FiskerBladet 04-2012

Det kører på pumperne i Skagen

Overskud - men pengene bliver på bogen

Karstensens Skibsværft - overblik og udsyn

Nordisk Marin Tænketank

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN56. ÅRGANG · APRIL 2012 NR. 4

ERHVERVSMAGASINERNE

Den godt 24 meter lange båd har en V12-motor fra Cum-mins der netop gennemgået et hovedeftersyn efter at have arbejdet støt i 34.000 timer. Båden har tidligere været anvendt til fiskeri efter såvel fladfisk som industriarterne tobis og brisling, men nu er det så rejefiskeri der står for. Mens vi snakker i styrehuset arbejder en flok håndværkere fra såvel Karstensens Skibs-værft, SeaMech og ikke mindst fra Intech International. Sidst-nævnte firma er ved at lægge sidste hånd på installering af en rejefabrik ombord. Fabrik-ken omfatter den kontinuer-lige koger ’Connie 800’, med 2 sortérmaskiner, fødebånd og hvad der ellers skal til for at håndtere ’søkogte rejer’.

Rejer i SkagerrakDet ser ikke ud til i bliver helt klar til at tage på fiskeri i løbet af weekenden?- Næh det bliver nok først på onsdag den 14 marts 2012 at vi stikker af, svarer Brian, og på spørgsmålet om det er et helt nyt skib for makkerparret, er svaret; - Ja, det er det, men det er en fin båd - vi har lige været et par ture ude for at lære skibet at kende og fisket lidt hummer og båden opfører sig godt i søen og under fiskeri. Men når

det bliver alvor, et det rejer vi skal fiske i Skagerrak.

Er der godt med rejer i Skager-rak? - Næh, nok ikke lige heruden-for, men oppe i norsk farvand er det bedre – og der skal jo nogen rejer igennem den nye fabrik for den er hverken gra-tis eller billig, lægger søren til. Der skal helst fiskes for 8 millioner årligt, men rejerne kan blive suppleret af andre fiskerier. Brian og Henrik har dog været ude ’på det frie mar-ked’ og solgt blandt andet lidt rødspættekvote og købt lidt mere rejekvote. Besætningen bliver på 3 mand, men vi starter med at være 4 ombord indtil vi får det til at glide som det skal. Derefter er det tanken at Henrik og jeg skal skiftes til at være ombord, siger Brian. De to mand skal kunne kla-re arbejdet i fabrikken mens den tredje bliver på broen.

Søfartsstyrelsen skal give lovHvornår skal skibet have sit nye navn malet på skroget? Det ved vi ikke lige hvornår vi får lov til, svarer Brian. Omregi-streringen skulle dog gerne gå af sig selv, og vi venter på at få et brev fra Søfartssyrelsen – så har vi en uge til at få malet nyt navn og nummer.

Er jeres kvoter så overført til det nye S-nummer – eller skal i fortsat fiske som HG? Nej sådan er det heldigvis ikke – al fisken ligger på skibet uanset navn og nummer. Når vi skif-ter følger fisken med, fastslår Brian.Hvor længe er en fangsttur efter rejer? Ja, det ved vi jo ikke rig-tig endnu – det afhænger jo lidt af fiskelykken, men hver tredje dag skal vi i hvert fald ind og lande. Det er jo søkogte rejer vi lander og de skal være helt friske for at opnå en top-pris. Vores nye rejefabrik omfatter også et sorterværk og alle de

’småtfaldne’ rejer bliver ikke kogt. Det er sådan, at rejer hvor der går mere end 150 på kiloet kan vi ikke lande som søkogte og opnå en fornuftig pris på – de går i stedet til industri, hvor vi lander til Launis i Ålbæk. Markedet for søkogte rejer er primært i Sverige – det er i Göteborg prisen sættes på det svenskerne kender som ’Smö-gen räkor’. I praksis vil vi dog hovedsagelig lande i Skagen – så flytter ’FiskeLogistikken’ rejerne til Sverige.

Af Jesper Heldbo

S 386 CasiloFiskerBladet får en snak med Brian Sørensen, som sammen med makkeren Henrik Terpet har erhvervet den

tidligere ’Mette Eliassen’ (HG 348) fra Hans Christian Eliassen i Hirtshals. Båden er bygget i 2001 på Hvide

Sande Skibs- og Bådebyggeri og var oprindeligt indregistreret i Hvide Sande som RI 550, Maryanna.

Brian Sørensen hjælper til ved justering af gashåndtag og gear.

Foto: Jesper Heldbo

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 1 22 Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

INDHOLDFISKERBLADET 4.2012

Det kører på pumperne i Skagen

Overskud - men pengene bliver på bogen

Karstensens Skibsværft - overblik og udsyn

Nordisk Marin Tænketank

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN56. ÅRGANG · APRIL 2012 NR. 4

ERHVERVSMAGASINERNE

2 S 386 Casilo 4 Hun kan bedst med åbne vidder… 6 Det blå medicinskab 7 Fiskebiologer på natarbejde 8 Overskud – men pengene bliver på bogen 9 Komplet maritim service på Strandby Havn 10 Murstensroman om danske ferskvandsfisk 12 Det kører på pumperne i Skagen 14 Cosmos Trawl har succes i Marokko 15 ASC certificering af primærproducenter og virksomheder 16 Havnekaffe 18 Stafetten: Grøn reform skal sikre dansk fiskeris fremtid 19 Skagen Skipperskole 20 Kystbåde bevares for eftertiden 22 Overblik og udsyn 25 En succeshistorie i Skagen 26 Tanke-Smedje skal højne fiskeridebatten 27 Skummel skimmel på fisk 28 Danmarksmesterskab i Fisk & Skaldyr 2012

FiskerBladetDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektor

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færø-erne og Grønland.Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, gros-sister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisa-tioner og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juliISSN 196-4194

RedaktionJesper Heldbo (Redaktør) [email protected] (+45) 40 22 22 60Karen Sloth (Journalist)[email protected] (+45) 23 26 43 23

AnnoncerRené Wittendorff [email protected] (+45) 70 20 41 55

UdgiverErhvervsmagasinerne Aps.René WittendorffJægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus CTelefontid: 9 – 12Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56

Design: Michael Storm, DesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

HG 348 er nu blevet til S386 og altså en ’ny’ båd hjemmehørende i Skagen. Læs artiklen på mod-ståemde side.

Foto: Jesper Heldbo

Næste nummer udkommer 1. maj 2012Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

Der var nu noget med de både. Bare den måde spanterne var rejst på…Det er omkring en halv snes år siden, at nu 27-årige Cecilie Tue Blomberg stod med sin rygsæk på nakken og faldt lidt i staver over skibsskrogene på et både-byggeri i Indien.Men fascinationen havde plantet et frø i hende, der betyder, at hun i dag har skiftet københavnerlivet på Nørrebro ud med en nedlagt landejendom i Nordvestjylland og en læreplads som bådebyg-ger på Han Herred Havbåde i Slettestrand ved Jammerbugten. Her bruser Vesterhavet uden for døren, blæsten er frisk og natu-ren barsk, men der er rigtig højt til himlen.Det har dog været lidt af en rejse, før hun nåede så langt. Først den frie grunduddannelse med bl.a.

syskoler, derefter HF, job som pædagogmedhjælper og så for tre år siden det første, rigtige skridt på vejen – et togt med skoleskibet ”Georg Stage”.- Det var en stor og god oplevel-se, hvor vi både anløb St. Peters-borg, Skotland, Polen og Norge. Samtidig fik jeg en uddannelse som ubefaren skibsassistent, og jeg ville jo gerne vide noget om både, sejlads, navigation og materialer, forklarer Cecilie.

Noget med håndværkEfter hjemkomsten tog hun teknisk skoles grundforløb på bådebyggeruddannelsen og sej-lede desuden en overgang som ubefaren skibsassistent på Fanø-færgen.Hun var blevet sikker på, at fremtiden skulle være noget med håndværk, men alligevel var hun

også en smule usikker på, om hun nu kunne blive bådebyg-ger. Hun vidste nemlig godt, at lærepladser ikke hang på træ-erne. Men så var hun i praktik på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.- Jeg ville gerne have været i lære der, men de havde allerede en lærling, siger hun.Til gengæld havde de også tele-fonnummeret på Peter Madsbøll hos Han Herred Havbåde.- Han sagde bare: Kig forbi og se, om det kunne være noget for dig, husker Cecilie.Så næste dag hoppede hun på flyet til Aalborg og derefter på rutebilen til Slettestrand.- Det var jo lidt af en dagsrejse fra den ene ende af landet til den anden, siger hun med et smil.Hun kom i praktik i en uge og fandt ud af, at det ganske rigtigt var noget for hende. Vel hjemme

i København gik hun derefter spændt og ventede med bævende hjerte i en måned. Mon de ville have hende som lærling?

Kæresten flyttede medDet ville de – de havde konsta-teret, at københavnerpigen både mente sit ønske om en lære-plads oprigtigt, og at hun havde hænderne rigtigt skruet på, så 1. december 2010 flyttede Cecilie til Nordjylland.Familie og venner var lidt for-bavsede over hendes valg, men hun fik fuld opbakning, og de delte hendes glæde over at have fået en læreplads.Og så var der jo lige kæresten Søren Rasmussen. Ham havde hun mødt på ”Georg Stage”, og faktisk var han lige flyttet ind til hende i København fra Holbæk-egnen.

Hun kan bedst med åbne vidder…27-årige Cecilie Tue Blomberg tog springet fra Nørrebro til Slettestrand i Nordvestjylland for at

opfylde drømmen om at blive bådebygger.

Så kom ”Nordvest” (den hvide båd i forgrunden) ud af værftet. Ved siden af lig-ger ”Hebron” og i baggrunden til venstre ses ”Nordsøen” fra Thorupstrand, der sejler med lystfiskere. De to, der nærmest læner sig op af hinanden, er ”Elbo” og ”Jammerbugt”.


Søren sejler med et sejlskib i sommersæsonen. Et af dem der kan chartres til fødselsdage, arrangementer osv., og som også deltager i diverse kapsej-ladser som f.eks. Fyn Rundt. I øjeblikket går han på MARTEC Frederikshavn for at få uddan-nelsen til befaren skibsassistent.- Så det passer såmænd meget godt sammen det hele, mener hun.

Bor billigtParret har lejet en trelænget gård og synes, det er fedt at have fået hus og køkkenhave. Dyr er der også plads til – høns og kaniner er det blevet til indtil videre. Ikke som kæledyr, men til slagtning, og så er jorden lejet ud til en landmand, der muligvis skal have nogle køer til at gå der.- Senere vil vi måske have nogle får, siger Cecilie.Parret kan også glæde sig over, at de i Nordjylland har fået en kæmpegård til samme pris som deres lille lejlighed i Køben-havn kostede.

Det kan vennerne godt misunde dem, for de kan sagtens finde til Slettestrand og synes, det er fedt at være på besøg. Det samme synes familien.- Men det er da også helt vildt så forskelligt, der kan være i et lille land som Danmark, men her er simpelthen så flot en natur, og vi synes, der er spændende at komme til at kende en hel anden egn af landet, siger hun.

Det svære sprogSå er der lige det med sproget.- Det første halve år forstod jeg ikke meget. Nu forstår jeg det meste – ellers må jeg lige have det en gang til, erkender hun med et smil.Hele uddannelsen til bådebygger varer fire år – tre et halvt år som lærling og skoleforløbene.Cecilie har været med til at restau-rere kystbådene ”Nordvest” og ”Skarreklit” – begge fra 1962 – og hun har repareret flere af bådene fra Thorupstrand. Hun har også været med til at indrette en af kystbådene fra Vorupør, så den kan sejle med lystfiskere hele året.

- Uddannelsen og lærepladsen har helt levet op til mine for-ventninger. Jeg føler virkelig, jeg lærer et godt håndværk, når jeg arbejder med træet. Der er også så meget historie knyttet til bådene og fiskeriet. Det er spændende, og selv om kystbådene stadig fisker, så er det jo nødvendigt, at håndvær-ket bevares, hvis det ikke skal forsvinde, påpeger hun.

Søger lærlingHvad der skal ske, når Cecilie er færdig, ved hun ikke.

- Men kan de bruge mig her, vil jeg muligvis gerne blive. Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted, og jeg føler mig utroligt heldig over at have fået lærepladsen. Jeg ved også, at de lige nu leder efter en lærling mere, og jeg kan i hvert fald kun opfordre alle, der har lyst til at blive bådebygger, til at søge. Det er et super fedt sted, slutter Cecilie.

Af Karen Sloth

Cecilie ved, hun er havnet på sin rette hylde hos Han Herred Havbåde, hvor

drømmen om en uddannelse som både-bygger er ved at gå i opfyldelse.

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - [email protected]

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

F I S K E R B L A D E T / 4 · 2 0 1 2 5 Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Bakterier producerer en bred vifte af molekyler, som de bru-ger til at beskytte sig mod og konkurrere med andre bakte-rier i kampen for overlevelse, plads og næring. Molekyler-ne er med andre ord en slags forsvar mod andre bakterier, og derfor kan de bruges til at bekæmpe sygdomsbakteri-er. Dét har mennesker benyt-tet sig af siden 20’erne og blandt andet brugt bakterier-ne til at udvikle antibiotika.

Et vigtigt bidrag til kampen mod resistensAntibiotika-resistente bakte-rier udgør et stadigt stigende problem, og der er akut brug for nye stoffer til bekæmpel-se af infektionssygdomme. I den sammenhæng er havene omkring os et stort og endnu ikke fuldt udnyttet skatkammer af bakterier, som kan bruges produktion af disse værdifulde stoffer, der kan erstatte eksiste-

rende lægemidler eller udvik-les mod helt nye sygdomme.Et af de helt store problemer er dog, at bakterier opfører sig meget forskelligt i havet og i laboratoriets kunstige miljø, og det kan være svært at gen-skabe de naturlige betingelser, der udløser produktion af inte-ressante stoffer. Men det har Maria Månsson tænkt sig at finde en løsning på.Hun vil udnytte eksisterende og opsamle ny viden om for-holdet mellem levende væs-ner og deres omgivende miljø for på den måde at stimulere bakteriernes evne til at pro-ducere antibiotika i laborato-riet. Blandt andet vil hun dyrke bakterier på deres naturlige vækstsubstrater såsom tang og alger. Til dette formål har Maria modtaget 3.9 mio. kr. i støtte fra det Frie Forsknings-råd for Teknologi og Produk-tion under deres program Ung Eliteforsker.

