Derfor ØKO foodservice

Sprøjtegifte i madenkan skade mennesker /06

SPRØJTEGIFTE OG TILSÆTNINGSSTOFFER

Foodservice

No.3 februar 2015

Et af de allerstærkeste brandsi Danmark fylder år /03

DERFOR ØKO

DERFOR ØKO NEWSpå www.okologi.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

LOVE FOODHATE WASTE /08

25 års f dselar

14339_ØLF_Magasin_2014_rent.indd 1 20/01/15 14.59

O g der bliver flere og flere, som bakker økologien op. Vi ser det blandt andet på regnen af øko- logiske spisemærker, der lige nu uddeles til både

offentlige og private køkkener.

Denne udvikling kan ikke undre, for det giver mening at se de gode råvarer komme ind i køkkenet, at mærke duften, mens de forarbejdes og at være sammen om at tilberede, smage til og få endnu flere ideer til, hvor-dan man kan udnytte de gode tilbud, som sæsonen byder på.

Det giver mening at fylde gryder og maver med dejlige råvarer, der dufter og smager, som er fri for unødvendi-ge sprøjtegifte og tilsætningsstoffer, og som vi trygt kan servere for børn, gamle og alle andre, der ikke selv har mulighed for at tilberede deres mad. Og det giver mening at tage et medansvar for, at hus-dyrene i landbruget har gode forhold, og at vi passer på naturen, så der fortsat kan være balance i samspillet mellem planter, dyr, insekter, fugle, jord og vand, som vi alle er afhængige af.

Vi fyrer op under økologienHer i jubilæumsåret for det røde Ø-mærke fyrer Øko-logisk Landsforening allerede nu op under forberedel-serne. Det bliver en kæmpe økologisk fest, hvor alle får mulighed for at vise, hvad de kan og vil. Det er her, hele landet sætter fokus på økologi, og hvor du og dine kolleger i køkkenet kan tage ud i det økolo-giske landskab, tage på kursus, lave nye opskrifter,

sætte økologi på dagsordenen for dem, I laver mad til, og meget, meget mere.

I 2015 ser Økologisk Landsforening frem til at fortsætte med at udfordre, udvikle, uddanne og inspirere og ikke mindst til at samarbejde med alle gode kræfter om at skabe ekstra medvind for økologien – også i de næste 25 år!

Med venlig hilsen

Torben Blok

Chefkonsulent, FoodserviceØkologisk Landsforening

Udgiver: Økologisk LandsforeningGrafisk tilrettelæggelse og produktion: OPENINGRedaktør: Torben Blok, Økologisk LandsforeningRedaktionel koordination: Ulla Lundstrøm, BDO

Tekst: Ulla Lundstrøm, BDORedaktionen afsluttet december 2014ISSN 2246-3763

Rigtig godt begyndt...I år har Danmark 25 år på bagen som foregangsland for økologien, og økologien har haft vokseværk. Rundt omkring i de danske offentlige køkkener, ude hos landmændene, blandt grossister, fødevarevirksomheder, butikker, politikere, embedsmænd, interesseorganisationer og også her i Økologisk Landsforening er vi mange, der kan være rigtig stolte over den indsats, der er gjort for økologien.

SPRØJTEGIFTE OG TILSÆTNINGSSTOFFER No.3 februar 2015

FOTO: MONTGOMERY


Det danske røde Ø-mærke ses på økologiske produkter, der er helt eller delvist produceret eller pakket i Danmark.

Alle økologiske landmænd og virksomheder får mindst én gang om året besøg af en kontrollør fra NaturErhvervsstyrelsen, som tjekker, at reglerne bliver fulgt.

En virksomhed, som arbejder med økologiske produkter, skal do-kumentere, at de økologiske varer bliver holdt adskilt fra eventu-elle ikke-økologiske varer. Ellers kan virksomheden få en bøde og miste retten til at handle med økologiske varer.

Kilder: Fødevarestyrelsen og NaturErhvervsstyrelsen.

En tillidsvækkendeEt af de allerstærkeste brands i Danmark har 25 års fødselsdag i år. Vi kan sige tillykke til det røde Ø-mærke, som hele 98 pct. af befolkningen kender. Og ikke nok med det – 8 ud af 10 danskere har tillid til, at mærket garanterer den økologiske kvalitet.

