48
Bladet Bladet Nr. 10 | 14. oktober 2015 | 106. årgang Håndværkergaranti har premiere Kritisk dialog om køb af BilligVVS Tilfredshed på hi-messe Prisregn over lærlinge

Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Håndværkergaranti har premiere

Citation preview

Page 1: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

BladetBladetNr. 10 | 14. oktober 2015 | 106. årgang

Håndværkergaranti har premiere

Kritisk dialog om køb af BilligVVS

Tilfredshed på hi-messe

Prisregn over lærlinge

Page 2: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Indhold Oktober 2015

 4 Massive protester mod sparekrav til erhvervsskoler

 5 Ikrafttrædelse af BR15 er udskudt

 6 Ny ISO 14001 giver bedre miljøledelse

 8 Kort nyt

25 Arbejdstilsynet kommer

30 Pas på undtagelserne i forsikringen

31 25 lærlinge blev hædret med ML-priser

32 Tim kan lave alt ud af et stykke jern

32 Andreas droppede akademikerjob og blev smed

33 Kåre har fornemmelse for maskiner

34 Hi-messe præget af fremgang og optimisme

36 Pris til mobil robot

37 KP Automation lander millionordre

38 Business & branche

41 AL Efteruddannelse

42 Navne/foreningsnyt

45 Leverandører & partnere

TEMA: INSTALLATION10 Premiere for

Håndværkergarantien

11 Håndværkere overser mulighed for mersalg

12 Installatørerne har ikke noget at frygte

13 Bdr. Dahl: Vi går i modsat retning

14 Lemvigh-Müller: Vi venter og ser

14 Chef for stort vvs-firma: »Jeg er ikke beroliget«

16 Program på nettet udregner energimærke

17 Dråbekrav udsættes endnu engang

18 Varmepumper slår fjernvarme i finsk test

19 Branchemøder – vvs

20 Halveret oliepris får forbrugerne til at holde igen

22 Solbrønd klar til at blive kommerciel

24 Kølebranchen mangler teknikere

26 Nye produkter

28 Ansatte sin første medarbejder efter 25 år

22

4

6

31

24

Page 3: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 3

Man skal kunne være stoltaf sin erhvervsuddannelseVi kan ikke få armene ned. De danske myndigheder har i den sidste tid ar-Så kom tallene for optaget på erhvervsuddannelserne. Og det står lysende klart, at der er alt for få unge, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det er et problem, når vi i forvejen står overfor den udfordring, at vi kom-mer til at mangle 30.000 faglærte om fem år. Allerede nu mærker vi konse-kvenserne. Virksomhederne må kigge langt efter rutinerede smede, svejse-re, værktøjsmagere, industriteknikere og automatikteknikere.

Men det er også tid til at have is i maven. Der er ikke tvivl om, at vi skal ha-ve flere unge på erhvervsuddannelserne. Men det skal ikke være for enhver pris. Det lavere optag skyldes nemlig i høj grad, at man har indført et ad-gangskrav, hvor man mindst skal have karakteren to i dansk og matematik. Og det sorterer altså nogle elever fra.

Nogen vil sikkert mene, at de godt kunne være blevet dygtige håndværkere alligevel. Og det er der jo reelt ikke nogen, der ved. Men jeg synes, at det er meget sigende, at de faktisk har haft mulighed for at tage en optagelsesprø-ve i stedet. Men ved eksempelvis Odense Kommunes skoler sagde halvdelen enten nej tak eller blev væk til prøven. Det tyder på en så manglende inte-resse for håndværksfagene, at vi er bedre tjent uden dem.

Det er ikke så pænt, at sige. Men det er måske det, der er sandheden. Det er nemlig den slags elever, der er med til at dræne erhvervsuddannelserne for prestige, og det har vi simpelthen ikke råd til længere. Vi skal ikke bare ac-ceptere, at erhvervsuddannelserne bliver en skraldespand for de elever, man ikke kan placere. Det var dengang.

En erhvervsuddannelse er for unge med både hænder og hoved skruet godt på. Det budskab arbejder vi i Arbejdsgiverne hårdt på at udbrede i hele lan-det. Eksempelvis er vi med til at hylde de mange dygtige, unge lærlinge ved Metalindustriens Lærlingepris og DM i Skills. Men vi skal også give noget af os selv. Derfor er jeg stolt af, at være formand for en organisation, der som de første i Danmark har sat sig et konkret mål for hvor mange ekstra læreplad-ser, vi vil levere i løbet af de næste fem år. Her siger vi i Arbejdsgiverne, at hver tiende ansat skal være en lærling – det giver 1.630 lærepladser.

Der skal stå meget mere ære og prestige omkring erhvervsuddannelserne. Både industrien og byggeriet har jo brug for dygtige håndværkere – Dan-mark har brug for dygtige håndværkere. Virkeligheden er jo, at vi står over-for en hånd konkurrence fra udlandet, hvor vi mange gange skal konkurre-re med meget lavere lønninger. Hvis vi forsat skal kunne levere den kvalitet, der gør, at vi forsat kan være konkurrencedygtige, så skal vi også have dyg-tige folk, der han kan bruge hænderne.

At prestigen sommetider mangler, er der flere årsager til. Men én af de tun-gere vejende grunde er, at man tidligere har lukket for mange uegnede ele-ver ind på erhvervsskolerne. Men det er forhåbentlig slut nu. Fremtidens er-hvervsskoler og elever vil takke os.

Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

LEDER 

Udgiver:BrancheforeningenArbejdsgiverne

Bladets bestyrelseFormand: Jørgen HansenNæstformand: Leif Frisk Leif KjeldahlMax Michael Jensen

Ansvarshavende redaktørJens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 [email protected]

AdministrationBrancheforeningenArbejdsgiverneMagnoliavej 25250 Odense SVTlf. [email protected]

AnnoncesalgVestergaards Bogtrykkeri Kontakt:Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 [email protected]

Oplag: 2750ISSN nr: 2246-7041

TrykVestergaards Bogtrykkeri A/S

Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg

BladetBladet

Page 4: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Massive protestermod sparekrav til

erhvervsskolerBesparelser vil betyde, at det bliver sværere at tiltrække flere af de fagligt dygtige og

motiverede elever, siger organisationer og skoler.

Besparelser vil betyde, at skolerne tvinges til at spare på en række af de initiativer, der skal tiltrække flere af de fagligt dygtige og motiverede ele-ver, frygter kritikerne af regeringens planer. Her undervisning af smede på erhvervsskolen EUC Sjælland i Næstved. Bettina Boris underviser. (Foto: Janus Engel/Polfoto)

Page 5: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 5

Af Jens Holme

Regeringens bebudede millionbespa-relser på bl.a. erhvervsuddannelses-området vil trække tæppet væk under store dele af den kvalitetsreform, er-hvervsskolerne implementerer netop nu, advarer både Håndværksrådet og Danske Erhvervsskoler.

Uddannelsessektoren, og herun-der også erhvervsuddannelserne, skal over fire år spare to pct. om året. Det rammer hårdt ned i erhvervsuddan-nelserne, der næste år tilsyneladende skal spare 130 mio. kr.

»Besparelserne vil betyde, at sko-lerne tvinges til at spare på en række af de initiativer, der skal tiltrække fle-re af de fagligt dygtige og motiverede elever. Det drejer sig bl.a. om højni-veaufag, talentspor og elevernes triv-sel. Derfor undrer det os meget, at po-litikerne samtidig trækker pengene væk fra skolerne til den slags aktivi-teter,« siger formand for Danske Er-hvervsskoler-Lederne, Peter Amstrup.

En katastrofeUddannelseskonsulent Frank Erhard Andersen, Arbejdsgiverne, betegner sparekravet som »en katastrofe af di-mensioner, der kommer sejlende ind fra højre«.

»De danske erhvervsskoler har meldt ud, at de får svært ved at leve op til mål-sætningen om at tiltrække flere unge. Eftersom de har sparet på administra-tionen de senere år, er der kun tilbage at tage fra undervisningen,« påpeger Frank Erhard Andersen.

Håndværksrådet peger på det pa-radoksale i at skære ned, når nu er-hvervsuddannelserne netop er blevet styrket af en længe ventet og meget nødvendig kvalitetsreform.

»Reformen har fokus på kvalitet og dygtigere lærlinge. Den indeholder ta-lentforløb og højniveaufag. En reform, der for alvor gør det muligt for vejle-dere, undervisere og forældre landet over at sige til folkeskoleeleverne: En erhvervsuddannelse et godt, klogt og fremtidssikret valg. Desværre træk-ker de bebudede besparelser i den stik modsatte retning,« siger chefkonsu-lent Heike Hoffmann.

Brug for ro »Hver fjerde af de unge skal tage en erhvervsuddannelse allerede om fem år, og i 2025 skal det være 30 pct. iføl-ge den politiske aftale om erhvervs-uddannelsesreformen. Det budskab gentager den nye regering også i sit re-

geringsgrundlag, hvor man efterlyser flere dygtige faglærte, og det hedder, »at reform af erhvervsuddannelserne skal føres ud i livet på den bedst mu-lige måde«.

Derfor efterlyser erhvervsskolerne også ro omkring økonomien, så det er muligt at udbygge og fastholde fagligt udfordrende forløb og attraktive ung-domsmiljøer,« hedder det i en presse-meddelelse fra Danske Erhvervssko-ler.

Fråseri på skolerneSærdeles ubelejligt i forhold til kam-pen mod besparelser har Rigsrevisi-onen offentliggjort en undersøgelse af erhvervsskolernes pengeforbrug. Den afslører, at skolerne bryder reg-ler på stribe og fråser med både chef-lønninger, repræsentation og tjene-sterejser.

Undersøgelsen er baseret sig på en stikprøvekontrol af 25 ud af landets i alt 90 erhvervsskoler og har medført, at både statsrevisorer og politikere kræver opstramning af skolernes for-valtning, der er »præget af fejl og reg-ler, der ikke overholdes«, som det hed-der i Rigsrevisionens undersøgelse.

Ikrafttrædelse af BR15 er udskudtEU ville have bedre tid til at granske de danske regler

Kommissionen og andre medlems-stater har mulighed for at fremsende kommentarer.

Kommissionens beslutning om at forlænge stand-still-perioden skyldes et behov for at afklare udformningen af de danske regler, der skal begrænse installationen af olie- og naturgasfyr, meddeler Trafik- og Byggestyrelsen. Spørgsmålet forventes at være afkla-ret inden udløbet af den forlængede stand-still-periode primo november.

Efter udløbet af stand-still-perio-

Det nye bygningsreglement – BR15 – skulle være trådt i kraft i august, men er nu udskudt til tidligst den 1. janu-ar 2016, efter at EU-Kommissionen har forlænget den såkaldte stand-still-pe-riode med tre måneder.

BR 15 er sendt til notifikation i EU, hvormed der gives mulighed for, at EU-Kommissionen eller andre med-lemsstater kan indgive kommentarer til reglementet. Notifikationen med-fører normalt en stand-still-periode på tre måneder. Det er i den periode, EU-

den vil Trafik- og Byggestyrelsen hur-tigst muligt i november udstede BR15 med henblik på ikrafttræden 1. janu-ar 2016. I første halvår af 2016 vil der være overgangsperiode. 1. juli 2016 vil der ikke længere kunne bygges efter BR10, og BR15 vil dermed træde ende-ligt i kraft.

BR15 udmønter bl.a. en række stramninger af energikravene til byg-ningers energiforbrug, så de som mi-nimum lever op til Lavenergiklasse 2015.

Page 6: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Ny ISO 14001 giverbedre miljøledelseBetydelige besparelser på vand- og energi er kun en blandt mange ef-fekter ved strategisk brug af ISO 14001. En ny version af ledelsestan-darden, der bliver et endnu stærke-re værktøj til at opnå synlige miljø-resultater, er netop udkommet.

ISO 14001 anses for at være den toneangivende miljøledelsesstan-dard i hele verden. Den bruges i dag af virksomheder og organisa-tioner i alle størrelser og inden for alle brancher og sektorer som et le-delsesværktøj til at styre håndte-ring af miljøpåvirkninger, reducere ressourceforbruget og give ledel-sen overblik over virksomhedens miljøperformance. Den nye version af standarden byder på mange væ-sentlige ændringer, som bl.a. øget fokus på ledelsens rolle og flere krav til miljøkommunikation.

»ISO 14001 bliver brugt i rigtigt mange virksomheder som et værk-tøj til at styre og styrke miljøind-satsen og dermed opnå synlige re-sultater, der i sidste ende også kan ses på bundlinjen. Samtidig er den et internationalt anerkendt miljø-ledelsessystem, der kan være med til at åbne døre til nye markeder,« siger Jesper Jerlang, standardise-ringsdirektør i Dansk Standard.

Det mest anerkendteDet kan den danske enzymprodu-cent Novozymes, der med brug af ISO 14001 har opnået store bespa-relser på vand- og energiforbruget, nikke genkendende til.

»Vi ønsker et system, som vo-res kunder, samarbejdspartnere og myndigheder anerkender. Der-for har vi i Novozymes valgt at ar-

bejde efter ISO 14001, der globalt er det mest anerkendte miljøledelses-system. Det betyder bl.a., at vi de seneste år har opnået betydelige vand- og energibesparelser,« for-tæller Kent Nybo Mølsted, manager i Novozymes A/S.

Med den nye ISO 14001 bliver værktøjet ifølge Dansk Standards standardiseringsdirektør endnu stærkere.

»Ledelsesstandarden skal nu i endnu højere grad end tidligere for-ankres i topledelsen og understøtte og spille sammen med virksomhe-dens strategi. Samtidigt er der fo-kus på, at virksomheden hele tiden optimerer miljøindsatsen. Dermed kommer den nye ISO 14001 til at spille en endnu vigtigere rolle og give øget udbytte for virksomhe-den,« siger Jesper Jerlang.

Page 7: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Pensionsrådgivning og gratis pensionstjekRing 3393 8600 ellerbesøg www.pfs.dk

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00 · [email protected] · www.pfs.dk

I 2015 kan du indskyde op til 51.700 kr. på ratepension.

Men er du selvstændig, derikke driver virksomhed i sel-skabsform, kan du fortsat ind-betale op til 30 procent af det

skattepligtige overskud i dinvirksomhed på en livrente ogfå fuldt fradrag for indbetalin-gen.

Pension er vigtig!30% reglen gælder stadig. Vi kommer gerne til et møde - det koster ingenting

pfs_BladetArbejdsgiverne_210x297_september_15_pfs_BladetArbejdsgiverne_210x297_september_15 18/09/15 19.53 Side 1

Page 8: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Hotel og konferencecentret Green So-lution House på Bornholm er indstil-let til europæisk hæder på grund af si-ne nytænkende miljøinitiativer. Huset har allerede vakt opsigt både nationalt og internationalt.

Det er den internationale organisa-tion Construction 21, som har Green Solution House med på listen over mulige vindere af den prestigefyldte COP 21-pris, der uddeles i forbindel-se med klimakonferencen i Paris i de-cember. Green Solution House er re-præsenteret i kategorien »Health and Comfort«, der belønner miljøvenlige og bæredygtige byggerier med sundt indeklima og stor komfort.

Green Solution House i Rønne er et spektakulært byggeri med blandt andet tæpper, der renser luften for støv, tagbe-lægning der nedbryder luftforurening og såkaldte smart rooms, hvor hotel-gæsten kan designe sit eget indeklima via en tablet. Green Solution House er skabt via en renovering og udvidelse af det tidligere Hotel Ryttergården.

»Vi er meget glade for vores danske kunder, men vores mål har hele tiden været at få hele verden med, og der-for betyder det selvfølgelig meget, at

Green Solution House nu kommer på landkortet i hele Europa. Mest af alt kan vi bruge indstillingen markedsfø-ringsmæssigt, for nu bliver vi pludse-lig nævnt i nogle sammenhænge, hvor vi ellers ikke ville være blevet nævnt,«

siger en stolt Trine Richter, direktør i Green Solution House.

Green Solution House er indstillet til prisen sammen med i alt 31 andre miljøvenlige byggerier fra blandt an-det Frankrig, Belgien og Spanien.

Green Solution House i Rønne er både hotel og konferencecenter samt et internationalt ud-stillingsvindue for bæredygtigt byggeri og miljøvenlige initiativer. Hotellets spildevand bliver renset af alger og brugt til vanding både ind- og udvendigt. Det er tanken, at kompost fra ha-ven skal omdannes til varme og elektricitet via et såkaldt pyrolyseanlæg. (Foto: Green Solution House)

Grønt hotel indstillet til prestigefyldt pris

Det kommer næppe som en overra-skelse for et stort antal underleveran-dører. Men nu er der tale om en til-ståelsessag: Selv om de synes, det er moralsk forkert, spekulerer to ud af tre større danske virksomheder be-vidst i for sen betaling af leverandø-rer for derigennem at opnå større li-kviditet.

