Fiskerbladet 5 14

magasinet for fiskesektoren58. årgang · maj 2014 nr. 5

MaritiMe DanMark

2013 var et hæderligt år i fiskeriet

Thyborøn havn i fortsat fremgang

Danmarks største fiskeskib leveret

Dkk 49,50

indhold

kolofon

fiSkERiET i 2013Et hæderligt år

Side 3

FiskerBladetDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektor

Danmarks ældste og eneste landsdæk-kende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland.

Magasinet har et oplag på 4.500 som print (dec. 12) samt over 210.000 besøgende på E-magasinet. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forsk-

ningsinstitutioner, service og udstyrspro-ducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli

ISSN 196-4194

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

ansvarshavende redaktørMartin UhlenfeldtTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

annoncerKasper KristensenTelefon +45 76 10 11 [email protected]

Udgiver Maritime Danmark ApSDir. René WittendorffEsplanaden 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

layoUtMichael Storm, DesignuniversTryk: PE offset A/S, Varde

MSCdebat skal op på et højere niveau

Side 6

magasinet for fiskesektoren58. årgang · maj 2014 nr. 5

MaritiMe DanMark

2013 var et hæderligt år i fiskeriet

Thyborøn havn i fortsat fremgang

Danmarks største fiskeskib leveret

Dkk 49,50

Næste nummer: 30. maj 2014

ThyboRøn havnEnyToffshore muligheder i nordsøen

Side 14

danSk akvakulTuRTEknologiTestes i Mekong deltaet

Side 8

ThyboRøn havnEnyT her udvider havnene

Side 11

ThyboRøn havnEnyTThyborøn havn indfører lEd-belysning

Side 16

nybygninggitte henning S 349

Side 22

ThyboRøn havnEnyTThyborøn havns regnskab 2013

Side 12

ThyboRøn havnEnyTforårsrengøring på Thyborøn havn

Side 18

nybygningbirgitte Martine S 49

Side 26

ThyboRøn havnEnyTbesøg fra den ny kommunalbestyrelse

Side 17

ThyboRøn havnEnyTny trawlopbevaringsplads

Side 16

nybygningMyggenes S 449

Side 24

nybygningERTre på stribe i Skagen

Side 19

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1

Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik på basis af NaturErhvervstyrelsens afreg-ningsregister viser, at bruttofor-tjeneste steg med fire procent til i alt 3,0 milliarder kroner i forhold til den tilsvarende for-tjenesten i 2012. Den samlede fangstmængde steg dramatisk med 39% til 847.322 tons fisk fordelt på 83.638 landinger. Det skyldes stort set udelukkende en øget kvote på tobis i forhold til 2012, da kvoten blev beskåret til næsten ingenting. Selve tobis-fiskeriet bidrog til den samlede indtjening med 460 millioner kroner svarende til en stigning på 366% - og det på trods af en lavere afregningspris pr. tons landet tobis. Torskefiskeriet udviste et fald i bruttoindtjeningen på 21% i for-hold til 2012 og landede på et beløb på 290 mio. kr. De sam-lede mængder var 29% lavere end i 2012 og især i Østersøen blev fangsten betydeligt min-dre. Faktisk var der en nedgang i dette område på 37%, mens det

i Kattegat og Skagerrak kun blev en procent lavere end i 2012. Fra Nordsøen blev mængden af torsk reduceret med 6% og brut-tofortjenesten ved landingerne faldt med 8% til 103 mio. kr.

Fiskerierhvervet har en betydelig eksport af fisk, og nåede i 2013 op på en værdi af 10,8 milliarder kroner fordelt med 25% til Tysk-land, 13% til Sverige, 12,3% til Italien, 11,7% til England, 9% til Frankrig, 7,4 % til Holland - mens det øvrige EU aftog 21,2% af den danske eksport. Tallene for de 10 største fiske-rihavne i Danmark viser store forskelle i landingerne og værdi af disse.

skagenSkagen havn top-per statistikken med 5.981 landinger i 2013 med en samlet fangst på 283.840

tons fisk, hvilket var 44% mere end i 2012. Det er bl.a. betyde-lige landinger af industrifisk med store not-skibe.