Spørgsmålet er ikke, om læge-midlerne er der, men hvor de erProjektet, som Maria har søgt støtte til, er et tværfagligt sam-arbejde mellem DTU System-biologi, DTU Fødevareinstitut-tet og DTU kemi, og hun vil, som et af de første, systematisk afdække forskellige typer af havbakterier med henblik på at opdage nye stoffer, der i sidste ende kan bruges medicinsk.”Hos førende forskere på Uni-versity of California San Diego vil jeg udvikle en ny analytisk metode, som vil blive kaldt ChemChip, der gør brug af massespektrometrisk billed-dannelse til at sammenligne produktionen af sekundære metabolitter på mange forskel-lige substrater på én gang. I et enkelt setup vil man hur-tigt kunne udpege substrater, der fører til nye stoffer, og vi kan følge deres produktion ’live’, mens bakterierne vok-ser. Pengene fra forsknings-

rådet skal bruges til at hen-te denne nye teknologi med hjem til DTU og Danmark.

Et projekt med perspektiverIngen tvivler på, at havet er det rigtige sted at lede efter f.eks. fremtidens antibiotika. Pro-blemet bliver bare at afdække denne kæmpe ressource på en systematisk og effektiv måde. Dette vil Marias projekt bidra-ge til. Og det betyder at det ikke bare bliver muligt, men også økonomisk rentabelt at trække på havets enorme res-sourcer - også når der udvikles nye lægemidler. I sidste ende kan projekter som Marias få afgørende betydning for fol-kesundheden i store dele af verden.

Af Jesper Spangsmark Nielsen, [email protected]

Det blå medicinskabKemiske stoffer fra havbakterier kan bruges i kampen mod nye sygdomme og afløse lægemidler, som vi er

blevet resistente overfor. Derfor er havet et skatkammer af tiltrængte nye lægemidler, men de er vanskelige

at finde og endnu vanskeligere at reproducere. Alligevel har Maria Månsson på få år demonstreret, at hun er i

stand til at aflure det blå ”medicinskabs” hemmeligheder.

Maria Månsson igang med at indsamle prøver fra havet


Fiskebiologer på natarbejdeSnorkling har vist sig som en effektiv metode i arbejdet med at registrere fiskearter i kystnære områder.

De er bittesmå, hurtige i ven-dingen og helt uden kommer-ciel interesse. Formentlig har de størst interesser for børn med plastikspande og keser, der skal fordrive tiden på stranden.Men småfiskene i de kystnære områder spiller en større rolle, end man skulle tro for de danske fiskebestande, men hidtil har det ofte været et problem at finde ud af, hvor de holder til, og hvor talrige de er.Det ved man meget mere om nu bl.a. på grund af et bachelor-projekt, som naturforvaltnings-studerende Kaspar Wendelin har gennemført i samarbejde med Fiskeatlasset. Fiskeatlasset er et samarbejde mellem Sta-tens Naturhistoriske Museum (SNM), Københavns Universitet og DTU Aqua, Silkeborg, og støttes af Aage V. Jensens Fonde.

Smutter gennem garnet- Vi har i flere år brugt snorkling som en vigtig metode til registre-ring af de kystnære arters udbre-delse, og i langt de fleste tilfælde har metoden været andre redska-ber overlegen, når det gælder om at registrere artsrigdom. Mange

af de små arter – f.eks. sandkut-linger – fanges jo ikke i det kom-mercielle fiskeri. De smutter lige igennem maskerne i trawlet eller selv fintmaskede garn. Eller også lever fiskene i tangskove eller på rev og lavt vand samt andre biotoper, hvor det kommerciel-le fiskeri slet ikke kan komme til. Men de er et vigtigt led i fødekæden for de kommercielle fangster, forklarer biolog Henrik Carl fra SNM, der sammen med kollegerne Peter Rask Møller og Martin Raida har været vejledere på projektet.Men selv om biologerne har brugt snorkelmetoden, har man aldrig haft nogen indikation af, hvor effektiv metoden er. Det har man fået nu.- Med Kaspar Wendelins under-søgelse har vi fået dokumenteret, at metoden kan standardiseres på en fornuftig måde, og at den des-uden rummer store perspektiver for den fremtidige naturovervåg-ning i de indre, danske farvande, siger han.

Kommer frem om nattenUndersøgelserne foregik på seks lokaliteter langs Sjællands nord-

kyst fra Snekkersten til Asnæs ved Kalundborg. Ved at snorkle 240 m (ca. 20 minutter) både nat og dag registrerede man 31 arter og fandt desuden ud af, at natsnorkling opfangede ca. ti % flere arter end dagsnorkling. Man fandt desuden ud af, at snorkling er en langt mere effektiv metode end de tradi-tionelle biologiske oversigts-garn. Ved snorkling blev der typisk registreret ca. ni arter pr. gang mod ca. to med garn. Den mest almindelige art var i øvrigt skrubben, og f.eks. torsk blev kun observeret på det lave vand om natten.Snorkelmetoden viste sig altså effektiv ved vanddybder på op til tre meter, og med forårets komme er Fiskeatlassets bio-loger klar til nye projekter, der skal belyse mulighederne for snorkling som en del af naturfor-valtningen grundigere – i sagens natur er snorkelprojekterne jo ikke netop vinterarbejde.

Ser på tidsforbruget- Vi skal bl.a. se på tidsforbru-get, men det kan være svært at sammenligne udbyttet af snork-

lingen med de øvrige metoder, vi anvender i registreringsar-bejdet. Til gengæld er der ingen tvivl om, at vi med snorkler kan undersøge områder, vi ellers ikke kunne komme til. Og det gode udbytte af natsnorkling har vist os fisk, der gemmer sig om dagen for ikke at blive spist, mens f.eks. læbefisk som f.eks. savgylter og havkarusser er fremme om dagen, men gem-mer sig om natten for at sove. Der er altså fordele ved både dag- og natsnorkling, siger Hen-rik Carl.Til gengæld er identifikation under vand er ikke lige så let som på land, og det må forven-tes, at der skal forgå en grundig instruktion forud for observati-onsarbejdet.- Næste fase er, at vi nu skal arbejde på at udvikle standarder for arbejdet, så vi får nogle ens retningslinjer, der sætter os i stand til at drage sammenlig-ninger mellem observationerne, påpeger han.

Af Karen Sloth

Det er ikke udstyret, der koster kassen, når biologerne går på jagt efter fiskearter. Med et simpelt snorkelsæt kan man studere fiske-livet og registrere arter, der aldrig havner i fiskernes garn, men som er vigtige i havets fødekæde og derfor også af kommerciel interesse.

Foto: Henrik Carl

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!


I virksomhedens beretning konkluderes der, at det blev et tilfredsstillende år, selvom det også bar præg af nedskæringer for flere kvoters vedkommen-de i industrifiskeriet. Samlet set viste der sig en tilbagegang i tilførslerne på 64.000 tons i 2011.

Toppriser udbetalt- Vi har gennem året betalt toppris til fiskere og fiskein-dustrier, og det er sket samti-dig med, at priserne på fiske-mel faldt på verdensmarkedet, sagde han.Omsætningen blev 1.700 mio. kr. med et overskud på 34 mio.kr. før skat, hvor det i 2010 var 74 mio. kr. før skat. Årets overskud efter skat henlægges til egenkapitalen og der udbe-tales således ikke noget til andelshaverne. Selskabet har 97 andelshavere, hvoraf kun 27 er aktive fiskere, hvilket er et fald på seks i forhold til 2010. Det er en udvikling, der ser ud til at fortsætte, oplyste Jens Borup.Det fremgik desuden, at FF Skagen fortsat modtager bære-dygtigt fangede industrifisk, der ikke bruges til konsum, og samtidig fremstiller virksom-heden fiskemel og fiskeolie til kunder i flere end 60 lande på et bæredygtigt grundlag. Derudover kommer restvar-men fra selve produktionen på virksomheden alle Skagens husstande med fjernvarme til gode, således at ¼ af deres varme kommer fra FF Skagen.

Restvarmen fra virksomheden var sidste år 11.000 MWh sti-gende i år til omkring 18.000 MWh til Skagen Varmeværk.

Et udfordrende 2012Jens Borup knyttede derud-over en kommentar til den arbejdsmetode, som fiskeri-biologerne i DTU Aqua tager i anvendelse ved rådgivningen for 2012 om kvoter for den vigtigste industrifisk tobis. Nedskæringen på omkring 90 pct. sammenlignet med 2011 er så voldsom, at den uund-gåelig vil ramme alle virk-somheder og erhverv på land udover fiskere i nord – og vestjyske kystsamfund med-mindre den ændres. Rådgiv-ningen fra biologerne er sket på et utilstrækkeligt grundlag, og det kan erhvervene ikke leve med, fastslog Jens Borup.

Konkurrerer på råstofTripleNine i Thyborøn frem-lagde for nogle måneder siden sit årsregnskab. Her var også overskud - på knap 50 millio-ner, hvoraf man efterbetalte 19 mio. til andelshaverne, mens de resterende ca. 30 millioner blev overført til egenkapital.Hos Aktieselskabet Hanst-holm Fiskemelsfabrik var årsresultatet ikke så tilfreds-stillende som i Thyborøn og Skagen – idet det udviste et underskud på mere end 8 mil-lioner. Det var lidt overra-skende idet de to tidligere år gav overskud på henholdsvis 39 og 19 millioner.

Om de to andelsfabrikker ’lukrerer’ på ’sikre’ landinger fra andelshaverne står hen i det uvisse – og fra næste år er 999 også et aktieselskab og dermed måske i højere grad ’konkurrenceudsat’? Det er sikkert at fortsat faldende råvaremængder uvilkårligt vil medføre tiltagende konkur-rence, med risiko for mere marginal indtjening. Et syns-punkt som Jens Borup også påpegede i sin årsberetning; - Verdensmarkedet efterspørger produkterne, men der landes for få industrifisk, fordi kvo-terne nedsættes år for år.Holdninger til krisetider er forskellige. Der er dem der mener man skal spare sig ud af krisen – og så er der dem der mener at man skal inve-stere sig ud af krisen. Så et fremtidsscenario kan også indeholde konsolidering gen-nem opkøb/fusioner/samar-bejde.

På denne skønne forårsdag fik FiskerBladets udsendte sig også en snak med nogle af chaufførerne på 24 last-vognstog der kom til Fisker-nes Fiskeindustri med bris-ling/skarpsild fra Gävle (200 km nord for Stockholm). Fiskene er fanget i den del af Østersøen der kaldes ’Kvar-ken’ – der hvor ’Botnhavet’ er smallest mellem Finland og Sverige. Ifølge Chaufførerne er industrifisken tidligere ble-vet anvendt til minkfoder i Finland. Om grundlaget for at fisken nu kan købes ind til fiskemelsproduktion i Skagen er faldende lokal efterspørg-sel, større landingsmængder eller et rigtigt godt tilbud fra FF, må for nærværende stå hen i det uvisse.

Af Jesper Heldbo

Overskud – men pengene bliver på bogenJens Borup, formand for Fiskernes Fiskeindustri i Skagen fremlagde den 9. marts et tilfredsstillende regnskab

for 2011.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

• Ophalebedding til150, 300 og 500 tons

• Aluminumsarbejde• Stålarbejde• Ombygning• Skibstømrerarbejde

• Reparation og instal-lation af motorer

• Smedearbejde• Kølhaling og

malerarbejde

A/S GRENAA SKIBSVÆRFTNordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83Fax 86 32 24 15 · e-mail: [email protected]

150, 450 og 900

Den flotte nye administrationsbygning

Foto: Jesper Heldbo


Palle Christensen og hans stab har stor viden og erfaring inden-for alle former for moderne bådebyggeri. På værkstedet i Strandby arbejdes der med glas-fiber, aluminium, stål og selv-følgelig klassiske bådebygger-opgaver i træ – så det er egentlig ikke overraskende at virksom-heden har et stort og veludstyret snedkerværksted.

Danmarks største selvkørende kranHvad der måske ER overra-skende, er at firmaet råder over Danmarks største selvkørende kran – en såkaldt ’travellift’ – med en løftekapacitet på op til 110 tons. Et skib der skal på land sejler ind i en ’boks’ under kranen, der er placeret på to pier ud i havnebassinet, derefter trækkes stropper under skibet, som efterfølgende, via 4 meget store dobbelttaljer løftes fri af vandet. Når skibet således hænger i stropperne flytter den fjernstyrede kran skibet til en ny position på havnen – det kunne f.eks. være til bådhotellet, en 3.500 kvadratmeter stor hal, hvor PC Yacht Service tilbyder opbevaring og vedligehold af både. Kranen er udstyret med en dieselmotor der skaber det

nødvendige hydrauliske tryk til spillene – ja selv de 4 uafhæn-gigt styrbare, og mandshøje, hjul drives hydraulisk. En af fordelene ved ’travel-liften’ er at man undgår vred i skroget under transport – en risiko der er aktuel, hvis man f.eks. benyt-ter to mobilkraner til løft og transport.Når det gælder reparation, ser-vice og vedligehold arbejder PC Yacht Service også med mon-tage af el og hydraulik. Ikke uventet er man specialister på vedligehold og fremstilling i teak og andre ædle træsorter. Virksomheden påtager sig gerne totalentrepriser og samarbejder så med mangeårige og pålide-lige eksterne partnere.Under FiskerBladets visit var der aktuelt to fiskefartøjer under kyndig renovering. Det drejede sig om Niels Tvillings glasfiber-fartøj HG 93 ’Rugholmen’, som er blevet forlænget på midten med 130 centimeter. De 100 centimeter har givet plads til en garntrunk og de resterende 30 cm er lagt til eksisterende dam. Ved at flytte vægten af garn fra agter til midtskibs får ’Rughol-men’ bedret sin stabilitet og den større dam lover jo godt for fremtidige landinger. Frank Jen-

net ejer S 500 ’I. Jennet’, hjem-mehørende i Ålbæk. Frank har været så uheldig at påsejle sten-molen i Hirtshals, men nu har de brave folk hos PC Yacht Service repareret hullet i stævnen, rettet motoren op og forsynet båden med en ny egetræskøl.

