Fiskerbladet 4 14

magasinet for fiskesektoren58. årgang · april 2014 nr. 4

MaritiMe DanMark

Hård kritik af MSC-mærket

Hanstholm fastholder havneudvidelse

De sidste Østtyskere

Dkk 49,50

indhold

kolofon

MSC-MÆkninGDyr og overflødig ?

Side 4

FiskerBladetDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektor

Danmarks ældste og eneste landsdæk-kende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland.

Magasinet har et oplag på 4.500 som print (dec. 12) samt over 210.000 besøgende på E-magasinet. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forsk-

ningsinstitutioner, service og udstyrspro-ducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli

ISSN 196-4194

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

ansvarshavende redaktørMartin UhlenfeldtTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

annoncerKasper KristensenTelefon +45 76 10 11 [email protected]

Udgiver Maritime Danmark ApSDir. René WittendorffEsplanaden 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

layoUtMichael Storm, DesignuniversTryk: PE offset A/S, Varde

AnnE–liSEThyborøn-skib forlænges i Skagen

Side 7

magasinet for fiskesektoren58. årgang · april 2014 nr. 4

MaritiMe DanMark

Hård kritik af MSC-mærket

Hanstholm fastholder havneudvidelse

De sidste Østtyskere

Dkk 49,50

Næste nummer: 25. april 2014

MARiTiME hAnSTholMEn af Nordeuropas førende fiskerihavne

Side 11

nY AfTAlENorge genåbnet for danske fiskere

Side 8

MARiTiME hAnSTholMMange nye servicetiltag

Side 9

MARiTiME hAnSTholMBugserbåde på sjældent besøg

Side 16

AkVAkUlTURHvad udad tabes må indad vindes

Side 25

MARiTiME hAnSTholMMaritimt netværk for Thy-området

Side 14

MARiTiME hAnSTholMFiskeriforening efterlyser stabile priser

Side 12

MARiTiME hAnSTholMAlle slags service fra Hanstholmmægler

Side 22

MARiTiME hAnSTholMHanstholm - en vanskelig havn

Side 18

TRAWlEREDe sidste Østtyskere

Side 28

www.bredgaardboats.com

Besøg os på stand A143

Tlf.: +45 54 70 60 88 - Fax: +45 54 70 60 12 - [email protected]

BREDGAARD BÅDEVÆRFT ApS- et af Danmarks førende bådeværfter indenfor glasfiberfartøjer.

Stort know-how indenfor:• Nybygninger og reparationer• Erhvervsfiskefartøjer • Passagerskibe• Lystbåde• Trollingbåde mm.

Vi tager udgangspunkt i den enkelte kundes ønsker og behov

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-250024 VDC • 220-380 v AC

Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

A/S

LF ventilation_Q 11/01/05 8:53 Side 1

Smedevænget 3 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

Vestergaard Group

Tlf. +45 96 22 11 00 - E-mail: [email protected] - www.vms.dk

”Worldwide marine and offshore service”Vestergaard Marine Service

DT-Interlink

VMS Technology

VMS Turbo

VMS SafePort

VMS do Brasil

marinehjemmeværnet

FARVANDSOVERVÅGNING

REDNINGSAKTION

EFTERSØGNING

HAVMILJØ

SE MERE pÅ www.HJV.DK/MHV

Bliv frivillig navigatør i Marinehjemmeværnet

Marinehjemmeværnet, Overgaden oven Vandet 62B, 1415 København K.

Ann-Fiskerbladet.indd 1 19/02/13 09.11

- a catch of quality !

Vægten tlf.: +45 96 900 432Benny Markusen tlf.: +45 29 658 462Hovednummer.: +45 79 120 999

TripleNine ThyborønSydhalevej 147680 Thyborø[email protected]

Sikker LaNdiNg af iNduSTrifiSk hoS TripLeNiNe ThyborøN

• Stor losse- og lagerkapacitet• Hurtig losning

• Højeste pris• Påfyldning af brændstof

Tilmelding af industrifisk døgnet rundt, året rundt!

Tjek også vores hjemmeside www.999.dkTripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group - www.tripleninegroup.dk

ring til TripleNine fish proteintlf. +45 79 120 999Mandag-fredag kl. 09:00-15:00

TripLeNiNe i ThyborøN

- Jeg startede i 1960 med at fiske, og siden er der kommet regler og restriktioner hele tiden, men det her er det værste, siger Benny Christensen, indehaver af Fiskernes Filetfabrik i Gilleleje.

Den harske kritik er møntet på den omstridte MSC-mærkning, som han dels mener fordyrer produktionen unødigt, dels er fuldstændig overflødig, da den eksiste-rende lovgivning omkring fiskeriet inde-holder præcis de samme krav.

MSC-mærket er som bekendt ikke noget kvalitetsmærke. Det siger kun noget om, at fiskeriet foregår på en bæredygtig måde, at bestanden har en ok størrelse, og at der er en tilstrækkelig stor gydebestand tilbage osv.

- Det eneste, det betyder, er, at fiskeriet fore-går bæredygtigt. Men fiskeriet har allerede vedtaget den slags regler, som siger nøjag-tigt det samme, siger Benny Christensen.

Hans væsentligste indvending er dog, at det er dyrt at blive MSC-certificeret. Fabrikken er godt nok blevet MSC-certificeret for et mindre beløb, men de fartøjer, der leverer fisk til fabrikken, skal også certificeres, og det er dyrt.

- Vi har fire både, og det koster godt en mil-lion kroner for hver båd at få certifikatet, fortæller Benny Christensen. I alt regner han med, at det ville koste mellem fire og seks millioner kroner at få dem MSC-certificeret, og det er en stor omkostning for en mindre virksomhed.

fiSkERBlAdET SkABER dEBAT:

MSC-MærkNiNg - Dyr og ovErFlØDig ?I Gilleleje sidder indehaveren af en filetfabrik og ærgrer sig over MSC-mærkningen af fisk. Det er for dyrt at blive certificeret, og mærket er inderligt overflødigt, mener han. Den mening er han bestemt ikke ene om.

AF TINA AlTENBURG

F i s k e r B l a d e t / 4 · 2 0 1 44 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

En helt anden ting er så, at hvis de var villige til at betale pengene, kan de alligevel ikke blive MSC-certificeret. Fabrikken forarbejder nemlig sild primært fra Østersøen og Kattegat. For at blive MSC-certificeret skal der foreligge en for-valtningsplan for den pågældende bestand, og en sådan foreligger der endnu ikke for sild i Østersøen, Kattegat og Skagerrak.

Msc Forhindrer ForretningsUdviklingStatus er altså, at Fiskernes Filetfabrik ikke kan levere MSC-certificeret fisk, og det oplever Benny Christensen som en hindring for videre forret-ningsudvikling.

-Vi må sælge varen til en lavere pris. Omkost-ningerne ved produktionen er jo de samme, så det er fiskerne, som får en lavere pris. I efteråret indstillede vi produktionen i et par måneder, fordi vi ikke kunne finde afsætning for produktionen, fortæller Benny Christensen.

Han tilføjer, at produktionen er i gang igen, da fabrikken har fundet afsætning af sin specia-liserede produktion af mindre sildefileter til kunder i Polen og Tyskland. Men alligevel er glæden begrænset på fabrikken i Gilleleje, for afsætningen kunne være større, hvis fabrikken kunne afsætte MSC-mærket fisk.

Der er det bare, at Benny Christensen ærgrer sig, da han slet ikke mener, at mærket bibrin-ger noget nyt til fiskeriet.

en nødvendighedHos Danmarks Fiskeriforening kan formand Svend-Erik Andersen sådan set godt forstå Benny Christensens argumenter.

- Jeg er enig i, at det er dyrt, og hvis man så ovenikøbet ikke kan opnå en merpris for den MSC-mærkede fisk, kan jeg da godt forstå kri-

tikken. Jeg er sådan set også enig i, at fiskeriet i forvejen er underlagt nok regler, og at MSC-certificering af vores fiskerier i vid udstrækning blot er en bekræftelse af det vi allerede ved, nemlig at de er bæredygtige, siger Svend-Erik Andersen.

Angående den pris, som Fiskernes Filetfabrik i Gilleleje mener at skulle betale for at blive certificeret, har Danske Fiskeres Producent

Organisation lidt svært ved at genkende pri-sen. DFPO oplyser, at en certificering koster samlet for et helt fiskeri, altså ikke pr. båd, cirka 3-500.000 kr.

- Og så er det i øvrigt sådan, at så snart fiskeriet er ’certificerings-parat’ har DFPO pengene til at stå for certificeringen – så der er ingen direkte udgift for fartøjerne, oplyser Jonathan Jacob-sen fra DFPO.

Jeg er enig i, at det er dyrt, og hvis man så ovenikøbet

ikke kan opnå en merpris for den MSC-mærkede fisk.

‘‘

- Svend-Erik Andersen, Formand, Danmarks Fiskeriforening

F i s k e r B l a d e t / 4 · 2 0 1 4 5 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1

statUs på Msc-Mærkningen

i danMark

Status på MSC-mærkningen af dansk fiskeri er, at cirka 75 procent af det danske konsumfiskeri er MSC-certifi-ceret. De næste fiskebestande, som står til at få MSC-mærket bliver kul-mule i Nordsøen og Skagerrak, jom-fruhummer i Skagerrak og Kattegat samt rejer i Nordsøen og Skagerrak.

Når sild fra vestlige Østersø, Kattegat og Skagerrak endnu ikke er MSC-certificeret, hænger det blandt andet sammen med, at der hidtil ikke har været en langtidsforvaltningsplan for denne bestand.

Msc-Mærkets oprindelse

MSC, som står Marine Stewardship Council, blev skabt i 1997 af Ver-densnaturfonden og fødevarekon-cernen Unilever. Siden 1999 har MSC dog fungeret som en uafhæn-gig organisation.

Der er tre helt overordnede krav til MS-certificeret fiskeri. For det før-ste må bestanden ikke være over-fisket. For det andet må fiskeriet ikke beskadige økosystemet eller havmiljøet.

For det tredje skal fiskeriet forvaltes effektivt. Det er alle led i værdikæ-den, der skal certificeres hver for sig. Det er ikke nok, at selve fiskebestan-den har fået MSC-mærket.

