FiskerBladet 12-2011

’Discard-menu’

Østersølaksen får rødt lys

Nu snakker søpakningen med E-loggen

Pilkemaskine giver superb kvalitet og pris!

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN55. ÅRGANG · DECEMBER 2011 NR. 12

ERHVERVSMAGASINERNE

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

Alligevel synes vi her på redak-tionen af FiskerBladet, at det er hyggeligt med sne i juleti-den. Vi har derfor placeret lidt julepynt rundt omkring i dette julenummer af FiskerBladet. Julepynten kommer naturligvis fra havet. Det gør Juleman-den jo også, som så tydeligt er dokumenteret på forsiden.

Vores julepynt er helt afgø-rende, og selve grundlaget, for livet i havet. Planteplankton er havets græs – og uden det-te ’græs’ ville der ikke være grundlag for at høste Fisk og skaldyr. Ja faktisk ville det også være svært at holde var-men på disse breddegrader – for den olie og gas vi også

henter fra havet er produceret af disse mikroskopiske plank-toniske skabninger. Og så er det jo morsomt, at nogle af dem faktisk kan bringe tan-kerne hen på julepynt. Du fin-der forklaringer til nissehuen, englene, julelys osv. på side 34.

Med disse få, ’belærende’, ord ønsker FiskerBladet sine læsere en rigtig GLÆDELIG JUL og takker samtidig for samarbejde og støtte i det her-rens år 2011.

Havets levende kredsløb/fødenet (Kunstner: Glynn Gorick ©)

Jeg glæder mig i denne tid – nu falder julesneen hvidDer er sikkert mange årsager til at fornøje sig over at vi ikke, som sidste år på denne tid, er ’velsignet’ med en

masse sne.

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 12 Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

INDHOLDFISKERBLADET 12.2011

Verdens bedste skipperskole

DanFish, DanAqua og DanDerpå

Fjordrejer til Rusland

Udflagning til Bangladesh

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN55. ÅRGANG · NOVEMBER 2011 NR. 11

ERHVERVSMAGASINERNE

2 Jeg glæder mig i denne tid – nu falder julesneen hvid 4 Appetit på Forandring – Invitation til FOOD 2012 5 Avlen optimeres i dansk akvakultur 6 Bakterier i havet ‘snakker sammen’ – og det kan påvirke klimaet 7 Kongelig Vejer og Måler 9 Snarligt stop for discard i Skagerrak 10 Kæmpelaksen fra Øresund 12 Havet er fyldt med virus – og det er yderst gavnligt for omsætningen i havet 13 Frisk som en fisk – hurtig som en gazelle 14 Kom – lad os smage en discard menu 16 Østersølaksen får ’rødt lys’ af WWF i Sverige 18 Nu ’snakker’ søpakningen med E-loggen 19 Farveskift afslører fordærvet kød & fisk 20 Pilkemaskiner giver superb kvalitet 22 Krabber fra Thorsminde skal til ultralydsscanning 22 Godt og skidt fra Vestkysten 23 Automatisk kontrol af fiskefileter 24 Danmark – en nation af fiskeprangere 26 North Atlantic Seafood 2012 27 Optimisme - et sjældent ord i krisetider 28 Ny effektiv sortering for pelagisk fisk udvikles i Norge 28 Rekordhummer til Øresundsakvariet 29 I denne søde juletid…. 30 Først var den avantgarde, så var den mainstream – nu er den dømt ude 30 Optimal udnyttelse af silden 30 Havnen gør rent for kommunen 31 Prisregn over DESMI 32 Hirtshals Fiskefestival – også en økonomisk succes 32 Ny ‘Makrel-chef’ 32 90-års jubilæum 33 Optimisme 2 33 Norsk-russisk papir rod 33 Dioxinindholdet i fisk fra Østersøen falder

35 Investeringsmuligheder i seafood sektoren

FiskerBladetDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektor

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færø-erne og Grønland.Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, gros-sister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisa-tioner og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juliISSN 196-4194

RedaktionJesper Heldbo (Redaktør) [email protected] (+45) 40 22 22 60Karen Sloth (Journalist)[email protected] (+45) 23 26 43 23

AnnoncerRené Wittendorff [email protected] (+45) 70 20 41 55

UdgiverErhvervsmagasinerne Aps.René WittendorffJægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus CTelefontid: 9 – 12Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56

Design: Michael Storm, DesignuniversBilledbehandling: Nini WittendorffTryk: PE Offset A/S, Varde

Julemanden kommer ikke, som mange fejlagtigt tror, i en kane forspændt tamme rensdyr. Det er da klart at Julemanden kom-mer med en fiskekutter – der jo også bringer meget andet godt fra havet.Her er Julemanden kom-met til Gilleleje og bliver hjulpet i land (han er nok ikke så søstærk når han hele året sidder på Nord-polen).

Næste nummer udkommer i februar 2012Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Foto venligst stillet til rådighed af: www.nordkysten.nu

Juletræ

Emil Aarestrupsgade 3-5DK-4990 SakskøbingTlf.: +45 54 70 60 88 Fax +45 54 70 60 12

www.bredgaard.nuE-mail: [email protected]

- Bedst i glasfiber - Bedste kvalitet - Bredt sortiment

Besøg os på DanFish stand nr. A120 og G7, hvor vores nye C-Adventures trollingbåd præsenteresGlædelig jul & godt nytår !

1

ArrangørerBag madfestivalen står Food Organisation of Denmark (FOOD), Region Midtjylland, Aarhus Kommune, Aarhus Uni-versitet, Landbrug & Fødeva-rer, Aarhus Festuge, AgroTech, Agro Food Park og VisitAar-hus. På festivalen bygger vi en scene og et marked for dem, der beskytter og udvikler de vigtig-ste dele i vores madkultur. Festi-valen er for de mennesker, der holder tradition og håndværk ved lige, og for dem der ska-ber nye smage og udvikler nye måder at spise på. Vi vil vise, hvordan madproduktion kan foregå i pagt med naturen både lokalt og globalt. Og hvordan fødevarerevolutionen forandrer både vores hverdag og vores samfund.

Folkelig madfest og internatio-nal faglig konferencePå festivalen, der skal kunne rumme mere end 20.000 gæster, vil der være spiseoplevelser, markedsplads, undervisning og madlavningskurser, foredrag, aktiviteter for børn og alle slags oplevelser med fødevarer. Der-udover er festivalen også vært for en international konferen-ce for udvikling af naturlige og bæredygtige fødevarer og udfordringerne i den globale fødevareøkonomi.

Hvem er festivalen for?For de virksomheder og orga-nisationer vi ønsker at arbejde sammen med, ser vi det som en forudsætning, at de medvirker på festivalen med de af deres produkter og tanker, der enten: • Giver deres bud på hvordan

fødevarer bliver produceret i balance med naturen og er med til at skabe en naturbe-varende fødevareøkonomi

• Er højkvalitets fødevarepro-dukter, der har ambitioner

om at være blandt de bedste i sin kategori

• Bidrager til udviklingen af en nordisk fødevarekultur formet af den natur og de traditioner og kompetencer, der kommer fra vores del af verden

• Bidrager til at fortælle en historie om naturen og aktu-aliserer det vilde liv som en del af vores madkultur

• Er undervisende og opkvali-ficerende for nysgerrige og interesserede

Den maritime del af ‘Appetit på forandring’FOOD har bedt Konvers Kom-munikation varetage koncep-tudvikling, planlægning og eksekvering af den maritime del af Appetit på Forandring. Den maritime del kommer pri-mært til at placere sig langs kysten på Tangkrogen, hvor der også er mulighed for at inddrage vandet i områdets aktiviteter. Den maritime del kommer til at tage afsæt i det overordnede tema om lokal mad, global bæredygtighed og kvalitet, som indrammer hele festiva-len. Som udgangspunkt arbej-der vi med følgende overord-nede dagsordener, der vil præ-ge oplevelserne i det maritime område: • Bæredygtigt fiskeri • Alt i Land og discard-

problematikken • Den europæiske fiskeri-

politik • Certificering (MSC, ASC

etc.) • Lokalt kystfiskeri • Selektive fiskeredskaber • Mindre kendte arter• Bæredygtigt opdræt • Fisk, muslinger, tang,

alger og … • Recirkulering og Green-

Tech

• Kvalitetsbevarende ind-satser

• Bedre udnyttelse af råstoffet• ØkologiMåske har du andre idéer? Så skal de spilles på banen så snart som muligt!Det er vigtigt, at de aktører, der er til stede på festivalen, præsen-terer sig indenfor den overordne-de ramme. Det kan fx være fordi man arbejder med et interessant projekt, der flytter ens virksom-hed i en bæredygtig retning, fordi man har et unikt produkt, der er kendetegnet ved tårnhøj kvalitet og en stærk bæredyg-tighedsprofil eller fordi man har visioner, der kan omsættes til oplevelser for de besøgende på festivalen. Vi håber, at I har lyst til at være med!

Både foreninger og virksomhe-der kan indtage en hovedrolleRepræsenterer du en virksom-hed, og finder du Appetit på for-andring spændende, så er det bare rette henvendelse for at høre mere om hvordan vi skruet et godt samarbejde på plads. Repræsen-terer du en forening eller organi-

sation, og tænker at dette kunne være noget for dine medlemmer, så er det allerede nu udviklet et kort notat som du kan sende til dine medlemmer, så alle får præ-senteret muligheden for at del-tage i Appetit på forandring 2012 i Århus. De maritime erhverv har alle forudsætninger for at sætte et massivt fingeraftryk på Appetit på forandring 2012. Hvis du også tænker at fisk og skaldyr hører til blandt de ypperste og mest bæredygtige råvarer - så meld dig på banen nu.

Hjælp til jeres konceptHvis I har lyst til at deltage, men ikke rigtig ved hvordan I skal gribe det an, er I meget vel-kommen til at kontakte Konvers Kommunikation. Vi har masser af erfaring med at iscenesætte produkter og producenter overfor offentligheden og medierne, og at udvikle og gennemføre mad-koncepter, der vækker opsigt og glæde. Kontakt: Projektleder Joachim Hjerl, Konvers Kommunikation [email protected] eller 2612 0048

Appetit på Forandring – Invitation til FOOD 2012En bred kreds af partnere skaber i 2012 en festival for alle de mennesker, kokke, producenter, udviklere, jægere,

samlere og opdrættere, der forbedrer og udvikler den danske og nordiske madkultur. Den store danske

madfestival finder sted 6.-9. september i Århus.

FOOD2012 skal være en folkefest


Avlsarbejde på fisk i Danmark har lange traditioner og har hid-til fortrinsvis været baseret på traditionel familieavl og masse-selektion. Nu sættes der imidler-tid for alvor turbo på avlsarbej-det med et økonomisk tilskud fra fødevareministeriet og EU og implementering af de nyeste avls teknikker. Der findes ca. 20 avlsdambrug i Danmark. Her arbejdes der på at fremme genetiske egenska-ber, som er vigtige for fiskens opvækst. Det kan f.eks. være evnen til at vokse hurtigt, bedre foderudnyttelse, god indfarv-ning eller højere filetudbytte under slagtning. Det afhænger helt af, hvad fisken skal bruges til, og hvad kunderne efterspør-ger.Avlsarbejdet bygger på godt håndværk og mange års erfa-ring. Avlsdambrugerne udvæl-ger næste generation af fisk ved

at se på størrelse, form, farve eller andre egenskaber, som kan ses med det blotte øje eller måles. Men det sikrer ikke altid maksimal avlsfremgang.

Baseret på fremragende forskning”Forskningsbaseret avlsarbejde er vores skjulte ressource. Vi mestrer avlsarbejdet som hånd-værk, men vi udnytter ikke de seneste avlsteknikker til fulde. Det kræver andre værktøjer fra genetikken, som vi nu kan begynde at gøre brug af. Og det er derfor, vi står foran et kvantespring”, forklarer Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur. Fødevareministeriet og EU har netop givet et tilskud på ca. 1,7 mio. kr., som skal bruges til at etablere et netværk indenfor forskningsbaseret avl på fisk. Netværket udvikles i samarbej-

de mellem genetikere fra Århus Universitet og Dansk Akvakultur. ”Vi er stolte af, at danske avls-dambrug er blandt de bedste i verden, men vi kan se fra vore kollegaer i landbruget, at forskningsbaseret avlsarbejde rummer et stort potentiale, og det agter vi at udnytte” udtaler Karl Iver Dahl-Madsen.

Anvendelse af f.eks. DNA analyser til slægtskabsbestem-melse og DNA markører er vel-kendt og forholdsvis velafprø-vet hos de traditionelle husdyr, men et forholdsvis nyt begreb i akvakultur. Derfor er mulighe-derne store for at udnytte den tilgængelige variation mellem de fisk, der anvendes til avl.

Avlshanner af regnbueørreder hos Lundby Fisk

Avlen optimeres i dansk akvakulturÆg fra danske avlsdambrug er i høj kurs over hele kloden. Det skyldes, at danske æg giver fisk af høj kvalitet, og

at avlsbrugene er registreret fri for en række alvorlige fiskesygdomme.

Snefnug

2

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1 5 Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

I havet samles bakterier på små partikler, der synker mod bunden. Der er tale om kul-stofholdige rester af plankton (mikroskopiske planter og dyr). Forskerne fandt ud af, at disse bakterier sender kemiske sig-naler ud for at ’undersøge’ om der er artsfæller i nærheden. Når der er nok bakterier, af samme slags, på den synkende partikel koordinerer bakteri-erne en samtidig udskillelse af kulstof-spaltende enzymer, der kan nedbryde partiklen, såle-

des at bakterierne kan udnytte næringsstofferne, der frigives under nedbrydningen.

At bakterier ’kommunikerer’ er ikke noget man lige tænker over, men det ser ud til at være en fordelagtig egenskab der her er udviklet. En enkelt eller nogle få bakterier vil nemlig ikke kunne løse opgaven – at få nedbrudt kulstofforbindelserne i partiklen – det kræver en stør-re mængde enzym, og ved en koordineret frigivelse af enzym

fra ’tilstrækkeligt’ mange bak-terier bliver opgaven løst.Kulstoffet i den synkende parti-kel, hvad enten det er en plante-rest eller en dyre-rest, stammer naturligvis fra luftens indhold af CO2, hvorfra det er bundet via fotosyntese. Selvom bakterier, også i havet, er meget små – så er der kolos-sale mængder af dem og til-sammen spiller de en betyde-lig rolle for stofomsætningen i havet. Da det nu ser ud til at ’kommunikerende bakterier’

kan omsætte en del af kul-stoffet på lavere vanddybder, betyder det at en mindre del synker mod havets bund, hvor det i højere grad er utilgænge-ligt for biologiske processer. Altså er der kulstof til rådighed i de øvre vandlag og dermed behøver planteplankton ikke at ’trække’ så meget kuldioxid ud af atmosfæren. Dette er det første bevis på, at bakteriel kommunikation spil-ler en afgørende rolle i Jordens kulstofkredsløb.

Bakterier i havet ‘snakker sammen’ – og det kan påvirke klimaetForskere på det amerikanske ’Woods Hole Oceanographic Institution’ har opdaget, at bakterier der ’snakker

sammen’ kan have en betydelig indvirkning på jordens klima.

