20. oktober | 2010 I 101. årgang 13bladet

Glimt fra DS-bladets100 års fødselsdag

Metalbrancheni bevægelseDS Håndværk & Industri tror på en lukrativ fremtid for metalbranchen i Danmark. Derfor er organisationen centralt placeret i en ny offensiv skabt af producenter, underleverandører og andre aktører i metalbranchen. 10-14

Installationsbranchen slås hårdtfor at komme ud af krisen 28-29

2 | DS-bladet nr. 13 2010

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612http://www.ds-bladet.dkE-mail: ole@ds-net.dk

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:LT MEDIAFORMIDLING, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle. Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.E-mail: ltmedia@email.dk

Tryk:Vestergaards BogtrykkeriMiljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.ISSN nr: 1602-7213

Forside:Colourbox

INDHOLD

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 14Udgivelse den 10. november 2010.Deadline den 25. oktober 2010.

Nr. 15Udgivelse den 1. december 2010.Deadline den 15. november 2010.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

4 Næse til Trefor for urent trav

5 Vækstpris til Trefor Entreprise A/S

6 Alle unge skal have et liv med uddannelse eller job

7 Energi på havet

8 Regeringen vil skaffe knap 9.000 ekstra praktikpladser

10 Metalbranchen i bevægelse

12 Nyt center vil redde dansk industri

14 Konference: Metalbranchen i bevægelse

16 Bornholm – forbillede for klyngesamarbejde

18 Kort nyt

20 Vvs-virksomhed får penge til udvikling af energiløsninger

22 Ansæt en produktionsteknolog

24 Videndag om rustfrit stål

26 DS-pris til solvarme-virksomhed

28 Finanskrisen fik installatører til at se rødt

30 Indb@kken

31 Siden sidst

32 Temamøde: VVS-branchen i forandring

34 ML-prisen

38 Milliardinvesteringer i biomasse

40 Intelligent brug af biomasse

42 Efteruddannelse

43 Foreningsnyt

44 Navne

45 Leverandørregisteret

bladetSkrappe EU-krav på vej

til vvs-installatører

5

27. januar | 2010 I 101. årgang 2

Formanden gør status:

Et år i krisens skygge 22-24

bladet

Sådan kommer du

i gang med eksport 7 & 10-12

19. maj | 2010 I 101. årgang 7

bladet

Generalforsamling i DS

Håndværk & Industri 8-10

Portræt: Hovedstaden må ikke

overse de små virksomheder 20

Her er vejen til en effektiv produktion

De fleste virksomheder kan effektivisere deres

produktion markant uden at investere i nye maskiner 14-19

Organisationerneseget blad

100 årbladet

bladet

ISBN 87-990264-5-7

DS-bladet 100 år

Læs mere inde i bladet.

DS-bladet nr. 13 2010 | 3

LEDER

Jim Stjerne Hansen, formand forDS Håndværk & Industri

Vi vil (stadig) have færre administrative byrderAt drive egen virksomhed er en helt særlig livsstil. Nogle ville sige et kald. Friheden til selv at bestemme retningen, glæden ved at have foden under eget bord og begej-stringen ved at udvikle og opfinde bliver en livsnødvendighed, vi faktisk slet ikke kan leve uden…

De små og mellemstore virksomheder og deres ejerledere driver Danmark frem. Det er i meget høj grad vores virksomheder, der uddanner de unge, det er os, der skaber arbejdspladserne, og det er vores virksomheder, der skal sikre, at Danmark kommer tilbage på vækstsporet.

Det ved regeringen heldigvis godt. Og ofte mærker vi da også regeringens hjælpende hånd med lovgivning, støtteprogrammer og andre tiltag til gavn for de små og mel-lemstore virksomheder. Men ind imellem bliver det desværre ved de fine ord…

Som nu f.eks. de administrative byrder. Da regeringens afbureaukratiseringsplan kom i marts 2009, så det godt ud – nu ville der for alvor ske en lettelse af de admini-strative byrder. 25 % lettere skulle det blive, så de små og mellemstore virksomheder kunne bruge deres tid og ressourcer på at producere og servicere.

Det ser desværre ud til, at det stadig halter med de reelle resultater af planen. Vores medlemsvirksomheder oplever stadig at modtage mange og lange indberetningsske-maer om dette og hint med uforståelige følgebreve og korte tidsfrister.

Derfor er det tvingende nødvendigt, at regeringen tager hårdere fat om problemet med de administrative byrder i de små og mellemstore virksomheder. Det er blevet bedre, men det er stadig ikke godt nok. Der skal altså ske noget nu. Vi skal have re-sultater i virkelighedens verden. Det kan ikke være rigtigt, at virksomhederne bela-stes så hårdt af udefrakommende administrative byrder, at det bliver en uoverkom-melig opgave i dagligdagen. Kunne man mon ikke se endnu grundigere på behovet for data? Og kunne man måske oven i købet se på mulighederne for at hente data fra andre registre, så vi undgår dobbeltarbejde?

Vi vil så gerne følge vores kald, men det er ikke for sjov, vi driver virksomhed – vi skal også overleve. Og vi skal kunne mærke opbakning hele vejen rundt. Også i for-hold til lempelse af de administrative byrder, som stadig er for store.

Vores medlemsvirksomheder er grundstammen i dansk erhvervsliv, de har brug for opbakning og medvind – ikke belastende administration og benspænd.

4 | DS-bladet nr. 13 2010

29. september | 2010 I 101. årgang 12

bladet

Industriens Pension er det

bedste pensionsselskab 32-34

Krav om skærpet tilsyn

med energiselskaberne

Landets kapitalstærke

energi- og forsyningsselskaber

presser installationsbranchen. 10-18

DS-bladet fylder 100 år – ny

bog om smedenes eget blad 28-29

NYHEDER

Næse til Trefor for urent trav Det jyske energiselskab Trefor havde for mange forskellige kasketter på, da virk-somhedens el-forsyningsselskab udskifte-de el-målere og samtidig reklamerede for koncernens kommercielle selskab, Trefor Entreprise. Det har Energitilsynet slået fast.

Foreløbig er afgørelsen sendt ud til Tre-for som et udkast til Energitilsynets ende-lige afgørelse, men Trefor har ifølge Fyens Stiftstidende straks besluttet sig for at rette sig efter Energitilsynet.

»Det er korrekt, at vi i forbindelse med opsætning af elmålere har vedlagt brochu-rer om Trefor Entreprise. Det er der ble-vet klaget over til Energitilsynet, som har sagt, at vi overtræder reglerne.

Derfor har vi stoppet den praksis øje-blikkeligt,« siger administrerende direktør i Trefor Knud Steen Larsen.

Forsyningsselskaberne må ikke udføre diskriminerende og konkurrenceforvri-dende adfærd.

Derfor skal der være vandtætte skotter mellem de forsyningsselskaber, der udfø-rer opgaver for forbrugerne, i dette tilfælde Trefor Elnet, og de kommercielle selska-ber i koncernen. Det er i denne sammen-hæng Trefor Entreprise.

Det er el-installatørfirmaet Lindpros af-delingsdirektør i Fredericia, Sten Jensen, der undrede sig over, at han fik en mappe med gode og billige tilbud fra Trefor En-

Energitilsynet har slået ned på sammenblanding af energi-selskabet Trefors forsynings- og kommercielle interesser.

DS-bladet nr. 12 2010 | 11

10 | DS-bladet nr. 12 2010

Hvem holder øje med forsyningsselskaberne?

For nogle år siden blev Konkurrencestyrel-sen bedt om at undersøge, om de halvof-fentlige forsyningsselskaber udsatte især private vvs- og el-virksomheder for un-fair konkurrence. Dengang var det Hånd-værksrådet, der tvivlede på, om disse sto-re forsyningsselskaber kunne holde deres pengekasser adskilt, så kapital fra de-res monopolagtige virksomhed ikke blev brugt i direkte konkurrence med private virksomheder. De private installatør-virk-somheder er som bekendt overladt til de frie markedsvilkår.Om der kom noget ud af konkurrence-styrelsens undersøgelse, ved jeg ikke. Men hvis det var tilfældet, kan der måske allige-vel være behov for at se på forholdene igen.I GK Ventilationsgruppen undrer vi os ofte over den konkurrence og de priser, vi møder fra forsyningsselskabet Trefor, der er et af landets største forsyningsselska-ber som leverandør af elektricitet, vand og fjernvarme i det jyske trekantområde. Samtidig opererer selskabet også som en privat erhvervsvirksomhed inden for el, vvs og ventilation, og de gør det med en betydelig grad af aggressivitet. Også uden for deres forsyningsområde. På Fyn synes Trefor også at have set et forretningspoten-tiale for deres kommercielle virksomhed som ny storsponsor i fodboldklubben OB,

ligesom Trefor også opkøber private virk-somheder på Fyn.Den jyske forsyningsvirksomhed skal være velkommen på det private marked, men det skal naturligvis være på almin-delige og normale markedsvilkår.Det er vores og andres vurdering i branchen, at Trefor ofte ligger mellem 20-30 procent under markedsprisen.På Sjælland har vi for ikke så længe si-den oplevet en pris fra Trefor, der ligger under vores kostpris, hvilket selvfølgelig giver den private bygherre en stor kon-kurrencefordel i dennes marked. Det er mig en gåde, at det kan lade sig gøre, og hvordan selskabet får deres økonomi til at hænge sammen.

I Odense har Trefor afgivet tilbud på energimærkning af kommunens bygnin-ger til en pris, der er mere end 35 procent under deres nærmeste konkurrenter.I Århus har vi ligeledes mødt pri-ser, der mildt sagt har skabt forundring i installationsbranchen. Da jeg ikke kan gennemskue, hvordan pengestrømmen i Trefor-koncernens foregår, skal jeg na-turligvis ikke påstå, at der foregår noget utilsigtet. Derfor er mit helt generelle spørgs-mål: Skal de store forsyningsselskaber konkurrere i det private marked? Hvis de

De store forsyningsselskaber er blevet væsentlige konkurrenter til de private virksomheder i vvs-, el- og ventilationsbranchen. Og deres priser er ofte i bund. Men hvordan hænger det sammen, når man både skal drive et forsyningsmonopol og en kommerciel er-hvervsvirksomhed. Og føres der et tilstrækkeligt tilsyn med disse forsyningsselskaber, spørger direktør Jørgen Larsen, GK Ventilati-onsgruppen A/S.

Af Jørgen Larsen Direktør GK Ventilationsgruppen A/S

skal det bør det naturligvis ske på norma-le markedsvilkår.Samtidig kan man med rette spørge, om der i dag føres et tilstrækkeligt tilsyn med disse forsyningsselskaber, hvis ak-tiviteter spreder sig som ringe i vandet i disse år siden energisektoren i EU blev liberaliseret:

Hvem kontrollerer for eksempel, at der ikke sker en sammenblanding af deres monopol- og kommercielle virksomhed?Det er ubestrideligt, at disse forsy-ningsselskaber står særdeles stærkt i den private konkurrence. Især i deres loka-le og regionale forsyningsområde. De har hele kundekartoteket og målerne til fjernaflæsning. Her kan de hjemmefra sidde og kontrollere og overvåge forbru-get ude i virksomhederne og hjemme hos fru Jensen. Bruges der eksempelvis rige-ligt strøm et sted, kan man kontakte den pågældende kunde og spørge, om ikke li-ge man skal kigge forbi og se på forbru-get.Uanset adskillelsen af koncernens to virksomheder, har den kommercielle del vel fået tilført egenkapital på et tidspunkt for at udføre sine private forretningsak-tiviteter.

Det er vigtigt for mig at slå fast, at ovennævnte ikke skal ses som et surt op-stød til en konkurrent af GK Ventilati-onsgruppen A/S. Vi har kun mødt Trefor i mindre end fem procent af vores til-budsmængde. Jeg giver alene udtryk for en almindelig frustration i branchen. Og frustrationerne er stigende.Trefor har indgået sponsorkontrakter for mere end 30 millioner kroner, og jeg må igen udtrykke min frustration over-for den manglende gennemsigtighed og om, hvorvidt det er forsyningsselskabet eller den kommercielle del, som står bag nævnte sponsorater. Der skal dog en vis form for mersalg til for at dette skal tjenes hjem til egenkapital.Der er behov for et eftersyn og et or-dentligt tilsyn med forsyningsselskaberne.

Ventilationsgruppen A/S med ho-vedsæde i Odense er en del af den norske GK Konsern, der leverer in-deklimaløsninger til nybyggeri og eksisterende byggeri.

Trefor er et energiselskab og er med ca. 600 ansatte en af trekantområdets største arbejdspladser. Selskabet leve-rer el til 133.000 husstande, drikkevand til 46.000 husstande og fjernvarme til 26.000 husstande i trekantområdet Middelfart – Kolding – Horsens. Datterselskabet Trefor Entreprise til-byder totalløsninger inden for el, vvs, ventilation, fiberteknik og automatik. Trefor er desuden medejer af Ener-gi Danmark, der er landets største han-delsselskab inden for el.Selskabets formål er ifølge sine ved-tægter at drive forsyningsvirksomhed inden for energisektoren og anden for-

syningsvirksomhed samt dermed be-slægtet virksomhed.Selskabets formål er endvidere at drive kommerciel virksomhed med an-dre aktiviteter med tilknytning til ener-gi- og forsyningsvirksomhed, herunder at drive kommunikationsnet.Selskabet kan ifølge dets vedtægter udøve sin virksomhed gennem datter-selskaber og ved deltagelse i andre sel-skaber og fællesskaber i ind- og udland. Al virksomhed skal udøves under iagt-tagelse af økonomisk effektive, etiske og miljømæssigt forsvarlige principper.Selskabet er en selvejende instituti-on.

Om Trefor

ENERGI

Det var en historisk og gigantisk bytte-handel mellem staten og el-selskaberne, der i 2004 gav de gamle forsyningsmo-nopoler adgang til milliarder af kroner, de blandt andet kunne anvende til er-hvervsmæssig virksomhed. Elsektoren og Dong afleverede ejendomsretten til det overordnede el- og gastransmissi-onsnet samt systemansvaret, mod at re-geringen til gengæld løsnede op for den såkaldte »kapitalsag«. Dermed blev de mange milliarder kroner frigjort, som i forlængelse af elforsyningsloven fra 1999 havde ligget bundet i forsynings-virksomhederne.Med aftalen blev der skabt en løsning på kapitalsagen, der opstod i kølvandet på energireformen fra 1999. Fra statens side havde man anset en del af energi-selskabernes egenkapital som bunden egenkapital, som selskaberne ikke frit kunne disponere over, fordi det reelt er penge, der skal tilbageføres til forbru-

gerne. Elselskaberne havde konsekvent taget afstand fra denne opfattelse, og dermed var der oprindelig lagt op til et årelangt retsopgør. Omfanget af den bundne egenkapital udgjorde omkring 20 mia. kr. for samtlige elselskaber.Stridens kerneKapitalsagen var opstået i kølvan-det på liberaliseringen af el-sektoren. Fra 1977 og frem til elforsyningslo-ven, der trådte i kraft i 2000, var sel-skaberne underlagt et princip om, at de skulle hvile i sig selv. Den del af selska-bernes egenkapital, som stammede fra perioden 1977-2000, var derfor bunden egenkapital, som skulle føres tilbage til kunderne.Elselskaberne anerkendte ikke den-ne sondring. I sektoren mente man, at selskaberne frit havde ret til at dispo-nere over deres egenkapital.

Forsyningsselskabernes milliarder

Tema i DS-bladet nr. 12 29. september 2010.

DS-bladet nr. 13 2010 | 5

NYHEDER

Næse til Trefor for urent trav

Vækstpris til Trefor Entreprise A/S

For 16. år i træk har har dagbladet Børsen gennemført en undersøgelse med Greens Analyse-institut af de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte ga-zellerne. Denne gang var Trefor Entreprise A/S på Børsens gazelle-liste.

En gazelle er en virksomhed som i lø-bet af de seneste fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst i omsætningen eller bruttoresultatet og som samlet set har for-doblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden. Gazellerne i Danmark har vist sig at føre an i væksten og være særdeles jobskabende.

»Den anerkendelse, som ligger i at blive fremhævet som gazelle, ser vi som et bevis

på, at vi har fokus på de rigtige ting. Vi er stolte over at vores strategi virker og at vi trods de økonomisk svære tider, har skabt pæne resultater i perioden 2006-2009, som analysen dækker,« siger administrerende direktør Knud Steen Larsen.

Som et led i Trefor koncernens vækst-strategi er selskabet netop - via købet af to fynske virk-somheder, der har supplerende kerneområder til Trefor Entreprise – ved at etablere en afdeling i Odense.

