DS-bladet nr.9, 2011

13. juli | 2011 I 102. årgang 9bladet

Slingrekurs om højtuddannet arbejdskraft i små firmaer 5

Metalindustrien i Syddanmarkfår støtte til vækst 4

Tæt valg om formandspost

2 | DS-bladet nr. 9 2011

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Ole AndersenMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dke-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:LT MeDIAFOrMIDLING, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle. Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.e-mail: [email protected]

Tryk:Vestergaards BogtrykkeriMiljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.ISSN nr: 1602-7213

Forside:Johnny Anthon Wichmann

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 10 2011Udgivelse den 17. august 2011.Deadline den 1. august 2011.

Nr. 11 2011Udgivelse den 7. september 2011.Deadline den 22. august 2011.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

3 Man skal se tilbage for at kunne se frem…

4 Nyt vækstinitiativ skubber gang i Syddanmark

5 regeringen på slingre-kurs om videnpiloter

6 Kort nyt

GF 2011

8 Tæt opløb om formandsposten i DS håndværk & Industri

17 DS skal være attraktiv for andre brancher

18 DS-bladet

18 Tryk på DS-sekretariatet

19 »Den Gyldne Ambolt« til MejlbyAgro

20 Årets lærling

21 Måler vandmåleren rigtig?

22 Fra smedje til storindustri

24 Danmark er et alternativ til udflytning

25 Konkursloven – markante ændringer med nye muligheder

26 Når støjen rammer– støj, akustik og hørelse

28 Prisvindende solfirma testet i Tyskland – og godkendt

29 husstandsvindmøller vinder frem

30 Klumme: er håndværkeren klamphugger eller populær?

31 Debat: Danmark eller Kina?

Det holdningssvage samfund

32 Indb@kken

34 Du skal være godkendt for at arbejde med kølemidler

35 Seminar om virksomhedens liv

36 Siemens har store planer i Danmark

37 Leverandørregisteret

INDhOLD

rosendahls Mediaservice overtager fra 1. august 2011 annoncesalg og dermed kontakten til DS-bladets annoncører. DS-bladet ser frem til det nye samarbejde. Det bliver primært mediakonsulent Kasper Kristensen, rosendahls, som DS-bladets eksisterende og nye annon-cører får den løbende kontakt med.

rosendahls Mediaservice er specialiseret i at sælge annoncer for fagblade, tidsskrifter og andre typer publikationer gennem seriø-sitet og tillid.

Kontakt:Mediakonsulent Kasper Kristensen

rosendahlsOddesundvej 1, esbjerg N Telefon: 76101112 Direkte telefon: [email protected]

Nyt annoncesalg på DS-bladet

DS-bladet nr. 9 2011 | 3

Man skal se tilbage for at kunne se frem…I begyndelsen af juli var jeg til 575 års jubilæum i Roskilde Smedelaug. Tænk engang – 575 år…

Ud over at det var en rigtig dejlig dag, så gav jubilæet mig også en kærkommen lejlighed til at fundere over vores fags lange historie og store betydning for vort land.

Historiske milepæle som denne minder os jo om, at vi bygger videre på et funda-ment, som er lagt hen over århundreder og vil eksistere lige så lang tid fremover. Det minder os om, at vores arbejde tæller, og at vores beslutninger ikke blot har betydning i dag og i morgen, men sætter langtidsholdbare spor.

Tænk på hvor mange, der har været med i og sat deres præg på det lokale arbejde i Roskilde i løbet af de 575 år, siden Roskilde Smedelaug blev grundlagt. Tænk på alle dem, der har set smedelauget som deres naturlige samlingspunkt – været med til møder, generalforsamlinger og fester. Og dem der har siddet med i besty-relsen – været enige og givetvis også uenige engang imellem, men som har holdt sammen og skabt de traditioner, som arbejdet bygger på i dag.

Det er ikke uden grund, at vi i vores fædrelandssange synger om sværd og plov-jern, som de symboler på forsvar og grundlag for velstand, smedene har skabt.

Men vores erhverv og fag har ikke stået stille, for smedefaget har altid været et fag i udvikling. Fra den traditionelle landsbysmed i 1400-tallet til mange forskel-lige erhverv i 2011 – maskinfabrikker, vvs og blikkenslager, underleverandører med eksport, specialiserede industrivirksomheder og mange mange flere. Og bå-de dengang og nu er det i mange sammenhænge stadig smedefaget og vores virk-somheder, dansk erhvervsliv bygger på.

Derfor er historien vigtig. Og derfor er det vigtigt – og dejligt – at fejre et så flot jubilæum, som jeg var med til forleden. Roskilde Smedelaug er en brik i det pus-lespil, som er hele vores fags historie og udvikling fra de tidligste tider til i dag – og i morgen.

Der skal endnu en gang lyde et stort tillykke med jubilæet fra hele DS Håndværk & Industri.

Af Jim Stjerne Hansen, formand,DS Håndværk & Industri

LeDer

husk at du som medlem af DS håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem rabat-portalen. På rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

NyheDer


Nyt vækstinitiativ skubber gang i Syddanmark

Innovationstjek, gratis uddannelse og branchenetværk er blot nogle af de ting et treårigt innovationsprojekt med 33 millioner kroner i ryggen tilbyder i forsøget på at kvalitetssikre Syddan-marks jern-, metal- og mekatronikindustri.

Fornyelse og vækst skal bidrage til jern-, metal- og mekatronikbranchens fremtid i Syddanmark. På den baggrund tilbyder in-novationsprojektet Den Innovative Virk-somhed en række services, som skal ses som en skræddersyet håndsrækning til de enkelte virksomheder. Et innovations-tjek starter med at klarlægge hver enkelt virksomheds helt specielle behov og ud-fordringer. Herefter går en proces i gang, hvor blandt andet støtte til videreuddan-nelse for ledere og ansatte skal sikre ud-vikling og konkurrencekraft.

»Hos KH Microflex er innovation vo-res dagligdag. Vi har taget springet fra en smede- til en industrikultur, og vi har gjort op med »godt nok-mentaliteten«, som be-tyder at vores kunder spænder fra den lo-kale Auto Mester til amerikanske Du Pont. Vi tager os tid til at indgå i professionel-le netværk med fokus på at skabe nye mu-ligheder for vækst. Vores deltagelse i pro-jektet Den Innovative Virksomhed støtter godt op om koordineringen af vores inno-vationsaktiviteter,« siger Søren Jørgensen, KH Microflex.

»P. Hagen Maskinfabrik har gennem årtier været underleverandører og maskin-byggere til forskellige virksomheder, hvor virksomheden løbende udvikling har auto-matiseret kundernes maskiner. Udviklin-gen og konkurrencen fra især udlandet har

gjort, at kundeunderlaget på lige det områ-de er skrumpet ind. Vi håber derfor på, at der ved deltagelse i dette projekt vil åbne sig nye muligheder, og at det vil føre til ud-videlse af vort netværk og kompetencer og dermed give øget vækst til både os og vore kunder,« siger direktør Peter Hagen Søren-sen, P. Hagen Maskinfabrik

Vejen til succes

Projektet tager for alvor fart i slutningen af 2011 og virksomheder i hele Syddanmark men især i yderområderne har nu mulig-heden for at få del i de 33 millioner kro-ner, der kan bidrage til vækst og udvikling af processer og produkter. Desuden vil der i den treårige periode blive fokuseret på at danne et branchenetværk, der på sigt kan sikre vidensudveksling og samarbejde virksomhederne imellem.

»Industrivirksomhederne i yderområ-derne er under pres i den globale konkur-rence. Hvis vi skal fastholde vigtige ar-bejdspladser, så skal vi hele tiden tænke nyt. Både blandt medarbejdere og ledelse. Vi ved, at kompetenceudvikling er et vig-tigt redskab til at skabe innovation i virk-somhederne. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan tilbyde så mange syddanske virk-somheder nye innovationskompetencer,« siger regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst

»Der ligger et enormt vækstpotentiale i den syddanske jern-, metal- og elektronik-industri. I løbet af de næste tre år vil Den Innovative Virksomhed blandt andet støtte virksomhederne, så de kan konkurrere på kvalitet og innovation frem for pris. På den måde kan vi sikre den kvalitet og effekti-vitet, der gør virksomhederne i stand til at hoppe på det væksttog, Sverige og Tysk-land allerede er hoppet på,« siger projekt-leder Mads Wojtynka.

Et centralt element i ønsket om at for-bedre samarbejdet mellem virksomheder-ne i jern-, metal- og mekatronikbranchen i Syddanmark er det lokale kendskab til de virksomheder, der kan drage nytte af inno-vationsprojektet. Derfor samarbejder Den Innovative Virksomhed både med syv for-skellige kommuner og med en række ud-dannelsesinstitutioner og erhvervspartne-re.

Projektet er dels finansieret af midler fra EU’s Socialfond efter indstilling fra Syddansk Vækstforum og dels finansieret af projektets partnere.

Læs mere på: Innovirk.dk

Kontakt:

• Regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst,tlf. 4032 5210

• Projektleder Mads Wojtynka tlf.: 5177 7352/mail: [email protected]

• Projektleder John Herbst Hansen tlf.: 2926 1554/mail: [email protected]


Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

NyheDer

regeringen på slingre-kurs om videnpiloterRegeringen må melde klart ud, at den vil fastholde den populære ordning med tilskud til højtuddannet arbejdskraft i mindre virksomheder, mener DS-formanden.

Så skete det igen. Puljen til den såkaldte videnpilotordning er brugt op.

Allerede i april, da problemet opstod første gang, gjorde DS Håndværk & Indu-stri opmærksom på situationen, hvorefter ministeren fandt yderligere midler.

»Det er meget uhensigtsmæssigt, at re-geringen på den måde fører en zig-zag-po-litik, så de små og mellemstore virksom-heder fra den ene dag til den anden må skifte kurs i forhold til deres strategi og udviklingsmuligheder,« siger Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & In-dustri:

»Allerede i april, da kassen var tom for første gang, gjorde vi opmærksom på pro-blemet. Dér bevilgede ministeren hurtigt yderligere 10 mio. kr., og det var vi natur-ligvis glade for. Men vi spåede også alle-rede dér, at kassen ville være tom igen in-den sommerferien. Og det kom til at holde

stik. Det er ikke ansvarlig erhvervspolitik fra regeringens side. Jeg skal derfor opfor-dre til, at man fra regeringens side tager en ansvarlig beslutning og melder ud, at man løbende bevilger de midler til ordningen, der er behov for.«

Videnpiloter er et tilbud til små og mel-lemstore virksomheder om ansættelse af en højtuddannet medarbejder. Virksomhe-der med mellem 2 og 100 ansatte kan få tilskud til at ansætte en højtuddannet med-arbejder – en videnpilot.

I løbet af de første fem måneder i 2011 lykkedes det ca. 150 små danske virksom-heder at få tilskud til ansættelse af en aka-demiker, en videnpilot. Det betyder, at de midler, der i 2011 var afsat til den populæ-re ordning »Videnpiloter« nu er brugt.

I alt har omkring 550 virksomheder haft en videnpilot ansat under den attrak-tive ordning.

Løbende evaluering af ordningen viser, at 69 procent af de afsluttede projekter har resulteret i en øget omsætning, 64 procent har ført til en ekspansion af markedsom-rådet og 81 procent har medført en udvik-ling af nye produkter og/eller processer i virksomheden.

Direktør i DS Håndværk & In-dustri, Lars Bode, er fratrådt sin stilling.

Fratrædelsen er begrundet i private forhold kombineret med et hårdt arbejdspres.

Lars Bode ønsker at trække stikket ud og starte på en frisk. DS Håndværk & Industri på-skønner hans arbejdsindsats gennem de sidste seks år og øn-sker ham held og lykke med de kommende udfordringer.

Underdirektør Jani Lykke Methmann er fra dags dato kon-stitueret direktør.

Jim Stjerne HansenFormand

DS Håndværk & Industri

Fratrædelse


KOrT NyT

Det japanske firma, Tmsuk, har valgt Ringe på Fyn som stedet for sit europæiske hovedkvarter. I første omgang skaber det op til ti arbejdspladser, og målet er at skabe produkter til plejesektoren.

Fyn er i forvejen centrum for et omfattende robot-netværk i Danmark og flere førende virk-somheder, og derfor er valget naturligt for den ja-panske virksomhed, der fra Ringe skal udvikle ny velfærdsteknologi i samarbejde med den fyn-ske kommune.

»Det, vi præsenterer, er første skridt på vejen,« sagde borgmesteren på præsentationsmødet.

»Målet er at udvikle en ny standard indenfor robotteknologi sammen med blandt andre Fa-aborg-Midtfyn Kommune,« fortalte direktøren fra Tmsuk, Yoichi Takamoto, der fortalte, at fir-maet er et af Japans førende robotproducenter.

I første omgang kaster firmaet mellem fem og ti nye arbejdspladser af sig, men på længere sigt kan det dog blive til endnu mere, da Tmsuk Euro-pe i Ringe bliver centrum for firmaets europæi-ske virksomhed, afslørede firmaet.

Japansk robot-gigant slår sig ned på Fyn

Danske virksomheder opretter ti gange så mange job i udlandet som i Danmark. Det er konklusio-nen i en rapport fra Økonomi- og erhvervsmini-steriet, oplyser TV 2.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkel-sen (K) kalder situationen foruroligende.

»Hvis ikke vi kan beholde industriproduktio-nen, så mister vi 300.000 arbejdspladser og en meget stor del af vores eksport. Og i sidste en-de handler det om hele vores finansiering af vel-færdssamfundet,« siger Brian Mikkelsen til TV 2.

Tidligere oprettede danske produktionsvirk-somheder seks arbejdspladser i Danmark, hver gang der blev oprettet ti arbejdspladser i udlan-det. I dag er tallet styrtdykket til én dansk ar-bejdsplads. Rapporten omfatter både klassiske produktionsjob og højt specialiserede forskerstil-linger.

