DS-bladet nr. 9, 2013

11. september | 2013 I 104. årgang 9 bladet

CEmærkning:Fra det røde felt tilpositiv medspiller 36

»Danske virksomhedsledere er for snæversynede« 28

DSvirksomhedertror på vækst 3841

Fremtidens solcellerer tynde som papir 18Drøm blev virkelighed:Ny vindmølle fra Ringkøbing 20

TEMA OM ENERGI OG

MILJØ

2 | DS-bladet nr. 9 2013

Fagblad for Industri VVS Smede Energi/Miljø

udgives af branche- og arbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens HolmeMagnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncesalg:Mediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 1707200 Grindsted tlf.: 51 17 14 24E-mail: [email protected]

oplag: 3350ISSN nr: 1602-7213

Tryk:Vestergaards Bogtrykkeri ApS

Forsidefoto:Mads Clausen Istituttet, Syddansk Universitet

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 10 2013Udgivelse den 9. oktober 2013.Deadline den 23. september 2013.

Nr. 11 2013Udgivelse den 13. november 2013.Deadline den 28. oktober 2013.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDHoLD

Når undervisningen flyttes til en virksomhed 34

Fremtiden kalder på fælles løsninger 14

4 Leder: Adgangskrav til erhvervsuddannelserne, ja tak

6 Ny minister i tænkeboks 7 Husk skiltning på byggepladser 8 Adgangskrav og måske basisår på

erhvervsuddannelser10 Kort nyt

TEMA: ENERGI & MILJØ12 Stor interesse for støtte til energiomstilling14 Fremtiden kalder på fælles løsninger16 Storstilet test af nyeste grønne teknologier 18 Næste generation af solceller er på vej 19 Årets møde om klima, energi og miljø 20 Stor interesse for ny vindmølle

fra Ringkøbing22 Solen leverer mere varme

til danske fjernvarmekunder23 EnergiXperten er efterspurgt24 »Vi får den ene lussing efter den anden«

28 Danske virksomhedsledere tænker for kortsigtet

30 Virksomheder søges til forsøg med intelligente robotter

31 Branchemøder for el og vvs32 Udviklingssamtale er ikke hyggesnak 33 Flere virksomheder i gang med Lean34 Når undervisningen flyttes til en virksomhed35 Vikarer skal have samme vilkår som fastansatte36 Fra det røde felt til positiv medspiller38 Business & branche39 Er personalehåndbogen ajourført?42 Barometret43 oliefyrsservicebranchens informationsmøder44 Foreningsnyt

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA TIL DINE VÆKSTPLANER

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virk-som heder, som jagter succes på eksport-markedet. Vi ved, det ofte kræver ekstra fi nansiering i banken, når vækstplaner skal føres ud i livet. Det kan vi hjælpe dig med.Hvad enten du har brug for driftsfi nansie-

ring eller skal udvide produktionen, kan vi kautionere over for banken, så du får Ja til den løsning, du har brug for. Se, hvordan vi har hjulpet andre til succes på ekf.dk eller ring til en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

4840 EKF 210x297_vækstplan.indd 1 14/03/13 17.24


Adgangskrav til erhvervsuddannelserne, ja tak

LEDER

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabat-portalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Regeringen har åbnet op for at indføre adgangskrav til erhvervsuddannelserne. I DS Håndværk & Industri er vi helt enige. Selvfølgelig skal der stilles faglige krav for at blive optaget på en erhvervsuddannelse – for at sikre kvaliteten af uddannel-sen og for at sikre, at de unge, der bliver optaget, også har en realistisk mulighed for at gennemføre.

I DS Håndværk & Industri ønsker vi som minimum, at fagene dansk og matema-tik skal være bestået fra folkeskolen. Herudover bør der indføres forskellige ad-gangskarakterer afhængigt af den enkelte uddannelses sværhedsgrad. Det er det faglige udvalg, der på landsplan fastlægger indholdet i de enkelte erhvervsuddan-nelser, og det er derfor også de faglige udvalg, der skal fastlægge adgangskravene til den enkelte uddannelse.

Erhvervsuddannelserne skal være attraktive – også for de bogligt stærke, og vi finder det meget positivt, at regeringen nu endelig sender et signal om, at der vil blive lagt vægt på fagligheden i den kommende reform af erhvervsuddannelserne.

Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med omkring 100.000 personer i løbet af de næste 10 år, og en af udfordringerne er derfor at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Smede, vvs’ere og andre håndværkere er grundlaget for den fortsatte udvikling af dansk erhvervsliv, og erhvervsskolerne må ikke blive en skraldespand for un-ge uden de nødvendige faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelserne.

Alt for få har kendskab til de mange muligheder, der er i de danske erhvervsud-dannelser – og alt for mange har kendskab til det negative image, medierne des-værre ynder at tegne af vores erhvervsuddannelser. Derfor mener jeg, at en reform af studievejledningen hører med til en reform af erhvervsuddannelserne. Vejle-derne skal have langt bedre kendskab til de tekniske erhvervsuddannelser. Og al-le elever i folkeskolen skal præsenteres for alle ungdomsuddannelserne og – ikke mindst – for de muligheder, der er for videre uddannelse også efter en erhvervs-uddannelse.

Erhvervsuddannelserne spiller en afgørende rolle, når vores unge skal have de nødvendige erhvervsrettede kompetencer inden for nye teknologier og traditionel-le håndværk. Kvaliteten skal være i top. Derfor er det nødvendigt med en tættere dialog og et tættere samarbejde mellem erhvervsskole, virksomhed og lærling, så undervisningen og lærernes kvalifikationer på erhvervsskolerne bliver udviklet i samarbejde med brugerne.

Af Jim Stjerne Hansen, formand,DS Håndværk & Industri

Solar FASTBOX

Ole Thomsen, afdelingsleder hos Kemp & Lauritzen Slothsholm Teknik – City:

„Vi sparer mindst 25.000 kr. om året med Fastbox”

Vi arbejder på at reducere vores ugentlige disk-køb. Lige nu er vi oppe på at bestille 2 Fastboxe pr. uge i vores afdeling, hvilket giver os en besparelse på 500 kr. Det bliver alligevel til mere end 25.000 kr. om året. Så der er penge at spare. Samtidig bliver vi opfattet som værende mere effektive af vores kunder, da vi hurtigt kan have de rigtige materialer fremme.

Prøv selv en Solar Fastbox. Solar kommer til dig inden for en time, når du mangler materialer på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i stedet for selv at køre til grossisten efter varer.

Ring blot til Solar på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge.

OleSCOReR KASSeN

Læs mere på www.solar.dk/fastbox

Solar FASTBOX

Ole Thomsen, afdelingsleder hos Kemp & Lauritzen Slothsholm Teknik – City:

„Vi sparer mindst 25.000 kr. om året med Fastbox”

Vi arbejder på at reducere vores ugentlige disk-køb. Lige nu er vi oppe på at bestille 2 Fastboxe pr. uge i vores afdeling, hvilket giver os en besparelse på 500 kr. Det bliver alligevel til mere end 25.000 kr. om året. Så der er penge at spare. Samtidig bliver vi opfattet som værende mere effektive af vores kunder, da vi hurtigt kan have de rigtige materialer fremme.

Prøv selv en Solar Fastbox. Solar kommer til dig inden for en time, når du mangler materialer på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i stedet for selv at køre til grossisten efter varer.

Ring blot til Solar på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge.

OleSCOReR KASSeN

Læs mere på www.solar.dk/fastbox


NYHED

Ny minister i tænkeboks

Af Jens Holme

autorisationsområdet og mener, at lovfor-slaget er hastet igennem med unødig magt og kalder det en ommer.

»Vi er ikke enige i forslaget om mulig-hed for delautorisationer. Vi mener, det vil forringe det generelle faglige niveau i branchen betydeligt og på længere sigt medføre, at der vil være færre virksomhe-der med »hele« autorisationer, hvilket igen vil medføre mindre konkurrence og stigen-de omkostningerne for forbrugerne. Det vil betyde en devaluering af fagligheden i branchen som helhed, hvis en stor del af ar-bejdet fremover skal varetages af delauto-riserede med et kortere kursus,« skriver DS Håndværk & Industri i sit høringssvar, der fortsætter:

»Et kortere kursus mod en delautorisati-on vil ikke indeholde den meget vigtige si-demandsoplæring, der i dag foregår i virk-somhederne, hvor lærlingen over flere år får det helt grundlæggende produktkend-skab og faglig erfaring. Vi mener, at for-slaget om delautorisation vil give udbredt forvirring for forbrugerne. Muligheden for at vælge en boliginstallatør vil kræve en vis indsigt i grænsefladerne i forhold til den valgte delautoriseredes godkendte ar-bejdsområder, og en forbruger kan herved risikere at påtage sig et ansvar uden at være bekendt med det.«

Den nye erhvervs- og vækstminister Hen-rik Sass Larsen (S) er i noget af en katte-pine. Enten underkender han sin forgænger eller også får han en hel branche på nak-ken.

Annette Vilhelmsen (SF), der beklædte ministerposten indtil Henrik Sass Larsen tog over midt i august, sendte før sommer-ferien et forslag til nye autorisationsregler på el-, vvs-og kloakområdet i høring blandt organisationerne i installationsbranchen.

Og svarene er entydigt og klare: Duer ikke. Om igen.

Samstemmende siger alle organisationer i installationsbranchen i de høringssvar, de har indsendt til ministeren om lovforslaget, at der ikke er dokumenteret noget behov for at ændre på de eksisterende autorisati-onsregler.

Hastet igennem

Regeringens ønske med den ny autorisa-tionslov er at skabe en moderne og min-dre detailreguleret autorisationsordning og større konkurrence. Men DS Håndværk & Industri har forgæves efterlyst dokumen-tation for den manglende konkurrence på

Lad branchen selv»Lad nu branchen med de berørte organisa-tioner og Sikkerhedsstyrelsen prøve at fin-de løsninger, så man ikke går på kompromis med fagligheden og forbrugernes sikker-hed,« siger direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri, og tilføjer:

»I DS Håndværk & Industri er vi ikke uenige i, at der kan effektiviseres i bygge-branchen, og der er derfor taget initiativ til et dialogmøde mellem arbejdsgiver- og brancheorganisationerne inden for byggeri-et om mere effektive skift fra faggruppe til faggruppe.«

Enig branche

»Der er brug for mere tid, så man kan frem-tidssikre hele autorisationssystemet i stedet for det kludetæppe af forandringer, som vil betyde et svagere autorisationssystem med ringere sikkerhed for forbrugerne,« siger Niels Jørgen Hansen, administrerende di-rektør i brancheorganisationen Tekniq.

Også Dansk El-Forbund siger om igen: »Hvis der ved et stort projekt nu kommer

en masse delautoriserede, der laver mindre opgaver, hvem er så ansvarlig, hvis noget går galt i sidste ende?« spørger Jens-Olav Pedersen, næstformand i Dansk El-For-bund.

Blik- og Rørarbejderforbundet mener slet ikke, der er grund til at ændre på de ek-sisterende autorisationsregler.

»Der er ingen fornuftig grund til at æn-dre på regler, som fungerer godt og har be-tydet, at vi har undgået store ulykker,« siger forbundsformand Max Meyer.

»Vvs-branchen har et godt ry i forhold til kvalitet i arbejdet i forhold til sikkerhed. Det spiller man hasard med,« siger for-bundsformanden.

Når Folketinget samles i begyndelsen af oktober vil det blive afsløret, om de man-ge indvendinger har gjort indtryk, og Hen-rik Sass Larsen har ændret i sin forgængers lovforslag.

Henrik Sass Larsen (S) har fået overdraget et ho-vedbrud fra sin forgænger, SF’s formand Annette Vilhelmsen. Departementschef i Erhvervs- og Vækstministeriet Michael Dithmer er manden i midten. (Foto: Mads Nissen/Scanpix)

Enig branche underkender lovforslag om delautori sationer. Der er ingen grund til at ændre på de nuværende regler.

DS-bladet nr. 9 2013 | 7

BYGGERI

Husk skiltning på byggepladserFor at begrænse sort arbejde varsler Skat nu bøder til virksomheder, der ikke overholder de nye regler om skiltning på byggepladser.

hvis skurvognen er permanent placeret på byggepladsen og står, så skiltet er synligt fra offentligt tilgængelig vej.

Der er ikke bestemte krav til hverken skriftstørrelse eller til, i hvilken række-følge de påkrævede oplysninger skal stå. Skiltet kan derfor også være håndskrevet.

Skiltet skal være synligt i tidsrum, hvor der arbejdes på byggepladsen. Skiltet kan tages ned uden for arbejdstid for at blive sat op igen, når der igen arbejdes på bygge-pladsen. Dermed kan virksomheden tage hensyn til skiftende arbejdssteder og fore-bygge tyveri af eller hærværk mod skiltet.

Hvis flere virksomheder arbejder på samme byggeplads, kan virksomhederne have et fælles skilt. Den enkelte virksom-heds oplysninger skal så fremgå af det fæl-les skilt. Den eller de virksomheder, der udfører arbejdet på byggepladsen, har an-svaret for, at skiltene er opsat korrekt og med de korrekte oplysninger.

Undtagelserne

De nye krav om skiltning gælder ikke for entrepriser på højst 50.000 kroner inkl. moms samt for arbejde, der udføres og af-sluttes i løbet af én arbejdsdag. Heller ik-ke, hvis skiltning ikke er praktisk muligt, fordi arbejdet sker på en byggeplads ved etagebyggeri i tæt bebygget område.

Kravene gælder heller ikke for byggeri på offentligt ejet grund og for arbejde, der

Skat strammer kontrolskruen overfor byg-gevirksomheder, der undlader at følge de regler om skiltning, der blev indført den 1. januar i år. Uddeling af bøder kan blive konsekvensen.

Sådan lyder meldingen fra skattemyn-dighederne, som har haft travlt med at kom-munikere indholdet af nye initiativer mod sort arbejde ud til de relevante aktører.

Reglerne

Byggepladser på privat grund skal have skiltning, så det tydeligt fremgår, hvilke virksomheder der udfører arbejde på byg-gepladsen.

Af skiltet skal fremgå virksomhedens navn og cvr-nummer. Har virksomheden ikke et cvr-nummer, skal dens SE-nummer fremgå af skiltet. Udenlandske virksomhe-der skal ud over navnet også skilte med de-res RUT-nummer. Skiltet skal være opstillet ved byggeriets start.

Det skal placeres i en højde og på en måde, så oplysningerne er synlige og let kan læses fra offentligt tilgængelig vej. Skiltet kan også sættes på en skurvogn,

strækker sig over længere strækninger el-ler flere matrikler, for eksempel ved vej-arbejde eller nedlægning af rør og kabler.

Reklamer forbudt

Det er ikke tilladt at anbringe reklamer i det åbne land, hvilket vil sige udenfor by eller bymæssig bebyggelse. Står dit skilt i det åbne land, må det derfor ikke være anbragt i reklame- eller propagandaøje-med.

Ifølge naturbeskyttelsesloven er det uden betydning, om området er byzone, sommerhusområde eller landzone. Det af-gørende er, hvordan området opleves. Om det opleves som en del af et byområde eller som en del af det åbne land med marker, skove, naturområder mv.

Risiko for bøderegn

Håndværksrådet støtter overordnet de eks-tra tiltag i kampen mod måneskinsarbejde her i landet.

»Det er vigtigt, at byggevirksomheder-ne er orienteret om reglerne på området, og er klar over, at der faktisk er situationer, hvor krav om skiltning ikke gælder,« siger Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrå-det.

Han håber samtidig, at Skat vil fare frem med lempe og ikke udløser en større bøderegn.

Man skal lede længe efter byggepladser, hvor skiltningen er korrekt ifølge lovgivningen. I de fleste tilfælde er cvr-nummeret glemt. På billedet her gælder dog ingen lovkrav. Arbejdspladsen vedrører opførelsen af en ny retspsykiatrisk institution i Middelfart for Region Syddanmark og er således offentlig.


UDDANNELSE

Adgangskrav og måske basisår påerhvervsuddannelserSpænding om regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne, efter at statsministeren har løftet lidt af sløret.

ste interviews efter sommerferien åbnede for at indføre adgangskrav.

Det var et signal om, at adgangskrav i en eller anden form bliver en del af refor-men af erhvervsuddannelserne. Hidtil hav-de regeringen ellers afvist, at der skulle indføres karakter- eller anden form for ad-gangskrav for at komme i gang med en er-hvervsuddannelse.

Statsministeren ville ikke ind i en nær-mere diskussion om, hvilke adgangskrav der kunne blive tale om, men hun erklæ-rede sig enig i, at der skal skabes mere pre-stige i at tage en erhvervsuddannelse.

I DS Håndværk & Industri er det hold-ningen, at det skal være det faglige udvalg, der skal fastlægge adgangskravene til den enkelte uddannelse.

»Erhvervsuddannelserne skal være at-traktive – også for de bogligt stærke, og vi finder det meget positivt, at socialdemo-kratiet sender dette signal om, at der vil bli-ve lagt vægt på fagligheden i den kommen-de reform af erhvervsuddannelserne,« siger uddannelseschef Finn Kyed og tilføjer:

»Smede, vvs’ere og andre håndværkere er grundlaget for den fortsatte udvikling af dansk erhvervsliv, og erhvervsskolerne må ikke blive en skraldespand for unge uden de nødvendige faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelserne.«

Basisår

Udtalelser fra uddannelsesordførere i re-geringspartierne peger i retning af, at der er sympati for samtidig mere radikalt at ændre opbygningen af erhvervsuddannel-serne. Tanken om at indføre et basisår blev i august ført frem af foreningen Danske Erhvervsskoler – Lederne.

