Medlemsblad ior » Danmark;' Sportsiiskeriorbund «

17. Aarg. li t. Oktober 1942

Kastekonkurrencen i Ringsted Olaf Kjelstrup, fot.

Haldor Olsen K. S. K. kaster Præcisionskast med Tohaandsstang, Spinner, - se hvor Spinneren rammer flot i Ringen.

... , ,

J1· 1 ~ :;1· !' ,!, (',

,!; ,'•:

il:j ..

i[L ' h

r; f: pi

·~ i

ri tU

·} I

I I

~

> ,

I 'f

~.I

_ ... 142 SPORTS,FISKEREN 1942

Bruno Jensen, K. S. K . kaster sit lange Kast med Tohaandsstang, Olaf Kjelstrup, fot .

Kastekonkurrencen Ringsted den 23. August 1942

"Udi Ringsted hviler Dronning Dag­mar". - Ja, hvem kender ikke Omkvæ­det til den skønne Folkevise, men hvor mange kender Ringsted? Det er stor Skad.,e, hvis De ikke gør det, for Ring­sted er nok værd at ·stifte Bekendtskab med, det sagde i alle Tilfælde de uden­bys Deltagere i Kastekonkurrencen Søn­dag den 23. August, og ikke uden Grund; vi kom til Ringsted, saa, og den vandt - som V ært - den var simpelthen uovervindelig.

Tænk blot paa Vejret, nu havde vi gaaet en hel Sommer i Regn og Blæst. Temperatur å la Vinter og Himmel å la November, og saa lykkedes det Ringsted Sportsfiskerforening at fange en saa sjælden Fisk som det skønneste Som-

mervejr paa Konkurrencedagen, det skal der et usædvanligt godt Haandelag til.

Gæsterne, de bestod af Medlemmer af Dalum Sportsfiskerklub og Københavns Sportsfiskerklub, blev afhentede paa Ba­negaården af Kammerater fra Ringsted Sportsfiskerforening, og den store Skare af svært- og letbevæbnede Fiskere vakte allerede her Opsigt, den blev ikke min­dre, efterhaanden som Selskabet drog op gennem Byen. De Ringstedborgere, der ikke allerede gennem den udmær­kede, lokale Presse, vidste Besked om .Fiskeriets" Art, stak, Hovederne sam­men og skumlede om, hvor mange Fisk der mon blev tilbage i de stedlige Fi­skevande, naar denne Fiskerskare havde endt sit Dagværk. - Naa, det lettede

1942 SPORTS,FISKEREN 143

sikkert de bekymredes Hjerter noget, da de saa Fiskerne dreje ind i Doktor Panduros Villa, hvor de blev budt vel­kommen af Doktorens elskværdige Frue og fik den medbragte Lommemad an­bragt paa et køligt Sted. Saa gik Turen · t il Anlæget, hvor Kastekonkurrencen skulde finde Sted, og hvor Ringsted Sportsfiskerforening med Formanden Dr. P anduro i Spidsen fog mod Gæsteri:ie paa Kastebanen, der var ganske udmær­ket anlagt.

Rammen om Konkurrencen var, som fø r sagt, Ringsteds s~ukke Anlæg, og her fulgte en stor Kreds Ringstedborgere Dagens Begivenheder den yngste Ungdom, mere adstadige Borgere, Da­m er og Herrer, samt en yndig Buket af unge Ringsteddamer opmuntrede Kon­kurrencedeltagerne med levende Bifald. Den lokale Presse havde vist Konkur­rencen megen Interesse og bragte udfør­lige Referater og Billedbladet havde sendt sin berømte Fotograf Herr Olaf

Kjelstrup til Ringsted og bragte et Par fornøjelige Sider fra Konkurrencen, lige­som de udmærkede Billeder, der ledsa­ger disse Linier skyldes Herr Kjelstrup.

Efter den obligatoriske Gennemgang · af Redskaberne, der blev ikke _ ka.sseret ·noget, begyndte man paa:

Tohaandsstang, Spinner, Længdekast. (Længde- og Præcisionskast er sammenlagt).

Points

Nr. 1. Valdemar Haugaard, K. S. K . ...... 360 Nr. 2. Haldor Olsen, K. S. K . . .. . : .... . . . . 240 Nr. 3. G. Øhlenschlæger, K. S. K .. . , .. .. .. 210 Nr. 4. Mark Jensen, Næstved (st. f. Ringsted) 115 Længste Kast: Bruno Jensen, K. S, K. 57,20 m .

Derpaa kom: Eenhaandsstang, Spinner, Længde.

(3 bedste Kast af 4) m Points

Nr. 1. Bruno Jen sen, K. S . K. . . . . . 158,33 220 Nr. 2. Kaj M. Olsen, K. S. K. .... .. 155,01 205 Nr. 3. Valdemar Haugaard, K. S . K. 146,67 130 Nr. 4. H. Rosendal, K. S . K .. .. . . . . 135,02 105

· Længste Kast: Bruno Jensen, K. S. K. 56,55 m. (Et meget smukt Kast, der ligger helt oppe ved de bedste

i de nordiske Konkurrencer).

. i , . • ~·

Erik Andersen, . K . S. K; kaster 'præclsionskast med . Eenhaandsstang. 0. B. fat.

.. •I· I

~~ J

'·· I

,1,

'•

I .,

" ~.-

't ·.I

'I

r

~

IH SPORTS ·FISKEREN 19i2

Men Kampens Spænding og Anstren, gelserne havde givet Appetit, og man begav sig til Frokostbordet, som stod dækket hos Dr. Panduro, hvor den for, nøjeligste Stemning straks kom til at herske. Der blev talt af Dr. Panduro, Dr. med. Lottrup-Andersen, København, (Formand for Danmarks Sportsfiskerfor, bund og Overdommer ved Konkurren, cen), Konsul Erik Andersen, Formand for Københavns Sportsfiskerklub, (der som Tak for v~nlig Gæstfrihed overrak, te Fru Pandurn en Æske Chokolade -den var .rigtig") og Forretningsfører H. Rosendal, København, der talte for "de tre Hjørnestene" i Konkurrencen. Dr. P~nduro, Dr. Lottrup,Andersen og Kon,

r ------

f I r ... r. !-

sul Erik Andersen. - Helan og Halvan gik, og da man havde samlet nye Kræf­ter til Dysten, fortsattes denne i Anlæ­get, nu ved den smukke lille Sø, hvor Banerne for Præcisionskast og Fluekast var arran~eret.

Eenhaandsstang, Spinner, Præcision Points

Nr. 1. G. Panduro, Ringsted . . . . . . . . . . . . . . . 370 Nr. 2. H. Rosendal, K. S. K. . . . . . . . . . . . . . . 230 Nr. 3. Carl Johan Petersen, K. S. K ..... . 190 Nr. 4. Poul Olsen, Ringsted .. ... . . . .... . .. . 190 (De to sidste maatte have Omkamp, da de stod

lige, Carl Johan Petersen sejrede.)

