Bladet Arbejdsgiverne nr. 7, 2015

BladetBladetNr. 7 | 8. juli 2015 | 106. årgang

Genvalg og nye visionerhos Arbejdsgiverne

Tema om kvalitetssikring

Håndværkerfradraget genopstår

Udkantspolitik på Folkemøde

Generalforsamling vedtog manifest:

Hver 10. skal være en lærling

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015

Indhold Juli 2015

4 Populært fradrag på vej tilbage

5 Højesteret: Helt i orden at gøre forskel

GENERALFORSAMLING 6 Hver 10. skal

være en lærling

7 Bladet Arbejdsgiverne i nye rammer

8 Nyt navn har øget kendskabet

9 Hæder til dynamisk virksomhedsleder

10 Ja til modernisering af lokalafdelinger

11 DS Garanti bliver til Håndværkergaranti

12 Jonas blev årets guldlærling

12 Genvalg til Martin Frederiksen

14 Kort nyt

28 Årets lærling er en knægt med krummer i

29 Ny uddannelse for elektrikere

30 Pas på konkurrenceloven

32 »Køreregler for håndværkere er hul i hovedet«

33 Kursus i maritim sikkerhed

34 Prismodtager med ild i øjnene

37 Folkemøde med fælles dagsorden

38 Gør som i Hong Kong og Singapore

39 Den danske model er under pres

40 Enighed om at bekæmpe mangel på praktikpladser

42 Business & branche Leg med Legoklodser gav ide til intelligent seng

Kæmpe flydedok på plads i Thyborøn

44 Foreningsnyt & navne

45 Leverandører & partnere

TEMA: KVALITETSSIKRING18 Godkendelser til

CE-mærkning trukket tilbage

19 Kampagne om CE-mærkning på vej

20 Kvalitetssikring skal hjælpe med at udvide kundekredsen

22 Vestkystens VVS fik certifikat på det hele

23 Nye ISO-krav til ledelse og miljø

24 Chris Jensen har haft papir på kvaliteten i mere end 20 år

26 Imperium i rustfrit stål

27 Eurocodes skal revideres

6-13

22

30

39

28

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 3

Er det tid til et statsligt realkreditinstitut?Jeg hørte på Arbejdsgivernes generalforsamling om endnu en lille god virk-somhed, der kæmpede for at finde fodfæste, men som ikke kunne få finan-siering. De boede i det forkerte postnummer. Det er heller ikke længe siden, at jeg igen hørte historien om den erfarne, solide virksomhed, der haft regn-skaber med pæne tal i årtier og nu overvejede at udvide forretningen. De fik også afslag. Forklaringen var den samme. De boede i det forkerte postnum-mer.

Når landområderne nægtes adgang til finansiering, forstærker man en ne-gativ spiral, der har uoverskuelige samfundskonsekvenser. Det drejer sig ikke bare om virksomheder. Mange huskøbere får samme svar. Alligevel benægter banker og realkreditinstitutter, at de afviser gode projekter og bo-ligkøb på grund af simpel geografi.

Spørgsmålet er hvor længe, man skal blive ved med at tale for døve ører. Hvorvidt de almindelige markedskræfter egentlig formår at løse problemet. Derfor spidsede jeg ører, da SF under valgkampen foreslog, at man kunne oprette et statsligt realkreditinstitut. Kunne det være en løsning? Egentlig er det jo lidt mærkeligt, at et område, der er så politisk aktuelt, alene bliver overladt til kommercielle interesser.

Boligforsker Morten Skak fra Syddansk Universitet vurderer, at forslaget ik-ke behøver koste ret meget. Med statens sikkerhed i ryggen kan man give lån med lavere renter, uden at staten behøver tabe penge på det. Man kan tage en lidt højere rente end det koster staten at låne pengene og dermed kompensere for eventuelle tab. Udfordringen er, at det ikke må udkonkur-rere eksisterende realkreditinstitutter.

Hvor overkommeligt det bliver, kan jeg ikke afgøre. Men jeg vil alligevel gerne kvittere for SF’s forslag. Jeg mener, at det er nytænkning og konkre-te initiativer, der skal på bordet, hvis det hele ikke bare skal blive snakken, mens Udkantsdanmark bare kommer mere og mere på spanden.

Der er nødt til at ske noget. Ellers kan det ende med at blive rigtig dyrt for hele samfundet. Man kunne jo også overveje, at bruge modellen fra vækst-fonden til realkreditfinansiering, som handler om at skabe finansiering til nye projekter, der har fået nej i banken.

Derudover savner jeg egentlig at høre, hvor Finanstilsynet er henne? Skal det virkelig være postnummeret, der er afgørende for, hvorvidt vi kan skabe vækst? Jeg mener godt, at man politisk kunne lægge lidt pres på Finanstilsy-net for at få taget anderledes konkret affære her.

Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne

leDer

Udgiver:BrancheforeningenArbejdsgiverne

Bladets bestyrelseFormand: Jørgen HansenNæstformand: Leif Frisk Leif KjeldahlMax Michael Jensen

Ansvarshavende redaktørJens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 [email protected]

AdministrationBrancheforeningenArbejdsgiverneMagnoliavej 25250 Odense SVTlf. [email protected]

AnnoncesalgVestergaards Bogtrykkeri Kontakt:Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 [email protected]

Oplag: 2750ISSN nr: 2246-7041

TrykVestergaards Bogtrykkeri ApS

BladetBladet


Populært fradragpå vej tilbageDen nye Venstre-regering lover at lette byrder og skat-ter på erhvervslivet, og Hånd-værkerfradraget bliver genind-ført med tilbagevirkende kraft.

ne tryghed for, at de ikke bliver pålagt nye økonomiske byrder, som belaster konkurrenceevnen, hedder det i rege-ringsgrundlaget.

Lavere skatter og afgifterRegeringen vil desuden sænke skatter og afgifter for erhvervslivet. Den aftal-te lettelse af selskabsskatten fra 23½ til 22 pct. gennemføres i 2016 som plan-lagt. En erhvervsbeskatningsreform skal gøre dansk erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig. Re-formen skal forbedre investeringskli-maet i Danmark med henblik på at tiltrække flere udenlandske investe-ringer.

Desuden skal vilkårene for er-hvervsdrivende fonde forbedres. Re-geringen vil afsætte i alt 2,8 mia.kr. i 2016-2020, finansieret af den tidligere regerings vækstplaner.

De familieejede virksomheder an-ses af regeringen for at være rygra-den i dansk erhvervsliv. Derfor vil den afsætte i alt 2,1 mia.kr. i 2018-2020, så de familieejede virksomheder kan få bedre rammer for at fastholde danske arbejdspladser og udviklingsmulighe-der henover et generationsskifte.

Regeringen vil desuden genindfø-re formueskattekursen og dermed an-nullere den tidligere regerings stram-

»BoligJob-ordningen har været en suc-ces. Den blev hvert år brugt af over en halv million danskere.

Regeringen vil genindføre BoligJob-ordningen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Det vil ske efter de regler, danskerne kendte i 2014. Vi vil også fremlægge en model for den fremtidige ordning efter 2015.«

Sådan hedder det i regeringsgrund-laget »Sammen for fremtiden«. Dermed opfylder statsminister Lars Løkke Ras-mussens sit valgløfte om at genindføre Håndværkerfradraget – forudsat at re-geringen kan få flertal, når dens forslag skal behandles af Folketinget til efter-året.

Venstre-regeringen lover desuden, at det bliver billigere og lettere at dri-ve virksomhed i Danmark.

»Vi vil straks indføre et skatte- og byrdestop. Det vil give virksomheder-

ning af reglerne for at overdrage unoterede aktier.

Endvidere lover Venstre-regeringen, at den vil »lette og rydde op i virvaret af punktafgifter«. Regeringen vil her-udover lette erhvervslivets admini-strative byrder med op mod tre mia. kr. frem mod 2020. Desuden skal er-hvervsrettet lovgivning som hovedre-gel kun træde i kraft to gange om året på faste datoer.

Mere udenlandsk arbejdskraftRegeringen vil sikre danske virksom-heder lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft og nytænke de ordnin-ger, der giver adgang til Danmark med henblik på beskæftigelse. Ord-ningerne skal i højere grad målrettes arbejdsmarkedets reelle behov. Ho-vedvejen til Danmark skal være via arbejde og uddannelse – ikke via fa-miliesammenføringer og asyl.

Det danske arbejdsmarked skal væ-re karakteriseret af gode løn- og ar-bejdsvilkår. Udenlandske firmaer skal overholde danske love og regler. Og udenlandske lønmodtagere skal sik-res de løn- og arbejdsvilkår, som gæl-der i Danmark, siger regeringen, som efter sommerferien får travlt med at finde flertal for sin politik.

Af Jens Holme

Lars Løkke Rasmussen har lovet en genindførelse af håndværkerfradraget.

(Foto: Peter Andersen, Colourbox)


Højesteret:

Helt i orden at gøre forskelMedlemmer af overenskomstbærende fagforeninger må gerne være stillet bedre end medlemmer af de såkaldt gule fagforeninger.

de økonomiske fordele ved sygdom reelt binde de ansatte til de røde fag-foreninger. Og det er i strid med For-eningsfrihedsloven, lød anklagen.

De to ansatte var ikke berettigede til supplerende hjælp, ligesom overens-komsten ikke strider mod lovgivnin-gen. Det afgjorde først Vestre Lands-ret og nu også Højesteret.

Retfærdig domLO-næstformand Lizette Risgaard kal-der dommen »retfærdig«:

»Selvfølgelig må arbejdsmarkedets parter aftale særlige fordele for mel-lemmer af den overenskomstbærende fagforening. Hvis man ikke vil være en del af fællesskabet har det konse-kvenser,« siger Lizette Risgaard.

I 3F er der også glæde over dom-men:

»Jeg er selvfølgelig glad for resulta-tet, men ikke særlig overrasket. Det er godt, at sagen er afgjort, da der ikke er flere ankemuligheder herhjemme,« siger Peter Andersen, forhandlingsse-kretær i 3F’s Industrigruppe.

Det Faglige Hus er i gået i tænke-boks i kølvandet på dommen:

»Vi vil nu undersøge vores mulighe-der for at få sagen indbragt for Menne-skerettighedsdomstolen i Strasbourg. Derudover vil vi kontakte det poli-tiske system og bede dem se på, om denne retstilstand virkelig er rime-lig,« siger Mikael Marstal, chefadvo-kat i Det Faglige Hus.

Medlemmer af 3F, HK eller andre LO-forbund, som har overenskom-ster med deres arbejdsgivere, må ger-ne have rettigheder på jobbet, som de såkaldt gule foreninger uden overens-komster ikke kan tilbyde.

Kolleger med samme arbejdsgiver og job kan ikke forvente at have ens rettigheder, hvis de er organiseret i forskellige fagforeninger.

Det har fem Højesteretsdommere af-gjort i en principiel sag som Det Fagli-ge Hus/Fagforeningen Danmark hav-de rejst. Dommen er en stadfæstelse af en afgørelse i Vestre Landsret i 2014.

Sag om sygelønSagen drejer sig som om to medlem-mer af Det Faglige Hus, der tidligere var ansat i emballagevirksomheden DS Smith Packaging i Vejle. De blev pålagt at tilbagebetale noget af den løn, de havde fået udbetalt under en sygemelding. Arbejdsgiveren henviste til, at kun medlemmer hos 3F og HK/Privat havde krav på at få supplerende sygehjælp udover sygedagpenge.

Det fik Det Faglige Hus til at trække DI i retten. 3F trådte også ind i sagen på DI’s side som biintervient og afgav vidneforklaring i Landsretten.

Ifølge Det Faglige Hus var de to tid-ligere ansatte dækket af områdeover-enskomsten. Den sikrer ens rettig-heder for alle i emballagebranchen. Uanset hvilken fagforening de måt-te være organiseret i. Samtidig ville

Af Jens Holme

Hver 10. skalvære en lærlingArbejdsgivernes formand lagde i sin beretning op til en storstilet indsats for at afskaff e manglen på praktikpladser.

»Jeg vil opfordre til, at vi i fællesskab afgiver en erklæring, eller et manifest om man vil, fra denne landsgeneralforsamling, hvor vi forpligter hinanden til at arbejde hen imod, at i år 2020 vil gennemsnitligt 10 procent af en medlems-virksomheds ansatte udgøres af lærlinge.«

Med den erklæring lagde formanden for Arbejdsgiverne, Fleming Frederik-sen, i sin beretning til landsgeneralforsamlingen op til en flerårig offensiv for at skaffe flere praktikpladser til de unge fra erhvervsskolerne. Og generalfor-samlingen tilsluttede sig manifestet.

»Det er ingen hemmelighed, at manglen på praktikpladser i mange år har skæmmet erhvervsuddannelserne. En mangel, der afholder de unge fra at væl-ge en håndværkeruddannelse og er med til at sænke prestigen i dét at tage en erhvervsuddannelse. Det er en ond cirkel – og faktum er, at man forventer, at vi om fem år kommer til at mangle 30.000 faglærte,« begrundede Fleming Fre-deriksen sit forslag og tilføjede:

»Unge, som påbegynder en erhvervsuddannelse, og som lever op til uddan-nelsens krav, burde være garanteret en praktikplads. Vel at mærke i en prak-tikvirksomhed og ikke i et praktikcenter.«

Plads til forbedringerHan roste samtidig Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder for at være blandt dem, der tilbyder flest praktikpladser.

»35 procent af vore virksomheder tilbyder praktikpladser. Det er langt mere, end andre brancheforeninger kan bryste sig af. Og hvis de andre fulgte trop og udviste samme ildhu som os, så var manglen på praktikpladser historie,« sagde Arbejdsgivernes formand.

»Men der er stadig plads til forbedringer, også inden for vores egne rækker. Gode erhvervsuddannelser til alle unge – der kan og vil – har været, er og vil altid være en hjertesag for os. Derfor skal vi love hinanden at gå ud og gøre det endnu bedre i de kommende år,« tilføjede formanden.

GeneralforsamlinG 2015

◀ Fleming Frederiksen: Det er ingen hemmelighed, at manglen på praktikpladser i mange år har skæmmet erhvervsuddannelserne. En mangel, der afholder de unge fra at vælge en håndværkeruddannelse og er med til at sænke prestigen i dét at tage en erhvervsuddannelse

Hver 10. skalvære en lærling

Bladet Arbejdsgivernei nye rammerBladet Arbejdsgiverne bliver fra den 1. januar 2016 en fuldgyldig del af Arbejdsgivernes organisation. Det blev vedtaget efter en kort debat på Arbejdsgivernes generalforsamling i Odense.

Vedtagelsen medfører, at den nuværende bladbestyrelse ned-lægges. I stedet etableres et kommunikationsråd med fire med-lemmer, som skal overvåge og sætte rammer for Arbejdsgivernes samlede kommunikationsindsats.

Den afgående bladbestyrelse ønskede, at det nye udvalg skulle have ansættelses- og afskedigelsesret over for bladets redaktør, men det blev nedstemt med stort flertal.

Bladbestyrelsens formand, Jørgen Hansen, Lumby Smedie på Fyn blev sammen Svend Aage Kusk, Sejling Smedie ved Silkeborg valgt til kommunikationsrådet. Landsformanden, Fleming Frede-riksen er født medlem, mens kommunikationsrådet fjerde med-lem udpeges af hovedbestyrelsen til august.

Småt med annoncerI sin beretning til generalforsamlingen fortalte Jørgen Hansen, at det fortsat går knap så godt med at sælge annoncer, men det af-viger ikke fra en generel tendens blandt de fagblade, der er med-lemmer af Danske Medier.

For ganske nylig har Bladet Arbejdsgiverne skiftet annonce-partner. Opgaven med at sælge annoncer for Bladet Arbejdsgi-verne varetages nu af Vestergaards Bogtrykkeri i Aalborg, som også har ansvaret for bladets tekniske produktion.

Bladformanden nævnte desuden i sin beretning, at Bladet Ar-bejdsgiverne samtidig med sit nye navn i september sidste år fik moderniseret sit layout.

»Der er lagt vægt på større klarhed, bedre læsbarhed og en fæl-les grafisk identitet med udgiverorganisationen. Bladet skal ople-ves og videreudvikles som et fagmagasin af høj kvalitet både i sit grafiske udtryk og i sit indhold,« understregede Jørgen Hansen.