»Erhvervsuddannelserne skal være præ-get af de unges ønske om et ungdomsmiljø

Inden for den kommende måned vil rege-ringen formentlig spille ud med den be-budede reform af erhvervsuddannelserne. Overalt hos erhvervs- og brancheorganisa-tionerne hilses det velkommen, at statsmi-nister Helle Thorning-Schmidt (S) i de før-

og ikke mindst tilbyde dem en uddannel-sesgaranti, som de får i gymnasiet.

En erhvervsuddannelse skal for de fle-ste elever bestå af et basisår, en studieret-ning og et professionsforløb. Det skal være hovedmodellen, som erstatter det nuvæ-rende grundforløb og hovedforløb,« hed-der det i forslaget fra erhvervsskolernes le-derforening.

Uddybende hedder det, at »basisåret gi-ver mulighed for at etablere klasser, hvor eleverne har en fælles base i et ungdoms-miljø, der kan danne grundlag for socia-le aktiviteter og mulighed for individuelle faglige valg undervejs.

Efter basisåret vælger eleven studieret-ning, som varer mellem 10 og 40 uger af-hængig af branche. Studieretningen afslut-tes med elevens valg af professionsforløb, som er vekseluddannelse med både prak-tik og skoleperioder som det nuværende hovedforløb.

Erhvervsuddannelser med meget få ele-ver vil fremover være såkaldte mesterlæ-reuddannelser, som eleverne kun kan op-tages på, hvis de har en praktikplads. De vil ikke være omfattet af hovedmodellen.«

Adgangskrav

Danske Erhvervsskoler – Lederne øn-sker desuden, at eleverne skal leve op til en række adgangskrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Uddannelses-parathedsvurderingen i folkeskolen skal fornys, så eleverne forberedes og vejledes bedre til erhvervsuddannelserne.

Elever med bestemte resultater fra fol-keskolens afgangsprøver skal havet et rets-krav på at blive optaget på basisåret. Andre elever kan erhvervsskolen optage på bag-grund af en konkret vurdering. Det svarer til principperne for optagelse til gymnasiet.

Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervs-skoler – Lederne, foreslår basisår på erhvervs-uddannelserne.

Af Jens Holme

Lundberg Data er TOTALLEVERANDØR til VVS-branchen Lundberg Data er specialister i C5-løsninger til virksomheder inden for bygge– og anlæg - bl.a. til en lang række VVS-virksomheder. Vi tilbyder totalløsninger af økonomisystemer, WPA Mobile, detailløsninger, hardware, hosting, systemkonsulenter samt en utrolig effektiv support.

Vi kan med garanti også hjælpe jeres virksomhed med løsninger, som kan give jer LETTELSER og BESPARELSER.

”Systemerne fra Lundberg Data er ikke blandt de billigste – men de er absolut blandt de bedste!” ”Vi benyttede tidligere et andet og billigere økonomisystem, som havde nogle mangler, og som vi ikke var helt tilfredse med. Derfor rettede vi henvendelse til Lundberg Data, som kender VVS-branchen og leverer skræddersyede løsninger inden for Microsoft Håndværk og med professionel integrati-on til WPA Mobile. Vi fandt hurtigt ud af, at det godt kan betale sig at betale lidt mere for at højne kvaliteten og udbyttet. I dag oplever vi ikke længere afbrydelser af serveren i arbejdstiden, og har vi spørgsmål til systemerne, så er supporten klar med professi-onel og hurtig hjælp. Dertil kommer at vi nu har det fulde overblik over hver ene-ste opgave og kan se, om vi har tjent penge på opgaven eller ej. Vi har til fulde fået det, Lundberg Data havde stillet os i ud-sigt, og systemerne har til levet op til vores forventninger og givet os det optimale udbytte.”

Alpha VVS Teknik udfører alle for-mer for VVS- og blikkenslagerarbej-der og kloakarbejder. Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, og de underleverandører vi benytter, er alle anerkendte virksomheder, der kun leverer godkendte materialer med lang holdbarhed. 3 brugere på C5 Håndværk online 7 brugere på WPA Mobile

Lundberg Data | Hårlev | Herning Tlf: 7026 1797 www.lundbergdata.dk

[email protected]

Lundberg Data er totalleverandør af IT – enten som køb, leasing eller hosting. Vi er certificeret Microsoft Dynamics C5-partner, både standard C5 og C5 Håndværk, tilpasset bygge- og anlægsvirksomheder. Lundberg Data er lands-dækkende med hovedkontor i Hårlev og afdelingskontor i Herning, hvor ca. 20 servicemindede medarbejdere er klart til at servicere vores kunder. Læs mere om os på www. lundbergdata.dk

Kenneth Wagner og Casper Doil, VVS-installatører og indehavere af:

Lundberg Data er TOTALLEVERANDØR til VVS-branchen Lundberg Data er specialister i C5-løsninger til virksomheder inden for bygge– og anlæg - bl.a. til en lang række VVS-virksomheder. Vi tilbyder totalløsninger af økonomisystemer, WPA Mobile, detailløsninger, hardware, hosting, systemkonsulenter samt en utrolig effektiv support.

Vi kan med garanti også hjælpe jeres virksomhed med løsninger, som kan give jer LETTELSER og BESPARELSER.

”Systemerne fra Lundberg Data er ikke blandt de billigste – men de er absolut blandt de bedste!” ”Vi benyttede tidligere et andet og billigere økonomisystem, som havde nogle mangler, og som vi ikke var helt tilfredse med. Derfor rettede vi henvendelse til Lundberg Data, som kender VVS-branchen og leverer skræddersyede løsninger inden for Microsoft Håndværk og med professionel integrati-on til WPA Mobile. Vi fandt hurtigt ud af, at det godt kan betale sig at betale lidt mere for at højne kvaliteten og udbyttet. I dag oplever vi ikke længere afbrydelser af serveren i arbejdstiden, og har vi spørgsmål til systemerne, så er supporten klar med professi-onel og hurtig hjælp. Dertil kommer at vi nu har det fulde overblik over hver ene-ste opgave og kan se, om vi har tjent penge på opgaven eller ej. Vi har til fulde fået det, Lundberg Data havde stillet os i ud-sigt, og systemerne har til levet op til vores forventninger og givet os det optimale udbytte.”

Alpha VVS Teknik udfører alle for-mer for VVS- og blikkenslagerarbej-der og kloakarbejder. Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, og de underleverandører vi benytter, er alle anerkendte virksomheder, der kun leverer godkendte materialer med lang holdbarhed. 3 brugere på C5 Håndværk online 7 brugere på WPA Mobile

Lundberg Data | Hårlev | Herning Tlf: 7026 1797 www.lundbergdata.dk

[email protected]

Lundberg Data er totalleverandør af IT – enten som køb, leasing eller hosting. Vi er certificeret Microsoft Dynamics C5-partner, både standard C5 og C5 Håndværk, tilpasset bygge- og anlægsvirksomheder. Lundberg Data er lands-dækkende med hovedkontor i Hårlev og afdelingskontor i Herning, hvor ca. 20 servicemindede medarbejdere er klart til at servicere vores kunder. Læs mere om os på www. lundbergdata.dk

Kenneth Wagner og Casper Doil, VVS-installatører og indehavere af:

Gør som Alpha VVS – ring 7026 1797


KoRt NYt

Byggerimessetæt på udsolgt

Godt et halvt år før åbningen af BYGGERI ’14, tidligere TUN BYG, er standpladserne tæt på at være udsolgt. Messen invi-terer fagfolk inden for i MESSE C i Fredericia 25.-28. febru-ar 2014, og leverandører og producenter til den danske byg-gebranche har allerede booket 90 pct. af messens standareal.

Mere end 200 udstillere har sikret sig en stand og er klar til at fremvise nye produkter og løsninger for samtlige af byg-geriets parter, herunder håndværkere, entreprenører og råd-givere. Messen tegner således til at blive en lige så stor som i 2012, hvor messen blev besøgt af knap 27.000 fagfolk over de fire messedage.

Ligesom i 2012 vil man på messen have et særligt grønt fokus. Derfor vil branchen igen på BYGGERI ’14 uddele Byggeriets Klima-, Energi-, og Miljøpris og således belønne tre af branchens udstillende leverandører og producenter, der har gjort sig særligt bemærket på et af de tre områder

BYGGERI ’14, tidligere TUN BYG, er Skandinaviens vigtigste byggevaremesse. Messen arrangeres af Branchefor-eningen Danske Byggecentre, tidligere Trælasthandlerunio-nen – TUN, der tæller forhandlere af byggematerialer til ho-vedparten af de danske bolig- og erhvervsbyggerier.

Håndværkere laver færre fejl

Glem alt om venstrehåndsarbejde, manglende skruer og utætte tage. Håndværkere laver langt færre fejl i dag end for bare fire år siden, skriver Avisen.dk.

Omfanget af kritiske fejl og mangler i byggeriet er siden 2009 faldet med 80 procent, viser nye tal fra forskningsinstitutionen Byggeriets Evaluerings Cen-ter.

I årene op til krisen var der ellers en kraftig stig-ning i antallet af fejl på færdige byggerier. Direktør Peter Hesdorf fra Byggeriets Evaluerings Center for-klarer, at travlhed og bugnende ordrebøger fik mange firmaer til at slække på kvaliteten.

»Den mest sandsynlige forklaring er, at vi i årene op til krisen havde højkonjunktur med utroligt me-get gang i byggeriet. Det er meget nærliggende at an-tage, at der har været så travlt i byggesektoren, at det simpelthen har ført til sjusk,« siger han til Avisen.dk.

Da krisen ramte, og ordrebøgerne begyndte at svinde ind, blev mange virksomheder tvunget til at øge kvaliteten i kampen om kunderne, fortæller Pe-ter Hesdorf.

Tallene fra Byggeriets Evaluerings Center omfat-ter godt 1300 virksomheder, der har tilmeldt 4300 byggeentrepriser fra hele landet. Da omfanget af byg-gesjusk toppede i 2009, var der i snit 0,37 kritiske fejl per million kroner i den samlede entreprisesum.

Her fire år senere er tallet nede på 0,07 fejl per million kroner – en fremgang på hele 80 procent. Samtidig er antallet af mindre fejl faldet med 40 pro-cent, mens antallet af kosmetiske fejl også er mind-sket væsentligt.

Samlet set svarer fremgangen til, at to ud af fem byggerier i dag overlades til kunden uden fejl og mangler.

Sorø dropper solcelleprojektEt projekt om at montere solcelleanlæg på 30 af Sorø Kommunes ejedomme er droppet selv om opgaven har været i udbud.

»Der blev truffet en hurtig administrativ beslutning om at an-nullere udbuddet med orientering til det politiske niveau«, siger Johnny Christensen, chef for Sorø Kommunes ejendomscenter til avisen Sjællandske.

Udbuddet af solcelleprojektet er opgivet, fordi Folketinget den 11. juni ændrede reglerne for støtte til solcelleanlæg.


Færre går konkursFørste halvår af 2013 markerer en positiv milepæl i omfanget af jobtab ved konkurser herhjemme. 7725 job gik tabt ved konkur-ser i første halvår 2013, mod 8454 i første halvår 2012. Det svarer til et fald på næsten ti procent i forhold til året før. Det viser en ny opgørelse fra FSR – danske revisorer og eStatistik.

»Det er godt at se, at der stadig går færre og færre jobs tabt ved konkurser. Holder udviklingen gennem hele 2013 kan vi for fjerde år i træk konstatere færre jobtab gennem konkurser«, si-ger erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen.

Ser man på antallet af virksomheder, der er gået konkurs det seneste halve år, er der også godt nyt. 2481 virksomheder gik konkurs i første halvår 2013, hvilket er det laveste antal virksom-hedskonkurser for perioden set over fem år.

På brancheniveau varierer udviklingen i antallet af jobtab dog fortsat. Detailhandlen har fx reduceret antallet af tabte job fra 634 i første halvår 2012 til 441 i samme periode 2013. Det svarer til et fald på 30 pct.

Derimod ser tallene ikke helt så optimistiske ud i industrien. Her gik hele 2091 arbejdspladser tabt på grund af konkurser i før-ste halvår af 2013 svarende til en stigning på 38 pct. i forhold til første halvår af 2012. Tallene dækker imidlertid over et uændret antal konkurser i 2012 og 2013.

Bygge- og anlægssektoren reducerer det samlede jobtab i før-ste halvår 2013 med 576 fuldtidsstillinger sammenlignet med før-ste halvår 2012. Antallet af konkurser er faldet med tre procent.

Det betyder, at industrien bytter plads med bygge- og anlægs-sektoren som den mest »jobtabende« branche. Men med 366 konkurser i første halvår 2013 er bygge og anlæg langt den mest konkursramte branche. Til sammenligning har industrien ifølge FSRs og e-statistiks opgørelse været udsat for 166 konkurser.

opfordring til at påvirke standarderStandardiseringsorganisationen Dansk Stan-dard åbner nu for, at små og mellemstore virk-somheder kan kommentere forslag til stan-darder, inden de bliver vedtaget. Det er en mulighed, de små og mellemstore virksom-heder så vidt muligt bør benytte sig af, siger chefkonsulent i Håndværksrådet, Jeppe Ro-senmejer.

»Ved at få de mindre virksomheders input får vi bragt standarderne ned i jordhøjde og tilpasset dem til de fleste virksomheders vir-kelighed,« siger Jeppe Rosenmejer.

Jeppe Rosenmejer repræsenterer Hånd-værksrådets medlemmer i Standardiserings-politisk Forum, der rådgiver Dansk Standards bestyrelse i standardiseringspolitiske spørgs-mål. Her arbejder han for at sikre, at den over-ordnede standardiseringspolitik ikke lader SMV’erne i stikken.

Unødigt komplekse

Fælles standarder inden for byggeri, energi & miljø, maskinel produktion og mange andre

brancher bruges til at sikre en fælles forstå-else af, hvordan produkter og ydelser leveres. Standarder bruges bl.a. til kvalitetssikring og gør det lettere for fx virksomheder at indgå af-taler om alt fra byggeri, industriel produktion og konsulentydelser.

Men hvis standarder bliver unødigt kom-plekse, bliver særligt små og mellemstore virk-somheder forhindret i at producere inden for standarderne. Det giver de – ofte større – virk-somheder, der har lettere ved at håndtere kom-plicerede standarder, en konkurrencefordel.

På høringssiderne på www.ds.dk/forslag kan virksomhederne dels se de nyeste forslag til standarder, dvs. de europæiske og interna-tionale standarder, der implementeres i Dan-mark. Samtidig kan man som virksomhed få mulighed for at kommentere forslagene over for Danske Standard.

Chefkonsulent Jeppe Rosenmejer, Håndværksrådet, vil bringe standarderne ned i jordhøjde.

Håndværkerfradragligger fastRegeringspartierne agter ikke umiddelbart at forlænge håndvær-kerfradraget ud over 2014, fremgår det af en artikel i Dagbladet Børsen.

Avisen har kigget nærmere på ordningen og konstaterer, at den brager igennem.

Virksomhederne mærker øget vækst og holder på medarbej-derne – også i udkants Danmark, skriver Børsen med henvisning til opgørelser og udmeldinger fra virksomheder og brancheorga-nisationer.

Særligt positiv er effekten i udkantsområder i kraft af, at fri-tidshuse kom med i den nye boligjob-ordning.

I regeringspartierne er der glæde over, at ordningen virker efter hensigten. Finansordfører Lisbeth Bech Poulsen fra SF og skat-teordfører Nadeem Farooq fra De Radikale understreger imidler-tid, at der ikke er planer om at forlænge ordningen, men kan hel-ler ikke afvise, at det måske sker.

Når det gælder en forhøjelse af fradragsbeløbet eller en udvi-delse af mængden af ydelser, man kan få fradrag for, er regerings-partierne endnu mere tilbageholdende.

»Ordningen ligger fast som den er nu, og står ikke til at blive udvidet,« siger Thomas Jensen, skatteordfører hos Socialdemo-kraterne.

Også Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, er for-beholden over for en udvidelse af ordningen:

»Hvis der skal ske et yderligere løft i ordningen, så bliver det et spørgsmål om at finde pengene. Den er desværre ikke selvfi-nansierende. Tal fra skatteministeriet viser, at man ikke omkost-ningsfrit kan sætte beløbet i vejret. Så det er en prioritering i for-hold til, hvor vi får mest for pengene,« siger han til Børsen.


Clorius Controls A/S · Tempovej 27 · 2750 Ballerup · Tlf.: 77 32 31 30 · www.cloriuscontrols.com

ENERGI-OPTIMISTERNE

Vi kan spare dig for en del ...

Clorius_Statement_no.11_A4.indd 1 12-12-2012 11:24:11

Stor interesse for støtte til energiomstilling

Fra den 1. august har virksomheder kunnet søge støtte til at overgå til vedvarende energi. Informationsmøder på vej i København og Aarhus.

Af Jens Holme

masse, solvarme, varmepumper) eller fjernvarme evt. med tilhørende energief-fektiviseringer samt til kraftvarme-/var-meværker, som omstiller til biomasse og leverer procesvarme. Ønsker en virksom-hed kun at gennemføre energibesparelser, kan VE til proces ikke give tilskud.

Solceller, vindmøller og biogasanlæg er i dag omfattet af en driftsstøtteordning. Her kan virksomhederne vælge enten et anlægstilskud eller driftsstøtten.

Der kan gives støtte til både enkeltvirk-somheder som til en gruppe af virksomhe-der, som går sammen om et projekt.

Mest til små virksomheder

De maksimale støttesatser er bl.a. afhæn-gige af virksomhedens størrelse og typen af projekt. En retningsgivende maksimal støttesats er for konverteringsprojekter 45 pct. af de støtteberettigede omkost-ninger for store virksomheder, 55 pct. for mellemstore og 65 pct. for små virksom-heder.

