DS-blader nr. 3, 2014

19. marts | 2014 I 105. årgang 3 bladet

Dukkert tilSikkerhedsstyrelsen 13

Reform af erhvervsuddannelserpå plads 8-11

VVS-firma ansættervidenpilot 34-35

Blikkenslageren trængt af tømrerenTema om blik og tag 16-26

Overenskomster bliver tre-årige 6

Fiat Professional med

FIORINO

PROFESSIONAL

POWER 95 HK

999 kr./md.(3)

FIORINO

PROFESSIONAL

MTA

999 kr./md.(2)

FIORINO

PROFESSIONAL

75 HK

949 kr./md.(1)

ekskl. moms

ekskl. moms

ekskl. moms

949 kr./md.ekskl. moms

FIORINO

PROFESSIONAL



GÆT HVEM, DER HØRER TILHVILKEN FIORINO:

HVILKEN FIORINO PASSER TIL DIG?Der er tre udstyrsvarianter at vælge imellem, men fælles for dem alle er en vendediameter på kun 9,95 meter, sparsommelige Euro 5-motorer, 30.000 kilometer mellem service, skydedør, fartpilot og en kapacitet på 538 kilo/2,5 m3 (der i øvrigt også kan opbygges efter dine behov). Prøv en Fiorino – eller tre – hos din lokale Fiat Professional-forhandler. SMS "Fiorino" til 1272 og du vil blive kontaktet inden for 24 timer.

”Jeg kan godt lide at holde det hele lidt enkelt og betale for det, jeg har brug for. Det gælder også min varebil, der helst skal være et solidt stykke værktøj med det ekstraudstyr, jeg behøver.”

Steen Flint, selvstændig snedker

”Jeg sætter stor pris på komfort, især fordi jeg bruger mange timer i min varebil hver dag – ofte i bytrafi kken. Dens komfortdetaljer såsom MTA-gear gør både min hverdag mere afslappet og mit humør bedre.”

Rolf Brinck, bybud

”Jeg har lidt travlt,og derfor er jeg vild med lidt ekstra power – både til de lange strækninger, som jeg tit kører i hverdagen og til de situationer, hvor det er godt have lidt ekstra under hjelmen …”

Brian Hansen, IT-installatør

A+ Brændstoføkonomi v. blandet kørsel: 23,3-24,4 km/l. CO2-udledning: 109-113 g/km. Bilerne er vist med ekstraudstyr.

Leasing via Fiat Finansiering baseret på (1) Fiat Fiorino 1.3 MJT Professional, ekstraordinær førstegangsydelse 20.800 kr. (2) Fiat Fiorino 1.3 MJT Professional MTA, ekstraordinær førstegangsydelse 22.750 kr. (3) Fiat Fiorino 1.3 MJT Professional Power, ekstraordinær førstegangsydelse 23.150 kr. (1) (2) (3) 15.000 km/år, 60 måneders løbetid, restværdi, bruger indestår, 31.500 kr. Krav om kaskoforsikring og betinget af endelig kreditgodkendelse af Fiat Finansiering. Prisen er ekskl. moms, forsikring, grøn ejerafgift, brændstof, service og evt. ekstraudstyr. Tilbuddet gælder til d. 31/3-2014.

FIATPROFESSIONAL.DK

BASERET PÅ FAKTA.

DS-bladet nr. 3 2014 | 3

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives af branche- og arbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncesalg:Mediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 170, 7200 Grindsted tlf.: 51 17 14 24E-mail: [email protected]

Oplag: 3350ISSN nr: 1602-7213

Tryk:Vestergaards Bogtrykkeri ApS

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 4 2014Udgivelse den 9. april 2014.Deadline den 24. marts 2014.

Nr. 5 2014Udgivelse den 15. maj 2014.Deadline den 28. april 2014.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDHOLD

4 Leder: De nye overenskomster er i hus

6 Nye overenskomster er tre-årige

8 Knald eller fald for erhvervsuddannelserne

9 Blandet modtagelse af uddannelsesreform

11 Reformen kort

11 Mange henvendelser til Early Warning

12 DS Håndværk & Industris generalforsamling 2014

13 Begmand til Sikkerhedsstyrelsen

14 Kort nyt

30 Beslagsmede: Venter stadig på obligatorisk uddannelsee

31 En amerikaner kom på besøg

32 Næsten ingen vil bruge en fagpilot

34 Gyrstinge VVS ansætter videnpilot

36 Lempelse af krav for at opsætte rottespærrer

38 Ha’ tillid til vores faglighed

39 Dyrt at være med i et kartel

40 D&M Design tager en dobbelt whopper

42 Solcellebranchen vejrer morgenluft

43 BedreBolig: Er det mere end fine ord på papir?

44 Business & branche

47 Barometret

48 Foreningsnyt

49 Leverandørregsiteret

TEMA: Blik & Tag

16 At være lille er helt perfekt

18 Blikkenslagerne må op på mærkerne

19 Viden om naturskifer

20 Hellere lille og opfindsom end stor og klodset

22 Konflikt om zink i København

23 Sandheden om zink

24 Sæsonudsving gør det svært at have folk

25 Stål på taget breder sig

26 Lim fra SabetoFLEX ud i 47 lande

Værktøjsmesse 2014

28 Se de nyeste maskiner og få hjælp til eksport

28 Leverandørerne er parate

29 Uddannelser på messe

Fiat Professional med

FIORINO

PROFESSIONAL

POWER 95 HK

999 kr./md.(3)

FIORINO

PROFESSIONAL

MTA

999 kr./md.(2)

FIORINO

PROFESSIONAL

75 HK

949 kr./md.(1)

ekskl. moms

ekskl. moms

ekskl. moms


FIORINO

PROFESSIONAL



GÆT HVEM, DER HØRER TILHVILKEN FIORINO:

HVILKEN FIORINO PASSER TIL DIG?Der er tre udstyrsvarianter at vælge imellem, men fælles for dem alle er en vendediameter på kun 9,95 meter, sparsommelige Euro 5-motorer, 30.000 kilometer mellem service, skydedør, fartpilot og en kapacitet på 538 kilo/2,5 m3 (der i øvrigt også kan opbygges efter dine behov). Prøv en Fiorino – eller tre – hos din lokale Fiat Professional-forhandler. SMS "Fiorino" til 1272 og du vil blive kontaktet inden for 24 timer.

”Jeg kan godt lide at holde det hele lidt enkelt og betale for det, jeg har brug for. Det gælder også min varebil, der helst skal være et solidt stykke værktøj med det ekstraudstyr, jeg behøver.”

Steen Flint, selvstændig snedker

”Jeg sætter stor pris på komfort, især fordi jeg bruger mange timer i min varebil hver dag – ofte i bytrafi kken. Dens komfortdetaljer såsom MTA-gear gør både min hverdag mere afslappet og mit humør bedre.”

Rolf Brinck, bybud

”Jeg har lidt travlt,og derfor er jeg vild med lidt ekstra power – både til de lange strækninger, som jeg tit kører i hverdagen og til de situationer, hvor det er godt have lidt ekstra under hjelmen …”

Brian Hansen, IT-installatør

A+ Brændstoføkonomi v. blandet kørsel: 23,3-24,4 km/l. CO2-udledning: 109-113 g/km. Bilerne er vist med ekstraudstyr.

Leasing via Fiat Finansiering baseret på (1) Fiat Fiorino 1.3 MJT Professional, ekstraordinær førstegangsydelse 20.800 kr. (2) Fiat Fiorino 1.3 MJT Professional MTA, ekstraordinær førstegangsydelse 22.750 kr. (3) Fiat Fiorino 1.3 MJT Professional Power, ekstraordinær førstegangsydelse 23.150 kr. (1) (2) (3) 15.000 km/år, 60 måneders løbetid, restværdi, bruger indestår, 31.500 kr. Krav om kaskoforsikring og betinget af endelig kreditgodkendelse af Fiat Finansiering. Prisen er ekskl. moms, forsikring, grøn ejerafgift, brændstof, service og evt. ekstraudstyr. Tilbuddet gælder til d. 31/3-2014.

FIATPROFESSIONAL.DK

BASERET PÅ FAKTA.

4 | DS-bladet nr. 3 2014

De nye overenskomster er i hus

LEDER

Så er vi igennem med overenskomstforhandlingerne for denne gang. Vi har indgået nye tre-årige aftaler på timelønsområdet med Dansk Metal, Blik- og Rørarbejder-forbundet og 3F samt for funktionærerne med HK/Privat og med Teknisk Lands-forbund.

Vi har haft nogle lange dage ved forhandlingsbordet, men jeg må sige, at lønmod-tagerne har været meget ansvarlige. Vi har haft meget positive og konstruktive for-handlinger i en god tone, og set med vores briller er det nogle fine overenskomster. Vi har haft særlig fokus på vores kernemedlemmer, de små og mellemstore virksom-heder, og aftalerne betyder, at vores medlemsvirksomheder kan styrke deres kon-kurrenceevne og bevare arbejdspladser i Danmark. Økonomien i forligene er den samme som på industriens område, og sammen med en fornuftig lønudvikling er det min opfattelse, at disse overenskomster vil sikre en fortsat ordretilgang og beskæfti-gelse inden for vores brancher.

Det er vigtigt for os, at vi generelt har fået bedre forhold for uddannelse af medar-bejderne og samtidigt får styrket kompetencen blandt ledige. Set fra vores side er vi også særligt glade for indførelsen af funktionsløn på HK- og TL-området. Og så betyder overenskomsterne, at der nu er mulighed for fleksibilitet og andre konkur-rencemæssige forbedringer på virksomhederne og for at indgå overenskomstfravi-gende aftaler i et forum med organisationernes medvirken. Det kommer til at betyde meget for virksomhederne i deres dagligdag.

Alt i alt er det min klare opfattelse, at vi nu kan se frem til tre rolige år med de bedst mulige overenskomstmæssige rammer for sund drift og gode udviklingsmuligheder.

Af Jim Stjerne Hansen, formand,DS Håndværk & Industri

ARBEJDSGIVER- OG BRANCHEFORENINGfor 2250 små og mellemstoreindustri-, maskin-, smede-, el- og vvs-virksomheder

STYRK DIN VIRKSOMHED– bliv medlem af DS HÅNDVÆRK & INDUSTRI

Bliv medlem– scan QR-koden

Læs mere om vores e-business løsninger på

www.solar.dk/online

den nye

SOLAR WEBSHOP

Solar Webshop er med til at effektivisere de daglige processerog dermed sikre, at du sammen med Solar får en bedre forretning. Det er derfor, vi siger … Stronger Together.

Prøv den nye og mere personligeSolar Webshop

den nye

SOLAR WEBSHOP

Solar Webshop er med til at effektivisere de daglige processerog dermed sikre, at du sammen med Solar får en bedre forretning. Det er derfor, vi siger … Stronger Together.

Prøv den nye og mere personligeSolar Webshop


NYHED

Nye overenskomsterer tre-årige

De nye aftaler for time-lønnede og funktionærer styrker virksomhedernes konkurrenceevne, vurderer forhandlingschefen for DS Håndværk & Industri.

Af Jens Holme

samtidig styrker deres konkurrenceevne,« fastslår Anne Vibeke Gregersen, forhand-lingschef i DS Håndværk & Industri.

De nye overenskomster, der trådte i kraft den 1. marts, er tre-årige, ligesom det er tilfældet ved overenskomstfornyelsen på det øvrige private arbejdsmarked.

Større fleksibilitet

Anne Vibeke Gregersen lægger navnlig vægt på, at virksomhederne på en række områder får mulighed for en mere fleksi-bel arbejdstilrettelæggelse.

På HK og TL-området får virksom-heder og medarbejdere således udvidede muligheder for at aftale funktionsløn. En ordning der indebærer, at de pågældende medarbejdere imod et tillæg til den nor-male løn, stiller sig til rådighed, når der er travlt, uden skelen til faste arbejdstider og overarbejdsbetaling.

Det tog mindre end et døgn pr. stk. for DS Håndværk & Industri at få tre overens-komstfornyelser i hus med Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet samt 3F for de timelønnede og med henholdsvis HK og Teknisk Landsforbund (TL) for funk-tionærernes vedkommende.

»Og det er gode aftaler, der giver med-lemsvirksomhederne mulighed for at til-rettelægge arbejdet mere fleksibelt og

For vvs’ere og smede er der indført den ændring, at når de skal møde på en ar-bejdsplads uden for virksomheden, men nærmere deres hjem, skal der ikke længere beregnes arbejdstid mellem arbejdsgive-rens adresse og den eksterne arbejdsplads. Der skal alene betales for den merbefor-dringstid, der måtte være, hvis medarbej-deren får længere at køre til arbejdsplad-sen frem for til virksomheden. For vvs’ere er den nye regel dog kun gældende for ar-bejder, der varer en enkel dag.

»Ændringen er kun rimelig i stedet for som før, hvor virksomheden kom til at be-tale kørepenge, selv om medarbejderen fik kortere afstand og reelt ikke havde den ud-gift, som kørepengene modsvarede,« un-derstreger Anne Vibeke Gregersen, som også fremhæver en anden væsentlig ny-dannelse, nemlig, at arbejdsgiver, medar-bejdere og organisationerne kan gå sam-


men om at komme fx nødstedte og/eller stærkt konkurrenceudsatte virksomheder-ne til undsætning.

Med organisationernes medvirken kan man se bort fra regler og bestemmelser i overenskomsterne og se nærmere på ar-bejdstilrettelæggelse, mødetider, kompe-tencer og meget mere for at hjælpe virk-somheden i god gænge igen.

»Det kræver, at der er enighed og så-ledes en fælles forståelse. Herudover er det værd at bemærke, at det ikke kræver igangsætning af det fagretlige system med afholdelse af mæglingsmøder m.v., men meget vel kan være fx fra én eller flere personer fra uddannelses- eller konsulent-afdelingen, der deltager, alt afhængig af problemets konkrete karakter og art,« for-klarer Anne Vibeke Gregersen og fortsæt-ter:

»Det er et vægtigt bidrag i bestræbel-serne på at bevare konkurrencekraft og arbejdspladser i Danmark. Her viser den danske model virkelig sin værdi og såle-des en fælles forståelse af, at det danske arbejdsmarked med sin fleksibilitet vedva-rende skal opretholdes og udbygges.«

Større kompetencer

Med de nye overenskomster får medar-bejderne lettere og større adgang til kom-petenceudvikling. Noget, der ifølge Anne Vibeke Gregersen, er en fordel for både medarbejdere og virksomheder.

»Virksomhederne vil have glæde af at få mere kvalificerede medarbejdere, oven i købet uden det koster penge. Lønnen be-tales nemlig af kompetenceudviklingskon-toen,« forklarer forhandlingschefen.

Anne Vibeke Gregersen: »Det er gode aftaler, der giver medlemsvirksomhederne mulighed for at tilrettelægge arbejdet mere fleksibelt og samti-dig styrker deres konkurrenceevne.«

Hun peger på, at det bestemt også er en fordel i en opsigelsesperiode, hvor forhol-det mellem medarbejder og arbejdsgiver måske er knap så varmt. Her er der på TL-området mulighed for at den opsagte med-arbejder kan vælge at gå på efteruddan-nelse i op til ni uger, hvoraf arbejdsgiveren kun skal betale løn i to uger, dog afhængig af i hvilket omfang medarbejderen tidlige-re har for forbrugt uddannelse.

Frihed til vejledning

Det gælder i øvrigt generelt, at medarbej-dere, der får en opsigelse, som skyldes for-hold i virksomheden, kan få fri i op til to timer til at søge vejledning i deres a-kasse. På vvs-området, hvor medarbejderen kan opsiges fra dag til dag, kan medarbejderen på fratrædelsesdagen få fri i to timer til at kontakte a-kassen.

»Dette medfører næppe nogen nævne-værdig udgift for virksomhederne,« fast-slår forhandlingschefen i DS Håndværk & Industri.

Med de nye overenskomster får medar-bejderne en ekstra uges forældreorlov, og orloven kan gives til forældre af samme køn. Samtidig får lærlingene bedre betin-gelser for betaling af skolehjemsophold.

Lønforhøjelse

Mindstelønnen stiger med 1,50 kr. den 1. marts 2014 og den 1. marts 2015 og 2016 med henholdsvis 1,65 kr. og 1,80 kr. Det svarer til 1,38 procent i 2014, 1,50 pct. i 2015 og 1,61 pct. i 2016.

Fritvalgskontoen stiger med en procent i løbet af de tre overenskomstår og samt-lige genetillæg stiger med 1,5 pct., 1,6 pct.

• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk

og 1,7 pct. i de tre år, de nye overenskom-ster er i kraft.

Timelønsoverenskomsten omfatter ca. 12.000 ansatte i DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder.

Overenskomstfornyelsen er til uraf-stemning i lønmodtagerorganisationerne i løbet af april. I maj holder DS Håndværk & Industri overenskomstkurser for med-lemsvirksomhederne og informerer om al-le detaljer i de nye overenskomster.

UDDANNELSE

Knald eller fald forerhvervsuddannelserneNæsten enigt folketing bag reform, der skal få flere til at foretrække en håndværkerud-dannelse frem for gymnasiet.

tekst: Jens Holme Foto: Skovdahl.dk/Kasper Kamuk

Om de gode hensigter lykkes og tenden-sen til at flere og flere unge søger mod det almene gymnasium bliver vendt, kan kun fremtiden vise. Eksperter, skolefolk, elev-repræsentanter og brancheorganisationer er ikke enige om, reformen er tilstrække-lig.

Nye krav til skolerne

Reformen stiller en række nye krav til ele-ver og skoler. Der indføres blandt andet et omstridt adgangskrav i dansk og matema-tik. Eleverne skal have minimum karakte-ren 02 for at komme direkte ind på en er-hvervsskole.

Underviserne på erhvervsskolerne skal efteruddannes i pædagogik og have flere undervisningstimer. Med reformen bliver eleverne sikret minimum 26 timers under-visning om ugen fra 2016 svarende til knap 35 lektioner om ugen.

I forbindelse med reformen af erhvervs-uddannelserne skabes ifølge forligsparti-erne et nyt, attraktivt ungdomsuddannel-sesmiljø med et forbedret grundforløb, hvor de unge i løbet af den første del in-troduceres til de forskellige erhvervsud-dannelser.

