FiskerBladet - september 2007

Drop indsatsforsøget

Industrifiskerietfår en hånd

De unge fårogså en hånd

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI51. ÅRGANG · SEPTEMBER NR. 9

Kommunikation til søs – livlinen til land

Med en satellitløsning fra TDC Lyngby Radio kan du nemt bevare kontakten til resten af verden, selvom du er langt fra land. Vores satellitforbindelser opfylder forskellige behov for kommunikation til havs, uanset om du har behov for en maritim bredbåndsløsning

med internet og ip-telefoni eller telefoni med mulighed for fx e-mail. Ring 80 60 50 20 og lad os få en snak.

TDC Lyngby Radio er din sikkerhed til søs med et effektivt assistance-netværk i Danmark.

Sejl mereTDC Satellit & Kystradio • 80 60 50 20 • [email protected] • tdc.dk/satellite

4217

Villadsens SmedieSmedemester Søren Villadsen

Kai Lindbergsgade 32 - 7730 HanstholmTlf. 40 44 41 95 - 97 96 04 95 - Fax 97 96 07 11

Interesseret - så kontakt os endelig, vi rådgiver og vejleder gerne - helt uforpligtende.

Bestil en brochure og se mere til din nye HANSTHOLM båd.

HANSTHOLM 33*44

• Kan rigges til alle typer fiskeri, kan også bruges som arbejdsbåd.

• Utrolig stabil konstruktion.

• Fremragende bæreevne.

• Højt fribord.

• Bygger i størrelser fra 20 - 44 fod.

• Ingen standarder - du bestemmer.

• Indretning og udstyr - efter kundens ønske.

• Bygges også til kyst-fiskeri.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

INDHOLDFISKERBLADET 9.2007

FiskerBladetDen direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflådeDanmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn gige fagblad til erhvervsfiskere, virk-somheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offent lige myndigheder og samt-lige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Post-omdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.ISSN 196-4194Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdereJacob C. Krogsgaard (Journalistisk redaktør) Rentemestervej 92, 2400 København NV Tlf. +45 3510 4505, Mob.: +45 5194 0793, [email protected]

René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) [email protected] Helbo (Biologi)[email protected] Bach (Teknik og maritim historik) [email protected]

Annoncer Hanne Qvistgaard Tlf.: 7610 1142, [email protected]

Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus CTelefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

Design: CGADSTryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer i OktoberEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Drop indsatsforsøget

Industrifiskerietfår en hånd

De unge fårogså en hånd

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI51. ÅRGANG · SEPTEMBER NR. 9

Små havne skal også have et liv. Fødevareministeriet har forlods sat 15 millioner kr. af til udvikling og konsulentbistand, så de små havne og landingspladser får lidt fortrin. De store havne skal nok klare sig. Om ikke så længe starter Fiskefon-den sine uddelinger af støttekroner – og de skal også komme de små til gode.

FOTO

: JACO

B C. K

ROG

SGA

ARD

4 En hånd til industrifiskeriet

5 Større norsk fangstværdi

6 Stop al statsstøtte til fiskeriet globalt

7 Stafetten: Landsforeningen Levende Hav justerer kursen

9 Lånefisk skal hjælpe de unge i gang

10 For svært at starte som fiskeskipper

Thyborøn havnenyt

11 Nu går det stærkt i Sydhavnen

12 Udviklingschef til Konsumprojekt fundet i Bangladesh

13 Omfattende hovedistandsættelse af Den Røde Hal

14 Fiskedagen i Thyborøn

15 Svært år for industrifiskeriet

15 Stormflodsskaderne udbedret

16 Hygge i Nordre Inderhavn

17 Lossebroerne hovedistandsættes og forstærkes

17 Luftfotografering af havnen

19 Dambrug generer Havørrederne

20 Stafetten: Jeg er ked af at sige det,

men Jeg ser lyst på fremtiden

22 Den vedvarende golfstrøm

23 Småhavnene skal have nyt liv

24 Den havn bør aldrig fuldføres

26 Skagens store dag

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

En hånd til industrifiskeriet

Af Jacob C. Krogsgaard

Bekymring for, at dette

fiskeri halter bagefter,

når det gælder udvik-

ling

Partierne bag det, de selv kal-der fiskerireformen, strækker en hånd ud til industrifiskeriet.Eller hvad man nu skal kalde det. For allerede ved forhand-lingerne om kvoterne for 2007, fik Danmark lovning på, at brislingekvoten kunne revi-deres i løbet af i år. Det er nu sket, og Danmark har fået 18.200 tons ekstra brisling. Det svarer til en værdi på 18 mio. kr. Dermed kan brislingefiske-riet komme op på en værdi af omkring 155 mio. kr.Fødevareministeren vil sam-tidig arbejde for at få gen-nemført et forsøgsfiskeri efter sperling i efteråret. EU har ganske vist nægtet at åbne for sperlingfiskeriet – selvom dan-

ske biologer vurderer, at der sagtens kan fiskes sperling.Forsøgsfiskeriet skal ske i samarbejde med Norge og Storbritannien og skal udvik-le et selektivt fiskeri, så man fremover kan fiske uden næv-neværdige bifangster.Endelig vil de omkring 40 industrifartøjer, der har indi-viduelle omsættelige kvoter, få mulighed for at hæve omkring 225.000 kr. i såkaldt kapaci-tetstilpasningspræmie. Man skal være mindst 80 procent afhængig af industrifiskeri og støtten skal bruges til at ”fremme udnyttelsen af tilpas-ningsmulighederne i IOK-ord-ningen”.Man skal søge om at få tildelin-gen – og fristen for ansøgning bliver formentlig i oktober.

Fremtiden for industrifiskerietDa EU lukkede tobisfiskeriet, nedsatte fødevareministeren

i juni en arbejdsgruppe, der skulle se på en langsigtet for-valtning af netop industrifi-skeriet.Baggrunden var alvorlig nok. EU havde stoppet tobisfiske-riet på trods af biologerne. Og EU nægtede også – som nævnt - at åbne for et sperlingfiskeri.Begge dele havde og har vold-somme konsekvenser for indu-striflåden.Arbejdsgruppen skal være fær-dig med sit arbejde i septem-ber, så man har et udspil klar før forhandlingerne om 2008-kvoterne starter.- Jeg tror på, at der næste år vil være et betydeligt bedre økonomisk grundlag for indu-strifiskeriet. spår ministeren. Blandt andet fordi man nu også kan handle med kvoterne på industrifisk.Men partierne bag reformen er bekymrede for, om industrifi-skeriet kommer til at halte bag-efter den udvikling, der ellers

sker i resten af fiskeriet. Ene og alene fordi industrifiskeriet hele tiden skal afvente et bio-logisk grundlag og politiske beslutninger. Derfor går parti-erne ind for, at der skal en vifte af initiativer til for at fremme omstillingen.- Industrifiskeriet er det sid-ste fiskeri, der skal i gang med fornyelse og strukturtil-pasning. Jeg lægger stor vægt på, at denne omstilling sker så hurtigt som muligt. Og omstil-lingen skal ikke kun sikre, at fangstkapaciteten svarer til fiskerimulighederne, men den skal også skabe grundlag for udviklingen af produkter af høj kvalitet og dermed være med til at skabe en større værdi i de lokalsamfund, hvor man lander fisken, siger fødevare-politisk ordfører, Christian H. Hansen, Dansk Folkeparti.

Industrifiskeriet skal – som det sidste fiskeri – fornyes og tilpasses. Og der skal skabes større værdi af de råvarer, der landes. Et udvalg arbejder på frem-tiden for industrifiskeriet og nu er der også udlovet en kapacitetstilpasningspræmie.

FOTO

: OLE IV

ERSEN

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

En halv milliard mere

i indtjening i første

halvår

Norsk fiskeri har landet for en halv milliard norske kroner mere i første halvår af i år, end sidste års samme periode. Det er især fiskeriet efter torsk, kulmule og lodde, der medvir-ker til fremgangen, mens fiske-riet efter rejer og sild havde en nedgang i værdi.Alene torskefiskeriet steg med 400 millioner norske kroner til næsten 2,7 milliarder, mens

kulmulefiskeriet steg 130 millioner til 820 mio. N.kr. Loddefiskeriet ved Island var endog rigtigt godt i år. Sidste år fiskede man for 4 mio. kr., mens man i år har landet for 93 mio. N.kr.Rejer gik ned – som følge af mindre fangster – mens vær-dien af sild faldt på grund af lavere priser. Faktisk var silde-fiskeriet omkring 70.000 tons større end sidste år.Samlet set var værdien af det norske fiskeri i første halvår af i år 6,6 mia. N.kr. og der blev landet knap 1,4 milliarder tons.

Større norsk fangstværdi

Norsk fiskeri blev omkring en halv milliard norske kroner mere værd i første halvår. Torskefiskeriet bidrog væsentligt.

Det bliver overhovedetikke bedre…

Vores fremragende 901i er en 900mm et-vejs satellit-TV antenne,designet specielt til fiskeri. Kendetegnet ved den stabile funktion.Nem at installere. Nem at bruge og nem at vedligeholde.

Måske, de 11 års forskning, udvikling og konkret erfaring medsatellit-TV på Nordsøen har baggrund i de mange perfekte egen-skaber i dette design.

SeaMaster herviser gerne til nærmeste forhandler.

Nu med 3 års garanti

Havnegade 1 • HirtshalsTelefon: 96 56 03 23

Vesterhavsgade 133 • 6700 EsbjergTelefon: 75 120444 / 4033 4411www.sea-master.dk

FOTO

: OLE IV

ERSEN

Vi har landets bedste og mest omfat-tende forsikringsdækning, udenekstrapræmie, herunder:• Kaskoforsikring af skrog, maskineri

og udstyr.• Ansvarsforsikring omfattende bla.

trediemands ansvar, personskade,vragfjernelse.