Det indrømmer de selv i en under-søgelse fra Basware, som udvikler og sælger løsninger til e-indkøb og e-fak-turering. Undersøgelsen er baseret på interviews med 1000 mellemstore og store virksomheder ligeligt fordelt på ti lande; Australien, Belgien, Tyskland,

Virksomheder tilstår: Vi trækker betalingen med vilje

Holland, England, USA, Finland, Sve-rige, Norge og Danmark.

Selvom 85 procent af danske virk-somheder finder det socialt uaccep-tabelt at betale for sent, så praktiserer 67 procent af virksomhederne denne praksis i større eller mindre omfang. Samtidig spekulerer 92 procent af danske virksomheder i afkast på den ophobede likviditet, hvor andre lande her ligger på 69 procent.

Otte ud af ti danske virksomheder svarer, at de har indført skrappere be-talingsbetingelser inden for det se-neste år. Her ligger Danmark i front, hvor danskerne da også har øget kas-

sebeholdningen mest i sammenlig-ning med udlandet. Hele 63 procent af de danske virksomheder har øget likviditeten sammenlignet med et in-ternationalt gennemsnit på 48 procent. Kun 11 procent af de danske virksom-heder har færre penge i kassen end sidste år.

Der er generel enighed om, at god li-kviditet er væsentligt for forretningen. Hele 80 procent siger, det har stor be-tydning, og de mange penge på bogen giver frihed til at forhandle rabatter og aftalevilkår.

Page 9: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 9

Kort fortaltBREDBÅND – Jo hurtigere din virk-somheds bredbånd er, desto mere pro-duktiv er virksomheden. Det konklu-derer en rapport, som analysebureauet Damvad har lavet for Erhvervsstyrel-sen. Virksomheder med bredbånds-forbindelse over 30/5 Mbit/s har 3,9 procent højere produktivitet end virk-somheder med mellemhurtige forbin-delser. Ganger man det op i hele lan-det, så betyder det, at virksomheder med hurtigt internet skaber merværdi for 5,6 milliarder kroner om året.

PENSION – Selvstændige, ansatte uden overenskomst og førtidspensio-nister. Det er primært de tre grupper, den enten slet ikke sparer op til pensi-on eller sparer meget lidt op. Ifølge tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension har 831.000 danskere en pen-sionsopsparing på under 20.000 kr. og kan se frem til en alderdom på smal-hals.

CHAUFFØRMANGEL tvinger adskil-lige danske vognmænd til at langtids-parkere deres lastbiler, skriver dag-bladet Børsen. Vognmænd er ellers langsomt på vej ud af mange års kri-se, men i takt med den stigende ef-terspørgsel på transportopgaver fra erhvervslivet står det klart, at antal-let af kvalificerede unge, der vælger en chaufføruddannelse, slet ikke kan hamle op med det store antal ældre chauffører, som går på pension.

INDKOMSTER – Danskerne har høje indkomster efter skat, men det er sam-tidig dyrt at leve i Danmark. Når man omregner til en fælles valuta, måles indbyggerne i Danmark til at have den næsthøjeste indkomst i EU, kun over-gået af Luxembourg. Justeres der for prisniveauet i landene, har både sven-skerne og østrigerne højere købekraft end danskerne, fremgår det af Dan-marks Statistiks bog Indkomster 2013.

BRINTBILER – Kolding Kommune har indgået et partnerskab om brint-biler i kommunen. Brintbiler kan køre mere end 500 km på én tankfuld brint. Og det kun tager 3-5 minutter at fylde tanken op, ligesom i en normal ben-zin- eller dieselbil. Ud over kommu-nen består partnerskabet af BlueKol-ding, som også har købt en brintbil, Danish Hydrogen Fuel A/S, som etab-lerer brinttankstationen, og Hyundai, som forhandler bilerne.

LØNOMKOSTNINGER – Målt på de samlede medarbejderomkostninger er en dansk industriarbejder siden 2010 gået fra at koste næsten 30 kr. mere end en tysk – til kun at koste 20 kr. me-re i 2014. Inklusive alle omkostninger kostede en tysk industriarbejder der-med 285 kr. i 2014 mod 305 kr. for en dansk, skriver dagbladet Børsen.

Gode tider hosleverandørertil vindmøller Underleverandørerne til de globale aktører som Vestas og Siemens Wind Power tjener flere penge, fremgår det af en analyse fra Deloitte og branche-foreningen Vindmølleindustrien. Si-den finanskrisen var på sit højeste i 2009, er afkastet af den investerede ka-pital mere end fordoblet.

Spørger man leverandørvirksom-hederne, er der grund til at tro, at den gode udvikling vil fortsætte. Deloittes analyse viser, at 82 pct. af leverandø-rerne har positive/meget positive for-ventninger til deres konkurrenceevne de næste 12 måneder.

»Leverandørvirksomhederne viser over en bred kam positive tal. Foruden at udlandet efterspørger komponenter af høj kvalitet fra Danmark, skyldes den fortsatte vækst også, at der er øget

efterspørgsel efter danskproducerede vindmøller, hvilket selvfølgelig smit-ter af på leverandørerne,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølle-industrien.

»Derfor har virksomhederne også god tro på fremtiden og deres udvik-ling fremadrettet, hvilket er særdeles positivt,« siger han.

Mangel på medarbejdereMen ingen buket uden tidsler: Truslen mod fremgang og fremtidstro hos le-verandørerne drejer sig om mangel på arbejdskraft.

Mere end 30.000 er beskæftiget i vindindustrien i Danmark. Bag tallet ligger en stor stigning i medarbejdere med længere uddannelser herunder især ingeniører og dygtige faglærte.

»Tendensen afspejler branchens til-tagende professionalisering og fokus på produkt- og procesudvikling. Det kræver medarbejdere med træning og uddannelse. Konsekvensen ses i leverandørernes mest udbredte ud-fordring: adgangen til kvalificeret ar-bejdskraft,« hedder det i analysen fra Deloitte og Vindmølleindustrien.

Page 10: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Smedemester Svend Aage Kusk, Sejling Smedje ApS ved Silkeborg, var blandt de mange, som den 1. oktober skulle klistre det nye logo for Håndværkergarantien på firmabilen. Der går formentlig et stykke tid, før alle medlemmer har fået tilrettet brevpapir, hjemmesider, biler m.v.

Premiere forHåndværkergarantien

Efter betænkningstid, langvarige for handlinger og en længere forbere-delsestid lancerede tre organisationer – Dansk Håndværk, Kristelig Arbejds-giverforening og Arbejdsgiverne – det nye navn: Håndværkergaranti den 1. oktober. Samtidig er garantibeløbet hævet til 100.000 kr.

Da DS Håndværk & Industri sidste år den 1. september skiftede navn til Arbejdsgiverne opstod et navnepro-blem for DS Garanti, der er skabt for at sikre, at en privat kunde, som får medhold hos Håndværkets Anke-nævn, også får rettet det fejlbehæfte-de arbejde.

Et stort arbejde forestår med at få tilrettet hjemmesider og forsyne fi rmabilerne med det nye logo

TEMA | INSTALLATION

Garantiordningen er til for at gøre forbrugerne trygge, når de får udført arbejde hos organisationernes med-lemsvirksomheder. Samtidig under-støtter den medlemmernes incitament til at udføre opgaverne professionelt og ansvarligt.

Garantiordningen under det nye navn benytter fortsat Håndværkets Ankenævn som uvildig instans, når sagerne skal afgøres. Nævnet består af en landsdommer som formand, en byretsdommer som næstformand, to repræsentanter for forbrugersiden og repræsentanter på virksomhedssiden.

I forbindelsen med introduktionen af det nye navn er der iværksat en kam-pagne for at slå navnet fast hos en stør-re offentlighed. Håndværkergarantien har samtidig fået sin egen hjemmeside, www.håndværkergaranti.dk. Her kan både forbrugere og håndværkere gøre sig nærmere bekendt med ordningen.

Det afgørende bliver nu, at de man-ge virksomheder, der er tilknyttet Håndværkergarantien, får tilrettet alt det materiale, der tilgår deres kunder. Et stort antal hjemmesider skal forsy-nes med det nye logo. Det samme gæl-der eksempelvis firmabiler, brochurer og brevpapir.

Håndværkergaranti har sin egen hjemmeside, hvor forbrugerne kan få mere at vide om, hvor-dan de er sikret.

Page 11: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Håndværkere oversermulighed for mersalgMange mindre virksomheder ved ikke, at de kan få tilskud til energiforbedringer

me på, at de kan få tildelt kontant til-skud til deres energiprojekter fra for-syningsselskaberne. Ifølge den netop udgivne rapport fra Energistyrelsen: »Virksomheders erfaringer med ener-gibesparelser« mangler mange min-dre virksomheder kendskab til ord-ningen.

Den vurdering vækker genklang hos landets største energiselskab, DONG Energy. Mette Skjoldmark, der er Chan-nel Manager hos DONG Energy, siger:

»En del erhvervsvirksomheder ken-der udmærket til energitilskudsord-ningen og bruger den også, når de renoverer. Men der er stadig rigtig mange, som ikke ansøger om tilskud til deres energispareprojekter.«

PotentialeHun er ikke i tvivl om, at der i energitil-skudsordningen ligger et forretnings-mæssigt potentiale for håndværkere, som arbejder med energirenovering. Ved at bruge muligheden for energitil-skud proaktivt i salgsarbejdet over for kunderne kan håndværkerne nemlig slå på, at kunderne – ud over de bereg-

En dugfrisk rapport fra Energistyrel-sen påpeger, at der er begrænset op-mærksomhed på mulighederne for at få udbetalt kontant tilskud til energi-forbedringer blandt de mindre virk-somheder i Danmark.

Samme vurdering lyder fra landets største energiselskab, DONG Energy, der opfordrer håndværkerne til i hø-jere grad at udnytte tilskudsordnin-gen proaktivt i salgsarbejdet over for de mindre virksomheder.

Ifølge Energistyrelsen går det frem-ad med energiforbedringerne i lan-dets virksomheder: Næsten tre ud af fire har foretaget energispare aktivite-ter inden for de seneste fem år, og over halvdelen af virksomhederne forven-ter yderligere aktiviteter de kommen-de år. Men det er først og fremmest i de store og energitunge virksomhe-der, at tiltagene sker, mens de mindre virksomheder er mere tilbageholden-de med at komme i gang.

Mangler kendskabEn forklaring kan være, at de mindre virksomheder ikke er opmærksom-

Tilskudsordningen til energi-forbedringer er nærmere be-skrevet på energisparesiden.dk. Den er udviklet i et sam-arbejde mellem el-, natur-gas-, fjernvarme- og oliesel-skaber, som alle er forpligtet til at gennemføre energibe-sparelser hos private for-brugere, virksomheder, det offentlige, m.m. Den er en hjælp til både boligejere og virksomheder til at komme i gang med at nedsætte deres energiforbrug.

nede besparelser på energiomkostnin-gerne – får et kontant tilskud til selve investeringen. Og det øger alt andet lige incitamentet til at få projekterne udført.

Mette Skjoldmark understreger des-uden, at der altid skal ansøges om til-skud før projektet igangsættes, for ellers kan energibesparelsen ikke ind-berettes og tilskuddet ikke udbetales.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 11

Page 12: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Installatørerne harikke noget at frygteAdministrerende direktør Niels A. Johansen, Brødrene A & O Johansen, mener, at både professionelle og private får gavn af købet af BilligVVS

raskelse meddelte, at han gerne vil-le sælge,« siger Niels A. Johansen og fortsætter:

To afgørende faktorer»Vi havde ligesom alle andre grossi-ster leveret et vvs-sortiment til Billig-VVS og også varetaget deres distribu-tion. Da vi fik tilbuddet om at købe, var der to faktorer, der blev afgørende. Med det salg, BilligVVS har af mær-kevareprodukter, kunne vi se, at det samlet ville give os et større volumen og dermed styrke os i forhandlinger-ne med leverandører og producenter. Det var vi naturligvis meget interesse-rede i.

Den anden faktor er hele vores logi-stik-set up, hvor vi sidste år investere-de 200 mio. kr. i et nyt fuldautomatisk højlager her i Albertslund for at kunne servicere vores kundesegmenter på en endnu mere attraktiv og billig måde. Ved at tilføje BilligVVS bliver logistik-ken endnu mere lønsom og effektiv.«

Ingen sammenblandingMen bortset fra et samarbejde bag ku-lisserne bliver AO og BilligVVS drevet som to helt selvstændige forretninger, forsikrer Niels A. Johansen:

»Det er vigtigt at slå helt fast, at bran-det AO med sine 49 kompetencecen-tre rundt om i landet henvender sig til den professionelle del af markedet. Det laver vi absolut ikke om på. Over-alt på vore indgangsdøre står klart og tydeligt: »intet salg til private«.

Det kom ikke bag på Brødrene A & O Johansens administrerende direktør, Niels A. Johansen, at opkøbet af Billig-VVS ville vække furore blandt vvs-in-stallatørerne.

»Det var vi forberedt på. Men jeg vil påstå, at det for alle parter var den bedste løsning, og der er ingen nega-tive sider af den sag,« siger han til Bla-det Arbejdsgiverne.

»Vi havde ingen ide om at skulle kø-be en netbutik, før BilligVVS’ grund-lægger og administrerende direktør, Jesper Bunde-Petersen, til vores over-

BilligVVS, som i hele sin levetid har været drevet som en overordent-lig dygtig forretning, fortsætter med at bo i Egå ved Aarhus og skal fortsat henvende sig til private forbrugere og helt små vvs-virksomheder. BilligVVS har også en selvstændig bestyrelse og direktion. Der sker med andre ord in-gen sammenblanding.«

Ikke prisdumpingMen er BilligVVS ikke med til at dumpe priserne og tage brødet ud af munden på installatørerne?

»Det er jo velkendt, at der gennem længere tid har været en diskussion om priserne på vvs-produkter og en rabatstruktur, der har været vanskelig at gennemskue. Vi havde længe hørt mange af vore kunder komme og sige, at det var for dårligt, at private forbru-gere kunne købe flere varer billigere på nettet, end de selv kunne hos os.

Derfor introducerede vi den 1. marts – altså længe før købet af BilligVVS - et priskoncept, der hedder Spot On. Her tilbyder vi vore installatør-kunder en meget attraktiv markedspris, der lig-ger på niveau med de billigste priser på nettet.

Dermed kan installatøren se sine forbruger-kunder i øjnene og sige, at »jeg kan skaffe det her produkt til nøj-agtig samme pris, som du selv kan kø-be det på nettet«.

Der er på nuværende tidspunkt 6000 varer i Spot On-sortimentet, så det dækker altså godt og bredt. Som nævnt

Af Jens Holme

TEMA | INSTALLATION

Niels A. Johansen: »Nethandel er kommet for at blive. Hvis vi havde sagt nej til at kø-be BilligVVS, var foretagendet næppe sun-ket i jorden af den grund.«

Page 13: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 13

er det et frivilligt tilbud. Installatøren kan vælge at bevare den prisaftale, han i forvejen har med os eller springe over på Spot On-konceptet. Det bestemmer han selv, og hvad der er mest fordelag-tigt afhænger af, hvad det er for en for-retning han driver.«

Kommet for at blive Lad mig samtidig tilføje, at nethandel er kommet for at blive. Det er et vilkår for vores branche og alle andre bran-cher. Hvis vi havde sagt nej til at kø-be BiIligVVS, var foretagendet næppe sunket i jorden af den grund. Der hav-

de utvivlsomt dukket en anden dansk eller udenlandsk køber op.

At A & O Johansen A/S endte med at købe virksomheden betyder til gen-gæld, at vores indkøb og logistik bli-ver billigere, og det kommer også vo-

Bdr. Dahl: Vi gåri modsat retning

internetpriserne til at falde og sætte indtjeningen under pres for vvs-in-stallatørerne,« siger direktøren.

Stigende gennemsigtighedMorten Nikolajsen mener, at man som installatør generelt bør forberede sig på stigende gennemsigtighed på ma-terialepriserne og i stedet tjene pen-gene der, hvor værdien skabes, nemlig på rådgivning, montage og garantier.

»Vvs-branchen er allerede godt i gang med en sund transformation, hvor avancerne flyttes. Men vi skal have respekt for, at det er en proces, der tager tid, og det skal ikke hjælpes på vej af en priskrig på internettet. Vi skal hjælpe hinanden med en naturlig proces fremfor at presse eller udfordre hinanden,« siger Morten Kilden Niko-lajsen.

Viden om købsadfærd Direktøren mener, at man generelt bør være opmærksom, når en stor mæng-

Hos Brdr. Dahl A/S fastslår kommer-ciel direktør Morten Kilden Nikolaj-sen, at de vil bevæge sig i en helt an-den retning end A &O Johansen og blive mere business-to-business. Det strategien i Danmark og de øvrige nor-diske lande.

»Vi har selv tidligere fået en smags-prøve på at være i direkte kontakt med forbrugeren med Bad & Design, og der følte vi, at vi havnede i en interesse-konflikt i forhold til installatørerne,« siger Morten Kilden Nikolajsen.