Selvom MSC-certificeringen altså i et eller andet omfang er en ekstra omkostning for fiskeriet, ændrer det dog ikke ved Fiskeriforeningens og Danske Fiskeres Producent Organisations beslutning om at få al dansk fiskeri certificeret.

– Vores kunder ønsker den ekstra garanti for bæredygtighed, som en certificering giver, og her er MSC klart det bedste alternativ. Uden den garanti risikerer dansk fisk at blive udeluk-ket fra nogle af de store markeder for eksem-pelvis sild og rødspætter. Det er blandt andet store supermarkedskæder i Storbritannien og Tyskland, som siger, at de kun vil sælge MSC-mærket fisk.

doBBelte arBejdsgangeHeller ikke hos Danmarks Fiskehandlere er begejstringen for MSC-mærket særlig stor. -Det er sikkert rigtig fint med et mærke, som fortæller om bæredygtighed, og det har sik-kert en god virkning i forhold til internationalt piratfiskeri. Men det er skudt ved siden af, hvis man tror, at det gør noget godt for fiskehand-lerne, som i forvejen sælger fisk, der er fanget efter lovlige kvoter, siger David Koch Mouritzen, sekretariatsleder hos Danmarks Fiskehandlere.

Han forklarer, at fiskehandlerne ikke har tilladel-se til at markedsføre MSC-mærket fisk. Det ville kræve en såkaldt ”chain of custody”-certificering dels af grossisterne, dels af fiskehandlerne.

- Desuden skal fiskehandlerne betale en procent af salget af den MSC-mærkede fisk til MSC-organisationen, og det kan hurtigt blive til en hel del for en lille fiskehandler.

- En MSC-certificering ville desuden kræve, at fiskehandlerne holder fiskene adskilt i MSC-mærket og ikke-MSC-mærket fisk. Det ville kræve dobbelte arbejdsgange, så det ville blive noget af et økonomisk og administrativt hel-vede, siger David Koch Mouritzen.

-Vores anke er også, at mærket ikke siger noget om kvalitet, men det kan forbrugerne måske fejlagtigt tro, tilføjer han.

Indtil videre er de danske fiskehandlere dog ikke blevet påvirket konkurrencemæssigt i for-hold til supermarkederne, der sælger den MSC-mærkede fisk.

Læs mere om MSC-mærket i de kommende udgaver af FiskerBladet.


I samme arbejdsgang bliver der også lavet udvidelser i skibets aptering, hvorved der bli-ver plads til tre ekstra kamre og en særskilt TV-salon. Med disse tiltag får hver besætnings-medlem i princippet ene-kamre på rejserne.

I forbindelse med ombygningen er der også gjort en række tiltag i den arbejdsproces, der er om bord, og for at forbedre arbejdsmiljø for besætningen. Det gælder bl.a. en detalje som at det ikke længere er nødvendigt at stable fiskekasser i højden.

Skibet er blevet forlænget med en sektion 6,6 m., der er placeret midtskib. Derudover bli-ver skroget moderniseret med en hvalbak, der installeres et komplet nyt fangstbehandlings-system på dækket. Endelige bliver der også installeret nye snurrevoldstromler. Altså en gen-nemgribende modernisering af et skib, der på trods af alderen lignede en nybygning, da det i midten af februar kom til Skagen. Det ventes klar til driften i begyndelsen af april.

thyBorøn-hanstholM-skagenSelve den fysiske del af opgaven er spredt ud på en række nordjyske virksomheder fra Thyborøn over Hanstholm til Skagen. Det er JAP Steel, der har leveret den præfabrikerede sektion i et projekt, der er udarbejdet af Karstensens Skibs-værft A/S. Hanstholm Elektronik står for elinstal-

lationen, med Nordkøl udfører de køletekniske opgaver på skibet.

Thyborøn Skibs- & Motor har leveret snurrvods-tromlerne og udfører hydraulik installationen i samme forbindelse, mens Karstensens Skibs-værft står de øvrige arbejdsopgaver: Udrust-ning, aptering, tømrer- og malerarbejderne med en stab på 230 ansatte – heraf 22 lærlinge. - Vi glæder os over at vi har fået denne opgave og dermed kan fastholde vores kompetence i reparation og ombygning af fiskeskibe ind i mellem de store opgaver med bygning af nye fiskeskibe, siger Kent Damgaard, der står for projektledelser af Anna-lise.

- Vi kan se, at vi i indeværen-de år har bruge for mere på reparationssiden for at det passer ind i vort nybygningsprogram og derfor er vi glade for den tillid, som rederiet har vist os med ombygnin-gen.

Anna-lise ejes af et partrederi af fiskeskip-perne Eivind og Poul Erik Rom, der begge er bosat i Thyborøn. Oprindelige blev skibet leveret til Eivind Rom, der så i 2012, solgte 25 % af skibet til sønnen Poul Erik, der efter kar-riere som skibsmontør i Thyborøn og senere job på en boreplatform valgte at vende hjem til Thyborøn og følge i farens kølvand.

Det oprindelige skib blev bygget i en todelt proces, hvor skroget blev bygget af Aabenraa Værft (nybygning nr. 66) og efter søsætnin-gen blev det slæbt til Thyborøn, hvor det blev udrustet og apteret af Thyborøn Skibs- & Motor A/S (3J) som nybygning nr. 9. Det var i september 1998 at skibet var klar til at sejle sin første rejse.

Det oprindelige skib målte lige under 25 meter i længden på en bredde af otte meter. Tonnagen var da 249 bt, 74 nt. Anna-lise sejler fortsat med sin oprindelige Cummins-hovedmotor, der udvikler 597 kW til 11 knobs servicefart.

THyBorØN-SkiB ForlæNgES i SkAgENKarstensen Skibsværft er i gang med at forlænge Thyborøn-fiskeskibet Anna-Lise, som efter 16 års drift nu skal moderniseret og have kapaciteten forøget.

AF BENT MIKKElSEN


- Fra dansk side har vi de sidste tre måneder benyttet enhver lejlighed til at gøre både EU-Kommissionen og Norge opmærksom på de store økonomiske konsekvenser, forløbet har haft for danske fiskere. Jeg har personligt flere gange presset fiskerikommissær Maria Damanaki og fiskeriminister Elisabeth Aspa-ker til at få en aftale på plads, siger fødevare-minister Dan Jørgensen.

De langtrukne forhandlinger skulle ellers have været afsluttet allerede inden udgan-gen af 2013, og ministeren lover nu at rejse sagen politisk og drøfte, hvad der fra dansk side kan gøres for ikke igen at havne i en lig-nende, helt uacceptabel situation for danske fiskere.

Derimod bliver den femårig aftale mellem EU, Norge og Færøerne om fiskeri af makrel en langvarig bet for danske fiskere. Ifølge for-manden for Danmarks Pelargiske Producent-organisation, DPPO, Esben Sverdrup-Jensen taber de 100 mio. kr. i omsætning alene i 2014. Han kalder makrelaftalen et lavpunkt og en belønning til Færøernes uansvarlige fiskeri og kritiserer regeringen for at tilside-sætte bæredygtighed og arbejdspladser i Danmark af hensyn til færøske interesser. EU anklager han for helt at svigte fiskeriet.

Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, betegner de to måne-ders fiskestop i Norge og beskæringen af Danmarks makrelkvote med 20 procent for nogle sorte måneder for dansk fiskeri.

Norge får 279.000 tons makrel i den nye afta-le, hele EU får 611.000 tons mens Færøerne

får cirka 156.000 tons makrel. Derudover er der i aftalen afsat 42.000 tons makrel til fiskeri i internationalt farvand under den nordøstat-lantiske fiskerikommission, NEAFC.

Island – der som Færøerne længe har haft selvindførte kvoter - var med i forhandlin-gerne men er ikke med i aftalen.

kvoterneKvoterne i EU’s aftale med Norge ser således ud:Kvoterne for torsk i Nordsøen og Skagerrak stiger 5 pct., og der indføres områdefleksibi-litet mellem Nordsøen og Skagerrak på op til 10 pct. Den ekstra kvote på 12 pct. til forsøg med kameraovervågning af fiskeriet fortsæt-ter. Kvoten for sild i Nordsøen falder med 2

pct., og der indføres år-til-år-fleksibilitet på op til 10 pct. Bifangstkvoten falder med 9 pct. Kvoten for sild i Skagerrak falder 15 pct. Bifangstkvoten forbliver uændret.

Kvoten for rødspætter i Nordsøen stiger 15 pct. og der indføres år-til-år-fleksibilitet på op til 10 pct. Kvoten for rødspætter i Skagerrak stiger 10 pct. Kvoten for sej i Nordsøen og Skagerrak falder med 15 pct., og der indføres år-til-år-fleksibilitet på op til 10 pct.

Kvoterne for kuller i Nordsøen og Skagerrak falder med 15 pct., der indføres år-til-år-fleksibilitet på op til 10 pct., og der indføres områdefleksibilitet mellem Nordsøen og Ska-gerrak på op til 10 pct. Kvoten for andre arter i norsk zone i Nordsøen stiger med 11,5 pct.

noRGE GEnåBnET foR dAnSkE fiSkEREDe danske fiskere kan umiddelbart ånde lettet op efter, at der 11. marts blev indgået en aftale mellem EU og Norge, så de efter over to måneder med store tab kan genoptage fiskeriet i de norske dele af Nordsøen og Skagerrak. Makrelkvoterne er derimod en bet.

AF FINN BRUUN

Den femårig aftale mellem EU, Norge og Færøerne om fiskeri af makrel er en langvarig bet for danske fiskere

‘‘

- Esben Sverdrup-Jensen, Danmark Pelargiske Producentorganisation, DPPO


MAnGE nYE SERViCETilTAG i hAnSTholM hAVnHanstholm Havn har iværksat mange nye tiltag til glæde for fiskeriet, blandt andet en ny servicehal og et nyt område til transitfisk, der alt i alt giver fiskeriet i Hanstholm markant bedre forhold.

AF TINA AlTENBURG

Maritim

e Han

stholm

Havnen i Hanstholm har konstant fokus på at give fiskeriet bedre servicevilkår. Således har en kreds af virksomheder godt hjulpet på vej af havnen etableret et værft, som beskæf-

tiger sig med retrofitting. Her udnytter man kendt teknologi til opgradering af fiskefartøjer, ikke mindst med det formål, at fiskefartøjernes energiforbrug skal falde.