For energibesparende tiltag i forbindel-se med konvertering er de retningsgivende maksimale støttesats henholdsvis 20 pct., 30 pct. og 40 pct.

Det er et krav, at den simple tilbage-betalingstid mindst skal være to år inkl. tilskud. Projekter med kortere tilbage-betalingstid anser Energistyrelsen for så

Energistyrelsen blev nærmest bestormet, da der den 1. august blev åbnet for ansøg-ninger om støtte til overgang til vedvaren-de energi og investering i energiforbedrin-ger i danske virksomheder. Den såkaldte VE til proces-pulje.

Samtidig er der imidlertid konstateret en hel del fejl og mangler i ansøgningerne. Derfor indkalder Energistyrelsen nu til in-formationsmøder i København og Aarhus.

Del af energiforlig

I Folketingets energiforlig fra marts 2012 blev der i alt afsat 3,75 mia. kr. til at støt-te konvertering af virksomhedernes ener-gi til varefremtilling fra fossile brændsler som kul, olie eller gas til vedvarende ener-gi eller fjernvarme.

Puljen VE til proces er fordelt med 250 mio. kr. i andet halvår af 2013 og derefter 500 mio. kr. om året i hvert af årene 2014 – 2020.

Støtten gives som anlægstilskud ved konvertering til vedvarende energi (bio-

rentable, at de vurderes at kunne blive gen-nemført uden tilskud.

Mangler i ansøgninger

I løbet af de første 14 dage af august hav-de Energistyrelsen allerede modtaget fle-re end 60 ansøgninger for et beløb på ca. 40 mio. kr. Hovedparten af ansøgninger-ne vedrørte konvertering til biomasse, men der var også indsendt ansøgninger inden for fjernvarmekonvertering og el-produce-rende anlæg.

Det er en fin start for ordningen set i lyset af, at vejledningen først blev offent-liggjort kort før sommerferien. Energisty-relsen har imidlertid konstateret, at der i mange ansøgninger er fejl og mangler, som forsinker sagsbehandlingen. En del ansøgere vedlægger således ikke en egent-lig projektbeskrivelse.

For at komme fejlene til livs og for at udbrede kendskabet til den nye ordning holder Energistyrelsen informationsmøder i København og Aarhus henholdsvis den 30. og 31. oktober. Møderne varer to timer og giver konkret information om støtte-ordningen. Deltagelse er gratis og åben for alle, men tilmelding er nødvendig.

Læs mere på Energistyrelsen hjemmeside: www.ens.dk.

tEMA: ENERGI & MILJØ

Clorius Controls A/S · Tempovej 27 · 2750 Ballerup · Tlf.: 77 32 31 30 · www.cloriuscontrols.com

ENERGI-OPTIMISTERNE

Vi kan spare dig for en del ...

Clorius_Statement_no.11_A4.indd 1 12-12-2012 11:24:11


Fremtiden kalder påfælles løsninger


Vindmølleproducenterne efterspørger i stigende grad helstøbte løsninger. Det stiller krav til leverandørerne om at samarbejde, så de i fællesskab kan levere mere færdige produkter. Fælles projekter er udfordrende, men de fleste problemer kan undgås med ordentlig planlægning, lyder industriens første erfaringer og ekspertisen fra Eksportrådet.

Et eksempel er Vestas, der tidligere i år meddelte, at virksomheden i fremtiden vil outsource flere opgaver for at reducere be-hovet for store investeringer.

Værdikæden reagerer

Blandt virksomhederne i vindmøllein-dustriens værdikæde har man fanget sig-nalerne fra mølleproducenterne. Hos le-verandørvirksomheden AH Industries er man slet ikke i tvivl om, at efterspørgslen går i retning af flere systemleverancer. Der går ikke lang tid, før udviklingen eskale-rer, vurderer vice president Thomas Bal-legaard:

»Lige nu gør producenterne sig de før-ste erfaringer med at lægge større opgaver over til leverandørerne. Virksomheder-ne i værdikæden skal vise, at vi kan leve-re ordentlige løsninger og skabe værdi for kunden med det samme. Når den tillid er på plads, ruller udviklingen. Jeg tror på et gennembrud inden for et år.«

Samlested for systemløsninger

For at være på forkant med udviklingen har AH Industries etableret et kontor og lager i Kansas, der efter planen skal fun-gere som samlested for fælles, danske sy-stemløsninger til det amerikanske marked. Faciliteterne bliver endnu ikke udnyttet optimalt, men leverandører som KK Elec-

Faldende priser på vindenergi og generel stærkere konkurrence tvinger vindmøl-leproducenterne til at reducere deres om-kostninger. Det gør de blandt andet ved at købe færdige systemer frem for enkel-te komponenter. Udviklingen har været undervejs i nogle år, og den speeder op i fremtiden, vurderer Vindmølleindustriens adm. direktør, Jan Serup Hylleberg:

»Vi står i en omstillingsproces, der end-nu ikke er færdig. Konkurrencen på vind-møllemarkedet stiger fortsat, og det får producenterne til at skubbe ansvar nedad i værdikæden. I stedet for at købe mindre dele, de selv sætter sammen, vil de i sti-gende grad have færdige løsninger.«

tronic og Fritz Schur har allerede engage-ret sig i projektet.

Efterspørgslen på fælles løsninger stil-ler samtidig krav til virksomhederne om større samarbejde. Det kan være en svær øvelse. De fleste danske virksomheder vant til rollen som direkte leverandør, hvor de har fuld kontrol med produktion, salg og leverancer. Når ansvaret skal deles, er der overordnet tre minefelter, siger Jan Se-rup Hylleberg:

»Først og fremmest skal virksomheder-ne blive enige om, hvordan de deler rettig-heder til nye produkter. Desuden skal de blive enige om, hvordan de fordeler udvik-lingsomkostningerne. Og så skal de finde ud af, hvordan de organiserer samarbejdet. Hvem har ansvar for hvad, og hvem tager overordnet styring.«

Hos AH Industries er man klar over samarbejdets udfordringer. Thomas Balle-gaard peger på salgsdelen som et eksem-pel:

»Det kræver tillid at tro på, at andre sæl-ger ens produkt lige så godt, som man selv gør. Men det er nødvendigt, når man over-lader salgsarbejdet af en fælles løsning til en af samarbejdspartnerne.«

Eksportrådet koordinerer

Hos Eksportrådet i Chicago hjælper man danske vindvirksomheder ind på det ame-

Af Ida Nathan


rikanske marked. Her har man taget kon-sekvensen af vindindustriens efterspørgsel på fælles løsninger, og markedsfører dan-ske virksomheder i grupper. Praktisk bety-der det, at når Eksportrådets team af vind-specialister har identificeret en kundes behov, tilbyder de en hel pallette af danske løsninger. Det har både værdi for de ame-rikanske kunder og de danske virksomhe-der, siger handelsattaché og generalkonsul hos Eksportrådet i Chicago, Jakob Ander-sen:

»Et stort katalog af danske løsninger skaber synergi mellem de forskellige pro-dukter. Mølleejerne kommer til os, fordi de ved, at uanset deres behov, har vi sand-synligvis en løsning. Og når vi kender de-res behov, præsenterer vi dem for alle de produkter, der har relevans for dem. Så får de øjnene op for teknologier og mulighe-der, de slet ikke vidste eksisterede.«

Hvert kvartal mødes Eksportrådet vind-team, det såkaldte Wind Energy Advisory (WEA), med USAs største vindselskaber

Adm. direktør for Vindmølleindustrien Jan Serup Hylleberg: »Konkurrencen på vindmøllemarke-det stiger fortsat, og det får producenterne til at skubbe ansvar nedad i værdikæden. I stedet for at købe mindre dele, de selv sætter sammen, vil de i stigende grad have færdige løsninger.«

for at tage en status på selskabernes behov og mulige, danske løsninger. WEA’s ko-ordinerende rolle sparer samtidig danske virksomheder for indbyrdes at skulle or-ganisere et fælles fremstød.

Ny sammenslutning

Eksportforeningens og Vindmølleindustri-ens har bebudet, at de fra 1. januar 2014 danner en ny organisation, Danish Wind Export Association. Tanken med den nye organisation er at danne fælles front på eksportmarkeder, så de danske vindmølle-virksomhederne får bedst mulige betingel-ser, når de konkurrerer i udlandet.

Med etableringen af DWEA overfører Vindmølleindustrien og Eksportforenin-gen sine nuværende eksportaktiviteter og medarbejdere til den nye forening. For-eningen ejes i fællesskab af de to stiftende foreninger. Alle vindvirksomheder, der er medlem af de to foreninger, vil i fremtiden modtage såvel eksisterende som nye eks-porttilbud fra den nye forening.

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer Efteruddannelseskurser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle

svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk

skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj

(varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC

kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

*Licens udlånt af EUC Syd

Erhvervsuddannelser:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne. Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]



Storstilet test af nyestegrønne teknologier

Østjyske familier skal over de næste to år afprøve en række nye vedvarende energikilder og et itsystem, der optimerer energiforbruget.

styret med det nyeste udstyr inden for ener-gi- og informationsteknologi. Ved hjælp af såkaldt Smart Grid kommer familierne til at afprøve såvel teknologiernes indbyrdes samspil som deres sammenhæng med hele energisystemet.

De private boliger bliver udstyret med varmepumpe tilsluttet vandbåret varmesy-stem, solvarmeanlæg, solceller, et komplet »Home Automation«-system til styring af indeklima og komfort, internetbaseret fjernoptimering af anlægsdrift, ladestan-der til elbil og leasing af elbil samt lyn-hurtig bredbåndsforbindelse til internettet.

Mens testen foregår, får familierne ad-gang til aktuelle informationer om mar-kedspriser, vejrprognoser, produktions- og forbrugsprognoser mv. Det sker via en intelligent it-sky, et såkaldt cloud-system,

I alt 25 familier i området mellem Horsens Hedensted, Juelsminde og Vejle er udtaget til at teste de nyeste teknologier inden for varmepumper, solceller, vindmøller, elbi-ler og meget mere – og ikke mindst teste et nyt it-system som optimerer brugen og udnyttelsen af ressourcerne.

Udviklingsprojektet Insero Live Lab er sat i søen af fonden Insero Horsens. Pro-jektet skal køre over de næste to år. De 25 familier får deres nuværende boliger ud-

som også forsyningsselskaber og leveran-dører kan interagere med husene igennem.

Nemt og enkelt

Forventningen er, at det nye udstyr vil på-virke familiernes energiforbrug i en posi-tiv retning, og at brugergrænsefladen i det samlede Smart Grid bliver udviklet, så brugerne finder den nem og enkel at bruge.

Endelig skal brugerne ikke bare teste teknologier og services. De skal også vi-dereudvikle på dem sammen med leveran-dører og producenter. Dermed bliver de et bud på fremtidens prosumers; altså en blanding mellem consumers (forbrugere) og producers (producenter).

Familiernes udbytte af deltagelsen vil dels være en højere boligværdi og lavere månedlige omkostninger til energi samt


bedre indeklima og komfort, dels den spændende oplevelse af at være med i et nyt projekt og dermed få indflydelse på udvik-lingen af fremtidens teknologier, skriver In-sero Horsens i en præsentation af projektet.

Udviklingsplatform

Insero Live Lab åbner – ud over fami-liefordelene – også helt nye muligheder for lokale og nationale virksomheder og iværksættere. Et levende laboratorium er kendetegnet ved netop at være et sted el-ler et område, hvor nye teknologier og ser-vices bruges af »rigtige mennesker« og indgår naturligt i deres dagligdag. Det gi-ver data om, hvordan familierne rent fak-tisk bruger teknologierne i dagligdagen, og hvordan de kan forbedres for, at endnu fle-re kan få gavn af dem.

Insero Live Lab kommer således til at fungere som ét stort demonstrations- og udviklingsområde, hvor lokale, nationale og internationale producenter og leveran-dører får muligheden for at få testet og de-monstreret deres teknologier og services – med henblik på at markedsmodne de-res produkter og skabe ny/mere forretning. Der bliver også mulighed for at afprøve nye forretningsmodeller.

Generelt er et levende laboratorium en stærk måde at demonstrere teknologier og deres samspil på i praksis. Her kommer fremtidens brugere i centrum for innova-tionsprocessen, så ny viden og nye idéer til produkter og services udvikles på bag-grund af et reelt behov hos brugerne. Det giver en dynamisk udvikling, og brugerne og markedet er med fra starten af udvik-lingsprocessen.

Insero Horsens inviterer virksomhe-der og iværksættere til at deltage. Det kan være som sponsor, hvor virksomheden le-verer udstyr til projektet, eller som sam-arbejdspartner, hvor den deltagende virk-somhed leverer udstyr til projektet og samtidig spiller en aktiv rolle i test og ud-vikling af teknologierne – med vigtig bru-gerindsigt til følge.

En del af et større projekt

Mens Insero Live Lab tager form i områ-det omkring Horsens, Hedensted, Juels-minde og Vejle Nord, så findes der tilsva-rende testområder i seks andre europæiske lande. Insero Live Lab indgår nemlig som en del af en større europæisk satsning, der går ud på at teste og udvikle fremtidens in-ternet til forskellige brancher. Insero har »vundet« retten til at udvikle det system, der bruges til styring af energiproduktion og -forbrug, og det er netop, hvad den før-ste periode kommer til at gå ud på i Insero Live Lab.

Energiområdet er udvalgt til test, fordi en pålidelig, bæredygtig og omkostnings-effektiv energiforsyning er øverst på den politiske dagsorden verden over lige nu – ikke mindst i Danmark. Hele Europa er optaget af forsyningssikkerhed, og derfor prioriteres udviklingsprojekter, der fin-der løsninger på flere energimæssige ud-fordringer på én gang. En udfordring er bl.a. at balancere udbud og efterspørgsel af energi i fremtiden, og det er her, Smart Grid kommer ind i billedet. Smart Grid skal således styre og optimere balancen mellem udbud og efterspørgsel på en in-telligent måde.

»Med Insero Live Lab vil Insero gå for-rest i forhold til at koble det udtalte be-hov for nye og bedre løsninger inden for Smart Grid-området med evnen til at ska-be vækst og udvikling. Samtidig vil Insero med Live Lab’et åbne op over for omverde-nen og udveksle erfaring og viden med de øvrige europæiske testområder,« skriver Insero Horsens i sin præsentation.

Bag Insero Live Lab

Insero Horsens blev stiftet 1. januar 2008, under navnet Energi Horsens. Stiftelsen var et resultat af fusionen mellem det tid-ligere elselskab Energi Horsens og energi-selskabet NRGi i Århus.

På fusionstidspunktet havde Energi Hor-sens a.m.b.a. en merværdi på ca. 1,5 mia. kr. i forhold til det gamle NRGi. Værdierne bestod primært af aktier i DONG Energy. Repræsentantskabet i forsyningsselskabet Energi Horsens besluttede, at merværdien skulle placeres i en fond til gavn og glæde for virksomheder, borgere og institutioner i det gamle forsyningsområde.

Fonden er opbygget som en demokra-tisk forening. Alle kunder fra det tidligere forsyningsselskab Energi Horsens er med-lemmer, og de vælger et repræsentantskab som øverste myndighed i foreningen. I 2012 vedtog repræsentantskabet, at navnet til fonden skulle ændres fra Energi Hor-sens til Insero Horsens.

Insero Horsens er derfor i dag en fond, som investerer i virksomheder, iværksæt-tere, uddannelse og andre projekter for at styrke området mellem Horsens, Heden-sted, Vejle og Juelsminde.

• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk



Næste generation afsolceller er på vej

Fremtidens solceller bliver tynde og fleksible som papir og kan lægges som en hinde over taget, så ingen ser dem.

»De nye solceller bliver ultralette, tyn-de og mekanisk bøjelige. De kan blive li-ge så tynde og bøjelige som et stykke pa-pir. Man vil ikke lægge mærke til, at de er der,« fortæller adjunkt Morten Madsen fra NanoSYD, Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet.

Vinduer med solceller

De nye solceller bliver lavet i en ultratynd og halvgennemsigtig film, som kan rulles ud over de danske tage. Solcellerne er så fleksible, at de kan følge bølgerne i tegl-taget. Derudover kan man vælge en halv-gennemsigtig solcelle, så man kan se ta-get gennem filmen, eller man kan vælge, at solcellerne skal have samme farve som taget.

»Solcellernes lethed, bøjelighed og op-tiske egenskaber giver helt nye mulighe-der for at placere solceller. For eksempel kan man lave vinduer med integrerede sol-celler. Halvdelen af lyset trænger uhindret gennem vinduet, mens resten bliver brugt af solcellerne til at producere elektricitet,« forklarer Morten Madsen.

90 procent af de solceller, der sættes op i dag er skåret ud af en blok krystallinsk si-licium, som er dækket af glas. Silicium er et grundstof, som findes i enorme mæng-der og typisk udvindes af sand. Det er en tung og dyr proces at udvinde den rene si-licium. Derfor forsøger forskerne at udvik-le en kulstofbaseret solcelle af organisk materiale.

Solcellerne skal forbedres

Inden forbrugerne kan få fingre i de billige og næsten usynlige organiske tyndfilms-solceller, skal forskerne forbedre cellernes effektivitet og levetid.

I fremtiden vil vi ikke lægge mærke til sol-cellerne på villavejen. Der vil heller ikke være problemer med, om taget kan holde under vægten af de sorte solfangere.

Forskere fra Syddansk Universitet skal således lede et nyt europæisk ph.d.-samar-bejdsnetværk, som samler ingeniører, fy-sikere og kemikere. Sammen med blandt andre Danfoss skal forskerne udvikle den næste generation af solceller baseret på or-ganisk tyndfilm, skriver bladet Ny Viden fra Syddansk Universitet.

