DS-bladet nr.3, 2013

13. marts | 2013 I 104. årgang 3 bladet

Indgreb mod konkursryttere og karteller 13/35

Ny undersøgelse:Mangel på faglærte 14

Ud over landets grænser:Stort tema om eksport og sourcing 18-33

Regeringens vækstplan:Håndværkerfradraget er genoplivet 4-6

2 | DS-bladet nr. 3 2013

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives af branche- og arbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncesalg:Mediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 1707200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: [email protected]

Oplag: 3350ISSN nr: 1602-7213

Tryk:Vestergaards Bogtrykkeri ApS

Forsidefoto:Ole Brikner for Aarhus Havn

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 4 2013Udgivelse den 10. april 2013.Deadline den 18. marts 2013.

Nr. 5 2013Udgivelse den 15. maj 2013.Deadline den 29. april 2013.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDHOLD

Tagkonstruktionen SKAL forstærkes 10

Virksomheder har brug for en retshjælpforsikring 34

Stor interesse for at arbejde med offshoreindustrien 36

Vvs-virksomheder bagude med it 7

3 Leder: Vi vil have erhvervsparate unge 4 Begejstring over håndværkerfradragets

genopstandelse 7 VVS-virksomheder bagude med it 8 Gevinster at hente på effektiv brug af it10 Obligatorisk uddannelse trækker ud12 Tagkonstruktionen SKAL forstærkes13 Indgreb på vej mod konkursrytteri14 Udsigt til voldsom mangel på faglærte15 Underskud i Jylland – overskud i København16 Kort nyt34 Virksomheder har brug for

en retshjælpsforsikring35 Karteller giver fængselsstraf36 Stor interesse for at arbejde

med offshoreindustrien 38 I lære som virksomhedens blæksprutte39 VENT-ordning er ikke en lukket fest40 Business & branche43 Foreningsnyt44 Navne45 Leverandørregisteret

TEMA: EKSPORT & SOURCING18 Eksport er for (næsten) alle!19 Kom godt i gang med eksport20 EKF hjælper med at få gang i eksporten21 Ingen lån uden sikkerhed22 Wila Maskinfabrik er klar til Rusland25 Penge til projekter med grønt indhold26 Lille virksomhed erobrer hele verden28 Norsk guld lokker

danske virksomheder nordpå29 Eksportforeningen tilbyder netværk30 Varm linje til Kina har fået flere muskler32 Barometret

DS-bladet nr. 3 2013 | 3

Vi vil have erhvervsparate unge

LEDER

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabat-portalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Folkeskolen skal styrkes, så den kan aflevere elever, som er gode nok. I dag er om-kring 15 procent ikke i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, når de for-lader folkeskolen, og det er bare ikke godt nok.

På den baggrund er der brug for nye tanker, og jeg er glad for, at der er godt gang i de politiske forhandlinger om en skolereform. Børne- og undervisnings-minister Christine Antorini lægger op til en aftale inden sommerferien, så den nye skole kan skydes i gang i august 2014.

Jeg kan kun bakke op om ministerens tanker om et generelt fagligt løft for alle og en særlig styrkelse af fagene dansk og matematik. Men jeg så gerne, at ambi-tionerne var endnu højere, så vores unge mennesker kommer ud af skolen end-nu bedre rustet til videre uddannelse. Og her er det vigtigt at pointere, at bedre rustet ikke kun handler om at gøre eleverne bogligt parate – de skal også være erhvervsparate, og det synes jeg, ministeren har det med at glemme.

Jeg mener, at alle elever skal have mulighed for at komme i erhvervspraktik al-lerede i 8. klasse – i dag kan skolerne vælge at tilbyde denne mulighed, men de kan også vælge det fra, og det sker desværre i de fleste tilfælde. Erhvervsprak-tik giver eleverne indtryk af dagligdagen på en arbejdsplads. De (og deres for-ældre) får en reel viden om de forskellige uddannelses- og erhvervsmuligheder, og det styrker deres valg af uddannelse og erhverv, når de skal vælge retning efter 9. klasse. Erhvervspraktik gør det naturligvis ikke alene – besøg og un-dervisningsforløb på de forskellige ungdomsuddannelser som en naturlig del af undervisningen i 9. og måske især 10. klasse er også en oplagt mulighed for at gøre eleverne erhvervsparate.

I forbindelse med forhandlingerne om reformen er oppositionen i øvrigt kom-met med forslag om, at folkeskolens afgangsprøve skal have en reel betydning for de unge i forhold til uddannelsesvalg. Det er et godt forslag. Der starter alt for mange unge på en ungdomsuddannelse, som ikke har de nødvendige evner og derfor falder fra. Hvis vi skal tage vores målsætning alvorligt om, at 95 pro-cent af vores unge skal tage en ungdomsuddannelse, må folkeskolen se i øjnene, at de har en forpligtelse til at gøre det bedre for vores unge – de skal være bog-ligt stærkere, og de skal være erhvervsparate til resten af livet. Erhvervslivet har brug for de unge – nu og i fremtiden.

Folkeskolen er kun det første trin.

Af Jim Stjerne Hansen, formand,DS Håndværk & Industri


NYHED

Begejstring overhåndværkerfradragetsgenopstandelse

Flere elementer i vækst-plan får positive ord med på vejen og skal ifølge regeringen bane vej for 150.000 flere job i den private sektor.

Af Jens Holme

»Regeringen er kommet til fornuft – heldigvis. I DS Håndværk & Industri er vi naturligvis meget glade for, at regeringen genindfører BoligJobord-ningen for hele 2013 og 2014 – det ligger der masser af jobskabelse og udvikling i,« siger formanden for DS Håndværk & Industri Jim Stjerne Hansen.

»Jeg vil gerne benytte lejlighe-den til at kvittere for, at regeringen har lyttet til os. Det er fornuftigt, po-sitivt, men også på høje tid. Vi hav-de gerne set, at fradraget var blevet hævet til f.eks. 50.000 kr. om året pr. husstand, men det må så komme næ-ste gang.«

Jim Stjerne Hansen lægger sig der-med på linje med en række andre er-hvervsorganisationer. Det kom som en overraskelse for de fleste, at rege-ringen for at par uger siden spillede ud med en så omfattende plan. Og ikke mindst at håndværkerfradraget genindføres efter at have været af-skaffet i to måneder.

Den genopstandne BoligJobord-ningen videreføres i 2013 og 2014. For at sikre størst mulig aktivitet i

Jim Stjerne Hansen: »Det er fornuftigt, positivt, men også på høje tid.«

Solar FASTBOX

Jesper Knopp, indehaver af Knopp VVS i Rødovre:

„Jeg sparer ca. 3.000 kr. om ugen med Fastbox”

„Med Fastbox har jeg reduceret firmaets grossistkørsel med 80%. Mine svende bliver mere effektive, når vi er på pladsen, og det øger min konkurrencedygtighed. Jeg bestiller op mod 15 Fastboxe om ugen, og det giver mig en besparelse på i hvert fald 3.000 kr.”, siger Jesper Knopp.

Prøv selv en Solar Fastbox. Vi kommer til dig, når du mangler materialer på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i stedet for at køre til grossisten efter varer.

Ring blot til Solar på 7652 7000 (Solar 000),og du er i gang med at spare tid og penge.

JESPER SCORER KASSEN

Læs mere på www.solar.dk/fastbox

2013 genindføres ordningen med fuld virk-ning i 2013 – altså uden pause i januar og februar. Ordningen fortsætter uændret med fradragsberettigede udgifter på højest 15.000 kr. pr. person.

Provenuvirkningen ved initiativet er ef-ter tilbageløb og adfærdseffekter beregnet til en udgift for statskassen på 1,5 mia. kr. årligt i 2013 og 2014.

Nye finansieringsmuligheder

Også en nedsættelse af selskabsskatten til 22 procent er en del af regeringens vækst-plan. Og for små og mellemstore virksom-heder er der grund til at holde øje med løf-tet om at styrke markedet for udstedelse af erhvervsobligationer i Danmark. Erhvervs-obligationer anvendes i andre lande væ-sentligt mere som et markedsbaseret alter-nativ til bankfinansiering.

Regeringen vil derfor i efteråret 2013 fremsætte lovforslag, der vil muliggøre an-vendelsen af repræsentanter (»trustees«) i forbindelse med obligationsudstedelser. Anvendelsen af repræsentanter betyder, at erhvervsobligationer bliver et relevant al-ternativ for flere virksomheder.

Endvidere vil regeringen skabe mulig-hed for, at bankerne kan udstede obliga-tioner på grundlag af en portefølje af er-

nansieringsinstitution, tilbud fra byggefir-maer mv. og garanti for det udførte arbejde.

De »grønne aktører« skal sikre en let tilgængelig, kvalificeret og samlet rådgiv-ning. En samlet pakke vil ifølge regeringen gøre det lettere for de enkelte bygningseje-re at gennemføre energirenoveringer og vil derfor kunne effektivisere energianvendel-sen i private bygninger. Modellen indebæ-rer blandt andet, at Energistyrelsen opretter en hjemmeside, der skal formidle kontakt mellem bygningsejere og »grønne aktører« og samle erfaringer.

Der gennemføres en analyse af mulig-hederne for at fremme finansiering via re-alkredit og bankvirksomhed, herunder om boligmarkedet er tilstrækkelig transparent, så prisdannelsen afspejler bygningernes energitilstand og dermed sikrer, at rentable energirenoveringer bevarer deres værdi, når ejendommen skal sælges. Desuden om energiforhold kan inddrages bedre i banker og realkreditinstitutters lånerådgivning og værdifastsættelse af ejendomme og om det ville være muligt at indgå aftaler om i stør-re omfang end i dag at betale investeringen i energirenovering over energiregningen.

Regeringens vækstplan er til forhandling mellem Folketingets partier i disse uger og ventes at være helt på plads inden påske.

Bjarne Corydon sidder på forsædet i forhandlingerne om regeringens vækstplan.Foto: Stig Stasig.

hvervsudlån (»sekuritisering«). Det vil gøre det mere attraktivt for bankerne at låne ud til erhvervslivet.

EKF styrkes

Regeringen vil styrke Eksport Kredit Fon-dens garantikapacitet, fordi danske eks-portvirksomheder oplever, at deres kunder har vanskeligt ved at opnå finansiering. Det er derfor regeringens mål, at efterspørgslen efter garantier også i de kommende år skal kunne imødekommes, og de danske eks-portvirksomheder dermed ikke mister or-drer som følge af deres kunders manglende adgang til finansiering.

På den baggrund vil EKF få mulighed for at udstede nye eksportgarantier for 10-15 mia. kr. i de kommende år og dermed understøtte dansk eksport.

Energibesparelser

Samtidig lægger regeringen op til en me-re effektiv energispareindsats efter det så-kaldte »One stop shop«-princip.

Der udarbejdes i løbet af 2013 et enkelt koncept, hvor en såkaldt »grøn aktør« kan give et tilbud til bygningsejere med en sam-let pakke med forslag til energibesparende tiltag. Pakken skal i ét tilbud samle rådgiv-ning, projektudarbejdelse, kontakt til fi-



Am Bahnhof 20DE-24983 Handewitt

www.ews.dkFax : +49 4608/1663

Tel.: +49 4608/6075-600

[email protected]

Håndværkets Partner

photovoltaik.dkDe bedste kvalitetsmærker under et tag

Din solcelledistributør

Mere kvalitet og service til solcelleinstallatører.

Nye rammebetingelser 2013Solcelleanlæg kan stadigvæk betale sig!

Væsentlige ændringer:

• godtgørelse på 1,30 Kr/kWh i 10 år• anlægsstørrelse på op til 400 kWp• private og ehrvervsanlæg ligestilles

Derfor bestemmes rentabiliteten især af følgende faktorer:

1. store tagflader gode tekniske betingelser2. højt strømbehov om dagen høj egetforbrugskvote3. høj strømpris godt potentiale for besparelse

Gå på ews.dk/regneeksempler og se vores renditekalkulationer for de nye målgrupper, som f.x. supermarkeder og landmænd.

”Kontakt os, for at få detpassende tilbud til den rigtige målgruppe.“

Bernd HinrichsenSalgschef PV

Vores k

valite

tsmærke

r:

IT

VVS-virksomhederbagude med itMange it-systemer er af ældre dato og hver tredje virksomhed har planer om primært nyt økonomisystem, viser undersøgelse foretaget af DS Håndværk & Industri.

Af Jens Holme

Det er ikke investeringer i nye it-løsninger, som de senere år har stået øverst på dagsordenen hos medlemsvirksomhe-derne i DS Håndværk & Industri. Det fremgår af en under-søgelse foretaget blandt 232 virksomheder i vvs-branchen.

Godt halvdelen – 51 procent – har et økonomisystem, der er ældre end ti år. Og i syv ud af ti vvs-virksomheder er økonomisystemet mere end fem år gammelt. Ifølge under-søgelsen er mange virksomheder opmærksomme på, at det nuværende system er ved at være uddateret. 34 procent an-giver, at de har planer om ny it – primært et nyt økonomi-system – og 23 procent fortæller, at de vil investere inden for de næste to år.

Generelt er virksomhederne imidlertid tilfredse med de-res it-systemer. C5 er det mest anvendte økonomisystem, og 90 procent af brugerne erklærer sig »meget tilfredse« eller »tilfredse«.

Den elektroniske faktura er på vej til at slå igennem. Seks ud af ti virksomheder sender i et eller andet omfang elektroniske fakturaer til deres kunder. Derimod er for-skellige former for scanner og mobilløsninger endnu i de-res vorden. Kun 11 procent har prøvet den mulighed.

Virksomhederne er også blevet spurgt, hvilket lønsy-stem, de benytter. Her kommer Multidata ind på førsteplad-sen og 92 procent angiver, at de er »meget tilfredse« eller »tilfredse«. 27 procent benytter ifølge undersøgelsen ikke noget lønsystem.

Endvidere viser undersøgelsen fra DS Håndværk & In-dustri, at 67 procent ikke anvender it-løsninger til projekt-styring og 73 procent bruger ikke it-værktøjer til projekt-styring.

Ikke overraskende viser undersøgelsen, at der er et di-rekte forhold mellem virksomhedernes størrelse og anven-delsen af it-løsninger. Det er således kun få af de mindste virksomheder med færre end fem ansatte, der har et øko-nomisystem.


IT

Gevinster at hentepå effektiv brug af it

Små og mellemstore virk-somheder kan have stor nytte af rådgivning om de mest optimale digitalise-ringsmuligheder

Af Dorthe Christiansen, informationschef i GTS – Godkendt Teknologisk Service

Små og mellemstore virksomheder har sjældent indblik i, hvordan virksomheden kan udvikles og effektiveres ved hjælp af it. Dertil kommer, at virksomhederne ofte ikke har et overblik over it-markedet. Der-for ender virksomheder alt for ofte med it-løsninger, der er for dyre og komplekse, og som ikke understøtter forretningen fuldt ud.

Det er ifølge Jan Overgaard, der er cen-terleder for det landsdækkende IBIZ-Cen-ter, nogle af de udfordringer, disse virk-somheder i dag står overfor.

»It-rådgivning målrettet de små og mel-lemstore virksomheder er stadig et for-holdsvis uopdyrket område. Der er kun få egentlige it-rådgivere, som henvender sig direkte til små og mellemstore virk-somheder. Samtidig har mange af de især mindre virksomheder ikke tradition for at købe it-rådgivning i forbindelse med en it-investering. Der er derfor et marked for professionel it-rådgivning, der hjælper virksomhederne med at forbedre deres forretning og deres konkurrenceevne ved hjælp af it-løsninger, der matcher forret-ningen,« siger Jan Overgaard.

God oplevelse

IBIZ-Center afholdt i samarbejde med DS Håndværk & Industri sidste år et temamø-de, hvor deltagerne bl.a. fik gode råd om it i forretningen. En af deltagerne, der fik vejledning af en konsulent fra IBIZ-Cen-ter, var Michelle Møgelvang fra virksom-heden Overbeck Stål:

»Det var en rigtig god oplevelse at få ny viden. Samtidig affødte dialogen med IBIZ-Center nogle rigtig gode betragtnin-ger. Det overordnede billede, konsulen-terne havde af virksomheden, var meget retvisende og med god føling for virke-ligheden her. Flere løsningsforslag var be-stemt også realistiske og omkostningsven-

Steen Hoeck Klausen: »It-udviklingen går utro-ligt stærk, og det er ofte svært for virksomheds-ejerne at overskue de mange muligheder og løs-ninger.«


lige. Men problemstillingen her er mangel på tid til fordybelse i tunge emner som im-plementering af fx nyt ERP system. Selv-om vi er klar over, at nye it-løsninger netop kunne frigive mere tid, bliver vi desvær-re bremset i udviklingen på grund af den manglende tid,« fortæller Michelle Mø-gelvang og uddyber:

»Vi bruger rigtig meget tid på at leve op til de lovmæssige eksterne krav (BR08, CE mærkning/certificering m.m.). Det er tun-ge processer at arbejde med, og når dette arbejde er afsluttet, vil det formentlig stille andre og nye krav til vores it-løsning. Det er også en af grundene til, at vi har væ-ret lidt tilbageholdende med de store inve-steringer. Men overordnet set, har det væ-ret rigtigt godt at høre om it-mulighederne, også selvom vi ikke har fået ført de »øn-skede« ændring ud i livet. For processen har sat gang i en masse tanker og åbnet øj-nene for, hvilke støtteværktøjer der findes derude.«

Inspiration er vigtig

Ifølge erhvervsudviklingschef Steen Ho-eck Klausen, DS Håndværk & Industri er det ikke udsædvanligt, at virksomhederne på den ene side finder de nye muligheder interessante, men på den anden side har svært ved at finde de nødvendige ressour-cer til at komme videre:

»Vi oplever i stigende grad virksomhe-dens interesse for digitalisering af deres virksomhed, men at virksomhederne har svært at finde de nødvendige ressourcer til at gennemføre processen i virksomheden. Det er mit indtryk, at mange har nydt godt af råd og vejledning fra IBIZ-Centerets medarbejdere. Det kan godt være de ikke handler i dag, men inspirationen kan de ta-ge med sig,« siger Steen Hoeck Klausen.

Steen Hoeck Klausen var ophavsmand til temamødet, og han fortæller, at han i det hele taget har et godt samarbejde med IBIZ-center:

»It-udviklingen går utroligt stærk, og det er ofte svært for virksomhedsejer-ne at overskue de mange muligheder og løsninger. Det er netop her DS og IBIZ-Center kommer ind i billedet. DS har styr på branchetendenser- og løsninger, mens IBIZ-Center kan hjælpe med en behovsaf-klaring i virksomhederne. Netop behov er centralt i forhold til at vælge den rigtige it-løsning og få den rigtige dialog med muli-ge leverandører. Samarbejdet understøtter dermed DS vision om at gøre hverdagen nemmere for medlemsvirksomhederne. At det tilmed er gratis for virksomheder, er jo også et plus,« siger Steen Hoeck Klausen.