• Forsikring imod tidstab.• Forsikring af besætningens ombord-

værende ejendele.• Forsikring af ombordværende fangst.

Vi yder en udstrakt service:Gennem vore skibs- og havariinspektøreryder vi en udstrakt service i forbindelsemed havari, reparation og køb af fartøj.

Du har mange fordele som medlem:Vi giver en omfattende forsikringsdæk-ning til en billig præmie. Du får andel irenteafkastet af foreningens formue.

Kontakt os for yderligere information.

Frederikshavn96 22 13 88

Hanstholm97 96 25 88

Vi er Danmarks ældste, mest solide gensidige forsikringsselskab for erhvervsfiskefartøjer, og vi forsikrer over hele landet.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

USA og en gruppe for-

skere opfordrer WTO til

at tage affære

Der er mange, der står i kø for at gribe ind over for overfi-skeri. Nu forsøger en gruppe videnskabsmænd – og USA – at få verdensandels-organisa-tionen WTO til også at melde sig under fanerne.I et brev til WTO’s general-direktør, skriver gruppen af videnskabsfolk blandt andet, at ”det globale fiskeri befinder sig på randen af kollaps, og uden en ny global frihandels-aftale, der bremser overfiske-riet, kan vi i løbet af få årtier stå med uoprettelige skader på livet i havene.De henviser samtidig til, at der verden over gives omkring 100 milliarder kr. i statsstøtte til fiskeri og fiskeindustri. Det svarer til det kvarte af den samlede fangstværdi. Tager man alle former for støtte med, bliver det samlede beløb 190 mia. kr. EU og Japan står for 20 pct. af dette støttebeløb.- Statsstøtten forstærker et allerede alvorligt problem. Mange fartøjer bliver udsty-ret med teknologi, der langt bedre kan finde fisken og som kan styre langt mere effek-

tive redskaber. Mange steder kan fiskerne købe brændstof uden afgift eller de kan sælge under markedspris på grund af statsstøtte, skriver gruppen, der ledes af professor Boris Worm, Dalhousie University ogt professor Daniel Pauly, University of British Colum-bia i Canada.

WTO-forhandlingerne har hid-til mest drejet sig om støtte til landbruget – og det slås de 150 lande stadig ivrigt om.

Først når slagene er udkæm-pet her og der er indført fred, kan man komme videre mod en global frihandelsaftale. For-handlingerne startede i 2001 og kun optimisterne tror, der ligger en aftale klar til sommer næste år.Undervejs i forhandlingerne har USA så rejst fiskeriproble-merne. Man ser gerne, at nye regler forhindrer fiskeristøtte i form af kunstigt lave brænd-stofpriser og at der også bli-ver sat en stopper for statslige

lånegarantier til mere effektivt udstyr.Foreløbig er man dog så opta-get af landbrugssiden, at de amerikanske synspunkter blot er blevet noteret. Ingen har forhandlet om det endnu.

Stop al statsstøtte til fiskeriet globalt

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7


STAFETTEN

Landsforeningen Levende Hav justerer kursenAf Knud Andersen, nyvalgt formand for Levende Hav

Mit nu 20-årige barnebarn ringede mig grinende op forleden dag. Han havde på en eller anden hjemmeside, der beskæftiger sig med fiskeri, fun-det noget om min elskede forening, Levende Hav. Vi blev dér på foragtelig vis latterliggjort og da også kraftigt nedvurderet. Vi skulle ifølge hans referat nærmest være en halvreligiøs sekt, der ikke havde et klap forstand på fiskeri.

Den slags, ”I skal bare ikke komme og blande jer-argumenter”, har jeg fra tid til anden hørt fra tone-angivende i fiskerierhvervet, når de var trængte i debatten. Jeg husker en konference i Landstings-salen på Christiansborg for nogle år siden, da Bent Rulle stadigvæk var formand og Ritt Bjerregaard endnu fødevareminister. Jeg havde til mit oplæg sammen med en kollega fra Hvide Sande udformet et lille arbejdspapir, hvor der med position og benævnelse var opført 20 stentoppe fra Jyske Rev i nord til stenene nordvest for Helgoland i syd som var blevet knoklet ned ved fiskeri med tunge bundslæbende redskaber. For mange fiskere var der egentlig ikke så meget nyt i det. Vi havde bare sat os ned og lavet en liste. Vi er mange, der med bitterhed har set aftegningen af en stenpol på ekkoloddet jævne sig ud over årene. Men Danmarks Fiskeriforenings nuværende formand, Flemming Christensen, rasede og råbte op i salen, mens han nedgjorde mig som person, fordi jeg ombord engang havde haft nogle socialt utilpassede unge mennesker som besætning. Det var ret morsomt at overvære, da Ritt Bjerregaard måtte bringe denne fiskeriets store mand til ro, mens hun anmodede ham om på demokratisk vis at argumentere for sig i stedet for at benægte fakta. Dette er ikke enestående: For mindre end et år siden – under den hede FKA-debat – på et møde i Bønnerup, blev et par af de på pladsen absolut

toneangivende fiskeskippere meget sure over, at jeg tillod mig at deltage i fiskeridebatten. Årsagen til min diskvalificering var, at jeg, mens jeg var maskinarbejder sidst i 60-erne og lidt ind i 70-erne, og mens jeg arbejdede om dagen, havde taget en skolelæreruddannelse på aftenkursus. Det fak-tum, at jeg faktisk senere i en halv menneskealder havde foretrukket netop deres fag, talte ikke. Fiske-riet havde jeg valgt, fordi netop livet som fisker på trods af alle bryderierne har nogle væsentlige kvaliteter. Men jeg skulle ikke komme og tro, at jeg vidste, hvad der var bedst for Bønnerup og fiskeriet derfra, råbte de. Også her måtte en socialdemokra-tisk folketingsmand komme mig til undsætning og bringe de råbende til ro. Denne gang Jan Petersen. Ja, det er noget værre noget – Jeg er jo ikke engang selv socialdemokrat! En af fiskeskipperne købte i øvrigt et andet snurre-vodsfartøj op på pladsen og lagde det til sin kvote, hvorefter han solgte hele molevitten til Vestkysten. Det var et par fiskeribedrifter, som dygtigt var oparbejdet ikke bare af skipperne, men også af makkerne – partsfiskerne – fra Bønnerup. Jeg kan ikke se, at det var fiskersamfundet Bøn-nerups tarv, han røgtede ved den handel. Det var hans egen pengepung!

I Levende Hav mener vi, at det er vigtigt, at der er stemmer i debatten omkring havet og dets resur-ser, som ser på andet end den helt snævre, kortsig-tede egeninteresse. Derfor kastede vi os med fynd og klem ud i FKA-debatten. Vi må jo erkende, at vi sammen med andre tabte dét slag. Det var for store kræfter, vi var oppe i mod. Ministeren skulle jo redde den nødlidende Fiske-ribank med alt for store udlån, som ikke kunne indfris, og de stakkels private pengeinstitutter, der ville komme til at betale brøkdele mindre i profit til aktionærerne, hvis de skulle være med til at dæk-ke konsekvenserne af tåbelige overinvesteringer i overkapacitet i et naturafhængigt fiskerierhverv. Danske fiskere er nu bragt fra en situation, hvor man måtte slide sig til båd og grej til en ny situa-tion, hvor man må slide sig til båd og grej og yder-mere til dyre opkøb af den fisk, som man bagefter skal tage på havet for at fange. Og alle, som har erkendt globaliseringsdynamikken, ved, at om få år er køb og salg af fiskeresurser en international business og fiskerettighederne ikke blot flyttet rundt i Danmark – mest til Den jyske Vestkyst – men til store internationale selskaber, som står over nationerne.

Nye satsninger:Der er derfor logik i, at Landsforeningen Levende Hav nu flytter fokus. Vi vil ikke i så høj grad frem-over gå ind i detaljer i den hjemlige fiskeridebat, men mere beskæftige os med, hvad der sker i

Ved en fejl faldt augustnummerets ”Stafet” ud. Derfor har vi valgt at bringe to stafetter denne gang. Først denne fra Knud Ander-sen, formand i Levende Hav. Han giver den videre til formand Leif Hansen, Grenaa Fiskeriforening. Hans indlæg finder du læn-gere inde i bladet. (Red).

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

relation til den internationale udvikling. Her er Levende Havs højst prioriterede fokuspunkter:Konsekvenserne af klimaændringerne for det dan-ske havmiljø og for det globale.Spørgsmålet om, hvorledes fiskerierhvervet selv kan være med til at forebygge klimaændringerne, altså fx nedbringe energiforbruget i fiskeriet, her-under det fremtidige valg mellem passive fiskeri-former contra trawling.Hvorledes vi forsvarer fattige fiskersamfunds ret-tigheder i forhold til de rige landes rovdrift på deres fiskeresurser. Økologien ind i fiskeriet.Kampen mod forureningen såvel med nærings-stoffer som med kønspåvirkende fremmedstoffer og andre miljøgifte.

Formandsskiftet:Vores formand i mange, mange år, Kurt B. Christen-sen, trak sig tilbage fra bestyrelsen og formands-hvervet på generalforsamlingen i april. Denne højt ydende vekselstrømsgenerator kommer vi til

at savne centralt i foreningsarbejdet, mens nogle ministre og embedsmænd vil ånde lettet op! Men også han må vel have mulighed for at kaste fortøjningerne og lægge fra kaj, så han får mulig-hed for sådan helt personligt at manøvrere. Heldig-vis vil han stadigvæk være at finde i Levende Havs internatonale arbejde. Det var ikke på baggrund af et kampvalg, at jeg nu er en gammel formand med en bestyrelse, der i øvrigt har forynget sig med nye kompetente medlemmer. To dage efter generalforsamlingen tog Kurt og jeg en måned af sted på job på det ”fisker til fisker-projekt”, vi har gang i i Eritrea ved Rødehavet. Her er det ikke svært at finde mening i arbejdet!