Hver fjerde, der forlader grundskolen i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse og i 2025 skal tallet være steget til 30 procent. Det er ambitionen med den reform af erhvervsud-dannelserne, som alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten står bag.

Det er målet med reformen at få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Undervis-ningsminister Christina Antorini (S) kal-der det selv ambitiøst. Hun mener refor-men vil styrke erhvervsskolerne markant ved at indføre et attraktivt ungdomsuddan-nelsesmiljø med et forbedret grundforløb.

Undervisningsministeren betegner refor-men som »et stort kvalitetsløft af erhvervs-skolerne« og er overbevist om, at de unge fremover vil søge mod erhvervsskolerne.

Undervisningsminister Christine Antorini, her ved DM i Skills, regner med, at mange flere unge

vil søge ind på erhvervsskolerne.

Samtidig skal dygtige og motiverede unge have mulighed for videre uddannelse på eksempelvis erhvervsakademierne, li-gesom de får bedre muligheder for at tage en eux, der giver dem både svendebrev og studenterbevis i hånden, når de har afslut-tet deres erhvervsuddannelse.

Garanti for uddannelse

Reformen styrker uddannelsesgarantien. Elever, der har gennemført grundforløbet, er sikre på at kunne gøre deres uddannelse færdig, hvis de kommer ind på en uddan-nelse med skolepraktik. Derudover øges adgangen til skolepraktik. Aftalepartierne er nemlig enige om at skabe flere pladser på de adgangsbegrænsede uddannelser fra næste år. Der er også afsat midler til, at fle-re uddannelser end i dag kan udbydes med skolepraktik.

Voksne på 25 år eller derover skal have en mere attraktiv, overskuelig og målrettet vej fra ufaglært til faglært. Derfor opret-tes en erhvervsuddannelse for voksne, som er fyldt 25 år (EUV). Den nye erhvervsud-dannelse skal tage afsæt i den uddannelse og de erfaringer, som den voksne allere-de har.



UDDANNELSE

Blandet modtagelse af uddannelsesreformErhvervsorganisationerne og skoleledere er begejstrede, mens elever og lærere er lunkne.

Af Jens Holme

ningsbehov, hvorimod de stærke elever ik-ke vil blive udfordret på deres valg af ud-dannelse. Det er et skridt i den forkerte retning,« siger Finn Kyed.

Stærkt signal

Erhvervsskolernes bestyrelser og ledere tager godt imod reformen:

»Reformen er et stærkt signal om, at man skal kunne noget for at gennemfø-re en erhvervsuddannelse, og det har vi manglet i en årrække,« siger formanden for Danske Erhvervsskoler – Lederne, Pe-ter Amstrup om det nye adgangskrav.

»Det må være rimeligt, at man afslutter sin folkeskole med at dokumentere, at man har et bestemt fagligt niveau,« tilføjer Pe-ter Amstrup.

Han frygter dog også, at adgangskravet vil få kontante konsekvenser for en del af skolerne, fordi elevtallet vil falde. Ifølge Peter Amstrup har omkring 20 procent af eleverne i folkeskolen i dag svært ved at bestå eksamen, og mange af de elever hav-ner i dag på erhvervsskolerne.

»Færre elever kan sætte nogle skoler un-der et voldsomt økonomisk pres, og det kan betyde skolelukninger.«

Frafald skal mindskes

Ifølge det politiske forlig skal frafaldet på uddannelserne mindskes markant, så gen-nemførselsprocenten i de kommende år bliver hævet fra 52 pct. i 2012 til 67 pct. i 2025. Den ambition glæder formand for Danske Erhvervsskolers bestyrelser, Ib Haahr.

»Vi er tilfredse med, at der er bred poli-tisk enighed og forståelse for, at Danmark skal være andet end et videnssamfund. Vi er glade for, at man vel retter op på den tendens, at flere og flere har fravalgt er-hvervsskolerne, hvor søgning er faldet fra 30 til 19 pct. på 10 år, og det er meget posi-

Forliget om en erhvervsskolereform mod-tages generelt meget positivt af både fag-bevægelsen og de store erhvervs- og brancheorganisationer. Således også DS Håndværk & Industri.

»Det er positivt, at der nu indføres en generel adgangsbegrænsning til erhvervs-uddannelserne.

Mere og bedre undervisning under sko-leophold, højere grad af lærertilstedevæ-relse, tidssvarende udstyr og lokaler samt en bedre kobling mellem skoleforløb og virksomhedspraktik vil medvirke til en større tilfredshed blandt lærlinge og prak-tikvirksomheder,« siger formanden for ud-dannelsesudvalget i DS Håndværk & Indu-stri, Christian Bille Larsen.

»Et generelt løft og løbende obligatorisk ajourføring af lærerkompetencer via virk-somhedspraktik vil øge kvaliteten og pre-stigen i erhvervsuddannelserne,« tilføjer han og fortsætter:

»Bedre muligheder for uddannelse via højniveaufag samt flere og bedre mulig-heder for brug af eux, styrker erhvervsud-dannelsernes prestige og medvirker til at tiltrække flere kvalificerede unge til vore fag.«

Chefen for uddannelsesafdelingen i DS Håndværk & Industri, Finn Kyed, erklærer sig tilfreds med, at mange af organisatio-nens mærkesager er indeholdt i reformen. Til gengæld ser han også et stort tilbage-skridt:

»Og det er, at der skal spares 160 mio. kr. på vejledningsindsatsen over eleverne i grundskolen. Det kommer i praksis til at betyde, at personlig vejledning kun vil blive tilbudt elever med et særligt vejled-


Mere om reformenDS-bladet har i næste udgave tema om uddannelse. Her dykker vi dybere ned i de mange elementer i erhvervsuddannelsesreformen og vurderingerne af den fra eksperter og branchefolk.

tivt i en tid, hvor vi kan dokumentere, at vi inden for nær fremtid kommer til at mang-le faglærte i tusindvis,« siger Ib Haahr.

Lærerne betaler

Derimod er lærere og elever knap så be-gejstrede:

Eleverne skal ifølge reformen have mindst 14 procent flere undervisnings-timer. Men der følger ikke penge med til de ekstra timer, så lærerne skal betale re-formen ved at undervise mere. Og det kan kun ske, hvis de forbereder sig mindre og dermed leverer dårligere kvalitet, mener lærerne.

»Lærerne betaler og eleverne bliver ta-bere.« Sådan lyder reaktionen fra Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelses-forbundet, der organiserer en del af lærer-ne på erhvervsskolerne.

»Regeringen har holdt et løfte: Er-hvervsuddannelsesreformen skal betales af lærerne. Og dermed høster den endnu et resultat af sidste års lovindgreb i lærer-lockouten. Men desværre bliver eleverne tabere i sidste ende.«

Uddannelseschef Finn Kyed: »Nedskæringer på vejledning er et skridt i den forkerte retning.«

Christian Bille Larsen: »Refor-men styrker erhvervsuddannel-sernes prestige.«

Peter Amstrup: »Færre elever kan sætte nogle skoler under et voldsomt økonomisk pres, og det kan betyde skolelukninger.«

Imod adgangskravErhvervsskolernes ElevOrganisation er blandt dem, der har alvorlige betænke-ligheder ved det nye krav om, at elever i fremtiden skal have mindst 02 i dansk og matematik for at blive optaget på en er-hvervsuddannelse.

Formand Morten Ryom kalder det ele-ment af aftalen »grotesk«, og han frygter, at kravet vil medføre, at talentfulde håndvær-kere vil blive nægtet adgang til uddannelse.

UDDANNELSE


• Der indføres adgangskrav, så elever skal have mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik.

• Der bliver mulighed for optagelses-prøve og -samtale, hvis man ikke opfylder adgangskravene og direkte adgang, hvis den unge har en prak-tikaftale eller en anden ungdomsud-dannelse.

• 12 fællesindgange nedlægges, og der etableres fire hovedområder

• Grundforløbet består af to dele på i alt 40 uger for unge, der kommer fra 9. eller 10. klasse i op til et år efter afsluttet skolegang. Andre elever begynder direkte på grundforløbets 2. del og får dermed et grundforløb på 20 uger.

• Grundforløbsundervisningen foregår i holdfællesskaber (klasser) for at sikre et bedre ungdomsuddannelses-miljø.

• Fordelene ved campusmiljøer, mel-lem fx erhvervsuddannelser og gym-nasiale uddannelser, skal udnyttes til gavn for et bedre ungdomsuddan-nelsesmiljø.

• Mere og bedre undervisning gennem et timeløft (25 klokketimer fra 2015 og 26 klokketimer fra 2016), tydelige-re sammenhæng mellem skoleunder-visning og praktikuddannelse, mere differentieret undervisning, kompe-tenceløft af lærere samt ledelses- og institutionsudvikling.

• 45 minutters motion og bevægelse som en del af undervisningen hver dag.

• Eux (håndværker og gymnasial uddannelse i ét) indføres på alle relevante uddannelser, og der bliver flere højniveaufag.

• Ny erhvervsuddannelse for voksne (EUV).

• Fokusering af vejledningsindsatsen.

• Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10).

• Ny uddannelse: Kombineret Ung-domsuddannelse til unge, som ikke har evner til at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

• Styrket uddannelsesgaranti.

• Fortsat indsats for at sikre eleverne praktikpladser.

• Om der også skal være adgangskrav til gymnasierne drøftes politisk på et senere tidspunkt.

Reformen kort

Mange henvendelsertil Early WarningEarly Warning, der har til formål at yde gratis, uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder i krise, betjente i 2013 på landsplan 652 kriseramte virksomheds-ejere, fremgår det af et nyhedsbrev fra Early Warning.

Tallet er på samme høje niveau som de foregående år. Samtidig er virksom-hederne stadig i en meget ringe forfat-ning, når ejeren henvender sig til Early Warning, fortæller nyhedsbrevet.

»Ejerne opfatter en krise og en mulig konkurs som en voldsomt stigmatise-rende begivenhed. Det er aldrig sjovt at komme i klemme med sin virksomhed. Vi ser gerne, at den voldsomme stigma-tisering af de mennesker, som rammes,

bliver reduceret, og at der bliver en stør-re forståelse for den typiske ejer af en lille kriseramt eller konkursramt virk-somhed,« skriver Early Warning i sit nyhedsbrev.

Konkurser på højt niveau

Tal fra Danmarks Statistik viser en stig-ning på syv procent i antallet af kon-kurser i januar 2014 i forhold til decem-ber sidste år. Set over tre måneder er der imidlertid tale om et lille fald.

»Set i lyset af, at mere end 25.000 virksomheder er gået konkurs siden krisens start, og at etableringsraten for nye virksomheder er den laveste i ti år, kan det virke overraskende, at kon-

kurstallet endnu ikke falder markant. Vores egen forventning er en lang pe-riode med svagt faldende konkurstal, men på et fortsat meget højt niveau i hi-storisk sammenhæng,« meddeler Early Warning i nyhedsbrevet.

Early Warning består i dag af over 100 frivillige rådgivere fordelt over he-le landet. Det er meget kompetente folk – ofte ledere/virksomhedsejere med er-faring fra egen virksomhed, som har valgt at stille sig gratis til rådighed for virksomheder i krise. Derudover er der tilknyttet 12-14 Early Warning kon-sulenter, som er ansat i de regionale væksthuse.

DS HÅNDVÆRK & INDUSTRISGENERALFORSAMLING 2014

Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes

fredag den 20. og lørdag den 21. juni 2014

Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel,Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C

DAGSORDEN (foreløbig) Pkt. 1 VelkomstceremoniPkt. 2 Generalforsamlingen åbner

– de delegeredes antal kontrolleres og stemmesedler udleveresPkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællerePkt. 4 Beretning for det forløbne årPkt. 5 UdvalgsberetningerPkt. 6 Orientering fra regionsformændenePkt. 7 Orientering fra DS-husetPkt. 8 Valg af formandPkt. 9 Valg af næstformandPkt. 10 Valg af hovedbestyrelsePkt. 11 Forelæggelse af årsrapport for 2013Pkt. 12 Fastsættelse af diæterPkt. 13 Indkomne forslagPkt. 14 Valg af revisor og revisorsuppleantPkt. 15 Beretning fra DS-bladetPkt. 16 Valg af bestyrelsesmedlem og en suppleant til DS-bladets bestyrelsePkt. 17 Eventuelt

Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. Det vil i år være fredag, den 30. maj 2014.

Jani Lykke Methmann direktør


SOLCELLER

Begmand tilSikkerhedsstyrelsenSolcellefirmaer varsler erstatningskrav efter at være ramt af forbud på forkert grundlag.

Af Jens Holme

Efter at have faret frem med store armbevægelser måtte Sikker-hedsstyrelsen i begyndelsen af februar trække et salgsforbud til-bage, den udstedte i november 2013 på en række invertere til sol-celleanlæg.

Salgsforbuddet var baseret på en påstand om, at inverterne, der omformer solcellernes jævnstrøm til vekselstrøm, kunne afgive en for stor fejlstrøm og udgjorde en alvorlig sikkerhedsfare for for-brugerne.

Sikkerhedsstyrelsens forbud viste sig imidlertid at have bag-grund i en fejlbehæftet laboratorietest foretaget af et eksternt kon-sulentfirma – en test, som Sikkerhedsstyrelsen ydermere har ind-rømmet at have misforstået.

»Sikkerhedsstyrelsen har konstateret, at testopstillingen ikke, som først oplyst fra laboratoriets side, kan dokumentere, at de på-gældende invertere under normalforhold vil kunne generere en fejlstrøm, der er mere end 6mA. Det er derfor heller ikke doku-menteret, at en fejlstrømsbeskyttelse (HPFI) af type B er nødven-dig. Og det betyder, at der ikke er grundlag for at opretholde salgs-forbuddene, hvilket vil sige, at de fem invertere igen lovligt kan sælges på det danske marked,« hedder det i en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

Klar kritik

Styrelsens tilbagetrækning er modtaget med tilfredshed i DS Håndværk & Industri, men også med klar kritik af styrelsens frem-gangsmåde:

»Det var og er efter DS Håndværk & Industris mening ganske uhørt, at Sikkerhedsstyrelsen uberettiget sendte advarsler og påbud ud, som direkte ramte virksomheder på deres levebrød. Vi var ikke enige i forbuddet dengang, men vi kæmpede forgæves i forhold til at få Sikkerhedsstyrelsen til at lytte.

Vi mener, at det er overraskende, at styrelsen – som bør have den højeste tekniske viden på området - kan tage så meget fejl. Det er

overraskende, at de er så længe om at finde ud af det, og det er ikke mindst overraskende, at de ikke er bedre til at kommunikere det ud nu med en klar og utvetydig undskyldning til de berørte virksom-heder og forbrugere,« hedder det i DS Håndværk & Industris kritik af Sikkerhedsstyrelsen.

Krav om erstatning

De fem danske leverandører af solceller, der i november sidste år blev ramt af Sikkerhedsstyrelsen salgsforbud, varsler krav om er-statning. Solcelleleverandørerne blev dengang nævnt med navn i en pressemeddelelse udsendt af Sikkerhedsstyrelsen. Det gav sto-re problemer for virksomhederne, der måtte kæmpe med utrygge kunder, som var bange for, at deres installation kunne være livs-farlig.

Virksomheden Grøn Sol var blandt de fem virksomheder, der blev nævnt i forbindelse med salgsforbuddet. Her mener man, at sagen både har kostet mandetimer og tab af omdømme og er i øje-blikket i dialog med en advokat om udmåling af den krævede godt-gørelse, skriver fagbladet Ingeniøren.

Klar til at tage imod

En anden af de ramte virksomheder, Blue Solar A/S, oplyser, at de ligeledes ønsker at rejse krav, hvilket de vil gøre gennem branche-foreningen Solcelleforeningen, der har tilbudt at facilitere et grup-pesøgsmål for de berørte virksomheder.

Indehaver af det nu konkursramte Nordisk Solenergi, Leif Bli-chfeld-Grosen, har ikke mulighed for at føre en sag om erstat-ningskrav, da hans virksomhed er under afvikling.

»Pengekassen er tom, og der er gæld til skat, så det er umuligt for os at køre en retssag,« siger Leif Blichfeld-Grosen til Ingeniø-ren.

De to øvrige ramte virksomheder er SparSolar og KM Solar.Sikkerhedsstyrelsen er klar til at tage imod eventuelle erstat-

ningskrav, hvis virksomhederne kan dokumentere, at de har lidt et økonomisk tab som følge af det fejlagtige forbud.

»Så må man gøre sit krav gældende over for os. Og så vil vi fore-tage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde,« siger Dorthe G. Rasmussen, der er pressechef hos Sikkerhedsstyrelsen.


KORt NYt

Vedtagelse af omstridtlov er igen udsatDet omstridte lovforslag om delautorisationer volder politikerne større hovedbrud end forventet. På baggrund af bl.a. en organisa-tionshøring i januar har politikerne behov for yderligere overve-jelser.

Derfor er færdigbehandlingen af lovforslaget med den officielle titel »Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakin-stallationsområdet« endnu engang udsat. Nu er det planen, at Folke-tingets erhvervsudvalg skal afgive betænkning den 3. april og lov-forslaget skal til 2. og 3. behandling i Folketinget henholdsvis den 8. og den 10. april.

Oprindelige var det meningen, at lovforslaget skulle være trådt i kraft den 31. marts i år.

Fjernvarme går til spildeTilsyn med fjernvarmeanlæg i private boliger er måske et område i vækst for vvs-installatører. Nye tal fra Teknolo-gisk Institut viser nemlig, at der er fejl på 60 procent af an-læggene i de private boliger, som er tilsluttet Fjernvarmens Serviceordning. Fejlene spænder over alt fra defekte venti-ler til uduelige varmevekslere.

Kai Borggren, sekretariatsleder i Fjernvarmens Service-ordning, kunne godt tænke sig, at forbrugerne fik samme forhold til deres fjernvarmeanlæg, som til deres bil.

»Selv om vi forventer, at bilen kører, giver jævnlige ser-viceeftersyn både tryghed og bedre komfort. Det samme gælder for fjernvarmeanlægget,« siger han.

