Bladet Arbejdgiverne nr. 2, 2015

BladetBladetNr. 2 | 18. februar 2015 | 106. årgang

Faste forbindelser:El-overenskomst på plads

Et spørgsmål om overlevelseStort tema om it

Skarpere profil hos Arbejdsgiverne

Morgenluft for solceller

Flere dårlige betalere

Vigtigt nyt om forsikring

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015

Indhold Februar 2015

4 El-overenskomst baner vej for nye medlemmer

6 FormandsmødeFradrag skal værevelkommen tilbage

Fornyet debat omlokalforeninger

Kamp om medlemmerne

Nye vilkår forBladet Arbejdsgiverne

10 Kort nyt

32 Undgå manglende dækning for ansvarskrav

34 Flere penge til Early Warning

35 Thy-håndværkere harsucces med samarbejde

36 Aslak Skjøth valgteørnens perspektiv

37 Aquagain har anlæg for spildevand

38 Morgenluft for solceller ogsmå vindmøller

39 Skoleudvidelse skaber vrede

40 Pas på medarbejdernesrettigheder

42 Flere og flere dårlige betalere

44 Business & branche

46 Barometer:It og videreuddannelse er vejen til højere produktivitet

47 Foreningsnyt

48 Navne

49 Leverandører & partnere

TEMA: DIGITALISERING14 Danmark skal

være bedst i Europa

15 Stort potentiale i at brugeegne og andres data

16 Tættere dialog medvirksomhederne om it

17 Pas på sikkerheden:Tyve og hackere ligger på lur

19 Virksomheder tøver med investeringer i digitale løsninger

20 Kirsten Giftekniv mellem virksomheder og it-leverandører

22 Fem gode råd til at lykkes med it

24 »Det blev nemmereat træffe det rigtige valg«

26 Det koster at være forrest i feltet

28 Nye tider med digitalt byggeri

29 10 gode råd fra it-leverandøren

30 Farvel til det fysiske regnskab

31 Mindre virksomhederoverser netannoncer

31 Fyn i digital førertrøje

35

14-31

6-9

32

4

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2015 | 3

Fremtiden er gyldenTingene er ikke så sorte, som de har været. Krisen er ikke ovre, men vi er for længst igennem det værste. Virksomhederne skal ikke slås helt på samme måde, som de skulle for år tilbage. Men der er stadig lang vej.

I dagspressen har man den seneste tid kunne læse, at mange mindre virk-somheder er i vanskeligheder. Her viser en undersøgelse blandt 190.000 af de nyeste årsrapporter, at 35 procent af de mindre virksomheder har under-skud.

Heldigvis er der dog meget man som virksomhedsejer selv kan gøre. Ofte er man så fokuseret på den daglige drift, at man slet ikke kigger op og overve-jer, hvor man er på vej hen. Er det eksempelvis de rigtige kunder man jager? Meget handler om rene nødvendigheder. At man skal have driften til at kø-re. Man holder sig oven vande.

I gennem det sidste år har vi gennemført en række kurser med overskriften »Er du flue eller ørn?«. Det handler i alt sin enkelthed om hvordan, man le-der sin forretning. Er man en flue, der bare sidder på væggen og lader om-stændighederne afgøre, hvor man flytter sig hen? Eller er man en ørn, der flyver højt på himlen, har det store overblik og selv sætter retningen?

Det er selvfølgelig bare billeder på forskellige måder, at gebærde sig strate-gisk. Men selvom det kan lyde forenklet, er der faktisk forbavsende man-ge dygtige og hårdtarbejdende virksomhedsejere, der gennem mange års kamp for at holde forretningen kørende, har mistet overblikket og egentlig ikke længere har nogen plan. Og en plan der var en god ide for tyve år siden, er altså ikke længere nogen plan. Her må man sommetider erkende, at man har brug for at få nogle nye øjne på tingene.

Men det hele hviler ikke kun på jer. I Arbejdsgiverne gør vi også, hvad vi kan for at råbe politikerne op og sikre bedre rammevilkår. Et incitament kan være, at der er en betydelig gevinst at komme efter for hele det danske sam-fund. Virksomheder med højest ni ansatte udgør 25 procent af erhvervsli-vets samlede omsætning. Det viser tallene fra en ny stor undersøgelse fra FSR og Experian. Politikerne har derfor god grund til at have fokus på vil-kårene for de mindre virksomheder.

Det skal vi nok sørge for, at de ikke glemmer. Får de pressede mindre virk-somheder også sat en ny kurs og rettet skuden op, er der grund til at tro, at vi går nye tider i møde.

Af Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne

LEDER

Udgiver:BrancheforeningenArbejdsgiverne

Bladets bestyrelseFormand: Jørgen HansenNæstformand: Leif Frisk Leif KjeldahlMax Michael Jensen

Ansvarshavende redaktørJens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 [email protected]

AdministrationBrancheforeningenArbejdsgiverneMagnoliavej 25250 Odense SVTlf. [email protected]

AnnoncesalgMediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 [email protected]

Oplag: 3350ISSN nr: 2246-7041

TrykVestergaards Bogtrykkeri ApS

BladetBladet


El-overenskomst baner vej for nye medlemmerArbejdsgiverne og Dansk El-Forbund har indgået tre-årig overenskomst for installationsvirksomhederne.

»Jeg synes, vi har fået en rigtig god aftale. Den baner vej for, at vi som or-ganisation kan forstærke bestræbel-serne på at få flere el-virksomheder som medlemmer,« fastslår Anne Vibe-ke Gregersen.

Historisk milepælArbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, kaldte aftalen for »en hi-storisk milepæl, vi kan være rigtig stolte af«, da han aflagde beretning på Arbejdsgivernes formandsmøde i slutningen af januar.

»Det betyder, at vi nu kan tilbyde en attraktiv overenskomst til nye med-lemsvirksomheder. Arbejdet med at få nye el-virksomheder ind som med-lemmer kan nu styrkes, men jeg ved også at det kræver en langsigtet ind-sats. Men nu er vi i hvert fald et langt skridt videre,« sagde Fleming Frede-riksen og tilføjede:

»På uddannelsesområdet er de før-

To og et halvt år efter at Arbejdsgiver-ne på en generalforsamling besluttede at optage el-virksomheder som med-lemmer, er der nu en overenskomst på plads.

Den blev indgået kort før jul og blev underskrevet af de to parter, Arbejds-giverne og Dansk El-Forbund, den 6. februar.

Arbejdsgivernes forhandlingschef Anne Vibeke Gregersen siger om ind-holdet, at overenskomsten er tre-årig ligesom på det øvrige private arbejds-marked og matcher de øvrige aftaler på el-området.

ste kontakter også skabt, og der har vi nogle meget spændende perspektiver sammen, idet vi har hele industride-len med.«

Uddannelseschef Finn Kyed, Arbejds-giverne, siger, at der nu, da overenskom-sten er tiltrådt af begge parter, skal ses nærmere på ombygningen af en kompe-tenceudviklingsfond i lighed med den, der er gældende på de øvrige overens-komstområder.

Også i Dansk El-Forbund er der til-fredshed med aftalen. Forbundssekre-tær Ole Tue Hansen fremhæver især, at overenskomsten med Arbejdsgiver-ne indeholder en funktionæraftale:

»Det betyder, at forbundet fremover kan beholde og varetage interesser-ne for de medlemmer, som ’uddanner sig væk’ fra de mere traditionelle elek-trikerområder. Disse medlemmer be-skæftiger sig typisk med udvikling og programmering af eksempelvis styre-funktioner,« siger Ole Thue Hansen.

Af Jens Holme

Den nye overenskomst gør alvor af Arbejdsgivernes ønske om

at organisere el-virksomheder. (foto: Liselotte Sabroe/Scanpix)

Uponors nyudviklede koblingsdåse er vores mest alsidige til dato.

Dåsens navn er M7 og repræsenterer hele 35 års installationserfaring

fra det nordis ke marked. Dåsen er mindre end hidtil, og fås som både

enkelt- og dobbeltdåse. Samme størrelse dåse kan benyttes til alle

dimensioner fra 12 til 20 mm. Med alle godkendelser til brug i vådrum

og vådzoner – og til monte ring i alle vægtyper – betyder det, at du

kun behøver én type koblingsdåse for at kunne løse alle dine opgaver!

Koblingsdåsens dele er udført i plast. Vinkel samt kobling fås også i

plast og er dermed en integreret del af Uponors 100 % korrosionsfrie

systemtankegang.

Vinkel og kobling er naturligvis monteret, når du køber dåsen – lige

til at gå til.

Yderligere information på 43 26 34 00 – eller på uponor.dk

Godkendt til indmuring i murværk, betonvægge,letbeton (gasbeton) og til montering i gips- og pladevæggeGodkendt til brug i vådrum og vådzoner.


Fradrag skal værevelkommen tilbageFlemming Frederiksen lagde op til en skarpere profi l i sin første beretning som formand til Arbejdsgivernes formandsmøde.

mussens, bebudelse af, at håndværker-fradraget vil genopstå, hvis der bliver borgerligt flertal efter folketingsvalget senere på året.

Kommentaren var indeholdt i Flem-ing Frederiksens beretning på Ar-bejdsgivernes formandsmøde i slut-ningen af januar.

Under debatten opfordrede flere imidlertid til at arbejde for, at ordnin-gen ikke blot skal genopstå som før.

»Fradragsmulighederne var på nog-le områder hovedrystende ulogiske. Det må laves om, når eller hvis Bolig-job-ordningen skal genindføres,« sag-de således Torben Smidstrup fra Lo-kalafdeling MidtVest. Eksempelvis blev det nævnt, at Boligjob-ordningen gav fradrag for etablering af en fransk altan, men ikke for en rigtig altan.

Skarpere profilDet var første gang, at Fleming Frede-riksen aflagde beretning til formands-mødet, efter han blev valgt som lands-formand på generalforsamlingen for et halvt år siden. Fleming Frederiksen lagde op til, at Arbejdsgivernes profil skal være skarpere:

»Det er en af mine kæpheste som formand, at vi skal kæmpe for bed-re rammevilkår for vore erhverv. Vi skal være endnu mere skarpe på at formulere, hvad vi mener og endnu bedre til at kommunikere vore hold-ninger,« erklærede Arbejdsgivernes formand.

Manglende håndhævelseFleming Frederiksen fremhævede i sin beretning kampen imod lovgiv-ningen om delautorisationer.

»Vi er kede af, at Boligjob-ordningen er bortfaldet i 2015. Nu lyder det til, at netop dette tema vil blive en del af valgkampen. Det ser vi frem til og vil naturligvis supplere den offentlige de-bat om temaet.«

Sådan lød Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksens kommentar til Venstre-formanden, Lars Løkke Ras-

»Den lykkedes ikke helt, men til gengæld ser det ud til, at kompeten-ceniveauet for at få en delautorisation kommer til at ligge på et langt mere kvalificeret niveau end vi havde fryg-tet undervejs,« sagde formanden.

Ud fra den bemærkning udspandt sig en debat om manglende offentlig kontrol med autorisationer og kvali-tetskrav.

»Det gælder autorisationskravene til installatører, men også kravene om CE-mærkning af bygningsstål. Der bliver lavet en frygtelig masse regler, men in-gen ser ud til at ville håndhæve dem,« mente formanden for Lokalafdeling Skive, Viborg & Omegn, Per Poulsen.

Mere prestigeI beretningen bebudede Fleming Fre-deriksen, at Arbejdsgiverne vil være i forreste linje, når det gælder om at høj-ne erhvervsuddannelsernes prestige:

»Og vi er da også på rette vej, men det er slet ikke nok – vi skal derfor konstant og med massiv kraft holde fast i den begyndende gode udvikling. Men det er da en glæde at se, at både dronningen og statsministeren havde problemstillingen med i deres nytårs-taler.

Vi ville gerne have fastholdt præ-mie- og bonusordningen på 70.000 kr. for at tage en lærling i praktik over et helt uddannelsesforløb. Ikke fordi det hverken kan eller skal dække virk-somhedernes udgifter, men fordi det er en anerkendelse af arbejdet med at uddanne kvalificeret arbejdskraft, og fordi det trods alt er en tilskyndelse til at tage lærlinge,« sagde Arbejdsgiver-nes formand.

Af Jens Holme

FOR

MA

ND

SMØ

DE

Fleming Frederiksen lagde op til skarpere profil, da han aflagde sin første beretning til lokalforeningsformænd, hovedbestyrelse og udvalgsmedlemmer hos Arbejdsgiverne.


Fornyet debat omlokalforeningerHar udviklingen overhalet den nuværende struktur med lokalforeninger hos Arbejdsgiverne? Det var det brandvarme debatemne på formændenes møde.

Stærke og stort set selvstændige lokalforeninger med en høj grad af medlemsdemokrati har i flere generationer været et særkende for Arbejdsgiverne. Men flere steder i landet kni-ber det med at samle tilstrækkeligt med deltagere til arran-gementer og møder i de nuværende 20 lokalforeninger.

Dette og en beslutning på generalforsamlingen sidste år var baggrunden for, at lokalforeningernes fremtid var til de-bat på Arbejdsgivernes formandsmøde i januar.

Her blev deltagerne stillet over for en dilemmaopgave med at finde argumenter for og imod at bevare den nuvæ-rende struktur eller i yderste konsekvens at indskrænke an-tallet af lokalforeninger fra de nuværende 20 til kun syv re-gionale foreninger.

Delte meningerDet kom der mange forskellige udsagn ud af, og blandt del-tagerne på formandsmødet var holdningerne stærkt delte.

Jens Peter Toft, formand for Lokalafdeling MidtVest: »Hvis lokalafdelingerne bliver større, vil vi helt sikkert mi-ste medlemmer, fordi de skal rejse alt for langt for at deltage i arrangementer. På sigt vil det slå hele organisationen ihjel.«

Torben Smidstrup, hovedbestyrelsesmedlem fra Lokalaf-

Af Jens Holme

deling MidtVest: »Jeg er ikke enig med min formand. Lokal-foreningerne er i dag alt for meget hyggeklubber, og vi har svært ved at skaffe tilslutning til vores arrangementer.«

Bethina Hansen, bestyrelsesmedlem, Lokalafdeling Søn-derjylland: »Kun de færreste gider lade sig vælge til en lo-kalafdelings bestyrelse. Vi er flere, der er blevet valgt ved en tilfældighed. I stedet for geografisk afgrænsede lokalfor-eninger har vi brug for effektive erhvervsnetværk.«

Leif Kjeldahl, formand for Lokalafdeling Nordvestjylland, »Lad være med at kurere nogen, der ikke er syge. Hvorfor skal vi blive ved med at diskutere lokalafdelingernes eksi-stens? Hos os har vi en god og levende debat på vores gene-ralforsamling, som også de yngre medlemmer tager del i.«

Gider ikke det socialeJørn Brink, formand for Lokalafdeling Vest. »Meget omkring den traditionelle foreningstankegang er på retur. Mange og navnlig de yngre har ikke brug for sociale arrangementer. Den virkelighed kan vi lige så godt tage udgangspunkt i.«

Dorte Nielsen, Lokalafdeling Sjælland Midt & Syd: »Vi har svært ved at få medlemmerne til at deltage i vores arrange-menter. Måske fordi lokalafdelingerne allerede er blevet for store, og folk synes der er for langt at køre.«

Gorm Schmidt, bestyrelsesmedlem i Lokalafdeling Kø-benhavn: »Hvis vi skal have flere yngre medlemmer til at deltage, så skal vore tilbud være målrettede netop til dem. Ellers kommer de ikke.«

Hvad skal de lave?Bo Ulsø, bestyrelsesmedlem Lokalforening Horsens & Om-egn: »Jeg synes, vi skal begynde debatten et helt andet sted, nemlig hvad det er for opgaver, lokalforeningerne skal løse i fremtiden. Skal de være i tæt dialog med kommunerne? Eller har det større betydning at være med til at rekruttere nye medlemmer? Vi må herefter tilpasse størrelsen til opga-veindholdet.«

Hvad der videre skal ske med den lokale struktur kom-mer til debat på de lokalforeningernes ordinære generalfor-samlinger i marts og april. På landsplan vil debatten blive videreført på generalforsamlingen til sommer.

Debatten om lokalforeningernes fremtid blev indledt med en gruppe-opgave. Her det det Bethina Hansen, afd. Sønderjylland og Per Poul-sen, afd. Skive, Viborg & Omegn, der har fat i en god formulering, som noteres af gruppens sekretær, konsulent Steffen Mose.


Kamp om medlemmerneRekord i nye medlemmer, men Arbejdsgiverne er udfordret af virksomhedsophør, konkurser og en generel tendens i samfundet.

Arbejdsgiverne mister hvert år medlemmer, fordi virksom-hedsejere lægger op og går på pension eller fordi virksom-heder går konkurs. For at undgå en ødelæggende siveblød-ning er der hele tiden brug for opsøgende arbejde for at rekruttere nye medlemmer.

Og 136 nye medlemmer sidste år var en rekord i forhold til de foregående år, oplyste direktør Jani Lykke Methmann

i sin status ved Arbejdsgivernes formandsmøde. Alligevel strammer økonomien til, bl.a. fordi medlemsvirksomheder-ne stadig er ramt af den internationale lavkonjunktur. Des-uden er foreningskulturen generelt på tilbagetog.

Direktøren har derfor set sig nødsaget til at foretage en tilpasning af bemandingen i Arbejdsgivernes sekretariat for at få dette års budget til at gå op. Samtidig er den inter-ne struktur ændret, bl.a. for for at effektivisere tegningen af nye medlemmer.

Mere medieomtaleJani Lykke Methmann oplyste videre i sin beretning, at be-stræbelserne på bedre at slå igennem i medierne er lykke-des særdeles godt. Faktisk har Arbejdsgiverne fået dobbelt så megen presseomtale, som det der var sat som mål.

Hun omtalte også ændringen organisationens navn og logo. En stor opgave, der er gennemført uden meget store omkostninger. Hun nævnte som en hovedopgave i indevæ-rende år, at Arbejdsgiverne skal positionere sig yderligere, og organisationen skal udbygge sin rolle som både som for-ening for små og mellemstore virksomheder og som service-virksomhed.

Af Jens Holme

Jani Lykke Methmann har gennemført en organisatorisk

omlægning og tilpasning af økonomien.

FOR

MA

ND

SMØ

DE

Skal din virksomhed certifi ceres og mangler du en sparringspartner til at knække standardens krav i forhold til din hverdag så kontakt Albøge.

Her er der hjælp at hente til certifi ceringsprocessen indenfor: DS/EN 1090-1 + A1- CE-mærkning til stålkonstruktioner DS/EN ISO 9001 - Kvalitet DS/EN ISO 14001- Miljø DS/OHSAS 18001 - Arbejdsmiljø

Har du behov for en kvalitetschef på deltid eller med fast interval er Albøge løsningen.

KONTAKT Anni AlbøgeTlf. 6167 [email protected]

Brugervenlig

KVALITETS- OG MILJØSTYRING med særlig fokus på mindre virksomheder

Sandbyvej 137800 Skive

Tlf. 6167 9230 [email protected]

Se artikel fra en tilfreds kunde i DS-bladet nr. 6 side 32-33, PC Maskiner v/ Preben Christensen. Certifi ceringen fandt sted den 22. april og blev forestået af Intertek.


