DS-bladet 11

9. SEPTEMBER 2009 / 100. ÅRGANG 11

Hold øje med dine salgs-og leveringsbetingelser 4-5

2

Møder i DS-huset9. septemberNetværk Go’proces

TL/DS-ordningen- Bestyrelsesmøde- Konference

15. septemberStrukturudvalget

22. septemberOR Temamøde

24. septemberDet fælles regionsudvalg

25. septemberIndustri- og Smedeud-valget

30. septemberForretningsudvalget (FU)

Fagblad for Industri - VVS - SmedeEnergi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersen Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312Fax 6617 3612http://www.ds-bladet.dke-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333, Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:LT MEDIAFORMIDLING, Emil Reesens Vej 8, 7100 Vejle. Tlf. 7583 3833, Fax 7572 1702.E-mail: [email protected]

Tryk:Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring.Miljøcertifikat ISO 14001.Oplag: 3500 eksemp.ISSN nr: 1602-7213

Forside:Colourbox

I N D H O L D

De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 12 - den 30. september 2009Deadline tirsdag d. 15. september ’09 kl. 10Nr. 13 - den 21. oktober 2009Deadline tirsdag d. 6. oktober ’09 kl. 10

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale modtages - meget gerne tidligere.

NB. DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen

DeadlineDeadline

14-16Brødre i væksteventyr- lever stille men hurtigt3/26Energibesparelser

eller grøn pop?36-37Små virksomheder åbne for IT-indbrud

20. AUGUST 2008 / 99. ÅRGANG

10

Vvs-installatører kræveropgør med priskaosPriserne på vvs-produkter er en jungle af store rabatter oguigennemskuelige priser, som udbydere på nettet og i byggemarkeder udnytter til at udstille hele branchen som grådig. En kreds af vvs-installatører og DS opfordrer de store grossister til at overveje en ny og enkel prisstruktur. 4-13

Jeg siger det gerne igen ��3

Brødrene Dahl slap »Entreprenørklemmen« �� 4-5

Virksomheder mærker ikke lettelser ��6-7

Roboteknologi efter fyraften��7

På Bornholm kommer varmen da fra klipperne ��8-11

Noter ��12-13

Her er genvejene til eksportmarkederne ��14-16

Noter ��18-19

Q-kontrol – det nye kvalitetshold �� 20-21

Selvlærte forsøger sig som beslagsmede ��22

Temaaften: »Bliv klog på fremtiden« ��23

Fra DS-bladets indbakke ��24

Underleverandører må flytte med ud �� 26-27

Biogasbranchen vil have lov til at tjene penge ��28

Danmark sakker bagud i EU med solvarme ��29

Viden med uanede muligheder �� 30-31

Personalia ��31

»Lavere priser er ikke svaret« ��32

DS-bladet online ��33

Debat �� 34-35

Niebuhr Tandhjulsfabrik starter produktion i Kina ��36

Vi leverer varerne ��37-39Bjergvarme på Bornholm 8-11

3

Jeg siger det gerne igenJeg har sagt (og skrevet) det før, og jeg kommer nok til at gøre det igen. De små og mellemstore virksomheder bør ikke belastes urimeligt med spørgeske-maer, indberetninger og statistiske kontroller til offentlige myndigheder. Hel-digvis er regeringen enig med mig – i hvert tilfælde på papiret.

Da regeringens afbureaukratiseringsplan kom i marts måned, så det godt ud. Nu ville der for alvor ske en lettelse af de administrative byrder. 25 procent lettere skulle det blive, så de små og mellemstore virksomheder kunne bruge deres tid og ressourcer til at producere og servicere. Men allerede på det tids-punkt tillod jeg mig her i bladet at lufte min tvivl om, hvorvidt der var en reel vilje til ændringer, eller om det – igen – var fine ord og varm luft.

Og som man kan læse i artiklen på side 6 her i DS-bladet, ser det desværre ud til, at det halter med de reelle resultater af regeringens plan. Virksomhederne oplever ikke de lettelser, regeringen mener at have opnået, og selv hvis man tager deres egne opgørelser for pålydende, er der meget langt igen før målet om de 25 procent mindre administrative byrder er nået.

Statistik er nødvendig. Både i forhold til politik og økonomi har politikerne og de offentlige myndigheder brug for præcise oplysninger fra de danske virk-somheder. Og som organisation stiller vi jo også med jævne mellemrum vo-res medlemsvirksomheder spørgsmål om deres gøren og laden – det klæder os bedre på i forhold til vores arbejde. Men i mange tilfælde kan man være i tvivl om, hvad der egentligt kommer ud af alle undersøgelserne, kontrollerne og indberetningerne. Hvem bruger dem til noget, ved den ene hånd hvad den anden laver (og spørger om), og kunne det ikke have været gjort automatisk eller i hvert tilfælde smartere?

Derfor er det tvingende nødvendigt, at regeringen tager hårdere fat om pro-blemet med den administrative byrde i de små og mellemstore virksomheder. Nu skal der altså ske noget. Vi skal have resultater i virkelighedens verden. Det kan ikke være rigtigt, at virksomhederne belastes så hårdt af udefra kom-mende administrative byrder, at det bliver en uoverkommelig opgave i dag-ligdagen. Vores medlemsvirksomheder er grundstammen i dansk erhvervsliv, de har brug for opbakning og medvind – ikke belastende administration og benspænd.

Vi holder øje med regeringen – også på dette punkt.

mener...

Jim Stjerne Hansen, formand forDS Håndværk & Industri

4

Brødrene Dahl slap »entreprenørklemmen«

DS Håndværk & Industri har igennem den seneste tid været i dialog med grossisten Brød-rene Dahl A/S om virksomhe-dens salgs- og leveringsbetin-gelser med særlig fokus på den såkaldte byggeleveranceklausul i betingelserne. Byggeleveran-ceklausulen regulerer de tilfæl-de, hvor leverancen anvendes i entrepriser, hvor parterne har aftalt AB92.

Efter AB92 § 10, stk. 4 skal entreprenøren sikre, at materi-alerne er leveret med 5 års le-verandøransvar for mangler ved leverancen. Det følger også af AB92 § 5, stk. 5, at krav i an-ledning af mangler skal kunne rettes direkte mod leverandø-ren, hvis kravet ikke eller kun vanskeligt kan gøres gældende mod entreprenøren eks. ved en-treprenørens konkurs.

Med andre ord skal en byg-herre kunne rejse krav direkte mod grossistfirmaet under de nævnte omstændigheder, så-fremt der er mangler ved det le-verede.

Efter længere tids dialog mellem DS Håndværk & Industri og Brødrene Dahl har Danmarks største vvs-grossist tilpasset sine salgs- og leveringsbetingelser, så de igen opfylder kravene i AB92. Det første udspil fra Brødrene Dahl ville have forringet vilkårene markant for installatørerne.

5

Brødrene Dahl slap »entreprenørklemmen«Af Christian Højer Schjøler, Advokat,

DS Håndværk & Industri

Forholdet har stor betydning for medlemmer af DS Hånd-værk & Industri, da vores med-lemmer ofte leverer materia-lerne til entreprisens udførelse. Vores medlemmer hæfter der-for i 5 år efter byggeriets af leve-ring for mangler ved de anvend-te materialer i kraft af AB92.

Det bemærkes i den hense-ende, at såfremt bygherren er forbruger, så indebærer den nye forældelseslov, at medlemmet faktisk ender med at hæfte i op til 10 år efter byggeriets af leve-ring i kraft af den nye forældel-seslov, som ikke kan fraviges til skade for en forbruger.

AB92’s mangelansvar på 5 år tilsidesættes derfor af den nye forældelseslov i de tilfæl-de, hvor bygherren er forbruger. Problematikken om den udvi-dede hæftelse er dog ikke aktu-el for byggerier af leveret inden den 1. januar 2008, hvor foræl-delsesloven trådte i kraft. Deri-mod har forældelsesloven virk-ning for entrepriser af leveret efter den 1. januar 2008, hvor-efter entreprenøren hæfter i 10 år over for en bygherre, som er forbruger, til trods for AB92’s begrænsning til 5 år.

I det omtalte tilfælde med Brødrene Dahls første udgave af de reviderede betingelser var leverandørens ansvarsperiode beskåret særdeles kraftigt.

Godt nok anerkendtes, at byg herren kunne rette sit krav direkte mod Brødrene Dahl, men reelt ville Brødrene Dahl imidlertid kun dække disse krav i en periode af 2 år fra leve-ringstidspunktet og ikke i 5 år regnet fra byggeriets af levering, som det kræves i AB92.

Hvis bygherre rejste krav ef-ter byggeleveranceklausulen me-

re end 2 år fra varens levering til entreprenøren, var køberen (entreprenøren) forpligtet til at holde Brødrene Dahl skadesløs. Det var altså entreprenøren, der havde den reelle hæftelse op til de 5 år.

Brødrene Dahl indførte med virkning fra 1. august 2009 nye salgs- og leveringsbetingelser. Det var DS Håndværk & In-dustris opfattelse, at der var tale om en væsentlig forringelse.

Vi havde på denne baggrund en grundig dialog med Brødre-ne Dahl, hvor vi fremførte vo-res kritik, som især gik på, at vores medlemmer blev væsent-ligt ringere stillet, når de hand-lede med Brødrene Dahl til en-trepriser i henhold til AB92.

AB 92 forudsætter, at va-rer, der leveres til entrepriser i henhold til AB92, leveres med 5 års reklamationsret regnet fra byggeriets af levering. Det for-udsættes desuden, at bygherren kan gøre denne reklamationsret gældende direkte overfor en-treprenørens leverandør i visse tilfælde (typisk en grossist som f.eks. Brødrene Dahl).

I Brødrene Dahls revidere-de salgs- og leveringsbetingel-ser lod de deres kunder (entre-prenørerne) bære risikoen for fejl og mangler i mere end 3 af de 5 år.

Brødrene Dahl skrev deref-ter til os:

»Vi har på baggrund af den rejste kritik valgt at forbed-re vilkårene yderligere, således at vore kunder i de situationer, hvor de leverer på AB 92-vil-kår, kan reklamere over fejl og mangler i op til 5 år fra af le-vering af byggeriet, dog mak-simalt 6 år fra leveringen fra Brødrene Dahl.«

Dermed imødekom Brødre-ne Dahl den kritik, vi rejste af dette vilkår, og virksomheden påtog sig på ny det leverandør-ansvar, som AB92 forudsæt-ter. De nye salgs- og leverings-betingelser trådte i kraft den 1. september 2009, og vi har fået bekræftet, at ændringen er ud-formet som lovet.

Vi har i samme anledning gennemgået salgs- og leve-ringsbetingelserne for hen-holdsvis Brdr. A & O Johansen A/S, Sanistål og Lemvigh-Müller og kan konstatere, at disse grossister har tilsvarende byggeleveranceklausuler, som opfylder kravene i AB92. Ved køb af materialer herfra får man som entreprenør den nødvendi-ge dækning i henhold til AB92.

Vil dog opfordre vores med-lemmer til at gennemgå salgs- og leveringsbetingelser fra de-res leverandører for at sikre, at betingelserne opfylder kravene i AB92, så vores medlemmer ikke risikerer at stå alene med ansvaret for materialer over for bygherren. Hvis man er usikker på, om leverandørens salgs- og leveringsbetingelser overholder kravene i AB92 eller er ufor-delagtige på andre punkter, er man velkommen til at kontakte juridisk afdeling for en nærme-re gennemgang.

“ Vi har på baggrund af den rejste kritik valgt at forbedre vilkårene yderligere, således at vore kunder i de situationer, hvor de leverer på AB 92-vilkår, kan reklamere over fejl og mangler i op til 5 år fra aflevering af byggeriet, dog maksimalt 6 år fra leveringen fra Brødrene Dahl� “

6

Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Virksomheder mærker ikke lettelser

Virksomhedernes administra-tive byrder er lempet med 15 procent. Det mener i hvert fald regeringen. Spørger man virk-somhederne, er beskeden en helt anden. Her mærker kun 7 procent ifølge Dagbladet Bør-sen, at der er kommet færre byr-der siden 2001.

Regeringens tal viser en sta-bil fremgang i kampen mod de administrative byrder som ifølge de officielle opgørelser er lempet med 15 procent si-den 2001. Dermed mener re-geringen, at være godt på vej til at nå sit mål for afbureau-kratisering.

Økonomi- og Erhvervsmi-nisteriet offentliggjorde i marts i år en såkaldt afbureaukrati-seringsplan, som med 33 kon-krete initiativer skal sikre, at byrderne bliver lempet med 25 procent inden 2010.

»Der er rigtig langt igen, og i praksis skal alle initiativerne komme i løbet af det kommen-de eller det næste folketingsår.

Selvom regeringen mener at have fejet 15 procent af virksomhedernes bøvl af bordet, mærker kun de færreste virksomheder lettelserne.

Så jeg kan garantere, at når lov-kataloget kommer fra regerin-gen i oktober, gennemgår vi det med en tættekam for at se, hvor langt vi kan forvente at nå in-den næste sommer. Så kan vi se, om det overhovedet er reali-stisk at nå målsætningen«, siger Håndværksrådets chefanalyti-ker Mads Engberg.

Noget bøvl er værre end andetVirksomhederne indberetter mange ting til forskellige of-fentlige myndigheder. Noget der giver mening, og noget der bestemt ikke gør. Det er ind-beretninger, der føles som en sten i skoen og bliver til irrita-tionsbyrder. Det kan eksempel-vis være, når Danmarks Stati-stik beder om at få oplysninger om virksomhedens salg oplyst på en måde, der ikke svarer til den opdeling, som virksomhe-den selv foretager i sit regnskab.

»Danmarks Statistik har na-turligvis ret til at bede om at få

Af Frederik Faurby, Håndværksrådet

oplysninger til brug for stati-stikken, men det giver dobbelt-arbejde i virksomhederne, når det skal opgøres på en anden måde end normalt. Mange gan-ge virker det som om, at dem der udarbejder statistikken ikke ved, hvordan virkeligheden ser ud i de virksomheder, som sæl-ger varerne og skaber omsæt-ningen«, siger Mads Engberg.

