DS-bladet nr. 8, 6. juni 2012

6. juni | 2012 I 103. årgang 8 bladet

Statsministeren lover milliardertil de mindre virksomheder 6

Lyse toner før generalforsamling iDS Håndværk & Industri 4-5

Kamp om de bedste hoveder og hænderErhvervsskolerne er døden nærDe unge gider ikke en erhvervsuddannelse

Stort tema om uddannelse 10-26

2 | DS-bladet nr. 8 2012

3 Leder: Lad os komme i gang nu – vi bidrager gerne

4 Forsigtig optimisme før generalforsamling

6 Thorning lover milliarder til de mindre virksomheder

7 Ros og ris til regeringen fra Håndværksrådet

8 Kort nyt

27 Avidenz vinder på outsourcing af arbejdsmiljø

28 Landsretten godkendte ophævelse af uddannelsesaftale

30 Q-kontrol tilbyder hjælp til certificering

31 Danmark risikerer at blive skraldespand for dårlige solcellemoduler

32 Business & branche

33 Barometret

34 Foreningsnyt: Trekløber siger farvel

36 Navne: Gentagelse – En veteran fylder rundt

37 Leverandørregisteret

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives af branche- og arbejgsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: [email protected]

Tryk:Vestergaards BogtrykkeriMiljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3350 eksemp.ISSN nr: 1602-7213

Forside:Energiteknikerelev, EUC Sjælland

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 9 2012Udgivelse den 4. juli 2012.Deadline den 18. juni 2012.

Nr. 10 2012Udgivelse den 1. august 2012.Deadline den 16. juli 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDHOLD

UDDANNELSESTEMA10 Hvis der ikke sker noget

ender det med at vi må lukke og slukke

14 Kamp om de bedste hoveder og hænder

16 Uddannelsen til energitekniker mangler elever

18 Brug de lokale uddannelsesudvalg

19 Regeringen vil sikre praktikpladser til alle

22 Langt fra målet om alle i uddannelse

24 Her de unge lærlinge mere end velkomne

26 Rådgivning til ministerudvalg

DS-bladet nr. 8 2012 | 3

Lad os komme i gang nu – vi bidrager gerne

LEDER

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabat-portalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Af Henning Nielsen,næstformand, DS Håndværk & Industri

Vi skal alle yde mere til fællesskabet. Det er et af regeringens mål og en vigtig del af den fremlagte reformpakke. Og det er blevet gentaget til hudløshed efter valget, senest på repræsentantskabsmødet i Håndværksrådet.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt var inviteret til at åbne mødet, og jeg kan konstatere, at regeringen i forhold til udmeldingerne i valgkampen nu er på rette vej. De offentlige udgifter skal ned, vi skal have flere i arbejde i den pri-vate sektor, uddannelsesniveauet skal op og arbejdsløsheden ned. Alt det kan vi i DS Håndværk & Industri kun tilslutte os – det er positive toner, og vi bakker gerne op om tiltagene.

Vi er enige med regeringen i, at arbejdsudbuddet på sigt skal øges. Det er dog min opfattelse, at de fleste lønmodtagere foretrækker at arbejde lidt flere ugent-lige timer frem for at give køb på de hele fridage. Og så mener vi jo også, at når regeringen siger, at alle skal yde mere, så betyder det også, at dem, der i dag ikke yder, bliver bedt om at yde først, før vi andre skal yde mere.

Det leder mig til et par ord om en af mine kæpheste. For os selvstændige kan det være ligegyldigt, om der er helligdag eller ej, vi arbejder alligevel rigtig mange timer ugentligt. Men den enorme mængde brødløst arbejde, vi skal udføre, er frustrerende og går ud over både vores engagement og produktivitet.

Jeg sad en aften og noterede nogle stikord om de krav, der blev stillet til min far-far, der var selvstændig smedemester/fabrikant, og senere til min far, der også var selvstændig smedemester/fabrikant/vvs-installatør. Afslutningsvis begynd-te jeg på en liste over de mange flere krav, der i dag stilles til mig som virksom-hedsejer, og så var det, jeg blev så uendelig træt…

Vi kvæler os selv i bureaukrati, formularer og administration. Systemet er ble-vet til ved knopskydning og trænger til en grundig sanering. Nu, hvor regerin-gen alligevel er i gang med den store rengøring/oprydning, vil jeg opfordre til at kigge hele systemet meget grundigt efter. Vi tilfører ikke vore produkter og ydelser nogen som helst værdi ved at administrere, udfylde formularer, indbe-rette til Danmarks Statistik, SKAT, Arbejdstilsyn m.v. Og lad os komme i gang nu. Produktivitetsproblematikken er allerede fuldt belyst, så vi behøver i hvert tilfælde ikke vente yderligere to år til regeringens Produktivitetskommission er færdig med sit arbejde.

Både DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet bidrager gerne til løsnin-gerne.


GENERALFORSAMLING

Forsigtig optimismefør generalforsamlingDS Håndværk & Industri holder landsgeneralforsam-ling i Århus den 15. og 16. juni med ro på de indre linjer og indtryk af en lidt bedre situation for medlemsvirk-somhederne.

Af Jens Holme

»Set i lyset af den fortsatte økonomiske ustabile situation har 2011 været et godt år for DS Håndværk & Industri. Vi har gen-nemgående haft succes med de tiltag, vi har igangsat.

Vores økonomiske situation er markant forbedret, afgangen af medlemmer er fal-dende. Vi har opnået et særdeles godt over-enskomstresultat, og vi har styrket vores arbejde med mærkesager. Samtidigt har vi

opnået flotte resultater på flere områder. Vi har bestemt mærket krisen, men vi er kommet igennem den som en styrket or-ganisation takket være loyale medlemmer, stor indsats fra de folkevalgte samt ikke mindst sekretariatets stabile og professio-nelle servicering.«

Formanden for DS Håndværk & Indu-stri, Jim Stjerne Hansen, havde med de ord iført sig optimistiske briller, da han forfat-


Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

tede sin skriftlige beretning til organisa-tionens landsgeneralforsamling den 15. og 16. juni på Radisson Blu Scandinavia Ho-tel i Århus.

I modsætning til sidste år ser det ud til at blive en fredelig generalforsamling. Formandsposten er besat i endnu to år, og de økonomiske problemer for arbejdsgi-ver- og brancheorganisationen er stort set overvundet.

Turbulente år

»DS Håndværk & Industri har økonomisk haft et par turbulente år. Vi har brugt 2011 til at komme på rette kurs, herunder få af-stemt indtægter og udgifter. Det har ikke været nemt. Der har været besparelser på alle områder, og der er nu skåret ’helt ind til benet’. Det økonomiske resultat har væ-ret meget positivt. Resultatet for 2011 blev langt bedre end budgetteret, og i 2012 er der budgetteret med overskud,« hedder det i den skriftlige beretning, der fortsætter:

»Den kommende tid vil naturligvis også være præget af fokus på økonomien. Det er samtidigt vigtigt, at vi fortsat er konkur-rencedygtige som organisation. Besparel-serne er derfor foretaget bredt i hele orga-nisationen - det skal fortsat være attraktivt at være medlem af DS Håndværk & Indu-stri.«

Forsigtig optimisme

Det er ikke blot på de interne linjer, at si-tuationen nu vurderes bedre end sidst, de

delegerede var samlet til generalforsam-ling:

»Rundt om i medlemskredsen oplever vi en tendens til stabilisering. Antallet af medlemsophør som følge af de økonomi-ske krisetider er faldet. Flere medlems-virksomheder melder om travlhed igen, mens andre dog fortsat har begrænset or-dretilgang. I sekretariatet oplever vi en sti-gende interesse for mere fremadrettede emner som for eksempel salg og eksport.

Det er tydeligt, at virksomhederne har ’skåret helt ind til benet’ og trimmet de-res forretningsgange, og derfor vil selv en mindre vækst have endda særdeles positive effekter på de økonomiske resultater. Alt i alt oplever vi situationen i medlemskred-sen lidt bedre end i 2010, selvom det ikke er på et markant niveau.«

Konklusion

Generalforsamlingen i Århus skal blandt andet konkludere på seks spørgsmål, som har været sendt til høring på generalfor-samlingerne i de 21 lokalafdelinger i DS Håndværk & Industri.

Det drejer sig om, hvorvidt organisatio-nen skal ændre navn og logo. Et spørgs-mål, der er omfattet af mange forskellige synspunkter og holdninger. På den ene si-de er det ressourcekrævende at etablere et nyt navn. På den anden side kan nyt navn og logo have stærk signalværdi og under-støtte synligheden af organisationen i for-hold til virksomheder, der ikke har stærk

faglig tilknytning til ambolten og den tra-ditionelle smedeverden.

Et andet spørgsmål handler om DS Håndværk & Industri skal etablere el som selvstændigt forretningsområde. Det vil i givet fald kræve faglige el-kompetencer, som organisationen ikke har på nuværende tidspunkt. Her er der lagt op til en strate-gisk beslutning.

De øvrige spørgsmål omhandler det lo-kale arbejde med at hverve nye medlem-mer. Om lokalafdelingerne vil være med til at give introduktionsrabat på kontingen-tet for nye medlemmer. Om der skal ind-føres en regel om, at man ikke både kan være hovedbestyrelsesmedlem og lokalaf-delingsformand.

Og endelig det sidste, men absolut ikke mindst vigtige spørgsmål, nemlig, om DS Håndværk & Industri har de rigtige politi-ske mærkesager.


HÅNDVÆRKSRÅDET

Thorning lover milliardertil de mindre virksomheder

Til gengæld for investeringer og lånekapital gennem Vækst-fonden forlanger statsministe-ren, at SMV’erne bliver mere produktive og innovative.

Af Jens Holme

»Vi har indgået en bred politisk aftale, hvor vi styrker vækstkautionsordningen – den ordning, hvor Vækstfonden garan-terer for en del af virksomhedens lån. Og hvor vi giver Vækstfonden mulighed for at udstede såkaldte ansvarlige lån til små og mellemstore virksomheder. Det er så me-ningen, at de finansielle institutter skal komme med yderligere kapital oveni.

Samlet kommer der ny kapital i milli-ardklassen til små og mellemstore virk-somheder. Det vil give et skub til flere in-vesteringer, job og vækst. Det har I brug for. Det har Danmark brug for«, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt på Håndværksrådets årlige repræsentant-skabsmøde.

Op med produktiviteten

Helle Thorning-Schmidt understregede på repræsentantskabsmødet, at SMV’erne har en nøglerolle i at sikre den vækst, Dan-mark har brug for, hvis vi skal bevare vel-færdssamfundet.

»Regeringens 2020-plan er i bund og grund en plan for vækst og arbejdspladser. Og reformerne vil især give mere arbejds-kraft til de private virksomheder. Planen forudsætter, at vi alle sammen yder det, vi kan til fællesskabet. Alle danskere, alle lønmodtagere, alle virksomheder,« under-stregede statsministeren og fortsatte:

»Der er taget et vigtigt skridt med over-enskomstaftalerne på det private arbejds-marked. Det vil jeg gerne kvittere for. Overenskomsterne er et afgørende skridt mod at forbedre dansk konkurrenceevne og få nye job. Men der er behov for, at I og-så tager et skridt fremad på et andet vigtigt område: Produktiviteten.

Der er områder inden for jeres brancher, hvor konkurrencen ikke er stærk nok til at drive produktiviteten. En håndværksme-ster er ikke udsat for konkurrence fra Ki-na i ligeså høj grad som en vindmøllepro-ducent. Det giver jer en ekstra forpligtelse til hele tiden selv at være opmærksom-me på, hvordan I kan blive mere effektive og innovative. Det er jeg helt klar over, at man er i dagligdagen derude,« sagde Helle Thorning-Schmidt.

»Når priserne hos underleverandører er høje, så går det ud over eksporterhverve-nes konkurrenceevne. Når konkurrence-presset ikke er stærkt nok, så går det ud over opfindsomheden. Det siger jeg ikke for at provokere. Men fordi jeres indsats og

Statsministeren i følgeskab med Håndværksrådets administrerende direktør, Ane Buch, og formand Niels Techen.

»Regeringens 2020-plan er i bund og grund en plan for vækst og arbejdspladser. Den forudsæt-ter, at vi alle sammen yder det, vi kan til fælles-skabet. Alle danskere, alle lønmodtagere, alle virksomheder.«

jeres drivkraft er vigtig for Danmarks ud-vikling. Alle dele af det danske samfund må gøre en ekstra indsats. I har også en op-gave foran jer.«


Ros og ris til regeringen fra HåndværksrådetGodt at der bliver grebet ind mod unfair konkurrence og sort arbejde, til gengæld er det uforståeligt at regeringen vil fjerne håndværkerfradraget, sagde formanden Niels Techen på Håndværksrådets repræsen-tantskabsmøde.

Håndværksrådets formand Niels Techen havde både ros og ris til regeringen på Håndværksrådets årlige repræsentant-skabsmøde. Statsminister Helle Thorning-Schmidt åbnede mødet, og Håndværks-rådets formand kvitterede med at rose regeringens indsats mod unfair konkur-rence i byggefagene.

»Der er grund til at rose regeringen på flere områder. Uden at gå alle plusser og minusser igennem for regeringen, så vil jeg gerne fremhæve den nye fokus, der er kom-met på sort arbejde – hvad enten det er ud-ført af danske eller østeuropæiske virksom-heder. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke har noget imod konkurrence. Vi lever med den hver dag. Men det er helt umuligt for virksomheder, der arbejder efter ordnede forhold, betaler skat og moms samt over-holder arbejdsmiljøreglerne, at konkurrere mod lovløse firmaer«.

Håndværksrådets formand Niels Techen roste i sin mundtlige beretning regeringen for at have afsat 65 mio. kr. til en task-force, der blandt andet har gennemført en række razziaer på danske byggepladser.

»De ulovlige østeuropæiske virksomhe-der er nemlig ikke blot en trussel imod vo-res virksomheder. På sigt udgør de en trus-sel imod hele vores velfærdssamfund, og de udgør en trussel mod nuværende og næste generationer af unge, som skal ud og have en læreplads. For hvem skal oplære vores unge, hvis ikke det er de små og mellemsto-

re virksomheder? De store gør det jo ikke«, sagde Niels Techen.

Samtidig bakkede Håndværksrådets for-mand op om regeringens forslag mod sort arbejde.

»Vi støtter fuldt op om det lovforslag, som netop er fremlagt imod sort arbejde. Det flugter næsten 100 pct. med vores egne forslag til krav om elektroniske betalinger for ydelser på over 10.000 kr., og at modta-geren af sort arbejde også skal kunne straf-fes«, sagde Niels Techen.

Helt ubegribeligt

Til gengæld fandt Håndværksrådets for-mand det helt ubegribeligt, at regeringen vil fjerne det såkaldte håndværkerfradrag fra næste år.

»Jeg ved godt, at det bliver erstattet af en ny energitilskudspulje på beskedne 500 mio. kr., men vi ved også, at den slags til-skud ikke bare er administrativt besværlige – men også alt, alt for små.