Nye vilkår forBladet ArbejdsgivernePositiv stemning for at integrere bladet i Arbejdsgivernes samlede kommunikation og ned-lægge den selvstændige bladbestyrelse.

Af Jens Holme

Siden den daværende Dansk Smede-mesterforening blev eneejer af det nu-værende Bladet Arbejdsgiverne har bladet været drevet som en selvstæn-dig forretning med sin egen bestyrel-se, hvis medlemmer har været udpe-get af henholdsvis Arbejdsgivernes generalforsamling og af hovedbesty-

Jens Peder Toft (i forgrunden), formand for Lokalafdeling MidtVest, var den, der på general-forsamlingen i sommer tog initiativ til, at Arbejdsgivernes kommunikation og blad skulle ses efter i sømmene. Han erklærede sig tilfreds med arbejdsgruppens resultat.

Forslaget er blevet til på baggrund af en beslutning på Arbejdsgivernes generalforsamling i 2014. Det blev vedtaget, at en arbejdsgruppe skulle vurdere bladets rolle i fremtiden og om de samlede kommunikationsres-sourcer i organisation og blad kunne anvendes mere fordelagtigt til synlig-gørelse af foreningen.

Arbejdsgruppen bestående af lands-formand Fleming Frederiksen, næst-formand Martin Frederiksen samt bladbestyrelsens formand og næst-formand, Jørgen Hansen og Leif Frisk samt direktør Jani Lykke Methmann har i forbindelse med deres analyse haft ekstern bistand fra journalist og kommunikationsrådgiver Lis Hornø.

Lis Hornø nåede frem til, at kon-struktionen med en selvstændig blad-bestyrelse er overflødig. I stedet bør Arbejdsgivernes medier – hjemmesi-de, nyhedsbreve, blad m.fl. være bed-re til at spille sammen som et orke-ster.

Formandsmødet kan ikke træffe be-slutninger. Integrationen af bladet og nedlæggelsen af bladbestyrelsen vil komme til afstemning på Arbejdsgi-vernes generalforsamling i juni i år.

I stedet for en bladbestyrelse er der lagt op til, at der skal etableres et kom-munikationsråd med fire medlemmer. Rådet skal sætte mål, rammer og prio-riteringer for Arbejdsgivernes interne og eksterne kommunikation.

relsen.Men den tid ser ud til at være for-

bi. Arbejdsgivernes formandsmøde i slutningen af januar tog godt imod en indstilling om at nedlægge bladbesty-relsen og lade bladet indgå som en in-tegreret del af den samlede kommuni-kation hos Arbejdsgiverne.


Danvak Dag med rabatDanvak (Dansk Forening for Varme-, Ventilations- og Sanitetsteknik) holder traditionen tro sin årlige Danvak Dag den 15. april.

Her bliver foreningens medlemmer og alle andre med interesse budt in-denfor til en spændende dag med in-formationer om aktuelle temaer in-den for indeklima, komfort og energi. Konferencen finder sted i tre spor samtidig, men det hele optages på vi-deo, så man får mulighed for at se og høre det, man er gået glip af.

Overborgmester Frank Jensen åbner konferencen med et indlæg om Kø-

O N S D A G D E N 1 5 . A P R I L 2 0 1 5 / I D A M Ø D E C E N T E R / K A LV E B O D B R Y G G E 3 1 - 3 3 / K Ø B E N H AV N V

2015DANVAK DAGEN

– D

E N M E D V I D E N V I N D

ER

Arbejdsgivere fårrefusion for kostophold

Fra og med januar i år har arbejdsgivere fået ret til refusion af udgifter i forbindel-se med erhvervsskoleelevers ophold på kostafdelinger.

AUB (Arbejdsgivernes Uddannelses-bidrag) udbetaler refusionen automatisk på baggrund af skolernes oplysninger om elevernes kostophold. De gældende regler for optagelse på skolernes kostafdelinger er uændrede.

Retten til refusion gælder for kostop-hold, der er nødvendige, fordi transport-tiden mellem elevens hjem og nærmeste skole er mindst fem kvarter eller det er af-talt mellem eleven og arbejdsgiveren, at uddannelsen gennemføres på en skole, der ikke er nærmeste skole.

Retten til refusion gælder kun for kostophold, der er begyndt tidligst 1. ja-nuar 2015

AUB og Undervisningsministeri-et forventer et udvikle en it-løsning, der kan udbetale refusionen automatisk til virksomhedernes NemKonto – efter samme model, som ved udbetaling af befordringstilskud, fortæller uddannel-seskonulent Frank Andersen, Arbejdsgi-verne.

Systemløsningen kan dog først væ-re klar til udbetaling efter sommerferien 2015. Arbejdsgivere, der har penge til go-de, vil automatisk få udbetalt refusionen for kostophold med tilbagevirkende kraft, når it-løsningen er i drift.

benhavns Kommunes strategi for re-novering og udbygning af den eksiste-rende bygningsmasse.

Konferencen holdes i IDA-huset Kø-benhavn. Arbejdsgivernes medlem-mer kan deltage til samme pris som Danvaks egne medlemmer, 3400 kr. Ved tilmelding af mindst tre fra sam-me virksomhed får man 10 procent i rabat.

Det fulde program kan ses på Dan-vaks hjemmeside – danvak.dk. Det er også her, man kan tilmelde sig Dan-vak Dagen.


Seks kommuner i hovedstadsområdet har igangsat kampagnen »Styr Energien«, der de næste to år skal hjælpe lokale autoværksteder, maskinværksteder og butikker med at minimere forbruget af el og varme.

Projektet vil i første omgang omfatte 50 virksomhe-der, og det er antagelsen af hver af dem kan reducere deres udgifter til energi med mindst 20 procent.

I »Styr Energien« hjælper de deltagende kommuner de lokale virksomheder med at sætte fokus på ener-gibesparelser. Rådgivere fra kommunen kan hjælpe virksomheden med at finde ud af, om der er penge at spare på energiregningen. Er der det, kan de hjælpe virksomheden videre. For eksempel med at få et over-blik over energiforbruget knyttet til for eksempel be-lysning, opvarmning, ventilation, køling og maskin-park, og hvor virksomheden kan sætte ind for at spare.

Kommunen kan hjælpe virksomheden med at lave en energihandlingsplan og følge op på den. Herudover kan kommunen invitere virksomhederne til netværks-møder om muligheder for at spare energi, ligesom de sætter virksomhederne i forbindelse med kvalificere-de håndværkere, energirådgivere og leverandører, der kan beregne priser og tilbagebetalingstider på investe-ringer i energibesparende produkter.

Få styr på energienInteresserede virksomheder beliggende i en af de

seks kommuner er velkomne til at kontakte projektle-der Lone Kelstrup på [email protected] for mere information om projektet.

De deltagende kommuner er: Allerød, Ballerup, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe og Høje-Taastrup Kommune. Aalborg Universitet, TREFOR, Schneider Electric og Gate 21 er desuden partnere i projektet. Energitjekket tilbydes i første omgang til detailhan-delsbutikker, autoværksteder og maskinværksteder. Projektet er støttet af midler fra Energifonden.


Videncenter bør fortsætte

Energistandarden i Danmarks over 2,3 millioner eksisterende bygninger skal undergå omfattende forandringer på blot 20 år for at indfri regeringens klima- og energimål.

Derfor mener en række branche- og erhvervsorganisationer, der indgår i Videncentrets rådgivende udvalg, at der fortsat er behov for et Videncen-ter for energibesparelser i bygninger. De har sendt et fælles brev til både Klima-, Energi- og Bygningsminister

En række branche- og erhvervsorganisationer har sendt en fælles opfordring til politikerne om at fi nde midler til at fortsætte Videncenter for energibesparelser i bygninger.

det er kun fagfolk, der har adgang til messen, og det betyder, at alt indhold på messen er på et højt fagligt niveau for alle grupper af besøgende,« fort-sætter Michael Helm.

Blandt de vigtigste emner i vvs-branchen er energirenovering og ener-gibesparelse, og det vil i år være det

Alt udsolgt til vvs-messe180 udstillere har meldt deres ankomst til branchemessen VVS’15 i Odense Congress Center den 22.-24. april. Det bliver den 12. udgave af fagmessen, og de besøgende kan se frem til at ople-ve alle facetter af vvs-branchen samt se og høre det nyeste omkring energi-renovering og -optimering.

Der er fuldkommen udsolgt af stande på messen, der finder sted i fire udstil-lingshaller og ventes at tiltrække mere end 8000 fagfolk fra ind- og udland.

»Vi ser frem til at præsentere den bedste vvs-messe til dato. Med 180 ud-stillere kommer vi rundt i alle hjørner af branchen, og der er ingen tvivl om, at der vil være rigtig meget inspiration at hente i de mange nye tendenser og udviklinger, der sker indenfor bran-chen – især indenfor energioptime-ring,« siger projektchef Michael Helm.

Nye udstillere»Ud over de mange velkendte ansig-ter, glæder vi os over at kunne byde velkommen til 45 helt nye udstille-re, som vil bidrage med produkter og yderligere viden. Når vi kalder det en fagmesse, så mener vi det virkelig, for

overordnede tema for messen. Derfor gentager arrangørerne succesen med Energiens Torv. Her har udstillerne mulighed for at præsentere små, fag-lige indlæg omkring energirenove-ring og energibesparelse og fremlæg-ge konkrete løsningsforslag, som kan inspirere de besøgende.

Rasmus Helveg og Folketingets Kli-ma-, Energi- og Bygningsudvalg, hvor de opfordrer til at sikre Videncentret en fornyet bevilling, efter den nuvæ-rende udløber i slutningen af 2015.

Bag henvendelse til politikerne står bl.a. Håndværksrådet, Dansk Byggeri, Danske Erhvervsskoler, Dansk Fjern-varme og Rørforeningen.

Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008

og indtil videre videreført frem til og med 2015 som en del af energiaftalen fra marts 2012. Videncentret bidrager til, at byggeriets parter og andre aktø-rer opnår større viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Målet er at medvirke til at realisere flere ener-gibesparelser i bygninger.

Videncentret ligger under Energi-styrelsen og drives af et konsortium med Teknologisk Institut i spidsen.


REKORD – 2014 bød på endnu en ver-densrekord til den danske energisek-tor, da vindmøller gennemsnitligt dækkede 39 pct. af det danske el-for-brug i året. Det viser en opgørelse fra Energinet.dk.

BESPARELSE – Behovet for energi til opvarmning af bygninger satte ny bundrekord i 2014. Den gennemsnit-lige boligejer kommer til at spare 20 procent på varmeregningen i forhold til 2013, viser den samlede opgørelse af graddage fra Teknologisk Institut.

TITAN – Virksomheden Expanite har fået 1,4 millioner kroner af Markeds-modningsfonden til at markedsteste en ny løsning til overfladehærdning af titanium, der gør metallet kommer-cielt bæredygtigt i bl.a. ur- og flyind-ustrien. Projektet er igangsat og løber over de næste 18 måneder.

DANSK HÅNDVÆRK har udpeget 38-årige cand.jur. Morten Frihagen til ny direktør. Indtil udnævnelsen var han leder af organisationens sekreta-riat. Med direktørskiftet skal Dansk Håndværk, arbejdsgiverforening for tømrervirksomheder, i gang med at

Kort fortalt udarbejde en ny strategi for fremtiden, og her vil der blive sat fokus på at ska-be en skarpere profil med kant, forkla-rer Morten Frihagen.

LUKKET – Brødrene Dahl har lukket sine ni Bad & Design-butikker, som installatørerne har brugt som show-rooms for baderumsløsninger. Det har ikke været økonomisk rentabelt at dri-ve butikkerne, lyder forklaringen fra Brødrene Dahl.

GRØN EKSPORT – Danske virksom-heder eksporterede grønne varer og tjenester for 65 mia. kr. i 2013 – alt lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndte-ring og optimering af energiforbrug. Maskinindustrien stod for hovedpar-ten af den grønne eksport, især i form af vindmøller. Grønne varer og tjene-ster udgjorde 6,4 pct. af den samlede eksport.

UDDANNELSE – I 2030 vil samfundet mangle 90.000 faglærte, mens der vil være cirka 85.000 ufaglærte og 55.000 akademikere i overskud, fremgår det af en analyse fra LO. Derfor er det helt afgørende, at flere unge tager en fag-lært uddannelse, og at færre går på universitetet, siger Ejner K. Holst, LO, og Per Påskesen, Metal.

PRAKTIKPLADSER – Landets kom-muner er stærkt uenige om, hvordan de bedst kan være med til at sikre praktikpladser til lærlinge. Godt halv-delen tyer til håndfaste krav i form af klausuler i udbud af byggeopgaver, mens hver fjerde kommune satser på et samarbejde mellem virksomheder og skoler, skriver dagbladet Licitatio-nen.

LUKNING – Kun 380 danske parcel-huse har installeret anlæg, der gør det muligt at bruge regnvand til toiletskyl og tøjvask. Et tal, der står i skarp kon-trast til de 1,8 millioner anlæg af sam-me slags, der findes i Tyskland. Ikke engang et tilskud på 10.000 kr. har kunnet lokke husejerne ud af busken, så Hofor (Hovedstadsområdets Forsy-ningsselskab), der som det eneste for-syningsselskab har tilbudt dette til-skud, lukkede ved årsskiftet ned for puljen.

SORT ARBEJDE – Danskernes accept af skattesnyd og sort arbejde falder. Det viser tal fra en spørgeskemaun-dersøgelse, Danmarks Statistik har udført for SKAT. Modstanden mod sort arbejde er størst, hvis der er virk-somheder involveret, mens den er mindst, hvis det sorte arbejde udføres mellem privatpersoner.

Få mere viden om rustfrit stål

Alle, der arbejder med rustfri stål til procesudstyr og komponenter til såvel fødevareindustrien som andre bran-cher, har mulighed for at få ny viden, når virksomhedsnetværket Stålcen-trum holder temadag den 24. februar.

Temadagen fokuserer i særlig grad på svejsning og overfladebehandling af rustfrit stål. Arrangementet finder sted i samarbejde med virksomheden Expanite med hovedkvarter i Hillerød

Virksomhedsnetværket Staalcentrum indbyder til temadag.

samt Arbejdsgiverne og de virksom-heder, der i øvrigt holder indlæg.

Expanite A/S lægger lokaler til te-madagen og vil præsentere deltagerne for virksomhedens skelsættende tek-nologi inden for overfladehærdning af rustfri stål.

Stålcentrum – Procesudstyr til fø-devareindustrien er et virksomheds-netværk, der gennem samarbejde har til formål at skabe et internationalt

vækstcenter for udvikling af innova-tivt procesudstyr til fremstilling og distribution af fødevarer og ingredi-enser.

Programmet for temadagen og til-melding kan foregå på Stålcentrums hjemmeside, staalcentrum.dk, senest den 20. februar. Pris for deltagelse i temadagen er 700 kr. for medlemmer af Staalcentrum og Arbejdsgiverne og 1400 kr. for ikke-medlemmer.


Danmark skal være bedst i EuropaMed sit udspil til digital vækstplan vil regeringen løfte danske virksomheder til højeste niveau. Men det løser ikke et grundlæggende problem, siger Arbejdsgiverne.

ling. Hvis ikke de gør det, risikerer vi at tabe såvel vækstmuligheder som arbejdspladser til andre lande. Med vækstplanen lancerer regeringen der-for 23 initiativer fordelt over fire ind-satsområder:• God mobil- og bredbåndsdækning i

hele landet,• styrket anvendelse af it og data i

dansk erhvervsliv,• digitale kompetencer og læremidler

skal fremmes,• offentlig digitalisering med et er-

hvervsfokus

Bedre bredbåndInitiativerne inkluderer blandt andet frigørelse af 700 MHz-frekvensbån-det til mobilt bredbånd fra 2020 for at forbedre dækningen i yderområderne, partnerskaber med erhvervslivet om e-handel, big data og digitalisering, etablering af et virksomhedsråd for it-sikkerhed samt en virksomhedsrettet udviklingspulje for digitale læremid-ler på 40 mio. kr.

Desuden skal der ifølge planen af-sættes en pulje på ni mio. kr. til udvik-ling af kurser til digital læring, og der skal udvikles en digital strategi for fol-keskolen og erhvervsuddannelserne.

Virksomheders behov for digitale kompetencer skal kortlægges, og der skal iværksættes en brandingindsat med det formål at øge kendskabet til Danmark som it-nation.

Desuden hedder det i den digitale vækstplan, at digitalisering bør prio-riteres i de videregående uddannelser. Desuden skal mulighederne for op-kvalificering og rekruttering af it-ar-

Danske virksomheder skal være blandt de bedste i Europa til at udnyt-te it, big data og e-handel til at skabe vækst, og der skal være tilstrækkelige frekvenser til mobilt bredbånd.

Det er ambitionen bag Vækstplan for digitalisering i Danmark, som er-hvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) præsenterede kort før års-skiftet.

De danske virksomheder skal væ-re parate til at udnytte de mulighe-der, der ligger i den digitale omstil-

bejdskraft skal forbedres. Det samme gælder faglærtes muligheder for at få papir på reelle it-kompetencer.

»Digitalisering og anvendelse af it er central for væksten i dansk økono-mi. Med vækstplanen vil vi sætte skub i brug af ny teknologi og digitale løs-ninger i virksomhederne. Det vil styr-ke konkurrenceevnen og være med til at fremtidssikre dansk erhvervsliv,« si-ger erhvervs- og vækstminister Hen-rik Sass Larsen.

Siden offentliggørelsen er vækstpla-nen blevet drøftet blandt Folketingets partier med henblik på, at der kan ind-gås en samlet politisk aftale.

Gammel vin på nye flaskerHos Arbejdsgiverne kalder branche-chef for byggeri, Steen Hoeck Klau-sen, den digitale vækstplan for »gam-mel vin på nye flasker«.

»Vi får ikke en løsning på det helt grundlæggende problem, at virksom-hederne i nogle egne af landet ikke kan komme på det mobile netværk. Før det er løst, giver det ingen mening at tale om alt det, virksomhederne skal kunne,« siger Steen Hoeck Klau-sen og fortsætter:

»Der er mange gode ting, som poli-tikerne kan tage med i deres forhand-linger. Man har forsyningspligt på vand, el og stationære telefoner. Vil et selskab tjene penge på at levere en ydelse, er det også forpligtiget til at le-vere i de tyndt befolkede områder. I de kommende forhandlinger kunne politikerne overveje, om der ikke og-så skal stilles minimumskrav til tele-selskaberne for det mobile bredbånd.«

TEMA | DIGITALISERING

Branchechef Steen Hoeck Klausen: »Vi får ikke en løsning på det helt grundlæggende problem, at virksomhederne i nogle egne af landet ikke kan komme på det mobile net-værk.«

Af Jens Holme


Stort potentiale i at brugeegne og andres dataDe fl este har hørt om big data. Få forstår, hvad de kan bruges til og endnu færre udnytter deres data systematisk og analytisk.

somheder på, at de har brug for vejled-ning og eksempler på, hvordan andre virksomheder, de sammenligner sig med, arbejder med data. Og det er en opgave, IBIZ-Center gerne tager på sig, understreger Jan Overgaard.