Stafetten giver jeg herved videre til Leif Hansen, Grenå – en værdig repræsentant for det danske fiskerierhverv!

Levende Hav medvirkede også ved G8-topmødet i Rostock i forsommeren.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

Lånefisk skal hjælpe de unge i gangAt skulle købe både fisk

og fartøj er en stor mund-

fuld

En ung mand, der vil etab-lere sig med foden på eget dæk, står over for en kæmpemæssig investering. Generationsskiftet er dermed med de nye ordnin-ger i fiskeriet blevet sværere. For de største fartøjer kan inve-steringen løbe op i trecifrede millionbeløb.Mindre kan naturligvis gøre det, men under alle omstændigheder er ”trenden”, at fartøjerne bliver større og større – og oveni skal der købes fisk.Det er her, regeringen nu vil hjælpe til. Man har sendt et forslag i høring, der vil give en ung fisker et engangsbeløb på op til 400.000 kr. Samtidig kan den unge så ”låne” op til 20 pct. af fangstbehovet i Fødevare-ministeriets Fiskefond. Denne fisk råder den unge så over i otte år, men mængden aftrap-pes dog gradvist de sidste fire år i perioden. Endelig skal den unge også have lov til at bruge FKA-systemets overførsels og puljemuligheder, selvom han i udgangspunktet ikke har FKA-status.Disse støtte- og lånemuligheder skal lette generationsskiftet i fiskeriet, som der er så hårdt brug for.- Vore hjerter banker jo for de unges mulighed for at komme ind i fiskeriet. Jeg så også gerne, at både pressen og det offent-lige Danmark i højere grad åbnede øjnene for de mulighe-der, der ligger i andre erhverv, end de, der altid trækker store overskrifter. Det vil kunne give fiskeriet en anden plads i de unges bevidsthed, siger fødeva-reminister Hans Chr. Schmidt.

Små slag Mens flere er bekymrede over de meget store etableringsom-kostninger, opfordrer direktør Niels Wichmann, Danmarks Fiskeriforening til små slag.- Jeg er såmænd ikke så nervøs. I fiskeriet er der tradition for, at man køber sig ind i et fartøj med en part. I princippet kan man jo nøjes med at starte med fem procent i stedet for ti, siger han.Samme opfordring lyder fra advokat Mogens Jepsen, Advo-dan, Hvide Sande.- Der er flere fordele, hvis man går sammen om at eje et fartøj. Det spreder risikoen og wer man flere, kan man også finan-siere et større fartøj. Desuden kan man så tillade sig at være hjemme hos familien i højere grad, end hvis man er eneejer, siger han.

Politisk tøvenI Thyborøn kan konsulent Bent Bro dog godt mærke en vis tøven hos de unge – der i denne

forbindelse er folk mellem 20 og 40. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at forvaltnings-politikken på en nat kan fjerne hele det grundlag, man havde at bygge på.- Til gengæld letter FKA-syste-met finansieringen. Og der er faktisk fine muligheder for at få et fartøj finansieret, siger han og peger også på generations-skifteselskaberne, der står med risikovillig kapital.

Under alle omstændigheder er det omkring halvdelen af den danske flåde, der i de kommen-de år står over et nødvendigt generationsskifte.- Heldigvis er fiskerne for-andrings-parate og de fleste forstår vigtigheden af mål og strategi. Man må have en for-retningsplan, men netop med FKA kan man planlægge bedre, selvom fiskeriet stadig er præ-get af store omvæltninger, siger Mogens Jepsen.


Her i Thorsminde tror formand Kurt Madsen også på fremtiden. Enhederne bliver ganske vist større og større, men der er en niche for mindre både også. Og det øjeblik, fisken vender tilbage til kysterne, stiger behovet endda for mindre både. Så om ti år er Thorsminde stadig en levende fiskerihavn.

Omkring halvdelen af fiskeflåden står over generationsskifte de kommende år. Et engangsbeløb og lov til at låne fisk skal lette de unges adgang til fiskeriet.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

For svært at starte som fiskeskipper

LÆSERINDLÆG

ES-TRAWL ApSServicegården

7730 HanstholmTlf. 97 96 11 26

Et års tid efter den ny

fiskeriregulering er der

tilsyneladende mange

fiskere, der er glade for

de ny fartøjskvoteandele

(FKA). Men under over-

fladen er der ikke lutter

idyl i fiskeriet. For spørgs-

målet er, om der er plads

til de små fiskere – dem,

der udøver et skånsomt

og miljørigtigt fiskeri.

Vi har set en strukturudvik-ling uden sidestykke i fiskeriets historie. Det betyder, at mange skippere har købt sig til flere rettigheder og endnu flere har valgt helt at stoppe i erhvervet. Det er for så vidt godt nok, for det kan give en større rentabili-tet for dem, den bliver tilbage. Det forudsætter selvfølgelig, at EU og biologerne kan blive enige om, hvor mange fisk der rent faktisk må fanges.

Jeg har på det seneste haft et par henvendelser fra unge fiskere, der gerne vil etablere sig. Men netop den ny fiskeriregulering medfører, at fiskerrettighederne er blevet kapitaliserede i både fisken og kutteren. Det betyder på godt dansk, at det, der før var et frit og liberalt erhverv, i dag betyder, at man skal have den store tegnebog frem.

Vi har behov for at få nye folk ind i fiskeriet. Derfor havde jeg gerne set en toldningsafgift af de resurser, som samfundet har tildelt de eksisterende fiskere på baggrund af deres historiske fiskeri. Denne toldning kunne så bruges til at hjælpe med at få ny fiskere ind i erhvervet.

På forårets fiskerigeneralfor-samlinger og rundt omkring i havnene er der megen tale om, hvem der ejer dansk fiskeri. I den forbindelse har jeg fore-slået, at Danmarks Fiskerifor-enings bestyrelse skulle oplyse, hvor meget den har fået ud af den ny FKA-ordning.

Der er fra min side ikke tale om misundelse. For der findes også eksempler på, at fiskere, som har levet delvist af fiskeri, men nu ikke kan få en FKA og der-ved må leve på rationsfiskeri med et fartøj, som netop ikke kan sælges, fordi man ikke har kunnet opnå en FKA.

Her er der en klar konflikt imellem de store og små, fordi det jo er de samme fisk, vi taler om. Skal de små have flere fisk, går det fra de store og vice versa. Et konkret eksempel jeg har beskæftiget mig med, er Kaj Kirkedal fra Hirtshals, som netop ikke har kunnet få en FKA. Jeg har forstået på Fiskeridirektoratet, at hvis der var en opbakning fra Danmarks Fiskeriforening ville den sag kunne løses.

Det ville klæde de store i dansk fiskeri at se på, om reglerne for dem, som ønsker at starte op, og for dem, der er i klemme i systemet, kunne ændres til at række disse grupper en hjæl-pende hånd. af Bjarne Laustsen, MF (S)

Folketingsmedlem Bjarne Laustsen, Socialdemokraterne, har bedt Dan-marks Fiskeriforenings bestyrelse oplyse, hvor meget den har fået ud af den nye FKA-ordning.

Ny Assens Skibsværft a/s N Y B Y G N I N G , O M B Y G N I N G , R E P A R A T I O N

Dokfaciliteter: Dok 1: 80x15 Dok 2: 80x14 overdækket.

www.asyard.dk

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

T H Y B O R Ø N H A V NFISKERBLADET SEPTEMBER 2007

Arbejdspladsen summer

af aktivitet. Der uddy-

bes, rammes spunsjern,

svejses ankerstænger

og –plader, flyttes fyld,

fremstilles fendrer

mm. Aktiviteterne på

arbejdspladsen er på sit

højeste, og på arealet

bag den fremtidige kaj

er en ny lejer, Thyborøn

NordsøRal A/S, i gang

med at planere og ind-

rette sin plads.

Uddybningsentreprisen er til-delt Rohde Nielsen A/S, som allerede har udført en stor del af uddybningsarbejdet, som ellers først skal være afsluttet til oktober. Langs kajen skal uddybes til 6 og 8 m vand-dybde ved henholdsvis 70 og 110 m af kajen, og til 8 m i tilsejlingsområdet.

Kajentreprenøren, Per Aarsleff A/S, fik rammet det første spunsjern i kajens hjørne mod nord den 11. juli – et 31 m langt Hz-profil, og siden er det, om man så må sige, gået slag i slag med rammearbej-det, som ventes afsluttet ca. 1. september. Rammearbejdet udføres fra en 18x36 m stor

flydende rambukflåde, og en dykker monterer 20 m lange ankerstænger til kajen 2 m under vandoverfladen.På arealet bag den fremtidige, nye kaj har svejserne været i gang med at forsyne alle 101 friktionsankre, af 50 m lange, tynde stålplader, med hver 2 påsvejste bolteender, så at de

kan spændes sammen med ankerstængerne til spunsvæg-gen, og gravemaskiner flytter sand, for at grave friktionsank-rene ned i 2 m dybde.Fremstilling af fendre af last-bildæk til at hænge op i kæder på forsiden af den nye kaj er også i fuld gang.Byggeriet og især rammearbej-

Nu går det stærkt i Sydhavnen

Luftfoto af Sydhavn og området syd for havnen.