Den samlede værdi af landin-gerne var på 894,0 mio. kr. Ud af disse stod svenske fiskeskibe for landinger til en værdi af 193 mio. kr. (hvilket var 19% flere end år før), mens norske skibe landede fisk til en værdi af 187 mio. kr. i Skagen, hvilket var et plus på 49% for norske skibe. Det samlede landinger i Skagen udgjorde i 2013 26% af de sam-lede landinger i danske havne. Set over en årrække tilbage fra 2009 er fangstmængden faldet fra 336.794 tons, mens værdi af fangsten er øget fra 602 mio. kr.

hanstholmHanstholm indtager andenpladsen i fiske-rihavnenes top-ti, når der måles på værdien af fangsten. Der run-

der Hanstholm 647,1 mio. kr. i samlet værdi af en fangst, der er opgjort til 119.028 tons fisk fordelt på 5.866 landinger over året. Der er ligesom i Skagen en nedgang i mængden af landede fisk - fra 155.652 tons i 2009 - men med en højere værdi end det var tilfældet I 2009, da en større mængde fisk indbragte 563 mio. kr. I Hanstholm stod tyske fiskeskibe for landinger af fisk til en værdi af 117 mio. kr. (en stigning på 19% for tyske skibe), mens norske skibe landede fisk til en værdi af 70 mio. kr. (et plus på 18%).

thyBorønThyborøn kommer på tredje-pladsen målt på værdi af fang-sten, men på anden pladsen når der måles på antallet af landede fisk. Værdien af de 186.363 tons fisk, der blev landet i Thybo-røn er opgjort til 531,9 mio. kr. Udviklingen siden 2009 har været nogenlunde den sam-

2013 - ET hædERligT åR i fiSkERiETAF BENT MIKKElSEN

Bruttofortjenesten gik op, fangstmængderne steg betydeligt og eksportværdien af dansk fiskeris fangster blev øget en smule. Sådan nogenlunde er overskrifterne til fiskeriåret 2013, der dog dækker over store forskelle, ligesom den øgede bruttofortjeneste i overvejende grad blev spist af udvikling på brændstof.

F i s k e r B l a d e t / 5 · 2 0 1 4 3 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

me som I de øvrige havne: færre fisk, men højere priser. Faktisk er værdien af de landede fisk i Thy-borøn steget med næsten 100 mio. kr. over en femårig periode. I 2009 havde en værdi af 422 mio. kr. for 284.808 tons. Der var 3.084 landinger i 2013. I Thybo-røn var der norske fiskeskibe, der landede fisk til en værdi af 32 mio. kr., hvilket var 93% flere norske landinger end året før. Derimod var der et betydelig fald i landinger fra belgiske fiske-skibe, der reducerede landinger-ne med 8% og kom med fisk til en samlet værdi af 19 mio. kr.

hirtshalsFiskeriet i Hirtshals genererede en fangstværdi på 464,7 mio. kr. Der blev landet 62.544 tons fisk fordelt på 8.342 landinger. Sta-

tistikken viser, at der i Hirtshals er sket en reduktion i antallet af landinger fra 10.451 i 2009, mens mængden er øget (større skibe) fra 48.054 tons i 2009. I den samme periode er værdi af fangsten øget med godt 120 mio. kr. fra 340,7 mio. kr.

hvide sandeBilledet på udviklingen I Hvide Sande er nogenlunde identisk med øget indtjening, men også med en mindre mængde fisk på færre landinger. Der blev I 2013 noteret 4.132 landinger (mod 5.409 i 2009) med en sam-let mængde fisk på 45.671 tons. I 2009 var den samlede landing på 54.298 tons fisk. Værdien af landingerne øgede fra 131,1 mio. kr. i 2009 til 190,3 mio. kr. sidste år.

nexøNexø er den eneste bornholmske fiskerihavn i top-ti. Den havde en mængde på 29.985 tons fisk, der blev landet på 2.972 landinger. Værdien af landingerne rundede 80,3 mio. kr. Billedet er her lige-som i de øvrige havne: Færre lan-dinger (ned fra 3.879), færre tons (40.348 tons I 2009), men højere værdi, som i 2009 var 63,4 mio. kr.

grenåGrenå havn har genereret høje-re værdi fra fiskelandinger end Nexø, men på langt færre antal landinger. Således kom der 1.223 landinger til Grenå i 2013, og der blev landet 34.778 tons fisk til en værdi af 91.2 mio. kr. De samme tal i 2009 var da 1.652 landinger med 43.657 tons fisk til en værdi af 56,8 mio. kr.

gillelejeGilleleje havn har i en femårig periode set en nedgang fra 2009 til 2013, hvor landingerne er gået fra 2.989 landinger i 2009 til 2.708 landinger i 2013. I mel-lemårene havde havnen dog en opblomstring, da landingerne toppede i 2010 med 3.690 anløb. I 2013 var værdien af de 34.778 tons fisk, der blev landet, på 39,5 mio. kr. eller nogenlunde det samme beløb som i 2009, da der blev landet 5.825 tons fisk.

strandByFiskeriet fra Strandby har haft samme tendens som de øvrige fiskerihavne. En større værdi af færre landinger og færre antal tons. I 2013 var der 1.944 landin-ger med en samlet værdi på 35,0 mio. kr. for 1.917 tons fisk.