»Trefor har igennem længere tid haft ak-tiviteter og udført entreprise-opgaver for kunder på Fyn, men det er først nu, vi har etableret en afdeling, hvorfra vi kan ser-vicere vores kunder endnu bedre og væ-

Positive vækst i Trefors entrepriseselskab blev i sidste måned be-lønnet med dagbladet Børsens gazelle-pris.

treprise, da han fik udskiftet målere i pri-vaten og i sit sommerhus.

»Jeg ringede straks op til Trefor El-net. For Lindpro ville gerne betale for at få brochurer med ud, når Trefor satte nye målere op andre steder i Trekantområdet. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, og så klagede vi til konkurrencemyndighe-derne,« siger Sten Jensen til avisen.

Ifølge Knud Steen Larsen har El-Net få-et underentreprenøren Elteco til at instal-lere de fleste af el-målerne.

»Når vi lagde brochurerne med i forbin-delse med måleropsætningen, var det for at informere om, at der var mulighed for at tilkøbe udstyr som alarm og overvågning i

andet regi end Trefor Elnet. Vi har nu taget til efterretning, at Energitilsynet mener, det er i strid med reglerne, og vi har stop-pet aktiviteten,« siger Knud Steen Larsen.

Flere virksomheder og håndværkere i det jyske trekantområde har henvendt sig til Fyens Stiftstidende med klage over, at Trefor Entreprise, der er et datterselskab i Trefor-koncernen, byder langt under kost-prisen på opgaver, der er i licitation.

Trefor er et energiselskab, der bl. a. dri-ver et bredbåndsselskab og entreprisesel-skab på kommercielle vilkår.

Lovgivningen forbyder, at de kommer-cielle selskaber stilles gunstigere i konkur-rencen ved at blive understøttet af de ikke

kommercielle aktiviteter i koncernen, bl.a. el-, varme-og vandforsyning.

I sidste udgave af DS-bladet, der udkom den 29. september (www.ds-bladet.dk) kræ-vede direktør Jørgen Larsen, GK Ventilati-onsgruppen, at tilsynet med Trefor og andre af landets store energiselskaber skærpes. Samtidig gav han udtryk for sin forundring over de meget lave priser, Trefor Entreprise vinder opgaver med i markedet.

DS Håndværk & Industri har på den baggrund rejst sagen politisk og over for tilsynsmyndigheder.

re synlige i nærområdet,« fortæller Knud Steen Larsen.

Selskabet har en ambition om at skabe vækst i koncernens kommercielle områder – og med afdelingen i Odense ønsker man også at udvide de øvrige forretningsområ-der, som blandt andet tæller energirådgiv-ning til husstande og virksomheder samt handel med el til erhvervsvirksomheder, offentlige virksomheder og private boli-ger.

6 | DS-bladet nr. 13 2010

NYHEDER

Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Alle unge skal have et liv med uddannelse eller job

Aftalen mellem regeringen, Socialdemo-kraterne, Dansk Folkeparti og Det Radi-kale Venstre om »Flere unge i uddannel-se og job (Ungepakke 2)« er i sommeren 2010 fulgt op af en række lovændringer, der blandt andet skal medvirke til at nå dette mål.

Uddannelsesplanen – et pædagogisk og administrativt værktøj

Alle elever skal have udarbejdet en ud-dannelsesplan ved udgangen af 9. og 10. klasse. I de fleste tilfælde er det Ungdom-mens Uddannelsesvejledning (UU), der har ansvaret for, at eleven udarbejder sin uddannelsesplan. Forældrene skal inddra-ges og alle parter, elev, forældre samt UU, skal skrive planen under.

Uddannelsesplanen har flere funktio-ner. Under processen med at udarbejde

planen er den et vejledningsværktøj, der motiverer eleven til at reflektere over si-ne ønsker, sine kompetencer og sine mu-ligheder. Planen indgår i et samspil med skolens uddannelses-, erhvervs- og ar-bejdsmarkedsorientering (UEA) og UU’s vejledning af eleven. Uddannelsesplanen bliver samtidig det dokument, der skal in-deholde vurderingen af, om eleven er pa-rat til at gennemføre en erhvervsuddan-nelse og/eller en gymnasial uddannelse.

Til sidst bliver uddannelsesplanen til det ansøgningsskema, som UU skal sen-de videre til den uddannelsesinstitution, som eleven har valgt som sin første pri-oritet. Uddannelsesplanen skal indehol-de oplysninger, der giver uddannelsesste-det bedre muligheder for at modtage og fastholde eleven i uddannelse. Det gælder blandt andet elevens mål for uddannelsen,

Fra den 1. januar 2011 har alle unge mellem 15-17 år pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse eller deltage i aktiviteter, der sig-ter mod, at den unge bliver parat til en ungdomsuddannelse. Den unge opfylder pligten ved at følge sin uddannelsesplan.

Af Finn Kyed Uddannelseschef DS Håndværk & Industri

DS-bladet nr. 13 2010 | 7

NYHEDER

behov for specialundervisning, særlig vej-ledning i overgangen, behov for mentor-støtte m.v.

Fra den 1. januar 2011 har alle 15-17-årige pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse eller deltage i aktivite-ter, der sigter mod, at den unge bliver pa-rat til en ungdomsuddannelse. Den unge opfylder pligten ved at følge sin uddan-nelsesplan.

Uddannelsesparathed

Uddannelsesparathed er et nyt begreb i lovgivningen. En elev i 9. eller 10. klas-se er uddannelsesparat, når eleven har de faglige, personlige og sociale kompeten-cer, der skal til for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Uddannelsesparathed skal vurderes ge-nerelt i forhold til henholdsvis erhvervs-

uddannelser og gymnasiale uddannelser. Der er altså ikke tale om, at elevens spe-cifikke faglige kompetencer i forhold til en bestemt erhvervsuddannelse eller en bestemt gymnasial uddannelse skal vur-deres.

En elevs uddannelsesparathed skal vurderes, når mindst ét af elevens uddan-nelsesønsker er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Vurde-ringen foretages af UU eller den ansvar-lige skole (fri grundskole, efterskole etc. hvor UU ikke varetager vejledningen) og vurderingen skal begrundes. Det skal ske samtidig med, at man udarbejder uddan-nelsesplanen i 9. eller 10. klasse.

Hvis forældrene ikke er enige i UU’s vurdering af, at en elev ikke er uddannel-sesparat, er hovedreglen, at uddannelses-institutionen, som eleven har som første prioritet, skal vurdere om eleven er ud-

dannelsesparat. En elev kan have op til fem prioriterede uddannelsesønsker på sin uddannelsesplan.

En elev som har indgået en uddannel-sesaftale med en virksomhed efter lov om erhvervsuddannelser, anses for uddannel-sesparat og der foretages ingen vurdering af elevens uddannelsesparathed.

Ansvar for at opsøge og følge op

Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune skal løbende revi-dere planen sammen med den unge, hvis der sker ændringer. UU skal også opsøge og vejlede unge, der er gået ud af grund-skolen og som hverken er i gang med – el-ler har gennemført – en ungdomsuddan-nelse eller en videregående uddannelse.

Energi på havet DS Håndværk & Industri er partner i stor strategisk satsning, der skal være med til at understøtte udviklingen af offshore branchen. Projektet er forankret ved Offshore Center Dan-mark og hedder Energi på havet. Projektet har et samlet bud-get på 36 mio. kroner. Heraf har Vækstforum Syddanmark fi-nansieret 27 mio. kr.

Formålet med projektet er at bidrage til en videreudvikling af offshorebranchen og derved skabe fornyet vækst. Branchen beskæftiger ca. 13.000 i Danmark i dag og vækstmålene, som projektet søger at understøtte, er 20.000 ansatte i 2020.

DS Håndværk & Industri har store ambitioner på projek-tets vegne. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen har været med til at designe projektet i samarbejde med Offshore Cen-ter Danmark. DS håndværk & Industri har specielt fokus på de små og mellemstore virksomheder og deres muligheder inden for offshore branchen. Helt konkret skal projektet øge SMV’ernes muligheder for at blive leverandører til branchen samt hjælpe eksisterende leverandører ud på eksportmarke-derne.

Projektet er opdelt i fem delprojekter. Udvikling og frem-drift i delprojekterne koordineres i et overordnet projekt. Der-ved sikres sammenhæng mellem delprojekterne gennem hele projektforløbet.

I forløbet indgår bl.a.:• Fokus på udvikling af SMV-virksomheder inden for Off-

shore Olie & Gas. • Opbygning af et uddannelsesmiljø i området, der kan un-

derstøtte virksomhederne. Med udgangspunkt i virksom-hedernes behov etableres et samarbejde på tværs af in-stitutionerne. Rådgivningsenhed, internationalisering af uddannelser m.m..

• Rekruttering af fremtidens medarbejdere til offshore bran-chen.

Projektet søger 20-30 virksomheder som ingen eller beskeden omsætning inden for branchen som øn-sker at blive leverandør til branchen

Kontakt Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri, på tlf. 66 17 33 33 el. email: skl@ds-net.dk

Sådan bliver du leverandør

8 | DS-bladet nr. 13 2010

NYHEDER

Regeringen vil skaffe 9.000 ekstra praktikpladser

Det går fremad på praktikpladsområdet. I første halvår af 2010 er det lykkedes at skaffe cirka 3.400 ud af de 5.000 ekstra pladser, der var målsætningen med prak-tikpladsindsatsen for 2010.

For at fortsætte den positive udvikling på praktikpladsområdet har regeringen den 8. oktober 2010 fremlagt sit samlede udspil til en yderligere forstærket praktik-pladsindsats. Målet er at skaffe 8.900 eks-tra praktikpladser i 2011.

Der er blandt andet følgende tre centrale elementer i udspillet:• At videreføre og forbedre den hidtidi-

ge præmierings- og bonusordning, så arbejdsgiverne fremadrettet til og med 2011 kan modtage op til 70.000 kroner per nyindgåede aftale og ikke 50.000 kroner som hidtil i 2010.

• At øge kvoten for adgang til skoleprak-tik til fordeling på de 10 erhvervsud-dannelser med adgangsbegrænsning til skolepraktik med 1.500 pladser i 2011, svarende til niveauet i 2010. Der vil fort-sat være fri adgang til skolepraktik på de øvrige 32 erhvervsuddannelser med sko-lepraktik.

• At videreføre den midlertidige udvidel-se af adgangen til skolepraktik i trin 2 i et år, så også elever, der i 2011 optages i en uddannelses trin 1 med skolepraktik, kan fortsætte i uddannelsens trin 2 med skolepraktik.

De samlede udgifter ved forslagene i regeringens udspil udgør i alt 2,4 milliar-der kroner til og med 2013, hvoraf de cirka 150 millioner kroner foreslås finansieret med statslige midler, mens det resterende beløb finansieres af Arbejdsgivernes Elev-refusion (AER).

Nyt udspil fra regeringen skal med en saltvandsindsprøjtning på 2,4 milliarder kroner fortsætte den positive udvikling på praktik-pladsområdet. Med udspillet vil regeringen skaffe næsten 9.000 ekstra praktikpladser ved blandt andet at hæve praktikpladsbo-nussen og øge kvoterne til skolepraktik.

Af Finn Kyed Uddannelseschef DS Håndværk & Industri

Fakta om praktikpladsindsatsenRegeringen har sammen med glo-baliseringsforligskredsen taget ini-tiativer til ekstraordinære indsatser i 2009 og 2010 for at skaffe flere praktikpladser. Den seneste positi-ve udvikling på praktikpladsområ-det indikerer, at indsatsen virker ef-ter hensigten.

Den seneste praktikpladsstatistik viser, at der samlet er indgået 22.526 uddannelsesaftaler i årets første otte måneder. Det svarer til en stigning på 18 procent i forhold til antallet af indgåede uddannelsesaftaler i de første otte måneder af 2009.

Det samlede udspil for indsatsen i 2011 skal forhandles med globali-seringsforligskredsen i forbindelse med de forestående finanslovsfor-handlinger.

Vi kan hjælpe dig med at omdanne CO2 til ren samvittighed. Lavere energiforbrug og reduktion af CO2-udslip er et emne, som ikke kun fylder meget i den offentlige debat - det kommer også til at fylde ordrebøgerne i fremtiden. Hos Lemvigh-Müller har vi en praktisk og konkret tilgang til udfordringen, hvad enten der er

tale om rådgivning om dagligdagens produktvalg eller om teknisk support i forbindelse med større projekter som kræver intelligente og integrerede løsninger, der omfatter el, varme, ventilation, ved-varende energi og styringskomponenter.

KOM VIDERE PÅ WWW.LEMU.DK

Stå l & Meta l Indust r i tekn ikTekn iske Insta l la t ioner

MO

LAN

DER.D

K

02_Hojhus_glorie_A4.indd 1 31/08/10 11:11:44

10 | DS-bladet nr. 13 2010

INDUSTRI

Metalbranchen i bevægelse

»Metalbranchen i bevægelse« er et nyt til-tag i Danmark, som er skabt af producen-ter, underleverandører og andre interes-senter i metalbranchen. DS Håndværk & Industri har været med helt fra starten re-præsenteret ved såvel medlemmer som an-satte i DS Håndværk & Industri. Vi har set det som et meget vigtigt initiativ og dermed bidraget til bevægelsens indhold, rammer og aktiviteter.

Udgangspunktet har været, at vi sam-men i bevægelsen er overbeviste om, at der er en lukrativ fremtid for metalbranchen i Danmark. Vi tror på, at den måde vi ud-danner, arbejder sammen og leder på er unik og medvirkende til, at vi fortsat kan have en konkurrencemæssig fordel. Vi tror også, at dette forspring kan sættes over styr, hvis vi ikke værner om det.

Vi er enige om, at bevægelsen vil med-virke til at gøre danske produktionsvirk-somheder og underleverandører mere konkurrencedygtige i et internationalt per-spektiv. Ved at fokusere på konkurrence-kraft, vil vi gøre en forskel, der skaber fle-re nye arbejdspladser og bedre forretning i danske produktionsvirksomheder.

Kortfattet konkluderer vi, at danske virk-somheders konkurrencekraft inden for metalbranchen primært styrkes gennem nedenstående fire spor:

Produktivitet

Det er målet at frembringe og formid-le eksempler fra branchen, som medfører

en generel produktivitetsfremmende ind-sats med fortsat produktionsmæssigt af-sæt i Danmark. Det handler om teknologi, automatisering, effektivisering, optimere-de samarbejdsformer m.v. Målgruppen er alle inden for metalbranchen.

Total cost (produktionsvirksomheder)

Det er målet at frembringe og formid-le økonomiske analyser og modeller, der mere tilbundsgående end hidtil påpeger de samlede total cost ved hhv. produktivi-tetsfremmende aktiviteter i forhold til out-sourcing og beregning af total cost frem for stykpris ved outsourcing. Målgruppen er primært produktionsvirksomheder.

Merværdi (underleverandører)

Det er målet at frembringe og formid-le såvel gode casebaserede eksempler fra branchen, behov fra produktionsvirksom-heder som budskaber om underleverandø-rers konkurrencemæssige styrkeforhold og positionering. Det handler om innovation, salgsparametre og international konkur-rence. Målgruppen er primært underleve-randører.

Politiske rammer (alle)

Det er målet at gennemføre et 360 graders eftersyn af, hvilke barrierer der hindrer, herunder incitamenterne for, at virksom-heder kan gennemføre (flere) produkti-vitetsfremmende aktiviteter i Danmark. Målgruppen er alle inden for metalbran-chen.

De første resultater blandt de initiativtagende virksomheder i projektet »Metalbranchen i bevægelse« har allerede vist sig i form af konkrete projekter mellem virksomheder. Vi tror på en lukrativ fremtid for metalbranchen i Danmark.

Af Jani Lykke Methmann Underdirektør DS Håndværk & Industri

DS-bladet nr. 13 2010 | 11

Metalbranchen i bevægelse

»Metalbranchen i bevægelse« skal om-fatte netværk, videndeling og formidling af cases og modeller. Det vil ske gennem de fire netværk, som hver repræsente-rer ovennævnte spor samt ved afholdelse af konferencer og pressedækning af såvel selve bevægelsen som de gode eksempler.

Arbejdet i bevægelsen er kommet rigtig godt i gang. Den første konference afhol-des den 3. november kl. 15.00 hos Grund-fos. De omtalte spor er allerede etableret og er alle åbne for flere deltagere, og be-vægelsen har fået sin egen hjemmeside. Derudover har bevægelsen allerede udvist de første resultater blandt de initiativta-gende virksomheder, hvor konkrete pro-jekter mellem virksomheder er etableret uden for selve arbejdet i bevægelsen.

Bevægelsen består af et sekretariat, de fire spor og et repræsentantskab. Sidst-nævnte består af sekretariatet samt for-mændene for de 4 spor. DS Håndværk & Industri sidder i sekretariatet sammen med DI og en repræsentant for virksom-hederne.