I kategorien big data nævner han som eksempler: Geografiske data, da-ta fra sensorer, data fra web og sociale medier, data fra andre virksomheder og data fra det offentlige. Det er nær-mest kun fantasien, der sætter græn-ser.

Start med det næreDataene skal naturligvis bruges som hjælp til en mere præcis markedsfø-ring, til at øge salget, optimere drif-ten og meget andet positivt. Men Jan Overgaard anbefaler, at man starter med det helt nære og nemme:

»Brugen af Big Data er en hel vi-denskab. Jeg vil anbefale, at virksom-hedsejere begynder i det små og ser på, hvilke data de allerede har i dag, og hvordan de kan udnyttes mere op-timalt. De fleste virksomheder har således en stor datamængde i deres

Brugen af data i danske virksomheder er stadig i sin vorden. Det viste analy-sen »Big data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv«, som blev udgivet af Er-hvervsstyrelsen sidste år.

»Analysen viser, at der er et enormt vækstpotentiale i brug af data, men det er stadig kun meget få virksomhe-der i Danmark, der arbejder med da-ta, og det store flertal af virksomhe-der ved ikke nok om det. Det er også komplekst at arbejde med data, og det kræver meget af ledelsen og af med-arbejdernes kompetencer,« fastslår Jan Overgaard, innovationscenter for eBusiness (IBIZ-Center), der har til opgave at styrke små og mellemstore virksomheders udnyttelse af it.

Brug for vejledning90 procent af verdens samlede data-mængde er skabt inden for de seneste to år – og denne eksplosive vækst i da-ta kan få stor betydning for din virk-somhed, hedder det på IBIZ-Centers hjemmeside.

Men i undersøgelsen fra Erhvervs-styrelsen peger de adspurgte virk-

økonomisystem, som kan fortælle, hvordan man udnytter sine resurser og fx, hvordan ordrer og opgaver for-deler sig geografisk, i løbet af året, og hvem kunderne er.

Det er alt sammen materiale, der kan bruges til at udjævne spidsbelastnings-perioder, og give oplysninger om, hvor og hvem de gode kunder er, og hvilke leverandører, man køber stort ind hos og kan forlange rabatter af.

Det kræver en systematik og en ana-lytisk sans, som ikke alle virksomhe-der er i besiddelse af. Men i mange til-fælde er den så meget værd, at det kan betale sig få den nødvendige hjælpe til at uddrage og analysere tallene,« siger Jan Overgaard og fortsætter:

»Hvis man har en hjemmeside, er der også en række muligheder for at indsamle data her. Der findes et gratis værktøj, Google Analytics, som man kan bruge til at få oplysninger om, hvilke besøgende man har på hjem-mesiden, hvordan de finder frem til den, og hvor længe de bliver der. Også her får man et unikt grundlag for til-rettelæggelsen af sit salgsarbejde.«

Af Jens Holme


Tættere dialog medvirksomhederne om it

IBIZ-Center justerer kursen for at komme tættere på virk-somhederne og få fl ere til at benytte digitale hjælpemidler.

le for nogle leverandører frem for an-dre. Men der er intet til hinder for, at vi sagtens kan pege på nogle mulige leverandører. I det hele taget ser jeg det som en vigtig opgave at hive it ned i øjenhøjde,« siger Jan Overgaard og fortsætter:

»Vores vejledning skal være så kon-kret som muligt. Den må hverken bli-ve for diffus eller for omfattende. Det helt afgørende er, at vi har at gøre med en ledelse, der bakker projektet op fra starten og er indstillet på, at der kan opstå problemer undervejs.

Af samme grund er en del af vore bestræbelser at kunne opstille en busi-nesscase for ejerne. De skal konkret kunne se, hvor meget de kan spare, og hvor hurtigt en given investering i it tjener sig hjem.«

Administration og produktionNår det drejer sig om IBIZ-Centers forpligtelse til innovation og overvåg-ning af nye tendenser peger Jan Over-gaard på behovet for at se på virksom-hederne i deres helhed.

»Vi skal ikke nøjes med at se på it-løsninger til administrationen. I lige så høj grad skal vi se på mulighederne for automatisering af produktionen i samarbejde med Teknologisk Instituts robotcenter i Odense.«

IBIZ-Centers hjemmeside indehol-der en række artikler om it i admini-strationen, nethandel, brug af sociale medier og meget mere. Gennem vi-deoklip formidler hjemmesiden et stort antal eksempler på, hvad kon-krete virksomheder har fået ud af at digitalisere.

IBIZ-Center, der har til formål at få fle-re virksomheder til at benytte sig af it, er på vej til at justere kursen. Cen-tret vil tættere på brugerne og i højere grad give konkret rådgivning.

»Vi har fået nye signaler fra vores opdragsgivere. Sidste år holdt vi 50 ar-rangementer for i alt 2500 virksomhe-der uden egentlig at tilbyde en opfølg-ning. Men nu åbner vi mulighed for, at de kan komme i en anderledes tæt dialog med os,« siger centerleder Jan Overgaard.

»Vi vil også gerne lave nogle arran-gementer som i højere grad er tilpas-set virksomhedernes specifikke be-hov. Foruden at det er et mål, at vi skal være mere udviklings- og innovati-onsorienterede.«

Særligt fokusIBIZ-Center blev etableret i 2007 af Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser samt Styrelsen for Forskning og Innovati-on. Centret har særligt fokus på små og mellemstore virksomheders behov og muligheder, fordi det især er dem, der kan have svært ved at komme i gang med it og finde en passende løs-ning.

Det er Teknologisk Institut og tek-nologivirksomheden DELTA, der står bag IBIZ-Center, som bor hos Tekno-logisk Institut i Høje Taastrup og be-skæftiger fem ansatte.

»Vi er en uvildig partner og vejle-der, når virksomhederne skal vælge it-løsninger. Vi har ikke nogen interesse i at prakke virksomhederne bestemte produkter på eller i det hele taget at ta-

Af Jens Holme


Jan Overgaard, leder af IBIZ-Center: »Vores vejledning skal være så konkret som muligt. Den må hverken blive for diffus eller for om-fattende. Det helt afgørende er, at vi har at gøre med en ledelse, der bakker projektet op fra starten.«


Pas på sikkerheden:Tyve og hackere ligger på lurIt-systemer er lige så vigtige for virksomheden, som lokaler, maskiner, medarbejdere og kun-der. Derfor bør it-sikkerhed have mindst lige så stor opmærksomhed som alt andet. Her giver IBIZ-Center råd, som hjælper med at holde virksomhedens guld i gode hænder.

programmer og operativsystemer er i dag så komplekse, at det er umuligt at lave dem helt uden fejl, men heldigvis opdaterer de fleste leverandører deres software, når de opdager disse fejl og sikkerhedshuller.

At bruge nyeste version af soft-ware og operativsystemer er det sam-me som at sørge for, at der er en ny og tidsvarende lås på alle døre til virk-somhedens bygninger.

Brug antivirusDe færreste virksomheder nøjes med at have lås på dørene til virksomhe-dens lokaler. Mange investerer også i

Med omtanke kan man nå langt, når det gælder om at gardere virksomhe-den mod indbrud og hærværk i it-sy-stemer. Men i mange tilfælde viser det sig, at it-sikkerhed slet ikke prioriteres i de daglige rutiner.

IBIZ-Center giver en række gode råd om, hvordan man ved omtanke og ikke særlig store omkostninger kan gardere sig mod tyve og hackere:

Et helt jordnært råd er fx altid at bru-ge den nyeste version af programmer og operativsystem. En af måderne, hackere anvender til at liste program-mer ind på en computer, er fejl og sik-kerhedshuller i programmer. De fleste

et alarmsystem. På samme måde skal man sikre sine it-systemer.

Sørg for at bruge et godt og aner-kendt antivirus program til alle virk-somhedens computere, og sørg for at det altid er opdateret til seneste ver-sion. Antivirus programmer fungerer på samme måde som alarmer. De ad-varer brugerne, når en hacker forsøger at snige sig ind på computeren.

Slå kryptering tilMange virksomheder bruger tråd-løst netværk. Hvis man ikke har slået krypteringen på det trådløse netværk



til, kan alle med en almindelig compu-ter få adgang til virksomhedens net-værk, og kan »lytte« med på den in-formation der sendes over netværket. De behøver ikke engang komme ind i virksomheden, men blot holde i en bil på gaden udenfor.

Der findes forskellige former for kryptering til trådløse netværk, og de fleste moderne netværk understøtter alle. De forskellige standarder hedder: WEP, WPA og WPA-2. WPA-2 er den sikreste. WEP anses ikke for at være sikker mere, da krypteringen til WEP kan knækkes på ganske få minutter med en almindelig computer.

Hvis virksomheden ofte har gæster, som har brug for adgang til internet-tet, så sørg for at have to trådløse net-værk. Et til gæster som kun har ad-gang til internettet, og hvor man kan dele kodeordet ud. Og et andet net-værk til virksomhedens medarbejde-re, som også har adgang til virksom-hedens servere, printere etc.

Brug kodeordIngen kæde er stærkere end det svage-ste led. Uanset hvor mange forholds-regler man tager, så hjælper det ik-ke meget, hvis man ikke bruger gode passwords. På samme måde forrin-ger det også effekten af virksomhe-dens alarm, hvis koden til alarmens kontrolpanel f.eks. er »123456« eller »111111«.

Gode kodeord skal være svære at bryde, og derfor skal de være på mindst 8 tegn, indeholde store og små bogstaver, tal og specialtegn. På den måde bliver det sværere for hackere at afprøve alle muligheder og finde det rigtige kodeord.

Bruger man fx et kodeord på seks tegn, som kun består af små bogsta-

ver, så tager det kun ca. 18 minutter at bryde det på en almindelig computer. Bruger man derimod et kodeord på 8 tegn og bruger alle de tilgængelige tegn på tastaturet (94 forskellige tegn), så vil det tage ca. et år at bryde kodeor-det på en almindelig computer.

Tag sikkerhedskopierHvis virksomhedens lokaler får vand-skade, brænder eller på anden må-de bliver ubrugelige, så er det en ka-tastrofe for virksomheden. På samme måde vil det være en katastrofe for de fleste virksomheder, hvis vigtige data fra it-systemer går tabt.

Derfor er det vigtigt at tage sikker-hedskopi hver dag. Tag gerne flere sik-kerhedskopier, som bliver opbevaret forskellige steder. Hvis virksomheden brænder, så hjælper det ikke meget med en sikkerhedskopi, hvis den også brænder. Derfor skal man sørge for at opbevare sikkerhedskopien uden for virksomheden.

Giv medarbejderne god it-adfærdAlle virksomhedens medarbejdere bør være opmærksomme på it-sikkerhed og på god IT-adfærd. Fx bør de vide, at de aldrig må installere et program på en af virksomhedens computere, med mindre de er 100 procent sikre på, hvor det kommer fra, og hvad det skal bruges til. På samme måde bør med-arbejderne vide, at de ikke må tilslutte et USB-drev til en computer, med min-dre de er sikre på, at det ikke indehol-der virus.

Sørg for at alle medarbejdere har personlige kodeord til de systemer, som de har brug for at have adgang til, og lær dem, at de aldrig må udle-vere deres personlige kodeord til an-dre.

En effektiv måde at sikre, at medar-bejderne har fokus på god it-adfærd og -sikkerhed, er at lave et sæt over-skuelige retningslinjer for brug af it i virksomheden. De behøver ikke fylde mere end et par sider med simple reg-ler for, hvad man som medarbejder skal gøre, og hvad man absolut ikke må gøre. Sørg for at alle nye medar-bejdere har forstået reglerne, hold reglerne opdaterede, og hold fyraf-tens- eller frokostmøder for at infor-mere medarbejderne med jævne mel-lemrum.

It-sikkerhed på mobile enhederEn mobil enhed er en computer, og har de samme sårbarheder som andre computere. Det inkluderer en sårbar-hed for virus, trojanske heste, orme og anden malware. Det mest almindelige angreb er, at folk installerer apps med ondsindede trojanske heste.

Ofte er det for eksempel program-mer, der usynligt sender sms’er til overtakserede numre, eller omdirige-rer teletrafik gennem dyre portaler. Men i princippet kan det være meget andet, f.eks. aflytning og overvågning af adfærd eller lokation. Derfor er det vigtigt med høj sikkerhed i forbindel-se med anvendelsen af mobile enhe-der.

Lås sim-kortet til telefonen og sørg for at beskytte din mobile enhed med en pin-kode. Overvej troværdighe-den af applikationer, inden du down-loader dem til din telefon. Brug sy-stemer til at finde og slette telefonens indhold i tilfælde af tab eller tyveri. Sørg for, at der ikke er vigtige data, der kun findes på din mobile enhed – hav altid en backup. Krypter kritiske data og opbevar din backup et sikkert sted.


Flertal vil gerne udvide brugen af it, men mangler både tid, kompetencer og billigere software.

Større indtjening, enklere arbejdsgange og flere ressour-cer til rådighed. Det er bare nogle af de mange fordele, som Danmarks virksomheder oplever ved digitalisering. Allige-vel er der en stor del af virksomhederne, som ikke for alvor satser på nye it-løsninger

Det viser en stor undersøgelse med deltagelse af 4000 danske virksomheder, som Danmarks Statistik har foreta-get for Erhvervsstyrelsen.

Undersøgelsen viser, at det langtfra er alle danske virksom-heder, som kaster alt ind på at få digitaliseret deres forretning. Over halvdelen (53 procent) af de adspurgte virksomheder an-giver, at prisen på relevante it-løsninger er for høj.

Mangler videnHalvdelen af de adspurgte nævner, at de har manglende res-sourcer til rådighed til at benytte it, mens 41 procent peger på, at de mangler kompetencer. Det drejer sig blandt andet om kompetencer til at sammentænke it og forretning samt de digitale kompetencer hos medarbejderne.

Samtidig viser undersøgelsen, at større virksomheder med mere end 100 ansatte oplever flere barrierer i deres it-anvendelse end mindre selskaber.

Flere barrierer for de store»At flere store virksomheder oplever barrierer end de små, kunne indikere, at de store virksomheder er mere udfordre-de, når det gælder anvendelse af it. Men mere sandsynlig er det, at de små virksomheder har gjort sig færre erfaringer med at anvende it,« lyder en delkonklusion i rapporten fra Erhvervsstyrelsen.

Omvendt peger selskaberne også på en række konkrete fordele ved it-anvendelsen.

En ud af tre virksomheder har oplevet, at it giver en stør-

re omsætning. Og hele 60 procent angiver, at de har omlagt og forenklet deres arbejdsgange, mens 53 procent har ople-vet en frigørelse af ressourcer som følge af digitaliseringen.

En stor del af virksomhederne kan tilslutte sig, at it-pro-jekter inden for de sidste to år, har haft en positiv indflydelse på effektiviteten på arbejdspladsen. Således angiver 60 pct., at de har opnået omlægninger og forenkling af arbejdsgan-ge, mens 53 pct. har oplevet en frigørelse af ressourcer.

Når det gælder den organisatoriske styring, har it-projek-ter også betydning. 45 pct. af virksomhederne har opnået et bedre beslutningsgrundlag for at lede virksomheden takket være it-projekter, mens 41 pct. angiver, at de har opnået en øget fleksibilitet til hurtigt at imødekomme ændringer på markedet.

Endelig peger 30 pct. af virksomhederne på, at it-projekter har haft en positiv betydning for deres udvikling af nye pro-dukter eller ydelser.

Genkender svarBranchechef for byggeri, Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgi-verne, genkender de problemstillinger, der fremgår af un-dersøgelsen.

»Det er jo rigtigt, at det er dyrt at investere i it. Fordelene er til gengæld også mange, og det er mit priserne er på vej ned i et leje, hvor flere kan være med. På grund af de såkald-te cloud-løsninger er de førhen store krav til investeringer typisk afløst af et månedligt abonnement.«

Steen Hoeck Klausen anbefaler medlemsvirksomhederne at få afklaret deres behov og deres muligheder, før de går i gang med en investering.

»Med vores branchekendskab hjælper vi dem gerne med at finde nogen, der kan hjælpe dem med den opgave,« siger Steen Klausen.

Virksomheder tøvermed investeringer

i digitale løsninger

Af Jens Holme


Kirsten Gifteknivmellem virksomhederog it-leverandører»Succes med IT« er titlen på Væksthus Sjællands tilbud til virksomheder, der står foran investeringer i it-systemer og gerne vil vælge rigtigt.

afsluttes med at deltagerne får en kon-kret handlingsplan med hjem og kan gå i gang.

»Indledningsvis får vi klarlagt virk-somhedens ønsker og hvilke arbejds-gange, der med fordel kan digitali-seres. Drejer det sig om regnskab, flådestyring eller hvad er det. Og hvor-dan er arbejdsfordelingen i dag,« siger Torben Kristensen og fortsætter:

»På den baggrund inviterer jeg nog-le relevante leverandører til at præ-sentere, hvad de hver især kan tilbyde. Her er det en fordel, at vi er en grup-pe. Man slipper for den lidt påtræn-gende en-til-en-situation. Vi kan stille spørgsmål i fællesskab og være sam-men om at diskutere svarene bagefter.

Som det tredje led i kæden hjælper vi de deltagende virksomheder med at forberede og få implementeret de nye arbejdsgange, så udbyttet af investe-ringen bliver maksimalt.

Her er virksomhederne ofte alt for optimistiske. De undervurderer den tid, det tager at forberede sig og få ud-dannet folk til at betjene det nye ud-styr. Følgen er, at man ikke får sat tin-gene rigtigt op. Det bliver ikke betjent korrekt og fordelene udebliver. Resul-

»Jeg er en slags neutral Kirsten Gif-tekniv mellem virksomheder, der vil investerer i it og de software-leveran-dører, der har noget relevant at tilby-de.«

Sådan forklarer vækstkonsulent Tor-ben Kristensen sin rolle i forbindelse med den hjælp til valg af digitale løs-ninger, som Væksthus Sjælland stiller gratis til rådighed for små og mellem-store virksomheder. Under overskrif-ten »Succes med IT« tilbyder Torben Kristensen både individuel sparring og workshops.

»De fleste håndværkere er jo ikke eksperter på det her felt og taler ikke samme sprog som it-leverandørerne. De har brug for hjælp til at få kortlagt mulighederne, og hvad det er de ger-ne vil opnå,« forklarer Torben Kristen-sen.

Individuelt og i holdEt standardforløb består af individu-el sparring og to eftermiddagswork-shops med deltagelse af 8-10 andre virksomheder, som også står foran in-vesteringer i it. Her får deltagerne ind-blik i den gode it-strategi og en præ-sentation af mulighederne. Forløbet

tatet bliver en masse unødvendig fru-stration.

It-systemer vedligeholder som be-kendt ikke sig selv. Det er nødvendigt, at være helt skarp på den nye rollefor-deling, hvem skal være superbruger, og hvem skal sørge for, at medarbej-derne bliver uddannet og opgraderet. Skal ydelsen eventuelt købes udefra.