Ifølge rapporten efterspørger de danske virk-somheder lavere lønomkostninger, lavere om-kostninger og dernæst står der på ønskesedlen mere kvalificeret arbejdskraft.

Danmark taber rekord-mange job til udlandet

Bedre teknologi og stordriftsfordele gør solenergi billigere. Om få år vil det kunne konkurrere med kul. I Skive Kommune har knap 30 kommunale bygninger fået solcelleanlæg. Mange flere er på vej og snart et markant overskud på kommunes budget for installatio-ner, skriver Politiken.

»På under to år er vores indkøbspris på solcellerne faldet med 30-35 procent. Samtidig får vi stordriftsfordele ved at sætte større anlæg op. Samlet vil vi få op mod 50 procent mere solcellestrøm for de penge, vi havde sat af,« siger Michael Petersen, energian-svarlig i Skive. Alene i 2011 er den globale pris på solceller ifølge den internationale nyhedstjeneste Bloomberg News faldet 21 pro-cent. El fra solen koster nu det samme som strøm fra olie og gas i de mest solrige del af eksempelvis Californien, Italien og Tyrkiet. Eksperter og fagfolk vurderer, at sol snart er ligeså billig som kul. »Innovation kan gøre solenergi generelt billigere end el fra fossile brændsler inde for bare tre-fem år,« siger Mark M. Little, Generel Electrics forskningsdirektør. Forklaringen på det store prisfald på solceller er, at man har forfinet teknologien, der renser det såkald-te silicium, som bruges i næsten alle solceller, så hver enkelt sol-celle producerer mere strøm. Desuden er installationsmetoder for-bedrede, solcellefabrikkerne er blevet større, så de producerer til lavere enhedspris.

Den globale solcelleindustri havde sidste år en vækst på 132 pro-cent. Tyskland trækker verdensmarkedet, som også skaber danske arbejdspladser. Danfoss Solar Inverters er nu Als-koncernens stør-ste vækstområde med 550 ansatte og en omsætning på 1,2 milliar-der kroner, skriver Politiken.

Markant prisfald på solceller


Et retsligt slagsmål med Skat kan blive en dyr om-gang for danske virksomheder. Også selvom de ender med at vinde sagen. Når en virksomhed lægger sag an mod skat, får den kun kompensation for 25 pro-cent af udgifterne til advokat eller revisor. Også selv-om virksomheden vinder sagen, skrive ErhvervsBla-det på baggrund af en gennemgang, som tænketanken Cepos har foretaget.

Siden en lovændring trådte i kraft 1. juni 2009 er det kun privatpersoner, som får fuld kompensation for at vinde over skat. Det lykkes faktisk hver femte skat-teyder at vinde sin sag mod Skat. Undersøgelsen skel-ner ikke til, om skatteyderen er en virksomhed eller en privatperson.

Hos Cepos udtrykker erhvervsjuridisk seniorkonsu-lent Henriette Kinnunen bekymring. »Komplicerede skattesager kan sagtens tage op til ti år og koste selska-bet millioner i revisor- og advokatbistand. Det er ik-ke fair. Men værre er, at det også er et retssikkerheds-mæssigt problem, hvis selskaber ikke kan få godtgjort deres omkostninger, når de vinder en sag mod Skat. Det betyder nemlig en øget risiko for, at selskaber ale-ne af økonomiske årsager afskæres fra at anlægge sag, selv om de har ret. Hvis det er Skat, der har begået en fejl, bør selskaberne også få fuld kompensation for de-res udgifter,« siger Henriette Kinnunen.

En sag kan hurtigt løbe op i 100.000 eller 200.000 kroner, vurderer advokatfirmaet Bech-Bruun. Der-med skal en skattesag ofte dreje sig om store summer, før en virksomhed springer ud i at føre en sag.

Slagsmål med Skat koster virksomheder dyrt

Danmark har et underskud på 21 milliarder kroner i samhandlen med Kina. Udenrigsministerens og am-bassadens løsning er at få flere danske smv’er i spil i Kina. »Kina er uden sammenligning det vigtigste fokuspunkt for Danmarks kommercielle diplomati,« understreger udenrigsminister Lene Espersen (K) i en mail til ErhvervsBladet.

Selv om Danmarks underskud i handlen med Kina ikke har samme verdensøkonomiske konsekvenser, er det, opgjort per indbygger, på størrelse med USAs gæld til samme østlige supermagt. Af samme grund har den danske ambassade de sidste to måneder med succes været på charmeoffensiv i dansk erhvervsliv og holdt møder med banker og virksomheder for at få flere små- og mellemstore virksomheder til at se mu-lighederne i tigerøkonomien.

Mindre virksomheder skal bryde muren til Kina

De ville helst investere i øget produktivitet og nye produkter, men Danmarks små og mellemstore virksomheder er tvunget til at øge opsparingen.

Selvom virksomhederne har puttet flere penge i sparegrisen, så døjer mange af dem stadig med at få adgang til kapital hos bankerne. Og mens bankerne under krisen i den grad har strammet kreditpraksis over for virk-somhederne, så er der sat turbo på opsparingen hos virksomhederne.

»Det er paradoksalt, at selv i en situation, hvor virksomhederne øger op-sparingen for at leve op til bankernes krav om mere sikkerhed, så er det re-lativt svært at få lån,« siger Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet. Ad-gang til kapital i banken eller realkreditinstituttet er nødvendig for langt de fleste virksomheder, hvis planen om at investere i produktionsudvidelser el-ler produktionsomlægninger skal føres ud i livet.

»Vi har stadig et køligt finansieringsklima. Vil du have noget med ban-ken at gøre i dag, skal du stille med flere penge selv nu end tidligere. Ellers kommer man ingen vegne. Det kan ikke være rigtigt at selv mindre virksom-heder skal stille med kæmpe kapital,« siger Jacob Thiel til Jyllands-Posten.

En undersøgelse fra Håndværksrådet har tidligere vist, at hver femte SMV har konkrete planer om at investere i produktionsudvidelser i løbet af 2011. Og der er en klar sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og lysten til at investere. Virksomheder med mindre end 9 ansatte er således yderst tilbageholdende med at investere i produktionsudvidelser eller produktions-omlægninger, mens knap halvdelen af virksomhederne med mere end 50 an-satte har konkrete planer om at investere.

»Det er positivt, at næsten hver femte virksomhed planlægger at udvide eller omlægge produktionen i år. Men det er problematisk, at investeringsly-sten hos de mindre virksomheder stadig halter. Investeringer i produktions-apparatet hos selv de mindste virksomheder er meget afgørende for, at der også i fremtiden skabes vækst i Danmark og beskæftigelse i den private sek-tor,« siger Jacob Thiel.

At det ikke er blevet lettere for virksomhederne at låne, kommer også til udtryk i, at finansieringen udestår for en tredjedel af de virksomheder, som har konkrete planer om at investere i produktionsapparatet. 40 % af virk-somhederne angiver, at finansieringen er på plads, og det gælder ikke over-raskende primært de større virksomheder.

Små virksomheder tvinges til opsparing


Tæt opløb om formandsposten i DS håndværk & Industri

”Medlemmer af hovedbestyrel-sen skal tilbydes interne kurser i organisationsarbejde, hvis der er behov for det. Repræsentan-terne skal repræsentere »os« og »vores« synspunkter. Hvis de ikke gør det, eller ikke møder op, skal de skiftes ud.”

Fleming Frederiksen

GF 2011


”DS har tidligere haft en stærk mand, markante personlighe-der, der har tromlet sin vilje igennem. Jeg bliver nødt til at sige, at det ikke er min stil. DS består af mange interesser, der skal tages hensyn til. Jeg har vist, at jeg kan være formand for alle. Styrke er ikke at op-føre sig som en damptromle.”

Jim Stjerne Hansen

Tæt opløb om formandsposten i DS håndværk & Industri


Af Ole Andersen Foto: Johnny Anthon Wichmann

Formanden for DS Håndværk & Indu-stri siden 2005 hedder også de næste tre år Jim Stjerne Hansen, 62 år, indehaver af virksomheden Stjerne Service i Korsør. Det afgjorde et flertal på arbejdsgiver- og brancheforeningens årlige landsgeneralfor-samling den 17. og 18. juni i Horsens. Men opløbet var tæt i kampvalget med udfor-dreren og modkandidaten Fleming Frede-riksen, formand for lokalafdelingen Fyns Stift og indehaver af virksomheden Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S i Ringe.

Da stemmerne blev talt op under le-delse af generalforsamlingens dirigent, Håndværksrådets juridiske chef Peter Andersen, viste resultatet 64 stemmer mod 52 i Jim Stjerne Hansens favør. Der-med afgjorde syv stemmer blandt de i alt 116 delegerede reelt formandsvalget trods en stort set enstemmig indstilling af Jim Stjerne Hansen fra hovedbestyrel-sens i alt 15 repræsentanter, som i stort omfang støttede Jim Stjerne Hansen un-der formandsvalget.

Kampvalget, der var imødeset med stor spænding blandt de delegerede, fik efterfølgende ros af den erfarne diri-gent for debattens soberhed og gode tone. Indledningsvis havde han også henstil-let over for generalforsamlingen, at der kommer en dag efter debatten, og at par-terne skulle tænke på, at de også bagefter skal kunne samarbejde.

Flere medlemmer af hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri, særligt næst-formand Henning Nielsen, Frank Bunde og Anders Haahr Jensen markerede i lø-bet af debatten på generalforsamlingen deres støtte til Jim Stjerne Hansen. En debat, der primært koncentrerede sig om foreningens økonomi og den spareplan, den såkaldte fremtidsplan, hovedbesty-relsen og dermed foreningen har iværksat med henblik på at få balance i regnskabet i 2012 efter de seneste års finanskrise og efterfølgende konkurser i medlemskred-sen. En krise, der i lighed med andre or-ganisationer i dansk erhvervsliv også har ramt DS Håndværk & Industri.

Også forholdet til Håndværksrådet, der har DS Håndværk & Industri som stør-ste medlemsorganisation, prægede de-batten, ligesom ledelsesstil i forhold til de to kandidater – at dømme efter debat-ten et valg mellem diplomati (Jim Stjer-ne Hansen) og en mere aggressiv ledelse (Fleming Frederiksen) - samt udviklin-gen af DS Håndværk & Industri som en medlemsstyret, demokratisk forening var i fokus. Navnlig det sidste var årsag til, at Fleming Frederiksen, 48 år og bl.a. tid-ligere medlem af DS’ hovedbestyrelse gennem ni år, ved årsskiftet besluttede at stille op som formandskandidat med en bekymring for, at netop den mangeåri-ge foreningskultur med et udbredt med-lemsdemokrati er begyndt at forandre sig til noget, han ikke længere kan gå ind for.

Henning Nielsen, næstformand, DS Håndværk & Industri:

»Man kan ikke kritisere Jim for de beslutninger, der er truffet i hovedbestyrelsen i den tid, han har været formand. En kritik af Jim er en kritik af hele hovedbe-styrelsen. Jim har ikke fået den ros for sin indsats, som han efter min mening fortjener. Mange har skudt på og kritiseret forskellige forslag. Det ændrer ikke ved, at de er bydende nødvendige. Jeg konstaterer, at der ikke længere er nogen kritik af den økonomi-ske del af fremtidsplanen.«

Jens Peter Toft, formand for lokalafdeling MidtVest:

»Efter seks år fortjener Jim at få tre år mere. Sidste år kom jeg vist nok til at sige, at jeg synes, det var fantastisk, at han var her endnu. Der har været en masse fnidderfnadder, så man skulle tro, det var ene kvindfolk, der sad rundt om bordet. Nu skal vi se fremad og lade være med at fokusere på, hvad der er sket. Glemt alt om, hvad der sket i dag og lade os støtte op om Jim de sidste tre år. Men hovedbestyrel-sen skal arbejde lidt mere seriøst i fremtiden. Det er jeg også sik-ker på, den vil.«

Hardy Hansen, næstformand for lokalafdeling Vestsjælland:

»Jeg vil foreslå, at Fleming træk-ker sig. Kom igen om tre år. Det er ikke så nemt at komme igen om tre år efter et nederlag i dag.«

Det altoverskyggende tema på årets landsgeneralforsamling i DS Håndværk & Industri i sidste måned var kampvalget om formands-posten mellem formanden Jim Stjerne Hansen og udfordreren Fleming Frederiksen.




Op til generalforsamlingen i sidste måned mødtes de to formandskandidater til såkaldte dialogmøder i fire ud af fem regioner i DS, hvor de hver især fremlag-de deres politik, holdninger og mærke-sager over for op imod 100 bestyrelses-medlemmer og delegerede fra de enkelte lokalafdelinger.

»I mine 20 år som medlem af forenin-gen, hvor jeg stort set i alle disse år har haft en eller anden form for folkevalgt, politisk repræsentation i foreningen, har jeg altid været stolt af dette medlemsde-mokrati og fremhævet det som en af de væsentligste forskelle på at være medlem af DS og andre brancheorganisationer,« fremhævede Fleming Frederiksen på ge-neralforsamlingen i Horsens bl.a. som begrundelse for sit formandskandidatur.

Blandt Fleming Frederiksens konkre-te mærkesager i sin tale til generalfor-samlingen var særligt bevarelsen af DS Håndværk & Industri som en forening med udbredt medlemsdemokrati:• En hovedbestyrelse med 15 medlem-

mer inklusiv formand og næstformand.• Styrket samarbejde mellem hovedbe-

styrelse, DS-sekretariatet og lokalaf-delinger.

• Udarbejdelse af skriftlige politikker for hvert af de store udvalg, hvoraf det skal fremgå, hvad DS mener.

• DS’ politik på de enkelte områder skal forelægges på den årlige landsgeneral-forsamling til debat og til godkendelse.

• Folkevalgte medlemmer, der varetager politisk eller faglig repræsentation for DS, skal tilbydes en rimelig økonomisk kompensation for den tid, de bruger på arbejdet.

• Medlemmer af hovedbestyrelsen skal tilbydes interne kurser i organisations-arbejde, hvis der er behov for det. Re-præsentanterne skal repræsentere »os« og »vores« synspunkter. Hvis de ikke gør det, eller ikke møder op, skal de skiftes ud.