Fiskerieksporten nåede en værdi af 10,8 milliarder kroner fordelt med 25% til Tyskland, 13% til Sverige, 12,3% til Italien,

11,7% til England, 9% til Frankrig, 7,4 % til Holland - mens det øvrige EU aftog 21,2% af den danske eksport.

‘‘F i s k e r B l a d e t / 5 · 2 0 1 44 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

havneByHavneby på Rømø er nummer 10 på listen over fiskerihavne i Dan-mark og har et næsten dramatisk fald i antallet af landinger (der har været end del rejefiskere, der har haft base i Havneby). Antal-let af landinger er gået fra 1.551 i 2009 til 870 i 2013. Selvom der har været færre landinger er vær-dien af de landede fisk nogen-lunde den samme som i 2009, nemlig på 35,4 mio. kr. (35,2 mio. kr. i 2009). Antallet af tons var i 2013 på 1.370, mens det i 2009 var på 2.238 tons.

Udviklingen eller afviklingen i landingerne i de 10 største fiske-rihavn afspejler reelt også den udvikling, der har været i flåden af fiskeskibe i den samme perio-de – endda endnu længere tilba-ge, hvor der i stor stil er ophug-get skibe, som kun i begrænset omfang er blevet erstattet af nye. I mange tilfælde er flere ældre og mindre skibe blevet solgt med kvoter, hvorefter de gamle skibe er hugget op og kvoterne overført til nye, større og mere moderne enheder.

FlådeaFviklingHvis man kikker i den nyligt udkomne Fiskeristatistisk årbog 2012 (udkommet i slutningen af november 2013) sætter Dan-marks Statistisk tal på nedgan-gen i antallet af fiskeskibe under dansk flag. Nedgangen er reel, hvis man ser på perioden fra 1991. I alt er der fragået flåden 1.144 skibe (eller fartøjer, som fiskeskibe hedder i den statisti-ske opgørelse). Det er fortrins-vis sket via ophugningsstøtte. Dermed er den samlede flåde af fiskeskibe på 2.744 enheder med udgangen af 2012. De har en samlet tonnage på 65.176 BT og har et samlet udtaget på maski-nerierne på 238.848 kW. Hvis man ser på fordelingen af tonnage i de forskellige fiskeri-havne afslører statistikken store forskelle mellem havnene. Den største tonnage har Holstebro tolddistrikt (med lemvig og Thy-borøn), hvor der er 300 fiske-skibe med em samlet tonnage

på 14.141 BT. Efterfulgt af Thi-sted og Hanstholm, der har en samlet flåde på 242 enheder, men en tonnage på kun 6.142 BT. Altså en stor flåde af mindre skibe. Hvide Sande har ligesom Thisted/Hanstholm en flåde på 242 enheder, men med en noget mindre tonnage på 3.741 BT. På tredjepladsen i størrelse af flå-der er Næstved tolddistrikt med en flåde på 213 fiskeskibe, men tonnagen afslører, at der er tale om en meget stor flåde af meget små skibe. Tonnagen er samlet kun på 1.049 BT. På andenplad-sen i tonnagestatistikken ligger Hirtshals med en flåde på 117 skibe med en samlet tonnage på 10.377 BT.

Blandt de øvrige fiskeskibsflåder noteres de to registreringer på Bornholm (Rønne og Svaneke) for 113 skibe med en samlet ton-nage på 4.446 BT. Aarhus (der også omfatter Grenå og Bønne-rup) er noteret for 97 skibe med en samlet tonnage på 2.030 BT. Frederikshavn og omliggende områder (læsø og løkken) har en flåde på 144 skibe med en tonnage på 3.699 BT. Den gamle gigant i fiskerisammenhæng, Esbjerg, er langt nede på listen med kun 37 fiskeskibe registreret og med en samlet tonnage på 4.382 BT.

små skiBeNæsten halvdelen af den samle-de flåde på 2.744 enheder er små skibe. Faktisk er 1.076 enheder af disse på under 5,9 m., mens yder-ligere 639 enheder ligger i kate-gorien fra 6,0 meter til 8 m. Altså 1.715 fiskeskibe er under 8 meter i længden og går i den kategori, der på kajerne betegnes som ”madpakke-fiskere” med henvis-ning til at de ikke behøver mere proviant end madpakke ombord, fordi de alligevel kommer hjem i løbet af dagen. I den modsatte ende af tonnage-skalaen noteres det, at 39 fiske-skibe har en længde på mere end 35 meter.

Fordelingen i tonnage-grupper-ne giver også et fingerpeg om

antallet af beskæftigede i fiskeri-et. Der var ved udgangen af 2012 noteret 3.469 besætningsmed-lemmer på de 2.744 fiskeskibe, som dermed havde 1,3 person i gennemsnit om bord. Antal-let af beskæftigede om bord er naturligvis gået ned i takt med afviklingen af skibene. I 2003 var der samlet set 5.416 personer hyret på fiskeskibe. I den sam-menhæng har Esbjerg set det største fald med et faldt fra 307 personer i 2003 til kun 74 i 2012.