Når virksomhederne skal i hus med en ny it-løsning, anbefaler både Steen Hoeck Klausen og Jan Overgaard, at virksomhe-der får professionel rådgivning, der sik-rer, at virksomheden får lige præcis den it-løsning, der understøtter forretningen – hverken mere eller mindre. Og i den for-bindelse kan IBIZ-Centeret uvildige it-rådgivernetværk være løsningen.

IT-Rådgivning

Rundt om i Danmark er der en række pri-vate rådgivere, der er valgt af IBIZ-Center til at tilbyde it-rådgivning. Med it-rådgiv-ning får virksomheden hjælp til at afdæk-ke og beskrive sit behov, indhente tilbud og få udarbejdet en handlingsplan.

IT-rådgivningen leveres i moduler á 15 - 20 timers arbejde (max 15.000 kr.). Hver ydelse skal give værdi for kunden og væ-re et afsluttet forløb. Forløbet sammensæt-tes af kunde og it-rådgiver, så det passer til kundens behov og økonomi.

Michelle Møgelvang: »Selvom vi er klar over, at nye it-løsninger netop kunne frigive mere tid, bli-ver vi desværre bremset i udviklingen på grund af den manglende tid.«

IBIZ-CenterIBIZ-Center drives i samarbejde mellem to GTS-institutter: Tekno-logisk Institut og DELTA. Formålet med IBIZ-Center er at nedbryde barrierer, der begrænser mindre virksomheders it-anvendelse og styrker den daglige drift og konkurrenceevne hos virksomhe-derne. Centret er etableret af Mini-steriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser samt Rådet for Teknologi og Innovation.Læs mere på: www.ibiz-center.dk

Kort om GTS – Godkendt Teknologisk ServiceGTS er forkortelse for Godkendt Teknologisk Service. For at kunne kalde sig et GTS-institut, skal man godkendes af ministeren for Forskning, Innovation og Vide-regående Uddannelser - der af navnet. De ni danske GTS-insti-tutter er alle medlem af GTS-bran-cheforeningen og står bag www.teknologiportalen.dk. Formålet med GTS-institutterne er at skabe flere innovative og konkurrence-dygtige danske virksomheder. Det sker gennem rådgivning og implementering af ny viden og teknologi. GTS-institutterne får også offentlige midler til at forske og udvikle inden for områder af særlige betydning for de danske virksomheder.


BESLAGSMEDE

Obligatorisk uddannelsetrækker ud

Beslagsmedenes hedeste øn-ske er havnet i en syltekrukke.

Af Jens Holme

Det trækker ud for beslagsmedene med at få opfyldt ønsket om obligatorisk uddan-nelse for at kunne etablere sig som beslag-smed. Formanden, Jakob Algot, oplyste på beslagsmedenes generalforsamling, at ef-ter at sagsområdet er flyttet fra Justitsmi-nisteriet til Fødevareministeriet er sagen tilsyneladende havnet i en syltekrukke.

»Men vi presser på for at finde en løs-ning. Den skal komme i forbindelse med en revision af hesteloven, og jeg tror, der sker noget snart,« erklærede Jakob Algot.

Han kunne glæde sig over en beskeden medlemsfremgang på tre virksomheder. Der er nu 111 medlemmer af beslagsme-degruppen i DS Håndværk & Industri.

Uddannelsen i fokus

Tilrettelæggelsen og afviklingen af be-slagsmedenes uddannelse har tidligere været udsat for hård kritik. Men nu er der tilsyneladende større harmoni.

»På KU SUND (Beslagsmedeskolen) er skoleopholdene nu inddelt i 14-da-ges-perioder mod før fire uger. Det pas-ser bedre med virksomhedernes behov. Samtidig er svendeprøverne blev justeret på nogle områder. Det har vi grund til at være tilfredse med. Til gengæld er det et problem, at alt for mange dumper til sven-deprøven og endnu værre at nogle virk-somheder lægger hindringer i vejen for deres lærlinges skoleophold,« sagde be-slagsmedenes formand.

Jakob Algot oplyste, at medlemsvirk-somhederne på nuværende tidspunkt har 51 lærlinge, hvoraf 22 bliver færdige i år. Det fik flere deltagere i generalforsamlin-gen til at opfordre deres kolleger til at hol-de lidt igen med at tage nye lærlinge ind.

»På grund af den økonomiske krise får vi mindre at bestille. Det nytter ikke no-get, at vi bliver ved med at sende flere ud

i et erhverv, der skrumper,« sagde Kurt Westergaard, Vojens Beslagsmedje.

Den problemstilling berørte Jakob Al-got i sin beretning med at bebude et kur-sus vedrørende alternative indtjenings-muligheder.

»Den øgede konkurrence må ikke føre til, at vi underbyder hinanden. For at und-gå det skal vi have mere at byde på. Der-for finder jeg det særdeles relevant med et kursus i, hvordan vi udvikler vore forret-ninger,« påpegede Jakob Algot.

Kvalitetssikring

Generalforsamlingen havde en længere de bat om en kvalitetssikringsordning i lighed med dem, der er etableret på fle-re andre håndværkerområder, men kon-klusionen blev, at det vil blive for dyrt og besværligt, hvis der skal skabes en obli-gatorisk ordning. Til gengæld har virk-somhederne hver især mulighed for frivilligt at underkaste sig en ISO-kvali-tetsnorm.

Flemming Christensen, Fyns Beslag-smedie ApS er fratrådt som formand for beslagsmedenes europæiske sammenslut-ning, EFFA. Samtidig er beslagsmedenes tidligere formand, Michael Kjær indtrådt i EFFA-bestyrelsen. Og på den internatio-nale front har beslagsmedegruppen i DS Håndværk & Industri flere udfordringer i den kommende tid.

I oktober er Danmark vært for EFFA Education Event med deltagelse af for-trinsvis lærlinge fra det meste af Euro-pa. Programmet står på både konkurren-cer og undervisning. Foruden at der bliver tid til erfaringsudveksling og turistbesøg. Arrangementet foregår på Metalskolen i Nordsjælland.

I 2016 er Danmark vært for Europame-sterskabet for beslagsmede.

Jakob Algot: »Den øgede konkurrence må ikke føre til, at vi underbyder hinanden.«


Beslagsmedene afventer obligatorisk krav om uddannelse.

3Book stand på Danmarks største VVS-messe for fagfolk.Kontakt os på telefon 65 56 02 89 eller www.vvs13.dk

Se hvad der rør sig inden for områderne:Sanitet, rør, fittings, målere, måleudstyr, pumper, vandvarmere, fyringsanlæg, kedler, beholdere, brændere, varmevekslere, ventilation, klima, varme, energianlæg, energistyring, energiløsninger, rådgivning m.m.

Hør hvad der rør sig på Energiens Torv:Hvilke muligheder og værdier er der for kunden ved at udskifte til energirigtige produkter f.eks. ventiler, units, ventilation, armaturer, pumper m.m.

Åbent dagligt kl. 9-17 (fredag 16) Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ

HUSK elektronisk registreringSpring køen over – udskriv gratis adgangskort på

www.vvs13.dk

Besøg VVS 2013 • 17.–19. april • Odense Congress Center


NY SOLCELLEVEJLEDNING

Tagkonstruktionen SKAL forstærkes

Det er ikke sikkert nok at fæstne beslagene til sol-cellepaneler direkte i spær og lægter, som det i mange tilfælde blev gjort under sidste års solcelleboom. Det slår en ny montage-vejledning fra Teknologisk Institut fast.

dominerende metode - især da salget af solceller nærmest eksploderede i 2012.

Behov for nye typer beslag

Ifølge den nye montagevejledning bør montørerne skrue en planke på over spær-rene eller en kraftig lægte mellem spærre-ne, som beslagene kan fæstnes i. Det er den eneste måde at overholde trænormen og det fælleseuropæiske bygningsreglement, Eurocode, på.

»Skal man være rigtig streng, så er det svært at se, at de anlæg, der er monteret på fabriksspær indtil nu, kan overholde normerne. Selv om montørerne har fulgt beslagsproducenternes anvisninger, så overholder de ikke bestemmelserne, for anvisningerne er lavet til kraftigere tag-konstruktioner,« siger Mathias Høeg.

Derfor er der behov for nye typer beslag, der passer til de danske tagkonstruktioner, mener Mathias Høeg. Det er Teknologisk Institut i dialog med branchen om.

Forhøjet risiko

Men selv om mange af de anlæg, der er blevet monteret i 2012, ikke overholder reglerne, vil Mathias Høeg ikke sige, at de alle vil medføre skader på taget:

»Jeg vil ikke gå ud og sige, at alt, der er blevet sat op, er helt forkert. Men vi må dog erkende, at der er en forhøjet risiko for skader, da mange anlæg ikke overholder normerne. Til gengæld er kravene i nor-merne altid udarbejdet med en vis bereg-ningsmæssig sikkerhed, således at de fle-ste anlæg nok skal blive siddende i mange år. Er man i tvivl, er det en god ide at få bygningskyndig rådgivning.«

Vejledningen ligger lige nu i sin første udgave, men Teknologisk Institut regner med hurtigt at komme med en opdateret udgave. Instituttet vil derefter løbende væ-re i dialog med solcelleleverandører, be-slagproducenter samt montører om udvik-ling af mulighederne for montering.

Sidste års solcelleboom, der fik den instal-lerede kapacitet til at stige fra ca. 20 MW i januar til ca. 230 MW ved udgangen af 2012, er i mange tilfælde udført på en må-de, der kan give skader på de huse, hvor panelerne nu blinker i vintersolen.

Beslagene til mange paneler er nemlig fæstnet direkte i spær og lægter, som ikke er brede og stærke nok til at klare belast-ningen.

De fleste beslag på markedet er de-signet til tyske tagkonstruktioner, hvor spærrene er bredere end de typiske dan-ske fabriksspær, der er blevet brugt siden 1970’erne. Derfor bør solcelleanlæg på bygninger med de 45 mm brede fabriks-spær monteres på en ekstra kraftig lægte eller fordelerplanke, der monteres mellem spærrene.

Det foreslår Teknologisk Institut i en ny montagevejledning udarbejdet med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

»Vi har set nogle grelle eksempler på gennemborede teglsten og flækkede tag-lægter, hvor tagene har lidt stor skade. Og man kan godt blive bange for, at der er an-læg, der - selvom de måske ikke falder ned - kan gøre skade på tagkonstruktionen, når vi får de kraftige efterårsstorme,« siger in-geniør og konsulent Mathias Høeg, Tekno-logisk Institut.

Montering direkte i spær og lægter er hurtigst og billigst og har derfor været den

Senere i 2013 håber Teknologisk Insti-tut på at kunne begynde en erfaringsind-samling på de anlæg, der har siddet på de danske tage i flere år, fortæller Iben Øster-gaard, der er instituttets projektleder på vejledningen:

»Vi skal ikke vanskeliggøre udviklin-gen med unødvendige regler - men vi skal heller ikke bremse væksten i solcellebran-chen ved at tillade konstruktioner, der gi-ver skader på bygningerne.«

Pjece fra Dansk Standard

Teknologisk Instituts tekniske vejledning er også et delelement i en spritny omfat-tende pjece fra Dansk Standard: Vejled-ning om solcelleanlæg – sammensætning, montering, tilslutning og rådgivning.

Vejledningen henvender sig til montø-rer og installatører af solcelleanlæg og til leverandører af komponenter til solcelle-anlæg og færdige solcelleanlæg. Vejled-ningen har til formål at samle og udbre-de kendskabet til de bedste erfaringer for solcelleanlæg op til 11 kW, herunder de tekniske og lovmæssige forhold, dimen-sioneringsforhold, økonomi samt forsik-rings- og garantiforhold.

Vejledningen fokuserer fortrinsvist på mindre anlæg til private boliger, der hø-rer under Energinet.dk’s tekniske forskrift 3.2.1. svarende til 11 kW. For større anlæg til boligforeninger, kommunale bygninger o.l. vil vejledningen være relevant, men der vil være supplerende forhold, man som rådgiver bør være opmærksom på.

Vejledningen har samtidig til formål at fremme udbredelsen af robuste og gode anlæg med korrekt dimensionering, mon-tering og tilslutning. Vejledningen har samtidig til formål at give forbrugeren et bedre grundlag for sammenligning af an-læg mht. ydelse, levetid, sammensætning, montering, garantier og tilhørende ydelser, der tilbydes ud over salg af komponenter med fabriksgarantier.


NYHED

Indgreb på vej mod konkursrytteri Håndværksrådet glæder sig over lovforslag, der skal sætte konkursryttere i karantæne, men vil have navnene frem i lyset

Af Jens Holme

»Det er vores holdning, at det er nødven-digt at offentliggøre navne på konkursryt-tere, der bevidst har misbrugt systemet, så andre virksomheder kan beskytte sig mod dem. Samtidig er den afskrækkende effekt nok begrænset, hvis konkursrytterne kan holde deres navn hemmeligt,« siger Peter Andersen.

Utilsigtet skade

I justitsministerens forklaring på kritikken hedder det, »at det er i tråd med Konkursrå-dets anbefaling, at der ikke vil være offent-lig adgang til konkurskarantæneregistret, da det vil kunne medføre en række utilsigte-de skadevirkninger. Det vil dog være muligt at undersøge, om en person, som man øn-sker at indgå aftale med, er momsregistre-ret eller er registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsen«.

Gælder ikke udygtige

Konkurskarantæne kan også omfatte per-soner, som reelt har været medlem af ledel-sen i en virksomhed uden at være registreret som leder. Forslaget sigter altså også mod at bekæmpe såkaldt stråmandsvirksomhed.

Vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, skal foreta-ges i forhold til virksomhedens økonomiske forhold. Hensynet til iværksættere skal ind-drages i vurderingen, og forretningsmæssig udygtighed vil som udgangspunkt ikke i sig selv kunne udløse konkurskarantæne.

Hvis en person overtræder en konkurs-karantæne, er der efter omstændighederne mulighed for at pålægge en ny karantæne, og i den forbindelse udvides karantænen til at omfatte et forbud mod at deltage i ledel-sen af enhver form for erhvervsvirksomhed, herunder den pågældendes egen personligt drevne virksomhed.

Del af aftale

I en kommentar til lovforslaget siger justits-minister Morten Bødskov:

Justitsminister Morten Bødskov (S) er klar med et lovforslag, der skal forsøge at stop-pe konkursryttere, som hærger og ødelæg-ger erhvervslivet til skade for de ordentlige virksomheder. Og Håndværksrådet er be-gejstret:

»Det har i for mange år været for let at spekulere i at lukke virksomheder og ef-terlade kreditorer som andre virksomhe-der med en ubetalt ydelse. Mange af vores medlemmer har oplevet at få en lang næse i det kyniske spil, og derefter set, at den på-gældende ejer opretter en ny virksomhed. Derfor har vi Håndværksrådet kæmpet for en opstramning. Og det nye lovforlag er be-stemt et stort skridt i den rigtige retning,« siger chefjurist i Håndværksrådet, Peter An-dersen.

Karantæne i tre år

Lovforslaget er lige nu på vej gennem Fol-ketingets retsudvalg. Når de nye regler træ-der i kraft vil det få direkte konsekvenser for personer, som har taget del i ledelsen af konkursramte virksomheder. Såfremt disse af Skifteretten vurderes til at have udført groft uforsvarlig forretningsførelse, bliver de erklæret uegnede til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og får et forbud mod at drive visse former for ny erhvervs-virksomhed i en årrække. Som udgangs-punkt er karantæneperioden på tre år.

Lovforslaget er blevet kritiseret af blandt andet advokater og kuratorer fra Danske In-solvensadvokater og Kuratorforeningen for ikke at kræve offentliggørelse af navne på de karantæneramte konkursryttere. Hånd-værksrådet ærgrer sig også over den del af lovforslaget.

»Det har vist sig, at tilsyneladende pæ-ne erhvervsfolk har haft held med gang på gang at tømme virksomheder for værdier for herefter at putte pengene i egen lomme. Til skade for forbrugere, virksomheder og andre kreditorer, som ender med at stå tilba-ge med økonomiske tab. Det er naturligvis helt uacceptabelt. Med indførslen af kon-kurskarantæne får vi mulighed for at sætte effektivt ind over for de skruppelløse kon-kursryttere.«

Forslaget om konkurskarantæne er en del af regeringens og Enhedslistens samlede af-tale om at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet. Lovforslaget har sammen-hæng med et andet netop fremsat lovfor-slag om en markant styrkelse af indsatsen over for systematisk og organiseret økono-misk kriminalitet, som ministeren netop har fremsat.

Justitsminister Morten Bødskov vil sætte kon-kursryttere i karantæne og får opbakning fra er-hvervsorganisationerne. Foto: Lars Svankjær.


UDDANNELSE

Udsigt til voldsommangel på faglærtePrognose fra Dansk Metal pe-ger på, at alt for få får en faglig uddannelse.

Den væsentligste årsag til udviklingen er, at langt færre unge i dag går i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. For bare ti år si-den var det cirka 30 procent af en ungdoms-årgang, der tog en erhvervsuddannelse. I dag er det kun lidt over 20 procent, fremgår det af Metal-notatet.

På Grundfos kan uddannelsesleder Finn Brøndum også allerede se, at der er fær-re unge, som tager en erhvervsuddannelse. Især i foråret 2012 var det kritisk, for på det tidspunkt var der mellem fire og seks ube-satte elevpladser på Grundfos. Selv om si-tuationen ikke længere er sprængfarlig, har Grundfos indimellem problemer med at få fat i unge inden for maskinindustri og værk-tøj, oplyser Finn Brøndum.

»Og når vi snakker med vores kollegaer, har de samme problem. Vi kan have it- og elektrikerlærlinge-stillinger, hvor vi får 25 ansøgere, mens vi til en værktøjsmager kun får tre eller fire ansøgere,« siger han.

Må hæve niveauet

Formand for Dansk Metal Claus Jensen pe-ger på, at folkeskolen er nødt til at hæve ni-veauet i forhold til i dag.

Ifølge Claus Jensen er det en falliterklæ-ring, at hver femte, som kommer ud af fol-keskolen, ikke har kvalifikationerne til at klare en ungdomsuddannelse. Og så må man holde op med at betragte erhvervsud-dannelserne som en sidste udvej for unge, der ikke kan blive andet.

»Det er altså ikke så nemt at tage en er-hvervsuddannelse, som mange åbenbart har en forestilling om,« påpeger Metal-forman-den.