Leif Frisk, Smedager ApS i sønderjyske Bolderslev blev genvalgt til bladbestyrelsen, der fungerer videre til årets udgang.

Jørgen Hansen slutter som formand for bladbestyrelsen til nytår, men fort-sætter som medlem af Arbejdsgivernes kommunikationsråd.

I sin beretning kom Fleming Frederiksen også ind på en række andre udfordringer og vigtige landvindinger for Arbejdsgiver-ne. Blandt landvindingerne nævnte Flem-ing Frederiksen arbejdsgivernes nye forsik-ringsaftale med Willis og overenskomsten med Dansk El-Forbund.

En af de store udfordringer, Arbejdsgiver-ne arbejder med er at få forbedret de finan-sielle vilkår for de små og mellemstore virk-somheder i navnlig landets udkantsområder.

»Mange rigtig gode initiativer, hvor ki-men bliver sået i ydreområderne, når aldrig at vokse sig store og stærke. De bliver sim-pelthen slået ned for hurtigt, fordi bankerne og realkreditinstitutterne kun kigger på de-res egen bundlinje,« sagde Fleming Frede-riksen og fortsatte

»En nystartet virksomhed giver næppe overskud lige med det samme. Og en in-vestering i en eksisterende virksomhed ta-ger også lidt tid, inden den har tjent sig ind igen. Men det er et vilkår, som bankerne må acceptere, hvis de skal være med til at holde udviklingen i gang. Bliver der kun satset på de sikre kort, så spiller vi hurtigt fallit.

En virksomhed, der starter i Brovst, Bogen-se eller Birkerød skal have lige så gode vilkår, som den der starter i Århus, Odense eller Kø-benhavn. Det er jo som udgangspunkt ikke beliggenheden, der afgør forskellen på suc-ces eller fiasko. Det er jo i langt højere grad de ildsjæle, som står bag den.«

Fleming Frederiksen stillede desuden krav til den nye regering om, at den skal komme med en konkret plan for forbedring af mobil- og bredbåndsdækning i de egne af landet, hvor dækningen i dag er utilfredsstillende.

Reportagen fra Arbejdsgivernes generalforsamling

er skrevet af Jens Holme.

Nyt navn harøget kendskabetArbejdsgiverne er mere i medierne og har fået mere indfl ydelse, sagde Jani Lykke Methmann i sin organisatoriske beretning.

Efter navneskiftet i september sidste år og som følge af en bevidst satsning er Arbejds-givernes gennemslagskraft øget betydeligt det seneste år. Flere kender Arbejdsgiverne og indflydelsen er vokset.

Det slog direktør Jani Lykke Methmann fast i sin organisatoriske beretning til gene-ralforsamlingen.

»Vi har styrket vores kendskabsgrad mar-kant. Vi er langt mere i pressen, end vi no-gensinde har været. Det gælder lige fra lo-kalaviser til landsdækkende medier.

Men vi hviler ikke på laurbærene. Vi skal fortsat være meget aktive samt endda lidt frække en gang imellem for dels at få plads i medierne, dels for at markere os ved siden af vores kolleger i branchen, som har langt flere ressourcer på kommunikationsområ-det, end vi har,« sagde Jani Lykke Meth-mann i sin beretning til generalforsamlin-gen.

Hun fortalte, at kommunikationsarbejdet vil blive styrket yderligere gennem en tæt-tere koordination mellem foreningens for-skellige kommunikationsmidler og -plat-forme.

Det går op og nedOm konjunktursituationen for medlems-virksomhederne sagde Jani Lykke Meth-mann, at det afhænger af, hvem man spør-ger. Men flere og flere nævner mangel på

arbejdskraft, hvilket forhåbentligt er et ud-tryk for fremgang.

»Omvendt så oplever vi stadig en række konkurser. En anden problematik, vi for-venter fortsætter selvom vi er på vej ind i bedre tider, er ejerskifte af mindre virksom-heder i provinsen. Det er efterhånden en kæmpe udfordring både at finde en køber, og hvis det så skulle lykkes, så er den næste store udfordring finansiering.«

I sin beretning nævnte Jani Lykke Meth-mann desuden en nødvendig organisati-onsændring sidste år:

»Vores organisationsstruktur er nu end-nu mere målrettet servicering af medlem-merne samt tilpasset de stigende krav, der stilles til vores mange forskellige brancher. Den nye organisation har nu været en reali-tet i et halvt år, og den fungerer godt. Ikke mindst takket været et fantastisk personale, som forstår situationen og er klar til foran-dringer.«


Jani Lykke Methmann: »Vi har styrket vores kendskabsgrad markant. Vi er langt mere i

pressen, end vi nogensinde har været.«


Hæder til dynamiskvirksomhedsleder»Arbejdsom, udviklingsparat og en ildsjæl. Et særdeles godt ek-sempel på, hvad et godt, personligt drive og en erhvervsuddan-nelse kan føre til.«

Sådan lød karakteristikken, da Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, under aftenfesten efter generalforsamlin-gen begrundede valget af Carsten Lauridsen, ejer og leder af Ringkøbing Maskinværksted A/S, som modtager af Arbejdsgi-vernes erhvervspris – den der tidligere hed Den gyldne Ambolt.

»Prismodtageren er kun 40 år og har allerede skabt en fanta-stisk solid og udviklingsorienteret virksomhed med 75 beskæf-tigede i det, nogle kalder Udkantsdanmark. Vi vælger at kalde det Udviklingsdanmark,« fortsatte Fleming Frederiksen.

»Du modtager prisen for det flotte stykke arbejde du har gjort med din virksomhed, som bestemt fortjener at blive anerkendt. Jeg ved, at du ikke synes, at du skal have hele æren for din virk-somheds udvikling, men gerne giver den videre til dine medar-bejdere. Det har de helt sikkert også fortjent.«

Og det var en glad og taknemmelig Carsten Lauridsen, der tog imod og takkede for anerkendelsen, som han betegnede som en stor overraskelse.

Læs reportagen om Carsten Lauridsen og Ringkøbing Maskinværk-sted side 34

Carsten og Susanne Lauridsen fik blomster og diplom som symboler på årets erhvervspris. (Foto: Alex Tran)

Ja til moderniseringaf lokalafdelingerGeneralforsamlingen vedtog en vision for, hvordan de lokale foreninger skal fungere i 2020.

Planen, der skal realiseres i løbet af de kommende fem år, går ud på, at lo-kalafdelingerne får ensartet kontingent og ensartet administration. Lokalafde-lingernes bestyrelsesmedlemmer skal prioritere politik fremfor at bruge tid på administration, der for en stor dels vedkommende henlægges til hovedaf-delingen i Odense.

Der etableres fem fagpolitiske spor:

Arbejdsgivernes generalforsamling lag-de på sit møde i Odense sporene ud til en modernisering af de lokale afdelin-ger.

På generalforsamlingen blev der ved-taget en vision for lokalafdelingerne i 2020 under overskriften »Arbejdsgiver-nes lokalafdelinger kombinerer med-lemsdemokrati med dynamisk udvik-ling til gavn for medlemmerne.«

Lokal politik, byggeri, industri, ud-dannelse og arbejdsmarked. I spidsen for hvert spor skal stå en fagpolitisk talsmand, som kan tage del i den lo-kale debat.

Fandt fodslagArbejdet med at tilpasse til den nye struktur begynder ved næste års landsgeneralforsamling, når der iføl-


Jørn Sminge, Steen Tycho Hansen og Jørn Brink havde hver deres udgangspunkt, da de trådte ind i arbejdsgruppen om den lokale struktur, men blev alligevel enige om et fælles forslag.


DS Garanti bliver tilHåndværkergaranti

Da DS Håndværk & Industri skiftede navn til Arbejds-giverne blev det aktuelt også at finde et nyt navn til DS Garanti. Det er nu faldet på plads, og det nye navn er Håndværkergaranti og omfatter nu flere organisationer, oplyste direktør Jani Lykke Methmann på Arbejdsgiver-nes generalforsamling.

Det nye navn bliver lanceret den 1. oktober med en ny fælles hjemmeside, streamer, markedsføring pressemate-riale m.v.

»Gennem længere tid har der været arbejdet på et fæl-les garantimærke mellem organisationer, der benytter Håndværkets Ankenævn. Så da vi skiftede navn sidste år var det oplagt for os også at være med i et fælles garan-timærke. Fordelen er jo, at så er der endnu flere der mar-kedsfører mærket på både hjemmesider, biler osv. Denne større udbredelse er til gavn for vores medlemmer,« sag-de Arbejdsgivernes direktør og fortsatte:

»Nu er det lykkedes. Vi har i samarbejde med to andre organisationer i Håndværksrådet – nemlig Dansk Hånd-værk og Kristelig Arbejdsgiverforening – etableret Hånd-værkergaranti samt skabt et fælles logo, som skal afløse vores nuværende DS Garanti. Vi håber de to andre – Dan-ske Malermestre og Anlægsgartnerne – også vil være med på et senere tidspunkt.«

HÅNDVÆRKER

GARANTI

ge tidsplanen skal vedtages en ensartet kontingent-struktur.

Arbejdet med forslaget til en modernisering af lokalafdelingerne har fundet sted over tre år. I sid-ste omgang blev det varetaget af en arbejdsgruppe bestående af Jørn Brink, Lokalafdeling Vest, Steen Tycho Hansen, Storstrømmen Syd, Jørn Sminge, Randers Omegn, samt landsformanden, Fleming Frederiksen, og med direktør Jani Lykke Meth-mann som procesleder. Af debatten fremgik det, at de udvalgsmedlemmerne til at begynde med abso-lut ikke var enige om målet. Alligevel lykkedes det dem at finde fodslag og komme med et fælles for-slag.

Skal tiltrække medlemmerVed forelæggelsen gjorde Fleming Frederiksen det klart, at visionen om en modernisering af lokalaf-delingerne tager sigte på, at Arbejdsgiverne skal gøre sig mere gældende lokalt og inddrage flere medlemmer i det lokale arbejde samt få flere virk-somheder til at melde sig ind hos Arbejdsgiverne.

På generalforsamlingen lød der enkelte kritiske røster, men et klart flertal stemte for, at processen henimod en virkeliggørelse af visionen skal fort-sættes.

Nej og betinget jaBlandt de øvrige forslag afviste generalforsamlin-gen et forslag fra lokalafdeling MidtVest om at skæ-re varigheden af generalforsamlingen ned til én dag i stedet for som nu, hvor generalforsamlingen begynder fredag eftermiddag og varer til ud på ef-termiddagen lørdag.

Et forslag om at ændre på faneindmarchen i for-bindelse med aftenfesten efter generalforsamlin-gen blev vedtaget, men i ændret form. Indmarchen kommer fremover til at foregå med en enkelt fane.

Jonas blev årets guldlærling

»Da vi modtog indstillingen af dig som årets lærling, var vi ikke i tvivl. Din læremester og din faglærer og ud-dannelseschef fra Aarhus Tech hav-de lutter positive ting at sige om dig. Din faglærer og uddannelseschef har blandt andet sagt, at du er en dygtig, flittig og god kammerat. At du har et behageligt væsen, er rolig og velafba-lanceret, og igennem hele din uddan-nelse har du arbejdet koncentreret. Du er i stand til at yde ud over det sæd-vanlige, når det kræves af dig,« nævn-

»Årets lærling er absolut et eksempel, som andre gerne må efterleve,« sagde formanden, Fleming Frederiksen, da han ved aftensfesten efter årets gene-ralforsamling skulle uddele guldme-daljen til årets lærling.

Jonas Mønster Madsen afsluttede sin uddannelse inden for »Industri-tekniker – maskin« på Aarhus Tech med et 12-tal. Han vandt skolemester-skaberne, siden regionsmesterskaber-ne og kvalificerede sig til DM i Skills, hvor han ydede en flot præstation.

te Fleming Frederiksen og fortsatte: »Derudover siger han, at man ik-

ke går forgæves til dig, hvis man har brug for hjælp. Og du er en god repræ-sentant for faget med din positive ind-stilling og højt faglige niveau.«

Jonas fik overrakt diplom og gave som bevis på hæderen suppleret med et langvarigt bifald fra deltagerne i ge-neralforsamlingen.

Læs reportagen om Jonas Mønster Mad-sen og hans læremester side 28

GeneralforsamlinG 2015Hyldest til årets lærling. Fra venstre Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen,

læremester Leif Basse og fru Jonna, årets lærling Jonas Mønster Madsen og kæresten, Frida Christensen. (Foto: Alex Tran)

Genvalg til Martin Frederiksen

die, Østervrå, Brian B. Jensen, Gloslun-de Maskinværksted, Dannemare, Lars Lynge Maach, Linatech A/S, Kjellerup og Leif Frisk, Smedager ApS, Bolder-slev.

Ledelsen hos Arbejdsgiverne hedder fortsat Frederiksen & Frederiksen. På landsgeneralforsamlingen i Odense blev næstformanden, Martin Frede-riksen, genvalgt for en treårig periode.

Martin Frederiksen var allerede på valg i år, fordi han indtrådte i Fleming Frederiksens valgperiode, da sidst-nævnte blev valgt til formand i 2014. Martin Frederiksen er direktør for og ejer af ventilationsvirksomheden Re-guvent i Skanderborg.

Såvel Martin Frederiksen som Fleming Frederiksen gav udtryk for, at samarbejdet mellem formand og næstformand har været perfekt i det forløbne år og meget gerne måtte fort-sætte.

Til hovedbestyrelsen var der gen-valg til Anders Mortensen, Søholt Sme-

Martin Frederiksen fortsætter som næstformand for Arbejdsgiverne de kom-mende tre år.

Brian B. Jensen og Anders Mortensen blev genvalgt til hovedbestyrelsen.

Leif Frisk (tv) og Lars Lynge Maach blev genvalgt til hovedbestyrelsen.

1

2

23

Martin Frederiksen fortsætter som 1

Brian B. Jensen og Anders Mortensen 2

Leif Frisk (tv) og Lars Lynge Maach 3


FLASKEHALSE – Mange danske indu-strivirksomheder har svært ved at fin-de kvalificeret arbejdskraft. Det viser en stor undersøgelse fra Dansk Metal. Næsten 40 procent af de tillidsmænd, der er organiseret i Dansk Metal, mel-der således om flaskehalsproblemer.

KONDENSATPUMPER – fremstillet mellem 2004 og 2007 er brudt i brand i otte tilfælde. Derfor tilbagekalder Grundfos nu 37.414 pumper med mo-

Kort fortalt delbetegnelsen Conlift fra perioden. På koncernens hjemmeside kan man læse nærmere om, hvilke pumper det drejer sig om.

VINDMØLLESTRØM – Hvis årets første fem måneders overskud af vindmøllestrøm var blevet brugt i store varmepumper ved fjernvarme-sektoren i stedet for at blive ekspor-teret, så ville det have øget værdien af vindkraften fra 250 mio. kroner til 2 mia. kroner. Det viser et regnestyk-ke fra fjernvarmens tænketank Grøn Energi. Direktør Kim Mortensen,

Dansk Fjernvarme, kalder det for rent galimatias, at vi forærer vindmølle-el til vore nabolande, når det rigtigt blæser.

FORBUD – Det skal være slut med at sælge Roundup i de franske havecen-tre. Efter at verdenssundhedsorga-nisationen (WHO) for nylig kædede det udbredte ukrudtsmiddel sammen med udvikling af kræft hos menne-sker, har den franske miljøminister bedt centrene om at tage det af hylder-ne med det samme. Det skriver den britiske avis The Independent.

Vidste du at…I alt 62 fjernvarmeselskaber landet over nyder allerede godt af solens stråler til opvarmning af forbrugernes boliger. Rigtig mange flere vil få samme fornøjelse, fordi der det kommende år bliver investeret en milliard kroner i flere solpaneler, viser en opgørelse fra Dansk Fjern-varme.

Faktisk producerer de store solvarmeanlæg nu, hvad der svarer til mere end 16.000 almindelige husstandes årlige fjernvarmeforbrug. Det svarer til mere end det årlige forbrug af fjernvarme i Fredericia. Inden for det kommende år bliver denne produktion næsten fordob-let og overgår dermed fjernvarmeforbruget i landets sjettestørste by Randers.

For fjernvarmeværkerne betyder solvarme, at man sparer brænd-sler. Hver gang solens stråler leverer en megawatttime fjernvarme, så sparer fjernvarmeselskabet tilsvarende brændsler til denne produk-tion. Dermed reduceres CO2-udledningen også. For øjeblikket spa-rer de eksisterende anlæg mere end 50.000 tons CO2-udledning, og inden for et års tid forøges det til mere end 100.000 tons.