Derfor opfordrer vi da også regeringen til at bevare håndværkerfradraget. Vi si-ger til regeringen og Folketinget: Tag nu i stedet og lær af Sverige og hæv fradraget,« sagde formaden og tilføjde:

»Det vil på én gang slå tre fluer med et smæk. Det vil skabe aktivitet og job, det vil være effektivt over for sort arbejde, og det vil bidrage til at holde ulovlig østeuropæisk arbejdskraft ude af landet.«

Ris til bankerne

Niels Techen havde heller ikke meget ros til overs for bankerne, hvis manglende udlåns-lyst er en alvorlig trussel mod små og mel-lemstore virksomheders produktivitet.

»Desværre har det vist sig i det forgang-ne år, at bankernes lyst til at låne penge ud og finansiere nye aktiviteter er blevet stærkt reduceret. 28 pct. af vores virksomheder oplever stadig, at de får nej fra banken, når de beder om finansiering til en ny aktivitet.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt«, slog han fast over for repræsentanter for Hånd-værksrådets knap 100 medlemsorganisatio-ner, der i alt repræsenterer op imod 20.000 små og mellemstore virksomheder i en lang række brancher.

»Selv om små virksomheder også går konkurs, er det altså hverken de små ma-lermestre, låsesmede, skorstensfejere, tøm-rere, vvs’ere eller frisører, der har skabt problemerne for Amagerbanken, Eik-bank, Sparekassen Østjylland eller nogen andre af de pengeinstitutter, der er forsvundet fra landkortet, og hvor staten er gået ind med milliardhjælp.

Det er hensynsløse og grådige ejendoms-spekulanter kombineret med dårlig bankle-delse, der som primær årsag har forårsaget problemerne. Men alligevel er det os – de små og mellemstore virksomheder – der nu betaler prisen,« påpegede Niels Techen.

Håndværksrådets formand, Niels Techen, havde ros og ris til regeringen og ikke meget godt at si-ge om bankerne.

HÅNDVÆRKSRÅDET


KORT NYT

Blikkenslager og VVS

Pas på ved transport af farligt godsReglerne om transport af farligt gods er skærpet i overensstemmelse med regler-ne i den europæiske konvention om inter-national transport af farligt gods ad vej. Den såkaldte ADR-konvention.

Enhver bør sikre sig, om der er tale om farligt gods ved at kontrollere pkt. 14 i sikkerhedsdatabladet. I givet fald betyder det som udgangspunkt, at man er omfat-tet af ADR-konventionens regler og skal have styr på dokumentation og uddannel-se af involverede personer.

Farligt gods er bl.a.:• kølemidler til påfyldning af nye køle-

anlæg eller emner med kølemidler,

• IPA-sprit til påfyldning af nye jord-varmeanlæg.

• affald, der er farligt gods, som f.eks. brugt fortynder og spraydåser,

• indholdet af olietanke

Der er en undtagelsesbestemmelsen, som er relevant for mange montører, fx hvor en servicemontør medbringer kølemiddel i forbindelse med servicering af kølean-læg. Hovedformålet med transporten skal være transport af arbejdskraft! Kort for-talt kan undtagelsen kun bruges, hvis der er tale om mindre mængder farligt gods til brug på arbejdsstedet.

Formand for enklere reglerErhvervs- og vækstminister Ole Sohn har udpeget Michael Ring, administrerende direktør

i Stelton A/S, som formand for Virksomhedsforum for enklere regler. Virksomhedsfo-rum skal sikre, at indsatsen for administrative lettelser målrettes områder, hvor virk-

somhederne oplever de største byrder.»Virksomhederne skal bruge deres tid på at drive forretning, ikke på unødven-digt administrativt arbejde. Derfor har jeg udpeget Michael Ring til formand

for Virksomhedsforum for enklere regler. Jeg mener, han med sin store erfa-ring fra en række virksomheder, og sin evne til at tænke nyt, er den helt rig-

tige formand,« siger erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF).Formand Michael Ring siger om sit nye job:

»Jeg ved fra mit daglige arbejde som erhvervsleder, at administrati-ve byrder kræver tid, som ellers kunne bruges på at udvikle virksom-

heden. Det er afgørende for mig, at arbejdet munder ud i konkre-te resultater i form af administrative lettelser, som gør hverdagen

enklere for danske virksomheder. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet.«

Virksomhedsforum vil bestå af repræsentanter fra virksom-heder og organisationer, som skal udpege de områder, hvor virksomhederne oplever de største byrder og komme med forslag til forenklinger. Første møde i Virksomhedsforum forventes afholdt inden sommerferien. Allerede nu kan virksomheder og andre interesserede sende forenklingsfor-slag til sekretariatet for Virksomhedsforum på e-post [email protected]. Forslagene vil indgå i Virksomhedsfo-rums arbejde.

Regeringen vil efter et »følg-eller-forklar princip« enten gennemføre forslagene eller forklare, hvorfor de ikke gen-nemføres.

Michael Ring nyder stor respekt i erhvervslivet, bl.a. for det han har opnået som direktør i Stelton A/S, hvor han på

få år vendte en underskudsforretning til en virksomhed med overskud og vækst. Stelton A/S modtog i 2008 DI’s initiativpris

med netop denne begrundelse.

Selvom din virksomhed har tag- og facadear-bejde som primært forretningsområde, kan du stadig uddanne lærlinge inden for specialet »vvs og blikkenslager«. Det kræver dog en uddannelses-aftale, der tager specielt hånd om vvs-delen.

For at hjælpe din virksomhed på vej, er der lavet sam-arbejdsaftaler med vvs-virksomheder, der kan sikre op-læring i vvs-delen, samt med Syddansk Erhvervsskole i Odense og Construction College i Aalborg, som begge tilby-der værkstedsundervisning.

Vvs-delen, herunder rørdelen, udgør ca. 15 procent af den samlede uddannelsestid på 4 år. Det vil sige ca. 10 uger af uddan-nelsestiden på skolen og ca. fem måneder af praktiktiden. Prak-tiktiden vil dog kunne bero på en individuel vurdering.

Lærlingen skal på tredje skoleperiode gennemføre en særskilt rørprøve, der efterfølgende vil indgå som en del af lærlingens sven-deprøve på fjerde skoleperiode.

Praktiktiden for vvs-delen, herunder rørdelen, fordeles derfor mest hensigtsmæssigt således, at der er ca. tre måneders praktik mellem skoleperiode 1 og 2 og ca. to måneders praktik mellem skoleperiode 2 og 3.

De nærmere detaljer et beskrevet i en folder, »At være en praktik-plads i blikkenslagerbranchen«.


Løgumkloster får verdens

største solfangeranlæg

»Vores fokus er ikke så meget på, at det er det største i verden, men mere

på, at det er det mest fordelagtige for vores kunder,« siger driftsleder Pe-

ter G. Andersen Løgumkloster Fjernvarme efter at have præsenteret vær-

kets planer.»Solfangeranlægget vil kunne dække 50 procent af vores produktion

og kommer til at give store besparelser. Vi bruger i øjeblikket 25 millio-

ner kroner på gas om året – med et kommende anlæg vil vi årligt kunne

spare 15 millioner kroner på brændsel,« forklarer Peter G. Andersen.

Med så store besparelser på brændsel forudser driftslederen en simpel

tilbagebetalingstid på kun 10 år for det 155 millioner kroner dyre anlæg.

Han understreger dog, at det regnestykke er forsimplet. Bygningerne vil

blive afskrevet over længere tid.

»Vi regner med at kunne nedsætte prisen fra dag ét og forventer at sæn-

ke varmeprisen med cirka 17 procent,« fortæller driftslederen.

Løgumkloster Fjernvarme har arbejdet på projektet det seneste år, og

forventer tidligst at kunne begynde at bygge til næste forår.

»Først skal projektet godkendes af kommunen, så vi forventer, at der

kommer til at gå lidt over et år, inden det står færdigt. Men vi håber på, at

vi måske allerede til foråret kan begynde at lave driftsbygningen,« fortæl-

ler Peter G. Andersen.

Trætte af virksomhedspraktikVirksomhedspraktik, der sender ledige i gratis arbejde, er tæt på at have ud-viklet sig til en karrusel, hvor arbejdsløse igen og igen havner i praktik uden at komme tættere på et rigtigt arbejde, skriver Ugebrevet A4.

Ordningen skulle ellers bygge bro mellem de ledige og arbejdsgiverne - men ifølge en helt ny undersøgelse blandt en større gruppe metalarbejdere, som har været i virksomhedspraktik, har seks ud af ti været i virksomhedspraktik to eller flere gange. Blandt disse er der eksempelvis flere, som har flere end syv praktikforløb på deres cv.

Det fremgår af en ny undersøgelse udført af Dansk Metal for Ugebrevet A4. Et repræsentativt udsnit på 185 metalarbejdere, der har været i virksomheds-praktik, har deltaget i undersøgelsen.

Flertallet af metalarbejderne i undersøgelsen har faktisk kun dårlige ting at sige, om det at komme fire uger i praktik på en arbejdsplads:

53 procent af de ledige oplever ofte virksomhedspraktik som meningsløs. 58 procent oplever i »mindre grad« eller »slet ikke«, at virksomhedspraktik hjæl-per dem nærmere et job. 67 procent mener, at arbejdsgiverne bruger virksom-hedspraktik som gratis arbejdskraft.

Lederen af Dansk Metals A-kasse, Torben Poulsen, forstår godt metalarbej-dernes frustration.

»Rigtig mange af vores arbejdsløse medlemmer kommer i en praktik, som de hverken får job eller nye kundskaber ud af. Samtidig går mange af dem med en fornemmelse af at blive misbrugt som gratis arbejdskraft. Så er der ikke noget at sige til, at lidt flere end hver anden finder virksomhedspraktik meningsløs.«

National vindtunnelDanmark styrker sin position inden for vindteknologi med etableringen af en stor national vindtunnel. Uddannelsesmi-nisteriet har bevilget 40 mio. kr. til at rea-lisere projektet.

Vindtunnelen skal blandt andet bi-drage til udvikling af næste generations vindmøller og er den seneste af en række større nationale forskningsinfrastruktu-rer, som Uddannelsesministeriet har støt-tet med i alt godt 800 mio. kr. i de sene-ste fem år.

»Der er en meget bred forsknings- og erhvervsmæssig interesse og opbakning til en ny stor vindtunnel. Regeringen og et bredt flertal har sat meget ambitiøse mål for omstilling af dansk energiforsyning. Det kræver masser af ny viden og giver mulighed for ny vækst på det grønne om-råde. Og her er vindtunnelen et stærkt bi-drag,« siger uddannelsesminister Morten Østergaard.

Vindtunneler drives typisk af kraftige elmotorer med mangebladede propeller og anvendes til undersøgelse af strøm-ninger omkring blandt andet bygninger, biler, fly, skibe og vindmøller. Der findes allerede en række af dem i Danmark af varierende størrelse og med forskellige egenskaber, men ingen der lever op til de fremtidige forskningsmæssige krav, som må stilles ved udviklingen af morgenda-gens vindmøller.

»Det er fantastisk, at Danmark får en stor national vindtunnel. Projektet vil styrke forskningen og innovationen inden for vindkraft markant. Der er nu sat end-nu en tyk streg under, at Danmark er det førende land i verden inden for vindtek-nologi,« siger Jan Hylleberg, administre-rende direktør for Vindmølleindustrien.

Vindtunnellen vil blive ejet af Dan-marks Tekniske Universitet og etablering, drift og udvikling vil ske i bredt samar-bejde med fremtidige private og offentli-ge brugere af tunnelen.

Det samlede budget for vindtunnelpro-jektet er på 74 mio. kr. Danmarks Tek-niske Universitet lægger 20 mio. kr. i projektet, mens Region Sjælland har re-serveret 14 mio. kr. til projektet.


UDDANNELSE

Hvis der ikke sker noget må vi lukke og slukke

Formanden for Dan-ske Erhvervsskoler – Lederne, der også er direktør for EUC Vest i Esbjerg er hård i mælet, når det drejer sig om fremtidsudsig-terne for de tekniske skoler. Politikerne skal vågne op, er-hvervsuddannelserne skal ikke styres af socialpolitiske hen-syn, og de unges uddannelsesvalg skal i højere grad dirige-res efter samfundets behov.

Af Jens Holme


Næsten hver anden springer fra en er-hvervsuddannelse, og de tekniske skoler mangler elever. Og hvis politikerne bli-ver ved med at lade stå til, bliver konse-kvenserne mærkbare for hele samfundet. Peter Amstrup, formand for Danske Er-hvervsskoler - Lederne og direktør for EUC Vest i Esbjerg føler grund til at råbe vagt i gevær på vegne af erhvervsuddan-nelserne.

Han lægger heller ikke skjul på, at han er skuffet over regeringens 2020-plan, hvor arbejdet med at finde løsninger med hensyn til erhvervsuddannelserne er hen-vist til trepartsdrøftelser mellem regerin-gen og arbejdsmarkedets parter.

»Vi er inde i en meget bekymrende ud-vikling, som særligt rammer de tekniske skoler, nemlig et markant fald i elevopta-get,« siger Peter Amstrup og fortsætter:

»Gymnasiet er meget mere kendt og mange unge mennesker prøver at krybe i flyverskjul i en uddannelse, der holder dem væk fra arbejdsmarkedskrav. Og her

er gymnasiet jo perfekt, fordi man er væk i uddannelsessystemet i tre år, hvorimod eleverne på de tekniske skoler efter 20 uger skal ud og være i gang ved en eller anden håndværker. Det er meget hurtigt, og praktikpladser er som bekendt svære at finde. Så på mange måder lever de tek-niske uddannelser ikke op til de ønsker, de unge har. Det er en af årsagerne til, at vi ser et stort fald. Sidste år var det syv procent på erhvervsuddannelserne gene-relt, der manglede.« HENV. TIL STATI-STIK

Løber ikke rundt

»I en tid, hvor alle peger på, der kommer til at mangle veluddannede unge, og hvor globaliseringen er en realitet, har skoler-ne, der skal producere den velkvalificere-de arbejdskraft, vanskeligere og vanske-ligere ved at opretholde aktiviteten, fordi tilgangen er så lille.

Vores økonomi er baseret på, at vi skal have 22 elever på et hold for at det øko-

nomisk løber rundt. Men det er ikke til-fældet for en række uddannelser på lan-dets tekniske skoler. Vi har uddannelser – også her på skolen – hvor der er halvt så mange deltagere eller færre på et hold. Derfor må vi alvorligt overveje at lukke uddannelser. Hvis der ikke sker noget meget hurtigt, vil vi være i en situation, hvor der bliver færre tekniske uddannel-ser. De lukker simpelthen af sig selv, for-di der ikke er penge til at holde dem fly-dende.

Og problemer bider sig i halen. De tek-niske uddannelser har ikke høj status, og det holder mange af de unge væk, vi ger-ne vil have fat i. I dag hopper 12 procent ud af gymnasiet og en god del af dem skifter til erhvervsskolerne, hvor de så ri-sikerer at møde et miljø bestående af alle dem, der har meget svært ved at kunne noget som helst. Det er den gamle sang om, at de svage kommer ind og finder ud af, at de slet ikke kan klare uddannelsen.

BEHOV FOR (EFTER-) UDDANNELSE INDEN FOR SMEDE- OG INDUSTRITEKNIK? Vi kan hjælpe! På Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både kurser og uddannelser inden for smede- og industriteknik. Så hvis du eller andre i din virksomhed har behov for (efter-) uddannelse inden for dit fag, så kig her.

