Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2008

KREDS ØST · Maj 2008 �

MEDLEMSBLAD FOR KREDS ØST · EN FINANSKREDS I FINANSFORBUNDET · MAJ 2008

En pRiSME foR SEKToREnS uDfoRDRingER/3 HER MålES Kun på TilfREDSE KunDER/6 allE TiDERS KvinDER/8 TEMa: pBS i inDiEn: aR-BEjDSMiljØ MED foR liDT SollyS – nyE STiER i SToRByjunglEn – nØR-DERnES TiD ER foRBi /�0-�7 vElKoMMEn Til MEDlEM nuMMER 8.000/�8

2 KREDS ØST · Maj 2008

l e d e r

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected]: www.kredsoest.dk(ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Frank A. OlsenMarlene HolmKommunikation, Finansforbundet

Design og produktion:Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Stig Stasig

Oplag:8.000

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Så er det tid til de lokale forhandlinger derude. Tid til at implemen-tere den nye overenskomst.

I Kreds Østs personaleforeninger er forhandlingerne i gang. Virk-somhedsoverenskomster bliver genforhandlet, og fællestillidsmæn-dene i kredsens virksomheder skal have lavet lokalaftaler.

OK-2008 har medført, at jeres tillidsmænd derude er i gang med det store arbejde, det er at få indarbejdet de gode aftaler og intentioner ved de centrale forhandlinger 2008, lokalt til de enkelte virksomheder i kredsen.

Og det kræver stor indsigt og gode forhandlingsevner af jeres tillidsmænd derude.

Hvis I har spørgsmål til OK2008, er I velkomne til at kontakte en fra kredsbestyrelsen, som vil hjælpe jer med de udfordringer eller spørgsmål til OK2008, som I måske har.

I er også velkommen til at bruge vores debatforum på hjemmesi-den, til at drøfte udfordringer med OK2008 med hinanden, med os, eller i øvrigt at drøfte hvad i ellers har på hjertet , som vi måske kan hjælpe jer med, eller måske bare lidt nyttig information til os i vores politiske arbejde.

Finansforbundet og FA har netop afholdt en konference om en af aftalerne i OK2008, nemlig aftalen om timebanken. Her var der et

stort fremmøde af Kreds Øst´s tillidsmænd. Konferencens intentioner var, at give indsigt i mulighederne i den nye aftale.

Konferencen viste også, at der er en del spørgsmål, der mangler svar.

Finansforbundet anbefalede derfor at afvente en guide fra Finans-forbundet inden der indgås aftaler om timebanken eller individuel fleksibel arbejdstid ude på de lokale arbejdspladser.

Så alle ved hvad det er de indgår en aftale om, og hvordan den skal tolkes.

Udover denne aftale er der også en del andre ting, som skal forhandles på plads. Blandt andet forsvinder deltidsbegrebet. For-håbentlig vil I kære medlemmer opleve, at jeres overenskomst endnu engang har skaffet jer forbedringer og gode tiltag, som I kan mærke i jeres hverdag. For i Kreds Øst mener vi også, at vi har en rigtig god overenskomst, og at vi fik et godt resultat hjem. Og ikke mindst lidt mere frihed.

Det har I forhåbentlig allerede nydt godt af fredagen efter Kristi Himmelfart?

Kan I have nogle gode fridage derude.

Så SKal oK-2008 iMplEMEnTERES

Laila BustedFormand

KREDS ØST · Maj 2008 3

Der er udfordringer som stress, outsourcing og nødvendigheden af at kæmpe for retten til en overenskomst på virksomheder som IBM. Derudover var der i årets løb markante begivenheder som branchens første strejke på Færøerne og en bankkollaps i Slagelse, som gav genlyd i formandens beretning på generalforsamlingen.

Kredsen har igen i år haft stort fokus på stress, og kredsens for-mand, Laila Busted, gik i rette med virksomhederne, der stadig i alt for høj grad ser stress som den enkeltes eget problem og ansvar, og hun opfordrede til, at man gravede et spadestik dybere og begyndte at se kritisk på de måder, vi arbejder på.

”Vi har jo fået alt, hvad vi bad om, ikke? Eller næsten da? Vi har fået fleksibilitet, eget ansvar, hjemmearbejdspladser og råderum til at arbejde med egne opgaver. Er det derfor, det slår så hårdt, når vi alligevel ikke magter det hele? Er det derfor, man kommer til at føle sig som Palle alene i verden? Engang havde man kollegerne at holde sig til. Og holde sammen med mod arbejdspres. Og snakke med, når chefen var dum og udstak tåbelige ordrer. I dag arbejder vi

individuelt og selvstændigt. Og måske derfor er nederlagsfølelsen så overvældende, når den rammer os. Det gør ondt helt ind i livet”, sagde Laila Busted.

Hun opfordrede til at kigge meget bredt på, hvordan det moder-ne liv leves med alle sine forandringer, opbrud og uforudsigelighed.

At kredsen har prioriteret rigtigt i sin fokus på stress, afslørede en efterfølgende afstemning, hvor 80 pct. af alle deltagerne på general-forsamlings sagde ja til fortsat fokus på emnet.

AnsvarlighedEt andet fokusområde har været social ansvarlighed og diskussioner om, hvordan man kan agere mere miljømæssigt ansvarligt.

”Vi taler om en ”grøn politik”, som vel at mærke rækker ud over miljøet og også omfatter mennesker. For eksempel de lidt skævere eksistenser, som ikke altid får plads på arbejdsmarkedet i dag”, sagde Laila Busted.

G e n e r a l f o r s a m l i n G

STRESS ER iKKE DEn EnKElTES pRoBlEM

Kreds Øst er med sine omkring 8.200 medlemmer fordelt på 165 virksomheder Finansforbundets næst-største kreds, og en kreds der med sine mange virksomheder har stort set hele viften af sektorens og det moderne arbejdslivs problemstillinger inde på livet. Det satte sit præg på kredsens generalforsamling den 11. april i Køge.

� KREDS ØST · Maj 2008

BankTrelleborg var én af kredsens virksomheder, og sagen gav anledning til nogle principielle spørgsmål om forholdet mellem salg og rådgivning.

”Både for kundens skyld, men så sandelig også for vores egen bliver vi nødt til at tage fat i de etiske dilemmaer. Hvordan vil vi møde vores kunder? Og hvor tæt skal forholdet til vores arbejdsgiver være? Er vi sælgere eller rådgivere? Går vi på kompromis med vores etiske og professionelle side, når vi skal sælge igennem for at opnå anerkendelse og bonusmål?,” spurgte Laila Busted.

I lyset af den aftale, det er lykkedes Finansforbundet at forhandle på plads i IBM, efterlyste et medlem fra Arbejdernes Landsbank, at der også her blev indgået en aftale på vegne af de 19 medlemmer af Finansforbundet, som er lidt bedre end det, overenskomsten med HK kan byde på. En opfordring Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, straks tog til sig ved at erklære, at opgaven kom på hans ”to do-liste”.

