Bladet Arbejdsgiverne nr. 4

BladetBladetNr. 4 | 6. april 2016 | 107. årgang

Vejen til Tyskland ligger åbenEksporttema med fokus

på vores sydlige naboland

Pas på fumleskader

Farvel til fartskrivere

Energimesse med ambitioner

Toiletrevolution i Togo

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016

Indhold April 2016

4 Første hold påny uddannelseer godt på vej

6 Kort nyt

11 Arbejdsgivernesgeneralforsamling 2016

21 Nye regler foraltaner i Københavnfor anden gang

22 Der er grænser for godheden

24 Garanti dækker ogsåfejludbetalte beløb

25 Messe om vedvarende energii Bjerringbro

26 Europæiskklageportal er bøvl

27 KURSUS: Eksport – undgå kontraktkvaler

28 Toiletrevolution i Togo

29 KURSUS: KLS – brug det rigtigt og få bedre indtjening

30 Giftmeddelelse er nu digital

31 God ventilation gør børn mindre syge

32 Pas på fumleskaderne

33 Virksomheder indpå folkeskolerne

35 Skolefusioner på Sjælland

36 Airbus har tilbud tilelever på erhvervsskole

37 AL Efteruddannelse

38 Business & branche

40 Foreningsnyt

41 Leverandører & partnere

TEMA: EKSPORT 8 Eksport til Tyskland

får højere prioritet

9 Guldet er ligeude foran døren

10 Tysk delstat bejlertil danske investorer

10 Danske topledere satser på Tyskland

12 EKF etablerer udkigspost i Jylland

14 Wila rustet tilfremstød i Tyskland

15 Udvidelse for sidste gang

16 Hun har styr på eksporten

17 Stagnation i eksport til nabolande

18 Gigantordre venderop og ned på TRECO

19 Virksomhed på tre ben

20 Barack Obama åbnerårets Hannover Messe

20

21

11

22

25

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2016 | 3

De skjulte helteNår man tænder for nyhederne, kan det godt lyde som, at Danmarks frem-tid mest afhænger af de tunge drenge. Det er de samme helte, man hører om – som LEGO, der har leveret endnu et rekordregnskab. Og selvfølgelig skal man være stolt af det på landets vegne - de beskæftiger trods alt 19.000. Og så er der Novozymes, der har fået patent på endnu et revolutionerede præ-parat. Det kan man også være taknemmelig for som dansker – ikke mindst med et blik på bruttonationalproduktet.

Men det er faktisk sådan, at 90 procent af landets virksomheder er mindre virksomheder med under ti mand. Det er her, hvor en stor del af danskerne går på arbejde på hver dag. De virksomheder hører man dog meget lidt om i medierne. Mange af de virksomheder er underleverandører til de større virksomheder, og spiller her en afgørende rolle. Derudover udgør smv’erne i sig selv næsten en femtedel af landets samlede eksport.

Blandt smv’erne er der fart på indenfor flere brancher. Som med maskinin-dustrien. Maskinindustriens eksport til Tyskland steg fra 2012 til 2015 fra 16 procent til 28 procent - selvom kurven ganske vist flader lidt ud nu. Samti-dig steg den samlede eksport til Tyskland med 20 procent – til knap 110 mia. kr. Og det er primært smv’erne, der har succes’erne på nærmarkederne. Det hører man bare ikke så meget om.

Vores naboer syd for grænsen er i øvrigt et af vores vigtigste eksportmar-keder. Sverige er også godt med – de tegner sig for 74 mia. kr. Til sammen-ligning udgør USA kun 41 mia. kr. og Kina kun 21 mia. kr. Det er altså til nærmarkerne, at vi har eksporten. Det hører man heller ikke så meget om i nyhederne. I stedet har Kina gennem mange år ikke været til at komme udenom, og kinesiske rigmænds overvejelser om investeringer har taget overskrifter i en grad, så man næsten skulle tro, at danskernes fremtid af-hang heraf.

Der er uden tvivl et stort potentiale på det kinesiske marked for danske virk-somheder. Men jeg vil gerne påpege, at det efterhånden er mere end ti år si-den, at Kina blev udpeget som den helt store chance, og indtil videre er det ikke blevet til ret meget. Senere er Brasilien, Sydafrika og Rusland blevet ud-råbt som nye gyldne muligheder. Det har heller ikke været den store succes endnu. Det kan sagtens stadig komme, men vi har altså ikke set det endnu. Alligevel er det disse eksotiske markeder, der ofte render med opmærksom-heden.

Jeg synes, at der er alt mulig grund til at hylde de små og mellemstore virk-somheder i Danmark. De leverer varen hver dag og er rigtig vigtige brikker i det samlede maskineri, som udgør det danske erhvervsliv. Eksempelvis som en uvurderlig berettigelse som underleverandører til maskinindustri-en. Man hører bare ikke ret meget om dem i medierne, men som et kinesisk ordsprog siger - den der lever skjult, lever godt.

Af Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne

LEDER

Udgiver:ArbejdsgiverneMagnoliavej 2,5250 Odense SVTlf. 66173333www.arbejdsgiverne.dk

Ansvarshavende redaktørJens HolmeTlf. 6317 3397Mobil: [email protected]

AnnoncesalgVestergaards Bogtrykkeri Kontakt:Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 [email protected]

Oplag: 2750ISSN nr: 2246-7041

TrykVestergaards Bogtrykkeri A/S

Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg

Forsidefoto: Claus Fisker/Scanpix

En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på:www.bladetarbejdsgiverne.dk

BladetBladet


Første hold påny uddannelseer godt på vej

Frafaldet på grundforløbet er nedbragt markant efter reformen af erhvervsuddannelserne.

elever, så der er et frafald på 1505 ele-ver, som svarer til 14.4 pct. på GF1.

Da grundforløbet er nyt, er det ikke muligt at sammenligne direkte med sidste år, men første del på erhvervs-uddannelserne har typisk været præ-get af et stort frafald. Kun 63 pct. ele-verne gennemførte grundforløbet i 2014, så der var altså tale om et frafald på knap 37 pct.

Flere erhvervsskoler mener da også, at det lavere frafald ligger i klar for-længelse af, at erhvervsuddannelser-ne har fået flere motiverede og mål-rettede elever. Det handler bl.a. om, at

Hele 85,6 pct. har på landsplan fuldført det første halve år af deres erhvervsud-dannelse. Langt hovedparten af dem, der startede på grundforløb 1 i som-mer, har altså gennemført og er fortsat på grundforløb 2, hvor de vælger de-res konkrete erhvervsuddannelse.

Danske Erhvervsskoler har bedt si-ne 65 medlemsskoler indberette talle-ne, og det er de første landsdækkende offentliggjorte tal for, hvordan det er gået med det første hold af GF1-elever.

I sommer 2015 begyndte 10.440 ele-ver på GF1 fordelt på de fire hovedom-råder, og i januar 2016 fuldførte 8935

der er indført et adgangskrav på 02 i dansk og matematik.

Ny opfindelseGrundforløb 1 var en ny opfindelse i EUD-reformen, hvor eleverne fra 9. og 10. klasse bliver introduceret til flere erhvervsuddannelser, vejledes og har flere almene fag. Samtidig er der her mulighed for at etablere holdfælles-skaber og dermed skabe et godt ung-domsmiljø for eleverne. Formålet med reformen var netop at tiltrække og fastholde flere direkte fra folkeskolen, så Danske Erhvervsskolers direktør Lars Kunov er godt tilfreds med gen-nemførelsesprocenten på GF1.

»Det er et fantastisk flot resultat i be-tragtning af, at det er første hold, og både elever og skoler skal gøre sig nog-le erfaringer. Så jeg tror på, at gennem-førelsesprocenten vil stige yderligere de kommende år. Nu skal vi så bare have nogle flere til at søge ind på en er-hvervsuddannelse,« siger Lars Kunov.

Efter GF1 fortsætter langt de fle-ste af eleverne på GF2, hvor de så går sammen med de elever, der starter di-rekte på GF2, fordi de ikke kommer li-ge fra folkeskolen. I januar startede i alt 17.388 elever på GF2, og ca. 20 pct. af dem har valgt eux, hvor eleverne får både en faglært uddannelse og en gymnasial eksamen.

Af Jens Holme

Roskilde Tekniske Skole og landets øvrige erhvervsskoler har oplevet, at markant færre

elever giver op på grundforløbet.

Solar Fastbox

Husk, når du mangler nogle få ting for at få gjort dit ventilationssystem færdigt, kan du bestille en Fastbox, som i de fleste tilfælde kommer frem på under en time og som kun koster kr. 99.-*).

Hvis du mangler mindre faconstykker, som samlet vejer under 10 kg, kan du bestille den almindelige Fastbox på 45x30x27 cm, men du kan også få leveret 3 m rør med Fastbox Maxi.

Fastbox gør det til en dårlig forretning at køre efter varerne selv. Du mister fakturerbar tid ogbliver senere færdig med din opgave. Faktiskkan du og din virksomhed hvert år spare mange tusinde kroner med Solar Fastbox.

*) Pris og leveringstid kan variere, se mere på solar.dk

www.solar.dk

Nu også med ventilation

Solar Fastbox– rørende billig!

– Cirkulære rør og faconstykker op til ø315 mm


Danmark er genudnævnt som Europas mest digitale land. Det viser EU-Kom-missionens nyeste indeks for virksom-heders og det offentliges digitalisering i medlemslandene. Danmark placerer sig helt i toppen af indekset foran de andre nordiske lande.

Den danske førerposition skyldes bl.a., at danske virksomheder generelt er gode til at integrere ny digital tek-nologi sammenlignet med resten af Europa, og at vi har en digital offent-lig sektor.

Det såkaldte Digital Economy and

Danmark i digital førertrøje

Society Index (DESI) måler bl.a. lan-denes digitalisering på baggrund af udbredelsen af bredbånd, integration af digital teknologi i virksomheder, borgernes digitale kompetencer, samt brugen af internettet og digitalisering i det offentlige. Danmark klarer sig generelt godt på alle hovedområder i sammenligning med de øvrige euro-pæiske lande.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen peger imidlertid på, at mere end en tredjedel af danske små og mellemstore virksomheder kun an-

vender it i begrænset omfang. »Industrialisering 4.0 og digital

vækst, herunder udnyttelse af nye muligheder gennem fx øget automa-tisering og bedre udnyttelse af data, bliver afgørende for virksomheder og borgere i Danmark. Her skal vi formå at bruge vores førerposition til at gribe de nye digitale muligheder. Og det er afgørende, at vi som regering får skabt gode vækstvilkår, så vi understøtter den digitale udvikling,« siger ministe-ren.

App fra SKATMed SKATs nye app er det blevet be-tydelig nemmere at købe et digitalt dagsbevis til gulpladebiler. Det tager kun fem minutter.

Hvis du vil køre privat i din eller firmaets gulpladebil, skal du have et dagsbevis. Hidtil at har det været be-sværligt og tidskrævende at skulle for-bi en pc og en printer mindst en time før, man skulle bruge dagsbeviset.

Nu er det blevet lettere. I SKATs nye app kan du købe et dagsbevis til privat kørsel på gule plader indtil fem minut-ter før, du skal bruge det. Når du har købt det, ligger det digitalt på telefonen.

Med app’en får du også adgang til en række andre funktioner, der er let-te at gå til via telefonen. Du kan blandt andet se din virksomheds momsfri-ster og indberette og betale momsen. Der er både en borger- og en virksom-hedsdel af app’en. Privatpersoner kan bl.a. bruge app’en til udregning af kør-

selsfradrag, til at rette forskudsopgø-relsen og til beregning af told ved ind-køb på nettet.

App’en udvikles løbende blandt an-det på baggrund af input fra brugere, og der vil derfor med tiden komme flere funktioner. App’en hedder SKAT og kan downloades gratis fra AppSto-re og GooglePlay.

Første gang, du bruger den nye funktionalitet, skal du registrere dig med enten dit private eller virksomhe-dens NemID, eller med begge dele.


Kort fortaltBARSELSORLOV – Smeden og hånd-værkeren tager i gennemsnit kun 24 dage hjemme med bleskift og sut-teflaske, når de får et lille barn. Og mange nøjes faktisk med de to uger efter fødslen. Hvorimod akademiker-mænd tager dobbelt så meget barsels-orlov. Men den skævvridning skal der laves om på, mener LO.

KONFLIKTER – Antallet af konflikter på arbejdsmarkedet var sidste år la-vere end i noget andet år siden 1991, hvor opgørelsen af konflikter blev på begyndt i sin nuværende form. I 2015 var der 7979 tabte arbejdsdage udløst af 138 overenskomststridige arbejds-nedlæggelser. Til sammenligning har der ellers i gennemsnit siden 1991 væ-ret lidt over 51.000 tabte arbejdsdage årligt.

ENERGI – Computere, der ikke bli-ver slukket. Lys, der er tændt døgnet rundt. Tonsvis af papir, der kører igen-nem printere og kopimaskiner. Der burde være rig mulighed for at spare på energien, mens man er på arbejde. Alligevel siger hele 72 pct. af dansker-ne i job, at de ikke har fået nogen som helst information om energibesparel-ser på deres arbejdsplads.

SOLAR – kan trods beskeden vækst glæde sig over massiv fremgang på bundlinjen i 2015. Driftsresultatet, EBITA, er forbedret med knap 180 mil-lioner kroner, og resultatet før skat er vendt fra et minus på 122 millioner til et plus på 201 millioner kr.

BREDBÅND – 83 pct. af alle boliger og virksomheder har adgang til bred-bånd på mindst 30 Mbit/s upload. Det er en markant stigning i forhold til sidste år, hvor dækningen var 64

pct. Årsagen er en opgradering af ka-beltv-nettet. Tallene fremgår af Ener-gistyrelsens Tjekditnet.dk.