De 62 anlæg, der nu er i drift, fylder i alt 628.000 m2. Produktions-arealet bliver næsten fordoblet og passerer 1,1 millioner m2 det kom-mende års tid. Opførelsen af de mange nye solvarmeanlæg er med til at skabe grøn vækst med ca. 1200 job.

Trods vore relativt få solskinstimer er Danmark internationalt fø-rende inden for solvarme. Der valfarter således udenlandske besøgs-delegationer hertil for at tage flere af verdens største anlæg i øjesyn i eksempelvis Vojens og Dronninglund.


Møder klares over videokonferencer og medarbejderne må transportres rundt i landet. Sådan er virkeligheden for byggevarefirmaet Solar i Vejen, der har svært ved at skaffe de fornødne vidensmedarbejdere til hovedsædet i trekantsområdet.

»Rent logistisk ligger vi godt i for-hold til den arbejdskraft, vi har behov for her. Der hvor udfordringerne lig-ger, er på vidensarbejdspladser, for-di vi mere eller mindre har tømt tre-kantsområdet over mod Esbjerg-siden sammen med andre virksomheder,« siger adm. direktør Jens Andersen, So-lar til dagbladet Børsen.

»Det betyder, at vi jo er nødt til at indordne os under de vilkår, der er, om at de unge mennesker typisk bli-ver i Aarhus eller København, når de har læst,« fortsætter direktøren.

Hver anden nægter at flytte efter et nyt jobDerfor har virksomheden opret-

tet satellitarbejdspladser i Aarhus, Aalborg og Brøndby, så de kan hyre medarbejdere, der hvor arbejdskraf-ten er.

»Det gør vi typisk sådan, at de ar-bejder her en-to dage om ugen. Når det kommer til almindelige job, her-

Adm. direktør Jens Andersen, Solar: »Vi er nødt til at indordne os under de vilkår, der er, om at de unge mennesker typisk bliver i Aarhus eller København, når de har læst.«

LEGO Sustainable Materials Centre er titlen på en ny forskningsorganisation i Lego-koncernen, der har dedikeret en milliard danske kroner til at jage nye bæredygtige materialer til de po-pulære klodser. Koncernen vil blandt andet rekruttere over 100 specialister inden for materialeudvikling til at ud-vikle bæredygtige alternativer. Målet er at tage de forbedrede materialer i brug i 2030, oplyser Legos administre-rende direktør Jørgen Vig Knudstorp.

KONTANTLØS – Danske forbrugere lader kontanterne blive i pungen, når

de skal betale – også hos frisøren. Det bekræfter en undersøgelse, som Hånd-værksrådet har foretaget for frisørme-strenes forening. Færre end hver tien-de kunde betaler med kontanter hos 14 pct. af frisørvirksomhederne. Kun en lille andel på 4 pct. af frisørerne angi-ver, at over 90 pct. af kunderne betaler med kontanter.

BESKÆFTIGELSE – Der er kommet mere gang i industrien, og siden 2013 er der kommet flere mennesker blandt maskinerne, skriver Dansk Metal på baggrund af en analyse fra Danmarks

Statistik. Industribeskæftigelsen er ste-get med 2,4 procent i gennemsnit, men længst mod vest er industribeskæfti-gelsen steget med 4,1 procent i perio-den. Og i den modsatte ende af landet, Bornholm, er stigningen på 5,1 procent.

VVs-firmaer vil hellere bruge on-linemedier end telefonen. I begyndel-sen af juni gik grossistvirksomheden Solar online med sin Fastbox. Allere-de i løbet af den første uge valgte me-re end hver fjerde af Fastbox-kunderne at bestille deres levering via en app på mobilen eller via Solars web-butik.

under ufaglærte jobs, ligger vi særde-les godt,« forklarer Jens Andersen.

Udfordringerne i Solar stemmer godt overens med konklusionen af en måling, som Greens har lavet for Bør-sen. Den viser, at halvdelen af dan-skerne nægter at flytte fra et sted i Danmark til et andet for at få job.


Leverandører partnere&

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N

Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15

E-mail: [email protected]

Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S

Fabriksvej 9, 8500 Grenå

Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01

www.aalsrode.dk

[email protected] · [email protected]

CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q

Fabr. Water Jet.

Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-

hoveder for vand og abrasiv skæring

NC4060Q Fabr. Water Jet.

Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk)

8 skærehoveder for vand og abrasiv

skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 Skanderborg

Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02

www.reguvent.dk

[email protected]

Komplette ventilationsløsninger

tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 Malling

Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95


Hjemmeside: www.swep.dk

Varmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled

5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk

Har du behov for ventilationsanlæg eller

udsugningsanlæg til industrien eller

andre erhverv, så kan du med fordel

overveje et samarbejde med Rosenberg

Ventilation.

Lykkegaard A/S

Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn

Tlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected]

www.lykkegaard-as.dk

Fabrikation af speciel pumper

i over 100 år.

Sanderum Smede- og

Maskinværksted A/S

Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV

Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29

www.sanderumsmede.dk

e-mail: [email protected]

Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og

glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-

fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter

og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/S

Stenmaglevej 20,

4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58


Hj.side: www.chrisjensen.dk

Rustfrit stål.

Helge Frandsen A/S

VEST 7568 8033.

ØST 4585 3611E-mail: [email protected]

www.hfas.dkFREMTIDSSIKRET

Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller

vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/S

Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup

Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03

www.graedstrupstaal.dk

Pulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/S

Klostervej 3, Gånsager

6780 Skærbæk

Tlf. 74757274. Fax 74757319

Mail: [email protected]

Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S


Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02

www.reguvent.dk

[email protected]

Alle former for svejseudsugning

og procesventilationSolar Danmark A/S

Industrivej Vest 43

DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00

www.solar.dk

Solar Danmark A/S

Industrivej Vest 43

DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00

www.solar.dk

JTT Conveying A/S

Industriparken 20 · 7182 Bredsten

Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372


Web: www.jtt.dk

· Transportører / anlæg

· Transportbånd

· Transportørkomponenter

· Kopelevatorkomponenter

· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd

· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

VVS

Leverandører & Partnere

– vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:

Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen

Tlf. 22 61 63 88 · [email protected]

Brødrene DahlSaint-Gobain Distribution Denmark A/S

Park Allé 3702605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]

www.bd.dk

Flowidan ApSNederholmsvej 47

8722 Hedensted

Tlf. 7211 [email protected]

www.flowidan.dk

Varmepumper


8722 Hedensted


www.flowidan.dk

Varmeventilator

Denne annonceplads

kan blive din for 395,-

pr. bladudgivelse.

Det forudsættes,

at din annonce indrykkes i

alle 12 udgivelser.

Uponor A/S Kornmarksvej 21

2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

www.uponor.dk


Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15







Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01

www.aalsrode.dk



Fabr. Water Jet.




Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk)


skæring


Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02

www.reguvent.dk

[email protected]




Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95



Varmevekslere.





andre erhverv, så kan du med fordel udsugningsanlæg til industrien eller



Ventilation.

Lykkegaard A/S





i over 100 år.

Sanderum Smede- og

Maskinværksted A/S


Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29








Stenmaglevej 20,

4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58



Rustfrit stål.

Helge Frandsen A/S

VEST 7568 8033.






INDUSTRIVARME

CELSIUS

360



Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03



Thyssen Stål A/S


6780 Skærbæk

Tlf. 74757274. Fax 74757319



THYSSEN STÅL TÅL T A/S


Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02

www.reguvent.dk

[email protected]



Industrivej Vest 43

DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00

www.solar.dk

Solar Danmark A/S

Industrivej Vest 43

DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00

www.solar.dk

JTT Conveying A/S


Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372


Web: www.jtt.dk


· Transportbånd




· Industrigummi

JTT ConveyingA/S


Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

VVS



www.bd.dk


8722 Hedensted


www.flowidan.dk

Varmepumper


8722 Hedensted


www.flowidan.dk

Varmeventilator



www.uponor.dk

Fremstød på messerfor danske leverandører

en dansk fællesstand på underleve-randørmessen »Elmia Subcontractor 2015«, der finder sted i Jönköping, Sve-rige 10. – 13. november.

Det er 9. gang partnerne samarbejder om at promovere dansk underleveran-dørindustri under netværket »Danish Subcontractors«.

To messer i vore nabolande tiltræk-ker traditionelt et større antal danske virksomheder og på begge messer er der mulighed for at være med på en dansk fællesstand.

CFU (Center for underleverandører) i Herning og Den Danske Ambassade i Stockholm er igen gået sammen om

Elmia Subcontractor er med sine 1200 udstillere fra ca. 30 lande sam-let i fire haller og fordelt på over 17.000 m2 Nordeuropas største og mest be-tydningsfulde rendyrkede underle-verandørmesse. Messen besøges bl.a. af et stort antal beslutningstagende indkøbere fra den svenske industri. I 2014 besøgte godt 16.500 messen i Jönköping. Der er plads til 24 virksom-heder på den danske fællesstand.

Byggemesse i NorgeTilsvarende arrangerer CFU en dansk fællesstand på Norges største bygge-messe, Bygg Reis Deg i Lillestrøm 14. 17. oktober. Det sker i samarbejde med Eksportrådet og Danmarks ambassa-de i Oslo.

Den norske messe finder sted hvert andet år og henvender sig primært til det professionelle segment. I 2013 præ-senterede 544 udstillere deres produk-ter og løsninger for mere end 50.000 besøgende på messen.

Bygg Reis Deg er dermed Norges absolut største mødested for bygge-branchen og dermed et oplagt udstil-lingsvindue for virksomheder med interesse i det norske marked. Der er plads til 17 virksomheder på den dan-ske fællesstand.

Den norske Bygg Reis Deg-messe har 60 års jubilæum i år og regner med slå rekord for ud-stillere og gæster.

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

EFTERÅRETS KURSERAL Efteruddannelse er parat med

efterårets kursuskatalog. I august bringer Bladet Arbejdsgiverne et

udpluk af de mange muligheder. Men allerede nu er det muligt at se udvalget

af kurser via hjemmesiden: arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender.

Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 17Bladet Arbejdsgiverne | 7/2015 | 17

Leverandører partnere&


Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15







Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01

www.aalsrode.dk



Fabr. Water Jet.




Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk)


skæring


Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02

www.reguvent.dk

[email protected]




Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95



Varmevekslere.





andre erhverv, så kan du med fordel


Ventilation.

Lykkegaard A/S





i over 100 år.

Sanderum Smede- og

Maskinværksted A/S


Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29








Stenmaglevej 20,

4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58



Rustfrit stål.

Helge Frandsen A/S

VEST 7568 8033.






INDUSTRIVARME

CELSIUS

360



Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03



Thyssen Stål A/S


6780 Skærbæk

Tlf. 74757274. Fax 74757319



THYSSEN STÅL A/S


Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02

www.reguvent.dk

[email protected]



Industrivej Vest 43

DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00

www.solar.dk

Solar Danmark A/S

Industrivej Vest 43

DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00

www.solar.dk

JTT Conveying A/S


Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372


Web: www.jtt.dk


· Transportbånd




· Industrigummi

JTT ConveyingA/S


Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

VVS

Leverandører & Partnere

– vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:

Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen

Tlf. 22 61 63 88 · [email protected]



www.bd.dk


8722 Hedensted


www.flowidan.dk

Varmepumper


8722 Hedensted


www.flowidan.dk

Varmeventilator

Denne annonceplads

kan blive din for 395,-

pr. bladudgivelse.

Det forudsættes,

at din annonce indrykkes i

alle 12 udgivelser.



www.uponor.dk


Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15







Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01

www.aalsrode.dk



Fabr. Water Jet.




Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk)


skæring


Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02

www.reguvent.dk

[email protected]




Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95



Varmevekslere.








Ventilation.

Lykkegaard A/S





i over 100 år.

Sanderum Smede- og

Maskinværksted A/S


Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29








Stenmaglevej 20,

4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58



Rustfrit stål.

Helge Frandsen A/S

VEST 7568 8033.






INDUSTRIVARME

CELSIUS

360



Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03



Thyssen Stål A/S


6780 Skærbæk

Tlf. 74757274. Fax 74757319



THYSSEN STÅL TÅL T A/S


Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02

www.reguvent.dk

[email protected]



Industrivej Vest 43

DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00

www.solar.dk

Solar Danmark A/S

Industrivej Vest 43

DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00

www.solar.dk

JTT Conveying A/S


Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372


Web: www.jtt.dk


· Transportbånd




· Industrigummi

JTT ConveyingA/S


Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

VVS



www.bd.dk


8722 Hedensted


www.flowidan.dk

Varmepumper


8722 Hedensted


www.flowidan.dk

Varmeventilator



www.uponor.dk

I Bladet Arbejdsgiverne kommer du i kontakt med beslutningstagere i virksomheder, der arbejder med alle former for metalbearbejdning.

Og med en annonce på rubriksiderne under Leverandører & partnere er du sikker på at nå ud til potentielle kunder i alle bladets 12 udgivelser.

Se priseksemplet i den røde boks herunder.


Godkendelser tilCE-mærkningtrukket tilbageAkkrediteringsbureauet DANAK har underkendt certifi ceringsorganet Inspecta, og det rammer de virksomheder, som Inspecta har godkendt.

den certificerede virksomhed. Alter-nativt er det kundens opgave og an-svar at få foretaget de nødvendige be-regninger.

Desuden har DANAK stillet spørgs-målstegn ved Inspectas godkendelse af svejsekoordinatorer. Både de der er blevet godkendt alene i kraft af deres erfaringer, og de der har gennemgået uddannelsen til national svejsekoor-dinator på Metal College i Aalborg el-ler hos AMU-Fyn. I praksis er der tale om, at DANAK ikke mener, at svejse-koordinatoruddannelsen i Aalborg og Odense lever op til kravene i iso-stan-darden.

BestyrtelseIndustrikonsulent Jens Krogsgaard, Arbejdsgiverne, er bestyrtet over DANAKs fremfærd. Han siger i en

DANAK, det nationale akkrediterings-organ i Danmark, har underkendt In-spectas certificering af virksomheder, der vil CE-mærke stålkomponenter. Det drejer sig om godkendelsen af de certificerede virksomheders måde at foretage beregninger på.

På vegne af DANAK er det Inspecta, der eksaminerer, godkender og udste-der certifikat på, at kvalitetsstyringen er i orden hos de virksomheder, der har lov til at CE-mærke bygningsstål og andre stålkomponenter. DANAK mener imidlertid, at Inspectas god-kendelseskriterier er for lempelige.

Inspecta har således godtaget, at virksomhederne kan lade en ekstern konsulent foretage konstruktionsar-bejdet, mens de selv står for udførel-sen. Men det er ifølge DANAK ikke tilladt. Begge dele skal foretages af

Af Jens Holme

Godkendelser til

DANAK er af Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet udpeget som det nationale akkrediteringsor-gan i Danmark. Dermed er DANAK ansvarlig for akkreditering på det tekniske område, herunder for blandt andet laboratorier og virk-

somheder. DANAK, en forkortelse for Den Danske Akkrediteringsfond, er etableret som en uafhængig non-profit erhvervsdrivende fond.

Inspecta Danmark A/S er et privat firma med adresse i Nørre Nebel

i Vestjylland, som er akkrediteret af DANAK til at certificere virksom-heder til CE-mærkning af stålkom-ponenter. Inspectas hovedkontor ligger i Helsinki, Finland.

kommentar, at Arbejdsgiverne har taget kontakt til de berørte medlem-mer og hurtigst muligt vil holde mø-de med DANAK for at få en nærmere forklaring.

»Et forbud mod at anvende ekstern konsulentbistand vil i praksis udeluk-ke flere af de små og mellemstore virk-somheder fra at levere CE-mærkede produkter. Det kan vi ikke leve med,« understreger Jens Krogsgaard og fort-sætter:

»Vi kan heller ikke leve med, at DA-NAK underkender en uddannelse, som netop er etableret med henblik på at opfylde kravene til i hvert fald de fleste opgaver i udførelsesklasse 2.«

Til dato er der uddannet 150 natio-nale svejsekoordinatorer.

Tema | KValiTeTssiKrinG


Kampagne omCE-mærkning på vejDen iværksættes i efteråret over for navnlig de små virksomheder. Til næste år rykker kontrollørerne ud, men det er for sent, mener Arbejdsgivernes formand.

