SPORTS

---- ~

Nr.6. II

'''utl.. "-=-~ . ~ ifS -- - _-II =-...... .J,Io!,&,.k .. ~(II--- ( C r-. ---" -'- :c---J _

~ DA"'~6KE 5POR.TSFl5KEREj~~\ ~ 1. Oktober 1926. 11 1. . Aarg.

Aborre n. ___ J

42 SPORTS FISKEREN 1926

Aborren. (Forsidebilledet fra "Hunting and Fishing".

Blandt de Fisk, der baade kan drives Lyst- og Sports­fiskeri paa, er Aborren. Den er kardkteristisk ved sin

store Rygfmne med Pigge paa og dell yder i Forhold til sin StQ)rrelse en mcegtig Modstand. - Paa 0erne findes Aborren i enkelte SQ)er endnu i stort Antal og i store Eksemplarer, hvorimod den i de fteste jyske VandlQ)b fr ncesten f'j celden. - Aborren i .Aaen vejer sjcelden mere end Cil. 1 Pd., hvorimod den i SQ)erne ofte fan ges paa 3-4 Pd. og en cllI, elt endnu s tQ)rre.

At den er graadig ved vi aile, og FOrllojelsen ved at fange Aborrer ligge r i, at finder man en Sandbanke med Aborrer paa, da bider de ustand selig og- Udbyttet kan til Tider blive ret stort.

Opret Lokalforeninger! (Sluttet.)

En Ting vii i alt F ald staa sa;tvel Erhvervs· som Sportsfish.erne klart, at fortscettes den nuvce rende for­cerede U dryddelseshrig mod yore Fi -kearter, vii dis :;,e e fterhaanden forsvinde, medens en ForQ)gelse af Be­standen. som forbedred e Fredningsforhold i Aaern :'!, hvor Ynglen klcekkes og udvikles vii medfQ)re, kun kan vcere i alles Interesse.

Det vii formentlig ogsaa vcere indlysende, at en Foren in ;rs I\ontrol med en lcengere Aastrcekning, i hvis F iskeiorhold den er interesseret, vii vcere et bedre Vcern for Fiskeriets Beskyttelse, end d e enkelte Lodsej ere kan vcere. Forholdene stQ)tter i alt Fald denne O pfat­telse.

Der ligger et stort og vanskeligt Arbejde i at sam­Ie de mange Lodsej ere til en fcelles Overenskomst om Fiskeriets Ordning. Det er derfor de interessered es Haab, at de Bestrcebelser, d er nu er indledet herti!, maa mQ)de Forstaaelse og Velvilje hos Lodsejerne, og at Sagen maa blive Genstand for en omhyggelig Over­vejelse, saa en for begge Parter tilfrt'dsstillende Ord­ning kan naas.

I nogle faa supplerende Bemcerkninger til det i Ar­tiklen indeholdte, skal fQ)rst peges paa den Betydning, det fQ)rste forberedende MQ)de med nogle af d e s tQ)rste og mest indAydelsesrige Lodsejere, et Par Stykker fra hver Egn paa begge Sider af Aaen , har haft for Sag ens Fremme.

Under dette MQ)de, der forlQ)b und e r forn Q)j elig sel-

skabeli~- Samvce r, forh0rte Foreningens Bestyrehe sig om Lodsejernes Syn paa Sag-en og dr0ftede med dem det opsatte Udkast til en Overenskomst, samt formaaede dem til at virke for Tanken, hver paa sin Egn. De ef­terf0lgende M0d er, hvortil samtlige Lodsejere var ind­budt ved Brevkort til hver enkelt, afholdtes med ikke altfor lang Afsland mellem M0destederne. Hvor Lods­ejerne, boed e lloget lcengere borte, hentedes de i Bil af de bilejende I1estyrelsesmedlemmer. Betydningen af, at den Bestyrel se, der leder Forhandlingen med Lods­ejern e bestaar <If ;)nsete -Borgere, der er velkendte og vellidte af Lodsejern e, behQ)ver ikke ncermere Paavis­ning.

Sportsfiskerne har arbejdet ud fra F orstaaelsen af, at det er Lod sejerne, rier udelukkende har Rettig-he­derne, og at Grundlaget for en Overenskomst rna-a hvile paa fcelles Interesse og Tilfredshed, samt at den Ind­tcegt, Lodsej erne kan vente, ikke bliver S<la s tor, at den frister til s t0rre Indkomster. Betydningen iigger i Grcesfredningen og i Fiskebestandens Ophjcelpning. D erfor er Lod sejerens Ret til Fiskeri paa egen Grund for sig og Husstand - derunder Gcester - ubeskaa ret ligesom NQ)dvendigheden af, at Ordningen hviler i Lods­ejerens Tilfredshed, har fQ)rt til Bestemmelsen om et halvt Aars Opsigelsesret.