UBALANCE – Der kan komme til at mangle omkring 70.000 med en fag-lært uddannelse i løbet af de kommen-de ti år. Men samtidig kan der blive et overskud af ufaglærte på 65.000 per-soner. Det er resultatet i en ny frem-skrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der kortlægger behovet for arbejdskraft frem mod 2025

FÆRRE UDDANNELSER – Unge i sjællandske og vestjyske kommuner har fået færre erhvervsuddannelser at vælge imellem, der hvor de bor. I 39 kommuner var der færre erhvervsud-dannelsesretninger i 2014 end i 1993, og i syv kommuner er erhvervssko-lerne helt nedlagt, viser en analyse fra KL’s Momentum.

Kravet om at håndværkere på langfart skal installere fartskrivere er på vej til at blive ophævet. Implementeringsrå-det har indstillet til regeringen, at de stramme danske regler bør lempes.

Efter henvendelse fra bl.a. Hånd-værksrådet peger Implementerings-rådet på, at de danske myndigheders fortolkning af en EU-forordning om køre-/hviletidsregler er unødigt re-striktiv.

Implementeringsrådet blev nedsat af regeringen i december sidste år. Rå-det har til opgave at sikre, at nye EU-regler ikke medfører, at danske virk-somheder bliver pålagt strengere krav end virksomheder i andre EU-lande. Rådet er efter sit første møde kom-met med i alt 21 anbefalinger til rege-ringen. Ophævelsen af kravet om fart-skrivere er en af dem.

Den stramme danske fortolkning har kostet danske håndværkere dyrt. Helt

almindelige virksomheder er blevet på-lagt udgifter til installering af fartskri-veren. Desuden har håndværkere fået bøder, når de uforvarende har brudt køre-/hviletidsreglerne.

»Vi har fået henvendelser fra hånd-værksvirksomheder, der ikke i de-res vildeste fantasi havde forestillet sig, at de skulle installere fartskriver

i varevognen. Vores medlemmer er blevet ramt af en forordning og en lovgivning, der er målrettet transport-branchen og ikke almindelige hånd-værkere. Derfor er det glædeligt, at Implementeringsrådet nu anbefaler, at lovgivningen lempes,« siger chefkon-sulent og EU-jurist i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmejer.

På vej til afskedmed fartskrivere


Eksport til Tysklandfår højere prioritetNy strategi satser på de små og mellemstore virksomheders indtog i nabolandet mod syd.

tigt imod at gøre det på bekostning af de nære markeder,« mener Jens Kvor-ning, chef for Håndværksrådets inter-nationale afdeling.

Jens Kvorning forklarer, at en sats-ning på nye markeder skulle ske med nye midler, så der ikke opstod en gø-geungeeffekt. Desværre blev eksport-støtten til BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) taget fra de nære markeder.

Det har medført at mange små og mellemstore virksomheder har fået af-slag på deres ansøgninger til fremstød i bl.a. Tyskland. Dermed er Danmark gået glip af et anslået uudnyttet eks-portpotentiale på 40 mia. kr. om året. Men det rettes der nu op på, og Tysk-land, som er Danmarks største eks-

Regeringen har lanceret en ny eks-portstrategi for Tyskland og sætter dermed fokus på de nære markeder og de mange danske underleverandø-rer. Det hilses særdeles velkomment af såvel Håndværksrådet som Arbejdsgi-verne.

Tysklandsstrategien blev lanceret i februar. Den bygger oven på hand-lingsplanen »Vækst via eksport: Dan-mark-Tyskland« fra 2014.

»Tysklandsstrategien er et opgør med de sidste seks års nedprioritering af nærmarkeder og andre traditionelle markeder til fordel for BRIK og andre vækstmarkeder. Dette hilser vi meget velkommen, for selv om Håndværks-rådet bakkede op om at opdyrke frem-tidens markeder, så advarede vi kraf-

portmarked, vil fremover få tildelt 30 pct. af de samlede midler til eksport-fremstød.

Fokus på underleverandørerLise Daldorph, afdelingsleder for eks-port og internationalisering hos Ar-bejdsgiverne lægger vægt på, at Tysk-lands-strategien er praktisk i sit indhold og har som mål at få flere små og mel-lemstore virksomheder ud på danse-gulvet. Adgangen til det tyske marked skal gøres lettere gennem bedre rådgiv-ning.

Samtidig har Udenrigsminister Kri-stian Jensen sat særligt fokus på un-derleverandørerne. De skal inspireres til at foretage et mere aktivt salg syd for grænsen – og gerne langt mod syd

TEMA | EKSPORT

Af Jens Holme


Tyskland er danske virksomheders største eksportmarked og har potentiale til endnu mere vækst. Regeringens eksportstrategi lægger op til, at danske underleverandører skal være mere opsøgende og rejse længere mod syd.

Tyskland er mulighedernes land – især hvis man kigger længere mod syd end danske virksomheder traditionelt er vant til.

Tyskland er et kæmpe marked, som igennem årene er blevet testet af mange danske virksomheder med pionerånd. Især på det nord-tyske marked har mange virksom-heder været i gang i mange år, og rigtigt mange med stor succes.

Selvom vi sidste år havde en lil-le tilbagegang i eksporten til Tysk-land, så er det stadig Tyskland, der er aftager af langt de fleste pro-dukter indenfor jern- og maskin-industrien. Der er således al mulig grund til fortsat at kigge mod vores sydlige nabo.

Overser SydtysklandMen vi bør kigge længere mod syd, end vi har været vant til. Sydtysk-land er nemlig et overset marked, som mange danske eksportører ik-ke har haft fokus på.

Ikke desto mindre er det sydty-ske marked et område, som byder på store muligheder for især dan-ske jern- og metalvirksomheder, der allerede har et godt tag i det nordtyske marked. De erfaringer man har gjort sig her, kan man i stor udstrækning nemlig bruge på det sydtyske marked.

De to økonomisk stærkeste for-bundslande, Baden-Württemberg og Bayern, har et væld af både ma-skinproducenter og leverandører

til bilindustrien. Det er naturlig-vis tilstedeværelsen af Daimler, Porsche, Audi og BMW, der gør de to regioner stærke på sidstnævnte sektor.

Behovet for dansk fleksibilitet og omstillingsparathed er udpræget i regionen. Tyskerne har som oftest indstillet deres egen produktion på større og helt store serier. Det med-fører efterspørgsel på dygtige, flek-sible underleverandører og partne-re. Med andre ord: lige netop det, de danske underleverandører i for-vejen lever af!

Forberedelse er vigtigSelvom Tyskland er et marked med masser af potentiale for dan-ske virksomheder, så kan det ikke understreges nok, at ingen kom-mer sovende til glimmer og guld. Virksomheder med størst succes er dem, der har styr på kvalitet, leve-ringssikkerhed og dokumentation. Foruden at de kan begå sig på tysk i skrift og tale.

Med dette i orden er der til gen-gæld ikke meget at betænke sig på. Det tager tid at komme ind på mar-kedet – også det sydtyske. Men de tyske kunder er trofaste og meget interesserede i langvarige forhold til deres samarbejdspartnere og underleverandører.

Af Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering hos Arbejdsgiverne

Guldet er ligeude foran døren

– i stedet for passivt at vente på, at der kommer ordrer.

Vægt på sprogetTyskkundskaber er et svagt punkt for danske virksomheder, og derfor læg-ger regeringen op til at styrke tyskun-dervisningen på skoler og højere læ-reanstalter i de kommende år. Både Håndværksrådet og Arbejdsgiverne er enige i denne prioritering. Men det hjælper ikke her og nu. Det vil tage mange år, før bedre tyskundervisning i skolerne får praktisk betydning.

Derfor efterlyser de, at der gøres noget her og nu for at efteruddanne medarbejdere i virksomhederne, som mangler tyskkundskaber.

Jens Kvorning finder det i den for-bindelse interessant, at der lægges op til samarbejde med de tyske mindre-talsskoler i Sønderjylland om at klæde danske medarbejdere på til udstatio-nering i Tyskland. De danske mindre-talsskoler i Tyskland vil på samme måde kunne medvirke til at rekruttere danske unge i Sydslesvig til at komme i praktik i danske virksomheder og måske på den måde gå ind i eksport-arbejdet.

»Det handler om at gøre bedst mu-lig brug af de ressourcer, vi allerede har, og her kan der meget vel være danske sydslesvigere, som kan moti-veres til at være Danmarks forlænge-de arme i Tyskland,« mener chefen for Håndværksrådets internationale afde-ling.

Kontorer omdannesTysklandsstrategien medfører i øv-rigt, at handelskontorerne i Hamborg og München bliver omdannet til ge-neralkonsulater med langt større pon-dus til bedre og mere effektivt til at kunne betjene de små og mellemstore virksomheder. Ikke kun med rådgiv-ning. Virksomheder, som vil prøve sig af på det tyske marked, vil også få til-bud om, at leje kontor inklusiv beman-ding på generalkonsulatet.

Hele Tysklandsstrategien kan læses på Udenrigsministeriets hjemmeside: um.dk.


Tysk delstat bejlertil danske investorerThüringen, den sydligste del af det tidligere Østtyskland, er Europas geografiske midtpunkt og tilbyder attraktive muligheder.

Når Udenrigsministeriets Tysklands-strategi anbefaler danske virksomhe-der at søge længere mod syd, foreslår den tyske delstat Thüringen, at blikket rettes mod sydøst.

Med blot 2,2 millioner indbyggere er Thüringen blandt Tysklands mind-ste delstater, og ikke ret mange dan-skere har hørt om endsige besøgt del-statens hovedstad, Erfurt, midtvejs mellem Berlin og München.

Til gengæld er Thüringen strategisk velplaceret midt i Europas hjerte. Alle vigtige byer i Tyskland kan nås i løbet af fire-fem timer, og inden for en radius på 800 km kan man nå 280 mio. men-nesker, som står for 70 procent af Euro-pas købekraft. Afstanden fra den dan-ske grænse til Erfurt er knap 600 km.

Thüringen er med egne ord et spe-cielt godt valg for produktionsvirk-somheder, som ønsker at reducere

omkostningsniveauet uden at gå på kompromis med kvaliteten. Der er adgang til højt kvalificeret arbejds-kraft til nogle af de laveste lønninger i Tyskland. Lønomkostningerne til pro-duktionsarbejdere er ca. det halve af de danske. Og de færdige produkter bærer som bekendt kvalitetsstemplet »Made in Germany«.

Tiltrækker investeringerDet amerikanske forretningsmagasin-magasin »Site Selection« har flere år i træk kåret Thüringen som det mest attraktive område i Tyskland og Mel-lemeuropa at investere i.

Siden DDR-regimets fald har Thüringen da også formået at tiltræk-ke både store og små virksomheder fra hele verden. Således har næsten 400 udenlandske virksomheder med til-sammen 42.300 industriarbejdsplad-

Uroen i den globale økonomi får de danske virksomhe-der til at koncentrere deres fremtidige vækst på de etab-lerede markeder, hvor Tyskland rykker helt i top. Hele 44 pct. af de danske topledere svarer, at de nu betragter Tyskland som deres vigtigste vækstmarked, mens det kun var 18 pct. i 2015.

Det viser revisionskoncernen PwC’s Global CEO Sur-vey 2016, der er en af verdens mest omfattende undersø-gelser af sin slags. Undersøgelsen bygger på 1400 inter-views i 83 lande.

Med resultatet springer Tyskland fra en femteplads sidste år til en førsteplads i år på listen over de mest attraktive vækstmarkeder. Samtidig rykker sidste års førsteplads, USA, ned på en andenplads, mens Sverige rykker fra en andenplads til en tredjeplads Alle top tre-

markeder bliver dog valgt af flere topledere sammenlig-net med sidste år.

»Undersøgelsen viser, at Tyskland er de danske tople-deres vigtigste vækstmarked i år. Det kan bl.a. forklares ved, at vi ser et stigende privatforbrug og en stærkere økonomi i landet. Generelt ser vi desuden, at virksom-hederne på den korte bane koncentrerer deres vækst om de mere etablerede vækstmarkeder, der alle går frem i en tid med stigende geopolitisk uro,« siger Mogens Nørga-ard Mogensen, Senior Partner og adm. direktør i PwC.

En stigende del af de danske topledere svarer også, at de planlægger at outsource en forretningsproces el-ler -funktion i det kommende år – 52 pct. i år mod 45 pct. sidste år – for at imødekomme morgendagens ud-fordringer.

Danske topledere satser på Tyskland

ser etableret sig i regionen. Blandt de udenlandske virksomheder er der ca. 30 skandinaviske.

Medvirkende til, at det er gået Thüringen specielt godt, er blandt an-det en veluddannet arbejdskraft og et stort antal højere læreanstalter. Des-uden kan udenlandske virksomheder, der ønsker at etablere sig i Thüringen, få omfattende hjælp fra LEG Thürin-gen, som i de sidste 20 år har bistået ca. 900 investeringsprojekter med succes.

De mange støttemuligheder kan man læse nærmere om på hjemmesi-den: www.invest-in-thuringia.de/en/.

TEMA | EKSPORT

Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes

fredag den 3. og lørdag den 4. juni 2016 Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel,Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C

DAGSORDEN (foreløbig) Pkt. 1 VelkomstceremoniPkt. 2 Generalforsamlingen åbner Pkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællerePkt. 4 Beretning for det forløbne årPkt. 5 UdvalgsberetningerPkt. 6 Orientering fra regionsformændenePkt. 7 Orientering fra sekretariatetPkt. 8 Valg af hovedbestyrelsePkt. 9 Forelæggelse af årsrapport for 2015Pkt. 10 Fastsættelse af diæterPkt. 11 Indkomne forslagPkt. 12 Valg af revisor og revisorsuppleantPkt. 13 Valg af 2 medlemmer og 1 suppleant til kommunikationsrådetPkt. 14 Eventuelt

Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. Det vil i år være fredag, den 13. maj 2016.

Jani Lykke Methmann Direktør

Arbejdsgivernesgeneralforsamling 2016


EKF etablererudkigspost

i Jylland

Eksportkreditfonden vil sammen med væksthusene være mere opsøgende over for små og mellemstore virksomheder.

vil give noget ekstra, at jeg nu er til stede lokalt til hverdag. København er langt væk for nogle virksomheder, og derfor rykker EKF nu bogstaveligt talt tættere på dem. Jeg regner med at blive første kontaktpunkt for man-ge virksomheder, som ikke rigtig har opdaget os endnu,« siger Jørgen Bol-lesen.