Nej, det er ikke en galakse i universet. Det er dødt plankton og Zoo-plankton-afføring, der er sammenkittet til en større partikel (kaldet marint sne), der derefter synker mod havets bund. Selvom ’snefnugget’ her ser stort ud er kun ca. 200 micron (2/100 af en millimeter) i diameter.

(Flouroscensmikroskop-foto:Tracy Mincer, Woods Hole Oceanographic Institution)

Glædelig Jul og Godt Nytår !Vi ses til vor reception i anledning af vores 90 års jubilæum, fredag den 6. januar 2012 fra kl. 13.00 - 17.00 - på gensyn....

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-250024 VDC • 220-380 v AC

Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

A/S

Smedevænget 3 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

Nissehat

3


Ikke til diskussionNogle ting kan ikke diskute-res: 1 liter er 1 liter, 1 kilo-gram er 1 kilogram osv. - uan-set, hvor man befinder sig i Verden. Det har dog igennem tiderne ofte været diskuteret, hvor mange liter eller kilogram m.v. en given varemængde har udgjort. Det har derfor fra tidernes morgen været vigtigt, at mål og vægt er blevet opgjort på baggrund af vedtagne, ofte lokale, standarder - og ikke mindst, at man var enige om selve opgørelsen.I 1683 besluttede kongen, Christian den 5., at indføre og håndhæve fælles standarder for mål og vægt i Danmark. Samti-dig etablerede kongemagten et korps, som kunne kontrollere, at tingene blev overholdt - en stand af Kongelige Vejere og Målere var opstået. I takt med udviklingen og et stadigt sti-gende behov for uvildig kontrol af vægt, mål, antal og varepar-tiers beskaffenhed har danske Vejere & Målere fortsat levet op til samfundets krav til klip-pefast troværdighed og service - hvor som helst, når som helst. Siden 1931 har standen været benævnt Statsautoriserede Vejere & Målere - denne beteg-nelse er nu afløst af Vejer & Måler Akkrediteret til Inspek-tion - DS/EN ISO/IEC 17020.

Vægten i HirtshalsSiden årsskiftet 2007/08 har Dennis Kvesel været Vejer og Måler Akkrediteret til Inspek-tion af DANAK og med base i Hirtshals på Østhavnsvej 8, hvor den let genkendelige bro-vægt er placeret. Den store bro-vægt er en service for brugerne af havnen og blot et af de værk-

tøjer en Vejer & Måler benytter sig af. Når man jævnligt ser lastbiler der vejes tomme, når de kører ind på havnen for at hente et læs – og igen stopper på vægten, når de forlader hav-nen med fyldt lad, er det for at få dokumentation for mængden af det der er på ladet. En Vejer & Måler udfører, dokumenterer og garanterer nemlig sikkerhed for uvildig kontrol og inspek-tion – og en vejning på brovæg-ten er et eksempel på hvordan denne uvildighed tjener det for-mål, at sikre at både leverandør som aftager får dokumenteret hvad vægten af godset på last-bilen reelt har været. Vægten er ikke konstant bemandet, men i praksis bety-der det ikke noget, da de fleste opgaver er varslet i forvejen, hvorfor der altid er mandskab til stede når der er behov for det. Desuden er der telefo-nisk døgnvagt hvor mandskab kan tilkaldes. Endelig benyt-ter mange faste kunder sig af ’drive-in’ vejning, hvor de selv betjener vægten ved hjælp af en ’kredit-kort-automat’.

Mange andre opgaver for uvildig kontrolEn Vejer & Måler er en moder-ne inspektions- og prøveudtag-ningsvirksomhed, som er cer-tificeret til disse arbejder. En Vejer og Måler udfører også prøvetagninger og dokumente-rer kvalitet, mængder, koncen-trationer, temperatur eller andre forhold i henhold til specifikke ordrer – i Hirtshals kan det f.eks. dreje sig om fisk, olie, slam, ensilage, grus og sten, frostvarer, korn. Når man tanker benzin er tælleværket også kon-trolleret af en Vejer & Måler.

Det arbejde som Dennis leve-rer, er akkrediterede service-ydelser og det sikrer, at du som kunde får leveret en uvildig og uafhængig ydelse, at ydel-sen leveres iht. eget kvalitets-styringssystem med beskrevne procedurer, at selskabet har intern kvalitetskontrol, at sel-skabet årligt kontrolleres af DANAK, at alle medarbejdere har faglige kompetencer, viden og erfaring, at alle data er 100 % rigtige, at ydelsen kan leveres, når det passer kun-den, at ydelsen dokumenteres på en inspektionsrapport med DANAK logo, at de udstedte inspektionsrapporter har gyl-dighed i hele EU samt i store dele af den øvrige verden.

Top moderne landingssystem til pelagiske fiskMens mange tænker Skagen, når talen er om sild og Thy-borøn, Hanstholm og Skagen når det gælder industrifiskelan-dinger, ja så landes der stadig makrel i Hirtshals. Al makrel der går til Sæby Fiskeindustri landes således i Hirtshals, hvor den bliver iset og vejet inden

den bliver fragtet til Sæby med lastbil. En del landinger af sild til Nielsen i Aalbæk bliver også landet, losset, iset og vejet i Hirtshals. Afskær fra produk-tionen hos Skagerak Salmon og fra Rahbeks produktion kom-mer også en tur på brovægten inden havnen forlades – således dokumentationen er i orden.

Hirtshals Vejer & Måler Dennis Kvesel har investeret i moderne lossefaciliteter til de helt store pelagiske fartøjer, der lander i det dybe bassin i østhavnen. Her er også det nye isværk placeret og dette setup giver nogle fantastiske muligheder for hurtighed og kvalitet i losningen. Tårne og kar er tilpasset disse store både og prøveudtagningen kan fore-tages uden at der kommer en dråbe vand med i prøven. Last-biler kører ind på havnen, hen-ter ’bundis’ fra det nye isværk, kører på brovægten, henter fisk, kører på brovægten og henter til sidst ’top-is’, hvoref-ter de kører af sted med lasten. For nylig blev 900 tons makrel losset og fragtet til Sæby af 7

Kongelig Vejer og MålerDer kan nævnes mange gode grunde til, at samfundet betjener sig af bistand fra embedsmænd, revisorer,

advokater, vejere og målere samt andre instanser med særlig og uvildig ekspertise.


lastbiler – alt sammen på under 14 timer. Skulle der vise sig interesse i at starte yderligere pelagisk for-ædlingsvirksomhed op i Hirts-hals – vil initiativet således blive mødt med et top-moderne anlæg til håndtering af pelagisk fisk.Som DANAK akkrediteret er der mange andre opgaver på en travl havn som Hirtshals og faktisk er de primære opgaver tally (tælling af varer), inspek-tion, prøvetagning og kontrol af forsendelser. Det kan være lasten i et fryseskib der skal gøres op eller pejling af olietan-ke på havnen, men også tanke indeholdende andre væsker – f.eks. tanke med lakseensilage, der kommer fra Færøerne, er eksempler på opgaver. For Blue Water, der har contai-ner og ro/ro service i det Nordat-lantiske område, består servicen f.eks. af at bryde plomben og at kontrollere at indholdet er som det skal være, både mht. mæng-de og tilstand: Herefter at sikre at godset læsses videre i de rigtige containere og at indhold i disse svarer til den specifikation, der skal følge containeren. Herefter

plomberes containerne og Vejer & Måler står altså som garant for, at indholdet er som anført når containeren, efter transport ned igennem Europa, når deres bestemmelsessted – underfor-stået at plomben er ubrudt!

Udvidet opgavefelt: DAN-EYEDennis Kvesel har sammen med Jørgen Bo Severinsen, der er indehaver af en Måler & Vejer virksomhed i Aalborg, etableret firmaet Dan-Eye, der er en landsdækkende ser-vicevirksomhed, der står for udførelsen af uvildige kunde-specifikke kontrolopgaver og prøveudtagninger, som løses for både offentlige og private virksomheder. DAN-EYE udfører sine opga-ver i samarbejde med et net-værk af akkrediterede Vejer & Målervirksomheder i Dan-mark, hvor Dan-Eye fungerer som centraladministration ift. kvalitetsstyring og -sikring, kundekontakt, kundekontrak-ter, leverandørkontakt, ordre-

indgange, videreformidling af ordrer til underleverandører, indrapportering, afrapportering og fakturering til kunde såvel som underleverandører.Kundegrupperne for Dan-Eye er fiskeindustrien, landbruget, korn- & foderstofbranchen, oliefabrikker, slagterier, køle- og frysehuse, importører & eksportører, billeasingfirmaer, forsikringsselskaber, ship-pingvirksomheder, revisorer & advokater, politiet, forsvaret, kommuner, bilinspektionen, kraftværker og mange flere. Blandt kunderne finder vi bl.a. Eurofins Steins Labo-ratorium, Royal Arctic Line, EU-Direktoratet, Sikkerheds-styrelsen, Plantedirektoratet, Skagerak Group, Sæby Fiske-Industri, Vattenfall, NKI, Jysk Jordhåndtering, Emineral A/S, DLG, HF Transport, Danish Agro, Hedegaard Agro, Verdo og Pernod Richard.

Hvorfor en akkrediteret ydelse?En akkreditering indebærer en uvildig og troværdig dokumen-tation af, at produkter eller ser-viceydelser opfylder fastsatte krav, som bl.a. sikrer kunden:

• at ydelsen leveres uvildigt og uafhængigt

• at ydelsen leveres iht. eget kvalitetsstyringssystem med beskrevne procedurer

• at selskabet har intern kvali-tetskontrol

• at selskabet årligt kontrol-leres af det danske akkredi-teringsorgan DANAK

• at alle medarbejdere har faglige kompetencer, viden og erfaring

• at alle data er 100 % rigtige • at ydelsen kan leveres, når

det passer kunden• at ydelsen altid foregår med

godkendt og funktionsdyg-tigt prøvetagningsudstyr

Vejer & Måler, akkrediteret til Inspektion.

Julelyset

4


Under uddeling af den svenske fiskeripris ’Kungsfenan’ den 23. november i Stockholm var fødevareminister Mette Gjer-skov, landsbygdminister Eskil Erlandsson fra Sverige og den norske fiskeriminister Lisbeth Berg-Hansen samlet. I selska-bet var også EU’s fiskerikom-missær Maria Damanaki. De tre nordiske ministre under-skrev en aftale om forbud mod udsmid senest 1. januar 2013. Landene ønsker dermed at gå foran i bestræbelserne på at beskytte fiskebestandene og sikre et bæredygtigt fiskeri.

Udsmid af fisk er madspild”Fiskene dør, så det er et pro-blem i Norden og hele EU, og det skal stoppes. Fiskene, i de have der omgiver os, er en fælles ressource, og når den enkelte fisker smider fisk ud, skader han ikke kun sig selv og fiskebestanden, men også sine norske, svenske og danske kollegers mulighed for at fange fisk i fremtiden”, sagde Mette Gjerskov. Initiativet skal nu behandles i EU-kommissionen, hvor fiskerikommissær Maria Damanaki selv argumenterer stærkt for at netop stop for udsmid bliver en vigtig del af den reviderede fælles fiskeripo-litik fra 2013.

Forøgede kvoterForbuddet betyder, at fiskerne fremover skal lande hele deres fangst. Til gengæld vil kvoterne blive hævet, og dermed give fiskerne mulighed for at lande flere fisk. ”Jeg mener et forbud mod udsmid også er i fiskernes interesse. Når alle fangster skal registreres og bringes i land vil den enkelte fisker være optaget af at bruge sine erfaringer på at fange de mest værdifulde fisk og dermed opnå et større økonomisk udbytte af kvo-terne”, siger Mette Gjerskov

Biologer vurderer, at 50.000 – 60.000 tons fisk hvert år bliver fanget og efterfølgende smidt døde tilbage i havene alene omkring Danmark. Hertil kom-mer en ukendt mængde andre organismer. Det er et generelt problem ikke kun i danske far-vande, og det er en højt prio-riteret dansk mærkesag at få stoppet udsmid i forbindelse med den kommende fiskeri-reform. «Jeg ønsker et bære-dygtigt fiskeri og jeg vil ikke acceptere, at naturressourcer går til spilde på denne måde. Derfor håber jeg også, at et forbud mod udsmid i Skagerrak kan vise vejen til at få udsmid forbudt i hele EU», siger Mette Gjerskov. Arbejdet går nu i gang med at finde frem til, hvilke fiskear-ter forbuddet skal gælde for, og hvordan fiskerne kan doku-mentere, at alle fangster bliver bragt i land.

Hvad kan DU gøre?EU-Kommissionen har selv oprettet er hjemmeside, hvor man opfordrer forbrugerne til at søge oplysninger og ind-rette deres indkøb efter disse. Rådene fra EU’s Fiskerikom-missær lyder:

Havene er vores fælles ressource Vi kan hver især gøre noget for at sikre fremtiden for både fisk og fiskeri. Det er ikke kun politikerne og fiskerne, der kan gøre en forskel. Som borgere har vi alle en andel i vores miljø – og havene er en fælles ressource, som vores børn og børnebørn skal arve. Når du køber fisk – på det lokale marked, i supermarke-det eller på restaurant – bety-der din beslutning noget. Du har købekraften til at gøre en forskel. Så vælg din fisk med omtanke.

Gør en forskel i dag! Køb bæredygtige fiskeprodukter Bed din fiskemand, fiske-handler eller restauratør om at fortælle dig om den fisk, de sælger, eller slå den op i en vejledning om fiskeprodukter. Der er flere organisationer, som udsender vejledninger til for-skellige lande i EU med lister over anbefalede fiskeprodukter, der kan fås i supermarkeder.

Find ud af mere om den fisk, du køberHvor kommer fisken fra? Er bestanden truet, eller er der rigelige forsyninger? Har den den rette størrelse?

Prøv en ny smagKøber du altid den samme type fisk? En stor efterspørgsel efter en bestemt fiskeart kan føre til overfiskeri. Modsat er der rigeligt udbud af mindre kendte arter. Prøv noget nyt til en for-andring i stedet for de gamle kendinge. Din fiskehandler kan altid fortælle, hvordan du skal tilberede fisken.

Bliv ved med at spise fiskFisk og alt andet godt fra havet er en vedvarende ressource, hvis vi forvalter den med omhu. Fisk og skaldyr er en glimrende

næringskilde, rig på vitaminer og mineraler og en væsent-lig kilde til omega-3-fedtsyrer. Fisk i kosten kan beskytte dig mod en række sygdomme fra kræft over hjertesygdomme og depression til gigt.

Køb bæredygtige fiskeprodukterBed din fiskemand, fiske-handler eller restauratør om at fortælle dig om den fisk, de sælger, eller slå den op i en vejledning om fiskeprodukter. Der er flere organisationer, som udsender vejledninger til for-skellige lande i EU med lister over anbefalede fiskeprodukter, der kan fås i supermarkeder.

Dansk InitiativDe danske fiskehandlere har i samarbejde med førende top-restauranter planlagt en ’discard-kampagne’ i første halvår af 2012, hvor Danmark har formandskabet i EU – og hvor der knyttes store forhåb-ninger til at den kommende reviderede fælles fiskeripolitik får kraftige danske fingeraf-tryk. Se artikel om dette initia-tiv her i bladet

Snarligt stop for discard i SkagerrakDet skal være slut med at smide friske og gode fisk tilbage i havet – derfor er tre nordiske

fiskeriministre gået sammen om en aftale om forbud mod udsmid i Skagerrak.

