FiskerBladet - juni 2010

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI54. ÅRGANG · JUNI 2010 NR. 6

Fuld fart på tobis-fiskerietTema: Færøerne

Tema: Nor-Fishing

Rejefiskertror på

fremtiden

Volvo Penta har udviklet og produceret marinemotorer i mere end 100 år. Det har gjort os til verdens største motorleverandør af marinemotorer, noget du, som kunde, vil mærke. Vores lange erfaring er din sikkerhed. Vi er her for at du skal kunne udføre dit job smertefrit, uanset vejrforhold. Stol på 100 års erfaring. Stol på Volvo Penta.

Volvo Penta, professionelt servicecenter i Danmark:

Besøg gerne www.volvopenta.com for yderligere information.

JL Skibsservice A/SPhone: +45 98 48 00 32 Fax: +45 98 48 01 10 Email: [email protected] Web: www.jl.strandby.dk

Petersen & Sørensen Motorværksted A/S Phone: +45 62 21 21 09 Fax: +45 62 22 45 86 Email: [email protected] Web: www.p-s.dk

VOLVO PENTA GIVER DIG 100 ÅR MED MOTORUDVIKLING

NOR-FISHING 17 - 20 AUGUST 2010 TRONDHEIM

AQUA NOR16 - 19 AUGUST 2011 TRONDHEIM

www.nor-fishing.noThe world´s leading fishing and aquaculture exhibitions

FiskerBladet / 6 ·20102

Indholdfiskerbladet 6.2010

FiskerBladetDen direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn gige fagblad til erhvervsfiskere, virk-somheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offent lige myndigheder og samt - lige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.000.

ISSN 196-4194

Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdereEdmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) [email protected].: 22 10 86 99

Karen Sloth [email protected].: 76 10 93 00

Annoncer Heidi Benn [email protected] Tlf.: 76 10 11 64 Udgiver FiskerBladet ApS. Postboks 11 · 6701 EsbjergTlf.: 22 10 86 99

Grafisk produktion og tryk: Rosendahls

Næste nummer: Udkommer i augustEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI54. ÅRGANG · JUNI 2010 NR. 6

Fuld fart på tobis-fiskerietTema: Færøerne

Tema: Nor-Fishing

Rejefiskertror på

fremtiden

4 Leder 5 Hirtshals Havn fjerner udtjente fiskefartøjer 6 Nyheder 8 Tobisfiskeriet slår alle forventninger 9 Fiskerne i Udkants-Danmark er gidsler i biologisk rådgivning 10 Ny rejekutter er billig i drift 12 Innovation skaber vækst hos Oilwind 14 Fingeren på pulsen inden for køling 15 Undervandskameraer hjælper fiskeriet 16 Makrelle på bordet 17 Rock Trawldoors har masser at se til 18 Unikt system fjerner spildolien effektivt 19 Nordjyske havne vil udvide uden statsstøtte 20 50 år med Nor-Fishing 21 Norske fiskerier opnår MSC-certificering 22 Galathea 4 har hjemsted i Hirtshals

Vibevej 18-266705 Esbjerg ØTlf. 75 12 62 74

Fax 75 12 42 74E-mail: [email protected]

Bare det er ventiler - så er det os!










FiskerBladet / 6 ·2010 3

Kære læserI dette nummer af FiskerBladet – det sidste før sommerferien – sætter vi fokus på to områder, nemlig Færøerne og Nor-Fishing.

I vores færøske tema sætter vi spot nog-le af de mange færøske virksomheder, som leverer innovative løsninger og produkter til fiskefartøjer.

Tag for eksempel Oilwind og deres automatiske langlinesystem. Et produkt, som har vakt interesse over hele kloden, og som virksomheden naturligt nok for-venter sig meget af.

Traditionen for langlinefiskeri er døet ud i Danmark, så hvorfor sætte fokus på det? Jo, fordi mange af de ulemper, der i sin tid fik danske fiskere til at droppe langline til fordel for trawl og garn, er en sage blot med systemet fra Oilwind. Tu-sindvis af kroge kan sættes i søen af kun en mand, og dermed er de før så store krav til mandskab borte.

Og så skal kvaliteten heller ikke glem-mes. Fisk fanget med langline bliver ikke presset eller skadet under fangsten. Den kommer levende ind på dækket, og har derfor – meget naturligt – en betydeligt bedre kvalitet end fisk fanget med andre redskaber.

Under naturlige markedsforhold skulle denne type fisk opnå betydeligt bedre pris

Innovation fra nord

end anden fisk, men intet er normalt i kølvandet af finanskrisen – heller ikke fi-skepriserne. Men hos Oilwind er de over-beviste om, at når markedsforholdene igen er normale, så vil fisk fanget med langline igen opnå den gode pris som den vitterligt fortjener.

En anden virksomhed fra Nordatlanten, som også bør nævnes her, er Faroe Marine Technic, som har udviklet et unikt system til oprensning af olie fra kølen.

Der findes ganske vist systemer på mar-kedet, som klarer denne opgave, men Oil Conveyor – som løsningen hedder – kan noget særligt: Den renser nemlig kontinu-erligt, hvorefter vand ryger tilbage i kølen, og olien op i en tank. Den kontinuerlige rensning gør desuden, at giftige dampe reduceres og brandrisiko nedsættes. Endvi-dere er det betydeligt billigere at aflevere renset olie i land i stedet for litervis af vand iblandet.

Nyd også blandt andet artikler om reje-kutteren “Mallemukken”, det formidable tobisfiskeri, Nor-Fishing tema og meget mere.

Jeg vil her også benytte lejligheden til at sige tak for første halvår af 2010 og på gensyn i august.

God sommer!

NÆSTE NUMMER AF FISKERBLADETI næste nummer af FiskerBladet, som udkommer i uge 33, sætter vi fokus på Thyboron samt Finiancering/Uddannelse Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på [email protected] – vi har annoncedeadline 23. juni.

FiskerBladets redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på [email protected]

På hjemmesiden www.fiskerbladet.dk finder du desuden de seneste nyheder fra fiskeriet samt informationer om FiskerBladets gode annonceringsmuligheder.


LEDER

Havnen i Hirtshals vil ikke acceptere, at fartøjer ligger i havnen uden erhvervs-mæssige formål, og derfor bliver blandt andet gamle fiskekuttere, der er taget ud af fiskeriet fjernet.

I den forgangne uge blev en udtjent kutter slæbt til Frederikshavn for at blive hugget op. I den forbindelse udtaler Hirts-hals Havns administrerende direktør Jens Kirketerp Jensen:

– De fartøjer, der ikke længere tjener noget erhvervsformål, og som ligger i hav-nen uden eksempelvis at være havdagefar-tøjer, tager kajplads fra aktive fiskefartø-jer, hvilket ikke er acceptabelt for hverken Hirtshals Havn eller vores brugere.

Skaber pladsHavnen fjerner de udtjente fartøjer for at få plads til de aktive fiskefartøjer, og så naturligvis også for at sikre, at fartøjerne ikke synker i havnen og derved forurener havnebassinerne. Der er således også et miljømæssigt hensyn, når havnen fjerner de udtjente fartøjer, der ligger i havnen uden noget formål.

Med hensyn til konsekvenserne ved at fjerne inaktive fartøjer siger havnedirek-tøren:

– Det er naturligvis forbundet med ud-gifter for havnen at fjerne de gamle fartø-jer. Derfor vil havnen gøre krav gældende mod ejeren af fartøjet for de udgifter der

har været ved at fjerne fiskefartøjet, og det kan selvfølgelig være en udfordring, men den må vi så tage. Vi vil ikke acceptere, at havnen skal tage sig af de problemer, som folk ikke selv vil sørge for at få løst – så bliver det jo bare en belastning for havnen og dens reelle brugere.

Hirtshals Havn fjerner udtjente fiskefartøjer


NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER

Esbjerg-virksomhed står til million-bøde

Læs de seneste nyheder på www.fiskerbladet.dk

Vega Salmon A/S er blevet politianmeldt med krav om en bøde på intet mindre end én mio. kr. for at have tilført nitrit i 265 ton laks eksporteret til Australien samt 15 ton laks til Italien. Bøden er ifølge dyrlæge Henriette Mynster fra Fø-

devarekontrollens Rejsehold den tredjestørste bøde, Fødeva-restyrelsen nogensinde har krævet af en virksomhed.