Styrket samarbejdeKim Richter, afdelingsdirektør i EKF, tilføjer:

»Siden finanskrisen har EKF jag-tet og budt sig til over for Danmarks SMV’er. En fast mand i Jylland er vo-res seneste skud på stammen af en lang række indsatser for at komme bedre ud til de små og mellemstore virksomhe-der. Vi tror på, at vi bedre kan nå virk-somhederne ved at være til stede lokalt og sige: her er vi, brug os! Samtidig er udstationeringen et udtryk for, at vi styrker samarbejdet med væksthusene, som tilbyder fremragende rammer for vores arbejde.«

Eksportkreditfonden, EKF, hjalp sid-ste år 575 små og mellemstore virk-somheder med finansiering og forsik-ring af deres eksport. Det er syv gange flere end før finanskrisen. Og SMV-virksomheder udgør nu fire ud af fem kunder i EKF.

EKF kan imidlertid hjælpe man-ge flere virksomheder og vil gerne have bedre fat i alle dem, der endnu ikke bruger og kender EKF. Det er baggrunden for, at EKF nu har udsta-tioneret en repræsentant, Jørgen Bol-lesen på Væksthus Midtjyllands inter-nationale kontor i Aarhus.

Fra basen i Aarhus har Jørgen Bol-lesen til opgave at intensivere EKF’s samarbejde med væksthusene og ar-bejde for at opsøge og skabe kontakt til små og mellemstore virksomheder overalt i Jylland og på Fyn.

»Mine kolleger i EKF har rejst Jyl-land og Fyn tyndt igennem mange år, og EKF hjælper lige så mange, hvis ikke flere, virksomheder her som i resten af landet. Men vi tror på, at det

Væksthusene i Midtjylland, Nord-jylland og Syddanmark tager godt imod EKFs beslutning om at være me-re synlig i Vestdanmark.

»Vi har gennem en årrække haft et godt og tæt samarbejde med EKF og har længe ønsket os endnu me-re tilstedeværelse fra EKF. Jeg glæ-der mig over, at midtjyske virksom-heder fremover kan få en mere direkte og let adgang til at høre nærmere om de attraktive tilbud under EKF,« siger eksempelvis Erik Krarup, direktør for Væksthus Midtjylland.

»Vi har talrige eksempler på virk-somheder, der har fået mulighed for at løfte nye eksportordrer med hjælp fra EKF. Nu styrker Væksthus Syd-danmark og EKF den fælles indsats med eksempelvis flere sambesøg hos virksomhederne. Langt flere virk-somheder får dermed en direkte præ-sentation af denne direkte adgang til kapital,« tilføjer Liselotte Hohwy Stokholm, direktør for Væksthus Syd-danmark.

TEMA | EKSPORT

Til AndroidTil iPhone

3kor_Kviklevering_Annonce_A4.indd 1 19/10/15 11.18

Til AndroidTil iPhone

3kor_Kviklevering_Annonce_A4.indd 1 19/10/15 11.18


Wila rustet tilfremstød i TysklandMed rådgivning fra Arbejdsgiverne, ekstern konsulentbistand og trimning af sin egen organisation er Silkeborg-virksomheden parat til at prøve kræfter sydpå.

land er en fristende mulighed, som skal prøves af. Ikke ved at fare hovedløs af-sted, men ved at være top-forberedt.

Efter rådgivning fra Arbejdsgiverne er Lars Lauridsen og hans stab kom-met i forbindelse med rådgiverfirma-et Sørensen Connecting Market i Kol-ding. Firmaet ejes af Benny Sørensen, som har mere end 20 års erfaring som specialist i det tyske marked og som foruden kontoret i Kolding har aflæg-gere i Flensborg og Hannover.

»De hjulpet os med at analysere vo-res potentiale på det tyske marked, og de mener på den baggrund, at vi har noget at komme efter. Som det næste skridt har Benny Sørensen og hans stab udpeget nogle virksomheder, som de mener, vil være interessante for os at tage kontakt til,« forklarer Lars Laurid-sen og fortsætter:

»Resten er så op til os selv. Men selv-følgelig er målet at blive leverandør el-ler underleverandør. I første omgang forsøger vi os efter anbefaling fra Ben-ny Sørensen i Hannover-området.«

Var ikke gearetIfølge Lars Lauridsen har Arbejdsgi-verne tidligere tilbudt Wila hjælp til at trænge ind på det tyske marked.

»Men dengang var vi ikke klar til at kaste os ud i det. Vi havde ikke den rigtige person til at gå ind i projektet. Vores organisation var i det hele taget ikke gearet til fremstød af den art.

At situationen nu er anderledes hæn-ger sammen med, at Wila den 1. januar

Maskinfabrikken Wila A/S i Silkeborg har et klart mål om at udvide sin eks-portandel, og hvad er mere oplagt end at starte med vores store nabo mod syd med 82 mio. indbyggere og et mar-ked i vækst?

Lars Lauridsen, ejer og leder af Wila, er i hvert fald ikke i tvivl om, at Tysk-

i år fusionerede med samarbejdspart-neren GN Production A/S. De to hidti-dige ejere af GN Production er nu an-satte i det nye Wila A/S.

»Steen Nørgaard Jensen, der var salgsdirektør og medejer af GN Pro-duction, taler flydende tysk. Samtidig arbejder vi med en ændring af Wilas organisation med henblik på i høje-re grad at frigøre mig fra den daglige drift og komme mere ud på landeve-jene for at besøge mulige kunder her-hjemme og i udlandet,« fortæller Lars Lauridsen.

Ikke kunders kunderSåvel Wila som GN Production har i forvejen eksport til SPX-koncernens fi-lialer i Polen og i Lübeck. Men det er først nu, at den fusionerede virksom-hed mere bredt går ind på det tyske marked.

»Jeg ser mejerier, bryggerier, slagte-rier, bagerier og fiskerifabrikker som oplagte kundemuligheder både med vores egne produkter og som under-leverandør. Samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at vi naturlig-vis under ingen omstændigheder går efter vore danske kunders kunder i Tyskland. Der er mange andre mulig-heder at tage fat på.«

Ifølge Lars Lauridsen har Wila i år et mål om at omsætte for 110 mio. kr. Eksporten udgør omkring ti procent af omsætningen. Den andel skal me-get gerne hæves med 15-20 procent de kommende år, fastslår direktøren.

Af Jens Holme

Lars Lauridsen, direktør for og ejer af Wila A/S i Silkeborg, er på vej med et velplanlagt fremstød i Tyskland.

TEMA | EKSPORT


Udvidelse for sidste gangWila A/S har fået ny produktionshal og nye maskiner. I fremtiden skal der satses mere på at øge medarbejderstaben.

der varetager alle former for bearbejd-ning af rustfrit stål i særlig grad til mejeri- og procesindustrien med Ar-la som en af de store kunder. Samtidig har Wila egenproduktion af bl.a. tryk-rør og rørkølere.

Visse dele produceres allerede af underleverandører eller importeres fra fx Kina.

»Men samlingspunktet er i alle til-fælde fabrikken i Silkeborg. Vi går højt op i kvalitet og sætter ikke vores stem-pel på noget, vi ikke selv har haft mel-lem hænderne,« siger Wilas ejer og chef.

GenerationsskifteSelv om Lars Lauridsen kun er 53 år, har ejerparret så små taget fat på for-beredelserne til et generationsskifte.

»Ikke fordi det er noget, der skal ske lige nu. Men for ikke at begå den fejl, mange andre har gjort – nemlig at være alt for sent på den med at tage stilling til firmaets fremtid. Jeg skyl-der mig selv, mine medarbejdere, min familie og alle dem, der har troet på Wila, at virksomheden kan leve og ud-

Siden starten som enkeltmandsfirma i 1998 er det gået rigtig stærkt for Wila. Ved fusionen med GN Production er medarbejderantallet nu oppe på 70, og på det seneste har Silkeborg-virksom-heden taget en ny produktionshal på 1100 kvadratmeter i brug.

Samtidig har Wila investeret i tre nye CNC drejebænke, et nyt bearbejd-ningscenter og en UR 10-robot fra Uni-versal Robots.

»Men nu er det også ved at være nok,« bedyrer Wilas ejer, Lars Laurid-sen. Der er ikke plads til flere udvidel-ser. Den kontrollerede vækst, der sat-ses på fremover, skal ske ved hjælp af samarbejdspartnere og underleveran-dører.

»De kommende år skal vi investere i mennesker frem for maskiner, bl.a. for at jeg og min kone Jette kan blive frigjort for den daglige drift og bru-ge mere tid på at lede virksomheden,« fastslår Lars Lauridsen.

Kvaliteten i højsædetWILA A/S er en alsidig virksomhed,

vikle sig videre, også når jeg en dag ik-ke er her. Derfor går tankerne i retning af at få en investor ind og påbegynde et gradvist salg af firmaet,« siger Lars Lauridsen.

Ionisering af vandVed siden af Wila stiftede Lars Lau-ridsen sidste år sammen med russiske partnere firmaet Vandion ApS, som skal være salgsselskab for anlæg til ionisering af vand. Konceptet er ud-viklet af de russiske partnere i sam-arbejde med et dansk vandlaborato-rium.

Et anlæg er lige nu under afprøv-ning hos en stor svinefarm i Kjellerup. Testen skal fastslå, om det ioniserede vand som forudset er så rent, at det medfører færre dødsfald blandt små-grisene og mindre behov for antibio-tika.

Hvis eller når prototyperne bliver godkendt af myndighederne og er be-skyttet af de fornødne patenter, er det meningen, at anlæggene skal produ-ceres af Wila.

Af Jens Holme

Wila har for nylig investeret i tre nye CNC drejebænke, et nyt bearbejdningscenter og UR 10-robotten midt i billedet.


Hun har styr på eksportenLise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering hos Arbejdsgiverne, er parat med råd og vejledning.

le tilfælde udvikler sig til et mere fast kunde-/leverandørforhold. I de tilfæl-de lærer virksomhederne eksport ef-ter naturmetoden i takt med, at beho-vet vokser. Det er i de fleste tilfælde en problemfri måde at begynde på,« siger Lise Daldorph og fortsætter:

»Men det betyder naturligvis ikke, at de pågældende virksomheder al-drig løber ind i udfordringer. Jeg bli-ver ofte kontaktet med spørgsmål som fx: Hvordan laver jeg en faktura til et andet EU-land? Hvordan får man et eksportørnummer? Hvad er et oprin-delsescertifikat?

Det hjælper vi dem så med at få styr på.«

EksporttjekI andre tilfælde bliver Lise Daldorph kontaktet, fordi en virksomhed har truffet en strategisk beslutning om at ville ud over landets grænser med si-ne produkter, og nu vil de gerne vi-de, hvordan de bedst muligt kommer i gang.

»I de tilfælde er det vigtigt først og fremmest at undersøge, om virksom-heden er klart til eksport,« understre-ger Lise Daldorph.

»Derfor tilbyder vi et gratis eksport-tjek. Det er en vurdering af ressour-cer og kompetencer i virksomheden, og om der er behov for forbedringer og justeringer, før virksomheden ka-ster sig ud i eksport. Eksporttjekket vil vise, om der er interne forhold i virk-somheden, der lægger hindringer i ve-jen for en god opstart på nye marke-der.«

Som eksempler på forhindringer nævner Lise Daldorph, at der kan væ-re for få ressourcer til at varetage ser-viceringen af de udenlandske kunder. Det kan knibe med sprogkundskaber-ne, og ikke mindst kan der være tilfæl-de, hvor virksomheden ikke har sat sig

Det kan være store udfordringer på et fjernt marked eller små praktiske spørgsmål. Lise Daldorph, afdelings-leder for eksport og internationalise-ring hos Arbejdsgiverne, har til opga-ve at hjælpe medlemsvirksomhederne godt på vej, når det gælder eksport og outsourcing.

Hun lægger vægt på at understrege, at hun ikke ved alting selv. Men i kraft af sit netværk til organisationer, per-soner og ikke mindst sit kendskab til støtte- og finansieringsmuligheder af enhver slags er Lise Daldorph den, der kan hjælpe både begynderne og de er-farne i den rigtige retning.

Og ifølge Lise Daldorph er der stor forskel på medlemsvirksomhedernes behov:

»Når virksomheder starter eksport, er det ofte fordi, de har fået en me-re eller mindre tilfældig forespørgsel fra en udenlandsk kunde, som i nog-

godt nok ind i, hvordan dens produk-ter passer til markedet. Eksporttjekket vil vise sort på hvidt, hvor virksomhe-den skal sætte ind for at blive klar til at eksportere.

De erfarneVirksomheder, der allerede er godt i gang med eksport, har som regel styr på arbejdsgange, markeder og de spe-cifikke regler. Og Lise Daldorph tøver ikke med at sige, at de i reglen gør det rigtig godt:

»Den type virksomheder gør sig umage hver eneste dag for at leve op til krav og forventninger. Når jeg lyt-ter til deres viden og ser, hvad de le-verer i hele verden, er jeg stolt på Dan-marks vegne. Vi kan levere varen!«

Ifølge Lise Daldorph er den slags virksomheder også langt fremme i skoene, når det drejer sig om at drage nytte af den viden, de kan få fra an-dre.

»De holder sig absolut ikke tilbage for at spørge, hvis de er i den mindste i tvivl om fx toldbestemmelser på fjer-ne markeder, kontraktudformningen på længerevarende samarbejdsaftaler, toldtarifnumre på specifikke varer, in-coterms eller udformning af diverse certifikater. Når jeg får den slags hen-vendelser og ikke umiddelbart selv kan svare, så trækker jeg på mit net-værk, hvor der altid er nogen, der er parate til at hjælpe med deres viden og indsigt til gavn for Arbejdsgivernes medlemmer,« siger Lise Daldorph og nævner, at udvekslingen af viden og erfaringer går begge veje:

»Forleden bad en offentlig instans om hjælp til et spørgsmål om interna-tional handel. De henvendte sig, fordi de ved, at Arbejdsgivernes medlem-mer er aktive på mange – indimellem også meget eksotiske – markeder og har stor viden.«

Af Jens Holme

Lise Daldorph, afdelingschef for eksport og internationalisering, hjælper medlemsvirk-somhederne på vej til udlandet.