En blandet fangst kommer på dæk


På en solbeskinnet dag d. 7. marts i år skete der noget fan-tastisk på Øresund! En kæm-pelaks bed på en pirk, som i virkeligheden var tiltænkt en torsk, og det var med nød og næppe, at lystfiskeren Ruben Rasmussen fra Helsingør fik kæmpelaksen ombord på M/S Havstrygeren. Men ombord på Havstrygeren var der imidler-tid tvivl! Var den store laks i virkeligheden en havørred? For hvis det var tilfældet, ville det være en Danmarksrekord! Øresundsakvariets fiskeekspert blev kaldt til Havstrygeren, som netop var ankommet til Statshavnen, og det blev med stor sandsynlighed konstateret, at der var tale om en laks Salmo

salar. Men så sandelig en stor en af slagsen! Sandsynligvis den største stangfangede laks, der nogen sinde er fanget i Øre-sund. Laksen vejede 15,6 kg. og den var 115 cm lang!

Fra 0 til 15,6 kg på 5 årUdover en masse fotos af den store laks udtog Øresundsakva-riets havbiolog også en række store skæl (samt senere også ørestenene fra laksen) og ud fra disse kan man faktisk aflæse en masse informative ting om laksens liv og levned. Skæl og øresten blev sendt til Finn Sive-bæk, fiskekonsulent ved DTU Aqua i Silkeborg, som kan ana-lysere sådanne skæl og øresten. Hurtigt kom der svar tilbage, at

laksen havde tilbragt sine første 2 år i en ukendt å, dernæst for-ladt vandløbet og havde levet de næste 3 år i havet, indtil den blev fanget i Øresund. Altså var den store laks ikke mere end 5 år gammel! Yderligere blev det konstateret, at laksen, da den blev fanget, højst sandsynligt havde påbegyndt en gydevan-dring til vandløbet, hvor den var blevet født, fordi den havde begyndende gydekrog (altså en han!) og en tom mave!Men et vigtigt spørgsmål manglede at blive besvaret, nemlig - hvor kom laksen fra? Genetiker ved DTU Aqua, pro-fessor Einar Eg Nielsen foretog derfor en DNA analyse fra de tiloversblevne skæl – en tek-

nik, som kan fortælle, hvilken laksestamme laksen tilhørte. Laksens skæl blev analyseret med seks genetiske markører, såkaldte mikrosatelitter, som er meget variable og derfor vel-egnede til at henføre fisken til oprindelsesbestand. Det er også den slags markører, man bruger i kriminalsager til at identifice-re mennesker – og deres afkom.

Data fra markørerne blev sam-menlignet med en database af genetisk information om laks fra et geografisk udsnit af laks fra Europa: Vestjylland (Skjern, Varde), Norge (Namsen), Østersøen (Mørrum), Irland (Burrishool) og Vestsverige (Ätran og Lagan). Analysen

Kæmpelaksen fra ØresundDen store laks på 15.6 kg som i marts måned i år blev fanget i det nordlige Øresund af lystfiskerskibet

Havstrygeren, har afgivet flere af sine hemmeligheder. En større genetisk undersøgelse, som er

resultatet af et samarbejde mellem Øresundsakvariet og DTU Aqua, har nemlig kundgjort, at den

sandsynligvis stammer fra Ätran, en lakseførende elv på den svenske vestkyst.


Lystfisker Ruben Rasmussen og skipper Dyt fra Havstrygeren (venstre) med den store laks på 15.6 kg. og 115 cm.

viste, at laksen grupperede tæt-test med laksebestandene fra Vestsverige (Ätran og Lagan). Da der som hovedregel er god overensstemmelse mellem geo-grafisk og genetisk afstand hos laks, er det sandsynligt, at den stammer fra en bestand man tidligere havde taget prøver fra. Bestande af vestsvenske laks var i forbindelse med et euro-pæisk forskningsprojekt også blevet undersøgt. Herved kunne man, baseret på det første resul-tat, indsnævre undersøgelsen til disse vandløb og ved at sam-menligne laksen med geneti-ske profiler fra Göta, Lagan og Ätran, som er de mest betyden-de lakseførende vandløb på den svenske vestkyst, konkludere at

laksen grupperede tættest med laksebestanden i Ätran. Den 4. juni i år blev der fanget en laks på 15.5 kg. i Ätran, så laks på den størrelse forekom-mer i vandløbet, selv om det er sjældent, at de fanges. Tilbage er der bare at spørge sig selv om det er almindeligt at laksene fra de vestsvenske åer bevæger sig så langt ned i Kattegat som det nordlige Øresund? Hvis det er tilfældet, og det er der flere biologer som mener er sandsynligt, giver det måske flere muligheder i frem-tiden for især det rekreative fiskeri i det nordlige Øresund.

Hanstholm SkibssmedieKUTTERGADE 9-11 • HANSTHOLM • TLF. 97 96 16 11 • FAX 97 96 12 12

Rep. af dieselmotorer.Montering af motorer og hydrauliske anlæg.Fremstilling af:Styrehuse, hvalbakker og nettromler

Alt i aluminium

Private telefoner:Mogens Pedersen 97 96 52 40, Biltlf. 40 44 91 49Jesper Pedersen 97 96 06 54

Den bedste forbindelseSolvang 40-42 • 3450 AllerødTlf. 3810 0222 Fax 3833 0220

[email protected] www.engholm.dk

NYHAVNS VOD OG NYHAVNS VOD OG TRAWLBINDERI APSTRAWLBINDERI APS

VIKINGKAJ 5, 6700 ESBJERG & NORDSØKAJ 32. 7680 THYBORØNTLF: 7512 7821 / 2819 4077 / 24HOUR: 2819 4088

FAX: 75450386WWW.NVT.DK / [email protected]

❄“Fiskernes egen forsikring Trykhed til søs”

Ønsker alle vore medlemmer en rigtig glædelig jul samt lykkebringende nytår

Rørdalsvej 27, 1.tv • 9220 Ålborg Ø

❄❄

❄

❄

Dansk fartøjsforsikring a/s

g

Horisontalspilstål/alu

Glædelig jul og god nytårHavnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08

www.bagenkop-smede.dk - E-mail: [email protected]

Perkins Lombardini Eveco Sabb Mariner Selva Honda

Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08www.bagenkop-smede.dk - E-mail: [email protected]

stand nr. A146

Perkins Lombardini Eveco Sabb Selva HondaBAGENKOP SMEDE- & MASKINVÆRKSTED ApS

Glædelig jul og godt nytår!


Siden 1980’erne har det været kendt at havets bakterielle føde-net, stod for en meget stor del af omsætningen af organisk stof i havet. Det har været overra-skende lidt vi hidtil har vidst om virus betydning for livet i havet, men nu har en gruppe ameri-kanske forskere offentliggjort ny viden. De har nemlig gennem de sidste 10 år taget vandprøver fra de øverste 300 meter i Saragasso havet ved Bermuda. Danske forskere er dog også på ’omgangshøjde’ og under Galathea 3 ekspeditionen blev der også samlet ny viden om virus og deres betydning for stof-omsætning i havet. Bakterierne og vira vokser ved hastigheder mange gange hurtigere end større dyr og selv om deres liv forløber på en ’nano-skala’ er de ekstremt vigtige for strømmen af energi og kredsløbet af næringsstoffer som kulstof, kvælstof og fosfor i de marine økosystemer.

Der er omkring 10 millioner virus i hver eneste dråbe hav-vand, men trods dette store antal er der meget få vira det giver anledning til sygdom hos større dyr som fisk, hvaler, eller men-nesker. Det er fordi næsten alle de marine virus er bakterie-ædere.

Disse vira kan ikke selv omsætte næringsstoffer, men er afhængi-ge af bakteriernes ’metaboliske maskineri’. Virus kan inficere og fjerne 5 - 30 % af den daglige produktion af bakterier. Denne ’krigsførelse’ ender med at slå bakterieværten ihjel og når der går hul på bakterien slipper vig-tige næringsstoffer som aminosy-rer, kvælstof, fosfor og jern ud i det omgivende vand. Analyserne af alle vandprøverne viser forbløffende stabile årlige

svingninger i antallet af vira, som er forbundet med fysiske og kemiske forhold i vandmasserne. Og disse mønstre kontrollerer igen dynamikken i bakteriepopu-lationerne, mener forskerne.

Data fra det 10 år lange studie vil kunne bruges i modeller af økosystemer og biokemiske pro-cesser. På den måde kan frem-tidens forskere opnå en dybere forståelse af, hvordan mikroberne er med til at styre det store kreds-

løb i havene. Denne ekstra vej i fødenettet betyder også at der er en øget forbrænding af orga-nisk stof, og dermed frigivelse af plantenæringsstoffer. Netto-resultatet af al denne aktivitet er, at recirkuleringen af plantenæ-ringsstoffer øges, - en mindre del af algeproduktionen ender som fisk og andre større organismer, og sedimentationen af organisk stof til havbunden mindskes.

Diagram over virus rolle i de frie vandmassers økosystem. Grønne pile er græsning (”planter” der bliver ædt), røde pile er rovdyr-fødekæden, gule pile er frigivelse af

opløst organisk stof, blå pile er frigivelse af plantenæringsstoffer.(Kilde: EMU | Danmarks Undervisningsportal, Galathea 3.)

HAVET ER FYLDT MED VIRUS – og det er yderst gavnligt for omsætningen i havetTil trods for at man ikke kan se de marine mikrober med det blotte øje, er de dominerende livsformer i vores

have. Bakterier og virus udgør 95 procent af havets levende biomasse – og vejer dermed langt mere end

summen af hvaler, fisk, tang, skaldyr og hvad havets ellers rummer af liv.

Kilder: R. J. Parsons, M. Breitbart, M. W. Lomas, C. A. Carlson, Ocean time-series reveals recurring seasonal patterns of virioplankton dynamics in the northwestern Sargasso Sea, The ISME Journal, 2011

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!


Så godt, at butikken er ble-vet udnævnt som ”gazelle” af Dagbladet Børsen. Avisen kårer hvert år virksomheder, der i fire år har haft positiv vækst. Enten i omsætningen eller i bruttoresultatet. I år er det fiskehandler Søren Clausen og hans mere end 100 år gamle forretning på havnen I Aarhus, der kan kalde sig «Gazelle». I en pressemedde-lelse skriver han, at de i fiske-forretningen blev meget stolte, men at der også opstod lidt tvivl efter udnævnelsen: ”Det er et stort klap på skuld-

rene af vores dygtige og enga-gerede medarbejdere. Men vi må da indrømme, at vi faktisk ikke vidste præcist, hvordan en gazelle ser ud. Derfor besøgte vi Naturhistorisk Museum i Aarhus, som heldigvis havde op til flere flotte (udstoppede) eksemplarer af racen. Så nu er vi både stolte – og lidt klo-gere,” skriver Søren Clausen. FiskerBladet rådgiver gerne ‘Børsen’ med hensyn til kom-mende priser indenfor det maritime området: Omdøb ’Gazelle’ til ’Tun’, som vel er den hurtigste fisk i havet!

Frisk som en fisk – hurtig som en gazelleDet går godt for Danmarks ældste fiskerforretning,

P. Clausens Fiskehandel i Aarhus.

Et kig ind i Danmarks Ældste fiskebutik – der er topmoderne og velbesøgt

Guirlander

5


Discard fiskeripolitikken I EU har vi en fiskeripolitik som animerer til at fiskerne smider fantastiske spisefisk til-bage i havet i død eller døende tilstand. Det harmonerer på ingen måde med de ønsker den Europæiske befolkning har. Det er moralsk forkasteligt og respektløst overfor de væsener som har ladt livet til inden ver-dens nytte. Frustrationen kan kun mangedobles når man tæn-ker på den mangel på protein der opleves flere steder i ver-

den i dag. En mangel som kun vil tiltage de kommende årtier. Vi skal fra dette skødesløse regime, og hen til en løsning som både udviser respekt for havet og dets råvarer.I England har der gennem året været en discard-kampagne med stor folkelig opbakning. De engelske supermarkeder har også gjort en indsats for at få kunderne til at købe fisk fra bestande der ikke udnyttes så hårdt – og dermed været med til at lette presset – de melder

nu at de kan se at cirka 30 % af junderne nu vælger alternative arter frem for de mest gængse; torsk og kuller.

Løsningen er lige om hjørnet…Nej desværre! Lad os ikke bilde hinanden ind, at de respektive ansvarlige parter på både natio-nalt og Europæisk niveau er enige om at stoppe discarden, og netop derfor skal alle par-ter der mener at tilhøre havets ambassadører også gøre deres stemmende gældende – NU.

Allerede under folkemødet i Allinge i sommers arrangerede Danmarks Fiskehandlere, sam-men med gastronomiens top-folk en demonstration af den fantastiske mad, der kan kree-res af fisk og skaldyr, der under den nuværende lovgivning skal smides overbord.

Derfor har Danmarks Fiske-handlere også planlagt en discard kampagne som skal sætte fokus på discardproble-matikken mens Danmark har

Kom – lad os smage en discard menuAldrig har der været talt så meget om madspild, bæredygtighed, lokale råvarer og

naturlige råvarer, og aldrig har interessen for det nordiske køkken været større.

Men hvordan er det nu lige det forholder sig på det maritime område?

De mange smagsprøver fra discard-menuen blev godt modtaget af publikum.

Præsentation af discardede fisk fra den engelske kampagne, ’Hugh’s Fish Fight’

Sauteret troldkrabbekød på hybenrose-blad.

Kanebjælder?

6


formandskabet første halvår af 2012. Dette første halvår af 2012 er altså et såkaldt ”win-dow of oppurtunity” for Dan-marks politikere og embeds-folk til at skabe de forandringer der er så meget behov for. Men er viljen tilstede? Danmarks Fiskehandlere vil følge pro-cessen. Som led i denne plan har Danmarks Fiskehandlere ansøgt både vores nationale myndigheder og vores Europæ-iske Fiskerikommissær – Maria Damanaki – om tilladelse til, på forsøgsplan i en afgrænset periode, at tillade 3-6 fiskere at ilandbringe alt som brin-ges på dæk. Deraf også nav-net på foreningens udspil til den kommende fiskeripolitik ”Alt i Land”. Begge instan-ser har imidlertid ikke kunnet imødekomme vores forespørg-sel. De danske myndigheder skulle bruge ca. 4 måneder til at forfatte en udmelding, mens Maria Damanaki behand-lede sagen på ca. 1 uge! Maria Damanaki udtrykte tilmed stor sympati for projektet, både i forbindelse med et kort møde i Stockholm for nylig og i en formel skrivelse.

