30. november | 2011 i 102. årgang 15bladet

»En grøn revolution« – rapport fra energipolitisk årsmøde 38-39

Vvs-virksomheden ansatte en »professor« og smed fordommene ud: »Han er ganske normal« 32-35

4 virksomheder:

Her går det godt – send flere opgaver!Krisen har lært dem at tænke nyt, bruge nye materialer, metoder og »kloge hoveder« til at komme ovenpå 10-19

2  |  DS-bladet nr. 15 2011

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS håndværk & industrimagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansenNæstformand: max michael Jensen leif kjeldahlleif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Dorthe Plechingermagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dke-mail: dpl@ds-net.dk

Administration:arbejdsgiverforeningenDS håndværk & industrimagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:rosendahls kontakt: kasper kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44e-mail: kk@rosendahls.dk

Tryk:Vestergaards Bogtrykkerimiljøcertifikat iSO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.iSSN nr: 1602-7213

Forside:Johnny anthon Wichmann

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 1 2012Udgivelse den 4. januar 2012.Deadline den 19. december 2011.  

Nr. 2 2012Udgivelse den 1. februar 2012.Deadline den 16. januar 2012. 

alle  meddelelser  –  også  om  jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

iNDhOlD

3   Fokus på de gode historier 

4  Nyheder

7   Ny viden 

8    Virksomheder med bestyrelser vinder væksten

  Tema: her gÅr DeT gODT

10   krisen er et wakeup-call… og virksomhederne er vågnet!

12   her udvikles idéer

14   her er der vokseværk

16   her skabes arbejdspladser

18    her arbejdes med nye materialer

20   Snyderiet skal frem i lyset 

22    Familien i en opbrudstid

26   har du styr på din virksomheds risici?

28   Vi vil også have ordet!

32  lad »professoren« være med

36   Få hjælp til at forny din biks

38   ambitiøse energi- og klimaplaner

40   Sæt advarslen på skrift

42   Tag på akademi

43   informations- og dialogmøder omCe-mærkning af stålkomponenter

44   Navne

44  leverandørregisteret

DS-bladet og DS Håndværk & Industri ønsker medlemmer, annoncører og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.

DS-bladet vender tilbage den 4. januar 2012.

Venlig hilsenDS-bladetwww.ds-bladet.dk

DS-bladet nr. 15 2011  |  3

Fokus på de gode historierDet kan være svært at finde de positive historier i dansk erhvervsliv. Her – tre år efter det famøse efterår 2008 – er overskrifterne stadig præget af »krise«, »ned-gang« og »negative tendenser«. Og tallene viser desværre også med al mulig ty-delighed, at fremgangen endnu ikke har fået rigtigt fat, og at det stadig er rigtigt svært i store dele af vores branche.

Men der er faktisk også virksomheder, som har klaret sig endog ganske flot hen over de seneste års finanskrise. Virksomheder, der tænker nyt, ansætter folk, ud-vikler produkter og vinder nye ordrer på nye markeder. Det er godt gået!

Vi skal ikke lege jubelidioter og rygklappere, der ignorerer problemerne. De små og mellemstore virksomheder har brug for al den støtte og opbakning, vi kan mønstre, både politisk og økonomisk for at komme videre i »den nye globale ver-densorden«. Og i DS Håndværk & Industri vil vi fortsat kæmpe med næb og klør for at gøre opmærksom på problemerne og for en forbedring af vilkårene.

Men de gode historier, vi sætter fokus på her i DS-bladet denne gang, er også en del af støtten til de virksomheder, der kæmper i modvind. Vi skal lære af succes-historierne, for de kan give ny faglig inspiration til at tænke nyt og gå nye veje.

Jeg vil gerne tage hatten af for de virksomheder, der lever med samme vilkår, som resten af dansk erhvervsliv, men som alligevel formår ikke bare at holde hovedet oven vande, men at fremtidssikre sig med en positiv udvikling på bundlinjen. De gør noget rigtigt i de virksomheder, som vi andre kan lære af. Og deres historier skal også have plads i overskrifterne – de må ikke blive glemt eller klemt af de mange negative historier, som vi nemt kommer til at fokusere på i en krisetid. Og måske skulle vi faktisk vænne os fra at tale om krise hele tiden – lad os tage ud-gangspunkt i nutiden og tage den udfordring op, som den er, i stedet for »bare« at vente på bedre tider.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at ønske vores medlemsvirksomheder og samarbejdspartnere en rigtig dejlig december, en god jul og et godt nytår. Lad os håbe, at der trods alt bliver overvægt af de gode historier i den kommende tid, så julehyggen og nytårsfreden kan sænke sig over dansk erhvervsliv.

På gensyn i 2012 til udvikling og opdrift for de danske virksomheder.

leDer

husk at du som medlem af DS håndværk & industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem rabat-portalen. På rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof, 

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Af Jim Stjerne Hansen, formand,DS Håndværk & Industri

4  |  DS-bladet nr. 15 2011

NyheDer

Ny analyse: Topledere bør komme på skolebænkenDer er tilsyneladende et kæmpestort kompetencemæssigt efter-slæb blandt ledere i danske virksomheder. Ni ud af ti topledere mener, at den største udfordring i forhold til at skabe fremdrift i deres egen virksomhed er at sikre de nødvendige kompetencer hos dem selv og deres leder-kolleger.

Det fremgår af analysen »Toplederes udfordringer«, foretaget af de to Aalborg-baserede konsulentvirksomheder Business Insti-tute A/S og FREMDRIFT A/S.

»Kompetenceudvikling er vigtig i den forstand, at man ikke kan spare sig til succes. Både ledere og medarbejdere skal trænes i at møde globaliseringen uden at blive blæst omkuld«, siger Lars Ib, direktør i Business Institute A/S.

Det er dog tydeligt, at mange siger et og gør noget andet. I Det Danske Ledelsesbarometer 2011, udført af Lederne, siger 62 pro-cent af lederne, at de ikke har tid til efteruddannelse.

Analysen »Toplederes Udfordringer« er gennemført blandt 242 topchefer i danske virksomheder, der dækker produktion, han-del og service.

Canada bruger dansk patent på luftsolfangereCanada, der er det land, som benytter luftsolfangere mest – også til store industrielle anlæg – har indgået aftale med danske SolarVenti om virksomhedens luftsolfangerpatent. Det betyder, at canadiske Enerconcept nu har implemente-ret systemet i en stor installation: I alt er 364 kvadratme-ter luftsolfangere nu monteret på taget af et garageanlæg i Quebec City, hvor man servicerer bybusserne.

»Som følge af licensaftalen kunne Enerconcept udvikle en tagmonteret model til industrien, der er baseret på vores luftsolfanger til boliger«, forklarer Hans-Jørgen Christen-sen, direktør i SolarVenti.

SolarVenti producerer luftsolfangere uden den sædvan-lige isolering på bagsiden, og det giver mulighed for at skabe en langt lettere og billigere luftsolfanger, der er nem at montere.

Det nyskabende ved SolarVenti-patentet er, at luften su-ges ind over hele bagsiden. Bagsiden af luftsolfangeren be-står af jævnt perforeret aluminium, som indvendigt er be-klædt med sort filt, der også fungerer som filter og som en absorber. Om sommeren opvarmes filteret til omkring 80 grader Celcius, hvorved det renses på en naturlig måde.

Enerconcept arbejder udelukkende med store industri-anlæg, mens SolarVenti opererer i boligsektoren. Derfor kan de to selskaber samarbejde og dele know how med hinanden. Social dumping skal stoppes

Udenlandske firmaer og arbejdere skal overholde de samme regler om skat, moms, sikkerhedskrav og ar-bejdsmiljø som de danske, og en aftale mellem regerin-gen og Enhedslisten skal nu sikre, at der kommer styr på området, så social dumping undgås:

»I over 100 år har vi kæmpet for ordentlige vilkår i Danmark. Dem skal vi værne om. Samtidig skal vi også sikre, at dansk erhvervsliv ikke er genstand for unfair konkurrence fra virksomheder, der ikke spil-ler efter reglerne«, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om aftalen, der indeholder initiativer til i alt 65 millioner kroner, der generelt skal stramme op på og styrke kontrollen.

I DS Håndværk & Industri modtages aftalen med glæde, og formanden for vvs-udvalget, Johnnie Han-sen, understreger, at det er helt centralt for DS’ med-lemmer, at man arbejder under samme vilkår: »Det er der ikke tale om i dag på de danske byggepladser – hverken i forhold til autorisation eller vilkår for uden-landsk arbejdskraft, fordi man ikke overholder regle-mentet eller f.eks. har tilmeldt sig RUT-registret«, siger han.

håndværkerfradraget  to be continued…Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har valgt at lade fradrags-ordningen fortsætte i hele 2012. Beslutningen vil øge beskæftigel-sen i både byggefagene og andre brancher:

»Beslutningen giver ro i de små og mellemstore virksomheder. Siden regeringens tiltrædelse og den bebudede afskaffelse af fra-draget har der været en stor usikkerhed i byggevirksomhederne og hos kunderne. Selvom vi er glade for forlængelsen af ordnin-gen, må vi dog sige, at det er problematisk, at der har været skabt så stor usikkerhed i den seneste måneds tid«, siger politisk chef i Håndværksrådet, Frank Korsholm. Den usikkerhed har i den se-neste måned forplantet sig til privatkunderne, som holder igen med ordrerne. Håndværksrådet lægger heller ikke skjul på, at man stadig mener, at fradraget er for lavt:

»Hvis fradraget skal have en mærkbar effekt i form af mange nye byggeopgaver, skal fradragsprocenten op i et niveau, som vi fx ser i Sverige. Der er en lignende ordning, som vi kan lære me-get af,« siger Frank Korsholm.

DS-bladet nr. 15 2011  |  5

Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

NyheDer

Vestas vil lægge flere opgaver udVestas, der nu skal finde årlige besparelser for 1,1 mia. kr., for-di koncernens produktionsomkostninger er blevet for høje, vil i højere grad samarbejde med koncernens underleverandører, skriver Metal-Supply.

For at sikre den nødvendige kvalitet har Vestas hidtil selv forestået det meste af sin produktion, men mange underleve-randører er sammen med Vestas »vokset med opgaven og kan i dag levere den ønskede kvalitet til tiden. Det giver Vestas mu-lighed for dels i stigende omfang at producere til ordre og heri-gennem reducere sine lagre og dels fremover at overlade mere af vindmøllens fremstilling til udvalgte lokale partnere«, hed-der det.

Svindel med amU-midler i stigningIfølge en netop offentliggjort rapport fra Undervisningsministe-riet, som har kulegravet AMU-systemet, har snyd med AMU-midler grebet om sig: I 2009 blev der fundet snyd i ni tilsyns-sager om AMU-kurser. I 2010 var tallet 35 for perioden 2010 til udgangen af marts i år, skriver fagbladet 3F.

Ifølge kulegravningen har flere virksomheder fået udbetalt VEU-godtgørelse, selvom de ansatte var på kursus efter fyraf-ten. Medarbejderne leverede altså en fuld arbejdsuge, mens ar-bejdsgiverne fik penge for helt at måtte undvære de ansatte, der var på kursus. Det er især kurser i kommunikation, samarbejde og teambuilding, der har været misbrugt, og hvor virksomheder har holdt private eller interne kurser for de ansatte under dække af AMU. Ministeriet har allerede strammet reglerne for at und-gå misbrug og svindel med kurserne.

Finanslov: Fortsat præmie for lærlingeI DS Håndværk og Industri glæder man sig over, at der på finansloven er fundet midler til at fastholde præmie- og bonusordningen på 70.000 kr. for hver ny uddannel-sesaftale. Den er nødvendig for Danmarks små og mel-lemstore virksomheder, som bærer en meget stor del af uddannelsesansvaret, mener man.

Uddannelseschef Finn Kyed siger: »Præmien er med til at give mange virksomheder det sidste skub til at an-sætte en lærling. Derfor er vi glade for, at ordningen fortsætter«.

De små og mellemstore virksomheder er stadig hårdt presset på økonomien, og tilskuddet på 70.000 kr. er en stor motivation for de virksomheder, hvor økonomi-en er afgørende for, om der kan ansættes en lærling. I Håndværksrådet ser man frem til en dialog med børne- og undervisningsministeren om en forbedring af ord-ningen, »så vi får mere praktikplads ud af hver enkelt krone«, hedder det fra rådet.

DS har i øvrigt haft møde med den nye undervisnings-minister Christine Antorini efter redaktionens slutning bl.a. også om uddannelsesaftaler. Vi vender selvfølge-lig tilbage med nyt herfra i næste nummer.

Finanslov: Fortsat præmie for lærlinge

6  |  DS-bladet nr. 15 2011

NyheDer

Overtagelse skaber Sydjyllands største  vvs-koncernVVS Søberg har overtaget Kückelhahn’s Vestergades Smede og VVS i Ha-derslev pr. 1. november og bliver dermed landsdelens største vvs-koncern med i alt 155 ansatte og afdelinger i Haderslev, Padborg, Sønderborg, Kol-ding – og Rødovre. Målet med overtagelsen er at øge stordriftsfordelene samtidig med, at nærheden til kunderne bevares lokalt.

»Det har været vigtigt for os at bevare den lokale nærhed og relation til kunderne, samtidig med at vi øger specialiseringen inden for vores kerne-kompetencer og sikrer, at vi får udbytte af stordriftsfordelene«, siger Kjeld Søberg, administrerende direktør i VVS Søberg.

HUSK – du kan se flere nyheder på www.ds-net.dk

DS-bladet nr. 15 2011  |  7

Ny viden – nye redskaberEt nyudviklet vandrensningssystem gør det muligt at spare på ressourcerne, når fø-devarer fremover skal desinficeres: Lige nu har Danmarks største frugtavler Dan-frugt i Skælskør taget systemet, der er ba-seret på Jimcos UV-C-teknologi, i brug og sparer 75 procent på vandet.

Skylning af fødevarer i industrien er en proces, som skal køre glat og gnidnings-frit. Og i et forsøg på at strømline vaske-processen hos Danfrugt i Skælskør, der er Danmarks største bær- og frugtavler, gik man efter et UV-C-baseret luft- og vand-rensningssystem fra Jimco A/S i Rudkø-bing.

Jimco MWC 3000 er et nyt anlæg, der ozonerer og recirkulerer vandet i et va-skebassin, f.eks. i forbindelse med rens-ning af frugt og grøntsager. Det betyder, at det samme vand kan benyttes igennem et halvt døgn i stedet for at skifte tusindvis af liter ud. Det betyder, at det totale vandfor-brug er mindsket til en fjerdedel.

Ny ViDeN

Systemet kan dog også benyttes an-dre steder i fødevareindustrien – bl.a. til desinficering af nyslagtede kyllinger. Her vil MWC 3000 med sin specielle tekno-logi til oxygenbaseret rensning kombine-re fordelene ved traditionelle vaskebassi-ner med en komplet desinfektionsløsning, der sikrer absolut sterilisering af både va-rer og udstyr.

Mange fødevareproducenter, fx fiske-virksomheder, benytter i dag en syretil-sætning ved optøning af deres varer for at hæmme bakterier. Også det undgår man med MWC 3000.

… messingventiler med TEA-belægning forhindrer tungmetaller i vandet og korro-sion i installationskomponenterne. Det vi-ser undersøgelser fra Force Technology.