D et bQ)r siges, at Lodsejerne er velvillige at for­handle med. D en jydske Bonde er ikke smaalig, men under ogsaa ,ine Medmennesker en Forn0jelse og er gerne imQ)dekommende, naar det kan ske uden at hans Rettig-heder og Interesser tilsidescettes.

Sluttelig bemcerkes, at IVI edlemskontingentet er 2 Kr. til Lokalforeningen + 5 Kr. til Landsforeningen + 15 til Lodsejerne. Enhver, der har Interesse for Sporten, kan overkomme fl eudingen . Hvor Forenillge r ikke star­tes, maa der regnes med, at Fiskeriet Tid efter anden udlejes Stykkevis Et Stykke godt Fi"keri bliver i sidste Instans et Pengesptrgsmaal, hvor s tadige Over­bud vii forhQ)je Betalingen. H\' ;;.d den enkelte kan faa for sig selv for en Snes Kroner bliver kun lidt, og mange vii blive fuldslcendig udelukket. S0rg derfor i egen og Fiskeri ets In teresse at danne Lokalforl'ninger snarest.

P. CHR.

Thunfisk i Kattegat. Iftg. "Ber!. Tidende" skal der vcere fanget en Del

Thunfisk i Kattegat. Thull fisk naar en ret an selig St0r­relse og lader !:iig fange paa sportsmcessig Maade fra Baad og giver paa sine Steder Fiskerne varmt Blod i Aarene, da den fanges helt op til 200 Pd. og kcemper vildt for Livet.

Ved Norges Kyster. hvor den gaar teet ind mod Kysten, er man begyndt at drive Sportsfiskeri paa den fra Baad, som AA0sning paa de haardt udfiskede Elve.

1926 SPORTS FISKEREN 43

De durkdrevne Lax. Det var i Sammerens varmeste Dage, at vi tag en '

Tur ud far at unders0ge, om der var gaaet Sammerlax­ag 0rred ap i Aaen. - Vi var begge habile Fluefiskere ag fangede da agsaa adskillige 0rreder, deriblandt en Hav0rred til ca. 4 Pd., ag da vi m0dtes ved en af de gade, kendte Pladser, hvar der altid plejer at stille sig Hav0rreder, satte 'Ii as ned ag dr0ftede Situatianen.

Vi havde ikke siddet mange Minutter for der plud-selig viste sig en Lax eller star 0rred midt i Aaen. Ryg

Der gik nagle Dage, og Vejret blev benyttet paa dets bedste Tid af Dagen, hvar aile Forhold var gode.

Laxen stad sam scedvanlig hvar den plejede at staa, og ved f0rste Udkast var den efter Fluen, men da den som et Lyn naaede Fluen, standsede den med et Ryk og med Munden gay den et start, tydeligt "Svap" ag forsvandt.

Dette gentag sig et Par Gange efter farskellige Fluer, ag jeg farlad den utter far at give den Ra.

Paa Tilbagevejen m0dtes vi igen - FInen havde knapt ber0rt Vandet, da Laxen med rasende Fart str0g avenud

og Hale kam skydende op, og det gentog den jcevnlig. En god Fangst.

af Vandet og fa'r en Meter op i Vejret.

F0rst tcenkte vi paa at faa den i Posen, men inden jeg rejste mig for at pr0ve den af, var vi enige om, at det kun var far at faa lidt Motian, den stod ag slog.

Jeg gik uden om Stedet i en star Bue og kravlede hen paa Brinken, men det viste sig snart, at yore For­udscetninger var rigtige, den vilde absalut ikke gaa efter noget Agn. - Men det mar­somme var, at selv om Fluen var lagt med Iigefrem Vir­tnasitet ned paa Stedetover Fisken, viste' den sig ikke, men, straks efter at jeg atter satte mig hen til min Fiske­kammerat, sprang den af aile Livsens Krcefter, som om den vilde se efter, om vi var gaaet igen. -

Den havde her sikkert ikke beregnet sin Fart, for nu var det avre, den viste sig ikke mere.

Dette TiIfcelde er et af dem, man er udsat far regel­mcessig Here Gange IlVert Aar.-

Man "finder" en Lax sam hverken vii bide eller paa nogen Maade kan lade sig fange, ag det underlige er, at det e r paa ganske n0j­agtig de samme Steder.

Lige i modsat Retning er del' andre Steder, hvar man altid fanger en Lax eJler 0rred, hvis den er der, og alt tyder paa, at Laxen, naar den ophoider sig i Aaen har en ,.Ravplads" ag en "Hvileplads", alt efter sam den er i Humor til.

Vi tcenkte nu, at den maaske kunde blive lidt mere graadig, naar M0rket faldt paa og bestemte as derfor til at blive og pr0ve endnn en Gang.

