Bladet Arbejdsgiverne nr. 12, 2014

Dråbeordning ændres igen

Finanslov uden Håndværkerfradrag

På vej til DM i Skills

Ny struktur hos Arbejdsgiverne

BladetBladetNr. 12 | 17. december 2014 | 105. årgang

Frosne forbindelserTema om fi nansiering

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

Indhold December 2014

4 Fortsat problemer med dråbeordning

6 Regeringen vil styrke vilkår for byggeriet

8 Rød finanslov uden håndværkerfradrag

9 450 mio. ekstra til klimateknologi

9 Ros til indsats mod social dumping

10 Bedre vilkår for seniorerne

12 Kort nyt

26 Hverken pessimisme eller optimisme

28 DM i Skills sætter rekord igen-igen

34 Selvstændige forsømmer pension

34 Kend 30 procentreglen og udnyt dit fradrag

35 Ny organisering hos Arbejdsgiverne

36 Hele verden som arbejdsplads

37 Agromek indfriede forventningerne

38 Fire dage med robotter

39 Business & branche

42 Barometret: Julestemningen er behersket

43 Foreningsnyt

44 Foreningsnyt

44 Navne

45 Leverandører & partnere

TEMA: FINANSIERING14 Vækstlån: Renten er høj

og ejeren hæfter

15 Finansiering via Vækstfonden

16 Bankerne ved for lidt om virksomhedsdrift

17 Vær velforberedt før mødet i banken

18 Appel til bankerne

20 Her kæmper virksomhederne for at låne penge

21 Ansatte kan investere i deres arbejdsplads

22 Iværksætter fik nej tre gange i banken

24 Crowdfunding på vej til at blive reelt alternativ

8

37

284

14

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 3

Grænsen er nåetlad mig sige med det samme. Jeg er på ingen måde modstander af ny tekno-logi. De senere år har udviklingen givet os en række værktøjer og løsninger, som vi ikke havde troet muligt for bare ti år siden. Vi kan beregne og effek-tivisere i hidtil uset målestok. Det har mange glæde af.

Men virksomhederne skal efterhånden indberette rigtig mange ting. Sko-ven er vokset af systemer, som på ingen måde er brugervenlige, men deri-mod gigantiske tidsrøvere. Særligt på Virk.dk er der så mange indberetnin-ger, skemaer og systemer, at man sommetider ville ønske, man bare kunne få et stykke papir.

Hertil kommer Danmarks Statistik, som virksomhederne også er forpligti-get til at forsyne med tal og data om stort og småt. og ja, jeg er født i mid-ten af 1960’erne. Men jeg er ikke teknikforskrækket og bruger også gladeligt smartphone og sociale medier, når det har et relevant formål. Det er ikke der, skoen trykker.

Men der er en grænse for den teknologiske velvilje, når man også har en virksomhed at passe. og her er grænsen ved at være nået for rigtig mange mennesker. for vi skal ikke have systemer for systemernes skyld - selv om det da givetvis holder nogle folk i arbejde. Hvis regler, procedurer og syste-mer ikke er med til at gøre livet lettere for befolkningen eller skabe mervær-di for virksomhederne, skal de afskaffes.

Det handler også om karakteren af det, man skal indberette. for eksempel hvordan medarbejdernes tilgang er til IT. Hvor mange ledige stillinger, man har. Eller en opdeling af medarbejdernes fravær i kategorier, man ikke en-gang selv har kendskab til. Der sidder man så og gætter sig frem for at til-fredsstille og fodre bureaukratiet. ofte er funktionaliteten heller ikke til-passet, at man bruger det for sjældent til at få oparbejdet en rutine. Det må kunne laves mere brugervenligt.

I større virksomheder har man ofte en afdeling til at tage sig af den slags. Men i landets små og mellemstore virksomheder er der ofte kun virksom-hedsejeren selv eller den regnskabsansvarlige til at gøre det. og det er altså de virksomheder, der er flest af. Kun en procent af landets virksomheder har mere end 100 ansatte.

Det er godt og vigtigt, at man har Danmarks Statistik til at lave de bereg-ninger, som politikere og andre magthavere træffer deres beslutninger på baggrund af. Men der er en grænse. når jeg forestiller mig, hvor mange virksomhedsejere landet over der sidder og roder med skemaer og indbe-retninger, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad det mon egentlig koster i samfundsressourcer. Timer der kunne være blevet brugt på at passe virksomheden. Måske Danmarks Statistik kunne regne lidt på den.

Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

LEDER

Udgiver:BrancheforeningenArbejdsgiverne

Bladets bestyrelseFormand: Jørgen HansenNæstformand: Leif Frisk Leif KjeldahlMax Michael Jensen

Ansvarshavende redaktørJens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 [email protected]

AdministrationBrancheforeningenArbejdsgiverneMagnoliavej 25250 Odense SVTlf. [email protected]

AnnoncesalgMediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 [email protected]

Oplag: 3350ISSN nr: 1602-7213

TrykVestergaards Bogtrykkeri ApS

BladetBladet


med dråbeordningen, også selvom der alene foreligger en gyldig VA-godken-delse.

EfterlevelseDråbeordningen er en dansk særord-ning, fordi der ikke er EU-regler på området. De komplicerede godken-delsesprocedurer og den langvarige sagsbehandling medfører måske, at den nuværende ordning falder væk. Det af regeringen nedsatte Virksom-hedsforum for Enklere Regler har ud-talt, at »der er omfattende og unødigt administrationsarbejde forbundet med den gældende »Godkendelses-ordning for byggevarer i kontakt med drikkevand«.

Virksomhedsforum for Enklere Regler foreslår derfor, »at godkendel-

Godkendelse til drikkevand - den så-kaldte dråbeordning – volder fortsat kvaler. for halvandet år siden aflø-ste dråbeordningen den tidligere VA-godkendelse. Men efter halvandet år er kun ca. 40 produkter sluppet igen-nem nåleøjet og har fået dråbemærket.

Derfor har Energistyrelsen nu ef-ter pres fra branchen valgt at forlæn-ge overgangsperioden. Det betyder, at alle produkter med gyldig VA-god-kendelse før den 1. april 2013 fortsat er godkendt til brug i danske installatio-ner frem til den 1. oktober 2015.

Et produkt, der ikke havde en VA-godkendelse før den 1. april 2013, skal derimod være godkendt efter den nye dråbeordning.

for alle godkendte produkter gæl-der desuden, at de skal være mærket

sesordningen opbygges, så den svarer til de beslægtede ordninger som CE-mærkning og fødevarekontaktlovgiv-ningen – dvs. en efterlevelsesordning. Dette vil gøre den mindre administra-tivt tung, og det vil betyde, at den min-der om de ordninger, som virksomhe-derne kender og også skal leve op til«.

Det nuværende krav om fornyelse af godkendelsen hvert tredje år skal væk. Virksomhedsforum for Enklere Regler vil desuden have ansøgningsprocedu-ren indskrænket til det mindst muli-ge.

Regeringen har taget godt imod for-slaget. I begyndelsen af næste år vil Energistyrelsen nedsætte en arbejds-gruppe, der skal se på, hvordan en ef-terlevelsesordning kan udformes.

Af Jens Holme

Fortsat problemermed dråbeordningOvergangsperiode forlænges med et halvt år. På længere sigt bliver godkendelsesordningen måske afskaff et

Vedvarende energi- det betaler sig

Mads sparer 220.000 kr. om åretMads skiftede virksomhedens oliefyr ud med et

træpillefyr med tilskud fra VE til proces-ordningen

i Energistyrelsen.

VE til proces-ordningen giver et økonomisk tilskud

til virksomheder, der vil skifte til et vedvarende

energianlæg og få sorte tal på bundlinjen.

Investeringen er tjent hjem på 2 år.

Fra 2013 til 2021 har ordningen op til 3,65 mia. kr. til at hjælpe de

danske virksomheder med omstillingen til vedvarende energi.

Støtteordningen er målrettet virksomheder, der arbejder med proces-

energi. Er du i tvivl, om det gælder din virksomhed, så ring til os.

Ring til Energistyrelsen på telefon 33 92 67 00

Læs mere på www.ens.dk/ve-proces

Mail på [email protected]

Her er regnestykket:

Årlig energiudgift før udskiftning af oliefyr:

ca. 390.000 kr.

Årlig energiudgift efter udskiftning af oliefyr:

ca. 170.000 kr.

Årlig besparelse:

ca. 220.000 kr.

Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K, www.ens.dk, Tlf: 33 92 67 00


Regeringen vil styrkevilkår for byggerietNy strategi lægger vægt på stærkere rammer for vækst, enklere regler og mere bæredygtighed. Et udmærket initiativ, men med mangler, lyder Arbejdsgivernes kommentar.

gi har til hensigt at skabe bedre vilkår for konkurrencen i byggeriet, så dansk byggeri står stærkere i forhold til den stigende internationale konkurrence.

Initiativerne skal bl.a. sikre, at reg-lerne på byggeområdet bliver nemme-re at forstå og arbejde med, og at den tekniske byggesagsbehandling bliver mere effektiv. Initiativerne skal også sørge for, at de offentlige myndighe-der blive mere effektive og professio-nelle som indkøbere af byggeri og her-igennem bidrager til effektivisering af byggeriet.

»Vejen til et styrket byggeri i Dan-mark« er navnet på regeringens byg-gepolitiske strategi. Den lægger op til, at det skal være nemmere at drive effektiv og bæredygtig virksomhed i byggebranchen, så der kan skabes øget vækst og beskæftigelse i byggeri-et. Strategien indeholder i alt 34 initia-tiver, som skal styrke det danske byg-geri.

Byggesektoren udgør fem pct. af samfundsøkonomien og beskæftiger ca. 150.000 mennesker og har et stort potentiale for vækst. Den nye strate-

Samtidig har strategien fokus på bæredygtighed, da byggeriet kan spil-le en stor rolle i forhold til reduktion af drivhusgasudledninger og andre klima- og miljøhensyn. Byggeriet står bl.a. for ca. 31 pct. af Danmarks sam-lede mængde affald. Med de nye tiltag vil regeringen sørge for, at byggebran-chen generelt bliver mere ressource- og miljøbevidst.

Første gangI lighed med andre organisationer i byggebranchen hilser Arbejdsgiverne

Af Jens Holme

Regeringens nye byggepolitiske strategi har til hensigt at skabe bedre vilkår for konkurrencen i byggeriet, så dansk byggeri står stærkere i forhold til den stigende internationale konkurrence.


Vejen til et styrket byggeri i Danmark

– regeringens byggepolitiske strategi

i Danmarki Danmark– regeringens byggepolitiske strategi

November 2014

det med tilfredshed, at der så vidt vi-des for første gang nogen sinde er for-muleret en strategi for byggeriet.

»Det meste handler om, at den of-fentlige sektor vil være mere effektiv. Det kan ingen have noget imod, og vi ser vi frem til, at det vil ske,« lyder så-ledes kommentaren fra Arbejdsgiver-nes direktør Jani lykke Methmann.

Effektiv byggesagsbehandling, vej-ledning til kommuner og billige byg-geskadeforsikringer er velkomne ini-tiativer i regeringens byggepolitiske strategi, siger Jani lykke Methmann:

»Vi har set flere eksempler på, at kommunernes byggesagsbehandling og de kommunale udbud er præget af manglende viden og kvalitet. Virk-somheder spilder værdifuld tid og bruger betydelige ressourcer på dår-ligt tilrettelagte udbud, der enten an-nulleres eller er så mangelfulde, at de må gå om. Derfor ser vi meget gerne, at kommunerne får bedre vejledning,« understreger Arbejdsgivernes direk-tør.

»og billigere byggeskadeforsikrin-ger kan vi naturligvis kun være posi-tive over for. Det er også udmærket, at strategien fremhæver en indsats mod social dumping. Men det drejer sig jo mest om at fremhæve de initiativer, de offentlige myndigheder allerede har taget.

Derimod mangler der noget om, hvordan man kan forbedre rammevil-kårene og forbedre pluralismen blandt byggebranchens virksomheder. Jeg kunne fx have ønsket tiltag, der gik i retning af øget brug af fagentrepriser ved kommunale byggerier og andre initiativer, der tager sigte på at styrke mulighederne for de mindre virksom-heder,« understreger Jani lykke Meth-mann.

ligesom Håndværksrådet finder hun det mærkværdigt, at regeringen vil nedsætte et dialogforum om koor-dinering af bygge- og anlægsprojekter udelukkende med deltagelse af store offentlige udbydere, store entrepre-nørselskaber og rådgiverfirmaer.

»Herved udelukker man de mindre håndværksvirksomheder, som samlet udgør størstedelen af byggebranchen. Det må laves om. Regeringen har brug for også at kunne trække på den er-faring og den ekspertise, der gør sig gældende blandt de mindre virksom-heder,« siger Jani lykke Methmann.

Maskinsikkerhed ApS • Lejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 3156 • www.maskinsikkerhed.dkVærløse • Randers • Esbjerg • Odense

CE-mærkning af maskinerCE-mærkning af bygningsautomatikATEX og eksplossionssikringEl på maskiner efter DS/EN 60204-1Design af tavlerSikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1/-2Skriv brugsanvisninger til maskinerSagkyndigt eftersyn af tekniske hjælpemidlerArbejdsmiljø og eftersyn

Vi gør dit arbejde lettere

Maskindirektivet i virkelighedens verdenKURSER EFTERÅR 2014 OG FORÅR 2015

Effektiv rådgivning - konkrete og produktionsvenlige løsninger

• CE-mærkning af maskiner og anlæg• Teknisk dossier og risikovurdering, brugsanvisning og erklæringer• El på maskiner, sikre styringer og sikker indretning• ATEX og eksplosionssikring og trykudstyr• Små maskiner eller store anlæg og offshore anlæg

MASKINSIKKERHEDMASKINSIKKERHED


RøD fInAnSloV uden håndværkerfradragSom ventet valgte regeringen at indgå forlig om finansloven med den røde side af folketinget. Det medfører, at Hånd-værkerfradraget ikke bliver forlænget, men forsvinder til nytår.

»Det er stærkt beklageligt, at regeringen, Sf og Enhedsli-sten dermed reelt nedlægger et stort antal jobs i byggeriet,« siger direktør Jani lykke Methmann, Arbejdsgiverne.

»Vi har hele tiden agiteret for, at det i bedste fald er alt for tidligt, at Håndværkerfradraget falder bort. Krisen er ikke overstået for mange håndværkervirksomheder. Som anden-prioritet havde vi gerne set en ordning, der gav fradrag for

energiforbedringer. Men intet har vi fået opfyldt.«Ifølge Håndværksrådets beregninger, har Håndværker-

fradraget nedbragt sort arbejde med en værdi af omkring 1,2 mia. kr. og dermed sikret statskassen en markant skat-teindtægt.

»Håndværkerfradraget har vist sig at være det hidtil stær-keste våben mod sort arbejde, vi har set. På kort sigt vil vi derfor opleve mere sort arbejde, flere svende på dagpenge og færre unge, der har mulighed for at tage en erhvervsud-dannelse ude i virksomhederne,« siger frank Korsholm, Håndværksrådet

Af Jens Holme

(Fot

o: Je

ns N

ørga

ard

Lars

en/S

canp

ix)


450 mio. ekstra til klimateknologiBlandt delforligene i forbindelse med finansloven er det ved-taget at styrke indsatsen mod klimaforandringer med 450 millioner kroner de næste fire år. Pengene skal gå til initia-tiver, der styrker udbredelsen af nye teknologier på varme-området og reducerer udledningen af drivhusgasser, når de erstatter fossile brændsler i varmeproduktionen.

Blandt initiativerne er et pilotprojekt og et rejsehold, der skal fremme udbredelsen af store varmepumper i fjernvar-mesystemet. Varmepumperne kan bruges til at lagre energi-en fra vindmøller. Det betyder, at Danmark kan anvende en væsentlig større mængde af vindenergien i energisystemet.