Dette betyder så også, at niveauet på er-hvervsskolerne skal hæves yderligere i for-hold til i dag, og desuden skal frafaldet på erhvervsskolerne stoppes. Hovedparten af de unge, som afbryder en ungdomsuddan-nelse, falder fra en erhvervsuddannelse, fremgår det af Metal-notatet.

Alt tyder på, at vi i fremtiden kommer til at mangle faglærte som smede, værktøjsma-gere og elektrikere. Det kan betyde mistede ordrer, udflytning af arbejdspladser og sti-gende arbejdsløshed i Danmark.

Det dystre billede fremgår af et notat fra Dansk Metal, der fremskriver udviklingen i antallet af faglærte i løbet af de næste 30 år, skriver Ugebrevet A4.

Hvor faglærte i dag udgør knap hver tred-je i arbejdsstyrken, vil det om 30 år være færre end hver fjerde på arbejdsmarkedet, der vil have en erhvervsfaglig uddannelse.

Tendensen risikerer at efterlade de pro-duktionsvirksomheder, som i dag beskæfti-ger tusindvis af danskere, med en skrigende mangel på uddannet arbejdskraft. Det fryg-ter cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.

Flytning eller import

Manglen på faglærte giver virksomhederne to muligheder, vurderer Allan Lyngsø Mad-sen:

»Enten kigger virksomheder som Dan-foss og andre imod udlandet og flytter pro-duktionen derhen. Eller også henter de ar-bejdskraft ind fra udlandet. Og der må man nok se i øjnene, at de kommer til at flytte ud, for det er nu engang lettere selv at rykke end at tiltrække faglært arbejdskraft fra udlan-det. Det bliver den benhårde konsekvens,« siger han til Ugebrevet A4.

Ifølge Metals notat viste en prognose for bare tre år siden, at der om 30 år ville være 200.000 færre faglærte end i dag. Men nu viser den nye prognose, at antallet af fag-lærte efter alt at dømme bliver langt lavere - nemlig 348.000 færre med en erhvervsud-dannelse i 2043.

Overordnet vurderer Claus Jensen, at bå-de samfundet, de unge og virksomhederne har en interesse i, at der ikke kommer til at mangle faglærte om 30 år.

»Så det er en ren win-win-win-situation, hvis vi får ændret udviklingen,« siger han.

Brug for faglærte

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er glad for, at vi endelig er ble-vet klar over, at Danmark ikke bare er et vi-densamfund, men et produktions- og viden-samfund.

»Derfor er det også godt, at virksomhe-der som Grundfos og Danfoss går ind og italesætter, at de har brug for faglærte,« si-ger hun.

I de kommende måneder vil det såkald-te erhvervsuddannelsesudvalg komme med anbefalinger, der synliggør, at en erhvervs-uddannelse kan føre til en videregående ud-dannelse. Dette – sammenholdt med prak-tikpladsaftalen og store virksomheder, der efterlyser faglærte – skal være med til at undgå fremtidens mangel på faglærte, vur-derer Christine Antorini.

»Nu har vi brugt ti år på at tale erhvervs-uddannelserne ned, så lad os se, om vi - på bare et par år - kan tale dem op, fordi der re-elt sker nogle ændringer nu, som gør, at det er en bedre uddannelsesvej,« siger Christine Antorini.

Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i Dansk Me-tal, står bag dyster fremtidsprognose.

NYHED

Underskud i Jyllandoverskud i KøbenhavnI store dele af landet giver de fleste virksomheder under-skud. Særligt Jylland er hårdt ramt. Sjælland og hovedstads-området derimod klarer sig bedre. En af forklaringerne er stor forskel på brancherne øst og vest for Storebælt, påpeger eksperter

telister, der giver adgang til danske virk-somheders økonomiske forhold i 2011. Kortlægningen er opgjort efter, hvor stor en andel af virksomhederne i de enkelte postdistrikter, som kører med underskud.

Granskning af datamaterialet viser, at særligt branchen »landbrug, skovbrug og fiskeri« fylder meget i de postdistrikter, hvor størstedelen af virksomhederne har underskud. Netop gårde udgør en forholds-vis større andel af virksomhederne vest for Storebælt sammenlignet med resten af lan-det.

Industrivirksomheder fylder også meget i de postdistrikter, der har mange virksom-heder med underskud. Det skyldes, at dele af industrien er hårdt ramt af den globale konkurrence, fortæller chefkonsulent ved Væksthus Midtjylland Svend Røge.

»Der er relativt meget industri i Midtjyl-land. Og industrien har det generelt svært, fordi den er udsat for global konkurrence. Det gælder blandt andre mange underleve-randører,« siger Svend Røge, der samtidig er leder af Early Warning. Det er et lands-dækkende initiativ finansieret af Erhvervs-styrelsen, som hjælper virksomheder i kri-se.

Mens industrien og landbruget præger de postdistrikter, hvor flertallet af virk-somhederne kører med underskud, fylder de mere videnstunge brancher i de post-distrikter, hvor der er flest virksomheder med overskud.

Industrien køber nyt udstyr

De mange postdistrikter med underskuds-givende virksomheder i Jylland kan have en mere positiv forklaring, fortæller Svend Røge fra Væksthus Midtjylland. De mange jyske industrivirksomheder har nemlig et konstant behov for nyt produktionsudstyr.

»I en maskinfabrik er investeringsbe-hovet langt større end i en konsulentvirk-somhed, som kræver mindre udstyr. Ma-skinfabrikken skal hele tiden sørge for, at produktionsudstyret er ’up to date’ med

Danmark er præget af store områder, hvor flertallet af lokale virksomheder ifølge de-res skatteregnskab kører med underskud. Faktisk har hvert tredje af landets 591 postdistrikter ifølge Skat flere virksom-heder, der kører med underskud end med overskud.

Særligt Midtjylland er hårdt ramt, viser en ny kortlægning fra Ugebrevet A4. I Jyl-land er det hele 49 procent af virksomhe-derne, der kører med underskud. Faktisk kan man rejse fra Vesterhavet til Kattegat uden at rejse gennem et postdistrikt, hvor flertallet af virksomhederne har overskud.

Omvendt har erhvervsklimaet øst for Storebælt det noget bedre. Her har 44 pro-cent af virksomhederne underskud.

I Midtjylland modtages kortlægningen med bekymring. Situationen i regionen er »barsk« fortæller Bent B. Mikkelsen, som er afdelingsleder i Region Midtjyllands Vækstforum, der har ansvaret for at udvik-le strategier for erhvervslivet i regionen.

»Vi har jo meget produktion, så vi er i særlig grad udsat for den globale kon-kurrence. Siden 2008 har vi mistet næ-sten 35.000 industriarbejdspladser, så vi er hårdt ramt i Midtjylland,« siger Bent B. Mikkelsen.

Landbrug trækker ned

Kortlægningen er gennemført af analyse-firmaet Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4 og er baseret på Skats nyligt åbnede skat-

den globale udvikling,« siger han og fort-sætter:

»Men når industrien hele tiden investe-rer i nyt udstyr, reduceres dens overskud selvfølgelig også.«

Svend Røge bakkes op af Bent B. Mik-kelsen fra Vækstforum i Region Midtjyl-land.

»Vi ved jo, at der sker mange investerin-ger i produktionsudstyr i Midtjylland. Det kan også være, at landmændene op til nyt-år køber en traktor eller to mere. Der er meget større omkostninger ved at drive en produktionsvirksomhed – der skal investe-res i nyt udstyr.«

A4’s kortlægning tager heller ikke høj-de for virksomhedernes størrelse. Store og små virksomheder tæller lige meget i kort-lægningen, påpeger seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen.

»Mange små virksomheder med over-skud i et postdistrikt vil gøre, at området falder positivt ud i målingen. Også selv om der er nogle store virksomheder, der gi-ver store underskud,« siger han. Samtidig pointerer han dog, at kortlægningen teg-ner et udmærket billede af, hvor i landet erhvervslivet er trængt.



KORT NYT

Industrimesse satser på vindFlere af verdens førende vindmøllebyggere har annonceret deres deltagelse i Messecenter Hernings nye messeinitiativ for vind-energi – WIND ENERGY DENMARK, som bliver en integreret del af Skandinaviens største industrimesse, hi[13]. Ambitionen er at skabe et nyt mødested for den europæiske vindmølleindustri.

»Med WIND ENERGY DENMARK imødekommer vi et udtalt ønske fra både udstillere og besøgende på hi-messen. Danmark repræsenterer, som det eneste land i verden, hele vær-dikæden i en vindmølle og har verdens førende turbinebyggere, operatører og kompetencer. Hertil kommer hundredvis af un-derleverandører og et forskningsniveau i verdensklasse,« siger projektleder Klaus Erichsen, Messecenter Herning.

»Vi har i samarbejde med brancheorganisationen Vindmøl-leindustrien sammensat et program, som giver underleverandø-rerne en unik mulighed for at møde verdens førende turbine-byggere, hvoraf flere allerede har annonceret deres ankomst for at deltage i matchmaking, face-to-face møder med underleve-randører, seminarer og konferencer samt ekskursioner og socia-le arrangementer, bl.a. en reception på Århus Rådhus,« fortæl-ler Klaus Erichsen.

Udenlandsk interesse

Også udenlandske underleverandører har vist interesse for WIND ENERGY DENMARK. Efter et orienteringsmøde på det danske generalkonsulat i Hamburg er de første tilmeldinger fra tyske leverandører kommet ind og i slutningen af februar deltager MCH i et erhvervsfremstød i Sydkorea.

»Det har afgørende betydning for vindindustrien at sænke omkostningerne. Historisk set har vi satset hårdt på teknologi for at opnå lavere omkostningsniveauer. Fremadrettet skal hele industrimodellen ses igennem, og der skal udvikles nye og me-re effektive værdikæde-strukturer. Som formand for brancheor-ganisationen Vindmølleindustrien er jeg derfor meget tilfreds med WIND ENERGY DENMARKs fokus på trends inden for værdikæden. Jeg ser det som en unik mulighed til at skabe nye relationer og udforske nye forretningsmuligheder,« siger Hen-ning Kruse, formand for Vindmølleindustrien i Danmark og Head of Government Affairs hos Siemens Wind Power.

Skandinaviens største industrimesse finder sted 3.-6. septem-ber 2013 i Messecenter Herning. Læs mere på windenergyden-mark.dk og hi13.dk.

Bliv medlem

AF DS HÅNDVÆRK & INDUSTRI– oRgANISATIoNeN FoR

KøleVIRKSomHeDeR

Fremstød over forkølevirksomheder

DS Håndværk & Industri er på banen med en brochure, der henvender sig til de kølevirksomheder, der endnu ikke er medlemmer af arbejdsgiver- og brancheforeningen. Bro-churen fortæller om fordelene ved at være medlem, samar-bejdet med Dansk Køleforening og muligheden for hjælp til kvalitetsstyring gennem Q-kontrol.

Brochuren kan rekvireres via ds-net.dk/fagogbrancher/kølebranchen.

MEDLEMS-FORDELEMeld dig ind i DS Håndværk & Industri og bliv bedre rustet til virkelighedens udfordringer…

DS Håndværk & Industri er en arbejdsgiverforening. Vi styrker din virksomhed ved at:

• Ydekompetentfagligogjuridiskrådgivning

• Forhandleoverenskomstermedfagforbundene

• Tilbydedigogdinemedarbejdereuddannelseogkurser

• Forhandlerabatterogforsikringerpådinevegne

Du får også engagerede kolleger og faglig stolthed – og et godt og stærkt netværk i lokalområdet.

Vi er din ekstra hånd i hverdagen, når du skal finde hoved og hale i love og regler. Som medlem

hososfårdugratisrådgivningafvoresjurister.Viharstyrpåreglerne,sådukankoncentreredig

omatpasseforretningen.

Brugerduogsålangtidpåforsikringsmøderforatfindedenheltrigtigedækningtildenrigtige

pris?Ellerharduikkefåetsatdigindidetaljerne,sådubetalerforunødvendigedækninger?Vi

har gjort arbejdet for dig. I samarbejde med vores uafhængige forsikringsmægler Willis tilbyder vi

skræddersyedeforsikringertilenrigtiggodpris,fordideforhandleskollektivt.

Dennefoldererbareenappetitvækker.Denfortælleromnogleafdeting,derervigtige,nårdu

skalvælgearbejdsgiver-ogbrancheforening–læsmerepåvoreshjemmesidepå

www.ds-net.dk

03

R Å DGIVNING OG NE T VÆRK

Bliv

medlemAF DS HÅNDvÆRK & iNDUSTRi

RÅDGIVNING OG NETVÆRKDSHåndværk&Industrierogsåenbrancheforening.Detbetyder,atviharvidenomogfokuspå

udviklingenikølebranchen.Dufårhurtigogkonkrethjælpfravoresfagligekonsulenter.Virådgiverdigovertelefonen,påe-mail

ellerpersonligt,nårduforeksempelharbrugforatvide:

• Hvordanlaverduinstallationernekorrekt?

• Hvilkereglerskalduoverholde?• Hvordanfårdustyrpåkvalitetsstyring?

• Hvilketilskudsordningerfindesdertildigogdinekunder?

Voreskonsulenterståraltidklartilathjælpedigetskridtvidere.Detbetyder,atdukankoncentreredig

omatdrivedinvirksomhed,mensvifindersvarpådinespørgsmål.

DSHåndværk&IndustrisamarbejdermedDanskKøleforeningogtilbydervoresmedlemmeri

kølebranchenetgratismedlemskabdér.VirksomhederpåkøleområdetkangennemDS-Efteruddannelsefåtilrettelagt

særligeuddannelsesforløbforbådemestreogansatte.

05

K VAL ITE TS ST YR ING Bliv medlem

AF DS HÅNDvÆRK & iNDUSTRi

06

KVaLITETS- STYRING

KONTA K T E TC.

Bliv medlem

AF DS HÅNDvÆRK & iNDUSTRi

KølevirksomhederskalværecertificeredeefterISO9001.MedlemmerneafDSHåndværk&Industridækkermangeandrebrancher,hvorkvalitetsstyringerenbetingelseforatværeifaget.

Viharderforalleredeformangeårsidenoprettetetdatterselskab,derpåsærligemedlemsvilkårstårfordendirekterådgivningiopbygningogcertificeringafetkvalitetsstyringssystem.

DettedatterselskabhedderQ-kontrol,ogdehardenødvendigesamarbejdsaftalermedeksternepartnere–ogsåpåkøleområdet.

Læsmerepådereshjemmesidewww.Qkontrol.dk

Varmepumper bliver et hitVarmepumper bruger en del elektricitet i processen med at skabe varme, og netop derfor gør en lovændring fra årsskiftet pumperne til en mere attraktiv investering. Med lovændringen har Folketinget nemlig øget den rabat, ejerne af varmepumperne får på el, fra 14,5 øre per kWh til 51 øre. Altså mere end en tredobling.

Mens det i dag er under to procent af husstandene i Danmark, der har varmepumper, så spår flere eksperter ifølge Berlingske Business, at tusindvis af danske familier i de kommende år vil investere i netop varmepumper – og det er skatterabatten, der er drivkraften.

På den måde ryger tilbagebetalingstiden ned under ti år, og så be-gynder det at blive interessant anfører bl.a. Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Bolius over for avisen.

Det er især for boligejere i områder uden kollektive varmesystemer som fjernvarme eller naturgas, at varmepumperne bliver attraktive. Her vil man ofte kunne erstatte oliefyr, der måske alligevel i løbet af få år skal udskiftes, med en varmepumpe.

Der vurderes i dag at være omkring 45.000 ejere af varmepumper i Danmark. De seneste år er der blevet installeret omkring 5.000 nye anlæg om året, men det tal forventes altså nu at stige.

»Nok holder folk på pengene, men vi så med solceller, at de gode be-tingelser fik mange til at lægge pengene,« siger chefkonsulent Richard Schalburg fra Dansk Energi til Berlingske Business.

Èn direkte adgang til myndighederVirksomheder får mindre administrativt bøvl i forhold til de offentlige myndigheder med en ny hjemmeside på Virk.dk kaldet »Mit Virk.dk«, som skal være de enkeltes indgang til alle offentlige myndigheder.

Her vil alt blive samlet, der vedrører den enkelte virk-somheds momsregnskab, sygedagpenge og andre af deres mange indberetningsområder.

»Det er et meget positivt tiltag, som vil gøre et godt indhug i virksomhedernes administration, hvis det virker efter planen«, siger Lars Magnus Christensen, der er er-hvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

Håndværksrådet har bidraget til initiativet, og glæder sig over, at anstrengelserne nu bærer frugt. Virksomheder-ne sparer en masse tid og frustration på at finde samme oplysninger, som før var spredt ud på flere hjemmesider.

Ud over, at Mit Virk.dk samler virksomhedernes kom-munikation med de offentlige myndigheder, er der en be-skedboks på hjemmesiden. Her skal der blandt andet indløbe beskeder til virksomhederne fra de offentlige myn-digheder om tidsfrister for eksempelvis moms, regnskaber og andet. Siden giver også virksomhederne et hurtigt over-blik over alle deres stamdata og kan straks rette data.

Selvstændige tæt på barselsstøtte

Der er lys forude for selvstændige, der ønsker at få børn, men ikke kan overskue økonomien i at gå på barsel. Regeringen har netop sendt sit lov-forslag om en obligatorisk barselsfond for selv-stændige i høring.

Håndværksrådet har gjort en stor indsats for realisering af fonden, så afdelingschef Frank Korsholm er da også tilfreds.

»Det er meget positivt, at flere års politisk pres fra Håndværksrådets side nu bærer frugt. Med den nye barselsfond bliver der reelt tale om en ligestilling mellem selvstændige og al-mindelige lønmodtagere, hvilket er på tide,« siger han.

Frank Korsholm håber, at en sikring under barsel kan få flere kvinder, der ønsker at starte virksomhed, til at komme i gang.

Lovforslaget lægger op til, at barselsfonden for selvstændige kommer til at koste 300 kr. om året, og den er planlagt til at virke

fra næste årsskifte. De første opkræv-ninger til fonden sker dog først i september 2015, og de første udbetalinger fra fonden sker tidligt i oktober 2015.


EKSPORT & SOURCING

Eksport er for(næsten) alle!

Af Lise Daldorph, internationaliseringskonsulent i DS Håndværk & Industri

af vores medlemmer er selvskrevet til suc-ces – ikke bare på nærmarkederne, men på eksportmarkederne generelt. Og næsten uanset størrelsen. Dertil skal dog tilføjes, at der stadig er et mønster i, at eksportsuc-cesen starter på nærmarkederne. Nu er de mindre virksomheder bare hurtigere og dygtigere til at ud på de fjerne markeder også. Og de større er blevet bedre til at sæl-ge til eksisterende kunder og markeder.