Ovenstaaende Billede viser den kendte Holstebro-Fisker Cigar­

handler Johs. Madsen og S0n med 2 blanke Opgangere til henholds­

vis 20 og 27 Pd,

Men trods aIle .tErgrelser en saadan "Springer" byder Fiskeren, saa er Glceden ag Spcendingen ved Synet af den saa stor, at den apvejer

Vejret var stadig fint, da vi atter kom tilbage, og vi troede alligevel paa, at den f0r eller sen ere maatte gaa paa, men vi blev s0rgelig skuffede. Den var nu gaaet

, nogle faa Meter Icengere ap ad Aaen, ag lcenge f0r vi naaede Stedet, saa vi den vceldige Fisk springe og mare

sig, saa det var en Lyst. Jeg ncermede mig atter Stedet

anermaner, men heller ikke denne vi tog hjem med sikker Tro paa, en anden Dag.

paa scedvanlig Indi­Gang hjalp det, og at vi viJde faa den

alt, ag alen e det, at man ved den er der, giver nceste Tnr en dabbelt Chanche.

Ligeledes ser man ofte en Lax fare efter en SkaJle, og som nu ncevnt, en Hav-0rred springe, men i Virke­ligheden fard0jer de intet, det vi! med andre Ord sige, at de farer paa Byttet far at give det et drcebende Klem ag saa atter spytte det ud, Iigesam vi Mt:nnesker tager en Skraa.

44 SPORTS FISKEREN 1926

Lidt til Eftertanke.

Da jeg for Tiden ligger heroppe ved en Laxeelv i i det nordlige Norge og fisker Sportsfiske, har jeg god Lejlig-hed til at erfare, hvorledes Nordmeeri­

dene freder deres Lax og Orred og s0ger at ophjeelpe Bestande n af disse Fisk i deres Fiskevande.

, J eg g'aar ud fra, at dette viI have Interesse for dan­ske Sportsfiskere og viI derfor give nogle Oplysninger

derom. Lax og Hav0rred er her i Norge fredet baade i fersk

og salt Vand i ca. 7 Maaneder fra Septem ber til April, hvilket jo er en betydelig Forskel fra yore stakkels 2 Maaneder - fra 1. November til 30. December - hvor ovenik0bet kun Fisk i Yngledragt er fredet. · Denn e sidste Tilf0jelse i » Yng-lt'drag-t« vii enhver lidt erfaren Fisker sige, g0r at Fredningsbestemmelserne ikke bliver overholdt.

Desforuden er her i Norge llU for Tiden 3 Fred­ningsdage om Ugen fra Fredag Aften til Mandag Af­ten. Dette geeld er dog kun for Fiskeri paa H avet og i Fjorden indtil 100 Meter fra Elvemundingerne.

FjordfisKerne, del' jo er Garnii.skere, er hverken syn­derlig talrige eUer organiserede, og de har jo ude i Fjorden e fiere Slags Fisk f. Eks Sej, Ur og Hellefiyn­der at falde tilbage paa, naar Lax og Orred er freclet, Men utilfted se med den 3 Dages Fredning hal' de sendt et Andragende til Ministeriet om at faa de 3 Dage ned­sat til 2, tiltrods for, at det er betydelige Fangster de g0r af opgaaende Lax og 0rred, meget betydeligere, end hvad fanges i Elvene.

Elvefiskerne det viI sig'e Lodsej erne og Sporsfiskerne, har som Svar herpaa mobiliseret sig og indsender nu en kraftig Protest til Stortinget mod Fjordfiskernes For­langende. De er nemlig ganske paa det Rene med , at deres Fiskeret, som h0rer med til deres Ejendom, er af en b elydelig Veerdi for dem; en Veerdi, som de mener ikke kan fratages dem eller ikke maa 0deleegges eller forringes.

Mange Steder er det jo saadan, at Lodsejerne ud­lejer deres Fiskeret til f. Eks. engelske Velhavere, der betaler sveere Summer dels for Lejen af Fisket, dels for Logi, Forplejning og Betjening. Eller ogsaa behoL der Lodsejeren sin Fiskeret selv og driver Fisket enten med Garn eller som Sportsfiske fra Baad. Naar han hos Landhandleren kan faa ca. 2 Kr. for Kiloet af Lax, 10ber det jo rask tilvejrs; og i den f0rste Opgangstid - Juni - tages der ofte adskillige store Fisk (10-20 Kilo) paa Skeblink efter Baad. Saa kan Manden jo seelge eller lade gaa i sin egen Gryde ganske som han har Raad eller Lyst til.

Dersom Fjordfiskernes Forlangende bllver im0de­kommet, vil det altsaa sige, at der kommer feerre Lax

i Lodsejernes Elv, Udl~jningen bliver vanskeligere og Pri sen mindre, og fisker de selv, beeres der ikke saa mange Fisk til Landhandleren. Det har Ejerne nemt kunnet reRne ud.