Endelige har Danmarks Statistik også opgjort værdien af fiskeflå-den. Den lander på en assuran-ceværdi – altså den forsikrede værdi af flåden – på 3,418 mil-liarder kroner. Og er gået pænt op i april måned 2014, da Rede-riet Gitte Henning lagde tre nye skibe til statistikken heriblandt nybygningen Gitte Henning, der alene har kostet 238 millioner kroner.

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-250024 VDC • 220-380 v AC

Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

A/S

LF ventilation_Q 11/01/05 8:53 Side 1

Smedevænget 3 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Mogens HjermitslevTlf.: 40 18 58 25

Jesper HjermitslevTlf.: 26 25 68 25


Det står jo enhver frit for at blive MSC-certificeret eller lade være. Men man må gøre sig klart, at skal man eksportere fisk til andre europæiske lande, lader det sig kun gøre, hvis man er MSC-cer-tificeret. Sådan er holdningen hos Hesselholt Fisk Eksport A/S i Hanstholm, hvis produktion ude-lukkende går til eksport til andre europæiske lande.

Hesselholt Fisk Eksport var de første til at blive MSC-certificeret herhjemme i 2007, og i dag er 85 procent af salget baseret på MSC-mærket fisk.

-Vi har bekostet den udgift det er at blive MSC-certificeret, fordi det er et kundekrav. Det er et spørgs-mål, om du ønsker at handle med kunderne i andre lande eller om du ikke ønsker at handle med dem. I dag er det sådan, at de store supermarkedskæder i Euro-pa overhovedet ikke vil købe fisk, der ikke er MSC-mærket, siger Ingemann Andersen, direktør i Hesselholt Fisk Eksport A/S.

Bortset fra, at MSC-mærket efterhånden er et kundekrav overalt, skal man også se mær-ket i et større perspektiv, mener Ingemann Andersen.

-Tilbage i 90’erne blev MSC-mærket opfundet, fordi der var store problemer med et vold-somt overfiskeri i andre ver-densdele. Det var et ganske stort problem, som også påvir-kede salget af fisk i Europa, siger Ingemann Andersen. Han forklarer, at der var i hvert fald påstande om, at der blev solgt illegal fisk i supermarked-skæderne i Europa på grund af overfiskeriet visse steder. Blandt andet stod russerne for en del overfiskeri i Barentshavet nord for Norge.

-Det problem har man ikke i dag. De problemer har man simpelt hen fået standset, fordi fisken er MSC-mærket. Det har løst ret så store problemer, og derfor synes jeg, man er nødt til at se MSC-mærket i et stør-

re perspektiv, siger Ingemann Andersen.

ikke BesværligtEn del af kritikken i sidste num-mer gik på, at MSC-mærket er besværligt at håndtere i daglig-dagen, fordi MSC-mærket fisk skal holdes adskilt fra fisk, der ikke er MSC-mærket.

Men så slemt er det altså heller ikke, mener Ingemann Andersen.

-Det er ikke mere besværligt end at holde arterne adskilt, og det skal vi jo alligevel. Så det medfø-rer ikke nogen besværligheder, siger han.

-Der er selvfølgelig en omkost-ning forbundet ved at blive cer-tificeret, men man må gøre op med sig selv, om man vil det eller ej. Hvis man vil handle med nogen, der kræver MSC-mærket, så må man gøre det. Om 10 år tror jeg, alle arter vil være MSC-certificeret. Så bliver der kun solgt arter, der er MSC-cer-

tificeret. For vi kan jo se, at hver tredje måned eller hvert halve år bliver en ny art certificeret, siger Ingemann Andersen.

nødvendig omkostningOgså hos Sæby Fiske-Industri, der ligeledes er MSC-certifice-ret, tager man den udgift det er at blive certificeret med i købet. Sæby Fiskeindustri er specialise-ret i makrel, hvor MSC-mærknin-gen indtil videre er suspenderet, fordi MSC-organisationen ikke var tilfreds med den kvoteaf-tale, der blev indgået mellem EU, Norge, Færøerne og Island. Men det afholder ikke fabrikken i Sæby fra at være MSC-certifi-ceret, og her håber man, at der snart igen bliver åbnet for salg af MSC-mærket makrel.

-Selvfølgelig er det en omkost-ning, vi gerne ville have været foruden, men det er ikke noget, der afholder os fra at blive MSC-certificeret. Så meget drejer det sig slet ikke om, og det er hel-ler ikke noget, som vi ikke kan

MSC-dEbaTTEn Skal op på ET højERE nivEauDet er nødvendigt at se MSC-mærkningen på et mere overordnet niveau, for mærket har også løst nogle problemer for fiskeriet, lyder det fra en fiskeeksportvirksomhed efter kritikken af MSC-mærket i sidste nummer af Fiskerbladet.

