor, naar De tager paa Fisketur til Karup Aa. - Dag­kort til Lystfiskeriforeningens Terræn sælges i Forretningen.

Fiskeriartikler Forlang mit nye

Katalog .

*

Harald Nyborg, Odense.

K. Plejdrup, Østertorv, Skive, Telefon 446.

Codan »Sporty«

~ uundværlig

for Lystfiskere!

1l1ff lTE HORSE fl WHISKY

Gæstgivergaarden )) troldhøj« Milwards · & DAM's Fiskeredskaber

99

Pension efter Aftale.

Troldhede Station. Centralt belig­gende for Lystfiskere til Skjern ag Vorgod Aa. Fiskekort faas til tre forskellige Fiskepladser.

føres i stort Udvalg. - Sidste Nyheder i alle Prislag.

C. Christensen, Telefon 1

·De rigtige Grejer til Fiskeri efter Laks, Ørred og Stalling i

Skjern Aa købes hos

Isenkræmmer Ejnar Olsen, Skjern. Fiskekort sæLges.

Telefon 68.

Rud. Lauth, Struer. ................................................................

Cakse/iskere -Kliivers Hotel, Borris.

Lige ved Aaen, anbefales nu til Sæ­sonen. Fiskekort faas paa HoteUet. Telefon 25, Borris.

,,

100

11111111111111 llJII

• KnockabouC

SPORTS-F.LSKEREN 1939

llllll1l

Til Fluefiskeri kun Grej er fra

UV ~V ~

Hardy Bros., Ltd . .,Hebridean"

. ,,Perfect" Hjul

Alnwick

bedst af alt

Repræsentant for Danmark:

Jagt- og Fiskerimagasinet Aarhus. ·

Forlang Katalog gratis & franco .

•m11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111,1111111u1111111111111111n111r1111111111111111111111111111111111111mim11111n1111m11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

FOR BILLIG -

vil man være tilbøjelig til at sige, naar saadan en Stang kan sælges til den Pris. Men ikke desto mindre er der en fortrinlig Kaste-Evne i den­ne lette stang, der hedder »Competition« og er fremstillet paa Ver­dens fineste Fabrik for Staalstænger, nemlig : True Temper. - Den har forsænket Haandtag og forskruelig Hjulholder, saaledes, at Hjulet un­der Fiskeriet sidder urokkelig fast. Materialet er prima Fleuret-Staal, og den kan skilles ad ved Haandtaget, der er beklædt med Kork . To­tal-Længden er 41/ 2 Flod, men naar den adski' t ligger i sit Futteral, er den ikke mere end 119 cm. - Og sa1a var det Prisen, den er kun 15 Kr. Til denne Stang kan De benytte f. Eks. et »Thrifty« Multiplikator­Hjul med automatisk Linefører til 7,00 Kr. og en sort Silkeline »All American« 50 Yards til 5,50 Kr.

Vort store Fiskeri-Katalog er udkommet. Skriv efter det!

JAGT- OG FISKERIMAGASINET Studiestræde 48 Telefon 12648

MILWARD Redditch, England.

KØBENHAVN

er Adelsmærket i Fiskeriartikler (Jør d 'Jorsøg, Ve tJil slaa Vem tJed det.

Original ill. Katalog med Priser

og vedlagt dansk Tekst udleveres

gratis hos Deres Leverandør.

Vet tJil hatJe Veres Jnfrresse.

Repræsentant

PETERSEN BACH, AALBORG

~

~~ 1~9

/

-~

·p

525. 3053 A. Hærdede Splitcane Fiskesænger m/ Skruehjulholder, 2-delt, 1,50 M.

3125. All. Multiplika­torhjul m/ FrilØb, for Turnering og Fiskeri, 55 og 65 mm.

4049. Multiplikatorhjul m / Linefører og aut. Bremse, 60 mm.

8000. Ny ekstrafin sort­meleret Spinnersnøre, 6-10-14 Kilo.

1682. Spinnerforfang a,f prima Traad m/ Hvir­vel, 45 cm.

512. Bedste brunerede Staalhvirvel med Ka­rabiner, Størrelse 1-10.

3022/3023. Krokodille­systemer.

03119. Wobler til Forel­ler og Gedder, fortrin­lig l\4odel i forskellige Farver, 50-90 mm.

D. A.M. Spinnegrejer

~ Fremragende i Kvalitet

og i Praksis.

Forlang vort {arvetrykte,

illustrerede Lommekatalog.

Deutsche Angelgercite Manufaktur

Berlin S. W. 68.

2005. Heintz Blink, for­kromet og forsølvet, 6 til 13 mm.

3161. Spinner , med Skruelukke og Uld­kvast, forsølvet, 28-35 45--50 mm.

3035. Geddewobler af Træ, malet i fo,rskellige Farver. 2- og 3-delt.

274. Devon Spinner, forkromet, forsølvet, forgyldt og malet i Farver for Foll.'eller, 25 til 65 mm.

7077. Spinneræske af Gelloloid i forskellige· størrelser.

724. Krogløser, praktisk Model i Alluminium Etui.

484. Teleskop · Lan­dingshage med Kork­greb.

4082. Snøretørrer af Alluminium til at klap­pe sammen. - .

.

~ Cl>

!i ~ li

Cl> .!!: .!!: ~ re 0 ø:l ., r:: Cl> ., r:: Cl> ... & rn

a.i