Banen for Fluekast var ikke saa let at kaste paa, der var nogle Grene, der ge­nerede, og Vinden var ikke behagelig

mellem Træerne, Resultaterne er saa meget mere ærefulde, kan man sige. Resultaterne blev:

Eenhaandsstang, Flue, Længdekast og Præcision.

Points

Nr. 1. V. H augaard, K. S. K. . . 200 Nr. 2. 0. Hallin, Dalum . . . . . . . 70 Nr. 3. Sv. Jacobsen, K. S. K. . . 20

Længste Kast: Valdemar Haugaard. K. S. K. 26 m

Ja, Banen var her lidt van­skelig, men det var en For, nøjelse at se, hvor udmærket Kasterne forstod at overvinde Besværlighederne, ikke mindst de fyenske Repræsentanter vandt Bifald, og saa den ud­mærkede Haugaard !

Dr. Panduro. Ringsted, blev overlegen Olaf KJelstrup fot .

Efter Konkurrencen samle­des man i Pavillonen til Mid­dag, her bød Dr. Panduro vel­kommen og rettede Tak til Deltagere, Presse, Anlægsfor­eningen m. fl. Konsul Erik Andersen hyldede Ringstedfor­eningen og dens Formand, Dr. Pand uro i smukke Ord. Som et synligt Tegn paa Københlvner, nes Hyldest overrakte Konsu-Mester i Præcisionskast med Eenhaandsstang.

1942 SPORTS•FISKEREN 145

Valdemar Haugaard, K. S. K . kaster 26 m med Eenhaandsstang, Flue. Olaf Kjelstrup fot .

len Dr. Panduro en Dirigentklokke, som Doktoren straks tog i Brug.

Formanden for Anlægsforeningen, Byg, m ester Olsen talte for de fremmede Fi, skere, udtrykte sin Glæde over at de havde befundet sig godt i Anlæget og udbragte et Leve for dem. Isenkræmmer Iversen, Ringsted udbragte et Leve for Dr. Panduro som Tak for hans store Arbejde. Prokurist Valdemar Haugaard, København, holdt et helt lille Foredrag om Kastekonkurrencernes Udvikling og fastslog, at Ringsted Sportsfiskerforening og Københavns Sportsfiskerklub havde været de banebrydende i denne Gren af Sporten. Ingeniør Hallin, Formand for Dalum Sportsfiskerklub udtrykte sin store Glæde og Anerkendelse af Kon, kurrencearrangementet.

Dr. Panduro uddelte Præmierne og fik selv, af Konsul Erik Andersen, over­rakt en Ærespræmie, skænket af F. J. B. og Harald Børgesen for det bedste samlede Resultat i Længde, og Præci, sionskast. - Loddet kunde ikke træffe en bedre Mand end Dr. Panduro, sagde

Den udmærkede Fiskersang af H. 0. og Dr. gjorde ogsaa stor Lykke i denne Kreds, og Festen, der forløb paa den smukkeste og fornøjeligste Maade, sluttede først da det sidste Tog gik mod København.

Paa Vejen hjem havde man rig Lej, lighed til at gennemgaa den begiven, hedsrige Dags Resultater, og alle var eni­ge om, at en betydelig Fremgang spore, des siden Konkurrencen der · afholdtes af Københavns Sportsfiskerklub i Efter, aaret 1941. Ove Blumenhagen. ·

Konsulen. Dr. G. Panduro med!sin søde Datter. o. B}~t.

:, , ,,. ri ri ,.

/JJ:

··.,

·.t.

- - -~- ,,, -~.:-,-----~-·------11 'J - ~ ., - ~ .. •

146 . SPORTS.FISKEREN 1942

Og saa blev det atter Opgangstid.

, Naar jeg ved denne Lejlighed anven­der Ordet • Opgangstid", saa er det des­værre ikke den Opgangstid, som vi alle længes efter, en Længsel, der gaar saa dybt i vort Sind, at Ord ikke kan tolke dem. Nej, det kan kun blive noget ved­rørende - • Laxens Opgangstid" - naar denne, kommende fra de store Vande og Have gaar op i vore Laxeaaer til Gy­depladserne, for derefter, naar Aaens Vand bliver tilpas koldt,. . at fuldbyrde sin Bestemmelse, nemlig at sørge for Artens Bestaaen.

Heroppe i det nordlige Jylland regner vi med at de første - enkelte - Op­gangslax (Havørred) viser sig i Linden­borg Aa omtrent i første Halvdel afJu­ni Maaned, · men er dette vistnok blevet noget senere, som alt andet i Aar.

Nogen Tid senere, naar Vejret er slaa­et om til - ustadigt - med Regn -Blæst - og anden Daarligdom, samt med paafølgende Højvande, da gaar det første .større Run" af Havørred op i Aaen, og er dette gennemgaaende jevnt store Fisk, fra 4 til 8 Pund, selvfølgelig mindre men ogsaa større, men alle fede og trinde, - og meget attraaværdige at faa paa Krogen - - dersom da Manden med Stagen forstaar sit Kram, samt har sine • Grejer" i Orden, og ikke giver den krogede Fisk nogen Lejlighed til at ,,smøge af", og til Slut i Rygsækken.

Men det sker jo ogsaa at "Fiskerman­den" ser den skønne Fisk glide, stun­dom med baade Gut og Krog, fordi -fordi, ja spørg dig selv.

Størsteparten af · disse Havørred har sikkert gaaet nogen Tid i Fjorden ud­for Aamundingen, afventende de rette Vejrforhold, hvorefter den, naar disse

Forhold blev tilstede, at gaa direkte, og sikkert i et .Stræk" fra Fjorden og op til de faste Standpladser ved Refsnæs - Haals - Flamsted - Voldsted samt længere vestpaa, hvor d·e dybe og rolige Vande, i god Nærhed af Gydepladserne, er deres naturlige Tumlepladser, og h vor Fisken sikkert føler sig bedst hjemme, ligesom det ogsaa er paa disse Pladser, at Fisken bedst og villigst tager Fluen, og springer efter Spinderen, hvilket er den mest tiltalende Maade, vore Sports­fiskere dyrker denne herlige Friluftssport paa.

En mindre Part af disse førnævnt e Opgangsfisk tager Strækningen paa de første 10 a 12 Kilometer af Aaen med nogen mere Ro, og med adskillige Mel­lemstandspladser, samt kortere Ophold paa disse; antagelig fouragerer de lidt paa Vejen, og .er det ikke faa Fisk der tages paa denne Strækning, idet der dog kun i sin Helhed anvendes .Orm" som Madding, thi besynderlig nok er det sjæl­dent, at Fisken vil tage Fluen, eller end­nu mindre springe efter Spinderen - -alt for sjældent.