JydskeVestkysten

Fiskere med i samarbejdeDe bornholmske fiskere er kommet med i Dansk Pulje Fiskeri, som dækker fartøjer fra Torsminde, Hvidesande, Thyborøn, Hirtshals og altså Bornholm: - Denne pulje har 672 fartøjer til-meldt og råder over 15.997 tons torsk i Østersøen. Det mener jeg giver et meget større grundlag for overførsler af fisk mel-lem fartøjer, og derfor bliver det nemmere at bytte eller leje kvote for os på Bornholm og Christiansø, siger de bornholm-ske fiskeres formand Thomas Thomsen. Bornbolm.nu

Hollandsk bomtrawler opbragt i NordsøenFordi torskegenopretningsplanen stiller særlige krav i det område, hvor fiskefartøjet havde fisket i nogle dage, var fi-skefartøjet mål for en nærmere inspektion. Ved kontrol af red-skaberne viste det sig, at et af redskabernes fangstposer havde for små masker. Fiskefartøjet blev herefter tilbageholdt med henblik på at sikre beviser og rejse tiltale.

Fiskeridirektoratet

Muslingeprojekt konkursEt kæmpe stort linemuslingeprojekt ved Oddesund er gået konkurs. Det skulle have skabt liv på havnen og opmærksom-hed omkring Struer Kommune – men nu er der i stedet stille. TV Midt/Vest


NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER

Den hårde vinter har betydet iltsvind og har dræbt masser af muslinger, der nu lig-ger og rådner: – Vi skyder på, der ligger 8-10.000 ton muslingekød og rådner på bunden. Selv om det ikke giver problemer lige nu, bli-ver det ikke rart, når vand-temperaturen kommer op på

de 15 grader. Muslingerne vil nemlig være årsag til yderligere iltsvind i fjorden, forklarer biolog og direktør for Skaldyrscenteret, Jens Kjærulf Petersen til Land-brug & Fødevarers ugema-gasin FoodCulture. FoodCulture

Muslinger dræbt i hobetalFor dyrt at olie-sikre kysterneDet er for dyrt! Sådan lyder det offentlige Danmarks begrun-delse for hvorfor landet ikke undersøger, hvor stor miljøtruslen er fra de skibsvrag, som ligger i tusindevis rundt om de danske kyster. Sludder, siger Sverige, Norge og Finland, som i flere år har arbejdet på at sikre deres kyster fra skibsvrags eventuelle olieudslip. Sidst medierne havde fat i problemstillingen, var i 2007. Dengang skønnede Farvandsvæsnet, at det ville koste 2 milliarder kroner alene at fastslå vragenes placering, og det mente daværende miljøminister, Troels Lund Pouelsen, var for meget. DR

Canada og USA behøver dansk opdrætsteknologiDe fleste er nok vidende om den heftige debat der føres i både Canada og USA om ekspansion af fiskeopdræt. Der er fokus på såvel påvirkning af de vilde bestande af fisk – primært Stil-lehavslaks – som opdrætsfiskenes velfærd. For nogle år siden blev der, i Canada, lavet en analyse af mulighederne for at flytte produktionen på land, men en række fejl og begrænsnin-ger i de undersøgte anlæg førte til en ukonklusiv rapportering. Nu overvejer de canadiske myndigheder at gentage analysen – også set i lyset af den hurtige teknologiske udvikling i recir-kuleret opdrætsteknologi. AquaCircle

Fiskedød i Århus Bugt op i FolketingetFlere århusianske fritidsfiskeres nødråb om, at fiskene forsvin-der fra Århus Bugt kommer op i Folketinget. Miljøministeren skal svare på, hvorfor fiskedøden tilsyneladende har sneget sig ind i bugten – uden myndighederne har grebet ind. Stiften

Mere dambrug skal give mindre forureningNy vækst- og miljøplan for fiskeopdræt kan komme til at ko-ste landbruget nedskæringer i udledning af næringsstoffer.Fiskeopdrættere, myndigheder og miljøfolk er enige om en plan til at udvide produktionen af fisk på dambrug til lands og til havs. Det skal ske på bekostning af landbrugets udledning af næringsstoffer i tilfælde af, at der virkelig kommer skred i udviklingen af fiskeopdræt herhjemme. Det fremgår af en række anbefalinger, som Akvakulturudvalget under Fødevare-ministeriet er kommet med. Fyens.dk

Fiskekatastrofe i sydstaterneFor fiskerne har det stået klart længe, og nu har de også myn-dighedernes ord for det: Olieudslippet i Den Mexicanske Golf er en katastrofe for fiskeriet. I en meddelelse fra det ameri-kanske handelsministerium, har handelsminister Gary Locke erklæret olieudslippet for en ‘fiskerikatasrofe’ i staterne Ala-bama, Louisiana og Mississippi. Politiken

FiskerBladet / 6·2010 7

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Moderne 2-delt beklædning med de bedsteegenskaber fra olie-tøjet, men med indbyggetopdriftsmidler i bukserne, som varetager sikkerheden.

Endnu springer de dog ikke selv op af vandet og ned i lasten – men det er lige før. Nordsøen vrimler med tobis for ti-den, og ikke nok med at en industrifisker kan fylde lasten på halvanden dag, men han kan også glæde sig over gode priser, når han lander fisken.

– Vi får omkring 1,50-1,60 kr. pr. kg i øjeblikket, så det er godt, siger fiskeskip-per Irving Kristensen fra Esbjerg, der ejer kutteren “Darwin” og desuden har mange års erfaring som medlem af fiskeriets or-ganisationer.

“Vi får omkring 1,50-1,60 kr. pr. kg i øjeblikket, så det er godt”

Fiskeriet begyndte1. april, som det plejer.– Vi lagde ud med en halv snes brugbare

dage, så kom der en lille nedgang, og så blomstrede det for alvor op, men sådan er det altid, siger han. Og han må da vide det, om nogen gør, for han har fisket industrifisk i snart 50 år og været selvstændig, siden han byggede sin første trækutter i 1967.

Han vil ikke sige, at der er så mange som aldrig før, men mange er der.

– Før i tiden var vi også flere om at dele mængderne, siger han.

Billigt fiskeriHan peger også på 2007 som et godt tobisår, hvor EU imidlertid greb ind og stoppede fiskeriet, hvilket fik økonomien til at knage hos mange i erhvervet.

– Så vi håber ikke, det sker igen. Til gengæld er det gode indtægter, vi har lige nu, og det er billigt fiskeri. Rejserne er korte. Det sparer brændstofkroner, og der

Tobisfiskeriet slår alle forventningerNu håber fiskerne på større kvoter, mens fisken er nem og billig at fange

er kun tale om dagfiskeri, påpeger han.Irving Kristensen håber, man igen kan

komme op på en kvote på 400.000 ton som sidste år.

– Der skal helst have været mange et-åringer i det prøvefiskeri, der foregik fra 1. april til 6. maj, siger han.

“Kvoten er promillebestemt, og det er ikke acceptabelt”

Efter den nye formel, som blev lanceret sidste år, skulle fiskeriet kunne bære en kvote på 600.000 ton i 2009. Men forsig-tighed barberede den ned til 400.000 ton.

– Efter rådgivning er vi i år nede på

253.000 ton. Kvoten er promillebestemt, og det er ikke acceptabelt. Jeg har kolle-ger, der snart når loftet, og min egen kutter har kun 1100 ton tilbage, så det er noget med halvanden rejse, siger han.

Nemme at fangeHalvanden rejse er ikke meget at gøre godt med, når tobissæsonen faktisk stræk-ker sig til 31. juli.

– Så det ville jo være rart med større kvoter nu, hvor fiskeriet topper, og hvor

fisken er nemmest at fange. Senere på sæ-sonen graver de sig ned i sandet igen og er sværere at få fat i, siger Irving Kristensen.

Af Karen Sloth

– Det ville være rart med en forhøjelse af kvoten nu, hvor fisken er nemmest at fange, siger Irving Kristensen.

