Fiskerbladet 12 2015

Fiskerne raser over nye kvoter

Kystredningstjenesten er klar 24/7

Fra fejedreng til storproducent af havbrug

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN59. ÅRGANG · DECEMBER 2015 NR. 12

DKK 49,50

FISKERBLADET 12-2015

TOPHISTORIE

4

15

16

18

8

14

DANSK/IRSKE NYBYGNINGER FRA HVIDE SANDE

NY FISKERIAFTALE FOR ØSTERSØEN

EU’S MINISTERRÅD FÅR FISKERNES SIND I KOG

DANMARKS STØRSTE FISKESKIB

KYSTREDNINGSTJENESTEN ER KLAR 24/7

SKAGEN VIL VÆRE NORDEURO-PAS STØRSTE FISKERIHAVN

Ved første øjekast ligner nybygningen Carmarose en irsk nybygning med Sligo som hjemhavn, men bag skibet og dets to søsterskibe, som tidligere i år blev leveret til Killybegs, står en dansk fiskeskipper, der har levet et langt liv på den irsk vestkyst. Der kom han ved et tilfælde for efterhånden mange år siden og endte med at slå rødder. Carmarose er fiskeskipperens fjerde nybygning med samme navn.

De danske fiskere kan se frem til færre torsk og brisling, mens der er fremgang for kvoter for sild og rødspætte. Torskekvoten nedsættes med 20 procent i den vestlige Østersø og med 20 procent i den østlige Østersø. Lukkeperioderne for torsk i den vestlige Østersø er flyttet og forlænget, så den ligger fra 15. februar til 31. marts.

Stort set alle fiskebestande i Østersøen - ikke mindst i og omkring Bornholm har det godt. På trods af at biologerne underbygger fiskernes observationer, så bliver iagttagelserne og dokumentationen fuldstændig negligeret af Kommissionen og EU’s ministerråd i Bruxelles: - De tror ganske enkelt ikke på os, siger formanden for Hanstholm Fiskeriforening Jan N. Hansen til FiskerBladet!

Skagen-rederen Henning Kjeldsen har gjort det igen. Han har gennem selskabet Gitte Henning A/S skrevet kontrakt på en nybygning ved det norske Myklebust Verft til levering i 2017. Nybygningen slår den rekord, som Henning Kjeldsen allerede har med den sejlende Gitte Henning, og bliver Danmarks største fiskeskib. Samtidig er den aktuelle Gitte Henning solgt til Island som et led i et større puslespil omkring køb og salg af tonnage.

Hvad enten man er ude for et uheld på havet eller i tekniske vanskeligheder øst for Bornholm, vestlige Østersø, i Kattegat eller for den sags skyld mellem Skagen i nord og Rømø i Syd, så står danske red-ningsmænd klar til at gå ud i søen uanset vejrlig for at komme ofte ”gamle” kollegaer til undsætning, skulle det brænde på.

Blot fire måneder efter den seneste udbyg-ning blev officielt indviet, er Skagen Havn klar til en ny udvidelse for at nå målet om at blive Nordeuropas største fiskerihavn.

KOLOFONDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektorSektorens ældste og eneste landsdækkende uafhæn-gige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforar-bejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiske-handlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli.

ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRMartin UhlenfeldtTelefon: +45 23 66 28 [email protected]

DIREKTION OG ADMINISTRATIONRené WittendorffTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

ANNONCERKasper KristensenTelefon +45 76 10 11 [email protected]

UDGIVER Maritime Danmark ApSDir. René [email protected] 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

LAYOUTDesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Næste udgave:4. januar 2016

Fiskerne raser over nye kvoter

Kystredningstjenesten er klar 24/7

Fra fejedreng til storproducent af havbrug

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN59. ÅRGANG · DECEMBER 2015 NR. 12

DKK 49,50

20

27

UDENLANDSKE INVESTORER I ERHVERVSFISKERI

DÅRLIGT VEJR STOPPER FISKERI I DISKOBUGTENEfter en sommer med næsten totalt havblik er det til tider barske havvejr ved Vestgrønlands kyster tilbage. I Diskobugten er det i skrivende stund - den 28. oktober 2015 - storm og rusk samt is der forhindre fiskerne i at udføre arbejdet. Reder og skipper Mathias Ingemann, Sisimiut, har derfor måttet søge langt ind i Sisimiut Fjorden, hvor der er nogenlunde vejrlig til fiskeri.

22

24

WWF: DER DRIVES ROVDRIFT PÅ HAVETS RESSOURCER

FRA FEJEDRENG TIL STORPRODUCENT AF HAVBRUG

Den kommercielle fiskeindustri driver fortsat rovdrift på havets ressourcer. Det har store konsekvenser for både naturen og de mennesker, der er af-hængige af havets fiskebestande og dermed fødevaresikkerheden. Det siger generalsekretær i WWF Verdensnatur-fonden, Gitte Seeberg, der håber på at problematikken kan indgå i COP21 i december i Paris som en del af en am-bitiøs klimaaftale.

Det begyndte med produktion af net, trawl, åleruser, ålevod, snurrevod og not. I dag udgør disse redskaber kun en mindre del af det som fremstilles på Hvalpsund Net A/S. I stedet er det frem-stilling af havbrug i et fortsat stigende internationalt marked, der optager størstedelen af produktionen.

28

30

24 MIO. KR. SKAL STYRKE AFSÆTNING OG INNOVATION

HVIDE SANDE-SKIB UNDGIK OPHUGNING

Dansk fiskeri og akvakultur skal styrkes gennem nye afsætningsformer og markedsdrevet innovation. Derfor får brancherne nu mulighed for at søge om godt 24 mio. kroner til projekter, der blandt andet hjælper erhvervet med at få fodfæste på markeder i hele verden og udvikler ny teknologi til dambrug.

Den aldrende Hvide Sande garnbåd Anette Dahl, som vi for nogle måneder siden tog afsked med, da den var på sidste rejse fra hjemhavnen til Fornæs’ ophugningsplads i Grenå. Men sådan gik det ikke. Der viste sig at være interesse for købe det gamle fiskeskib, der ikke var omfattet af klausuler om ophugning .

Valget af aftalestruktur kan være af-gørende ved udenlandsk investering i fiskerivirksomheder

DANSK/IRSKE NYBYGNINGER FRA HVIDE SANDEVed første øjekast ligner nybygningen Carmarose en irsk nybygning med Sligo som hjemhavn, men bag skibet og dets to søsterskibe, som tidligere i år blev leveret til Killybegs, står en dansk fiskeskipper, der har levet et langt liv på den irsk vestkyst. Der kom han ved et tilfælde for efterhånden mange år siden og endte med at slå rødder. Carmarose er fiskeskipperens fjerde nybygning med samme navn.

AF BENT MIKKELSEN

- Mit skib, Carmarose, er det tredje og sidste af de tre nybyg-ninger, som vi for et års tid siden kontraherede ved Vestværftet i Hvide Sande. Nu glæder vi os til at komme i gang med fiskeriet og få leveret de fisk, som vi har kvoter og tilladelse til at fange,

til fabrikken i Killybegs hjemme i Irland. Ordene kommer fra fiske-skipper John Bach, der ejer sel-skabet Western Seaboard Fishing Company med adresse i netop Killybegs. Han har siden begyn-delsen af 1950’erne fisket ud af det vestlige Irland og fra slut-

ningen af 1950’erne med egen kutter.

Den aktuelle nybygning, Carma-rose, der er nybygning nr. 307 fra Vestværftet, blev kontraheret

sammen med søsterskibene

Colmcille (nybygning nr. 306) og nybygning nr. 309, der fik navnet Westward Isle. De to sidstnævnte blev bygget først og afleveret i juli i år. Siden leveringen har de to skibe par-trawlet i Nordsøen og i Atlanterhavet efter makrel, sild og små tunfisk (bluefin tuna).

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 54 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Par-trawlingen bliver også en del af Carmarose’s opgaver når skibet i midten af november er afleveret til driften. De tre søsterskibe skal par-trawle på den måde, at de tomme skibe trawler sammen og fylder det ene skib. Når den fangst så er lastet kobles der af og sejles mod Killybegs (men det kan også godt være andre havne, hvis for-sejlingen er for lang) for at lande fisken. I mens det sker, rigger det tredje skib så sig sammen med det andet og sammen udfører de endnu en gang par-trawling til begge skibe er tillastet.

De to første søsterskibe, Colm-cille og Westward Isle, ejes af den forarbejdningsvirksomhed i Killybegs, som fisken leveres til, men med John Bachs Western Seaboard Fishing Company som manager. Hvert skib ejes formelt af et enkeltskibsselskab med skibets navn: Colmcille Fishing Company for nybygning nr. 309 og Westward Isle Fishing Company for nybygning 309.

DANSK KVALITET- Det er mig, der har bestemt, at skibene skulle bygges ved Vest-værftet i Hvide Sande. Der var andre muligheder, men på trods af mange år i Irland kender jeg den kvalitet, som bliver leveret fra værftet og det var en afgørende faktor, da vi tog den store beslut-ning, fortæller John Bach. - Vi har faktisk ikke spurgt andre værfter, fordi vi fik en pris, der

var den rigtige fra start og så var der jo ikke nogen grund til lave en masse arbejde andre steder når jeg alligevel syntes, at det var her, de skulle bygges. Der var lidt knurren hjemme i Killybegs over, at al arbejdet blev lavet i Danmark i stedet, som det er sket flere gange, at et skib er blevet udru-stet hjemme i Killybegs af lokale håndværkere på basis af tegnin-ger fra Hvide Sande og et skrog fra f.eks. Polen, men jeg synes at det skulle udføres fuldstændig i Danmark. Det er dog alligevel en blanding af både irsk arbejde og dansk ditto. Spil og hydraulik-systemerne er irske. Vi har efter vores mening de bedste spil og derfor er de specificeret til ski-bene. Der har så været irske hånd-værkere, som udførte montagen fra en midlertidig workshop, som er etableret på værftets grund i Hvide Sande. Det har fungeret ret fint, fortæller John Bach.

- Vi er meget tilfredse med nybyg-ningerne, som har en høj teknisk standard og mange fine løsnin-ger for at optimere fiskeriet.

