Bladet Arbejdsgiverne nr. 1, 2015

BladetBladetNr. 1 | 21. januar 2015 | 106. årgang

Hektiske døgn i københavn:DM i skills overgik sig selv

Farvel til invasiv art:Annoncehajen er væk

Barometeret langt under nul:Industrien venter på forår

Sæt fart i eksportenTema om salg til nær og fjern

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015

Indhold Januar 2015

4 DM i Skills overgik sig selv

5 Mester og lærling strålede om kap

6 Annoncehajen er svømmet bort

7 Selskabsejere skal i offentligt register

8 Kort nyt

26 Prøv en cap til en nem robot

27 Ny udbudslov er blandede bolsjer

28 167 millioner til højteknologiske projekter

29 Droner rykker indendørs

30 Fleksibel robot til gigantvindmøller

31 Pas på med varmt arbejde

32 Pillefyr og webshop er grundlaget i Gyrstinge

34 10 virksomheder der tilhører eliten

35 Fremtidens medarbejder sidder på forsædet

36 Business & branche

37 Barometer

38 AL Efteruddannelse

39 Foreningsnyt og navne

41 Leverandører & partnere

TEMA: EksporT10 EKF: Rekord i

kautioner og garantier

11 SMV’erne skal være mere globale

12 Familievirksomhed eksporterer til hele verden

14 Danmark på førsteplads

15 Dansk eksport til Kina fordoblet

16 Latinamerikansk alliance åbner for dansk eksport

18 Store muligheder i Sydøstasien

20 Eksportland Norge: Fristende – men ikke altid lige til at gå til

21 Eksportland Tyskland: Danske virksomheder skal længere mod syd

22 Virksomheder skal vokse for at få mere eksport

24 Danmark blev for lille for smeden i Thorup

4

31

10-25

30

29

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2015 | 3

Tilpas jer – i tideNår man tænker tilbage på året der gik, er én erkendelse svær at komme udenom: 2014 blev hårdere for byggeriet og industrien, end mange havde håbet. Nogle havde rigtig god vind i sejlene. Andre måtte dreje nøglen om. Året bød på virksomheder, der vækstede og imponerede - men også dem, der måtte skære helt ind til benet.

Gad vide, hvad vi har i vente i 2015? Hvad ville en krystalkugle fortælle os om det kommende år? Mange tænker, at vi for længst er igennem finanskri-sen. Men der er alligevel et eller andet, som klæber sig til vækstlokomotivet og lægger en dæmper på fremdriften. Noget kan forklares med, at vi er et lille og åbent marked, der er meget påvirket af naboøkonomierne, som ikke har mere gang i hjulene.

Men vi er altså ikke helt uden indflydelse på vores egen skæbne. Der er ting, man selv kan gøre. Det er blevet stadig mere vigtigt at afstemme forventnin-gerne og have et skarpt blik på pris, kvalitet og leveringstid. Det handler om evnen til at tilpasse sig. Det handler om at gøre det nødvendige i tide. Om evnen til at kunne sige fra, men også til. Om at forstå og udnytte globalise-ringens muligheder.

Mange små og mellemstore virksomheder har fået øjnene op for den nye teknologi. Særligt robotteknologi er blevet mere almindelig. Og her indta-ger Danmark en flot position. På trods af en lille nedgang, er vi det land i Europa med flest robotter per medarbejdere i industrien, hvis man frareg-ner automobilindustrien - 153 robotter per 10.000 medarbejdere. Og mange mindre virksomheder er også med på vognen.

Teknologi er generelt blevet mere tilgængelig og handler ikke kun om øko-nomi. Det handler også om at se mulighederne, mens de er her. Men det er ikke nogen nem opgave. Der ligger ingen mirakelkur lige rundt om hjørnet. For mange virksomheder skal der også kæmpes i 2015.

Vi må nok desværre også forvente at blive endnu mere fastlåst af nye myn-dighedskrav i form af love, regler og direktiver. I Arbejdsgiverne gør vi, hvad vi kan for at råbe politikerne op og dæmme op for noget af den gali-matias. Men vi er også nødt til at forstå, at det foreløbigt er et vilkår. Vi vil sikkert kunne finde nogle af morgendagens vindere blandt dem, der formår at navigere i dette regeltyrani.

Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

LEDER

Udgiver:BrancheforeningenArbejdsgiverne

Bladets bestyrelseFormand: Jørgen HansenNæstformand: Leif Frisk Leif KjeldahlMax Michael Jensen

Ansvarshavende redaktørJens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 [email protected]

AdministrationBrancheforeningenArbejdsgiverneMagnoliavej 25250 Odense SVTlf. [email protected]

AnnoncesalgMediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 [email protected]

Oplag: 3350ISSN nr: 2246-7041

TrykVestergaards Bogtrykkeri ApS

BladetBladet


DM i Skills overgik sig selvMed 68.000 besøgende i Bella Center er kåringen af de bedste talenter på erhvervsskolerne nu blevet Danmarks største uddannelsesevent.

»Vi skal have flere unge til at vælge en faglig uddannelse – ikke bare for de-res egen skyld, men også fordi, at vi har brug for kloge hoveder og hæn-der,« sagde statsminister Helle Thor-ning-Schmidt (S) ved åbningen af DM i Skills i Bella Center i København i be-gyndelsen af januar.

»Derfor skal vi have flere unge til at vælge ligesom jer,« fortsætte stats-ministeren henvendt til de mere end 300 deltagere, der er med ved dette års danmarksmesterskab for erhvervsud-dannelseselever.

Efter tre intense dage i Bella Center blev i alt 42 vindere fra 36 forskellige erhvervsuddannelsesfag kåret ved en festlig præmieoverrækkelse. Under-

visningsminister Christine Antorini (S) overrakte sejrsstatuetterne, og hun hyldede de dygtige deltagere for deres faglighed:

»I har i løbet af de seneste dage vist os, hvor store færdigheder jeres fag kræver. Unge som jer, med ambitio-ner og evner, er til stor inspiration for eleverne fra 9. og 10. klasse, der den 1. marts skal vælge, hvilken ungdoms-uddannelse de skal begynde på efter sommerferien,« sagde Christine Anto-rini.

rekordmange besøgendeDet var 5. gang, der blev afholdt DM i Skills for erhvervsuddannelserne. Si-den mesterskabet begyndte i 2011 har

Af Jens Holme

Statsminister Helle Thorning Schmidt gav sig god tid, da hun efter sin åbningstale var rundt i Bella Centret for at se på de mange konkurrencer.(Foto: Sara Toft Jessen/Skovdal.dk)


Mester og lærlingstrålede om kap23-årige Rasmus Bundgaard Wilhelmsen fra Regner & Claus Sørensen VVS ApS i Vejen var sejrherre i vvs og energispecialisternes konkurrence.

Humøret var helt i top hos både me-ster og lærling, da det stod klart, at Rasmus Bundgaard Wilhelmsen havde vundet vvs og energispeciali-sternes konkurrence ved DM i Skills.

Claus Sørensen, der sammen sin far er indehaver af Regner & Claus Sørensen VVS ApS i Vejen, fulg-te konkurrencen fra sidelinjen både fredag og lørdag. Kåringen af vin-derne i de enkelte fag foregik i al-fabetisk rækkefølge, og vinderen af vvs-konkurrencen var således den sidste, der blev offentliggjort.

»Jeg synes, jeg havde gjort det me-get godt, men jeg havde ingen anel-se om, at det var mig, der vandt,« si-ger Rasmus Bundgaard Wilhelmsen. Han er elev på erhvervsskolen Han-senberg i Kolding, 23 år og har tidli-gere taget en studentereksamen.

Godt forberedt»Jeg havde forberedt mig godt hjem-mefra og hele vejen igennem fulgte jeg min plan,« siger vinderen som forklaring på, at det var ham, der stod med diplom og præmie i hån-den på scenen i Bella Center.

Finaleopgaven bestod af tre in-stallationer inden for vand, varme og afløb, og der var ca. 20 timer til at udføre arbejdet.

»Det har været en stor oplevelse at være med. Det er jo er et kæm-pe show, og det giver naturligvis en masse selvtillid nu at kunne kalde sig Danmarksmester. Det giver mod på lære mere, og forhåbentlig giver det også en masse god omtale af fir-maet, som jeg er rigtig glad for at væ-re i,« siger Rasmus Bundgaard Wil-helmsen.

Claus Sørensen er ikke mindre glad for sin lærling:

»Jeg er ikke spor overrasket over, at det var ham der vandt. Han er bå-

de klog og dygtig,« fastslår Claus Sørensen. Firmaet i Vejen har fire medarbejdere inklusive mester og lærling. Grundlæggeren, Regner Sø-rensen, har delvis trukket sig tilba-ge.

Flere vindereLennart Albin Laursen, Rahbek Brande og Magnus Hvidberg Chri-stensen, Kildemosen Smedie & Ma-skinfabrik ved Slagelse deltog i klejnsmedenes finale. Men her løb 22-årige Jesper Krog Sørensen med guldet. Han er til daglig i lære hos Bila A/S i Nykøbing Mors og går på EUC Nordvest.

Jonas Moltzau Gadegaard, Svend Hansen & Søn A/S i Horsens og Jo-nas Kaj Vedel Jakobsen, , Ny Sten-derup Maskinfabrik i Broby på Fyn var med i industriteknikernes fina-le. Her blev det Robin Wilfred Oudal fra Kastrup der snuppede en hjem-mebanesejr i Bella Center. 21-årige Robin er i lære hos A.K.S. Finmeka-nik og går på Københavns Tekniske Skole.

Af Jens Holme

Rasmus Bundgaard Wilhelmsen fik som den sidste af vinderne overrakt diplom og trofæ.

Finaleholdene, der deltog i det sidste og af-gørende heat i Skills Stafetten, sammen med vært Jacob Riising og formand Jesper Juul Sørensen fra SkillsDenmark. (Foto: Sara Toft Jessen / Skovdal.dk)

det tiltrukket flere og flere besøgen-de. I Bella Center satte mesterskabet endnu en gang rekord med 68.000 be-søgende, og dermed er DM i Skills nu landets største uddannelsesevent.

»Som medværter er vi stolte af jer. Vi håber, at flere er blevet inspireret til at tage en erhvervsuddannelse, for vi har brug for flere som jer,« sagde bør-ne- og ungdomsborgmester Pia Aller-slev fra Københavns Kommune, der efter sin tale til de unge gav værtsska-bet videre til Trekantsområdet. DM i Skills holdes til næste år i Fredericia.

36 fag var med som konkurrencefag ved DM i Skills 2015 – resten deltog som demonstrationsfag. En række af vinderne fra DM i Skills 2015 har mu-lighed for at gå videre til WorldSkills i Brasilien.

stafetsejr til Nørrebro-skoleSideløbende med kåringen af landets mest talentfulde erhvervsskoleele-ver var der finale i en landsdækkende konkurrence for skolernes 8. klasser. I alt 35.000 elever har deltaget i de ind-ledende runder og 72 hold var med i finalen i forbindelse med DM i Skills. Stafetten er en konkurrence, hvor del-tagerne holdvis skal samarbejde om at løse en række praktiske opgaver som for eksempel at banke søm, samle kob-berrør og piske æggehvider. Og hele formålet er at gøre eleverne opmærk-som på mulighederne for uddannel-ser, der kræver omtanke, akkuratesse og håndelag.

Praktisk snilde, gode samarbejdsev-ner og måske også naturtalent blev af-gørende for, at 8.a fra Guldbergskolen på Nørrebro i København gik af med sejren. På andenpladsen kom Rosen-dalskolen fra Hobro og på tredjeplad-sen Dragør Skole Nord.


I mere end to årtier har Håndværksrådet kæmpet mod annoncehajerne, og nu ser kampen ud til at være vundet.

Kan du huske, dengang annoncehajerne forpestede mange virksomheders tilværelse ved at sælge fup-annoncer og true med Ribers, inkasso og dyre retssager?

Håndværksrådet fik dagligt henvendelser fra medlemmer og tog kampen op gennem rådgivning til medlemmerne. Samtidig indledte Håndværksrådet en række samarbejder med politi, forbrugerombudsmanden, SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at komme hajerne til livs. Ingen an-dre erhvervsorganisation uden for Håndværksrådets med-lemskreds interesserede sig for problemet.

»Vores medlemsvirksomheder var plaget af svindlernes grove metoder, så vi var nødt til at gribe ind. Vores indsats er lykkedes, og vores arbejde har resulteret i, at det er blevet sværere at være annoncehaj i Danmark. Men det har væ-ret et langt sejt træk. De få fupmagere, der er tilbage, finder hurtigt ud af, hvor lidt attraktivt det er blevet at være an-noncehaj takket været mediernes opmærksomhed og myn-dighedernes indgriben,« siger chefkonsulent i Håndværks-rådet, Jeppe Rosenmejer.

største annoncehaj i nettetEt godt eksempel på kampen mod annoncehajerne er jag-ten på Danmarks største annoncehaj, Lasse Schou, direktør i Dansk Tele Support.

I 2003 politianmelder Håndværksrådet Lasse Schou for bedrageri. På det tidspunkt er det en udbredt holdning, at det er folks egen fejl, hvis de er dumme nok til at hoppe i an-noncehajernes fælder.

I første omgang afslår politiet da også at rejse sigtelse. Håndværksrådet anker dog til statsadvokaten, der i 2005 omgør politiets beslutning, og Lasse Schou dømmes for be-drageri i 2007.

Af: Kommunikationskonsulent Heidi Juul Petersen, Håndværksrådet

I fængselAnnoncehajen anker dommen, og Håndværksrådet indgi-ver en ny politianmeldelse, denne gang mod både annonce-hajerne Lasse Schou og Christian Johansen samt tre af deres sælgere.

I 2008 idømmer Landsretten Lasse Schou 2 ½ års fængsel. Igen i 2011 vanker der fængselsstraffe, da Lasse Schou, Chri-stian Johansen samt tre af deres sælgere idømmes fængsel fra 9 mdr. til 2 års fængsel.

»Det var overraskende for mange, at sælgerne blev dømt. Med dommen blev der sendt et klart signal om, at sælger og-så har et selvstændigt ansvar for de bedrageriske handlin-ger«, siger Jeppe Rosenmejer.

sig NEJ til annoncehajerneSelvom Håndværksrådet ikke har mødt en annoncehaj si-den foråret, 2014, kan der stadigvæk være nogle tilbage i far-vandet.

»Bliver man kontaktet af en annoncehaj, er det bedste at smide røret på og lade være med at indgå en aftale. Modta-ger man alligevel en regning, så lad endeligt være med at betale den,« siger Håndværksrådets chefkonsulent.

»Har man først betalt en gang til en annoncehaj, kan de være meget pågående og svære at slippe af med,« siger han

Meld en annoncehaj Bliver du kontaktet af en annoncehaj, så kontakt Hånd-værksrådet.

Vi står klar til at rådgive dig og til at tage os »kærligt« af annoncehajerne.

Du kan finde mere information på hajnettet.dk, hvor du kan læse flere gode råd og se hvilke love og regler, der gælder.

Annoncehajen er svømmet bort


Selskabsejere skali offentligt registerDet Offentlige Ejerregister havde premiere den 15. december og bliver tilgængeligt for alle om et halvt år.