»Derfor har vi vurderet, at der er be-hov for en ekstra informationsindsats i forhold til den gruppe af virksomhe-der,« siger Jens G. Rasmussen.

Appel om samarbejdeStandarden er omfattende og favner et stort antal stål og aluminiumskom-ponenter, som skal udføres efter den. Særligt for små virksomheder kan det virke som en stor mundfuld. Kampag-nen bliver derfor en kombineret infor-mations- og uddannelsesindsats. Ud over informationsmøder vil der blive afholdt kurser målrettet små virksom-heder og rådgivende ingeniører, så de bliver fortrolige med, hvad der er om-fattet af standarden, og hvilke krav den stiller.

»Samarbejde med brancheorgani-sationerne er helt afgørende for kam-pagnens rækkevidde og gennem-slagskraft. Energistyrelsen står for udvikling af informationsmateriale, og kommer gerne rundt til informa-tionsmøder og afholder gratis kurser rundt om i landet. Men vi har brug for, at brancheorganisationerne bakker op og bærer informationen og tilbudde-ne videre til deres medlemmer,« siger Jens G. Rasmussen.

Kampagnen bliver forløber til mar-kedskontrol af stålkomponenter, der gennemføres i 2016. Processen om-kring markedskontroller er, at der ind-

Energistyrelsen og Dansk Standard har en informationskampagne i stø-beskeen, som skal gøre det nemmere for metalproducenter og entreprenø-rer at gennemskue, hvilke krav der gør sig gældende for at leve op til stan-darden, EN 1090-1 – CE-mærkning af bygningsstål.

Ifølge Dansk Standard går kampag-nen i luften til efteråret forud for en markedskontrol i 2016.

»En del store og mellemstore pro-ducenter er blevet certificeret og CE-mærker deres produkter, men vi har konstateret, at der hersker en del for-virring blandt de små producenter, som ikke har fået certificeringen og CE-mærkningen i orden,« siger Jens G. Rasmussen, seniorkonsulent i Dansk Standard, der varetager den tekniske del af markedsovervågning af bygge-varer på vegne af Energistyrelsen.

»Det er selvfølgelig problematisk for den enkelte virksomhed, som af-skæres fra markedet, fordi den ikke er i stand til at levere stålkomponen-ter på lovlig vis. Men det påvirker og-så markedet som helhed, fordi der op-står forsinkende flaskehalse. Det er dog værst for bygherren og den rådgi-vende ingeniør, hvis der bliver leveret ulovlige stålkomponenter, uanset om de er fremstillet i Danmark eller i ud-landet,« fortsætter Jens G. Rasmussen og tilføjer:

ledningsvist iværksættes en informa-tionskampagne, hvor alle aktører i forsyningskæden varsles. Derefter ud-vælges et antal besøgssteder, hvor en auditør fra Dansk Standard møder op og tjekker, at varen er CE-mærket kor-rekt.

Bør ske nuPå Arbejdsgivernes generalforsamling sagde formanden, Fleming Frederik-sen, at kommunerne burde komme på banen allerede nu.

»Kommunerne har tilsynspligt i de enkelte byggesager i kommunen og vi ser gerne, at der bliver ført tilsyn alle-rede nu. Både for, at de af vores virk-somheder, der er certificeret, ikke får unfair konkurrence, men også for, at de af vores medlemmer, der ikke er certificerede, undgår store tab.

Det kan jo blive en bekostelig affæ-re, hvis en bygning opføres uden det korrekt CE-mærkede stål. Når det bli-ver opdaget, kan det forlanges, at hele bygningen bliver revet ned og opført igen med CE-mærket stål. Det får be-tydning for både kunde, bygherre og leverandører. Tilsynspligten er altså kommunernes ansvar, og den opgave må de prioritere,« sagde Fleming Fre-deriksen.

Af Jens Holme


Kvalitetssikring skalhjælpe med atudvide kundekredsen

Johs. Møllers Maskinfabrik A/S i Vojens tiltrækker nye kunder ved hjælp af ISO 9001 og certifikat til CE-mærkning af bygningsstål

Frank Wind, fabrikschef hos Johs. Møllers Maskinfabrik i Vojens, læg-ger ikke skjul på, at han står i spidsen for en virksomhed, der gennemlever nogle hårde år. I mange år levede virk-somheden højt på at være underleve-randør til vindmølleindustrien.

Sådan er det ikke længere. Siden 2008 er bemandingen reduceret fra 120 til ca. 50. En gigantkunde som Siemens Wind Power har sagt farvel. Maskinfa-brikken arbejder derfor målrettet på at udbrede kundekredsen til flere bran-cher og et større antal virksomheder.

Salgschef og certifikaterMidlerne hertil er ansættelse af en salgschef, som konstant er på farten, og opgradering af virksomheden med ISO 9001-certifikat samt ISO 3834-2 og DS/EN 1090-1 i den høje udførelses-klasse 4 – for at kunne CE-mærke byg-ningsstål. Begge dele blev opnået sid-ste år.

»Vi gjorde det dels af hensyn til vo-res kunder vindmølleindustrien, men også for at komme ind i andre bran-cher,« siger fabrikschefen og tilføjer:

»Vi havde jo arbejdet med Siemens og Vestas i mange år og var vant til at skulle opfylde krav og dokumentere, hvad vi laver. Så vi syntes egentlig, vi var rimeligt gearet til at tage fat på at blive certificeret.«

Virksomheden tog kontakt til Kri-stensen & Partners i Kolding, som ef-ter et besøg på fabrikken mente, at 80 procent af forudsætningerne allerede var på plads.

»Det kom til at holde stik. Efter et par måneder var vi klar til en audit og bestod. Hovedopgaven var at doku-mentere, at vi har styr på vore leveran-dører og få opbygget en ledelsesevalu-ering,« fortæller Frank Wind.

Til at forestå processen frem mod-certifikatet til CE-mærkning har han haft en smed med 23 års erfaring, som

Af Jens Holme



er gået ind i rollen som kvalitetschef og har taget svejsekoordinatoruddan-nelsen.

Mange nye kunderIfølge Frank Wind er der allerede kommet flere nye kunder til og endnu flere forespørgsler på grund af certifi-katet til CE-mærkning.

»Det er en bred skare af danske kun-der, vi har fået. Og vi har forsøgt os i Norge gennem de sidste par år, men det marked ligger helt stille lige nu på grund af den omvendte oliekrise,« for-klarer Frank Wind.

»Vi er i en hård periode lige nu, men jeg er overbevist om, at vi kommer ud på den anden side som en stærkere virksomhed. Jeg kan se, at vi i år øger omsætningen fra nye kunder med 10 – 15 mio. kr.,« siger fabrikschefen.

Generationsskifte på vejOg Frank Wind lægger vægt bag or-

dene ved at tilbyde sig som medejer i en ny virksomhedskonstruktion. Johs. Møllers Maskinfabrik har 75 års jubi-læum senere på året. Virksomheden begyndte med at producere maski-ner til at grave tørv. I dag er maskinfa-brikken 100 procent underleverandør og en del af JMM Group, som for-uden maskinfabrikken omfatter Ste-mas Maskinsalg, Åkerbergs A/S, Nor-mas A/S og søsterselskaber i Norge og Sverige, som alle sælger og/eller udle-jer maskiner til entreprenørbranchen, landbruget m.fl.

Den fælles hat hedder Johs. Møller Maskiner A/S og har over hele linjen Hans Holm, efterkommer af grund-læggeren, som administrerende di-rektør.

»De nuværende ejere har bebudet, at de gerne vil have en ny partner ind på maskinfabrikken, fordi den er så an-derledes end de øvrige grene i koncer-nen. Samtidig ønsker de at påbegynde

et generationsskifte. Den nye partner skal helst være en, der bringer noget produktion med sig, og som kan brin-ge omsætningen i vejret,« forklarer fa-brikschef Frank Wind og fortsætter:

Samtidig har jeg tilbudt at træde ind i en rolle som medejer i en sådan ny konstruktion. Den har jeg tidligere haft fra 2005 til 2009, men måtte træk-ke mig ud på grund af en skilsmisse.

For mig ligner det mulighedernes land til et generationsskifte, og det er naturligvis også derfor, jeg selv er in-teresseret i eventuelt at indgå i ejer-kredsen. Fremtiden kan måske byde på en oprustning med egen ingeni-ør-kapacitet. Måske skal vi fremstille en egenproduktion, der ikke skal ud til underleverandører. Det kan måske komme på tale at tilføre designkapaci-tet, vurderer fabrikschefen.

For mig ligner det mulighedernes

land til et generationsskifte.

Frank Wind, fabrikschef

Fabrikschef Frank Wind: »Vi er i en hård periode lige nu, men jeg er overbevist om, at vi kommer ud på den anden side som en stærkere virksomhed.«


Vestkystens VVS fikcertifikat på det heleVille have godkendelse til at servicere større køleanlæg, men endte med ISO 9001-certificering af hele virksomheden.

Ejerne af Vestkystens VVS, Henrik Dissing, Torben Flye Jen-sen og Jesper Thousgaard, viser tilfredse certifikatet frem, der dokumenterer at Vestkystens VVS nu er blevet ISO 9001-certificerede.

Det betyder, at virksomhedens procedurer, i alt fra ledel-sen af virksomheden over indkøb af produkter til mødet med kunden, nu lever op til de standarder, der bliver fore-skrevet i kvalitetsledelses-systemet ISO 9001.

»I starten var målsætningen, at vi ville certificeres til at servicere større køleanlæg end vi kan i dag. Da vi opdagede, at de procedurer vi skulle følge mindede meget om dem, vi i forvejen bruger internt, besluttede vi os for at certificere hele virksomheden,« forklarer Henrik Dissing.

Færre reklamationerKvalitetsledelse kommer først og fremmest kunderne til glæ-de, forklarer Henrik Dissing. Vestkystens VVS har i sine pro-cedurer fx forpligtet sig til nogle meget skrappe begrænsnin-ger på, hvor mange reklamationer de må få.

»Vi har også opsat meget store krav til vores leverandører, der matcher de krav, vi stiller til os selv. Det betyder, at va-rer absolut ikke må være defekte ved modtagelse, og de skal være leveret korrekt og til tiden,« fortæller Henrik Dissing.

Derfor kan kunderne være sikre på, at kun de bedste pro-dukter finder vej til Vestkystens VVS, og at arbejdet bliver udført omhyggeligt.

Skrap eksamenVestkystens VVS havde auditøren fra Dansk Institut for Cer-tificering på besøg i to hele dage, da virksomheden skulle certificeres. Her blev alle procedurer på Vestkystens VVS’ tre adresser gennemgået minutiøst. Samtidigt blev der fulgt op på, at alle montørerne nu var fuldstændigt inde i kvali-tetssystemerne.

»En gennemgribende certificering er en meget omfatten-de forpligtelse, der gør at vi står stærkere i arbejdet med vo-res kunder. Samtidigt kan helt store kunder trygt vælge os som samarbejdspartnere, fordi vi kan dokumentere, at der er styr på kvaliteten,« forklarer Henrik Dissing

Han slutter med at fortælle, at arbejdet med kvalitetsle-delse nu først rigtigt er begyndt. Som certificeret virksom-hed skal Vestkystens VVS hvert år tjekkes af auditører, og hvert tredje år skal certificeringen foretages på ny.

Vestkystens VVS har afdelinger i Bedsted, Hanstholm og Øsløs.



Nye ISO-krav tilledelse og miljø

Kvalitetsstandarden ISO 9001 og miljøledelsesstandarden ISO 14001 kommer i nye udgaver til efteråret.

meget mere fokus på risikostyring, øget fokus på, at virksomhedens formule-rer og udvikler miljømål og tager stil-ling til produktionens bæredygtighed. Desuden stiller de nye standarder øge-de krav til virksomhedens såvel interne som eksterne kommunikation.

Ifølge DNV-GL vil 9001-standarden bl.a. fokusere mere på, hvordan man sikrer kontrol med eksterne processer, produkter og services. Dette er en kon-sekvens af en virkelighed, hvor stadigt flere virksomheder i dag befinder sig på et tiltagende kompleks marked med flere outsourcede processer og leveran-dørkæder.

Topledelsen får større rolleJesper Lauridsen, Dansk Standard, er ansvarlig for det udvalg, der har bidra-get med kommentarer til 14001-standar-den og har repræsenteret Danmark un-der forhandlingerne i London:

»I den nye ISO 14001 er topledelsens rolle beskrevet tydeligere i forbindel-se med miljøledelsessystemet. Det er blevet mere eksplicit, hvad topledelsen skal tage sig af. Det handler selvfølge-ligt om, at man ønsker, at topledelsen bliver inddraget i beslutningsprocesser-

Nye versioner af ISO 9001-kvalitetsstan-darden og 14001 miljøledelsesstandar-den er lige på trapperne. Dansk Stan-dard forventer, at den nye opdaterede version er klar til udgivelse i september.

Den eksisterende version af ISO 9001 er fra 2008, mens 14001 kan dateres til-bage til 2004. De nye versioner er begge baseret på ISO’s nye »High Level Struc-ture«, hvor standarderne bliver skåret over samme læst.

»Denne nye ramme skal hjælpe virk-somhederne bedre på vej ved at skabe øget sammenhæng mellem de forskel-lige ledelsesstandarder og anvende fæl-les sprog på tværs af alle standarder. Med den nye standard på plads vil or-ganisationerne få lettere ved at indar-bejde deres miljøledelsessystem i de centrale forretningsprocesser og der-med opnå større forretningsmæssige fordele,« siger Jesper Lauridsen, konsu-lent i Dansk Standard.

Indholdet af de nye standarder er i øjeblikket til finpudsning og vil deref-ter blive oversat til dansk. De vigtigste ændringer i de nye standarder angives ifølge Dansk Standard og certificerings-bureauer DNV-GL at være øget vægt på lederskab og topledelsens engagement,

ne ved at tage aktivt stilling til, hvor det er, at virksomheden vil sætte ind, når det gælder miljø. På den måde bliver det nemmere at gøre ledelsesstandarden til en naturlig del af virksomhedens miljø-arbejde,« siger Jesper Lauridsen.

LivscyklusI den nye version af ISO 14001 er det og-så som noget nyt mere tydeligt beskre-vet, hvordan man skal forholde sig til livscyklustankegangen. Det betyder, at organisationerne i højere grad er nødt til at se et produkt eller en servicepå-virkning i dette perspektiv.

Når de nye versioner af ISO 9001 og 14001 udkommer, vil der være en over-gangsperiode på tre år, hvor de virk-somheder, der i dag er certificerede har mulighed for at leve op til de nye versio-ner af standarderne.

ISO’s nye »High Level Structure« vil med tiden omfatte alle ISO-standarder for ledelsessystemer, efterhånden som de hver især underkastes revision. Det forventes eksempelvis, at den interna-tionale arbejdsmiljøstandard OHSAS 18001 i 2016 kommer til at følge samme struktur.

Af Jens Holme


Har været ISO-9001-certificeret siden 1993 og blev for kort tid siden godkendt til CE-mærkning af bygningsstål – for en sikkerheds skyld.

chef Esben Sørensen:»Vi ser sådan på det, at det er en ri-

siko, hvis vi ikke har certifikaterne i or-den. CE-godkendelsen er jo målrettet byggebranchen, hvor vi som regel ikke har noget at gøre. Men det er spørgsmå-let, hvordan man definerer det. Kredit-foreningerne siger jo, at hvis du har bol-tet en maskine fast til gulvet, så hører den med under ejendomsvurderingen,« siger økonomichefen og bliver supple-

For Chris Jensen A/S med speciale i rustfri stålproduktion har der aldrig været tale om at gå på kompromis med kvaliteten. Siden 1993 har virksomhe-den i Stenlille på Vestsjælland været ISO 9001-certificeret. I marts i år opnå-ede Chris Jensen A/S desuden certifi-kat til CE-mærkning af bygningsstål i udførelsesklasse 3.

Sidstnævnte skete nærmest for en sikkerheds skyld, forklarer økonomi-

ret af virksomhedsejer, Chris Jensen: »Vi er jo også blevet opfordret til det

af Arbejdsgiverne. Og når man har en ISO 9001, så er der ikke langt til at op-fylde kravene i EN 3834-2 og EN 1090-2, som er forudsætningen for certifi-katet til CE-mærkning.