Først når alt det er på plads er jeg ude af billedet igen,« slutter Torben Kristrensen sin redegørelse.

Mobile og integrerede løsningerHan tøver ikke, når han bliver spurgt, hvilke løsninger virksomhederne ef-terspørger.

»Det meget entydigt. De vil have samlet alle data om deres kunder et sted. De befinder sig almindeligvis mange forskellige steder: i mapper, blandt mails, i økonomisystemer og regneark. Man skal slå op alle mulige steder for at få dannet sig et overblik.

Det er et klart ønske at få det he-le samlet i et integreret system, hvor man ud fra et sagsnummer kan finde frem til tilbud, timeforbrug, billeder, mails, diverse krav til kvalitetskontrol og til slut fakturaen.

Af Jens Holme



Der efterspørges med andre ord da-tabaseløsninger, der er intuitive, nem-me og mobile. Svendene, montørerne, eller hvem det nu er, skal kunne rap-portere direkte fra deres biler, såle-des at deres data uden yderligere bear-bejdning kan bruges til udarbejdelse af fakturaer, lønberegning og meget mere. Samtidig skal de via deres iPad havde det fulde overblik over historik og aftaler vedrørende den opgave, de er ude for at løse.«

Et spørgsmål om overlevelseTorben Kristensen er ikke i tvivl om, at det drejer sig om liv eller død at kom-me i gang med at digitalisere.

»Jeg har en fornemmelse af, at et ud-skilningsløb er i gang. De, der ikke er kommet med på vognen, taber mar-kedsandele, fordi de ikke er konkur-rencedygtige. Hvis man har under ti medarbejdere, kan man måske klare sig uden. Men hvis en virksomhed vil udvikle sig og vokse, så er der ingen tvivl.

For mig at se handler det også om, at ejerlederen skal sættes fri og have et liv, der er til at holde ud. Han skal ikke bruge sine weekender på at samle op

på alt det, der er sket i ugens løb. Det bliver for surt i længden.«

Torben Kristensen peger sam-tidig på, at bogholderen kan sendes på pension eller måske er det hende, der overtager rol-len som superbruger og den der ser efter, at alle data rapporteres korrekt. Det er hjørnestenen i et hvilket som helst it-system.

»Samtidig er der mulighed for at revurdere behovet for re-visorbistand. Med et fuldt inte-greret it-system kan ejeren selv udtrække alle de data, han har brug for og på et splitsekund se, hvordan det ligger med dæk-ningsbidraget, hvilken kunde og hvilken ydelse, virksom-heden tjener mest på, hvilken medarbejder der tjener flest penge hjem til huset, hvilken le-verandør man køber mest hos etc. Det vil sikkert få nogle til at opsige den fulde pakke hos revisionsfirmaet og nøjes med et preview,« forudser Torben Kristensen.


Der kan være mange penge at spare ved at bruge nye it-løs-ninger, hvis man gør det rigtigt, men det kan også let gå galt, hvis man ikke har styr på det, og så kan det blive vir-keligt dyrt. Her er vækstkonsulent Torben Kristensens fem gode råd til, hvordan man undgår en dyr it-fiasko.

1. Den it-ansvarlige skal have tid nokEt it-projekt skal sammenlignes med et husbyggeri. Det skal tegnes, løbende tjekkes, og fejl skal udbedres. Er den nye it-løsning kritisk for forretningen, så bør man søge hjælp fra it-kyndige til at stå for processen. Det er en alt for stor risiko (og ofte alt for dyrt) at overlade styringen af projektet til le-verandøren.

Det nytter heller ikke, at opgaven drives af ejeren eller le-deren selv, eller at opgaven tilfalder den, der har mindst at lave, da det langt fra er sikkert, at personen har de rette for-udsætninger for at drive projektet i mål.

2. Sæt klare mål Den nye løsning kan som reglen langt mere, end virksomhe-den har behov for. Det er derfor altafgørende, at du zoomer ind på de opgaver, som den nye it skal løse i din virksomhed.

Bruger man tid på at få beskrevet sine mål, er det samtidig langt nemmere at kunne udfordre leverandørerne efterføl-gende, for så er der jo en tjekliste, som de skal forholde sig til (og ikke kan snakke sig udenom).

3. Undgå dårlig kommunikationFortæl før, under og efter at den nye it skal på banen, fortæl hvorfor beslutningen er taget, og hvad målet er. Langt de fle-


ste ansatte er modstandere af forandringer, så nye it-projek-ter er per definition en tabersag.

Hvis man ikke afsætter tid til at følge op på intern kritik samt at holde de ansatte orienterede om processen – og bru-ger tid på at få de få udvalgte arbejdsgange »masseret ind« hos medarbejderne, så er risikoen for et fejlslagent projekt stor.

4. Lav en realistisk tidsplan Som i alle andre situationer gælder det om at afsætte tid til at få løst opgaven rigtigt. Undgå at stresse projektet, fordi det skal passe sammen med et nyt regnskabsår.

Det vil ofte være billigere at køre med to bogholderi-sy-stemer set i forhold til at trække virksomhedens samlede produktivitet ned, fordi man fik lanceret den nye løsning for tidligt.

5. Det nye system skal kunne spille sammen med de eksisterendeIt skal i dag spille sammen med en række andre systemer for at levere de ønskede resultater. Det kan være systemer til leverandørkøb, banktransaktioner eller andre it-løsnin-ger. Der ligger derfor en vigtig opgave i at få det nye system til at passe med de eksisterende. Den opgave bør man selv tage ansvar for bliver løst.

Hvis man springer dette hjemmearbejde over, så risikerer man at det bliver det op ad bakke efterfølgende, fordi med-arbejderne ikke kan udføre de opgaver, som de er blevet lo-vet. at det nye it-system skulle levere.

være mmanangege ppengeg att spsppsparararareee vevevevedddd d aatat bbrugeg nyey iit-lløøs-hvis man gør det riggtitigtg , memen dedett kan også let gå

ste e anansasatttte er m dodstanddere aff fforara dndnd iringger, , såså nnyye it-ter er per definition en tabersag.

Fem gode råd tilat lykkes med it

I forvejen havde du fuldt sortiment, branchens bedste varesøgning, lagerstatus, produktdokumentation, favoritlister, infocenter og vejviser. Nu får du endnu mere: Med vores nye version af LMe-mobil til Android og iPhone kan du udveksle arbejdssedler med montøren i marken, registrere vare- og tidsforbrug korrekt og holde styr på SKS-skemaer. App’en er

fuldt integreret med LMe-partner og kan også let integreres med dit bogholderisystem. Det betyder bedre overblik og planlægning, nemmere økonomistyring og hurtig og korrekt fakturering. Det kan du tjene tusinder af kroner på - uden at det skal koste dig en eneste! Kontakt din Lemvigh-Müller afdeling eller ring til vores e-business supportteam på 3695 5399.

To nye funktioner.

Tusinder af kroner tjent

stål & metal www.lemu.dkteknik

• Få overblik over dit eget tidsforbrug • Sorter forbruget efter type, dag, uge eller måned• Hold styr på forskellige timesatser og tillæg mv. • Genvej til opgaven fra din timeoversigt

• Opgaver og arbejdssedler kan sendes til telefonen fra dit økonomi-system, LMe-partner eller oprettes i marken

• Hold styr på accepterede, påbegyndte og pausede opgaver• Prioriter opgaverne• Vælg mellem liste- eller kalendervisning• Søg på kundenavn, projektnummer eller referencenummer• Dokumenter opgaven med billeder• Registrer tids- og vareforbrug på opgaven• Afslut opgaven og send arbejdsseddel til dit økonomisystem• Udfyld SKS-skema som knyttes til opgaven

BLIV KLOGERE PÅ 90 SEKUNDER. Se videoen “Hurtigere fakturering og bedre overblik”


»Det blev nemmereat træffe det rigtige valg«Peter Munkholm, regnskabschef i virksomheden Gert Jørgensens VVS har deltaget i Væksthus Sjællands projekt »Få succes med IT«

Peter Munkholm er manden på kon-toret efter i mere end 30 år at have væ-ret selvstændig radio & tv-forhandler med forretning på hovedgaden i Hol-bæk. Nu stod han så med opgaven at finde et nyt og mere tidsvarende it-sy-stem til Gert Jørgensen VVS.

»Inden for de sidste par år er der kommet utrolig mange løsninger på banen. Vi bliver tæppebombet med forskellige smarte forslag. Det skaber ofte mere forvirring end klarhed med hensyn til, hvad man skal satse på,« si-ger Peter Munkholm.

Hos Gert Jørgensen VVS i Holbæk stod et gammel regnskabssystem for-an udskiftning. Vvs-forretningen hav-de brug for nye it-værktøjer, der kunne give bedre overblik.

Som den, der skulle være primus motor ved fornyelsen, tog regnskabs-chef Peter Munkholm kontakt til Væksthus Sjællands projekt »Få succes med IT«.

»Vi havde meget, vi gerne skulle ha-ve til at gå op i en højere enhed,« for-klarer Peter Munkholm og fortsætter:

»Mester, Peter Hocke, havde et na-turligt ønske om at få større overblik over sin virksomhed: Hvor pengene tjenes, hvor der evt. sættes til osv. Han havde også et ønske om at tilgodese medarbejderne, som gerne ville kun-ne registrere deres timer og ydelser på en enklere og mere smart måde.«

Firma i mellemklassenGert Jørgensen VVS er et mellemstort firma med for tiden 15-16 medarbejde-re. Peter Hocke har efter et generati-onsskifte været eneejer af virksomhe-den siden 2008 og er desuden medejer af vvsbutikken.dk, som er en af Dan-marks største og mest omfattende vvs-butikker på nettet.

»Rent faktisk købte vi et Navision-system for et par år siden. Men da vi havde fået sat det i drift, viste det sig hurtigt, at det var alt for stort og kom-pliceret for en virksomhed af vores størrelse.

Vi måtte derfor erkende, at vi var nødt til at finde noget andet. Et elektri-kerfirma, der bor til leje her på adres-sen, og som jeg privat fører regnskab for, havde valgt en integreret løsning bestående af »Ordrestyring« til time-sags styring og »Economics« som øko-nomisystem. Det fik jeg således nogle erfaringer med, men der er stor for-skel på behovene hos et forholdsvis stort vvs-firma og et lille elektriker-firma.«

Tilbud om klarhedPå den baggrund meldte Peter Munk-holm sig straks, da firmaet sidste som-mer fik et tilbud fra Arbejdsgiverne om at deltage i Væksthus Sjællands projekt »Få succes med it«.

»Det var en oplagt mulighed for at få beskrevet de arbejdsgange, vi skul-le have struktureret og få input til at træffe den endelige beslutning og oven i købet sammen med andre, der var i en lignende situation.

Af Jens Holme


Det blev nemmere at træff e det rigtige valg og gjorde mig mere tryg ved be-slutningen.

Peter Munkholm


Det begyndte med et indledende møde her i virksomheden med pro-jektlederen, Torben Kristensen. Efter-følgende deltog jeg i to møder i Køge sammen med repræsentanter for 8-10 andre virksomheder, som også stod foran en beslutning om investeringer i it.

På møderne blev vi præsenteret for en række forskellige muligheder og havde besøg af forskellige leverandø-rer. Det gjorde, at vi blev bedre rustet til at træffe den endelige beslutning. På den måde var det yderst positivt.«

Valgte det oprindeligeGert Jørgensen VVS endte med at gø-re som elektrikerfirmaet og valgte den kombinerede løsning med »Econo-mics« og »Ordrestyring«.

»Vi havde den deadline, at vi skulle udfase Navision den 1. januar. Samti-dig var vi presset af, at når vi nærmer os fyringssæsonen, så stiger aktivite-ten her i firmaet, og i år har der væ-ret ekstra travlt på grund af udsigten til, at håndværkerfradraget ville falde bort,« fortsætter Peter Munkholm.

»Men vi kunne ikke udskyde beslut-ningen længere, og der var en hel del forarbejde der skulle gøres. Dels med

data, der skulle overføres fra det gam-le system til det nye, og dels med at in-struere de folk, der skal bruge det.«

Den 1. januar blev den nye it-løsning sat i drift, og det er ifølge Peter Munk-holm gået overraskende glat.

»Vi er sluppet for de sædvanlige be-gyndervanskeligheder. Det tror jeg hænger sammen med, at vi har valgt et standardsystem, som vi blot har ju-steret til vore egne specielle behov. Desuden havde vi i efteråret en test-periode på halvanden måned med et fiktivt regnskab på både Economics og Ordrestyring. Det gav os mulighed for at få styr på de nødvendige tilpasnin-ger og lære programmerne at kende.«

Også medarbejderne har ifølge Pe-ter Munkholm taget godt imod de nye værktøjer.

»Kvaliteten af data og rationaliteten afhænger jo helt og holdent af, at med-arbejderne udviser disciplin og husker at lave de rapporteringer, som syste-met skal bruge. Derfor er det vigtigt, at også de mindre it-kyndige synes, det er nemt at arbejde med.«

Peter Munkholm synes alt i alt, der har været tale om en god proces.

»Jeg vil ikke kalde forløbet med Væksthus Sjælland for afgørende. Vi

Peter Munkholm: »Vi bliver tæppebombet med smarte forslag,

som skaber mere forvirring end klarhed.«

skulle nok have fundet ud af det alli-gevel. Men det blev nemmere at træf-fe det rigtige valg og gjorde mig mere tryg ved beslutningen.«

Ikke flere planer – lige nuIfølge Peter Munkholm er der ikke planer om yderligere digitaliseringer hos Gert Jørgensen VVS. I hvert fald ikke lige med det samme.

»Vi har således ingen plan om at di-gitalisere lagerstyringen. Jeg er bange for, at vi vil komme til at bruge alt for megen tid på administration. Medar-bejderne har først og fremmest til op-gave at køre ud og servicere kunder-ne på en god og positiv måde. Jeg har svært ved at se, at vi har brug for at få at vide, at nu er der kun tre tilbage af det ene eller det andet. Hvis vi var et større firma med fx 50 ansatte og hav-de et større lager, så kunne jeg se for-nuften i det.

Omvendt er mester her i firmaet en visionær mand med planer om at ud-vikle forretningen. Det kan sagtens tænkes, at nye it-systemer kan hjæl-pe med at realisere nogle af ideerne,« slutter regnskabschefen.


Det koster at væreforrest i feltetKaj Larsen VVS i Nykøbing Sjælland er førende med digitale løsninger, men er også faldet for sælgere, der har lovet noget, som ikke holder vand.

de flere penge. Vi har vel brugt 200.000 kr. og betaler et pænt månedligt beløb, uden at systemet fungerer endnu. Der-for er jeg derhenne, hvor jeg kigger på kontrakten og overvejer, hvornår jeg kan smide dem på porten.«

Parrets skuffede forventninger er rettet mod et navngivet firma, som gerne vil være kendt som dem, man kan stole på. Da det ikke er muligt for Bladet Arbejdsgiverne at vurdere ind-holdet af uenigheden mellem it-firma-et og Kaj Larsen VVS bliver navnet på it-firmaet ikke nævnt i denne artikel.

Grossister på banenSom alternativ til den nuværende løs-ning ser Jan Larsen med interesse på de it-løsninger, de store grossistfirma-er i fuld fart og i indbyrdes konkur-rence er ved at udvikle.

»Både Lemvigh-Müller og Brødrene A. & O. Johansen er på banen med vel-udviklede og i vidt omfang gratis til-bud til deres installatørkunder. Og det er vel at mærke ikke systemer, der lå-ser kunderne til den grossist, der har lanceret den software, der benyttes. De ser det som en service, der skaber velvilje og loyalitet, hvis kunderne vil bruge deres løsning,« siger Jan Larsen og fortsætter:

»Jeg er helt sikker på, de har fat i det helt rigtige. Fremtiden er enkle, cloud-

Jan Larsen, ejer af vvs-firmaet Kaj Lar-sen VVS og Kloak i Nykøbing Sjæl-land, har som erklæret mål at være teknologisk frontløber.

»Vi råder over de nyeste it-systemer i branchen,« hedder det kort og godt på firmaets hjemmeside.

Målet er den papirløse virksomhed og det fulde elektroniske styr på øko-nomi og alle arbejdsopgaver. Planerne er mange, men det koster at være for-an i sin tankegang.

»Jan er langt fremme i skoene, og løsningerne er ikke altid afprøvet, når vi gerne vil have dem,« siger Pernille Harhoff, gift med Jan Larsen og den der holder styr på virksomhedens ad-ministration.

Kigger på kontraktenDet er integrationen mellem de for-skellige systemer, der driller, og som har kostet megen forgæves uddannel-se og endnu flere spildte arbejdstimer.

»Vi er blevet stillet noget i udsigt, som ikke har holdt vand,« erklærer en skuffet Jan Larsen og uddyber:

»Det er den her fælde med, at de-res salgsafdeling har lovet noget, som endnu ikke er udviklet, vi er faldet i. Og når vi stiller krav om at få det, vi oprindelig er blevet lovet, så forlanger

baserede økonomi-, planlægnings- og indkøbssystemer, der er fuldt inte-grerede. Vi er jo ikke sat i verden for at være it-eksperter. Systemerne skal tværtimod hjælpe os til at drive vo-res virksomhed mere effektivt og med færrest mulige omkostninger.«

GeocatchingVvs-firmaet i Nykøbing Sjælland har som nævnt i mange år været i førerfel-tet med teknologiske løsninger.

»Vores montører fik allerede for 7-8 år siden håndholdte, såkaldte PDA’er. Da var vi nok for tidligt ude. Men nu har vi fået nogle langt bedre værktø-jer. I dag har alle iPads og udfylder de-res arbejdskort elektronisk. Det vil vi gerne have koblet sammen med vores GPS-registrering af bilerne,« siger Jan Larsen.

Som eksempel angiver han opgaver for en af virksomhedens store kunder, Eurodanhuse. Kaj Larsen VVS udfører alt vvs-arbejde i Eurodanhuses bygge-rier på Sjælland til en fast pris.

»Pernille geokoder de nye huses pla-ceringer, hvilket vi gerne vil have inte-greret i et økonomisystem, så der auto-matisk bliver registreret timer, når en af vores biler er 25-30 meter fra adressen.

Når opgaven er færdig kan vi se, hvor mange timer vi har været tilste-de på arbejdspladsen og sammenhol-de det med det antal timer, vi faktu-rerer. Vi kan samtidig konstatere, om der er opgaver, der tager længere tid end det anslåede timetal og indhente en forklaring hos vore medarbejdere.«

Størrelsen har betydningMed i underkanten af 30 medarbejde-re tilhører Kaj Larsen VVS kategorien af mellemstore vvs-firmaer. Og ifølge Jan Larsen spiller størrelsen en ikke

Af Jens Holme


Vi er jo ikke sat i verden for at være it-eksperter.

Jan Larsen


Bil-ogværkstedsindretningIndividuel indretning af servicebiler

Opbevaring og lastsikring på ladbiler

Indretning af værksted og arbejdsplads

bott. effektivt arbejde. www.bott.dk

bott-danmark a/s, Strevelinsvej 16,7000 Fredericia

uvæsentlig rolle, når det drejer sig om investe-ringer i ny teknologi.