- Energiforbruget er den største enkeltom-kostning for fiskeriet, og så er det også godt for miljøet, når energiforbruget falder, så det er en ren win-win-situation, siger Mogens Ketler, salgs- og marketingchef ved Hanst-holm Havn.

I tilknytning til værftet har havnen etableret en servicehal, som er beregnet til service og lagerhotel. Der er investeret i alt 6 mio. kr. i den 1250 kvadratmeter store servicehal, heraf har EU med EFF-midler bidraget med 50 procent af hallens byggepris på 4,3 mio. kr. Her tilbyder fem virksomheder alt inden for reparation af fiskefartøjer, fortæller teknisk chef ved Hanstholm Havn, Peter Nymann.

alt inden For reparation- Der har vi åbenbart ramt en efterspørgsel, for den har været fuldt udlejet fra dag et. De

fem virksomheder udfører alt lige fra motor-reparation, elektronik m.v. Virksomhederne omfatter også en flydedok, en skibssmedje og en trawlreparatør, siger Peter Nymann. I den gruppe af virksomheder, som har lejet sig ind i servicehallen, er der flere med rela-tioner til det nyetablerede værft. - Det gør, at de kan udnytte de synergieffek-ter, der er ved, at servicehallen ligger lige ved siden af værftet, siger Peter Nymann. I for-bindelse med servicehallen er der desuden etableret et par enkelte nye aktiviteter.

- Vi er desuden ved i samarbejde med vores kunder at finde ud af, hvordan vi kan bygge flere faciliteter, som bliver lejet ud i kortere eller længere tid. Vi planlægger blandt andet en tankfarm, som skal bruges til opbevaring af flydende produkter for virksomheder i

området, fortæller Peter Nymann om frem-tidsplanerne.

oMråde til transitFiskDesuden er havnen i disse dage ved at lægge sidste hånd på et større område til transitfisk. Her kan lastbilerne holde og vente, og de kan få strøm til deres kølekasser. Samtidig er der mulighed for henstilling af kølekasserne. Dette projekt er også støttet med EFF-midler. Projektet forventes at give en forbedret logi-stik til gavn for fiskeriet.

- Vi er i fuld gang med at lægge sidste hånd på faciliteten, så det er meget snart klar til brug, siger Peter Nymann.

MARITIME HANSTHOLM


licitationen i oktober 2013 blev aflyst, fordi de indkomne bud viste, at udvidelsen ville blive væsentligt dyrere end beregnet. Derfor blev havnen nødt at aflyse licitationen, men det betyder ikke, at udvidelsen også er aflyst. Slet ikke.

- Nu arbejder vi dels på at gøre klar til et nyt udbud med de nye for-udsætninger indregnet, og dels arbejder vi på at finde flere penge, fortæller Birgitte Juhl, havnedirektør i Hanstholm.

Hun vil dog ikke gøre rede for, hvor de ekstra penge skal komme fra. Først skal der nemlig udpeges en ny bestyrelse for havnen, som skal tage stilling til spørgsmålet om finansiering, og i skrivende stund mangler den nye havnebestyrelse endnu at blive udpeget.

Havneudvidelsen består dels i, at der skal bygges nogle nye yder-moler, indsejlingen skal gøres større, og selve havnearealet skal også være større. Den største forandring er dog, at vanddybden bliver øget fra de nuværende 9 meter til 10,5 meter i det nuværende havneom-råde og 12,5 meter i det nye område.

- Det vil give havnen nogle større arealer, så nogle af de nuværende aktiviteter kan flytte ind på det nye område. Det vil give mere ro og mere plads i den nuværende havn, siger Birgitte Juhl og tilføjer:- Fiskefartøjerne bliver større og større og har en større dybgang. Men med udvidelsen laver vi en ny indsejling, og vanddybden bliver større, så vi vil få mulighed for at tage flere både ind. Det er meningen, at fiskefartøjerne primært skal være i det nuværende havneområde, men hvis vi får nogle ind, som stikker dybere end de 10,5 meter, vil vi tilgo-dese det ved at skabe plads til det i det nye havneområde.

øgede landingerIdet hele taget vil Hanstholm Havn få mulighed for øgede landinger, når først udvidelsen er en realitet. Det skyldes ikke mindst vanddyb-den.

-Vi får mulighed for at tage fiskerfartøjer ind, som vi slet ikke kan tage ind i dag. De går i stedet ind i udenlandske havne i blandt andet Skotland og Norge. På Vestkysten er der slet ikke nogen havne, der har så stor en vanddybde. Så det er helt nye markeder for os, siger Birgitte Juhl.

Hanstholm Havn har dermed store forhåbninger om at tage markeds-andele fra udenlandske fiskerihavne, når først havneudvidelsen er på plads.

EN AF NorDEuropAS FØrENDE FiSkEriHAvNESelvom Hanstholm Havn sidste år aflyste en licitation, er havneudvidelsen på ingen måde aflyst. Udvidelsen vil fastholde havnen som en af Nordeuropas førende fiskerihavne.

MARITIME HANSTHOLM

Fra vores kontorer i bl.a. Hirtshals, Hanstholm, Aalborg,

Randers, Århus, Herning, Horsens, Grindsted, Kolding, Odense,

Ishøj og Lyngby leverer vi professionelle vikarløsninger med både

Dansk og international arbejdskraft – i hele Danmark.

Kvalitet, timing og samarbejde – det er vores grundværdier.

Vi garanterer fleksibel arbejdskraft, pålidelig vikarservice og

professionel rekruttering.

TeamVikaren.dk er blandt Danmarks førende vikarbureauer

og har vikarer inden for bl.a. bygge & anlæg, Industri, transport

& lager, produktion, kantine, rengøring, økonomi &

administration.

www.teamvikaren.dk


- Vi har allerede tabt millioner i omsæt-ning, og det er jo ikke kun vore med-lemmer, der taber. Det gælder også hele følgeindustrien som fiskeauktio-nerne, fiskeopkøbere (som dog kan købe fisk andre steder) og servicein-dustrien med vodbinder, proviant og reparation, siger Jan N. Hansen.

Men ønskelisten for fremtiden er sta-dig lang.- Det er bl.a., at der kommer mere ro på tingene og gerne nogle stabile priser,

som vi ligesom har noget at gå efter og regne på. Det savner vi i høj grad. Og gerne bedre priser på fisken både i konsum og i industrisektoren. Der har været meget lave priser over de senere år, fordi der er blevet sendt meget fisk ind til Europa at det har presset de kva-litetsprodukter, som vi mener, at vi leve-rer fra Hanstholm, siger Jan N. Hansen.

- Vi kunne også tænke os en lidt mere stabil håndtering af f.eks. kvoter på tobis. Det kører simpelthen op og ned,

AF BENT MIKKElSEN

fiSkERifoREninG EfTERlYSER STABilE pRiSERSelv om begejstringen for den nye aftale mellem EU og Norge kan ligge på et lille sted, så er Hanstholm Fiskeriforenings formand Jan N. Hansen godt tilfreds med at man nu endelig kan komme videre.

MARITIME HANSTHOLM


MARITIME HANSTHOLM

T: +45 97 96 18 88 • www.he-as.dk

MARITIMT EL – hver dag – året rundt

Hanstholm Elektronik A/S er totalleverandør af elektronik og el-installationer til det maritime område. Mere end 35 år indenfor branchen har gjort os til de absolut bedste på vores felt.

Vores ”besætning” består af højt specialiserede og faguddannede medarbejdere, som vil sætte alle sejl til for at finde de rette løsninger til dit behov.

Vi står til rådighed døgnet rundt, året rundt.og vi fiskere har nok lidt svært at ve forstå, at vi f.eks. sidste år måtte fange 224.000 tons i område 2, mens udspillet til det samme område i år er 57.000 tons, som jo ikke rækker til ret meget for hverken fiskere eller fiskemelsfabrikkerne. Det samme gælder område 3, hvor der ikke måtte fanges noget for nogle år siden og nu 270.000 tons. Vi har fornemmelsen af, at vi bliver jaget rundt til ingen verdens nytte, siger Jan N. Hansen.

Hanstholm Fiskeriforening består i dag af 82 skibe samt 139 aktive og passive medlemmer. Det er ligesom de øvrige fiske-rihavnene en nedgang i medlemstallet, der i 1977 – da Hanst-holm havn fyldte 10 år – talte 123 skibe

Thorkil Grøn’s SamlecentralTel. +45 97 96 19 88 · DøgnvagtDK 7730 Hanstholme-mail: [email protected]

347

Vi udfører førsteklasses sortering af alleslags �sk inden salg på den o�entlige�skeauktion

Modtagelse af �sk direkte fra båd til sortering.

Omsorgsfuld sortering sikrer højest mulige pris– en sag, som begge parter er interesseret i.

Vi giver også al slags administrativ service.

Afregning udbetales eller sendesOMGÅENDE!

Thorkil Grøn’s Samlecentralv/ Thorkil GrønTel. +45 97 96 19 88 – Fax +45 97 96 10 05Torkil Grøn mobil: +45 40 32 47 37Peter Grøn mobil: +45 30 31 12 68DK 7730 Hanstholm

KØB-SALG OG BYTTE MED FISKEFARTØJER

Se vort store udbud af �skefartøjer i alle størrelser på www .westship.dk

Auktionsgade 23 DK-7730 HanstholmPhone +45 97961988 fax: 97961005

email: [email protected]

Private PhonesThorkil: +45 97961237 Mobile: +45 40324737

06_M-Å 13-12-05 13:10 Side 347

Thorkil Grøn mobil: +45 40 32 47 37

e-mail: [email protected]

347












06_M-Å 13-12-05 13:10 Side 347



WEST-SHIPSHIPBROKER COMPANY

v/ Thorkil Grøn

Køb-salg og bytte med fiskefartøjerSe udvalg på www.westship.dk

347












06_M-Å 13-12-05 13:10 Side 347



Vi udfører førsteklasses sortering af alle slags fisk inden salg på den offentlige fiskeauktion.

347












06_M-Å 13-12-05 13:10 Side 347



hanst_fiskeauk_logo_final_kontur.indd 16-02-2007, 13:221

Hanstholm Fiskeauktion er Danmarks største, med en årlig omsætning på ca. 500 mio. kr., heraf en stor andel MSC fisk,

både østersø torsk, mørksej og rødspætter.