PC Yacht Service har en helt central beliggenhed i Strandby havn, nemlig i overgangen mel-lem fiskerihavnen og lystbåde-havnen. Strandby er en A-havn og sammen med de omfatten-de forsikringer, som PC Yacht Service har tegnet, trækker det skibe langvejs fra. Således kan man ved selvsyn blandt andet se

et islandsk ’vikingeskib’, flere store sydeuropæiske sejlbåde, en række imponerende lystbå-de fra Københavnsområdet – alle lagt op for vinteren. Når der blæser lunere vinde over landet kommer lystsejlerne til Strandby og sejler deres både til hjemhavnene – eller fortsætter deres jordomsejling eller hvilket projekt de er i gang med. Ofte bliver der tid til et ophold i det Nordjyske – både Strandby og Skagen er magneter i den sam-menhæng.

Af Jesper Heldbo

Komplet maritim service på Strandby HavnPC Yacht Service er en moderne virksomhed med et kundegrundlag hos både sejlsportsfolket og de

professionelle søfolk.

Her er ’Rugholmen’ blevet delt midt over for at få lagt 130 cm ekstra til længden.

Horisontalspilstål/alu

Glædelig jul og god nytårHavnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08

www.bagenkop-smede.dk - E-mail: [email protected]

BAGENKOP SMEDE- & MASKINVÆRKSTED ApS

Perkins Lombardini Eveco Sabb Mariner Selva Honda

Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08www.bagenkop-smede.dk - E-mail: [email protected]

stand nr. A146

Perkins Lombardini Eveco Sabb Selva Honda

EL 12/24V Garnhaler


Hvis du vil vide, hvad du kan få på krogen eller i nettet, når du fisker i danske søer og vandløb, så er det nyudkomne ”Atlas over danske ferskvandsfisk” det helt rigtige sted at lede.På 700 sider – og med en vægt på tre kilo – er det i sandhed en murstensroman for fiskeel-skere, der her kan hente svar på de utroligste ting om fersk-vandsfisk – tilmed ledsaget af en mængde flotte fotos.Bag de 700 sider ligger seks års arbejde med kortlægningen. Arbejdet er udført af forske-re fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Univer-sitet og DTU Aqua, Silkeborg, og med støtte fra Aage V. Jen-sens Fonde. Men forskerne har ikke kunnet komme så langt ned i detaljerne uden hjælp fra hundredvis af lystfiskere og dykkere landet over samt andre med interesse i livet under vandoverfladen. - Bogen henvender sig til alle natur- og fiskeinteresserede, men vi forventer også, at bogen bliver et vigtigt redskab i den fremtidige undervisning og i forvaltning af vores fersk-vandsfisk. Allerede nu danner bogen grundlag for den sene-ste rødlistevurdering af fersk-vandsfisk, som er en vurde-ring af, hvor truede de enkelte arter er, oplyser biolog Henrik

Carl fra Statens Naturhistoriske Museum (SNM), der er en af de forskere, som har lagt et stort arbejde i projektet, og som også er redaktør på bogen.

Værd at vide om fiskBogen rummer udførlige beskrivelser af alle oprindeli-ge, danske arter samt de arter, der gennem tiden er indført til Danmark. For hver art er der grundige afsnit om systematik, kendetegn, udbredelse, biologi, forvaltning, fiskeri m.m. Desuden er der generelle afsnit om fisk, fiskenes levesteder, artsrigdom på forskellige leve-steder og i forskellige dele af landet. Herudover er der et afsnit om fiskenes indvandring i Danmark efter istiden og et afsnit om sygdomme hos fersk-vandsfisk. Atlas over danske ferskvands-fisk er rigt illustreret med fotos af fiskene, særlige kendetegn, deres levesteder og meget mere. - Men arbejdet slutter naturlig-vis ikke her. Vi vil fortsat gerne have informationer om fang-

ster af ferskvandsfisk – også dem, der fanges i saltvand eller brakvand – for vi er dels i gang med et lignende projekt, der skal munde ud i et atlas over danske saltvandsfisk, og dels er tanken, at databasen over arternes forekomst skal gøre permanent, så den altid er up-to-date, siger han.

Fiskene har det godtDet viser sig i øvrigt, at de dan-ske ferskvandsfisk trives gan-ske godt. Alle de naturlige arter findes stort set stadig, og selv om de er forsvundet fra nogle biotoper, er de i mange tilfælde blot dukket op på nye. Vandrin-gen kan f.eks. være sket i for-bindelse med oversvømmelser, eller de har måske været på en smuttur ud i havet og har der-ved fundet op i et nyt vandløb.- Og så er der selvfølgelig også dem, der ikke hører naturligt hjemme i Danmark. Det vil sige fisk fra f.eks. havebassi-ner, der sættes ud i naturen, når folks interesse får en ende. Det er vi som biologer naturligvis ikke så vilde med, men på den

anden side, kan vi da heldigvis konstatere, at der endnu ikke er sket nævneværdig skade ved det, siger Henrik Carl.Så selv om omkring en tredje-del at fiskearterne i naturen er udsat af mennesker, har de ikke fortrængt de oprindelige arter – blot øget antallet af arter.Det viser sig f.eks., at mange guldfisk nu frister det frie liv i landets søer, hvor man selv skal sørge for maden. Men som bekendt er det ikke alt guld, som glimrer – heller ikke de voksne guldfisks karakteristi-ske farve. Den forsvinder nem-lig i løbet af nogle generationer. Så ligner de i stedet, deres ophav – sølvkarussen – der ligner den almindelige, danske karusse til forveksling.

Naturpleje nytterEn glædelig oplevelse har det også været at få tal på bordet for, at det virkelig har nyt-tet at bremse forureningen og reguleringen af vandløbene i den danske natur. Fisk, der i forrige århundrede oplevede stærk tilbagegang, er tilbage i

Murstensroman om danske ferskvandsfiskFor første gang er det lykkedes at samle en komplet fortegnelse over fiskelivet i danske søer og vandløb.

Hvad ”Atlas for danske fersk-vandsfisk” ikke fortæller om de danske bestande på sine 700 sider, er formentlig ikke værd at vide.

Biolog Henrik Carl fangede selv denne guldgræskarpe på 9,8 kg i forbindelse med feltundersøgelser for et par år siden.


fin form – om end ikke altid på de samme levesteder. Det gæl-der eksempelvis elritsen. Smuk at se på, men uden økonomisk betydning, hvorfor der ikke har været særligt fokus på den.- Men derfor har den jo alli-gevel en mission i fødekæden, understreger Henrik Carl.I forbindelse med atlasprojek-terne har det i øvrigt vist sig, at ferskvandsarter fanges hyp-pigere end forventet i havet omkring Danmark. Det gæl-der primært arter som aborre, gedde, skalle og rimte, der er kendte brakvandsarter, men også arter som rudskalle, suder og karusse samt f.eks. europæ-isk malle og sandart.

Ålen er truetBlandt bogens øvrige informa-tioner kan man bl.a. læse, at én art, hvidfinnet ferskvandsulk, er vurderet forsvundet. Dynd-smerlingen og ålen er vurderet kritisk truede, mens havlam-pret, heltling, laks, stalling, smerling og snæbel vurderes sårbare. Den største ændring er

sket for ålen, som fra at have været en af Danmarks mest almindelige fisk nu er i reel fare for at uddø. Regnløjen, som tidligere blev kategoriseret som sjælden, har til gengæld vist sig blot at være overset, for den er fundet på flere end 200 nye lokaliteter overalt i Danmark. Ørreden er heller ikke truet tak-ket være et stort arbejde med naturopretning og med udsæt-ning af yngel.- Nu er vi så godt i gang med et tilsvarende projekt for salt-vandsfiskene, og vi venter at kunne udgive et lignende atlas på nok over 1000 sider i løbet af en håndfuld år, siger Henrik Carl.”Atlas over danske fersk-vandsfisk” er udgivet af Sta-tens Naturhistoriske Museum til en vejledende udsalgspris på 399 kr. Bogen kan købes hos boghandlere i hele landet samt i butikken på Zoologisk Museum.

Af Karen Sloth

FAKTAHar du gjort en spændende fangst?

Sådan kontakter du fiskeatlas.dk:Mailadresse: [email protected] eller telefon 3532 1124

Art – kan undlades, hvis du medsender fisken eller et foto Sted – hvor blev fisken fanget eller observeret Dato – gerne så præcist som muligt Metode – hvordan blev fisken fanget eller observeret Dokumentation – indsend gerne foto eller selve fisken. Dokumen-tation er ikke obligatorisk, men mange fiskearter er meget svære at artsbestemme selv for eksperter. Gode fotos kan desuden bru-ges til bogen

Kontaktoplysninger – navn, adresse, telefonnummer og mail, så vi kan kontakte dig, hvis vi har spørgsmål til fangsten. Oplysningerne er fortrolige og videregives ikke Har du lyst til at deltage med større mængder af oplysninger, bedes du kontakte sekretariatet først, så I sammen kan finde frem til den mest praktiske måde. Indsamlede fisk (frosne eller evt. i sprit) kan enten sendes til Zoolo-gisk Museum i København eller afhentes af en af projektets med-arbejdere. Kontakt sekretariatet inden afsendelse, så det sikres, at fisken ikke ender i posten eksempelvis over weekenden. Foreløbig har forskerne på SNM mellem en halv og en hel million fisk i sprit at studere fordelt på tusindvis af arter, og det tiltrækker andre forskere fra hele verden.

P.C. Yacht Service ApS v. Palle ChristensenRødspættevej 5. 9970 Strandby Tlf. 29 46 80 20www.pcyacht.dkP.C. Yacht Service

Servicering, reparation og forlængelse af fiskefartøjerPC Yacht Service har stor viden og erfaring inden for alle former for moderne bådbyggeri. Vi arbejder i træ, glasfiber og aluminium, og tager gerne hovedentreprisen på opgaver som også omfatter el- og maskinområdet.

Vi har de nødvendige godkendelser til at løfte enhver opgave, herunder Søfartsstyrelsens godkendelse til glasfiberarbejde ved ombygning, reparation og forlængelse af fartøjer.

PC Yacht Service råder over Danmarks største travellift med en løftekapacitet på op til 110 tons. Den fleksible og skånsomme håndtering af fartøjet kombineret med den brede kompetence-profil kalder vi ”Kompelt maritim service”.

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE TILBUD.

TECHNOFLEX®

Industrivej 21

8653 Them

tlf. +45 8724 4545

TECHNOFLEX®

The Power to Perform

TECHNOFLEX®

®

Moment:1.500 Nm ~ Nm 86.000

Moment:

40 Nm ~ 1.000.000 NmMoment: 330 Nm ~ 100.000 Nm

Moment: 10 Nm ~ 3.000 Nm

Mød os på

Stand D711

Mød os på

Stand D711


Den danske sildeindustri var engang stor og mangfoldig, men med årene er stolte virksom-heder som Anthonisen, Taabel, Essi, Uni-Fisk og andre buk-ket økonomisk under. Skagerak Group har under Iver Espersens ledelse stået imod og har netop bevist at koncernen stadig har

mandsmod og ’muskler’. Bevi-set ligger i Skagen og hedder Skagerak Pelagic.Med firmaet Skagerak Pelagic A/S har Iver Espersen samlet al produktion af pelagisk råstof i Skagen – en produktion som er baseret på en ny struktur og som kan dokumentere bære-

dygtighed fra fangst til forbru-ger. Efter et år med ombygning samt indkøring af ny teknologi er produktionen sat i gang. Da FiskerBladet var på visit havde Danmarks største pela-giske fiskeskib – Gitte Hen-ning – netop færdiggjort pump-ningen af en sildefangst ind

i produktionsanlægget. ’Gitte Henning’, der i øvrigt har fået ’nye S-nummerplader’, blev afløst af det meget store irske fartøj ’Voyager’ – også med en last sild.Skagerak Pelagic budgetterer i 2012 med en omsætning på 600 mio. kr., og man forventer

Det kører på pumperne i SkagenPumperne forsyner Skagerak Pelagic med råstof til produktionen – sild er det – og makrel kommer.

Så ’det er ik’ så ringe endda’.

COSMOS TRAWL A/S• Denmarks største vodbinderi• Afdelinger i Hirtshals og Skagen• Mere end 100 års erfaring• Redskaber af højeste kvalitet med brug af den seneste teknologi• Hurtigste reparationsværksted med 24 timers serviceTotalleverandør af alle slags skeredskaber til fartøjer i alle størrelserFlydetrawl • Bundtrawl • Snurpenot • Fiskeopdræt • Stores/reservedeleNår skeriet skal takles med succes - vælg Cosmos Trawl!

