8
SIDE 11 FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 Kæmpe flydedok på plads i Thyborøn Det var et flot syn, da den 153 meter lange og 33 meter brede fly- dedok søndag d. 28. juni blev bugseret ind imellem molehovederne til sin midlertidige plads på Nordsøkaj. Thyborøn Havn udvider bas- sinarealerne med ca. 2 hektar, så flydedokken får en permanent plads ved siden af Værftskaj. Dokken er et flydende servicecenter og værksted, som fartøjer på op til 6000 tons kan sejle ind i, når noget skal repareres eller vedligeholdes. Dokkens bund fyldes med vand, sådan at skibet kan sejle ind imellem dets to vægge, og når dokken igen tømmes for vand, hæver den sig, hvorved skibet står tørlagt og klar til service. Det er Thyborøn Ophalerbedding, som har købt flydedokken, der nu er den største af sin slags på Vestkysten. Den nye investering forventes at skabe 40-50 nye arbejdspladser på og omkring havnen. Fortrinsvis hos de 2 virksomheder der står bag:Thyborøn Skibs- og Motor samt Kynde og Toft, men også blandt havnens andre virksomheder vil de øgede aktiviteter skabe vækst og arbejdspladser. HAVNENYT

FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 HAVNENYT · 2016-03-22 · SIDE 12 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK vestjyskbank.dk/thyborøn Havnegade 46

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 HAVNENYT · 2016-03-22 · SIDE 12 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK vestjyskbank.dk/thyborøn Havnegade 46

SIDE 11 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

FISKERBLADET SEPTEMBER 2015

Kæmpe flydedok på plads i Thyborøn Det var et flot syn, da den 153 meter lange og 33 meter brede fly-dedok søndag d. 28. juni blev bugseret ind imellem molehovederne til sin midlertidige plads på Nordsøkaj. Thyborøn Havn udvider bas-sinarealerne med ca. 2 hektar, så flydedokken får en permanent plads ved siden af Værftskaj.

Dokken er et flydende servicecenter og værksted, som fartøjer på op til 6000 tons kan sejle ind i, når noget skal repareres eller vedligeholdes. Dokkens bund fyldes med vand, sådan at skibet kan sejle ind imellem dets to vægge, og når dokken igen tømmes for vand, hæver den sig, hvorved skibet står tørlagt og klar til service.

Det er Thyborøn Ophalerbedding, som har købt flydedokken, der nu er den største af sin slags på Vestkysten. Den nye investering forventes at skabe 40-50 nye arbejdspladser på og omkring havnen. Fortrinsvis hos de 2 virksomheder der står bag: Thyborøn Skibs- og Motor samt Kynde og Toft, men også blandt havnens andre virksomheder vil de øgede aktiviteter skabe vækst og arbejdspladser.

HAVNENYT

Page 2: FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 HAVNENYT · 2016-03-22 · SIDE 12 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK vestjyskbank.dk/thyborøn Havnegade 46

SIDE 12 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

vestjyskbank.dk/thyborøn

Havnegade 46 - 7680 THyborøn

Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77

mail: [email protected] - cvr-nr. dk10106168

I løbet af sommeren har entreprenørerne lagt sidste hånd på opgra-dering af henholdsvis 150 meter kaj på Nordsøkaj og de 2 nye mole-hoveder ved indsejlingen til Thyborøn Havn. Begge steder er der tale om renovering og opgradering. Den 80 meter bredde indsejling er nu 9 meter dyb i hele bredden, hvor der før ”kun” var ca. 60 meters indsejling med 9 meters vanddybde, skrånende op til selve moleho-vederne med 6 meters dybde. Dette gør Thyborøn Havn endnu mere sikker at anløbe for fartøjerne.

Renoveringen af Nordsøkaj er etape 2 af en tidligere opgradering med endnu 150 meter fra 6 til 9 meters vanddybde og en forbedring af bæ-reevnen på kajanlægget til 2 tons pr. m². I forbindelse med renoveringen

er der også opsat nye strømskabe med forsyning der også har fået et løft fra 65 ampere til 125 ampere stik. Der kommer hele tiden større krav til udstyr og fra skibene, derfor forøger havnen også kapaciteten på strømforsyningerne.