Derudover understøtter finansloven også udbredelsen af geotermi. Mange steder i Danmark er der store potentialer for at hente varme fra jorden. Desværre er borearbejdet øko-nomisk risikofyldt. Derfor oprettes der en geotermiordning, der skal reducere geotermiselskabernes økonomiske risici.

finanslovsaftalen styrker Miljøministeriets pulje til grøn teknologi med 80 millioner kroner over de næste fire år. Dermed er der i alt afsat 153,7 millioner kroner til at støt-

Ros til indsats mod social dumping

mod social dumping ved at der afsæt-tes 120 millioner kroner til indsatsen i 2015-2018.

Med aftalen styrkes den fælles myndighedsindsats mellem Arbejds-tilsynet, SKAT og politi markant. Be-villingen til indsatsen er den største nogensinde. Det betyder bl.a., at myn-dighederne i 2015 kan gennemføre dobbelt så mange fælles aktioner mod social dumping i forhold til i år.

Beslutningen om at skærpe kampen mod social dumping mødes med no-get nær begejstring af Håndværksrå-det:

Social dumping har udgjort et mas-sivt problem for især de små og mel-lemstore virksomheder inden for byg-ge- og anlægsområdet lige siden, de østeuropæiske virksomheder for ti år siden fik fri adgang til at operere på det danske arbejdsmarked.

Regeringen har derfor af flere om-gange skærpet kampen mod social dumping gennem øget kontrol, skær-pede krav til RUT-registret og ikke mindst højere bødekrav. I forbindelse med aftalen om finansloven for 2015 er regeringen, Sf og Enhedslisten eni-ge om yderligere at opruste i kampen

»østeuropæiske virksomheder, der arbejder ulovligt på det danske ar-bejdsmarked, udgør stadig et kæm-pe problem, og derfor er det vigtigt at fastholde presset på virksomhederne og slå hårdt ned i mod dem, der for-bryder sig imod de danske skatte- og momsregler samt arbejdsmiljøloven,« siger afdelingschef i Håndværksrådet, frank Korsholm.

Det er fjerde år i træk, at der på fi-nansloven afsættes midler til at be-kæmpe social dumping. De seneste år er der afsat mere end en halv milliard kroner til indsatsen.

Håndværksrådet er begejstret for delaftale til Finansloven om at styrke indsatsen i modsocial dumping med 120 mio. kr. over de næste fi re år.

te udvikling, test og demonstration af teknologiske løsnin-ger, som bidrager til et bæredygtigt forbrug af ressourcer, og samtidig er med til at skabe og fastholde produktionsar-bejdspladser i Danmark.

I Erhvervs- og vækstministeriet tilføres Grøn omstil-lingsfond i alt 60 millioner kroner i 2015-2018. De ekstra midler skal blandt andet styrke virksomhedernes udvikling af grønne forretningsmodeller. Desuden skal omstillings-fonden hjælpe virksomhederne til at blive endnu mere res-sourceeffektive gennem genbrug og minimering af spild.


Bedre vilkårfor seniorerne

tionær benytter sig af denne mulighed eller ej.

fortolkningen blev imidlertid un-derkendt af EU-domstolen i den så-kaldte ole Andersen-sag. En ingeni-ør, der anlagde sag, fordi han fandt bestemmelsen i strid med EU’s lige-behandlingsdirektiv herunder forbud mod diskrimination på grund af alder.

Ifølge lovændringen, som forven-tes at træde i kraft den 15. februar til næste år, bliver det nu fastslået at al-le funktionærer, der har haft uafbrudt beskæftigelse i samme virksomhed i mindst 12 eller 17 år, har ret til en fra-trædelsesgodtgørelse på henholdsvis en eller tre måneders løn.

Forbud mod fratrædelsespligtogså et andet lovforslag fra beskæf-tigelsesministeren har forbindelse til

De ældre på arbejdsmarkedet kan se frem til at blive begunstiget af to nye love, som forventes vedtaget i folke-tinget med bredt flertal i løbet af de kommende uger.

Det ene er en ændring af funktio-nærloven og er et resultat af EU-dom-stolens underkendelse af dansk rets-praksis. Ifølge gældende lov har en funktionær krav på en godtgørelse svarende til henholdsvis en eller tre måneders løn, når vedkommende af-skediges efter uafbrudt ansættelse i 12 eller 17 år.

På grund af uklarheder i lovteksten har danske domstole fortolket den hidtidige lov således, at fratrædelses-godtgørelsen bortfalder, når der er tale om personer, der har mulighed for at gå på arbejdsgiverbetalt alderspensi-on, uanset om den afskedigede funk-

EU’s ligebehandlingsdirektiv. lovfor-slaget, der var til førstebehandling i november, har til formål at fjerne barri-erer for, at ældre lønmodtagere kan bli-ve på arbejdsmarkedet, såfremt de har evnerne, muligheden og viljen til det.

Ifølge forslaget vil det ikke længere kunne lade sig gøre at indgå hverken overenskomstaftaler eller individuelle aftaler om, at lønmodtagere skal fra-træde, når de fylder 70 år eller mere. Hidtidige individuelle aftaler bliver ugyldige efter 1. januar 2016, og be-stemmelser i kollektive overenskom-ster ophæves ved udløb.

Ved førstebehandlingen i folketin-get var der bred opbakning til den nye lov. Kun liberal Alliance erklære-de sig helhjertet imod. Teknisk set vil loven have form af en ændring af for-skelsbehandlingsloven.

Folketinget behandler to lovforslag, som har forbindelse til EU’s direktiv om forbud mod diskrimination på grund af alder.

Ældre skal have lov at arbejde så

længe de vil, og skal have de

samme rettigheder som deres yngre

kolleger.

Uanset hvilken retning dit liv tager, er det vigtigt, at du fra starten har besluttetdig for at spare op til din pension. Jo førdu kommer i gang; jo større valgfrihed får du.

Med en Velfærdspakke fra Pension forSelvstændige får du pension med laveomkostninger og fordelagtige forsikringerog sundhedssikring med i købet. Så er kursen lagt.

Det er mens du tjener penge

at du skal spare op til pensionen

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg · Tlf. 33 93 86 00 · [email protected] · www.pfs.dk

pfs_210x297_3Q_Bladet Arbejdsgiverne_pfs_210x297_3Q_Bladet Arbejdsgiverne 22/10/14 00.58 Side 1

Af Jens Holme


Uanset hvilken retning dit liv tager, er det vigtigt, at du fra starten har besluttetdig for at spare op til din pension. Jo førdu kommer i gang; jo større valgfrihed får du.

Med en Velfærdspakke fra Pension forSelvstændige får du pension med laveomkostninger og fordelagtige forsikringerog sundhedssikring med i købet. Så er kursen lagt.

Det er mens du tjener penge

at du skal spare op til pensionen

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg · Tlf. 33 93 86 00 · [email protected] · www.pfs.dk

pfs_210x297_3Q_Bladet Arbejdsgiverne_pfs_210x297_3Q_Bladet Arbejdsgiverne 22/10/14 00.58 Side 1


VVS’15 nærmer sig

Tjek dine kundersøkonomi – gratisErhvervsstyrelsen har lanceret en ny udgave af CVR på Virk Data, hvor det er gratis at downloade regnskaber. Det er også blevet nemmere for virksomheder-ne at finde, hente og bruge offentlige er-hvervsrelevante data i deres forretning.

let adgang til andre virksomheders regnskaber gør det muligt at se, om en anden virksomhed har overskud, samt hvor stor en indtjening den har. Der-med har en virksomhed mulighed for at danne sig et indtryk af den anden virksomheds økonomi, før de indleder et samarbejde.

»Digital indberetning af årsregnska-ber er for længst blevet obligatorisk, derfor er det positivt, at alle disse da-ta nu bliver givet fri,« siger chefkonsu-lent lars Magnus Christensen, Hånd-værksrådet.

Hidtil har det kostet 37 kroner at hente et regnskab i PDf-format, men på Virk Data bliver det gratis at hente regnskaber enkeltvis. Ifølge Erhvervs-styrelsen er det kun første skridt på vejen. Styrelsen arbejder på en service, der skal gøre det muligt at få let ad-gang til alle regnskabsdata. Erhvervs-

styrelsen oplyser, at der i 2013 blev købt regnskaber for omkring 4,6 mio. kr.

Den nye udgave af CVR også en ræk-ke andre forbedringer. Brugeren kan blandt andet gå på CVRs website fra sin smartphone og tablet, ligesom det er muligt at sammensætte sin egen rap-port med de ønskede informationer.

Den nye udgave af CVR på Virk Da-ta betyder også, at CVR.dk er ophørt. Går man derfor ind på CVR.dk, vil man automatisk blive omdirigeret til CVR på Virk.dk.

fra den 22. til 24. april 2015 indtager vvs-branchen odense Congress Cen-ter, hvor 8000 fagfolk fra hele landet mødes for at tilegne sig ny viden og inspiration, se de nyeste produkter og frem for alt dyrke netværket.

»Vi glæder os meget til at byde hele den danske vvs-branche velkom-men til odense, og vi arbejder konstant på at udvikle den bedste messe til dato. Det er dog en vanskelig udfordring, for hele 94 procent af udstil-lerne på messen i 2013 gav udtryk for tilfredshed med deres udbytte i for-bindelse med deltagelsen, og 89 procent fik skabt nye kundekontakter, men vi jagter naturligvis de sidste procenter,« fortæller projektchef Mi-chael Helm fra odense Congress Center.

»Derfor er vi i tæt dialog med vores samarbejdspartnere og repræsen-tanter fra branchen, så vi kan forbedre og udvikle der, hvor deltagerne får størst udbytte. Jeg kan dog godt allerede nu afsløre, at vi gentager suc-cesen med Energiens Torv, hvor messedeltagerne kan se frem til en række korte, inspirerende og konkrete indlæg med fokus på energioptimering, som også bliver hovedtemaet for messen.«

VVS’15 bliver arrangeret i samarbejde med VVS og El-tekniske leve-randørers Brancheforening (VElTEK) og Dansk Energi Brancheforening (DEBRA) og med faglig sparring fra Arbejdsgiverne, Tekniq samt repræ-sentanter fra oras, Danfoss, Solar, Geberit, Viega og Broen.

Nye inputI 2013 deltog hele 178 virksomheder, og alt tyder på, at VVS’15 når samme antal. Der er allerede 141 tilmeldte, og der kommer løbende flere til.

»Vi oplever stor interesse fra virksomheder, der ikke tidligere har ud-stillet på messen. Det betyder, at vores 8.000 gæster kan se frem til mange nye produkter og ny viden, og det viser med al tydelighed, at VVS’15 bli-ver årets vigtigste branchebegivenhed i Danmark. Det kan godt være, at vi fortsat taler om krisen, men i branchen er der fuld opbakning til mes-sen,« siger Michael Helm.

Interesserede virksomheder kan fortsat tilmelde sig som udstiller på www.vvs15.dk, hvor den nødvendige information er tilgængelig.

22.-24. april 2015

VVS15.dk


FINANSKRISEN har i den grad sat sit præg på de mindre virksomheder i Sydvestjylland. Mens de 100 største virksomheder i Sydvestjylland har været i stand til at øge indtjeningen til et niveau, der svarer til niveau-et før finanskrisen, så halter de små virksomheder langt efter fordums storhed. Det viser en analyse af 150 mindre virksomheder i Esbjerg, Var-de, Tønder og Ringkøbing kommu-ner, som Deloitte har foretaget.

FEMERN – Teknisk afdeling i femern A/S har udarbejdet en guide til un-derleverandører for de to store kon-trakter på elektriske og mekaniske installationer på femern-tunnelen. De to kontrakter indeholder nogle af de hidtil største potentielle opgaver for den danske stålindustri.

UDBUD – Danmark indtager en ke-delig førsteplads i en undersøgelse af, hvilket nordeuropæisk land der annullerer flest offentlige udbud. Hvert 6. offentlige udbud i Danmark bliver annulleret i processen, hvilket er mere end tre gange så mange som

Kort fortalt i Tyskland og 60 pct. flere end i Sve-rige, der har tradition for at udbyde væsentlige flere opgaver end Dan-mark.

TILBAGE TIL RØDDERNE – Ide-al Standard med produkterne Ide-al Standard og Børma går tilbage til rødderne og vil i fremtiden udeluk-kende servicere det professionelle segment, vvs-grossister, vvs-installa-tører, rådgivere og arkitekter. Vi har i de seneste år fokuseret for bredt. Den kurs har vi nu forladt. Virksomheden har vedtaget en ny strategi og tilpas-set organisationen, siger salgschef Sidsel liv Eriksen, Ideal Standard Scandinavia, der har dansk hoved-kvarter i Middelfart.

IVÆRKSÆTTERKOMMUNE – Vej-le Kommune har vundet titlen som Årets Iværksætterkommune 2014. Særligt samspillet mellem offentlige og private aktører, de mange velfun-gerende iværksættermiljøer, og den levende iværksætterkultur i kommu-nen har vejet tungt i dommerkomité-ens vurdering. Vejle vandt i tæt kon-kurrence med fire andre nominerede kommuner, Esbjerg, Holbæk, Hor-sens og Silkeborg.

GAFFELTRUCKS – Trafikstyrelsen vil indføre nye regler for at montere gaffeltrucks bag på lastbiler. De nye regler for såkaldte medbringertrucks skal forhindre, at de monteres bag på lastbiler i en sådan højde, at de kan ramme forruden på personbiler som det første, hvis en personbil påkører lastbilen bagfra.

NYT NAVN – Da DS Håndværk & In-dustri ændrede navn til Arbejdsgi-verne stod DS Efteruddannelse alene tilbage med sine to forbogstaver og skulle finde på et nyt navn. Det nye navn er Al Efteruddannelse, hvil-ket står for Arbejdsgivaernes og løn-modtagernes Efteruddannelse. Et ud-dannelseskatalog for 1. halvår 2015 er netop udkommet og kan ses på Ar-bejdsgivernes hjemmeside.

KUL – Klima-, energi- og bygningsmi-nister Rasmus Helveg Pedersen (R) vil fremskynde udfasningen af kul med fem år fra 2030 til 2025. I dag udgør kul lige under 20 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Mens forsla-get får opbakning fra regeringspart-neren, Socialdemokraterne, så mener Venstre, at en så hurtig omstilling kan skade den danske konkurrenceevne.

DANMARKS NÆSTE BRO: Den nye Storstrømsbro bliver højst sandsynligt en skråstagsløsning, hvor gennemsej-lingen bæres af en pylon.

Broen forventes at blive bygget i 2016-21 og skal erstatte den gamle, utids-svarende forbindelse mellem Sjælland og falster. Broen bliver bygget til både biler og højhastighedstog og spiller en

central rolle i forbindelsen til Tyskland sammen med den kommende tunnel under femern Bælt og opgradering af jernbanen mellem Ringsted og Rødby. længde: 4 km. Pris: 4,2 mia.kr.


Vækstfonden har fået øgede muligheder for at medfi nansiere opstart af nye virksomheder og give vækstlån til allerede etablerede.

»nogle opdager det først den dag, de skal underskrive lånet. og så er det ofte for sent at trække sig. Som regel vil man jo allerede have disponeret med pengene,« tilføjer Mikael Tipsmark.

Holder flere i liveAt Vækstfonden forlanger personlig hæftelse bekræftes af kundechef Hen-rik larsen.

»Det er med til at forpligte ejeren på de krav, både vi og banken stiller. Vo-res opgørelse viser, at 60 procent fle-re af de nyetablerede virksomheder er i live efter tre år, hvis ejeren har hæf-tet personligt,« bekendtgjorde Henrik larsen på et seminar i november om finansiering hos Væksthus nordjyl-land i Aalborg.