Danmark var det første land i verden, som fik sin egen lov om økologi. Det skete i 1987, hvor Folketinget ved-tog ”Lov om økologisk jordbrugsproduktion”. Herefter fulgte en række bekendtgørelser med den praktiske udmøntning af loven, og to år senere fulgte det røde Ø-mærke logo, som statens garant for den økologiske kontrol.

En stille startLandbrugsministeriet gjorde kun lidt for at markedsføre mærket i starten, og der var forskellige holdninger til det både i det konventionelle og det økologiske land-brug samt i detailhandelen.

I 1993 satte SuperBrugsen prisen ned på økologisk mælk, og det var begyndelsen til et øget salg af økologiske produkter. På det tidspunkt var det kun nogle få ildsjæle, som købte økologiske varer til kanti-ner, restauranter og institutioner. I de seneste år er det gået stærkt med salget af økologiske varer til foodservice.

Økologiske varer er ikke længere kun en niche, for sor-timentet hos grossisterne spænder nu over alle tænke- lige varegrupper. I 2013 ramte salget af økologiske produkter således næsten en milliard kroner, hvilket er seks-syv procent af det samlede salg af fødevarer til denne sektor.

/0302

f dselar

-MÆRKET STÅR FOR GRUNDIG STATSLIG KONTROL


Køkkenskriverier tilkologikonsulenten KONSULENTENS KLUMME

FOTO: MONTGOMERY

I Danmark er der særregler, når det gælder to omdiskuterede stoffer nemlig kobber og nitrit: • Danske økologiske æbler må ikke behandles med kobber for at be-

kæmpe skurv. Kobber er ikke tilladt i Danmark, fordi det er en miljø-gift - et tungmetal, der skal bruges meget restriktivt, men som kan bruges af økologer i EU.

• I Danmark bruger man ikke nitrit i økologisk kødpålæg (E 250). Nitrit er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Nitrit blev tilladt i EU’s økologiregler i 2007, men i Danmark er der lavet en særlig aftale mel-lem de økologiske producenter om, at det ikke må bruges.

Kartoflerne står for tre procent af de rester af sprøjtegifte, som danskerne får via maden. Til gengæld har kartoflen en førsteplads, som landbrugets klart mest sprøjtede afgrøde. Ifølge landbrugets sprøjtejournaler fik de kon-ventionelle kartofler i 2011/2012 ikke mindre end 11,5 standarddoser med sprøjten. I Fødevarestyrelsens pesticidrapport fra 2012 fandt man rester af sprøjtegifte i 10 % af de danske, konventionelle kartofler. 66 % af de uden-landske prøver indeholdt rester af sprøjtegift. Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012, Miljøstyrelsen

Danske økologiske særregler vedrørende kobber og nitrit

Konventionelle kartofler er den mest sprøjtede afgrøde i Danmark

Rester af sprøjtegifte kan ikke vaskes af Rester af sprøjtegifte sidder i selve skrællen på den konventionelle frugt, men man kan undgå en stor del af giftresterne ved ikke at spise skrællen. En del af sprøjtegiftene bliver også ødelagt ved opvarmning. Kilde: Bodil Hamborg Jensen, seniorrådgiver Afd. for Fødevarekemi DTU Fødevareinstituttet.

Dorthe Kloppenborg er projektleder i Foodservice i Økologisk Landsforening. Hun får ofte spørgsmål fra storkøkkener, som gerne vil vide mere om forskellen på økologiske og konventionelle fødevarer, den måde de dyrkes og forarbejdes på samt om effek-terne på sundheden blandt dyr og mennesker. Her giver Dorthe svar på nogle af de spørgsmål, der er størst interesse for...