De nuværende silicium-solceller har en levetid på 25-30 år, mens tyndfilms-solcel-ler går i stykker noget tidligere. Derudover omdanner de heller ikke så meget sollys til elektricitet. Men udviklingen går stærkt.

»Effektiviteten i tyndfilms-solceller er stærkt stigende. På fem år er effektivite-ten steget fra cirka seks procent til 12 pro-cent. Fordi organiske solceller bliver meget billigere at producere, er det ikke nødven-digt, at organiske tyndfilms-solceller skal nå samme effektivitet som silicium-solcel-lerne. Hvis effektiviteten når op på 15 pro-cent, kan det måske betale sig at købe tynd-films-solceller,« fastslår Morten Madsen.

Stor interesse for solceller

Sidste år eksploderede antallet af solcelle-anlæg fra under 5000 til over 61.000 an-læg, viser tal fra Energinet.dk. Ved udgan-gen af juli i år var der i omegnen af 84.000 solcelleanlæg, som samlet dækker om-kring en procent af det danske elforbrug.

»Der er stor fokus på organiske solcel-ler. Det handler ikke bare om æstetik, men i høj grad om, at de kan blive meget billi-gere at fremstille. Når vi med vores forsk-ning finder frem til en måde at massepro-ducere organiske solceller billigt, så kan man forestille sig, at det ikke er nødven-digt for staten at støtte solcellerne. Så vil det i sig selv være en god forretning at an-skaffe sig solceller,« siger Morten Madsen til Ny Viden.

»Et forsigtigt bud er, at man inden for måske 5-10 år vil kunne finde de organi-ske solceller på markedet,«, siger Morten Madsen.

Det europæiske forskningsprojekt har fået 29 millioner kroner fra EU til at skub-be forskningsnetværket i gang.

Adjunkt Morten Madsen, Syddansk Universi-tet, står i spidsen for forskningsprojekt om ul-tratynde solceller. Måske er de på markedet om 8-10 år.



Årets møde omklima, energi og miljø

Det er efterhånden blevet en tradition, at er stort antal politikere, organisationsfolk, virksomheder, kommunale repræsentan-ter og forskere og mange flere samles til Energipolitisk Åbningsdebat. Tid og sted er lige så fast: På Christiansborg i dagene efter Folketingets åbning.

I år er datoerne den 2.-3. oktober, og den Energipolitiske Åbningsdebat har over-skriften: Den effektive danske Energifor-syning.

Kunder, myndigheder og aktører tager bestik af udvikling og kurs – og giver i aktiv debatform Christiansborg-politike-re indspark til eftertanke! Er kundeprisen til at betale? Har kunderne reelt fordel af markedsprocessen? Er virkevilkår retfær-dige og ens for alle? Hvad er opnået via

Christiansborg danner rammen om årets energipolitiske åbningsdebat, som holdes for 12. år i træk.

benchmarking og regelforvaltning? Hvad har aktørerne lært af omstillingsproces-sen? Er fremtiden mere eller mindre mar-kedsorientering – og til fordel for hvem?

Ikke færre end tre ministre, en klima-kommissær og hele Folketingets energi-udvalg lægger vejen forbi sammen med topfolk i energiselskaber, brancheorgani-sationer og private virksomheder.

Ministre på banen

EU’s klimakommissær, Connie Hedega-ard, taler om den klima- og energipolitiske ramme for 2030. Klima-, energi- og byg-ningsminister Martin Lidegaard (R) ta-ler om den aktuelle klima- og energipoli-tik. Miljøminister Ida Auken (SF) taler om sammenhængen mellem energipolitikken, miljøpolitikken og klimapolitikken.

Den nye fødevareminister, Karen Hæk-kerup (S), har et indlæg om landbrug, ener-gi og klima.

Folketingets energipolitiske ordførere diskuterer under overskriften »Mere mar-ked, mindre marked?«

Direktør i DS Håndværk & Industri, Ja-ni Lykke Methmann taler på konferencen om emnet konkurrence og effektivitet.

Flere temaer

Blandt de øvrige aktiviteter under Energi-politisk Åbningsdebat er indlæg og videns-deling om smarte energisystemer - intelli-gente løsninger, hvor fjernvarme, el og gas tænkes sammen for en optimal udnyttelse af den vedvarende energi.

Kommunernes arbejde med klima og energi giver rum for præsentation af sær-ligt fremsynede kommuners visioner og arbejde med klimavenlige energiløsninger. Der er indlæg fra Herning, Middelfart og Ringkøbing-Skjern.

Under overskriften »Den grønne Vækst-strategi« er der indlæg om bæredygtigt landbrug, biogas og varmeproduktion på biomasse.

DS Håndværk & Industri er blandt ar-rangørerne af Energipolitisk Åbningsde-bat sammen med bl.a. foreningerne Dan-ske Kraftvarmeværker og Dansk Gartneri.

Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg samler næsten alle interessenter i energibranchen.

Af Jens Holme



Stor interesse forny vindmølle fra Ringkøbing

Ringkøbing Maskinværksted A/S er ny aktør på markedet for hustandsvindmøller. Om få uger er man klar til at levere sin helt egen 25 kWmølle, og ambitionerne er store.

Af Jens Holme

Ringkøbing Maskinværksted A/S har i lang tid været en succesfuld under-leverandør til bl.a. vindmølleindustrien. Men nu har virksomheden beslut-tet at gå selv som supplement til sine øvrige opgaver.

Om få uger begynder Ringkøbing Maskinværksted for alvor at lance-re en helt nyudviklet og egenproduceret husstandsvindmølle af den store slags. Vindmøllen er på 25 kilowatt og kommer til at koste 650.000 kroner.

Direktør og ejer af Ringkøbing Maskinværksted, Carsten Lauridsen, si-ger om baggrunden:

»Jeg er udlært på Vestas og har arbejdet med møller næsten lige siden. Drømmen om at vi skulle lave vores egen mølle har nok altid været der. Og da der omkring årsskiftet kom nye afregningsregler for husstandsvind-møller, tænke jeg, at nu er det nu.

Den 1. februar bestemte vi os for at gå i gang. Og nu har vi to møller i test. Ifølge eksperterne hos DTU Vindenergi (Godkendelsessekretariatet for Vindmøller – red.) er det verdensrekord i udvikling af en mølle.«

Pæn og støjsvag

De to testmøller står henholdsvis ved siden af maskinværkstedet i Ring-købing og hjemme hos Carsten Lauridsen i Stauning. Ringkøbing Ma-skinværksted producerer og monterer stort set alt selv. Gearkasse og le-jer købes færdige. Den elektroniske indmad leveres af firmaet Orbital i Skjern.

»Jeg har købt rettighederne til en mølle, der har kørt i 20 år. Vi har gen-anvendt nogle af de vitale dele, bl.a. gearkasse og generator, men ellers har vi lavet en helt ny-designet mølle. Det har været vores bestræbelse at udvikle en mølle, som er pæn at se på, og som støjer så lidt som muligt,« fastslår Carsten Lauridsen.

Den unikke vinge

Da DS-bladet var på besøg, manglede møllerne endnu at få udskiftet den monterede 11,6 meter standardvinge med en 14-meter rotor, som Ringkø-bing Maskinværksted selv har udviklet, og som bliver den største på mar-kedet for 25 kW-møller.

»Den er virkelig vores hjertebarn, som vi er spændt på at se i drift. En husstandsvindmølle står nede i en højde, hvor træer, hegn og forskellige Carsten Lauridsen foran sin mølle. Om få uger er den klar til salg.


terrænforhold forstyrrer vinden. Derfor er det helt afgørende at ud-vikle en vingeprofil, der høster så meget af vinden som muligt og udnytter energien mest effektivt.

Vi har en forventning om, at møllen skal give omkring 60.000 kWh i årsproduktion. Og med den vinge, vi selv har designet, er jeg overbevist om, at vi når målet – godt og vel endda.«

Stor interesse

Carsten Lauridsen oplyser, at der allerede er stor forhåndsinteresse for den nye mølle.

»På nuværende tidspunkt, hvor vi ikke har fortalt særlig meget om produktet, har vi flere end 20 skrevet op som interesserede. Vi sælger møllen som fuldt færdigmonteret og med alt papirarbejde i orden samt fem års garanti.

Møllen er forsynet med et såkaldt vippetårn, der uden dyre hjæl-pemidler kan rejses op og lægges ned igen, når der skal udføres servicearbejde.«

Fornuftig afregningsordning

At afregningsprisen for overskudsstrøm blev sat ned til 1,50 kr. her i forsommeren har ikke fået Carsten Lauridsen til at tvivle på sit projekt.

»Jeg synes alt i alt, det er en fornuftig afregningsordning, som for de fleste medfører en tilbagebetalingstid på 6-8 år. Vi ser først og fremmest landbrug, minkavlere, gartnerier og dambrug som vo-res målgruppe. Men også landejendomme uden erhverv kan med fordel købe møllen. Den vil så blive registreret som virksomhed og kunne sælge overskudsstrømmen ud på el-nettet.«

Satser på eksport

Carsten Lauridsen lægger ikke skjul på, at ambitionerne for salget rækker ud over landets grænser:

»Selvfølgelig er det danske marked interessant, men det er jo ikke så voldsomt stort. Derfor satser vi også på udlandet. England har i mange år været et godt marked. Ligesom vi har øjnene rettet mod lande, hvor el-nettet ikke er udviklet til at aftage strømmen fra de store møller.«

Hvilke lande har du i kikkerten?»Brasilien er et stort og interessant marked. Det samme gælder

fx Australien og New Zealand. Vi kan pakke tre møller sammen i en 40-fods-container og i princippet levere til hele verden. Men

Ambitionerne for den nye mølle er store. Efter introduktionen på det danske marked vil den blive lanceret og forsøgt solgt til bl.a. Brasilien, Australien og New Zealand.

• Gulvvarmeplader ø16 og ø20 mm• Bedste / billigste messing fittings• Alt indenfor klemringsfittings

Hos os får du service, kvalitet og gode priser og det er vores mål at være en pålidelig og fleksibel leverandør.

Vi tilstræber, at levere gode kvalitetsvarer til en fornuftig pris.

Frode-VVS – Promenadebyen 12-6 sal th – 5000 Odense CTlf. 23826010 – [email protected] – www.frode-vvs.dk

– Promenadebyen 12-6 sal th – 5000 Odense C

Vi tilstræber, at levere gode kvalitetsvarer

Besøg vores webshop

www.frode-vvs.dk

foreløbig skal vi have solgt møllen i Danmark og drage nogle erfa-ringer. Det holder os nok beskæftiget et godt stykke ind i næste år.«

Ringkøbing Maskinværksted beskæftiger omkring 60 medar-bejdere. Ifølge Carsten Lauridsen er der ikke umiddelbare planer om at udvide bemandingen på grund af den nye egenproduktion.



Solvarme har for alvor fundet vej til de danske radiatorer hos fjernvarmeforbru-gerne. I alt står der nu 40 storskala solvar-meanlæg og producerer energi hos danske fjernvarmeværker, oplyser organisationen Dansk Fjernvarme

Alt i alt producerer de 40 anlæg mere energi end hvad 7500 standard husstande bruger af fjernvarme årligt.

»Solvarme er grøn energi, som er til rå-dighed, om vi udnytter den eller ej. Ved at bruge denne energi sparer fjernvarme-værkerne udgifter til brændsler og der-med også udledning af CO2,« siger John

Solen leverer mere varme til danske fjernvarmekunder

Fjernvarmeanlæg på 2500 m2 med solceller på Samsø. Anlægget producerer ca. en fjerdedel af Nordbys og landsbyen Mårups varmeforbrug. Resten af

varmen kommer fra en 900 kW kedel, hvor der fyres med træflis. (Foto: Mads Jensen/Scanpix)

Flere og flere fjernvarmeværker får solvarmeanlæg, der erstatter fyring med naturgas.

Tang, afdelingsleder hos Dansk Fjernvar-me.

Betydelig vækst

De 40 eksisterende anlæg sikrer ifølge Dansk Fjernvarme CO2-besparelser på mere end 25.000 tons årligt. Typisk er det nemlig de naturgasfyrede kraftvarmeværker, som investerer i solvarmeanlæg. Dermed sparer værkerne udgifter til dyr naturgas.

»Vi kan se, at solvarmeanlæggene er så gode investeringer, at de værker, der alle-rede har et anlæg, udvider for at få mere kapacitet,« fortæller John Tang.

Det seneste år der sat 11 anlæg i drift, og det samlede solfangerareal er gået fra ca. 230.000 m2 til 312.000. I nden for det næste år vokser dette yderligere til over 580.000 m2, hvilket vil sige en vækst på mere end 85 procent. Intet tyder på, at det-te stopper foreløbig.

»Faktisk tror jeg, at vi kommer til at se en vækst, så op mod 20 procent af fjern-

varmen fra de decentrale kraftvarmevær-ker i 2020 vil komme fra solvarme. Det betyder rigtig mange flere anlæg, end vi har i dag,« siger John Tang.

Sommersolen gemmes

Det er danske virksomheder, som er føre-nde inden for storskala solvarme, og der-med er det også med til at sikre danske arbejdspladser. Både hos anlægsproducen-terne, men også hos de entreprenørselska-ber med videre, som står for selve bygge-riet af anlæggene.

For øjeblikket arbejdes der på at opti-mere anlæggene med lagerkapacitet, så sommersol kan gemmes til vinterkulde. Dette arbejde har vist meget positive re-sultater, fortæller John Tang.

Inden for de seneste uger er to nye an-læg sat i drift i henholdsvis Toftlund og på Sydlangeland.


EnergiXpertener efterspurgt

Ny serie kurser begynder i efteråret, og giver deltagerne værktøjer til at være forrest med energiløsninger.

Af Jens Holme

mende år. Energieffektivisering i industri-en kan bl.a. ske gennem modernisering og renovering af produktionsudstyret, som i visse tilfælde kan finansieres via energi-besparelser.

Med baggrund i en håndværksuddan-nelse er det målet at få uddannet en række EnergieXperter, som bliver specialister i at samle og styre byggeprojekter.

Overbygning

Efter grundmodulet kan EnergiXperten specialisere sig inden for henholdsvis in-dustri og bygninger.

På Trin 2 Bygninger uddanner deltage-ren sig til bedre at forstå energirammebe-regningen og de udfordringer, bygherren står over for ved nybyggeri samt i forbin-delse med bygningsrenovering.

DS Håndværk & Industri udbyder i efter-året en ny runde uddannelser til EnergiX-pert. Kurserne er sædvanligvis efterspurg-te, ligesom der er stor efterspørgsel på det, EnergiXperten kan.

Uddannelsen går ud på at gøre deltager-ne til gode tovholdere for arbejde i energi- og byggebranchen og give dem de rigtige værktøjer til at være gode rådgivere.

Grundmodulet sættes der fokus på ener-gieffektivisering og det at skabe de bedst mulige energiløsninger på tværs af fag-grænser. Løsninger med markante økono-miske besparelser via langt højere energi-udnyttelsesgrad end de traditionelle måder at gøre tingene på.

Endvidere gennemgås oplæg til, hvor-dan man får energiforbrug og energiopti-mering ind som en aktiv del af byggepro-jekterne samt ved energieffektivisering i industrien bl.a. i forbindelse med moder-nisering og renovering af produktionsud-styret.

Byggebranchen har en fælles energi-ramme, der skal overholdes, når det hand-ler om nybyggeri. Det betyder større ind-flydelse og ansvar for bygningssmedene og vvs-installatøren.

Det er derfor vigtigt at vide, hvordan energirammen reagerer, når der fx ændres på fyringseffektivitet, sættes en anden cir-kulationspumpe op eller ændres på afstand til forbrugssteder.

Service- og montagevirksomheder samt vedligeholdelsesmedarbejdere i industri-en bliver efterspurgte eksperter i de kom-


Udover færdigheder i energirammebe-regning, får deltageren kendskab til BR10 og de nye lavenergiklasser. Deltageren bli-ver i stand til, at vurdere, hvilke tiltag der skal til for at bringe en bygning tilstrække-ligt ned i energiforbrug, så det kan kaldes passivhus / zero-byggeri.

Trin 2 Industri er målrettet til deltagere, som ønsker at opnå de markedsfordele, der ligger i at have en grøn profil. Samtidig får virksomhederne øjnene op for den økono-miske gevinst, der kan realiseres ved at ar-bejde målrettet med energibesparelser og forbedret energieffektivitet.

Grundmodulet begynder den 30. sep-tember, trin 2 Bygninger den 28. oktober og Industri den 2. december. Undervisnin-gen på alle tre moduler løber over to dage. Tilmelding på ds-net.dk.



»Vi får den ene lussingefter den anden«

Urhøj Smedje i Gørlev på Vestsjælland har i flere år været blandt de førende virksomheder, når det angår alternative energiformer. Men nu er ejeren, Tom Johansen, ved at have mistet modet efter gentagne gange at have været offer for politiske hovsabeslutninger.

Af Jens Holme

gen kostede for mange penge, og alle vore anstrengelser var spildt.«

I loven, der blev vedtaget af Folketinget den 30. maj hedder det, at de 2,50 kr. pr. kWh i 20 år gælder for vindmøller med en installeret effekt på 10 kW eller derunder, mens de større med en installeret effekt på over 10 kW kun får 1,50 kr.

»Lige nu omkonverterer så mange som muligt af 25 kW-møllerne til 10 kW-møller. Men vi skal helt forfra med alt papirarbejde og miljøredegørelser. 12 kunder – svaren-de til en omsætning på 10 mio. kr. – havde skrevet under på en købsaftale, og over 20 var klar til at handle, når loven var vedta-get. Efter reglerne i det oprindelige lovfor-slag havde vi kunnet sælge mindst 30 af de her 25 kW-møller. Nu ender vi måske på 2-3 stykker,« fastslår Tom Johansen.