Selve eksportarbejdet er stadig ofte en hurdle for at komme i gang, eller videre på eksportmarkedet. Små virksomheder har én type udfordringer, mens de større har en anden. I DS håndværk & Industri vil vi gerne være rigtig gode til at hjælpe vo-

Det er et faktum at flere og flere danske virksomheder kommer ud på eksportmar-kederne. For år tilbage var eksport mest forbeholdt de større virksomheder – især hvis man skulle ud på de lidt mere fjerne markeder – men sådan er det ikke i dag.

Nye undersøgelser viser, at andelen af små- og mellemstore virksomheder med succes på fjernmarkederne er næsten for-doblet siden år 2000, mens de store virk-somheders fremgang i antal eksportvirk-somheder har været mere moderat. Til gengæld har de større virksomheder øget salget til eksportkunderne markant.

Dette er naturligvis en positiv konsta-tering. Det betyder nemlig også, at mange

res medlemmer videre. Derfor har vi lavet et par redskaber, som skulle gøre det let-tere for de af vores medlemmer, der skal i gang. Du kan læse mere om vores red-skaber i temaet om eksport i denne udga-ve af DS-bladet og se mere på vores hjem-meside. For de virksomheder der allerede er i gang, men står overfor konkrete udfor-dringer, hjælper vi også gerne og trækker i den sammenhæng ofte på vores netværk af samarbejdspartnere såvel nationalt som internationalt.

Kontakt os – og du er et skridt videre i eksportarbejdet!

Kom godt i gang med eksportledning til virksomheder, der søger agen-ter/forhandlere. Mange af elementerne kan imidlertid også bruges i forbindelse med direkte salg til kunden.

»Mange virksomheder render panden mod en mur, når de starter op med eksport. Ofte er det fordi det går galt med forbe-redelserne i forhold til at afklare, hvordan produktet passer til markedet,« hedder det bl.a. i eksportmanualen.

»For at danne dig et billede af et mar-ked, er det en god ide at besøge en messe i det pågældende land. Her får du et indtryk af, hvilke spillere der er på markedet, hvor-dan prisniveauet er, og hvilke trends der er. Og du kan måske allerede dér komme tæt-tere på nogle af de afklaringer, du mang-

DS håndværk & Industri har mange med-lemmer, der har gode, eksportegnede pro-dukter eller komponenter. Mange har imidlertid svært ved at komme i gang med eksportarbejdet, fordi de er i tvivl om, hvordan det skal gribes an.

Derfor har DS Håndværk & Industri forsøgt at sætte eksportarbejdet lidt i sy-stem, og har lavet en eksportmanual til virksomheder med ingen eller sparsom er-faring med eksport. Manualens indhold er baseret på erfarne medlemmers oplevel-se af, hvad der var svært ved at starte op med eksport, og dermed, hvad der var be-hov for at vide noget om, og hvordan med-lemmerne overkom de barrierer, de mødte undervejs. Manualen er tænkt som en vej-

ler. En markedsundersøgelse vil kunne gi-ve dig svar på mange af dine overvejelser, og et eksporttjek af virksomheden vil kun-ne give dig et billede af, om din virksom-hed er »gearet« til eksport.«

Et eksportjek er et tilbud fra DS Hånd-værk og Industri, hvor medlemsvirk-somheder kan få analyseret styrker og svagheder i produkter og organisation i forbindelse med påbegyndelse af eksport. Eksporttjekket er en afklaring, og eksport-manualen er en hjælp til den virksomhed, der har taget beslutningen om at ekspor-tere.

Du kan læse mere om eksportjekket og downloade eksportmanualen på: www.ds-net.dk/eksporttjek.

3 ud af 4 ledere føler sig fanget i den daglige drift...

VÆKST VIA LEDELSE

3 ud af 4 ledere føler sig fanget i den daglige drift...

Læs meget mere og få din billet på VVL.DK

Med ledertilbuddet Vækst via Ledelse kan du nu gøre noget ved det. For 5.000 kr. sparker du gang i din lederudvikling. Du bliver afklaret om, hvordan du som leder skaber nyt overskud – både økonomisk, organisatorisk og personligt. Og vil du mere end det, kan du for yderligere 5.000 kr. skyde gang i næste fase, hvor du kan få op til 100.000 kr. i tilskud til et skræddersyet udviklingsforløb – fx en erhvervscoach på sidelinjen eller et lederudviklingsforløb.


EKF hjælper med at få gang i

eksporten

Mange danske eksport-virksomheder siger nej til udenlandske ordrer, enten fordi de har behov for finansiering, eller fordi de er usikre på, om de får betalingen fra den udenlandske kunde. EKF er en hjælp for danske eksportvirksomheder, der drømmer om eksport- eventyret.

ende styrker konkurrenceevnen for danske eksportører.

Dækker risici

I mere end 90 år har EKF opereret som mellemled mellem den danske stat og dan-ske virksomheder med det formål at fi-nansiere eksport. Både når danske ekspor-tørers kunder har brug for kredit, og når eksportøren vil låne penge til at producere sine eksportordrer. Dette er ikke væsent-ligt anderledes i forhold til normal bank-drift. Forskellen er, at EKF dækker de ri-sici, som de private banker ikke ønsker at påtage sig, og dermed har finanskrisen øget behovet for EKF’s tilbud.

»Vi er i en tid, hvor også sunde og drif-tige virksomheder har oplevet vanskelig-heder med at skaffe finansiering. Når en bank siger nej til at finansiere en internati-onal forretning, sker det efter moden over-vejelse. Men vi vil gerne have, at det ikke sker, før de har spurgt os,« fortæller Kim Richter, afdelingsdirektør hos EKF.

Som Danmarks Eksportkredit går EKF

Alt starter med et ja. Ikke mindst for de mange eksportvirksomheder, der har brug for at få finansieret deres internationale forretninger. Men det er ikke altid det lil-le ja er nemt at få, når der skal finansieres forretninger til fjerne verdensdele.

Det betyder dog ikke, at eksporteventy-ret stopper her. Når banken ikke kan sige ja, kan EKF stille en garanti og dermed bane vejen for finansiering, som i sidste

ind og dækker risici, som banken ikke kan eller vil dække. Dette foregår ved et tæt samarbejde mellem banken og EKF, hvor EKF stiller garanti for, at banken får sin betaling. Dermed er banken mere tryg ved at låne penge til eksportprojekterne.

Det kan eksempelvis være, når en virk-somhed har behov for at låne penge til at producere en specifik ordre, til at investe-re i et datterselskab i udlandet eller til at finansiere langsigtede investeringer i nye maskiner og produktionsanlæg i Danmark.

Finansieringsløsning

EKF hjælper samtidig med at finde den nødvendige finansiering, når udenlandske virksomheder overvejer at lægge en ordre hos en dansk virksomhed. I disse tilfælde kan eksportørerne sælge mere ved at hjæl-pe deres kunder med at låne penge.

»I dag kræver det mere end et godt pro-dukt at få succes på eksportmarkederne. Det er lige så vigtigt eksempelvis at kunne tilbyde sine kunder en attraktiv finansie-ringsløsning,« fortæller Kim Richter.

EKSPORT & SOURCING


Fakta om EKF – Danmarks Eksportkredit

EKF’s formål er at styrke danske virksomheders salg til udlandet. Dette gøres ved at sikre mulighed for

• kredit til danske eksportørers kunder i udlandet

• driftsfinansiering og anlægsfinansiering til danske eksportvirksomheder og deres underleverandører

• en sikkerhed, så danske virksomheder får betaling for deres eksportordrer.

Ingen lån uden sikkerhedLM Stålindustri eksporterer til hele verden med kaution fra EKF.

dukter fra landbrugs- og fødevaresektoren. Virksomheden oplever for tiden en stigen-de interesse fra både danske og udenland-ske kunder.

Fra hele verden indløber ordrer på tryk-beholdere, kedler og stålkonstruktio-ner. Eksempelvis producerer ingeniør- og smedevirksomheden i øjeblikket ordrer til kunder fra kød- og benmelsindustrien i Spanien, Frankrig, Japan, Nigeria og nu også Israel.

Men det kan være svært at få likvidite-ten til at hænge sammen, når virksomhe-den producerer omkostningstunge ordrer og først får betaling ved levering.

Eksportkaution

»Vi har haft svært ved at løfte opgaverne. Banken låner ikke mere ud end højest nød-

»Uden EKF har vi ikke kunnet løfte op-gaverne overhovedet. Vi låner penge til produktion af de maskiner, vi skal eks-portere,« siger direktør Peter Backer, LM Stålindustri.

Randers-virksomheden har fuld gang i produktionen efter en ordre på knap syv millioner kroner på en proceslinje til håndtering af affald fra et kyllingeslagteri til en israelsk kunde.

LM Stålindustri udvikler, konstruerer og fremstiller maskiner og procesudstyr inden for behandling af bi- og affaldspro-

vendigt, og hvis de ikke har sikkerhed, vil de ikke låne mere. Og tit er det svært at finde den rette sikkerhed, når kunden er fra Rusland, Spanien eller Japan,« fortæl-ler administrerende direktør Peter Backer.

Paradoksalt kan manglen på kredit be-tyde, at virksomheden må sige nej til kon-krete ordrer, fordi den ikke har kapital til at betale lønninger, materialer og andre driftsomkostninger i tidsrummet mellem ordren bliver produceret, til kunden beta-ler. Løsningen for LM Stålindustri er en eksportkaution, hvor banken og EKF sam-arbejder.

Det foregår således, at EKF kautionerer for kredit og garantier i banken og dermed overtager en stor del af bankens risiko på kreditudvidelsen. Dermed er det lettere for LM Stålindustri at få kredit i banken.

EKSPORT & SOURCING

EKF har oprettet en hel afdeling, der har speciale i at hjælpe små og mellemstore virksomheder og følgende tilbud er særligt relevante:

SMV-garanti:

Sammen med en bank kan virksomhe-den tilbyde kunder i udlandet lang kre-dittid ved konkrete eksportforretninger. Kreditten skal som udgangspunkt være på mindst et halvt år. EKF påtager sig op til 100 procent af bankens risiko.

Eksportkaution:

Med denne kan virksomheden låne penge til at udføre eksportordrer, som den ellers

Særlige tilbud til små og mellemstore virksomheder

ikke har likviditet til at udføre. EKF dæk-ker op til 80 pct. af bankens risiko på kre-ditudvidelsen. Eksportkaution er både for virksomheder, der selv eksporterer varer og serviceydelser, og underleverandører til virksomheder, der eksporterer.

Kaution for anlægslån:

En sådan gør det lettere for danske eks-portvirksomheder og deres underleveran-dører at låne penge til langsigtede inve-steringer både i Danmark og i udlandet. Pengene kan de bruge til investeringer i nye maskiner og produktionsanlæg.


Wila Maskinfabriker klar til RuslandVirksomheden i Silkeborg er på vej til at indgå samarbejde med russiske partnere om produk-tion af en ny type nødgenera-torer.

Af Jens Holme

om et par måneder, hvilket åbner for endnu flere kunder, og der er gjort forberedelser til en udvidelse af produktionsarealet med 2000 kvadratmeter oven i de 6000, virk-somheden råder over i forvejen.

Udvidelsen er bl.a. nødvendiggjort af, at Wila netop har fået en ordre fra energimå-lervirksomheden Kamstrup på industri-flowmålere til en værdi af seks-otte mil-lioner kr. om året. Og foran står et muligt storstilet projekt med russiske partnere og eventuelt etablering i Kina.

»Jeg er selv overrasket over, hvor godt det går. Jeg havde ikke set det komme. Men jeg er sikker på, at åbenhed og loyali-tet over for kunder, leverandører og medar-bejdere har en stor del af æren for, at vi er nået så vidt,« fastslår Lars Lauridsen, der alene det sidste halve år har sagt goddag til ti nye medarbejdere, således at den samle-de stab er oppe på 45.

»Det er først for et halvt år siden, vi an-

Lars Lauridsen, ejer af Wila Maskinfabrik A/S i Silkeborg, gestikulerer og taler med iver i stemmen, når han skal beskrive sit livsværk. Han har netop rundet 50 år, og virksomheden har fejret 15 års jubilæum med uafbrudt optur.

Specialerne er alle former for bearbejd-ning af rustfrit stål. Produkterne anvendes især inden for levnedsmiddel-, medico- og andre former for procesindustri.

Mens andre har ligget underdrejet, er omsætningen hos Wila fordoblet fra 30 til 60 mio. de sidste tre år. ISO 9000 er i hus

satte en sælger – ellers har det været mund til mund-metoden, der har drevet os frem-ad og skaffet os nye kunder. Men nu er vi i en situation, hvor virksomheden er ved at rykke en vægtklasse op, og det må vi geare os til i form af en yderligere professionali-sering af organisationen.«

På fire ben

Lars Lauridsen forklarer, at Wila Maskin-fabrik står på fire ben: underleverandørop-gaver, maskinbygning, projektdeltagelse samt egenproduktion af bl.a. filtreringsud-styr, som udgør en fjerdedel af den samle-de omsætning.

»Vi samarbejder tæt med vore naboer hos Sejs Engineering og Wilas søstervirk-somhed, GN Production, som jeg ejer 51 procent af. I fællesskab går vi ud til kun-derne og tilbyder projekter. Det har været en rigtig stor succes.

Vi er gode til at tilpasse os den øjeblik-

EKSPORT & SOURCING

Maskinfabrikken Wila gør klar til at udvide produktionsarealet med 2000 kvadratmeter.


kelige situation og anvende de teknologi-ske muligheder. Og vi har friheden til at kunne handle, fordi vi har en høj grad af selvfinansiering. Men i den øjeblikkelige situation mærker vi, at baglandet forstået som de traditionelle finansieringskilder har svært ved at følge med. Derfor er vi i gang med at undersøge andre mulige for-mer for finansiering.«

Den russiske forbindelse

Ifølge Lars Lauridsen kan Ruslands-pro-jektet blive dobbelt så stort som hele det nuværende Wila.

»Projektet er blevet til gennem det sene-ste halvandet år. Det begyndte med et til-fældigt møde på den danske ambassade i Moskva, hvor en dansk-russer spurgte til en mulig samarbejdspartner i Danmark, og hvor Wila blev nævnt. Siden har russerne været på besøg her. Men jeg troede egent-lig, at projektet var gået i stå, indtil der for fire måneder siden for alvor kom skred i tingene. Kort før jul blev jeg og min kone, Jette, kaldt til Moskva for at give en nær-mere præsentation af, hvad det er vi kan.

Russerne er ved have en prototype fær-dig. De har brugt ti millioner kr. og fire år på at udvikle en banebrydende ny type nødgenerator. Men de ved godt, at hjertet i maskinen skal bygges i et EU-land for at generatoren kan CE-mærkes og nå ud på både det europæiske marked og verdens-markedet. Og valget er faldet på Danmark. Det hænger sammen med, at vi danskere er kendte for at være dygtige til innovation og for at kunne se muligheder og løsninger. Og samtidig er vi til at stole på.

Vi er nu nået så langt, at vi har skrevet under på en Confidential Agreement, og vi har fået udleveret tegninger og al do-kumentation. Nu skal vi så til at kigge på, hvad det vil koste at fremstille maskinen. Jeg kan ikke fortælle, hvordan det hele lan-der, men foreløbig kører alt i en positiv at-mosfære.

Et vigtigt spørgsmål, vi skal tage stil-ling til, er samarbejdets karakter. Der er groft sagt tre scenarier: Vi kan blive leve-randør til russerne, eller vi kan lave et nyt selskab sammen med de russiske partnere. Den tredje mulighed er, at vi lader os over-tage af et russisk selskab.

Jeg er blevet frarådet det første scenarie, fordi det er svært at få varer ind i Rusland.

Hvad er IFU?IFU er en selvejende statslig fond, der rådgiver og investerer med danske virksomheder i udviklingslande. Formålet er hverken at yde bistand eller erhvervsstøtte. IFU arbejder på et kommercielt grundlag ud fra en tro på, at forretningsmæssige investeringer er et godt redskab til at sikre varige forbedringer i udviklingslandene.

Konkret bidrager IFU med risikovillig kapital i form af egenkapital, lån og garantier til selskaber, som danske virksomheder etablerer, i de 120 lande, IFU kan investere i. Samtidig yder IFU rådgivning i forbindelse med etableringen og de første års drift af selskaberne, typisk indtil de er økonomisk bæredygtige.

Rådgivningen leveres af IFUs investeringsrådgivere i København og fondens seks regionale kontorer i Afrika og Asien.

Investeringerne sker på et kommercielt grundlag i form af aktiekapital, lån og garantier til projektselskaber, og formålet er at skabe udvikling i investeringslandene.

IFU har aftalt investeringer i 750 selskaber i 85 udviklingslande. Den samlede aftalte investering er på godt 100 mia. kr. Heraf har IFU bidraget med cirka 9 mia. kr. IFU’s investeringer har bidraget til etableringen af omkring 350.000 arbejdspladser i udviklingslandene.

Resultaterne er overvejende positive og har vist sig at være en god forretning for alle parter, både udviklingslandene, de danske virksomheder og IFU.

Hvad er Vitus Vækst?Vitus Vækst er Eksportrådets program for danske virksomheder, der kan og vil ekspandere globalt, og som ønsker at udnytte vækstmulighederne på fjernmarkederne. Programmet er opkaldt efter den legendariske Vitus Bering.

Vitus Vækst er for særligt udvalgte små og mellemstore virksomheder. For at komme i betragtning må virksomheden maksimalt have 150 mio. kr. i årlig omsætning, mellem 5 og 100 ansatte og erfaringer fra flere eksportmarkeder.

Vitus Vækst har plads til 10 virksomheder hvert halve år. Og målet er klart: En ny eksportsucces på 15 måneder. Hvert forløb er opdelt i to moduler: Tre måneders strategiudvikling og 12 måneders eksekvering.

Prisen for deltagelse er 96.075 kr. for 300 rådgivningstimer (værdi 274.500 kr.). Herudover betaler Eksportrådet alle udgifter til undervisere og workshopfaciliteter. Ved deltagelse i Vitus programmet sparer virksomheden således 178.425 kr. svarende til 65 pct. alene på eksportrådgivning og får samtidig mange gode internationaliseringsværktøjer og –kompetencer. Rejseomkostninger afholdes af virksomheden.

Læs mere på vitus.um.dk.


Scenarie to er en god ide. Scenarie tre er også god, hvis prisen er høj nok.«

Rådgivning

Lars Lauridsen har til lejligheden udsty-ret sig med al den hjælp og rådgivning han kan få adgang til. Det gælder lige fra bran-cheorganisationen DS Håndværk & Indu-stri til den danske ambassade i Moskva og de forskellige støtteordninger, der er til rådighed for eksportvirksomheder. Han fremhæver især Udenrigsministeriets Vi-tus Vækst-program.

