Fiskerbladet 5 2016

Eksklusiv spisefisk fra Vejen

Nyt skib til Thyborøn NordsøRal

Ung kvinde sætter gang i bådebyggerfag

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN60. ÅRGANG · MAJ 2016 NR. 5

DKK 49,50

FISKERBLADET 5-2016

TOPHISTORIE

4

11

12

138

10

EKSKLUSIV FISKEART SENDES PÅ VERDENSMARKEDET FRA VEJEN

THYBORØN SHIPYARD´S FLYDEDOK PÅ SIN RETTE PLADS

SUCCES HOS TRIPLENINE I THYBORØN

BULK CONTAINERE TIL JERNBANETRANSPORTDEN FLEKSIBLE SMEDIE

I HVIDE SANDE

VIDENSKABELIG EKSPEDITION I ØRESUND

Det er noget af et sats, fætrene Morten og Henning Priess har ”sat i søen” på en pløjemark i Gamst ved Vejen lige ud til motorvej E20. Ingen kan være i tvivl, når de kommer kørende og kaster blikket mod nord, her ligger noget meget stort. Det er lukket område. Beboerne bag murene i den 10.000 m2 store bygning bryder sig hverken om lys eller hinanden. De er rent ud sagt kannibaler.

Ganske kort efter at Thyborøn Havn fær-diggjorde det store udvidelsesprojekt med ca. 2 hektar havneareal, var der flyttedag for Vestkystens største flydedok fra sin midlertidige plads på Nordsøkaj til den permanente placering i Værftsområdet.

Produktion af fiskemel og fiskeolie er kompliceret og slider på maskinparken. Derfor investerer TripleNine Fish Protein A/S i Thyborøn 70 millioner kroner i 2016 for at fortsætte successen fra rekordåret i 2015.

De fleste brugere på havnen i Thybo-røn har formodentlig bemærket noget aktivitet på det kajnære banespor på Tobiskaj ved TripleNine. Det er Thybo-røn Stevedore, der i samarbejde med Midtjyske Jernbaner og DB Schenker Rail Scandinavia, afprøver anvendelsen af specialfremstillede bulk containere, der kan løftes til og fra banevognene ved hjælp af nogle specielle spyd.

Hvide Sande Skibssmedie har i mere end 75 år drevet virksomhed på havnen i Hvide Sande. Umiddelbart syntes skibssmedien at være klemt ind mellem de to store værfter i havnebyen, men det har bestemt ikke været nogen hæmsko for virksomheden, der ud over fiskeriet og nu alle de andre typer skibe, der anløber, også service-rer fiskeriindustrien i land med anlæg til produktion af is. Det har gennem stort set alle årene været et væsentligt aktiv for virksomheden, der over de senere år har været gennem en generationsskifte.

Miljøorganisationen Oceana vil nu under-søge Sundet mellem Danmark og Sverige for at dokumentere trusler mod sårbare marinehabitater, og derved etablere et solidt grundlag for en ambitiøs plan om et beskyttet havområde på tværs af landegrænser

KOLOFONDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektorSektorens ældste og eneste landsdækkende uafhæn-gige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforar-bejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiske-handlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli.

ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRMartin UhlenfeldtTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

DIREKTION OG ADMINISTRATIONRené WittendorffTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

ANNONCERKasper KristensenTelefon +45 76 10 11 [email protected]

UDGIVER Maritime Danmark ApSDir. René [email protected] 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

LAYOUTDesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Næste udgave:27. maj 2016

Eksklusiv spisefisk fra Vejen

Nyt skib til Thyborøn NordsøRal

Ung kvinde sætter gang i bådebyggerfag

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN60. ÅRGANG · MAJ 2016 NR. 5

DKK 49,50

14

19

28 MW FORSØGSMØLLER TIL NISSUM BREDNING

MINISTER VIL OPHÆVE FIRKANTET FORBUDBegrænsninger for fiskeriet efter brisling i et fiskeriområde ved den jyske vestkyst har ingen effekt på sildebestanden. Derfor vil ministeren nu gå til EU for at få ophævet restriktionerne.

15

16

17

18

MULIGHEDERNES LAND MED MØLLER PÅ VANDMed Energistyrelsen tilladelse til at der må opføres 4 stk. 7 MW møller på Nissum Bredning, giver det store muligheder for virksomhederne på og omkring Thybo-røn Havn for at få leverancer til projektet.

20 24

26

27

UNG KVINDE SÆTTER SKUB I BÅDEBYGGERFAG

SIDSTE SKIB FOR FISKESKIPPER FRA KALVØ

Søfartsbyen Marstal på den sydlige spids af Ærø, er kendt for sin navigationsskole, Marstal Værft, Marstal Søfartsmuseum, Ebbes Bådebyggeri og Sejlloft og beva-ringsværdige smukke og idylliske ejen-domme i bymidten. Markedsføring af byen skrives ikke umiddelbart med stort - ikke desto mindre er Marstal kendt såvel i søfartskredse som sejlsportskredse herhjemme som internationalt.

Fiskeskipper Jens Granlund med adresse i Kalvø måtte omkring påske sige farvel til fiskeriet efter en menneskealder på havet. Han havde da nået grænsen rent psykisk og måtte sige farvel til jobbet som skipper på Gitte Henning A/S’ ny-bygning Lasse, der lå næsten sejlklar ved Vestværftet i Hvide Sande.

Nissum Bredning Vindmøllelaug blev, med deres 28 MW projekt ”Testbed for nye teknologier og integreret design”, vinder af Energistyrelsens udbud i den særlige forsøgsordning for ny havvind-teknologi. Projektet vil bidrage til be-sparelser på fremtidens el produceret af havvindmøller og bekræfter dermed Danmarks førerposition inden for vind-energi. Nissum Bredning Vindmøllelaug samarbejder på projektet med Siemens Wind Power og Jysk Energi (NOE).

DEN ENKELTE FISKER SKAL TAGE ANSVAR I FISKERIET

FLERE PENGE TIL MODERNISERING AF FISKEFARTØJER

- Fiskerierhvervet trænger til at blive talt op ikke ned dersom vi skal gøre os håb om at få unge mennesker, banker og befolkningen til at tro på dansk fiskeri. Det er så vigtigt at vi får tillid til hinanden.

Det tog kun cirka et døgn, da danske fiskere 1. februar i år kunne søge Na-turErhvervstyrelsen om penge til at modernisere deres fartøjer.

HAVNENYT

THYBORØN NORDSØRAL

NYT SKIB TIL THYBORØN ORDSØRAL

THYBORØN KONSUMCENTER UDVIDES IGEN

http://www.energy-supply.dk/company/view/565/siemens_wind_power


EKSKLUSIV FISKEART SENDES PÅ VERDENSMARKEDET FRA VEJENDet er noget af et sats, fætrene Morten og Henning Priess har ”sat i søen” på en pløjemark i Gamst ved Vejen lige ud til motorvej E20. Ingen kan være i tvivl, når de kommer kørende og kaster blikket mod nord, her ligger noget meget stort. Det er lukket område. Beboerne bag murene i den 10.000 m2 store bygning bryder sig hverken om lys eller hinanden. De er rent ud sagt kannibaler.

AF JENS NØRGAARD

Det er de mere eller mindre fra det øjeblik, de bliver klækket, til de kommer under stjernekokke-nes kærlige og kyndige behand-ling på gourmet restauranterne eller får dødsstødet og pakkes i kasser til det, der gerne skulle blive til et eksporteventyr.

SPISEFISKDet er den eksklusive spisefisk Sandart, der er tale om. De største markeder for fisken er Central-europa med Frankrig, Schweiz, Østrig og Tyskland som de mest sultne på sandart. Den 1. april i år kunne AquaPri – en af landets største opdrætsvirksomheder

inden for bl.a. produktion af regn-bueørreder, såvel on- som offsho-re indvie det seneste projekt - et nyt ”State of the Art” bæredygtigt produktionsanlæg for Sandart.

Anlægget er proppet med ny og ret avanceret teknologi, der f.eks. renser vandet fra egen boring. To

store rensningsanlæg recirkulerer løbende vandet i et lukket kreds-løb. Intet vand må gå til spilde. Undtagelsen er de affaldsproduk-ter, (gylle fra fisken, red.), der udle-des ved rensning. Det kan anven-des som gødning på egne marker.Anlægget i Gamst er først ved at blive indkørt. Alligevel regner

F I S K E R B L A D E T / 5 · 2 0 1 64 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

direktør Henning Priess med, at der om kort tid vil være flere end 800.000 fisk i karrene i den meget dæmpede belysning i byggeriets indre, hvor store rektangulære kar i den ene ende af det store byg-geri angiver, at her går fiskene i børnehave. I den anden ende af byggeriet i store cirkelrunde og dybe kar opfostres fisken så fra teenagealderen under beteg-nelsen ”ongrowing” til sit korte voksenliv, om man vil.

KVANTESPRINGAt nå så langt som fætrene Mor-ten og Henning Priess er noget af et kvantespring indenfor opfo-string i akvakulturen. Sandart er en uhyre vanskelig fisk, men vi ser ud til at lykkes, fortæller Hen-ning Priess. Vi har selv investeret 45 mio. kr. i projektet, og oveni har vi så modtaget 22 mio.kr. fra FødevareErhverv og EU.