Da vi i sin tid tog ISO 9001 kostede det næsten en hel million at blive god-kendt. Alt skulle foretages med papir og blyant. Nu er der kommet så avancere-

Af Jens Holme

Økonomichef Esben Sørensen (tv.) og virksomhedsejer Chris Jensen sætter

kvaliteten og veludført håndværk i højsædet.


Chris Jensen harhaft papir på kvaliteten

i mere end 20 år


de programmer, at det er blevet væsent-lig billigere at holde styr på tingene.«

Bliver ikke sorteret fraØkonomichef Esben Sørensen forkla-rer videre om tankerne i 1993, da Chris Jensen A/S lagde an til at blive kvali-tetsgodkendt:

»Vi valgte at gå efter ISO 9001 for at komme eventuelle problemer i forkø-bet. Nogle sagde, at vi ikke ville få or-drer fra de store kunder, hvis vi ikke blev certificeret. Jeg kan jo ikke vide, om det ville være gået sådan. Nu kan jeg blot konstatere, at vi har mange for-dele af ISO-certificeringen. Den gør, at vi ikke er de første, der bliver sorteret fra i en tilbudsrunde. Vi er med i in-derkredsen.«

Ifølge Esben Sørensen er forberedel-serne til certifikatet til CE-mærkning gået glat:

»Vi havde et indledende møde med Bureau Veritas. Her gav de os nog-le retningslinjer, vi kunne arbejde ef-ter, og så klarede vi ellers det hele selv. Jeg kan ikke komme i tanker om næv-neværdige problemer undervejs. Når man som virksomhed er vant til at do-kumentere sit arbejde og have fokus på kvalitet, så er det ikke så svært.«

Trofaste medarbejdereChris Jensen giver samtidig en stor del af æren til virksomhedens medarbejde-re.

»Vi er begunstiget af at have man-ge trofaste og dygtige medarbejdere. De bliver her som regel i mange år. Det vidner bl.a. mange 25, 30, 35 og et par 40 års jubilæer om. Det er ikke ual-mindeligt, at lærlinge forbliver i virk-somheden.

Som virksomhed satser vi på at le-vere fagligt veludført håndværk af hø-jeste kvalitet og samtidig bidrage til at beholde arbejdsopgaverne i Danmark og beskæftige danske medarbejdere. Vi kunne muligvis spare nogle penge ved at takke ja til nogle af de foretagender fra bl.a. de baltiske lande, der tilbyder os billig arbejdskraft. Men vi fravalgt at gå med på den galej. Vi vil have danske medarbejdere, der arbejder til en over-enskomstmæssig løn.

Og når jeg siger danske medarbej-dere har det ikke noget at gøre med, at vi ikke bryder om folk med en anden etnisk herkomst.«

Golf 2015

NETVÆRK FOR MEDLEMMER

Årets udgave af ARBEJDSGIVERNES Golf finder sted freDaG Den 28. aUGUsT Hos ranDers fJorD GolfKlUB,

Murhusbakken 2, Støvring, 8930 Randers NØ fra kl. 9.00 – 16.00.

Banen er beliggende i smuk natur mellem Randers og Mariager fjorde, få kilometer nordøst for Randers. Se mere på klubbens hjemmeside www.noerhaldgolf.dk/

Alle aktive og passive medlemmer af ARBEJDSGIVERNE, ledsagere og andre med tilknytning til ARBEJDSGIVERNE er velkommen til en hyggelig dag.

Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford.

FORELØBIGT PROGRAMKl. 09.00 Morgenmad med kaffe, te juice, ost, marmelade og

pålægKl. 10.00 Matchen begynder – forinden er der mulighed for fri

træning på driving rangeKl. 15.00 Vi slutter dagen med en god frokost samt en øl/vand

og præmieuddeling.

PRISDet koster kr. 600 kr. at deltage. Er du seniormedlem, koster det kun 450,- kr.

TILMELDINGTilmeld dig senest den 14. august på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15028. Men skynd dig – der bliver som altid rift om pladserne!

Ved tilmelding skal du oplyse dit medlemsnummer og hjemklub samt dit handicap. Det gør du ved efterfølgende at sende en mail til udviklingschef Finn Kyed på [email protected].

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et sponsorat af præmier til golfdagen. I givet fald bedes du rette henvendelse til Finn Kyed på mail eller telefon 40 63 31 32.


IMPERIUMRustfrit stål-virksomheden Chris Jensen på Vestsjælland bevæger sig over det meste af verden.

Chris Jensen havde ingen tanker om, at han grundlagde lidt af et imperium med tråde til he-le verden, da han i 1973 begyndte produktion af komponenter i rustfrit stål i kælderen på privat-adressen.

»Jeg konstaterede blot, at der ikke var så man-ge, der arbejdede med rustfrit stål. I hvert fald ik-ke på Sjælland og havde ikke gjort mig så mange tanker om, hvad det skulle blive til,« siger Chris Jensen og tilføjer:

»Det er kunderne, der har bestemt mål og ret-ning. Vi er fulgt med kundernes ønsker og behov. Det er dem, der har æren for, hvad vi er blevet til i dag.«

Fra kælder til koncernOg det er ikke så lidt:

I dag beskæftiger Chris Jensen-koncernen ca. 100 medarbejdere fordelt på tre adresser. Hoved-sædet for Chris Jensen A/S findes i Stenlille nord for Slagelse med en nyere afdeling til de tunge-ste opgaver i udkanten Slagelse, mens søstersel-skabet Chris Jensen K/S er beliggende i Kalund-borg, og blev i sin tid oprettet for i særlig grad at betjene Novo.

Chris Jensens fabrikker er beskæftiget inden for stort set alle former for fødevareindustri – me-jerier, fiskefabrikker, chokoladefabrikker – samt medicinalindustri og petrokemisk industri.

»Vi er stort set overalt, hvor der bliver brugt rustfrit stål til industribrug,« understreger Chris Jensen.

Over det heleOg overalt skal forstås bogstaveligt. Der er næ-sten ikke den plet på verdenskortet, hvor medar-

bejdere fra Chris Jensen ikke har sat deres ben.»Førhen rejste vi i nogle tilfælde 15-20 mand af-

sted for at montere hele fabrikker. Nu er det mere almindeligt, at vi sender en enkelt mand ud som supervisor, mens kunden selv sørger for det ar-bejdshold, der skal montere,« understreger Chris Jensen og tilføjer, at det selvfølgelig handler om økonomi.

Han tilføjer, at rollen som montør og supervi-sor kan være barsk.

»Det er lidt af hvert, der møder vore folk, og desværre har vi også mistet nogle, mens de har været udsendt,« siger Chris Jensen.

Ifølge direktøren og ejeren lever virksomhe-den højt på sit renommé og netværk.

»Vi er en 100 procent ordreproducerende virk-somhed for i reglen danske kunder. Når nogle af de personer, vi har været i forbindelse med, skif-ter job kommer de ofte i tanker om os, når en op-gave skal udføres for deres nye arbejdsgiver. Så-dan har vi bredt os fra branche til branche og fået nye virksomheder som kunder.«

Pensionist om onsdagenI en alder af 74 år har Chris Jensen påbegyndt et generationsskifte til bl.a. sine to døtre.

»Jeg er på pension hver onsdag,« siger han glad, men understreger samtidig, at det stadig er ham selv, der sidder ved rattet.

Og den tilstand er økonomichefen gennem 30 år, Esben Sørensen, særdeles tilfreds med.

»Groft sagt er det ikke væsentligt, at Chris la-ver så meget. Hans blotte tilstedeværelse sender gode signaler til medarbejdere, kunder og leve-randører. Virksomheden er jo bygget op omkring Chris og bærer hans navn.«

Af Jens Holme


i rustfrit stål


Eurocodesskal revideres

En længe planlagt revision af beregningsstandarderne Euro-codes er ved at rulle i gang, men vil først nå til et resultat om fire-fem år.

I slutningen af maj lukkede den fase, hvor interesserede kandidater kunne søge om at deltage i revisionen. Det er am-bitionen, at fagfolk fra hele verden skal være repræsenterede. Lige nu foregår der en udvælgelse af de rette kandidater. I alt skal der vælges 25 grupper på fem personer.

»De udvalgte kandidater kommer til at få stor indflydelse på, hvordan byggeriet i EU fremover kommer til at se ud. Hvis det forkerte team bliver sat, vil Europas 500.000 rådgivende in-geniører ikke have meget til overs for revisionen,« fortæller Erling Trudsø fra Dansk Standard, der repræsenterer de dan-ske interesser.

Mulighed for indflydelseDer er danske deltagere med i opløbet om pladserne, og Erling Trudsø vurderer, at der er god mulighed for at få dansk ind-flydelse:

»Jeg ved, at flere fra vores udvalg har budt ind og ønsker at deltage. Men jeg vil gerne understrege, at man ikke behøver at være med i Dansk Standards udvalg for at deltage i revisio-nen. Hvis man har kommentarerer, er man velkommen til at sende dem til Dansk Standard, så formidler vi gerne videre,« siger Erling Trudsø.

Bliver glade for detHan håber især, at revisionen vil sikre, at man reducerer antal-let af nationale valgmuligheder, så man i højere grad er enige om ét tal, og at baggrundspapirerne med beregninger igen bli-ver tilgængelige.

»Jeg tror, at branchen bliver glade for ændringerne – det er tiltrængt og vil ske på en god måde,« siger Erlings Trudsø.

Eurocodes er de europæiske normer for dimensionering og opførsel af bygningsværker. De omfatter alle gængse kon-struktioner og materialer, herunder broer.

Siden 2009 har eurocodes været det eneste lovlige projekte-ringsgrundlag i Danmark ifølge Bygningsreglementet. Alle byg-gemyndigheder, byggevareproducenter og bygherrer skal derfor benytte dette fælles grundlag sammen med eventuelt tilhøren-de danske særbestemmelser – såkaldte nationale annekser. Den nye udgave af Eurocodes forventes at være færdig i 2020.

Af Jens Holme

Chris Jensen: »Kunderne har bestemt mål og retning.«


Årets lærling er enknægt med krummer iJonas Madsen er en af dem, som industrien kappes om at få fingrene i. Han har vun-det skole- og regionsmester-skaberne og var med til DM i Skills og er kåret som årets lærling af Arbejdsgiverne.

Smilet er bredt på Jonas’ læber. Han er nyudlært industriteknikker og hø-rer til en gruppe af unge, der kan væl-ge og vrage mellem arbejdspladserne i mange år frem. Og så er han dygtig til sit fag. Derfor fik han prisen som årets lærling på Arbejdsgivernes general-forsamling.

Jonas Mønster Madsen har været i lære hos Ålsrode Smede & Maskinfa-brik i fire år, hvor smedemester Leif Basse dagligt har formet den unge lær-ling.

Det kriblede i fingrene»Da han havde gået en uge i virksom-heden, tænkte jeg: »ham den knægt, er sgu én med krummer i,« fortæller Leif Basse.

De sidder sammen på mesters kon-tor på fabrikken ved Djursland. Me-ster og svend, som husker også den

første tid med et smil.»Det kriblede helt i fingrene, da jeg

så CNC-maskinerne. Det var en spæn-dende virksomhed, der arbejdede med alt fra store industrireperationer til veterantraktorer,« fortæller Jonas Madsen.

Kan lide de ungeMester uddyber, at den 70 mand store virksomhed laver alt fra Fru Jensens vandhane til store aksler til vindmøl-ler og senest en stor bovport til et skib ved Skotland på 72 ton. Han har dre-vet virksomheden i 37 år og har gen-nem årene altid haft fem-otte lærlinge gående. Det er blevet til mange unge svende gennem årene.

»Jeg kan godt lide at arbejde med unge mennesker. Det er spændende at se, at de udvikler sig og godt kan lide det,« fortæller Leif Basse.

Tekst og foto: Morten Ravn

Jonas Mønster Madsen er af Arbejdsgiverne kåret som årets lærling. I baggrunden hans mester, Leif Basse, Ålsrode Smede & Maskinfabrik. Omkring 60-70 lærlinge har gennem årene været i hans hænder.


Ny uddannelse for elektrikereSå er det nu, det er nu for en ny elektrikeruddannelse: Alle lærlinge, der påbegynder uddannelsen fra den 1. august 2015 vil være omfattet af et nyt forløb, som skal ruste Danmarks kommende elektrikere til fremti-dens udfordringer og kompetencebehov, skriver fagbladet Elektrikeren.

Uddannelsen er blandt andet blevet tilpasset de mål og krav, som lig-ger i erhvervsuddannelsesreformen. Kort fortalt indebærer den nye ud-dannelse, at de nuværende fem specialer nedlægges.

Fremover vil alle lærlinge have samme uddannelsesforløb til og med H1, som afsluttes med en H1-prøve. Herefter skal virksomhed og lærling sammen »designe« uddannelsen, så den passer både til lærlingens øn-sker og til virksomhedens kompetencebehov. Det sker ved at vælge fire-fem moduler, som lærlingen skal have på H2- og H3-forløbet.

Blandt modulerne er der mange, som ikke tidligere har været en del af elektrikeruddannelsen. For eksempel »Vedvarende energiløsninger«, »Skibsinstallationer«, »Cleantech« eller »Teknisk projekt- og entreprise-styring«, skriver fagbladet Elektrikeren.

»Elektrikerne vil på samme tid blive både mere fleksible, moderne og specialiserede. Det er et helt nyt princip, at virksomhed og lærling gen-nem en ny modulbaseret uddannelse kan tilrettelægge et individuelt og ’skræddersyet’ uddannelsesforløb, som blandt andet kan sikre spids-kompetencer hos lærlingene inden for forretningsområder, hvor virk-somheden i forvejen er stærk eller måske ønsker at blive stærkere.«

Sådan siger en tilfreds forbundssekretær og leder af DEF’s uddannel-sesafdeling Benny Yssing. Han har været en del af det hold, som forud for starten har været rundt i landet for at informere skoler, elever og virk-somheder om den nye uddannelse.

For nylig gik også en ny hjemmeside, hvor man kan læse om uddan-nelsen, i luften. Hjemmesiden har den oplagte adresse elektrikeruddan-nelsen.dk.

Bredere, mere specialiseret og i høj grad fremtids-orienteret: Alt er parat til ny uddannelse den 1. august

Man bliver højJonas Madsen er ikke kommet soven-de til mesters gunst. Sidste år var han med til DM i Skills i Bella Center i Kø-benhavn, og man er heller ikke tvivl om, at den unge mand brænder for sit fag, når han fortæller.

»Når man får et emne ud, og det he-le spiller, bliver man helt høj,« fortæl-ler Jonas Madsen med lysende øjne. Han kender sit værktøj, en tonstung CNC-maskine, så godt, at han kan hø-re på lyden, hvordan resultatet bliver.

»Du mærker det på maskinens vi-brationer. Du bruger dine øjne og ører,« fortæller han.

I en ny virksomhedDagbladene har for tiden store over-skrifter om, at mangel på arbejdskraft truer industrien og et kommende op-sving. 1623 industriteknikere gik på pension i 2011-13. I samme periode blev der kun udlært 756. Smedeme-ster Leif Basse er ikke i tvivl om, hvad det overordnede problem er. Der er for mange virksomheder, der slet ikke har nogen lærlinge ansat. Og de få svende, der bliver udlært, slås man så om.

Derfor er Jonas Madsen faktisk alle-rede videre i en ny virksomhed. Her havde man fået øje på ham til DM i Skills og kontaktede ham efterfølgen-de med et godt tilbud.

»Det er farligt at lave sådan nog-le dygtige lærlinge,« siger Leif Basse med et smil, men understreger, at han har det helt fint med den unge mands beslutning.

Noget personligt Jonas føler ikke bare, at han har fået en uddannelse, men også at mester har givet noget personligt videre til ham. Og inden han forlod virksomhe-den gav han da også selv noget videre til næste generation, da en ny lærling kom under hans vinge.

»Næste føl tegner også godt. Han er ikke højere end at hans næse er på højde med centerpatronen. Man han er allerede god,« siger mester.

Jonas Madsen har gået med den nye lærling og givet sin viden videre til ham.

»Jeg kunne se mig selv i ham. Det giver blod på tanden. Han er ikke ked af at spørge. Og det skal man heller ik-ke være. Og så giver det mig et boost at give min viden videre til ham,« for-tæller Jonas Madsen.