Økologer flytter afgrøderne mellem deres marker fra år til år. Det kaldes sædskifte og er med til at begrænse mængden af ukrudt samt risikoen for sygdomme, insekt- og svampeskader på afgrøderne. I stedet for at sprøjte mod ukrudt i markerne, bru-ger økologerne mekaniske metoder som eksempelvis radrensning. Derudover vælger økologerne sorter, som er gode til at mod-stå angreb eksempelvis fra skimmelsvampe. Økologerne investerer arbejdstid i at forspire kartofler, så de kan nå at give et godt ud-bytte, inden kartoffelskimlen sætter ind midt på sommeren. Derfor er det ikke nødvendigt at bejdse økologiske kartofler (at behandle dem kemisk før de lægges i jorden). I økologisk landbrug klarer man sig uden kunstgødning ved at bruge gødning fra dy-rene og ved at plante afgrøder på marker-ne, der kan omdanne og binde kvælstof og kulstof fra luften til jorden – som eksem-pelvis kløver.Økologer arbejder på at kunne udnytte næringsstoffer, der er recirkuleret fra byens husholdningsaffald, og på at bruge gødning, der er produceret på økologiske marker, og som måske har været igennem et økologisk biogasanlæg, så der også kommer energi ud af det. Disse systemer er ikke fuldendte endnu, og indtil de er det, er det tilladt at bruge begrænsede mængder af gylle fra konventionelle husdyr, hvis der ikke kan skaffes økologisk gylle.

Sådan klarer økologer sig uden sprøjtegifte og kunstgødning

Vi får flest sprøjtegifte gennem konventionelle æbler – nemlig ca. 30 % af alle de rester af sprøjtegifte, danskerne spiser. Det er især fordi, vi spiser masser af æbler hele året rundt, og fordi æbler er en af de frugter, som sprøjtes allermest. Mange vil nemlig gerne købe konventionelle æbler helt hen i maj måned, selv om den danske sæson for æbler typisk løber fra august/september til december/januar. Derfor sprøjtes de konventionelle æbler et par uger før de bliver plukket, og de sprøjtes for lagersygdomme, for at undgå, at der opstår sygdomme, når de ligger på lager. I 2013 fandt Fødevarestyrelsen rester af sprøjtegift i 16 % af de danske konventionelle æbler og i 69 % af de udenlandske konventionelle æbler. I Danmark må økologi-ske æbleavlere kun bruge svovl til at bekæmpe svampen skurv. Den nyeste forskning tyder på, at et let tag hen over træerne, kan holde æblerne så tørre, at udviklingen af skurv begrænses.

Konventionelt dyrkede æbler bidrager med flest sprøjtegifte

Ingen rester af sprøjtegifte i økologisk frugt og grønt

Du undgår 330 E-numre ved at vælge økologiske produkter

I økologisk frugt og grønt finder man meget sjældent rester af sprøjtegifte. I 2013 blev der kun fundet rester i fire ud af 161 prøver, hvilket svarer til 2,5%. Kun i den ene prøve var reglerne overtrådt. Hvad angår de tre andre prøver handlede det om ”ikke-tilsigtede forureninger” – at vinden kan have båret sprøjtegifte ind over den økologiske mark. I prøverne af dansk konventionelt frugt og grønt var der rester af sprøjtegifte i 49 % af frugten og i 18 %. af grøntsagerne. I frugt og grønt fra EU og lande uden for EU, var der rester i henholdsvis 70 - 75 % af prøverne på frugt og i 48 - 54 % af grøntsagerne.

Til økologiske produkter må kun bruges 49 tilsæt-ningsstoffer (E-numre), som eksempelvis citronsyre og pektin. Til konventionelle fødevarer må bruges hele 379 af slagsen. Du undgår blandt andet kunstige farvestof-fer, kunstige aromaer og kunstige sødestoffer ved at købe økologisk.

Der er fundet rester af sprøjtegifte i 69 % af al ikke økologisk frugt, og i 34 % af prøverne af grønt, som sælges i Danmark. Kilde: Fødevarestyrelsens seneste årsrapport ”Pesticidrester i Fødevarer 2013”

/0504


Sprøjtegifte i madenkan skade mennesker

Når det gælder indholdet af sprøjtegifte i vores fødevarer, er retningslinjerne for, hvordan stofferne testes, endnu mangelfulde. Derfor er nogle forskere mere bekymrede i forhold til brugen af sprøjtegifte end andre, fordi man ved, at nogle af stofferne kan skade mennesker.

