Over ce.il o 6 , 2

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 10 li 1. Oktober 1938 ~ 13. Aarg.

'J.iskclur lil 1ærøcrnc. I August 1938

Efter 3 Dages herlig Sejlads med »Det Fore­nede«s Motorskib »Dronning Alexandrine«

skimter man Lille Dimons Top i Kimingen, som et lille, næppe aneligt Punkt. Snart efter duk­ker dog Øerne frem en efter en med deres stejle Ky­ster; vi runder N olsos Sydspids og staar nu betagne af det Panorama, som Indsejlingen · til Thorshavn opruller for os. Fra Nord til Syd de pragtfulde grønne Bjergformationer med Tinde ved Tinde, snart frie, snart dækkede af Skyer og Taage, snart brydende gennem disse med en himmel­stræberide Top. Et Skue af majestætisk Storla­denhed. Skrigende Flokke af Maager, Terner og Havheste byder os velkommen, idet vi sejler ind, og snart ligger vi fortøjede ved Havnekajen i Øster­vaag. sørejsen er endt og vi stiger forventnings-

Forf. ombord paa Dr. Alexandrine.

fulde i Land. N aar vi siger forventningsfulde, er diette dog med et vist lille Forbehold og gælder navnlig Fiskeriet og de Oplevelser af storslaaede

Gade i Thorshavn.

Naturskønheder, _de[' i de følgende Dage venter os. Vi ved derimod meget vel, at alt paa Færøerne er primitivt og at man ikke kan stille s.to:rie For­dringer til Komfort; men er man Sportsfiskm-, kommer dette jo ogsaa i anden Række. Til For­ventningerne hører dog ogsaa en gæstfri Modta­g,else hos en pragtfuld Befolkning, og i saa Hen­seende bliver man saa sandelig ikke skuffet. Med Hensyn til Fiskeriet havde jeg i Forvejen søgt Op­lysning hos Folk, der havde Kendskab til Øerne, qg som j,eg paa det hjerteligste takker for den Forhaandskundskab, jeg kunde møde med. Først

106 SPORTS-FISKEREN 1938 ~~~~~~~~~ - ~--~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Missionær Sloan (i Thorshavn), der dels gav mig Oplysning om Fiskesteder, dels henviste mig til foreliggende Litteratur. Blandt denne vil jeg særlig nævrne »Jeg Øer ved -« af Kaptajn Blink (Berlingske Forlag), fordi Forfatteren, som hans Pseudonym antyder, er Sportsfisker. Foruden alle mulige Oplysninger om Øerne indeholder denne udmærkede Bog derfor ogsaa SJtore Afsnit

· om Lystfiskeriet. Vil man endnu mere indgaaende sætte sig ind i Øernes Forhold, vil jeg anbefale Jør:gen Frantz Jacobsens »Færøerne, Natur og Folk«, samt Daniel Bruuns Bog, hvis Titel jeg ikke husker. Navnlig fik jeg dog værdifulde op~ lysninger hos Dr. P. Lersey, der 3 Somre i Træk har tilbragt sin Ferie deroppe. Vil man fiske brun Ørred, kan man næppe træffe et bedre Sted end Færøerne. Den finder i Mængde i ane de smaa Fjeldsøer, og man kan paa Da.ge, hvor den vil bide, ofte fange næsten ubegrænsede Mæng­der .. Færingerne selv dyrker, med enkelte Undta­gelser, ikke meget Lystfiskeri. Der fiskes dog no­get med Orm, men dog ikke mere, end at det er uden nogen Indflydelse paa Bestanden. Værre er det, at Odderfiskeri, der ikke er forbudt derop­pe, begynder at vinde Indpas. Rovfiskeri med Garn, der er forbudt, siges ogsaa at finde Sted ved Nattetid i afisides liggende Vande. Ørreden deroppe er overordentlig livlig og kraftig og leve­rer en glimrende Fight. Større.Isen er noget for­skellig i de forskellige Vande. Enkelte Steder er Gennemsnittet kun 3/4-l Pund, i Regelen dog 1-11/2 Pund, med mange paa 2-21/2 Pund. Nog­le Steder, som Etde, naaede op til 4-5 Pund. Paa Vaago findes mod Syd Sorvaagsvatn, der er me­get fiskerig. Man kan paa 1 Time fange 8-10 Ørred paa Flue eller Spind. De er dog mindre og naar næppe over 11/2 Pund. Mod Nord ligger Vaagos anden sø, Fjallavatn, med noget større Ørred, op til 3-4 Pund. Mod Nord vest ligger en ganske lille sø, Hvilv1thinnarvatn, med Ørred paa indtil 4--5 Pund. Der findes i Bygden Vatnsoyrar et godt Pensionat (Martin Nielsen) f01~ Sportsfi­skere, hvor navnlig Englændere holder til. Af an­dre Ørredsøer findes som sagt Eidevandet i et smukt Sceneri paa Østeros Nordspids, og her skal man som sagt t:r:æffe særlig store Fisk. Oppe i Fjeldene Nord for Nordredal paa Strømø findes en lille Sø, som skal være god. Ogsaa ved Lejnum (ligeledes paa Strømø) findes et Ørredvand. Paa Sudero findes i Nærheden af Bygden Famien nogie Søer, som skal være fremragende, men da de ligger langt fra menneskelige Boliger, er det nødvendigt at medbringe Telt. Endelig er der paa Sando 4 Fjeldsøer med gode Ørredbestande. Men vil man fange Havørred, eller, som de kaldes her­oppe, Laks, er der kun to Steder, Saksun (eller

Saksen) paa Strømøs Nordspids og Sandur (eller Sand) paa Sando. Jeg blev af Dr. Lersey absolut anbefalet sidste .Sted, og for ikke at flytte for meget rundt i de kun 12 Dage, jeg skulde tilbrin­ge paa Øerne, valgte jeg straks at tage til Sand og tilbringe den første og længste Tid her. Efter om Aftenen a.t have forladt SR:ibet, boede jeg pa:a et eft.er færøiske Forhold godt Hotel i Thorshavn, Hotel Foroyar, der udtalt paa Gaden lyder som Hotel Føja. Det er et smalt 3-Etagers Træhus med elektrisk Lys, koldt og varmt Vand, gode Senge, god Mad og en elskværdig Betjening. Fra Værel­serne er der en smuk Udsigt over Havnen mod Nolso og Havet. Da der kun er een Trappe, kan jeg· ikke nægte, at jeg før jeg blundede ind i min Seng paa øverste Etage, maatte tænke paa Brand-

~-

Lille Vatn. Er dog større end den synes i de mægtige Omgivelser·

faren, navnlig da Værelserne ikke var udstyvede med Rebstige eller Knudetov. Næste Morgen Kl. 7 tog jeg med den lille Damper »Smiril«· til Ska­lavik paa .Sando. Da der ingen Havn findes, blev

· vi sat i Land i en Robaad, der fyldt, som den blev, med Mælkejunger og Fragtgods., ikke levne~ de megen Plads til Passagererne. Er der stærk Brænding her, er denne Landsætning dog ikke mulig, og man maa tage en lille Motorbaad (Bordoyanes, - alm. kaldet med det lettere Navn Jacob Andreas, efter Føreren) til Øens ene­ste Havn Skopun paa Nordsiden. Fra Skalavik tog jeg da med en udmærket Bil, en Blanding af Lastbil og Personbil til Sand, efter en AfSJtikker til Husavik med Posten. Var Bilen god og Chauf­føren udmærket, var Vejene alt andet. Selv om Hastigheden hvis man tør bruge et saadant Ord, kun var 10-20 km, saa har jeg aldrig i mit Liv ople,1et en saadan Rystetur, selv paa en Fjeldvej. Halvvejs, hvor Udsigten aabnede sig til Store Di­mon.s stejle Fjeldvægge, passerede vi to Fjeldsøer, Store og Lille Vatn, som jeg senere skulde lær.e at kende som gode Ørredsøer.