FISKERBLADET • TEMA – THYBORØN HAVN – SEPTEMBER 2007


det har nydt godt af sommerens rolige vejrforhold, og der har kun været ganske få dage, hvor ramningen har været indstillet pga. for stærk blæst. Forhå-bentligt kan den indarbejdede gode rytme holdes og arbejdet afsluttes inden tidsfristen den 21. december.

Samtidig med udførelsen af de igangværende arbejder, fore-tages de forberedende øvel-ser til en yderligere udvidelse af arealet i Sydhavn, idet der arbejdes på en VVM redegø-

relse, som skal bane vejen for opfyldning af 125.000 m² areal længere mod syd. På luftfotoet ses området mellem det allere-de opfyldte areal og den smalle rende fra Sælhundeholm Løb til renden langs vejen.

Ramning af peiner pæl (Hz-profil). Rammelederens hjelm skimtes mellem pælen og mægleren på rambukken.

Thyborøn Havn glæder sig over at, parterne bag det omfattende udviklingsprojekt ”Vækst 2011 – Thyborøn Havn” har nu fun-det manden som skal stå i spid-sen for vækststrategien. Det er den 45-årige Kaino Schlippé-Steffensen, som flyver ind fra Bangladesh. Her har han i de sidste år virket som rådgiver for DANIDA.

Den nye udviklingschef, som oprindeligt stammer fra Hvide Sande, får ansvaret for at føre vækststrategien ud i livet. En strategi, som skal føre Thybo-røn helt til tops som Nordeuro-pas centrum for konsumfisk af høj kvalitet. Med ansættelsen af Kaino Schlippé-Steffensen, har styregruppen bag projek-tet sikret sig en person, som har et imponerende erfarings-grundlag at bygge på. Udover

en uddannelse som fiskeritek-nolog har han nemlig været igennem hele kæden fra menig fisker til direktør på en rejefa-brik. Desuden har han i mange år arbejdet i udlandet, hvilket giver ham et omfattende inter-nationalt netværk i bagagen. Det er et stort plus, da Thybo-røn, som en del af strategien, satser på at opdyrke og udvikle nye markeder i udlandet.

Udviklingschefen får base i det topmoderne Thyborøn Fiske-auktion Center, som allerede har bragt sig i selv i den euro-pæiske superliga med online fiskeauktion og ubrudt kølekæ-de. Han får en stærk styregrup-pe i ryggen med repræsentanter fra de største aktører omkring centeret – heriblandt Thybo-røn Havn, fiskeriforeningen og fiskeauktionen. Desuden del-

tager VIFU – Videncenter for fødevareudvikling i styregrup-pen og involveres efter nærme-re aftale i projektets praktiske gennemførelse.

Parterne i Thyborøn har gen-nemført en omfattende analyse af Thyborøns udviklingsmu-ligheder og det danner grund-lag for ”Vækst 2011 – Thy-borøn Havn.” Strategien og

en række udvalgte vækstmål bliver ledetråden for udvik-lingschefen, når han sætter sig i stolen i Thyborøn Fiskeaukti-onscenter.

Når Kaino Schlippé-Steffensen henover sommeren forlader Bangladesh genforenes ham med sin hustru og søn, som for et år siden flyttede hjem til familiens hus i Fjaltring.

Udviklingschef til Konsumprojekt fundet i Bangladesh


Den Røde Hal, som blev opført i 1928 som fiskeauktionshal, var oprindeligt en ”åben hal” med skydeporte i hvert fag. Bortset fra den røde farve har hallen for flere år siden skiftet udseende, da næsten alle por-te blev fjernet, og bygningen blev lukket med profilskåret finer. Siden hen er bygningen i flere omgange forsynet med vinduer og døre for at sikre lys og adgang til aktiviteterne i hallen.I forbindelse med den igang-værende hovedistandsættelse gennemføres en fuldstændig fornyelse af bygningens faca-der, idet finerpladerne udskif-tes med gedigne planker af sibirisk lærk, og der rettes op på skævheder i placering af vinduer og døre. Samtidig foretager Anders Olesen, som er lejer af bygnin-gen, en indvendig ombygning, og der sættes flere døre og vinduer i til adgang for lys og luft til nyindrettet fiskeudsalg, cafe og spisested, hvor der tid-ligere var indrettet museum og turistkontor. Oprindeligt var Den Røde Hal lejet ud til Thyborøn-Harboøre Turist- og Erhvervsråd, som indrettede museum og turist-kontor i bygningen, samt frem-lejede et lokale i den ene ende til Marno Hansen, som indret-tede et udsalg for fersk fisk, og især var kendt for sin paella. Der er i tidens løb opstået et turistpræget miljø omkring Den Røde Hal, og fiskefor-retningen blev overtaget af

Anders Olesen, som bygge-de og indrettede Fiskehallen, populær restaurant og fiske-udsalg. Fiskehallen viste sig hurtigt at være en succes, og snart var pladsen for trang. Samtidigt udviklede turismen sig, antal-let af besøgende øgedes, bl.a. antallet af besøgende lystbåde om sommeren. Til gengæld faldt interessen for museet, og især efter Thyborøn-Har-boøre Kommunes sammen-lægning med Lemvig Kom-mune ønskede Turistkontoret

at begrænse sine lokaler, bl.a. ved at nedlægge museet. Sam-tidig ønskede Anders Olesen at udvide Fiskehallens aktivi-teter, og enden på det blev, at Anders Olesen overtog lejemå-let af hele Den Røde Hal, og fremlejer et kontor og sejler-rum til (nu) Lemvig-Thyborøn Turistkontor. Fiskeudsalget og restauranten (Fiskehallen) er blevet adskilt, og i det tidli-gere museum er indrettet ”Æ Rø’e Hal, Cafe og Havneknej-pe”, som drives sammen med restauranten Fiskehallen.

Omfattende hovedistandsættelse af Den Røde Hal

Tømrerne i gang med arbejdet.

Solidt engagement

NÆRVÆR - KOMPETENCE - DYNAMIKBredgade 2 · 7680 Thyborøn · Tlf 96 63 24 00

Sidste lørdag i juli afholdtes den traditionelle fiskedag i Thyborøn, og det blev igen en stor succes med mange gæster i hele byen og stuvende fuldt i auktionshallen.Dagens program i auktionshal-len var igen en festlig blan-ding af fiskeauktion rettet mod turister, underholdning med de lokale superstars fra Tørfisk, masser af lækre smagsprøver og salg af fisk. Gæsterne til det populære arrangement var endnu flere end normalt – mere end 10.000 gæster deltog i folkefesten – og det gav i perioder anledning til kødannelse udenfor Thyborøn Fiskeauktions Center, og der var så tæt pakket med folk i

hallen, at det kunne være van-skeligt at komme omkring til de mange boder.Stemningen var dog fantastisk god og alle havde tilsynela-dende en god dag – men fisk er jo også en meget populær spise, og de mange besøgende forsynede sig med godt med smagsprøver og fisk til at tage med hjem.Herudover er der kommet flere og flere andre aktiviteter til og det sætter et festligt præg på hele byen. Thyborøn Havn glæder sig naturligvis over et godt arrangement, som er med til at give Thyborøn masser af god omtale og håber igen næste år at kunne lægge Havn til en flot dag.

Fiskedagen i Thyborøn

Mange gæster gav desværre kø ved indgangen

Fisken gik som varmt brød

Fiskefrikadeller blev serveret til de mange besøgende på Fiskedagen


HavneBagerietv/ Niels Vistisen ApS

Bredgade ThyborønTlf Fax

Man skal altså være gjort af noget helt specielt stof for at være industrifisker – og det er der heldigvis en del fiskere, som er.De fiskere, som fortsat er i erhvervet, og som med stædig ildhu fortsætter deres erhverv, fortjener snart en belønning for deres indsats – og mon dog ikke den kommer næste år.Der er mange forhold, som peger mod, at det vil blive bedre – og efter det fanta-stisk gode fiskeri der var efter Tobis i 2007, indtil fiskeriet blev lukket – tror vi nu på at belønningen venter på dem, der holder ud.Der må være en god tobissæ-son til industrifiskeriet i 2008 – med en stor bestand og større kvoter.

Som de seneste års største lan-dingshavn for industrifisk, har det naturligvis ramt Thyborøn Havn på omsætning og ind-tjening – om end ikke nær så hårdt, som det har ramt fiskerne.Faktisk er de samlede landin-ger til Thyborøn Havn for før-ste halvår 2007 på et pænt niveau, med en landingsværdi på 176 mio. kr., og er dermed bedre end de seneste år.Årsagen er store landinger af udenlandske fiskere, og her må vi dog sende en venlig tanke til TripleNine, som har forstået at tiltrække store udenlandske landinger til fabrikken i Thy-borøn. Det er naturligvis også vigtigt for fabrikkens økonomi i en periode, hvor det har været småt med råvarer og samti-

digt en stor efterspørgsel efter fiskemel og olie.

Brislingesæsonen står nu for døren, og forhåbentligt vil det

byde på godt fiskeri – men de store forhåbninger må især knytte sig til det kommende år.

Reparationerne af ødelæggel-serne under stormfloden midt i januar, omtalt i Havnenyt februar 2007, nærmer sig nu endeligt sin afslutning. Den kritiske situation, med risiko for gennembrud af Syd-halen med deraf uoverskuelige konsekvenser for området, blev afværget ved allerede i januar at opbygge en ny beskyttelse af den beskadigede del af diget (200 m) med store forhånden-værende sten fra Kystdirekto-ratets plads på havnen, og den flade stensætning har siden

bevist sin værd og modstået efterfølgende angreb fra stor-me og store dønninger.Skaderne på dækværket ved overgangen til Søndre Mole viste sig også at være af stort omfang, idet store brudsten (5-8 tons) var forsvundet fra stenskråningen. Øjensynligt har dønninger, bølgeslag og den kraftige strøm været årsag til, at stenskråningen er styr-tet i vandet, og forsiden er efterladt meget stejl – og usta-bil. Den beskadigede skråning repareres ved at tage de nu løst

liggende sten op ind til kernen af høfdeblokke i den gamle høfde II, og opbygge en ny stenskråning uden på. Søndre Mole fik betydelige skader på belægningen, som var slået i stykker og skyllet væk af store og tunge vand-masser, som var skyllet op over bølgeskærmen og med stor kraft plasket ned på asfal-ten. Molens asfaltbelægning erstattes af en belægning af flydebeton.