Stor opgave forudeRegeringen holder fast i sin målsætning om at reducere byr-derne med 25 procent inden 2010. Det er vi glade for, for det skaber et fokus på området, men der er også en enorm kom-munikationsopgave.

»Det er jo en frygtelig situ-ation for virksomhederne, som ikke oplever, at der sker noget med lempelserne. Og for em-bedsmændene og politikerne, som jo faktisk er nået et stykke ad vejen, for hvad pokker skal de gøre for at få budskabet ud«, siger Mads Engberg.

http://www.hv.dk

7

Virksomheder mærker ikke lettelserStop dobbeltindberetningerBudskabet fra Håndværksrådet er, at alle sejl skal sættes til for at få reduceret dobbeltindberet-ninger, hvor én myndighed al-lerede har de oplysninger, som en anden myndighed beder om. Derudover skal regeringen være utrolig påpasselig med at indfø-re nye byrder i forbindelse med ny lovgivning og være særligt opmærksom på, hvilke byrder der virker tåbelige og bliver til irritationsbyrder.

»Når der kommer en ny ind-beretning skal det stå helt klart, hvad den skal bruges til, så vi kan komme væk fra, at der sid-der nogle embedsmænd og fin-der på nye indberetninger, som ingen reelt har brug for«, siger Mads Engberg.

Roboteknologi efter fyraften Anvendelsen af robotteknologi er i voldsom vækst, hvilket bl.a. er for-årsaget af lønpres og global konkurrence. Mange virksomheder har i de senere år investeret i ny teknologi indenfor automatisering, hvilket man har anset for nødvendigt, hvis man vil være konkurrencestærk på sigt.

Går du/I med overvejelser om indførelse af robotteknologi har DS Håndværk & Industri i samarbejde med RoboCluster Supplynet arran-geret 5 fyraftensmøder rundt i landet med fokus på indførelse af ro-botteknologi. Arrangementerne vil tage udgangspunkt i svejse- og håndteringsrobotter fra den simple løsning til den mere komplicere-de løsning.

Arrangementerne vil omhandle følgende: • Status – Orientering om udviklingen i robotmarkedet. • Support – Definerer virksomhedens muligheder for automatise-

ring. Hvordan kommer man i gang?• Økonomien – Prislejet for en robotløsning til en specifik proces.• Betjeningen – Kravet til personale for betjening og programme-

ring. • Omstilling – Kan teknologien med fordel anvendes til serier af få

styk? • Praksis – Se en robotløsning i funktion

Møderne vil finde sted fra kl. 14-17 følgende steder:Nordjylland den 22. oktoberSvejsningMigatronic, Fjerritslev*

Midtjylland den 29. oktoberSpåntagningMessecenter Herning, 7400 Herning **

Sydjylland den 4. novemberSvejsningAgerskov kro, 6534 Agerskov**

Fyn den 12. novemberMaskinbyggereUniversial Robots, Odense*

Sjælland den 18. novemberSvejsningVilcon Hotel & Konferencegaard**

* afsluttende demonstration af robotløsning i virksomheden.

** afsluttende demonstration af robotløsning ved en virksomhed

Invitationer med program udsendes med masseudsendelsen den. 14. september.Der er begrænset deltagerantal og registrering sker efter først til mølle princippet.

»Det er en frygtelig situation for virksomhederne, som ikke oplever, at der sker noget med lempelserne,«

siger Mads Engberg, chefanalytiker i Håndværksrådet.

8

På Bornholm kommer varmen da fra klipperne

9

På Bornholm kommer varmen da fra klipperne

10

50 bjergvarme-anlæg i drift på Bornholm

I forbindelse med vores bygge-ri af et nyt hus på 207 kvadrat-meter i 2007 skulle vi vælge en opvarmningsform. På forhånd havde vi fravalgt oliefyr, pille-fyr, brændefyr m.m. Vi ønskede en opvarmningsform, der ik-ke krævede vedligeholdelse og som kunne accepteres rent mil-jømæssigt. Tilbage var så kun jordvarme.

Da jeg havde svært ved at få plads til at nedlægge ca. 300 meter slange, kiggede jeg efter andre metoder, og her dukkede så bjergvarmen op som et meget brugt system i Sverige. På det tidspunkt var der efter sigende mellem 300.000-400.000 an-læg i drift i Sverige, som var installeret over de sidste 30 år. Betingelsen for at installere et sådan system er, at undergrun-den består af fast klippe. Og det har vi jo som bekendt en

På Bornholm har mange husstande valgt bjergvarme, som i Sverige er vidt udbredt. Palle Flygenring fra Svaneke, pensioneret smedemester og tidl. medlem af DS Håndværk & Industri, har selv installeret bjergvarme og gjort sine erfaringer – og de er gode.

del af på Bornholm. Jeg tog så kontakt til Energitjenesten på Bornholm, der var med på ide-en med det samme. Jeg tog og-så kontakt til Bornholms Re-gionskommune for at høre, om det overhovedet kunne lade sig gøre. Her fik jeg oplyst, at reg-lerne for at bore i undergrunden netop var blevet lempet, så hvis jeg indsendte en ansøgning, ville den formentlig blive god-kendt. Det gjorde jeg med det samme, og 14 dage efter fik jeg tilladelse til at etablere bjerg-varme.

Energitjenesten tog så kon-takt med forskellige leveran-dører af disse anlæg, men in-teressen var meget begrænset. Undtagen fra IVT. Her sagde man med det samme, at de ik-ke i Danmark havde nogen er-faring med sådanne anlæg, men at man kunne trække på det

Af Palle Flygenring,Fhv. smedemester

svenske moderfirma. Der blev så indkaldt til et møde med cir-ka 40 interesserede forbruge-re, og her mødte IVT op med en svensk salgschef, der kunne fortælle en hel del om det rent praktiske og økonomiske. Men der var et alvorligt problem. Hvordan skulle vi lige få udført arbejdet i praksis?

BoringerneI Danmark kræver det en brøndborer-autorisation at bore i undergrunden. Og vores loka-le brøndborer havde denne til-ladelse, men ingen boremaski-ne, der kunne klare arbejdet. Med ham som mellemmand blev der etableret kontakt til et svensk brøndborerfirma, der stort set ikke lavede andet end at bore bjergvarmehuller. Det er ret kostbart at fragte så me-get udstyr til Bornholm, men

11

50 bjergvarme-anlæg i drift på Bornholmda det lykkedes at samle 10 an-dre interesserede, der ønskede at få lavet en boring, kunne om-kostningerne fordeles.

I september, hvor huset var næsten færdigbygget, mødte så svenskerne op med boremaski-ne, kompressor og alt det an-det grej de skulle bruge samt tre mand. Efter at have placeret maskinen på det sted, hvor vi havde planlagt, at hullet skul-le være, gik man i gang med at bore. Klippen startede ca. fire meter nede, og hullet blev foret med et 140 mm stålrør.

Tre timer efter meddelte man, at nu havde man nået 110 meter ned. Boremaskinen ar-bejdede med lufttryk på 32 bar, så alene kompressoren fyldte en 20 fods container! Boret blev trukket op, og en rulle med 2x110 meter slange fyldt med færdigblandet ethanol og vand blev ved hjælp af et slangeappa-rat sænket ned i hullet. Da det ramte bunden, stak der ca. en halv meter slange op over jor-den! De kunne nu pakke sam-

men og køre videre til næste projekt.

Jeg kunne så gå i gang med selve installationen af varme-pumpen. Jeg havde i samarbej-de med Søren Larsen fra IVT valgt en 6kW varmepumpe af typen HT Plus. Der var jo ik-ke særligt meget installations-arbejde. Slangerne ude i jorden skulle føres ind i huset og for-bindes til pumpen. Resten af varmesystemet, som udeluk-kende består af 700 meter gulv-varmeslange, var klart. Så da huset blev af leveret i oktober, var alt klart.

Konstant varmeNu har anlægget været i drift i 18 måneder uden nogen proble-mer. Vi har konstant 21,5 gra-der i hele huset og rigeligt med varmt vand. Fra starten af ind-købte jeg et datasystem fra et svensk firma. Dette system er via et interface koblet op til var-mepumpen, så al styring, over-vågning og kontrol foregår fra min pc. Et genialt system, der

nu er overtaget af IVT. Til-med kan jeg se, via et onlinesy-stem, alle andre tilsluttede var-mepumpers driftdata og derved fortage en sammenligning af driften.

Og hvad kostede det så?Selve varmepumpen kostede omkring 40.000 kroner. Bo-ringen kom til at koste knap 58.000 kroner, så alt i alt knap 100.000 kroner. Grundet valg af et andet borefirma i Sverige, udføres boringerne nu til om-kring 40.000.

Og driftsomkostningerne? Det første år, i 2008, brug-te varmepumpen 2600 kW/ti-mer. I runde tal 5.000 kroner for at varme 207 kvadratmeter op. Og det er uden nogen anden form for tilskudsvarme. Det er jeg ganske godt tilfreds med. I dag er der ca. 50 anlæg i drift på øen.

12

» noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter » noter

NOTER »

Metalarbejdere er fyret i hobevis de seneste år med MAN Diesel og Lindøværftet som de se-neste skræmmeeksempler. Men en ny branche kan være redningsplanken for det traditions-rige danske erhverv. Det voksende sorte hul af arbejdsløshed i maskin- og metalbranchen skal lukkes af en massiv nytænkning, bl.a. inden for grøn teknologi

Men der er stadig optimisme at spore fra f lere sider i branchen.

Direktør Lars Bode, DS Håndværk og In-dustri, mener, at de danske metalvirksomheder skal levere noget, der ikke findes andre steder i verden.

»Man ser ofte, at når arbejdsopgaver ikke fin-des mere et sted, kastes fokus på noget nyt. Vi skal se i nye retninger, og hvis man skal pege på ét område, hvor der vækst, er det vindmøller og alternativ energi,« siger Lars Bode til Erhvervs-bladet. Branchedirektør ved Metal- og Maskin-industrien, Ole Storm Jeppesen, tror også på, at det innovative vil påvirke branchen fremover, og han peger på, at Danfoss er ved at indgå et sam-arbejde med elbilindustrien om at levere dele.

Ifølge erhvervslederen Arne Pedersen, der har stået i spidsen for en lang række virksomheder i metal- og maskinindustrien, kan vi noget i Dan-mark, som de ikke er lige så gode til i omverden:

»De er jo trænet op til at have en selvstæn-dig tilgang til arbejdet. De reagerer ikke meka-nisk, men organisk, og det er det, vi skal styr-ke. Vi kan ikke konkurrere på prisen i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Til gengæld kan vi slå dem på de krævende opgaver, hvor der skal tænkes nyt.«

Dansk Metal roser også de dyre danske me-talarbejdere, og ser et klart potentiale for dem i fremtiden: »Vores uddannelsesform, hvor de veksler mellem skole og praktik, er ret unik. Den gør metalarbejderen mere selvstændig og f leksi-bel. En dansk metalarbejder kan indgå i dialog med en ingeniør om, hvordan tingene skal gø-res. De har en bred faglig viden, hvor den uden-landske arbejdskraft hovedsageligt er specialise-ret,« siger økonomichef i Dansk Metal, Mikael Bay Hansen.

Fotograf Ricky John Molloy

Den danske metalarbejder klarer sig

13

Mere end halvdelen af de 1,5 milliard kroner, som regeringen placerede i renoveringspuljen i foråret ser ud til at være spildt. I stedet for at skabe job i byg-geriet, er pengene havnet hos boligejere, der under alle om-stændigheder ville have lavet nye køkkener, vinduer og andre boligforbedringer – uanset om de fik støtte fra renoverings-puljen eller ej. Det fremgår af den første undersøgelse blandt de boligejere, der har fået del i den omstridte renoveringspul-je. Ifølge undersøgelsen, der er gennemført af Analyse Dan-

Renoveringsmilliard spildtmark for Ugebrevet A4, oply-ser hele 55 procent af tilskuds-modtagerne, at de ville have gennemført deres byggeprojekt, selv om de ikke have fået til-skud. 24 procent ville have gen-nemført projektet delvist. Kun 15 procent ville have droppet deres byggeplaner uden penge-ne fra renoveringspuljen. Un-dersøgelsen viser også, at til-skudsmillionerne i mere end halvdelen af tilfældene er gået til velstillede danskere, der har en husstandsindkomst på over 600.000 kroner og en bolig på over 150 kvadratmeter.

Maskin- og metalindustrien går en mørk fremtid i møde, hvis der ikke kommer f lere un-ge ind på smedeuddannelserne. Antallet af unge i gang med en erhvervsuddannelse i metal- og maskinbranchen er på ti år fra 1997 til 2007 faldet kraftigt. Samtidig er aldersfordelingen i samme periode blevet forskudt således, at den gennemsnitli-ge metalarbejder er næsten ti år ældre. Lægger man disse to faktorer sammen, viser frem-

Akut mangel på nye metalarbejdere

skrivningen, at der i en nær fremtid vil være stor mangel på metalarbejdere, skriver Er-hvervsBladet.dk.

Mens der i 1997 var omkring 7.000 unge i gang med en me-taluddannelse, var der i 2007 kun cirka 5.200, der lærte om svejsninger på skolerne. Kur-ven, der ellers har været kon-sekvent faldende, havde et lille knæk i den positive retning da højkonjunkturen var på sit hø-jeste


De danske metal- og maskin-fabrikker har været nødsaget til hurtigt at skifte til et lave-re gear efter et rekordår i 2008. Vindmøller og elektriske moto-rer er som de eneste ikke ramt

Industriens omsætning falderaf nedgang. Nye tal fra Ma-skin- og metalindustrien viser, at den samlede omsætning er faldet med ti pct. i forhold til samme periode sidste år.