Globaliseringen banker på døren, også i Kreds Øst.”Vi har i kredsen set en del outsourcinger i årets løb. Det handler

primært om kantinedrift, it-funktioner, kontanthåndtering og vores service/teknikere. Når vi er inde i en forhandling, må vi ofte konstatere, at balancegangen mellem krav og ønsket om at bevare medlemmerne kan være svær. Det er, i den lille målestok, globalise-ringen, der banker på. Så vi vil opfordre jer til løbende at sørge for at kompetenceudvikle jer, så i kan fastholde jeres markedsværdi og sikre jeres fremtidige arbejdsliv,” sagde Laila Busted.

Tage Gejl fra BEC advarede mod at se outsourcing som et onde,

der skulle bekæmpes.”En stor del af fundamentet for vores virksomheder er i virkelig-

heden, at andre har outsourcet deres økonomiske forretninger til pengeinstitutterne. Vi skal ikke være så bange for outsourcinger, men tage udfordringen op.”Lex IBMDet var alt i alt en meget indholdsmættet generalforsamling. Også en vedtægtsændring med perspektiv blev diskuteret og vedtaget, nemlig et ændringsforslag til, hvem der kan optages som medlem-mer i kredsen. Den oprindelige paragraf 3, der slår fast, at det er enhver ansat, der er beskæftiget inden for den finansielle sektor, hvis hovedkontor ligger ……..osv, osv. fik følgende tilføjelse: Derudover kan optages medarbejdere ansat i andre virksomheder, som efter Finansforbundets beslutning er henført til kredsens organisationsom-råde.Man kunne kalde tilføjelsen en ”Lex IBM”.

Kent Petersen kom med et stort klap på skulderen til kredsen. ”Kredsen har været fusionsramt, men nu har I fundet jeres ben at

stå på. Det er godt, for det forpligter at være den næststørste kreds i Danmarks bedste fagforening.”

Laila Busted genopstillede som formand og blev genvalgt for de næste to år med applaus.

Også de bestyrelsesmedlemmer, der var på valg: Lauritz Ehlers, John Skafte, Niels Anton Nielsen, Per Laursen, Kenneth Samuelsen og Susanne Larsen, blev genvalgt. Nye i bestyrelsen er Jan Warming og Michael Samuelsen.

G e n e r a l f o r s a m l i n G


Michael Samuelsen, fællestillidsmand i Multidata, er ny i Kreds Øst’s bestyrelse, men er ikke nogen novice. Han har siddet i Kreds 1’s bestyrelse og været med til at gennemføre fusionen mellem de to kredse.

Det, der især ligger ham på sinde er de tillidsvalgtes vilkår. ”Gode og stærke tillidsmænd er en forudsætning for en stærk fag-

lig organisation med indflydelse. Derfor skal de tillidsvalgtes rammer og vilkår være optimale. De gør et stort arbejde og virker som både katalysatorer og mediatorer på virksomhederne. Overenskomsten giver allerede gode rammer, men de kan blive endnu bedre”, siger han.

Michael Samuelsen er ikke bange for at bakke op om det kontro-versielle forslag: at tillidsmændene skal honoreres.

”De gør et kæmpe arbejde, og mange gange sker det på bekost-ning af deres karriere.”

Også stress og det psykiske arbejds-miljø er noget af det, Michael Samuelsen vil slå et slag for:

”Vi ser fortsat for mange kolleger gå ned med arbejdsrelateret stress. Det går uhyggeligt godt i sektoren, virk-somhederne indkasserer kanon-overskud, men der er nogle, der betaler prisen.

Kredsen skal fortsætte med at kæmpe for, at virksomhedernes fokus på det problem skærpes.”

n y e i b e s t y r e l s e n

TilliDSvalgTE ER nØglEpERSonER

vi SKal HavE flERE MEDlEMMER”Det vigtigste for mig er at få hvervet nogle flere medlemmer. Mange andre fagforeninger er ramt af medlemsflugt, og sådan skulle det meget nødigt gå i Finansforbundet”, siger Jan Warming, nyvalgt i

Kreds Øst-bestyrelsen.Jan Warming ser en klar sammenhæng mellem antallet af medlemmer og fagforeningens styrke, når der skal forhandles med arbejdsgiverne, især omkring overenskomster.

”Og overenskomsterne er jo kernen, når det handler om medlemmernes ve og vel i hverdagen”.

En af de mest effektive måder at hverve flere medlemmer på er ifølge

det nye bestyrelsesmedlem nogle flere medlemstilbud.

”Medlemmerne vil have værdi, helst merværdi, så

de kan se et helt kontant udbytte af at være medlemmer. Så jeg vil arbejde for, at vi får nogle flere rabatordninger. På mange andre om-råder som fx forsikringer er der allerede gjort et godt stykke arbejde, så her er der ikke så meget mere at hente”.

It-klubben kunne også på sigt være et felt, Jan Warming som it-til-lidsmand på it-virksomheden PBS engagerede sig i.

”Men nu skal jeg lige se, hvordan det hænger sammen”, siger han forsigtigt.

Det er ellers ikke forsigtighed, der er et gennemgående karak-tertræk. Han er nyvalgt tillidsmand i PBS og valgte med det samme både at stille op som suppleant til bestyrelsen i virksomheden og i kredsen.

”Hvis man gør noget, kan man lige så godt gøre det helt”, siger Jan Warming.


a r b e j d s p l a d s e n

Klicheerne ligger i kø i hovedet på vej derned. ”Det bliver vel sådan en ”halm-i-træskoene-historie”, ”De tager nok hjem og sover til middag hver dag. Hvem der bare havde sådan et job”, og kunderne – ”ja, det må jo være bønder og pensionister”.

Men virkeligheden er en anden. Netbank, pengeautomat og pla-stikkort er en selvfølge. Bønderne er forsvundet. Enten er de blevet så store, at den lokale sparekasse er blevet for lille til dem, eller også er gården solgt, og de tidligere ejere er blevet almindelige lønarbej-dere. Og det med at sove til middag har heller ikke meget på sig. EU’s direktiver og Folketingets love, der skal sikre en stabil finans-sektor, sender også sine dønninger til sparekassen på Møn. Med kun syv medarbejdere giver det masser af arbejde at holde styr på nye bestemmelser, samtidig med at alle de nye produkter, der er blevet en selvfølge i de seneste år giver fast arbejde til dem, der ikke lige er begravet i Basel II, MIFID eller loven om hvidvask. Det betyder, at flere af medarbejderne bliver i sparekassen over frokost. På den måde kan de holde noget af aften- og weekendarbejdet fra døren.

Men nærheden, den tætte kontakt og de faste bånd mellem kunde og rådgiver. Den er en realitet. Sådan da.

”Jeg bilder mig ind, at vi er tættere på vores kunder og giver en mere personlig betjening. Vi gør os i hvert fald umage for det, for det er jo det, der er vores berettigelse”, siger direktør Preben Pedersen, som har været direktør i sparekassen i tre år.

Sparekassen har fremgang og måtte sidste år ansætte en medar-bejder mere.

”Lige så snart vi får kunder til det, ansætter vi, for hele idéen går jo

tabt, hvis vi har for travlt til at betjene dem”, siger Preben Pedersen, der også kan fortælle, at her bliver medarbejderne ikke målt på noget som helst andet end glade, tilfredse og trofaste kunder.