Endnu en øretæve

Solcellelovgivningen er det andet eksempel på politiske hovsa-beslutninger, som har ko-stet Urhøj Smedje dyrt.

»Vi havde ikke beskæftiget os med an-læg, der skulle stå på marker. Vi var gået ef-ter, at vi skulle sætte dem på staldbygninger. Jeg havde fået – synes jeg selv – en lys ide til nogle haller, hvor rygningen var forskudt og havde stort udhæng. Vi fik på den måde en kæmpe tagflade mod syd.

Den ide gik vi i gang med at lancere i form af opsøgende salgsarbejde samt avis-reklamer og temadage for landmænd og godsejere, som kunne være interesseret i landbrugshaller med solceller. Men der var jo tale om investeringer på to, tre eller fire millioner kr., så folk siger jo ikke bare ja med det samme. Men da vi havde 30-35 til-bud ude, blev døren smækket i,« siger Tom Johansen med bitterhed i stemmen.

Den 11. juni vedtog partierne bag sidste års energiaftale frem mod 2020, at sætte en stopper for enhver form for støtte til er-hvervsmæssige solcelleanlæg.

»Al den tid og al den markedsføring, vi havde gjort, var lige til at putte i skralde-

Tom Johansen er normalt en munter per-son og en dygtig forretningsmand. Men han lægger ikke skjul på, at han i disse måne-der føler sig lidt groggy. Som en bokser der er fældet af et urent slag fra modstanderen.

I hvert fald kan hans respekt for politi-kerne og i særlig grad klima- og energimi-nister Martin Lidegaard (R) ligge på et me-get lille sted.

Det første eksempel drejer sig om hus-standsvindmøllerne. Regeringen lagde i be-gyndelsen af året op til en ordning, der af branchen selv blev betegnet som overor-dentlig flot. Ifølge lovforslaget ville møller op til 25 kW få 2,50 kr. i tilskud for hver ki-lowatttime, ejeren ikke selv brugte.

Red forgæves

»Der var sat en overgrænse på 2,5 MW. En-hver kunne se, at hvis det drejede sig om 25 kW-møller, så var det jo kun 100, der kun-ne stilles op inden for den ordning. Derfor var vi nødt til at komme ud over stepperne med det samme for at få solgt nogle møl-ler, før andre havde brugt kvoten,« fortæller Tom Johansen.

»Vi gik i gang med et stort salgsarbejde, holdt informationsmøder og udarbejdede ansøgninger til kommunerne, inden rege-ringen i sidste øjeblik fandt ud af, at ordnin-

spanden. Det eneste salg, der nåede at lyk-kedes, var til et gods, hvor ejeren var meget fremme i skoene. Han havde lugtet, at ord-ningen nok ville blive lavet om. Derfor bad han om en hurtig handel, og i løbet af et par uger var ordren i hus.

Det er bittert at få to sådanne øretæver i løbet af en måned. Det har kostet os mindst 300.000 kr. i løn til sælger og til det forbe-redende arbejde. Det virker som om, poli-tikerne hele tiden laver hovsa-løsninger og åbenbart ikke får ret meget hjælp fra deres embedsmænd,« konstaterer Tom Johansen og tilføjer:

»Vi har spildt et år på Martin Lide gaard.«

Privatkunder bliver væk

Uden solceller og vindmøller. Hvad er der så gang i?

»Vi oplever lige for tiden et stort salg af flisfyr-anlæg. Inden for en forholdsvis kort periode har vi solgt fire store anlæg til land-brug, virksomheder og skoler. Bl.a. har vi solgt et anlæg til den lokale idrætseftersko-le, som skal have konverteret nogle gasked-ler til flisfyr. Og det er der rigtig god øko-nomi i.

Vores privatkundemarked står meget stil-le lige for tiden. Det tror jeg hænger sam-men med, at kunder som er positive over for løsninger med alternativ energi brugte man-ge penge på solceller i fjor. Og når de har in-vesteret måske 150.000 kr. sidste år, er der for så vidt ikke noget mærkeligt i, at de ikke er parate til nye investeringer allerede i år.

I tidens løb har vi leveret masser af var-mepumpeanlæg, men de står lidt i stampe i øjeblikket – hvilket jeg hos leverandørerne har fået bekræftet er et generelt fænomen. Det på trods af, at de økonomiske forudsæt-ninger for at gå over til jordvarme aldrig har været gunstigere, end de er nu.«

Væk med tilskud og fradrag

Ifølge Tom Johansen stiller det i sig selv spørgsmålstegn ved de mange tilskudsord-ninger.


»Tilskuddet til solceller har reelt smadret markedet for jordvarme, der er faldet til en tredjedel. Og hvor meget CO2 har vi så spa-ret? Jeg tror, vi ville få mere ud af at lade markedet passe sig selv og lade forbrugerne afgøre, hvad de får mest ud af.

Støtte, fradrag og statslige reguleringer – håndværkerfradraget inklusive – skaber mere forvirring blandt forbrugerne end om-sætning hos installatørerne,« fastslår Tom Johansen og tilføjer:

»Vi oplever, at folk spørger, hvad der er af tilskudsmuligheder lige for tiden. De ved ikke selv, hvad der er, men de har vænnet sig til, at der hele tiden er et eller andet.

I stedet for midlertidige pakker og me-re eller mindre mærkelige ordninger har vi brug for permanent at have nogle rimeli-ge rammevilkår. Vel at mærke nogle, man kan stole på og er nemme at forstå. Tilskud og fradrag medfører en stop-og-go-trafik, som gør det meget svært at drive forret-ning.«

Grøn kaution

Derimod mener Tom Johansen, at finan-sieringen er den store hage, fordi banker-ne sidder på bremsen, og fordi et stort an-

tal yngre familier er teknisk insolvente på grund af de faldende huspriser.

»Hvis finansieringen var på plads, ville det være nemt at vise folk, at de for en given investering ville opnå en given stor bespa-relse og i løbet af hvor mange år, investerin-gen ville have tjent sig hjem. Og dermed vi-se, hvilke investeringer i ny energi, der var sunde og kunne betale sig.«

Tom Johansen står fadder til et forslag om grøn kaution, som nærmere omtales på sidd 27, og som han fik gjort daværende er-hvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) in-teresseret i sidste efterår. Desværre kort før ministeren blev sat af, og siden har Tom Jo-hansen ikke hørt noget fra regeringen.

»Det ville både tjene det politiske for-mål om mere grøn energi og lette økonomi-en for en række forbrugere, hvis mit forslag om grøn kaution blev gennemført.

En ordning med grøn kaution vil ikke koste staten penge, tværtimod. Den vil sæt-te en masse arbejde i gang, og vi vil få ud-faset de fossile brændstoffer på en god og fornuftig måde. Grøn kaution vil gavne stort set alle typer af håndværkere og skabe mange nye arbejdspladser og dermed flere indtægter for staten. Det er langt mere ef-

Tom Johansen: »Vi har spildt et år på Martin Lide gaard.«

fektivt end det nuværende håndværkerfra-drag.«

En bredere platform

»Men lige nu føler jeg, at politikerne lukker luften ud af os. Vi har fået den ene lussing efter den anden. Derfor overvejer jeg at fo-kusere på nogle andre områder end alter-nativ energi. Vi har en del industrikunder, som vi ikke har dyrket særlig meget. Det skal vi måske gøre noget mere ved.

Jeg kunne i den forbindelse godt tænke mig en sparringspartner i firmaet, så vi var to om det i stedet for at være alene om alle beslutninger. Eller at vi var to firmaer, der slog os sammen, så vi kunne fokusere på både energi og industri.

Det er i hvert fald gået op for mig, at min virksomhed har brug for en bredere plat-form, så vi ikke er så afhængige af politi-ske hovsa-beslutninger. Det er simpelthen for usikkert. Lige nu føler jeg mig ærlig talt lidt groggy oven på det med vindmøllerne og solcellerne, og jeg mener, at politikerne skyder sig selv i foden, når de firmaer, der er længst fremme, overvejer at opgive at en-gagere sig i alternativ energi.«



Urhøj Smedje kort fortaltTom Johansen grundlagde Urhøj Smedje som et enmandsfirma den 1. januar 1999. Oprindeligt var ideen, at firmaet udeluk-kende skulle lave smedearbejde med land-brugskunder og arbejde for bl.a. Novo Nordisk som basis.

Situationen blev imidlertid en anden, da et lokalt vvs-firma lukkede. Tom Johansen havde ingen autorisation, men han ansatte en teknisk ansvarlig med autorisationen i orden, mens han selv uddannede sig to da-ge om ugen i Horsens.

I 2006 købte Tom Johansen Gørlev gl. Smedje og lagde den ind under Urhøj Smedje. Virksomheden havde hovedkvar-

ter på gården hos Tom Johansens foræl-dre, men pladsen blev hurtigt for trang, og i 2009 flyttede Urhøj Smedje ind i de nu-værende meget større lokaler i Gørlevs in-dustrikvarter.

Urhøj Smedje har haft et speciale i stald anlæg. Ifølge Tom Johansen en rigtig god niche, som er imidlertid er tørret ud, fordi der stort set ikke bliver bygget i land-bruget i dag.

Samtidig har virksomheden udviklet sig til en af landets førende, når det gælder al-le mulige alternative energiformer. I særlig grad har Urhøj Smedje ekspertise i instal-lation af jordvarme og varmepumper.

HI-ACE – HI-LUX – DYNABemærk Toyota alle årgange!!!! Toyota: Dyna (alle), Hi-Lux (alle), Hi-Ace (alle), Landcruiser (alle), Rav 4 (alle), Corolla diesel st.car (alle), Avensis-Verso (alle), Corolla-Sportsvan (alle), Previa årg. 2000 og frem, Avensis årg. 1998 og frem, Combivan (alle), Picnic (alle) Mitsubishi: L200 (alle), L300 (alle), L400 (alle) samt Grand-Pajero (alle)

Canter (alle) Suzuki: Grand-Vitara årg. 2001 og frem

VW: Caddy (alle), Sharan 2001 og frem, Tiguan (alle), Touareg (alle), Taro (alle), Transporter (alle) samt Passat 2000 og frem

Nissan: Cabstar (alle), King Cab (all) Navara (alle), Patrol 2002 og frem, Primastar.

Opel: Vivaro

Renault: Trafic, Master (alle)

Mercedes Sprinter (alle) Ml-Klasse BMW X5 Audi Q7 (alle) Honda CR-V (alle), FR-V (alle) samt HR-V (alle)

Hyundai: H-1 (alle), Santa Fe (alle), So-nata årg. 2005 og frem, Terracan (alle), Trajet (alle) samt Tucson (alle)

Kia: Sorento (alle) samt Sportage årg. 2005 og frem.

BEMæRK skadede biler og defekte motorere har også interesse. Vi giver extremt gode priser og afhenter med det samme.

BILER KØBES TIL EXPORT – uanset stand, kilometer og syn og både gule og hvide plader har interesse

Ring på 2087 8162 alle tid

spunkter

Send evt. E-M

AIL:

[email protected]

om

I tilknytning hertil har Urhøj Smedje udviklet et servicekoncept med tilbud om årlige eftersyn af og service på de Vølund-jordvarmeanlæg, virksomheden har leve-ret. Den del af forretningen er de senere år udvidet med serviceeftersyn af anlæg fra andre producenter.

Urhøj Smedje har ikke egen produktion af husstandsvindmøller, men samarbejder med KWA-Diesel og HS Wind.

Virksomheden har lige nu 13 svende, fi-re lærlinge og fire kontoransatte inklusiv ejeren selv.

Tom Johansen har gennem tre år kæmpet for sin ide om en ordning med grøn kaution. Det er Tom Johansens udgangs-punkt, at investeringer i energibesparelser i boliger alt for of-te bremses, fordi ejerne ikke kan få lån i bank og kreditfor-ening på grund af lånelofter og manglende friværdi.

Adgangen til lån skal lempes ved hjælp af den grønne kau-tion. En statslig fond, som yder garanti for lån, når en auto-riseret rådgiver har sagt god for den økonomiske sammen-hæng i den påtænkte investering. Inden for ordningen med grøn kaution skal der kun gives støtte til de dele, hvor bespa-

relsen det første år er mindst af samme størrelse som ydel-sen på lånet.

Ordningen vil være omkostningsfri for staten. I forbindel-se med det statsgaranterede energilån skal der nemlig ind-betales 1-2 promille til en fond, der dækker tab på usolide debitorer.

»Bortset fra at daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn udtrykte interesse for sagen, har det været umuligt at komme igennem politisk. Måske fordi ideen er for simpel og logisk,« konstaterer smedemesteren fra Gørlev.

Statskaution kan sætte fart i grønne investeringer

Læs meget mere og få din billet på VVL.DK

Med Vækst via Ledelse bliver du bevidst om retningen for dig og din virksomhed.Nye tal viser, at 73% af deltagerne ændre deres væsentligste udviklingsområder efter et målrettet afklaringsforløb på Vækst via Ledelse. Med Vækst via Ledelse styrker du dine lederkompetencer og løfter din virksomheds resultater. Du bliver afklaret om, hvordan du som leder skaber nyt overskud – både økonomisk, organisatorisk og personligt. For 5.000 kr. er du i gang.

3 ud af 4 ledere har nu fundet deres kurs ...Med Vækst via Ledelse bliver du bevidst om retningen for dig og din virksomhed.Nye tal viser, at 73% af deltagerne ændre deres væsentligste udviklingsområder efter et målrettet

3 ud af 4 ledere VÆKST VIA LEDELSE


AUtoMAtISERING

Danske virksomhedslederetænker for kortsigtetKnud Jensen, direktør for og medejer af DANPalletiser A/S i Vemmelev ved Korsør undrer sig over, at danske virksomheder hellere vil flytte ud af landet end at satse på at rationalisere produktionen.

Af Jens Holme

om, at en palletiser er et fuldautomatisk anlæg, der sætter produkter på paller.

Det kan i princippet være alt muligt. Anlæg til palletering af tunge malerspan-de, mælk i kartoner og cornflakes er i øje-blikket under udvikling på virksomheden. DAN-Palletiser blev grundlagt i 1976 un-der navnet DAN-Conveyor A/S med en produktion af hovedsageligt interne trans-portsystemer.

Bølge af rationaliseringer

Knud Jensen har været med hele vejen. Han begyndte i 1976 som servicemontør. Senere blev han forfremmet til servicechef og har været virksomhedens administre-rende direktør næsten uafbrudt siden 1986. Knud Jensen ejede og udviklede virksom-heden fra 20 til knap 100 medarbejdere, inden han i 2008 solgte 90 procent af akti-erne til finansmanden Ib Kunøes selskab, Consolidated Holdings A/S.

Man kan altså se det som egen interes-se, når Knud Jensen opfordrer virksomhe-

Hvorfor har danske virksomheder så travlt med at flytte produktionen til lavtlønslan-de i stedet for at rationalisere produktio-nen herhjemme? Svar: Mange danske virk-somhedsledere tænker for snæversynet i kortsigtede gevinster i stedet for at opti-mere og automatisere produktionsappara-tet til at klare sig i konkurrencen.

Sagt og skrevet ved flere lejligheder af Knud Jensen, mangeårig leder af DAN-Palletiser A/S. Virksomhedens iøjnefal-dende skiltning kan ses fra motorvejen lige før eller efter Storebæltsbroen på Sjælland. Kun de færreste har formentlig en anelse

derne til at rationalisere frem for at flyt-te produktionen væk. Men han ser først og fremmest problemstillingen i et samfunds-perspektiv:

»Mit opråb handler først og fremmest om, at jeg nærmest dagligt kan konstatere, at vi er bagefter herhjemme. I flere af vore nabolande, ikke mindst i Sverige, har virk-somhederne sat en bølge af rationaliserin-ger i gang og har erklæret krisen for over-stået. Her ser man nu fremad og skaffer sig konkurrencefordele, der styrker virksom-heden på længere sigt,« fastslår Knud Jen-sen og fortsætter:

»I Danmark fokuserer virksomhedsle-derne snævert på tilbagebetalingstider, og investeringslysten er i det hele taget mini-mal. Jeg tror, det bl.a. skyldes, at vi er tilbø-jelige til at tale os ned i et hul her i landet. Godt hjulpet af pressen, hvor det er en bed-re historie at tale om krise og udflytning end om virksomheder, der klarer sig godt.

Stemningen og mentaliteten er ikke positiv. Det er samtidig folk uden speciel

Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk


viden om produktion og teknik, der har overtaget de ledende stillinger i virksom-hederne, mens teknikerne med overblik og erfaring spiller andenviolin eller simpelt-hen er blevet bortrationaliseret.

Det er nogle af de spørgsmål, jeg gerne vil rejse debat om og opfordre virksomhe-derne til at komme ind i kampen i stedet for at hænge med mulen.«

Verdens bedste

»Den danske arbejdskraft – hvis den bru-ges rigtigt – er blandt verdens bedste og er ikke for omkostningsfuld. Det siger sig selv, at man ikke skal give folk over 100 kr. i timen for at udføre samlebåndsarbejde eller sætte vinflasker eller malerbøtter på paller. Det skal man automatisere sig ud af.

Vi lejer simple pallelastere ud til en pris, der svarer til en halv månedsløn for en medarbejder. Det er utrolig sjældent, at det-te regnestykke ikke ender med et stort plus for vores kunder – og både humør, konkur-renceevne og bundlinjen får et løft.«

Knud Jensen peger på endnu et væsent-ligt argument for sine egne produkter:

»Ifølge arbejdsmiljølovgivningen må en medarbejder kun løfte seks tons om dagen, og kun 12 kg ad gangen som rutinearbej-de. Det ser mange virksomheder stort på i dag. I Sverige og Norge har mange flere

DAN-Palletiser producerer og installerer fuldautomatisk palleteringsudstyr i alle størrelse. Her er en af de absolut større under tilblivelse. Den skal leveres til morgenmadsgiganten Kelloggs.

arbejdsgivere fokus på deres medarbejde-res sikkerhed og sundhed.