Hanstholm Fiskeauktion - Auktionsgade 11 - 7730 HanstholmTlf. 97 96 11 66 - www.hanstholmfiskeauktion.dk - email: [email protected]


MARITIME HANSTHOLM

At det Frederikshavnske Marcod er med hænger sammen med en erfaring, som blev udviklet i Frederikshavn for år tilbage, da de mange maritime virksomheder i havnebyen ved Kattegat ville løfte sig i fællesskab for at skabe et større marked og lettere adgang til kunderne.

- Den erfaring kan vi helt sikkert udnytte til noget givtigt og fornuftigt i vort område og derfor er vi sammen om det, siger Martin Hoxer, der er erhvervschef i Thy Erhvervs-forum.

- Selvom det er et egentlig maritimt net-værk, arbejder vi på mange forskellige fron-ter for at skabe vækst i Thy-området. Et godt eksempel på, hvordan vi spreder os for at give de bedst mulige vilkår, er, at vi i begyn-delsen af marts deltog i et stort arrangement

på Aalborg Universitet sammen med Cim-bria Unigrain, Net-IP og IOC Nordvest for at give de kommende kandidater en mulighed for at stille spørgsmål til virksomheder i Thy-området. Det er stadig forbundet med en række fordomme at flytte fra Aalborg til Thy eller fra Århus eller København til vort område og det skal vi virkelig arbejde med for at sikre arbejdskraft med den rigtige uddannelse, siger Martin Hoxer.

- Vi løber faktisk panden mod en mur nogle gange. Et eksempel på nogle af de barrierer som vi af og til må kæmpe med, kunne være en iværksætter-virksomhed, som får øje på Thys fortræffeligheder og starter en eller anden form for produktion. Hvis det hele går godt og virksomheden må udvide eller udvikle sig og derfor må søge f.eks. inge-niører med special-viden, ja så begynder

det at knibe med at få dem til Thy. Derfor arbejder vi med at gøde jorden så at sige for kommende kandidater fra f.eks. Aalborg Universitet.

det MaritiMeHanstholm havn er naturligvis et omdrej-ningspunkt i arbejdet for Thy Erhvervsforum, hvor central personer som havnedirektøren, og flere personer fra de større virksomheder på havnen er repræsenteret i bestyrelsen for det kommende netværk. Det skal beskæf-tige sig med maritim service, fiskeri, bølge-energi, kompetenceudvikling og offshore. Eller nogenlunde de forretningsområder, som er en del af den nuværende maritime klynge i Hanstholm, men også omfatter de forretningsområder, der er lagt op til at kunne blive en del af fremtiden med tanke på planerne om at udvide havnen.

MARiTiMT nETVÆRk foR ThY-oMRådETThy Erhvervsforum er sammen med de nære samarbejdspartnere, Marcod i Frederikshavn og Hanstholm havn, i gang med at etableret et formelt maritimt netværk for Thy-området.

AF BENT MIKKElSEN


Det maritime netværk i Frederikshavn har i årene vist sig nyttigt og effektivt på især markedsføring, hvor der er blevet udført koordinerede indsatser på særlige marke-der. Det har bl.a. givet de maritime virk-somheder et stærkt fodfæste i den norske offshore-sektor, som i stigende grad benyt-ter de maritime reparationsvirksomheder i Frederikshavn.

- Jeg vil ikke sige, at vi skal kopiere den model, men vi skal i høj grad arbejde med de muligheder, der kan vise sig for virksom-hederne i Hanstholm. Det er da muligt at vi også skal til Norge for at markedsføre vore kompetencer i Hanstholm området, siger Martin Hoxer.

Ved at det maritime netværk er den del af Thy Erhvervsforum kan indsatsen koordi-neres med alle øvrige former for beskæfti-gelse i området. Det gælder industri, hånd-

værk, landbrug (bl.a. via et tæt samarbejde med landboThy-organisationen).

langt sejt træk- Det er simpelthen et langt sejt træk, der skal til for at udvikle området i de kom-mende 10 år. Vi skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft, der skal udvikles ny produkti-on, og der skal skabes mere uddannelse og udvikles teknologi projekter for at holde på de eksisterende arbejdspladser, men også for at skabe nye, siger Martin Hoxer. - Vi skal også bruge en hel del energi på at tale med politikere i såvel lokalområdet, som på nationalt plan, men også på euro-pæisk plan for hele tiden at sikre, at udvik-lingen går i den retning, der er til gavn for området, siger Martin Hoxer.

Det er dog noget opad bakke i øjeblik-ket med de aktuelle problemer omkring

fiskeri-forhandlinger om fiskeri i den norske sektor.

- Jeg håber da, ligesom alle andre i Hanst-holm og omegn, at der kommer en aftale på plads, så det bliver muligt at genop-tage fiskeriet på de gamle vilkår og dermed skabe indtjening i Hanstholm. Det har været deprimerende at se skibene ligge stille i henved tre måneder, mens der bliver snak-ket og snakket og stillet nye krav på et højere politisk plan, som på mange måder ligger milevidt fra de daglige problemer på kajen, siger Martin Hoxer.

- I den aktuelle verden er der ingen tvivl om, at det er fiskeriet og den værdikæde, som er skabt omkring produktionen, der bærer den maritime industri i Hanstholm, og den skal vi holde fast i og endda udvikle til mere, og derfor er fiskestoppet gift for fremtiden i Hanstholm, siger Martin Hoxer.

MARITIME HANSTHOLM

Ring til os på:

97 96 10 22Vi svarer døgnets 24 timer

• Industrifisk losses døgnet rundt, året rundt.

• Vi afregner dig til nogle af markedets bedste priser.

• Ingen laster er for små, og ingen er for store.

Nordre Strandvej 54 | DK 7730 Hanstholm | Tlf. 97 96 10 22 | Fax 97 96 26 27 | E-mail: [email protected] | www.hafimeal.dk

Vizu

all.d

k


MARITIME HANSTHOLM

Reelt er begge bugserbåde sluttet op med opgaver frem til udgangen af 2014.

- Ja, på en måde er det jo et positivt problem, som vi har, men det giver også en hvis ro over tingene og jeg kan som kontorets eneste ansatte, kaste mig over de opgaver ,der er med at få de rigtige folk mønstret på de to skibe, siger Niels Jørgensen, der ene af de to ejere i Hanst-holm Bugser.

Flåden hos Hanstholm Bugser har i den seneste årrække bestået af to bugserbå-de – et tredje blev solgt fra i 2006 – som

er beskæftiget med noget, der ligner fast arbejde. Bugserbåden Thor er en stor del af året engageret til at assistere og slæbe med kabellægningsprammen Henry P. lading, der ejes af JD Contractors i Hol-stebro, og som bruges til udlægning af store kabler til strømforsyning.

- Det sker på regelmæssig basis, at vi slæber på Henry P. lading, fortæller Niels Jørgensen. Der er Thor specielt velegnet fordi den er bygget til at kunne have ankerhåndtering og derfor kan den både slæbe med kabelprammen og samtidig lægge dens ankre ud eller bjærge dem

BugSErBåDE på SjælDENT BESØgI begyndelsen af marts var begge bugserbåde i flåden hos Hanst-holm Bugserservice på et for-holdsvis sjældent besøg i hjem-havnen Hanstholm. Det skyldes, at der var en ledig stund, inden begge skibe fortsatte ud i de kontraktlige forpligtigelser, der allerede er indgået for resten af indeværende år.

AF BENT MIKKElSEN


MARITIME HANSTHOLM

igen. Det er et nyttig samarbejde, som vi har haft gennem årene siden 2000, da JD Con-tractors købte Henry P. ladning. Reelt fik vi chancen for at vise, om vi kunne, som vi sag-de, og da det lykkedes, har vi været på dette specielle job siden da, siger Niels Jørgensen.

praM-sejladsSelskabets anden bugserbåd Odin, der lige-som Thor, har et pæletræk på 18 tons, går om kort tid i gang med de faste rejser med slæb af pramme med fiskefoder fra Tallin i Estland til den norske vestkyst. Disse opgaver har bugserbåden og Hanstholm Bugser udført de seneste 10 år for regning af norske kunder.

- Det kører nogenlunde på skinner med at slæbe én eller to pramme ad gangen fra Tal-lin op gennem de danske farvande til Norge. Faktisk har vi afleveret pramme ved fiskeop-

drætsanlæg på hele kysten fra Ålesund i syd til Murmansk i nord (og øst) på den russiske side. Det går problemfrit, men kan selvfølge-lig blive generet af dårligt vejr, som der er en del af på den norske kyst, men så må vi jo gå i læ og afvente at det bliver bedre, siger Niels Jørgensen.

Ind i mellem har der været behov for mere tonnage, men Hanstholm Bugser har valgt ikke at købe nyt og i stedet fortsætte forret-ningen med chartrede bugserbåde, hvis der har vist sig flere opgaver end de to bugser-både har kunnet klare.

- Jeg vil ikke sige at jeg er på vej på pen-sion, men jeg og min partner, der er ældre og er fyldt 70 år, skal til at overveje en eller anden for generationsskifte eller salg af for-retningen, men foreløbig har vi ingen direkte

planer, men kun overvejelser, fortæller Niels Jørgensen.

Hanstholm Bugser blev stiftet af Niels Jørgen-sen og Gert Christensen i 1983, da de købte bugserbåden Hedvig fra Saabye & lerche. Den fik navnet Svend og blev den første bugserbåd i Hanstholm. Svend var i rederiets tjeneste til 21. december 2004, da den blev mast af færgen Fjord Norway under assi-stance i forbindelse med blæsevejr i Hanst-holm. Efterfølgende blev den kondemneret og ophugget.

Hanstholm Bugser beskæftiget omkring 15 personer på fuldtid basis.

Det sker på regelmæssig basis, at vi slæber på

Henry P. Lading. Der er Thor specielt velegnet fordi den er bygget til at kunne have ankerhåndtering og derfor kan den både slæbe med

kabelprammen og samtidig lægge dens ankre ud eller

bjærge dem igen.