– Der er grund til at være bekymret for brugen af sprøjtegifte både i Danmark og resten af verden. Vi ved, at stofferne kan skade menneskers hormon- og ner-vesystem, og at fostre er særligt sårbare, understreger Helle Raun Andersen, der er forsker i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Retningslinjer for tests er mangelfulde– I dag sikrer de internationale retningslinjer ikke, at man tester sprøjtegifte i forhold til, at de kan skade udviklingen af vores hormon- og nervesystem, selv om disse systemer er de mest følsomme overfor effekten af sprøjtegifte. Der er nemlig endnu ikke krav om, at disse effekter indgår, når giftene testes. Retningslinjerne tager heller ikke højde for, hvad der sker, når vi udsættes for flere forskellige stoffer samtidig – den såkaldte cocktail-effekt. – Den viden, vi har om sprøjtegiftenes effekter, er baseret på forskningsresultater, hvor enkelte forskere har undersøgt udvalgte sprøjtegifte. For hovedparten af sprøjtegiftene, har vi derfor ingen viden om, hvorvidt de kan påvirke hormon- og nervesystemet, og det er uacceptabelt, forklarer Helle Raun Andersen.

Strenge regler i DanmarkPå DTU Fødevareinstituttet finder vi Bodil Hamborg Jensen, der er seniorrådgiver i Afdeling for Fødevareke-mi. Hun rådgiver Fødevarestyrelsen og EU i forhold til, hvordan grænserne for indholdet af forskellige stoffer i vores fødevarer bør fastlægges.– I EU arbejder vi lige nu med at udvide vurderingerne af stoffernes effekt, så vi i højere grad ser på, hvad der sker, når mennesker spiser flere forskellige giftstoffer – den såkaldte cocktaileffekt, forklarer Bodil Hamborg Jensen.

– I dag vurderes risikoen ved et enkelt stof ved, at vi regner på, hvor meget mennesker spiser af det i forhold til deres kropsvægt. Vi sammenholder det med, hvordan stoffet virker, og hvor kraftig giftvirkning af stoffet er (den toksikologiske effekt).– Det er altid sådan, at der kan være stoffer, som er til-ladte nu, som vi senere forbyder, fordi vi får mere viden om de effekter, de kan have på vores sundhed. Det er dog vigtigt at understrege, at vi i Danmark og EU har meget strenge regler på området, siger Bodil Hamborg Jensen. – Derfor er det vores vurdering, at det er sundere at spise frugt og grønt, der indeholder små rester af sprøj-tegifte, end ikke at spise disse, fordi den sundhedsmæs-sige effekt af at spise frugt og grønt er så stor.



– Vores nyeste forskning tyder på, at generne har betydning for, hvor følsomme vi er i forhold til at blive påvirkede af sprøjtegifte, og her har 40 procent af befolkningen en variation i generne (arvemate-riale), der gør dem mere følsomme end mennesker uden denne variation, siger Helle Raun Andersen, der er forsker i miljømedicin på Syddansk Universitet.

– Vi har fulgt en gruppe børn, hvis mødre arbejdede i væksthus-gartnerier i de første ca. to måneder af deres graviditet. Her kan vi se, at børn med en bestemt gen-variant (arvemateriale) i højere grad blev påvirkede af, at deres mor havde været udsat for sprøjtegifte. Studiet viste, at disse børn havde højere BMI, et højere blodtryk samt ændringer i nogle af de hormoner, som er med til at regulere vores omsætning af energi. – Børnene med den særlige gen-variant var altså betydeligt mere følsomme overfor påvirkningen at sprøjtegifte end børnene uden denne gen-variant. Den pågælden-de gen-variant findes hos op mod 40 pct. af befolkningen, og er dermed meget almindelig.– Set i det lys er det et stort problem, at forskningen i, hvordan sprøjtegifte påvir-ker mennesker, hovedsageligt sker på forsøgsdyr som rotter og kaniner, der har forholdsvis ens gener.– På denne baggrund synes jeg, at det er en rigtig god ide, at Regeringen arbejder for, at maden i offentlige køkkener skal være økologisk. Det giver særlig god mening, når det gælder mad til børn, understreger forsker i miljøme-dicin, Helle Raun Andersen, Syddansk Universitet.