Tilmed har man her ved Saltdalselven indrettet en betydelig Udkleellingsanstalt for Lax og Orredyngel, og den betaler Lodsejerne , deres Andel til. Hvert Aar udsee ltes mellem 80 og 100 Tusind Stk. Laxeyngel, og jeg kan konstatere, at Elven vrimler af sma a Laxeun­ger paa 10-15 em., de heenger sig ofte paa yore Fluer og Spinnere og generer en Del. Denne Yngel vandrer jo efterhaanden som Smaafisk ud i Havet, bliver stor og yngledygtig derude og' vender saa som Storfisk tilbage til Elven. Tages de nu ' paa denne Vandring mod Elven af Fjordfiskerne, saa er jo hele Udkleek­nin gen for St0rstedelen bare til Gleede for Fjordfiskerne. Og ' j eg giver Lod sejerne Ret i, at de finder dette me­ningsl0st og uretfeerdigt.

Jeg vilde ".mske, at det vilde gaa op for yore dan­ske Lodsejere, der har Fi skeret ved Laxe- ogOrred­vande, ligesom det er gaaet op for Nordmeendene, at de, naar de passer og plejer deres Vandl0b, har en Ej endomsveerdi, de b0r vogte paa, enten de nu villeje Retten ud eller selv fiske, Sportsfiske eller med Gam, og seelge Fisken eller spise den selv.

Som det nu gaar, ser man jo, hvorledes Lodsejerne staar ligeglad og roligt ser til, at andre 10ber med Pro­fiten eHer ganske ugenert 0deleeg-ger hans eget og mange andre danske Fiskevande.

Saadanne Forhold sam f. Eks. at et Fiskeriselskab med stor Aktiekapital, Motorbaade og mod erne altra­serende Garn ganske ugenert og roligt anbringer sig teet foran en Aamunding og tager neesten hver op­gaaende Fisk, burde aldrig kunne finde Sted. Eller lad mig neevne, at en Lodsejer, der har erhvervet sig et Stykke Jord ved en Aamunding stiller sine Garn, lov­lige eller ulovlige - hvem ved - saaledes . at de nee­sten speerrer for al Opgang af Fisk. Med Forbavselse h0rer man den Slags og teenker, vil Lodsejerne oppe ad Aaen slet ikke r0re paa sig, men indskreenke sig til at beklage, at Fiskebestanden i deres Aa ~ifor­svunden.

Endnu et Forhold som Lodsejerne burde bekeempe er den Forurening af Vand10bene, som marge Steder finder Sted. Kloaker, Afi0b fra Hospitaler og Fabriker, Rendestene, alt ledes ugenert ud i yore natursk0nne, smaa Vandl0b, g0r dem til lige, afstukne, mudrede og lugtende Rendestene og -fordriver og 0deleegger Fiske­bestanden.

Men der h0rer jo Energi, Flid og Forstand til at bekeempe disse U10vligheder og denne Uret, og vi maa haabe, at det viI komme, naar Overgrebene bliver for slemme, og heIst f0r det bliver for sent.

Lad os Sportsfiskere g(Jre vort til at veekke Inter-

','

1926 SPORTS FISKEREN 45

essen og Forstaaelsen hos Lodsejerne, saaledes at vi sam men med dem kan s0ge Forholdene forbedret og se at faa Gang idem.

Det skulde jo n0dig·t gaa vor Fiskefauna som det efter det nye Jagtforslag truer at gaa med vor Dyre­fauna, at vi skal opleve det 0jeblik, da vi maa ind­n>lmme, at alt, hvad der h0rte til vort Lands skClJnne, vilde Fauna, alle disse yore Medskabninger, har vi ud­ryddet eller ford revet, ced teller solgt.

Som det er gaaet i Sommerens L0b med vor Sports­fiskerforening, er et rask Skridt gjort fremad. Mange Medlemmer har meldt sig, og adskillige Lokalforenin­ger er dan net og gode Fiskevande er erhvervet.

Til Bestyrelser og Formcend for Lokalforeningerne gaar jeg ud fra er valgte energiske og interesserede Mcend; thi hvor Foreningerne skal have Fremgang, maa der arbej6es og kcempes, der er mange Forhold, der skal plejes o~ til ses. Lad mig f. Eks. ncevn e:

1. F0rst naturligvis Tilsyn med selve Fiskevand et f. Eks. angaaenrle ulovligt Fiskeri eller Fiskeri med ulovlige Redskaber og Gam. Ligeledes med Overholdelse af Fredn ingsbestemmelser, hvilket selvf01gelig krcever Udbredelse og Kendskab mel­lem Lodsejere og Fiskere til Ferskvandsfiskeri­loven. Den er jo desvcerre meget lidt kt>ndt, til · dels paa Grund af dens indviklede Sprag og Form.