»Når husejerne ikke får tjekket deres fjernvarmeanlæg, betyder det, at de får dyrere og dårligere varme. Og samti-digt er det skidt for miljøet,« tilføjer Kai Borggren.

Husejere kan for et årligt beløb få serviceret deres fjern-varmeanlæg. Prisen er forskelligt for fjernvarmeværkerne. I Aalborg koster det 386,75 kroner om året.

Nybyggeri sætter bundrekordAntallet af påbegyndte byggerier faldt markant i fjerde kvartal af 2013. Det er blandt andet faldende boligpriser, der svækker nybyg-geriets konkurrenceevne.

Byggeaktiviteten er stadig bekymrende skrøbelig. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der melder om et markant fald i det påbegyndte boligbyggeri fra tredje til fjerde kvartal 2013.

Antallet af påbegyndte boliger er reduceret med 21 procent, mens faldet er på 25 procent, når der regnes i samlet etageareal korrigeret for normale sæsonudsving. Det samlede antal af påbe-gyndte nybyggerier for 2013 endte på 8527 ifølge opgørelsen fra Danmarks Statistik.

Unge vil i praktik i tysklandUndervisningsminister Christine Antorini (S) opfordrede i starten af januar praktikløse unge til at søge læreplads i Tyskland eller andre europæiske lande, og det budskab har mange unge taget til sig. Flere erhvervsskoler beretter om et boom i interessen for udenlandsk praktik, skriver Avi-sen.dk.

»Tidligere har der ikke været nok fokus på muligheden. Nu har vi fået henvendelser fra smede, mekanikere, murere konstruktører og kokke. Både fra vores egen og andre sko-ler,« fortæller projektchef Svend-Erik Jessen fra erhvervs-skolen CELF på Lolland-Falster til Avisen.dk.

Mens der i Danmark mangler omkring 11.000 læreplad-ser til unge, der for eksempel uddanner sig som håndværke-re, frisører eller kokke, mangler der 33.000 lærlinge i Tysk-land. Så selv om lønnen er dårligere, og det kan knibe med sproget, kan tyske virksomheder i princippet løse det dan-ske praktikproblem tre gange.

CELF på Lolland-Falster er lige nu ved at etablere et »lærlinge-kontor« i Lübeck, og tilbyder specialforløb med ekstra tyskundervisning til elever, som vælger praktik i Tyskland.

Også EUC Syd i Sønderborg har mærket stigende inte-resse for tysk praktik efter Antorinis opfordring.

»Vi oplever, at omtalen har givet en stigende interesse blandt eleverne. Og for første gang nogensinde har vi haft en tysk arbejdsgiver, som har henvendt sig for at få en lær-ling,« siger direktør Finn Karlsen.

Han erkender, at skolen ikke har været god nok til at in-formere om det tyske alternativ.

EUC Syd har nu taget kontakt til Handelskammeret i Flensborg for at bane vej for flere danske lærlinge syd for grænsen og pønser på at indføre teknisk tysk på fag, hvor tysk praktik er særlig oplagt, skriver Avisen.dk.


Det nyeste om robotterRoboBusiness Europe er navnet på en ny europæisk konference om den seneste udvikling inden for robotteknologi. Konferencen fin-der sted på Hotel LEGOLAND i Billund, fra 26. - 28. maj.

Konferencen er arrangeret af Blue Ocean Robotics i samarbejde med partnere og får deltagelse af robotproducenter, forskere, kon-sulenter, slutbrugere m.fl.

Sundhedspleje bliver et centralt emne på RoboBusiness Europe 2014. Få mere information om RoboBusiness Europe på www.ro-bobusiness.eu.

Stor risiko for arbejdsskaderDet er hårdt for kroppen at være vvs’er. Og det kan aflæses på an-meldte arbejdsskader.

Sammenlignet med arbejdsmarkedet generelt er risikoen for at lide en arbejdsulykke dobbelt så stor for vvs’ere.

Det viser tal fra Arbejdstilsynet, som Avisen.dk har fået ind-sigt i.

I 2012 blev der anmeldt 352 arbejdsulykker indenfor vvs-bran-chen pr. 10.000 beskæftigede. Fra 2007 til 2012 er antallet af an-meldte arbejdsulykker steget med små 10 procent for vvs’erne. Tal for 2013 er endnu ikke tilgængelige.

Europas mest innovative landDanmark er intet mindre end Europas mest innovative land. I hvert fald når man måler på virksomhedernes evne til at finde på nye produkter, arbejdsprocesser og måder at markedsføre sig selv på.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Gallup Europe har fore-taget af innovationen i de 27 medlemslande for den EU-finansie-rede forskningsinstitution Eurofound. Undersøgelsen er baseret på svar fra næsten 30.000 europæiske erhvervsledere og repræsentan-ter for lønmodtagere i den private sektor, skriver Ugebrevet A4.

Tallene placerer Danmark på førstepladsen med flest virksom-heder, der siden begyndelsen af 2010 har indført nye eller væsent-ligt forbedrede arbejdsprocesser. Det har over halvdelen – 52 pro-cent – af de danske virksomheder. Men kun lidt over en tredjedel – 36 procent – af virksomhederne i EU som helhed.

Helt i top er vi også med udviklingen af nye produkter eller tje-nesteydelser. Det kan 55 procent af danske virksomheder bryste sig af at have gjort siden begyndelsen af 2010. Gennemsnittet for EU er noget mere beskedne 41 procent.

Bedre vejledning til udenlandske virksomhederErhvervsstyrelsen åbner en ny service for udenlandske virksomheder, som vejleder i love og regler på det danske arbejdsmarked. Samtidig giver nyt brugervenligt RUT-re-gister bedre datakvalitet. Det betyder, at SKAT, Politiet og Arbejdstilsyn får mulighed for mere effektivt tilsyn.

Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen, siger:»Udenlandske virksomheder er velkomne i Danmark,

men de danske regler skal selvfølgelig overholdes. Derfor har vi oprettet en ny vejledningsservice – Business in Den-mark. Her kan virksomhederne få vejledning om reglerne på det danske arbejdsmarked, så de ved, hvilke pligter de har.

Samtidig har vi udviklet et nyt og mere brugervenligt RUT-register. Det er nemmere at bruge for de udenland-ske virksomheder, og nu har alle interesserede, herunder særligt myndigheder og fagforeninger, adgang til data om udenlandske virksomheders tjenesteydelser i Danmark.«

Vvs-installatører har tilsyneladende et jomfrueligt marked, når det drejer sig om udskiftning af termostater.

I hver fjerde danske husstand er radiatorerne udstyret med gamle termostater. Det resulterer hvert år i en unød-vendig høj varmeregning og en ekstra CO2-udledning på op til 450.000 ton svarende til udledningen fra cirka 230.000 personbiler.

Det er konklusionen på en undersøgelse, som analysebu-reauet YouGov har foretaget for Danfoss.

I alt 1010 personer er blevet spurgt om, hvilke termosta-ter der sidder i deres bolig. Resultatet viser, at hvert fjerde danske hjem er udstyret med termostater, der er mere end 23 år gamle. Desuden viser undersøgelsen, at kun seks pro-cent af danske husstande har investeret i nye, digitale ter-mostater.

Ifølge Danfoss kan husejere skære op til 23 procent af energiforbruget til opvarmning af rum, hvis de udskifter en mere end 15 år gammel termostat med en intelligent, elek-tronisk termostat.

At der er store gevinster at hente, understreges desuden af, at danske familier ifølge Statens Byggeforskningsfond bruger to tredjedele af deres energiforbrug på varmt vand og opvarmning af boligen.

»At skifte sine termostater ud er en af de mest rentable energiinvesteringer, man kan foretage i sit hjem. Tager man eksempelvis en familie med årlige udgifter til opvarmning på 9000 kroner og syv radiatorer, vil en installation med fx vores intelligente living-termostater kunne tjene sig selv hjem på knap tre år,« siger Kim Christensen, divisionsdi-rektør for Heating-divisionen i Danfoss, der blandt andet fremstiller termostater.

Danskernes termostater er for gamle


tEMA: BLIK & tAG

At være lilleer helt perfekt

Thomas Grobb, Havnsø Blik, har rygende travlt, men klarer sig med halvanden medar-bejder og periodisk med et par indlejede folk. Han er overbevist om, at virksomheden ikke skal være større.

Af Jens Holme

Aleks Sørensen er i gang med inddækningen af en

kvist på et boligbyggeri un-der opførelse. Det er ellers kun i beskedent omfang, at

Havnsø Blik arbejder for private husejere.

Thomas Grobb: »Jeg kan simpelthen ikke holde mig vågen foran en computer og elsker at arbej-de med mit fag.«

Stormene Allan og Bodil har skabt ekstra travlhed hos Havnsø Blik.

»Vi har haft 30 sager inde, bl.a. en hel del reparationer af tage med naturskifer,« fortæller Havnsø Bliks ejer og stifter, Tho-mas Grobb. Stormens ofre kommer oven i alt det, den lille nordvestsjællandske virk-somhed ellers beskæftiger sig med.

»Vi arbejder fast for 14 eller 15 tømrer-firmaer samt nogle murerfirmaer, foruden at vi med er med i nogle kirkerenoveringer og har arbejde for nogle godser rundt om-kring,« opremser Thomas Grobb.

»Derimod er det ikke meget hos hr. og fru Jensen, vi kommer. De fleste får et chok, når de hører, hvad vi skal have for det. Og når vi arbejder hos private er det mest i Charlottenlund og Hellerup det foregår.«

Låner af hinanden

Zinktage, kviste, skotrender og tagrender er det, der fylder mest i ordrebogen, og geografien er det meste af Sjælland. Stort set alle enkeltdele forberedes fra bunden hjemme på værkstedet i Havnsø og er helt klar til montering, når de ankommer hos kunderne.

Det kunne måske lyde som om, at Havnsø Blik er et større foretagende, men virksomheden består kun af mester selv og to medarbejdere. Den ene, Christian Hal-lwyl, beskriver sig selv som »egentlig pen-sionist«. Men det med at nyde livet i læne-stolen er der ikke meget af. Han er den der klarer meget af den forberedende produk-tion på værkstedet. Alex Sørensen er blik-kenslagersvend og er ferm til alle former for montage.

Sidste hjul i teamet er mesters kone, Charlotte, som er den der sørger for, at for-retningen kører, og der er styr på regnska-bet. Når behovet opstår, indlejer Thomas Grobb medarbejdere fra andre blikkensla-gerfirmaer.

»Vi er gode til at arbejde sammen og hjælpe hinanden, når det brænder på,« fast-slår Thomas Grobb.

Men I er også konkurrenter?»Det er vi jo nok, men vi gør tingene på

hver vores måde. De kunder, jeg arbejder for, er nogle, der er vant til at bruge os. De ved, at vi fortsætter til, vi er færdige og ta-ger weekenderne til hjælp, når der er be-hov for det.

Det kan godt være lidt hårdt engang imellem, men det er det, der gør forskellen. Vi gør meget ud af at være fleksible,« fast-slår Thomas Grobb og tilføjer, at det knap så meget er andre blikkenslagerfirmaer, han mærker konkurrence fra.

»Som fag betragtet, er vi meget mere ramt af, at tømrerfirmaer bevæger sig me-re og mere ind på vores område.«

Vil selv være med

Men hos Havnsø Blik er der travlt. Frem til sommerferien deltager Havnsø Blik i en eller to større tagrenoveringer hver må-ned.

»Vi kunne måske godt ansætte en eller to mand mere, men jeg har det sådan, at jeg selv vil være med til at arbejde ude i marken. Og jeg ved jo, at i det øjeblik, man har folk ansat, så får man mindre tid til at arbejde selv.

Det har aldrig været mit mål at sidde på kontor. Jeg kan simpelthen ikke holde mig vågen foran en computer og elsker at ar-bejde med mit fag. Jeg holder af at kunne køre forbi et sted, jeg har arbejdet og sige at, det har jeg lavet. Det giver den største arbejdsglæde for mig.

Samtidig er det sådan, at der stort set ik-ke er to blikkenslagere, der laver tingene på samme måde. Det er også det, der hol-der mig tilbage for at udvide forretningen. Jeg kan jo se, når jeg har indlejede medar-bejdere, at de gør deres arbejde udmærket,

Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Reference: Vesterhavnen 5-11

ingen klager over det. Men det ligner bare ikke vores måde at gøre det på.

På et tidspunkt havde jeg 6-8 indlejede folk. Det var klart for mange, så vil jeg hel-lere sig nej til nogle opgaver. Som det er nu, er det helt perfekt. Alex og jeg har ar-bejdet sammen i mange år og har en fælles måde at gøre tingene på.«

Koncentrerer sig om blik

Thomas Grobb har med vilje valgt at kon-centrere sig om blik.

»Jeg er godt nok uddannet vvs’er, og jeg har da også lavet noget varme rundt om-kring. Men jeg tror, man står sig bedst ved at specialisere sig. Hvis man skal være god til blik, så kræver det, at man beskæftiger sig med det stort set hele tiden.«

Thomas Grobb grundlagde Havnsø Blik i 2005, og det at være blikkenslager ligger i blodet. Han er uddannet hos sin morbror, og hans bedstefar var også i faget.

»Jeg startede forretningen, da der var optur i økonomien, hvorefter krisen kom. Men jeg kan sige, nu da det går fremad i samfundet igen – at krisen gik hen over hovedet på os. Vi har haft nok at lave også i kriseårene,« fastslår en tilfreds Thomas Grobb.


tEMA: BLIK & tAG

Blikkenslagernemå op på mærkerneTømrerfirmaer bevæger sig langsomt ind på montage af skifer på facader. Blikken-slagerne må komme mere på banen, siger leverandør af naturskifer.

Af Jens Holme

Efter i en årrække at have stået i skyggen af andre og i nogle tilfælde billigere tag-materialer har flere og flere arkitekter og bygherrer fået øjnene op for naturskifer. Ikke blot som tagbeklædning, men nok så meget til facader både udendørs og inden-dørs.

Traditionelt har skifer altid været et ar-bejdsområde for blikkenslagere. Men hos Nordens største leverandør af naturskifer, CUPA - Kongebro Natursten A/S i Osted ved Roskilde, har man konstateret, at tøm-

rerfirmaerne har bevæget sig ind på mar-kedet. Beklædning af facader er næsten udelukkende overtaget af tømrerfirmaer.

»Og det synes jeg kan være en udfor-dring. For vi har brug for den faglighed og kvalitet, som er kendetegnende for blik-kenslagere, når inddækninger og detaljer omkring bl.a. vinduer og døre skal udfø-res,« siger projektsalgschef Claus Krebs, CUPA – Kongebro Natursten, og fortsæt-ter:

»Dermed vil det ofte være naturligt at

Fyrtårnet på Amerikas Plads i København er et eksempel på et byggeri, der er helt be-klædt med naturskifer. Bebyg-gelsen indeholder 89 eksklu-sive lejligheder og er med sit karakteristiske skrånende snit og sine 48 meter et naturligt vartegn for bydelen.


Viden om naturskiferSkifer er en naturligt dannet stenart. Skifer bliver dannet hvor ler og mudder aflejrer sig, og senere bliver udsat for stor tryk- og var-mepåvirkning. Skifer er en metamorfisk sten. Dette betyder, at den har ændret sig fra en form til en anden, samt at den ikke er, som den oprindeligt blev formet af naturen.

Skifers vigtigste karakteristika er dens »kløvelighed«, hvilket betyder at den altid vil dele sig det samme sted. Denne unikke »kløvelighed« har gjort skifer meget brugbart som tagdæknings-materiale i adskillige århundreder.

Helt tilbage fra cirka 600 f.kr har man fundet grave forede med skiferplader. De romerske vejbyggere konstruerede gader af ski-ferfliser og dækkede tage i de områder hvor de fandt skiferminer, både i Spanien og i England.

I 1500-tallet trængte brugen af skifer til tagdækning igennem i hele Mellemeuropa og i Norden. Skifer havde store fordele frem-for bly, strå og tegl, fx i forhold til brand, krig, etc. Det første Fre-deriksborg Slot, Koldinghus, og Københavns Slot blev dækket af skiferdækkere »indskrevne fra Kronborg, Roskilde og Næstved«.

Naturskifer som tagmateriale havde sin storhedstid i Danmark fra midten af 1800-tallet til først i 1900-tallet, hvor alle større ejen-domme i købstæderne, i Københavns brokvarterer, herregårdsho-vedbygninger, stationsbygninger, villaer m.fl. blev beklædt med skifre.

Efter at være glemt i det meste af et århundrede blev naturski-feren igen populær i 1990’erne og har vundet udbredelse til andet end tage.

De europæiske skiferårer, som leverer naturskifre til os, er alle omkring 400 mio. år gamle og består af omtrent samme materiale i form af leraflejringer på havets bund. Hovedproduktionen af na-turskifer kommer fra Spanien som alene står for 75-80 procent af den samlede verdensproduktion.

tEMA: BLIK & tAG

blikkenslagerne også monterer skifren og således den færdige facade. Vi må bare konstatere, at tømrerne har været fremme i skoene og har hurtigt lært at udføre et godt skiferarbejde, når vi taler facader. Vi ser gerne, at blikkenslagerne er opmærksomme på denne brancheglid-ning og kommer mere på banen med udførelse af ski-ferarbejde på facaderne,« lyder det diplomatisk fra Claus Krebs.

Holder i over 100 år

At tømrere er trængt ind på markedet for naturskifer hæn-ger bl.a. sammen med, at CUPA-Kongebro har udviklet et specielt system til opsætning af skiferpladerne, som gør opsætningen mere enkel og reducerer materiale- og tids-forbruget. Det gør naturskiferen konkurrencedygtig over for mere traditionelle alternativer til facadebeklædning.