TEMA | EKSPORT


Stagnation i eksport til nabolandeNavnlig afsætningen til Storbritannien er ramt. Til gengæld buldrer eksporten til USA og Kina frem.

Den samlede danske vareeksport gik en lille smule frem i 2015, primært trukket af USA, Kina og verden uden for EU. Omvendt var der stor tilbage-gang i eksporten til Storbritannien og i resten af BRIK-landene, især Rusland, mens der er stilstand i Tyskland, Sve-rige og Norge.

Derudover er eksportvækst til USA markant og skyldes den stærke dollar, der gør EU og dermed også Danmark meget konkurrencedygtigt, samtidig med at den eksisterende eksport er steget i værdi.

Alle varer 2014 2015 Vækst i mio. Vækst i pct.

I ALT i mio. kr. 615.933 630.645 14.712 2,4

Tyskland 109.984 109.938 -47 0,0

Sverige 74.338 73.896 -441 -0,6

Storbritannien 48.132 39.156 -976 -18,6

Resten af EU 155.750 158.210 2.459 1,6

Norge 42.202 40.862 -340 -3,2

USA 41.983 53.479 11.496 27,4

Kina 21.817 27.005 5.188 23,8

Resten af BRIK 16.538 13.190 -.348 -20,2

Resten af Verden 105.189 114.909 9.720 9,2

Jern og maskinindustrien følger i sto-re træk mønstret for »alle varer«, men her lander det samlede resultat på et beskedent minus. Tilbagegangen over for Storbritannien er ganske kraftig. Også de øvrige nærmarkeder – Tysk-land, Sverige og Norge – viser tilbage-gang.

At Kina er vokset meget hurtigere for »alle varer« end for »jern- og ma-skinindustri« skyldes, at det især er medicinaleksporten, som er steget kraftigt. Tallene for resten af BRIK er forbundet med en del usikkerhed, da der endnu ikke foreligger en endelig opgørelse af den danske eksport til Rusland.

Jern-/maskinindustri 2014 2015 Vækst i mio. Vækst i pct.

I ALT 101.129 100.986 -143 -0,1

Tyskland 17.680 17.306 -374 -2,1

Sverige 10.322 10.182 -139 -1,3

Storbritannien 5.869 4.786 -1.083 -18,5

Resten af EU 25.642 26.138 496 1,9

Norge 7.262 7.011 -251 -3,5

USA 5.675 7.125 1.449 25,5

Kina 4.141 4.432 292 7,0

Resten af BRIK 5.221 3.702 -1.519 -29,1

Resten af Verden 19.318 20.304 987 5,1

Kilde: e-statistik.


Gigantordre venderop og ned på TRECO

Udenlandsk postvæsen har afgivet bestilling hos virksomheden i Aalestrup, som løfter beskæftigelsen i en lang årrække.

»En kæmpe, kæmpe, kæmpe ordre.«Sådan betegner medejer og admi-

nistrerende direktør Preben Peder-sen den ordre, der i løbet af vinteren er landet hos TRECO i Aalestrup. Or-dren er afgivet af et udenlandsk post-væsen, men TRECO er forpligtet til at hemmeligholde navn og det land, der skal leveres til.

Men ifølge Preben Pedersen skal TRECO levere til den udenlandske kunde fra engang til næste år. I første omgang har kontrakten en varighed på fem år og med option på en forlæn-gelse i endnu fem år.

»Vi planlægger af samme grund en markant udvidelse af produktions-arealet og noget, der kan ende med at blive næsten en fordobling af den nuværende medarbejderstab på 60-70

mand,« siger Preben Pedersen.

Eksport siden 2003Ordren til TRECO kommer i forlæn-gelse af den succes, virksomheden har haft med at sælge først og fremmest sorteringsreoler til udenlandske post-væsener.

»Frem til 2003 var det hovedsagelig Danmark, vi solgte til. Men i 2004 fik vi en rigtig stor ordre på sorteringsre-oler til det canadiske postvæsen. Seks år efter fik vi en endnu større ordre også til det canadiske postvæsen. Og nu har vi for nylig igen vundet en for-holdsvis stor ordre på det samme pro-dukt, og igen er det til det canadiske postvæsen,« siger Preben Pedersen og tilføjer, at denne ordre kommer oven i den mange gange større ordre fra den

Af Jens Holme

Postreoler, som TRECO eksporterer til det meste af verden.I flere af TRECOs produkter spiller håndarbejde stadig en rolle. Her gælder det transportanlæg til biblioteker.

TEMA | EKSPORT


Virksomhedpå tre benOmkring 95 procent af TRECOs produktion går ud af landet, men det er kun en mindre del, virksomheden selv lægger navn til.

Selv om TRECO har succes med leve-rancer til udenlandske postvæsener, så er virksomheden ikke afhængig af sin egenproduktion. En stor del af TRECOs opgaver har karakter af le-verancer til andre virksomheder.

TRECO opdeler selv sine aktivite-ter i tre hovedområder:

SUB-CONTRACTING: Underle-verancer af hovedsagelig smådele fx rør og tyndpladedele bl.a. ved laser-skæring, stansning, boltsvejsning, svejsning, overfladebehandling mv. Rollen som underleverandør udgør under ti procent af omsætningen.

POSTAL: Som omtalt i en anden artikel drejer det sig om udstyr, i sær-lig grad sorteringsreoler, til postvæ-sener rundt om i verden. Sidste år ud-gjorde Postal omkring en tredjedel af TRECOs omsætning, men den andel vil stige markant de kommende år.

Fra idé til virkelighedDet tredje hovedområde har fået be-tegnelsen TURN KEY: Fra idé til fær-dig produkter, der bliver udviklet i samarbejde med kunden, designere og idéfolk.

Det er her, i form af knowhow og evne til at få mange samarbejds-partnere og leverandører til at spille sammen, at TRECO ifølge direktør og medejer Preben Pedersen adskil-ler sig fra andre i branchen.

Blandt de ting, TRECO producerer og har været med til at udvikle, næv-ner Preben Pedersen bl.a. et appa-rat, hvormed postpakke-kunder kan ekspedere sig selv, betalingsautoma-ter til lægehusene i Norge, ladestan-dere til elbiler, automater til indleve-ring af bøger og hele sorteringsanlæg til biblioteker.

»Eksporten udgør ca. 50 procent af vores produktion. Men hvis man går ind og analyserer på, hvor vores

Af Jens Holme

Preben Pedersen, administrerende direk-tør og den ene af TRECOs tre ejere.

unavngivne kunde. »Det canadiske postvæsen var

startskuddet, der gav os troen på, at vi kunne begå os i udlandet. Siden har vi eksporteret til bl.a. Schweiz, Dubai, Lichtenstein, Lu-xembourg, Frankrig, Norge og Sverige,« siger TRECOs admini-strerende direktør.

Begyndte med en messeSom forklaring på, at de uden-landske postvæsener i sin tid fik øje på TRECO, angiver Preben Pe-dersen den årlige Post-Expo-mes-se, hvor producenterne fremvi-ser deres produkter og tilbud til postvæsener fra det meste af ver-den.

»Den har vi deltaget i hvert år siden messen begyndte for 17-18 år siden, og her har fået et rig-tig godt navn. Her kan man vir-kelig snakke om, at TRECO har et brand af stor værdi,« forklarer Preben Pedersen.

Da TRECO begyndte at ekspor-tere for 13 år siden, var virksom-heden med Preben Pedersens ord ret grøn og uforberedt.

»Siden er vi blevet meget me-re erfarne og ikke mindst inter-nationaliserede i kompetencer og tankegang.«

Selv om virksomheden i Aa-lestrup med 2700 indbyggere i Himmerland kan påstås at ligge et stykke fra alfarvej, så er direk-tøren ikke spor bekymret for ik-ke at kunne skaffe kvalificerede medarbejdere.

»Jeg køber slet ikke den på-stand, at vi er langt ud på landet. Byer som Aarhus, Aalborg, Ski-ve, Viborg, Randers og Hobro er inden for en rimelig afstand. Vi har aldrig haft problemer med at få nye medarbejdere. I al beske-denhed mener jeg, vi er en rime-ligt populær arbejdsplads, og vi gør meget for vores medarbejde-re,« siger Preben Pedersen og af-liver dermed enhver tanke om, at TRECO kan blive for stor for Aa-lestrup.

produktion til danske kunder hav-ner, så vil jeg tro, at 95 procent af alt det, vi laver, ender i udlandet,« næv-ner Preben Pedersen.

Tre kompagnonerTRECO blev grundlagt i 1992 af Pre-ben Pedersen, Per Therkildsen og Allan Prang.

»Vi havde gode kontorjob i den virksomhed, vi alle tre arbejdede i. Men vi valgte at blive selvstændige, trak i overallsne og gik i gang. Fire år senere købte vi den virksomhed, vi kom fra, og som lå her på adres-sen i Aalestrup.«

De tre ejere er også sammen om en virksomhed i Vietnam, som ho-vedsagelig leverer dele til møbelin-dustrien. En af kompagnonerne, Al-lan Prang, har bosat sig derude og driver den fælles virksomhed, som har ca. 70 medarbejdere. Nogenlun-de det samme antal som hos TRECO i Aalestrup.


Barack Obama åbnerårets Hannover MesseUSA er dette års partnerland for verdens vigtigste industrimesse, som fi nder sted sidst i april.

tions«. Under denne overskrift kan de tilrejsende udstillingsgæster gøre sig bekendt med, hvordan produktion, energiforsyning og meget mere kan digitaliseres og gøres smartere.

Industri 4.0Messen i Hannover er i flere år gået forrest med at lancere det, tyskerne har døbt Industri 4.0, den fjerde indu-strielle revolution. Masseproduktion af produkter bliver intelligent. Mens der produceres, vil de enkelte delpro-dukter og proceslinjer have mulighed for at dele data, så det totale flow bli-ver det mest optimale.

Et andet begreb, der i den forbindel-se går igen i Hannover Messens om-tale af sig selv, er Internet of Things – Tingenes Internet – hvor produkti-onsplatforme, maskiner, robotter, al-mindelige husholdningsapparater – i

Den amerikanske præsident, Barack Obama, åbner årets industrimesse i Hannover søndag den 24. april. USA er dette års partnerland på Hannover Messen, som anses for verdens største og vigtigste af sin art.

Når messen åbner for offentligheden om mandagen, den 25. april, foretager Obama og den tyske forbundskansler Angela Merkel en fælles rundgang på det enorme udstillingsområde. Her vil flere end 6000 udstillere fra 70 lande vise det bedste, de har at byde på over for omkring 225.000 fagfolk og 2500 journalister fra hele verden i de fem dage, messen varer.

Hannover Messen er opdelt i fem afdelinger: industriel automatisering, digital fabrikation, forskning og tek-nologi, Underleverandører samt ener-gi. Det fælles tema for hele messen er »Integrated Industry – Discover Solu-

princippet alt muligt – bliver koblet sammen via nettet og kan udveksle data på tværs.

For et stort antal af især de uden-landske udstillere, herunder de dan-ske, drejer det sig imidlertid først og fremmest om at få serveret et stort an-tal mulige kunder på et fad. De er med på messen for at få kontakt med tyske eller andre udenlandske virksomhe-der med henblik på at indgå forret-ningsaftaler af den ene eller anden art.

Det er første gang, at USA er part-nerland for Hannover Messen, som i år holdes for 69. gang. Knap 220 ame-rikanske virksomheder, investorgrup-per, universiteter m.fl. har meldt deres ankomst.

Omkring 50 danske virksomheder er med direkte eller repræsenteret ved deres tyske partner på messen i Han-nover.

Foto

: Deu

tsch

e M

esse

TEMA | EKSPORT


Nye regler foraltaner i København

for anden gangFørste forsøg på at indføre enklere regler fik markedet til at gå i stå.

Den 1. november sidste år indførte Kø-benhavns Kommune nye regler, der skulle gøre det nemmere at få tilladel-se til at opsætte altaner.

Altanfirmaerne så af samme årsag frem til gyldne tider. Men da forvalt-ningen gjorde en ny lysberegner til-gængelig, som beboerne kan bruge til at beregne, hvor stor altanen må være, hvis den ikke skulle skygge for lysind-faldet i de andre lejligheder, blev det hele straks mere besværligt.

Der findes nemlig en række para-metre, som beregneren ikke tog hen-syn til med det resultat, at altanerne ifølge beregneren ikke måtte være me-re end 56 centimeter dybe i gennem-snit. Det fik omgående efterspørgslen på nye altaner til at gå i stå.

Derfor har Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune igen været i

arbejdstøjet og har besluttet at indføre endnu et nyt sæt retningslinjer for al-taner.

De nye regler, der trådte i kraft i slut-ningen af februar, indeholder vejleden-de standardstørrelser. Det skal sikre gennemskuelige regler og sikre en for-nuftig afvejning mellem hensynet til de københavnere, der ønsker sig en al-tan, og beboere i de underliggende lej-ligheder, der får lidt mindre dagslys.

Større altanerAlt efter afstanden til nærmeste byg-ning kan københavnerne se frem til altaner med en dybde på mellem 70 og 150 cm, hvilket svarer til de fleste al-tanfirmaers standardstørrelser. Samti-dig vil længden af altanerne afhænge af antallet af vinduer i de underliggen-de lejligheder.