AF TINA AlTENBURG

F i s k e r B l a d e t / 5 · 2 0 1 46 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

håndtere i dagligdagen. Vi kan sagtens håndtere det og ville foretrække at få mærket tilba-ge igen, siger Henrik Mikkel-sen, adm. direktør for A/S Sæby Fiske-Industri.

Til kritikken om, at det er dyrt, siger den danske MSC-organi-sation, at de ikke mener, det er dyrt at blive certificeret, fordi certificeringen herhjemme er EU-støttet via DFPO.

-Ved videresalg betales der et gebyr for at få og bruge mær-ket på emballagen, men det er meget ringe for små fiskerier. Eller mindre fiskehandlere og restauranter. Som en hovedre-gel skal man helt op på over 200.000 dollars, dvs. omkring en million danske kroner, før der skal betales et gebyr. Og her er gebyret cirka 1.600 kroner, forklarer Tine Due Hansen, kom-munikations- og marketingchef i Marine Stewardship Council i Danmark.

-Det er først, når man begyn-der at anvende mærket som reklame i salgsmaterialer osv., at man begynder at betale gebyrer på cirka 0,5 procent af salget. Og gebyret topper, når omsæt-ningen har rundet de 10 mil-lioner og bliver efterfølgende en mindsket procentsats, tilføjer hun.

øget salgsprisDer er desuden flere eksempler på, at salgsprisen er blevet øget efter en MSC-certificering, anfø-rer Tine Due Hansen.

-Men det stærkeste salgsargu-ment er nok, at MSC hjælper med til at fastholde og øge omsætningen af dansk fangede fisk på markeder som især Tysk-land og England, hvor de store supermarkedskæder i stigende grad stiller krav om MSC. Blandt andet har lidl krav om 100 pro-cent certificeret frossen fisk. Og da der importeres mange fisk fra Asien kan de danske fisk

risikere at blive valgt fra. Med-mindre de er MSC-certificeret, siger hun.

to standarderTine Due Hansen gør i øvrigt opmærksom på, at MSC-mær-ket ikke kun er et mærke for sporbarhed. Det er et mærke med to standarder, en standard for sporbarhed og en standard for selve fiskeriet.

-Det er ikke sådan, at man med MSC kun betaler for sporbar-hed. MSC er en ordning, der både sikrer, at en fisk kan spores fra både til bord – og rent fak-

tisk med kontroller kan garan-tere, at det holder vand. Også for fisk fanget på den anden side af kloden. Desuden arbej-der MSC for, at selve fiskeriet og det havmiljø, hvor fiskeriet foregår, bliver forbedret. Det er der mange eksempler på, når det gælder udsmid af fisk og bifangst, siger Tine Due Hansen.

Hun fortæller, at det også er hensigten med MSC, at mærket skal vise vejen for både fiskeri-lovgivning og for best practice, når det gælder udstyr, fangst-metoder m.v.

THE WORLD’S LEADING FISHERIES EXHIBITION 19-22 AUGUST • TRONDHEIM • NORWAY

Don ’t miss it!International meeting place for the fisheries industry!

Get the latest news and technological innovations.

Innovative exhibitors and decision makers

from more than 50 countries.

Interesting presentations and seminars.

CONTACT US TODAY! nor-fishing.no • [email protected] • Tel +47 73 56 86 40

NOR-FISHING 2014


Det er derfor ikke underligt at der i Vietnam er stor interesse for at stifte nærmere bekendtskab med de ’danske metoder’. Det vietnamesiske ministerium for landbrug og Udvikling af land-distrikter og det vietnamesiske Miljøministerium underskrev i 2013 en aftale med Miljøministe-riet i Danmark om et samarbejde om at fremme ressourceeffektiv og ansvarlig akvakultur i Viet-nam.

I Mekong-deltaet, som står for 80 % af akvakulturproduktionen i Vietnam er der allerede taget skridt til at teste dansk teknologi af i vietnamesisk kontekst. Imid-lertid kan danske virksomheder ikke blot komme ’tromlende’ med ny teknologi. De vietname-

siske dambrugere adskiller sig ikke meget fra de danske når det gælder mentalitet: De vil se det virke før de tro på det – og de vil tage et skridt ad gangen. Ganske fornuftigt i øvrigt!

I et samarbejde med de vietna-mesiske dambrugeres organisa-tion, Universitet i Can Tho, Mil-jøministeriet i Danmark, Aarhus Universitet og en række danske virksomheder vil recirkuleret akvakultur blive indført trinvist på et dambrug i Mekong Deltaet.