2 . Derncest en effektiv Kontrol med Fiskeri og Garnscetning ved Aamundingen og udenfor denne. Bestemmelserne. herfor maa Bestyrelsesmedlem­merne n0je kende og kunne kontrollere de satte Garn og Redskaber. Politiet kan det ikke nytte at henvende sig til, det kender n<eppe til den Slags Sager, og den statsanSd.!:te Fiskerikontrol, som skulde tilse saadanne Forhold, bor som Regel mange Mil borte.

3. Faar Bestyrelsen Mistanke om ulovligt Natfiske, maa der jo und ertiden patroiHeres eHer holdes Vagt om Natten.

4. Anlcegges der ved Aaen industrielle Anlceg, Hos­pitaler, Farverier eHer deslige der ofte kan lede Kloaker og Afl0b, del' forgifter Vandet ud i

Aaen, saa maa der scettes al Kraft ind pail i Forbindelse med Lodsejerne at forhindre sligt. At konstatere om Vandet bliver forgiftet 015 dr;~: ber Fiskene er meget nemt . at g0re. Man scel­tel' kun nogle Trcekasser med Staaltraadsnet i Siderne ud , i Aaen, en ovenfor Udl0bet og et Par nedenfor. I Kasseme scetter man ,ell Del levende Smaalisk ud, som man vii pr0ve med . Og i ~0bet af gallske kort Tid viI m'an se Virk­ningen p<la Fiskene af det urelle Afl0b, I K"s-

sen ovenfor viI de leve, 'og i Kassen nedenfor vii de, dersom Vandet er 0delagt og forgiftet,

. meget hurtigt d0. 5. Endelig skal jeg ncevne Arbejdet for at for0ge

Fiskebestanden. Dertil krceves ikke alene at skaffe og udscette Fiskeyngel, men ogsaa at skaffe Fred for Fiskene. Det gcelder saavel mere Fred for Menneskene ved Hjcelp af bedre Frednings­love som ogsaa Fred for Vandenes R0vere, f. Eks. Oddere og tildels Gedder. Staten yder jo ofte Penge til Hjcelp til Udscetning af Yllgel, og det vii vcere en Opgave for Sportsli8kerforenin­gen at yde sin St0tte, saa Hjcelpen kan blive saa effektiv som mulig og samtidig arbejde paa at faa Fredningsbestemmelserne cendrede efter de Krav, der i den sen ere Tid g0r sig gceldende.

Man skulde jo synes, at vor Regering viI se med venlige F01else, og Sympathi paa yore Bestrcebelser, der vii s0ge at give enhver, hvad der tilkommer ham og er hans Ret, og at forhindre, at uberettigede uge­nert rOver andres Ejendom og Goder og tillige viI st0tte vort Arbejde for at for0ge vor Fiskebestand og forbedre Forholdene for vor sunde, gode og udviklende Sport, en Sport der har sine Dyrkere i aile Sam funds­lag saavel blandt Smaafolk, Arbejdere og Haandvcerkere som blandt de mere velhavende.

C. WEGENER.

Trukken ned at en Lax. Af J. Duncan L "The wide World Magazine".

F0lgende Fortcelling er fuldstce ndig- sand i enhver Hen­seende og omhandler en OpleveIse, jeg var ude for under et Laksenskeri i Britisk Columbia.

Da jeg er f0dt i Britisk Col:umbia og opdraget paa V ancouver 0en, har jeg' nsket Laks, sid en jeg var syv Aar gammel. Den OpleveIse, jeg vii fortcelle om, skete en Oktoberdag netop for enogtyve Aar siden. Min Hustru og jeg kamperede ved Cowichan Floden lidt neden fOf den gamle indianske Missionskirke og ca. en halv Mil fra Flodmundingen.

Vi havde nyJt Bere Dages glimrende Sport, for Cowichan Bugten ~yntes at vcere fuld baade af "Cohoe" og "T) ee" L aks, som ven tede paa Regntiden for at blive i Stand til at bmme op i Floden og ~ege. Sced~

vi-1n ligvis fiskede vi efte~ "Tyee" (s9m paa Chinook, Siwash Indianernes Sprog betyd~r "stor .Laks") ' idet det var langt den st0r~ te Fisk og gay deLl fineste Sport. Som of test v~~ede de mellem fyrre~yve og tredsinc,lstyve

46 SPORTS FIS:KEREN 1926

Pund (eng.) Denne Morgen var VI oppe ved Femtiden. Min Hustru kogte varm Cacao paa Primus, medens jeg bar yore Grejer ned til Baaden, som vi havde trukket op paa Bredden den foregaaende Nat, og gjorde alting klar til Sporten. Efter at vi var kommen ombord i den liBe Robaad, befandt vi os snart ved Hja:lp af Stnzlmmen nede ved Flodmundingen. Det var en k01ig Morgen med tunge Taager ha:ngende over det spejlglatte Vand. Overalt omkring as kunde vi h0re de ma:gtige Plask af "Tyee" Laksene, som slog op af Vandet - en Lyd, sam kan faa enhver Fiskers Blod til at 10be hurtigere. Vi roede haardt og kom snart til vor Fiskeplads, som laa tva:rs for Mundingen af Floden og holdt os godt ude paa Grund af "Gr0den" og S0gra:sset, som groede Hundrede Meter ud fra Bredden.