Endnu i indeværende år forventer AquaPri at producere 500 tons fisk. Til næste år i 2017 forventes det tal at runde de 700 tons. Fisken er utrolig fast i kødet nærmest, som en pighvar. Den er derfor optimal at have med at gøre som kok, fortsætter Henning Priess. Selvom det er en nichefisk, mener vi, at vi med vores udviklingsarbejde har fundet flere segmenter, hvor vi kan lykkes. I Schweiz står den i kokkenes kogebøger, så langt er vi endnu ikke herhjemme. Det kommer forhåbentlig!

- Nu er vi der, hvor vi kan produ-cere fisken året rundt. Sandart er en ferskvandsfisk, som kræver varmt vand på 20-23 grader for at kunne vokse. Derfor er vi nødt til at producere dem i et opdrætsan-læg som det, vi nu har taget i brug ved Vejen.

WWF’S GRØNNE LISTEYdermere ved man, at den opdræt-tede fisk gennem sine veldoku-menterede foderblandinger er helt dioxin-fri. Det kan man aldrig vide med sikkerhed ved den vildt-fangede. Den bliver i øvrigt også slap i kødet under gydeperioden. Dertil kommer, at den vildtfan-gede Sandart ved anvendelse til sushi skal fryses efter fangst af hensyn til parasitter. Det slipper vi så for ved opdræt.

Kunderne er typisk gourmetre-stauranter, men vi har også leveret fersk sandart til ”sushi-restauran-ter”, det japanske køkken. Det er en dyr spise. Prisen ligger på mel-lem 60-80 kr. pr. kilo, hvilket gør, at produktionen er økonomisk bæredygtig.

WWF (World Wildlife Foundation) har i øvrigt lagt Sandarten på den grønne liste, siger Henning Priess med et gran af stolthed. På den liste figurerer den vildtfangede Sandart ikke.

ERHVERVSHISTORIEBrødrene Morten og Henning Priess er ud af den navnkundige Priess-familie, der begyndte deres utrolige erhvervshistorie med fisk fra Limfjorden i år 1900 under navnet Priess & Co i Glyngøre. Senere blev virksomheden delt i to mellem brødre. Den ene fik Glyngøre Fiskeindustri og Lim-fjords Østerskompagniet, den anden fortsatte Priess & Co. Den del af fiskekoncernen omfattede alt det, der

F I S K E R B L A D E T / 5 · 2 0 1 6 5 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

ikke var på dåse, herunder frys, røgvarer og færdigretter.

I 1991 blev Priess & Co solgt grun-det krise i fiskerierhvervet. Virk-somheden kom herefter under Royal Greenland. Min far, Anders Priess, havde beholdt alle sine dambrug samt opdræt og et mindre lakseopdræt i Norge. Min onkel Nels ejede Frederiksværk Åleeksport. I 2012 lagde vi det hele sammen til AquaPri i forbin-delse med et generationsskifte.

- Herefter blev fordelingen den, at min fætter Morten styrer finanser-ne og jeg salg og forretningsud-vikling. Min far, fortsætter Henning Priess, er stadig med i AquaPri og styrer dambrugene, der kom ind under paraplyen fra Priess & Co, mens min onkel Nels fortsat styrer kontoret i Frederiksværk.

MANGLEDE HØJVÆRDIPRODUKTAquaPri hører i øvrigt til en af Danmarks største opdrættere af

regnbueørreder. Det sker fra egne dambrug, 16 i alt fra Mosbjerg i Nord til Filskov nær Billund i syd. Dertil kommer havbrug i Grøn-sund, Agersø ved Skælskør, Fejø, Rågø, og Onsevig, alle i Smålands-farvandet.

Fisken eksporteres til Japan, EU, Kina og flere andre markeder, ligesom Rusland før embargoen var et kæmpe marked. Planen har hele tiden været at få yderligere et produkt til opdræt.

- Vi manglede et såkaldt højvær-diprodukt. Her viste det sig, at Sandart var en mulighed. Vi har siden firserne importeret vildt-fangede sandart og gedder fra Sverige samt købt fra fiskerne ved Arresø i Nordsjælland. Så vi vidste, at sandart er en eftertragtet fisk. Vi startede derfor et pilotprojekt i 2005. Nu havde vi bare brug for kompetente folk på området. For at det kunne løbe rundt øko-nomisk, havde vi brug for flere gydninger om året.

DEN ENESTE I VERDENModerfisken til ægproduktio-nen fandt vi i Mossø – Danmarks næststørste sø ved Skanderborg. Vi lavede 4 gydninger om året. Først blev fiskene placeret i den gamle ålefarm ved Egtved og senere også i Ejsing nær Venø Bugt ved Struer. Det var bare ikke nok. Skulle Sandarten blive til en forretning, skulle vi op i en helt anden skala for at få øko-nomien til at hænge sammen. Sådan blev det, og nu har vi så taget et af verdens største inden-dørs produktionsanlæg i brug, baseret på egen gydemasse.

I naturen gyder sandarten en gang om året i april-maj. Hos os har vi 4 hold fisk, der gyder på forskellige tidspunkter. Der-for kan vi producere året rundt. AquaPri er den eneste i verden, der behersker teknikken på kommerciel basis. Moderfisken lægger mellem 3-500.000 æg. Fra det øjeblik, de klæbrige æg klækkes og bliver til larve, går


der ca. 4 dage, mens der går andre 4 måneder til den er nået op på at veje 10 gram. Fra 10 gram, til fisken vejer 1 kg, går der normalt 12 måneder.

”ÆDER” DENS SØSKENDEVed udklækningen til larver dan-ner fisken en blommesæk. Den bruger den som foder i de første dage. Herefter ernærer den sig med levende foder i 3 til 4 uger, hvorefter den kommer på tørfo-der under opdræt.

Allerede ved udklækningen viser de små ”bæster” – Sandarten – sig som de rene kannibaler. De ”æder” deres søskende. Det er kun de stærke, der overlever. Fra æg til 10 grams fisk overlever max 15-20 procent. Fra 10 gram og opefter er overlevelsesraten 95.

- Fra det øjeblik, fisken klækkes, til den vejer 300 gram, går der typisk et halvt år. Efter yderligere 9 måneder er den klar til at kom-me på slagtebænken. Vi skulle

gerne nå op på 10 tons fisk om ugen. Den mængde sendes så til eksport. Slagtning og pakning sker ved, at vi indkalder eksterne folk sammen med den faste stab.

Ca. 5-6 personer arbejder lige nu dagligt med fisken. De fleste af medarbejderne har en baggrund inden for opdræt. Det væsent-lige her er, at den enkelte sam-tidig har en god teknisk viden. Blandt medarbejderne er der i øjeblikket flere nationaliteter, Bulgarien, New Zealand og sid-ste skud på stammen Zambia.

FRASORTERER KANNIBALERPå den tidligere ålefarm i Egt-ved, som på sigt skal flyttes til Gamst ved Vejen, har vi udover vores fiskemester bl.a. 2 kvinder fra Frankrig og Peru, mens en biolog fra Skotland og en dansk dyrlæge styrer vores moderfisk og hele klækkeprocessen. Egt-ved tager sig bl.a. af vores ”vug-gestue” – ynglen – hvor pigerne har vist sig at være perfekte til at frasortere de værste kanniba-

ler, slutter Henning Priess. Med deres skarpe øjne laver de et eks-tremt vigtigt sorteringsarbejde, så tabet af fisk ikke bliver større, end det allerede er. Overlevel-sesgraden skulle gerne højere op.

For Henning Priess er fiskeop-dræt den mest effektive form for produktion af animalsk protein – man får 1 kg fisk ud af 1 kg foder.

Står det til den initiativrige fiske-opdrætter ligger der en stor fremtid forude på verdensmar-kedet for fiskeopdræt. Behovet for fisk vil stige eksplosivt og for opdrættet fisk i særdeleshed i takt med, at verdens befolk-ningstal øges. Det er her, vi skal vise, at Danmark er et foregangs-land, ikke mindst på sikkerhe-den, når det gælder produktion af fødevarer.

Verdens bedste alternativ

Vestergaard Marine Service Havnepladsen 12 · DK-9900 Frederikshavn Tlf: +45 96 22 11 00 · www.vms.dk

Part of Vestergaard Group

VI TILBYDER BL.A.:

Overhaling og reparation af dieselmotorer og turbochargere

Gear-, aksel- og propellerarbejde

On-site machining

Stort lager af Recon-dele

24/7-service - Worldwide

Værkstedsfaciliteter i Danmark, Norge og Brasilien


PROFIL

Hvide Sande Skibssmedie er en meget fleksibel virksomhed. Vi kan lidt af hvert og vi laver lidt af hvert og gør det med stor omhu, og det er bestemt værdsat af kunder i både lokalområdet og i udlandet, hvor vi har en del opga-ver. Ordene kommer fra Toke H. Pedersen, der er medejer af Hvide Sande Skibssmedie.

- Vi er ikke så mange personer i virksomheden, men vi arbejder stærkt på at udvide staben med i hvert fald et par mand mere for at få lidt mere luft til de enkelte opgaver. Som det går i øjeblikket, er der af og til lidt for travlt. Det er selvfølgelig godt at udnytte med-arbejderne, men det ville være rart med lidt plads i arbejdspla-nerne, siger Toke Pedersen.

Hvide Sande Skibssmedie arbej-der med almindelige allround skibsreparationer i Hvide Sande. Det sker ikke på egen bedding, men ofte i samarbejde med de to værfter – Hvide Sande Shipyard

og Vestværftet. Tidligere har det alene været fiskeskibe, der var grundstammen i reparations-virksomheden, men de senere års ændringer med flere anløb af andre typer skibe har givet endnu en type skibsreparationer i form af de mange små passagerskibe, Crew Transfer Vessels (CTV’er).