Det første skridt vil være at starte beluftning af fiskedammene og registrere de positive virkninger dette har få fiskene. Næste skridt vil være at bygge et ’modeldam-brug’ efter dansk skabelon med

danSk akvakulTuRTEknologiTESTES i MEkong dElTaETI Vietnam har regeringen sat sig det ambitiøse mål at fordoble akvakultur-produktionen inden 2020. Hvis denne ekspansion skal ske ved brug af traditionelle opdrætsmetoder vil det kræve det dobbelte areal - arealer som ikke er tilgængelige. Samtidig vil en ekspansion af traditionelt opdræt føre til yderligere miljøbelastning - og så er der jo det med de begrænsede vandressourcer.

AF JESPER HElDBO


mekaniske og biologisk rensning af vandet. Parallelt med dette vil andre dambrugere blive inviteret til at se forsøgene og modtage undervisning i vandkvalitet og fiskefysiologi. Målet er naturlig-vis at komme i en position hvor dansk teknologi og viden efter-spørges på kommerciel vis.

state oF greenDanmark har, som bekendt, besluttet at føre an i overgan-gen til en grøn vækstøkonomi. Markedsføringsfonden for Dan-mark har etableret State of Green - som det officielle markedsfø-ringsmærke for Danmark - det er et offentligt-privat-partner-skab med blandt andre Dansk Industri, landbrug & Fødevare og vindindustrien som stiftere. State of Green samler alle føre-nde aktører inden for energi, klimaændringer, vand og miljø og fremmer forbindelserne med internationale interessenter som kan have interesse i at høre om danske erfaringer.

Rethink Water, et initiativ under State of Green, har fokus på vandsektorerne, og er et netværk af danske private og offentlige aktører, som tilbyder solid eks-pertise baseret på mere end 30 års dansk nytænkning og erfarin-ger. Rethink Water omfatter mere end 60 konsulentfirmaer, tekno-logileverandører, entreprenører, forsyningsselskaber, forsknings-institutter og statslige organer.

Rethink Water har udarbejdet en lang række ‘White Papers’ – f.eks. om drikkevand, spildevand, grundvand, vandplanlægning, vand i byer, vand i fødevarevirk-

somheder og fremlagde for nylig et ’White Paper’ med fokus på grønnere teknologi til akvakultur og øget eksport af danske kom-petencer på dette område. Der er også fremstillet en video om dansk teknologi og knowhow (se faktaboks).

klimaændringer, BeFolkningsvækst og stigende køBekraFtHvad enten vi er overbeviste eller ej, så mærkes klimaforandringer allerede rundt omkring på kloden – vandstandsstigninger, indtræn-gen af saltvand i grundvandet, stormflod og tilbagevendende oversvømmelser, temperaturstig-ninger er eksempler på ændringer der allerede finder sted. Samtidig vokser den globale befolkning. Disse forhold medvirker alle til ændrede/forringede muligheder for adgang til vand af god kvalitet.

Samtidig vokser den købedyg-tige middelklasse i en lang række udviklingslande – og når man får flere penge mellem fingrene vil man også have bedre/dyrere mad og dermed stiger efter-spørgslen også for fisk og andet ’seafood’.

FAO, FN’s fødevareorganisation, forudsiger at mere end 60 % af ’seafood’ fremover vil komme fra opdræt, idet de marine bestande mange steder ikke kan fiskes yderligere på et bæredygtigt niveau.

dansk styrkepositionDisse forøgede krav til produk-tion fra akvakultur harmonerer jo ikke så godt med reduktion i tilgængelige vandressourcer af god kvalitet, men her er det så at dansk ekspertise og teknologi kommer ind i billedet.

I de sidste par årtier har Dan-mark nemlig formået at øge produktionen af fisk fra akvakul-tur og samtidig reduceret både behovet for friskvandstilførsel og miljøpåvirkningen. Danmark indtager nu en førende position på verdensmarkedet indenfor recirkuleret akvakultur og byg-ger recirkulerede anlæg mange steder på kloden i disse år.

I recirkuleret akvakultur er den mængde vand der anvendes til produktion af et kilo kraftigt reduceret. Hvor et traditionelt gennemstrømningsanlæg vil til-føre 40 – 50.000 liter frisk vand for at producere et kilo fisk vil det samme kilo kunne produ-ceres med brug af 400-500 liter frisk vand tilført i et recirkuleret anlæg. At der bruges så lidt vand gør det også betydeligt nem-mere at bevare en god vandkva-

De vietnamesiske dambrugere adskiller sig ikke meget fra de danske når det gælder mentalitet: De vil se det virke før

de tro på det – og de vil tage et skridt ad gangen.

‘‘F i s k e r B l a d e t / 5 · 2 0 1 4 9 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

litet gennem mekanisk og biolo-gisk rensning. Vand af den rigtige kvalitet for dyrene i opdrætsan-lægget resulterer i bedre velfærd for dyrene og dermed mindsket behov for brug af kemikalier og medicin. Samtidig betyder den øgede velfærd, at fordøjelsen af foderet forbedres – det betyder at der bruges markant mindre foder til produktionen. Da foder kan udgøre op til 80 % af produk-tionsomkostningerne betyder det at recirkuleret opdræt også er en lønsom fremstillingsmetode.