Saadanne .Run" af Opgangsfisk gen­tager sig adskillige Gange gennem Som­meren og Efteraaret, men som Regel kun efter daarligt Vejr, Blæst og Høj­vande, og passer den opmærksomme Sportsmand at være paa Pladsen, naar disse Forhold er tilste.de.

Senere paa Efteraaret kommer de sto­re Fisk - nogle ordentlige Basser -paa 16 a 20 Pund og derover, og disse pløjer sikkert Aaen med dens Stryg og Slugter og dens Vildnis af Bundbevoks­ning som "Gammelkendte". Godt at der nu ikke mere findes Laxegarn. af nogen Slags i dette Vand, . takket ·. være vore energiske og paapasselige Ledere i Aal­borg Lystfiskeriforening. Det har sikkert v~ret et baade træls og surt Stykke Ar­bejde at faa dette afskaffet og til en Side.

- - . . . .. - . .. -· .. . -- - - . -· .. - - - T -- -- . .b

1942 SPORTS,FISKEREN 147

Paa disse første 10 a 12 Kilometer Fi, skevand - fra Aamundingen til et Styk, ke syd for • Slusen•, foregaar da det Laxefiskeri, der hører det tidlige Som, merfiskeri til, og her er det, at den sto, re Part af Foreningsmedlemmerne dyr, ker Sporten. - I skønne Omgivelser løber Aaen - i ret dybe Udskæringer, men ogsaa gennem flade Engdrag, sine Steder med noget stridt Løb, andre Ste, der i et roligt og mere dovent Tempo, men alle Steder saa tiltalende, at Fisker, manden glæder sig til at gense sit Ter, ræn, naar en ny Tur planlægges. Aabrin, kerne er paa mange Steder tilgroet med en Uendelighed af forskelligartet Vege, tation. Siv og Græsarter, Dunhammere og meget andet, og stundom er Bevoks, ningen saa høj og bred, at Fiskeren gør klogt i at tage særlig Vare paa sine • Grejer", for at Snøren ikke skal sætte sig fast, for saa kan mulig Forfang med Krog gaa til, samt noget af det gode Humør. Og mellem denne Frodighed svirrer Insekter, hvoraf en lille sortvin, get Sværmer gør sig ret godt bemærket. Med ret lange Mellemrum dukker en hvidkalket Gaard frem nær Vandløbet, ligesom der nu og da er lagt en Vejbro over Aaen, til Gavn for Landboeren og til Forfriskning for det skønhedssøgende Øje.

Hvor vilde det være sørgeligt, om dette Tilflugtssted for god og sund Sport skul, de blwe lagt øde, ved, som paatænkt af nogle enkelte .nævenyttige" Personer, at foretage en Udgravning af Aaen til Pramsejlads, hvorved denne vilde blive fyldt med det brune • Tørveaffaldsvand • - mudret og fælt - blot for at frem, skaffe lidt Arbejde i en paatvunget .lur, vet Krisetid ~. Jo, - der er Bud efter Herligheden, ifald denne Del af .Linden-­borg Aaen" skal være Afløbsgrøft for Tørvegraveriet i den lille Vildmose, me, dens Tørvene derfra skal .prammes" ad denne Vandvej til Fjorden.

Men vi haaber alle, at dette .stygge" ikke maa blive ført ud i Livet, thi det vilde blive til Sorg for mange, og til li, den Glæde for ganske faa.

Og her, i denne skønne Natur - paa Dage, hvor Vejret er egnet dertil, gaar den fredselskende Fisker med sin Fiske, stage, ad traadte Stier, eller i Græs og Flæg.

Og den rutinerede Sportsmand glider stille og lydløst henover den ofte bløde og vaade Aabred; han træder varsomt og ser sig for, og er særlig forsigtig med sin Skygge, dersom Solen kan kaste denne over Vandet, thi Laxen er over, ordentlig sky. Selvfølgelig gives der Und, tageiser, hvor Fisken tilsyneladende ikke tager det saa nøje, men da er den sik, kert sulten, og tager ingen Hensyn. Det er sikkert heller ikke nemt at staa for, naar Laxen fra sit sikre Skjul under Aa, brinken eller fra Grøden, i Aaløbet ser det lille lækre .Bundt Blaakopper" sejle forbi Snuden af sig.

Men uberegnelig er Laxen ogsaa, thi selv om adskillige Fiskere ihærdigt har gennemfisket et bestemt Sted i Aaen, hvor der er konstateret staaende en stor Fisk, men uden at have faaet Spor af Føling med denne - der kan en tredje Mand straks efter tage denne Fisk ved første Udkast. Dette kalder nogle for .Slumpeheld", medens andre benævner det • Fisketække", men det er ih vertfald ganske ejendommeligt for dette Fiskeri.

Og saa var det en Dag, da Vejret pas, sede, med god jevn Vestenvind og skyet Himmel straks fra Morgenstunden, at jeg mente, at Vejret var ideelt til en Tur til Aaen, medens jeg nogle Dage forin, den havde truffet Aftale med en Kam, merat, om en saadan Tur, ringede jeg ham op paa Morgenkvisten. Jo - selv, følgelig - skal vi afste_d, svares der, vi mødes ved Toget, og tager Dagen og Chancen .• G~dmorgen ".

Da vi var kommet ud til Aaen, var

::-1 '1

,. j ;'

f.1 +:::JI~. 71.~ ::as--:: ~ -,...---.. .• ~ I I

;e

,1

f: .r. t'.'1

. f.l ,, .,

l

148 SPORTS,FISKEREN 1942

Vinden gaaet lidt sydligere, og Vandet havde en frisk og tiltalende Strømføring - rigtig Laxevejr - og vi var ikke sene med Tilrigningen af vore Fiskestager .

Efter at vi havde paabegyndt Fiskeri, et, var min .Makker" i Løbet af ca. 1/ 2

Time kommet en 100 Meter foran mig, medens jeg selv gik ved nogle dybe Ud, skæringer, og med lang Snøre foran mig, da Snøren pludselig giver sig til at skri, de mig noget hastigt . af Sted - has ti, gere end Vandet tilsyneladende kunde føre den.

Jeg tog forsigtig ind af Snøren og mærkede da denne sagte • Dirren" i Snø, re og Stang, hvorved man bliver yderlig forsigtig, medens Snøren tog sig en lille Tur over mod Aabrinken paa den anden Side af hvor jeg stod, og hvor der var en dyb Udskæring. Jeg føler blødt til Snøren - jo, der var den igjen, denne - Giv Agt - Signalisering, og jeg gav derefter dette bløde Tilslag for at sætte Fisken fast, men dette var mere end Fy, ren kunde tage, for afsted for den, saa næsten hele Snøren rutschede ud, inden jeg fik Hold paa den og fik bremset op, saa at jeg nogenlunde roligt kunde tage Kampen op med denne meget levende Fisk, en Fyr, som jeg vurderede til en ca. 6 Punds Fisk, men da jeg efter ca. et Kvarters Forløb i stram Line havde udtrættet Fyren, maatte den op til Over, fladen, da saa jeg, at det var den store dejlige 10 pundiger, den jeg havde gaaet og fablet om, og som nu endelig meldte sig, for at kunne blive omdannet til en lækker • ferskrøget Lax", den Lax, som næsten alle Nordjyder sætter saa stor Pris paa.