Ved Middagstid naaede vi i herligt Sommer­vejr den hyggelige Bygd Sand eller (Sandur),

1938 SPORTS-FISKEREN 107

hvor jeg blev installeret hos min elskelige og gæstfrie Vært, Rasmus Petersen og hans 3 lige­saa elskværdige ugifte Døtre. I en Fart fik jeg min Bagage pakket ud, og efter at have faaet noget at s:pise, var jeg paa Vej ud til Fiskevandet.

Store Vatn ml d Skuø og Store Dimon i Baggrunden. Den synes at ligge i Niveau med Havet, der ligger ca. 200 Meter lavere.

Der gaar fra Kanten en stejl Fjeldvæg ned. Alt bliver smaat og fladt paa Fotografier. Denne Sø er ret stor og ligger

i store Omgivelser.

Samtidig var min Chauffør paa Vej til Grinde­drab i Vestmanhavn, hvorfra der var kommet Grindebud. Havde jeg ikke sidste Gang, jeg var paa Færøerne, netop paa samme Sted overværet Drabet af en Grindeflok paa mellem 4-500 Hva­ler, va.r jeg taget med, selv om det var en Tur i aaben Baad paa 5-6 Timer. Næste Dag Søndag havde vi dog nær faaiet Grindedrab i f:ielve Sand, men Flokken slap fra dem og gik til søs,.

Nogle Huse i Sand I det midterste boede jeg.

Hvordan var der da i Sand? Man m.aa ikke lade sig vildlede af Ordet Sand, thi selv om der. her findes en Bugt med Sandstrand og Tilløb til Klitter, er ogma. SandØs. Kyster høje, s.tej-le Klip­pevægge. Øen er dog fladere og græsrigere end de andre, men alt er jo relativt. Den betragtes da ogsaa som Øernes skønneste og frugtbareste. I Forhold til de nordli.gere Øer med deres Toppe og Tinder, kan man vel kalde den flad, men vi fra

Moderlandet forstaar dog lidt ande,t ved dette Ord, thi ellers var Himmelbjerget et Hul, som Nordmændene paa.staar. Mellem to Fjeldrækker, der naar op til omtrent 500 Meters Højde, stræk­ker sig en lang Dal, der mod Syd breder sig ud og her ligger det frugtbarie Sandur. Denne Bygd, med godt 600 Indbyggere, ligger spredt over det lave Land, der indskæres af to Vige, Sandsvik og Gr6thusvik. Ved Sandsvik findes den omtalte Sandstrand med lidt Klit og Marehalm. Herigen­nem baner en lille bugtet Aa sig Vej, dannende Afløbet for den lige bagved liggende, langstrakte, ca. 4 km lange sø, Sandsvatn. Bag Gr6thus:vik ligger den mindre sø, Gr6thusvatn. Denne er uden synligt Afløb, Vandet siver igennem en bred Bræmme af Rul1esten, der adskiller den fra Ha­vet. Den indreholder derfor kun brun Ørred. Sandsvatn, paa den anden Side, indeholder prak-

Min V ært Rasmus Petersen. I Gavlen med det aabne Vind~e var mit Soveværelse.

tisk set kun Havørred og Skrubber. Jeg kan ikke beskrivie .Sandur bedre end ved at citere Jørgen­Frantz Jacobsen: Umiddelbart Øst for Bygden hæver F'jeldet sig stejlt i en vældig Hammer, Tra­darhamar. Det giver Stedet en s,ærlig Charme. Det flade Land bliver paa denne Maade skarpt afgræn­set og forekommer saa hyggeligt velin~gnet. Denne Kombination af grønne Enge med stille fly­dende Elve, af s~ore Indsøer, af Sand og Strand og af vældigt' Fjeld er mærkelig pikant. Det er Mildhed og Barskhed i yndig Forening. Mod Syd er Udsigt til Havet og Øerne Skuo, S:tore og Lilie Dimon og Sudero.

Naa tilbage til Sagen, jeg var altsaa paa Vej ud til Sandsvatn, hvor jeg den Eftermidda,g ved Kast fra Land fik en pragtfuld Havørred paa ca: 6. Pund, efter en spændende Kamp og mistede en af samme størrelse. Foruden mig fiskede en Eng­lænder, en Oberst Devensport, i Sand. Det var 5te Sommer, han var der. Da der ikke længere er direkte Forbindelse med England, var han. de

108 SPORTS-FISKEREN 1938

sidste 2 Aar kommen op med en skotsk Trawler, der fiskede .Syd for Øerne, ligesom han 11ejste hjem paa s,amme lidet komfortable Maade. Han var en eliskværdig og -hjælpsom Sportsfælle og dygtig .Sportsfii.s:ker. Jeg fi~ede om Dagen dels i Sandsva.t.n, dels i Fjeldsøerne, Gr6thus.vatn, Store

Sandsvatn. Nikodemus ved Baaden.

og Lille Vatn. Om Aftenen fiskede vi i Bugten enten fra Baad eller ved Kast fra Land. Det gav mæt fra Ea.ad, .h vior vi ved et 11 I 2 Times Fiskeri kunde have 3-4 Fisk De,r var mange, man saa dem ved Flod ustandseligt springe. Stø·rretsen var varierrende, jeg naa1ede ikke op arver 6 Pund, medens Englænderen havde et Par paa 7. Man kan dog, navnlig se~rre, naa op paa 10, ja 12 Pund. Ved Kast fra Lån,d, som kunde have været morsommere, om iikke saa givtigt, havde · man

Tradahamar.

den nede:rdrægtig1e Brænding at tage sig i Agt for. Da j,eg havde faa.et mine la11igie Gummistøvler fyldt med Vand, opgav jeg det. Desuden var der den drilagtigie Ulempe, at .Spinderen ved hvert

· Kast, paa · det sidste Stykke, g•ennem Brændingen, fyldtes med et helt Læs Tang. Man kunde ogsaa fiiske med Flue fra Land, saafremt man da ikke havde sine Fluegrejer for kære. De færø,iske Baa­de er lange og s[anke og f11emra1gende Robaade. Dei:r er forskellige .Størrielser fra 4 til 10-12 Mands

Baade. Aarebladene er utrolig smalle, kun godt 5 cm brede, og Aarene forbindes, med Aaretolcrene med Sejlgarn. Der ros med korte, hurtige Tag og paa Grund af den ofte krappe .Sø, sættes Aarerne dybt i Vandet.