‘‘- Niels Jørgensen, Hanstholm Bugser


Forud var gået spekulationer omkring det arbejde, som blev påbegyndte i 1917 af inge-niør Jørgen Fibiger, der troede på en havn ved Hansted. Opgaven var ikke nem og selve arbejdet blev stoppet af den tyske værnemagt i 1942, da Hansted og Hanstholm blev et mar-kant punkt i forsvaret af det tredje rige med bl.a. den store kanonstilling, der udgjorde forsvaret af indsejlingen til Skagerrak.

Med betænkningen fra 1951 skulle man tro, at planerne om en havn i Hanstholm var lagt i graven, men sådan skulle det ikke være. Alle-rede kort efter blev der nedsat en ny komite, der i 1955 og under ledelse af professor lund-gren fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) afgav en ny betænkning med det modsatte resultat. Det førte til en anlægslov, og i 1960 blev arbejdet sat i gang. Arbejdet blev både dyrt og særdeles besværligt, fordi det var og er et udsat sted på havet, hvor Skagerrak møder Vesterhavet. Det lykkedes efter syv års arbejde med bl.a. støbning af gigantiske cementklodser og konstruktion af en af de største kraner endnu set ved anlægsarbej-derne til en havn, at til den dag i september 1967, hvor havnen kunne åbnes officielt af Kong Frederik IX.

Hanstholm og Roshage er et barskt sted på søkortet, og der har over årene været flere alvorlige hændelser, der har været med til at give Hanstholm havn et ry som en havn, der er vanskelig at besejle især i dårligt vejr.

Den nuværende indsejling kan give udfordrin-ger og har gjort det over årene, og det er en forklaringerne på, at indsejlingen til den nye Hanstholm havn i det store udvidelsespro-jekt er flyttet fra sydvest (den fremherskende vindretning) til en mere nordlig indsejling. Det gamle anlæg er dog blevet forbedret og der

lavet gjort forskellige tiltag for at sikre sejlad-sen gennem årene.

Det er især fire ulykker, som har været med-virkende til at cementere Hanstholm som en kompliceret havn.

skagen trawlerEn af de første skibe, der forliste i Hanstholm var trawleren Beryl. Den sank i yderhavnen 10. februar 1968 uden tab af menneskeliv. Traw-leren var på vej ind til Hanstholm, da den fik motorstop straks efter have passeret ydermo-len. Da det ikke umiddelbart lykkedes for besæt-ningen af få motoren startet igen og ej heller at få skibet ankret i yderhavnen, drev skibet for vejr og vind og endte på indersiden af ydermolen på den sydlige side af yderhavnen. Her blev skibet forholdsvis kort tid efter slået læk af at blive banket mod sænkekasserne i ydermolen, og Beryl sank. Em. Z. Svitzer sendte en bugserbåd til havnen for at søge at bjærge trawleren, men

uden held. Det lykkedes nogle uger senere, da det var blevet roligt vejr og en tilkaldt flydekran kunne løft Beryl oven vandet for at blive tætnet. Trawleren til en værdi af 1,4 millioner kroner blev efterfølgende slæbt til Søby Motorfabrik & Staalskibsværft for at blive repareret.

tysk coasterDet næste alvorlige forlis skete i 19. oktober 1972, da den tyske coaster Kerstin sank udenfor ydermolen og blev vrag. Faktisk var det et ret kompliceret forlis fordi coasteren sank i mellem ydermolen og resterne af den første mole, der blev etableret udfor Hanstholm. Den havde navnet Fibigers Mole og blev liggende i van-det, da det andet havneprojekt gik i gang. Af hensyn til navigationen blev der faktisk sat en lysafmærkning på Fibigers Mole, og alligevel gik den galt den nat, da Kerstin på 1.050 dwt i bal-last var på vej ind til Hanstholm for at laste ral. Der var en omfattende eksport af ral til Tyskland i 1960’erne og 1979’erne og Kerstins rejse var

MARITIME HANSTHOLM

hAnSTholM - En VAnSkEliG hAVnUegnet placering til en havn ved Hanstholm. Så markant var konklusionen fra en komite, der i 1951 afleverede en betænkning til Ministeriet for Offentlige arbejder, da der endnu engang var en debat om, at anlægsarbejdet skulle fortsætte.

AF BENT MIKKElSEN


MARITIME HANSTHOLM


MARITIME HANSTHOLM

Husk venligst tilmeldingaf losning!

CVR.nr. 28 88 74 18

Auktionsgade 30DK-7730 HanstholmTlf. +45 97 96 16 66Fax +45 97 96 27 66www.samlecentral.dk

Husk venligst tilmeldingaf losning!

CVR.nr. 28 88 74 18

Auktionsgade 30DK-7730 HanstholmTlf. +45 97 96 16 66Fax +45 97 96 27 66www.samlecentral.dk

Hanstholm Samlecentral A/S blev etableret på Hanstholm Havn i 1969, og på trods af snart 45 år på bagen, føler vi os ligeså ”ny” som vort til-navn ”Ny Samler” indikerer.

Dette kom bla. stærkt til udtryk, da vi i 2005 etablerede dengang Danmarks mest moderne sorteringsanlæg, hvor samtlige myndigheds-krav til sporbarhed og registrering blev opfyldt, og hvor ønsket om forbedret arbejdsmiljø for vore medarbejdere blev indfriet.

Kravene fra myndighederne er siden da blot for-stærket, men vi følger med i håbet om, at dette snart også udmønter sig i højere priser på fisk.

Vi, ”Ny Samler”, værner kraftigt om at landsiden skal tilpasse sig søsiden, så såvel danske som udenlandske fiskefartøjer føler sig velkomne i Hanstholm.

Hanstholm FiskeriforeningFishermen’s Association

100 år

1901 - 2001

100 år

2498_Kuvert_C5P_m_rude.qxd 04/11/00 13:20 Side 1

• Fibigersgade 2 . DK-7730 Hanstholm . www.hhf.dk

100 år

1901 - 2001

100 år

Hanstholm FiskeriforeningFishermen’s Association

100 år

1901 - 2001

100 år

2498_Kuvert_C5P_m_rude.qxd 04/11/00 13:20 Side 1

• Fibigersgade 2 . DK-7730 Hanstholm . www.hhf.dk

100 år

1901 - 2001

100 år

Hanstholm Fiskeriforening kunne i år 2001 fejre 100 års fødselsdag. Foreningen blev stiftet af de kystfiskere som

brugte landingspladsen ved Hansted.

Hanstholm Fiskeriforening har gennem de mange år gennemgået en stor udvikling og er i dag en moderne

og effektiv organisation der favner bredt.

blot en af mange med skibe fra det tyske Vega Reederei. Det blev senere klarlagt, at kaptajnen på Kerstin tog fejl af afmærkningen på Fibi-gers Mole og den rigtige ydermole og sejlede indover Fibigers Mole. Under den manøvre fik Kerstin revet bunden op og sank i mellem Fibigers Mole og ydermolen. Skibet stod ikke til at redde, men besætningen (det meste af apte-ringen var over vandoverfladen) blev samlet op af en redningshelikopter. Da det var efterår med notorisk dårligt vejr hele tiden, var det ikke muligt at løfte Kerstin op fra positionen. Det skete først hen på foråret 1973, da det blev bjærget med en flydekran, der tog stumperne op ved at række fra yderhavnen over molen til vraget. Det var i mellemtiden blev slået i styk-ker af vind og sø, og det største stykke af skibet der blev bjærget var agterskibet med maskin-

rummet. Resterne af Kerstin, der var bygget af Sietas-værftet i Hamburg, kunne ikke bruges til noget, men blev afleveret af bjærgningsfirmaet på kajen, hvor det blev skåret op som skrot.

polsk trawlerDet mest alvorlige uheld i Hanstholm havn skete i januar 1975, da den polske damptraw-ler Brda forliste i yderhavnen op ad molen mod inderhavnen. Der gik meget galt, den 11. januar 1975 og resultatet blev, at 10 polske fiskere omkom i bølgerne få meter fra land og for øjnene af de mennesker, der søgte at redde dem op fra stenmolen. Situationen blev forvær-ret af kraftige bølger, der slog op af stenene og det faktum, at trawleren var slået læk og brændolien til kedlerne blev skyllet ud i havnen. Det gjorde, at stenene på molen, skibet og de

polske fiskere, der kom i vandet blev smurt ind i olien og var stort set umulige at holde fast i eller det var umuligt for dem at få fat på stenene endsige holde sig fast. Den øvrige del af besætningen på i alt 27 personer blev reddet med redningshelikopter.

Forklaringen på, at det gik så galt, skal findes i det faktum, at den polske kaptajn ikke ønskede assistance fra noget Hanstholm-skib selvom flere var klar til at hjælpe. Brda var kommet fra søen og fik sig manøvreret ind i yderhavnen i dårligt vejr med vindstyrke 10 Beaufort på trods af en rorskade, der gjorde det svært at manøvre. Brda havde kontaktet et andet polske fiskeskib for at få assistance, som det var kutyme den gang. Den polske kaptajn ville for alt i verden undgå at indgå nogen form for kontrakt med et


MARITIME HANSTHOLM

• Køle/frysehus - indfrysning og pak-ning af fisk, skaldyr og andre fødevarer

• Toldoplag - grænsekontrol

• Isværk - produktion og salg af røris og skælis

• Cold-store - Chilling and freezing, retail pack of seafood and other food products

• Bonded warehouse - Border control

• Ice-plant - Production and sale of tube ice and flake ice

Claus Sørensen A/S HanstholmIndustrivangen 27-31 · DK-7730 Hanstholm

Tlf.: +45 9796 1100 · E-mail: [email protected]

dansk skib og dermed være skyld i, at der blev brugt fremmed valuta i Danmark. I det lys fik han Brda ind i yderhavnen og ankret i venten på bedre vejr, men det gik galt senere, da Brdas ankerkæde knækkede i den kraftige sø i yder-havnen. Da skibet kom i drift, var det umuligt for de kuttere, der var stået ud at komme til at hjælpe.