Da jeg kort efter strøg Fisken op paa Land ved Hjælp af Fangstkrogen, viste det sig, at jeg ikke havde taget saa me, get Fejl, den vejede 103/ 4 Pund, og det var med umiskendelig Interesse at min Kammerat, der var kommet til for at se paa Karlen, ogsaa saa den vandre i

Gummiposen, og derfra i Rygsækken. Efter denne lille hyggelige Oplevelse

mente vi, da Klokken viste godt 12, at det kunde være passende at faa . vor Frokost, og fandt vi i Læ af en større Grøfteskraaning en dejlig Plads, hvor det bløde Græs lagde sig som et Dun, tæppe om vore Legemer, og Terrænet ikke mere skraat, end at Thermoflasken kunde staa sikkert paa sin Fod, og mens Vinden musicerede i Sivbevoksningen i Nærheden, og slog kraftige Krusninger paa det blaagrønne Vandspejl, blev vi begge kønt enige om, at Livet dog var værd at leve, naar det kunde byde en Vandringsmand saadanne skønne Timer i Naturens Vold, Oplevelser, der er til, gængelige for alle, men forstaaet kun af faa.

Dagen forløb godt. Min Kammerat tog en 4 Punds fin Fisk, medens jeg senere, henad Aften landede en ligesaa fin 3 Punds Lax, der passede godt til Midda, gen den paafølgende Dag, og da min Kammerat 4 Dage senere satte Smag paa den ferskrøgede Lax med Røræg, saa kunde jeg forstaa paa hans tanke, fulde Mine, at det maatte blive hans Tur at tage en saadan • Stor Kai" næste Gang vi mødtes ved Aaen.

Aalborg i Juli 1942. John S.

Trykfejl.

,,Ferskvandskrabbe''

Vi er blevet gjort opmærksom paa, tt vi i Septembernumret har kaldt Knuden (Lota vulgaris) for Ferskvandskrabbe i Stedet for Ferskvandskvabbe. Apropos Krabber, saa synes de strenge Vintre at have udryddet Uldhaandskrabberne her, hjemme. Der er intet saa galt, at det ikke er godt for noget. I tyske Floder er Uldhaandskrabben en Plage.

1942 SPORTS,FISKEREN 149

Fangst­Rapporter

Gedder, 7 kg og 91/ 2 kg, Vestbirksøer, ne, September, Bogtrykker Peder Stou, gaard, Østbirk. Dare,devil Spinner.

Recordfisk Vi læste forleden

i de første Numre af vor Aargang 1941 om forskellige Record,Havørreder. Der var Hans kgl Højhed Prins Axels paa 12,8 Kilo fra Em Aa, som angaves at være 400 gr. under Verdensrecord, Køb, mand Plejdrups fra Karup Aa paa 14,1 Kilo og Drænsmester Mortensens fra Si, mested ~a paa 17,5 Kilo. V ed Omtalen af Hr. Plejdrups Havørred udtaltes, at den officielle Anerkendelse afventedes -senere har der været stille om det Spørgsmaal - hvorfor?

Mon . det ikke skyldes, at vi ikke har noget Organ som officielt kan anerken, de Recordfisk?

Og vil det være umuligt at etablere et saadant?

Var det ikke en Opgave for Danmarks Sportsfiskerforbund at nedsætte et Re, corduavalg til at notere og anerkende de Recor:dfisk som er fangne sportsmæs, sigt?

Selv om et saadant Udvalg maaske ikke kunde fungere med tilbagevirkende Kraft, kunde det maaske virke til, at vi fik lidt Besked om, hvor store Fisk, Lyst, fiskerne i Fremtiden kan tage.

Vi er i Virkeligheden ilde farne, naar vi vil .have Besked om danske Record, fisk. Som Redaktør har vi kun en be, grænset Viden om disse og ved næppe, hvor vi skal faa den fra. Vi husker no, get om, at. Skomagermester Bache sid,

der inde med Recorden for den største sportsmæssig fangede Laks, at den stør, ste danske Gedde vejede 26,5 Kilo, men vi har forgæves efterlyst Recordaborren, ikke at tale om andre Fisk.

Nedenstaaende giver vi Maximalstør, relsen for nogle Fisk.

Danske Otterstrøm Sportsfiiskerens Engelske 1912, 1914 8 sidste Aargange Sportsfiskerbøger

Laks 25 kg 20,5 kg 38 kg Havørred 12 14.1 Bækørred 1 1.5 5,5 Stalling 1.5 1,5 2 Gedde 26,5 15,5 24 Sandart 10 6,5 ? Aborre 1,6 1.2 2,4 AaJ 6 6.8 Brasen 4 7,7 Karpe 17,7? 11 Søørred 10 ( efter W eg ener) 13

Otterstrøms Tal er nøgterne, og Sports, fiskere kunde maaske opgive Tal, som ligger nærmere de engelske, men hvor har vi paalidelige Kilder for vore Sports, fiskeres Recorder?

"Sportsfiskeren" har i de senere Aar været maaske alt for optaget af vor Kamp for at bevare vore Fiskevande, og de Oplysninger om "Store Fangster", som vi har kunnet bringe, har ikke al, tid været vidnefaste.

Vi har ganske savnet Regler for Aner, kendelse af Recorder og en Authoritet indenfor vore Rækker til at anerkende Record erne.

Dette er sikkert en Mangel ved vor Sport.

Ingen Sport kan i vore Dage undvæ, re Recorder. Og hvis Sportsfiskerne ikke faar en Ordning paa deres Recorder bør vi nøjes med at kalde os Lystfiskere, hvad vel nok de fleste af os ældre vil være tilfreds med.

Men Ungdommen forlanger Mulighed for Recorder, hvis de skal interessere sig for en Sport. Den stigende Interesse for Kastesporten viser dette tydeligt.

· I ,. · ~j'

t I·

i'.'

jjf:

.l i

11 • •

,1: tf it;, 'f ·1

~1

f 1; i '·

1i1i l 'ti

I

150 SPORTS,FISKEREN 1942

Recorder i Antal af fangne Fisk er paa Grund af Fiskenes tiltagende Sjæl­denhed blevet et Fænomen, som er ilde set og derfor helst ikke skal refereres i Sportsfiskeren, men Fangsten af Aarets eller det specielle Vands største Fisk er et Fænomen, som kalder paa Sports­aanden. Der er flere Lokalforeninger, som har rigtig fat paa denne sportslige Side af Lystfiskeriet, nu mangler vi blot en Komite, som kan anerkende Recorder for hele Danmark, og denne Komite bør nedsættes af Danmarks Sportsfiskerfor­bund.