DEPOTNetop disse typer skibe har bety-det et hel ny type beredskab for Hvide Sande Skibssmedie. Faktisk er det sådan, at et af de større rederier i dette segment har flere komplette sæt fremdrivningsud-styr så som propelleraksel, pro-pellere og det udstyr, som skal til en komplet installation liggende på lager hos Hvide Sande Skibs-smedie.

- Dette rederi har valgt at lægge reservedele hos os og betro os opgaven med at få et skib ud at sejle så hurtigt som overhovedet muligt. Selvom det er barske tider i Offshore Wind så gælder det

endda endnu mere om at holde skibene i drift og undgå offhire timer for ikke at få kontrakterne annulleret. Det hjælper vi så med. Det kan ske med det korte varsel som det tager at skaffe de rette folk, og den tid det tager at pakke en lastbil med de nødvendige reservedele.

- Vi har faktisk flere gange haft sådanne opgaver, hvor skibet er kommet ind efter en almindelig arbejdsdag på en vindmøllepark, og ligeså snart sidste mand er gået i land, er skibet blevet sat på bedding og vore folk har taget over. Udskiftning af propeller og aksel er så sket over aften og nat-tetimerne, således at skibet igen var i drift næste morgen, da passa-

gererne mødte på kajen, fortæller Toke Pedersen, og fortsætter: - Det er den slags vi kan hos Hvide Sande Skibssmedie og vi lægger vægt på at vore kunder kan kom-me hurtigt tilbage til sejladsen. Og det uanset om skibet ligger i havne i Nordtyskland, eller om det kommer direkte til Hvide Sande.

Opgaverne med CTV-skibene, som i stort tal kommer til Hvide Sande for reparation og bed-dingssætning er udviklet i et tæt samarbejde med Hvide Sande Shipyard. Netop dette samarbejde – som også sker med andre Hvide Sande virksomheder – er et godt eksempel på den fleksibilitet, der er blandt servicevirksomhederne i den vestjyske havneby.

DEN FLEKSIBLE SMEDIE I HVIDE SANDEHvide Sande Skibssmedie har i mere end 75 år drevet virksomhed på havnen i Hvide Sande. Umiddelbart syntes skibssmedien at være klemt inde mellem de to store værfter i havnebyen, men det har bestemt ikke været nogen hæmsko for virksomheden, der ud over fiskeriet og nu alle de andre typer skibe, der anløber, også servicerer fiskeriindustrien i land med anlæg til produktion af is. Det har gennem stort set alle årene været et væsentligt aktiv for virksomheden, der over de senere år har været gennem en generationsskifte.


DEN FLEKSIBLE SMEDIE I HVIDE SANDE- Selvfølgelig er vi hen ad vejen konkurrenter og en række virk-somheder, der dybest set laver det samme, men det til trods har vi et utroligt godt samarbejds-klima, hvor vi alle sammen aner-kender hinanden og lejer folk hos hinanden. Vi kan såmænd også låne materialer hos hinanden, hvis en virksomhed mangler nog-le stumper, som vi har liggende på lager og ikke lige skal bruge. Så hjælper vi en kollega, siger Toke Pedersen.

INDUSTRIHvide Sande Skibssmedie har gennem mere end 35 år haft et andet ben at stå på i forretningen. Det er produktion af isværker til primært fiskeriet – til levering af is til fiskeskibe og fiskeindu-strien i land. Sidstnævnte seg-ment – fiskeindustri i land – er i en rivende udvikling bl.a. på grund af de mange fiskefarme, der over de senere år er etableret i lande som Norge og Færøerne. Det har affødt en produktions- og forarbejdningsindustri på land til opskæring, filetering og pakning af laks til det europæiske fødeva-remarked. Der har Hvide Sande Skibssmedie en pæn markedsan-del.

- Det går da helt pænt i dette seg-ment, fortæller Toke Pedersen, og smiler, da endnu en ordre tikker ind via en e-mail. Vi har gennem en lang årrække været medspil-ler på produktion af isværker rundt om i Danmark og er for tiden i gang på Færøerne og i Norge. Begge steder er der tale om fiskeindustrier, der forarbej-der opdrættet laks og som derfor har brug for is til at køle fisken i en periode fra de bliver hevet op af vandet og til de skal slagtes. På disse fabrikker er vi blevet en del af et team, der leverer en pakke-løsning, og de kører rigtig godt, siger Toke Pedersen.

- Vores andel er stadig ”kun” at levere et komplet isværk, men når det bliver en del af en fabriks-pakke, er det af meget stor betyd-ning, at den del virker perfekt fra den første dag, og det har vore samarbejdspartnere, som ofte er dem, der har kontrakten, konsta-teret med de produkter, vi leverer og den montering, som vi også efterfølgende står for, og derfor kommer de igen når nye projek-ter skal føres ud i livet. Vi er ikke de billigste, og vi har bestemt, at vi vil ikke konkurrere prisen ned under gulvbrædderne. Hvis de hellere vil have det, som vi kalder kineser-fabrikker, så er det fint med os, men vore produkter har en pris, der svarer til kvaliteten, siger Toke Pedersen.

ET GENERATIONSSKIFTEToke Pedersen har været med-ejer af Hvide Sande Skibssmedie fra 2007, da han købte 50% af virksomheden over to omgange. Det skete på den måde, at Toke Pedersen efter uddannelse som skibsmontør søgte tilbage til Hvi-de Sande Skibssmedie, hvor han havde stået i lære som skibsmon-tør, og fik et job som indkøber og koordinator, og hen ad vejen udviklede samarbejdet således, at han blev tilbudt en andel af virksomheden.

Hvide Sande Skibssmedie blev grundlagt i 1932 af smed Jens Hansen, der samme år kom til Hvide Sande og så muligheden for at etablere en smedie. I 1964 fik Hans Fjord Aaser en part af virksomheden, som han overtog, da Jens Hansen døde i 1968.

HVIDE SANDE SKIBSSMEDIENordhavnskaj 9 - 116960 Hvide SandeTlf. 97 31 18 [email protected]


mailto:[email protected]

http://www.hvss.dk

VIDENSKABELIG EKSPEDITION I ØRESUNDMiljøorganisationen Oceana vil nu undersøge Sundet mellem Danmark og Sverige for at dokumentere trusler mod sårbare marinehabitater, og derved etablere et solidt grundlag for en ambitiøs plan om et beskyttet havområde på tværs af landegrænser

Med sin placering mellem Sverige og Danmark forbinder Øresund Østersøens brakvand med den mere saltholdige Nordsø, og ska-ber dermed et nøgleområde for en unik bestand af marinearter og habitater, der falder i antal og har behov for beskyttelse. Den tre uger lange ekspedition, der er finansieret af en generøs bevil-ling fra Svenska Postkod Stiftelsen, skal indsamle data ved brug af Oce-anas avancerede ROV, der kan filme livet på havbunden i fuld HD. Der vil blive indsamlet yderligere data af Oceanas professionelle dykkere og ved prøvetagning fra bunden.

Oceana har tidligere været aktive i Øresund på ekspeditionerne i Østersøen og Kattegat i 2011, 2012 og 2013. Ekspeditionen i 2016 vil bygge videre på denne indsats ved udelukkende at fokusere på dette vigtige sund og indsamle data, der har afgørende betydning for den marine forvaltning og beskyttelse i området. - Øresund er en oplagt kandidat til havbeskyttelse. Sundet er tæt befol-ket på begge kyster og er udsat for en konstant strøm af menneskelig aktivitet, der truer områdets rige biodiversitet, siger Lasse Gustavs-son, CEO for Oceana i Europa.

- Marinehabitater og arter kender ikke til politiske grænser, så opret-telsen af et beskyttet havområde (MPA), der omfatter hele Øresund på tværs af landegrænser, er den eneste metode til at sikre reel beskyttelse i regionen. De data, som Oceana indsamler, vil være afgørende for at realisere dette, siger Lasse Gustavsson. Marinehabitater som haploops- og hestemusling-samfundene er på retur i Øresund. Mange af de sandbanker, hvor fiskene gyder og finder føde, er også blevet ødelagt, især af sandsugning. Den manglende beskyttelse af disse vigtige ankerpunkter for de mari-time økosystemer udgør ikke blot en trussel for biodiversiteten, men også for den fremtidige udvikling for det lokale erhvervsliv, der er afhængigt af et sundt havmiljø.

Lokalt fiskeri, fritidsaktiviteter og turisme bidrager i afgørende grad med beskæftigelse og indtæg-ter til regionen, hvor der bor 3,8 millioner mennesker, og hvor de mange trusler – herunder trafik på havet, sandsugning, landind-vinding og forurening – udgør en fare for livet i havet.

KILDE: OCEANA


SIDE 11 • FISKERBLADET MAJ 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

FISKERBLADET MAJ 2016

Thyborøn Shipyard´s flydedok på sin rette plads

HAVNENYT

Ganske kort efter at Thyborøn Havn færdiggjorde det store udvidel-sesprojekt med ca. 2 hektar havneareal, var der flyttedag for Vestky-stens største flydedok fra sin midlertidige plads på Nordsøkaj til den permanente placering i Værftsområdet.