»Grundomkostningerne er jo stort set de samme, om vi er 10, 50 eller 100 medarbejdere.

Konklusionen er, set med mine øjne, at vi helst skal vokse, men vi kan ikke her i området regne med at blive ret meget større, når det dre-jer sig om vvs. Derfor tænker jeg meget på at udvide med el. I forbindelse med de fleste op-gaver med energiløsninger – varmecentraler, jordvarmepumper, solceller – er det en fordel at kombinere vvs og el.«

Tøver med gode rådPå baggrund af sine egne erfaringer, vil Jan Larsen ikke give råd om, hvad andre bør gø-re, når det gælder investeringer i digitale løs-ninger:

»Det er rigtig svært at sige, hvad der er det rigtige lige nu, fordi der er så mange bolde i luf-ten fra de forskellige udbydere. Men skulle jeg starte forfra, så ville jeg nok vælge et helt enkelt økonomisystem og kigge på, hvad jeg kunne få gratis fra leverandører.«

Pernille Harhoff og Jan Larsen er sammen om at stille store krav til de digitale muligheder, men i nogle tilfæl-

de giver det problemer at være forrest i feltet.


Nye tider med digitalt byggeriHvorfor er det nødvendigt at skifte de gode gamle tegninger ud med en 3D-model? Man kan mene om det, hvad man vil, men om ti år vil det være en del af dagligdagen – også for mindre virksomheder.

at byde ind på statslige og kommuna-le opgaver, tvinges til at bruge digitale redskaber, der godkendes af bygherre. Formålet er at højne effektiviteten og kvaliteten i byggeriet, og forventnin-gerne er, at det vil brede sig til resten af branchen.

Eksport og importBIM er en tredimensionel model med informationer – en slags database, hvorfra alle data kan udtrækkes, ikke kun grafiske data, men også eksem-pelvis styklister. Dataene kan impor-teres til og eksporteres fra modellen til eksempelvis mængdefortegnelser eller simuleringer og kalkulationer i specialsoftware.

Udover BIM-modellen handler det digitale byggeri også om Bips, som er standartbeskrivelser, der anvendes i større byggerier. De sikrer en ensar-

Med BIM og Bips er der tale om et pa-radigmeskift, hvor man går fra doku-mentbaserede metoder til modelbase-rede. Selvom alt tegnearbejdet udføres i en tredimensionel model, kan det godt laves om til en almindelig gam-meldags todimensionel tegning.

På sigt bliver det dog stadigt mere almindeligt at gå rundt på byggeplad-sen med en tablet med model og teg-ninger zoomet ind på nøjagtig den del i byggeriet, der skal udføres. På den måde bliver det overflødigt med store, tunge tegninger og nemmere at visua-lisere bygningen og forbedre kommu-nikationen mellem de involverede fag-grupper i byggeriet.

Selvom udviklingen endnu ikke går med stormskridt, er det digitale byg-geri en realitet flere steder. De offent-lige bygherrer stiller det som krav, og det betyder, at de aktører, der ønsker

tethed i alle byggesager og rummer en række standardiserede tekster, basis-beskrivelser og paradigmer til at ud-arbejde projektspecifikke bestemmel-ser ved en byggesag.

Der skelnes mellem en basisbeskri-velse og en projektspecifik beskri-velse. Endelig er der en byggesags-beskrivelse, som indeholder fælles betingelser for alle entrepriser i byg-gesagen, mens arbejdsbeskrivelsen er forbeholdt entreprisearbejde og bely-ser omfanget af blandt andet arbejde og materialeforskrifter. På Bips hjem-meside findes der beskrivelsesværktø-jer, som sikrer en ensartet opbygning i alle byggesager.

Vigtigt at komme i gangAt indføre BIM og Bips er ikke uden udfordringer. Men det er vigtigt at komme i gang og ikke kun følge ud-viklingen fra sidelinjen. Eksempler fra andre lande viser, at digitalt byggeri er vejen til mere effektive og fejlfrie byg-geprocesser. Og det er kommet for at blive.

Der er begyndervanskeligheder, som koster blod, sved og tårer for bå-de rådgivere og entreprenører, men alle involverede parter har gavn af de nye metoder. For at komme udfor-dringerne til livs, er det nødvendigt med nytænkning i samarbejdet mel-lem rådgivere, entreprenører og byg-herrer, ligesom det er nødvendigt for entreprenører at anskaffe det nødven-dige it-udstyr og sikre de faglige kom-petencer. Endelig er samarbejde, plan-lægning og kommunikation nøgleord for, at det digitale byggeri kan blive en gevinst for alle parter.

Af Marin Egholm, vvs-konsulent, Arbejdsgiverne



10 gode råd frait-leverandørenFra manuelle arbejdsgange til it-løsninger – en mentalt og økonomisk stor beslutning. Jesper Aaberg fra it-virksom-heden Outzourse giver sit bud på en vellykket proces.

Der findes mange både gode og dårli-ge eksempler it-projekter. Ofte afhæn-ger udfaldet af samarbejdet og den af-tale, der er indgået mellem kunde og it-leverandør. Det er vigtigt, at kunden ikke falder for leverandørens godt-købssnak, men selv tager styringen.

Det mener Jesper Aaberg fra it-virk-somheden Outzource, som bl.a. har lanceret tidsregistreringssystemet Ti-meOut. Han siger følgende om, hvor-når det er på høje tid at interessere for en it-løsning:

»Når man oplever at skulle løbe sig halvt ihjel for at tjekke op på medar-bejderne, eller skal fare frem og tilba-ge mellem kontoret og produktions-hallen for at følge med i, om ordre nr. 217 er færdig – og hvornår en ny or-dre kan startes. Når man skal huske, om en leverance var en dellevering, og man derfor har udskrevet to ens føl-gesedler. Eller når man ikke kan fin-de kundens seneste tegning eller brev og pludselig indser, at man er løbet tør for materialer.

Det er i konkrete tilfælde som dis-se, at man indser, at der er behov for at undersøge alternativerne, i form af it-

Jesper Aaberg, salgschef og partner i Out-zourse opfordrer kunderne til at se deres it-leverandør efter i sømmene.

løsninger, som fjerner svagheder og ri-sici ved manuelle rutiner, og bidrager til virksomhedens udvikling, vækst og potentiale,« mener Jesper Aaberg.

Udfordringen består i første om-gang af at overskue, hvordan man sik-rer en smidig og effektiv dialog med en it-leverandør, og hvordan man væl-ger den rigtige.

For mange kan blot tanken om den-ne dialog virke omstændelig. Jesper Aaberg har 10 konkrete råd, som kan forbedre dialogen og øge sikkerhe-den for, at man kommer godt fra start i overvejelserne om overgangen til et velfungerende it-system. 1. Spørg en i din branche, træk på dit

netværk – lær af deres erfaringer. 2. Har it-leverandøren forstået din

forretning? Bed om en arbejdsgangs-beskrivelse i tilbuddet. Det røber ty-pisk, om leverandøren har lyttet og forstået din forretning.

3. Få en betalingsplan eller fastpris. Risikoen skal som minimum være ligeværdig.

4. Tag referencer. Få altid en eller to referencer, og spørg ind til samar-bejdsform og kompetencer.

5. Først papir – så it. Fungerer pro-cessen manuelt og på papir, er det ok at »sætte strøm til«. Hvis pro-cessen ikke er på plads, bliver det kun værre at »optimere« den med it.

6. Vær mistænksom. Hvis sælgeren siger »ja, det kan vi godt« til alt – så pas på!

7. Spis elefanten i bidder. Afgræns dit behov til 1-2 specifikke områ-der, som ønskes løst.

8. Lav en business-case. Sæt tal på din besparelse/indtjening. Om-regn fx tid til penge.

9. En rådgiver ved din side. Lyt til en person, du har tillid til. En som kender til it og kan se objektivt på tingene.

10. Afsæt tid. Du kender selv din for-retning bedst, og det kan betale sig at holde leverandøren i ørerne.


Farvel til detfysiske regnskabRegeringen vil med ny lov give virksomhederne mulighed for at opbevare deres regnskabsmateriale i digital form og lægge det ud i skyen.

Bureaukratisk ordning Efter de gældende regler skal regn-skabsmateriale opbevares her i landet, og virksomheder skal søge om dis-pensation hos Erhvervsstyrelsen, hvis de ønsker at opbevare regnskabsmate-riale i udlandet.

Den ordning, mener regeringen, forekommer unødigt bureaukratisk og byrdefuld for virksomhederne, og derfor skal den afskaffes.

Fremover skal opbevaring af regn-skabsmateriale kunne opbevares i elektronisk form i udlandet uden for-udgående ansøgning eller anmeldel-se til offentlige myndigheder, såfremt virksomheden opfylder en række nærmere fastsatte krav.

Det væsentligste krav er, at der skal være onlineadgang til det regnskabs-materiale, der opbevares i udlandet. Myndighederne skal til enhver tid kunne få adgang til materialet fra en

Folketinget har enstemmigt vedtaget, at virksomheder ikke længere behø-ver opbevare deres regnskaber i fysisk papirform og gerne må benytte sig af internetbaseret opbevaring, såkaldte cloud-løsninger.

Formålet med loven, der træder i kraft den 1. marts, er at tilpasse de gældende regler i bogføringsloven, så de bliver tidssvarende og følger den digitale udvikling, og samtidig skabe administrative og økonomiske lettel-ser for virksomhederne.

I dag anvender virksomhederne i stigende grad it-systemer til admini-strative opgaver som bogføring, regn-skaber og opbevaring af regnskabs-materiale.

En stor del af de danske virksomhe-der udnytter de muligheder, som den teknologiske udvikling giver, for at ef-fektivisere deres processer i forbindel-se med regnskabsudarbejdelse.

computer i Danmark, ligesom system-beskrivelser og adgangskoder skal op-bevares i Danmark.

Letter byrderJacob Thiel, cheføkonom i Hånd-værksrådet, støtter op om den nye lov, som han håber, letter nogle byrder hos virksomhederne.

»En del virksomheder arbejder al-lerede med cloudløsninger, så det her gør det nemmere for dem. Min anbefa-ling er dog, at man efter nogle år eva-luerer loven for at se, hvordan det er gået, og hvor stor effekt den har haft,« siger Jacob Thiel.

Loven er et led i regeringens gene-relle målsætning om at lette virksom-hedernes administrative og økono-miske byrder samt understøtte øget digitalisering – både i virksomheder og i det offentlige.


Af Jens Holme


Mindre virksomhederoverser netannoncer

heller ikke, at det er relevant for deres virksomhed. De færreste er klar over, hvor meget der reelt bliver søgt on-line efter deres virksomhed. De butik-ker og virksomheder, der har en god hjemmeside og måske annoncerer, vinder alle kunderne

»Tallene dækker over noget virke-lig mærkværdigt. Virksomhedsejerne fortæller os, at når de som privatper-soner skal købe noget, researcher de på nettet. I undersøgelsen svarer de samme, at de ikke tror, at online mar-kedsføring virker for lige præcis deres virksomhed. Når de tager direktør-ka-sketten på, glemmer de at få deres egen virksomhed på nettet,« fortæller Jes-per Eiby Christoffersen, der siden 2011 har været ansvarlig for et stort uddan-

Google Danmark har for nylig afslut-tet en undersøgelse foretaget blandt landets små og mellemstore virksom-heder, der viser, at SMV’ere fortsat er ivrige brugere af traditionel markeds-føring, men halter efter på den digita-le side.

»De fleste bliver vildt overraskede, når vi viser dem, hvor mange der re-elt søger efter deres produkter lige der, hvor de bor,« fortæller Jesper Eiby Christoffersen, nordisk chef for små og mellemstore virksomheder hos Google og ansvarlig for en ny under-søgelse.

Undersøgelsen viser, at 47 procent af de små virksomheder ikke kender mulighederne for onlineannoncering, og i denne gruppe mener 29 procent

nelses- og informationsprogram rettet mod små virksomheder sammen med Erhvervsstyrelsen, FDIH, Håndværks-rådet og lokale kommuner.

Paradokset har ikke kun stor betyd-ning for virksomhedsejerne, men også for de 22 procent af Danmarks beskæf-tigede, der er ansat i virksomheder med færre end 10 ansatte.

De brancher, der typisk halter efter, er de små håndværksmestre lige fra vvs’ere, tømrer, murere, glarmestre til mere specialiserede brancher som tandlæger, fysioterapeuter og så især små specialbutikker. Det betyder, at hvis bare ganske få virksomheder i en branche er gode til at lave hjemmesi-der, søgemaskineoptimere og annon-cere – så vinder de alle kunderne.

Fyn i digital førertrøjeSmå og mellemstore virksomheder på Fyn er foran Jylland og Sjælland, når det gælder digital markedsføring og salg via nettet.

Fyn ligger i fronten af feltet, når små og mellemstore virksomheder dyster om at være mest digitale. De fynske SMV’er har nemlig det største ønske om at bruge annoncer på sociale me-dier, reklamebannere, e-mail-mar-kedsføring, mobil markedsføring og andre former for digital markedsfø-ring.

Det viser en stor analyse, som Eniro Danmark har foretaget via analysebu-reauet Userneeds lederpanel.

De fynske webshops kan også pra-le med, at deres webshops giver jyske og sjællandske konkurrenter baghjul. Selvom der er flere webshops i Jylland end på Fyn og Sjælland, er det de fyn-ske webshops, der klarer sig bedst. Hele 69 procent af de fynske små og mellemstore virksomheder har ople-vet, at salget i webshoppen er vokset i det seneste år, mens det samme kun gælder for 58 procent af jyderne og 43 procent af sjællænderne.

den primært et udstillingsvindue for nye produkter, på Sjælland bliver den mest brugt til kundeservice – mens den på Fyn først og fremmest er et salgsværktøj. For 68 procent af de fyn-ske SMV’er er Facebook et middel til at øge kendskabet til virksomheden, og over halvdelen bruger deres Facebook-side til at skaffe nye kunder.

»Facebook er et godt eksempel på, at mindre virksomheder har fået nye muligheder for markedsføring i den digitale verden. Men det betyder ik-ke, at det hele bare kommer af sig selv, så snart man har fået oprettet en Face-book-side. Det er vigtigt at være til ste-de, men det er mindst lige så vigtigt at bruge sin tilstedeværelse aktivt til at kapre nye kunder og øge salget,« siger Stefan Kercza.

Analysen er baseret på 613 webin-terview i sommeren 2014 med danske ledere og topledere i små og mellem-store private virksomheder.

»Det er ikke overraskende, at der er et sammenfald mellem, hvem der satser mest på digital markedsføring, og hvem der oplever det bedste salg i webshoppen,« siger Stefan Kercza, koncernchef hos Eniro, der blandt an-det står bag Krak, som er landets stør-ste lokale søgetjeneste:

»Med en målrettet lokal og digital markedsføringsindsats kan mindre virksomheder nå langt for selv små budgetter. Omvendt risikerer man at tabe kampen om kunderne, hvis man ikke er til stede online. Det gælder om både at være søgbar, så potentiel-le kunder kan finde de informationer, de har brug for, og at kende målgrup-pen og så sætte ind med markedsfø-ring over for dem.«

Forskelle i brugen af FacebookDer er også forskel på, hvordan de små og mellemstore virksomheder udnyt-ter deres Facebook-side. I Jylland er si-


Undgå manglende dækning for ansvarskravAnsvarskrav og arbejdsskader fra før årsskiftet skal anmeldes senest den 31. marts

krav-rejst-princippet skal skaden være konstateret og kravet anmeldt i forsik-ringstiden for at være omfattet af for-sikringen.

Anmeldelsesfrist skal overholdesFristen for krav-rejst-princippet i Top-danmark, er, at kravet skal være an-meldt senest tre måneder efter for-sikringens ophør. Ved anmeldelse af formodningskrav (I skal ikke tage stil-ling til, om I er ansvarlige), gælder der samtidig den regel, at formodningsan-meldelsen skal følges op med skriftlig meddelelse til forsikringsselskabet om endeligt krav til jer senest to år efter forsikringens ophør, for at være erstat-ningsberettiget.

Endvidere er det vigtigt, at alle kendte arbejdsskader, både arbejds-ulykke og erhvervssygdomme anmel-des til Topdanmark af hensyn til dæk-ning af eventuelle differencekrav som kan rejses mod jer.

Differencekrav er et ansvarskrav, den ansatte retter direkte mod ar-bejdsgiveren, som følge af en ar-bejdsskade. Hvis arbejdsgiveren er ansvarlig for arbejdsskaden, kan den ansatte få erstatning for tab (diffe-rencebeløbet), som ikke er dækket af arbejdsskadeforsikringen fx svie

Som bekendt har Protector Forsikring og HDI-Gerling overtaget Arbejds-givernes forsikringsaftale fra den 1. januar i år. I den forbindelse er det vigtigt, at berørte virksomheder får anmeldt alle kendte eller formodede ansvarskrav og arbejdsskader til det tidligere forsikringsselskab Topdan-mark senest den 31. marts.

Det er vanskeligt, at forudse et er-statningskrav, men Willis anbefaler at enhver viden og/eller formodning om potentielle ansvarskrav anmeldes som »formodningskrav« både Top-danmark, samt det nye selskab HDI-Gerling.

Selv om I ikke mener at være an-svarlig for eventuelle reklamationer, formodningskrav med mere bør an-meldelse alligevel finde sted. An-svarsforsikringsselskabet varetager jeres interesser, også i forbindelse med afvisning af uberettigede ansvarskrav. Det er vigtigt, at I under alle omstæn-digheder ikke anerkender et ansvar uden forsikringsselskabets accept. Det er også derfor, at det er vigtigt at have fokus på anmeldelse eller efteranmel-delse af ansvarskrav.

Den tidligere ansvarsforsikring i Topdanmark dækker efter princip-pet »krav-rejst« (Claims-Made). Efter

og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og anden difference mellem det der er dækket i henhold til Arbejdsskade-forsikringsloven og Erstatningsan-svarsloven.

Kritisk gennemgangEt krav er alle fordringer, som I på den ene eller anden måde kender til, eller krav hvor I må antages at have en for-modning om, at der vil blive rejst et krav. Derfor skal I generelt foretage en kritisk gennemgang af reklamationer inden udløbet af efteranmeldelsesfrist på tre måneder fra ophør af ansvars-forsikringen i Topdanmark.

Selv om en reklamation ikke umid-delbart ser ud til, at kunne udvikle sig til et eller flere krav, kan det ved en nærmere gennemgang vise sig, at det er en større sag med et eller fle-re krav. HDI-Gerling vil ikke dække krav, hvor det kan lægges til grund, at I før ikrafttrædelse af forsikringen havde en formodning om, at der ville blive rejst et eller flere krav. Det gæl-der også krav, som eventuelt er afvist af Arbejdsskadestyrelsen eller en an-den myndighed.

Jeg besvarer gerne spørgsmål. Ring på tlf. 88 13 94 29, mobil 60 38 04 29, [email protected].

Af Lars Skibsted Bøg-Jensen, Willis

På lager hos din VVS-grossist

5” 6” 7” 8” 10” 130 mm 150 mm 180 mm 200 mm 250 mm

Med 25 mm isolering. Anvendes til større kedler (+120kW) samt industrielle anlæg.