Efter at va:re naaede ud til det udvalgte Sted, smed vi yore Sn0rer ud. J eg fiskede med en Haandline fra den forreste Toft, hvor jeg roede, og min Hustru fra Midten af Baaden. Som jeg plejede, havde jeg snoet Sn0ren flere Gange omkring Benet, saa jeg 0jeblikkelig kunde ma:rke, naar der der var Bid. Vi havde fisket en halv Times Tid og havde fanget adskillige smaa og flere mellemstore Laks, da jeg pludselig uden det mindste Varsel fik Bid at en fin "Tyee". Fra hvad jeg saa af den, idet den sprang fra Vandet, vil jeg antage, at den med Lethed holdt de tredsindstyve Pund. IOphidselsen, som paafulgte, blev Sn0ren i U orden ved mit Ben. Idet jeg rejste mig op for at befri mig, gled jeg i en Fisk paa Bunden af Baaden, og f0r jeg blev klar over, hvad der var passeret, va:ltede jeg ud afBaaden og ned i Vandet. Da jeg atter kom op til Overfladen, strakte jeg hurtig ud efter Baaden, men jeg havde knap taget tre Tag, f0r jeg med et pludseligt Ryk, som fik mig til ' at f01e det, som Benet blev revet af mig - blev trukket ned under Overfladen. Jeg strakte ud af fuld Kraft med begge Armene og det frie Ben for at komme op til Overfladen igen, men jeg kunde ligesaa godt have pr0vet at standse et Slagskib. Nedad, stadig nedad gik det, indtil Sn0ren pludselig slrekkedes, og jeg sk0d som en Pil op til Overfladen igen, netop i rette Tid, for jeg f0lte, at var jeg bleven holdt ret meget Ia:ngere under, var mine Lunger blevne spra:ngte. Laksen var vendt om. Baaden var nu na:sten halvtredsindstyve Meter borte. Min Hustru sad ved Aarerne, og saa snart hun saa mig, roede hun af aile Kra:fter hen imod mig. Baa­den var na:ppe mere end tyve Meter borte, da Sn0ren om Benet pludselig igen hlev stram og med en \"rid- ' ning, som na:sten bra:kkede min Ankel, atter trak mig ned. Ka:mpende af al Magt pr0vede jeg paa at befri mit Ben fra den "filtede" Sn0re, men alt forga:ves. Pludselig f01te jeg noget slimet piske mig i Ansigtet, og min Stillings frygtelige Farlighed stod klart for mig. Fisken trak mig henimod "Gr0de-Sengen" hvori jeg udenfor al Tvivl vilde blive indviklet og faa en ra:d-

selsfuld D!Ild! Ingen SV0mmer kunde g0re sig Haab om at befri sig fra dette ha:ngende Favntag. Jeg fordoblede mine Anstrengelser for at naa Overfladen. Denne Gang blev jeg ikke holdt under saa Ia:nge, Laksen var 0jen­synlig ved at blive tra:t. Da jeg kom op, saa jeg min Hustru ro af fuld Kraft ikke tyve Skridt borte. Na:rmere og na:rmere kom Baaden, og netop, da jeg troede at den vilde naa mig i rette Tid, blev jeg endnu engang trukken ned under Overfladen. Denne Gang var jeg imidlertid kun under nogle faa Sekunder, og da jeg atter kom op, saa jeg Baaden kun nogle faa Meter borte. Samtidig ma:rkede jeg, at jeg blev trukken hurtig gen­nem Vandet. Det var tydeligt, at Laksen var ved at tabe Kra:fterne og var ude af Stand til at tra:kke mig ned. Efter· hvad der forekom mig Timer, men som kun har va:ret et 0jebliks Sag, kom Baaden paa Siden af mig, og jeg var i Stand til at gribe fat i Agterstavnen. Med et Snit af min Jagtkniv, som jeg havde efterladt i Bunden af Baaden, skar min Hustru Sn0ren over og trak mig ind i Baaden. Der Iaa jeg i lang Tid fuldsta:ndig rystet og udmattet.

Havde min Hustru ikke haft saa megen Aandsna:r-. va:relse, vilde jeg ikke have levet i Dagog fortalt dette, thi vi opdagede senere, at Stedet, hvor hun befriede mig, var lige over det d0dbringende "Aalegra:s". Havde Laksen genvundet sin Styrke, hvad den uden Tvivl vilde have gjort f!llr eller sen ere og trukken mig ned, vilde jeg' have faaet en uhyggelig D0d mellem "Gr0de­plan terne".