Drikkevandsledninger udføres i stigen-de omfang i rustfri stål, PEX eller Alupex, mens installationskomponenterne oftest er i messing eller rødgods. Det giver stor ri-siko for lokal korrosion, fordi vandet vis-se steder har et højt indhold af mineralske salte. Bl.a. i det storkøbenhavnske områ-de. Undersøgelser fra FORCE Technology viser imidlertid, at korrosions- og udfæld-ningsproblemet kan afhjælpes af den syre-faste, binære tin- og nikkellegering TEA (Ternary Eco Alloy®), som slet ikke findes i tilstandsdiagrammet, og som man ikke kan smelte sig til. FORCE har testet TEA-belagte kuglehaner i realistiske brugsmil-jøer, bl.a. har man testet kuglehaner med TEA-belægning i en femårig periode un-der meget hårde forhold i en rustfri stål-

rørsinstallation for drikkevand i Storkø-benhavn.

Senest har Frank Fontenay og Asbjørn Andersen, specialister i korrosion og me-tallurgi hos FORCE, gennemført en under-søgelse af korrosionsforhold for messing-ventiler med TEA-coating i brugsvand. Hovedkonklusionen er, at der er god mu-lighed for at opnå tilfredsstillende leveti-der for messingventiler med TEA-belæg-ning i brugsvand, uanset om der anvendes rør af rustfrit stål, plast, kobber eller varmforzinket stål. »Samlet set vur-derer vi, at messing-ventiler

med TEA-belægning vil kunne anvendes i samtlige danske vandtyper«, hedder det i rapporten. Dog forudsættes korrekt ud-førelse, at den indvendige overflade har tilstrækkelig lagtykkelse og overholder minimumskravene i øvrigt, samt at sam-lingerne ikke udsættes for højere mekani-ske spændinger end nødvendigt.

8  |  DS-bladet nr. 15 2011

Virksomheder med bestyrelser  vinder vækstenDe virksomheder, der klarer sig bedst, bruger hyppigere bestyrelser end andre virksomheder. De vokser mere og eksporterer mere. Så klart siges det i en ny publikation – »Den kompetente bestyrelse« – fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

Her har man undersøgt værdien af bestyrelser i virksomheder, og selv om billedet er næsten entydigt positivt for de, der har en bestyrelse, viser undersøgelsen imidlertid, at andelen af mindre virksomheder med under 100 ansatte, der har en bestyrelse, er faldet: I 2000 havde 52 procent af virksomhederne en bestyrelse, mens det kun var 39 procent i 2008.

Hvad er det så, en kompetent bestyrelse kan tilføre? Bl.a. at den kan være med til at udarbejde og realisere vækststrategier for en virksomhed, ligesom den ofte giver virksomheden bedre adgang til bl.a. kompetencer, netværk og kapital, fremgår det.Blandt de øvrige konklusioner i publikationen er: • At en større andel af virksomheder med vækst har en bestyrelse end

virksomheder, der ikke er i vækst.• At en tredjedel af de virksomheder, der har bestyrelser, også har vækst-

ambitioner mod under en femtedel af virksomheder uden bestyrelser.• At en større andel af virksomheder med bestyrelser eksporterer: 28,5

procent af virksomheder med under 100 ansatte med en bestyrelse har eksport mod kun 11,9 pct. af virksomheder uden.

• At bestyrelserne i de små og mellemstore virksomheder generelt bliver mindre internationale i deres sammensætning, og at der ikke er særlig stor udskiftning i bestyrelserne i de danske selskaber med under 100 ansatte.

For mange tanter  i bestyrelsenI samme bestyrelsesboldgade viser en anden un-dersøgelse, at knap halvdelen af landets mindre virksomheder har en bestyrelse helt uden ekster-ne medlemmer – og et flertal af virksomhederne finder det ikke nødvendigt at hyre folk udefra. Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en under-søgelse fra advokatkæden Advodan. Men tilsyne-ladende opfatter de det ikke som et problem, for blot én procent overvejer at ansætte et professionelt bestyrelsesmedlem.

Tallene vækker bekymring i advokatbranchen, der mener, at virksomhederne forsømmer at hæve sig op over den daglige drift og se forretningen i et større perspektiv. Samtidig kan en bestyrelse med eksterne medlemmer sikre virksomheden en bedre gennemslagskraft over for banken, siger advokat i Advodan Kevin V. Thelin.

BeSTyrelSe

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk - Telefon 33 93 86 00

Pension er et spørgsmål om tillid - PFS giver rådPension For Selvstændige har sine egne produkter, der sælges med Danica Pension som samarbejdspartner og formueforvalter.

Pension For Selvstændige drives af en Fond, der er stiftet af en række organisationer for selvstændige, bl.a. Håndværksrådet, Dansk Byggeri og Tekniq.

Der skal ikke genereres overskud fra ordningerne, hvilket betyder, at omkostninger kan holdes på et lavt niveau. Ordningerne hos Pension For Selvstændige er skræddersyet til selvstændige, ledende medarbejdere og deres respektive familier.

Hvem stoler du på?

PFS_ha ndværk_210x297_DS.indd 1 16/11/11 13:21:29

10  |  DS-bladet nr. 15 2011

Temaaf Jacob Thiel, cheføkonom i håndværksrådet

DS-bladet nr. 15 2011  |  11

krisen er et wakeup-call… og virksomhederne er vågnet!Mens dystre prognoser for økonomien dag-ligt rammer avisernes forsider, kæmper små og mellemstore virksomheder en beun-dringsværdig kamp for at overleve.

Heldigvis har en række virksomheder haft succes med deres bestræbelser. Kri-sen har bl.a. tvunget de fleste virksomheds-ledere til at spørge sig selv, om deres for-retningsmodel holder, eller om der skal nye ideer til.

Det er ingen hemmelighed, at forret-ningsklimaet fortsat befinder sig nær nul-punktet, men mange virksomheder har ind-set, at der bliver temperaturen nok liggende. Derfor har de hurtigt indrettet sig på at få det bedste ud af en ærgerlig situation, og det bærer i mange tilfælde frugt.

Krisen koster stadig virksomheder livet, men de seneste tal for konkurser opgjort af Danmarks Statistik viser, at konkursbøl-gen foreløbig har toppet. Og også blandt de mindste virksomheder med ingen eller få ansatte er væksten i antallet af konkurser aftagende.

Samtidig kan vi glæde os over, at ande-len af virksomheder, som føler sig meget begrænset af manglende efterspørgsel, er faldet. Det viser Håndværksrådets løbende undersøgelser af de danske SMV’ers situa-tion. Desværre skyldes den gode udvikling i efterspørgslen bl.a., at når konkurrenter dør, vil de »overlevende« virksomheder alt an-det lige få nemmere adgang til ordrer. Det er barskt, men sådan er det nødt til at være.

I det hele taget er de virksomheder, som indtil nu har overlevet krisen, blevet me-re robuste. Men når det er sagt, så må man desværre erkende, at udsigterne ikke ser go-de ud, og små og mellemstore industrivirk-somheder er over det seneste kvartal ble-vet markant mere pessimistiske i forhold til, hvordan ordresituationen vil se ud i den nærmeste fremtid.

Her går det godt – send flere opgaver!Der er krise i mange virksomheder – ingen tvivl om det. Men rundt omkring bliver der også syslet og puslet med nye ideer og initiativer til at komme ovenpå igen bl.a. på baggrund af krisen og dens barske konsekvenser. Vi har talt med fire meget forskellige virksomheder, der bl.a. har brugt krisen til at tænke nye tanker og gå nye veje. Måske kan du bruge nogle af erfaringerne herfra selv?

godtgodtgodtgodtgodtgodt

Det interessante spørgsmål er selvfølge-lig derfor: Hvad skal der til for at vende ud-viklingen? Hvordan kan man sikre sig mere velspækkede ordrebøger, bedre adgang til finansiering og færre konkurser? Og her er det nyttigt at kigge på, hvad der virker for de virksomheder, der i dag har fremgang:

De har hurtigt indset, at krisen bliver me-get langvarig og har indrettet deres forret-ningsmodel efter de nye vilkår. De har må-ske udviklet deres produkter, har skaffet sig nye kunder – måske på eksportmarkederne – og de har tilpasset deres virksomheds be-manding og arbejdsgange til den nye barske virkelighed.

De har på en eller anden møde løst pro-blemet med finansiering af deres fortsatte udvikling. Måske har de en bank, der kan se perspektivet i deres planer? Måske er de

bare dygtigere end andre virksomheder til at overbevise banken om det sunde i deres ideer?

Det er svært for politikerne at redde virk-somhederne, men i Håndværksrådet gør vi vores til, at Christiansborgs politikere for-står, hvad de kan gøre for at lette virksom-hedernes hverdag. De kan sørge for mindre bøvl og papirarbejde. De kan hjælpe med adgang til flere finansieringsordninger, og de kan sørge for, at det offentlige køber ind på en måde, så Danmarks små og mellem-store virksomheder kan byde på opgaverne og i rigtig mange tilfælde vinde ordrerne. Mange SMV’ere er dygtigere og mere kon-kurrencedygtige end nogensinde.

Det skal krisen trods alt have en del af æren for.

Det er især håndværksfirmaer med 11-14 ansatte, der har svært ved at tjene penge. Til gengæld stortrives de små og mellemstore firmaer trods krisen, viser en ny analyse fra revisionskoncer-nen BDO, som Jyllands-Posten refererer til. Analysen er foretaget fra 2006-2010 blandt 3.500 håndværksvirksomheder inden for bl.a. murer-, maler, el-instal-latører- og vvs-branchen.

Den viser overordnet, at vejen til suc-ces i krisetider ser ud til at være, at man som mester bruger flere ressour-cer på administration og planlægning end gennemsnittet. De håndværksfir-maer, der klarer sig bedst, styrer deres vareforbrug med hård hånd og har et

højt effektivitetsniveau. På den bag-grund er forskellen til at tage og føle på: Den bedste fjerdedel af firmaerne havde i perioden et overskud på 13 procent, mens branchegennemsnit-tet lå helt nede på en procent, skriver avisen.

Et andet markant træk er, at en stab på flere end otte-ti ansatte ser ud til at være smertegrænsen for, hvad en mester kan styre alene. Overskrides grænsen, mister mange overblikket, og der opstår et behov for at ansætte folk, der kan planlægge og koordinere opgaverne.

dop

Smv’erne trives trods krise

12  |  DS-bladet nr. 15 2011

her udvikles idéer

skal prøves af om lørdagen, tre dage efter vores besøg – og som reelt betyder, at han bevæger sig ind i fjerde fase i sin virksomhed.

Kim Enok Tolderlund er maskinmester og har siden 1998 haft Kettek. Navnet er faktisk hans egne initialer stavet forfra og bag-fra, hvilket han er stolt af. Det er han også af sin virksomhed, der har været gennem tre faser før og efter krisen: Han startede stille og roligt op, da han overtog grunden fra sin far med almindeligt smedearbejde for vognmandsfirmaer. Så gik han sammen med tre andre enkeltmandsvirksomheder for at kunne påtage sig større op-gaver: »Og det var her, vi tog kvantespringet og ansatte folk«, siger Kim Enok Tolderlund.

De glade dage endte dog foreløbig med krisen og bl.a. Skykons konkurs, og derfor måtte der lægges helt om igen i den nu syv mands store virksomhed – tredje fase var krisen.

»Vi havde – og har – behov for at få vendt bøtten og finde ud af, hvad vi skal være gode til. Vi har masser af idéer til projekter, men vi har manglet nogle, der kan hjælpe os med at finde ud af, om de holder, og hvordan vi skal markedsføre dem«, siger han selv.

Men det kan Innovirk: Det er et projekt, der er støttet af EU og diverse fynske kommuner og offentlige kunder, og har som formål at indgå i længerevarende udviklings- eller innovationsforløb med virksomheder inden for jern- og metalbranchen. Dvs. virksomhe-den beskriver et projekt, og så samler Innovirk de kompetencer på uddannelsesinstitutionerne – f.eks. erhvervsakademierne, de tek-niske skoler m.v. – der kan bruges til at føre dem ud i livet, forkla-

af Dorthe PlechingerFoto: mads Wojtynka og Dorthe Plechinger

Onsdag den 2. november:Jo, krisen var slem ved den sydfynske virksomhed Kettek, der ud-fører stålkonstruktioner af alle slags, skulle vi hilse og sige. »Vi fik en over snudeslaget«, som ejeren Kim Enok Tolderlund selv si-ger, da vi besøger ham i Kettek i industriområdet uden for Fåborg denne tågede onsdag morgen. Kettek mistede en masse penge på vindmøllefabrikken Skykons konkurs, og »vi var vist mange, der satsede for stort, og hvor én kunde – i det her tilfælde vindmølle-industrien – udgjorde for stor en del af virksomheden«, siger Tol-derlund ved besøget, men ser dog på ingen måde vingeskudt ud selv. Tværtimod.

Krisen gjorde nas, men den betød nemlig også, at Kim Enok Tolderlund blev klar på to vigtige ting: Han ville ikke gøre sig så sårbar mere ved kun at satse på få »æg i kurven« – altså få kunder, og han ville i højere grad satse på slutkunder i stedet for kun at væ-re underleverandør til andres produkter. Med andre ord: Han ville skabe sit eget produkt. En fleksibel badebro. Og derfor allierede han sig med udviklingsprojektet Innovirk, der nu skal hjælpe ham med at føre idéen ud i livet.

»Vi har i hvert fald lært, at vi skal tænke anderledes – og det tror jeg danske virksomheder generelt er nødt til. Vi skal ikke satse på områder, der lige så vel kan outsources eller laves billigt af andre – f.eks. produceres i lavkostlande. Jeg skal koncentrere kræfterne om at få ideerne og lægge tingene op og f.eks. søge efter underle-verandører«, siger han bl.a. om det samarbejde med Innovirk, der

RTA RegumatBlandekreds til sikring af retur-temperaturen i biokedler

Varmeteknik fra AutomatikCentretAutomatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation

A For yderligere information ring 86 62 63 64 mail info@automatikcentret.dkeller se vores hjemmeside www.automatikcentret.dk

TS 131 Overtemperaturventil V9020 Trevejs mixer-

ventiler til sikring af returtempera-turen i biokedler

Følerelementer til trevejs mixerventiler

Kim Enok Tolderlund har taget et utraditionelt initiativ og brugt udviklingsvirk-somheden Innovirk til at få hold på sin idé til en badebro. I løbet af 12 timer tog et udrykningshold af studerende med forskellige kompetencer derfra derfor ud på hans virksomhed…

Tema

DS-bladet nr. 15 2011  |  13

rer projektleder Mads Wojtynka fra Innovirk. I Ketteks tilfælde havde en række studerende inden for produktionsteknik, it, mar-kedsføring og e-konceptudvikling forberedt sig hver især, og i lø-bet af 12 timer skulle de så overføre dem til realiteternes verden på virksomheden.

»Nu skal vi prøve, hvad det vil sige for en lille virksomhed i Udkantsdanmark at udvikle en ide – og se, om projektet kan ko-ges ned til noget konkret, for ellers bliver det for flyvsk«, siger en spændt Kim Enok Tolderlund forud for lørdagens 12 timers top-møde…

Mandag den 7. november:

… Nå, Kim, hvordan gik det så i lørdags?»Det var fantastisk – det gik over al forventning«, siger en begej-stret Kim Enok Tolderlund dagen på dagen efter Innovirks besøg: »Alle de studerende arbejdede sammen på tværs – hvilket også er en del af formålet – og fik faktisk lavet et oplæg på, hvordan vores badebro kunne se ud, de havde lavet lidt markedsundersøgelse og kom med forslag til hjemmesiden«.