Og dem bliver der flere og flere af. 2.700 er de nu oppe på.

Gode nøgletalDet er ikke fordi, der ikke er nogen konkurrence. Både Nordea og Danske Bank er på øen med de 12.000 indbyggere, og så er der endda en lokal mere: Møns Bank.

”Vi bruger ikke penge på store annoncer, så det er mund til mund-metoden, der giver tilvæksten”, konstaterer Preben Pedersen tilfreds.

Og så har sparekassen et trofast korps af ambassadører i de ca. 1.200 garanter, som hver har skudt mellem 1.000 og 20.000 kr. ind Fanefjord Sparekasse mod en forrentning på fem procent, mulighe-den for en garantkonto og et garantmøde med en god middag hvert andet år.

Shareholdervalue er ikke et ord, de bruger. Men nøgletallene vil de godt være bekendt. 2,7 millioner var overskuddet efter skat sidste år.

”Nøgletallene er lige så gode som mange andres. Og selv om vi ikke bliver åndet i nakken af krævende aktionærer, skal vi have et overskud, der gør forretningen fornuftig. Biksen skal løbe rundt på en måde, så både kunder og medarbejdere er tilfredse,” siger Preben Pedersen.

Hvis man kan tage en statistik over sygefravær som et udsagn om medarbejdertilfredshed, må den siges at være i top. Et år var den kort og godt på 0, og generelt ligger den og svinger dernede

HER MålES Kun på TilfREDSE KunDER

Fanefjord Sparekasse – en af kredsens mindste virksomheder - ligger langt ude på landet. På øen Møn 110 km fra København. Her er syv medarbejdere, og sparekassen holder lukket fra 12 til 14 hver dag

Af journa l i s t E l i sabeth Teisen

KREDS ØST · Maj 2008 7

omkring. Ligesom medarbejderudskiftning heller ikke er noget, de bruger mange kræfter på i sparekassen. Når medarbejderne siger farvel, er det for at gå på pension.

Indvandrere giver livFuldmægtig Jan Petersen kom til Fanefjord Sparekasse for 15 år siden. Han kom fra Midtsjælland og havde oprindeligt en kommunal uddannelse i skat, men har ikke et sekund fortrudt skiftet til spare-kasse og Møn.

”Det er jo en fantastisk ø med en enestående natur. Det har også betydet, at huspriserne ikke har oplevet de samme fald som andre ud-kantområder, og at husene generelt ikke står usolgte så længe. Folk vil gerne til Møn, og det er godt for sparekassen, der ellers hurtigt ville have kunnet mærke, hvordan industri og arbejdspladser langsomt sivede væk i slutningen af 60’erne”, siger Jan Petersen, der blandt andet kan fortælle om alle de kunstnere, der er kommet til øen.

”Mange ræverøde fantaster kom jo trillende herned i vanvittige vrag på hjul i 1970’erne. Ikke så få af dem har siden været i stand til at skifte modellen ud til noget mere eksklusivt, og gennemgående er det folk, der gerne vil være lokale og støtte det lokale. Derfor er her også et rigt kultur- og foreningsliv på ret højt niveau.”

Og det er noget, der er godt for sparekassen.

Stress er ikke ukendt på landetDer er ikke længere denne: ”fra-vugge-til-grav”-ånd over det at være kunde. Udskiftningen har givet nyt blod. De unge, der har forladt

øen, bliver fulgt af andre, men mange af fraflytterne vælger endda - takket være teknologien - at beholde sparekassen.

”Vi gør en dyd ud af, at kunderne ikke skal skifte rådgiver, med mindre de selv vil. Det betyder også, at jeg med 15 års anciennitet har en del. Så her er travlt, og stress er ikke et ukendt begreb selv her ude på landet. Men det gode er overskueligheden, og at man er med i hele processen”, siger Jan Petersen.

Foreningerne Lokale pengeinstitutter, Sammenslutningen af danske andelskasser og BEC er en del af det netværk, der gør det muligt, at holde et pengeinstitut som Fanefjord Sparekasse kørende i en tidsalder, hvor selv de danske småøer mærker pustet fra globali-sering, liberalisering og informationsteknologi. Men selv om det er gode og effektive leverandører af fælles løsninger, spekulerer både Preben Pedersen og Jan Petersen en gang imellem over, om det på sigt er nok til at holde sikkerhedsnettet ud under de små.

Foto: Stig Stasig

Fanefjord Sparekasse blev stiftet i 1901, er

en selvejende institution. Balancen er nu

272 millioner kroner, og egenkapitalen er

43 millioner kroner. Overskuddet i 2007 var

2,7 millioner kroner efter skat.

Der er syv medarbejdere.


K v i n d e f o Ku s

Konferencen blev indledt med drønende toner fra ”Eye of the tiger” efterfulgt af ”working nine to five”. Toner beregnet på at bring os mange kvinder i SAS Radissons store sal i den rette stemning – ef-fektivt, men også gennemskueligt manipulerende.

Første oplægsholder var Vibe Klarup Voetmann, direktør for Dan-nerhuset i København – Danmarks største og ældste krisecenter for kvinder.

Dannerhuset blev i 1970’erne besat og siden købt af rødstrømper. Dannerhuset blev omdannet til krisecenter for voldsramte kvinder og blev kørt med en stærkt venstreorienteret profil, der ikke længere holder i dagens Danmark. For at sikre Dannerhusets overlevelse, blev det besluttet, at der skulle indføres professionel ledelse. Vibeke Klarup Voetmann blev Dannerhusets første direktør, og hun driver i dag en professionel og konkurrencedygtig virksomhed baseret på frivilligt engagement.

Vibe Klarup Voetmann havde fået besked på, at hendes indlæg endelig ikke måtte ”gøre os kede af det”. Trods flere meget rørende historier fra dagligdagen i Dannerhuset, lykkedes det hende at holdt en fin balance – dog var det svært ikke at blive bare lidt nedtrykt ved følgende fakta:

41.000 kvinder udsættes hvert år for vold50 kvinder udsættes hvert år for mordforsøghver anden uge dør en kvinde som følge af volddet farligste sted en kvinde kan opholde sig er i hjemmet….

Dannerhusets mission er at gøre kvinder stærkere, og på årsplan yder man 1.500 rådgivninger. I løbet af et år har man omkring 100 kvinder og 100 børn boende.

Nærvær giver jobbet meningDen meget varme, humoristiske Thyra Frank (leder af plejehjemmet ”Lotte” på Frederiksberg) gjorde derefter sin entré. Med et stort smil begyndte hun sit foredrag med at fortælle, at hun havde besluttet sig for at blive gammel.

Thyra Frank indviede forsamlingen i, hvordan hun havde været med til at skabe én af Danmarks sjoveste og dejligste arbejdsplad-ser endda imens de fysiske rammer fik Arbejdstilsynet til at løbe skrigende bort!

På ”Lotte” behandler man jo nemlig beboerne med stor respekt, ud fra paroler som ”folk må gerne være lige så forskellige, når de dør – som da de kom”, og :”når det ydre bli’r til ingenting – så er det indre alt”.