I Fje:Lds,øerne kunde man, naar Ørreden da var i 'Taget, ofte fange næsten ubegrænsie,t med Flue ener Finspind. De bed.ste Fluer var March­Brown, Black Zulu, Claret and Mallard, Red Tag, og navnl~g den røde Kardinal i smaa Størrelser. Til Havørred var, efter Obeirst Devensports Me­ning, Ore:enweUs Glory den bedste, ogsaa i smaa Stønel.s,er, qg, hvis man vilde spinde, en kunstig Sandeel. Der fandtes nemlig i Bugten en Masse

Min Roer Nikodemus Nikodemussen.

Tobiser. Jeg gjorde dog mere Lykke med en min­dre Slm Min elskværdige Roer Nikoderrius Nikode~ mussen fik for en Tur 5 Kr. Men det var ogsaa haardt Arbejde for en enkelt Mand· i en 4 Mands Baad. Paa Grund af Brændingen, de·r pludselig kunde sætte ind, maatte de store .. Baade altid ha­les 02 2aa Kajen, hviliket giver Arbejde · for en 7~8 Mand.. Opstaar der Brændingl,, meden.si man er ude, kan man ikke komme ind, . oig det kan hændie, at man maa blive ude 1/2. Dag eller · mere. Ved Saksen havde i Sommer en Herre · fra Thors­havn i stille Vejr fortøje,t sin. Motorbaad i. Stirand­kanten, medens han aflagde Kongsbonde Magnus­sen en Visit. Under denne kom der pludselig Brænding, og inden han naa.ede ned til Baadien, vat den splintret til Pindebrænde mod Klipperne, medens Motoren, et kosrtbart Ge,viær og en Pris­mekikkert var gaaet til Bunds. Samme Skæbne var Sygetranspor:tbaaden paa et hængende Ha.ar lige ved at lide paa samme Sted.

For Kos,t og Logi betalte jeg 5 Kr. Prisen for en Bil ud til F 'jeldvandene var qg.saa noget lignen­de som herhjemme. For Fiskeretten betalte man til Bygden 2 Kr. om Dagen. Vejret paa Færøerne er meget omskifteli.gt, det regner og blæser ofte og Temperaturen ligger betydeligt lavere end her-

1938 SPORTS-FISKEREN 109

hjemme. Jeg havde dog en Del helt sommerlige Dage, selv om jeg ogsaa havde Regndage. Kun een Dag, hvor det stormede og regnede hele Da­gen, saa Vandet fossede ned ad F'jeldsd.derne, maat­te jeg kukkielure indendørs fra Mor:gen til Aften. Med tungt Hjerte forlod jeg mine elskværdige Værtsfolk og den hyggelige og elskværdige By Sandur, for at rejse til Thorshavn ad samme Vej,

Min Vært Rasmus Petersen.

som jeg var kommen. Fra Thorshavn gjorde j~g i det herligste Sommervejr en Tur til det sevæ11dige Kirke bo, med den .. gamle Domkirkeruin, det 600 Aar gamle, pragt.fulde Blokhus (oprindelig Bispe­bol~g, nu i Familien Patui;SlSons E'je) og den lille 900 Aar gamle Kirke. Takket være Beliggenheden mod .Sydviest og de høje Fjelde bag, findes her og­saa forbavænde frodige Gartnerier .. Da jeg deref­ter var nede paa det nye moderne Hospital i Thorshavn for at undersøge en Pa.r Øjenpa.t1enter, blev det Aftalen, at Overlæge Dahl, Overl~en paa .S?,Uatoriet Dr. Maignussen og jeg næste Dag skulde gø11e en Fisketur sammen til ,Saksen. Over-

_ læge Magnussen er søn af Kongsbonden der. Overlæge Dahl blev dog forhindret, (hvad han ik­ke har Grund til at _begræde), s:aaledeis at det kun blev Dr. Maignussen og jeg, der næste Da,g med det lille Motorskib _- »Trqindur« sejlede op gennem Sun­dene til Kvalvik (eller Hvolvig). Medens dier i det­te ret smalle Farv:and mellem de høje Fjelde næ­sten altid er smult Vand, blæste det den Dag en ondskabsfuld, kold .Sydøstenvind lige op gennem .Strædet, lovende snarlig .Re;gn. Jeg var imidlertid varmt paaklædt, og da det altid v:ar muligt at fin­de Læ ombord, kunde ji~g trods alt nyde denne smukke Tur. I Kvalvik lejede vi en Jumbe og kørte

. op gennem en smuk, snæver Dal mellem hø,je Fj.el-

de paa Vej t,il Saksun. For nu at beskrive Land­skabet, kan jeg ikke gøre noget bedrie , end citere Kaptajn Blink:

»Dalen stiger let, og e,fter en halvanden Ti­mes Kørsel gaar det atter nedad. »Der ligger Sak­senvatn«, siger Kusken, og en dejlig lille Sø ligger foran os, spejlblankt, klart Vand. Trekantet er Søen, Fjelde paa de to Sider ag fladt, sandet Land paa den tred:te ,Side, her løber Elven ind i Søen, og henne i Spids:en af 'Trekanten under en Bro, for­svinder Elven ~gen paa sin Vej ud mod ~avet. Vi

kører over Broen. og som for at give mdg BLod paa. Tanden, springer en Ørred henne i Elven. Saa stiger Vejen igen. Opad, opad og stejlt. er det, for at lette Hesten staar jeg af og gaar de,t sidste Stykke. Nedenunder os bruser El ven. Ovre paa den anden Side langs med F}eldet ligger nogle af Husene. Der er 9 Hus1e i Saksen og 40 Mennesker. Nu dukker et spdnkeU Kirketaarn op forude, og da v:i. kommer lidt hØjerre op, følger der en Kirke med under Spiret, en g:anske . lille, hvid Kirkie. Saa op ,mner den sidste Bakke, og stum staar man der, naar man ser dette Syn, som naglet · tu Jorden. Maalløs gør Saksren En, første Gang man ser _ diet. Et gigantisk Tempel, Naturen rejs.te. »Fald saa ned og hyld mig, her _kan I se min Storhed.« Al­drig har jeg set ncig1et lignende. Bjerge _ har Jeg se~ før, men noget, der l~gner ,$aksen e:ller . blot minder om det, Nej aldrig. Langt 1J.de i Horioon­ten mødes de to kæmpemæssige Fjelde, som har li,gget pa.a hver Side af os paa hele Turen herop. Enorme solide Stenmass1er er det. Lige Plads nok afgiver de til; at et smalt, sandet Vandløb kan finde .siin Vej ud mod Havet, og derude skummer Brændilljgen. · Fjeldene vider .sig ud ind imod os. Søen Pollur (udtales Podlur), ltgger dybt, dybt nederi under os. Paa den Side af Fjeldene, der vender mod Land, ligger mange Skrænter trukket over med irgrønt Græs, og læn:g,ere nede ad Fjel-

. dene er det ·alt sammen irgrønt Græs: Elve og Vandløb snor sig ned ad Fjeldene og langs dem gror en Kant af gule Engk:ibbelejer i fuldt F1or .