- Jeg er jo en ældre herre og har fisket dengang, der skulle muskelkraft til at få en fangst om bord og dermed er jeg jo også imponeret over systemet med fiskepumpe, rørledninger og RSW-tanke. Faktisk er det sådan, at jeg undre mig over at vi skal være seks personer om bord i den lovpligtige bemanding. Der er jo ingenting at lave til halv-delen af besætningen. I virkelig-heden kunne to mand sagtens sejle med skibet og få fangsten om bord. I stedet står fire mand rundt om det samme håndtag, når der skal lastes fra trawlet som vi oplevede det på de to første skibe på de første rejser, siger John Bach, med et smil på læben og med ordene om, det nok er

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 5 5 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

normalt, når man når op i årene og ser tingene mere klart. De tre søsterskibe fra Vestværftet er usædvanlige på den måde, at det er de første fiskeskibe fra et dansk værft i årevis, der er blevet klasset hos det franske klassifika-tionsselskab Bureau Veritas. Det franske selskab havde tidligere en stærk og markant position på det danske marked, men BVs andel af klassede skibe mindske-des kraftigt i takt med, at den danske coasterflåde blev solgt ud fra dansk flag.

STORT SKIBWestern Seaboard Fishing Company har udover Carmarose

også trawleren Western Ende-avour i fart. Den har været i sel-skabets eje siden den blev leve-ret som nybygning fra Mjellem & Karlsen i Bergen i 1987. Den er på 1.988 bt. og fisker fortsat til fabrikken i Killybegs.

- Det er jo ved at være et ældre skib, men vi har holdt den godt vedlige og senest investeret i nyt hjælpemaskineri og brugt flere millioner euro, så den kommer nok til at sejle nogle år endnu, siger John Bach.

Carmarose, Colmcille og West-ward Isle afløser tre mindre ski-be, der har båret samme navne siden leveringen i begyndelsen

af 1980. Den gamle Carmarose blev leveret fra Monnickendam i Holland i 1982. Alle skibene er nu solgte – en internt i Irland, mens to er gået til baltiske fiskerede-rier i Østersøen.

Udover at drive fiskeri fra Kil-lybegs har Western Seaboard Fishing Company og John Bach også ejer-interesser i et fiskeri-selskab i Gloucester i Massachu-setts på USA›s østkyst.

IRLANDDet var lidt af en tilfældighed, at John Bach bosatte sig i Killybegs i Irland. Dengang i begyndelsen af 1950’erne var han en eventyrly-sten ung fisker, der kom fra Lem-

vig-egnen og havde udlængsel. Det førte ham i første omgang til den ”danske” by Grimsby på den engelske østkyst, hvor stør-stedelen af fiskerne dengang var udvandrede danske fiskere.

- Jeg sejlede med en snurrevods-kutter, der var ejet af en dansker og det var jeg sådan set godt tilfreds med. Men jeg havde hørt at der skulle være godt fiskeri i Killybegs i det vestlige Irland, og da snurrevodsfiskeriet alligevel lå stille syv måneder om året, ja så, pakkede jeg køjesækken og rejste til Irland for at udforske tingene, fortæller John Bach. I Killybegs var forholdene præ-cis så interessante, som John

Carmarose Imo-nr. 9734238Colmcille Imo-nr. 9734226Westward Isle Imo-nr. 9734240Længde oa. 27,35 mLængde pp. 23,99 mBredde 8,60 mDybgang (lastet) 5,60 mDybde til hoveddæk 8,60 mHovedmaskine Mitsubishi S6U (Westdiesel)Gear HundestedPropeller HundestedUdtag 680 kWServicefart 10 knobHjælpemotor Mitsubishi 230 kVAHjælpemotor John Deere 300 kVA

Tonnage 326 BT 79 NTRSW Tanke 5Lastkapacitet 364 kbmBunkerkapacitet 39,5 kbmKøjer 8 personerKlasse Bureau VeritasHjemhavn Carmarose SligoHjemhavn Colmcille GaillimhHjemhavn Westward Isle GaillimhHavnenummerCarmarose SO 555Colmcille G 186Westward Isle G 185

FAKTA OM CARMAROSE, COLMCILLE OG WESTWARD ISLE


Bach havde håbet på, og det blev så til en ny hyre og derefter endnu en ny hyre. Han var såle-des faldet god til og med til den del af livet var så en forelskelse i en lokal pige og senere et gifter-mål, hvor en almindelig kristen dansker skulle giftes med irsk katolik.

- Ægteskabet holder endnu, og det har ikke været noget problem at forene de to for-skellige trodsretninger og ej heller det faktum, at jeg stadig er dansk statsborger trods 50 års irsk bosættelse. Vi har også den glæde, at kunne bidrage til den kommende generation af fiskere. Vi har to børn, en dreng og en pige, og drengen er fisker, ligesom jeg selv, fortæller John Bach.

CARMAROSENavnet på nybygning nr. 307 er som nævnt Carmarose og der-med fortsætter han den tradi-tion, som har været siden årene

lige efter 2. Verdenskrig, da en skipper i Killybegs fik eget skib og gav det navn efter sine døtre: Carmen, Mary og Rose, som blev brugt til at skabe navnet, der således ikke har noget med reli-gion eller karma at gøre. Det var på den kutter, hvor John Bach senere fik en hyre. Det var i mid-ten af 1950’erne.

John Bach fortæller: - Det var en rigtig god hyre og en fornuftig skipper, som jeg lærte meget af, og hen ad vejen fik jeg selv lov at være skip-per på Carmarose for til sidste at overtage den fra den ald-rende skipper. Så jeg blev lang-somt fortrolig med navnet og da jeg overtog skibet, var det helt klart, at det skulle fortsætte med samme navn. Siden er det gået sådan, at jeg altid har haft en Carmarose i flåden, og det fortsætter så længe, jeg bestem-mer i rederiet, slutter John Bach.

I mere end 100 år har Moteurs Baudouin været kendt som leverandør af drifts-sikre marine dieselmotor. Den nye økonomiske M26.3 er ingen undtagelse og er desuden IMO TIER III godkendt og opfylder EPA TIER IV kravene.

Super tilbud på den nye Baudouin M26.3Kom på forkant med udviklingen og skift til den nye M26.3, som lige er lanceret. Resten af året giver vi kr. 5.000 i rabat pr. cylin-der fra din nuværende motor. Modellen er klar til levering.

DT-Interlink

Part of Vestergaard Group

DT-Interlink Nordhavnsvej 10 9900 Frederikshavn www.dt-interlink.com [email protected] Tlf.: +45 9842 9701

Slå til nu og få

kr. 5.000 i rabat

pr. cylinder


KYSTREDNINGSTJENESTEN

ER KLARHvad enten man er ude for et uheld på havet eller i tekniske vanskeligheder øst for Bornholm, vestlige Østersø, i Kattegat eller for den sags skyld mellem Skagen i nord og Rømø i Syd, så står danske redningsmænd klar til at gå ud i søen uanset vejrlig for at komme ofte ”gamle” kollegaer til undsætning, skulle det brænde på.

AF JENS NØRGAARD

En stor del af de redningsfolk der enten er fastansat eller på deltid ved søværnets kystredningstjene-ste er tidligere fiskere og kender til de problemer der kan opstå på havet under fiskeri - lækage på en kutter, påsejling af fremmed far-tøj under udførelse af ens arbejde som filetering af rødspætter på shelterdækket eller som tilfældet var en tidlig formiddag i 1984. Den gang blev kutteren ”Ane Kathrine, trukket ned af ubåden ”Simpson. Undervandsbåden, der på davæ-rende tidspunkt var på prøvesej-lads fra byggeværftet i Kiel, var fanget i kutterens trawl nord om

Skagen. Ved ulykken omkom kut-terens besætning på 3 mand

Man fristes ind imellem til at sige: -hvert år sin tragiske eller lykke-lige historie i de danske farvande. En lykkelig udgang fik det for en Hirtshalsfisker i juni i år. Fiskeren var på fiskeri med sin garnbåd 4 sømil vest af Hirtshals, hvor en bil-fragter uvist af hvilken årsag, sej-lede tværs gennem kutteren der umiddelbart efter gik til bunds. Fiskeren nåede dog at kalde SOS og få sin redningsvest på før han måtte en tur i bølgerne. Det lyk-kedes ham at få fat i 2 stk. fender

– en under hver arm som holdt ham flydende.

HURTIG RESPONSNødsignalet blev opfanget af Maritimt Overvågningscenter Nord MOCN, i Frederikshavn, der er det ene af landets 2 overvåg-

ningscentre. Herfra gik alarmen til kystredningstjenesten i Hirtshals, der fik opgivet koordinaterne på garnfiskerens position.

Stationens Fast Rescue Boat FRB 1 blev lynhurtigt søsat fra både-huset ved siden af redningsstatio-

24-7


SIDE 9 • FISKERBLADET NOVEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

nen. Tre 3 redningsfolk satte kur-sen mod havaristen. FRB’en har en topfart på 45 knob og søen viste sig fra sin ”pæne” side på dagen for ulykken.

Efter få minutters søgning fik man øje på en flåde og noget andet i vandet. Det andet viste sig at være skipperen fra garnbåden, som med hjælp fra fenderne holdt sig oven vande.

Skipperen nåede at ligge i havet i ca. 25 minutter før han blev sam-

let op. Han var en smule forslået og kold, så han blev pakket godt ind i tæpper, som det fremgår af den skrevne ulykkesrapport. bil-fragteren derimod var over ”alle bjerge”!

54 minutter tog operationen fra alarmen gik til redningsbåden FRB 1 var tilbage i Hirtshals i sta-tionens bådhus. Responstiden fra et opkald løber ind f.eks. fra MOCN og til de 2 redningsfar-tøjer FRB 1 og redningsskibet ”Margrethe Gaardboe” er ude at sejle er sat til 20 minutter, men vi klarer det på 9 minutter, fortæller den 51-årige stationsleder Allan Jellesen ikke uden stolthed.

LØBENDE KURSERFiskerBladet har været på besøg hos ”Søværnet Kystredningstje-nesten” station Hirtshals, som er

den officielle betegnelse. Sta-tionen har 4 fastansatte og 11 deltidsansatte medarbejdere. Fra toppen af redningsstationen, der er på 3 etager, har rednings-mændene den bedste udsigt over havet. Her er radar, pc’er, radio og andet elektronisk udstyr samt uundværlige kikkerter. Kort og godt: en god kommando-og observationspost.

- Det er nu ikke fordi vi bru-ger tiden på at skue ud over havet, siger Allan Jellesen. Der er rigeligt at se til. Der er løben-de kurser. Folk skal holde sig i form, administrative opgaver og træning og vedligehold af red-ningsfartøjerne som også omfat-ter den rullende enhed – en 4 hjulstrukken ambulance/kom-mandocentral - Mercedes IGL-HAUT Allrad - der bl.a. bruges

til ambulancekørsel på stranden. Køretøjet kan efterspændes en trailbar gummibåd som anven-des i forbindelse med eftersøg-ningsopgaver, badeulykker, med mere.