Frist på et halvt årI første omgang er det alene ejeroplys-ninger om A/S, ApS, herunder IVS, og P/S, der skal registreres i Ejerregistret. Ejeroplysninger om K/S er i første om-gang ikke omfattet af registret. Som led i regeringens skattelypakke er det dog foreslået, at ejeroplysninger om K/S’er også skal omfattes. Der vil blive informeret mere om dette på et senere tidspunkt.

Samtidig bliver ejere af ihændeha-veraktier, der ejer mindre end fem pct. af kapitalen eller stemmerne i ikke-børsnoterede selskaber, forpligtet til at registrere deres besiddelser i en særlig del af Ejerregistret, som ikke er åben for offentligheden.

De eksisterende selskaber har et halvt år til at registrere deres ejerop-lysninger i Ejerregistret, inden det åb-ner for offentligheden den 15. juni i år. Selskaber, der var stiftet før den 15. de-cember 2014 har et halvt år til at fore-tage registreringen af deres nuværen-

Siden midten af december har det væ-ret en pligt, at ejerforholdene for dan-ske selskaber bliver registreret i et on-line ejerregister, som bliver offentligt fra den kommende sommer. Alle nye og eksisterende selskaber skal regi-strere personer, som ejer fem procent eller mere af selskabet.

Indførelsen af Ejerregistret er en del af den selskabslov, der blev vedtaget i maj 2009. Formålet er at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed om-kring ejerforholdene i danske selska-ber. Med indførelsen af Ejerregistret vil Danmark i højere grad leve op til EU-reguleringen og anbefalingerne fra FN-organet FAFT, som skal mod-virke hvidvaskning.

Ejerregistret bidrager dermed til at skabe større tillid til de danske selska-ber. Samtidig forbedres de offentlige myndigheders efterforskningsmulig-heder i forbindelse med økonomisk kriminalitet, meddeler Erhvervssty-relsen.

de ejerforhold. Nye selskaber, der er stiftet efter den 15. december sidste år skal registrere deres ejere senest 14 da-ge efter stiftelsen.

It-værktøj skal lette registreringerneErhvervsstyrelsen har i forbindelse med lovgivningen om Ejerregistret få-et til opgave at udvikle et it-værktøj, som kan stilles til rådighed for selska-berne. Værktøjet kan bruges til at føre den ejerbog, som alle selskaber er for-pligtede til at føre.

Erhvervsstyrelsens værktøj til at føre ejerbogen gør det let og enkelt for sel-skaberne at overføre de ejeroplysninger, der også skal fremgå af Ejerregistret. Det er frivilligt, om selskaberne ønsker at gøre brug af Erhvervsstyrelsens for-slag til ejerbog. Virksomhederne kan vælge at føre sin ejerbog i eksempelvis et regneark eller en tabel, ligesom en række private virksomheder udbyder koncepter til at føre ejerbog.

Af Jens Holme


Salg af varmepumper stagnerer

Fartfælden klapper Håndværkerfirmaer, vognmænd, taxi-selskaber og mange flere har udsigt til en større eller mindre regn af fartbøder i året, vi er begyndt på. Om kort tid er 75 nye fotovogne på plads rundt om i landet. Samtidig er det slut med, at po-litiet må opgive at sende tusindvis af fartbøder ud til bilisterne, fordi det er umuligt at identificere føreren af bilen.

Ifølge en ny lov, som er en del af re-geringens trafiksikkerhedspakke fra 2012, bliver det fremover ejeren af kø-retøjet, der kommer til at hænge på bø-den, hvis han ikke finder frem til den medarbejder, der har kørt for stærkt.

Alene i 2012 opgav politiet at sende 37.000 fartbøder fra fotofælder, hvor det var muligt at se registreringsnummeret på bilen, men altså umuligt at genken-de personen bag rattet på grund af ek-sempelvis en solrefleks i ruden eller en solskærm.

Varmepumper spiller fortsat en beskeden rolle i den danske energiforsyning. Dansk Energi forudser, at salget vil stagneret eller går tilbage i indeværende år.

»Håndværkerfradraget har været med til at holde hånden under salget i år. Der-for kan jeg være bekymret for, at salget vil stagnere yderligere i 2015,« siger chefkon-sulent Richard Schalburg, Dansk Energi.

Han skønner på baggrund af salgstal for første kvartal, at det samlede salgstal for 2014 vil lande på cirka 5000, hvilket svarer til salget i 2013 de foregående år.

»Vi kan konstatere, at udbygningen af vind buldrer afsted, og el til varme snegler sig af sted. Salget af varmepumper går slet

ikke i det tempo, der ønskes politisk. Ener-ginet dk har i sine analyseforudsætninger fra 2014 forventninger om, at der vil være 265.000 varmepumper i drift i 2035. Med det nuværende tempo går der imidlertid dobbelt så lang tid,« siger Richard Schal-burg.

I 2010 og 2011 hjalp skrotningsordningen for oliefyr med til at sælge flere varmepum-per. Mens skatter og afgifter fortsat er en hæmsko for at gøre el til varme attraktivt.

»Vi ved, at den høje beskatning af el til varme er en udfordring for de individuel-le varmepumper. Det kan undre, at denne type energieffektive varmekilde skal straf-fes over afgifterne frem for oliefyret eller gaskedlen. Her burde beskatningen i langt højere grad flugte med de mål, som også er politisk besluttet,« siger Richard Schal-burg.

Med bortfaldet af forsyningssikkerheds-afgiften fra 1. januar og trods nedsættelsen af elvarmeafgiften er el til varme mere end dobbelt så hårdt beskattet som fyringsolie pr. energienhed. Dansk Energi skønner, at der er installeret et sted mellem 60.000 og 80.000 varmepumper i dag og ca. 100.000 træpillefyr samt ca. 180.000 oliefyr.

Foto: Esben Salling/Scanpix


ENErGIForBEDrINGEr – Næsten halvdelen af alle renoveringsopgaver er energiforbedringer. Det viser en ny undersøgelse, foretaget af Teknologisk Institut for Energistyrelsen. I alt udgør energiforbedrende tiltag på eksempel-vis bygningens vinduer, tag eller facade 43 procent af det samlede renoverings-omfang. Til sammenligning udgør re-novering af køkkener eller bad kun 11 procent af renoveringerne.

kUL – Klima-, energi- og bygningsmi-nister Rasmus Helveg Pedersen (R) vil fremskynde udfasningen af kul med fem år fra 2030 til 2025. I dag udgør kul lige under 20 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Mens forslaget får opbakning fra regeringspartneren, Socialdemokraterne, så mener Venstre, at en så hurtig omstilling kan skade den danske konkurrenceevne.

UDLAND – Erhvervsuddannelserne oplever, at det er populært at hente vi-den og erfaring uden for Danmarks grænser. I 2012 var der knap 1000 ele-ver, som tog et praktikophold i en uden-

Kort fortalt landsk virksomhed. Dette tal er i 2013 steget med hele 58 procent. Hele 1547 elever benyttede sig af Praktik i Udlan-det-ordningen (PIU). Det viser nye tal fra AUB, Arbejdsgivernes Uddannel-sesbidrag.

soLCELLEr – Nye regler for opsæt-ning af solceller har fået 85 procent af landets kommuner til at opgive planer om solcelleanlæg, der ellers er vigtige for overgangen til vedvarende energi. Det viser en undersøgelse fra KLs ny-hedsbrev, Momentum. Kommunerne forstår ikke, hvorfor der skal være dår-ligere vilkår for dem end for regioner og staten.

FUsIoN – Dansk Metal og Fødevare-forbundet NNF vil bruge de kommende måneder på at forhandle en sammen-slutning på plads, således at den kan vedtages til efteråret og træde i kraft fra 1. januar 2016. Baggrunden for planerne er bl.a., at NNF mister medlemmer, for-di slagterier nedlægges og slagtninger flyttes ud af landet. Det nye forbund vil få 157.000 medlemmer.

INNoVATIoN – 46 procent af de dan-ske virksomheder har fra 2011-2013 op-

fundet, forbedret eller ændret så me-get i organisationen, at de kan betegnes som innovative. Det viser en ny opgø-relse fra Danmarks Statistik. At man har innovation vil sige, at man har ind-ført nye eller væsentligt forbedrede produkter, produktionsprocesser, orga-nisatoriske tiltag eller markedsførings-tiltag

koNkUrrENCE – Kun hver fjerde ud-budsegnede opgave kommer i konkur-rence, lyder vurderingen fra Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen. Dermed står knap 300 mia. kr. tilbage som ufor-løste udbudsopgaver. Det tal bør ned-bringes konkluderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en »Status for of-fentlig konkurrence 2014«.

IT-MEssE – Dansk Byggeri og rådgiv-ningsfirmaet BASIT inviterer til IT-Messe 2015. Det sker på Teknologisk Institut den 3. februar i København og den 4. februar i Aarhus. På messedage-ne præsenteres en lang række særligt udvalgte it-værktøjer målrettet for virk-somheder i bygge- og anlægsbranchen. For medlemmer af Arbejdsgiverne er det gratis at deltage. Tilmelding skal foregå på hjemmesiden: www.basit.dk.

ToILETTErNEs roLLs roYCE – 2015 bliver året, hvor de papirløse toiletter får det egentlige gennem-brud herhjemme. Det håber i hvert fald direktør Olaf Dall Lindgreen. Han står i spidsen for firmaet Lind-green & Cordes, der repræsenterer verdens største producent, japanske Toto, på det nordiske marked.

Det var Toto, der for 30 år siden opfandt det papir-løse toilet, og siden har solgt flere end 33 millioner washlets – flertallet i Østen, men de senere år er bå-de England, Frankrig, Tyskland og Italien blevet sto-re markeder. Nu kommer turen til Norden.

Blandt de funktioner, som skal gøre det interes-sant at få et washlet, er et fjernbetjent toiletsæde, sensorstyret låg og regulerbar sædetemperatur, ju-sterbare skyllearm med tre dyser, hvor vandstyrken og vandtemperaturen er regulerbar. Skyllearmen kan indstilles til to brugere. Varmen i den automa-tiske tørrefunktion kan reguleres fra 35 til 55 gra-der. Endelig er der også automatisk lugtsanering, energisparefunktion, og den automatiske rengøring af dyser og kumme sker med elektrolysebehandlet vand. Pris ca. 30.000 kr. Olaf Dall Lindgreen med toilettet, der kan lidt af hvert.


Eksportkreditfonden mærker øget efterspørgsel fra virksomheder, der vil ud på eksportmarkedet.

stere i vækst og arbejdspladser,« for-tæller afdelingsdirektør Kim Richter fra EKF.

Når eksportvirksomhederne ønsker at låne penge i banken, kan EKF stille en kaution og dermed overtage en del af risikoen. Hvis virksomheden mod forventning ikke kan betale lånet til banken tilbage, så betaler EKF.

EKF’s eksportkautioner har eksiste-ret siden december 2009, hvor de blev skabt som et direkte modtræk til fi-nanskrisen, der gjorde det svært for virksomhederne at låne penge. Mere end 250 danske virksomheder har ak-tuelt Eksportkautioner hos EKF for i alt mere end to milliarder kroner. Små og mellemstore virksomheder udgør tre ud af fire kunder hos EKF.

Foruden kautioner udsteder EKF

EKF – den statslige eksportkreditfond – udsteder dagligt nye eksportkautio-ner til danske virksomheder – og alle-rede efter tredje kvartal sidste år run-dede eksportkautionerne en milliard kroner i 2014. Det er markant mere end de 920 millioner kroner for hele 2013 og 496 millioner i 2012.

»Eksportkaution sikrer finansiering til især de danske små og mellemstore virksomheder. Mange af dem har fort-sat svært ved at låne penge til at inve-

Eksportkreditgarantier, som er en for-sikring mod de risici, der kan være ved at handle med og investere i an-dre lande. Når for eksempel politiske situationer gør forretninger mere risi-kable, eller der opstår en anden situa-tion, hvor der er risiko for, at køber ik-ke kan eller vil betale, kan EKF stille eksportgaranti. Hvis noget går galt be-taler EKF regningen.

Ligeledes kan EKF hjælpe en uden-landsk kunde med at finansiere sit køb og således medvirke til, at en or-dre lettere glider igennem.

Man kan altid kontakte EKF for at høre nærmere om mulighederne. Go-de råd og vejledning er gratis, men selvfølgelig koster det noget, hvis der skal stilles kaution eller garanti. Pri-sen afhænger af risikoen og løbetiden.

Af Jens Holme

TEMA | EKSPORT

EKF: Rekord i kautioner og garantier


SMV’erne skalvære mere globaleEksportforeningen anbefaler de små og mellemstore virksomheder at søge længere væk og afsætte til de lande, hvor væksten er størst.

der søger derhen, hvor væksten er el-ler kommer til at være,« forklarer Ulrik Dahl og fortsætter:

»Der er selvfølgelig et lidt større spring at eksportere til de nye vækst-markeder end til nærmarkederne. Vil man have en fod inden for på fjernmar-kederne, er det derfor altafgørende at have et godt netværk og de rette kon-takter på markedet.«

Fandt samarbejdspartnerVirksomheden Pilvad Diaf med hoved-kvarter i Humlebæk ved alt om, hvad en god samarbejdspartner betyder. De fik gennem den rette samarbejdspart-ner i Singapore adgang til helt nye mar-keder. Virksomheden producerer og leverer primært røreværker til bl.a. fø-devareindustrien samt farve- og lakin-dustrien, men siden 2009 har de i sam-arbejde med deres agent i Singapore også produceret og leveret røremaski-ner til offshore-industrien.

»For at kunne udnytte boremudder fuldt ud er der brug for et røreorgan, der sikrer, at mudderpartiklerne ikke bundfældes under fragten til boreplat-formene. Og i samarbejde med vores agent i Singapore har vi netop udviklet et røreværk, der kan gøre det,« fortæller Morten Brix, administrerende direktør hos Pilvad Diaf, der siden udviklingen har leveret til 25 skibe i Kina.

Pilvad Diaf fik kontakt til deres agent i Singapore på ACHEMA-messen i Tyskland i 2009 og har sidenhen meldt sig ind i Danish Offshore Energy Group (DOEG), som er et af Eksportforenin-gens 13 eksportnetværk.

»Vores mål er at komme i dialog med flere samarbejdspartnere, da vi har er-faring med, at gode kontakter og rela-tioner øger eksporten,« siger Morten Brix.

Nye tal fra Danmarks Statistiks tiårs-oversigt viser, at 46 procent af den sam-lede danske vareeksport bliver leveret af små og mellemstore virksomheder. Men danske SMV’er fokuserer ofte på nærmarkeder som Norden, Tyskland og England. Det er et problem, hvis de vil have del i den globale vækst, påpe-ger Ulrik Dahl, direktør i Eksportfor-eningen.

I de seneste 10 år har den globale øko-nomis tyngepunkt flyttet sig. Ifølge ti-årsoversigten har BRIK-landene og fle-re udviklingslande som forventet fået større del i den globale økonomi, mens Europas og USA’s andele er blevet min-dre. I takt med den udvikling har en del af den danske vareeksport også flyttet sig, men over halvdelen af eksporten går fortsat til det europæiske marked.

»Vi kan se, at selvom vækstraterne i BRIK-landene stadig er pæne, handler det også om at stille skarpt ind på nye markeder som Next-11-landene. Det er for eksempel lande som Bangladesh, Indonesien, Tyrkiet og Mexico, der for-uden BRIK-landene lader til at have po-tentialet til at blive nogle af verdens største økonomier i de kommende år,« fortæller Ulrik Dahl.