KURSER

Vi har blandt andet kurser inden for:• Industriteknik (CAD/CAM/CNC - udbydes i samarbejde med EUC

Syd - 3D CAD - el-styring - hydraulik - pneumatik - fejlfinding)• Smede- og svejseteknik (CNC - inventor - montageteknik - alle

svejsediscipliner og -processer)• Varmt arbejde • Rørfitter

Lovpligtige kurser:• Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§26)

Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen, tlf. 3054 8513 eller mail: [email protected]

ERHVERVSUDDANNELSER

Vi tilbyder også disse erhvervsuddannelser inden for indgangen Produktion og udvikling:• Klejnsmed (med specialer)• Skibstekniker (med specialer)• Industritekniker (med specialer)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne en af koderne øverst.

Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen tlf. 2296 8350 eller mail: [email protected]

De stærke er trætte af at skulle vente på de svage, og så går de også et andet sted hen.«

SU-Rytteri

Hermed er Peter Amstrup inde på nogle af forklaringerne på, hvorfor så forholds-vis mange falder fra de tekniske uddan-nelser. En anden årsag er det, Peter Am-strup kalder SU-rytteri.

»Hvis du har den holdning, at du ik-ke rigtig gider lave noget og synes, det er helt fint, at staten finansierer dig, så er en teknisk uddannelse lige noget for dig. Du kan ikke længere gå ned på jobcentret og prøve at få kontanthjælp. Du får ikke en krone, de vender dig bare i døren og sen-der dig på uddannelse. Hvad gør du så? Du kan melde dig på et gymnasium eller en handelsskole, men det smarteste sted er faktisk en teknisk skole. Der går du ba-re ind og vælger dig en uddannelse. Det kan fx være bager, og så hæver du straks 4500 kr. i SU.

Der går der et par måneder, indtil det går op for os, at du aldrig mødte på bager-uddannelsen og har sendt dig nogle ryk-kere. Vi stopper din SU. Men du kan ba-re begynde forfra med en ny uddannelse fx mekaniker, og sådan kan du fortsætte i flere år. Vi har som bekendt mange ud-dannelsestilbud. Jeg kender et eksempel, hvor en elev holdt den gående i 14 år, og jeg har hørt at nogle oplærer deres venner i, hvordan man bærer sig ad.

Hverken på gymnasiet eller handelsud-dannelserne går den trafik. Er du ude er du ude. På de videregående uddannelser kan du kun få SU i den tid, dit studie er berammet til. På ungdomsuddannelserne er der ikke noget loft.«

Peter Amstrup glæder sig i den forbin-delse over, at der nu tilsyneladende er hul igennem til politikerne.

Social dagsorden

Hvad skal der til for at vende udviklin-gen, så tilgangen til de tekniske skoler øges og flere gennemfører den påbe-gyndte uddannelse?

»Politikerne skal se i øjnene, at det ikke holder, at de videregående uddan-nelser tilrettelægges ud fra en arbejds-markedspolitisk målsætning, hvorimod erhvervsuddannelserne kører under en social dagsorden.

DS Håndværk & Industri

INDSTILLING TIL DS MILJØ- & ENERGIPRIS 2012

Kender du en person eller en virksomhed der har fortjent et skulderklap for sin miljøindsats?Hvert andet år uddeles DS Miljø- og Energipris til en person eller en virksomhed i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning.

I 2010 blev prisen uddelt til virksomheden SolarVenti A/S i Thorsø, der siden 1981 har ud-viklet, markedsført og installeret solvarmeprodukter. Gennem produktudvikling har Solar-Venti opnået optimal ydelse og minimal vedligeholdelse på panelerne. SolarVenti luftsol-fangerkonstruktionen er i dag patenteret i bl.a. Kina, Japan, Australien og USA - foruden Europa.

IndstillingDS Miljø- & Energiprisens formål er at anerkende en præstation/udvikling ud over det sæd-vanlige inden for miljø- og energiområdet.

Prisen kan gives til,• en virksomhed eller en person i Danmark, der har udviklet et produkt eller en proces,

der sikrer en væsentlig bedre energiudnyttelse og dermed lavere miljøbelastning• en forsker/studerende ved en højere læreanstalt, som har udviklet og/eller medvirket

ved udvikling af et produkt/proces eller noget tilsvarende• produkter/projekter der, ud over miljøforbedringen, bidrager til en forbedret konkur-

renceevne og beskæftigelse i danske virksomheder. Det kan være et produkt/projekt, der er anvendeligt for en bred kreds af virksomheder.

Uddeling af Miljø- og Energipris 2012Prisen overrækkes på konferencen Energipolitisk Åbningsdebat den 3. oktober 2012 på Christiansborg af klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard og direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri.

Indstilling kan foretages af alle, som har indsigt i miljø- og energiområdet. Den endelige vinder udpeges af en jury.

DeadlineDeadline for indsendelse af skriftligt forslag med begrundelse er fredag den 31. august 2012.

DS Håndværk & IndustriMagnoliavej 25250 Odense SVeller e-mail [email protected]

Mærket »Miljø- & Energipris 2012«

Spørgsmål kan rettes til: Energi- & Miljøkonsulent Ove Folmer Jensen


Det hedder sig, at der skal 60 pct. af en årgang igennem en videregående uddan-nelse, hvilket er fastsat ud fra, hvad man skønner, samfundet har behov for. Er-hvervsuddannelserne er underlagt en 95 pct.-målsætning gående ud på, hvordan vi får flest muligt suget ind i uddannelses-systemet, fastholdt dem og gjort dem fær-dige. Det er hverken en samfundspolitisk eller arbejdsmarkedspolitisk målsætning. Det handler om socialpolitik.

Med de tal vi har om, at vi kommer til at mangle 50.000 – 80.000 håndværkere inden for en ti-årig periode, burde man tilsvarende de videregående uddannelser sætte mål for erhvervsuddannelserne. Fx at 35 procent af en ungdomsårgang skal igennem en erhvervsuddannelse.

Jeg forstår ikke, at man ikke får det gjort. I stedet sender regeringen spørgs-målet ind i trepartsforhandlinger og over-lader det til de samme parter, der har ar-bejdet med de her spørgsmål i ti år uden at kunne løse dem. Grundlæggende er det jo også en politisk opgave. Vi er i 11. time for at finde en løsning. Ellers lukker er-hvervsskolerne.

Og jeg siger det ikke, fordi jeg selv har nogle kartofler at hyppe. Erhvervssko-lerne skal ikke være her, hvis der ikke er behov for dem. Men hvad siger erhvervs-livet, hvis det betyder, de ikke får en ar-bejdskraft med de kvalifikationer, der er behov for, og de er nødt til at importe-re den fra udlandet eller må flytte deres virksomheder ud af landet? I sidste ende er det samfundet Danmark, der er på vej til at få et gevaldigt problem.«

Mulighed for at afvise

Handler det også om, at erhvervsskoler-ne skal have adgang til at afvise elever, der mangler forudsætninger for at klare uddannelsen?

»I dag afviser vi jo ikke nogen. Mange har gået ti år i folkeskolen, uden det har gjort noget større indtryk på dem. De kan hverken læse eller regne. Det er synd for dem, men også et symptom på, at vi har en dysfungerende folkeskole. De går så videre til et uddannelsessystem, hvor vi heller ikke siger nej.

Hver sjette, der har en studentereksa-men, kommer aldrig videre og ender som ufaglærte. Der er resultat af forkerte valg og fejlproduktion. Vi siger ja til at lade dem komme ind, fordi vi ikke kan lide at sige nej, og så lader vi uddannelsessy-stemet slide dem ned, indtil de falder fra.

Samtidig ser vi ikke på samfundets be-hov. Vi har det der med, at de unge skal have lov til at tage deres drømmeuddan-nelse. Nej, vel skal de da ej. De skal ta-ge den uddannelse, samfundet har behov for, kombineret med deres talenter, det de er bedst til og helst vil.

Derfor er svaret på dit spørgsmål, at der selvfølgelig skal være en sortering efter evner og behov – også på erhvervs-skolerne. I forlængelse af en arbejdsmar-kedspolitisk målsætning om fx 35 pro-cent af en ungdomsårgang, skal man gøre det attraktivt at komme på erhvervssko-lerne. Det handler bl.a. om, at vi skal ha-ve en rimelig andel i de økonomiske be-villinger.«

Praktikpladser

Du får det næsten til at lyde som om, at manglen på praktikpladser er et under-ordnet problem?

»Praktikpladsproblemet er meget re-elt, men jeg tror, det skal løses på en an-den måde end den traditionelle. I 1990er-ne talte alle skolepraktikken så grundigt ned, at ingen har glemt det i dag. Der er samtidig udbredt enighed om, at det bed-ste sted at lære er ude i virksomhederne. Til gengæld er der intet der tyder på, at vi nogen sinde får praktikpladser nok. Vi er nødt til at finde på et andet system.«

Kan du give nogle overskrifter til det?»Man kunne jo tage den meget simple

løsning: dividere antallet af praktikplad-ser med antallet af søgende elever, så var der praktikpladser til alle. Praktikperio-den ville bare blive kortere for den enkel-te, men det ville ikke nødvendigvis gø-re så meget. Man kunne sagtens og med fornuft forkorte praktikperioden og må-ske tilsvarende forlænge skoleperioden.

Her på EUC Vest har vi stort held med at lave et intensivt virksomhedsopsøgen-de arbejde og bringe flere af de små ar-

bejdsgivere i spil ved at hjælpe dem med deleordninger. Det giver langt mere flek-sible muligheder, og af samme årsag har vi kun ganske få lærlinge i skolepraktik.

Jeg kan godt forstå, at mange små virk-somheder vægrer sig ved at binde sig for et tre-årigt uddannelsesforløb. Men kan de nøjes med et år, er der flere der mel-der sig.

Det er jo ikke nødvendigvis en dårli-gere måde at få sin praktik på. Det hø-rer vi også fra eleverne. Der er variation i det, og de bliver dygtige på flere områ-der, og det skærper deres faglige kvalifi-kationer.«

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Bridan Smedejern A/SFunderholmevej 10 · 8600 Silkeborgwww.Bridan.dk · Telefon: 98996344Email: [email protected]

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Peter Amstrup: Vi er i 11. time for at finde en løsning ellers lukker erhvervsskolerne.


UDDANNELSE

Kamp om de bedstehoveder og hænderI de kommende år bliver der hård konkur-rence om de unge. Ikke mindst de bedste i hver årgang. Centres of Excellence og en ny gymnasial uddannelse, EUX, skal få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for den slagne vej gennem det almene gymnasium.

Af Jens Holme

Uanset de øjeblikkelige problemer med krise og arbejdsløse er det sikkert og vist, at manglen på kvalificeret arbejdskraft banker på døren om ganske få år. Der bliver hård konkurrence om at tiltræk-ke de bedste hoveder og hænder overalt i samfundet.

Det er baggrunden for, at Dansk Industri og Industriens Fond har taget initiativ til og giver udviklingsstøtte til erhvervsuddan-nelser på et højere niveau, såkaldte Centres of Excellence. Indu-striens Fond giver støtte i tre år. Herefter er det meningen, at de nye Centres of Excellence skal klare sig selv og meget gerne ud-bredes til andre erhvervsskoler, de øvrige erhvervsuddannelser og som efteruddannelsesmulighed i AMU-regi.

I den vestlige del af landet er Centres of Excellence et sam-arbejde mellem Herningsholm Erhvervsskole og Mercantec i Vi-borg, i øst er det et samarbejde mellem TEC på Frederiksberg og Københavns Tekniske Skole.

På Herningsholm Erhvervsskole er Kristian Hjørnholm udpe-get til projektleder. Og hans og skolens ambitioner er store.

»Vi skal simpelthen have fat i nogle af de bedste i en ungdoms-årgang. I dag springer nogle fra, fordi de synes, det går for lang-somt. Hensigten med Centres of Excellence er at give udfordrin-ger til en elevgruppe, som ellers vælger at gå i gymnasiet.«

Fire muligheder

Den foreløbige udgave af Centres of Excellence i Herning udfol-der sig i form af fire såkaldte påbygningninger til uddannelsen til industritekniker.

Målgruppen er elever, der har gennemført 2. hovedforløb på den ordinære uddannelse med et godt resultat, og som har evner til og interesse for at arbejde på et højere niveau. Det er med an-dre ord ikke noget, man bare kan melde sig til. Skolen foretager i hvert enkelt tilfælde en vurdering af elevens evner og muligheder.

Talentspor

Det endnu mere perspektivrige, Herningsholm har i støbeskeen som Centre of Excellence er et særlige talentspor. Startskuddet ly-

der i august, hvor første skoleophold gennemføres for første gang. Det forventes, at der vil være ca. 20 lærlinge på holdet.

På talentsporet er der ændret på indholdet af industritekni-keruddannelsen, så der er mere højteknologi, innovation og for-retningsforståelse og mindre traditionel fremstilling. Dermed er det målet med talentsporet, at uddannelsen imødekommer man-ge virksomheders behov for endnu dygtigere faglærte, som kan indgå i produktionen, men som også kan bidrage til innovation og øget produktivitet.

Talentsporet er åbent for alle i hele landet. Forudsætningen er, at man har gennemført grundforløbet til industritekniker med et godt resultat og ønsker at tage resten af uddannelsen på højt ni-veau.

Erfaringer

»Grunden til, at talentsporet er placeret hos os, er, at vores di-rektør John Egebjerg var med i en arbejdsgruppe under daværen-de undervisningsminister Tina Nedergaard (V). Arbejdsgruppen skulle undersøge mulighederne for at arbejde med talentudvikling i uddannelsesverdenen. Det resulterede i en rapport, som anbefa-lede en sideløbende uddannelse på et højere niveau. Og det er det, vi gennemfører nu,« siger Kristian Hjørnholm.

»Nu indhøster vi så nogle erfaringer, og der er herefter ikke no-get i vejen for, at vi kan sætte noget lignende i gang på andre ud-dannelser fx murere, tømrere og elektrikere. Det er jo selve hen-sigten med alt det, der er sat i gang, at vi skal give udfordringer til en elevgruppe, som ellers ville vælge at gå i gymnasiet.«

Men hvad siger virksomhederne, de unges arbejdsgivere?»Vi møder helt klar opbakning fra de virksomheder, som ta-

ger uddannelsen af deres elever dybt alvorligt, og som ønsker, de skal altså have den bedst tænkelige uddannelse. Det er typisk virk-somheder, som kan se ud over egne snævre her-og-nu-behov. Det gælder fx Grundfos, som normalt får deres industriteknikere ud-dannet i Bjerringbro, men skolen i Bjerringbro har ikke de mulig-heder, vi har. Det er ambitiøse virksomheder, som benytter mulig-hederne i Centres of Excellence.«

Ambitiøse og store?»Ja, og små. Den mindste virksomhed vi har haft med at gøre,

har tre medarbejdere inklusiv lærlingen.«

Opgør med fordomme

Kristian Hjørnholm ser Centres of Excellence som en mulighed for at få gjort op med fordomme hos de unge, deres forældre og desværre også hos UU-vejlederne, som har til opgave at vejlede de unge til at tage den rigtige uddannelse.