Cosmos Trawl A/S • Notkajen 2 • 9850 Hirtshals • DanmarkTel. +45 9894 1977 • Fax +45 9894 3103 • [email protected]

Cosmos Trawl A/S • Havnevagtvej 26 • 9990 Skagen • DanmarkTel. +45 9844 1477 • Fax +45 9844 6070 • [email protected]

AWL A/S

eeeeeeeeeeeeddddddddddddddddd brbrbrbrbrbrbrbrbrbrbbbrrbrbrruguguggugguguguguggguggguguguugu aaaaaaaaaaaaaaaaaf f ff ff ffffffffffffffffff dedededededeededddeededdedededeen n nnnn n n nn seseseseseseseseseseseseseeeseeseeeeeenneneneneeneeneneneneenenenennen ststststststststststttsttststtssttsteee ee e eeeee e eeeeee ee e e ee tetettetetetetetetetetettetettt knknknknknkknknknkknknnknknknkknknnknolololooolooooologogoggogogogogggogooggggogoogooggiiiiiiiiiiiiiimemeemeemeemeddddddddddddd 22222242242422224244242422224 tttttimimimimmmerereereererree sss sssss seseseseseseseseeseeseservrrvrvvrvvvrvrvrvrvvrvrvrvvvvicicicciciciicicicicciiiceeeeeeeeeeeeeeeerrrrrrrreddededededeedededededskskskskskksksskskskskabababbabababababababererererereeer ttttttililil ffffffffaraarararara tøøøtøøøøøøøtøøøøøøøtøøt jejejjejejejeejejejejjjejer rrr iiiiiiii alalalalllalaalalalalalalaaaaaaaaaaaaalaaallelelelelelelelelelelele sssssssssssssstøtøtøtøøtøtøtøtøtøtøørrrrrrrrrrrreleleleelelellelelelelelsesesesesessesesessserrrrrrrrrrrrrototototototot •••• FFFFFFFFisisisisissiskekekekekekekeopopopopopoppdrdrdrdrdrdrætætætætætætæ ••••• SSSSSSSSSStotototototoorererererees/s/s/s//s/s/s rerererereererereseseseseeseseseeesessess rvrvrvrvrvrvrrvrvvedededededede elelelleeeleelelleeeeeeeeeeeeeeseseseseseseseseeses ---- vvvvvvvvvvvvvvælælælælælæælæælæællæææ ggggggggggggg CoCoCoCoCooCoCoCoCoCoC smsmsmssmsmsmmsmsmsmsmsmsmms ososososososososososososs TTTTTTTTTTTTTTTTrararararararrarararararaawwlwwlwlwlwlwlwww !!!!!!!

CCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmosmCososmo osos Tos Tos TTos Tos TTos Tosos Tososs rawlrawlrawlrawlawlawlrawlawllrawlawrawlrawawraw A/SA/SA/SA/SA/SA/S/SA/S/SA/A/SSA/SAA/SA/SA/SA/SAA • N• N• N• N• N• N• N• Notkaotkaotkaotkaototkakkotkaotkakak jenjenjenjenjenjenjenjenjjen 222 • 2 • 2 • 2 • 2222 ••••22 98509850985098508508505985985985099 HirHirHHirHirrHirtshatshatshtshatshahtsh ls •ls •ls •ls •sls • DanDanDanD mamarkmarkmamamaTel.Tel.Tel.Tel.Tel.Tel.TeTelTel.TTel +45+45+45+45+45+45+455+4545 98998989989989989989899899 4 194 19194 19994 194 1914 19994 77 •7777 •77 •7 •77 •777777 •7777 •7777 FaxFaxFaxFaFaxFaxaxFaxaxFaxFaxaxFaFaaxaa +45+45+45+45+4545+45++4554 98998998998998999 94 314 314 314 314 34 3131314 03 •03 •3 •03003 •003 ••03 03 • infinfinfinnfinfinfinfn o@coo@coo@coo@co@cooo@coo@coo@coo@c@cosmossmossmsmossmososss trawtratrawl.dkl.dk

CosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCCosmCosmCosmCosmmmos Tos Tos Tosos Tos Tos Tos TToos Trawlrarawrawlrawlrawlrawlrawlwlar lw A/SA/SA/SA/S/SA/SAA/SA/SSA/SA/SA//SS • H• H• H• H• HHHH• H• HH avneavneavneavneavneavneneavneavneeavneav vagtvagvagtvagtvagtvagvagtvagttagtvvagtvagtvagtvagtvavag vej vej vvevej vej vvejvev 26 ••6 •26 •6 •26 •6 • 999999999999999999999999 0 Sk0 Sk00 Sk0 SSS agenagenagenagenennngeng • D• D• D• DD• anmamaanmamamaarkrkrkrkrkkTel.Tel.Tel.Tel.Tel.Tel.Tel.TeTel.l.lTel.TeTelTelTe +45+45+45+45+45+45+45+45+455++4+4+45 9849849849849849849849898898984989849849 4 144 144 144 144 144 144 144 144 144 144 1444 144477 •77 77 •77 •77 •77 •777 ••77777 77 ••7 FaxFaxFaxFaxFaxFaxFaxFaxxFaxFaxFaxFaxFaxxFaxFFax +45+45+45+45+45+45+45+45+454+454+45+4545455 98498498984984984984984989849849984998 4 604 604 604 604 604 60664 60660070 •70 •70 •7070 •70 ••770 •70 •7 infinfinfinfinfnfo@coo@coo@coo@co@co@coo@c@co@co@c smossmossmossmossmosmossmossmosmossmosmosmossssmossssstrawtrawtrawtrawtrawtratrtratrattrtrattra l.dkl.dk.dkd

E-mail: [email protected] www.karstensens.dk CVP/VAT no. 10 85 95 81 Company no. 161.888

Vestre Strandvej 17 DK - 9990 Skagen Denmark Tel. (+45) 98 44 13 11 Fax (+45) 98 44 34 11


at beskæftige ca. 100 medar-bejdere, der skal arbejde med fem produktkategorier: ferske, frosne og syrnede produkter, matjes-sild samt silderogn. Virksomheden er blandt Euro-pas største i den pelagiske indu-stri og står stærkt på det glo-bale marked og har afsætning til mange lande i Europa samt Fjernøsten, hvilket afspejles i selskabets strategi på fødeva-reområdet, der på alle områ-der påfylder skærpede krav fra forbrugere og myndigheder.

Innovation og bæredygtighedDet var hos Skagerak, at man i sin tid tog skridt til at tage udstyr i brug, der muliggør sepa-ration af silderognen fra andre indvolde. Ikke alene er dette en bæredygtig udnyttelse af res-sourcen, men produktet har også siden været en eksportsucces på markeder i Fjernøsten, hvor man i lande som f.eks. Japan betaler gode priser for rognpro-dukter. Herhjemme har ’Glyng-øre’ fremstillet et rognprodukt baseret på silderogn og ’Føtex’

har netop lanceret dette. Deres udsendte kan bekræfte at der er tale om et lækkert produkt.- Innovation og ansvarlighed i et moderne og globalt samfund er nogle af nøgleordene i den pro-ces, der har ført til, at vi nu har samlet alle aktiviteter i Skagerak Pelagic A/S i Skagen, forklarer Iver Espersen. Endvidere har det spillet en betydelig rolle, at vi med beliggenheden i Skagen kan levere sildeafskær direkte og hurtigt til en af verdens store fiskemelsfabrikker, FF Skagen, som også er på forkant mht. innovation og miljøhensyn. Dette er væsentligt, idet ca. 50 % af de råvarer, som vi får ind i fabrikken, går ud som afskær.- Det nye Skagerak Pelagic A/S bygger målrettet på kvalitet samt værdier som fleksibilitet, effekti-vitet, troværdighed og bæredyg-tighed, og et af vores vigtigste aktiver er vores engagerede og kompetente medarbejdere. - Det er afgørende for vores koncern, betoner Iver Espersen, at den nye struktur samtidig medvirker til at bekæmpe ure-gistreret fiskeri. Sporbarhed fra fangst til forbruger er nøgleord i denne sammenhæng, og vi er meget bevidste om, at dette er en af forudsætningerne for vores produktion.

Global virksomhed i et lokalt samfundMed samlingen af aktiviteterne i Skagen er der sket en fusion af de bedste kompetencer på området fra de tre fiskeindu-strier Unifisk A/S, E. Taabbel

Fiskeeksport A/S og Skagerak Fiskeeksport A/S.- Naturligvis er der udfordrin-ger ved at samle produktionen i Skagen, og dem er vi i fuld gang med at få løst. Der er på nogle af disse områder opgaver, såsom overenskomster og vandafled-ningsafgifter, som ubetinget skal løses. Vi må i den forbindelse alle huske på, at vi skal fungere i et internationalt samfund. Det skylder vi fiskerne, erhvervet og det omgivende samfund, både lokalt og nationalt. - Vi ønsker at bevare og udvik-le en pelagisk fiskeindustri i Danmark på højt internationalt niveau. Vi er derfor alle nødt til at være bevidste om den konkur-rencesituation, som vi indgår i, og ikke mindst forstå hvad den betyder for os. Direktionen for Skagerak Pela-gic A/S består af adm. dir. Peter Kongerslev, koncernøkonomidi-rektør Kim Bennedsen og salgs- og marketingdirektør Christian Espersen. Formand for besty-relsen er Iver Espersen, som i øvrigt repræsenterer tredje gene-ration i den familieejede virk-somhed, Skagerak Group.Skagerak Group omfatter ud over Skagerak Pelagic A/S, også selskaberne Skagerak Salmon A/S og Skagerak Fiskeeksport A/S. Koncernen har en samlet omsætning på omkring 1 mia. kr. og beskæftiger ca. 300 med-arbejdere. Koncernens hoved-kontor samt de 2 sidstnævnte selskaber forbliver i Hirtshals.

Af Jesper Heldbo

Harald Christiansens Eftf.SKIBSPROVIANTERING

DANISH SHIP SUPPLY CORPORATIONVESTRE STRANDVEJ · DK-9990 SKAGEN · TELEFON 98 44 13 33 · TELEFAX 98 44 30 12

Brunello di Montalcino,Le Gore

Italien

Nu 9975Før 199,75

Foto: Jesper Heldbo

Musketervej 3 - 9990 Skagen

Tlf: 98 45 05 11 - Mobil: 20 42 52 28

www.topcoat.dk

Malerfirmaet topcoat


Det hele gik efter en snor, da trawleren “Meya” for et par uger siden en aften stod ud fra havnen i Skagen på en prøve-sejlads for at teste nye trawl fra det lokale Cosmos Trawl A/S.Dermed kan trawlfirmaet på Havnevagtvej 26 notere end-nu en succesfuld ordre til det marokkanske fiskerimarked, som er et marked i vækst.”Meya” er oprindeligt et norsk skib bygget engang i 1980-erne og nu overtaget af marok-kanske redere, der med delvis svensk besætning har haft held med at engagere sig i fiskeriet i det nordafrikanske land.- Vi har udstyret kutteren med trawl og forskelligt udstyr. Det drejer sig om to ens sæt trawl af mærket Gloria Helix plus et ekstra af samme slags, som skibet skal have med til en anden kutter, der også fisker i marokkansk farvand, oplyser Lars Lykke, der er salgschef hos Cosmos Trawl.

Ligger roligt i vandetGloria Helix-trawlet er et selvspredende trawl, der også anvendes i fiskeriet på vores

hjemlige breddegrader i både Østersøen, Nordsøen og Nord-atlanten, hvor det især har vist sig velegnet til fangst af sild, makrel og blåhvillinger.Der bruges en speciel teknik til fremstilling af garnet, som derefter arrangeres i et specielt mønster i trawlet, der så spre-des automatisk. Fordelen ved Gloria Helix er, at det ligger mere roligt i vandet. Fangstef-fektiviteten øges – ikke mindst hvis fiskene går spredt – og dertil kommer, at det er nemt at trække, hvilket sparer brænd-stof, og endelig er det fremstil-let af et materiale, der kræver et minimum af vedligeholdelse, men alligevel har en lang leve-tid.- Ud over to komplette trawl med stjerter og bagposer til udskiftning alt efter, hvad der fiskes efter, har vi også leveret et skovlsæt fra Thyborøn samt diverse reservematerialer til skibet, siger Lars Lykke.

Størst og ældstSkagenfirmaet er i dag Dan-marks største og ældste net-producent til fiskeriet med

produktion i både Skagen og Hirtshals, og der sejler i dag en del fiskekuttere rundt i marok-kansk farvand med trawl fra Cosmos Trawl.- Vi leverede det første i 2005, idet vi fik kontakten via nogle svenskere, der kendte os i for-vejen. Og marokkanerne har efterfølgende set, at det er bed-re med vores trawl, og at de holder godt. Så vi har fået flere og flere ordrer gennem årene. Mødet med det marokkanske marked har i det hele taget været en positiv oplevelse, mener han.Sverige er foruden Danmark det store marked for Cosmos Trawl, der siden 2000 har været en del af den islandskejede, internationale Hampidjan Group, der servicerer fiskeri-et i bl.a. Norge, Færøerne og Island.

Irske forbindelserCosmos Trawl får desuden også til tider en bid af kagen, når irske kuttere anløber Ska-gen for at lande deres fangster. Det skete også for nylig med et par laster trompetfisk. Normalt

serviceres kutterne i Irland af Swannet-Gundry, der også er en del af Hampijan-familien.- Men når de lægger til her, tager vi os af servicering og diverse reparationsarbejder, forklarer Lars Lykke.Cosmos Trawl fremstiller i øvrigt trawl af enhver art og til både små og store både. Bl.a. tobistrawl, men på det område synes Lars Lykke bestemt ikke, at fremtidsudsigterne ser spe-cielt lyse ud for tiden.- I hvert fald ikke hvis politike-re og biologer får held med de beskæringer af kvoterne, som er på bordet lige nu. Så bliver der ikke meget industrifiskeri tilbage, mener han.Til gengæld kan virksomheden dog glæde sig over en ideel placering i Skagen, hvor sil-defabrik, fiskemelsfabrik og skibsværftet trækker arbejde til området, hvilket også betyder flere ordrer og flere opgaver med reparationer og service-ring.

Af Karen Sloth

Cosmos Trawl har succes i MarokkoMarokkansk fiskeri har fået øjnene op for, at man kan fange mere med trawlene fra Skagen.

Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, [email protected], www.marel.dk

Til fleksibel vejning og overvågning Sortering og pakning Påsætning af labels

Marel Søpakkesystem

Foto: Jesper Heldbo


Et certificeringsorgan kan være virksomheder der allere-de arbejder med certificering – f.eks. Bureau Veritas, Det Nor-ske Veritas, eller andre firmaer – f.eks. konsulentfirmaer, der ønsker at blive godkendt for at have salgsmuligheder på dette nye marked.Når en virksomhed således er blevet akkrediteret hos ASC som certificeringsorgan kan ’organet’ foretage auditering (vurdering) af andre virksom-heder, der ønsker at blive god-kendt efter ASC-standarden – og derved opnå certificering efter den pågældende standard. ’Organet’ vil ofte også tilbyde virksomheden den nødvendige rådgivning for at virksom-heden kan opfylde kravene i standarden.