Dimensioner: 80 - 700 mm

Uisoleret foring i rustfrit stål til eksisterende skorstene og røgkanaler.


Balanceret aftræk udført i rustfrit stål til oliekedler med lav røggastemperatur.

Dimension: 80 /125 mm

Uisoleret røg-rørtil fastbrændsels- og oliefyrskedler.


Nordre Løkkebyvej 3 · 5953 Tranekær Telefon: 62 50 11 50 · Telefax: 62 50 20 93

UisUiiiiiiUisUissisisisUisisiiisUisUisUisUisisiiUissisiiiisUisisUisisisUiiiisisUisisssssUisiiiisssssssisisiiisisssssssUiisiiiiissssisiiiiisssssUiiiiUissssssssiUiiissssissUiiisssUiisssiisUississsUisssssUississssssssssU ssssUissssssssoleeoleoleoleoleololeolooleoleoleoleoleololeoleoleoloooooooleoleeoleeeeeeeeeoleooooooooo eeeeeeeeeeeooleoleoooooleooooooleeeeeeoleeeeeeooooooleololeeeeeeeeoooooooleleleeeeolooooollleeeeeoloolooleoloolololoooolloloooollooooooollolooooleoooo eeoleeeoleoooooooleooleleeeeeeeeeeeooleooooleo eeeeeeeeeeeooo eeeeeeerereteteteteetetetrettttteeretttttetretttettteeeetetttttteeeettteeettttteteeettttteeetteteteeeeeeeettteeeeeeeeeettreeeeeeeeeeeteeeeeeeeeeteteeeettteeeeeetreeeeettttttreeeeeretreteeeeeteeeetttteeeeeeteeeeetttt rørørørøøøøøøøøøøøøørøøøøøøøøøøøøørøøøøøøøøøøøøøørøøøørøøøøøørøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøg-rg rggggggg-rgggg-rrrrrrrrg-rgg-rggg-rgggggg rrrrrrrrggggg-ggg-rgg rrrgg rrg-rg-r-rggggg-rg-rrrrrg-rrg-rg-rggggggg-rg-r----rrrgggg--rrrggg--rrrørørørørøøøørørrrrrrrørøøøørrrrrrrrrrrrrrørrrrrørrrrrørrrrrørrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrtiliillllllllllllllllllll fafaafaaafaafaffafffaaaaafaaaffffaaaaaaaaaffffaaaaaaaaaafffffaaaaaaaaaaafffffaaaaaffffafafffffffffffffffafaffffffffaaaastbstbstbstbstbstbststbstbsstbssssssststsstbstbtbstbstbstbstbstbstbbsssstbsssttttttttbtbbbbbbbbtbstbsstbstbstbstbttttsttttttbtbbbbbbbbbbbssstbssstsssttttttttbbbbbbbsssssstsssttttttttbbbbbbsssttttttbbtbbbbbssttttbbbbsssttttttstbbbsssttttbbbbsssttttttttstttsssttttttbbbssttttsstttt rænrænrærrrænææææænrænrrræææærænænrrrænrænrænrænrrrrrrrrænænæænnnnnnnrænrænrænæænænnnnnnnnrænrænrrrænrrrrr nnnnrrrrrrr nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnrr nnndsedsedsedsedsedseseedsedsedseeeeeseeseeeedseseeedsedsedseeeeedsdddssssssssseeeeeeeeeeeedseeddsdsesssssssseeddssssssssssseeeeeeeeeeeeddssssssssssseeeeeeeeeeeeeddddddsddssssdsssssssssssddssssddssssdddssseeeels-llls-ls-llllslsls-ls-ssss-sls-ss---s-lslslssssssss-sss-ls-lllsssssssss-ss-lsss------ssss-------sssssssss og ogggggggggggggogggggggggggggggggggggggggggggg g gggggggggggggggggggggggggggggggggggg oliololioliiooooollloooooollolooooooooooooloooooooo efyfyfffefyefyefyeffeffffffefyffffefyffefffffefyeeefyeeeffffffyfyfyefyeeeeeeffffyfyeeeeeefefefefyfyeeeefyeeefeeefefyfyfffffyfyfyyyyfyyyyyeefyyyyefyyyyefyeeeeeefyefffffyfyyyyyyyyyyyee yee yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyrskrskskskskskskrskrskrrrrsksssksssssssrrsrskrsksksrskssssssksssssssrsskkkssssksskkkkssskssskskkkkksskkkkskkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkrr kkedledldddedleddddedddddddeeededdddedleeeeedddeeedeededeeeeeeeeeeeedddddlllledeeeeeeeeeddddlllleeeeeeeeeeddddlllledeeeeedddeeeddeedddedeeddeddeedeeeddeededededdeeeeeeeeedd er.eeeeeer.eerrrer.eereeererer.eeerrrrereeeeeeeeeerrreeeeeeerrrrrreeeeeeerrrrreeeeeeerrrrreeeeeeeerrreeeeeeeeeeeee

DiDiDiDDDDDiDiDDDDDDDDDiDDDiDDDDDiDiDDiDiDDDDDDDDDDiDDDDDDiDDDiiiiDDDDDDiDDDiiiDDDDDDDiiiiDDiDiDDDiiiiDDiDDDiiiiDDiDDDDiDiiiDiiiiDDDDiiDDDDDDDiiiDDDiiDDDDDiiiiDDDDDDDDDDiDDDDDDDDDDDDiiDDDDDDDD mmmmmmenmenmmmemmmmmmmemememennnnmenmenmenmenmennnmmmmmmmmmmmmmmmmeeeeemeneemeennmmmmmmmmmmenmeeeemeneemennmmmmmmememmmm nnmmmmmmmmmenmmenmmmenmm nmmmmenmmmmmmmmmmenmmmmmemmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm nmmmeeemenmmmmmmmmmmmmmeeeeeeenmmmmmmmmmmmmmmmmmeeeeeeenmmmmmmmmmeeeeee siosiosioosiosiosiosioisioisiiiiiiosiosiosssiosssssiisiioooosioosiosiosiosssssiossiossssiosiiiiiiosiooooooooossssssiiisiosiooooooooosiossssissssiiioooooooooooosiosisssssiiioooosiooooooosiossioiioooooooosiossiiioooooooosssiiiooooooooiioooooosiosssssiisssiisssiiioosssssiiiiiooooooooooossssssissssiiiioooooooooooosssssiioioooooooooonnnnenernernnnnnnnnerereerrrrnerrrernernnnnnnnnnnnnnenerereereernerrrrrerrnernernnennnnnernernneeeeerenernnnnnneeeeeenernnnnneeeeeeennnnnnereeereeeeernnernnnnnnnneeeeeerrrrnnnnnnnnneeneeeerrrerrrrrnnnnnnnneeererrrrrrrrnnnerrrrrnnnn rrrrrnnnn rrrrnnernnnnn rrrrnnnnnnneeeeeerrrrrrnnnnnnnenenenneeererrrrrrnnnneneneerrrrr::::::: :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::133333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333331133333333333331333333333333111333333333331111 00 -0 -000000 -000000 -0 -0 -0 -00000000 -00000000 --0 --000000 ---00000 -0 --00000000 -0000 -0 ----00000 -0000000000000 ----000000000000000000000000000000000000000000 252525225222222552555222522522222255525225252252222225552222522522522225525525222225252522525555222222522525255552225252525555222525555555222555522555522222255522222252522225552225225252252222225525252252222225252252222225555252252222255552555522522550 mm0 m0 mmm00000 m0 m0 m0 m0000 m00 m0 m0 m0 mm0 m00000000000000 m0 mm0 m0000000000 m00 m0 mm0 mm00 m00 m00000 m0 m0 m0 mmmm00 m0 mmmmmm0 m00 m0000 m0 mmmmm0 mm0 m0 m0 m0000 mmmmmm000 m0 mmmmmmmm000 m00 mmmmmmm00000 mmmmmmmmmmmmmmmm0000 mmmmmmm00000000 mm0000000000 mmmmmmm0 m0 m00000000000 m0000 mmmmmmm0000000000000 mmmm00000000000 mmmmmmm0 m000000 m0000 mmmmmm000000000 mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm

info

MetalbestoS® sorte røgrør leveres standard i fem dimensioner fra 130mm til 250 mm. Programmetomfatter T-stykker, rense- og inspektionselementer og en stor variation af vinkelstykker m.v.

Sorte røgrør er specielt velegnet til olie- og fastbrændselskedler, der ikke er kondenserende.Anvendes som forbindelsesrør mellem kedel og skorsten.MetalbestoS® sorte røgrør er CE mærkede i overensstemmelse med den fælles europæiskestandard DS/EN 1856-1 og er underkastet løbende fabrikationskontrol af akkrediteret institut.

Sorte røgrør kan anvendes op til 400 °C og er naturligvis brandmodstandsdygtige og overholder dermed kravene i Bygningsreglementet.

DS/EN 1856-2

Under Metalbestos navnet, finder du bl.a. følgende produkter..


Flere penge til Early WarningEU-bevilling skal fi nansiere eff ektmåling af hjælpen til kriseramte virksomheder og give mere viden om, hvorfor nogle virksomheder kommer i vanskeligheder.

gæld i form af skyldig moms og A-skat med hele 21,5 millioner kroner. Den samlede udgift til hele Early Warning-programmet var i samme periode 14 millioner kroner.

Mere viden om kriserDesuden skal Early Warning foretage en bearbejdning af de bagvedliggende årsager til krisers opståen.

»Vi har i over 4000 virksomheder re-gistreret Early Warning konsulenter-nes vurdering af de bagvedliggende kriseårsager. Disse data bliver nu ana-lyseret med henblik på at skitsere nog-le virksomhedstyper, som vi efterføl-gende vil lave en grundig kvalitativ og tværfaglig analyse af,« hedder det i et nyhedsbrev fra Early Warning.

»Vi håber dermed at få taget første spadestik i forhold til en mere syste-

Early Warning, som har til formål at gi-ve gratis, uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder i krise er via en bevil-ling fra EU’s regionalfond sikret finan-siering til en forstærket indsats i 2015.

Udover at kunne bistå ca. 600 nye kriseramte virksomheder i 2015, sva-rende til de senere års niveau – har Early Warning fået mulighed for at igangsætte yderligere to initiativer.

Early Warning skal foretage ny ef-fektmåling, som i lighed med de to tid-ligere målinger skal dokumentere ef-fekten af indsatsen med at imødegå konkurstrusler. Her bliver et væsent-ligt fokuspunkt at dokumentere om-fanget af SKATs besparelser i forhold til tab på konkursramte virksomheder.

Den forrige måling viste, at SKAT i årene 2010 og 2011 reducerede sit tab på de konkursramte virksomheders

matiseret viden om krisers udvikling, og hvordan vi bedst muligt hjælper,« fastslår Early Warning i nyhedsbrevet.

Udløber ved nytårEarly Warning er et selvstændigt nati-onalt projekt under Erhvervsstyrelsen, men har bopæl hos Væksthus Midtjyl-land. Early Warning består i dag af over 100 frivillige rådgivere fordelt over hele landet. Det er meget kompe-tente folk – ofte ledere/virksomheds-ejere med erfaring fra egen virksom-hed, som har valgt at stille sig gratis til rådighed for virksomheder i krise. Derudover er der tilknyttet 12-14 Ear-ly Warning konsulenter, som er ansat i de regionale væksthuse.

Early Warnings virksomhed finasi-eres hovedsageligt af en statslig bevil-ling, der udløber med udgangen af i år.

Af Jens Holme


Energinetværk med deltagelse af syv forskellige fi rmaer har fundet formlen på et samarbejde, der giver værdi for kunderne og mere omsætning i butikken.

sted by, med problemer med skimmel-svamp i stuen. Kunden havde efter anvisning fra forskellige håndværke-re indkøbt flere løsninger, men lige lidt hjalp det. Først da hun kontakte-de energinetværkets maler, Flemming Lund, kom der skred i sagerne.

Flemming foreslog, at hun skul-le have besøg af netværkets Bedre-Bolig-rådgiver, før der blev foretaget yderligere indgreb i huset. Rådgive-ren anbefalede dog ikke maling, men en mekanisk ventilationsløsning, der blev opsat af elektrikere fra Brdr. W. Hansen. Den billige og decentrale ventilation løste problemet, og sikrede samtidigt konstant frisk luft i stuen.

Det er sager som denne, der har overbevist håndværkerne i Thy Ener-ginetværk, at de bør trække på hinan-dens kompetencer, således at de frem-står som en mere attraktiv mulighed for kunderne.

Besøg af konsulentKundens samarbejde med Thy Ener-ginetværk begynder typisk med et be-

Med udgangspunkt i uvildig energi-rådgivning satte syv håndværksfir-maer i begyndelsen af 2014 sig sam-men og dannede Thy Energinetværk. Målet var at give kunderne langt bed-re løsninger og service, end de kun-ne hver for sig. Det synes virksomhe-derne, der dækker over alle byggeriets fagområder, er lykkedes.

»Det giver kunderne mere værdi, at vi som virksomheder har samarbejds-partnere, der har specialiseret viden om alle byggeriets aspekter. Det be-tyder, at arbejdet bliver udført bedre, og processen bliver mere overskuelig for kunden,« fortæller Henrik Dissing, medejer af Vestkystens VVS, der har 19 medarbejdere og tre filialer i hele Thy.

Rustet til fremtidenI Thy er kunderne i den heldige situa-tion, at der aldrig er mangel på hånd-værkere. Dog stiller stadigt stigende krav til byggeriet store udfordringer til den enkelte virksomhed.

For eksempel har Thy Energinet-værk fornylig hjulpet en kunde i Thi-

søg fra netværkets BedreBolig-konsu-lent, der kortlægger kundens behov. Det betyder, at boligejeren får objektiv information, om der f.eks. er behov for et nyt varmeanlæg, eller en billigere isolering er nok.

»Vi har fået mange positive tilken-degivelser på konceptet, og det er en fordel for at os, at der kommer en kompetent uvildig rådgiver. Det øger kundens tillid til os, når vi tør lade en BedreBolig-konsulent vurdere nød-vendigheden af vores arbejde, før vi går i gang,« fortæller Martin Jensby fra Thy Isolering.

Håndværkerne i Thy Energinetværk er sikre på, at de kommer til at stå styr-kede, når de slår deres kompetencer sammen. På den måde kan alle opga-ver løses optimalt og til størst mulig sikkerhed og tilfredshed for kunden.

Thy Energinetværk består af syv virksomheder med hvert sit speciale inden for byggeriet. Fælles for alle syv virksomheder er erfaring med ener-gioptimering generelt og særligt i for-bindelse med renoveringer.

Thy-håndværkere harsucces med samarbejde


Aslak Skjøth valgteørnens perspektiv

»Grundtanken var at komme med et tilbud, som kunne give ejerledere for mindre virksomheder inspiration til at formulere strategier og i det he-le taget få nye værktøjer til at udvikle deres virksomhed. Det synes jeg vir-kelig er lykkedes, og behovet er stort. Som ejerleder er man tit fuldt optaget af det daglige arbejde og glemmer at se tingene fra oven og i et lidt større perspektiv,« siger Aslak Skjøth.

Mål eller tilfældighederHar du et mål? Hvis ikke, er det tilfæl-dighederne, der styrer dit liv og din forretning. Så er du blot en flue, der

»Det her har jeg virkelig kunnet bru-ge til noget. Jeg er allerede i gang med at ændre på nogle organisatoriske og strukturelle forhold her i virksomhe-den.«

Sagt af Aslak Skjøth, ejer af virk-somheden Aquagain, Folding Smed A/S, i Brørup mellem Vejen og Esbjerg.

Aslak Skjøth har netop afsluttet et udviklingsforløb under overskriften: Er du flue eller ørn? En forløb han selv har været med til at tilrettelægge som formand for Arbejdsgivernes drift- og strategiudvalg. Udvalgsformanden af-prøvede sin egen medicin på det første hold og var begejstret.

Er du fl ue eller ørn? Det er navnet på et tilbud om personlig udvikling, som skal hjælp ejerledere med at udvikle forretningsstrategier og styrke deres virksomhed.

Af Jens Holme

sidder på sidelinjen og kigger på. Sådan hed det i indbydelsen til kur-

set, som blev afviklet over tre dage i oktober, november og december sidste år. Indledningen foregik på Egeskov Slot med en peptalk af Caroline Søe-borg Ahlefeldt.

Trykprøve af strategiplanSidste del i december var et såkaldt springboard udviklet af Connect Dan-mark – en non-profit-forening, der i mange år har været med til at udvikle danske vækstvirksomheder. Arbejds-giverne er blandt Connect Danmarks officielle samarbejdspartnere.

Aslak Skjøth har fået inspiration til se på sin virksomhed i et større perspektiv, og han har flere ændringer i støbeskeen.


Aquagain har anlægfor spildevand

Aquagain, Folding Smed A/S i Brørup i nærheden af Ve-jen har i mange år været en kendt og anerkendt producent og leverandør af effektive og miljørigtige løsninger inden for spildevandsrensning, klimatilpasninger og meget an-det i vandbranchen.

Virksomhedens ydelser omfatter alle aspekter fra råd-givning, design, konstruktion, produktion, levering, montering og idriftsættelse, med en selvstændig ekspert-afdeling til efterfølgende service og vedligeholdelse.

Produkterne leveres i aluminium, sort stål, rustfrit stål og fiberkomposit, som ofte efterbehandles med fx dyp-pebejdsning, passivisering, oliering, glasblæsning eller galvanisering. Kunderne er kommunale- og industrielle virksomheder i ind- og udland, som har høje krav til kva-litet, leveringssikkerhed og dokumentation, funktionali-tet og driftssikkerhed samt service.

Virksomhedens ejer og chef, Aslak Skjøth, lægger ikke skjul på, at kravene til dokumentation ikke mindst om-kring rensningsanlæg fylder mere og mere.

»Der er stor opmærksomhed omkring kvalitetssik-ring og CE-mærkning, og det drejer sig ikke kun om byg-ningsstål. Hele dokumentationsfasen er et stigende krav inden for vores felt.

Udviklingen går derfor i retning af, at vi får flere og flere medarbejdere, der er projektstyrende. Vi er nu oppe på at have en funktionær for hver tre smede,« siger Aslak Skjøth, der overtog virksomheden efter sin far i 1993.

I alt har Aquagain, Folding Smed A/S 42 medarbejdere og er – ifølge ejerens vist nok beskedne udsagn – en ok forretning.

Den sydvestjyske virksomhed satser på totalløsninger og efterfølgende service.

Aslak Skjøth forklarer, hvad meningen er med et springboard:

»Det er en slags trykprøve på, om man har mål og retning for sin virksomhed og arbejder strate-gisk med sine mål.

Før mødedagen havde hver deltager frem-sendt sin virksomheds strategiplan. Og på mø-der hver for sig skulle vi give en præsentation på fem-syv minutter af virksomheden, dens ydel-ser samt dens udfordringer og mål.