KYSTREDNING MULIGHEDENAlle medarbejderne skal kunne betjene køretøj som skibe og er uddannet til at give drop dog uden at være paramediciner. Medarbejderne har alle været på udvidet førstehjælpskursus. Men blandt os er der så én, der har en fortid som ambulanceredder.

- Så heldig har man også lov til at være, bedyrer Allan Jellesen.

Da FiskerBladet besøger statio-nen var der foruden stationsle-deren 3 på vagt. Det var den fastansatte Jan Hjermitslev og

Stationen har 4 fastansatte og 11 deltidsansatte medarbejdere

de deltidsansatte Claus Olsen og Jesper Nielsen. Fælles for dem er, at de som fiskere sagde stop, da nedgangen i den globale og danske økonomi også ramte fiskerne i ”nullerne”. Skibene blev solgt, det samme gjorde kvo-terne, men i stedet viste der sig så muligheder i kystredningstje-nesten.

Stationsleder Allan Jellesen har fisket siden han var 15 år og stop-pede i 2004. Herefter tog han på skipperskolen i Skagen og 1 ½ år efter stod han med papirer-ne i hånden som sætteskipper. Begyndte så at fiske igen, men redningsstationen manglede afløser. For mit vedkommende var det så spændende, at jeg kort

tid efter i 2007 blev udnævnt til stationsleder.

SUNDHEDSBEVIS ET KRAVStationen i Hirtshals har ingen problemer med at rekruttere folk til ledige stillinger. Sådan er det ikke alle steder. F.eks. i Klintholm på Møn er det utrolig svært at fin-de og hyre egnede. Kravet til den enkelte er, at man skal være ind-stillet på at gennemgå et 2-årigt uddannelsesforløb. Det skal udvik-le den enkelte til redningsmand via førstehjælpskurser, således at den kommende redningsmand kan opnå at få et sundhedsbevis ”Blå Bog”, der er adgangsgivende til jobbet. Resten lærer man, på en række kurser hos bl.a. Mærsk Træningscenter i Esbjerg.

FAKTA

Redningsfartøj ”Margrethe Gaardboe” Værft: Alustål A/S, Rudkøbing Byggeår: 1989 Leveret: 1990 Motor: 2 x 12 cyl. V-motorer MAN. Effekt: 1000 kW Længde: 23,31 m. Bredde: 5,54 m. Dybgang: 1,60 Fart: 16 knob

Fast Rescue Boat FRB 1 Værft: Maritime Partner, Aalesund, Norge Kapacitet: 4 redningsmænd Derudover 25 reddede mennesker og 1 person på båre Fart: Ca. 45 knob Længde: 10,78 meter Vægt: 6000 kg Materiale: Aluminium Udstyr: GPS, radar, AIS, VHF,

satellittelefon og GSM


På kurserne i Esbjerg skal den enkelte bl.a. øve hvordan man kommer ud af f.eks. kæntret skib, eller hvordan man kom-mer i en overlevelsesdragt. Kur-serne omfatter også betjening af en LRB, (let redningsbåd), eftersøgningskursus SAR, sej-lads- og motor- og brandkursus med mere.

Efter 4 år har medarbejderen mulighed for at tage duelig-hedsbevis og blive fører af en FRB som redningsskibet ”Mar-grethe Gaardboe”.

VIDT FORSKELLIGE OPGAVERStationen i Hirtshals har mel-lem 80 og 120 operationer om

året. Det er alt fra olieforure-ning, nærobservationer når et af forsvarets overvågningsfly får øje på noget olieflimmer, hvor redningstjenesten så anmodes om at sejle ud og tage de nød-vendige prøver for at fastslå konsistensen. Miljøberedskabet er en vigtig del understreges der. Derudover er det bugsering af fiskefartøjer, der enten har fået noget i skruen eller motor-stop m.m., og selvfølgelig red-ningsberedskabet der har top-prioritet.

På det mere kuriøse hænder det også, at vi kommer på lidt anderledes opgaver. F.eks. da en af Norgesfærgerne efter afgang fra Hirtshals kalder os op og

Vi ønsker alle en glædelig jul & et godt nytår

SERVICE 24/7/365www.pon-cat.comTelefon: 76 14 64 00

DEN BEDSTE JULEGAVE TIL DIT SKIB:ORIGINALE CAT RESERVEDELE!


meddeler, at de har observeret en svømmende ko i havet fra broen på færgen. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være et marsvin!

RF2 ULYKKEN De mange opgaver som red-ningsvæsenet stilles over for tærer på materielet - ikke mindst den største enhed – red-ningsskibet ”Margrethe Gaard-boe”. Skibet blev leveret i 1990 fra værftet Alustål A/S i Rud-købing og var ved leveringen ”State of the Art”. Redningsski-bet var en af de første efter den frygtelige ulykke der ramte det danske redningsvæsen ud for Hirtshals Havn i december 1981. Redningsskibet RF2, der var på vej tilbage til havnen efter at

have hjulpet en fisker, fik en forkert sø ud for havnehullet og kæntrede. De 6 ombordværen-de redningsfolk druknede ved ulykken. Det kom til at sætte sit præg på den danske kystred-ningstjeneste i årene fremover.

Et redningsskib var ikke længere en ”hyldevare” – der blev stil-let store krav til værfterne, og sådan er det fortsat:• Et redningsskib skal være selv-

oprettende• Det skal kunne blære sig selv

med vandfyldt skrog• Skal udstyres med separate

maskinrum

Separate maskinrum gælder alle kystredningstjenestens skibe også FRB-typen der dog ikke er

selvoprettende, men i stedet er udstyret med en selvoppustelig ballon, der yder den nødvendi-ge opdrift skulle skibet kæntre. Kravene til separate maskinrum hænger sammen med en evt. bordfyldning af det ene maskin-rum. I så tilfælde kan man und-gå et stop, fordi skibet altid kan fortsætte på den anden og tørre motor alene.

NYE SKIBE MÅSKE PÅ VEJNetop nu er man ved at under-søge mulighederne for en aflø-ser til de store redningsskibe i vort norske broderland. Allan Jellesen lægger ikke skjul på at det haster. Prisen pr. styk er ca. 40 mio. kr. og de bliver en smule større end de nuværende fartø-jer. I første omgang forventer

man en udskiftning af rednings-skibene i Hanstholm, Skagen og Thyborøn. Først herefter vil Hirtshals stå for tur, fortæller stationschefen.

Redningsvæsenet i Danmark blev oprettet i 1852 og havde fra starten en omtumlet tilvæ-relse under forskellige ministe-rier. I 1973 blev redningstjene-sten til en del af Farvandsvæ-senet. Den konstellation holdt til 2012. Farvandsvæsenet blev opløst og Kystredningstjene-sten underlagt Søværnet. Red-ningsstationerne hører derfor nu til 1. Eskadre ved Søværnets Operative Kommando. I alt er der 21 redningsstationer med ca. 200 redningsfolk tilknyttet.

Redningsvæsenet i Danmark blev oprettet i 1852 og havde fra starten en omtumlet tilværelse under forskellige ministerier.


STÆRK KVINDE Hirtshals blev først en del af det danske redningsvæsen i 1890. Bag etableringen af red-ningsstationen stod en stærk kvinde Margrethe Gaardboe. Som adskillige andre fiskerko-ner havde hun mistet sin mand på havet. I et brev til Danmarks dronning, Louise, beskrev hun, hvorledes hun gennem lang tid havde gået langs stranden og ledt efter sin mands lig. Det drev først i land længe efter at han var omkommet på havet - og om hvordan hun ligesom de andre kvinder var bekymret for sine mandlige slægtninge, hver gang der var uroligt vejr, fordi der ikke fandtes en redningsbåd i Hirtshals.

Margrethe Gaardboe sluttede brevet med at appellere til dron-ningen og bad hende gøre sin indflydelse gældende, så kvin-derne måtte få deres ønske opfyldt. Brevet må have gjort et stort indtryk på Dronning Louise, for 1. oktober 1890 stod red-ningsstationen med rednings-båd klar i Hirtshals. Til minde om denne kvinde er Hirtshals Redningsstations redningsskib opkaldt ”Margrethe Gaardboe”.

Den nuværende redningsstation, der med sit store tårn, ved ind-sejlingen til havnen, ikke er til at tage fejl af, blev taget i brug i 1984, og total renoveret i 2009.

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år,

og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne.

Vi tilbyder:

• Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade

• P&I samt passageransvarsforsikring

• Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier

• Vi tilbyder også forsikring til lyst- og erhvervsfartøjer

• Privatforsikring bl.a. indbo-, hus- og autoforsikring

Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på

vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores

medarbejdere på telefon:

Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland)

Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland)

Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne)

Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/SVi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening

Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85

Glædelig Jul & Godt Nytår...

Skagen57° 43’ 17” n 10° 35’ 54” eHanStHolm

57° 7’ 24” n 8° 37’ 22” e

ffsk

agen

.dk

Tak til kunder og leverandører for et godt samarbejde i 2015


SKAGEN VIL VÆRE NORDEUROPAS STØRSTE FISKERIHAVNBlot fire måneder efter den seneste udbygning blev officielt indviet, er Skagen Havn klar til en ny udvidelse for at nå målet om at blive Nordeuropas største fiskerihavn. Potentialet for vækst er så stort - baseret på havnens geografiske placering og efterspørgslen på areal fra havnens virksomheder - at ejeren Frederikshavn Kommu-ne sammen med Skagen Havns bestyrelse og daglige ledelse er klar til at gå i gang:- Bestyrelsen har gennemført en tilbundsgående analyse af, hvor potentialerne ligger, og hvordan vi udnytter dem bedst. Det gør vi der, hvor vi allerede er stærke. Vi griber fat i de muligheder, vi har, og så handler vi. Det her er ikke blot en strategiplan, det er også afsættet for at sætte gang i proces-sen med henblik på en kommende udvidelse af Skagen Havn Etape 3, siger Birgit S Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

Strategien lægger op til at Ska-gen Havn skal være Nordeuro-

pas førende fiskerihavn. Og den samfundsøkonomiske gevinst af udbygningen er ifølge beregnin-gerne betydelig. Ud over kerne-området, fiskeri, er ambitionen, at havnen frem mod 2030 tiltrækker nye kunder og forretningsområ-der og samtidig arbejder målret-tet mod, at alle havnens virksom-heder indenfor fiskeri, fiskeindu-stri, moderne maritim service og værftsindustri får mulighed for at udvide deres forretning. Siden 2008 er det lykkedes virksomhe-derne både at skabe øget omsæt-ning og flere arbejdspladser:- Vi har fået en ambitiøs vækstori-enteret strategi for både havnen og havnens kunder. Virksomhe-derne efterspørger arealer til flere egne udvidelser. De arealer fin-des ikke i dag, og dem vil vi skabe for at imødekomme behovet. Det at vi gennem strategisk udvikling

kan være med til at skabe en organisk vækst, styrker entydigt havnen og værdiskabelsen, siger Willy B. Hansen, direktør, Skagen Havn.