• Mødeledelsen skal effektiviseres og suppleres med øget anvendelse af in-formationsteknologi.

• Lokalafdelingernes indflydelse i DS bevares og sikres, de skal hjælpes til større synlighed i deres lokalområder, og de små afdelinger skal opfordres til at gå sammen med andre lokalafdelin-ger.

• DS-bladet er en selvstændig enhed med egen bestyrelse, der bl.a. ansætter re-daktøren.

• DS Håndværk & Industri er medlem af Håndværksrådet. Medlemskabet skal bevares, ikke betingelsesløst, men af et sådant omfang, at Håndværksrådet kan få sin økonomi til at hænge sammen.

• Det skal tilstræbes, at den økonomiske udvikling i DS svarer til den udvikling, medlemmerne oplever. Medlemsdemo-kratiet skal ikke finansiere den radika-le omlægning af DS’ organisationskul-

Jørn Brink Nielsen, formand for lokalafdeling Vest:»Det er en overordentlig svær situ-ation at stå her og skal vælge imel-lem to mennesker, jeg har utrolig stor respekt for. Men jeg vil gerne se dette her projekt gjort færdig. At vi er økonomisk i mål i 2012. Jeg er sikker på, vores ledelses-team og Jim har styr på situatio-nen og har fat i det rigtige med stor fokus på vores økonomi. Jeg ser også, at Fleming står bagved og gerne vil have formandsposten. Det har jeg stor respekt for. Men et lederskifte lige nu kan få fatale konsekvenser, og det har vi ikke råd til i DS lige nu. Men jeg ser gerne, at vi i de kommende tre år kan få dig, Fleming, motiveret til at afløse Jim, når vi har filet lidt kanter af dig. Det kan du godt kla-re. Det er bare ikke lige i dag. Men jeg tror på det om tre år.«

Per Poulsen, formand for lokalafdeling Skive, Viborg & Omegn:

»Det her drejer sig decideret om et valg mellem to ledelsesfor-mer. Den ene er den diplomati-ske metode. Den anden er Flem-ings metode. Jeg er mest for den metode, vi har i dag, hvor det er vigtigt at vi kan tale med alle. Men jeg er 100 procent sikker på, Fleming, at vi om tre år vil stemme på dig alle sammen. Det tror jeg faktisk. Men vi kan ikke skifte kaptajnen ud nu.«

” Den forgangne periode har været kendetegnet ved, at det først er, når spanden er væltet, at vi begynder at reagere.”Bo Ulsøe, medlem af bestyrelsen i Horsens & Omegn


tur, som det har været foreslået (Bl.a. forslag om en halvering af antallet af medlemmer i hovedbestyrelsen, red.).

• Større synlighed og markedsføring af DS’ synspunkter med markante hold-ninger. Hvis landets politikere ønsker faste arbejdspladser med ordnede for-hold, rimelige lønninger, et stærkt og godt forsikret arbejdsmiljø, en social ansvarlighed, hvor DS påtager sig op-gaven at uddanne unge mennesker, skal »vi« tilbydes ordentlige rammer at dri-ve virksomhed under.

• Formanden for DS Håndværk & In-dustri har en holdning til, hvad næst-formanden, direktøren, medlemmer af hovedbestyrelsen og ansatte i sekre-tariatet deltager i eller vælger ikke at deltage i, når det har med DS at gøre. Formanden deltager, når eksempelvis DS-bladet holder 100 års jubilæum.

Jim Stjerne Hansen fremhævede i sin tale til generalforsamlingen, at der de seneste år er opnået store resultater i DS Hånd-værk & Industri, og at han står for demo-krati og hensynet til, at alles interesser bliver hørt og lytte til dem med respekt.

»Jeg er overrasket over at have fået en modkandidat, fordi Fleming Frederiksen har haft så mange forskellige begrundel-ser for at stille op som formand. Først var der noget om økonomi, derefter den de-mokratiske proces, og så har der været noget med at styre tingene mere markant.

Martin Frederiksen, formand for lokalafdeling Horsens & Omegn:

»Debatten her har handlet me-get om, hvilke tiltag, der er sat i søen, hvem der har gjort det, og hvorfor de har gjort det. Man får det til at lyde som om, at vi med et formandsskifte nu vil smide alt, hvad vi har og begynde for-fra. Det er ikke det, et formands-skifte handler om. Ingen tvivl om, at DS bevæger sig i den rig-tige retning. Men et formands-skifte vælter ikke DS. Men vi savner nogle gange en stærkere profil, at vi ikke altid er den pæ-ne dreng i klassen.«

Frank Bunde, medlem af hovedbestyrelsen:

»Jim, du har gjort et fortrinligt stykke arbejde og været en stor inspirationskilde for os. Du er god til at lytte til, hvad vi kom-mer frem med, og vi har et for-trinligt samarbejde. Jeg mener, det kan blive svært for Fleming at komme ind i den nuværende hovedbestyrelse. Alle de klager, som Fleming er kommet med til dig, Jim, smitter af på hele ho-vedbestyrelsen. Der er slet ingen tvivl om, at jeg helt klart stem-mer på dig, Jim. At de resultater, du har opnået gennem seks år som formand for DS, er sket på bedste demokratiske vis.«

En mere kontant leder. Den slags er set før i forbindelse med krisetider. DS har tidligere haft en stærk mand, markante personligheder, der har tromlet sin vilje igennem. Koste hvad det vil. Jeg bliver nødt til at sige, at det ikke er min stil. DS består af mange interesser, der skal tages hensyn til. Jeg har vist, at jeg kan være formand for alle. Styrke er ikke at opføre sig som en damptromle.«

Jim Stjerne Hansen opfordrede gene-ralforsamlingen til at vise ham den tillid, at han får lov til at gøre sit arbejde fær-digt de næste tre år, så han kan aflevere DS Håndværk & Industri som en god, so-lid og fremtidssikret forening:

• I starten af min formandspost var det op-gave at få styrket lokalafdelingernes ind-flydelse i fem nye regioner. Ansættelse af en regionskonsulent og styrket samar-bejde på tværs af lokalafdelingerne.

• For ca. tre år siden søsatte vi en stra-tegiplan for DS Håndværk & Industri.

• DS har et sekretariat, der får ros for sit arbejde og gør en kæmpe indsats for medlemmerne.

• I 2009 tog jeg initiativ til at nedsætte et strukturudvalg, så der bl.a. også delta-ger ildsjæle, der tilfører det daglige ar-bejde ny dynamik.

• En valgperiode for folkevalgte til mak-simalt ni år, der har udfordret holdnin-ger og meninger i DS.

” Ingen tvivl om, at DS bevæger sig i den rigtige retning. Men et formandsskifte vælter ikke DS. Vi savner nogle gange en stær-kere profil, at vi ikke altid er den pæne dreng i klassen.”Martin Frederiksen, formand for lokalafdeling Horsens & Omegn


16 | DS-bladet nr. 9 201116 | DS-bladet nr. 9 2011

• I 2009 påbegyndte vi besparelser med 10 procent i alle udvalg med løn- og an-sættelsesstop.

• I 2010 oplevede DS de fleste konkurser i medlemskredsen nogensinde. Derfor tog jeg initiativ til at nedsætte et frem-tidsudvalg, en 17-punkts plan, med be-sparelser og hvor hver en sten er vendt med upopulære beslutninger, der virke-lig gør ondt.

• I 2012 er det ud til, at vi ingen røde tal har. Planen kører.

• Jeg har via Håndværksrådet (bl.a. næstformandsposten, red.) fået tilført tre vigtige poster til gavn for DS Hånd-værk & Industri og med mulighed for at forme Håndværksrådet og øge den politiske indflydelse i forhold til Chri-stiansborg.

De to formandskandidater udvekslede ef-ter deres indlæg synspunkter og holdnin-ger. Bl.a. efterlyste Fleming Frederiksen svar på, om udtrykket damptromle var en hentydning til Poul Ulsøe, tidl. formand for Håndværksrådet og DS Håndværk & Industri (nuværende æresmedlem i DS, red.) eller ham selv. Samtidig efterlyste Fleming Frederiksen svar fra Jim Stjerne Hansen på, at han som nyvalgt næstfor-mand i Håndværksrådet nu skal forsvare, at han i sin fremtidsplan har planer om at beskære DS’ kontingent til Håndværksrå-det med 50 procent.

»Er det noget, man i Håndværksrådet ser positivt på? At næstformanden har den holdning,« spurgte han.

Hertil svarede Jim Stjerne Hansen:»Vi lagde nogle skøn ind i fremtids-

planen, i øvrigt også i forhold til service over for lokalafdelingerne. I forhold til Håndværksrådet har vi efterfølgende få-et mange poster, næstformandsposten og repræsentation i regeringens vækstforum og dermed mere indflydelse. Det er ikke uvæsentligt, og det har ændret holdnin-gen. Ligeså vel som med DS-bladet, der også var budgetlagt med en besparelse, men hvor vi nu har lavet et kommunika-tionsudvalg.«

Anders Haahr Jensen, medlem af ho-vedbestyrelsen, understregede, at en stort set enig hovedbestyrelse er enig om at indstille Jim Stjerne Hansen til genvalg. At en kritik af Jim Stjerne Hansen derfor også er en kritik af hovedbestyrelsen, der står bag de seneste års planer, som skub-ber DS fremad i den rigtige retning og væk fra krisen:

»Medlemmer af DS er ret tilfredse. Vi har set mange konkurser, men meget få udmeldinger på grund af utilfredshed med DS. For at nå et godt økonomisk re-sultat i 2012 kræver det stor vilje til at la-ve besparelser og rationaliseringer og ud-nytte de demokratiske muligheder, Jim sammen med hovedbestyrelsen har til at få skabt en mere moderne organisation.«

Bo Ulsøe, medlem af bestyrelsen i Horsens & Omegn:

»Den forgangne periode har væ-ret kendetegnet ved, at det først er, når spanden er væltet, at vi begynder at reagere. Vi er ikke proaktive nok. Vi er ikke frem-adrettet nok. Vi skal åbenbart først have røde tal, have en kri-se og noget ballade, før vi tager os sammen og kommer fremad. Det vil jeg gerne anmode om, at vi laver om på uanset hvem, der bliver formand. Vi bør finde en bedre måde at informere hinan-den på, så vi ikke ender i rygter og gisninger. Det har vi for me-get af i dag. Der skal mere speed på nogle processer, så vi kan træffe nogle beslutninger, og vi skal have en bedre beslutnings-dygtighed fremover.«

Chr. Bille Larsen, medlem af hovedbestyrelsen:

»Jeg har ind imellem været virke-lig kritisk over for vores nuværen-de formand, men jeg er også me-get begejstret for det samarbejde, vi har i dag i hovedbestyrelsen, i forretningsudvalget og i forhold til sekretariatet. Vi har ikke be-hov for at skifte mellem to, hvor der ikke er nogen forskel. De vil begge det bedste for foreningen. Ingen tvivl om det, men vi har en formand, der har kasketten på, og det hele kører. Der skal ikke bru-ges tid mandag morgen på at rette ind med en ny kurs. Vi skal videre ad den vej, vi er på. Derfor gen-valg af Jim med så stor majoritet, som det overhovedet er muligt.«

Niels Peter Ogstrup, formand for lokalafdeling Østjylland:

»Vi synes, at Jim sammen med hovedbestyrelsen skal have lov til at gøre det arbejde færdigt, som er sat i værk. Som vi ser det, er DS et velsmurt maski-neri, sekretariatet er et vel-smurt maskineri, og DS er på vej i den rigtige retning. Derfor kan vi kun anbe-fale et genvalg af Jim.«

” Det her drejer sig decideret om et valg mellem to ledelses-former. Den ene er den diplomatiske metode. Den anden er Flemings metode.”Per Poulsen, formand for lokalafdeling Skive, Viborg & Omegn


DS skal være attraktiv for andre brancherForeningens økonomiske situation prægede formandsberetningen på generalforsamlingen, men blikket er også rettet fremad i forhold til at udvide foreningen med medlemmer fra andre brancher.

Fra brølende opsving til en global finanskrise, der rystede de fleste af medlemsvirksomhederne i DS Håndværk & Industri.

Økonomien var hovedtemaet i den beretning, som landsformand Jim Stjerne Hansen aflagde for generalforsamlingen i Horsens den 17. og 18. juni.

»I DS Håndværk & Industri hænger vores økonomiske situation helt uløseligt sammen med vores medlemsvirksomheders. Når det går godt hos jer, går det godt hos os og omvendt. Og på den bag-grund har de sidste 6 år også budt på store udfordringer både hos os politikere og hos de ansatte.

Det er efterhånden 3 år siden, vi søsatte den strategiplan, vi sta-dig kører efter. Stabilt og solidt har vi slået fast, at vores medlem-mer er i centrum for alt vores arbejde,« sagde Jim Stjerne Hansen i åben erkendelse af, at besparelserne i den såkaldte fremtidsplan har gjort ondt flere steder i foreningen, at især det seneste års po-litiske diskussioner har handlet om økonomi og besparelser. Om-vendt ser den økonomiske situation for foreningen ikke længere helt så dyster ud, som den gjorde for bare få måneder siden.

»Besparelser er stadig helt nødvendige for, at vi i de kommende år kan stå med en trimmet organisation, der er tilpasset nye krav og udfordringer fra vores medlemsvirksomheder og fra vores om-verden i øvrigt.«

Han gav det politiske system i DS Håndværk & Industri en stor del af æren for, at det nu går den rigtige vej.

»Finanskrisen har naturligvis berørt os, men alt i alt er vi på vej i den rigtige retning igen. Ikke mindst takket være stor opbakning til fremtidsplanen i det politiske system, en stor indsats fra sekreta-riatet samt jeres konstruktive tilgang til løsning af de udfordringer, som altid vil være en del af en forenings liv.