Henrik larsen understregede, at nok er Vækstfonden forpligtet til at ta-ge en overrente på to-tre procent i for-hold til bankerne.

»Men vi er også med til at holde bankrenterne nede, fordi vi jo afdæk-ker en betydelig del af risikoen,« sagde kundechefen.

Betydningsfuld bestyrelseIfølge Henrik larsen har Vækstfon-den øjnene rettet mod to faktorer,

I en tid, hvor bankerne er tilbagehol-dende, har den statslige Vækstfon-den fået større og større betydning, når det drejer sig at skaffe kapital til iværksættervirksomheder og til for-nyelser og udvidelser i bestående virk-somheder.

og Vækstfonden fik yderligere styr-ket sine muligheder ved forliget i som-mer om regeringens seneste vækst-plan. Vækstlåneordningen er således forlænget til udgangen af 2020.

Vækstfonden har et større reper-toire af tilbud til små og mellemstore virksomheder. Se oversigten på mod-stående side.

Hæfter personligtMen Vækstfonden må ikke være en konkurrent til bankerne. Derfor er den forpligtet til at tage en højere rente end de private pengeinstitutter. og Vækst-fonden forlanger som hovedregel, at virksomhedsejeren hæfter personligt for Vækstfondens lån og kautioner.

»Det er helt lovligt – ingen tvivl om det. Men det er en omstændighed, som mange overser, når de har brug for et engagement med Vækstfonden,« påpeger chefkonsulent Mikael Tips-mark, Arbejdsgiverne.

når den tager stilling til, om den vil yde kaution eller lån: At der forelig-ger en gennemarbejdet og troværdig forretningsplan, og ledelsen fremtræ-der kompetent. Hvad sidstnævnte an-går tæller det stærkt på plussiden hos Vækstfonden, hvis ejeren har allieret sig med anerkendte og dygtige folk i sin bestyrelse eller i et advisory board.

Det sidstnævnte er Arbejdsgiverne parat til at hjælpe medlemmerne med. organisationen har indgået et samar-bejde med ASnET – et netværk af er-farne bestyrelsesmedlemmer.

»Det giver os mulighed for at hjælpe virksomheder med at få opgraderet, uddannet og sammensat deres besty-relser, så de er i stand til at give kva-lificeret sparring i hverdagen og være med til at løfte strategien til et højere niveau. Det mangler desværre i alt for mange virksomheder, og som Henrik larsen udtaler, er det et væsentligt pa-rameter for at låne penge. Dette gælder også, når banken spørges om penge,« understreger chefkonsulent Mikael Tipsmark, Arbejdsgiverne. Han kan kontaktes for nærmere information.

Af Jens Holme

TEMA | FINANSIERING

Vækstfonden har fået øgede muligheder for at medfi nansiere opstart af nye virksomheder og

Vækstlån:

Renten er højog ejeren hæfter


finansiering viaVækstfondenSiden 1992 har Vækstfonden medfi nansieret mere end 5000 danske små og mellemstore virksomheder. Her er et overblik over mulighederne.

lige lån er efterstillet anden lånefinan-siering, og derfor kan lånet fungere som et supplement til egenkapitalen på virksomhedens balance. Den sam-lede forrentning fastsættes individu-elt, men ligger typisk omkring 14 pct.

lånet skal være på min. tre mio. kr. I modsætning til et almindeligt lån skal virksomheden ikke stille sikker-heder for et ansvarligt lån. Til gengæld vil kravet til forrentningen på lånet være højere.

Det er et krav, at lånet indgår i en samlet løsning og på den måde åbner for yderligere finansiering, typisk fra et pengeinstitut, i samme omfang eller større. Virksomheden skal desuden ligge inden for målgruppen af små og mellemstore virksomheder: op til 250 ansatte og en omsætning under 372 mio. kr. eller en balance under 320 mio. kr.

VækstkautionKan virksomheden ikke stille til-strækkeligt med sikkerheder til at få lån i banken, kan den anvende en vækstkaution til at afdække risikoen. Den er et supplement til de sikkerhe-der, ejeren selv stiller og giver dermed lettere adgang til den nødvendige fi-nansiering.

Kautionen dækker lån og kreditter på op til to mio. kr. og op til 75 pct. af bankens tab efter sikkerheder og øvrige kautioner. Små og mellemsto-re virksomheder kan benyttes sig af vækstkaution, som også kan bruges til garantier fx bygherregarantier, husle-jegarantier og garantier i forbindelse med leasingarrangementer.

VækstlånKan bevilges til at finansiere fx ny produktion, et ejerskifte og andre for-mer for forretningsudvikling. Det er særligt fokus på såkaldte grønne inve-steringer.

Vækstfonden yder vækstlånet di-rekte til virksomheden, og lånet skal som udgangspunkt indgå i en samlet finansieringsløsning, der også omfat-ter nye lån og/eller kreditter fra bank eller et andet finansieringsinstitut.

Vækstlån skal være på min. to mio. kr. og står som udgangspunkt bag ved den finansiering, virksomheden får fra banken. Muligheden for vækstlån er målrettet små og mellemstore vel-etablerede virksomheder. for at få et lån skal virksomheden være økono-misk og ledelsesmæssigt velfunderet.

Vækstlån til iværksættereEr målrettet til unge virksomheder, som allerede har produkter og kunder, men hvis korte historik gør det svært at skaffe finansiering til at accelerere væksten.

Vækstlån til iværksættere skal væ-re på min. to mio. kr. Virksomheden kan bruge lånet, når deres sikkerheder ikke rækker til almindelig bankfinan-siering

Det forudsættes, at iværksætteren opnår mindst 25 pct. privat medfinan-siering, samt at der stilles personlig kaution.

Ansvarligt lånEr en mellemting mellem fremmed-kapital og egenkapital og er med til at øge virksomhedens soliditet. Ansvar-

Kaution for mikrolån Er målrettet iværksættere og små virk-somheder, som har et finansieringsbe-hov på under 185.000 kr. Virksomhe-den skal have under 10 ansatte og en omsætning på maks. 14,9 mio. kr.

Vækstkaution for mikrolån kan ydes som lån eller kassekredit og lånet/kre-ditten skal være med fast afvikling. Samtidig med mikrolånet kan virk-somheden opnå anden finansiering med almindelig Vækstkaution. Mak-simal finansiering med Vækstkaution er på i alt to mio. kr.

Danmarks grønne investeringsfondVækstfonden bliver sekretariat for den nye grønne investeringsfond, som blev skabt ved et forlig med Sf og En-hedslisten i sommer. lovforslaget om investeringsfonden er i øjeblikket un-der behandling i folketinget.

Danmarks Grønne Investerings-fond skal yde lån på rimelige vilkår til investeringer i fx energirenoveringer og vedvarende energianlæg.

fonden henvender sig til private virksomheder, almene boligorganisa-tioner samt visse offentlige institutio-ner og vil kunne tilbyde lån, der gør, at det bedre kan betale sig at investere i eksempelvis bedre isolering af byg-ninger eller mere energi og ressour-ceeffektiv produktion. fonden skal le-des af en uafhængig bestyrelse.


Bankerne ved for lidt om virksomhedsdriftBranchechef Mikael Tipsmark, Arbejdsgiverne, er kritisk over for bankernes rådgivning og peger på flere andre muligheder for finansiering.

for ofte møder kunderne op i banken med gamle årsregnskaber og i det hele taget forældede data.«

FinansieringstjekSamtidig anbefaler Mikael Tipsmark, at man som kunde gør op med sig selv, hvad man vil bruge banken til og eventuelt tager imod Væksthusenes tilbud om at få skabt klarhed om den mest optimale finansieringsløsning. I samarbejde med Erhvervsstyrelsen tilbyder Væksthusene et kapitalcoach-forløb, der skal støtte virksomheder i at skaffe kapital. Derudover kan virk-somheder få foretaget et finansie-ringstjek, hvor formålet er at optimere virksomhedens finansieringsstrategi.

»Banken er som regel god til an-lægslån, men glem det når det drejer sig om vækstinitiativer, udvikling af nye produkter og/eller nye markeder,« fastslår Mikael Tipsmark og peger på muligheden for enten vækstlån eller et engagement med lEf – langfristet Er-hvervsfinansiering.

lEf har netop til formål at yde lang-fristet lånefinansiering til sunde dan-ske virksomheder – i særlig grad små og mellemstore virksomheder - der er kommet fornuftigt gennem finanskri-sen. forretningsmodellen er at pulje ensartede lån i fonde og finansiere ud-lånene gennem børsnoterede erhvervs-obligationer. Typisk er det stående lån, altså lån, hvor man kun betaler renter løbende, og hovedstolen forfalder efter 5-7 år. Det er så til gengæld fast rente

»Bankrådgiverne ved for lidt om, hvad det vil sige at drive og udvikle en virk-somhed. Erhvervslivets vilkår kender de i bedste fald kun på anden hånd. Kun ganske få bankfolk har jo selv drevet virksomhed.«

Sådan lyder branchechef for indu-stri hos Arbejdsgiverne, Mikael Tips-marks karakteristik af den behand-ling, mange virksomhedsejere får i bankerne.

»Derfor skal man bruge rigtigt me-get tid på en forståelig handleplan og gerne invitere bankfolkene med ud i virksomheden, invitere dem med ud og besøge en kunde, med på messe og andet, der bringer dem tæt på virksom-hedens udfordringer og dagligdag,« tilføjer Mikael Tipsmark og fortsætter:

»Som det er de fleste steder i dag møder virksomheden en erhvervsråd-giver, som i bedste fald kun forstår 30 procent af det, kunden har at fortæl-le. Helt galt går det, hvis man som ny-etableret benytter den rådgiver, man har været vant til at bruge privat,« si-ger Mikael Tipsmark og tilføjer:

»Rådgiveren kan imidlertid ikke træffe beslutning om lån og kreditter. Det har banken en særlig kreditafde-ling til at afgøre. Med andre ord, råd-giveren skal fortolke kundens ønsker over for kreditafdelingen, og her går endnu mere viden tabt.

Derfor er mit bedste råd: Gør alting skriftligt. Det er den bedste chance for at mindst mulig viden går tabt. og sørg for at komme med friske tal. Alt

gennem hele lånets løbetid.»Det er lige så sikkert som kreditfor-

eningslån,« understreger Mikael Tips-mark. »Dog skal man opfylde kravene om løbende at indsende regnskabstal samt overholde krav om solvens.«

Muligheden for leasingBranchechefen anbefaler desuden, at virksomhedsejeren får kigget nærme-re på muligheden for at gøre brug af leasing, når det drejer sig om anskaf-felser af nye maskiner, kørende mate-riel m.v.

»Bankerne kan jo uden videre opsi-ge deres lån fra den ene dag til den an-den. leasingselskaberne er derimod bundet af deres aftaler, såfremt kun-den overholder sin del af aftalen.

Samtidig er det sådan, at bankerne straks nedskriver værdien af det be-lånte og derfor må have sikkerhed i andre værdier. Her er leasingselska-berne generelt meget dygtigere til at vurdere den reelle værdi. De har også mange gange et netværk til at afsæt-te komplekse maskiner, som bankerne ikke har. Derfor den mere nøje værdi-sætning.

leasing af bygninger kan også være svaret på kreditforeningernes mang-lende tilbøjelighed til at ville yde lån i udkantområder. Dette kræver en nø-jere beregning, men er absolut et alter-nativ til den noget manglende lyst til at låne til erhvervsbygninger udenfor de store erhvervsområder,« siger Mi-kael Tipsmark.

Af Jens Holme

TEMA | FINANSIERING

Chefkonsulent Michael Tipsmark: »Bankrådgiverne ved for lidt om, hvad det

vil sige at drive og udvikle en virksomhed.«


Arbejdsgivernes branchechef for industri giver gode råd, der kan medvirke til et positivt møde med bankrådgiveren.

lighed for forståelse helt ind i kre-ditkontoret.

2. Kend din branche: Gør dig overve-jelser omkring de vilkår, der er for din virksomhed. Hvor mange po-tentielle kunder er der? Hvor mange konkurrenter har du? Hvad kende-tegner branchen i øjeblikket? Hvor-dan er dit indtægtsgrundlag gene-relt?

3. Medbring en forretningsplan. Den får dig til at fremstå mere professi-onel og vidner om, at du har gjort dig tanker om virksomhedens eksi-stensgrundlag. Under alle omstæn-digheder skal du have en beskri-velse af, hvad skal du skal bruge pengene til, hvordan du vil tjene penge på investeringen, og hvor-for er det en god forretning for din virksomhed.

Det er efterhånden velkendt, at mø-der i banken om långivning ofte ender negativt. Men det er sikkert og vist, at man forbedrer sine muligheder, hvis man møder velforberedt og med fuldt overblik over sin virksomheds økono-miske situation og konkurrenceforhol-dene i branchen.

Arbejdsgivernes branchechef for in-dustri, Mikael Tipsmark giver bl.a. føl-gende gode råd før mødet med banken:1. overvej, hvad du vil svare på de

spørgsmål, som ofte stilles af bank-rådgivere.

Ville du sætte dine egne penge på højkant? Hvis ikke, hvorfor? Beslut-ningsprocessen banken er ændret, din sædvanlige bankkontakt skal vende selv små udvidelser med kre-ditkontoret. Det betyder at alt skal gerne på skrift, så har du stører mu-

4. Kend din virksomhed i alle detal-jer: Hvordan er fordelingen af dine kreditorer og debitorer? Er antallet steget eller faldet i det seneste regn-skab? og hvordan med egenkapita-len, er den steget eller faldet?

5. Værdien af dit lager: Denne værdi kan eventuelt sammenholdes med den fra forrige periode. Hvis der er markante forskelle, så sørg for at du er i stand til at forklare, hvad det er, der gør forskellen.

flere gode råd kan læses på Arbejdsgi-vernes hjemmeside. Yderligere rådgiv-ning før et møde med banken kan du få hos Mikael Tipsmark, [email protected].

Vær velforberedtfør mødet i banken


Appel til bankerneFinanssektorens tømmermænd oven på finanskrisen er for længst dampet af, men ca. hver tredje SMV’er kæmper alligevel med finansieringsproblemer.

Det sørgelige ved situationen er, at hvis der er én ting, der effektivt vil booste hele Danmarks vækst, så er det bedre lånemuligheder. Tidligere kun-ne vi give finanskrisen skylden for banker og finansieringsinstitutternes uvilje mod at låne ud til selv sunde håndværksvirksomheder.

Men branchens kraftige tømmer-mænd er for længst dampet af, så i dag er vi nødt til at betragte finansie-ringsproblemerne som et strukturelt problem og et blivende vilkår for små og mellemstore virksomheder. Et pro-blem, der bremser både den enkelte virksomheds vækst og hele Danmarks vækstskabelse.

»Vil du have et lån, skal du bevise, at du ikke har brug for et lån«. Sådan lyder det populært sagt blandt Hånd-værksrådets medlemmer, og der er

I flere år har omtrent hver tredje med-lem af Håndværksrådet kæmpet med finansiering af den helt nødvendige fornyelse af deres produktionsappa-rat, dvs. alt lige fra varebiler, nye vin-duer i værkstedet og til femakslede CnC-fræsere osv.

Det viser vores egne løbende må-linger af de små og mellemstore virk-somheders muligheder for at få fi-nansieret vækst og udvikling af deres virksomheder.

Vi kan også konstatere, at det ikke hjælper meget på fx bankernes ud-lånslyst, at man kan dokumentere en sund virksomhed gennem mange år på trods af eksempelvis enkelte år med underskud, og under de forhold siger det sig selv, at også de vækstvirk-somheder, vi higer efter i Danmark, har helte enorme udfordringer.

unægtelig noget om snakken. Vores medlemsvirksomheder skal jo doku-mentere over for banken, at et lån vil være en god forretning for banken.