Svært år for industrifiskeriet

Flåden af industrifartøjer er ikke så stor, som den har været, men den fyl-der dog godt ved Nordsøkaj.

Stormflodsskaderne udbedret

Reparation af Sydhalen. Skaderne repareret med store granitsten.


Turistforeningen har opsat pæle i Nordre Inderhavn for at skabe flere liggepladser til gæstesejlere, og det ser ud til at være en succes. I midten af juli måned blev der behov for alle liggepladser, da der blev tilmeldt 21 lystbåde fra Holland ud over de gæste-sejlere der normalt kommer sejlende. Det var planen at de 21 lystbåde kun skulle ligge i havn en dag, men på grund af vejret fik flere en ekstra over-natning.Der var på et tidspunkt flere end 50 gæstesejlere i havnen, så vi måtte tage ekstra kajplads i Bådehavnen i brug.Det var dejlig at se og føle den hyggelige stemning i hele området omkring Den Røde Hal og Nordre Inderhavn.

Hygge i Nordre Inderhavn

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk

Samlecentralen Thyborøn I/SFiskerne lander selvfølgelig hos:

Modtagert alle slags fisk (døgnvagt*)Moderne køleanlæg sikrer opbevaring af fiske

Til kontor 97 83 14 48 - Pakhus *97 83 16 69


Tel. +45 96 900 900Total leverandør i maritim el, elektronik & kommunkation

Nordsøkaj 36 • DK-7680 Thyborøn • Fax: 97 83 24 54www.tsr-as.dk • [email protected]

Harboøre ByggecenterIndustrivej 8 · 7673 Harboøre · Tlf. 97 83 45 88 · Fax 97 83 49 50

Arbejderne med hovedistand-sættelse og forstærkning af Lossebro I og Lossebro II nær-mer sig sin afslutning.Broerne gives forlænget leve-tid, ved at betonbjælker og dæk repareres af Kaj Bech A/S for skader og revner opstå-et i tidens løb ved skibsstød fra store og små fiskefartøjer under anløb til losning af indu-strifisk, og stålbjælkerne under broerne afrenses, sandblæses og males af Værftet Hanst-holm A/S. Samtidig forstærkes broerne svarende til forøgelsen af vanddybden til 8,5 m. Fender-listerne af azobe træ udskiftes og suppleres med en glat liste af kunststof (Fentek), som ski-

bene lettere glider af på, og der ophænges nye fendre af lastbildæk på hver pæl.Enden af broerne forstærkes med 2 træpæle af basralocus og med en A-formet gummi-fender på forsiden.Entreprenøren har – desværre må man vel sige – være begun-stiget af at kunne udføre den største del af arbejderne i en periode, hvor industrifiskeriet har været indstillet på grund af fiskestop. Men nu er arbejderne med reparationer og forstærk-ninger så langt fremskreden, at fiskefartøjerne kan lægge til og losse industrifisk fra midten af august måned, når der igen åbnes for fiskeriet.

Luftfotografering af havnen

Lossebroerne hovedistandsættes og forstærkes

Lossebro. Udskiftning af fenderliste

Thyborøn set fra nord

Det er en god ide, en gang imellem at se på tingene fra en anden vinkel - hæve sig op over den daglige trummerum - og det gælder også havnen. Vi er gået i luften, og har bog-staveligt talt set på havnen fra helikopterperspektivet. Der er kommet en række rigtigt gode billeder ud af det, og succesen forventes gentaget med pas-sende mellemrum – herunder ses et par prøver.

Grus- og Værftshavn


SKIBSPROVIANTERING: HavneBagerietBredgade 5, 7680 ThyborønTlf. 97 83 10 15 • Fax 97 83 26 15

LOSNING, AUKTION, ISVÆRK MV.Thyborøn FiskeauktionSamlecentralen Thyborøn I/SHavnegade 15, 7680 ThyborønTlf. 96 90 88 00Døgnvagt 96 90 88 10Fax 96 90 88 19

OLIE SERVICE:Hydro Texaco – Mobil Marine Oliev. Thyborøn Marine Service – Jan ChristensenHarboørevej 16, 7680 ThyborønTlf. 97 83 19 26 • Mobil 40 27 53 01 Fax 97 83 24 85

TRAWL OG VOD:Nordsø Trawl ThyborønNordsøkaj 1, 7680 ThyborønTlf. 97 83 20 90 • Mobil 20 83 19 89

OVERNATNING:Thyborøn SømandshjemHavnegade 20, 7680 ThyborønTlf. 97 83 12 44

SKIBS-ELEKTRONIK:TSR ElectronicNordsøkaj 36, 7680 ThyborønTlf. 96 90 09 00 • Fax 97 83 24 54

Banker:Vestjysk BankBredgade 2, 7680 ThyborønTlf. 96 63 24 00 • Fax 97 83 24 50

ANDEN SERVICE:Harboøre ByggecenterIndustrivej 8, 7673 HarboøreTlf. 97 83 45 88

SKIBSSMEDIE:Thyborøn Skibssmedie A/SSydhalevej 8, 7680 ThyborønTlf. 97 83 19 22

LÆGER/APOTEK/TANDLÆGER:Lægevagten(efter kl. 16 – før kl. 8)Tlf. 70 11 31 31

Revision:Registreret revisor Erik BondeVenøvej 3, 7680 ThyborønTlf. 97 83 19 00 • Fax 96 90 00 80

KONTAKT TIL HAVNEVAGTEN:

VHF kanal16 el. 97 83 11 88

Thyborøn Havn, Tankskibsvej 4, 7680 ThyborønHavneadministration 96 90 03 10 Havnevagten 97 83 11 88

Se det nyeste om Thyborøn Havn på www.thyboronport.dk

THYBORØNSØMANDSHJEMHavnegade 207680 ThyborønTlf 97 83 12 44Fax 97 83 23 55


Husk Havnekonferenceni Thyborøn d. 4. oktober 2007

• Motor, maskin- og aluminiumsværksted

• Forhandler af motorerfra Volvo Penta ogDetroit Diesel

Nordsøvej 34 • 7680 ThyborønTlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61E-mail: [email protected]

Når man nedlægger et dam-brug, giver det pludselig langt bedre muligheder for i hvert fald havørred. Der var ganske vist førhen etableret stryg ved de fleste dambrug i Villestrup Å ved Mariager Fjord. Men bestanden af havørred var på bare 338 i 2004.Efter nedlæggelsen af Oue Mølle Dambrug, steg bestan-den til 1235 styk i 2006. Og den vil stige yderligere.Problemet var, at vandføringen blev hæmmet af dambruget. Det brugte tidligere 800 liter i sekundet – og det er 85 procent af vandet. Samtidig var vandet stemmet op. Dengang bereg-nede man, at den såkaldte fau-napassage var 22 pct. effektiv.Den undersøgelse, man har lavet viser, at 78 procent af havørrederne befinder sig i vandløbet nedre dele, hvor der

ikke er dambrug. Resten findes op til første dambrug. I de øvre dele af vandløbet er der kun ganske få – hvis nogen.

HæmmendeKonklusionen på undersøgel-sen af vandløbet er, at passage-forholdene forbi et dambrug er ”væsentlig hæmmende” selvom man etablerer stryg. Og årsagen er primært, at der mangler vand, men også at passagerne ikke er lavet godt nok.Dermed konkluderer undersø-gelsen også, at når man ned-lægger et dambrug og gen-etablerer vandløbet, kan der hurtigt vokse en bestand op af havørred.Undersøgelsen er udført under det såkaldte NOVANA-pro-gram.

Dambrug generer Havørrederne

Bestanden stiger eksplosivt, når man nedlægger

dambrug

Mens der produceres fisk på livet løs i dambrugene, gør deres vandforbrug og sommetider også dårlige stryg, at det går ud over den vilde bestand af havørred.

Bestiller man en gang jomfruhummer på en restau-rant på Anholt, risikerer man at nyde ulovlige hum-mere. Fiskeridirektoratet fandt nemlig undermålshum-mere på to ud af fem restauranter på øen.- Det virker desværre som om nogle af restauranterne ligefrem aftaler med fartøjer, at leverancerne også omfatter undermålshummere, siger vicefiskeriinspek-tør Claus Wille.Bøden for den slags er på 5000 kr. Og hvis ikke bila-gene er i orden, vil man også inddrage skattevæsnet.Kontrollen på restauranterne følger i halen på en far-tøjskontrol, man gennemførte i juli.Her fandt man undermålshummere på tre fartøjer – et eller andet sted skal de jo komme fra. I kontrolaktio-nen i juli, koncentrerede man sig om salget af fisk til turisterne og i løbet af de tre kontroldage fandt man altså ulovlige hummere på tre fartøjer.Som Fiskeridirektoratet formulerer det: Jomfruhum-mere under mindstemål skal genudsættes, så de kan vokse sig store. De skal ikke frasorteres og sælges til turister og andre, som måske køber dem uden at vide, at de er fisket ulovligt.Ved aktionen konfiskerede kontrollørerne 22,2 kg. – og det svarer til omkring 600 jomfruhummere.Sagerne skal nu behandles og ender formentlig – vanen tro – med bøder på 5000 kr. til hver fartøjsejer.