Direktøren lægger dog ikke skjul på, at de vil holde øje med, hvordan satsningen udvikler sig for A & O Jo-hansen.

»Vi har respekt for, når A & O Jo-hansen gør noget. Får de overtalt in-stallatørerne til, at det er okay, bliver det et andet marked og vil betyde en revolution for den eksisterende vær-dikæde. Det vil skabe en meget an-derledes branche, da andre grossister formodentlig vil følge efter. Det vil få

Af Morten Ravn

de af viden koncentreres hos den sam-me aktør.

»Vi har aldrig set en situation før, hvor en virksomhed ejer begge infor-mationskanaler. Hos Bdr. Dahl ejer vi i dag information om vore kunders købsadfærd. Den bruger vi til at blive bedre til at afsætte produkter til dem. Men hvad sker der, hvis man også ejer information om købsadfærden hos si-ne kunders kunder? Bruger man den sammen med sine kunder eller imod sine kunder eller et sted derimellem?« spørger Morten Kilden Nikolajsen.

Morten Kilde Nikolaisen, kommerciel direk-tør, Bdr. Dahl A/S. (Foto: Martin Kurt Hag-lund/Polfoto)

A&O Johansens fuldautomatiske højlager i Albertslund, som nu både betjener AOs eg-ne butikker og BilligVVS’ private kunder.

res professionelle kunder til gode,« understreger Niels A. Johansen.

Han slutter med at opfordre alle de kunder, der er negative over for A & O Johansen A/S køb af BilligVVS til at henvende sig.

Page 14: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Chef for stort vvs-firma:»Jeg er ikke beroliget«Uanset Niels A. Johansens forsikringer er A & O Johansens opkøb af BilligVVS et angreb på installatørernes detailsalg, lyder kritikken.

»Jeg har holdt møde med Niels A. Johansen fra A & O Johansen A/S, og det blev jeg ikke nødvendigvis beroli-get af. Lige meget, hvordan man ven-der og drejer det, er det jo et faktum, at AO med købet af Billig VVS har be-væget sig ind på installatørforretnin-

Benny Johansen, ejer af Benny Johan-sen A/S med 75 ansatte i Ledøje-Smø-rum og formand for Arbejdsgivernes Lokalafdeling København er blandt de installatører, der ser med stor skep-sis på A&O Johansens køb af Billig-VVS.

Af Jens Holme

TEMA | INSTALLATION

Lemvigh-Müller:Vi venter og ser

somhed, der sælger el- og vvs-instal-lationsmateriel til private, er vores holdning, at markedet allerede virker overrendt. Derfor har vi ikke nogen aktuelle og konkrete planer om at gå ind i det på nuværende tidspunkt.

Men det er klart, at hvis der sker en brancheglidning, der medfører, at en betydelig del af afsætningen foregår gennem denne salgskanal, kan vi bli-ve tvunget til at sælge til private for at bevare vore markedsposition i lighed med alle øvrige grossister.«

»Lemvigh-Müller handler kun med det professionelle marked. Vores op-gave er, at sørge for at vores kunder i installationsbranchen er godt hjulpet hvad angår leveringssikkerhed, sor-timent, teknisk support og effektivt samarbejde i øvrigt. Det kræver fokus – og det risikerer vi at miste, hvis vi som grossister også skal betjene pri-vate.«

Sådan lyder kommentaren fra ad-ministrerende direktør Morten Trolle, Lemvigh-Müller til eventuelle mod-forholdsregler til A & O Johansens A/S opkøb af BilligVVS.

Morten Trolle fortsætter:»På spørgsmålet om hvorvidt vi

kan forestille os også at have en virk-Morten Trolle, adm. direktør,

Lemvigh-Müller.

gernes banehalvdel og betjener nu de private forbrugere direkte. Og uanset forklaringen er det et angreb på vores detailsalg af materialer,« siger Benny Johansen og fortsætter:

»Niels A. Johansen erklærede på vo-res møde, at jeg og andre kan handle

Page 15: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 15

Benny Johansen, dybt skeptisk over for A & O Johansens køb af BilligVVS.

EftEruddannElsE og ErhvErvsuddannElsEr

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd, T

ech

Aal

borg

og

Rybn

ers

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

kurser• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*

Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning

•Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik•Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning

placering og regler•Offshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsfor-

ståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering*•Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering•Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26)•Brandforanstaltningvedgnistproducerendeværktøj

(varmt arbejde)•Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D•Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

erhvervs- uddannelserVirksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser:•Smedeuddannelsen:klejnsmed*,smedrustfast, smed maritim og svejser•Industritekniker*(maskin)•Tekniskdesigner(bygogfremstilling)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

uddannElsEs-garanti!*

nyt: offshorE-kursEr mEd norsk olf- cErtificEring

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer

til mindst de samme priser – og deres kernekunder til endnu lavere priser – som hos Billig VVS. Det har jeg til go-de at få bevist. Jeg venter spændt på deres tilbagemelding.«

Flere kan følge efterBenny Johansen udtrykker samtidig frygt for, at AOs overtagelse af Billig VVS kan give andre grossister blod på tanden til at gøre noget lignende, og der for alvor er en brancheglidning undervejs til skade for installatørvirk-somhederne.

»Det er jo allerede sådan, at flere andre grossister handler mere eller mindre åbenlyst med diverse netvirk-somheder med salg til private. Det er

naturligvis i lige så høj grad en trus-sel,« fastslår Benny Johansen og efter-lyser respekt for de professionelle in-stallatørforretninger, som til alle tider har udgjort rygraden og levegrundla-get for grossistvirksomhederne.

»Der er i hvert fald grund til at hol-de øje med, hvad der sker i den kom-mende tid. Og der skal virkelig ske noget overraskende, hvis min dybe skepsis skal overvindes. Samtidig må vi som installatører tage højde for, at udviklingen peger i retning af, at vi bliver trykket på vores materialepri-ser. Gør vi ikke det, er jeg overbevist om, at det kæntrer for mange virk-somheder,« understreger Benny Jo-hansen.

Page 16: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Program på nettetudregner energimærkeInstallatørernes hovedpine efter skærpede energimærkningskrav er løst med nyt værktøj fra Energistyrelsen og Teknologisk Institut

Et par uger efter at nye ecodesign-krav trådte i kraft, er Ener-gistyrelsen og Teknologisk Institut klar med et værktøj, der gør tilværelsen nemmere for installatørerne. Ved hjælp af få indtastninger kan programmet beregne energimærknin-gen, når flere opvarmningsenheder, fx solfangere og varme-pumper kombineres.

Problemet opstod, da EU’s såkaldte ecodesign-krav blev udvidet den 26. september, så alle komponenter til bolig- og brugsvandsopvarmning nu skal forsynes med energimærk-ningen A-G, som har været kendt i mange år på en lang ræk-ke hårde hvidevarer.

KombinationEnergimærkningen er let nok, når det angår enkeltproduk-ter. Her er det nemlig producenten, der har opgaven med at energimærke. Men når flere komponenter til bolig- og brugsvandsopvarmning bygges sammen, skal den samlede installation forsynes med energimærke, inden der bliver gi-vet et tilbud på en opgave. Og det er vvs- eller elinstallatø-rens ansvar, at mærket er korrekt.

Det er her, det nye værktøj, som Teknologisk Institut har lavet for Energistyrelsen, kom-mer til hjælp. På baggrund af ind-tastninger fra komponentmær-kerne kan programmet på nettet udregne det endelige energimær-ke for sammensatte løsninger.

Det nye værktøj findes på Energistyrelsens hjemmeside og kan i princippet bruges af alle og enhver, men er skræddersy-et til brug for installatører. Det er også her, man kan hente bro-churen: »Sådan overholder du de nye informationskrav, når du forhandler opvarmningsan-læg«.

Af Jens Holme

Et par uger efter at nye ecodesign-krav trådte i kraft, er Ener-gistyrelsen og Teknologisk Institut klar med et værktøj, der gør tilværelsen nemmere for installatørerne. Ved hjælp af få indtastninger kan programmet beregne energimærknin-gen, når flere opvarmningsenheder, fx solfangere og varme-

Problemet opstod, da EU’s såkaldte ecodesign-krav blev udvidet den 26. september, så alle komponenter til bolig- og brugsvandsopvarmning nu skal forsynes med energimærk-ningen A-G, som har været kendt i mange år på en lang ræk-

Energimærkningen er let nok, når det angår enkeltproduk-ter. Her er det nemlig producenten, der har opgaven med at energimærke. Men når flere komponenter til bolig- og brugsvandsopvarmning bygges sammen, skal den samlede installation forsynes med energimærke, inden der bliver gi-vet et tilbud på en opgave. Og det er vvs- eller elinstallatø-

Det er her, det nye værktøj, som Teknologisk Institut har

Sådan overholder du de nye informationskrav når du forhandler opvarmningsanlæg

Til installatører og

entreprenører

Læs om de nye krav i 2015 til reklame, markedsføring og salg af opvarmningsanlæg til rumopvarmning og brugsvandsopvarmning - det vil sige kedler, varmepumper, varmtvandsbeholdere med videre

TEMA | INSTALLATION

LEVERANDØRNAVN MODELNAVN

Page 17: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 17

Sådan overholder du de nye informationskrav når du forhandler opvarmningsanlæg

Til installatører og

entreprenører

Læs om de nye krav i 2015 til reklame, markedsføring og salg af opvarmningsanlæg til rumopvarmning og brugsvandsopvarmning - det vil sige kedler, varmepumper, varmtvandsbeholdere med videre

Dråbekrav udsættesendnu engangOvergangsperioden forlænges denne gang til den 1. juli 2016.

get til den 1. juni 2016 »med det for-mål, at virksomhederne kan nå at få foretaget de nødvendige tests og god-kendelser for deres byggevarer«, som det hedder i Trafik- og Byggestyrel-sens forklaring. Bag sætningen skju-ler sig den kendsgerning, at foreløbig færre en 60 produkter er godkendt i henhold til dråbeordningen.

Forlængelsen betyder, at alle pro-dukter med gyldig VA-godkendelse før den 1. april 2013, da loven blev la-vet om, fortsat er godkendt til brug i danske installationer frem til den 1. ju-ni næste år.

Et produkt, der ikke havde en VA-godkendelse før den 1. april 2013, skal derimod være godkendt efter den nye dråbeordning. For alle godkendte pro-dukter gælder desuden, at de skal væ-re mærket med dråbeordningen, også selvom der alene foreligger en gyldig VA-godkendelse.

Den tidligere regerings Virksom-hedsforum for Enklere Regler foreslog sidste år, at godkendelsesordningen blev lagt om, så den svarer til beslæg-tede ordninger som CE-mærkning og fødevarekontaktlovgivningen – dvs. en efterlevelsesordning. Virksom-hedsforum argumenterede desuden for, at godkendelsen kan fortsætte på

Godkendelse til drikkevand – den så-kaldte dråbeordning – er fortsat ramt af problemer, og nu ser den nyetab-lerede Trafik- og Byggestyrelsen sig endnu engang nødsaget til at forlænge overgangsordningen. Denne gang til sommeren 2016.

Ordningen skulle være trådt i kraft den 1. april 2013 og have afløst den tid-ligere VA-godkendelse. Men allerede på det tidspunkt stod det klart, at fa-brikanterne, grossister m.fl. ikke kun-ne nå at få godkendt deres produkter.

Derfor blev der lavet en overgangs-ordning, så byggevarer, der ved den nye ordnings ikrafttrædelse havde en VA-godkendelse for de sundhedsmæs-sige egenskaber, kunne markedsføres og sælges indtil VA-godkendelsen ud-løb. I efteråret sidste år stod det klart, at der fortsat var problemer. Derfor blev bekendtgørelsen om dråbeord-ningen revideret og på nogle områder forenklet. Samtidig blev overgangspe-rioden forlænget til den 1. oktober i år.

Forlænges i otte månederNu har der imidlertid igen vist sig be-hov for en forlængelse. Derfor er drå-beordningen med det officielle navn »Godkendelsesordning for byggeva-rer i kontakt med drikkevand« forlæn-

ubestemt tid, indtil forudsætninger-ne for godkendelsen ændres. Efter de gældende regler skal godkendelsen fornys hvert tredje år.

Indtil i sommer hørte godkendelses-ordningen for byggevarer under Ener-gistyrelsen, men i forbindelse med dannelsen af Vestre-regeringen blev området flyttet over i den nyetablere-de Trafik- og Byggestyrelse, som om-fatter alt fra luftfart og jernbanedrift til bygningsreglement og byggevarer.

Fortsætter uanfægtetOg mens der er knas med den obliga-toriske godkendelse af produkternes sundhedsmæssige egenskaber, så fort-sætter VA-godkendelsen i bedste vel-gående som en frivillig ordning.

En VA-godkendelse er en blåstemp-ling af vand- og afløbsprodukters mekaniske og fysiske egenskaber, fx vandhane, vandrør og ventil.

VA-godkendelsen indeholder en be-dømmelse af, hvor egnede vand- og afløbsprodukter er som byggeproduk-ter i forhold til det, som producenten oplyser. Den forholder sig også til, om produkterne opfylder de danske krav, som er beskrevet i bygningsreglemen-tet samt tilhørende normer og vejled-ning.

Af Jens Holme

Page 18: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

TEMA | INSTALLATION

Varmepumper slårfjernvarme i finsk testJordvarmepumper og luft-til-vand-varmepumper er billigere og mere energieff ektive end fjernvarme. Danske eksperter advarer mod at overføre resultaterne til Danmark.

testen af alle varmekilder. Resultater-ne for hver hustype viser, at alle var-mepumperne opfyldte testens krav til »tæt på nul« i energiforbrug.

Køling for optimalt indeklimaResultatet viste, at jordvarmen er mest gunstig i forhold til omkostninger og energi med luft-til-vand-varmepum-perne på andenpladsen.

Projektgruppen frygtede, at ude-temperaturen i Finland var for lav til, at man kunne få fuld effekt af luft-til-vand-pumperne, men de blev positivt overraskede, da de opdagede, at pum-perne er næsten lige så økonomisk gunstige som jordvarme. Målt over 25 år viste det sig, at brugen af jordvarme koster 1291 kr. per kvadratmeter, mod fjernvarme som koster 1679 kr. Luft-til-vand-varmepumper koster 1365 kr. per kvadratmeter.

»Dette er et godt eksempel på den energieffektivitet, varmepumper gi-ver i et nordisk klima. Testen viser,

Ikke mindst fabrikanterne af varme-pumper vil nok finde interesse i en ny, stor test af varmekilders energieffekti-vitet fra Finland. Den viser, at varme-pumper er mere energieffektive og bil-ligere end fjernvarme.

Testprojektet »Tæt på nul« er foreta-get af organisationen Green Net Fin-land, University of Aalto, det finske tekniske forskningscenter VTT og var-mepumpe-organisationen SULP i pe-rioden 2013 til 2015, oplyser Panasonic Heating & Cooling Nordic i en presse-meddelelse.

Varmekilderne blev testet i tre typer af bygninger: villaer, nye lejligheds-byggerier og renoverede lejligheder fra 1960’erne. Foruden jordvarmepum-per, og luft-til-vand-varmepumper te-stede man også fjernvarme og solpa-neler.

Der blev brugt de samme parame-tre i målingen af energieffektiviteten, såsom isolationsmængder, vandbåret opvarmning og brug af LED-lys ved

at varmepumper hjælper forbrugerne til at spare penge, samtidig med at de gør noget godt for miljøet,« siger So-fia Törnlöf, produktchef for Panasonic Heating & Cooling Nordic.

»En luft-til-vand-varmepumpe re-ducerer i gennemsnit strømregningen med 30-40 procent. Varmepumpen kan let integreres i de fleste varmean-læg og er kompatibel med andre ener-gieffektive kilder som solpaneler,« si-ger Sofia Törnlöf, Panasonic.

Danske eksperter mener ikke, at man kan overføre resultatet til Dan-mark uden nærmere efterprøvelse.

»Det vil nok være noget risikabelt at overføre konklusioner direkte, da elpriser, fjernvarmepriser og afgifts-struktur har enorm indflydelse på økonomien i varmepumper kontra fjernvarme. Så umiddelbart kan man ikke drage en direkte parallel til Dan-mark,« siger Claus Schøn Poulsen, centerchef for varmepumper hos Tek-nologisk Institut.

Brian Elmegaard, lektor hos DTU, peger på danske erfaringer, som vi-ser, at varmepumper kan være billigst i visse scenarier men langt fra i alle scenarier. Han påpeger, at pumpen er skræmmende dyr i anskaffelse, og at elpriserne, som »stort set kun er afgif-ter«, ikke er attraktive nok.

Han håber, at situationen over tid vil få pumpeteknologien til at udbre-de sig, men kun under visse miljøfor-udsætninger.

»Det er en god idé, hvis der er til-strækkeligt med el, der er baseret på vedvarende kilder. Behøver man at starte et kulkraftværk op, er det ikke så god en idé.«

Af Jens Holme

Panasonic og de øvrige varmepumpefabrikanter er begejstrede for resul-tatet af stor finsk under-søgelse.