I England og Danmark er det den danske vindgigantens an-noncerede fyringer af sammen-lagt omkring 1.900 medarbejde-re, der skaber stor politisk vrede og frustration over selskabet.

Herhjemme kan det få nega-tive konsekvenser for selskabet, skriver dagbladet Børsen.

»Jeg føler i dag, at det var et meget urimeligt angreb, Vestas udsatte den borgerlige regering for,« siger Per Ørum Jørgensen, klima- og energiordfører for de konservative.

Vestas annoncerede 1.100 danske fyringer sammen med et frontalangreb på den danske regering. Angrebet gik dels på, at der siden den nuværende re-gering tiltrådte i 2001, er sat et

Vestas brænder politiske broeryderst beskedent antal vindmøl-ler op i Danmark.

Dertil var gennemførelsen af en lov, der tillod naboer til vindmøller erstatning for gener, stærkt medvirkende.

Så da Vestas’ topchef Ditlev Engel i slutningen af april præ-senterede regnskabet for første kvartal, var det ledsaget af en politisk lussing.

»Der er ingen tvivl om, at det har været meget svært at få stil-let vindmøller op i Danmark i de sidste par år. Markedet har jo nærmest været gået i stå. Vi af-sætter over 99 pct. af vores vind-møller uden for Danmark, og derfor er vi nødt til at tilpasse vores forretning efter det,« lød det fra Ditlev Engel.

• Streng- og centrifugalstøbte bronzelegeringer• Stænger• Emnerør• Standardlejer• Selvsmørende lejer• Bearbejdede specialdetaljer fra værk• Ampco metallegeringer• CIP kompositbøsninger

JOHNSON METAL A/STlf. 36 70 00 44 • Fax 36 70 80 50Nyholms Allé 20 Internet: www.johnson-metal.dk2610 Rødovre E-mail: [email protected]

Dimensionsoversigt kan rekvireres

Danmarks største lager - mere end 32.000 radiatorer på lagerLevering fra dag til dag - over hele landet

RadiatorlandFlemming O. Møller ApS, Elværksvej 11, 2450 København SV

Tlf: 33 21 16 21 • Fax: 33 21 60 [email protected] • www.radiatorland.dk

30 års jubilæum i år !

Visitkort annonce - 30 a r.indd 1 06/02/09 14:01:58

14

Her er genvejene til eksportmarkederne

Mange virksomheder har mulig-hed for at udvikle nye ideer og tænke strategiske tanker. Derfor skal virksomhederne bryde med traditioner og vaner, og kaste sig ud i nye udfordringer. Disse ud-fordringer er eksport.

Lytter vi til Danmarks Eks-portråd, ligger mulighederne for underleverandørerne fortsat på de nære markeder. Underleve-randører til vindmølleindustrien bør kaste sig ud i markeder, hvor de ikke er så godt repræsenteret, for eksempel Tyskland og Spani-en – men også Indien, Kina og Sydkorea. Maskinindustrien bør kigge mod markeder, hvor man endnu ikke er repræsenteret, for eksempel de oversøiske marke-der. For virksomheder med sær-lige teknologier og know-how er Kina, Indien og Brasilien mar-keder med muligheder. Kort og godt - vejen frem er eksportve-jen.

Mange virksomheder i DS Håndværk & Industri har en positiv tilgang til eksport og mod på at prøve kræfter med nye markeder. Det er første be-tingelse for at komme videre. I den sidste udgave af DS-bladet ( www.ds-bladet.dk) omtalte vi vores eksportundersøgelse, der bekræfter, at vores medlemmer har eksportpotentiale. Under-søgelsen peger dog også på nog-le barrierer, der skal nedbrydes. Det handler med andre ord om at hjælpe virksomhederne og få sat struktur på opgaverne.

Heldigvis er der hjælp at hen-te. Som arbejdsgiver- og bran-

Danmarks velstand afhænger af små og mellemstore virksomheders (SMV’er) evne til at klare sig. Faktisk har 90 procent af danske virksomheder færre end 50 ansatte. Men heldigvis er danske SMV’er fleksible. Fleksibilitet er nemlig en af forudsætningerne for at klare sig – også på eksportmarkederne.

cheforening har DS Håndværk & Industri et ansvar for, at vores medlemmer kommer godt i gang på eksportmarkederne. Vi tilby-der derfor et eksportprogram, der indledes med et »Eksport-tjek«, hvor vi diskuterer virk-somhedens tanker, muligheder og ambitioner om eksport igen-nem, så vi kan pege på en løs-ningsmodel for virksomheden.

Efterfølgende deltager vi ger-ne i de indledende møder med den udvalgte samarbejdspartner for at sikre, at rådgivning og løs-ningsforslag er relevante for vo-res medlemmer. Vi tilbyder ef-terfølgende opsamlingsmøder – vi er der, hvis der er brug for os!

DS Håndværk & Industri er løbende opdateret på, hvad der sker i brancherne og på eks-portmarkederne. Vi holder øje med udbyderne af eksporthjælp til SMV’er, så vi hele tiden kan rådgive om den optimale hjælp til vores medlemmer.

Der findes forskellige ord-ninger via vores samarbejds-partnere. Enten tilskudsberet-tigede eller i nogle tilfælde helt gratis, som kan være et skridt i den rigtige eksportretning. Her er nævnt nogle af de sam-arbejdspartnere, der kan hjælpe SMV’erne med at komme godt i gang på eksportmarkederne.

Danmarks EksportrådDanmarks Eksportråd har blandt andet til opgave at hjæl-pe små og mellemstore virksom-heder (SMV’er) i gang med in-ternationalisering. Eksportrådet

Af Lise Daldorph,Salgs- og markedsføringskonsulent,DS Håndværk & Industri

har derfor en række støttepro-grammer, der henvender sig til netop til denne gruppe virksom-heder, både før eksport er ble-vet til mere end en tanke hos en virksomhed, og når virksomhe-den har en klar handlingsplan. De to støtteprogrammer er eks-portforberedelse og eksport-startspakken.

Eksportforberedelse er til virk-somheder, der har potentiale og ønske om at komme ud på eks-portmarkederne. Det er virk-

DS Håndværk & IndustriHvis du har spørgsmål til eksport, eller kommen-tar, så kontakt salgs- og markedsføringskonsulent [email protected]

Test dig selv om du er klar til eksport på www.selvtest.um.dk

15

Her er genvejene til eksportmarkedernesomheder, som endnu ikke har lagt sig fast på en strategi for deres internationalisering. Et forberedelsesforløb indeholder typisk et par møder med en kon-sulent, der fokuserer på de inter-ne forhold i virksomheden for at vurdere, om der er forhold, der bør ændres, inden man kan kaste sig ud i eksport. Forberedelses-forløbet resulterer i en eksport-handlingsplan for virksomhe-den. Denne rådgivning er 100 pct. finansieret af Danmarks Eksportråd, og den koster kun virksomhedens tid og engage-ment.

Efter eksportforberedelse kan eksportrådet hjælpe virksom-hederne videre med et eksport-

startprogram. Dette henvender sig til SMV’er, der er forberedte og nu har en klar handlingsplan og strategi for deres videre for-løb. Af eksporthandlingsplanen fremkommer det måske, at der skal laves markedsundersøgel-ser, konkurrentundersøgelser el-ler partnersøgning. Programmet sætter herefter virksomheden i forbindelse med en ambassa-de eller handelsrepræsentation, som skræddersyr sin assistance til virksomhedens videre forløb for eksporten.

Der ydes tilskud til pakker af 35, 70, 105, 140, 175 eller 210 ti-mer – alt efter virksomhedens be-hov. Behovene er naturligvis in-dividuelle, men det vurderes, at

en pakke på for eksempel 35 ti-mer er passende for en markeds-undersøgelse. Der ydes tilskud på 50 pct. pr. konsulenttime.

Vil du vide mere om eksportrå-dets ordninger, så se mere på www.um.dk/eksportrådgivning

VæksthuseneVæksthusene tilbyder hjælp til iværksættere og virksomheder, der f.eks. vil opdyrke nye mar-keder, udvikle nye produkter, ansætte f lere medarbejdere eller skabe større indtjening og der-med også vejledning og sparring om internationaliseringsspørgs-mål som for eksempel: Hvordan kan virksomheden forbedre sin markedsposition?

Væksthusene har f lere for-skellige programmer til under-støtning og udvikling af især SMV’ere. Væksthusene sam-arbejder med de lokale er-hvervscentre og er inddelt i geo-grafiske områder. Der er i alt er fem væksthuse, der dækker he-le landet. De forskellige vækst-huse tilbyder langt hen ad vejen de samme ydelser, men kan godt have forskellige fokusområder. For eksempel fokuserer Vækst-husNordjylland i dette efterår på eksport og tilbyder derfor til-skud til Eksportchef-til-leje ord-ningen.

Se mere om hvad væksthusene til-byder på www.startvaekst.dk

Videnpilot og videnkuponVidenpilot er et tilbud til små og mellemstore virksomheder om ansættelse af en højtuddan-net medarbejder for at styrke vækst- og innovationskapacite-ten i virksomhederne.

Virksomheder med to til

100 ansatte kan få et tilskud på 10.000 kr. om måneden i op til 12 måneder til at prøve en vi-denpilot, dvs. ansætte en højt-uddannet medarbejder. Viden-piloten skal i den aftalte periode gennemføre en konkret udvik-lingsopgave som for eksempel en markedsundersøgelse, udsøg-ning af kunder eller samarbejds-partnere eller som forhandler med samarbejdspartnere i ud-landet.

Midlerne uddeles løbende ef-ter først-til-mølle-princippet, og der er derfor ingen ansøgnings-frister til ordningen. Der en række konkrete krav, som hen-holdsvis virksomheden og vi-denpiloten skal opfylde for at kunne søge ordningen.

Videnkuponen blev lanceret i juni 2008. Kuponen er målret-tet virksomheder, som ikke er vant til at samarbejde med forsk-nings- og vidensinstitutioner.

Virksomhederne kan få mel-lem 50.000 og 100.000 kr. i ra-bat ved køb af rådgivning, spar-ring, uddannelse eller forskning i forbindelse med gennemførelse af et konkret udviklingsprojekt i virksomheden. Videnkuponen kan for eksempel bruges til kon-sulentbistand i forbindelse med aktiviteter på nye markeder.

Vil du vide mere om videnpilo-ter eller videnkupon: Læs mere på www.fi.dk

Enterprise Europe Network (EEN) – udsøgning af partner i udlandet Enterprise Europe Network er EU-kommissionens informati-ons- og rådgivningsnetværk, der består af 600 organisationer med 3.000 erfarne fagfolk i 44 lande.

16

Enterprise Europe Network tilbyder information og rådgiv-ning til SMV’er i EU omkring internationaliseringsspørgsmål. Gennem netværket kan du hen-te information om: • Information og rådgivning om

eksportmuligheder og om mu-lighederne for etablering i ud-landet

• at finde udenlandske sam-arbejdspartnere (leverandø-rer, distributører, producenter, teknologiske samarbejdspart-nere og projektpartnere)

• besvarelse af spørgsmål om EU-regler og -lovgivning

• information og rådgivning om EU’s udbudsregler samt assi-stance til udformning af tilbud

• information og rådgivning om EU’s tilskuds- og støttemulig-heder

• at gøre EU opmærksom på uhensigtsmæssige regler og lovgivning

I Danmark er der 7 Enterpri-se Europe Network-kontorer, der kan hjælpe din virksomhed. Desuden samarbejder de danske

kontorer på tværs af landegræn-serne med de øvrige 600 orga-nisationer i netværket, så net-værket er i stand til at hjælpe virksomheder med informatio-ner om alt indenfor EU.

Enterprise Europe Net-work udgiver 5 gratis nyheds-breve om de nyeste muligheder indenfor eksport og teknologi. http://www.enterprise-europe.dk/ Tilmelding-til-nyhedsbreve-125.aspx

Hvis du vil vide mere om EEN, el-ler har brug for at tale med en per-son om netop dine muligheder, så se mere på www.enterprise-europe.dk. Her finder du det kontor der er tættest på dig.

StuderendeEn anden mulighed for at få hjælp til internationaliserings-processen er at benytte stude-rende. Studerende kan bidrage med meget viden om internati-onale forhold – men er desuden også et frisk pust til virksomhe-den, idet de studerende ofte er vant til at anskue »verden« fra en anden vinkel.

DS Håndværk & Industri samarbejder med forskellige ud-dannelsesinstitutioner om at formidle et samarbejde mellem virksomhed og studerende. En af disse uddannelsesinstitutio-ner er VIA University College i Horsens, der uddanner bestemte ingeniørtyper, Value Chain ma-nagers, produktionsteknologer samt markedsføringsøkonomer. Skolen har ca. 2.600 studeren-de hvoraf 40 pct. er fra udlandet, primært EU. Så en god start på et nyt marked kunne også sættes i værk med hjælp fra udenland-ske studerende.

Andre uddannelsesinstitutio-ner er universiteterne. Disse er også altid behjælpelige med at formidle et samarbejde mellem studerende og virksomheder, li-gesom de også gerne hjælper med at formulere projektopga-ver, der skal løses.

Hvis du overvejer at få en stu-derende til at hjælpe dig i gang på et eksportmarked, så kontakt salgs- og markedsføringskonsu-lent Lise Daldorph på [email protected].

VARMFORZINKNINGEMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNINGMETALLISERINGBRANDMALINGMALING

Maling med mobilanlæg tilbydes Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

NordvestjyskGalvanisering A/SOverfladebehandling

- totalleverandørenDe kan stole på, når det

gælder korrosionsbeskyttelse.Vi vejleder gerne hvilken behandling,

der er bedst i Deres tilfælde.

www.nvg.dk

17

Giv dine kunder en tyvstart på forårsvarmenBrug SmartLine gaskedlen som døråbner…

Bliv klædt godt på til at møde dine kunders ønsker om prisgunstig og miljøvenlig varme. Med Milton SmartLine præsenterer vi en gaskedel, der har en lang række stærke salgsargumenter:

• Markedets bedste garanti- og servicepakke med 15 års garanti på varmeveksleren*

• Kedlen har en årsvirkningsgrad på hele 99 % og er A-mærket

• Ved udskiftning af ældre gaskedel kan en typisk dansk familie opnå en årlig besparelse på mere end 5.000 kr.