Der har undertiden været Diskussion om, hvad en Sportsfisker er. De ind­komne Definitioner gaar ud paa, at det er en Lystfisker der opfører sig som en "Gentleman", naar han udøver sin Hobby og helst betjener sig af bestemte Fangstmethoder. I andre Sportsgrene er god Opførsel en Forudsætning, men en .. fin" Sportsmand kan altid rose sig af, en Gang at have været Indehaver af en Record. Det var ønskeligt, om vi, der kalder os Sportsfiskere ogsaa i den Ret­ning kunde komme paa Række med an­dre Sportsgrene.

Den første Betingelse herfor er, at vi har en Myndighed, som kan anerkende vore Recorder. Axel Holm.

Vor Fiskeliteratur Af Axel Holm

Fangst af Ferskvandsfisk har eksisteret her i Landet, saa længe, det hai: været bebygget. Fra Benaldertiden - ældste Stenalder - har man saa­ledes fundet Geddekroge af Hjortetak og Lyster­grene af Dyreribben. Selve Studiet af Fiskene har det derimod været smaat med; man havde jo Aristoteles, og at nære andre Anskuelser· end den­ne græske Oltidsfilosof var Kætteri.

Hvad man ved forrige Aarhundredes Begyndel­se i det hele taget vidste om danske Fisk var der­for meget begrænset. Det ældste danske Værk der overhovedet omtaler Fisk, er Præsten Jon Jensen

Koldings Beskrivelse af Danmark (1594). Han næv­ner ca. 50 .Fisk", til hvilke han medregner Ø sters og Rejer. Hans Artsbeskrivelse karakteriseres bl. a. af, at han .fortæller, der er 3 Arter Sild: Spe­gesild, røget Sild · og Nibesild! Mere end ·40 vir­kelige Fiskearter kendte han ikke, og det samme gælder om Henrik Rantzaus Beskrivelse af den cimbriske Halvø (1597). I 1624 udkom en , Ichtyo­logia" af Lægen Stephan v. Schonevelde, der skrev om Holsten. Han kendte 90 Arter fra baade salte og ferske Vande, og Pontoppidans .Danske Atlas", som udkom 1763- 81 bringer ikke Kend­skaben til Fiskene videre. Han fortæller bl. a. at Knurhanen mod ondt Vejr springer op af Vandet og galer som en Hane !

Det er først Henrik Nicolaj Krøjer (1799-,-1876) som med Udgivelsen af .Danmarks Fiske" 1838-1853 lagde Grunden til vor nuværende Viden om Fiskeverdenen. Det er et temmelig vidtløftigt Værk, men fra Krøjers Tid skred Studiet af Fi­skene jævnt frem, selv om det især blev Studiet af Saltvandsfiskene og det erhvervsmæssige Fiske­ri efter dem, som havde · Videnskabsmændenes Interesse og Regeringens Støtte.

Studiet af vor Ferskvandsfauna paabegyndtes allerede af Otto Fr. Muller 1730-85, som især studerede Furesø og de andre nordsjællandske Søer. Dog interesserede han sig mere for Smaa­krebs og andre Smaaorganismer end for Fisk. Hans nærmeste Efterfølger blev Carl W esenberg­Lund, f. 1867 og endnu virkende iblandt os. I 1899 fik han af et gammelt Dækshus lave,t det første Ferskvandsbiologiske Laboratorium ved Bredden af Furesø, hvor han især studerede Plank­ton. Som en Slags Fortsættelse af Wesenberg­Lunds Laboratorium dannedes . senere Statens Ferskvandsbiologiske Station ved Frederiksdal 1931, hvis Leder C. V. Otterstrøm (f. 1881) omsi­der gav os det første udtømmende Værk om dansk Fiskefauna i 3 Bind af Naturhistorisk Forenings Serie .Danmarks Fauna·. De udkom 1912 - 1914 og 1917, og er iøvrigt endnu ikke udsolgte. Sene­re har Otterstrøm udgivet specielle Afhan.dlinger om Lax og Ørred, Helt og Heltling, samt .• Vore Skallearter•.

Lystfiskeriet i vore ferske Vande fik sit første Organ i det lille .Lystfiskeritidende", som siden 1888 udkom som Medlemsblad for Lystfiskerifor­eningen i København og væsentlig skrev om Lyst­fiskeri i nordsjællandske Søer. Fra 1902 udgav Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark • Fersk­vandsfiskeribladet", der især beskæftiger sig med Erhvervsfiskeri og .Fiskeavl. I en Aarrække var Otterstrøm dets Redaktør og hans indgaaende Viden undlod ikke at sætte Præg paa Bladet.

En hel ny Epoke indlededes med C. Wegeners

1942 SPORTS.FISKEREN 151

Bog .Sportsfiskeren" 1926. Mens England lige siden Izaak W altons Tid har haft en blomstrende Sportsfiskerlitteratur og Norge og Sverige ogsaa havde en rig Literatur om dette Emne. var We­gener den første, som skrev derom herhjemme. Denne Bog gav Stødet til Dannelse af Dansk Sportsfiskerforening, hvis Blad "Sportsfiskeren" - senere overtaget af Danmarks Sportsfiskerfor­bund - under de skiftende Redaktører aldrig har prætenderet at være særlig videnskabeligt 0g for­øvrigt efterhaanden er blevet præget af Kampen for at bevare vore ferske V and es Renhed og op­retholde vor Fiskebestand. I W egeners Spor traadte Paul W ellendorff og Ludvig Svendsen, der væsent­lig holdt sig indenfor den af W egener givne Ramme: Fiskeriet efter de særlige Sportsfisk, Laks, Ørred, Stalling, Gedde og Aborre.

En Bog om alle vore Ferskvandsfisk og Lyst­fiskeriet efter dem har hidtil manglet. Povl Ham­mers Piece: .. Hvad er det for en Fisk?" 1941, en Nøgle til Artsbestemmeise af danske Ferskvands­fisk, som blev udgivet med Støtte af Ferskvands­fiskeriforeningen, afhjalp vel et øjeblikkeligt Savn, men maatte selvfølgelig blive meget kortfattet. Der er imidlertid nu Haab om, at den savnede Bog om Lystfiskeri i ferske Vande vil se Lyset til næste Aar, idet Ludvig Svendsen har formaaet forskellige Videnskabsmænd og Lystfiskere til at udarbejde et saadant Værk under en fælles Re­daktion. Bogen forventes at foreligge til næste Foraar.

En Forureningssag

Eg Aa, Nord for Aarhus, har hidtil haft klart og rent V and og huset en god Ø rredbestand, der i Mands Minde har ynglet op til Graa Mølle. Aaen trues nu af en Forurening fra Lisberg Andelsme, jeri og Alderdomshjem. Afløbet fra disse Institutioner har hidtil været anvendt til Overrisling af en Eng, men da Ejeren ikke længere ønsker at modtage det, har man resolut gravet en Grøft direkte til Aaen, hvis ·Vand føring er for ringe til uden Skade at modtage dette farlige Spildevand. Fiskeridirektoratet har lovet os at undersøge Sagen.