Page 19: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Kom til Vvs-branchemøde og bliv opdateret på den nyeste lovgivning, de nye del-autorisationer, energimærkninger og meget mere!

Vi sætter fokus på nye konkurrencevilkår og vejen til øget omsætning og indtjening for din virksomhed.

Deltag i branchemødet og få viden om de emner, som har betydning for din hverdag …

Datoer for branchemøDer: Midtjylland – 3. november 2015Wavin A/S, Vrøndingvej, 8700 Horsens

Nordjylland – 5. november 2015BDO A/S, Visionsvej 51, 9000 Aalborg

Syddanmark – 10. november 2015Solar A/S, Industrivej Vest 43, 6600 Vejen

Sjælland – 11. november 2015Frese A/S, Sorøvej 8, 4200 Slagelse

Hovedstaden – 17. november 2015Viega A/S, Blokken 36, 3460 Birkerød

Fyn – 19. november 2015Damixa Aps, Østbirkvej 2, 5240 Odense NØ

tILmeLDInGSe detaljer for tilmelding på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/

BRANCHEMØDER – VVS

12.30 Velkomst & intro til dagen 12.45 Rundvisning hos partnervirksomhed 13.30 Vvs-branchens indtjening & omsætning13.50 Hvad betyder BR15, energimærkningskrav

og ny udbudslov? •  Nye krav til energimærkning af produkter til bolig-

og brugsvandsopvarmning •  Den nye Udbudslov – hvad betyder den? •  Nye krav i bygningsreglement 2015 – hvad betyder

den for installatøren? •  Godt at vide – bolig-jobordningen, teknisk

isolering, målerbekendtgørelse m.m. 14.45 Netværkspause 15.00 VA-Godkendelse / dråbemærke

& Håndværkergaranti •  VA-Godkendelser & dråbemærket – nye regler på

vej! •  Ny håndværkergaranti-ordning fra 1. oktober 201515.25 Status på ny del-autorisation

& ny installatøruddannelse •  Ny deltids-installatøruddannelse •  Ny del-autorisation • KLS & kvalitetssikring – opdatering / kurser15.45 Byggefakta – byggeriets udvikling 2015 / 201616.15 Fremtidens byer & boligformer

– betydning for installationer?16.30 Vejen til øget omsætning & indtjening • Dialog om udfordringer i branchen •  Nettopriser, Bauhaus, webbutikker, direkte salg fra

grossister •  Arbejdsgivernes nye Installatør-Akademi17.00 Tak for i dag

ProGram

Kom til Vvs-branchemøde og bliv opdateret på den nyeste lovgivning, de nye del-autorisationer, energimærkninger og meget mere! Vi sætter fokus på nye konkurrencevilkår og vejen til øget omsætning og indtjening for din virksomhed. Deltag i branchemødet og få viden om de emner, som har betydning for din hverdag … PROGRAM 12.30 Velkomst & intro til dagen 12.45 Rundvisning hos partnervirksomhed 13.30 Vvs-branchens indtjening & omsætning

13.50 Hvad betyder BR15, energimærkningskrav og ny udbudslov?

• Nye krav til energimærkning af produkter til bolig- og brugsvandsopvarmning • Den nye Udbudslov – hvad betyder den? • Nye krav i bygningsreglement 2015 – hvad betyder den for installatøren? • Godt at vide … bolig-jobordningen, teknisk isolering, målerbekendtgørelse m.m.

14.45 Netværkspause 15.00 VA-Godkendelse / dråbemærke & Håndværkergaranti

• VA-Godkendelser & dråbemærket – nye regler på vej! • Ny håndværkergaranti-ordning fra 1. oktober 2015

15.25 Status på ny del-autorisation & ny installatøruddannelse • Ny deltids-installatøruddannelse • Ny del-autorisation • KLS & kvalitetssikring - opdatering / kurser

15.45 Byggefakta - byggeriets udvikling 2015 / 2016 16.15 Fremtidens byer & boligformer - betydning for installationer? 16.30 Vejen til øget omsætning & indtjening

• Dialog om udfordringer i branchen • Nettopriser, Bauhaus, webbutikker, direkte salg fra grossister • Arbejdsgivernes nye Installatør-Akademi

17.00 Tak for i dag

Branchemøderne 2015 afholdes i samarbejde med nedenstående partnere:

Branchemøder – VVS

Branchemøderne 2015 afholdes i samarbejde med nedenstående partnere:

Page 20: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Jens Palmelund (tv) har indledt et langt, glidende generationsskifte med Michael Thomsen.

TEMA | INSTALLATION

Page 21: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 21

Halveret oliepris fårforbrugerne til at holde igen

»Set med vore briller er det lidt af en udfordring, at olie-priserne er faldet så dramatisk. Forbrugerne finder ik-ke længere truslen fra stigende energipriser særlig nær-værende og mange foretrækker derfor at beholde deres oliefyre lidt endnu i stedet for at investere i fx en varme-pumpe.«

Sådan har Jens Palmelund, ejer af Hedensted VVS Service A/S, oplevet udviklingen det seneste år, hvor rå-olieprisen er blevet mere end halveret. Af samme grund finder han, at den bebudede omlægning af Håndvær-kerfradraget er en god ide.

»Til næste år bliver fradraget i højere grad knyttet til energiforbedringer. Det synes jeg er godt set af regerin-gen. Fradraget bliver mere målrettet, og man slår to flu-er med et smæk. Dels fremmer det klimamålene, og fle-re kommer i beskæftigelse,« siger Jens Palmelund.

Gang i forretningenEn lidt lavere omsætning i varmepumper er ellers ab-solut ikke noget, der går ud over det gode humør hos Hedensted VVS. Det går ganske godt, forsikrer Jens Pal-melund.

Forretningen blev startet som en enmandsforretning hjemme hos Jens Palmelund i år 2000 og med en gam-mel Toyota HiAce som det væsentligste aktiv. I dag er virksomheden vokset til en alsidig vvs-forretning i mel-lemklassen med for tiden 18 medarbejdere.

»Vi driver en blandet landhandel, der er baseret på service, reparation og vedligehold. Vi beskæftiger os ik-ke med større entrepriser, med mindre det drejer sig om kunder, vi har i forvejen,« forklarer Jens Palmelund og fortsætter:

»Gasservice og service af varmepumper fylder en hel del. Men vi går op i at have det hele på hylderne – også køl, ventilation og blik. Vi kan mærke, at vore kunder, private og boligforeninger m.fl. foretrækker, at de kun behøver at ringe et sted hen. De vil helst undgå bøvlet med at skulle forholde sig til mange forskellige håndvær-kere. Derfor må vi også kunne opfylde alle deres behov.«

Overvejer at flyttePå nuværende tidspunkt er Hedensted VVS ved at vok-se ud af sine rammer på den forhenværende bondegård

i forbindelse med Jens Palmelunds privatbolig i landlige omgivelser nord for Vejle Fjord.

Derfor kigger han på alternative muligheder med knap så megen idyl, men lidt mere centralt i nærheden af den østjyske motorvej.

GenerationsskifteJens Palmelund kan godt lide kurver og statistik. Derfor ved han også ganske nøjagtigt, at 63 procent af omsæt-ningen stammer fra private. Eller også er det Michael Thomsen med titel af projektleder, der regner den slags ud. Han er en mand med mange tal i hovedet.

Selv om Jens Palmelund kun er 52 år er han så småt i færd med at forberede et – som han udtrykker det – »langt glidende generationsskifte«. Michael Thomsen er ved at blive kørt i stilling som Palmelunds afløser.

Michael Thomsen gik i lære hos Jens Palmelund i 2002, hvilket altså skulle vise sig at være en beslutning af livslang betydning. Fælles ser de det som en af deres største udfordringer at rekruttere nye medarbejdere.

Mangler svende og lærlinge»Det bliver en mere og mere vanskelig opgave. Vi har været heldige at få to nye medarbejdere i år, som selv henvendte sig, og som har vist sig at være virkelig dyg-tige. Men vi kan se, at det fra nu af bliver rigtig svært,« siger Jens Palmelund og er heller ikke optimistisk med hensyn til at få lærlinge:

»Lige for tiden har vi ingen. Vi har simpelthen svært ved at finde nogen, der både kan og vil. Jeg har aftalt med skolerne i både Kolding og Horsens, at vi gerne ta-ger imod, hvis de finder nogle unikummer. Men de rin-ger aldrig.

Lærere og vejledere burde skamme sig. det hele er lagt an på, at de dygtige elever skal i gymnasiet. Og selv om det betyder, at vi har færre at vælge imellem, så er jeg alligevel tilhænger af kravene om, at eleverne på er-hvervsuddannelserne skal have mindst 02 i dansk og matematik ved afgangsprøverne fra folkeskolen. Det nytter ikke, at vi får nogen, der ingenting kan. For at kunne arbejde som vvs’er skal man både kunne regne, skrive og begå sig med en computer,« fastslår Jens Pal-melund.

Hedensted VVS Service mærker fald i efterspørgsel på varmepumper og energiforbedringer.

Af Jens Holme

Page 22: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Solbrønd klar til atblive kommercielParterne bag Sunwell i Hedensted forbereder efter en testperiode en fremstød over for kommuner og private forbrugere.

TEMA | INSTALLATION

Page 23: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 23

Solbrønd klar til atblive kommerciel

Af Jens Holme

En solbrønd, der gemmer varme fra sommerens sol under jorden til brug i vinterens kulde og mørke, er nu testet, færdigudviklet og snart klar til at bli-ve udnyttet kommercielt.

Det fastslår Jens Palmelund, Heden-sted VVS Service, og hans projektle-der, Michael Thomsen. Ideen med sol-brønden er udtænkt tilbage i 1973 af maskiningeniør Niels Kristian Knud-sen. Den nu 88-årige opfinder havde læst en artikel om nedfrosne mam-mutter i den sibiriske tundra og tænk-te, at hvis kulden kunne holde nede i jorden, så måtte det jo også gælde for varmen.

Niels Kristian Knudsen etablerede den første solbrønd hjemme hos sig selv og gav for fire år siden patentet vi-dere til virksomheder i hjemkommu-nen, Hedensted.

To parter i samarbejdeMed Hedensteds kommunes mellem-komst blev Hedensted VVS Service og et lokalt el-firma, IC Electric, gjort in-teresserede i ideen, og sammen har de to firmer dannet et fælles selskab med navnet Sunwell ApS.

Med hjælp fra elselskabet Insero Energy og Via University College i Horsens er der siden blevet udviklet meget på Niels Kristian Knudsens op-rindelige ide.

»Varmepumpen er blevet bedre, jordboret er blevet bedre og den væ-ske, vi bruger, er blevet optimeret,« siger Michael Thomsen, projektleder hos Hedensted VVS Service A/S.

Overbevisende resultaterSolbrønden er en kombination af en solfanger og et jordvarmelager. Om sommeren sendes varmen fra solfan-gerne ned i rør i jorden, der varmes op. Når det bliver koldt, kan en varme-pumpe hente energien op af jorden, så den kan bruges til boligopvarmning.

Det interessante tekniske tal i en konstruktion som en solbrønd kal-des COP (Coefficient Of Performan-ce). Det er et udtryk for, hvor mange gange mere varme man får ud af an-lægget sammenlignet med, hvis man havde »brændt« den brugte el af i en elradiator.

Ifølge Michael Thomsen har resulta-terne fra testanlæg i Hedensted Kom-

mune vist sig ganske overbevisende og bedre end forventet.

»Nytteværdien er mere end dobbelt så god som ved en almindelig varme-pumpe. Og jo bedre nytteværdi, des-to mindre anlæg behøver vi at lave, og jo billigere bliver det,« siger Michael Thomsen.

Han skønner, at tilbagebetalingsti-den hos en gennemsnitlig forbruger vil være syv-otte år. Men det er net-op et af de spørgsmål, der lige nu ved en revisors mellemkomst er ved at bli-ve dokumenteret med henblik på den kommende salgskampagne.

»I første omgang henvender vi os til landets kommuner og den ældre bo-ligmasse. Det er her, der er de stør-ste besparelser at opnå. Foruden den uomtvistelige fordel ved vores anlæg, nemlig at vi ikke behøver at gennem-grave hele haven for at lægge varme-slanger ned til jordvarme. Vi nøjes med at bore huller på et areal på tre kvadratmeter.«

Hos de to firmaer bag Sunwell kan man via en computer følge med i, hvordan solbrøndsanlæggene funge-rer. De gør selv opmærksom på drifts-problemer, og fra centralt hold kan en montør fejlrette og genindkoble, lige-som Sunwell kan forsyne anlæggene med ny software uden at skulle ud og forstyrre kunderne.

Et skoleeksempelJens Palmelund betegner projektet som et skoleeksempel på, hvad et sam-arbejde mellem en kommune og priva-te virksomheder kan resultere i.

»Du må gerne skrive, at vi har få-et en fantastisk hjælp fra Hedensted Kommune. Ikke blot var det dem, der parrede vore to virksomheder og var uvurderlige fødselshjælpere. De har hele vejen igennem fulgt projektet og spurgt ind til, om der var noget de kun-ne bistå med. Desuden har de stillet sig til rådighed med bygninger og en halv million kr. til de nødvendige testanlæg og indsamling af dokumentation.«

For et år siden etablerede Sunwell tre solbrønde ved Børne- og familie-hjemmet Bakkevej i Hornsyld. Sam-tidig indrettede man en testplads for solbrønde ved Green Tech Centeret i Vejle og installerede to solbrønde i landsbyen Stenderup.

Kronprins Frederik besøgte sidste år testpladsen for solbrønde ved Green

Tech Center i Vejle.

Page 24: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

TEMA | INSTALLATION

Kølebranchenmangler teknikereGorm Schmidt Knudsen driver Gorms Køleservice ApS i Greve syd for København som en enmandsbutik, men er fælles med tre andre kølefirmaer om at dække hinanden ind.

Uddannelsen til køletekniker kan i år fejre 40 års jubilæum, men problemet er, at der er alt for få af slagsen. Der uddan-nes i gennemsnit 25 køleteknikere om året, og det er alt for få.

Det mener i hvert fald Gorm Schmidt Knudsen, som i tre år har været selvstændig med Gorms Køleservice ApS i Gre-ve syd for København.

»Det er ikke ret mange, der kender uddannelsen eller i det hele taget, hvad en køletekniker beskæftiger sig med. Og set med østdanske briller er det en hæmsko, at uddannelsen

kun findes på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten. Det betyder, at det for de fleste unge her på Sjælland er en meget stor beslutning at melde sig på uddannelsen,« siger Gorm Schmidt Knudsen og fortsætter:

»Det er derfor også helt typisk, det er en far eller et andet nært familiemedlem, der er årsag til, at de unge går i gang med uddannelsen og kommer ind i branchen. Vi har brug for en kampagne, der retter opmærksomheden mod køle-teknikeruddannelsen og alt det, man skal kunne for klare sig i faget.«

Dækker hinanden indGorm Schmidt Knudsen har været i kølebranchen i mere end 20 år og begyndte som selvstændig, da han blev træt af at være ansat som kølemontør. Hans virksomhed er en en-mandsforretning, der drives med udgangspunkt i familiens privatbolig, men han har etableret et nært samarbejde med tre andre kølefirmaer.

»Vi er en gruppe på fire selvstændige kølefolk, der dæk-ker hinanden ind, hvis vi har for meget eller for lidt at lave, og når vi holder fri. Det er jo karakteristisk for branchen, at vi engang imellem er nødt til at smide, hvad vi har i hæn-derne og rykke ud til akutte driftsstop, fordi store værdier står på spil. Og jeg vil jo også gerne kunne holde fri og tage på ferie lige som alle andre.«

Ifølge Gorm Schmidt Knudsen går samarbejdet kollegialt og gnidningsfrit. Det er for tiden mere end rigeligt at lave, uden at man behøver at gå på jagt hos hinanden.

»Jeg beskæftiger mig med lidt af hvert – ismaskiner, kø-lerum, frostrum, køling af lokaler og meget mere. Jeg vil betegne mig som lidt af en nørd. Jeg graver mig ned i pro-blemstillingen, når et anlæg ikke kører, som det skal,« siger Gorm Schmidt Knudsen.

»Lovgivningen tilsiger, at køleanlæg skal serviceres en gang om året. Derfor er jeg også i god dialog med mine kun-der. Der er mest tale om business-to-business. Men det sker, at jeg også sætter varmepumper op hos private, men her er der tale om et meget presset marked. Supermarkederne rø-rer jeg derimod slet ikke ved. På det felt opererer nogle store firmaer, der ynder at jorde hinanden ved at dumpe priserne. Det hverken kan eller vil jeg være med til.«

Af Jens Holme

Gorm Schmidt Knudsen driver sin kølevirksomhed med udgangs-punkt i hjemmet i Greve. Desuden er han næstformand for Arbejds-giverne i Nordsjælland og hovedstadsområdet.