I den kommende tid vil vi – også men ikke kun på grund af den økonomiske situation – se særligt grundigt på, hvor vi kan udvide

vores forening med nye medlemmer fra andre brancher, der ligger tæt op ad vores kerneområder. Vi er allerede i gang og har optaget medlemmer fra de såkaldte forsyningsvirksomheder, men der vil også komme andre til.

Jo flere medlemmer vi har, jo stærkere er vi både økonomisk men naturligvis også politisk,« påpegede Jim Stjerne Hansen.

Blandt en række mærkesager i det forløbne år, var administra-tive byrder, kommunale affaldsgebyrer m.m. samt DS’ direkte op-gør med den jyske energimastodont Trefor og andre forsyningssel-skabers forretningsmetoder over for private installatører. Aktuelt er foreningen gået kraftigt ind i kampen mod uautoriserede vvs-installatører:

»Emnet er særdeles væsentligt. Som det er nu, er det op til in-stallatørerne at anmelde de »uautoriserede« til Sikkerhedsstyrel-sen, og installatørerne skal også frembringe det nødvendige be-vismateriale. Men vi mener ikke, at installatører skal optræde som detektiver, så de regler skal vi have lavet om.

I marts havde vi møde med Sikkerhedsstyrelsen om arbejdet med overtrædelsessager. Arbejdet mod dem, der bryder reglerne, er ikke synligt over for installatører og organisationer, og dermed har det ikke den nødvendige præventive effekt.

Vi ønsker også større informationsindsats over for forbrugerne. For det kan ikke være rigtigt, at de autoriserede skal bruge deres energi på at overbevise forbrugerne om, at de skal bruge autori-serede vvs-installatører. Vi arbejder derfor hårdt på at synliggøre installatørernes autorisationsområde over for forbrugerne ved for-skellige tiltag. Vi skal have forbrugerne til at efterspørge de autori-serede installatører, og vi har stor fokus på området.«

Hele Jim Stjerne Hansens skriftlige beretning kan læses på www.ds-net.dk > Aktuelt > Generalforsamling 2011.

Af Ole Andersen


Tryk på DS-sekretariatet

En stor del af medlemsvirksomhederne er på vej ud af krisen. Ifølge DS Håndværk & In-dustri er de værste konsekvenser af krisen, ifølge statistikkerne, ved at være overstået, li-gesom tendenserne i medlemskredsen siger det samme. Diverse besparelser og effektivi-seringer har medført en langt bedre indtjening i en lang række virksomheder.

En gennemgang på DS’ generalforsamling viste et betydeligt aktivitetsniveau med øget kontakt til medlemmerne og nye opgaver for de ansatte i DS-sekretariatet i Odense. Bl.a. begrundet med krisens afslutning, færre konkurser og flere ansættelsesspørgsmål til DS’ juridiske afdeling.

Opgavernes karakter i sekretariatet handler bl.a. om øgede krav til dokumentation in-den for en række områder som bygningsstål, underleverandørarbejde i industrien og køl. Samtidig er der fortsat mange medlemsvirksomheder, der skal ejerskiftes, ligesom der er markant fokus på effektivisering af forretningsgange og produktion. Krisen har fremmet behovet og ønsker i medlemskredsen om strategisk udvikling og styrket salg.

Også kommunikationen med medlemsvirksomheder er i vækst. Det gælder også i for-hold til virksomheder uden for medlemskredsen. Medlemmer stiller krav om hurtig og let tilgængelig information, der skal nem at finde og bruge. Det giver tryk på DS’ hjem-meside www.ds-net.dk. 2.500 virksomheder modtager hver torsdag et nyhedsbrev, og det bliver læst.

Ligesom de to foregående år lag-de den generelle økonomiske af-matning også i 2010 en dæmper på virksomhedernes markeds-føringsbudgetter og dermed og-så annoncetilgangen i trykte og elektroniske medier. Det ramte også DS-bladet, der ikke nåede sine budgetterede forventninger for annonceomsætningen, hvil-ket også præger årets regnskab.

Annoncesalget for indeværen-de år er på nuværende tidspunkt foran sidste års salg på samme tidspunkt, oplyste DS-bladets formand Jørgen Hansen på DS’ generalforsamling i Horsens.

DS-bladets bestyrelse beslut-tede i 2010 at skifte annonce-bureau med henblik på at øge annonceomsætningen blandt ek-sisterende og nye annoncører. Rosendahls Mediaservice tager over pr. 1. august i år. Det er be-styrelsens opfattelse, at DS-bla-dets udgivelsesfrekvens med 15 udgaver årligt skal fastholdes trods de nuværende konjunktu-rer, og at bladet så vidt muligt ik-ke skal følge andre forenings- og fagblade, som i de seneste år og i vid udstrækning har skåret ned på antallet af udgivelser. Med 15 udgaver årligt ønsker DS-bladets bestyrelse at fastholde sin offen-sive profil med et blad til med-lemmer og andre abonnenter hver tredje uge, ligesom antal-let af udgivelser også vil afspej-le det høje aktivitetsniveau i DS Håndværk & Industri.

Post Danmark rystede i for-året uden varsel landets fag- og foreningsblade med en drama-tisk stigning i portoudgifterne allerede fra 1. august i år. For DS-bladets vedkommende en portoforhøjelse på 32 procent.

Af Ole Andersen

DS-bladet

Af Ole Andersen

Poul Ulsøe, B. rustfrit Stål A/S i horsens, tidligere formand for håndværksrådet og DS håndværk & Industri og nuværende æresmedlem, holdt traditionen tro en lille tale med et historisk tilbageblik ved festmiddagen lørdag aften efter generalforsamlingen.


»Den Gyldne Ambolt« til MejlbyAgro

Ved DS Håndværk & Industris generalforsamling den 17. og 18. juni modtog virksomheden MejlbyAgro A/S erhvervsprisen »Den Gyldne Ambolt«.

Virksomheden ligger i Mejlby lidt uden for Aars, og den ledes og ejes af brødrene Preben og Torben Poulsen.

MejlbyAgros eksistens kan spores helt tilbage til 1600-tallet som den lokale smedje, der tog sig af skoning af heste, reparation af plovskær og alt andet smedearbejde for egnens landmænd. Da der kom rindende vand til gårdene, blev vvs-arbejde også en del af firmaets aktivitetsområde, og det er det stadig i dag. I 1951 star-tede de nuværende ejeres far Søren Poulsen i det små med salg af landbrugsmaskiner og traktorer.

Ved et generationsskifte i 1993 overtog brødrene Preben og Tor-ben Poulsen virksomheden i Mejlby, og i 1997 købte de en konkur-rerende virksomhed i Brønderslev, så virksomheden nu har to stort set lige store afdelinger.

I dag er MejlbyAgro en solid virksomhed med 41 ansatte. Om-drejningspunktet er på bedste nordjysk vis stabilitet og troværdig-

hed. Men det er bestemt ikke det hele. MejlbyAgro er meget mere end bare en lokal maskinforretning. Det er i ordets bogstaveligste forstand en driftig virksomhed med engagerede medarbejdere, der forener drengedrømmen om de store grønne traktorer med profes-sionel virksomhedsdrift.

MejlbyAgro er Danmarks bedst sælgende John Deere-forhand-ler, og der udvides netop nu med flere kvadratmeter til både kon-tor og butik. Men det er naturligvis ikke salg af traktorer alt sam-men. Der er værksted, lager, 10 biler til montørerne, speciale i både landbrug og have&park, vvs-autorisation og egenfremstilling af maskiner.

Og som noget nyt er der – helt i tråd med udviklingen også på dette område – en web-shop med alt fra værktøj til beklædning og grønne John Deere legetøjs-traktorer i størrelser, der passer til drenge i alle aldre.

DS Håndværk & Industri ønsker Preben og Torben Poulsen og de ansatte på MejlbyAgro et stort tillykke med »Den Gyldne Ambolt«.


Årets lærlingPå DS Håndværk & Industris generalfor-samling modtog bygnings- og landbrugs-smed Thomas Læbel årets lærlingepris.

Thomas er udlært smed hos Kestrup Smede- & Maskinforretning ved Hader-slev.

I virksomhedens indstilling til prisen står der blandt andet:

»Thomas startede som arbejdsmand i firmaet. Han havde store vanskeligheder ved at læse, skrive og regne, så vi var i tvivl om, hvorvidt han ville kunne leve op til kravene. Men jeg skal lige love for, at han gjorde vores tvivl til skamme. Her var der tale om en topmotiveret lærling med ambitioner. Thomas blev tilbudt at gå op til svendeprøven før tid, og det var ikke no-get dumt valg, for han endte med topkarak-teren 12 og blev herudover udnævnt til hol-dets bedste elev.

Thomas er en smed med både overblik, faglig dygtighed, pålidelighed og sidst

men ikke mindst viljen til at samarbejde og lære fra sig. Hans kyndige og positive væsen gør, at han hurtigt vinder både kun-ders og samarbejdspartneres tillid.«

Også på skolen var de begejstrede for Thomas Læbel. I sin udtalelse skriver Mo-gens Tastesen fra EUC Syd i Tønder:

»Thomas har gennem alle skoleforløb og ikke mindst til svendeprøven udvist stor hjælpsomhed ikke kun over for sin gruppe-kammerat men i høj grad også over for de andre elever på holdet. Han er fagligt me-get dygtig, udviser stor akuratesse og har et overblik, der betyder, at der altid har væ-ret tid til at hjælpe, når kammeraterne har haft brug for en ekstra hånd.«

Thomas Læbel er efter endt læretid ble-vet fastansat hos Kestrup Smede- & Ma-skinforretning.

DS Håndværk & Industri ønsker Tho-mas Læbel et stort tillykke med guldme-daljen.

” Thomas er en smed med både overblik, faglig dygtighed, pålidelighed og sidst men ikke mindst vil-jen til at samarbejde og lære fra sig. Hans kyndige og positive væsen gør, at han hurtigt vinder både kunders og sam-arbejdspartneres tillid. ”


Godt begyndt er halvt fuldendt!

Ønsker du også et bedre overblik over dit firmas økonomi?Er du håndværker, vvs’er, smed, murer, elektriker, tømrer, maler eller lignende, så har e-conomic en løsning, der kan give dig et bedre økonomisk overblik. e-conomic er et onlinebaseret regnskabsprogram, som er meget enkelt at benytte, uanset om du ønsker at arbejde via din pc, iPad, iPhone eller Android-telefon. Samtidig er der fri adgang til dit regnskab for din revisor.Med projektstyringsmodulet får du fuldt overblik over igangværende og afsluttede opgaver, og du får styr på, hvad der kan faktureres og hvordan arbejdstiden bliver brugt.På www.economic.dk kan du læse meget mere om, hvorfor mere end 34.000 firmaer i dag arbejder “The e-conomic way®”

Godt begyndt er halvt fuldendt!

Kontakt os på tlf. 8820 4840 eller [email protected]

Prøv e-conomic Gratis i 14 dage og kom rigtigt i gang for blot kr. 152,- ekskl. moms om måneden.

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840

»Vandmålere i private husstande kan have store målefejl ved va-rierende vandforbrug« var en påstand, som blev fremsat i 2008 og som byggede på eksperimenter foretaget af private forbrugere. Dette var anledningen til at Flowcenter Danmark, der er etableret som et samarbejde mellem Force Technology og Teknologisk In-stitut, i 2010 iværksatte en undersøgelse, for at afklare omfanget af vandmåleres fejlvisning under et varierende forbrugsmønster.

Resultatet af denne undersøgelse foreligger nu og viser, at måle-fejlen ved et varierende forbrug, svarende til et normalt forbrugs-mønster, er lille i forhold til de gældende krav til vandmålere i drift. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at større målerfejl kan forekomme ved bevidst fremprovokering.

Påstande om store målefejl ved varierende vandforbrug

I 2008 blev der flere steder i pressen fremsat påstande om, at vand-målere installeret i private husstande kunne udvise store målefejl ved varierende forbrug. Disse påstande byggede på eksperimenter foretaget af private forbrugere. Eksperimenterne blev udført ved gentagne gange at tappe en bestemt vandmængde i et målebæger og lukke abrupt for vandet mellem hver aftapning. Eksperimen-terne viste, at målefejlen kunne være op til 5-6 gange. En efterføl-

gende online debat viste, at disse observationer ikke var enkeltstå-ende. Et vandforsyningsselskab iværksatte derfor nogle tests for at efterprøve disse påstande. Forsyningsselskabet fandt ligeledes fejlvisninger, når vandmålerne blev udsat for et stærkt varierende forbrugsmønster, hvilket førte til et ønske om en mere tilbundsgå-ende undersøgelse.

Videnskabelig undersøgelse af målenøjagtigheden

Flowcenter Danmark indledte således i 2010 en række undersø-gelser af vandmåleres måleevne under varierende forbrug med henblik på at afklare problematikkens omfang og estimere, hvor meget den eventuelle forringede måleevne spiller ind på en gen-nemsnitlig dansk hustands årsforbrug. Arbejdet blev udført som et samarbejde mellem Flowcentrets partnere, Teknologisk Institut og FORCE Technology.

Flere oplysninger kan findes i undersøgelsesrapporten, der er tilgængelig på Flowcenter Danmarks hjemmeside www.flowcen-ter.dk. Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til Anders Niemann (Teknologisk Institut), e-mail: [email protected], tlf.: 72202884 eller Michael Møller Nielsen (FORCE Technology) e-mail: [email protected], tlf.: 43267108.

Måler vandmåleren rigtig?


STrATeGI Af Kim Ottobrøker Justesen

Fra smedje til storindustriEn driftig familie har gennem generationer formået at udvikle og tilpasse familievirksomheden til de stigende krav, samfundet efterspørger. Senest har brødrene Anders og Thomas Vølund hentet viden udefra, blandt andet gen-nem sparring med Væksthus Sjælland og ved at ansætte en videnpilot.

Den meget specielle svejselugt møder én, som man træder ind i den store hal. Store monstrøse maskiner på begge sider af de gule striber på gulvet fortæller, at her pro-duceres maskindele med de nyeste metoder.