Når det gælder akvakultur falder tanken naturligt på at en dam-bruger/havbruger ønsker at blive certificeret efter f.eks. ASC-standarden for ørred eller laks.

Ikke nok at primærproducenten er certificeret.Men det er ikke nok at primær-producenter er certificeret. Flere led i kæden ’Fra Vand Til Tand’ skal nemlig kunne dokumentere, at de også håndterer/forarbejder/forædler fisk fra en ASC-cer-tificeret primærproducent efter standardens gældende regler - hvilket i praksis oftest vil sige at produktstrømmen baseret på fisk fra en ASC-certificeret leve-randør skal holdes adskilt fra fisk fra ikke certificerede leve-randører. En forarbejdningsvirk-somhed kan derfor også opnå

certificering – og blive såkaldt ’Chain of Custody’ certificeret.

MSC-regle r kan bruges i ASC-regiFor at smidiggøre denne pro-ces har ASC indgået aftale med MSC om at bruge allerede eksi-sterende MSC-regler på dette område. Således indeholder MSC certificeringskrav version 1.2 et nyt bilag (BE), hvori de få forskelle mellem de to systemer fremgår (http://www.msc.org/documents/scheme-documents). Virksomheder, der allerede har et gyldig ’Chain of Custody’ certifikat til MSC-certificerede produkter, kan ansøge om en kombineret certificering af både fisk og skaldyr fra såvel fiskeri som opdræt ved hjælp af en forenklet vurderingsproces

Virksomheder, som endnu ikke har et MSC ’Chain of Custody’ certifikat vil skulle gennemgå en fuldstændig vurdering (audi-teringsproces).Flere certificeringsorganer har allerede henvendt sig til Accreditation Service Interna-tional (ASI) for at blive god-kendt (akkrediteret) til at udføre auditering (vurderinger) af virk-somheder der håndterer ASC produkter. For mere informa-tion om godkendelsesproces-sen – og om de ’organer’ der allerede er eller de der er på vej til godkendelse som akkredi-terede, henvises til ASI hjem-meside: http://www.accreditati-on-services.com/programs/asc

Af Jesper Heldbo

ASC certificering af primærproducenter og virksomhederAquaculture Stewardship Council, ASC, har nu åbnet for akkreditering af certificeringsorganer.

SSO/CSO Kurser af 2 dages varighed

ECDIS Kurser af 4 dages varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

Bankvej 1 – 9990 Skagen – DanmarkTlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15

e-mail: [email protected] www.skipperskolen.dk

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: primo januar 2011

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: primo januar 2011

Maritimt ForberedelseskursusStart: april 2011

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: Ultimo juli 2012

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

SSO/CSO Kurser af 2 hhv. 3 dages varighed

ECDIS Kurser af 4 dages varighed

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: Ultimo juli 2012

Maritimt ForberedelseskursusStart: april 2012

Kuttervej 13

Vi er også leverandører til skibsmotorer

• Motorrenovering• Ombytningstop-

stykker• Stort lager af

motorreservedele• Oprilning af motor-

blokker

• Varmtvandstryk-prøvning af top-stykker

• Pålægning af metalpå sliddele

• Overhaling af top-stykker

TURBOERRenoveringOmbytning

Nye

A/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 • 6700 EsbjergTlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43

www.esc-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Absalonsvej 7 • 8800 ViborgTlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90

www.msc-itop.dk

Hedelundvej 19 • 6700 Esbjerg


Hvordan går det så med havne-udvidelsen – eller planerne for udvidelsen?- I dag sendte vi vores byg-herrerådgivning i udbud, og der indbyder vi 5 rådgivende ingeniørvirksomheder til at give deres bud på, hvordan de kunne tænke sig at løse den opgave for Skagen Havn og til hvilken pris.Er det ’hele pakken’?– Ja, det er hele bygherreråd-givningen for de næste par år. Det er ikke det samme som projektering og andre opgaver i relation til udvidelsen, men en opgave med at styre en masse delprojekter undervejs, så som VVM-screening, sedimentati-onsanalyser, besejlingssimule-ring etc. Det er Rambøll, Cowi, Niras, Grontmij og A1-consult. A1-consult? –Ja, det er en mindre rådgiv-ningsvirksomhed nede ved Aalborg. Det er for at have de 4 ’store’ med, og så fik vi en tilkendegivelse fra A1 om, at de godt kunne være interesseret i at byde. A1 har været udbudsrådgiver for Fre-

derikshavn i forbindelse med det udbud de nu er ude i med VVM redegørelse osv. A1 får så lov til at byde med hos os, og det er ikke laveste pris vi går efter. Vi bruger en model hvor vi både ser på pris, kom-petencer, referencer og orga-nisation. Så får firmaerne lov til at komme herop for at præ-senterer deres tilbud efter at de har afgivet et skriftligt tilbud. Hvornår skal en sådan præsen-tation så finde sted? – Medio april måned. Det var kort tid! –Ja, der er givet en frist på at give tilbuddet på cirka 2½ uge.

Penge til huse- Vi har en ansøgning inde hos vækstforum (regionalmidler) til at hjælpe os lidt med de delana-lyser vi skal i gang med snarest – besejlingsforhold, kyst-erosi-onssimulering, VVM-screening og sedimentationsanalyser. Det vi indtil videre, uofficielt, har fået oplyst er, at ansøgnin-gen er sendt positivt videre til Erhvervs- og Byggestyrelsen,

og det giver mig grund til at forvente at vi kan blive imøde-kommet med vores ansøgning på 1½ million. Vi har ikke fået noget officielt svar endnu – så vi må slå koldt vand i blodet et stykke tid.Og så arbejder vi jo løbende videre – vi arbejder tæt sam-men med dem der har lavet bygherrer-udbuddet for os, og vi arbejder naturligvis med at få skabt det forretningsmæs-sige grundlag – det vil sige, at få indgået nogen aftaler med nogen af dem vi skal arbejde sammen med fremadrettet.Hvad var det de hed – bun-krings-firmaet fra Fredericia der blev præsenteret på semina-ret, sidste år, som interesserede i at etablere virksomhed på den nye havn? – Monjasa! Og dem drøfter vi stadigvæk med – de er stadig meget interesserede.

LNGFlydende naturgas (LNG) er det noget der er i spil ved hav-neudvidelsen?

– Det har indgået i vores foranalyser – og i udgangs-punktet har vi valgt ikke at fokusere på LNG. Det er der flere årsager til, det ene er sikkerhedsspørgsmålet - med en by så tæt på. Det andet er at LNG, indtil videre i hvert fald, primært henvender sig til rutetrafikken, som vi ikke har nævneværdigt meget af i Skagen Havn. Så derfor har vi valgt at konkluder, at det ikke er et segment der lig-ger primært for os. Vi har altså drøftet det, analyseret det og det er også beskrevet i ’Vækst-Skagen analyserap-porten’, hvor det også frem-går, at det ikke er et område som vi forventer at imple-mentere foreløbig. Det kan jo altid ske at tingene ændrer sig, sikkerhedsafstandene bli-ver nedsat på grund af ny og bedre teknologi – det kan være der kommer et grundlag for at kunne udbyde det her i fremtiden, men summa sum-marum – der er ikke grundlag for det for tiden.

HavnekaffeFiskerBladets udsendte fik eftermiddagskaffen serveret af havnedirektør Willy B. Hansen og

benyttede lejligheden til at stille lidt nærgående spørgsmål.

Foto: Skagen H

avn


SegmenteringVi er meget bevidste om at forsøge at segmentere nye for-retningsområder ud i nicher, der er markedsrettede – det vil sige, at der er nogen der efterspørger ydelserne, det skal være noget der kan blive en for-retning på – og gerne for flere parter, og endelig må det gerne være noget som ikke udby-des i Nordjylland i dag – altså ikke noget som allerede findes i vore kollega-havne. Jeg tror personligt på at disse kriterier vil være en styrke for havnen fremadrettet.Krydstogtbranchen indgår jo i analysen – hvordan tegner bil-ledet sig nu på dette felt? – Det er et meget positivt bil-lede – vi har allerede anmel-delser fra 11 anløb i år, og vi markedsfører os. Jeg tager f.eks. til en krydstogtsmesse i Miami i næste uge. Der har vi en lang møderække med rederi repræsentanter for at fortælle om hvad Skagen kan tilbyde i dag – og ikke mindst hvad vi forventer at kunne tilbyde i den nærmeste fremtid!

TidshorisontHvad er tidshorisonten for de ’nye tilbud’? – I bedste tilfælde taler vi om slutningen af 2014. Det var tidligt!? – Ja, men det var også et eksem-pel på ’best case’! Vi byggede den eksisterende udvidelse i perioden fra oktober 2006 til 31. august 2007. Da havde man etableret 1 kilometer stenkast-ning og indpumpet sand osv. Så vores erfaring er, at det kan gå rimeligt stærkt – og det får os til at tro på at den kom-mende udvidelse kan gennem-føres på måske godt halvandet års tid. Hvis vi har finansie-ringen og det forretningsmæs-sige grundlag på plads sidst på året i år – så trykker vi på knappen og så forventer vi at det vil tage max. et par år.Hvor langt er der så igen før finansieringen er på plads? – Der er så langt, at vi for øjeblikket kun har fået nogle få millioner på plads, og der-

for arbejder vi fortsat med de muligheder der er for at søge midler. For eksempel har den Europæiske Fiskerifond ansøg-ningsfrist den 1. april.

Penge på lommen?Vores Landdistriktsminister kommer på besøg fredag den 16. marts og der vil vi naturligvis præsentere vores ambitioner. Tror du ministeren har ’penge på lommen’? - Jeg tror ikke Ministeren møder op og stiller en pose penge på bordet – nej! Mini-steren kommer for at høre om vores situation og planer for fremtiden – og jeg tror at han vil få et klart indtryk af, at her er der noget at hente. Her er der kræfter, der arbejder for beskæftigelse og udvikling – og det for en relativ meget lille investering. Ministeren skal også besøge Karstensens skibsværft og det er jo helt entydigt, at da man lavede den infrastruktur der muliggjorde at man kunne etablere en dok på værftet – der kom der, alene til værftet, 50 nye arbejdspladser og derudover beskæftigelse til yderligere 40 par hænder ved underleverandører. Vi skal have fortalt Ministeren, at ved den kommende havneudvidelse vil der ’falde rigtigt mange nye jobs af’. Vores analyser viser, at der kan skabes op til 300 nye arbejdspladser på kort sigt – og på længere sigt vil det dreje sig om op til 600 nye job. Så vi mener der er nogen ret gode muligheder, som må kunne vække Ministerens interesse. Vi trænger ’dælen sparke mig’ også til nye arbejdspladser og lidt assistance til de gode kræf-ter, der arbejder for at skaffe dem! Vi skal have skabt både ’almindelige’ arbejdspladser og helst også ’vidensarbejdsplad-ser’ her i byen – det er essentielt for byen og man kan jo knytte et lille håb om at samfundet her på sigt kan vokse igen.Ministerbesøget er forholdsvist ny berammet – så vi har bokset med at på et fornuftigt program sat sammen. Ministeren skal en tur på havnen – og vil i den

forbindelse også se den nye Skipperskole - og vi skal have skitseret den påtænkte havne-udvidelse for ham. Vi har gen-nem hans embedsfolk ’klædt ham lidt på’. Vi skal besøge Karstensens skibsværft og så kommer vi tilbage hertil havne-kontoret, hvor vi får en arbejds-frokost med rundbordssamtale. Her har vi også Kaj Møller, for-mand for LO i Frederikshavn, med for at han kan give sin vinkel på arbejdspladsbehov og muligheder herfor ved en hav-neudvidelse. Kaj er en mand

der er rigtig god til at give sin mening til kende og angive hvad han mener man bør satse på. Jeg tror der er en generel opfattelse af, at hvis vi skal have genereret flere arbejds-pladser i Skagen skal det ske – eller det sker nemmest – ved den påtænkte udvidelse af hav-nen med etablering af nye virk-somheder. Brancheforeningen ’Danske Havne’ er også med ved ministerbesøget.

Et flot eftermæleSå faldt snakken over på andre områder – blandt andet den store fremsynethed som Kai Ikast & Co. I sin tid viste, ved den ’politiske studehandel’

der medførte, at både Hirtshals og Frederikshavn fik etableret motorvej direkte fra færgelejer-ne. Selvom mange dengang tog sig til hovederne – ja så har det på sigt bevist, at infrastrukturer er altafgørende for udvikling. Uden motorveje havde hverken Hirtshals eller Frederikshavn udviklet sig til de gods-trans-port-centre de er i dag! Så ved at støtte havneudvidel-sen i Skagen har en nutidig minister mulighed for at skabe sig et godt eftermæle! (red.)

ÅrsberetningWilly sluttede ’kaffeslabbarad-sen’ af med at give FiskerBla-dets udsendte medarbejder en ’førstedagsudgave’ af havnens årsberetning. I den kan man bl.a. læse at Skagen Havn i 2011 har omsat for 30½ mil-lion kroner og fået et resultat på 5,7 millioner kroner. Resultatet forbedres med små 14 millio-ner kroner som er indtægter fra salg af mindre delarealer – og således kan Skagen Havn sætte små 20 millioner kroner ’på bogen’.

Af Jesper Heldbo

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk


Bæredygtighed! Det ord siger jeg igen og igen, når vi for-handler i Bruxelles. Og hel-digvis siger fiskerikommissær Maria Damanaki det samme. For uden bæredygtighed i fiskeripolitikken, har fiskeriet ingen fremtid. Vi må og skal sikre vores fælles fiskerires-sourcer en bæredygtig fremtid.

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at Danmark for tiden har formandskabet i EU. For mig som fødevareminister betyder det bl.a., at jeg sidder for bordenden, når jeg sam-men med de andre europæiske ministre diskuterer reformen af den fælles fiskeripolitik. Nå ja, det er måske lidt en tilsnigelse at sige, at jeg sidder for bord-enden, for faktisk sidder man som formand fysisk midt for bordet. Det er fra den plads, at jeg i disse dage arbejder med at reformere fiskeripolitikken. Det arbejde er allerede i fuldt sving, og reformen er på dags-ordenen til rådsmøderne i både marts, april, maj og juni.