Page 25: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 25

Arbejdstilsynet vil i 2016 have skærpet fokus på smede-, maskin- og vvs-branchen. Derfor afholder Arbejdsgiverne, Blik & Rør, 3F og Dansk Metal en undervisningsdag om relevante emner inden for arbejdsmiljø. Dagen kan indgå som en del af det lovkrævede tilbud om supplerende arbejdsmiljøud-dannelse for arbejdsmiljørepræsentanter.

Du vil blandt andet møde Arbejdstilsynet, Avidenz og høre indlæg fra arrangørerne.

Det kræver ikke nogen forudgående viden omkring arbejdsmiljø for at deltage.

ARBEjDSTILSyNET KOMMERBRUG EN DAG PÅ ARBEjDSMILjØ OG FÅ ET BEDRE MØDE MED ARBEjDSTILSyNET

08.00 Morgenmad

08.30 Velkomst

09.00 Arbejdstilsynets indsats på brancheområdet v/ Arbejdstilsynet

10.00 Pause

10.15 Systematisk arbejdsmiljø v/ Avidenz

12.00 Frokost

13.00 Indlæg fra organisationerne om arbejdsmiljømaterialer fra Byggeriets Arbejdsmiljøråd, Industriens Branchearbejdsmiljøråd samt et oplæg fra Arbejdsgiverne om sygefravær.

15.15 Afslutning

15.30 Tak for i dag

tID oG SteD Kurset finder sted torsdag den 11. november 2015 på Hotel Fredericia, Vester Ringvej 96, 7000 Fredericia.

tILmeLDInGPrisen for kurset er 1.500 kroner ekskl. moms pr. deltager.

For ikke medlemmer koster det 2.100 kroner ekskl. moms.

Du tilmelder dig på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15047 senest onsdag den 28. oktober 2015.

Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før start skal du betale det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega – husk at sende os navnet på kollegaen.

DaGSorDen

Page 26: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Geberit overtagersalget af Ifö Geberit Gruppen overtager fra årsskif-tet salget af alle Ifö-produkter i Dan-mark fra Max Sibbern. Det er en følge af, at Geberit tidligere på året opkøbte Geberit Sanitec-koncernen, som frem-stiller Ifö i Bromölla i Sverige.

Med overtagelsen af den danske for-handling er en vigtig brik i opkøbet nu faldet på plads. Geberit overtager for-uden produktporteføljen også en stor del af medarbejderne inden for blandt andet kundeservice og ekstern salg.

Max Sibbern A/S drives i dag af Bjørn Sibbern, der er blot 2. generati-on i den 65 år gamle familievirksom-hed. Han glæder sig over at have fun-det en stabil og langsigtet ejer til at videreføre Ifö-brandet på det danske marked.

De samlede danske aktiviteter skal fremover ledes af Bent Knudsen, der er landechef i Geberit Danmark, og som får ansvar for salget af såvel Ge-berit som Ifö til det danske marked.

Virtuelt syn på armaturerAppen Hansgrohe@home har det sidste år gjort det muligt at se, hvordan et Hansgrohe-armatur eller en bruser ville se ud på et badeværelse ved hjælp af en smartphone eller tab-let.

Som noget nyt kan appen nu også vise udvalgte Hans-grohe køkkenarmaturer ved en eksisterende køkken- eller bryggersvask, så alle husets brusere og vaske kan indrettes virtuelt på skærmen, inden kunden beslutter sig for et pro-dukt.

Appen er meget enkel at anvende: Tag et billede af en vask eller brusekabine. Skrab så det eksisterende armatur eller bruser væk med fingeren og placér et Hansgrohe-produkt på den frie plads.

Så har du et billede af, hvordan badeværelset vil se ud med det nye produkt, og din kunde kan hurtigt se, om Hans-grohe-produktet passer ind i badeværelset eller køkkenet.

Du kan få den gratis app til både iPad, iPhone og An-droid smartphones.

Solar styrker sig på klima og energi

Solar oplever øget fokus og stigen-de aktivitet på området for klima- og energirigtige løsninger. Derfor etablerer virksomheden nu et nyt salgssegment, »Klima & Energi«, som vil arbejde tværorganisatorisk med alle kunder inden for el, vvs, industri og offshore. Den nye afde-ling kommer til at omfatte løsnin-ger inden for varmepumper, var-meteknik, solceller og ventilation.

»Vi ser et øget behov for at tilby-

TEMA | INSTALLATION

de vores kunder og samarbejds-partnere specifikke services ved installering af energieffektive og grønne løsninger. Det kan være i forbindelse med valg af de rigtige produkter og løsninger, det kan være projektering af løsningen el-ler i forbindelse med montage og opstart,« forklarer nyudnævnt salgschef Dennis Jeppesen, Klima & Energi, Solar Danmark A/S.

Page 27: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 27

Termostatstyringvia telefonenDanfoss har lanceret en app, som gør det muligt at sty-re husets termostater via mobiltelefonen. Målet er at få europæiske boligejere til at skifte en halv milliard gamle, mekaniske termostater ud med nye elektroni-ske termostater.

App’en kommer fire år efter, at Danfoss lancerede sine første elektroniske termostater, som kontrolleres via det trådløse styringssystem Danfoss Link. Hidtil har kunderne været henvist til at indstille huset ter-mostater ved at programmere via en Danfoss Link-skærm, men nu er styringen flyttet over i mobiltelefo-nen, som kommer til at fungere som en fjernbetjening.

Gennemsigtigt samarbejde

Et nyt samarbejde mellem det digitale ordresystem for hånd-værkere, Ordrestyring.dk, og prissammenlignings-platfor-men, KlarPris.dk, sikrer ifølge de to firmaer, at mindre vvs-virksomheder og elektrikerfirmaer adgang til gennemsigtige grossistpriser og håndtering af al administration i ét system.

»Vi har virkelig ramt noget i håndværkerbranchen. De får et hidtil uset overblik over forretningen og nu også gennem-sigtige grossistpriser,« siger administrerende direktør hos Ordrestyring.dk Carsten Schou Rasmussen.

Afløser for den ternede blok

It-firmaet CalWin A/S har lanceret en helt ny app til tablets, som udarbejder præcise og professionelle tilbud på ser-viceopgaverne, direkte hos kunden.

CalWin Dynamic Air, som den nye applikation hedder, erstatter kort og godt den ternede blok. I stedet for at skul-le tage notater og fotos af opgaven og efterfølgende lave til-buddet hjemme på kontoret, laves tilbuddet med CalWin Dynamic Air direkte ude hos kunden på installatørens tab-let. Alle normalt forekommende serviceopgaver er inde-holdt i CalWin Dynamic Air og alle installationsbeskrivel-ser er skrevet på forhånd.

De ønskede hovedkomponenter vælges ud fra billeder. Herefter genererer CalWin Dynamic Air helt automatisk et komplet tilbud inkl. materialer, montagetid, alle tilbehørs-dele og arbejdsprocesser. Når nøgletallene er tilpasset og accepteret, sammensætter CalWin Dynamic Air et flot og præsentabelt tilbud til kunden i pdf-format, som sendes til kunden med det samme. Let og hurtigt for vvs-installatøren som hurtigt kan komme videre til næste opgave, og samti-dig ydes der en kundeservice, som er helt i top.

har lanceret en helt ny app til tablets, som udarbejder præcise og professionelle tilbud på ser-viceopgaverne, direkte hos kunden.

Bliv klar til Arbejdstilsynets besøgVær sikker på, at du har styr på arbejdsmiljøet, før Arbejdstilsynet kommer. Du undgår derved påbud, som koster virksomheden penge.

Avidenz tilbyder dig information om lovgivningen og sikrer blandt andet, at der er styr på:• APV• Årlig arbejdsmiljødrøftelse• Sikkerheden i værksted og produktion • Kemiske produkter

Det er en let og hurtig måde at gå efter den grønne smiley på og holde omkostningerne nede. Læs mere på vores hjemmeside www.avidenz.dk

Kontakt Avidenz på tlf. 66 17 34 55 · [email protected] · www.avidenz.dk

Page 28: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Ansatte sin førstemedarbejder efter 25 årEjeren af Bornholms Agro & Ventilationsservice i Hasle, byggede sin virksomhed op ved hjælp af indlejede folk, men nu er konkurrencen om den bedste arbejdskraft blevet så hård, at han har måttet opgive sit princip

let sig at skulle fortsætte i firmaet, han blev uddannet i, resten af sin tid. Men sådan gik det slet ikke.

Blev selvstændig»I 1989 var der krise, og elinstallatører-ne på Bornholm havde det svært. Der var 26 elinstallatører til 48.000 menne-sker. Man måtte virkelig slås om opga-verne,« fortæller Finn Stenbye.

Den korte fortælling er, at Finn Stenbyes arbejdsgiver fik en lod-

Finn Stenbye er bornholmer, så det kan høres, og desuden en forsigtig mand. Da han ved tilfældighedernes spil sprang ud som selvstændig, tur-de han ikke ansætte sine egne medar-bejdere, men klarede sig indtil den 1. september sidste år udelukkende ved hjælp af indlejede folk.

Oprindelig er Finn Stenbye uddan-net landmand, men han fik bøvl med ryggen og gik i voksenlære som elek-triker. Og egentlig havde han forestil-

ret ordre fra revisoren om at fyre en medarbejder, og flasken endte med at pege på Stenbye. Det kom som et chok. Gennem sit arbejde i el-firmaet havde han et indgående samarbejde med staldinventarfirmaet Aco Fun-ki i Herning. De opfordrede ham til at fortsætte partnerskabet, men med Finn Stenbye i rollen som selvstæn-dig.

»Jeg tænkte arh… en lille husmands-søn fra Rutsker. Men det endte med, at

Af Jens Holme

Finn Stenbyes firma har hovedkvarter ved privaten i skønne omgivelser i Teglkås nord

for Hasle.

TEMA | INSTALLATION

Page 29: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 29

jeg startede Bornholms Agro & Venti-lationsservice den 1. juni 1989. Jeg lån-te en bil af min tidligere arbejdsgiver. Jeg fik mit værktøj med mig og brug-te deres værksted. Og skulle jeg bruge ekstra folk, så lejede jeg dem ind. Så den eneste forskel var, at jeg sendte en regning i stedet for at få løn for mit ar-bejde,« beretter Finn Stenbye og fort-sætter:

Og sådan har jeg faktisk klaret mig indtil for et år siden. Jeg har ikke haft nogen ansatte før den 1. september sidste år og det på trods af, at en med-arbejder, der fast har arbejdet for mig, har haft 25 års jubilæum.

Mangler arbejdskraftAt Finn Stenbye nu har overgivet sig og fastansat to medarbejdere hænger sammen med en øget konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft på Bornholm.

»Vi har nogle store mastodonter her på øen, som betaler en høj løn i forhold til, hvad vi andre formår. Og vi havde nogle gode medarbejdere, vi gerne vil-le fastholde,« forklarer Finn Stenbye og fortæller at yderligere to elektrike-re arbejder fast for Bornholms Agro & Ventilationsservice, men har deres an-sættelse i et andet firma.

»Jeg fik jo aldrig den der installatør-eksamen. Derfor er de ansat i et andet el-firma, men har deres faste base her. De laver i øvrigt lidt af hvert og me-get andet end el. De deltager i at lave staldbyggerier og passer endog grise for nogle af kunderne, når de er på fe-rie.«

Blandet landhandel»Det er både vores styrke og vores svaghed. Vi kan en masse forskelli-ge ting. Vi er en blandet landhandel, der dækker bredt, men har af samme grund mindre ekspertise og er måske lidt langsommere end dem, der kon-centrerer sig om én ting.«

I begyndelsen og de første mange år bestod Bornholms Agro & Venti-lationsservices opgaveportefølje af 80 procent arbejde for landbruget, stald-byggerier og den slags, og 20 procent andet, hovedsageligt boligventilation, industriventilation og varmepumper af enhver slags.

»Frem til krisen i 2008 beskæftigede firmaet 15 indlejede medarbejdere.

Men så lukkede det fuldstændig ned og nu er bøtten vendt. I dag er 80 procent af opgaverne varmepum-per og ventilation, mens 20 procent er landbrug.

De sidste fem-seks år har vi stort set ikke lavet nogen staldbyggerier, men vi har lige fået to store opgaver. Den ene skulle vi være begyndt på den 1. april, men det er blevet forsinket af en utrolig langsommelig sagsbehandling og en finansieringssektor, som er helt uden for pædagogisk rækkevidde,« si-ger Finn Stenbye.

Det rene vanvidBornholms Agro & Ventilationsser-vice sælger mellem 80 og 130 varme-pumpeanlæg om året og har i alt over 1000 anlæg kørende rundt omkring på solskinsøen.

»Det er alle typer varmepumper til både sommerhuse og til helårshuse. Flere har valgt at skifte brændeovnen ud med en luft-luft varmepumpe. Og nogle installerer en jordvarmepumpe for at undgå at få fjernvarme,« siger Finn Stenbye og harcelerer over netop det projekt.

»Det er det rene vanvid man har gang i her på Bornholm. Man hakker rundt i klipperne og bruger oceaner af millioner for at lægge fjernvarme ind. Men sandheden er, at Bornholm er fuldstændig uegnet til fjernvarme. Og for mange forbrugere bliver fjernvar-men lige så dyr som at fyre med olie.«

Betinget glad for fradragFinn Stenbye er i det hele taget en mand med sin meningers mod. Som virksomhedsejer og som formand for Arbejdsgiverne på Bornholm er han vant til at udtrykke sig i klare vendin-ger.

Han er godt tilfreds med, at den nye regering har genindført håndværker-fradraget, men endnu mere, at den har bebudet, at fradraget næste år læg-ges om og målrettes til investeringer i grøn energi og klimatilpasning.

»Men generelt har jeg det sådan med tilskudsordninger, at de er en tidsrøver. Vi skal bruge utrolig meget tid på dokumentation og udfyldelse af alle mulige blanketter. Det er me-get sjovere og mere produktivt at være ude hos kunderne,« siger Finn Stenbye og mener, at regeringen også skal gøre

noget alvorligt ved at afskaffe admini-strativt bøvl.

»Det var for at slippe for alt bureau-kratiet, at vi de første mange år ikke turde binde an med at ansætte medar-bejdere. Og vi må jo erkende, at admi-nistrativt bøvl bliver der ikke mindre af, selv om vores forening kæmper for at nedbringe det. Hver gang der bli-ver fjernet en regel, så kommer der tre nye. Sådan virker det i hvert fald,« si-ger Finn Stenbye og giver et eksempel:

»En af vores medarbejdere er lang-tidssygemeldt, og vi måtte fem gange indsende den samme indberetnings-blanket, før den blev accepteret. Der var ingen steder, man kunne få vejled-ning. Det er sådan noget, der kan få ejere af små virksomheder til at sige: ›I kan rende os et vist sted. Jeg gider ikke mere‹.«

Men gider gør Finn Stenbye nok syv-otte år endnu.

»Revisoren siger, at jeg skal blive ved til jeg er 65 år, og jeg er kun 58. Men vi arbejder langsomt på et gene-rationsskifte, der måske ender med, at en nevø overtager butikken. Det vil være en glæde, hvis der er nogen til at overtage det, vi har bygget op her.«

Og når Finn Stenbye bruger ordet vi, så omfatter det også fru Maud, som har været med i tykt og tyndt siden starten.

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Page 30: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Pas på undtagelsernei forsikringenDet kan være dyrt at overse de dækningsmæssige undtagelser i forsikringen. Her præsenteres fem områder, hvor der er grund til at være ekstra opmærksom.

En forsikring vil altid have visse dæk-ningsmæssige undtagelser. I nogle til-fælde kan dækningsomfanget udvi-des så disse undtagelser tilsidesættes, mens andre risici ikke kan forsikres.

En løsøreforsikring dækker virksom-hedens aktiver, såsom maskiner, vare-lager, værktøj, møbler mv. ved bl.a. tyveri. Det er en forudsætning for dæk-ning, at der er tale om indbrudstyveri, hvilket defineres som tyveri fra forsvar-ligt aflåst bygning, lokale eller lignende med tydelige tegn på indbrud.

Derimod er simpelt tyveri undta-get, hvilket defineres som tyveri af ting, der befinder sig udendørs i uaf-låst bygning, lokale eller lignende. Va-rer som befinder sig på en indhegnet plads vil eksempelvis ikke være dæk-ket ved tyveri, ligesom tyveri af værk-tøj som henligger på en byggeplads og-så vil være undtaget af forsikringen.

Visse forsikringer er udvidet til at omfatte tyveri af løsøre i korrekt aflåst container, hvilket er tilfældet for Ar-bejdsgivernes Forsikringsaftale.

Det er i nogle tilfælde muligt yderli-gere at udvide en løsøreforsikring med dækning for varer under åben himmel. Forsikringsselskaberne er imidlertid meget tilbageholdende med denne ud-

videlse, da risikoen de seneste årtier er blevet væsentlig forøget.