Det vil sige, at attachetasken skal bugne af gennemarbejdede business-cases, af sunde regnskaber og af vel-spækkede ordrebøger, når man går gen-nem bankernes glasdøre. Selvfølgelig må bankerne stille krav til virksomhe-derne, men det må ikke tage overhånd!

Det er ingen hemmelighed, at sær-ligt bankerne efter finanskrisen har lidt et prestigetab, og at deres trovær-dighed derfor er i bund set med både virksomheders og privates øjne. Det er ikke en situation, der glæder nogen, så vi kan kun appellere til bankerne om at løse problemet hurtigst muligt – ved igen at låne ud til sunde virksom-heders sunde projekter.

Af Jacob Thiel, cheføkonom, Håndværksrådet

TEMA | FINANSIERING

Uponors nyudviklede koblingsdåse er vores mest alsidige til dato.

Dåsens navn er M7 og repræsenterer hele 35 års installationserfaring

fra det nordis ke marked. Dåsen er mindre end hidtil, og fås som både

enkelt- og dobbeltdåse. Samme størrelse dåse kan benyttes til alle

dimensioner fra 12 til 20 mm. Med alle godkendelser til brug i vådrum

og vådzoner – og til monte ring i alle vægtyper – betyder det, at du

kun behøver én type koblingsdåse for at kunne løse alle dine opgaver!

Koblingsdåsens dele er udført i plast. Vinkel samt kobling fås også i

plast og er dermed en integreret del af Uponors 100 % korrosionsfrie

systemtankegang.

Vinkel og kobling er naturligvis monteret, når du køber dåsen – lige

til at gå til.

Yderligere information på 43 26 34 00 – eller på uponor.dk

Godkendt til indmuring i murværk, betonvægge,letbeton (gasbeton) og til montering i gips- og pladevæggeGodkendt til brug i vådrum og vådzoner.

stempel3.indd 1 13/11/14 12:11

Uponors nyudviklede koblingsdåse er vores mest alsidige til dato.

Dåsens navn er M7 og repræsenterer hele 35 års installationserfaring

fra det nordis ke marked. Dåsen er mindre end hidtil, og fås som både

enkelt- og dobbeltdåse. Samme størrelse dåse kan benyttes til alle

dimensioner fra 12 til 20 mm. Med alle godkendelser til brug i vådrum

og vådzoner – og til monte ring i alle vægtyper – betyder det, at du

kun behøver én type koblingsdåse for at kunne løse alle dine opgaver!

Koblingsdåsens dele er udført i plast. Vinkel samt kobling fås også i

plast og er dermed en integreret del af Uponors 100 % korrosionsfrie

systemtankegang.

Vinkel og kobling er naturligvis monteret, når du køber dåsen – lige

til at gå til.

Yderligere information på 43 26 34 00 – eller på uponor.dk

Godkendt til indmuring i murværk, betonvægge,letbeton (gasbeton) og til montering i gips- og pladevæggeGodkendt til brug i vådrum og vådzoner.

stempel3.indd 1 13/11/14 12:11

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/201420 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

Her kæmpervirksomhedernefor at låne penge

virksomheder og iværksættere bliver bremset, udelukkende fordi de har en forkert geografisk placering,« siger han.

Grænse skal flyttesSammen med flere af erhvervschefer-ne i land- og yderkommunerne efter-spørger han handling fra staten, som kan lette restriktionerne for udlån til virksomheder og iværksættere i yder-kommunerne.

Den idé er Håndværkerrådet med på. Håndværksrådet foreslår, at rege-ringen ændrer på udlånsreglerne, som dikterer, at den finansielle sektor kun må låne til ejendomme, hvis det vur-deres, at ejendommen kan videresæl-ges uden tab inden for seks måneder.

Den grænse ønsker rådet flyttet til 12 måneder, så det giver mere mening i forhold til de længere liggetider på ejendomme i landområderne.

Samme kriterier79 procent af erhvervscheferne i land- og yderkommuner mener, at banker og realkreditinstitutter har forskellig praksis for udlån, alt efter om det er til en virksomhed i land- eller byområde. Men den overbevisning er helt forkert, siger cheføkonom og underdirektør i finansrådet, niels Storm Stenbæk.

»Der er blevet strammet op på ud-lån siden 2007, men kriterierne er ikke ændret. og der er ikke kommet et nye kriterium med landdistrikt eller post-nummer ind i vores vurderinger,« si-ger han til Momentum.

’Der skal mere end en sund økono-mi og gode overtalelsesevner til, hvis virksomheder og iværksættere i land-områder vil låne penge af banker eller realkreditinstitutter.

Den fornemmelse sidder 76 procent af erhvervscheferne i landets land- og yderkommuner med, viser en ny un-dersøgelse fra Kl’s nyhedsbrev, Mo-mentum. De 76 procent har inden for de sidste to år haft kendskab til perspek-tivrige iværksætterprojekter i kommu-nen, som har fået afslag på lån til at starte virksomhed.

Desuden har 56 procent af dem kendskab til eksisterende, økonomisk sunde virksomheder, som har fået af-slag på lån til nybyggerier eller større investeringer.

Op ad bakke»Det er virkelig op ad bakke at skaf-fe finansiering til investeringer og iværksættere i nogle af landområder-ne i kommunen. Det er ærgerligt, fordi det kan være med til at skabe vækst og udvikling i området,« siger Henning Qvick, der er kommunaldirektør i As-sens Kommune, til Momentum.

formanden for Kl og borgmeste-ren i Kalundborg Kommune, Mar-tin Damm, ser med bekymring på er-hvervschefernes nødråb.

»Det er naturligt, at de største byer er lokomotiver for væksten i Danmark. Men det er helt afgørende, at vi skaber rammer for vækst i alle kroge af lan-det. Det virker helt barokt, hvis driftige

TEMA | FINANSIERING

Det er virkelig opad bakke, hvis man skal fremkalde velvilje hos sin bankrådgiver, når man bor i et landområde.


Ansatte kan investerei deres arbejdspladsfra begyndelsen af det nye år bliver det muligt for med-arbejdere at oprette investeringsselskaber, og dermed skyde penge i den virksomhed, de er ansat i.

folketinget har her i december vedtaget en tre-årig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselska-ber. De ansatte i en virksomhed kan indskyde en del af deres løn, som herefter kan anvendes til modernisering eller udvikling af virksomheden.

lovforslaget herom blev fremsat af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass larsen (S) på baggrund af aftalen tidligere på året om Vækstplan for fødevarer mellem regeringen, Venstre, Dansk folkeparti, liberal Alliance og Konservative.

Udspring i slagterierSelv om aftalen oprindelig havde udspring i problemer på slagterier er hensigten med den nye lov at øge ud-buddet af risikovillig kapital i alle erhverv.

Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgivernes branchechef for byggeri, glæder sig over, at man fra Christiansborg forsøger at finde en løsning på virksomhedernes pro-blem med at skaffe kapital.

»Det er fint, at man leger med forskellige modeller, der kan øge adgangen til risikovillig kapital. Hvorvidt det her en den rigtige model, må vi se på. I første om-gang er det en forsøgsordning, og vi vil følge erfarin-gerne tæt,« siger han.

ordningen fungerer sådan, at medarbejderne bidra-ger med en del af deres løn for at opnå ejerskab i med-arbejderinvesteringsselskabet. Indskuddet kan udgø-re op til 7,5 procent af medarbejderens årlige løn, dog maksimalt 30.000 kroner årligt for den enkelte deltager.

Der skal ikke betales indkomstskat af indskudte løn-midler i medarbejderinvesteringsselskabet, men skat-tebetalingen udskydes, indtil resultatet af investerin-gen udbetales.

Ny lov åbner mulighed for, at medarbejderne kan etablere investeringsselskab og stille risikovillig kapital til rådighed.


Iværksætter fik nejtre gange i bankenFørst i fjerde forsøg fi k Niels Jønsson et ja og fi nansieringen på plads, så han kunne købe maskiner og etablere overfl adebehandlingsvirksomheden J-coating A/S i Aalestrup.

medarbejderne med.«

Fik nej tre gangeDet lyder nemt og enkelt, men det tog faktisk ti måneder at få finansieringen på plads, og det var lige før niels Jøns-son måtte kaste håndklædet i ringen på trods af, at han selv havde i nær-heden af en million kroner til at skyde ind i den nye virksomhed.

»Det lokale udviklingsråd hjalp mig med at lave en forretningsplan, så jeg havde et godt skriftligt materiale til forhandlinger med pengeinstitutter-ne. og jeg syntes, at jeg havde gode argumenter at komme med. Jeg skul-le bruge i underkanten af ti millioner kr. og kunne på baggrund af aftalen med Treco dokumentere, at den nye virksomhed stort set ville kunne løbe rundt med denne kunde alene.

Alligevel blev jeg afvist i tre forskel-lige banker. Derfor måtte jeg jo spørge mig selv, om ideen ikke var holdbar. Eller det var fordi mit baggrundsma-teriale ikke var skarpt nok,« siger eje-ren af J-coating.

Ny bank trådte til»Jeg blev så enig med mig selv om, at det måtte være materialet, der var for dårligt. Så vi gav det en opstramning, så de gode ting blev endnu mere præ-ciseret. Samtidig fik jeg en kontakt til nordjysk lånefond - en EU-fond som er stiftet på baggrund de tidlige-re egnsudviklingsmidler. lånefonden kan finansiere op 50 procent af pro-

Der er god plads til udvidelser hos den nyåbnede virksomhed J-coating i Aa-lestrup. De 11 medarbejdere breder sig kun over fire af i alt 16 haller og halv-delen af administrationsbygningen fra en for længst nedlagt lampefabrik.

At der i det hele taget kom liv i den-ne del af Aalestrups industrikvarter skyldes en ihærdig indsats af ejeren, niels Jønsson. Selvom forudsætnin-gerne for den nye virksomhed syntes at være de bedst tænkelige, blev han mødt af et nej fra tre forskellige ban-ker.

Skulle renoveresniels Jønsson var indtil i foråret dag-lig leder af pulverlakeringsvirksom-heden Interlak A/S, der var ejet af me-talvirksomheden Treco – også med adresse i Aalestrup. Jønsson stod for bl.a. salg og kundekontakt og havde været ansat i en årrække.

»Vi stod imidlertid over for at skul-le lave en omfattende renovering af et nedslidt anlæg. I den forbindelse blev jeg bedt om at komme med forslag til, hvordan Interlak skulle drives i frem-tiden,« fortæller niels Jønsson og fort-sætter:

»Et af mine i alt fem forslag gik ud på, at jeg skulle starte op for mig selv med Treco som hovedkunde. Det syn-tes de var en vældig god ide, og det er baggrunden for, at vi står her i dag. Vi indgik en samarbejdsaftale, Jeg stif-tede mit eget selskab, købte aktivite-terne i Interlak og tog hovedparten af

Af Jens Holme

jekter, som ikke kan opnå fuld bank-finansiering.«

Sagen fik en lykkelig afslutning ved, at den nydannede Jutlander Bank med hovedsæde i Aars indvilgede i at være med. Jutlander Bank blev tidligere på året skabt ved en fusion mellem Spa-rekassen Himmerland og Sparekas-sen Hobro. nordjysk lånefond bidrog med halvdelen af finansieringen og samtidig fik banken afdækket en del af sin risiko i kraft af vækstkaution fra Vækstfonden.

»Det skete i sidste øjeblik. I en fart måtte vi have maskinerne hjem og indrette de nye lokaler, så vi kunne ta-ge over efter Interlak den 1. juli i år,« fastslår niels Jønsson.

Satser på flere kunderTreco vil uden tvivl i lang tid endnu være J-coatings hovedkunde. Men niels Jønsson lægger ikke skjul på, at han de kommende år satser på en be-tydelig udvidelse af kundekredsen.

»Jeg har lavet en større løsning end til at dækkeTrecos behov. Det er selv-følgelig planen, at de skal repræsente-re en mindre del af omsætningen end de gør i dag. Vi skal stå på egne ben, ellers var der jo ingen mening i at skif-te ejer.«

niels Jønsson og hans foreløbig 10 medarbejdere satser på at kunne klare al mulig overfladebehandling i metal.

»Som noget nyt skal vi i gang med at coate udendørs aluminium til facader. og vi vil bevæge os mere og mere ind

TEMA | FINANSIERING


på det område, der kaldes slyngrens-ning - en mekanisk afrensning af em-nerne med stålkugler, altså i familie med sandblæsning. Det bruges fx til udendørs trapper og låger,« siger niels Jønsson og tilføjer, at han har lagt en fem års plan for virksomhedens ud-vikling.

Ind ad bagvejen Den nybagte virksomhedsejer er kom-met ind i metalindustrien via en bag-dør. Han er uddannet landmand og arbejdede som fodermester til han var 40 år. På grund af helbredsproblemer måtte han imidlertid finde en anden levevej.

Det var på den måde, niels Jønsson stiftede bekendtskab med Interlak. Han blev ansat produktionsmedarbej-der, men steg hurtigt i graderne.

»Jeg må jo åbenbart have gjort et passende godt indtryk – eller de blev trætte af at høre på alle mine gode ide-er. I hvert endte det med, at jeg blev den daglige leder,« siger niels Jøns-son.

Niels Jønsson måtte tre gange gå forgæves i banken, før han fik finansieringen på plads.

Metalemnerne er først igennem en omhyggelig rensning, før de pulverlakeres. En medarbejder tager sig hjørner og kroge. Resten foregår fuld-automatisk.


Crowdfundingpå vej til at blivereelt alternativFlertal i Folketinget vil have nedsat udvalg, der skal på alle problemstillinger omkring private indsamlinger til kommercielle projekter.

velvidende at der måske går seks må-neder, før de har det i hånden, og at der ikke er nogen garantier for, hvor godt det endelige produkt bliver.

Hvis de, der har startet projektet, ikke når det beløb, de har sat som de-res minimumsgrænse for at kunne re-alisere projektet, så får backerne deres penge igen.

Bevæggrunden for at investere i et crowdfunding-projekt, handler ofte om, at folk er ivrige for at få hænder-ne i et nyt produkt og kan hjælpe det på vej med en relativ lille investering. Kun i mindre grad er der tale om vel-gørende donationer.

KontaktbureauerHerhjemme er langelands- og Vest-himmerlands kommuner gået sam-men om hjemmesiden www.crowd-funding.dk. Hjemmesiden er en platform, hvor idémagere gratis kan søge kapital til deres projekter og idé-er efter princippet »mange bække små gør en stor å«.

Blandt de kommercielle formid-lingsbureauer er Boommerang.dk det første og største herhjemme. Men dog for intet at regne i forhold til ameri-

Da regeringen i forsommeren fremlag-de sin vækstplan, Danmark helt ud af krisen, var et af punkterne en analyse af mulighederne i crowdfunding.

Det er en oprindelig græsrodsbase-ret måde at skaffe penge på til gode ideer og projekter. Crowdfunding kal-des også netværksfinansiering, fordi der i princippet er tale om en indsam-ling i eget personligt netværk, venner, familie og bekendte. Men nu foregår crowdfunding nok så meget via de so-ciale medier og mere og mere gennem netbureauer, der har specialiseret sig at være mellemled mellem idemagere og dem, der gerne vil give et bidrag.

Penge og markedsundersøgelseomdrejningspunktet i et crowdfun-ding-projekt er typisk et produkt, som er på prototype-stadiet. formålet med at udbyde det i crowdfunding kan væ-re dobbelt. folkene bag får penge til at gøre produktet færdigt, og de får sam-tidig foretaget en test af, om der over-hovedet er interesse for produktet.

Backerne – som er det engelske ord for dem der finansierer crowdfun-ding-projekter – vælger at betale for det pågældende produkt på forhånd,

Af Jens Holme

kanske Kickstarter.com, som netop har etableret sig i Danmark. Kickstar-ter opstod i 2009 og siden dengang, er der blevet rejst penge til 72.000 projek-ter til en værdi af knap 8 mia. kr.