Ved den mekaniske filtrering af vand i et recirkuleret anlæg vil størsteparten af det organiske affald (fiskelort) kunne fjernes. Nedbrydning af proteinerne i foderet fører til at dyrene udskil-ler ammoniak/ammonium, men dette kan fjernes i bio-filtre, hvor myriader af bakterier omdanner ammoniakken til nitrat. Alt i alt er

et recirkuleret anlæg altså også mere miljøvenligt – da mæng-den af organisk stof og nærings-salte der udledes er kraftigt reduceret. Faktisk kan de mest avancerede anlæg også fjerne de sidste rester, hvis det skøn-nes nødvendigt. De opsamlede affaldsstoffer egner sig som gød-ning på landbrugsarealer eller som ’brændstof’ i biogas anlæg.

akvakUltUr er energi- og miljøFornUFtig madprodUktionVidste du i øvrigt at opdræt af fisk er en af de mest effektive fødevareproduktioner?

Det er det bl.a. fordi fisk er vek-selvarme – de skal ikke bruge energi på at holde en bestemt høj kropstemperatur (som f.eks. fjerkræ, svin og køer) – de kan bruge al energien fra foderet til at vokse!

Det er det bl.a. fordi fisk er ’vægtløse’ i vandet – de skal ikke bruge energi på at mod-virke tyngdekraften (som f.eks. fjerkræ, svin og køer) – de kan bruge al energien fra foderet til at vokse!

Det er det bl.a. fordi fiskens krops-bygning og bevægelse (svøm-

ning) er blandt de mest energief-fektive i dyreverdenen (’som en fisk i vandet’)

Og når fisken opdrættes i et dansk bygget recirkuleret opdrætsanlæg – så er miljø-belastningen så lav som den kan blive.

State of Green: www.stateofgreen.comRethink Water: www.rethinkwater.dk Rethinking aquaculture: www.rethinkwater.dk/aquaculture

se video: www.aquacircle.org/default.aspx?pageid=311

seafood: Vi har ikke noget dækkende dansk udtryk – vi siger ’fisk og skaldyr’, men seafood dækker mere bredt forarbejdet mad fra havet eller de ferske vande, og indbefatter f.eks. også rejer og andre krebsdyr, snegle, frøer, tang, pighuder etc.

Danmark indtager nu en førende position på verdensmarkedet indenfor recirkuleret akvakultur og bygger recirkulerede anlæg

mange steder på kloden i disse år.

‘‘F i s k e r B l a d e t / 5 · 2 0 1 410 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

http://www.stateofgreen.com

http://www.rethinkwater.dk

http://www.rethinkwater.dk/aquaculture

http://www.aquacircle.org/default.aspx?pageid=311

Brancheorganisationen Danske Havne har i samarbejde med de største 20 erhvervshavne i Danmark netop udgivet skriftet ”Danske erhvervshavnes udvi-delsesplaner 2014 og planer for de kommende år”.

Det er en rigtig spændende publikation, som beskriver de 20 største havnes udvidelses-planer og illustrerer, at det er 20 meget forskellige havne, som løser vidt forskellige opgaver

og har forskellige udviklings-planer for fremtiden.

Thyborøn Havn har, som en af de havne, der har gennemført store udvidelser og fortsat vok-ser, naturligvis en flot placering i publikationen.

Af publikationen fremgå bl.a.:Thyborøn Havn er en af landets tre største fiskerihavne, men har også udviklet sig til en betydelig godshavn med mere end 1 mio.

tons gods årligt. Der arbejdes fra både Thyborøn Havn og havnens virksomheder målrettet mod kommende offshore akti-viteter ikke mindst inden for kystnære havvindmøller.

På baggrund af stigende are-albehov fra havnens kunder har Thyborøn Havn i perioden 2007 til 2011 udbygget Syd-havnen med nye havnearealer på godt 300.000 m² med til-hørende kajanlæg. Thyborøn

Havns Masterplan indeholder betydelige arealudvidelser og nye kajanlæg med store attrakti-ve baglandsområder, som giver mulighed for en betydelig frem-tidig vækst.

Thyborøn Havn er kendt og anerkendt for sine dygtige ser-vicevirksomheder, en moderne fiskemelsfabrik og en særdeles velfungerende auktion med stor international opkøberinteresse via internet-auktionen.

Her udvider Havnene- spændende udgivelse om Danske Havne.