»Situationen er i dag, at 65 procent af en årgang vælger gym-nasiet. Det er der mange grunde til. En faglig uddannelse betrag-


tes som en endestation, men sådan er det jo slet ikke. Den dagsorden vil vi gerne have vendt.«

»De unge bliver ikke udfordret nok på deres valg af UU-vejlederne. Når en elev i folkeskolen si-ger, at han eller hun vil i gymnasiet, betragtes ved-kommende som afklaret. Uanset, om det er det rigtige valg.«

Gymnasial uddannelse

I konkurrencen med det almene gymnasium har eleverne på er-hvervsskolerne de sidste par år haft mulighed for at få en gym-nasial uddannelse ved siden af erhvervsuddannelsen. EUX er en erhvervsuddannelse plus en HF og er tiltænkt elever, der har pla-ner om at læse videre til fx ingeniør eller en anden videregående uddannelse.

Det særlige ved EUX er, at lærlingeuddannelsen og den bog-lige uddannelse er integreret i hinanden eller klippet i småstyk-ker som Kristian Hjørnholm udtrykker det.

Skoleforløbene er længere og omfatter både det normale lær-lingepensum og HF-fag med særlig vægt på matematik og natur-fag. Hvis man går i lære som fx kleinsmed eller industritekniker, begynder man med et grundforløb på 40 uger indeholdende de almindelige smedefag og nogle HF-fag.

EUX og en erhvervsuddannelse tager fire og et halvt år. Godt et år længere end den almindelige erhvervsuddannelse. Og iføl-ge Kristian Hjørnholm er interessen ganske stor:

»Vi startede sidste år i august på bygge og anlæg med to klas-ser, og i år får vi mindst en fordobling af antallet.«

»Det er på trods af, at vi har begrænsede muligheder for at markedsføre EUX-uddannelsen. På den koordinerede tilmelding er der ikke en særlig rubrik for dem, der vil på EUX. Man kan vælge at blive industritekniker og skal huske i bemærkningerne at skrive, at man gerne vil på EUX,« siger Kristian Hjørnholm og slutter med følgende salut:

»En af grundene til at mange forældre fraråder deres børn at tage en erhvervsuddannelse er jo, at de læser i avisen, at industri-arbejdspladserne flytter ud til lavtlønsområder, og danske virk-somheder går konkurs.

Så hvis knægten kommer og siger, »jeg vil være smed«, så si-ger far og mor, »du er da åndssvag, produktionen flytter til Li-tauen«. EUX giver det sikkerhedsnet at man har mulighed for at læse videre, hvis det rent faktisk går som pessimisterne spår.«

Du kan læse mere om Herningsholms talentspor under Cen-tres of Excellence på følgende adresse: www.talentsporet.dk

Herningsholm erhvervsskole har det rigtige udstyr til at drive Centres of Excellence. Her det Kristian Hjørn-

holm som med nogen tøven er overtalt til at betjene en cnc-styret drejebænk.

NATIONALSVEJSEKOORDINATOR

www.amu-fyn.dk

Vi uddanner folkPetersmindevej 50 • 5100 Odense C C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØTlf. 66 13 66 70

NYHED !Den nationale svejsekoordinatoruddannelse er et nyt tilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter og skal CE mærke deres produkter fra 1. juli 2014.

Uddannelsen henvender sig til alle, der arbejder indenfor stålbranchen i forhold til bygningsreglementet BR 10.

Forløbet består af otte AMU-mål og hele uddannelsen varer ialt 30 kursusdage. Du har også mulighed for at vælge enkelte AMU-mål.

AMU-FYN AFVIKLER OGSÅ KURSER I:

• TIG-svejsning • Lysbuesvejsning • MAG-svejsning • Gas-svejsning• MIG-svejsning • § 26

Se mere på www.amu-fyn.dk.

Bliv certificeret indenfor

aluminiumssvejsning

FÅ MERE INFORMATION /TILMELD DIG

HOS METTE NIELSENtlf. 66 13 66 70


UDDANNELSE

Uddannelsen til energi-tekniker mangler eleverMetalbranchens vvs-uddannelse udbydes kun to steder i landet, og det er for lang afstand for de fleste.

Af Jens Holme

Uddannelsen som vvs-energitekniker, der tidligere hed vvs-rør-smede, er nødlidende på grund af mangel på elever. EUC Sjælland i Næstved, som er den ene af to udbydere af uddannelsen, har lige nu et hold på ni personer. Skolen har kun modtaget tre tilmeldinger til det hold, der begynder på Hovedforløb 1 til efteråret.

»Enhver kan sige sig selv, at det går ikke i længden. Hvis der ikke er tilstrækkelig mange elever til at lønne en faglærer, så har

skolen jo ikke råd til det i det lange løb,« fastslår faglærer James Hansen.

Det lave antal ligger langt fra det oprindelige mål om, at der hvert år skulle optages 20 elever på de to udbydere af energitekni-keruddannelsen.

Meget bedre ser det ikke ud hos den anden udbyder, Hernings-holm Erhvervsskole, fortæller uddannelsesleder Peter Skovmos Nielsen.

Begge efterlyser, at flere medlemmer af DS Håndværk & Industri bakker op om uddannelsen. Men de kender godt forklaringen på, at det ikke sker.

»Lige så snart, vi kommer et stykke væk fra Herning, bliver der færre og færre energiteknikere. Man vælger en anden uddannelse, fordi man så kan benytte en skole i nærheden af, hvor virksomhe-den ligger,« siger Peter Skovmos Nielsen.

»Vi har samtidig svært ved at markedsføre energiteknikerud-dannelsen i hele det område, vi skulle forestille at dække, fordi vi så bevæger os ind på andre skolers område,« siger uddannelsesle-deren på Herningsholm Erhvervsskole.

To uddannelser

På grund af den geografiske afstand til henholdsvis Næstved og Herning foretrækker de fleste mestre og lærlinge den konkurre-rende VVS-Energispecialistuddannelse. Hvor energiteknikerud-dannelsen er udsprunget af metalbranchen er energispecialistud-dannelsen rodfæstet i byggebranchen.

Ifølge Peter Skovmos Nielsen er de to uddannelser næsten ens. Indholdet bestemmes for energiteknikernes vedkommen-de af Metalindustriens Uddannelsesudvalg med Dansk Metal, DS Håndværk og Industri og Dansk Industri i førersædet, mens energispecialistuddannelsen hovedsagelig bestemmes af Blik- og Rørarbejderforbundet og Tekniq.

»Jeg synes det er trist, vi ikke får flere elever på energitekniker-uddannelsen, men som skole kan vi jo være ret ligeglade. Vi rum-mer begge uddannelser, og er der færre på den ene uddannelse, bli-ver der flere på den anden,« siger Peter S. Nielsen.

Ingen indflydelse

I Næstved ser James Hansen det som et stort problem, at virksom-hederne i DS Håndværk & Industri vælger energispecialistuddan-nelsen, hvor de ikke har nogen indflydelse.

»Jeg forstår det ikke, men jeg kan jo ikke køre rundt og omven-de dem. Arbejdsgiverne synes, det er synd for drengene, at de skal køre så langt eller bo på skolehjem hernede. Det er et problem, der bider sig selv i halen.«

Peter S. Nielsen: »Jeg synes det er trist, vi ikke får flere elever på energitek-nikeruddannelsen, men som skole kan vi jo være ret ligeglade. Vi rummer begge uddannelser, og er der færre på den ene uddannelse, bliver der flere på den anden.«


James Hansen i gang med at vejlede energiteknikerelev på EUC Sjælland.

James Hansen tilslutter sig, at forskellene på de to uddannelser er få og små, når det angår det formelle indhold. Til gengæld er der stor forskel på kulturen.

»VVS-Energispecialist-uddannelsen er udsprunget af byggeriet, der er præget af hurtige hvad-gør-vi-nu-løsninger, hvorimod VVS-Energiteknikeruddannelsen har baggrund i smedefaget med en der af følgende meget mere systematisk og industriel tilgang til tingene.«

Den skolemæssige del af Energiteknikeruddannelsen består af et grundforløb på 20 uger. Herefter er der tre forløb på ti uger i hovedforløbet. På H3 er der syv ugers fælles undervisning og tre ugers valgfag med 20-30 forskellige specialemuligheder. Uddan-nelsen slutter med fem uger på H4, hvor eleverne laver svende-prøve.

NATIONAL SVEJSEKOORDINATORCE-mærkning er et lovkrav fra juli 2014. Bliv klar og bliv opkvalificeret med uddannelsesforløbet til National svejsekoordinator

VIL DU VIDE MERE?Læs mere på www.metalcollege.dk. Har du spørgsmål om uddannelses-forløbet eller om praktiske forhold, er du altid velkommen til at kontakte:

Henrik RiiseUddannelseskonsulent2526 [email protected]

Uddannelsesforløbet til National svejsekoordinator er et nyt attraktivt tilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstrukti-onskomponenter og skal CE-mærke deres produkter fra 1. juli 2014 i henhold til DS/EN 1090-serien.Uddannelsesforløbet indeholder otte undervisningsmoduler, som er opbygget af AMU-mål. Der udstedes AMU-bevis for hvert enkelt AMU-mål.

Modul 1, AMU-nr. 46981Kvalitetsstyring af svejsearbejde, 5 dage, 27.8. - 29.8.2012 + 27.9. - 28.9.2012

Modul 2, AMU-nr. 42723Faglig regning og matematik, 3 dage, 3.9. - 5.9.2012

Modul 3, AMU-nr. 45118Materialelære stål, 3 dage,1.10. - 3.10.2012

Modul 4, AMU-nr. 46980Svejseprocesser og kontrol af svejsearbejde, 5 dage, 5.11. - 9.11.2012

Modul 5, AMU-nr. 45117Materialelære rustfri stål, 3 dage, 3.12. - 05.12.2012

Modul 6, AMU-nr. 46979Skæreprocesser og fugeformer, 3 dage 7.1. - 9.1.2013

Modul 7, AMU-nr. 46483Materialeforståelse aluminium, 3 dage 4.2. - 6.2.2013

Modul 8, AMU-nr. 46978Kvalitetsstyringssystem og svejsekoordination, 3 dage, 4.3. - 6.3.2013

Metal College Aalborg | Sigrid Undsets Vej 3 | 9220 Aalborg Øst | Telefon 7250 5600 | www.metalcollege.dk


UDDANNELSE

Brug de lokaleuddannelsesudvalg

Af Frank Erhardt Andersen, uddannelseskonsulent, DS Håndværk & Industri

Der har i de seneste mange år været skarpt fokus på erhvervsuddannelsesområdet. Opmærksomheden er stor fra medierne, arbejdsmarkedets parter og befolkningen i bred almindelighed. Alle har en mening om erhvervsuddannelserne og om, hvad de står for – hvad de kan og navnlig ikke kan.

Desværre er det nok hovedsagelig, hvad de ikke kan, som omtales mest og derved har man et ungdomsuddannelsesområde, der i meget vid udstrækning grundlæggen-de er defineret ved noget negativt – altså er det de manglende praktikpladser og den svingende kvalitet i uddannelserne gene-relt, som fylder mest i folks opfattelse og bedømmelse af erhvervsuddannelserne.

Solstrålehistorierne hører man ikke så meget til, og det er ærgerligt – især fordi der faktisk er rigtig mange af dem.

Kvaliteten i erhvervsuddannelserne er faktisk meget høj – både, hvad angår den

del, der foregår på erhvervsskolerne og den del der foregår på praktikpladserne ude i virksomhederne. På skolerne har man in-den for de senere år arbejdet endog meget systematisk og intenst på at kvalitetsud-vikle uddannelserne.

De mange gode kvalitetsudviklingstil-tag, som er blevet iværksat på de enkelte skoler, er blevet formidlet blandt skolerne af Ministeriet for Børn og Undervisnings kvalitetspatrulje.

Ligeledes foregår der et intenst og mål-rettet arbejde ude i praktikvirksomheder-ne med henblik på at give vore lærlinge en kvalitetsuddannelse, også hvad praktikde-len angår.

Altså er der meget der tyder på, at vo-re erhvervsuddannelser generelt udvikles i den rigtige retning ved hjælp af de man-ge gode initiativer som tages. Selv om me-get udvikler sig i den rigtige retning, er der plads til forbedringer hist og her.

Erhvervsuddannelserne er som bekendt funderet på vekseluddannelsesprincippet, hvor det netop er erhvervsuddannelsesele-ven, som veksler mellem skoleophold og praktikpladsophold ude i virksomhederne. Det er således virksomhederne og skoler-ne, som i fællesskab bærer ansvaret for, at vore unge får en god og tidssvarende er-hvervsuddannelse. Derfor kan det godt un-dre en og anden, at der er så begrænset en dialog mellem virksomhederne og skoler-ne om det fælles ansvar – erhvervsuddan-nelserne.

Det er nødvendigt med en løbende dia-log mellem de ansvarlige parter for hele tiden at sikre, at uddannelserne udvikler

sig i en retning der modsvarer morgenda-gens behov. Men hvordan kan man i givet fald styrke og kvalificere dialogen om er-hvervsuddannelse mellem parterne?

Svaret er selvfølgelig de lokale uddan-nelsesudvalg.

Der er knyttet et lokalt uddannelses-udvalg til hver eneste uddannelse på hver eneste erhvervsskole i Danmark.

I disse udvalg er både arbejdsgivere og arbejdstagere repræsenteret sammen med repræsentanter for skolernes ledelse. I dis-se udvalg sidder mange repræsentanter fra DS Håndværk & Industri og Dansk Me-tal – udelukkende med det formål at sikre vore uddannelsers kvalitet gennem dialog med erhvervsskolerne.

Forudsætningen for, at dialogen om ud-dannelse finder sted er først og fremmest, at vore medlemsvirksomheder lokalt ken-der til disse udvalg, og at de ved enhver given anledning kontakter deres repræsen-tant i uddannelsesudvalget fra DS Hånd-værk & Industri – både, hvad angår gode ideer, ris og ros – netop på denne måde har vore medlemsvirksomheder en enestående mulighed for at påvirke vore erhvervsud-dannelser i den rigtige retning.

Er du i tvivl om, hvem der fra DS Hånd-værk & Industri repræsenterer dig i lo-kalt uddannelsesudvalg inden for netop dit faglige område, kan du gå ind på DS Håndværk & Industris hjemmeside under »kontakt« > »erhvervsskoler« > »udvalgs-repræsentanter«. Her er en liste over DS Håndværk & Industris medlemmer i loka-le uddannelsesudvalg.

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17


UDDANNELSE

Regeringen vil sikrepraktikpladser til alle

2020-planen om dansk økonomi indeholder en særlig ungepakke, der skal imødegå stigende arbejdsløshed blandt unge.

• Udvidelse af jobrotationsordningen, hvor ledige vikarierer for be-skæftigede. Ordningen giver arbejdsgivere mulighed for at efter-uddanne medarbejdere og samtidig ansætte ledige til at varetage de ansattes arbejdsopgaver.

• Styrket indsats for opkvalificering af unge faglærte og ufaglærte med særlig risiko for langtidsledighed.

• Styrke og udvikle videnpilotordningen, som giver private virk-somheder mulighed for tilskud til ansættelse af højtuddannet ar-bejdskraft bl.a. med henblik på at få gennemført konkrete udvik-lingsprojekter.

Regeringen lægger op til at drøfte ovenstående initiativer – herun-der, hvordan der sikres flest mulige praktikpladser til unge – med ar-bejdsmarkedets parter som led i trepartsforhandlingerne.

