Fiskerbladet 6 2015

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN59. RGANG JUNI 2015 NR. 6

Kystfiskeriet er presset

TEMA: Maritime Hanstholm

Vesterhavsrejer et hit p danske borde

DKK 49,50

FISKERBLADET 6-2015

TOPHISTORIE

4

8

21

14

18

SKAL KYSTFISKERIET REDDES KRVES POLITISK HANDLING

VESTERHAVSREJER ET HIT P DANSKE BORDE

LIMFJORDS-FRGER DOKKER I HANSTHOLM

MERE FOKUS P DEN DAGLIGE DRIFT I HANSTHOLM

FF SKAGEN MARKEDSLEDER P FISKEMEL

Kystfiskeriet i Danmark er nu alvorlig truet grundet mangel p politisk indsigt og forstelse hos dem der skal forvalte lovene. Regeltyraniet har bredt sig som en steppebrand og fiskerne trues p det daglige brd. Slge deres skibe kan de ikke for ingen kan betale. Man er bundet p hnder og fdder ofte med stor gld og hje renter, der tager livet af selv den mest ihrdige optimist i branchen.

Vesterhavsrejer eller mske bedre kendt som hesterejer, synes at blive det nye hit p danske borde. Stille og roligt er denne delikate reje ved at vinde sit indpas p det danske marked. Man kan undre sig over det frst sker nu, for rejen har vret kendt og elsket hos vore tyske naboer ved vadehavet og i Nederlandene gennem mange generationer.

Efter en del rs forarbejde er det lykkedes for North Sea Yard i Hanstholm at f en rkke af frgerne fra Limfjorden til at tage turen ud gennem Thyborn kanal og sejle til Hanstholm for at blive dokket, malet og klargjort til sommerens sson-trafik. Dermed har sammenslutningen af en rkke maritime servicevirksomheder i Hanstholm fjet endnu en kundegruppe til kataloget af skibe til reparation.

Efter flere r med kraftig eksponering af havnens store udvidelsesplaner er der nu droslet lidt ned p ambitionerne, og i stedet har havnen skrpet opmrksomheden p den daglige drift og den daglige kontakt med kunderne i Hanstholm, der er blandt de strste fiskerihavne i Europa. Den po-sition skal udbygges i de kommende r, bebuder havnens nye direktr, der nu har tre mneder bag sig.

Med et overskud efter skat p 47 millioner kroner og en omstning p 1,6 milliarder kroner sidste r, har fiskemelsfabrikken FF Skagen - inklusive fabrikkens store datter-selskab i Hanstholm - cementeret sin rolle som markedsleder og strste producent indenfor fiskemel- og fiskeolie i EU.

22 VRDIFORGELSE VIA NETVRK I HANSTHOLMHvordan kan de eksisterende virksomhe-der i Hanstholm skabe mere vrdi ved samarbejde, uddannelse og ved at g nye veje i samarbejde mellem konkurre-rende virksomheder. Sdan nogenlunde er mlstningen for Maritimt Netvrk Hanstholm, der administreres fra Thy Erhvervsforum, som har en ambition om at give den aktuelle produktion ny og strre vrdi.

TEMA MARITIME HANSTHOLM

KOLOFONDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektorSektorens ldste og eneste landsdkkende uafhn-gige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Frerne og Grnland i et oplag p 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Nr foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrttere, fiskeforar-bejdende virksomheder, grossister og eksportrer, fiske-handlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver mned undtagen januar og juli.

ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTRMartin UhlenfeldtTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

DIREKTION OG ADMINISTRATIONRen WittendorffTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

ANNONCERKasper KristensenTelefon +45 76 10 11 [email protected]

UDGIVER Maritime Danmark ApSDir. Ren [email protected] 30.41263 Kbenhavn KTelefon: +45 70 20 41 55

LAYOUTDesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Nste udgave:23. juni 2015

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN59. RGANG JUNI 2015 NR. 6

Kystfiskeriet er presset

TEMA: Maritime Hanstholm

Vesterhavsrejer et hit p danske borde

DKK 49,50

25

30

REKORD MANGE SKIBE ANLB ESBJERG

FRANSKE FISKERE LOSSER KMPE LAST I HANSTHOLMFranske fiskeskibe har gennem en rrkke mest vre kendt blandt danske sfarende som de skibe som lavede hjst besynderlige manvre i Den engelske Kanal, hvor der blev sejlet p kryds og tvrs af de autoriserede ruter. Men i Hanstholm er franske fiskere en del af en stor omstning af spisefisk og i begyndelsen af maj lossede et par franske fiskeskibe en rekord stor last fisk.

26

28

SNDERJYSKE INDUSTRI-TRAWLERE SOLGT TIL SVERIGE

GODE TIDER I FISKERIET

Mangel p kvoter fr store svenske trawlrederier i Gteborg-omrdet til at g p opkb og samtidig etablere sig i selskabsform i Danmark. Fremgangs-mden har vret kendt i flere r, hvor isr danske industrifiskere med faste leverancer til fiskemels- og fiskeolie-producenten FF Skagen i Skagen og Hanstholm, bl.a. har solgt deres kvoter.

Den frste halvdel af 2015 har vist sig at vre et rigtig godt for fiskeriet og det glder uanset om der er blevet fisket til konsum eller til industriproduktion med enorme landinger af protein-fisk, som er det nye navn for industri-fiskene.

32

34

FISKESKIPPER FIK OPFYLDT SIN DRM

FRSTE KOREANSKE FISKESKIBE I DANSK HAVN

Flagene blev hejst i Bagenkop p Lange-land fredag den 24. april. P dkmolen til fiskerihavn og DanPilots lodsstation stod byens innovative fiskeskipper og medlem af Langeland Kommunes kom-munalbestyrelse, Ulrik Klle Hansen og tog imod gster fra nr og fjern for at prsentere sin nyerhvervelse stltraw-leren Marie Astrid.

Hirtshals havn lagde kajer til i begyn-delsen af maj, da de frste to koreansk-byggede fiskeskibe lagde til p en lang rejse fra netop Korea p vej mod den baltiske stat Letland, hvortil skibene er kbt. Den specielle type fiskeskibe er kendt af mange sfarende, der mder typen i stort tal p Stillehavet, Atlanter-havet og omkring Las Palmas, men det er frste gang, at typen er set i Nordeuropa.

Det har lnge vret kendt, at Esbjerg er Danmarks mest travle havn med tal-rige anlb af serviceskibe til allehnde offshore-opgaver. I slutningen af april blev der sat en rekord med 78 skibe langs kajerne p samme tid. Et kik i de gamle journaler viser, at man skal tilbage til midten og slutningen af 1970erne for at finde tilsvarende mange anlb.

Det fastslr fiskeskipper Klaus Phi-lip Nielsen, Spodsbjerg, der i et tt samarbejde med sin samle-verske tidligere kkkenleder, Jette Sarka Skov, forsger at g nye veje. Sammen har de bnet et fiskesalg Kutterfisk p fiskerihav-nen i Spodsbjerg, hvorfra de sl-ger bde frdigretter i foliebakker samt hele fisk eller f.eks. udskret torsk, sild, rget makrel eller krab-bekler m.m.

- Det er omstndighederne der gr, at vi er nd til at finde p alternativer eller som i vort til-flde en kombination af fiskeri

og salg fra egen butik af havfriske fisk. Det er et sprgsml om at overleve, fortstter Klaus Nielsen.

STOP FOR FISKERIFiskerBladet mdte skipperen i Hvide Sande, der er hans hjem-mebase for fiskeri fra april til udgangen af juni. Det har det vret siden han som 16-17-rig tog med sin far p fiskeri fra hjem-byen Spodsbjerg p Langeland. Hvert forr fra april til udgangen af juni forlader de Storeblt og drager vestp for at fange rd-sptter, pighvar, slethvar og tun-ger. Den dybere rsag til at skifte

fangstomrde skyldes, at der i april er stop for fiskeri i stersen for fartjer over 12 meter. Skibe under 12 meter har derimod 5 fiskedage tildelt i den samlede periode.

Nr Klaus Nielsen og hans best-ning er p fiskeri p Vestkysten, har de sm lokale fiskere lovet at levere fisk om muligt til butikken. Det kan begrnse mngderne af fisk i butikken, isr hvis der er hrdt vejr ude p Storeblt.

Klaus Nielsen er 47 r, og skipper p egen bd SG120 Fru Nielsen

en 17 meter lang trbd bygget i Middelfart i 1978. Bestningen er p 5 mand, der i turnus hver fjortende dag er p ferie hjemme i Polen. Lige nu er skippers 22-rig sn Jonas, der er uddannet p Fiskeriskolen i Thyborn, med p skibet. Om han som sin far, dennes far og morfar der var bundgarnsfisker, skal fortstte i erhvervet kan kun fremtiden vise.

HRD HVERDAGDa SG120 Fru Niel-sen er en dagbd, har skipper og bestning lejet et

SKAL KYSTFISKERIET REDDES KRVES POLITISK HANDLINGKystfiskeriet i Danmark er nu alvorlig truet grundet mangel p politisk indsigt og forstelse hos dem der skal forvalte lovene. Regeltyraniet har bredt sig som en steppebrand og fiskerne trues p det daglige brd. Slge deres skibe kan de ikke for ingen kan betale. Man er bundet p hnder og fdder ofte med stor gld og hje renter, der tager livet af selv den mest ihrdige optimist i branchen.

AF JENS NRGAARD

F I S K E R B L A D E T / 6 2 0 1 54 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

sommerhus i klitterne ved Hvide Sande. Umiddelbart lyder det forjttende, men realiteten er en anden.

Hverdagen er hrd og lang. Som regel forlader de havnen i Hvide Sande klokken 04:00 om mor-genen og er sjldent tilbage fr frst p aftenen. P sejlturen fra fangstpladserne tilbage til hav-nen skal fangsten gres op og noteres ned til fiskerikontrollen. Der skal aftales med dem hjem-me i Spodsbjerg om mngden af fisk og sorter med mere, der skal tilg forretningen osv. Og transport koordineres.

Auktionshallen skal informeres s alt er klart nr Fru Nielsen gr til kaj. Skibet skal klargres til nste dag og garn og net kontrolleres evt. repareres. Kort og godt der er nok at se til fr man evt. kan lgge sig i kjen i det lejede sommerhus og lade tankerne g tilbage i tiden.

- Da jeg var stor dreng og kom hertil med min far var der s tt-pakket af fiskefartjer i havnen, at vi kunne g fra skib til skib. Det

var fiskere fra det meste af Syd-fyn og Snderjylland som Sn-derborg der r efter r sgte til Hvide Sande. Vi talte med hinan-den og udvekslede erfaringer og historier. Sdan er det ikke mere. Der er ret langt mellem skibene i havn. Det er en deprimerende udvikling og jeg skal vre rlig og indrmme, at jeg har vret trt af det de sidste 4 r.

PRISERNE NEDE- Priserne p vore fangster er ras-let ned. Fiskerikontrollen hnger som en rn over os, og venter kun p at sl ned p selv den mindste forseelse. Vi er fiskere - det er vi stolte af. Vi er ikke uddannede bogholdere. En fejl-rapportering kan give en bde p 5.000 kr. fordi der mangler et komma mellem 2 tal, eller fordi man glemmer at meddele flyt-ning fra et fangstomrde til et andet. Bliver man taget anden gang er det dobbelt op til 10.000 kr..