Folkets stemmePå mødet i Stockholm udtryk-te Maria Damanaki desuden i stærke vendinger hendes dybeste respekt for de næsten 800.000 EU-borgere, der gen-nem de seneste måneder har skrevet under på at de ønsker et totalforbud mod discard, og at alt dermed skal bringes i land. Der er ikke kun Maria Dama-

naki som er forpligtet til at tage denne henvendelse seriøst – det er alle parter der mener at være havets ambassadører. Netop de små 800.000 EU-borgeres stemmer, er et af de mandater som Danmarks Fiskehandlere vælger at lægge til grund for den planlagte discard kampag-ne, som skal rulle af stablen i første halvår af 2012. Kom-missærens tale fra Stockholm hvori hun takker de næsten 800.000 EU-borgere er at finde på www.fiskehandlerne.dk/cfp

Lad os få fisken på disken… Med ovennævnte to afslag for ilandbringelse af alle fisk, har Danmarks Fiskehandlere imid-lertid en mindre udfordring som skal håndteres. Et af kam-pagnes centrale elementer er nemlig at vise hvilke fantasti-ske fisk og skaldyr havets spi-sekammer kan tilbyde, hvis alt kommer med i land. Danmarks Fiskehandlere har allerede nu aftaler på plads med både nogle af landets bedste Fiskehandlere samt mest seriøse fiskerestau-ranter. Sidstnævnte vil natur-ligvis byde på en discard menu i første halvår af 2012 – så fisk skal der bruges – store og små, både med og uden kvote på! Mon ikke Danmarks Fiske-handlere finder en løsning på den udfordring? Fiskere som har lyst til at høre mere eller eventuelt bidrage med fisk til kampagnen er meget velkomne til at kontakte David Mouritzen fra Danmarks Fiskehandlere på 28 43 18 24.

❁ Procesanlæg ❁ VVS-VENT isolering❁ Tankanlæg ❁ Brandsikring❁ Køle-/frysehuse ❁ Lydisolering❁ Skibs-isolering Tlf: 75 13 83 33

ISOLERING A/S

Rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår

Adgangsvejen 9 - 6700 Esbjerg - fax 75 45 74 44 - E-mail: [email protected] - www.nytechisolering.dk

Højde570 mm

Diam.260 mm

OPL. TLF. 62 67 12 68

Type KV 2000

Thyborøn Sejlmageriv/ Jens Kr. Mikkelsen Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · Tlf. 97 83 11 [email protected] · www.sejlmager.dk

• Wire • Tovværk • Bådmaling • Bomtelte • Pressenning• Sejl • Hynder • Sprayhood • Sejlertøj • Bådudstyr

40 års erfaring i sejlsyning ...

CafeteriaDinér transportableFiskerihavnsgade 6-8 6700 EsbjergTelf. 75 12 82 88

REVISIONSFIRMAET

Chr. Knudsen✔Reg. revisorKutterregnskaber

6960 Hvide SandeTelefon 97 31 10 22Telefax 97 31 13 19

Stormgade 8. 1.sal

Vi ønsker alle en glædelig jul & et godt nytår

Danmarks måske billigste priserpå trawl og vodbinderarbejde

– Prøv os næste gang –

AVANCEIndkøbsforening & Vodbinderi · 6960 Hvide Sande

Vodbinderi: tlf. 97 31 37 07Indkøbsfor.: tlf. 97 31 11 07

Mail: [email protected]

Vi ønsker alle en glædeligjul og et godt nytår


ØSTERSØLAKSEN FÅR

’RØDT LYS’ AF WWF I SVERIGEWWF har for 7. gang opdateret deres forbrugerguide for

fisk – den med de grønne, gule og røde fisk. Redaktøren

af FiskerBladet fik lyst til et måltid fisk og kiggede lidt i

den danske og den svenske WWF-guide.

Den danske guide kaldes ’Hva’for en fisk’, den sven-ske kaldes ’Fisk til middag?’ Men der er også forskelle i anbefalingerne i guiderne fra de to lande. Mens den danske udelukkende placeres fiskearter i de tre kategorier – ja så kan man i den svenske faktisk finde den samme fisk i både den grønne, den gule og den røde kategori. Det hænger sammen med, at WWF i Sverige har vurderet bestande og fangst-metoder. Derfor kan man f.eks. få anbefalingen om at købe og spise (grøn) jomfruhummer hvis den er fanget i tejner, hvis fiskeriet er KRAV eller MSC-godkendt, mens jomfruhummer fanget på traditionel vis giver en rød anbefaling (køb ikke).

Torsk til middag?Hvis man som dansker har tænkt sig torsk til middag og man vil spise med god/grøn samvittighed, så anbefa-ler den danske WWF-guide, at man skal spørge sin fiske-

handler efter torsk fra den øst-lige Østersø eller Barentsha-vet. Hvis man er svensker eller i Sverige og søger råd i den svenske WWF-guide så får man grøn samvittighed hvis torsken er KRAV og/eller MSC-mærket, hvis man ikke mister appetitten ved en gul anbefaling skal torsken være fra den østlige Østersø, fra havet omkring Island eller været opdrættet. Har man ner-ver til et måltid rød torsk, ja så kan man hente råvaren fra Nordsøen, Skagerrak, Katte-gat eller sågar spørge efter en norsk kysttorsk.Den forkætrede Østersølaks, som svenskerne, dioxinind-hold til trods, må spise i alle størrelser er ’rødlistet’, hvil-ket også gælder vildfanget laks fra Nordatlanten (hvis der er nogen tilbage der fisker efter laks på de kanter). Vil du have grøn laks skal den enten være mærket af KRAV eller MSC – eller også skal det slet ikke være en rigtig laks, men en

stillehavslaks. Opdrættet laks, fra f.eks. Norge, Færøerne eller Skotland får det ’gule kort’. I den danske guide skelnes der ikke mellem oprindelse – lak-sen er farvet gul!Redaktionen er klar over at man skal holde tingene simple og har respekt for den lille fol-der som WWF i Danmark har udgivet. Samtidig må vi sige at respekten stiger når vi kommer over Øresund til Sverige, hvor man foruden en mere fyldest-gørende ’lommeguide’ også kan hente en 60 sider lang ’rap-port’, hvor der klart og tydeligt (hvis man kan læse svensk) redegøres for anbefalingerne og gives en god baggrund for afgørelserne. I det hele taget får man en mere positiv opfattelse når man besøger hjemmesiden hos WWF i Sverige.

Fremme i skoenVi har vidst det længe – sven-skerne er på mange områder ’længere fremme i skoen’ – WWF i Sverige tilbyder nemlig

også en APP’s til din mobilte-lefon – så har du altid guiden ved hånden når du handler og kan træffe indkøbsvalg efter de nyeste anbefalinger – den hedder ’Shopgun’ og med den kan man scanne sine madvarer når man handler og se hvad der gemmer sig bag stregkoden.Se og hent den danske guide: www.hvaforenfisk.dk/Menu/Om+fiskeguidenSe og hent den svenske guide, rapport og APP: www.wwf.se (klik på Fisk til Middag?)

WWF samarbejder med de svenske topkokke gen-nem foreningen ’Årets kok’ og ’Re staurangakademien’.- Når der er tilgængelige miljø-certificerede fisk, er det vigtigt at restauranterne er tydelige og stiller krav til fiskegrossi-sterne. Med flere certificerede fiskearter på menuen kan også kommende generationer nyde vildfangne fisk, siger Hanna Halpern, som er direktør på ’Restaurangakademien’


Vi er også leverandører til skibsmotorer

• Motorrenovering• Ombytningstop-

stykker• Stort lager af

motorreservedele• Oprilning af motor-

blokker

• Varmtvandstryk-prøvning af top-stykker

• Pålægning af metalpå sliddele

• Overhaling af top-stykker

TURBOERRenoveringOmbytning

Nye

A/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 • 6700 EsbjergTlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43

www.esc-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Absalonsvej 7 • 8800 ViborgTlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90

www.msc-itop.dk

Hedelundvej 19 • 6700 Esbjerg

Også i det nye årkan det betale sigat lande fisk hos

FF i Skagen!

Glaskugler

7


Gennem Marels søpakkesy-stem, Innova Marine Pack, har det hele tiden været muligt for fiskerne at samle deres fangstdata i en af syste-mets mange rapporter. Her-fra har det hidtil været nød-vendigt, manuelt, at indtaste informationer til e-logbogen. Men som noget nyt snakker de to systemer, e-logbogen og Innova Marine Pack, nu sammen, således at informa-tioner fra Marine Pack ryger direkte ind i den EU-lovgivne e-logbog.

Kun en gang til tasterne!Kenneth Larsen, som er Marels produktansvarlige for fiskerisektoren, fortæller: ”Med denne integration til

e-logbogen skal fiskerne nu kun indtaste deres data et sted. Det er naturligvis en stor fordel”. Systemet vakte da også en del opmærksomhed på mes-sen i Aalborg, hvor Marel fik solgt et par af systemerne direkte fra standen, og kun-ne generelt glæde sig over den interesse gæsterne viste i nyheden. Kenneth Larsen gør opmærksom på at inte-grationen med e-logbogen er en tillægsydelse til det nuvæ-rende søpakkesystem: ”inte-grationsmuligheden er valg-fri, idet den vil medføre nogle omkostninger med hensyn til licens”. Innova Marine Pack har dog mange flere facetter end

blot integrationen til e-log-bog. Systemet, som består af Marels marinevægte, en printer samt softwaresyste-met Innova, giver skipperen mulighed for at lande fang-ster, der allerede er vejet, pakket, påsat labels og klar til salg. Innova Marine Pack gør det også muligt at danne fangstrapporter, som detalje-ret viser oplysninger som den mængde, kvalitet og art, der er fanget.

SIF-ready Sidst men ikke mindst er Innova Marine Pack forbe-redt til data eksportering til fiskeindustriens nye spor-barhedssystem SIF, således at fiskerne kan efterleve de

bestemmelser der er fremført i 1224/2009 samt 404/2011. Hvis bådens størrelse eller fiskemetoden ombord ikke muliggør en søpakning, vil den enkelte samlecentral i nær fremtid også have mulig-hed for at tilbyde denne ser-vice til dens kunder – altså at håndtere oplysninger til SIF gennem et landbaseret Marel Innova software system.Udover søpakkesystemet leverer Marel også enkeltstå-ende marinevægte til fiske-riet, samt naturligvis et bredt udbud af gradere og forar-bejdningsudstyr til industrien på land eller på fabriksskibe.

Nu ’snakker’ søpakningen med E-loggenDa Marel deltog på årets DanFish messe i Aalborg fra 12. til 14. oktober, kunne besøgende se hvordan der nu er

muligt for fiskerne at overføre deres fangstdata direkte til den elektroniske logbog.

t skærmbillede (her på engelsk) der viser den aktuelle værdi af den søpakkede fangst. Bemærk de 5 ’faneblade’ øverst til venstre i skærmbilledet – her er blandt andet muligheder for at vælge samkøring med E-loggen.

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN

TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77

MAIL: [email protected] - CVR-NR. DK10106168

• Ophalebedding til150, 300 og 500 tons

• Aluminumsarbejde• Stålarbejde• Ombygning• Skibstømrerarbejde

• Reparation og instal-lation af motorer

• Smedearbejde• Kølhaling og

malerarbejde

A/S GRENAA SKIBSVÆRFTNordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83Fax 86 32 24 15 · e-mail: [email protected]


Diverse skandaler, f.eks. ompakning af gammelt kød eller bakteriefyldte fiskepro-dukter, har medvirket til at øge forbrugernes usikkerhed om kvalitet, holdbarhed og dermed sundhedsrisiko af kølede produkter. Forbruge-ren kan naturligvis selv påvir-ke holdbarheden negativt ved dårlige opbevaringsforhold efter købet.Fraunhofer instituttet i Tysk-land, en pendant til Teknolo-gisk institut i Danmark, har netop udviklet en metode der kan afsløre om produktet er blevet fordærvet. Der er tale om et farveskift i en kemisk forbindelse, som kan inte-greres på f.eks. en gennem-sigtig emballages inderside.

Når kød eller fisk fordærves udvikles der biogene aminer. De fleste kender sikkert den karakteristiske lugt af rådden-skab, som altså skyldes bio-gene aminer. De biogene ami-ner reagerer med de kemiske forbindelser, der er integreret i indpakningen, og indika-torfeltet – eller hele indpak-ningsfilmen skifter farve fra gul til blå. Advarslen, ved hjælp af far-veskiftet, er ikke kun interes-sant når det handler om at identificere fødevarer, der er blevet uegnede til konsum. Mange mennesker er også yderst følsomme over for til-stedeværelsen af visse ami-ner, hvilket gør en advarsel endnu mere vigtigt for dem.

I modsætning til ’sidste anven-delsesdato’, der jo er baseret på et skøn og forudsætter at de ideelle opbevaringsforhold har været tilstede, er denne farveindikator baseret på en faktisk kontrol af fødeva-rerne. Det tegner også til at systemet bliver meget billigt, hvilket er nødvendigt hvis det skal finde bred anvendelse. Andre løsninger, såsom elek-troniske sensorer, vil føre til en stejl stigning i prisen på emballeret kød. Desuden stil-les der høje krav til ting, som kommer i direkte kontakt med fødevarer. Ved den nyud-viklede metode sikres føde-varesikkerheden ved et bar-rierelag mellem produkt og sensorlaget. Denne barriere

er kun gennemtrængelig for gasformige aminer, så indi-katorkemikalierne kan ikke trænge ud til produktet.Forskerne på Fraunhofer instituttet arbejder på at forfi-ne metoden. Med det menne-skelige øje kan man erkende farveskiftet fra gult til blåt, men faktisk er der tale om en glidende overgang. Optisk måleudstyr kan objektivt identificere mellemliggende nuancer af farve giver såle-des et mere præcist resultat end det er muligt med det menneskelige øje. Det bety-der, at medarbejdere i føde-vare og emballage industrier kan bruge modulet til at teste fødevarer friskhed – og rest-holdbarhed - direkte.

Farveskift afslører fordærvet kød & fiskEn nyudviklet sensorfilm kan hjælpe med at identificere kød - og fiskeprodukter med ’en tanke’. Er de

vakuumpakkede kyllingelår virkelig stadig friske og spiselige? Udseendet alene fortæller ikke hele historien.

Og ’sidste anvendelsesdato’ er heller ikke nogen reel garanti.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Englene

8


- Efter at vi for nogle år siden fik fartøjskvoter har vi måtte erkende, at de er blevet beskå-ret år efter år. Sejkvoten er stort set halveret siden vi før-ste gang fik fisk vi selv kunne råde over. I samme periode er brændstofpriserne kun gået en vej – op, siger Jan Woller. Selvom Jan løbende har arbej-det på at minimere udgifterne ved fiskeri med Milton, der forlod Esbjerg som nybygget for 30 år siden, og selv om det er muligt at leje fisk hos andre kvoteholdere – så er det ikke altid at bestræbelserne giver den mest lønsomme løsning. Vi kan ende med at fiske gra-tis, tilføjer han.Sidst i 80’erne havde Jan bemærket en færøsk båd, der landede i Hanstholm, da der var strejke på Færøerne. Der var mange folk ombord, men der var også mange fisk ombord – og de var alle sammen fanget på pilk. Denne erindring havde Jan i baghovedet, og i takt med faldende lønsomhed i trawlfi-skeriet kredsede han om den, men slog det, i første omgang,

hen, fordi pilkning traditionelt hører hjemme på mindre både i det kystnære fiskeri, og ’Mil-ton’ er en godt 30 meter lang trawler. Imidlertid blev ideen med pilkning ved at dukke op, og med i Jans overvejelser kom nu også den tid de havde tilovers i fiskeriet, så før som-meren besluttede han sig til at investere i to pilkemaskiner og tog kontakt med SeaMech for levering.