Der gik lang Tid f0r mine Nerver: var fuldsta:ndig restaurerede og det er vel un0dvendigt at tilf0je, at jeg aid rig siden har blinket efter Laks med Haandline.

I Foreni,ngsmeddelelser! I Fiskeriforeningen Kolding-Nebel Aakja:r Aa, der er

en Sammenslutning af Lodsejerne har i Aar udsat 494,000 og 17,000 1/2 Aar Fisk gennemgaaende halv Hav0rred og halv Ba:k0rred.

Foreningen udsteder Kort til Fiskeriet i Kolding Aa paa en temmelig' stor Stra:kning. Dagkort a 2,50 Kr., 3 Mdr.s Kort a 20,00 og Aars Kort a 30,00. Kortene kan k!llbes hos Opsynsma:ndene og i Hvilested Kro.

Det maa bema:rkes, at hele Overskudet gaar til Ind­k0b af Yngel.

Fra Retten. Natten mellem den 18-19 Septbr. blev der paa

Foranledning af Kolding Aa's 0rredfiskerforeningen op­taget to 0rred Ruser, der spa:rrede for Aaen en under hver Bue ved Langebro.

De paaga:ldende, Viggo Prahl og Hans Jacobsen, Petersholm, er sat under Tiltale tor ulovlig Fiskeri og Kolding-Nebel Aakja:rs Aas Fiskeriforening har hen­stillet til Politimesteren, at der tages strengt paa Sagen.

1926 SPORTS FISKEREN

Medlemsfortegnelse pr. 25. Juli 1926.

Kolding. Smedemester Ludvig Nielsen. K0bmand N. A. Nielsen. Direkt0r Harald Nielsen. Valdemar Nissen. Kabelmester Olesen.

Olav Olesen. Konsul H. C. Petersen. Stationsforstander Petersen. Kaptajn Juel A. Hansen. Kontorchef P. Rolver. Arkitekt Rolvdr. L <ege Aage Rosen. Ekspedient Rude. Inspekt0r Rasmussen. Bogtrykker Sh<effer. Isenkr<emmer Schachner. S0gaard , Hospitalsgade. M0belsnedker Thorolf S0rensen. Direkt0r Folmer Thomsen. Driftsbestyrer Tarp. Cando pharm. Holger Winkel-Hansen. K a belmester W ochmann. Tandl<ege Westerlund.

Poul Zachariasen. Adjunkt. cando mag. Viyff Fabrikant Jacob Brems. Guldsmed V. Neuhausen. P. Hansen, Gohlmannsvej.

Legster. Pos tassistent Nicolajsen. T andl<eg'e L. H0eg.

Middetfart. Tandl<ege Arnsborg. Cando pharm. Ingv. S0rensen.

H. C. Larsen.

Odense. Postmester Marckmann. Direkt0r P. Andersen.

Bech. Brygmester H. Chr. Hansen. Trilfikass. Juul Hansen. T0mmerhandler Wendelbo Jensen. Direkt0r Tage Klindt.

Lekven. Ingeni0r Munter. Direkt0r Marstrand Svensen. Postchauff0r Georg Nielsen.

(Fortsrettes i fflllgende Numre).

Vaabenhanriler Harald Nyborg. Bankkasserer Suhr. Restaurat0r Voge. Handelsmedhj<elper Svend Br0ndberg. Guldsmed Christiansen. 0jenl<ege Ehnhuus. Mont0r Frandsen. Spedit0r Carl Hansen. L<ege Harris . Repr<esentant R. Henriksen. Grosserer Anthon J0rgensen. Prokurist Lohmann. Fabrikant H. Nedergaard. Chr. Nielsen, Postbud, Glamsbj erg. Bager Petersen. 0jenJ<ege Saunte. Cigarhandler Sch0sler. Postas:.istent Stope. Snedkermester Hans Voldgaard. Fabrikant A. Wendelboe.

Prreste. K0bmand Engelbrecht. Postmester Koch.

Ribe. V<erkmester N. Tarp. Postassistent C. A. Christensen.

Silkeborg. Trafikassistent K. A. Winther. Isenkr<emmer Olaf Nors. Grosserer Johs. Lundqvist. Fabrikant A. C. Knudsen . Cyklehandler Fjelrad S0rensen. Snedkermester C. Busse. J. N. M011er, Birkevej 24. TandJ<ege A. C. Iversen. J. Simonsen, Vestergade. Politibetjent J. S0rensen.

Th0gersen .

Skanderborg. Dyrla>ge Andersen . Sagf0rer Mikkelst"n. Direkt0r E . H0eberg. o verretsagf0rer HoI tet.

Skive. Kobmand l'{. C. Nielsen, Hagebro. Pdrtikulier Olesen .

47

48 S PORTS FISKKREN 1926

Raad og Vink. Prreparering af Agnfisk.