- Der skal fanges man-ge fisk for at betale de

bder der uddeles. Nr priserne s er

F I S K E R B L A D E T / 6 2 0 1 5 5 Ls de daglige nyheder p www.maritimedanmark.dk

som de er, s er det lige fr man gir op, fort-stter Klaus Nielsen. Sidst vi lossede torsk blev der udbetalt 7-8 kroner pr. kilo. Det vi taler om er torsk sorteret i anden og tredje klasse. Det er langt under det vi burde f for den fine spise og flotte fisk. Rdsptter koster kun 6 kroner kiloet herude vestp. For 10 r siden var kilo-prisen helt op til 25 kroner.

- Tingene hnger ikke sammen. Heldigvis er dieselpriserne faldet, men det er snart ogs den eneste trst i et lunkent marked, hvor kvotetildeling og intervalstop for forskellige fiskearter gr livet besvrligt. Nr vi stikker hjemover ved udgangen af juni gr vi p torskefiskeri i den vestlige del af stersen. Selvom fisken er der, s er 70 procent af den samlede masse allerede fanget. 2015 startede ellers positivt for torskens vedkommende. Tin-gene har imidlertid ndret sig siden!

SKNSOMT FISKERI- Tungekvoten i Kattegat og stersen er nsten opbrugt nr vi slutter her p Vest-kysten og prisen p rdsptter er i bund, fortstter Klaus Nielsen. Der er ikke megen opmuntring at hente for os konsumfiskere. Derfor har jeg ogs meldt mig ind i Forenin-gen for Sknsomt Kystfiskeri. Den forholdsvis nystiftede forening reprsenterer 4.772 dan-

P en skn sommeraften: -Hvad kunne vre bedre end en let fiskeanretning. Fiskerkonen, Jette Sarka Skov, fra fiske-huset Kutterfisk p Spodsbjerg Havn, har specielt lavet nedenstende opskrift til FiskerBladets lsere. Nyd den med en god flaske hvidvin til redaktionen nsker god appetit og fornjelse

Fiskefileter i pestosovs m. rstidens grnsagerServer evt. frisk pasta og brd og drysses med bacon.

4 PERSONER8 stk. (ca. 600g.) fiskefileter. sovs:4dl. Madlavningsflde.6 spsk. Tomatpure.120g. Rdpesto.1 ds. flet hakkede tomater (400g.).rstidens grnsager:(vlg 3-4 slags, ca. 600g i alt) F.eks. Blomkl, Champignon, Squash.Forrslg. Gulerod. Peberfrugt. Spidskl. Broccoli

FREMGANGS MDE: Grnsagerne for koges i let saltet vand. Bland ingredienserne til pestosovsen. Vandet hldes fra grnsagerne og de lg-

ges i et ildfastfad. Rul fiskefileterne og lg dem oven p

grnsagerne. Hld pestosovsen over fileter og grnsa-

ger. Fadet sttes i en forvarmet ovn p ca.

180C. i ca. 35 minutter indtil en kerne tem-peratur p min. 75c. opns.

FISKERKONEN I SPODSBJERG FORESLR NEM FISKEANRETNING

AF JETTE SARKA SKOV


- a catch of quality !

Vgten tlf.: +45 96 900 432Peter Jensen tlf.: +45 23 320 487Benny Markusen tlf.: +45 29 658 462

TripleNine ThybornSydhalevej 147680 [email protected]

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK HOS TRIPLENINE THYBORN

Stor losse- og lagerkapacitet Hurtig losning

Altid konkurrencedygtige priser Pfyldning af brndstof

Tjek ogs vores hjemmeside www.999.dkTripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group - www.tripleninegroup.dk

Ring til TripleNine Fish Proteintlf. +45 79 120 999Mandag-fredag kl. 09:00-15:00

TRIPLENINE I THYBORN

ske erhvervsfiskere. Disse fisker med skn-somme redskaber udgr iflge de seneste tal fra NaturErhvervsstyrelsen fra 2013 tre fjerdedele og dermed langt strstedelen af den samlede danske flde p knap 2600 fiskefartjer. Fiskerne dkker omkring 20 procent af det samlede fiskeri.

Medlemmerne i foreningen dkker garn, krog, tejner og snurrevodsfiskere. Form-let er at fremme et sknsomt og bredyg-tigt kystfiskeri og vre talerr til det politi-ske system med bl.a. flgende dagsroden: Hindre og begrnse sandsugning Ny politisk aftale om kystfiskerordning Mrkning af sknsomt fangede fisk Nye afstningskanaler for fisken fra hav

til bord

Initiativet til den nye forening er taget af kystfiskerne Max Christensen, Vedbk Havn, og Reinhardt Schmidt, Thyborn.

For medlemmerne er langt de flestes baggrund, at de fler sig magteslse og overhrt i debatten om fremtiden i dansk fiskeri.


Turister der rejser til de tidligere danske

fiskerbyer som Husum, St. Peter - Ording, Tnning

og Frederiksstad i Sydslesvig, vil kende hesterejen som hopkrab-be - en betegnelse som strkker sig fra det frisiske grnseom-rde mellem Danmark og Tysk-land og helt ned i Nederlandene. Besger man Havneby p Rm, vil man der som i de vrige byer langs med vadehavet se krabbe-bdene p vej til/fra fangstomr-derne gerne ud for Rm og den tyske Sild. Det glder bde de hollandske, tyske og danske krabbefiskere, hvilket kan ses i havnebilledet p Rm.

Vesterhavsrejen er ikke nogen ny kulinarisk opfindelse. Vi har kendt den i generationer spe-

cielt p den jyske vestkyst, hvor den er blevet en populr spise p de stedlige fiske- og gourme-trestauranter.

EFTERSPRGSLEN STIGERMen nu skal hele Danmark lre den lille fyr at kende. Det er i hvert fald strategien hos reje-producenten Water King Aps i Fjllebroen mellem Svendborg og Faaborg. Bag virksomheden gemmer sig gteparret Ammy og Niels Trier Hansen. Hun, 70 r, styrer fabrikken i det lille fisker-leje og han, ligeledes 70 r, tager sig af fiskeriet af fjordrejer og opkb af fjordrejer fra de vrige fiskere i Det Sydfynske hav samt Vesterhavsrejer som hentes i de meget tidligere morgenti-mer p landingspladsen i Esbjerg Havn.

Virksomheden beskftiger 3 til 4 medarbejder i ssonen fra april til udgangen af september. Men den stigende eftersprg-sel p Vesterhavsrejer betyder, at produktionen fra at vre ssonarbejde med hovedvgt p Fjordrejer kan udvides til hel-rsbeskftigelse og yderligere ansttelser.

gteparret er forsigtig omkring fremtidsplanerne, men tegnin-ger og byggeplaner til den ny fabrik p 280 kvadratmeter i Fjllebroen er godkendt af myn-dighederne. I princippet er det kun et sprgsml om tid fr byg-geriet kan g i gang.

Det var egentlig gteparrets sn, Benny Kaslund, der fik for-ldrene til at interessere sig for

fjordrejer og udvikle en egent-lig produktion. Snnen hrer til blandt Europas store vindues-producenter med fabrik i Dan-mark og Rumnien. Han stt-ter fuldt ud forldrenes planer. Entusiasmen fejler ikke noget og FiskerBladets udsendte kan lige s godt sl fast fra starten: - man skal st tidligt op for at flge gteparret, der har kendt hin-anden fra barnsben fdt p hen-holdsvis Avernak og Korshavn.

FISKET HELE LIVETNiels Trier Hansen har fisket hele livet frst fra Korshavn. Senere fra 1969 blev det Fjllebroen, der ligger lige ud til Nakkeblle Fjord. Her besluttede gteparret at sl sig ned. For nedgangen i fiskeriet ramte ogs Niels. Helt har han ikke opgivet. Han har

ET HIT P DANSKE BORDE

Vesterhavsrejer eller mske bedre kendt som hesterejer, synes at blive det nye hit p danske borde. Stille og roligt er denne delikate

reje ved at vinde sit indpas p det danske marked. Man kan undre sig over det frst sker nu, for rejen har vret kendt og elsket hos vore tyske

naboer ved vadehavet og i Nederlandene gennem mange generationer.

AF JENS NRGAARD

VESTERHAVSREJER


stadig en torskekvote til sin kut-ter, og fisker fra januar og frem til rejessonens start i april mned. Derudover har han sine bund-garn at rgte ud for Korshavn, Drej og Ballen samt ved fisker-lejet i Fjllebroen. Bundgarnene passes fra august til jul og s begynder trawlfiskeriet

I 2002 oprettede Ammy og Niels Trier Hansen en rejefabrik/reje-pilleri i Fjllebroen. Kendskabet til denne produktionsform var stort set nul. Vi havde hrt om at hollndere der var dygtige p feltet, og at de fremstillede pil-lemaskiner. Med hollandsk know how og en god portion pione-rnd lykkedes det os at skabe en produktion og langsomt kom afstningen i gang.

TOTALLEVERANDRI dag er vi totalleverandr p fjordrejer til kendisrestauranten Grften i Tivoli i Kbenhavn med supplement fra Vest Sjl-land og Limfjorden. Sidstnvnte har ligget stille i et rs tid efter den seneste isvinter, der slog rejerne ihjel. Vi hber forsynin-gerne kommer i gang igen

For at fange fjordrejerne var det ndvendigt med specielle ruser med indbygget lesprre, s det kun var rejerne der gik i ruserne. Niels Trier syede nogle modeller og drog s til Kina med bde leruser og reje- og pleruser under armen. Kineserne anede ikke hvad det var for fangstred-skaber, men med modellerne som kopi fik de lynhurtigt syet 1000 stk., som i dag ligger ud fra kysterne strandkanten og ud til dybt vand i det sydfynske.

- Her kmper vi dagligt med stangfiskerne. Disse mener at have rettighederne til stangfi-skeri fra strandkanten, hvorfor de forbander os langt vk, uan-set at erhvervsfiskerne som mig, har tilladelserne til vort fiskeri. Det frer til stor frustration nr stangfiskere trkker vore ruser p land og delgger dem, for-tller Niels Trier Hansen.

HELRSPRODUKTIONUnder brandet Ammys Vade-havsrejer hber det sydfynske gtepar at trkke helrsbe-skftigelse til Fjllebroen. Vade-havsrejen eller hesterejen som den ogs hedder, adskiller sig fra fjordrejen ved at vre kreb-sefarvet 8 cm. lang, er udstyret med 10 ben og 2 lange flehorn. Fjordrejen er mindre og s er den lyserd og dermed let at kende.

Vadehavsrejen, eller Vester-havsrejen som den hedder i det vestlige Danmark, lever helst p sandbund og gemmer sig som regel om dagen. Fjordrejen deri-mod vil gerne have en kombi-nation af sandbund og tangbe-voksning.

De 2 rejearters vrste fjender i havet er fladfisk, havrre-der, torsk, lekvabber og store rejer. Flles for rejerne er at de efter fangst snarest muligt skal koges. Det er let fordrvelige vare fiskerne har med at gre. Det uanset man er p en af de gigantiske rejetrawlere, der fisker p stsiden af Grnland, efter de meget store skaldte Japan-rejer, eller de mere ydmyge p vore egne breddegrader, siger Niels Trier Hansen videre.

KENDER PROCEDURENFiskeren kender om nogen pro-cedure. Mellem klokken 3 og 4 om natten krer han til Esbjerg for at hente Vesterhavsrejer, som er fanget og kogt p en rejekut-ter om natten. Han returnerer straks tilbage til Fjllebroen, hvorefter rejerne grov pilles p maskine, for derefter igen at bli-ve hndpillet ved bnd, fr de kommer i emballage. Rejerne er atmosfrepakkede uden brug af tilstningsmidler og holder 9-10 dage. Almindelig pakket har de en holdbarhed p 4-5 dage

Nu skulle man tro at Ammys mand kunne holde fri efter den lange kretur til Esbjerg. Efter en hurtig kop kaffe er han p havet i sin 20 fods bne jolle med en 115 hk phngsmotor. Med 25

knobs fart er bden p vej ud af Nakkeblle Fjord. Kursen i jollen er sat til Marstal - den lngste rute p opkbsturen til leveran-drerne af fjordrejer. Efter godt en times sejlads i den bne bd er han fremme. Herfra gr det som regel videre via Ristinge p Langeland, Stryn, Hjort, Birk-holm og hjem til Fjllebroen.