»Altaner har stor betydning for kvaliteten af en lejlighed, da det bli-ver nemt for beboerne at komme ud i det fri. Samtidig bidrager altaner til et godt byliv, da de skaber liv på de el-lers døde husfacader. Men vi har nu også fået meget præcis viden om, hvor meget altaner reducerer dagslyset i de underliggende lejligheder. Med de nye retningslinjer sikrer vi en god balance mellem de ofte modsatrettede interes-ser,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Reglerne om standardstørrelse vil ik-ke gælde for et mindre antal sager, hvor særlige lysforhold gør sig gældende. Tilladelse til altaner skal fortsat gives på baggrund af en helhedsvurdering af forholdene, og sagsbehandlingen skal omfatte en partshøring hos dem, der får reduceret dagslyset i deres lejligheder.

Efter en stilstandsperiode forventes det, at der nu igen kommer fart i opførelsen af

nye altaner i København.


Kantinemad er et personalegode, som skal beskattes, hvis ikke medarbejderen selv betaler mindst 15 kr. pr. måltid. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix)


Medarbejderne skal beskattes, hvis studieture har for lidt fagligt indhold, og kantinemaden er for billig.En ny dom viser, at arbejdsgiveres pligt til indberetning af personalegoder til SKAT omfatter alle tilfælde, hvor be-skatning kan komme på tale og der-for principielt forudsætter kendskab til praksis for, hvornår dette er tilfældet, skriver BDO’s nyhedsbrev, Depechen.

Nyhedsbrevet gennemgår sagen, som angik to spørgsmål. For det før-ste, hvorvidt en firmaudflugt i form af en fire-dages skitur (torsdag – søndag) til Schweiz kunne anses for skattefri for deltagerne på grund af de indlag-te strategiforedrag og teambuilding aktiviteter. For det andet, om medar-bejdernes egenbetaling til firmaets kantineordning var for lav til, at med-arbejderne kunne undgå beskatning.

Arbejdsgiveren har bevispligtI sin dom fastslår byretten indled-ningsvis, at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at et givent personalegode ikke er skattepligtigt, og at denne be-visbyrde ikke var løftet i dette tilfæl-de. Byretten fandt således – ligesom landsskatteretten tidligere havde gjort – at såvel skituren som kantineordnin-gen udgjorde skattepligtige persona-legoder, og arbejdsgiveren derfor hav-de pligt til at foretage indberetning af værdien heraf til SKAT.

Med hensyn til skituren begrunder retten sin afgørelse med, at det fagli-ge indhold var af et så beskedent og underordnet omfang, at det ikke kun-ne fritage medarbejderne for beskat-ning. Afgørelsen er på dette punkt helt i overensstemmelse med den me-get strenge praksis, der gælder for fir-maudflugter til udlandet, og som bety-der, at det er meget vanskeligt – næsten umuligt – at undgå beskatning.

Simpel kantineFor så vidt angår kantineordningen var det oplyst, at denne alene bestod

af rugbrød og pålæg, som blev ind-købt hver mandag i et supermarked. Der blev i princippet ikke indkøbt til om fredagen, hvor der i stedet blev serveret rundstykker og wienerbrød i forbindelse med det ugentlige perso-nalemøde. Til maden blev der drukket vand, juice og mælk. Medarbejderne betalte oprindelig et beløb på 200 kr. om måneden for kantineordningen, men betalingen blev midt på året hæ-vet til 250 kr. om måneden.

Arbejdsgiveren gjorde under sagen gældende, at de tilbudte mad- og drik-kevarer var af så simpel karakter, og i øvrigt kun dækkede fire dage om ugen, at medarbejdernes egenbetaling var tilstrækkelig til, at der ikke forelå et skattepligtigt personalegode.

Betalte for lidtByretten er ikke enig. Den fastslår, at arbejdsgiveren ikke har ført kon-trol med, hvor meget mad de enkelte medarbejdere spiste og drak. Under disse omstændigheder skal de ansat-tes egenbetaling udgøre mindst 20 kr. pr. måltid for at undgå beskatning, hvilket den ikke havde gjort. Dernæst fastslår byretten, at morgenmadsord-ningen om fredagen udgjorde et selv-stændigt personalegode, og kantine-ordningen derfor skulle anses for at strække sig over alle ugens fem dage.

»Afgørelsen er et godt eksempel på, at det principielt er uden skattemæs-sig betydning, om en kantineordning består af almindeligt rugbrød og ind-købt pålæg, eller om der er tale om mad fra en buffet med hjemmebagt brød og lune retter. Medarbejdernes egenbetaling skal i begge tilfælde ud-gøre mindst 15 kr. pr. måltid – dog 20 kr., hvis der serveres andet end vand til maden – og at der skal regnes med 220 dage pr. år,« skriver BDO-director Lars Jacobsen i nyhedsbrevet.

Der er grænser for godheden


Garanti dækker ogsåfejludbetalte beløb

Højesteret har afgjort omstridt sag om, hvor langt entreprenørgarantien dækker.

Domstolene har nu i tre instanser taget stilling til om en fejludbetaling er omfattet af entreprenørgarantien i en entrepriseaftale efter AB 92.

Sagens kerne var en hovedentreprenørs krav mod en konkursramt underentreprenør, der havde op-krævet og fået udbetalt for mange penge.

Den faktiske forholdHovedentreprenøren indgik i januar 2011 en aftale med en underentreprenør om udførelse af el-arbej-der for 6,5 mio. kr. Underentreprenøren var i følge af-talen forpligtet til at stille sikkerhed i form af garanti for et beløb svarende til 15 pct. af kontraktsummen.

I entrepriseaftalen var der på sædvanligvis henvist direkte til AB 92. Underentreprenøren stillede deref-ter, via et større dansk forsikringsselskab, den kræ-vede garanti.

Under arbejdets udførelse fremsendte underentre-penøren en række ad-hoc-fakturaer.

Da underentreprenøren i august 2012 sendte en slutfaktura manglede hovedentreprenøren at beta-le 143.000 kr. af den samlede entreprisesum. Men på grund af en fejl lød opkrævningen på 669.000 kr. – altså 526.000 kr. for meget. Fakturaen blev betalt af hovedentreprenøren, før fejlen blev konstateret.

Gik konkursTo måneder senere blev underentreprenøren blev ta-get under konkursbehandling. Hovedentreprenøren krævede herefter, i henhold til entreprenørgarantien, forsikringsselskabet for det fejlagtige beløb.

Forsikringsselskabet benægtede, at entreprenørga-rantien dækkede det for for meget udbetalte, da den stillede garanti efter sit indhold omfatter forhold, der skyldes underentreprenørens udførelse af sin entre-prise.

Det var forsikringsselskabets synspunkt, at garan-tien ikke kunne påberåbes i forbindelse med en fejl-fakturering fra underentreprenørens side, fordi beta-

lingen skyldtes åbenbare svigt i hovedentreprenørens interne godkendelsesprocedure.

Domstolenes afgørelserByretten fandt, at udbetalingen af de 526.000 kr. skyldtes en vildfarelse hos hovedentreprenøren og dømte forsikringsselskabet til at betale beløbet til ho-vedentreprenøren.

Sagen blev anket til Østre Landsret, som kom til det modsatte resultat. Landsretten lagde afgørende vægt på, at hovedentreprenørens betaling i den fore-liggende sitaution var så alvorlig en fejl, at garantien ikke længere dækkede. Forsikringsselskabet blev alt-så frifundet.

Herefter kom sagen i Højesteret. Her blev det slået fast, at hovedentreprenørens krav var omfattet af en-treprenørengarantiens dækningsområde. Desuden fandt Højesteret, at hovedentreprenøren godt nok havde udvist uagtsomhed, men Højesteret mente ik-ke, at uagtsomheden var grov, eftersom hovedentre-prenøren bevisligt havde faste procedurer for hånd-tering af betalingsanmodninger og fakturaer.

Højesteret dømte med andre ord forsikringssel-skabet til at dække det for meget betalte beløb.

Af Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne


Messe om vedvarende energii Bjerringbro

Arbejdsgiverne er blandt de organisa-tioner, der bakker op om et ambitiøst initiativ i Bjerringbro for at skabe en vedvarende energimesse. Idrætspar-ken i den midtjyske stationsby skal ef-ter planen være rammen om arrange-mentet den 2.-4. juni.

Bag initiativet står Michael Hvit-feldt, formand for foreningen Danske Solcelleejere. Sammen med otte andre passionerede energifolk bruger han al sin tid på at få messen på benene. Må-let er at skabe et jysk modstykke til en tilsvarende messe på Sjælland.

Vedvarende Energimesse i Bjerring-bro fokuserer ifølge arrangørerne på alle aspekter inden for energiområ-det og har form af udstillinger, debat-møder, foredrag og forretningsmøder.

Messen har et indendørs udstillings-areal på 2000 kvadratmeter. og et udendørs areal på 18.000 kvm.

»Vi håber på over 100 udstillere og vores forventning til besøgstallet er, at det kommer til at ligge over 15.000,« si-ger Michael Hvitfeldt.

Virksomheder og forbrugereVedvarende Energimesse er etableret som en B2B-messe de to første dage, men den tredje dag er dedikeret ude-lukkende til almindelige forbrugere.

En del interessenter, organisationer og virksomheder har meldt sig som deltagere på messen. Naturligvis er Grundfos med hovedkvarter i Bjer-ringbro blandt deltagerne. Branche-foreningen for Husstandsvindmøller,

Dansk Solcelleforening og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er med blandt organisationer og forenin-ger.

Arbejdsgivernes støtte til arrange-mentet kommer bl.a. til udtryk ved, at energikonsulent Carsten Essler Hel-mer er konferencier på messens indle-dende dag, den 2. juni. Her står emner som »bæredygtighed og værdiskabel-se i byggeriet«, »visionen om fremti-dens bolig« og »energieffektivisering« på programmet.

Venstre transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, Enhedslistens energi-ordfører, Søren Egge Rasmussen samt Christian Poll, folketingsmedlem for Alternativet, har meldt deres deltagel-se i messen.

Udstillinger, debatmøder og foredrag vil præge stationsbyen i begyndelsen af juni.

Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • www.beregner-gruppen.dk

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Jesper Hansen Karsten Søberg Kim Nyrup Morte Sunekær Orla Andersen Thomas Danielsen

Af Jens Holme


Europæiskklageportal er bøvlVirksomheder, der sender tilbud via e-mail eller driver webbutik, skal være tilknyttet et nyt EU-klagesystem.

Det er unødvendigt bøvl, mener Håndværksrådet. Chefkonsulent Jep-pe Rosenmejer siger:

»Oplysningen om online-klagesy-stemet skal også gives ved rent na-tionale aftaler. Det kan synes unød-vendigt, da vi i Danmark allerede har meget velfungerende klagesystemer, som man i forvejen også skal oplyse om, og som er meget bedre egnet til at håndtere disse klager. Det er ærger-ligt, at en regel, der måske giver me-ning andre steder i Europa, nu påtvin-ges et velfungerende marked som det danske.«

Enklere for forbrugerneDen nye europæiske klageportal ODR – eller Online Dispute Resolution – skal gøre det enklere for forbrugerne at klage over køb i webbutikker i et an-det EU-land.

Alle webbutikker skal have et link til ODR-portalen, som kan bruges til klagebehandling i tilfælde, hvor kun-de og butik ikke har kunnet løse en re-klamation i fællesskab.

Ud over selve linket til ODR-porta-len har webbutikken også pligt til at oplyse om muligheden for at klage via portalen. Både link og oplysningstekst skal være tilgængelig på hjemmesiden og alle webbutikker med salg til priva-te – også butikker med rent nationalt salg – er omfattet af ordningen.

Tilbud på e-mail»For mange af vores medlemmer er

Siden midten af februar har det været et krav, at webbutikker og virksomhe-der, der fx udsender tilbud via e-mail, skal henvise til en ny fælleseuropæ-isk klageportal. Dermed er et stort an-tal små og mellemstore virksomheder omfattet af kravet.

det især vigtigt at være opmærksom på, at de nye regler også omfatter til-bud sendt direkte til kunder via e-mail. Det er derfor vigtigt at få både oplysning om ODR-portalen og linket til den med, når man sender et tilbud i en mail,« siger Jeppe Rosenmejer.

Han gør samtidig opmærksom på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sen kan udstede bøder til virksomhe-der, der ikke linker til og oplyser om ODR-portalen.

På ODR-portalen indtaster kunden sin klage på sit eget sprog, og portalen oversætter herefter teksten til spro-get i det land, hvor webbutikken eller virksomheden hører hjemme, og vide-resender klagen.

Virksomheden kan herefter væl-ge enten at acceptere klagen, som så bliver sendt til et lokalt forbrugerkla-genævn. Eller at afvise klagen, som forbrugeren så må rejse ved klagein-stanser i hjemlandet eller i det euro-pæiske netværk af forbrugercentre – i Danmark kendt som Forbruger Euro-pa.

Det er altså frivilligt, om man som virksomhed vil deltage i selve klage-behandlingen. Men det bliver obliga-torisk at oplyse om ODR-potalen og linke til den for virksomheder og bu-tikker, der er omfattet af de nye regler.

På Forbruger Europas hjemmesi-de er der eksempler på, hvordan man kan oplyse om ODR-platformen i en webbutik eller i e-mails med tilbud til kunder.

Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent i Håndværksrådet: Regel om henvisning til europæisk klage-portal er unødvendigt bøvl.


Torsdag den 21. april 2016, klokken 8.30-16.00

Vil du være et skridt foran? At lave kontrakter med udenlandske samarbejdspartnere kan være svært. Ofte bliver Incoterms-reglerne brugt forkert, og mange kender ikke til fordelene og opmærksomhedspunkterne ved brug af remburs. På kurset stil-ler vi skarpt på disse områder, så du slipper for unødige kvaler med kunderne.

DAGENS PROGRAM08.30 Morgenmad

08.45 Kontraktforståelse v/ advokat Peter Smith • Praktisk indblik i de udfordringer der kan være ved

indgåelse af en kontrakt. Herunder, at kontrakten kan blive et centralt dokument i en uenighed mellem parterne.

• Selve aftaleindgåelsen med de krav der kan stilles, før en aftale er gyldigt vedtaget.

• Kontraktelementer såsom ansvarsbestemmelser og værneting/lovvalg.

• Samspillet mellem kontraktindgåelse og forsikringsafdækning.