»Hvis man medregner naturskiferens langt bedre hold-barhed, ender prisen per leveår ofte på omkring halvde-len af de andre tages pris. Det gør huset mere værd, så pengene kommer ind igen – også hvis man sælger huset, få år efter at taget er lagt,« påpeger Claus Krebs og fort-sætter:

»Et tag af naturskifer vil holde tæt i 100-150 år uden nogen form for vedligeholdelse. Intet andet tagmateriale på markedet har en levetid, der kan sidestilles med natur-skiferen.«

Det mest miljørigtige

»Og med hensyn til miljø og lav CO2-udledning, er der ikke noget der er bedre end naturskifer. I modsætning til de gængse tagdækningsmaterialer er naturskifer ikke fremstillet gennem en industriel proces. Skiferen skæres direkte ud af klippen og saves op, hvorefter den håndklø-ves i passende stykker. Det er således den rene klippe, der monteres på taget. Det eneste miljøproblem – hvis man kan kalde det det – er transporten,« påpeger Claus Krebs.

»Også her forsøger vi at gøre miljøbelastningen så lille som muligt. Transport af de tunge sten til Danmark fore-går så vidt muligt med tog og skib i stedet for lastbiler.«

Kommer fra Spanien

Kongebro Natursten leverer skifer fra verdens største naturskiferproducent CUPA Pizarras i det nordvestlige Spanien, der som den eneste har opnået den internatio-nale miljøcertificering ISO 14 001. CUPA tager hånd om miljøet og anvender store ressourcer på at genetablere de bjergområder, hvor der produceres skifer.

Ifølge projektsalgschef Claus Krebs er den færdige pris på et skifertag faldet på grund af krise og skærpet kon-kurrence.

»Mens det gik allerbedst i 2007 var prisen på mellem 1000 og 1200 kr. pr. kvadratmeter færdigt skifertag. Nu er prisen faldet til mellem 800 og 1000 kr. Det er et fald, der er til at tage at føle på. Alligevel har vi lige som alle andre været mærket af krisen og faldet i byggeriet. Men vi mærker en tendens til, at det går fremad igen.«


tEMA: BLIK & tAG

Hellere lille og opfindsomend stor og klodset

Per Iversen, ejer af Skjern Eg-nens Blik, overvejer at kombi-nere blik med smedeopgaver for at undgå vejrligets luner.

Af Jens Holme

Efter Per Iversen, stifter og ejer af Skjern Egnens Blik for kort tid siden tog afsked med sin hidtidige makker, Flemming, er han alene om at drive forretningen videre.

»Og det er min umiddelbare opfattelse, at sådan skal det fortsætte. Det forbundet med mindre risiko end at have folk ansat,« siger Per Iversen.

Vejrets luner

Til gengæld består risikoen for alle med udendørs arbejde i vejrligets luner.

»Vi har været enormt heldige i år at kun-ne arbejde stort set hele vinteren. Jeg er li-ge blevet færdig med en større opgave for Kræftens Bekæmpelse i Herning med 500 kvadratmeter zinktag. Det begyndte vi på i slutningen af november og var færdige i midten af februar,« siger Per Iversen og fortsætter:

Smedeafdeling som supplement

»Men sådan har det jo bestemt ikke væ-ret hvert år. Så snart vi kommer under ti


Per Iversen har masser af plads på sit værksted og overvejer at etablere en smedeafdeling for at

være mindre afhængig af vejrliget.

grader, må man ikke false, uden det bli-ver varmet op, og det er jo et hestearbejde. Da jeg oprindelig er uddannet kleinsmed overvejer jeg at starte en smedeafdeling op ved siden af og i tilknytning til blikkensla-gerarbejdet.

Det vil give mig mulighed for at have beskæftigelse også i dårligt vejr. Blandt mine planer er at påbegynde en produk-tion af præfabrikerede kviste. Men herud-over kunne det være en mulighed at have en fast produktion som underleverandør.

Det er alt sammen planer, jeg går og ar-bejder med. Jeg har jo masser af plads her på mit værksted,« siger Per Iversen og vi-ser frem i de ret enorme lokaler i Skjern Kommunale El og Vandværks tidligere ho-vedkvarter.

Et nyt produkt

Per Iversen har drevet Skjern Egnens Blik siden 2006, og opgaverne har altid været meget blandede.

»Tagrender har fyldt meget. Men nu er der kommet rigtig mange opgaver med be-klædning. Jeg har lige været i gang med en stor opgave her nede i byen. Folk bliver mere og mere opmærksomme på at få be-klædt udhæng og gavle, fordi det er vedli-geholdelsesfrit.«

Hidtil har Per Iversen arbejdet mest med zink, men nu er han blevet godkendt som Falzonal-ekspert. Et forholdsvis nyt pro-dukt på det danske marked, som Per Iver-sen har store forventninger til.

»Det er et aluminiumsprodukt, der gen-nem en kompliceret proces er påført spe-ciallak og fås i et utal af forskellige farver. Falzonal er allerede og bliver mere og mere en konkurrent til zink. Produktet er nemt at arbejde med. Man kan uden problemer klippe, save, false, bore eller nitte i det med de gængse maskiner – uden at beklædnin-gen revner eller på anden måde beskadiges.

Det kan bruges ved lavere temperaturer end zink – endog ved frostgrader og Falzo-nal er ikke sart over for hvid rust og falmer

ikke i lakken,« siger Per Iversen i noget, der minder om en salgstale.

»Hovedopgaven består i at trænge igen-nem hos arkitekter og ingeniører og få dem til at se mulighederne i Falzonal som al-ternativ til zink og andre traditionelle pro-dukter til tag og beklædning.«

Hjemmeside og Facebook

Skjern Egnens Blik har næsten lige fordelt opgaver for det offentlige, private kunder og virksomheder.

»De fleste private kunder kommer via min hjemmeside eller mund til mund-me-toden. At annoncere i lokalavisen har jeg for længst opgivet. Det giver ingenting. Derimod har Skjern Egnens Blik en Face-

book-profil, som jeg har planer om at gø-re betydelig mere ved. Allerede nu får jeg mange henvendelser ad den vej, og jeg er sikker på, at jeg kan endnu flere ved at gø-re den mere aktuel og interessant – og så er det jo gratis.«

Per Iversen erklærer sig godt tilfreds, blot han kan se, at ordrebogen er fyldt en måned frem i tiden.

»Det er altid godt at se, at man har smør til brødet i en periode frem. Men det med at have kalenderen fuld i tre måneder el-ler længere frem i tiden giver ikke nødven-digvis tryghed. Tværtimod kan man blive stresset af at vide, at en forsinkelse ét sted kan få hele korthuset til at vælte,« fastslår Per Iversen.


tEMA: BLIK OG tAG

Konflikt om zinki København

Et af landets og for den sags skyld verdens største leverandører af zink til byggeriet er stærkt utilfreds med, at Københavns Kom-mune arbejder på at begrænse brugen af zink og kobber i offentligt byggeri ud fra en opfattelse af, at det belaster miljøet.

Men det er ikke sandt, argumenterer Alexander Laning, direktør for RHEIN-ZINK Danmark.

»Vi arbejder hårdt på at overbevise de kommunale folk om, at de er på afveje med zink-advarslen. Zink er et rent natur-materiale, og det er Cradle to Cradle-cer-tificeret, hvilket er en af de mest toneangi-vende miljø-certificeringer i verden.

Sagen er vigtig. Den berører ikke kun de københavnske blikkenslagere. Kolle-ger fra hele landet kan blive ramt af det,


hvis advarslen bliver til et decideret for-bud, som kan risikere at brede sig til an-dre steder af landet,« skriver direktøren i et nyhedsbrev.

Fra vugge til vugge

Cradle to Cradle kan oversættes med »fra vugge til vugge«. RHEINZINK, der har rødder i Tyskland, blev cradle to cradle-certificeret i 2009. I modsætning til gen-brug eller recycling på engelsk er den overordnede idé bag Cradle to Cradle-fi-losofien, at materialet som minimum skal genvinde sin oprindelige værdi i det nye liv. Det skal upcycles. Materialet må ikke downcycles, så det får lavere produktkvali-tet og -status. Derudover må materialet ik-ke sprede giftige stoffer i kredsløbet ved

Zink for alle pengene. I 2009 blv denne bygning indeholdende 60 ejerlejligheder indviet på Ame-rikas Plads i København. Både tag og facader er beklædt med zink. Siden kom Københavns Kom-mune i tanker om at begrænse anvendelsen af zink i forbindelse med offentligt byggeri.

Sandhedenom zinkZink er et grundstof med det ke-miske symbol Zn. Metallisk zink er blevet fremstillet og anvendt i Indien så tidligt som 1300 år f.kr.

I den vestlige verden har man ligeledes kendt til zink i man-ge århundreder som et biprodukt ved udsmeltning af andre metal-ler. Her blev det dog betragtet som værdiløst og blot kasseret. Først omkring år 1700 metallet for al-vor interessant for europæerne.

Zink indtager 23.-pladsen på en liste over de mest udbredte grund-stoffer på Jorden og findes i form af en række mineraler, blandt an-det sphalerit, smithsonit, hemi-morphit og franklinit. I kommer-ciel sammenhæng udvindes det meste zink af sphalerit, der som ”sidegevinst” også indeholder om-kring 10 procent jern. Zinkminer findes i alle egne af verden, men de største producenter er Austra-lien, Canada, Kina, Peru og USA.

Zink er et livsnødvendigt mine-ral for alle levende organismer: Af de hundrede tusinder forskellige slags proteiner, der findes i men-neskets krop, indgår zink i cirka 3000 af dem, og man har identifi-ceret over en halv snes celletyper i menneskekroppen, som udskil-ler zink, blandt andet i forhjer-nen, spytkirtlerne samt celler, der bidrager til vores immunforsvar. Zink fungerer også som aktivator for visse enzymer, der spiller en rolle for transporten af kuldioxid i blodet hos hvirveldyr, og i dan-nelsen af blade hos planter.

Undersøgelser tyder på, at et højt zinkindhold i den daglige kost gør én mindre modtagelig for influenza, og zink sammen med antioxidanter forsinker muligvis aldersrelaterede sygdomme.

brug eller nyanvendelse. »Som Danmarks største leverandør af

zink-produkter føler vi os forpligtigede til at bruge kræfter på sagen. Men vi kan ikke klare det alene. Derfor forsøger vi at skabe fælles front. Vi har følere ude hos en række forskellige aktører og organisationer bl.a. arbejder vi på at få brancheorganisationen med,« skriver direktør Laning i sit nyheds-brev og fortsætter:

»Vi får mange positive tilkendegivelser. Senest har vi fået opbakning fra Kim Ut-zon, der er et af landets største arkitekt-navne. Han er frustreret over, at han er afskåret fra at bruge zink som tag- og gavl-beklædning på projekter i Storkøbenhavn.

Udover at forsøge at skabe en fælles front leder vi nu efter en ph.d.-studerende inden for biologi eller kemi, som kan hjæl-pe med at dokumentere, at det er ufarligt at bruge zink i byggeriet.

Heldigvis er der håb forude. I Holland ser man på zink med helt andre øjne end i Københavns Kommune. Der er Cradle to Cradle blevet indskrevet som en del af byggelovgivningen. Loven siger simpelt-hen, at man så vidt muligt skal indtænke Cradle to Cradle, når der bygges.

Det er vejen frem. Jeg håber, at vi kan få noget tilsvarende i Danmark. Det vil væ-re godt for miljøet og for hele blikkensla-gerbranchen,« understreger direktøren for RHEINZINK Danmark.


tEMA: BLIK OG tAG

Sæsonudsving gør detsvært at have folk

Af Jens Holme

kan blive plads til en svend og/eller en lær-ling.

»Jeg kunne godt tænke mig at vi kunne være to mand. Man bliver lidt småsær, når man går alene. Jeg har et fint samarbejde med tømrere og andre på byggepladserne. Men af og til har man brug for faglig spar-ring fra en kollega om, hvordan man tack-ler en eller anden opgave,« påpeger Len-nart Noachsen.

Afhængig af vejret

»Det svære ved at have folk er imidlertid, at blikkenslagerarbejde foregår udendørs og er afhængigt af vejet. Skinner solen arbejder man fra morgen til aften. Pisker regnen ned, er man tvunget til at ligge stil-le, og man skal tjene sin årsløn på ni-ti af årets måneder.«

Uden personale har Lennart Noachsen fundet ind i samarbejde med andre mestre, som han kan leje folk af, når han mangler en hånd, ligesom han selv stiller sig til rå-dighed, hvis kollegerne har for meget at la-ve og han selv for lidt.

Den forgangne vinter har været travl for Lennart Noachsen. Vejret har i dobbelt forstand været nådigt. Udbedringer efter to storme har fyldt godt i ordrebogen, og plusgrader det meste af tiden har gjort det muligt at arbejde med tag og facader det meste af vinteren.

Aldrig vvs

Det har aldrig været et tema for Lennart Noachsen at kombinere blikkenslagerar-bejde med vvs.

»Man skal gøre det, man er god til. Det var meningen, da jeg startede på skole, at jeg skulle være elektriker. Men det er jo noget med en masse små ledninger i små kasser. Det var slet ikke mig.

Derfor begyndte jeg på vvs-uddannel-sen og fandt hurtigt ud af, at jeg havde bå-de interesse og håndelag for blikarbejde.

»Jeg er så heldig, at jeg står glad op om morgenen og laver det, jeg godt kan lide, og jeg kan leve af det. Så kan man vel ikke forlange mere.«

Sagt af blikkenslagermester Lennart Noachsen, som gennem 12 år har drevet blikkenslagerfirmaet LN Tag & Facade med udgangspunkt i Jyllinge nord for Ros-kilde. Gennem alle årene har han kun væ-ret sig selv, men han håber på sigt, at der

Det mest givende i mit arbejde er, at det jeg laver i reglen er stærkt synligt. Kun-derne glæder sig over det, og det holder i mange år. I nogle tilfælde 100 år.«

Mund til mund

Lennart Noachsen får de fleste af sine op-gaver gennem sine kontakter med tømrer-mestre og entreprenører eller ved hjælp af mund-til-mund-metoden.

»Jeg har prøvet at kaste penge efter di-verse reklamer i telefonbøger og lokalavi-ser, men det har jeg ikke fået noget som helst ud af,« siger den nordsjællandske blikkenslagermester.

En stor del af opgaverne drejer sig tag-render, inddækninger og deltagelse i større renoveringsopgaver i hovedstaden.

»Jeg kan ikke pege på noget bestemt speciale. Det kommer i bølger,« siger Len-nart Noachsen, der ikke gør nogen hem-melighed af, at han holder mest af at ar-bejde med zink, fordi det er et udfordrende materiale, som han udtrykker det.

Forkærlighed for zink

»Og heldigvis ser det ud til, at zink for al-vor er ved at genopstå til flere forskellige formål. I 1990’erne ville alle have plastic-tagrender, fordi de var billige og nemme at montere. De holdt til gengæld kun i ti år, og nu er der mange, der vil have noget, der er pænere og mere holdbart.«

Selv sværger Lennart Noachsen til de gamle håndværkertraditioner. Det er ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest i håb om at vinde et udbud på pri-sen.

»I længden står man sig ved at gøre sit arbejde ordentligt og i en kvalitet, man kan stå inde for. Jeg har her i kriseårene set fle-re gå så langt ned i pris, at det slet ikke hænger sammen – men mindre man griber til nogle løsninger, hvor man går på kom-promis med kvalitet og holdbarhed.«

Lennart Noachsen: »I længden står man sig ved at gøre sit arbejde ordentligt og ikke gå på kom-promis med kvaliteten.«

Lennerat Noachsen har i 12 år drevet enmand-firma som blikkenslager, men vil gerne udvide butikken.


tEMA: BLIK & tAG

Stål på taget breder sigTidligere blev ståltag opfattet som en billig løsning til bl.a. fabrikshaller og landbrugsbyg-ninger. Men nu vinder stål mere og mere indpas også hos private. Ikke blot som tagbeklædning, men også til facader.

Et ståltag er ikke længere, hvad det tidligere var – noget lidt billigt og lidt kedeligt. Det kan man tale med om hos DS Stålprofil i Ho-bro, som de senere år har haft succes med et omfattende produkt-program til tag og facader.

Et bredt program af kvalitetsprodukter, moderne produktionsfa-ciliteter og nytænkning har gjort DS Stålprofil til en af de førende producenter af stålplader til tag og facader. Og stålplader er nu i direkte konkurrence med tagsten, skifer, zink og andre materialer også hos private bygherrer.

Det gælder ikke blot herhjemme, men i høj grad også i Tyskland, Østrig og Holland. DS Stålprofils eksportomsætning har gennem de sidste år været støt stigende, og den svarer nu til en betydelig del af den samlede omsætning. En stigning der efter virksomhe-dens opfattelse har sammenhæng med tilstedeværelsen på det ty-ske marked med et salgsdatterselskab.

DS Stålprofils tag- og facadekonstruktioner og det brede pro-duktprogram i flere forskellige farver giver bygherrer, arkitekter og håndværkere frihed til at tænke utraditionelt, når en bygning skal bygges fra bunden eller renoveres. DS Stålprofil giver garanti mod gennemtæring på mellem 25 og 30 år.

Selve materialeprisen for ståltag er nogenlunde den samme, som

Efter mange års brug var tiden inde til at renovere den ældre udlejningsejendom i Fårup nord for Randers. De gamle eternitplader var slidte og bygningen skulle have et nyt og eksklusivt look. Med valget af DS Tagstensprofil sikrede bygherre sig, at bygningen vil fremstå vedligeholdelsesfri de næste årtier. (Foto: DS Stålprofil)

Da tagbelægningen skulle udskiftes på Trinderup Gods søgte ejer efter et produkt, der levede op til krav om præsentabel fremtoning, lang levetid og hurtig montage. DS Markant Tagstensprofil blev valgt, og tagrenoveringen fandt sted på få uger. (Foto: DS Stålprofil)

andre tagløsninger. Det er i stedet primært den langt hurtigere ar-bejds- og oplægningstid, der gør prise attraktiv. Det er desuden sjældent nødvendigt at fjerne det gamle tag, da ståltag kan mon-teres ovenpå.

DS Stålprofil er en del af DS Gruppen, som er en af Europas fø-rende industrikoncerner inden for udvikling, produktion og salg af løsninger i stål, beton og overfladebehandling til byggeri, industri og offshore. Hovedsædet ligger i Hobro, og alle koncernens selska-ber fungerer som selvstændige virksomheder, der er markedsle-dende inden for hvert sit forretningsområde.


tEMA: BLIK OG tAG

Lim fra SabetoFLEXud i 47 landeEt samarbejde med en stor international tagkoncern brin-ger nu Roslev-virksomhedens montagelim ud over Danmarks grænser.