Det var med at holde tungen lige i munden og skruen i vandet for slæbebådene, da Thyborøn Shipyards 150 meter lange flydedok skulle flyttes fra Nordsøkaj til Værftsområdet. Vejret var godt med forholds-vis sagte vind, hvilket gjorde operationen for de stærke slæbebåde smertefri, og flydedokken ligger nu fast ved 2 meget store duc dálber midt i det nye havnebassin, hvor den har tilkørselsrampe fra sydsiden.

De 2 ejere af flydedokken, Thyborøn Skibs- og Motor (3xJ) og Kynde & Toft, har i mange år i fællesskab drevet Thyborøn Ophalerbedding med det store slæbested. Dette samarbejde fortsætter de nu i Thy-borøn Shipyard med investeringen i det, der nu er Danmarks tredje største og Vestkystens største dok kapacitet til skibe op til ca. 6.000 tons, 25 meters bredde og 150 meters længde. De har lige siden købet af flydedokken i efteråret 2015 fået mange henvendelser fra interes-serede brugere på, hvornår den tages i drift. Det forventes at de sidste detaljer er på plads, så den første dokning kan foretages i maj måned.

Både Thyborøn Shipyard og Thyborøn Havn forventer sig meget af de store investeringer. For havnedirektør Jesper Holt Jensen er det helt es-sentielt for Thyborøn Havns fremtidige udvikling. Han siger : ”Thyborøn Shipyard er med til at fastholde Thyborøn Havn på det danske og nord europæiske landkort, som en moderne fiskerihavn og spiller på det maritime serviceområde, til gavn for udviklingen af alle virksomheder på Thyborøn Havn” Indvielse fredag d. 20. maj kl. 14.00Thyborøn Havn og Thyborøn Shipyard afholder i fællesskab indvielse af flydedokken og det nye havnebassin fredag d. 20. maj med officiel indvielse kl. 14.00 og efterfølgende åbent hus arrangement på selve flydedokken indtil ca. kl. 17.00. Alle er velkomne, og der serveres lidt godt til ganen. Vi glæder os til at se jer.


Succes hos TripleNine i ThyborønProduktion af fiskemel og fiskeolie er kompliceret og slider på ma-skinparken. Derfor investerer TripleNine Fish Protein A/S i Thyborøn 70 millioner kroner i 2016 for at fortsætte successen fra rekordåret i 2015.

Produktionen i 2015 slog alle rekorder. ”Vi havde så travlt, at det var svært at vedligeholde og modernisere vores maskinpark. Det gør vi i år, og vi er gået i gang”, siger Peter Jensen, direktør ved TripleNine Fish Protein A/S. Med 100 medarbejdere er virksomheden den største af en række afdelin-ger under koncernen TripleNine Group A/S, der opererer over hele kloden og er en af de største producenter i verden af fiskemel og fiskeolie med fabrikker i Danmark, Norge og Chile.

Nye Investeringer på Thyborøn fabrikkenInvesteringerne i 2016 på 70 millioner kroner skal sikre, at produktionsap-paratet i Thyborøn fortsat kan producere op til 3.000 tons råvarer i døgnet, og at TripleNine forsat lever op til gældende miljøkrav. ”Vi ramte noget nær vores maksimale produktionskapacitet i 2015. Når investeringerne for 2016 er fuldt gennemført, vil den maksimale produktionskapacitet være mere end 500.000 tons råvarer om året, såfremt kvoterne på de enkelte fiskearter er tilstrækkeligt store til at sikre de nødvendige tilførsler. Det vil sikre et stort antal arbejdspladser i området”, fortæller Peter Jensen.

Hovedparten af de ansatte i Thyborøn er ufaglærte, der over tid er skolet til opgaver i produktionen. Kemiingeniører, der arbejder med kva-litetskontrol samt smede og maskinmestre, der servicerer, udvikler og vedligeholder maskinparken.

Produktionen er en lang proces, hvor mange forskellige funktioner løses. ”Vi tilbyder vores ufaglærte medarbejdere at uddanne sig til procesope-ratør, så de bliver endnu bedre klædt på til at løse de mange udfordrin-ger, der opstår i forarbejdningsprocessen”, siger direktøren.

TripleNine har hidtil ikke haft problemer med at rekruttere ansatte til fabrikken i Thyborøn. Peter Jensen forudser dog, at der på sigt kan opstå flaskehalse. Ikke kun for TripleNine, men for hele det vestjyske området. ”Ikke på grund af vor placering, som er god med Thyborøns centrale placering i Nordsøen, hvor vi er tæt på fisken, som er vores primære råvare. Transportmulighederne er også gode, både over land og over vand. Men på grund af manglen på uddannelsesmuligheder”, påpeger Peter Jensen. ”Der skal satses på uddannelse. En god idé er at flytte ud-dannelser herud, hvor jobbene er. Det vil jo også gavne tilflytningen og mindske fraflytningen”, slutter Peter Jensen.


vestjyskbank.dk/thyborøn

Havnegade 46 - 7680 THyborøn

Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77

mail: [email protected] - cvr-nr. dk10106168

De fleste brugere på havnen i Thyborøn har formodentlig bemærket noget aktivitet på det kajnære banespor på Tobiskaj ved TripleNine. Det er Thyborøn Stevedore, der i samarbejde med Midtjyske Jernba-ner og DB Schenker Rail Scandinavia, afprøver anvendelsen af spe-cialfremstillede bulk containere, der kan løftes til og fra banevognene ved hjælp af nogle specielle spyd.

Spyddene kan monteres på både truck og gummiged, hvilket gør syste-met særdeles effektivt og fleksibelt. Der køres med 5 containere pr. ba-nevogn og op til 3 containere på en lastbil. Den store fordel er at man på de forskellige slutdestinationer ikke nødvendigvis skal have et banespor, men med lastbiler kan køre de sidste få kilometer på et container chas-sis eller lignende. Derved bruges banetransporten til de store afstande, som både kan være priseffektivt, mindske Co2 udledning og afhjælpe den stigende trængsel på de danske landeveje. Thyborøn Havn glæder sig over det kommende tiltag, da det åbner sto-re muligheder for de nuværende bulkaktiviteter ind til havnen og ikke mindst muligheden for også at få returgods til havnen til udskibning.

De 3 projektpartnere udfører en række forsøg for potentielle kunder i løbet af april og maj måned og forventer derigennem at få fuld klarhed for, hvorvidt denne transportform er rationel og konkurrencedygtig. For-søgene tager udgangspunkt i testkørsler fra Thyborøn og efterfølgende losning og genlæsning på en række forskellige destinationer. Interesserede bulk operatører eller rederier kan kontakte projektleder Lars Sylvester ved Thyborøn Stevedore for mere information.

Bulk containere til jernbanetransport

INDVIELSE AF FLYDEDOK OG DOKBASSIN

FREDAG D. 20 MAJ 2016Officielt indvielse kl. 14.00 med efterfølgende

Åbent Hus på flydedokken til kl. 17.00

Vi serverer lidt godt til ganen og glæder os til at se jer

Thyborøn Shipyard og Thyborøn Havn

Thyborøn Skibs & Motor A/S


Nissum Bredning Vindmøllelaug blev, med deres 28 MW projekt ”Testbed for nye teknologier og integreret de-sign”, vinder af Energistyrelsens udbud i den særlige forsøgsordning for ny hav-vindteknologi. Projektet vil bidrage til besparelser på fremtidens el produceret af havvindmøller og bekræfter dermed Danmarks førerposition inden for vind-energi. Nissum Bredning Vindmøllelaug samarbejder på projektet med Siemens Wind Power og Jysk Energi (NOE).

Projektet, der forventes at skabe strøm til 28.000 husstande, indeholder vigtige for-søgselementer for fremtidens havvindtek-nologi med både højt udviklingspotentiale og kommercielt perspektiv. Forsøgspro-jektet inkluderer blandt andet test af fire nye 7.0 MW Siemens vindmøller (SWT-7.0-154) og et nyt bøttefundamentskon-cept (jacket). Denne mølletype er i øje-

blikket testet på Østerild forsøgsstation, men er endnu ikke blevet testet offshore. Forsøgsordningen giver muligheden for at afprøve disse teknologielementer i storska-la i forhold, som ligner Nordsøen, hvor tek-nologien forventes at blive anvendt først. Projektet indeholder også et nyt kabel- og koblingsanlægskoncept med 66 kV spæn-ding, som forventes at være standardspæn-ding for fremtidens havvindmølleparker. Disse forsøgselementer, som skal testes i Nissum Bredning, forventes at bidrage med betydelige besparelser på fremtidens havvindmølleprojekter. Ansøgeren vurde-rer, at forsøgsprojektet vil kunne medføre besparelser på ca. 12,5 % af både anlægs-omkostninger og driftsomkostninger

Formanden for vindmøllelauget, Peter Wi-sbech Christensen, glæder sig over, at det er lykkedes at vinde projektet, som efter planen skal stå færdig i 2017.

28 MW forsøgsmøller til Nissum Bredning

FAKTAVindmøller i Nissum Bredning er en del af energiaftalen fra 2012 om etablering af kyst-nære vindmøller, hvor det blev besluttet, at op til 50 MW kystnært placerede vindmøller skulle etableres som forsøgsmøller med en fast afregning på 70 øre i 50.000 fuldlasttimer.

Med den netop besluttede bevilling virkeliggø-res et mølleprojekt, der har været undervejs i mange år. Efter 4 års forarbejde inviterede et nystartet Nissum Brednings Vindmøllelaug i 2008 borgere i Lemvig Kommune til at tegne sig for andele i en kommende vindmøllegrup-pe i Nissum Bredning. I løbet af 2 dage blev der udsolgt.