»Den 22. marts skal vi over for Vitus Vækst præsentere Wilas forretningsplaner og muligheder. Herefter har vi chancen for at blive udtaget som en af fem virksom-heder, der får konsulenthjælp i 300 timer. Det har jeg store forventninger til, og jeg har samtidig i disse uger intense møder med væksthuse og bl.a. IFU (Industriali-seringsfonden for Udviklingslande).

Det er vores og andre DS-virksomhe-ders store udfordring at komme forbi vo-res usikkerhed og få gang i noget, der giver vore virksomheder et bredere fundament.

Jeg er uddannet maskinarbejder og be-tragter mig som en god virksomhedsleder. Men jeg har næsten i sagens natur et be-grænset overblik over de muligheder for rådgivning og hjælp, der er til rådighed for en virksomhed som vores. Jeg synes, sta-ten stillet et imponerende apparat til rådig-hed for virksomheder, der gerne vil tage fat på eksport, og det vil være at skyde sig selv i foden ikke at udnytte muligheder-ne.«

Indtog i Kina

Medfinansiering fra IFU kan blive aktuel, hvis Lars Lauridsen gør alvor af planer om at etablere et Wila China.

»I forbindelse med ordren fra Kamstrup overtager vi en kinesisk underleverance. Derfor er det nærliggende at overveje, om vi selv kan og bør producere underleveran-cen og med fordel flytte en del af vores nu-værende produktion i Danmark til Kina. IFU kan i givet fald stille med 49 procent af aktiekapitalen og skal først købes ud over en længere årrække. Det tiltaler mig, at IFUs deltagelse begrænser risikoen. Vi skal ikke ud og vove hele pelsen. Og jeg ikke vil ikke gøre noget, der på mindste måde sætter hele Wilas eksistens på spil.«

Generationsskifte

De kinesiske og russiske overvejelser har sammen med den nylige runde fødselsdag bragt Lars Lauridsen i tænkeboks med hensyn til fremtiden.

»Nogle venter til alt for sent med at gøre sig tanker om et generationsskifte. Resul-tatet er, at to ud af tre virksomheder hører op, når ejeren går på pension. Dem skal vi ikke være en af. Jeg skylder mine fantasti-ske medarbejdere, som har gjort det godt for mig i mange år, at de også kan være her, når Jette og jeg engang i fremtiden lægger op.

Måske skal vi have en investor med ind med 25 procent af aktierne. Det kan og-så være, at vi indleder et samarbejde med Lønmodtagernes Dyrtidsfond. I givet fald vil de have 51 procent af aktierne, og jeg bliver så ansat som direktør. Jeg er åben for alle muligheder. Min drivkraft er ikke at score kassen. Det betyder meget mere, at kunne mærke, at jeg gør en forskel, og Wila kan fortsætte som en sund og innova-tiv virksomhed i konstant udvikling.«

Lars Lauridsen: »Vi er gode til at til-passe os den øjeblikkelige situation og anvende de teknologiske mulighe-der. Og vi har friheden til at kunne handle, fordi vi har en høj grad af selvfinansiering.«


EKSPORT OG SOURCING

Penge til projektermed grønt indhold Den nordiske investeringsfond, NEFCO, hjæl- per med at finansiere virksomheders indtog i Rusland og flere andre tidligere Sovjet-stater. I NEFCOs øjne kan man sagtens være grøn, selv om man ikke er en cleantech- virksomhed. Mange danske virksomheder er grønnere, end de selv tror – specielt i Rusland.

Det kan være svært at skaffe finansiering til sine ideer, men rammer man kombinationen af grønne løsninger og aktiviteter i det tidligere Sovjet er NEFCO en mulig kilde til finansiering.

NEFCO står for Nordic Environment Finance Corporation og blev stiftet i 1990 af de fem nordiske lande. I form af lån eller egenkapital medfinansierer fonden aktiviteter og projekter i Rusland, Ukraine, de tre baltiske stater samt Moldova og Hviderusland. Hovedformålet er at nedbringe forureningen og klimabelastningen, der ofte skyldes landenes overforbrug af energi og andre ressourcer. Organisationen er desuden sat i verden for at reducere udledningen af skadelige stof-fer til Østersøen og Barentshavet. Det sker ved at finansiere anven-delse af teknologi, der direkte eller indirekte mindsker udledningen.

Grundlag skal være i orden

Lige som alle andre finansieringskilder ser organisationen på, om forretningen kan bære et lån, eller om den kan udvikles til senere at indbringe en pæn fortjeneste ved et frasalg. NEFCO går ikke ind i projekter, som er økonomisk usunde og med usammenhængende for-retningsmodeller. Til forskel fra de fleste andre finansieringskilder adskiller NEFCO sig dog ved sin villighed til at påtage sig store ri-

sici, såfremt projekterne har positive miljøeffekter. Da langt de fleste danske virksomheder producerer, sælger eller

anvender teknologier, der i brug er langt mere energieffektive end de lokale, typisk russiske alternativer, vil NEFCO kunne finansiere ganske mange danske aktiviteter i området. NEFCO er som eksem-pel medejer af et landbrug i Ukraine, finansierer bæredygtig skov-drift i Hviderusland og har medfinansieret store moderniseringer af russiske vandrensningsanlæg og fjernvarmeværker.

Blåstempling

Udover at betragte NEFCO som en finansieringskilde er det vigtigt at forstå, at NEFCO har en meget stærk position i de lande, der ny-der godt af NEFCOs aktiviteter. NEFCOs engagement i et projekt vil således også være en blåstempling af en deltagende dansk virksom-heds grønne profil.

Som en mindre del af NEFCO’s virke låner organisationen også penge direkte til russiske, ukrainske og hviderussiske virksomheder, som ønsker at købe energieffektivt og andet ”grønt” udstyr til de-res produktion. Lånerammen kan her gå op til 2,5 millioner kroner. Som et eksempel har NEFCO lånt penge til et hviderussisk bageri, der efterfølgende købte mere højeffektive bageovne i Sverige. NE-FCO øremærker dog ikke pengene til nordisk teknologi, men kræ-ver alene, at den lokale virksomhed køber energieffektivt udstyr for midlerne.

Organisationen er meget åben over for forslag og spørgsmål om konkrete projekter og indgår gerne i en fortrolig drøftelse om mu-lighederne for at medfinansiere projekter i de tidligere sovjet-lande. Der arbejde flere danskere i NEFCO.

Du kan læse mere om NEFCO på www.nefco.org.

Lille virksomhederobrer hele verdenElkær Maskiner i Ørbæk på Fyn har kun fire personer på løn-ningslisten, men eksporterer til det meste af Europa, Australien, New Zealand og Nord amerika.

Af Jens Holme

af finanskrise eller noget i den retning. Den manglende efterspørgsel herhjemme har vi rigeligt fået kompenseret i form af øget eks-port. De sidste tre-fire år har vi hele tiden fået nye eksportkunder. Og i dag udgør eks-porten ca. 60 procent af vores omsætning. For ti år siden eksporterede vi stort set in-tet,« siger Henning Elkær.

Et gevaldigt løft

Et forbløffende resultat for en virksomhed, der pt. består af ejeren selv og tre medarbej-dere. Og vi dykker straks ned i de nærmere forklaringer:

»En af de ting, der gav virksomheden et gevaldigt løft var, da vi ansatte den første videnpilot for fem år siden. Og efterfølgen-de har vi fast haft tilknyttet akademisk ar-bejdskraft. De har lavet nogle rigtig gode hjemmesider, som vi får stor respons på, og de kan sprog. Marco Christiansen som nu har været her et halvt år, har en baggrund som tømrer og har videreuddannet sig i er-hvervskommunikation med speciale i tysk. Og da vi handler meget med Tyskland, Schweiz og Østrig siger det sig selv, at han har stor værdi for os.

Han kan lave kataloger, oversætte manu-

Selv om man er en virksomhed i absolut mi-krostørrelse, er der intet i vejen for, at man kan eksportere til hele verden. Det er Elkær Maskiner i østfynske Ørbæk et eksempel på. Når ejeren, Henning Elkær, opregner al-le de lande, virksomheden eksporterer til, er det nemmest at gengive ved at skrive, at han ikke nævnte noget om hverken Afrika eller Sydamerika.

Elkær Maskiner udvikler og producerer udstyr til den grønne sektor, frugtavlere, landbrug, gartnere og entreprenører. Sorti-mentet består af først og fremmest hegns-klippere og hegnssave i alle størrelser med mange typer redskabsarme, der kan tilpas-ses formål og redskabsbærer. Elkær Maski-ner producerer også udstyr til økologiske frugtavlere og fejemaskiner.

»Vi er meget hurtige til at udvikle, og det har medført, at vi ikke har været ramt

aler, foretage ordrebekræftelser, fakturere og meget, meget mere.«

På Facebook

Første akademiker i Elkær Maskiner havde en magistergrad i dansk og virksomheds-kommunikation. Og Henning Elkær gør in-gen hemmelighed af, at han her havde fat i en medarbejder med stor vilje til forandrin-ger. Ikke altid til chefens udelte begejstring – i hvert fald i første omgang.

»Vi har haft mange diskussioner af den gode slags. Hun lavede bl.a. vores hjemme-side og fandt også på, at vi skulle på Face-book. Det synes jeg overhovedet ikke var nogen god ide. Men hun lovede at passe det – og gør det stadig selv om hun nu har for-fulgt et ønske om at blive underviser. Og nu er der ingen tvivl hos mig om, at det medie er godt for virksomheden.«

Bruger underleverandører

Henning Elkær lægger mest vægt på, at hans virksomhed er et udviklingsforetagen-de, hvorimod det meste af produktionen er lagt ud til underleverandører.

»Her på virksomheden laver vi stort set ikke andet end at montere, svejse og sender de færdige produkter af sted. Alt andet er lagt ud til underleverandører. Svend Frede-riksens Maskinfabrik A/S i Ringe er vores største samarbejdspartner. De laver stort set næsten det hele.«

Et strategisk valg, at du benytter under-leverandører i stedet for at producere selv?

»Ja, kald det, hvad du vil. Der er jo ingen grund til at lave noget, andre er lige så go-de til eller bedre til. Vore overlevelsesmu-ligheder består i, at vi er innovative og hele tiden finder på noget nyt. I år er vi næsten færdige med en ny maskine, selv om vi ikke er nået længere end til februar. Vi produkt-udvikler rigtig meget og er heldige med, at det lykkes.

Når vi har besluttet, hvad vi vil, får vi la-

Næste generation er med: Henning Elkær udlægger teksten for sønnen Kenneth.

EKSPORT & SOURCING



vet en 3-D-tegning af en freelance-ingeni-ør og fremstiller på den baggrund en proto-type. Og det er meget sjældent, at den ikke sidder lige i skabet første gang. Det er selv-følgelig en længere proces at beslutte hvad vi vil, men når det er gjort, er der ikke så langt til handling.«

Messer er nøglen

Hvordan kom du i gang med eksport? »Vi henvendte os til Udenrigsministeriet.

Deres eksportfolk rundt omkring i verden laver markedsundersøgelser, som man for et eller andet beløb kan få adgang til sam-men med lister over, hvem der kan være in-teresseret i vores maskiner. Herefter kan man rejse rundt og besøge de mulige kun-der. Men det havde – og har – vi slet ikke kapacitet til.

I stedet er vi taget på messer. Vi har få-et rigtig mange kontakter på Agromek-mes-serne i Herning. Et andet godt sted er El-mia- og Elmia Wood-messerne i Sverige samt Agritechnia i Hannover.

I år har vi for første gang en stand på ver-dens største entreprenørmesse i München – Bauma fra den 15. til 21. april. Vi har des-uden udstillet i Brno i Tjekkiet for fire-fem år siden.«

I øst og vest

Henning Elkær tilføjer, at hans virksomhed desuden dagligt får kontakter via hjemmesi-den. Og eksporten er for længst nået ud over Europas grænser.

»I dag sælger vi stort set til hele verden. Vi har netop lavet en kontrakt med et rus-sisk firma på en million i år. Det er ikke me-get, men dog en start.

Vi har længe eksporteret til Canada og lige nu forhandler vi med et firma i USA. Men her har vi et problem med den ameri-kanske lov om produktansvar, som vi skal finde en løsning på. Jeg kører Elkær Maski-ner som et personligt ejet firma. Juristerne anbefaler mig at oprette et salgsselskab, der påtager sig ansvaret for salget til de nord-amerikanske lande. Det tygger jeg lidt på.

Jeg er ikke særlig interesseret i at lave om på noget, der har kørt godt i 30 år.«

Har du fået opbakning fra forskellige eksportstøtteordninger?

»Nej, overhovedet ikke. Det er jeg også modstander af. Det kræver en masse papir-arbejde. Jeg har den aftale med vores im-portør i Tyskland, at han betaler i løbet af 14 dage. Til at begynde med betalte han kon-tant. Det gør de stadig i Canada og New Zealand. Når vi er klar til at putte maski-nerne i en container, skal pengene være in-de på kontoen. Jeg har aldrig haft noget tab på eksport.

Det er muligt, at det kan være en fordel at benytte en eksportstøtteordning i forhold til landene i Østeuropa. Jeg kan høre på dem, at det er de meget interesserede i. Men lige nu betaler de kontant som alle andre.«

Byggeklodser er klar

Elkær Maskiner skriver kontrakter med im-portører i de enkelte lande, modtager bestil-linger på mail og monterer maskinerne med de bestilte tilpasninger til de forskellige red-skabsbærere, pakker den på palle og sender det færdige produkt af sted til kunden.

»I Tyskland blev jeg frarådet kun at have en importør, og det havde vi heller ikke i starten. Jeg solgte selv i Nordtyskland. Men ham, vi har nu, er en rigtig dygtig og ambi-tiøs fyr, som har ambitioner om, at vi inden for fem år er de førende i Tyskland.

Han roser os for at være nogle af de bed-ste at arbejde sammen med, fordi vi er i stand til at levere virkelig hurtigt. Andre har to-tre måneders leveringstid. Vi kan i bedste fald levere i løbet af to-tre timer. Det hænger sammen med, at vi så vidt mu-ligt altid bruger de samme komponenter – også når vi udvikler nye maskiner. Vi har ingen færdige maskiner stående til at fylde op. Men vi har billedligt talt en stor samling byggeklodser, som er klar på lagret, og som gør det muligt hurtigt at samle en maskine, der er tilpasset den enkelte kunde.

Det er også derfor, vi økonomisk sagtens kan konkurrere med kineserne. Og vi har

den målsætning, at vi ikke skal konkurre-re på at lave avancerede maskiner. De skal være så enkle og så effektive som overho-vedet muligt.

Og kunder og importører kan komme her og prøve tingene af. For tre år siden købte jeg to ha jord nede bagved fabrikken. Dem har jeg plantet til med alle mulige slags træ-er, bl.a. 400 frugttræer.«

Nødvendigt at udvide

Elkær Maskiner er samtidig inde i en ud-vikling med produktion af mindre maskiner med fremmede eller private labels, som det hedder i detailhandelen. Altså hvor store fa-brikanter af entreprenørmaskiner og have-materiel sælger Elkærs produkter som tilbe-hør og med deres egne navne.

Det er en udvikling, der er så meget gang i, at det sprænger de nuværende fysiske ram-mer på det tidligere mejeri i Ørbæk, som nu rummer Elkær Maskiner. Der er derfor gjort klar til en udvidelse, som efter planen skal tages i brug senere på året.

Spred risikoen

Har du et godt råd til andre, der vil i gang med eksport?

»Jeg synes, de bare skal gå i gang, hvis de har et interessant produkt. Og jeg vil an-befale, at man spreder sin eksport på flere forskellige områder, så man ikke er så af-hængig af konjunkturerne. Af sproglige og kulturelle grunde er det fristende at holde sig til Norge og Sverige. Men hvis jeg havde nøjedes med at køre på de nordiske marke-der, havde jeg været en færdig mand i dag.

Jeg vil samtidig give det råd at finde gode lokale samarbejdspartnere. De skal nogen-lunde være på samme størrelse som en selv. Ellers vil forholdet blive alt for ulige.

Og endelig skal man naturligvis have pinlig orden i dokumentation, CE-mærk-ning og salgsmateriale. Ikke mindst skal man have gjort op med sig selv, hvordan man vil imødekomme de sproglige udfor-dringer, der er forbundet med at henvende sig til de udenlandske markeder.«

Henning Elkær: »Vi produktudvikler rigtig meget og er heldige med, at det lykkes.«

På værkstedet Ørbæk monteres maskinerne og sendes direkte til kunderne i ind- og udland.

Elkær-Giraf 5000, som debuterede på Agromek i efteråret, vedligeholder fem meter hegn ved én klipning.


Norsk guld lokkerdanske virksomheder nordpåNorge oplever massiv vækst in-den for olie- og gasindustrien, og behovet for produkter og services eksploderer. Danske Novenco har allerede hevet en rekordstor ordre i land.

Af Kristine Stange

»I Norge er der stor opmærksomhed ret-tet mod de certifikater og godkendelser, som kræves af leverandørerne. Hvis man som dansk leverandør ikke kan dokumente-re sin produktkvalitet, leveringsevne og re-ferencer, bliver det en lang vej og hårdt ar-bejde at komme ind på det lukrative norske offshore marked,« fortæller Jørn Hansen.

Endnu en udfordring er nordmændenes lidt protektionistiske indstilling til uden-landske leverandører. De vil hellere handle med andre nordmænd, og derfor er danske leverandører nødt til at yde ekstra i forhold til deres norske konkurrenter. Løsningen kan være at finde sig en norsk partner og på den måde få en fod inden for i branchen.

Derudover anbefaler Jørn Hansen, at danske virksomheder skal finde den ret-te plads i leverandørkæden og ikke gå ef-ter for høj en plads i kæden. Det kan være vanskeligt, når man sælger enkeltkompo-nenter. I stedet kan man med fordel ind-gå i samarbejde med en norsk under- el-ler systemleverandør eller slå sig sammen med andre danske virksomheder og levere samlede løsninger.

Hjælp til danske leverandører

DOEG har indset vigtigheden af og udfor-dringen ved at komme ind på det norske offshore-marked og har derfor etableret et Norge-netværk. Målet er at hjælpe dan-ske leverandører til Norge. I netværket kan SMV’er udveksle erfaringer om deres suc-ceser og udfordringer i den norske offsho-re-branche og dele kontakter.