Chr. Lottrup Andersen.

saa

paa Af Spinnblom

Aborren er en Rovfisk og bør bide paa en Spinder. Men hvorfor gør den det ikke oftere end Tilfældet er? For, klaringen er den, at vi ikke fisker med saadanne Spindere, som særligt tiltaler Aborrerne. En enkelt Aborre falder altid for Fristelsen at nappe efter den Agn, som vi anvender til Geddefiskeri. Sær, lig Skeblinkene kan af og til give Resul, tat, og blandt Woblerne er del egentlig kun Super spook, som kan friste Abor, ren.

Aborren er mindst lige saa rovgridsk som Gedden, det har vi sikkert lagt' Mærke til, naar den jager Løjer i Vand,

· fladen, saa det smasker, naar den for, søger at hugge den bortflygtende Fisk. Aborren lider heller ikke som Gedden af ømme Tænder - eftersom den ikke har nogen - og nogle udprægede Bide, tider kan man knap nok tale om, saa længe Aborren er i Bevægelse.

Madlysten er der intet i Vejen med. Den generer sig ikke for at give sig i Lag med Agnfisk, som nærmer sig dens egen Størrelse, og smaa bitte Aborrer har vi mange Gange faaet paa Spind, hvor Fisken knap er saa stor som Agnen.

Efter ovenstaaende Linier bør Aborren altsaa være et udmærket og afvekslende Objekt for Spindestangen. Og skal vi tale om dens kulinariske Virkning, over, stiger denne betydeligt Geddens. Alle Grunde findes for at animere Aborre, spind - ikke mindst for engang imellem at give Gedden Tid til at hvile sig. Og Aborren er en stridbar Fisk. Den er og, saa kraftigere end en Gedde af samme Størrelse og V ægt.

., ,, li •I (I t.l

.i ,I

'! ' 1•

.I '

t i

\: ,;

I\ l\!::

\,11

-

152 s r :o RTS,FIS KEREN 1942

Efter disse entusiastiske Linier for Aborrespind er det maaske paa sin Plads at tale lidt om, hvorledes det skal gaa for sig.

Gennem flere Aars Erfaring er jeg kom­met til den Opfattelse, at Aborren helst bider paa noget, som roterer og ikke farer af sted gennem V andet med Iltogs­fart. Jeg har faaet mange Aborrer paa Heddon's Super spook, trods den mindre gode Kroganordning, naar denne Agn spindes ind i langsom Takt, og fra den­ne Agn har jeg faaet Impulsen til Aborre­spinderens Udseende og Gang i Vandet. Endvidere støtter jeg mig paa en Fiske­kammerats Erfaringer med den franske Tourbillonspinder med Antikinkhovede, hvilken Agn har meget god Fangstevne overfor Aborrer, men ikke fuldt saa god som den Agn, der senere skal beskrives, beroende paa, at Tourbillonskeen er no­get for stor, hvis man vil koncentrere sig udelukkende om Aborrefiskeri.

Den ideelle Aborreagn er en lille, yderst let Ske, som roterer om en Stang og er forsynet med en saadan Anordning, at den faar passende Kastevægt. Smaa Stangblink er det ingen Kunst at faa fat paa. Men naar man begynder at anbringe forskellige Slags Kastevægte paa dem plejer Skeen at holde op med at rotere. Og heri ligger Vanskeligheden. Saa snart man hænger noget ekstra Tilbehør paa en Spinder, plejer det helt at forandre dennes Gang i Vandet. Ikke mindst mær­ker man dette, hvis man sætter Pork Rind paa en Skeblink af sædvanlig Type.

Denne Anbringelse af Kastevægt paa Blinket var den sværeste Nød at knække. Jeg ved ikke hvor mange Smaablink, der gik i Skuddermudder, inden jeg kom un­der Vejr med, hvor V ægten skulde an­bringes i Forhold til Agnen, saa den ikke i alt for høj Grad hindrede Agnens til­trækkende Gang. Saa fandtes der en an­den Sag at tænke paa. Agnen skulde være konstrueret saaledes, at den ikke

ved Rotationen spandt Linen ensidigt til een Side. Desuden skulde, om muligt, undgaas, at Agnen hæftede sig paa Kaste­linen derved, at Tyngdepunktet kom til at ligge for nær ved denne. Dette sidste har jeg imidlertid ikke haft Held til at klare.

Billedet viser nogle Typer af Aborre­spindere med forskellige Principper af­passet til Fastgørelse af Kastevægten, samt forskellige Slags passende Skeer.

For at begynde med Rotationen, be, tyder det umaadeligt meget, at Skeen er let, og at den snurrer selv ved langsom Indspinding. Paa Type 1. ser vi, at An­tikinkhovedet ikke sidder paa samme Stang som Skeen. Denne Spinder gaar bedre i Vandet end 2, som har Hoved og Ske paa samme Stang. Den sidste har imidlertid den Fordel, at den ikke saa let hager sig fast paa Kastelinen, fordi den har et Led mindre. Begge har et Øje, med hvilke Skeen er sat fast paa Stangen. Denne Anordning giver mindre Friktion end Type 3, som sidder direkte paa Stangen. Disse tre udmærkede Ske­drag er Deutsche Angelgerates Fabrikat. Ske Nr. 4 er South Bend's Indiana Spinder.

Antikinkhovederne paa 1 og 2 vejer 14 Gr. Dette har til Følge, at Agnen gaar meget dybt, en Fordel, naar man spinder efter Aborren paa dybt Vand. Paa grundt Vand bytter man Hovedet med et lettere. 3 er monteret paa hjemmelavet Stang, som er noget længere end Originalens. Kastevægten _ er her.::en Blyplade, som er

•

1942 SPORTS·FISKEREN 153

klippet til i passende Form. 4 har en Kastevægt af den sædvanlige Antikintype. Kastevægten maa ikke sidde for nær ved Skeen, for saa roterer den ikke. Kan man sætte Kastevægten længere fra Skeen, end Billedet viser, gaar Spinderen endnu bedre i Vandet, men den faar da ikke samme gode Udseende og hager sig let­tere fast paa Linen.

Krogen bør være forsynet med noget rødt Uldgarnspynt eller endnu bedre en rød Fjer, men ikke i saa rigelig Mængde som paa Originalkrogene. 4-5 Uldgarns­traade er nok.