Afhængig af eksportSelvom eksportvirksomhederne kun udgør en meget lille procentdel af al-le danske virksomheder, arbejder hver fjerde i den private sektor i en eksport-virksomhed. Og en tredjedel af den danske omsætning og værditilvækst bliver skabt af de danske eksportvirk-somheder.

»Den danske økonomi og beskæf-tigelse er meget afhængig af eksport-virksomhederne. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne udover at pleje de traditionelle nordeuropæiske marke-

Ulrik Dahl, direktør i Eksportforeningen: »Danske SMV’er fokuserer ofte på nærmar-keder som Norden, Tyskland og England. Det er et problem, hvis de vil have del i den globale vækst.«

Eksportforeningen• Eksportforeningen er ejet

af mere end 560 små, mellemstore og store danske eksportvirksomheder.

• Medlemmerne er grupperet i 13 netværk efter branche- og kundeinteresser i udlandet.

• Foreningens kernekompetencer er netværk, fælles eksportfremstød, fællesstande på internationale udstillinger, matchmaking med udenlandske virksomheder, fælles eksportmarkedsføring samt uddannelse og kurser inden for eksport.

• En videnskabelig undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at medlemsvirksomheder i Eksportforeningen har 49 procent mere eksport og bevæger sig på flere markeder end sammenlignelige danske eksportvirksomheder.

• Eksportforeningen har en lang række styrelser, uddannelsesinstitutioner og organisationer som samarbejdspartnere, bl.a. Arbejdsgiverne.


Familievirksomhed eksporterer til hele verden

tjenes fra gulvet. De fik tre kraner og seks rækker reoler. Herefter var vi hos Danapak i Grenå, også et større projekt med tre-fire kraner.«

primitiv standHurtigt efter debuterede bcm tran-stech på eksportmarkedet. Via et med-lemskab af FEFCO, bølgepapindu-striens fælles interesseorganisation i Europa, fik virksomheden en invita-tion til at deltage på en messe i Nice i april 1999.

»Vi drog derned og havde en lillebitte stand og meget primitivt udstyr. Højst uventet fik vi imidlertid en anden-plads ved kåringen af den mest innova-tive nyhed. Det medførte, at en række agentfirmaer stod i kø for at komme til at repræsentere vore produkter. Fra den ene dag til den anden var vi på eksport-markedet i en stor del af Europa.«

Siden er det gået stødt fremad for virksomheden i Broby. Ikke bragen-de stærkt, men alligevel med nye land-vindinger år for år og med en løbende udvikling af produkterne og en mar-kant rationalisering af arbejdsgange-ne. Navnlig de sidste to-tre år har væ-ret rigtig gode, også hvad indtjeningen angår.

rejsen til Amerika»Status er nu at vi på 15. år stort set ikke har nogen konkurrence. 98 procent af vores produktion er lagt an på eksport, og vi eksporterer til ca. 50 lande. Vi har 12-13 agenter rundt om i verden, og det fungerer fint. Vi giver nok en lidt hø-jere provision, end det er almindeligt,

Det, der skulle vise sig at blive et eks-porteventyr, begyndte i 1997, da direk-tør Torben Christiansen på Maskinfa-brikken bcm transtech i Broby på Fyn fik en henvendelse fra en gammel sol-daterkammerat.

Denne havde tilknytning til den da-værende bølgepapfabrik Colon Vest i Taulov ved Fredericia. Han bad om råd fra Torben Christiansen til at løse et ar-bejdsmiljøproblem med tunge løft af de stanseværktøjer, som benyttes af em-ballageindustrien overalt i verden.

»Jeg kiggede på det, og i bilen på vej hjem udtænkte jeg en slags kassettesy-stem – lidt ligesom tidsskriftholdere - som kunne rumme stansepladerne og løftes ud, ind, op og ned med en lift el-ler en kran. I stedet for at lave tegninger og tilbud, gik jeg ud på værkstedet og byggede tingene selv,« beretter Torben Christiansen.

Ikke så kvikLøsningsforslaget vakte begejstring. Kort efter at anlægget var produceret og installeret, bestilte emballagefabrik-ken yderligere 2000 kassetter og to lifte.

»Men jeg var ikke så kvik dengang, at jeg kunne regne ud, at når én bølge-papfabrik havde det problem, så havde resten det nok også. Ti øren faldt først et lille års tid senere, da den daværende direktør for Colon-koncernen ringede og bestilte et lignende anlæg til deres fabrik i Brøndby,« siger Torben Christi-ansen med et grin og fortsætter:

»Derefter gik det stærkt. Den næste kunde var Neopac i Randers. Her fandt vi på at bygge en søjlekran, som kan be-

men det medfører, at agenterne virke-lig knokler for os,« siger Torben Chri-stiansen.

For et par måneder siden valgte en stor amerikansk producent af bølge-pap for anden gang at kigge mod Fyn for at finde en løsning til håndtering af sine stanseværktøjer. Samlet er det en ordre med en værdi på cirka 1,5 milli-oner kroner. Amerikanerne har købt i alt seks reolsystemer med tilhørende kran/liftsystem. Systemet skal kunne håndtere virksomhedens i alt 1400 for-skellige stanseværktøjer.

bcm transtech har været på det ame-rikanske marked siden 2005, og i dag bidrager de amerikanske ordrer med cirka 30 procent af virksomhedens om-sætning. Ifølge Torben Christiansen er der store vækstmuligheder i Nordame-rika. Emballagemarkedet er dobbelt så stort som det europæiske, selv om der er nogenlunde lige mange forbrugere at sælge til.

Europa er godt medMen også til Europa er store ordrer ved at blive effektueret eller er under-vejs. Det gælder bl.a. Finland, England, Belgien, Tyskland. Den verdensom-spændende Smurfit Kappa-emballage-koncern har købt anlæg til fire af sine fabrikker i Italien.

»De fik en god rabat. Det er nemlig meningen, at deres øvrige 21 emballa-gefabrikker i Italien skal den samme tur igennem,« siger Torben Christian-sen.

Han er glad for at have den statslige Eksport Kredit Fonden (EKF) i baghån-

TEMA | EKSPORT

Bcm transtech a/s i Broby på Fyn har fundet sin helt egen niche som leverandør til bølgepapfabrikker og har en eksportandel på omkring 98 procent.

Af Jens Holme


den, men har endnu ikke haft brug for den.

»Det kommer vi uden tvivl til på et tidspunkt i fremtiden og måske i takt med at vi begiver os ud på nye marke-der,« fastslår Torben Christiansen og oplyser samtidig, at bcm transtech ik-ke har mistet en eneste krone på grund af usolide kunder og andre kreditpro-blemer.

Fra Italien og returbcm transtech er i dag mere maskinfa-brik af navn end af gavn.

»Vi sælger ikke komponenter, vi sæl-ger løsninger i et modulopbygget sy-stem,« noterer Torben Christiansen.

»I sin tid valgte vi det helt rigtige re-olsystem som grundlag for de løsnin-ger, vi tilbyder. Det kommer fra Italien, og selv om vi nu er i færd med at levere til emballagefabrikker i Italien kommer reolerne en tur herop for at blive bear-bejdet og samlet. Det sker for at gøre montagetiden hos kunderne så hurtig og så effektiv som muligt.«

bcm transtech betjener sig desuden af flere underleverandører i Danmark og af en dansk leverandør i Letland.

Et godt teamTorben Christiansen betegner sine ti medarbejdere som et rigtig godt team.

»De er meget engagerede, og de fle-ste synes, det er spændende at komme ud og rejse i Europa og Nordamerika,« siger chefen.

Næstkommanderende i virksomhe-den er sønnen, Jens Christian. Han er udlært hos bcm transtech og blev i sin tid hædret med en sølvmedalje ved den årlige ML-prisuddeling i Den sorte Dia-mant i København.

Men Jens Christian Christiansen har Torben Christiansen med en søjlekran, som kan betjenes fra gulvet. Den og et kassettesystem baseret på italienske reoler er grundlaget for bcm transtech’s store eksportsucces.

Torben Christiansen fik en opringning, der gav hans liv og hans virksomhed en helt ny retning.

ikke tilbragt megen tid på værkstedet siden han blev udlært. Han har udvik-let en tegneteknik i 3D, som knivskarpt illustrerer for kunderne, hvilke løsnin-ger de kan se frem til. En indsats og en egenskab, der ifølge faderen i bogstav-ligste forstand er guld værd.

ArvtagerenDet ligger i kortene, at det er Jens Chri-stian, der skal føre virksomheden vide-re. Men det bliver ikke foreløbig.

»Selv om jeg er fyldt 62, har jeg ingen planer om at stoppe de næste mange år. Jeg elsker stadig at rejse og besøge kun-der,« siger Torben Christiansen, som har drevet selvstændig virksomhed si-den 1976.

Fru Mari-Ann Christiansen har ind-til for nylig haft et deltidsjob i en bank, men er nu heltidsansat hos sin mand som bestyrer af virksomhedens boghol-deri. Eller det er snarere omvendt. Ma-ri-Ann Christiansen er nemlig den juri-diske ejer af virksomheden på grund af et eventyr med pølsevogne til Polen en-gang i 1990’erne, som stødte på grund, da polakkerne hævede tolden og ban-ken lukkede for kreditten.

Et bump på vejen for en virksomhed og dens leder, som siden har kunnet se fremad.

»Gad vide om vi havde været her i dag, hvis jeg ikke havde fået den op-ringning fra min soldaterkammerat,« funderer Torben Christiansen.


Danmark på førsteplads

Danske virksomheder er mere eksportorienterede end vore nordiske naboer.

Danmark indtager en førsteplads blandt de fire største nordiske økono-mier, når det kommer til, hvor stor en andel af BNP eksporten udgør. I Dan-mark udgør eksporten 33,7 procent, mens den udgør 32,9 procent i Sverige, 31,9 procent i Norge og 29,2 procent i Finland. Det viser tal, som Danmarks Statistik har lavet for Erhvervsstyrel-sen og Nordisk Ministerråd.

En del af æren for denne førsteplads kan tilskrives de små og mellemstore virksomheder, som i perioden 2008-2011 har øget eksporten med 11 pro-cent og dermed står for 48 procent af Danmarks samlede eksport til det glo-bale marked. Det er en markant højere andel end i både Sverige og Finland,

hvor de senest tilgængelige tal viser, at SMV’erne kun står for henholdsvis 31 procent og 23 procent af den samlede eksport. I Norge står SMV’erne for 43 procent af den samlede eksport.

»Vi har god grund til at være stolte af vores små og mellemstore virksom-heder. De har været med til at sikre, at eksporten igen er på niveau med før finanskrisen, og at vi derfor ikke har tabt terræn på det internationale mar-ked,« siger Anders Hoffmann, vicedi-rektør i Erhvervsstyrelsen, og tilføjer:

»Jeg er overbevist om, at de små og mellemstore virksomheder også frem-over kommer til at spille en vigtig rol-le for Danmarks placering på det vok-sende globale marked.«

TEMA | EKSPORT

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.


Størst vækst i eksport til lande uden for EU, men Tyskland er fortsat Danmarks største eksportmarked.

Fra 2008 til 2012 voksede Danmarks eksport til det kinesi-ske marked med næsten 100 procent. I samme periode blev Tysklands andel af vores samlede eksport til gengæld min-dre. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der peger på nye eksportmønstre for Danmark.

Eksportmarkederne uden for EU tegner sig for den største stigning i Danmarks eksport til udlandet. Kina springer fra en 12. plads i 2008 til at være det sjette største eksportmar-ked for danske virksomheder i 2012.

Eksporten til BRIK-landene er samtidig steget med 49 pro-cent, hvoraf Kina tegner sig for næsten halvdelen. Til USA er eksporten steget med hele 31 procent og til Next-11 landene med 21 procent, fremgår det af tallene fra Danmarks Stati-stik. Selvom Tyskland fortsat er Danmarks største eksport-marked, trækker markederne uden for Europa altså nu en stigende grad af væksten.

Tallene, som Danmarks Statistik har lavet for Erhvervs-styrelsen, viser også, at det i stor grad er de små og mel-lemstore virksomheder, der bidrager til den samlede danske eksport. Hele 46 procent af den danske eksport til verdens-markedet kommer fra SMV’er svarende til en værdi på over 220 mia. kroner i 2012.

»Det er glædeligt, at Danmarks små og mellemstore virk-somheder i så høj grad er med til at bære eksporten til ver-densmarkedet. Der er især grund til at hæfte sig ved, at også de helt små virksomheder og mikrovirksomhederne bidra-ger til stigningen i eksporten til fremtidens vækstmarke-der,« fortæller Anders Hoffman, vicedirektør i Erhvervssty-relsen.

Dansk eksporttil Kina fordoblet

Lovpligtig arbejds-miljøuddannelse

Arbejdsmiljøuddannelsen er obligatorisk for arbejdsmiljøgruppens medlemmer.

Hos Avidenz er uddannelsen:• praktisk orienteret• baseret på eksempler og cases fra hverdagen• med erfarne undervisere

Vi afholder kurser over hele landet. Se kursusplanen for foråret 2015 på vores hjemmeside www.avidenz.dk.

baseret på eksempler og cases fra hverdagen

Kontakt Avidenz på tlf. 66 17 34 55 · [email protected] · www.avidenz.dk


Latinamerikansk alliance åbner for dansk eksport

TEMA | EKSPORT

Chile har udviklet sig til verdens mest åbne økonomi og har regionens mest gunstige erhvervsklima.


Landene på Latinamerikas stillehavskyst ligger geografisk og til dels kulturelt langt væk fra Danmark. Men de økonomiske rammevilkår ligger på mange måder tæt på danske værdier.

Af Jens Holme

Mexico, Peru, Colombia og Chile har sat gang i en udvikling, der åbner nye muligheder for danske virksomheder. Landene har indledt et frihandelssam-arbejde under navnet Stillehavsallian-cen.

De fire lande i Stillehavsalliancen er af den overbevisning, at vækst skal ska-bes gennem samhandel med omverde-nen uden forvridende toldmure og ind-greb, der beskytter egne virksomheder. Døren er dermed åben for udenlandske virksomheder, der vil eksportere og in-vestere, også de danske.

Alle lande i alliancen har en frihan-delsaftale med EU og scorer samstem-mende højt på »Ease of Doing Busi-ness« sammenlignet med kontinentets øvrige lande. Og nok er landene på La-tinamerikas stillehavskyst geografisk og til dels kulturelt langt væk fra Dan-mark. Men de økonomiske ramme-vilkår ligger på mange måder tæt på danske værdier og ligner de rammer, som vi ønsker at skabe for erhvervsli-vet i Danmark, skriver Eksportfokus, der udgives af Udenrigsministeriet herhjemme.

Voksende markedMarkedet i Stillehavsalliancen er på cirka 220 millioner mennesker. Det tal kan meget vel blive større i de kom-mende år. Costa Rica er langt fremme i ansøgningsprocessen, og Panama har også tilkendegivet interesse for at del-tage. Peru og Colombia er blandt de lande i verden, hvor man forventer de største vækstrater, og i både Mexico og Chile forventes pæn vækst i de kom-mende år.