Det fungerer sådan, at hvis en virk-somhed vil rejse penge til en ide, læg-ger den informationer om ideen og en præsentationsvideo ind på Kickstar-ters hjemmesiden.

Kickstarter, Boomerang og de andre crowdfunding-platforme tjener pen-ge ved at tage en procentdel af de ind-samlede penge i kommission.

Hidtil er crowdfunding hovedsage-lig brugt til at finansiere kulturprojek-ter og diverse former for it-software. Men der er efterhånden eksempler også på at også industrielle produk-ter udbydes som crowdfunding. Ud-bredelsen af crowdfunding bremses imidlertid bl.a. af uklar lovgivning omkring skat og om betingelserne for at udbyde projekter gennem fx teg-ning, udbud af andele og lignende.

Det er nogle af de problemer, det kommende udvalgsarbejde skal ud-rede.

TEMA | FINANSIERING

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014 | 25Magasinet Arbejdsgiverne | 9/2014 | 3

Tid & stedTorsdag den 29. januar 2015TEKNOLOGISK INSTITUT, AARHUSKongsvang Allé 298000 Aarhus CTelefon 72 20 20 00

PrisKr. 500,- pr. deltager (plus moms)

Send os en prototype-udfordring!Har du en udfordring med det helt rigtige de-sign? Send os den i en CAD-fil i 3D-format, så trækker vi lod om, hvem der får et gratis for-løb med produktudviklerne i 3D/AM-labora-toriet samt en coating i Tribologicentret. Re-sultatet overrækkes på konferencen.

Klik ind og læs mere her:www.teknologisk.dk/35508

Sæt dig i førersædet med et innovativt, produktivt og konkurrencedygtigt produktionsapparat

Konceptbil designet, udviklet og produceret af PININFARINA S.P.A i EU-projektet ”Evolution”

High Tech Produktionpilot

KONFERENCE OG LABORATORIEBESØG29. JANUAR 2015

Avanceret produktion som konkurrenceparameter

08:30 Indtjekning med morgenbuffet

09:00 Velkomst og præsentation af vinder og vinderprodukt i 3D-konkurrencen – Ann Marker, journalist, Teknologisk Institut

09:10 Avanceret produktionsteknologi der styrker konkurrenceevnen – Søren Stjernqvist, adm. direktør, Teknologisk Institut

09:30 Karakteristika af fremtidens industrivirksomhed Den 4. industrielle revolution set fra en

produktionsvinkel Bjarne Lykke Sørensen, divisionsdirektør i Digital Fac-

tory & Process Industries & Drives, Siemens A/S

11:00 Pause med forfriskninger

11:20 High tech produktion styrker danske virksomheders konkurrenceevne

Hør fire virksomheder fortælle om arbejdet med avanceret produktion og high tech produkter. Der er tid til spørgsmål og diskussion.

12:45 Frokost

13:30 Besøg Teknologisk Instituts state-of-the-art laboratorier Vælg to ud af otte muligheder, og få fingrene i avance-

ret produktionsteknologi, der styrker produktiviteten og tilfører produkterne nye funktionaliteter – eller få in-put til produktinnovation.

15:00 Pause, forfriskninger og markedsplads Funding og projektmuligheder − Finansieringsmuligheder − Fremtidens konkurrenter og de nyeste teknologier − Samarbejdsmuligheder

15:30 Perspektivering af fremtidens industriplatform Fremtidens markedsbetingelser – hvordan kan vi forbe-

rede os på fremtiden ud fra nutidens trends? Claus Kjeldsen, adm. direktør, Instituttet for Fremtids-

forskning

16:00 Opsamling, afrunding og netværk med sandwich, øl og vand

17:00 Farvel og tak for i dag

Sådan tilmelder du dig• Online på www.teknologisk.dk/k72740• Ring på telefon 72 20 30 00• E-mail til [email protected]! Tilmelding er bindende

Yderligere oplysningerJens Christiansen, sektionslederE-mail: [email protected].: 72 20 24 98

Praktiske oplysninger

Program


Hverken pessimismeeller optimismeDirektøren for JQ Stål montage A/S i Køge mærker en tøven omkring sig og giver den internationale uro skylden.

»Jeg er ikke pessimist, men jeg er heller ikke superoptimist, når det gælder det kommende år eller to,« siger Jan Qvor-trup, direktør og ejer af JQ Stålmontage A/S i Køge.

»Hesten kommer hen til truget, men drikker ikke. Det er som om, at der en afventende holdning hele vejen rundt. Kontrakter og aftaler er klar til underskrift, men de bliver ikke skrevet under. Jeg tror, det hænger sammen med uroen i verden og den tyske afmatning. Jeg synes heller ikke lige-frem, at den danske regering er med til at tale situationen op.«

Udvider arealetJan Qvortrup er ellers i gang med at udvide produktionsare-alet med 1300 kvadratmeter. Han håber især, at et forholds-

Af Jens Holme

Søstervirksomheden Inovenit har specialiseret sig i overdækninger. Her på Søndermarkskolen på Frederiksberg med 90 Kwh solcelleanlæg mon-teret på tagfladerne. Under overdækningen er der parkering for 240 cykler, et depot for legeredskaber og et legeområde.

vis nyt firma, som han er medejer af, og som har tilholdssted på 1. salen i JQ Stålmontages administrationsbygning, vil stå for tilvæksten de kommende år.

Inovenit, som firmaet hedder, udvikler og forhandler pro-dukter primært i stål til landskab, friarealer og byrum. Ho-vedproduktet er et byggesystem, der kan anvendes til lette overdækninger, afskærmninger, opbevaring og ophold. Di-rektør, medejer og arkitekt Poul Børge Pedersen er den, der udvikler, mens produktionen foregår i underetagen hos JQ Stålmontage.

Forbereder sig på offshoreJan Qvortrup startede sit firma i 1995 og flyttede til adres-sen i Køge for 12 år siden. Produktionen er fordelt nogen-lunde med 60 procent leverancer til specialmaskiner, 25 procent til bygge og anlæg og 15 procent egenproduktion. Virksomheden har omkring 20 medarbejdere og egen inge-niørafdeling.

»Jeg har fornøjelsen af at have nogle supergode folk, som kan tænke selv,« lyder direktørens karakteristik af sit mand-skab.

STATUS VED åRSSKIFTET


Jan Qvortrup, ejer af og direktør for J.Q. Stålmontage er hverken pessimist eller su-peroptimist.

Status ved årsskiftetSøren Nyvang, Erik Jensen VVS Nordborg ApS: »Det har været et fint år, bedre end de forrige. lige nu står vi på hovedet for at ser-vicere folk, der vil nå at udnytte Håndværkerfradraget. Jeg troede ellers ikke på det, og jeg synes også, at den slags fradrag er en dårlig ide på den lange bane.

Men det virker, og det er dejligt ubureaukratisk i den forstand, at vi som firma ikke skal gøre andet end at skrive en faktura. Hvordan det vil gå næste år, aner jeg ikke. Det er sjældent, at man som vvs-firma kan kigge langt ud i fremtiden.«

Svend Erik Nørgaard, Gaarde Smede og Maskinforretning A/S, Ølgod: »Vi er temmelig afhængige af landbruget, og krisen i det erhverv medfører, at der stort set er lukket for nyindkøb. Den anden del af vores forretning – vvs – klarer sig nogenlunde bl.a. i kraft af Håndværkerfradraget, men priserne er i bund og indtjenin-gen er tilsvarende lav.

når jeg ser ind i næste år er der grund til at være bekymret. Vi har en hel del spjældarbejde, men ordrehorisonten er kort. Vi samarbej-der med nogle parcelhusfirmaer, men de har ikke meget at lave for tiden, og det rammer selvfølgelig også os.«

Kim Nielsen, Maskinfabrikken SKN, Rolfsted, Fyn: »Året er gået godt. Vi har generelt haft nok at lave. Jeg kan ikke pege på en bestemt ting eller en bestemt kunde, som er årsag til succesen. Det er over det hele, vi har haft fremgang. Desværre mistede vi årets løb et stort beløb på en kunde, der gik konkurs.

Jeg har svært ved at spå om 2015. Vi kan ikke se længere frem end til nytår. Dem, vi arbejder for, er imidlertid positive og siger det går godt. Så er der jo kun at håbe, at det vil smitte af på os.«

Jesper Sjøberg, Jesper Sjøberg VVS ApS, Albertslund: »Jeg har ikke noget at klage over. 2014 har været et år med mange opgaver af blandet karakter. Håndværkerfradraget har ikke haft den store betydning. De opgaver, jeg har fået på den konto, kan vist tælles på én hånd.

når det angår næste år har jeg kun håb og forventninger at knytte mig til. Det er sjældent, at vi har opgaver, der rækker længere end en uge frem. Det kræver is i maven, men gang på gang viser det sig, at når det bliver fredag eftermiddag, så er ordrebogen proppet for den kommende uge.«

Carsten Nielsen, Hals Motorværksted ApS: »Det har været et fornuftigt år med nok at lave på mange fronter. Vi har jo med coa-stere, lodsfartøjer, fiskere, færger og alt andet, der kan flyde, at gøre. Vi er tilfredse med at have en stor blandet kreds af kunder i stedet for at være afhængige af nogle få.

Du får mig ikke til at sige meget om 2015. Vi har aldrig haft det så-dan, at vi har kunnet se langt ind i det næste år. Det anser jeg imid-lertid ikke for noget problem. Jeg er meget fortrøstningsfuld. Det skal nok gå alt sammen.«

foruden at øge egenproduktionen er det målet at få en fod inden for i offshore- og vindbranchen.

»Det er en strategisk beslutning, vi traf i bestyrelsen i april i år. Vi har gi-vet os selv et år til at få forudsætnin-gerne på plads. Der er tre vigtige ting, der gælder: Kvalitet, pris og leverings-sikkerhed. Men offshore-industrien er ikke ligetil at trænge ind i. Vi ser os om efter mulige samarbejdspart-nere og giver os god tid til at analyse-re vore muligheder,« understreger Jan Qvortrup.

JQ Stålmontage er i gang med at bygge en ISo 9001-certificering oven på et certifikat til CE-mærkning af bygningsstål i den svære udførelses-klasse 3.

»Vi satser på at komme helt op i den øverste klasse, når vi skal recertifice-res til februar. Det, sammen med en ISo 9001 vil kvalificere os til at være langt fremme, når det gælder om at komme i betragtning son underleve-randør til de store spillere i offshore-industrien,« siger Jan Qvortrup.

På trods af den geografiske nærhed tror han slet ikke på sine muligheder ved femern-forbindelse.

»Jeg er bange for, det bliver tyske priser det hele, og udenlandske sel-skaber løber med alle ordrerne,« lyder hans ræsonnement.

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/201428 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2014

DM i Skills sætterrekord igen-igenoverborgmester frank Jensen og re-gionsformand Sophie Hæstorp An-dersen byder velkommen og statsmi-nister Helle Thorning Schmidt åbner DM i Skills torsdag formiddag den 8. januar i Bella Center i København.

De følgende to døgn dyster 302 fi-nalister i 36 konkurrencefag og 15 de-monstrationsfag, før det hele rundes af om lørdagen med dommernes vur-dering, præmieuddeling og udpeg-ning af værtsbyen i 2016.

På VEJ TIL DM I SKILLS

EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

ERHVERVSUDDANNELSER:Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:• Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)*• Industritekniker (maskinuddannelse)*• Skibstekniker (reparation og maritime rør)• Teknisk designer (byg og fremstilling)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Scan koden oglæs mere om vores AMU og 6 ugers selvvalgte kurser

UDDANNELSESGARANTI!*

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd o

g Te

ch A

albo

rg

EFTERUDDANNELSESKURSER:Vi tilbyder bl.a. kurser inden for:• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*

Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning

• Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik• Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse,

CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse

• Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering• Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring

(§ 26)• Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde)• Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D• Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

DM i Skills 2015 bliver det største nogensinde. Der gættes på at flere end 50.000 deltagere, skoleelever, forældre, virksomheds- og organisationsrepræ-sentanter og mange flere vil aflægge besøg i Bella Center de tre dage, kon-kurrencerne varer.

På de følgende sider portrætterer vi fem af de unge finalister i henholdsvis klejnsmedenes, industriteknikernes og vvs’ernes finaler.


Jonas er med på afbud

Den 20-årige Jonas Kaj Vedel Jakobsen er ud af en familie med tradition for industriteknik. Jonas er faktisk tredje generation med industriteknik som sit fag, og hans interesse for maskiner og jern kom tidligt. Efter en overbevisen-de sejr i de regionale mesterskaber er han nu klar til at tage kampen op med landets allerbedste ved DM i Skills.

for tiden er Jonas Vedel at finde i ny Stenderup, beliggende nær Broby på den sydvestlige del af fyn, hvor blø-de, grønne bakker, hvidkalkede bin-dingsværkshuse, fredfyldte gadekær og nysselige kroer skaber ren lands-byidyl.

og hist hvor vejen slår en bugt, lig-ger ny Stenderup Maskinfabrik ApS, hvor Jonas er i virksomhedspraktik. Jonas bor i Hundstrup ved Svendborg,

Han blev toer på Hernings-holm, men vandt til gengæld en overbevisende sejr ved de regionale mesterskaber.

men når han er på skole, foregår det på Herningsholm Erhvervsskole.

»Det var min mester, Torben Pryds, der satte det som et klart krav, at jeg skulle gå på Herningsholm. Mester mente, at det var der, man fik den bed-ste uddannelse,« fortæller Jonas, der er på det særlige talentspor for de kvik-keste og mest engagerede lærlinge.

Med på afbudEgentlig skulle Jonas slet ikke have været med til de regionale mester-skaber, da han endte som toer. Men da vinderen fra Herningsholm Skills valgte at trække sig, var vejen banet for Jonas’ videre deltagelse. og med en sikker sejr avancerede Jonas altså til DM i Skills.

»Det er vildt nok. Det bliver ligesom til EM i 1992, hvor Danmark kom med på et afbud,« siger Jonas med et bredt smil.

Jonas får ikke mere konkret at vi-de om, hvad finaleopgaven kommer til at bestå af, end at det bliver en fræ-se-og-dreje-opgave. Hans forberedel-se består i det daglige arbejde med at

Jonas Kaj Vedel Jakobsen: »Det bliver ligesom til EM i 1992, hvor Danmark kom med på et afbud.«

(Foto: Herningsholm Erhvervsskole)

programmere maskinerne, der drejer, borer og fræser i metal.

Med ny selvtillid»Jeg løber af med sejren, eller jeg gør i hvert tilfælde mit bedste,« siger Jonas sikkert.

At skifte folkeskolens bøger ud med en uddannelse til industritekniker har været som en saltvandsindsprøjtning for Jonas.

»I folkeskolen var det svært. Jeg kæmpede meget med det boglige. Men siden jeg er startet som industri-tekniker, kører det som på skinner,« fortæller han glad.

når Jonas er udlært, håber han på at kunne fortsætte på maskinfabrik-ken, hvor også hans storbror arbejder. længere ude i fremtiden har Jonas en drøm om, måske i forbindelse med af-tjening af værnepligt, at kunne videre-uddanne sig til våbenmekaniker.

Ved DM-finalen i København vil chefen for ny Stenderup Maskinfa-brik stolt og interesseret følge med fra lægterne.

Ungdomsformandfandt vej til finalen

19-årige Jonas Moltzau Gadegaard deltager i industriteknikernes fina-le ved DM i Skills. Til daglig slår han sine folder i Horsens. Han er i prak-tik på tredje år hos maskin- og værk-tøjsfabrikken Svend Hansen & Søn A/S og går i skole på erhvervsskolen learn mark.

Det var sidstnævnte sted, at han vandt skolekonkurrencen.

»Til min egen overraskelse. for jeg syntes egentlig ikke det var gået så godt,« fortæller Jonas.