»Den virker med det samme på både vå-de overflader og i frostvejr. Det er også en af grundene til, at salget er vokset år ef-ter år siden vi introducerede den,« siger di-rektøren.

I dag afsættes der 20.000 enheder af Sa-betoFIX Montagelim om året, men det tal kommer til at stige markant med den nye aftale. Før den blev indgået var limen til en omfattende kontrol i Monier-koncer-nens testcenter i Manchester. Især blev det grundigt analyseret om den kunne stå di-stancen i forhold til netop vind og vejr. Per Poulsen fortsætter:

»Den bestod testen med glans, og det er klart, at de ikke tager chancer i forhold til anvendeligheden. Vi havde dog på forhånd en god fornemmelse, da vi selv benytter den til alle vores inddækninger, og vores kunder kun har givet positiv feedback. Nu skal den altså også bruges til beton og tegl-tagsten ude i verden.«

Prøvede sig frem

Det var i 2006 Per Poulsen spurgte Dana Lim om de ville hjælpe med udviklingsde-

Når de eksisterende limprodukter på mar-kedet ikke opfylder ens behov, laver man bare sin egen. Netop det scenarie udspil-lede sig hos SabetoFLEX for otte år siden. Montagelimen blev udviklet i samarbejde med Dana Lim, og nu bliver den en del af sortimentet hos den globale tagkoncern Monier.

Direktør Per Poulsen er stolt af den ny-ligt indgåede aftale:

»Vi har arbejdet sammen med Monier i flere år, og det her forstærker relationen yderligere. Vi tager det som et skulder-klap og bliver bekræftet i, at de produk-ter, vi udvikler, ikke er helt tossede«, ud-taler Per Poulsen, og tilføjer, at det især er limens modstandsdygtighed overfor vand og frost, der har gjort den interessant for den tyske mastodont.

En inddækning limes med SabetoFIX Montage-lim i produktionen i Roslev.

len. Svaret var positivt, og processen sær-deles spændende. Han forklarer:

»Det føltes lidt som at stå og blande in-gredienser i troldmandens gryde«, siger direktøren med et smil og fortsætter: »Vi prøvede os simpelthen frem og testede lø-bende. Det tog noget tid før vi fandt den rigtige formel, men det var meget lærerigt, og resultatet taler for sig selv. Det er der heldigvis også andre der mener.«

SabetoFLEX og Monier kender hinan-den ganske udmærket i forvejen, da kon-cernen er ophavsmænd til det selvvul-kaniserende Wakaflex materiale som virksomheden fra Salling bruger til deres verdenspatenterede inddækningsløsnin-ger. Den store afsætning til Salling-egnen gør, at Per Poulsen og kompagni mødes jævnligt med Monier i både ind- og ud-land.

»De ved godt, at vi tænker lidt ander-ledes, og ikke er bange for at kaste os ud i noget nyt. Det gør, at vi får lov til at give vores input med fra tid til anden. Det sæt-ter vi stor pris på,« siger Per Poulsen.

SabetoFLEX ApS blev etableret i 2006 og producerer og forhandler inddækninger i alle afskygninger. En inddækning benyt-tes alle steder, hvor der er en samling på et hus eller en ejendom. Eksempelvis ved overgangen mellem skorsten og tag eller ved overgangen mellem en ventilationska-nal og tag. Virksomheden forhandler også inddækningsmaterialet Wakaflex, og har produktion og forhandling af ventilations-tilbehør. Kundelisten tæller især ventilati-ons- og vvs-grossister.

VTM 20141.-4. april, dagligt kl. 8.30-16.00Odense Congress Center

Få overblik over din branche

Print dit adgangskort på www.vtm2014.dk

Machine tools of tomorrow

VTM 2014 præsenterer flest maskiner og værktøj til metalbearbejdning – samlet på et sted.

Oplev det sidste nye indenfor: Maskiner til metalbearbejdning (spån og plade), værktøj, robotter og industriel automatisering, cad/cam, CNC-styringer, måleteknik, køle-/smøremidler, svejsning m.m.


Leverandørerne er parateter om året. Alle er udviklet for at sikre den fleksibilitet og indtjening, som indu-strien efterspørger,« fastslår Søren Lan-ge, Sandvik, der sammen med kollegerne i Brancheforeningen Værktøj og Værk-tøjsmaskiner og Dansk Værktøjsmaskin-forhandler Forening står bag udstillingen i Odense.

»Derfor er det vigtigt, at man ikke kun

Produktivitet er det overordnede tema for den store værktøjsmaskinudstilling VTM 2014, der finder sted i Odense Congress Center til april. Interessen for udstillingen er så stor, at man har været nødt til tage en ekstra hal i brug for at efterkomme leve-randørernes arealmæssige ønsker.

»Værktøjsproducenterne introducerer hver især mellem 500 og 1000 nye produk-

Se de nyeste maskinerog få hjælp til eksport

Kongekronen og løverne i Udenrigsmi-nisteriets våbenskjold har stor betydning udenfor landets grænser. Med våbenskjol-det »i hånden« er det lettere for danske virksomheder, at få en konkret kontakt til en mulig samarbejdspartner på det inter-nationale marked.

Det er på den baggrund, at arrangører-ne bag den store værktøjsmaskinudstilling VTM 2014 i Odense Congress Center har besluttet at hente Eksportrådets specia-lister hjem fra Rusland, Norge, Sverige, Tyskland og England. I tre dage, fra den 1. til 3. april, vil de på udstillingens Eksport-

Arrangørerne af værktøjs-maskinudstillingen VTM 2014 i Odense henter eks-portspecialister hjem fra Rusland, Norge, Sverige, Tyskland og England for at bidrage til øget vækst i industrien.

torv være klar til at rådgive og vejlede dan-ske virksomheder, der ønsker at eksportere til de fem lande.

»Det er unikt, at en udstillingsarran-gør vælger at hente vores eksportrådgivere hjem til et arrangement over tre dage. Det har vi ikke tidligere set inden for maskin-branchen eller underleverandørsektoren,« siger Stig Fugl Lund, der er teamleder i Eksportrådet, som er en del af Udenrigs-ministeriet.

Kom som du er

Virksomheder, der ønsker at undersøge eksportmulighederne på et af de fem ud-valgte markeder, kan blot møde op på ud-stillingen og få en snak med eksportrådgi-verne, eller de kan vælge at booke et møde, og dermed sikre sig, at rådgiveren på for-hånd har sat sig ind i casen. Reserveringen af mødetidspunkter kan ske på udstillin-gens hjemmeside www.vtm2014.dk

Fælles for de eksportrådgivere, der er hentet hjem er, at de alle har et indgående kendskab til industrien på de enkelte mar-keder. På baggrund af den danske virk-somheds ønsker kan de finde frem til lige

VtM 2014

netop de kundeemner, som kan være rele-vante at aflægge et besøg, hvor også rådgi-veren kan deltage, hvis virksomheden øn-sker det.

Det er gratis

På VTM2014 er det gratis for de besøgen-de at anvende eksportrådgiverne, men når de tilbage i de enkelte lande skal yde mere konkret rådgivning, koster det noget. Her er der dog mulighed for at benytte forskel-lige støtteordninger, og på den måde op-nå rabat. Hvilke ordninger, den enkelte virksomhed med fordel kan gøre brug af, og hvad den typiske opgave vil koste, hø-rer også til den information man kan få på VTM2014’s Eksporttorv.

»Det at anvende Eksportrådet og am-bassadernes handelsafdelinger ved vi har stor betydning for dansk erhvervsliv. Med baggrund i vores erfaring, markedskend-skab og netværk guider vi den danske virksomhed frem til en mulig samarbejds-partner. Vores styrke er, at vi både har dan-ske rådgivere, og lokaltansatte specialister. Den kobling skaber de rigtige resultater i de enkelte lande,« siger Stig Fugl Lund.

fokuserer på beløbet på fakturaen, og an-erkender den værdi vores produkter og rådgivning skaber for virksomheden. Det nytter ikke noget kun at fokusere på pris,« fortsætter Søren Lange.

Hvorfor bedre end andre

Omkostningsmæssigt udgør værktøjer til bearbejdning mellem tre og fem pct. af

Leverandørerne er parate

Uddannelserpå messe

arbejdsgivere og fagbevægelse, ansvaret for at udvikle de uddannelser, industrien efterspørger.

»Produktiviteten i industrien er ste-get med 300 pct. siden 90’erne. Det er sket fordi medarbejderne har tænkt nyt. Det handler om at gøre tingene smartere og fx anvende robotter og automatiserede løsninger til de simple arbejdsprocesser. Herefter er det proces-, anlægs-, program-merings-, opstillings- og indkøringsspe-cialister, der tager over,« understreger Niels Bylund.

Stort behov

I dag uddannes der årligt 80 til 100 værk-tøjsmagere. Behovet er det dobbelte. 900 industriteknikkere forlader arbejdsmarke-det hvert år, og der uddannes blot 350. Så med den rette uddannelse er jobmulighe-derne til stede.

»Ønsker vi at bevare og udvikle produk-tion i Danmark, er det vigtigt, vi har dygti-ge faglærte medarbejdere. Uddannelserne har fulgt med tiden, selvom stillingsbeteg-nelsen er ændret fra maskinarbejder til in-dustriteknikker. I dag handler det bl.a. om

På værktøjsmaskinudstillingen VTM2014 i Odense vil Industriens Uddannelser in-formere om de nyeste uddannelser og præ-sentere et ajourført udbud af efteruddan-nelseskurser. Desuden holdes den 1. april konference, hvor en række af landets dyg-tigste og mest målrettede unge industritek-nikkere og værktøjsmagere fortæller om deres uddannelsesvalg, og hvilke mulighe-der det giver.

Industrien står for næsten halvdelen af Danmarks samlede eksport. Derfor har det i mange år vakt stor undren, at netop de industrielle erhvervsuddannelser har haft en lav status hos både unge og deres rådgivere – forældrene. Det har været »fi-nere« at tage en akademisk uddannelse, men nu tyder meget på, at udviklingen er ved at vende.

»Politikerne og beslutningstagerne har fundet ud af, at ikke alle kan være aka-demikere eller konsulenter og leve af at gennemføre undersøgelser, udarbej-de statistikker og skrive rapporter,« si-ger uddannelseskonsulent i Industriens Uddannelser, Niels Bylund. Industriens Uddannelser har, med reference til både

Niels Bylund, uddannelseskonsulent i Industri-ens Uddannelser.

den totale pris for et færdigbearbejdet em-ne. Omkostningerne til værktøjsmaskinen og lønningerne er stadig de største enkelt-poster.

»Miljø og bæredygtighed er vigtigt, men hvorfor skal vi altid være 20 pct. bed-re end alle andre nationer. Det styrker ikke vores konkurrencedygtighed. Tværtimod. At vi på trods af denne ulige konkurrence

stadig er i stand til at øge produktiviteten og hente outsourcede opgaver tilbage til Danmark, fortæller noget om, at vi forstår at udnytte maskinerne optimalt. Men kan det blive ved?« spørger lederen af den ja-panske maskinproducent Mazak’s danske afdeling, direktør Kim Nielsen.

»Maskinerne bliver mere og mere kom-plekse at betjene. Det stiller store krav til

medarbejderne. Derfor er det foruroligen-de, at blot 19 pct. af en ungdomsårgang vælger en håndværksmæssig uddannelse, som mange desværre aldrig får gennem-ført. Det er vel industriens største reelle udfordring,« fastslår Kim Nielsen.

konstruktion ved anvendelse af geometri-ske produkt specifikationer, design og pro-grammering af CAD/CAM løsninger.

Programmering, betjening og opstilling af 3-4-5 aksede CNC-styrede bearbejd-ningsmaskiner er andre dele i uddannel-sen. Så er man god til tal og beregninger er det måske en vej at vælge for de unge,« siger Niels Bylund.


BESLAGSMEDE

Venter stadig påobligatorisk uddannelseBeslagsmedene opfordres til konfrontation med hesteejer-organisationer.

Af Jens Holme

hovet, og godt nok er vi ikke jævnt fordelt over hele landet. Men vi kan køre langt, hvis der er behov for det,« tilføjede Thomas Vedel Johansen under debatten på general-forsamlingen og fik opbakning fra sine 30 kolleger, der deltog i generalforsamlingen.

Flere deltagere antydede, at det i virke-ligheden drejer sig om penge. Hesteejer-organisationerne imødeser, at der hverken kan betales penge under bordet eller sjak-res med priserne, hvis kravet om uddannel-se bliver obligatorisk.

Direkte konfrontation

Peter Busk, der var inviteret som gæstetaler på vegne af Den Danske Dyrlægeforenings sektion for heste, tilsluttede sig kravet om autorisationskrav og anbefalede beslags-medene, at de direkte konfronterer heste-ejerorganisationerne og deres medlemmer med konsekvenserne af deres holdninger.

»Hestens Værn og de øvrige rideorga-nisationer kan umuligt holde til offentlige at indtage et standpunkt, der reelt giver en hvilken som helst klovn lov til at sko heste,« sagde Peter Busk og fortsatte:

»Til gengæld skal I give noget for at få

Den årlige generalforsamling for beslags-medene måtte atter i år konstatere, at det eftertragtede lovkrav om obligatorisk ud-dannelse for at besko og beskære heste er udeblevet.

Årsagerne til at et lovudkast er havnet i en syltekrukke er dunkle. Sagen har cyklet frem og tilbage mellem flere ministerier i efterhånden mange år.

Det har utvivlsomt ikke gjort situationen bedre, at flere af de store hesteejerorgani-sationer og i særlig grad hesteområdet i Vi-dencenter for Landbrug har vendt sig imod lovkravet. Angiveligt af frygt for, at det fle-re steder i landet – bl.a. i Vestjylland – vil være umuligt at skaffe en certificeret be-slagsmed.

»Men det bygger på en myte og en løgn,« fastslog beslagsmedenes formand, Jakob Algot, på generalforsamlingen.

Kan køre langt

»Der er beslagsmede nok til at dække be-

noget. Som beslagsmede skal I etablere en vagtordning, der giver garanti for, at der al-tid kan tilkaldes en smed, når der er behov for det. Både i almindelighed og i akutte si-tuationer.«

Flere medlemmer

Jacob Algot noterede med tilfredshed i sin formandsberetning, at antallet af beslags-mede i DS Håndværk & Industri er steget med seks medlemmer til 117. Han glædede sig over forløbet af det det danske værts-skab i efteråret for den europæiske beslag-smedeorganisation, EFFAs uddannelsese-vent.

Danmark skal i 2016 være vært for Euro-pamesterskabet for beslagsmede. Beslags-medeudvalget i DS Håndværk & Industri er allerede så småt ved at sætte gang i forbere-delserne til arrangementet, bl.a. sender man repræsentanter til dette års EM i England for at få gode ideer.

Genvej til uddannelse

Formanden mente, at skoleopholdene og svendeprøverne for beslagsmedelærlinge efter flere års problemer nu er kommet ind i en god gænge under KU Sund (Det Sund-hedsvidenskabelige Fakultet – Københavns Universitet). Til gengæld mente formanden, at der kan være grund til nærmere at un-dersøge om alle mestre, der er godkendt til at have lærlinge, stadig lever op til kravene.

Desuden diskuterede generalforsamlin-gen det fænomen, at lærlinge i nogle til-fælde er sprunget fra deres uddannelse og har skudt genvej til et svendebrev gennem GVU – den grundlæggende voksenuddan-nelse – et særligt forløb, hvor erfaring god-skrives som praktik.

Efter 15 år som henholdsvis formand og bestyrelsesmedlem tog forsamlingen en festlig afsked med Michael Kjær. Peter Kri-stiansen, Strib Beslagsmed ApS, blev valgt som nyt medlem af beslagsmedeudvalgets bestyrelse.

Ny bestyrelse og en enkelt afgående: Fra venstre Tom Nørgaard, formanden Jakob Algot Nielsen, sup-pleanterne Kjetil Nygaard og Thomas Vedel Johansen, den afgående Michael Kjær samt Brian B. Jen-sen og det nyvalgte bestyrelsesmedlem Peter Kristiansen.


BESLAGSMEDE

En amerikanerkom på besøg

Den amerikanske beslagsmed og foredragsholder Esco Buff øste af sin erfaringer for de danske beslagsmede.

Humøret var højt og koncentartionen stor, da Esco Buff, stort navn amerikanske he-stekredse, holdt et på én gang underhol-dende og indholdsrigt foredrag for beslag-smedene i DS Håndværk & Industri

Arrangementet fandt sted dagen efter beslagsmedenes årlige generalforsamling. Esco Buffs optræden var opdelt i to: Første del »How to Succesfully Save a Laminitic / Foundered Horse« handlede om den hyp-pigt forekommende hovsygdom forfangen-hed.

Anden del »The Whole Horse Approach to Lameness Problem Solving« tog ud-

gangspunkt i behandling i et mere holi-stisk perspektiv, hvor beslagsmeden be-tragter hesten som et »hele« og derfor ikke kun behandler symptomer. Esco Buff talte ud fra de erfaringer, han har gjort på om-råderne over en periode på 40 år.

Stor betydning

Smedekonsulent i DS Håndværk & Indu-stri Steffen Mose er meget begejstret over, at Esco Buff havde sagt ja til at komme til Danmark for at holde foredrag for de dan-ske beslagsmede, som fik fuld valuta for pengene.

»Esco Buff er en stor personlighed, som har stor erfaring inden for området. Under foredraget havde han de fremmødte be-slagsmedes fulde opmærksomhed, og de lærte alle sammen noget nyt. Og nye input er jo altid godt,« fortæller Steffen Mose.

Med besøget og foredraget er der skabt nye kontakter, som kan bruges fremadret-tet for de danske beslagsmede.

»Der er ingen tvivl om, at Esco Buff kan være med til at åbne nogle døre for os i USA, når vi skal finde nye kurser for be-slagsmedene. Det er meget vigtig for os at have fået den kontakt, for erfaringsudveks-ling med kolleger i andre lande er med til at dygtiggøre de danske beslagsmede,« på-peger Steffen Mose.