Vi er på besøg hos A. Vølund & Søn A/S i Kalundborg, en familieejet virksomhed med 28 ansatte, som har eksisteret siden 1853, og ejet af familien Vølund gennem 6 generationer. Den ledes i dag af brødrene Anders og Thomas Vølund.

En familie med jernvilje

Anders Vølund fortæller, at det hele starte-de med hans forfaders smedje. Den lå sam-me sted som virksomheden ligger i dag. At det var en smedje som startede det hele, kan være svært at forstå, da Anders Vølund viser rundt på fabrikken. Der er langt fra heste-sko til de avancerede computerstyrede ma-skiner, der kyndigt betjenes af de koncen-trerede medarbejdere i blåt arbejdstøj.

Men virksomheden har også mærket den globale konkurrence – og taget den til sig.

I en tid der er hård for produktionsfabrik-ker, har Vølund brødrene alligevel formå-et at vende udviklingen til deres fordel. De har været omstillingsparate, og har søgt in-put udefra til at forme virksomheden til de udfordringer en global økonomi byder på. Det har de vel at mærke gjort, uden at flyt-te den traditionsrige virksomhed tættere på København eller til udlandet.

»Der er mange der tænker, at Kalundborg ligger langt væk, men Kalundborg er et stort industriområde,« fortæller Anders Vølund.

Samarbejde med Væksthus Sjælland

»Vi har ikke bare ventet på tingene skulle ske. Vi har gjort noget for det,« fortæller Anders Vølund. Et af de skridt var en an-søgning til projektet Attraktive Virksomhe-der hos Væksthus Sjælland.

»Væksthuset har været drivende som sparringspartner. De sagde ’prøv at gå den-ne vej’ og ’har I overvejet dette’ og så vide-re. Meget af det de sagde, har vi brugt og ta-get til os,« forklarer Anders Vølund.

Væksthusets konsulenter er sparrings-partnere, som kan være med til at tænke ud af boksen. Hos A. Vølund & Søn A/S var vækstkonsulenterne med til, at Vø lund-brødrene fik et sæt friske øjne på virksom-heden.

»Meget af det der kom ud af det, var helt andre øjne på virksomheden. Vel at mærke nogle øjne, som ikke var inden for branchen. De havde ikke specifik forstand på det vi la-ver i værkstedet, men de kunne se med for-retningsøjne på hele virksomheden.«

A. Vølund & Søn og væksthusets konsu-lenter fik et projekt op at stå, og der blev fra starten af sat en række forventninger op.

»Man skal være villig til at gøre en ind-sats, når man går ind i sådan noget. Vi har brugt rigtig mange timer på det projekt. Man skal være klar til at de vil se og gen-nemrode alt – altså i gåseøjne,« siger An-ders Vølund med et glimt i øjet, og fortsæt-ter:

»Det er ikke fordi de vil snage, men til hvert møde skulle vi forberede os, lave præ-


sentationer, fortælle hvordan vores kunder så ud, fordeling og procenter og så videre.«

Fire jern i ilden

De mange møder satte nye tanker i gang hos brødrene, der på mange områder fik en helt anden vinkel på virksomheden.

»Det de også gjorde, og det var en lang proces i sig selv, var at få defineret præcist hvad vi kan og hvad vi er gode til.«

A. Vølund & Søn A/S fandt ud af, at ho-vedparten af det de lavede, kunne inddeles i fire hovedområder. Fire områder som nu er en del af deres salgsstrategi.

En anden ting Væksthus Sjælland og A. Vølund & Søn A/S kastede sig over, var virksomhedens organisation.

»Vi vidste godt hvad de svage sider var. Det var salg og marketing. Vores opskrift dengang var, at vi ville have en sælger ind i firmaet. Væksthus Sjælland fortalte, at vi skulle starte på en anden måde. Vi skulle have en bedre opdeling af hvem der gjorde hvad. Det analyserede vi på. Dermed end-te vi med den konstruktion vi har i dag,« fortæller Anders Vølund, der i dag står for virksomhedens salg, mens hans bror, Tho-mas, står for produktionsdelen.

Ansætter videnpilot

Brødrene Vølund har siden fået mere blod på tanden. Anders Vølund erfarede, at salg og markedsføring var et område der tog rig-tig meget af hans tid, og samtidig fandt de

FaktaA. Vølund & Søn A/S er en familie-virksomhed gennem seks genera-tioner. Den har siden 1853 været placeret samme sted i Kalundborg. I 1959 gik virksomheden fra at udføre smedearbejde i landbruget til at være leverandør til industri-virksomheder.

A. Vølund & Søn A/S drives i dag af brødrene Anders og Thomas Vølund, og selvom de har over-taget virksomheden fra deres far, henning Vølund, arbejder henning Vølund stadig i virksomheden med udarbejdelse af tilbud som projekt-leder og svejsespecialist. han fun-gerer også som sparringspartner, da hans mange års erfaring stadig er efterspurgt.

A. Vølund & Søn A/S producerer især inden for følgende fire områder:• håndteringsudstyr og maskiner• Fastgørelses- og løfteudstyr• Trykbeholdere og højtemperatur

komponenter• Industrielle og mekaniske

komponenter

Fakta: Videnpilot-ordningen Videnpiloter er et tilbud til små og mellemstore virksomheder om ansættelse af en højtuddannet medarbejder. Virksomheder med mellem 2 og 100 ansatte kan få tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder – en videnpilot.

ud af, at der var god mening i at styrke virk-somheden med en ISO-certificering. Derfor ansatte de en videnpilot.

»Det første Anette (videnpiloten, red.) gjorde, var at tage fat på ISO-certificerin-ger. Der var et spring fra de 80 procent vi havde, og til de sidste 20. Det kræver mange ressourcer og meget arbejde,« fortæller An-ders Vølund.

»Når Anette bliver færdig med ISO-cer-tificeringen, skal hun koncentrere sig om salg og markedsføring. Det er i erkendelse af, at uanset hvor gerne jeg vil stå for salg og markedsføring, så kan jeg ikke klare det alene,« siger Anders Vølund, og kan godt se, hvor videnpiloten skal sættes ind efter endt ISO-certificering.

»Hele forarbejdet med at finde kunderne og lave aftalerne, altså finde de rigtige kun-der og lave de rigtige aftaler, er et kæmpe arbejde. Det tager rigtig lang tid, at have de rigtige materialer og præsentationer med, der er relevant for den enkelte kunde,« si-ger Anders Vølund om videnpilotens frem-tidige opgaver.

Om fremtiden for videnpiloten i firmaet, og om der er overhovedet er mulighed for en permanent stilling, siger Anders Vølund:

»Det vil jeg håbe. Foreløbig er hun er her i 12 måneder på videnpilot-ordningen, men vi forventer ikke andet, end at det kan ge-nerere så meget forretning, at der bliver en permanent stilling. Det er en helt klar for-håbning.«

VarmforzinkningBlæserensning – malingMaling af varmforzinkede stålkonstruktionerBlæserensning – metallisering - malingVore biler kommer over hele landet

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning

Fasterholt · Ferritslev · Køge Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Ring og få brochure tilsendt


STrATeGI

Danmark er et alternativ til udflytningHvis virksomhederne investe-rer i mere komplekse anlæg og systemer sideløbende med de rette forandringer i ledelse og organisation, opnår de kvante-spring i produktivitet og kon-kurrenceevne.

Industriproduktion i Danmark er et løn-somt alternativ til at flytte til Østen, hvis virksomhederne i blandt andre metalbran-chen satser på avanceret automatisering og optimerer teknologien.

Projektet AIM – Avanceret Automation Investerings Model – dokumenterer fæno-menet. Projektpartnerne Industriens Fond,

Copenhagen Business School, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Eltronic og Teknologisk Instituts Center for Robot-teknologi samler metoderne og tankerne i et værktøj, som kombineret med økonomi-ske modeller kan hjælpe danske virksom-heder til at optimere automationen.

Med produktion og udvikling forsvin-der de innovative kompetencer og know-how om produkter og processer, som dan-ske virksomheder og deres ansatte har akkumuleret på tværs af metalvirksomhe-dernes afdelinger ved årtiers arbejde.

Fordi lønniveauet i Danmark ikke kan konkurrere med eksempelvis Vietnams, skal danske virksomheder automatisere for at kunne konkurrere. Hvis virksomhe- FAKTA

Industriens Fond udvikler og støtter innovative, inspirerende og økonomisk bæredygtige initiativer, der styrker dansk erhvervslivs – og i særdeleshed industriens – konkurrenceevne. Fonden har en formue på næsten 4 milliarder kroner og går hvert år ind i projekter med cirka 100 millioner kroner.

Læs mere om projektet: www.teknologisk.dk/aim

Læs mere om projektpartnerne: www.industriensfond.dk www.aau.dk www.sdu.dk www.cbs.dk www.eltronic.dk www.teknologisk.dk/robot

Stor interesse for deltagelse blandt DS-virksomhederHovedparten af de virksomheder, som har haft besøg af DS Håndværk & Industri og Teknologisk Institut ønsker at være med i projektet.

Projektudvikler Steen Harder Ulrich-sen fra Teknologisk Institut og smede-konsulent Steffen Mose, DS Håndværk & Industri, har i foråret besøgt en række DS-virksomheder med tilbud om deltagelse i teknologiprojektet kaldet AIM (Avanceret Automation Investerings Model). Projek-

tet er finansieret af Industriens Fond, hvil-ket betyder, at det er gratis for virksom-hederne, som kun skal bidrage med egne resurser.

Ønsker I som virksomhed at få et uforplig-tende besøg om virksomhedens mulighe-der i dette projekt, er I velkommen til at kontakte Steffen Mose på 6317 33 69, DS Håndværk & Industri.

derne investerer i mere komplekse anlæg og systemer sideløbende med de rette for-andringer i ledelse og organisation, opnår de kvantespring i produktivitet og konkur-renceevne – ud over et opdateret og frem-tidssikret produktionsapparat og mindre nedslidning af de ansatte.

AIM er åben for alle virksomheder uanset størrelse, beliggenhed, branche og automationsgrad. Virksomhederne kan deltage i projektet ved at henvende sig til Teknologisk Instituts Center for Robottek-nologi.

JUrAAf Christian h. M. Mikaelsen, Advokat, DS håndværk & Industri

Konkursloven – markante ændringer med nye mulighederNye regler er et kærkomment tiltag for mange nødlidende virk-somheder, som i disse tider risikerer at blive ofre for finanskrisen, hvis ikke der hurtigt og effektivt tages fat i problemerne.

Med en nylig lovændring i konkursloven, hvorefter reglerne om betalingsstandsning og tvangsakkord bortfalder, sker der mar-kante ændringer. Ved lovændringen ind-føres der et kapitel i konkursloven om re-konstruktion af insolvente virksomheder. Lovændringerne bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009. Formålet med de nye regler er at forbedre overlevelses-mulighederne for virksomheder i økono-miske vanskeligheder.

Både som leder af en virksomhed og som kreditor i en virksomhed er det vig-tigt at kende til de nye regler om rekon-struktion.

De nye regler lægger op til og understøt-ter en aktiv rolle fra kreditorernes side, og en virksomheds ledelse bør have kendskab til de muligheder, der er forbundet med re-konstruktion i tilfælde af, at virksomhe-den/kunden er i økonomiske vanskelighe-der.

Samtidig ophæves konkurslovens kap. 2 om betalingsstandsning. Baggrunden herfor har været en massiv kritik af reg-lerne om betalingsstandsning, da de ikke i tilstrækkelig grad medførte, at nødliden-de – men dog levedygtige – virksomhe-der kunne fortsætte. Muligheden for beta-lingsstandsning har snarere været anvendt som et forstadium til konkurs end et forsøg på rekonstruktion.

En af de mest markante ændringer i forhold til de tidligere regler om beta-lingsstandsning er, at både skyldner og en kreditor kan tage initiativ til rekonstruk-tionen. Afgiver skyldneren ikke samtykke hertil, skal kreditorerne dog stille betryg-gende sikkerhed for omkostningerne i for-bindelse hermed.

Ved rekonstruktionens påbegyndel-se udpeges en rekonstruktør (ofte en ad-

vokat) og en tillidsmand (ofte en revisor), der i samarbejde med skyldneren skal for-søge at danne en rekonstruktionsplan for virksomheden, der samtidig danner ram-men for det videre arbejde. Rekonstruk-tionsplanen skal indeholde et forslag til, hvordan rekonstruktionen skal gennem-føres, og planen skal inden fire uger fore-lægges virksomhedens kreditorer i et mø-de. Er skyldneren en juridisk person, kan skifteretten beslutte, at rekonstruktøren overtager ledelsen, hvorved rekonstruktø-ren indtræder i virksomhedens rettigheder og pligter.

De nye regler indeholder ingen mini-mumskrav til kreditorernes dividende, men de enkelte kreditorer kan under re-konstruktionsforløbet stemme imod et di-videndeforslag.

En rekonstruktion løber som udgangs-punkt i 6 måneder, hvorefter kreditorerne skal stemme om selve rekonstruktionsfor-slaget. Fristen kan dog forlænges med op til 4 måneder, såfremt der er enighed her-om. Herved imødekommes et af de største kritikpunkter ved de tidligere regler om betalingsstandsning. Efter de tidligere reg-ler, kunne betalingsstandsningen foregå over 12 måneder, hvilket dog i praksis of-te blev forlænget ved åbning af en tvangs-akkord ved betalingsstandsningens udløb. Det helt afgørende kriterium for succes er hurtig indgriben, hvilket i den grad opfyl-des ved de nye regler.

Som noget nyt kan rekonstruktion – ud-over tvangsakkord – udmunde i en virk-somhedsoverdragelse. Der er desuden mulighed for at anvende en kombina-tion heraf. Er ovenstående ikke muligt, må virksomheden undergives konkursbe-handling. Kreditorerne kan under forløbet beslutte, at rekonstruktionen skal ophø-

re, hvilket ligeledes medfører konkursbe-handling.