FØR TRYKSTARTEU-kommissionen forhøjede i slutningen af maj den sam-lede fangstmængde for tobis i Nordsøen fra 253.000 tons til 400.000 tons. Den forøgede tobiskvote vurderes at repræ-sentere en ekstra indtægt til tobisfiskerne på omkring 200 millioner kroner. Ud af de 400.000 tons kan danske industri-trawlere landet ialt 327.250 tons, 124.000 tons mere, end den foreløbige mængde. Resten af tobisen er tildelt fiskere fra Norge og de øvrige EU-lande.


Tobisfiskerne oplever for tiden det bedste tobisfiskeri i mands minde – og mands minde er i dette tilfælde 60 år. Fiskerne fanger op til 800 ton i døgnet, hvilket for de fleste betyder, at båden er fyldt på bare én dag. Der fanges tobis på alle kendte fangstpladser og ikke kun på enkelte pladser. Så tobisen er godt udbredt, og der er masser af dem.

Med det fiskeri, der pågår, forventer alle fiskere at få maksimal kvote, for hvis man ikke kan få det i år, hvornår kan man så? Over for dette står så den biologiske råd-givning, som i år kommer frem til, at der bogstaveligt talt ingen tobis skulle være i havet!

Hvem har ret? Fiskerne på havet eller biologerne bag computerskærmen?

Skiftende modellerBestandsvurdering af tobis er ingen ek-sakt videnskab, og fiskerne er prøveklud for forskellige modeller. Siden 2001 har man haft en ny model hvert år, fordi den fra året før ikke var god nok, set med biologøjne.

Kvoten for tobis er politisk fastsat til maksimalt 400.000 ton, hvilket jo også kan undre. Hvis man på bæredygtig vis kunne fange flere, hvorfor skulle man så ikke gøre dette?

I 2007 stoppede man tobisfiskeriet midt i en forrygende sæson, fordi kvoten var opfisket. Kvoten var reelt for lille grundet en fejl i formlen til beregning af bestan-dens størrelse. Det erkendte alle, men på trods af dette lykkedes det ikke politisk at få kvoten hævet.

Nu har man som nævnt fået en ny for-mel til beregning af bestandes størrelse,

Fiskerne i Udkants-Danmark er gidsler i biologisk rådgivning

som adskiller sig fra modellen i 2009.Årets monitering (optællingen til brug

for vurdering af bestandsstørrelsen), som foregår fra 1. april til 6. maj uden hensyn-tagen til vind og vejr og forskydning i hav-biologien grundet en streng vinter, udløser en kvote på 253.000 ton – et stykke under den maksimale kvote på 400.000 ton.

Svært at forudsigeDet er uden for undertegnedes pædagogi-ske evner at forklare fiskerne, at kvoten ikke skal være højere end 253.000 ton – med det fiskeri, der pågår her og nu.

Biologerne har ændret mere end en parameter i formlen i forhold til sidste år, hvilket jo ikke gør det nemmere at forstå, endsige forklare, hvorfor kvoten nu bliver, som den gør.

Bestemmelsen af antallet af et-årige tobis har stor indflydelse på den endelige kvote, og beregningen af dette antal i 2010-modellen er ændret radikalt i forhold til 2009-modellen.

Bruger man 2010-monitering, men be-regningsmodellen fra 2009, ville kvoten blive over 500.000 ton, altså dobbelt så stor som efter 2010-modellen.

Vigtigt med endelig kvoteUden at være ekspert i bestandsvurde-ringer vil jeg dog alligevel tillade mig at stille spørgsmål ved, om det nu er rimeligt og videnskabeligt underbygget at lave de omtalte ændringer, der får så store kon-sekvenser for et helt erhverv. Set fra mit skrivebord virker de årlige ændringer lidt tilfældige og mere efter princippet “nu prøver vi det, og så ser vi, hvad der sker”.

Lige nu er der fiskere, som ufrivilligt

må indstille fiskeriet, fordi de allerede har opfisket deres kvote beregnet ud fra den kvote, der nu er givet, indtil den endelige kvote fastlægges.

“Alle i Udkants-Danmark håber derfor på, at politikerne nu vil vise mod og mandshjerte ved at fastsætte den maksimale kvote for årets tobisfiskeri”. Nils Chr. Jensen

Det gælder derfor om hurtigst muligt at få fastlagt den endelige kvote, og det skal være den maksimale kvote.

Får man ikke en maksimal kvote, er der mange fiskere, som vil overveje deres fremtid som tobisfisker. For kan det svare sig at blive ved, når man nu ikke må fiske, når det for en gangs skyld går godt?

Politikerne må vise modDet er altså ikke let at være fisker eller drive en fiskemelsfabrik med den usik-kerhed, der hvert år opstår omkring kvo-ten for tobis.

Såvel fiskere som fabrikker befinder sig geografisk i det, der på nudansk hedder Udkants-Danmark, hvor politikerne gerne vil have flere arbejdspladser.

Derfor kan det jo undre, at man så fra biologisk side gør alt for at nedlægge ar-bejdspladser der.

Alle i Udkants-Danmark håber der-for på, at politikerne nu vil vise mod og mandshjerte ved at fastsætte den maksi-male kvote for årets tobisfiskeri.

Af Nils Chr. JensenFormand for Foreningen for Danmarks

Fiskemel- og Fiskeolieindustri

MENING


“L-299 Mallemukken” er den femte fiskekutter i rækken i fiskerfamilien Kobberholm fra Thyborøn, og den er splinterny.

Det er 36-årige Jesper Kobberholm, der har bygget den sammen med sin far, 66-årige Tage Kobberholm, i ejerforholdet 75/25 %.

– Min far har haft tre kuttere af samme navn – både industritrawlere og en snurre-vodskutter – og så har vi fisket rejer med “Mallemukken” nr. fire i snart fem år, før vi sidste år besluttede os til at bygge en helt ny. Nr. fire havde vi købt fra Esbjerg, siger Jesper Kobberholm.

De fik ophugningsstøtte til byggeriet fra

Ny rejekutter er billig i driftØkonomien var drivkraften for Jesper og Tage Kobberholm, da den gamle kutter skulle erstattes

fase 2-ordningen i brændstofpakken, og det var en af de vægtige grunde til, at de turde binde an med investeringen på otte-ni mio. kr.

Dyr i drift– Men den gamle var dyr i drift. Motoren var slidt, den brugte meget brændstof, og der var meget vedligeholdelsesarbejde og reparationer om bord. Vi stod overfor en renovering til flere millioner kroner. Så der var økonomi i at skifte til en ny. I dag er alt nyt, så der er stort set intet ved-ligehold, og motoren er væsentligt mere brændstofbesparende. Det er virkelig no-get, der tæller, siger han.

En hollandsk skibsingeniør, Herman Jensen, fik formidlet en kontakt til Talsma Skibsværft i den hollandske by Franeker, og her blev skroget bygget og fragtet hjem til Thyborøn, hvor det lokale firma Kynde & Toft var hovedentreprenør på udrustnin-gen af skibet.

“Alt er nyt, så der er stort set intet vedligehold, og motoren er væsentligt mere brændstofbespa-rende”

– Det har taget knapt et år, fra de første papirer kom på tegnebrættet sidste år i maj, til vi kunne stå til søs på første tur


Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer • Fryse-laster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton• længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: [email protected] - www.hanstholm-dock.dk

midt i april i år, siger Jesper Kobberholm.“Mallemukken” er på 82,5 BRT, er 21,34

m i længden og 5,8 m i bredden. Arbejdet om bord klarer Jesper Kobberholm sammen med Enevold Mose Sørensen, og de kan så trække på Tage Kobberholm og hans 45 års erfaring, hvis de mangler en afløser.

Automatiseret arbejde– En mand kunne såmænd klare arbejdet selv i dag. Så automatiseret er det hele blevet, men selvfølgelig skal vi være to af sikkerhedshensyn. Vi skal jo også sove, siger han.

Han er begejstret for sin nye arbejds-miljøvenlige arbejdsplads, der er fri for

Ny rejekutter er billig i driftØkonomien var drivkraften for Jesper og Tage Kobberholm, da den gamle kutter skulle erstattes

mange af de fysisk krævende arbejdsgan-ge, der tidligere var hverdagskost – f.eks. i form af tunge løft.