HØ

RT P

Å K

AJE

N

Havnevagtvej 30 · Postboks 140 · 9990 SkagenTlf. 9844 6911 · Fax 9844 5445

www.skagenhavn.dk

Skagen Havn tilbyder service, kvalitet og faciliteter der er på toppen. Nu også med ny velfærdsfacilitet for udenbys fiskere.

Hanstholm SkibssmedieKUTTERGADE 9-11 • HANSTHOLM • TLF. 97 96 16 11 • FAX 97 96 12 12

Rep. af dieselmotorer.Montering af motorer og hydrauliske anlæg.Fremstilling af:Styrehuse, hvalbakker og nettromlerAlt i aluminiumPrivate telefoner:Mogens Pedersen 97 96 52 40, Biltlf. 40 44 91 49Jesper Pedersen 97 96 06 54

• Ophalebedding til150, 300 og 500 tons

• Aluminumsarbejde• Stålarbejde• Ombygning• Skibstømrerarbejde

• Reparation og instal-lation af motorer

• Smedearbejde• Kølhaling og

malerarbejde

A/S GRENAA SKIBSVÆRFTNordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83Fax 86 32 24 15 · e-mail: [email protected]

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

Jeg er ked af at sige det, menJeg ser lyst på fremtidenAf formand Leif Hansen, Grenaa Fiskeriforening

Vi ville ikke have det, vi kæmpede bravt for ikke at få det, vi gjorde hvad der stod i vor magt for at undgå det, men lige lidt hjalp det.Vi havde en minister der havde truffet en beslut-ning, og støttet af Danmarks Fiskeriforening gen-nemførte han det.Ja, det er selvfølgelig FKA’en jeg skriver om.Hvordan gik det så?Det gik, som vi havde forudsagt. Når alle skulle have deres ”egne” fisk, ville der blive for lidt til den enkelte, og det ville udløse en enorm handel med fartøjer. Det var selvfølgelig også det, der var pla-nen. Jeg havde dog ikke i min vildeste fantasi troet, at der ville blive handlet så meget og så hurtigt.Jeg tror, at antallet af FKA fartøjer vil være halveret inden for de første to år.Det var en sej fødsel at få sat gang i FKA’en, men med mange ministerbesøg rundt ved fiskerne og et hav af møder, blev FKA systemet søsat med virk-ning fra januar 2007. Vi er nu godt et halvt år henne i det første år med FKA, og hvordan er det så gået?Mit indtryk er, at det måske ikke er gået så ringe endda. De fartøjsejere der har investeret i fremti-den, har haft mulighed for at fange nogle fisk i år.Jeg tror, at de fartøjer der er tilbage, generelt har haft en god start på året. Det har været muligt at planlægge sit fiskeri efter sæson, vejr, priser og ikke mindst temperament.De fiskere, der ønskede at fortsætte, var omstil-lingsparate, og tog udfordringen med oprejst pan-de.

Det er klart, at det første FKA år er et år hvor fiskerne træffer nogle dispositioner, der måske ikke er optimale, og derfor vil det første år koste nogle lærepenge.Vi må også erkende, at fiskerne var mere klar end direktoratet. Vi startede på foreløbige mængder, vi startede på en tillid til at tingene ville komme op at køre i løbet af året, og den tillid har vi da stadig, selv om der mangler flere ting, inden papirerne er i orden.Selv om der sikkert er mange fiskere, der har brok-ket sig til direktoratet over smøl på forskellige områder, synes jeg fiskerne har udvist en lang-strakt tålmodighed for at få tingene til at glide.

Der er dannet selskaber og puljer rundt i landet, og jeg kan ikke lade være at trække på smilebåndet, når fiskerne klager over reglerne i en pulje. Nogle puljer har regler og bindinger i så stor målestok, at

jeg har svært ved at se den frihed, den nye regule-ring skulle lægge op til.

Jeg mener at FKA’en er sat godt i søen, og man skal nok få de sidste ting på plads også. Derfor mener jeg også, man skal stoppe yderligere arbejde for at lave forsøg med indsatsregulering i Kattegat.Man kan anstændigvis ikke først vedtage en FKA regulering for fiskerne, og derefter suspendere den igen for at drive et indsatsreguleret fiskeri.De fiskere der er tilbage, har investeret i fremti-den, og investeret i forhold til det regelsæt der er vedtaget, så jeg mener tiden er forpasset til flere forsøg.Desuden vil det største fiskeri i Kattegat (hum-merfiskeriet) lide et stort tab ved at indskrænke fisketiden yderligere.Mit råd er derfor helt klart : Glem det forsøg!Jeg mener man skal fokusere noget mere på den begrænsning i indsatsen, der har været i forbindel-se med den nye regulering. Der er ikke ret mange skibe på fiskepladserne mere. Jeg mener klart at kunne mærke at fangsten pr. træk er blevet bedre, og en væsentlig årsag, mener jeg, er de få skibe der er tilbage. Altså tror jeg, at havmiljøet også vinder ved den nye regulering.At fiskene ender på store fartøjer er vi jo mange der har påstået, og det er også sket, men jeg tror faktisk, at hvis man fastholder den vedtagne kyst-fiskerordning, vil denne lige pludselig blive så god, at den vil blive attraktiv.Der er ingen tvivl om at der vil forsvinde flere kyst-fiskerfartøjer, men resultatet vil jo blive, at der bli-ver endnu flere fisk til de sidste, og pludselig vil det være så godt, så der vil komme nye kystfiskere til.

Jeg har dog stadig et par ønsker før alt er godt. Når nu fisken er fordelt mellem fartøjerne, hvorfor skal jeg så søge en tilladelse tre hverdage før jeg vil en tur i Østersøen? Hvorfor kan jeg ikke bare sende en sms om morgenen, når jeg sejler fra havn, og fortælle at den kommende fangstrejse foregår i Østersøen? Det ville gøre hverdagen lettere for dem, der fisker i grænseområderne.

I stedet for at kæmpe for et indsatsforsøg i Katte-gat, var det bedre at overbevise biologer og andre om, at en tredobling af torskekvoten vil gøre det muligt at drive et fiskeri efter alternative arter, uden man skal smide torsk ud.Kvoten vil stadig være så lav, at et direkte torskefi-skeri vil være umuligt.

Jeg er ked af at sige det, men jeg ser faktisk, på trods af store investeringer i ekstra fiskeret, lyst på fremtiden. Jeg tror vore ansatte har tjent for-nuftigt i det første halvår, og det er den første for-udsætning for at sætte gang i generationsskiftet, som stadig trænger sig på.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

STAFETTEN

Det jeg ser som den store fare lige nu i de indre farvande er ord som ”havkolera”, ”dræberalger”, ”dræbergobler” o.s.v. Det er ord der trækker store overskrifter, og det går ud over afsætningen af fisk, men vi skal ikke glemme, at det er ting der udgør en fare for bestandene, og jeg vil sige, at det værste der kan ske nu i de indre farvande er et

iltsvind. Det vil være en ulykke for de bestande, der nu ser ud til at være i klar fremgang.

Jeg vil give stafetten videre til fødevareministeren og gerne høre ham kommentere en sms-ordning, som jeg beskriver. Og også høre ham opgive tan-kerne om et indsatsforsøg i Kattegat.

Formanden i Grenaa, Leif Hansen, opfordrer ministeren til at glemme indsatsforsøget i Kattegat og til at gøre hverdagen nemmere for fiskerne.

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

FOTO

: OLE IV

ERSEN

Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer • Fryse-laster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton• længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: [email protected] - www.hanstholm-dock.dk

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: [email protected]

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!

Trods voldsomme

ændringer, er Golf-

strømmen næsten

usvækket

Golfstrømmen har en kolos-sal indflydelse på klimaet her-hjemme og dermed også på temperaturerne i havet. Men på trods af den globale opvarm-ning – som igen var et varmt emne i den våde sommer – sker der ikke meget med den.Golfstrømmen er nemlig kun blevet en anelse svækket i løbet af de seneste 50 år. Det viser en omfattende undersøgelse fra DMI, der har været med i

et stort europæisk projekt.Derfor skal man ikke frygte koldere vejr i Danmark – som man kunne frygte, hvis den globale opvarmning tog livet af strømmen.Man har ganske vist ikke målinger af strømmen, der er 50 år gamle. Men så har man taget matematikken til hjælp. Det er nemlig vigtigt, at have mange år med, når man skal sammenligne. For der sker variationer fra tid til anden.Undersøgelsen viser ganske vist, at strømmen ikke er så stærk som tidligere, men det er ikke nogen forandring, der får særlig betydning. Strømmen fører stadig rigeligt med varmt

vand fra Den mexicanske Golf til danske farvande.

Golfens motorDet, der får det store system til at virke, er den såkaldte ”ter-mohaline cirkulation”. Denne ”motor” befinder sig ud for Nordøstgrønland og fungerer således, at når de varme strøm-me af tungt saltvand møder det koldere og mindre saltholdige vand – i Den nordatlantiske Strøm – synker det tunge og varme vand til bunds og driver mod syd.Og denne motors kraft er kun ganske svagt aftaget. Den er altså ganske robust, konklu-derer undersøgelsen. Tidligere

sagde man ellers, at det netop var dette fænomen, der var det svage led i kæden. Men det maner man nu i jorden og mener, at tidligere tiders forskning kun har brugt hydro-grafiske resultater til at drage konklusioner af.Det svarer lidt til at bedømme en hel vinter ud fra temperatu-ren juleaften, mener en af for-skerne bag den nye undersø-gelse, Torben Schmith, DMI.