På ”Lotte” får beboerne lov til at være med i køkkenet, som de var vant til ”hjemme” – selv om det er stik imod anvisningerne fra Arbejdstilsynet/Levnedsmiddelkontrollen.

For en del år siden ville ”de kloge folk fra kommunen” have, at køkkenet på ”Lotte” skulle lukkes ned – og erstattes af Storkøk-kendrift. Men det modsatte Thyra Frank sig. Hun skrev en check på 90.000 kroner. Dette beløb var lig med besparelsen på nedluknin-gen, herefter sendte hun den til Københavns Kommune med teksten ” så vil jeg gerne beholde mit køkken”.

Kvinderoller i film og teaterLotte Andersen holdt et kort foredrag om kvinderoller i film, teater og fiktion. Hun er selv skuespiller og sanger. Mange kender hende fra filmen ”Oh Happy Day”.

På en storskærm bagved Lotte Andersen rullede under hele foredraget billeder af kendte kvindefigurer fra fiktionens verden.

allE TiDERS KvinDER

En del af ”rødsokkerne” fra Kreds Øst deltog i november 2007 i kvindekonferencen ”Alle tiders kvinder”. Målet var, at undersøge hvad denne konference kunne tilbyde ”kun for kvinder”. Nedenstående er et udpluk af dagens oplevelser

Af Mar lene Holm, Tanja Bregninge I tenov og Kate Makienok


Billederne mindede en om, hvor mange forskellige kvindetyper man bliver præsenteret for i film. Der var for eksempel den skrø-belige og snobbede Maude fra Matador, den originale og oprørske Pippi Langstrømpe, aktionheltinden Lara Croft, den egenrådige og intuitive Sara Lund fra TV-serien Forbrydelsen og den omsorgsfulde Ripley fra filmen The Alien.

Tidligere var kvinderollerne altid passive, afventende og afhæn-gige, mens manderollen var handlekraftig, udadvendt og aktiv. Lotte Andersen opdagede allerede i sin barndom, at det var kedeligt at spille de typiske kvinderoller. Som for eksempel når hun skulle være prinsessen, der en hel eftermiddag skulle vente på, at prinsen kom og befriede hende. Som pige skulle man være pæn, prisgivet og pas-siv, mens drengene var vilde, aktive og udfarende.

Hun opdagede senere i sit arbejde som skuespiller, at de roller, hun blev tilbudt, ikke havde den store variation. Og hvorfor disse arketyper, spørger Lotte Andersen:

Det er selvfølgelig fordi det typisk var mænd, der skabte kvinde-rollerne.

Ifølge Lotte Andersen er kvinderollerne i dag meget mere mang-foldige, måske fordi der langt oftere i dag også er kvinder der skaber rollerne i film og teaterstykker. Og det er godt, forbi vi spejler os i de kvinderoller der bliver vist for os og det er befriende at vi nu kan identificere os med andre sider end de pæne, passive prinsesser.

En mand i sort kropsnær T-shirtEkstremsportsmanden og livsstilsentertaineren Chris MacDonald sørgede for lidt godt til øjnene – i sort kropsnær T-shirt hoppede han rundt på scenen og øste med amerikansk accent ud af sin kæmpe viden om sundhed.

Hans indlæg var meget sjovt og inspirerende, han fik os genta-gende gang op af stolene for at udføre forskellige øvelser, der dels fik pulsen op, dels understregede han pointe med, at vi alle husker af helvede til dårligt.

Det hænger så fint sammen med, at jeg her efterfølgende ikke kan redegøre for ret meget af det, vi fik at vide. men jeg prøver lige lidt alligevel:

95 procent af voksnes adfærd er vanerVores frontallapper er totalt urealistiskeNej, kvinder kan heller ikke multitaske, vi er bare så heldige i sam-menligningen med mænd, at de ABSOLUT ikke kan multitaske

Alt i alt var kvindekonferencen en rigtig god oplevelse, men hvor-for konferencen kun henvendte sig til kvinder, blev vi aldrig rigtig klogere på – måske var det posen med ”godter”, som vi fik udleveret da konferencen var slut – den var i hvert fald fyldt med en masse kvindelækkerier…

Thyra Frank

Chris MacDonald

Lotte Andersen

�0 KREDS ØST · Maj 2008

t e m a : p b s i i n d i e n

”Go to India, 1 billion people can´t be wrong”.Teksten er hentet fra en T-shirt jeg har købt i I Spenzer Plaza, et

stort indkøbscenter i centrum af Chennai, og noget tyder på, at en del virksomheder har forstået budskabet. Der er en livlig aktivitet omkring de større virksomheder i Chennai, der får mange besøg fra Vesten inklusiv Danmark.

Det er også et virksomhedsbesøg, der har ført os herud til den vinterlumre millionby, hvor middeltemperaturen vel her i midten af januar bevæger sig omkring de 30 graders celcius. PBS har nu i et par år arbejdet sammen med firmaet Larsen og Toubro Infotech, der er en del af det store virksomhedskonglomerat, L&T, der i daglig tale her ude kaldes for ”L`n T”. Det skal udtales relativt hurtigt og let syngende, som engelsk nu engang bliver talt i Indien.

PBS har fået sit egen ”departement”, sit eget lukkede område i virksomheden, hvor kun de medarbejdere, der har tilknytning til arbejdet med IT-udvikling for PBS har adgang, og blandt kontorernes meget sparsomme udsmykning hører da også PBS’s logo og et par små dannebrogsflag.

Ellers er der ikke meget festligt for øjet i de køligt airconditione-rede lokaler, der stort set ikke får dagslys ind. Faktisk er ét af pro-

blemerne for de to udstationerede PBS-medarbejdere, der arbejder med at koordinere projekterne herude, at de får alt for lidt sollys.

Det virker jo lidt besynderligt, da vi her befinder os i troperne med sol hver dag, men som Annie Bidstrup Olesen, der er den ene af de to udstationerede, siger, ”så får vi lidt sol om morgenen, når vi spiser morgenmad på tagterrassen inden vi går på arbejde, og så holder vi af og til et lille møde ved at gå en tur rundt om bygningen for netop at få lidt sol.”

Om aftenen, når de skal hjem ved 18-18.30 tiden, er solen al-lerede gået ned bag de fjerne Nilgiris bjerge.

Ledere uden HR-ansvarVores udstationerede medarbejdere har en arbejdsstation på kontoret lige som de øvrige medarbejdere, og deres opgave er at koordinere og supervisere de projekter, som de indiske medarbej-dere arbejder på. HR og almindelig arbejdsledelse er ikke en del af opgaven, der i øvrigt ikke er helt let at definere. Man er i meget høj grad med til selv at skabe sin stilling, og det kræver en høj grad af konduite, overblik, menneske- og kulturforståelse, teknisk indsigt i systemerne og tålmodighed at varetage den opgave.

aRBEjDSMiljØ MED foR liDT SollyS

PBS sendte i januar i år fællestillidsmand Frank A. Olsen, tillidsmand Ulrik Thomsen og HR-konsulent Eva Fjellerup til Chennai i Indien for at besøge Larsen & Toubro Infotec, der er PBS’s offshore developmentpartner. Her skulle vi studere HR-politik i virksomheden og se på arbejdsbetingelserne for udsendte medarbejdere. Det blev en meget lærerig tur

Af Frank A. Olsen

KREDS ØST · Maj 2008 ��

Desuden skal man selvfølgelig have lyst til og mulighed for at trække teltpælene op, forlade familie og venner og flytte 8.000 kilo-meter mod sydøst for at bosætte sig i et fremmed land med en helt anden kultur end den, man er vant til.