110 ~PORTS-FISKEREN 1938

Som hvide Vanddampe kommer Elvene ned ad Fjeld.siderne og skærer sig som en gul Stribe gen­nem de grønne Skrænter. Et Par Gaarde ligger her, bygget af Sten og bruntmalet Træ. Mellem Fjeldene skyder en grøn Aas sig ud mod Pollur, paa denne Aas lig.ger den lille, hvide Kirke. En Fred og stor Stilhed er her. Den brydes kun af Maa.gern.es Skrig. Imponer:ende virker det. Man føler sig uendelig lille her.«

Jeg giver Kaptajn Blink Ret, Imponerende er Saksen ( eller Saksun) , og lige saa smukt som im­poner:ende maa Stedet være i godt Vejr. Det faldt dog desværre ikke i min Lod, at se det under saa gunstige Forhold, hele Turen druknede nemlig i Skylregn.

Da vi kom til Saksenvatn, lod vi Jumben kø­re tilbage og begyndte at fiske i den lille sø, der i Dag ikke var blank, men, med den sydøstlige Vind, ret oprørt. F'avoritfluen er her Alexandra .. I Løbet af 3/ 4 Time hav;de vi 3 smukke Havørred og havde mistet et Par. Men nu aabnede Himlen sine Sluser, og i Løbet af et Øjeblik var Dr. Mag­nussen, der var i bar Figur (Færingerdragt) næ­sten gennemblødt, medens jeg dog kun var gen­nemblødt om Knæene. Vi blev da enige om at spadsere ned til hans Hjem, hvor han fik tørt Tøj paa, og hvor mine Bukser efterhaanden tørrede paa Benene . .Sultne var vi, saa nogle dejlige Kyl­linger smagte henrivende, og ved en Kop varm, god Kaffe og en Cigar steg Humøret atter, og der­med Forhaabningerne til Tørvejr. De blev dog skuffede, skønt Vinden drejede lidt mod Vest. Ti­den gik og det regnede og stormede, medens jeg gennem de duggede Ruder morede mig med at se FlodbØlg•en komme, Vandet stige nede i Pollur og den næsten tørlagte Kanal mellem Klipperne ud til Havet efterhaanden fyldes med Vand. Det blev dqg kedeligt i Længden og har man Bevidstheden om et glimrende Havørredfiskeri i Nærheden, skal der meget til at holde Sportsfiskere hjemme. Vi tradskede da 4 Mand høj, trods Vind og Vejr atter ud til Saksenvatn. I denne Regn kunde vi dog have sparet os Ulejligheden. Ikke en af os bragte en Flisk med tilbage, trods ihærdige Anstrengelser lige til Mørkets Frembrud. Havde jeg før været vaad om Knæene, var jeg nu gennemblødt langt højere op, ligesom Vandet var trængt til Bunds i Støvlerne, saa jeg saamænd lige saa godt kunde have været dem foruden. Vi skulde op næste Mor­gen Kl. 61/z., for at kunne naa ned til Motorbaa­den ».Streymur« , og paa denne korte Tid, med Luften fyldt af Væde, var det naturligvis umuligt at faa Tøjet tørt. Paaklædningen næste Morgen var afgjort ingen Nydelse. Dr. Magnussen, der var mere energisk end jeg, stod op allerede Kl. 5 qg fang.ede paa 1 Time 5 pragtfulde Havørred af

middel Størrel.s.e. Der var en eventyrlig Fiskerig­dom i denne lille Fjeldsø og dog vil der i denne Maaned komme en forøget Opgang, navnlig af større Fisk. I Brakvandssøen Pollur fik jeg saale­des ikke Lejlighed til at fiske. Man maa her ud i Baad, da man mærkeligt nok ikke kan faa dem til at bide ved Kast fra Land. Selv i Baad er Fi­skeriet her mere usikkert end i Saksevatn. Mod­sat af hvad Tilfældet var i Sandsvik, bider de i Pollen kun ved Ebbe. Denne Brakvandsø med sin Forbindelse til Havet var oprindelig en ganske fortrinlig Havn, der benyttedes af Smuglere og Sørøvere. Den sidste, der i længst forsvundne Tid kom ind, var en hollandsk Smugler, der var for­lovet med Saksenbondens Datter. I Løbet af en Nat sandede LØbet til og han slap ikke mere ud, men blev i Saksens og Ægteskabets Havn. Saale­des fortæller Sagnet. Om Morgenen tog jeg, med Tak for den saa gæstfrie Modtagelse, Afsked med den elskværdige Familie Magnussen. At mit Ind­tryk af dette pragtfulde Sted ikke blev, som jeg havde ønsket det, var saa sandt ikke deres Skyld. Jeg havde ønsket at medbringe nogle Fotografier fra Stedet, hvad Vejret uheldigvis forhindrede. Men maaske Ulykken dog ikke var saa stor, Fo­tografier af saadanne Steder bringer næsten altid Skuffelser, alt bliver fladt og smaat. Vi jumbede igen ned til Kvalvik, og skønt vi mente, at have god Tid, var vi dog .lige ved at komme for sent til »Streymur«, der denne Dag var usædvanligt t id­ligt paa Færde. Baadene er nemlig ikke besvære­de af faste Afgangstider, men gaar naar det pas­ser dem. Ved Kaminilden i den lille Kahyt søgte jeg at tørre mine vaade Ben, inden vi naaede Thorshavn. Det var dog her eh Nydelse atter at faa helt tørt Tøj paa. Fra »Dronning Alexandri­ne«s Dæk fulgte jeg med lange Blikke disse ejen­dommelige, trods deres nøgne Barskhed dog saa smukke Øer indtil de forsvandt bag Kimingen. Min Ferie var nu snart til Ende, men jeg var Min­derne om nogle herlige Oplevelser rigere. Mine Sportsfiskeroplevelser var dog endnu ikke helt forbi. Om Bord fik jeg Lejlighed til at veksle Sag­kundskab med en Broder i Petrus, Mr. C. G. Ban­ning fra Honolulu. Han skulde have opholdt sig 1 Uge paa Island, men da den Turistdamper, som derefter skulde have bragt ham til Spitsbergen og Norge, brændte i Hamburg med al hans Ba,ga,ge, blev Opholdet paa Island forlænget til 3 Uger. Han havde da faaet Lejlighed til Laksefiskeri ved Langaa Fos. Han havde ogsaa fanget en Del Laks, men de var i denne Elv smaa, 5-8 Pund, meget sjældent 10 Pund. Nu var det jo i August Maa­ned med smaa Høsrtlaks, men en Del af dem har vel været Havørred. I Honolulu har man i hvert Fald ikke Laks eller Havørred, saa nogen prak-

SPORTS-FISKEREN 111

tisk Erfaring paa dette Omraade naas ikke der. De har dog store Sportsfisk nok, Tarpon, Hajer, Sværdfisk og hvad de nu hedder allesammen. Den Sportsfisk som han dog særlig dyrkede derhjem­me hed Ullua. Den fiskedes fra Land ved Surfca­sting, hvor de smaa Elve løb ud. Han havde paa den lille Ø 12 Pladser, som han kunde veksle mel-

Mr. C. G. Banning.

lem. I Klimaet der kunde Fiskeriet drives i Bade­dragt. Han viste mig Fotografiet af en Rekord­U1lua paa 87 Pund, som han havde fanget. De anvendte Grejer er ikke meget kraftigere end vo­re Laksegrejer. Fisken skal efter hans Sigende Levere en eventyrlig Fight. Han var sa.a vienlig at !invitere mig til Honolulu og jeg skal jo ikke næg­te, at den kunde være pikant, som Modsætning til Færøerne, at prøve Fiskeriet der.