Den vedvarende golfstrøm

Den varme Golfstrøm vil fortsætte med at føre varmt vand til danske kyster. Den gør det ganske vist en anelse svagere end for 50 år siden, men det er ubetydeligt, viser en ny undersøgelse, som blandt andre DMI har deltaget i.

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

Han kan tilsyneladende det hele – til vands, til lands og i luften.I hvert fald har Jens Østergaard Kronland, der i mange år har været lærer på Skagen Skipperskole, nu helliget sig køreskole-virksomhed. Han har tidligere haft køreskole i Skagen ved siden af sit lærerjob, men vil nu opdrage bili-ster rundt om Mariager Fjord.På den blå bil kan man under nummerpladen læse: ”www.fiskeriskolen.dk”.Udover de to pædagogiske linjer til vands og til lands, har han også undervist i navigation, meteorologi mm. for pilot-interesserede på Sindal Flyveplads.H

ØRT

PÅ

KA

JEN

Kaj Jes Kristensen er et typisk eksempel på, at fiskeriet mange gange er en vagabond-tilværelse.Om vinteren fisker han torsk i Østersøen, om foråret er det rødspætte- og tungegarn ved Vestkysten og lidt senere på året pighvar i samme område. Derefter skal der hentes tunger i Kattegat.Og trods det faktum, at han er 61 år i år, har han netop investeret i nyt fartøj.Så det er ikke kun unge mennesker, der tror på fremtiden.

HØ

RT P

Å K

AJE

N

Der er sat 15 mio. kr. af

til udvikling og til kon-

sulenter

For at sætte gang i udviklingen i småhavnene og landingspla-der, er der nu sat 15 millioner kr. Det er også en del af den fiskerireform, regeringen gen-nemførte sammen med Dansk Folkeparti sidste år.Et af målene med støttekroner-ne er de små havne skal ”lære” at bruge ministeriets udvik-lingsordninger meget bedre.Alfa og omega for en havns overlevelse er omsætning. Og de fleste steder kunne omsæt-ningen med fordel stige. Ellers risikerer havnen at dø ud som erhvervshavn. Men netop kan man forsøge at komme ud af ved at bruge støttekronerne ordentligt. Derfor vil man nu hjælpe de små havne, så de er beredte, når den nye Fiskeri-fond træder i kraft i november i år.- Mindre havne vil kunne bredt på støtteordningerne. Men vi har på forhånd afsat 15 millioner kr. for at sikre, at småhavnene har en fortrinsstil-ling til at få finansieret deres

udvikling, siger fødevaremini-ster Hans Chr. Schmidt.Mens større havne nemt kan tiltrække sig politikernes opmærksomhed og selv kan finansiere den professionelle hjælp, de måtte have behov for og dermed udnytte de støtte- og udviklingsmuligheder, der er, er det langt sværere for de små havne.Derfor tilbyder vi nu støtte til, at mindre havne kan ansætte en konsulent eller købe kon-sulentbistand til udvikling af havnene. Vi kan også støtte, hvis man danne et dialogfo-rum, hvor mindre havne og deres lokalpolitiske parter kan udveksle ideer og samarbejde om udviklingen af fiskeri og akvakultur, siger ministeren.Vi lægger stor vægt på de kul-turværdier, der er i de mindre havne, samtidig med at vi er overbevist om, at disse havne også har gode forudsætninger for at være sunde økonomiske forretninger, når blot de får samme muligheder for pro-fessionel udviklingsbistand, som de store havne har, siger Christian H. Hansen, Dansk Folkeparti.


Småhavneneskal have nyt liv

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

Og alligevel skete det.

Virkeligheden har vist

for længst overtrumfet

pamfletten fra 1932


”Dansk Skatteborgerforening” udgav – jo sandsynligvis på skatteborgernes regning – et lille skrift med titlen ”Hanst-holm Havn bør ikke fuldføres”. Den er skrevet af daværende distriktsingeniør ved Vandbyg-ningsvæsnet, A. Poulsen. Mærkelig mand.Men skriftet har 75 års jubi-læum i år.

Til gengæld har havnen 40 års jubilæum.

Allerede i 1917 havde en Rigs-dags-Kommission sagt, at man gerne ville se på et havnebyg-geri i Hanstholm. Man var i det hele taget i gang med at bygge havne på Vestkysten. Esbjerg og Thyborøn og Hirtshals m.fl.. Men Hanstholm lod vente på sig. Der blev diskuteret og dis-kuteret frem og tilbage. Og ingenting blev det til.Ganske vist blev projektet overført til Vandbygningsvæs-net, som så gjorde opmærksom på nogle fejl i Kommissionens arbejde. Hvorefter ministeren fratog Vandbygningsvæsnet

ansvaret og gav det til Jørgen Fibiger. Og her ligger forment-lig A.Poulsens incitament til at forfatte sit lille smædeskrift.

Poulsen, der forsøgte at lægge en bombe under Hanstholms udvikling, havde 12 argumen-ter:

1. Hanstholm Havn fik Hirts-hals Havn som forsøg - og for-søget virkede afskrækkende.2. Hanstholm Havn bygges ikke efter Vesterhavs-fiskernes, men østkyst- og øbofiskernes ønske.3. Hanstholm Havn er overflø-dig, da stedet allerede har et støttepunkt, læmolen, og Thy-

borøn Havn ligger kun 50 km. borte.4. Den ny Hanstholm Havn vil ikke savnes af kystfiskerne. De foretrækker at være på vej til at få et støttepunkt ved alle lejerne.5. Hanstholm Havn vil ikke savnes af kutterfiskerne. De har Esbjerg - og kommer de nordpå, har de Thyborøn Havn, der nu er lige så rummelig som Hanstholm Havn skulle blive. Desuden har Thyborøn aner-kendte gode besejlingsforhold.6. Hanstholm Havn vil ikke bli-ve savnet af Skagerrak-fisker-ne. De har Hirtshals, som må sættes i brugelig stand. Staten har jo penge nok.

Dette vue over Hanstholm Havn er en ”lige venstre” til daværende distriktsingeniør A. Poulsen, der dristede sig til at skrive en pamflet med titlen ”Hanst-holm Havn bør ikke fuldføres”. Så kan han lære det, salig A. Poulsen. (Foto: Jacob C. Krogsgaard).

Den havn bør aldrig fuldføres

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

7. Hanstholm Havn er ikke mere værdifuld for et Nord-havs-fiskeri ved eller forbi Færøerne, end enhver anden havn i Danmark.8. Hanstholm Havn har kun ringe værdi som handelshavn, da den ligger i det forker-te hjørne af landet, 250 km. ugunstigere end Esbjerg såvel ad søvejen som ad landevej.9. Hanstholm Havn vil savne indbyggere, da antallet af fiskere er vokset så langsomt, at Esbjerg kan absorbere hele tilvæksten.10. Hanstholm Havn kan ikke fuldføres. De af ingeniør Fibi-ger beregnede 9,75 millioner kr. vil ikke være prisen. Sna-rere hen ved det dobbelte, når man medregner de par mil-lioner kr., der kræves, for at havnen ikke skal blive lige så ubrugelig som Hirtshals Havn, der blev bygget efter tilsvaren-de projekt. Den bliver hverken en halv eller en hel snes mil-lioner kr. værd.11. Hanstholm Havns fuldfø-relse efter projektet vil kræve dobbelt så lang tid som Hirts-hals Havn, hvis der bygges efter de samme principper og med samme hurtighed som ved denne havn.12. Hanstholm Havns besej-lingsforhold vil efter udtalelse fra sagkyndige blive uheldige. Ingeniør Fibigers nye forslag om at dæmpe uro vil gøre besejlingen vanskeligere.

Derfor: Hanstholm Havn bør ikke fuldføres.

75 år senere er ingen vel ueni-ge om, at denne hr. distriktsin-geniøren tog alvorligt fejl. Og de, der lever og bor i Hanstholm i dag, er glade for, at det politiske system holdt fast i loven af 31. marts 1917 – også selvom der skulle gå 50 år og seks måneder, før havnen kunne indvies.Forudsætningen for en havn

overhovedet var, at kysten syd og nord for Hanstholm formelig vrimlede med små fiskeriforeninger, der levede med og mod naturens kræfter. Der var landingspladser hid og did med de begrænsninger, det skabte for fiskeriet. Men fiskeriet efter århundredeskif-tet havde undergået en vold-som udvikling og ønskerne om en ordentlig havn med plads og fornuftige forhold lå forrest på tungen.Problemet er, at mens man gerne vil udvikle sig, men ikke har noget sted at gøre det, kikker man sig omkring. Og flytter fiskeriet til Hirtshals. Udviklingen i Hanstholm går i stå. For her er kun de gamle fiskere tilbage. De unge er ”flygtet”.Også krigen blev et kapitel for sig for Hanstholm. Værne-magten flytter ind og besætter området i et omfang, der ikke kendes mange andre steder fra.

Men havnen bliver til noget. Vel nærmest på trods.Og så følger den udvikling, man kender så mange steder fra. Fiskerne nærmest flok-kedes. Fra hele landet kom de. Nogle vendte tilbage til hjembyen, andre flyttede til fra Østkysten og sågar fra Born-holm. Det lillebitte samfund blev pludselig til en by og der herskede en positiv Klondyke-stemning, hvor alle hjalp alle. Nu skulle der fiskes og laves penge. Det var trods alt en tid med frit fiskeri og uden nogen øvre grænse for, hvad man måtte bygge af fartøjer.Men det blev igen på trods. Politiske regler og de begræns-ninger, Danmarks EF-medlem-skab skabte, satte en stopper for den ultimative frihed.