I vore nabolande er de ivrige efter at fin-de løsninger, der får produktionsbehov og arbejdsmiljø til at gå hånd i hånd. De to hensyn er ikke hinandens modsætninger, hvis man griber opgaven rigtigt an.«

Egen medicin

Også DAN-Palletiser har måttet sluge Knud Jensens medicin. Da han solgte stør-stedelen af sin ejerandel for fem år siden, blev der ansat en ny direktør, som ændrede strategien og outsourcede hele produktio-nen. Ifølge Knud Jensen en virkelig dygtig mand, men igen uden den nødvendige pro-duktionstekniske indsigt.

Den nye strategi havde store økonomi-ske konsekvenser, og Knud Jensen måtte returnere til chefstolen i løbet af blot et år. »DAN-Palletiser gik igen over til at væ-re egenproducerende. De sidste maskiner, bl.a. en laserskærer, fik vi ind i virksom-heden i maj i år, og vi har fået vendt bøt-ten økonomisk. I dag producerer vi alt selv. Dog har vi ikke noget malerværksted på grund af de skrappe miljøkrav,« fortæller Knud Jensen.

Han er ikke i tvivl om, at også andre virksomheder vil være tvunget til at æn-dre strategi.

»At flytte produktionen til f.eks. Kina medfører tab af kontrol, kvalitet og leve-ringssikkerhed, foruden at transportom-kostningerne bliver en væsentlig faktor. Det er opmuntrende at se, at flere og fle-re virksomheder beslutter at flytte hjem igen.«

Langt forarbejde

DAN-Palletiser har ca. 20 procent af sin omsætning i Danmark. Resten eksporteres. Virksomheden har defineret sit marked in-den for to timers flyvetid fra København.

»Det er her mentaliteten stemmer over-ens med det, vi vil, og hvor arbejdslønnen er tilstrækkelig høj til, at en rationalisering af produktionen kan tjene sig hjem,« for-klarer Knud Jensen.

»Vi kan tit arbejde op til et par år på en ordre, inden vi får den. Det kræver lang tids dialog at finde frem til den for kunden helt rigtige konfiguration af et anlæg.

Så sent som for en måned siden fik vi en stor ordre i England. Den har jeg arbejdet på i 20 år. På daværende tidspunkt foretrak de at få robotter. Nu har de så fundet ud af, det var den forkerte beslutning, og er vendt tilbage til os.«

Knud Jensen: »I Danmark fokuserer virksom-hedslederne snævert på tilbagebetalingstider, og investeringslysten er i det hele taget minimal. Jeg tror, det bl.a. skyldes, at vi er tilbøjelige til at tale os ned i et hul her i landet.«


AUtoMAtISERING

Virksomheder søges til forsøg med intelligente robotterFire virksomheder får hver stillet op til 1, 8 mio. kr. til rådighed for at demonstrere, hvilke opgaver der med fordel kan udføres af såkaldte Robot CoWorkers.

fremtidens industrielle robotsystemer! Derfor skal vi selvfølgelig også have dan-ske virksomheder med til at understrege denne position. Denne åbning, hvor man kan få 250.000 Euro i støtte, er lavet som ekstra incitament for bl.a. danske produk-tionsvirksomheder,« fortæller Søren Peter Johansen, faglig leder ved Teknologisk In-stitut, Robotteknologi.

Deltagerne i demonstrationsprojekterne opfordres til, at påbegynde implementerin-gen af passende softwarekomponenter fra SMErobotics, som blandt andet understøt-ter brugen af robotter til hårdfør montage, intuitive opgavebeskrivelser (for at undgå programmering), selv-konfiguration, fejl-retning og generel problemfrit samarbejde mellem menneske og robot – Human-Ro-bot Interaction.

»Vi har forsøgt at udpege nogle repræ-sentative problemstillinger i den type pro-duktion, der stadig findes herhjemme blandt SMV-virksomheder. Det kende-tegnende element er fleksibel produktion, altså produktion af mange små serier og omstillingen mellem dem. Den type pro-duktion stiller store krav til robotter og har hidtil ikke været rentabel. Det er den nu,

Det danske del af EU-projektet SMEro-botics søger lige nu produktionsvirksom-heder, der vil være med til at demonstrere fremtidens industrielle robotcelle. Det dre-jer sig om såkaldte kognitive – eller intel-ligente – robotsystemer også kaldet Robot Co-Workers.

Et robotprojekt gennemføres typisk af en slutbrugervirksomhed og en systemin-tegrator. Disse inviteres til at ansøge om at blive en del af SMErobotics projektet. Fire ansøgninger vil blive udvalgt til at ud-forme løsningerne i virksomhederne. Løs-ningerne skal inkludere komponenter og forskning fra projektet. Hvert projekt vil modtage op til 250.000 Euro til finansie-ring af udviklingen af en robotarbejdscelle i et virkeligt produktionsscenario.

»Danmark er forrest i udviklingen af

og robotterne bliver kun bedre og bedre!« siger Søren Peter Johansen begejstret.

Rentabelt eller ej

»Vi sigter efter simple håndteringsopgaver. 80 procent af al håndtering i Danmark ud-føres manuelt. Og minimum halvdelen kan med fordel automatiseres,« fortæller Søren Peter Johansen.

En ting er om robotten kan løse opga-ven, noget andet er, om det er rentabelt at gøre i virkeligheden – også uden støttebe-løb. Om det siger Søren Peter Johansen:

»Vi er kun interesserede i at skabe gode resultater og løsninger – vi får ikke andel i bevillingen alligevel, omend vi kommer til at bidrage i stor stil med vores viden og komponenter. Derfor er det en god idé, at vi tager en snak forinden, om en Robot Co-Worker er den rette robot at sætte ind. Vi vil også meget gerne hjælpe med at parre virksomhed og integrator og dermed styr-ke muligheden for realisering. Og ja, vi vil gerne hjælpe med ansøgningsarbejdet og-så.«

Vil gerne have flere

Teknologisk Institut har allerede modtaget tilkendegivelser fra en håndfuld virksom-heder, der vil med i projektet, men ønsker fortsat en større masse af projekter at vur-dere ud fra.

Teknologisk Institut opfordrer alle inte-resserede til at henvende sig på telefon el-ler mail til Søren Peter Johansen på [email protected] eller 7220 2859.

Ansøgninger modtages indtil den 14. oktober. De udvalgte demonstrationspro-jekter, vil blive underrettet herom i begyn-delsen af november. Projekterne forventes påbegyndt i begyndelsen af 2014, og kan maximalt løbe til den planlagte slutning af SMErobotics-initiativet i december 2015.

Bag EU-projektet SMErobotics står en række førende europæiske robotproducen-ter og forskningsinstitutter, bl.a. Tekno-logisk Institut i Danmark. Læs mere om SMErobotics på www.smerobotics.org.


Branchemøder for el og vvsDS Håndværk & Industri holder i den kommende måned branchemøder for el og vvs. På programmet står bl.a.:

• Ny standard for varme & køleanlæg.

• Ny standard for ventilationsanlæg.

• El nyt fagområde i DS – status og forventninger.

• Nye krav til godkendelser af byggevarer – herunder

VA- og CE-mærkning.

• Hvad sker der med el & vvs autorisationen?

• Sidste nyt i branchen: Ny standard isolering, regler

for biokedler og BR 10.

RESULTATER GENNEM DIALOG

For at kunne CE-mærke byggekomponenter i stål og aluminium jf. Byggevare-direktivet skal din virksomhed pr. 1. juli 2014 være certificeret efter EN 1090-1. Kom let og enkelt igennem certificeringsprocessen med hjælp fra professionelle auditorer. n Upartiske, danske auditorer med erfaring fra stålindustrienn Certificeret flere end 25 virksomheder vedr. EN 1090-1n Verdens 3. største certificerende organ med over 30.000 ansatte i over 125 landen 25 auditorer og brancheeksperter i Danmark Kontakt os og hør, hvordan vi hjælper jer med at blive certificeret i god tid før den 1. juli 2014

Bliv klar til CE-mærkning Professionel hjælp til certificering efter EN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktioner

Jylland/Fyn: Vejstruprødvej 31-33 . DK-6093 Sjølund . Tlf. +45 7572 6611 . www.dic.dk . [email protected]

RESULTATER GENNEM DIALOGRESULTATER GENNEM DIALOGRESULTATER GENNEM DIALOGRESULTATER GENNEM DIALOGRESULTATER GENNEM DIALOGRESULTATER GENNEM DIALOG

For at kunne CE-mærke byggekomponenter i stål og aluminium jf. Byggevare-For at kunne CE-mærke byggekomponenter i stål og aluminium jf. Byggevare-direktivet skal din virksomhed pr. 1. juli 2014 være certificeret efter EN 1090-1. direktivet skal din virksomhed pr. 1. juli 2014 være certificeret efter EN 1090-1. Kom let og enkelt igennem certificeringsprocessen med hjælp fra professionelle

Verdens 3. største certificerende organ med over 30.000 ansatte i over 125 lande

Kontakt os og hør, hvordan vi hjælper jer med at blive certificeret

Bliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningBliv klar til CE-mærkningEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktionerEN 1090-1 af stål- og aluminiumskonstruktioner

[email protected]

HUSKEN 1090-1 Certificering

før den 1. juli 2014

Alle møder holdes fra 13.00 til 16.00. Den 14. september

i Region Hovedstaden, den 30. september i Region

Nordjylland, den 3. oktober i Region Midtjylland, den

10. oktober i Region Sjælland og den 22. oktober i

Region Syd.

Nærmere besked om sted vil fremgå af den invitationer,

medlemmerne vil modtage i den kommende tid.

Deltagergebyret for medlemmer er 300 kr. For andre er

prisen 500 kr. Medlemmer er velkomne til at invitere

deres lokale el-installatør med til arrangementet.

Inviterede ikke-medlemmer faktureres til medlemspris.


LEDELSE

Udviklingssamtaleer ikke hyggesnak

Gode og velforberedte udviklingssamtaler øger medarbejdernes arbejdsglæde og engagement i virksomheden.

Af Lars Almind Knudsen, uddannelseskonsulent, DS Håndværk & Industri

Den hårde konkurrence betyder, at stigen-de omkostninger ikke kan dækkes gennem prisstigninger, men skal modsvares af en minimering af omkostninger i form af en bedre udnyttelse af samtlige ressourcer herunder også medarbejdernes potentialer.

Kan medarbejderudviklingssamtaler bi-drage til det? Svaret er ikke entydigt, da det i høj grad handler om, hvor strukture-ret og helhjertet man gennemfører samta-lerne og ikke mindst følger op på de afta-ler, der indgås.

En medarbejderudviklingssamtale tager gennemsnitligt 60 minutter og koster såle-des nemt tre mandetimer pr. medarbejder inklusiv forberedelse. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvad man ønsker at få ud af denne investering og tilpasse eventuel-le skemaer til virksomhedens strategi og målsætning.

Undersøgelser fra European Employee Index har vist, at medarbejdere, der ople-ver en god udviklingssamtale, har markant

En udviklingssamtale skal tages alvorligt og føl-ges op.

højere arbejdsglæde og er markant mere engagerede i deres arbejde, end medar-bejdere, som enten ikke har haft en udvik-lingssamtale eller som har haft en dårlig eller middelgod samtale.

Undersøgelsen underbygger således vigtigheden af medarbejderudviklings-samtalernes kvalitet. Det er derfor vigtigt at eventuelle skemaer giver mulighed for opfølgning af såvel den enkelte medarbej-ders som den samlede medarbejderstabs samtaler.

Det kan derfor være nyttigt, at der under de enkelte spørgsmål på skemaet er mulig-hed for at give en karakter. Dels er det ikke alle medarbejdere, der bryder sig om at ud-trykke sig på skrift, og dels giver det god mulighed for at måle eventuel fremgang indenfor de enkelte punkter.

Karakterne giver samtidigt mulighed for at tage en samlet temperatur på med-arbejderne ved at beregne gennemsnits-karakteren. Denne værdi kan bruges til fastsættelse af mål og sammenlignings-grundlag for næste års samtaler – er der fremgang eller tilbagegang?

En udbytterig medarbejdersamtale er ikke en hyggesnak, men et velforberedt struktureret og fremadrettet møde mellem medarbejder og leder. Det er her fremtidi-ge arbejdsopgaver, forventninger og kom-petenceudvikling med mere tages op.

En medarbejderudviklingssamtale er kun en god investering, hvis der følges op på den, og derfor er forberedelse og nær-vær under samtalen ikke tilstrækkeligt. Medarbejderens faglige og personlige ud-vikling skal der følges op på hele året.

Der findes på nettet en lang række værktøjer og artikler om emnet. Naturlig-vis også på ds-net.dk

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17


LEDELSE

Flere virksomhederi gang med Lean

Stor tilslutning til workshops, kurser og netværk om det japanskinspirerede produktionsprincip.

»Det tror jeg, at Lean kan hjælpe os med. Jeg deltog i en Lean-workshop i DS Region Syd i maj, og det har bekræftet mig i, at vi får noget ud af at gå den vej. Nu bru-ger vi efteråret på af lade tanken modne hos vore medarbejdere, og så er det planen for alvor at gå i gang fra starten af 2014.«

Nysgerrig interesse

Casper Mikkelsen Nr. Bjært Smedie i nær-heden af Kolding deltog ligeledes i Region Syds Lean-workshop og har besluttet sig for at melde sig til et to-dages kursus, Lean i Praksis i september og oktober.

»Jeg er nysgerrig efter at finde ud, hvil-ke elementer i Lean-værktøjskassen, der er relevante for os. Vi er en lille virksomhed, som nok ikke har brug for det store udstyr med tavler og den slags. Men jeg er helt sikker på, vi kan bruge Lean til noget«.

Kursus i Vejle

Lean-kurset i Region Syd og Region Midt holdes den 18. september og 2. oktober i Vejle med Erna Storgaard fra Storgaard Innovation som underviser. Hun har stor

Lean handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Lean betyder trimmet, og går ud på at øge produktiviteten og kun-dernes tilfredshed gennem effektivisering.

Det lyder godt i en tid, hvor dækningsbi-draget er under pres. Mange virksomheder står da også på dørmåtten og planlægger at gå i gang med Lean i større eller mindre skala. En af dem er Ærø Maskiner & VVS.

Virksomheden blev grundlagt for godt fire år siden med otte ansatte. I dag er tal-let 19 ansatte inklusiv tre lærlinge.

»Vi har haft utrolig travlt de sidste tre år. Det indebærer tit, at man ikke får gjort op-gaven helt færdig, og vi har lidt for meget, der ligger og flyder. Vi har i det hele taget brug for at få mere struktur på tingene,« si-ger ejer og direktør John Petersen.

erfaring med indførelse af Lean i danske virksomheder.

Deltagerne får indsigt i, hvad Lean går ud på, og hvordan man kan bruge det i praksis. De får simple værktøjer til at ana-lysere og få styr på arbejdsgangene. Hvor-dan man undgår spild og øger kundetil-fredsheden.

På den anden kursusdag bliver delta-gerne indviet i 5S-orden og ryddelighed i værkstedet. Desuden får Lean-kursister-ne en række Lean-værktøjer, de kan bru-ge hjemme i virksomheden og noget mere om, hvordan man kommer i gang med et Lean-projekt.

Målgruppen er defineret som mindre industri- og håndværksvirksomheder, som vil lære enkle metoder til at effektivisere virksomheden ved hjælp af Lean-værktø-jerne. Deltagerne kan være såvel medar-bejdere som ledere og ejerledere.

På kurset udleveres fem praktiske Lean-hæfter, der danner grundlag for undervis-ningen.

Tilmelding kan foregå på ds-net.dk/kalender.

Se den nye generation

af akku-værktøj

i voreS Berner aPP

Berner a/S Stenholm 2

9400 Nørresundby T 99 36 15 00

www.berner.dk

Søg Scan Bestil Lagerstatus


UDDANNELSE

Når undervisningenflyttes til en virksomhedVirksomhedsforlagt undervisning er en mulighed for skoler og virksomheder og en chance for praktikanterne.

Af uddannelseskonsulent Frank Erhardt Andersen, DS Håndværk & Industri

En erhvervsskole kan indgå en aftale med en virksomhed om at være vært for del af undervisningen for en eller flere skolepraktik-elever. Det gælder for både skole- og praktikperioderne.

Praktikundervisning i form af skolepraktik betragtes i denne sammenhæng som skoleundervisning.

Virksomhedsforlagt undervisning anvendes ofte i tilfælde, hvor skolen mangler de faciliteter – maskiner eller lærerkræfte – der er nødvendige for at opfylde målene for praktikuddannelsen. I stedet udstationeres eleven i en virksomhed, der har det nødvendige ud-styr og de fornødne kompetencer.

Der er ingen tidsmæssige grænser for varigheden af virksom-hedsforlagt undervisning.

Erhvervsskolen betaler skolepraktikydelse til eleven under den virksomhedsforlagte undervisning, mens skolen modtager taxame-tertilskud for eleven. Dog kan en skole maksimalt opnå taxameter-tilskud for en skolepraktikelev i tre måneder i samme virksomhed. Derfor ser man ofte, at den virksomhedsforlagte undervisning net-op varer tre måneder i sammme virksomhed.

På skolens ansvar

Ved virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik, gennemfører en virksomhed praktikundervisning på skolens vegne og på sko-lens ansvar. Der er således tale om, at lov om arbejdsskadeforsik-ring, som finder anvendelse ved skolepraktik, også gælder på sam-me måde ved virksomhedsforlagt undervisning.