Lasten af fjordrejer leveres ved kaj til fruen, og nu forestr det manuelle arbejde med at se til egne ruser og tmme dem for

fjordrejer fr der frst p aftenen kan gres fast ved fiskerikajen i Fjllebroen. Herefter skal der gres klart skib. Benzin skal fyl-des p. Det er ikke smting fiske-ren fylder p. Det bliver til 7 8 tusinde liter om ret! Ammy har imellemtiden vret hos fragt-manden i Odense s Grften i Kbenhavn kan f sine friskpil-lede fjordrejer!


Totalleverandr af motorer, generatorer og gearMotorer med den bedste brndstofkonomi Plidelige generatoranlg til hovedstrm og havne/nd Eneforhandler i Danmark af Twin Disc gear

Nikkelvej 17 l DK-8940 Randers SVT: +45 70 21 34 00 l F: +45 70 21 34 11E: [email protected]

www.nordhavn.dk


Vlg blandt de bedste hoteller i Kbenhavn

Danish Maritime Fair samarbejder med Arp-Hansen hotel group, Kbenhavns strste hotelkde, med over 3500 vrelser fordelt p 12 hoteller. Vi har valgt 3 hoteller ud, der alle tilbyder ekstra fordelagtige priser.

Phoenix Copenhagen 71 Nyhavn Hotel Imperial Hotel Grand Hotel The Square Tivoli Hotel & Congress Center

Copenhagen Island Copenhagen Strand Hotel Opera Wakeup Copenhagen Hotels Gentofte Hotel

The Square Tivoli Hotel & Congress Center Copenhagen Island

Copenhagen Islandwww.copenhagenisland.dk

[email protected].: +45 3338 9600

The Squarewww.thesquare.dk

[email protected].: +45 3338 1200

Tivoli Hotel & Congress Centerwww.tivolihotel.dk

[email protected] Tel.: +45 4487 0000

Maritim

e Han

stholm

MARITIME HANSTHOLM

Det er nye tider i Hanstholm efter nogle hek-tiske r, hvor en kommende havneudvidelse fyldte godt op p alle platforme og i alles bevidsthed. Sdan er det ikke mere. Der er kommet en helt ny bestyrelse i Hanstholm havn og nogenlunde samtidig tiltrdte Hen-rik Carstensen, som ny havnedirektr. Sam-tidig er der ryddet grundigt op i alle hjrne af Hanstholm havn, som det udtrykkes af bestyrelsesformand Martin Vestergaard.

Det betyder, at der er blevet set p regnska-bet og isr er der sket en nedskrivning af egenkapitalen, hvor der er justeret 38,5 mio.

kr. nedad (hvoraf havneudvidelsesprojektet tegnede sig for 9,6 mio. kr. ). Disse justerin-ger har betydet, at Hanstholm havn kom ud af 2014 med et underskud p 40,7 mio. kr. p trods af en omstningsfremgang p godt n million kroner som en direkte kon-sekvens af ladning af flere fisk over kajerne. Efter justeringen af vrdierne i regnskabet har Hanstholm havn en egenkapital p 91 mio. kr.

DET STORE PROJEKT- Vi har bestemt ikke opgivet det store hav-neudvidelsesprojekt, men vi har valgt at

gre det p en anden mde. Det er, at vi har overgivet hele projektet til en ekstern konsulent, som skal kikke p hele arrange-mentet n gang til og forsge at f det frt ud i livet, siger Henrik Carstensen.

- Vi har valgt Morten Lund Consulting (ejet af Morten Lund) til at st for processen omkring en udvidelse. Vi ved endnu ikke, om det bliver en mindre udvidelse eller om den fr en helt anden form end det projekt, som den forrige havnedirektr arbejdede stenhrdt med at f sat i sen. Morten Lund har senest arbejdet som Commercial Mana-

MERE FOKUS P DEN DAGLIGE DRIFT I HANSTHOLMEfter flere r med kraftig eksponering af havnens store udvidelsesplaner er der nu droslet lidt ned p ambitionerne, og i stedet har havnen skrpet opmrksomheden p den daglige drift og den daglige kontakt med kunderne i Hanstholm, der er blandt de strste fiskerihavne i Europa. Den position skal udbygges i de kommende r, bebuder havnens nye direktr, der nu har tre mneder bag sig.

AF BENT MIKKELSEN


MARITIME HANSTHOLM

ger i Abu Dhabi Terminal i Det Forenede Arabiske Emirater for A. P. Mller-Mrsk datterselskabet APM Terminals. Han har stor erfaring i at udvikle havneprojekter i alle aspekter. Det vil sige, at han skal f tin-gene til at passe med en finansiering og en udbygning, der passer til mlene og de midler, der kan skaffes til veje, siger Henrik Carstensen.

- Vi har fortsat ambitioner om, at f udvidet havnen til at kunne klare flere opgaver end i dag, ligesom vi fortsat arbejder med til-fje andre varegrupper/kategorier til dem, vi for tiden servicerer. Vi har netop haft endnu en gigantisk vindmlle nacelle ind over havnen. Det var endnu en nacelle til en testmlle i sterild-centret. Den blev sejlet til Hanstholm fra Esbjerg med en coaster og losset til en blokvogn p kajen. Den type opgaver arbejder vi mlrettet efter og hber naturligvis p flere af samme type hvis eller nr, der formentlig bliver flere vindmllepar-

ker til havs i Skagerrak og Vesterhavet, siger Henrik Carstensen.

- Der findes planer for flere parker, hvor Hanstholm kunne vre en naturlig base-havn, men som det ser ud i jeblikket har det nok lidt lange udsigter med f.eks. en planlagt park i Jammerbugten, ligesom noget af det, som er planlagt lngere nede af kysten mod Thyborn ogs er sat lidt p hold, siger Hen-rik Carstensen.

- Vi kigger naturligvis ogs p de prognoser, der er for dekommissionering af offshore installationer i Nordsen og p den norske sektor. Det er der selvflgelige ogs andre havne, som arbejder med fra samme omr-de, men hvis man ser p at der skal skrottes s mange tons, som det forudses i visse rapporter nr oliebrndene bliver tmt, ja s skulle der ogs vre nok til Hanstholm havn og de virksomheder omkring havnen, der kunne tnkes at blive en del af arbejdet.

BLIV MEDLEM AF MARITIMT NETVRK HANSTHOLM-UDVIKLING OG MARITIM VKST I THISTED KOMMUNE

Maritimt Netvrk Hanstholm -Et netvrk mellem lokale virksomheder, Hanstholm Havn og Thisted Kommune.

Netvrket er etableret under Thy Erhvervsforum, med MARCOD som faglig facilitator.

BLIV MEDLEM af netvrket KONTAKT:

Thy ErhvervsforumErhvervenes Hus

Tlf.: 97 96 30 90mail: [email protected]

www.thyef.dk

Aktivitetskalender 2015

April: Dialogmde med Hanstholm Havn Virksomhedsbesg: Maritime udviklingsprogrammer 21. april: Fllesmde for udstillere Danfish 2015

Maj: 4. maj: G-Hjem-Mde Efteruddannelsesmuligheder i

Nordjylland 20. maj: Virksomhedsbesg fra Innovationsagenterne 26 maj: Mde i fiskeri-indsatsen: Hvordan forger vi vrdien af rvarerne i Hanstholm

Juni: 18. juni: TEMAmde: F finansiering og hjlp til din nste

ansttelse

Juli: Ferie

August: 12. august: TEMAmde: BusinessBroen muligheder p det

norske marked

September: Uge 37-38: TEMAmde: NT Offshore vedr. krav ved

MARCOD 24. september: Mde i fiskeri-indsatsen

Oktober: 5. oktober: Danish Maritime Days arrangement i

Hanstholm, Hirtshals, Skagen, og Frederikshavn bent hus i Hanstholm hos 2-3 maritime virksomheder 7., 8. & 9. oktober: Fllesstand p Danfish

November: 4. november: Styregruppemde

December: 18. december: Julearrangement for netvrksmedlemmer


Vi forventer jo ikke at f alle de mange tons, der skal skrottes, men hvis vi f.eks. fik 20 procent af de opgaver, som skal udfres, s er der jo ogs en pn luns til os, siger Henrik Carstensen.

- S planerne lever lige nu deres eget liv men det er fortsat den komplicerede anlgskonstruktion i forbindelse med nye

moler, der gr projektet mere kostbart end i andre havne i Danmark. Det skyldes den meget hrde kalkbund, som ligger overalt omkring Hanstholm havn. Det betyder, at vi ikke bare kan lgge store bloksten ud p havbunden og s lade vgten af sten synke ned i bunden og dermed danne grundlag for molerne. Fordi bunden er s hrd, som tilfldet er, s skal der ske en eller anden form for fstning for at sikre, at bloksten mv. bliver p pladsen, siger Henrik Carstensen. Fiskeri

- Men, som nvnt, har jeg et langt str-kere fokus p den daglige drift og det er

isr fiskeriet, som har min bevgenhed i jeblikket, siger Henrik Carstensen. Jeg har i de frste mneder af min embedsperiode i Hanstholm holdt en del mder med hav-nens brugere for at forklare at nu er det nye tider og samtidig har jeg lyttet til deres nsker og planer for fremtiden. Det har vret ret givtigt for mig, og det er min klare fornemmelse, at det ogs har vret det for

havnens brugere, der har givet udtryk for at de store og sm problemer i det daglige har vret skubbet lidt i baggrunden i det store spil for at sikre en udvidelse af havnen.

- Alle disse indtryk og nsker har jeg med i bestrbelserne, som jeg er get i gang med for at sikre fortsat fremgang p fiskeriet. Hanstholm havn har en fin position blandt de tre strste fiskerihavne i Europa (der findes mange mder at mle det p, men her handler det om landing af konsumfisk), hvor Hanstholm er nummer tre efter Urk i Holland og Peterhead i Skotland, fortller Henrik Carstensen.

- Faktisk er det sdan, at fisk, som tller som landinger i Urk rent fysisk godt kan vre landet i Hanstholm og krt p lastbil til auktionen i Urk, som ikke har mange anlb af fiskeskibe (havnen ligger p en halv midt i Zuidersen).

- Vi har faste kunder af mange nationalite-ter franske, belgiske, hollandske, skotske som regelmssigt og sson afhngigt lander konsumfisk i Hanstholm. Det skyldes en blanding af flere forskellige faktorer. Gode ekspeditioner, gode vejforbindelser videre til Europa og god lokal service til f.eks. reparationer af svel skib, som maski-ne og fiskegrejer, er blandt de services, som gr at de udenlandske skibe gerne vil losse deres fangst i Hanstholm, siger Henrik Carstensen.

- Vi arbejder desuden benhrdt p at for-klare de udenlandske rederier, at det ogs er verdens nemmeste opgave at f.eks. skifte en bestning i Hanstholm. Vi har Thisted lufthavn, som ligger under fem kilometer fra kajkanten. Dermed kan en bestning i et chartret privat fly flyves direkte ind til Thisted og dermed slippe for omvejen over Kastrups internationale lufthavn. Der spares simpelthen tid og besvr, thi ekspe-ditionen i Thisted gr nemmere end i f. eks Kastrup eller Schiphol.