Til Slut kan jeg ikke nægte mig at nævne nogle Smaaejendommeligheder for Færøerne. Der findes saaledes, i hvert Fald paa de sydlige Øer, hverken Rotter eller Mus. At Gnavere dog kan le­ve deroppe, viser de fra Norge indførte Harer, der navnlig paa de nordlige Øer trives godt. Der er saa. sandt ogsaa udyrkede Strækninger nok, hvor de kan leve i Fred, og hvor det er umuligt at ud­rydde dem. Navnlig paa Stromi:i og Østeri:i har de formeret sig meget stærkt, saa der her findes et Eldorado for Jægere. Dr. Magnmsen havde saale­des paa en Dag skudt 20 Harer. Det er dog med et mildt Ord lidt mere strabaserende at ga.a paa Jagt deroppe end herhjemme. Sportsrfiskere gene-

. res deroppe ikke af Myg, der praktisk set ikke fin­des. Der findes ingen Spurve deroppe, hvor-imod Stær.en er ret talrig og mærkeligt nok overvintrer. Derimod er Nationalfuglen, Tjaldur, Strandska­den, en Trækfugl og siges om Foraaret at vende hjem præcist 12. Marts. Stæren er vist den eneste egentlige Sangfugl. Jeg skal ikke komme ind paa det øvrige rige fugleliv deroppe, navnlig i Fugle­fjeldene. Dog kan j,eg ikke lade være at nævne

· den i Øjeblikket aktuelle Fugl Havhesten (Malle­muken eller Is-Stormfuglen) , hvis Unger fanges

i denne Tid, og som navnlig paa Sudero ofte smit­ter de Kvinder, der plukker dem, med en meget dØdelig papegøjesygelignende Lidelse. Havheste­ungerne er i denne Tid, hvor de i Mængder forla­der Rederne i Fjeldene, meget fede, og da de end­nu ikke er rigtig flyvefærdige, er de lette at fange fra Baad med Ketsjer. Havhesteungerne hedder paa færøisk »Nati«, et Ord man noget frit har oversat til Dansk, saaledes at den Tid, hvor Un­gerne fanges kaldes »Naadens Tid«. Hamestens Æg lugter ilde, og Lugten kan holde sig aarevis. Ogsaa de voksne Havhestes Spyt lugter modbyde­ligt, og Fuglen skal bruge det som Forsvarsmiddel mod andre Fugle, som den kan træffe med sin .Spytklat i indtil 2 Meters Afstand. Det olieagtige Spyt klistrer de ulykkelige FUgleofres Fjer sam­men. Ogsaa Fuglefangere er ulykkelige, hvis de rammes af en saadan Spytklat. De kan vaske sig saa meget de vil, Lugten kommer de ikke af med. De maa derfor efter Sigende paa mange Steder have specielt Tøj paa.

Med Hensyn til Sygdomme findes der ikke .Stivkrampe (traumatisk Tetanus) deroppe, saa man ved Læsioner ikke behøver at anvende Teta­nusserum.. Der findes ikke saa lidt Tuberkulose blandt Befolkningen, medens Kvægtuberkulose mærkeligt nok ikke kendes. Endvidere findes der praktisk set ikke Sukkersyge. For Øjeblikket var der derimod Børnelammelsesepidemi deroppe. Jeg saa paa Hospitalet i Thorshavn en saadan stak­kels Dreng med Lammelse af Aandedrætsmusk­lerne. Paa 40. Døgn, Dag og Nat havde stadig skiftende Sygeplejersker holdt ham i Live ved kunstigt Aandedræt.

Ja, man kunde blivie ved at fortælle om disse ejendommelige Øer, om Grindefangst., FUglefangst, Folkeviser, Kædedans, Sprog, Karakterer Boliger o. s. v., o. s . v., men rejs hellere op og oplev det selv. De bliver vel modtaget.

Chr. Lottrup Andersen:

···~··· ...... Laksefangst Kjerrafos. Paa Besøg i et af Norges berømte Laksefiskerier, hvor

· Fangstmetoderne er de samme i Dag som for 600 Aar siden.

Lågen - eller Numedalslågen - er en af Norges største El ve. Fra sit Udspring oppe i Har­dangers FjeldhØjder løber den i en Bue mod Øsrt og Syd gennem Numedalen og de sidste 100 Ki­lometer, fra Kon.gsberg til Udløbet ved Larvik paa Oslofjordens Vestside, gennem en prægtig Dal, som har Navn efter Elven og hedder Lågen­dalen.

Lågen-Elven er rig paa Laks, og Lodsejerne

112 SPORTS-FISKEREN 1938

langs Elvroo har i Aarhundredernes Løb tjent mange Pengie paa Laksefiskeriet. Det største Lak­sefiskeri i L;ågen finder Sted ved Kj,e1rra,fossen i Lardal, et halvt Hundrede Kilometer fra Elvens Udløb i Skagerak. Kjerrafos er efte,r norske For­hold et lille Vandfald, det eir kun fem Me1ter dybt, men det er fra Naturens Side saaledes be­ligg,ende, at det .giver de helt ideelle Betingelser for rationeft Laksefiskeri. Længe.ve oppe ad El­ven,, ved Bommestad Qg Fosserud, drives der Qgsaa Laksefiskeri i større Stil, men »Kjerra Laksefiske« er langt det størs1te i denne fiskerige Elv. Her fanges Laks·en i Rruser, som paa Norsk kaldes Tejner eller, mere specielt, Kølv. Men el­lers er den almindelige Fangstmaade Garn og SnØire - hvis man kun fanger Fisken til Hoobe­hov~ men Laks er en kostbar Fisk selv herr i dette lakserige Land, og derfor er det 'Tejnefiskeriet, der giver det store Ud.bytte.

Laksen gaar mod Ynglepladserne.

Laksen yngler i de stille Vande inde i Lan­det. Et sikkert Instinkt fører den i Sommermaa­nederne fra Havet ind til Elvmundingerne og herfra op ad Elvene for at gyde. Naar Vaal"brud­dlets store Vandrna&Ser er gaaet til Havs, oig El­vene· flyder stille og. roligt mod Udløbet, k_ommer Laksen, og saa tager man fat paa Fiskeriet.