Samarbejdet i Stillehavsalliancen, der blev etableret i juni 2012, har alle-rede givet resultater. Told og afgifter er blevet reduceret, der er begyndende koordination mellem børserne i Mexi-

co City, Lima, Bogotá og Santiago, og flere andre initiativer er undervejs.

Chile er rigestSærlig interessant er Chile, der har ud-viklet sig til verdens mest åbne øko-nomi med privilegeret adgang til over 90 procent af verdensmarkedet. Chile har regionens allermest gunstige er-hvervsklima og er Latinamerikas rige-ste land målt per indbygger.

»I modsætning til Brasilien, hvor jeg har været før, har Chile en meget åben økonomi, og de har de rigtige frihan-delsaftaler, blandt andet med verdens tre største økonomier, EU, USA og Ki-na,« påpeger Anders Adamsen, leder af handelsafdelingen ved den danske ambassade i Santiago, Chiles hoved-stad over for Eksportfokus.

I skyggen af narkokriminalitetNæstefter Brasilien repræsenterer Me-xico regionens største marked. Lige-som Colombia har Mexico problemer med narkokriminalitet. Stoffer som kokain og marihuana strømmer igen-nem fra syd, og det har givet grobund for en alvorlig konflikt, der efterhån-den er velkendt.

Narkokartellerne er brutale. Imid-lertid kan man sagtens gøre gode for-retninger og bo i Mexico, ligesom i Co-lombia. Konflikterne i Latinamerika er alvorlige, men de er sjældent et stort problem i forhold til at lave forretnin-ger og operere på markederne i regio-nen, skriver Eksportfokus.

Danmark har netop åbnet ambas-sade i Columbias hovedstad Bogota, og vi har desuden ambassader i Chile, som også dækker Peru, samt i Mexico City. I alle fire stillehavslande er der størst interesse for danske produkter og knowhow inden for klima, - energi- og miljøområderne.


Store mulighederi SydøstasienFilippinerne kan blive porten til sydøstasiatisk fællesmar-ked, som bliver en realitet ved udgangen af året.

Hertil kommer, at der sidst i 2015 etableres et økonomisk fællesskab i Sydøstasien med 600 millioner men-nesker, Asean Economic Community. Det vil gøre det lettere at operere ud fra ét land i regionen.

Flere danske virksomheder har ifølge Udenrigsministeriets blad Eks-portfokus åbnet fremstillingspro-duktion i Filippinerne. FILTRA har en fabrik i San Mateo, brillefirmaet Lindberg har netop opført en fabrik uden for Manila med 600 medarbej-dere og høreaggregatfirmaet Sonion, der netop er blevet opkøbt af Novo

Af Jens Holme

TEMA | EKSPORT

Filippinerne nærmer sig kinesiske vækstrater, befolkningen har rundet 100 millioner mennesker, og den hastigt voksende middelklasse efter-spørger nye og bedre produkter. Landet udmærker sig samtidig ved at have en engelsktalende befolkning og en venlig og arbejdsom arbejdskraft.

Danmark har netop her i januar foreta-get den officielle åbning af en ambas-sade i Filippinernes hovedstad, Ma-nila. Et udtryk for, at det østasiatiske land bliver mere og mere interessant for dansk erhvervsliv.

Filippinerne nærmer sig kinesiske vækstrater, befolkningen har run-det 100 millioner mennesker, og den hastigt voksende middelklasse ef-terspørger nye og bedre produkter. Landet udmærker sig samtidig ved at have en engelsktalende befolkning og en venlig og arbejdsom arbejds-kraft.


Fakta om Filippinerne og AseanVareeksporten fra Danmark til Filippinerne er steget med cirka 208 procent i det første halvår af 2014. En stor engangsordre inden for vindmølle-branchen er blandt andet med til at trække eks-porten op.

Fra 2012-2013 steg vareeksporten med cirka ni procent. I alt eksporterer Danmark både varer og tjenester til Filippinerne for 904 millioner kroner årligt.

ASEANs medlemslande er: Thailand, Vietnam, Cambodja, Singapore, Malaysia, Brunei, Laos, Myanmar, Filippinerne og Indonesien.

I 2003 gav de ti lande hånd på at starte et fælles marked, ASEANs Økonomiske Fællesskab (AEC). Markedet lanceres i december 2015.

Der er danske ambassader i Thailand, Vietnam, Singapore, Malaysia og Indonesien samt nyåbnede ambassader i Filippinerne og Myanmar.

Der bor 600 millioner mennesker i Sydøstasien, hvoraf godt 100 millioner i Filippinerne.

(Kilde: Eksportfokus, Udenrigsministeriets blad)

EftEruddannElsE og ErhvErvsuddannElsEr

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd, T

ech

Aal

borg

og

Rybn

ers

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

kurser• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*

Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning

•Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik•Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning

placering og regler•Offshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsfor-

ståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering*•Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering•Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26)•Brandforanstaltningvedgnistproducerendeværktøj

(varmt arbejde)•Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D•Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

erhvervs- uddannelserVirksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser:•Smedeuddannelsen:klejnsmed*,smedrustfast, smed maritim og svejser•Industritekniker*(maskin)•Tekniskdesigner(bygogfremstilling)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

uddannElsEs-garanti!*

nyt: offshorE-kursEr mEd norsk olf- cErtificEring

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer

A/S, er i gang med at opføre en fabrik, som skal beskæf-tige 2000 medarbejdere.

Lettere for udenlandske virksomhederAsean Economic Community bliver et indre marked med blandt andet friere bevægelighed for uddannet arbejds-kraft, mere frit flydende kapital mellem lande og ensartede toldregler for at lette den interne samhandel. Arbejdet med at strømline told-, skatte- og visumregler samt opgradere infrastrukturen er allerede i gang. Det betyder, at det bli-ver lettere for firmaer at arbejde henover landegrænserne internt i regionen.

Der er særligt to markeder, som danske virksomheder med fordel kan kigge på i Sydøstasien, beskriver Ole Sø-rensen, tidligere handelschef ved Den danske Ambassade i Singapore: Filippinerne og Indonesien. Landene har haft en kontinuerlig vækst op gennem nullerne og har i dag sikret en voksende middelklasse med god købekraft. Der bor 340 millioner mennesker i de to lande alene.

»Filippinerne er et relativt transparent marked, hvor de taler engelsk og er veluddannede og nemme at arbejde sammen med. Indonesien er lidt sværere, særligt fordi in-frastrukturen er vanvittig hullet. Men her er en enorm mid-delklasse med god økonomi,« siger Ole Sørensen til Eks-portfokus og tilføjer:

»Men hvis man vil gøre forretning i ASEAN, er det sin-gaporeanske marked en oplagt start. Singapore har en fri-handelsaftale med EU og er et forholdsvist nemt marked at komme ind på,« siger han.


Mange danske virksomheder gør gode forretninger i Norge, som på mange måder ligner Danmark – men der er også vigtige forskelle.

Som udgangspunkt er Danmark og Norge meget lig hinan-den, hvad angår erhvervsmæssige og kulturelle aspekter. Således er det også forholdsvis enkelt at komme i gang med at gøre forretning i Norge.

Mange danske virksomheder tjener gode penge i Norge, og endnu flere har lyst til at få hul på markedet. Danske pro-dukter og tjenesteydelser er meget velansete i Norge. Som udgangspunkt kan alt, der kan sælges i Danmark, også sæl-ges i Norge. Så der er alt mulig grund til at kigge nord på som dansk virksomhed.

I Norge er den personlige relation generelt vigtigere, end den er i Danmark. Det har med den norske forretningskul-tur at gøre. Derfor er det nødvendigt, at man er bevidst om at skabe relationer fra begyndelsen.

Har man ingen forudgående erfaring i Norge, kan det væ-re en god idé at bygge relationer fra Danmark. Deltag på se-minarer og konferencer med fokus på Norge og byg relatio-ner til ligesindede. Måske man her finder netop den indgang man søger. Nordmændene tager normalt imod danskere med åbne arme, så det er forholdsvis let at ringe og booke et møde med en norsk samarbejdspartner.

Nogle danske virksomheder opgiver imidlertid, når de støder på det norske bureaukrati og kravene om registre-ringer, godkendelser og autorisationer. Behovet afhænger blandt andet af, hvilken rolle man har, og hvordan kontrakt- eller aftalevilkårene er sat sammen.

Når eksempelvis en dansk virksomhed producerer trap-per og stålkonstruktioner til en norsk kunde og leveringsvil-kårene er ab fabrik i Danmark, er det er den norske kunde, som står for papirgangen i forbindelse med told og momsbe-talingen. Momsen skal betales ved indførsel til Norge, med mindre den norske kunde har toldkredit.

ID til byggepladserHvis en dansk virksomhed har indgået kontrakt med en større skandinavisk entreprenør om montageopgaver på et større kontorbyggeri, og aftalen eksempelvis gælder et par mand i tre måneder er der ikke behov for arbejdstilladelse i Norge, men der er krav om ID-kort til bygge- og anlægs-sektoren.

For at få dette, skal kontrakten registreres hos de norske skattemyndigheder, virksomheden skal momsregistreres ved repræsentant, og de ansatte skal have norsk skattenum-mer. Alt dette tager afhængig af sagsbehandlingstider ofte omkring to måneder.

At være momsregistreret ved repræsentant betyder, at den danske virksomhed skal være Norskregistrert Uten-landsk Foretak – NUF, lidt ligesom det danske RUT-register. Dette udføres normalt af et anerkendt regnskabskontor, som også tager sig af momsafregning.

Ved arbejde i Norge vil virksomheden blive pålagt at be-tale forskudsskat for de ansatte samt arbejdsgiverafgift. Begge dele kan man imidlertid søge om at blive fritaget fra. Endvidere skal der laves carnét for biler/værktøj, der med-bringes fra Danmark.

Flere oplysninger på web-adressen: www.altinn.no.

Scanvisio er et norsk rådgivningsfirma med dansk ledelse med pri-mært små og mellemstore skandinaviske virksomheder som kun-der.

Af Lise Daldorph, Arbejdsgiverne og Per Bang, Scanvisio.

TEMA | EKSPORT

Norge er et fristende marked for mange danske virksomheder, men nogle opgiver på grund af bureaukratiet. Men det er ikke så slemt, hvis man har sat sig ind i reglerne.

Eksportland Norge:

Fristende – men ikkealtid lige til at gå til


Eksportland Tyskland:

Danske virksomhederskal længere mod sydHandlingsplan fra Eksportrådet under Udenrigsministeriet skal hjælpe virksomheder med at indfri uudnyttet potentiale.

randører til større tyske industrikon-cerner, primært i Sydtyskland.

Desuden vil Eksportrådet iværksæt-te målrettede events med præsentation af en gruppe potentielle danske under-leverandører med fokus på såvel inno-vation som eksport overfor tyske indu-strikoncerner og gennemføre rundture i Tyskland som opfølgning på de år-lige industrimesser inden for maskin- og underleverandørindustrien.

Maskinindustri med store talDen tyske maskinindustri omsatte i 2013 for 205 mia. Euro. Sektoren er kendetegnet ved en stabil vækst de se-nere år, og den tyske maskineksport er i dag større end før finanskrisen. Me-re end 6000 virksomheder beskæftiger ca. 970.000 arbejdstagere i Tyskland.

»Tyskland er den oplagte genvej til vækstmarkederne for især de små og mellemstore danske virksomheder. I stedet for at eksportere direkte til vækstmarkederne eller andre fjern-markeder, som for eksempel USA og Japan, kan der med fordel eksporteres til en tysk industrikoncern, der efter-følgende eksporterer sine produkter til vækst- og fjernmarkederne,« siges det i handlingsplanen fra Eksportrå-det. Videre hedder det:

»For den danske maskinindustri gælder, at den er præget af høj pro-duktivitet og har succes med global eksport af meget specialiserede ma-skiner. Samtidig er maskineksporten til Tyskland kendetegnet ved, at eks-port til den sydlige del af landet er markant lavere en til de nordligedel-stater. Heri ligger en god mulighed.«

Tyskland er Danmarks absolut største eksportmarked. I 2013 lå vareekspor-ten lidt over 100 mia. kr. De flotte tal til trods er der stadig et betydelig uud-nyttet eksportpotentiale i Tyskland. I gennemsnit er den danske vareeks-port til Tyskland således kun omkring 1300 kr. pr. tysker. Til sammenligning er den danske eksport til Sverige godt 8000 kr pr. svensker.

Vareeksporten til Tyskland går pri-mært til det nordlige Tyskland, ek-sempelvis er dansk eksport til Schle-swig-Holstein området på 7-8.000 kr. pr. indbygger, mens eksporten til det sydlige Tyskland er betydeligt min-dre, eksempelvis til Bayern, hvor den danske vareeksport kun ligger på om-kring 500 kr. pr. indbygger.

Der er således et stort potentiale for øget eksport til Tyskland - især til Sydtyskland. Det er baggrunden for, at Udenrigsministeriets Eksportråd i samarbejde med en række fagministe-rier har lanceret en handlingsplan for Tyskland med 25 konkrete vækstiniti-ativer.

planens indholdHandlingsplanen tager bl.a. sigte på, at få danske virksomheder til at rejse længere sydpå, når de undersøger mu-lighederne i Tyskland.

For at sætte fokus på de uudnytte-de muligheder inden for maskin- og underleverandørindustrien vil Eks-portrådet tage initiativ til at tilbyde små og mellemstore virksomheder en »Sub-Unternehmer Paket« (underleve-randørpakke) med fokus på at skabe bedre adgang for danske underleve-

Udover at have et unikt forsknings-miljø besidder Midt og Sydtyskland - sammen med Hamborg - landets stør-ste købekraft og er samtidigt stedet, hvor de største tyskevirksomheder har til huse. Sydtyskland har ikke blot den stærkeste økonomiske vækst, men også den laveste arbejdsløshed, det højeste antal patentansøgninger, den største udbredelse af industrirobotter og flest virksomhedsetableringer. Det er også Tysklands epicenter for ventu-re kapital.

Eksportrådet vil med en ny handlingsplan inspirere danske virksomheder til at søge længere mod syd, når de går ind på det ty-ske marked.


Danmarks produktivitet er for lav, og vi eksporterer for lidt. En af årsagerne skal findes i den danske virksomhedsstruktur.

Virksomheder skal voksefor at få mere eksportAf Tine Ahrensbach, konsulent, Eksportforeningen

TEMA | EKSPORT


Produktivitet og størrelse skal løftes, for at danske virksomheder for alvor kan være med på den internationale scene.

• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk

Den årlige Global Competitiveness Report (GCR) løfter sløret for en op-bremsning i den danske konkurren-ceevne. Godt nok er Danmark gået to pladser frem til en 13. plads i den sam-lede vurdering af den danske økono-mi. Men Danmark trækkes ned på bag-grund af specielt to parametre. Vores produktivitet er for lav, og vi eksporte-rer for lidt. En af årsagerne skal findes i den danske virksomhedsstruktur.

Den danske konkurrenceevne hal-ter bagud i forhold til lande som Tysk-land, Sverige, Norge og Finland. Det kan give danske virksomheder ud-fordringer, når vi skal konkurrere om udenlandske ordrer.