Esco Buff er uddannet beslagsmed i 1974 og ejer Esco Buff’s Professional Far-rier Service i den vestlige del af staten New York. Og han er bestemt ikke en hr. hvem-som-helst inden for sit fag. Ud over at have været i faget i 40 år har Esco Buff blandt andet sideløbende taget en bachelor i psykologi og en ph.d. i business admini-stration.

Opmærksomheden var stor, da Esco Buff holdt foredrag for de danske beslagsmede. (Foto: Britt Carlsen)


UDDANNELSE

Næsten ingen vilbruge en fagpilot

Kun fem virksomheder har foreløbig søgt om tilskud til at ansætte en faglært med en ander-ledes uddannelsesbag-grund end de øvrige medarbejdere.

Af Jens Holme

Enten ved de ikke, at den eksisterer. El-ler også kan de ikke se fordele ved den. I hvert fald er det en kendsgerning at kun fem virksomheder til dato har ønsket at blive godkendt til at ansætte en fagpilot. Og så vidt vides er der til dato kun ansat to fagpiloter.

Det står i kontrast til regeringens og En-hedslistens mål, da de sammen indførte ordningen. Dengang forventede man, at 175 unge håndværkere skulle hjælpes ind på arbejdsmarkedet som fagpiloter.

Fagpilotordningen trådte i kraft sidste år og gælder til og med 2015. Den er de faglærtes svar på videnpiloterne. Hvor vi-denpilotordningen giver virksomheden tilskud til at prøve kræfter med en højt-uddannet, giver fagpilotordningen et til-skud til de virksomheder, der gerne vil prøve kræfter med en anden type faglær-te, end dem virksomheden beskæftiger i forvejen.

Konkret betyder det, at det er et krav, at fagpiloten skal have en anden uddan-

Ian Tylak Hansen kan smykke sig med titlen Danmarks første fagpilot. (Foto: Polfoto/Michael Hansen)


På grund af de fåtallige virksom-

heder, der har søgt om tilskud

til en fagpilot har Beskæf-

tigelsesregion Hovedstaden,

der administre-rer ordningen,

iværksat en kampagne.

nelsesbaggrund end evt. andre faglærte og lærlinge i virksomheden.

Formålet med fagpiloterne er på den ene side at styrke innovation i små og mel-lemstore virksomheder over hele landet og på den anden side at give unge under 30 år med en erhvervsfaglig uddannelse mulig-hed for at få konkret erhvervserfaring og en fod inden for på arbejdsmarkedet.

Løser udviklingsopgave

Fagpiloten ansættes til at løse en udvik-lingsopgave på mindst seks måneder og højst 12 måneder i virksomheden. Formå-let med projektet skal være en nyskabende udvikling for virksomheden, der kan ska-be ny viden og vækst i virksomheden. Der gives ikke tilskud til driftsopgaver, basal effektivisering eller andre opgaver, som udføres efter på forhånd definerede proce-durer, som fx certificering.

»Fagpilotordningen kan være en god måde for den lille eller mellemstore virk-somhed til at prøve kræfter med andre ty-per af faglærte, end virksomheden er vant til,« mener chefkonsulent i Håndværksrå-det, Heike Hoffmann.

»Det er jo nemt nok at ansætte en fag-lært, hvis uddannelse man i forvejen ken-der – men med en fagpilot får man fak-tisk tilskud til at ansætte en faglært med en anden uddannelsesbaggrund. Dermed får virksomheden mulighed for at bringe andre kompetencer i spil – relativt risiko-frit«, tilføjer hun.

Fagpilot i Saltum

Af hjemmesiden www.fagpilot.dk fremgår det, at foreløbig kun fem virksomheder er godkendt til ordningen. En af dem er Sal-tum Smede & VVS. Ejeren af virksomhe-den, Jan Mølgaard siger følgende til hjem-mesiden:

»Vi har skiftet mange gamle gasfyr ud og sat varmepumper op for vores kunder. Og det kan betale sig at kigge på CO2-be-sparelser for større bygninger. Vi skal kun-ne lave nogle beregninger, der dokumen-terer besparelsen over for kunderne, fordi der er tale om pæne investeringer, som skal tjene sig hjem.

»Det nye er, at vi gerne vil opsamle data over energiforbruget gennem nogle servi-cekontrakter. Rent praktisk skal nogle fø-lere give besked til et computersystem, når der fx er et uhensigtsmæssigt forbrug. Som

fagpilot skal Ian Tylak Hansen udvikle sy-stemet for os og behandle data,« forklarer Jan Møldrup og fortsætter

»Jeg kendte allerede Ian Tylak Hansen, vores nye fagpilot, og havde et godt øje til ham. Han har de kompetencer, vi mangler, da han har uddannelsen som VVS-energi-montør.«

Udvikling i stedet for afvikling

»De nye servicekontrakter bliver et tilbud til små og mellemstore virksomheder og private kunder. Jeg er sikker på, at vi får flere opgaver og mersalg, fordi kunderne allerede kender os og forhåbentlig har til-lid til os,« siger Jan Møldrup og tilføjer:

»Jeg satser på, at vi gennem dette tiltag kan skabe vækst ved hjælp af servicekon-trakterne, og at vi kan få tunet medarbej-derne i forhold til at blive bedre energivej-ledere – Ian skal også lære fra sig. Endelig giver det også et større område som forret-ning – og det er da langt sjovere at udvikle i stedet for at afvikle.«

Danmarks første fagpilot, Ian Tylak Hansen, siger om sin ansættelse:

På grund af de fåtallige virksom-

heder, der har søgt om tilskud

til en fagpilot har Beskæf-

tigelsesregion Hovedstaden,

der administre-rer ordningen,

iværksat en kampagne.

www.fagpilot.dk

Har du brug for innovation og udvikling?BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK

NY ORDNING FOR FAGLÆRTE

ANSÆT EN FAGPILOT og få udviklet et nyt projekt med tilskud

»Jeg synes, det er spændende at arbejde med computersystemer i stedet for værk-tøj. Jeg er nok mere til computere, så jeg forventer at få meget erfaring og ansvar som fagpilot. Og så er det da vildt lærerigt at få lov til at udvikle noget nyt.«

Penge nok

Fagpilotordningen har 21 mio. kr. til rå-dighed i perioden 2013-2015 – fordelt på 7 mio. kr. pr. år. Hovedparten af pengene vil havne tilbage i statskassen med mindre langt flere små og mellemstore virksom-heder får øje på ordningen og kan se deres fordele ved at benytte den.

Virksomhederne kan søge om op til 12.500 kr. i tilskud om måneden til lønnen i op til 12 måneder, dog højest halvdelen af fagpilotens løn. Virksomheden opnår kun tilskud såfremt ansættelsen varer 13 uger eller mere. Første udbetaling til virksom-heden vil dække de første tre måneders til-skud og vil ske, efter at fagpiloten har væ-ret ansat i mere end 12 uger. Herefter vil tilskuddet blive udbetalt månedligt.


LEDELSE Af Jens Holme

Karina Andersen skal være med til at digitalisere Gyrstinge VVS.

(Foto: Bo Gabrielsen)


Gyrstinge VVSansætter videnpilot

Karina Andersen skal bistå virksomheden med at udvikle den interne og eksterne kommunikation.

tet små og mellemstore virksomheder med ingen eller begrænset erfaring fra samar-bejde med universiteter og diverse insti-tutter. En Videnkupon medfinansierer et konkret samarbejdsprojekt med en viden-institution.

»For vores vedkommende skal penge-ne bruges til at indlede et samarbejde med Teknologisk Institut om at indføre, im-plementere og forankre et it-projekt her i virksomheden. Projektet har til formål at afskaffe de håndskrevne time- og arbejds-sedler. I stedet skal montørerne benytte de såkaldte tablets og klare al rapportering digitalt i et system, der har sammenhæng med fakturering og regnskab,« fortæller Karina Andersen.

Til Gyrstinge ved et tilfælde

Hun er cand. mag. i sprogpsykologi fra Københavns Universitet og har tidlige-re været kommunikationsmedarbejder på Ankerhus i Sorø, University College Sjæl-land og tekstmedarbejder hos Studiebog-service i Roskilde.

Den nye videnpilot kom i kontakt med

Som en af få vvs-virksomheder har Gyrstin-ge VVS i nærheden af Ringsted ansat en vi-denpilot. Karina Andersen begyndte sit pi-lot-job i februar efter forinden at have været fire uger i virksomhedspraktik.

Hendes opgave bliver at være med til at udvikle virksomhedens interne kommuni-kation og styrke virksomhedens kommu-nikations- og markedsføringsindsats, pri-mært på de webbaserede medier.

Videnkupon

Som noget af det første har Karina Ander-sen bistået Gyrstinge VVS med at søge om 100.000 kr. fra Uddannelses- og Forsk-ningsministeriets såkaldte Videnkupon-ordning. En støttemulighed, der er målret-

Gyrstinge VVS ved lidt af en tilfældighed, da hun blev ledig.

»Jeg spurgte ud i mit netværk om no-gen kende nogen, hvor jeg kunne komme i virksomhedspraktik. Der var så én der meldte tilbage, at Gyrstinge VVS mulig-vis var interesseret. Og sådan gik det til, at jeg først kom i virksomhedspraktik her i fire uger og efterfølgende blev ansat som videnpilot,« forklarer Karina Andersen.

Videnpilotordningen er et tilbud til min-dre virksomheder om tilskud til ansættel-se af en højtuddannet person i et år til at udføre et innovativt projekt. Formålet med ordningen, som ligger under Uddannel-ses- og Forskningsministeriet, er at styrke vækst og innovation i små og mellemsto-re virksomheder ved at støtte deres adgang til højtuddannedes kompetencer.

Ordningen sigter særligt på at få flere højtuddannede ud i områder uden for lan-dets storbyer.

Stenhøjvej 1D, 3650 Ølstykke Tel. 3646 7730 -‐ [email protected]

www.ferrotek.dk

Gaskedler -‐ Varmepumper -‐ Radiatorer -‐ Varmtvandsbeholdere -‐ Køleunits -‐ Fancoils -‐ mv.

Direkte prisoptimal import… Tekniske løsninger og assistance!


VVS & KLOAK

Lempelse af krav forat opsætte rottespærrerAf Inge Faldager, Rørcentret, teknologisk Institut

pelse af rotter. Handlingsplanen skal of-fentliggøres på kommunens hjemmeside og revideres hvert tredje år.

Kommunen skal opsætte rottespærrer på kommunale skoler, plejehjem og dagin-stitutioner. Det samme gælder i forbindel-se med byggemodning af kommunale in-stitutioner og parcelhusområder.

Krav om autorisation

Alle, der arbejder med bekæmpelse af rot-ter, skal have autorisation som rottefænger.

Nyansatte i et privat bekæmpelsesfirma kan foretage bekæmpelse af rotter under en autoriseret persons instruktion og på dennes ansvar. Nye medarbejdere skal se-nest efter tre måneder tilmeldes et autori-sationskursus, og autorisationen skal være opnået senest efter halvandet år.

Bekendtgørelsen fastslår, hvad personer, der har opnået autorisation til at bekæmpe rotter, kan foretage sig:1. indgå kontrakter om sikringsordnin-

ger,

Det er besværligt og kompliceret at få lov at opsætte rottespærrer på privat grund, men på et enkelt punkt er der slækket en smule på kravene.

Den 1. juli 2012 trådte en ny bekendt-gørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter m.v. i kraft. Den indførte en ræk-ke ny bestemmelser, der skal sikre en me-re effektiv forebyggelse og bekæmpelse af rotter end tidligere.

Det hedder bl.a. at kommunen skal den-ne senest i løbet af otte dage foretage til-synsbesøg efter anmeldelse af rotter. Dog skal kommunen omgående rykke ud, når det drejer sig om forekomst af rotter inden-dørs i beboelser og på fødevarevirksomhe-der.

Et andet krav i bekendtgørelsen er, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæm-

Private borgere og virksomheder har pligt til at melde det til kommunen, hvis de opdager en rotte eller ser tegn på rotter.

2. foretage bekæmpelse af rotter på vegne af en kommune,

3. opsætte rottespærrer i brønde i stik- og hovedledninger,

4. foretage bekæmpelse af rotter hos grundejer eller lejer, hvor der er indgå-et en aftale om en sikringsordning, og foretage bekæmpelse uden for kommu-nal åbningstid.

Dobbelt autorisation

Specielt punkt tre var væsentligt for kloak-mestre og medførte et ramaskrig i branchen. Af den fremgik det nemlig tydeligt, at for at opsætte rottespærrer på privat grund, hvor arbejdet jo i forvejen er omfattet af autorisa-tionsloven, skulle man samtidig være auto-riseret rottefænger. Altså dobbelt autorisa-tion for at opsætte en rottespærre.

På grund af protesterne fra branchen kom sidste år en ændring af bekendtgørelsen, der lemper kravet til dobbelt autorisation.

For at have tilladelse til at opsætte rot-tespærrer i private stikledninger er kra-


Man skal opfylde skrappe krav for at få lov at opsætte rottespærrer.

vene nu, at man skal være ansat i et fir-ma med autorisation som kloakmester. Desuden skal man enten have autorisati-on som rottefænger eller have bestået en dags kurset i rotters biologi og adfærd. Et tredje krav er, at man skal være uddannet som kloakmester, rørlægger eller anlægs-struktør.

Rottebekendtgørelsen angiver til gen-gæld utvetydigt, at man skal være autori-seret rottefænger for at sætte rottespærrer op i hovedledninger. Forsyningens eget personale eller ansatte i firmaer, der sæl-ger rottespærrer, må altså ikke opsætte rottespærrer i hovedafløbssystemer eller i forsyningens del af stikledningen, uden at være autoriserede rottefængere.

På Naturstyrelsens hjemmeside kan man læse, at følgende p.t er godkendt til at afholde en dags kurset i rotters biologi og adfærd: Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, Learnmark Horsens og Rørcentret, Tekno-logisk Institut.

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

ERHVERVSUDDANNELSER:Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:• Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)*• Industritekniker (maskinuddannelse)*• Skibstekniker (reparation og maritime rør)• Teknisk designer (byg og fremstilling)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Scan koden oglæs mere om vores AMU og 6 ugers selvvalgte kurser

UDDANNELSESGARANTI!*

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd o

g Te

ch A

albo

rg

EFTERUDDANNELSESKURSER:Vi tilbyder bl.a. kurser inden for:• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*

Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning

• Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik• Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse,

CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse

• Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering• Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring

(§ 26)• Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde)• Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D• Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede


EL & VVS

Ha’ tillid til vores faglighed

Energistyrelsen og Sikker-hedsstyrelsen skal blive bedre til at anerkende og lytte til branchen, for ellers går det ud over sikkerhe-den og fagligheden.

Af René Kjemtrup, el-konsulent,DS Håndværk & Industri

er blevet mødt med opbakning, og hvor det reelt ser ud som om, udviklingen går i den helt rigtige retning.

Den kommende erhvervsuddannelses-reform sætter fagligheden meget højt, og forslaget til ny autorisationslov er på nog-le områder også positivt i forhold til regel-forenkling og synergi mellem brancherne. Så langt, så godt…

Men der er også ting, der har givet an-ledning til alvorlig bekymring. Forslaget til ny autorisationslov er i forhold til ind-førelsen af delautorisationer helt skudt ved siden af.

Det vil forringe det generelle faglige ni-veau i branchen og på længere sigt føre til mindre konkurrence og dermed stigende omkostninger for forbrugerne. Det vil ska-be uklarhed om, hvilke arbejdsområder en delautorisation giver virksomhederne til-ladelse til at udføre, og hvem der i sidste ende har ansvaret for installationen.

Kritik af Sikkerhedsstyrelsen

Jeg er også alvorligt bekymret for Sikker-hedsstyrelsen, som både på dette og andre områder agerer uhensigtsmæssigt og ikke udviser den faglige eller tekniske kompe-tence, den øverste myndighed på området bør have.

Er vi installatører en flok halvdovne og småuduelige håndværkere, der ikke kan finde ud at tjene penge?

Eller er vi dygtige og ambitiøse virk-somhedsejere, der holder den faglige fane højt og kerer os om sikkerheden for både vores medarbejdere og forbrugerne?

Ikke overraskende mener jeg naturligvis det sidste, men jeg kan desværre konstate-re, at jeg ikke altid har opbakning til den holdning blandt vores politikere og hos de relevante myndigheder.

I de seneste seks måneder har sikkerhed og faglighed været i centrum både i pres-sen og på den politiske dagsorden. Og der har heldigvis været flere områder, hvor vi

Og de er ikke den eneste myndighed, der giver os grå hår i hovedet. Energisty-relsen er ansvarlig for ordningen »God-kendt til drikkevand«, som blev vedtaget allerede i starten af 2013, og som fast-slår, at alle produkter, der er i kontakt med drikkevand, skal mærkes.

Ordningen blev oprindeligt indført pr. 1. januar 2013, men den dag i dag er der endnu ikke et eneste produkt, der er blevet godkendt, da ingen i Energistyrelsen tilsy-neladende ved, hvordan det skal fungere i praksis.

Holder fast i ja-hatten

Det tyder på, at myndigheder ikke har forstået eller ikke anerkender den faglige kompleksitet, og derfor ikke kan få tinge-ne til at hænge sammen i virkelighedens verden.

Men selvom det har blæst en del i de se-neste måneder, holder vi i branchen godt fast på ja-hatten.

Vi vil gerne spille med, vi skal have en konstruktiv og respektfuld dialog til gavn for både forbrugere og branche, men vi forventer, at både politikere og myndighe-der anerkender vores kompetencer, sætter fagligheden og sikkerheden tilbage i høj-sædet og begynder at lytte til os.


Dyrt at væremed i et kartel

Af Jacob Kirkegaard Hansen, advokat, DS Håndværk & Industri

ge at begrænse konkurrencen inden-for branchen.

Det forbudte

DS Håndværk & Industri oplever jævnligt, en betydelig forvirring hos vores medlemmer angående reg-lerne for karteldannelse, herunder, hvad der er lovligt og ikke lovligt at diskutere med konkurrenter inden-for branchen.