Er du interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Jani Lykke Methmann eller se nærmere på bevægel-sens hjemmeside www.mbib.org

INDUSTRI

Nyt center vil redde dansk industri Danske virksomheders konkurrenceevne og vækstmuligheder skal styrkes. Det mener initiativtagerne bag DAMRC – et nyt videnscen-ter for avanceret teknologi og produktionsmetoder. Derfor vil centeret arbejde hen imod et tættere samarbejde mellem forskning og produktion. På længere sigt er målet at sikre danske produkti-onsvirksomheders fortsatte eksistens i Danmark.

Af Mariann Gade Espensen

En af Klaus Bonde Ørskovs opgaver som daglig leder af DAMRC bliver, med egne ord, at bygge bro mellem industrien og universiteterne og der-med udligne det modsætningsforhold, der er mel-lem videnskab og håndværk.

»Vi kan ikke undvære produktion i Dan-mark. Vores gode håndværkstradition har bragt os hertil, men hvis vi skal videre frem, skal universiteterne være en del af udviklingen i industrien.«

Ordene kommer fra Klaus Bonde Ør-skov. Han er daglig leder af DAMRC (Da-nish Advanced Manufacturing and Re-search Center), mens Ole M. Lauridsen, der er professor og CTO i virksomheden-Terma, sidder som bestyrelsesformand. DAMRC er det første og eneste videnscen-ter af sin art i Danmark.

»Vi vil sikre, at danske produktions-virksomheder bliver i Danmark og er kon-kurrencedygtige på det globale plan. Det kan vi kun gøre ved at lade videnskab og produktion arbejde sammen mod fælles mål. Som det ser ud nu, kan man frygte, at vi er på vej mod et videnssamfund, der skal fungere uden den praktiske viden. Det er ikke ønskeligt, for vi har brug for at af-prøve teorier i praksis, så vi kan udvikle os og følge med, der hvor det sker. Ellers får vi som samfund ikke gavn af universi-

INDUSTRI

DS-bladet nr. 13 2010 | 13

Nyt center vil redde dansk industri

ternes forskningsresultater, og innovatio-nen vil ganske enkelt forsvinde,« pointerer Klaus Bonde Ørskov videre.

Optimeringer på op mod 30 procent

Ifølge Klaus Bonde Ørskov er det mang-lende samarbejde mellem videnskab og håndværk årsagen til, at 10 virksomheder og organisationer inden for dansk industri, offentlige myndigheder og forskningsver-denen er gået sammen om at danne orga-nisationen DAMRC. De bidrager med hver deres specifikke viden og ønsker om for-bedring af produktionen. Det har blandt andet ledt til et projekt om optimering af fræsning af metalemner, som allerede nu har vist muligheder for en forøget effekti-vitet på op mod 30 procent. Den nye viden kommer fra forskningsforsøg med måling af vibrationer i forbindelse med metalbe-arbejdning.

»Som udgangspunkt skal man søge om medlemsskab i centeret, men også ik-ke-medlemmer kan få rådgivning hos os. Hensigten er, at vi kan kanalisere den nye-ste viden om produktionsoptimering ud til virksomhederne. Vi samarbejder tæt med vores søsterorganisation, AMRC, der lig-ger i Sheffield, England. De ved alt om den nyeste forskning inden for metalbear-bejdning, og vi har fået tilknyttet to af de-res bedste eksperter på området. Det er i tæt parløb med dem, at vi har gennemført fræsningsprojektet,« forklarer Klaus Bon-de Ørskov.

Boeing støtter centeret økonomisk

Det var da også i Sheffield, selve idéen til DAMRC opstod. En ansat ved det midtjy-

ske firma Multicut var på besøg hos AM-RC, hvor han blev så begejstret, at han efterfølgende opsøgte det lokale erhvervs-råd. Han ville oprette et lignende center i Danmark, hvor man skulle samle og ud-vikle viden om avanceret teknologi og produktionsmetoder. Med sig havde han et ønske fra flygiganten Boeing om at støt-te oprettelsen af et sådan center. Det førte til, at Boeing samt 10 danske virksomhe-der og instanser indledte samarbejde om DAMRC. Det skete ved underskrivelsen af et MoU (memorandum of understanding) i september 2009.

»Erhvervslivet har vist stor interesse for os. Allerede nu er medlemstallet oppe på 14, og vi forventer at optage endnu flere i den nærmeste fremtid,« siger Klaus Bon-de Ørskov.

Regionskonsulent bakker op om centeret

Steen Hoeck Klausen, der er regionskon-sulent og ansat ved DS Håndværk og Indu-stri er glad for, at folkene bag DAMRC har taget initiativ til at kigge de danske virk-somheder efter i sømmene og hjælpe dem til at optimere produktionen.

»Konkurrencen er mere skærpet nu end nogensinde. Vi er i global konkurrence. Fjernøsten kan producere med et lavt lønni-veau og god kvalitet – så derfor skal vi gøre det endnu smartere end de andre lande.

Kravet er derfor at effektivisere produk-tionen og hele tiden være bevidste om at levere værdi-tilvækst til kunden,« fastslår han.

Steen Hoeck Klausen er overbevist om, at små og mellemstore virksomheder

DAMRC er en forkortelse for Danish Advanced Manufacturing and Re-search Center. Det er et konsortium af danske virksomheder, offentlige myndigheder og forskningsinstituti-oner og er dannet i samarbejde med Boeing og det engelske AMRC center i Sheffield.

DAMRC har sæde i Herning, Midtjyl-land.

Stifterne af DAMRC er Boeing, Mul-ticut, Unimerco, VESTAS Nacelles, Danish Aerotech, Terma, Århus Uni-versitet, Handels- og Ingeniørhøjsko-len, CenCec, Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, Herning Kommune samt Region Midtjylland samt Uni-versity of Sheffield (AMRC).

kan få meget ud af at bruge et center som DAMRC:

»Det er ikke længere tilstrækkeligt at have nok i sig selv. Helt friske tal fra Bør-sen viser, at små virksomheder klarer sig markant dårligere igennem krisen end sto-re. Derfor er det så vigtigt, at de mindre lærer af de større virksomheder og des-uden øger vidensnivauet hos sig selv. Alle har til fælles, at man konstant skal tænke i værdi- og produktionsoptimering for fort-sat at være konkurrencedygtige. Helt kon-kret kan de gode eksempler være med til at bane vejen for nye måder at drive virk-somhed på.«

DAMRC’s visioner

Ifølge DAMRC’s daglige leder Klaus Bon-de Ørskov forventer centeret at være med til at skaffe mange nye arbejdspladser i de danske produktionsvirksomheder. Det skal realiseres ved at udvikle og opgradere virksomhederne, så de kan bevæge sig ind i andre brancher ved hjælp af deres udvi-dede kompetenceområder.

»For at nå vores mål vil vi både sam-arbejde med AMRC Sheffield, men vi har også selv uddannet nogle teknikere, der tager rundt til virksomhederne for at implementere de nye metoder. Engang i fremtiden er vores mål at være med til at uddanne ingeniører og erhvervs-phd’er in-denfor feltet,« slutter Klaus Bonde Ørskov.

LÆS MERE:www.damrc.com

INDUSTRI

14 | DS-bladet nr. 13 2010

PROGRAM 14.30: Registrering og kaffe

15.00: Velkommen til Metalbranchen i Bevægelse v/ formand Finn Visgaard

15.15: Samspillet mellem Grundfos og danske underleverandører v/ indkøbschef Henrik R. Rasmussen, Grundfos

15.45: Konkret virksomhedseksempel: Sådan gør vi for at fremme virksomhedernes merværdi v/ Peter Lambæk, Lem Beslagfabrik

16.05: Fremstilling, udvikling og vækst v/ viceadministrerende direktør Ole Krog, DI

16.35: Pause

17.00: Danmark som produktionsland v/ formand Thorkild E. Jensen, Dansk Metal

17.30: Konkret virksomhedseksempel: Vores veje til styrket produktivitet v/ Carsten Stubkjær Mumm, KP Komponenter

17.50: Konkret virksomhedseksempel: Sådan indregner vi total cost v/ Michael S. Jensen, LINAK

18.10: Produktion 2025: Fem fremtidsbilleder for danske produktionsvirksomheder v/ professor John Johansen, Aalborg Universitet, Center for Industriel Produktion

18.40: Tak for i dag – den videre proces v/ formand Finn Visgaard

19.00: Networking, sandwich og forfriskninger

Tilmelding på konf@mbib.org senest den 1. november – husk at skrive dit navn, virksomhed og e-mail-adresse, postadresse og telefonnummer.

Pris: 150 kr. pr. deltager, som opkræves senere. Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser.

Læs mere om Metalbranchen i Bevægelse på http://www.mbib.org/ (Her kan du også finde vejviser/kort over Grundfos)

■ Metalbranchen i Bevægelse arbejder for at få danske metalvirksomheder tilbage på vækstsporet. Men hvordan får vi sat produktiviteten op i gear, og hvordan får vi fremmet investeringerne i dansk metalfremstilling? Hvordan styrker vi branchens konkurrenceevne, og hvordan fremmer vi beskæftigelsen i en stadig mere intensiv global konkurrence?

■ Metalbranchen i Bevægelse er et tværgående initiativ, der handler om at fremme den danske branches produktions- og produktivitetsmuligheder. Bag Metalbranchen i Bevægelse står virksomheder og organisationer.

■ Initiativet til Metalbranchen i Bevægelse er taget på baggrund af flere projekter, der har vist, at vi kan opnå endog meget store fordele ved at investere massivt i den danske metalfremstilling. Det gælder både investeringer generelt i fremadrettet produkt- og produktionsudvikling og i særdeleshed i automatisering og øvrige højteknologiske løsninger.

Kom og bliv inspireret! Hør om konkrete virksomheders cases og deltag i debatten om fremtiden for dansk metal- og maskinindustri.

Metalbranchen i Bevægelse holder konference

Onsdag den 3. november 2010 kl. 15.00-19.30Auditoriet, Grundfos Centret, Grundfos A/S Poul Due Jensens Vej 23, 8850 Bjerringbro

På lager hos din VVS-grossist

3” 4” 5” 6” 7” 8” 10” 80 mm 100 mm 130 mm 150 mm 180 mm 200 mm 250 mm

Multianvendelse med Metalbestos®

Metalbestos Multi50 med 50 mm isolering er et højteknologisk skorstens-system med multi-funktion. Skorstenen kan anvendes i forbindelse med traditionelle olie- og gaskedler samt pejse og brændeovne.Den nye konstruktion gør det muligt at montere skorstenen med en kondens-pakning, således at den samme skorsten også kan anvendes til lavtemperatur- og kondenserende kedler.Til modulerende- eller to-trinsbrændere vil VVS-installatøren kunne vurdere risikoen for kondensdannelse og ændreskorstenen til en vand- og tryktæt skorsten ved montering af kondens-pakning i skorstenens muffeender.

Metalbestos ® Multi50 ®

er udført helt i rustfrit stål...- indvendig og udvendig.

Med 25 mm isolering. Anvendes til større kedler (+120kW) samt industrielle anlæg.

Dimensioner: 80 - 700 mm

Uisoleret foring i rustfrit stål til eksisterende skorstene og røgkanaler.

Dimensioner: 80 - 700 mm

Balanceret aftræk udført i rustfrit stål til oliekedler med lav røggastemperatur.

Dimension: 80 /125 mm

Under Metalbestos ® -paraplyen fi nder du bl.a. følgende produkter...

Uisoleret røg-rørtil fastbrændsels- og oliefyrskedler.

Dimensioner: 130 - 250 mm

Nordre Løkkebyvej 3 · 5953 Tranekær Telefon: 62 50 11 50 · Telefax: 62 50 20 93Mail: kierulff@kierulff.dk · Web: www.kierulff.dk

Højisoleret CMS · 50mm

Lav overfl adetemperatur

Godkendt til montage uden SKAKTHøjisoleret CMS · 50mm

Lav overfl adetemperatur

Godkendt til montage uden SKAKT

16 | DS-bladet nr. 13 2010

Hanne Nisbeth, klyngetovholder på Bornholm.

DS-bladet nr. 13 2010 | 17

Bornholm – forbillede for klyngesamarbejde

DS Region Hovedstaden afholdte regi-onudvalgsmøde på Bornholm midt i sep-tember eller den tid på året, hvor lavtryk-kene har det med at stå i kø og sende deres kastevinde ind over bl.a. Østersøen. Helt i tråd med denne sædvanlige vejrudsigt for årstiden kæmpede en gruppe mennesker fra DS Håndværk & Industri, bestyrelses-medlemmer i Nordsjælland sig til og fra energi- og klippeøen.

Indsatsen til søs blev belønnet med ræk-ke virksomhedsbesøg på Krogh Hansens Maskinværksted i Rønne, Business Center Bornholm med fokus på erhvervsudvik-ling og navnlig klyngesamarbejde mellem virksomheder, besøg i en vvs-virksomhed og et virksomhedsbesøg hos Brødrene An-ker i Hasle, der bl.a. leverede et unikt fore-drag om den udbredte brug af bjergvar-me på Bornholm. Samme niveau leverede Biokraft i Åkirkeby, om fordele og proble-mer, i forbindelse med biomasse-anlæg.

Netop klyngesamarbejdet på Bornholm har på kaldt sig landsdækkende interes-se. Bas selskabet Steel Tech Solutions står fem af øens maskin- og teknikvirksomhe-der, der har sluttet sig sammen i bestræ-belserne på at vinde opgaver rundt om i Danmark De involverede virksomheder forventer, at samarbejdet om tre år vil ska-be en omsætning uden for Bornholm på omkring 45 mio. kroner.

Bag Steel Tech Solutions står virksom-hederne Ole Almeborg, Krogh Hansens

Maskinværksted, Borntek Industri, Ma-skinfabrikken Trio Nexø og Brødrene An-ker Hasle.

De har alle givet hinanden håndslag på et åbent og konstruktivt samarbejde, hvil-ket også er nødvendigt. Ikke mindst for-di de fem virksomheder hver især også er konkurrenter på Bornholm og andre ste-der.

Regionskonsulent Steen Hoeck Klau-sen, DS Håndværk & Industri, mener, at Bornholms klyngesamarbejde bør være et forbillede for andre i Danmark.»Det viser, at erhvervspolitik og erhvervs-rådene kan støtte op om virksomhedernes vækstpotentiale. Men det kræver, at po-litikerne understøtter virksomheder i de-res lokalområder og har fokus på de tra-ditionelle erhverv som dem, der driver væksten. De skal være med til at skabe rammerne for samarbejde mellem virk-somheder, skubbe til virksomhedernes ambitioner og bistå med det praktiske og jordnære som f.eks. mødeindkaldelser,« siger Steen Hoeck Klausen:

»En lang række kommuner bør lægge vejen forbi Bornholm og høre om virk-somhedernes praktiske tilgang til klynge-samarbejdet. Det er ikke så akademisk og kompliceret. Hold det nede på jorden. Det virker.«

Bornholm har sit eget Vækstforum – der findes i alt seks i Danmark – og det ledes af erhvervschef Lene Grønning:

De fem virksomheder i Steel Tech Solutions Bornholm har store ambitioner om at blive store på landsplan. Region Hovedstaden på besøg ude i Østersøen.

»Det betyder, at vi i dag har nogle mid-ler til rådighed til vækst og udvikling i vo-res virksomheder.

Bornholms udfordring er, at vi ligger en lille smule væk fra vores eget land, men kun 37 kilometer fra Sverige. Men vi har en fantastisk beliggenhed med ni nabo-lande med i alt 85 mio. mennesker. Så vi har alle tiders muligheder for at have rig-tigt mange kunder i butikken. Vi har sto-re markeder tættere på end resten af vores eget land.«

En stor del af markedsføringen af Born-holm er i dag rettet mod udlandet.

Klyngesamarbejdet på Bornholm har Hanne Nisbeth fra Business Center Born-holm som såkaldt klyngetovholder. Klyn-gesamarbejdet er kun en del af Bornholms ambitioner om at udvikle erhvervslivet på øen, der har stærkt fokus på tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og ikke mindst udviklingen af Bornholm.

»I virkeligheden startede vi med klyn-gesamarbejde tilbage i 2006 i forsøget på at skabe vækst inden for en række områ-det landbrug, maskiner og teknik, fødeva-rer, turisme og andre områder,« siger Han-ne Nisbeth.

Bag arbejdet ligger en række analy-ser rettet mod de specifikke brancher, og som i dag er grundlaget for Bornholms er-hvervsstrategi.