12.00 Pause og frokost

12.30 Incoterms v/ advokat Morten Schou Kierulff • Et øget kendskab til og forståelse for Incoterms – et sæt

standardiserede klausuler, som anvendes i købs- og salgsaftaler, når varen skal transporteres fra sælger til køber.

• Klausulerne definerer blandt andet, hvornår risiko for varen overgår fra sælger til køber, og hvem der skal sørge for transport og forsikring.

• Hvor meget bør man anføre i tilknytning til klausulen, og kan der aftales varianter af klausulen?

• Hvilke risici er der forbundet med valg af klausul i forhold til transportens forløb, forsikring og betalingsvilkår?

14.00 Pause

14:15 Remburs v/ advokat Morten Schou Kierulff • Et øget kendskab til og forståelse for remburs – en

betalingsform, der giver eksportøren og importøren større sikkerhed for betaling til aftalt tid og korrekt levering.

• Fordele og opmærksomhedspunkter.

DET SIGER DELTAGERNE» Kurset ramte plet ift. detaljeringsgrad, længde samt balancen mellem teori og praktiske eksempler.«

» Det var nyttigt at få et dybere indblik i de forskellige begreber indenfor Incoterms.«

» Det var godt. Kort, kontant og udført på en forståelig måde.«

» En rigtig god oplevelse med gode dialoger mellem deltagere og undervisere.«

DET PRAKTISKEStedArbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV

Tilmeldingwww.arbejdsgiverne.dk/kalender/16043senest fredag den 8. april 2016.

Pris1000 kr. for medlemmer hos Arbejdsgiverne.1500 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding er bindende. Ved udeblivel-se eller afbud senere end syv dage før start skal du betale det fulde beløb. Hvis du er forhindret, er du velkom-men til at give din plads til en kollega – husk blot at give os besked.

– UNDGÅ KONTRAKTKVALER


Toiletrevolution i TogoSet med danske øjne ligner Komi Hou-legadjis nye latrin i landsbyen Haito i Togo i Vestafrika ikke alverden. Væg-ge og tag udgøres af træstammer, reb og tørre grå palmeblade. Tilsammen omslutter og skærmer de et hul i jor-den, som Komi Houlegadji selv har gravet og forsynet med et firkantet trælåg for at holde fluerne ude.

Latrinet stod færdigt for fire måne-der siden. For første gang nogensinde kunne Komi Houlegadji, hans to ko-ner og deres 12 børn sætte sig på de-res latrin.

»Vi skal ikke længere ud i bushen om natten, eller når det regner, og sundheden i min familie er blevet bed-re. Før var børnene tit syge, men nu har de været raske, siden latrinet blev opført. Vi kan se, der er mange forde-le,« fortæller Komi Houlegadji.

Hans landsby Haito er en del af et

vand- og sanitetsprojekt mellem BØR-NEfonden og Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden). I alt tre landsbyer med tilsammen 9000 indbyggere skal have adgang til vand, og der skal byg-ges 400 familielatriner og fire skole-latriner til en værdi af 1,8 mio. kr.

Før gravede familierne i bedste fald et hul i bushen, som blev delt af mange familier. Langt de fleste har bare fun-det et sted i skoven og lavet stort og småt i det fri uden toiletpapir, hånd-vask eller afskærmning og intimitet.

I andre lande i Afrika har udvik-lingsorganisationer bygget flotte toi-letbygninger i cement med fliser og solide rum. Men i stedet for at blive brugt til formålet er de endt som lager-rum eller familie-køkken, fordi de nye toiletbygninger har overstrålet folks hytter, og fordi de lokale beboere ikke har forstået formålet med toiletterne.

Det er ikke noget for en vvs-mand, det BØRNE-fonden og Poul Due Jensens Fond har gang i i den vestafrikanske stat.

Komi Houlegadji er far til 12 børn. Han og familien har skiftet bushen ud med et rigtigt latrin. (Foto: BØRNEfonden)


Komi Houlegadjis latrin er bygget af træstammer, reb og tørre grå palmeblade. Tilsammen omslutter og skærmer de et hul i jorden, som han selv har gravet og forsynet med et firkantet trælåg for at holde fluerne ude. (Foto: BØRNEfonden)

ReparationDrejning Ø 800 L=13.000Honing Ø 600 L=12.400LanghulsboringUdvikling af store specialcylindre

KLS – brug det rigtigt og få bedre indtjening

Kurset indeholder en gennemgang af kvalitetsledelsessystemet og de ændringer, der er i forhold til ny lov, samt hvordan systemet anvendes korrekt i praksis.

Kurset giver vidensdeling kursisterne imellem og handler meget om bedre bundlinje. På kurset deltager branchekonsulent Jan Hvidholm, Arbejdsgiverne og Q-kontrol ApS.

Målgruppen er arbejdsgivere, ledere, administrative medarbejdere og eventuelt montører, der arbejder inden for vvs- og eller el-branchen. PROGRAMKl. 9.30• Opdeling i grupper for dem som skal oprette KLS system

• Hvorfor KLS?

• Kort gennemgang af nye love og bekendtgørelser

• Straffeansvar

• Gør KLS til en hjælp i hverdagen kontra nødvendighed/byrde.

Kl. 12.00 til 12.30 – frokost.

Kl. 12.30 til 14.30• Brug KLS rigtigt

• Opnå bedre indtjening

• MUS eller VUS – indlæg af Jan Jensen, Kowentia.NETVÆRK FOR MEDLEMMER

TILMELDING Senest 8 dage før kursus-start på nedenstående link:

Onsdag 20. april 2016 Langsøhus Kursuscenter, Vestre Ringvej 51, 8600 Silkeborg Onsdag 2. oktober 2016 Viega A/S, Blokken 36, 3460 Birkerød

PRIS Kurset koster 1.250 kr. ekskl. moms for medlem-mer af Arbejdsgiverne og Q-kontrol ApS.Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før mødet, betales det fulde beløb.


Giftmeddelelseer nu digital

delbart efter at giftmeddelelsen er ind-tastet og sendt til Miljøstyrelsen. Med andre ord: virksomheden skal ikke vente på, at en sagsbehandler registre-rer meddelelsen og kvitterer for den.

Virksomheder kan til enhver tid gå ind i den nye database og se hvilke stoffer og blandinger, de har registre-ret giftmeddelelser for. Det gør det let-tere for virksomhederne at få overblik over de stoffer eller blandinger, som er indberettet til Miljøstyrelsen eller Arbejdstilsynet, da de nu er samlet et sted.

Virksomheder, der importerer eller sælger kemiske stoffer og produkter til erhvervsmæssig brug, har pligt til at indsende en såkaldt »giftmeddelel-se« til Miljøstyrelsen, før produktet el-ler blandingen må tages i brug.

Miljøstyrelsen har gjort proces-sen lettere ved, at erstatte den fysiske blanket med en digital løsning. Virk-somhederne kan fremover indsen-de giftmeddelelsen via hjemmesiden www.dma.mst.dk.

Online-løsningen betyder, at virk-somhederne nu får en kvittering umid-

Ligeledes er det lettere at indsen-de nye giftmeddelelser om nye stoffer eller blandinger, opdatere og afmel-de tidligere giftmeddelelser, der ikke længere er aktuelle. Samtidig modta-ger virksomhederne automatisk en påmindelse en måned før en tidligere indsendt giftmeddelelse udløber, dvs. når den tre årige gyldighedsperiode er ved at være slut.

KOM PÅ FORKANT MED FREMTIDEN TIL DANMARKS STØRSTE ELFAGMESSE DEN 10. – 12. MAJ 2016

www.elogteknikmessen.dk

VVS OG EL-TEKNISKE LEVERANDØRERS BRANCHEFORENING ERHVERVS- OG INTERESSEORGANISATION FOR ENERGISELSKABER I DANMARK

EL & TEKNIK 20 1 6


God ventilation gør børn mindre syge

Børn i vuggestuer og børnehaver bliver ofte syge. Men et godt luftskifte i daginstitutionen hjælper på sygefraværet, viser undersøgelse fra SBi.

Over 90 procent af alle danske børn i alderen et til seks år går i daginstitution. Børnene er i gennemsnit syv timer i institution hver dag. Børn, der går i daginstitution, har større risiko for at blive syge af luftvejs- og maveinfektio-ner end børn, der bliver passet hjemme. Det skyldes, at de bliver udsat for flere vira og bakterier.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Uni-versitet København har undersøgt sammenhængen mel-lem ventilation og forekomsten af smitsomme sygdomme blandt vuggestue- og børnehavebørn i danske daginstitu-tioner. Sygefraværet hos 482 vuggestuebørn og 153 børne-havebørn fra 20 daginstitutioner er blevet registreret i 11 vinteruger, og der er gennemført målinger af kuldioxid-koncentration (CO2) og luftskifte i institutionerne.

Sammenhæng mellem ventilation og sygefraværUndersøgelsen viste, at ventilation i daginstitutioner har stor betydning for smitsomme sygdomme hos småbørn.

»Vi fandt en tydelig sammenhæng mellem luftskifte målt i vuggestuer og sygefravær blandt vuggestuebør-nene, hvilket betyder, at børn i daginstitutioner med god ventilation og dermed et højere luftskifte har haft færre sygefraværsdage«, fortæller seniorforsker Barbara Kola-rik.

Undersøgelsen viste også, at der er en sammenhæng mellem CO2-koncentrationer målt i både vuggestuer og børnehaver og hvor meget børnene er syge. Børn i institu-tioner, hvor gennemsnittet af CO2-koncentrationen er lavt, har færre sygedage end i de institutioner, som har et hø-jere niveau af CO2. Desuden var CO2-koncentrationen hø-jere i de institutioner, som havde et lavere luftskifte.

Generelt var luftkvaliteten i de undersøgte institutioner rimelig god. Det skyldes formentlig, at 18 af de 20 dagin-

stitutioner havde mekaniske ventilation, der automatisk suger luft ud og blæser luft ind, og derved er med til at sikre et godt luftskifte. Der er et urealistisk højt antal af mekanisk ventillerede daginstitutioner i undersøgelsen i forhold til det generelle billede, påpeger Barbara Kolarik.

I undersøgelsen blev luftkoncentrationen af virus og bakterier i institutionerne ikke målt, men det er forsker-nes hypotese, at børnene er mindre syge, når ventilatio-nen er god, fordi luft udefra »fortynder« koncentrationen af bakterier og virus i indeluften. Barbara Kolarik håber at kunne undersøge dette i et større projekt.

Seniorforsker Barbara Kolarik fra SBi opfordrer til, at der er god ven-tilation i daginstitutioner. Mekanisk ventilation i daginstitutioner er en fordel, og ellers skal der luftes ud flere gange om dagen, især om morgenen, før og efter sovetid, og igen om eftermiddagen. (Foto: Greg McQueen)

Sygefraværet i børnehaver og vuggestuer har direkte sammenhæng med kvaliteten af ventilationen.


Pas på fumleskaderneDer rapporteres mange vandskader, som kunne undgås med større omhyggelighed, viser erfaringer med ny forsikringsaftale.

for ansvarsforsikringen i den nye for-sikringsaftale.

I nogle af tilfælde er skaden hel-digvis begrænset, fordi forsikringsta-geren eller bygningsejeren får lukket for vandet i tide. Værre er de tilfælde, hvor ingen er hjemme, og hvor vand-skaden derfor breder sig betydeligt og forårsager omfattende ødelæggelser.

Hos private og i JyllandIfølge Stine Krag-Nielsen sker fumle-skaderne fortrinsvis hos private hus-stande. Og størstedelen af de anmeldel-ser, som er indgivet til HDI Danmark, er sket i Jylland. Dermed ikke være sagt, at jyderne er de mest fummelfing-

Erfaringerne fra det første år med den nye forsikringsaftale for Arbejdsgi-vernes medlemmer peger i retning af, at vvs-virksomheder forårsager man-ge vandskader, som vil kunne undgås med lidt større omhyggelighed.

»Sidste år udgjorde vandskader halvdelen af de rapporterede skader. Og halvdelen af skaderne kan karak-teriseres som »fumleskader«. Skader, der er kendetegnet ved, at vvs-installa-tionen ikke er udført korrekt. Det kan være, at den pågældende medarbejder ikke får udført installationen korrekt eller ligefrem glemmer at færdiggøre installationen,« siger Stine Krag-Niel-sen, cand. jur., HDI Danmark, der står

rede. Tallene stemmer overens med den geografiske sammensætning af forsikringstagere, der har en ansvars-forsikring hos HDI Danmark.

Det er ikke muligt at konkludere, om der er forskelle på antallet af skader ved akkordarbejde, tilbuds- eller regnings-arbejde, oplyser Stine Krag-Nielsen.

Hun opfordrer til, når der sker en skade, at forsikringstageren hurtigst muligt får standset skaden og får den anmeldt. Skadelidte skal tilsvaren-de opfordres til at indgive en skades-anmeldelse til sit forsikringsselskab, da tingsforsikringsselskabet skal be-handle sagen før ansvarsforsikrings-selskabet.

Skaderne kan være betydelige, når fejl eller mangler på installationer ikke opdages i tide. Her er det dog ikke en uheldig vvs-mand, der har været på spil. Vandskaden skyldes oversvømmelse efter regnvejr. (Foto: Henning Bagger/Scanpix)


Virksomheder indpå folkeskolerne

re og bidrager mere til undervisnin-gen.

Formanden for Håndværksrådets uddannelsesudvalg, Pia Hansen men-te, at erhvervsuddannelserne er med erhvervsuddannelsesreformen blevet et stærkt og attraktivt valg for mange flere unge.

»Nu skal det bare markedsføres bedre,« sagde Pia Hansen.

Håndværksrådets uddannelsesud-valg arbejder lige nu på et idekatalog med forslag til initiativer, både grund-skoler og virksomheder kan gen-nemføre for at skabe bedre forståelse blandt skoleeleverne af, hvad en faglig uddannelse giver af job- og karriere-muligheder.