Naar man kaster disse Spindere, und­gaar man, at de hæfter sig paa Linen, hvis man, lidt før Spinderen tager Van­det, strammer Linen ved at løfte Stang­spidsen. Det er ikke altid, at Skeens Ro­tation bliver sat i Gang af lndspindings­farten, men man maa rykke den i Gang ved hurtigt at føre Stangen til Siden, saa at Starthastigheden bliver dobbelt saa stor som normalt. Derefter gaar man over til langsom Indspinding. Man lærer snart af Modstanden at mærke, om Ske­en roterer eller ej. Har den haget sig fast, kan man af og til faa den i rigtig Stilling ved at. gøre en kraftig Stangbe­vægelse til Siden eller opad. Men sæd­vanligvis kommer Skeen baglæns mod Fiskeren, naar den engang har fæstnet sig paa Linen.

Det er mere sjældent, at Gedden bider paa disse smaa Skeer, og derfor han man virkeligt tale om Aborrespind, naar de anvendes. Forøger man Skeens Størrelse, faar man en udmærket Agn · til Gedder i stille Vejr, og naar Gedden har Død­kød. Til Fiskeri efter Emder egner de smaa Skeer sig fortræffeligt; jeg har til­med fanget Skaller med dem - regulært k roget.

Aborrerne er virkeligt ivrige efter at nappe Agn af ovenstaaende Typer. Smaa bitte Aborrer, knap fingerlange, er ikke bange for at hugge. Anvend tynde og

smaa Kroge, saa at undervægtige Fisk kan løsnes og genudsættes. Og saa har jeg blot at ønske: Godt Fiskeri!

( Sportsfiskaren)

Foreningsmeddelelser

Til Lystfiskerne i Aarhus! Aarhus Lystfiskerforening, Sportsfiskerklubben 1939 og Foreningen »Sportsfiskeren«.

For ovennævnte tre Foreningers Medlemmer vil Herr Elektricitetsværksbestyrer C. Høgh Petersen, Skive, holde Foredrag og forevise Film fra Karup Aa, Torsdag den 29. Oktober Kl. 20 i Østergades Forsamlingsbygning.

Der henstilles til Medlemmerne at møde i god Tid, da der vil blive begyndt præcist.

I November Maaned vil der paa Vennelyst Theatret blive opført en Lystfiskerrevue for oven­nævnte Foreningers Medlemmer, nærmere Bekendt­gørelse desangaaende vil komme i næste Nummer af Sportsfiskeren. Udvalget.

»Sportsfiskeren«, Aarhus, afhol­der Fællestur til Langaa Søndag den 11. Oktober, angaaende Afgangstid bedes man henvende sig til Telf. 319 eller Telf. 6186. Bestyrelsen.

»Sportsfiskeren«. - Advarsel. Da der til Bestyrelsen er kommen Klager fra Lodsejere ved Lyngbygaard Aa ang. Kreaturerne, der flere Gange skulde være lukket ud af Indhegningerne af uved­kommende, henstiller Bestyrelsen til Medlemmerne at holde Øje med disse uvedkommende, der fær­des ved Aaen. Da Bestyrelsen ikke tror, det er Medlemmerne, der vil udsætte Foreningen for de alvorlige Følger, en saadan Tildragelse kan faa for denne, bedes de, der kan give Oplysninger des­angaaende, henvende sig til Bestyrelsen, eventuelt Fiskeribetjenten. Bestyrelsen.

Ringsted Sportsfiskerforening afholder Præmiefiskedag Søndag den 18. Oktober. Afslutning Kl. 15 i Vrange Skov med Præmie­uddeling. Samtidig afholdes den ordinære Gene­ralforsamling med sædvanlig Dagsorden, herunder Uddeling af Aarspræmien for den største Gedde.

' i

:.: if;

JI> '·"'

,i1;

f '1·{ ' ~

154 S PORTS• F I S K E RE N 1942

Københavns Sportsfisker­klub har nu fastlagt sit Vin­terprogram m. H. til de Fore­drag man agter afholdt paa Mødeaftenerne og det tager sig saaledes ud:

Direktør, Dr. phil. H. Blegvad: Vore Salt­vandsfisk (Sportsfisk).

Provisor 0. Blumenhagen: Søers og Aaers Flora.

Dr. phil. A. F. R . Bruun: Den store Søslange. Stud. mag. Ib Carl: Sportslige Fiskemetoder

blandt primitive Folk. Elektricitetsværksbest. C. Høgh- Petersen:

Karup Aa. Prokurist Vald. Haugaard: Aafiskeri. Stud. mag. Knud Larsen: Laksefisk. Dr. phil.]. Lieberkind: Hvad Skovsøen gemte. Dr. med. Lottrup-Andersen: Lidt om Frik-

tionens Betydning for vore Redskaber. Mag. scient. C. V. Otterstrøm: Vore hjemlige

Ferskvandsfisk og deres Liv. Mag. scient. C. V. Otterstrøm: Fiskevandets

Røgt og Pleje. Befragter Ernst Pepke: Redskaberne, deres

Valg og Pleje. Frihavnsdirektør 0. Thielsen: Ferskvandsfi­

skerilovene. Bogholder B. Tulinius-Petersen: Søfiskeri. Klubben afholder Klub-Kastekonkurrence Søn­

dag den 27. September. Og den første Mødeaften vil finde Sted Tirs­

dag den 6. Oktober, hvor Magister Otterstrøm vil tale om: Vore hjemlige Ferskvandsfisk og deres Liv. - Medlemmerne vil senere faa nærmene Be­kendtgørelse ang. Mødeaftenen. Sekretæren.

»Sportsfiskerklubben 1939«, Aarhus, af­holder Generalforsamling Fredag den 2. Oktober Kl 20 pr. paa "Grand•. Dagsordenen bekendtgøres paa Mødet. Mød op og vær med til at bestemme din Klubs Styrelse i Fremtiden. Efter Generalfor­samlingen alm. Klubaften, Tallotteri m. m.

Den 29. Oktober Filmsaften i Østergades For­samlingsbygning sammen med de andre Sports­fiskerforeninger i Aarhus. Emne: Karup Aa ved Hr. Høgh-Petersen, Skive. Bestyrelsen.

Søndag den 26. Juli afholdt Sportsfiskerfor­eningen for 6renaa og Omegn sin aarlige Fisketur. Man tog med Toget til Kolind. Tilslut­ningen var stor. Man fiskede fra Kolind mod Sivested. Frokosten indtoges Kl. 12 ved Vedø, For­eningen gav gratis Øl og Snaps. Stemningen var

-

udmærket, der holdtes flere Taler og raabtes flere Gange Hurra. Fangsten var ikke overvældende, der fangedes dog 4 Gedder og en Brasen. Kl. 15 tog man med Toget tilbage til Grenaa og alle var vi enige om at have tilbragt en dejlig Dag.

Oscar Larsen.

Aarhus Lystfiskerforening. Medlemmerne erindres om at der er Klubaften Fredag d. 9. Oct. i Haandværkerforening - mød op til godt Sam­vær. - Foreningen afholder endnu en Fisketur til Langaa Søndag den 25. Oct. Start fra Hoved-banegaarden KL aoo. Bestyrelsen.