Af Ole Andersen

INDUSTRI

18 | DS-bladet nr. 13 2010

KORT NYT

ByrderneAldrig før har så mange danskere valgt et arbejdsliv uden medlemskab af en a-kasse og en fagforening, der forhandler overenskomster om løn, barsel og pensi-on. I dag er halvanden million lønmodta-gere gennem deres faglige medlemskab med til at sikre vilkårene på arbejdsmar-kedet. Men en million er uorganiserede eller medlemmer af »gule« fagforenin-ger, som ikke forhandler kollektive over-enskomster. Det skriver Ugebrevet A4

Udviklingen truer den danske model, konkluderer en omfattende analyse ud-arbejdet for LO af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudi-er (FAOS) ved Københavns Universitet.

Professor Jesper Due er en af de tre forskere, der har været med til at udar-bejde analysen, og han fastslår, at flere danske lønmodtagere end nogensinde »lukrerer« på de overenskomster, som de traditionelle fagforeninger forhandler sig frem til.

Det er især unge mænd i den private servicesektor, som udfordrer den dan-ske aftalemodel. De såkaldte ’gratister’ vender ryggen til de traditionelle fagfor-eninger, ligesom de heller ikke betaler til a-kassen. I dag er kun godt halvdelen af arbejdsstyrken – helt præcist 54 procent – både medlemmer af en overenskomst-bærende fagforening og a-kasse på sam-me tid, fremgår det af analysen.

Flugt fra fagforeninger

Det koster årligt de danske virksomheder 104 millioner kroner at indberette lovpligtig statistik. Det får aldrig en ende, mener ad-ministrerende direktør Karin Christiansen fra maskinfabrikken ECM Industries A/S ved Kolding – en af de mange virksomhe-der, der er godt træt af de mange lovpligtige indberetninger fra Danmarks Statistik.

Ifølge ErhvervsBladet lider 60.000 virksomheder i Danmark under, da de hver 14. dag, hver måned, hvert kvartal og årligt skal indberette bunkevis af tal til Danmarks Statistik.

En opgørelse viser, at Karin Christiansens firma med omkring 100 ansatte årligt bruger op mod 100 timer om året på at indbe-rette oplysninger. Med en timeløn på 400 kroner bliver det en løn-byrde på omkring 40.000 kroner om året, som firmaet overhove-det ingen gavn har af.

»Tager man fraværsstatistikken, som vi skal aflevere hver 14. dag, er det rent idioti, at vi skal opdele medarbejdernes fravær i utallige kategorier, som vi ikke en gang selv har kendskab til. Jeg har svært ved at se meningen med det,« siger hun.

De små og mellemstore virksomheders organisationer kender alt for godt til problemstillingen. Ofte henvender virksomheder sig til dem med nødråbet om, hvorvidt de ikke kan slippe for ind-beretningerne. Men det kan de ikke, da loven om Danmarks Sta-tistik ganske enkelt foreskriver, at de skal aflevere tallene. Hvis ikke de gør det, ender det i sidste ende med dagbøder fra politiet.

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, er parat til via Håndværksrådet at tage byrdediskussionen op med fornyet kraft:

»Det er tvingende nødvendigt, at regeringen tager hårdere fat om problemet med de administrative byrder i de små og mellem-store virksomheder. Vores medlemsvirksomheder er grundstam-men i dansk erhvervsliv, de har brug for opbakning og medvind – ikke belastende administration og benspænd,« siger han.

DS-bladet nr. 13 2010 | 19

KORT NYT

Hver gang landets tekniske skoler sender fem nye metalarbejdere ud af døren med et svendebrev, kan en af dem forvente at være uden job et år efter. Det viser tal fra Dansk Metal.

»Situationen ser ulykkelig ud for vores nyuddannede. Arbejdsløsheden bliver ved med at ligge omkring 20 procent for dem, selv om den generelt er faldende for metalfaget,« siger Allan Lyngsø Madsen, leder af Dansk Metals arbejdsmarkeds-afdeling, til Politiken.

Ifølge undersøgelsen har Region Ho-vedstaden den højeste arbejdsløshed for nyudlærte metalarbejdere på 22,7 pro-cent, mens Midt- og Nordjyllands Regio-ner ligger bedst med 14,6 procent.

Dansk Metal foreslår, at man gør mere brug af opkvalificering i stedet for at sen-de de unge i virksomhedspraktik eller se dem sive over i ufaglærte job i industrien.

»Vi bliver nødt til at tage de nyudlær-te i hånden. Ellers ryger de på gulvet for os, og det er spild af kvalificeret arbejds-kraft, at faglærte skal arbejde ufaglært eller gå uden job,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Arbejdsløsemetalarbejdere

Firmaer dropper fastnettelefonDe danske virksomheder vil være mobile og forventer i stigen-de grad at sige farvel til fastnettelefonen for i stedet for at satse alene på mobile løsninger. Det er konklusionen i en analyse fra teleselskabet Telenor.

Ifølge undersøgelsen, som analysevirksomheden Userneeds har foretaget for teleselskabet Telenor blandt 558 ledere i dan-ske virksomheder, svarer hver anden, at de er helt eller delvist enige i, at størstedelen af danske virksomheder om tre år har skrottet fastnettelefonerne, oplyser Telenor.

Samme tendens oplever teleanalytiker og direktør i Netplan, Torben Rune, i rådgivningen af danske virksomheder.

»Virksomhederne tager i stigende grad tager afsæt i mobil-telefonen, og de muligheder den giver, og så bygger de øvrige it- og teleløsninger op om dette. Og jeg tror faktisk, at der går mindre end tre år, før størstedelen af danske virksomheder en-ten er gået over til rent mobile løsninger eller primært mobile løsninger,« vurderer Torben Rune ifølge en pressemeddelelse fra Telenor.

Nissens Kølerfabrik i Horsens afskediger 60 medarbejdere

og flytter en del af produktionen til Slovakiet, skriver Hor-

sens Folkeblad.

De 440 medarbejdere i Horsens er blevet varslet om, at

60 ansatte vil miste arbejdet fra nytår. Heraf er otte funktio-

nærer, resten timelønnede.

»Udflytningen af den del af produktionen er ikke et kri-

setegn. Tværtimod går det bedre end i flere år. Udflytnin-

gen er et udtryk for, at Nissens er på vej fra af være en Hor-

sens-virksomhed til at være en global virksomhed med base

i Horsens,« siger koncerndirektør Alan Nissen og tilføjer til

den østjyske avis, at der ikke er planer om at fyre flere.

Fabrik fyrer 60 og flytter

produktion til udlandet

20 | DS-bladet nr. 13 2010

Vvs-virksomhed får penge til udvikling af energiløsninger

I Voel i Midtjylland har Silkeborg VVS Teknik ApS (SVT) etableret en velud-rustet udstilling af bæredygtige energi og varmeløsninger (Pillefyr, jord og sol-varme, snart vindenergi og ikke mindst kombinationer af disse). Virksomhedens hjemmeside fortæller vidt og bredt om teknologiernes formåen, forskellige an-dre markedsføringstiltag er forsøgt, men SVT har ikke oplevet den store efter-spørgsel efter bæredygtige løsninger.

Via regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri, blev Jens Mogensen, ejer af Silkeborg VVS Teknik, opmærksom på videnkupon-ord-ningen. I samarbejde med Teknologisk Institut ansøgte Jens Mogensen om en vi-denkupon og fik godkendt 100.000 kr. i konsulentstøtte over ca. 9-10 måneder mod en egenfinansiering på 150.000 kr. i egne timer og udlæg.

Sammen med konsulenten fra Tekno-logisk Institut, Knud Erik Hilding-Ha-mann har SVT lagt en plan som går ud på at:• Lære den eksisterende kundebase på

ca. 2200 kunder bedre at kende med henblik på at kunne identificere rele-vante behov for bæredygtige løsninger

• Identificere nye mulige kunder med henblik på at kunne formidle bæredyg-tige løsninger til dem.

• Beskrive og formidle de gevinster der følger med SVT’s bæredygtige løsnin-ger baseret på faktiske kundeløsninger.

Det gik hurtigt op for Jens Mogensen, at den eksisterende kundebase kan være en guldgrube. Det handler om at behandle kunderne ordentligt, så de kommer igen,

og så handler det om at kende deres behov og kunne opdele dem i forhold til hvilke ydelser de efterspørger. Men det kræver at disse oplysninger bliver registreret for hver af kunderne og gøres søgbar i syste-merne. SVT har også bedt konsulenten om at interviewe specielt kritiske kunder, så virksomheden kan lære, hvilke områ-der den kan forbedre sig på.

I udvælgelsen af mulige nye kunde-emner tages udgangspunkt i de emner, som kan have en speciel interesse i bæ-redygtige løsninger. Det er for eksempel ingeniører og arkitekter med fokus på området og byggeselskaber, der søger al-ternative energi- og varmeløsninger.

I sidste ende er det naturligvis væsent-ligt for kunder, at de opnår målbare ge-vinster ved de alternative løsninger. For mange leverandører og installatører kan det være svært at dokumentere disse ge-vinster, men Jens har en række kunder, som har købt løsninger, der viser særde-les positive resultater og er villig til at de-le ud af deres erfaringer.

Sammen med konsulenten, er SVT i færd med at beskrive disse erfaringer og dokumentere de gevinster og besparelser, som kunderne opnår. En af disse kunder er et husbyggeri i Hinnerup, hvor SVT har installeret jord, solvarme og ventila-tionsanlæg, centralstøvsuger, opsamling af regnvand og varme i væggene på ba-deværelserne.

Videnkuponforløbet er kun lige igangsat og denne artikel vil blive fulgt op af end-nu en artikel mod slutningen af forløbet.

Af Knud Erik Hilding-Hamann Teknologiske institut

Orla Hansen A/SSmedesvinget 15DK-6880 TarmTlf. 97 37 30 33Fax 97 37 15 74

orlahansen.dk

SILOERTILBEHØRFLEXSNEGLECELLESLUSERCELLESLUSERCELLESLUSER

VVS

DS-bladet nr. 13 2010 | 21

Ny Videnkupon er et tilbud til små og mellemstore virksomheder uden eller med begrænsede erfaringer fra sam-arbejde med videninstitutioner.

Virksomheder kan få op til 100.000 kr. i tilskud til køb af rådgivning/spar-ring hos et GTS institut – Teknologisk, Force, Deltag m.fl. Midlerne skal be-nyttes til aktiviteter, der omhandler:• Produktudvikling og kvalitetsfor-

bedring• Hjemføring og implementering af

nye teknologier• Udvikling af markedsføringsstrate-

gier og opdyrkning af nye markeder• Strategiudvikling, strategisk ledel-

se og medarbejderudvikling

• Optimering af produktionsproces-ser, arbejdsgange og organisati-onsudvikling

• Løsning af tekniske problemer• Nye innovationsformer

Mandag den 1. november 2010 åb-ner Rådet for Teknologi og Innovation igen for, at små og mellemstore virk-somheder kan ansøge om støtte til Vi-denkupon-projekter.

En lang række af DS Håndværk & Industri’s medlemsvirksomheder har gode erfaringer med ordningen. Det er let at ansøge, og vi hjælper ger-ne virksomhederne med at komme i gang.

Få støtte til produktudvikling og strategi-arbejde

Kontakt regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri på tlf. 66 17 33 33 eller email: skl@ds-net.dk

VVS

22 | DS-bladet nr. 13 2010

UDDANNELSE

Ansæt en produktionsteknolog

En uddannelse som produktionsteknolog giver mulighed for at arbejde såvel natio-nalt som internationalt med rådgivning og løsning af konstruktions- og produktions-opgaver i såvel store som små industrivirk-somheder. Endvidere giver uddannelsen baggrund for at varetage problemløsning i et bredt perspektiv og i samarbejde med personer med forskellig sproglig og uddan-nelsesmæssig baggrund.

Produktionsteknologen er uddannet til at indgå i samarbejde med forskellige fag-grupper i hele tilvirkningsprocessen med produktdesign, produktudvikling, maskin-konstruktion, produktion, driftsplanlæg-ning, indkøb og salg.

Produktionsteknologen er god til at sam-arbejde og kan forklare sine ideer, så andre kan arbejde videre med dem. Den dygtige produktionsteknolog har flair for teknik og praktiske løsninger – og er samtidig en in-spirerende leder og koordinator, der trives med at have daglig kontakt med en masse forskellige mennesker.

Produktionsteknologen finder typisk pro-duktionsteknologer i virksomheder, hvor de bestrider stillinger indenfor konstruktion,

produktudvikling, teknisk salg og indkøb, produktionsstyring, planlægning og ledelse.

Arbejdsområderne er mange. Produkti-onsteknologen med speciale i produktions- og procesoptimering kan arbejde som den driftsansvarlige mellemleder, der har flair for både tekniske og praktiske løsninger på driftsproblemer. Hvis specialet er pro-duktudvikling, kan produktionsteknologen arbejde som maskinkonstruktør eller pro-duktudvikler inden for både træ-, plast-, jern- og metalindustrien. Inden for specialet teknisk salg og indkøb kan arbejdet bestå af teknisk og økonomisk vejledning, styring af forsyningskæden og markedsvurderinger.

Uddannelsen forbereder de studerende til at gå ind i mellemlederfunktioner på virk-somhederne. Den er fremtidsorienteret med gode jobmuligheder, også hvis du planlæg-ger en international karriere.

Uddannelses- og udviklingsordningen får lavet en folder med information om uddan-nelserne og praktikken. I folderen vil alle de studerende der søger praktik optræde i form af et »visitkort« med billede.

Uddannelses- og udviklingsordningen mellem Teknisk Landsforbund og DS Håndværk & Industri har søsat et projekt, der gerne skulle få nogle af vores medlemsvirksomheder til at tage de studerende produktionsteknologer og vvs-installatører i en 10 ugers praktik.

Af Lars Knudsen Uddannelseskonsulent DS Håndværk & Industri

Derfor …De studerende på Produktionsteknolog og VVS-Installatør-uddannelsen skal som af-slutning på deres uddannelse i et praktik forløb, inden de påbegynder det afslutten-de projekt.

De virksomheder, der vælger at modta-ge en studerende i praktik bidrager til, at den vigtige dialog mellem virksomhed og uddannelsesinstitution bliver tættere.

Gennem praktikanter modtager virk-somhederne de nyeste impulser, og de har samtidig også mulighed for at præge de studerendes interesser og forståelse for er-hvervslivets konkrete udfordringer.

De studerende mærker under praktik-forløbet erhvervslivets daglige rytme og arbejdsopgaver på egen krop. Ofte fin-der de ud af, at de kan meget mere end de tror.

Praktikken skal gøre de nye studerende endnu bedre. Praktikperioden er også en rigtig god mulighed for at se en kommen-de medarbejdere lidt an.

Et praktiksamarbejde kan være en god indgangsvinkel for fremtidig rekruttering. Ved et samarbejde, så har virksomheden gode muligheder for at præsentere virk-somheden for praktikanten og dennes net-værk.

DS-bladet nr. 13 2010 | 23

Info om VVS-installatørenVVS-installatøren har ansvaret for, at in-stallationer og anlæg fungerer og opfyl-der alle krav. Installatøren arbejder me-get ofte sammen med andre inden for byggeri, industriel produktion og forsy-ning. Mange VVS-installatører vælger også at etablere egen virksomhed.

Den studerende lærer selvstændigt at kunne projektere, installere og vareta-ge driften af systemer inden for kedel-centraler, varme- og ventilationsanlæg, vand- og afløbsinstallationer samt gassy-stemer. Den uddannede skal kunne opnå viden om tekniske, organisatoriske, øko-nomiske og miljømæssige forhold med metodiske overvejelser i forbindelse med projektering, dimensionering, installati-on og drift af ovennævnte installationer.

Den uddannede skal kunne vurdere og anvende tidssvarende teknologier og me-

toder og kunne tilegne sig ny viden inden for området samt tilgrænsende områder.

VVS-installatøren vil arbejde med tekniske discipliner på mange områder, arbejde sammen med kolleger i teams hvor samarbejdet styrker kreativiteten i forbindelse med projekteringen. VVS-installatøren kommer også til at anven-de forskellige metoder til at planlægge og styre projekter fra den gode idé til det færdige projekt. VVS-installatøren kan dimensionere og beregne samt konstrue-re og tegne den nødvendige tekniske do-kumentation for vvs-projekter.

Efter den fulde uddannelse til GVS-mester er du kvalificeret til selvstæn-digt at projektere, installere samt vare-tage driften af systemer inden for gas og VVS. VVS-installatøren kan integre-re viden om tekniske, organisatoriske,

økonomiske, miljømæssige, kvalitets-styrings- og metodiske forhold i forbin-delse med projektering, dimensionering, installation og drift af systemer inden for gas og VVS.

VVS-installatøren kan anvende tids-svarende teknologier og metoder, og har metoder til at tilegne vedkommende ny viden i relation til området. Endelig bli-ver VVS-installatøren i stand til at indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sam-menhænge med andre, herunder myn-digheder.

VVS-Installatøren kan både arbejde i installatørvirksomheder, hos producen-ter af installationstekniske komponenter, hos VVS grossister og rådgivende inge-niørfirmaer eller som selvstændige.