Tilbyder selskabet alligevel dæk-ning forudsætter dette høje sikrings-krav såsom kameraovervågning til-koblet alamcentral, indhegning i bestemt højde m.m. Den nærliggende løsning vil derfor ofte være, at sikre sig, at værktøj, varer mv. altid befin-der sig i aflåst bygning eller lignende.

Skade på lånte tingNormalt dækker en ansvarsforsik-ring, når man er erstatningsansvarlig for en skade på andres ting. Det sker imidlertid ofte, at virksomheder låner ting af hinanden – eksempelvis værk-tøj. I dette tilfælde bliver den udlånte ting i forsikringsregi sidestillet med ens egne ting.

En eventuel skade på lånt værktøj vil derfor være undtaget af ansvars-forsikringen. Skaden vil heller ikke være dækket under løsøreforsikrin-gen, da denne typisk kun omfatter brand, vand og tyveriskader. Det kan derfor være fornuftigt, at både udlå-ner og låntager på forhånd er enige om konditionerne ved udlån.

Det kan i særlige tilfælde være mu-ligt, at udvide ansvarsforsikringen med

Af Christian H. M. Mikaelsen, advokat, Arbejdsgiverne

en dækning for skade på lånte ting.

Omgørelse af eget arbejdeEn ansvarsforsikring dækker ikke skade på egne ting samt udgiften til omgørelse af eget arbejde eller om-levering af ens eget produkt. Lad os forestille os en situation, hvor en virk-somhed installerer en ny køkkenvask inkl. armatur hos en kunde. Efter no-get tid viser det sig, at arbejdet er ud-ført forkert, hvilket har medført en vandskade hos kunden.

Udbedring af selve vandskaden – eksempelvis reparation af gulv og bordplade – vil være omfattet af for-sikringen, men derimod vil udgiften til ny køkkenvask inkl. armatur og in-stallationen af denne ikke være omfat-tet. Dette falder under omgørelse af eget arbejde samt skade på eget pro-dukt, og udgiften skal dækkes af virk-somheden selv.

Det er umiddelbart ikke muligt, at udvide en ansvarsforsikring så den omfatter omgørelse af eget arbejde og skade på eget produkt.

Indirekte tabEn ansvarsforsikring undtager al-tid indirekte tab herunder driftstab,

Page 31: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 31

tabt arbejdsfortjeneste eller andre økonomiske kon-sekvenstab. Er en virksomhed eksempelvis skyld i et driftsstop hos en kunde vil dette driftstab derfor ikke være dækket af ansvarsforsikringen. Willis anbefaler derfor, at man som virksomhed fraskriver sig ansva-ret for indirekte tab i salgs- og leveringsbetingelserne.

Det er som udgangspunkt ikke muligt at etablere forsikring med dækning for indirekte tab såsom drift-stab eller andre økonomiske konsekvenstab.

Varer under transportNår varer og genstande forlader en bygning, så op-hører dækningen typisk på de almindelige løsørefor-sikringer.

Mange tror, at når varerne overgives til transport, så er de i transportørens varetægt, og det er hans an-svar, hvis der sker noget. Men ofte opstår der situa-tioner, hvor transportøren enten er fri for ansvar el-ler hans erstatningsansvar kan være begrænset ifølge transportlovgivningen. Som regel vil det derfor næ-sten altid være enten køber eller sælger, der bærer den økonomiske risiko for skade eller tab af varer under transport.

Hvem der har risikoen for varerne under transpor-ten (køber eller sælger), er afhængig af de leverings-betingelser, der er aftalt for handlen. I Danmark vil man typisk tage udgangspunkt i Købelovens bestem-melser, hvis der ikke er aftalt andet, hvorimod det ty-pisk vil være Den Internationale Købelov (CISG), der er gældende i forbindelse med internationale handler.

Ofte ser man også, at de internationalt anerkendte handels- og leveringsklausuler Incoterms® bliver an-vendt for både nationale og internationale handler, og hvis der i handelsaftalen eller på fakturaen er henvist til Incoterms®, vil de træde i stedet for den ellers gæl-dende lovregulering.

Der er muligt at etablere en transportforsikring så varer er dækket under transport til og fra destinatio-ner overalt i verden. Som udgangspunkt dækker en transportforsikring køb og salg. Men der kan være mange andre typer af transportrisici i en virksomhed, for eksempel gods der sendes til reparation, transport til og fra samt ophold på udstillinger og messer.

Der kan være mange risici forbundet med ovenstå-ende undtagelser, og det er derfor en god ide at kon-takte din forsikringsmægler, hvis du ønsker et over-blik over risikoen.

25 lærlinge blev hædret med ML-priserMetalindustriens Lærlingepriser uddelt ved højtidelighed i København

Den 5. oktober var 25 nyuddannede metal-svende og deres mestre trukket i det fine tøj og rejst til hovedstaden for at blive hædret i Den Sorte Diamant i København.

Det var 13. gang, at Metalindustriens Uddan-nelsesudvalg uddelte ML-priser, og det er ab-solut ikke en hæder alle og enhver kommer i nærheden af. For at komme i betragtning skal man inden for det seneste år have afsluttet en metal-uddannelse og have fået topkarakteren 12 ved svendeprøven. Det er samtidig en for-udsætning at både lærepladsen og skolen står bag indstillingen af prismodtageren.

Naturligvis er det den nybagte svend, der bli-ver hædret, men det er samtidig en fjer i hat-ten hos den virksomhed, som har stået for den praktiske uddannelse. Derfor smilede mestre og lærlinge om kap i Dronningesalen i Det Kongelige Biblioteks markante tilbygning på Slotsholmen.

Programmet stod bl.a. på festtale af ballet-mester ved Det kongelige Teater, Nikolaj Hüb-be, og et musikalsk indslag på marimba af solist An-ders Elten, Det konge-lige Danske Musik-konservatorium.

Tre af ML-pris-modtagerne har været i lære i en virksomhed, der medlem af Ar-bejdsgiverne. På de følgende sider tegner vi et portræt af de tre og deres lære-pladser.

Tekst og foto: Morten Ravn

Page 32: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Tim Berwald Sørensen troede egentlig, at han skulle være me-kaniker. Men i det sidste år af folkeskolen var han i skoleprak-tik på virksomheden KSN Industri A/S i Bjerringbro. Da ugen var omme bankede han på direktørens kontor og spurgte, om de kunne bruge en smedelærling.

»Jeg kunne jo med det samme se, at han var en dygtig ung mand. Så jeg var ikke i tvivl om, at ham ville vi gerne have. Han var vildt kvik, selvstændig og dygtig,« fortæller direktør Henrik Larsen.

Mange mulighederTim Sørensen fik hurtigt smag for smedefaget.

»Det er spændende, at man kan lave en masse fra bundet af ud af et stykke jern. Det er et meget selvstændigt arbejde,« fortæller han.

Tim Sørensen har fundet sig rigtig godt tilrette i virksom-heden, og man kan mærke, at de er rigtig glade for ham.

»Han får bare opgaven, og man skal ikke forklare en hel masse. Han finder selv ud af det,« fortæller KSN Industris di-rektør.

Det er et 12-tal ved svendeprøven, der danner baggrund for at Tim Sørensen fik en lærlingepris. Han havde lavet et ude-køkken, komplet med kuglegrill, hylder, vask og låger med

tryklås. En masse detaljer i arbejdet viser hans håndværks-mæssige kunnen og imponerede skuemestrene. Og så nåede han selvfølgelig det hele på det afsatte tid.

Gode lærlingeAt uddanne fremtidens håndværkere tager de i øvrigt ganske alvorligt i KSN Industri.

»Vi snakker med dem om det, hvis de ikke får gode karak-terer på skolen. Ikke som et pres, men som en vejledning,« for-tæller direktøren.

Og den stil er der tilsyneladende mange af lærlingene der godt kan lide. Ser man rundt på værkstedet, har de fleste af svendene engang været lærlinge i virksomheden og er blevet efter deres læretid. Det samme gælder Tim Sørensen.

»Jeg har stadig masser at lære her,« siger han.

Tim Berwald Sørensen og direktør i KSN Industri Henrik Larsen. Også Tim Sørensens far har arbejdet i virksomheden.

Andreas droppedeakademikerjob og blev smedKort efter Andreas Birkø fik sin bachelorgrad i humanistisk informatik fra Aalborg Universitet kom finanskrisen, og det blev svært at finde arbejde. Derfor blev han sendt i ak-tivering indenfor sit fag. Men efter noget tid stod det klart for ham, at arbejdet ikke sagde ham noget. Han ville være smed.

Derfor gik han i lære i Egå Smede & Maskinværksted. I dag fire år efter er han udlært og har modtaget Metalindu-striens Lærlingepris.

»Jeg har nok altid kørt ind af den tankegang, at jeg skul-le have en boglig uddannelse. Men her er jeg faktisk endt med noget, som er en fusion af hobby og erhverv,« fortæl-ler han.

Motorcykler og knallerterInteressen for at arbejde med hænderne var dog ikke kom-met ud af ingenting. Han havde som dreng rodet meget med knallerter og senere med gamle motorcykler. Han havde og-

så altid gået og bygget ting. Han havde bare aldrig forestil-let sig, at det var noget, han skulle leve af. Det var mere en hobby.

Men efter at have siddet på kontoret i et års tid, blev tan-kerne om et håndværksfag mere og mere konkrete. En dag foreslog hans bror ham at gå i lære som smed og kort ef-ter startede han på Aarhus Tech på et 20 ugers grundforløb. Herefter gik han i lære i Egå Smede & Maskinværksted hos John Søgaard Olsen.

»Det var mega spændende. Man er jo ikke klar over hvor meget, der foregår i sådan en virksomhed og hvor meget run, der er på. Tiden går godt, når man laver noget konkret,« fortæller han.

Ros til skolenTil svendeprøven lavede han en savbuk med tilhørende vogn. Brændet kan saves op, falde i vognen og køres væk. Desuden kan savbukken foldes sammen, når den ikke er i

Tim kan lave altud af et stykke jern

Page 33: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 33

Mesters første indtryk af Kåre Rørmand Jensen var, at hans hænder var sorte af olie. Han tænkte, at det var et godt ud-gangspunkt, at han tilsyneladende kunne lide at rode med maskiner. Så Jørgen Kroer antog ham som lærling i virk-somheden Kattegat Teknik i Grenå, hvor de reparerer store maskiner.

Han har været i lære i fire år og kender nu livet i virksom-heden.

»Det er jo ikke Hr. og Fru Jensens græsslåmaskine, vi re-parerer her. Det er store maskiner, hvor det sommetider ko-ster 100.000 kroner i timen, at de holder stille,« fortæller Jør-gen Kroer.

Han forklarer, at det derfor er vigtigt, at lærlingen forstår betydningen af at kunne træde til, når kunden har behovet. Også selvom det er uden for almindelig arbejdstid.

Den nu 21-årige mand ligner da også én, man kan betro et ansvar og hans mester giver ham da også pæne ord med på vejen. Og det er tydeligt, at det har taget tid at optjene den respekt hos mester.

»Han er pligtopfyldende. Han er god til at holde orden. Han er dygtig til sit fag, og han er ikke bange for nye ud-fordringer,« fortæller mesteren. Men Kåre Rørmand Jensen skynder sig at indskyde, at han har meget at lære endnu.

To prøverHans svendeprøve bestod af to prøver. Den første prøve – som var en maskinprøve – blev han stillet overfor en tele-skoplæsser og fik beskeden, at der var ingen hydrauliske funktioner. Han gik så i gang med at undersøge maskine, mens han forklarede, hvad han gjorde. Til sidst kunne han så pege på, at der skulle skiftes en slange og en magnetspole. Den næste prøve - motorprøven – var en traktormotor, der ikke kunne starte og fandt herefter frem til, at det var galt med en krumtapsføler.

Kåre Rørmand Jensen forklarer, at det ikke bare handler om at finde fejlen, men om måden man gør det på.

»Det handler om at vise, hvor sikker man er. Hvor meget faglig indsigt, man har. At man ikke bare har heldet med sig, men at man har sat sig ind i hvordan maskinen hænger sam-men,« fortæller han.

Nyudlært entreprenørmaskinmekaniker Kåre Rørmand Jensen og hans mester Jørgen Kroer, Kattegat Teknik.

Kåre har fornemmelsefor maskiner

32-årige Andreas Birkø har en bachelorgrad i humanistisk informa-tik. Men han blev træt af kontorarbejdet. I dag er han udlært smed og står her med sit svendestykke.

brug. For kvaliteten og originaliteten blev Andreas Birkø be-lønnet med et 12-tal.

Andreas Birkø gør meget ud af at nævne alle de menne-sker, der har været med til at give ham et godt forløb. Blandt andet har han stor ros til lærerne på Aarhus Tech, som han mener, gør et rigtig godt stykke arbejde inden for nogle ikke altid helt lette rammer.

Derudover har han særligt en svend – Morten Skovgaard – på sin læreplads i tankerne.

»Han har en stor del af æren for, at jeg kan det, jeg kan i dag. Vi spillede godt sammen og endte mere som kollegaer end som lærling og svend,« siger Andreas Birkø og har i det hele taget kun positive ord om sin nu tidligere arbejdsplads for at tage uddannelsesforpligtelsen alvorligt.

Lysten driver værket Andreas Birkø er nu videre i en anden virksomhed, hvor han regner med at skulle være en del år.

»Jeg har bare lysten til at komme ud og virke og fungere. Jeg var en dygtig lærling. Nu skal jeg lære at være en dyg-tig smed,« siger Andreas Birkø, som i øvrigt ingen planer har om nogensinde at arbejde indenfor det akademiske igen.

»Jeg var egentlig ikke en ret god akademiker. Men her er interessen kommet i sving, og det giver et helt andet resultat.«

Page 34: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Hi-messe præget affremgang og optimismeLidt fl ere gæster og det samme antal udstillere på messen i Herning. Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder var godt tilfredse.

Årets udgave af industri- og teknolo-gimessen i Herning havde 16.800 gæ-ster. Nogle få hundrede flere end ved den forrige hi-messe i 2013. Og det på trods af, at dette års messe var én dag kortere end den plejer at være. Freda-

gen, der tidligere har været domineret af elever fra de tekniske skoler og ikke ret mange professionelle i branchen, var skåret væk.

Det var der stor tilfredshed med overalt i de ti messehaller. Det var i det

hele taget det generelle indtryk, at hi-messen 2015 var præget af fremgang og optimisme. Det gælder også de af Arbejdsgivernes medlemsvirksomhe-der, som Bladet besøgte på en rundtur på messen.

Af Jens Holme

Salgschef Heidi Moisen var på messen assisteret af produktionstekni-ker Thanh Quoc Truong.

Salgsansvarlig Henrik Buch, FK Trådindustri, Grundsted: »Vi har været med på hi-messen siden 1997, og det bliver vi nok ved med. Det er nok umuligt at gøre op, om det kan betale sig at deltage, men jeg tror, det er vigtigt at vise flaget.«

FK Trådindustri har ekspertise i alle former for be-arbejdning af tråd. Og Henrik Buch er overbevist om, at flere af de kontakter, han fik på hi-messen, vil blive omsat til konkrete ordrer i den kommende tid.

»Men man kan jo aldrig vide det helt sikkert, før der foreligger en forpligtende aftale. Men jeg er optimi-stisk,« sagde Henrik Buch.

Henrik Buch, salgsansvarlig hos FK Trådindustri, fik en mas-se gode kontakter.

Salgschef Heidi Moisen, DanVals i Haderslev: »Vi har haft en række spændende samtaler med mulige kunder, og jeg synes absolut, det har været pengene værd at være med her på messen.«

DanVals var med på hi-messen for anden gang, og Heidi Moisen regner med at, at DanVals er med igen om to år.

»Men det har vi jo god tid til at beslutte. Foreløbig har vi et stort arbejde med at følge op på de mange kontakter, vi har fået. Det er jo den vigtigste opgave i forbindelse med en messe,« understregede Heidi Moisen.

Page 35: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 35

Salgschef Heines Nielsen, Johs. Møllers Maskinfabrik A/S, Vojens: »Vi har fået en hel del at arbejde videre med i den kommende tid, og nogle af de henvendelser, vi har fået, tegner særdeles lovende.«

Ifølge Heines Nielsen har deltagelsen på hi-messen nogle indlysende fordele:

»Til daglig bruger jeg megen tid på at køre ud for at op-søge mulige kunder. Her får jeg dem serveret nærmest på et fad. Det kan da ikke være nemmere. Og det er jo selve for-målet med at være med på en messe. Vi får kontakt ansigt til ansigt, og det betyder meget mere end flotte brochurer og andet reklamemateriale.«

Salgschef Heines Nielsen (tv.) blev på messen assisteret af lagerchef Donald Gardner.

Salgschef Frank Damkjær, Pehama Productions A/S, Nordborg: »Vi har ikke deltaget på messer i en årrække. Men nu er vi her for at vise, hvad vi kan og for at knytte kontakter med mulige kunder.«

Pehama tilbyder løsninger inden for konstruktion af avanceret LEAN produktionsudstyr, specialmaskiner og automatiseringsløsninger.