Reglerne må siges at være et kærkom-ment tiltag, da utrolig mange nødlidende virksomheder i disse tider risikerer at blive ofre for finanskrisen, hvis ikke der hurtigt og effektivt tages fat i problemerne.

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17



ArBeJDSMILJØ Af Finn Christensen, Avidenz

Når støjen rammer– støj, akustik og hørelse

De skadelige virkninger af støj – indflydelse på helbredetStøj kan medføre høretab og tinitus. Man oplever i starten at have besvær med at se tv sammen med familien, fordi man ikke kan høre, hvad der foregår p.g.a. lydstyr-ken. Andre oplever besvær med at høre i forsamlinger, fordi baggrundsstøjen ople-ves meget forstyrrende. Det er svært at føl-ge med i samtaler, og man må ofte bede folk gentage det, de lige har sagt – det fø-les pinligt. Denne tilstand medfører me-get ofte social isolation. Støj kan også medføre stress, forhøjet blodtryk og ud-præget træthed.

I virksomheder kan støj være med-virkende til større risiko for ulykker og et større sygefravær. Der er derfor god grund til at forebygge støjskader.

For at kunne forebygge støjskader og de risici, der måtte være, er det vigtigt at ken-de til årsagerne til støjen, men lige så vig-tigt er det at vide, hvorledes man forebyg-ger støjskader.

Hvad er lyd, og hvad er støj?

Når lyd er uønsket, kaldes det støj, som f.eks. den lyd der skader, irriterer eller for-styrrer. Lyd opfattes forskelligt, hvorfor der til tider er uenighed om, hvor grænsen går, for det man kalder støj. Taler man om støj, der skader hørelsen, er skaden lige stor, om det er god musik, eller en maski-ne der larmer.

Ikke alle mennesker har den samme ri-siko for at få høreskader. Nogle får lette-re skader end andre, og desværre findes der ikke nogen metode til at påvise risi-


koen for den enkelte. Høreskader opdages derfor som regel først, når skaden er sket.

Dæmpning af lyd og støj ved akustisk regulering – lokaler og maskiner

Ved valg af materialer og konstruktions-principper kan man regulere lydens udbre-delse i et lokale. Ved tilstedeværelse af lyd i det lave frekvensområde må også byg-ningskonstruktioner, som vægge og lofter, udformes under hensyn til de akustiske egenskaber, man ønsker af bygningsdelen.

Et lokales akustik kan bl.a. udtrykkes ved dets efterklangstid, som er den tid (se-kunder), som det tager en afbrudt lydkilde at falde 60 dB. Jo større absorption af ly-den, desto kortere er efterklangstiden, og derfor et bedre lokale m.h.t. oplevelsen af støj.

Ønsker man at isolere en lydkilde – f.eks. en maskine - og helt forhindre ly-dens udbredelse, skal lydkilden indkapsles i en konstruktion, der isolerer lyden. Det kan også være nødvendigt at isolere lydkil-den helt fra gulvet med svingningsdæmpe-re eller egen fundament i gulvet.

Hvad er støjniveauet?

Det er svært og næsten umuligt selv at vur-dere, hvornår man har en støjbelastning på en arbejdsdag på 80 dB(A), som er græn-seværdien for, hvornår man som medar-bejder skal tilbydes en høreundersøgelse. En støjkortlægning giver et overblik over de støjkilder, der er i virksomheden, og hvilken støjbelastning medarbejderne er udsatte for. På baggrund af en støjkort-lægning er virksomheden i stand til at foretage de rigtige tiltag for at opnå en optimal støjdæmpning.

Høreundersøgelser.

Når medarbejderne udsættes for en dags-belastning på 80 dB(A), skal de tilbydes en høreundersøgelse. Formålet med en hø-reundersøgelse eller en høreprøve er at un-dersøge, om der er begyndende eller sik-ker hørenedsættelse hos medarbejderne. En høreprøve er en god metode til at mo-tivere med-arbejderne aktivt til at medvir-ke til dæmpning af støjen. Samtidigt er hø-reprøven en kontrol af, om indsatsen mod støj er tilstrækkelig – uanset om der er tale om støjdæmpning eller brug af høreværn.

Høreundersøgelser kombineret med individuel rådgivning giver en meget dy-

bere forståelse for den enkelte, således at man benytter høreværn, og giver endvide-re den enkelte en bedre forståelse for risi-koen for nedsat hørelse ved at opholde sig i støj.

Beskyttelse mod støj – værnemidler

Udover at anvende løsninger m.h.t. støj-dæmpning af lokaler og maskiner, kan selve arbejdsprocessen medføre, at det er nødvendigt at beskytte sig yderligere – med et høreværn.

Et godt høreværn er et høreværn, der beskytter mod den støj, man udsættes for, og et godt høreværn er et høreværn, der er behageligt at have på.

Der er to faktorer, som er væsentlige, når man skal vælge høreværn – Dæmpning og Bæretid. Af de to faktorer er det bæ-retiden, som er helt afgørende. Undlader man at bruge høreværnet i støjende om-givelser, hvor det er påkrævet, blot 10-15 min. om dagen, sker der større skade, end man skulle forvente. Et høreværn skal ik-ke dæmpe mest muligt, men tilstrækkeligt.

For at finde netop det høreværn, man syntes bedst om, er det vigtigt at prøve for-skellige modeller. Der findes som bekendt bl.a.:• Ørekopper• Ørepropper (engangs – flergangs)• Elektroniske høreværn• Individuelt tilpassede høreværn/form-

støbte høreværn.

Man kan ikke generelt anbefale ét høre-værn frem for et andet, idet der er stor for-skel på den støj, der er på virksomhederne, dæmpningsgrad og behov samt forskel på, hvad hver enkelt medarbejder foretrækker.

Hvad er støjbelastningen i virksomheden og hvordan kan høreundersøgelserne gennemføres?

Avidenz kan gennemføre en støjkort-lægning af virksomheden efter gælden-de regler. Denne støjkortlægning vil give fundamentet for at sikre den pligtige infor-mation af medarbejderne om høreskaden-de støj. Er der medarbejdere, der jf. reg-lerne skal tilbydes høreundersøgelser, kan Avidenz også tilbyde at gennemføre disse. De vil blive gennemført i virksomheden for at undgå forstyrrelser i produktionen og dermed spare tid – også til transport.

FaktaIfølge gældende lovgivning har en arbejdsgiver ansvaret for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at de ansatte er belastet med mindst muligt støj, der kan medføre risici. Ingen ansat-te må udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C).

Arbejdsgiveren skal sørge for, at den ansatte, der som gennemsnit over en arbejdsdag har en støjbe-lastning over eller lig med 80 dB(A) eller spidsværdier af impulser over eller lig med 135 dB(C), gøres bekendt med og instrueres om de risici som følger af den støj, de er belastet med, og om hvordan støjen kan minimeres mest muligt.

Ved dagsbelastninger på 80 dB(A) og derover skal medarbejderen tilbydes en høreundersøgelse.


eNerGI Af Ole Andersen

Prisvindende solfirma testet i Tyskland – og godkendtDer er endnu ingen færdige europæiske normer for luftsolfangere, men de er godt på vej. Virksomheden SolarVenti A/S del-tager i arbejdet med de nye normer, som det eneste firma fra Skandinavien. Det første anlæg som man testede på samtidig med normarbejdet er faktisk et SolarVen-ti-anlæg, så virksomheden har sat et kraf-tigt fingeraftryk på de kommende normer, som sandsynligvis vil bliver gældende for luftsolvarme i de fleste lande fremover.

Selvom normerne ikke er helt på plads har det tyske energiministerium tildelt So-larVentis solfangere et tilskud på 120€ pr påbegyndt m2, så det i praksis betyder 25-30 procent i tilskud. Over 30 SolarVenti-forhandlere i Tyskland spår et godt salg på den baggrund. Kun ét firma mere har op-nået dette tilskud tidligere efter en ældre særordning.

SolarVenti modtog sidste år DS Hånd-værk & Industris miljø- og energipris. Mil-jø- og Energiprisens formål er at anerkende en præstation og udvikling ud over det sæd-vanlige inden for miljø- og energiområdet. Prisen gives til en virksomhed, der har ud-viklet et produkt eller en proces, der sikrer en væsentlig bedre nergiudnyttelse og der-med lavere miljøbelastning.

SolarVenti producerer solvarmeanlæg og har i dag et verdensomspændende patent på et effektivt luftsolvarme-system i mere end 40 lande. Virksomheden producerer 6.000 solfangere om året, som sælges til 24 lande.

Gennem produktudvikling har Solar-Venti opnået optimal ydelse og minimal vedligeholdelse på panelerne. Systemet dri-ves udelukkende af solen uden tilslutning til el-nettet, og der er derfor ingen drifts-udgifter.

Virksomheden har netop indgået et tæt samarbejde med et større finsk firma, Kau-komarkkinat, som er en del af ASPO-kon-cernen. Den leverer klimaudstyr til over 100 installatørfirmaer i hele landet og øn-sker at supplere salget med SolarVenti. I parentes bemærket findes der over 500.000 hytter/fritidshuse i Finland, som er et af de primære områder for SolarVenti.

SolarVenti A/S leverer nu også virk-somhedens produkter via Danmarks stør-ste VVS-grossist Brdr. Dahl, som har ik-ke mindre end 2.800 installatørfirmaer på listen at levere til. Heraf er ca. 150 af disse særligt uddannede klimainstallatører

Såvel DTL som DTU er i færd med at foretage målinger og andet på SolarVentis produkter med henblik på at opbygge eks-pertise på området, som efter al sandsyn-lighed vil vokse meget de kommende år.

Solarventi modtog sidste år DS Håndværk & Industris miljø- og energipris. Her ses direktør Hans Jørgen Christensen samme med klima- og energiminister Lykke Friis og næstformand i DS Håndværk & Industri Henning Nielsen.


husstandsvindmøller vinder fremDS Håndværk & Industri er blevet sekretariat for Brancheforenin-gen for Hustandsvindmøller i Danmark.

DS Håndværk & Industri er blevet sekreta-riat for Brancheforeningen for Husstands-vindmøller, der afholdte temamøde og ge-neralforsamling i DS-huset i sidste måned. Det er to år, brancheforeningen afholdte sin stiftende generalforsamling. I dag er der 16 medlemmer, og ifølge foreningens formand Morten V. Petersen har forenin-gen siden stiftelsen får yderligere medvind i dens bestræbelser på at få husstandsvind-møllerne på markedet. Vindmøller som på sigt vil komme til at forandre det danske landskab og medvirke til at ændre energi-strukturen i Danmark.

»Målsætningerne ved foreningen be-gyndelse var at fastholde politikerne på energiforliget fra 2008, så der bliver lang-sigtede, ubureaukratiske og attraktive løs-ninger for borgerne. Vi skal i dialog med politikere og myndigheder og være med i beslutningsprocessen, så kan være med at fremme dansk energipolitik og tydelig-gøre de økonomiske og samfundsmæssige

Der er store perspektiver i arbejdet med at sikre en generel selvforsyningsret herhjemme, mener formanden for Brancheforeningen af Husstands-vindmøller, Morten V. Petersen.

eNerGI

fordele ved at opstille hustandsvindmøl-ler,« understregede Morten V. Petersen.

Han lagde op til en mere ekspansiv linie fremover i samarbejde med andre inden for solceller, solfangere og andre vedva-rende energiformer, der på en naturlig må-de kan etableres sammen med hustands-vindmøller.

»En væsentlig målsætning for os alle i foreningen, at der kommer en ændring på tilbageløbsordningen og den grænse på seks kilowatt, der er i dag. Det har været en grænse, der rammer skævt, og den er ikke hensigtsmæssig. Det må derfor være naturligt, at vi arbejder for en generel selv-forsyningsret. Det er der store perspekti-ver i såsom en ny industri, beskæftigelse, energibesparelser og nye eksportmulighe-der. Det gør jo heller ikke noget, at det vil gavne mange i f.eks. udkantsområder, som har et betydeligt økonomisk efterslæb i forhold til resten af landet.«


Af Ane Buch, adm. direktør, håndværksrådet

er håndværkeren klamphugger eller populær?Håndværkere er bedre end deres rygte. Det bekræfter en måling blandt over 10.000 boligejere.

Forleden dag var jeg i rigtig godt selskab. Jeg deltog i et spændende møde med 75 aktive og entusiastiske kvinder, der alle er medlemmer af organisationen Virk-somme Kvinder. På mødet fik jeg be-kræftet min erfaring om, at hvis man gerne vil diskutere, møde spændende og engagerede erhvervskvinder, ja så er det hos Virksomme Kvinder, man skal hen-vende sig.

Håndværkere i medierne

Jeg har af til mulighed for at holde op-læg for disse kvinder, og hver gang får jeg tankevækkende ideer og forslag med hjem. En af deltagerne spurgte mig denne gang, hvorfor man altid hørte historier i medierne om tumpede håndværkere. Hun kendte så mange dygtige og hårdtarbej-dende håndværkere, som slet ikke kunne kende sig selv i de uhyrlige historier, som man fx kan se i den populære TV-serie kaldet »Klamphuggerne«.

Nu ved jeg godt, at underholdnings-værdien i noget, der er gået galt, er langt større end i en succeshistorie. Men der kommer nu også meget godt fjernsyn ud af en anlægsgartner, der viser, hvad han eller hun kan få ud af en forsømt have. Men hvad er det sande billede af den dan-ske håndværker? Er det solstrålehistorien om den lykkelige villaejer, der får en dybt professionel bistand, eller opfatter den al-mindelige forbruger håndværkeren som en, der aldrig overholder en aftale og som leverer en ydelse, som man selv kunne have lavet bedre?

Det mener boligejerne

Det behøver jeg rent faktisk ikke at gis-ne om. Der er nemlig lige gennemført en analyse af ikke mindre end 10.000 vil-laejere af bladet Idenyt. Undersøgelsen viser, at over 90 % af villaejerne finder, at danske håndværkere i nogen, høj eller

endog meget høj grad er til at stole på. Og ikke nok med det, der er sket et mar-kant løft i tilliden til håndværkerne si-den de lavede den samme undersøgelse i 2008. Danske husejere er altså reelt ble-vet endnu gladere for deres håndværkere, og tilliden er i top.