Skagen Havn er organiseret som en kommunal selvstyrehavn, og ejes af Frederikshavn Kommune. Havnens overordnede ledelse varetages af en havnebestyrelse på 8 medlemmer. Den daglige ledelse varetages af havnedirek-tøren.

Havnen er Danmarks største fiskerihavn med 25 procent af al landet fisk, 75 procent af alle sild, der landes i Danmark har kon-takt med Skagen Havn. Samti-dig siges det populært at Skagen Havn er Sveriges største fiskeri-havn med 40 procent af al landet svensk fisk.

Skagen Havn etablerede i for-bindelse med seneste havneud-videlse en bunkerterminal, der åbner for at optimere indsatsen på de to øvrige store forretnings-områder, gods og bunkring, altså brændstof til skibe. Ifølge den nye strategiplan er der mulighed for at skabe yderligere markeds-andele i Skandinavien og Nord-europa.

Skagen Havn havde i 2015 anløb af 14 krydstogtskibe og allerede nu er der aftaler om 16 anløb i 2016. Ambitionen i den nye stra-tegi er at antallet af anløb i 2020 skal være 40 og i 2030 at Skagen Havn er Danmarks næststørste krydstogshavn med 50 krydstogt og mere end 50.000 passagerer.

KILDE: SKAGEN HAVN


NY FISKERIAFTALE FOR ØSTERSØENDe danske fiskere kan se frem til færre torsk og brisling, mens der er fremgang for kvoter for sild og rødspætte. Torskekvoten nedsættes med 20 procent i den vestlige Østersø og med 20 procent i den østlige Østersø. Lukkeperioderne for torsk i den vestlige Østersø er flyttet og forlænget, så den ligger fra 15. februar til 31. marts.

- Vi er efter intensive forhand-linger nået frem til et fornuf-tigt kompromis. Vi står med en aftale, som både tilgodeser erhvervets interesser og en fortsat bæredygtig udvikling af fiskerierne i Østersøen, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

- Det er tilfredsstillende at kun-ne konstatere, at kvoterne som generelt princip er blevet fastsat på grundlag af den videnskabe-lige rådgivning og målsætnin-gen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), siger Eva Kjer Hansen.

For de danske fiskere betyder aftalen konkret, at der må fiskes mindre torsk i både den vestlige og den østlige Østersø, ligesom brislingekvoten bliver en smule mindre. Dog kan fiskerne hente flere sild i den vestlige og cen-trale Østersø, og der bliver en væsentlig stigning i kvoten for rødspætte.

- Det er ikke optimalt for fisker-ne, at torskekvoten falder i Østersøen til næste år. Det er

modsat positivt, at vi får flere sild og rødspætter. Det vil også være muligt for fiskerne at for-skyde dele af deres kvote til næste år, hvis de ikke når at fan-ge fiskene i år, siger ministeren.

Det formilder dog ikke fiskerne, bl.a. i Bagenkop:- Det er vores allerbedste fiske-periode, de tager fra os. De siger, at der er ingen fisk, men jeg ved ikke, hvor de har det fra. For mit vedkommende er det måske 30 procent af min årsom-sætning, der forsvinder med det her indgreb, siger en rasende fiskeskipper, Thomas Theodor-sen, til Fyns Stiftstidende.

Thomas Theodorsen overvejer sammen med en række kolleger at sejle i protest til København, for at råbe politikerne op.

KILDE: MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET

• Torskekvoten nedsættes med 20 procent i den vestlige Østersø og med 20 procent i den østlige Østersø.

• Lukkeperioderne for torsk i den vestlige Østersø er flyttet og forlænget, så de ligger fra 15. februar til 31. marts.

• Brislingekvoten nedsæt-tes med 6 procent.

• Laksekvoten forbliver på det nuværende niveau med 95.928 stk.

• Sild i den vestlige Østersø sættes op med 18 pro-cent og med 8 procent i den centrale Østersø.

• Rødspættekvoten sættes op med 18 procent.

• Det vil fortsat være muligt at afskrive bifangster af sild på kvoten for brisling med op til 9 procent.

OM FISKERIAFTALEN FOR ØSTERSØEN 2016:


EU’S MINISTERRÅD FÅR FISKERNES SIND I KOGStort set alle fiskebestande i Østersøen - ikke mindst i og omkring Bornholm har det godt. På trods af at biologerne underbygger fiskernes observationer, så bliver iagttagelserne og dokumentationen fuldstændig negligeret af Kommissionen og EU’s ministerråd i Bruxelles: - De tror ganske enkelt ikke på os, siger formanden for Hanstholm Fiskeriforening Jan N. Hansen, Hanstholm Fiskeriforening, til FiskerBladet!Ministerrådets beslutning ram-mer vestkyst fiskerne hårdt. Der er tradition for at fiskerne ved årsskiftet søger til Østersøen for at fange torsk i årets første 3 til 4 måneder. Men ved at reducere torskefiskeriet med 20 procent og samtidig indføre et generelt forbud mod fiskeri overhovedet fra midt i februar til slutningen af marts - en periode på seks uger, rammes fiskerne ganske alvor-ligt, understreger Jan H. Hansen.

RAMMES PÅ PENGEPUNGENFormanden bakkes op af fiskeri-foreningens næstformand, red-der og skipper, Asger Christian-sen, der normalt går i Østersøen ved årsskifte med sin trawler HM120 Astoria.

- Vi har endnu ikke truffet nogen afgørelse om hvorvidt vi holder os væk fra Østersøen ved års-skiftet. Det kan være vi sejler derned for at fiske til forbuddet træder i kraft, for så at returnere til Nordsøen. Så undgå vi at blive ”boltet” fast til en af kajerne i havnene på Bornholm. Når fiske-forbuddet ophæves efter 6 uger,

vil vi så overveje om vi skal retur-nere.

- Problemet er bare - vi ved ikke hvad vi kommer tilbage til på Nordsøen grundet vind og vejr. For vort vedkommende er der investeret store penge i østersø-fiskeriet i form af kvoteopkøb. At vi nu skal rammes på pengepun-gen af ministerrådet og kommis-sionen i EU er os en gåde.

- Det er forbundet med ret store omkostninger at sejle frem og tilbage til ingen verdens nytte, så vidt Asger Christiansen.

STØTTES AF BIOLOGERNEFormanden for Hanstholm fiske-riforening Jan N. Hansen, der ejer trawleren HM635 Karbak, skal ikke ind i Østersøen. Hans skib bliver på fiskeri ved Orkneyøer-ne, derimod er der fiskere læn-gere ned ad kysten i Thyborøn og Hvide Sande der pr. tradition sejler på torskefiskeri ved Born-holm og den vestlige Østersø.

- Det er beskæmmende at de i Bruxelles bare kan træffe den

slags afgørelser. Den danske fiske-riminister Eva Kjær Hansen har gjort et stort stykke arbejde og fortjener ros, men kan bare ikke slå igennem. På trods af det må hun ned til kommissionen og ministerrådet igen og slå kraftigt i bordet. Beslutningen om kvo-tenedskæring og forlængelse af lukkeperioden skal gøres om, fort-sætter Jan N. Hansen. Vi støttes af biologerne i forhold til torskefiske-riet hvor fangsterne er 35 procent større i timen i forhold til sidste år.

Når talen falder på lukkeperioden fra midten af februar til udgangen af marts, så har man i Bruxelles intet forstået. For gydeperioden falder udenfor perioden og så giver det naturligt nok ikke nogen mening. Det rammer de mindre både særdeles hårdt og kan få store konsekvenser for f.eks. garn-fiskeriet.

KATASTROFE I SPODSBJERGDet udsagn bakkes op af fiske-skipper Klaus Filip Nielsen, SG120 ”Fru Nielsen” i Spodsbjerg. Han er en af de fiskere der rammes umid-delbart af lukningen. Det kan i

værste fald betyde, at han også må lukke sin og dermed færge-byen Spodsbjergs eneste fiskefor-retning. På Langeland karakteri-seres noget sådant som en kata-strofe. Til FiskerBladet siger Klaus Nielsen, at han og besætningen på båden så kan blive nød til at forhale til Hvide Sande 1. marts fremfor 1. april næste år for at gå på tungefiskeri. Der er ikke råd til andet!

- Alt rodet omkring dansk fiskeri skyldes mange års fejlslagen poli-tik fra 1983 og frem til discard forbuddet 1. januar i år, og som nu bliver fuldt implementeret fra den 1. januar 2016, fortsætter Jan N. Hansen. Politikerne lyttede ikke, men fandt så ud af at gennemføre et forbud mod at smide undermå-lere m.m. over bord, det såkaldte Discardforbud. I princippet er det godt med en ny ordning. Men at vi skal tage alle fisk herunder bifangst af undermålere og andet med i land det hænger ikke sam-men. Det der blev lovet fiskerne var, at dersom de kunne accep-tere discard forbuddet ville myn-dighederne til gengæld regulere

AF JENS NØRGAARD


EU’S MINISTERRÅD FÅR FISKERNES SIND I KOGkvoterne op i forhold til det bereg-nede udsmid, slutter Hanstholm Fiskeriforenings formand.

Det modsatte af det man lovede skete. Kvoterne blev yderligere beskåret og flere industrifiskere bl.a. fra Sønderborg med kvoterne i orden for den vestlige Østersø måtte give op.

TRUET PÅ LEVERBRØDETFiskerne er alvorlig truet på leve-brødet. Situationen er så alvorlig at Bælternes Fiskeriforening, har hyret en konsulent, der skal udar-bejde den nødvendige økonomi-ske dokumentation. Den skal være med til at lægge pres på mini-sterrådet og EU Kommissionen så beslutningen til at ændres. Doku-mentation vil blive videregivet gennem Danmarks Fiskeriforening til Fødevareminister Eva Kjær Han-sen.

Formanden for Bælternes Fiske-riforening, bundgarnsfisker Allan Buch, Skrillinge ved Middelfart, der sammen med lokalforeningens bestyrelse er initiativtager til udar-bejdelsen af dokumentationen, siger til FiskerBladet, at rapporten som udgangspunkt sætter fokus på alle de havne der er repræsen-teret i Bælternes Fiskeriforening. Af dem er især havne på Lange-land, Kerteminde havn, havnene i Faaborg-Midtfyn Kommune og Ærø hårdt ramt.