Publikum var et panel bestående af fem eks-terne, uvildige rådgivere med en erfaringsbag-grund som direktør og/eller bestyrelsesmedlem. Efter oplægget kunne de stille spørgsmål og el-lers diskutere indbyrdes, mens jeg lyttede på,« fortæller Aslak Skjøth og fortsætter:

»Det var yderst interessant at høre deres sam-tale om, hvad de ville gøre, hvis det var deres virksomhed. Afslutningsvis kom de hver især med en række anbefalinger til, hvad jeg bør ar-bejde med i den kommende tid. Og allerbedst var det, at det hele blev videofilmet. Der faldt jo en masse bemærkninger, som ikke satte sig fast i nuet, men som jeg har haft stort udbytte af at genhøre og -se.«

Ændringer på vejPå baggrund af sin deltagelse og de anbefalin-ger, han fik, har Aslak Skjøth besluttet, at der skal ændres på nogle ting for at geare Aquagain endnu bedre til fremtidens udfordringer.

»Jeg skal bl.a. have set på sammensætningen af min bestyrelse. Der er brug for, at den i højere grad matcher de kompetencer, vi skal bruge for at realisere virksomhedens strategiske mål de næste fem-seks år.«

Ifølge Aslak Skjøth vil Flue eller Ørn-projektet blive gentaget snarest muligt. Sandsynligvis i en øst- og en vestdansk udgave.

»På baggerund af de mange gode tilbagemel-dinger fra det første hold laver vi nogle småju-steringer, og så ruller vi det ellers ud igen,« si-ger han.

Der er samtidig et trin fire og fem i støbeskeen for det første hold. Trin fire bliver et netværks-møde, hvor deltagerne får mulighed for at dis-kutere, hvad der kom ud af springboard, og hvor virksomheden er nu. Gennem sparring og dis-kussion den dag, skal virksomheden beslutte sig for, hvilken udfordring, den vil arbejde videre med på trin fem.

Trin fem bliver således et nyt springboard, hvor Connect Danmarks sparringspartnere er inddelt i faglige områder, for eksempel 1. Mit nye marked, 2. Min nye organisation 3. Mit nye pro-dukt. Virksomheden vil blive tilbudt sparring (2 timer) på et specifikt område.


Morgenluft forsolceller ogsmå vindmøllerNye regler er trådt i kraft efter langvarig strid med EU. Vindue for solceller åbner 15. marts.

Husejere og andre får kun en kort frist til at få en aftale om køb af solcel-ler på plads, hvis de vil gøre sig for-håbninger om at få del i 2015-puljen, som giver køberne adgang til forhøjet statsstøtte.

Puljen for 2015 giver dem mulig-hed for at få 1,02 kr. for hver kWh, an-lægget producerer, og som ejeren ik-ke selv forbruger. Puljen er kun åben fra 15. marts til 31. maj og er på 60

Efter næsten to et halvt års ventetid og strid med EU er der nu endelig kommet en afklaring på de nye reg-ler for køb af solceller, ligesom den tidligere vedtagne afregningspris for strøm fra husstandsvindmøller er trådt i kraft.

De nye regler vil give en midlertidig opblomstring i solcellebranchen og måske et boom i salget af husstands-vindmøller.

MW. Anlæggene må højst være på 6 kW.

FortrydelsesretFor at kunne søge plads i puljen, som tildeles efter først-til-mølle-princip-pet, skal man have skriftlig dokumen-tation for, at man har indgået en aftale om køb af solceller. De nye regler in-debærer imidlertid, at alle aftaler om køb af solcelleanlæg, forud for ansøg-

Af Jens Holme


ning om plads i puljen, skal have en indbygget fortrydelsesret, så køberne kan komme ud af aftalen igen, hvis de ikke får del i puljen.

Allerede i 2016 falder pristillægget for solcellernes overproduktion fra 1,02 kr. til 88 øre. Det er således en stor fordel for forbrugerne at komme med i 2015-puljen. Den er også større end næste års pulje. Det skyldes, at de nye regler har været længe undervejs. Der-for er de planlagte puljer for 2013 og 2014 slået sammen med 2015-puljen.

Slut med stilstandMarkedet for husstandsvindmøller har ligget næsten stille i en lang pe-riode, men nu har producenter og im-portører grund til at glæde sig. Ejere af husstandsvindmøller med en effekt på 10 kW eller derunder, der er sluttet til el-nettet den 20. november 2012 el-ler senere, får 250 øre pr. kWh, når de leverer overskudsstrøm. Hvis den in-stallerede effekt er over 10 kW, vil pri-sen være 150 øre pr. kWh.

Prisen gælder naturligvis også kø-bere af nye møller. Muligheden udlø-ber med udgangen af 2016, fordi der stadig ikke er helt enighed mellem Danmark og EU om de danske tilskud til vedvarende energi.

Skoleudvidelseskaber vrede

Beslutningen om at udbyde en ny undervisningsbygning på godt 4600 m2 til Herningsholm Erhvervsskole i Herning i hovedentreprise kal-des en svinestreg af vvs-udvalgsformand Anders Mortensen, Arbejds-giverne.

Han mener, at skolen bør støtte de små- og mellemstore virksomhe-der, der tager mange af skolens elever i lære, ved at udbyde opgaver i fagentrepriser. De store entreprenørfirmaer, der vinder hovedentrepri-serne, kan eleverne nemlig ikke regne med. De tager sjældent et sam-fundsansvar, når det handler om at uddanne næste generation af hånd-værkere, mener Anders Mortensen.

»Vi står med hele lærlingeproblematikken, og så er det de store, der vinder opgaverne, siger han og understreger, at han generelt opfordrer til at bruge fagentrepriser.«

Han peger på, at fagentrepriser skaber en større konkurrence, og at erfaringer fra Aarhus viser, at der er besparelser at hente, når opgaver udbydes i mindre dele.

Uenig i kritikken John Egebjerg, direktør for Herningsholm Erhvervsskole, er uenig i kri-tikken.

»Jeg synes, at det er helt forkert. Vores byggeri er for stort til, at vores bygningsforvaltning ville kunne styre det påkrævede antal fagentre-priser,« siger han til dagbladet Licitationen og peger på nødvendighe-den af ansættelser, hvilket vil være dyrt for skolen.

John Egebjerg fremhæver, at det ikke er fordi, at skolen er imod fag-entrepriser.

»Vi har mange mindre renoveringsopgaver i løbet af året, og der be-nytter vi os altid af fagentrepriser,« siger han.

Det formilder imidlertid ikke Anders Mortensen:»Det er svært at se fornuften i, at en erhvervsskole, der uddanner

fremtidens håndværkere og industriarbejdere, forbigår de virksomhe-der, de selv er afhængige af. Gad vide, hvilken velvilje Herningsholm Erhvervsskole i fremtiden vil opleve fra håndværksvirksomhederne?«

Udvalgsformand hos Arbejdsgiverne retter skarp kritik af Herningsholms brug af hovedentreprise.

Anders Mortensen, formand for Arbejdsgivernes vvs-udvalg


heden og de industrier, den opererer i.

Ansatte er beskyttedeEn vellykket overdragelse forudsæt-ter, at man har sat sig godt i de regler, som beskytter de ansatte. Såvel kø-ber som sælger skal være meget op-mærksom på, at blot en overdragelse

af aktiver kan være omfattet af virk-somhedsoverdragelsesloven. Det sker ganske ofte, at parterne er enige om, at medarbejderne ikke skal være om-fattet af virksomhedsoverdragelsen, hvilket også aftales skriftligt.

Loven kan imidlertid ikke fraviges, og såfremt medarbejderne skal over-

Køb af en virksomhed er aldrig en nem proces. Hvis man ikke gør sig de rig-tige overvejelser og laver sin research, vil det i værste fald kunne medføre, at hele investeringen går tabt.

Det er først og fremmest nødven-digt at få afdækket finansieringsmu-lighederne. Hvis man skal ud og låne til hele eller en del af købet af virk-somheden, så er det vigtigt at have nogle gode cases, due diligence og markedsanalyser til at vise for poten-tielle långivere.

Det har stor betydning for en god handel, at både køber og sælger er i stand til at sætte sig ind i reglerne for overdragelse af virksomheden samt for købers vedkommende at gøre sig klart, hvad man er villig til at kaste sig ud i af nye investeringer.

En due diligence gennemføres af køber for at få lavet en fuldstændig analyse af virksomheden, dens for-pligtelser, kontrakter, regnskaber m.v. Med andre ord er en due diligence en slags »tilstandsrapport« på virksom-heden. Omfanget af en due diligence afhænger helt og holdent af virksom-

drages efter loven, vil købers og sæl-gers aftale være ugyldig.

Beskyttelse mod afskedigelseI forbindelse med løsning af kriseram-te virksomheders problemer sker ofte frasalg af virksomheder, helt eller del-vist. Ved opkøbet vil mange nye ejere også kigge på organisationen, »slan-ke« den og foretage rationaliseringer. Ligesom det også ved mere almindeli-ge fusioner og overdragelser er natur-ligt at overveje at spare nogle stillin-ger væk.

Her skal køberen imidlertid være opmærksom på, at det ikke er lovligt at begrunde en opsigelse alene med en virksomhedsoverdragelse.

Hvis en eller flere medarbejdere skal afskediges i forbindelse med en overdragelse, skal dette ske på et rime-ligt grundlag. Det er arbejdsgiveren, der har bevisbyrden for at fastslå, at afskedigelsen er rimelig og ikke kun er begrundet i selve overdragelsen.

Som medarbejder ved en virksom-hedsoverdragelse kan man således ik-ke være sikker på, at ansættelsesfor-

Ved køb og salg af hele – eller dele – af en virksomhed er det vigtigt at være opmærksom på forpligtelser og rettigheder over for medarbejderne og andre interessenter.

Af advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne

Pas på medarbejdernesrettigheder

Medarbejderne har de samme rettighe-der og forpligtelser over for deres nye arbejdsgiver.


holdet fortsætter efter overdragelsen. Medarbejderen er dog beskyttet i for-hold til efterfølgende at kunne kræve godtgørelse, hvis ikke der foreligger saglige grunde til opsigelsen.

Samme vilkårMedarbejderne har de samme rettig-heder og forpligtelser over for deres nye arbejdsgiver. Tidligere aftalte an-sættelsesvilkår fortsætter uændret ef-ter overdragelsen. Individuelle løn- og ansættelsesvilkår påvirkes ikke. Optjent anciennitet og opsigelsesvars-ler forbliver de samme.

Det betyder omvendt, at midlertidi-ge ansættelsesforhold ikke forlænges eller begynder påny efter overdragel-sen, og opsigelse ved længerevarende sygdom, 120-dages reglen, videreføres med de allerede afholdte sygedage.

Videreførelsen af individuelle afta-ler mellem medarbejderen og den tid-ligere arbejdsgiver omfatter også øvri-ge vilkår. Det kan bl.a. være fri bolig, fri telefon, værdi af fri bil m.v. Indebæ-rer overdragelsen, at det ikke er muligt at bevare nogle særlige goder, f.eks. fri bolig, særligt gunstige medarbejder-vilkår eller pensionsordninger, skal den nye arbejdsgiver betale en kom-pensation svarende til værdien heraf.

Derudover indtræder den nye ar-bejdsgiver også i eventuelle kunde- og konkurrenceklausuler og kan derfor

ikke påtvinge eller påtvinges en me-re urimelig klausul blot på grund af virksomhedsoverdragelsen.

Overenskomsten fortsætterEr virksomheden omfattet af en kol-lektiv overenskomst vil den normalt fortsætte uændret. Men Ifølge loven om virksomhedsoverdragelse kan kø-ber meddele det eller de fagforbund,

virksomheden har indgået overens-komst med, at han ikke vil indtræde i aftalen. Det skal ske senest fem uger efter, at køberen ved eller burde vide, at de ansatte eller en del af de ansatte, er omfattet af en eller flere kollektive overenskomster. Dog tidligst tre uger efter overtagelsen af virksomheden.

Hvis der foreligger kollektiv over-enskomst – herunder en tiltrædelses-aftale – til andre overenskomster end Arbejdsgivernes i den overdragede virksomhed, vil der ofte være behov

for en egentlig tilpasningsforhandling gennem organisationerne. Denne op-gave foretager Arbejdsgiverne på vo-res medlemmers vegne, uden at det koster noget.

Varsling i god tidDen, der overdrager virksomheden el-ler dele af virksomheden, skal i god tid varsle ansatte omkring overdra-gelsen af virksomheden. Det drejer sig bl.a. om årsagen til salget og datoen for overdragelsen. Desuden skal med-arbejderne kende de økonomiske, ju-ridiske og sociale følger for de enkelte ansatte og andet, der kan have betyd-ning for medarbejderne.

Når overdragelsen lovmæssigt er en virksomhedsoverdragelse, har sælger en informations- og forhandlingspligt. Det betyder, at der fx er bestemte oplys-ninger, de berørte medarbejdere som minimum skal have. Derudover skal Samarbejdsudvalget eller tilsvarende fora informeres og høres, når der er ta-le om større omstruktureringer.

Køber skal sørge for, at de over-dragne medarbejdere får en ny an-sættelseskontrakt, hvor ændringerne i ansættelsesforholdet fremgår. Derud-over har køber ligesom sælger også en informations- og forhandlingsforplig-telse i forhold til sine egne nuværende medarbejdere, der eventuelt bliver på-virket af overdragelsen.

Det er ikke lovligt alene at begrunde en opsigelse med en virksomhedsover-dragelse.

TEMAMØDE Region Nordjylland

HVAD DÆKKER DINE FORSIKRINGER?Mandag den 9. marts 2015 kl. 14.00–17.00Willis Danmark, Nyhavnsgade 14, 4. th., 9000 Aalborg

Få klarhed over din virksomheds risici i relation til brand, indbrud og ansvarskrav

PROGRAM: Velkomst og introduktionv/Christian H.M. Mikaelsen, advokat, Arbejdsgiverne

Er din virksomhed optimalt sikret mod indbrud?v/Bo Qvist Jørgensen, leder, Willis Security Management, partner Willis I/S

Erhvervs- og produktansvarsforsikring – hvordan er virksomheden dækket?v/Peter Højriis-Andersen, advokat, chefkonsulent, Willis I/S

TILMELDING:senest mandag den 5. marts 2015 på arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender/15101.

Temamødet er gratis for medlemmer af Arbejdsgiverne. Pris for ikke medlemmer kr. 500 pr. deltager.


Flere og fleredårlige betalere

»Vi oplever i stigende grad, at kun-derne spekulerer i ikke at betale reg-ningen eller foreslår, at de kan betale det halve eller i rater,« siger han.

Ofte er der tale om beløb på under 100.000 kroner for en ordre eller en op-gave, og virksomhederne vælger ikke at indlede et sagsforløb med dyre ad-vokater og lange behandlingstider i fogedretten.

»Der er mange, som giver op og ik-ke forsøger at gå rettens vej for at få deres penge, for hvis det nu koster dig 12.000 kroner og et års tids venten, er det hurtigere og lettere at indgå forlig

Kunder, som enten ikke kan eller i mange tilfælde ikke vil betale og mis-bruger et langsommeligt behandlings-system i fogedretten, plager i stigende grad erhvervslivet.

Fyens Stiftstidende nævnte i januar et konkret eksempel med nyborgfir-maet Chr. Møller, som havde et udle-jet varmeanlæg stående i månedsvis hos en kunde i Faaborg, men betalin-gen kom aldrig, og en fogedsag trak blot sagen ud.

Tilfældet er ikke enestående, lyder det fra branchechef for industri, Mi-kael Tipsmark, Arbejdsgiverne.

og få nogle af pengene,« fortæller Mi-kael Tipsmark.

KURSUS i Entrepriseret – AB92Tirsdag den 10. marts kl. 10.00-15.00

AB92 – Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder – indgår som et ud af en række standarddokumenter, såkaldte agreed documents, som bruges til at indgå aftaler om entrepriser. Det antages, at størsteparten af større entrepriseaftaler bliver indgået på baggrund af AB92

Kurset giver dig kendskab til de regler og kontraktforhold, som er væsentlige i en byggesag med særlig vægt på indholdet og fortolkningen af AB92.

TRE GODE GRUNDE TIL AT DELTAGE:1. Du får styr på, hvilke grundprincipper og regelsæt, der gælder i

forskellige entrepriseretlige aftaleforhold.

2. Du får indsigt i, hvad der gælder i forbindelse med ændringer i arbejdet, uklarheder i udbudsmaterialet, tidsfristforlængelser, forsinkelser, afl evering, betaling, sikkerhedsstillelse m.m.

3. Du får skærpet opmærksomhed, i forhold til hvor det ofte går galt i praksis, og hvad du kan gøre for at undgå det.

MÅLGRUPPE:Praktikere, herunder særligt medlemmer af Arbejdsgiverne, der virker som entreprenører eller underentreprenører, med behov for et bedre kendskab til AB92.

UNDERVISER:Advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne.

PRIS:For medlemmer kr. 1900 ekskl. momsFor andre koster det kr. 2500 ekskl. moms.

AFBUD:Senere end 14 dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb.Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega.

TILMELDING:Tilmeld til Arbejdsgiverne senest 24. februar 2015 på arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender/15008.

Kontakt Jacob Kirkegaard Hansen på 6617 3333, hvis du har spørgsmål.


Forårets kursustilbud – 2015Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidlerLær at udføre eftersyn på bl.a. el-hånd-værktøj, stiger, port, løftegrej og løfte-borde.Tid og Sted:11. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 25. februar16. marts, AabybroTilmeldingsfrist: 2. marts18. marts, RingkøbingTilmeldingsfrist: 4. marts

Svejser og produktionsmedarbejder af CE-mærket bygningsstålDeltagerne lærer at udvælge korrekt svejse-proces i henhold til konkrete svejse opgaver og standarder, for herunder at eliminere svejsefejl.

Tid og Sted: 23. marts, AalborgTilmeldingsfrist: 9. marts

Håndværkerens ABC (1)Her lærer du alt det grundlæggende om produktionshygiejne og fødevarer.

Tid og Sted:16. april, OdenseTilmeldingsfrist: 24. marts

Materialer og overfl ader (2)Her er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevaresektoren – både konstruktions- og pakningsmaterialer.

Tid & Sted:23. april, OdenseTilmeldingsfrist: 8. april

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssi kringerGiver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet off ent-lige vandforsyninger.

Tid & Sted:5. – 6. maj, ÅrhusTilmeldingsfrist: 17. april

Sagkyndig – kursus i lovpligtige efersyn af kranLær at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifi kat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid og Sted: 2. marts, AabybroTilmeldingsfrist: 13. februar

8. juni, OdenseTilmeldingsfrist: 22. maj

Ny udgave af varmenormen, opdateretDen fremstår nu i en helt ny form, der både omhandler varme og køling. Ændringer i isole-ringsnormen vil også blive gennemgået.

Tid og Sted:10. marts, OdenseTilmeldingsfrist: 24. februar

Sikring mod forurening af vandforsyningsanlægGennemgang af Bygningsreglement, Rørcen-teranvisning, forureningskategorier, korrekt sikring af installationstyper m.m.

Tid og Sted: 17. marts, OdenseTilmeldingsfrist: 3. marts

EnergieXperten, trin 2 – bygningUddanner deltageren til bedre at forstå energirammeberegningen og de udfordrin-ger bygherren står over for ved nybyggeri og bygnings-renovering.