- En anden vigtig faktor for at der losses mange fisk i Hanstholm er de 23 virksomhe-der, der lever af at eksportere fisk. Alts der er 23 aktive fiskeeksportrer med adresse i Hanstholm. Det betyder, at der er et aktivt handelsmilj, og et handelsmilj tiltrk-ker kunder, da der kan vre bedre priser fordi de hver isr har kunder, der er villige til at betale for gode fisk. Det betyder, at vi arbejder i den gode cirkel, der genererer mere forretning og dermed flere anlb af skibe for losning af spisefisk, siger Henrik Carstensen.

FORSKNINGFiskeriet er naturligvis en vigtig del af Hanstholm havn, men i virkeligheden satser havnen p fire ben at st p i fremtiden. Det er udover fiskeriet: Vindmller og offsho-re-industrien. Dertil kommer den skaldte akvakultur. Videre er der forskningsprojek-ter i blgeenergi samt godstransporter.

MARITIME HANSTHOLM


MARITIME HANSTHOLM

Hanstholm har gennem flere r vret en aktiv del af det forsk-ningsmilj, der sger at udnytte blgeenergi og energi fra tide-vandsbevgelser. Det mest syn-lige har gennem flere r vret det skaldte Wavestar-projekt, hvor en forholdsvis stor platform p fire ben str p havbunden lige nord for Hanstholm. Den har flere bevgelige dele, som aktiveres af blgernes bevgel-ser og dermed generere energi i form af elektricitet. I jeblikket str Wavestar-platformen ved kaj inde i Hanstholm havn. Det sker i forbindelse med renovering af platformen, men det er planen, at den skal tilbage til sin oprindelige position i nrheden af Roshage.

- Wavestar udviser gode resulta-ter og er blot et af flere projek-

ter til at udnytte bevgelserne i havet til produktion af energi. Vi har flere andre opfindere og projekt-grupper, der arbejder med andre typer opfindelser, som skal prves af i havet ud for Hanstholm. Det bliver nok ikke noget stort forretningsom-rde, men det giver fokus p Hanstholm og der kommer folk forbi havnen for at kikke p de tekniske installationer og det anser vi for at vre positivt for Hanstholm havn, siger Henrik Carstensen.

AKVAKULTURDen akvakultur, som findes i og omkring Hanstholm, giver heller ikke en hel masse omstning p havnen, men det er igen et hjrne af fiskerimiljet, som er med at til at stte Hanstholm p

landkortet. Der findes opdrt af glasl og laks, som udsttes i havet og i vandlb, og det er efter min mening med at gre Hanstholm synonymt med fisk i alle afskygninger, siger Henrik Carstensen.

GODSTRANSPORTVi arbejder ogs p at ge gods-transporten, hvad enten det er i coastere eller p ro/ro-skibe eller frger. Der er ingen tvivl om, at det var et stort tab for Hanst-holm, da de sidste to frgeruter flyttede til Hirtshals (Fjord Line og Smyril Line), men vi har da et hb om, at en eller anden operatr har mod p at etablere en rute til Hanstholm. Der er dog ingen for tiden, understreger Henrik Carstensen.

Hanstholm betjener ogs omkring 100 skibe rligt med traditionelt gods, der bliver los-set over kajen. Det glder isr varegrupper som sten/grus til vejbyggeri og vejvedlighold samt foderstoffer. Over de senere r har netop mllebyggerierne i sterild betydet, at en rkke coastere og mindre svrdgods-skibe har vret inde for losning af de komponenter, der er brugt til at opstte de store testmller.

- Det har jo vist sig, at vi kan hndtere endda meget store kol-li uden de helt store problemer. Vi lejer de rigtige kraner ind til opgaven og vi har et passende vejnet, der kan hndtere blok-vogne og andre kretjer af den helt store kategori, siger Henrik Carstensen.

Udgifterne til brndstof er store. Vi ved, at de fleste trawlere kan spare helt op til 30 procent eller mere af brndstofforbruget ved at optimere driften.

TrawlerBoost Servicetjek er et banebrydende nyt koncept, som gennemgr alle de faktorer, der p-virker energiforbruget ombord.

Som undersger alle de faktorer, der pvirker ski-bets levetid. Systematisk ud fra en omfattende tjek-liste, der angiver investeringsbehov og besparelse for de konkrete optimeringsmuligheder.

Der er mange muligheder. Men det er sund fornuft for der kan vre mange penge at spare. Og tjene.

Spar op til 30% brndstof og forlng din trawlers levetid!

NORTH SEA YARD A/SProf. Lundgrens Gade 22 7730 Hanstholm Tel: +45 97 96 27 47 [email protected] www.northseayard.dk

TrawlerBoost


MARITIME HANSTHOLM

FF SKAGEN MARKEDSLEDER P FISKEMELMed et overskud efter skat p 47 millioner kroner og en omstning p 1,6 milliarder kroner sidste r, har fiskemelsfabrikken FF Skagen - inklusive fabrikkens store datterselskab i Hanstholm - cementeret sin rolle som markedsleder og strste producent indenfor fiskemel- og fiskeolie i EU.

AF JENS NRGAARD

Som en anden fugl Phnix er det med en turnaround lykkedes at rejse virksomhe-den efter tab af image og omstning som flge af en kedelig oliesag, der kostede den davrende adm. direktr jobbet. 2013 regnskabet viste en omstning p 1,7 mia. kr. og et samlet minus p bundlinjen p 84,7 mio. kr.

I dag mere end et r efter er det historie. Det er lykkedes for FF Skagens nye adm. direk-tr, islndingen Johannes Palsson, der blev hentet til Skagen fra Norway Sea Foods, at f genetableret tabt goodwill og reetableret forretningsforbindelserne verden over.

TRAWLERE LANDER 24-7Det i sig selv, og p bare t r, har vret noget af en prstation. Johannes Palsson er

hurtig til at rose medarbejderne, der hver og en har bidraget til successen!

FF Skagen fylder arealmssigt meget i det samlede havnebillede i Skagen. Fabrikken dkker ikke mindre end 4,2 hektar. Udefra skulle man tro at koncernen er en kmpe arbejdsplads, men sdan forholder det sig ikke. Der er 135 fastansatte medarbejder i koncernen. De 100 arbejder i Skagen og 35 i Hanstholm.

P rsbasis producerer de mere end 150.000 tons fiskeolie og fiskemel i et totalt lukket system fra det jeblik man suger fiskene op fra lasten, p de mange danske, svenske, norske, tyske, skotske, polske, litauiske, fr-ske, irske og nordirske trawlere, der lander deres fangst ved fabrikkens kajanlg 24-7.

Fra indevrende r forventes produktionen forget i og med at Tobiskvoten forventes reguleret op til 336.000 tons. Tallet har vret langt strre i halvfemserne. Dengang var fangsterne af Tobis p mellem 800.000 og 1 million tons, hvilket fortrinsvis skyldtes fri tilgang til Tobisfiskeriet. Efter et falden-de fiskeri kom der en kraftig nedskring i kvoterne. Biologerne - mente at havet blev overfisket, hvorefter der blev indfrt faste kvoter samtidig med at fiskerflden i Nordatlanten faldt drastisk. Fangsterne faldt s meget som fra 800.000 tons til mellem 150.000 til 200.000 tons og et enkelt r helt ned p godt 50.000 tons.

BLHVILLINGER VENDT TILBAGE- Kvoten p Blhvillinger er vokset de sene-ste to r. S nu forventer man, at fiskene


MARITIME HANSTHOLM

er vendt tilbage og vi kan ge mngderne igen uden at delgge bestandene af de forskellige fiskearter, fortller adm. direktr Johan-nes Palsson.

Tallene for 2014 viser en samlet omstning p 1,6 mia. kr. I alt blev der landet 483.000 tons fisk. Den samlede fortjeneste efter skat er p 47 mio. kr.

FF Skagen hed oprindelig Fiskernes Fiskeindustri Amba og har eksisteret i mere end 55 r. Det var 30 skawbofiskere der oprindelig etablerede Spareforeningen for oprettelse af fiskernes egen fiskein-dustri i Skagen den 20. december 1957. Den 5. december 1959 kbte de fabrikken p heden. Den 1. januar 1960 blev Fiskernes Fiskein-dustri Amba stiftet. Fabrikken p heden blev flyttet til nyindvundne havnearealer p Skagen havn i 1973, og i 1985 kbte man s den konkurrerende fiskemelsfabrik i Skagen ud af det davrende industri-konglomerat Superfos. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet fandt man ud af at fisk udgjorde et vigtigt protein som kosttilskud, ikke kun til mennesker men ogs til dyr og fiskeopdrt. Det var nordmndene som begyndte udviklin-gen. P deres store hvalkogerier, hvoraf mange var hjemmehrende i Sandefjord i det sydlige Norge, fik de frden af betydningen, nr de p deres rlige fangstrejser til Sydhavet gjorde deres erfaringer ved raffineringen af hvalkd til levertran med mere.

Grunden til at vi i Skandinavien indtager en frsteplads p udvikling af fiskemel og olie hnger i hj grad sammen med forstelsen for den teknologiske udvikling. Iflge Johannes Palsson kan vi takke nordmndene og danskerne for den teknologiske udvikling. Dan-

MARITIMT EL hver dag ret rundt

Hanstholm Elektronik A/S er totalleverandr af elektronik og el-installationer til det maritime omrde. Mere end 35 r indenfor branchen har gjort os til de absolut bedste p vores felt.

Vores bestning bestr af hjt specialiserede og faguddannede medarbejdere, som vil stte alle sejl til for at nde de rette lsninger til dit behov.

Vi str til rdighed dgnet rundt, ret rundt. T: +45 97 96 18 88 www.he-as.dk

Hanstholm-afd.:Kai Lindbergs Gade 477730 Hanstholm

Esbjerg-afd.:Fiskerihavnsgade 96700 Esbjerg

Lind IndustriparkIngenirgangen 3 L5330 Munkebo

Skagen-afd.:Vestkajen 8a9990 Skagen

Rm-afd.:Havnepladsen 76792 Rm

Thorkil Grns SamlecentralTel. +45 97 96 19 88 DgnvagtDK 7730 Hanstholme-mail: [email protected]

347

Vi udfrer frsteklasses sortering af alleslags sk inden salg p den oentligeskeauktion

Modtagelse af sk direkte fra bd til sortering.

Omsorgsfuld sortering sikrer hjest mulige pris en sag, som begge parter er interesseret i.

Vi giver ogs al slags administrativ service.

Afregning udbetales eller sendesOMGENDE!

Thorkil Grns Samlecentralv/ Thorkil GrnTel. +45 97 96 19 88 Fax +45 97 96 10 05Torkil Grn mobil: +45 40 32 47 37Peter Grn mobil: +45 30 31 12 68DK 7730 Hanstholm

KB-SALG OG BYTTE MED FISKEFARTJER

Se vort store udbud af skefartjer i alle strrelser p www .westship.dk

Auktionsgade 23 DK-7730 HanstholmPhone +45 97961988 fax: 97961005

email: [email protected]

Private PhonesThorkil: +45 97961237 Mobile: +45 40324737

06_M- 13-12-05 13:10 Side 347

Thorkil Grn mobil: +45 40 32 47 37

e-mail: [email protected]

347












06_M- 13-12-05 13:10 Side 347



WEST-SHIPSHIPBROKER COMPANY

v/ Thorkil GrnTel. +45 97 96 19 88

Kb-salg og bytte med fiskefartjerSe udvalg p www.westship.dk

347












06_M- 13-12-05 13:10 Side 347



Vi udfrer frsteklasses sortering af alle slags fisk inden salg p den offentlige fiskeauktion.