Det er ikke nogen hemmelig-hed, at der omkring bordet er meget forskellige holdninger til reformen. Derfor vil det kræve en stor indsats fra alle sider at nå frem til en løsning, men der er ikke nogen vej udenom. Det er min ambition, at vi under det danske formandskab skal finde en fælles holdning blandt medlemsstaterne på store dele af reformen. Det ville være ”job well done” for Danmark,

hvis vi 1. juli har opnået den enighed i Rådet, som det kræ-ves, for at reformen kan kom-me et skridt videre, og Rådet kan indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Hvad er det så, vi forhandler om? Helt konkret diskuterer jeg med de andre europæiske ministre, hvordan fiskeripoli-tikken kan blive mere grøn og bæredygtig, og hvordan vi kan beskytte økosystemerne bedst muligt. Grøn omstilling er en hjørnesten for mig som mini-ster, og det er alfa og omega på fiskeriområdet, hvor øko-nomien er meget afhængig af miljøet. For uden fisk ingen fiskere, og uden fiskere ingen fiskeriindustri. Derfor er det i alles interesse, at erhvervet bliver mere bæredygtigt. Det kræver mere viden. Om økosy-stemerne, men også om, hvor-dan vi sikrer en optimal udnyt-telse af ressourcerne. Hvordan fanger vi fisken med mindst mulig belastning af natur og klima – og så fiskerne får flest penge for fisken?

Derudover er det helt afgøren-de, at vi løser problemet med udsmid. Derfor vil jeg også bruge EU-formandskabet til at arbejde for, at vi nedbringer mængden af uønskede fangster, og at vi får stoppet udsmid. Faktisk er Danmark allerede – sammen med Sverige og Norge – gået forrest og har indgået en aftale, der træder i kraft 1. januar 2013, og som forbyder

udsmid i Skagerrak. En aftale, som jeg underskrev i Stock-holm med mine ministerkolle-gaer. Det har vi ikke kun gjort, fordi det er et frygteligt spild af mad og ressourcer at smide døde fisk tilbage i havet. Vi har også gjort det, fordi udsmid kan bringe fiskebestande i fare. Samtidig arbejder vi for, at et forbud mod udsmid kan føre til større kvoter for fiskerne, da der uden udsmid vil kunne fiskes en større del af bestan-den.

Som politiker er min hoved-vision grøn omstilling. Grøn omstilling i fiskerierhvervet handler om sunde maritime økosystemer og fisk af høj kva-litet til fremtidens forbrugere.

Samtidig med, at vi fremtids-sikrer fiskerierhvervet, så vi ikke kun er en fiskerination med masser af arbejdspladser, dygtige fiskere og gode fang-ster næste år - men også om både 10 og 20 år. Bæredygtige løsninger skal også være brede løsninger i Folketinget, så vi kan planlægge langsigtet. Der-for vil jeg gerne give stafetten videre til en fiskeripolitiker fra blå blok, nemlig Lene Esper-sen, for at høre deres overve-jelser.

Af fødevareminister Mette Gjerskov

Stafetten er et indlæg af fødevareminister Mette Gjerskov

Den 25. januar var fødevareminister Mette Gjerskov i Europa Parlamentet for at diskutere det danske

formandskabs prioriteter i forbindelse med reformen af EU’s fælles fiskeripolitik. Rent visionsmæssigt har

fødevareministeren fat i den lange ende, og hun redegjorde med stor empati for, at vi skylder fremtidige

generationer at forvalte denne ressource - denne gave som fisk er - på en bæredygtig måde.

Grøn reform skal sikre dansk fiskeris fremtid

STAFETTENFoto: Rune Johansen


Vi har taget skolen i brug og takket være den utrolig flotte sponsorstøtte, har vi ikke bare en flot bygning, men også en flot og moderne indretning, til glæde og gavn ikke mindst for de studerende og vore kur-sister. Uden den økonomiske håndsrækning vi har fået, ville det ikke have været muligt, at kunne tilbyde en ensartet og funktionsdygtig skole, fortæller forstander Anders Andersen.- Vi kan i dag tilbyde de stude-rende en skole, der lever op til kravene i 2012, med klasserum, bibliotek og fællesrum, samt en dejlig kantine. Vi har en unik placering og en flot bygning, men indholdet kan vi blandt andet takke de mange sponso-rer for.

Hvis vejen falder forbi Skagen, er alle velkomne til at kigge forbi og se Danmarks eneste tilbageværende Skipperskole.- Næste store begivenhed er vores simulatorer, som desvær-re ikke nåede at være klar fra starten. Vi har skrevet kontrakt med TRANSAS og håber, at have udstyret på plads sidst i maj. Det er 2 Fullmission simu-latorer og en DP simulator - udstyr der sætter os i stand til at uddanne vore Sætteskippere og Fiskeskippere a f 1.grad i huset. Indtil nu har de måttet tage til Force Instituttet i Lyngby, for at færdiggøre deres uddannelse. Ikke mindre vigtigt - bliver vi nu i stand til at tilbyde en del helt nye kurser. Det er kur-ser som vil blive til gavn for

erhvervene og være med til at sikre kompetencer for de som er ude i erhvervet. Ikke mindst i forbindelse med de mange nye Offshore tiltag, er det vigtigt

og nødvendigt, at kunne blive klædt rigtigt på! Den opgave vil vi gerne løse.

Af Jesper Heldbo

Skagen SkipperskoleSå er Skagen Skipperskoles nye bygning taget i brug.

Byggeriet er færdigt, når vi ser bort fra de mangler og

justeringer, der altid er ved en nybygning.

Det færdige resultat!

Clean Oil - Bright IdeasC.C.JENSEN Danmark|Tlf.: 7228 2222

www.cjc.dk|[email protected]

n C C JENSClean

Foto: Jesper Heldbo


Engang lå de i hundredvis side om side på strandene ved den jyske vestkyst og fortalte om et folkefærd, der levede nøjsomt af det udkomme, havet kunne give dem, og som de skulle fra-vriste det under barske forhold.I dag er der ikke mange kystbå-de tilbage. Mange er hugget op, og det fik for seks år siden en initiativgruppe til at gå sammen om at bevare nogle af de sidste både – ikke som museumsgen-stande på strandene, men som en slags sejlende værksteder, så man kunne bevare historien, kulturen og det gamle hånd-værk til glæde for både lokale håndværkere, fiskere og turi-ster.Det blev begyndelsen til Han Herred Havbåde, der foreløbig har reddet fire gamle kystbåde fra ophugning og etableret et professionelt bådebyggeri, hvor de kan restaureres, og man samtidig kan bevare og oplære nye i det gamle bådebyggerfag.

Erfaren mandDet er lykkedes over al forvent-ning, og heldigvis havde man en erfaren mand til at stå ved roret. Det er Peter Madsbøll – selv uddannet bådebygger, men da han i 2002 afleverede en stor kystbåd til en yngre fisker fra Thorupstrand, måtte han se i øjnene, at ordrebogen var tom. Så han skiftede spor og blev forsikringsmand.- Det var lige i de år, hvor man to år i træk beskar torskekvo-ten med 50 %. Det var noget, kystfiskerne kunne mærke. Det udgjorde omkring 80 % af deres fiskeri, og det tog et styk-ke tid, inden de blev omstillet til andet fiskeri, og i mellem-tiden forstummede al snak om nybygninger. Der var simpelt-

hen ikke råd, fortæller Kirsten (Pipsen) Monrad Hansen, der er etnolog og ansat ved Han Herred Havbåde, hvor hun står for forskning og formidling.

Mange bidragsydereSå i 2007 begyndte man at skrabe penge sammen fra diverse fonde m.v. Der kom støtte i form af både penge og anden hjælp fra bl.a. Realda-nia, Vækstforum Nordjylland, Nordea-fonden, A.P. Møller og Hustru Chastines Mc-Kinney Møllers Fond til almene For-maal, Jammerbugt Kommune samt EBH-Fonden, der dog gav lidt sved på panden, da fonden kom i vanskeligheder.Den nedlagte redningsstation blev stillet til rådighed som værksted, indtil et nyt både-byggeri kunne opføres på et fredet sted på stranden, og 1. november var Peter Madsbøll igen i arbejdstøjet som både-bygger, Pipsen selv blev ansat pr. 1. januar 2008, et halvt år efter også smed Freddy Nielsen og siden Cecilie Tue Blomberg som lærling og Torben Jensen som skibstømrer.- Og nu har vi så meget at bestille, at vi faktisk godt kan bruge en lærling mere. Vi er nemlig godkendt til to, siger Pipsen.

Bådelag overtagerDet nye, topmoderne værft med kraner, løfteborde osv. blev ind-viet i 2011, men restaureringen af den første båd var allerede begyndt tidligere.Det var ”Elbo” fra 1919, efter-fulgt af ”Jammerbugt” og siden ”Nordvest”, der dog ikke er stukket til søs endnu. I øjeblik-ket arbejdes der på ”Skarreklit”- Til hver båd er knyttet et

bådelag på mellem 25 og 30 personer, der overtager brugs-retten til båden kvit og frit mod at bruge og vedligeholde den til fritidsbrug, fiskeri osv., forklarer hun.Det er åbenbart en populær fremgangsmåde, for folk kom-mer fra hele Nordjylland for at være med i bådelagene. Det er ikke kun tidligere fiskere, men også andre med interesse for kulturen og historien.- De skal alle have det almin-delige duelighedskursus, som også lystsejlere skal have, og vi er i gang med undervisning af fjerde hold, oplyser Pipsen.De tidligere fiskere er dog gode at have med i bådelagene. De ved, hvordan man bringer

bådene flot ud fra stranden over revlerne og gennem brændin-gen. Det kræver både øvelse og erfaring, og de lærer også de nye op.

Får ikke støtteMeningen med Han Herred Havbådes værft er desuden, at alt skal fungere som en almin-delig virksomhed, der ikke får støtte nogen steder fra og også tilbyder bådebyggerarbejde i al almindelighed.- Det er også godt for egnen, mener hun.Og egnen har da også haft glæde af sit nye bådebygge-ri. Det er nemlig allerede en turistmagnet – ikke mindst om sommeren, hvor mange lægger

Kystbåde bevares for eftertidenDet er lykkedes for Han Herred Havbåde at skabe et

moderne bådebyggeri, der holder det gamle

håndværk i hævd.


vejen forbi for at følge med i, hvad der sker.- Så vi har også et godt sam-arbejde med hoteller og lokale turistorganisationer og -bureau-er. Vi kan naturligvis ikke have gæster på værkstedet hele tiden, men tirsdag eftermiddag og den første lørdag i måneden er de velkomne til at kigge forbi. Desuden har vi i sommerferien og påsken unge mennesker, der viser rundt og fortæller. Sidste sommer havde vi omkring 200 besøgende om dagen, fortæller Pipsen.

Hun er også en af dem, der tager imod i det nybyggede havbådehus, der ud over kontor m.v. også rummer udstillings-lokale, hvor man både kan få indtryk af fortid, nutid og frem-tid, og Han Herred Havbåde har desuden et samarbejde om bæredygtig udvikling i kyst-samfund med kolleger i Norge og Sverige.

Af Karen Sloth

FAKTA”Elbo”: Båden er fra 1919 og bygget til at sejle for sejl, men har også motor. Den, der sejler i dag, er en nybygning af den oprin-delige, idet man frygtede, en renovering ville fjerne forskellige spor, man ønskede bevaret. Båden bruges til fiskeri og sejlture fra Slettestrand.

”Nordvest”: Er bygget i 1962 til Lildstrand og har aldrig været ombygget. Den er netop færdigrenoveret og klar til søsætning. Båden er skænket af den tidligere ejer og fisker Svenning Røge.

”Jammerbugt”: Er fra 1938 og bygget som motorskib, men har bevaret sejlskibets slanke undervandslinjer i for- og agterskib. Båden er skænket til Han Herred Havbåde af bådebygger Peter Madsbøll.

”Skarreklit”: Båden er fra 1962, og er overdraget til Han Herred Havbåde af Skibsbevaringsfonden, der erklærede den for beva-ringsværdig i 2001. Når den er færdig, skal den til Lildstrand, hvor der er dannet et bådelag, så man kan bidrage til spillets bevarelse og ny aktivitet på pladsen.

Bæredygtighed formiljø, fi sk og fi skere...

Vil du være med til at udnytte vores fælles ressourcer i havene på bedste måde, så skal du lande dine fi sk i Skagen. Her bliver både DU og din fangst behandlet med respekt, omhu og omtanke for miljøet og vores fælles fremtid.

FF Skagen er en af verdens mest certifi cerede produ-center af fi skemel og fi skeolie på kvalitet, miljø, energi, fødevaresikkerhed og bæredygtighed. Vi anvender udelukkende fi skearter som ICES, det Internationale Havforskningsråd anser for bæredygtige - og vi kan spore alle vores produkter gennem alle processer - fra færdigvare til fangst, fartøj og fangstpladser.

Måske er det derfor, at der landes fl est fi sk i Skagen. Hvor lander du dine…?

Havnevagtvej 5 · Box 164 · DK-9900 Skagen · Tel +45 98 44 11 00

Fax +45 98 45 02 11 · [email protected] · www.ffskagen.dk


Sammen med Knud Degn Karstensen nød FiskerBladets udsendte medarbejder den fine udsigt på en solrig og varm forårsdag - og snakken faldt på de mange danske havne, der nu bliver ’klistret til’ med bolig- og kontorbyggeri. Det er naturligvis udsigten og havnelivet der er tiltrækken-de, men når byggeriet skri-der frem forsvinder udsigten for de fleste - derefter går der ikke som regel ikke lang tid før havnens naturlige akti-viteter flyttes ud af havnen.