Ovenfor Kjerirafossens fem ·Meter Fald har Lodsejerne lagt en Spærring over Elven, saa Fi­s~enes Passage mod Strømmen kun kan ske gennem Stigborde, og naar disse er lukkede, hol­des ane de større Laks fangiet i Ruserne foran S.tigbordene, medens de mindre Fisk kan smutte !igie:mem qg fortsætte op ad Elven. Men for at sålme Laksebestanden ud i Fremtiden, eT der gennem Lov;givningen sat den Bestemmelse, at Rusefangsten kun maa finde 1Sted tre Døgn i U,gen, og de øvrige fire Døgn skal Fisken frit kunne passere SpærTingiexne. Hver Tirsdag Efter­middag Kl. 18 lukk'es Stigbordene, og indtil Fre­dag ved samme Klokkesil:et gaar Laksene altsæ i Ruserne.

Oi;ln springende Laks.

Laksen er en dygtig Springer. Den slanke, smidige .Fisk synes at have Kæmpekræfter, naa:r den krummer sig i en Bue for at sætte fra, men et Spring paa fem Meter, som her ved Kj,errafos, kan den dog ikke klare ud i et Stræk, den maa tage det i to, tre Afdelinger og benytte sig af Klippefremspringene i Elven, for at komme opad. Staar man paa den hØ,j,f? Skriænt iangs · Fossen, kan man se den ene blanke Fiskekrop efter den anden glimte i Solen i den brusende FQIS. Det ser ud, som om Fiskene ~eger Tagfat i Skumhvirv­lerne, men Leg er det ikke, man opdager snart,

at der er Metode i det, at de alle sammen kun springm- opad - det sex impone,rende ud.

Det er især i Juli og August Maaneder, Lak­sen gaar op ad Elven, i Juni er det Fortroppen, der kommer, og Opmarchen er da mere spredt. Efter Set. Hans kommer de stoce Stimer, og da er det især Fiskeriet giver Udbytte, Laksen er paa denne Aarstid trind og fed, men naar den om Efternaret gaar mod Havet igen efter Yngle­tiden, er den mager og ikke meget værd.

Naar Laksen fanges.

Paa en Sommerrej se. gennem Lågendalen kommer jeg netop til Kjerrafos en Fredag, da Laksefangsten i Tejnerne foce,gaar, og jeg tager denne Op1evelse med som et velkomment Tillæg til en iøvrigt fortrinlig Tur gennem et typisk notsk Landslkab af Fjel.dJe og Dale. Og det er der flere end mig. der gør. H vecr.- Fredag i Sæsonen er der Valfart af F()lk til Stedet, ikke blot af Eg­nens Befofkning, som ell1 Økonomisk interesseret i Flang·sten, men ogs'aa mange til:l'ejsende overvæ­rer hver Fredag Lakseitejnern.es Tømning. Netop dienne Dag er Oslo Radio her med Speaker og teknisk Mandlska.b, foc at optage et HØreb:Lllede af Fiskeri.et, og paa Marken ovenfor Fossen staar Bilerne tæt parkevet - Gaardens Ejed nde stry­ger en Krone i Parkeringsafgift for hver Vogn, og, det gav over 30 Kr. denne Dag.

Tre, fire Hundmdle Mennesker var samleit paa Broerne ud ti:1 Tejnerne, da Fangsitmandska­bet paa .Sla,get 18 aabnede de svære Hængelaase paa Tejnerne og skød Laagene til Side, saa man kunde se ned i Dybet. HeT .gik Laksen, som var gaaet i Fælden siden Tirsdag Efte1rmid~g, og der V.ar man,ge, den ene store Fiskdrrop skød hen over den anden i det trange Rum. Tre Mand sænkede en Ketcher ned i Vandet og trak til, pg et Øjeblik efter sprællede fire Laks oppe over Vandet . . De gjorde .s~g vældig:e Anstrengelser for at slippe fri. ;Og naaede blot at vikle s,ig ind i Net­værket. En Mand stod i en Baad ved Siden af og gav :r:ned ·en 'l;'rækølle hveT enkelt Laks nQgle foc­svarlige Nak.J.Sedrtag, som gjorde det af med dem, og dereftelI" blev de lagt ned i Baadens Bund. Tilskuerne flJJigte ~n tell'lersseret Fangsitens Gang og gjorde TillØb til at. raabe Hurra, naar en sær­lig stor Krabat sprællede i Nettet. Da Tejnerne v:ar tømt, laa dell" 22 store Laks i Baaden. .Saa blev Fliskene ba&et i Land og lagt .frem til al­:mind.eil!ig Beskuelse paa. Grø:ns.værenr mens man ivrigt gættede p~, hvor meget de hver især Y€jece. :C€t viste sig ved Vejnin,gen, at . den sam­lede V~gt var 180 . Kilo. De11efter fulgte Nedlæg­ning paa Is i Kasser og Forsendelse til Fiskehand­lerne i Oslo, hvor Da.g.s.pris1en i Udsalg var 6 Kr.

1938 SPORTS-FISKEREN 113

pr. Kilo, medens Prisen, som blev betalt paa Fangststedet, var 4,25 pr. Kilo. Men enhver, som havde Lyst - og Raad - kunde kØbe paa. Stedet tliJ. ege1t Foribrug og til 4,25 Kr. Prisen. Kun en enkielt af de tilsttedeværnnde var Liebhaver, han kØbte en Laks paa 5,3 Kilo og betalte dien kon­tant . med 22 ,50 Kr,.

Af de 22 Laks vejede den største 16 Kilo og indbragte saaledes Fiskeriet 67 Kr., og den mindste v,ej,ede 41;~ Kilo. Tilsammen indbrag:te de 180 Ki.ilo den pæne Sum af 765 Kr., medens Ud­salgis,pnisen i Oslo vilde blive 1080 Kr.

En god Indtægt for Lodsejerne.

Kjerr:afos Laksefiskeri drives som et Interes­sent.skab af de Jordbrugere, som har Ejendom ned til Fossen, og UdbyUJet tilfalder dem alene. Den ov,enfor nævnte Pris fortæller, at F1sikeriet giver Lodsejerne en pæn Eksttraindtægt. Hvis

, man regner med for Eksempel otte, ni Ugers Fangst af nogenlunde samme Omfang som denne Dag, vil det give en Sæsonindtægt paa ca. 7000 Kr. til -Oeling. Men der er Da,ge med støne Fangst, det er set, at dier er blevet taget 170 Laks paa en D~g, og er dier floce saadanne Fre­dage en Sommer, stigell' Udbyttet jo derefter, men den største Sæsonfangst, man har værnt oppe paa de sidste 30 Aar, er dog 1840 Kilo.

Ved Kjerrafos er de:r blevet drevet Laksefi­skeri i adskillige Hundrede Aar efoor nøjagtig den samme Metode, som anvende.s i vare Dage. Ma'n har Dokumenter fra 1367, som fortæller herom, og sandsynligvis skriver Fisike'I'iet sdg fra langt tidligexe Tider.

Da Laks v<;1r en foragtet Fisk. ·

- Er 4,25 Kr. ikke en meget hØj Pris foc Laks heir i Nocge, hvoc der d~g 'fiskes megen Laks? spørger vi Fiskeriets Leder, , Gaardbruger {lem.