347












06_M- 13-12-05 13:10 Side 347



hanst_fiskeauk_logo_final_kontur.indd 16-02-2007, 13:221

Hanstholm Fiskeauktion er Danmarks strste, med en rlig omstning p ca. 500 mio. kr., heraf en stor andel MSC fisk,

bde sters torsk, mrksej og rdsptter.

Hanstholm Fiskeauktion - Auktionsgade 11 - 7730 HanstholmTlf. 97 96 11 66 - www.hanstholmfiskeauktion.dk - email: [email protected]

Hanstholm Fiskeauktion - Auktionsgade 11 - 7730 Hanstholm

Tlf. 97 96 11 66 - email: [email protected]

www.hanstholmfiskeauktion.dk


skernes fortjeneste har i tillg vret og er, at vi er dygtige kbmnd og har forstet at udvikle produktet. Fra Skagen eksporteres produkterne til 500 kunder i 60 lande bl.a. via udskibning oversisk fra Aarhus Havn.

SIDDER P ET GULDGI Nordeuropa udgr Norge, Skotland og Irland hovedaftagerne. I Fjernsten er det Korea, Japan og Kina. Halvdelen gr til lakseopdrt den anden halvdel til landbrug og opdrt af kledyr.

Ca. 80 procent af alt fiskefoder produceres af 4 store koncerner Europa. Tilsammen pro-ducerer de over 2 millioner tons om ret. I fiskefoder indgr store mngder af fiskemel og fiskeolie. Det siger noget om den store volumen af fisk vi skal have igennem produk-tionsapparatet. Spidsbelastningen i Skagen ligger mellem februar og juni. I Hanstholm rykker det fra marts til november.

Fangstomrderne er stersen, Atlanten vest for Irland og Nordsen. Fra stersen fr vi Brisling, fortstter Johannes Palsson. I far-vandet vest for Irland hentes Blhvilling og Trompetfisk, og i april gr fangsten ind p Tobis i Nordsen. I august/september er der s sson for Brisling fra Nordsen.

Johannes Palsson indrmmer, at han sidder p lidt af et guldg. Det frste r i direk-trstolen har haft sine udfordringer i form

af implementering af ny forretningsstruktur, overtagelse og indkring af fiskemelsfabrik-ken i Hanstholm fra frske Havsbrun et datterselskab i det ligeledes frske og suc-cesrige brsnoterede lakseselskab Bakkafrost. Handlen betd, at Bakkafrost fik 17 procent af aktierne i FF Skagen samt en bestyrelsespost.

HOVEDARTERNE AF FISKHele produktionen af fiskemel og olie foregr i et lukket system. Tobis, Brisling og Blhvil-ling, er hovedarterne i fremstillingsprocessen. Hertil kommer de pelagiske arter som sild og makrel i form af det afskr man kan f fat i fra andre fiskefabrikker i de skandinaviske lande.

Nr fisken kommer ind i fabrikken koges den hvorefter den presses, og derved deles i to faser. Den ene gir trstof den anden giver vske i form af olie, vand og trstof. Vsken centrifugeres til det frdige produkt fiske-olie! Restproduktet blandes med det oversky-dende fra pressen og bliver i sidste ende efter forskellige trreprocesser til fiskemel. Af det samlede indtag af fisk bliver ca. 20 procent til fiskemel med et hjt proteinhold p over 70 procent og 5 til 7% til fiskeolie.

NYT FORRETNINGSOMRDEGrundet den gede fokus p miljgifte er produktionen under lbende kontrol hos miljmyndighederne. Fiskefoder har vret under anklage blandt NGOerne og miljor-ganisationer. Vi har fet nogle grnsevr-

dier som vi forholder os til, fortller Johan-nes Palsson videre. Derfor har FF Skagen skabt et helt nyt forretningsomrde, hvor vi renser den fiskeolie, der skal anvendes til fiskefoder.

Det sker i et tt samarbejde med vores norske storkunde Marine Harvest, der producerer ikke mindre end 500.000 tons opdrtslaks om ret svarende til over 25 procent det samlede produktion p ver-densplan.

Kort fortalt gr samarbejdet ud p at vi fjerner miljgifte i fiskeolien, der som et blandingsprodukt i fiskefoder indtages af laksen p opdrtsfarmene langs kysten i Norge, Frerne og Irland. De norske mil-j- og sundhedsmyndigheder har p den baggrund undersgt sundhedsgraden hos vildlaks contra opdrtslaks. Undersgel-serne viser at opdrtslaks er at foretrkke. Det har givet ernringseksperterne en god argumentation for at folk roligt kan spise opdrtslaks.

Den menneskelige hjerne har brug for fedt-syren fra fisken. Undersgelser har iflge Johannes Palsson fastslet, at indtager det enkelte menneske ikke fisk i 3 generationer, kan det f negativ indflydelse p hjerneka-paciteten, slutter FF Skagens CEO.

MARITIME HANSTHOLM


MARITIME HANSTHOLM

Reparationssamarbejdet i North Sea Yard i Hanstholm, hvor Hanst-holm Skibssmedie sammen med Hanstholm Elektronik A/S, Hanst-holm Smedie & Maskinfabrik A/S og ES-Trawl ApS tilbyder en rkke kompetencer, har bret frugt p den mde, at flere nye kunder er kommet til. Sledes har North Sea Yard allerede udfrt dokning af to af tre frger, der sejler p over-farter i Limfjorden. Det er frgen Mary fra Hvalpsund-Sundsre overfarten, mens Sleipner-Fur fra Fursund-overfarten i skrivende stund dokker i Hanstholm.

- Det er noget, vi har arbejdet p i flere r, og det er rigtig godt for vore virksomheder at det er lyk-kedes at f frgerne til at sejle til Hanstholm for dokning. Det gr godt ind i den plan, vi har med at udvide kundekredsen fra de mere traditionelle kunder i fiske-risektoren og derfor er vi srligt

glade for disse opgaver, fortller Jesper Pedersen.

Han tilfjer, at der venter endnu en opgave med den tredje frge af samme type fra Limfjorden. Det er ssterfrgen Mjlner-Fur, som i juni kommer til Hanstholm for dokning.

Frgerne har en bredde p 13,5 meter og er dermed blandt de strste enheder i bredden som kan dokkes i Hanstholm. - Det er jo en begrnsning, som vi m leve med, og vi har da ogs sagt nej til flere kunder alene af den grund, at vi ikke har kunnet dokke skibene. S ingen tvivl om, at en strre dok str p vores nskeseddel og endda allerverst. Udsigterne til at f kbt en lig-ger ikke lige om hjrnet, men vi afsger alle muligheder. Der er dokke nok at kbe, men at skaffe

midlerne til investering er mere problematisk, og vi hber da p en eller anden form for samarbejde mellem virksomheder, kommune, EU og f.eks. Hanstholm havn, siger Jesper Pedersen.

BLGEENERGIHanstsholm Skibssmedie er i tt dialog med flere aktrer omkring blgeenergi, som skal i gang med udlgning af nye anlg og i den forbindelse har brug for kompe-

tent assistance omkring forankring og styrker.

- Det er et meget spndende omr-de og der er mange forskellige teorier og mder at lse problemerne p. Der er dog ingen tvivl om at det p et eller andet tidspunkt vil lykkedes en eller anden opfinder at f lavet et anlg, der er s simpelt, at det for-mentlig ogs kan holde til de enorme krfter, der er i havet udenfor Hanst-holm, siger Jesper Pedersen.

LIMFJORDS-FRGER DOKKER I HANSTHOLMEfter en del rs forarbejde er det lykkedes for North Sea Yard i Hanstholm at f en rkke af frgerne fra Limfjorden til at tage turen ud gennem Thyborn kanal og sejle til Hanstholm for at blive dokket, malet og klargjort til sommerens ssontrafik. Dermed har sammenslutningen af en rkke maritime servicevirksomheder i Hanstholm fjet endnu en kundegruppe til kataloget af skibe til reparation.

AF BENT MIKKELSEN

Hanstholm FiskeriforeningFishermens Association

100 r

1901 - 2001

100 r

2498_Kuvert_C5P_m_rude.qxd 04/11/00 13:20 Side 1

Fibigersgade 2 . DK-7730 Hanstholm . www.hhf.dk

100 r

1901 - 2001

100 r

Hanstholm FiskeriforeningFishermens Association

100 r

1901 - 2001

100 r

2498_Kuvert_C5P_m_rude.qxd 04/11/00 13:20 Side 1

Fibigersgade 2 . DK-7730 Hanstholm . www.hhf.dk

100 r

1901 - 2001

100 r

Hanstholm Fiskeriforening kunne i r 2001 fejre 100 rs fdselsdag. Foreningen blev stiftet af de kystfiskere som

brugte landingspladsen ved Hansted.

Hanstholm Fiskeriforening har gennem de mange r gennemget en stor udvikling og er i dag en moderne

og effektiv organisation der favner bredt.

Husk venligst tilmeldingaf losning!

CVR.nr. 28 88 74 18

Auktionsgade 30DK-7730 HanstholmTlf. +45 97 96 16 66Fax +45 97 96 27 66www.samlecentral.dk

Husk venligst tilmeldingaf losning!

CVR.nr. 28 88 74 18

Auktionsgade 30DK-7730 HanstholmTlf. +45 97 96 16 66Fax +45 97 96 27 66www.samlecentral.dk

Hanstholm Samlecentral A/S blev etableret p Hanstholm Havn i 1969, og p trods af snart 45 r p bagen, fler vi os liges ny som vort til-navn Ny Samler indikerer.

Dette kom bla. strkt til udtryk, da vi i 2005 etablerede dengang Danmarks mest moderne sorteringsanlg, hvor samtlige myndigheds-krav til sporbarhed og registrering blev opfyldt, og hvor nsket om forbedret arbejdsmilj for vore medarbejdere blev indfriet.

Kravene fra myndighederne er siden da blot for-strket, men vi flger med i hbet om, at dette snart ogs udmnter sig i hjere priser p fisk.

Vi, Ny Samler, vrner kraftigt om at landsiden skal tilpasse sig ssiden, s svel danske som udenlandske fiskefartjer fler sig velkomne i Hanstholm.


MARITIME HANSTHOLM

VRDIFORGELSE VIA NETVRK I HANSTHOLMHvordan kan de eksisterende virksomheder i Hanstholm skabe mere vrdi ved samarbejde, uddannelse og ved at g nye veje i samarbejde mellem konkurrerende virksomheder. Sdan nogenlunde er mlstningen for Maritimt Netvrk Hanstholm, der administreres fra Thy Erhvervsforum, som har en ambition om at give den aktuelle produktion ny og strre vrdi.

AF BENT MIKKELSEN

Samarbejde, kompetencer, uddannelse og nye muligheder er nogle af de ngleord, som Thy Erhvervsforum p vegne af Mari-timt Netvrk Hanstholm stter p ambitio-nerne om at skabe nye vrdier for virksom-hederne omkring Hanstholm havn. Der er isr tre fokus-omrder, som Thy Erhvervs-forum satser p at videreudvikle. Det er blgeenergi, maritim service og fiskeri. Der str udvikling og isr faglighed p toppen af de planer, som der arbejdes med.