En banebryderEn ven og kollega, der så hvad Jan havde gang i, mente at det var på tide at ringe efter ’Den Blå Vogn’, men efter at have set resultatet af den første tur – ja så bad han om at komme med på næste fangstrejse. Den første tur gik nemlig over for-ventning, og Jan besluttede sig til at tage på auktion en mor-gen for at få en fornemmelse af, om der var nogen blandt opkøberne, der ville lægge mærke til hans fisk og den ekstra fine kvalitet de har. Og Jan blev ikke skuffet – da han kom ind på Hirtshals Fiske-

auktion stod samtlige ekspor-tører samlet omkring kasserne med netop hans fisk – stor krogfanget mørksej.

Efter denne succes lånte Jan yderligere en pilkemaskine af en kollega – og den kom også til sin ret. På næste tur blev der fanget sej med såvel trawl som med pilkemaskinerne. På Hanstholm Fiskeauktion er der flere købere til mørksej og det har ofte betydning for prisfast-sættelsen. Jan besluttede der-for denne gang at prøve lykken i Hanstholm – og resultater var at mørksej fanget med pilke-maskiner gav en ekstrapris på over 2 kr/kiloet i forhold til dagens priser på trawlfanget sej.

Kvalitet – lige efter bogenHemmeligheden bag den bedre pris er naturligvis ikke kun bestemt af, at fisken er fanget på krog, men at kvaliteten er markant højere. Med 3 mand ombord på Milton passer de to pilkemaskinerne, mens en tager sig af den videre fangst-

behandling. De to mand ved pilkemaskinerne tager fisken af krogen og lægger den direk-te i en pounder med isvand, herfra bliver den taget, slagtet og placeret i kar med gennem-strømmende vand til afblød-ning. Efter udblødning – og en så frisk sej bløder hurtigt og meget – pakkes fisken i ét lag i kasser og føres til køle-rum. Den fuldendte opskrift på ombordbehandling af fisk, der skal holde topkvalitet. Auktionsmester ved Hirts-hals Fiskeauktion, Kar-sten B. Pedersen, siger:- Vi er meget begejstret for, at der pludselig er dukket et nyt produkt op. Mørksej som pil-kes kan bruges på nye måder i forhold til mørksej der fanges med trawl. Pilket mørksej har en meget højere kvalitet og dermed også en meget højere værdi. - Pilkning er en af den mest skånsomme former for fiskeri og derved bliver fisken et fantastisk flot produkt.Jan har senere hørt fra en eks-portør, at en fransk kunde, en dag hvor udbuddet af mørksej

Pilkemaskiner giver superb kvalitetJan Woller, ejer af HG 236 ”Milton”, har over sommeren forsøgt sig med at pilke mørksej sideløbende med det

almindelige trawlfiskeri.

For øjeblikket har Milton 3 pilkemaskiner monteret i styrbords side. Vi satser på at komme op på 4 maskiner, men så er det heller ikke plads til mere – for så risikerer vi at linerne vikles ind i hinanden når vi fisker på dybt vand, siger Jan Woller.

Kræmmerhus

9


ikke var stort, ”hellere ville vente til der kom mere af den nye slags sej”

Skånsom behandling = højere udbytteDen fine kvalitet er ikke bare et udtryk for friskhed. En pil-ket fisk udsættes ikke for den samme behandling som trawl-fanget. En pilket fisk er spræl-levende og ikke træt efter nogle timer i trawlen, når den så sam-tidig slagtes og udblødes indi-viduelt og med det samme den er kommet på dæk, betyder det at blodet lettere løber af fisken. Når en større fangst fra en trawl kommer på dæk, er fisken ikke ligeså kry og det kan godt tage et stykke tid inden den sidste fisk er håndteret. Alt i alt bety-der det, at fisken der er pilket går senere i rigor (bliver stiv) og har færre blodunderløbne partier der skal trimmes bort – og udbyttet ved filetering stiger fra de vanlige 43-44 % helt op til 50-53 %. Den franske gros-sist har derfor helt ret, når han betragter pilket mørksej som ”den nye sej”, som han altså er villig til at betale mere for.

Omkostningseffektivt- Med den hurtige fangstbe-handling og nedkøling vi kan tilbyde fisken ombord Milton kan vi godt blive på havet 2 måske 3 dage og stadig lande fisk med en uovertruffen kva-litet, siger Jan. Så sparer vi også olien til ud- og hjemrejse og ved at skifte mellem trawl og pilke ’strækker vi fisken’, og når vi fisker med pilk er vi ikke begrænset af regler om kilowatt-dage. Under pilkefi-

skeri bruger vi ikke hovedmo-torens 1100 HK, idet vi ofte driver mens vi fisker, så vi bruger mindre brændstof, og samtidig er grejet billigere at vedligeholde, så alt i alt bliver bundlinjeresultatet også af en bedre kvalitet, tilføjer Jan. Jan mener ikke, at de mindre både kan blive så længe på havet, da de næppe har samme mulighe-der for kølelagring.

Pilkesæsonen strækker sig fra juli til september, hvis vejret er godt og der er varme i vej-ret kan vi også fiske lidt ind i oktober. De mørksej vi fanger med pilkemaskinerne ligger i størrelser fra 4 – 15 kg styk-ket. De store (ettere og toere) eksporteres direkte, uden at komme af kasserne, til Spanien og Frankrig. De mindre, tre-ere, eksporteres eventuelt også, men finder også anvendelse i forarbejdningsindustrien.Jan Wollers initiativ med pilk-ning af sej er godt billede på den nytænkning, som kan være med til at udvikle det danske fiskeri. Med en ny indgangs-vinkel til fiskeriet og bedre udnyttelse af fartøj og kvoter har han optimeret sit fiskeri og skabt en niche sideløbende med sit normale trawlfiskeri. Skrid-tet væk fra den traditionelle tankegang skal være med til at fastholde og udbygge dansk fiskeri.

Svensk udstyrDet er SeaMech der har leveret pilkemaskinerne til Jan Woller på Milton. De er produceret af det svenske firma Belit-ronic, der i mere end 25 år

leveret elektriske pilkemaski-ner til kystflåderne i Island, Færøerne og Norge, Skotland, Nordamerika, New Zealand og mange andre lande, så hver-ken teknik eller udstyr er en ny opfindelse. Alle der var på DanFish-messen i Aalborg i oktober kunne få en snak med folkene bag Belitronic og høre om priser og få demonstre-ret grejet der er udstyret med computer der kan registrere hvor langt der er til bunden, styre pirkene i bestemte dyb-der, mærke når der er nap,

selv hale op og mange andre finurligheder.

Nybygning ’født’ med pilkema-skinerKim Schiött, fra SeaMech, for-tæller FiskerBladet, at firmaet løbende sælger pilkemaskiner, men at man nu mærker en sti-gende interesse for denne form for fiskeri, således skal nybyg-ningen Stromboli, som Bred-gaard Bådeværft i Sakskøbing har under bygning til Frode K. Larsen, udstyres med to pilke-maskiner.

ES-TRAWL ApSServicegården

7730 HanstholmTlf. 97 96 11 26

Frode Larsens nye ’Stromboli’ holder målene 9.9 x 4,5 m. Udsty-ret er omfattende og båden kommer sandsynsligvis i søen i midten af december – så, hvis vejr og vind tillader, kan Frode sejle ’jule-gaven’ hjem til jul?

TECHNOFLEX®

Industrivej 21

8653 Them

tlf. +45 8724 4545

TECHNOFLEX®

The Power to Perform

TECHNOFLEX®

®

Moment:1.500 Nm ~ Nm 86.000

Moment:

40 Nm ~ 1.000.000 NmMoment: 330 Nm ~ 100.000 Nm

Moment: 10 Nm ~ 3.000 Nm

Mød os på

Stand D711

Mød os på

Stand D711


7 fede og 3 magreMange fangne krabber bliver i dag sorteret fra og smidt væk, fordi de er for magre. Det spild skal nu begrænses. Forskere er gået i gang med at undersøge, om bådene kan få ultralydsud-styr med ud på vandet og straks sortere fangsten. Dermed kan de smide de mindst kødfulde ud, mens de stadig er i live, så de kan vokse videre.Jesper Jensen har landet krab-ber i Thorsminde siden 2006. Det har i perioder været et fint fiskeri, men Jesper Jensen og andre fiskere fanger også mag-re krabber. Lektor Bo Munk Jørgensen gætter på, at det måske drejer sig om 30 %, som bliver fanget forgæves, og som kunne genudsættes. Taskekrab-ben er den største krabbeart i de danske farvande. Den lever i Kattegat, Skagerrak og Nord-søen og holder til på stenede rev. Den kan ikke fiskes med trawl, men fanges i hummertej-

ner og optræder som bifangst i granfiskerierne. - Når krabben lige har skiftet skal, er krop og kløer ikke så kødfyldte – og det er svært umid-delbart at se på krabberne, fortæl-ler Bo Munk Jørgensen. Hvis vi kan hjælpe fiskerne til at finde dem med mest kød, vil det også give en økonomisk gevinst i form af højere priser. Det vil blive dog for langsommeligt at scanne hver enkelt krabbe, så tanken er, at tage stikprøver på fangsten i hver tejne. Erfaringen viser, at i hver portion er krabberne på nogen-lunde samme udviklingstrin, til-føjer Bo Jørgensen.

Krabber på fødegangenFirmaet BK Medical i Herlev er involveret i projektet. Virksom-heden leverer i dag ultralydsud-styr til hospitaler, for eksempel til fosterscanninger. Nu kan den samme teknik måske bruges til at undgå overfiskeri og gøre fiske-riet bæredygtigt.

Krabber fra Thorsminde skal til ultralydsscanningFiskeskipper Jesper Jensen fra Thorsminde sender

krabber til Lyngby. Her skal lektor Bo Munk Jørgensen,

DTU-Fødevareinstituttet, bruge krabberne til de første

test af, om ombygget hospitalsudstyr kan anvendes

til at undersøge, hvor kødfyldte krabberne er.

Jesper Jensens L 318 Lejehebis af Thorsminde

Opkøberne flokkes for at købe fisk hos fiskeauktionerne i Thyborøn, Thorsminde og Hvi-de Sande. På få år er antallet af opkøbere steget fra 30 til 140. De mange opkøbere betyder også bedre priser for fiskerne. Fremgan-gen er kommet, siden fiskere, havne og fiskeauktionen har indgået et klyngesamarbejde.- Hvis den ene tjener penge, så tjener den anden også penge, og det er det, vi arbejder ud fra, siger formand i Thyborøns Fiskeriforening, Kurt Madsen.

Klyngen arbejder blandt andet sammen for at sikre en særligt god kvalitet på fiskene. Det giver så god tillid blandt opkø-berne, at 60 procent af fiske-auktionernes salg kan foregå over internettet. De tre auktio-ner omsætter i dag for cirka 7 millioner kroner om ugen.

Forsvundne fisk langs Vestky-stenTil gengæld kniber det for kyst-fiskerne at finde fisk nok at fange og sætte på auktion.Fiskerne undrer sig, og biolo-

gerne kan ikke give nogen for-klaring. En stor del af fiskene er forsvundet i Vesterhavet nær den jyske vestkyst. - Det er fra kysten og godt 30 km ud i Vesterhavet, at fisker-ne har konstateret en mystisk mangel på fisk. Og problemet breder sig nordpå langs kysten, siger Kurt Madsen. Kurt Mad-sen understreger, at fiskebestan-dene er gode nok længere ude i Nordsøen, men det hjælper ikke de op mod 75 mindre fiskefar-tøjer i vestkyst-havnene, som er afhængige af kystfiskeriet.

Hos DTU Aqua foregår der ingen overvågning af fiskebe-standen tæt på den jyske vest-kyst. Derfor har DTU Aqua heller ingen forklaring på den mystiske fiskemangel. Fiskerne har efterlyst nye undersøgel-ser i området, men det har vi ikke penge til, forklarer sekti-onsleder Josianne Støttrup hoa DTU Aqua. Et svar, som Kurt Madsen bestemt ikke er tilfreds med.

Godt og skidt fra VestkystenFiskeopkøbere strømmer til

Julestjernen

10


Den nordiske fiskeindustri har gennem nogle år set store par-tier fiskeråvare sendt til forar-bejdning i lande hvor timeløn-nen er lav. Den løbende udvik-ling af automatisering i for-arbejdningsindustrien har kun delvist kunne modsvare denne udvikling – og det skyldes pri-mært at trimning og kontrol af fiskefileter stadig foregår med øje og hånd. Denne del af for-arbejdningen kan stå for helt op til 50 % af produktionsomkost-ningerne.

Gammelt problem ny løsning? I Danmark Stod ‘Lumetech’ for ca. 25 år siden for en udvikling af udstyr der kunne detekte-re ben og med en højtryks-vandstråle fjerne disse og por-tionere fileten. Desværre havde Carlsberg, som var firmaet bag Lumetech, ikke taget tilstræk-kelig højde for arbejdsforholde-ne i fiskeindustrien – så selvom maskineriet løste opgaven til-fredsstillende krævede det ’en hær’ af personale at føde maski-nen og at sortere portionerne bagefter. Hvis denne udvikling havde fundet sted i dag, ville det næppe have voldt store pro-blemer at få placeret fileter til inspektion af en robot og få sendt portionerne gennem en grader der både vejer og ser på udskæringsform. Men det er historie – så er spørgsmålet om nordmændene kan bruge de danske erfaringer i den videre udvikling af deres teknologi. Den nyudviklede norske teknologi kan i øvrigt ikke se ben, men er koncentre-ret om at detektere parasitter der sidder indlejret i fiskekø-det. Parasitter (nematoder) er særlige hyppige i områder med

mange sæler og/eller hvaler, hvor fisken blot er en mellem-vært for parasitten – den videre livscyklus kræver at fisken bli-ver ædt af en sæl/hval. Disse parasitter udgør ikke nogen sundhedsfare ved normal til-beredning af fisken, men syns-mæssigt udgør de en ’risiko’ da moderne forbrugere ikke bryder sig om synet/tanken.

Fersk som en fiskDet nyudviklede norske system, der endnu er på laboratorie-niveau, gennemlyser fisken med eller uden skind. Herved bliver parasitterne synlige og systemer kan give informationer om hvor i fileten parasitterne er placeret. Samtidig giver systemet oplys-ninger om hvor længe den har ligget på is og om det eventuelt har været frosset. Disse detek-tioner gøres med en hastighed på 1 filet i sekundet.Den ideelle løsning er en maski-ne der både ser ben, parasitter og blodunderløbne partier. En samtidig scanning af fileter og en optisk vejning giver sammen med resultaterne fra gennem-lysningen informationer der kan omsættes til den ideelle portio-nering af hver enkelt filet.I øvrigt en teknik der ligger tæt på, hvad man i dag gør i lakse-industrien – dog har man ikke problemer med ben og parasit-ter i kødet på opdrættet laks.Udviklingen ef teknologien har været grundlag for en doktor-disputats og blev finansieret af Norges Forskningsråd, Fiskeri- og Havbruksnæringens Forsk-ningsfond og af det tyske firma Baader, der udvikler og sælger maskineri til fiskeindustrien world wide.

Automatisk kontrol af fiskefileterHos norske Nofima er der udviklet et nyt system

for automatisk kontrol af torskefileter for uønskede

objekter. Systemet kan også give en indikation på hvor

frisk fisken er og om den eventuelt har været frosset.