Det aktive medlem af Virksomme Kvinder har altså fuldstændig ret i sin iagttagelse. Den danske håndværker er populær hos boligejerne. De ved nemlig, hvad de snakker om, for samme under-søgelse viser, at 70 % af dem har haft en håndværker inde for dørene i løbet af en 3 års periode. Når håndværkernes generel-le image er knap så godt, så kunne det jo være fordi vores opfattelse af håndværke-re præges af det generelle mediebillede, der ikke tegner et særlig positivt billede af den danske håndværker.

Hvad skal der til

Endnu engang har jeg altså fået øjnene op for noget nyt ved at være i selskab med de Virksomme Kvinder. Hvis vi skal sikre, at håndværkerne har et godt image, så er det faktisk ikke nok, at håndværkerne la-ver deres arbejde godt. Vi skal også sørge for at få fortalt det til alle dem, der ikke selv entrerer med en håndværker. Det er det, jeg lige har gjort med denne debatar-tikel.

Trykt i Dagbladet Sjællandske 16. juni 2011.

DeBAT


Af Ole Andersen

Danmark eller Kina?Er det danske samfund alt for ukritisk, holdningsløs og dobbeltmoralsk med køb af varer fra lavprislande som Kina, når myn-dighederne herhjemme samtidig gennemfø-rer eksempelvis skrappe arbejdsmiljøregler for danske virksomheder med deraf selvføl-gelig stigende produktionspriser?

Det mener Karsten Lykkegaard, adm. direktør og indehaver af den fynske virk-somhed Lykkegaard A/S, er tilfældet. Virk-somheden producerer propelpumper og sneglepumper til store vandmængder.

Anledningen er en artikel i Fyens Stift-stidende under overskriften »Det kinesiske

lyntog« der omtaler en ny bog, »Kina swe-et & sour«, fra forlaget Gyldendal. Den er skrevet af journalist og forfatter Christina Boutrup, tidligere Asien-korrespondent for Berlingske Tidende med base i Shanghai.

Ifølge bogen er Kina som et lyntog. En-ten hopper man på toget med risiko for at ryge af igen, eller også står man tilbage med tomme lommer. Kina sætter i disse år den verdenspolitiske dagsorden, og den sætter med ekspresfart danske arbejdspladser og dermed også den danske velfærdsmodel un-der pres. Ifølge forfatteren er det de bitre er-faringer fra bl.a. fynske virksomheder som Vestas i Rudkøbing, Lindøværftet og Da-mixa.

En dansk svejser er 12-15 gange så dyr som en vietnamesisk eller kinesisk, og selv nok så mange sparerunder og kæmpeskibe kunne ikke gøre det rentabelt at producere i Danmark.

Bogen »Kina sweet & sour« henvender sig til alle med interesse for den mægtige nation, og udover at levere en række ek-sempler fra større danske virksomheder og samtaler med erhvervsfolk, opfordrer den også til, at alle virksomheder bør have en Kina-strategi. Også om de muligheder, der byder sig til for danske virksomheder, når lokale regeringer i Kina lokker med skatte-frihed og billig arbejdskraft.

Det holdningssvage samfund

Jeg kan desværre konstatere, at trenden med mangel på holdninger blandt danske er-hvervsledere også har bredt sig til journalist-standen, samt skribent- og forfatterkredse.

Hvorvidt vi bør være stolte af de journali-stiske præstationer, eller mangel på samme, skal jeg lade stå åbent til læsernes egen be-dømmelse, men det må i hvert fald betegnes som ukritisk journalistik, når indkøb af va-rer eller ydelser fra f.eks. Østen udelukkende anskues ud fra økonomiske hensyn.

Det kan vel ikke overraske nogen, at Dan-mark selvfølgelig er et af de dyreste lande i verden at producere i. Set i lyset af den ud-vikling vi har gennemgået om arbejdsmiljø igennem de forgangne 100 år, og som har resulteret i et af verdens bedste og sikreste arbejdsmiljøer, tåler det selvfølgelig ikke sammenligning med utidssvarende lande i Asien, Østeuropa og andre steder.

Vi må nødvendigvis antage, at størstepar-ten af den danske befolkning har haft dette fælles mål omkring arbejdsmiljø, og det kan derfor være svært at skjule sin skuffelse, når man i medierne for år tilbage kunne konsta-tere, at den danske stat valgte at få ophugget

Af Karsten Lykkegaard, Adm. direktør Lykkegaaards A/S, Ferritslev Fyn

vores gamle Storebæltsfærger i Indien. Dette arbejde foregik under kummerlige arbejds-forhold, hvor jeg tror de fleste danskere ville betænke sig for at sende deres børn hen på arbejde. Særlig når vi ved, at det eneste pa-rameter, der lå til grund for beslutningen, var økonomi. Som dansker giver det en lidt dår-lig smag i munden.

Det samme gør sig gældende vedr. DSB’s togindkøb i Italien, som er endt i ren fiasko, ligesom den fynske hovedstads indkøb af en kanalbro i Kina med arbejdere fra Østeuro-pa, der skal udføre anlægsarbejdet ved ka-nalforbindelsen.

Det kunne være interessant at vide, om det er en generel mangel på forretnings-sans, eventyrlyst eller kortsigtet politik, der afstedkommer disse handlinger. Jeg mener igen her, at det er grundlæggende forkert kun at anskue disse indkøb ud fra økonomiske hensyn, da kvalitet samt de sociale- og sam-fundsøkonomiske aspekter også bør vægtes.

Det kan desuden virke lidt grotesk, at de myndigheder, der har været med til at gen-nemføre gældende arbejdsmiljøregler for danske virksomheder med deraf selvfølgelig stigende produktionspriser, er de første til at vælge prisbillige og ikke bæredygtigt produ-cerede produkter fra Østen, fremstillet un-

der ikke acceptable arbejdsforhold indehol-dende blandt andet børnearbejde.

For at læserne ikke skal tro, at globalise-ringen er kommet som et chok for underteg-nede, kan der oplyses, at jeg er 4. generation i en 128 år gammel dansk produktionsvirk-somhed med eksport til bl.a. Tunis og Ma-rokko i 1940’erne og i dag har eksport af lav-energipumper fremstillet i Danmark til 36 lande i verden.Derfor: Stil krav til dine leverandører:• Køb varer hos selskaber der betaler sel-

skabsskat i Danmark – det gavner dine børn og børnebørn.

• Optimer din produktion i Danmark, såle-des at konkurrenceevnen forbedres.

• Køb ikke varer i Østen uden garanti for, at disse er fremstillet under samme arbejds-betingelser som vi har i danske virksom-heder.

• Udvis stolthed vedr. produkter fremstillet i Danmark under bæredygtige forhold.

• Hvis man som køber er ukritisk overfor, hvordan varen er fremkommet, kan det si-destilles med hæleri.

• Husk at varer købt i Østen altid vil væ-re meget billigere end varer produceret i Danmark, og at prisen aldrig kan ansku-es alene.

DeBAT


???

Det offentlige er en pestilens for selvstændigeStakkevis af blanketter, forsinket betaling og mistro. For selvstæn-digt erhvervsdrivende opleves det offentlige ikke som en medspil-ler, der gør det lettere at drive virksomhed. Tværtimod. Det viser en analyse fra ASE ifølge Erhvervsbladet.

»For de fleste offentligt ansatte er hverdagen meget langt fra den selvstændiges konstante behov for at tjene penge. Det gør det på sin vis meget naturligt, at der kan opstå problemer, når de to verde-ner mødes,« siger ASEs direktør, Jesper Bøge. Han understreger, at analysen ikke skal ses som endnu et anslag fra erhvervslivet mod det offentlige, men at den afslører et stort behov for en debat om samspillet mellem de to parter.

Kulturforskelle står i vejen De forskellige opfattelser kommer ifølge Jesper Bøge både til udtryk i den daglige forvaltning og i udformningen af lovene. Som eksempel nævner han betaling af regninger.

»Mange selvstændige oplever problemer med, at betaling af fak-turaer trækkes i langdrag. For den ansatte i kommunen kan det måske forekomme mindre vigtigt, om det sker fjorten dage før el-

INDB@KKeN

ler siden. For den erhvervsdrivende kan det til gengæld udgøre et kæmpe problem,« siger Jesper Bøge.

Bøvlet lovgivning ASE arbejdsløshedsforsikrer 90.000 selv-stændige og nævner a-kasselovgivningen som et eksempel på en lov, der er ude af trit med selvstændiges virkelighed.

»Ved en konkurs skal den selvstændige gennem et hav af doku-mentationskrav for at få dagpenge. Lovgivningen har simpelthen indbygget en ekstraordinær mistro over for selvstændige. Det bety-der, at selv når det virkelig brænder på, mødes man ikke af hjælp, men af modstand,« siger Jesper Bøge.

Ifølge undersøgelsen opfatter kun cirka hver femte selvstændige det offentlige som en medspiller. Der er en tendens til, at opfattel-sen af, at det offentlige er en medspiller stiger med alderen. Mens cirka 15 procent af de selvstændige under 30 opfatter det offentli-ge som en medspiller gælder det for over 25 procent af de, som er mellem 50 og 60.

Jesper Bøge, direktør i ASE.


Skat: Få styr på virksomhedens regnskabSKAT Midtjylland har henvendt sig til Håndværksrådet for at gøre opmærksom på at SKAT den senere tid har været i dialog med virk-somheder indenfor bygge- og anlægsbranchen og deres revisorer.

Hvad er det så Skat vil fortælle om? Et projekt der viste, at der var fejl i hver anden selvangivelse for branchen.

De mest almindelige fejl i regnskaberne skulle ifølge SKAT være at:

· Private udgifter er fratrukket· Diverse ikke fradragsberettiget udgifter (dokumentation mang-

ler, virksomheden ikke rette omkostningsbærer)

Kommuner tredobler affaldsgebyrTrods voldsom kritik af affaldsgebyrordningen har flere kommu-ner valgt at tredoble deres gebyrer til virksomhederne.

»Mønsteret er, at gebyret er steget markant fra 2010 til 2011. Nogle steder er der sket en tredobling«, siger chefanalytiker i Håndværksrådet, Mads Engberg, til Politiken.

Mange små virksomheder, der ikke producerer affald, har søgt om dispensation for gebyret. Ironisk nok er kommunernes begrun-delse for at hæve gebyrerne, at så mange har søgt – og fået – dis-pensation fra affaldsgebyret. De tilbageværende virksomheder skal nu betale kommunernes administrationsudgifter, og derfor stiger gebyret, lyder det fra kommunerne.

»Det er at straffe virksomhederne dobbelt. Først laver man et regelsæt, der er så tåbeligt og skadeligt, at firmaer er nødt til at søge om fritagelse. Efterfølgende medfører den øgede administra-tion det første år, at regningen stiger året efter. Det er et skræmme-eksempel på, hvordan lovgivning bliver skruet sammen, når man ikke lytter til de berørte parter«, siger Mads Engberg til Politiken.

Gebyrets størrelse er forskelligt fra kommune til kommune. Håndværksrådet har protesteret over affaldsloven og de urimelige gebyrer, siden loven lå på tegnebrættet i 2004. Efter lang tids pres fra bl.a. Håndværksrådet og medlemsorganisationen Danske Ma-lermestre indrømmede miljøminister Karen Ellemann i efteråret, at affaldsloven var blevet til i »et lukket rum« og erklærede, at den måtte laves om.

Håndværksrådet er den eneste rene SMV-organisation i den ar-bejdsgruppe, miljøminister Karen Ellemann efterfølgende nedsat-te for at finde en bedre model for virksomheders brug af de kom-munale genbrugspladser.

Her arbejder Håndværksrådet for en tilmeldeordning, så det bli-ver frivilligt for virksomhederne, om de vil bruge de kommunale genbrugspladser – og altså betale gebyr for at bruge genbrugsplad-serne. Samtidig ønsker Håndværksrådet, at man som virksom-hed skal kunne bruge genbrugspladser i andre kommuner end sin hjemkommune.

Studenterhuen giver ingen jobgarantiUddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Men de unge, der afslutter en gymnasial uddannelse, og som ikke kommer videre i uddannelsessystemet, har lavere beskæf-tigelseschance end faglærte og personer med en videregående ud-dannelse. Fastholdes den nuværende uddannelsesadfærd i uddannel-sessystemet er der udsigt til, at der kommer 115.000 flere personer med en videregående uddannelses i arbejdsstyrken fra 2010 til 2020.

Denne stigning afspejler, at de unge generationer, der kommer ind på arbejdsmarkedet har et højere uddannelsesniveau end de ældre generationer, der forlader arbejdsmarkedet.

Stigningen i arbejdsudbuddet blandt personer med videregående uddannelser er imidlertid langt fra tilstrækkelig til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter personer med en videregående ud-dannelse. Den seneste fremskrivning af ubalancerne på arbejdsmar-kedet foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser så-ledes, at der vil mangle godt 150.000 personer med en videregående uddannelse, hvis uddannelsesløftet i de enkelte erhverv fortsætter i samme tempo, som i de foregående ca. 15 år. Derimod vil der være et overudbud af personer uden en erhvervskompetencegivende uddan-nelse – dvs. ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse.

Denne fremskrivning peger således på, at personer uden en er-hvervskompetencegivende uddannelse kan få det svært på frem-tidens arbejdsmarked – både ufaglærte og personer med alene en gymnasial uddannelse. Studenter, der ikke tager en videregående ud-dannelse, har lavere beskæftigelseschancer end faglærte og personer med en videregående uddannelse. Det gælder navnlig for studenter med en almengymnasial uddannelse. Sammenlignet med 30-34-åri-ge med en videregående uddannelse har personer, der alene har en gymnasial uddannelse ligeledes lavere indkomster og større risiko for at leve af offentlig forsørgelse.