24 | DS-bladet nr. 13 2010

VARMFORZINKNINGEMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNINGMETALLISERINGBRANDMALINGMALING

Maling med mobilanlæg tilbydes Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

NordvestjyskGalvanisering A/SOverfladebehandling

- totalleverandørenDe kan stole på, når det

gælder korrosionsbeskyttelse.Vi vejleder gerne hvilken behandling,

der er bedst i Deres tilfælde.

www.nvg.dk

Region Sjælland

DS Håndværk & Industri inviterer i samarbejde med Stålcentrum, Damstahl, Migatronic, Preben Z og EUC Sjælland til inspirationsmøde torsdag den 28. oktober, kl. 8.30-15.00 EUC Sjælland, Boholtevej 95, 4600 Køge

PROGRAM

Rustfri ståltyper og korrosion af rustfrit stål Claus Qvist Jessen, kemiingeniør, ph.d, Damstahl a/s.

Svejsning af rustfrit stål Torben Henriksen, product manager, Migatronic A/S.

Slibning og overfladefinish af rustfrit stål Jesper Nielsen, Preben Z Jensen A/S.

Bearbejdning og overfladebehandling Claus Qvist Jessen, kemiingeniør, ph.d, Damstahl a/s.

Uddannelse er nøglen til fremtiden... Michael Elbo, teamleder, EUC Sjælland

Hygiejnisk design hvad er det? Jon J. Kold, Stålcentrum.

Tilmelding på www.staalcentrum.dk – hurtigst muligt.

Videndag om

RUSTFRIT STÅLKom til en spændende dag og få den nyeste viden, der kan styrke kvalitet, konkurrenceevne og innovation i din virksomhed. Se alle relevante oplysninger om arrangementet her: www.staalcentrum.dk/Kalender/rustfrit_staal_28._oktober_10

Spørgsmål kan rettes til: Stålcentrum, Jon J. Kold jon.kold@staalcentrum.dk tlf. 8870 7515

DS Håndværk & Industri Steen Hoeck Klausen skl@ds-net.dk

Hvis du er på udkig efter en ny varevogn, så kan det godt betale sig at holde øje med energiklasserne. Kører du f.eks. 25.000 km om året i en varevogn i energi-klasse G og skifter til en ny varevogn i energiklasse E, så vil du på fem år spare 30.000 kr. alene i udgifter til brændstof. På den måde kan du gøre noget godt – både for miljøet og din pengepung.

Se din nye varevogns energimærkning på kørgrønt.dk

Alt andet er helt sort

DENNEVAREVOGN ER ORANGE

26 | DS-bladet nr. 13 2010

DS-pris til solvarme-virksomhed

Virksomheden Solarventi A/S i Thorsø, der siden 1981 har udviklet, markedsført og installeret solvarmeprodukter, har fået DS Miljø- og Energipris 2010. Prisen blev uddelt på den såkaldte Energipolitiske Åb-ningsdebat på Christiansborg den 6. okto-ber.

I 2001 påbegyndte virksomheden en sy-stematisk udvikling og afprøvning af So-

SolarVenti producerer sol-varmeanlæg og har i dag et verdensomspændende patent på luftsolvarme-system i mere end 40 lande verden over.

larVenti produkter. Virksomheden satte sig det mål, at de ville producere og sælge en idé de havde til en effektiv luft-solfan-ger, der udelukkende skulle drives af solen uden tilslutning til el-net.

Gennem produktudvikling har Solar-Venti opnået optimal ydelse og minimal vedligeholdelse på panelerne. SolarVenti luftsolfangerkonstruktionen er i dag pa-

Energi- og klimaminister Lykke Friis, næstformand i DS Håndværk & Industri Henning Nielsen og prismodtager Hans Jørgen Christensen, SolarV enti.

ENERGI

DS-bladet nr. 13 2010 | 27

Kæmpe energipotentiale i små virksomhederDe små og mellemstore virksomheder i Danmark er stærkt involveret i ener-gi- og miljøudvikling. Og der er et stort potentiale for mere, fastslog Henning Nielsen, næstformand i DS Håndværk & Industri, i sit indlæg under den ener-gipolitiske åbningsdebat i Fællessalen på Christiansborg.

»De mindre virksomheder er helt en-kelt optaget af at finde gode økonomi-ske løsninger for deres kunder. Og de ser de tekniske problemstillinger i den forbindelse som spændende udfordrin-ger.

Disse virksomheder lever og arbej-der i den virkelige verden, hvor noget virker, og resten bare venter på at bli-ve løst.

Og løsninger finder de jo. Ofte tekni-ske genialiteter. Det er isoleret godt for virksomheden og kunden, men alt for ofte ikke godt nok for Danmark,« un-derstregede Henning Nielsen:

»Den gode idé i den lille virksomhed viser sig gang på gang at være rigtig. Og nogle gange kan virksomhederne heldigvis selv løfte en kommerciali-sering, eller de bliver opkøbt af større virksomheder, der har ressourcerne til at videreføre ideen,« sagde Henning Nielsen.

Men han beklagede, at de gode løs-ninger og potentialerne alt for ofte ikke kommer videre. Derved går en masse god innovation og forretningspotentia-le tabt.

»Problemet er, at disse løsninger kun i meget begrænset omfang kommer bredere ud i nationalt eller internatio-nalt perspektiv og får tilført den input via forskningen, som gør, at der reelt bliver tale om kommercielle succeser.

Vi skal sikre, at udviklingen i virk-somhederne styrkes og omsættes til vækst. Vi skal skabe sammenhæng mellem forskning og praktik.«

tenteret i bl.a. Kina, Japan, Australien og USA – foruden Europa.

I 2006 blev SolarVenti A/S udnævnt som http://solarventi.dk/firmaet/gazelle.htm gazellevirksomhed, og den er i dag næsten udelukkende beskæftiger sig med at sælge, montere og forbedre det paten-terede luftsolfanger-system SolarVenti og SolarVentiAW. Systemet eksporteres til 24 lande verden over.

Det blev først og fremmest hos kunder med sommer- og fritidshuse SolarVenti slog an. Her er brugen af SolarVenti meget oplagt, fordi det typiske behov for som-merhusejeren er at holde bygningsværk og interiør fugtfrit uden for sæsonen sammen med behovet for at komme til et tørt og velduftende indeklima, når sæsonen star-ter. Samtidig giver luftsolfangeren huset et gratis varmetilskud.

Globalt patentSolarVenti producerer solvarmeanlæg og har i dag et verdensomspændende patent på luftsolvarme-system i mere end 40 lan-de verden over.

SolaVenti har modtaget projekt støt-te fra EnergiTEKmidt som bl.a. Region Midtjylland står bag.

Projektet skal bl.a. sikre virksomhedens fortsatte udvikling på helt nye markeder.

Virksomheden finder stadig nye kun-desegmenter, bl.a. montering i forbindelse med garager, helårshuse, lagerbygninger, skibe, campingvogne og containerbygnin-ger m.m.

Virksomheden, der har hjemsted i Thorsø, beskæftiger ca. 20 medarbejdere, en blanding af højtuddannede og ufaglær-te. Som et bevidst valg har direktør Hans Jørgen Christensen gennem en årrække

ansat handicappede, ordblinde og ældre-medarbejdere.

»Jeg håber, at SolarVenti fortsat vil få den succes, du og dine medarbejdere for-tjener. Og jeg håber, at denne pris vil in-spirere jer til at fortsætte arbejdet med at skabe innovative produkter til gavn for bå-de dansk erhvervsliv og vores fælles mil-jø,« sagde næstformand i DS Håndværk & Industri, Henning Nielsen, da han over-rakte prisen til Hans Jørgen Christensen. Det skete sammen med energi- og klima-minister Lykke Friis (V).

Læs mere på www.solarventi.dk

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

ENERGI

28 | DS-bladet nr. 13 2010

VVS

Finanskrisen fik installatører til at se rødt

El- og VVS-installatørerne lever af, at få vand og elektrisk strøm til at løbe i den rigtige retning – men mens installatører-ne er gode til at styre el og vand, kniber det noget mere med at styre pengestrøm-men i virksomhederne. 2009 blev et hi-storisk dårligt år for de danske VVS- og elinstallatører. Næsten en tredjedel af branchen kom ud af kriseåret med under-skud. Det viser en brancheundersøgelse fra Deloitte baseret på regnskabstal for mere end 1.600 virksomheder.

Branchens største virksomheder kla-rede sig bedst. Blandt virksomheder med over 40 ansatte var det kun hver sjette, som havde underskud i 2009.

»I en voldsom krise er det afgørende, at man formår at reducere sine omkostnin-ger. Det kræver god økonomistyring og

Den bratte op bremsning i byggeriet ramte VVS- og el-installatørerne hårdt, næsten hver tredje virksomhed fik underskud i 2009. Især de små installatører har haft det svært. De virksomheder, som hurtigt har tilpasset deres virksomhed til et lavere aktivitets niveau, har klaret sig bedst.

6 Analyse af installationsbranchen

Vi har analyseret udviklingen i branchens indtjening med udgangspunkt i primært resultat, som er resultat før finansielle poster. Herved korrigeres der delvist for den givne kapitalstruktur i de enkelte virksomheder. Ved at anvende primært resultat kan den nystartede virksom­hed sammenlignes med den velkonsoliderede virksom­hed.

Nøgletallene vil dog være påvirket af, i hvor stor grad bygninger og biler lejes eller ejes. Såfremt man lejer aktiver vil hele lejeudgiften reducere primært resultat. Såfremt man ejer aktiver vil alene afskrivningerne redu­cere primært resultat, mens renterne ikke vil reducere primært resultat.

Den globale afmatning i økonomien, der indtraf i 2008, satte for alvor sine spor på regnskabstallene i installa­tionsbranchen i 2009, hvilket bl.a. blev synligt ved en kraftig stigning i arbejdsløshedstallene i 1. halvår af 2009, som var en tydelig indikator på nedgangen i aktivitetsniveauet i branchen. Den samlede omsætning og dermed aktivitetsniveauet faldt i 2009 med 15% i forhold til 2008 .

Det primære resultat pr. ansat for installationsbranchen er faldet fra 57 t.kr. pr. ansat i 2008 til 36 t.kr. pr. ansat i 2009, et fald svarende til 37%. I hele analyseperioden har det gennemsnitlige resultat for vvs­virksomheder været større end el­virksomheder. I 2009 udgør det pri­mære resultat pr. ansat 40 t.kr. for vvs­branchen og 31

t.kr. pr. ansat for el­branchen. Forskellen kan primært henføres til forskelle i produktmix, hvor materiale­andelen hos vvs­virksomheder gennemsnitligt er større end materialeandelen hos el­virksomheder samtidig med, at der overordnet vurderet ikke er forskelle i ud­faktureringssatser for vvs og el­installatørvirksomheder.

Udover det gennemsnitlige primære resultat for hele branchen er der også analyseret på indtjeningen i for­skellige størrelsesgrupperinger for henholdsvis vvs­ virksomheder og el­virksomheder.

Indtjening

Primært resultat pr. ansat (t.kr.)

Det gennemsnitlige resultat pr. ansat i 2009 er faldet drastisk i forhold til 2008. For den samlede installationsbran-che udgør det gennemsnitlige resultat pr. ansat 36 t.kr., mens det for vvs-virksomheder udgør 40 t.kr. og 31 t.kr. for el-virksomheder.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

2005 2006 2007 2008 2009

Primært resultat Primært resultat, el Primært resultat, vvs

6 Analyse af installationsbranchen

Vi har analyseret udviklingen i branchens indtjening med udgangspunkt i primært resultat, som er resultat før finansielle poster. Herved korrigeres der delvist for den givne kapitalstruktur i de enkelte virksomheder. Ved at anvende primært resultat kan den nystartede virksom­hed sammenlignes med den velkonsoliderede virksom­hed.

Nøgletallene vil dog være påvirket af, i hvor stor grad bygninger og biler lejes eller ejes. Såfremt man lejer aktiver vil hele lejeudgiften reducere primært resultat. Såfremt man ejer aktiver vil alene afskrivningerne redu­cere primært resultat, mens renterne ikke vil reducere primært resultat.

Den globale afmatning i økonomien, der indtraf i 2008, satte for alvor sine spor på regnskabstallene i installa­tionsbranchen i 2009, hvilket bl.a. blev synligt ved en kraftig stigning i arbejdsløshedstallene i 1. halvår af 2009, som var en tydelig indikator på nedgangen i aktivitetsniveauet i branchen. Den samlede omsætning og dermed aktivitetsniveauet faldt i 2009 med 15% i forhold til 2008 .

Det primære resultat pr. ansat for installationsbranchen er faldet fra 57 t.kr. pr. ansat i 2008 til 36 t.kr. pr. ansat i 2009, et fald svarende til 37%. I hele analyseperioden har det gennemsnitlige resultat for vvs­virksomheder været større end el­virksomheder. I 2009 udgør det pri­mære resultat pr. ansat 40 t.kr. for vvs­branchen og 31

t.kr. pr. ansat for el­branchen. Forskellen kan primært henføres til forskelle i produktmix, hvor materiale­andelen hos vvs­virksomheder gennemsnitligt er større end materialeandelen hos el­virksomheder samtidig med, at der overordnet vurderet ikke er forskelle i ud­faktureringssatser for vvs og el­installatørvirksomheder.

Udover det gennemsnitlige primære resultat for hele branchen er der også analyseret på indtjeningen i for­skellige størrelsesgrupperinger for henholdsvis vvs­ virksomheder og el­virksomheder.

Indtjening

Primært resultat pr. ansat (t.kr.)

Det gennemsnitlige resultat pr. ansat i 2009 er faldet drastisk i forhold til 2008. For den samlede installationsbran-che udgør det gennemsnitlige resultat pr. ansat 36 t.kr., mens det for vvs-virksomheder udgør 40 t.kr. og 31 t.kr. for el-virksomheder.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

2005 2006 2007 2008 2009

Primært resultat Primært resultat, el Primært resultat, vvs

rapportering. Det er positivt at se, at især branchens store virksomheder har haft den nødvendige økonomistyring og rap-portering og derfor har været i stand til at reagere hurtigere. Til gengæld er det vig-tigt, at de mindre virksomheder forbedrer deres økonomistyring fremadrettet,« si-ger partner Bo Odgaard fra Deloitte.

Installationsbranchen har haft en sam-let omsætningsnedgang på 15 procent, men medarbejderstaben er ikke reduce-ret tilsvarende. Omsætningen per medar-bejder er faldet med otte procent, hvilket sammen med den meget pressede mar-kedssituation er en af de afgørende for-klaringer på det dårlige år

»Intern styring og optimering er vejen frem. De ikke-fakturerbare timer er én af de største faste omkostninger. Her er der et oplagt forbedringspotentiale. Samtidig savner en del af virksomhederne indsigt i hvor, deres indtjening skabes. Hvis man ved hvilke opgavetyper, som giver den bedste indtjening – og hvilke der ikke gør – så har man en rettesnor for, hvilke op-gaver man skal løbe langt for at få,« siger Bo Odgaard.

Som tommelfingerregel skal en virk-somhed give et afkast på 10 procent af den investerede kapital for at virksom-hedsejeren får betaling for risikoen ved sin investering. I 2009 havde mere end halvdelen af installatørerne imidlertid et lavere afkast.

»Det er skræmmende at over halvdelen havde et utilfredsstillende afkast. For næ-sten hver femte virksomhed har man bå-de et utilfredsstillende afkast og en lav soliditet. Disse virksomheder kan me-get nemt ende i en ren overlevelseskamp. Derfor bør de gå i gang med at vende hver sten i virksomheden, så de kan skære un-derskudsgivende aktiviteter væk og få til-passet organisationen,« siger Bo Odga-ard.

DS-bladet nr. 13 2010 | 29

Analyse af installationsbranchen 7

Primært resultat pr. ansat for vvs (t.kr.)

Det fremgår af ovenstående graf, at vvs­virksomheder med mindre end 20 ansatte har haft den største til­bagegang i det primære resultat pr. ansat i 2009. De mindre virksomheder klarede sig klart bedst i 2008, mens indtjeningen i 2009 er på niveau med de store virksomheder. I gruppen med mere end 100 ansatte trækker de helt store virksomheder gruppen ned. Uden de helt store virksomheder ville gruppen med mere end 100 ansatte have en indtjening på niveau med de øvrige grupper.

For virksomheder med 1­4 ansatte er der alene med­taget regnskabstal for 2009 og 2008. Det fremgår oven­for, at denne gruppe har det laveste primære resultat pr. ansat (30 t.kr. pr. ansat) mod det højeste resultat pr. ansat i 2008 (86 t.kr.). Denne gruppe er alene medtaget i denne graf.