“I dag kan vi da sove om bord”

Mere plads er der også om bord, og det gør arbejdet lettere at udføre. Rejerne ko-ges heller ikke længere i en gryde, men i en automatisk rejekoger. Al el og elektro-nik er også det nyeste nye og monteret af TSR Elektronik fra Thyborøn.

StøjdæmpningStøjmæssigt er der også sket forbedringer, der er større, end Jesper Kobberholm overhovedet havde drømt om.

Vi har foretaget de støjmålinger, som Søfartsstyrelsen stiller krav om, og som ikke må overstige 60 decibel i vores lukaf.

Vi var helt nede på 52, så det er meget fint. Man skal nemlig regne med, at kom vi op på 66 decibel, ville det være en for-dobling af støjniveauet, mens 54 decibel er en halvering. Så de 52 decibel er meget lavt – og ikke mindst ved en sammenlig-ning med den gamle “Mallemukken”, hvor niveauet nåede op på 90 decibel. Det er altså som at være til rockkoncert. I dag kan vi da sove om bord, siger Jesper Kob-berholm.

Han sender fortjenesten for den gode nattesøvn videre til Thyborøn Bådebyg-geri, der har stået for apteringen.

– Det er gjort så smart, at alt er ophængt og ikke sidder fast i skroget. Og der er gummiafskærmning imellem, så vibratio-nerne ikke forstyrrer i beboelsen. Det skal de virkelig have ros for, siger han.

Af Karen Sloth


Erik Bonde

Rev Erik Bonde-q 05/08/05 9:49 Side 1


FÆRØERNE

Innovation betaler sig!Det kan man skrive under på hos virk-somheden Oilwind i Mi!vági, Færøerne, hvor man i årtier har finpudset kompeten-cerne inden for fiskeri med langline.

– Det er inden for automatiserede langli-ne-systemer, at vi ser store muligheder for eksport. Vi er af den opfattelse, at vi med vores nyeste system har et produkt, som appellerer til fiskere i mange forskellige geografiske områder. Og vi tror også på, at det danske marked kan blive interessant i fremtiden, siger Jeffri Johannesen, som er ansvarlig for salg hos Oilwind.

Automatik er løsningenFiskeri med langline plejede at kræve masser af ressourcer – både hvad tid, be-manding og plads angår. Madding skulle påføres manuelt – enten på land eller om-bord på kutteren. Når linen skulle i søen, havde alle mand travlt med at knytte sek-tioner af linen sammen.

Under normale markedsforhold vil fiskeri med langline sikre bety-deligt bedre pris sammenlignet med trawl og garn. Jeffri Johannesen

Dette scenarie er nu historie. Med Oil-wind’s nye automatiske linesystem kan selv små kuttere med en mand ombord håndtere tusindvis af kroge pr. time.

Ikke så underligt, at Oilwind har ople-vet kæmpestor interesse for deres nyeste system:

– Vi ser interesse i så godt som alle de markeder, som vi synes er interessante – Vi har allerede solgt line systemer til Fær-øerne, Norge, Danmark, Shetland, Grøn-land, Polen, Kroatia, Israel, Seychelles og Argentina. Kunder i flere andre lander

Innovation skaber vækst hos OilwindFiskeri med langline er yderst miljøbevidst, og sikrer samtidig god kvalitet. Med et automatisk linesystem fra færøske Oilwind er så godt som alle de gamle ulemper med langlinefiskeri ryddet af vejen

viser også stor interesse. Og naturligvis en hel del systemer til færøske fiskere, siger Jeffri Johannesen.

Danmark interessantJeffri Johannesen er vel vidende om, at langlinefiskeri er så godt som uddødt i Danmark. men han tror fuldt og fast på, at hvis fiskere får øjnene op for de nye fordele, så vil denne type fiskeri igen kunne komme på tale i Danmark.

– Det plejede at være arbejdskrævende og besværligt. Sådan er det ikke mere. Danmark har tradition for garn- og trawlfi-skeri, men vi mener, at disse to redskaber i mange tilfælde med fordel kunne blive ud-skiftet til langline, siger Jeffri Johannesen.

Danmark har tradition for garn- og trawlfiskeri, men vi mener, at disse to redskaber i mange tilfælde med fordel kunne blive udskiftet til langline Jeffri Johannesen

Han påpeger først og fremmest den over-bevisende miljøfordel, som langlinen udgør:

– Havbunden lider ikke skade. Og modsat spøgelsesgarne, så udgør langline ingen miljøtrussel, hvis fiskeren skulle miste dele af redskaberne, siger Jeffri Jo-hannesen.

– Det vigtigste er dog kvaliteten. Mod-sat trawl og garn, så bliver fisken ikke mast og skadet under fiskeriet. Fisken er levende, når den kommer ombord, og af samme grund opnås betydeligt bedre pris for denne fisk sammenlignet med andre redskaber, siger han videre.

Fleksible systmerOilwinds system er måske især interes-

sant for mindre fartøjer, fordi systemet optager ikke megen plads, og er let at håndtere for en enkelt person.

– Der er konkurrenter på dette marked, og så alligevel ikke. Kigger man på de an-dre systemer på markedet, så er de enten meget større, eller mangler enkelte af de bestanddele, som gør vores system unikt, siger Jeffri Johannesen.

– Under normale markedsforhold vil fiskeri med langline sikre betydeligt bedre pris sammenlignet med trawl og garn. Det er ganske enkelt det bedste redskab på markedet hvad pris og miljø angår, slutter Jeffri Johannesen.

Af Edmund Jacobsen

Formålet hos Pf. J.K. Joensen & Sonur har altid været at være førende inden for udvikling, fremstilling og mar-kedsføring af udstyr og tjenesteydel-ser til fiskeriflåden. Virksomheden har overlevet på revolutionerende opfindelser inden for fiskeudstyr, og er blevet internationalt kendt for sine kvalitets produkter, der markedsføres under navnet Oilwind.www.oilwind.fo Kilde: Oilwind


Baiting systemProduct Type 27-03

With this line setter, one man can set out up to 5.000 hooks per hour.

Oilwind . P/F J.K. Joensen & sonur . P.O. Box 9 . FO-370 Mi!vágur . Faroe Islands

Phone +298 332 422 . Fax +298 333 222 . [email protected] . www.oilwind.fo

Line preparerSize: 100 x 5,5 cm

With this line preparer, one man can prepare up to 300 hooks per 30 min.

Baiting & Autoline System

KR

EA

Autoline systemProduct Type 07-12

With this line drawer, one man can haul in up to 1.600 hooks per hour. The system draws the hooks auto- matically into the hook magazine.

Innovation skaber vækst hos OilwindGODE ERFARINGER I HANSTHOLMErik Mikkelsen, Hanstholm, ejer af “HM 67 ELSE” og Jan Bjerre Christensen, Hanstholm, ejer af båden “HM 119 Sølyst”, har begge anskaffet Autoline System til deres fartøjer.Eriks første tur med systemet var 29. december 2009. Erfa-ringerne har været gode med fangster på 14.000 kg, og de har i gennemsnit sat 23 linjer pr. tur (i alt 6900 kroge). Jan har gjort fem ture, og han har også haft gode fangster. totalt på 6500 kg, og sat i gennemsnit 14 langliner på hver tur. Jan har været alene om alle turene. Prisen på langline fangede fisk har været bedre end prisen på fisk fanget med garn, og både Eric og Jan udtaler, det ikke er muligt at få bedre kvalitet med andre redskaber. Overgangen fra garn til Autoline-fiskeriet har ikke været så kompliceret, som man kunne forestille sig. Det er første gang de fisker med langline, og i begyndelsen skal der ofres lidt tid på klargøring. Systemet er enkelt, optager kun lidt plads og det er let at betjene. De to fiskere kan kun anbefale Autoline til alle, der er interes-seret i et skifte fra garn til line fiskeri, til at investere i Auto-line systemet. Kilde: Oilwind

Faroe Maritime Technic vil på Nor-fi shing messen i Trondheim, vise den nye “Oil Conveyor” frem, som holder spildvandet fri for olie, på skibe.

Fordelene med Oil Conveyor er, at:

- Systemet er i drift 24 timer i døgnet uden opsyn … også mens skibet ligger i havn.