Reglerne behøver dog på ingen må at være vanskelige at gennem-skue. En dialog om, hvem af jer, der afgiver bud, eller hvem af jer, der skal vinde, hvordan I fastsætter priser og rabatter, hvordan I deler markedet eller kunderne imellem jer er særdeles proble-matiske og ulovlige – også hvis man har deltaget i diskussionen uden at sige fra, når andre talte om ovenstående.

Mere konkret viser praksis, at de (ulov-lige) aftaler i karteller ofte handler om en eller flere af følgende situationer:

Aftaler om at ensrette købs- eller salgs-priser, en aftale om ens prisforhøjelser, af-taler om ens rabatter, eller aftaler, der for-byder deltagerne at give rabatter.

Aftaler om, hvad eller hvor meget den enkelte deltager i kartellet må producere eller sælge.

Aftaler om at dele markedet i geografi-ske områder med forbud mod at være ak-tiv på hinandens områder. Det kan også være aftaler om at dele kunder eller kun-dekategorier eller om import- eller eks-portbegrænsninger.

Aftaler om at samordne tilbud eller et system, der koordinerer buddene mellem deltagerne gennem forudgående udpeg-ning af den virksomhed, som skal have or-dren.

Vigtigt at sige fra

For at undgå at blive inddraget i mistan-ke om kartelvirksomhed er den vigtigeste hovedregel, at man som virksomhed klart

Den biografaktuelle film »Kartellet« har atter sat fokus på karteller, og de ofte store økonomiske og personlige konsekvenser, det har for mange af de personer, som er involveret i denne type af lovovertrædel-ser.

Helt konkret betyder den seneste lovæn-dring af konkurrencelovgivningen en reel risiko for en tur i fængsel med halvandet år bag tremmer for den, eller de, ansvarlige personer. I særlig grove tilfælde og under skærpede omstændigheder kan straffen stige til seks års fængsel. Her til kommer eventuel bødestraf. Det være sig såvel i for-hold til selskabet som personlige bøder for den eller de ansvarlige.

Der er dog mulighed for at gå helt fri. Første mand, der melder sig til myndighe-derne med oplysninger, der afslører et kar-tel, undgår straf.

Ødelægger konkurrencen

Et kartel er en ulovlig aftale mellem kon-kurrerende virksomheder, der begrænser konkurrencen. Kartelaktiviteter er karak-teriseret ved, at de er vanskelige at afsløre, fordi karteldeltagerne har en fælles inte-resse i at holde aftalen hemmelig.

Undersøgelser, foranstaltet af konkur-rencemyndighederne, har vist, at kartel-ler i gennemsnit medfører overpriser på mellem 10 og 50 procent, og at de har en gennemsnitlig levetid på fire til ti år. Kun-derne betaler gennem flere år alt for me-get for varen eller ydelsen og markant me-re, end det ville koste på et marked med konkurrence. Karteller resulterer i højere priser og færre valgmuligheder for forbru-gerne.

Der dog vigtigt at understrege, at ikke alle aftaler mellem konkurrenter er at side-stillet med karteldannelse og dermed ulov-lige. Man må gerne indgå samarbejder, som ikke begrænser konkurrencen. Disse aftaler er ikke ulovlige, når det er et ud-slag af samarbejde – eksempelvis et joint venture – der ikke har til formål eller føl-

»siger fra« overfor drøftelser af enhver art med konkurrerende virksomheder vedrø-rende ovenstående forhold.

Hvis en virksomhed er utryg ved en given diskussion med konkurrenter, der muligvis kunne opfattes som værende på kanten af konkurrencelovgivningen, er det meget vigtig, at virksomheden kræver en indførelse i referatet om virksomheden af-standtagen. Såfremt dette ikke er muligt, bør mødet straks forlades af virksomhe-den.

Som nævnt er der indført fængselsstraf i kartelsager, og politiet har fået nye efter-forskningsmuligheder, der gør det nem-mere at afsløre karteller. Samtidig giver reglerne fortsat mulighed for, at første mand, der melder sig, går fri.

De nye regler gælder for alle karteller og alle erhverv. Også for karteller, som er etableret før 1. marts 2013 og kører end-nu. Der er gode argumenter for, at kar-telvirksomheder melder sig selv til myn-dighederne. Og endnu bedre argumenter for at bringe kartellet til ophør. Jo før des bedre.

Hvis du er i tvivl om reglernes ind-hold, eller omfang, kan du altid kontakte DS Håndværk & Indstri eller Konkurren-ce- og Forbrugerstyrelsen for at få konkret vejledning og rådgivning til bedst mulig håndtering af den foreliggende situation.



KVALItEtSStYRING

D&M Design tager en dobbelt whopper

Af Jens Holme

stålkonstruktioner, bl.a. trapper og altaner. Lige nu er virksomheden i gang med at ef-fektuere en ordre på 148 altaner til en bo-ligforening i København og en tilsvarende stor opgave i Nærum.

13 medarbejdere på gulvet, en kontor-dame og de to ejere, Michael Knudsen og Dan Zachariassen, udgør bemandingen.

Ledte efter hjælp

Som medlem af smede- og industriud-valget i DS Håndværk & Industri følte Michael Knudsen sig forpligtet til være blandt de forreste med at opfylde betingel-serne i EN1090, der giver adgang til CE-mærkning af stål til byggeriet.

Alligevel er det først nu, i 11. time, som han selv udtrykker det, at certifikatet kom-mer i hus. Det hænger sammen med, at han var lang tid om at finde sammen med en dygtig samarbejdspartner, der kunne hjæl-pe ham med processen.

»Jeg har surfet en hel rundt for at finde en konsulent. Problemet var imidlertid, at

For at overholde reglerne efter den 1. juli og styrke sig i konkurrencen om at få del i de kommende års store anlægsopgaver har D&M Design i Næstved valgt samtidig at få certifikat til CE-mærkning i udførelses-klasse 3 og lade sig ISO 9001-certificere.

Certificeringsbureauet Inspector kom-mer på besøg i løbet af de kommende uger og sætter kronen på værket for en proces, der ifølge medejer Michael Knudsen har været »overraskende enkel«.

D&M Design er med Michael Knud-sens ord »en ganske almindelig, traditio-nel smedevirksomhed«, der producerer

jeg aldrig har kunnet finde nogen her på Sjælland. Derfor fandt jeg en samarbejds-partner i Jylland, men det var alt for kom-pliceret – både geografisk og den måde, samarbejdet udviklede sig på,« fortæller Michael Knudsen.

Den rigtige partner fandt Michael Knudsen først, da han i efteråret blev invi-teret til at overvære en audit – den eksami-nation, der giver adgang til CE-mærkning – hos sin svigerfar og svoger, der driver virksomheden i Klemas Trapper i Næst-ved. Her fandt han sammen med Knud Flensted-Jensen fra firmaet Nørskov Miljø i Stenløse.

»Da faldt der en sten fra mit hjerte. Jeg opdagede, at det slet ikke var så slemt. Jeg hev Knud ind i processen, som jeg allerede var i gang med. Vi startede altså ikke vo-res samarbejde fra nul. Men nu kom der skub i tingene. Vi lagde en plan med en serie møder, hvor jeg skal gøre nogle ting fra gang til gang,« siger Michael Knudsen.

Nede på jorden

»Knuds system er langt mere nede på jor-den, end det jeg tidligere er blevet præsen-teret for. Det er også derfor, jeg fik den idé at kombinere certificering til CE-mærk-ning med ISO 9001. Den er god at have på sigt. På et tidspunkt vil der sikkert være kunder, der stiller krav om, at vi kan doku-mentere vores kvalitet« forklarer Michael Knudsen.

Knud Flensted-Jensen: »Hvis man byg-ger systemerne fornuftigt op, så er vejen fra EN1090-certificering til ISO 9001 me-get kort. Der er kun nogle få komponen-ter, som skal lægges oven i. Men man skal selvfølgelig have en god grund for at ville det, fordi der er nogle ekstra omkostninger

Da Knud Flensted-Jensen (tv.) kom til, blev der sat fart i processen, og Michael Knudsen beslut-tede at gå efter to certificeringer samtidig.

Næstved-virksomheden er på vej til certifikat til CE-mærkning i udførel-sesklasse 3 og bliver samtidig ISO 9001-certi-ficeret.


til årlige recertificeringer.«Michael Knudsen: »Der skal jo de kom-

mende år anlægges en Femern-forbindel-se. Hvis vi skal have mulighed for at få en lille, beskeden rolle dér, forbedrer det uden tvivl vores chancer, at vi har ISO 9001. Det samme gælder bygningen af de nye super-sygehuse og det nye fængsel på Falster.«

Dokumentationen skal være i orden

Om processen henimod de to certifikater fortæller Knud Flensted-Jensen:

»Jeg kommer med standardplan for, hvad der skal gøres. Den er lavet så en-kelt og kortfattet som muligt. Så diskute-rer vi, om det er sådan, at tingene kører her på D&M Design, eller skal vi korrigere på nogle punkter. Men først og fremmest ta-ler vi om, hvordan vi kan få udarbejdet den dokumentation, der kræves.

Næsten alle de smedevirksomheder, vi har med at gøre, opfylder de rent faglige betingelser, men det drejer sig om at få styr på dokumentationen og få fastlagt nogle ensartede procedurer.«

Michael Knudsen: »Som jeg har sagt til medarbejderne nede på værkstedet: Vi skal ikke lave tingene fuldstændig om. Vi gør det rigtige. Men nu skal der sættes nog-le få ord på det, vi gør.«

Gik et trin op

Samarbejdet mellem Knud Flensted-Jen-sen og Michael Knudsen begyndte i star-ten af december, og skulle egentlig være afsluttet nu her i marts, hvis det blot hav-de drejets sig om certifikatet til CE-mærk-ning. Men dels er ISO 9001 kommet med, dels har Michael Knudsen haft travlt med andre opgaver.

Michael Knudsen: »Ydermere er der sket det, at vi oprindelig stræbte efter at la-de os certificere i udførelsesklasse 2. Men nu har vi fået en ordre, der forudsætter, at vi er i klasse 3. Derfor går vi et trin op, og det tager lidt længere tid at få på plads.«

Overflødigt kursus

I modsætning til mange andre har Michael Knudsen valgt ikke lade sig selv eller an-dre i virksomheden uddanne sig til nati-onal svejsekoordinator på de efterhånden velkendte kurser i Aalborg og Odense.

Michael Knudsen: »Jeg havde faktisk allerede tilmeldt mig et svejsekoordina-torkursus. Men jeg fandt ud af, at det ik-

ke er nødvendigt. Enten skal man have en uddannelse eller også kan man blive aner-kendt på baggrund af den erfaring, man al-lerede har. Der er ingen grund til, at jeg hiver 30 dage ud af min kalender, når det ikke er absolut nødvendigt.«

Knud Flensted-Jensen: »Ifølge 1090- standarden er det certificeringsbureauet, der afgør om svejsekoordinatoren har kva-lifikationerne i orden. Hvis han har en in-ternationalt anerkendt uddannelser er der naturligvis intet at diskutere. Der var der så nogen, der fandt på det nationale svej-sekoordinatorkursus i Aalborg og nu også i Odense, men det er unødvendigt for ni ud af ti af deltagerne, fordi de i forvejen har de nødvendige erfaringer til at kunne på-tage sig svejsekoordinatorrollen.«

Flensted-Jensen tilføjer, at Michael Knudsen umiddelbart kan blive godkendt som svejsekoordinator i udførelsesklasse 2. Når det drejer sig om klasse 3 må D&M Design trække på ekstern bistand, indtil Michael Knudsen har opnået den nødven-dige erfaring også dér.

Jubilæum hosSundby trapperStåltrappeproducenten Sundby Trapper, der var blandt de første til at opnå certifi-cering til at CE-mærke stål til byggeriet, har netop fejret 50 års jubilæum.

Morsø virksomheden blev grundlagt i 1964 af smedemester John Iversen, som smede-og VVS-forretning. Omkring 1970 startede produktion og montage af ståltrapper.

I dag producerer firmaet alle former for ståltrapper, værn, altaner og smede-arbejde i kombination med træ og glas. Tegninger og beregninger udføres på egen tegnestue. Produktionen foregår i Nordvestjylland, mens firmaets produkter monteres i hele Norden, primært dog i Københavnsområdet, hvor montageafde-lingen er beliggende.

Sundby Trapper har bl.a. NOVO, Siemens og Arkitekternes Hus på reference-listen.

»Det er dejligt at vi nu har haft certificeringen på plads i to år, så vi har det hele kørt godt ind, inden lovkravets ikrafttrædelse den 1. juli i år,« understreger Søren Iversen der sammen med Carsten Nielsen er indehaver af virksomheden.

Jubilæet blev fejret med en reception for kunder, leverandører og venner af hu-set den 14. marts på Øst Vilsund Færgekro.

Kom ind i kampenMichael Knudsen er ikke typen, der piber over kravene til CE-mærkning:

»Jeg synes, det er fair nok, at turen nu kommet til os smede. Kvalitetssikring har været et krav til vvs’erne og elektrikerne i mange år. Det vi laver, kan det gå rigtig galt, hvis det ikke er i orden. Og det go-de ved kravet om CE-mærkning er, at det gælder for alle smede i hele Europa. Det er ikke bare Danmark, der er den pæne dreng i klassen.

De nye krav vil uden tvivl medføre en vis form for udrensning blandt de eksiste-rende virksomheder. Men nok så meget vil det formentlig lægge hindringer i vejen for nye, der vil starte en virksomhed op. Det vil kræve en større udskrivning at have certifikatet på plads, inden den første kun-de indfinder sig i butikken.«

Og et råd til dine kolleger?»Kom ind i kampen. Det haster, og det er ikke så svært, som mange måske forestil-ler sig.«


ENEGI & MILJØ

Solcellebranchen vejrer morgenluftEfter brat fald i 2013 forventer formanden for Solcelleforenin-gen, at et går fremad i år.

Tilbage i 2012 blev der ifølge Energinet opstillet 70.241 solcelleanlæg i Danmark med en samlet effekt på 381 MW. I 2013 er der kun installeret 14.576 solcelleanlæg med en samlet effekt på cirka 152 MW.

Optimisme

Trods det voldsomme fald ser man i Dansk Solcelleforening optimistisk på mulighe-derne for det år, der lige er begyndt.

»2013 har været et år med udfordrin-ger for branchen, fordi vi stadig mangler den endelige udmøntning af de gentagne lovændringer, der blev gennemført. Der er fortsat flere usikkerhedsmomenter. Det gælder reglerne for kommunale anlæg, be-stemmelser om hvilke anlæg der er omfat-tet af overgangsordninger og usikkerhed om, hvilken afregningspris solcelleejerne kan regne med,« siger Solcelleforeningens formand, Flemming Vejby Kristensen til Jyllands-Posten.

Han er samtidig forretningschef i ener-giselskabet EnergiMidt, der også er en af aktørerne i solcellebranchen.

Usikkerheden skyldes, at der stadig mangler en EU-godkendelse.

»Det er ikke sundt for en branche, at den gennemlever så stor usikkerhed, som det har været tilfældet i solcellebranchen. Men alligevel fornemmer vi, at markedet nu så småt begynder at rette sig. Solcelleanlæg-gene bliver stadig billigere, teknikken bli-ver bedre, og efter boomet i 2012 ved al-le, hvad solceller er,« forklarer Flemming Vejby Kristensen.

Efter et flyvende 2012, hvor efterspørgslen på solceller på det nærmest eksploderede, var 2013 præget af en markant opbrems-ning i solcellemarkedet. Men nu er der lys forude, mener man i solcellebranchen.

Det bratte fald sidste år hænger sammen med, at der gentagne gange blev ændret på tilskudsreglerne, som efter politikernes opfattelse var blevet lidt for lukrative for ejerne af solcelleanlæg.

Flemming Vejby Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening, ser optimistisk på muligheder-ne for branchen.

Solceller i nybyggeriSamtidig vinder solcellerne i stadig højere grad ind i nybyggeriet.

»I dag kan solcellerne med en dygtig ar-kitekt indpasses så fint i nye huse, at de ikke på nogen måde virker skæmmen-de. Samtidig har lovændringerne betydet, at det for private faktisk er blevet billige-re at montere anlæggene. Tidligere skulle anlæggene være på 6 kW for at producere så meget strøm som muligt. Nu tilpasses de husstandens årsforbrug, der typisk kan dækkes med et mindre – og billigere – an-læg,« tilføjer han.

»Hos EnergiMidt oplever vi, at pri-vatkunderne igen begynder at efterspør-ge solcelleanlæg,« siger Flemming Vejby Kristensen. Hos EnergiMidt begynder pri-serne ved godt 50.000 kr. for de mindste anlæg.

Færre tilbage i branchen

Da solcelleboomet toppede, blev der an-slået, at branchen beskæftigede cirka 6000 personer. Det tal er faldet, men Flemming Vejby Kristensen har ikke et aktuelt tal.

»Der er forsvundet nogle aktører, men medlemstallet i vores forening er stabilt, og jeg tror, at vi nu vil se, at aktørerne får et mere stabilt forretningsgrundlag. Hos EnergiMidt er solceller blot ét forretnings-område, og sådan er det også hos elinstal-latørerne. Solcellerne er kommet for at bli-ve,« siger Flemming Vejby Kristensen til Jyllands-Posten.


ENERGI & MILJØ

BedreBolig (tidligere kaldet Grøn Boligkontrakt) er en ny ordning, som skal gøre det enklere og mere overskueligt for danske boligejere at ener-girenovere ved at give dem mulighed for en samlet, kvali-ficeret løsning til at energifor-bedre boligen.

Af Carsten Essler Helmer, energikonsulent i DS Håndværk & Industri.

brug for meget konkrete og værdiskaben-de initiativer, for at BedreBolig ikke ender som endnu en ordning, endnu et frivilligt tilbud, endnu en kampagne, der fungerer fint på papiret, men ikke flytter ret meget ude i det virkelige liv.

BedreBolig giver virksomheder, der be-skæftiger installatører med flere mulig-hed for at uddanne BedreBolig-rådgivere. Virksomhederne kan derefter godkendes til at levere en samlet rådgivningsydelse til danske boligejere i hele processen i forbin-delse med en energirenovering.