Folkeskolens rolle var i fokus, da un-dervisningsminister Ellen Trane Nør-by i marts besøgte Håndværksrådets uddannelsesudvalg.

Ministeren var indbudt til en drøf-telse af udvalgets ønsker og forslag til bedre samarbejde mellem folkeskolen og virksomhederne. Ellen Trane Nør-by var lydhør over for Håndværksrå-dets ideer til, hvordan erhvervsuddan-nelserne kan blive et mere attraktivt valg for eleverne i grundskolen.

Undervisningsministeren pegede på, at folkeskolen skal åbnes sig mod erhvervslivet, fordi alt for mange un-ge ikke ved, hvad de kan blive med en erhvervsuddannelse. Hun slog til lyd for, at virksomhederne inddrages me-

Ellen Trane Nørby vil have inddraget virk-somhederne mere i skolernes undervisning. (Foto: Flemming Leitorp)

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole i Odense har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser

EftErUddannElSESkUrSErVi har bl.a. kurser inden for• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*• Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik• Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner

samt certificering• Off- onshore: Instrumentrørlægger med

OLF 120 certifikat, isometrisk rørtegning• § 26• Varmt arbejde

NB. Flere af vores kurser afvikles i Åbent værksted, som er individuelt og differentieret undervisning.

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Christina Gerber ChristensenTlf.: 6312 6402 eller mail: [email protected]

ErhvErvSUddannElSEr OgSå mEd EUXTag en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse i et• Smed, EUX• Industritekniker, EUX• Teknisk designer• Industrioperatør

grundforløb 1 og 2 starter den 10. august 2016

Du kan læse mere om vores uddannelser på www.sde.dk

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

*Lic

ens u

dlån

t af E

UC

Syd

UddAnnelSeS-garantI

Bestil et 360º graders indtjeningstjek og få konkrete input til, hvordan du kan forbedre din bundlinje.

Har du endnu ikke bestilt et gratis 360º indtjeningstjek, så tag fat i Jesper Vingborg og få brancheanalysen for VVS eller EL branchen.

Her får du:• Input til, hvordan du kan optimere din virksomheds økonomi • Et bedre grundlag for at træffe rigtige beslutninger • Sammenligning med de bedste i branchen

BRANCHEANALYSER SOM VÆRKTØJ TIL VÆKST Med vores brancheanalyser undersøger vi den aktuelle økonomiske tilstand og fremtidsudsigterne i udvalgte brancher. Vores branchespecialister har indgående kendskab både til de enkelte branchers specifikke love og regler og til konkrete muligheder og udfordringer i markedet. Vores viden er underbygget af regnskabsdata og spørgeskemaundersøgelser blandt egne kunder.

I analysen for VVS branchen tegner vi et velunderbygget billede af, hvordan den økonomiske udvikling er for din branche i Danmark. Vi giver også en række økonomisk begrundede forslag til, hvordan bundlinjen kan forbedres.

SPECIALTILBUD TIL ARBEJDSGIVERNES MEDLEMSFIRMAER Som et specielt tilbud til ARBEJDSGIVERNES medlemsfirmaer, tilbyder vi at komme forbi og matche din virksomheds tal med branchens. Derved får du et konkret indtryk af, hvordan din virksomhed klarer sig sammenlignet med dine kolleger i branchen, samt hvad de bedste i branchen formår at realisere. Samtidig får du konkrete input på, hvad du med fordel kan gøre for at forbedre din bundlinje.

Kontakt mig og lad os finde et tidspunkt, hvor vi kan gennemgå analysen med fokus på din forretning og dine muligheder.

HAR DU SPØRGSMÅL,SÅ KONTAKT

Jesper VingborgManagerTlf. 41 89 01 [email protected]

Lars Christian JensenBranchekonsulent,Byggeri og vvsTelefon: 6317 [email protected]

SPECIALTILBUD TIL ARBEJDSGIVERNES MEDLEMSFIRMAER

HAR I STYR PÅ JERESINDTJENINGSPOTENTIALE?

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING


Skolefusionerpå Sjælland

nelsestilbud samt et bedre og bredere gymnasieudbud,« forklarer Ole Hei-nager og fortsætter:

»Når de to stærke og stolte skoler smelter sammen, bliver vi én samlet og stærk uddannelsesudbyder af er-hvervs-, gymnasie- og efteruddannel-ser og kan kalde os Danmarks brede-ste erhvervs- og gymnasieskole. Vi kan tilbyde de unge alle fire gymnasieret-ninger – htx, hhx, stx samt hf og eux. Desuden tre af erhvervsuddannelser-nes fire hovedindgange: Teknologi, Byggeri og Transport, Kontor, Handel og Forretningsservice samt Omsorg, Sundhed og Pædagogik. Dertil kom-mer et bredt udbud af efteruddannel-ser og 10. klasser.«

Med ca. 8000 årselever og 1100 med-arbejdere på 14 adresser i Storkøben-

To af hovedstadens helt store aktø-rer på erhvervs- og gymnasieuddan-nelsesområdet Københavns Tekniske Skole (KTS) og CPH West har fundet sammen i en fusion og en fælles visi-on.

Den nye store skole har fået nav-net NEXT – Uddannelse København. Sammenslutningen har til formål at skabe et bedre og bredere uddannel-sesudbud til de unge i Storkøbenhavn.

Ole Heinager, nuværende direktør for KTS og fortsættende direktør for den nye skole fortæller, at der forud for de to skolers ønske om fusion er foretaget et større analysearbejde:

»Vores analyse har bl.a. vist, at un-ge på den københavnske vestegn og i det centrale København efterspørger et attraktivt og bredt erhvervsuddan-

Ole Heinager i spidsen for landets største erhvervsskole, NEXT – Uddannelse København. (Foto: Morten Holtum)

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

havn, bliver skolen landets største af sin art.

Endnu en fusion undervejsTilsvarende besluttede bestyrelserne for Roskilde Tekniske Skole og EUC Nordvestsjælland før jul at påbegynde et analysearbejde, der skal undersøge mulighederne for at slå de to tekniske skoler sammen.

Analysearbejdet skal være afsluttet i foråret, så en eventuel sammenslut-ning kan få virkning fra 2. halvår i år.

Sammenslutningsplanerne forkla-res med, at de besparelser, som er stillet sektoren i udsigt i de kommen-de år, kalder på økonomisk stærkere skoler. Dette kan nemmere opnås i større enheder med brede uddannel-sesudbud, da større enheder er min-dre sårbare over for konjunkturud-sving på arbejdsmarkedet og blandt de uddannelsessøgendes interesser og valg.


Airbus har tilbud tilelever på erhvervsskole

Flygiganten med 140.000 ansatte indleder et uddannelses-samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole og Dansk Metal i Herning

tionsbase. I forvejen har vi etableret samarbejde med danske virksomhe-der – bl.a. Multicut i Vildbjerg - som nye underleverandører,« siger Uli Fin-gerle, leder af Airbus’ kampagnekon-tor i Danmark og fortsætter:

»Men hvis vores underleverandø-rer skal levere, skal der også være ad-gang til specialiserede medarbejdere. Med samarbejdet her kan vi sikre hele produktionskæden fra uddannelse til færdigt produkt.«

Hos Herning Kommune vækker ny-heden om samarbejdet begejstring:

»At en af verdens største industri-koncerner har valgt netop Hernings-holm Erhvervsskole som samarbejds-partner i Danmark, ser vi som en

Som følge af en aftale mellem Airbus Defence and Space, Herningsholm Er-hvervsskole og Dansk Metal Herning vil den internationale industrigigant fremover invitere både lærere og ele-ver fra Herningsholm Erhvervsskole på studieophold i virksomhedens af-delinger i blandt andet München.

Samarbejdet er opstået efter ønske fra Dansk Metal og Herningsholm Er-hvervsskole om at få den nyeste tekno-logi som en integreret del af erhvervs-uddannelserne og et ønske fra Airbus Defence and Space om større aktivitet i Danmark.

»I Airbus har vi lige nu en ordrebe-holdning på 963 milliarder euro. Der-for har vi brug at øge vores produk-

kæmpe anerkendelse af én af vores store uddannelsesinstitutioner,« siger borgmester Lars Krarup.

Herning Kommune, Herningsholm Erhvervsskole og en lang række loka-le aktører i industrien har i flere år ar-bejdet målrettet på at vise unge, hvor mange forskellige muligheder i li-vet en erhvervsuddannelse byder på, blandt andet med det fælles treårige projekt »Industrien som Karrierevej«.

»Det er her i Midtvestjylland, i »Pro-duktions-Danmark«, at en meget stor del af samfundets velstand bliver skabt. Samarbejdet med Airbus er en fornem fortsættelse af vores indsats for at gøre det endnu mere attraktivt at vælge en karriere inden for produk-tion,« påpeger Lars Krarup.

Uddannelsessamarbejde mellem Dansk Metal Herning, Airbus Defence and Space og Herningsholm Erhvervs-skole indeholder tre elementer:

Industriteknikerlærlinge kan som en del af deres uddannelse komme i praktik hos Airbus. Herningsholms faglærere kan komme på studieop-hold for at lære om den nyeste tekno-logi. Studenter fra Herningsholm Er-hvervsgymnasium får mulighed for at starte ingeniøruddannelsen hos Air-bus Defence and Space.

Alle tre partnere forventer sig et stort udbytte af samarbejdet. Allere-de til sommer skal de første HTX-stu-denter til Airbus Defence and Space i München.

Med Eurofighter Typhoon er Airbus med i konkurrencen om at levere Danmarks nye kampfly. Uli Fingerle, leder af flykoncer-nens Danmarks-kontor, havde medbragt en model af flyet, da aftalen med Metal og Herningsholm Erhvervsskole blev skrevet under.


Et udpluk af forårets kursustilbud 2016 delt op ihv. Industri/Smede og Byggeri/VVS

INDUSTRI/SMEDESagkyndig, lovpligtige eftersyn af fastmonteret kranSpar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certi� kat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid & Sted:21. april 2016, SilkeborgTilmeldingsfrist: 7. april

Udarbejdelse af svejseprocedurespecifi kationer WPS’erDu får kendskab til sammenføjnings-metoder, korrosion, kontrol, certi� cering af svejsere, kravsspeci� kationer m.m. Efter kurset vil du selvstændigt kunne udføre procedure-prøvning samt udarbejdelse af WPS’er efter DS/EN ISO 15610 til DS/EN ISO 15614.

Tid & Sted:28. april 2016, OdenseTilmeldingsfrist: 14. april

Installationer og konstruktioner, del 3 HåndværkerdiplometDu lærer om godt design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet.

Tid & Sted:4. maj 2016, OdenseTilmeldingsfrist: 20. april

Kvalitetsbevidsthed i produktionen – NYHEDDu medvirker til at løse kvalitetsproblemer i virksomheden. Kurset sætter fokus på begrebet »kvalitet«, kvalitetsbrist, den gode kollega, samarbejdet og virksomhedsspillet.

Tid & Sted:18. maj 2016, OdenseTilmeldingsfrist: 2. maj

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidlerLær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted: 25. maj 2016, SilkeborgTilmeldingsfrist: 11. maj

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af lastbilkran NYHEDAlle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Tid og Sted: 26. maj 2016, OdenseTilmeldingsfrist: 12. maj

BYGGERI/VVSSagkyndig, lovpligtige eftersyn af fastmonteret kranSpar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certi� kat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid og Sted: 21. april 2016, SilkeborgTilmeldingsfrist: 7. april

Hygiejnekursus for VVS installatørerKurset fokuserer på, hvordan forurening undgås. Du får kendskab til mikroorganismer, bakterier, hygiejene, vandværk og opbygning.

Tid & Sted:2.-3. maj 2016, OdenseTilmeldingsfrist: 18. april

Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-DiplometDu lærer om godt design af udstyr og installatio-ner, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet.

Tid & Sted:4. maj 2016, OdenseTilmeldingsfrist: 20. april

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringerGiver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømningssikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet o� entlige vandforsyninger. Du skal have gennemført kurset »Sikring mod forurening af vandforsy-ningsanlæg«.

Tid & Sted:10.-11. maj 2016, ÅrhusTilmeldingsfrist: 25. april

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidlerLær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid & Sted:25. maj 2016, SilkeborgTilmeldingsfrist: 11. maj

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af lastbilkran NYHEDAlle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets be-kendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Tid & Sted:26. maj 2016, OdenseTilmeldingsfrist: 12. maj

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalenderHer kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

BladetBladet

PÅ FORKANT MED EL & TEKNIKForberedelserne til den sjette udgave af Danmarks største elfagmesse i Odense er i fuld gang. EL & TEKNIK ’16 løber af stablen i Odense Congress Center fra den 10. til den 12. maj. Hver dag byder på et væld af aktiviteter for de ca. 200 udstillere og 8000 gæster.

Som optakt til messen udkommer Bladet Arbejdsgiverne med et stort tema om EL & TEKNIK ’16. Deadline redaktionelt stof og annoncer til Bladet Arbejdsgiverne nr. 5/2016 er den 16. april.

Den efterfølgende udgave af Bladet Arbejdsgiverne har fokus på fi nansiering og udkommer den 1. juni. Deadline er den 13. maj.

EL & TEKNIK 20 1 6


BRANCHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Stålvirksomhed udvider i HerningCSK Stålindustri A/S har åbnet en ny salgsafdeling i Herning. Stålvirksom-heden med hovedkvarter i Thisted sat-ser på et større salg af altaner og trap-per. I øjeblikket arbejder to sælgere på kontoret, men inden årets udgang vil afdelingen have fem medarbejdere.

»Altaner og trapper er et marked, vi har været på i mange år, men hvor vi ikke har været særligt synlige. Derfor valgte vi, at vi ville synliggøre os med en ny afdeling,« siger administrerende direktør Carsten S. Kristensen til Me-tal Supply.

Den administrerende direktør for-klarer, at placeringen i Herning er valgt på baggrund af store kompeten-cer hos de ansatte, som alle bor i Her-ning-området.