Kim Enok Tolderlund fortæller, at helt konkret kommer der snart en studenterhjælp inden for produktionsteknikområdet til Kettek for at være med til at lave konstruktionen, finde materialer-

ne og den måde, delene til broen skal samles på, ligesom han kan blive ved at trække på de andre studerende, der deltager i projektet:

»Det, der har overrasket mig mest ved mødet, var hvor lynhur-tigt de produktionstekniske studerende satte sig ind i min tan-kegang, og hvad jeg ville med produktet. Men også selve it- og markedsføringsdelen… Jeg havde en drøm om, at man på hjemme-siden skulle kunne klikke på de enkelte elementer og købe og selv bygge broen. Det ser ud til at kunne lade sig gøre. De unge har jo ideer, som vi ikke selv har tænkt«, siger han.

Hvad er tidsperspektivet?»I løbet af vinteren skal vi have lavet produkttegninger og til for-året håndbygge en bro. Men jeg tror først, det er realistisk at lan-cere den i 2013. Husk på, vi er en lille virksomhed«, siger han og tilføjer:

»Det var dog lidt pudsigt, at der allerede i går ringede en og sag-de, han gerne ville købe en af mine badebroer. Jeg måtte så lige fortælle ham, at han nok var lidt forud for sin tid«.

Har du selv et projekt, som du vil bruge Innovirk til, så kontakt Mads Wojtynka på tlf. 51 77 73 52 eller se mere på hjemmesiden innovirk.dk

godtgodtgodtgodtgodtgodt

14  |  DS-bladet nr. 15 2011

her er der vokseværk

af Dorthe PlechingerFoto: Ulrik m. eriksen, erhvervsfoto.dk

Michael Störzer-Haxholm fra Haxholms Blik og Varme i Hvidovre gjorde det stik modsatte af alle andre, da krisen kradsede: Han investerede, opkøbte virksomheder og ekspanderede. I november fik han Børsens Gazellepris som en af de få håndværksvirksomheder.

I virkeligheden er opskriften så enkel, at den kan stå på en linje: Plej dine kunder. Men Michael Störzer-Haxholm fra Haxholms Blik og Varme i Hvidovre med 17 ansatte kan godt putte flere ord på:

»Hvis du spørger mig, gælder det om at tilrettelægge sit arbej-de, være arbejdsom og overholde sine aftaler«, siger han og kunne have tilføjet: I medgang og modgang.

For det er også i medgang, man skal pleje sine kunder og over-holde sine aftaler. Selv når kalenderen er sprængfyldt, og man har forrygende travlt, skal man holde tiden – eller gøre kunderne opmærksomme på det, hvis man ikke kan levere varen, og der er ventetid:

»Jeg har aldrig brændt mine broer, og hvis mine kunder i trav-le perioder skal bruge mig her og nu, siger jeg det lige ud af po-

Tema

DS-bladet nr. 15 2011  |  15

www.elite.danfoss.dk

Kom op i gear og vind attraktive præmierDu fordobler dine chancer med living by Danfossliving by Danfoss er en ny serie af radiator termostater, der giver dine kunder øget komfort og lavere energiforbrug.

Læs mere om living by Danfoss og den store Danfoss installatørkonkurrence på: www.elite.danfoss.dk

200%23%Energibesparelse

Dine kunder kan opnå en energi­besparelse på 23% ved at vælge living by Danfoss

Du fordobler dine lodder

Du kan fordoble dine lodder på living by Danfoss – men kun i en begrænset periode

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

LivingByDF_4prod_184x128L_Bike_ART04_DK.indd 1 11/11/11 13.53

sen: At vi har for travlt, og at de må bruge andre, hvis det skal være lige nu. Det er mine kunder glade for og siger, at det er ær-lig snak«.

Opskriften ser ud til at have virket. Hax holms Blik og Varme, der servicerer større og ældre byggerier, fik i starten af november Børsens Gazellepris, som man får, når man har haft vækst fire år i træk. Og det skete som en af de få håndværksvirksomheder i ræk-ken af prismodtagere. Men det er ikke slut der, allerede inden for den næste tid regner Michael Störzer-Hax holm med at kunne ud-vide staben med tre-fire nye medarbejdere – og ved udløbet af den femårs plan, han har lagt, håber han på at kunne byde i alt 11-12 nye ansatte velkommen i virksomheden i Hvidovre.

Michael Störzer-Haxholm tog et usædvanligt skridt, da krisen kradsede allermest. Han opkøbte den virksomhed, han selv var ansat i, da ejeren var ved at køre lidt træt, samt en mere, fortæl-ler han.

Det må da have krævet en ekstra god æske chokolade til ban-ken?»Min gamle bank mente ikke, at det lød godt, og ville ikke hjælpe, og det kan jeg ikke være med til – jeg har altid overholdt mine af-taler. Derfor gik jeg til en anden bank, der var åben over for mine idéer, og så flyttede vi derover«, siger Haxholm.

Med to virksomheder var vejen banet for at kunne påtage sig større opgaver og forhandle bedre grossistpriser – og det gik Mi-chael Störzer-Haxholm så ud og sagde til de gamle kunder. Mens alle andre styrtede af sted efter nye kunder, var det de gamle, han gik efter. Og i dag passer vvs-virksomheden derfor 200 ejendom-me – »og dem har vi passet godt gennem årene«.

»Vi giver dem service på et højere niveau: Hvis et rør f.eks. går i stykker om natten, kommer vi ud og fikser det, præcist som havde det været om dagen. Og vi overholder altid vores aftaler«.

Det lyder som lidt gammeldags dyder?»Ja, men selv om jeg kun er 45 år gammel, er det for mig vejen frem. Vi bruger dog også ny teknik og computere i den udstræk-ning vi kan, og på den måde sparer vi på kontorudgifter. Men vo-res størrelse gør også, at vi nu har mulighed for at forhandle med grossister om ordentlige priser – og så er jeg god til at snakke«, tilføjer Michael Störzer-Haxholm.

Er det så bare en opskrift, som andre kan bruge?»Det ved jeg ikke… Vi knokler på og bruger gamle kontakter, har aldrig brændt broer, og så er vi som sagt bundærlige over for kun-derne. Vi skal kunne stole på hinanden og med ærlighed kommer man bare længst – det er mine bedste råd«.

godtgodtgodtgodtgodtgodt

16  |  DS-bladet nr. 15 2011

her skabes 

arbejdspladser

af Dorthe PlechingerFoto: Thymøllen

Perspektivet I Danmark er det primært folk fra landet med et stort energikræ-vende hus, der køber husstands-vindmøllen, fordi de er trætte af at betale så høje regninger, forklarer Leif Pinholdt: »Og de håndværke-re, der sætter dem op, fortæller, at de ofte kombinerer en mølle med et jordvarmeanlæg. Det betyder, at folk er selvforsynende med ved-varende energi og giver også per-spektiv på den måde, at det gør det attraktivt at bo på landet: Her og nu er der en udgift til en vind-mølle og et evt. jordvarmeanlæg, men kunderne er ofte i midten af 40’erne – starten af 50’erne, og derfor er der udsigt til, at den del er betalt af, så man slipper for energiudgiften som pensionist. Og 95 procent af kunderne er privat-forbrugere fra landet.

Tema

DS-bladet nr. 15 2011  |  17

Der er udsigt til rigtig mange ekstra arbejds-pladser med Thymøllens succes lige nu: Både hvis det engelske marked som forventet god-kender den solide danske husstandsmølle, men også hvis interessen for møllen herhjemme fra især beboere i landområderne holder ved. Og dagens glade budskab er, at det ser ud til at blive danske arbejdspladser.

Undskyld den banale indledning, men der er virkelig medvind for Thymøllen: Kunderne efterspørger husstandsmøllerne derfra, for-di de er interesserede i at få et solidt produkt, men også fordi de sætter stor pris på, at produktet er dansk og dermed giver dan-ske arbejdspladser. Og det er en af grundene til, at direktør for den danske producent af husstandsmøller Thymøllen vil forsøge at holde arbejdspladserne i Danmark, når det snart brager løs på efterspørgselssiden:

Der er nemlig udsigt til 20 nye arbejdspladser, hvis den danske interesse for den lille 6 kW Thymøllen fortsætter, og det er der mange ting, der tyder på, den gør. Men der er endnu mere svim-lende udsigter til danske arbejdspladser, hvis England som for-ventet godkender den lille mølle fra Thy og også tager den til sig: 250.000 husstandsvindmøller skal op i England i de kommende år, så selv en lille andel af markedet vil være godt, siger Leif Pin-holdt, direktør for den danske producent af husstandsmøllen Thy-møllen.

Pinholdt ved, at man er oppe mod stærke konkurrenter i Eng-land, men det kan blive Thymøllens held, at en af de større vind-møller er blevet pillet ned, fordi der var problemer med vingerne, og at markedet har været underbudt nogle år af billige kinesiske vindmøller, der ikke kunne godkendes i Danmark. Det betyder, at de små møller er kommet i fokus, og at kunderne vil have kvalitet. Begge dele noget, som Thymøllen mener at kunne levere:

»Kunderne er blevet opmærksomme på, at de danske husstands-møller er virkelig stærke. Det kommer af den danske lovgivning, der kræver, at husstandsmøllen skal stå tæt ved husstanden, og det betyder, at vindstødene virkelig banker på«, siger Leif Pinholdt.

Thymøllen samles på Grønkjærs Smede- og Maskinværksted i Hurup ved Thy, mens delene produceres lokalt hos seks-syv un-derleverandører. Og hos Grønkjærs, hvor der i dag er ansat 14 mand, er der generelt stor optimisme:

»I løbet af det næste års tid vil vi skulle have tre-fire mand me-re«, siger direktør Bent Grønkjær derfra og forklarer, at det antal betyder, at der f.eks. kan produceres to-tre møller om ugen, men med Thymøllens udmeldinger om ordrer på 100 møller, vil der altså blive brug for endnu flere.

Bent Grønkjær ser dog også en lys fremtid i møde af en anden grund. Nu er der kommet rigtig meget gang i eksportdelen, fordi den amerikanske slagterigigant Tyson Meat med 39.000 ansatte efterspørger Grønkjærs egen opfindelse inden for slagteriudstyr – en spidsrygsav. Det har været en stor og dyr opgave at få ordren i hus, men nu har det amerikanske selskab foreløbig lavet en ordre på 13 af disse til 1,3 millioner kroner hver.

Husstandsvindmøller i DanmarkEn husstandsmølle er en mølle, der er opstillet i tilknyt-ning til fritliggende ejendomme, og hvis primære funktion er at levere energi til ejendommens eget forbrug – enten som elektricitet, varmt vand eller en kombination af elek-tricitet og varme.

Det er en mølle med• en maksimal højde på 25 meter fra fundament til øver-

ste vingetip• en rotordiameter på op til 13 meter (rotorareal på 200

m2) og• en maksimal effekt på 25 kilowatt.

Ifølge Danmarks Vindmølleforening var der opstillet 207 husstandsvindmøller i Danmark ved begyndelsen af 2010, men interessen for at få sin egen vindmølle og dermed pro-ducere sin egen elektricitet er stor, og det er potentialet for husstandsvindmøller også:

Der er ca. 114.000 fritliggende ejendomme i Danmark og det skønnes, at 10 pct. af disse ejendomme – cirka 11.400 – kan opstille en husstandsmøller.

I Europæisk sammenhæng kan nævnes, at den britiske vindenergi sammenslutning (BWEA) har vurderet, at 600.000 vindmøller med effekt på maks. 50 kW kunne blive installeret i Storbritannien inden udgangen af 2020.

BOLDSEN - DIN SAVEPARTNER

... med BOLDSEN er du godt på vej!

godtgodtgodtgodtgodtgodtgodtgodtgodt

her arbejdes med nye materialer

De to samt otte mand på værkstedet arbejder i det daglige i noget, der alt efter temperament kan betegnes som en »blandet landhan-del« eller en »idébutik«. Der bliver nemlig produceret alt lige fra den fleksible foldecykel, som Erik Langelund selv har opfundet til pend-lere, til en kombi-blok i plast til både skarpe knive og skærebrætter, smukke fuglefrøs-ophæng til haven, samt i en anden boldgade an-sigtsformede masker til strålebehandling. Hele repertoiret er samlet på forskellige displays i gangen ind til virksomheden.

Det er dog især disse sidste masker, vi skal tale lidt mere om. De bliver nemlig forhandlet gennem den anden gren af Erik Lan-gelunds virksomheder, Candor, som han stiftede sammen med et anden i 2007, og som har specialiseret sig i produkter til sundheds-industrien inden for strålebehandling. Det er her, der i høj grad er brug for helt nye materialer som f.eks. det kulfiber, virksomheden har specialiseret sig i.

Kulfiber har nemlig vist sig yderst velegnet i strålebehandling, fordi det både er et stærkt materiale og kan bygges meget tyndt, uden at miste denne styrke. Og netop massen er en væsentlig fak-tor i kræftbehandling, for jo mindre masse, patienten ligger på, des mindre energi opsuges i massen.

»Da vi stiftede Candor, havde jeg en bred palette af ideer, og vi begyndte at lave konturer i kulfiber i stedet for som tidligere kun at lave flade plader, f.eks. lavede vi konturformet nakkestøtte og knæ-kiler, og lige nu arbejder vi i et helt nyt materiale, som jeg dog ikke kan røbe noget om endnu«, siger Erik Langelund. Men både størrel-sen af virksomheden og brugen af de nye materialer sætter Smel og Candor i stand til at opfylde helt præcise behov:

»Og det giver mig et kick at matche et behov. Jeg tager meget ud på sygehusene for at lytte mig frem til behovene der. Jeg ved jo ikke meget om selve kræftbehandlingen, men jeg kender til mekaniske løsninger. Derfor er det ikke mig, der »kloger« mig på behovet, men det sundhedspersonale, der arbejder med behovet i det daglige, der er udgangspunkt for den idé, vi så efterfølgende arbejder på at op-fylde«, siger han og tilføjer:

»Hele vores tilgang er, at vi forholder os ydmygt til behovet. Mens andre måske tilbyder et produkt – det er, hvad vi har, tag det eller lad være – så forsøger vi at give kunderne præcist det udstyr, de har brug for. Vi har mange nicher i firmaet og er ved at få opbyg-get et ry som innovative og som dem, der kan hjælpe med særlige problemer«.

af Dorthe Plechinger 

Fortæl mig dit behov – og vi skal opfylde det, lyder det succesfulde kon-cept hos virksomhederne Smel og Candor, der har til huse i Gislev på Midt-fyn. Fælles for begge virksomheder er en lydhørhed over for kundernes specielle ønsker, brugen af nye materialer og en stærk samarbejdsånd.

Småt er godt, et åbent og lyttende væsen den olie, der får succes’en til at glide… og nå ja, så er der lige det rundbord, som tidligere stats-minister Anders Fogh må have glemt at skele til, da han lidt nedsæt-tende talte om rundkredspædagogik. Men det vender vi tilbage til...

Hos Erik Langelund i den midtfynske smedevirksomhed Smel går det nu godt igen – efter at man også har været underdrejet i en kriseperiode. Man har lært af krisen, er blevet en del klogere på f.eks. at holde sig til det, man er god til, og som man til gengæld så også vil være rigtig god til – hver gang:

»Vi søger lige nu en CNC-drejer, men så skal vi nok heller ikke være mange flere her – faktisk er det bedre at søge gode samar-bejdspartnere til det, vi ikke er gode nok til selv. Som en lille virk-somhed kan vi reagere hurtigere, når kunden kontakter os, og være med fremme på beatet«, siger Erik Langelund selv, som endnu en lektie af krisen, da vi besøger virksomheden, og også hilser på hans kone, Helle, som er tidligere pædagog, men nu arbejder fuldtids i virksomheden.