Vvs-virksomheder med mindre end 20 ansatte har været hårdest ramt af nedgangen i aktivitetsniveauet, og forskel-len i indtjeningsniveauet er formindsket i 2009.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2005 2006 2007 2008 2009

Virksomhedermed 1-4 ansatte

Virksomhedermed 5-10 ansatte

Virksomhedermed 11-20 ansatte

Virksomhedermed 21-40 ansatte

Virksomhedermed 41-100 ansatte

Virksomhedermed > 100 ansatte

Analyse af installationsbranchen 7

Primært resultat pr. ansat for vvs (t.kr.)

Det fremgår af ovenstående graf, at vvs­virksomheder med mindre end 20 ansatte har haft den største til­bagegang i det primære resultat pr. ansat i 2009. De mindre virksomheder klarede sig klart bedst i 2008, mens indtjeningen i 2009 er på niveau med de store virksomheder. I gruppen med mere end 100 ansatte trækker de helt store virksomheder gruppen ned. Uden de helt store virksomheder ville gruppen med mere end 100 ansatte have en indtjening på niveau med de øvrige grupper.

For virksomheder med 1­4 ansatte er der alene med­taget regnskabstal for 2009 og 2008. Det fremgår oven­for, at denne gruppe har det laveste primære resultat pr. ansat (30 t.kr. pr. ansat) mod det højeste resultat pr. ansat i 2008 (86 t.kr.). Denne gruppe er alene medtaget i denne graf.

Vvs-virksomheder med mindre end 20 ansatte har været hårdest ramt af nedgangen i aktivitetsniveauet, og forskel-len i indtjeningsniveauet er formindsket i 2009.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2005 2006 2007 2008 2009

Virksomhedermed 1-4 ansatte

Virksomhedermed 5-10 ansatte

Virksomhedermed 11-20 ansatte

Virksomhedermed 21-40 ansatte

Virksomhedermed 41-100 ansatte

Virksomhedermed > 100 ansatte

VarmforzinkningBlæserensning – malingMaling af varmforzinkede stålkonstruktionerBlæserensning – metallisering - malingVore biler kommer over hele landet

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning

Fasterholt · Ferritslev · Køge Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Ring og få brochure tilsendt

Økonomikonsulent Ole Simmelholt, DS Håndværk & Industri, siger i en kommen-tar til vvs-analysen, at han ikke tror, at en større stikprøve vil ændre trenden ret me-get

»Men noget, der virkelig er afgørende for resultatet er, at 1.831 af vvs-virksom-hederne kun har maksimalt fire ansatte.

Det vil sige, at én afskediget medarbejder betyder, at arbejdskraften reduceres med 25 procent. Der vil derfor være et alvorligt problem, hvis omsætningen falder med 10-15 procent, som den har gjort. Man af-skediger ikke af frygt for, at man ikke ser medarbejderen igen, og desuden har byg-gebranchen altid været fuld af fluktuatio-ner. Man håber det bedste, og beholder fol-

kene,« siger Ole Simmelholt.Han tilføjer, at tallene i analysen skal

det ses i sammenhæng med, at alene inden for de sidste 10 år er 847 startet med et per-sonligt firma inden for vvs. Det betyder, at der er mange unge firmaer, som måske ikke har så meget at stå i mod med i deres første virkelige krise.

VVS

Bo Odgaard, Deloitte.

30 | DS-bladet nr. 13 2010

ROOL Maskinfabrik køber op i Indien – og skifter navnI 2003 startede ROOL Maskinfabrik, EC Maskinfabrik A/S og LSJ Sourcing & Consulting et fælles selskab med det formål at drive en maskinfabrik i Indien. Fabrikken blev åbnet i 2004 med et produktionsareal på 1800 m2 og en administration på 400m2. Ef-ter en lidt vanskelig start har fabrikken Danish Steel Cluster Pvt. Ltd., Bangalore, udviklet sig meget positivt, og er i år blevet udvi-det med yderligere 500 kvadratmeter. Kundeporteføljen spænder bredt, lige fra inventarbranchen til vindmølleindustrien, og senest er også jernbanesektoren kommet med på listen over kunder.

I 2007 købte ROOL Maskinfabrik og LSJ Sourcing & Consul-ting EC Maskinfabriks andel af fabrikken, og i september i år har John Roth (ROOL Maskinfabrik) købt LSJs andel af den indiske fabrik. Dermed står ROOL som eneejer af fabrikken.

»Jeg har store forventninger til udviklingen i vores indiske sel-skab og ser store muligheder for ROOL international. Vores fa-brikker i Indien og Kina styrker vores konkurrenceevne, især fordi den kvalitet, som vi kan levere fra Indien og Kina, er fuldt på højde med den kvalitet, som vi leverer fra vores danske fabrik. Det vil helt sikkert have en positiv effekt for ROOL – og ikke mindst for vores kunder,« siger direktør John Roth.

ROOL Maskinfabrik har i september skiftet navn og selskabs-form til ROOL DENMARK AS. Samtidig har man samlet alle selskaberne under det fælles navn ROOL GROUP. Navneskiftet sker med baggrund i det øgede fokus på det internationale marked.

INDB@KKEN

Varmt arbejde – En brandrisiko i hverdagen! Der er hvert år ca. 1.000 brande eller tilløb til brande, hvor brand-årsagen er varmt arbejde. 50-100 af disse brande udvikler sig til storbrande, hvor der sker alvorlige skader på bygninger og inventar.

Varmt arbejde er en betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der ar-bejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning.

Varmt arbejde er tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tør-ring, opvarmning og ukrudtsafbrænding. Varmt arbejde kan fore-komme i andre processer, hvorfor den førnævnte opremsning ikke er udtømmende.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) står bag vejled-ninger i forbindelse med udførelse af varmt arbejde. DBI har netop revideret vejledningerne på området, som blandt andet beskriver brandrisici og sikkerhedsforholds- reglerne nærmere. Vejlednin-gerne er opdelt i 3 dele.

Brandtekniske Vejledninger

Entreprenører og arbejdsledere mfl. har, ifølge arbejdsmiljølovgiv-ningen, pligt til at instruere egne håndværkere om brandrisikofor-hold og sikring mod brands opståen og udvikling.

Tilsidesættelse af vejledningernes retningslinier kan medføre erstatningsansvar og forøget selvrisiko.

Ønskes nærmere information vedrørende varmt arbejde, kan vejledningerne rekvireres hos DBI.

Køb ind sammen med andre virksomheder og få rabat Mængderabat er nemmere at få hvis man køber stort ind, men det kan være svært at gøre, hvis man er en lille virksomhed.

Køb 3 betal for 2. Mange steder kan det bedst svare sig at købe stort ind. Derfor går små og mellemstore virksomheder ofte glip af de gode rabatter. Det er ik-ke fair. Derfor tilbyder Håndværksrådet sine medlemmer at stå sammen i flok og hente gode rabatter hjem ved hjælp af internetportalen Rabatportalen, som du kan læse om på www.hvr.dk/medlem. På den måde er det 20.000 virksomhe-der, der forhandler, og ikke blot en en-kelt – det giver gode rabatter!

Din brancheorganisation er med-lem af Håndværksrådet for primært at få mest mulig politisk indflydelse ved

at stå sammen med andre brancher. Men det kan også betale sig at stå sam-men i andre sammenhænge – nemlig når der skal købes ind. Som medlem af din brancheorganisation er du også medlem af Håndværksrådet. Det betyder, at du får helt gratis adgang til Rabatportalen – så hvorfor ikke bare benytte sig af den?

Rabatportalen har i øjeblikket 55 le-verandører fx telefon, benzin/diesel, lønsystemer, kontorartikler, fitness, rej-ser og hoteller, gaver, transport og sik-kerhed – og der kommer løbende nye til.

»Vi arbejder på at skabe store fordele indenfor alle relevante områder, så virk-somhederne blot skal koncentrere sig om at udføre deres håndværk,« siger Mi-chael Petersen, direktør i Rabatportalen, og understreger, at det er både let og gra-tis at bruge rabatportalen.

Rabatportalen har eksisteret i et års tid, og i første omgang har fokus væ-

ret på at skaffe en masse gode tilbud til virksomhederne. Men i fremtiden vil de ansatte i virksomhederne også få gavn af en lang række rabatter.

»Det sker i lille skala allerede i dag med billige rejser og vin, men det er virksomhedernes budgetter, der kom-mer i første række«, fortæller Michael Petersen.

I disse tider betyder hver en krone i udgift noget, så kig forbi Rabatportalen og se, om der ikke er et eller andet sted, hvor du og din virksomhed kan spare.

Hvis du ikke længere har det invitati-onsbrev, som tidligere er blevet sendt ud til de virksomheder, der kan bruge Rabatportalen, så kontant Lisette Møl-ler i Håndværksrådet på tlf. 33 93 20 00. Du kan også læse mere om Rabat-portalen ved at gå ind på www.hvr.dk/ medlem.

Af Katja Petersen Håndværksrådet

DS-bladet nr. 13 2010 | 31

Strategisk samarbejde åbner flere døreMigatronic-koncernen og Lemvigh-Müller A/S indleder et strate-gisk samarbejde for at styrke markedspositionen inden for svejse-branchen.

Migatronic-koncernen med hovedsæde i Fjerritslev er markeds-ledende inden for svejsemaskiner og svejseautomatisering og er en af markedets stærkeste producenter af svejsemaskiner og robotba-serede svejseløsninger.

Lemvigh-Müller med hovedsæde i Herlev er Danmarks største stål- og teknikgrossist og er som logistik- og kompetencepartner førende inden for branchen – også hvad angår svejse- og maskin-kompetencer. Desuden tilbyder Lemvigh-Müller et komplet SCM set-up til produktion, drift og vedligehold i danske industrivirk-somheder samt kompetencer inden for industriel automatisering.

»Både Lemvigh-Müller og Migatronic venter sig meget af det nye samarbejde. Lemvigh-Müllers spidskompetence på afsæt-nings- og logistiksiden understøttet af Migatronics svejseeksper-tise er en klar styrkelse af begge virksomheders platforme på det danske marked,« siger adm. direktør for Migatronic, Peter Roed.

»Med det nye samarbejde åbnes der endnu flere døre for kun-derne, som nu også via Lemvigh-Müllers afsætningssystem får ad-gang til Migatronics brede svejseprogram og mange svejsekom-petencer,« forklarer divisionsdirektør i Lemvigh-Müller, John Winther.

Garanti for bank-indeståender løber ud Første oktober udløb Bankpakke 1 og dermed garantien for inde-ståender i alle danske banker undtagen Eik Bank og Eik Banki.

De seneste to år har indeståender være 100 pct. dækket, men fra første oktober dækker staten kun indeståender op til 750.000 kr. i tilfælde af, at en bank går konkurs. Det betyder, at det kan være en fordel at holde sig orienteret omkring sin banks sundhedstilstand, men det kan være en særdeles kompliceret affære.

Derfor kan en anden løsning være, at virksomheder er meget op-mærksomme på, om de fx i kortere perioder har store indeståender i deres bank. Hvis man lejlighedsvis har mere end 750.000 kr. på sin konto, kan det vær en god ide at have engagement med to ban-ker og fordele sit indestående, så det aldrig overstiger 750.000 kr., i den enkelte bank. Det ville jo være ærgerligt om ens bank måtte dreje nøglen om lige som der kom betaling ind fra et stort arbejde og beløbet på kontoen derfor var oppe over de 750.000 kr.

Før finanskrisen dækkede statens garanti indskud op til 350.000 kr.

Kunderne i Eik Banki og Eik Bank Danmark kan ifølge økono-mi- og erhvervsministeriet være helt trygge.

Den ubegrænsede statsgaranti, der dækker indskydernes og an-dre simple kreditorers krav, gælder fortsat og indeståender er der-for sikret 100 procent, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

»Det kan ikke passe, at store virksomheder i den økono-miske situation, som vi har lige nu, skal trække betalin-gen i langdrag. Jeg synes, at det er direkte uartigt.«

Flemming Mouritzen, økonomichef,AquaTec, I ErhvervsBladet.

Mens EU barsler med regler om betalingsfrister på 30 dage for blandt andre store virksomheder, betaler Dong Energy stadig først regningerne, når de vil. AquaTec Aps i Odder fik for nylig et brev fra en af de store virksomheder, de be-tjener som leverandør. Dong Energy har forlænget sin beta-lingsfrist til 60 dage, før koncernen betaler sine regninger.

»Væksten i dansk økonomi skal komme fra de private virksomheder, og det kunne have været spændende at få en pejling på, hvilke initiativer ud over finansiering Lars Løkke Rasmussen har på tegnebrættet. Her er åbnings-talen bemærkelsesværdig kortfattet. Vækstforum har identificeret 10 udfordringer, som efterhånden er vel-kendte og velbeskrevne. NU er det på tide, at regeringen kommer på banen med konkrete initiativer.«

Ane Buch, adm. direktør,Håndværksrådet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lovede i sin åb-ningstale i Folketinget bedre finansieringsvilkår for de mange mindre virksomheder.

»De små og mellemstore virksomheder er helt enkelt op-taget af at finde gode økonomiske løsninger for deres kunder. Og de ser de tekniske problemstillinger i den for-bindelse som spændende udfordringer. Disse virksom-heder lever og arbejder i den virkelige verden, hvor no-get virker, og resten bare venter på at blive løst.«

Henning Nielsen, næstformand,DS Håndværk & Industri,

Energipolitisk Åbningsdebat.

De små og mellemstore virksomheder arbejder i stort om-fang med nye energi- og miljøløsninger. Men de er ikke så gode til at få udviklingen kommercialiseret, og derved går en masse god innovation og forretningspotentiale tabt.

»Det får aldrig en ende. Tager man fraværsstatistikken, som vi skal aflevere hver 14. dag, er det rent idioti, at vi skal opdele medarbejdernes fravær i utallige kategorier, som vi ikke en gang selv har kendskab til. Jeg har svært ved at se meningen med det.«

Karin Christiansen, adm. direktør,ECM Industries, i Erhvervsbladet.

Sidste år belastede det offentlige system de danske virk-somheder med byrder for omkring 24,2 milliarder kroner. Regeringens målsætning har været at nedsætte byrderne med 25 procent fra 2001 til 2010. Det er foreløbig kun lyk-kedes med 20 procent.

” Sidensidst …

32 | DS-bladet nr. 13 2010

Temamøde – Region Sjælland

VVS-branchen i forandring

PROGRAM14.00 Velkomst

v/Johnny Bendsen, vvs-konsulent, DS Håndværk & Industri

14.15 Vvs-branchens udfordringer – anno 2010 Hvad sker der i branchen – hvordan tænker forbrugerne og hvornår kommer væksten? v/Jimmi Berg, salgsdirektør, Solar og Johnny Bendsen, vvs-konsulent, DS Håndværk & Industri

14.45 Hvordan bliver din virksomhed mere lønsom? v/Jimmi Berg, salgsdirektør, Solar

15.15 Kaffe og kage

15.30 Energi og klima – kan give nye markedsmuligheder v/Jimmi Berg, salgsdirektør, Solar

16.00 Hvilke tekniske løsninger vil vi se i fremtiden? v/ Peer Hansen og Michael Pålson, Solar

16.45 Afrunding på eftermiddagen og sandwich

Tilmelding til DS Håndværk & Industris uddannelsesafdeling onsdag den 20. oktober 2010.Kursus nr. 10522 pr. mail på tilmelding@ds-net.dk eller tlf. 66 17 33 33

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte regionsformand John Nielsen eller regionskonsulent Steen Hoeck Klausen.

Lignende arrangementer afholdes i:

Region Nordjylland 28.10.10 (Svendstrup)

Region Hovedstaden 03.11.10 (Brøndby)

DS Håndværk & Industri inviterer til temamødetirsdag den 26. oktober 2010, kl. 14.00-17.00SOLAR A/S, Gammelager 14, 2605 Brøndby

Bosch sætter standarden Med den nye energieffektive EuroPur-Unit naturgaskedel

Nu kan du fylde badekarretmed god samvittighed Med den nye EuroPur-Unit fra Bosch med A/A/A mærke (Forbrug, El og Miljøbelastning) er du sikker på et lavt energifor-brug, og med en varmtvands-beholder på 150l. løber du ikke tør for varmt vand.EuroPur-Unit er endvidere kendt

for ekstremt lave service- og vedligeholdelsesomkostninger og stor driftsikkerhed. Samtidig har kedlen den velkendte var-mestyring Heatronic III, som er et nemt, stabilt og overskueligt styresystem, både hvad angårstyring, økonomi og miljø.