Tidligere analyser fra AE viser dog, at det altid kan betale sig at tage en uddannelse. Når man måler på alt fra arbejdsmarkedstilknyt-ning til helbred viser det sig, at uddannelse er den sikreste vej til et godt stabilt voksen- og arbejdsliv.

· Ikke selvangivne indtægter, avancer, entrepriser eller omsætning· Taksation, manglende aflevering af selvangivelse· Yderligere løn eller udbytte til hovedaktionæren· Afskrivninger

SKAT ønsker at fortælle om disse fejl, fordi du i din virksomhed skal være opmærksomme på at få fejlene rettet inden udarbejdelse af regnskabet og selvangivelsen for 2010.

SKAT vil fra sommeren 2011 vilkårligt udtage et antal virksom-heder til kontrol for at se om informationskampagnen har hjulpet.


KØL

Du skal være godkendt for at arbejde med kølemidlerFor at arbejde med fl uorholdige kølemidler i varmepumper og køleanlæg skal du være ud-dannet og have en særlig autorisation. Udannelsen skal sikre, at kølemidlerne behandles miljømæssigt forsvarligt.

Fra den 4. juli skal alle, der arbejder med varmepumper og køleanlæg, at have gennemgået en særlig uddannelse – også for anlæg med mindre end 1 kg fyldning. For arbejde med anlæg med mere end 2,5 kg kølemidler gælder de gamle krav om at man skal være udannet kølemontør efter arbejdstilsy-nets regler fortsat. Når først kurset er godkendt, er det til-ladt at arbejde med kølemidler i hele EU. Det er KMO, (Kø-lebranchens MiljøOrdning) der godkender dit kursusbevis. Miljøstyrelsen er ansvarlig myndighed.

Hvor kan man tage det rigtige kursus?

Man kan tage kurset flere steder rundt omkring i landet, og man kan finde en liste over kursussteder på KMOs hjemme-side (http://www.kmo.dk/).

Skadeligt for miljøet

Baggrunden er, at kølemidler er skadelige for miljøet, da de fleste kunstige kølemidler er meget kraftige drivhusgasser. Hvis de slipper ud i miljøet, medvirker de til klimaforan-dringer, da nogle af midlerne er op til 1.300 gange kraftigere som klimagas end CO

2. Derfor kræves det i hele EU, at alle

der arbejder med kølemidler skal have gennemgået en sær-lig udannelse.

Hvad siger reglerne?EU forordning nr. 303/2008 siger, at allerede fra 4. juli 2010 skulle alle, der arbejder med kølemidler have gennemgå-et den særlige udannelse og have et bevis for det. Der var dog en mulighed for at lave en midlertidig udsættelse i et år. Forordningen kræver, at uddannelsesbeviserne udstedes af et særligt uddannelsesorgan. Miljøstyrelsen har udpeget KMO som uddannelsesorgan. Et uddannelsesbevis udstedt af KMO gælder i hele EU.

Du kan læse mere om reglerne i Forordning 303/2008/EF her: http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/309AE442-99B3-47E2-8F3B-9EB4DC12DDD5/0/303_2008EF.pdf

Hvem holder øje med at reglerne overholdes?

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion kontrollerer, at reglerne overholdes og sørger for at evt. ulovlige forhold lovliggøres. Overtrædelse kan straffes med bøde, eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagt-somhed. Hvis du har mistanke om, at der arbejdes ulovligt med AC-anlæg, kan du henvende dig til kemikalieinspekti-onen via det elektroniske indberetningsskema http://www2.mst.dk/webapps/aspnetapps/eis/Indberetningsskema.aspx

VARMFORZINKNINGEMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNINGMETALLISERINGBRANDMALINGMALING

Maling med mobilanlæg tilbydes Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

NordvestjyskGalvanisering A/SOverfladebehandling

- totalleverandørenDe kan stole på, når det

gælder korrosionsbeskyttelse.Vi vejleder gerne hvilken behandling,

der er bedst i Deres tilfælde.

www.nvg.dk


Drift- og strategiudvalget i DS Håndværk & Industri inviterer til seminar om virksomhedens værdi. Seminaret sætter fokus på virksomhedens kapital og værdi gennem de forskellige faser af virksomhedens livsforløb. Der sættes fokus på, hvad der skaber værdi i virksomheden og hvordan ejerlederen tilrettelægger ejerstrukturen i virksomheden bedst muligt. Formålet er at sikre, at virksomheden undervejs i livsforløbet struktureres og tilrettelægges, så der bedst muligt tages hensyn til virksomhedens og ejerens kapitaludvikling. Formålet er også, at virksomheden skal kunne imødekomme og udnytte fremtidige udviklingspotentialer, så virksomhedens værdi vurderes positivt. Med venlig hilsen Drift- og Strategiudvalget Lise Daldorph Virksomhedskonsulent

Seminar om virksomhedens liv - forøg værdien af din virksomhed

Program 13.45 Registrering og kaffe 13.55 Velkomst v/Jani Lykke Methmann, underdirektør DS Håndværk & Industri 14.00 Virksomhedsstatus v/Jani Lykke Methmann, underdirektør DS Håndværk & Industri

Historik og livscyklus Forretningsgrundlag og målsætninger Forretningsplan og strategi Ledelse og udvikling

14.55 Investering i virksomheder – kapitalfond v/Thomas Andersen, senior manager, KPMG

Hvad kigger en kapitalfond efter ved investering Hvilke parametre vægter hhv. positivt og negativt

(innovationsevne, produktudvikling, markedet, ny teknologi osv.)

Hvordan vurderer investorerne lederne, og hvor meget vægter ledelse?

Dine råd til ejerlederne hhv. 10 år før salg og 1 år før salg

15.55 Drift i selskab eller personligt regi v/Anders Flou, statsautoriseret revisor, Deloitte

Valg af virksomhedsform Omdannelse til selskaber Pensionsopsparinger og overvejelser

17.10 Afslutning og sandwich, øl/vand

Tidspunkt: Tirsdag den 16. august 2011, kl. 14.00-17.30 Sted: DS Håndværk & Industri, Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Pris: Pris for medlemmer kr. 250 – kr. 500 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding: Tilmelding senest den 4. august 2011.

Angiv kursus nr. 11115 pr. mail på [email protected] eller på www.ds-net.dk/kalender/996 Kontakt: Spørgsmål til seminaret kan rettes til Lise Daldorph på 6617 3333


En rigtig pølsevogn med professionel pølsemand var kørt ind i hallen, da Ann og Fleming Frederiksen og deres tre døtre, i da-gens anledning serveringspiger, markerede Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S’ 50 års jubilæum på Sødingevej i Ringe på Fyn. Samarbejdspartnere, leverandører, kunder, nuværende og tidligere ansatte og lærlinge, repræsentanter fra DS Håndværk & Industri og folk fra foreningens lokalafdeling Fyns Stift, hvor Fleming Frederiksen er formand, var mødt op for at ønske tillyk-ke med jubilæet.

Fleming Frederiksen overtog virksomheden fra sin far Svend Frederiksen i et glidende generationsskifte tilbage i 1988.

Siemens har kæmpe vækstplaner i DanmarkSiemens har gigantiske planer i Danmark for 2011 og 2012, hvor koncernen opbygger og udvider sine aktiviteter i vind-mølleindustrien i en lang række danske byer.Siemens udvider nu yderligere sin for-retning for vindenergi i Danmark til støtte for den globale ekspansion og ud-viklingen af nye produkter. De næste to år vil koncernen bruge en milliard dan-ske kroner på at opbygge nye centre for forskning og udvikling, udvide produk-tionsfaciliteter herhjemme og skabe nye kontorpladser til den voksende arbejds-styrke – alt sammen i Danmark.

»Danmark er blevet et mekka for den globale vindkraftindustri, takket være sin højt kvalificerede arbejdsstyrke og engagementet fra den danske regering. Vi vil investere 1 milliard kroner i de kommende to år for yderligere at udvi-de vores vindforretning i Danmark. Det er samtidig en klar indikation af, at Sie-

mens fortsat anser Danmark for at være hovednerven for virksomhedens vind-forretning,« siger Jens-Peter Saul, admi-nistrerende direktør for Siemens Wind Power Business Unit.

I Brande og Aalborg vil Siemens bygge centre til forskning og udvikling (R&D), der vil rumme state-of-the-art testfaciliteter til nye teknologier som gearløse vindmøller og Quantum Blade vingeteknologi.

Desuden vil Siemens justere pro-duktionskapaciteten på sine eksiste-rende faciliteter for at kunne honorere den voksende efterspørgsel på offshore vindmøller. Siemens åbner desuden et kompetence-center for offshore vind-møller i Vejle, mens et andet nyt kontor

i Ikast vil være base for den skandinavi-ske salgs- og projektstyringsgruppe.

Siden Siemens købte den danske vindmølleproducent Bonus Energy A/S tilbage i 2004, har virksomheden in-vesteret cirka seks milliarder kroner i Danmark.

Sammen med udbygningen af kon-torarealer i Brande, Vejle og Ikast, vil Siemens også skabe op til 200 mobile arbejdsstationer på alle tre lokaliteter, som giver medarbejderne fleksibilitet på tværs af lokationer. Alt, hvad med-arbejderen selv skal have med på disse fleksible arbejdspladser, er en bærbar computer.

50 års jubilæum

INDUSTrI


Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Fyringsanlæg

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Statoil A/SBorgm. Christiansens Gade 500900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Brændstoffer og smøreolier

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

EG Byg & InstallationTlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

Certifi katsvejsning

Skandinavisk Industrimontage A/SØlgodvej 11, 9220 Aalborg ØTlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13E-mail: [email protected] CertifikatsvejsningSvejsning af højtlegeret stålInstrumentering m.m.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

EDB

freesoft ApSAnnasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, [email protected] freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs-firmaer

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

A/S Chr. BoldsenToldbodgade 88 · 8930 Randers NØTlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dkService, reparation, produktion.Parker Store

husk optagelse i

Leverandørregistret...

KONTAKTLise Tylvad · Tlf. 75 83 38 33Mail: [email protected]


Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

AJ Maskinfabrik a/sIndustrisvinget 4, 7171 UldumTlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33E-mail: [email protected]: www.ajmaskinfabrik.dkSpåntagende bearbejdning

Metalbearbejdning

Vi leverer varerne... Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

DanskOverflade Teknik A•STlf. 70 120 140www.dot.dk E-mail: [email protected]ønlundvej 81-83, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Nyborgvej 27, 5863 FerritslevFax 96 280 381Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481• Varmforzinkning • sand blæs ning, • metallisering • maling• duplex-behandling • transport

Overfl adebehandling Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Herning Varmforzinkning A/SSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13E-mail: [email protected] • www.hv.dkSverigesvej 13, 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics slaVarmforzinkning, bejdsning og pas-si vering af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Gunnar Balles Maskinfabrik A/STlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42www.gunnarballe.dkHar du travlt – lad os...Vi kan bygge dine konstruktioner.Vi kan laserskære - klippe - bukke.Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.Vi kan færdigmontere med dreje- fræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Metalbearbejdning

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Ollerup

Maglemølle 21, 4700 NæstvedTlf. 24 79 52 35Cvr. 31136644. [email protected]

Indkøb

Bedre BundlinieMaglemølle 90 - 4700 NæstvedT. 70 255 235 - F. 55 77 52 [email protected]

A/S Chr. BoldsenToldbodgade 88 · 8930 Randers NØTlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dkAgent for FMB, DoAll, OMP, Unist minimalsmøring.Ingen saveopgaver vi ikke løser!

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Maskiner og elektroværktøj

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]


Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

Plasma- og fl ammeskæring

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56www.djurssolvarme.dkProduktion/rådgivning/salg

Solvarme

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dk. e-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rørbæringer

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

CN Maskinfabrik A/SSkovløkkevej 4, Tiset, 6510 GramTlf. 74 82 19 19www.cn-maskinfabrik.dkGummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi - tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd - skrabere - teflonbånd.Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Transportbånd

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dk – [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside! Optagelse:Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: [email protected]

Lumby Smede- og MaskinværkstedH.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifi kat-svejsning

Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75www.vsm.dk . [email protected]

VSM THY A/SÅsvej 50, 7700 ThistedTlf. 97 93 11 33E-mail: [email protected]. Svejsning af rør, Ø 40-500 mmFremstilling af bøjninger, max 315 mmTanke og specialopgaver.

Trådvarer FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Pumper

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Svejseudstyr

A/S Chr. BoldsenToldbodgade 88 · 8930 Randers NØTlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dkKalibrering/validering,service, reparation, produktion.Aut. ESAB forhandler

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/Pu-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT Conveying A/S

Magasinpost-MMPID-nr 42386

AFSE

ND

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

bladet

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere,

samarbejdspartnere og konkurrenter...

Skrappe EU-krav på vejtil vvs-installatører

5

27. januar | 2010 I 101. årgang 2

Formanden gør status: Et år i krisens skygge 22-24

bladet

Sådan kommer du i gang med eksport 7 & 10-12

DS Håndværk & Industri

drøfter sin egen fremtid

24-28

17. februar | 2010 I 101. årgang 3

Styr, sigt og skab:

To bud på 2010 10-11

bladet

Ny energi i store ejendomme

kan blive et milliard-marked 4 & 18-20

Styr, sigt og skab:

To bud på 2010

4 & 18-20

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn. De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

6. april | 2010 I 101. årgang 5bladet

»Vi kan

slå kineserne«

10 sider om under-

leverandører

Overenskomst 2010:Et fornuftigt resultat 3

Vvs-installatører har nøglentil fremtidens energimarked 32-34

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!Kontakt Lise Tylvad: Tlf. 75 83 38 33. Mail: [email protected]

og få en snak om netop dine annoncer.

Pr. 1. august 2011 overtager Rosendahls Mediaservice annoncesalget for DS-bladet og dermed kontakten til annoncørerne.

Kontakt: Kasper Kristensen, Rosendahls. Tlf. 76 10 11 44

www.ds-bladet.dk

Documents

DS-bladet nr.9, 2011