1.973 borgere i kommunen tegnede sig for de udbudte andele til ca. 350 mio.kr. og indbetal-te et forskud på 3,5 mio. kr. I løbet af foråret/sommeren 2016 fremlægger vindmøllelauget prospekt for endelig tegning af andele.




Med Energistyrelsens tilladelse til at der må opføres 4 stk. 7 MW møller på Nissum Bredning, giver det store muligheder for virksomhederne på og omkring Thyborøn Havn for at få leverancer til projektet.

Belært af erfaringer fra andre steder, hvor der er opstillet møller på havet, er det alt lige fra overnatningsmuligheder, fritidsbeskæftigelse og catering til projektfolk, reparationsopgaver for elektrikere og tømrere, malerarbejde på fundament- og mølledele, svejseopgaver, udlejning af arealer for havnen, håndteringsopgaver af godset, reparationsopgaver for skibe i installationsfa-sen og måske fremstilling og produktion af de 4 forsøgs fundamenter.

Det er en perfekt opgave at gå i krig med for Northsea Offshore Service-group og projektleder Finn Kjelstrup Pedersen, som er med til at samle trådene for de 35 virksomheder i klyngen. ”Nissum Bredning Testsite er en stor opgave, selv om det ”kun” er 4 møller. Installationen af kabler, fundamen-ter og mølledelene kræver næsten ligeså stor on-site involvering som hvis der var 40 møller, det er blot en tidsmæssigt væsentlig kortere proces. Vi er klar til at løfte en stor del af opgaven, hvor vores medlemmer efterhånden dækker en rigtig stor del af værdikæden og processerne i installationen og serviceringen af vindmølleparkerne”, siger Finn Kjelstrup Pedersen.

For Thyborøn Havn og virksomhederne i Northsea Offshore Servicegroup er Nissum Bredning et rigtigt spændende projekt, og vi ser frem til installati-onsfasen i løbet af sommeren 2017, der kan blive en god generalprøve for de kommende større projekter i Nordsøen ”Vesterhav Nord” og ”Vester-hav Syd”. Hos Thyborøn Havn håber og tror salg- og marketingchef Torben Strømgaard på, at havnen kan blive en væsentlig spiller på projektet. ”Med placeringen af de 4 møller på lavt vand i Limfjorden og placeringen direkte overfor Thyborøn Sydhavn med den nye Offshorekaj er det nærliggende at lave sværgods aktiviteter på arealet. På selve Sydhavnsområdet er der f.eks. direkte adgang til søral fra grusoperatørerne. Grus er et væsentligt produk-tionsmateriale til den 800 tons tunge betontop til fundamenterne, derfor kunne det være nærliggende at fremstille de 4 forsøgsfundamenter on-site på Thyborøn Havn”, fortæller Torben Strømgaard. ”Vi er i hvert tilfælde klar med den nye sværgodskaj, som står færdig til september 2016.

Mulighedernes land med møller på vand


Thyborøn Sejlmageri

Thyborøn Sejlmageri har mere end års

erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til

erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

50

Med 15 år i virksomheden har direktøren for Thyborøn NordsøRal, Roland Gagel, oplevet det meste i industrien. Lige fra opturen med byggeriet op igennem 00érne, flytningen fra Industrihavnen til Sydhavnsområdet, krisen i slutningen af 00érne og en begyndende travl-hed i byggeriet igen her i 2015 og 2016.

Rundt omkring i Danmark er der igangsat mange byggerier, som bruger meget beton til støbning og til elementer. Der er faktisk gang i så mange byggerier, at industrien oplever stor ven-tetid på betonelementer, og denne efterspørgsel kan også mærkes hos Thyborøn NordsøRal, der indvinder, sorterer og leverer søral til betonpro-duktion.

De 7 ansatte, hvoraf 5 har deres daglige gang på adressen i Thyborøn Havn, forsøger konstant at optimere produktionen og leverancerne. Det kan f.eks. være optimering af indvendingsski-

bene med rågrus og udskibning af sorteret ral til depoter, som Thyborøn NordsøRal strategisk har placeret på Sjælland tæt på store værker og byggerier, samt på Lolland med henblik på den kommende etablering af Femern forbindelsen. Derudover leveres der også grus til kontinentet f.eks. i Belgien, hvor Thyborøn NordsøRals ejer Group de Cloedt har hjemme. På et år sejles der i omegnen af 300.000 tons grus til og fra Thyborøn NordsøRal. Thyborøn NordsøRal blev i sin tid etableret på Thyborøn Havn, fordi de her er tættest på de gode grus forekomster i Nordsøen ved ”Jyske Rev”. Sejltiden til og fra området er afgørende for at holde en god effektivitet på skibene, der indvinder gruset. Group de Cloedt har de-res egne indvindingsfartøjer, hvilket betyder at Thyborøn NordsøRal har direkte adgang til at kunne optimere denne proces, hvilket er afgø-rende for at kunne styre tilførslen af råvarer til sorteringsanlægget.

I begyndelsen var NordsøRal placeret ved Værftskaj i Industrihavnen, men i midten af 00érne etablerede Thyborøn Havn et 250.000 kvadratmeter areal tiltænkt grusindustrien, hvor Thyborøn Nordsøral flyttede ud, og er nu den ene af de 2 operatører ved Limfjordskaj i Syd-havnen. Havnens uddybning til 9 meters dybde ved netop Limfjordskaj er et af de tiltag, der har betydet meget for de skibe NordsøRal bruger til indvinding af søralen. De store skibe, der nu kan komme til kajen, gør at storskala produktionen gøres mere effektivt.

”Den måde Thyborøn Havn og dens ledelse arbejder på med at være fleksibel og meget kundeorienteret overfor os som brugere af infrastrukturen gør, at vi bedre er i stand til at tilrette vores produktion og dermed skabe et bedre flow”, udtaler Roland Gagel.

Thyborøn NordsøRal

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 87680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk


Nyt skib til Thyborøn NordsøRalDC Ostend er navnet på Group de Cloedts, og dermed også Thy-borøn NordsøRals, nye skib til indvinding af grus fra Jyske Rev.

DC Ostend, der er 99 meter lang og 16,3 meter bred, har et BT på 3.751 med en lastekapacitet på 2.500 m³ svarende til ca. 3.750 tons pr. last. Når skibet indvinder søral fra ”Jyske Rev” tager det ca. 9 timer at suge de 3.750 tons rågrus op i lastrummene, hvorved skibet fuldt lastet får en dybgang på ca. 6,5 meter. Ved Limfjordskaj på Thyborøn Sydhavn losses rågruset på kun ca. 5 timer, hvilket sikrer en effektiv og storskala baseret aktivitet.

Roland Gagel fra Thyborøn NordsøRal forventer sig meget af skibet, som kan være med til at sikre endnu større aktivitet via Thyborøn. Der arbejdes blandt andet på at hente endnu større mængder rågrus ind til depotet. Gruset sejles videre i coaster til depoter på kontinentet. Jo mere effektivt de kan holde det ”dyrere” fartøj i gang på korte afstande, i forhold til at sejle de længere afstande med ”billigere” almindelige coastere, jo bedre er det for driften. Og dermed også for aktiviteterne via Thyborøn Havn.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Fiskeriskolen i ThyborønErhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af:• 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen• 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer

Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

FiskehandlerEn ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed

Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser• Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne)• ROC og LRC• Medicinkiste B og C basis og opfølgning• Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning• Navigation• STCW kurser

Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.


Fiskeauktionen på Thyborøn Havn er og har været i løbende vækst de seneste mange år, derfor er der nu igen behov for en udvidelse af Konsumcenteret. Der skal opføres en ny kassevaskerhal, og sam-tidig skal 0-rums kapaciteten til modtagelse og afsendelse af de ferske fisk udvides betragteligt.

Større mængder igennem de seneste år, og de nye landingsforpligti-gelser (Discard) for fiskerne, gør at Danske Fiskeauktioner mangler plads til at håndtere de væsentlig større mængder af kvalitetsfisk, der landes via Thyborøn Havn. Derfor har vi nu taget første spadestik til udvidelsen, og soklen er allerede sat til den 875 m² store bygning med tilhørende truckgarage på 102 m². Kassevaskeanlægget flyttes fra sin nuværende placering til den nye hal ved siden af Konsumcenteret. Derved får kassevaskeselskabet nem-mere adgang til kajen, hvor størstedelen af de rengjorte fiskekasser

leveres direkte ud til fartøjerne. Derved spares en lang truckkørsel i forhold til nuværende placering.

Kølerumskapaciteten for Danske Fiskeauktioner forøges med 1.100 m², når kassevaskeanlægget flyttes. Derved løses den logistiske udfor-dring med at håndtere den større mængde fisk fra de nye landings-forpligtigelser. For Thyborøn Havn er det vigtigt at være på forkant og altid at have moderne faciliteter til at håndtere den ferske fisk med ubrudt kølekæde fra skib til levering hos kunden. Det er grobund for at kunne udvikle fiskeriet samt at fastholde og udbygge konkurrence-evnen i forhold til andre fiskerihavne i Nordeuropa.

Arbejdet med at opføre den nye hal til kassevaskeanlægget og om-bygge kølerumskapaciteten forventes at være færdig omkring 1. sep-tember.

Thyborøn Konsumcenter udvides igen

I en længere årrække har der været stop eller begrænsnin-ger for fiskeriet efter brisling ud fra den jyske vestkyst i et bælte fra Blåvand i syd til Hanstholm i nord. Men nu vil miljø- og føde-vareminister Esben Lunde Larsen gøre det lettere at være fisker i området.