- Jeg synes, det er uhyre vigtigt at f en fag-lighed indover de projekter og forslag, som der skal arbejdes for i fremtiden, og derfor har vi allieret os med bl.a. Marcod i Frede-rikshavn, der har stor erfaring i at arbejde med uddannelse, siger Martin Hoxer, direk-tr i Thy Erhvervsforum. - Konkret har vi f.eks. vret med til at opfin-de en projektlederuddannelse fordi det er noget der eftersprges blandt vore med-lemmer. Alts en uddannelse, hvor en per-son fr yderligere kompetence til at tage hnd om et projekt fra start til slut. Det kan f.eks. vre en maskinmester, der fr den ndvendige uddannelse p Martec i

Frederikshavn og dermed kan udfylde det behov, der mtte vre for en virksomhed i Hanstholm, siger Martin Hoxer.

FISKERIDet samme glder i fiskeriet, hvor der er 23 virksomheder, som lever af eksport af fisk fra Hanstholm. Der vil Maritimt Netvrk Hanstholm ogs forsge sig med indspark af nye ideer, nye metoder og/eller uddannelse af den arbejdskraft, som findes i Hanstholm.

- Vi synes jo, det kunne vre interessant at lave en decideret uddannelse indenfor opskring af fisk, som fortsat er en stor kompetence p Hanstholm havn. Vi har f.eks. et firma som Erling Grnkjr Fiskeex-port A/S, der har en del opskring af fisk og som fortsat holder fast i at bruge rigtige mennesker til arbejdet. De har simpelthen fundet ud af, at det er billigere og giver strre vrdi med hndopskring frem for investering i maskiner, hvor der er et strre spild af spiselig fisk, siger Martin Hoxer. Det er jo en interessant indgangsvinkel, som vi forventer kan udbygges med yderligere uddannelse og en interessant mulighed for andre virksomheder.

- Selvom de 23 virksomheder i bund og grund er konkurrenter, kan der jo sagtens findes muligheder for en form for samar-bejde, siger Martin Hoxer. Vi ved det ikke endnu, men mske findes der en tredje og flles mulighed for et eller andet. Det kan vre salg til fjerne markeder, hvor ingen endnu er i gang, men hvor et samarbejde mske kunne bre frugt, men det er sdan-ne initiativer, vi hele tiden arbejder med, siger Martin Hoxer.

- Nr f.eks. et udenlandsk fiskeskib lander sin fangst i Hanstholm og med det samme laster fiskene i en klebil eller to, som straks krer mod Padborg og ud af landet, s handler det for os i Hanstholm om at f stoppet den klebil og beholde fisken i Hanstholm for at lade det indg i vrdik-den her hos os og skabe mere vrdi for den, som har fanget fisken. S kort kan det vel ogs siges, siger Martin Hoxer.

Maritimt Netvrk Hanstholm har indget et samarbejde med Nordjyske Fdevarer Netvrk, der har adresse i Holstebro, om en form for samarbejde. Nordjyske Fdevarer arbejder ogs under titlen Smagen af Dan-

Kle/frysehus - indfrysning og pak-ning af fisk, skaldyr og andre fdevarer

Toldoplag - grnsekontrol

Isvrk - produktion og salg af rris og sklis

Cold-store - Chilling and freezing, retail pack of seafood and other food products

Bonded warehouse - Border control

Ice-plant - Production and sale of tube ice and flake ice

Claus Srensen A/S HanstholmIndustrivangen 27-31 DK-7730 Hanstholm

Tlf.: +45 9796 1100 E-mail: [email protected]


MARITIME HANSTHOLM

mark og har til opgave at udvikle slutpro-dukter i fdevaresektoren.

- Der kan fordling af spisefisk med nye mder at gre tingene p eller endda brug af andre fiskearter, end dem vi kender i dag sagtens vre et af de elementer, som kan give strre vrdi til virksomheder i Hanst-holm, siger Martin Hoxer.

MARITIM SERVICEUnder paraplyen, som kaldes maritim ser-vice handler det om at skaffe nye kunder til de virksomheder, som tilbyder maritim service i alle aspekter fra Hanstholm havn.

- Vi arbejder isr med offshore industrien, hvor et stigende antal supplyskibe kunne vre interessante kundeemner for vore virksomheder og det kan vi hjlpe med til at markedsfre og dermed vre med til at skabe nye forretningsmuligheder, siger Martin Hoxer.

Maritimt Netvrk Hanstholm tilbyder over resten af ret en rkke temamder, hvor interesserede medlemmer kan blive orien-teret om forskellige detaljer i forretnings-grene inden for det maritime. Sledes vil der i august vre et mde under titlen BusinessBroen, hvor deltagerne bliver kldt

p til at kaste krfterne ind p det norske marked, mens der i september bliver et to ugers tema om kravene for at kunne arbejde i offshoresektoren.

Sdan umiddelbart kan det lyde lidt ukon-kret, men jeg er ret sikker p, at de medlem-mer, som deltager, vil fle sig godt hjulpet og inspireret til at tage fat p de nste dages arbejde p at skaffe nye opgaver til firmaet eller blive bedre til at udfre dem, som de er i gang med, og det er ogs et af vore ml med Maritimt Netvrk Hanstholm, siger Martin Hoxer.

3 i 1 SPECIALISTERNE

Kai Lindbergsgade 45 7730 HanstholmTlf. 97 96 13 88 Fax 97 96 15 [email protected]

Kai Lindbergsgade 45 7730 HanstholmTlf. 97 96 11 42 Fax 97 96 15 59

[email protected]

E L I T K A M E R AOV E R VG N I N G

For yderligere information kan du tjekke: www.JKnetwork.dk hvor du ogs kan downloade vores profilbrochure


Danmarks to mest attraktive landingspladser for fisk hedder Hanstholm og Skagen..!

FF Skagen er en af verdens frende koncerner indenfor produktion og fordling af fiskemel og fiskeolie. Vi slger vore produkter til foderproducenter og opdrttere i aqua- culture, agriculture og petfood industrien i mere end 60 lande worldwide. Produktionen foregr p to moderne fabrikker i Skagen og Hanstholm i direkte forlngelse af rvareforsyningen fra en betydende del af trawlerflden.

FF Skagen er en attraktiv samarbejdspartner, der behand-ler dig og dine fisk med respekt, omhu og omtanke. Dt vil du opdage i samme jeblik, du lgger til kaj: Stabile rvarepriser, frsteklasses havneservice og effektiv logistik. Det glder uanset, om du lander dine fisk i Skagen eller Hanstholm - og du skal vre s velkommen.

www.ffskagen.com... og i Hanstholm

Produktion i Skagen ...

Foto

: Ole Iversen

REKORD MANGE SKIBE ANLB ESBJERG Det har lnge vret kendt, at Esbjerg er Danmarks mest travle havn med talrige anlb af serviceskibe til allehnde offshore-opgaver. I slutningen af april blev der sat en rekord med 78 skibe langs kajerne p samme tid. Der var ikke tale om oplgning eller skibe, der var sgt i havn p grund af drligt vejr p Nordsen, men derimod var der tale om reparation, bestningsskifte og proviantering til de mange enheder. Et kik i de gamle journaler viser, at man skal tilbage til midten og slutningen af 1970erne for at finde tilsvarende mange anlb.

AF BENT MIKKELSEN

Der var nsten udsolgt i kajpladser i Esbjerg onsdag 29. april 2015, hvor ikke frre en 78 skibe registreret som liggende inde. Der var i store trk tale om en helt almindelige dag i den vestjyske havn, men alligevel usdvan-lig p den mde, at der var flere anlb end p en mere almindelig dag. Det er sledes ikke tale om skibe, der var inde p grund af drligt vejr eller lignende, som ogs kan give plads problemer.

- Det var sdan set en fantastisk dag p Esbjerg havn. Det er jo sknt at vre hav-neadministration og se at der er brug for vore kajer og at der samtidig er tale om et hjt aktivitetsniveau gr jo kun oplevelsen endnu bedre, fortller Sren Clemmensen, marketingchef i Esbjerg havn.

- Der var et par enkelt skibe, der var inde i mellem to opgaver i offshore, men i langt de fleste enheder var i gang med en eller andet aktivitet s som bestningsskifte, provian-tering eller sm reparationer af udstyr om bord eller lignende. Der til kom en rkke skibe, der var i gang med losning/lastning af gods. Det glder bl.a. et skib, der kom med LPG, lastning af vindmllevinger til en oversisk destination eller foderstoffer, siger Sren Clemmensen.

VINDMLLERSkibe, der har relation til vindmlle indu-strien fyldte pnt i antallet af skibe p den pgldende onsdag. Der var 18 Crew Transfer Vesssels (CTVer), mens der var yderligere ni enheder med relation til vind-mller. Det var bl.a. to hotelskibe, der var inde for at blive provianteret samt et par installationsskibe, der var inde for at hente nye forsyninger af vindmller for instal-lation til ss.

Antallet af skibe, der har relation til offsho-re-industrien (olie/gas udvindelse), nede op p 18 enheder i form af supply-skibe, der var ind for at losse/laste forsyninger til platform og faste installationer i Nordsen. Dertil kom flere enheder i servicekatego-rien (syrebde eller Acid Injection Ves-sels), der bruges til udsyre kalkformationer i borebrnde.

Med p listen er ogs et fransk flaget sur-veyskib, som i jeblikket er i gang med kortlgning af havbunden i farvandet nord for Esbjerg for at tegne et billedet af bunden under den kommende Horns Rev 3 vindmllepark. Surveyskibet sejler under navnet Ixplorer.

Der var ogs fiskeskibe med p Esbjergs liste p den store dag. Der var noteret seks fiskeskibe, som isr er de mindre rejetraw-lere, der arbejder i Vadehavet og losser lasten i Esbjerg. Det glder ogs flere hollandske rejetrawlere, som har fundet Esbjerg interessant for losning.

Listen fra Esbjerg tller naturligvis ogs en rkke skibe, som normalt holder til Esbjerg, men som alligevel tller med p listen. Det glder fem bunkerstankskibe, de to frger og en motorbd, som betje-ner Fan-overfarten samt den lokale hjem-mevrnskutter MHV 904, der ogs har navnet Ly. Men p listen er ogs det to lokale Svitzer-slbebde. Det var p denne dag Sigyn og Bestla, der afl-ste Svitzer Helios, der var forsejlet til dokning i Assens.


SNDERJYSKE INDUSTRITRAWLERE SOLGT TIL SVERIGEMangel p kvoter fr store svenske trawlrederier i Gteborg-omrdet til at g p opkb og samtidig etablere sig i selskabsform i Danmark. Fremgangsmden har vret kendt i flere r, hvor isr danske industrifiskere med faste leverancer til fiskemels- og fiskeolie-producenten FF Skagen i Skagen og Hanstholm, bl.a. har solgt deres kvoter p industri-fisken tobis og brisling samt skibe til svenske Themis Fiskeri AB og Astrid Fiske AB.

AF JENS NRGAARD

Snderborg Fiskeriselskab ApS er et af de fiskeskibsrederier der har benyttet sig af mulig-heden. Ved rsskiftet i r var det slut. De 2 industritrawle-re S31 Anette Heinrich og S265 Thronder blev afrigget, og ligger nu ved det der skulle have vret en travl fiskerikaj p Sundeved-siden lige over for byens historiske slot. Skibe-ne er til salg for de nye svenske

ejere, der kun var interesseret i fiskeriselskabets kvoter p industrifiskeri i bl.a. den vest-lige del af stersen.

FISKERLIVET FOR SURTDermed stopper en lang og traditionsrig fiskerihistorie for nogles vedkommende 5 generationer tilbage i det der engang var en travl havneby med spritbde til/fra Tyskland,

og stor kreatur- og svineeks-port i efterkrigsrene til vore tyske naboer via havnene i Kiel og Flensborg.

Hvorfor fraslge p et tids-punkt, hvor fiskeriselskabet skulle til at hste frugterne fra de store millioninvesteringer der var foretaget i dels net- og garnopbevarings ejendom, klehus samt reparations-

hal for trawlnet i hele nettets lngde samt administrations-faciliteter?