- Sammen med borgmestrene i de berørte områder dokumen-terer vi, at de økonomiske kon-sekvenser er uoverskuelige for fiskerierhvervet, og at EU Kom-missionen er langt fra virkelighe-den. Beslutningen om at regule-rer torskekvoten med 20 procent og indføre en lukkeperiode på 6 uger svarer til, at man ikke må plukke jordbær når de røde, men skal vente i 1 ½ måned til sep-tember, når de er rådne.

DANSK REAKTION I VENTE- Fiskerne har i mange år fulgt politikernes anvisninger for FKA fiskeri, (Individuelle kvoter, red.), hvor fiskerne kunne planlægge fiskeriet som i enhver anden for-retning, fortsætter Allan Buch. Friheden til at handle, hvor man kunne gå fra en art til en anden – fra torsk til pelagiske fisk som sild og brisling er ikke længere en mulighed når kvoterne ikke er til det.

- Vi satser på at ministerrådet såvel som kommissionen lytter til fødevareminister Eva Kjær Hansen. Vi er overbevist om at ministeren er klar over, at det er alt eller intet for dansk fiske-ri. Tager Bruxelles ikke udspil-let alvorligt til at omgøre deres beslutninger, så vil der fra dansk fiskeri ’s side komme en reaktion, slutter formanden for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1


DANMARKS STØRSTE FISKESKIBSkagen-rederen Henning Kjeldsen har gjort det igen. Han har gennem selskabet Gitte Henning A/S skrevet kontrakt på en nybygning ved det norske Myklebust Verft til levering i 2017. Nybygningen slår den rekord, som Henning Kjeldsen allerede har med den sejlende Gitte Henning, og bliver Danmarks største fiskeskib. Samtidig er den aktuelle Gitte Henning solgt til Island som et led i et større puslespil omkring køb og salg af tonnage.

AF BENT MIKKELSEN

Fiskeskipper Henning Kjeldsen har skrevet kontrakt med Myk-lebust Verft i Gursken i Sande (som ligger et stykke syd for Åle-sund på den norske vestkyst) om bygning af et nyt fiskeskib, der bliver den femte nybygning, der får navnet Gitte Henning med Skagen som hjemhavn. Det nye skib skal leveres i 2017 og vil da – med mindre andre bestiller større enheder – blive Danmarks største fiskeskib.

Det nye skib bliver fire meter længere end rekordholderen Git-te Henning, som nu har sejlet i halvandet år og i den tid bl.a. har leveret den største last fisk, der endnu et blevet losset i en dansk havn fra eet skib. Det skete 1. oktober 2015, da Gitte Henning kom til Thyborøn med en last på 3.100 tons brisling, der blev los-set til Triple Nine-fabrikken.

Nybygningen fra Myklebust Verft bliver i kraft af det større skrog også lidt større på lasteevnen. Der bliver således en kapaci-tet på 3.600 kbm. i RSW-tanke (4.300 DWT) mod 3.200 kbm. i 2014-nybygningen Gitte Hen-ning. Der bliver også skruet lidt op for maskinkraften i det nye skib, idet der bliver 6.720 kW mod 5.220 kW i den aktuelle Git-te Henning.

Henning Kjeldsen har med den norske nybygning – første gang at rederiet bygger i Norge – valgt at skifte fra Wärtsilä hovedmaski-ne til MaK i 2017-nybygningen. Myklebust-nybygningen bliver 90,5 meter i længde overalt, mens bredden bliver 17,8 meter. I kraft af et længere skib har det også været muligt at mind-ske dybgangen med omkring 50 centimeter. Det betyder lidt

mere fleksibilitet i forbindelse med anløb af Thyborøn for los-ning. Det er kan søerne i Thybo-røn kanal være et problem på den måde, at den tungtlastede Gitte Henning kan ramme bun-den under indsejlingen.

Nybygningen bliver også ener-gioptimeret og får mulighed for at koble hjælpemaskineriet ind i et dieselelektrisk fremdrivnings-anlæg og derved anvende min-dre udtag med en besparelse på brændstof under sejlads til og fra fiskepladserne til følge. Der bliver aptering til 13 personer. Klasse bliver DNVGL.

NORSK DESIGNSkibet er designet i et tæt sam-arbejde mellem det norske Salt Ship Design og værft og reder. Gitte Henning har fået typebe-tegnelsen SALT 0155.

- Det er meget glædelig, at Hen-ning Kjeldsen vil bygge det store og avancerede fiskeskib hos os på Myklebust Verft, siger Ståle Rasmussen, der er koncernchef i Kleven-koncernen. Koncernen omfatter også Kleven Mekani-ske Verksted, hvor Maersk Sup-ply Service har en ordre på seks ankerhåndteringsskibe under bygning til levering fra decem-ber 2016.

Parterne har valgt ikke at offent-liggøre salgsprisen på nybyg-ningen, men Kleven koncernen forklarer, at den for tiden har en ordrebog, der har en værdi af vel over 10 milliarder NOK for-delt på 16 enheder. Det omfat-ter ud over Gitte Henning de seks ankerhåndteringsskibe til Maersk Supply Service (hver 95 meter lange), et 112 meter langt skib, der skal bruges til udvin-


DANMARKS STØRSTE FISKESKIBding af diamanter fra havbunden ud for Namibia og en luksus-yacht på 116 meter.

Værftskoncernen kom ud af 2014 med et overskud på 76 millio-ner NOK, som dog var betydeligt mindre end i 2013, da der blev tjent 172 millioner NOK. Til gen-gæld satte omsætningen rekord i 2014 og nåede fem milliarder NOK.

PUSLESPILAt selskabet Gitte Henning har kontraheret et nyt skib hænger sammen med, at den for tiden

sejlende Gitte Henning er blevet solgt. Der er ikke offentliggjort nogen salgspris, men den har formentlig været pæn i forhold til byggeprisen i 2014, da det islandske fiskerselskab Sild-arvinsslan H/F med adresse i Neskaupstadur skrev under på kontrakten.

Det islandske selskab har måttet lægge en pæn sum på bordet for at kunne få leveret et stort set nyt fiskeskib i en anseelig størrelse med forholdsvis kort varsel. Det er blevet til et stort puslespil, der også omfatter det

islandske selskabs nuværende fiskeskib Beitir. Det er overtaget af Gitte Henning A/S og er i øje-blikket på værft i Gdansk i Polen for at blive sandblæst og malet overalt. Derefter sejles skibet fra Gdansk til Thyborøn, hvor skibets to MaK-motorer (af typen 8M25) skal renoveres over en periode på en måneds tid.

Derefter er det planlagt, at ski-bet, der efter alle solemærker at dømme kommer til at overtage navnet Gitte Henning, skal være klar til fiskeri i begyndelsen af januar 2016. Derefter kommer det 1997-byggede skib til at fiske Gitte Hennings kvoter frem til leveringen af nybygningen, som er sat til at blive færdig i decem-ber 2017. Den nuværende Gitte Henning afleveres til det island-ske rederi i midten af december 2015.

Beitir er som nævnt leveret i december 1997 fra Slipen Mek. Verksted i Sandnessjøen i Norge, til Ålesund-rederen Per Magne Eggesbø under navnet Eros. Han fik en ny EROS i 2013, hvorefter skibet under navnet EROS II blev solgt til East Greenland Codfisk A/S med adresse i Nuuk og fik navnet Polar Amaroq. I slutnin-gen af 2013 blev trawleren solgt til det islandske selskab, der nu har lavet en byttehandel med Gitte Henning A/S. Beitir måler 2.148 BT.

STORE OG SMÅMens Gitte Henning A/S og Hen-ning Kjeldsen således endnu en gang står for den største nybyg-

ning har samme rederi også en af de absolut mindste nybygninger under konstruktion. Det er Vest-værftets nybygning nr. 313, der for tiden er under udrustning for levering i foråret 2016. Nybyg-ningen, der får navnet Lasse med havnekendingsnummeret S 47, er i store træk et søsterskib til Birgitte Martine, der i april 2014 blev leveret fra Thyborøn Skibs- & Motor, men i et design, der blev leveret af Vestværftet i Hvide Sande. Lasse bliver på 111 bt og har en længde overalt på 16,98 meter og en bredde på 5,88 meter. Lasse skal sejles af fiskeskipper Jens Granlund, der tidligere i år solgte sin Simaru Granlund til Gitte Henning A/S, hvor den fik navnet Patrick.

Når Lasse er leveret og Gitte Hen-ning er afleveret til det islandske rederi kommer flåden, der kon-trolleres af Henning Kjeldsen (og familie) op på 10 aktive skibe samt to oplagte. De 10 aktive ski-be er: Gitte Henning, Myggenes, Patrick, Birgitte, Birthe, Birgitte Martine, Vestfart, Martine, Ste-fanie samt nybygningen Lasse – og altså med Danmarks største fiskeskib under bygning i Polen, hvor der er skrevet kontrakt med Crist S.A. i Gdynia om bygning af skroget til nybygningen.

Rederiet beskæftiger godt 85 personer i den sejlende flåde af fiskeskibe med betydelig afsmit-tende virksomhed til servicevirk-somheder i land.

Totalleverandør af motorer, generatorer og gearMotorer med den bedste brændstoføkonomi · Pålidelige generatoranlæg til

hovedstrøm og havne/nød · Eneforhandler i Danmark af Twin Disc gear

Nikkelvej 17 l DK-8940 Randers SVT: +45 70 21 34 00 l F: +45 70 21 34 11E: [email protected]

www.nordhavn.dk


UDENLANDSKE INVESTORER I ERHVERVSFISKERIValget af aftalestruktur kan være afgørende ved udenlandsk investering i fiskerivirksomheder Flere erhvervsfiskerivirksom-heder i Norden har fordel af samarbejde med udenlandske virksomheder og investorer. Udenlandsk investering i fiske-rivirksomheder er imidlertid undergivet visse lovbegrænsnin-ger. Det medfører nogle gange valg af uhensigtsmæssige ejer-strukturer og samarbejdsaftaler mellem lokale erhvervsfiskere og udenlandske virksomheder. Der kan være betydelige risici for-bundet med en struktur, der ikke tager højde for lovkravene, og begge parter kan blive tabere, hvis der ikke på forhånd er lagt en plan for, hvordan samarbej-det kan afvikles, hvis der opstår

uenighed. Hvis samarbejdet struktureres med omtanke, kan både den lokale og udenlandske virksomheds interesser derimod varetages, uden at fiskerilicensen og adgangen til fiskekvoter sæt-tes over styr.