Nye resultater fra et dansk for-søgsfiskeri gennemført i perioden fra 2013-2015 viser ifølge DTU Aqua, at der faktisk har været min-dre bifangst af sild inde i området, når der er blevet fisket brisling, end uden for området under nor-malt brislingefiskeri.

- Jeg vil gerne have ophævet forbuddet, så fiskerne ikke skal

sejle unødigt langt for at fiske. Det er både dyrt i brændstof og dårligt for miljøet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Ministeren går nu videre til EU-Kommissionen med de nye danske resultater, ligesom han vil arbejde for at overbevise de andre medlemslande i Nord-søen om, at restriktionerne skal ophæves. Resultaterne kommer nu med i det videre arbejde, når ICES-arbejdsgruppen, der arbej-der med rådgivningen for bl.a. sil-debestanden i Nordsøen, mødes i april.

KILDE: MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET

MINISTER VIL OPHÆVE FIRKANTET FORBUDBegrænsninger for fiskeriet efter brisling i et fiskeriområde ved den jyske vestkyst har ingen effekt på sildebestanden. Derfor vil ministeren nu gå til EU for at få ophævet restriktionerne.

FOTO

: FF SKAG

EN


Kommer man sejlende til Marstal gælder det om at forstå et søkort. Sejlrenden slår nogle gevaldige knæk lige ud for havnehullet. Er man først igennem ”hullet” til den lange og rektangulære havn med det imponerende stendige til værn mod Østersøens bølger, møder man på styrbords side en kæmpe gul bygning.

Man gnider lige øjnene en ekstra gang. Er jeg gået fejl af Marstal og det gamle og nedlagte BW skibs-værft på Refshaleøen i København. Nej den er god nok – den store gule bygning er udstyret med en port så stor, at selv en mindre trawler eller pæreskude kan løftes indenfor i hallen, bare vægten ikke overstiger 32 tons deplacement og 20 meter i længden. Det er hvad

de to portalkraner (Traverskraner) kan singleløfte inden døre. Bygnin-gen rummer Ebbes Bådebyggeri og Sejlloft.

SUMMER AF AKTIVITETHer summer af aktivitet - i tre haller står der træskibe og glasfiberbåde til vinter-opbevaring, reparation og restaurering/ombygning. Nogle skal kalfatres andre slibes ned og males op og lakkes atter andre – glasfiber både – skal have repareret skrog efter sammenstød og atter andre venter bare på at komme i søen igen.

I tilstødende lokaler arbejdes der i blok-værkstedet. Skibstræblokke til at lette håndteringen af sejlfø-ringen som riggen i alle størrelser til såvel danske træskibe som sejl-

førende under fremmede flag, lig-ger klar til hjemmemarkedet som eksport. Det gælder også klamper til fortøjning bl.a. og flagstænger samt masteringe i alle afskygninger etc. Ingen tvivl, her står det ædle håndværk inden for træskibsbyg-ning og tilbehør i højsædet.

52 traditionelt byggede fartøjer er løbet af stablen i bådebyggeriets mangeårige historie. Hertil kom-mer 30 stk. Stor Megin sejljoller, en ny smakkejolle støbt i glasfiber men apteret med lærketræ. Oveni kommer den velsejlende Borholm-ske Laksekutter bygget efter teg-ninger tilbage i 1867 udfærdiget af Eggert Benzon.

Værftet har dog også haft succes med egne konstruktioner, en 29

fods Marstal paket samt den 28 fods Nina-båd – en meget flot rundgattet tursejler opkaldt efter Ebbes datter.

BÅDEBYGGERENS FORTJENESTEPludselig står hun der – 27-årige bådebygger Monica Fabricius. Den sorte skihue -matchende arbejds-tøjet - er trukket godt ned over ørene. Med et stort smil og et godt håndtryk byder hun velkommen til bådebyggeriet – grundlagt i 1974.

- Det er bådebygger Ebbe Ander-sens fortjeneste, at der gennem årene er blevet bygget så mange skibe og skibstyper her på både-værftet i Marstal. Jeg har mest gjort i reparation, vedligehold af træskibe og glasfiberbåde, for-

UNG KVINDE SÆTTER SKUB I BÅDEBYGGERFAGSøfartsbyen Marstal på den sydlige spids af Ærø, er kendt for sin navigationsskole, Marstal Værft, Marstal Søfartsmuseum, Ebbes Bådebyggeri og Sejlloft og bevaringsværdige smukke og idylliske ejendomme i bymidten. Markedsføring af byen skrives ikke umiddelbart med stort - ikke desto mindre er Marstal kendt såvel i søfartskredse som sejlsportskredse herhjemme som internationalt.

AF JENS NØRGAARD


tæller Monica Fabricius som det første. I øjeblikket gør vi ikke så meget i nybygninger, men det kan jo komme igen! I den første tid som selvstændig har det mest handlet om at yde service selv i små job som bundsmøring, hvor skibene kommer hurtigt ind og så ud igen som træskibssammenslutningens fartøjer og mindre erhvervsbåde.

VÆRFTSSAMARBEJDEMed en slet skjult stolthed viser hun rundt i bådbyggeriet. For-uden produktionsområderne og

oplagspladser under tag omfatter det også en privat havn med 11 bådpladser og en gennemgående dybde på 4 meter.

Foruden lystbåde, skonnerter til tursejlads eller som privat yacht nyder de lokale fiskere med deres erhvervsbåde også godt af værf-tets beliggenhed. Derudover sam-arbejder vi med Marstal Værft ved større reparationsarbejder på ski-be i flydedokken eller på bedding som klarer 100 tons. Sidstnævnte bruger vi også til egne kunder, for-

tæller Monica. Helst vil vi dog tage skibene ind i hallen for reparation med vores egne kraner.

- Når vi taler om erhvervsbåde skal tingene gå hurtigt. Det uanset at kvaliteten ikke må sættes over styr. Derfor har vi spredt vores produk-tion over flere områder og brander nu bådeværftet og sejlloftet som ”One stop Shopping”. Vi er jo en ø hvor samarbejde er af vital betyd-ning. Marstal Værft og Søby Værft på nordspidsen af øen er nogle af dem vi samarbejder med. Det gæl-

der også den lokale elektriker og freelance snedkere og tømrer m.m..

STYRKER PROFILEN- For at styrke bådværftet og der-med den ekspertise vi er i stand til at levere over for bl.a. erhvervs-kunder er jeg rundt til fiskerne i erhvervshavnene i den vestlige del af Østersøen. Vi vil gerne have en større andel af kutterflåden til at dokke hos os for reparationer med mere. Det omfatter også de vest-kystfiskere der hvert år i januar og frem til april strømmer til Øster-

Totalleverandør af motorer, generatorer og gearMotorer med den bedste brændstoføkonomi · Pålidelige generatoranlæg til

hovedstrøm og havne/nød · Eneforhandler i Danmark af Twin Disc gear

Nikkelvej 17 l DK-8940 Randers SVT: +45 70 21 34 00 l F: +45 70 21 34 11E: [email protected]

www.nordhavn.dk


søen fra Nordsøen for at fiske torsk. Erhvervsskibe inden for offshore flåden er også et af de områder vi satser på fremover.

Bådeværftet har netop haft et stør-re serviceskib inde for ombygning og modernisering af apterings-områderne. Det var skibet – Sea Gull - der normalt trafikerer med teknikere mellem vindparkerne i Nordsøen. Skibet – er af typen Twin Axe FCS 2610 - en alumi-niumskatamaran med en såkaldt

Axe Bow, som medvirker til at øge fartøjets søegenskaber. Skibet er oprindelig bygget på Damens værft i Singapore.

At servicefartøjet lægger vejen for-bi Marstal er nok ikke så underligt. Det er ejet af det lokale rederisel-skab Sea Consult ApS som igen ejes af skibsreder Jan Fabricius, tid-ligere Marstal nu bosiddende på øen Birkholm. Skibsrederen er far til bådbyggeren Monica Fabricius.Slægtskabet lader Monica Fabri-

cius sig ikke anmærke med. For hende tæller bådeværftet og til-køb som f.eks. skibsblokproduk-tionen, som hun har overtaget fra en fynsk producent.

LODSLEJDERE SOM ET SPECIALPRODUKTEn helt igennem spændende detalje ved træskibsværftet er fremstillingen af en certificeret lodslejder til bl.a. større danske skibe. På månedsbasis ligger pro-duktionen på 300 trin.

Blandt de mere gedigne bådebyg-gerarbejder er ophøvling af master og bomme i massiv douglasstam-mer. Det sker ikke hver dag – men det sker! Sidst var det en tysk skon-nert der mistede masten. På Fyn fandt vi den rigtige stamme til det projekt. Problemet var bare, hvor-dan skulle vi få sådan en ”kæmpe” til Marstal. Der må jeg tilstå, fort-sætter Monica, at jeg savner den direkte færgeforbindelse mellem Rudkøbing og Marstal. Træstam-men var så stor at den ikke kunne

Tlf.: +45 54 70 60 88Fax: +45 54 70 60 12

www.bredgaardboats.comE-mail: [email protected]

Ny 16,40 x 6,00 meter

Monica Fabricius har sat skub i udviklingen


komme rundt i gaderne i Sven-borg og slet ikke i Ærøskøbing. Alle gode råd var dyre, så den blev smidt i vandet i Svendborg og trukket af en slæber til Marstal i stedet. Dette viser bare, at færge-forbindelserne til fra Ærø og den lokale infrastruktur ikke er optimal set med erhvervslivets øjne.