»Du får mig næppe nogen sinde til at fastslå, om det er pengene og be-sværet værd at være med på en hi-messe. Men det er jo sikkert og vist, at hvis vi ikke er her, så fortsætter messen alligevel uanfægtet og nogle andre ville få de kontakter, vi har fået de tre dage, messen varede,« sagde Frank Damkjær.

Salgschef Frank Damkjær (tv.) dannede duo med salgsingeniør Carsten Bleicken på messen i Herning.

Direktør Søren Melgaard, Hørup Maskiner A/S, Jelling havde en ræk-ke produkter at vise frem, bl.a. en pal-ledrejer fra partneren JBT Maskin-værksted i Uldum samt løftevogne og gaffeltrucks og sågar lygtepæle. Sidst-nævnte importeres fra Slovakiet af Søren Melgaards søn, Jens Bonnerup Melgaard.

»Som salgsvirksomhed har vi meget på hylderne og på frostområdet er vi inde alle steder,« sagde ejeren af Hø-rup Maskiner A/S og tilføjede:

»Vi bruger ellers aldrig penge på re-klamer. Vores kunder kender os og an-befaler os til andre. Den eneste mar-kedsføringsaktivitet er deltagelsen her på hi-messen hvert andet år. Og det er vi godt tilfredse med.«

Direktør Søren Melgaard, Hørup Maskiner A/S, bruger ikke penge på reklamer. Han nø-jes med at optræde på hi-messen i Herning hvert andet år.

SPA Energy udstillede to af de tre messedage i vindenergihallen anført af sales manager Per Porsborg i midten. Virksomheden udlejer arbejdskraft til vindindustrien og en række andre brancher.

Page 36: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Bramidan A/S i Bramming, var repræsente-ret med det nyeste i ballepressere og kompri-matorer på messen i Herning. Tilstrømnin-gen til virksomhedens stand i logistik-hallen på hi-messen var stor alle tre dage. På bille-det har distriktschef Ruben Risak (i midten) kunder i butikken.

Der var både pris og flotte ord med på vejen i Messecenter Her-ning, da statsminister Lars Løkke Rasmussen overrakte DIRA Automatiseringsprisen 2015 til Mobile Industrial Robots.

Odense-virksomheden fik prisen for MiR100, som er en mobil robot. Den bruges til mindre transportopgaver i både industrien og på eksempelvis hospitaler.

I begrundelsen for pristildelingen hedder det blandt andet, at MiR er en logistikrobot, som funktionsmæssigt kan hamle op med eksisterende alternativer og til en pris, der er overkomme-lig for selv små virksomheder. Juryen lægger endvidere vægt på, at MiR100 vil kunne frigøre mange hænder og hoveder fra triviel-le transportopgaver til værdiskabende arbejde på de danske virk-somheder.

Der var fire nominerede til Automatiseringsprisen. De var ud-valgt blandt 50 indstillede virksomheder. En jury nedsat af robot-netværket DIRA foretog det endelig valg.

Thomas Visti, adm. direktør for Mobile Industrial Robots, modtager DIRAs automatiseringspris af statsminister Lars Løkke Rasmussen. (Foto: Tony Brøchner)

Pris tilmobil robot

Salgsdirektør Esben jaedicke Chri-stiansen, ECM Industries A/S, Egt-ved: »Det er mit indtryk, at der ikke har været ret mange gæster her på mes-sen. Men det gør ikke mig noget. Hel-lere 100 relevante besøgende end 1000 irrelevante.«

Esben Jaedicke Christiansen erklæ-rede sig godt tilfreds med udbyttet og så frem til at følge op på messen.

»Vi har haft besøg af nogle af de helt store spillere i bl.a. vindbranchen, og de forbindelser skal naturligvis hol-des varme i den kommende tid,« sag-de salgsdirektøren, der også er med-ejer af ECM.

Esben Jaedicke Christiansen, ECM Indu-stries, havde besøg af store virksomheder i vindbranchen.

Salgschef Henrik Møller Poulsen, Løsning Maskinfabrik: »Jeg er godt tilfreds med udbyttet. Her var lidt stil-le på førstedagen, men så kom der el-lers gang i den. Den midterste af de tre dage var langt den bedste.«

Løsning Maskinfabrik er en ordre-producerende virksomhed inden-for CNC-fræsning, CNC-drejning og smedeopgaver og er meget aktiv i sin markedsføring. Som noget nyt delta-ger virksomheden i år for første gang i Elmia Subcontractor-messen i Sverige fra den 10. til 13. november.

»Jeg er spændt på om den – som nogle siger – kan måle sig med eller måske endog er bedre end hi-messen,« sagde Henrik Møller Poulsen.

Henrik Møller Poulsen, Løsning Ma-skinfabrik var godt tilfreds med ud-byttet af hi-messen.

Page 37: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 37

KP Automationlander millionordreKeld Pedersen, ejer af KP Industri og KP Automation, benyttede hi-messen til at lancere nyt samarbejde i vindindustrien.

De vel nok gladeste mænd på hi-mes-sen i Herning var Keld Pedersen, ejer af KP Industri, og Kim Poulsen, admi-nistrerende direktør for KP Automati-on. På selve messen lod de nemlig en bombe sprænge, at Keld Pedersens ny-tilkomne datterselskab KP Automati-on har fået en ordre på et tocifret milli-onbeløb og indledt et samarbejde med vidtrækkende perspektiver.

KP Automation skal levere et nyt automationsanlæg til KK Wind Solu-tions. En virksomhed, der ligesom KP Industri og KP Automation har ho-vedkvarter i Herning-Ikast-området. Under sit tidligere navn, KK-electro-nic, har KK Wind Solutions i mere end 35 års været en af vindindustriens ab-solutte frontløbere og har leveret kon-trolsystemer til 60 procent af verdens samlede vindkapacitet offshore.

»Vi har en højt specialiseret viden om elektriske systemer inden for vind-

Af Jens Holme

energi, og vi samarbejder med kunder på tværs af produktudvikling, pro-duktion, supply chain-løsninger og service på møller i marken. Vores nye navn og profil afspejler vores ambi-tion om at vokse inden for alle disse områder«, sagde administrerende di-rektør Tommy G. Jespersen, da virk-somheden sidste år skiftede navn til KK Wind Solutions.

Nyeste teknologi Keld Pedersen siger om det kommen-de samarbejde:

»Vi skal være med til at udvikle de-res fabrik til produktion af tavler med den nyeste teknologi, så de bliver føren de inden for det felt. Det er for at kvalitetssikre deres produkter, og for-di de vil vinde markedsandele.«

»Anlægget, der er fuldautomatisk, kommer til at indeholde flere robotcel-ler og kommer generelt til at bestå af

Keld Pedersen og direktøren for datterselskabet KP Automation, Kim Poulsen, havde de store smil fremme på hi-messen i Herning.

den nyeste teknologi, der kan opdri-ves,« siger Keld Pedersen og fortsætter:

»Emnerne bliver lagt ind med det stykantal, de skal producere ifølge or-dren. Emnerne bliver hentet fra højla-geret og bliver bearbejdet i anlægget. Derefter går de ud til manuel kontrol – der er nogle ting, der ikke kan auto-matiseres 100 procent, men der kom-mer mere på senere.«

Han forklarer, at man i KP Automa-tion har arbejdet på at lande ordren i et halvt års tid.

KP Automation fik sit nuværende navn i begyndelsen af året, da Keld Pe-dersen købte resterne af det konkurs-ramte JW Engineering og tilknyttede Kim Poulsen som partner og admini-strerende direktør i KP Automation.

»Vi havde en hård begyndelse med ik-ke ret meget at lave, men medarbejderne holdt heldigvis ud, og nu kører det på skinner for os,« siger Keld Pedersen.

Page 38: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

BRANCHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

På udstilling med robotDAN-Palletiser i Vemmelev ved Korsør præsenterer, hvad man kalder markedets mest kompakte, fuldautomatiske palleteringsrobot på Scanpack-messen i Göteborg den 20. – 23. oktober.

Maskinen håndterer en bred vifte af kartoner og pakker, koniske bøtter og spande eller plastkasser. Palleteringsro-botten vil være i aktion på standen. Samtidig får de besø-gende mulighed for at beregne den eksakte fortjeneste ved at leje maskinen. På en iPad indtastes blot hvor mange skift der køres med, timeløn, antal produktionstimer pr. uge etc.

Mange produktionsvirksomheder kan ifølge DAN-Palle-tiser spare op imod en halv million danske kroner om året ved at leje en pallelaster. Herudover kan pallelasteren til en-hver tid købes til en på forhånd aftalt pris, byttes til en stør-re maskine eller leveres tilbage, hvis flowet i produktionen ændres.

Markant udvidelse hos Hydra-CompMed stadig flere store projekter un-dervejs og generel travlhed på marke-det for hydraulikcylindre og tilbehør, har Hydra-Comp i Skive forstærket

salgsafdelingen med tre salgsteknike-re. Direktør Jørgen Jacobsen kan med tilfredshed konstatere, at de nye med-arbejdere allerede har hænderne fulde:

De tre nye salgsteknikere og direktøren i re-parationshallen. Fra venstre, Sergej Peder-sen, Steen Jensen, direktør Jørgen Jacobsen og yderst til højre Jacob Frederiksen.

»De er godt i gang. Vi får rigtig man-ge henvendelser på både telefonerne og via hjemmesiden. Når vi vil yde branchens bedste kundeservice, skal vi også have mandskabet til det. Nu har vi sikret, at vi kan følge med. Sam-tidig bliver den personlige tilstedevæ-relse hos kunderne øget. Alle salgs-teknikere tilbringer allerede en del tid ude af huset,« siger han og fortæller videre, at selvom tre nye medarbejdere lyder af meget, har behovet for ekstra kræfter været til stede i længere tid:

»De store projekter, som vi stadig får flere af, tager tid og kræfter. Det må aldrig nogensinde gå ud over an-dre kundegrupper. Alle skal have den samme service og rådgivning«.

Page 39: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 39

Alfred Priess ansætter40 nye medarbejdereSidste års vinder af Arbejdsgivernes energipris, Alfred Priess A/S i Vin-derup, har stor fremgang og er i færd med at ansætte op imod 40 nye med-arbejdere.

Det er en kombination af nogle store projekter og gode tider i basisforretnin-gen, der er årsag til opsvinget, oplyser administrerende direktør, Ole Bjerre Christensen, til Lemvig Folkeblad.

Virksomheden, der blandt andet fremstiller belysningsmaster, transfor-matorhuse og gitterkonstruktioner, har ansat 24 nye medarbejdere siden juni.

»Det er rigtig dejligt,« siger admi-nistrerende direktør Ole Bjerre Chri-

stiansen til Folkebladet Lemvig og tilføjer, at han forventer at ansætte yderligere 15 medarbejdere.

Stor opgave Særligt leverancer til en stor midtjysk solcellepark, der får en effekt på 50 MW, kræver flere hænder. Ordren er på et tocifret millionbeløb, og Alfred Priess skal levere 126 transformersta-tioner til projektet.

Normalt fremstiller firmaet 600 styk om året. Da alt skal være klar til leve-ring den 1. december, skal der både flere medarbejdere og natholdsarbej-de til for at nå det.

JD Stål på Refshaleøen i København ser sig nødsaget til at hente smede ind fra Jylland for at udføre brandslukningsopgaver for de store udenlandske entreprenører i ho-vedstaden, skriver Berlingske Business.

Virksomheden har i dag 25 ansatte in-klusive fire lærlinge og har nok at se til. Virksomheden fungerer nemlig som back-up for stål- og entreprenørvirksomheder, der er i gang med store anlægsopgaver i København.

Men det høje aktivitetsniveau giver også udfordringer. Det er nemlig svært at skaf-fe kvalificeret arbejdskraft. På Sjælland vil medarbejderne helst ikke pendle ind til København i myldretiden. Derfor har JD Stål hyret flere jyske smede ind, som så er i hovedstaden tre-fire dage om uge.

»Vi har altid gjort meget ud af selv at ud-danne vores lærlinge. Vi kan godt lide at opdrage og uddanne dem selv,” siger med-ejer af JD Stål, Morten Jensen, til Berling-ske. Han mener, at uddannelse af flere fag-lærte og håndværkere er afgørende, hvis problemerne med arbejdskraft skal løses på længere sigt. I hvert fald, hvis man som virksomhed ser en værdi i at have dansk

uddannet arbejdskraft i virksomheden.I modsætning til 2006-2008, hvor det gik

helt galt, vi manglede arbejdskraft, og pri-serne steg helt til himlen, er det i dag ble-vet langt mere ordnet og almindeligt, at man griber telefonen og ringer efter uden-landsk arbejdskraft. Den udenlandske ar-bejdskraft er kommet for at blive,« siger Morten Jensen, der dog ikke har planer om at følge trop:

»Vi kunne godt vælge at gøre som man-ge andre, nemlig hyre nogle udenlandske smede til mindstelønnen, som ligger på halvdelen af det, vi er nødt til at give dan-ske smede. Men vi satser i stedet for på vo-res egne, fordi vi mener, at uddannelsesni-veauet og evnen til selv at løse opgaver er langt højere. Men det betyder, at vores om-kostningsniveau er højere, og vi satser på nicher som fx at lave være backup for dan-ske og udenlandske virksomheder, som producerer i provinsen eller i udlandet«.

JD Stål må hente smede i Jylland

De to ejere af JD Stål, Morten Jensen og Jesper Ditlevsen, satser på jysk

arbejdskraft og på selv at uddanne lærlinge. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix)

Page 40: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

PJM kigger mod udlandetPoul Johansen Maskiner i Fårevej-le, der bl.a. producerer tælle- og sor-teringsmaskiner til Lego, er inde i en rigtig god stime for øjeblikket. Ordre-bogen vokser, og det giver mod på yderligere vækst – og den skal gerne komme fra udlandet, skriver Nord-vestnyt.

»Vi har næsten været i samtlige lan-de kloden rundt, på nær Australien og Indien, men det er foregået gennem vores danske kunder, så når de er flyt-tet ud, har vi fulgt med dem. Men det er først nu, at vi begynder på det rig-

tige, regulære eksportsalg. Nu går vi selv ud og finder vores egne kunder i udlandet og installerer hos dem,« si-ger Poul Johansen Maskiners admini-strerende direktør, Henrik Steen An-dersen til avisen.

Poul Johansen Maskiner – i daglig-tale bare kaldet PJM – er inde i en pe-riode med betydelig fremgang, der og-så betyder forestående udvidelse med yderligere en produktionshal og an-sættelse af flere medarbejdere. Samti-dig ønsker virksomheden at udnytte den optimisme og positive indstilling,

Fra Brande tilØlstykke medbadeværelserGert V. Larsen, vvs-installatør og partner hos Rahbek Bran-de, er stolt og beæret over, at det midtjyske firma har lan-det fødderne solidt på Sjælland, når man nu gennemfører et projekt med vvs og ventilation i et boligbyggeri i Ølstykke, det såkaldte Egevænge-projekt.

Opgaven omfatter 60 boliger og er den største, som den 100 år gamle virksomhed har haft på Sjælland.

»Alle badeværelser leveres præfabrikeret og komplette og hejses ned i byggeriet. Vores opgave er at få alt til at funge-re med vand, afløb, varme og ventilation. Det er en opgave, der passer godt til os, fordi den både omfatter vvs og venti-lation, og vi er glade for igen at kunne vise det jyske flag på Sjælland,« siger han.

Rigtige kompetencer og rigtig pris var afgørende for, at Rahbek Brande fik opgaven. Det siger Ib Wulff Andersen, projektleder hos O. Adsbøll & Sønner, som er totalentrepre-nør. Byggeriet skal være færdigt i marts næste år.

Rahbek Brande har omkring 50 ansatte og arbejder i dag med vvs, smedearbejde, gasservice, blik samt tømrer- og en-trepriseopgaver.

Gert V. Larsen overtog Rahbek Brande A/S sammen med partnerne Sten Sønderbæk, Jørgen Jakobsgård og Ole Sø-gård i 2013, da Bjarne og Kirsten Rahbek gik på pension.

Travlheden hos Rahbek Brande medfører behov for flere medarbej-dere.

BRANCHE

industrisektoren udviser efter flere års finanskrise.

Og her ser administrerende direk-tør Henrik Sten Andersen Tyskland og Sverige som lande, der kan bidra-ge til yderligere vækst på fabrikken i Fårevejle.

»Dels er det markeder med en stor industrisektor, dels er det markeder, hvor lønningerne er høje, og hvor det derfor giver mening med automati-sering,« forklarer PJM-direktøren til Nordvestnyt.

Ole Søgård og Jørgen Jakobsgård var i virksomheden, mens Rahbek-parret stadig var ejere. Sten Sønderbæk og Gert V. Larsen kom til udefra.