Den tragiske ulykke med Brda førte til flere til-tag i Hanstholm. Et af dem var bl.a. etablering af en redningsstation med et kraftig redningsskib – reelt en bugserbåd, der efter de sædvanlige politiske forhandlinger blev leveret i september 1979. Brda måtte hugges op på pladsen og blev bjærget i månederne frem til september 1975, da det sidste stykke blev løftet på land og skå-ret, som det sidste af trawleren, der var på 648 brt, og bygget 1955 og i øvrigt udstyret med en 1.000 hk dampmaskine, da der var leveret fra Maskinfabrikken Atlas i J. lauritzen-koncernen.

tankskiBDet kunne også være gået helt galt i decem-ber 1988, da det danskejede tankskib Ben-skov Junior under Malta-flag var på vej til Hanstholm med en last af 1.410 tons fiskeolie i tankene. Selv med en erfaren dansk kaptajn på broen gik det galt, da tankskibet skulle lave et drej fra yderhavnen til inderhavnen. Skibet tabte fart og styringen og blev i det blæsevejr, der var den nat, sat op på de samme sten, som havde gjort det af med Brda. Det var voldsom-me kræfter, der var i spil 12. december 1988, da Benskov Junior blev kastet op ad stenene, idet der blev slået hul i skroget og en del af fiskeolien løb ud i havnebassinet.

Benskov Junior var bygget i 1964 i Helsing-borg til sejlads på Grønland for Dansk-Fransk D/S og Det Grønlandske Olieselskab og netop fordi det havde isklasse, var skroget bygget af ekstra stærke plader i en tykkelse langt over normale tankskibe, men alligevel gik der hul. Skaderne var omfattende på den måde, at der blev et større rengøringsarbejde i havnen og på kajerne, men der var ikke tale om forurening i traditionel forstand. Efter-følgende blev der etableret særlige fender-værker rundt i det drej, der kostede Benskov Junior en del buler, og disse fenderen har taget fra på de skibe, der efterfølgende har været i fare.

Eksempelvis skal det også nævnes, at fær-gen Bergen fra Fjord line sejlede mellem

Hanstholm og Bergen i 10 år fra 1993 uden et eneste uheld og uden en eneste gang at have aflyst en afsejling på grund af vejrliget.

rUsserHanstholm bliver ofte også nævnt i forbin-delse med den russiske fabrikstrawler Tucan, der forliste 28 februar 1967 – altså før havnen officielt blev åbnet. Det er skyldes at forliset skete 10 sømil nordvest for Hanstholm, og at 45 personer af besætningen på 79 omkom i stormvejret. To trawleren fra Hirtshals var de første til at nå positionen, hvor skibet havde udsendt et nødsignal. Da de Bressay og Jane Jørgensen, nåede frem var, Tucan sunket og der var mange personer i det kolde vand. Men ikke noget, der i øvrigt har forbindelse til Hanstholm havn.


- Jeg er jo en af dem, der gerne mobiliserer al den optimisme, som jeg overhovedet kan for at sikre den kommende ombygning og udvidelse af havnen. Det er jo helt naturligt fordi havnen er vort leverbrød og det er der vi har vor erfaring med at hjælpe og servicere, siger skibsmælger Peter Olesen, Nordshipping, Hanstholm til den aktuelle situation. - Jeg indrømmer gerne, at lige i disse måneder har jeg nok lidt sværere ved at holde opti-mismen på et højt niveau efter den seneste udvikling, hvor det viste sig at prisen blev langt højere end først antaget, men vi skal stadigvæk den vej i udviklingen, hvor vi får mere plads, bedre sejladsforhold og flere muligheder, siger Peter Olesen.

Nordshipping ekspederer omkring 70 fragt-skibe på årsbasis, og et tilsvarende antal fiske-skibe, om end netop antallet af fiskeskibene er for nedadgående. - Det er nok den almindelige udvikling med antallet af fiskeskibe, der mindsker inklusive de udenlandske, som jo er dem vi servicerer, men der er fortsat en del som bruger vort kontor til

at klare en række opgaver. Det gælder en ræk-ke belgiske fiskeskibe, som en stor del af året fisker i denne del af Nordsøen og derfor vælger at lande fisken i Hanstholm og derfra sendte den hjem til Belgien med kølebiler. Det sørger vi så for i Nordshipping, siger Peter Olesen.

I tidligere tider brugte en del af de tyske og hol-landske fiskeskibe, som fisker i den nordlige del af Nordsøen også mægler i Hanstholm, men i takt med e-mails og anden kommunikation er blevet tilgængelig arbejder disse skibe direkte med fiskeauktionen og opkøbere.

-Det er jo den almindelige udvikling og det er på en måde forståeligt at de arbejder direkte også til servicevirksomhederne, som de jo ken-der ligeså godt som dem derhjemme i Tysk-land eller Holland, siger Peter Olesen.

havaristSkibsekspeditionerne tæller losning og last-ning af varegrupper som sten, granit, søral, fiskemel, træpiller og træstammer, som udski-bes fra Hanstholm.

- Stormen Bodil har faktisk gives os en del arbejde med at skaffe skibe til transporten til Sverige og til ekspeditionen og transporten fra skoven til havnen og derefter om bord i skibet, siger Peter Olesen. Disse laster var sådan set ”udenfor budgettet”, men meget velkomne i den daglige forretning.

Det var det også i februar, da bilskibet Autoprestige, der sejler under Madeira-flag og ejet af European Car Carriers, måtte søge nødhavn i Hanstholm. På en rejse fra Gdynia til Zeebrügge udbrød der en brand i skorste-nen, som udviklede sig lidt mere end godt var. Skibets mandskab fik dog slukket bran-den, men måtte ind til kajen i Hanstholm for at få klaret op om bord.

- Det blev en lidt større opgave end først antaget, da skibet var mere medtaget af branden og den efterfølgende slukning, da de sagkyndige kom til at kikke skibet grundigt igennem. Skorstensområdet skulle renses og males med specialmaling, og der var nogle områder, hvor vand fra sluknin-

MARITIME HANSTHOLM

AllE SlAGS SERViCE fRA hAnSTholM-MÆGlERNordshipping har virket i Hanstholm i en lang årrække og er en typisk provins-mæg-ler-forretning, hvor kunderne serviceres med hvad som helst, som er nødvendig for at ordne dette eller hint.

AF BENT MIKKElSEN


gen var løbet ned igennem flere dæk og isolering. Så der blev arbejde til smede, malere, isolatører, og vi måtte ud for at leje større kraner end dem, vi lige havde til rådighed fordi skibet er meget højt og det jo var skorstensområdet, der var skadet. Så i stedet for 2-3 dage som først antaget, blev det i stedet til 10 meget hektiske døgn, hvor det hele bogstaveligt talt stod på gloende

pæle døgnet rundt, fortæller Peter Olesen. Heldigvis lykkedes det i samarbejde med de lokale håndværkere og smede at få det hele klaret og endnu glad kunde kunne forlade Hanstholm havn.

Dagliglivet i en provinsmægler-forretning omfatter også kurer-service for kunder, der har behov for hurtig transport af f.eks. reser-

vedele, udfærdigelse af eksportpapirer til snart sagt alle steder på kloden, indchar-tring af skibe til visse transporter eller papir-gangen til eksport af frosset fisk til Rusland. - Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad kunden ønsker og det er så vor opgave at føre det ud i det virkelige liv, siger Peter Olesen, Nordshipping.

MARITIME HANSTHOLM

Thy ErhvervsforumErhvervenes HusKai Lindbergs Gade 200DK-7730 HanstholmT: +45 97 96 30 [email protected]

Thy Erhvervsforum servicerer lokale virksomheder med rådgivning, information og inspiration, ligesom vi også tilbyder udviklings- og vækstprogrammer.

Kontakt os på [email protected] og hør om vores samarbejde med maritime virksomheder, ligesom vi også kan drøfte dine muligheder for at deltage i bl.a. Danfish 2015 og netværket ‘The Maritime Network’.

Læs mere om dine medlemsfordele på www.thyef.dk


Vores vigtigste forretningsområde er fisk, fiskeri og alle serviceaktiviteterne omkring fiskeriet. Derfor arbejder vi nu med en ambitiøs udviklingsplan, der sikrer at vi i fremtiden går fra at være Danmarks førende fiskerihavn til en af de førende i Europa!

I den nye havn tilbyder vi: . Tredobling af den nuværende havns areal . Op til 12,5 meters vanddybde . En rolig havn - bedre besejlingsforhold . Meget mere kajplads og mange flere faciliteter . Endnu større fiskeauktion – de bedste priser . Døgnservice – 365 dage om året

HANSTHOLM HAVN ViL Være eurOpAS føreNde fiSkeriHAVN

Tel.: +45 96 55 07 10 . [email protected] . www.portofhanstholm.dk

NeXT STOp, HANSTHOLM

Den nye Hanstholm Havn i 2021 efter udvidelsen.

30105 HH A4+5mm.indd 1 30/05/13 12.10

Ekspansion er nemlig målet med en ny Akvakulturstrategi som Fødevareministeriet og Miljøministeriet sendte i høring den 24. februar. Strategien skal dække perioden 2014 – 2020 og høringsperioden udløber den 24. marts hvorefter indkomne kommentarer og ændringsforslag offentliggøres. Herefter vil strategiudkastet blive behandlet politisk og den endelige udgave vil foreligge i løbet af foråret 2014.

Den nye strategi skal ses i sammenhæng med reformen af den fælles fiskeripolitik, hvor der er et krav om, at medlemsstaterne

udarbejder en national flerårig strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren.

Og det er lidt af en opgave - for både i Dan-mark og i resten af EU har produktionen i akvakultursektoren været stagneret de sid-ste 25 år. Derimod er produktionen i en del tredjelande i kraftig vækst, særligt i Fjern- og Mellemøsten, Sydamerika, samt i Norge og Tyrkiet.

I 2010 var forbruget af fisk og skaldyr i EU på i alt 13,2 mio. tons. 25 % kom fra EU’s eget fiskeri, 10% fra akvakultur i EU, mens de reste-

rende 65 % kom fra import fra tredjelande.I EU er der stigende fokus på, at akvakul-tursektoren skal forsyne markederne med en større andel af råvarebehovet i de kom-mende år. I den fælles fiskeripolitik satses der derfor på en bæredygtig udvikling af akva-kultursektoren, hvor sektoren kan medvirke til at skabe vækst og nye arbejdspladser.

Akvakultur er således en af hjørnestenene i EU’s strategi for Blå Vækst, og udviklingen af sektoren kan bidrage til at realisere målene i EU’s 2020-strategi

hVAd UdAd TABES Må indAd VindES!Dalgas berømte ord er igen blevet aktuelle - for mens de danske fiskeres muligheder indskrænkes og frustrationerne øges – blandt andet over makrelkrise og manglende fiskerimuligheder i norsk farvand, så ser de danske dambrugere fortrøstningsfulde frem mod kommende ekspansion.

AF JESPER HElDBO


Bred dansk satsningDet er NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen der har holdt tømmerne under udarbejdelsen af den nye strategi – udvalgsarbejdet har fået indspil fra Danmarks Naturfredningsfor-eningen, Sportsfiskerforbundet, primærproducenternes (dambru-gernes) organisation Dansk Akvakultur og udstyrsproducenternes organisation, AquaCircle.

Målene for den danske strategi er, at man i 2020 har øget produk-tionen med 50 procent, at den økologiske produktion udgør 10 pro-cent, at kvælstofbelastningen pr. produceret enhed er reduceret med 25 procent, at eksporten af fisk og skaldyr er forøget med 50 procent og at eksporten af fiskefoder og miljøteknologi er tredoblet i 2020. Målene skal nås via 7 pejlemærker indenfor 3 spor: Administrations-grundlaget, viden og teknologi samt produkter og marked.

saMspil MelleM Flere MinisterierUdviklingen i Danmark skal ses i lyset af både en række tidligere regeringsstrategier og -tiltag, senest Regeringens Handlingsplan fra 2006 og akvakulturudvalgets anbefalinger fra 2010, samt den gene-relle strukturændring i fødevareproduktionen mod en industrialise-ring med betydelig teknologi- og foderudvikling parallelt med en række miljøforbedringer.

Sektoren har dog endnu ikke fået det fulde udbytte af denne udvik-ling i form af vækst i produktionen og den nye strategi skal derfor

også kobles med andre regeringsinitiativer samt eksisterende og kommende udviklingsprogrammer, herunder Vækstplan for vand, bio og miljøløsninger, Vækstplan for fødevarer, Fødevareministeriets kommende strategi om Eksportdrevet vækst, innovationsstrategien Danmark – løsningernes land og Inno+, Natur og landbrugskom-missionens anbefalinger og regeringens opfølgning herpå, Strategi for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), Økologisk Handlingsplan, det kommende danske Fiskeriudviklingsprogram 2014-2020 samt regeringens politik for muslingefiskeriet.

indUstrialisering og gloBaliseringEt af de spændende nye tiltag i strategien er, at man for første gang også sætter fokus på muligheder for ekspansion i de tilknyttede erhverv – og altså bliver sigtet både at øge den nationale produktion af fisk og skaldyr og at styrke følgeerhvervene. Dette forhold skyldes nok ikke mindst, at man i forbindelse med den første vandmiljøplan fra 1987 begyndte at interessere sig for dambrugenes miljøbelast-ning. Der blev indført foderkvoter og op gennem 1990’erne var der derfor fokus på en optimal udnyttelse af foderet.

Det seneste årti er fokus skiftet til udvikling af teknologi, som gen-nem rensning af vandet kan sænke vandforbruget og reducere udledningerne fra dambrugene og dermed optimere produktionen indenfor de miljømæssige rammer. Dermed opstod begrebet model-dambrug, som er nye moderne dambrug med udpræget anvendelse af miljøteknologi.


Seneste skud på stammen er anlæg, der anvender recirkulerings-teknik i et fuldt lukket kredsløb, og derfor kan placeres uafhængigt af vandløb og kan betragtes som enhver anden industriproduktion.

I takt med en strukturændring af dambrugssektoren til færre og større anlæg er der sket omlægning af produktionen til moderne dambrug med større miljøeffektivitet. I dag foregår cirka halvdelen af dambrugsproduktionen i 35 moderne dambrug, hvilket har ført til, at der i de sidste 10 år er sket en kraftig reduktion i miljøbelast-ningen. Den anden halvdel af produktionen er fordelt på godt 160 klassiske dambrug, som anvender basal rensningsteknologi med lav grad af miljøeffektivitet.

Opgjort pr. ton fisk er udledningen samlet set faldet med 30 % for kvælstof, 33 % for fosfor og med 40 % for organisk materiale.

Takket være den hjemlige udvikling har de danske producenter af fiskefoder og foderingredienser mv. fået stærke positioner på det globale marked og havde i 2012 en omsætning ca. 1,5 mia. kr., hvor-af hovedparten gik til eksport. På globalt plan udgør den dansk kon-trollerede produktion ca. 1,1 mio. tons til en værdi af ca. 10 mia. kr.

Danmark har også en international førerposition inden for udvikling og produktion af opdrætsteknologier, herunder især recirkulerings-teknologi med en eksport i 2012 på anslået 1,5 mia. kr.

Foder-, ingrediens- og teknologiproducenterne beskæftiger tilsam-men, hvad der svarer til ca. 300 fuldtidsansatte

kendte - Men sørMe også nye eleMenterAkvakultursektorens muligheder ligger især i, at befolkningstilvæk-sten og den store økonomiske vækst skaber et øget pres på res-sourcer og miljø og globalt fokus på forøget bæredygtig forsyning af fødevarer. Der er således et stort potentiale for at øge eksporten af fisk, foder og teknologi fra den danske akvakultursektor. Danmark har en god position, fordi vi har en stærk klynge bestående af pri-mærproduktion, forædlingsfabrikker, teknologileverandører, foder-firmaer og produktion af fiskemel- og fiskeolie. Det giver mulighed for at udvikle og markedsføre akvakulturprodukter, som udnytter ”viden” fra de forskellige led i klyngen.

Akvakultur bygger på håndværk og faglig viden. Viden og tekno-logi bidrager til at styrke konkurrenceevnen og den miljømæssige effektivitet. Udvikling af både fiskefoder og teknologi kræver tæt samarbejde med både primærerhvervet, hvor nyt foder og ny tek-nologi kan afprøves i praksis, og et stærkt forskningsmiljø, som kan tilvejebringe grundlæggende viden. Udviklingen i de miljømæssige reguleringsrammer med stigende fokus på reduktion af miljøbelast-ningerne har ligeledes øget behovet for at finde nye teknologiske løsninger og en optimering af foderanvendelsen.

Et fortsat fokus på udvikling af ny teknologi – maskiner, it-værktøjer og processer – samtidig med en forøget dansk produktion, hvor teknologien kan afprøves i kommerciel skala, vil kunne være med til at sikre udvikling og produktion af både fisk og teknologi til akva-kultursektoren – og dermed vækst og arbejdspladser i Danmark.

Danmark indtager p.t. en international førerposition indenfor fiske-opdræt i recirkulering, og vi har således et enestående udgangs-punkt for at sikre os en betydende del af det hastigt voksende verdensmarked for denne teknologi. Markedet tiltrækker sig stadig

større bevågenhed fra store, internationale koncerner. Med samhø-rende forskning, udvikling og innovation og dén kobling mellem teori og praksis, som traditionelt har fundet sted herhjemme, vur-deres det, at Danmark også fremadrettet har gode muligheder for at bibeholde en international førerposition.

Fra flere sider er der peget på, at der er behov for at styrke samar-bejdet og koordinationen mellem erhvervet, myndighederne og forskningsinstitutionerne om de forskellige forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter. En bedre koordinering vil kunne sikre, at ny viden spredes hurtigere, og at ressourcerne anvendes mere optimalt. En måde at sikre samarbejde og koordinering kunne være via klyngedannelser, afholdelse af temadage eller workshops om forskellige emner, afholdelse af fagmesse eller dannelse af ”et cen-ter uden mure”, som kan samle viden og praksis og bringe parterne sammen.

Tanken er altså, at vækst i primærproduktionen vil sætte yderligere skub i udviklingen af nye fodertyper og nye akvakulturteknologier.

For at øge eksporten er der brug for et tæt samarbejde mellem producenterne i forskellige segmenter om eksport af totalløsninger og mellem producenter og myndigheder om udvikling af eksport-mulighederne og målrettede eksportfremstød på udvalgte marke-der. Samarbejdet skal etableres ved f.eks. at bringe de forskellige producenter sammen til temadage, workshops, seminarer eller fagmesser. Foruden muligheden for at yde støtte til produkt- og markedsudvikling og markedsføring i det kommende fiskeriudvik-lingsprogram, er det ifølge lovgrundlaget for GUDP også her muligt at støtte disse initiativer.

Så den brede danske akvakultursektor ser spændt frem til den endelige strategi – ’ Så vi kan komme i gang med at pløje heden op!’

Vestværftet ønsker rederiet tillykke med nye Einar Erlend

Vestværftet • Nordhavnskaj 12 • 6960 Hvide Sande • Tlf.: +9731 3322 • [email protected]

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Mogens HjermitslevTlf.: 40 18 58 25

Jesper HjermitslevTlf.: 26 25 68 25


I alt blev der fra værftet i Brandenburg leve-ret 11 nybygninger til Danmark, mens der fra Rosslau blev leveret 72 nybygninger til Dan-mark ud af i alt 129 nybygninger, hvoraf 50 blev solgt til Sverige og én til England. Der-med har de Østtysk-byggede skibe givet et solidt bidrag til fiskeriets opgang i 1960’erne, hvor der også blev bygget og leveret fiske-skibe i stort tal fra danske værfter.

De specielle leverancer fra Østtyskland (DDR) kom i stand via især en fiskeeksportør i Ska-gen, der så mulighederne. Det var Peder M. Anthonisen, der drev en forretning med salg af fisk fra et kontor i Skagen. Han kom i kon-takt med den østtyske importorganisation, og der blev lavet en aftale om leverancer af frisk fisk.

Det var en barder-deal, hvor Anthonisen i Skagen skulle levere fisk, mens Østtyskland skulle levere nye trawlere til det rederi, som Peder M. Anthonisen senere satte i gang. Første skib blev leveret i november 1960, da trawleren Signe Anthonisen (navngivet efter fiskeeksportørens hustru, der selv svang fla-sken på Skagen havn).