Der er stigende efterspørgsel efter kajanlæg med stor vanddybde, derfor kommer de ekstra 150 meter kaj til stor glæde for bl.a. de hjemmehø-rende industri fiskefartøjer. Men bestemt også for de maritime service-virksomheder, som trawlbinderier, smede, skibstømrer, elektronikfirmaer, malere osv., så de kan servicere større fartøjer mere fleksibelt og have flere større skibe til reparation på samme tid.

Nye molehoveder og Nordsøkaj klar til brug

Page 3: FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 HAVNENYT · 2016-03-22 · SIDE 12 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK vestjyskbank.dk/thyborøn Havnegade 46

Thyborøn Havn har lanceret et nyt grafisk udtryk, som nu indfases løbende i de kom-mende måneder.

Den stigende internationalisering og aktivitet bl.a. med udenlandske aktører indenfor fiskeri-, gods-, offshore- og shipping industrien gør, at det grafiske udtryk, herunder logo, hjemme-side, brochurer mv., moderniseres. Et eksempel på den nye grafik er denne udgave af Thybo-røn Havnenyt, som indeholder det nye logo og de nye grafiske elementer.

Det nye logo med det karakteristiske symbol i stedet for bogstavet ø i Thyborøn er det gennemgående tema i det nye grafiske udtryk.

Dette symbol er valgt, fordi danskere ser det som et Ø i Thyborøn, og udlændinge, der ikke kender bogstavet ø, læser det blot som Thyboron. Derudover markerer ”pilen” det sted Thyborøn ligger i Danmark – altså ind i Jylland fra Nordvest.

Logoet og symbolet - den orange pil og det runde O - vil gå igen i det grafiske udtryk, og bruges fremadrettet som det genkendelige ved Thybo-røn Havn. Vi indfaser det løbende på medier og materialer som hjemmeside, brochurer, Facebook, brevpapir, skilte osv.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Fiskeriskolen i ThyborønErhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af:• 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen• 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer

Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

FiskehandlerEn ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed

Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser• Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne)• ROC og LRC• Medicinkiste B og C basis og opfølgning• Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning• Navigation• STCW kurser

Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Nyt grafisk udtryk

Page 4: FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 HAVNENYT · 2016-03-22 · SIDE 12 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK vestjyskbank.dk/thyborøn Havnegade 46

SIDE 14 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

Når Thyborøn Ophalerbeddings nytilkomne flydedok tages i brug forventes den at skabe ca. 40 nye arbejdspladser i Thyborøn. I den forbindelse forestår der et arbejde med at skaffe den rette arbejds-kraft.

Det vurderer Jens Kristian Eriksen, direktør i Kynde & Toft, som ejer flyd-okken sammen med Thyborøn Skibs- og Motor. De har ofte besværet med at finde nye medarbejdere med de faglige kvalifikationer, det kræves på en havnevirksomhed. En udfordring, han har fælles med andre virk-somheder på havnen. »De er svære at finde og ikke altid lige lette at trække hertil. Vi kan somme tider få en, der godt vil tilbage til Thyborøn, men hovedsageligt må vi udlære folkene selv. Vi har 12 lærlinge, og det er, hvad vi kan magte. Omkring halvdelen bliver her, når de er udlært, mens resten godt vil have nye udfordringer,« siger Thyborøn-direktøren.

»Vi er ikke begyndt at søge efter folk til at arbejde på flydedokken endnu. Men man kan da frygte, det bliver svært at finde medarbejdere nok. Vi kan godt tage enkelte ind, som ikke har kvalifikationerne i forvejen. Men de skal læres op, så der er en grænse for hvor mange. Vi ligger i Thyborøn, og vi kan ikke placere os andre steder i landet. Det er her, vi hører til og har vore kunder, så det er nødvendigt for os at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, hvis vi skal udvikle os. Vi må håbe, at der er nogle, der får øjnene op for, at der er attraktive arbejdspladser her i Thy-borøn. Det er jo ærgerligt, hvis det skal blive et problem for udviklingen, at vi ikke kan få kvalificeret arbejdskraft.« slutter han.