Dine gener har betydning for din følsomhed for sprøjtegifte

/0706


Love Food – Hate Waste står der på servietterne, og dækkeservietterne formidler små tips om, hvad der er godt at spise mere af. I 2010 blev Hotel Guldsmeden det første hotel, der kunne vise gæsterne et økologisk spisemær-ke i guld. Her er man overbevist om, at økologi og bæredygtighed bliver endnu stærkere konkurrenceparametre i fremtiden, og at det er en gave for både medarbejdere og gæster, at virksomheden sætter høje standarder.

FOTO: LISBETH MICHELSEN

Siden Guldsmeden Hotels startede med et mindre hotel i Guldsmedegade i Aarhus i 1999, har ægte- parret Sandra og Marc Weinert udvidet med fire

hoteller i København, ét i Olso, en villa i Frankrig samt et ressort på Bali, hvorfra inspirationen til hotellets sær-lige visuelle udtryk kommer. Også den klare bæredygti-ge profil karakteriserer hotellerne.

Sæt barren højtSiden starten har det været en grundlæggende værdi for Guldsmeden Hotels at passe på ressourcerne og at lave mad af gode råvarer. - Vi har altid købt de økologiske råvarer, der var tilgæn-gelige, selv om udbuddet var ret begrænset i starten. I 2009 kom Klimakonferencen. Her gik der helt hysteri i alt, hvad der var ”grønt” og interessen for økologi blev endnu større. Det understregede for os, at vi var på ret-te vej, og vi besluttede at blive blandt de bedste, når det gælder bæredygtighed, fortæller kommunikationschef Kirsten Aggersborg.- Vi oplever, at det er nemmere at sætte barren højt og have klare mål. Det giver retning for vores arbejde og bidrager til, at alle får nemt ved at træffe de rigtige beslutninger. Hvis man har guldmærket, og mindst 90 pct. af maden skal være lavet af økologiske råvarer, så behøver vi ikke diskutere, om vi kan købe konventio-nelle kyllinger, hvis der ikke lige er nogle økologiske på markedet. Det er der ganske enkelt ikke plads til, og så må vi finde en anden løsning. - Det samme gælder for vores certificering i forhold til bæredygtighed. Mange hoteller har Den Grønne Nøgle,

som er turisterhvervets miljømærke. Det er rigtig godt, men det niveau har vi passeret for længst, så vi valgte at finde en certificering, hvor vi skulle anstrenge os for at blive endnu dygtigere. Så nu er vi certificerede efter ”Green Globe”, der har meget stramme krav til bære-dygtighed.

kologi og bæredygtighed som holdsport– Økologi og bæredygtighed stimulerer vores fantasi og engagement og er nærmest blevet en holdsport hos os. Vi synes, det er rigtig sjovt at finde på nye ting, der giver os mulighed for at være endnu mere ressourcebevidste og øko-logiske – og det handler om alt lige fra kugle-penne, til håndklæder og anretning af maden. Ofte kommer medarbejderne med noget, de har læst, og som vi kan prøve af. Vi får også mange uopfordrede ansøgninger fra menne-sker, der gerne vil arbejde hos os, fordi de synes økologi og bæredygtighed giver god mening, fortæller Kirsten Aggersborg, kommunikations-chef på Guldsmeden Hotels.

Love FoodHate Waste



FOTOS: LISBETH MICHELSEN

Love FoodHate Waste

Fokus på madspild– Undersøgelser viser, at private hjem og i små virksom-heder som vores, cafeer og den slags har et helt enormt madspild. Det er vildt at tænke på, at man først bruger ressourcer på at producere, transportere fødevarer og tilberede mad, som derefter ender i skraldespanden, hvorefter vi skal bruge ressourcer på at få affaldet transporteret væk og bortskaffet, siger Kirsten Aggers-borg. Det er blandt årsagerne til, at Guldsmeden Hotels både har ændret i menuerne og i den måde maden serveres på. – Nu har vi fokus på, at vores retter kan holde sig lidt længere, så det, der er tilberedt om morgenen eller til

frokost – men som ikke har været serveret – kan holde sig i køleskabet og bruges i måltiderne i løbet af dagen. Det handler eksempelvis om, at vi har ændret typerne af salat, og at vi prøver at undgå at blande det hele fra starten. Det er jo ikke er sikkert, at det hele bliver spist. Derudover sætter vi kun relativt små portioner ind ad gangen. Vi har også valgt, at morgenmaden skal betales særskilt og gerne bestilles dagen før. På den måde ved vi, hvor mange mennesker, vi skal lave mad til, og det begrænser også spildet. Ind imellem har vi rester fra da-gens måltider, men det spiser personalet om aftenen, så intet går til spilde, siger Kirsten Aggersborg med et smil.