Ved den efterfølgende regionsfinale blev Jonas nr. 2, og det var nok til at kvalificere sig til finalen i København i januar.

»Dommerne sagde, at opgaven var dobbelt så svær som svendeprøven, og så skulle vi lave den på den halve tid. Vi var alle under et stort tidspres, og når vi arbejder med en tolerance på 2/100 millimeter, skal man virke-lig koncentrere sig for ikke at lave fejl i beregningerne,« fortæller Jonas Ga-degaard, der med erfaringerne fra re-

Jonas Moltzau Gadegaard er ikke bange for svendeprøven efter at være blevet nr. 2 ved regionsfi nalen for industriteknikere i Midtjylland

gionsmesterskabet ikke frygter den forestående svendeprøve.

Kender ikke programmetI konkurrencen om at komme med til DM i Skills skulle Jonas Gadegaard programmere i cad/cam-programmet Mastercam, som han hverken kender fra undervisningen på skolen eller sin læreplads.

»Det gjorde jo ikke opgaven nem-mere, at jeg ikke kendte det program, jeg skulle programmere i, men det gik jo meget godt alligevel,« siger Jonas Gadegaard.

Han har ind til DM i Skills i januar lånt programmet af leverandøren, så han i sin fritid kan øve sig i program-met og træne på skolen, som har et an-det program installeret på maskinerne.

Formand for Metal UngdomUdover at være en ambitiøs industri-tekniker-lærling har Jonas Gadegaard i to år været formand for Dansk Metal Ungdom i Horsens.

Jonas Moltzau Gadegaard (th.) og mester Morten Vilmund Hansen ser frem til industritekniker-nes finale i København.

»Jeg er megaglad for at være for-mand, for jeg får så meget igen, når vi fx laver arrangementer for medlem-merne,« siger han.

Får lov til altJonas er også glad for sin læreplads hos Svend Hansen & Søn A/S.

»Jeg kan høre på mine holdkamme-rater på skolen, at jeg er mere heldig end de fleste. Jeg bliver udfordret hver dag med nye opgaver, og jeg får lov til stort set alt.«

Der er da heller ikke meget hierarki på Horsens-virksomheden, som blev grundlagt i 1949 og i dag ejes og dri-ves af tredje generation.

»Vi er kun fire i alt her på virksom-heden. Det medfører, at vi er nødt til at kunne overlappe og afløse hinanden. Ellers hænger det ikke sammen,« siger medejer og direktør Morten Vilmund Hansen.

Han erklærer sig godt tilfreds med sin lærling og ser frem til at følge ham noget af tiden ved finalen i København.

SpecialerneAutomatiseringsløsninger, special-

maskiner og forskellige typer af værk-tøj er hovedprodukterne hos Svend Hansen & Søn. I samarbejde med KJV udvikler og sælger virksomheden løs-ninger, hvori der indgår robotter fra Universal Robots i odense.

»Men i princippet er vi parate til at lave alt,« understreger Morten Vil-mund Hansen.

Hvad Jonas skal lave, når han er fær-dig med sin uddannelse står derimod hen i det uvisse.

»Det er for tidligt at snakke om. Jeg har ingen færdige planer hverken på kort sigt eller længere ude i fremtiden. foreløbig drejer det sig om, at jeg skal være færdig med min uddannelse,« understreger finalisten fra Horsens.



Magnus overbevisteom sit værd

En øldåse i overstørrelse var Magnus Hvidberg Christen-sens adgangsbillet til finalen i DM i Skills i Bella Center i København i begyndelsen af januar. Med den vandt han den sjællandske regionsfinale for klejnsmedelærlinge.

Magnus er elev på erhvervsskolen Selandia i Slagelse og i lære hos Kildemosen Smedie & Maskinfabrik i Kelstrup ved Slagelse.

»Jeg havde ellers besluttet, at jeg ikke ville have lærlinge i en periode, men så kom Magnus på besøg. Da han åbnede munden kunne jeg godt høre, at der vist var noget potentiale der. Så overgav jeg mig alligevel,« siger hans mester, Helge Dige olsen.

Det er 15 år siden, Helge Dige olsen grundlagde Kilde-mosen Smedie & Maskinfabrik i nedlagte landbrugsbygnin-ger. De gamle stalde er omdannet til 1500 m2 værksted og produktionshal. Virksomheden beskæftiger 13 medarbejde-re og begyndte i sin tid med at fabrikere blomsterstativer. Si-den er havelåger, porte, ståltrapper, altaner samt talrige an-dre underleverandøropgaver kommet på repertoiret.

Humoristisk forholdMagnus begyndte som fejedreng, da han var 15 år og er nu som 18-årig tredjeårs lærling. Det er ganske tydeligt, at mester og lærling har et hjerteligt og humoristisk forhold til hinanden. På spørgsmålet om, hvorfor Magnus er blevet så dygtig, at han nu er kommet i DM-finalen, falder svaret prompte fra Helge Dige olsen:

»Det er fordi, han har en meget kompetent mester.«og når man spørger Magnus, hvad han laver, når han hol-

der fri, lyder det tilsvarende:»Ikke ret meget, for jeg er her jo altid.«lidt senere forlyder det dog, at han går til noget motions-

træning. »Tidligere dyrkede jeg rigtig meget sport. Det har jeg ik-

ke tid til længere. Jeg bor på en gård sammen med min far og hjælper ham, hver gang han ødelægger et eller andet, og det sker tit.«

Vil måske læse videreMagnus Hvidberg Christensen har ikke gjort op med sig selv, hvad han vil, når læretiden er overstået.

»Jeg vil gerne arbejde nogle år, og så måske læse videre til maskinmester eller specialisere mig i et eller andet. Det kan

Mester havde besluttet, at det var slut med lærlinge, men så kom Magnus Hvidberg Christensen forbi

jo godt være, at man ikke skal blive så sort hver eneste dag, hvis man satser på at blive ældre end 40.«

I finalen for klejnsmedene skal deltagerne producere et valgfrit emne under overskriften ”Bevægelse og leg”. Des-uden skal Magnus og de øvrige deltagere udføre en obliga-torisk svejseprøve af en varighed på 6-7 timer. Med de i alt 20 timer, der samlet er afsat, betyder det, at der er 13-14 timer til den frie opgave.

og han kan være helt sikker på at have mester med på si-delinjen:

»Jeg er da stolt af knægten og glæder mig til at overvære arrangementet i København,« forsikrer Helge Dige olsen.

Helge Dige Olsen (tv.) og Magnus Hvidberg Christensen med øldåsen, der var adgangsbilletten til finalen i DM i Skills.



Der er fart på Lennart

18-årige lennart Albin laursen har et energiniveau, der lig-ger betydeligt over middel. Han er i lære som klejnsmed og tager samtidig en eux-uddannelse, der gør ham til student. På motorbanen er gashåndtaget helt i bund. I år blev han nr. 3 på sin Yamaha ved DM i Motocross i 125 kubik-klassen.

I gang med en EUX-uddannelse, blev nr. 3 ved DM i Motocross og er nu på vej til fi nalen i DM i Skills

Men det er naturligvis af en helt fjerde grund, vi opsøger ham på hans læreplads, Rahbek Brande. lennart er med i klejnsmedenes finale ved DM i Skills.

»Det tager i øjeblikket næsten al min tid. når jeg kommer hjem fra arbejde sidder jeg med min computer foran mig og tænker og tegner,« siger finaledeltageren fra Brande, der va-nen tro går seriøst til opgaven.

Måske mere uddannelselennart Albin laursen har været i lære hos Rahbek Brande i 2 1/2 år. Skoleophold og EUX-uddannelse finder sted på Herningsholm Erhvervsskole.

»Det er rimeligt hårdt, men jeg får jo noget ud af det i sid-ste ende,« svarer lennart på spørgsmålet om, hvordan det er at tage en erhvervsuddannelse og gymnasieuddannelse samtidig. om sine fremtidsplaner siger han:

»foreløbig vil jeg bare gerne være smed, men det kan jo være, at min holdning er ændret om fem år, og får lyst til at læse videre. På længere sigt vil jeg gerne være selvstændig.«

Langt over middelSkudsmålet fra værkfører René Petersen er ikke til at tage fejl af:

»lennart er absolut langt over middel. Jeg har kun været her i virksomheden i et år, så jeg kan ikke tage hele æren for selv at have opdraget ham. Men her i virksomheden er vi stolte af at have en lærling, der kan være med ved et Dan-marksmesterskab.«

Rahbek Brande A/S er en alsidig virksomhed, der beskæf-tiger sig med vvs, blik, entreprenørvirksomhed foruden smedeværkstedet, hvor lennart er ansat.

Med et skælmsk blik til sin værkfører kalder han Rahbek Brande for »Danmarks bedste læreplads«. og i en mere al-vorlig tone:

»Jeg har bestemt ikke noget at klage over. Hvis man er vil-lig til det, bliver man udfordret. og opgaverne er så forskel-ligartede, at det aldrig bliver trivielt at være her. Tværtimod har jeg lært en masse af at blive kastet ud i mange forskel-lige ting. «

Velforberedt til finaleVejen til DM i Skills er gået via en lokal konkurrence på Herningsholm, hvor det drejede sig om at fremstille et solur. Den konkurrence vandt lennart Albin laursen og gik vi-dere til regionsfinalen i odense. Her skulle deltagerne selv designe og fremstille et hævet bålsted. To gik videre til fina-len i København.

Bevægelse og leg hedder den frie opgave ved finalen i Bella Center. lennart og hans konkurrenter har 13-14 timer til at nå målstregen. Der er ingen tvivl om, at det bliver med fuld speed.


Lennart Albin Laursen med sit bålsted og grill, som bragte ham i finalen i Bella Center.


Hænder og hoved er skruet rigtigt på hos vvs-finalist

Efter mindre end to års læretid vandt Rasmus Bundgaard Wilhelmsen vvs og energiteknikernes regionsfinale i odense og er klar til selve DM-finalen i Skills i København i begyndelsen af januar.

Den 23-årige Rasmus Bundgaard Wilhelmsen er i lære hos Regner & Claus Sørensen VVS ApS i Vejen. En virksomhed med fire medarbejdere inklusive ejer og mester Claus Søren-sen og med en næsten daglig hjælpen-de hånd fra virksomhedens grund-lægger, Regner Sørensen – far til Claus.

Rasmus Bundgaard Wilhelmsen er blandt de forholdsvis få, men stærkt eftertragtede unge, der efter en stu-dentereksamen fortsætter med en er-hvervsuddannelse.

»Det gik op for mig, at jeg gerne vil-le ud i noget, hvor jeg skulle bruge bå-de mit hoved og mine hænder, og jeg synes formen med skiftevis skoleop-hold og praktik er alletiders,« siger Rasmus og fortsætter:

Rasmus Bundgaard Wilhelmsen valgte af gå vvs-vejen efter sin studentereksamen, og det har han bestemt ikke fortrudt.

»Tiden i gymnasiet synes jeg slet ik-ke er spildt. Det er fint at have en stu-dentereksamen i baghånden. Måske kan jeg bruge den til noget på et sene-re tidspunkt.«

SuperdygtigClaus Sørensen tøver ikke med at kal-de Rasmus for superdygtig. og han lægger ikke skjul på, at han er stolt af sin lærling.

»Vi har heldigvis nogle gode sven-de, der er dygtige til at lære fra sig, og en holdning her i virksomheden om, at det vi laver skal være i orden. Men det, at han nu er i finalen er først og fremmest en cadeau til Rasmus.

Det er heldigt, at han valgte os frem for at fortsætte med bøgerne. og nu er jeg spændt på, hvad han kan drive det til i København. Vi har jo lidt et konkurrenceforhold til en anden vvs-forretning her i byen, der fik en Dan-marksmester for to år siden. Det vil-le også passe mig udmærket, hvis det var en lærling fra et medlem af Ar-

Mester og lærling. Claus Sørensen ser frem til at møde op i Bella Center i København og følge sin lærling, Rasmus Bundgaard Wilhelmsen, helt til målstregen.

bejdsgiverne, der vandt vvs-konkur-rencen.«

Blandet forretningRegner & Claus Sørensen VVS er en blandet forretning med alt inden for vvs og varme. Virksomhedens stør-ste kunde er Vejen Boligforening. Sidste år renoverede man 96 boliger for boligforeningen med nye bade-værelser og køkkener, varme og ven-tilation.

Desuden har Regner & Claus Søren-sen VVS et stort antal private og in-dustrivirksomheder som kunder og mange opgaver for Vejen Kommune.

Optakt til finalenRasmus Bundgaard Wilhelmsen var efter regionsfinalen, hvor han vandt over fire andre deltagere fra odense og Aabenraa, til et møde i næstved. Her fik han lejlighed til at hils på de øvrige deltagere i DM-finalen og en orientering om indholdet af konkur-rencerne i Bella Center i København.

Selve finaleopgaven vil bestå af en afløbsdel, en varmedel og vanddel. Der vil være i alt ca. 48 timer til at løse de tre opgaver.


Selvstændigeforsømmer pension

risikerer du at komme til at betale en unødig høj andel i skat,« siger pensi-onsansvarlig i Spar nord Søren God-skesen.

»for når du sparer op i virksom-heden, betaler du i første omgang en selskabsskat på 24,5 procent, og hvis du som pensionist trækker mere end 49.200 kroner, og det dobbelte for æg-tefæller, ud af virksomheden om året, så kan den samlede skatteprocent komme op på hele 56,2 procent,« for-sætter han.

for en selvstændig, der igennem ar-bejdslivet sparer op på ratepension og livrente, kan udbetalingerne rummes i bundskatten, når disse ikke over-stiger 449.100 kr. om året. Det giver en væsentlig lavere skattebetaling og

Danske selvstændige risikerer at gå glip af store beløb i udbetalinger til pensionisttilværelsen, fordi de vælger opsparing i virksomheden frem for indbetaling på en pensionsordning.

Det viser nye beregninger fra Spar nord, og forklaringen skal først og fremmest findes i ugunstige skatte-vilkår, når opsparing i virksomheden erstatter en egentlig pensionsordning. og det gælder uanset, om virksomhe-den drives i selskabsform eller person-ligt regi.

»Hvis du driver virksomhed i sel-skabsform og igennem et arbejds-liv som selvstændig alene sparer op i virksomheden, så skal du også træk-ke større udbetalinger herfra i form af udbytte, når du går på pension. og så

dermed flere penge til forbrug i pen-sionisttilværelsen.

Til trods for fordelene ved at ind-betale på en pensionsopsparing viser de seneste tal fra brancheorganisatio-nen forsikring og Pension, at kun 55 procent af alle danske selvstændige indbetaler til en pensionsordning. Til sammenligning er andelen af indbeta-lere i de fleste andre faggrupper over 90 procent.

Kend 30 procentreglenog udnyt dit fradrag

ner (i 2015) og dermed det samme, som det alle andre er omfattet af.

Hvis du ønsker at maksimere din indbetaling på din ratepension, så er det i 2014 sidste chance for at udnytte skattefordelen ved 30 procentsreglen i kombination med ratepensioner.

Livsvarig pensionMen skattefradragsmuligheden fort-sætter uændret i 2015, da du i stedet blot indbetaler dit overskud på en livs-varig pension.

Den livsvarige pension lever un-der en myte om, at det er et væddemål mellem kunden og pensionsselskabet

Siden 2004 har du som selvstændig haft mulighed for at indbetale 30 pro-cent af din virksomheds overskud på en pensionsordning og få fuldt skatte-fradrag for hele beløbet. I år er sidste år, at du kan bruge 30-procentsreglen til at indbetale på din ratepension.

ordningen har været og er interes-sant for mange selvstændige, da de har fået sat fart i opsparingen og har udskudt skattebetalingen. Men som en konsekvens af skattereformen fra 2009 er det besluttet, at de selvstændi-ge erhvervsdrivende fra 2015 får et loft over skattefradraget på deres ratepen-sionsindbetaling. loftet er 51.700 kro-

om, hvor lang tid man lever som pen-sionist.