Pas på konkurrencelovenVirksomheder kan ufor varende risikere at overtræde loven bl.a. ved at drøfte spørgsmål om priser og omkostninger på møder i brancheforeningen.

Det er gentaget ved flere lejligheder, at sanktionerne ved overtrædelse af kon-kurrencelovgivningen er skærpet be-tydeligt i form af store bøder og i gro-ve tilfælde fængselsstraf.

Herudover er der risiko for erstat-ning til kunder, udelukkelse fra kom-mende udbud og udhængning i pres-sen, som på grund af internet og Google bliver husket til evig tid. Der er med andre ord al mulig grund til at være varsom med udveksling af op-lysninger i forbindelse med virksom-hedssamarbejder for at undgå, at der statueres konkurrencebegrænsende af taler og karteldannelse.

Det er altid godt at samarbejde, men det skal ske i lyset af de rammer, som konkurrenceloven sætter. De lovmæs-sige rammer er: Ulovligt, hvis noget har til formål eller til følge at begræn-se konkurrencen. Det kan dog være lovligt, hvis der er positive gevinster, der opvejer de negative.

Ved en ulovlig kartelaftale forstås en aftale, samordnet praksis eller ved-tagelse mellem konkurrenter, sam-menslutninger af virksomheder, om priser, avancer og lign. for salg af va-rer eller tjenesteydelser, begrænsnin-ger af produktion eller salg, opdeling af markeder eller kunder eller koordi-nering af bud.

Konsortier/samarbejder, er derimod lovlige, hvis konsortiet ikke begrænser konkurrencen, fordi deltagerne ikke selv kan afgive tilbud eller klare opga-ven. I særlige tilfælde kan konsortier anses som et lovligt samarbejde, selv om det begrænser konkurrencen, hvis samarbejdets effektivitetsfordele op-vejer konkurrencebegrænsningen. Fx

Af Anne Vibeke Gregersen, juridisk chef, ArbejdsgiverneIllustration: Jens Hage/Scanpix


Forbruger- og konkurrencesty-relsen har en grundig vejledning på sin hjemmeside om, hvad man skal tage sig i agt for at undgå at havne i et kartel, og hvordan man kan anmelde en karteldannelse. Se www.kfst.dk/konkurrenceforhold

EftEruddannElsE og ErhvErvsuddannElsEr

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd, T

ech

Aal

borg

og

Rybn

ers

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

kurser• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*

Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning

•Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik•Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning

placering og regler•Offshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsfor-

ståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering*•Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering•Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26)•Brandforanstaltningvedgnistproducerendeværktøj

(varmt arbejde)•Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D•Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

erhvervs- uddannelserVirksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser:•Smedeuddannelsen:klejnsmed*,smedrustfast, smed maritim og svejser•Industritekniker*(maskin)•Tekniskdesigner(bygogfremstilling)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

uddannElsEs-garanti!*

nyt: offshorE-kursEr mEd norsk olf- cErtificEring

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer

hvis det styrker effektiviteten eller den teknisk økonomiske udvikling sikrer aftagerne af produktet eller ydelsen en fordel i form af prisfald eller et bedre produkt. Det er virksomhederne, der har bevisbyrden.

Pas på ved møderPå samme måde kan informations-aktiviteter i brancheforeninger an-ses som egnet til at påvirke virksom-hedernes konkurrenceparametre og dermed anses som en overtrædelse af konkurrencelovgivningen. Det kan dreje sig om udveksling af informatio-ner om bl.a. priser, produktion, salg og omkostninger.

Priser kan opfattes som pejlemær-ker for medlemmernes prisfastsættel-se til skade for konkurrencen. Det kan være anbefaling og vejledning af med-lemmernes priser, forslag til mindste-priser, udsendelse af prislister, for-ventninger til prisudviklingen.

Neutral information på generelt plan om nye effektive produktions-metoder eller forbedret teknologi eller om forhold, der ligger uden for med-

lemmernes råderum, så som import-forbud, særlige risici ved produkti-onsmetoder, er derimod tilladeligt. Anderledes hvis der opfordres til ikke at markedsføre gratisydelser eller til at begrænse salg, herunder via en be-stemt salgskanal.

Neutral information om omkostnin-ger, der ligger uden for foreningens rå-derum, fx hastigt stigende råvarepri-ser, skatter, afgifter er i orden. Men ikke information om omkostninger, som medlemmer har mulighed for at påvirke, og som kan påvirke prisfast-sættelsen.

Aktuel statistik er ulovligUdveksling af medlemsoplysninger og statistikker er udelukket for aktu-elle og fremtidige oplysninger, mens historiske oplysninger er tilladt. Om en oplysning anses som historisk af-hænger af det konkrete marked, som oplysningen omhandler. Der er ingen tidsramme i lovgivningen. Efter rets-praksis kan udledes generelt, at oplys-ninger der er 12 måneder gamle, anses som historiske, mens oplysninger der

er under 12 måneder gamle anses som aktuelle.

Husk at ulovlige oplysninger kan udveksles mundtligt under møder. Drøft derfor aldrig priser eller an-dre emner, der kan påvirke væsentli-ge konkurrenceparametre – heller ik-ke i pauser. Tag klart afstand, hvis der drøftes forhold, der kan være i strid med konkurrencereglerne, få afstand-tagen ført til referat eller forlad om nødvendigt mødet. Det kan blive rig-tig dyrt at træde ved siden af.


»Køreregler for håndværkere er hul i hovedet«

Leder af maskinfabrikken Cormall A/S i Sønderborg er bitter på grund af bøde for manglende fartskriver i varebil med trailer.

»Det hul i hovedet. Det har intet med trafiksikkerhed at gøre. Det er bare endnu en udgift, man pålægger hånd-værkere.«

Jens J. Hansen, daglig leder og med-ejer af maskinfabrikken Cormall A/S i Ragebøl ved Sønderborg, er bitter. Virksomheden har netop måttet beta-le 6000 kr. i bøde, fordi en af Cormalls varebiler med trailer blev spottet af politiet mere end 100 km fra hjem-adressen.

Ingen fartskriverJens J. Hansen forklarer:

»Vi leverer og servicerer bl.a. fo-

derblandere til landbruget. I den for-bindelse skulle vi udføre en større renoveringsopgave på et landbrug i nærheden af Hobro og havde et svejse-værk med på traileren. På vejen hjem havde vore medarbejdere kun kørt få minutter, før de blev stoppet af en mo-torcykelbetjent.

Han ville gerne se deres papirer og bilens fartskriver. Vores folk forkla-rede, at de ikke havde en fartskriver, men at bilen har en gps installeret, hvormed det bliver registreret, hvor-når, hvor og hvor meget bilen har kørt, samt hvornår og hvor den har holdt stille. Det kan alt sammen aflæses på en hjemmeside, som der ikke kan ma-nipuleres med. Vi bruger gps’en til og-

Af Jens Holme

Cormall A/S blev grundlagt i 1961 af A.P. Hansen, der fra 1997 til 2005 var borgmester i Sønderborg. I dag ledes virksomheden af anden generation, Peter E. Hansen og Jens J. Hansen.

Cormall har siden begyndelsen af 1970’erne speciali-seret sig i at konstruere blandere til kvægfoder samt

diverse teknologier til håndtering af halm. Bl.a. har virksomheden specialiseret sig i store industrianlæg til forarbejdning af halm og anden biomasse til strø-else, foder, byggeplader og kemisk industri.

Virksomheden i landsbyen Ragebøl lidt uden for Søn-derborg har 15 medarbejdere.

Jens J. Hansen, daglig leder af maskinfabrikken Cormall A/S, må nu vælge mellem at installere fartskrivere i varebilerne eller holde op med at bruge trailer på langfart.

så at dokumentere over for landman-den, hvornår og hvor længe, vi har været hos ham.«

Måtte koble af»Det ville betjenten imidlertid ikke godtage som det rigtige udstyr. Han mente, vi havde overtrådt reglen om, at man maksimalt må bevæge sig 100 km væk hjemmefra med en trailer bag på en varebil, uden der er installeret et kontrolapparat, som det hedder i Ju-stitsministeriets bekendtgørelse.

Derfor blev vore medarbejdere bedt om at koble traileren af og stille den på en parkeringsplads i nærheden. Dér stod den så weekenden over ude i det fri og med fare for at svejseværket blev


Kursus i maritim sikkerhedAt agere sikkert og være i stand til at tage vare på sig selv og sine omgivelser er en nødvendighed, hvis man vil have succes i den maritime verden.

Det er baggrunden for et kursus i grundlæggen-de maritim sikkerhed, som udbydes af Maritimt Brancheudviklingscenter (MBUC) i Frederiks-havn. Kurset har fokus på de væsentligste sik-kerhedsprincipper, som man skal være opmærk-som på, når man arbejder i den maritime industri. Det gælder bl.a. personlig og maritim sikkerhed, brandbekæmpelse, førstehjælp og om at arbejde om bord på et skib.

Det er lærere fra maskinmester- og søfartssko-len Martec, Nordjysk Brand- & Redningsskole samt Skagen Skipperskole, som underviser.

Maritimt Brancheudviklingscenter er etable-ret i 2013 på initiativ fra Martec, Erhvervshus Nord, MARCOD – Maritimt Center for optime-ring og drift samt Maritime Network Frederiks-havn. MBUC arbejder med kompetenceudvikling af medarbejdere i den maritime industri.

»Der er rigtig mange virksomheder, der er op-mærksomme på, hvordan deres sikkerhedskultur er, og hvordan de kan arbejde med den. Baseret på disse input har vi udviklet et kursus i grundlæg-gende maritim sikkerhed,« siger udviklingskon-sulent Peter Møller, MBUC.

Nærmere om kurset i Grundlæggende Maritim Sikkerhed kan fås ved at skrive til mail-adressen: [email protected] eller ringe på telefon 96 20 88 88.

Sådan er reglerneDu skal have fartskriver installeret i din varebil, hvis du kan svare ja til alle disse tre punkter:1. Du kører mere end 100 km væk fra

firmaets hjemadresse i varebilen.

2. Du har en trailer bagpå.

3. Den samlede tilladte totalvægt af varebilen og traileren er større end 3500 kg.

Hvis den samlede tilladte totalvægt af din varebil og trailer ligger mellem 3,5 tons og 7,5 tons, kan du undgå at bruge fartskriver, når: 1. Du udelukkende transporterer gods og

materialer, som du bruger i dit arbejde.

2. Transporten af gods og materialer ikke er din hovedaktivitet på arbejde.

3. Du udelukkende kører inden for en radius af 100 km fra firmaets hjemadresse.

stjålet. Vi måtte efterfølgende arrangere med en vogn-mand, der kunne hente den om mandagen og hente trai-ler og svejseværk, som heldigvis var uskadt.«

Må vælgeEfter at have skrevet frem og tilbage med politiet fik Cormall A/S tilsendt et bødeforlæg på 6000 kr. fra Nord-jyllands Politi. En sag, den kunne have indbragt for ret-ten i Herning.

»Men her stod vi af. Det gider vi slet ikke bruge tid på. Navnlig ikke, når udsigten til at vinde formentlig var lil-lebitte. Men vi meddelte, at vi betalte bøden under pro-test. Absolut ikke fordi vi synes, den er rimelig,« under-streger Jens J. Hansen og tilføjer:

»Nu har vi så valget mellem at bruge 24.000 på at få in-stalleret fartskrivere i vore to varebiler eller helt at holde op med at bruge traileren, når vi skal længere væk end 100 km.«

Ubegribelige reglerJens J. Hansen finder reglerne ubegribelige. Reglerne siger, at uafbrudt køretid ikke må overstige fire og en halv time.

»Men helt ærligt, så længe tager det jo under ingen omstændigheder at køre fra Sønderborg til Hobro. Og hvorfor skal man i øvrigt kun benytte fartskriver, når man har trailer med? Og hvorfor kan bilens gps-rappor-teringssystem ikke anerkendes som dokumentation for køre-hviletid?

Det er helt hen i vejret, at nogle regler, der har sigte på langturschauffører, skal gælde for håndværkere, der i sagens natur ikke har kørsel som hovedbeskæftigelse,« siger en frustreret Jens J. Hansen.


Prismodtagermed ild i øjneneCarsten Lauridsen, ejer af Ringkøbing Maskinværksted A/S og modtager af Arbejdsgivernes Erhvervspris, er efter eget udsagn ikke god til drift. Der skal hele tiden ske noget nyt.Af Jens Holme

Carsten Lauridsen har gjort Ringkøbing Maskinværksted til en blomstrende virksomhed og har succes med husstandsvindmøller.


Årets modtager af Arbejdsgivernes Er-hvervspris er en mand med et energi-niveau langt ud over det sædvanlige.

I 2003 købte Carsten Lauridsen det daværende Kongevejens Smede- og Maskinværksted inklusive to med-arbejdere. Efter flytning og flere ud-videlser, omdannelse til aktieselskab og navneforandring driver han i dag Ringkøbing Maskinværksted A/S med 5000 kvadratmeter under tag, 75 medarbejdere og en årsomsætning, der nærmer sig 90 millioner kr.

Og Carsten Lauridsen er ikke i tvivl om, hvad der driver ham:

»Jeg brænder for udvikling. Jeg kan slet ikke lade være. Drift er ikke min stærke side, men jeg er god til få noget ført fremad.

Overgik forventningerCarsten Lauridsen var kun 28 år med kone, to børn og et tredje undervejs, da han debuterede som virksomheds-ejer.

»Min kone og jeg snakkede da om, at de første fire-fem år ville blive med utrolig mange arbejdstimer. Men da jeg overtog virksomheden i 2003 hav-de jeg jo ingen forventninger om, at den skulle blive til det, den er i dag.«

Adspurgt siger Carsten Lauridsen, at han har gået syv år i skole og lidt i 8. og 9. klasse, hvor han blev taget ind og ud, fordi han havde svært ved at sid-de stille på en stol. Alligevel slap han igennem med et ok-resultat ved sin af-gangseksamen. Derefter fortsatte han hos Vestas - hvor han i forvejen havde haft en tjans som arbejdsdreng – og fik en uddannelse som maskinarbejder.

En ny vejOg over stok og sten gik det som nævnt, da Carsten Lauridsen blev selvstændig – lige indtil den seneste udvidelse på adressen på Frejasvej i Ringkøbing stod færdig i 2008. Fi-nanskrisen ramte som en knytnæve, og året 2009 betegner Carsten Laurid-sen som et regulært rædselsår.

Men i stedet for at lægge sig ned tog Carsten Lauridsen kompasset frem og fandt en ny vej:

»Fra at være ordreproducerende un-derleverandører gearede vi op på vo-res udviklingsafdeling og fik ansat nogle ingeniører. I dag er det mest ud-viklings- og enkeltstyksopgaver vi la-ver. Vi har stort set ikke serieprodukti-

on ud over vores egne produkter.«Carsten Lauridsen nævner fra or-

drebogen, at Ringkøbing Maskin-værksted sidste år byggede en borerig på 275 tons til en kunde i Norge. Virk-somheden i Ringkøbing stod for alt udviklings-, dokumentations- og kon-struktionsarbejde.

»Men ellers har vi gang i mange for-skellige ting. Vi laver en del til rens-ningsanlæg og lige nu er vi i gang med at lave en kæmpemæssig form til vin-geproduktion,« nævner Carsten Lau-ridsen.

Vind, offshore og facadeSidste år fyldte vindindustrien 20 pro-cent af den samlede omsætning hos Ringkøbing Maskinværksted. Ordrer-ne til Norge og offshore ligger for tiden underdrejet på grund af den faldende oliepris, men Carsten Lauridsen for-venter, at der kommer en ny borerig i ordrebogen, når tiderne bliver gunsti-gere set fra olieselskabernes side.

Ellers lever Ringkøbing Maskin-værksted godt af sin tyndpladeafde-ling, som producerer facadebeklæd-ning til byggebranchen.

»Den har faktisk klaret sig fint hele vejen gennem krisen. Krisen i bygge-riet mærkede vi kun med få måneders nedgang,« nævner Carsten Lauridsen, inden han får lov at fortælle om sit ny-este barn, husstandsvindmøllen med navnet Solid Wind Power.