Altanerne og trapperne bliver pro-duceret både i Thisted og i Letland. Desuden har CSK Stålindustri konto-rer i Århus og København. Virksom-heden beskæftiger ca. 110 medarbejde-re i Danmark og 175 i Letland.

I 2015 overtog CSK to mindre smed-jevirksomheder, Industrismeden og KAK Industri, begge i Thisted. Det er

fortsat en del af strategien, at der skal ske opkøb. For når direktøren kigger ud i fremtiden, så tror han på, at der vil ske en yderligere konsolidering i markederne. Og her står CSK klar i kulissen med kapital og ekspertise.

»Jeg vil ikke sige, at vi står klar i ba-ren. Men vi kigger i markedet for at se, om der er nogle tilkøb, der kan gi-ve yderligere vækst. Vi tror ikke på, at der er plads til alle de virksomheder, som der er her i dag,« siger Carsten S. Kristensen til Metal Supply.

CSK har leveret råhusstålet til den nye FN-Bygning i Københavns Nordhavn og alt smedearbejdet i bygningen. (Foto: Martin Sørensen/Scanpix)


Smed udvikler for universitet

Filtreringsanlægget kan skille olie og vand. Foto: privat

Når man borer efter olie i Nordsøen, får man ofte en del vand med samti-dig. Det hælder man så ud i havet igen. Men det udgør selvfølgelig en miljøfa-re, hvis det ikke renses ordentligt.

Derfor arbejder man på Aalborg Universitet med at udvikle et filtre-ringsanlæg, der mere effektivt skiller olie og vand, så miljøet bliver belastet mindst muligt.

Svend Åge Jacobsen fra Tinghøj Smede & Maskinforretning er blevet

Mere plads i BillundHer i begyndelsen af april rykker medarbejderne hos Billund Varme og Sanitet A/S ind i nye og større lokaler på Montanavej i det vestlige Billund.

Det nye domicil er på 1155 kvadratmeter. Billund Varme og Sanitet vil fylde størstedelen, men i den ene ende af ejendom-men er der 400 kvadratmeter, som kan lejes ud til anden side.

Billund Varme og Sanitet har i mere end 50 år hørt hjemme på Vejlevej 11 i det centrale Billund. Her stod ejendommen foran en større renovering, og arbejdet var faktisk tæt på at gå i gang, men i sidste ende besluttede Billund Varme- og Sanitet sig i ste-det for at sælge ejendommen til Kirkbi A/S og i stedet gå i gang med at bygge et helt nyt domicil på Montanavej.

Mogens Brøgger begyndte i 1987 som lærling i Billund Varme og Sanitet. For fire år siden overtog han firmaet fra sin gamle læ-remester, Erik Møller Nielsen, der i dag er bestyrelsesformand.

Tinghøj Smede & Maskinforretning har lavet et eksperimentelt filtrerings-anlæg og en prøvestation for Aalborg Universitet.

Af Morten Ravn

bedt om at lave alle rørinstallationer-ne og forbinde de avancerede kompo-nenter og måleinstrumenter. Arbejdet er rent eksperimentelt, og det gør det spændende og giver en vis frihed, for-klarer Svend Åge Jacobsen.

Han valgte at sætte komponenterne lidt tættere sammen i forhold til den tegning, ingeniørerne havde lavet – ellers ville det fylde alt for meget. På universitetet blev hans løsninger mod-taget positivt.

Svend Åge Jacobsen med prøvestationen. Hans bedstefar startede Tinghøj Smede & Maskinforretning i 1920. Dengang havde de mest arbejde for landbruget, men er siden mere gået over i vvs. Foto: Morten Ravn

»De var vildt henrykte, da jeg kom ned med det. Der stod en hel kødrand af ingeniører og kiggede på det,« for-tæller Svend Aage Jacobsen.

Laveste forbrug af energiTinghøj Smede & Maskinforretning har da også allerede fået en ny opgave af universitetet. Der er tale om en prø-vestation med tre pumper, der er for-bundet med hinanden. Opgaven er at se hvordan, de kan køre sammen, så de bruger mindst mulig energi.

Om der bliver flere opgaver for uni-versitetet, ved Svend Åge Jacobsen ik-ke endnu, men han har været glad for det foreløbige samarbejde.

»De var vældig imødekommende. Og så havde de tillid til, at jeg kunne lave det indenfor rammerne,« fortæl-ler han.


Nye medlemmer hos ArbejdsgiverneLokalafdeling FynFalch Vvs Teknik, Michael Falch, Heltzensgade 20 1., 5000 Odense C.Lokalafdeling Midt & SydsjællandVærløsevvs, Jesper Jensen, Langkær Vænge 39, 3500 Værløse.T C VVS v/ Jesper Andersen, Vintapperbuen 20C, 4070 Kirke Hyllinge.Lokalafdeling Randers OmegnDesign Smedie ApS, Kim Andre Thomsen, Ørneborgvej 21 A, 8960 Randers SØ.Lokalafdeling VestK. L. Kranservice ApS, Kaj Lykke Christensen, Gørdingvej 7, Jernvedlund, 6771 Gredstedbro.Lokalafdeling MidtVestHodsager Smedie og Maskinforretning, Eigild Pedersen, Hovedgaden 27-29, Hodsager, 7490 Aulum.Lokalafdeling Skive, Viborg og OmegnWeinreich Art Form, John Weinreich, Tapdrupvej 59, 8800 Viborg.Lokalafdeling KøbenhavnVVS og Energispecialisten ApS, Vincent Baguley, Fuglebjergvej 2, 3400 Hillerød.Lokalafdeling ØstjyllandRG Service v/Rune Hell Granholm, Rødtjørnvej 3, 8471 Sabro.

GeneralforsamlingerARBEJDSGIVERNE Randers OmegnGeneralforsamling lørdag den 16. april i Restaurant In’Golf, Randers Golfklub, Himmelbovej 22, Fladbro, 8920 Randers.

Arrangementet indledes med kaffe-bord kl. 13.30.

Generalforsamlingen begynder kl. 15.00, mens ledsagerne kan deltage i »Golf for sjov« i golfklubben. kl. 18.00 er der spisning med efterfølgende mu-sik og dans.

Dagsordenen er sendt til medlem-merne.

Med venlig hilsenbestyrelsen

Østjysk sammenslutningMed alle stemmer for og ingen imod besluttede Arbejdsgivernes lokalaf-delinger Horsens & Omegn og Øst-jylland på samtidige generalforsam-linger den 5. marts at slå sig sammen til en fælles, stærk enhed.

Straks efter generalforsamlinger-ne hver for sig blev der holdt stiften-de generalforsamling i den nye lokal-forening, Arbejdsgiverne Østjylland, som med ca. 160 medlemmer nu er den tredjestørste lokalafdeling.

Niels Peter Ogstrup, hidtidig for-mand for lokalafdeling Østjylland, blev valgt til formand. Ogstrup er ejer af Søften Smede & Maskinværksted ved Hinnerup nord for Aarhus.

Sammenslutningen af de to lokal-foreninger har været undervejs i flere år. Sidste år blev et forslag herom prin-cipvedtaget på de to foreningers gene-ralforsamlinger. I år fandt så den en-delige vedtagelse sted.

Oprindelig var det meningen at en tredje lokalforening – Nord & Vest for Vejle – skulle deltage i sammenslut-ningen. Men her er det foreløbig ved-taget at vente og se tiden an.

Den hidtidige formand for Horsens & Omegn, Martin Frederiksen, har ri-geligt at gøre med hvervet som næst-formand i Arbejdsgivernes landsorga-nisation. Han trak sig derfor helt ud af det lokale arbejde.

Fra Østjylland til Østjylland: Niels Peter Ogstrup var formand for lokalforeningen i Østjylland og er nu formand for fusionen Arbejdsgivernes Østjylland, som strækker sig fra Horsens i syd til nord for Aarhus.

LEGATArbejdsgiverne Midt & Sydsjæl-land uddeler midler fra Smede-mester N.P. Rasmussen og Hustru Kristine Rasmussen Mindelegat til trængende smedemestre og dis-ses enker eller børn fortrinsvis til blinde eller leddegigtramte.

Ansøgning skal sendes til Gert Christoffersen på e-mail [email protected] eller pr brev til Gert Christoffersen, Åbovej 9, 4160 Herlufmagle. Ansøgnings-frist 22. april 2016.

Midt- og Sydsjælland

FORENINGSNYT

ARBEJDSGIVERNE BornholmGeneralforsamling onsdag den 27. april kl. 17.00 på Hotel Herold, Vester-gade 65, 3790 Hasle. Indkaldelse og dagsorden er sendt til medlemmerne.

På bestyrelsens vegne Søren Andersen

ARBEJDSGIVERNE FynGeneralforsamling lørdag den 30. april kl. 13.00 på Hotel Faaborg Fjord, Svendborgvej 175, 5600 Faaborg. Om aftenen er der festmiddag og dans. Dagsorden med årsberetning og regn-skab tilsendes medlemmerne. Evt. for-slag skal være formanden i hænde se-nest den 18. april.

På bestyrelsens vegne, Otto Christensen


Leverandører partnere&BladetBladet

Tlf. 66 17 34 55Email: [email protected] – www.sosweb.dkLandsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver.Specialister indenfor håndværkog industri.Følg os på Linkedin og Facebook.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og CTS-

anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Esbjerg · Randers

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

OutZourCEA.P. Møllers Alle 9C, 2791 DragørTlf: 53 81 21 [email protected] og Ressource-styring.Tid & materialer. Løn & fakturering.

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Beholdere & stålskorstene

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bolte og skruer

CE-mærkning

EDB

Generationsskifte

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: www.hydra.dk

®

Flowidan ApSNederholmsvej 47 8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]

• Rep. af store hydraulik cylindre.• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000• Honing Ø 32-600 L=12.400• Langhulsboring.• Udvikling af store special cylindre.• Forhandling af højkvalitetspakninger

fra HUNGER DFE.

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfa-brikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApSIngeniør og maskinfabrik

Kontakt: Casten GramIngeniør og medejer, M.IDAMail [email protected] . Tlf. 74 52 42 80

Honing

Gaskedler

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild8300 OdderTlf.: +45 86 62 63 64Fax: +45 87 80 30 89Web.: www.automatikcentret.dk

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatik til varme og ventilation

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.Vi finder den bedste løsning. [email protected] · Tlf. 24 488 480

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse)Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) .

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Hydraulik

Kantpresning

Kurser & uddannelse

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] – tilskud til energioptimering

Energioptimering

Tlf.72 17 07 18Mail.: [email protected]ækkende kundeserviceDin totalleverandør af firmatøjFølg os på Facebook og LinkedIn

Beklædning



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Løfteborde

Lønservice

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mmStål 25 mm, rustfri 25 mmAluminium 15 mm

Laserskæring

Lønkørsel med udgangs-punkt i Arbejdsgivernes

overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkFlammeskæring: 3000 x 12000mmEmnetykkelse max. 200 mmPlasmaskæring: 3000 x 12000 mmEmnetykkelse max. stål 200 mmRustfri 60 mm, aluminium 40 mm

RobotsvejsningOllerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk1. Anlæg, Emnevægt 750 kg

Længde 4000 mm2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg

Længde 3600 mm

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Kvalitetsstyring



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Løfteborde

Lønservice

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mmStål 25 mm, rustfri 25 mmAluminium 15 mm

Laserskæring

Lønkørsel med udgangs-punkt i Arbejdsgivernes

overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkFlammeskæring: 3000 x 12000mmEmnetykkelse max. 200 mmPlasmaskæring: 3000 x 12000 mmEmnetykkelse max. stål 200 mmRustfri 60 mm, aluminium 40 mm

RobotsvejsningOllerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk1. Anlæg, Emnevægt 750 kg

Længde 4000 mm2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg

Længde 3600 mm

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Kvalitetsstyring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

VVS

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar StephansenTlf. 22 61 63 88 · [email protected]

Brødrene DahlSaint-Gobain Distribution Denmark A/SPark Allé 3702605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]


Varmepumper


Varmeventilator

VVS-GROSSIST7870 RoslevTLF. 20 10 06 66KUN salg til Håndværk og IndustriWWW.MMVVS.DKINTET minimumskøbINGEN gebyrerFRAGTFRI leveringSTORT varelagerLØBENDE MÅNED + 10 dage

AFS

END

ER: B

lade

t Arb

ejds

give

rne

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

LÆR DIN OVERENSKOMST AT KENDEKender du til indholdet i de overenskomster, som du og dine medarbejdere hører under, kan det lette din hverdag og spare dig for juridiske sager.

Derfor tilbyder Arbejdsgiverne en kursusrække i virksomhedernes brug af overenskomsterne i dagligdagen.

På kurserne vil der blandt andet være en gennemgang af:• Kollektive overenskomster• Orlov• Fritvalgskonto• Ansættelse• Fakta om opsigelser• Sygdom• Pension• Ferie• Lærlinge• Funktionærer

Alle kurser afholdes som heldagskurser med fuld forplejning fra kl. 9.30-16.00. Der vil være morgenkaffe med brød fra 09.00.

Underviserne er medarbejdere fra Arbejdsgivernes juridiske afdeling.

Du tilmelder dig via vores hjemmeside www.arbejdsgiverne.dk/kalender, hvor du finder de enkelte kurser. Prisen for deltagelse er 1.275 kroner ekskl. moms pr. deltager.

Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Du er dog vel-kommen til at give din plads videre til en kollega, blot du giver os besked.

KURSERNE AFHOLDESTirsdag den 12. april 2016 Hotel Scandic, RingstedTirsdag den 19. april 2016 Hotel Scandic, AalborgOnsdag den 20. april 2016 Hotel Scandic, SilkeborgTirsdag den 26. april 2016 Arbejdsgiverne, OdenseOnsdag den 27. april 2016 Hotel Fredensborg, RønneTirsdag den 10. maj 2016 Kulturcenter Limfjorden, SkiveOnsdag den 11. maj 2016 Hotel Scandic, Kolding

Tilmeldingsfrist på de enkelte kurser er 14 dage før kursusdatoen.

Documents

Bladet Arbejdsgiverne nr. 4