• Vælg mellem flere units: væghængt lodret, vandret eller combimodel

• Mulighed for fast serviceaftale med Milton Service

• Brug beregningsmodulet på www.miltongas.dk og gør besparelsen tydelig for kunden

• Elektronisk vejrkompenseret varmestyring med instruktions-DVD

* Jf. Miltons garantibestemmelser på www.miltongas.dk

Forstand på varme!Milton har siden 1970 leveret kvali-tetsprodukter til fagfolk. Brændere, olie- og gaskedler, gasradiatorer, varm-luftsblæsere, strålevarmepaneler og håndklæderadiatorer. Få kvalificeret rådgivning på tlf.: 4697 0000.

Milt

on S

mar

tLin

e H

R 2

4

Kornmarksvej 8 -102605 BrøndbyTlf.: 4697 0000

Albuen 586000 KoldingTlf.: 7550 3666

www.milton.dk

AEnergimærke

sm_foraar.indd 1 23-04-2007 11:59:16

18


NOTER »

Mens almindelige aktier er fal-det drastisk over de seneste år, så er verdens vindmølleaktier ikke langt fra at være tilbage med samme styrke som før kri-sen. Det skriver borsen.dk.

I tiden op til – og et styk-ke ind i – 2007 kendte kurser-ne kun én vej, og det var vejen op. Siden er vejret slået om og en stiv modvind har i f lere om-gange sendt verdens børser på tilbagetog.

Ikke desto mindre har det været en bedre forretning, at sætte sine penge i børsnoterede selskaber inden for vindenergi end at investere dem i alminde-lige aktier.

»Der er ikke mange bran-cher, hvor der er gjort så meget for at skabe vækst fra statslig si-de med økonomiske støttepak-ker og målsætninger for ved-varende energi over de seneste år, og det ser jeg som en vigtig del af forklaringen på aktier-nes udvikling,« siger aktieana-lytiker i Jyske Bank Christian Nagstrup til borsen.dk.

Vindmøller til tops på børsen

19

Trangen til at lave nye f lot-te badeværelser og køkkener har lagt sig blandt forbrugerne, og det mærkes nu tydeligt hos vandhaneproducenten Damixa på Fyn. Knap hver anden mi-ster sit job.

Efterspørgslen er faldet med 30 procent. Fyringsrun-den er ledelsens forsøg på at vende modgang til medgang i en hårdt presset tid med ben-hård konkurrence. Desuden vil Damixa outsource en del af sine opgaver til udlandet. »Det er ganske enkelt nødven-digt at outsource de meget ar-bejdstunge processer – og der-med det løntunge arbejde. Vi lægger produktionen af f.eks. mange enkeltdele til armatu-rerne ud til underleverandører

Damixa afskediger 120i Fjernøsten, men holder fast i montagearbejdet her på Fyn,« siger adm. direktør Kim Ken-lev. Damixa vil fremover kun have 160 ansatte i Danmark og i virksomhedens salgsselskaber rundt om i verden.

Kim Kenlev venter at Da-mixa kommer ud af 2009 med et underskud, men regner med, at virksomheden allerede næste år kan præstere et mindre over-skud.


Skat blev i sidste måned kimet ned af virksomheder, der var usikre på, hvornår den udskud-te moms og skat ville forfalde til betaling.

»Cirka ti procent af alle hen-vendelser i vores kundecentre handler om det her. Og med så mange henvendelser kan man vist godt konkludere, at der er en del forvirring blandt virk-somhederne,« sagde Richard Hanlov, vicedirektør i Skat, til ErhvervsBladet.dk. Skat mod-

Momsfrister skabte kaostog i en periode opkald fra op mod 100 virksomheder med spørgsmål til betalingsfristerne.

»I krisetider vil alle gerne udtale sig og komme med de-res mening. Når virksomheder-ne så læser en holdning fra en politiker i avisen, tror de måske, at det er sådan virkeligheden ser ud. Det gør det vanskeligt som ansvarlig myndighed at vareta-ge opgaven med at kommuni-kere den rigtige information,« sagde Richard Hanlov.

Det er endnu for tidligt at ån-de lettet op, men indtil vide-re har mange af de store dan-ske virksomheder været i stand til at finde effektive modsvar på krisen. Indtil videre er halvårs-regnskaberne bedre end fryg-tet, viser en gennemgang, skri-ver Berlingske.

Selv om hver uge byder på nye store fyringsrunder og tri-ste nøgletal, så har de store danske børsnoterede virksom-heder klaret sig stærkt igennem første halvdel af 2009. Hoved-parten af de store virksomhe-der, der indtil videre har af leve-ret regnskab, har ligefrem haft såvel stigende omsætning som

De store stærkt igennem krisen

driftsresultat, viser en gennem-gang af virksomhedernes halv-årsregnskaber.

Berlingske Research har gennemgået de tilgængelige halvårsregnskaber for de stør-ste børsnoterede virksomheder uden for den finansielle sektor, og det står klart, at selskaber-ne generelt klaret sig bedre end frygtet.

Gennemgangen viser, at langt de f leste virksomheder har fastholdt de resultatfor-ventninger, der blev udmeldt ved regnskabsårets start, selv om den økonomiske krise siden er taget yderligere til i styrke.

Den danske naturgas i Nordsø-en kan slippe op allerede i 2012. Det vurderer Dong, der nu sat-ser milliarder på at omstille sig til nye tider, hvor det danske gasbehov skal dækkes fra lande som Rusland, Nigeria, Austra-lien og Malaysia.

Allerede i 2012 kan lag-rene begynde at løbe tør – og Danmark vil ikke længere væ-re selvforsynende med gas. I 2015 er de naturlige lagre næ-sten med sikkerhed udtømte, vurderer Dong Energy over for Berlingske Tidende. Dermed står Danmark til at løbe tør for gas langt tidligere, end Ener-gistyrelsen vurderer. Energi-styrelsen vurderer nemlig, at Danmark er selvforsynende med olie til 2018 og naturgas til 2020.

Selvforsyningen kan opret-holdes indtil 2030, hvis for-ventninger om nye gasfund realiseres, lød det fra Energi-

Dansk naturgas slipper op om få år

styrelsen tidligere på somme-ren. Energistyrelsen mener og-så, at yderligere efterforskning kan føre til nye fund.

Det er Danmarks største ud-byder af energi, Dong Energy, ikke enig i. Derfor vil Dong Energy allerede nu kaste milli-arder af kroner ind på at sikre gasforsyningen til de 500.000 danske husstande, der opvar-mes med gas.

»Gassen i Nordsøen er i en nedadgående kurve, og på et eller andet tidspunkt løber vi tør. Det bliver hverken i mor-gen eller i overmorgen, men prognoserne viser, at vi vil se et kraftigt fald i mængderne alle-rede fra omkring 2012, og om-kring år 2015 vil vi nærme os bunden. Og det må vi forbere-de os på i god tid,« siger Kurt Bligaard Pedersen, koncerndi-rektør i Dong Energy, til Ber-lingske.

20

– Det nye kvalitetshold

Ole Have Büchert, direktør40 år.

Arbejdsområder: Præevalueringer, re-gistreringer, indberetninger, den dag-lige drift.

Uddannelse: Blikkenslager og vvs-montør, vvs-installatør, vvs-tekniker,div. lederudd.

Erhvervserfaring: 22 år. Blikkensla-ger og vvs-montør, projekt/entreprise-leder i vvs- og ventilationsfirmaer, produkt- og tekniskchef i producent-virksomheder til vvs-branchen.

Bopæl: Odense.

Ansat i Q-kontrol siden august 2008

Sara Osman48 år.

Arbejdsområder: Administration og sekretær på vvs- og kloakområdet. Vil typisk være den første, kunden møder. Ekspederer henvendelser om tilmel-ding, ændring af aftaler, og registrering af indsendt dokumentation. Sara Os-man tager også imod bekræftelser og af-bud ved efterprøvningsbesøg osv.

Uddannelse: Korrespondent i engelsk og tysk med mere end 20 års erfaring som sekretær og kontorassistent.

Bopæl: Odense.

Ansat i Q-kontrol siden maj 2008.

Stine Lindegaard Lund28 år.

Arbejdsområde: Bogholder og sekre-tær på el-området. Ekspederer også henvendelser om tilmelding, ændring af aftaler, registrering af indsendt do-kumentation. Tager også imod bekræf-telser og afbud ved efterprøvningsbe-søg osv.

Uddannelse: Kontorassistent med økonomi som speciale.

Erhvervserfaring: Seks år på kontor med bogholderi. Tidligere fire år som butiksbestyrer.

Bopæl: Haarby.

Ansat i Q-kontrol siden juni 2009.

Siden 2002 har Q-kontrol udviklet sig til en af landets førende virksomheder som kontrolinstans af autoriserede gas-, vvs- og kloakvirksomheder. En virksomhed, der gennemføre efterprøvning af kvalitetssik-ringssystemer hos installatørerne, så de kan overholde de lovpligtige krav til kvalitets-styringssystemer.

Nu er Q-kontrol også godkendt af Sik-kerhedsstyrelsen til at udføre samme ar-bejde for el-installatører og andre virksom-heder, der udfører autorisationskrævende el-arbejde.

Med det nye og vigtige forretningsom-råde inden for el, søsætter Q-kontrol sam-tidig en kampagne, der skal gøre eksiste-rende og nye kunder opmærksomme på virksomheden, der har gennemgået betyde-lige ændringer både udadtil og indadtil. En kampagne, der konkret indeholder et eks-traordinært tilbud om en overvågningsaf-tale på el, men også skal øge opmærksom-heden om de aktuelle og fremtidige krav til kvalitetskontrol.

For eksempel er der krav om, at du som el-installatør har et SKS-system, og at det

bliver brugt i praksis. Et system, som Sik-kerhedsstyrelsen vil kræve godkendt, før man må udføre autorisationskrævende ar-bejder.

Q-kontrol består i dag af syv medarbej-dere, herunder fire auditorer, som har deres daglige arbejde ude hos kunderne, mens tre administrative medarbejdere passer basen i Odense.

Læs mere på www.qkontrol.dk

Nyt forretningsområde, nyt navn og nyt hold i El- og vvs-branchens kvalitetskontrol, der i fremtiden kun hedder Q-kontrol.

El- og vvs-branchens kvalitetskontrol

Jørgen Petersen59 år.

Arbejdsområde: Auditerer vvs-instal-latører og kloakmestre på Sjælland og øerne. Uddannelse: Blikkenslager, vvs-in-stallatør, kloakmester.

Erhvervserfaring: 27 år med egen vvs-virksomhed

Bopæl: Vallensbæk

Ansat i Q-kontrol siden december 2007.

Troels Skovmose49 år.

Arbejdsområde: Auditerer vvs-in-stallatører og kloakmestre i Midt- og Nordjylland.

Udannelse: Landbrugs- og bygnings-smed, GVS-installatør.

Erhvervserfaring: 14 år med egen vvs-smedevirksomhed, tidl. medlem af hovedbestyrelse i DS Håndværk & Industri, formand for vvs-udvalget, Håndværkets Ankenævn m.m.

Bopæl: Fabjerg ved Lemvig.

Ansat i Q-kontrol siden november 2008.

Arne Lindberg Larsen54 år.

Arbejdsområder: Auditerer vvs-in-stallatører og kloakmestre i Sønderjyl-land og på Fyn.

Uddannelse: Rørsmed/vvs-montør, vvs-installatør, merkonom i driftledelse, gas- tekniker.

Erhvervserfaring: 34 år.Servicemontør/rejsemontør svejsning, sprinkler, damp og gasanlæg. Gastekni-ker naturgas Fyn. Projekt/entreprisele-der i vvs-virksomheder på Fyn.

Bopæl: Vissenbjerg, Fyn

Ansat i Q-kontrol siden 2003

Dan Havmand46 år.

Arbejdsområder: Auditerer el-instal-latører i hele Danmark.

Uddannelse: Elektriker.

Erhvervserfaring: 20 års erfaring som overmontør.

Bopæl: Herlev

Ansat i Q-kontrol siden marts 2009.

22

Selvlærte forsøger sig som beslagsmede

Afskedigelser i metalindustrien får flere til at forsøge sig som beslagsmede. Bekymrende, mener DS Håndværk & Industri, der stiller en lang krav til sine beslagsmede.

Det seneste års afskedigelser i metalindustrien har angiveligt fået f lere til at forsøge sig som beslagsmede. Det er i hvert fald, hvad f lere medlemmer af DS Håndværk & Industri har ob-serveret, og det er en udvikling, der skaber bekymring.

»Det er en meget problema-tisk udvikling. Ikke-registrere-de beslagsmede har ingen ud-dannelse, intet ankenævn og i mange tilfælde ingen forsikring. Det betyder, at hesteejerne lø-ber en meget stor risiko i for-hold til deres hestes ve og vel, hvis de ikke holder øje med, om deres beslagsmed er registreret,« siger kommunikationschef Kri-stine Lyngbo, DS Håndværk & Industri:

»Jeg tror ikke på, at nogen med vilje kan vælge kompetence og sikkerhed fra i forhold til de-res dyr, men der er måske nogen hesteejere, som ikke er opmærk-somme på problematikken.«

DS Håndværk & Industri re-præsenterer 110 beslagsmede-virksomheder og dermed langt hovedparten af de danske regi-strerede beslagsmede.

Der er f lere eksempler på, at uuddannede personers beskæ-ring af heste har ført til både skader og hestene og til decide-ret dyremishandling. Meget ty-der imidlertid på, at justitsmini-ster Brian Mikkelsen har planer om at fastsætte nye regler om, at beskæring eller anlæggelse af beslag kun må foretages af per-soner med den relevante, faglige uddannelse. Ikke mindst efter pres fra DS Håndværk & Indu-stri.