2020-planen om dansk økonomi indeholder en særlig ungepakke, der skal imødegå stigende arbejdsløshed blandt unge

Regeringen vil sikre praktikpladser til de over 4000 elever på erhvervsskolerne, der i dag står uden praktikplads, fremgår det af 2020-planen.

S-R-SF-regeringen vil ikke kun gå efter et øget arbejdsudbud i de nærtstående trepartsforhandlinger. Regeringen vil også bruge for-handlingerne til at sikrede 4300 unge i erhvervsuddannelse, der i dag står uden praktikplads eller skolepraktik, fremgår det af rege-ringens 2020-plan »Danmark i arbejde. Udfordringer for dansk øko-nomi mod 2020«.

»Den økonomiske krise har blandt andet forringet unges jobmu-ligheder. Det har ført til, at flere unge søger ind på uddannelser, men det har også ført til en højere ungdomsledighed. Regeringen vil der-for som et led i trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets par-ter drøfte en Ungepakke med forslag vedrørende praktikpladser og særlige initiativer i forhold til ledige unge,« fremgår det af planen.

Derudover står der: »I februar 2012 var der ca. 75.500 igangværende uddannelsesafta-

ler med elever på erhvervsuddannelserne, dog havde 4300 elever på samme tidspunkt, hverken en almindelig praktikpladsaftale eller en skolepraktikplads. Regeringen ønsker at skærpe uddannelsesgaran-tien og sikre praktikpladser, så alle har mulighed for at afslutte en erhvervsuddannelse.«

Ungepakken er det eneste nye initiativ ud af i alt seks initiativer på den kortsigtede økonomiske bane. Baggrunden for Ungepakken er den stigende antal arbejdsløse unge. Det samlede antal unge un-der 30 år på offentlig forsørgelse er steget fra ca. 65.000 personer i 2008 til godt 100.000 personer i 2011, fremgår det af den økonomi-ske plan.

Ungepakken består desuden af følgende initiativer for unge ar-bejdsløse: • Partnerskabsaftaler med forsvaret og politiet, så flere unge bliver

introduceret, afklaret og motiveret til at tage en uddannelse inden for forsvaret eller hos politiet.

• Brobygning til uddannelse, hvor unge tilbydes et aktivt forløb på en uddannelsesinstitution med sigte på at hjælpe den enkelte til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

KURSUSCENTRET

SVEJSNINGAMU-KURSER

– En del af Svendborg Erhvervsskole

ww

w.e

f.dk

AMU-kurser på SydfynÅbent svejseværksted i smedeafdelingen, f.eks.

Se mere på www.svend-es.dk/kursuscentreteller kontakt os på tlf. 7222 5734

• MIG-svejsning, MAG-svejsning, TIG-svejsning, gassvejsning• Mulighed for at erhverve eller forny svejsepas/certifi kat• §26 arbejdsmiljøkursus


UDDANNELSE

Undersøgelse blandt unge i Vestjylland peger i retning af, at forholdet til chefen er en lige så vigtig faktor som muligheden for at få en praktikplads, for at de unge forbliver på eller forlader deres erhvervsuddannelse.

Manglen på praktikpladser har i årevis væ-ret forklaringen på, hvorfor så mange lær-linge ikke færdiggør deres erhvervsuddan-nelse.

Nu viser delresultater fra projektet »VestLiv« der gennemføres i samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik på Regi-onshospitalet Herning og Aarhus Univer-sitet, at der er en anden væsentlig grund til

det store frafald. Hver femte unge, som en-ten er stoppet eller overvejer at stoppe på erhvervsuddannelserne, fortæller, at che-fen ikke behandler dem ordentligt, skriver Licitationen, Byggeriets Dagblad.

Utilfredshed med mester er en årsag til frafaldet, som er i samme størrelsesorden som de manglende praktikpladser.

For adjunkt på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universi-tet Claus D. Hansen, som har været med til at lave undersøgelsen, kommer det som en overraskelse. Den sociale utilpassethed blandt lærlingene kan være en potentiel landmine under erhvervsuddannelserne, mener han.

»Når krisen forhåbentlig har forladt lan-det om et par år, så kan man få problemer med at tiltrække de unge. Lige nu er det arbejdsgiverne, der står stærkest, fordi lær-lingene er pressede af den store ungdoms-arbejdsløshed og de alt for få praktikplad-

ser. Men bøtten kan hurtigt vende, og hvis man ikke har fået skabt en kultur, som gør, at de unge føler sig godt behandlet, så kan det blive meget problematisk, når der igen bliver mangel på arbejdskraft,« siger Claus D. Hansen.

Konfliktsky

Ifølge projektleder på EUC Sjælland, Ka-rin Parbst, er mange mestre og svende me-get konfliktsky og ved ikke, hvordan de skal tage hul på en udfordrende samtale.

»Det er et stort problem i forhold til den nye generation af lærlinge. For mange af de problemer, der opstår i dag, handler om, at man ikke får afstemt forventningerne. Man sætter sig ikke ned og snakker om det,« siger Karin Parbst til Licitationen.

»Det kunne afhjælpe meget, hvis man satte ressourcer af til, at faglæreren eller andre kompetente personer kan løse kon-flikter mellem de unge og arbejdspladsen.

Forholdet til mester ser ud til at spille en afgørende rolle for, om de unge lærlinge trives på deres uddannelse.

Utilfredshed med mesterer årsag til frafald


For der er for mange lærlinge - som regel et par stykker i en lidt større virksomhed – som det går skævt for. Når det er sagt, så mener jeg ikke det her kun handler om, at man nu skal til at please de unge. De må også selv bære en del af ansvaret. For de skal naturligvis kunne tåle at blive iret-tesat af mester og svendene,« siger Karin Parbst.

På Center for Ungdomsforskning adva-rer man mod bombastiske udlægninger af en hel generation af unge.

»Vi kan godt genkende billedet af en selvbevidst generation af unge, der har væ-ret vant til at få meget opmærksomhed. Men vi ser også billedet ændre sig. Det har været en fest for de unge, men nu er festen slut, og det forholder de sig til. De ser fak-tisk meget realistisk på deres muligheder for at lykkes, og de har hørt budskabet om, at ungdomsarbejdsløsheden er ca. dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed. Når så mange alligevel vælger at afbryde deres uddannelse, så bør det få alarmklok-

TALENTSPORETINDUSTRITEKNIKER

Talentsporet – industritekniker – er et helt hovedforløb på højt fagligt niveau med fokus på innovation, iværksætteri og forretningsforståelse. Eleverne får erfaring i brug af de nyeste programmer og maskiner, og it bliver brugt intensivt i undervisningen.

Talentsporet udbydes til elever fra hele landet.

www.herningsholm.dk

UDDANNELSEUDOVER DET SÆDVANLIGE SEND OS DIN DYGTIGSTE ELEV!

For mere info og tilmelding kontakt os på 7213 4500 eller se www.herningsholm.dk Vi tilbyder også excellente forløb (COE) på uddannelserne: elektriker, VVS, industritekniker

EUXSVENDEBREV + STUDENTERHUE I ÉT FORLØB!

På Herningsholm Erhvervsskole kan elever gennemføre en erhvervsuddan-nelse og samtidig blive EUX-student (omfang og niveau som en HF-eksamen, men ikke med de samme fag).

EUX udbydes i første omgang på uddan-nelserne: industritekniker, klejnsmed, elektriker, tømrer, snedker, murer og struktør.

KLIMAHUSETTEKNOLOGIER LIVE OG I FULD SKALA

Et sommerhus på 75 m2, der giver elever og kursister mulighed for at se og ar-bejde med de enkelte teknologier live og i fuld skala. Energiforsyningen sker ved jordvarme/varmepumpe, solvarme/solfanger, solceller/el og vindmølle.

LAD OS SAMMEN UDDANNE

DANMARKS DYGTIGSTE HÅNDVÆRKERE!

kerne til at ringe,« siger ungdomsforsker Arnt Vestergaard Louwer, der netop er ved at lægge sidste hånd på en ph.d.-afhand-ling om erhvervsuddannelserne.

Fokus på kvaliteten

Forsker på Center for Ungdomsforskning, Mette Lykke Nielsen, mener, at man bør rette søgelyset mod kvaliteten af uddan-nelserne.

»Mange af de unge er enormt målrette-de og meget opmærksomme på, hvad der kræves af dem. Til gengæld er de også ble-vet mere kvalitetsbevidste. Derfor er det af afgørende betydning, at både skolerne og virksomhederne kigger på, om de leverer nok kvalitet. Det samfund, nutidens unge vokser op i, er anderledes end det, mestre-ne og svendene voksede op i.«

»Der bliver stillet store krav til dem om at lykkes. Der hviler et pres på dem, fra po-litikere og andre, om, at de skal gennemfø-re en ungdomsuddannelse. De bliver mødt af en erhvervsvejleder, som beder dem om

at reflektere over deres visioner. Der er lagt op til, at de ligefrem skal have en mis-sion i deres liv,« siger Mette Lykke Niel-sen.

»Derfor er det ikke underligt, at de unge er mere reflekterede, og dermed også nog-le gange mere kritiske, end tidligere gene-rationer af unge. Det skal man erkende ude på arbejdspladserne og komme det i møde med en god forklaring til de unge, der hvor man ikke kan leve op til deres forventnin-ger. Og i øvrigt have fokus på det, man kan gøre noget ved: Hav en elevplan, følg den og grib ind, hvis der er tegn på mobning og chikane,« siger Mette Lykke Nielsen til Licitationen.

Projekt VestLiv er et flerårigt projekt blandt unge i Vestjylland med særligt fo-kus på dem, der er født i 1983 og 1989. Projektet skal belyse sammenhænge mel-lem unge menneskers sociale forhold fx i skolen, i familien og blandt venner samt deres sundhed og trivsel, og hvordan det går dem senere i livet.


UDDANNELSE

Langt fra målet om alle i uddannelseStort frafald fra navnlig erhvervsuddan-nelserne betyder, at den såkaldte 95 pct.-målsætning er langt fra virkelighe-den og hvad værre er, udviklingen har været mere negativ end positiv de sidste mange år.

05101520253035404550

05

1015

20253035404550

Almengymnasiale uddannelser

Erhvervsgymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Pct.Pct.

2000 2009

Frafald på ungdomsuddannelser

Frafald er alle, der ikke fuldfører deres uddannelse, hvilket vil sige at skift også tæller som frafald. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra UNI-C Statistik og Analyse.


Langt fra målet om alle i uddannelseDe seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at den danske ungdom er langt fra at opfylde målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i år 2015, det vil sige enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig ud-dannelse.

95 pct. målsætningen betyder, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal afslutte en uddannelse senest 2015. Målsætningen blev ved-taget i Folketinget i 2006, og der er brugt 7 mia. kr. for at opfylde målet. I dag afslutter 85 pct. en uddannelse.

Andelen af en ungdomsårgang, som ikke har fået en ungdoms-uddannelse 25 år efter, de forlod folkeskolen, ligger på 16 procent, hvorved hver sjette afgangselev står uden anden uddannelse end folkeskolen.

Disse tal, som både anvendes i den offentlige debat og af rege-ringen, tegner dog i virkeligheden et skønmaleri, da man ser på, hvor langt en afgangsklasse fra folkeskolen er nået efter 25 år – altså når de unge er blevet ca. 41 år. Ved at se på uddannelsesni-veauet i overgangen fra ung til voksen, som i normale statistiske og administrative afgrænsninger typisk er 25-26-årsalderen, er det en femtedel af en ungdomsårgang, der står uden ungdomsuddannelse.

De nyeste tal viser, at knap 21 procent af en årgang ikke får en ungdomsuddannelse, inden de fylder 26 år. Uanset om man ser på en ungdomsårgang 10 eller25 år efter folkeskolen, står en ting dog klart:

Danmark er langt fra at opfylde 2015-målsætningen. De seneste tal viser, at vi nu ligger på niveau med andelen af unge, der fik en ungdomsuddannelse i år 2000. I de sidste ti år er der dermed ikke sket særlig meget med uddannelsesniveauet. I de første år efter år 2000 steg andelen af unge, der ikke havde fået en ungdomsuddan-nelse, inden de fyldte 26 år, og først med tallene for årgang 2009 er vi kommet på niveau med tallet for årgang 2000.

Det er ikke fordi, de unge ikke påbegynder en ungdomsuddan-nelse efter folkeskolen. Faktisk påbegynder næsten 97 procent af en ungdomsårgang enten en gymnasial uddannelse eller en er-hvervsfaglig uddannelse, inden de fylder 26 år. Hvis alle de unge, der påbegyndte en ungdomsuddannelse, også fuldførte uddannel-sen, ville 2015-målene være opfyldt.

Virkeligheden er dog den, at næsten hver femte 26-årig ikke får anden uddannelse end folkeskolen, primært fordi de falder fra en ungdomsuddannelse. 14 procent af en årgang falder fra erhvervs-uddannelserne, 3,2 procent af en ungdomsårgang skyldes frafald på gymnasierne, mens 0,3 procent skyldes frafald på ungdomsud-dannelser for unge med særlige behov. Derudover er der 3,1 pro-cent af de unge, der ikke begynder på en uddannelse efter folke-skolen.

Sagt med andre ord, så skyldes næsten 70 procent af manglen på ungdomsuddannelse, at de unge falder fra en erhvervsuddannelse

Målt på alle de elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse, er det knap hver anden elev, der falder fra. De nyeste tal, der forudsi-ger fuldførelsesandelen for årgang 2009 viser, at 45 procent af ele-

Kompetencer til en fremtid med succes gennem engagerede medarbejdere og en pædagogik, der fokuserer på at give den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter.

Skal vi i fremtiden have et erhverv, som beskæftiger sig med produktion, udvikling og service? Så skal der uddannes fagligt dygtige og udviklings-orienterede unge, som skal erstatte det store antal, der i nær fremtid forlader branchen.

Erhvervsskolerne Aars har et meget tæt samarbejdemed praktikvirksomhederne inden for uddanelserne til klejnsmed og landbrugssmed. Hvis du som virksomhed vil være en del af dette samarbejde, så kontakt praktikpladskonsulent Asger Andersen på tlf. 9698 1000/ 6122 7337 eller mail [email protected].

erhvervsskolerne.dk Tlf. 9698 1000

Kleinsmed ogLandbrugssmed

verne på erhvervsuddannelserne vil falde fra deres uddannelse.Det er lidt under hver anden elev. I 2000 var andelen af fra-

faldne elever 41 procent på erhvervsuddannelserne. Inden for de erhvervsgymnasiale uddannelser som f.eks. hhx er frafaldspro-centen 27 procent, mens andelen, der falder fra på de almene gymnasier som f.eks. STX og HF ligger på 14 procent i 2009.

Der skal mere styring og kontrol til i Børne- og Undervis-ningsministeriet, hvis 95 pct. målsætning skal opnås. Det mener både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, som nu ønsker en kla-rere styring af målsætningen. Børne- og Undervisningsministe-ren tager kritikken »til efterretning«.


UDDANNELSE

Her er de unge lærlingemere end velkomneHvis alle gjorde som Sande-rum Smede & Maskinværk-sted, var der ingen mangel på praktikpladser. Virksom-heden har konstant tre-fire lærlinge ud af en medarbej-derstab på 15, og man ser det som en forpligtelse at give næste generation en god uddannelse.