- Brandfare og oliedamp reduceres.

- Vandindholdet i den opsamlede olie er under 3%, og dermed kan spare rederier mange penge.

Besøg os på stand nummer A-017 på Nor-fi shing messen i trondheim.

Faroe Maritime TechnicBryggjan 3FO-900 VágurFaroe IslandsTel: +298 374757Fax: +298 374857www.fmt.fo

Med denne line-sætter kan en mand få 5000 kroge i søen pr. time.

Denne tegning viser spillet, som tager linen op igen. Den kan nemt betjenes af en mand, og har en kapacitet på 1600 kroge i timen. Systemet trækker auto-matisk krogene ind i et magasin.

Systemet fra Oilwind sparer tid og arbejdskraft – en mand kan nemt klargøre 300 kroge i løbet af 30 minutter.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1


FÆRØERNE

Det kan være svært at finde den nødven-dige plads til køle- og fryseanlæg ombord på mindre fiskefartøjer. Og når udfor-dringen byder sig, så er det nødvendigt at tænke innovativt.

Sådan tegnede det sig for Heri Niclassen fra den færøske virksomhed West Frost, efter at have modtaget en forespørgsel af denne type:

– Der fandtes intet på markedet, så valgte selv at designe fryseanlægget, som var en pladefryser til indfrysning af fisk. Efter at anlægget var færdigproduceret i Danmark, og derefter installeret på Færøerne, kunne vi konstatere, at der var tale om et ganske godt anlæg, der løste opgaven på bedste vis, lyder det fra Heri Niclassen.

Han påpeger, at pladefryseren fik en del omtale da den blev leveret. Blandt andet blev den nævnt i nyhedsbrevet fra DSI,

Fingeren på pulsen inden for kølingInnovativ pladefryser til fiskefartøj vakte opmærksomhed og gav omtale til den lille, færøske køle- og frysevirksomhed West Frost

som blev bestilt til at fremstille den spe-cielle fryser.

Dækker hele markedetWest Frost har eksisteret siden 1979, og blev stiftet, efter at Heri Niclassen i en årerække havde specialiseret sig inden for køling og frysing hos diverse danske virksomheder – blandt andet hos Atlas.

I dag satser virksomheden primært på køle- og fryseanlæg til fiskefartøjer, men landbaserede virksomheder er også blandt aftagerne.

– Markedet på Færøerne er lille. Derfor handler det om at dække hele markedet – og at tænke innovativt, når der opstår specielle behov. Den lille, skræddersy-ede pladefryser var en af disse specielle løsninger, som kunden var meget tilfreds med, siger Heri Niclassen.

En kompakt pladefryser til færøsk kutter gav ikke så lidt af omtale for køle- og fry-sevirksomheden West Frost

Gamle anlæg udskiftesEn af de opgaver, som fylder en del i ak-tiviteterne hos West Frost, er det arbejde, som følger med, når de gamle freon-ba-serede anlæg skal opgraderes eller skiftes ud med nye.

Freon er mistænkt for at være en skade-lig drivhusgas, og derfor bliver de gamle anlæg løbende skiftet ud med nye baseret på CO2, butan, ammoniak eller propan.

– Det kan være en forholdsvis stor in-vestering at få modificeret eller udskiftet disse gamle anlæg, og derfor er det noget, som skibene venter længst muligt med at gøre. Men før eller siden skal anlæggene skiftes ud på en miljømæssig forsvarlig måde, og det klarer vi for en del fartøjer og virksomheder, siger Heri Niclassen.

Af Edmund Jacobsen


FÆRØERNE

Det er de færreste beskåret at følge med i livet under havets overflade – også selv om man lever af det.

Men sådan bliver det ikke ved med at være, for det færøske firma, JT electric Ltd. på Kambsdal, lancerer nu et nyt, undersøisk videokamera – TrawlCamera – som man venter sig meget af. Kameraerne er endnu ikke særligt udbredte i Europa, men i både USA og Canada er de hver-dagskost for mange fiskere.

– Der er tale om et trawlkamera, der kan vise, hvordan trawlet fungerer under vandet, og hvad der eventuelt skal justeres, for at det kan fungere optimalt. Det kan være, hvis man via videooptagelserne fin-der ud af, at for mange fisk smutter under trawlet, så der måske skal mere vægt på, eller om de riste, man sorterer fisken på, fungerer optimalt. Under alle omstændig-heder er det et redskab, der gør det lettere for fiskerne at overholde den gældende lovgivning omkring mindstemålene på fi-skene, oplyser projektleder og sælger Rúni Petersen fra JT electric.

Ser livet i dybetI dag fortæller sensorer og soundere, hvor-dan trawlet opfører sig under havoverfla-den, men videooptagelserne giver et meget mere nøjagtigt billede, når kameraet fiskes op på skibet, og videoen på skærmen for-tæller helt nøjagtigt, hvad der er foregået i dybet. Optagelsen giver også et meget bredere signal om tingenes tilstand.

– Og så kræver det ikke så meget udstyr for at levere informationerne til skibet, selv om man får et tydeligt ansigt på det, der foregår i dybet, siger Rúni Petersen.

Undervandskameraer hjælper fiskerietHos J.T. electric venter man sig meget af lanceringen af det nye videokamera, der kan følge verden under vandet

Soundere og sensorer leverer i dag informationer direkte til skibet, men de detaljer, som videokameraet kan byde på, kan de ikke matche.

– Vi kan jo se det hele i Full HD-format på videoen, påpeger han.

Så kameraerne kan altså både give an-ledning til opdateringer og justeringer af udstyret om bord, men samtidig også lette fiskeren, når det kommer til dokumentati-on over for myndighederne omkring, hvor-dan fiskeriet foregår – herunder bifangster, udsmid osv. – altså en måde hvorpå man kan få et mere bæredygtigt fiskeri.

Varm velkomst– Produktet har fået en varm velkomst i

Videooptagelserne giver et meget mere nøjagtigt billede, når kameraet fiskes op på skibet, og videoen på skær-men fortæller helt nøjagtigt, hvad der er foregået i dybet.

erhvervet og kan leve op til de barske vil-kår, det til tider skal fungere under, siger Rúni Petersen.

Men det er ikke gjort med at sænke vi-deokameraet ned under havoverfladen. Det skal også helst kunne “se” noget dernede. Derfor er det fulgt af undervandslys, og netop undervandslys og -lygter er et andet speciale hos det færøske firma.

Styrker fiskeneDe bruges ikke kun, når undersøisk trawl skal følges, men også i en helt anden del af fiskeindustrien.

– Vi leverer f.eks. undervandsbelysning til fiskeopdrættere i fortrinsvis Norge, Skotland og Færøerne. Vi har udviklet en belysning, der oplyser området, hvor fiskene opdrættes. Ved at sætte lys på tror fiskene – mest torsk og laks – populært sagt, at det stadig er sommer. Derved ud-sættes kønsmodningen, så de ikke bruger energi og dermed kalorier på at producere rogn og sæd. Den energi investeres i stedet i kødet, så man får mere kød ud af fisken, ligesom deres immunforsvar styrkes, og dødeligheden mindskes, forklarer Rúni Petersen.

Du kan læse mere om kameraet på www.trawlcamera.com

Af Karen Sloth

Agn system Produkt type 27-04

Autoline system Produkt type 27-22

Oilwind . P.O. Box 9 . FO-370 Mi!vágur . FærøerneTel +298 332 42 . [email protected] . www.oilwind.fo

Elektrisk pilke maskineProdukt type 03-16

El-Computerstyret pilkemaskine

krea

. te

l 60

80

80

FÆRØERNE


Når krybben er tom, bides hestene, er der ordsprog der siger.Dette gør sig også gældende på Færøerne, hvor fiskeflåden også har været klemt, stort set over hele linjen.

Efter nogle aldeles fremragende år, både økonomisk og hvad angår fiskeri, er det gået lidt baglæns de sidste par år.

En ting er, at man ikke kan fange den samme mængde, men da prisen på ver-densmarkedet samtidig falder ret voldsom, kan det mærkes ikke kun i fiskeriet. Da prisen på olie til tider også har været høj, kan det være ret så svært at få det samme afkast.