Adgangen til at drive erhvervs-mæssig fiskeri i Danmark, Grøn-land og Færøerne er betinget af, at en kvalificeret ejerandel af virksomheden er ejet af nationa-le erhvervsfiskere. Det nationale ejerskab skal være mindst 2/3 i Danmark og Færøerne, mens kravet er 70% i Grønland. Betin-gelsen indebærer et krav om ind-fødsret og fast bopæl i landet for

majoritetsejerne. I Danmark har EU-borgere dog mulighed for at blive registreret som erhvervsfi-skere på lige fod med danskere, men et udenlandsk selskab har som udgangspunkt ikke mulig-hed for at få godkendelse til erhvervsfiskeri.

NATIONALITETSKRAVETNationalitetskravet kan navn-lig være et problem, hvis en erhvervsfisker ønsker at sam-arbejde med en udenlandsk virksomhed, der kommer med størstedelen af kapitalen til virk-somheden. Den udenlandske investor vil naturligt have en interesse i at sikre sig rådighed

over de aktiver, som investe-ringen angår, navnlig skibe og fiskekvoter, samt et afkast, som modsvarer risikoen ved investe-ringen.

Inden for andre brancher ville det normalt blive løst ved, at investoren fik ejerandele i virk-somheden, som svarer til inve-steringen. Men det kan ikke lade sig gøre for fiskerivirksomheder i Danmark, Grønland og Færø-erne. For hvis ikke lovkravet om nationalt ejerskab overholdes, vil virksomheden miste sin tilladel-se til at drive erhvervsfiskeri. Det er således nødvendigt, at den udenlandske investor sikres på


Anglo Belgian Corporation nv - Wiedauwkaai 43 - 9000 Gent ( Belgium ) T +32 (0)9 267 00 00 - F +32 (0)9 267 00 67 - E [email protected] - www.abcdiesel.be

Member of the Ogepar group - www.ogepar.com

DZC engine range

Medium speed engine, turbocharged & intercooled, available in Anti-clock and Clock rotation. Can run on diesel, heavy fuel, vegetable oil, animal greases, ... Dual fuel execution is also possible.

6DZC 8DZC 1500kW @ 1000rpm 2000kW @ 1000rpm

DXC DZC (V)DZC DL36

TYPE 6/8 DZC OP TIL 2400 HK

FORHANDLER AF ABC-MOTORER:

Sydhalevej 4-6 - 7680 Thyborøn - Tlf. 97 83 12 05 - Fax 97 83 16 78 - mail: [email protected]

MOTORERNE OVERHOLDER DE NYE TIER 2 EMISSIONSKRAV.

Sydhalevej 4-6 • 7680 Thyborøn • Tlf. 97 83 12 05 • Fax 97 83 16 78

mail: [email protected] • www.kyndeogtoft.dk

MOTORERNE OVERHOLDER DE NYE TIER 2 EMISSIONSKRAV.TYPE 6/8 DZC OP TIL 2400 HK.

Anglo Belgian Corporation nv - Wiedauwkaai 43 - 9000 Gent ( Belgium ) T +32 (0)9 267 00 00 - F +32 (0)9 267 00 67 - E [email protected] - www.abcdiesel.be

Member of the Ogepar group - www.ogepar.com

DZC engine range

Medium speed engine, turbocharged & intercooled, available in Anti-clock and Clock rotation. Can run on diesel, heavy fuel, vegetable oil, animal greases, ... Dual fuel execution is also possible.

6DZC 8DZC 1500kW @ 1000rpm 2000kW @ 1000rpm

DXC DZC (V)DZC DL36

TYPE 6/8 DZC OP TIL 2400 HK

FORHANDLER AF ABC-MOTORER:

Sydhalevej 4-6 - 7680 Thyborøn - Tlf. 97 83 12 05 - Fax 97 83 16 78 - mail: [email protected]

MOTORERNE OVERHOLDER DE NYE TIER 2 EMISSIONSKRAV.

Sydhalevej 4-6 • 7680 Thyborøn • Tlf. 97 83 12 05 • Fax 97 83 16 78

mail: [email protected] • www.kyndeogtoft.dk

MOTORERNE OVERHOLDER DE NYE TIER 2 EMISSIONSKRAV.TYPE 6/8 DZC OP TIL 2400 HK.

Vi ønsker vore kunder god jul

- a catch of quality !

Vægten tlf.: +45 96 900 432Peter Jensen tlf.: +45 23 320 487Benny Markusen tlf.: +45 29 658 462

TripleNine ThyborønSydhalevej 147680 Thyborø[email protected]

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK HOS TRIPLENINE THYBORØN

• Stor losse- og lagerkapacitet

• Hurtig losning

• Altid konkurrencedygtige priser

• Påfyldning af brændstof

Tjek også vores hjemmeside www.999.dkTripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group - www.tripleninegroup.dk

Ring til TripleNine Fish Proteintlf. +45 79 120 999Mandag-fredag kl. 09:00-15:00

TRIPLENINE I THYBORØN

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-250024 VDC • 220-380 v AC

Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

A/S

LF ventilation_Q 11/01/05 8:53 Side 1

Smedevænget 3 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

anden vis, samtidig med at ejer-forholdene for fiskerivirksomhe-den holdes i overensstemmelse med lovkravet.

AFTALERMin erfaring er, at den lokale og udenlandske virksomhed ofte vil kunne opnå det samarbejde, de ønsker, gennem valg af aftale-struktur. For eksempel kan en del af investeringen foretages ved et lån i stedet for aktier, og lånet vil som regel kunne sikres ved pant. Investorens interesse i virksom-hedens drift sikres ved etable-ring af en joint venture-aftale, der fastsætter visse retningslinjer for driften af fiskerivirksomhe-den, uden at den udenlandske investor derved opnår kontrol over selskabet, og uden ejer-skabstærsklen derved brydes.

Når en lokal fiskerivirksomhed og en udenlandsk investor ind-går et sådant samarbejde, er det samtidig vigtigt at aftale på forhånd, hvad der skal ske, hvis samarbejdet ophører, og hvor-

dan virksomhedens aktiver og aktiviteter i så fald skal opgøres og fordeles.

I en afviklingssituation er det lige så vigtigt at være opmærk-som på nationalitetskravet, da virksomheden og tilhørende fiskerettigheder kun vil kunne videreføres af et selskab eller en person, som opfylder nationali-tetskravet. Dette bør der tages højde for på forhånd i aftale-grundlaget, og sædvanlige ”dead-lock”-klausuler mellem ejerne vil ikke umiddelbart være hensigtsmæssige, da den uden-landske ejer vil være undergivet restriktioner, som ikke gælder for den nationale ejer. Det vil være nødvendigt at aftale en alterna-tiv mekanisme til at håndtere sådanne situationer.

Anders Bjørn NielsenAdvokat (L)HAFNIA LAW FIRMNyhavn 69 • DK-1051 Copenhagen K E-mail: [email protected] • Web: www.hafnialaw.com


WWF: DER DRIVES ROVDRIFT PÅ HAVETS RESSOURCERDen kommercielle fiskeindustri driver fortsat rovdrift på havets ressourcer. Det har store konsekvenser for både naturen og de mennesker, der er afhængige af havets fiskebestande og dermed fødevaresikkerhe-den. Det siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Gitte Seeberg, der håber på at problematikken kan indgå i COP21 i december i Paris som en del af en ambitiøs klimaaftale.

AF JENS NØRGAARD

- Ved fælles indsats kan vi stadig nå at dæmme op for de proble-mer, vi selv har skabt. Mange af de arter, der er i nedgang, kan sagtens komme sig, hvis vi hand-ler nu, siger generalsekretæren videre.

WWF indsats for et bæredygtigt havmiljø skaber resultater. F.eks. er der erklæret fremgang i tun-bestanden i Østafrika. Det er sket på baggrund af øget fokus på ansvarligt fiskeri. For de lokale og fattige fiskere, der er afhæn-gige af de fisk de fanger har det ovenud stor betydning.

OVERFISKNINGIfølge en undersøgelse fra FAO, FNs fødevareorganisation, hed-der det, at 29 procent af verdens fiskebestande er overfiskede, mens 61 procent er fuldt udnyt-tede. Dermed tegner sig et for-uroligende billede af havets til-stand og forvaltningens af dets rigdomme, hedder det i under-søgelsen.

Marinebiolog, Iben Wiene Rat-hje, WWF Verdensnaturfondens danske afdeling i København, fortæller, at det er overfisknin-gen af tun-bestanden der volder de største problemer i øjeblik-

ket. Det friholder dog ikke dansk fiskeri. Især fiskeri med bund-trawl er et problem, fordi det har direkte indvirkning på havbun-den og den bundlevende natur. - Uanset at det går fremad for torsk i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen generelt, så er det vigtigt at understrege vigtig-heden af skånsomt fiskeri. En bundtrawl er i stand til at øde-lægge vore rev, som er en forud-sætning for f.eks. torskens over-levelse. Fisken bruger revene til at gemme sig bag sten m.m.. I Øresund hvor der ikke har været trawling pga. et historisk trawl-forbud, har vi de biogene rev,

(Ikke stationære rev men skabt af f.eks. muslinger, red.) som har sat sig på nogle småsten og i tilfældet Øresund faktisk også noget kulslam fra færgerne fra årtier tilbage som har dannet udgangspunkt for revene. De overlever pga. trawlforbud-det, hvis man trækker hen over sådanne rev ødelægges de. Der-for har vi dem i Øresund og ikke de omkringliggende farvands-områder. I Kattegat og særligt Skagerrak har fiskeri med bund-trawl efter jomfruhummer øde-lagt havsvampe. Det er et ind-greb i naturen som ikke kommer tilbage igen.


FOR SMÅ TORSKFiskernes protester mod nedskæ-ring af torskekvoterne i Øster-søen på 20 procent næste år får ikke megen medvind hos mari-nebiologen. Uanset at bestan-den er på vej fremad, så mener Iben Wiene Rathje, at torsken vokser for dårligt. De er for små og er ofte angrebet af parasitter og vi ved ikke nok om hvorfor vi ser den dårlige vækst hos tor-sken her. Så en stærk regulering er en forudsætning for at arten igen skal komme sig helt!

Så vidt fagkundskaben. Men hvad siger fiskernes hovedor-

ganisation Danmarks Fiskerifor-ening til anklagerne om, at den kommercielle fiskeindustri ikke tager hensyn til havets miljø?

Fiskernes formand Svend-Erik Andersen: -Der er så mange misforståelser, også i forhold til anvendelse af bundtrawl i vore farvande. Dansk fiskeri er kendt for skånsomt fiskeri. Accepterer vi ikke bund-trawl, skal man blot tænke på at fiskerne går andre steder hen og udfører deres erhverv.