Dette er en af hovedkonklusioner-ne i GCR fra World Economic Forum. Rapportens konklusioner vedr. Dan-mark underbygges yderligere af en undersøgelse af det nordiske vækst-klima (»Nordic Agenda – transfor-ming for the next wave of succes«) ud-arbejdet af Boston Consulting Group.

produktiviteten er truetDen faldende konkurrenceevne skyl-des, at vi i Danmark ikke formår at højne produktiviteten lige så meget som man kan på de markeder, vi kon-kurrerer med på den internationale scene - til trods for investeringer i ny produktionsteknologi, innovation og højtuddannet arbejdskraft.

Ifølge GCR og Nordic Agenda er en af forklaringerne, at den danske virk-

somhedsstruktur har en høj koncen-tration af SMV er, og at disse ikke er lige så dygtige til at skabe vækst i pro-duktivitet som de store virksomheder.

Højere vækstHos Eksportforeningen mener vi, at Danmarks markedsstørrelse ikke bør være en undskyldning for at sakke agterud på vigtige vækstparametre som produktivitet, effektivitet og om-sætning på eksportmarkederne. Små markeder kan nemlig godt begå sig i den internationale konkurrence.

Men i Danmark kræver det, at og-så små og mellemstore virksomheder kan generere en højere vækst end de udenlandske virksomheder, de kon-kurrerer med. Både GCR og Nordic Agenda peger på, at den manglen-de vækst i dansk SMV-produktivitet blandt andet skyldes, at vi arbejder for lidt i forhold til de øvrige OECD-lan-de, og der mangler generel fremgang i danske produktionserhverv.

sMV’erne kan godtHos Eksportforeningen ser vi, at en konkurrencedygtig produktivitet og SMV-vækst i høj grad er mulig. Kun ti procent af de danske eksportvirksom-heder står for over 90 procent af den samlede eksport. Det svarer til cirka 3000 virksomheder, og af den lille an-del er cirka 80 procent SMV’er. Tilba-ge står flere tusinde små og mellem-store danske virksomheder, der har

ingen eller kun sporadisk eksport. Det er disse virksomheder, der skal finde potentialet til vækst via eksport.

Store virksomheder har ifølge GCR bedre mulighed for at højne produkti-viteten og dermed konkurrenceevnen, men Danmark er ikke god til at ska-be store virksomheder. Kun otte pro-cent af de store danske virksomheder er etableret efter 1994. Selvom Dan-mark har et af verdens mest attraktive iværksættermiljøer, ligger den sande udfordring i at få små og mellemstore virksomheder til at blive større.

Tilbage på vækstsporetSelvom Danmark indtager en 13. plads i rapporten og dermed stadigvæk be-finder sig i Top 20 over verdens fø-rende økonomier, er vores evne til at konkurrere internationalt i fare for at være en illusion, når vi sammenligner os med vore nøglekonkurrenter (mar-keder som Belgien, Holland, Schweiz, Østrig og Storbritannien).

Der er ingen nem vej tilbage på vækstsporet, men rapportens anbefa-linger lyder blandt andet på, at vi skal genfinde diversiteten i vores eksport, foretage flere langsigtede investerin-ger, der får små virksomheder til at vokse sig større, og forholde os kon-struktivt til vores aldrende befolk-ning, der på sigt vil resultere i en fal-dende arbejdsstyrke.


Danmark blev for lillefor smeden i Thorup

Hist, hvor vejen slår en bugt vest for Nykøbing Mors og ned ad et par side-veje ligger Thorup Smed A/S. Skønt den ligner, har forretningen ikke man-ge ligheder med en traditionel smed-je. Heller ikke ejerne, Martin og Jane Mikkelsen, begge civilingeniører, le-ver op til forventningerne om en tra-ditionel smedefamilie.

Parret overtog virksomheden i 2004 efter Martins far. Siden er produktio-nen blevet mere og mere målrettet i retning af specialmaskiner til navnlig træindustrien og i særlig grad palle-håndtering.

Martin Mikkelsen: »Vi laver også almindeligt smedearbejde og er cer-tificeret inden for bygningsstål. Men det er specialmaskinerne, vi synes er spændende, og de fylder vel omkring 80-90 procent af omsætningen.«

Ud over grænserneDet ligger næsten i ordet, at specialma-skiner har en begrænset kundekreds. Produktionen af maskinerne var i be-gyndelsen henvendt til vinduesfabrik-ker, møbelproducenter og den øvrige træindustri på og omkring Mors. Vin-duesfabrikkerne er stadig gode samar-bejdspartnere, men møbelfabrikkerne er lukket nu. Derfor har Thorup Smed A/S søgt uden for landets grænser.

»Det var lidt en tilfældighed, vi kom i gang med eksport. Vi fik kontakt med en tysker, som gerne ville mar-kedsføre og sælge vores pallemaski-ner. Og det var jo særdeles interessant. Mens jeg kan få øje på 50 palleprodu-center herhjemme, kan jeg tælle 1000 i Tyskland,« fastslår Martin Mikkelsen.

»Og det er gået rigtig godt. Sidste år udgjorde eksporten til Tyskland om-kring halvdelen af vores omsætning. I år er det gået knap så fint. De seneste

TEMA | EKSPORT

Når man vælger at producere specialmaskiner bliver hjem-memarkedet hurtigt for begrænset. Hvis man vil overleve, må man ud over landets grænser.Af Jens Holme

Jane og Martin Mikkelsen har med succes udviklet deres eksport til Tyskland og søger efter samarbejdspartnere i bl.a. England og Sverige.


måneder er markedet gået mere eller mindre i stå på grund af den tyske re-cession,« tilføjer Jane Mikkelsen, som sidder på firmaets pengekasse.

Den tyske agent er rent provisions-lønnet og har et almindeligt 8-16-job ved siden af. I dag har han dog en an-sat til bl.a. at sælge maskinerne fra Thorup Smed, som aldrig er standard-varer, men tilpasses behovet hos hver enkelt kunde.

Flere eksportmarkeder»At markedet i Tyskland lige nu lig-ger lidt stille skaber ingen akutte pro-blemer hos os. Vi har rigeligt at bestille indenrigs,« betoner Martin Mikkelsen.

Men for at gøre eksportomsætnin-gen mere robust leder han efter part-nere i Sverige, England og måske i de baltiske lande.

»Men vi har tålmodighed til at bru-ge tid på at finde de rigtige personer. Det skal ikke bare være en sælger, men også en, der har de fornødne tekniske forudsætninger for at kunne foreslå den mest optimale konfiguration og kunne servicere installationen efter-følgende. Hvis vi skal længere væk i verden, er det vigtigt, at der lokalt er nogen til stede, der kan ordne eventu-elle problemer.

Vi har også solgt maskiner til Nor-ge, og det vil vi gerne fortsætte med, men det er temmelige omstændeligt, fordi Norge ikke er medlem af EU. I den henseende er Tyskland betydeligt nemmere. Her kræves ingen import- og eksporttilladelser, færgebilletter osv. Hvis der er noget i vejen, så pak-ker vi bare bilen og kører ned ad mo-torvejen.«

FinansieringDe tyske kunder finansierer selv deres køb eller benytter sig af leasingarran-gementer. Thorup Smed har således endnu ikke haft brug for Eksport Kre-dit Fondens stående tilbud om medfi-nansiering i et eller andet omfang.

»Men det kan sagtens komme på tale på et eller andet tidspunkt. Vo-res sælger i Tyskland har finansie-ringsmulighederne gennem EKF med i tasken som et tilbud og et salgsargu-ment,« siger Martin Mikkelsen.

Martin Mikkelsen er selv med i produktionen, men bruger også en stor del af sin tid som sælger.

Han tilføjer, at de tyske kunder altid stiller krav om en bankgaranti.

»Det er for at sikre sig, at vi ikke stikker af med deres forudbetaling, og det er jo egentlig meget forståeligt,« bemærker Jane Mikkelsen.

Fordel at være danskEr I udsat for hård konkurrence?

Martin Mikkelsen: »Ja, man kan sagtens finde alternativer til vores ma-skiner. Men vi prøver naturligvis at overbevise kunderne om, at de ikke er lige så gode.«

Jane Mikkelsen: »Vi oplever faktisk, at det ikke altid er prisen, der er afgø-rende. Vi er blevet foretrukket frem for en italiensk leverandør, fordi ty-skerne anser danskerne for at have mere orden i tingene og måske mere ligner dem selv.«

Bygger på principperAlle maskiner bliver lavet fra bunden på værkstedet på Mors af de i alt ni svende og tre lærlinge, og forretnin-

gen hviler på et princip om mådehold og en så lille gældsætning som muligt. Martin Mikkelsen forklarer:

»Det er spændende og udfordren-de at have egenproduktion. Men det indebærer naturligvis også en risiko. Hvis man er tryghedsnarkoman, skal man holde sig langt væk herfra. Vi la-ver jo for det meste prototyper, som er svære at kalkulere. Først hen ad vejen viser det sig, om vi har regnet rigtigt på tid, materialer og pris og dermed, hvor god en forretning det er.

For at have friheden til at satse und-går vi at stifte gæld. Som du ser, har vi ikke noget stort og flot domicil. Vi vil hellere have frie hænder i mere ydmy-ge lokaliteter.

På trods af de lange afstande fx i forbindelse med service på en ma-skine er vi glade for at have fået hul på eksporten til især Tyskland. Vi har oplevet langt færre besværlighe-der med sprog og bureaukrati end vi havde forventet,« slutter Martin Mik-kelsen.


Prøv en cap til en nem robot

Indtil for få år siden var industriro-botter så komplekse produkter, at in-dustrien næsten altid købte dem som en del af en samlet – og kostbar – løs-ning hos en maskinbygger eller en sy-stemintegrator. Men den nye gene-ration af små, fleksible robotter er så brugervenlige og fleksible, at produk-tionsvirksomheder nu i stigende grad selv køber en »nøgen« robot direkte hos en robotforhandler og selv instal-lerer den med det rette tilbehør.

Som frontløber inden for samar-bejdende, brugervenlige robotter har

Universal Robots skabt en bølge af efterspørgsel, også hos mindre virk-somheder, der aldrig før har brugt robotter. Og hvorfor så ikke gøre det nemt for alle brugerne af UR-robotter at trække på andres gode erfaringer?

»Rigtig mange robot-applikationer rundt omkring i verden ligner faktisk hinanden. Men der findes ikke et sam-let sted, hvor man kan slå op og se, hvor kan jeg eksempelvis købe et be-skyttende ærme til en robotarm. Der-for besluttede vi at oprette platformen URCaps, hvor alle kan finde tilbehør

og software, som bevisligt fun-gerer godt sammen med mo-derne cobots,« siger stifter og CTO i Universal Robots, Esben Hallundbæk Østergaard.

Folk, der ikke før har byg-get robotopstillinger, kan selv komme let i gang, hvis de kan trække på andres erfaringer med at bygge applikationer selv. Derfor falder det godt i tråd med grundtanken om, at UR-robotterne skal være nemme for alle at anvende.

Byg trygt med hyldevarerCaps er en forkortelse af or-det capabilities. De første 24 caps er allerede en realitet på platformen. Det er caps, som alle har været igen-

Caps er for robotter, hvad apps er til smartphones: Nyttigt tilbehør, både hardware og soft-ware, som kan gøre det lettere at bruge robotter til at håndtere mange forskellige opgaver.

nem en grundig godkendelse. Kravet er, at URCaps skal være kørende ude i industrien, og det skal der være doku-mentation for.

De første URCaps er blandt andet arbejdsborde, vision-løsninger, ro-bothoveder og gribere som eksempel-vis VERSABALL, der for nylig er ble-vet kåret som nr. 1 på en top 10 over nyskabelser på USA’s største messe for fremstillingsindustrien, International Manufacturing Technology.

Gratis platformForretningsmodellen for URCaps er enkelt og gennemsigtig. Enhver leve-randør af robottilbehør og –løsnin-ger, der har vist sig at være velegnet til UR-robotter, kan downloade et an-søgningsskema på Universal Robots hjemmeside.

Hvis forslaget godkendes af UR, kan leverandøren herefter tilbyde sine varer direkte til interesserede købere – i de lande, varerne forhandles i. Med en filtreringsfunktion kan man på UR-Caps sortere sortimentet efter forskel-lige parametre.

Universal Robots forlanger ingen fortjeneste af salg sket via URCaps. Robotproducenten kræver kun, at kunderne køber selve robotterne hos en autoriseret UR-forhandler i deres hjemland; Distributionen af Universal Robots er fordelt på 200 forhandlere i 50 lande over hele verden.


Ny udbudslov erblandede bolsjer

hov, kan ordregiverne i større omfang bruge fleksible udbudsprocedurer. Med andre ord så kan en ordregiver vælge, at udbuddet skal igennem flere tilbudsrunder med forhandlinger og konkurrencepræget dialog blandt de deltagende tilbudsgivere.

Den mere omstændelige proces vil selvsagt medføre større omkostninger for mange små og mellemstore virk-somheder, da de skal skrive flere til-bud til samme sag.

Mindre bøvlPå nogle punkter vil de nye regler gi-ve mindre administrativt bøvl. Som tilbudsgiver kan man nøjes med at er-klære, at man overholder de fastsat-te krav, når man giver sit tilbud. Det er kun det vindende tilbud, der skal fremlægge dokumentation for, at kra-vene bliver overholdt. Denne regel vil gøre papirbunkerne markant mindre hos såvel tilbudsgiverne som ordregi-verne.

Fremover skal ordregiverne på for-hånd vise den model, de anvender til at evaluere de indkommende tilbud og til at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Dette vil skabe en større gennemsigtighed omkring valget af det endelige tilbud og hjæl-pe tilbudsgiverne til at målrette de-

Forventningerne har været skyhøje til den ny udbudslov, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) fremsætter i Folketinget om kort tid. Hensigten med den nye lov er ned-bringe omkostningerne i forbindelse med tilbudsgivning og gøre det lette-re for små og mellemstore virksomhe-der at deltage i udbud.

Den kommende danske udbudslov er en implementering af EU’s nye ud-budsdirektiv, der præciserer de gam-le direktiver og indarbejder gældende retspraksis, hvilket gerne skulle gøre loven klarere og lettere at forstå for ik-ke-jurister.

Men når man bygger videre på eksi-sterende regler, er det begrænset, hvor store forandringer man kan lave og dermed, hvor stor del af forventnin-gerne man kan indfri.

Det samme gælder for udbudslo-vens indhold vedrørende de små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige udbud. Her er det også blevet ved signaler og anbefalinger frem for konkrete, håndfaste regler, som alle kan forstå.

Flere runderFor at fremme innovationen og med-virke til at det offentlige køber de løs-ninger, der passer bedst til deres be-

res tilbud. Indtil nu har det kun væ-ret gennem tilbudsfasen, at man som virksomhed kunne følge med. Selve valget af det endelige tilbud har væ-ret mørklagt, men det vil den nye ud-budslov ændre på.

Blandede bolsjerDer er med andre ord både sødt, salt og syrligt i den nye udbudslov, som ef-ter planen vil træde i kraft den 1. okto-ber i år. Allerede nu er det tvivlsomt, om den kommende udbudslov kom-mer til at leve op til de ønsker, man kunne have til en SMV-venlig udbuds-politik. På alle punkter er der nemlig tiltag, der trækker i hver sin retning.