Af Jens Holme

han ville være smed og ikke bonderøv som sin far. Og jeg skal love for, at han blev smed,« siger Peter Larsen.

»Og jeg kan nævne Mikkel, som stod i lære som cykelsmed, men blev smidt ud, fordi han havde Tourettes Syndrom og hav-de svært ved at koncentrere sig. Jeg spurg-te Mikkel, om han ikke ville komme ud og hjælpe os som arbejdsdreng. Han passede bare sine ting perfekt. Jo længere tid han var her, jo dygtigere blev han.«

»Det, der betyder noget, er viljen, ikke at de kommer med flotte, fine ansøgninger,« supplerer Vivi Larsen.

»Vi havde også en rigtig dygtig fyr, der hedder Kim. Han opfandt senere en ro-bot, der pakker kartofler, tomater og andre grøntsager. Han har tjent så mange penge, at han ikke mere behøver at lave noget. En fan-tastisk dygtig knægt,« nævner Peter Larsen.

»Når vores lærlinge som regel får præ-mier og medaljer, tror jeg, det hænger sam-men med, at Peter virkelig interesserer sig for drengene og det, at vi laver så mange for-skellige ting,« siger Vivi Larsen.

»Ja, det er heller ikke noget med, at når du er førsteårs lærling, må du kun lave det. Og når du er andetårs lærling, må du kom-me over og lave noget mere, og først når du er tredjeårs lærling, må du begynde at svej-se. Jeg ved, det er sådan andre steder. Men her gælder princippet, at hvis du kan, får du lov – ellers bliver du sat til at lære det,« siger Peter Larsen ogfortsætter:

»Jeg tager ikke en lærling, fordi jeg kan få 70.000 kr. i tilskud til ham. Det har in-tet med penge at gøre. Jeg vil ikke have en knægt, der ikke er rigtig smed, bare fordi jeg fået nogle penge i tilskud.«

Praktik

Sanderum Smede- & Maskinværksted har fast den praksis, at når en lærling er på sko-le, så tager man en praktikant fra teknisk skole ind som erstatning.

»Vi skylder dem, der ikke er så heldige at have fået en læreplads, at få lov at ople-ve, hvordan det foregår i det virkelige liv«, siger Vivi Larsen og bliver suppleret af sin mand:

»Nogle, der kommer herud, får et chok, når de mærker tempoet. Men næsten al-le synes, det er rigtig spændende og går på med krum hals. Det er afgørende, at de un-ge får mulighed for at prøve en rigtig virk-somhed, opleve tidspresset og det, at der skal tjenes penge.«

For nogle af praktikanterne fører ophol-det i Sanderum Smede- & Maskinværksted til et fast forhold.

»Den første vi havde i praktik, gik det ik-ke så godt med. Han havde simpelthen lært for lidt på skolen. Den næste var rigtig dyg-tig, og ham skrev vi lærekontrakt med,« si-ger Vivi Larsen.

Ægteparret benytter lejligheden til at op-fordre andre virksomheder til at åbne dø-rene for praktikophold, når deres egne lær-linge er på skoleophold eller til at benytte nogle af de andre muligheder for at få sko-lepraktikanter på midlertidigt ophold.

»Det er jo sådan, at hvis man som virk-somhed har et projekt, en stor ordre eller andre arbejdsopgaver i en begrænset perio-de fx et halvt år, så kan man tage en midler-tidig lærling. Eller flere virksomheder kan deles om en lærling,« påpeger Vivi Larsen.

Uddannelsesudvalg

Peter Larsen er medlem af uddannelsesud-valget på Syddansk Erhvervsskole i Odense som repræsentant for DS Håndværk & In-dustri. Efter eget udsagn har det givet ham større indsigt i og respekt for det, der fore-går på skolen.

»Vi har fire årlige møder, som handler meget om økonomi og drøftelser af uddan-nelsernes indhold og form samt godkendel-se af nye lærepladser. Det synes jeg person-ligt er spændende, samtidig med at de giver

»Det er viljen til at ville, der skaber evnen til at kunne.«Den tekst møder medarbejdere, kunder og gæster ved indgangen til Sanderum Smede & Maskinværksted A/S i det nordvestlige Odense. Og det gælder i sandhed virksom-hedens evne og lyst til at uddanne næste ge-neration i smedefaget.

Sanderum Smede & Maskinværksted har konstant tre-fire lærlinge og har udannet flere end et halvt hundrede i de godt 60 år, smedjen har eksisteret. Efter stifteren Johs. Larsens død i 1994 blev virksomheden ført videre af enken, Annelise Larsen indtil de tre sønner, Peter, Christian og Jens, købte virksomheden af deres mor og indsatte Pe-ter som direktør.

Og ægteparret Peter og Vivi, som styrer kontoret, falder næsten over hinanden, når de skal fortælle historier om deres drenge, som lærlingene bliver betegnet.

»Jeg synes, man har en forpligtelse til at være med til at uddanne næste generation, og bortset fra måske en enkelt har jeg væ-ret glad for dem alle sammen,« fastslår Pe-ter Larsen.

»Ja, vi havde jo Morten, som var ord-blind,« nævner Vivi Larsen.

»Han er den dygtigste, jeg nogen sinde har udlært. Da han kom, erklærede han, at


mig adgang til at være i dialog med skolen. Jeg har sagt til skolen, at min tid er ikke til at holde lørdagsskole. Teknisk skole skal lære eleverne at lave beregninger og meget mere. Hjemme ved mig skal de smede.«

Gider ikke bøvl

Hvad hører I af argumentet for ikke at ha-ve lærlinge?

»At de gider ikke alt det bøvl med dren-gene. Men det synes jeg er noget vrøvl,« si-ger Peter Larsen og suppleres af sin kone:

»De vil ikke give sig tiden til at forklare og lære de unge. De har nok den holdning, at de unge i dag er forkælede og stiller for mange krav til arbejdsgiverne.«

»Det handler vel i bund og grund om at ville tage opgaven på sig. På den ene side skal man presse de unge mennesker og på den anden side skal man have tålmodig-hed,« mener Peter Larsen.

Er det de egenskaber, der gør en god me-ster for lærlingene?

»Ja, blandt andet. Du skal også kunne se drengene som hele mennesker. Ikke på job-bet, men også hvordan de har det derhjem-me. Har de problemer med deres forældre, kærester osv. De bedste drenge, jeg nogen sinde har haft, det er dem, der har boet ale-ne med deres mor. Der bliver ligesom skub-bet lidt på. Der, hvor der er en far, bliver de tit overbeskyttet. Så ringer han og spørger, om jeg har skældt hans dreng ud. Og det kan godt være, men jeg skælder kun ud, når det er berettiget.«

Skælder du tit ud?»Jeg kan godt sige, det er altså noget lort det du har lavet her. Men jeg gør altid i enrum. Jeg skælder ikke lærling ud for øjnene af de andre – og slet ikke ude i byen. Det får han at vide, når vi kommer hjem.«

Vivi Larsen: »Peter er en mester, der bekymrer sig om

sine drenge. Vi havde en fyr, der var smidt ud hjemmefra. Her var Peter straks klar til at købe en lejlighed, han kunne flytte ind i. Og han hjælper dem med deres knallerter.«

»Det synes jeg da også, man skal. Jeg vil betegne mig selv som hård, men retfærdig. Det, der betyder noget, er, at jeg kan mærke viljen hos de unge mennesker. Jeg vil gerne hjælpe dem og rådgive dem, men det er ikke altid det trænger ind. For jeg ved godt, at man i den alder ved bedst selv,« siger Peter Larsen og fortsætter:

»Jeg har da selv været hos nogle mestre, der var fløjtende ligeglad med dem, de hav-de ude på værkstedet. Det var bare nogen, der lavede noget for dem.«

Glade for hinanden

»Lærlingene har det også godt med de an-dre smede. Der kan godt være en lidt hård tone. Men man kan høre, at de har det sjovt. Det har ikke noget med mopning at gøre. De kan lide hinanden og deres arbejdsplads,« siger Vivi Larsen.

»Alle – på nær en – har fået lov til at bli-ve her efter læretiden. Samtidig har vi sagt til dem, at det er en god ide også at prøve en

Sanderum Smede- & Maskinværksted blev grundlagt af Johs. Larsen i 1950. I 2009 blev virksomheden kåret som Gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen. Ifølge Peter Larsen er Sanderum Smede & Maskinværksted lidt af en blandet landhandel.

Rørbæringer, klip, buk og valsninger, tanke og beholdere er nogle af virksomhedens hovedbeskæftigelser. En stor kunder er AFA JCDecaux for hvem Sanderum Smede- og Maskinværksted bl.a. har lavet alle de nye busstoppesteder i Odense.

Direktør Peter Larsen fortæller, at det gik mindre godt i slutningen af sidste år og begyndelsen af i år: »Da gik jeg og trak mig i håret og fik stress. Men lige nu vælter det simpelthen ind med ordrer. Så sover jeg godt om natten, og der er ingen stress.«

Mester og lærlinge: Fra venstre Peter Larsen, direktør og ejer, Martin Knudsen han har et halvt år tilbage af sine læretid, Christian Pedersen mangler halv-andet år, Mads Haugsted er praktikant fra Syddansk Erhvervsskole, Vivi Larsen styrer virksomhedens økonomi og er gift med Peter. Hunden hedder Jawa, er fire år og meget venlig. På billedet mangler Jacob Nielsen, som var på skoleophold. Han har halvandet år tilbage af sin læretid.

anden arbejdsplads for at se sig selv i en an-den sammenhæng og få et indtryk af, hvor-dan forholdene er andre steder,« fortsætter Vivi Larsen.


UDDANNELSE

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed– også ved GENERATIONSSKIFTE

Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenterSjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland

Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11www.el-consult.dk · [email protected]

Regeringen har nedsat et udvalg bestående af syv ministre, der skal sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. På erhvervs-uddannelsesområdet skal ministerudval-get også give input til de forestående tre-partsforhandlinger, hvor Håndværksrådet ikke deltager.

Derfor har Håndværksrådets bestyrelse besluttet at skrive et brev til de syv mini-stre med en række bud på, hvad udvalget bør se på i forhold til erhvervsuddannel-serne, både med henblik på trepartsfor-handlingerne og helt generelt.

Håndværksrådet har bl.a. bedt minister-udvalget om at overveje færre hovedfor-løbsskoler på de enkelte uddannelser. En samling af hovedforløb på færre skoler vil kunne frigøre ressourcer til indkøb af dyre maskiner, materialer og redskaber, og det vil give mulighed for opbygning af stærke faglige miljøer blandt underviserne.

Vi har også peget på behovet for diffe-rentieret undervisning, både i det enkelte klasselokale og i form af særlige forløb for ambitiøse lærlinge. Erhvervsskolerne skal kunne tilbyde undervisning og udfordrin-ger til en meget varieret elevskare, hvis vi skal fastholde både de ambitiøse unge og de unge, der har brug for ekstra undervis-ning eller anden form for støtte.

Brug for ny tænkning på flere områder

En nytænkning af taksametersystemet bør også overvejes, så skolerne i højere grad belønnes for at samarbejde med virksom-heder om praktikpladser og for at bruge praksisnære instrumenter som ny mester-lære og trainéeordninger, som er meget efterspurgt blandt Håndværksrådets med-lemmer.

Håndværksrådet beder derudover mi-nisterudvalget at se på bl.a. kvaliteten af

skolepraktikken, på en mere intelligent re-kruttering til erhvervsuddannelserne og på etablering af et godt og effektivt tilbud til de unge, der efter folkeskolen ikke er pa-rate til at gennemføre en erhvervsuddan-nelse. Endelig opfordrer rådet kraftigt til, at der fortsat findes midler til at bruge præmie- og bonusordningen som krisesty-ringsinstrument. Uden en præmie- og bo-nusordning i 2013 vil vi for alvor få mangel på praktikpladser, mener Håndværksrådet.

Ministerudvalget består af børne- og undervisningsminister Christine Antorini (formand), finansminister Bjarne Corydon, økonomi- og indenrigsminister Margre-the Vestager, uddannelsesminister Morten Østergaard, beskæftigelsesminister Met-te Frederiksen, social- og integrationsmi-nister Karen Hækkerup samt erhvervs- og vækstminister Ole Sohn.

Rådgivning til ministerudvalgEt nyt ministerudvalg skal se på ungdomsud-dannelserne – deriblandt erhvervsuddannelserne. Håndværksrådet har sendt udvalget en række råd om, hvordan uddannelserne kan effek tiviseres.


ARBEJDSMILJØ

Mange bruger AVIDENZ A/S, men det kan blive endnu bedre, sagde for-manden, Fleming Frederik-sen, på rådgivervirksom-hedens generalforsamling.

Af Jens Holme

Avidenz A/S, der tilbyder konsulentbi-stand omkring miljø og arbejdsmiljø og har baggrund i DS Håndværk & Industri og en række faglige organisationer, har stor succes med at overtage en del af virk-somhedernes arbejdsmiljøarbejde.

Avidenz påtager sig at deltage i arbejds-miljøudvalgsmøderne, lave dagsorden og referat og foretage sikkerhedsgennemgang inden møderne. Og flere og flere virksom-heder vælger af at få styr på tingene ved at outsource denne del af arbejdet med et sik-kert arbejdsmiljø.

Det oplyste formanden, Fleming Fre-deriksen, på Avidenz’ generalforsamling. Ligeledes outsourcer en del kunder vur-deringen i forbindelse med indførelse af nye kemiske produkter og udarbejdelse af brugsanvisninger.

Ifølge formanden har det i det hele taget været et år, hvor kunderne har gjort hyp-pigt brug af Avidenz. I gennemsnit har de købt 17-18 timers rådgivning.

»I de senere år har vi imidlertid oplevet, at en del kunder køber færre timer – ikke fordi behovet ikke har været der, men gan-ske enkelt fordi, de ikke har haft økonomi til det,« sagde Fleming Frederiksen på ge-neralforsamlingen.

»Det er imidlertid vores forventning, at de kunder, som de senere år har skruet lidt ned for blusset, i fremtiden vil købe fle-re timer. Det kan nemlig ikke betale sig at

Fleming Frederiksen, formand for Avidenz: Det er lykkedes at skabe en kompetent og sund for-

retning.

slægge på vedligeholdelsen af arbejdsmil-jørutinerne, eftersom det tager lang tid at bygge dem op igen.«

Uddannelse

Ifølge formanden har Avidenz succes med at tilbyde supplerende arbejdsmiljøuddan-nelser på de enkelte virksomheder. Det gi-ver kurserne et relevant og virkeligheds-nært indhold.

Avidenz har kastet sig over rådgivning om CE Mærkning i henhold til maskin-direktivet. Ligesom rådgivningsvirksom-heden har oplevet øget efterspørgsel ef-ter helbredskontrol af natarbejdere. Ikke mindst efter at kravene herom er blevet skærpet i overenskomsterne.

Også Arbejdstilsynets såkaldte risiko-baserede tilsyn har givet anledning til et stort antal henvendelser fra kunder, der er blevet varslet om tilsyn, og som vil være sikre på, de har styr på tingene, når Ar-bejdstilsynets folk dukker op.