Vindmøllen»Det er mindre end tre år siden, vi be-gyndte på udviklingsarbejdet. Jeg hav-de hørt, at der ville komme en gunstig tilskudsordning for folk, der ville kø-be en husstandsvindmølle. Og med min fortid på Vestas havde jeg ideen til, hvordan den skulle konstrueres. Jeg fik sammensat en hold af gode folk og i løbet af et halvt år, kunne vi la-ve den første prøveopstilling og på re-kordtid fik vi en typegodkendelse.«

Her stødte Solid Wind Power og Carsten Lauridsen imidlertid ind i en langstrakt ventetid, mens EU-syste-met tyggede på de danske tilskuds-regler. Først i februar i år gik der hul på bylden.

»I starten skulle vi skynde os at blive færdige, for at få gavn af tilskudsord-ningen. Men det endte jo med, vi kom til at vente halvandet år på at komme i gang,« nævner Carsten Lauridsen

Nu glæder han sig imidlertid over, at der for alvor er kommet gang i sal-get på, hvad han betegner som et lu-krativt hjemmemarked og med eks-port til foreløbig England og Sverige.

Solid Wind Power har lanceret møl-ler på 10 og 25 kWh og udvikler lige nu på en 60 kWh, som efter planen skal i drift til efteråret.

Den nye mølle er bygget med henblik på eksport. Carsten Lauridsen nævner England, Tyskland, Canada og steder i verden, hvor man slet ikke har nogen strømforsyning blandt mange mulige mål.

Som følge af mølleproduktionen er opstået endnu en virksomhed – en fi-berafdeling med 15 ansatte og adresse i Skjern, som ikke blot bygger vinger til Solid Wind Power, men også er ble-vet underleverandør af fiberkompo-nenter til eksterne kunder.

»Det havde jeg ikke lige regnet med. Det var slet ikke min plan, jeg er jo me-talmand. Men du kan tage det som ud-tryk for, at efterspørgslen og kundernes behov har været en en stor del af driv-kraften i udviklingen af min virksom-hed,« siger Carasten Lauridsen og be-buder, at han også har andre nyheder at byde på inden for vedvarende energi i nær fremtid. Hvad det nærmere drejer sig om, vil han ikke røbe på nuværende tidspunkt.

Det bedste holdCarsten Lauridsen gentager flere gan-ge, at det ikke er ham, der skal have al ære for, at det blomstrer omkring Ringkøbing Maskinværksted.

»Jeg har rigtig gode medarbejdere på alle poster. Hvis jeg skal fremhæve mig selv for noget, så er det, at jeg er god til at finde ud af, hvad jeg selv er bedst til, og hvad jeg skal overlade til andre – og så til at sætte det bedste hold.

Med den størrelse vi har nu, står vi og kigger ind i en strukturændring. Vi skal have bygget nogle interne forret-ningsgange anderledes op. Den er på tegnebrættet, men faktisk har vi ikke haft tid til at få gjort noget ved den på grund af stor travlhed.

Jeg er også blevet mere opmærksom på, at jeg skal skære ned på min ar-bejdstid. Jeg er blevet bedre til at holde fri, især i weekenden og jeg har mine tre ugers sommerferie. Det ligger helt fast.«

BLIV RACERSTJERNE FOR EN DAG- mød motorsporten og netværk med andre

medlemmer på FDM Jyllandsringen

Har du en racerkører i maven? Så har du, dine kollegaer samt samarbejdspartnere mulighed for at deltage i alletiders motorsportsarrangement, den 7. september.

Fornem duften af brændt gummi, når du tvinger en VW Scirocco racer rundt i de skarpe sving på FDM Jyllandsringen, og nyd lyden af den spindende motor, når den køres fuldt ud.

Dagen starter med undervisning. En professionel instruktør giver dig en grundig briefing i både teknik, bane, biler og sikkerhed. Herefter er der omklædning til køredragter, og du følges i pit.

De første deltagere sætter sig nu i førersædet i hver sin VW Scirocco racer og kører 6 runder efter en pacecar, der viser teknikken og manøvrerne på banen. De næste 3 x 6 runder foregår på egen hånd, hvor alle får lov at give fuld gas og mærke udfordringerne i racerløb.

Efter racet i VW Scirocco raceren får du lov at læne dig tilbage og nyde en fantastisk tur i en ægte Peugeot Spider Cup racer med en erfaren racerkører.

Til eventen er der selvfølgelig morgenmad og frokost samt forfriskninger i form af sodavand, vand, kaffe, the, frugt og snacks at sunde sig på undervejs. Når dagens program er gennemført, får deltagerne et diplom med den professionelle Peugeot Spider Cup kørers autograf.

Masser af benzin, fart og hestekræfter, der med garanti går direkte i blodet.

PrisKr. 3440,- pr. deltager

TidDen 7. september 2015Kl. 8.00 - 15.00

Sted FDM Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

KontaktCarsten Essler Helmer på [email protected]

TilmeldingsfristDen 20. juli 2015

AfbudVed udeblivelse eller afbud efter tilmeldingsfrist, skal du betale det fulde beløb. Men bliver du forhindret kan du give din plads videre.

HvemAlle med benzin i blodet

AlderMin. 18 årKørekort er et krav

FysikMin 150cm – Max 210cm – Krops vægt kan være en hindring

ForbeholdForbehold for vejr og teknik

Inklusiv* Briefing og undervisning i racerkør-

sel ved professionel instruktør

* 24 omgange i VW Scirocco racer

* Highspeed Passenger ride i Peugeot Spider

* Forplejning* Udlån af køredragt og hjelm

er inkluderet i prisen* Diplom for at gennemføre

Vigtig info* Kørsel finder sted på

professionel bane på Jyllandsringen – af sikker-hedsmæssige årsager køres på den lille bane, hvor bilerne hele tiden er indenfor synsvidde

* Eventen foregår i gruppe på optil 30 personer.

Krav* Gyldigt kørekort* Alle instruktioner fra

instruktøren skal overholdes – i modsat fald bliver kørslen øjeblikkeligt afbrudt.

* Der påhviler føreren en selvrisiko på op til kr. 8.000,- og en ansvarsfraskrivelse skal underskrives (alle priser ekskl. moms).

* Berusede personer afvises

Tilmeld dig herwww.arbejdsgiverne.dk/kalender/15027www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15027


Folkemøde medfælles dagsorden

re grad brugt til at skærpe argumen-tationen og dokumentationen til brug for senere at kunne overbevise politi-kerne.

Arbejdsgiverne og flere af de øvri-ge organisationer i Håndværksrådet holdt velbesøgte debatmøder i Hånd-værksrådets telt på ydermolen i Al-linge. Langt hen ad vejen var der en fælles linje i de mange arrangemen-

Med over 100.000 besøgende i strå-lende solskinsvejr det meste af tiden overgik folkemødet på Bornholm sig selv igen-igen.

På grund af folketingsvalget var der kun få politikere tilstede, hvilket gav de omkring 2600 debatarrangementer – også en rekord – en anderledes ka-rakter. I stedet for at diskutere med politikerne blev debatmøderne i høje-

ter: Social dumping, fremtiden for den danske model og Udkantsdanmark var genstand for diskussion på adskil-lige møder. Det samme gælder de nye erhvervsuddannelser, som træder i kraft til august.

Det sjette folkemøde finder sted i Allinge på Bornholm i dagene 16. til 19. juni 2016.

BLIV RACERSTJERNE FOR EN DAG- mød motorsporten og netværk med andre

medlemmer på FDM Jyllandsringen

Har du en racerkører i maven? Så har du, dine kollegaer samt samarbejdspartnere mulighed for at deltage i alletiders motorsportsarrangement, den 7. september.

Fornem duften af brændt gummi, når du tvinger en VW Scirocco racer rundt i de skarpe sving på FDM Jyllandsringen, og nyd lyden af den spindende motor, når den køres fuldt ud.

Dagen starter med undervisning. En professionel instruktør giver dig en grundig briefing i både teknik, bane, biler og sikkerhed. Herefter er der omklædning til køredragter, og du følges i pit.

De første deltagere sætter sig nu i førersædet i hver sin VW Scirocco racer og kører 6 runder efter en pacecar, der viser teknikken og manøvrerne på banen. De næste 3 x 6 runder foregår på egen hånd, hvor alle får lov at give fuld gas og mærke udfordringerne i racerløb.

Efter racet i VW Scirocco raceren får du lov at læne dig tilbage og nyde en fantastisk tur i en ægte Peugeot Spider Cup racer med en erfaren racerkører.

Til eventen er der selvfølgelig morgenmad og frokost samt forfriskninger i form af sodavand, vand, kaffe, the, frugt og snacks at sunde sig på undervejs. Når dagens program er gennemført, får deltagerne et diplom med den professionelle Peugeot Spider Cup kørers autograf.

Masser af benzin, fart og hestekræfter, der med garanti går direkte i blodet.

PrisKr. 3440,- pr. deltager

TidDen 7. september 2015Kl. 8.00 - 15.00

Sted FDM Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

KontaktCarsten Essler Helmer på [email protected]

TilmeldingsfristDen 20. juli 2015

AfbudVed udeblivelse eller afbud efter tilmeldingsfrist, skal du betale det fulde beløb. Men bliver du forhindret kan du give din plads videre.

HvemAlle med benzin i blodet

AlderMin. 18 årKørekort er et krav

FysikMin 150cm – Max 210cm – Krops vægt kan være en hindring

ForbeholdForbehold for vejr og teknik

Inklusiv* Briefing og undervisning i racerkør-

sel ved professionel instruktør

* 24 omgange i VW Scirocco racer

* Highspeed Passenger ride i Peugeot Spider

* Forplejning* Udlån af køredragt og hjelm

er inkluderet i prisen* Diplom for at gennemføre

Vigtig info* Kørsel finder sted på

professionel bane på Jyllandsringen – af sikker-hedsmæssige årsager køres på den lille bane, hvor bilerne hele tiden er indenfor synsvidde

* Eventen foregår i gruppe på optil 30 personer.

Krav* Gyldigt kørekort* Alle instruktioner fra

instruktøren skal overholdes – i modsat fald bliver kørslen øjeblikkeligt afbrudt.

* Der påhviler føreren en selvrisiko på op til kr. 8.000,- og en ansvarsfraskrivelse skal underskrives (alle priser ekskl. moms).

* Berusede personer afvises

Tilmeld dig herwww.arbejdsgiverne.dk/kalender/15027


Gør som i Hong Kong og SingaporeUdkantsdanmark var i fokus på årets folkemøde. Christian Vintergaard, Fonden for Entreprenørskab havde det mest originale bud på en løsning.

Der var flere debatarrangementer på årets folkemøde med fokus på Ud-kantsdanmark og mulighederne for udvikling. På Arbejdsgivernes ar-rangement i Håndværksrådets telt stod Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab, Young Enterprise, for det mest originale bi-drag:

»Der skal aggressive tiltag til. Gør som i Singapore og Hong Kong. Giv tilflyttede virksomheder skattefrihed, gratis færgetransport, liberaliser reg-ler og krav, så vil jeg love, at der vil ske en udvikling,« erklærede Christian Vintergaard.

Helt så langt ville de øvrige delta-gere Ane Buch, administrerende di-rektør for Håndværksrådet og Fred-rik Romberg, direktør for Business Center Bornholm ikke gå. Debatten blev styret af Arbejdsgivernes direk-tør, Jani Lykke Methmann, som cite-

rede fra bogen Udkantmyten af Kaare Dybvad, forfatter og socialdemokra-tisk folketingskandidat, som på grund af valget ikke havde mulighed for at deltage.

Muligheder for vækstFredrik Romberg ville slet ikke høre tale om, at Bornholm er udkant. Han pegede på det store potentiale, der er for udvikling på Bornholm og nævnte ikke mindst udviklingen af hele øens fødevareområde. Der er skabt man-ge job på den konto, og etablering af hurtigt bredbånd og lavere fragtpriser er også initiativer, som skubber Born-holm i den rigtige retning, konstatere-de han.

Ifølge Ane Buch viser alle under-søgelser klart, at vinderen inden for vækst er hovedstaden. Men alle regio-ner har steder, hvor der er vækst.

»Vi skal tale den vækst op og lade

Af Jens Holme

Christian Vintergaard: »Gør som i Singapore og Hong Kong.«

Ane Buch: »Vi skal ikke tale Udkantsdanmark ned, men alligevel se problemerne i øj-nene.«

Fredrik Romberg: »Born-holm er ikke udkantsområ-de, men har tværtimod store muligheder.«

være med at tale landets yderområder ned, men vi bliver samtidig nødt til at se problemerne i øjnene,« påpegede direktøren for Håndværksrådet.

»Finansieringen er helt klart et pro-blem. Det er den digitale infrastruk-tur også. Og så er der ikke kun ud-fordringen med, at det ikke er let at starte virksomhed op i udkanten. Ud-fordringen er også, at folk helt generelt flytter derfra. Dermed bliver det svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, samtidig med at efterspørgslen på de givne produkter falder,« tilføjede Ane Buch.

Flere iværksættereEn del af diskussionen kom til at hand-le om behovet for at skaffe kvalificeret arbejdskraft, som er et tiltagende pro-blem mange steder i landet. Derfor var der også bred enighed om, at når man søger efter tilflytning af kvalificeret arbejdskraft, så er det tvingende nød-vendigt at tænke ægtefællerne med – til et mindre job i samme virksomhed eller måske i form af hjælp til at blive iværksætter.

Og apropos iværksættere, så bør man rulle den røde løber ud og forkæ-le dem, så de så nemt som muligt kan komme i gang med at etablere deres egen virksomhed, mente alle tre delta-gere i debatten.

»Det ved jeg, at kommunerne alle-rede er opmærksomme på, og de gør allerede en masse for virksomhederne og iværksætterne. Og det viser sig fak-tisk, at hvis du etablere en virksomhed i et yderområde, så er du mindre tilbø-jelig til at flytte derfra,« sagde Christi-an Vintergaard.


Den danske model er under pres

I malerfaget er løndumping fra udenlandske virksomheder et voksende problem. Fagforening og arbejdsgivere beder myndighederne om hjælp.

ne medlemmer,« konstaterede Maler-forbundets formand under debatten.

Danske Malermestres formand, Per Vangekjær, erklærede sig enig i syns-punktet, men fastslog ikke desto min-dre, at mange af medlemmerne af Dan-ske Malermestre er bekymrede og over en bred kam undrer sig over, at der ikke fra myndighedernes side blev gjort me-re for at komme den sociale dumping til livs.

»Vi kan jo konstatere, at man trods de initiativer, der allerede er taget, for-sat møder udenlandske håndværkere i hobetal ude på villavejene. Og hvorfor? Det er simpelthen, fordi Danmark er et slaraffenland for polske, estiske og let-tiske håndværkere blandt mange flere.

Der er sådan set ikke noget at sige til, at hr. og fru Danmark ønsker at få en ombygning af deres hus til den billig-ste pris. Dem kan vi ikke rigtig appel-lere til. Men arbejdsmarkedets parter kan ikke alene løse problemet med so-cial dumping. Der skal mere til, hvis vi skal undgå to parallelle arbejdsmarke-der, som tilfældet er i dag.

Der bliver talt meget om social dum-ping, men hvis kampen mod de uden-landske håndværkere skal vindes, må myndighederne anderledes håndfast på banen.

Fra såvel Malerforbundet i Danmark som Danske Malermestre var holdnin-gen klar under en debat på Folkemødet på Bornholm: De udenlandske hånd-værkere skal være velkomne, men de skal arbejde på de samme vilkår som de danske svende og virksomheder.

Danske Malermestre havde på folke-mødet inviteret Kresten Vendelboe, for-mand for Malerforbundet, BAT-kartel-lets sekretariatschef Gunde Odgaard, forskeren Søren Kaj Andersen, Køben-havns Universitet samt malermestre-nes egen formand Per Vangekjær til at drøfte fremtiden for Den Danske Mo-del herunder konkurrencen fra uden-landsk arbejdskraft.

Alle er velkomne»I min optik er det lige meget, hvor de kommer fra. Det vigtigste er, at de ar-bejder under de samme vilkår som mi-

Og løsningen er ikke en lovbestemt mindsteløn, den har vi allerede i dag i malerfaget, hvor mindstelønnen er be-stemt af akkordens mindstebetaling.

Men som situationen er i dag, så kan de, der overholder såvel overenskomst som lovgivning, ikke konkurrere med de priser, som udenlandske håndvær-kere arbejder til,« fastslog Per Vange-kjær.

Går ud over de småSøren Kaj Andersen, Københavns Uni-versitet, understregede, at det navnlig er de små virksomheder, der er pres-sede af konkurrencen fra udenlandske firmaer, mens de store drager fordele af den billigere arbejdskraft.