Sådanne regler vil bringe Danmark på niveau med lande som Tyskland og Storbritan-nien, der har klare regler, som regulerer området, og hvor kun registrerede og uddannede be-slagsmede må sko heste.

Ifølge DS-bladets oplysnin-ger er der en proces i gang i Ju-stitsministeriet. Inden for den gældende »Lov om hold af he-ste« er det muligt at fastsæt-te regler og krav til beslagsme-de. Det er til gengæld usikkert, hvor der kommer et konkret ud-spil fra ministeriet.

Michael Kjær, formand for beslagsmedeudvalget i DS Håndværk & Industri, opfor-drede i et brev til justitsministe-ren i foråret, at de nye regler bør træde i kraft fra 1. januar 2014. Det vil gøre det muligt for de ikke-uddannede i branchen at kvalificere sig til en registre-ring.

Beslagsmede, som er med-lem af DS Håndværk & Indu-stri, skal opfylde en række krav:• Er faglærte og har svendebrev

samt registreringsbevis/nr.• Besidder et EFFA-certifi-

kat, »Certified Eurofarrier«, som tillader smeden at arbej-de i andre akkrediterede EU-lande, hvilket betyder, at det er landet, som har fået den statslige beslagsmedeuddan-nelse godkendt efter europæ-isk standard. I øjeblikket er syv lande godkendt.

• Er tilknyttet hov- og beslag-smedebranchens ankenævns-ordning.

• Er forsikret med både er-hvervs- og produktansvars-forsikring samt ulykkesfor-sikring.

Beslagsmede, som er medlem af DS Håndværk & Industri, er faglærte og har svendebrev.

PROGRAMKl. 18.00-19.00 Velkomst og middag• Velkomst v/Jørgen Christensen, regionsformand • Midddag - 2 retters menu m/vin, øl/vand

Kl. 19.00 – Bliv klog på fremtiden v/ Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker Jesper Bo Jensen er en anerkendt og underholdende foredragsholder, der på spændende vis giver sit bud på, hvordan vores fælles fremtid ser ud.

Virksomhedernes udfordringer – i en lokal, global og digital verden • Hvordan står metalbranchen rustet i kampen mod Kina? • Digitalisering og automatisering - hvad vil der ske på arbejdspladsen? • Vil de digitale netbutikker forsat skovle penge ind?

Livet på jobbet – er der tid til at holde fri? • Hvordan bruger vi vores tid - nu og i 2018? • Er det hot at være faglært i fremtiden? • Er sundhedsordninger et krav i fremtidens virksomheder? • Er branchens fremtidige ledere kvinder?

Kl. 20.00-20.15 Pause / kaffe/te og kage

Kl. 20.15-21.15 Bliv klog på fremtiden v/Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker Klima og den grønne indsats – hvad betyder det for erhvervslivet? • Vækst og fremgang på hvilke områder? • Fremtidens byggeri • Vil bankerne kræve klimaregnskab? Hvad skal Nordjylland leve af i fremtiden?• Kan Skagen blive et nyt Dubai? • Bliver Nordjylland en forstad til Århus?• Er turisme in – og vores traditionelle erhverv yt

Kl. 21.15-21.30 Opsamling v/Steen Hoeck Klausen, regionskonsulent, DS Håndværk & Industri

Arrangementet henvender sig til virksomhedsejere, medarbejdere og ledersagere, der ønsker et indblik i, hvordan og på hvilken måde samfundet vil udvikle sig.

Gør turen til et virksomhedsarrangement – eller medbring en ledersager, du kan dele oplevelsen med.

Pris kr. 100 pr. person for foredrag, 2 retters festmenu incl. 2 genstande samt kaffe og kage.

Med venlig hilsen DS Region Nordjylland (Vendsyssel, Nordvestjylland og Himmerland)

Jørgen ChristensenRegionsformand

Tilmelding senest fredag den 2. oktober 2009 til DS Håndværk & Industri’s uddannelsesafdeling - kursus nr. 09822 – pr. mail på [email protected] eller tlf. 66 17 33 33

Skagen anno 2018?

»Bliv klog på fremtiden«Torsdag d. 8. oktober, kl. 18.00-21.30 Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybro

Fremtiden byder på mange forandringer. Siger vi klima og Kina, så ved vi, at der er tale om nye udfordringer. Hvordan ser virksomhedernes hverdag ud i 2018? Deltag i et spændende arrangement og bliv klogere på, hvad fremtiden bringer for jeres virksomheder.

DS Region Nord indbyder medlemmer, medarbejdere og ledsagere til en spændede tema-aften med foredrag og middag

Fra DS-bladets indbakke

24


Vækst i brintteknologiH2 Logic A/S, der udvikler brændselscelle-systemer til gaf-feltrucks og brinttankstationer til optankning af køretøjer, har allerede nu sikret sin omsætning i 2009, der tegner til at bliver 25 pct. højere end sidste år. Ifølge dagbladet Børsen forventer sel-

skabet, at teknologien til trucks bliver det første område, hvor selskabet kan komme i gang med decideret produktion af en serie af produkter. Selskabets ejere etablerede i fjor en professi-onel bestyrelse og er på jagt efter en eller f lere eksterne investorer.

Røde tal hos mølleleverandørAmerikansk-ejede Hendricks Industries i Herning, der er storleverandør af bl.a. vindmøl-letårne, kom ud af 2008 med et underskud på 44 mio. kro-ner. Hendricks har opbygget en betydelig kapacitet, øget med-arbejderstab og stærkt stigende omsætning. Men den interna-

tionale afmatning i økonomi-en har også tvunget Hendricks til f lere fyringsrunder, ligesom produktionen af vindmølleka-biner f lyttes fra Danmark til Kina. Udover betydelige inve-steringer er en del af forklarin-gen på underskuddet også nogle skattetekniske forhold.

Netværks-besøg i NorgeDanmarks Ambassade i Os-lo har i samarbejde med Center for Underleverandører i Herning (CFU) planlagt et netværks- og relationsarrangement for at fremme danske underleveran-dørers interesser i Norge. Du får gennem dette arrangement mu-lighed for at op- og udbygge dit netværk til en række norske in-dustrivirksomheder og dermed skabe grundlag for længereva-rende samarbejder.

Tilmelding til Knud Hare-skov, Center for Underleveran-dører, pr. e-mail [email protected] eller til Henrik Visby, eks-portrådgiver ved ambassaden i Oslo, på [email protected].

Ny industri-pengetank åbner for ansøgereIndustriens Fond er navnet på Danmarks nye, store erhvervs-drivende fond, der er klar til at uddele midler og udvikle eg-ne projekter, som skal fremme dansk industris konkurrenceev-ne. Fondens formue kan på nu-værende tidspunkt opgøres til ca. fire mia. kroner. Planen er at uddele ca. 100 mio. om året. Det tidligere Industriens Real-kreditfond lanceres som en er-hvervsdrivende fond under det nye navn ’Industriens Fond’. Fonden satser på viden og kom-petencer, virkelyst og iværksæt-teri samt internationalisering og åbenhed.

»Vi har til opgave at tilføre dansk industri og erhvervsliv værdi. Vi skal udvikle og støt-te kvalificerede projekter, der har potentialet til at fremme dansk konkurrenceevne. Det skal være nyskabende og inno-vative projekter, som efterføl-gende kan fortsætte, gentages eller videreudvikles uden vores støtte. Kun på den måde kan vi reelt styrke konkurrenceevnen i industrien. Sidder man med en ide eller et konkret projekt, der kan være med til at fremme dansk konkurrenceevne, så er vi meget åbne for en dialog,« siger Mads Lebech, adm. direktør:

»Selvom fire mia. er mange penge, er det vigtigt at under-strege, at midlerne får størst ef-fekt, hvis de bruges intelligent til at geare økonomien i projek-ter, hvor der også støttes fra an-den side. Vi er uafhængige og kan derfor være med til at brin-ge områder og teknologier sam-men, som ellers ikke ville mø-des i samarbejde.«

Industriens Fond modta-ger ansøgninger via hjemme-siden www.industriensfond.dk og forventer allerede efter som-meren at begynde tildelingen af støtte til kvalificerede ansø-gere.


Kontakt vor annoncechefLise Tylvad

[email protected]. 75 83 38 33

Deadline 5. oktober

FOCUS PÅ

VEDVARENDE

ENERGIDen 21. oktober sætter DS-bladet focus på

vedvarende energi.

DS-bladet udgives af arbejdsgiverforeningenog brancheorganisationen DS Håndværk & Industri.

Virksomhederne i DS Håndværk & Industri interesserer sig for vedvarende energi.

Redaktionelt stof sendes tilOle [email protected]

Deadline 1. oktober

I DS-bladet den 21. oktober får producenter og forhandlere en unik mulighed for kontakt til beslutningstagerne for deres produkter og rådgivning, der kan bringe deres kunder et skridt foran konkurrenterne indenfor alle områder af vedvarende energi.

26

Byggeriet af 1.500 kvadratmeter ekstra produktionsbyg-ninger har givet Belø A/S, Bedsted ved Løgumkloster, plads til yderligere maskininstallationer, og firmaet tilby-der således nu også robotsvejsning og plasmaskæring.

Bordet på Gasparini-plasmaskæremaskinen er på 2x8 meter plasmabord, hvor der ifølge virksomheden kan skæ-res op til 60 millimeter i stål 37, og op til 50 millimeter i rustfri såvel som aluminium.

Svejserobotterne sidder på en 25 meter lang køreskin-ne og har fikstur til fastholdelse af emner op til 25 meter på begge sider af robotterne. Svejseapparaterne er af typen Fronius. Den ene af robotterne er yderligere forsynet med en gribeanordning til håndtering af mindre pladedele, li-gesom anlægget kan deles op i forskellige afsnit til min-dre emner, hvor der er plads til at installere rotationsborde, hvis det er nødvendigt.

Igen i år var medarbejdere i DS Håndværk & Industri mødt talstærkt op til årets DHL-stafet (5x5 km.) i Oden-se i sidste måned og stillede med hele tre hold blandt tu-sindvis af andre løbere. Deltagerne på holdene skulle hver især løbe fem kilometer. Det gjorde de 3 DS-hold med en gennemsnitstid på ca. 25 minutter. Det må de kunne gøre bedre næste år!

Plads til robotsvejsning og plasmaskæring

DS i DHL-stafetten

Underleverandører må flytte med ud

Det kræver robotter at bygge vindmøller. Det ved de alt om hos Eltronic i Hedensted mel-lem Horsens og Vejle. De har gjort det i mange år, så man-ge, at kineserne har fået øje på dem. For kineserne interesse-rer sig også for vindkraft. Det var som bekendt salig formand Mao, der sagde, at »når det stormer, er der nogen, der byg-ger læhegn, mens andre bygger vindmøller«.

Eltronic er så tæt på kineser-ne, at de har deres egen repræ-sentation og supportafdeling i Kina. For man skal være tæt på kunden, hvis man vil klare sig i vore dages globale vindmølle-industri.

Det budskab har Eltro-nic forstået, men som direktør Henning Gammelgaard Jen-sen, der også er formand for Vindmøllebranchens underle-verandører i Dansk Eksport-forening, siger: »Der er en del af mine kolleger, som ikke har forstået det endnu. De må så have budskabet gentaget.«

Den danske vindmølleindustri var engang en dansk industri-el klynge med store møllepro-ducenter, som Vestas og Bonus og en lang række danske under-leverandører. Industrien blev skabt af smedemestre tilbage i 70’erne - dengang Danmark og Californien var de eneste mar-keder i verden for vindkraft.

En presset likviditet vil derfor føre til en konsolidering blandt de danske underleverandører, selv om de ikke bryder sig om det. Det er helt afgørende for den danske vindmølleindustri, at underleverandørernes innovationsevne ikke kvæles i den konsolideringsproces, som nu går i gang.

I dag dækker vindmøller kun en promille af verdens strøm-forbrug, men de kan i princip-pet forsyne hele verden med strøm, hvis der bygges tilstræk-keligt mange af dem. Sidelø-bende med kampen mod den globale opvarmning har vind-mølleindustrien derfor vokset sig stor og er blevet global. I dag er de største markeder for vind-møller ikke Danmark og Cali-fornien, men USA, Kina, Indi-en og Tyskland.

De danske underleverandø-rer i vind-industrien omsatte sidste år for 29 mia. kr. og eks-porterede for de 15. Nogle af dem er store som LM Glasfi-ber i Lunderskov og Svendborg Brakes på Fyn.

Men de f leste er små som Eltronic. For dem er det en krævende proces at følge de store producenter ud i verden. Derfor dukker der kapital-stærke selskaber op som århu-sianske Skykon, der forsøger at konsolidere underleverandør-leddet og gøre det mere profes-sionelt.

I Skykon tales der i ret bram-fri vendinger om, at danske un-derleverandører er for provin-sielle. Dem med hestehaler og sandaler hænger stadig ved, selv om der er færre af dem. Den ty-pe sprogbrug gør det ikke nød-vendigvis lettere at komme i dialog med de underleverandø-rer, Skykon interesserer sig for.

2727

Underleverandører må flytte med udAf Carsten Steno,

Journalist,ErhvervsBladet.dk

Men omvendt befinder vi os i en periode, hvor »penge taler«.

De høje vækstrater, som dan-ske underleverandører har præ-steret i de senere år, varer ikke ved. I år forudser branchen nul-vækst. Vindmølle-investeringer er kapitaltunge. Finanskrisen har gjort det svært for develope-re og jordejere at finde finansie-ring til store nye vindmøller på land. Kun på vandet er aktivite-ten høj, fordi havparkerne pri-mært bygges af de store statsligs elselskaber, der ikke har proble-mer med at rejse kapital. Men det marked er endnu beskedent.