»Når vi ser tilbage, må vi erkende, at den beslutning, parterne tog i den gamle BST-bestyrelse i 2004 om at støtte op om en arbejdsmiljørådgiver målrettet erhver-vet, indtil videre har været en succes. Det er lykkedes at skabe en kompetent og sund forretning. Men vi må ikke af den grund tro, at træerne vokser ind i himlen,« adva-rede Fleming Frederiksen.

Avidenz udviklede for nogle år siden det elektroniske system SOSWEB, som virk-somhederne kan anvende til at dokumen-tere og styre deres arbejde med arbejds-miljø. En ny version skulle have været klar her i foråret, men den er forsinket på grund af problemer hos leverandøren.

Avidenz vinder på outsourcing af arbejdsmiljø


JURA

Landsretten godkendteophævelse af uddannelsesaftaleVVS-virksomhed og DS Hånd-værk & Industri fik medhold i sag om lærlings mislighol-delse af forpligtelser over for arbejdsgiver

I en netop afgjort retssag ved Østre Lands-ret fik Haj VVS ApS i Helsingør, der er medlem af DS Håndværk & Industri, med-hold i, at den var berettiget til at ophæve en uddannelsesaftale.

Sagen handlede om en voksenlærling, som begyndte sit uddannelsesforløb den 1. januar 2008 med planlagt afslutning med udgangen af 2011. Uddannelsesaftalen blev imidlertid opsagt ensidigt af virksom-heden den 11. februar 2010. Baggrunden var, at lærlingen væsentligt, havde mislig-holdt uddannelsesaftalen.

Lærlingen havde i efteråret 2009 et massivt fravær, sygemeldte sig konsekvent via sms og ikke som foreskrevet pr. telefon

inden kl. 7. Mødetiden blev ikke overholdt, arbejdstiden var ikke effektiv i 37 timer ugentligt, og endelig mente virksomheden, at lærlingen i arbejdstiden benyttede egen telefon til private formål i et uacceptabelt omfang.

Derfor blev der afholdt et lærlingemø-de den 12. januar 2010 med det formål at ophæve uddannelsesaftalen. I mødet del-tog lærlingens fagforbund, Blik- og Rør-arbejderforbundet, samt DS Håndværk & Industri. Konklusionen på mødet blev, at lærlingen fik ”en sidste chance”. Der blev givet en skriftlig advarsel i mødereferatet om, at hvis de ovennævnte forhold gentog sig, ville konsekvensen være en ophævelse.


EFFEKTIV ISOLERING Er totalisoleret med miljøvenlig isoleringsmateriale. Energitab i henhold til SBI 213 er for 110 liter 0,74 w/k

STOR 3/4”SpIRaL mEd hELE 0,98 m2 giver lavt tryktab og stor afkøling. Perfekt til fjernvarme og kondenserende kedler.

Kontakt os i dag på 47 37 70 00 eller læs mere på www.phj.dk

TIdLØST dESIGN mEd KabINET aF hØj KVaLITETLakeret i RAL 9016 og passer perfekt ved siden af gaskedler og fjernvarmeunits.

INdbyGGET TERmOmETER Alle beholdere leveres som stan-dard med analogt termometer.

7 åRS GaRaNTIpå emaljeringen.

Er korrosionsbeskyttet med dobbeltemaljering og er katodisk beskyttet med magnesium anode for lang levetid.

VaRmE FORdELE mEd NEOThERm® FS VaRmTVaNdSbEhOLdER

Kort tid efter lærlingemødet kom den pågældende for sent tre gange, og den 8. februar sygemeldte han sig kl. 8.33 og alt-så ikke som foreskrevet inden kl. 7. På den baggrund valgte virksomheden at ophæve uddannelsesaftalen den 11. februar 2010.

Tvistighedsnævnet

Sagen blev efterfølgende behandlet fagret-ligt. Ved Tvistighedsnævnet fik lærlingen medhold i, at ophævelsen ikke var beret-tiget. Den forsinkede sygemelding kunne ikke karakteriseres som en væsentlig mis-ligholdelse. Flertallet mente, det var en undskyldende omstændighed, at lærlingen havde været syg om aftenen og natten for-inden. Afgørelsen faldt med stemmerne fi-re mod tre. Tvistighedsnævnet består af i alt syv medlemmer, tre repræsentanter fra lønmodtagerside og tre fra arbejdsgiversi-de. Formanden med den afgørende stem-me er en udpeget landsdommer.

Mindretallet fandt det ikke godtgjort, at lærlingen var ude af stand til at sygemel-de sig rettidigt og i betragtning af forløbet forud, var det berettiget, at virksomheden afskedigede lærlingen.

Byret og landsret

Derfor valgte DS Håndværk & Indu-stri på virksomhedens vegne at indbrin-ge sagen for Retten i Helsingør. Her fik Haj VVS ApS medhold i, at ophævelsen var berettiget. Retten begrundede sin af-gørelse med, at det er den ansattes an-svar og risiko, at underretningen om syg-dom bliver givet rettidigt og korrekt. Der var efter rettens opfattelse sket gentagne brud på reglerne om meddelelse af syg-dom og andre pligter. Derfor var der gi-vet en advarsel den 12. januar 2010. Ret-ten erklærede sig enig i de argumenter, som mindretallet havde fremført i Tvi-stighedsnævnet.

Blik- og Rørarbejderforbundet var ik-ke enig i byrettens afgørelse og ankede til Østre Landsret, hvor der blev foretaget ho-vedforhandling af sagen den 9. maj.

Østre Landsret tilslutter sig i sin endeli-ge afgørelse i al væsentlighed det, byretten fandt frem til. Nemlig, at der på lærlinge-mødet blev givet en advarsel til lærlingen, hvor flere forhold blev indskærpet. Allige-vel var lærlingen efter dette møde kommet for sent tre gange og indgivet for sen syge-melding. På den baggrund er Landsretten enig i byrettens præmisser. Misligholdel-sen skal ses i lyset af tiden forud for den 8. februar 2010, og det var derfor berettiget, at virksomheden afbrød lærlingeforholdet.

Advokat Christian H. M. Mikaelsen, DS Håndværk & Industri førte sagen for Haj VVS Aps ved Østre Landsret.


KVALITETSSIKRING

Q-kontrol tilbyder hjælp til certificering

Af Ole Have Büchert, direktør Q kontrol ApS

De fleste virksomheder står over for en ny og ukendt opgave, når de skal i gang med kvalitetssikring både inden for bygnings-stål og køl. For nogle kan det være første gang overhovedet, de kommer i berøring med kvalitetssikring. Derfor er det utroligt vigtigt, at man får begyndt på den rigtige måde og i god tid.

Derfor er det min varme anbefaling, at alle, der skal i gang, bruger tid på et for-møde, så man får det bedst mulige overblik over, hvad der ligger af opgaver i forbindel-se med indføring af kvalitetssikring i virk-somheden.

Hermed får virksomhedens ledelse, det bedst mulige grundlag for at vurde-re, hvordan processen skal lægges til rette. Herunder hvilke opgaver den selv vil udfø-re, og hvilke den vil have hjælp til at få løst.

Q-kontrol tilbyder hjælp til virksomhe-der der arbejder med bygningstål og køl med at udarbejde og indføre kvalitetssik-ringssystemer i deres virksomhed og sam-tidig blive klar til certificeringen. Har man bare behov for en henvisning til et godt cer-tificeringsorgan, kan vi også tilbyde dette.

Vi har indgået en samarbejdsaftale med Intertek Danmark som er et certificerings-organ og er et af verdens største certifice-rende organer med mere end 33.000 ansat-te i ca. 120 lande verden over. I Danmark råder Intertek over ca. 25 auditorer/bran-cheeksperter.

Intertek er meget pragmatiske og deres auditorer har stort branchekendskab, hvil-

ket sikrer, at der er fokus på det væsentlige i forbindelse med certificeringsprocessen. Igennem Intertek har vi til vore medlem-mer fået nogle gode priser på certificering af både bygningsstål og køl.

Opgaven indledes med et formøde eller afklaringsmøde, som foretages af Q-kon-trols auditor på kundens adresse. Mødet har til formål at identificere de mangler i sy-stemdokumentationen, der skal lukkes, for at virksomhedens kvalitetssikringssystem er klar til certificeringen.

Det indledende møde danner grundlag for de indsatsområder, der skal fokuseres på, og de handlinger der skal foretages in-den en certificering kan gennemføres. Q- kontrols auditor giver nogle klare og bin-dende svar, som danner grundlag for, at systemet kan certificeres og godkendes.

Derudover får virksomhedens ledelse gode ideer til praktiske løsningsmodeller. Efter mødet får kunden en detaljeret hand-lingsplan, som er let og overskuelig at gå til.

Q-kontrol tilbyder klippekort løsning til DS-medlemmer. Et klippekort på 10 timer kan bruges på det indledende afklarings-møde og kan også anvendes til rådgivning, udarbejdelse af håndbog og til implemen-tering af kvalitetssikringssystemet. Klippe-kortet koster 6.000 kr. ex. moms.

Informationsmøder

Intertek Danmark og Q-kontrol har indledt et samarbejde om udarbejdelse af kvalitets-

sikringshåndbøger efter den nye EN 1090-1 standard. Baggrunden for certificeringen er resultatet af byggevaredirektivet, der kræ-ver at byggekomponenter i stål og alumi-nium skal CE-mærkes fra den 1. juli 2014. For at kunne udføre denne CE-mærkning, skal virksomheden være certificeret iht. EN 1090-1.

CE-mærkningen dokumenterer, at alle relevante standarder og procedurer er fulgt i hele processen fra kunden afgiver ordren til den færdige svejsekonstruktion leveres. CE-mærkningen giver kunden tryghed, hvilket i konstruktionsmæssig sammen-hæng er et vigtigt salgsparameter.

For at informere nærmere om, hvad det hele går ud, holder Q-kontrol og Intertek Danmark informationsmøder i Odense mandage og fredage de sidste to uger af ju-ni. Møderne vil foregå i tidsrummet fra kl. 9:00 til 12:00 eller fra kl. 15 til 18. Delta-gelse koster 495 kr. Tilmelding skal ske til Q-kontrol senest den 15. juni.

Dagsorden for møderne er en gennem-gang af de kritiske punkter i standarden herunder, krav til prøvning og metoder, svejsekoordinator, VPS’ere, styring af un-derleverandører, krav til uddannelse, sy-stemdokumentation, mv. En gennemgang af certificeringsprocessen fra A til Z., op-bygning af systemet/kvalitetshåndbog, auditering og certificering samt, hvordan Intertek og Q-kontrol kan hjælpe.

Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Reference: Vesterhavnen 5-11

ENERGI

Danmark risikerer at bliveskraldespand for dårlige solcellemoduler

Installationen af solceller eksploderer – der er allerede opsat 3600 solcelleanlæg i 2012.

Af Signe Antvorskov, Dansk Solcelleforening

re problemet endnu større, er det stort set umuligt at vurdere denne kvalitetsforskel for en utrænet inspektør. I Danmark er der flere og flere aktører, der falder for at købe de »kritiske« moduler, nogle vel vidende om den lave kvalitet og andre ikke. Risi-koen er dog den samme – at vi om nogle få år vil se flere anlæg, der ikke lever op til den lovede energiproduktion eller helt hol-der op med at fungere.

Sikring af kvalitet

Fra starten af 2013 etableres en godkendel-sesordning for installatører af solcellean-læg. Det er meget positivt, at man på denne måde sikrer, at installatørerne har et højt og opdateret fagligt niveau. Men hvis ikke Danmark skal ende som skraldespand for dårlige solcellepaneler, er der behov for, at der bliver oprettet en kvalitetssikringsord-

ning i Danmark, der kan sikre, at de kom-ponenter, der sælges, er af ordentlig kvali-tet. En start kunne f.eks. være etablering af en offentlig positivliste for solcellemo-duler.

I Dansk Solcelleforening mener vi, at det vil være oplagt, at de godkendte sol-celleinstallatører naturligvis skal anvende godkendte solcelleanlæg, men for at sik-re en sådan ordnings succes, kræves et of-fentligt stempel. Dansk Solcelleforening har derfor tidligt haft kontakt til Go’ Ener-gi, som var godt på vej med en positivliste for solcelleanlæg, men med Go’ Energis lukning er dette arbejde tilsyneladende sat på stand-by. Dansk Solcelleforening opfor-drer på denne baggrund klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard til at sikre, at dette arbejde videreføres – f.eks. i Energistyrelsen.

I Dansk Solcelleforening forventer vi, at der frem til 2020 vil blive installeret om-kring 100.000 solcelleanlæg alene i priva-te boliger. Det svarer til en investering på ca. 8 mia. kr. inden for 8 år, og heraf ud-gør selve solcellemodulerne ca. 4 mia. kr. Der er altså tale om en samlet meget stor investering fra de private boligejere, og det er derfor yderst vigtigt at sikre, at denne investering lever op til forventningerne og giver de lovede energibesparelser i den lo-vede levetid.

Det er i dag reelt ikke muligt for private boligejere at sikre sig, at den mest kostbare del af et solcelleanlæg – selve solcellemo-dulet – er af en ordentlig kvalitet. Der pro-duceres i dag solcellemoduler af ekstrem varierende kvalitet i Asien. Verdens abso-lut bedste producenter ligger nærmest dør om dør med de mest upålidelige. For at gø-



ECM Industries har landet stor ordre i Spanien

I sidste uge lykkedes det endnu engang ECM Industries i Øster

Starup ved Egtved at lande en stor eksportordre. Denne gang

er det en spansk kunde, der har fået smag for virksomhedens

unikke wiresystemer.

»Vi har arbejdet hårdt for at udvikle salget i Europa gennem

de sidste mange måneder, hvilket har givet mange nye mulighe-

der,« skriver ECM Industries på sin hjemmeside.

Også på de lokale markeder har ECM Industries succes. For

øjeblikket er man ved at tage hul på en ordre, der indebærer

fremstilling af virksomhedens til dato største emne med en to-

talvægt på mere end 30 tons.

»Det øger behovet for interne ressourcer og har gjort, at vi

har ansat flere folk i produktionen. Ordren består i fremstilling,

overfladebehandling, montering justering,« meddeler virksom-

heden.En anden stor kunde har taget en enorm ordre på drejedele til

deres liquid flow control systemer.

I disse dage er den danske virksomhed at finde på vindindu-

stri-messen AWEA i Atlanta, USA, og den flotte ordreindgang

giver et solidt rygstød til deltagelsen her.

Cirka 20 mand arbejdede til langt ud på de små timer, da første del af en 60 meter lang stålbro over Hellerup Station blev sat op i midten af maj. Anden halvdel af gangbroen hen over banelege-met kom på plads i den første weekend af juni. Entreprenørfirmaet Aarsleff Rail A/S er totalen-treprenør på projektet. Broen og fire tilhørende trappetårne er fremstillet og monteret af HSM Industri A/S i Grenå. Den østjyske virksomhed har specialiseret sig i store stålkonstruktioner. Foto: Henrik Nyhuus.

Virksomheder skal være bedre til tyskHvis de danske virksomheder vil ruste sig til Femern-byggeriet og i det hele ta-get vinde ordrer på det tyske marked, skal medarbejderne lære tysk. Men drop kasse-rolle-bøjningen og den avancerede gram-matik. Sådan lyder det fra et forskerhold på Roskilde Universitetscenter, der har fremlagt resultaterne af to års arbejde. Målet har bl.a. været at finde ud af, hvor-dan man kan undervise medarbejdere i tysk sprog og kultur på en måde, der ikke går ud over produktionen.