Én af udfordringerne i jobbet er selvfølgelig tidsforskellen. Når man arbejder med projekter, der både kører i Ballerup og i Chen-nai med en tidsforskydning på fireenhalv time, så skal man huske at planlægge, hvornår man kan komme i kontakt med kollegerne i den anden ende. Man kan ikke altid regne med at få så hurtige svar, som man kunne ønske. Kringler teknikken med opkoblinger mellem Bal-lerup og Chennai, så må man ofte selv forsøge at løse problemerne, hvis man skal komme videre med arbejdet den dag.

En anden udfordring er at finde sin rolle som udstationeret med-arbejder.

Annie og Anne-Lis Thomsen, der er den anden PBS’er i Chennai, er jo på sin vis ledere på projekterne, men de har ikke umiddelbart noget HR-ansvar for de ansatte. Alligevel bliver de i nogen grad in-volveret i personaleledelsesopgaver, og her gælder det om at holde tungen lige i munden og kun blande sig tilpas. F.eks. er de med til at udvælge de medarbejdere, der bliver sendt til Danmark, hvor de

skal sættes ind i systemerne som de skal udvikle på, når de kommer tilbage til Indien igen.

”LTI ønsker ofte at sende de fagligt dygtigste medarbejdere til Danmark, men det er ikke altid dem, der vil være bedst egnede til at være udstationeret, da de måske ikke har de nødvendige person-lige kompetencer for projektet”, fortæller Annie, der konstaterer, at firmaet heldigvis gerne lytter til gode råd i den sammenhæng.

En lidt upåagtet udfordring ved at være udstationeret er faktisk det, at skulle hjem til Danmark igen. Dels skal man selvfølgelig vænne sig til klimaet igen, både det vejrmæssige men også det ar-bejdsmæssige klima. Man har i de fleste tilfælde udviklet sig meget i jobbet som udstationeret, både fagligt og personligt, og det har man selvfølgelig en forventning om at blive tilgodeset for bl.a. i form af de arbejdsopgaver, man bliver sat til fremadrettet. Kolleger og ledere er måske ofte lidt tilbøjelige til at se den hjemvendte, som den man var, da man drog af sted, og ikke som den man har udviklet sig til. Det kan give nogle gnidninger, og derfor er det vigtigt, at der bliver af-stemt forventninger og ønsker i denne fase, for eksempel ved hjælp af MUS-samtaler. Det er der heldigvis også planer om for Annie, der skal hjem en gang til juni i år.



nyE STiER i SToRByjunglEn

At bosætte sig i Indien er en ikke helt lille udfordring ved at være udstationeret, og både Annie og Anne-Lis har ofte måttet betræde nye stier i ”storbyjunglen” og det indiske bureaukrati. Virksomhe-den, man arbejder i, vil typisk stille lejlighed og bil med chauffør til rådighed.

Men ikke alt fungerer altid, som man kunne ønske sig. For eksempel er der ikke altid de køkken- og badefaciliteter, man har brug for. Der skal højst sandsynligt indkøbes komfur og køleskab og lignende. Når man lige er kommet til Indien, er det ikke nødven-digvis det nemmeste at gå ud og købe den slags og finde pålidelige håndværkere til at hjælpe én. Det kan være et godt skridt på vejen at hyre en husholderske eller en chauffør til at assistere med de praktiske ting.

Annie har eksempelvis selv købt en bil og ansat en chauffør, som ud over at køre hende til og fra arbejde også sørger for en del af det praktiske med at betale regninger og hente og bringe de nødven-dige formularer til mange ting på diverse kontorer. Inderne har lært bureaukratiets kunst af deres tidligere koloniherrer, englænderne, og de har siden forædlet kunsten til det ypperste. Man kan få rigtig, rigtig meget tid til at gå med den slags.

Med hornet i bundNu lyder det selvfølgelig lidt fornemt sådan at have ansat sin egen privatchauffør, men det er en simpel nødvendighed. Kun de fær-reste danskere ville overleve længe i Chennai’s trafik, der mildt sagt er kaotisk og styres af ganske få regler: Du skal overvejende køre i venstre side af vejen. Brug hornet maximalt. Brug den plads, der nu engang er – eller skab den selv. Mig først!

Ud over de mange udfordringer er, det selvfølgelig også spæn-dende at bosætte sig i en helt andet land, og Annie har været en del rundt i Tamil Nadu og den sydlige del af Indien på sine fridage og i sine ferier.

Maden er et helt kapitel for sig selv. Nogle vil vælge at ansætte en husholderske, der sørger for indkøb og tilberedning, mens andre, som Annie og Anne-Lis vil foretrække at holde hus selv. Det er ikke specielt dyrt at gå ud og spise, men dels bliver man måske lidt træt at det, og det kan være rart ikke at få indisk mad hele tiden, da det traditionelt er meget stærkt.

Betaler skat i IndienHvis man nu tror, det er det rene skattely at være udstationeret i et fjernt udviklingsland, så kan man godt tro om igen. Ved udstatione-ringer i op til et halvt år er der en fordel, men efter et halvt år skal man betale indisk skat, der er på niveau med den danske.

Når man vælger at lade sig udstationere i et land som Indien, skal man have tænkt sig godt om. Man skal være ret selvstændig grænsende til en enspænder. Særligt hvis man er kvinde og af sted uden resten af familien vil det være vanskeligt at glide ind i et socialt fællesskab i Chennai. Man bliver kun sjældent inviteret hjem af kol-leger, men i perioder, hvor Annie har haft sin mand boende, har det vist sig, at dørene pludselig åbner sig.

Udover at skulle tilpasse sig et anderledes arbejdsmarked end det danske, så byder Annie Bidstrup Olesen og Anne-Lis Thomsen udstationering hos Larsen og Toubro Infotec (LTI) i Chennai på andre praktiske udfordringer.

Af Frank A. Olsen, fæl lest i l l idsmand i PBS.

Anne-Lis Thomsen

KREDS ØST · Maj 2008 �3

HuMan RESouRcES aRE ouR BiggEST STREngTH

Smita er rejst til Chennai for at tage sig af os under vores besøg, da hun ellers til dagligt slår sine folder i sarien i Mumbai, hvor hoved-kontoret ligger for HR-afdelingen. Hun modtager os med blomster og et hjerteligt velkommen til LTI’s afdeling i L&T Infotech Park på Mount Poonamallee Road I Chennai. Ud over hende deltager Senior Manager i PBS’s 50 mand store LTI-afdeling i Chennai, Muthuramali-ngam, eller til dagligt bare Muthu. Den 36-årige Smita, der har været seks år i LTI’s HR-afdeling, taler som et vandfald og meget engageret på perfekt indi-engelsk. Hun fortæller, at virksomheden er inde i en kraftig vækst både i manpower og i modenhed.