Idéen bag netværket er, at medlemmer-ne danner produktgrupper, hvor to eller flere virksomheder går sammen for på den måde at kunne tilbyde pakkeløsninger til nordmændene i stedet for enkeltkompo-

»Som nærmarked er Norge perfekt, selv om de har meget høje krav til udenlandske leverandører. Løsningen kan være at finde sig en norsk partner eller få en norsk firma-adresse og på den måde få en fod inden for i branchen,« fortæller Jørn Hansen, busi-ness sector manager i Eksportforeningens Danish Offshore Energy Group (DOEG), som er et eksportnetværk for knap 85 dan-ske leverandører til den internationale olie- og gasbranche.

Succes i Norge afhænger kraftigt af, hvorvidt man har sat sig ind i og kan op-fylde nordmændenes krav, og det betyder forberedelse.

nenter. På den måde kan man rykke læn-gere op i leverandørkæden. Det kan give en større styrke og gennemslagskraft og dermed en nemmere adgang til det norske marked.

Norsk vækst øger dansk eksport

En af de danske virksomheder, der har ud-nyttet det norske offshore-boom, er No-venco, som producerer klima- og ventilati-onsanlæg. De har netop modtaget en meget stor ordre til det norske offshore marked.

»Opskriften på vores succes er til dels, at vi har lokalkontorer i de lande, vi be-tragter som fokusområder. Vi har været re-præsenteret i Oslo siden 1963. Det har gi-vet os mulighed for at netværke og komme tæt på den norske offshore-branche og vi-se, at vi virkelig vil det. Her er det generelt en stor fordel at kunne forhandle ansigt til ansigt,« forklarer Jytte Sundahl, Sales & Marketing Manager Offshore hos Noven-co Oslo.

Jytte Sundahl kan i høj grad anbefale det norske marked, hvis man som dansk virksomhed er indstillet på at tilpasse pro-dukterne til kravene samt investere tid og ressourcer. Det er en længevarende proces at blive etableret i Norge, men ifølge hen-de, tjener det sig ind – især med det nuvæ-rende boom.

»Der er meget vækst på det norske mar-ked for renovering og ombygning af bo-replatforme, og her er danske eksportmu-ligheder. Det gælder om at have de rette certifikater og vise, at man kan opfylde nordmændenes krav. Hvis man kan opfyl-de dokumentationskravene samt yde god kvalitet og sikkerhed, er nordmændene villige til at betale prisen for ens produk-ter,« siger Jytte Sundahl. Jørn Hansen.

EKSPORT & SOURCING


Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer Efteruddannelseskurser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle

svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk

skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj

(varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC

kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

*Licens udlånt af EUC Syd

Erhvervsuddannelser:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne. Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

EKSPORT & SOURCING

Eksportforeningentilbyder netværk

deltagerne få og dele markedsviden, er-faringer og kontakter. Netværkene er tæt på industrierne og hjælper med at åbne døre til nye markeder og kunder, uanset om der er tale om små eller store virk-somheder.

Foruden offshore drejer det sig om bl.a. vindenergi, food tech, mineindustri, fiskeriudstyr og -industri, jernbaner og vandteknologi.

Samtidig tilbyder Eksportforeningen netværk for eksportmarketingmedarbej-dere, kurser på foreningens Eksport Aka-demi, mentorordninger og lokale services fra foreningens Kina-kontor.

Eksportforeningen er en privat, lands-dækkende forening, der består af ca. 500 medlemsvirksomheder, som spænder lige fra nye og mindre eksportører til de helt store industrigiganter. Det er foreningens mål at være Danmarks førende netværk for virksomheder der ønsker at etablere og øge deres globale afsætning.

Ifølge foreningen har Eksportforenin-gens medlemsvirksomheder 49 procent mere eksport og agerer på flere eksport-markeder end sammenlignelige danske eksportvirksomheder.

Foreningen med hjemsted i Silkeborg er opdelt på 13 branchenetværk. Her kan

Med eksportaktiviteter i 50 forskelli-ge lande de sidste ti år og 30-40 årlige aktiviteter er Eksportforeningen landets største arrangør af eksportfremstød, nøg-lefærdige fællesstande, matchmaking og fælles markedsføring. Alene i 2012 rejste 610 virksomheder med Eksportforenin-gen ud i verden.

Foruden aktiviteterne herhjemme har Eksportforeningen et repræsentations-kontor i Shanghai, Kina. Her kan med-lemmerne på forskellig måde få as-sistance i forbindelse med eksport og produktion.


Varm linje til Kinahar fået flere musklerCP Sourcing ApS i Salling udvider bedriften som følge af voksende interesse fra små og mellemstore danske virksom-heder og iværksættere for at få fremstillet færdige produkter eller løsdele til kinesiske priser

Af Jens Holme

dukter i forskellige størrelser. I Danmark udgøres bemandingen af direktøren selv og broderen, Claus Veile.

Det er en succes så langt, at CP Sour-cing netop har fundet det nødvendigt at flytte sit kinesiske kontor til nye og større lokaler. Der er blevet plads mere testudstyr og produktion i foreløbig beskeden måle-stok. Det er nemlig det overordnede kon-cept, at produktionen for de danske kunder lægges ud til underleverandører.

»Vi har kontakt til 40 kinesiske fabrik-ker. Nogle bruger vi sjældent, andre be-lægger vi næsten fuldt ud. Min drøm var oprindeligt, at vi skulle have nogle ma-skiner til at stå og banke derude og spytte produkter ud. Men min kinesiske makker og jeg satte os ned og regnede på tingene. Regnestykket viste, at det ikke kan betale sig. Der er for mange, der er for sultne. Det er billigere for os at købe stumper rundt omkring og få dem leveret til døren, hvor-efter vi tager os af kvalitetskontrol og i et

Landsbyen Durup ligger langt fra alfarvej på det nordlige Salling. Og der er på al-le måder langt til folkemyldret i det syd-lige Kina. Alligevel har direktør Per Veile, CP Sourcing, daglig øjenkontakt med si-ne kinesiske medarbejdere. Han kan via en Skype-forbindelse følge dem på en skærm og give en besked eller indlede en samtale, når han finder det nødvendigt.

CP Sourcing ApS lever af at skabe for-bindelse mellem kunder i Danmark og producenter i Kina. Det kan dreje sig om alt fra små stumper til fuldt færdige pro-

vist omfang af montage,« siger Per Veile.

Flest udviklingsprojekter

Efter en fortid som udsendt medarbejder i Kina for højttalerfabrikken Jamo etable-rede han sin virksomhed i 2004. CP Sour-cing kan via sine kinesiske forbindelser levere stort set alt i bearbejdede metaller, plastic og meget mere.

Han ejer den danske salgsorganisation 100 procent, og 60 procent af forretnin-gen i Kina. Den resterende del indehaves af den kinesiske medejer.

De fleste opgaver er projekter, der ud-vikles fra bunden i et samarbejde mellem den danske kunde og CP Sourcing med inddragelse af kontoret i Kina og eventuelt den kinesiske producent.

»Vi har selvfølgelig projekter, hvor kun-der kommer med en færdig tegning eller et produkt, de synes er for dyrt at få pro-duceret herhjemme. Men i fire ud af fem tilfælde er vi med i et udviklingsarbejde. Det er også det, vi helst vil. Der, hvor der bare skal laves noget billigt, er der så man-ge om buddet, at det nærmest er umuligt at tjene penge.«

Afdelingen i Kina har efter flytningen en enkelt produktionslinje, men med plads til to mere. Desuden er det muligt at funge-re som lagerhotel for kunder, der ikke kun producerer med henblik på et dansk eller europæisk marked.

»Flere og flere af vore kunder begynder at opbygge et marked i Kina og efterspør-ger plads til opbevaring og hjælp til for-sendelse. Det er en opgave, vi nu kan påta-ge os med de nye lokaler,« siger Per Veile.

Loyale medarbejdere

På trods af at opgaverne er blevet flere, er kontoret i Kina skåret ned fra syv til fire medarbejdere.

»Vi vil hellere bruge penge på at effekti-CP Sourcings nyindrettede hovedkvarter i Kina er bemandet med fire medarbejdere.

EKSPORT & SOURCING


visere end at ansætte flere medarbejdere – selv om det er Kina. De folk, vi har ansat i Kina, koster nemlig lige lidt mere end det, vi hører om i Danmark. De er veluddanne-de og derfor efterspurgte. Hvis vi skal be-holde dem, skal vi dels tilbyde en rimelig løn og dels give dem opgaver og udfordrin-ger, der svarer til deres uddannelse,« siger Per Veile og tilføjer:

»De bestræbelser er lykkedes for så vidt at den »nyeste« medarbejder nu har fem og et halvt års anciennitet. Og vore medarbej-dere i Kina er i direkte kontakt med vores danske kunder. Der er ingen grund til, at al kommunikation skal gå igennem mig.«

Større, men ikke for stor

Ifølge Per Veile vil CP Sourcing gerne vokse, men ikke for enhver pris og slet ikke således, at virksomheden vokser fra kunderne.

»Størstedelen af vore kunder er små og mellemstore virksomheder, og det er vig-tigt, at vi er på bølgelængde med dem. Vi vil gerne overbevise endnu flere virksom-heder om, at vores sourcing-koncept er en god vej til at udlægge produktion.

Det ligger dybt hos mange virksomheds-ejere, at de vil det hele selv. Derfor prøver nogle selv at finde leverandører i Kina og regner med at kunne sidde i Danmark og styre tingene. Men det kan jeg godt garan-tere er umuligt, og det har mange mindre danske virksomheder betalt dyre lærepen-ge for. De fleste ledere af små og mellem-store virksomheder vil få meget mere ud af at koncentrere sig om den anden ende af processen: et effektivt salgsarbejde. Det er godt at kunne det hele selv, men det er ikke sikkert, det er billigst og bedst.«

Men skal produktionen i det hele taget til Kina?

»Jeg ved godt, at nogle siger, vi er med til at nedlægge arbejdspladser i Danmark

og er skyld i, at folk bliver fyret. Sådan ser jeg imidlertid ikke på det Vi har adskilli-ge kunder, som har øget deres omsætning, fået forstærket deres forretningsgrundlag og er kommet i gang med eksport, fordi de har udlagt dele af produktionen til Kina. Det er ganske enkelt forudsætningen for, at de er konkurrencedygtige.

Men jeg argumenterer ikke for, at alt skal og bør lægges ud. Det er strategisk vigtigt for en hvilken som helst virksom-hed at bevare sin knowhow og evne til at udvikle. Det er guldet, som man ikke skal give fra sig.«

Idéfolk og iværksættere

»Flere af vore kunder har aldrig haft et værktøj i hånden selv. De er idéfolk med en anderledes tankegang end de fleste hånd-værkere. De tænker primært på, hvordan de kan få tingene lanceret og solgt. Hvori-mod de er knap så interesserede i detaljer omkring produktionen, når blot de får le-veret det, de har bestilt, til en fair pris og i den rigtige kvalitet.

Vi er også en gevinst for små iværksæt-tere, fordi de kan komme meget billigere i gang. De skal ikke hen og investere i en række dyre maskiner, men overlader pro-duktionen til os. Jeg skal så samtidig sige, at vi er blevet mere kritiske over for iværk-sætterne. Som udgangspunkt mener de, at de har verdens bedste ideer, men de har ik-ke altid gjort sig forestillinger om, hvordan

de skal sælge deres produkter.«Hvordan bærer du dig ad med at sælge

CP Sourcing?»Vi har prøvet meget forskelligt: haft en

sælger til at køre rundt og kanvasse og har indrykket annoncer i et stort antal fagbla-de. Jeg er nået frem til, at den mest effek-tive vej til at skabe kontakt til nye kunder er at deltage på messer. Her får vi seriøse førstehåndskontakter, som vi senere kan følge op på.

I år deltager vi på Iværk&Vækst-mes-serne i Århus i april og København i sep-tember. Desuden deltager vi på HI-messen i Herning i september og muligvis en me-re.«

Fra sit kontor i landsbyen Durup nord for Skive kan Per Veile følge med i, hvad der foregår i afdelingen i Kina.

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17


BAROMETRET

Små og mellemstore virksomheder øger fokus på fjernmarkeder Indiske, russiske, brasilianske eller kine-siske kunder banker oftere på hos mindre danske virksomheder. Det viser helt ny eksportstatistik, som Eksportrådet i sam-arbejde med eStatistik og Danmarks Stati-stik har offentliggjort.

Fra 2003 til 2011 er antallet af små virksomheder med eksport til de såkaldte BRIK-lande steget over 35 pct., og værdi-en af denne eksport er efter et stort dyk i 2009 nu oppe på et højere niveau end tid-ligere, viser opgørelsen. BRIK-lande er en fælles betegnelse for Brasilien, Rusland, Indien, Kina.

Det er selvfølgelig glædeligt, at flere små virksomheder, dvs. med op til 50 an-satte og 75 mio. kr. i omsætning, prøver kræfter med markeder, der for 20 år siden var langt mindre kendte blandt virksomhe-der i denne gruppe. Der er dog ingen tvivl om, at potentialet for langt mere samhan-del med de respektive lande er til stede.

Vækstraterne for BRIK-landene har været imponerende, og hvis man skal tro den seneste prognose fra den Internationa-le Valutafond (IMF) så vil de fire økono-mier fortsat vokse pænt i fremtiden – IMF forventer, at alene den kinesiske økonomi-ske vækst bliver over 8 pct. i år.

Indien står til at få en vækst på 6 pct. Derfor er det afgørende, at SMV’erne får den nødvendige eksporthjælp. I Hånd-værksrådet mener vi bestemt ikke, at den statslige eksporthjælp er tilstrækkelig. Den kollektive eksportfremme er blevet kraf-tigt beskåret de senere år, og det i en tid, hvor det er ekstra vigtigt for danske eks-

Af Jacob Thiel, Håndværksrådet

Notattitel (evt. forkortet), evt. dato

2

800

1000

1200

1400

1600

1800

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

mio. kr. Større eksport til BRIK-lande

Små virksomheder Mellemstore virksomheder

300

400

500

600

700

800

900

1000

1100

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Antal Flere små virksomheder eksporterer til BRIK-lande


Notattitel (evt. forkortet), evt. dato

2

800

1000

1200

1400

1600

1800

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

mio. kr. Større eksport til BRIK-lande


300

400

500

600

700

800

900

1000

1100

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Antal Flere små virksomheder eksporterer til BRIK-lande


portører at skabe sig fodfæste på fjernmar-kederne. Derfor skal der skrues op for dis-se midler, og det må regeringen virkelig prioritere højere.

Det går simpelthen ikke, at Danmark mister terræn i forhold til de lande vi nor-malt sammenligner os, når det gælder eks-

port til fjernere himmelstrøg. Det er trods alt opløftende, at SMV’erne ikke har mi-stet modet – ca. 30 pct. af de eksporteren-de SMV’er forventer stigende eksport i de kommende måneder, viser seneste måling af Håndværksrådets eksporttillid.


...men vore nabolandeer vores største aftagereTyskland og Sverige er de største aftagere af danske eksportvarer – også når vi ude-lukkende ser på små og mellemstore virk-somheders eksport, viser eksportstatistik-ken fra Eksportrådet.

Samtidig afslører statistikken, at Nor-ge er i førertrøjen, når det gælder om at købe varer fra flest danske SMV’er. I det hele taget er Danmark fortsat dybt afhæn-gig af vores nærmeste samhandelslande, og selvom regeringen har meget fokus på BRIK-lande og andre fjernere markeder, har Danmark ikke råd til at miste terræn på markederne i vore nabolande.

Ovenstående er et eksempel på, at den nye SMV-statistik bidrager med nyttig vi-den om udviklingen blandt eksporterende SMVer, og man kan nu håbe, at Eksportrå-det også fremadrettet får tilført flere mid-ler til at kunne hjælpe bl.a. danske eksport-spirer med at få fodfæste på udenlandske markeder.

Men vore nabolande er vores største aftagere Tyskland og Sverige er de største aftagere af danske eksportvarer – også når vi udelukken-de ser på små og mellemstore virksomheders eksport, viser eksportstatistikke fra Eksportrå-det. Samtidig afslører statistikken, at Norge er i førertrøjen, når det gælder om at købe varer fra flest danske SMV’er. I det hele taget er Danmark fortsat dybt afhængig af vores nærmeste samhandelslande, og selvom regeringen har meget fokus på BRIK-lande og andre fjernere markeder, har Danmark ikke råd til at miste terræn på markederne i vore nabolande. Ovenstående er et eksempel på, at den nye SMV statistik bidrager med nyttig viden om ud-viklingen blandt eksporterende SMV’er., og man kan nu håbe at Eksportrådet også fremad-rettet får tilført flere midler til at kunne hjælpe bl.a. danske eksportspirer med at få fodfæste på udenlandske markeder.


FORSIKRING

Virksomheder har brug foren retshjælpsforsikringPrivatpersoner med en ind-boforsikring er omfattet af en retshjælpsforsikring. For virksomheder er retshjælpsfor-sikringen noget der aktiv skal tilvælges.

Af Philip Junker, ansvarskonsulent, Willis

en del af erhvervsvirksomheden. Hermed menes eksempelvis køb af rengøringsser-vice, transportaftaler eller lån af arbejds-maskiner.

Erhvervslejemålet

Et område, som små og mellemstore virk-somheder også kan opleve aftaleretlige tvister på, er i forbindelse med erhvervsle-jemål. Retshjælpsforsikringen dækker og-så her sagsomkostninger, hvis tvisterne en-der i en retssag eller lignende.

Tvisterne kan opstå både i forbindelse med den løbende aftale, eksempelvis ved huslejestigninger eller ændringer i lejekon-trakten. Tvister kan også opstå i forbindel-se med fraflytninger. Det kan være, at der opstår en uoverensstemmelse om standen af det fraflyttede lejemål og tilbageholdel-se af depositum.

Et andet vigtigt og relevant område, som får mere og mere fokus, er arbejdsret-lige sager. Altså sager hvor medarbejdere (både nuværende, tidligere og mulige) fø-ler sig forkert behandlet. Det kan være en medarbejder føler sig diskrimineret i for-bindelse med en fyring eller manglende ansættelse. Sagsomkostninger til sådanne sager dækkes af retshjælpsforsikringen. Dog ikke, hvis sagsomkostningerne dæk-kes af en anden forsikring.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er defineret som det salær som skal betales til egen advokat i forbindelse med tvister som de ovenståen-de. Salæret til modpartens advokat dækkes også, såfremt det bliver pålagt i forbindel-se med en retssag.

Herudover dækkes omkostninger til syn og skøn, såfremt der anses at være behov for at indhente en ekspert udtalelse.

Det med småt

Der er altid begrænsninger i dækningen på forsikringer, og det er også gældende for retshjælpsforsikringen. Udover over de al-

En retshjælpsforsikrings hovedformål er, at dække de sagsomkostninger som opstår, som følge af tvister i forbindelse med ud-øvelse af virksomhedens drift.