- På bådeværftet er vi i stand til at håndtere sådanne store mastepro-jekter, da vi kan skære masterne ottekantet før vi tager høvlen. Herefter forestår arbejdet med at gøre masten rund, så den får de rigtige mål og den styrke masten nu engang skal have. Den tyske kunde sejlede den havarerede skonnert til Marstal, så vi kunne sætte masten i og rigge fartøjet til.

BLEV NAVIGATØRNår samtalen falder på de større træskibe mærker man tydeligt Monicas interesse for disse far-tøjer. Det maritime miljø er hun opflasket med hjemme i skibsre-derfamilien. Som 16-årig kom hun

ud at sejle. Tog senere en engelsk navigatøruddannelse og blev ansat som henholdsvis skipper eller styrmand på forskellige rig-mands yachts i såvel Middelhavet, Karibien som i de skandinaviske farvande. Drømmen for hende havde været at sejle ekspedition til Østgrønland.

Så langt kom Monica Fabricius dog ikke. Hun blev grebet af bådebyggerfaget, når hun lå ved diverse træskibsværfter med de skibe hun som skibsfører havde ansvaret for. Opholdene var som regel af længere varighed som med den privatejede tyske skon-nert, som er afbilledet her i artik-len.

Det var som sådan af bådeværf-tets tidligere ejer Ebbe Andersen fik øje på Marstal-pigen og tilbød hende en læreplads som både-bygger. Uddannelsen tager 4 år, herunder flere ophold på teknisk skole i Helsingør, der også uddan-nede skibskonstruktører.

Skolen var egentlig en reminiscens fra det for længst hedengangne Helsingør Skibsværft. Det nord-sjællandske skibsværft var kendt for at bygge nogle af de smukke-ste fragtskibe overhovedet - ikke mindst til det tidligere danske rederi Ove Schou. I søfartskredse blev rederiets skibe kaldet ”The White Swans”. Derudover byggede DSB flere færger på værftet. Værf-tet fostrede også en smed, som senere blev en af fagbevægelsens helt store, den tidligere formand for Dansk Metal, nu afdøde Georg Poulsen.

STÅR PÅ EGNE BENI 2013 tilbød Ebbe Andersen den dengang 24-årige Monica Fabricius at overtage Ebbes Bådeværft og Sejlloft. Ved samme lejlighed love-de bådebyggeren at stå hende bi i de første 2 år efter overtagelsens.

Siden 1. januar i år har Monica Fabricius stået på egne ben med ansvar for værft og produktion samt 4 medarbejdere – 3 bådebyg-

gere og en sejlmager. Med til histo-rien om bådebyggeriet hører også produktion af sejl fra eget sejlloft. Den kvindelige bådebygger skyn-der sig at tilføje:- Det er ikke støbte sejl som de mange kapsejladsbåde benytter sig af, når der f.eks. sejles Fyn eller Sjælland Rundt eller internationale stævner. Her er der tale om mas-siv sejldug der håndsyes til det de nu skal bruges til, som eksempel et topsejl, storsejl, fok, klyver osv. Derudover fremstiller vi kalecher, presenninger til Søby Værft hvor de anvendes til bl.a. afdækning på en flybridge på Hjemmeværnets skibe, der indtil videre får lavet deres ser-vice på Ærøs nordlige skibsværft.

Vort sejlloft er regulært håndar-bejde. Desværre er det begrænset hvad vi har af sejlmagere herhjem-me. Derfor vil jeg udvide medar-bejderstaben på bådeværftet til at omfatte 2 lærepladser for hen-holdsvis en kommende bådebyg-ger og sejlmager samt en både-bygger mere.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 . 6710 Esbjerg V . Tlf.: 76 11 81 00

Email: [email protected]

WWW.VIKING-FISHING.COM

Kom sikkert hjem!VIKING tilbyder et bredt sortiment af sikkerheds- og redningsudstyr til fiskeriindustrien.

Vores produkter er udviklet i samarbejde med vores kunder, som stiller høje krav til sikkerhed og komfort.

Kontakt os for yderligere information eller se vores sortiment på www.VIKING-fishing.com.

Annonce_fiskeribladet_B190xH128_april2016.indd 2 11/04/16 08.00


Jeg har længe gået og kæmpet med stress problemer på grund af det stigende bureaukrati og kontrol i erhvervet, men lige før påske kunne jeg ganske enkelt ikke mere og måtte meddele rederiet at jeg desværre var nødt til at gå hjem, fortæller Jens Granlund, der er 59 år gammel.

Jeg synes at jeg blev ramt af en angst for at mit helbred ikke skulle kunne holde og med min alder var det måske på tide at stoppe inden det måske gik galt og skulle herfra før tiden, siger Jens Granlund.

Hans skipperhyre på nybygnin-gen Lasse, nybygning nr. 313 fra

Vestværftet, var ellers kulmina-tionen på et langt liv til søs som fiskeskipper. Det skete i mange år med eget skib, men for nogle år siden valgte han at sælge sit daværende skib Simaru Granland til Gitte Henning A/S og samtidig lade sig forhyre på et af rederi-ets fiskeskibe. Det blev løsningen

på et andet problem, som Jens Granlund – og mange andre – har kæmpet med i flere årtier: At det er svært at rekrutterer unge til fiskeriet og dermed få unge uddannet til senere at tage over efter ”de gamle”. Dengang i februar 2014 valgte han at sælge for at sikre sig en arvefølge og

SIDSTE SKIB FOR FISKESKIPPER FRA KALVØFiskeskipper Jens Granlund med adresse i Kalvø måtte omkring påske sige farvel til fiskeriet efter en menneskealder på havet. Han havde da nået grænsen rent psykisk og måtte sige farvel til jobbet som skipper på Gitte Henning A/S’ nybygning Lasse, der lå næsten sejlklar ved Vestværftet i Hvide Sande.

AF BENT MIKKELSEN


dermed sikre sig at forretningen kørte videre.

- Jeg synes vi i erhvervet har et kæmpe problem med at få nye folk ind til fiskeriet, som på mange måder er et godt erhverv og som også giver en passende frihed ligesom det er muligt at opretholde en fornuftig ind-komst ved en dedikeret indsats. Men desværre er mange unge i dag opdraget af os forældre på en måde, så de dybest set bedst synes om en lønmodtager-kultur, hvor der er faste arbejdstider og fast løn. De gyser ved tanken om at sejle ud af havnen uden at vide om de tjener så meget som en krone indenfor den kommende uge eller hvor længe rejsen nu kommer til at vare, siger Jens Granlund.

Jeg har gennem årene haft måske 35 eller 40 unge lærlinge med om bord i mine skibe, og det er skammeligt at måtte kon-statere, at det kun er en hånd-fuld, der er blevet fiskere og som har stået distancen

UANSVARLIGHEDJeg synes desværre vi må gribe i egen barm fordi det er jo vores generation af børn, der ikke rig-tig har mod til at gå ind i et erhverv, hvor man kan sige at vi måske bliver belønnet for indsat-sen. Vi har, synes jeg, også glemt at opdrage dem til ansvarlighe-den ved at holde fast i job eller uddannelse og ladet dem flakke rundt fra det ene til det andet og derved gjort dem mere forvirret end godt er og lige præcis den mangel hos vore børn gør at vi nu må kæmpe med alle proble-merne: Jeg nævner i flæng: En lærling forlod skibet fordi han fik et opkald fra en kammerat om han skulle med til fest i aften. Han drog af uagtet at vi skulle sejle nogle timer efter opkaldet. En anden var søsyg og lå i køjen i flere dage, men da skuden blev vendt og søen var med på hjem-rejse stod han op, men tog ikke del i arbejdet om bord udover at spise fra køleskabet, og sådan kunne jeg blive ved, fortæller Jens Granlund.

BEDSTEMANDAt det af og til lykkes at skabe en god og ansvarlig fisker er Jens Granlunds bedstemand på nybygningen Lasse et godt eksempel på. Dennis Rasmussen, 34 år, og nu med 17 års erfarin-gen i fiskeriet og sammen med Jens Granlund, har stået distan-cen og blevet fisker.

- Nå, ja, det er da ikke fordi der ikke har været uenigheder og der har da været mange diskus-sioner undervejs, men der har ikke været noget urimeligt og jeg er da blevet meget klogere på mange ting i de 17 år, der er gået siden jeg drog ud og troede at jeg kendte til alting i denne verden, fortæller Dennis Rasmussen.

Det samme gælder tredje man-den på Lasse, lærlingen Christian Thomsen, der er 18 år gammel, og har mod på at blive fisker.

- Det er ret spændende at være med til at få et nyt fiskeskib i gang og jeg glæder mig da til at komme ud på fiskeri med det nye skib. Selvfølgelig er det en brat omvæltning fra skolegang til at komme ud på et lille fiske-skib med kun tre personer om bord. Det kræver da vi er gode til omgås hinanden og alle opfører sig pænt. Det er vel altid sådan at vi helt grønne og unge synes at skipper, jo er et gammelt hugaf, der aldrig gider at høre efter eller beder os om noget når vil allerede er dødtrætte i forvejen, men vi bliver hærdet af det, siger Christian Thomsen.