FremsynMen udsigt er ikke nok for at drive en forretning - udsyn, overblik og fremsynethed er nok begreber, der bedre beskriver nødvendige værk-tøjer for at drive en succesrig forretning – og en sådan er Karstensens Skibsværft. Med et skarpt fokus på bygning af fiskeskibe står værftet stærkt markeret og er internationalt anerkendt for kraftfuld inno-vationskompetence.Når vi kigger ned i havnen ligger der også et helt nyt havundersøgelsesskib – Sanna – som afleveres til Grønlands Naturinstitut den 9. marts. – Var jeg ikke blevet det jeg er, ja så har jeg altid synes at havbiologi og fiskeribiologi er spændende felter, siger Knud. Når man nu bygger fiskeskibe er det jo nærliggende også at interessere sig for alt det man kan få ud af fisk – og følge med i hvordan dygtige mennesker bygger fabrikker, laver de rigtige produkter og udnytter hele råstoffet. I øvrigt har vi gennem årene repareret mange trawlere til Grønland og nu har vi selv en afdeling i Nuuk. For 10 år siden gik vi sammen med hjemmestyret ind i værftet i Nuuk, og efter

et par år tog vi over. Opga-verne er reparation og vedli-gehold, men ikke nybygning.

FremtidMed de lidt blakkede udsigter for fiskeriet, hvordan ser du så fremtiden tegne sig for værftet?- Jeg ser lyst på fremtiden! Fisk er en eftertragtet vare, selv om de skærer lidt i kvo-terne – eller de suser lidt op og ned – så er de fiskere der er tilbage dygtige og de vil fort-sat have det godt. Der var jo en overlevelseskamp i 80’erne og 90’erne – og dem der er blevet tilbage i erhvervet har det tilsyneladende godt.Brian og Henrik på Casilo er eksempler på, at det stadig er muligt at komme ind i fiske-riet. De har gjort det godt med ’lille’ Casilo og med ’store’ Casilo og et forstærket kvote-grundlag – så har de taget et skridt opad – og det skal nok gå dem godt!Jeres primære kunder er altså fiskere, men hvilke nationali-tet har de? – Alle! De kommer fra mange lande, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Irland, Skotland, Nordirland, Færøerne, Shetland, Island og Grønland for blot at nævne eksempler på både der lig-ger i Skagen havn lige nu.

FornuftNår det gælder nybygninger, er det så Karstensens Skibs-værft, der står for det hele? - Vi styrer processen fra teg-ninger til aflevering. Vi styrer naturligvis også økonomien og af denne årsag har vi fået bygget mange skrog i GDy-nia i Polen. De to aktuelle nybygninger i Skagen havn – grønlandske ’Sanna’ og norske ’Leinebjørn’ har beg-ge fået lagt kølen i GDynia. Der er altså tale om lønar-

bejde, da det er Karstensen der styrer arbejdet på værftet i Polen, ligesom værftet selv forhandler med leverandører-ne. I Litauen har Karstensen taget Mærsk gamle værft i brug. Værftet i Litauen leve-rede skrogsektioner til Lind-øværftet og blev senere solgt til en værftskoncern, men laver altså skrog til os nu, foreløbig har vi 6 skrog under bygning derfra, så vi kan vælge mel-lem GDynia eller Klaipeda – i øjeblikket har vi ingen skrog under bygning i GDynia, for-tæller Knud Degn Karstensen.FiskerBladets udsendte undrer sig over et par Litauiske fiskebåde på værftet – kan det nu betale sig at sejle til Skagen for vedligeholdelses-arbejder? – Der er tale om en dansk fiskebåd på ’uden-landske plader’. Tilsvarende har vi også tyske fiskefartø-jer på ’udenlandske plader’.

ForstandChristina E., som blev leve-ret her fra værftet sidste år, er jo et ’fler-funktions-fartøj’, som både kan anvendes som fiskefartøj, forskningsfartøj og forsyningsfartøj til offsho-re aktiviteter, idet det vel var grundtanken dermed at kunne holde skibet beskæftiget året rundt. Er der flere af denne type skibe på vej?- Nej, ikke nøjagtig som Chri-stina E. Vi har 6 moderne fiskefartøjer i ordrebogen eller under bygning og der er tale om skibe der primært er notfar-tøjer, men kan fiske med trawl – eller trawlfartøjer. Altså har man prioriteret fiskeformen, men samtidig sikret sig en vis grad af fleksibilitet. Af de 6 skibe i ordrebogen er de 5 til norske ejere og 1 til en dansk reder. Det er alle ’tankbåde’ – altså fartøjer til pelagisk fiskeri.

Overblik og udsynFra toppen af Karstensens Skibsværfts administrationsbygning er der en fantastisk udsigt over det meste af

Skagen havn og reden udenfor. Det er den udsigt og det overblik som Knud Degn Karstensen har – for det er

her hans kontor ligger.

Knud Degn Karstensen siger farvel til FiskerBladets udsendte.

Foto: Jesper Heldbo


RUSTFRI KVALITETSUDSTYR TIL ALLE INDUSTRIER STAINLESS QUALITY EQUIPMENT FOR ALL INDUSTRIES

Erhvervsparken 16DK-9700 BrønderslevTlf.: +45 9646 7600Fax: +45 96467601E-mail: [email protected]

Intech International a/s er en ordreproducer-ende virksomhed med speciale i proces udstyr i rustfri stål til fødevare og fi skeriindustrien, vi har igennem mange år arbejdet med udvikling af maskiner og komplette produktionsanlæg til Rejetrawler, fi sketrawler og andre fi skeskibe samt Lakse og Torskefabrikker på land

De nyeste udviklinger er vores kontinuerlige rejekoger Connie 500-800-1200, men vi har også Bifangst Separatorer i alle størrelser, Sortermaskiner, kasserejser, Mega-magasiner, udvejningssystemer, Deslimer, fi letevasker og mange fl ere

Vi vil ikke være verdens største, men verdens bedste til det vi kan!

LOKAL FORANKRING,GLOBAL VIDENVi forankrer projekter lokalt og sætter global viden på arbejde for at skabe helhedsløsninger inden for hele spektret af havne, marinekonstruktioner, industri og byggeri.

www.ramboll.dk

ForretningssansNu tegner tobis-sæsonen jo ikke så godt med den udmeldte minimale kvote… - Nej, siger Knud og tilføjer, at han meget gerne så at der blev mere tobis. Vi vil gerne at vore kunder har det godt - og tobis er en vigtig fisk for mange af vore kunder – går det godt for vore kunder går det også godt for os. Det er dog sjældent at det går alle skidt – og vi har kunder fra flere lande.Betyder den stærkt begrænsede tobiskvote så at rederne vælger at lægge skibene på værft til vedligehold? – Nogle få vil måske gøre det, men de ken-der jo alle deres kvoter og har tilrettelagt såvel fiskeri som værftsophold i god tid. Vi har f.eks. en irlænder – Voyager – som allerede nu har fisket deres første halvårskvote. De lader skibet blive her i Ska-gen havn indtil sildesæsonen begynder igen, og vi sørger så for nødvendigt vedligehold og reparationsarbejder – så skibet er klart til august.

FiskerBladets udsendte fik senere en snak med besæt-ningsmedlemmer, på denne store irske trawler, som altså kunne se frem til 4 måneder i land. Efter sigende ville de endda komme i god tid til Skagen så de kan være med på festivalen. Skibet er i øvrigt bygget på Karstensens skibs-værft i 2008, ejet af to irske redere, men er sjældent eller aldrig ved kaj i Irland. De fleste fangster landes i Skagen og alt vedligehold foretages også her. Det giver arbejde til byen under nybygning, det giver arbejde til industrien når fisken landes i Skagen, det giver omsætning når der bun-kres og foretages andre indkøb blandt byens servicevirksom-heder, det giver igen arbejde til værftet når skibene efter dette koncept får foretaget planmæssig reparation og ved-ligehold – og endelig giver det reder og besætning et tilhørs-forhold til Skagen havn, som altså med dette samlede kon-


kurrencedygtige koncept tilby-der en ’win-win-win’ løsning.

FolketingsbesøgNu kommer Landdistriktsmini-ster Karsten Hansen på besøg den 16. marts. Han repræsen-terer jo den nye regering – har han en anden dagsorden en den tidligere regering?- Jeg er ikke utilfreds med det regeringen foretager sig – de gør det ikke ringere end den tidligere regering. Vores virk-somhed i Skagen ligger langt fra København, så vi har væn-

net os til selv at måtte klare skærene. Vi kan ikke bruge tid på at pive og sige ’det er ikke godt nok ’ og lave politikken om. Vi skal bruge vores tid på at skaffe kunder og gøre dem tilfredse – det er vejen frem!Ministeren kommer vel for at se om han kan medvirke til at sætte flere hænder i arbejde? –Ja, det går jeg ud fra – og har han en ’pose penge med’ så skal vi nok bruge dem for-nuftigt. Jeg har altid sagt ’jo større havn – jo større aktivi-tet’, og mine ønsker går derfor

i retning af at vi får realiseret havneudvidelsen her i Skagen. Værftet har også brug for mere plads hvis vi skal videreudvikle os. I skitserne for havneudvi-delsen er der taget højde for den mulighed at etablere en ny dok. Vores nuværende dok er ind i mellem en flaskehals og dermed begrænsende for hvor meget vi kan få fra hånden – så skal vi øge kapaciteten så er en ny dok på ønskelisten.Hvordan går det så med hav-nens udvidelsesplaner – er finansieringen ved at være på plads? – Det ved jeg ikke, men jeg ved, at hvis ikke man inve-sterer så går udviklingen i stå og så går det længere ned ad bakke. Og får vi bygget en ny havn – så må vi se om vi ikke kan få den betalt.

FiskeskibDet Norske Veritas har jo arbej-det med ’fremtidens fiskeskib’ og holdt blandt andet et semi-nar i Ålborg i forbindelse med DanFish-messen i oktober. Så vidt jeg kan vurdere ligger DNVs koncept tæt op ad kon-

ceptet for Christina E. - har I et etableret samarbejde? – Nej det har vi ikke. Flydende naturgas – er det fremtidens fremdriftsmiddel til fiskeflåden? – Vi har set på LNG og skal ikke sige at det ikke kommer engang i fremtiden. Vi har prissat LNG for nogle aktuelle projekter, men for nærværende er det ikke økonomisk forsvarligt.

Full speed aheadOrdrebogen indeholder for tiden 6 nybygninger der er igangsat og giver beskæftigel-se til og med sommeren 2013. – Vi vil gerne op at bygge 4 -5 skibe om året, så vi arbejder på at få et par ordre mere hjem i perioden frem til udgangen af 2013. Vi ser gerne at vi har 150 mand beskæftiget stabilt i nybygningssektionen og til-svarende omkring 100 mand til vedligehold og reparation, slut-ter Knud Degn Karstensen af.

Af Jesper Heldbo

Foto: Skagen H

avn

Spliidsvej 25 A, 9990 Skagen. Tlf. 96 79 19 00, [email protected] Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en dansk ejet revisions- og rådgivningsvirk-somhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlems-firmaer.

INDLEVELSESKABER UDVIKLING


I Danmark spiller den mariti-me sektor en langt større rolle end mange er klar over. For nylig deltog jeg i en konferen-ce, hvor flere topembedsmænd og en række fremtrædende direktører fra andre brancher var til stede. De troede knapt deres egne ører, da de hørte, at det blå Danmark beskæftiger ca. 80.000 mennesker og står for knap en fjerdedel af Dan-marks samlede eksport.

Det blå Danmarks styrker fin-des også i Skagen. Et godt eksempel er Karstensens Skibsværft, der i starten af 2012 år har taget imod ordrer på tre nye skibe, der skal leve-res til Norge. Ordrerne skaber beskæftigelse for de ca. 240 medarbejdere og det forventes oven i købet, at der skal hyres flere folk. Det er virksomhe-der som Karstensens Skibs-værft, der bidrager markant

til dansk økonomi. Derfor er det også helt afgørende, at vi sikrer dem gode rammevilkår.

Uddannelse er et centralt fokusområde, hvis Danmark skal bevare styrkepositionen. Vi kan kun bevare virksom-heder og arbejdspladser som Karstensens Skibsværft, hvis medarbejdere med de rette kompetencer er til stede. Soli-de erhvervsrettede uddannel-ser og gode muligheder for kurser og efteruddannelse alt-afgørende. Derfor er det også positivt, at den nye regering har fjernet flere af de stop-klodser, der har stået i vejen og fastholdt mange i arbejds-løshed. Fx ved at afskaffe prisloftet på 3.500 kroner pr. 1. april, der betyder, at en arbejdsløs smed igen kan tage et svejsecertifikat, der ofte er hele forudsætningen for at komme i betragtning til nye

job – ikke mindst inden for den maritime sektor.

Mange danskere – og politikere – er næppe klar over det blå Danmarks vigtige rolle. Bud-skabet om det maritime områ-des betydning for både job-situationen og økonomien må derfor bredes ud, så vi også i fremtiden kan skabe gode ram-

mer for en af Danmarks vig-tigste sektorer og opleve suc-ceshistorier som Karstensens Skibsværft i Skagen.

Claus Jensen, næstformand Dansk Metal

og formand for CO-industris Maritime Udvalg.

En succeshistorie i Skagen

Foto: Jesper Heldbo

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-250024 VDC • 220-380 v AC

Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

A/S

Smedevænget 3 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

Sanna – nybygget havundersøgelsesskib overdraget Grønlands Naturinstitut medio marts.


Nordisk Marin Tænketank blev etableret den 30. januar 2012. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiske-rispørgsmål og i internationalt fiskerisamarbejde fra forvalt-ning, erhverv og forskning. Tænketanken skal være med til at sikre en kvalificeret debat om fiskeripolitikken i Norden og internationalt. Tænketanken er uafhængig af myndigheder og økonomiske sektorinteres-ser, men stifterne opfordrer til samarbejde med enhver fri-villig organisation, som deler disse anskuelser.

Ønsker saglig diskussionIfølge stifterne er der for meget ensidig information omkring udnyttelsen af havenes ressour-cer. Folkene bag tænketanken ønsker ikke mindst at sikre, at diskussionen om fiskeriets indflydelse på havenes økosy-stemer foregår på et sagligt og velfunderet videnskabeligt grundlag. I det globale og regi-onale debatklima er der behov for at skelne mellem facts og - i værste fald – spin, mener grundlæggerne. - Havene og deres økosyste-mer skal være sunde og den erhvervsmæssige udnyttelse af havenes levende ressourcer skal være bæredygtig. Vi må sikre, at havet fremover vedbli-ver at være en kilde til en sund samfundsøkonomi. Men vi må også finde en balance mellem gevinsten ved udnyttelse over-for belastningen af økosyste-met. Tænketanken skal sikre, at begge sider er velbelyste i den offentlige debat og ved politi-ske beslutninger udtaler en af stifterne, Victor Hjort, forhen-værende direktør for Eurofish.