Dalum Sportsfiskerforening holdt den 6. September Fiske- og Kastekonkurrence.

I Fiskekonkurrericen sejrede Bentzen med en Gedde paa 8 Pund. Nr. 2 blev Chr. Sørensen, 3 Brasen, tilsammen 3 Pund.

Kastekonkurrencen. - Præcisionskast efter ud­lagte Ringe blev kun et Bevis paa, at vi mangler Træning her paa Fyen, hvorfor man vil søge at danne et Kasteudvalg for samtlige fynske For­eninger.

Dagens Sensation var iøvrigt, at der om Nat­ten paa udlagte Aalekroge var taget en Gedde­aborre lSandart) paa 3 '/2 Pund; det er den tredie Geddeaborre, som i Aar er taget i Odense Aa.

Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn holder Møde Fredag den 30. Oktober Kl. 20 præcis paa Hotel Park. Foredrag og Film om Karup Aa ved Hr. Elektricitetsværksbestyrer C. Høegh Petersen, Skive. Selskabeligt Samvær .. Dalumforeningen er indbudt.

Skive Lystfiskeriforening. Søndag den 13. Septbr. afholdtes Foreningens traditionelle Ud­flugt til Hagebro Kro. Vejret var straalende og Tilslutningen meget stor. idet 55 Deltagt>:re havde meldt sig. En Del udenbys Gæster deltog i den gemytlige Frokost paa Kroen, hvorefter Kaste­konkurrencen tog sin Begyndelse. Den var i Aar

1942 SPORTS,FISKEREN 155

arrangeret i Overensstemmelse med Danmarks Sportsfiskerforbunds Regler for Spinnekast i den frie Fiskeklasse og omfattede kun Længdekast m. Tohaandsstang (28 g Kastelod) samt Præcisions­kast (18 g Kastelod) paa 12 og 20 m Kastelængde.

I Præcisionskast var Resultaterne ikke særlig gode, idet manglende Træning sporedes.

I Længdekast viste adskillige Deltagere - der var 33 Deltagere ialt - at Foreningen har gode Emner til Længdekast, naar blot Grejerne bliver noget bedre og Trænin~ paabegyndes.

Resultaterne var følgende:

Præcisionskast: Nr. 1: K Bitsch - Nr. 2: Ramsdahl

Længdekast: Nr. 1: Ramsdahl - Nr. 2: Høgh-Petersen

Ærespræmie: Ramsdahl

C. H. P.

Hagebro Kro

Aktietegningen til A/S Hagebro Kro er ikke forløbet særlig livligt, endskønt Kroen maa siges at være et særdeles godt Aktiv, der endog kan betegnes som et meget godt Foretagende at anbringe sine Sparepenge i.

Der er kun tegnet ca. 10000 Kroner, indtil den 21. Septbr., og det er alt for lidt, da Sportsfiskerne helst skulde teg, ne ca. 35000 Kr.

Tanken om, at vi Sportsfiskere selv skulde overtage Hagebro Kro, synes over­alt at have · fundet stor Velvilje, men den kan desværre ikke alene gøre det, der maa ogsaa skaffes fornødne Midler.

Kære Sportskammerat, - har De Sym­pati for Tanken, send os da venligst De­res Tilsagn om Tegning af en Aktie, det kan endnu naaes, naar De sender den straks. C. Høgh-Petersen,

Skive.

»Tenen« i Vejle Aa skal ned­lægges. Nærmere i næste Num­m er.

Sportsfiskermærket.

Paa Danmarks Sportsfiskerforbunds Generalforsamling bemyndigedes Redak­tionsudvalg~t til at søge fremskaffet et Vaabenmærke og en Devise for Forbun­det. Gaaende ud fra, at de fleste Sports­fiskere helst vil bruge Sommeren til at fiske i, har vi hidtil ikke rørt ved denne Sag. Nu stunder imidlertid Vinteren til og naar vi har faaet efterset og hen­gemt vore Grejer, kunde maaske de af vore Sportsfæller, som har Anlæg for Tegning, faa Lyst til at deltage i en lille Konkurrence om det bedste Udkast til en Mærkat, der skal indeholde et Vaa­benmærke, et Motto og Ordene Dan­marks Sportsfiskerforbund. Vaabenet skal helst være letfatteligt for Udenforstaa­ende, Devisen have en agitatorisk Klang, noget i Retning af "Rene Vande for Dan­marks Fisk" el. 1.

Det er et Emne for en Reklametegner. Vort Blad vil reproducere de antagelige Udkast og det bedste kan regne med en Præmie.

Sportsiiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør : Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Oplag : 2950.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak­tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel H olm (Ansvars­havende Redaktør).

4" Hardy Periect eller tilsvarende Fluehjul købes

Tilbud til Kjær Knudsen Raadhusstræde 11 - Randers

~r=== .u -= t5 -. ~

I~,

156 S P o:R T S • F I S K E R E N 1942

SYDJYSK DAMKULTUR Hansen & Jørgensen A./S Prima Ørredyngel og

Sættefisk af alle Ørred­arter købes og sælges

Telefon 115 Vejen

I Hvor mødes vore Sportsfiskere?

Stigaards Hotel H . S . Jacobsen Struer Telefon 100

Telf. 19

Hotel Varde Telefon 500

Fiskekort løses paa Hotellet

Grønlunds Hotel Skjern

Alle Fiskekort løses paa Hotellet

Telf. 19

God Rutebilforbindelse til alle Fiskepladser

Hotel • Troldhøj" Tlf. 1 & 6 Troldhede St. Tlf. 1 & 6

Fiskekort kan løses paa Hotellet til alle nærliggende Lakse- og Ørredvande. C. Christensen.

Trend Afholdshotel. Ny Vært pr. Farsø

J. Kirk Pedersen Tlf. 20 v. Overlade

-D. AnJersen -Spionere er Kvalitet.

Faas overalt -og til alle Formaal

Kun en gros.

G. H. V. A n d e r s en % Nørre Alle 23 København

Telegr.-Adr.: Damkultur

AARHUS GUMMI .eJl, ~-.>'V

Regnfrakker - 6abardinefrakker Vindbluser

Aarhus Gummivareiabrik A-S

Fiskehytte med 4 Køjepladser, pragtfuldt be­liggende ved Storaaen, 5 km fra · Holstebro, udlejes til Sportsfiskere.

Nærmere Oplysninger ved Henven­delse til

N. Boserup Poulsen Ved Amagerport 81 th.

København S.

Axel Jensen - Isenkramhandel - Herning

Lystfiskeri-Artikler

Sportsfiskere! Nu er Sæsonen inde I Vi har Udvalget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid.

Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i Forretningen om, .hvad de har Anvendelse for.

Fiskekort til Vejle Sportsfiskerforening' s Fiske­vande kan løses i Forretningen.

Christian Christensen Vejle - Vestergade 15, Telefon 2095