Den nye investering til 30 millioner kroner er ikke bare til gavn for de 2 virksomheder og havnen, men for hele lokalområdet. »Vi har været formidlere af kunder fra udlandet, som vi sender på andre pladser, fordi vi ikke har kunnet tage dem i Thyborøn, så jo, vi har en god fornemmelse af, at vi nok skal få det her til at køre« siger Tage Hansen, der er direktør i Thyborøn Skibs- og Motor.

Den nye dok kan løfte 6000 tons - og forhåbentlig også arbejdspladserne i Thyborøn.

»Det her skulle gerne give et løft til hele byen. Ikke bare til os, men til slagteren, købmanden - ja, hele byen« siger Tage Hansen.

Flydedokken skaber arbejdspladser

FAKTA OM FLYDEDOKKEN

Længde: 153 meter

Bredde: 33 meter

Indvendig bredde: 25 meter

Dok kapacitet: ca. 6.000 tons.

Dokken fungerer ved, at 14 store tanke bliver fyldt med vand, så den sænkes ned under vandet. Derefter sejler skibet ind, inden vandet igen bliver pumpet ud af tan-kene, hvorved skibet bliver løftet. 

Page 5: FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 HAVNENYT · 2016-03-22 · SIDE 12 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK vestjyskbank.dk/thyborøn Havnegade 46

Thyborøn Havn vil gå i gang med en investe-ring på 20 millioner kroner som en udløber af flydedokkens ankomst.

Flydedokken ligger midlertidigt placeret i hav-nen ved den ny renoverede Nordsøkaj, og til foråret vil den så komme på sin permanente plads, når havnen er færdig med at udvide hav-nebassinet. Flydedokken er ikke den eneste grund til, at havnen vil foretage denne udvidel-se. Der er stigende aktiviteter og efterspørgsel, så der er brug for kajanlægget hvor flydedok-ken ligger nu. Disse kajanlæg bruges i forvejen af coastere med gods og især den hjemmehø-rende fiskeflåde, der kræver større og større vanddybde.

Udvidelsen er på ca. to hektar vandareal, og lig-ger på et område der tidligere har været brugt til indsejling og sortering af søral. Det er Thy-borøn Havn der anlægger vandarealerne og Thyborøn Ophalerbedding der selv bekoster

de anlæg, der skal til for at drifte flydedokken samt den løbende oprensning af bassinet.

Samtidig med udvidelsen af vandarealerne projekteres og disponeres det bagvedliggende landområde til nye areal lejere i forbindelse med flydedokken og deraf følgeaktiviteter i værftsindustrien.

»Vi har allerede fået de første forespørgsler, fra maritime service virksomheder på at leje areal på det kommende værftsområde i nærhed af liggepladsen for flydedokken. Vi er derfor glade for at kunne udvide vores infrastruktur og tilby-de den plads, der skal til,« siger havnedirektør Jesper Holt Jensen.

Thyborøn Havn sender udvidelsen af havne-bassinet i udbud i løbet af sensommeren til an-læggelse umiddelbart efterfølgende. Man for-venter, at det står færdigt i løbet af foråret 2016

Thyborøn Havn udvider havnebassinet

Grobund for flere Offshore fartøjerMed flydedokkens ankomst skabes der også grobund for at flere offshore fartøjer og coa-stere kan blive serviceret og vedligeholdt i Thyborøn Havn.

Grundlaget for de maritime service virksom-heder på Thyborøn Havn er og har altid været fiskeriet. Der er i årenes løb oparbejdet en fan-tastisk ekspertise i at servicere og vedligeholde fiskefartøjer. Specielt mht. hydraulik, spil, om-bygninger af skrog, stålarbejde, skibselektronik osv.

Denne ekspertise, er i de seneste år i takt med at fiskeflåden bliver mindre men fartøjerne større, også blevet brugt på fartøjer i andre brancher såsom dykkerskibe, sandsugere, ka-belskibe mv.