Energimærke

Elforbrug

www.bosch-climate.dk

Miljøbelastning

34 | DS-bladet nr. 13 2010

ML-prisenML-prisen, metalindustriens lær-lingepris, er indstiftet af Industriens Uddannelser, som DI (Dansk Indu-stri), Dansk Metal og DS Håndværk & Industri står bag. Prisen uddeles blandt de mange tusinde lærlinge, som hvert år gennemfører en af de mange uddannelser under metalin-dustrien. For at kvalificere sig skal man have bestået svendeprøven med topkarakter, men samtidig også ha-ve udvist et sjældent engagement og været en god kollega under hele ud-dannelsesforløbet. For at blive ud-valgt til at modtage ML-prisen skal man således gennem et meget lille nåleøje.

ML-PRISEN 2010

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, lykønsker Lasse René Nielsen, uddannet klejnsmed hos Alfred Priess A/S i Vinderup.

DS-bladet nr. 13 2010 | 35

Lærlinge modtager ML-prisen

26 forventningsfulde lærlinge fik den 1. oktober 2010 overrakt den eftertragtede lærlingepris i Den Sorte Diamant i Køben-havn.

Undervisningsminister Tina Nederga-ard indledte prisoverrækkelsen med en festtale, mens priserne blev overrakt af direktør i DI, Lars Goldschmidt, og for-bundssekretær i Dansk Metal, Per Påske-sen.

De fem lærlinge og nyuddannede hård-værkere fra medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri er:

• Morten Hammerstoft fra Skave ved Hol-

stebro er uddannet entreprenørmaskin-mekaniker hos Scantruck A/S i Skive

• Thorstein Christian Lyder Troest er ud-dannet bådebygger hos Gilleleje Både-byggeri ApS

• Anders Noer Christiansen fra Esbjerg er uddannet klejnsmed hos HSM Industri A/S i Grenaa

• Mads Anders Rasmussen er uddannet klejnsmed hos Ellinge Smedie A/S i Ul-lerslev på Fyn

• Lasse René Nielsen er uddannet klejn-smed hos Alfred Priess A/S i Vinderup

ML-prisen uddeles af Metalindustriens Uddannelsesudvalg til unge, som med særligt godt resultat har gennemført en er-hvervsuddannelse inden for det industriel-le område, og som af praktikvirksomhe-den eller teknisk skole vurderes til at have gjort sig fortjent til en særlig anerkendelse.

Prismodtagerne skal have opnået karak-teren 12 i deres svendeprøve.

Det er især de små og mellemstore virk-somheder, som påtager sig opgaven med og ansvaret for uddannelse af lærlinge. Under 10 procent af samtlige virksomhe-der i Danmark uddanner lærlinge, mens hele 40 procent af medlemsvirksomhe-derne i DS Håndværk & Industri uddan-ner lærlinge.

»Uddelingen af ML-prisen til disse fem unge viser, at de mindre virksomheder uddanner rigtig dygtige unge mennesker, som vi kan være meget stolte af. Jeg er utroligt stolt over, at vores medlemsvirk-somheder i så høj grad er med til at ud-danne vores unge. Det viser om noget, at de små og mellemstore virksomheder føler både et socialt ansvar og et ansvar for er-hvervsudviklingen i Danmark,« siger Jim Stjerne Hansen, formand for DS Hånd-værk & Industri.

Fem nyuddannede hånd værkere fra DS Håndværk & Industri- virksomheder har modtaget ML-prisen.

ML-PRISEN 2010

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, lykønsker Lasse René Nielsen, uddannet klejnsmed hos Alfred Priess A/S i Vinderup.

36 | DS-bladet nr. 13 2010

ML-PRISEN 2010

Guld og sølvIndustritekniker Johnny Pedersen fra Videbæk vandt den gyldne statuette. Den 35-årige udlærte lærling har brugt sin erhvervsuddannelse som springbræt og læser i øjeblikket videre til produktionsteknolog. Bagefter vil Johnny gerne finde et job med konstruktion som speciale. Hans fremtidsdrøm er at skabe et innovativt cen-ter som i USA, hvor folk kan komme med deres gode ideer og føre dem ud i livet.

Fire af lærlingene blev hædret med statuetten i sølv. En af dem er 24-årige Morten Egeskov Storgaard fra Ganløse, som har gennemført mekanikeruddannelsen. Mor-ten blev udnævnt til årets Volvo-lærling i sin praktikvirksomhed sidste år og plan-lægger om nogle år at læse videre til maskinmester. I sin fritid er han med til at ved-ligeholde de gamle busser på Sporvejsmuseet på Skjoldenæsholm.

Sølvstatuetten blev også overrakt til den 20-årige klejnsmed Nicolai Kilde Johan-sen fra Hvide Sande. Nicolai er blevet fastansat på værftet, hvor han stod i lære. Han synes, det er spændende med nye udfordringer på jobbet og kan lide at hjælpe sine kolleger i smede-afdelingen. På langt sigt vil han gerne være maskinmester. Helst på en boreplatform.

Med guld-og sølvprisen fulgte også et legat fra Henry og Mary Skovs Fond.

1. Johnny Pedersen

2. Morten Egeskov Storgaard

3. Nicolai Kilde Johansen

1

Foto

: Mar

tin

Dyr

lov

2Fo

to: M

arti

n D

yrlo

v3

Foto

: Mar

tin

Dyr

lov

DS-bladet nr. 13 2010 | 37

4. Den 37-årige entreprenørmaskinmekaniker, Morten Hammerstoft, Holstebro. Morten er uddannet landmand, men ville hellere skrue på maskinerne end køre i dem. Lærerne på erhvervsskolen bruger i dag hans opgaver i undervisningen. Han overvejer at læse til er-hvervsskolelærer eller maskinmester. Men først vil han have erfaring i sit job som mon-tør.

5. Anders Noer Christiansen er uddannet klejn-smed hos HSM Industri A/ S i Grenaa, og læ-ser nu videre til maskinmester i Esbjerg.

6. Thorstein Christian Lyder Troest har efter sin uddannelse arbejdet på Gilleleje Bådebygge-ri, men han læser nu videre til maskinmester.

7. Mads Anders Rasmussen er uddannet klejn-smed hos Ellinge Smedie A/S i Ullerslev på Fyn.

8. Lasse René Nielsen er uddannet klejnsmed

hos Alfred Priess A/S i Vinderup.

ML-PRISEN 2010

4

Foto

: Mar

tin

Dyr

lov

5Fo

to: M

arti

n D

yrlo

v6

Foto

: Mar

tin

Dyr

lov

8

Foto

: Mar

tin

Dyr

lov

7

Foto

: Mar

tin

Dyr

lov

38 | DS-bladet nr. 13 2010

Milliardinvesteringer i biomasse

Frem mod 2020 vil alene Storbritannien øge deres forbrug af biomasse med, hvad der svarer til hele Danmarks energifor-brug. Det viser en udredning som Force Technology har lavet for Dansk Energi, og som blev præsenteret på en temadag om biomasse den 13. september på Axel-borg.

»I Danmark er vindkraft blevet syno-nym med vedvarende energi, men det er altså biomassen, der trækker det store læs«, sagde projektleder Anders Evald fra Force Technology på temadagen, der var arrangeret af Dansk Energi, tænketanken

Concito samt Landbrug og Fødevarer.Han har beregnet, at EU får brug for

ekstra 4.000 PJ biomasse om året fra 2020. Det svarer til 220 millioner tons tørt træ til en pris, der formentlig vil ligge i omegnen af 200 milliarder kroner.

Og dertil kommer de investeringer, som skal til for at udnytte biomassen. Hvis man forestiller sig, at den ekstra biomasse skal brændes af på kraftvarmeværker magen til det anlæg, der er opført i Maribo-Sakskø-bing, vil det kræve 5.000 af den slags an-læg til en samlet investering på omkring 1.000 milliarder kroner.

EU vil skrue voldsomt op for brugen af biomasse frem mod 2020, hvor 20 procent af energiforsyningen skal være baseret på vedva-rende energi. Det kan betyde investeringer på op imod 1.000 mil-liarder kroner i nye energianlæg.

ENERGI

Af Torben Skøtt Journalist

DS-bladet nr. 13 2010 | 39

Stigende importSet i europæisk perspektiv er Danmark forholdsvist godt stillet i kraft af, at vi al-lerede bruger en del biomasse i energisek-toren. Vi skal således »kun« øge vores for-brug med omkring 60 PJ frem mod 2020 eller nogenlunde det samme, som 80 an-læg på størrelse med Maribo-Sakskøbing kan aftage.

Teoretisk set vil det kræve investerin-ger på omkring 16 milliarder kroner frem mod 2020, men i praksis vil tallet forment-lig blive noget lavere. Der bliver efter alt at dømme tale om en kombination af nye an-læg, ombygninger samt udskiftning af kul med træpiller på eksisterende kraftværker.

»Danmark vil blive storimportør af bio-masse. Allerede i dag importerer vi store mængder flis og 80 procent af de træpil-ler, der anvendes i Danmark, stammer fra import. Den tendens vil fortsætte i årene fremover«, sagde Anders Evald.

Danske landmænd skal dog næppe for-vente den store gevinst på grund af øget efterspørgsel på biomasse. Halm er ikke nær så godt et brændsel som træ, det er for-holdsvist dyrt, og det brændes ofte sam-men med kul, som efter planen skal udfa-ses.

En mulig løsning kan dog være forgas-ning af halm. DONG Energy opfører for tiden et stort demonstrationsanlæg i Ka-lundborg, der skal omsætte halm til gas, hvorefter gassen skal fyres ind på et kul-fyret kraftværk. Hvis det bliver en succes kan det få efterspørgslen på halm til at sti-ge markant.

ENERGI

Tlf.: 66 17 34 55 · www.avidenz.dk

Avidenz er en landsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver - vi er klar til at hjælpe jer med:

• Den nye arbejdsmiljøorganisation.• Den nye årlige drøftelse og lovpligtige årsplan. • Den nye arbejdsmiljøuddannelse. Se mere på www.avidenz.dk

...er I klar til denarbejdsmiljølov -Avidenz er...

EU: 2005 og 2020 efterspørgsel efter VE

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

Fra

nce

'05

'20

Ger

man

y '0

5

'20

UK

'05

'20

Ital

y '0

5

'20

Spa

in '0

5

'20

Sw

eden

'05

'20

Pol

and

'05

'20

Fin

land

'05

'20

Aus

tria

'05

'20

Net

herla

nds

'05

'20

Rom

ania

'05

'20

Por

tuga

l '05 '20

Bel

gium

'05

'20

Den

mar

k '0

5

'20

Oth

ers

'05

'20

Other

Biomass & waste

Wind

Hydro

Enhed: PJ

Kilde: Scenarie v. Anders Evald, FORCE Technology, 2010

EU: 2005 og 2020 efterspørgsel efter VE. Kilde: Scenarie v. Anders Evald, FORCE Technology, 2010.

40 | DS-bladet nr. 13 2010

Intelligent brug af biomasse Biomasse er uundværlig i det fossilfrie samfund, men biomasse er også en begrænset resurse, der skal bruges med omtanke – ellers går det galt for både klimaet, naturen og fødevareforsyningen.

ENERGI

DS-bladet nr. 13 2010 | 41

Biomasse kan blive en alvorlig flaskehals i et fremtidigt energisystem, og der er be-hov for en langt mere intelligent udnyttelse af resurserne end tilfældet er i dag. Det er konklusionen i en ny rapport, som profes-sor Henrik Wenzel fra Syddansk Univer-sitet har udarbejdet for tænketanken Con-cito.

Vi kan nå langt med energibesparelser, sol og vind, men uden biomasse går det ik-ke. Når det handler om flybrændstof, lang-turstransport, fleksibel elproduktion og fremstilling af kemikalier er der ingen vej uden om biomassen.

Men biomasse er en begrænset resurse, og der bliver rift om resurserne i de kom-mende år. Energisektoren bliver storfor-bruger af bioenergi, og vi skal bruge mere biomasse til fødevarer, i takt med at ver-dens befolkning vokser, og i takt med at stadig flere mennesker vil have kød på me-nuen. Det kræver inddragelse af nye are-aler, og det sætter verdens landbrugspro-duktion under et stort pres.

Ifølge Henrik Wenzel vil verdens sam-lede produktion af biomasse til energifor-mål nå op på cirka 50 EJ i 2030 – det vil

sige, når behovet for biomasse til fødevarer og foder er dækket. Hvis det bliver brugt til fremstilling af flydende biobrændstof-fer, på den måde som det sker i dag, vil det give en samlet energiproduktion på om-kring 25 EJ. Det svarer til, hvad flytrafik-ken alene forventes at aftage i 2030. Kemi-kaliesektoren aftager lidt mere end 25 EJ, og netop de to sektorer kan ikke undvære kulstofholdige brændsler som biomasse.

CO2 er en resurse – ikke et problem

Det handler altså om at få de kulstofholdi-ge brændsler som biomasse til at strække længere, og det kræver blandt andet, at vi begynder at betragte CO

2 som en resurse i

stedet for et problem.Det kaldes »Carbon, Capture and Re-

cycling« (CCR) – ikke at forveksle med »Carbon, Capture and Storage« (CCS), som de store energiselskaber bruger enor-me resurser på at udvikle, og som går ud på at lagre CO

2 i undergrunden. I CCR-vi-

sionen skal kulstoffet fra CO2 genbruges i

en kemisk syntese med brint, som kan pro-duceres ved hjælp af sol og vind. Brint og kulstof er nemlig hovedkomponenterne i syntetisk gas, og det kan konverteres til forskellige former for flydende brændsler, ligesom det kan bruges i den kemiske in-dustri. Et biprodukt ved elektrolyse er ilt,

Af Torben Skøtt Journalist

der kan være med til at sikre en mere ren forbrænding af biomasse.

»På lang sigt kan CCR forlænge biomas-seresurserne med en faktor fire, og vi løser den gordiske knude med at lagre energien fra sol og vind. Det sker, fordi den over-skydende elproduktion kan konverteres til kulstofholdige brændsler, der både er let-tere at lagre og transportere end brint, for-klarer«, Henrik Wenzel.

Han er helt på det rene med, at det vil tage årtier at indføre et nyt energisystem baseret på CCR, men at vi allerede nu kan gøre noget for at sikre en mere effektiv ud-nyttelse af resurserne.

»Vi kan »veksle« biomassen til trans-portbrændsler ved at bruge naturgas til transport og biomasse til el og varme. På den måde får vi dobbelt så meget energi ud af biomassen, og det er markant billi-gere end at bruge biomasse til produktion af brændstoffer. Det må da være positivt – også for landbruget«, siger Henrik Wenzel med henvisning til landbrugets nye ener-gistrategi, hvor biobrændstoffer har fået en central placering.

Vind • Sol

Elektrolyse

Kraftvarmeværk

Oparbejdning

Kemisk syntese

Flydende brændsleremikalierK

dnaVtlIBiomasse

Kulstof + brint

Gødning

El

Aske VarmeEl

ENERGI

42 | DS-bladet nr. 13 2010

El – fejlfindingKursets mål er at...•   Deltageren opnår viden om sammenhængen mellem strøm, 

spænding, modstand og effekt samt kendskab til forsynings-net og elektromagnetisme.

•   Deltageren kan udføre relevante målinger med multimeter og kan foretage beregning af de enkelte måleresultater. End-videre opnår deltageren viden om anvendelsen af kondensa-torer og dioder.

•   Deltageren kan anvende de mekaniske endestop og indukti-ve aftastere der forefindes på en PLC styring samt tabeller for dimensionering af mindre motorinstallationer.

•   Deltageren kan arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med el-arbejder samt overholde stærkstrømsbekendtgørelsens krav til personlig sikkerhed 

AMU ID: 44648

Kursus info:Kursus ID: AM100230Sted: OdenseTidspunkt: 29-11-2010Pris: kr. 580,-Antal dage: 5Minimum antal deltagere: 12

Rulle- og bukkestilads – opstillingKursets mål er at...•   Deltagerne kan opstille, ændre og nedtage rulle- og bukke-

stilladser i henhold til brugsanvisningen for den pågældende stilladsopstilling samt gældende lovgrundlag, således at stil-ladset er sikkert at arbejde på for de medarbejdere, der efter-følgende skal anvende stilladset.

•   Deltagerne kan foretage en vurdering af, om stilladset som helhed er planlagt opstillet forsvarligt, set i relation til op-gaven, dvs. hvilket arbejde der skal udføres fra stilladset, in-struktionen fra arbejdsgiveren, leverandørbrugsanvisningen og opstillingsvejledningen.

•   Deltagerne kan varetage egen og andres sikkerhed ved op-stillingen, og sikre at det udleverede materiel og værktøj an-vendes korrekt 

AMU ID: 45566 

Kursus info:Kursus ID: AM100231Sted: AalborgTidspunkt: 30-11-2010Pris: kr. 116,-Antal dage: 1Minimum antal deltagere: 12

BiobrændselKursets mål er at...•   Deltageren kan installere biobrændselsanlæg som enkeltstå-

ende anlæg og i kombination med andre varmeproduceren-de anlægstyper i henhold til myndighedsbestemmelser. End-videre kan deltageren funktionsafprøve, indregulere, fejlrette og servicere biobrændselsanlæg i henhold til myndighedsbe-stemmelser, forbrændingskvalitet, nyttevirkning og levetid.