Guldsmeden Hotels er kendte for deres gode og økologiske mad. – Vi kan i stigende grad se, at kunderne kom-menterer maden på TripAdvisor, hvor mange nævner, at den oven i købet er ”Organic”.

En stor del af vores udenlandske kunder er imponerede over, at vi kan servere helt økolo-giske måltider, for der er langt fra den samme nemme adgang til økologiske fødevarer i andre lande, som den vi har i eksempelvis Danmark og Tyskland – så økologien er klart et ekstra ”Selling-point”, konkluderer kommunikations-chef Kirsten Aggersborg, Guldsmeden Hotels.

kologi er ekstra ”Selling-point”

/0908


– Det er en gigantisk skrøne, at vi har brug for fødevarer med skadelige tilsætningsstoffer, bare fordi vi laver mad i store gryder. Vi kan nemlig tilberede alt af friske råvarer, og har vi brug for at købe en kiks, kan den fås i økologisk kvalitet. Her er tilsætningsstofferne valgt ud fra et forsigtighedsprincip, så man ikke bruger et stof, hvis der er tvivl om, at det kan være skadeligt, siger fødevareiværksætter Birgitte Escherich, der er chefideolog i MadMarked.

INGEN BEHOV FOR SKADELIGE TILSÆTNINGSSTOFFER


Birgitte Escherich har årelang erfaring som rådgiver i storkøkkener og i fødevarebranchen generelt. Derudover er hun forfatter til flere bøger om mad og sundhed og kan også skrive en uddannelse som cand. scient. pol. på visitkortet.– Der er opstået en ny tilgang til fødevarer og måden, de produceres på. Det handler om, at vi forholder os til, at de fødevarer, vi vælger, skal være fremstillet bæredygtigt hele vejen rundt for både mennesker, dyr og miljø. Vi øn-sker at bruge vores ressourcer på at sikre sundhed – ikke på at begrænse skader som følge af manglende omtan-ke. De storkøkkener, der vælger økologien, er repræsen-tanter for dette tankesæt, fortæller Birgitte Escherich.– I dag ser vi, at flere og flere køkkener opnår spisemær-ker i både sølv og guld. Det fortæller historien om, at det kan lade sig gøre at lave bæredygtig mad hver eneste dag uden at bruge varer med en masse unødvendige tilsæt-ningsstoffer og sprøjtegifte, og at køkkenerne har taget stilling til, at det er den vej, man ønsker at gå. Det lader sig gøre fordi, køkkenerne bruger friske råvarer til det

meste, men også fordi det i dag er muligt at købe stort set alle produkter i økologisk kvalitet – lige fra chilisauce til lakridskonfekt. – Dermed kan vi sige farvel og tak til fødevarer med skadelige tilsætningsstoffer og rester af sprøjtegifte, og vi kan glæde os over vores muligheder for at lave mad af naturlige råvarer, der skaber energi og gejst – både hos dem, der spiser og tilbereder den, understreger Birgitte Escherich.

Indlysende naturligIdeen med at starte Præstø MadMarked i 2013 startede efter et af Birgitte Escherichs mange konsulentbesøg i et storkøkken.– Her stod jeg igen med en flok mennesker med slukket lys i øjnene, mens de hældte mad ud af poser, og så tænkte jeg, at det var på tide at gøre noget. Derfor tog jeg initiativ til at starte MadMarkederne, der er baseret på en ide om ren mad, der ikke har ulemperne fra den industrielle tænkning, men som i stedet repræsenterer