Dette ses også i tallene, som viser, at der ikke er den samme gode økonomi i den færøske fiskeflåde som det var for kun et par år tilbage.

En kamp om kvoterDer er dog undtagelser. Den største und-tagelse er nok den pelagiske del af den færøske flåde, som i mange år mildt sagt har været en guldgrube.

Makrellen på bordet

Kvoterne er samlet på relativt få hæn-der, og der har medført, at man har haft mulighed for at få en rimelig økonomi i driften.

Men også den pelagiske flåde er pres-set, i og med at kvoterne for blåhvilling er nedsat ret så voldsomt. I øjeblikket kæmpes der om fremtidens kvoter for makrel, hvor EU og Norge lægger pres på Færøerne, som på sin side holder på, at man har ret til større andel af den samlede makrelkvote.

Forhandlingerne har været problema-tiske og er ikke afsluttet, dog mest på grund af askeproblemer i luften. Men nye forhandlinger står for døren, og på Færø-erne venter man spændt på resultatet af forhandlingerne.

Truer med nyÅrsagen til det er, at rederierne gerne vil vide, hvor stor andel af kvoten de får, og hvor stor den færøske andel bliver af den samlede kvote bliver.Fiskeriministeren har sagt offentligt, at hvis EU og Norge

ikke tildeler Færøerne en større andel end de knap fem procent de nu står til, vil man tildele sig selv en større kvote, lige-som Island gjorde det sidste år.

Det kan dog få den konsekvens, at man ikke kan komme af med makrelen, da fiskeriet så ikke bliver miljøgodkendt, da der bliver fisket for meget.

Og det kan igen få konsekvenser for f.eks. de pelagiske rederier, der har bygget dyre nye skibe. Indenfor de seneste par år har man bygget to skibe der tilsammen har kostet mere end en halv milliard kroner. En ting er, at betingelserne sig kontrak-terne blev underskrevet har ændret sig sådan, at der ikke er så meget blåhvilling. Da havde man makrellen som substitut.

Men med en åben krig om makrellen kender man i realiteten ikke konsekven-serne.

Af Sveinur Tróndarson

Den færøske fiskeriminister, Jacob Vestergaard, vil have større andel i makrelkvoten, da han ikke synes, at den svarer til det, som Færøerne efter hans mening har krav på. EU og Norge er ikke villige til at give Færøerne mere end de allerede får, og det har fåe ministeren til at rasle med sabelen og true med selv at udskrive større makrelkvote

FÆRØERNE

17

Rock Trawldoors har masser at se til– Efterspørgselen er steget meget det sidste halve år, og vi er meget tilfreds med aktiviteten som den ser ud i øjeblik-ket. Og vi vil gerne holde niveauet, siger Hans Joensen, der er direktør for den færøske virksomhed, Rock Trawldoors

I Vági på Færøerne arbejdes der på livet løs i virksomheden Rock Trawldoors. I øjeblikket er 19 mand tilknyttet virksom-heden, men en almindelig arbejdsdag er som regel for kort. Der for lægger hver mand som regel en del ekstra timer hver uge, for at få ordrerne ud af døren.

Hans Joensen er direktør for virksomhe-den, og han er meget tilfreds med tingenes tilstand.

– Sidste efterår var ret sløjt, men i slut-ningen af oktober måned kom der igen gang i, og der har stort set været tryk på siden, siger han.

Tilfreds med markedsandelenVirksomheden fremstiller og sælger skov-le til trawl, og den har etableret sig godt og grundigt. Ikke kun på Fæørerne, hvor den sidder på en stor del af markedet, men også udenfor Færøerne.

– Vi har fået godt fat i det islandske marked og det norske marked, hvor vi har fået særdeles gode tilbagemeldinger, hvil-ket har stor betydning for os, siger Hans Joensen.

Derudover har Rock Trawldoors også kunder andre steder i verden, bl.a. Korea, og også enkelte kunder i Danmark.

– Ja, vi sælger overalt, siger Hans Joen-sen med et smil.

Oplevelesen for leverandøren er den samme, nemlig, at kunderne er tilfreds med skovlene. Det er positivt for virksom-heden, da en del af kunderne er nye kun-der, der er kommet til på det seneste.

– Vi har haft den fornøjelse, at vi har fået en del nye kunder, hvilket vi er meget glade for, og der for har det stor betydning for os, at kunderne er tilfreds med vore varer, siger Hans Joensen.

Udvikles løbendeI Vági har man arbejdet med skovle til trawl i mange år, og grundet salgssuc-cesen er man sikker på, at man har fat i den lange ende. Dog kræver en ret hård konkurrence, at der udvikles løbende, og det bruger man også en masse energi på hos Rock Trawldoors.

– Det siger næsten sig selv. Vi bliver nødt til at sørge for, at vores produkter er blandt de førende på markedet, ellers mi-ster vi markedsandele, siger Hans Joensen. Han konstaterer, at konkurrencen er hård. Der er konkurrenter, både i Island, Noreg og i Danmark, som sælger lignende pro-dukter, og derfor handler det for en stor del om at lave produkterne så gode, at kunderne ikke kan undvære dem.

– Vi ved, at vi har et godt produkt, og i og med, at vi får flere kunder, er der noget der tyder på, at andre end vores kunder også synes at vores produkter er gode, si-ger Hans Joensen.

Dette har som tidligere sagt medført, at virksomhedens medarbejdere de sidste mange måneder har arbejdet på højtryk for at kunne holde aftalte leverancer, noget de gør med glæde.

– Vi er her for vores kunder skyld. Vi skal sørge for, at de får et godt produkt til tiden, og til det har vi kvalifiseret arbejds-kraft der løser den del af opgaven, siger Hans Joensen. Af Sveinur Tróndarson

FÆRØERNE


Spildolie er altid et problem for fiskefar-tøjer - både mens olien er ombord og når den skal afleveres i havn.

– Der er altid en smule olie i kølen på fiskekuttere. Den kan komme fra mindre lækager, ved skift af filtre med mere. In-gen bådejer synes om at have olie liggende i kølen, fordi den er giftig at indånde, og udgør samtidig en mulig brandrisiko, lyder det fra Napoleon Danberg fra virksom-heden Faroe Maritime Technic, som har hjemsted i Vágur, Færøerne.

Transportbånd til olienSammen med Kaj Joensen – maskin-ingeniør og teknisk leder – driver Napo-leon Danberg virksomheden, som står bag et helt unikt produkt til at rense olie fra fra vand.

Hele idéen opstod efter at Kaj Joensen i mange år havde sejlet som maskinmester. Her fik han kendskab til mange systemer, som separerer vand og olie. Men intet system på markedet var i stand til kontinu-erligt at rense vandet.

De seneste tre år har de to partnere ud-viklet et produkt, som de kalder Oil Con-veyor – et system, som konstant sørger for, at olien bliver renset fra vandet.

Kort fortalt virker systemet som et transportbånd, der rækker helt ned i kølen ombord. Båndet er udstyret med mopper, som suger olien op. Herefter bliver olien transporteret ind i et system, hvor det sidste vand bliver separeret fra olien, og bliver derpå ledt ned i kølen igen. Olien bliver opsamlet i en tank.

Indlysende fordeleDer er indlysende fordele ved at have et system, som sørger for kontinuerlig op-rensning af olie.

– For det første reduceres brandrisikoen. Og for det andet er der gode helbredsmæssi-ge argumenter for at have så lidt olie i kølen som muligt, fordi hermed reduceres giftige dampe i luften, forklarer Napoleon Danberg.

Unikt system fjerner spildolien effektivtOil Conveyor fra Faroe Marine Technic er en unik løsning til at rense olie fra vand på en sikker, økonomisk og helbredsmæssig fordelagtig facon

Sidst – men ikke mindst – er der gode økonomiske argumenter for Oil Cone-veyor:

– Når fiskefartøjer skal af med olien i havn, så koster det jo pr. liter - uanset om der er tale om vand eller olie. I visse tilfælde kan der være mellem 50 og 70 procent vand i det, som afleveres i havnen. Derfor er det et indlysende økonomisk argument at have så lidt vand i olien som overhovedet muligt. Der er ganske enkelt penge at spare, forklarer Napoleon Dan-berg.