- Derfor er det med særlig stor glæde man kan se på, hvordan Hanstholm Havn har nået det,

den har. Der vil naturligvis være nogle, der siger, at det ikke er gået særligt stærkt. At byen ikke er blevet så stor som forventet, at planerne var meget større.- I den sammenhæng er det vigtigt at nævne, at da man forestillede sig byens og hav-nens størrelse på fiskeriområ-det, var forudsætningerne et totalt frit fiskeri, hvor man måtte bygge de fartøjer, man ønskede. Og det er helt andre forudsætninger end dem, der i realiteten blev gældende.- Med de omstændigheder, man må leve med og under i dag, skal man være tilfreds med det, havnen har nået indtil nu. Der er en række begiven-heder, der har været afgørende, men det er ikke nødvendigt at analysere dem enkeltvis.- De episoder og de tendenser, der er nævnt indtil nu, har været de overordnede forhold, der har ført til, at Hanstholm Havn og fiskeriet herfra, ser ud som det gør i dag.Sådan beskrev nu afdøde Thor-kild Førby, der i en lang årræk-ke var formand for Hanstholm Havns Fiskeriforening, situa-tionen.

Og uanset hvor meget vand, der er løbet i stranden gen-nem årene, taler billedet til denne artikel sit eget sprog. Hanstholm er en fuldt udbyg-

get erhvervshavn, såvel for fiskeri, færgedrift som for transport. Og den slags kan man kun kalde for et aktiv for hele regionen.

VingborgHansenSmede

forretning

& Aps

SKIBSREPARATIONERSTÅLARBEJDE

RUSTFRI OG ALUMINIUMS KONSTRUKTIONER

TØMRERVEJ 4 · SÆDDING · TLF. 75 15 34 32BILTLF. 20 14 34 32/30 26 58 32

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

Propel serviceSvejsereparation af propeller, drev, blokke etc.

Er dit skib mat i lakken så lad os male fra hæk til bakken

Alt indenfor overfladebehandling udføresVi kommer over alt – ring til os og få et uforbindende tilbud

Topcoat ApS · Pramvej 1 · 9990 SkagenTlf. 98 45 05 11 · Fax 98 45 05 31 · www.topcoat-skagen.dk · E-mail [email protected]

Mobil: Tonny Olesen 20 42 52 28 · Mobil: Frank Pedersen 29 93 52 06

Overskriften er gen-

brug. Den blev brugt i

1907, da Kongen åbne-

de havnen

Og for at analogien skulle være i orden, genskabte Skagen den æresport, man havde lavet i anledning af Kongens besøg i november 1907. Den blev den-gang kreeret af maleren Carl Locher og rejst af fiskerne i byen.Også denne gang blev det kon-geligt, idet Kronprinsen indvi-ede hele jubilæet, der jo ikke kan nøjes med en enkelt dag - og derfor startede festlighe-derne allerede den 11. juli.Den oprindelige port var udført i sildegarn og korkflåd og med en kongekrone øverst. Denne gang har man erstattet med notgarn, men kongekrone skulle der være.

At festlighederne er bredt ud over en lang periode betyder også, at de mange elementer, begrebet ”Skagen” er, indgår

i jubilæet. For Skagen er jo langt fra bare en havn. For de fleste civilister danner der sig billeder af sol og sommer, et tætpakket strøg med turi-ster, en proppet lystbådehavn og festlige fadøl på kajen. Og Sussi og Leo – selvom de er flyttet.For mange er det også Ska-gensmalerne og Brøndums Hotel.Og netop med sommerfest-lighederne, er disse indslag i byen også med.

Idelig fremgangMen det handler i virkelighe-den om den officielle åbning af havnen den 19. novem-ber 1907, da inspektionsski-bet ”Krieger” sejlede ind og sprængte indvielsesbåndet, der var spændt tværs over havnen.Skagens egne – og også sven-ske og norske – fiskere havde dog længe forinden den offi-cielle indvielse søgt ly bag molearmenes sten, men nu var det en rigtig havn.På havnepladsen stod de pak-huse, som staten havde betalt

og lejede ud til byens fiske-handlere.Med havnens indvielse blev byen et trækplaster. Bygninger skød op, befolkningen steg. Fiskeeksportørerne byggede villaer og der kom flere hotel-ler.På havnen var man allerede ved indvielse i gang med nye planer – om udvidelse og for-bedringer. For efter århund-redeskiftet udviklede fiskeriet sig også voldsomt. Fiskerne søgte længere og længere væk efter fisk, og fartøjerne blev større og større.Efter 25 år var der ny pier, ny auktion, stigende landinger, flere fiskehandlere, flere eks-portører og en egentlig fiske-industri begyndte at se dagens lys.I slutningen af 30’erne kom den store udvidelse så. Det store østbassin blev etableret og der blev bygget ny fiske-auktion. Og da besættelsen kom, var der allerede gang i fiskekonserves og fiskemel og –olie. Hele servicesektoren var også blevet udbygget, og der

manglede plads. Så kun fem år efter den første udvidelse, kom beslutningen om udvidel-sen mod vest.Men krigen satte en effektiv stopper for dét byggeri.Først i 1951 kom der gang i byggeriet. Og igen endnu en udvidelse mod vest.Der var gang i hjulene. Ofte lå fartøjerne side om side, 10-15 stykker uden på hinanden.

Fortsat udviklingOg sådan er det sådan set gået slag i slag siden da. Udvidelse på udvidelse, flytten rundt på virksomhederne, så de lå mere hensigtsmæssigt.Og igen i år er der udvidelse på dagsordenen. Denne gang på landsiden mod vest.Bag investeringerne står både Skagen Havn og virksomhe-derne, og de mange kroner skal være med til at sikre fremtiden og positionen som en af de førende fiskerihavne herhjemme. Blandt andet med byggeriet af Pelagic Skagen A/S, der er en af Danmarks største.

Skagens store dag

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

I løbet af året bliver der også bygget nye kajer og uddybet i de to bassiner i østhavnen. Der kommer ny tørdok og på landsiden hele 110.000 kva-dratmeter, der skal rumme både eksisterende og nye virk-somheder. I efteråret renoverer man Fisketerminalen – og der er flere projekter på bedding.

Og når det hele så er overstået, har byen festet i næsten toen-halv måned. Med udstillinger, kapsejladser, indvielser en masse, egnsspil, fødevaremes-se, jubilæumsbog, jubilæums-middag og fest for havnens ansatte og endelig sildebord for hele byen.


Man kan ikke se det, men lige uden for billedet er en modificeret kopi af den oprindelige æresport, som Carl Locher lavede i 1907. Dermed er historien komplet: Historien er 100 år gammel, men på nøjagtigt samme tidspunkt, som Kronprins Frederik klipper snoren over til jubilæums-begivenhederne, klipper han også snoren til de næste 100 år.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

FOTO

: SKAG

EN H

AVN

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 0 7

Tak til alle der var med til at gøre Hvide Sande Skibssmedies 75-års jubilæum den 24. august til en festlig dag.Tak for al opmærksomhed og betænksomhed i dagens anledning.

Hvide Sande Skibssmedie A/S er en alsidig smedevirksomhed, der har indrettet sig efter de behov, der var og er i lokalsamfundet og har dermed opbygget en bred vifte af kompetencer, som i dag finder anvendelse ved opgaver i både Danmark og udlandet.

Vi er både servicepartner, producent og underleverandør – ikke kun til fiskeriet og relaterede erhverv, men også til industri, byggeri og hånd-værk.

Vores styrke ligger inden for motorinstallationer og reparationer, hydraulik, pneuma-tik og svejsning – altid med brug af den nyeste teknologi.

Vores erfaring fra konstruktioner til fiskeriet har vi videreudviklet til brug for land-baserede erhverv som industri og byggeri, og vi producerer komponenter til vind-mølleproducenter, søjler og bjælker til boligbyggeri, bærende konstruktioner til større byggerier, altaner, trapper, gangbroer og værn til boligbyggeri samt komponenter til producenter af fyringsanlæg.

På vores værksted på Nordhavnskaj 9-11 råder vi over en stor maskinpark, der kan klare langt de fleste opgaver. Værkstedet er altid bemandet, og vi har et stort lager, så både små og større opgaver kan klares ad hoc og med kort eller ingen ventetid.

Vi har egen tegnestue, så vi kan følge og dokumentere projekter i alle faser – fra salg og produktion til den afsluttende kvalitetskontrol.

ICE-RAKE-systemer er et af vores specialer, som er afsat til både ind- og udland. Vi projekterer og producerer anlæggene, der sikrer is i topkvalitet.

Hvide Sande Skibssmedie A/S råder over en kvalificeret, veluddannet, erfaren og serviceminded medarbejderstab, der er fleksibel og klar til at løse opgaverne på kort-est mulig tid. I øjeblikket er vi ca. 15 ansatte, men vi kan bruge flere hænder. Så har du lyst til at arbejde i en solidt forankret og visionær virksomhed med mange spændende opgaver, er du velkommen til at kontakte os.

Læs mere på www.hvidesandeskibssmedie.dk

TAK TIL ALLE...

Hvide Sande Skibssmedie A/S | Nordhavnskaj 9-11 | DK-6960 Hvide SandeTelefon +45 9731 1822 | Telefax +45 9731 2930 | www.hvidesandeskibssmedie.dk

Afs

ende

rPo

rtoS

ervi

ce A

pS, H

julm

ager

vej 1

3, 9

490

Pand

rup

Mas

kine

l Mag

asin

post

ID n

r.: 4

2188

Retu

rner

es v

ed v

arig

adr

esse

ænd

ring

Ænd

ring

er v

edr.

abon

nem

ent

Ring

ven

ligst

70

20 4

1 55

elle

r e-

mai

l ren

e@fis

kerb

lade

t.dk

Documents

FiskerBladet - september 2007