Men det er som nævnt en myte. I dag er din opsparing sikret fuldt ud i hele opsparingsperioden, og når du starter udbetalingsperioden, kan du tilvælge en ægtefælledækning, der sikrer, at de livsvarige udbetalinger fortsætter til din ægtefælle eller samlever, hvis du dør først. Du kan også tilvælge en ga-ranti til din livsvarige pension, så dine efterladte kan få dine udbetalinger i en længere årrække uafhængigt af din ægtefælles eller samlevers levetid.

Kontakt Pension for Selvstændige, hvis du vil have yderligere oplysninger.

Af salgschef Peter Frank, Pension for Selvstændige


ny organiseringhos Arbejdsgivernefor bedre at kunne imødekomme de forskelligartede med-lemsgruppers krav og forventninger til deres arbejdsgi-ver-og brancheorganisation er den interne struktur hos Arbejdsgiverne blevet ændret med virkning fra den 1. de-cember.

Det afgørende nye er, at konsulentafdelingen er delt i to – en afdeling for byggeri og en afdeling for industri. Bygge-riafdelingen omfatter vvs, el og de dele af smedefaget, som retter sig mod byggeriet. ny chef for afdelingen er den hid-tidige erhvervsudviklingschef, Steen Hoeck Klausen. Indu-striafdelingen fortsætter med Mikael Tipsmark som leder. Begge får titler som branchechef for deres respektive om-råder.

Samtidig er kommunikationsopgaverne blevet opdelt, så-ledes at kommunikation og presse er lagt direkte ind under direktør Jani lykke Methmann bl.a. for styrke Arbejdsgi-vernes mulighed for hurtigere at kunne agere i den offent-lige debat om vilkårene for de små og mellemstore virksom-heder. Den tekniske kommunikation er flyttet ind under it med økonomichef Judy lind som leder.

Ændringen af strukturen har ingen betydning for organi-sationens politiske udvalg.

Mikael Tipsmark, branchechef for industri.

Steen Hoeck Klausen, branchechef for byggeri.

Flowidan

• Der er stadig fuld support på alle Wolf-produkter gennem Flowidan ApS.

• Flowidan ApS er repræsentant for Wolf i Danmark.

• Flowidan ApS hjælper med rådgivning og support på alle Wolf-produkter – nye som gamle.

Kontakt os! Tlf. +45 7211 9180

Wolf er blevet forhandlet i Danmark siden 2005. 10-års jubilæet næste år fejres med lancering af den nye generation kedel i den velkendte Wolf-kvalitet.

Wolf er i front inden for energibesparende systemer

WOLF er siden 2005 blevet forhandlet i Danmark. Sortimentet består idag af gas- og

oliekedler, solvarmeanlæg, varmeventilatorer og ventilationsanlæg til både private og industri.

WOLFS PRODUKTPORTEFØLJE · Varmesystemer · Solvarmesystemer · Ventilationssystemer · Klimasystemer

Scan QR-koden

Wolf er blevet forhandlet i Danmark siden 2005. 10-års jubilæet næste år fejres med lancering af den nye generation kedel i den velkendte Wolf-kvalitet.

Solvarmesystemer Ventilationssystemer


Hele verdensom arbejdsplads

vores lærlinge. Det er en virkelig stor genvinst for den unge, hvis han eller hun allerede i sin læretid stifter be-kendskab med andre kulturer, andre måder at arbejde på – de bliver sim-pelthen bidt af det og vil have mere.

Hvis du har lærlinge i din virksom-hed, som kunne tænke sig et eller flere praktikophold i en udenlandsk virk-somhed, er der hjælp at hente via PIU-ordningen (praktik i udlandet). Der kan både gives tilskud til ud- og hjem-rejse, boligstøtte og løntilskud via AUB (Arbejdsgivernes uddannelses-bidrag).

Der er også hjælp at hente med de praktiske spørgsmål. for den enkelte lærling og praktikvirksomhed kan det godt virke uoverskueligt at skulle ar-rangere et praktikophold i udlandet

Der tales så meget om internationali-sering – om vigtigheden af at vide, at der er en verden syd for fleggaard…

En del virksomheder har er erkendt dette og boltrer sig professionelt bå-de rundt om i Europa og under endnu fjernere himmelstrøg. Andre forhol-der sig lidt mere tøvende med hensyn til at springe ud i internationalt arbej-de og samarbejde, de føler sig måske utrygge og holder sig hellere til det kendte og vante. og det er en skam, for der er mange muligheder derude.

noget tyder på, at jo før man gør sig internationale erfaringer, jo større er sandsynligheden for, at man kom-mer til føle sig hjemme i internatio-nale samarbejdsrelationer. og på den baggrund er der god grund til at slå på tromme for praktik i udlandet for

Af uddannelseskonsulent Frank Erhardt Andersen, Arbejdsgiverne

Et udlandsophold i praktiktiden kan være en hjælp for både lærling og arbejdsgiver

Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

– hvad med rejseforsikringer og for-sikringer i det hele taget i forbindelse med selve praktikopholdet? hvordan sikrer man, at lærlingen nu også lærer det, han eller hun skal i den udenland-ske virksomhed? for blot at nævne nogle få af givetvis mange spørgsmål.

Erhvervskolerne rundt om i Dan-mark har PIU-konsulenter siddende parat til at hjælpe unge, der ønsker at komme i praktik i udlandet. Herfra kan man bl.a tage kontakt med den konkre-te udenlandske praktikvirksomhed for at sikre, at den lever op til de danske krav, og man kan også hjælpe med en lang række andre praktiske spørgsmål.

Har du og dine lærlinge lyst og mod på det internationale, behøver det alt-så ikke at være så svært at komme fra tanke til handling.

Frank Erhardt Andersen


Agromek indfriedeforventningerne

ge handler med traktorer samt større og mindre maskiner og redskaber un-der messen. Sten Andersen glædede sig desuden over, at det var lykkedes at samle så stor en del af landbrugets leverandører.

næste Agromek finder sted i no-vember 2016. Men allerede om godt et år får landmænd mulighed for at be-søge en ny og anderledes dansk land-brugsmesse i Messecenter Herning. farmerTech, som den nye messe kom-mer til at hedde, får premiere den 19. - 20. januar 2016.

Den vil have fokus på udvikling, innovation og videndeling. Det skal blandt andet ske gennem konferencer, faglige aktiviteter og med stor vægt på netværk. Det er hovedsageligt le-verandører af udstyr til husdyrbrug, korn og foderstoffer, energi, rådgiv-ning samt andre serviceydelser, der vil være i fokus på messen.

landbrugsmessen Agromek havde i år 47.000 besøgende – lidt flere end den forrige udstilling for to år siden. og Agromeks formand, direktør Sten Andersen, Dan Egtved A/S, erklærede sig godt tilfreds.

»Det er mit helt klare indtryk fra samtaler med mange udstillere, at det har været en god messe, hvor de be-søgende landmænd har vist ægte inte-resse. Jeg kunne på forhånd være lidt nervøs for, om de aktuelle udfordrin-ger i landbruget ville sætte et negativt præg på udstillingen, men det har ab-solut ikke været tilfældet. Der har væ-ret en rigtig god stemning, og der er stadig landmænd og virksomheder inden for entreprenørbranchen, som er parate til at udvikle deres bedrifter eller virksomheder,« erklærede Sten Andersen ved afslutningen af Agro-mek i Messecenter Herning.

Han fortalte, at der er afsluttet man-

(Foto: Wiegaarden)

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.


Automatisering og roboteknologi øger produktivite-ten, styrker Danmark som produktionsland og kan være rentabelt helt ned til enkeltstyksproduktion. Samtidig har Danmark hårdt brug for at få uddannet tilstrækkeligt arbejdskraft til at udvikle teknologien og til at betjene de mange nye arbejdspladser, som ro-botterne skaber.

Det var hovedbudskaberne på robotnetværket DI-RA såkaldte roadshow i slutningen af november. Besø-gende i de fire byer, som rundrejsen omfattede, havde mulighed for at opleve det nyeste inden for automati-sering og robotteknologi.

Størst opmærksomhed var der omkring roadshow-ets første stop på Københavns Hovedbanegård, et af de travleste steder i landet. Mange tusinde rejsende kom forbi, kiggede på udstillingen og blev orienteret om den nyeste teknologi og uddannelsesmuligheder-

ne i branchen. Efter en lang dag i København drog felttoget videre

til Alsion, Sønderjyllands viden- og kulturcenter i Søn-derborg, kulturcentret nordkraft i Aalborg samt na-vitas, den nybyggede ingeniørhøjskole og maskinme-sterskole i Aarhus i nævnte rækkefølge. Her var der mere rum og plads til taler og debatindlæg.

omkring 40 virksomheder og uddannelsesinsti-tutioner deltog i roadshowet, og Arbejdsgiverne var blandt de aktivt medvirkende i arrangementerne.

DIRA blev stiftet i 1982 og har i dag ca. 130 medlems-virksomheder. Medlemmerne består af produktions-virksomheder, der anvender eller overvejer at anvende robotteknologi, systemintegratorer og leverandører af robotteknologi samt vidensinstitutioner, der udvikler og formidler viden om robotteknologi.

K.P. Industri var blandt de 40 virksomheder, som deltog i DIRAs roadshow. Her har direktør Kjeld Petersen besøg af Arbejdsgi-vernes direktør, Jani Lykke Methmann, som medvirkede ved roadshowets afsluttende besøg på Navitas i Aarhus. (Foto: Thomas Knoop).

fire dage med robotter


BRANCHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Maskinfabrik fik bevis på kvalitetRanders Maskinfabrik har kombineret certificering til CE-mærkning af byg-ningsstål med en ISo 9001-certificering.

»Vi har haft kunder der har fore-spurgt på ISo-certificeringen inden for drejning og fræsning, og vi har også nogle kunder, som egentlig for-langer certificeringen som udgangs-punkt, men hvor vi altid har leveret til tiden og i den rigtige kvalitet. nu har vi dog håndfast bevis for, at vores kvalitet er i orden,« siger direktør for Randers Maskinfabrik, Bo Stensgaard nielsen, til Metal Supply.

Kort tid efter ISo-certificeringen kom En1090-certificeringen også i hus. Her er Randers Maskinfabrik certifice-ret i udførelsesklasse to for svejsning

og i klasse tre for skæring og bukning.»Vi har ikke fået den, fordi vi vil la-

ve trapper og gelændere til byggerier, men fordi vi laver en del opgaver for facadeproducenter,« siger Bo Stensga-ard nielsen.

Ny slibemaskine Samtidig med de nye certificeringer er det også blevet til en opgradering af virksomhedens maskinpark med en Costa slibemaskine, som kan slibe em-ner op til 1100 mm i bredden. Slibema-skinen er anskaffet som et supplement til virksomhedens plasmaskærer, der blev købt i 2013.

»Det har taget lidt længere tid end forventet at køre plasmaskæreren ind,

Bo S. Nielsen: »Nu har vi håndfast bevis for, at vores kvalitet er i orden.«

Svejsning på højeste niveau

En norsk kunde i offshore-industrien har netop fået leveret otte aksler fra Aalsrode Smede og Maskinfabrik i Grenaa.

Til hver af de otte aksler er der brugt 650 kg stål inden bearbejdning og svejsning. Hver aksel er efter bearbejdnin-gen blevet pålagt 15 kg AISI 309Mo rustfast belægning som bundstreng og cirka 60 Kg AISI 316l syrefast svejsetråd som dækstrenge. Til sidst er akslerne blevet bearbejdet til en fær-dig vægt på hver 600 kg - i alt 4,8 tons aksler.

Stram tidsplanDet er maskintekniker Per Henrik Jensen, der har stået for at få ordren effektueret til tiden.

»Emnerne skulle produceres og afsendes efter en meget stram tidsplan. De mange kilo blev afsendt til norge, hvor de blev ompakket og sendt med skib til Singapore, hvor de skal indgå i en større leverance. Det har været vigtigt, at kvaliteten af pålægningssvejsningen har været i top. og den er langt højere, end vi havde drømt om,« siger Per Henrik Jensen fra Ålsrode Smede og Maskinfabrik.

Den østjyske underleverandør har haft Inspecta som tred-jeparts virksomhed til at forestå kontrollen af svejsningerne. Inspektør lars frandsen udtaler, at det er ensartetheden i svejsningerne, der gør den store forskel.

»Jeg mærker tydeligt, den kvalitetsbevidsthed maskin-fabrikken besidder i alle led og på alle niveauer. Den over-flade-claddingsvejsning, Aalsrode Smede og Maskinfa-brik præsterer, tåler ingen sammenligning med, hvad jeg ellers har set – utrolig høj renhed i alle lag,« siger inspek-tøren.

Aalsrode Smede og Maskinfabrik får aner-kendende ord om leverance til norsk kunde

De otte aksler fra Aalsrode Smede og Maskinfabrik er nu videresendt til Singapore.

men nu kører den for fuld kraft. Efter at den er kommet 100 procent op at kø-re, har vi fået så travlt, at vi ikke kan nå at afgrate det hele. Det er derfor, vi har anskaffet den nye slibemaskine,« siger Bo S. nielsen til Metal Supply.


BRANCHE

Spøttrup-Hytten flytter hjemmefra

Preben Christensen og Preben Hald trykker hånd foran Spøttrup-Hytten, som i fremtiden produceres hos førstnævnte i nærheden af Skive. (Foto: Jens Frandsen)

PC Maskiner ved Preben Christensen i Skive har overtaget Spøttrup-Hytten fra Preben Halds Maskinfabrik i nærheden af Spøttrup på Salling. Årsagen er, at Preben Hald har be-sluttet at gå på pension.

Preben Hald begyndte i slutningen af 1980’erne produk-tion af de kendte, rundbuede hytter til frilandsgrise. Siden er fabrikationen udvidet med hytter til bl.a. kalve, får, heste og geder.

flytningen af produktionen medfører behov for en for-dobling af produktionsarealer hos Preben Christensen, der har værksted og butik på sin fødegård. PC Maskiner karak-teriserer sig selv som en mindre smede- og maskinforret-

ning med et bredt sortiment inden for nye og brugte have-park og landbrugsmaskiner. foruden en fysisk butik driver PC Maskiner en webshop.

Igennem mere end 10 år har PC Maskiner fremstillet og monteret inventar til bl.a. løsdriftstalde. Som en af de første helt små virksomheder fik PC Maskiner sidste år certifikat til CE-mærkning af bygningsstål. PC Maskiner har desuden egenproduktion af vejhøvle samt baneplanere til ridehaller. Sidstnævnte er udviklet i tæt samarbejde med en rideskole og sælges både herhjemme og i udlandet.

Mulighed for mere salgførste gang Preben Christensen får lejlighed til at præsen-tere sit nye sortiment af Spøttrup-Hytter bliver på nutri-fair-udstillingen i fredericia i midten af januar, ligesom Spøttrup-Hytterne vises frem på Hest & Rytter-messen i Herning i marts.

»Det er med stor glæde, jeg overtager produktionen ef-ter Preben Hald. Spøttrup-Hytten er et velkendt og gennem-prøvet kvalitetsprodukt, som passer perfekt sammen med vore øvrige aktiviteter. Vi vil naturligvis fortsætte den lø-bende produktudvikling af hytterne og forstærke salgsar-bejdet.

I lyset af debatten om dyreetik og sunde fødevarer, me-ner jeg realistisk, at vi har et stort marked foran os både her-hjemme og i vore nabolande,« understreger Preben Chri-stensen.

Samtidig med at Preben Christensen har fået overdraget produktionen, har han overtaget en af Preben Halds hidti-dige medarbejdere. Derudover er der ansat en medarbejder mere.