Vi blev advaret hjemmefra om, at ”de er rigtig gode til at lave powerpoint-præsentationer”, og vi bliver da heller ikke snydt. Mens vi sidder i det airconditionerede og veludstyrede konferencerum og nyder vores kaffe og kølige vand hidbragt af en ulastelig klædt tjener, folder Smita hele virksomhedens personalepolitik ud for os, mens vi grifler ned og stiller masser af spørgsmål.

Der er system i tingene omkring human relations i LTI. Det er også nødvendigt, da det er en virksomhed, der som nævnt er i vold-som vækst. Geografisk spænder LTI stort set over hele verden og har medarbejdere fordelt på adskillige indenlandske og 14 internationale kontorer. Smita er således lige kommet tilbage fra Sydafrika, hvor LTI netop har fået en ny kunde, ABSA Bank.

Rekrutterer direkte fra universiteterneVirksomheden foretrækker medarbejderne unge. Man henter langt de fleste medarbejdere (80 procent) ”fresh from school” – det vil sige direkte på universiteterne. De første interviews foretages allerede i studietiden, og man vil hellere end gerne lægge virksomhed til hovedopgaveskrivende elever.

Så snart de studerende har bestået den afsluttende eksamen med et vist niveau, bliver de ansat i virksomheden og sat i gang med et uddannelsesprogram, der varer op til to-tre måneder, afhængigt af om de hører til de kvikke ”fast trackers” eller de mere sindige ”slow trackers”. Programmet skal modne medarbejderne til at gå ind i projekter og blive produktive.

Det er store tal, vi taler om her. I 2008-9 regner virksomheden således med at nyansætte cirka 3.000 medarbejdere, så den når op på en samlet medarbejderskare i Infotec divisionen på godt 15.000. Med det udvælgelsessystem de har i øjeblikket - med både personli-ge, helbredsmæssige, logiske og analytiske tests - betyder det, at der p.t. er 30.000 potentielle medarbejdere i pipelinen, der skal testes. Det betyder selvfølgelig også, at medarbejderstaben er meget ung. Cirka 23 procent. har været ansat under et år.

Citatet stammer fra HR-chef Smita Khambaswadkar i Larsen & Toubro Infotech, men kunne også være udtalt af enhver anden leder i it-branchen i Danmark eller i resten af verdenen

Af Frank A. Olsen, Fæl lest i l l idsmand i PBS Hold ing A/S

�� KREDS ØST · Maj 2008


Stor konkurrence om medarbejderneNår medarbejderne er kommet ind i virksomheden og er blevet op-lært, gælder det om at holde på dem. Konkurrencen er stor i Indien, og man ”stjæler” medarbejdere fra hinanden med arme og ben.

LTI har den politik, at man ikke vil være lønførende, men i stedet satser man på at holde på medarbejderne ved 2-årige fastholdel-sesklausuler ved ansættelsen, ved hjælp af udviklingsmuligheder, fortløbende medarbejderaktieoptioner og systematiske medarbej-dertilfredshedsmålinger.

Smita afslørede også, at hun sammen med lederne af HR i ni virksomheder indgik i et netværk, hvor de ”deler oplysninger” om løn til medarbejderne. Det er vel det, vi herhjemme ville kalde karteldannelse, men det afhænger selvfølgelig af, hvad man bruger oplysningerne til.

Tidligere led virksomheden af et vist ”brain-drain”, fordi med-arbejderne forlod den relativt hurtigt efter uddannelsen, men i dag vender folk tilbage. Selvfølgelig tilpasser man også lønnen efter mar-kedet (Pay for position, person and performance), og der foretages årlige lønsamtaler, men man satser også en del på, at der er prestige forbundet med ansættelse i LTI.

Endelig er ”frynsegoder” også en del af fastholdelsen. Virksomhe-den har f.eks. medical centers, hvor medarbejderne har mulighed for at gå til lægen. I Chennai kommer lægen én gang om ugen, og så kan man konsultere vedkommende dér i arbejdstiden. Nogle afdelinger af LTI har deres egne ambulancer. Sygeforsikringer hører til en natur-lig del af ansættelsesforholdet i et land som Indien, men det betyder også, at medarbejderne bliver testet for at være mentalt og fysisk i orden før de kan ansættes. Handicappede har kun meget få chancer for at blive ansat.

KompetenceudviklingLTI har også vundet priser for deres trainee-programmer for medar-bejderne, og ledelsesudvikling overses heldigvis heller ikke i LTI. Det foregår ved et individuelt lederprogram og ikke en decideret uddan-nelse. Lederprogrammet omfatter bl.a. et ophold i LTI’s Management development Center, der ligger i et bjergområde ved Mumbai.

Uddannelse foregår ofte i weekender, og da undertegnede måske lidt naivt spurgte om medarbejderne fik løn for den fritid, der gik med at tage sine uddannelser, så kikkede vore værter uforstående på mig: ”De får jo månedsløn!!”

PBS bruger Larsen & Toubro Infotech Ltd. som samarbejds-partner i Indien, og modellen er et Offshore Development Center (ODC), hvor man i modsætning til traditionel outsour-cing beholder fortsat kontrol med opgaven og typisk har en projektlederfunktion.

Der er i alt cirka 150 indiske medarbejdere knyttet til PBS’s opgaver i Mumbai og Chennai. Enkelte medarbejdere er mid-lertidigt udstationeret til oplæring i systemerne i Ballerup, og to medarbejdere fra PBS er p.t. udstationeret som projektkoor-dinatorer i Chennai, og der er én på vej til Mumbai. Desuden rejser projektledere og medarbejdere jævnligt til Indien for at supervisere og koordinere udviklingsopgaverne derude.

L&T blev grundlagt i slutningen af 1930’erne af et par danske ingeniører, Henning Holck Larsen og Søren Toubro, der oprindeligt havde arbejdet på et projekt for F.L. Schmidt i Indien. De så potentialet i landet og valgte at komme tilbage og grundlægge deres eget firma, startende med et lille kontor med ét skrivebord og to stole. Stolene og skrivebordene tælles i dag i ti tusinder, og firmaet har udviklet sig sideløbende og sammen med Indien selv. De to stiftere valgte heldigvis tidligt at gøre firmaet til et ”public limited compagny”, hvilket betød, at firmaet allerede var klar til at stå på egne ben, da stifterne efterhånden blev gamle og ikke længere kunne styre firmaet egenhændigt.

Intet er for stort til, at L&T kan bygge det. Det gælder alt lige fra ”små” broer, kæmpe idrætsstadiums, elektrificerede jernbanelinjer og petrokemiske anlæg til Lufthavne, havne og Atomkraft anlæg. Selv våbenindustrien kaster firmaet sig over.

Men det er nu ikke store bygningsværker og national stolt-hed, der har ansporet PBS til at indgå samarbejdet med L&T, men derimod virksomhedens nye ”gren”, L&T Infotec (LTI), der siden 2004 har beskæftiget sig med informationsteknologi.

s a m a r b e j d s pa rt n e r e n

LTI’s imponerende hovedindgang i Chennai


Uddannelsen hos medarbejderne i Larsen & Toubro Infotech

63 procent er ingeniører (Batchelor degree – 4 års uddannelse)13 procent er Post graduates8 procent MCA (3 års masters)11 procent Graduates3 procent Diplomuddannede2 procent Mec. Tech.