Tema

DS-bladet nr. 15 2011  |  19

Smel, der leverer totalløsninger med udvikling, produk-tionsmodning, overfladebehandling, montering samt CE-godkendelse, har i dag stor ekspertise inden for enkelt-lags og composite oplægning på kulfiberområdet.

Hovedparten af virksomhedens kulfiber bliver i dag solgt til firmaet Candor ApS, som Erik Langelund er medejer af, og som udelukkende leverer til sundhedsindustrien.

•  �Varmforzinkning•  �Sandblæsning•  �Metallisering•  �Brandmaling•  �Maling•� Emnelængde�op�til�23�meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk

Mens Candor-virksomheden klarer sig på helt skræddersyede pro-dukter til sundhedsindustrien og klarer sig godt på det, sker der og-så ting og sager på Smel-delen af virksomheden. Her har man netop overtaget en sluseforretning, dvs. en produktion af diverse sluser, der både kan bruges bag på lastbiler, når asken skal tømmes ud af kedlen fra kraftvarmeværker, til whisky-, korn-produktion mv., og det har givet Helle Langelund lidt mere ro i sjælen:

»Vi ville gerne have vores egen produktion, og derfor udviklede vi foldecyklen. Men nu bliver det slusen i stedet. Det betyder, at 75 procent af det, virksomheden har igennem, nu er egenproduktion, og det er en dejlig fornemmelse«.

Er der noget, der ellers i særlig grad har været medvirkende til, at det går så godt hos jer? »Medarbejderne«, svarer Helle og Erik Langelund uden tøven: »De har bare ydet hele vejen igennem, også da det gik sløjt under krisen. De har knoklet, som om det var deres egen forretning«.

Da Smel blev ramt af krisen, var både Erik og Helle Langelund samt alle medarbejderne med i et forløb med det regionale Vækst-hus, hvor medarbejderne kom med gode forslag til, hvordan virk-somheden skulle komme tilbage på sporet.

»Da det gik stærkt for os, gjorde vi som vi plejede. På den måde har krisen faktisk været god for os, fordi vi har været nødt til at stop-pe op og gøre tingene på andre måder«, siger Helle Langelund. Og så er vi ved rundbordet og pædagogikken omkring det igen. Erik Lan-gelund tilføjer nemlig:

»Hver morgen holder vi nu møde. Det er vist lidt utraditionelt på smedevirksomheder at sidde i rundkreds. Men det betyder, at alle ved, hvad der foregår på stedet, og alle ved, hvad vi skal være fær-dige med i løbet af dagen. Det er også her, man kan melde, at Hans er hængt op i dag, »så får I fem minutter, så giv ham lige en hånd«.

Og ellers, mener Erik Langelund, er en del af forklaringen, at man både leverer et konkurrencedygtigt produkt, men også lige er »et hak bedre«:

»Og det gælder hele vejen rundt, og hvad enten det gælder en aksel eller et tandhjul. Kunderne skal kunne se, at det er lavet med kærlig-hed – at vi kan lide det, vi laver. Det helt essentielle for os er, at en fejl er én for mange«.

godtgodtgodtgodtgodtgodt

20  |  DS-bladet nr. 15 2011

VVS af Dorthe Plechinger

Anmeld ulovlighederVil du anmelde ulovligheder til Sik ker heds styrelsen, så find så mange oplysninger, du kan – gerne ledsaget af fotos – på:• Hvilken type arbejde det drejer

sig om• Hvor det er udført• Hvem der har udført det• Hvornår det er udført

Hvis der er tale om ulovlig annon-cering, har styrelsen også brug for at få en kopi af avisannoncen, hen-visning til hjemmeside eller andet bevis for annonceringen.

DS-bladet nr. 15 2011  |  21

Snyderiet skal frem i lysetNu skal der for alvor skabes synlighed om snyderiet med uautoriseret vvs-arbejde, så man kan komme det til livs i en trængt branche. Og det sker forhåbentlig med et fællesmøde i Sikkerhedsstyrelsen i december, lyder det fra DS Håndværk & Industri.

Betalte 80.000 kroner i bødeSom udgangspunkt gælder, at jo bedre dokumentation, der er sendt med en anmeldelse, des lettere er det at behandle sagen – og jo større sandsynlighed er der for, at den an-klagede får en klækkelig bøde.

Et eksempel på, hvor meget god do-kumentation betyder for straffen, er en sag fra november 2007. Her ud-førte en person gasinstallationer og vvs-installationer i en villa. Håndvær-keren havde ikke autorisation, instal-lationen blev ikke udført korrekt, og personen havde ikke afprøvet gas-installationens tæthed. Forsynings-selskabet anmeldte derfor sagen til Sikkerhedsstyrelsen. Sammen med anmeldelsen var vedhæftet en fak-tura på 127.000 kroner, som kunden havde betalt for arbejdet.

Sagen endte i retten, og i år valg-te personen at betale en bøde på 50.000 kroner plus sagsomkostnin-ger.

»Der er ingen tvivl om, at det har stor betydning, at fakturaen var sendt med«, siger Bente Liisberg om bø-dens størrelse.

Samme person endte for øvrigt i september i år med at acceptere en bøde på 30.000 kroner. Her drejede anmeldelsen sig om udført vvs-ar-bejde i en villa på 300 kvadratmeter, selvom personen ikke har autorisa-tion. Derudover havde personen i et dokument til kommunen i forbin-delse med arbejdet skrevet under på at være autoriseret vvs-installatør. Det blev sidestillet med ulovlig an-noncering.

Sikkerhedsstyrelsen har ganske vist allerede oprustet på to områder for at komme uautoriseret vvs-arbejde til livs: Dels har man forhøjet indstillingen til bødernes stør-relse, når en sag bliver anmeldt til politiet, dels har man sat ekstra mandskab på selve sagsbehandlingen af sagerne, så de ikke når at blive forældede. Men DS Håndværk & Industri venter især spændt på resultaterne af et fælles møde i Sikkerhedsstyrel-sen med de berørte brancheorganisationer, bl.a. DS Håndværk & Industri, den 1. de-cember:

»Vi er glade for, at vi nu får vendt tingene, så vi i fællesskab kan finde initiativer, der dur. Og vi er ikke mindst tilfredse med, at mødet kan skabe større synlighed om-kring problemet med uautoriseret vvs-arbejde«, siger vvs-konsulent i DS Håndværk & Industri, Johnny Bendsen.

Der er nok at tage fat på ved mødet, for der er en klar stigning i antallet af sager, der fører til politianmeldelse: Mens der i 2008 var 100 sager, har politianmeldelserne i år rundet 130, viser de nyeste tal fra Sikkerhedsstyrelsen. Der er også flere fælles-træk ved anmeldelserne. Bente Liisberg, leder af det såkaldte Overtrædelsesteam på fire i Sikkerhedsstyrelsen, siger bl.a.:

»75 til 85 procent af alle sager handler om annoncering, hvor en håndværker kal-der sig autoriseret uden at være det«. Ligeledes har mange firmaer valgt et navn, som kan få forbrugerne til at tro, at firmaet har autorisation for eksempel som vvs-instal-latør. Det kan også komme til at koste firmaet en bøde, oplyser hun. Herudover går anmeldelserne på, at der er udført autorisationskrævende arbejde af et firma, der ikke har autorisation, og at der f.eks. er tilfælde af stråmandsvirksomhed. Det vil sige, at et autoriseret firma færdigmelder arbejde udført af et andet firma, der ikke har auto-risation. Der forekommer også sager, hvor arbejde ikke er blevet færdigmeldt efter reglerne.

Det er ikke Sikkerhedsstyrelsen, der bestemmer, hvor store bøderne skal være i overtrædelsessager. Det er domstolene, der fastsætter straffene. Men styrelsen kan sammen med politianmeldelsen indstille størrelsen på bøden. Og her har det nye sig-nal været, at bøderne skal være større. Det indstilles f.eks., at ulovlig annoncering takseres til 10.000 kroner mod før 5.000 kroner. Og udførelse af uautoriseret arbejde på én adresse indstilles til en bøde på 15.000 kroner, mens uautoriseret arbejde på flere adresser minimum indstilles til en bøde på 20.000 kroner. Bødeforslagene af-hænger dog af, hvor stor en fortjeneste, der er tale om i forbindelse med det uautorise-rede arbejde, oplyser Bente Liisberg, der er leder af det såkaldte Overtrædelsesteam.

Mødet i Sikkerhedsstyrelsen foregår kort efter redaktionens slutning, og derfor har vi først mulighed for at bringe resultatet af mødet i næste nummer af DS-bladet.

Se flere nyheder på www.ds-net.dk

22  |  DS-bladet nr. 15 2011

eJerSkiFTe

FAMILIEN I EN OPBRUDSTID Det handler ikke kun om at drive familie-virksomheden fremad, men også om at be-vare en ro indadtil i familien. Derfor har du måske prioriteret loyaliteten over for de mennesker, du holder allermest af og ikke fået ansat de rigtige medarbejdere med de nødvendige kompetencer. Når virksomhe-den skal sælges, kommer du nemt til at stå tilbage med følelsen af, at du har gjort dig selv en kæmpe bjørnetjeneste. Og det er jo knap så sjovt.

»Det er vigtigt, du begynder at indse nødvendigheden i eventuelt at forbigå et familiemedlems ønske. Loyaliteten over for din familie kan desværre medføre, at du overser potentielle muligheder for vækst i virksomheden«, siger Thomas Bir-ger Hansen. Sammen med Væksthus Sjæl-land arbejder han på at forberede en række virksomheder til ejerskifte gennem pro-jektet »Klar Til Ejerskifte«

I medgang og modgang

Din familie har måske været involveret i den daglige drift, arbejdet lange dage i virksomheden og været dine allierede bå-de i medgang og modgang. Virksomheden er på den måde ikke kun blevet til en del af jeres fælles hverdag, men også til en del

af familien. Vælger du at give slip på fami-lieloyaliteten den dag, hvor roret skal over-drages til en anden, kan der derfor meget nemt opstå konflikter.

»Din familie vælger måske at betragte det som et direkte svigt fra din side, hvis du overdrager virksomheden til en person uden for familien. Men bare fordi din søn ønsker at overtage virksomheden, betyder det ikke, at han er den bedste til jobbet«, siger Thomas Birger Hansen.

Få den bedste pris

Skal virksomheden ikke sælges til et fami-liemedlem, handler ejerskiftet som regel om at få den højest mulige pris for den. Vil du sikre dig den højeste pris, kræver det, at du kan vise en virksomhed i medvind, og at du har fået ansat de rigtige medarbejde-re i din tid som ejer.

»En kommende ejer er interesseret i virksomhedens fremtidige udviklingsmu-ligheder, og fra din side kræver det ofte, at du bliver nødt til at skubbe dine fami-lies ønsker lidt til side. Hvis køber kan se et potentiale i din virksomhed, så får du en langt bedre pris for virksomheden«, siger Thomas Birger Hansen.

af amalie lehrman gravgaard, håndværksrådetDer er ofte mange følelser involveret, når familievirksom-heden skal overdrages til nye kræfter. Pas på, du ikke sætter alting over styr ved at holde mere fast i familiens eventuelle ønsker end hensynet til virk-somhedens vækst og værdi.

Fokus på ejerskiftei de kommende måneder sætter håndværksrådets hiF-nyhedsbrev fokus på ejerskiftet. Det sker i en serie artikler, som beskriver problemstillinger i forbindelse med ejerskifter og giver gode råd til, hvordan problemerne løses. håndværksrådet gennemfører sammen med Væksthus Sjælland projekt »klar Til ejerskifte«, som er støttet af eU’s Socialfond, Vækstforum Sjælland og regionsrådet for region Sjælland.

Se mere om ejerskifte på www.ds-net.dk

EJERSKIFTE – DET SVÆRE VALG

Mødet er arrangeret som en messe, hvor man kan gå rundt og tale med de stande, som man har interesse i. Vi starter med en ultra kort introduktion til hver af standene.

Du kan møde:• VæksthusMidtjylland Tilskudsprogrammer til etablerede og nye virksomheder, f.eks. Accelerator• Eksportkreditfonden Muligheder for forsikring mod ekstraordinære risici vedr. bl.a. eksport• Danmarks eksportråd Opgaveløsning inden for eksport, internationalisering og investeringsfremme• Vækstfonden Bl.a. om den statslige lånegaranti Vækstkaution og kom-i-gang-lån• Innovationsagentordningen Gratis Innovationstjek• Aarhus Universitet Genvej til ny viden: Samarbejde med vidensinstitutioner om innovation• Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Oplevelsesbaseret forretningsudvikling• Jobcenter Skanderborg Jobrotation, praktik, løntilskud mm.• Forebyggelsesfonden Projekter der nedsætter risiko for nedslidning, stress mm.• Go' Energi Gratis hjælp til at nedsætte energiudgifter• iKraft Hjælp til innovativ anvendelse af it• International Community Støtter op om internationale medarbejdere• Dansk Design Center Hjælp til brug af strategisk design• Østjysk Innovation Investering af risikovillig kapital i nye, innovative virksomheder – herunder spin-off• VEU-center Østjylland Uddannelse og efteruddannelse• 727 communication Genius bar – kom og bliv inspireret til din markedsføring• RoboCluster Netværk af forsknings- og uddannelsesinstitutioner med speciale i robot- og automationsteknologi samt leverandører og aftagere i branchen• InnoBYG Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri• CenSec Netværk for leverandører til forsvars-, sikkerheds- og/eller rumindustrien

Kom og mød alle de gode ”ordninger” som er til for virksomheder

Vi glæder os til at se dig! Med venlig hilsen

Tid: Mandag d. 5. december 2011 kl. 14.00 til 16.00

Sted: 727 communication, Niels Bohrs Vej 23, Stilling

Arrangementet er

GRatIs

D

I P

A G U

A F ?

Å R

G L

VH D

•Kandinvirksomhedfåekstra

vækst vha. professionel rådgivning?

•Skalduopstarteeksportellerskaldu

etablere dig på et nyt eksportmarked?

•Trængerdutiletinnovationstjek

•Erdititoptimaltfordinvirksomhed?

•Hørommulighederneforatuddanne

dig selv og dine medarbejdere

– få i det hele taget mest muligt ud

af dine investerede ressourcer – der er

mange der vil hjælpe!

Mødet er arrangeret som en messe, hvor man kan gå rundt og tale med de stande, som man har interesse i. Vi starter med en ultra kort introduktion til hver af standene.