Aile, der ved Gedd e- og 0rredfiskeri arbejd er med Spinner og Snapdyp med naturlig Fisk, kender V an­skeligheden ved at fremskaffe tilstr<ekkelig og velegnet Agnfi~k i det givne 0jeblik, ganske vist kan man i Handelen faa pr<eparerede Smaafi~k. men de er sure, sagde R<even om R0nneb<e rene. Bedst og billigst og morsomst er det selv at pr<eparere sine Agnfis k, og det er saa let, at der ingen Undskyldninger g<elder, mine Herrer Kolleger_ Til behageligt Udvalg efter Magelighed og Temperament :

No. 1. (For de mageligste.) T0rsaltning.

Fiskene aft0rres let, l<egges paa et skraatstillet Br<e t med rigeligt Salt, saa de ikke r0rer hverandre, ligge r her to tre Dage. Opbevares derefter f. Eks. i Cigarkasser med rigeligt nyt Salt.

(T0rrer st<erkt ind, maa udvandes. Holder sig Here

Maaneder.) No.2.

F ormalinspr<eparering. Fiskene renses let med Salt, l<egges i luftt<et Be­

holder, (Henkogningsglas f. Eks.) saa de ikke krummes (dette sidste g<elder No.2, 3 og 4 og er meget vigtigt) og ovetholrles med·, en "1 a 2 -pet. Formalinsopl0sning, der skiftes, hvis den bliver r0d. Formalin faas hos Ma­terialister og paa Apotekerne i 40 pCt. Opl0sning. det anbefales at bruge Regnvand eller destilleret Vand. Fisken bliver ved denne Behandlinghaard og holder kun ca. et Aar sine smukke Farver. bliver fonwrigt · for haard efter allerede 5 - 6 Maaneders Forl0b.

No.3. Formalin - Glycerin .

Fisken l<egges i Vand 2 Dage, Vandet skiftes hvis det bliver r0dt. Naar Vandet er skiftet f0rste Gang, til­s<ettes lidt Formalin-Glycerin. Derefter i t<ette Glas og overh<eldes med Pr<epareringsv<eske i f0lgende Sammen­s<etning.

20 g. Formalin (40 pCt.) 145 g. Glycerin. 495 g. Vand.

Holder sig l<engere smidig end No.2. Medlem N r. 202.

~ 1111111111111111111111111111111111111':

I Brro~ Dyppokrogo I GRATIS! Aile, der straks indmelder sig i

,,~portsfis~8rfor8ninU8n" ~ ~ : faar, saalrenge Forraad haves, gratis _ -= de udkomne Numre tilsendt. Markmanns Model er den = = Indsend Bestilling straks til Hr. _ bedste. -P ostmester Christensen. Varde, og De er Medlem af vor Landsforening og med til at st0tte Danmarks Ii­neste Sport.

16o~~B DYJJokrogo 1111111111111111111111111111111111111111 -=

Sportsfiskeres Opmrerksomhed henledes paa mit -

Lager i

----...

:: Den leddelte Dyppekrog ~

fl ~KCHC KVI ~I TTCH - med Wiregimpforfan g er den:: 11 li li 11 li = bedste, fordi den giver efter, ~

specielt egnet for Karup Aa. :: naar Gedden bider. Den stive ::

= Dyppekrog mrerker Gedden ~ Fiskestrenger udlejes. . 1 ~ ofte og spytter ud. ~

TL~~6 ~. K0~~;N~ ~ 7L~ 26 ~ Harald Nyborg ~ _ Sportsforretning _

HAGEBRO = :: 1111111111111111111111111111111111111111 = 0 den seE ............................. II II II II • :; 1111111111111111111111111 11111111111 F.

Missions-Hotellet, Telefon 125. '.

N aar man kommer til

Holstebro som

Lystfisker, saa fisker man i Store­aaen, der er rig paa

Fangster, bar Vrerelse og spiser

paa

Missions-Dotollot, saa er man sikret en god, vellykket og billig Tur

til Holstebro.

Holstebro.

1II1111111111111111111111111111111111IU

Hols~tebro Turist.

Forening Lystliskere anvises Fiskepladser for Laks, 0rred og Stalling samt Gedder

Dagskort a 2,00

Maanedskort a 10,00 Aarskort a 15,00.

Dagskort 1l1lses i Kiosken, Fr0jk Fiskepark og hos Martin Schmidt.

Maaneds- og Aarskort kun hos

Martin Schmidt. I Struer 10ses Fiskekort hos

Boghandler ·Magnusen.

1111111111111111111111111111111111111111

Hjul, Gut og FIuer billig-st hos

JOhs. Madsen, Ho.1stebro. Cigarhandel - Skolegade.

Ansvarshavende:

Bogtrykktr S . S0rensen, Hoistebro.

Trykt i S0rensens Bogtrykkeri, Stationsvej Sa, TH. 626.

Hoistebro.

. , !