Tid og Sted: 20. – 21. april, OdenseTilmeldingsfrist: 30. marts

Installationer og konstruktioner (3)Du lærer om god hygiejnisk design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet.

Tid og Sted: 30. april, OdenseTilmeldingsfrist: 16. april

Ventilation, grundlæggendeGennemgang af et ventilationsanlægs enkelte dele, og hvordan disse serviceres og vedlige-holdes.

Tid & Sted: 18. – 19. maj, NæstvedTilmeldingsfrist: 30. april

Tilmelding via http://www.dseu.dk/kalender

Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Til sommer træder reformen af erhvervsud dannelserne i kraft. Det betyder store forandringer af ud-dannelsernes struktur og indhold. Samtidig skærpes kravene til elever, lærere og skoler. Alt sammen med det formål at endnu fl ere får lyst til at tage en erhvervsuddannelse.

I marts går vi tæt på uddannelses-reformen og dens konsekvenser. Bladet udkommer den 18. marts og har deadline den 2. marts.

I april lægger Bladet Arbejdsgiverne op til årets store branche begivenhed, VVS’15-messen i Odense. Bladet udkommer den 15. april og har på grund af påsken deadline allerede den 23. marts.

Fokus på uddannelser

BladetBladet


BRANCHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

DAN-Palletiser får fornem akkrediteringDAN-Palletiser A/S er blevet akkre-diteret af britiske Safecontractor for at sikre høje sikkerheds- og sundheds-mæssige standarder indenfor arbejds-miljøet. Safecontractor er et britisk ak-krediteringsfirma, som har udviklet en akkrediteringsordning, der stiller meget høje krav til leverandørernes arbejdsmiljøledelse og styring af sik-kerhed og sundhed.

En Safecontractor akkreditering vil øge DAN-Palletisers muligheder mar-kant for at lande endnu flere ordrer på det engelske marked, specielt indenfor fødevare- og drikkevareindustrien, idet de fleste større engelske fødeva-reproducenter benytter Safecontrac-tor som samarbejdspartner. De stiller nemlig krav om at deres leverandører på forhånd skal være godkendt af Sa-fecontractor.

DAN-Palletiser i Vemmelev ved Korsør har 85 ansatte, producerer og leverer palleteringsløsninger til nog-le af verdens største producenter og distributører inden for fødevare- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefoderindu-strien. Virksomheden er ejet af Conso-lidated Holdings A/S, hvis helt eller delvist ejede selskaber omsætter for mere end 24 mia.

Nogle af DAN-Palletiser s seneste projekter er palleteringsløsninger som

Jørgen Hyldgård Staldservice A/S, der udvikler, producerer og sælger stald-mekaniserings- og miljøløsninger, har overtaget alle aktier og dermed alle aktiviteter i Infarm i Støvring.

Opkøbet er ifølge Ken Hyldgård, di-rektør for JH Staldservice i Holstebro, en konsekvens af landbrugets mang-lende investeringsevne i nye drifts-bygninger, men fører også flere for-dele med sig for både eksisterende og kommende kunder.

»Med opkøbet styrker vi vores knowhow inden for gyllehåndtering både med hensyn til forsuring og lugtreduktion. Infarm A/S’ produkter kommer til at indgå i vores produkt-portefølje på lige fod med vore an-dre produkter, hvilket vil betyde, at vi fremover har mulighed for at sam-mensætte netop de totalløsninger vo-

re kunder efterspørger,« siger direktø-ren.

Udvikling og produktion af forsu-ringsanlæg og lugtreduktionsanlæg til behandling af gylle inden for kvæg, svin og mink vil blive samlet på adres-sen i Støvring. Hertil kommer, at In-farm nu får mulighed for at markeds-føre hele produktprogrammet fra JH Staldservice.

De to virksomheder vil i samarbej-de fortsætte serviceringen af de til-sammen knap 150 forsuringsanlæg. Driften af Infarm vil ligeledes fort-sætte stort set uændret. Ken Hyldgård vil fremover fungere som administre-rende direktør i både Infarm og Jørgen Hyldgård Staldservice.

Nuværende direktør i Infarm, Hen-rik M. Østergaard, fratræder i forbin-delse med overdragelsen, men fort-

Ken Hyldgaard er nu direktør i både Infarm i Støvring og Jørgen Hyldgaard Staldservice i Holstebro.

sætter i selskabet som konsulent. Den resterende medarbejderstab fortsætter i uændrede stillinger.

er leveret til bl.a. en af Europas største producenter af chips, en kendt produ-cent af morgenmadsprodukter samt en række førende europæiske »private label« producenter.

Under forløbet med at blive god-kendt til akkrediteringsordningen bli-ver leverandørernes sikkerheds- og sundhedsmæssige procedurer gen-nemgået nøje. De leverandører, der opfylder de høje standarder indgår i en database, som er tilgængelig for re-gistrerede brugere via et websted.

Abonnenter på Safecontractor-ord-ningen får adgang til databasen og har her mulighed for at finde potentiel-le leverandører. Virksomhederne har forpligtet sig til kun at benytte de le-verandører som er blevet akkrediteret. Mere end 210 af Storbritanniens stør-ste virksomheder i forskellige indu-strier benytter sig af programmet, når de skal udvælge leverandører.

JH Staldservice køber konkurrent


Vvs-fusion i LemvigPer Larsen har overtaget Vvs-butik og Pejsecentret ved Knud Sørensen på Fabjergvej i Lemvig og har omdøbt Pejse-centret til Lemvig Brændeovnscenter. Den nye ejer har selv drevet vvs-forretningen Per Larsen VVS & Blik i tre år.

»Muligheden for at overtage Knuds firma opstod, og jeg glæder mig til også at kunne servicere kunderne fra Lemvig Brændeovnscenter, hvor man fremover blandt andet kan kø-be de kendte Heta-brændeovne, men også andre fabrikater,« siger Per Larsen til Lokalavisen Lemvig.

Han har været glad for den gode opbakning fra sin store kundekreds i tiden som selvstændig - og vil fortsat kunne servicere kunderne i den nye konstellation i forretningen.

»Jeg er kommet rigtig godt i gang og har masser at lave i hele Lemvig Kommune,« siger Per Larsen, der driver sin virksomhed sammen med en medarbejder.

For Knud Sørensen er afhændelsen af brændeovnscentret og vvs-forretningen et farvel til en epoke:

»Det var min far, Hjarl Sørensen, der grundlagde virk-somheden for 60 år siden, og jeg blev selvstændig for 20 år siden. På grund af sygdom har jeg det seneste halvandet år gerne villet afhænde forretningen,« fortæller Knud Søren-sen til Lokalavisen Lemvig. Han har blandt andet problemer med sine knæ og sin ryg.

Skiftedag i Lemvig. Vvs-installatør Per Lar-sen (th.) har overtaget Knud Sørensens virk-somhed i Lemvig.(Foto: Lokalavisen Lemvig)

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd, T

ech

Aal

borg

og

Rybn

ers

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

KURSERIndustriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætningAutomatik: Fejlfinding, PLC og hydraulikSmed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning placering og reglerOffshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsfor-ståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering*Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificeringArbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26)

(varmt arbejde)Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3DVirksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

ERHVERVS- UDDANNELSERVirksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser:

smed maritim og svejser

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

UDDANNELSES-GARANTI!*

NYT: OFFSHORE-KURSER MED NORSK OLF- CERTIFICERING

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer


It og videreuddannelse er vejen til højere produktivitetSend medarbejderne på efteruddan-nelse og giv virksomheden et pro-duktivitetsløft. Sådan tænker en lang række medlemmer af Arbejdsgiverne ifølge Håndværksrådets seneste pro-duktivitetsundersøgelse. Håndværks-rådets målinger giver et eneståen-de indblik i maskinrummet i mindre virksomheder og viser, hvilke områ-der de prioriterer, når det gælder om at forbedre produktiviteten.

Ifølge den seneste måling er det »større inddragelse af it« og ikke mindst »videreud-dannelse«, der sco-rer højt på virksomhedernes hitliste.

»Større inddragelse af it« og »vide-reuddannelse« prioriteres nemlig me-get højt hos ca. hver tredje SMV’er, som på en skala fra 1 til 10 giver områ-derne enten 8,9 eller 10, hvor 10 er me-get højt prioriteret.

Arbejdsgiverne satser på videreuddannelseI undersøgelsen bliver virksomhe-derne spurgt ind til syv indsatsområ-der. På et af dem, nemlig »videreud-dannelse«, er der over det seneste år

sket en stigning på tre pct. i andelen af SMV’er, der prioriterer området højt.

Medlemmer af Arbejdsgiverne ser dog særligt store gevinster ved videre-uddannelse med et hop på næsten syv pct. i forhold til sidste år.

Håndværksrådet udførte i decem-ber 2014 en undersøgelse af produkti-vitetsindekset i SMV’er.

Det samlede produktivitetsindeks

BAROMETER

I perioden 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2014 har der været omkring 800 SMV ere, der svarer på de halvårlige undersøgelser om produktivitet:

»På en skala fra 1 til 10, i hvor høj grad prioriterer din virksomhed arbejdet med at forbedre produktiviteten inden for følgende områder:• Reduktion af administrative

omkostninger

0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0%

Nye lønformer

Nye ledelsesformer

Løbende udskiftning af nye og bedre maskiner

Videreuddannelse

Større inddragelse af it

Reduktion af administrative omkostninger

Forbedre nuværende arbejdsgange

2014.4 2014.2 2013.4 2013.2 2012.4

er faldet, efter der i en lang periode har været stigninger. Prioriteringen af videreuddannelse ligger dog stadig på nogenlunde samme niveau som for et halvt år siden som den eneste af de syv produktivitetsområder.

Figuren nederst på siden viser ud-viklingen i den andel af virksomhe-derne, der har sat kryds ved enten 8, 9 eller 10 på en skala fra 1 til 10

• Større inddragelse af IT• Nye ledelsesformer• Nye lønformer• Løbende udskiftning af nye og

bedre maskiner• Forbedre nuværende

arbejdsgange• Videreuddannelse«

Hvor 1 betyder slet ikke prioriteret og 10 betyder meget højt prioriteret.

Fakta om undersøgelsen


Lokalafdeling HaderslevFrørup Smede- og Maskinforretning ApS, Asger Wildfang, Frørupvej 16, 6070 Christiansfeld.

Lokalafdeling Horsens og OmegnBrdr. Sørensen Montage ApS, Henrik Sørensen, Ternevej 44, 8700 Horsens.

Lokalafdeling Randers OmegnKaj Sørensens Maskinservice, Kaj Juul Sørensen, Hjembækvej 15, 8500 Grenaa.

Lokalafdeling KøbenhavnTotal VVS af 1/9 1986 ApS, Jens Lystlund Hansen, Lyacvej 2, 2800 Lyngby.

Lokalafdeling SønderjyllandLindbergmotor A/S, Christian Pedersen, Sdr. Ringvej 1, 6600 Vejen.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne

FORENINGSNYT

Der er ordinær generalforsamling i lokalforeningen lørdag den 28. marts kl.15.15 med efterfølgende middag på Hotel Frederik d. II, Idagårdsvej 3, 4200 Slagelse. Der er kaffe med kage til deltagere og ledsagere fra kl. 14.00 og et særligt arrangement for ledsage-re under generalforsamlingen. Skrift-lig indbydelse og dagsorden fremsen-des til alle medlemmer.

På bestyrelsens vegneJohn Nielsen

Lokalafdeling Vestsjælland

Seniorklubben har generalforsam-ling torsdag den 26. februar kl. 19.00 i Kolt Forsamlingshus, Kunnerupvej 68, 8361 Hasselager. Dagsorden ifølge vedtægterne. Seniorklubben er som vanlig vært med lidt til sulten og tør-stens bekæmpelse.

På bestyrelsens vegneVerner Stensgaard

Lokalafdeling Østjylland Seniorklub

Generalforsamling iflg. vedtægter, 100 års jubilæum og gallamiddag, 13. marts kl. 17.30. Birkum Forsamlings-hus, Ørbækvej 713, Birkum. Kun for medlemmer. Tilmelding til Erik Lau-gesen, 30 69 73 36 eller mail: [email protected]. senest 27. fe-bruar.

Lokalafdeling Fyns stift, 2.kreds

Ordinær generalforsamling på Løk-kens Vejkro, Løkkensvej 736, 9480 Løkken, fredag den 20 marts kl. 17.00 med efterfølgende spisning. Dags-orden ifølge vedtægterne. Husk, at forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde 20 dage før gene-ralforsamlingen.

Mød talstærkt op. Med venlig hilsen DS Vendsyssel

Lokalafdeling Vendsyssel

Ordinær generalforsamling fredag den 17. april på Osted Kro, Hovedve-jen 151, 4320 Lejre. Der fremsendes dagsorden til medlemmerne i henhold til vedtægterne. Indkommende forslag skal være formanden i hænde seneste den 7. april.

På bestyrelsens vegneDorte Janne Kondrup Nielsen

formand

Lokalafdeling Sjælland Midt & Syd

Ordinær generalforsamling fredag den 20. marts kl. 13.30 på Svostrup Kro, Svostrupvej 58, 8600 Silkeborg. Indbydelse og dagsorden sendes til medlemmerne.

Bjarne Dalsgaard Pedersenformand

Lokalafdeling Midtjylland

Generalforsamling lørdag den 18. april på Auning Kro, Torvegade 12, 8963 Auning. Indbydelse er sendt di-rekte til medlemmerne. Lokalafde-lingen tildeler hvert år en særlig pris til en lærling, der har udmærket sig ved en høj faglig standard og ved go-de personlige egenskaber. Sidste frist for indstilling af kandidater er den 1. marts.

Jørn SmingeFormand

Lokalafdeling Randers Omegn

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.


NAVNE

Der var højt humør, god mad og mange gæster i forsamlingshuset, da Jørgen Hansen den 30. januar fejrede 40 års jubilæum som smedemester og ejer af Lumby Smede og VVS A/S. Sme-devirksomheden nord for Odense har været i familiens eje i mere end 250 år, og det vil den formentlig være i mindst én generation mere. Her ses fra venstre: Jørgen Hansen, fru Anette og sønnerne Rasmus, Henrik og Mikael.

Den 30. januar var et festdag hos SabetoFLEX ApS i Roslev, nord for Skive. Virksomheden fyldte 10 år og ejeren, Per Poulsen, har netop run-det de 50. Gæster fra nær og fjern havde en dejlig eftermiddag og mulighed for at se de nyeste produkter inden for det, der er SabetoFLEX’ spe-ciale: blyfri-inddækninger til skorstene, ventilationsrør, aftrækskanaler og meget mere. I anledning af dagen var der mønstring på hjemadres-sen: Her ses Per Poulsen i midten med fru Anna og hele styrken af medarbejdere.

Kristine Lyngbo, tidligere kommunikati-onschef hos Arbejdsgiverne, er ansat som erhvervs- og turismechef i Assens Kommu-ne. Hun har tidligere arbejdet på Syddansk Universitet og som turistchef i Østgrøn-land. Den nye erhvervs- og turismechef skal skabe og drive lokale erhvervs- og turisme-fremmende aktiviteter og medvirke til at udarbejde en konkret strategisk indsats- og handleplan for den fortsatte udvikling af er-hvervslivet og turismen.

modtager gerne besked om runde fødselsdage, jubilæer, udnævnelser og andre store begivenheder i Arbejdsgivernes medlemsvirksom-heder. Tekst og billeder kan sendes til: [email protected].

BladetBladet


&BladetBladet

Tlf. 66 17 34 55Email: [email protected] – www.sosweb.dkLandsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver.Specialister indenfor håndværkog industri.Følg os på Linkedin og Facebook.

www.beretta.dkE-mail: [email protected] Microsoft C5, NAV, brancheløsninger.Entré110 og WPA mobile løsninger. Faktura-Boks.Løsninger der skaber værdi.

E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

www.kjellerup-hydraulik.dk

www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter www.taon.dk

Tlf. 4447 [email protected]

anlæg

sikringsløsninger

teknisk dossier

brugsanvisninger

www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse)Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) .

E-mail: [email protected]

W: www.kts.dk

www.bsmkedler.dk

Mangler du kvalitetsanlæg til dine kun-der, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumulerings-tanke og siloudstyr.

Branchens erhvervskonsulenter

[email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

[email protected] og Ressource-styring.Tid & materialer. Løn & fakturering.

[email protected] indenfor olieartikler

Bjørnevej 30

www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer


®

Nederholmsvej 47

[email protected]


&BladetBladet

Skjoldborg Elektro Service

www.rems.de

5550 Langeskov

E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, Lyderslev

[email protected]

Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

www.scherers-elektro.dk

Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

[email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

Overfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Sverigesvej 13

Baltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

[email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Nors 7700 Thisted

mail [email protected]

Smallegade 10,

e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem [email protected]

www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.


www.aalsrode.dk

CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.


Varmevekslere.

www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/S

Rustfrit stål.

E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

www.solar.dk

www.solar.dk

F 43 43 10 11 E [email protected]

E-mail: [email protected]: www.jtt.dk

JTT ConveyingA/S

[email protected]

Nederholmsvej 47

[email protected]

Nederholmsvej 47

[email protected]

AFS

END

ER: B

lad

et A

rbej

dsg

iver

ne

| M

agn

olia

vej 2

| 5

250

Od

ense

SV

Æn

dri

ng

ved

r. A

bo

nn

emen

t –

rin

g v

enlig

st 6

6 17

33

33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

KURSUS

Virksomhedens brugaf overenskomsterne Så er det igen blevet tid til den årlige kursusrække om bru-gen af overenskomsterne i dagligdagen.

Indholdet vil blandt andet være en gennemgang af:• Orlov• Fritvalgskonto• Ansættelse• Fakta om opsigelse• Sygdom• Kontrolforanstaltninger• Ferie, herunder Feriepengeinfo• Forbud mod forskelsbehandling• Lærlinge

Kurserne afholdes som heldagskurser med fuld forplejning fra kl. 09.30 – 16.00. Der er morgenkaff e med brød fra kl. 09.00

Undervisere er medarbejdere fra Arbejdsgivernes juridiske afdeling.

Torsdag den 9. aprilArbejdsgiverne, Odense (kursusnr. 15001)Tirsdag den 14. aprilKulturcenter Limfjorden, Skive (kursusnr. 15002)Torsdag den 16. aprilHotel Fredensborg, Rønne (kursusnr. 15003)Tirsdag den 21. aprilHotel Scandic, Ringsted (kursusnr. 15004)Onsdag den 22. aprilHotel Scandic, Kolding (kursusnr. 15005)Onsdag den 29. aprilHotel Scandic, Silkeborg (kursusnr. 15006)Torsdag den 30. aprilHotel Søparken, Aabybro (kursusnr. 15007)

Pris for deltagelse er kr. 1250,- ekskl. moms pr. deltager. Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart skal du betale det fulde beløb. Bliver du forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega.

Tilmelding sker via arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender, eller via mail til [email protected].

Kurserne afholdes

Documents

Bladet Arbejdgiverne nr. 2, 2015