Den kommende udbudslov er derfor indtil videre en omgang blandede bol-sjer med på den ene side klarere reg-ler og færre krav til dokumentation, som vil medføre færre omkostninger for de tilbudsgivende virksomheder. Men på den anden side vil ordregiver-nes ret til at øge brug af de omstæn-delige udbudsprocedurer også medfø-re, at de tilbudsgivende virksomheder skal bruge mere tid - og dermed flere penge - på at være med i budrunderne.

Regeringen er på trapperne med et forslag til en ny udbudslov. Den skal gøre det nemmere og billigere for håndværksvirksomheder at byde på opgaver. Af Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent, Håndværksrådet


167 millioner tilhøjteknologiskeprojekter

Indendørs droner, flasker af papir, mobile robotter til gigantvindmøller. Spændvidden er stor i de 17 nye høj-teknologiske udviklingsprojekter, som den statslige Innovationsfonden har besluttet at give støtte til.

Projekterne samler virksomheder og forskere fra he-le landet og kan med et samlet budget på 318 millioner kroner bringe Danmark i en førerposition på nye fel-ter. Lykkes det, baner det vej for danske arbejdsplad-ser og eksport.

De nye investeringer fra Innovationsfonden sætter gang i udviklingen flere steder i Danmark. På Born-holm skal en ung vækstvirksomhed sammen med DTU og Aalborg Universitet udvikle droner til ver-denshavene. Mod vest vil virksomheder fra Herning, Vejle, Lem, Skive og Mors sammen med Aarhus Uni-versitet og DTU udvikle robotter til nye gigantvind-møller. Længere østpå i Hundested har en virksom-hed sammen med Teknologisk Institut og Københavns Universitet en teknologi, der kan styrke immunforsva-ret hos børn og ældre.

I de nye investeringer deltager 23 forskergrupper og 34 virksomheder.

produktionsprojekter er topscorerNoget uvant er det produktion, der er den absolut-te topscorer i Innovationsfondens investeringer. Med godt 40 procent af investeringerne træder produktion ind foran normalt dominerende områder som medico, it og energi. Der viser en tro på, at det kan lade sig gøre at have succesfuld produktion i Danmark:

»Nu skal man ikke konkludere alt for håndfast på

baggrund af de 17 investeringer, men de tegner et bil-lede af, at troen på dansk produktion er ved at vende tilbage. At der er en vilje til at investere i dansk høj-kvalitetsproduktion. Vi kommer ikke uden om, at det er et vigtigt fundament for erhvervslivet og dermed for fremtidens arbejdspladser i Danmark,« siger Peter Høngaard Andersen, der er direktør i Innovationsfon-den.

overvægt af mindre virksomhederI investeringerne fra Innovationsfonden er det endvi-dere bemærkelsesværdigt, at der er en klar overvægt af mindre virksomheder. Således har fire ud af fem virksomheder under 250 ansatte, mens godt en fjerde-del har mindre end ti ansatte. Om det fortæller Peter Høngaard Andersen:

»Vi ved, at forskning og udvikling øger væksten hos virksomheder. Vi ved også, at der netop blandt de min-dre virksomheder er et stort uudnyttet potentiale, når det kommer til at satse på forskning og ny viden. Så der er meget at hente, hvis vi i de kommende år kan øge de mindre virksomheders lyst til at deltage i forsk-ningssamarbejder. Det gælder både nationalt og inter-nationalt.«

For Innovationsfondens investeringer i højteknolo-giske projekter gælder det princip, at alle deltagere af egen lomme bidrager til finansieringen. Mens Inno-vationsfonden investerer 167 millioner kroner, leverer landets virksomheder og universiteter selv 151 millio-ner kroner. Det bringer de samlede investeringer op på 318 millioner kroner.

Innovationsfonden har fordelt penge til 17 projekter, der kan bane vej for danske arbejdspladser og eksport


Droner rykker indendørs

ne flyve uforstyrret og uden at genere resten af produktionsapparatet, uan-set om det består af medarbejdere, ro-botter eller it-systemer.

»Vores mål er at bane vej for en mas-siv udrulning af droner inden for en række forskellige områder og formål, hvor de ikke findes i dag. Det kan være som del af en fleksibel logistik i virk-somhedens produktion eller som kva-litetskontrol på svært tilgængelige ste-der,« forklarer lektor Henrik Schiøler fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, som arbejder med kontrolsystemer til droner eller UAV’er (Unmanned Aerial Vehicles).

Forskere fra universitetets Institut for Mekanik og Produktion bidrager

Omkringflyvende droner bliver om få år et helt almindeligt indendørs syn på fabrikker og byggepladser – og så-gar på hoteller, hospitaler, skoler og kontorer. Det spår danske teknologi-virksomheder og forskere, som med en investering på 11 mio. kr. fra In-novationsfonden skal gøre dronernes indflyvning sikker og rentabel.

Hidtil har ubemandede autonome droner kun været at finde under åben himmel, men ved at forbedre teknolo-gien vil det treårige forskningsprojekt udvikle droner til sikker indendørs operation. Det kræver præcis naviga-tion uden GPS og mere end alminde-ligt pålidelig trådløs kommunikation med dronerne. Desuden skal de kun-

også med viden om optimering, ske-dulering og logistiksystemer. De øv-rige partnere er GamesOnTrack A/S i Holstebro, som har udviklet et in-dendørs system til 3D-positionering af mange enheder i bevægelse, RESEI-WE A/S i Aalborg, der designer tråd-løse systemer og pålidelige protokol-ler, og Sky-Watch A/S i Støvring, som i forvejen udvikler droner til udendørs opgaver.

En større dansk produktionsvirk-somhed og en vindmølleproducent le-verer cases til projektet, hvor dronerne skal indgå i logistikkæden og bruges til inspektion af op til 75 meter lange vindmøllevinger.


Fleksibel robot tilgigantvindmøller

Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget. På samme måde må en vindmøllekomponent, der er for stor til at kunne placeres i en bearbejdningsma-skine, lade bearbejdningsenhederne komme til sig.

Det er baggrunden for projektet InnoMill. Det går ud på at udvikle en fleksibel robot til bearbejdning af fremtidens meget store vind-møllekomponenter. Innovationsfonden inve-sterer 13 mio. kr. i projektet.

Om få år vil de støbejernsstrukturer, som er bærende elementer i store havvindmøller, gå fra dimensioner på 3x3x3 meter og en vægt på 15 ton til mindst det dobbelte. Det vil gøre det umuligt at bringe elementerne ind i de maski-ner, som skal bearbejde dem.

Konsortiet bag InnoMill-projekt vil udvik-le et bearbejdningssystem, der ændrer ved det grundlæggende fabrikskoncept og i stedet la-ve mobile robot-bearbejdningsenheder, der let kan placeres på selve komponenterne.

»Produktionsprisen på de store møller er en kerneudfordring for udbredelsen af vindener-gi, og med InnoMill adresserer vi netop et af kerneområderne for at nedbringe produktions-omkostningerne på fremtidens gigantmøller. Kun hvis udviklingen af produktionsudstyr følger med den hastige udvikling i vindmølle-industrien, kan vi sikre successen på den lan-ge bane,« siger direktør i DAMRC Klaus Bonde Ørskov.

DAMRC et forsknings- og udviklingscenter som beskæftiger sig med optimering af pro-duktion og implementering af nye materialer og står i spidsen for InnoMill-projektet.

Forventningerne til projektet er høje og flere af aktørerne forventer at ansætte nye medarbej-dere både i forbindelse med projektet og, især, efter projektets afslutning. Projektet igangsæt-tes primo 2015, og det endelige bearbejdnings-system forventes at stå klar i slutningen af 2017.


Når frosten sætter ind kan det betyde frosne vandrør og andre installationer, der skal tøs op. Det er derfor en rigtig god idé at kende til retningslinjerne og brandrisikoen ved varmt arbejde.

der udvikler varme, da det også kan give risiko for ildspåsættelse.

pas på ved optøningVed optøning af installationer er det ikke altid muligt at besigtige hele in-stallationen inden optøning, da rør kan være skjult i bygningskonstruk-tionen. De skjulte installationer kan være udført, så der kan opstå dårlige forbindelser under optøning. Dårlige forbindelser kan være årsag til varme-udvikling fra installationen og i vær-ste fald medføre antændelse af brand i eksempelvis krybekældre, skunkrum, på lofter, installationsskakte og lig-nende. Det skyldes, at der her ofte fin-des spindelvæv, er isoleret med gamle aviser og andre ting, der kan gå ild i.

Det er derfor meget vigtigt, at der foretages en grundig gennemgang og en vurdering af risiko ved installatio-nen, før optøningen påbegyndes. Un-der optøningen skal der nøje vurderes på, om optøningen forløber sikkert. Efter optøning skal installationer og

Hvert år opstår der rigtig mange bran-de som følge af varmt arbejde. Det ko-ster virksomhederne millioner af kro-ner, og det er ofte meningsløse brande, der let kunne være undgået med de rette sikkerhedsforanstaltninger.

Ifølge Beredskabsloven har både den, der udfører opgaver med varmt arbejde og den virksomhed, der får udført varmt arbejde, et ansvar.

Ikke kun ild og gnisterVarmt arbejde er en fælles betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbej-des med varmeudviklende værktøj, eller hvor der frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Det kan eksempelvis være i forbindel-se med tagdækning, svejsning, skæ-rebrænding, vinkelslibning, tørring, opvarmning og ved brug af elvarme-kabler, herunder optøning af frosne vandrør.

Varmt arbejde er altså ikke kun der, hvor der er ild eller gnister, men det gælder også arbejde med værktøjer,

bygningsdele tilses for at afdække og imødegå evt. tilløb til brand.

skriftlig aftaleUdfyld altid en aftaleblanket om varmt arbejde, før arbejdet går i gang. Den sikrer, at kunden og entreprenø-ren indgår en godkendt, skriftlig afta-le om sikkerhedsforanstaltninger før, under og efter udførelse af varmt ar-bejde. Også ved mindre reparationer.

Varmt arbejde bør kun udføres af personer, der har en godkendt uddan-nelse i varmt arbejde og kan forevise gyldigt bevis eller certifikat som do-kumentation. Det er ikke et lovkrav i Danmark. Men mange forsikringssel-skaber forlanger det. Det er derfor en god idé at tjekke sine forsikringspoli-cer.

Har du spørgsmål til varmt arbejde, er du velkommen til at ringe direkte til Avidenz ekspert på området, Re-né Florczak. Vi hjælper dig også ger-ne med at udforme aftaleblanketter til varmt arbejde.

Af Kristina Munch Larsen, kommunikations- og marketingmedarbejder Avidenz

Pas på medvarmt arbejde


Pillefyr og webshop er grundlaget i GyrstingeFar og søn ser sig som et godt team og har intet imod, at et generationsskifte bliver langvarigt.

Forrige år gentog det sig, da Niels Olsen tilbød sønnen Thomas at kom-me med i firmaet som indledning til et generationsskifte.

Men i mellemtiden var der sket ikke så lidt. Egenproduktion af sækkelæs-sere, smedevirksomhed og produkti-on af landbrugsmaskiner var lagt ned til fordel for en vvs-forretning med hovedvægt på alternative energikil-der, som i dag udgør langt over halv-delen af omsætningen.

Eksperimenter med biobrændslerGyrstinge VVS sælger omkring 120 pillefyr om året og har årenes løb in-volveret sig i flere ikke altid vellykke-

Landsbyen Gyrstinge en halv snes ki-lometer fra Ringsted har haft en lands-bysmedje siden 1949. Da grundlægge-ren, Tage Gunnar Olsen, døde i 1969 var sønnen, Niels kun 19 år., Seks år senere fik han tilbuddet om at overta-ge smedjen. Selv om både han og hu-struen havde gode jobs, takkede de ja ud fra princippet, at den slags tilbud får man kun én gang.

de eksperimenter med biobrændsler, bl.a. kirsebærsten, pektinpiller og fed-tet fra døde dyr.

»Det er der kommet rigtig meget ar-bejde og bøvl ud af, og vi har lært, at det skal vi holde os fra,« konstaterer Niels Olsen og bemærker, at han da nåede at komme i fjernsynet med si-ne ideer.

»I dag koncentrerer vi os om træpil-ler, brænde og flis. Halm er stort set passé for vores vedkommende,« tilfø-jer ejeren af Gyrstinge VVS.

Automatik og servicePillefyr er i dag blevet så automati-ske, at de sagtens kan konkurrere med

Af Jens Holme

Junior og senior i Gyrstinge VSS med vindmøllen, som måske bliver et nyt produkt i vvs-butikkens sortiment af alternative energikilde.


gasfyr og oliefyr, men især kommuner og offentlige institutioner tror stadig, at det er noget, der sviner, og der skal folk til at fodre fyret.

Derfor har Gyrstinge VVS lance-ret en pillefyrservice og pedelservice. Førstnævnte er reelt det samme som det tjek af oliefyret, som adskillige vvs-forretninger tilbyder. Pedelservi-cen er målrettet kommuner, institutio-ner og private virksomheder.

Gyrstinge VVS overvåger pillefyret 24 timer i døgnet. Hvis fyret er util-freds med et eller andet, så sender det en mail til fem personer i firmaet. På samme måde meddeler installationen, når der skal hældes piller på anlægget eller det trænger til at blive renset.

Et eksempelNiels Olsen giver et konkret eksempel med Lyngby Lilleskole, som ledte ef-ter alternativer, der kunne nedbringe en meget stor gasregning.

Selvom et flertal og skolelederen var imod, henvendte en forældrerepræ-sentant i bestyrelsen sig til Gyrstinge VVS og bad om et tilbud på et pillefyr.

»Han fik åbnet øjnene hos den øvri-ge bestyrelse for, at de kunne komme ned på en tredjedel af den hidtidige energiudgift. Så her i sommer har vi installeret et varmeanlæg med fjern-varme rundt til to bygninger, og vi overvåger driften via internettet. Og skolens investering er tilbagebetalt på mindre end fem år,« siger Niels Olsen.

En dyr webshopDa Thomas Olsen kom med i firmaet, foreslog han som noget af det første, at Gyrstinge VVS skulle have en forret-ning på nettet.

»Mange kom her for at hente reser-vedele på snart sagt alle tider af døg-net, og det var ikke altid, min far hu-skede at få skrevet en faktura. Det var der god mening i at få orden på. Men vi havde slet ikke gjort os klart, hvil-ken opgave vi påtog os,« fastslår Tho-mas Olsen.

»Det har du helt ret i,« supplerer Niels Olsen.

»Jeg vidste godt, det ville komme til at koste penge. Men at det ville blive så dyrt, havde jeg ingen anelse om. Det er ligesom at have en forretning op-pe i byen. Den er lige så dyrt at dri-ve, og det er lige så tidskrævende. Så hvis man får den ide at ville drive en

webshop, så skal man tænke sig rigtig godt om.«

Thomas Olsen: »Der er også en hel masse arbejde med Google, søgema-skineoptimering og Ad Words, som koster mange penge. Vi har i øjeblik-ket en akademiker på fuld tid, der hjælper os med det her. Vi har hende som videnpilot med tilskud til lønnen indtil februar. Hvordan vi herefter vil drive det, må vi finde ud af.«

I begyndelsen hed netforretningen Gyrstinge VVS-webshop, men det var et dårligt navn, forklarer Thomas Olsen.