Om det siger direktr og fiske-skipper Palle Heinrich, Snder-borg, at beslutningen om salg kom hurtigere end beregnet. I ejerkredsen bag Snderborg Fiskeriselskab, der foruden Palle Heinrich tller det andet bysbarn fiskerskipper Bendt


Boye Bendtsen og fiskeskipper Jan Davidsen fra Augustenborg var der gennem lngere tid drftet et evt. stop. Livet som fisker var ganske enkelt blevet for surt, siger Palle Heinrich.

DUKSEDRENGENrsagen er regeltyraniet udstuk-ket af EU-kommissionen i Bru-xelles og de danske politikeres og myndigheders behagesyge, som unionens duksedreng, der med nidkrhed vogter over de udstukne regler. Det gr det umuligt, p lovlig vis, at operere som industrifisker i den vestlige del af stersen, siger Palle Hein-rich.

Da vi for 9 r siden slog os sam-men var det med henblik p en tilpasning til det, dengang, nye fremtidige fiskeriregulerings-system, hvor systemet som udgangspunkt fratog den enkel-te fisker lidt af dennes histori-ske fiskemngde, men samtidig bnede muligheden for forbed-ret rentabilitet ved opkb af

andre kollegers fartjer og kvote. En erhvervs finansieret ophug-ningsrunde.

I samme forbindelse blev der indfrt puljemulighed, der gav en stor fleksibilitet, da man s enten kunne bytte eller leje sig til de kvoter man nskede at fiske p.

Det var en del af tidligere fiskeri-minister Hans Chr. Schmidts filo-sofi for at f en fornyelse af den totalt nedslidte danske fiskerfl-de med en stor pant i fiskeriban-ken. Samtidig blev der indfrt en skaldt koncentrationsregel, at man max mtte sammenlgge 5 fiskefartjer med dertilhrende kvoter.

Reglen blev udvandet i lbet af kort tid, bl.a. fordi politikerne ikke forstod at holde styr p tin-gene, fortstter Palle Heinrich.

UMULIGGJORT FISKERIEUs gentagne snkninger af vore egne kvoter, samt et mas-

sivt frasalg ud af blternes pul-jefiskeri har udhulet niveauet i dette fiskeri. Noget af vort eksi-stensgrundlag var netop, at vi kunne bytte torsk for brisling. Som industrifiskere var vi isr interesseret i brisling. Stort set alt hvad vi landede her i Snder-borg Havn gik til minkfoder. I dag er det nsten umuligt at drive den slags fiskeri p disse kanter. Vi kan ikke lngere bytte kvo-ter som tidligere og Nordjyderne kber op. Jo strre antal kvoter de lber med, jo strre bde kan de anskaffe. I det spil kan vi gan-ske enkelt ikke vre med ln-gere, siger Palle Heinrich videre.

Bifangstreglerne truer med at delgge hele erhvervet som industrifisker. Bifangsten m eksempelvis i stersen kun udgre 20 procent. Samtidig hermed er der fra januar 2015 indfrt forbud mod nogen form for genudstning i industrifiske-riet. En brislingefangst iblandet 25 procent sild skulle efter reg-lerne, der var gldende til 1.

januar i r, smides tilbage i havet. Nu kan vi hverken smide dem ud eller tage dem med hjem p lovlig vis.

Fdevareminister Dan Jrgen-sen, (S), udtaler selv, at der i den frste tid er fokus p vejledning. Men sild er og bliver vort store problem, og alle lastens arter og vgte skal indrapporteres elektronisk inden vi nr havn. Man keder sig bestemt ikke som industrifisker, siger rederne Palle Heinrich, Bendt Boye Bendtsen og fiskeskipper Jan Davidsen til slut.

Helt har Snderborg Fiskerisel-skab ikke opgivet lysten til fiske-ri. Fremover bliver det bare i et langt mindre omfang. De 3 fiske-skippere har stadig deres fangst-rettigheder i form af kvoter til torsk i behold i den vestlige del af stersen. De kvoter fulgte ikke med salget til de svenske trawlrederier.


- Det er godt fiskeri, endda rigtig godt fiskeri for tiden og end-nu en gang har vi kunnet vise biologerne at de igen har taget fejl. Jeg har vret med i fiskeriet siden 1991 og har endnu ikke set noget s godt, som det er tilfl-det i denne sson!

Ordene kommer fra fiskeskip-per John Anker Hametner Lar-sen i Thyborn, der har kunnet konstaterer, at han flde p seks

skibe har slbt flere protein-fisk hjem siden 1. april, da tobis-fiskeriet blev frigivet, end de foregende r.

Det er faktisk sdan, at skibene har mtte ligge p trn for los-ning ved 999-anlgget i Thybo-rn og p de store dage var der op til 13-14 skibe p trn.

- Det har vret sdan lidt af en udfordring og vi har bl.a. mtte

kbe is og lgge den p dkket for at kle p lasten og dermed holde den nogenlunde frisk til at det blev tid til losning, siger John Anker Hametner Larsen.

Det er fortsat Danmarks strste fiskeskib, Gitte Henning, som er kommet med de strste laster. Sledes har Gitte Henning vret ind med laster i nabola-get af 3.000 tons fanget p n rejse.

Den officielle statistik viser, at der med udgangen af uge 18 var lan-det 45.000 tons tobis fra omr-de 1, svarende til 38% af den samlede kvote for dette omrde. Ladninger fra de vrige omrder er betydelige mindre med sm 6.000 tons fra omrde 3, mens der fra omrde 2 er landet ca. 800 tons tobis. Udenlandske fiskere har landet omkring 12.000 tons tobis i perioden til og med uge 18 (sidste uge af april).

GODE TIDER I FISKERIETDen frste halvdel af 2015 har vist sig at vre et rigtig godt for fiskeriet og det glder uanset om der er blevet fisket til konsum eller til industriproduktion med enorme landinger af protein-fisk, som er det nye navn for industri-fiskene. Rederierne har haft gode kvoter at arbejde med og der har vret srdeles god fangster, der bl.a. har betydet at skibene har ligget p trn for losning.

AF BENT MIKKELSEN


Med de pne ladninger har danske fiskere kunne realiserer en bruttoomstning p 830 millioner kroner svarende til en stigning p rundt n procent i forhold til 2014.

Protein-fiskerne har i rets fr-ste fire mneder landet 140.270 tons, som er nsten en fordob-ling i forhold til 2014, da der i samme periode blev landet 75.070 tons. Fiskerne har noteret sig en pn omstningsstigning p trods af et fald i afregnings-priserne fra 1,51 kr. til 1,34 kr. i 2015.

KONSUMDer har ogs vret rigtige gode tider for konsum-fiskeriet. Sle-des har landingerne i Hanstholm kommet betydelig op i forhold til 2014. I frste kvartal steg ladnin-gerne af konsumfisk med 36 %.

Det er jo en ret betydelige stig-ning og kan vi sammen med erhvervet glde os over og hbe p at stigningen holder resten af ret, siger Henrik Carstensen, direktr i Hanstholm Havn. Konsumfiskeriet har fet bedre priser i de frste mneder med en gennemsnits afregningspris p 7,65 kr. pr. kilo mod 7,32 kr. i den tilsvarende periode i 2014. Den totale ladning af konsumfisk faldt i rets frste mneder fra 95.106 tons (i 2014) til 82.925 tons i 2015. Svel konsumfiske-riet som proteinfiskeriet har ogs haft medvind fra lavere priser p brndstof, der er faldet i takt med olieprisens dyk som begyndte i efterret.

Moteurs Baudouin er med sine mere end 100 rs erfaring en anerkendt producent af gennem-testede kvalitetsmarinemotorer og generatorst, der udmrker sig ved sin plidelighed og lave vedligeholdelses- og driftsomkostninger. Marinemotorer fs fra 185 til 1.200 HP & 1.200 til 1.900 rpm. Ud over fremdriftssystemer fremstiller Moteurs Baudouin marinegeneratoranlg og -gearkasser fra 68 til 700 kW.

Moteurs Baudouin er tilbage p markedet med nye krfter De nye motorer er mekanisk reguleret med IMO II, og ny common rail version forberedt til IMO III og IV.

DT-Interlink

Part of Vestergaard Group

DT-Interlink Nordhavnsvej 10 9900 Frederikshavn www.dt-interlink.com [email protected] Tlf.: +45 9842 9701

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra 250-3150Centrifugal 63-250024 VDC 220-380 v AC

Morelvej 19 4700 Nstved Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 E-mail: [email protected]

A/S

LF ventilation_Q 11/01/05 8:53 Side 1

Smedevnget 3 4700 Nstved Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 E-mail: [email protected]

Stadionvej 4 DK-3390 Hundested Denmark Tel. +45 47 93 71 17 Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1


Da lasten fra de to franske fiskeskibe Bres-say Bank og Andre Leduc var losset i Hanst-holm fyldte den stort set hele auktionshal-len. De to skibe lossede en rekord stor last p henholdsvis 98 tons og 90 tons fortrins-vis mrksej og sej. Umiddelbart lyder 98 tons ikke af meget, nr der sammenlignes med de tonstal, som industrifiskerne i je-blikket lander, hvor f.eks. Danmarks strste fiskeskib Gitte Henning, der lbende kom-mer ind med rundt 3.000 tons protein-fisk, som industrifisk af typen tobis nu om dagens kaldes.

Den franske last fra de to makker-skibe, der par-trawler hele tiden, gav en masse arbejde p kajen i Hanstholm. Al fisken var pakket i kasser fra den franske sam-lecentral i Bologne sur Mer, hvor skibene hrer til. Det var omkring 7.000 kasser fisk, der blev losset, og de skulle efterflgende erstattes af andre kasser, som de franske klebiler havde med op, da de skulle hente en del af fiskelasten, der blev sendt hjem til Frankrig.

De fisk, som blev solgt lokalt i Hanstholm blev tmt ud af kasserne, som s skulle gennem en rengring. Det er alt sammen hndarbejde og krver en god logistik for at f hele operationen til at glide glat og dermed f fiskeskibene tilbage p havet.

HNDARBEJDEDe mange tomme kasser, der skal om bord p skibene efter losning og salg af fisken, er solidt hndarbejde, der giver job til en hndfuld personer p kajen og nogen-lunde det samme til skibets bestning, der stuver kasser om bord. Nr kasserne er klar efter vask i pakhuset sendes de med gaf-feltruck til kajen foran skibet. Derfra sendes de med transportbnd op til skibet, hvorfra de via en elevator og i passende mngder transporteres ned i bunden af skibet.

- Det er en proces, som ikke lige kan mekani-seres, men fortsat krver hnder og indle-velse for at sikre en lastning af kasser uden tab og tid eller kasser, hedder det.

Det kan vi ogs i Hanstholm, og selv en s stor mngde kasser med fisk i eller tomme er bestemt ikke noget problem, fortller havne-direktr Henrik Carstensen, Hanstholm havn.

De to franske makker-skibe forlod efterfl-gende Hanstholm og gik p fiskeri i Atlanter-havet i omrdet vest for Hebriderne.

Bressay Bank og Andre Leduc har begge hjemme i Bologne sur Mer, der ligger p den

franske kyst ved Den engelske Kanal ikke langt fra Calais. Derfra har skibene en akti-onsradius, der har frt dem til Danmark og til Atlanterhavet vest for England og Irland.