Fiskernes Filetfabrik

Ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår

Fiskernes Filetfabrik A/S • Alfavej 25, Havnen • 3250 Gilleleje

Granly Diesel A/S

Fiskerihavnsgade 34 - 6700 EsbjergTlf. 46 42 35 50 - www.granlydiesel.com

EVERY™

TIME. Merry Christmas to the Diesel People!

Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 l ejreejre

Cort Adelersvej 2 . Østhavnen . DK-9850 Hirtshals . DenmarkTlf. 98 94 15 95 . Telefax 98 94 42 99

Svend Erik & Klaus Hjorth Hansen - Sdr. Hammer 33, 3730 NexøTelefon 56 49 29 70 - Fax 56 49 25 18

Alt i trawlFlyde- og bundtrawl samt andet udrustning til trawlfiskeri.

KuttermonteringDørktæpper, hynder, madrasser, læsejl,presenninger, garnsække og torskesluser.

Klaus Privat tlf: 56 49 72 52 - Mobil: 20 47 86 48

Vi ønsker alle

en glædelig jul

og godt nyår

FOGA ApSFISKERNESORIENTERING OMOLIE- OG GASAKTIVITETER

Tel.: +45 75 45 11 44Fax. +45 75 45 11 76Mobil: +45 21 61 45 12

Trafikhavnskaj 19DK-6700 Esbjerg

Vi ønsker alle en glædelig jul & et godt nytår


I 2010 eksporterede Danmark fiskeprodukter for knap 19 milliarder kroner, mens første-håndsværdien af danske kon-sumlandinger var 3.9 milliarder kroner og industrilandingerne knap 0,9 milliarder. Tilsammen altså en førstehåndsværdi på 4,8 milliarder kroner. Hertil blev der importeret råvarer til en værdi af 12,7 milliarder kroner – altså har råvaregrundlaget for dansk fiskeindustri en værdi på 17,5 milliarder kroner.

Nummer 6 på verdensranglistenEn del af produkterne, frem-stillet af råvarerne, spiser vi naturligvis selv her i landet, nemlig 11 kilo fiskeprodukter, som omregnet til rund fiskevægt svarer til 23 kilo årligt. Vores favoritter er panerede fladfisk og marinerede sild! Det vi ikke selv spiser eksporterer vi og værdien nåede i 2010 op på 16,6 milliarder kroner. Det gør Danmark til verdens 6. største fiskeeksporterende nation. De 5 højereliggende pla-

ceringer tilfalder Kina, Norge, Thailand, USA og Vietnam.

Danmark – et transitlandDet er imidlertid ikke alle importerede råvarer der reelt kommer ind i Danmark for videreforædling.Danmark er f.eks. et vigtigt transitland for norsk fisk, som skal sælges i EU. I 2010 kom Danmark ind på 4. pladsen på den norske liste over fiskeeks-port. Ifølge Danmarks statistik importerede vi for 2,4 milliarder kroner fisk fra Norge i 2010. Tilsvarende opgørelser hos det norske ’Eksportudvalget for Fisk’ viser imidlertid, at værdi af norsk fiskeeksport til Dan-mark ligger i størrelsesordenen 3,7 milliarder – altså en forskel på ca. 1,3 milliarder kroner. En vigtig brik i dette regnestykke er naturligvis laks, hvoraf en del måske aldrig kommer ind i Dan-mark, men transporteres direkte til købere i andre lande, eller til videreforædling i Polen, Litauen eller andre steder.

Dygtige købmændTallene ovenfor er et godt eksempel på dansk købmand-skab. Med Danmark som base importerer og reeksporterer virksomheder som f.eks. Royal Greenland Seafood, Polar Sea-food og F. Uhrenholt fra hele verden. I 2010 var en femte-del af importen fra Norge. En del af reeksporten bliver reelt ikke videreforædlet men ’blot’ videresolgt takket være det fintmaskede net som danske fiskeeksportører har til aftager i både Europa og andre lande. I tillæg har en række danske virk-

somheder etableret forarbejd-ningsfaciliteter i andre lande. F. Uhrenholt forædler f.eks. hvid-fisk og stillehavslaks i Kina, Royal Greenland har produktion i Polen, Rahbek Fisk i Vietnam for blot at nævne nogle. Flere selskaber er store importører af vietnamesisk pangasius, som sælges under eget mærke eller pakkes for andre – f.eks. COOP.

Misundelige nordmændFor Nordisk Ministerråd har norske NOFIMA og ECON fremstillet en markeds- og vær-dikæde analyse af de nordiske

Danmark – en nation af fiskeprangere

Danmark er en væsentlig leverandør af fisk og skaldyr til det europæiske marked. Vi er dygtige til at forarbejde

råvarer og det, som danske fiskere ikke lander, købes på det globale marked – så vi kan prale af at være Europas

fiskekøbmænd nummer 1.

Den danske pelagiske flåde er moderne og effektiv

Udbuddet af fisk i den danske detailhandel er stort


De 12 vigtigste lande hvorfra Danmark importere fi skeråvarer/produkter i 2010, prioriteret efter værdi.

Land Tons Værdi Procent

Norge 184.826 2.418.882 18,99

Grønland 111.154 2.148.456 16,86

Tyskland 176.573 1.296.808 10,18

Færøerne 64.532 965.012 7,57

Sverige (Industrifi sk!) 357.255 876.426 6,88

Canada 23.611 789.391 6,2

Asien 24.065 754.755 5,92

Polen 44.192 428.039 3,36

Holland 18.475 362.684 2,85

USA 27.412 357.643 2,81

Island 43.789 348.808 2,74

Storbritannien 19.801 279.546 2,19

De 12 vigtigste lande hvorfra Danmark eksporterer produkter i 2010, prioriteret efter værdi.

Land Tons Værdi Procent

Tyskland 160.199 3.296.601 17,69

Finland 46.893 1.876.934 10,07

Grønland 217.409 1.848.898 9,92

Storbritannien 104.204 1.540.450 8,26

Spanien 60.865 1.505.580 8,08

Norge 55.348 1.343.647 7,21

USA 47.659 909.877 4,88

Thailand 48.651 896.860 4,81

Letland 18.904 626.945 3,36

Canada 52.186 618.206 3,32

Estland 11.305 429.235 2,3

Italien 21.735 421.774 2,26

Danske fiskeeksporterende virksomheder er populære – her på European Seafood Exhibition 2011

landes fiskesektorer. Af analy-sen fremgår Danmarks fortrin:• Mange store danske fiske-

forarbejdende virksomheder har produktion i både Dan-mark, EU og andre lande.

• Danmark ligger tæt på sit hovedmarked – EU. Der er ingen toldbarriere.

• Logistikken er simpel sam-menhold med Norge.

• Transportomkostningerne er lavere end for norske eks-portører

• Der er mindre kulturel for-skel mellem Danmark og aftagerlandene i EU end til-fældet er for Norge

• Danmark er kendt – og aner-kendt – for virksomheder, der er dygtige til forædling, levere høj og ensartet kva-litet, er gode til logistk og markedsføring.

• Mange arter, som fanges i mindre mængder af norske fiskere, kan ikke omsættes og dumpes derfor på havet.

• Danmark har fortrin ved at have et auktionssystem

der muliggør at mange min-dre fangster kan samles til købsattraktive størrelser.

• Danmark har, qua logistik og afstande, lettere ved at sælge ferske fisk, til høj pris, på det europæiske marked.

EU er Danmarks vigtigste mar-kedI 2010 udgjorde eksporten af fisk og skaldyr til EU 13,4 milliarder kroner. Samtidig importerede vi for 3,9 milliar-der fra andre EU-lande. Altså havde Danmark et overskud i handelsbalancen på 9,6 milli-arder kroner. Denne opgørelse omfatter alene produkter som reelt er fremstillet i Danmark. I tillæg kommer så den mængde råvarer og produkter der blot har været i transit i Danmark. Værdien af denne portion kan anslås til mere end 2 milliarder kroner.

Takket være de danske fiskeauktioner får vi også afsat fangster af mindre hyppige fisk

Skibsbyggerkaj 49850 HirtshalsTelefon (45) 98 94 58 11

Telefax (45) 98 94 58 72

[email protected]

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk


Selve konferencen er splittet op på 9 seminarer, og der er mere end 100 talere fra det meste af verden som vil behandle emner indenfor områderne; innova-tion, forskning, bæredygtighed, politik, erhvervsliv, handel, økonomi og marked.Første del af konferencen er viet til reformen af den fæl-les europæiske fiskeripolitik. Åbningsindlæg vil således blive givet af EU’s generaldi-rektorater for fiskeri og hav og fra Fødevareministeriet i Dan-mark.

Den 7. marts vil der være en halvdags industriworkshop,

hvor forslaget til ny fælles fiskeripolitik vil blive nærmere belyst. Hovedtemaet er ”Tilpas-ning af markedskræfterne mod bæredygtighed ”. Det er den europæiske sammenslutning af fiskeindustrier (AIPCE), revi-sionsselskabet Price-Water-house-Coopers (PWC) samt nøglespillere i EU og Norge, der sammen med EU-Kommis-sionen og Fødevareministeriet i Danmark, der står for dette arrangement.Den 8. marts rummer et hel-dagsseminar organiseret af Marine Stewardship Coun-cil (MSC), Aquaculture Ste-wardship Council (ASC), Det

Norske Veritas (DNV) og en række vigtige kommercielle aktører på seafood-markedet. Fokus er naturligvis på øget bæredygtighed i såvel fiskeri som opdræt, men også på spor-barhed og informationskæden fra primærproducent frem til slutbrugeren – kunden.Den 7. og 8. marts vil der også være parallelle seminarer, hvor eksperter og virksomhedslede-re vurdere markedsudviklingen og ’spår’ om fremtidsudsig-terne for fiskeindustrien i den Nordatlantiske region. 3o talere vil på 3 andre seminarer snakke om laks, hvidfisk og pelagiske fisk .

Den 8. marts kan man også vælge at lytte til topdirektører fra 17 af de største fiskein-dustriselskaber – de vil hen-vende sig til mulige investo-rer og andre interessenter og give deres synspunkter om den fremtidige markedsudvikling. Allerede den 6. marts vil der være mulighed for at lytte til lidt af de fremtidsmuligheder, der måske ligger indenfor mari-ne sektors sammenkædning med den farmaceutiske industri og ingrediens sektoren.

Du kan holde dig opdateret om programmet og tilmelde dig på: www.nor-seafood.com

North Atlantic Seafood 2012North Atlantic Seafood Forum er verdens største konference koncentreret om handel med fisk og skaldyr, og et

vigtigt mødested for industriens ledere. Den syvende konference finder sted i Oslo den 6-8, marts 2012.

Det danske Fødevareministerium har tidligere været repræsenteret på North Atlantic Seafood konferencerne, her er det fiskeriudvik-lingschef Mogens Schou.

Vise mænd fra Østerled11


Det færøske firma Bakkafrost, som blev børsnoteret på Oslo Børs i 2010, siger at det er lyk-kedes dem at ride stormen af, ved at gå imod strømmen sidste år og trods stigende markeds-priser indgå mange langsigtede fastpris kontrakter med købere.

Bakkafrost fik for to år siden tildelt titlen ’Årets virksom-hed’ på Færøerne, og man må sige at firmaet lever op til hæderen. Tilbage i 1968 var Bakkafrost oprindeligt en virksomhed der forarbej-dede sild. Da sildefiskeriet svigtede begyndte man, som pioner, at opdrætte ørreder og man udvidede jævnligt, blandt andet med egen produktion af bløde foderpiller baseret på færøske råvarer. I slutningen af 80’erne forsøgte man sig med surimi produktion, men det blev ikke en økonomisk succes. Firmaet blev, ligesom resten af opdrætssektoren på Færøerne, i 80’erne og 90’erne ramt af sygdomsudbrud, men i modsætning til de fleste andre opdrætsselskaber på Færøerne formåede Bakkafrost at rejse sig igen. Da sygdomsudbrud-dene var bragt under kontrol og man havde indført skrappe-re regler, rejse Bakkafrost sig

og forstod i høj grad at udnytte de gunstige markedsvilkår.

Siden har Bakkafrost manøv-reret sikkert og udviklet sig til den dominerende opdrætsvirk-somhed på Færøerne , med egne videreforarbejdningsindustrier, logistik og serviceafdelinger. I foråret købte Bakkafrost den store fiskemels- og foderfa-brik Havsbrún i Fuglafjoður og behersker således alle led i kæden med yngelproduktion, foderproduktion, havbrug til påvækst, slagterier, forædling og salg. Bakkafrost er gen-nem købet blevet medejer af Hanstholm Fiskemelsfabrik, idet Havsbrún var storaktionær i denne virksomhed. Havsbrún er værdisat til godt 1 milliard kro-ner og handelen var den største enkelthandel i færøsk historie!Bakkafrost har hovedsæde i Glyvrar, på det sted hvor Hans a Bakka startede sildefabrika-tion for 40 år siden. Det er i dag sønnen Regin Jacobsen der leder firmaet og han blev tildelt titlen ’Årets virksomhdesleder’ i 2010.Bakkafrost omsætning var i årets første 9 måneder på ca. 300 millioner kroner mod ca. 160 millioner i samme periode sidste år.

Optimisme - et sjældent ord i krisetiderDet kan lyde lidt som pral, men er historien om rettidig

omhu i opdrætssektoren, hvor laksepriserne er mere

end halveret i forhold til drømmepriserne sidste år.

Vacuumpakkede laksestykker fra Bakkafrost

Jens Dige Jensen

Jan Feldberg

Torben Nielsen

John Mogensbjerg Jensen

Statsautoriseret revisionsanpartsselskab

Ejendomme, Kuttere & Erhvervsservice

Administration Vestkysten

Revision Vestkysten

Havdigevej 2

Postbox 1029

Tlf.: 7545 6000

Fax: 7512 7025

6700 Esbjerg

www.vestkysten.dk

Rev Vestkysten-q 28/11/05 8:30 Side 1

Vi ønsker alle en rigtig glædelig julsamt et godt nytår

Jens Dige Jensen

Jan Feldberg

Torben Nielsen

John Mogensbjerg Jensen

Statsautoriseret revisionsanpartsselskab

Revision Vestkysten

SSO/CSO Kurser af 2 dages varighed

ECDIS Kurser af 4 dages varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

Bankvej 1 – 9990 Skagen – DanmarkTlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15

e-mail: [email protected] www.skipperskolen.dk

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: primo januar 2011

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: primo januar 2011

Maritimt ForberedelseskursusStart: april 2011

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: Medio Januar 2012

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

SSO/CSO Kurser af 2 hhv. 3 dages varighed

ECDIS Kurser af 4 dages varighed

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: Medio Januar 2012

Maritimt ForberedelseskursusStart: april 2012


Øresundsakvariets havbiologer troede ikke deres egne ører, da de i weekenden fik nys om, at Adamsens Fisk i Gilleleje hav-de en levende hummer, Homa-rus gammarus, på intet mindre end 4,6 kg og med en klo-saks på 30 cm gående i deres udstillingsakvarium i butikken. Hummeren kom fra Gilleleje Fiskeauktion, og den var fanget i Kattegat omkring Hesselø.- Vi valgte straks at tage kon-takt til ejeren af Adamsens Fisk, Dan Adamsen, for at høre, om han ikke havde lyst til at donere den store hummer til Øresundsakvariet. Og heldig-vis for os syntes han, at det var alle tiders ide, siger mari-nebiolog Jens P. Jeppesen fra Øresundsakvariet. Hummeren blev hentet til Øre-sundsakvariet i en stor trans-

portkasse med masser af friskt saltvand, og publikum kan nu beundre den store skabning i akvariets store Kattegatakvari-um, hvor dyrepasserne har kon-strueret en hule til den store, gamle hummer.