Kvinder på arbejdspladsenVi kunne konstatere, at man rigtig gerne ansætter kvinder i virk-somheden, og på spørgsmålet om, hvorfor LTI egentlig favoriserer kvinderne ved ansættelsen forklarede Smita, at kvinderne simpelt hen er mere effektive, de er mere dedikerede i jobbet, og de er ofte dygtigere end mændene. ”Sådan, tag den drenge!”.

I Indien er kvinderne desuden begunstigede af en mildere beskat-ning end mændene for at fremme kvindernes adgang til arbejds-markedet. Men der er alligevel en stor afgang af kvinder, fordi de traditionelle familiemønstre tilsiger kvinderne at gå hjemme og passe hus, mand og børn. Der er dog undtagelser i form af karrierekvinder som Smita selv, men en lille udspørgen fra vores side viste, at hun klarede husholdningen med en mindre hærstyrke af hjælpere i form af chauffør, barnepiger, husholderske, rengøringsfolk og vaskekoner. Desuden havde hun kun et enkelt barn – en meget forkælet lille datter. Fagforening er ikke nødvendigOg så lige det sidste spørgsmål…

Da vi tog afsked med vores værter i LTI den sidste dag, gik vi der-fra med en fornemmelse af, at det er et firma, der har styr på tingene,

og at der bliver tænkt på medarbejdernes ve og vel. Som PBS’ere og tillidsmænd er det jo en god ting, men jeg kunne alligevel ikke nære mig og spurgte Muthu om, hvorfor der ikke var nogen fagforening, der havde sit virke i LTI. Vi havde tidligere erfaret, at i det mindste den del af koncernen, der beskæftiger sig med byggeri, har et samar-bejde med fagforeninger, mens der ikke var nogen inden for IT.

”Det er der ikke brug for. Medarbejderne har det jo så godt her!” lød det enkle svar!

Pengeautomaterne i Indien er manuelt bevogtede



nØRDERnES TiD ER foRBi

”Fremtiden. Den bliver fin. Også for danske it-medarbejdere”, forsik-rer Flemming L. Jensen, administrerende direktør i PBS Holding A/S.

I hans optik er outsourcing bare et enkelt, om end vigtigt, element i en udvikling, der vil have mange flere facetter og stille store krav til alle it-medarbejdere. Nationalt og globalt.

”Tænk på, hvor langt vi er nået, siden hele it-industrien startede for omkring 40 år siden. Alligevel er vi bare ved begyndelsen. Udvik-lingen vil gå hurtigere og hurtigere. Kravene og forventningerne vok-ser hele tiden. Det bliver sjovere og sjovere, men det kommer også til at kræve noget nyt. Både af medarbejdere og arbejdsgivere.”

De store skift vil ske både i dybden og bredden. Digitaliseringen vil trænge ned i alle kroge og hjørner af virksomhederne og det offentlige. Nettet bliver vores vigtigste handelsplads. Den digitale signatur vil skabe nye standarder og muligheder, og det skal virke 370 dage om året i 24 timer. Alt bliver mere og mere kompliceret teknologisk, men for brugeren skal det være let. Og samtidig er der nul-tolerance over for nedbrud og funktioner, der er ude af drift. Samtidig med at sikkerheden skal være i top.

Kort og godt: Forventningerne er enorme, og udfordringer er der nok af.Medarbejderne skal være fyrtårne”It-industrien har som en logisk konsekvens nogle kolossale forventninger til medarbejderne. Det skal være de rene fyrtårne.

De skal være innovative og idérige, specialister og generalister, de skal kunne kommunikere, de skal være omstillingsparate helt ned i enkelte projekter, hvor kunden knapt nok ved, hvad han vil have, når projektet sættes i søen, og klar til hele tiden at ændre og justere, så der tages højde for nye krav, ny teknologi og nye forventninger,” siger Flemming Jensen.

Projekterne bliver mindre, men mere dynamiske, vurderer PBS’ direktør. De kan ikke afskærmes og sættes på skinner. De bliver porøse og foranderlige.

Og også globaliseringen sætter nogle helt nye rammer. ”It-virksomheder bliver nødt til at forholde sig til, hvad de selv

vil lave, og hvad de vil købe ude i byen, eller uden for landet”, siger Flemming Jensen.

Det handler om økonomi, adgang til ressourcer, stordriftsfordele og om at mindske sårbarhed.

Der er mange forretningsmodeller – lige fra at overlade større områder som fx rengøring til eksterne leverandører af service, til at outtasker områder som it-udvikling, hvor man selv har ansvaret for opgaven. Og herimellem alt fra at købe bestemte produkter, hvor man selv definerer krav og indhold til partnerskaber, hvor partneren tager sig af fx maskindrift.

”Vi er nødt til at spille på alle strengene,” siger Flemming Jensen. ”Vi kan simpelt hen ikke lave de ting, der bliver forventet af os uden

Outsourcing, offshoring og outtasking truer ikke it-arbejdspladser i Danmark. Men det betyder, at fremtidens it-medarbejdere skal være parate til at operere i et globalt og multikulturelt miljø

Af journa l i s t E l i sabeth Teisen

KREDS ØST · Maj 2008 �7

at afsøge hele verden for løsningsmodeller og ressourcer. Det har været et skrækscenarie for mange medarbejdere i branchen. Men jeg tror, den tid er ved at være forbi, hvor sourcing er angstprovo-kerende. Mystikken er ved at gå af det. Tværtimod oplever med-arbejderne nu, at verden åbner sig, og de ser, at de stadig har en afgørende rolle at spille.”

Vend dig om og deltagOg de er ved at være klædt godt på til den nye rolle. It-industrien er blevet moden. Hvor medarbejderne før ofte var selvlærte, kræver jobbene nu uddannelse – lange uddannelser og hele livet.

”Op til ”boblen” i starten af 90’erne havde vi i virkeligheden ikke forstået, hvad det var, vi havde med at gøre. Nu ved vi, hvad det handler om, og it er blevet en forudsigelig industri som enhver anden, hvor vi ved, hvad der kræves, hvordan man tjener penge, og hvordan man udvikler”, siger Flemming Jensen.

Det munder ud i en opfordring til den enkelte medarbejder: ”Vend dig om og deltag”.

”Man kan ikke længere vende resten af verden ryggen og sidde i sin krog og kode.”

Service, kundefokus, social indlevelse, innovation, kommunika-tion, fleksibilitet, nysgerrighed og interkulturel forståelse er nogle af kravene.

”Vi er på vej ind i en ekstrem global verden. Det kræver en helt ny mentalitet at gebærde sig internationalt og arbejde virtuelt med hele verden som arbejdsplads. Man skal kunne sprog, man kan have en multikulturel tilgang, hvor man synes det er sjovt og spændende at kommunikere med indere og kinesere, og så skal man være fleksi-bel”, siger Flemming Jensen.