En presset likviditet vil der-for føre til en konsolidering blandt de danske under-

leverandører, selv om de ikke bryder sig om det. Det er helt afgørende for den danske vind-mølleindustri, at underleveran-dørernes innovationsevne ikke kvæles i den konsolideringspro-ces, som nu går i gang.

Når den danske vindmølle-branche stadig er stærk, selv om der er kommet nye globale spil-lere på banen, skyldes det, at den så at sige er »bygget op fra bunden«, hvorimod for eksem-

DS

Biovarme A/S · Industrivej 1 · 5792 Årslev · Tlf. 65 994 995 Fax 65 994 996 · [email protected] · www.biovarme.dk

Vi henviser kunder til dig�Mange forbrugere ønsker deres varmeanlæg installeret af en lokal montør. Når du handler hos Biovarme, henviser vi gerne kunder direkte til dig.

Danmarks mest solgte brændekedel

Biovarme har de sidste 5 år importeret ATMoS brændekedlerne direkte fra fabrikken i Tjekkiet. Vi er specialister i rådgivning og dimensionering af brændefyringsanlæg. Bl.a. har vi et "Brændefyringskompendie" med nøglefærdige pakkeløsninger. Ring på tlf. 65 994 995 og få et gratis eksemplar tilsendt.

Vi skitserer gerne færdige løsninger tilpasset slutbrugerens behov.Leveres

med godkendt prøvningsattest

Få en god og FagLig rådgivning. ring tiL Biovarme

pel den amerikanske vindmøl-leindustri med Generel Elec-tric i spidsen er skabt i en »top down-proces«.

I de kommende år gælder det om at sprede danske underle-verandørers innovationskom-petencer og gøre dem globalt tilgængelige. Så vi må se i øj-nene, at selve produktionen i højere grad end hidtil vil fore-gå i lavtlønsområder – også selv om lønandelen ved bygning af vindmølle-komponenter er for-holdsvis lille.

Kommentar

28

Biogasbranchen vil have lov til at tjene penge

Det er umuligt at tiltrække investorer til de nye biogasanlæg med de nuværende regler, lyder det fra Brancheforeningen for Biogas, som vil af med ’hvile i sig selv’-princippet.

Thorsø Biogas er en aktiv medspiller i liberalisering af ’hvile i sig selv’-princippet

Af Ove Folmer Jensen,Energi- & Miljøkonsulent, DS Håndværk & Industri

Regeringen satser stort på biogas i de kommende år. En satsning, der kan ende med af gå op i in-genting, hvis reglerne ikke bliver justeret. Sådan lyder advarslen fra biogasbranchen.

I dag er biogasleverandører underlagt det så-kaldte ’hvile i sig selv’-princip. Det betyder, at biogasanlæg godt må give underskud, men hvis overskuddet er større end 6-8 procent, skal det tilbagebetales til varmeforbrugerne. Det princip bør skrottes, mener biogasbranchen.

Svært at finde investorer»Princippet gør det meget vanskeligt at tiltræk-ke investorer til nye biogasanlæg. Investorerne ser selvfølgelig på mulighederne for at få et afkast, og når der er den slags bindinger, så finder inve-storerne andre projekter at investere i,« siger Bru-no Sander Nielsen, sekretariatschef i Branchefor-eningen for Biogas.

Han understreger, at landmændene ikke selv kan finansiere etableringen af biogasanlæggene, selv om regeringen og Dansk Folkeparti i Grøn Vækst afsatte 85 millioner kroner årligt til etable-ring af anlæg frem til 2012.

Ved at fritage biogasleverandører fra ’hvile i sig selv’-princippet sidestiller man dem med natur-gasleverandører, siger Bruno Sander Nielsen, der

understreger, at varmeforbrugerne stadig skal be-skyttes.

Gevinsten for lilleI Dansk Energi ønsker også at princippet droppes. Med de nuværende regler er det simpelthen ikke attraktivt at investere i biogas. Der er for mange ri-sici, og gevinsten er for lille til, at det kan betale sig. Fjerner man derimod loftet, så er sandsynligheden for, at forsyningsselskaberne alvorligt vil overveje at investere i biogasbranchen, langt større.

Grøn VækstI Grøn Vækst-aftalen besluttede regeringen og Dansk Folkeparti at lave en analyse af området for at se, om man skal opgive ’hvile i sig selv’-princip-pet og på den måde ligestille biogasleverandører med naturgasleverandører.

Biogas i naturgasnettetUd over et opgør med ’hvile i sig selv’-princippet ønsker biogasbranchen også, at man hurtigst mu-ligt får set på mulighederne for at koble biogas på naturgasnettet.

På en biogashøring tirsdag understregede Søren Tafdrup fra Energistyrelsen, at biogassen i første omgang skal benyttes i lokale kraftvarmeværker som erstatning for naturgas. Energistyrelsen me-ner, at det er for dyrt at opgradere biogassen, så den kan sendes ud i naturgasnettet.

Den opfattelse deler man ikke i biogasbranchen. Her påpeger man, at man allerede om få år kan stå i en situation, hvor man i områder med mange dyr og få mennesker vil have en overproduktion af bio-gas, der ikke kan bruges til varme lokalt.

»Den varme kan gøre nytte andre steder i landet. Det er bekosteligt at bygge biogasanlæg, hvis man ikke kan udnytte varmen. Det giver tab af varme og tab af indtjening. Så det er en problemstilling, der skal ses på hurtigt,« siger Bruno Sander Niel-sen.

Information om energisektoren: DS Energi- & Miljø-afdelingen Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkon-sulent

29

Danmark sakker bagud i EU med solvarme

I Østrig blev der i 2008 installeret 7 gange så mange solfangere pr. indbygger sammenlignet med Danmark. I Tyskland blev der pr. indbygger i 2008 installeret 4 gange så mange som i Dan-mark. Danmark var tidligere et foregangsland i at indføre solvarme, men den position har andre europæiske lande overtaget.

I dag er solvarme 5 gange mere udbredt i Østrig, og dobbelt så udbredt i Tyskland, målt pr. indbygger. Danmark går derfor i øjeblikket glip af både økonomisk vækst, eksportmuligheder, jobs og de miljømæssige fordele, der er forbundet med solvarme.

Det er nye tal fra den europæiske branchefor-ening for solvarme (ESTIF), der viser udviklin-gen i solvarmemarkedet i Europa. Der er generelt sket en markant stigning i solvarmemarkedet. I 2008 er markedet vokset med 60 % og i 19 EU-lande blev der på 1 år omsat for ca. 20 mia. kr. solvarme.

Udskiftning af varmtvandsbeholdereI Danmark er der årligt 40.000 husstande, der får udskiftet varmtvandsbeholdere. Hvis bare 20.000 af disse husstande installerer solvarme, vil det skabe 1000 jobs ekstra bare for dem, der skal installere anlæggene og mindske CO2 -udlednin-gen med 20.000 tons pr. år.

Der er lige nu 40.000 mennesker fuldtids-beskæftiget med solvarme i Europa. Den euro-pæiske brancheforening for solvarme (ESTIF) har som målsætning, at solvarme i 2020 kan have en omsætning i Europa på 372 mia. kr. samt ska-be mindst 500.000 jobs.

Europa er teknologiførende i verden i forhold til solvarme, og vi er gode til det i Danmark. For-klaringen på, at solvarmens store potentiale ik-ke bliver indfriet i Danmark er, at solvarmen si-den 2001 har levet en hengemt tilværelse i forhold til tidligere tiders energipolitiske fokus, og vi får derfor ikke glæde nok af de muligheder, solvarme giver i form af en stabil og økonomisk varmefor-syning uden CO2 udslip.

Men det skal der ændres på, siger formanden for solvarmebranchen, Anders Otte Jørgensen.

»Vi kender barriererne for solvarme, så det er bare at gå i gang med at få udløst solvarmens store potentiale i Danmark. Lande, som Italien og Frankrig, der satser på solvarme via attrakti-ve fradragsordninger, stormer frem. Solvarme er en billig og effektiv vedvarende energi, der sam-tidig skaber danske jobs, og solvarme skal derfor i langt højere grad tænkes ind i energiforsynin-gen i DK.«

Information om energisektoren: DS Energi- & Mil-jøafdelingen Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljø-konsulent

I Danmark er der i 2008 i gennemsnit solgt 4,62 m2 solfangere til solvarme pr. 1000 indbygger. I EU er der i samme år i gennemsnit solgt 9,90 m2 solfangere til solvarme. Danmark ligger dermed kun på halvdelen af gennemsnittet i EU.

Af Ove Folmer Jensen,Energi- & Miljøkonsulent,

DS Håndværk & Industri

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

VVS-beregning...Bygger på tillid - erfaring og kvalitetVVS-Beregningsservicev/ Bent Bentzen ApSHåndværkervej 26,Sebbersund, 9240 NibeTlf. 98 35 51 07. Fax 98 35 51 19www.vvsberegnings-service.dk

30

Viden med uanede mulighederEnergieXperten – et nyt kursus der styrker energi- og miljø-virksomhedernes vidensniveau – giver uanede muligheder og ligger lige til højrebenet.

Af Ove Folmer Jensen,Energi- & Miljøkonsulent, DS Håndværk & Industri

Kurset sætter fokus på energieffektivisering og etablering af de bedst mulige energiløsninger på tværs af faggrænser – løsninger med markante økonomiske besparelser via langt højere energi-udnyttelsesgrad end de traditionelle løsninger.

Brug energien og tjen pengeI denne og den kommende tid må mange virk-somheder tænke nye tanker for at sikre fremtiden. Og netop nu, midt i en finanskrise, er det vigtigt at »producere« nye ideer, produkter og service-ydelser, der kan styrke virksomheden.

DS Efteruddannelse tilbyder derfor et nyud-viklet kursus, »EnergieXperten«, der skal hjælpe virksomhederne med at blive gode »tovholdere« og dermed styrke lederens overblik som »entre-prenør« inden for bygge- og anlægssektoren og i forbindelse med energieffektivisering i industri-virksomhederne.

Kursus for bygningssmedene og vvs-installatørenPå kurset gennemgås oplæg til, hvordan man får energiforbrug og energioptimering ind som en aktiv del af byggeprojekterne og ved energief-fektivisering i industrien, bl.a. i forbindelse med modernisering og renovering af produktionsud-styret.

Byggebranchen har en fælles energiramme, der skal overholdes, når det handler om nybyggeri. Det betyder større indflydelse og ansvar for byg-ningssmedene og vvs-installatøren.

Service- og montagevirksomheder, samt ved-ligeholdelsesmedarbejdere i industrien, bliver ef-terspurgte eksperter i de kommende år. Energi-effektivisering i industrien kan bl.a. ske gennem modernisering og renovering af produktionsud-

styret, der i visse tilfælde kan finansieres via ener-gibesparelser.

Målgruppen for kursetMed baggrund i en håndværksuddannelse er det målet at få uddannet en række EnergiXperter, som bliver eksperter i at samle og styre bygge- og energieffektiviseringsprojekter.

Målgruppen for kurset er arbejdsgivere, lede-re og medarbejdere, der beskæftiger sig med pro-jektledelse og energieffektivisering i bygge- og anlægsbranchen samt med modernisering og re-novering af installationer i industrien

Kurset retter sig også mod medarbejderne i in-dustrivirksomhedens vedligeholdelsesafdeling.

Ledige pladserPå kurset, der afvikles den 19. og 20. oktober 2009 ved Center for Drift og Vedligeholdelse un-der Fredericia Maskinmesterskole, er der stadig ledige pladser. Husk tilmeldingsfristen er 19. sep-tember 2009.

Se yderligere information om kurset samt til-melding på DS Efteruddannelser: www.dseu.dk

Temamøde onsdag den 4� november 2009DS Håndværk & Industri inviterer til temadag på Hotel Comwell i Middelfart onsdag den 4. no-vember 2009.

På temamødet »Styrk indtjeningen på energi og miljøområdet« behandles en lang række em-ner, herunder kurset EnergieXperten.

Information om energisektoren: DS Energi- & Mil-jøafdelingen Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljø-konsulent

31

Fakta om kurset EnergieXperten• Bliv ekspert i at samle og styre

byggeprojekter, herunder styring af de ”nye” energibesparende foranstaltninger. Herunder bygningssmedens og vvs-installatørens rolle.

• Håndværkeren som systemleverandør. Fremtidens opgaver er også at sælge rådgivning om hele systemløsninger. Spot mulige energibesparelser, når du er der. Den gode håndværker er også en god energivejleder.

• Byggesag, hvordan foregår byggesagen fra start til slut, herunder energirammeberegninger, energimærkning m.v..

• Skift til nyt opvarmningssystem, hvornår kan det betale sig at skifte til f.eks. sol, bio, eller varmepumpe?

• Indregulering af varmeanlæg, god service giver ofte store besparelser og et forbedret indeklima for kunden.

• Krav til ventilation og energieffektivitet er vigtig viden. Varmegenvinding og krav om tæthed gælder alle installationer.

• Hjælpemidler i dagligdagen, checklister kan hjælpe med at spotte andre energibesparelser.

• Salgsarbejde hos kunden når du er i gang, hvordan kommer man i en dialog der kan føre til mersalg? Adfærd og påvirkning af kundens købelyst, hvad lægger kunden mærke til.

• Aftaleforhold og jura i byggeri og ved montagearbejde, hvornår er det håndværkerens ansvar?

Toldbodgade 888930 Randers NØTlf.: 86 42 22 22Fax: 86 42 22 04www.boldsen.dk

Minimalsmøring - næsten tør-bearbejdning

•Reducerervæskeforbrugmedindtil80%•Rengøring/vedligeholdelseblivervæsentliglettere•Værktøjerneslevetidforbedres•Arbejdsmiljøetblivervæsentligforbedret•Omkostningertilopsugogarbejdstøjreduceresmærkbart

Lad en garanteret test ordre overbevise dig!

UNIST er vejen til halvering af dine omkostninger!