Han opfordrede parterne i maler-branchen til at tage bedre imod de udenlandske kolleger og give dem en grundig indføring i de danske regler på arbejdsmarkedet.

»Det er ofte uvidenhed, der fører til løndumping og ringere betingelser for den udenlandske arbejdskraft,« mente han.

Af Jens Holme

Fra venstre: Gunde Odgaard, BAT-kartellet, Kresten Vendelboe, formand Malerforbundet i Danmark, Søren Kaj Andersen, Københavns Uni-versitet, og formand for Danske Malermestre, Per Vangekjær. (Foto Poul-Erik Rath Holm)


Enighed om atbekæmpe mangelpå praktikpladserArbejdsgivere, elever og erhvervsskoler er enige om, hvad der skal til for at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Morten Egede, Erhvervsskolernes Elevorganisation og mu-rerlærling er en fyr, der kan skære tingene ud i pap:

»Skolen er indrettet på at bære eleverne fra røv til stol«. Hvormed forstås, at lærerne overser håndværksfagene og ser gymnasiet som den mest naturlige overbygning på fol-keskolen.

Bemærkningen faldt under Arbejdsgivernes arrangement på folkemødet: »Tag en lærling – vær med til at sikre frem-tiden«, hed overskriften. Morten Egede, formanden for Ar-bejdsgiverne, Fleming Frederiksen, direktør for erhvervs-skolen TEC København, Lone Hansen, og chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl disku-

terede erhvervsuddannelser og mangel på praktikpladser i Håndværksrådets telt på havnen i Allinge.

Mie Dalskov Pihl ridsede situationen op ved at bekræfte, at håndværksfagene kommer til at mangle 30.000 faglærte om fem år. Et tal, som vil være vokset til 90.000 i 2050.

Mangel på praktikpladserMorten Egede lagde ud med at påpege paradoksproblemet, at virksomhederne på den ene side kommer til at mangle ar-bejdskraft. På den anden side åbner de ikke tilstrækkeligt med lærepladser.

»Jeg har kendskab til nogen, som ikke kunne få en lære-plads. Så valgte de simpelthen at stoppe deres uddannelse, for så gav det ikke længere nogen mening. Vi skal kunne færdiggøre vores uddannelse under gode vilkår,« sagde han og tilføjede:

»Skolepraktik er kun en nødløsning. Dér lærer man ikke, at man aldrig går frem og tilbage uden at have noget i hæn-derne.«

Fleming Frederiksen gav ham ret. Flere virksomheder – navnlig de større – skal tage flere lærlinge. Han luftede muligheden for en kampagne, der skal opfordre Arbejdsgi-vernes medlemsvirksomheder til at stræbe efter, at hver 10. medarbejder skal være en lærling.

Skal have fat i skolerneBåde Morten Egede og Lone Hansen slog til lyd for, at er-hvervsskolerne får et tættere samarbejde med folkeskolerne, hvor der også skal uddannelsesrådgives mere i retning af er-hvervsuddannelserne.

»Det praktiske skal tilbage i folkeskolerne. Man har for eksempel fjernet metalsløjd og andre praktiske fag, som kan give unge en idé om og smag for en erhvervsuddannelse,« sagde Morten Egede.

»Vi skal se på det i et bredere billede. De unge skal ud og snuse til erhvervsuddannelserne, når de skal i praktik i de ældre klasser. De skal vide, at en håndværkeruddannelse

I sofaen på Folkemødet: Fra venstre Mie Dalskov Pihl, Arbejderbevæ-gelsens Erhvervsråd, ordstyrer Jani Lykke Methmann, Arbejdsgiver-ne, Lone Sørensen, TEC København, Fleming Frederiksen, Arbejds-giverne og Morten Egede, Danske Erhvervsskoleelever.

Tekst og foto: Maria Duerlund Bergholm og Jens Holme


er fuld af muligheder. Og eksempelvis den nye uddannelse, EUX, åbner for mange forskellige retninger, fordi den kom-binerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddan-nelse,« supplerede Lone Hansen.

Mie Dalskov Pihl talte om for mange ubrugte studenter-huer:

»Mange tager en studentereksamen uden at bruge den til noget. De begynder på gymnasiet, fordi deres mor og far sy-nes, det er en god idé, og fordi 80 procent af en folkeskoleår-gang gør det samme,« sagde Mie Dalskov Pihl.

Skal ikke forkortesHenrik Sass Larsen, indtil valget socialdemokratisk er-hvervsminister, slog i valgkampen til lyd for, at håndværke-re er alt for dyre og erhvervsuddannelserne burde forkortes, så de kun tager den halve tid.

»Det er en dårlig idé. I stedet skal vi måske være bedre til at tilpasse erhvervsuddannelserne, når der gives merit. Så det for eksempel bliver nemmere at tage en erhvervsuddan-nelse, hvis man i forvejen har en masse praktisk erfaring el-ler har en studentereksamen,« erklærede Fleming Frederik-sen, mens Morten Egede igen fyrede en overskrift af:

»Man kan ikke lære det hele på den halve tid.«

Morten Egede, Danske Erhvervsskoleelever og Fleming Frederiksen, Arbejdsgiverne var enige om, at virksomhederne skal åbne for flere praktikpladser.

KURSUS I LIGEBEHANDLINGOG FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLINGTorsdag d. 13. august 2015 kl. 09.30-15.00 Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV

Virksomhederne kommer i stigende grad i kontakt med området for ligebehandling og forskelsbehandling. Ofte er virksomhederne ikke klar over, hvad ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet indbefatter. Ikke mindst er man jævnligt usikre på retsområdet, som er spækket med fortolkninger og faldgruber. Der vil være stor fokus på virksomhedernes dagligdag i forhold til de udfordringer, retsområdet kan medføre ved den almindelige personalehåndtering i form af ansættelse, omplacering og opsigelser.

Kurset er virksomhedens genvej til at få grundigt styr på principperne og retspraksis og undgå at lande i personalesager, der ikke udspringer af forsætlig forskelsbehandling, men alligevel falder ind under bestemmelserne. Mange gange med store økonomiske udfordringer til følge.

UnDerViser | Advokat Jacob Kirkegaard Hansen

Pris | For medlemmer koster det kr. 1.500 ekskl. moms. For andre koster det kr. 2.100 ekskl. moms.

TilmelDinG | Tilmeld dig til Arbejdsgiverne senest 3. august 2015 på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15025. Kontakt Jacob Kirkegaard Hansen på tlf. 6617 3333, hvis du har spørgsmål.


BRANcHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Leg med Legoklodser gav ide til intelligent sengErik Langelund, ejer af maskinfabrik-ken Smel Industry i Gislev på Østfyn har udviklet en intelligent seng, der med nogle få greb gør det muligt for ældre og handicappede at forvandle sengen til en stol og omvendt.

Plejehjemmet Humlehaven i Nr. Lyndelse ved Odense har i to måneder testet sengen, og de har vist sig så po-sitive, at kommunen har købt 14 senge, skriver Fyens Stiftstidende.

Plejehjemsleder Kristine Søsted Poulsen forklarer til avisen, at den intelligente seng betyder et bedre ar-bejdsmiljø for de ansatte og en større frihed for de ældre.

Det var for mere end tre år siden, at elever fra Ryslinge Efterskole med legoklodser var med til at få idéen til den intelligente seng under et innova-tionsforløb med forskellige virksom-heder.

Siden har Erik Langelund videreud-viklet på klodserne med blandt andet inspiration fra en gammel roeoptager. Sengen hedder Liberty og produce-res hos Smel Industry. Men for at hol-de tingene adskilt har Erik Langelund etableret Liberty Care Company som en selvstændig del af Smel Industry.

»Vores senge giver brugerne større livskvalitet, fordi de bliver frie og uaf-hængige af andres hjælp.

Vi udvikler sengene i samarbejde med brugere og plejere. Vi kender de menneskelige behov, så betjeningen er enkel og intuitiv,« skriver Erik Lange-lund på Liberty Care Companys hjem-meside.

»Det skal være værdigt for ældre, der ikke længere selv kan komme ud af sengen og må vente på, at det passer ind i plejekørslen,« tilføjer Erik Lan-gelund. Han håber, at sengen får sit

gennembrud til efteråret, når den skal præsenteres på messe.

Udviklingskonsulent Michael Bech Petersen fra Faaborg-Midtfyns kom-munes afdeling for velfærdsteknologi mener, at den nye seng har et stort po-tentiale i private hjem, hvor man kan blive meget mere selvhjulpen.

Den intelligente seng koster 48.000 kroner stykket. På Liberty Care Com-panys hjemmeside argumenterer Erik Langelund for, at sengen er tjent hjem på mindre end en måned, når den er-statter to daglige besøg af social- og sundhedsassistenter til at tage den æl-dre op af sengen om morgenen og til-bage igen om aftenen. Oven i kommer den større frihed for den ældre.

100-årige Erna Pedersen er en af to beboere på plejehjemmet Humlehaven i Nr. Lyndelse, som har testet den intelligente seng i samarbejde med Erik Langelund ved siden af sengen. På 20 sekunder kan Erna Pedersen selv komme ud af sengen. (Foto: Laust Jordal, Fyens Stiftstidende)


Kæmpe flydedok på plads i ThyborønVestkystens største flydedok ankom i slutningen af juni til Thyborøn Ophalerbedding på havnen i Thyborøn. Det er Thy-borøn Ophalerbedding, der for 30 mio. kr. har indkøbt den 55 år gamle flydedok hos det nu lukkede Götaverken i Göteborg.

Nyerhvervelsen skal servicere de store skibe, som Thyborøn Ophalerbedding ikke hidtil har haft plads til.

Thyborøn Ophalerbedding drives af to medlemsvirksom-heder hos Arbejdsgiverne, smedevirksomheden Kynde & Toft samt Thyborøn Skibs og Motor. Kapaciteten er et løft på 6000 tons, som dokken udnytter med 14 stabiliseringstanke, som fyl-des med vand. Når skibet er kommet på plads i dokken, pum-pes vandet igen ud, så fartøjet løftes fri af vandet. Flydedokken ventes at skulle servicere ca. 20-25 skibe om året. Det vurderes, at 40-50 mand får beskæftigelse på flydedokken. Også resten af Thyborøn vil også få glæde af den.

»Den vil ikke blot give arbejde til os. Det kommer også til at mærkes på de øvrige forretninger i byen. Det vil smitte af på både tømrer, slagter og andre, når der kommer nye og stør-re skibe til Thyborøn,« siger Jens Kristian Eriksen fra Kynde & Toft og formand for Thyborøn Ophalerbedding til Lemvig Folkeblad.

Købet af flydedokken er blevet aktuelt, fordi antallet af fi-skerfartøjer efterhånden er blevet mindre. Til gengæld er de resterende fartøjer blevet større. Hidtil er de større skibe ble-vet henvist til andre havne, når de har skullet på land. Det er ikke længere nødvendigt.

Det er dog ikke helt problemfrit at få flydedokken ind i Thy-borøn Havn. Den kræver nemlig en vanddybde på 12 meter for at kunne løfte de skibe, som har den største dybgang. Så stor en vanddybde kan Thyborøn Havn endnu ikke tilbyde. Indtil der formentlig om et år er skabt et bassin ved Thyborøn Ophalerbedding, som er dybt nok, må flydedokken ligge ved Nordsøkaj, som med ni meter er det dybeste område i Thybo-røn Havn.

Flydedokken, da den endnu lå Göteborgs havn. Götaverken lukkede i sommeren 2014. (Foto: Morten Rasmussen, Scanpix)

• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk


Velkommen til

vores nye annoncepartner

Bladet Arbejdsgiverne har den 1. juni skiftet annoncepartner. Opgaven varetages i fremtiden af Vestergaards Bogtrykkeri vores mangeårige samarbejdspartner, når det gælder bladets tekniske produktion.

Kontaktpersonen hos Vestergaards er Ejner Stephansen, en ægte vendelbo og med en lang erfaring i reklamebranchen.

Med sin store faglige viden, jyske lune og lange erfaring har Ejnar Stephansen de bedste forudsætninger for at være en god rådgiver for bladets annoncør-kunder.

Kombinationen af trykkeri og annoncesalg åbner for mere aktivt at gøre opmærksom på de mange muligheder, der er for at fange læsernes opmærksomhed. Det kan være et indstik, en ekstra forside, et virksomhedsportræt eller noget helt fjerde.

Du kan træffe Ejner Stephansen på tlf. 22 61 63 88.

BladetBladet

Nyuddannede skibsteknikere fra Syddansk ErhvervsskoleFra venstre: Jesper Andreassen, NSM Mari-ne & Offshore Service A/S, Munkebo, Sune Pedersen, Fayard A/S, Munkebo, Mikkel Sørensen Hindsgaul, Fayard A/S, Mun-kebo.

Hotel Klinten · søndervej 8 · 4673 rødvig

Arbejdsgivernes lokalafdeling Midt- og Sydsjælland holder 2 x 100 års jubilæum for de oprindelige to foreninger, Gl. Roskilde og Syd- og Østsjælland. I den anledning indbyder vi til GRATIS festmiddag med underholdning for medlemmer og ledsagere. Der er mulighed for overnatning.

Dagens program: 13.00 – 16.00: Reception for medlemmer, leverandø-rer m.fl .

Fra 15.00: Indtjekning på hotellet for overnattende.

18.30: Middag med efterfølgende musik og dans.

Afrejse næste formiddag efter morgenmad.

Tilmelding til festen senest den 10. august til kasserer Gert Christoff ersen på følgende mailadresse: [email protected]

Ved tilmelding skal du oplyse navn og medlemsnum-mer og angive om du ønsker overnatning på Hotel Klinten.

Med venlig hilsenBestyrelsen

MIDT- & SYDSJÆLLAND

2x100 års jubilæumsfestfredag den 4. september 2015

FORENINGSNYT & NAVNE


Leverandører partnere&BladetBladet

Tlf. 66 17 34 55Email: [email protected] – www.sosweb.dkLandsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver.Specialister indenfor håndværkog industri.Følg os på Linkedin og Facebook.

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] Microsoft C5, NAV, brancheløsninger.Entré110 og WPA mobile løsninger. Faktura-Boks.Løsninger der skaber værdi.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og CTS-

anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Esbjerg · Randers

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kun-der, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumulerings-tanke og siloudstyr.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

OutZourCEA.P. Møllers Alle 9C, 2791 DragørTlf: 53 81 21 [email protected] og Ressource-styring.Tid & materialer. Løn & fakturering.

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Beholdere & stålskorstene

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bolte og skruer

CE-mærkning

EDB

Fyringsanlæg

Generationsskifte

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

®

Flowidan ApSNederholmsvej 47 8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]

• Rep. af store hydraulik cylindre.• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000• Honing Ø 32-600 L=12.400• Langhulsboring.• Udvikling af store special cylindre.• Forhandling af højkvalitetspakninger

fra HUNGER DFE.

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfa-brikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApSIngeniør og maskinfabrik

Kontakt: Casten GramIngeniør og medejer, M.IDAMail [email protected] . Tlf. 74 52 42 80

Honing

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Gaskedler

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild8300 OdderTlf.: +45 86 62 63 64Fax: +45 87 80 30 89Web.: www.automatikcentret.dk

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatik til varme og ventilation

Fyringsanlæg



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - – med udgangspunkt

i Arbejdsgivernesoverenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring


Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse)Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) .

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Hydraulik

Kantpresning

Kurser & uddannelse


Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk


TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - – med udgangspunkt

i Arbejdsgivernesoverenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj


Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring


Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse)Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) .

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Hydraulik

Kantpresning

Kurser & uddannelse


Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S


Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

VVS

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar StephansenTlf. 22 61 63 88 · [email protected]

Brødrene DahlSaint-Gobain Distribution Denmark A/SPark Allé 3702605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]


Varmepumper


Varmeventilator

AFS

END

ER: B

lade

t Arb

ejds

give

rne

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

Vi er tilbage igen den 26. august med et stort tema om energi.

Sidste frist for redaktion og annoncer er den 10. august.

I nr. 9, som udkommer 16. september, sætter vi spot på

hi teknologi- og industrimessen i Herning 22. – 24. september.

Deadline er den 31. august.

BladetBladet

Bladet Arbejdsgiverne

ønsker læserne god sommer

Documents

Bladet Arbejdsgiverne nr. 7, 2015