Elever i virksomhedsforlagt praktik må ikke deltage i virksom-hedens produktion. Det skal forstås sådan, at eleven skal være overtallig – for eksempel således, at eleven udfører et givent stykke arbejde på vegne af en medarbejder i virksomheden, som samtidig instruerer og overvåger eleven samt kvalitetssikrer dennes arbejde.

Virksomhedsforlagt praktik udmærker sig ved, at den giver praktikeleven og virksomheden lejlighed til at lære hinanden at kende – og heldigvis hænder det da også, at virksomheden og sko-lepraktikeleven på den baggrund beslutter sig for at lave en egent-lig uddannelsesaftale for restlæretiden.

Læs mere i håndbogen »Skolepraktik i erhvervsuddannelserne«. Den kan læses på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Når der er tale om virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik, gennem-fører en virksomhed praktikundervisning på skolens vegne og på skolens an-svar.


JURA

Vikarer skal have samme vilkår som fastansatte

Af advokat Frederik Sauerberg, DS Håndværk & Industri

Overenskomsten skal være dansk for at den kan træde i stedet for ligebehand-lingsprincippet. Fravigelse kan ikke ske, hvis vikarbureauet er omfattet af en uden-landsk overenskomst. Om vikarbureauet og/eller vikaren er dansk eller udenlandsk spiller ingen rolle.

Ledige stillinger

For at give mulighed for at opnå fastansæt-telse skal brugervirksomheden informere

Den 1. juli 2013 trådte vikarloven i kraft. Lovens formål er at skabe bedre forhold for vikarer og forhindre social dumping. Den indfører et ligebehandlingsprincip, som sikrer, at vikarer fra vikarbureauer på visse områder opnår samme arbejdsvilkår, som hvis de var ansat direkte i brugervirk-somheden.

Indtil loven kom, har der ikke været særskilte regler for vikarers ansættelses-forhold i Danmark. Vikarerne har i nogle tilfælde været omfattet af diverse overens-komster og som minimum af de generelle arbejdsretslige love og grundsætninger li-gesom alle andre lønmodtagere.

Fravigelser

Den nye lov slår fast, at vikaren skal have de samme rettigheder som de fastansatte medarbejdere, når det gælder arbejdstidens længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie, helligdage og aflønning.

Der er dog i Vikarloven åbnet mulighed for en vis fravigelse af ligebehandlings-princippet. Hvis vikarbureauet har indgået en kollektiv overenskomst eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, anser man, at den generelle beskyttelse af vikarer er re-spekteret. Det betyder, at overenskomsten generelt træder i stedet for ligebehand-lingsprincippet, så vikaren samlet set ikke er stillet dårligere end andre medarbejdere.

...det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatikkomponenter for energikilder, vand, varme, ventilation og sikring samt rådgivningwww.automatikcentret.dk [email protected] Tlf. 86 62 63 64

vikarerne om eventuelle ledige stillinger i virksomheden. Vikarer skal også have ad-gang til brugervirksomhedens kollektive faciliteter fx frugtordning, motionsrum el-ler massageordning.

Et vikarbureau, der overtræder loven, kan straffes med bøde, og vikaren kan til-kendes en godtgørelse.

Du er velkommen til at henvende dig til juridisk afdeling i DS Håndværk & Industri, hvis du har spørgsmål om den nye vikarlov.


CE-MÆRKNING

Fra det røde felttil positiv medspiller

Da Torben Smidstrup, medejer og direktør for Toxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie A/S, første omgang blev præsenteret for kravene til CEmærkning blev han vred. Men i foråret fik virksomheden det eftertragtede certifikat, og direktøren har ændret holdning.

Af Jens Holme

i starten,« erkender Torben Smidstrup og fortsætter:

»Jeg læste i DS-bladet om svejsekoordi-natoruddannelsen på Metal College i Aal-borg og besluttede mig for at deltage. Det var her, jeg kom op i helikopteren og fandt ud af, at der ikke var helt så meget at være bange for. Gennem en god dialog med læ-rerne gik det op for mig, at reglerne kan bøjes og tilpasses, og jeg er nu blevet over-bevist om, at langt hovedparten af reglerne er ganske fornuftige.

Samtidig har jeg oplevet, at der er en umiddelbar gevinst at hente. Blot det at få lagt sin håndtering og kontrol af varemod-tagelse og materialer i faste rammer giver resultater på bundlinjen. Vi har også fået bedre styr på nogle arbejdsprocesser og fundet ud af, hvad vi er gode til, og hvad vi har behov for at forbedre.«

Svært at overbevise medarbejderne

Noget af det sværeste i processen var iføl-ge Torben Smidstrup at få medarbejderne til at spille med.

»Vore folk var til at begynde med eks-tremt skeptiske. Det samme var jeg jo også

Toxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie A/S blev i begyndelsen af april certifice-ret til CE mærkning af bygningsstål i ud-førelsesklasse tre. Det var resultatet af en erkendelsesrejse for både medarbejdere og ledelse. Medejer og direktør Torben Smid-strup lægger ikke skjul på, at første gang, han hørte om kravene til CE-mærkning, blev han bragt helt op i det røde felt.

»Men der var jo ingen vej uden om. Byg-ningsstål er en væsentlig del af vores virk-somhed. Hvis vi fortsat ville være i bran-chen måtte vi igennem processen. Men jeg indrømmer, at jeg ikke var særlig positiv

selv. Men det nyttede jo ikke noget at give medarbejderne ret i, at kravene var ånds-svage. Jeg måtte tage den positive kappe på og få kogt tingene ned til noget, der var konkret og forståeligt og samtidig lytte til medarbejdernes holdninger.«

Holstebro Kleinsmedie har brugt Allan Vester fra firmaet Advisio som konsulent i processen, og det beskriver Torben Smid-strup som et konstruktivt og godt samar-bejde.

Risikoen for en lang næse

»Nu mangler vi så bare, at kravene om CE-mærkning bliver holdt i hævd. Det er det næste, man kan være bekymret for. Bli-ver der tale om en ny udsættelse? og bli-ver kravene gennemført konsekvent? Eller kommer vi til at stå tilbage med lommes-merter og en lang næse?

Vi er eksempelvis i fuld gang med at udføre et projekt for en skole her i byen. Der er ingen krav om CE-mærkning. Vi har også haft flere andre offentlige slut-kunder, hvor kravene er meget begræn-sede og kontrollen endnu mindre. Jeg ser frem til, at det begynder at komme, og ef-

Torben Smidstrup og Willy Toxvig er ejerne bag Toxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie. Indtil videre tør de ikke lancere et nyt navn til den sammensluttede virksomhed.


ter min mening burde det offentlige gå forrest.«

Større forretninger

Torben Smidstrup er ikke i tvivl om, at kravene til CE-mærkning vil skille fåre-ne fra bukkene i branchen og bliver start-skuddet til lidt større smedeforretninger, fordi nogle af de mindste virksomheder hverken kan eller vil klare kravene.

»Allan Vester sagde til mig første gang vi kiggede på det her, at vi ville komme igennem, men at det aboslut ikke gælder for alle. Det kræver, at man på forhånd har en struktur, der gør det muligt at ta-ge imod og behandle de krav, der bliver stillet.

På svejsekoordinatoruddannelsen for-talte flere, at deres mester var den stør-ste hindring for at gennemføre processen. Han ville hverken ofre tid eller penge på at opfylde kravene. Og hvis ikke den øverste leder er med, er opgaven jo umulig.«

To virksomheder i én

Toxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie A/S er to virksomheder under én hat. De to ejere, Torben Smidstrup og Willy Tox-vig begyndte med at have Toxvig Rustfri, som havde og stadig har mejerierne som de væsentligste kunder. Med tre af Dan-marks største mejerier og yderligere fire inden for en radius på 45 km er Holstebro Danmarks mejericentrum.

På et tidspunkt ønskede de to ejere også at få fodfæste i den sorte metalindustri og dermed adgang til nye markeder.

»Men det kunne vi godt glemme alt om. Når du laver det ene, så tror folk ikke, du kan det andet,« siger Torben Smidstrup.

Det var baggrunden for, at Willy Tox-vig og Torben Smidstrup i 2007 købte og overtog Holstebro Kleinsmedie.

Begge virksomheder blev berørt af den økonomiske krise. I januar sidste år blev Toxvig Rustfri erklæret konkurs, bl.a. som følge af en tabt retssag.

Alle medarbejdere blev flyttet over i Holstebro Kleinsmedie og navnet Toxvig

Rustfri lever videre som en del af Holste-bro Kleinsmedie.

»Netop fordi de to verdener er så for-skellige tør vi ikke lave om på navnene – i hvert fald ikke foreløbig,« forklarer Torben Smidstrup.

Laver alt – næsten

»Vi ynder at sige, at det eneste, vi ikke la-ver, er vvs- og blikkenslagerarbejde, og vi skoer heller ikke heste,« fastslår Torben Smidstrup.

Inden for bygningsstål er altaner, trapper, gelændere og svalegange blandt virksom-hedens hovedprodukter. Holstebro Klein-smedie er eksempelvis i gang med et stort projekt i København i disse uger.

Under varemærket Toxvig Rustfri er virksomheden i gang med en stor opgave for Norsk Protein i Stavanger. Det drejer sig om adskillige meter ventilationsrør i meget store dimensioner, som skal frem-stilles og monteres.

Mangel på faglærte

Toxvig Rustfri & Holstebro Kleinsmedie har 27 medarbejdere inklusive de to ejere og fire lærlinge.

Og netop uddannelsesforpligtelsen op-tager Torben Smidstrup:

»Det nytter ikke, at stå uden for dø-ren og hyle, hvis man ikke tager ansva-ret på sig og er med til at få flere unge ind i faget. Et af vore største problemer de kommende år bliver at få tilstrække-ligt med af faglært arbejdskraft. Her sid-der vi grundigt i saksen. Får vi ikke ud-dannet nogle flere, så resulterer det i et lønpres, som vi ikke kan stå imod. Det vil være katastrofalt.«

Underbyder hinanden

Et andet problem, Torben Smidstrup gerne vil have gjort noget ved, er tendensen til, at smedevirksomhederne underbyder hin-anden.

»Jeg ville ønske, at vores marked nor-maliserede sig. Selv om mange smede-værksteder har fået nok at lave, bliver de

ved med at tilbyde priser, der mest af alt ligner kostpriser.

Det er foruroligende, og det slår os ihjel, hvis vi bliver ved med at underbyde hinan-den. Jeg kunne forstå, hvis det var for et år eller siden, hvor det blot drejede sig om at holde forretningen kørende. Hvis vi ikke får hævet priserne til et realistisk niveau, vil det føre til en udrensning i branchen af hidtil uset omfang.

Vi sætter omsætningsrekord i år. Men dækningsbidraget følger ikke med, fordi priserne er så pressede. Omsætningsrekor-den skyldes hovedsageligt, at der har væ-ret forrygende gang i det Rustfri, skulle vi have levet kun af byggeriet tror jeg vi ville have været lukket og slukket.«

Torben Smidstrup: »Blot det at få lagt sin håndte-ring og kontrol af varemodtagelse og materialer i faste rammer giver resultater på bundlinjen.«

Disse ventilationsrør i den store størrelse skal leveres til og monteres hos Norsk Protein i Stavanger.


tiden har ikke sneglet sig af stedAnders Pedersen, Maskin og Specialfabrik A/S har fremstilling af transportsnegle og jordbor som speciale, og det går stærkt.

i 1999-2000. I 2008 indviedes en ny lager-hal på ca. 700 m2.

Søn tog over

Anders Pedersen døde i 1992, men da var der for længst iværksat et glidende gene-rationsskifte, og sønnen, Arild Pedersen, ejer i dag virksomheden fuldt og helt.

Han synes på ingen måde at tiden har sneglet sig af sted, tværtimod.

»Vi er kommet op igen efter ligesom så mange andre at have været nede i en bølge-dal,« fortæller Arild Pedersen.

»Vi har desuden af tilfældige grunde op-bygget en nicheproduktion af kuglefang og skydeskiver, som vi sælger til politi, for-svar og skytteforeninger. Det er blevet en ganske god lille forretning.«

Der er i dag ansat ca. 20 medarbejdere, og virksomheden er kendetegnet ved sta-bile og erfarne medarbejdere med mange års anciennitet.

Virksomheden leverer sine jordbor og transportsnegle til slutbrugere og produ-center i Danmark og udlandet. Ca. 35 pct. af produktionen eksporteres direkte til pri-mært Sverige, Norge, Island, Tyskland og Schweiz.

Fredag den 6. september var en festlig dag hos Anders Pedersen, Maskin- og Special-fabrik A/S i Barrit mellem Vejle og Juels-minde. Virksomheden fejrede, at det er 75 siden, at Anders Pedersen grundlagde virksomheden som en almindelig lands-bysmedje.

I de første år bestod arbejdet primært i vvs-arbejde og reparation af landbrugsma-skiner.

Fra starten af 1950’erne kastede Anders Pedersen sig over at producere kartoffel-kogerier. De kogte kartofler blev ensileret til grisefoder, idet kartofler var en væsent-lig billigere råvare end traditionelt foder.

I kartoffelkogerierne indgik transport-snegle, der bragte kartoflerne til og fra kedlen. Da anvendelsen af kartoffelkoge-rier forsvandt midt i 1960’erne, blev frem-stillingen af transportsnegle virksomhe-dens nye hovedprodukt.

I dag er transportsnegle og jordbor samt dele hertil de vigtigste produkter fra An-ders Pedersen, Maskin- og Specialfabrik. De fremstilles i alle størrelser og til stort set alle formål.

Herudover udføres en del underleveran-dørarbejde i form af bl.a. CNC-flamme-skæring, CNC-finplasmaskæring, tromle-slyngrensning, kantbukning samt diverse dreje-, fræse- og svejsearbejde.

Fabrikken råder i dag over ca. 2800 m2 produktionsareal, fordelt på bygninger fra 1938, 1947, 1974, 1978, 1989 og 1990 samt en ny administrationsbygning opført

Kartoffelkogerier, hvor kartofler blev omdannet til grisefoder, var udbredt 1950’ernes Danmark og grundlaget for Anders Pedersens senere suc-ces som producent af jordbor og transportsnegle.

BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: jho@dsnet.dk.

Anders Pedersen, Maskin- og Specialfabrik A/S i Barrit producerer jordbor og transportsnegle i alle størrelser, og ejeren, Arild Pedersen, synes ikke at tiden går langsomt.


Hirtshals Yard drives af to yngre maskinmestre, Rasmus Brohus og Jesper Reinholt, som overtog værftet i 2012. (Foto: Hans Ravn, Nordjyske Stiftstidende.)

Nordjysk værfttror på mere vækst

Danmarks yngste skibsværft, Hirtshals Yard A/S, blev grundlagt, da finske Wärt-silä i begyndelsen af 2012 besluttede at lukke sin afdeling i den nordjyske havneby. I stedet sprang Rasmus Brohus og Jesper Reinholt til sammen med en række lokale investorer, og det nye værft var en realitet.

Det er nu mere end et år siden, og ifølge Nordjyske Stiftstidende har Hirtshals Yard fået en forrygende start. Medarbejdertal-let er steget fra 15 til 25, og samtidig har værftet benyttet sig af en række lokale un-derleverandører, så der ofte har været op til 60 mand i gang samtidig.

Hirtshals Yard A/S har rundet sit første år, og ejerne er godt tilfredse med udviklingen.

Netop underleverandørerne bliver også nøglen til den fremtidige vækst. For iføl-ge direktør Rasmus Brohus er det ikke planen, at den faste medarbejderstab skal vokse nævneværdigt i de kommende år. Til gengæld skal samarbejdet med underleve-randørerne udvides og dermed bane vejen for vækst.

Det nordjyske værft er et rent reparati-onsværft, der har specialiseret sig i dok-

ninger, reparationer og services på fiske-både, små og mellemstore hjælpefartøjer, samt slæbebåde inden for offshore.

Rasmus Brohus mener, at succesen blandet andet hænger sammen med den centrale placering i forhold til Nordsøen. Derfor har man været i stand til at lokke kunder fra lande som Norge, Skotland og England til den danske havn.

tre ISo-certifikater på otte ugerde verdensmarked, vil det være en hjælp at kunne henvise til, at der benyttes en leve-randør på produktionsområdet, der er i be-siddelse af internationale anerkendte kva-litetscertifikater.«

En fjer i hatten

Direktør og medindehaver Karin J. Chri-stiansen er stolt over at stå i spidsen for den første danske virksomhed, der har opnået tre ISO-certificeringer på bare otte uger. Det vidner om en i forvejen sund og kva-litetsbevidst kultur i virksomheden, mener hun og tilføjer:

»Forhåbentlig er vi på denne måde med til at vise, at ECM Industries ønsker at bi-drage positivt til en højnelse af den sorte in-dustris omdømme i det krævende marked på verdensplan. For vore egne medarbejdere er det en fjer i hatten samt yderligere et inci-tament til at sikre vore kunder den optimale kvalitet – også en kvalitet, der ligger udover, hvad ISO-certificeringerne kræver.«

I løbet af to måneder er ECM Industries A/S, Øster Starup mellem Kolding og Vejle blevet certificeret efter ISO-9001 samt DS/EN ISO1090-1 samt DS/EN-ISO 3834-2, der dækker alt indenfor svejsning samt alle elementer af CE-mærkning in-denfor bygningsstål.

Produktionsdirektør og medindehaver af ECM Industries A/S, Søren J. Christi-ansen fortæller, at virksomheden i løbet af meget kort tid opnået et tæt og udviklen-de samarbejde med den førende vindindu-stri - der domineres af danske aktører. Den nye certificering gælder samtlige entrepri-ser, som varetages af ECM Industries A/S.