Virksomhederne på Thyborøn Havn er bl.a. kendt for at gøre tingene færdigt, man går ikke hjem bare fordi klokken slår 15.00. Dette er en

dyd som især kan bruges i offshore branchen, hvor tid er penge. Et kabelskib eller installations-fartøj skal helst ikke ligge stille i havnen, derfor er fleksibiliteten på Thyborøn Havn væsentlig for at skabe succes også i offshore industrien.

For at Thyborøn Havn skal kunne komme i spil til de kommende danske nærkyst vindmøl-leparker er flydedokken også et vigtigt para-

meter. Både i servicefasen, men specielt også i installationsfasen er det vigtigt at de fartøjer der bruges på projekterne, kan komme hurtig til en dok hvis der er nedbrud på skibet. I an-læggelsesfasen af Anholt vindmøllepark mellem Grenå og Anholt var over 100 forskellige skibe i Grenå havn i kortere eller længere tid. Dette siger noget om potentialet for Thyborøn virk-somhederne med flydedokkens ankomst.

Page 6: FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 HAVNENYT · 2016-03-22 · SIDE 12 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK vestjyskbank.dk/thyborøn Havnegade 46

SIDE 16 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

Thyborøn Sejlmageri

Thyborøn Sejlmageri har mere end års

erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til

erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

50

Med vores beslutning om at anlægge en Offshorekaj i Sydhavnen, samt en udvidelse af havnebassinet i Værftsområdet, er der 2 store licitationer på vej i de kommende må-neder.

Offshorekajen i Sydhavnen bliver 180 meter lang og skal udføres med en bæreevne på 20 tons pr. m². Dertil kommer klargøring af nogle arealer i baglandet samt uddybning fra sejlren-den ind til kajanlægget til 9 meters vanddybde.

Licitationen bliver et EU udbud og forventes sendt ud i løbet af september måned. Anlæg-gelsen kan gå i gang straks derefter med færdig-gørelse i sensommeren 2016.

Udvidelsen af havnebassinet i Værftsområdet er på ca. 2 hektar og har til formål at huse Thy-borøn Ophalerbeddings flydedok. Den udfø-res med stenskråninger og klargøres til 10-11 meters vanddybde. Thyborøn Ophalerbedding står selv for alle installationer til flydedokken,

som forankring, landgangsbro osv. Thyborøn Havn sender opgaven ud som inviteret udbud i august måned, med anlæggelse straks derefter og færdiggørelse i foråret 2016.

Begge anlæg sker med egenfinansiering fra Thy-borøn Havn, og forventes i løbet af få år at skabe positiv vækst både på top- og bundlinje.

2 store licitationer fra Thyborøn Havn

THYBORØN HAVN

Page 7: FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 HAVNENYT · 2016-03-22 · SIDE 12 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK vestjyskbank.dk/thyborøn Havnegade 46

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 87680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

Efter opgraderingen af yderligere 150 meter kajanlæg til 9 meters vanddybde på Nordsøkaj er det gået stærkt med at udleje grundene direkte til kajen.

Dette område har de sidste mange år været brugt til oplægning af grej, men dette er flyttet ud på det gamle grusområde, så der nu er plads til virksomheder og lagerhaller. 5 nye lejere er kommet til i løbet af det sidste års tid. Nordsøtrawl Thyborøn har bygget nyt stort og topmo-derne produktionsfacilitet på ca. 2.500 m² med tilhørende lagerfaciliteter. Thyborøn Trawlbinderi, der sidste år renoverede deres produktionsfacili-teter, har bygget knap 1.000 m² lagerhal. Derudover er 1 stor lagerhal til fiskeredskaber bygget, og 2 er i skrivende stund i opførelsesfasen.

Thyborøn Havn har stadig få ledige grunde i nærheden af Nordsøkaj / Industrihavnen, og er i øjeblikket ved at udfærdige en overordnet dis-

positionsplan for de forskellige arealer og anvendelse heraf. Herunder placering af fremtidige redskabshuse mv.