Som eksempel på tvister kunne være, at der er indgået en kontrakt med en kunde, som efterfølgende mener, at det leverede ikke lever op til det aftalte. Det kan være alt lige fra at hesteskoene, der ikke er le-veret til tiden, til koblingsstykket på vind-møllen, som ikke har den rette dimension.

Hvis sådanne køberetlige tvi-ster ikke bliver løst mindelig og ender i en retssag eller voldgift-sag, så dækker en rets-

hjælpsforsikring sags-omkostningerne.

Der er tilsvaren-de dækning, hvis

den køberetlige tvist opstår som følge af en kon-trakt med en le-

verandør. Altså det forsikringstage-ren køber, ikke lever op til det aftalte. Det behøver ikke kun

være ting/løsøre som direkte

benyttes i forbin-delse

med pro-duk-tion, blot

det er

mindelige begrænsninger som forsikrings-summen og selvrisikoen sætter, så er der nogle vigtige begrænsninger som bør næv-nes.

Når der snakkes om sagsomkostninger, så er det vigtigt at pointere, at selve den er-statning som der kan blive pålagt, ikke bli-ver dækket af retshjælpsforsikringen.

Sagsomkostninger, der ikke bliver af-hold med rimelig grund, dækkes heller ik-ke. Men såfremt forsikringsselskabet har godkendt omkostningerne, så vil de være dækket.

Omkostninger i forbindelse med sager, der åbenlyst er grundløse, dækkes ikke. Denne undtagelse er naturligvis lavet, så forsikringen ikke kan udnyttes, da den jo også dækker sagsomkostninger i forbin-delse med retssager som »indledes« af for-sikringstageren. Men så længe forsikrings-selskabet holdes underrettet og godkender omkostningerne, er man på den sikre side.

Herudover er der visse begrænsninger i forhold til visse typer af tvister. Det er blandt andet skatte- og strafferetlige tvi-ster.

Stor forskellighed

Med hensyn til dækningssummen er de enkelte forsikringer er meget forskelligt opbygget. Hos Topdanmark er den be-grænset til 250.000 kr. pr. sag

Selvrisikoen varierer tillige. Faktisk er der forsikringsselskaber der ikke har en fast selvrisiko, men en selvrisiko der er en procentdel af de sagsomkostninger der bli-ver dækket. Procentdelen varierer mellem 15-25 procent. Topdanmark har en selvri-siko på ca. 10.000 kr., der indeksreguleres hvert år. Præmieniveauet er endnu mere varieret.

På grund af den store forskellighed og såfremt man har behov nærmere oplysning om dækninger og begrænsninger er det en god ide indhente nærmere rådgivning hos sin forsikringsmægler eller forsikrings-kontakt.


JURA

Karteller giver fængselsstraf Fra den 1. marts 2013 er der indført nye regler, så karteldel-tagere risikerer fængselsstraf. Den første med oplysninger, der afslører kartellet, går fri.

Der er gode argumenter for, at kartelvirk-somheder melder sig selv til myndigheder-ne. Og endnu bedre argumenter for at brin-ge kartellet til ophør. Jo før des bedre.

Karteller optræder i mange forskelli-ge forklædninger. Et kartel opstår for ek-sempel, når konkurrerende virksomheder indgår aftaler om at ensrette priser eller rabatter, dele markedet imellem sig eller begrænse produktion og salg. Det begræn-ser alt sammen konkurrencen, og det er alt sammen ulovligt.

Virksomheder, der indgår karteller, bry-der simple regler, som er lette at forstå og efterleve: At det er forbudt at lave aftaler med sine konkurrenter om priser, salg og produktion. At det er forbudt at dele mar-kederne imellem sig, at koordinere tilbud eller at aftale, hvem der afgiver tilbud.

Alle aftaler mellem konkurrenter er ik-ke ulovlige. Man må gerne indgå samar-bejder, som ikke begrænser konkurrencen. Er virksomhederne i tvivl, kan de kontakte en advokat eller Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen for at få vejledning.

Heldigvis har vi rigtig mange lovlydige virksomheder i Danmark, som ikke delta-ger i karteller. Desværre er det også dem, som betaler prisen for karteller. Et kartel

Ryk i fængsel og tilbring halvandet år bag tremmer. Det er, hvad man risikerer, hvis man koordinerer tilbud eller priser på op-gaver med sine konkurrenter. I særlig gro-ve tilfælde og under skærpede omstændig-heder kan straffen stige til seks år.

Der er dog mulighed for at gå helt fri. Første mand, der melder sig til myndighe-derne med oplysninger, der afslører et kar-tel, undgår straf.

Fra den 1. marts 2013 er der indført fængselsstraf i kartelsager, og politiet har fået nye efterforskningsmuligheder, der gør det nemmere at afsløre karteller. Sam-tidig giver reglerne fortsat mulighed for, at første mand, der melder sig, går fri.

De nye regler gælder for alle karteller og alle erhverv. Også for karteller, som er etableret før 1. marts 2013 og kører endnu.

mellem leverandører betyder eksempelvis, at deres kunder betaler for meget – uden at vide det.

Karteller er meget skadelige for sam-fundet. Undersøgelser har vist, at de i gen-nemsnit medfører overpriser på mellem 10 og 50 procent, og at de har en gennemsnit-lig levetid på fire til ti år. Kunderne betaler gennem flere år alt for meget for varen el-ler ydelsen og markant mere, end det ville koste på et marked med konkurrence.

Vi ved af gode grunde ikke, hvor mange karteller her er. Men vi ved, at hvert kartel er et for meget.

Af Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk


OFFSHORE

Stor interesse for at arbejdemed offshoreindustrienOver 200 deltog da DS Hånd-værk og Industri var medvært ved offshore-konference.

Af Søren Dybdahl

toren var hovedtema for en konference 4. februar i Esbjerg arrangeret af videncen-tret for offshoreindustrien, Offshore Cen-ter Danmark, i samarbejde med DS Hånd-værk og Industri. Indbudte talere kom med gode idéer og fortalte om krav og udfor-dringer for virksomheder, der har lyst til at engagere sig i offshoreindustrien.

»Verden vil fortsat vækste, og der vil være brug for olie og gas i mange år frem-over. Derudover er der rigtig travlt inden for havvindmøllesektoren. Vi har set gen-nem de seneste år, at der fortsat investeres massivt i udbygning af felterne i Nordsø-en, og der planlægges yderligere havvind-mølleparker. Det giver arbejde til en masse

Interessen for at få adgang til offshorein-dustrien og blive leverandør til olie- gas in-dustrien og havvindmølleindustrien er stor blandt medlemmerne af DS Håndværk og Industri. Virksomhederne har de seneste år fået øjnene op for, at netop offshorein-dustrien er midt i en markant vækstperi-ode og mangler kvalificerede underleve-randører.

Hvordan man som virksomhed kommer i dialog med nøglespillerne i offshoresek-

underleverandører,« konstaterer erhvervs-udviklingschef Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk og Industri.

»Konferencen 4. februar havde til for-mål at vise interesserede virksomheder, hvad der skal til, hvis de vil være med ude i den store verden. Vi har mange dygtige underleverandører i Danmark, og dem er der brug for internationalt, efterhånden som underleverandørerne følger operatø-rerne og producenterne med ud i verden,« fortsætter Steen Hoeck Klausen.

Lavpraktisk hjælp

Konferencen er en del af udviklingspro-jektet Energi på havet, som skal skabe

Et stort antal virksomheder var repræsenteret, da der i februar blev givet gode råd om at blive leve-randør til offshoreindustrien ved en konference for medlemmer af DS Håndværk og Industri.

yderligere vækst i offshoreindustrien. Et af målene i det treårige projekt har været at være lavpraktiske: at give mindre virk-somheder hjælp til skridt for skridt at blive hjulpet ind i offshoreindustrien.

»DS Håndværk og Industris medlem-mer er allerede godt involveret i offsho-resektoreen, men jeg er overbevist om, at mange flere vil komme til i de kommende år, og konferencen har været med til at in-spirere interesserede virksomheder,« siger Steen Hoeck Klausen.

Og med over 200 deltagende virksom-heder virkede det som om, konferencen havde ramt sin målgruppe. Udover indlæg fra virksomheder som Semco Maritime og andre af offshoreindustriens fyrtårne fik deltagerne adgang til et såkaldt kompeten-cehjul, som inden for 27 områder afdæk-ker styrker og svagheder i virksomheden – med mulighed for at sætte ind på de om-råder, som offshoreindustrien typisk læg-ger vægt på.

»Mulighederne er mange i offshorein-

dustrien, men kravene er tilsvarende hø-je. Derfor er kompetencehjulet med til at identificere: er virksomhedens ledelse klædt på til at agere på et professionelt ni-veau, har man et klart mål, hvad man vil opnå og har man i virksomheden den nød-vendige organisation og de nødvendige midler til at imødekomme kravene. Ude-fra kan det virke uoverskueligt for mindre virksomheder at skulle opfylde alle krav og forventninger, men Energi på havet har netop haft som formål at bryde barrierer ned og gøre det nemmere for virksomhe-derne at overskue, hvad der skal til,« siger projektleder Marianne Thorlund Tølbøll, Offshore Center Danmark.

»En anden vigtig ting er at få hjælp til at placere virksomheden i offshoreindustri-ens fødekæde. Der stilles forskellige krav, alt efter om man er hovedleverandør eller man er leverandør til underleverandøren, og det har vist sig at netop ved at gøre sig klart, hvor virksomheden ser sig selv i den forsyningskæde, kan være med til at gø-

re det mere overkommeligt at definere den rette strategi,« fastslår Marianne Tølbøll.

Værdien er høj

Allerede under konferencen var nogle af deltagerne overbeviste om, at de vil satse på offshoreindustrien – og hvis de forbere-der sig godt er mulighederne for at gøre en god forretning også til stede, understreger Steen Hoeck Klausen.

»Det gode ved offshoreindustrien er, at værdien af de produkter du leverer er høj. Branchen aflønner godt og der er mange muligheder for at skabe en fornuftig for-retning, hvis blot man kan matche de krav, branchen stiller.«

Det såkaldte kompetencehjul er tilgæn-geligt for alle interesserede virksomheder. Læs mere på www.offshore-supply.dk og www.energipaahavet.dk. Energi på havet er finansieret af EU’s regionalfond og Syd-dansk Vækstforum.


• Gulvvarmeplader ø16 og ø20 mm• Bedste / billigste messing fittings• Alt indenfor klemringsfittings

Hos os får du service, kvalitet og gode priser og det er vores mål at være en pålidelig og fleksibel leverandør.

Vi tilstræber, at levere gode kvalitetsvarer til en fornuftig pris.

Frode-VVS – Promenadebyen 12-6 sal th – 5000 Odense CTlf. 23826010 – [email protected] – www.frode-vvs.dk

Besøg vores webshop

www.frode-vvs.dk

April11. Fra stress til trivsel, Oden-se. Sidste frist for tilmelding den 15. marts 2013.

16. Undgå dyre og unødvendi-ge nedbrud af jeres maskin-park, Odense. Sidste frist for tilmelding den 22. marts 2013.

18. Salg og service ved telefo-nen, Jørlunde. Sidste frist for tilmelding den 18. marts 2013.

30. Anvendelse af 5-S model-len, Odense. Sidste frist for tilmelding den 4. april 2013.

Maj2. Salg og service ved telefo-nen, Odense. Sidste frist for tilmelding den 5. april 2013.

14. Cirkulationspumper, Næst-ved. Sidste frist for tilmelding den 19. april 2013.

15. Kommunikation og formid-ling i virksomheden, Odense. Sidste frist for tilmelding den 18. april 2013.

28. Installation af regnvands-anlæg, Silkeborg. Sidste frist for tilmelding den 3. maj 2013.

29. Konflikthåndtering, Oden-se. Sidste frist for tilmelding den 3. maj 2013.

Juni11. Grundlæggende ventila-tion, Næstved. Sidste frist for tilmelding den 17. maj 2013

Læs om de enkelte kurser og betingelser på www.DSEU.dk, hvor du også kan tilmelde dig.


UDDANNELSE

I lære som virksomhedens blæksprutteVirksomhederne er ved at få øjnene op for den korte er-hvervsuddannelse. Produktør, der er specielt udviklet til unge mellem 18 og 25 år, som hel-lere vil bruge hænderne end at sidde stille på skolebænken.

len og ville ud og lave noget. Her har jeg fundet en uddannelse, hvor der ikke er så meget teori. Jeg synes, at det er sjovt, og jeg får en uddannelse med i bagagen.«

Det giver Nikolaj nogle gode forudsæt-ninger, der er vigtige på det nuværende ar-bejdsmarked. »Mange af mine kammera-ter er ufaglærte, og ingen af dem har et arbejde,« siger Nikolaj, som regner med at have gode chancer for at få et job, når han bliver udlært.

En fleksibel uddannelse

Bent Larsen roser uddannelsen for ikke at være fagligt bundet op til et bestemt om-råde, og fordi virksomheden selv er med at bestemme forløbet, så eleven kommer rundt i alle funktioner. Bent Larsen tør og-så godt love, at Nikolaj ikke bliver den sid-ste produktørelev i Carsø A/S. Han er ik-ke i tvivl om, at produktører er langt mere anvendelige for virksomheden end ufag-lærte.

»En medarbejder som Nikolaj er nem-mere at placere i en virksomhed, fordi han har en uddannelse, som gør ham så utrolig fleksibel. På skolen får en produktørelev små portioner af de forskellige fag. Det gør det nemt for os at lære ham op i netop det, vi skal bruge«.

Fakta om produktøruddannelsen

En erhvervsuddannelse på 1½ år, der veks-ler mellem skoleperioder og praktik i en virksomhed. Målgruppen er unge mellem 18 og 25 år, som hellere vil bruge deres hænder end sidde på skolebænken. Nogle af de unge kan også have særlige behov, som skal støttes undervejs fx læsevanske-ligheder. Produktøruddannelsen kan være

Hos Carsø A/S i Pandrup, som produce-rer slagterimaskiner og inventar til detail-handlen, er Nikolaj Bøgh kommet i praktik som virksomhedens første produktørelev. Lærepladsen betyder, at han til sommer kan skrive produktør på sit CV.

Bent Larsen, der er medejer i virk-somheden, hørte første gang om den nye produktøruddannelse via Metal College Aalborg, hvor han sidder med i skolens rådgivende udvalg. Og der gik ikke lang tid før Nikolaj kom i arbejde hos Carsø A/S. Det sociale ansvar som virksomhed vejede tungt i beslutningen om at tage en produktør elev i praktik.

»Jeg synes, det er et samfundsansvar at sørge for, at de unge ufaglærte får en ud-dannelse. Det er ufattelig vigtigt, at de får et stykke papir på det, de kan. Især i disse tider, hvor der er mange ufaglærte, der går ledige,« forklarer Bent Larsen.

Under uddannelsen til produktør har Nikolaj Bøgh fået en grundlæggende viden om montage af elektroniske komponenter og fejlfinding. En uddannelse, hvor eleven bruger sine hænder.

Og Nikolaj Bøgh er faldet godt til på virksomheden, hvor han kan få lov til at bruge sine hænder: »Jeg kedede mig i sko-

med til at fastholde disse unge i et uddan-nelsesforløb.

Et eksempel på udgifter for en elev un-der uddannelse i 1½ år, hvor eleven er 1 år på virksomheden.(Eksemplet tager ikke hensyn til ferie og fridage samt andre di-rekte og indirekte udgifter ved at have en elev ansat):

Løn kr. 120.000. Bonusordning kr. 20.700. Lønrefusion, når eleven er i skole kr. 32.960. Lønudgift pr. måned kr. 5.528. Det svarer til en timeløn på 34,55.

Yderligere oplysninger kan fås på www.industriensuddannelser.dk

Nikolaj Bøgh er faldet godt til på virksomheden, hvor han kan få lov til at bruge sine hænder.


SabetoFLEX ApS Hesthøjvej 5 - 7870 Roslev

Tlf. 70 22 50 04 - www.sabetoflex.dk

Se vores nyeste produkter - SabetoFLEX underskørt og spærbeslag eller få en snak om vores eksisterende produkter, f.eks. WakaFLEX, SabetoFIX osv.

Hold øje med piratskibet på VVS-messen d.17-19.april 2013

Se youtube.com for montagevideoer-søgeord SabetoFLEX

VENT-ordning erikke en lukket festI DS-bladet nr. 2/2013, den 13. februar, fremkommer Benny Johansen med urigtige oplys-ninger om VENT-ordningen. Han betegner ordningen som en »lukket fest« hvilket be-stemt ikke er tilfældet. Hans egen virksomhed har været med i ordningen fra august 2010 til februar 2011, hvorefter den melder sig ud. Benny Jo-hansens udtalelser vidner om et stort ukendskab til de fakti-ske forhold.

Venteftersynsordningen er en frivillig kva-litetssikringsordning. Et VENT-firma ud-fører VENT-service på ventilationsanlæg og er underlagt en ekstern kontrol, udført af Teknologisk Institut, så kunderne får den ydelse som er aftalt.

Det er VENT-firmaets ansvar, at VENT- service er udført i henhold til de beskrevne krav i 10 punkter, som alle VENT-eftersyn skal indeholde. VENT-ordningen kontrol-lerer løbende alle VENT-firmaer og udfør-te VENT-service. Alle teknikere er uddan-net og har et VENT-tekniker bevis, eller er i et uddannelsesforløb og der aflægges en VENT-prøve og når den bestås, er tek-nikeren en højt kvalificeret og certificeret VENT-montør.

VENT sekretariatet udsteder herefter et VENT- teknikerbevis.

VENT-service er basisydelsen og hand-ler om mekanisk service på ventilations-anlæggets aggregat. Når VENT-service er udført er fejl og mangler synliggjort og kunden kan beslutte at udbedre dem. Alle justeringer og aftalte udskiftninger er ud-ført og hvis der ikke derudover er påpe-get fejl og mangler, så kører anlægget som planlagt.

Individuelle aftaler omhandler fx sty-ringen af anlæg. Det er vigtigt, at driften

ne og ud til lokalerne. Disse parametre er vigtige for indeklimaet og energiforbruget og bør med fordel tjekkes samtidig med et VENT-service.

er i overensstemmelse med indeklimamål-sætningen. Det omhandler bl.a. drifttider, indblæsningstemperatur og den mængde udeluft, som transporteres rundt i kanaler-

VENTILATIONAf Torben Richardt Hansen, sekretariatsleder Teknologisk Institut


B&B

Møn Maskinbyg vil have fjernet overflødige kravDirektør kritiserer Arbejdstilsynets regelrytteri, og tilsynschef giver ham delvis ret

eller smider den væk. Borehuset er i dag typisk lavet af kunststof, og opstår der en fejl, mens man bruger den, slår HFI-relæet fra. Alligevel skal vi bruge tid på kontrol, hvorimod der er ikke krav om, at vi tester, om HFI-relæet virker,« forklarer direktø-ren som et eksempel.