- Jo maaske, men die,t er jo Oslomarked.et, der bestemmer Prisen. Der var ganske vist en­gang, da- Laks ikke var saa eftertragtet en· Fisk, som den er nu. Det var dengang; da Tjenestefolk ved Fæstemaal bertingrede · sig,, at de '· ikke vilde have Laksemad mere end to Gange om Ugen -men de Tider er ·forbi , De saa jo selv, at en Land­mand her fra E.gnen for e:t Øjeblik siden betalte 22,1;:al Kr. for en Laks paa 10112. Pund, saa nu om Dage Vlilde . ~ vist ~e spise Laks mere end to Gange om Ugen, tror jeg. Ja ogsaa i Nocge er Laks blevet Festmad!

- Er der ingen Af.gifte,r paa Fiskerielt? - Ikke mere. Men tidligere maatte vi her

v,ed Kjerrafos betale 'Tiende a.f Fiskeriet til Sog-nepræsten og til Gr~ve~ paa Jarlsberg. .

- Holder Lodsejerne strengt paa Fisikeretten i Elven, eller kan private faa Lov at fiske?

- En ,Smule Lystfiskeri kan der vel ikke være noget i Vejen for at f.aa Lov til!

Da je,g en Times Tid senere sætter mig til Bords paa Svarstad Hotel, s,taar Middagen meget passende - paa dejlig kogt Kjer:rrafoslaks.

····~··· ...... Tun.

Johs. Nielsen.

Det vrimler:r for Tiden med Tun i Farv:andet Nord for Hv-een. Vi saa dem uafladelig slaa efter Makrel og Hornfisk, da vi i Begyndelsen af Au­gust rejste til Sivevig via Helsingør-Helsringborg. Enkelte store Tun dukkede op lige ved Siden af Færgen. Dagbladene har b!l'ia,gt fantasltilskie Be­retninger om Sportsfiskleres Bedrifter paa Tun­fangst; bl. a ., at lis. kgl. Højhed Prins Axel skul­de haV)e fanget en Kæmpetun, være faldet i Van­det o. s. v. Ingen af disse Berretninger:r hall' noget paa s:ig. Prins Axel og flere an,dre Medlemmer af Dansk Sportsfiskerforening fisker i Øjeblikket efter Øresrundstunen, der - som vi før har med­delt i Sporlsfis!keren - er betydeligt vansikeligere at tage end dien Stamme, der viser sig ud for Sj,æUands Odde. Saa snart paalidelige Efterret­ninge:r om sportsmæssig fangede Tun foreligger, venter- vi at kunne bringe en Artikel herom.

···~··· ·····•· Geddehistorier.

Red.

Fra alle Kanter klages der i denne Sommeil." over et sløjt Geddefiskeri. Ikke en eneste Fangst­rapport er indgaaet til Redaktionen. Ja,. vor Ven, Mølleren var ganske vist . ovre hos sin bell'Ømte Fætter - han, der eir saa næn ovetI: Gedderne -og har som sædvanlig t~gert en Del udhungrede Individer paa Blink. Det ble~ for ensformigt, og saa gav han si:g til at kaste Frøer ud i søen. De blev alle omgaaende &ugt. For om mulig at faa en a.nstænd~g Gedde, bandt han' en levende Frø paa en stor Krog og kastede den ud - men den var Gedderne alligeivel for kloge til at gaa pa.a!

31. August var Mølleren, Købmanden og vi nede ved vore særlige Mosegrave, der i Aar næ­sten intet har ydet. Hef- fik Købmanden en lille Funder paa sin Blink, men da han halede ind, blev der endnu et Hug. »To paa engang«, raabte · han, og ganske rigtig. Da han landede dem, faldt

114 SPORTS-FISKEREN 1938

den lille Gedde af i Græsset, men en dobbelt saa stor var paa den ene Gren af den bageste Tre­krog.

Naar det kommer, kommer det paa en Gang. A. H.

··············································································~ Fra alle Egne.

............................................................................... Loch Nees Uhyret.

Et Forlydende om, at der har dannet sig et Konsortium, med det Formaal at fange det be­rømte Uhyre, har vakt en Del Modvilje. Man ag­ter at søge Uhyret fredet. Det har nu spøget i den skotske SØ i 5 Aar, har aldrig gjort nogen Art af Fortræd og er en stor Turistattraktion, uagtet saare faa har set noget til det. For saa vidt minder det om den berømte Elgko i Danmark.

Fiskehistorier. En Skolelærer fik en 2-Kilo Bass paa. Fisken

stak af med hans Favoritspinner, og der stod Sko­lemester og gabede. En Time senere sprang den samme Fisk i Nærheden af Baaden, og i Forbifar­ten spyttede den Spinneren ud, saa den havnede i Baaden. Dette er ganske vist, det er bare hændt i Texas, som er Unionens sørste Stat, hvor de mær­keligste Ting hænder.

Har De hørt Historien om Frank Da vis og Black-Bassen, som kom tilbage? Den Bass begik Selvmord ved at hænge sig. Sagen var, at Frank var ude at fiske i en god Bass"Sø. En stor Bas3 hug,gede Franks Blink og tog den halve Line med sig i Farten. Tre Kvarter senere kom han til et stort Træ, hvis Grene hang langt ud over Vandet.

Der hang Bassen med Franks Spinner i Ga­bet. Den ulykkelige Fisk var sprunget i Vejret for at frigøre sig for Spinneren, og Linen havde snoet s~g om en Gren.

· (Hun ting and Fishing).

............................................................................... Foreningsmeddelelser.

.............................................................................. Svenska Sportsfiskareforbundet

havde velvilligt sendt vor Forening eh Indby­delse til · at deltage i Kastekonkurr:ence i Septem­ber .Desværte var vi ikke · i Stand W at sende no­gen Repræsentant derop denne G~n;i: F6rhaabent-:­lig bliver det sidste Gang, vi dan.ske .;holåer os t.il-bag1e. ·

.............................................................................. Fra andre Blade ..............................................................................

F1er,skvandsfiskeribladet for 1. September er lidt piqueret over forskellige skarpe Udtalelser, som faldt paa Sportsfiskerforeningens General­forsamling i Juni i Aar, og foreslaar ikke uvittigt at lade være at sætte Tegnestifter i Stolene, naar vi mødes til Forhandling om de man.ge Emner, hvor vore Interesser unægteligt falder sammen. For saa vidt det staar til Bladet »Sportsfiskeren« kan vi forsikre VtJ[' Kollega, at vi heller ikke kan lide 'Tegnestifter i » Redaktørens Lænestol«. ·

Størsteparten af ovennævnte Blads Septe111-bernummer optages af en meget instruktiv og læseværdig Artikkel om Krebseavl. Bladet paape­ger med Rette, at her ligger en endnu ikke ud­nyttet Mulighed for at faa noget ud af Vande, der nu henligger til ingen Nytte f. Eks. Mergel­grave. Artiklens Advarsiel mod at udsætte Krebs i Vande, hvor der er mange Aal, kan vi supplere med en Advarsel mod at lade Gæs faa Adgang til Krebsedamme. Vi har selv set gode Krebsedamme blive ødelagte af Gæs, der haler Krebsene ud af Hullerne i Tiden lige efter Skalskiftet, hvor Kreb­sens Hudskelet er blØdt. Artiklen foreslaar en Fredning af Hunkrebs fra 15. Oktober til 15. Juli ; vi kan oplyse, at i Smaaland og vistnok det me­ste af Sverig er alle Krebs fredede til 5. August. Efter Solnedgang den 4 . . maa : de fanges, men da de helst skal gaa en Dag i »Sumpen« begynder · den egentlige »Kråftsason« først med Kalasen d . 6. - og for en ægte Svensker er . denne Dag noget lignende, som en gammeldags Mortensaften i Danmark - fraset , at . Svenskerne ganske ander­ledes forstaar at sætte Kulør paa saadan et Spi­segilde, hvor Krebsen først viser sig som en Slags Dessert efter Smorgåæn og de smaa · varme Ret­ter. Og saa gaar jo baade Heian, Halfvan og Kvar~ tan med Sang og Klang. . ...