60 årHenning Knudsen, formand for lokalafdeling DS Him-merland, fyldte 60 år den 25. august.

Henning Knudsen er beslag-smed og har i årtier markeret som en særdeles aktiv person i DS Håndværk & Industri, som han har været medlem af siden 1978. Således har han deltaget i 25 landsgeneralforsamlinger.

Personalia

32

»Lavere priser er ikke svaret«

Den dramatiske opbremsning på bygge- og anlægsområdet har fået kundernes efterspørg-sel til at dale kraftigt. Men selvom den voksende konkur-rence frister mange virksomhe-der til at presse prisen, kan det ikke svare sig at underbyde sig selv og sine kolleger.

»Lavere priser er ikke svaret, hvis man vil overleve krisen. Det er nemlig alt andet end lige prisen, kunderne går efter,« si-ger Thea Gade-Rasmussen.

Prisen er kun en af de fakto-rer, kunderne vælger efter, når de skal have løst en byggeopga-ve. Kunderne er stærkt optaget af firmaets omdømme, under-streger hun.

»Det vrimler med skrækhi-storier om håndværkere, der behandler kunderne forfærde-ligt, men man hører stort set aldrig noget om håndværkeres prisfastsættelse. Det siger no-get om, hvad kunderne egent-lig lægger vægt på,« siger Thea Gade-Rasmussen.

Krisen rammer mange håndværksvirksomheder, men det er ikke lavere priser, der skaffer kunder i butikken. Det siger Håndværksrådets byggepolitiske konsulent, Thea Gade-Rasmussen.

Kundepleje giver omsætningOmkring 90 pct. af kunder-ne vælger deres håndværkere ud fra anbefalinger fra andre kunder, virksomhedens ry i lo-kalområdet eller tidligere erfa-ringer med håndværkeren. Det viser en nylig undersøgelse fra HVEC, Håndværkets Evalue-ringscenter, som er oprettet af DS Håndværk & Industris ho-vedorganisation Håndværksrå-det.

HVEC gør det muligt for de tilmeldte virksomheder lø-bende at få tilbagemeldinger på kundernes oplevelse.

Kundernes måde at vælge deres håndværker på viser, hvor meget omsætning god kunde-pleje giver.

»Vi ved jo, at dårlige oplevel-ser skaber dårlig omtale, mens gode oplevelser skaber god om-tale. I en tid med krise, hvor der kun sjældent kommer nye kunder dumpende ind, er god kundepleje endnu vigtigere end

Af Frederik Faurby, Håndværksrådet

tidligere,« siger Thea Gade-Rasmussen.

Hold styr på dine skyldnereKrisen rammer både erhvervs-kunder og private kunder, og Håndværksrådets juridiske afde-ling får i øjeblikket mange hen-vendelser fra medlemmer, som oplever, at kunder springer fra aftaler. Næsten alle virksom-heder mærker likviditetskrisen, men også mange privatkunder trækker lige lovlig meget på kas-sekreditten. Derfor oplever f le-re byggefag, at private er blevet særdeles langsomme til at få be-talt deres regninger.

»Måske skylder kunderne kun småbeløb, men ti skyldnere af den type kan lægge et alvorligt pres på virksomheden. Det er ik-ke nogen hemmelighed, at kri-sen påvirker alle, så derfor er der ikke noget forkert i at bede f,eks. private om en bankgaranti eller sikkerhedsstillelse ved store op-gaver. Det er i dag langt mere le-gitimt end tidligere,« siger Thea Gade-Rasmussen. Hun under-streger dog, at kemien med kun-den skal være på plads, inden man kræver en bankgaranti.

Rigtig mange misforståelser er lette at undgå. Nøglen er at sørge for at få aftaler på skrift, så man som håndværksmester kan dokumentere, at der er indgået en aftale.

»Mundtlige aftaler er lige så bindende som skriftlige, men de kan være svære at dokumente-re, hvis kunden afviser, at der er indgået en bindende aftale,« si-ger Thea Gade Rasmussen.

Snyd ikke dig selv i krisetider

• Hold styr på dine skyldnere

• Få en sikkerhedsstillelse

• Sørg for skriftlige aftaler med kunderne

• Giv kun rabat til gode kunder

• Spørg systematisk til kundernes oplevelse

• Effektiviser din virksomhed – undgå spildtid

Kilde: Håndværksrådet

1

TIL STOKERFYRUdendørs� Glasfiber� Fra 12-60 m3

Indendørs� Galv. stål� Fra 1-42 m3

Ring oghør mere 97 37 30 33WWW.FLEXSILO.DK

ORLA HANSEN A/S6880 TarmTlf. 97 37 30 33

TIL STOKERFYRUdendørs� Glasfiber� Fra 12-60 m3

Indendørs� Galv. stål� Fra 1-42 m3

Ring oghør mere 97 37 30 33WWW.FLEXSILO.DK

ORLA HANSEN A/S6880 TarmTlf. 97 37 30 33

Mød os på Agromek

- stand D 3212

33

DS-bladet kan nu læses som e-Paper på computeren på magasinets hjemmeside www.ds-bladet.dk.Nu kan annoncører i DS-bladet få hurtig kontakt med nye kunder og andre interes-serede.Et dobbelt klik på en af bladets annoncer dirigerer læserne ind på virksomhedens hjemmeside.

Med en annonce i DS-bladet når du ud til beslutningstagerne i de danske metal- og vvs-virksomhederDS-bladet er medlemsblad for beslutnings-tagerne i 2.500 danske metalvirksomheder, der er medlem af arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri. Bladet sendes di-rekte til direktør eller indehaver i virksom-heden 15 gange om året – og vi ved, at det bliver læst.

www�ds-bladet�dk

Med en annonce i DS-bladet når du ud til beslutningstagerne i de danske metal- og vvs-virksomheder

Nu kan du læse DS-bladet online

34

»Løsning opfylder ikke krav til procesventilation«

DEBAT

Vvs-uddannelse trænger til opbakning

Af Martin FrederiksenFormand Lokalafdeling Horsens & Omegn,DS Håndværk & IndustriEnergi- & Miljøudvalget

Selandia Center for Erhvervsuddannelse i Slagelse fortæller i DS-bladet nr. 9 om de-res fantastiske forbedring af indeklimaet, efter de har fået monteret et luftrensnings-system fra virksomheden Air Manager.

Artiklen fortæller om, hvordan man valgte at montere denne løsning fra Air Manager i stedet for udskiftning af deres eksisterende ventilationsanlæg, som ifølge ledende lærer Finn Jensen ikke længere var tilstrækkeligt på grund af sin alder samt de skærpede arbejdsmiljø-krav.

Jeg skal ikke udtale mig om Air Mana-gers produkter og deres effektivitet, men princippet i sig selv strider imod Arbejds-tilsynets vejledning i ventilation på faste ar-bejdspladser, AT-vejledning A.1.1, hvor der skrives følgende:

»Selv om punktudsugningen er så effek-tiv som muligt i forhold til arbejdsproces-sen, kan forureningen måske alligevel, på

grund af sin eller arbejdsprocessens art, slippe forbi punktudsugningen og spredes til rummet. Det kan fx være tilfældet ved svejsning. I de tilfælde vil der normalt væ-re behov for at etablere rumventilation som supplement til punktudsugningen.«

»Luft, der suges ud ved procesventilation – det vil sige punkt udsugning og rumven-tilation – må ikke føres tilbage til arbejds-rummet eller til andre lokaler. Det betyder, at luften ikke må recirkuleres, men skal fø-res ud i det fri.«

Artiklen giver udtryk for, at det montere-de luftrensesystem fra Air Manager er/kan være en erstatning for traditionel rumventi-lation i produktionslokaler, hvilket strider imod ovenstående uddrag af AT-vejledning A.1.1., som forbyder recirkulation af pro-cesluft, herunder såvel fra punktudsugning som ved rumventilation.

Inden danske industrivirksomheder og landets tekniske skoler investerer i luftren-sesystemer til deres pro duktionslokaler, så bør disse gøres opmærksomme på, at denne løsning ikke opfylder Arbejdstilsynets krav til procesventilation, men helt sikkert kan være et godt supplement til forbedring af indeklimaet.

Ved en hurtig gennemgang af hjemmesi-den fra Air Manager hæftede jeg mig ved, at de ikke på noget tidspunkt nævner de-res løsninger som referencer i forbindelse med procesventilation, herunder heller ikke Selandia Center for Erhvervsuddannelser. Dette er viseligt, da man helt sikkert bevæ-ger sig i en gråzone.

Jeg ønsker på ingen måde med denne kommentar at så tvivl om Air Managers produkter, og jeg tror ikke, de bevidst for-søger at levere løsninger, som ikke lever op til tidens krav fra Arbejdstilsynet. Men jeg ser desværre i kraft af mit arbejdsområde f lere og f lere produkter som markedsføres som »godkendt af Arbejdstilsynet« eller for den sags skyld af BST (ingen navne nævnt).

James HansenFaglærer, VVS-EnergiteknikAfdeling for Produktion og udvikling, EUC Sjælland:

Det er med stor bekymring, jeg må kon-statere, at VVS-Energitekniker-uddan-nelsen er den mest hemmelige uddan-nelse inden for vvs-branchen. Det lader til, at næsten ingen mestre har hørt om det gode tilbud, som bl.a. DS Håndværk & Industri har været med til at udvikle. Da uddannelsen blev revideret i 2005,

blev der givet håndslag på, at der skulle iværksættes en kampagne, så DS’ med-lemsvirksomheder kunne overbevises om, at det er VVS-Energitekniker-ud-dannelsen, de skal vælge for deres lær-linge, og at de to skoler minimum skulle have en tilgang på 20 lærlinge på hver skole. Det er nødvendigt, for at kunne udbyde det store antal valgfri speciale-fag, så enhver lærling har muligheden for at præge sin egen uddannelse. VVS-Energitekniker-uddannelsen trænger til opbakning i DS’ mesterkreds.

Air Manager svarer >>>>

NYT UNIKT ALU TAG I DANMARKEneimportør af Prefa aluminiums tage og facaderwww.kj-byggeteknik.dk

Se også vores nye brugtmarked:www.kurt-jensen.dk

[email protected]. 4434 1155

Stort udvalg i blik- & skiferværktøj og maskiner

35

»Luftrensere er et supplement«

DEBAT

Af Pia Plet,Informationsansvarlig,Air Manager Nordic as70 21 33 44 [email protected]

Indledningsvis skal jeg beklage, hvis Mar-tin Frederiksen har fået det indtryk, at Air Managers luftrensere er installeret som er-statning for procesudsugning på Selandias smedeværksted. Det er ikke tilfældet. Air Manager luftrenserne er, i fuld forståelse med ledelsen på Selandias smedeværksted, installeret som et supplement til den eksi-sterende procesudsugning, helt og aldeles i overensstemmelse med Arbejdstilsynets vejledninger.

Air Managers luftrensere er ikke venti-lation, men derimod luftbehandling på ste-det, og luften bliver ikke recirkuleret til an-dre lokaler.

Fakta er, at indeklima og arbejdsmiljø har fået et markant løft, efter at Air Ma-nager luftrenserne blev installeret på Selan-dias smedeværksted. Det er ikke blot noget, eleverne og lærerne giver udtryk for, men er også dokumenteret af testvirksomheden

Force Technology, som registrerede, at luf-tens indhold af svejsepartikler blev reduce-ret med 59 procent bare ved en forholdsvis beskeden luftgennemstrømning.

Martin Frederiksen peger dog på en me-get relevant problematik, som bør interesse-rer os alle. Nemlig hvorvidt den nuværende lovgivning, og herunder bl.a. Arbejdstilsy-nets regler omkring indeklima, ventilation og recirkulation, hæmmer udviklingen af et godt inde klima og samtidig muligheder for betydelige energibesparelser (unødig op-varmning/nedkøling) CO2 udslip osv., for-di udviklingen for længst har passeret (den nu forældede) lovgivning.

Det vil føre for vidt her at redegøre i de-taljer for teknologien bag Air Managers luftrensere. Blot er det en kendsgerning, at CCF-teknologien er en helt unik teknologi til effektiv rensning af forurenet luft. Det er dokumenteret igen og igen af uafhængige testinstitutter og universiteter. Og vi stop-per ikke her. Tværtimod har vi til stadighed stort fokus på forskning og udvikling. Bl.a. har vi i Danmark indledt et 3-årigt samar-bejde med Statens Byggeforsknings Institut for yderligere at klarlægge og dokumenterer CCF-teknologiens mange anvendelsesmu-

ligheder, og i hvilket omfang lovgivningen og f.eks. Arbejdstilsynets regler og vejled-ninger skal ændres for at komme i overens-stemmelse med nyeste teknologi.

I den virkelige og kommercielle verden er vi netop efter 5 års test, undersøgelser, kontrol og godkendelser fra alle relevan-te nationale og internationale myndighe-der, sammen med British Aerospace (www.baesystems.com) begyndt at installere vo-res teknologi i passagerf ly, ligesom de før-ste færger og krydstogtsskibe tilbyder deres passagerer og besætning ren luft med vo-res teknologi. BAE har netop offentliggjort nyheden om vores samarbejde og anfører således først og fremmest to grunde: Ren luft og samtidig energibesparelse.

CCF teknologien er ny og renser forure-net luft langt mere effektivt end nogen an-den kendt teknologi. Den slags nyskabelser bliver, af den menneskelige natur, ofte mødt med skepsis. Sådan skal og bør det også væ-re - og dog er vores teknologi den absolut bedst dokumenterede i denne verden.

Se mere på www.airmanager.dk og www.airmanager.com eller kontakt mig direkte for yderligere oplysninger.

VarmforzinkningBlæserensning – malingMaling af varmforzinkede stålkonstruktionerBlæserensning – metallisering - malingVore biler kommer over hele landet

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning

Fasterholt · Ferritslev · Køge Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Ring og få brochure tilsendt

36

Niebuhr Tandhjulsfabrik starter produktion i Kina

Niebuhr Tandhjulsfabrik, der er Skandinaviens største under-leverandør af tandhjul, foreta-ger navneændring til Niebuhr Gears. Navneændringen er et resultat af Ikast-virksomhedens øgede globalisering.