•   Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver.

AMU ID: 42042  

Kursus info:Kursus ID: AM100222Sted: AalborgTidspunkt: 08-11-2010Pris: kr. 348,-Antal dage: 3Minimum antal deltagere: 12

Kursus ID: AM100229Sted: NæstvedTidspunkt: 22-11-2010Pris: kr. 348,-Antal dage: 3Minimum antal deltagere: 12

Du kan tilmelde dig på www.dseu.dk,

hvor du også kan finde andre spændende kurser

DS-bladet nr. 13 2010 | 43

FORENINGSNYT

Turen gik til Prag for afdeling MidtVest Fredag d. 10.september kl. 08.00 blev de sid-ste af i alt 40 deltagere samlet op i Herning. Derefter gik turen sydpå, og efter nogle pau-ser og 15 km kø ankom vi kl. ca. 20.30 til vores overnatning i Jena. Det var dejligt at få et godt måltid mad og få strakt ryggen på Marxx Hotel Jena.

Lørdag afgang fra hotellet kl. 08.00 og ved 14-tiden stod vi foran Hotel Majestic Plaza i Prag - klar til indkvartering. Et hyg-geligt hotel renoveret for få år siden og tip top i orden.

Efter indkvartering var vores lokale dansktalende guide ankommet, og vi fik en tur rundt i byen – først i bus, derefter på gå-ben med rigtig mange informationer af vo-res dygtige guide. Vi så bl.a. »Det dansende hus« den Jødiske bydel, Prags Eiffeltårn, og gik over den 700 år gamle Karlsbro.

Lørdag aften blev aftensmaden kombine-ret med en flot sejltur på floden Moldau.

Søndag besøgte vi Theresienstadt, som blev brugt af Gestapo i Prag under krigen. I de fem år, krigen varede, passerede næsten

32.000 fanger igennem. Langt de fleste var arresteret for diverse former for modstand imod det nazistiske regime – et helt igennem usselt og forfærdeligt sted.

Som modpol til eftermiddagens oplevelse, besøgte vi vinslottet Melnik, hvor vi smagte deres gode vine og indtog aftensmaden.

Mandag måtte vores fantastiske buschauf-før Ivan ikke træde på pedalerne, så dagen var afsat til at se nærmere på Prag på egen hånd. Prag har ca. 1,5 mill indbyggere, 120 kirker, 15 broer og rigtig mange forretnin-ger, så der var rigeligt at gå i gang med, hvil-ket alle deltagerne benyttede sig af. Alle kom tilbage med mange gode indtryk og kunne berette om hyggelige spisesteder og landets gode øl.

Tirsdag udflugt til Skoda-fabrikken ca. 50 km nord for Prag. Her fik vi en god rundvis-ning i fabrikkens museum, og så monterin-gen af Skodas Ovtavia model – fra karosseri til køreklar.

Om aftenen nød vi den gode lokale under-holdning og middag på Restaurant U Mar-

canu, som åbenbart er et yndet sted for uden-landske gæster, der denne aften desuden havde besøg fra Californien og Portugal.

Onsdag kl. 09.45 måtte vi så sige farvel til Prag. Igen med et dejligt måltid mad og over-natning på hjemturen, denne gang i den lille by Oberthulba.

Torsdag aften kl. 20.15 landede vi i god behold i Holstebro, hvor alle gav udtryk for den fine tur, den positive holdning og gode stemning, deltagerne havde med undervejs.

En stor tak skal lyde til Jens Allan Busch, Kibæk Rejser, for en veltilrettelagt tur med indlagt »stuegang« om formiddagen, og mange informationer undervejs, samt til fru Ulla, der forkælede os med frisklavet kaffe. Ligeledes en stor tak til Ivan Hansen, Kibæk Turisttrafik, for at gennemføre den lange kø-retur samt den til tider besværlige tur rundt i Prag med kun én U-vending.

Maren Margrethe RohdeKasserer, DS MidtVest

MAFA systemløsninger- et sikkert og bekvemt valg

MAFA er førende i Sverige på markedet for træpille-opbevaring til større anlæg. MAFA har siloer der passer til kommunale bygninger, fl erfamiliehuse, boligblokke

og andre større opbevaringsbehov. Kontakt os eller nogle af vore forhandlere.

Vi håndterer træpiller bedre end nogen anden!Besøg: www.mafa.dk

Tilfredse kunder er det bedste vi ved

Tlf. 5478 8685 • www.mafa.se

Udvikling ved salg eller købaf virksomhed

– også ved GENERATIONSSKIFTENært fortroligt samarbejde

Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenterSjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland

Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere,

samarbejdspartnere og konkurrenter...

Skrappe EU-krav på vejtil vvs-installatører

5

27. januar | 2010 I 101. årgang 2

Formanden gør status: Et år i krisens skygge 22-24

bladet

Sådan kommer du i gang med eksport 7 & 10-12

DS Håndværk & Industri

drøfter sin egen fremtid

24-28

17. februar | 2010 I 101. årgang 3

Styr, sigt og skab:

To bud på 2010 10-11

bladet

Ny energi i store ejendomme

kan blive et milliard-marked 4 & 18-20

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn. De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

6. april | 2010 I 101. årgang 5bladet

»Vi kan

slå kineserne«

10 sider om under-

leverandører

Overenskomst 2010:Et fornuftigt resultat 3

Vvs-installatører har nøglentil fremtidens energimarked 32-34

bladet

44 | DS-bladet nr. 13 2010

Håndværksrådet ansætter Frank Korsholm som politisk chefHåndværksrådet har ansat Frank Kors-holm som ny leder af Håndværksrådets politiske afdeling.

Frank Korsholm skal som ny leder af Håndværksrådets politiske afdeling være en ledende drivkraft i arbejdet på at for-bedre vilkårene for grundstammen i Dan-marks erhvervsliv, de små og mellemstore virksomheder.

»Frank Korsholm har en bred erhvervs-politisk, journalistisk og ledelsesmæs-sig erfaring, som nu vil komme den lille håndværksmester til gavn. Som ledende figur i Danmarks eneste hovederhvervsor-ganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, er der in-gen tvivl om, at Frank får hænderne ful-de«, siger Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch.

»De seneste år har budt på betydelige forandringer i de rammevilkår, Danmarks små og mellemstore virksomheder eksi-

sterer under, men også på en voksende for-ståelse for den store betydning, SMV’erne har for Danmarks økonomi. Franks stær-ke kompetencer inden for kommunikation og store indsigt i de politiske beslutnings-processer vil være en betydelig styrkelse i Håndværksrådet arbejde, og som vil styr-ke dialogen med medlemmerne og samti-dig følge Folketingets dagsorden tæt«, si-ger Ane Buch.

Frank Korsholm, 52 år, cand. oecon. og MBA-lederdiplom, har været særlig råd-giver for henholdsvis den tidligere sund-hedsminister Jacob Axel Nielsen og den tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.

Frank Korsholm har herudover været Konservativ presse- og sekretariatschef på Christiansborg samt politisk redaktør og lederskribent på Dagbladet Børsen.

Frank Korsholm tiltræder sin stilling i Håndværksrådet den 1. november 2010.

NAVNE

Ingeniør, der stiller skarpt på ledelse i industrien

Søger lederjob i lille eller mellemstor industrivirksom-hed – teknisk chef, produktionschef, fabrikschef, teknisk salgschef eller tilsvarende. Har 20 års solid erfaring fra industrien og mange års ledererfaring fra produktions- og fremstillingsvirksom-heder. Uddannet maskiningeniør og industritekniker.

Kort og godt om mig:• Nye forretningsområder eller produkter

– det kan jeg sætte fokus på• Innovation og udvikling – det brænder jeg for• ’Hands on’ og struktur – det er min måde at arbejde på• Synlig og uformel – det er min ledelsesstil• Salg og (international)kundekontakt• Forhandlingsvant på engelsk og kendskab til tysk

Muligheder:Jeg er interesseret i at blive kontaktet om muligheder for leder/chef job på Sjælland inden for industri/produktion eller? Henvendelse til Thomas på: 24 26 50 60.

Frank Korsholm.

Bliv medlem af Håndværksrådets SMV-panelSvar på spørgeskemaer om din egen virksomheds situation og giv Håndværksrådet skyts til det politiske arbejde for bedre forhold for SMV’erne

Ved at give din mening til kende kan du styrke Håndværksrådets erhvervspolitiske arbejde. Dermed gavner du din egen og de 20.000 andre små og mellemstore virksomheder i Håndværksrådet.

Håndværksrådet har etableret et panel af foreløbig næsten 1500 virksomheder, som 4 gange årligt vil besvare spørgsmål om virksomhedens økonomiske situation og om holdninger til aktuelle politiske emner.

Giv os et overblik og få indflydelse!

Læs mere på www.hvr.dk

DS-bladet nr. 13 2010 | 45

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: info@qkontrol.dkVi godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/STlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80kubi@kubi.dklaserskæring/rørskæringklip/buk/svejsning/totalløsninger

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Alcon A/S Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: alcon@post6.tele.dkInternet: www.alcon.nu

www.skorsten.euKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri/-træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumuleringsbeholdere. 28 års erfaring med fyringsanlæg.

Alcon

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dke-mail: mail@jola.dkAlt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: info@avidenz.dkwww.avidenz.dk - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Fyringsanlæg

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: hg-vest@hydra.dkHjemmeside: www.hydra.dk

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01asc@el-consult.dkwww.el-consult.dkKøb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: beretta@beretta.dkwww.beretta.dk

LIAGRO A/SCypresvej 24 B, 7400 HerningTlf. 97 13 73 70. E-mail: post@liagro.dkInternet: www.liagro.dkHelårsstoker

Statoil A/SBorgm. Christiansens Gade 500900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Brændstoffer og smøreolier

EDB

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: info@lundbergdata.dkForhandler af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dkwww.bctechnic.dkBolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: oksskafte@post.tele.dk

EG Byg & Installation Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Hydraulik

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: hydraulik@ljm.dkHydrauliske cylindre

SSM A/S - Industri-skorsteneIndustri-vænget 9, 4622 HavdrupTlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20www.skorsten.dkE-mail: ssm.as@mail.tele.dkStålskorstene, stålkerner, kanaler,stålkonstruktioner, valsning af plader.

Indkøb

Bedre BundlinieMaglemølle 90 - 4700 NæstvedT. 70 255 235 - F. 55 77 52 32www.bedrebundlinie.dkmail@bedrebundlinie.dk

Husk optagelse i

Leverandørregistret...

KONTAKTLise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33

Mail: ltmedia@email.dk

Ollerup

46 | DS-bladet nr. 13 2010

Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 10www.translyft.comdybvad@translyft.comHydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

PENSION

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkMalerkabiner til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

proloen@proloen.dkwww.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11E-mail: tju@nicon-industries.comwww.nicon-industries.comCNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

AJ Maskinfabrik a/sIndustrisvinget 4, 7171 UldumTlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dkInternet: www.ajmaskinfabrik.dkSpåntagende bearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/STlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42www.gunnarballe.dkHar du travlt – lad os...Vi kan bygge dine konstruktioner.Vi kan laserskære - klippe - bukke.Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.Vi kan færdigmontere med dreje- fræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Metalbearbejdning

HRS Rødovre(Knud Larsen Maskinfabrik)Hvidsværmer-vej 151, 2610 RødovreTlf. 23 41 22 24. Fax 44 91 49 84www.hrs.as – anso@hrs.asHoning, langhulsboring.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dkmail@reguvent.dkHøjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Vi leverer varerne...

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: mail@fynsgalvanisering.dkwww.fynsgalvanisering.dkVarmforzinkning:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

DanskOverflade Teknik A•STlf. 70 120 140www.dot.dk E-mail: info@dot.dkGrønlundvej 81-83, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Nyborgvej 27, 5863 FerritslevFax 96 280 381Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481• Varmforzinkning • sand blæs ning, • metallisering • maling• duplex-behandling • transport

Overfladebehandling

TN Tekniqev/ Klaus NørgårdMobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08E-mail: post@tn-tekniqe.dkwww.tn-tekniqe.dkLækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer. Udlejning af bad/toiletvogn.

Lækagesporing

NV3 ApSvarmforzinkningIndustrivej 124700 NæstvedTlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dkOverfladebehandling/varmforzinkningMotto: »Vi holder, hvad vi lover«

NV3• Varmforzinkning •

ApS

Overfladebehandling Markedsføring

Dansk MesterServiceEnghavevej 12, 6700 EsbjergT: 70 22 90 54. M: 60 80 90 54www.danskmesterservice.dkkontakt@danskmesterservice.dkOver 18 års erfaring i håndværksbranchen!Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunderSkrive salgsbreveUdsende salgsbreve / brochureKundetilfredshedsanalyserKendskabsanalyser

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247www.solvang-maskinfabrik.dkcbl@solvang-maskinfabrik.dk

Herning Varmforzinkning A/SSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dkSverigesvej 13, 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03E-mail: Vildbjerg@hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics slaVarmforzinkning, bejdsning og pas-si vering af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Metalbearbejdning

Husk optagelse i

Leverandørregistret...Pr. år (15 gange). Grundpris kr. 1575,- for 4 linierEkstra linie kr. 150,-. Logo i 4 farver kr. 950,-

KontaktLise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33 · Mail: ltmedia@email.dk

DS-bladet nr. 13 2010 | 47

Lumby Smede- og MaskinværkstedH.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: post@lumbysmeden.dkCertifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: lm@lykkegaard-as.dkwww.lykkegaard-as.dkFabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56www.djurssolvarme.dkProduktion/rådgivning/salg

SOLVARME

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dkHj.side: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/SHjorslevvej 6, 5450 OtterupTlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smede- arbejde samt opkravning af rør.Eget bejdseanlæg.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dkHalsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rørbæringer

Løbner VVS ApSÅlunden 1. 6690 GørdingTlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99Godkendte skurvogne.

Skurvogne

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: hfas@hfas.dkwww.hfas.dkFREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkAlle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Termisk sprøjtning

HRS KorsørLilleøvej 14, 4220 KorsørTlf. 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33www.hrs.as tom@hrs.asVarm- & Kold-sprøjtning på ned slidte maskindele. Forebyggende på-sprøjt ning imod slid og korrosion.

CN Maskinfabrik A/SSkovløkkevej 4, Tiset, 6510 GramTlf. 74 82 19 19www.cn-maskinfabrik.dkGummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi - tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd - skrabere - teflonbånd.Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Transportbånd

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dkCNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

HRS LuftteknikSverigesvej 11, 4200 SlagelseTlf. 58 50 14 18. Fax 58 50 14 25www.hrs.as moje@hrs.asOpmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.Service aftaler på ventilationsanlæg.Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkKomplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Vedvarende energi

RenergiSkarndalsvej 16, 3630 JægersprisTlf. 43582424 - kontakt@renergi.dkTræpillefyr, pilleovne og solvarme,samt komplette varmecentraler.www.renergi.dk

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: swep@swep.dkHjemmeside: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!Optagelse:Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

A. Gilbro A/SHåndværker-byen 33,2670 GreveTlf. 43 90 21 61Fax 43 90 45 78info@gilbro.dk • www.gilbro.dkTagdækning til inddækninger/profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål. Efter Deres tegning og ønske. Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, ræk-værk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Plast- og certifikat-svejsning

Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75www.vsm.dk . vsm@vsm.dk

VSM THY A/SÅsvej 50, 7700 ThistedTlf. 97 93 11 33E-mail: sl@vsm-design.dkwww.vsm.dkCertifikatsvejsning. Svejsning af rør, Ø 40-500 mmFremstilling af bøjninger, max 315 mmTanke og specialopgaver.

TrådvarerFK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dkBukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: mail@thyssen-staal.dkHjemmeside: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Magasinpost-UMMID-nr 42386

AFSE

ND

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

AN manome-terventil forudluftning ogeffektiv kontrolaf olietryk

AN antihævert-ventil extra sik-kerhed for olie-udslip

AN tilbehør tiloliefyring

AN genbestil-lingsalarm forsikkerhed modtørløb

Oilon olie-brændere ogenergisystemer

AN røggaslyd-dæmpere forlydsvag for-brænding

OILON originaleolieslanger forsikkerhed oglang levetid

AN olietrans-portsystemerfor bolig ogindustri

AN rådgivningom alt i oliefy-ring

AN prøveslangemed mano-vakummeter forkontrol af suge-ledning AN trykprøve-

sæt for tryk-prøvning afolierør og min-dre VVS installa-tioner

Gør oliefyring bedre og nemmere med produkter

Forhandles af de førende grossister i branchen

Ann. sept 2006 25/08/06 10:25 Side 1