Gode tilbagemeldingerOil Conveyor klarer at rense 11 liter i timen, og er i sin oprindelse designet til fiskekuttere. Napoleon Danberg påpeger dog, at systemet nemt kan udvides til andre typer og større fartøjer. Faroe Ma-ritime Technic er således lige nu ved at udvikle et større system med betydeligt større kapacitet.

– Otte skibe har testet vores system, og tilbagemeldingerne har været fantastisk gode. En af Færøernes store fiskeskibe, Nor!borg, har således haft Oil Conveyor ombord, og fra dem har det lydt, at de sim-pelthen ikke kan klare sig uden. De benyt-ter tungolie, hvilket har fungeret perfekt, forklarer Napoleon Danberg.

Tror på fremtidenHos Faroe Maritime Technic har de to partnere store forhåbninger til Oil Con-veyor, som de tror kan få en betydelig udbredelse på markedet. Blandt andet er Mærsk ved at teste systemet, hvilket vid-ner om systemets muligheder:

– Vores forventninger er høje, og vi er spændte på at se, hvordan Oil Conveyor vinder indpas. Gode referencer mangler vi bestemt ikke. Lige nu er vi i gang med at markedsføre i Skandinavien, men agter at gå videre til resten af Europa - og måske også USA, lyder det fra Napoleon Dan-berg.

På den engelsksprogede hjemmeside www.fmt.fo er det muligt at læse mere om Oil Conveyor, og se de mange testimonials fra fiskefartøjer.

Nordjyske havne vil udvide uden statsstøtteHavnedirektører i Hirtshals, Skagen og Frederikshavn går hårdt imod statstøtte til havne: Det er konkurrenceforvridende, lyder udmeldingen

De nordjyske havne i Frederikshavn, Ska-gen og Hirtshals er som en række andre danske havne klar med udvidelsesplaner, der kan føres ud i livet når væksten og omsætningen har vist behovene, og øko-nomien er til stede.

Vigtigt med balanceHidtil har havnene i Skagen, Hirtshals og Hanstsholm udviklet og udbygget havne-ne i overensstemmelse med de potentialer der er vist i havnene og i en takt som vi kan forsvare i forhold til den økonomi de har kunnet skabe til anlægsarbejderne. De tre nordjyske havne har baseret udvik-lingen og udbygningen af havnen på den forretningsmæssige forudsætning, at der skal være balance mellem indtjening og investeringer.

– De enkelte havne i Danmark er i dag bæredygtige ud fra de aktiviteter der er i havnene i dag, men ønsker den danske stat nu at investere i havneudvidelser, er vi da gerne åbne over for at modtage penge. Det har imidlertid ikke været den forudsætning der har ligget til grund for driften og in-vesteringerne i havnene siden den seneste havnelov blev vedtaget og statshavnene blev solgt, lyder det i en fælles meddelelse fra de tre havnedirektører – nemlig Preben Reinholt fra Frederikshavn, Willy B. Han-sen fra Skagen og Jens Kirketerp Jensen fra Hirtshals.

Ødelægger konkurrencenDe tre nordjyske havne er imidlertid af den opfattelse, at statslig indblanding i havneinvesteringer vil medføre konkur-renceforvridning. Statslige investeringer vil forhindre, at udviklingen i den danske havnesektor baseres på sunde forretnings-mæssige forhold, mens befolkningen får lov til at betale for udbygninger, der ikke nødvendigvis er forretningsmæssigt bæ-redygtige.

– De tre nordjyske havne i Frederiks-havn, Skagen og Hirtshals ligger hver

især inde med masterplaner, der beskriver udbygningsplaner, der kan rumme den vækst som havnene forventer og håber på der kan skabes. Det er dog væsentligt for havnene, at udbygningerne tager ud-gangspunkt i, at de sunde forretninger skal fastholdes, da alt andet vil være at skabe nogle ufinansierede overflødige præstige projekter, som det i sidste ende er skat-teyderne der kommer til at betale. Det er naturligvis uansvarligt og i sidste ende ud-tryk for overmod og manglende realitets-sans, lyder det fra de tre havnedirektører.

Sugerør i statskassenUdmeldingen fra havnene i Nordjylland kommer efter at det fra politisk hold er fremført, at betydelige statslige investe-ringer i en havneudvidelse i Hanstholm kan være en mulighed som en del af en politisk aftale om placering af et testcen-ter for vindmøller i Thy. – På de tre havne kan man ikke lade være med at spørge sig selv og hinanden om havnene skal drives som forretninger i balance med den udvikling der er skabt, eller om der skal bygges ufinansierede overflødige monumenter med et sugerør i statskas-sen?, lyder spørgsmålet fra de tre havne-direktører.

Kilde: Hirtshals Havn, Skagen Havn og Frederikshavn Havn


NOR-FISHING – MESSE


Før Nor-Fishing 2010 bliver afholdt fra 17. til 20. august, kan projektleder for udstillingen, Kari Steinsbø rapportere om god støtte fra både norske og udenlandske udstillere, og mange henvendelser fra er-hvervsfolk, der ønsker at besøge messen.

– Vi modtager dagligt henvendelser fra nye udstillere, som ønsker at deltage,” siger hun.

– Registrering af udstillere er på samme niveau som ved Nor-Fishing 2008, og det begynder at knibe med ledig udstillings-plads, fortsætter en tilfreds Kari Steinsbø.

Registrering af udstillere er på samme niveau som ved Nor-Fishing Fair 2008, og det begyn-der at knibe med ledig udstil-lingsplads Kari Steinsbø.

På www.nor-fishing.no er det muligt at finde en oversigt over ledigt udstillings-

50 år med Nor-FishingNor-Fishing 2010 samler udstillere og besøgende fra mange lande i løbet af 50-års jubilæum

areal i hver af de haller, samt også at se listen over alle registrerede udstillere.

Færdige stande– I år tilbyder vi for første gang færdige-stande i forskellige størrelser. Dette gør det lettere at registrere og at deltage som udstiller. Mange har benyttet sig af tilbuddet. Desuden kan jeg bemærke, at nogle grupper vælger større stande i år. Danmark har – på samme måde som de foregående år – booket en stor stand, og Island og Murmansk-regionen har også bestilt nationale pavilloner, hvor de sam-ler flere udstillere, siger Kari Steinsbø og fortsætter: Det er især dejligt at konsta-tere, at islændinge er til stede med en stor stand på Nor-Fishing i årene, hvilket er tilfredsstillende set i lyset af den alvorlige finansielle krise og problemerne med aske-skyen. Derudover er der indtil videre registreret udstillere fra Canada, England,

Finland, Frankrig, Færøerne, Holland, Kina, Letland, Polen, Portugal, Korea, Skotland og Sverige, siger Kari Steinsbø.

Spændende udstillingI forbindelse med, at udstillingen holder 50-års jubilæum, inviterer Nor-Fishing Foundation ministre og direktører inden for fiskeri til åbningen af udstillingen samt en paneldebat om fiskeriet fremtid.

– Flere andre spillere i industrien vil også arrangere forskellige seminarer og møder, og vi er klar over, at forskellige fartøjer vil besøge Trondheim under ud-stillingen. Det vil også være muligt at se en udstilling, som illustrerer dele af den historiske udvikling af norsk fiskeri. Trondheim Erhvervsforening og Trond-heim Kommune vil gerne ønske alle deltagere velkomne på Nor-Fishing 2010, konkluderer Kari Steinsbø.

Af Edmund Jacobsen

NOR_MESSE


Efter en succesfuld vurdering fik fiskeri-erne tildelt MSC-certifikatet under Euro-pean Seafood Expo i Bruxelles.

Omkring 125.000 ton norske torsk og 90.000 ton norske kuller kan nu fremvise det blå miljømærke fra MSC. Udover det hjemlige marked har fiskene et globalt marked, idet der sælges frisk og frossen fisk i Tyskland, Frankrig og Storbritan-nien, og der sælges salte fisk, klipfisk og stokfisk i Sydeuropa og Latinamerika.

Fiskerierne har en lang række bådtyper fra store til mindre fartøjer, og de bruger forskellig slags udstyr deriblandt trawl, langliner, vod, håndsnøre og hildingsgarn til at fange torsk og kuller. Fiskerierne arbejder uden for Norges eksklusive øko-nomiske zone 12 sømil fra den norske kyst. NEA-strandfiskerierne, der fanger torsk og kuller, er i øjeblikket ved at blive vurderet til MSC-certificering.