Det er en frivillig godkendelsesordning, som så vidt vi kan se på nuværende tids-punkt ligger relativt tæt op af det indhold, der allerede i dag er fx i de efteruddannel-sesforløb, brancheforeningerne udbyder på energiområdet.

Vi har også tidligere set forsøg med hel- eller halvoffentlige ordninger, der promo-verede lister over virksomheder med dette eller hint uddannelsesforløb, og som derfor var »godkendt«.

I DS Håndværk & Industri er vi på alle måder enige i hensigten. De danske bolig-ejere skal i meget højere grad motiveres til energirenoveringer, og vi og vores med-lemsvirksomheder medvirker meget gerne med vores ekspertise både i forhold til råd-givning og installation.

Men jeg tror, at både de boligejere, der skal motiveres og sætte i gang, og de virk-somheder, der skal rådgive og udføre, har

Energirådgivning er grundlaget for ud-vikling – både for den enkelte forbruger og for samfundet. VE-løsninger skal væ-re bæredygtige, de skal være både praktisk gennemførlige, faglige solide og med gun-stige tilbagebetalingstider. Det skal vi altid holde os for øje, og det arbejder vores med-lemsvirksomheder for hver eneste dag.

Det er bestemt positivt med tiltag, der hjælper denne proces yderligere på vej. Men vil BedreBolig være reelt værdiska-bende for forbrugerne (og for samfundet)? Pålægges virksomhederne i virkeligheden en ny byrde i forhold til både uddannelse, kontrol og opfølgning? Og vil det give øget motivation hos boligejerne?

BedreBoligs nye hjemmeside kan ses på: http://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/bedrebolig

BedreBolig: Er det mereend fine ord på papir?


BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].

DS Stål-konstruktion leverer 470 tons stålVirksomheden i Hobro er godt halvvejs i en omfattende leverance til den nye Mærsk-bygning ved Panum Instituttet, hvor et 16 etager højt forsker-tårn bliver det nye vartegn.

Med et højhus på 16 etager- lidt større end Rigshospitalet i baggrunden - vil det udvidede Panum Insti-tut sætte sit præg på København. (Foto: C.F. Møller)

DS Stålkonstruktion er i gang med at ef-fektuere en af de største ordrer nogensin-de. 470 tons stål skal leveres til udbygnin-gen af Panum Instituttet i København.

Frem til næste sommer udbygges Pa-num Instituttet med en 35.000 kvadratme-ter, der skal danne rammen om fremtidens forskning inden for områder som kræft,

hjertesygdomme, demens, sukkersyge og allergi.

Bygningen, der er tegnet af Arkitektfir-maet C. F. Møller, består af fire lave byg-ninger i en stjerneformet komposition, der danner base for et højhus i 16 etager. De mange nye kvadratmeter skal rumme bio-medicinske laboratoriefaciliteter, under-visningslokaler, auditorium, kantine, cy-kelkælder og en ny hovedindgang. Hertil kommer ny forplads og campuspark med boldbane, opholdspladser, gang- og cykel-stier.

Fire etaper

Første spadestik blev taget i august 2012, og projektet er nu så langt i processen, at de første stålkonstruktioner er ved at blive monteret.

Den opgave står DS Stålkonstruktion for. Hobro-virksomheden arbejder som underentreprenør og har siden i sommer arbejdet på leverancen.

»Dener opdelt i fire etaper, og den før-ste etape, som vi snart afslutter, svarer til halvdelen af den samlede opgave,« fortæl-

ler projektleder Hans Jørgen Mølgaard til Building Supply.

»Det er en meget kompliceret og ud-fordrende konstruktion. Der er ingen lige vinkler – det hele er skævt og rundt, så vi er glade for at Auto CAD’en er opfundet,« fortsætter han.

Største enkeltprojekt

De knap 43.000 nye kvadratmeter har et budget på 1.323 mio. kr., hvoraf A.P. Møl-ler Fonden bidrager med de 655 mio. kr. Bygningsstyrelsen, der er bygherre på pro-jektet, finansierer den resterende del.

Udvidelsen af Panum indgår i planer-ne for Copenhagen Science City, som om-fatter området omkring Københavns Uni-versitets naturvidenskabelige fakulteter, Professionshøjskolen Metropol og Rigs-hospitalet. Copenhagen Science City rum-mer dermed en af Europas største koncen-trationer af uddannelse, grundforskning og anvendt forskning inden for farmaci, sundhedsvidenskab og naturvidenskab. 30.000 studerende og medarbejdere har til dagligt deres gang i området.

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.


Simpson Strong-tie giver plads til folk med særlige behov

Simpson Strong-Tie A/S i Boulstrup lidt uden for Odder har fået den ærefulde titel som årets mest rummelige arbejdsplads i Odder Kommune. Virksomheden fik pri-sen for sin indsats for borgere og medar-bejdere, der har behov for at blive hjulpet videre.

Det er det lokale beskæftigelsesråd, der uddeler prisen. Den gives til en virksom-hed, der gør en særlig indsats for at rumme medarbejdere med særlige behov.

Siger sjældent nej

Prisen blev overrakt af formanden for be-skæftigelsesrådet, viceborgmester Niels Rosenberg, der omtalte de gode erfaringer,

Beskæftigelsesrådet i Odder Kommune har kåret den ame-rikansk ejede virksomhed som årets mest rummelige arbejds-plads.

som jobkonsulenterne i Odder Kommune har med virksomheden:

»Jobkonsulenterne har sjældent fået et nej, hvis de har henvendt sig med en bor-ger, der har haft behov for at blive hjul-pet videre. Det har været borgere, der har været længe væk fra arbejdsmarkedet og derfor har haft brug for et sted, hvor kva-lifikationerne har kunnet udbygges og selvtilliden har kunnet genopbygges.

Simpson Strong-Tie har ikke bare lagt arbejdsplads til praktikophold, men fulgt det sociale ansvar til dørs ved i flere tilfæl-de efterfølgende at ansætte vedkommen-de. Også egne medarbejdere med arbejds-mæssige problemstillinger har de evnet at fastholde.«

Medarbejderne tilfredse

I sin takketale erklærede direktør Morten Gregersen, Simpson Strong-Tie, sig stolt og glad for prisen:

»Det har altid været et princip for os, at vi gerne vil fastholde medarbejdere, men

På podiet bliver prisen og en check på 15.000 kr. overrakt af viceborgmester Niels Rosenberg til direktør Morten Gregersen. Til venstre HR-ansvarlig Janne Houkjær og fabrikschef Ivan Lykke Rasmussen. Til højre tillidsrepræsentanterne René Hansen og Finn Tellstrøm. (Foto: Odder Kommune)

også at yde en hjælpende hånd til Odder-borgere, der i en periode måske har været uden for arbejdsmarkedet. Der er mange eksempler på, at midlertidige ansættelser har ført til fastansættelse.

At vi nu får denne pris ligger i fin for-længelse af den personalepolitik, som koncernen står får. Som amerikansk ejet virksomhed skal vi leve op til forskellige etiske regelsæt, og herunder hører et godt arbejdsmiljø og et godt samarbejdsklima.«

Morten Gregersen fortalte videre, at en nylig gennemført tilfredshedsundersøgel-se har vist, at mellem 80 og 90 pct. af med-arbejderne på Simpson Strong-Tie i Odder er meget tilfredse med at arbejde på virk-somheden.

Amerikanske Simpson Strong-Tie over-tog for ni år siden den daværende familie-ejede BMF. Virksomheden beskæftiger 105 ansatte og produceres bygningsbeslag af næsten enhver slags. 75 pct. af produk-tionen eksporteres, fortrinsvis til Norden, Tyskland, Polen og Tjekkiet.


BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].

ICS fusionerer tilstærk industriel kølevirksomhed

ICS Roskilde A/S og ICS Industrial Cooling Systems A/S i Vojens har efter længere tids samarbejde officielt fusione-ret til ICS Industrial Cooling Systems A/S (ICS). Bag ICS står ejerne af de to fusio-nerede virksomheder, Jan Lund Pedersen og Lars Christiansen, med hver deres hol-dingselskaber.

Formålet med fusionen er at skabe en fælles stærk virksomhed på det industrielle

Jan Lund Pedersen og Lars Christiansen har slået sig sammen.

og semi-industrielle kølemarked, hvor især mejerimarkedet, samt nichemarkedet frugt og grønt lagring og modning spiller en stor rolle for ICS. De fælles kompetencer gør ICS i stand til at løfte endnu større opgaver fremover. Senest blev det bevist ved en in-novativ varmepumpeløsning for Energicen-tralen i Bjerringbro, solgt af ICS Energy.

ICS Energy forbliver uændret

I forbindelse med fusionen fastholder de to holdingselskaber det fælles ejede selskab ICS Energy A/S som et selvstændigt salgs-selskab med fokus på industrielle var-mepumpeløsninger. Selskabets formål er udelukkende at lave de bedste energiop-

VVS Søberg overtager konkurrentVVS Søberg har overtaget Bosse s Blik-kenslagerforretning i Sønderborg. Dermed bliver VVS Søbergs en væsentlig større spiller i Sønderborg Kommune, og VVS-koncernen med hovedkvarter i Vojens har nu ca. 165 medarbejdere fordelt på 12 af-delinger i Jylland, på Fyn og på Sjælland.

»Målet med overtagelsen af Bosse s Blikkenslagerforretning er at øge vores aktivitet i Sønderborg kommune samt op-nå yderligere stordriftsfordelene samtidig med, at nærheden til kunderne bevares lo-kalt,« siger Kent Nielsen, afdelingschef og medejer af VVS Søberg. Han tilføjer:

»Det, der har været vigtigst for os i den-ne sammenhæng, er at bevare den lokale nærhed og relation til kunderne, samtidig med at vi øger specialiseringen inden for vores kernekompetencer og sikrer, at vi får udbytte af stordriftsfordelene. Netop den lokale nærhed og de relationer, der er mel-lem de enkelte montører og kunderne, er en styrke i begge virksomheder. Og netop

Med købet af Bosse’s Blikken-slagerforretning styrker VVS Søberg sin position i Sønder-borg Kommune

Bjarne »Bosse« Clausen (tv.) og Kent Nielsen, VVS Søberg, er blevet kolleger i stedet for kon-kurrenter.

timerede varmepumpeløsninger for kun-dens applikation uafhængig af varmepum-peproducent.

»Vi ser fusionen som det næste naturlige spring for vores virksomheder for at vok-se og blive mere konkurrencedygtige i et marked med relativ få spillere, men hvor opgaverne kun bliver større, og kravene stiger,« siger de to ejere og pointerer sam-tidig, at de ønsker at fastholde nuværende kunder og kompetenceområder.

»Med fusionen af ICS har vi lagt grund-stenen for en yderst seriøs industriel kø-levirksomhed og bliver i stand til at ta-ge endnu større opgaver ind«, fastslår Jan Lund Pedersen og Lars Christiansen.

stordriftsfordelene er afgørende i en tid, hvor dækningsbidraget er særdeles presset over alt i byggebranchen.«

Den bedste beslutning

Efter mange år som selvstændig var salget til VVS Søberg en beslutning, der kræve-de en hel del overvejelse for Bjarne »Bos-se« Clausen. Han fortsætter i VVS Søberg med daglig kontakt til kunderne og med-arbejderne.

»I alle årene har det handlet om at ud-vikle forretningen – og dermed udvikle medarbejderne. At blive en del af VVS Søberg A/S vil sikre, at både kunder og medarbejdere får de bedste muligheder for fortsat udvidelse og udvikling. Så selv om det naturligvis har været noget, jeg har tænkt meget over, er jeg ikke i tvivl om, at det er det bedste for mig, virksomhe-den, kunderne og de ansatte,« siger Bjarne »Bosse« Clausen.


Af Jacob thiel, cheføkonom,Håndværksrådet

Opråb til politikerne: Skat på arbejde skal ned

Danskerne betaler stadig alt for meget til staten, når lønchecken tikker ind. Det mener et stort flertal af de små og mellemstore virksomheder ifølge en ny måling foretaget af Håndværksrådet.

Kravet om lavere skat på arbejde lyder fra en bred vifte af SMV’erne. Uanset om man opererer indenfor industri eller byggeriet er meldingen til regeringen: Brug vækstpak-ken til først og fremmest at sænke per-sonskatterne.

Foruden at øge arbejdsudbuddet herhjemme vil lave-re personskatter give medarbejderne en tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats.

Opsvinget lader desværre vente på sig, og i Hånd-værksrådet vurderer vi, at der i den grad er brug for et

ekstra skub til landets mindre virksomheder. Det gæl-der ikke mindst de såkaldte eksportspirer, der står på spring for at erobre nye markeder i udlandet.

Højt på SMV’ernes ønskeliste er også nedsættelse af henholdsvis energiafgifter og selskabsskattesatsen, men også bedre afskrivningsmuligheder og længere betalingsfrister vil falde i god jord hos en del SMV’ere.

SMV’erne har svaret på følgende spørgsmål: Hvilke skattepolitiske tiltag vurderer du, vil udgøre den største forbedring af dine vilkår for at drive virksomhed? (mulighed for flere svar)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

Andet

Længere betalingsfrister, eks. frister for afregning af moms

Bedre afskrivningsmuligheder for investeringer i ny driftteknologi, apparatur og maskiner

Bedre afskrivningsmuligheder i øvrigt

Nedsættelse af selskabsskattesatsen

Nedsættelse af energiafgifter

Nedsættelse af skatten på arbejde

Hvilke skattepolitiske tiltag ønsker SMV'erne?

Mindre byggevirksomheder Mindre industrivirksomheder

Kilde: Håndværksrådets konjunkturundersøgelse 1. kvartal 2014

Kilde: Håndværksrådets konjunkturundersøgelse 1. kvartal 2014


FORENINGSNYt

Fyns Stift har 125-års jubilæum

DS Lokalafdeling Fyns Stift har generalforsamling og fejrer 125 års jubilæum lør-dag den 26. april. Arrangementet foregår på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart. Generalforsamlingen begynder kl. 13.00, og om aftenen er der fest-middag og dans. Mens generalforsamlingen foregår, er der et særligt program for ledsagere. Dagsorden for generalforsamlingen fremsendes til medlemmerne.

På bestyrelsen vegneFleming Frederiksen, formand

DS Horsens & OmegnLokalafdelingen holder ordinær ge-neralforsamling fredag den 25. april kl. 15.00 på Oasen (Dagnæs Sog-negård), Sognevej 3, 8700 Horsens. Forslag til behandling skal være be-styrelsen i hænde senest otte dage før generalforsamlingen. Dagsorden sendes til medlemmerne.

Med venlig hilsenBestyrelsen

Legat til trængendesmedemestreDer er nu mulighed for at søge smedemester N.P. Rasmussen og hustru Kirstine Rasmussens mindelegat. Legatportioner uddeles til hjælp til trængende smedemestre eller disses enker eller børn. Fortrinsvis til blinde eller leddegigtramte. Udbetalinger sker hvert år den 16. maj, som er stifternes bryllupsdag og stiftelsesdag for davæ-rende Gl. Roskilde Amts Smedemesterforening.

Legatet administreres nu af lokalafdeling DS Sjælland Midt & Syd.

Ansøgninger skal senest den 22. april sendes til kasserer Gert Christoffersen. På mail: [email protected] eller til adressen Åbovej 9, 4160 Herlufmagle. Har du spørgsmål kan du ringe på telefon 27 64 60 11.

Lokalafdeling Fyns StiftBeslagsmed Christian Müller, Søbjerggårdvej 20, 5240 Odense NØ.

Dracon ApS, Jacek Owsiak, Søballehøjen 40, 5270 Odense N,

Lokalafdeling MidtjyllandMidtjysk Carporte ApS, Kim Godskesen, Kløvervænget 16, 8620 Kjellerup.

Lokalafdeling VestsjællandGundorph s Hestebeslag, Jens Gundorph, Plantagevænget 1, 4340 tølløse.

Lokalafdeling Randers OmegnAuning traktor- og Maskinværksted A/S, Ole Jacobsen, Østergade 32, 8963 Auning.

Lokalafdeling VestMillit Plastbearbejdning ApS, Louise Agner, Foldinggårdevej 2, 6650 Brørup.

Lokalafdeling MidtVestStilling Construction v/B. Stilling, Niels P. thomsens Vej 12, 7500 Holstebro.

Lokalafdeling Søndre BirkVizion VVS ApSRene Druschke Larsen, Myrholmen 56, 2760 Måløv.

Patricks Beslagsmedie Patrick Pedersen, Hessensgade 15, 1.sal – 109, 2300 København S.

Hårlev Smede og Maskinværksted ApSLars Dam Larsen, tingvej 4, 4652 Hårlev.

Lokalafdeling Sønderjylland Sundeved Beslagsmedie Finn thomsen, Lundsø 2, Ullerup, 6400 Sønderborg.

Lokalafdeling VendsysselBeslagsmed Jesper Krogsgaard thise Engvej 22, 9700 Brønderslev.

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri


Vi leverer varerne...

Beholdere &stålskorstene

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

EDB

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Fyringsanlæg

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og

CTS-anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Kolding · Randers

Kantpresse

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Kurser & uddannelse

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumule-ringstanke og siloudstyr.

Hydraulik

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte


Løfteborde

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Vi leverer varerne...

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

Lækagesporing

Plasma- og fl ammeskæring

Maskiner og elektroværktøj

Laserskæring

Overfl adebehandling

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Lønservice

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifi kat-svejsning


Overfl adebehandling

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Kvalitetsstyring


Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita RasmussenTlf. 51 17 14 24 · [email protected]

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

Pumper

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer


Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D3650 ØlstykkePhone: +45 36 46 77 30Fax: +45 23 13 41E-mail: [email protected]: www.ferrotek.dk

Stålkonstruktioner VVS

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

AFS

END

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386DS-bladet er med

på farten

bladetwww.ds-bladet.dk

Fra nu af har du altid DS-bladet med i lommen, i tasken eller under armen. Du kan nemlig læse

det nyeste blad og tidligere numre på iPad, iPhone, Android og andre mobile enheder.

Adressen er www.ds-net.dk/dsbladet/mobil.

Eller du kan skyde genvej med QR-koden:

Documents

DS-blader nr. 3, 2014