Du kan møde:• VæksthusMidtjylland Tilskudsprogrammer til etablerede og nye virksomheder, f.eks. Accelerator• Eksportkreditfonden Muligheder for forsikring mod ekstraordinære risici vedr. bl.a. eksport• Danmarks eksportråd Opgaveløsning inden for eksport, internationalisering og investeringsfremme• Vækstfonden Bl.a. om den statslige lånegaranti Vækstkaution og kom-i-gang-lån• Innovationsagentordningen Gratis Innovationstjek• Aarhus Universitet Genvej til ny viden: Samarbejde med vidensinstitutioner om innovation• Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Oplevelsesbaseret forretningsudvikling• Jobcenter Skanderborg Jobrotation, praktik, løntilskud mm.• Forebyggelsesfonden Projekter der nedsætter risiko for nedslidning, stress mm.• Go' Energi Gratis hjælp til at nedsætte energiudgifter• iKraft Hjælp til innovativ anvendelse af it• International Community Støtter op om internationale medarbejdere• Dansk Design Center Hjælp til brug af strategisk design• Østjysk Innovation Investering af risikovillig kapital i nye, innovative virksomheder – herunder spin-off• VEU-center Østjylland Uddannelse og efteruddannelse• 727 communication Genius bar – kom og bliv inspireret til din markedsføring• RoboCluster Netværk af forsknings- og uddannelsesinstitutioner med speciale i robot- og automationsteknologi samt leverandører og aftagere i branchen• InnoBYG Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri• CenSec Netværk for leverandører til forsvars-, sikkerheds- og/eller rumindustrien

Kom og mød alle de gode ”ordninger” som er til for virksomheder

Vi glæder os til at se dig! Med venlig hilsen

Tid: Mandag d. 5. december 2011 kl. 14.00 til 16.00

Sted: 727 communication, Niels Bohrs Vej 23, Stilling

Arrangementet er

GRatIs

D

I P

A G U

A F ?

Å R

G L

VH D

•Kandinvirksomhedfåekstra

vækst vha. professionel rådgivning?

•Skalduopstarteeksportellerskaldu

etablere dig på et nyt eksportmarked?

•Trængerdutiletinnovationstjek

•Erdititoptimaltfordinvirksomhed?

•Hørommulighederneforatuddanne

dig selv og dine medarbejdere

– få i det hele taget mest muligt ud

af dine investerede ressourcer – der er

mange der vil hjælpe!

Tilmelding: Senest onsdag d. 30. november 2011 på mail@s-e-u.dk

Vi ønsker vore kunder en glædelig jul og et godt nytår

Vær sikker pålang levetidVælg zink

Vær sikker pålang levetidVælg zink

DASt R022

certificeretDASt R022

certificeret

Zink er ikke gråt - men grønt

Zink er ikke gråt - men grønt

Sverigesvej 13 · DK-7480 Vildbjerg · Tlf. 97 22 01 44 · Fax 97 13 30 03

www.hv.dk · E-mail hv@hv.dk

Materialet afhentes og leveres hos

kunden på en af vore lastbiler.

Husk vi holder ferielukket fra 23. december til 2. januar

(begge dage inkl.)

Vi er altid klar med råd og vejledning.

Vi producerer varmforzinkede produkter i høj kvalitet på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

Miljøcertificeret

produktion

Vi ønsker vore kunder en glædelig jul og et godt nytår

Vær sikker pålang levetidVælg zink

DASt R022

certificeret

Zink er ikke gråt - men grønt

Sverigesvej 13 · DK-7480 Vildbjerg · Tlf. 97 22 01 44 · Fax 97 13 30 03

www.hv.dk · E-mail hv@hv.dk

Materialet afhentes og leveres hos

kunden på en af vore lastbiler.

Husk vi holder ferielukket fra 23. december til 2. januar

(begge dage inkl.)

Materialet afhentes og leveres hos

kunden på en af vore lastbiler.

Vi er altid klar med råd og vejledning.

Husk vi holder ferielukket fra 23. december til 2. januar

(begge dage inkl.)

Vi producerer varmforzinkede produkter i høj kvalitet på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

Miljøcertificeret

produktionMiljøcertificeret

Miljøcertificeret

Miljøcertificeret

Miljøcertificeret

Miljøcertificeret

Miljøcertificeret

Miljøcertificeret

produktionproduktion

26  |  DS-bladet nr. 15 2011

FOrSikriNg

har du styr på din virksomheds risici?

Bruger din virksomhed salgs- og leverings-betingelser – og er der overensstemmel-se mellem dem og dækningen i din forsik-ring? Det kan være meget vigtigt at sætte sig grundigt ind i dem, da det ellers kan bli-ve meget dyrt for dig. Måske endda så dyrt, at indtjeningen ved at »sætte kikkerten for det blinde øje« og krydse fingrene, udhu-les gevaldigt.

Hvad skal du overveje?

Når man udformer salgs- og leveringsbe-tingelser, skal man overveje, hvilke risici man ønsker at løbe, når det gælder ansvar, og hvilke risici man kan pålægge sine sam-handelspartnere kommercielt. Man skal og-så vurdere, hvilke risici man kan og ønsker at forsikre. Vi oplever ofte i en skadesituati-on, at en virksomhed først dér for alvor bli-ver opmærksom på, hvad konsekvensen af egne salgs- og leveringsbetingelser er. Det gælder f.eks. i forhold til hvilket ansvar, der er fraskrevet i forhold til samhandelspartne-ren, som så må bære et eventuelt tab

Eksempel 1

En montagevirksomhed anmeldte en pro-duktansvarsskade. Det var en stor såkaldt tingskade med et efterfølgende driftstab på 600.000 kr. Virksomhedens erhvervs- og produktansvarsforsikring dækkede tingska-den, men der var ikke dækning for det in-direkte tab, som f.eks. driftstab. Det hæfte-de virksomheden derfor selv for og måtte af egen lomme dække de 600.000 kr.

Eksempel 2

En virksomhed havde i salgs- og leverings-betingelserne begrænset sit ansvar til en

omlevering af den defekte vare. Problemet var, at virksomhedens vare var indbygget i køberens produkt. Køberen skulle altså selv betale de omkostninger, der var forbundet med at udskifte det defekte produkt.

Det, der så ud til at være en god og over-skuelig ansvarsbegrænsning, var ikke en forretningsmæssig god løsning, da det kom til stykket. Havde virksomheden ikke be-grænset sit tab i salgs- og leveringsbetingel-serne, ville omkostningerne (undtaget om-levering af virksomhedens eget produkt) til udskiftningen af det defekte produkt nemlig være dækket af virksomhedens er-hvervs- og produktansvarsforsikring.

Hvordan gør du i praksis?

Hvis du har besluttet dig for at anvende salgs- og leveringsbetingelser i din virk-somhed, skal du sikre, at de er vedtaget med samhandelspartneren rent juridisk: Det er ikke tilstrækkeligt, at de først sendes ud sammen med ordrebekræftelsen – de skal som minimum være nævnt i tilbuddet! Og hvis de indeholder vilkår for, hvem der tager ansvaret for byrden, skal de også have været drøftet mellem parterne, før aftalen indgås.

Du skal også sikre dig, at din samhan-delspartner ikke har henvist til sine egne betingelser i sin accept af tilbuddet: Hvis det er tilfældet, skal du omgående finde ud af, hvilke betingelser der gælder. Ellers risi-kerer du, at det er dig, der taber i en skade-situation, og at din pris reelt bliver en anden end den. du regnede med, da du beregnede salgsprisen for varen.

Det er i den sammenhæng vigtigt, om en retssag evt. skal føres i Danmark eller et andet land. F.eks. Ukraine. Det kan betyde

Det kan betale sig at sætte dig grundigt ind i din virksomheds salgs- og leveringsbetingelser – især hvis salget sker til udlandet – og undersøge din egen forsikringsdækning. Her fortæller advo-kat Peter Højriis-Andersen fra Willis, hvad du skal være opmærk-som på og hvorfor, og viser med to konkrete sager, hvor galt det kan gå, hvis du ikke er dækket ind.

meget, om du kun skal omlevere varen, eller om du også hæfter for indirekte tab i form af eksempelvis driftstab, avancetab og tidstab. Og det er heller ikke ligegyldigt, om du selv hæfter for et produktansvar i fuldt omfang, eller om samhandelspartneren skal friholde virksomheden for et krav, der måtte blive af f.eks. en skadelidt tredjemand.

Hvad gør du, når du udfordres?

I virkelighedens verden kan din virksomhed blive tvunget til at acceptere samhandels-partnerens salgs- og leveringsbetingelser, da du ellers ikke får ordren. I den forbin-delse er det helt afgørende, at du gennemgår dem og forholder dig til indholdet. Gør du ikke det, og viser det sig, at du for eksempel har accepteret at hæfte for samhandelspart-

af Peter højriis-andersen, advokat (l), Willis

DS-bladet nr. 15 2011  |  27

nerens og dennes videre partneres indirekte tab i form af eksempelvis driftstab, avance-tab og tidstab, vil der typisk ikke være for-sikringsdækning for det på virksomhedens erhvervs- og produktansvarsforsikring. Og der kan være tale om store beløb, som din virksomhed selv må dække.

Naturligvis skal du ikke »skyde gråspur-ve med kanoner«. Men hvis der er tale om en aftale med store beløb i forhold til virk-somhedens indtjening, er det nødvendigt at få undersøgt de mulige juridiske konse-kvenser: Hvem har ansvaret, hvis f.eks. de leverede ståltanke viser sig at være svejset forkert, så olien er strømmet ud, og der er sket skade på ting, personer og miljø?

Og hvis du for eksempel har accepteret salgs- og leveringsbetingelser, hvor det er

aftalt, at man skal bruge ukrainsk ret, hvis der opstår uenigheder, og at en retssag skal føres ved byretten i Kiev, er det afgørende, inden kontrakten bliver indgået, at finde ud af mulige konsekvenser: • Hvad siger ukrainsk ret f.eks. om miljø-

ansvar?• Er der i øvrigt dækning for et miljøansvar

på din virksomheds erhvervs- og pro-duktansvarsforsikring?

• Eller hvad siger ukrainsk ret eller aftalen om erstatning for driftstab og avancetab som følge af køberens mistede kunder?

Sæt ikke kikkerten for det blinde øje

Det er set, at virksomheder vælger at »sæt-te kikkerten for det blinde øje« i forhold til disse risici, når aftalen bliver indgået, og i

stedet fokuserer på, hvor meget de kan tjene på denne ordre. De krydser fingre for, at det går godt. Det gør det også nogle gange, men andre gange går det helt galt, og det er des-værre set, at virksomheder i yderste konse-kvens må lukke som følge af den risiko, som man bevidst eller ubevidst valgte.

Forebyggelse er bedre end helbredelse

Det er også på dette område bedre at fore-bygge end at helbrede, for nogle ting kan bare ikke helbredes efterfølgende. Men hvis du er i tvivl, vil jeg anbefale, at du drøfter udfordringerne med din advokat og/eller din forsikringsmægler.

28  |  DS-bladet nr. 15 2011

UDDaNNelSe

Vi vil også have ordet!Håndværksrådet havde indkaldt med-

lemmer af de lokale uddannelsesudvalg, LUU, på tværs af brancher, så både ar-bejdsgiverrepræsentanter for frisører, kon-ditorer, anlægsgartnere m.v. kunne dele vi-den og erfaringer på et møde i DS-huset i Odense. Og det er i stor udstrækning de samme problemer, man løber ind i. F.eks. en stor usikkerhed om, hvilken kompeten-ce de lokale arbejdsgiverrepræsentanter har, oplyser Heike Hoffmann. Hun kun-ne på mødet oplyse, at mens skolerne står for selve rammerne for uddannelsen, f.eks. driften af skolen, ansættelse af undervise-re med videre, kan man i høj grad blande sig i niveauet for undervisningen som ar-bejdsgiverrepræsentant for det lokale ud-dannelsesudvalg.

Og Christian Bille Larsen, formand for DS Håndværk & Industris uddannelsesud-valg, der også deltog i det dagslange møde, siger, at det er kommet bag på ham, at så mange af arbejdslivets repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg blot har accep-teret skolernes udlægning af teksten:

af Dorthe Plechinger

Vi er kunderne, og derfor har vi også ret til at stille krav til de lokale undervisningsplaner, lyder det fra Christian Bille Lar-sen, formand for DS Håndværk & Industris uddannelsesudvalg efter et møde i oktober i Hånd-værksrådet på tværs af bran-cherne. Et møde, der skulle give arbejdsgiverrepræsentan-terne redskaber til mere hårdt-slående at sætte agendaen i de lokale uddannelsesudvalg.

Skolerne befinder sig i en verden, hvor man er vant til at bruge ord, ord og ord. Derfor kan det være svært for bl.a. arbejds-giverrepræsentanterne at få sat en dagsor-den, når der er møde i de lokale uddannel-sesudvalg på erhvervsskolerne. Samtidig er der ofte tvivl om, hvad man helt præcist har af muligheder for at påvirke, så finge-ren ender måske lidt for sjældent i luften på disse møder – ligesom næven ikke altid bliver banket hårdt nok i bordet.

»Det kan være svært for den mindre lokale mester at komme til uddannelses-udvalgsmøde hver fjerde måned og blive overdænget med papirer og budgetter. Med det her møde har vi ønsket at klæde LUU-medlemmerne bedre på til en mere kvali-ficeret medvirken – og viden om, hvad de rent faktisk har kompetence til i forhold til de lokale undervisningsplaner«, siger Hei-ke Hoffmann, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, om baggrunden for mø-det, der også havde efteruddannelsesområ-det og den vigtige kommunikation mellem de relativt sjældne møder på programmet.

DS-bladet nr. 15 2011  |  29

Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk

Mangler du et alternativ, når du køber varmtvandsbeholder?

7 års garanti*

Høj isoleringsgrad

VA-godkendelse 3.21/19986

Stor varmespiral (0,98m2 )

med lavt tryktab

110, 140 og 190 liter model

ENERGIBESPARENDE &NEM MONTAGE

NeoTherm® væghængt varmtvandsbeholdertil central- og fjernvarme

NeoTherm® varmtvandsbeholdertil varmepumpe, central- og fjernvarme

7 års garanti*

Høj isoleringsgrad

VA-godkendelse 3.21/19986

Stor varmespiral 160 ltr. - 1,4m2

200 ltr. - 1,8 m2

300 ltr. - 2,6m2

400 ltr. - 3,8m2

500 ltr. - 4,0m2

7 års garanti7 års garanti

*på emaljeringen

*på emaljeringen

Annonce 19A Varmtvandsbeholder halvside bred_ h130 x b185.indd 1 15/11/11 12.25

»Indtil i dag! Et møde som dette giver os bedre redskaber til at være med til at sætte dagsordenen fremover. Den over-vejende kompetence i LUU er argumen-tationens kraft. Vi har ikke økonomisk kompetence, men kan være med til at ar-gumentere for tingene«.

Bl.a. viste det sig på mødet, at arbejds-markedets LUU-medlemmer i erhvervs-skolernes uddannelsesudvalg generelt er voldsomt irriteret over, at der ifølge pla-nerne er afsat 37 timer om ugen til under-visning, men at det alt for ofte ender med kun at være 20 timers reel undervisning, eleverne modtager. »Derfor kæmper vi en kamp for, at skolelederne skal gøre noget ved at få fyldt de 37 timer ordentligt ud«, siger Heike Hoffmann og tilføjer, at her er man helt på linje med arbejdstagersiden – »Vi er alle interesseret i at give lærlingene en god uddannelse«.