De fisk vi fanger – det er bl.a. rødspætter, jomfruhummer, kul-

mule, sej og østersøtorsk er alle Marine Stewardship Council MSC certificeret og flere bestande er på vej herunder hesterejer ved Rømø i 2016.

MSC SKABT AF WWFMSC er skabt i 1997 af WWF – Verdensnaturfonden og føde-varegiganten hollandske Unile-ver. I dag er det en uafhængig organisation hvor fiskerisekto-ren, grønne organisationer og forskere fra hele verden sætter retningslinjerne.

MSCs krav til certificerede fiske-rier følger 3 punkter:

• Bestanden må ikke være over-fisket

• Fiskeriet må ikke beskadige økosystemet eller havmiljøet

• Fiskeriet skal forvaltes effektivt, så bæredygtighed og økosy-stem sikres

Danmarks Fiskeriforenings for-mand undrer sig over, at WWF ikke tydeliggør kritikken i for-hold til rovdriften på havets res-sourcer. På dansk område må vi melde ”hus forbi”, siger Svend-Erik Andersen.


FRA FEJEDRENG TIL STORPRODUCENT AF HAVBRUG Det begyndte med produktion af net, trawl, åleruser, ålevod, snurrevod og not. I dag udgør disse redskaber kun en mindre del af det som fremstilles på Hvalpsund Net A/S. I stedet er det fremstilling af havbrug i et fortsat stigende internationalt marked, der optager størstedelen af produktionen. Udstyr til fiskerierhvervet er ikke trådt helt i baggrunden. Det er fortsat en bærende grundpille. Fiskerne er en hjertesag understreges det! En tredje pille ud over de to før nævnte er forretningsområdet Onshore. Her beskæftiger virksomheden sig med salg af havne bade og net til industrien og idrætsverdenen.

AF JENS NØRGAARD


Hovedparten af produktionen foregår på egen fabrik i Polen, fortæller den 71-årige ejer, vodbinder og direktør Peter Poulsen, der ikke umiddelbart har planer om at stoppe og gennemføre et generations-skifte med datteren og sønnen, der er henholdsvis HR-chef og salgschef i virksomheden med base på hovedkontoret i Hval-psund.

Herfra - med kig til muslin-gefiskerne ved kaj, Limfjorden og færgeforbindelsen, med det gode skib ”Mary”, til Sundsøre - tager den globale forretning sit udspring. Peter Poulsen med sit furede ansigt og stærke hænder lægger ikke skjul på at ungdomsårene i det tidligere store fiskerleje var hårdt for en

stor dreng. I 1956 var der 45 fiskeskibe hjemmehørende her i Hvalpsund. I dag er der stort set intet tilbage.

INGEN DANS PÅ ROSER- Egentlig begyndte jeg i land-bruget hos en gårdejer tæt ved byen. Dengang i starten af 50’erne gik vi jo kun i skole hver anden dag, så ind imellem var jeg i landbruget for at hjælpe. Det var ingen dans på roser og løn fik jeg heller ikke – én skil-ling en gang imellem, når det passede landmanden. Til gen-gæld fik jeg mad på gården. - Sammen med min far stod jeg en dag på havnen. Han talte med den lokale vodbinder Val-demar Iversen. Samtalen slut-tede med at jeg kunne få et job som fejedreng i Valdemar Iver-

sens Vodbinderi Net og Garn-handel med løn – 100 kr. om måneden. Det var mange penge på det tidspunkt. Jeg kom jo ud af fattige forhold!

SIDST I KØEN- Året var 1956. Der var kun vodbinderen, en medarbejder og så mig i virksomheden. Jeg blev efterhånden oplært af Val-demar Iversen i at binde ruser og ålevod, til brug i bl.a. de store søer omkring Skanderborg og Silkeborg og net til havfiskerne og dambrugere. For sidstnævn-tes vedkommende, var der 500 af slagsen over hele landet. Der-udover solgte vi grej til Dansk Ørredfoder i Brande – i dag svensk ejet – men virksomhe-den forhandlede vores produk-tion af net.

En gammel kassebog i virksom-heden dokumenterer, at penge var et åbent spørgsmål blandt fiskerne. De betalte for vodbin-derens ydelser, når der var pen-ge, men som regel var han altid sidst i køen. Valdemar Iversen klagede dog ikke, for han fik jo sine penge om end det altid tog


sin tid. Først skulle regnskabet gøres op med købmanden, slag-teren, brændselshandleren med mere og så kom vodbinderen til slut.

SPAREKASSEN HJALP- I begyndelsen af 60’erne havde jeg en afstikker til et vodbinderi i Skagen. Kom så tilbage til Hval-psund. Planen var at overtage vodbinderiet. Den lokale spare-kasse hjalp mig og min kone Myrna med overtagelsen. Jeg havde aldrig kunnet klare købet og opbygningen af Hvalpsund Net uden den hjælp og støtte, jeg gennem årene har fået af min kone. Men to år efter overtagel-sen byggede vi i 1976 en produk-tionshal og så fulgte udvidelsen af virksomheden som løbende knopskydning.

- Det var mest trawl til de lokale fiskere i hele Limfjorden. Dem var der mange af dengang, i dag kan de ikke leve af fiskeri i de hjemlige farvande som her på fjorden. Til gengæld så jeg en anden mulighed i 1980 – det var opbygning af havbrug. Der lå et større ved Ebeltoft og så rejste jeg til Færøerne og Sverige og samlede inspiration og for at opbygge netværk.

- I dag mange år efter udgør havbrugsproduktionen 80 pro-cent af vores omsætning på et tocifret millionbeløb. Peter Poul-sen ønsker ikke at komme nær-mere ind på tallet, men oplyser dog så meget, at bestyrelsen i aktieselskabet netop har god-

kendt en strategiplan der gerne skulle indebærer en tredobling af omsætningen inden for de næste 10 år.

HÅRD KONKURRENCE- På vores fabrik i Polen er ansat 70 mand og vi skal inden for de næste uger ansætte yderli-gere 15 mand. Dertil kommer udflytning fra den polske kystby Ustka mellem Stettin og Gdansk til nabobyen Slupsk, hvor vi får bedre og større produktionsmu-ligheder på i alt 4.000 kvadrat-meter. Her i Hvalpsund, hvor vi er 20 i administration, service, vodbinderi og produktion af fly-derammer og net vaskeri til hav-brugene, skal vi ligeledes udvide.

- Vi har været i Polen siden 1991. Peter Poulsen lægger ikke skjul på at det er omkostningerne der er årsag til produktionen uden for Danmarks grænser. Vi skal konkurrere med lande som Kina og Indien i benhårdt marked for havbrug. Ved at producere herhjemme har vi ikke nogen muligheder som følge af lønom-kostningerne.

- Norge, Færøerne, Island, Italien og Malta er vore største marke-der. Norge er absolut førende på fiskeopdræt. Der er jo næsten ikke nogen fjord uden hav-brug for opdræt af laks, ørred, seebarsch – en proteinholdig fiskeart, der mest lever nær kystregionerne, vestlige Norge og Middelhavet. Fisken indgår i opdræt i Italien, hvor den bærer navnet Spigola. På Malta deri-

mod er flere af farmene opdræts-steder for tun.

LEVERER RAMMERNE- De flyderammer vi produce-rer – runde som firkantede - har mange gange en omkreds på 160 meter. Rammerne bruger opdrætterne til at gå på, samti-dig forankres nettene til rammer-ne. Det vi gør, er at producere rammerne, der består af hårde plastrør af 12 meters længde, som forenklet sagt svejses sam-men i de størrelser som fiske-opdrætterne ønsker. Vægten på havbrugene ved søsætning er på ca. 20 tons. Herefter slæber vi brugene til havs, rigger dem til og fortøjer dem. Det opdræt-terne skal gøre, er blot at hælde fisk i og sørge for at ynglen har det godt og vokser sig store og stærke.

Når laksen kommer i havbrugene vejer de typisk mellem 50 og 200 gram. Når de når en vægt på 3 til 6 kilo er de klar til slagtning. De fleste gøres de klar til eks-port fortrinsvis til Asien og Sushi bordene.

NORGE ET VANSKELIGT MARKED- Eksport af havbrug er en van-

skelig størrelse især til

Norge. Vort nordiske broderland er fyldt med restriktioner, hvilket umiddelbart kan virke som han-delshindring. Bare det at få en godkendelse på selv den mind-ste del til et brug, løber sagtens op i 100.000 kroner. Vi har allieret os med et certificeringsbureau, der laver de nødvendige bereg-ninger til myndighederne på vore vegne. Det kræver ovenud stor ekspertise.

- Eksporten fra Hvalpsund Net går til Finland, Færøerne, Island, Norge, Sverige, Skotland, Spa-nien, Malta, Afrika, Australien samt Rusland. Derudover har vi solgt havbrug til opdræt af laks til Costa Rica og USA, fortæl-ler Peter Poulsen, der starter sin hverdag kl. 07:30 og sjældent er hjemme igen før klokken 18:00.Peter Poulsen dyrker hverken golf, selvom de i Hvalpsund har en af landets bedste baner, eller anden form for sport. For ham handler det om virksomheden. Planerne er store for bysbarnet, der begyndte som fejedreng og opbyggede en koncern med et verdensomspændende netværk, som han ikke agter at slippe. Pla-nen er at fortsætte til han er 98 år, som Danmarks store erhvervs-mand og skibsreder Mærsk McK-inney Møller gjorde det!


DÅRLIGT VEJR STOPPER FISKERI I DISKOBUGTEN

Efter en sommer med næsten totalt havblik er det til tider barske havvejr ved Vestgrønlands kyster tilbage. I Diskobugten er det i skrivende stund - den 28. oktober

2015 - storm og rusk samt is der forhindre fiskerne i at udføre arbejdet. Reder og skipper Mathias Ingemann, Sisimiut, har derfor måttet søge langt ind i Sisimiut Fjorden,

hvor der er nogenlunde vejrlig til fiskeri.

AF JENS NØRGAARD

Isen smelter så hurtigt ved Ilulis-sat, der er hjemsted for verdens største isbræ, at skosserne fylder godt op i Diskobugten. Sammen med blæsevejret i området gør isen det vanskeligt og risikofyldt at fiske i farvandet. Det fortæller fisker og skipper Mathias Inge-manns hustru Malene i en tele-fonsamtale fra Grønland.

FiskerBladet erfarer, at vanske-lighederne i fiskeriet grundet blæsevejr og is, også gør sig gæl-dende højere mod nord ud for Upernavik. Deri er nu ikke noget egentligt usædvanligt på denne årstid – det usædvanlige er nok den megen is der flyder rundt.