Forkerte krav

Irritationen skyldes, at myndighederne ef-ter sigende blandet stort og småt i en sta-digt stigende jungle af opgaver.

»Mange af kravene er bestemt vigtige, men vi spilder simpelthen tid på de forker-te,« understreger Knud G. Hansen, som der-for har gjort Industri- og smedeudvalget i DS Håndværk & Industri opmærksom på problemet. Nu håber han, at de kan få Ar-bejdstilsynet til at gå reglerne igennem.

Og i Arbejdstilsynet er man bestemt ik-ke afvisende.

Hos Møns Maskinbyg A/S er direktør Knud G. Hansen og hans medarbejdere trætte af den halvårlige kontrol af elværk-tøj. Hver enkelt værktøj skal ses efter, og der skal sættes mærke på, så man kan se, at det er i orden.

»Det her er jo i virkeligheden noget medarbejderne gør hver gang, de bruger værktøjet. Men to gange om året skal vi altså gøre det igen, ellers risikerer vi at »dumpe«, når der kommer besøg fra Ar-bejdstilsynet,« forklarer Møns Maskin-bygs direktør, Knud G. Hansen til bladet Jern & Maskinindustrien.

Han har en klar fornemmelse af, at kra-vene om kontrol hele tiden vokser.

»Man burde gå reglerne igennem for at se, om der er opgaver, der kunne afskaf-fes. Vi står med en boremaskine, som medarbejderne nok skal sørge for er i or-den. Virker den ikke, så reparerer de den

Tilsynschef for Region Syddanmark, Jens Dissing, forklarer til Jern og Maskin-industrien:

»Vi kigger i øjeblikket på niveauet, og på om vi reagerer på det rigtige. Ser vi for meget på små ting, og får vi blandet små og store ting sammen i dialogen med virk-somheden? Vi har ændret tilsynsform og lægger nu mere vægt på, at besøget giver mening for virksomheden, også når vi har forladt dem. Derfor er der helt klart nog-le punkter, hvor vi tidligere reagerede med påbud, mens vi i dag i stedet nøjes med at forklare virksomheden, at det skal de altså også få styr på.«

»Vi ser jo desværre ulykker med hånd-værktøj, men virksomheden kan godt have ret i, at sådan en opgave måske kan løses på andre måder. Og vi er åbne for forslag fra organisationerne.«

Knud G. Hansen: »Vi står med en boremaski-ne, som medarbejderne nok skal sørge for er i orden. Virker den ikke, så reparerer de den eller smider den væk.«

BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].


Maskinbyggere efterspørger i stigende grad konkrete vurderinger af deres pro-jekter før produktionen sættes i gang. Det skyldes en øget bevidsthed om omkostnin-gerne, både til produktion af prototypen, og det efterfølgende løbende behov for komponenter. Det har givet ekstra travlhed hos produktions- og handelsvirksomheden Hydra-Comp A/S i Skive.

Direktør Jørgen Jacobsen fortæller:»Vi har en tæt dialog med alle vores

kunder om, hvilke dele de skal bruge til deres maskiner, og i mange tilfælde kan vi foreslå en mere hensigtsmæssig løsning end den de selv havde i tankerne. Det er dog først indenfor det sidste års tid, at vi er blevet involveret meget tidligt i proces-

Rådgivning giver flereordrer til Hydra-Comp

Hydra-Comp A/S blev grundlagt i 2001 som en produktions- og handelsvirksomhed. Virksomhe-den er i dag en moderne maskinfabrik med spe-ciale i konstruktion, ny-fremstilling og reparati-on af alle former for hydraulikcylindre til kunder i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.

sen, når det gælder ny-konstruktion af spe-cialmaskiner. Vi er ikke rådgivende inge-niører, men vi kan give en meget konkret vurdering af styrker og svagheder i forbin-delse med opbygningen af maskinerne.«

Han ser det som en naturlig del af arbej-det at involvere sig i de projekter, virksom-heden bliver forelagt. Det giver kunden en tryghed, at tegningerne har været forbi dem, der skal levere vitale maskindele. Det udmønter sig dog også tit i en del interes-setimer, der ikke er til faktura.

En investering

»Vi betragter det som en investering i det fremtidige samarbejde. I flere tilfælde har vi faktisk været med til møde hos andre af

kundens leverandører. Typisk kan vi udpe-ge nogle punkter, der kan volde problemer i fremtiden, men som kan elimineres ved hjælp af en mindre modificering i tegnin-gerne,« forklarer Jørgen Jacobsen.

Hydra-Comp er involveret i projekter, der spænder fra udvikling af maskiner til pakning af juletræer til konstruktion af husstandsvindmøller. Fællesnævneren er ikke bare salg af hydraulikcylindere, mo-torer eller pumper, men også en tillid som Jørgen Jacobsen kan bruge fremadrettet.

»Flere af projekterne ser ud til at ende i en decideret serieproduktion, og det gi-ver et godt flow i vores ordrebeholdning. Samtidig er vi overbeviste om, at hvis vi gør vores arbejde tilfredsstillende, tæn-ker kunderne igen på os, når de skal i gang med det næste projekt,« siger Jørgen Ja-cobsen.

De to ejere af Hydra-Comp, Ole Thomsen (tv.) og Jørgen Jacobsen. Virksomheden har 19 medarbej-dere.

Det er især i forbindelse med konstruktion af specialmaskiner, at Hydra-Comp bliver taget med på råd allerede i udviklingsfasen. Det påvirker ordrebeholdningen i positiv retning.


Hver medarbejder har fået sin egen maskine at passe på, og maskinerne forsynes med navn og hængelås

40 gamle KME-offshore svejsemaskiner kunne ikke klare arbejdsbyrden alene, da Nicon Industries i Frederikshavn for ny-lig fik nye, store ordrer og havde brug for mere kapacitet, skriver hjemmesiden Me-tal Supply.

»Vi overvejede en hovedreparation af dem alle sammen. Men de gamle var for dyre i drift, ikke mindst når der sammen-lignes med en investering i nye maskiner,« siger Anders Hecht-Pedersen, administre-rende direktør i Nicon Industries.

Han købte derfor 20 nye Sigma 500-offshore svejsemaskiner fra Migatro-nic. De blev leveret med en MWF 50 Yard unit trådboks til fem kilo rørtråd, fordi svejsemaskinerne hos Nicon bliver flyttet meget rundt fra hal til hal. Miljødelen spil-lede også en rolle for valget af Sigma 500.

»Vi sparer allerede nu både i tid og re-parationer. Men især strømforbruget er af-

Personlige svejsemaskiner hos Nicon

gørende for os. Nicon Industries bruger strøm for 600.000 kr. om året, og det me-ste går til svejsning. Med Sigma 500 spa-rer vi mindst 40.000 kr. Alene i standby-forbrug er der 7000 KW timer at hente. Og under selve svejsningen kan vi hente en besparelse på fem procent,« siger Anders Hecht-Pedersen til Metal Supply.

»Skrotningsdelen skal man heller ikke glemme. Sigma-maskiner indeholder ikke bly, så de kan skrottes med bedre samvit-tighed, når den tid kommer.«

Med kæde og hængelås

Som noget helt nyt besluttede direktøren, at hver enkelt medarbejder skulle have sin helt egen personlige svejsemaskine med navneskilt og hængelås.

»Det gjorde en kæmpe forskel. Der er kommet personligt ejerskab til sådan et stykke værktøj, som blev modtaget med stor glæde i stedet for skepsis. Det er sjovt at se dem stå og pakke sådan en maskine omhyggeligt ned med kæder og hængelås hver dag,« siger Anders Hecht-Pedersen.

Det personlige ejerskab er en dyrere løs-

ning her og nu, fordi maskinerne ikke må bruges af flere – heller ikke hvis det en dag ligger lige for, og »ejeren« ikke selv er på arbejde.

»Men jeg er overbevist om, at der er ge-vinst på produktion og effektivitet på læn-gere sigt,« siger Nicon-direktøren.

Frederikshavner-virksomheden bygger og monterer tunge stål- og aluminiums-konstruktioner til skrog, skibssektioner og strukturer indenfor offshore- og vind-mølleindustrien og kan melde om stor or-dreindgang for 2013. Nicon Industries har modtaget ordrer med en samlet omsætning på over 50 mio. kr.

Ordrerne omhandler fremstilling af kofferdamme til offshore vindmøllepro-jekter og er fra det århusianske firma Lo Noise, der har et patenteret design af kof-ferdammene. Derudover har Nicon Indu-stries vundet flere større ordrer hos Or-skov Yard på ombygning af supply skibe til olie- og gassektoren og kranskibe til offshore vind. Ordrerne sikrer beskæfti-gelsen frem til medio 2013.

Direktør Anders Hecht-Pedersen (nr. 3 fra venstre) omgi-vet af sine medarbejdere og de nye svejsemaskiner.

BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].


– Ja, det går helt over “gevind“, men det er da “rørende“

at man stadig er ved “muffen“ og ikke har fået en “prop“

eller er et “piv’hoved“ til trods for de mange år. Vi er “dækket ind“, vi har “slag-loddet“ stemningen og

har lagt “fremløbet“ helt ud til:

Forsamlingshus hvor vi holder

ÅBENT HUS fredag den 5. april fra kl. 13

Det vil glæde os at se kunder, forretnings- forbindelser og andre til en skvæt øl fra “hanen“

og lidt mundgodt til de lækkersultne.

På gensyn!

Aut. VVS service & Blikkenslager

Bjarne Dalsgaard Pedersen Sejling Hedevej 6 - 8600 Silkeborg

Tlf. 86 804600

Jeg fejrer 60 år Firmaet fejrer 35 årLivet har taget en “bøjning“

FORENINGSNYT

DS Sjælland Midt & SydLokalafdelingen indkalder til or-dinær generalforsamling fredag den 12. april kl. 15 på Restaurant Bregnen, Vordingborgvej 424, Dal-by, 4690 Haslev. Dagsorden ifølge vedtægterne. Nærmere oplysninger fremsendes direkte til medlemmer-ne. Forslag til behandling skal være formanden i hænde iht. vedtægterne.

På bestyrelsens vegneMichael Knudsen

DS BornholmLokalafdeling Bornholm afholder ordinær generalforsamling torsdag den 25. april kl. 17.00 på Restau-rant Den Lille Havfrue i Snogebæk. Dagsorden tilsendes medlemmerne.

På bestyrelsens vegneFinn Stenbye

DS VestsjællandLokalafdelingen holder generalfor-samling lørdag den 6. april kl. 15.15 på Menstrup Kro, Bygade 29, 4700 Næstved. Nærmere information hos formanden, John Nielsen tlf. 58 54 00 78.

På bestyrelsens vegneJohn Nielsen

DS Søndre BirkLokalforeningen for København og omegn holder generalforsamling fredag den 19. april kl. 17.00 på Her-løv Kro, Herlev Torv 9. 2730 Herlev. Der vil under generalforsamlingen blive arrangeret underholdning for den bedre halvdel. Efter generalfor-samlingen er der middag og hygge-ligt samvær. Der er også mulighed for overnatning.

Invitation og dagsorden vil blive fremsendt pr. post og mail i løbet af marts.

Sæt dagen af med det samme. Vi glæder os til at se jer.

På bestyrelsens vegneBenny Riise Johansen, formand

Legat til trængende smedemestreDer er nu mulighed for at søge smedemester N.P. Rasmussen og hustru Kirstine Rasmussens mindelegat.

Legatportioner uddeles til hjælp til trængende smedemestre eller disses enker eller børn. Fortrinsvis til blinde eller leddegigtramte. Udbetalinger sker hvert år den 16. maj, som er stifternes bryllupsdag og stiftelsesdag for

daværende Gl. Roskilde Amts Smedemesterforening.

Legatet administreres nu af lokal-afdeling DS Sjælland Midt & Syd.

Ansøgninger skal sendes til kasserer Gert Christoffersen. På mail: [email protected] eller til adressen Åbovej 9, 4160 Herlufmagle. Har du spørgsmål kan du ringe på telefon 27 64 60 11.

Nye medlemmer i DS Håndværk & IndustriLokalafdeling DS Sjælland Midt & SydEuro-Blik/Euro-Profiles, Kim Lund Pedersen, Elverdamsvej 242, 4070 Kirke Hyllinge.

Lokalafdeling Horsens og OmegnHJM Filter ApS, Hans Jørgen Madsen, Skolebakken 24, 7120 Vejle Ø.

Lokalafdeling NordvestjyllandGøttrup Smede & Maskinforretning, Kasper Thorning, Gøttruprimmevej 27, 9690 Fjerritslev.

Lokalafdeling VestNordkon ApS, Henrik Jørgensen, Sønderskovvej 59, Nordenskov, 6800 Varde.

Lokalafdeling MidtVestKEN-Montage, Ken Kjærgaard Jensen, Bredgade 19, 7600 Struer.

Lokalafdeling Søndre BirkTBJ Installationer ApS, Tonny Jensen, Rugvænget 19 H, 2630 Taastrup.

Ahmt’s Varme og Energiservice, René Ahmt, Espedammen 62, 2605 Brøndby.


NAVNE

Jysk hædersmandfejrer 60 års fødselsdagEn hædersmand og en jyde med stor J. Sådan lyder be-skrivelsen af Bjarne Dalsgaard Pedersen, der runder et skarpt hjørne sidst på måneden.

Fødselaren og jubilaren er typen, der har svært ved at lade være med at blande sig, når der foregår noget vigtigt. Konsekven-sen er, at han i tidens løb er blevet valgt til adskillige tillidshverv i tilknytning til sin forretning og sit fag.

I 11 år har Bjarne Dalsgaard været en myndig og målrettet formand for lokalaf-delingen DS Midtjylland. Han er en enga-geret formand for Håndværkerforeningen i Silkeborg og medlem af Håndværker- og Industriforeningernes Samarbejdsudvalg i Håndværksrådet. Bjarne Dalsgaard sidder desuden i bestyrelserne for Silkeborg Tek-niske Skole og boligselskabet Silkeborghus

Gået på klingen indrømmer fødselaren, at det kan være svært af klare både tillids-poster og forretning.

Den 28. marts bliver Bjarne Dalsgaard 60 år. Datoen er imidlertid midt i påsken. Derfor er fejringen udsat til den 5. april og kombineres med forretningsjubilæum.

Bjarne Dalsgaard Pedersen har nemlig i 35 år drevet vvs-forretning i Sejling ved Silkeborg. Her får man alle de ydelser, der hører til faget. Alt efter konjunkturerne har Bjarne Dalsgaard Pedersen ApS veks-let i størrelse. For tiden beskæftiger forret-ningen en enkelt medarbejder.

»Men jeg har ikke for noget villet und-være mit engagement i de forskellige be-styrelser. Det har været og er min sto-re interesse, og det har givet mig et stort og værdifuldt netværk,« fortæller Bjarne Dalsgaard.

Han forsikrer, at han ingen planer har om at lægge op og gå på efterløn.

»Hvis helbredet holder, bliver jeg ved til jeg er 65 – mindst«.

Som det fremgår af annoncen på fore-gående side er der optræk til en festlig ef-termiddag i Sejling Forsamlingshus den 5. april, når hele netværket og alle andre er kaldt sammen.


Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Beholdere & stålskorstene

Øster Kippinge Stålindustri ApSBoulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, [email protected] freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs-firmaer

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Automatik

Automatikkomponenterfor energi, vand, varme og ventilationTelefon [email protected]

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Aalborgvej 51, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

GPS-tracking

GPS-overvågning og -flå[email protected]: 31 69 31 36

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Hydraulik

Inddækning

Sabeto-FlexHesthøjvej 4 · 7870 Roslevtlf. 70 22 50 04www:sabetoflex.dkmail:info@sabetoflex,dkINDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg

• Produktionsvenlige sikringsløsninger

• Risikovurdering og teknisk dossier

• Dokumentation og brugsanvisninger

• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Kolding · Randers


Løfteborde

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Vi leverer varerne...Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 [email protected]

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Plasma- og flammeskæring

Maskiner og elektroværktøj

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Overfladebehandling

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lønservice

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Kvalitetsstyring

Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaverCNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktionwww.toolcon.dk . [email protected] Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

MASKINFABRIKKEN

TOOL CON APS

European House of Quality A/STlf. 86933321, mail: [email protected] www.sherlock.dkBliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.


H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifikat-svejsning

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 [email protected]/rådgivning/salg

Solvarme

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita RasmussenTlf. 51 17 14 24 · [email protected]

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

Tegne- & projektarbejde

Projekt Service ApsJuliedalvej 3, Døjringe, 4180 SorøTlf. 22 96 60 [email protected] tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Pumper

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled 5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælpSøren A. SørensenTlf. 9783 6478www.vikar-hjælp.dk

Statiske beregninger

Brøns Ingeniørfirma ApSDamvej 12, Brøns6780 SkærbækTlf. 74753424. Fax 74753120Mail: [email protected]: www.broens-ing.dkVi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

THYSSEN STÅL A/S

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/Pu-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Vand & afløb

ABClinerMaterialer, Teknik og UdførelseLedningsrenovering og -udskiftningTlf.: 24 87 85 93 · [email protected]

AFS

END

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

Indhold: • Orlov• Fritvalgskonto• Ansættelse• Fakta om opsigelse• Sygdom• Fratrædelsesgodtgørelse• Forsikringsydelser til lærlinge• Kompetenceudviklingskonto

Tid og sted – alle dage 09.00-16.30: tirsdag den 9. april DS-Huset, Odensetorsdag den 11. april Scandic Hotel, Silkeborgtirsdag den 23. april Energiens Hus, Sorøonsdag den 24. april Scandic Hotel, Koldingtirsdag den 30. april Kulturcenter Limfjorden, Skivetorsdag den 2. maj Fredensborg Hotel, Rønnetirsdag den 7. maj Hotel Søparken, Aabybro

Undervisere: Medarbejdere fra DS Håndværk & Industris juridi-ske afdeling.

Tilmelding til: DS Håndværk & Industris Uddannelsesafdeling på fax nr. 6617 3230 eller e-mail: [email protected] frist for tilmelding er 14 dage før kursusstart.

Pris: Det er gratis for medlemmer at deltage på kurset.Pris ikke-medlemmer kr. 1.500,-. Frokost inkluderet.Ved manglende fremmøde/afbud vil der blive faktureret kr. 500,-

Virksomhedens brug af overenskomsterne i dagligdagen

KURSUS

Documents

DS-bladet nr.3, 2013