Der kom mange gode eksempler frem på mødet om, hvordan skolerne bliver me-

re offensive. F.eks. har åbne værksteder på efteruddannelsesområdet vist sig at være en utrolig fleksibel løsning. De går i alt sin enkelthed ud på, at en virksomhed får en ordre og måske mangler særlige kom-petencer i medarbejderstaben til at løf-te opgaven – hurtigt. Men her har den lo-kale erhvervsskole i nogle tilfælde påtaget sig opgaven med at opgradere helt ned til én medarbejder fra virksomheden til den-ne specielle opgave i stedet for at samle et stort hold, før man går i gang. Denne flek-sibilitet har stor betydning for virksomhe-derne – og hele det danske samfunds kon-kurrencemuligheder i en global verden mere generelt, understreger Christian Bil-le Larsen:

»Nogle skoler er meget fleksible og åb-ne for at kaste sig ud i noget nyt, også selv om det betyder et økonomisk tab her og nu. Vi har også eksempler på skoler, der selv opsøger virksomheder og spørger, hvad de mangler af uddannelsestilbud. Vi ønsker

generelt mere offensive skoler, og vi skal være helt fremme i forhold til, hvordan vi kvalificerer os, så vi kan leve op til kon-kurrencen i en global verden«.

»Vi skal hele tiden huske den røde tråd – at vi er kunder, at vi har gode hensigter – og at vi ikke bare skal kunne jages væk. Vi appellerer til skolerne om, at de løser op for det kreative«, understreger Christian Bille Larsen og siger i samme åndedræt, at det også kræver, at arbejdsgiverrepræ-sentanterne påtager sig et ansvar – »at vi løfter skolerne med en højere kompetence, så vi er med til at give skolerne og der-med erhvervsuddannelserne mere generelt et bedre image«.

10 gode gru

nde

til at ansæ

tte

en akademiker

Lyder det interessant – så hjælper vi dig med

- At afklare om en akademiker kan bruges i din virksomhed

- At skrive et relevant stillingsopslag- At finde den rigtige person- At få 150.000 kr. til første års løn

Med venlig hilsen Louise og Louise fra AAK Jobmatch og AC

Giv DS Håndværk og Industri et ring på tlf. 66 17 33 33 og hør mere. Eller læs om akademikerkampagnen på www.akademikerkampagnen.dk eller www.ds-net.dk

Han går ikke i vejen på værkstedet

Han gør dig god – hvor du er dårlig

Han er en god sparringspartner

Han kan tale med Tyskland – og skrive til hele verden

Han kan være en køn kvinde

Akademiker kampagne v14.indd 6 16/12/10 9:38:24

10 gode gru

nde

til at ansæ

tte

en akademiker

Dette budskab er testet og godkendt af din arbejdsgiver & og brancheorganisation, DS Håndværk & Industri

Han kommer med ny viden – salg, kommunikation, tegning, beregning…

Han elsker papir - og kan endda tjene

penge på det

Han elsker dokumentation, EURO-code, ISO-certificering, CE-mærkning, kvalitetsstyring

Han kan stille mange spørgsmål – men han

gør tingene selv

Han gør din hverdag lettere

Akademiker kampagne v14.indd 7 16/12/10 9:38:26

32  |  DS-bladet nr. 15 2011

ViDeNPilOT

lad »professoren«være med

af louise Bjerregaard

DS-bladet nr. 15 2011  |  33

De andre kan godt finde på at kalde ham »profes-soren«, og han ved, at han ikke skal gå og tale for meget om caféer og teater i Flemming Sørensen VVS-virksomhed, men hverken Søren Frandsen, cand.scient.adm., eller virksomhedsejeren Flem-ming Sørensen har fortrudt den utraditionelle ansættelse.

Flemming Sørensen VVS er en vvs-virksomhed, der er ejet og ledet af Flemming Sørensen og hans kone Lisbeth Sørensen. Virksomhe-den er over 35 år gammel og med tiden har den vokset sig større og større. I dag er der ansat 30 mand, og én af dem er cand.scient.adm. Søren Frandsen, som blev ansat i 2007. Nu står virksomheden over-for et generationsskifte, hvor sønnerne skal overtage virksomheden, og Søren skal være ny økonomidirektør.

Hvorfor valgte du Flemming Sørensen VVS som din første arbejdsplads?Søren: »Jeg var i et forløb hos Mercuri Urval, hvor én af konsulen-terne viste mig denne jobbeskrivelse, og det tiltalte mig virkelig meget – især at der var så mange varierende opgaver, lige fra ting, hvor jeg var dybt overkvalificeret til ting, jeg ikke vidste et klap om. Jeg havde oprindeligt tænkt, at jeg skulle ud i det offentlige, og hav-de seriøst overvejet at skrive en ph.d., men da jeg sammenlignede indholdet af de to stillinger, synes jeg egentlig, at det her var mere spændende, fordi variationen var så stor. Hvis man er i universitets-verdenen, er det jo egentlig meget det samme, du skal lave. Men det ville da have været det nemmeste, for så kunne jeg jo bare have gjort det samme, som jeg havde gjort de sidste seks år. Det her var en helt ny verden, og jeg gik ind i den med åbne øjne. Jeg sagde til mig selv, at jeg ville kaste mig ud i det hele og ikke sige nej til noget«.

Flemming Sørensen er ejer af vvs-firmaet og stod i 2007 med den udfordring, at forkontoret var løbet af sporet, hvilket betød flere og flere administrative opgaver til ham og konen, Lisbeth, der sidder i bogholderiet. I stedet for at ansætte en ny HK’er tog Flemming springet og ansatte en akademiker.

Flemming: »Jeg har været rigtig glad for Sørens indsats. Jeg var da nok nervøs, da vi antog ham. Men det, vi havde brug for, var især én, der kunne noget med computere. Så vi gav det en chance. Han kunne mange ting, men vi vidste jo ikke så meget om, hvad vi kun-ne bruge ham til. Vi vidste dog, at vi havde nogle it-udfordringer, og dem var Søren den helt rigtige til at løse. For mig handler det også om at få nogle unge mennesker ind i butikken og nye input, fordi jeg

Få gang i biksen – ansæt en akademikerKunne du selv få lyst til at prøve en »halvstuderet« røver, er der mange fordele for dig. Undersøgelser viser, at mindre virksomheder, der ansætter deres første akademiker, har mere vækst end virksomheder uden akademikere, og at akademikere:• mere end fordobler virksomhedens innovationsevne• skaber flere nye produkter i virksomheden• styrker virksomhedens internationalisering• kan forbedre brugen af ny viden og teknologi i produktion

og afsætning.

Erfaringer med den såkaldte videnpilotordning blandt de 537 virksomheder, der har eller har haft en videnpilot ansat indtil videre, viser, at:• 69 procent af de afsluttede projekter har resulteret i en

øget omsætning• 64 procent har ført til en ekspansion af markedsområdet• 81 procent har medført en udvikling af nye produkter og/

eller processer i virksomheden.

Videnpilotordningen:HVAD: Det er et tilbud til små og mellemstore virksomheder med mellem to-100 ansatte om tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder – en videnpilot – til en konkret udviklingsopgave. Projektet skal bidrage til at styrke din virksomheds innovations- og vækstpotentiale.HVEM: En videnpilot er i den forbindelse en akademisk medarbejder med en uddannelse på kandidatniveau eller højere. HVOR MEGET: Der kan søges om tilskud til lønnen i seks-12 måneder, højst 12.500 kr. om måneden.

Udviklingsprojektet kan fx omhandle:• Produktudvikling og kvalitetsforbedring• Hjemføring og implementering af nye teknologier• Udvikling af markedsføringsstrategier og opdyrkning af

nye• Markeder for virksomhedernes produkter• Strategiudvikling og strategisk ledelse og

personaleudvikling• Optimering af produktionsprocesser, forbedring

og planlægning af arbejdsgange samt organisationsudvikling.

Jeg var da nok nervøs, da vi antog ham. Men det, vi havde brug for, var især én, der kunne noget med com-putere. Så vi gav det en chance.

Flemming

34  |  DS-bladet nr. 15 2011

ser mange af mine kolleger, der faktisk er ved at falde lidt i søvn. Søren har jo indført mange gode ting. Han har en anden indgangs-vinkel. end jeg har, for jeg er håndværker og autodidakt«.

Hvad gør en akademiker anderledes? Søren: »Det her er jo en håndværksvirksomhed, og de andre tænker meget konkret, ikke abstrakt, og for dem skal ting have en umiddel-bar fordel. Jeg er vant til at tænke mere i strukturer. Det er en meget udbredt holdning, at de kan arbejde sig ud af alt. »Der er ingen pro-blemer, vi ikke kan arbejde os ud af – så må vi bruge weekenderne og aftenerne«. Men somme tider kan man jo godt have organisati-onsproblemer eller lignende, som er vanskelige kun at arbejde sig ud af. Der har jeg nok nogle fordele. Og evnen til at strukturere kom-plekse problemstillinger er jeg nok også bedre skolet til«.

Der er ikke mange akademikere i vvs-virksomheder. Har der væ-ret nogen fordomme fra de øvrige medarbejderes side? Flemming: »Der er da nogen, der kalder Søren for »professoren«, men de har vænnet sig til ham nu, fordi de kan se, at han er ganske normal, og at han tager med på skiture sammen med os osv. Søren er blevet en del af firmaet nu, og de andre har jo også fundet ud af, at Søren kan nogle ting, andre i virksomheden ikke kan. Og alle skal acceptere og sætte pris på hinandens forskelligheder. Jeg kan virkelig godt lide, når folk har holdninger til tingene, og vi kan gå og drille hinanden. Vi har været rigtig glade for, at det er endt på denne måde«.

Søren: »Man skal have lyst til at være en del af mandekulturen her og nok også være den type, der dyrker værtshusene mere end ca-féerne. Hvis man går rundt og hele tiden vil snakke om, hvad man har set på teatret, så kigger de jo på én, som om man er åndssvag«.

Hvad er fordelene ved at arbejde i en mindre virksomhed?Søren: »For det første så ved folk det, når man gør det godt. Man skal ikke bekymre sig om at huske at sende en mail til chefen kl.

Opkvalificering ved ansættelse af akademikereIfølge Ungepakken fra 7. juli 2011 afsættes der årligt fem mio. kr. i 2011 og 2012 i en pulje, som skal bruges til at opkvalificere nyansatte akademikere i ordinær beskæftigelse eller i løntilskud i små eller mellemstore virksomheder. Små og mellemstore virksomheder er i denne forbindelse virksomheder med mellem to-100 ansatte. Bevillingen administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Midlerne fordeles til virksomhederne efter først til mølle-princippet.

Virksomheder med mellem to-100 ansatte har mulighed for at søge Arbejdsmarkedsstyrelsen om tilskud til opkvalificering af nyansatte akademikere i ordinær beskæftigelse eller akademikere ansat i løntilskud. Der kan søges om penge til opkvalificering af akademikere ansat siden 1. juli 2011. Den opkvalificering, der søges tilskud til, skal være specifikt rettet mod de opgaver, den pågældende akademiker er ansat til at varetage.

Interesseret? Så se mere om ansøgning og skema på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside ams@ams.dk. Du vil modtage et tilsagn om tilskud fra AMS inden for en uge (fem hverdage). Din virksomhed vil få refunderet kursusudgiften (ekskl. moms).

I en mindre virksomhed er der ikke langt til toppen: På fire år er Søren Frandsen gået fra at være »næsten HK’er« til nu at skulle køres i stilling som ny økonomidirektør.

For mig handler det også om at få nogle unge men-nesker ind i butikken og nye input, fordi jeg ser mange af mine kolleger, der faktisk er ved at falde

lidt i søvn. Flemming

DS-bladet nr. 15 2011  |  35

Holder dét på plads som ikke må falde ud

Udnyt din bil og få det rigtige løft i ryggen

Finnerup A/S Tef.: 5943 9422 Fax: 5943 9081 www.finnerup.dk Email: finnerup@finnerup.dk

En løsning der holder til miljø-bump eller en tur over marken

Hjælp klimaet med en løsning der er brændstof besparende og kan genbruges

Gem elleraflås det derkun er for dig

Udnyt dinn bil og få det rigtige løft i ryggentige løft i ryggen

Holder ddét på plads som ikke må falde udikke må falde udd

edgninsølnE øjlimlitredlohre rellepmub-ø

kun er for digaflås det dGem eller

F

bfotsdnærbamilkplæjHmrevorutneedgsø

95:.feTTeS/ApurenniF

kgoednerapsebinsølnedemte

nekramøjedoe

93495:xaF2249349

segurbnegnakreredgn

eepubø

.purennfi.www1809 @purennfi:liamEkd. kd.purennfi@

22, så han ved, at man arbejder hårdt. Flemming har fuldstændig styr på, hvad jeg bruger min tid på, og han ved, når jeg gør et godt stykke arbejde.

Derudover gik det jo også tjept det første år med at få flere an-svarsområder og stige i løn. Stillingen startede mest som en HK-stilling med potentiale og så i takt med, at jeg tog flere og flere ting til mig, bl.a. nogle af de ting, som Flemming havde siddet med tidli-gere, udviklede stillingen sig. Når Flemming går på pension, er det planen, at jeg påtager mig endnu mere ansvar og bliver økonomidi-rektør. Men selve titlen er jeg altså ligeglad med – det er opgaverne, der er det sjove«.

Hvordan ser fremtiden ud for Flemming Sørensen VVS – er der fx planer om flere akademikere? Søren: »Lige nu koncentrerer vi os om generationsskiftet. Men stør-relsen på virksomheden gør, at vi kan være meget fleksible både med hensyn til, hvilke opgaver vi løser, og med hensyn til, hvem der sidder på hvilke pladser. Vi har mulighed for at rykke meget rundt, og det er en fordel for os«.

Flemming: »Hvis firmaet skal udvikle sig yderligere, og vi skal være flere, så mangler vi en ingeniør. Der er en type opgaver, vi ikke kan byde på, fordi vi ikke kan stå inde for beregningerne«.

Har I gode råd til, hvad man skal gøre, hvis man gerne vil have job i en vvs-virksomhed? Flemming: »Du skal møde op. Det er vigtigt, at man kan få et ind-tryk af, hvordan personen er, og det er svært, hvis du bare ringer el-ler skriver. Det gælder særligt håndværkere, men også andre typer medarbejdere«.

Søren: »En god idé er nok også at vælge en lidt større virksomhed ligesom Flemming Sørensen VVS. Typisk vil de være startet småt, og så er der sket en masse knopskydning i form af tilbygning og ud-bygning. Herefter kommer der et tidspunkt, hvor det vil give enormt meget mening for dem at få akademisk arbejdskraft ind. Men barri-eren er selvfølgelig, at mange tænker, at de bare skal have en HK’er, og så må det være fint nok«.

Det her var en helt ny verden, og jeg gik ind i den med åbne øjne. Jeg sagde til mig selv, at jeg ville kaste mig ud i det hele og ikke sige nej til noget.

Søren

36  |  DS-bladet nr. 15 2011

grøN FOrNyelSe

Få hjælp til at forny din biksMåske har du en helt konkret idé eller et projekt, som du blot mangler penge el-ler vejledning til at »få ud over stepper-ne«. Her kan Fornyelsesfonden, der hviler på en aftale mellem den gamle regering, S, DF og RV om at støtte innovation og iværksætteri, måske være en hjælp. Og det er ikke småpenge, fonden indeholder – he-le 760 mio. kr. i perioden til og med 2012 – ligger og venter på de rigtige projekter.

Formålet med fonden er at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, særligt i små og mellemstore virksomheder med under 50 ansatte, men støtten gælder forretnings-muligheder inden for grøn vækst og vel-færd samt omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder i hårdt ramte områder.

Der er to former for tilbud til hjælp med at forny din forretning, henholdsvis Forny-elsestjek og Fornyelsesforløb:• �Fornyelsestjek kan forbedre din virk-

somheds generelle evne til innovation og forbedre muligheden for at nyudvikle og øge salget globalt. Et fornyelsestjek varer tre-fire uger.