Metoden er blevet afprøvet i virksom-heden Herfølge Kleinsmedie A/S. Her har medarbejdere lært tysk gennem såkaldt e-læring. Det indebærer, at sprogundervis-ningen i høj grad foregår med elektroniske hjælpemidler og i korte intervaller, som

kan passes ind i en travl arbejdsdag.Samtidig er der lagt stor vægt på sprog-

kundskaber, der er direkte relateret til virksomhedens fagområde.

»Pludselig finder man ud af, at ud over at bestille to bajere på et tysk værtshus kan man bruge sproget i samtalen med den ty-ske ingeniør, man står med. Så giver det med ét mening at lære det,« siger en begej-stret Karsten Richardt, direktør for Herføl-ge Kleinsmedie.

»Vi bevægede os ind for de termer, der gælder inden for smedefaget, og nu føler vi os rigtig godt klædt på til at klare os på tysk,« siger direktøren til DR Sjælland.

Ifølge Karsten Richardt vil Herfølge Kleinsmedie bruge de indvundne sprog-kundskaber til at styrke sig på det tyske

marked og i forsøget på at opnå en rolle som underleverandør til Femern-byggeri-et.

Lektor på RUC Klaus Schulte, der har stået i spidsen for projektet, kalder meto-den »tysk til formålet«:

»Det er ikke så meget med udgangs-punkt i, at ›nu skal vi lære at beherske det tyske sprog‹, altså oppefra og ned. Det er snarere den omvendte vej,« siger han.

»Og der er ingen tvivl om, at det for mange virksomheder vil være en stor kon-kurrencefordel at have to-tre medarbejde-re, der kan tale tysk,« tilføjer RUC-lekto-ren.

Herfølge Kleinsmedie A/S er en af Sjæl-lands største og førende smedevirksomhe-der og beskæftiger 55 medarbejdere.

BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].


Mens der er stor spænding om den frem-tidige udvikling i dansk økonomi, så må mange små og mellemstore virksomheder leve med, at banken fortsætter med at hæ-ve renten på kassekreditten. Og det til trods for at renteniveauet generelt i samfundet er faldet betydeligt under krisen.

En ny undersøgelse fra Håndværksrådet viser, at mere end halvdelen af virksomhe-derne har oplevet, at renten på kassekredit-

BAROMETRET

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådetten er hævet 1-2 gange inden for det sidste år, og omkring hver fjerde virksomhed har sågar oplevet, at banken har hævet renten 3-4 gange inden for samme periode. Det sker samtidig med, at ca. 20 pct. af virk-somhederne har måttet acceptere, at der fra bankernes side er stillet krav om yderlige-re sikkerhedsstillelse for kassekreditten, og at loftet på kreditten er sænket indenfor det seneste år.

Det presser selvsagt SMV’erne i en tid, hvor de kæmper med at komme op i tidlige-re tiders kadence. Der er dog mere og mere,

der tyder på, at flere af SMV’erne klarer sig bedre. Andelen af de mindre virksomheder, som forventer at hyre nye medarbejdere i den kommende tid er større end den andel, som forudser at skulle uddele fyresedler, viser nye tal fra Håndværksrådet. Når det gælder forbrugerne i dette land så er de ble-vet væsentligt mere optimistiske i løbet af det seneste halve år. Forbrugertilliden, som Danmarks Statistik måler hver måned, er dog stadig langt fra tidligere højder, men maj-tallet var bedre end frygtet.

Kassekreditten – et dyrt bekendtskab for SMV’erne

1. Hvor mange gange har banken henholdsvis hævet og sænket renten på din kassekredit inden for det sidste år? Kilde: Håndværksrådet, maj 2012

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

1-2 gange 3-4 gange Mere end 5 gange

Hævet Sænket

0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20%

3,1 - 4 %

4,1 - 5 %

5,1 - 6 %

6,1 - 7 %

7,1 - 8 %

8,1 - 9 %

9,1 - 10 %

10,1 - 11 %

Over 11 %Rentesats

2. Hvad er din nuværende kassekreditrente?

Kilde: Håndværksrådet, maj 2012

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

2005M01

2006M01

2007M01

2008M01

2009M01

2010M01

2011M01

2012M01

Forbrugertillidsindikatoren Udvikling i maj måned

3. Forbrugertilliden holder skansen

Kilde: Danmarks Statistik

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

2005M01

2006M01

2007M01

2008M01

2009M01

2010M01

2011M01

2012M01




-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

2005M01

2006M01

2007M01

2008M01

2009M01

2010M01

2011M01

2012M01




80

85

90

95

100

105

110

115

120

jan-05

jan-06

jan-07

jan-08

jan-09

jan-10

jan-11

jan-12

The Ifo Business Climate for Germany Udvikling den seneste måned

4. Den tyske erhvervstillid på uændret niveau

Kilde: Ifo Business Climate Germany

80

85

90

95

100

105

110

115

120

jan-05

jan-06

jan-07

jan-08

jan-09

jan-10

jan-11

jan-12

The Ifo Business Climate for Germany Udvikling den seneste måned

4. Den tyske erhvervstillid på uændret niveau

Kilde: Ifo Business Climate Germany


FORENINGSNYT

Trekløver siger farvelFrank Bunde, Jørgen Christen-sen og Steen Tycho Hansen forlader hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri ved generalforsamlingen.

Af Jens Holme

har han siddet i ti år. Men dermed er det ikke slut med det faglige engagement. Han fortsætter som sekretær og medlem af be-styrelsen i afdeling Vendsyssel.

Jørgen Christensen afhændede for to år siden sin forretning, Pandrup-Kaas Smede & VVS, men arbejder stadig på fuld tid, nu som ansat i sin tidligere virksomhed.

»Det er dejligt at kunne fortsætte, nu med mindre ansvar, og det er endnu bedre at se, at virksomheden går godt og står for-an en udvidelse,« siger Jørgen Christensen.

Forandring til det bedre

Også Steen Tycho Hansen falder for reglen om det maksimale antal år i hovedbesty-relsen. Han har været medlem siden 1998. Men heller ikke for Steen Tycho Hansen bliver der tale om et endeligt farvel til or-ganisationsarbejdet. Han indtræder som formand for lokalafdeling Storstrøm Syd.

Steen Tycho Hansen overtog Steen T. Hansen ApS i Stubbekøbing i 1986 og har stort set lige siden været involveret i arbej-de omkring DS Håndværk & Industri.

»I dag beskæftiger vi os primært med vvs og blik og har de sidste ti år været ti mand. Det er lige passende,« siger Steen Tycho Hansen.

Som en ung mand på 64 år har han ikke foreløbig planer om at lægge op. »Det tilla-der regeringen jo ikke«, som han siger med et glimt i øjet.

Steen Tycho Hansen har lagt størstede-len af sin indsats i vvs-udvalget og i miljø- og energiudvalget.

»Det har været spændende og en stor glæde at være med i organisationsarbejdet. Der er sket store forandringer i den tid, jeg har været med – og det vel at mærke til det bedre,« siger det aftrædende HB-medlem.

Han tilføjer, at han ikke har tænkt sig at tie, blot fordi han ikke længere er medlem af ledelsen.

»Jeg er ikke den, man ser på en talerstol, men jeg kan sjældent holde min kæft,« si-ger Steen Tycho Hansen.

Blandt fremtidens udfordringer for DS Håndværk og Industri mener Steen Tycho Hansen, at den største er at opretholde og

udvikle organisationen som samlingssted for de mindre virksomheder.

»Organisationen skal favne bredt og bredere end i dag. Den skal ikke nødven-digvis bruge store armbevægelser, men være på forkant med udviklingen og være aktivt tilstede for medlemmerne.«

Streg i sandet

Som den eneste er Frank Bunde ikke tvun-get til at forlade hovedbestyrelsen ved den kommende generalforsamling. Den be-slutning har han selv truffet.

»Sidste år forlod jeg lokalafdeling Øst-jyllands bestyrelse efter 25 år og beslut-tede, at nu skulle der trækkes en streg i sandet. Der er brug for nyt blod, og der-for meddelte jeg, at jeg ikke ønskede at fortsætte i hovedbestyrelsen,« siger Frank Bunde.

»Men som dagen nærmer sig kan jeg næsten fortryde. Jeg har altid holdt af at komme i DS Huset i Odense og være med i det faglige arbejde.«

Frank Bunde har været regionsformand og bestridt en række tillidsposter og gen-nem mange år haft et heftigt mødepro-gram.

Som det vigtigste fremhæver Frank Bunde, at det er lykkedes at få DS Hånd-værk & Industri på fode igen efter nogle år med store økonomiske og organisatoriske problemer.

»Det er en kæmpeglæde at se, det nu går fremad, og derfor er det måske også et godt tidspunkt at gå sin vej,« siger Frank Bunde og giver følgende råd videre til sine efterfølgere i hovedbestyrelsen:

»I fremtiden gælder det om at fastholde medlemsskaren og åbne dørene på vid gab for nye typer af medlemmer. Jeg er helt sik-ker på, at DS Håndværk & Industri har en gylden fremtid, hvis organisationen kender sin besøgelsestid. Den har dygtige medar-bejdere, og der er et kanongodt klima.«

Mens han definitivt forlader organisa-tionsarbejdet, planlægger 68-årige Frank Bunde at fortsætte nogle år endnu i spid-sen for sin virksomhed, BBM Production i Odder.

Det er tre tunge drenge, der forlader ho-vedbestyrelsen i DS Håndværk & Indu-stri ved generalforsamlingen midt i juni. Tilsammen kan de mønstre mere end 75 års organisationserfaring. Alle tre er enige om, at det er vemodigt at sige farvel til ind-flydelse på øverste niveau.

Jørgen Christensen har været medlem af hovedbestyrelsen siden 2000 og før da formand for lokalafdeling Vendsyssel fra 1996. I en lang årrække var Jørgen Chri-stensen formand for miljø- og energiudval-get i DS Håndværk & Industri og i en kort periode formand for VVS-udvalget.

Hans engagement i arbejdsgiver- og brancheorganisationen rækker imidlertid helt tilbage til 1978, da lokalforeningen hed Brønderslev og Omegn.

Jørgen Christensen falder for paragraf-fen om, at man længst kan sidde i hovedbe-styrelsen i tre perioder af tre år.

»Og man siger jo, at nye koste fejer bedst,« konstaterer det snart tidligere ho-vedbestyrelsesmedlem og fortsætter:

»Det har været spændende år, som har givet mig en masse berøringsflader og et indgående kendskab til organisationsver-denen.«

Blandt de store udfordringer for DS Håndværk & Industri de kommende år fremhæver Jørgen Christensen bestræbel-serne på at fastholde medlemstallet og tan-kerne om at åbne dørene for el-installatø-rerne.

»Begge ting er vigtige. El og vvs smel-ter mere og mere sammen, og samtidig er konkurrencen om medlemmerne hård. Og lykkedes det ikke at opretholde medlems-tallet, vil det gå hårdt ud over økonomien,« siger Jørgen Christensen.

Allermest vil Jørgen Christensen savne sit medlemskab af VVS-ankenævnet. Her


Sidste møde i hovedbestyrelsen: Steen Tycho Hansen, Jørgen Christensen og Frank Bunde. Tilsammen har de mere end 75 års organisationserfaring.


• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk

Gentagelse:

En veteran fylder rundtStort alt gik galt, da vi i sidste nummer af DS-bladet bragte et lille portræt af Povl Neumann Sørensen i an-ledning af hans runde fødselsdag. Redaktionen bekla-ger og bringer her en gentagelse – nu med de rigtige oplysninger:

Det er en mand med et langt generalieblad i DS Håndværk & Industri, som den 29. maj kunne fejre 70 års fødselsdag. Povl Neumann Sørensen har drevet Marbjerg Smedie i Hedehusene siden 1973 og været medlem lige så længe.

Fødselaren stammer fra Sdr. Vilstrup ved Haderslev. Han fortæller selv, at det var et tilfælde, at han som inkarneret sønderjyde havnede på Djævleøen.

»Jeg troede, jeg søgte en stilling i Ballum. Det viste sig at være Ballerup, og så måtte vi jo flytte herover.«

Povl Neumann Sørensen har været formand for beslagsmedene i næsten ti år, medlem af dyrskueudvalget ved Roskilde Dyrskue som repræsentant for DS Håndværk og Industri og været næstformand og sekretær i DS Håndværk & Industri Syd- og Østsjællands afdeling i en årrække. I dag er han æres-medlem.

Ind imellem har han også fået tid til at sætte tre børn i verden. De to drenge har fået en smedeuddannelse hjemme hos far. Den ene har etableret sig som selvstændig i Sorø, mens den anden er ved politiet. Datteren er specialpæ-dagog. Familien har en del at samles om i dette år. Foruden farmands runde fødselsdag kan den i november fejre Povl Neumann Sørensen og fru Veras guldbryllup.

Fødselaren arbejder stadig fire dage om ugen og har ingen umiddelbare planer om at indstille hestebeskoningen.

»Jeg har lige været til 10.000 km eftersyn hos lægen for at konstatere, om jeg kunne beholde mit kørekort eller jeg skulle vende tilbage til det jeg be-gyndte med, nemlig at køre ud til kunderne på cykel. Foreløbig bliver jeg ved bilen,« siger fødselaren og forklarer, at han arbejder fire dage om ugen med at sko heste. Nogle af kunderne har han haft siden starten for snart 40 år siden.

NAVNE


Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Beholdere & stålskorstene

Øster Kippinge Stålindustri ApSBoulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, [email protected] freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs-firmaer

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Inddækning

Sabeto-FlexHesthøjvej 4 · 7870 Roslevtlf. 70 22 50 04www:sabetoflex.dkmail:info@sabetoflex,dkINDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

Dét i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem Dét benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Automatik

Automatikkomponenterfor energi, vand, varme og ventilationTelefon [email protected] Hydraulikservice, reparation

og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Aalborgvej 51, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

GPS-tracking

GPS-overvågning og -flå[email protected]: 31 69 31 36


Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Vi leverer varerne...

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Overfladebehandling

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 [email protected]

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Plasma- og flammeskæring

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifikat-svejsning

Maskiner og elektroværktøj

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Overfladebehandling

European House of Quality A/STlf. 86933321, mail: [email protected] www.sherlock.dkBliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock. Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.


Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 [email protected]/rådgivning/salg

Solvarme

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · [email protected]

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/Pu-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT Conveying A/S

Tegne- & projektarbejde

Projekt Service ApsJuliedalvej 3, Døjringe, 4180 SorøTlf. 22 96 60 [email protected] tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Pumper

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

Dét i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem Dét benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Magasinpost-MMPID-nr 42386

AFS

END

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13Det åbne værksted på Tuborgvej tilbyder mange AMU-Kurser i efteruddannelse inden for industrien.

CNC – Programmering, CNC - Bearbejdning, CAD/CAM, 5 Akset bearbejdning, Drejning og fræsning, Værktøjsfremstilling og MasterCam.

Vi er Solid Works certificeret. For mere information på www.kts.dk/kurser eller kontakt vores administration på 3586 [email protected]

skarp på efteruddannelse

03

00

5

Documents

DS-bladet nr. 8, 6. juni 2012