Sikrer troværdighedDet norske eksportråd for fiskeprodukter udtaler

Karin Olsen, marketingschef for hvid-fisk i det norske eksportråd for fiskepro-dukter (NSEC), udtaler:

– Norge har tradition for at styre sine fi-skerier i harmoni med naturen og betragtes internationalt som en af verdens førende inden for styring af bæredygtige fiske-rier. Det er en historie, vi er stolte af at fortælle, og MSC-certificeringen af norsk torsk og kuller vil styrke det budskab. Tredjepartsgodkendelse af budskabet om bæredygtige fiskeprodukter fra Norge er

Norske fiskerier opnår MSC-certificering

en god måde at sikre yderligere troværdig-hed på markedet for norske leverandører.

Indflydelse på markederRupert Howes, direktør for Marine Ste-wardship Council, udtaler:

– Certificeringen af disse forbilledlige fiskerier har allerede skabt stor interesse, og jeg er sikker på, at de store mængder certificeret torsk og kuller, som de re-præsenterer, vil have stor indflydelse på markederne, hvor de sælges. Fiskerierne er meget vigtige både kulturelt og økono-misk, og jeg vil gerne lykønske det norske eksportråd for fiskeprodukter på vegne af den norske fiskeindustri med denne de-res seneste succes. NSEC har udvist stor fremsynethed, og jeg ser frem til, at deres strandfiskerier, der fanger torsk og kuller, får færdiggjort deres vurderinger, siger Rupert Howes.

Gavn af certificeringCamiel Derichs, direktør for Nordeuropa, udtaler:

– Der er mange grunde til denne suc-ces. En er, at norsk fiskeristyring er verdensklasse, en anden er, at den norske fiskeindustri har indset, at kommunika-tion omkring bæredygtighed kan styrkes gennem uafhængig tredjepartsvurdering. Norske interessenter anerkendte MSC som et troværdigt program, efterprøvede det i vurderingen af sej og byggede videre på den erfaring med sild, makrel og nu torsk og kuller. Jeg er overbevist om, at norske fiskevirksomheder vil få gavn af denne

certificering på markedet, og jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med norske fiskeriinteressenter i de kommende år., siger Camiel Derichs. Kilde: Marine Stewardship Council

DET NORSKE EKSPORTRÅD FOR FISKEPRODUKTERNSEC blev grundlagt af fiskerimini-steriet i 1991 og er et aktieselskab, hvor alle aktier ejes af fiskeriministe-riet og ministeriet for kystanliggen-der. Norge eksporterer fiskeprodukter til omkring 150 lande, og NSEC er ver-dens største udbyder af fiskeproduk-ter. Hvert år har NSEC flere hundrede aktiviteter på mere end 20 forskellige markeder, og det hele finansieres af den norske fiskeindustri. NSEC’s aktiviteter indbefatter marketing og pr, markedsinformation, markeds-adgang, oplysnings- og krisehjælp. NSEC har omkring 50 medarbejdere fordelt mellem hovedkvarteret i Tromsø og repræsentanter i Kina, Japan, Singapore, Rusland, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, USA og Brasilien.

De fiskerier i Norge, som nu er MSC-certificeret, har en lang række bådtyper fra store til mindre fartøjer, og de bruger forskellig slags udstyr deriblandt trawl, langliner, vod, håndsnøre og hildingsgarn til at fange torsk og kuller.

Norges kystfiskerier Northeast Artic (NEA), der fanger torsk og kuller, er nu certificeret som bæredygtige under Marine Stewardship Councils (MSC) miljømæssige standard for bæredygtige fiskerier med god styring.


Leif Jensen Grenaa ApS ! Åboulevarden 58, 8500 GrenaaTlf. 8632 5392 ! E-mail: [email protected] ! www.ljg.dk

www.notus.dk

TRAWLOVERVÅGNINGSSYSTEMfor optimalt udbytte af dit fiskeri

Ser du frustreret agter ud og tænker:• Er spredningen på trawl-

skovlene optimal?• Er mærkerne på

trål wirerne korrekte?• Skal jeg øge eller slække

farten lidt for at få ret afstand mellem skovlene og klumpen?

Notus kan besvare disse spørgsmål og meget mere!

„Efter vi har monteret Notus systemet til en og to trawle er fiskeriet blevet bedre og det er ikke så stressende mere for nu kan jeg se hvordan trawlene arbejder“LL107 Rimfors – Lennart

TRAWLSMASTER

Galathea 3-ekspeditionen var verdens-kendt i Danmark før, under og efter sin verdensomspændende sørejse fra august 2006 til april 2007, hvor kendisser fra Anders Lund Madsen til Kronprins Fre-derik bidrog til at sikre ekspeditionen op-mærksomhed i medierne. Ekspeditionen var den tredje i rækken af globale syvmi-leskridt inden for dansk naturvidenskabe-lig forskning. Ikke overståetSelv om Galathea 3 gik i land for snart tre år siden, er projektet på sæt og vis ikke slut. DTU Aqua på Nordsøen For-skerpark i Hirtshals har overtaget fem af ekspeditionens seks specialbyggede laboratorie-containere og kan med nogen ret sige, at Galathea 4 allerede er i gang – med Hirtshals som hjemsted. Containerne

Galathea 4 har hjemsted i Hirtshals DTU Aqua ved Nordsøen Forskerpark har overtaget Galathea 3-ekspeditionens laboratorier

Lederen af Det Maritime Service Center under DTU Aqua ved Nord-søen Forskerpark, Tommy Nielsen.


Galathea 4 har hjemsted i Hirtshals DTU Aqua ved Nordsøen Forskerpark har overtaget Galathea 3-ekspeditionens laboratorier

skal indgå i det tekniske universitets egne forsknings- og uddannelsesprogrammer samt udlejes til andre service- og forsk-ningsinstitutioner.

Vi har alle specifikationer liggen-de og stor erfaring i at skabe opti-male løsninger til enhver opgave

Tommy Nielsen

Med placeringen i Hirtshals er laborato-rie-containerne ‘kommet hjem’.

– Vores erfaring med laboratorie-contai-nere startede i 2004 med bygningen af en enkelt container til feltarbejde. Det store ryk kom med Galathea 3, som vi leverede 10 containere til, heraf seks laboratorie-containere og fire backup-containere med trykflasker, kølefaciliteter, opbevaring samt værktøj og udstyr, siger lederen af

Det Maritime Service Center under DTU Aqua ved Nordsøen Forskerpark, Tommy Nielsen.

Godt materielLaboratorie-containerne fra Galathea 3 er specialdesignede til videnskabeligt arbejde under vidt forskellige forhold. De er solidt konstrueret, forsynet med brand-hæmmende materialer og godkendt af Norsk Veritas til, at videnskabsmænd kan opholde sig i dem under sejlads. Statens Institut for Strålehygiejne har godkendt dem til arbejde med radioaktive isotoper, og de er effektivt afskærmet mod støj og elektroniske påvirkninger udefra, der ellers ville kunne påvirke måleinstru-menterne. Det sidste stod sin prøve under ekspeditionen, da videnskabsfolk fra Galathea 3 gennemførte laboratoriemålin-

ger ombord, som selv NASA ikke kunne hamle op med.

Containere udlejes– Ud over at anvende laboratorie-contai-nerne fra Galathea 3 selv tilbyder DTU Aqua at udleje dem til de formål, kunden har behov for. Det Maritime Service Cen-ter vil da udstyre dem med det ønskede udstyr og sikre, at det fungerer, som det skal, siger Tommy Nielsen.

Han tilføjer, at DTU Aqua også tilbyder at konstruere laboratorie-containere til be-stemte formål, hvis nogen skulle ønske at købe sin egen.

– Vi har alle specifikationer liggende og stor erfaring i at skabe optimale løsninger til enhver opgave, fastslår han.

Af Karsten Bräuner

Afsender – FiskerBladet ApS – Postboks 11 – 6701 Esbjerg

Magasinpost UMMID-nr.42188

Documents

FiskerBladet - juni 2010