Ægteparret Malene og Mathias Ingemann mødte FiskerBladet på den store internationale fiske-rimesse Danfish 2015 i Aalborg Kongrescenter tidligere på efter-året. Her var familien på udkig efter udstyr og mindre joller til kystfiskeriet på Grønland.

SKÅNSOMT FISKERISom medlem af den grønland-ske fiskeriforening KNAPK var de sammen med flere af forenin-gens medlemmer taget til Dan-mark udelukkende for at se på den nordjyske messe.

Mathias Ingemann fisker normalt i Diskobugten efter Hellefisk. Hel-

lefisk fanges med langline, der anses for det mest humane og skånsomme fiskeri. Derfor er det i dag lovfæstet i den grønlandske fiskerilovgivning for kystfiskere. En gang om året, typisk i novem-ber måned, må kystfiskeriet dog foregå med net.

På sine 2 fiskeskibe beskæftiger Mathias Ingemann 8 personer. Begge skibe er hjemmehørende i Sisimiut og ligger normalt 5 døgn på havet før de søger enten til Aasiaat eller Uummannaq for losning af fangsten. Det afhæn-ger helt af hvor i Diskobugten fiskeriet foregår. Området ligger så langt mod nord i forhold til

Sisimiut, at det økonomisk ikke kan svare sig at sejle den lange vej frem og tilbage til fangstplad-serne, siger Malene Ingemann.

Fiskerfamilien håber på at vejret falder til ro i december, inden bådene søger hjemhavn fra det årlige fiskeri. Herefter er der pau-se i fiskeriet i 2 til 3 måneder på grund af vintervejret. I den tid vil skibene og udstyr blive gået efter i sømmene så de er klar den dag de igen kan stikke


24 MIO. KR. SKAL STYRKE

AFSÆTNING OG INNOVATION


- Vi har en innovativ akvakul-tursektor i Danmark, og dansk fisk er kendt for høj kvalitet både herhjemme og i udlan-det. Men hvis sektoren skal vokse og skabe arbejdspladser, er det vigtigt, at vi hele tiden fornyer os. Vi skal være for-rest, både når det gælder nye teknikker og teknologi i akva-kulturen, men også i afsøgning af nye markeder for danske fisk rundt om i verden, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Miljø- og Fødevareministeriet har netop åbnet for ansøgnin-ger om tilskud til to ordninger med henholdsvis 14 mio. kro-ner til innovation i akvakultur-sektoren og 10,4 mio. kroner til afsætningsfremme af fiskeri- og akvakulturprodukter både til eksport og salg i Danmark.

- Branchen kan for eksempel søge støtte til udvikling af certificering og mærkning af fiskeprodukter. Det kan lette dagligdagen for forbrugeren og styrke afsætningsmulighe-derne for specifikke fiskepro-dukter som fisk fra nærområ-det. Vi giver også mulighed for at støtte afsætning af den fisk, som før blev smidt overbord, og som nu skal bringes i land, siger Eva Kjer Hansen.

Pengene i de to ordninger kommer blandt andet fra EU’s Hav- og Fiskeriudviklingspro-gram og er en del af udmønt-ningen af en politisk aftale fra november 2014.

KILDE: MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET

Dansk fiskeri og akvakultur skal styrkes gennem nye afsætningsformer og markedsdrevet innovation. Derfor får brancherne nu mulighed for at søge om godt 24 mio. kroner til projekter, der blandt andet hjælper erhvervet med at få fodfæste på markeder i hele verden og udvikler ny teknologi til dambrug.

www.west-marine.dk

24/7/365 Service+45 75 45 70 44

Vi ønsker vore kunder og forretnings-

forbindelser en rigtig glædelig Jul.

vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

Vestværftet • Nordhavnskaj 12 • 6960 Hvide Sande • Tlf.: +9731 3322 • [email protected]

HAMPIÐJAN GROUP

HAMPIÐJAN GROUP

Nordsøkaj 18 • 7680 Thyborøn • DenmarkPhone: + 45 97832090 • Fax: + 45 97831280

Mobil: + 45 20831989 • Email: [email protected]

Glædelig jul og godt nytår

Vi ønsker vore kunder god jul


HVIDE SANDE-SKIB UNDGIK OPHUGNINGDen aldrende Hvide Sande garnbåd Anette Dahl, som vi for nogle måneder siden tog afsked med, da den var på sidste rejse fra hjemhavnen til Fornæs’ ophugningsplads i Grenå. Men sådan gik det ikke. Der viste sig at være interesse for købe det gamle fiskeskib, der ikke var omfattet af klausuler om ophugning – ingen ophugningsstøtte – og det er nu materialiseret i et køb, og derfor er skibet på vej sydover.

AF BENT MIKKELSEN

Det gik ikke som planlagt, da det sidste fiskeskib, bygget af Nord-søværftet i Ringkøbing, forlod Vestjylland for at sejle til Grenå for at blive til genbrugsmateria-ler. Faktisk havde der inden den sidste rejse været forhandlinger med købere i Afrika via spanske kontakter, men uden at det rig-tigt var blevet til noget.

Da så Anette Dahl kom til Grenå, blev køberinteressen lidt mere

varm, og det er siden lykkedes for skibsmægler Orla Fjord Tor-bensen fra North Sea Shipbro-kers i Esbjerg at få udviklet en forretning og efterfølgende få underskrevet en kontrakt.

Derefter blev der lavet aftaler med fiskeskipper Peter Thias Nielsen fra Sønderborg, der ud over at være en erfaren fiske-skipper også har været skipper på talrige sejlture med aldrende

fiskeskibe på vej til ophugning. Han har i en årrække aktiveret oplagte fiskeskibe fra såvel Nor-ge og Island til ophuggerne i Grenå.

- Der er jo ikke så meget hokus-pokus i et sådant job, fortæller Peter Thias. Det handler om at være sikker på, at det tekniske virker – altså kan maskinen køre og kan pumperne lænse, hvis uheldet er ude. Er der rednings-

materiel osv. Skibene er som regel ikke så pæne og rengøring er sommetider ikke eksisterende i et oplagt skib, men man kan jo klare meget i kortere perioder og tænke på at det bliver bedre, når vi kommer hjem med skibet, siger Peter Thias.

KRABBEFISKERIAnette Dahl skal i første omgang sejles til Vigo i Nordspanien, hvor den skal gennem en ombyg-


ning for at blive gjort klar til det fremtidige virke. Det bliver efter planerne fiskeri efter krab-ber i Atlanterhavet udfor Mau-retanien på kysten af Vestafrika. Skibet skal have de traditionelle lastrum ombygget til RSW-tanke, hvor krabberne kan opbeva-res når fangsten er bjærget, og inden de losses til land. Der skal også indbygges pumpesystemer til RSW-tankene (under bakken). Derudover skal skibet gennem en dokning og males, ligesom apteringen skal opgraderes og der skal formentlig laves flere køjepladser end de seks pladser, som der er i den originale apte-ring fra 1976.

Det er planen, at Peter Thias Niel-sen skal instruere de afrikanske fiskere i at arbejde med en tradi-tionel garnbåd.

- Så vidt jeg har forstået, kommer de til Vigo, og der er planen, at de skal have forklaret og afprø-vet, hvordan en garnbåd som Anette Dahl skal håndteres. Det er det samme om der fiskes efter rødspætter eller krabber. Det gør ingen forskel, siger Peter Thias. Den planlagte afsejling fra Grenå blev dog udskudt adskillige gange i begyndelsen og midten af november på grund af vejret. Den serie af lavtryk, som hele tiden kørte ind over Danmark, gjorde, at afsejlingen blev udsat flere gange.

- Vi kan sagtens sejle også selvom det blæser kraftigt, men der er jo ikke nogen grund til at udsætte os eller skibet for en risiko for havari, når tidsfaktoren ikke har den store betydning for det aktu-elle projekt. Om skibet kommer til Vigo en dag før eller siden er helt ligegyldigt, siger Peter Thias.

DEN SIDSTEAnette Dahl blev det absolut sidste fiskeskib, der blev bygget af Nordsøværftet i Ringkøbing. Værftet startede faktisk med at bygge fem ståltrawlere i slut-ningen af 1950’erne, da der var boom i udskiftning af gamle træ-kuttere med nye og moderne stålskibe.

Efter de første fem nybygninger kom den første ordre på en coa-ster, som også viste sig at have stor interesse fra kunderne. Der-for blev det i overvejende grad coastere, der blev sendt til søs fra Ringkøbing. Byggeriet af fiske-skibe fik en brat slutning i forbin-delse med oliekrisen i 1973/74, hvor en fordobling af prisen på bunkersolie sammen med en halvering af afregningsprisen på industrifisk gjorde livet umuligt for fiskerne.

Det førte til annullering af en stribe kontrakter ved værftet i Ringkøbing, der i stedet solgte de annullerede byggenumre til coasterredere og således kom gennem ”krisen” uden proble-mer.

Anette Dahl blev leveret i juli 1976 under navnet Lasiry til fiske-skipper Mogens Opstrup i Hvide Sande. Nybygning nr. 114 blev en ener i produktionen på Nord-søværftet. Anette Dahl ligner en serie på syv garnbåde, der blev bygget til Johnsen Høj-familien i Hvide Sande, men er en smule større i længde og bredde. Det var nok planen, at der skulle sæl-ges flere af samme type, men det satte olie- og afregningspriserne en stopper for.

Anette Dahl sejler med sin origi-nale dieselmotor, der blev leve-ret af Grenå Motorfabrik. Moto-ren med fire cylindre udvikler 368 kW og giver den 39-årige garnbåd en fart på 9,5 knob.

De syv halv-søsterskibe fra Nord-søværftet er for længst væk fra Hvide Sande og er afløst af moderne fiskeskibe fra bl.a. Vest-værftet i Hvide Sande. En enkelt af Nordsøværftets garnbåde sejler endnu i Grønland. Det er nybygning nr. 92, der blev leve-ret i 1973 som Birthe Høy. Den blev solgt til Grønland i 2001 og fisker nu under navnet Nukariit – still going strong 42 år gammel også med den originale Grenå-diesel om bord.

Vi ønsker vore kunder en god jul


Nyhed

klasse A AIS

Marport trawlkontrol

Produkter frasikrer kvalitet og god service

Sonar og trawlsonarer

SeaMaster

SeaMaster

www.seamaster.dk

NyhedProxy router der optimerer satellit internetog kombinerer forbindelsen med 4G

Vesterhavsgade 1336700 Esbjerg

Documents

Fiskerbladet 12 2015