»Dels kunne det risikere at ødelæg-ge forholdet til vores nuværende kun-der. Hvorfor kan vi købe det billigere i webshoppen, end når vi ringer til jer osv.? Det var heller ikke en god ide, at webshoppen signalerede tilknytning til et bestemt sted i landet. Så vi blev enige om at ændre navnet til Bioeks-perten. Det er jo det, vi gerne vil være kendt for.«

Thomas Olsen tilføjer, at Gyrstinge VVS ikke længere bruger penge på avis-annoncering, men udelukkende bruger webshoppen som markedsføring.

knap så godtOmsætningen i webbutikken var rig-tig god i 2013, hvorimod det gik knap så godt sidste år, oplyser Thomas Ol-sen.

»Det samme ser vi i den øvrige vvs-forretning. Der er en tendens i marke-det til, at folk holder på pengene i øje-blikket.«

Niels Olsen: »Noget af det hænger sammen med at folk i dag kan sælge deres CO2-besparelser. Det virker me-get konkurrenceforvridende og er me-get besværligt at have med at gøre. Det er meget tidskrævende for den enkel-

te installatør og for os som web-shop. Folk shoppet rundt efter, hvor de kan få det største tilskud.

Jeg er ikke i tvivl om, at mange små vvs-forretninger af bl.a. den grund vil dreje nøglen om de kommende år.«

Også Gyrstinge VVS? »Nej, vi overlever på, at vi er en spe-cialforretning eller nichebutik om du vil. Vi har en smal, men til gengæld dybtgående viden på et område, der er i vækst, og vi udvikler os år for år,« si-ger Niels Olsen.

kunderne kommer»Det seneste er, at vi har etableret en udstilling eller måske snarere et test-center i vores tidligere smedeværk-sted. Her har vi ti kedler stående, hvoraf de fire er tilsluttet skorsten og er i drift.

Det har vi bl.a. gjort for at spare på den tid og de mange kilometer, vi bru-ger på at komme rundt til kunderne. At besøge en kunde i Nordsjælland ta-ger en time ud, en times besøg og en time hjem, og så skal vi bruge en time på at skrive tilbuddet. Det vil sige, at vi forlods har brugt fire timer på må-ske slet ikke at få noget ud af det.

Hvis kunderne vil køre herned, så mener de det seriøst, og så vil vi natur-ligvis også gerne køre den anden vej,« understreger ejeren af Gyrstinge VVS.

Han tilføjer, at der er overraskende god gang i salget af østrigske pillefyr, som anses for at være markedets abso-lut bedste, men også mere end dobbelt så dyre som andre gængse mærker.

Et godt teamFør markedet gik i stå, solgte Gyrstin-ge VVS mere end solcelleanlæg, og se-nior og junior er parate til at gå i gang igen, hvis der igen kommer efter-spørgsel. Ligesom de er i gang med at teste en kinesisk husstandsvindmølle, som kan komme til salg, hvis den hol-der, hvad producenten lover, og salget af de mindste vindmøller igen kom-mer på fode.

»Vi er hele tiden på jagt efter nye ideer, der kan indgå i vores sortiment. Selv om Niels er blevet 64, så arbejder pæren hos ham lige så stærkt som i de unge år. Niels ser ikke begrænsninger, han ser udfordringer og er risikovillig. Det er også derfor vi kan samarbejde. Vi er et godt team,« siger Thomas Ol-sen.

Vi havde slet ingen anelse om, hvilken opgave vi påtog os, da vi besluttede at etablere en butik på nettet.

Thomas Olsen


10 virksomhederder tilhører eliten

videntunge, produktive og omstil-lingsparate, hedder det i rapporten.

Virksomhederne investerer i pro-duktionsapparat, forretningsudvik-ling og i udvikling af medarbejderne. Flere benytter sig af Lean, og alle har fokus på fremstilling af komplekse produkter i mindre serier. Strategisk ledelse, salg og kundesegmentering har stor vægt i de ti virksomheder.

De Industrielle Succeshistorier bygger oven på en tidligere meget omfatten-de analyse med titlen »Fremtidens In-dustri«. Analysen havde baggrund i en undersøgelse blandt 800 virksomheder.

25 år i BjerringbroKSN Industri A/S er blandt de ti por-trætterede virksomheder. Med ud-gangspunkt i Bjerringbro har KSN Industri 25 års erfaring med at lave skræddersyede automations- og ma-skinløsninger til industrivirksomhe-der.

Kernekompetencerene ligger især inden for design og produktion af automatiserede vaske- og affedtnings-anlæg, kundetilpasset testudstyr og

Har succesfulde industrivirksomhe-der fælles træk? Og i givet fald hvilke? Det er nogle af spørgsmålene i rappor-ten Industrielle Succeshistorier, der er udgivet af REGLAB med støtte fra In-dustriens Fond.

REGLAB har til formål at være med til at sætte dagsordenen i diskussioner om fremtidens regionale erhvervspoli-tik. Medlemskredsen omfatter statsli-ge myndigheder, regioner, kommuner, kommunesamarbejder, uddannelsesin-stitutioner, forskningscentre, erhvervs-råd, klyngeorganisationer, private virk-somheder samt brancheforeninger og interesseorganisationer – bl.a. Arbejds-giverne.

Ti udvalgteRapporten indeholder en gennem-gang af ti nøje udvalgte industrivirk-somheder, der nu og i de kommen-de år satser på at vokse og af samme grund investerer markant i produk-tion i Danmark. Det fælles billede er virksomheder, som er specialiserede,

robotanlæg. Siden etableringen har KSN Industri udviklet og leveret me-re end 8000 anlæg og løsninger. Blandt kunderne er Vestas, Danfoss og ikke mindst Grundfos lige i nabolaget.

Virksomheden med aktuelt 46 med-arbejdere og en eksportandel på 50 procent har haft stødt stigende omsæt-ning de sidste ti år. I 2013 omsatte den for 50 mio. kr. Forventningen for i år lyder på 70 mio. kr.

Mere egenproduktionDet fremgår, at KSN Industri befinder sig i et skifte, hvor virksomheden går fra en rolle som underleverandør til større egenproduktion med udvikling af delvise standardprodukter. Et skif-te, der navnlig forventes at fremme virksomhedens eksportmuligheder.

KSN Industri ser det som en af sine største udfordringer at være i stand til at rekruttere velkvalificerede medar-bejdere:

»På sigt kan det blive vanskeligt for os at finde de folk, vi skal bruge. Det er kun en ud af 20 ingeniører, der har de kompetencer, vi efterspørger. Des-uden mangler nogle af de unge i dag i forhold til tidligere »drive«. De skal motiveres. Det gælder især dem fra er-hvervsuddannelserne, som desværre ikke har den samme prestige som tid-ligere,« siger afdelingsleder Carsten Brødsgaard, KSN Industri i rapporten om de Industrielle Succeshistorier.

KSN Industri A/S blev stiftet i 1988 af Erik Nyhus og Niels Klode Larsen. I 2007 påbegyndtes et planlagt generati-onsskifte, hvor Henrik Larsen og Car-sten Brødsgaard blev medejere. På sigt er det planen, at de overtager drift og ejerskab af KSN Industri.

Blandt de øvrige portrætterede virksomheder i Industrielle Succeshisto-rier er Haldor Topsøe, Rockwool, Ribe Jernstøberi og HBN-Teknik.

Af Jens Holme

KSN Industris speciale ligger især inden for design og produktion af automatiserede vaske- og affedtningsanlæg.

KSN Industri i fornemt selskab blandt industrivirksomheder, der invester i fremtiden.


Fremtidens medarbejdersidder på forsædet

Mange små og mellemstore virk-somheder investerer i disse år i ny teknologi. Særligt robotteknologi bli-ver mere almindelig. Danmark er, på trods af en lille nedgang, det land i Europa med flest robotter per medar-bejdere i industrien, hvis man frareg-ner automobilindustrien, nemlig 153 robotter per 10.000 medarbejdere.

Teknologi er generelt blevet mere tilgængelig og handler ofte mere om mod og udsyn end om økonomi. Her gælder det som virksomhed om at fjerne blikket et øjeblik fra den dagli-ge drift og se mulighederne.

Danmark adskiller sig også fra ud-landet med et fladere ledelseshierarki. En konkurrencedygtig virksomhed er en virksomhed, hvor alle medarbejde-re kan stille spørgsmålet: kan vi gøre det lidt smartere? Det kræver medar-bejdere, der ser muligheder og selv tager ansvar. De skal med andre ord være selvkørende i ordets bedste for-stand.

Mange taler for tiden om, hvem frem-tidens industriarbejder er. Efterhån-den har man indset, at vi ikke kun kan leve af viden og innovation og lade udlandet om produktionen.

Mange af de gode idéer opstår net-op også i et samspil mellem produk-tion og overordnede tanker - begge er de afhængige af hinanden. Så langt så godt. Men hvilken type produktion, skal vi leve af?

Mange af de virksomheder der har klaret sig godt gennem krisen, frem-stiller noget, som er kompliceret og højt specialiseret. Ellers bliver de for let udkonkurreret af billig arbejds-kraft i udlandet. Således er det ofte ev-nen til at håndtere komplekse opgaver, der giver virksomheden en berettigel-se, når lønninger og omkostninger er højere end i andre lande indenfor Europas grænser.

Men de komplekse opgaver er ikke kun noget, man arbejder med i store virksomheder.

I sidste ende er det selvfølgelig le-delsen, der overordnet tegner virk-somhed og sidder i førersædet. Men medarbejderen sidder ved siden af, holder øje med forhindringer på ve-jen og kommer med forslag til ruten. De virksomheder, hvor medarbejder-ne sidder på bagsædet som små børn, er ikke de virksomheder der kommer langt i fremtiden.

Fremtidens industriarbejder er alt-så ansat i en virksomhed, der fremstil-ler noget forholdsvis kompliceret med den nyeste teknologi, og hvor medar-bejderen selv har ansvar for en stor del af processen. Men mest af alt bliver det en mand eller kvinde, som virksomhe-derne står på nakken af hinanden for at få fat i, hvis der ikke snart kommer en helt anden tilgang til erhvervsud-dannelserne.

De seneste fremskrivninger viser, at vi kommer til at mangle 30.000 faglær-te om bare seks år. Det er den største udfordring.

Af Jani Lykke Methmann, direktør, Arbejdsgiverne.


BrANCHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Nye jobs på danske hænderI stedet for at importere udenlandsk arbejdskraft gik KP Komponenter i vestjyske Spjald i samarbejde med Dansk Metal om at få uddannet ledige danskere, skriver Metal Ma-gasinet, der udgives af Dansk Metal.

Det begyndte med, at KP Komponenter i efteråret købte 12 CNC-fræsere for at kunne følge med efterspørgslen på hydraulikkomponenter. Virksomheden ligger i Ringkøbing-Skjern kommune, men da området stort set er støvsuget for metalarbejdere, der kan betjene maskinerne, begyndte virk-somheden derfor at kigge sydpå efter arbejdskraft.

»Vi har kæmpet med nedadgående udbud af arbejdskraft. Som udgangspunkt vil vi helst ansætte danskere, for der er ikke en sprogmæssig barriere, men vi vil hellere have polske arbejdere med høje kvalifikationer end danskere med lave

kvalifikationer,« siger Kim Brødbæk, produktionsdirektør i KP Komponenter, til Metal Magasinet.

Virksomheden har et tæt samarbejde med Dansk Metal, og før de gik videre med planerne, ringede Kim Brødbæk til afdelingskasserer i Metal Skjern-Ringkøbing, Carsten Kjeld-gaard.

Dansk Metal tog udfordringen op og indledte et samar-bejde med 3F, Jobcentret og virksomheden om at opkvalifi-cere ledige hænder i området, for at sikre at virksomheden kan få kvalificeret dansk arbejdskraft. Derfor er 20 danske-re nu ved at få CNC-kundskaber. Tre er metallere. Resten er 3F’ere eller har en anden uddannelsesbaggrund.

Dansk Metal bebuder, at eksemplet fra Spjald vil blive ud-bredt til andre dele af landet for at imødegå flaskehalse.

Welcon har fået den sidste olie

Welcon, specialist i nøglefærdige stålkonstruktioner, har besluttet, at al procesvarme og opvarmning af virksomhe-dens i alt 40.000 m2 produktionshaller i nærheden af Give i

Midtjylland fremover skal leveres af udelukkende biologisk brændsel i stedet for olie.

Virksomheden har investeret i et nyt forbrændingsanlæg fra firmaet BG Biovarme, der forhandler, projekterer og in-stallerer de højteknologiske kedler og stokeranlæg fra den østrigske producent ETA. Anlægget er det hidtil største, som BG Biovarme og ETA har leveret. Installationen af de i alt seks forbrændingskedler med en samlet effekt på 3 MW begyndte i december og forventes afsluttet i løbet af vinte-ren.

Fossilfri over det hele»For os har det stor betydning, at den energi, vi bruger, er bæredygtig og miljøvenlig. Strømmen til produktionen pro-ducerer vi selv via egne vindmøller, og med investeringen i det nye anlæg til procesvarme og opvarmning kommer vi endelig helt af med olien. Vi kan nu producere vindmølle-tårne helt uden brug af fossile brændsler,« fortæller besty-relsesformand Carsten Pedersen fra Welcon.

Welcons nye forbrændingsanlæg udmærker sig ikke mindst ved at kunne køre effektivt på alle former for fast biologisk brændsel – fra træpillesmuld, flis og høvlspåner til elefantgræs. Det skyldes bl.a., at hele anlægget er compu-terstyret via internettet, så alle parametre reguleres nøjag-tigt efter behov.

Welcon har i mere end 30 år produceret ståltårne til vind-møller og er i dag en af de største producenter i Europa. I kraft af sit meget moderne og fremtidssikrede produktions-apparat er virksomheden i stand til årligt at forarbejde over 100.000 ton stål til ståltårne af højeste kvalitet.

Tårnfabrikken i Give investerer i anlæg til bio-brændsel og gør sig fri af olie til opvarmning og produktion.

Fire af de i alt seks forbrændingskedler før installationen hos Welcon. (Foto: Byggros)


Bortfald af Håndværkerfradraggav ekstra travlhed op mod nytår

Trods et bekymrende dyk i det over-ordnede konjunkturbarometer for SMV’er har fjerde kvartal i 2014 budt på meget aktivitet hos landets mindre byggevirksomheder.

Bortfaldet af Håndværkerfradraget medførte at efterspørgslen på renove-ringsopgaver - og dermed iveren for at hyre håndværkere - nåede nye højder op mod nytår. Det betød, at andelen af små og mellemstore virksomheder, der angiver at være begrænset eller meget begrænset af manglende efter-spørgsel, nåede et nyt lavpunkt, hvis man altså udelukkende ser på udvik-lingen i fjerde kvartal i de seneste år.

Hvordan vil det så se ud om et års tid? Meget afhænger af om boligjobord-ningen med Håndværkerfradraget bli-ver genindført. Det kan være, at den nuværende regering indser, at ord-

ningen er værd at bevare – det er dog mindre sandsynligt. Til gengæld har især Venstre og de konservative slået hårdt på, at de vil genintroducere ord-ningen, hvis de får flertal efter folke-tingsvalget, som jo senest skal afhol-des i september. Uanset om ordningen eksisterer ved slutningen af 2015 eller

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

BAroMETEr

ej, er det Håndværksrådets forvent-ning, at dansk økonomi til den tid vil være oppe i et højere gear end i dag.

spørgsmål til Håndværksrådets sMV-panel:Vurder hvor begrænset du er af følgende: Manglende efterspørgsel?