”Glem alt om industriarbejdernes gamle drøm: 8/8/8 til at arbejde, holde fri og sove i. Den fordeling har ingen gang på jorden i den globale verden. Vi er på døgnet rundt. Men det er selvfølgelig arbejdsgiverens opgave at sørge for en helhed omkring personen, så det socialt hænger sammen. Den nye type medarbejdere styrer man ikke med et tvangsregime. De vil først og fremmest have udfor-drende og interessante arbejdsopgaver, og de vil anerkendes, roses og belønnes for det”.


Kort nyt

I Kreds Øst har vi rundet medlem nr. 8.000. Kredsformand Laila Busted (tv.) drog til Aalborg for at lykønske Mette Møller fra Multi Data i Ålborg Afdeling. Mette kom til Multidata, da Blue Garden blev fusioneret ind i Multi Data, og var derfor tidligere organiseret i HK. Men ved ansættelsen i Multi Data blev Mette meldt ind i Finansfor-bundet, og blev dermed kredsens medlem nr. 8000.

Mette fik en buket blomster og en god frokost i Ålborg sammen med Laila og Michael Samuelsen, som er fællestillidsmanden i Multi Data.

Til generalforsamling på færøerneAllerede før man sætter sine ben på færøsk grund, fornemmer man at dette sted må være noget ganske særligt. Det er som at se klipper dækket med et ensfarvet gyldent velour-tæppe. Roligt og alligevel dramatisk.

Fra lufthavnen kører man ca. 45 min for at komme til Torshavn og det gyldne tæppe forvandler sig til klipper, små vandfald og regnbuer mellem øerne. Der er ikke et træ, men massere af får. Meget smukt og betagende.

Selve generalforsamlingen blev afholdt på Hotel Føroyar. Cirka 60 personer deltog, og det foregik på færøsk, så jeg kan desværre kun gengive enkelte ord. Noget om Færøernes egen overenskomst og om de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers arbejde og di-lemmaer. Næstformand i Kreds Øst Lauritz Ehlers fortalte kort om arbejdet i kreds Øst, om den ny overenskomst og om Bank Trelle-borg.

Derefter fik undertegnede mulighed for at fortælle om ligestil-ling, og om hvordan man i Norge har valgt at lovgive om kvinders repræsentation i virksomhedsbestyrelser, for at sikre en hurtig vej til ligestilling.

Færøerne har lige haft valg og personaleforeningsformanden Kenneth Samuelsen mente godt at Færøerne kunne tåle lidt inspira-tion på området.

De nordiske lande har gennem de sidste hundrede år været i front med hensyn til ligestill-ing. Men gennem de sidste 10-15 år er udviklingen gået i stå i Danmark, mens Norge og Sverige har opnået at ændre på en skæv kønsfordeling.

I Norge har man valgt at lovgive om kvinders repræsentation i virksomhedsbestyrelser. Norske virksomhedsbestyrelser skal frem-over have minimum 40 procent repræsentation af begge køn.

Det er nok for tidligt at vurdere effekten af den norske lovgivning, men en ting er sikkert: I Norge er ligestilling et fælles samfundsanlig-gende og ikke ”bare” en kvinde sag.

Det er svært at forestille sig at Danmark og Færøerne vil vælge kønskvotering som en mulighed, men det er nok sundt at lade sig inspirerer af Norge og Sverige de næste par år, hvis de kedelige ligestillingsstatistikker skal vendes.

Efter generalforsamlingen fik vi en dejlig middag, med den smuk-keste udsigt over Tor-shavn. Og nu kan jeg skrive under på at jeg har smagt verdens lækreste lammekød!/ Tanja Bregninge Itenov

velkommen til medlem nr. 8.000


Kort nyt

julemanden er medlem af Kreds Øst Så skete det, alle børn har ventet på. Julemandens identitet er afsløret. Og ja, han bor i Grønland og er oven i købet medlem af Kreds Øst. På GrønlandsBANKEN–imi Sulisut Peqatigiiffiat’s (Dagligt forkortet til GSP = Den faglige personaleforening) årlige general-forsamling den 28. marts i Nuuk blev det afsløret, at Julemanden er ingen ringere end GSP’s formand, Allan Damsgaard. I hvert tilfælde til juletræsfesten i banken.

Generalforsamlingen indledtes i øvrigt med en anden general-forsamling i Kattutta, der udgør den sociale personalforening. Her blev der berettet om de mange sociale aktiviteter, der ud over den omtalte juletræsfest, byvandringer, golf- og skiture, også omfatter en bær-plukke-tur.

Efter det sociale blev det fagligt, og ”Julemanden” fortalte i sin beretning om GSP’s hoved indsatsområder for tiden, der blandt andet omfatter en mulig aftale om sammenslutning af samarbejds- og sikkerhedsudvalget.

Der foregår desuden en debat om, hvorvidt bonusordninger til medarbejderne også skal omfatte medarbejdere, der fratræder i løbet af optjeningsåret. En debat, der jo er helt parallel med debat-terne i Danmark om aktie-, bonus- og obligationsordninger, men i Grønland krydres denne debat med, at funktionærloven ikke nød-vendigvis altid er gældende. Det er dog konstateret, at Grønlands-BANKEN i sin personalehåndbog fastslår, at man følger den danske funktionærlov.

Overenskomstforhandlinger forudeDet tredje fokuspunkt er en lokalaftale om rådighedsvagter omkring opfyldningen af pengeautomaterne uden for bankens åbningstider. Pengeautomaterne bliver brugt relativt flittigt i Grønland, så det kan være ret relevant, at der er mulighed for at få dem fyldt op.

Det kommende års store udfordring bliver overenskomstforhand-lingerne med GrønlandsBANKEN, og her mente formanden, at den just indgåede danske overenskomst selvfølgelig måtte danne et godt udgangspunkt for forhandlingerne.

Kreds Østs formand, Laila Busted kom i sit indlæg om kredsens virke ind på Corporate Social Responsibility, og hun fortalte desuden, at kredsen godt kan mærke, at den er blevet større, og dermed har fået mere indflydelse og større ansvar i Finansforbundet. Endelig så hun frem til et fortsat tæt samarbejde med GSP’s bestyrelse og opfordrede denne til ikke at tøve med at søge hjælp og sparring i Kredsbestyrelsen.

Efter generalforsamlingen, hvor cirka en tredjedel af medlemmer-ne i GSP var mødt frem, var der middag med lokalt islæt blandt andet i form af en salat med mattaq (Hvalhud) og andet godt fra havet./Frank A. Olsen

Generalforsamling i Kattutta.

Sådan spiller du: Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9

Det er tallene diagonalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i begge to.Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.Send løsningen senest den 30. juni til [email protected] eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 København K..

Vindere fra seneste Sudoku-konkurrence:Britt Andersen, Danmarks Skibskredit A/S Henrik Karsholt, DiBa

Hjertelig tilllykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.

Den lette

Den svære

6 9 26 1 8 9

2 65 1 77 2 4 6

3 1 87 6

8 9 1 63 8 7

97 3

4 8 21 6 9 7

72 1 6 8

1 7 68 5 3

3 5 1

www.kredsoest.dk

ID-Nr.: 45051

Documents

Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2008