På sit konstituerende møde i København den 30. januar 2012, med 30 deltagere fra de nordiske lande, blev Tænke-tanken etableret med vedtægter og retningslinjer for det kom-mende arbejdsprogram og valg af en bestyrelse.

IdégrundlagTænketankens grundlag:• Havene og deres økosyste-

mer skal være sunde og afle-veres til vores efterkommere i samme eller bedre tilstand end vi fik havene fra vores forfædre.

• Udnyttelsen af havenes levende ressourcer skal være bæredygtig og ske på en sådan måde, at ressourcer-ne fremover kan bidrage til samfundets velfærd.

• Udnyttelsen af fisk og andre levende ressourcer er en ret og pligt, der skal beva-res indenfor rammerne af ansvarlighed og bæredygtig-hed.

• Den samlede nordiske kom-petence på havmiljø og marin forvaltning repræsen-terer en betydelig ressource. En bedre udnyttelse af denne kompetence vil kunne bidra-ge til en bedre kvalificeret og mere nuanceret offentlig debat. Dette kan højne kva-liteten af de demokratiske beslutninger, som ligger til grund for landenes marine politik og forvaltning.

FormålTænketanken vil arbejde for:• Tænketankens idégrundlag

skal realiseres ved at opnå en bedre oplyst offentlig debat og mediedækning af spørgs-målene om havenes tilstand, den bæredygtige udnyttelse

af havenes levende res-sourcer og herunder fiske-riernes rolle. Tænketanken vil beskæftige sig med alle relevante forhold for havenes tilstand.

• Tænketanken skal være et forum for faglig debat, læring og dialog og skal udvikle deltagernes faglige kompetencer.

• Tænketanken skal bidrage til debatten på et sagligt og velfunderet videnskabeligt grundlag og påpege nød-vendige facts, når debatten ikke lever op til god skik og standard.

• Tænketanken skal arbejde for formålet blandt andet ved at deltage i den offent-lige debat, i aviser og elek-troniske medier, afholde og deltage i høringer, konfe-rencer mv., udføre analy-seopgaver, notater og rap-porter og orientere via eget website.

ArbejdsfelterInspireret af sit nordiske udgangspunkt vil tænketanken foreslå løsninger og tilgange, uafhængigt af eksisterende EU- og nationale regler og politikker, og dermed bidrage til at fremme en forsvarlig og troværdig faglige debat om væsentlige emner af relevans for dem, der bor ved – og ernærer sig af havet.Tænketanken vil blandt andet arbejde med makrelspørgsmå-let i Nordatlanten, regulering af fiskeriet i internationale far-vande, havvindmølleparker og fredning af havområder, samt generelt dokumentere hvor-dan fiskeri og andre marine aktiviteter påvirker havenes tilstand.

Tænketanken er også i dia-log med det norske Kyst- og Fiskeriministerium, som i 2012 har formandsskabet for det Nordiske Fiskerisamarbej-de, med henblik på at arran-gere indlæg på Ministerkonfe-rencen i september.

Støttemedlemmer og sponsorerPå det konstituerende møde blev det også besluttet, at tænketanken vil optage støt-temedlemmer. Tænketankens bestyrelse har efterfølgende besluttet, at kontingentet for støttemedlemmer fastsættes til 5000 kr. det første år (2012), hvorefter det fastsættes af generalforsamlingen for de føl-gende år i overensstemmelse med tænketankens vedtægter. Flere fiskeriorganisationer har tilkendegivet interesse for at støtte tænketanken.Bestyrelsen vil på et kommen-de møde drøfte muligheden for at åbne for sponsorater. Spon-sorer skal naturligvis acceptere Tænketankes grundregel om uafhængighed.

Tank eller Smedje?Selv om de fleste vel har en god ide om hvad begrebet ’Tæn-ketank’ dækker – ja så vælger vores norske og islandske brød-refolk at kalde det en Tanke-Smedje. På sæt og vis er det vel et bedre udtryk, da det vel efterlader et indtryk af aktivitet - essen, armbolten, hammeren - så kan der smedes nye tanker.Tænketanken har endnu ikke fået etableret hjemmeside, men interesserede kan få mere at vide ved at kontakte koordina-tor, Victor Hjort på [email protected]

Tanke-Smedje skal højne fiskeridebattenDe nordiske lande har en unik kompetence i spørgsmål om havmiljø og marin forvaltning. Men de kompetente

røster kommer kun i begrænset omfang til orde i den offentlige debat, mener en række nordiske

fiskerieksperter. En ny nordisk tænketank skal være med til at rette op på dette misforhold.


Skummel skimmel på fiskØget forståelsen af svampeangreb. Forskere i Aberdeen har fundet ud af hvordan den

svampelignende organisme Saprolegnia angriber fisk og giver dem infektion.

Sygdommen Saprolegniose, der skyldes Saprolegnia parasitica (en vandlevende mugsvamp) er et stort problem for opdrætsin-dustrien i lande som bl.a. Skot-land, Norge, Chile, hvor den angriber laks og ørred. Sygdom-men er vanskelig at behandle og det anslås at 10 % af alle laks og ørred i opdræt dør af denne sygdom.Svampe er ikke selv i stand til at producere alle stoffer de har brug for, hvorfor mange lever i symbiose med f.eks. planter, mens andre er mere parasitiske og snylter på dyr og planter.Saproglenia, som findes i floder, åer og søer, producerer svøm-mende sporer, som sætter sig på fisk og trænger ind i de underlig-gende væv.

Parasittens vej ind i værten I Proceeding of National Aca-demy of Science beskriver for-skerne hvordan Saproglegnia-sporer udskiller proteiner, der er i stand til at binde sig til recep-torer i fiskens celler. Teorien er, at når mugsvampens protein har bundet sig til fiskens egne

receptorer og er kommet ind i fiskens celler, hæmmes fiskens evne til at forsvare sig mod infektionen. Forskerne håber på at kunne finde metoder, der kan hindre denne binding mellem proteiner fra svamp og fisk – og dermed forhindre infektion. For-skerne håber videre på at den-ne ’angrebsmetode’ findes hos andre sygdomsfremkaldende organismer – og at man derfor, hvis man kan udvikle metoder der forhindre protein-bindingen, kan stå med et stærkt værktøj i fremtidig sygdomsbekæmpelse.Forskerne ved allerede, at det er samme protein-bindings-metode kartoffelskimmelsvamp (Phy-tophtora infestans) bruger når den angriber kartofler. Kartof-felskimlen kom til Irland med et læs kartofler fra Amerika og da de irske kartofler var ’forsvars-løse’ rådnede de i jorden, hvilket som bekendt førte til hungernød og den største folkevandring i Europa i vor tid.

Af Jesper Heldbo

Ørred angrebet af svamp.

FAKTASvampe er en stor gruppe af organismer, som er tættere beslægtet med dyr end med planter, men ikke er nogen af dele-ne. Svampe er en af de vigtigste nedbrydere af døde plantedele. Nogle svampe producerer giftige substanser (mykotoksiner) og andre producerer psykedeliske stoffer. Den medicinske industri har øget opmærksomheden mod udvinding af farmaceutisk aktive stoffer fra svampe.

Symbiose: Et ’samlivsforhold’ mellem to arter, hvor begge har gavn af forholdet. Hos svampe der lever i symbiose med træer har svampens mycelium (fine rodnet) forbindelse med træet rødder. Gennem disse forbindelser (mykorrizha) får svampen næringsstoffer fra træet og træet får f.eks. mineraler og andre sporstoffer fra svampen. Svampen skader ikke træet og træet skader ikke svampen – tværtimod regner man med at 85 % af jordens planter får forbedret deres kulstofoptagelse ved sym-biose med svampe. Begge parter har altså gavn af ’samlivet’.

Parasit: En art der er afhængig af en anden art – i det mindste i nogle af livsstadierne – og lever på bekostning af en anden art. En parasit er en snylter og offeret er vært. Det er mest almindeligt at parasitten ikke dræber sin vært, men den kan dog ske hvis der er mange snyltere på samme vært – eller hvis parasitten etablerer sig ved at springe fra en værtsorganisme til en anden. Forkølelse og influenza er eksempler på oprinde-lige svinesygdomme, tuberkulose kom fra kvæg og syfilis fra lamaer. Svampe, som lever af levende grønne planter og dyr, kaldes og er parasitter.

Foto: Jesper Heldbo


Danmarksmesterskab i Fisk & Skaldyr 2012I en tid hvor forsigtighedsprincipper, urimelige dokumentationskrav og meningsløse oplysningsregler sætter

madkulture i Danmark under pres – er det vigtigt at ’vække Holger Danske’.

Holger Danske er i denne sam-menhæng Danmarks Fiske-handlere, der for en dag lod det bureaukratiske åg, farvandsop-lysninger og de latinske beteg-nelser ligge hjemme og drog til Herning for at kåre Danmarks pt. bedste fagmand/kvinde til fisk og skaldyr. Den daglange seance foregik på FoodExpo – og fra kamera med zoom blev nærbilleder kastet op på stor-skærm – så de mange fremmød-te kunne følge med i de mindste detaljer. Fiskehandlernes sekre-tariatsleder, David Mouritzen, viste sig at være en dygtig og veltalende konferencier der bandt dagens opgaver sammen og sikrede at publikum kunne følge de spændende dyster. Man kan med det samme kon-statere, at konkurrencen har udviklet sig gennem de senere år - fra at være en kåring af den bedste fiskefrikadelle - til at være en gennemgribende pro-fessionel test i kvalitetsvurde-ring, udskæring, præsentation og madhåndværk. 4 deltagere var udtaget til dysten:Kenny Nielsen, Clausens Fiske-handel, Århus. Tobias Rasmus-sen, Annes Fisk, Nykøbing Fal-ster. Michael Bay, Byens Fisk og Vildt, Silkeborg og Lars Kubert, Kubert Fisk, Nykø-bing Sjælland.. Desuden havde konkurrencen i år en gæst fra Island; Kristjan Berg, som var med for at lære hvordan en sådan konkurrence fungerer – så de kan sætte en tilsvarende op hjemme på Sagaøen og være med i det Nordiske Mesterskab.

4 hovedkategorierFørste kategori omfattede vare-modtagelse og kvalitetsvurde-ring. Til dette formål fik de udleveret en kasse med ’blan-dede’ fisk og skaldyr. Bedst med 149 point blev Michael.Næste kategori havde fokus på udskæring af fisk med bundne

opgaver som håndfiletering og fremstilling af minimum 6 ’butterfly’ stykker af en laksesi-de. Rødspætteflåning og øster-såbning indgik også. Hurtigst til at flå 5 rødspætter Michael med 2 minutter og 4 sekunder – og så var de endda pæne. Tobias vandt med 55 point østersåbning og, som foruden tidsaspektet også krævede en flot præsentation af skaldyrene.I den tredje kategori blev dom-merne præsenteret for hjem-melavede marinerede sild efter deltagernes egne opskrifter. Her var Tobias igen bedst med sine hjemmesaltede høstsild fra Øresund. Under temaet ’Inno-vation i fiskedisken’ skulle del-tagerne lave et produkt efter eget valg på 40 minutter. Fisk, salt og peber blev udleveret mens deltagerne selv måtte have 5 ingredienser med hjem-mefra.I fjerde og sidste opgave blev der lagt vægt på kreativitet, kvalitetsforståelse og ’pub-likumstække’. Det handlede nemlig om, at præsentere fisk, skaldyr og produkter på en både indbydende og faglig forsvarlig måde. Sidstnævnte dækker også over sundheds-mæssige aspekter – undgåelse af krydsforurening, tilstrække-ligt kølede fiskevarer etc. Alt sammen indenfor rammerne af en ’konkurrence-montre’ på bare 80 x 120 cm.

Nationalt dommerpanelDommerpanelet, som bestod af Dragan Sljivic fra Flying Sea-food, Dan Adamsen, fra Adam-sens Fisk i Gilleleje, Pernille Juul-Nielsen, fra Juelsminde Fisk, Ole Troelsø, fra dagbla-det Børsen og undertegnede fra FiskerBladet, førte løben-de kontrol med tid, hygiejne, orden, omhyggelighed, inno-vative ideer og meget andet og samlede til sidst alle points

sammen og nåede dermed frem til, at vinderen i 2012 blev Michael Bay fulgt af Kenny Nielsen og Lars Kubert på 2. og 3. pladserne.DM i Fisk og Skaldyr afholdes hvert andet år, og det er de to bedste der bliver Danmarks kan-didater til de Nordiske Mester-skaber. Konkurrencen om at blive Nordisk Mester går på skift mellem medlemslandene. Sidste gang fandt de Nordiske Mesterskaber sted i Lilleham-mer i Norge. Så foruden ære og diplomer skal Michael og Ken-ny også en tur til Tang krogen i Århus den 9. september, idet den fællesnordiske konkurrence

finder sted under FoodFestival 2012 – hvor temaet er ’Appetit på forandring’En af dagens dommere, nem-lig Dragan, vandt titlen som Danmarks bedste fiskehandler i 2010 – og hentede senere en flot sølvmedalje hjem fra de Nordiske Mesterskaber i Lil-lehammer.Niveauet blandt deltagerne var så højt, at man kunne ønske der var en pendant til restau-ranternes Michelin-stjerner. Kunne man forestille sig ’Den Gyldne Bøje’ – eller tilsvarende sponsoreret af en virksomhed i fiskesektoren?

Af Jesper Heldbo

Danmarksmester 2012: Michael Bay, Byens Fisk & Vildt i Sil-keborg med sin flotte ’montre’. Michael havde endda de latinske fiskenavne hængt op på en planche.

Foto: Jesper Heldbo


Documents

FiskerBladet 04-2012