Bressay Bank har p trods af det franske ejer-skab og flag en vis tilknytning til Danmark. Fiskeskibet er nemlig bygget af Karstensens Skibsvrft i Skagen. Der blev, trawleren p 44 meter i lngden og 11 meter i bredden, bygget og leveret i 2003 som nybygning nr. 388. Skibet er p 886 bt og udstyret med en MaK-motor. Ssterskibet Andre Leduc er bygget ret efter i 2004 og leveret fra vrft i Castropool i Nordspanien. Begge ejes af Comptoir dos Peches dEurope du Nord.

FRANSKE FISKERE LOSSER KMPE LAST I HANSTHOLMFranske fiskeskibe har gennem en rrkke mest vre kendt blandt danske sfarende som de skibe som lavede hjst besynderlige manvre i Den engelske Kanal, hvor der blev sejlet p kryds og tvrs af de autoriserede ruter. Men i Hanstholm er franske fiskere en del af en stor omstning af spisefisk og i begyndelsen af maj lossede et par franske fiskeskibe en rekord stor last fisk.

AF BENT MIKKELSEN


Official partners

Reservation for stands at Danish Maritime Fair 2015is now open

Fast booking is advised in or-der to secure good locations.

Read more about the Fair at www.danishmaritimefair.dk

Or call the sales department to receive more informa-tion at: +45 7020 4155 or [email protected]

6th to 8thOctober2015

Maritime Development Center of Europe

Med kbet af trawleren gr et lnge nret nske i opfyldelse for Ulrik Hansen. Allerede i efter-ret lftede han slret for sine pla-ner om nyt skib, da FiskerBladet besgte skipperen ombord p sin kutter SG 242 Cecilie, der i dagens anledning l i forlngelse af det nye skib ved kajen i Bagenkop.

UNDER UDRUSTNINGNu var muligheden der i form af Marie Astrid. Sammen med

sine snner Mads og Mikkel samt hans tidligere fiskerlrling Lasse Holm, Jgerspris, blev der oprettet et anpartsselskab og dermed var der ikke langt fra tanke til handling. Trawleren er deres og er nu under udrust-ning og omrigning til torsk og hummerfiskeri i skibets nye hjemby.

Ejerskabet er delt mellem skip-per og drengene. Ulrik ejer den

ene halvdel og de 3 drenge deles om den anden halvdel. Alle tre er frst i 20erne og har fet deres uddannelse p Fiske-riskolen i Thyborn.

Det var ikke uden en vis stolt-hed af Ulrik Hansen viste sit skib frem. Drengene havde malet og ryddet op fra kl til top, s skibet tog sig flot ud. For skipperen er der tale om et kvantespring i forhold til kutteren SG 242 Ceci-

lie. Her er bde bad og toilet, en velfungerende kabys med alrum og TV/Radio. Skipper har sit eget kjerum og bestnin-gen p de 3 vrige parthavere har deres eget lukaf med kjer p underdkket, hvor der ogs er plads til en fjerdemand en mulig kommende fiskerlrling. Det er vigtigt vi tager os af de unge, s der er nogle til at drive faget videre, siger Ulrik Hansen.

FISKESKIPPER FIK OPFYLDT SIN DRMFlagene blev hejst i Bagenkop p Langeland fredag den 24. april, solen tittede frem mellem skyerne, s byen og ikke mindst havn, tog sig ud som den rene idyl fra en bedre Morten Korch film. P dkmolen til fiskerihavn og DanPilots lodsstation stod byens innovative fiskeskipper og medlem af Langeland Kommunes kommunalbestyrelse, Ulrik Klle Hansen og tog imod gster fra nr og fjern for at prsentere sin nyerhvervelse stltrawleren Marie Astrid, der indtil fornyelig var hjemmehrende i Rdvig p Stevns.

AF JENS NRGAARD


EN TEKNISK PERLEMarie Astrid skifter navn til Ceci-lie Mathilde af Bagenkop, fortl-ler skipper. Hun er bygget i 2000 p Vestvrftet i Hvide Sande som byggenummer 224. Skro-get er fremstillet i Polen, men udrustningen er foreget i det vestjyske. Skibet er p 47,1 BT og mler 17 meter, bredden er 5,25 og dybgangen er knap 3 meter. Trawleren er udrustet med en Volvo Penta TAMD 122 der yder 380 hk men er neddroslet til 170 hk. Neddroslingen betyder, at

trawleren har tilladelse til at fiske kystnrt i en afstand af 3 smil.Lastrummet er p 44 m3 hvor der er indrettet hylder til fiske-kasserne s de og den fangede fisk ikke vlter rundt mellem hinanden ved sgang. P shel-terdkket ligger fabrikken. Her kan man rengre den fangede fisk svel maskinelt som manu-elt. Shelterdkket kan opvarmes og lukkes helt af ved drligt vejr-lig. Selvom der er lukket af til omverdenen fra shelterdkket, s har bestningen stadig kon-

takt med omverdenen. Det sker via nogle skrme som dels viser et jebliksbillede samt radarbil-ledet. Skulle et skib nrme sig og krydse trawlerens kurs kan skibet styres fra shelterdkket uden at vagthavende behver at styrte p broen.

Cecilie Mathilde kan manvreres fra 3 pulte. Dels fra shelterdk-ket samt fra broens forkant og dets agterkant. Herfra kan skip-per flge slbet p nrt hold p op til 2 poser og samtidig flge

poserne efter ophal til tmning fra agterskibet og langs med styrbords side frem til skakten p shelterdkket midtskibs.

For fiskeskipper Ulrik Klle Han-sen er kbet af trawleren et arbejdsmssigt fremskridt. Ny teknik og beboelse samt stort pantry og alrum gr det helt menneskeligt at vre fisker, slut-ter skipper!

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Mogens HjermitslevTlf.: 40 18 58 25

Jesper HjermitslevTlf.: 26 25 68 25


To lettiske fiskeskibe, der i maj kom forbi Hirtshals, vakte beret-tiget opsigt, thi de to fiskeskibe er begge af en type, der normalt ikke ses p disse breddegrader, men derimod er meget udbredt i andre dele af verden.

Navnene p de to fiskeskibe er Valka og Dubna og begge har fet lettisk flag med Liepaja som hjemhavn. Dermed har skibene fet mere mundrette navne i for-hold, at til de blev kbt i Korea for et par mneder siden og har siden vret undervejs via Suez Kanalen.

Dengang var de to skibe en del af flden i den gigantiske fisker-koncern Sajo Oyang Corporation. Indtil kbet havde de to skibe fir-maets navn og et nummer, som

det er traditionen i Korea. Da hed de to skibe henholdsvis O Yang no. 106 og O Yang no. 350, som dermed indikere en betydelig flde af identiske fiskeskibe. De to skibe har sledes vret en del af de meget store koreanske fiskerflder, som arbejder p flere af de store have og i lang tid ad gangen.

Som nvnt anlb disse typer koreanske fiskeskibe ofte Las Pal-mas p Kanarieerne, der gen-nem en rrkke har vret cen-trum for losning af fisk, der er fanget i den sydlige del af Atlan-terhavet og hvor der er betydelig koreansk reprsentation blandt de landede fisk.

Skibstypen bruges ligeledes til fiskeri i Middelhavet med Malta

FRSTE KOREANSKE FISKESKIBE I DANSK HAVNHirtshals havn lagde kajer til i begyndelsen af maj, da de frste to koreansk-byggede fiskeskibe lagde til p en lang rejse fra netop Korea p vej mod den baltiske stat Letland, hvortil skibene er kbt. Den specielle type fiskeskibe er kendt af mange sfarende, der mder typen i stort tal p Stillehavet, Atlanterhavet og omkring Las Palmas, men det er frste gang, at typen er set i Nordeuropa endsige stersen, hvor de to skibe i fremtiden skal fiske.

AF BENT MIKKELSEN

FOTO

: PRE

BEN

AN

DER

SEN


som base ind i mellem togterne, og skibene er ogs kendte p de stafrikanske kyster og var bl.a. med til at udlse den krig, der frte til piratangreb p handels-skibe p vej til og fra Rdehavet.

Somaliske fiskere og deres bag-mnd mente at det var netop koreanske fiskeskibe, der tog alle deres fisk og derfor udlst en hvnaktion, der eskalerede til en mega-forretning med pengeaf-presning af rederierne.

Typen er bygget til alle former for fiskeri undtaget trawl eller det moderne not fiskeri. Typen er pri-mr designet til fiskeri med lang-liner, som meget lange liner (ofte flere kilometer) med kroge efter isr tunfisk. Skibstypen bruges ogs til de mere specielle opga-ver som f.eks. haj-fiskeri, som er er stor delikatesse i sten og som fiskes p srlige store kroge. Skibstypen har en produktion p omkring 3.000 tons rligt. Der fiskes ligeledes efter tun.

KOREA-PRODUKTValka og Dubna er begge bygget af Daedong Shipbuilding Corp i

Busan i Korea og leveret i 1988 og 1989. Der er 27 byggenumre mellem de to skibe, som indi-kation af, at der formentlig er bygget 27 ssterskibe i perio-den mellem de to leveringer. De mler 55 meter overalt og er 8,8 meter bredde.

De er bygget efter gamle tradi-tioner med et forholdsvis lavt skib, som dermed ikke vil vre s vindpvirkeligt, som f.eks. de moderne fiskeskibe, som byg-ges i Europa. De mler 622 bt og 488 DWT. De er udstyret med et japansk Niigata-maskineri, der udvikler 890 kW til 11 knobs servicefart. Maskineriet er beske-dent i forhold til moderne fiske-skibe, men igen indikerer, at der ikke er brug for den store trk-kraft under fiskeriet, nr det sker med liner eller med kroge. De koreanske fiskeskibe sejles nor-malt af en bestning p 25-30 personer.

Den koreanske oversiske fisker-flde menes at vre p godt 220 enheder spredt rundt i verden gennem forskellige ejerskaber.

Dansk Fartjsforsikring har forsikret fiskefartjer i 125 r,

og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne.

Vi tilbyder:

Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade

P&I samt passageransvarsforsikring

Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige prmier

Vi tilbyder ogs forsikring til lyst- og erhvervsfartjer

Privatforsikring bl.a. indbo-, hus- og autoforsikring

F et uforpligtende tilbud udfyld enten en tilbudsformular p

vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores

medarbejdere p telefon:

Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland)

Harry Back 20 22 97 33 (vrige Jylland)

Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjlland og erne)

Jesper Mller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTJSFORSIKRING A/SVi nsker at vre kendt for: den hurtige erstatningsudbetaling den effektive skadesbehandling den personlige betjening

Dansk Fartjsforsikring Havnegade 15 9400 Nrresundby Tlf. 96 31 85 85


Vores vigtigste forretningsomrde er fiskeri og alle serviceaktiviteterne omkring fiskeriet. Derfor arbejder vi nu med en seris og realistisk mlstning, der skal sikre, at vi i fremtiden gr fra at vre en af Nordeuropas strste fiskerihavne til at vre den frende i Europa mlt p bde service og omstning.

Denne mlstning bliver en realitet, fordi vi allerede kan tilbyde: . Optimal placering i forhold til de gode fiskepladser . Nordeuropas strste fiskeauktion . Et veletableret opkbernet som er lokalt reprsenteret med produktion og forarbejdning i Hanstholm . Ubrudt logistisk klekde fra Nordatlanten til de europiske markeder . En total integreret kde af servicevirksomheder, som tilbyder 24 timers fleksibel og professionel service 365 dage om ret . En professionel servicepakke omkring mandskabsudskiftning, som omfatter 2 hoteller i Hanstholm, transport til og fra Thisted Lufthavn samt indchartring af fly til crew change

HANSTHOLM HAVN VIL VRE EUROPAS FRENDE FISKERIHAVN

NEXT STOP, HANSTHOLM

Tel.: +45 9

Documents

Fiskerbladet 6 2015