Største hummer i 38 årDenne hummer er den største, man har haft i løbet af de 38 år, Øresundsakvariet har eksisteret. Hummeren måler ca. 50 cm fra pandetorn til halespids, og alene den største af kløerne er 30 cm lang. Den hidtil største hummer, man har haft i Øresundsakvariet og som også var fanget i Kat-tegat i 2009, var på 3,2 kg, og den havde en klosaks på 25 cm. Andre akvarier i Danmark har eller har også haft store hum-mere. F.eks. fik Nordsømuseet i Hirtshals deres største hummer

til dato indleveret sidste år, og den var på 5,2 kg. og havde en klosaks på 29 cm. Det hører i høj grad til sjælden-hederne, at der bliver fanget så store hummere, og man ved ikke præcist, hvor store de kan blive. I 1974 fik en fisker fra Gilleleje en hummerklo i net-tet. Kloen var 65 cm lang, og ud fra kloens længde har man beregnet, at den må have vejet ca. 9 kg. Den største europæiske hum-mer, som nogensinde er regi-strere, blev fanget i 1931 i Eng-land og vejede 9,3 kg, altså er både Øresundsakvariets og Nordsømuseets nuværende levende kæmpehummere sande babyer i forhold til den engel-ske rekord. Man kan ikke umiddelbart bestemme alderen på krebsdyr

som hummere og krabber, men sandsynligvis er hummeren, der nu befinder sig i Øresundsakva-riets Kattegatakvarium, mellem 15-40 år gammel.

Kæmpehummeren i transport-karret netop ankommet til Øre-sundsakvariet.]

Rekordhummer til ØresundsakvarietØresundsakvariet har fået indleveret en levende og rekordstor europæisk hummer på 4,6 kg. og med en klosaks

på intet mindre end 30 cm. Det er den største hummer, Øresundsakvariet nogensinde har fået indleveret i de

38 år, akvariet har eksisteret, og en af de største hummere fanget i dansk farvand i nyere tid.

Til salg i 2013Den største udfordring i fiske-håndtering er variationer i bio-massen. Ved at anvende maskin-syn, lys og databehandling ved sortering af fisk vil den nye auto-matiserede linje kunne sortere slags fisk med højere hastighed og større nøjagtighed end man kan i dag. MMC, som er en af industripartnerne, satser på at installere en prototype til indu-striel afprøvning i efteråret 2012 og sigter på en kommerciel intro-duktion i 2013.

Sorteringsudstyret vil have en kapacitet på 50-60 tons makrel eller sild i timen, men det er i højere grad nøjagtigheden i vægtsorteringen der imponerer og lægger op til øget gevinst for industrien. Samtidig kan parametre som fiskeart, farve og eventuelle sår bestemmes og anvendes som sorteringskriterier. Med en bedre nøjagtighed vil fiskene blive sorteret i rette kate-gorier og sælges til den rigtige pris, men også i forarbejdnings-industrien betyder korrekt stør-

relsessortering meget for udbyt-te, udnyttelse af maskineri og arbejdsindsats. Ifølge SINTEF ligger en forbedret udnyttelses-grad i forarbejdningsindustrien på 2 % indenfor rækkevidde.

Kamera og laserudstyr Det kommende sorteringsudstyr er baseret på såvel kamera som laseropmåling med en nøjagtig-hed som hverken det menneske-lige øje eller mekanisk sortering kan hamle op med. Behandling af informationer fra ’maskinsy-

net’ sker på millisekunder og den efterfølgende sortering sty-res heraf.I den nuværende udgave er såvel hardware, software og funktio-nalitet klar til realistiske afprøv-ninger. Der genstår dog at bygge systemet ind i en robust og min-dre pladskrævende enhed – som kan modstå de udfordringer der bydes udstyr i den kommercielle industri.

Ny effektiv sortering for pelagisk fisk udvikles i NorgeDeltagere fra norsk pelagisk industri og dennes leverandører mødtes for nylig, for at få demonstreret en ny

automatisk sorteringslinje. Prototypen er blevet udviklet ved ’SINTEF - Fiskeri og Akvakultur’ i samarbejde med

flere industrielle partnere. Den nye sortering ser ud til at give bedre kvalitet af sorteringen af pelagiske fisk,

både med hensyn til art, størrelse og udvendige parametre.


Byggeriet af Skagen ny Skip-perskole skrider troligt fremad. Det prægtige byggeri står snart klar, og alt det nye dyre tekniske udstyr er på plads. Den 9. januar 2012 kan skolen slå dørene op og byde gæster indenfor til åbnings-reception – og kort tid derefter kommer eleverne ind ad døren.

ØnskelisteSkolens forstander, Anders Chr. Toft Andersen, har imid-lertid netop udsendt et ”may-day” til de mange gode for-bindelser skolen har - såvel i lokalsamfundet som i det mari-time erhverv.Årsagen er, at skolen simpelt-hen mangler midler til at få skolen indrettet med tidssva-rende IT-netværksløsninger og passende møbler, der kan mat-che den flotte arkitektur skolen er bygget med. Skolen er bygget med regio-nale vækstmidler fra EU samt en statsstøttet låneordning. - Det er naturligvis glædeligt, at Skagen har fået del i EU midler, der kan skabe vækst

muligheder i Nordjylland. Det er blot sådan med EU kroner, at hver gang EU giver 1 krone, skal vi også selv have 1 krone op af lommen, siger Anders Andersen. Skagen Skippersko-le er ganske vist en selvejende institution, men er underlagt statens rammer og regelsæt. Vi har derfor ikke uanede midler til rådighed.- Antallet af ansøgninger fra kommende navigatører er heldigvis proportionel med de flotte nye omgivelser, vi fremover kan tilbyde vores stu-derende. Vi har igennem det seneste halve års tid bemær-ket en stigende interesse for Skagen Skipperskole, hvilket naturligvis glæder os meget. Vi forventer skolen fyldt med engagerede og motiverede stu-derende fra januar 2012, der godt rustet med viden og ind-sigt, er klar til at ”sejle ud” i erhvervet og være med til at fastholde den gode kvalitet, der kendetegner det maritime Danmark.

- Vi må dog erkende, at uden støtte fra erhvervet og gode venner omkring os, er det meget vanskeligt at nå målet – at få indrettet Århundredets Skipperskole på bedst mulige måde- så skolen også her, kan leve op til titlen.

Fra mig til digDet bedste ved at give gaver er jo at se hvor glad modtageren bliver! Dernæst er det jo heller ikke dårligt, at blive fremhæ-vet som den der har givet den meget ønskede gave!- Vi tilbyder alle bidragsydere en mulighed for at ”blive set” på skolen. Dette vil ske i form af et skilt på vores ”sponsor væg” alternativt kan der aftales en anden synlig markering, der viser virksomheden har ønsket at støtte Skagen Skipperskole til sin endelig tilblivelse, slutter Anders Chr. Toft Andersen.

I denne søde juletid….Det er jo årstiden, hvor man har lov til at fremsætte

sine ønsker i håb om at nogen vil efterkomme dem.

Og Skagen Skipperskole er spændt på hvad der mon

kan ligge under træet!

Arbejdet med det ydre af skibet/Skipperskolen er næsten helt færdigt.

Volvo Penta, professionelt servicecenter i Danmark:

Besøg gerne www.volvopenta.com for yderligere information.

JL Skibsservice A/SPhone: +45 98 48 00 32 Fax: +45 98 48 01 10 Email: [email protected] Web: www.jl.strandby.dk

Petersen & Sørensen Motorværksted A/S Phone: +45 62 21 21 09 Fax: +45 62 22 45 86 Email: [email protected] Web: www.p-s.dk

DU KAN STOLE PÅVOLVO PENTA

Volvo Penta har udviklet og produceret marinemotorer i mere end 100 år. Det har gjort os til verdens største motorleverandør af marinemotorer, noget du, som kunde, vil mærke. Vores lange erfaring er din sikkerhed. Vi er her for at du skal kunne udføre dit job smertefrit, uanset vejrforhold. Stol på 100 års erfaring. Stol på Volvo Penta. Besøg os på Dan Fish, stand A138.Besøg os på Dan Fish stand A 114.

Når du stævner ud, handler det om fangsten!

ZF DANMARK

ZF Marinegear og Control Systems er stærke partnerei en sikker drivenhed.

Taatrupgaardsvej 8-10

2630 Taastrup

Tlf. 7022 6243

Fax 7022 2643

E-mail: [email protected]

www.zf-marine.com

Godt materielSikrer bedre fangst


Naturerhvervsstyrelsen (NEST) dropper brugen af fax til ind-beretning af landinger. NEST skriver i en meddelelse” Mulig-heden for at forudanmelde via fax afskaffes, da meget få benytter sig af muligheden”. Af

et foreløbigt udkast til regule-ringsbekendtgørelsen for 2012 fremgår det, at forud anmel-delse om ankomst og losning til havn, kun kan ske via telefon eller e-mail.

Der er tale om faxmaskinen – telefaxen eller blot faxen.

Udviklingen af internet og hurtige dataforbindelser –

også til søs - har nu sendt faxen på pension.

Først var den avantgarde, så var den mainstream – nu er den dømt ude

En museumsgenstand?

Det er nordmændene der har konkluderet, at den pelagiske industri har behov for at øge sine driftsmarginaler (tjene flere penge, altså). De har kon-stateret, at der er et meget stort volumen af afskær, der dags dato primært går til fiskemels-

fremstilling – og de mener, at det er muligt at fremstille produkter der kan indbringe en højere pris end afskær til fiskemel og – olie produktion. Nordmændene har en tro på, at buglisten og andet afskær kan udnyttes og sælges til Øst-

Europa og på asiatiske mar-keder.Det er Møreforskning Marin der i samarbejde med Fosnava-ag Seafood, Grøntvedt Pelagic, Nergård og Innovasjon Norge har kastet sig ind i dette 2-årige projekt, som skal kortlægge

mulighederne for en lønsom udnyttelse af ’rest-råstoffet’ fra sildefiletteringen. Projektet er betalt af Fiskeri- og Hav-bruksnæringens Forsknings-fond (FHF).

Optimal udnyttelse af sildenI slagteribranchen siger man, at det eneste der ikke udnyttes på svinet – er hylet! I Fiskebranchen kommer man

måske snart til at sige om silden, at det eneste der ikke udnyttes det sidste slag med halen?

Havnen skal fremover pleje og vedligeholde arealerne, tømme affaldsbeholdere og foretage oprydning på havnen efter arrangementer. Herudover får havnen også et kommunalt bidrag til rengøring og ved-ligeholdelse af toiletterne på havnen. Det er en samlet årlig indtægt for havnen på 225.500 kroner i en femårig periode.

Baggrunden er et fælles ønske om en klar og entydig aftale, hvor havnens ’turismerelate-rede drift’ honoreres af Grib-skov Kommune. Den bygger videre på en ti år gammel aftale, indgået mellem Gilleleje Hav-nelaug og daværende Græsted-Gilleleje Kommune.

Mindst tre offentlige arrange-menterAftalen indebærer også forplig-telser for Gilleleje Havn til at stå for flagningen på offentlige flagdage. Havnen skal desuden efter forhandling tillade mindst tre årlige offentlige arrange-menter på Gilleleje Havn.

Ud over havnens eget arran-gement, Havnefesten, har det hidtil været Jazz på Havnen og

’Kunst i Filet’en’. Endelig skal havnen fastholde og arbejde for Blå Flag på Gilleleje Havn.

Havnen gør rent for kommunenDen privatejede Gilleleje Havn har indgået aftale med Gribskov kommune om at holde havnen ren og pæn.

Glædelig jul og godt nytår !

Nordsøtrawl - ThyborønNordsøkaj 1 7680 ThyborønDanmark

Phone: +45 9783 2090Fax: +45 9783 1280Mobil: +45 2083 1989Email: [email protected]


www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - [email protected]

AMCO VEBA MARINEKRANERENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

SeaMaster

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Mandag den 7. november blev Desmi A/S kåret som Entre-preneur Of The Year 2011 i Region Nordjylland. Kåringen fandt sted i Aalborg Kongres & Kultur Center ved et arran-gement, hvor flere end 110 repræsentanter fra regionens erhvervsliv og de nominerede fejrede de virksomheder, som er regionens vækstmotorer.- Det er positivt at se stigningen i antal kvalificerede vækstvirk-somheder I region Nordjylland. Vi har i år et meget stærkt felt af virksomheder med til kåringen af Entrepreneur Of The Year, og vi var glade for at overrække prisen til Desmi A/S, som nu går videre til land-skåringen i Bella Center, siger Carsten Collin, direktør for Entrepreneur Of The Year.

Og sørme om ikke Desmi vandt DanmarksmesterskabetTorsdag den 24. novem-ber, kunne Desmi A/S kalde sig ’Årets Iværksætter 2011’ DESMI A/S. Prisoverrækkel-sen fandt sted ved en spektaku-lær ceremoni i Bella Centeret ved København. Her var mere end 700 gæster fra det dan-ske erhvervsliv fremmødt for at fejre dette års succesfulde vækstvirksomheder.

Bedømmelsesjuryen fremhæ-vede den nordjyske pumpele-verandør og vinder for viljen til fortsat innovation.

Vil runde 1 mia. kr. i omsæt-ningBag Desmi står iværksæt-teren Henrik Sørensen, som har ledet virksomheden siden 1996. Henrik Sørensen beskri-ver selv sin vej til succes via begreber som dygtighed, flid, timing, vedholdenhed og held. I kombination med Desmi’s to overordnede strategier: ”Next Level” og ”One Glo-bal Company” ligner dette opskriften på en global vækst-virksomhed med stor succes. Bag disse strategier står idéen om en målrettet og konsekvent global vækststrategi.Den globale vækststrategi har udmøntet sig i, at mere end to tredjedele af Desmi’s omsæt-ning stammer fra udlandet, og at virksomheden har etable-ret sig med enten datter- eller salgsselskaber på alle væsent-lige markeder. Virksomheden forventer en betydelig vækst de kommende tre år og har sat et omsætningsmål på 1 mia. kr. kombineret med en fortsat organisationsudvikling.