Der er Krebs i mange danske Søer og Aaer, men der fiskes saare lidt efter dem og Prisen er høj. Den er heller ikke billig i Sverig - ca. 3 Kr: Snes.en - men da vi hørte om et enkelt Selskab, som en Nat havde taget 37_ Snese i en Flod, maa Forbruget . alligevel være ret stod. Fangsten sker mest med Bure og Bakker, men kan ogsaa drives mere . ,sportsmæssigt ved at lokke Krebs.en hen tH et Styk}<e Kød og saa tage . den op i en lille Ket­ser. Ogsaa Afsøgning. af. Søbreddens Stene, for at faa Krebsen frem, drives e~ Del. S~:ræmmer man Krebsen ~orfra, farer dep. -c;- som be~endt - bag­læns, lige bid i Ketseren. Man kan ogsaa tage '.Krebs · ved ·vadende . al; :· afsøge Bredderne med en elektrisk Fakkel, ·. men . i' '. Sverig . ·er dette ikke lov-ligt. ' · . : . A. H .

1938 SPORTS-FISKEREN 115

···············································································: . . . : Tilgængeligt Fiskevand . . . ~ ............................................................................... .

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østerga­;des· Kiosk', Sit}em, Kliivers · Hotel, Borris; Ahler Øster­gaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Bor­ris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Konge bro paa Træksidestien undtagen en Strækning ved Alling­gaard. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, samt hos For­manden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Peder­sen, Kildegaarden, Sminge St.

Paa Strækningen Tange-Bjerringbro: Fiskekort a 1

Kr. for Dagkort og 6 Kr. for Aarskort, kan faas paa Tange Afholdshotel og hos Radioforhandler S. sørensen, Bjerringbro, som er Foreningskasserer.

Harteværkets Reservoirer: (Nørresø, Søndersø og l!ltallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær­kets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er ror: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag­kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerfore­ning« faar udstedt Kort til halv Pr..,; mod Forevisning af

Medlems~ort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Ja­nuar for 2 Kr.

Kort ·faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskerimagasinet, Aarhus.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lob­drup, »Aquila«. Fiskeriet 1eT fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km.

Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for Ikke­Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dag­kort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang1:, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos fØlgende: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - SØnder­bro's Kiosk, Sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pt. Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M.

Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Pa'.l. Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gæl­der. Prisen paa Kort er : Aarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50 , Aars­kort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Par­celler undtaget) . Ialt samlet Aabred 60 km. Fredningsti­der 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli in.cl . Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfi­skerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Telefoncentral. Endrup Kro og » Vestkysten«s . Kiosk, Es­bjerg.

Aarskort til Kongeaaen og Sneum Aa faas kun

hos Kassereren, Arkitekt Øhlenslæger, Esbjerg. Dag­kort a 3 Kr. kan faas i Udsalgsstederne.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km Fiskevand. Lak.<r, Hav­ørred, Stalling, Gedde. Priserne paa Fiskekort er føl­gende: Terrainet ved Holstebro : Aarskort 20 Kr., Maa­nedskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb: indbefattet. Kort faas hos Martin Schmidt, Nørreports Kiosk, FrØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb Gæstgivergaard. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi­

skevand 1 Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Uge­kort 5 Kr. faas 1 Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved · Tilrette­læggelse af Fisketure.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen. Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1. Juni til Engene er bjerget.

••••'"••I• I I I I 111111 I I I I 11111I1111I1111111111 I 11III111111I11111111111 I li 111111111

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Fisketur til Færøerne. - LaJk.sefangst i Kjerra­fos. - Tun. - Geddehistorier. - Loch Nees Uhy­ret. - Fra andre Blade. - Tilgæingeli,gt Fiskevand.

............................... ·················································

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bemstorffs-vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt event~elle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d . 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­mer d. 1. i hver Maaned.

A · er 12 1 /2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange nnonceprzsen Aarsannoncer 10 Øre pr. m/m. Annmtcerne indsendes til Bogtrykker S. Sørensen,. Holstebro

116 SPORTs.FJSKER.Eli 1938

IIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllnllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllnllllllllllllllllllll

ALLCOCKS IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

REDDITCH ENGLAND

Hvorfor bruger saa mange Lystfiskere

ALLCOCKS Grejer 1

Det engelske Mesterskab

blev vundet med Allcocks Grejer

.. / -

FORDI KUN DET ALLERBEDSTE

1920 ' 1922 1923 1924-1925 1926· 1928 1929 1930 1931 1932 1934 1936

ER SAA HOLDBART!

Verdens ældste, største og dog mest moderne Fabrik for Lystfiskeriartikler

En Rekord som ingen anden

Fiskeriartikelfabrik kan fremvise Kun Salg en gros og til Export

.•. I

,,,::J~~~::lll!t~::llt:~~~~:.!ltl~~~~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telt. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. .Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort i\ 2,00, 14 Dages Kort 10,00, Aarskort i\ 20,00 Vemb Stræk­ningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken. Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - -Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Grønlunds Hotel

Tlf. 19

modtager Lystfiskere i Pension fra 6- 8 Kr. efter Behag pr. Døgn Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen.

P. M. Pedersen, Skjern.

················································································ Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler. Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt.

Fabriken "Harritz", Telf. 7196 Banegaardsgade 34, Aarhus. Telt 7196

................................................................................

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks ................................. . Hav-, "Regnbue- og søørred .......... . .. . Bækørred ...... · .......... ... ........... . Helt, Snæbel og andre Heltarter ....... . Stalling ............................. . Gedde og Sandart .... . ............. .. . . Krebs ................. .. __ - . . - - .. .. . .

37 ·cm 37 -25 -30 -30 -40 -9 -

Lystfiskere se her!

Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer. Spin­nere, Liner. Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste Prifer

A. DAMGAARD Holstebro - Telefon 211

Gæstgivergaarden

,,TROLDHØJ"

Pension efter Aftale

Troldhede Station. Centralt beliggende for Lystfiskere til

Skjern og Vorgod Aa. Fiske-kort faas til tre forskellige

Fiskepladser.

C. Christensen - Telt. 1

Trykt 1 S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro .