FiskerBladet - oktober 2010

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI54. ÅRGANG · OKTOBER 2010 NR. 10

Tema: Arbejdsmiljø og sikkerhedPolaris Electronics fejrer 10 år med vækst

Spændende kutter fra Bredgaards Skibsværft

Tema: Hirtshals

– en levende havn

FACTS

• 95 % af de besøgende I 2008 var tilfredse med messens kvalitet

• 40 % af de besøgende i 2008 fandt nye leverandører

• Besøg Nordeuropas største fagmesse for procesudstyr til fødevareindustrien

• Oplev det nyeste indenfor datafangst - SIF, Sporbarhed i Fiskeriet - når Lyngsoe Systems, Marel og Pack & Sea på et 400 m2 stort område demonstrerer hvordan man holder styr på 200.000 fi skekasser og samtidig sikrer sporbar-heden i fi skeindustrien - fra kutter til køkken

Man 01 november 2010

Tirs 02 november 2010

Ons 03 november 2010

Tors 04 november 2010

Fre 05 november 2010

MMan 01 novembber 2010

TTTTTiiiirrrss 0022 nooovvvvveeeemmmbbbeerrr 22222 111000

OOOOnnnsss 0000333 nnnnnnoo e berrr 22220001111000

TTT 04 nnoooovvvveeemmmmbbb 220001110

FFre 05 november 2010

02 novem er 2010

3 novvemmbber

TTTors 04 n ember 20

Indholdfiskerbladet 10.2010

FiskerBladetDen direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn gige fagblad til erhvervsfiskere, virk-somheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offent lige myndigheder og samt - lige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.000.

ISSN 196-4194

Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdereEdmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) [email protected].: 22 10 86 99

Karen Sloth [email protected].: 76 10 93 00

Annoncer Heidi Benn [email protected] Tlf.: 76 10 11 64 Udgiver FiskerBladet ApS. Postboks 11 · 6701 EsbjergTlf.: 22 10 86 99

Grafisk produktion og tryk: Rosendahls

Næste nummer: Udkommer i novemberEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI54. ÅRGANG · OKTOBER 2010 NR. 10

Tema: Arbejdsmiljø og sikkerhedPolaris Electronics fejrer 10 år med vækst

Spændende kutter fra Bredgaards Skibsværft

Tema: Hirtshals

– en levende havn

4 Leder: Hirtshals – en spændende havn

5 10 gode år med elektronik 6 Nyheder 8 Nytænkende auktion i vækst 9 MarineService satser rustfri 10 En god dag på havnen i Hirtshals 12 Travl sommer hos Duusgaard Coating 14 Hirtshals Havn har styr på strategien 15 Stadig større krav til overvågning 16 Nu kan du følge fisken fra kutter til køkken 18 Inmarsat lancerer IsatPhone Pro 19 Fiskeindustri har fokus på arbejdsmiljø 20 Mere sikkerhed i fiskeriet 22 FOGA holder øje med farvandene 24 Bredgaard søsætter ny type fiskerbåd 25 Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?

Vibevej 18-266705 Esbjerg ØTlf. 75 12 62 74

Fax 75 12 42 74E-mail: [email protected]

Bare det er ventiler - så er det os!










FiskerBladet / 10·2010 3

Kære læser

I dette nummer af FiskerBladet sætter har vi fokus på Hirtshals og de aktiviteter, der foregår omkring Hirtshals Havn.

Hirtshals Havn er et godt eksempel på, hvordan en havn kan positionere sig opti-malt i forhold til den geografiske belig-genhed. Hirtshals Havn har i dag motorvej næsten ned til kajkanten, og færgeforbin-delserne til Norge er fremragende.

Ikke så underligt, at Norge er en vigtig brik i havnens vækststrategi.

Et godt eksempel på, hvor vigtig Norge er, er Hirtshals Fiskeauktion. I dag vælger mange norske fiskefartøjer at lægge deres fangst op i Hirtshals. Norge har ikke fi-skeauktioner, og afstanden til Hirtshals er meget overkommelig for de norske fiske-re.

Desuden vælger mange norske ekspor-tører at sende deres fisk sydpå via en af de mange gode færgeforbindelser.

De lokale fiskere udgør hovedgrundla-get for Hirtshals Fiskeauktion, men de norske fisk er blevet et vigtigt supplement. I mange år har fiskeriet i Danmark været for nedadgående, og derfor har det været naturligt – og vigtigt – for auktionen at finde alternativer.

Færgetrafikken til og fra Norge er også vigtig, når det handler om gods. I Hirts-hals er det ro-ro og lastbiler, som er i fo-

kus, og omsætningen af gods fra Norge er stor. Hirtshals har færgeforbindelse til fire norske destinationer, hvilket jo gør, at også passagerer er vigtige for havnen. Godset fra Norge fylder dog mest. Samtidig glæ-der havnedirektør Jens Kirketerp Jensen sig over over, at havnen nu har fået en di-rekte forbindelse til Færøerne.

Ledelsen på Hirtshals Havn kan samti-dig glæde sig over, at de var en af de få havne, som oplevede vækst under hele fi-nanskrisen. Blandt andet satte Fjord Line og Color Line ekstra kapacitet ind på over-farten til Norge, som hat givet yderligere vækst inden for passagerer og gods.

Forhåbentligt kan FiskerBladets tema om Hirtshals Havn inspirere og interessere mange av Vores læsere.

God læselyst!

NÆSTE NUMMER AF FISKERBLADETI næste nummer af FiskerBladet, som udkommer i uge 45 sætter vi fokus på Opfølgning på Polar Fish messen Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på [email protected] – vi har annoncedeadline 22. oktober.

FiskerBladets redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på [email protected]

På hjemmesiden www.fiskerbladet.dk finder du desuden de seneste nyheder fra fiskeriet samt informationer om FiskerBladets gode annonceringsmuligheder.

Hirtshals – en spændende havn

FiskerBladet / 10·20104

LEDER

Elektronisk kommunikation findes over-alt. Ikke mindst på havet, hvor udstyret bliver tiltagende avanceret og bredt til-gængeligt.

Den kraftige udvikling på området har de mærket tydeligt hos virksomheden Po-laris Electronics i Aalborg, som i septem-ber kunne fejre 10 år i branchen.

– Det har været 10 gode år med kon-stant vækst. Der er virkelig sket noget med de produkter, vi forhandler, og der er kom-met nye produkter til, som letter og for-bedrer kommunikationen for den maritime sektor, siger salgschef Keld M. Pedersen, som var med dengang Klavs Torp beslutte-de sig for at stifte virksomheden tilbage i 2000.

Dengang var de fire ansatte, men siden er hovedkvarteret flyttet to gange, og lig-ger nu i Gug syd for Aalborg.

– Vi slap godt fra finanskrisen, og ople-vede faktisk vækst mens krisen var på sit værste, tilføjer Keld Mørkholt.

Vores motto er service, service og mere service. Vi skal sørge for at rykke ud når kunden har et behov.

Keld Mørkholt

I dag Polaris Electronics 21 personer, der sørger for salg og service af kommunika-tions- og navigations-systemer til hele det maritime marked - såvel til

10 gode år med elektronikService, service og service. Sådan lyder mottoet hos Polaris Electronics, som netop har fejret 10 gode år med leverancer til fiskefartøjer og andre maritime kunder

professionelle brugere som til fritidssejle-re samt til land-mobile brugere af satellit-kommunikation. Langt størstedelen af de avancerede produkter er af mærket Sailor – et mærke som alle søfolk kender, og som i dag ejes af Thrane & Thrane med base i Lyngby.

– Vores motto er service, service og me-re service. Det er vores forhandlere i de lokale havne som rykker ud til vores kun-der. Vi supportere dem i alle funktioner og kan naturligvis også selv rykke ud, siger Keld M. Pedersen.

Selv om Polaris Electronics for det me-ste forhandler produkter, så går virksom-heden ikke af vejen for selv at stå for pro-duktionen, hvis der skulle være et udækket behov på markedet.

Sådan var det blandt andet med de så-kaldte Navtex-modtagere, som Polaris Electronics selv begyndte at producere for omkring halvandet år siden. Her fandtes der produkter på markedet, men hos den driftige Aalborg-virksomhed mente man nu godt, at det kunne gøres bedre.

Modtageren blev godt modtaget af kun-derne på grund af den høje kvalitet og på-lidelighed:

– Selv om vi ikke direkte er en produk-tionsvirksomhed, så kan vi altså godt finde

ud af det. Vi har specificeret modtageren, og derpå outsourcet selve udviklingen til andre, kompetente virksomheder i Aal-borg. Derpå står vi selv for samling af produktet samt salg og service, siger Keld M. Pedersen.

FAKTA OM POLARIS ELECTRONICSPolaris Electronics A/S blev etableret i 2000 og er siden vokset år for år i omsætning og antal medarbejdere. I 2008 flyttede virksomheden til ny domicil i Aalborg-forstaden Gug for at skaffe plads til ekspansionen. Pola-ris’ kernekompetence er salg af mari-time kommunikations- og navigati-onsprodukter til skibe i alle størrelser samt installation og service om bord af alle størrelser. Yderligere arbejder virksomheden med landmobile satel-litkommunikationsløsninger overalt i verden.Virksomhedens airtimeafde-ling leverer samtaletid over satellitter og flytter store mængder data til og fra skibe. Kilde: www.polaris-as.dk


NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER

I følge FAO er det nu de marine fiskearter der udviser den største vækst indenfor akvakultur. Tidligere var det krebs - hovedsagelig forskellige rejearter - der havde den største vækstrate, men de er altså nu overhalet af marine fisk. Blandt de succesfulde ‘nye arter’ er Yellowtailed Kingfish og Cobia. Det skriver AquaCircle. Cobia, som fik alletiders positive modtagelse på European Seafood Exhibition i Bru-

xelles i foråret har fået en sådan succes at opdrætterne slet ikke kan følge med efterspørgslen. Fisken har en fantastisk tekstur som gør den velgenet som alternativ til tun og sværd-fisk i sushi og sashimi menuer. Den flotte faste tekstur gør den også yderst velegnet til retter hvor den dampes, steges eller koges. AquaCircle

Nye arter i opdræt


Klar besked om asbest i skibe Det har været forbudt at arbejde med asbest i flere år. Allige-vel kan både værftsarbejdere og søfarende uforvarende komme i kontakt med asbest, eksempelvis på ældre skibe. Den nye vejledning giver gode råd og klar besked om håndteringen og forholdsreglerne, når der er mistanke om eller kendskab til as-best om bord. Den nye vejledning henvender sig især til besæt-ninger på danske skibe og ansatte på værfter. Derudover er vejledningen værd at læse for alle, der har ledelsesansvar i det maritime Danmark, og som ønsker større viden om asbest. Hent vejledningen på www.i-bar.dk Søfartssyrelsen

Flere torsk fanges i ØstersøenDer blev fanget og landet 15 procent flere torsk i Østersøen i årets første syv måneder sammenlignet med den tilsvarende periode i 2009. Fiskernes bruttoindtjening på torskefiskeriet i Østersøen løb op i 109 mio. kr., hvilket var 16 procent mere end i de første syv måneder af i fjor, oplyser Fiskeridirektora-tet. Torskeprisen i Østersøen steg i samme periode med en pro-cent til i gennemsnit 9,19 kr. kiloet. DR

Stor fangst af ulovlige ruserI september fandt Fiskeridirektoratet 31 ulovligt udsatte ruser i det lille område ”Bouet” på Læsø. De foreløbige undersøgelser peger på, at ruseredskaberne er udsat af fire forskellige fiske-re, hvilket er foruroligende, da det tyder på, at det er alment brugt at fiske uden mærkning i området. Det store fund af ulovligt udsatte ruser forbavser Fiskeridirektoratet, da der si-den 2009 har været stor fokus på ulovligt rusefiskeri i forbin-delse med ålegenopretningsplanen. Fiskeridirektoratet

Fish Pro får færre fiskHovedingrediensen - den lille sølvfarvede brisling - er nemlig efterhånden en mangelvare i Østersøen. Det mener EU-kom-missionen, der planlægger at skære brislingekvoterne med 30 procent: - Det kommer vi til at mærke, men præcis hvor me-get, det ved vi ikke endnu, siger direktør Henrik Erichsen fra Fish Pro Denmark. Virksomheden i Nexø bruger hvert år mel-lem 30 og 35 tusind tons af den sildelignende industrifisk, som kommissionen nu vil have fisket færre af. DR

NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER

Fiskeridirektoratet har fore-taget anmeldelse af en fi-sker fra Rønne, der 28. august er truffet i Søndre Bådhavn medbringende 13,6 kg ål, oplyser Born-holms Politi. Det skriver

Bornholm.nu. Derudover havde fiskeren yderligere ulovligt fiskeriudstyr om-bord i form af kroglinjer og redskaber, der ikke lovligt kan anvendes til ålefiskeri. Bornholm.nu

Læs de seneste nyheder på www.fiskerbladet.dk

Ulovligt ålefiskeri ved Rønne

Ny direktør hos Royal GreenlandDen nuværende topchef Flemming Knudsen går af og afløses af Mikael Thinghuus, nuværende adm. direktør i IDdesign (Idé Møbler). Skiftet sker senest pr. 1. april 2011. Det skriver Nord-jyske. Flemming Knudsen har efter 40 år i erhvervslivet be-sluttet at koncentrere sig om bestyrelsesarbejde. Hans afløser er 47 år og var viceadm. direktør i Ecco-koncernen, indtil han for to år siden skiftede fra sko til møbler. Nu går turen så vide-re til fisk. Royal Greenland, der har hovedsæde i Svenstrup, er med 2000 medarbejdere og en omsætning på 4,5 milliarder kroner Europas syvende største fiskeri- og fiskeforædlings-virksomhed. Nordjyske

Eksporten af opdrætsfisk falderTrods stigende efterspørgsel kan Dansk Akvakultur notere en nedgang på eksporten af fisk i årets første fem måneder. Manglende afklaring af rammevilkår og bureaukrati er årsa-gen, mener Dansk Akvakultur ifølge ‘Food-Culture’, som er et magasin der udgives af ‘Landbrug & Fødevarer’. Det oplyser AquaCircle. Selvom de udenlandske kunder hænger utålmo-digt i røret med ordrer på danske ørreder, har de danske dam-brugere i årets første fem måneder ikke ved hvert opkald været i stand til at levere varen. Det mener i hvert fald Dansk Akva-kultur, som på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik kan fremvise et fald i fiskeeksporten på indtil videre ni procent i dette år. For frosne ørreder, som er en af de største mængde-mæssige eksportprodukter for den danske dambrugsindustri, er faldet helt oppe på 26 pct. i forhold til sidste år. AquaCircle

Kinesisk delegation besøgte SkagenI september fik fiskemelsfabrikken FF Skagen besøg af de ki-nesiske veterinærmyndigheder. Besøget er et led i en aftale mellem de danske myndigheder og Kina om, at der igen kan eksporteres fiskemel og fiskeolie til kineserne. Eksporten har af forskellige grunde været standset i omkring 10 år. FF Ska-gen eksporterer i forvejen til flere end 60 lande. TV 2 Nord

Debat om Franken-fiskKritikerne kalder den Franken-fisk - en genmodificeret laks - der vokser meget hurtigere end en almindelig laks. Lige nu er den amerikanske Fødevare- og Lægemiddelforvaltningen er ved at tage stilling til, om kæmpelaksen kan godkendes som menneske-føde. Sker det, vil det være første gang et genmodi-ficeret dyr bliver blåstemplet som menneskeføde.Miljøaktivisterne er bekymrede over den hurtigvoksende fisk, der er fremstillet ved at tilføje Atlantiske laks gener fra Vestat-lantisk ålekvabber og væksthormoner fra Kongelaks.Aktivisterne frygter, at fisken vil slippe ud i naturen og øde-lægge den almindelige bestand - og at den kan give allergi. DR


Norske fiskere og eksportører har et godt øje til Hirtshals Fiskeauk-tion. Andelen af norske fisk på auktionen har været voksende de senere år

Det er ikke uden grund, at Hirtshals Fi-skeauktion kalder sig for Norges fiske-auktion.

Årsagen er blandt andet de mange nor-ske kuttere, der sælger deres fangster til auktionen. Norge har ingen auktioner, og Hirtshals nyder på grund af sin beliggen-hed stor velvilje blandt norske fiskere. Samtidig udgør de gode færgeforbindelser mellem Hirtshals og norske havnebyer en mulighed for norske fiskeopkøbere at sen-de lastbiler med færgerne direkte sydpå til Hirtshals Fiskeauktion. Og da færgefor-bindelserne bare er blevet bedre i løbet af de senere år, er antallet af lastbiler bare vokset.

Vi mener, at opkøberen på auk-tionsgulvet er et værdiskabende led, der udfører en service, og som kan sikre optimal udnyttelse af fisken. Derfor bliver vores fisk ikke solgt via nettet

Karsten Brovn Pedersen

– Norge er en vigtig del af vores langsig-tede strategi, lyder det fra auktionsmester Karsten Brovn Pedersen.

– Fiskeriet i Danmark har desværre væ-ret for nedadgående, og hvis vi skal holde omsætningen oppe, så må vi kigge os om efter alternativer til danske kuttere. Denne plan er lykkedes for os, da vi i dag får fisk fra både kuttere og lastbiler, siger Karsten Brovn Pedersen videre.

– Men det er vigtigt at understrege, at det fortsat er de lokale fiskere, som er ud-gør råvaregrundlaget under auktionen, til-føjer han.

Dyk i 2009På samme måde som tilfældet har været

Nytænkende auktion i vækst

for alle danske fiskeauktioner, så kunne man i Hirtshals konstatere et dyk i priser-ne i 2009.

Nu går det igen den rigtige vej, selv om Karsten Brovn Pedersen må indrømme, at det kniber lidt med at få rødspættepriserne op igen.

– Det kraftige dyk vi oplevede i 2009 vil præge vores daglidag længe. Men ud-viklingen går den rigtige vej. Vi forventer større mængder og højere priser i 2010, si-ger han.

I modsætningen til auktionerne i for ek-sempel Thyborøn og Hvide Sande bliver fisk fra Hirtshals Fiskeauktion ikke solgt over internettet. Opkøberne skal være til stede når fisken bliver solgt.

– Vi har valgt at udvikle vores eget sy-stem, hvor det ganske vist er muligt at føl-ge på internettet, hvad der er på auktionen, men det er ikke muligt at byde med over nettet. Systemet er udviklet i samarbejde med tre andre auktioner, et samarbejde der hedder fiskeauktion.dk. De andre er Grenå,

Strandby og Hanstholm, siger. Karsten Brovn Pedersen.

Øjet sikrer kvaliteten– Vi har den opfattelse, at fisken skal ses i virkeligheden. Det er øjet som skal vur-dere kvaliteten, hvilket ikke er muligt, hvis man køber over nettet. Vi mener, at opkøberen på auktionsgulvet er et værdi-skabende led, der udfører en service, og som kan sikre optimal udnyttelse af fi-sken. Derfor bliver vores fisk ikke solgt via nettet, siger Karsten Brovn Pedersen.

Han tilføjer, at det system, som Hirts-hals Fiskeauktion benytter, er med til at fastholde de kompetancer, som opkøberne på auktionsgulvet udgør.

– Jeg tror, at hvis de fiskegrossister, som vi har i Hirtshals, forsvandt, så ville det på sigt skade fiskernes interesser, tilfø-jer Karsten Brovn Pedersen, der iøvrigt er formand for de danske fiskeauktioners brancheforening. Af Edmund Jacobsen

Opkøberen på auktionsgulvet er et værdiskabende led, der udfører en service, og som kan sikre optimal udnyttelse af fisken. Derfor bliver fisk fra Hirtshals Fiskeauktion ikke solgt via nettet, lyder det fra auktionsmester Karsten Brovn Pedersen.Foto: Edmund Jacobsen


HIRTSHALS


HIRTSHALS

I midten af maj startede MarineService Hirtshals A/S op med ansættelsen af en projektleder og tre specialister i rustfrit stålarbejde, som alle har adskillige års er-faring med service og reparationer for fi-skefabrikker på land såvel som på skibe.

Det fortsætter virksomheden med. Men MarineService Hirtshals A/S har

besluttet at gå yderligere et skridt. Værk-stedet er udstyret til alle opgaver indenfor rustfri stål eksempelvis rørsvejsninger og certifikatsvejsninger, og fremstiller også nye produkter efter kundens anvisninger såsom transportbånd, kar, stålborde m.m.

SpecialopgaverFra MarineService Hirtshals A/S lyder det, at virksomheden klarer alt lige fra service og vedligehold til både små og store reparationer og specialopgaver.

En af disse specialopgaver har været fremstillingen af et periskop til Nordsøen Oceanarium, der blev installeret i midten af juli. En anden specialopgave har været en tank til en teststation for pumper til offshoreindustrien i Norge.

Allerede nu kan man hos MarineService Hirtshals A/S konstatere, at kunderne har taget godt imod den nye afdeling.

MarineService satser rustfriDen seneste udvidelse hos MarineService Hirtshals A/S er en afdeling, der specialiserer sig i arbejder i rustfri stål

– Vi er blevet bekræftet i vor tro på, at der i en by som Hirtshals og med Marine-Service’s eksisterende lokale og internatio-nale kundeunderlag, altid vil være et be-hov for et værksted med speciale indenfor rustfri stål, lyder det i en pressemeddelelse fra MarineService Hirtshals A/S.

Flere servicesDen nye afdeling for rustfri stål er seneste udvidelse af de serviceydelser MarineSer-vice kan levere. Det betyder, at virksom-heden kan tilbyde en totalløsning til kun-

FAKTAMarineService Hirtshals A/S er en del af MarineShaft Gruppen, som for-uden MarineService Hirtshals også består af MarineShaft Hirtshals A/S og MarinePipes Hirtshals A/S. Mari-neShaft Gruppen har ca. 80 ansatte og har værkstedsfaciliteter på Pier 2 og på Silvervej 6 i Hirtshals.

Den nye afdeling for rustfri stål er seneste udvidelse af de serviceydelser MarineService kan levere

derne, som nu kun behøver at henvende sig ét sted.

– MarineService Hirtshals A/S er kendt for at lave holdbare løsninger på alle typer opgaver, der kræver et godt håndværk og et solidt kendskab til den maritime bran-che, hedder det videre i pressemeddelel-sen. Af Edmund Jacobsen

Marine-El A/SLæssevej 14 · 9850 Hirtshals · Tlf. 98 94 35 91 · Fax 98 94 55 11

En god dag på havnen i HirtshalsSensommeren viste sig fra sin bedste side, da FiskerBladet besøgte Hirtshals i forbindelse med det havnetema om Hirtshals, som du netop nu kigger på. Naturligvis benyttede FiskerBladets udsendte muligheden for at tage en masse billeder på havnen. Her er et lille udpluk. God fornøjelse

Af Edmund Jacobsen

HIRTSHALS



Travl sommer hos Duusgaard CoatingMalervirksomheden i Hirtshals oplever stigende interesse fra nordatlantiske fiskere, der søger dansk service


HIRTSHALS

Tåge, nedbør og i det hele taget vejr- og vindforhold i havnene omkring Nordat-lanten får fiskerne til at søge dansk havn og danske servicefirmaer til sandblæs-nings- og malerarbejder på kutterne.

Det er den udvikling, Duusgaard Coa-ting ApS. på havnen i Hirtshals oplever i en tid, hvor der er blevet flere og flere an-løb fra bl.a. Færøerne, Shetlandsøerne, Skotland og i særlig grad Norge.

– Det er naturligvis glædeligt, for selv om vi har en trofast og stabil kundekreds i

den danske fiskerflåde, så har vi jo også mærket, at fiskerflåden samlet set er blevet mindre i de senere år, siger direktør Jørgen Duusgaard, der driver virksomheden sam-men med sønnen Thomas Duusgaard. Han kom ind i ledelsen sidste år, hvor man des-uden ændrede navnet fra Duusgaard Ma-lerfirma til det nuværende, der har en lidt mere international klang.

På norsk opgaveTrods klangen er opgaverne de samme,

Opgaverne har været mange henover sommeren hos Duusgaard Coating, der oplever, at flere og flere skibe fra Nordatlanten vælger at få sandblæsnings- og malerarbejde udført i Hirtshals, hvor vejrforholdene er mindre barske.

De stabile, danske kunder er sammen med tilgangen af opgaver fra de udenlandske fiskerskibe med til at sikre fremtiden

Cort Adelersvej 2 . Østhavnen . DK-9850 Hirtshals . DenmarkTlf. 98 94 15 95 . Telefax 98 94 42 99

Hirtshals El-motorserv-q 15/12/03 12:23 Side 1

Hirtshals Fiskeauktion ApS - Tlf. 98 94 12 33 Fax 98 94 42 65www.hirfiskauk.dk [email protected]

Auktionsmester Karsten Brovn Pedersen tlf. 20 47 29 65

Danmarks absolut bedste forhold til håndtering og salg af fisk – en helt ny fisketerminal. Danmarks bedste priser på frisk fisk

Hirtshals Fiskeauktion ApSTlf. 98 94 12 33 · Fax 98 94 42 65

www.hirfiskauk.dk ·[email protected]

Auktionsmester Karsten Brovn Pedersen

tlf 20 47 29 65

MarineService Hirtshals A/SPier ! · DK"#$%& Hirtshals · Tlf. + '% #( %( &) &)

Kontakt os for et uforbindende tilbud, når I har forespørgsler indenfor:

marineservice.dk

• Motor, gear og propeller• Spil- og dæksudstyr• Stål- og svejsearbejde• Hydraulik• Mobil maskinering

MarineService er din totalleverandør indenfor skibsreparationer


og det har været en travl sommer. Skibs-malerfirmaet servicerer primært fisker-fartøjer – store såvel som mindre, trawle-re, notbåde osv. – med sandblæsning, me-tallisering, maling og anden overfladebe-handling. Det kan f.eks. være påsprøjt-ning af zink efter sandblæsning, hvilket forlænger behandlingens holdbarhed.

I øjeblikket arbejdes der på en norsk båd, der sejler fiskeensilage mellem Dan-mark og Norge. Det foregår i et godt sam-arbejde med Wärtsilä Danmark A/S, der har en lukket flydedok på Hirtshals Havn, der er velegnet til formålet og derfor base for det meste malerarbejde.

Opbygger lastrumMen det er ikke kun de udvendige flader, der er genstand for opmærksomheden.

– Vi har også en stor ekspertise med

garnering og isolering af lastrum og ar-bejdsdæk, hvor vi bl.a. har løst flere opga-ver for Vestværftet i Hvide Sande, oplyser han.

Lastrummene opbygges med glasfiber og garneres med skumisolering.

– Det skaber et meget rengøringsvenligt miljø og er med til at sikre en bedre kvali-tet af de fisk, der landes, forklarer Jørgen Duusgaard.

Men selv om fiskerflåden udgør maler-virksomhedens vigtigste kundekreds, så har den også andre maritime kunder og udfører desuden opgaver for industrivirk-somheder i land.

Slæbebåde, coastere og offshoreskibe lægger også til ved Skibsbygggerkaj 4, hvor Duusgaard Coating holder til – meget praktisk lige ved kajkanten, hvilket natur-ligvis er en fordel i det daglige arbejde.

Sikrer fremtidenKundekredsen er centreret i den nordjy-ske, men firmaet har også løst opgaver på både Sjælland og Fyn.

På årsbasis beskæftiges ca. 20 medar-bejdere – det svinger lidt med flere ansatte om sommeren end i vintermånederne.

– De stabile, danske kunder er sammen med tilgangen af opgaver fra de udenland-ske fiskerskibe med til at sikre fremtiden og beskæftigelsen for os, mener Jørgen Rottbøll. Af Karen Sloth

Vi har også en stor ekspertise med garnering og isolering af lastrum og arbejdsdæk

Skibsbyggerkaj 4 · 9850 Hirtshals · Tlf. 98 94 58 11 Fax 98 94 58 72 · Jørgen Rottbøll mobil 40 11 31 56E-mail: [email protected] homepage: www.duusgaard.dk

Norge er en vigtig brik i Hirtshals Havns strategi – både når det handler om fisk, passagerer og gods

De tænker langsigtet på Hirtshals Havn. Fysisk nærmer havnen sig den maksimale størrelse, og havnen gør i dag en stor ind-sats for at hente mere omsætning fra ro-ro trafikken.

– Vi skal ikke lege med containere. Ro-ro og lastbiler – det er dét, vi satser på. Samti-dig vil vi være meget mere end en fiskeri-havn. Vi ønsker ganske enkelt at være Ska-nidnaviens omdrejningspunkt inden for fisk. Både når det drejer sig om landinger samt de fisk, der bliver sejlet og kørt hertil, siger Jens Kirketerp Jensen, administreren-de direktør for Hirtshals Havn.

Fiskeriet er vigtigtHan lægger ikke skjul på, at fiskeriet er en meget vigtig brik i havnens samlede strategi. Fiskeriet skaber nemlig en stor synergieffekt når det gælder de serviceer-hverv, som i høj grad er afhængige af fi-skerflåden.

– Fiskeriet er derfor ikke kun vigtigt for Hirtshals, men for hele Hjørring Kommu-ne. Flåden og mængderne har ganske vist været faldende, men cirka 13 procent af aktiviteterne er stadigvæk relaterede til fi-skeriet, og vi er blandt de største fiskeri-havne i Danmark, siger Jens Kirketerp Jensen.

Vi ønsker ganske enkelt at være Skanidnaviens omdrejningspunkt inden for fisk. Både når det drejer sig om landinger samt de fisk, der bliver sejlet og kørt hertil

Jens Kirketerp Jensen

I løbet af de senere år er fisk fra Norge blevet stadig mere vigtige for Hirtshals Havn. Men det er ikke kun fisken fra Norge, der skaber omsætning på Hirtshals Havn. Med sin placering på skulderen af

Hirtshals Havn har styr på strategien

Jylland er der ikke langt ud til de vigtige sejlruter, og derfor er gods en vigtig del af havnens strategi.

– Hirtshals har færgeforbindelse til fire norske destinationer, hvilket jo gør, at også passagerer er vigtige for havnen. Godset fra Norge fylder dog mest. Samtidig glæ-der vi os over, at vi nu har fået en direkte forbindelse til Færøerne, som er en rute, der kræver nogle investeringer fra vores side, lyder det fra havnedirektøren.

Gode perspektiverLedelsen på Hirtshals Havn kan samtidig

glæde sig over, at de var en af de få hav-ne, som oplevede vækst under hele fi-nanskrisen. Blandt andet satte Fjord Line og Color Line ekstra kapacitet ind på overfarten til Norge, som hat givet yderli-gere vækst inden for passagerer og gods.

– Fjord Line har desuden bebudet, at de sætter to nye færger ind i 2012. Når der kommer nye færger, så kan det registreres med det samme, lyder det fra Jens Kirke-terp Jensen.

– Så perspektiverne for Hirtshals Havn er gode, slutter havnedirektøren.

Af Edmund Jacobsen

Havnedirektøren i Hirtshals, Jens Kirketerp Jensen, glæder

sig over flere år med kontinuerlig vækst – og fremtidsperpektiverne

for havnen er gode.Foto: Edmund Jacobsen.


HIRTSHALS

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

HF-Søfart

Kystskipper

Styrmand

Sætteskipper

Skibsfører

Efteruddannelse

Marstal Navigations-q 11/01/04 23:16 Side 1

Der stilles større krav til fiskerne når det gælder overvågning og elektroniske logbøger. Her er velfungerende udstyr en nødven-dighed, lyder det fra direktøren for Polaris Electronics

I dag skal fiskerne selv holde styr på den den hardware, der fortæller myndigheder-ne om fartøjets position, kurs og fart. Samtidig har EU bebydet, at logbøgerne i fremtiden bliver elektroniske.

– Myndighederne plejede at have ansva-ret for overvågningsudstyret ombord, men 1. januar i år blev udstyret overdraget til fiskerne, forklarer Klavs Torp, direktør for Polaris Electronics.

Næste store skridt er de såkaldte logbø-ger, som fiskerne skal føre, så fiskerimyn-dighederne kan holde styr på, hvor fiskeri-et er foregået. Disse logbøger plejede være håndskrevne, men vil i fremtiden være forbundet med en computer, hvor en stor del af de oplysninger, som før skulle påfø-res manuelt, bliver udfyldt automatisk.

– For fiskerne er det en stor fordel. Mu-ligheden for misforståelser mellem fiske-ren og myndighederne bliver kraftigt redu-ceret, fordi informationerne er pålidelige. Aflevering af informationer sker via satel-lit, og fiskeren får straks en kvittering for,

Stadig større krav til overvågning

at de afsendte informationer er nået frem til myndighederne, forklarer Klavs Torp.

Elektroniske logbøgerHidtil har der været tale om eksperimen-ter med elektroniske logbøger, men frem-over skal alle størrefiskeskibe føre logbø-gerne elektronisk.

– På overvågningssiden mindre fartøjer – ned til 15 meter - også inddraget, og det vil næppe komme som en overraskelse, hvis endnu mindre fartøjer i fremtiden skal have elektronisk overvågning ombord, siger Klavs Torp.

Hvor det indtil videre har handlet meget om skibets drift og sikker-hed, så handler det mere og mere om besætningens velbefindende. Søfolk vil gerne føle sig som en del af samfundet, selv om de lig-ger oppe i Norskehavet”

Klavs Torp

– Naturligvis spiller det en rolle for Pola-ris Electronics, fordi som forhandler af udstyr til overvågning vil der blive sat store krav til os, hvis problemer skulle opstå med udstyret, påpeger Klavs Torp.

Derfor er det vigtigt for Polaris Electro-nics at samarbejde med lokale eksperter i fiskerihavnene, som har kompetencer til at yde service til fiskerne.

– Service betyder alt. Det skal foregå

hurtigt, og ske på fiskeriets permisser. Derfor er den lokale servicemedarbejder alfa og omega for os, understreger Klavs Torp.

Alt bliver elektroniskI og med at en betragtelig del af Polaris Electronics’ kundekreds er inden for fi-skeriet, gør virksomheden et stort num-mer ud af at have viden om fiskeriets ak-tuelle og fremtidige behov. Og fremtiden vil byde på endnu flere elektroniske løs-ninger:

– Alt bliver mere og mere elektronisk. Tag for eksempel en moderne motor, hvor elektronikken styrer en stor del af proces-serne. Er der fejl i maskineriet, er det mu-ligt at få sendt fejlmelding elektronisk til land, så landbaserede teknikere har god vi-den om problemet, når kutteren kommer i havn, forklarer Klavs Torp.

– Der er også stadig større fokus på det, som vi kalder for crew welfare - altså be-sætningens velbefindende. For eksempel satellit-fjernsyn og internet. Hvor det ind-til videre har handlet meget om skibets drift og sikkerhed, så handler det mere og mere om besætningens velbefindende. Sø-folk vil gerne føle sig som en del af sam-fundet, selv om de ligger oppe i Norskeha-vet, siger Klavs Torp.

Af Edmund Jacobsen


Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk


Tre danske virksomheder bag nyt sporbarhedssystem til fiskeriet, som præsenteres på foodpharmatech 10 i MCH Messecenter Herning sammen med en stribe andre markante nyheder

Tre danske virksomheder – Marel, Lyng-soe Systems og Pack and Sea - er gået sammen om et unikt system, der gør det muligt at følge konsumfisk fra kutter til køkken og dermed giver et bud på at leve op til kravene om sporbarhed i en ny EU-forordning. Virksomhederne præsenterer nu systemet i form af en sammenhængen-de proceslinje. Det sker på foodpharma-tech10, der er Nordeuropas største fag-messe for fødevareindustrien og den far-maceutiske industri, og som finder sted i MCH Messecenter Herning 2.-4. novem-ber.

Nøglen til sporbarhedssystemet er en RFID-tag – en slags elektronisk ”nummer-plade” eller ”stregkode” på fiskekassen - som på fangsstedet kobler fangsten og fi-skekassen sammen og gør det muligt at følge fisken over havn, auktion og forar-bejdningssted til supermarked eller fiske-handler. Oprindelig skulle RFID-tag’en bruges til at holde styr på de cirka 200.000 fiskekasser, som Pack and Sea udlejer til de danske fiskere. Et naturligt næste skridt var så også at koble RFID-tag’en på ind-holdet i fiskekasserne.

Gode afsætningsmuligheder– Mange af de nødvendige data til også at

Nu kan du følge fisken fra kutter til køkken

løse denne opga-ve indtaster fi-skerne allerede i dag ude på fangstplad-serne. De ekstra informati-oner, der er behov for, kobles på et sporbarhedssystem, der forsy-ner hvert enkelt slutprodukt med en unik kode. Ved at taste koden ind på en særlig hjemmeside kan forbrugeren spore pro-duktets herkomst og historik, oplyser af-delingsleder Jørgen Albøge fra Lyngsoe Systems, der har udviklet den overordne-de software til sporbarhedssystemet.

Den øvrige del af softwaren samt ho-vedparten af hardwaren kommer fra Ma-rel, der ser store perspektiver for det nye sporbarhedssystem.

– Allerede den 1. januar 2010 træder den nye EU-forordning i kraft, som kræ-ver, at man skal kunne spore fisken helt tilbage til fangsstedet. Men endnu er der

ikke færdigudviklet sporbarhedssystemer, som kan anvendes til dette formål. Det pilotprojekt, vi præsenterer på foodpharmatech10, er et godt bud på et sådant system. Derfor tror vi på, der vil være gode afsætnngs- muligheder for det, både herhjem- me og i udlandet, siger Area Sales manager Frank Nielsen fra Marel.

Følg selv EHEDG’s certificeringsprocedureDe besøgende på messen får også lejlig-


Nu kan du følge fisken fra kutter til køkken

NICON INDUSTRIES A/S

hed til at se, hvordan det i praksis foregår, når Teknologisk Institut tester og certifi-cerer maskiner og udstyr, der skal leve op til farma- og levnedsmiddelindustriens store og voksende krav om hygiejne og rengøringsvenlighed for procesudstyr. In-stituttet har et af blot fem europæiske test- og certificeringscentre for EHEDG (European Hygienic Engineering and De-sign Group).

I forbindelse med messen flytter vi vo-res testudstyr fra Kolding til Herning, hvor vi vil demonstrere principperne i EHEDG’s certificeringsprocedure. Det vil bl.a. ske gennem praktiske rengøringsfor-søg på procesudstyr, ligesom vi vil orien-tere om EHEDG’s guidelines for hygiej-nisk design og produktion, siger ingeniør Henrik Classen fra Teknologisk Institut.

– Allerede i dag skal leverandørerne af procesudstyr kunne dokumentere, at deres produkter er rengøringsvenlige og hygiej-niske, og kravene vil uden tvivl blive skærpet de kommende år. Men langt fra alle produkter lever op til disse krav. For-håbentlig vil vores deltagelse på foodphar-matech10 åbne producenternes øjne for, hvor afgørende et konkurrenceparameter der her er tale om, siger Henrik Classen.

260 udstillere– Foodpharmatech10 har i alt godt 260 udstillere, som præsenterer en række mar-kante nyheder inden for procesteknologi og packaging til både fødevareindustrien og den farmaceutiske industri. I messen, der i år finder sted for ottende gang, ind-går desuden Scandinavian Dairy Contest/Landsmejeriudstillingen, som er verdens største udstilling af bedømte mejeripro-dukter, oplyser projektleder Klaus Erich-sen, MCH Messecenter Herning.

Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer Fryse-laster Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 tonlængde: 65 m bredde: 14 m dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: [email protected] - www.hanstholm-dock.dk

Brugernes behov og krav til en satellittelefon af denne type, har været i fokus i forbindelse med udviklingen. IsatPhone Pro er den ultimative kombination af dækning, bedre batterikapacitet, robust design, pålideligt netværk, god talekvalitet, enkel anvendelse og konkurrencedygtige priser.

IsatPhone Pro’s batteri har op til otte timers taletid og 100 timers stand-by tid, hvilket absolut er den bedste batterikapacitet på mar-kedet.

Robust enhedTelefonen er blandt de mest robuste på markedet. Den er regn, støv og stødsikker med en IP klassifikation på IP54. Derudover kan den anvendes i de mest krævende temperaturmæssige situatio-ner, fra -20 grader til plus 55 grader.

IsatPhone Pro virker i alle situationer; fra regnbyger og skybrud til sandstorm eller fra fugtigt tropisk klima til den koldeste sne-storm.

Som en af de eneste af slagsen understøtter den også Blutooth, men for enkel håndfri betjening - uden brug af tilbehør - kan telefonen pla-ceres på siden, med antennen op i luften. Med hensyn til anvendelse har IsatPhone Pro en forholdsvis stor og tydelig farve-skærm og store taster, så telefonen også kan betjenes med handsker på.

Den vejledende udsalgspris for IsatPhone Pro er USD 700 ekskl. moms, men kan i forbindelse med introduktionsperioden være lave-re pga. udbydernes massive kampagnetilbud. Prisen pr. minut vil være ca. USD 1, hvilket kan konkurrere med brug af mobiltelefoner i udlandet.

Fokus på kvalitetMed IsatPhone Pro er der adgang til pålidelige satellitkommunika-tionsnetværk og god talekvalitet. Telefonen er udviklet af den fø-rende udbyder af mobile satellitkommunikationstjenester og er na-turligvis knyttet til det mest pålidelige netværk, der har en levetid godt ind i 2020’erne.

Med IsatPhone Pro får du adgang til telefoni evt. via Bluetooth, voicemail funktion, tekst-meddelelser og e-mail funktion. Der er også mulighed for at hente og sende GPS positioner.

IsatPhone Pro er lanceret af Inmarsat i juni og de første telefoner kom på markedet i september. Af Edmund Jacobsen

Inmarsat lancererIsatPhone ProInmarsat lancerer nu IsatPhone Pro, en ny håndholdt satellittelefon med helt unikke egenskaber

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-250024 VDC • 220-380 v AC

A/S

Smedevænget 3 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]


Erik Bonde

Rev Erik Bonde-q 05/08/05 9:49 Side 1

Den danske fiskeindustri er godt med, når det handler om arbejds-miljø og sikkerhed. Og det beta-ler sig at være på forkant, lyder det fra eksperterne på området, AM-gruppen

Den danske fiskeindustri er godt med, når det gælder arbejdsmiljø og sikkerhed. In-den for fiskeforarbejdning og anden fi-skeindustri er forholdende stort set som i andre brancher, og der bliver konstant indført forbedringer.

Sådan lyder konklusionen fra Kim Bar-søe, projektchef og medejer af AM-Grup-pen.

– Vi har haft tæt kontakt med mange virksomheder i fiskeindustrien. Lige nu er status den, at mange virksomheder skal have besøg af arbejdstilsynet igen, og der-for har vi travlt med at rådgive om gode løsninger med den ekspertise vi har inden for arbejdsmiljø, eksternt miljø og organi-sationsudvikling, siger Kim Barsøe.

Bedst at forebyggeHos AM-Gruppen, som har seks kontorer rundt omkring i Danmark, er konsulenter-ne både i stand til at arbejde forebyggen-de og helbredende. Men Kim Barsøe læg-ger ikke skjul på, at den forebyggende indsats er at foretrække frem for den hel-bredende.

Det er bedst at komme i gang før man bliver tvunget til det. I sidste ende betaler det sig at være på forkant. Kim Barsøe

Fiskeindustri har fokus på arbejdsmiljø

– Når det handler om at helbrede, så er det oftest fordi der er kommet et forbud fra myndighederne om, at visse forhold skal udbedres – for eksempel på fiskefa-brikken. Det medfører som regel flere omkostninger, end hvis virksomheden havde været på forkant, og sørget for rig-tige forhold inden myndighederne kom på besøg, siger Kim Barsøe.

Han forklarer, at i fiskeindustrien hjæl-per AM-Gruppen typisk med hygiejne og ergonomi – blandt andet for at sikre med-arbejdere mod nedslidning. En anden vig-tig brik er støj fra produktionen, der i fi-skeindustrien ofte finder sted i hårde loka-ler på grund af de skrappe hygiejnekrav.

På forkantAM-Gruppen er i kraft af sine kerneydel-ser altid på forkant med de krav, som myn-dighederne stiller til virksomheder. Og krav bliver der ikke færre af – tværtimod:

– Inden for fiskeindustrien er reglerne om for eksempel skiftehold strammet med den nye reform af arbejdsmiljøloven. Overliggeren bliver langsomt hævet en smule, siger Kim Barsøe.

Han erkender gerne, at nogle af de løs-ninger, som AM-gruppens konsulenter foreslår, ikke er billige – men de betaler sig næsten altid i det lange løb:

– Det er bedst at komme i gang før man bliver tvunget til det. I sidste ende betaler det sig at være på forkant. Når det gælder sikkerhed på arbejdspladsen skulle forbed-ringerne gerne udmønte sig i færre syge-dage, færre arbejdsulykker og mindre slid. Arbejdsulykker er en bekostelig affære, og det betaler sig for virksomhederne at sikre sig imod uheld, siger Kim Barsøe.

Bred vifte af ydelserHos AM-gruppen kan man enten være omfattet af en rådgiveraftale, hvor man betaler et slags abonnement. Men konsu-lenterne rykker gerne ud efter behov. Virksomheden gør et stort nummer ud af at betjene klienter elektronisk, blandt an-det når det gælder kemistyring. Her har AM-gruppens kunder, som abonnerer på systemet, mulighed for at få opdaterede oplysninger om alle forhold.

– Generelt forsøger vi at holde udgifter-ne så langt nede som muligt for vores kun-der. Hvis en af vores kunder i Esbjerg rin-ger, og vi er nødt til at sende en ekspert fra Glostrup, så betaler kunden som om konsulenten havde base i Esbjerg – eller det nærmeste kontor iøvrigt, siger Kim Barsøe.

Af Edmund Jacobsen


I lighed med andre dele af industrien, er også fiske-

industrien i dag godt med når det gælder arbejds-

miljø og sikkerhed. Arkivfoto:

Edmund Jacobsen

ARBEJDSMILJØ

Mere sikkerhed i fiskerietFiskeriet er stadig et risikofyldt erhverv, men bedre uddannelse, bedre skibe og grej samt fokus på sikkerhed har gjort hverdagen på søen sikrere


Der er blevet længere mellem både forli-sene og arbejdsulykkerne, når de danske fiskere i dag står til søs for at udøve deres erhverv.

– Der er dog ingen tvivl om, at fiskeriet stadig er en risikofyldt branche, men i den seneste snes år er det heldigvis gået den rigtige vej med ulykkesstatistikkerne, siger forskningsleder og arbejdsmediciner Jør-gen Riis Jepsen fra Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed (CMSS) på Syd-dansk Universitet (SDU)i Esbjerg.

Han har kun været ansat i jobbet siden december sidste år, men har gennem årene været med til at skubbe hele den forbedre-de sikkerhedsudvikling i gang, og han er fortsat en af drivkræfterne.

– Vi har fået etableret instituttet her på SDU, fået samlet de fire Radio Medicals i Esbjerg, hvor fra de kan betjene alle dan-ske skibe, fiskernes uddannelse indbefatter sundhedslære, så de bedre kan kommuni-kere med Radio Medical, og så har vi fået etableret Fiskeriets Arbejdsmiljøråd (F.A.R.), der med base i Esbjerg har ydet en kæmpeindsats for at fremme sikkerhe-den og et bedre arbejdsmiljø i fiskeriet, påpeger han.

Hjælpemidler om bordDet har ikke været let, for fiskeriet er pr. definition et ekstremt erhverv med mange risici.

– Selv om man i årenes løb har fået mange hjælpemidler om bord og er blevet fri for meget manuelt arbejde og nogle af de tunge løft, så er der stadig nogle tilba-ge. Det er fysisk belastende at være fisker, for de arbejder ofte i døgndrift. Man fisker jo, når fisken er der. Det koster, og er man træt og udkørt, sker der også lettere uheld og ulykker, siger han.

Man kan også tro det eller lade være, men mange – selv erfarne – fiskere lider faktisk af søsyge. Det kan være en kon-stant udfordring i det daglige arbejde, og

Fiskeri er stadigvæk en risiko-fyldt branche for medarbejdere, men der er blevet længere imel-lem arbejdsulykkerne. Arkivfoto.

ARBEJDSMILJØ

Mere sikkerhed i fiskerietFiskeriet er stadig et risikofyldt erhverv, men bedre uddannelse, bedre skibe og grej samt fokus på sikkerhed har gjort hverdagen på søen sikrere

21 FiskerBladet / 10·2010

selv om det til en vis grad kan behandles, så kan nogle former for medicin også vir-ke sløvende. Begge dele er elementer, man kan forestille sig øger risikoen for ulykker.

– Ja, og dertil skal man lægge, at ar-bejdspladsens gulv bevæger sig hele tiden. Det er også en udfordring og en belastning for kroppen – især hvis man skal arbejde samtidigt, siger Jørgen Riis Jepsen.

Mangler forskningNår det er sagt, skal man huske på, at fi-skere jo er ganske almindelige menne-sker, der kan have akkurat de samme syg-domme med på jobbet, som kontorfolk har. Det kan være dårlige knæ, hofter og rygge.

– Men det er virkelig et område, hvor vi mangler forskning, så vi ved, hvor vi kan sætte ind. Fiskere har jo også livsstilssyg-domme som hjerte-/kar sygdomme og pro-blemer som følge af overvægt, rygning, forhøjet blodtryk, osv., så det kunne være interessant at få nogle tal på bordet, der viser om erhvervet eventuelt er overrepræ-senteret med hensyn til sygdom af disse årsager, siger han.

Forskning mangler der også om fiskeres specielle risici i forhold til hudproblemer

som følge af f.eks. kontakt til fisk, blæst, sol og saltvand.

– Men man skal jo på den anden side heller ikke male Fanden på væggen og skræmme folk. Men der kunne jo være ting, hvor forebyggelse kunne hjælpe. Kostsiden kan også være interessant. Hvad spiser man om bord, for det er jo klart, at hårdt fysisk arbejde kræver kalorier, men derfor kan man jo godt spise sundt, under-streger Jørgen Riis Jepsen.

Forebyggelse hjælperRent materielt har man allerede oplevet, at forebyggelse hjælper.

– Her har vi set F.A.R. gøre en stor ind-sats med oplysning omkring fartøjernes konstruktion, lastning, krav til ombygnin-ger, sikkerhedsudstyr, fokus på sikker ad-færd osv. Det har ændret holdningen til ri-sikovillighed og sikkerhed til søs, og på godt 15 år har hele kulturen i erhvervet ændret sig væsentligt, mener han.

På CMSS er det ikke kun sikkerheden i fiskeriet, der nærstuderes. Det samme gæl-der sikkerheden i søfarten og offshore-branchen.

– Men selv om der i alle tilfælde er tale om arbejdspladser til søs, så er det også

klart, at de stiller vidt forskellige krav. Der er jo forskel på at arbejde om bord på en kutter og en supertanker. Sidstnævnte op-lever jo slet ikke de risici, fiskeren har i dagligdagen. På en kutter arbejder alle med. Der arbejdes med knive, trawl og tovværk, så risikoen for uheld er større, si-ger Jørgen Riis Jepsen.

Ledelsen forrestSom eksempel på, at øget fokus på sik-kerhed nytter, nævner han vagtskibssel-skabet ESVAGT A/S i Esbjerg.

– Selskabet er et godt eksempel på, at sikkerheden kan komme helt ind under hu-den. Mange af skibene har trods hårde be-tingelser ved vagtopgaverne på Nordsøen sejlet ulykkesfrit i mange år, men selska-bet er også eksponent for, at sikkerhedsar-bejde kun virker, hvis ledelsen går forrest og inspirerer til, at alle skal passe på hin-anden, påpeger han. Af Karen Sloth

ARBEJDSMILJØ

I takt med at olie- og gasledninger, kabel-arbejde i stigende grad forbinder lande og kontinenter, bliver der også mere og mere at se til for FOGA, der med base på Tra-fikhavnen i Esbjerg står for Fiskernes Orientering om Olie- og Gasaktiviteter.

Organisationen blev skabt i 1982, hvor det var de ekspanderende aktiviteter om-kring olie- og gasudvinding i Nordsøen, der satte fokus på behovet for en kontakt mellem offshoreindustrien og fiskeriet, så begge parter kunne udøve deres erhverv på rimelige vilkår.

ØstersøledningenI dag er også de øvrige farvande omkring Danmark involveret, og arbejdet på Nord Stream-gasrørledningen, der skal forbinde Vyborg i Rusland med Greifswald i Tysk-land, er en af de aktiviteter, der har sat fo-kus på, at også østersøfiskerne har brug for FOGA’s informationer.

Den 1200 km lange rørledning ejes del-vist af det russiske statsselskab Gazprom og har siden marts været ved at blive lagt ud i Østersøen, hvor den efter planen skal pumpe 56 mia. m! naturgas fra Rusland til havnebyen Greifswald om året.

I FOGA er vi med som konsulent for fiskeriet, og det har resulteret i meget mere end bare oplysning om, hvor og hvornår man ikke kan fiske

Egentlig er der i øvrigt ikke tale om en enkelt, men om to rørledninger, der i et forløb på to etaper placeres, så de når en meter op over den omkringliggende hav-bund, og det kan selvsagt give problemer for fiskeriet – ikke kun her i anlægsfasen, men også fremover.

– I FOGA er vi med som konsulent for fiskeriet, og det har resulteret i meget me-

FOGA holder øje med farvandene

re end bare oplysning om, hvor og hvornår man ikke kan fiske i bestemte områder, oplyser adm. direktør Bo Fyhring Søren-sen fra FOGA.

Ny trawlskovlKonsulentbistanden og rådgivningen har bl.a. udmøntet sig i, at FOGA med Thy-borøn Skibssmedie A/S som faglig eks-pert har været medudvikler af en ny type trawlskovle.

– Den er så sindrigt indrettet, at når et fartøj, der har bundtrawlet ude, nærmer sig en forhindring på havbunden – f.eks. rørledningen – så øger man fartøjets ha-stighed. Derved løftes skovlen og fisker pelagisk, indtil forhindringen er passeret, farten sat ned og trawlet igen kan arbejde på bunden. En normal trawlskovl kan have en tendens til at vælte, når hastigheden øges, men det har denne model ikke. På denne måde undgår fiskeren at afbryde fi-skeriet, forklarer han.

Vi udchartrer fartøjer og fly til surveyopgaver, og her er den primære kundegruppe den tyske vindmølleindustri

FOGA sender oplysninger om offshorein-dustriens aktiviteter ud til fiskeriet, ope-ratørerne og diverse myndigheder hver 14. dag på papir og hver uge på mail. I Østersø-området foregår det på ni sprog i hele anlægsfasen.

Chartrer fartøjer og flyUdover denne vigtige funktion har FOGA også andre arbejdsområder.

– Vi udchartrer f.eks. fartøjer og fly til surveyopgaver, og her er den primære kun-degruppe den tyske vindmølleindustri, som i øjeblikket opererer ca. en halv snes skibe, men pr. definition kan opgaverne

Orientering fra FOGA sikrer, at offshoreindustri og fiskeri lever i fredelig sameksisten


FOGA holder øje med farvandene

ligge over hele verden, selv om vi primært har fokus på Nordsøen og Østersøen, siger Bo Fyhring Sørensen.

– Først og fremmest er opgaven at højne sikkerheden til søs og sikre, at offshorein-dustrien og fiskeriet kan trives og udvikles side om side. Vi kan yde konsulentbistand, når det skal belyses, hvilken indflydelse, opførelsen af nye offshoreinstallationer samt vindmølleparker vil have for fiskeri-et. Heldigvis har vi folk med mange års erfaring, vi kan sende ud med skibene og sørge for professionel kontakt til fiskerne i de områder, der arbejdes i. Et surveyskib kan eksempelvis godt have et slæb på otte-ti km efter sig under arbejdet. Så kan det jo ikke nytte, at der pludselig kommer et fiskerfartøj på tværs, påpeger han.

FOGA har desuden afviserbåde sejlende flere steder i farvandene omkring Dan-mark – f.eks. i området hvor mølleparken ved Anholt er under opførelse.

Af Karen Sloth

FOGA er med til søs, nåroffshoreindustriens behov

skal kombineres med fiskeriets ønsker.

FAKTAFOGA ApS. blev stiftet i 1982 af de samme som etablerede vagtskibssel-skabet ESVAGT: Ole Andersen, Hen-ning G. Kruse og Kent Kirk, der alle har en maritim baggrund.I januar 2009 overlod de roret til Thorkild Børsmose, Kim Mikkelsen og Andy Andersen, der alle har en fortid som henholdsvis fiskere og navigatør i handelsflåden. I dag er Bo Fyhring Sørensen ansat som adm. direktør, mens Jenny Knud-sen, der har været med fra starten, har jobbet som operations manager.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1


- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

!"#$%%$&'()*"!+$,Moderne 2-delt beklædning med de bedsteegenskaber fra olie-tøjet, men med indbyggetopdriftsmidler i bukserne, som varetager sikkerheden.


Den nye Bredgaard 26 fods fiskekutter er en lille båd, men konstruktionen giver god plads om bord

En reel fornyelse inden for dansk erhvervsfiskeri.Den mærkat er direktør Michael Jacobsen fra Bredgaard Bådeværft aps i Sakskø-bing ikke bleg for at sætte på virksomhe-dens seneste udviklingsprojekt – en 26 fods fiskekutter i et nyt og bedre design end hidtil set, et projekt, der er medfinan-sieret af Fødevareministeriet.

Inspirationen til det nye design er hentet på baggrund af de nye fiskeriregler. De betød, at værftet ønskede at få produkti-onsforme til et nyt, lille fiskefartøj, og re-sultatet kan ses ved et åbent hus arrange-ment på firmaadressen Emil Aarestrups Gade 5 i Sakskøbing fra fredag den 5. no-vember – søndag den 7. november. Alle dage fra kl. 10-16.

Det nye fartøj har med en længde på 7,99 meter og en bredde på skroget uden fender på 3,50 meter et breddeforhold på 1 : 2,28. Det er altså rigtig bredt. Det bety-der, at man har fået det størst mulige dæksareal, stor lasteevne og gode stabili-tets- og søegenskaber for besætningen.

Mere lodret stævn– Noget af bredden er reduceret ved at gi-ve fartøjet en mere lodret stævn end den stævnhældning, man tidligere brugte på små, danske fiskefartøjer, og dermed op-når konstruktionen en længere vandlinje. Desuden er dæksplanet næsten parallelt på 70 % af fartøjets længde. Derfor får konstruktionen det konkave forskib, som i modsø slår bølgerne til side, så fartøjet holdes tørt, forklarer Michael Jakobsen.

Ser man på agterskibet, er bunden gjort flad med mindre, nedadgående tendens som afslutning, som giver fartøjet et lille, ekstra fartpotentiale på ca. 1,5 knob. Mid-delspantet er fladt med et stort S-sving til kølen, hvorved der opnås en højde i last-

Bredgaard søsætter ny type fiskerbåd

rummet på hele 1,40 meter og en dørk-bredde på 450 mm.

– S-svinget til kølen har vi udnyttet til at flytte hovedmotoren så langt agterover som muligt. Derved får lastrummet en længde på hele tre meter, siger han.

Fartøjets køl er en 150 mm bred og 100 mm høj stålkøl, seks meter lang og med en vægt på 700 kg. – En stålkøl med så lavt et tyngdepunkt og fartøjets store fribord giver en fantastisk god stabilitet og der-med store lastemuligheder. Derfor kan den nye bådtype med fordel bruges både som trawler eller garnbåd med eller uden dam og til erhvervsbrug, siger Michael Jacob-sen og tilføjer, at konstruktøren, Arne Borghegn, oveni købet kan forestille sig en overbygning, der kan sikre båden anven-delse som en ren lystbåd.

Får nemt havnepladsFor fiskerne er fordelen, at de sammen med fiskerimyndighederne slipper med mindre administration, og at de ikke er afhængige af reglerne omkring havdage.

– På grund af den kortere længde er bå-den desuden nem at få havneplads til. Far-

tøjet er også nemt at manøvrere, så det er særdeles velegnet til mindre havne, hvor indsejlingen kan være snæver, og manøv-reringsarealet er begrænset, fremhæver Michael Jakobsen.

Rummeligheden om bord giver bedre arbejdsforhold, og når der er god plads til at håndtere fangstredskaberne, bliver job-bet også mere sikkert. Faktisk er der ligeså meget dæksplads som på en 32-33 fods båd.

– Dertil kommer, at båden bruger min-dre energi ved sejladsen – det giver ikke kun C02-besparelser, men pynter også på bundlinjen, konstaterer han.

Nok at se påVed arrangementet i november kan man desuden se værftets nybygning nr. 109 si-den 1995 – en 33 fods østers/garnbåd. Den fremstår nu 11 cm bredere i stævnen og 21 cm bredere i agterskibet. Desuden er dækket hævet 20 cm, så der skabes mere plads i hele båden. Også værftets nye trollingbåd på 23 fod er med på ud-stillingen. Af Karen Sloth

Her ses opbygningen af skroget i hallen på Bredgaards Bådeværft.

!"#$#%&"'()*!(+(,"%&"'-#.%/#0"(122(+(3455(6%78"'/

9:;(4<(1=(5>(>>(+(???@%"#A$#%&"'@0B

!"##$%&"!'()#*+,-.(/#"(0"#1$#)

(2($34*(5.+.3!.)()6+()$&64

Volvo Penta har udviklet og produceret marinemotorer i mere end 100 år. Det har gjort os til verdens største motorleverandør af marinemotorer, noget du, som kunde, vil mærke. Vores lange erfaring er din sikkerhed. Vi er her for at du skal kunne udføre dit job smertefrit, uanset vejrforhold. Stol på 100 års erfaring. Stol på Volvo Penta.

Volvo Penta, professionelt servicecenter i Danmark:

Besøg gerne www.volvopenta.com for yderligere information.

JL Skibsservice A/SPhone: +45 98 48 00 32 Fax: +45 98 48 01 10 Email: [email protected] Web: www.jl.strandby.dk

Petersen & Sørensen Motorværksted A/S Phone: +45 62 21 21 09 Fax: +45 62 22 45 86 Email: [email protected] Web: www.p-s.dk

VOLVO PENTA GIVER DIG 100 ÅR MED MOTORUDVIKLING


FAKTA OM FISKERBÅDEN• Vacuumstøbt med en meget høj glasprocent og mindre polyester • Stærkere ved tyndere laminat • Epoxy i 1. lag bag gelcoat • Bedre glasfibermåtter Bi-Aksial, stærkere polyester • Skroget støbes helt op med ræling • Monteres med jernkøl • Styrehus for eller agter• Fribord på en meter • Ca. 50 cm fra vandoverflade til dæk • Fart ca. otte knob med 80 HK – dog mulighed for højere fart ved større

motor • Vi anbefaler nyt motoranlæg, men har kunden en nyere motor, kan den

lægges i • Diverse dæksudrustninger og elek tronik af kundens kan evt. genbruges• Maksimal støjdæmpning • Opfylder alle betingelser for et

optimalt arbejdsmiljø • Skal typegodkendes under

Søfarts-styrelsen “Medd. F fiskefartøjer”

Yderligere oplysninger på www.bredgaard.nu

Den nye bådtype er medfinansieret af Fødevareministeriet og ses som en nyskabelse i dansk erhvervsfiskeri.

Tungt lastet indu-strikutter ved kaj i Esbjerg i slut-nignen af 90’erne. Foto: Edmund Jacobsen.


Den nedgang, som ramte Esbjergs fiske-rierhverv i første halvdel af 1990’erne, hvor snurrevodsflåden svandt ind til et par håndfulde, og hvor de mindre indu-stri- og konsumtrawlere forsvandt helt, står i manges erindring som en periode, hvor Esbjergs fiskerierhverv for alvor blev kritisk ramt. Hvis man vil forstå snurrevodsflådens samlede nedgang, er det imidlertid vigtigt at være klar over, at den største nedgang fandt sted i 1970’er-ne og til dels i 1980’erne. I denne periode blev mere end 80 procent af de omkring 230 snurrevodskuttere, som havde udgjort flåden i 1970, solgt ud af Esbjerg, blandt andet til havne som Lemvig og Thyborøn, men også til udlandet. En del solgtes til Sverige, og man var også i England i den-

Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?2. del af en serie artikler om forandringer i fiskeriet fra Esbjerg i årene 1965-2005

ne periode interesserede i danske trækut-tere. Mindst 45 træbyggede kuttere blev solgt fra Esbjerg til havne som Grimsby og Hull i perioden 1969-1980. I 1980’er-ne solgtes en del kuttere til udlandet efter at have fået ophugningsstøtte.

Færre men større fartøjerFor trawlerne var udviklingen i 1992-1993 den sidste del af en lang proces, hvor de mindste fartøjer blev taget ud af fiskeriet, og hvor til sidst kun de største og mest effektive trawlere var tilbage. Fra 1968 til 1978 faldt det samlede antal Es-bjerg-kuttere således med 161, eller 27 procent, men samtidig steg den samlede tonnage i Esbjerg flåden med hele 33 pro-cent til mere end 37.000 BRT, og hele

stigningen fandt sted inden for trawlfiske-riet.

I de efterfølgende 25 år, fra 1978 til 2002, faldt antallet af Esbjergkuttere med 356, svarende til et fald på 81 procent, men faldet i den samlede tonnage i Es-bjergflåden var i samme periode kun 42 procent. Gennemsnitsstørrelsen på en Es-bjergkutter voksede i denne 25 års-periode fra 85 til 260 BRT. Dette tal er udtryk for, at flåden fra midten af 1990’erne var helt domineret af store trawlere, som dels var leverandører til fiskemelsindustrien, dels drev konsumfiskeri efter sild og makrel, og at de øvrige kuttere tilhørte mindre dele af flåden, såsom de sidste snurrevodskut-tere eller bomtrawlerne i det licensbasere-de fiskeri efter hesterejer.

Esbjerg foretrak trawlfiskeriSnurrevodsflåden, som fyldte havnebassi-nerne i 1960’erne, synes at være blevet offer for en teknologisk udvikling, men i høj grad også for en udpræget lokal præ-ference for trawlfiskeri. Esbjergfiskernes fokus på trawlfiskeri hang sammen med Andelssildeoliefabrikkens og de øvrige fiskemelsfabrikkers tilstedeværelse. Fa-brikkerne gjorde det muligt og lukrativt for fiskerne i Esbjerg at satse på industri-fiskeri i langt større udstrækning, end til-fældet var i de fleste andre danske havne. Faste leverandøraftaler skabte tæt kontakt mellem kutterejere og fabrik, ligesom sel-ve organiseringen i andelsvirksom- heder var anderledes end i konsumfiskeriet, hvor fiskerne landede til auktionen og var afhængig af opkøbernes interesse. De fi-skerejede fiskemelsfabrikker udgjorde dermed i sig selv en særlig stærk og at-traktiv del af fiskeindustrien i Esbjerg, og dertil kom, at servicevirksomhederne på Esbjerg havn med deres teknologiske ud-vikling af redskaber, hydraulik og elek-tronik udgjorde et vækstområde særligt for trawlfiskeriet, som var tillokkende for fiskerne at være med til at drage fordel af.

Måske kan man ligefrem tale om, at der i løbet af 1960’erne og 70’erne opstod no-get, der kunne minde om en såkaldt kom-petenceklynge inden for industrifiskeri i Esbjerg.

Investeringsivrige fiskeskippere, en kon-kurrencedygtig fiskemelsindustri samt et stort og initiativrigt bagland af service-virksomheder på havnen udgjorde til sam-men en slagkraftig gruppe af entreprenø-rer, som både i forhold til det øvrige dan-ske fiskerierhverv og i forhold til det poli-tiske system arbejdede for at fremme indu-strifiskeriets og fiskemelsindustriens fort-satte ret til at agere frit og udvide aktivite-terne.

Snurrevod i tilbagegangForståelsen af Esbjergs fiskerisektor som værende domineret af denne kompeten-ceklynge kan bidrage til at forstå, hvorfor fiskerne i Esbjerg i højere grad end deres kolleger i de øvrige vestkysthavne be-gyndte at vende ryggen til snurrevodsfi-skeriet i løbet af 1970’erne og 1980’erne. Det er ganske vist ikke muligt at tegne et helt præcist billede af, hvordan nedgan-gen i snurrevodsflåden fandt sted. Dels findes der ikke kilder, som direkte opreg-ner omfanget af snurrevodsfiskeri fra år

TSR ELECTRONIC Til lands, t i l vands og .. .

M A R I T I M E L & E L E K T R O N I K

TSR ELECTRONICVi har i mere end 40 år serviceret det maritime Danmark og udland. Vi leverer og servicerer alt inden for El, Elektronik og kommunikation.

Mobil udrykning… inden og udlands…Vi er klar til at rykke ud, når der er brug for almindelig servicering eller reparation efter uheld, skader mv. Hos TSR har vi stor erfaring i brand og vandskader, som ofte løses i samarbejde med forsikringsselskaber.

El-styringer.Fremstilling af styrepaneler til eg. hydrauliske anlæg. Vi kan levere netop den løsning I har brug for…

IT løsninger … Til vands… og ikke mindst til lands…Fra netværksopkobling på skibe til netværksløsninger i større virksomheder.. Vi dækker hele området med IP løsninger, som eg. Internet opkoblinger, IP telefoni og VPN løsninger.

Fangstsensorer…Vi tilbyder service og reparation af fangst-sensorer.

BatteriskiftOmkodningStøbning, hvor der er slitage eller brudTæring i prop og fl angeVand i sensor

Få lavet et check af dine sensorer før det går galt.

Kontakt os...

TSR Electronic A/SNordsøkaj 36DK-7680 Thyborøn

Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454

Web. www.tsr-as.dkMail. [email protected]










Kontakt os...


Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454











Kontakt os...


Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454











Kontakt os...


Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454











Kontakt os...


Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454











Kontakt os...


Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454











Kontakt os...


Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454











Kontakt os...


Tel. +45 96 900 900Fax. +45 9783 2454


“HVAD BLEV DER AF ESBJERG-FISKERIET?” var titlen på en særudstilling, som kunne opleves på Fiskeri- og Søfartsmuseet i 2005. Artiklen er en uddybning af de temaer, som blev behandlet i udstillingen. Artiklen blev oprindeligt bragt i Sjæk’len 2004. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg, Esbjerg. Artiklerne er skrevet af Søren Byskov, inspektør på Fiskeri- og Søfartsmu-seet i Esbjerg. Edmund Jacobsen har redigeret for FiskerBladet.

til år, dels riggede mange fiskere om fra snurrevod til trawl, når der var gode pen-ge i industrifiskeriet, og fra trawl til snur-revod, når dette så ud til at være mest ren-tabelt, f.eks. i perioder med høje brænd-stofpriser.

Men tendensen i Esbjergflåden til at sat-se på trawlfiskeri frem for snurrevod er ik-ke til at tage fejl af. Halvdelen af de mere end 230 snurrevodsfartøjer i Esbjerg i 1970 var bygget i 1950’erne eller 1960’er-ne, men op i gennem 1970’erne blev kun yderligere to snurrevodsfartøjer føjet til byens flåde.

Nedgangen fortsætterDe samlede rødspættelandinger fra Nord-søen steg op igennem 1980’erne til 170.000 tons i 1989. Der har altså været vækst i de samlede konsumlandinger rundt om Nordsøen, og således var det formentlig ikke manglende fangstmulig-heder, som forhindrede en mulighed for vækst eller stabilitet i Esbjergs konsum-flåde i denne periode. Men nedgangen fortsatte, og praktisk taget hele fornyelsen i fiskerflåden fandt sted inden for trawlfi-skeriet, herunder også konsumtrawlerne.

Faldende fiskebestande og de derafføl-gende ordninger med omfattende ophug-

ningsstøtte og kvoter har fået sin store del af skylden for reduktionen af Esbjergflå-den siden 1970’erne, men så enkel er for-klaringen næppe. Reelt skete den største reduktion i såvel snurrevodsflåden som trawlerflåden før de faldende fiskebestan-de blev et direkte økonomisk problem for den enkelte skipper og hans besætning.

I den resterende del af artiklen skitseres en række forklaringer, som hver især bi-drager til at belyse, hvorfor fiskeriet fra Esbjerg ændredes så voldsomt.

Emil Aarestrupsgade 3-5DK-4990 SakskøbingTlf.: +45 54 70 60 88 Fax +45 54 70 60 12

www.bredgaard.nuE-mail: [email protected]

!"#$%&'"(")*+&,(-$." !"#$%&'$"/0+*('$'" " !"#.$%'"&1.'(2$3'

!"#$%&'#&()&*+,-.#/&#0+,1&,23&4567&'%&89:&/;'2&;'2"#&,<"&=>41;",0?2"#&02'@@.,%A)1&(2B#",0"2"#

Emil Aarestrupsgade 3-5 · 4990 SakskøbingTlf.: +45 54 70 60 88 · Fax +45 54 70 60 12

www.bredgaard.nu · [email protected]

holder åbent hus den 5., 6. og 7. november kl 10-16,

hvor I kan se den nyebrede 26 fods fiskerkutter

Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri

Danmark og EU investerer i bæredygtigt fiskeri.

Den Europæiske Fiskerifond

AKT banner fisk.indd 1 1/28/08 10:14:02 AMFiskerBladet / 10·2010 27

Afsender – FiskerBladet ApS – Postboks 11 – 6701 Esbjerg

Magasinpost UMMID-nr.42188

!"#$%&'()#*+,%"-&+'(./0

)1*-2%"34+*%*,5((67800(9.:;)<

:$-3,=,(0.>?@A(:BC(80D(E*3("2,$1*F4-G,&"-5(HI('*GJ5(,K1*L"%-(M(#"43L$&#*%

Documents

FiskerBladet - oktober 2010