• Fornyelsesforløb fokuserer på at finde nye muligheder for din virksomhed el-ler udvikle eksisterende ideer. Et forny-elsesforløb varer tre-fire måneder.

Et� eksempel på støtte er f.eks. Kiermar Technology, der står beskrevet på Forny-elsesfondens sider: Virksomheden har fået tildelt 1.680.000 kr. i tilskud til at undersø-

Er du klar over, at du kan få støtte og vejledning til at udvikle din forretning i en grønnere retning, hvis du har en god idé til det? Fornyelses-fonden retter sig netop mod små og mellemstore virksom-heder, der mangler penge eller rådgivning til at føre et projekt eller en fornyelse af virksom-heden ud i livet.

DS-bladet nr. 15 2011  |  37

Fornyelsesfonden udspringer af aftalen om forde-lingen af globaliseringsmidlerne. Regeringen indgik i efteråret 2009 aftale med S, DF og RV om fordelingen af globaliseringsre-serven til innovation og iværk-sætteri. Fonden er det største initiativ i aftalen med 760 mio. kr. i perioden 2010-2012.

Fornyelsesfondens formål er at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, særligt i små og mellemstore virksomheder med under 50 ansatte. Fonden støtter virksomheders forretningsmu-ligheder inden for grøn vækst og velfærd samt understøtter omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder i hårdt ramte områder.

Fornyelsesfonden administreres af Erhvervs- og byggestyrelsen.

Godt begyndt er halvt fuldendt!

Ønsker du også et bedre overblik over dit firmas økonomi?Er du håndværker, vvs’er, smed, murer, elektriker, tømrer, maler eller lignende, så har e-conomic en løsning, der kan give dig et bedre økonomisk overblik. e-conomic er et onlinebaseret regnskabsprogram, som er meget enkelt at benytte, uanset om du ønsker at arbejde via din pc, iPad, iPhone eller Android-telefon. Samtidig er der fri adgang til dit regnskab for din revisor.Med projektstyringsmodulet får du fuldt overblik over igangværende og afsluttede opgaver, og du får styr på, hvad der kan faktureres og hvordan arbejdstiden bliver brugt.På www.economic.dk kan du læse meget mere om, hvorfor mere end 34.000 firmaer i dag arbejder “The e-conomic way®”

Godt begyndt er halvt fuldendt!

Kontakt os på tlf. 8820 4840 eller info@e-conomic.dk

Prøv e-conomic Gratis i 14 dage og kom rigtigt i gang for blot kr. 152,- ekskl. moms om måneden.

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840

ge behovet for en ny, energieffektiv tynd-pladepresse, hvor pressen anvender vand-rette bevægelser frem for lodrette og mere energikrævende bevægelser med store cy-lindre og tunge maskindele. Her forventes en 60-70 procent energibesparelse.

Tyndpladepressen er en såkaldt dybt-trækspresse, som skal bruges til produk-tion af rustfrie stålvaske i forskellige stør-relser og udformninger.

Den bevilling, der er givet, skal sikre en uvildig dokumentation af maskinens egen-skaber. Derudover skal projektet skaffe Kiermar Technology nødvendige godken-delser i form af CE-mærkning og UL-god-kendelse samt ISO 9001-certificering.

Ud over at være energibesparende, er maskinen væsentlig hurtigere, lettere, me-re støjsvag, ligesom det er hurtigere at ud-skifte værktøjer og forme mv. Alt i alt vil den samlede investering i en produktion med Kiermars maskiner derfor være min-dre end sædvanligt og altså en mere ener-

gimæssig løsning. Begge dele noget, der tæller med ved godkendelse af tilskud til projektet.

Projektet peger også på, at pressen kan være medvirkende til at bevare arbejds-pladser i Danmark: Hydrauliske presser er normalt meget store, langsomme og dyre at drive, ligesom de bruger meget energi. Resultatet er derfor ofte, at produktionen flyttes til f.eks. Asien pga. den konkur-rencemæssige fordel ved at udnytte lave lønomkostninger.

Se flere eksempler på Fornyelsesfon-den.dk på, hvad der er givet støtte til, og hvordan du evt. selv kan søge fondsmidler til at komme videre.

dop

38  |  DS-bladet nr. 15 2011

eNergi

ambitiøse energi- og klimaplaner

»Jeg er meget glad for, at det netop er på den Energipolitiske Åb-ningsdebat, jeg holder min første tale som minister«, lød meldin-gen fra Danmarks nye minister for Klima-, energi og bygninger, den radikale Martin Lidegaard ved årets energikonference, som DS Håndværk & Industri og Foreningen Danske Kraftvarmevær-ker samt en række centrale energiaktører afviklede for 12. år i træk umiddelbart efter Folketingets åbning.

Den nye Klima- og Energiminister gjorde opmærksom på, at han jo kendte deltagerne fra før, »og også de positive intentioner, der ligger bag netop denne årlige konference, som jeg jo så ofte tidligere har medvirket i«. Og herefter understregede han, at man i det nye regeringsgrundlag tager klimaudfordringen meget alvor-ligt og samtidig ønsker at bruge det som løftestang for innovation, skabelse af nye job, øget eksport af grønne teknologier, opkvalifi-cering af arbejdsstyrken og involvering af kommuner og borgere i omstillingen.

Der skal arbejdes for en nedbringelse af udslip af drivhusgas-ser. Og det vil samtidig reducere andre former for luftforurening markant, da en meget stor del af forureningen med bl.a. NOx og partikler skyldes afbrænding af fossile brændstoffer.

Store mål

»Vi har i regeringen sat os det mest ambitiøse mål på klima- og energiområdet, noget industriland endnu eller hidtil har præste-ret«, fortsatte Martin Lidegaard: »Regulært set er der tale om en

af gert kyster Nielsen, Udbudsmedia.dkFoto: rasmus Sangild

En grøn revolution – intet min-dre – er, hvad den nye minister for Klima-, energi og byg-ninger, Martin Lidegaard har ambitioner om. Og her er det nødvendigt med et samspil, sagde han ved årets energikon-ference, som bl.a. DS Hånd-værk & Industri var med til at arrangere.

Den grønne revolutionDen grønne revolution handler i korthed om, at Dan-mark på den lange bane skal reducere udslippet af drivhusgasser med 40 procent i 2020 i forhold til 1990-niveauet, oplyste Martin Lidegaard:

• Energisystemet skal omstilles til vedvarende energi i 2035. Og i 2050 skal kul og olie være helt ude. Her er det værd at bemærke, at i 2060 gæl-der dette også for transporten.

• Hele energiforsyningen skal dækkes af vedva-rende energi i 2050. El- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Kul udfases fra danske kraftværker, og oliefyr udfases senest i 2030.

Disse mål skal nås gennem en offensiv indsats fra dag et.

MåltalRegeringen vil i 2012 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod disse mål. Den fastsætter også et mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvote-sektoren. Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i 2020.

Yderligere informationer om energisektoren fås i DS Håndværk & Industri, Ove Folmer Jensen, ener-gi- og miljøkonsulent.

DS-bladet nr. 15 2011  |  39

Biogas kan blive nyt industrieventyr Danske virksomheder sidder inde med betydelig viden inden for biogas, så en storstilet satsning kan betyde store muligheder med nye arbejdspladser og eksport. I dag er biogasindustrien en ganske lille niche, der producerer, hvad der svarer til to pct. af det samlede danske gasforbrug, bl.a. fordi området ikke har haft den tidligere regerings fokus. Men Danmark har mulighed for at tidoble produktionen baseret på restprodukter fra industri og husholdninger samt husdyrgødning med den nye regerings oppriorite-ring af området.

»Der er herhjemme meget stor viden inden for biogas, men de sidste 10 år har der ikke været satset på dette område, så skal vi fastholde kompetencerne, skal vi i gang, for andre lande løber stærkt nu,« siger Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder i Branche-foreningen for Biogas til Børsen. Han mener, at Danmarks forskellige typer organisk affald sammenlagt vil kunne levere minimum 20-25 pct. af det samlede gasforbrug her-hjemme.

Et af de selskaber, der i dag driver et kommercielt biogasanlæg i Danmark, er Solum Gruppen i Hedehusene, der har en ambition om, at bringe landbruget og byerne sam-men. »Vi kan aftage husholdningsaffald fra byerne og omdanne det til en form, hvor det problemfrit kan blandes med gylle, som så kan omdannes til biogas. Restproduk-terne er gødning, som landbruget kan bruge på markerne,« siger projektchef i Solum Gruppen, Thomas Alstrup til Børsen. Solum har i dag flest aktiviteter uden for landets grænser, efter Danmark i et årti ikke har satset på biogas, men Thomas Alstrup venter gode tider nu:

»Den ny regering har netop fokus på muligheden for at lave sammenhængende syste-mer. Min vurdering er, at der i Danmark kan opbygges 20 anlæg til at omdanne gylle fra landbruget til biogas, kombineret med husholdningsaffald,« siger han.

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

grøn revolution, der er så vigtig, at vi ikke kan overlade den til politikerne alene. Generelt hviler vores ambitioner på udmeldin-ger fra den tidligere regering, men der er skruet op for tempo og realisering.

Og vi skal have jer med! For de af jer, der har læst regerings-grundlaget, vil det da heller ikke være en overraskelse at notere, at der rigtig rigtig mange steder står »samarbejde om« – og at jeg lægger så stor vægt på, at den grønne revolution jo ikke holder uden et samspil om de nye løsninger«.

Regeringen vil opprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne til klima- og grønne energiteknologier, og i EU vil regeringen ar-bejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi – også efter 2020 – samt at EU’s målsætning for reduktion af CO

2-udledningen i 2020 sættes op fra 20 til 30

procent:»Internationalt vil Danmark arbejde aktivt for en ambitiøs og

bindende international klimaaftale og sikre, at Danmark lever op til sin del af ansvaret for reduktion, teknologioverførsel og kli-mafinansiering«, sagde den nye klima- og energiminister og op-lyste, at målene skal skrives ind i en klimalov – inspireret af den

britiske og den skotske klimalov. Samtidig skal eksisterende lov-givning forenkles. Loven skal gøre det muligt at foretage årlige vurderinger af, om klimaindsatsen er på rette spor på et bredt po-litisk grundlag.

National aftale

»Jeg håber, at vi herhjemme inden for de første 100 dage når frem til et bredt energipolitisk forlig, der kan holde i rigtig mange år fremover. Regeringen vil i hvert fald hurtigst muligt fremlægge et forslag til en energiaftale baseret på en kombination af flere ener-gibesparelser og fortsat udbygning af den vedvarende energi bl.a. med stigende brug af vindkraft i den danske elforsyning«, sagde Martin Lidegaard og oplyste, at regeringen på det grundlag vil optage forhandlinger med alle Folketingets partier om en bred og langsigtet energiaftale, så de berørte danske virksomheder f.eks. i vindmølleindustrien får et langt varsel om udviklingen på det danske energimarked.

»Jeg vil gøre mit yderste for, at vi samarbejder til alle sider – og at vi også får et aktivt branchemedspil«, sluttede den nye Klima- og Energiminister Martin Lide gaard sit oplæg på konferencen.

40  |  DS-bladet nr. 14 2011

JUra

Sæt advarslen på skriftDer er ingen formkrav til advarsler. Men det kan betale sig at give en advarsel på skrift, hvor du meget præcist angiver, hvorfor medarbejderen får advarslen, og hvilke konsekvenser, den har, hvis vedkommende ikke »retter ind«. Læs om en konkret sag her og få også de øvrige gode råd om advarsler fra jurist i DS Håndværk & Industri.

af Christian h. m. mikaelsen, advokat, DS håndværk & industri

Projekt Service ApSTegne- og projektarbejde i stål

Projekt Service ApS er specialist i stålkonstruktioner

og tilbyder alt i tegnearbejde og produktionstegninger.

Vi tager gerne rollen som projektleder og kvalitetssikrer

færdige stålkonstruktioner.

Projekt Service bygger på 25 års erfaring i stål- og maskinbranchen.

Vi leverer hurtigt, enkelt, effektivt og til tiden.

Se mere på www.projekt-service.dk

Projekt Service ApSJuliedalvej 3, Døjringe

4180 SorøTlf. 22 96 60 91

En virksomhed er blevet frifundet for et krav fra en medarbejder på næsten 100.000 kr. for usaglig afskedigelse i en konkret sag fra Retten i Sønderborg:

Virksomheden og medarbejderen, der var ansat som indkøbsassistent, var eni-ge om, at der før afskedigelsen var blevet afholdt to møder. De var derimod meget uenige om indholdet af disse møder. Virk-somheden fastholdt, at der på møderne blev påpeget flere klager fra interne kol-leger og eksterne samarbejdspartnere om medarbejderens negative adfærd, og at medarbejderen havde fået at vide, at det-te ikke ville blive tolereret. Medarbejderen

fastholdt modsat, at der ikke på møderne eller på andre tidspunkter i øvrigt var givet en klar påtale af hendes forhold, og hun var derfor uforstående over for opsigelsen.

I dommens præmisser slog Retten fast, at det var godtgjort, at der havde været samarbejdsproblemer mellem medarbej-deren og de andre ansatte i virksomhe-den, og at der var problemer med en eks-tern kunde. Endvidere slog Retten fast, at medarbejderens adfærd ved de to afholdte møder var blevet påtalt af virksomheden, og at medarbejderen derfor burde vide, at denne adfærd ikke blev tolereret. Retten konkluderede derfor, at der var givet for-nøden påtale – altså en advarsel – så med-arbejderen kunne rette sig. Da dette ikke var sket, var opsigelsen dermed saglig, og virksomheden blev på den baggrund fri-fundet for det rejste krav. Sagen er ikke an-ket til Landsretten, og dommen er derfor endelig.

Brug skriftlige advarsler

På baggrund af sagen kan det derfor her være på sin plads at ridse op, hvordan du bedst forholder dig i advarselssager:

Helt overordnet er formålet med en ad-varsel at påtale og indskærpe, at et bestemt forhold eller bestemte pligter i et ansættel-sesforhold skal overholdes – det kan være arbejder, der ikke udføres korrekt, møde-tider, der gentagne gange ikke overholdes etc. I en advarsel skal du derfor præcisere, at sådanne misligholdelser ikke accepte-res og vil have konsekvenser i form af op-sigelse eller i grove tilfælde bortvisning. Medarbejderen får herved mulighed for at »rette for sig«, og hvis det ikke sker, har arbejdsgiveren en saglig opsigelsesadgang med baggrund i medarbejderens forhold.

Den konkrete sag viser dog, at en ad-varsel skal være tydelig, så indholdet ik-ke kan misforstås. Det er derfor vigtigt at være præcis i beskrivelsen af de kritisable forhold og ikke anvende generelle vendin-ger, som f.eks. at medarbejderen skal »for-bedre sig« eller »oppe sig«.

Der er ikke deciderede formkrav til en advarsel, men af bevismæssige grunde er en skriftlig advarsel at foretrække. Det kan være en god ide at skrive i advarslen, hvordan du som arbejdsgiver f.eks. ønsker arbejdet udført eller mødetiderne over-holdt. Medarbejderen skal i øvrigt kvittere for modtagelsen af advarslen, og hvis han eller hun nægter, skal to vidner af bevis-mæssige årsager bevidne, at advarselen er blevet givet.