30%32%34%36%38%40%42%44%46%48%50%

2009.4 2010.4 2011.4 2012.4 2013.4 2014.4

Andel af SMV'ere der er begrænset eller meget begrænset af manglende efterspørgsel

Pessimisme i industrienDe danske industrivirksomheder er præget af sortsyn. Det fremgår af det nyeste kon-junkturbarometer for industrien fra Dan-marks Statistik.

Barometeret måler industriens forvent-ninger opgjort som et tal. Fra november til december faldt den såkaldte konjunkturin-dikator fra minus 15 til minus 19 og er langt fra den opadgående tendens, der prægede 2013 og foråret 2014.

Det aktuelle tal er det laveste tal siden kriseåret 2009 og viser, at forventningerne er blevet løbende forværret gennem 2014. Således var indikatoren på omkring plus 10 i årets første måneder.

Indikatoren er sammensat af industri-ens forventninger til bl.a. ordrer og færdig-

lagre, og især når det kommer til lagrene, ser det slemt ud med. De er simpelthen for store, og industrivirksomheder-ne har ikke vurderet dem så ne-gativt, siden Danmarks Stati-stik begyndte at måle synet på lagrene i 2005.

For bygge og anlæg var konjunkturindikatoren på minus 14 i december mod minus 12 i november. Igen-nem 2014 har der været em af-matning oven på stigningen i slutnin-gen af 2013. Især negativ vurdering af ordrebeholdningen trækker ned-ad, mens beskæftigelsesforvent-ningerne ligger mere jævnt.


Forårets kursustilbud – 2015Flammeretning af konstruktionsstålDu lærer at udføre varmformningsproces-ser og udarbejde en fl ammeretningsproce-dure iht. DS/EN 1090 samt varmformning ifm. fl ammeretning af konstruktionsstål.Tid og sted24. – 25. februar, AalborgTilmeldingsfrist: 10. februar

CirkulationspumperDu lærer om bestemmelse af varmetab, beregning af fl ow i anlæg, bestemmelse af tryktab og pumpevalg.Tid og sted3. marts, NæstvedTilmeldingsfrist: 16. februar

sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidlerLær at udføre eftersyn på bl.a. el-hånd-værktøj, stiger, port, løftegrej og løfte-borde.Tid og Sted:11. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 25. februar16. marts, AabybroTilmeldingsfrist: 2. marts18. marts, RingstedTilmeldingsfrist: 4. marts3. juni, SilkeborgTilmeldingsfrist: 20. maj

svejser og produktionsmedarbejder af CE-mærket bygningsståldeltagerne lærer at udvælge korrekt svejse-proces i henhold til konkrete svejseopgaver og standarder, for herunder at eliminere svejsefejl. Tid og Sted: 23. marts, AalborgTilmeldingsfrist: 9. marts

Håndværkerens ABC (1)Her lærer du alt det grundlæggende om pro-duktionshygiejne og fødevarer. Tid og Sted:16. april, OdenseTilmeldingsfrist: 24. marts

Materialer og overfl ader (2)

Her er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevaresektoren – både konstruktions- og pakningsmaterialer.Tid & Sted:23. april, OdenseTilmeldingsfrist: 8. april

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringerGiver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet off ent-lige vandforsyninger. Tid & Sted:5. – 6. maj, ÅrhusTilmeldingsfrist: 17. april

F-gaskursusdu lærer om opbygning af installationer, tæthedsprøvning, gasfl askers placering, anmeldelse af gasinstallationer, apparatlære, mærkninger og ventilation m.m. Tid & Sted: 2. juni, AalborgTilmeldingsfrist: 18. maj

Biobrændsel (giver adgang til VE-eksamen)deltageren vil efter kurset bl.a. være i stand til at installere biobrænd-selsanlæg samt funkti-onsafprøve, indregulere, fejlrette og servicere anlægget.Tid & Sted: 23. – 25. juni, HerningTilmeldingsfrist: 5. juni

sagkyndig – kursus i lovpligtige efersyn af kranLær at udføre eftersyn af din(e) kran(er). der afsluttes med en prøve, så du får et certifi kat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.Tid og Sted: 2. marts, AabybroTilmeldingsfrist: 13. februar8. juni, OdenseTilmeldingsfrist: 22. maj

Ny udgave af varmenormen, opdateretden fremstår nu i en helt ny form, der både omhandler varme og køling. Ændringer i isole-ringsnormen vil også blive gennemgået. Tid og Sted:10. marts, OdenseTilmeldingsfrist: 24. februar

sikring mod forurening af vandforsyningsanlægGennemgang af Bygningsreglement, rørcen-teranvisning, forureningskategorier, korrekt sikring af installationstyper m.m.Tid og Sted: 17. marts, OdenseTilmeldingsfrist: 3. marts

solvarme (giver adgang til VE-eksamen)du lærer at planlægge og installere mindre solvarmeanlæg samt funktionsafprøve, indre-gulere, fejrette og servicere anlægget.Tid og Sted: 24. – 25. marts, OdenseTilmeldingsfrist: 6. marts

EnergieXperten, trin 2 – bygningUddanner deltageren til bedre at forstå energirammeberegningen og de udfordrin-ger bygherren står over for ved nybyggeri og bygnings-renovering.Tid og Sted: 20. – 21. april, OdenseTilmeldingsfrist: 30. marts

Installationer og konstruktioner (3)du lærer om god hygiejnisk design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet.Tid og Sted: 30. april, OdenseTilmeldingsfrist: 16. april

Ventilation, grundlæggendeGennemgang af et ventilationsanlægs enkelte dele, og hvordan disse serviceres og vedlige-holdes.Tid & Sted: 18. – 19. maj, næstvedTilmeldingsfrist: 30. april

EnergieXperten, trin 2 – industriUddanner deltagere og virksomheder som ønsker en grøn profi l. der bliver arbejdet med energibesparelser og forbedret energi-eff ek-tivitet. Tid & Sted: 9. – 10. juni, OdenseTilmeldingsfrist: 22. maj

Tilmelding via http://www.dseu.dk/kalender

Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.


Lokalafdeling Fyns stiftALUTEAM, Jakob Vikkelsø Hansen, Tørresøvej 34, Bårdesø, 5450 Otterup.Lokalafdeling VestsjællandKMPN ApS Teknik, Peter Nilsson, Nørupvej 9, 4420 Regstrup.Lokalafdeling VestJøno Montage ApS, Jørgen Olesen, Ribevej 14, 6670 Holsted.Lokalafdeling MidtVestCS Maskinservice, Casper Sørensen, Klostervej 100, 6950 Ringkøbing.

Lokalafdeling københavnBlikkenslager Morten Henriksen, Mågevej 2, 3550 Slangerup.Lokalafdeling HimmerlandAalborg Profil og Smedeværksted ApS, Peter Le Dous, Korinthvej 5, 9220 Aalborg Ø.Lokalafdeling VendsysselNordjysk Hydraulic ApS, Brian Nielsen, Torngårdsvej 46, 9440 Aabybro.C. V. Invest, Christian Vinstrup, Frederikshavnsvej 14, 9990 Skagen.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne

ForENINGsNYT

Forslag til behandling skal være formanden i hænde se-nest 21 dage før.

Dagsorden sendes til alle medlemmer.

På bestyrelsens vegne Jens Peder Toft

NAVNE

Smedemester Ove Andersen, indehaver af Stege Smede & Maskinværksted på Møn, døde den 20. oktober 2014 efter kort tids sygdom. Ove Andersen, der var 63 år, var i mere end ti år et engageret bestyrelsesmedlem og kasserer i Ar-bejdsgivernes lokalafdeling Storstrømmen Syd.

Det er 32 år siden, at Ove Andersen grundlagde sin sme-deforretning på Møn. I begyndelsen i lejede lokaler. Senere flyttede han virksomheden til Steges industrikvarter.

Ove Andersens hjerte bankede for marinemotorer, og fi-skeriet var i mange år det væsentligste grundlag for Stege Smede & Maskinværksted. Blandt andre store kunder var og er stadig Bisca/Karen Volf i Stege. Smedevirksomhe-den har desuden taget sig af diverse reparationsarbejde for landbrug, private kunder og virksomheder i lokalområdet.

Gennem årene har Ove Andersen haft et stort antal lær-linge under sine vinger og kunnet glæde sig over, at de selv har kunnet flyve videre til gode jobs andre steder.

Stege Smede & Maskinværksted er den sidste smedefor-retning på Møn. Den drives nu videre af hustruen, Sonja Andersen, med henblik på videresalg. Afdøde efterlader sig desuden to voksne børn.

DØDSFALD

Mange virksomheder er nået langt med at digitalisere administration, bogholderi og andre arbejdsprocesser. Men endnu fl ere halter bagefter. Manglende it-kompetencer og overblik over mulighederne er blandt barriererne for yderligere automatisering og papirløse løsninger.

I februar sætter Bladet Arbejdsgiverne spot på digitalisering. Bladet udkommer den 18. februar og har deadline den 2. februar.

I marts-udgaven er reformen af erhvervsuddannelserne bladets tema. Det udkommer 18. marts og har deadline 2. marts.

Den digitale virksomhed

BladetBladet

Lokalafdeling Midt & VestGeneralforsamling lørdag den 14. marts kl. 14.00 på Grand Hotel, struer.


NAVNE

SabetoFLEX fylder 10 år og ejeren har lige rundet de 50.

Vi vil derfor gerne se forretningsforbindelser,

samarbejdspartnere og venner af huset til reception på Hesthøjvej 5 i Roslev.

Vi glæder os til at se dig fredag den 30. januar 2015

fra kl. 13.00 - 17.00.

Der vil være både vådt og tørt til de, der måtte trænge.

Tilmelding er derfor nødvendig.

Der vil her være mulighed for at se vores produkter,

heriblandt vores nyheder. Se omtalen på vores hjemmeside.

Med venlig hilsenPer Poulsen

SabetoFLEX ApS

Af hensyn til køkkenet bedes I tilmelde Jer på [email protected]

senest den 23. januar 2015.

Reception

LUMBY · SØNDERSØ · BOGENSEH.C. Lumbyes Vej 19 · 5270 Odense nTlf. 65 95 51 15

40-ÅRS JUBILÆUMI anledning af Jørgens 40-års forretningsjubilæum den 1. januar 2015 inviterer vi til reception i Lumby Forsamlingshus H.C. Lumbyes Vej 28, 5270 Odense N, fredag den 30. januar 2015 kl. 11.00 – 15.00.

det vil glæde os at se forretningsforbindelser, kolleger og venner.

Med venlig hilsen Anette og Jørgen Hansen

Forretningsjubilæum og rund fødselsdag bliver slået sammen, når Ole Olsen holder åbent hus i Ringsted mandag den 9. febru-ar.

Ole Olsen blev i 1985 eneejer af VVS Ingo Olsen ApS ef-ter et glidende generationsskifte. Dengang var han 30 år. På datoen den 9. februar er han dobbelt så gammel. Ingo Olsen grundlagde vvs-firmaet i 1960 og havde sin daglige gang i virksomheden indtil sin død i 2006.

Siden 1988 har Ole Olsen hustru, Hanne, med sikker hånd styret virksomhedens administration. Det har bl.a. givet Ole Olsen mulighed for at engagere sig i fagpolitiske arbejde. Fra 1994 og ti år frem var Ole Olsen et skattet medlem af besty-relsen og kasserer for den daværende lokalforening Sydvest & Midtsjælland.

Der er åbent hus mellem 11.00 og 15.00 den 9. februar på forretningsadressen, Vibevej 20 i Ringsted.

Fødselsdag og jubilæum


Leverandører partnere&BladetBladet

Tlf. 66 17 34 55Email: [email protected] – www.sosweb.dkLandsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver.Specialister indenfor håndværkog industri.Følg os på Linkedin og Facebook.

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] Microsoft C5, NAV, brancheløsninger.Entré110 og WPA mobile løsninger. Faktura-Boks.Løsninger der skaber værdi.

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og CTS-

anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Esbjerg · Randers

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse)Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) .

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kun-der, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumulerings-tanke og siloudstyr.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

OutZourCEA.P. Møllers Alle 9C, 2791 DragørTlf: 53 81 21 [email protected] og Ressource-styring.Tid & materialer. Løn & fakturering.

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene

Bolte og skruer

CE-mærkning

EDB

Fyringsanlæg

Gaskedler

Generationsskifte

Hydraulik

Hydraulik

Kantpresning

Kurser & uddannelse

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

®

Flowidan ApSNederholmsvej 47 8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring


H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifi katsvejsning



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk


TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring


H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifi katsvejsning

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

Ventilation

VVS

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita RasmussenTlf. 51 17 14 24 · [email protected]

Brødrene DahlSaint-Gobain Distribution Denmark A/SPark Allé 3702605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]


Varmepumper


Varmeventilator

Stålkonstruktioner

Afs

end

er: B

lade

t Arb

ejds

give

rne

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e sV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

Issn

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

Vil I i gang med eksport til det tyske marked, men savner I indsigt i markedet? Har I konkurrencedygtige produkter og ydelser, men mangler I at få skabt de rigtige kontakter på mar-kedet? Så er gruppen »EksporT TIL DEN TYskE MAskININ-DUsTrI« måske noget for jer. Fleksibilitet og innovation gør danske underleverandører yderst attraktive i den tyske maskinindustri, som med ca. 6300 virksomheder, en omsætning på 207 mia. EUR i 2012, samt en eksportrate på ca. 75 % er Tysklands næstestørste og mest eksporterende industri.

For at udnytte det store potentiale giver ArBEJDsGIVErNE og sØrENsEN – Connecting Markets nu medlemmer en enestående mulighed for at få foden inden for på markedet med et målrettet og praksisorienteret forløb, som giver:

• Konkret viden omkring markedet i Tyskland.• En grundig evaluering af netop jeres muligheder på markedet.• Individuel sparring om eksportparathed og eksportopstart.• Studietur med møder med kvalificerede potentielle kunder.

HVEM kAN DELTAGE? Projektet henvender sig til små- og mellemstore virksomheder, som har såvel evnen som viljen til at give sig i kast med det tyske marked. Der er seks pladser i gruppen, og deltagerne kvalificeres og optages efter først-til-mølle-princippet.

HVAD kosTEr DELTAGELsEN?step 1: Indledende markedsscreening – DKK 30.000,-

pr. virksomhed. Egenbetaling: DKK 15.000. Støttet med tilskud fra Arbejdsgiverne på 15.000,- pr. virksomhed

step 2: Målrettede kundemøder i Tyskland – DKK 39.500,- pr. virksomhed

Beløbene dækker samtlige udgifter til forløbet.

HVorNÅr sTArTEr VI?Forventet kick-off er primo 2015, og i alt ventes forløbet at have en varighed af ca. 12-14 uger.

NÆRMERE OPLYSNINGER: Lise Daldorph, leder, eksport og inter-nationaliering, tlf. 2924 5934. E-mail: [email protected]

Udnyt muligheder i den tyske maskinindustri– mød potentielle kunder og sæt gang i eksporten

TILBUD TIL MEDLEMMER AF ARBEJDSGIVERNE

Documents

Bladet Arbejdsgiverne nr. 1, 2015