»Vi er allerede i dag en inter-national virksomhed, men med vores nye udbygning af produk-tionen bliver vi endnu mere glo-bale,« siger adm. direktør Ras-mus Niebuhr.

Skandinaviens største under-leverandør af tandhjul, Niebuhr Gears, har samtidig valgt at ud-bygge produktionen af tandhjul ved at opstarte produktion i Ki-na. Fabrikken bliver specialise-ret i produktion af tandkranse til vindmøllernes krøjesystem. Det er dermed produktion af

Der skal investeres 75 mio. kroner i en ny fabrik i Kina. Samtidig ændrer Ikast-virksomheden navn til Niebuhr Gears som resultat af globaliseringen.

forholdsvist store emner, og dermed også store maskiner som vil blive opstillet i Kina.

Lokationen bliver i Wuqing som ligger mellem Tianjin og Beijing, i det nordøstlige Ki-na. Det forventes, at fabrikken kommer til at beskæftige cir-ka 50 mand i løbet af tre år, og der skal investeres omkring 75 millioner kroner i bygninger og maskiner.

Produktionen kommer til at foregå i lejede bygninger, og af-taler om lejemål er indgået. Det forventes, at bygningerne over-tages fra januar 2010 med leve-ring af de første emner omkring juli 2010.

»Det er vigtigt for os, at pro-duktionen på fabrikken i Ikast ikke kommer til at mærke noget

væsentligt til den nye produk-tionsenhed,« understreger Ras-mus Niebuhr:

»Den nye fabrik skal betje-ne det asiatiske og amerikanske marked. Disse markeder be-tjener vi kun i begrænset om-fang fra Ikast i dag. Vi forven-ter, at der i de kommende år vil ske en stor vækst på det asia-tiske og amerikanske marked, og så er det vigtigt, at vi er der. Disse markeder kan vi ikke be-tjene fra Ikast, som også frem-over skal betjene det europæi-ske marked.«

Fabrikken kommer i op-startsfasen primært til at betje-ne Niebuhr Gears’ nuværende kunder indenfor vindmøllein-dustrien. Dvs. de kunder, som allerede har eller er i gang med at etablere produktion i Kina.

»Hos Niebuhr Gears har vi også mærket nedgang i ordre-mængden på kunder udenfor vindmølleindustrien som føl-ge af den globale afmatning, men vi er fortsat en meget sund og solid virksomhed, og vi ser lyst på fremtiden. Ændringen i markedet har gjort os mere fo-kuseret på specialopgaver in-denfor tandhjul, og denne stra-tegi har givet os nye kunder,« siger Rasmus Niebuhr.

Niebuhr Gears’ danske hovedsæde i Ikast.

37

EDB

Hydra -CompBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Hydraulik

IndustrimontageAndersen Smede & Montageteknik– Altid en Samarbejds MulighedVråvej 24, 9560 HadsundTlf. 40 57 22 08. Privat 98 56 64 32www.asm-consult.dk• Certifikatsvejsning • Konstruktioner i stål og aluminium• Hydraulik/pneumatik • Ventilation• Transportløsninger til fast, flydende og pulver

KardanakslerKardan-specialisten ApSMercurvej 27 A, 6000 KoldingTlf. 76 30 00 35. Fax 76 30 73 35

Reparation og fremstilling af kardanaksler. Afbalancering af alle roterende emner.

KvalitetsstyringVvs-Branchens Kvalitetskontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.vvsQkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Vi leverer varerne...

Beholdere & Stålskorstene

Arbejdskraft

Scan Con Group A/Swww.scan-con.dk Specialist i indlejning af mandskab.Dansk, polsk og rumænsk arbejdskraft med kort varsel.

SCAN CON GROUP

ØST: Tlf. 32 82 00 00VEST: Tlf. 32 82 00 80

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/STlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 [email protected]æring/rørskæringklip/buk/svejsning/totalløsninger

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Alcon A/S Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nu

www.skorsten.euKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri/-træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumuleringsbeholdere. 28 års erfaring med fyringsanlæg.

LIAGRO A/SCypresvej 24 B, 7400 HerningTlf. 97 13 73 70. E-mail: [email protected]: www.liagro.dkHelårsstoker

Alcon Fyringsanlæg

Bygteq it a|s Hjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • Fax 73 24 01 00 www.bygteq.dk • [email protected] Førende totalleverandør af IT-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01E-mail: [email protected]: www.el-consult.dkKøb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

H� Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumuleringstanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

SSM A/S - Industri-skorsteneIndustri-vænget 9, 4622 HavdrupTlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20www.skorsten.dkE-mail: [email protected]ålskorstene, stålkerner, kanaler,stålkonstruktioner, valsning af plader.

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

Lækagesporing

ABC- Lækage-sporing Tlf. 57 52 39 39 Mobil 20 20 69 39www.abc-sporing.dk Udfører lækagesporinger på alle typer rør-installationer for erhvervs- og privatkunder, forsikringsselska-ber, samt boligselskaber, hurtigt og præcist. Faste gode priser.

Arbejdsmiljørådgivning

DAMAVI- Arbejdsmiljø i øjenhøjdeTlf.: 20 605 806Mail: [email protected]: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljø-rådgivning til en attraktiv pris.

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bolte og skruer

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØRREGISTRET��Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,- for 4 linierEkstra linie kr. 150.- Logo i 4 farver kr. 950,- Kontakt Lise TylvadTlf. 75 83 38 33 · Mail: [email protected]

http://www.hydra-comp.dk

http://www.hydra.dk

http://www.cylinderradgiveren.dk

http://www.asm-consult.dk

http://www.vvsQkontrol.dk

http://www.scan-con.dk

http://www.ollerupmaskinfabrik.dk

http://www.alcon.nu

http://www.skorsten.eu

http://www.liagro.dk

http://www.bygteq.dk

http://www.lundbergdata.dk/

http://www.el-consult.dk

http://www.km-skorstene.dk

http://www.jola.dk

http://www.skorsten.dk

http://www.o-k-s.dk

http://www.abc-sporing.dk

http://www.beretta.dk

http://www.bctechnic.dk

38

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Løfteborde

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Maskiner og elektroværktøj

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

Pension

Vi leverer varerne...

DanskOverflade Teknik A•STlf. 70 120 140www.dot.dk E-mail: [email protected]ønlundvej 81-83, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Grønlundvænget 1, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Nyborgvej 27, 5863 FerritslevFax 96 280 381Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481• Varmforzinkning • høj tem peratur- for zinkning • sand blæs ning, • metallisering • maling• duplex-behandling • transport• maling af vindmølletårne

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/SSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13E-mail: [email protected]. • www.hv.dkSverigesvej 13, 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics slaVarmforzinkning, bejdsning og pas-si vering af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/SHjorslevvej 6, 5450 OtterupTlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95E-mail: [email protected] www.kjmas.dk Dyppebejdsning af rustfrit stål.Karstørrelse: L:8,0, B: 2,0. D: 2,0 M

Overfladebehandling

Lumby Smede- og MaskinværkstedH.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifikat-svejsning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

Malerkabiner

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Overfladebehandling

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Gl. Stationsvej 7-9, 8940 Randers SVTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Plasma- og flammeskæring

Fyns Galvanisering a/s

Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75www.vsm.dk . [email protected]

VSM THY A/SÅsvej 50, 7700 ThistedTlf. 97 93 11 33E-mail: [email protected]. Svejsning af rør, Ø 40-500 mmFremstilling af bøjninger, max 315 mmTanke og specialopgaver.

AJ Maskinfabrik a/sIndustrisvinget 4, 7171 UldumTlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33E-mail: [email protected]: www.ajmaskinfabrik.dkSpåntagende bearbejdning

Metalbearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/STlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42www.gunnarballe.dkHar du travlt – lad os...Vi kan bygge dine konstruktioner.Vi kan laserskære - klippe - bukke.Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.Vi kan færdigmontere med dreje- fræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Metalbearbejdning

HRS Rødovre(Knud Larsen Maskinfabrik)Hvidsværmer-vej 151, 2610 RødovreTlf. 23 41 22 24. Fax 44 91 49 84www.hrs.as – [email protected], langhulsboring.

Ranum SmedeværkstedTlf. 9666 3900 / 2962 1962www.ranumsmede.dkmailadr.: [email protected] af fjernvarmefittingsCertifikatsvejsning i drejebænkeBukning af rør fra Ø21 til Ø140mmSpecielle smedeopgaver i sort og rustfrit.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Olietågeudskillere

AquagainVælding Bjergvej 4, 6650 BrørupTlf: 75381330. Fax: 75382236Mail: [email protected] www.aquagain.dkDyppe- og spraybejdsning af rustfritstål.Karstørrelse L:7,5, B:1,5, H:1,0M

Lækagesporing

TN Tekniqev/ Klaus NørgårdMobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08E-mail: [email protected]ækagesporing på varme anlæg og brugsvands installationer. Udlejning af bad/toiletvogn.

http://www.translyft.com

http://www.rems.de

http://www.PFS.dk

http://www.dot.dk

http://www.fynsgalvanisering.dk

http://www.hv.dk

http://www.kjmas.dk

http://www.lumbysmeden.dk/

http://www.reguvent.dk

http://www.nvg.dk

http://www.proloen.dk

http://www.nicon-industries.com

http://www.vsm.dk

http://www.ajmaskinfabrik.dk

http://www.gunnarballe.dk

http://www.hrs.as

http://www.ranumsmede.dk


http://www.aquagain.dk

39

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56www.djurssolvarme.dkProduktion/rådgivning/salg

Solvarme

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/SHjorslevvej 6, 5450 OtterupTlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95E-mail: [email protected] www.kjmas.dk Speciale i rør og smede- arbejde samt opkravning af rør.Eget bejdseanlæg.

Rustfrit

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dk. e-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rørbæringer

Løbner VVS ApSÅlunden 1. 6690 GørdingTlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99Godkendte skurvogne.

Skurvogne

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Dantek ElektroSmedeløkken 10, 5330 MunkeboTlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 [email protected] • Tilbehør • Service

Svejseudstyr

P� Henning Jensen ApSCentervej 18, 3600 FrederikssundTlf. 47 37 70 00. E-mail: [email protected]ålevarme på vand eller gas

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Strålevarme

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilatiom

Svejseudsugning

HRS KorsørLilleøvej 14, 4220 KorsørTlf. 40 85 16 76. Fax 58 37 04 33www.hrs.as [email protected] & Kold-sprøjtning på ned slidte maskindele. Forebyggende på sprøjt-ning imod slid og korrosion.

Termisk sprøjtning

CN Maskinfabrik A/SSkovløkkevej 4, Tiset, 6510 GramTlf. 74 82 19 19www.cn-maskinfabrik.dkGummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi - tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd - skrabere - teflonbånd.Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Transportbånd

A� Gilbro A/SHåndværker-byen 33,2670 GreveTlf. 43 90 21 61Fax 43 90 45 [email protected] • www.gilbro.dkTagdækning til inddækninger/profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål. Efter Deres tegning og ønske. Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, ræk-værk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Tagdækning

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dk – [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæring

Vandskæring

HRS LuftteknikSverigesvej 11, 4200 SlagelseTlf. 58 50 14 18. Fax 58 50 14 25www.hrs.as [email protected]åling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.Service aftaler på ventilationsanlæg.Rådgivning og økonomiberegning.

Ventilation

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

KH nordtherm a/sRømersvej 30, 7430 IkastTlf. 97 15 46 00. Fax 97 25 15 [email protected] og airconditionanlæg.

Varmepumper

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

VVS

LEVERANDØRREGISTER – vises også på DS’ hjemmeside!

Optagelse:Annoncechef Lise Tylvad, Emil Reesens Vej 8, 7100 VejleTlf. 7583 3833. Fax 7572 1702. Mail: [email protected]

AquagainVælding Bjergvej 4, 6650 BrørupTlf: 75381330. Fax: 75382236Mail: [email protected] www.aquagain.dk Certifikatsvejsning af rør og tanke

Rustfrit stål

Statoil A/SBorgm. Christiansens Gade 500900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi, el og naturgas. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS - og hør hvad rabatten er lige nu.

Smøremidler

http://www.lykkegaard-as.dk

http://www.djurssolvarme.dk

http://www.chrisjensen.dk

http://www.kjmas.dk

http://www.jola.dk

http://www.lobner-vvs.dk/

http://www.graedstrupstaal.dk

http://www.dantekelektro.dk

http://www.phj.dk

http://www.hfas.dk


http://www.hrs.as

http://www.cn-maskinfabrik.dk

http://www.gilbro.dk

http://www.aalsrode.dk

http://www.hrs.as


http://www.KH-nordtherm.dk

http://www.swep.dk

http://www.aquagain.dk

http://www.statoil.dk/FrontServlet

Magasinpost-UMMID-nr 42386

Afsender:DS-bladetMagnoliavej 25250 Odense SV

Ændring vedr. Abonnement ring venligst 66 17 33 33

ISSN

160

2-72

13

Husk vores spændende

HUSUDSTILLING

savning

svejs

hydraulik

vand

energi

SEPTEMBER ‘0916 &17

KL. 10.00 - 17.00

A/S Chr. BoldSen kan i september fejre 130

års fødselsdag. det fejrer vi ved at invitere

vores kunder og samarbejdspartnere til en

spændende husudstilling.

Seminarer - arbejdende stande - konkurrencer - grill - restlagersalg- og meget meget mere. Kom og gør en god handel - bliv klogere - eller bare kom og fejr vores 130 års fødselsdag med os - du får garanteret noget med hjem !

30 udstillere vil stå klar med spændende nyheder...

BoldsenBagside-nr.11.indd 1 28/08/09 12:58:14

Documents

DS-bladet 11