Nybygninger på Nordsøkaj

Nærkystparkerne nærmer sig en afgørelseI løbet af sommeren er der sket en udvikling der ser ud til at favori-sere Vesterhav Nord og Vesterhav Syd i kapløbet om at blive udlagt til pladser for de danske Nærkyst Vindmølleparker.

Energistyrelsens udbud af retten til at opføre op til 350 MW vindmøl-leparker nær den danske kyst består af 6 områder: Vesterhav Nord ud for Thyborøn, Vesterhav Syd ud for Søndervig, Sæby ud for Sæby, Sejerø Bugt nord for Kalundborg, Smålandsfarvandet ud for Skælskør og Bornholm ud for Rønne. I hvert område måtte anlægges op til 200 MW og samlet op til 350 MW. Men VVM undersøgelserne har reduceret Bornholm til maksimum 50 MW, Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet til maksimalt 100 MW. Derudover må der kun anlægges én af parkerne Sæby, Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet, hvilket besværliggør kombinationsmulighederne for disse parker.

For at få økonomi i at opstille møllerne er det en kæmpe fordel at have stordriftsfordele specielt i anlæggelsesfasen, hvilket nu umiddelbart bedst kan lade sig gøre ved at kombinere Vesterhav Nord og Vesterhav Syd parkerne. Der er dog intet der er afgjort endnu og mange faktorer spiller stadig ind for de 3 præ kvalificerede virksomheder: European Energy Ne-arshore Consortium, Vattenfall Vindkraft og Wpd HOFOR Danish Offs-hore Consortium. De 3 konsortier skal indgive næste bud i efteråret og deres endelige bud i april 2016. Kort derefter afgøres det hvilket selskab der har vundet retten til at anlægge de 350 MW kystnære møller.

Thyborøn Havn og de lokale virksomheder er klar til at servicere vin-deren i både anlægsfasen, men bestemt også i den 25 års efterfølgende service periode.

Page 8: FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 HAVNENYT · 2016-03-22 · SIDE 12 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK vestjyskbank.dk/thyborøn Havnegade 46

SIDE 18 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

FOTO: Henrik Vinther Krogh

Sommervejret viste sig fra sin gode side, da omkring 6.500 glade mennesker hyggede sig med fisk, fiskeauktion og musikalsk under-holdning på Fiskedagen den 1. august, hvor Tørfisk og Jambalaya Band med Hallur Joensen underholdte de mange deltagere.

Thyborøn Havns direktør Jesper Holt Jensen holdt åbningstalen og pege-de på, hvor vigtigt fiskeriet er for Thyborøn og omegn. Fiskeriet er hove-derhvervet og skaber økonomisk vækst og jobs og er derfor et erhverv, som skal ”plejes hver eneste dag”. Som Jesper Holt Jensen udtrykte det, så er ”fiskeriet stadig i hjertet af Havnen.”.

Der blev  traditionen tro holdt en fiskeauktion på en ægte vestjysk måde. Der blev budt ivrigt på flere kilo fisk bl.a. under kyndig ledelse af bandet Tørfisk. Der blev kæmpet en hård kamp om hver rødspætte, kuller, hav-taske og kulmule, som opnåede mindst lige så gode priser, som på den rigtige auktion dagen før.

 Turistchef Bjørn M. Sigurjonsson var godt tilfreds med dagen: ”Vi har haft en rigtig god stemning her i dag, uden uheld og alle har glædet sig over musikken og lækker mad. Fiskedagen i år er en forrygende afslutning af en række aktiviteter i Thyborøn og Harboøre i denne sommer.”

Bjørn M. Sigurionsson fortsætter : ”Samarbejdet mellem turistforeningen og de frivillige er gået rigtigt godt, og jeg er godt tilfreds med, at så mange har besøgt os denne gang. Hver gang vi afholder Fiskedagen sætter vi Thyborøn på det nationale turismekort.”

Omkring 30 frivillige fra Idrætsforeningerne i Thyborøn og 30 frivillige fra Thyborøn Havns Fiskeriforening arbejdede fra morgenen af på, at Fi-skedagen igen i år skulle blive en oplevelse for de mange gæster, hvilket lykkedes til fulde.

Fiskedag i Thyborøn