- Jo, jo, den sang kender vi. Lær-linge har jo altid synes det var urimeligt at skipperen skal stå i styrehuset og råbe efter de andre, der skal lave et eller andet selvom de er mere end trætte og ligesom de synes at vi har for det let og får for mange penge i fordelen af indtægterne fra fang-sten. De har nogen gange svært ved at forstå, at det alt sammen er noget jeg har måttet slide mig til gennem årene og der ikke er noget, der givet på forhånd, siger Jens Granlund.

NYT SKIBJens Granlunds hyre på Lasse blev straks overtaget af Paul Mogen-sen, der har par-fisket sammen med Jens Granlund siden 1997 senest med søsterskibet Birgit-te Martine. De to startede par-trawlingen efter industrifisk for år tilbage og fortsatte, da de begge blev ansatte fiskeskippere.

Jeg kom lidt hovedkulds ind i det her projekt, men de to folk om bord er godt inde i byggeriet, så vi skal nok få det hele til at køre og i øvrigt er det jo et søsterskib til Birgitte Martine, der ganske vist blev udrustet i Thyborøn i 2014, siger Paul Mogensen.

Nybygning nr. 313 har fået nav-nenummeret S 47 er et fiskeskib, der udelukkede skal trawle efter industrifisk. Det skal fortsat ske sammen med søsterskibet Bir-gitte Martine og fortsat med par-trawling. Skibet måler 16,98 m. I længden og er 5,88 meter i bredden og har en sidehøjde på

4,95 m. Det er udstyret med et Mitsubishi-hovedmaskineri, der udvikler 221 kW.

Nybygningen fra Vestværftet har som nævnt fået navnet Lasse og er den første af tre nybygninger, som skal leveres til Gitte Hen-ning A/S i indeværende år. I øje-blikket er en flyshooter, der får navnet Stefanie under bygning i Riga i Letland, for senere at blive slæbt til Thyborøn for endelig udrustning. Skibet er også desig-net af Vestværftet, men udstyres af Thyborøn Skibs & Motor. Den tredje nybygning er et fiskeskib af glasfiber, som er under bygning ved Bredgaard Bådeværft ApS i Sakskøbing.

Derudover har Gitte Henning A/S en nybygning i ordre hos Myk-lebust Verft i Norge til levering i december 2017 og ventes da at tage titlen som Danmarks stør-ste fiskeskib tilbage fra Ruth, der netop er leveret fra Karstensens Skibsværft i Skagen.

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år,

og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne.

Vi tilbyder:

• Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade

• P&I samt passageransvarsforsikring

• Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier

• Vi tilbyder også forsikring til lyst- og erhvervsfartøjer

• Privatforsikring bl.a. indbo-, hus- og autoforsikring

Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på

vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores

medarbejdere på telefon:

Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland)

Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland)

Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne)

Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/SVi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening

Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85


DEN ENKELTE FISKER SKAL TAGE ANSVAR I FISKERIET- Fiskerierhvervet trænger til at blive talt op ikke ned dersom vi skal gøre os håb om at få unge mennesker, banker og befolkningen til at tro på dansk fiskeri. Det er så vigtigt at vi får tillid til hinanden. Mistro eller manglende tillid skaber ikke nogen form for positiv ånd i erhvervet. Sådan indledte formanden for Hanstholm Fiskeriforening, fisker og skibsreder, Jan N. Hansen, HM635 Karbak, generalforsamlingen i Hanstholm Fiskeriforening i midten af marts.

AF JENS NØRGAARD

- Det er så vigtigt at vi får tag i de unge til branchen, så vi kan fast-holde dansk besætning på vore fartøjer. Derfor gælder det om at bakke op omkring elevuddan-nelserne og de lederuddannelser der efterfølgende udbydes bl.a. på Skagen Skipperskole, sagde Jan Hansen videre.

- Det handler om at tage ansvar. En skipper er også leder! Kravet er bl.a., at man forstår sin besæt-ning og får etableret gode forhold ombord på fartøjerne, så alle kan være stolte af det skib de arbejder på.

- I 2015 har antallet af arbejds-ulykker ligget på nogenlunde samme niveau som i 2014. Der-udover er det glædeligt kon-statere, at der sidste år ikke er omkommet danske fiskere, under udøvelse af deres erhverv.

ØKONOMISK TILSKUD- Hanstholm Fiskeriforening giver økonomisk tilskud til skipperud-dannelserne og til fartøjer der har elever med om bord med støtte fra Hanstholm Havn. Sidst-nævnte gør det ikke uden grund. Hanstholm er en højdespringer og en af de største konsumhavne

inden for EU. Det vil vi gerne være med til at udbygge.

Hanstholm Fiskeauktion slog i 2015 flere rekorder både på kilo og i kroner. Omsætningen run-dede de 670 mio. kr. og i år for-ventes tallet af runde de 700 mio. kr. det samme gjorde Hanstholm FF med det bedste år nogen-sinde. I 2015 modtog fabrikken 288.000 tons.

Uanset at dansk fiskeri i 2015 havde store udfordringer har året som helhed været positivt.

Det gælder:• Landingsforpligtigelsen• Bestandsvurdringer• Fangst af Tobis• Afskrivning af bifangst• Regulering af bifangst i industri-

fiskeriet• Koncentrationsregler• Lukkede områder

- Selvom 2015 set i bakspejlet var et år som mere eller mindre var tilfredsstillende, så er der fortsat huller der skal lukkes. Det gælder lukkeperioden i den vestlige del af Østersøen, som der overhove-det ikke er nogen begrundelse


for. Tidligere minister Eva Kjer Hansen kæmpede forgæves mod den beslutning, men ”Big Brother” – EU stod fast. Det er skræmmende fortsatte Jan Hansen, at man i det system skal have lov til at tage brødet ud af munden på en masse mindre fiskere og små lokal-samfund, som de ellers kæm-per hårdt for i Danmark. I Kat-tegat er område 3 nordøst for Gilleleje lukket land. Her kunne man måske blive enige med svenskerne om en åbning. Der sker bare intet til stor skade for mange af vore kollegaer.

Vi har ingen lukkede områder i det nære fiskevand i forhold til Hanstholm, men det sniger sig på med Natura 2000.

ÆRESMEDLEMMERPå generalforsamlingen i Hanst- holm Fiskeriforening blev der udnævnt 3 æresmedlemmer. Kriterierne er, at man skal være over 70 år og stadig aktiv fisker.

Fælles for de 3 nye æresmed-lemmer Kaj Christiansen, Ejgild Øgaard og Leif Sand er, at de alle har ydet en pionerindsats i bestyrelsessammenhæng i Hanstholm Fiskeriforening.

I stedet for at lade sig pensio-nere sejler kaj Christiansen sta-dig dagligt med sin 12 meter lange HM141 ”Pluto” på fiskeri. I 2015 landede han ene mand 120 tons rødspætter.

Eigild Øgaard – oprindelig Læsøbo – har ejet flere fartø-jer sammen med sønnen Peter. I 2002 byggede de den nye ”Flipper” som stadigvæk er et af Hanstholms mest moderne og effektive hummerfartøjer. De valgte senere at fusionere med Ken Drachmann. ”Fisker-bladet” tegnede i det sene efterår sidste år et portræt af ”Flipper-folkene”.

Leif Sand er manden bag ”Pon-dus” navnet og stadig markant personlighed på Hanstholm havn. Det er ikke alle beskåret i en alder over 70 år at bestille en nybygning på 28 meter. Trawleren er under udrustning på Vestværftet i Hvide Sande. Med i rederiet er sønnen Peter og Allan Vestergaard fra Klit-møller.

Der var afsat 24,6 mio. kroner, men allerede dagen efter puljen åbnede, måtte den lukke igen, da fiskerne havde søgt for 42,8 mio. kroner. Men nu er der ekstra penge på vej gennem Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet i 2016.

- Det er vigtigt, at vi opretholder en moderne og dynamisk fiskerflåde i Danmark. Den store interesse for puljen viser, at fiskerne gerne vil udvikle deres fartøjer, så de er tidssvarende. Derfor har jeg besluttet at prioritere 18,2 mio. kroner ekstra til fartøjsordningen i Hav- og Fiskeriudviklingspro-grammet i 2016, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Pengene kan blandt andet søges til at investere i ny teknologi, som gør det lettere at overholde forbuddet mod at smide små fisk tilbage i havet.

SERVICETJEK I GANGUd over at forhøje puljen til fartøjsordningen har Esben Lunde Larsen sat gang i et servicetjek af fiskeriet i Danmark.

- Helt konkret arbejder jeg for, at det bliver lettere at være fisker. Jeg vil gerne sørge for, at erhvervet sikres de bedste muligheder for at tjene penge. Derfor arbejdes der lige nu på højtryk på det servicetjek af fiske-riet, som indgik i landbrugspakken. Servicetjekket af fiskeriet er en af mine vigtigste opgaver i foråret, siger Esben Lunde Larsen.

KILDE: MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET

FLERE PENGE TIL MODERNISERING AF FISKEFARTØJERDet tog kun cirka et døgn, da danske fiskere 1. februar i år kunne søge NaturErhvervstyrelsen om penge til at modernisere deres fartøjer.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1


Bedrekvalitetog service

Strømnings5sensor 4 sonde

Tunnelsonde op4ned sonde

Mængde mini sonde

Afstand skovlsonde

M3 Sensor modtager

Husk å Vi giver dig fri online support på dine sensorer

Vesterhavsgade y3367NN Esbjerginfo@seamaster2dkwww2seamaster2dk75y2N444

Nu med heavy5duty hurtiglader 5 kun hos SeaMaster

Documents

Fiskerbladet 5 2016