Esben J. Christiansen, salgsdirektør og medindehaver af ECM Industries A/S, ud-dyber:

»En af de bedste måder, hvormed vi kan styrke vores kunder, er gennem leverancer af en høj og altid veldokumenteret kvali-tet. Når de lokale og globale virksomheder skal sælge deres produkter på et kræven-

Produktionsdirektør Søren J. Christiansen: Sam-arbejde med vindindustrien har skubbet på kva-litets-certificering.


Treco har sat kursi retning af fremgang

Maskinfabrikken i Aalestrup har klaret skærene ved hjælp af et alsidigt produktsortiment og en klar strategi. En omsætning i 2012, der steg med 20 pro-

cent i forhold til året før. Og en forventet vækst i omsætningen de næste fem år på 40 procent. Det går godt i Nordjylland hos metalproducenten Treco A/S i Aalestrup.

Ifølge Jyllands-Posten er grunden til de gode resultater en stor alsidighed i pro-duktsortimentet. Alt fra små metaldele til store automater og postreoler.

Treco blev etableret i 1992 og har for nylig åbnet egen fabrik i Vietnam med 30 medarbejdere.

»På den måde kan vi sikre konkurren-cedygtighed ved at producere ordrer der, hvor det er mest oplagt, mens vi i Dan-mark kan fokusere på de områder, som vi er bedst til og kan producere bedst her,« si-ger en af de tre ejere, produktionsdirektør Per Therkildsen.

Post og biblioteker

Treco A/S er både underleverandør til en lang række kunder og samtidig producent af egne stålprodukter til især postsektoren. I den sammenhæng har Treco en mindre afdeling i Canada, som står for at håndtere

To af de tre ejere af Treco A/S. Administrerende direktør Preben Pedersen (tv.) og produktionsdirektør Per Therkildsen. (Foto: Mikkel Berg Pedersen, Jyllands-Posten.)

Maskiner til komplet blikken slagerværksted,

støbejernsmaskiner.

Diverse vvs-udstyr, bl.a. Ridgid 4” skærehoved, Bofors ambolt 91 kg samt restvarelager af fittings,

rør m.m.

Kontakt: Jørn ThomsenMobil: 22 95 15 28

Firma ophører pga. sygdom

SÆLGES

BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: jho@dsnet.dk.

en stor ordre med stålreoler og andet til det canadiske postvæsen.

Samtidig står Treco A/S over for at kon-solidere sig på det voksende marked for automatløsninger på biblioteker i Europa. Det sker i partnerskab med Lyngsoe Li-brary Systems fra Aars. Tre medarbejdere fra Lyngsoe er i den forbindelse flyttet ind hos Treco.

»Det passer perfekt med vores strategi om systemsalg, så alle produktionsproces-ser samles under et tag. Samarbejdet bety-der, at vi nu har en produktionslinje til den aktivitet, som er betydeligt mere fleksibel og smidig i forhold til tidligere,« siger Per Therkildsen.

»Vi har som alle andre også mærket krisen, og var også, da det bragede løs i 2008/2009, nødt til at gennemføre tilpas-ninger. Den strategi, vi da lagde, har vi holdt fast i - også da der var usikkerhed. Det giver resultat nu,« siger Preben Peder-sen, administrerende direktør og medejer, til Jyllands-Posten.

Den tredje ejer, Allan Prang, er leder af Treco’s fabrik i Vietnam.


KAMI erklærer krisen for aflystUdvikling af eksisterende kunder og nye interessante kunder giver mod på mere – fokus på egne kompetencer skal hjælpe Faaborgvirksomheden sikkert videre.

»Fokus på egne kompetencer har bevist, at vi kan hjælpe vores eksisterende kun-der yderligere. Eksempelvis har KAMI og COTECH arbejdet særdeles tæt med en fælles kunde omkring et udviklingspro-jekt, som her i 2013 har udmøntet sig et antal prototypemaskiner,« siger Nis Bjer-ring og fortsætter:

»COTECH har konstrueret, beregnet og CE-mærket, mens KAMI har fremstillet prototyperne, for til sidst at produktions-modne. Det har været spændende og lære-rigt – og det viser at vi er mere end blot en underleverandør.«

Mere certificering

Efter at være blevet ISO 9001-certificeret vil KAMI og COTECH videre ud af cer-tificeringstangenten, da de mærker en sti-gende tendens til krav om dokumentation.

»Inden krisen i 2008 var det blot et spørgsmål om, hvor hurtigt vi kunne leve-

Mere end halvvejs igennem 2013 mener ejerne KAMI i Faaborg, at det ikke læn-gere giver mening at tale om krise.

»Vi mærker en stigende interesse for os som leverandør – både når det gælder vores gode gamle loyale kunder, men og-så når det kommer til nye potentielle kun-der,« fortæller partner Claus E. Eskildsen.

KAMI-gruppen består af KAMI Stål, KAMI Jern samt konstruktionsafdelingen COTECH.

»Vi mærker stor efterspørgsel på kom-binationen af konstruktion, beregninger og produktion i sort jern, højstyrkestål, rust-frit og aluminium,« fortæller partner Claus E. Eskildsen.

Fælles ansigt

Siden starten af 2013 har KAMI intensive-ret samarbejdet med eksisterende kunder, og øget synligheden overfor potentielt nye kunder.

»Vi har haft meget fokus på at vise et fælles ansigt udadtil, upåagtet af at KA-MI reelt er tre driftsselskaber. At vi har mange kompetencer under en hat, har vi highlightet via vores nye hjemmeside. Den afspejler nu tydeligt, at vi er en komplet le-verandør indenfor metalindustrien,« siger Nis Bjerring, der sidste år indtrådte som ny partner i KAMI.

KAMI-gruppens to partnere, Nis Bjerring (tv.) og Claus E. Eskildsen, erklærer krisen for overstået og har store planer for videre udvikling af deres virksomhed.

re. Her i 2013, hvor tingene er normalise-ret, mærker vi en stigende tendens til, at kunderne vil have vished for, at vi har styr på tingene. Vores gamle kunder kender os, men for at få nye kunder er dokumentatio-nen afgørende.

Vi er på vej mod en EN 1090-certifice-ring til CE-mærkning af bygningsstål. Det er ikke et segment vi leverer meget til på nuværende tidspunkt, men da det er slut med at »træde vande«, og da vi har erklæ-ret krisen for afblæst, vil vi også satse på dette forretningsområde fremadrettet,« si-ger Claus E. Eskildsen.

KAMI-gruppen beskæftiger i dag 45 medarbejdere – 30 i Danmark og 15 i USA – og tilbyder ingeniørarbejde, beregninger og smedearbejde i rustfrit stål, aluminium, sort jern og højstyrkestål.


Af Jacob thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Mange sparer for lidt op til pensionDet kniber for en del selvstændige at følge med i pensionsræset. En ny undersøgelse foretaget af Håndværksrådet viser, at næ-sten hver fjerde af SMV’erne indbetaler 2000 kr. eller mindre om måneden på de-res pensionsordninger.

Det står i stærk kontrast til de 13 pct. af af de selvstændige, som i undersøgel-sen svarer, at de hver måned sender 10.000 kr. eller mere til pensionsselskabet. Det er selvfølgelig individuelt, hvor mange pen-ge man har brug for i alderdommen, men længere levealder kombineret med dyrere livsstil gør det svært at nøjes med pensi-onsindbetalinger på eksempelvis 1000 kr. om måneden.

Dertil kommer, at selvstændige typisk starter senere i deres liv med at indbetale til en pensionsordning. Det er meget afgø-

rende at komme relativt tidligt i gang for at få glæde at renters renteeffekten.

Tidligere undersøgelse fra Håndværks-rådet viser, at hver fjerde SMV’er først startede med pensionsindbetalinger 10 år eller mere efter virksomhedsstart. Dermed er perioden med indbetalinger typisk for kort til, at man har sparet tilstrækkeligt op.

Nogle selvstændige vurderer, at de ved indtræden til pensionisttilværelsen har solgt virksomheden og har fri-værdi i huset, så størrelsen af pen-sionsdepotet betyder mindre. Men erfaringen viser, at det er en risiko-fyldt strategi. Man risikerer at kom-me i klemme, hvis et evt. salg af virksomhed ikke sker som plan-lagt. Derfor er det Håndværks-rådets råd til SMV’erne, at man relativt hurtigt får lavet et pensi-onstjek efter virksomhedsstart.

Kursus: Dato: By: Tilmeldingsfrist:

Bliv bedre til at bruge telefonen – salg eller mødebooking (1 dag) 21. oktober Silkeborg 20. september

Vand og afløb i BR10 (1 dag) 23. oktober Silkeborg 20. september

Installation af regnvandsanlæg (1 dag) 24. oktober Silkeborg 24. september

EnergieXperten, trin 2 bygning (2 dage) 28. - 29. oktober odense 27. september

Ny udgave af varmenormen DS 469 (1 dag) 29. oktober Silkeborg 27. september

Solcelleanlæg – grundkursus (1 dag) 4. november Jørlunde 4. oktober

Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg (1 dag) 5. november Jørlunde 4. oktober

Korrekt installation af gulvvarmeanlæg (1 dag) 6. november Jørlunde 4. oktober

Præsentationsteknik (2 dage) 5.-6. november odense 4. oktober

Tilmelding via www.dseu.dk. Her kan du også læse om betingelser og vilkår

Spørgsmål til SMV’er (august 2013)

Sparer du op til pension?Ja: 82%Nej: 18%

I forbindelse med Energistyrelsens beslutning om nedlæggelsen af den såkaldte kedelordning inviterer Oliefyrsservicebranchen til fælles informationsmøder.

Det er vigtigt, at du deltager i informationsmødet, da vi i branchen har brug for, at vi står sammen overfor den massive kampagne for alternativer til oliefyringen, som allerede er sat i gang, men som bliver forstærket i de kommende år.

Vi skal derfor, overfor vore mange oliekunder, have de rigtige argu-menter og det rigtige tilbud, således at de, der har valgmulighederne kan træ� e de bedst mulige beslutninger.

De kunder, der af forskellige grunde, ikke har reelle alternativer skal naturligvis fortsat hjælpes til at opnå den bedst mulige udnyttelse af olien, som vi altid har gjort.

Branchen har stået sammen om en Branchestandard, som vil blive gennemgået, og som alle ønsker at følge. Vor interne kvalitetskontrol skal fastholdes og dermed sikre, at kunderne får udført en frivillig ser-viceordning, som er ensartet og af en høj kvalitet og med en fagligt kvali� ceret vejledning.

EMNERNE PÅ MØDET VIL OMFATTE:• Kedeleftersynsordningen er nedlagt, og hvad så? (OR)• Oliefyrsservicebranchens forslag til fælles standard (OR)• Hvornår det kan betale sig at udskifte den gamle oliekedel (EOF)• www.alleosmedoliefyr.dk – her kan du lave beregningerne (EOF)• Nye myndighedskrav og anbefalinger til oliefyrsinstallationer, BR10,

varmenormen, ECO design, olieslanger m.v. (DEBRA)• Energisparetilskud, og krav til dokumentation (EOF)• Div. små indlæg fx Grøn Boligkontrakt, VE-krav, KSO Forsyningssik-

kerhed, Skorstensfejernes rolle (Flere)

MØDERNE HOLDES:Tirsdag den 17. september:Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Tåstrup, Konferencesalen bygning 1

Onsdag den 18. september:Hotel Kong Frederik den II, Idagårdsvej 3, 4200 Slagelse

Onsdag den 25. september:Hotel Scandic, Hadsundvej 100, 9220 Ålborg Øst

Torsdag den 26. september:Severin kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart

Alle møderne afholdes fra kl.15.00 til kl. 18.00. Der er kaff e og kage fra kl.14.30 og sandwich kl. 18.00.

TILMELDING senest 3 dage før mødedato på: www.teknologisk.dk/k27046. Del tagelse koster kr. 200,- ekskl. moms pr. person til dækning af forplejning og lokaleleje.

Yderligere oplysninger: Torben Richardt Hansen 72 20 25 95

VELKOMMEN TIL OLIEFYRSSERVICEBRANCHENS

INFORMATIONSMØDERoliefyrsservicebranchen inviterer til

fælles informationsmøder rundt om i landet


FoRENINGSNYt

Ny formand forsolcelleforeningVed konstitueringen af Dansk Solcellefor-enings bestyrelse den 15. august fik for-eningen ny formand.

Forretningschef Flemming Kristensen, EnergiMidt Infrastruktur A/S, erstatter den afgående Jørn Bue Madsen, Blue So-lar A/S.

Jørn Bue Madsen, administrerende di-rektør for Blue Solar A/S fortsætter som aktivt medlem af bestyrelsen, men har af personlige årsager ønsket sig fritaget for hvervet som formand.

Lokalafdeling Fyns StiftEuro-DK ApS, Martin Jablonski, Kystvejen 100, 5330 Munkebo.

Lokalafdeling DS Sjælland Midt & SydDin Beslagsmed, torben Jensen, Skovvej 16, 4684 Holme-olstrup.

Strømsted Stålmontage ApS, Per Strømsted, Hjørnegårdsvej 17, 4623 Lille Skensved.

VVS Support v/Bent Johansen, Sneserevej 10, 4720 Præstø.

Lokalafdeling MidtVestKibo System A/S, Morten olesen, Energivej 1, 6933 Kibæk.

Lokalafdeling Søndre BirkKridahl tag & VVS ApS, Patrick Kridahl Moreton, Hørkær 7-9, 2730 Herlev.

Blikkenslager Jens Volf, Jens Volf, Hadsundvej 6, 2610 Rødovre.

Skydsgaard VVS, tony Skydsgaard Hansen, Arnold Nielsens Boulevard 22,1, 2650 Hvidovre.

Lokalafdeling HimmerlandUJH Maskinservice v/Ulrik Hansen, Lillevang 17, 9600 Aars.

Lokalafdeling ØstjyllandNetto Air ApS, Michael Poulsen, Gammel Stillingvej 425, 8462 Harlev J.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri

DS-mestre i golf kåret på AlsHumøret var højt, græsset var grønt, og det hele endte med, at Arne Jensen fra Give det kommende år kan titulere sig DS-mester i golf.

Arne Jensen vandt A-rækken for de bedste golfspillere, da der traditionen tro den sidste fredag i august blev holdt DS-Golf for medlemmer af DS Hånd-værk & Industri. Rammerne var i år de bedst tænkelige på Alssund Golf-klubs glimrende og velplejede bane ved Augustenborg.

På de næste pladser kom Dan Zacha-riassen, Næstved, Sine-Marie Holm, Dejbjerg, og arrangementets omsorgs-fulde vært, Egon Kock.

B-rækken blev vundet af Allan Za-chariassen, Sydsjællands Golfklub, med Anna Sørensen og Edith Lyder-sen på de næste pladser. Begge sidst-nævnte er medlemmer af golfklubben Holmsland Klit.

Takket være Egon Kock og fru Cilli klappede alt, som det skulle, og gode sponsorer havde sørget for, at der var præmier til alle.

Næste år er DS-Golf henlagt til Golfklubben Lillebælts bane i Middel-fart fredag den 29. august. Meget mere om det, når det bliver forår, og græsset igen begynder at gro.


Vi leverer varerne...

Beholdere &stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Beholdere & stålskorstene

Øster Kippinge Stålindustri ApSBoulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

freesoft ApSAnnasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, [email protected] freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs-firmaer

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Automatik

Automatikkomponenterfor energi, vand, varme og ventilationTelefon [email protected]

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Aalborgvej 51, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

GPS-tracking

GPS-overvågning og -flå[email protected]: 31 69 31 36

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

MAKAPOR edb-systemet

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Hydraulik

Inddækning

SabetoFlex ApSHesthøjvej 5 · 7870 RoslevTlf. 70 22 50 [email protected]ÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejde til en leg.Brug SabetoFLEX færdigvarer og ruller, så er du sikker på pris og kvalitet.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og

CTS-anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Kolding · Randers


Løfteborde

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Vi leverer varerne...Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Plasma- og fl ammeskæring

Maskiner og elektroværktøj

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Overfl adebehandling

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lønservice

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Kvalitetsstyring

Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaverCNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktionwww.toolcon.dk . [email protected] Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

TOOLCON

European House of Quality A/STlf. 86933321, mail: [email protected] www.sherlock.dkBliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.


H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifi kat-svejsning

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 [email protected]/rådgivning/salg

Solvarme

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita RasmussenTlf. 51 17 14 24 · [email protected]

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

Tegne- & projektarbejde

Projekt Service ApsJuliedalvej 3, Døjringe, 4180 SorøTlf. 22 96 60 [email protected] tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Pumper

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælpSøren A. SørensenTlf. 9783 6478www.vikar-hjælp.dk

Statiske beregninger

Brøns Ingeniørfirma ApSDamvej 12, Brøns6780 SkærbækTlf. 74753424. Fax 74753120Mail: [email protected]: www.broens-ing.dkVi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

THYSSEN STÅL A/S

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/Pu-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Vand & afl øb

ABClinerMaterialer, Teknik og UdførelseLedningsrenovering og -udskiftningTlf.: 24 87 85 93 · [email protected]

ABCliner

AFS

END

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386DS-bladet er med

på farten

bladetwww.ds-bladet.dk

Fra nu af har du altid DS-bladet med i lommen, i tasken eller under armen. Du kan nemlig læse

det nyeste blad og tidligere numre på iPad, iPhone, Android og andre mobile enheder.

Adressen er www.ds-net.dk/dsbladet/mobil.

Eller du kan skyde genvej med QR-koden:

Documents

DS-bladet nr. 9, 2013