Skibet blev leveret fra Ernst Thãlmann-værf-tet i Brandenburg, som den første af de 11 nybygninger, der blev leveret til Danmark. Det var dog en voldsom kapacitetsudvidelse for landinger i Skagen, og derfor så Peder M. Anthonisen da også andre muligheder. Flere af skibene blev sat til salg direkte efter leveringen og lå oplagte i Skagen i venten på købere. Der blev fundet oversøiske købere,

og således blev fem skibe solgt til Argentina uden at have være i fiskeri i Danmark, mens yderligere tre blev solgt videre til Kuwait, og et enkelt skib blev solgt videre til Sydafrika. Reelt var det kun to, der kom i fiskeri i Dan-mark.

nyt værFtØsttyskerne var glade for eksport-forretnin-gerne og valgte i 1965 at forbedre skibsty-pen, der samtidig skiftede fra standard type D420 til D561 og samtidig blev produktionen flyttet til værftet i Rosslau. Alle skibene blev bygget efter samme tegninger og alle var fra leveringen udstyret med en østtysk byg-get 8-cylindret dieselmotor af typen fra Karl liebknecht.

DE SiDSTE ØSTTySkErEOphugningsrunderne og alderen har gennem de senere år indhentet de kendte og særdeles vellidte skibe, der blev bygget af Rosslauer Schiffswerft i Rosslau og hos VEB Volkswerft Ernst Thälmann i Brandenburg i Østtyskland.

AF BENT MIKKElSEN


Rosslau ligger inde midt i DDR og for at komme til søs, måtte skibene slæbes op af Elben til Hamburg og derfra videre til Stralsund, hvor skibene blev gjort klar til prøvetur og senere aflevering. Faktisk var det sådan, at nybygningen blev slæbt til Hamburg med overbygning på en pram efter selve skroget, idet det ikke var muligt at passere flere broer, hvis overbygningen var monteret. Systemet fungerede og de 123 nybygninger, der blev leveret fra 1964, da Dorissimo blev leveret til Peder M. Anthonisen og til september 1969, da Tina Pantos blev leveret som den sidste i serien og til samme kontrahent.

Typen målte 33,6 meter i længden, 6,6 meter i bredden og havde kapacitet til 183 kubikmeter fisk i lastrummene. Skibene blev som nævnt leveret med en Karl liebknecht-diesel på 570 hk, og det kom til at volde en del problemer i de efterfølgende år. En stor del af motorerne brød sammen under fiskeri og kostede forsikrings-selskaberne store summer. Det var ikke, fordi selve maskinerne var af dårlig kvalitet eller lignende, men snarere et ønske om

Hvert liv tæller...

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 . 6710 Esbjerg V . Tlf.: 76 11 81 00Email: [email protected] . www.VIKING-life.com

VIKING tilbyder et bredt sortiment af sikkerheds- og redningsudstyr til fiskeriindustrien, med produkter udviklet i samarbejde med vores kunder, som stiller høje krav til sikkerhed og komfort.

Hvis uheldet er ude, skal sikkerhedsudstyret klare selv de vanskeligste situationer. VFI-flåden er godkendt af Søfartsstyrelsen og i henhold til ISO 9650-1A standarden.

Kontakt os for yderligere information eller se vores sortiment på www.VIKING-fishing.com.

2 årigt serviceinterval

og fast-pris-aftalepå 4 første

service eftersyn

Annonce_fiskeribladet_RescYou_B90xH125_marts2014.indd 1 07/03/14 07.33

”Deltag i vores marketing

analyse og opnå ekstra

rabat!”

• Nye originale turboladere til det maritime Danmark

• Attraktive priser

• Stort turboladerværksted

• Omgående levering

TURBOLADERE

Kirkebjerg Parkvej 20 · 2605 Brøndby · Tel. 43961545 · www.scanturbo.dkOfficiel ene distributør i Danmark af alle turboladermærker

Daugbjerg annonce 2013 høj OK.indd 1 08/10/13 14.03F i s k e r B l a d e t / 4 · 2 0 1 4 29 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

at slippe af med en østtysk-byggede motor, som det var lidt kompliceret at skaffe reserve-dele til. Så de enkelte maskiner blev presset så hårdt, at de brød sammen. Som en fisker dengang forklarede: Når man presser mellem 800 og 900 heste ud af en 570 hestes motor, så skal det gå galt. Og det gjorde det i mange tilfælde og de oprindelige maskiner blev skiftet med de mere almindelige B&W/Alpha, Callesen eller Caterpillar.

Bortset fra maskineriet var den ingen pro-blemer med skibene, der viste sig som gode fiskeskibe og særdeles sødygtige og havde færre forlis en tilsvarende skibe fra andre værfter. Det var nok også en af grundene til, at det nystiftede Esbjerg Vagtskibsselskab med fiskeskipperne Ole Andersen og Kent Kirk i spidsen valgte to DDR-byggede skibe til ombygning til de første vagtskibe, der blev sat i drift. Det blev senere til flere, og udover de nævnte fire skibe, der stadig er fiskeskibe, har Esvagt fortsat seks enheder i flåden, der for år tilbage er ombygget på skrog af trawle-re fra de to østtyske værfter. Esvagt er netop nu i gang med en omfattede ombygning og levetidsforlængelse af de seks skibe, der alle får helt ny aptering som en indikation af, at de skal sejle længe endnu på trods af, at flere af dem allerede har mere end 50 år på kølen.

- Det er rigtig gode skibe, som markedet efterspørger og derfor har vi valgt at give dem i løft i faciliteterne for besætninger, forklarer Søren Nørgaard Thomsen, direktør i Esvagt.

Esvagts første skib var Esvagt Alpha, der var et Rosslau-skib fra 1967 og det blev ombyg-get i 1981. Det gik tabt ved det eneste forlis, som Esvagt har været ude for. I november 1988 kom vagtskibet for tæt på en borerig og fik skroget flået op af tænderne på riggens ben. Det var umuligt at redde skibet, der tog vand ind i hastigt tempo, og derfor blev det sejlet så langt væk som muligt og sank ca. 200 meter fra riggen.

FiskerietRosslau-skibene har over årene været hand-let frem og tilbage mellem danske og sven-ske fiskere, hvorfor en del af de enheder, der blev leveret til svenske fiskere blev solgt til danske ditto og omvendt. Over de senere år er en hel del af skibene havnet hos de danske ophuggere, der har taget godt fra i takt med, at der er blevet bevilget ophugningsstøtte. I alle årene er DDR-skibene blev ombygget, forlænget, tilbygget og har fået nye styre-huse i en lind strøm til løbende forbedring af indtjeningen i fiskeriet, der fra oliekrisen i midten af 1970’erne har været presset bl.a. på udgiften til olien til dieselmotorerne.

de sidsteDe sidste fire trawlere i fiskeriet er:

• RI 433, Emmalie fra Hvide Sande. Den blev leveret i 1962 fra Brandenburg til Hönö i Sverige som Vinga. I 1970 kom den til Danmark og har siden sejlet som Pia Vang-gaard, Strømvig, Bente løth, West Bank, Karbak og fra 2009 som Emmalie.

• HG 77 Kas-Ken fra Hirtshals. Den blev leve-ret i 1966 fra Rosslau til Peder M. Antho-nisen som Signe Anthonisen og var det andet skib med dette navn. Siden har det sejlet som Ditte Hansen, Tobis, Nicoline og fra 2011 som Kas-Ken.

• S 255, North Sea fra Skagen. Den blev leveret i 1969 som Hektor til Peder M. Anthonisen, men blev straks efter hjem-komsten til Skagen solgt til en fiskeskip-per i Skagen og fik navnet North Sea. I de mellemliggende år har skibet været handlet nogle få gange, men uden skift af navn.

• S 158, Saron fra Skagen. Den blev leveret fra Rosslau i 1966 som Rimfors til Åstol i Sverige og kom til Danmark i november 1970 og blev til Mican af Esbjerg. Siden var den Sonja Irene, laila Maibrit, Rikke Westeraa, Karen Nielsen, Tobis, Galeota og fra 2010 i Skagen som Saron. Den har gen-nem årene været ejet i Hirtshals, Esbjerg, Skagen og Hanstholm.

Den allersidste trawler-nybygningen til Dan-mark var Tina Pantos, der blev leveret i september 1969. Den sejler endnu og er hos Esvagt under navnet Esvagt Preventer. Den eneste, der blev leveret fra Rosslau til Irland var Shika, der sejlede ud i maj 1969. Den blev senere indkøbt til Esbjerg som Mari-anne Bødker og er efterfølgende kommet til Esvagt flåden som Esvagt Protector. BAVARIA CRUISER 33

Med rullemast, der gør den utrolig let at sejle

Den nye Cruiser 33 repræsenterer den næste generation af sejlbåde fra Bavaria. Med innovative løsninger, spændende anvendelse af materialer og et nyskabende design, sætter Bavaria endnu en gang nye standarder for konstruktion og bygning af sejlbåde i denne klasse. Bavaria Cruiser 33 byder bl.a. på et imponerende lysindfald i en flot og rummelig salon og i de indbydende kahytter, samt et lækkert og funktionelt cockpit.

CRUISER 33 36 40 45 50 55

f loor/lund marine as • Stokagervej 23 • 8240 Risskovtlf. 8710 7010 • www.f loor.dk


BAVARIA CRUISER 33Med rullemast, der gør den utrolig let at sejle

Den nye Cruiser 33 repræsenterer den næste generation af sejlbåde fra Bavaria. Med innovative løsninger, spændende anvendelse af materialer og et nyskabende design, sætter Bavaria endnu en gang nye standarder for konstruktion og bygning af sejlbåde i denne klasse. Bavaria Cruiser 33 byder bl.a. på et imponerende lysindfald i en flot og rummelig salon og i de indbydende kahytter, samt et lækkert og funktionelt cockpit.

CRUISER 33 36 40 45 50 55

f loor/lund marine as • Stokagervej 23 • 8240 Risskovtlf. 8710 7010 • www.f loor.dk

Danish Maritime Fair

The meeting place for Maritime Professionals

Danish Maritime Fair is relevant for companies operating in one or several of the following sectors:• Authorities• Bunker & Oil• Chartering Agent• Classification Society• Crewing Agency• Design Company• Diving Company

• Education• Equipment Supplier• Factory (sub contractor)• Financing & fonds• Insurance• Interest Organisation• Labor Union

• Logistic• Marine Travel• Media• Navy• NGO• Offshore• P & I

• Pilot Service• Port & Terminal• Research & Analysis• Search & Selection• Service & consultant• Ship Broker• Ship Chandler

• Ship Demolition• Shipowner & operator• Ships Agent• Shipyard• Solicitor & Advocates

Contact the sales department for booking+45 3160 4015 | Email: [email protected]

Partner

7.-10.October2014

Documents

Fiskerbladet 4 14