Det er vigtigt, at forhold, som påtales ved en advarsel, har en »værdi«, der kan begrunde en advarsel og ikke er de rene bagateller. Som arbejdsgiver skal du også have belæg eller dokumentation for forhol-dene, da det ellers kan tolkes som chikane.

Advarslens levetid

En virksomhed kan ikke påberåbe sig en et år gammel advarsel, hvis der er rettet op på det kritisable forhold, der blev påtalt. Så er advarslen »udløbet«, og der må gives en ny advarsel.

En advarsel kan heller ikke overføres til et andet kritisabelt forhold. Hvis en med-arbejder har fået en advarsel mod at ryge i arbejdstiden i strid mod de vedtagne ryge-regler, vil vedkommende ikke kunne opsi-ges sagligt med baggrund i denne advar-sel, hvis hun eller han f.eks. kommer for sent og dermed ikke overholder mødeti-derne. Også her må der først gives en ny advarsel om det nye forhold.

DS-bladet nr. 15 2011  |  41

VarmforzinkningBlæserensning – malingMaling af varmforzinkede stålkonstruktionerBlæserensning – metallisering - malingVore biler kommer over hele landet

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning

Fasterholt · Ferritslev · Køge Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Ring og få brochure tilsendt

42  |  DS-bladet nr. 15 2011

Udvikling ved salg eller købaf virksomhed

– også ved GENERATIONSSKIFTENært fortroligt samarbejde

Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenterSjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland

Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

Tag på akademiHar du brug for at lære nyt, men har svært ved at afsætte tiden til at tage på kursus i byen, er det her måske et tilbud til dig: DS Hånd-værk & Industri har indgået en aftale med Børsen Academy om e-learning til halv pris. Det giver dig muligheden for at sidde derhjem-me og blive klogere på en række områder, du har brug for – og endda til en billig penge.

Pakken indeholder kurser i:

• Excel • Word • Power Point • Outlook • Acces • Blindskrift (10-fingersystemet) • Personalesamtaler • Professionelt salg

Sådan foregår det

Kurserne er udviklet efter et koncept, der gør stoffet lettere at lære og lettere at huske. Idéen er simpel: Du skal forstå frem for at lære uden-ad. Det handler om »learning by doing«, for man lærer mest effektivt ved at udføre opgaver i praksis, så sætter stoffet sig fast på rygraden. Med kurserne lærer du hurtigt mange nye, ukendte funktioner i pro-grammerne, og de opgaver, du udfører hver dag, kan pludselig løses hurtigere og meget nemmere.

Når du starter på et kursus, skal du svare på en række spørgsmål. Ud fra svarene vurderer kurset automatisk dine styrker og svagheder og laver en individuel studieplan, der tilpasses dit niveau. Studiepla-nen sikrer, at du får et optimalt kursusforløb og ikke spilder din tid med stof, du kan i forvejen. Studieplanen viser dig, hvilke lektioner i kurset du bør gennemgå, så du kun lærer det, der er nyt for dig.

En lektion består af en række opgaver, du skal gennemgå. Til hver opgave er der en mini-manual, en trin for trin-løsning og interaktive film, som hjælper dig igennem opgaven.

Når du har gennemgået alle opgaver, er du klar til den afsluttende test, hvor du skal svare på 25 spørgsmål. Du kan tage testen lige så mange gange, du vil.

Efter bestået test kan du udskrive et kursusdiplom som bevis på dine nye færdigheder.

En kursuspakke koster:

1.375 kr. eksklusiv moms for 6 måneder. Det vil sige, at du får ad-gang til at bruge hele pakken i et halvt år, og er det ikke nok, koster adgangen til alle programmerne 1.750 kr. eksklusiv moms i et helt år.

Medarbejdere, der er omfattet af reglerne om ret til selvvalgt ud-dannelse, kan søge godtgørelse ved den respektive kompetenceud-viklingsordning. Du skal have en evt. godkendelse, inden du tilmel-der dig.

Se mere eller tilmeld dig direkte på www.ds-net.dk/academy eller kontakt uddannelseskonsulent Lars Knudsen på telefon 63 17 33 72.

UDDaNNelSe

DS-bladet nr. 14 2011  |  43

CE -mærkning af stål til byggeri bliver lovpligtigt den 1. juli 2012, men kunden kan stille kravet allerede nu.

Inden CE–mærkning kan foretages, skal virksomheden derfor have certificeret sit kvalitetsstyringssystem.

Kom og bliv klogere på, hvilke konsekvenser det får for din virksomhed.

Industrikonsulent Jens Krogsgaard vil på mødet bl.a. gennemgå• Hvornår skal/kan der CE-mærkes• Valg af CE-mærkningsmetode i et svejseværksted• Hvad skal CE-mærkes – lovkrav• Regler for udførelse af stålkonstruktioner• Kvalitetsstyring af svejsearbejde• Eksempler på CE-mærkning• DS Håndværk & Industri har en godkendt

branchemodel til kvalitetsstyring

Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Yderligere information:Jens Krogsgaard, DS Håndværk & Industri, tlf. 20 70 01 35.

Tilmelding til DS Håndværk & Industris uddannelsesafdeling med angivelse af kursusnr. på tilmelding@ds-net.dk eller på tlf. 66 17 33 33 senest en uge før mødet

Pris kr. 250 kr./deltager for medlemmer af DS Håndværk & Industri.

Pris for ikke medlemmer kr. 750/deltager.

Se mere eller tilmeld dig direkte på www.ds-net.dk/kalender.

informations- og dialogmøder om

Ce-mærkning af stålkomponenter

Møderne afholdes kl. 14.00-17.00 følgende stederRegion Syd 08.12.2011 DS-huset, Odense Kursusnr. 11525

Region Nord 13.12.2011 Hotel Søparken, Åbybro Kursusnr. 11526

Region Midt 14.12.2011 Hotel Impala, Silkeborg Kursusnr. 11527

Region Sjælland/Hovedstaden 11.101.2012 Dalby Hotel, Haslev Kursusnr. 11528

44  |  DS-bladet nr. 15 2011

Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: info@avidenz.dkwww.avidenz.dk - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Statoil A/SBorgm. Christiansens Gade 500900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Brændstoffer og smøreolier

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs­firmaer

Automatik

Automatikkomponenterfor energi, vand, varme og ventilationTelefon 86626364www.Automatikcentret.dkinfo@automatikcentret.dk

Jubilæum

Du ringer – hun smiler!Hun er den første stemme, du får i røret, når du ringer ind – og også det første ansigt du ser, når du besøger DS Håndværk & Indu-stri på Magnoliavej i Odense, og sådan har det været i 10 år den 1. december. Så læn-ge har den 46-årige Anette Demant pas-set Omstillingen/Receptionen med et smil i stemmen eller på læben. Anette Demant er vellidt både professionelt og personligt. F.eks. forbereder hun sig gerne grundigt, når hun ved, at der kommer nye gæster, så man fra starten føler sig i kompetente hæn-der hos hende som udefrakommende. Og Anette er på samme måde Mor med stort »M« i forhold til både sine to voksne børn og medarbejderne i DS-huset. Hun blev da også i 2009 kåret som årets kollega med begrundelser som smilende, venlig, imø-dekommende, hjælpsom, professionel – og med masser af positiv energi!

Den bruger hun i øvrigt også – energi-en – når hun spiller tennis, dyrker fitness ,vrikker til zumba eller står i baren og hjæl-per til ved den årligt tilbagevendende begi-venhed – 60’er-rock-festen – med Bjarne, som hun bor sammen med i Fraugde.

90 års jubilæum

receptionHer siger vi farvel til adm.dir. Leif Meld-gaard Henriksen efter 28 år i REMS og goddag til Torben Kristiansen – ny CEO i REMS Scandinavia A/S.

Vi glæder os til at se forretningsforbin-delser, venner og bekendte af REMS tors-dag den 8. december 2011 mellem 14-17 i Bryghuset Braunstein, Carlsensvej 5 på Køge Havn.

Brdr.Petersens Maskinfabrik Gilleleje A/S inviterer kunder samt forretningsfor-bindelser til reception fredag den 6. januar 2012 kl. 13- 17 i anledning af virksomhe-dens 90 års jubilæum.

Brdr. Petersens Maskinfabrik, Havne-vej 19, 3250 Gilleleje.

NaVNe

DS-bladet nr. 15 2011  |  45

Vi leverer varerne... Beholdere & stålskorstene

Fyringsanlæg

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01asc@el-consult.dkwww.el-consult.dkKøb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: beretta@beretta.dkwww.beretta.dk

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: info@lundbergdata.dkForhandler af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dkwww.bctechnic.dkBolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme­ og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: oksskafte@post.tele.dk

EG Byg & InstallationTlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it­relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: hg-vest@hydra.dkHjemmeside: ww.hydra.dk

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: alcon@post6.tele.dkInternet: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / ­træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings­ og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

Certifi katsvejsning

Skandinavisk Industrimontage A/SØlgodvej 11, 9220 Aalborg ØTlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13E-mail: sim@simaalborg.dkwww.simaalborg.dk CertifikatsvejsningSvejsning af højtlegeret stålInstrumentering m.m.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dke-mail: mail@jola.dkAlt i expansionsbeholdere, forråds­, olie­ og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

MAKAPOR edb­systemet til materiale­, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede­ og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

EDB

freesoft ApSAnnasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, mail@freesoft.dkwww.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS­system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: info@energi-service.dkhttp://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

A/S Chr. BoldsenToldbodgade 88 · 8930 Randers NØTlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dkService, reparation, produktion.Parker Store

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC­rørbukning – speciale hydraulikrør.Aalborgvej 51, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Hydraulik

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: hydraulik@ljm.dkHydrauliske cylindre

Indkøb

Bedre BundlinieMaglemølle 90 - 4700 NæstvedT. 70 255 235 - F. 55 77 52 32www.bedrebundlinie.dkmail@bedrebundlinie.dk

Inddækning

Sabeto-FlexHesthøjvej 4 · 7870 Roslevtlf. 70 22 50 04www:sabetoflex.dkmail:info@sabetoflex,dkINDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

46  |  DS-bladet nr. 15 2011

Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 10www.translyft.comdybvad@translyft.comHydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkMalerkabiner til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for­zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

AJ Maskinfabrik a/sIndustrisvinget 4, 7171 UldumTlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dkInternet: www.ajmaskinfabrik.dkSpåntagende bearbejdning

Metalbearbejdning

Vi leverer varerne...

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dkmail@reguvent.dkHøjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200­20.000 m3/t

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: mail@fynsgalvanisering.dkwww.fynsgalvanisering.dkVarmforzinkning:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

DanskOverflade Teknik A•STlf. 70 120 140www.dot.dk E-mail: info@dot.dkGrønlundvej 81-83, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Nyborgvej 27, 5863 FerritslevFax 96 280 381Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481• Varmforzinkning • sand blæs ning, • metallisering • maling• duplex­behandling • transport

Overfl adebehandling

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

proloen@proloen.dkwww.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 8247www.solvang-maskinfabrik.dkcbl@solvang-maskinfabrik.dk

Gunnar Balles Maskinfabrik A/STlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42www.gunnarballe.dkHar du travlt – lad os...Vi kan bygge dine konstruktioner.Vi kan laserskære ­ klippe ­ bukke.Vi kan robotsvejse ­ løfte opgaven.Vi kan færdigmontere med dreje­ fræse ­ borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Metalbearbejdning

Laserskæring

A/S Chr. BoldsenToldbodgade 88 · 8930 Randers NØTlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dkAgent for FMB, DoAll, OMP, Unist minimalsmøring.Ingen saveopgaver vi ikke løser!

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: info@energi-service.dkhttp://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail joj@thy-laekage.dkwww.thy-laekage.dk

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: info@qkontrol.dkVi godkender og overvåger virk­somhedens kvalitetsstyringssystem

Maglemølle 21, 4700 NæstvedTlf. 24 79 52 35Cvr. 31136644. Mail@m-teknic.dk

Overfl adebehandling

Maskiner og elektroværktøj

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

DS-bladet nr. 15 2011  |  47

Plasma- og fl ammeskæring

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: tju@nicon-industries.comwww.nicon-industries.comCNC­styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57per@djurssolvarme.dkwww.djurssolvarme.dkProduktion/rådgivning/salg

Solvarme

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dkHj.side: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dkHalsjern, hårnåle (U­bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust­fri/syrefast. Til VVS, offshore­industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rørbæringer

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: hfas@hfas.dkwww.hfas.dkFREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme ­ på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkAlle former for svejseudsugning og procesventilation

CN Maskinfabrik A/SSkovløkkevej 4, Tiset, 6510 GramTlf. 74 82 19 19www.cn-maskinfabrik.dkGummi/pvcbånd ­ bølgekanter og medbringer ­ elevatorbånd og kopper ­ slidbestandig gummi ­ tromlebelægning ­ cevron bånd ­ færdigkonfektionerede bånd ­ skrabere ­ teflonbånd.Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Transportbånd

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dkCNC­styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære­hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skære­hoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkKomplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: swep@swep.dkHjemmeside: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · kk@rosendahls.dk

Lumby Smede- og MaskinværkstedH.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: post@lumbysmeden.dkCertifikatsvejsning. Svejsning af PE­rør. Diamantboring Ø 25­300.

Plast- og certifi kat-svejsning

Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75www.vsm.dk . vsm@vsm.dk

VSM THY A/SÅsvej 50, 7700 ThistedTlf. 97 93 11 33E-mail: sl@vsm-design.dkwww.vsm.dkCertifikatsvejsning. Svejsning af rør, Ø 40­500 mmFremstilling af bøjninger, max 315 mmTanke og specialopgaver.

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dkBukkede trådemner ø3­ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix­mål ø2­12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: mail@thyssen-staal.dkHjemmeside: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Svejseudstyr

A/S Chr. BoldsenToldbodgade 88 · 8930 Randers NØTlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dkKalibrering/validering,service, reparation, produktion.Aut. ESAB forhandler

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: info@jtt.dkWeb: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/Pu­bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT Conveying A/S

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Tegne- & projektarbejde

Projekt Service ApsJuliedalvej 3, Døjringe, 4180 SorøTlf. 22 96 60 91www.projekt-service.dkanders@projekt-service.dkVi tilbyder alt i tegne­ & projektarbejde inden for stål­ & maskinbranchen.

Pumper

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: lm@lykkegaard-as.dkwww.lykkegaard-as.dkFabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Magasinpost-MMPID-nr 42386

AFSE

ND

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

bladet

gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere, 

samarbejdspartnere og konkurrenter...

Skrappe EU-krav på vejtil vvs-installatører

5

27. januar | 2010 I 101. årgang 2

Formanden gør status: Et år i krisens skygge 22-24

bladet

Sådan kommer du i gang med eksport 7 & 10-12

DS Håndværk & Industri

drøfter sin egen fremtid

24-28

17. februar | 2010 I 101. årgang 3

Styr, sigt og skab:

To bud på 2010 10-11

bladet

Ny energi i store ejendomme

kan blive et milliard-marked 4 & 18-20

Styr, sigt og skab:

To bud på 2010

4 & 18-20

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn. De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

6. april | 2010 I 101. årgang 5bladet

»Vi kan

slå kineserne«

10 sider om under-

leverandører

Overenskomst 2010:Et fornuftigt resultat 3

Vvs-installatører har nøglentil fremtidens energimarked 32-34

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!Kontakt Kasper Kristensen, Rosendahls Mediaservice

og få en snak om netop dine annoncer, priser m.v. tlf. 76 10 11 44, E-mail: kk@rosendahls.dk

www.ds-bladet.dk