Prisregn over DESMIVirksomheden Desmi i Nørresundby, der sælger

pumper og pumpesystemer, er ”Entrepreneur Of The

Year 2011” i Region Nordjylland – og nu også i hele

Danmark

www.pon-cat.com

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR


- Først og fremmest vil vi ger-ne takke gæster, sponsorer og medhjælpere endnu en gang for deres store støtte og opbakning, uden dem ville det her simpelt-hen ikke være muligt. Derud-over vil vi gerne takke Hirts-hals Sparekasses Gavefond, Initiativfonden for Hirtshals og Omegn, og TuborgFondet for deres bidrag til et nyt telt, siger formanden for Hirtshals Fiske-festival, Jens K. Jensen. - Igen i år var vi heldige med vej-ret, og Hirtshals Fiskefestival havde over de 3 dage omkring 10.000-12.000 besøgende. Det nye tiltag med at inddrage tors-dagen, og lægge den i Nord-

søen Oceanariums regi viste sig at være en stor succes, så det kan vi kun være glade for. - Hirtshals Fiskefestival er i år kommet ud med et overskud i størrelsesorden 50.000 kr., og det ser vi som et stort skulder-klap til både sponsorer, med-hjælpere og gruppen bag fiske-festivalen. Overskuddet viser, at det vi laver er en succes, som folk støtter op omkring. Årets overskud skal være med til at udvikle festivalen og give den noget at stå imod med i år, hvor vejrguderne måske ikke er helt med os, som de var i 2010 og 2011.

Hirtshals Fiskefestival – også en økonomisk succesIgen i år kom fiskefestivalen ud med et lille overskud, som vil blive investeret i udviklingen af festivalens

fremtidige aktiviteter. En væsentlig faktor for det gode resultat kan tillægges udvidelse af arrangementet med

en dag, og det fine vejr fredag og lørdag.

Henrik Mikkelsen, der i øje-blikket arbejder som direktør for en slagterivirksomhed i Bremerhaven i Tyskland, til-træder jobbet når han frigøres fra sin nuværende stilling, dog senest 1. april 2012.Tidligere har Henrik Mikkelsen været eksportchef hos Wenbo i

Hjørring og salgsdirektør hos Danish Crown i Randers. På salgssiden har han arbejdet med salg til de store detailkæ-der, som også er Sæby Fiske-Industris væsentligste aftagere, da 85 % af produktionen eks-porteres.

Ny ‘Makrel-chef’53-årige Henrik Mikkelsen bliver øverste ansvarlig på for produktionen af mere end 100 millioner dåser, 185

medarbejdere og en omsætning tæt på ½ milliard på Sæby Fiskeindustri.

Foruden nybygninger servicer og udfører det ’gamle’ firma mange vedligeholdelsesopga-ver på fiskerbåde, færger, lods-både og redningsbåde. Det er blandt andet skrogarbejder, malerarbejder, motorrepara-tioner og elektronikopgaver der løses. Brdr. Petersen har beddingskapacitet op til 300

tons med miljøanlæg og alle værkstedsfaciliteter til service af den marine sektor. Firmaet udfører certifikatsvejsninger i stål, rustfrit og aluminium. Fir-maet tilbyder også aftaler om 24 timers telefonvagt.Det er ikke kun den lokale fiskerflåde der nyder godt af Brdr. Petersens mange tilbud,

firmaet har også kunder blandt ’lystsejlerne’, som der jo er en del af i Gilleleje. Desuden har Brdr. Petersen også opgaver for industrien og byggebranchen.Den 6. januar er alle velkomne på adressen Havnevej 19 i Gil-leleje.

90-års jubilæumBrødrene Petersen’s Maskinfabrik Gilleleje A/S fejrer jubilæet ved reception den 6. januar.

Nytårsfyrværkeri

12


Det kan dog stadig ikke ude-lukkes, at store laks stadig kan have højere indhold end græn-seværdierne tillader. Derimod viser udviklingen i dioxinind-hold i sild et fald, og fangst-mulighederne for sild udvides derfor i et større område øst for Bornholm. Årsagerne til at dio-xinindholdet i sildene nu daler kan være flere. Blandt mulige årsager er stop for en lang ræk-ke udledninger af dioxin fra industri i Østersølandene.- Jeg håber, at vi med tiden kan tillade, at fiskerne kan fange og sælge større laks. Det ser vi på i forbindelse med de opfølgende undersøgelser de kommende år. Jeg er samtidig glad for, at vi allerede nu kan udvide fangstmulighederne for sild, siger Fødevareminister Mette Gjerskov.

Gode råd om fiskFødevarestyrelsen anbefaler, at forbrugerne spiser fisk mindst to gange om ugen. Fisk inde-holder en lang række vigtige vitaminer, sporstoffer og mine-raler samt sunde fedtsyrer. Dio-xin ophobes imidlertid i fede

fisk og indholdet af dioxin i Østersøen er højt på grund af industriel aktivitet omkring Østersøen, så det er vigtigt at spise varieret – også hvad angår fisk. Særligt kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende bør højst spise én portion østersølaks (ca. 125 gram) én gang om måneden og andre bør ikke spise østersølaks mere end højst to gange om måneden af hensyn til dioxin-indtaget. Risikoen er imidlertid ikke så stor, da de fleste laks der sælges i Danmark kommer fra opdræt i Norge - og ikke udgør en risiko.

DobbeltmoralskI Danmark må man ikke omsætte Østersølaks større end 5,5 kg pga. dioxinindholdet. Laks mellem 2 og 5,5 kg skal dybdetrimmes inden de sælges. Ved en dybdetrimning fjerner man alt synligt fedt. Dobbelt-moralen hersker idet svenske og finske fiskere gerne må sæl-ge stor laks og danske fiskere må eksportere stor laks til lande udenfor EU.

Dioxinindholdet i fisk fra Østersøen falderUndersøgelse af indholdet af dioxin i sild og

laks fra Østersøen har vist et lavere niveau

end tidligere.

Det var nemlig dagen hvor fabrikken modtog den før-ste tilførsel af sildefileter. Når sildefileterne kommer ind på fabrikken syrnes og marineres de, hvorefter de sendes videre som halvfabri-kata til fødevarevirksomhe-der i det meste af Europa.

Forud for opstarten af fabrik-ken på Hermetikvej på Skagen Havn, har bygningerne som tidligere husede sildeforarbej-dingsvirksomheden P. Antho-nisen været igennem en større ombygning og klargøring. En af grundene til at Egersund Fisk valgte at etablere sig i Skagen, er ifølge Mogens K Andersen, at der i Ska-gen var de rigtige bygninger, og ikke mindst arbejdskraft med de rigtige kompetencer. Egersund Fisk A/S blev dan-

net i 1921, i starten kun med produktion af fiskemel og fiskeolie. Siden er virksomhe-den vokset til også at omfat-te andre seafood aktiviteter, hovedsagligt forarbejdning af pelagiske fisk. Firmaet med base i Egersund har flere afde-linger i Norge, samt aktiviteter i Ukraine og nu også i Skagen.

Den Pelagiske forarbejdnings-industri har igennem den sene-ste årrække gennemgået en tid med mange konsoliderin-ger, og flere havne har helt mistet deres industri inden for dette område. Derfor er det ekstra glædeligt for Skagen Havn at Egersund Fisk har valgt at etablere sig i Skagen, og dermed være med til at styrke havnen som Pelagisk Centrum.

Optimisme 2Ny fabrik i Skagen. Søndag den 30. oktober var en

stor dag for de ansatte, og i særdeleshed for direktør

Mogens K Andersen på Egersund Fisk’s nye fabrik i

Skagen.

De russiske veterinærmyn-digheder har på havnen i Skt. Petersborg stoppet importen af 67 tons sild fra Norge. Det var manglende ’papirarbejde’ der var årsagen – der forelå således hverken importtilla-delse fra russisk side eller for den sags skyld veterinær-certifikat fra de norske myn-digheder. Tidligere har de russiske myndigheder stoppet fiske-

partier fra 7 andre norske fiskeindustrier på det samme grundlag. Så spørgsmålet er om det er norsk ukendskab til de russiske regler? - eller om der er kræfter bag, der bevidst søger at få partierne ind i Rusland udenom den offentlige kontrol og derfor hverken kontakter de norske veterinære myndigheder eller de russiske for at få papirerne i orden?

Norsk-russisk papir rodRusland afviser endnu et parti norsk fisk.

HVIDE SANDE SKIBSSMEDIE

• Høj kvalitet• Mange års erfaring• Stor pålidelighed• Stor troværdighed• Produkter med lang levetid• Produkter, som er tilpasset individuelle krav og ønsker• Hydraulik løsninger

Nordhavnskaj 11 • 6960 Hvide Sande • www.hvss.dkMail: [email protected] • Telefon: 97 31 18 22 • Mobil: 40 54 18 22

HVIDE SANDE SKIBSSMEDIEHVIDE SANDE SKIBSSMEDIE


Juletræ Snefnug Nissehat Julelyset

Årets juletræ er børsteormen Tomopteris helgolandica som er almindeligt forekommende i havene omkring Danmark.

Snefnug kommer vrimlende. Unge slangestjerner der er på vej til deres videre liv på havbunden.

Når denne Nissehat bliver lidt ældre synker den mod havbunden og bliver til en smuk søanemone.

Julelyset er larvestadiet af søstjer-nen Luidia ciliaris. Den gennem-sigtige del af dyret producerer små søstjerner som synker til bunds for at fortsætte livet der. Herefter svømmer ’fabrikken’ videre med andet plankton indtil den dør.

Guirlander GlaskuglerKanebjælder? Englene

Gyldne ringe til guirlander ligner det, men er kiselalger, som sammen med andre planktoniske alger står for 50 % af jordens fotosyntese – og dermed også iltproduktion. Planteplankton er havets græs – uden dem ville der ikke være fisk eller andre levende væsener i havet.

Kanebjælder? Nej det er gobler, Aglantha digitale’. Disse vandmænd’ er vigtige rovdyr i havets fødenet. De æder dyreplankton – herunder fiskelar-ver og fiskeæg.

Glaskugler til juletræet? Kolonier af algen Phaeocystis globosa lever i en gelémasse og kan godt ligne glaskugler. De er en vigtig del af det havskum som når kysten efter en storm.

Er det englene, der viste sig for hyr-derne på marken udenfor Betlehem julenat? Nej, det er svømmende havsnegle.

Kræmmerhus Julestjernen Vise mænd fra Østerled Nytårsfyrværkeri

Kræmmerhus med krøllet hank? Doloilida er en gruppe af sækdyr med 8-9 cirkulære muskelbånd som giver dem udseende af en tønde. Når musk-lerne trækkes sammen svømmer dyret og filtrerer samtidig vandet der pas-serer gennem dem. Alle der har badet i havet har sandsynligvis slugt nogle stykker af disse dyr – dog uden at have lagt mærke til det.

Julestjernen her er en lille søstjerne, Luidia ciliaris,der har sluppet sit larve-stadie ( se Julelyset)

Vise mænd fra Østerled. De plank-toniske larvestadier af tre forskellige krabbearter. Mange marine organismer gennemlever deres første levestadier som plankton – og det er smart, for ikke bare er der rigeligt at æde i de øverste vandlag, hvor sollyset er grund-lag for planteplankton, men larverne kan også føres vidt omkring med hav-strømme og kan på den måde etablere sig i nye områder.

Nytårsfyrværkeri. Indeni den encelle-de protozo Acantharea lever en sym-biotisk alge, som forsyner protozoen med næringsstoffer samt den gyldne farve. De nåleagtige udvækster er dannet af celestit, som ellers er kendt som en smuk lyseblå smykkesten

1

5

9

2

6

10

3

7

11

4

8

12


En ny Rabobank rapport ’Spot-light on Seafood’ kan bedst betegnes som en investerings-vejledning. Rapporten omfatter en analyse af den globale marine protein industri. En industrisek-tor der i stigende omfang til-trækker investeringer fra et antal dedikerede kreditorer, fonde, private-equity og ventur-kapital investorer og andre finansielle specialister. Rapporten sætter rammerne for investorernes ana-lyse af denne dynamiske sektor,

identificerer drivere og tenden-ser i sektoren, og giver bud på udviklingen af de forretnings-modeller, som anvendes af de førende producenter. Rapporten beskriver også kapitalstrømme inden for sektoren, de forventede konsolideringer og dynamikken, der driver denne stærkt konkur-renceprægede sektor.Konklusionen er klar - der er penge at tjene ved investering i sektoren. Rabobank peger også på, at det traditionelle fiskeri

ikke kan forventes udviklet ret meget mere og, at fremtidens penge vil blive tjent i akvakul-tursektoren - ikke mindst hvis investorerne forstår at binde de enkelte led i kæden sammen i en vertikal integration fra råstof - videreforarbejdning - salg og distribution. Rabobank undrer sig også over, at den økonomisk ’tunge’ kødindustri ikke endnu er gået ind i fiskeopdræt - der peges på uudnyttede synergier.

Endelig peger analysen også på investeringsmulighederne i de servicesektorer der betjener akvakulturbranchen - fra avlstek-nologier, fiskemelserstatninger, produktionsteknologier (open ocean og recirkuleringsteknolo-gier), udvikling og produktion af vacciner og andre hjælpe-midler, udnyttelse af bipro-dukter (affald kaldes det ofte).

Investeringsmuligheder i seafood sektorenRabobank - her i landet måske mest kendt som flittig

sponsor af cykelløb - har analyseret den globale

seafood sektor udfra et investerings synspunkt.

Seafood-sektoren vokser med raketfart i blandt andet Sydøstasien, hvor også Lønmodtager-nes Dyrtidsfond og flere danske virksomheder har investeret.

Marel er leverandør af standardmaskiner og komplette skræddersyende løsninger til fødevareindustrien og fiskerflåden. Vi kan tilbyde dig professionel rådgivning og assistance fra startanalyse til færdig implementering.


Luftfoto Skagen Havn

3D illustration af ny havneudvidelse (etape 2)

Havneudvidelsen vil styrke Skagen Havns strategiske fokusområ-der indenfor fiskeri og forarbejdning, gods og trafik, maritim servicein-dustri og kryds-togtturisme.

Skagen Havn udvider

Havnedirektør Willy B. Hansen udtaler:”Vores geografiske placering ved den blå motorvej mellem Atlanterhavet, Kattegat og Baltikum er perfekt i forhold til markedet og havneudvidelsen skal med-virke til at nå vores mål om at styrke vores position som den førende pelagiske fiskerihavn i Europa”

Læs mere på www.skagenhavn.dk

Fiskeri og forarbejdningSkagen Havn er Danmarks største og ældste fiskerihavn og Europas største landingshavn for pelagiske fisk - primært sild. På havnen ligger også Danmarks største fiskemelsfabrik, som årligt fremstiller ca. 125.000 tons fiskemel og fiskeolie til mere end 60 lande.

Omfattende ekspansion fra 2005-2015Skagen Havn er midtvejs i et 10-årigt omfattende strate-gisk havneudvidelsesprojekt.

I perioden 2005-2011 (etape 1) blev der investeret i etablering af nyt havneareal til virksomheder, trawltræk-areal, fisketerminal, større vanddybde i havnebassiner, ny tørdok samt ny kaj med ro-ro rampe til kørende gods.

I perioden 2012-2015 (etape 2) planlægges en udvi-delse af indsejlingen fra 80 til 175 m, en uddybning af vanddybden fra 9 til 11 m, nyt havnebassin, 450+ meter ny kaj, 1,5 km nye ydermoler samt evt. ny tørdok.

Skagen Havn investerer i en markant udvidelse af havnens faciliteter i perioden 2011-2015 for at styrke eksisterende forretningsområder og tiltrække nye.

Udvidelsen vil betyde, at Skagen Havn vil kunne modtage flere og større fartøjer (> 300 m og med en dybgang på 11 m), herunder større fiskefartøjer, olietankere og krydstogtskibe.

Ledigehavnearealer

direkte langs kajtil rådighed for virksomheder

Documents

FiskerBladet 12-2011