FOTO: ANDERS SCHØNEMANN


Vidste du, at der kun må bruges 49 tilsætningsstoffer til økologiske fødevarer, og at der til sammenligning må bruges 379 af slagsen til konventionelle fødeva-rer? Derfor kan du undgå 330 E-numre ved at vælge økologiske produkter. Dertil kommer, at der er forskel på, hvilke typer af tilsætningsstoffer, man må bruge i henholdsvis økologiske og konventionelle produkter:

Tilsætningsstoffer i konventionelle fødevarer • Nogle af de tilsætningsstoffer, der er tilladte i kon-

ventionelle varer, mistænkes for at være kræftfrem-kaldende. For eksempejl er azofarvestoffet E155 mistænkt for at gøre børn hyperaktive og risikoen for kræft diskuteres i forhold til stofferne nitrit, nitrat (E249-252), antioxidanterne BHA og BHT (E 320 og E321) samt sødestoffet Aspartam (E951).

• Flere forskere peger endvidere på, at kunstige søde-stoffer i light-produkter kan narre kroppen til at spise eller drikke mere

• Ud over de tilladte tilsætningsstoffer er der tusind-vis af aromastoffer, som kan simulere naturlig duft, smag eller forstærke en smag. I EU betragtes aroma-er ikke formelt som tilsætningsstoffer, og de indgår ikke på listen over E-numre.

Tilsætningsstoffer i økologiske fødevarer• Selv om nitrit er tilladt efter EU’s regler, bruges det

ikke i dansk producerede økologiske varer. • Syntetiske farvestoffer, smagsforstærkere og søde-

stoffer er forbudte, og naturlige farvegivere må ikke tilsættes udelukkende for farvens skyld

• Kunstige eller naturidentiske aromastoffer er ikke godkendt i økologiske varer – der tillades kun natur-lige aromastoffer.

Kilde: Økologisk, Sommer 2014 (Fødevarestyrelsen, iloveøko.dk, samt Danmarks Aktive forbrugere)

Der er forskel på tilsætningsstoffer

/1110

bæredygtighed, økologi, nærhed, lokal vækst og sammenhold. Varerne på hylderne kommer direkte fra de lokale producenter. Hvis vi eksem-pelvis ikke får solgt alle sellerierne, bruger vi dem til den take-away mad, som vi tilbereder og sæl-ger. Denne tankegang møder stor opbakning fra mange sider, fordi den er så indlysende naturlig.Birgitte Escherich er opmærksom på, at storkøk-kener ikke uden videre kan købe mad fra lokale producenter på grund af EU-reglerne for indkøb.– I dag ønsker masser af køkkener sig frihed til at købe ind i lokalområdet, fordi det er bære-dygtigt, og fordi priserne kan være lavere og kvaliteten af varerne bedre. På trods af den manglende indkøbsfrihed beviser mange stor-køkkener, at man kan gøre en kæmpe forskel i forhold til bæredygtighed og i forhold til tilbyde rene råvarer, ved at vælge økologiske fødevarer.

Læs mere om MadMarked på: madmarked.net


– lige nu –KOLOGISK GRØNT

Støttet af Fødevareministeriet og EULanddistrikter.dk

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den EuropæiskeLandbrugsfond og Udvikling

af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne.Silkeborgvej 260 · 8230 ÅbyhøjTlf. +45 87 32 27 00 · [email protected] · okologi.dk

CitronmelisseForårsløgJordskok KørvelKvanLøgLøvstikkeMyntePastinakPersille PersillerodPurløg RabarberRadise

RucolaRæddikeRødbedeSalvie SpinatTimianVinterportulakVårsalat

VildBlæretangBrændenældeRamsløgSkvalderkål

APRILForårsløgJordskokKartoffelKålrabiLøgPastinakPersillerodPorrePurløgRosenkålRæddikeRødbede RødkålSelleri

SkorzonerrodSpinatTimianVinterportulakVårsalatÆble

VildBrændenældeRamsløgSkvalderkål

MARTSAspargesCitronmelisseDildForårsløgKvanKørvelLøgLøvstikkeMerianMyntePersillePurløgRabarberRadise

RucolaSalatSalvieSpidskålSpinatTimianVinterportulakVårsalat

VildBlæretangBrændenælde Skvalderkål

MAJ


Documents

Derfor ØKO foodservice