Preben Hald er godt tilfreds med at produktionen af Spøt-trup-Hytten bliver ført videre.

»og jeg har samtidig fundet en, der vil overtage vores vvs-afdeling, så det er helt perfekt,« siger Preben Hald, der i alder af 65 år lægger op efter 41 år i branchen.

Rool Group fik en prisMetalbearbejdningsvirksomheden Rool Groups indiske datterselskab, Danish Steel Cluster Pvt. ltd. i Bangalore fik for nylig en udmærkelse fra samarbejdspartneren M/S Al-stom - en afdeling af verdens førende leverandører indenfor energiproduktion og transport

Udmærkelsen blev givet med begrundelsen »eksempla-risk bidrag til en succesfuld udvikling og produktion af støvtætte rustfri skabe til elektronik« til de store metropro-

jekter i byen Chennai, en af Indiens mange store byer.De rustfri skabe blev tidligere produceret af Alstom i Bel-

gien og blev overflyttet til at blive produceret hos Danish Steel Cluster i Indien. 140 stolte medarbejdere i produktio-nen hos Danish Steel Cluster modtog beskeden om tildelin-gen af trofæet fra Alstom.

Rool Group har hovedkvarter i Kolding og datterselska-ber i Bangalore, Indien og i Tianjin, Kina.


Med en bestilling på hele seks nye ommelifte af typen 2300 EXB har maskinudlejningsfirmaet Del-Pin A/S bekræftet et årelangt samarbejde med omme lift A/S.

Baggrunden for bestillingen er efterspørgsel fra Del-Pins kunder om længere udlæg ind over hustage. En knækarm giver mulighed for at liften kan holde klods op ad en byg-ning, men samtidig række langt ind over. Bommen på 2300 EXB kommer op over seks meter, og udlægget er på hele 12,7 meter. Det gør liftene velegnede til blandt andet mon-tageopgaver, vinduesudskiftninger, arbejde ved skotrender med videre.

Del-Pin har 35-40 ommelifte ude hver dag og udlejnings-firmaet har tilbudt deres kunder ommelifte de sidste 25 år.

Lang erfaringDel-Pin er et familiefirma som blev grundlagt 1950 og har erfaring med maskinudlejning siden 1960, hvor selskabet

Ommeliften af typen 2300 EXB har usædvanlig lang rækkevidde ind over hustage.

Lovpligtig arbejds-miljøuddannelse

Arbejdsmiljøuddannelsen er obligatorisk for arbejdsmiljøgruppens medlemmer.

Hos Avidenz er uddannelsen:• praktisk orienteret• baseret på eksempler og cases fra hverdagen• med erfarne undervisere

Vi afholder kurser over hele landet. Se kursusplanen for foråret 2015 på vores hjemmeside www.avidenz.dk.

baseret på eksempler og cases fra hverdagen

Kontakt Avidenz på tlf. 66 17 34 55 · [email protected] · www.avidenz.dk

Nicon er blevet svejsecertificeretEfter en vellykket audit er nicon Industries i frederiks-havn og Esbjerg nu svejsecertificeret i den høje klasse, En 3834-2.

»Vi har igennem de sidste mange år arbejdet efter høje kvalitetskrav, både rent svejseteknisk som i forhold til doku-mentationen af sporbarhed og kvaliteten, så på den måde er det ikke en stor ændring for virksomheden,« siger direktør Anders Hecht-Pedersen.

»Vi har altid haft et ønske om at levere en høj kvalitet, og har derfor lavet grundig egenkontrol fulgt op af tredjeparts kontrol. Men i processen hen mod en certificering, kommer man godt rundt om de fleste rutiner, og det er altid sundt for en virksomhed. Vi har set rutiner der kunne forbedres, og vi synes det har styrket virksomheden,« fortsætter han.

»Vi ser også certificeringen i henhold til En 3834-2 som en sikkerhed for vores kunder, at de trygt kan overlade de-res svejste konstruktioner til os, og vide at de får et kvali-tetsprodukt leveret herfra – hver gang. De kunder vi betje-ner indenfor det maritime, offshore vind og offshore olie og gas stiller alle større og større krav til kvaliteten af vo-res produkter, og derfor slutter arbejdet med at forbedre systemerne og kvalitetsledelsen heller aldrig. Som en na-turlig følge af de kundekrav, er vi også i gang med at ar-bejde hen mod yderligere certificeringer,« fastslår Anders Hecht-Pedersen.

Del-Pin A/S blev startet. Virksomheden beskæftiger i dag 44 medarbejdere, hvoraf 36 arbejder inden for udlejnings-sektoren. Del-Pin A/S har ni afdelinger på fyn og i Sydjyl-land samt hovedkontor i Sønderborg.

omme lift A/S er ligeledes et gammelt familiefirma. fra starten i 1906 gjaldt det produktion af landbrugsmaskiner. Den første lift blev produceret på bestilling fra den lokale elektriker i 1980. I dag er fabrikken udelukkende speciali-seret på produktion af trailerlifte og larvefodslifte. Al egen-produktion foregår fortsat i Sønder omme og omkring 90 procent eksporteres.

Bestilte seks lifte samtidig


Danmark er mere eksportorienteret end vore nordiske naboer. De små og mellemstore virksomheder øger eksporten mest og mange er lige på trapperne til at gå uden for landets grænser.

Det og meget mere kan du læse om i den første udgave af Bladet Arbejdsgiverne i 2015. Det udkommer den 21. januar og har deadline den 5. januar.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 2/2015 har tema om den digitale virksomhed og udkommer den 18. februar. Deadline er den 2. februar.

Gang i eksporten

BladetBladet

Julestemningener behersket færre virksomheder er lige nu i jule-stemning, selvom det seneste år har været præget af voksende optimis-me. flere virksomhedsejere ser mere dystert på den økonomiske situation i Danmark, viser en ny undersøgel-se blandt Håndværksrådets medlem-mer.

Hver femte SMV’er vurderer, at dansk økonomi er i en værre tilstand nu end for et år siden. Det er en dob-belt så stor andel som sidste kvartal. Samtidig vurderer mange virksom-heder, at det er blevet mindre fordel-agtigt at investere. Sidstnævnte er et særligt stort problem, fordi væksten

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

BAROMETER

-0,9

-0,7

-0,5

-0,3

-0,1

0,1

0,3

0,5

0,7

0,9

200

9.4

201

0.1

201

0.2

201

0.3

201

0.4

201

1.1

201

1.2

201

1.3

201

1.4

201

2.1

201

2.2

201

2.3

201

2.4

201

3.1

201

3.2

201

3.3

201

3.4

201

4.1

201

4.2

201

4.3

201

4.4

Bedre Dårligere Samlet

Analysespørgsmål: Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt for et år siden?

på den lidt længere bane er afhængig af produk-tionsudvidelser her og nu.

Strammere lånekrav bremser vækstenGodt nok efterlyser bankerne i stor stil virksomheder med projekter, som de kan finansiere, men Håndværksrådets løbende undersøgelser dokumenterer, at bankerne faktisk har strammet kra-vene gevaldigt til de virksomheder, de giver lån. og det får i sidste ende den konsekvens, at væksttempoet bli-ver mindre, end det ellers kunne have været.

Hvis de mange positive prognoser for økonomisk vækst i de kommende år skal indfries, så skal adgangen til kapital være nemmere for Danmarks mange driftige og SMV’er med sunde projekter.


Lokalafdeling BornholmKH Maskinværksted ApS, Claus Duevang, Rabekkevej 15, 3700 Rønne.Lokalafdeling Fyns StiftSupervand VVS, Kristian Clem-mensen, Hyldegårdsvej 12, Brylle, 5690 Tommerup.Lokalafdeling MidtjyllandDansk Plast Industri ApS, Anne-Marie Broløs, Viborgvej 100 B, 8600 Silkeborg.Trimajora A/S, Poul Erik Kiels-holm, Ravnholtvej 14, 8620 Kjel-lerup.Lokalafdeling NordvestjyllandSemtek K/S, Søren Maigaard Hyl-dig, Søndervej 42, 7950 Erslev.Lokalafdeling Randers OmegnSøren Sminge, Rishøjvej 7, 8983 Gjerlev J, Lokalafdeling KøbenhavnlS Stålmontage ApS, Jakob Hoppe, Sydvestvej 111D, 2600 Glostrup.Lokalafdeling HimmerlandSmedetoget v/oluf Aarup Jensen, løgstørvej 117, Hørby, 9500 Ho-bro,.Lokalafdeling ØstjyllandMunke VVS og Blik ApS, Kristian Peijer, Tranbjerg Hovedgade 48, 8310 Tranbjerg J.Altair ApS, Claus Sjøner, Bred-skriftevej 9, 1. sal, 8210 Aarhus V.Smede og Montageservice, Brian Taastrup, Bjarkevej 9, 8464 Galten.

nye medlemmer hosArbejdsgiverne

Stor debat om mangel på ungeMedlemsmøde i Region Syd var præget af spørgsmålet om, hvordan man løser problemet med for få fl ere unge ind på erhvervsuddannelserne.

Hvordan skaber vi tilstrækkelig kva-lificeret arbejdskraft, og hvordan ska-ber vi vækst i hele landet? Det var nogle af emnerne, da Arbejdsgivernes formand, fleming frederiksen, og di-rektør Jani lykke Methmann deltog i medlemsmødet i Region Syd på Hotel Scandic i Kolding.

Medlemmerne skulle lige varmes op, men herefter udviklede der sig en god debat med mange forskellige syn på udfordringerne og forslag til hvor-dan, branchen kommer videre. Særligt manglen på faglærte unge fik med-lemmerne op af stolen.

Et medlem talte om, at de unge pri-oriterede det sociale meget højt, og at gymnasiet desværre bød på et me-re attraktivt studiemiljø. Derudover vil de unge gerne følges med deres kammerater, hvor størstedelen væl-ger gymnasiet og derfor var man oppe mod svære kræfter.

Her blev de nye erfaringer med at lave et samlet campus bragt i spil. Her er der tale om fusioner, hvor erhvervs-skoler og handelsskoler laver et fælles studiemiljø med separate uddannel-sesretninger. formand fleming frede-

riksen advarede dog mod, at fusioner-ne ikke altid er en optimal løsning.

»Her kan der ofte være en kedelig tendens til, at erhvervsskolen bliver nedprioriteret i sådant samarbejde. Så er det ikke chefen for erhvervsskolen, der bliver direktør. Det er handelssko-lechefen,« sagde han.

Skal være mere realistiskEt andet medlem mente, at skolestar-ten på erhvervsuddannelsen mindede alt for meget om folkeskolen og virke-de kedelig.

»I dag tror unge mennesker, at det hele foregår på computeren, og når de så begynder på erhvervsskolen, skal de starte med dansk og matema-tik. Det samme som de lavede i folke-skolen. I stedet skulle man starte med to uger ude på værkstederne og sige: ’nu skal vi fandme lære at skære noget jern’,« sagde han og udløste en solid reaktion blandt tilhørerne.

Udover debatten orienterede for-manden og direktøren om Arbejdsgi-vernes seneste aktiviteter. Særligt re-sultaterne af den øgede presseindsats blev der lagt vægt på.

Af Morten Ravn

FORENINGSNYT

Lokalafdeling Fyns Stiftlokalafdelingen har generalforsam-ling lørdag den 25. april. Arrange-mentet foregår på Hotel Gl. Avernæs, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup. General-forsamlingen begynder kl. 13.00.

om aftenen er der festmiddag og dans. Dagsorden fremsendes til med-lemmerne.

På bestyrelsens vegne, Otto Christensen, formand

SKROT • KOnTanTeR • SKROT

Kontant betaling – vægt i bilen

Batterier · kabler · metal– købes kontant og afhentes i alle mængder

Jern afhentes50 25 63 33


Jagt i smuktefterårsvejrStrålende efterårssol og lunt vejr satte rammen for Arbejdsgivernes jagt-arrangement i begyn-delsen af november. Det var i år henlagt til Skat-tebøllegård på langeland i det meget smukke landskab mellem Tranekær og lohals.

Jægerne kom fra medlemsvirksomheder over hele landet. De havde en fantastisk dag i selskab med kolleger og i det dejlige vejr.

Dagen blev indledt med morgenmad efterfulgt af parole kl. 09.00. Herefter gik jagten til kl. 14.30, hvor dagen blev afsluttet med parade og frokost. Dagens udbytte var godt 70 stykker vildt – pri-mært fasaner, men også ænder og harer.

Endnu vigtigere var det måske, at der i dagens løb blev knyttet en række nye kontakter mellem deltagerne, ligesom der blev tid til en faglig snak om både jagterfaringer og virksomhedsdrift. Indimellem skydningen blev der tid til en pause for såvel jægere som hunde.

LUMBY · SØNDERSØ · BOGENSEH.C. Lumbyes Vej 19 · 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15

Det er en myndig og popu-lær tovholder i Arbejdsgi-vernes konsulentafdeling, Hanne Groth, som den 15. januar 2015 kan fejre 25 års jubilæum.

Hanne Groths tilknyt-ning til organisationen rækker imidlertid næsten 30 år tilbage. Hun begyndte i den daværende Dansk Sme-demesterforening den 1. maj 1985. Det var i de daværende snævre lokaler på Søndre Boulevard i odense. Her levede Hanne Groth sit arbejdsliv oppe under loftet med den øv-rige konsulentafdeling.

Den 1. maj 1989 valgte Hanne Groth at afprøve sine kræf-ter i en privat virksomhed, men den 15. marts 1994 vend-te hun tilbage til sit gamle job som sekretær i konsulentaf-delingen. Denne gang med betydelig mere albuerum i nye omgivelser på Magnoliavej uden for byen.

Hanne Groth stammer oprindelig fra Ærø, men har i mange år boet i nr. lyndelse ikke langt fra sin arbejdsplads.

30 år tilbage. Hun begyndte i den daværende Dansk Sme-

FORENINGSNYT

NAVNE

Hanne Groth25 år hos Arbejdsgiverne

40-ÅRS JUBILÆUMI anledning af Jørgens 40-års forretningsjubilæum den 1. januar 2015 inviterer vi til reception i Lumby Forsamlingshus H.C. Lumbyes Vej 28, 5270 Odense N, fredag den 30. januar 2015 kl. 11.00 – 15.00.

Det vil glæde os at se forretningsforbindelser, kolleger og venner.

Med venlig hilsen Anette og Jørgen Hansen


Indimellem skydningen blev der tid til en pause for såvel jægere som hunde.

Leverandører partnere&BladetBladet

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og CTS-

anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Kolding · Randers

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kun-der, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumulerings-tanke og siloudstyr.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

OutZourCEA.P. Møllers Alle 9C, 2791 DragørTlf: 53 81 21 [email protected] og projektstyring. Løn, flex og fakturering. Tidsregistrering.

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene

Bolte og skruer

CE-mærkning

EDB

Fyringsanlæg

Gaskedler

Gasservice

Generationsskifte

Hydraulik

Hydraulik

Kantpresse

Kurser & uddannelse



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk








Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk


Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Oliefyrsservice

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring




Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk









TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk


Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Oliefyrsservice

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring


H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk– eller ring 9734 1244


Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D3650 ØlstykkePhone: +45 36 46 77 30Fax: +45 23 13 41E-mail: [email protected]: www.ferrotek.dk

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Pumper og omrørere

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Trådvarer

Vandskæring

Ventilation

Ventilation

Vandskæring

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita RasmussenTlf. 51 17 14 24 · [email protected]

AFS

END

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

BladetBladet

Glædelig jul & godt nytår

Bladet Arbejdsgiverne og Arbejdsgiverne ønsker medlemmer, annoncører og samarbejdspartnere

en glædelig jul og et godt nytår.

Bladet Arbejdsgiverne vender tilbage den 21. januar 2015.

Documents

Bladet Arbejdsgiverne nr. 12, 2014