Page 41: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 41

Efterårets kursustilbud – 2015– som noget nyt er kurserne delt op ihv. Industri/Smede og Byggeri

INDUSTRI/SMEDEVisuel kontrol, svejsning NyHEDDu opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og frem-gangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid og Sted: 9.-10. november, AalborgTilmeldingsfrist: 26. oktober

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidlerLær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted: 11. november, SilkeborgTilmeldingsfrist: 28. oktober

Udarbejdelse af svejseprocedure-specifi kationer, WPS’er NyHEDDu får kendskab til sammenføjningsmetoder, korrosion, kontrol, certi� cering af svejsere, kravs-speci� kationer m.m. Efter kurset vil du selvstæn-digt kunne udføre procedure-prøvning samt udarbejdelse af WPS’er efter DS/EN ISO 15610 til DS/EN ISO 15614.

Tid og Sted: 19. november, OdenseTilmeldingsfrist: 5. november

Flammeretning af konstruktionsstålDu lærer at udføre varmformningsprocesser og udarbejde en � ammeretningsprocedure iht. DS/EN 1090 samt varmformning ifm. � ammeretning af konstruktionsstål.

Tid og Sted: 23.-24. november, AalborgTilmeldingsfrist: 9. november

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kranerSpar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certi� kat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid og Sted: 27. november, SilkeborgTilmeldingsfrist: 13. november

BYGGERIVarmepumper – den fl eksible løsning NyHEDDu bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/var-mepumpeanlæg, hvordan og hvornår den skal vedligholdes.

Tid og Sted:4.-6. november, HadstenTilmeldingsfrist: 21. oktober

F-gaskursusDu lærer om opbygning af installationer, tæt-hedsprøvning, gas- � askers placering, anmeldel-se af gasinstallationer, apparatlære, mærkninger og ventilation m.m.

Tid & Sted: 9. november, SlagelseTilmeldingsfrist: 26. oktober

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidlerLær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted: 11. november, SilkeborgTilmeldingsfrist: 28. oktober

Vand og afl øb i Bygningsreglementet (BR15) NyHEDKurset sætter dig i stand til at kunne anvende bygningsreglement, normer og standarder i din dagligdag, da der er sket mange ændringer i de seneste år.

Tid & Sted: 17. november, OdenseTilmeldingsfrist: 16. oktober

Vådrum og installationerDa både Vådrumsanvisning ’By og Byg anvisning 200’ og Bygnings-reglement BR15 er revideret, vil du på kurset få styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres. Det gælder både nybyggeri og renovering.

Tid & Sted: 19.-20. oktober, NæstvedTilmeldingsfrist: 5. oktober

Få styr på Kvalitetsledelses-systemet – VVS/EL NyHEDGennemgang af Kvalitetsledelsessystemet, pro-cedurer, instrukti-oner, kvalitetsmålsætninger-/omkostninger og implementering af systemet i praksis.

Tid & Sted: 18. november, SilkeborgTilmeldingsfrist: 4. november

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kranerSpar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certi� kat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid & Sted: 27. november, SilkeborgTilmeldingsfrist: 13. november

CirkulationspumperDu lærer om bestemmelse af varmetab og tryk-tab, beregning af � ow i anlæg og om pumpe-terori og pumpevalg.

Tid & Sted: 1. december, NæstvedTilmeldingsfrist: 17. november

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringerGiver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet o� entlige vandforsyninger. Du skal have gennemført kurset ’Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg’ den 22. september.

Tid & Sted: 1.-2. december, ÅrhusTilmeldingsfrist: 30. oktober

VPO kursus (giver adgang til VE-eksamen) NyHEDOpdatering af viden for dig som allerede har en forudgående teoretisk og praktisk kendskab til installation af varmepumpeanlæg.

Tid & Sted: 8.-9. december, ÅrhusTilmeldingsfrist: 9. november

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalenderHer kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Page 42: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

NAVNE

Fik raceroplevelsei svendegaveThore Østli Talbo fra virksomheden Rantec i Svendborg be-stod svendeprøven som industritekniker i slutningen af juni med et flot 10-tal og et diplom for godt kammeratskab. Som svendegave fik han muligheden for at blive racerstjerne for en dag.

Thores mester, Bjarne Juul Christensen, tilmeldte og be-talte ham en plads på Arbejdsgivernes motorsportsdag på Jyllandsringen i september.

Det blev en dag, som Thore Østli og de øvrige deltage-re sent vil glemme. Efter en kort instruktion tog deltager-ne plads i hver sin VW Scirocco og kørte seks runder efter en pacecar. De næste tre gange seks runder foregik på egen hånd, hvor alle fik lov at give den fuld gas under kontrolle-rede former.

Som et sidste punkt på dagens dagsorden fik alle deltage-re en tur af de virkelig hurtige i en Peugeot Spider Cup-racer med en erfaren racerkører. På billedet er Thore Østli ved at gøre sig klar til turen.

Hele holdet fik 10Thore Østli Talbo, som omtales oven for, er ud af et bemær-kelsesværdigt hold på syv industriteknikerelever på Svend-borg Erhvervsskole.

Samtlige syv fik karakteren 10. I sine 27 år som undervi-ser på erhvervsskolen, husker overlærer Jens Erik Rasmus-sen ikke, det er sket før.

»I har udviklet jer fantastisk og været et helt unikt hold. I har vist, at drømme kan blive til virkelighed med vedhol-denhed, så bliv ved med at drømme, vælg med hjertet hvad I vil, gør en ihærdig indsats, og så vil det helt sikkert gå jer godt«, sagde Jens Erik Rasmussen ved en lille højtidelighed med familier og mestre i skolens kantine.

Karsten Lykkegaard, pumpevirksomheden Lykkegaard A/S i Ferritslev, som repræsenterer Arbejdsgiverne i det lo-kale uddannelsesudvalg, overrakte en gave til den lærling, der havde flyttet sig mest under uddannelsen. Den gik til Dennis Mikkel Le. Svendborg Håndværker & Industrifor-enings flidspræmie gik til Joachim Nellemann Ølgaard, mens Svendborg Erhvervsskoles diplom for godt kammerat-skab gik til Thore Østli Talbo.

De nye svende og deres lærer. Fra venstre: Overlærer Jens Erik Rasmussen, Dennis Frans Mikkel Le, Aagaard Nielsens Maskinfa-brik A/S, Ullerslev, Joachim Nellemann Ølgaard, Lykkegaard A/S, Ferritslev, Paw Richter Skaarup Frederiksen, Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S, Ringe, Thore Østli Talbo, Rantec, Svendborg, Mathias Albjerg Kristiansen, Smel Industry ApS, Gislev, Kristof-fer Juul Tilsted, SH Group A/S, Svendborg. Andreas Bergstedt Lauridsen, udlært ved SSH Stainless A/S i Svendborg var med på holdet, men er ikke med på billedet.

Ved den afsluttende frokost blev Jan Jensen Kristjansen, medindehaver af SBM Smed & Blik ApS i Ringsted, kåret som dagens hurtigste. Henrik Hedegaard, Altivent ApS i Vejle, tog prisen som dagens fighter.

Page 43: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 43

Nye industriteknikere

På Syddansk Erhvervsskole har følgende aflagt svendeprøve den 18. september: Kent Lyk-kegård Andersen, Olav Rasmussen Maskinfabrik A/S, Ullerslev. Simon Reeh Jacobsen, Bro-en A/S, Assens, Tristan Tarp Nielsen, Haarslev Industries A/S, Hårslev, Søndersø, Nicolai Rasmussen,Glud & Marstrand A/S, Odense.

Dobbelt runddag i FåborgDer var liv og glæde i hjemmet på Syd-fyn, da produktionsingeniør og sme-demester Christian Frederiksen fyldte 70 år den 21. september. Det var nem-lig en dobbelt rund dag. For Christian Frederiksen kunne samtidig fejre 40 års jubilæum som smedemester i virk-somheden C. Frederiksen Smede & Maskinværksted i Fåborg.

Virksomheden har været i famili-ens eje siden 1898, hvor Christian Fre-deriksens farfar købte smedeværkste-det med den dertilhørende beboelse. Christian Frederiksen overtog virk-somheden efter sin far, Carl, da denne døde den 20.september 1975.

Jubilaren og fødselaren er udlært maskinarbejder, og videreuddannede sig derefter til produktionsingeniør på Odense Teknikum.

Christian Frederiksen har udvik-let virksomheden, så den i dag spæn-der bredt med hensyn til arbejds-

opgaver fra små instrumentdele og reparationsopgaver til maskinbyg-ning, stålkonstruktioner til bygninger og havneanlæg ,trapper og gelændere, skibsreparationsopgaver, maskiner og installationer på spildevandsrensean-læg og reparationer på maskiner og anlæg.

Selv om han har alderen til det har Christian Frederiksen ingen planer om at gå på pension.

»Jeg bliver ved, så længe jeg synes, det er sjovt. Men vi har trappet lidt ned de senere år og beskæftiger os ikke længere med de større stålkon-struktioner,« siger fødselaren.

Tidligere havde C. Frederiksen Smede & Maskinværksted undervare-mærket ERGO KIRO egenproduktion af behandlingslejer til kiropraktorer.

»Men det har vi måttet opgive. Gan-ske simpelt fordi vi ikke var konkur-rencedygtige i forhold til amerikaner-

ne,« siger Christian Frederiksen.Maskinværkstedet havde 8-10 med-

arbejdere, da det var størst. I dag er der to mand tilbage inklusive ejeren. Christian Frederiksen har i mange år været aktivt medlem af Arbejdsgiver-ne og er i dag kasserer i Lokalafdeling Fyns kredsforening i Fåborg og om-egn.

Christian Frederiksen tog en fridag på fød-selsdagen og er her omgivet af sine gaver.(Foto: Poul Poulsen)

ReparationDrejning Ø 800 L=13.000Honing Ø 600 L=12.400LanghulsboringUdvikling af store specialcylindre

Page 44: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Cykling i magsvejr og modvindVejene omkring Svanninge Bakker – også kaldet de fynske alper var en smule usikre den 18. september. Her havde ledere og medarbejdere fra Ar-bejdsgivernes medlemsvirksomheder sat hinanden stævne for at cykle solen sort.

Vejrguderne forholdt sig neutrale til arrangementet. Der var både med- og

Deltagerne er her stået af cyklen for at vise ben for fotografen.

Lokalafdeling FynHBeslagsmed Morten P. Kramer, Bøgildshøjvej 21 D, 5260 Odense S.Inrotech ApS, Gert Jørgensen, Kratholmvej 36, Stenløse, 5260 Odense S.Lokalafdeling VestsjællandKristian Bruun, Blæsingevej 21, 4200 Slagelse.Lokalafdeling MidtVestRasmus Kallesøe Vvs & Energiteknik, Rasmus B. Kallesøe, Ringkøbingvej 29, 7620 Lemvig.Lokalafdeling KøbenhavnHecon Energi A/S, Ole Elleskov Christensen, Kantatevej 32, 2730 Herlev.Firma S R Knudsen, Steen Robert Knudsen, Samosvej 10 A, 2300 København S.Lokalafdeling HimmerlandVVS-Tech Hobro ApS, Peter Mogensen, Sjællandsvej 27 B, 9500 Hobro.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne

modvind samt både sol og regn under-vejs.

Der var mulighed for at deltage på to forskellige ruter på henholdsvis 75 og 100 km. Begge ruter bød på udfor-dringer i form af indlagte spurter og seje stigninger. Heldigvis var der og-så depoter undervejs, så deltagerne fik noget at styrke sig på.

Efter løbet fortalte holdkaptajn Steen Østergaard os om baggrunden for cy-kelholdet Team Rynkebys opståen, og hvordan man sætter det rigtige hold.

Dagen sluttede med et godt aften-måltid på Bjørnemose Gods, og trods de fysiske anstrengelser var der over-skud til at fortælle både sandheder og skrøner fra livet på den to-hjulede.

God ledelse, strategi og generationsskifte er nogle af emnerne, der indgår i temaet i Bladet Arbejdsgivernes november-nummer. Nr. 11/2015 udkommer 11. november og har sidste frist for redaktion og annoncer den 26. oktober.

Årets sidste udgave sætter spot på spåntagning og gør status på 2015. Deadline er den 23. november. Bladet udkommer 9. december.

BladetBladet

Fokus på ledelse og strategi

Page 45: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 45

Leverandører   partnere&BladetBladet

Tlf. 66 17 34 55Email: [email protected] – www.sosweb.dkLandsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver.Specialister indenfor håndværkog industri.Følg os på Linkedin og Facebook.

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] Microsoft C5, NAV, brancheløsninger.Entré110 og WPA mobile løsninger. Faktura-Boks.Løsninger der skaber værdi.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:•  CE-mærkning af maskiner og CTS-

anlæg•  Produktionsvenlige

sikringsløsninger•  Risikovurdering og

teknisk dossier•  Dokumentation og

brugsanvisninger•  El og sikre styringer til maskiner•  Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Esbjerg · Randers

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kun-der, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumulerings-tanke og siloudstyr.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

OutZourCEA.P. Møllers Alle 9C, 2791 DragørTlf: 53 81 21 [email protected] og Ressource-styring.Tid & materialer. Løn & fakturering.

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Beholdere & stålskorstene

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bolte og skruer

CE-mærkning

EDB

Fyringsanlæg

Generationsskifte

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

®

Flowidan ApSNederholmsvej 47 8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]

•  Rep. af store hydraulik cylindre.•  Drejning Ø 800 (1280) L=13.000•  Honing Ø 32-600 L=12.400•  Langhulsboring.•  Udvikling af store special cylindre.•  Forhandling af højkvalitetspakninger

fra HUNGER DFE.

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfa-brikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApSIngeniør og maskinfabrik

Kontakt: Casten GramIngeniør og medejer, M.IDAMail [email protected] . Tlf. 74 52 42 80

Honing

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf.  46 18 58 44E-mail:  [email protected]

Gaskedler

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild8300 OdderTlf.: +45 86 62 63 64Fax: +45 87 80 30 89Web.: www.automatikcentret.dk

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatik til varme og ventilation

Fyringsanlæg

Page 46: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015

Leverandører   partnere&BladetBladet

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - – med udgangspunkt

i Arbejdsgivernesoverenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.Vi finder den bedste løsning. [email protected] · Tlf. 24 488 480

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse)Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) .

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Hydraulik

Kantpresning

Kurser & uddannelse

Overfl adebehandling

Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]

Page 47: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2015 | 47

Leverandører   partnere&BladetBladet

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - – med udgangspunkt

i Arbejdsgivernesoverenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.Vi finder den bedste løsning. [email protected] · Tlf. 24 488 480

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse)Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) .

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Hydraulik

Kantpresning

Kurser & uddannelse

Overfl adebehandling

Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

VVS

   Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar StephansenTlf. 22 61 63 88 · [email protected]

Brødrene DahlSaint-Gobain Distribution Denmark A/SPark Allé 3702605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]

Flowidan ApSNederholmsvej 47 8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]

Varmepumper

Flowidan ApSNederholmsvej 47 8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]

Varmeventilator

VVS-GROSSIST7870 RoslevTLF. 20 10 06 66KUN salg til Håndværk og IndustriWWW.MMVVS.DKINTET minimumskøbINGEN gebyrerFRAGTFRI leveringSTORT varelagerLØBENDE MÅNED + 10 dage

Page 48: Bladet Arbejdsgiverne nr. 10, 2015

AFS

END

ER: B

lade

t Arb

ejds

give

rne

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

Mange kunder bruger i dag internettet til at finde håndværkere – og hvis din konkurrent ligger over dig, så går ordren den vej.

Men hvordan kommer din hjemmeside op i rækken hos Google og andre søgemaskiner? Kom til temaeftermiddag og lær tips og tricks til, hvordan du får den bedste hjemmeside.

HAR DU DEN BEDSTE HJEMMESIDE?Finder dine kunder dig, når de søger på Google

14.00 Velkomst v/Lise Daldorph, afdelingsleder, Arbejdsgiverne

14.05 Hvorfor skal din virksomhed have en hjemmeside, og hvad kan den gøre for jer? ?v/Christina Lund, Uptime-IT

14.45 Pause15.00 Hvad betyder Googles ændrede søgekriterier for dig,

og hvordan arbejder Google? v/Allan T. Bojsen, Bojsen-IT16.00 Gode råd og fif om søgemaskineoptimering v/Allan T. Bojsen, Bojsen-IT16.20 Spørgsmål og feedback v/Christina Lund, Uptime-IT, Allan T. Bojsen, Bojsen-IT og

Lise Daldorph, Arbejdsgiverne16.30 Tak for i dag og mulighed for en snak under fire øjne

tILmeLDInG Du kan melde dig til én af disse temaeftermiddage:22. oktober Scandic Ringsted www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15037 19. november Hotel Søparken, Aabybro www.arbejdsgiverne.dk/kalender/1503826. november Taastrup Park Hotel www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15039

TILMELDING snarest muligt og senest otte dage før mødet.

PrISTemaeftermiddagen koster 750 kroner ekskl. moms pr. person, hvis du er medlem af Arbejdsgiverne. Er du ikke medlem, koster det 1.250 kroner ekskl. moms pr. person.

Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart, betales det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega – husk at sende os navnet på kollegaen.

ProGram