Fiskerbladet MaJ 2014

kilde: ww

w.dan

skehavn

e.dk


Thyborøn Sejlmageri

Thyborøn Sejlmageri har mere end års

erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til

erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

50

Thyborøn Havns regnskab 2013- ordinært resultat på 4.761 t. kr. et absolut tilfredsstillende resultat!

På havnebestyrelsens møde den 26. marts blev Thybo-røn Havns regnskab for 2013 vedtaget, og indstilles nu til kommunalbestyrelsens god-kendelse.

Omsætningen blev 31.4 mio. kr., hvilket er en stigning på 7,8 % i forhold til året før, og det er den største omsætning i Thyborøn Havns historie.

De samlede landinger af fisk steg med 21,3 % til en værdi på 618 mio. kr., hvilket kon-soliderer Thyborøn Havn som den 3. største fiskerihavn i Danmark.

På godssiden blev det igen et år med fremgang på de fleste godsarter, dog med den væsentlige undtagelse at der var tilbagegang i mængder-

ne af søral, grundet den lave aktivitet indenfor byggeriet i Midt- og Vestjylland.

Med en samlet godsmængde på 0,8 mio. tons er Thyborøn Havn en af de 3 store gods-havne på Vestkysten, og besty-relsen glæder sig over den øgede interesse for at anvende Havnen til mange forskelligar-tede aktiviteter.

Det er Havnebestyrelsens opfat-telse, at resultatet er absolut til-fredsstillende, og man glæder sig især over, at der netop nu inve-steres i den største uddybning, som nogensinde er gennemført i havnen, og der er store forvent-ninger til de øgede muligheder, det vil give Havnens kunder.

Der er, som en del af Hav-nepakke II, gennemført for-

Thyborøn Havns bestyrelse, fra venstre mod højre: Næstformand Erik Flyvholm, Bent Søndergaard Madsen, Formand Karl Kristian Bro, Susanne Nicolaisen, John Bennett-Therkildsen, Gert Normann Andersen. Kenneth Iversen er manglende på billedet.


undersøgelser på mulighe-derne for forbedrede vejfor-bindelser til Thyborøn Havn, samt mulighederne for at øge vanddybden til permanent 10 meters vanddybde i Thyborøn

Kanal. Der er store forvent-ninger til, at det også vil lyk-kes Folketinget at finde midler til gennemførelse af disse vig-

tige rammebetingelser, som markant vil forbedre Havnens muligheder for fortsat vækst.

Bestyrelsen ser med tilfreds-hed på, at det gennem en peri-

ode med store fald i de sam-lede danske landinger af fisk er lykkedes at holde en stabil udvikling på dette område og

vinde betydelige markedsan-dele.

Samtidigt er det dog klart, at forventningerne til den fortsat-te vækst primært knytter sig til andre aktiviteter, som det også har været tilfældet igennem de seneste år.

Havnebestyrelsen foreslår årets resultat overført til næste år, idet den fortsatte konsoli-dering skal anvendes til igang-værende og fremtidige inve-steringer for dermed at sikre Havnens fortsatte udvikling.

Thyborøn Havns egenkapital udgør herefter 73,9 mio. kr.

FremtidenBestyrelsen ser med opti-misme frem til de kommende år, og vurderer at Havnens

position, både som fiskerihavn og som godshavn, vil blive styrket.

Hertil kommer forventnin-gerne til den satsning, der er igangsat på Offshore området, hvor de kommende vindmølle-parker udgør et stort naturligt potentiale for Thyborøn Havn.

Også i de kommende år er det bestyrelsens klare opfattelse, at mulighederne for den frem-tidige udvikling – også for fiskeriet fra Thyborøn Havn – er særdeles gode, og bestyrel-sen ser frem til at iværksætte flere nye initiativer.

Thyborøn Havn forventer her-med at kunne fortsætte den udstukne kurs mod en fort-sat styrket position, som både fiskeri-, service- og godshavn.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Værdiafg. fisk

Øvr. oms.

Samlet oms

vestjyskbank.dk/thyborøn

Opkøb og salg af fisk af højeste kvalitet, fra den jyske vestkyst

Tlf.: 97 83 10 75Mobil: 51 34 40 80

Email: [email protected]

Ove Rønn


Som det ses af de blå mar-keringer på ovenstående kort, så er markedet for offshore vindparker enormt stort. Hver eneste lille figur på kortet angiver én vindmøllepark, hvor størrelsen varierer fra omkring 200MW og helt op til 2400MW pr. område. For-delt på de forskellige lande er potentialet i Nordsøen i Danmark på 1.000MW, både Tyskland og England på hver

omkring 25.000 – 30.000MW, samt Norge hvor Thyborøn lig-ger helt optimalt for parkerne på op til 3.200MW. Derud-over er Holland og Belgien også store markeder, men der bliver afstanden fra Thyborøn Havn formodentlig for stor. Hvis man lægger disse tal sammen og dividerer med en gennemsnitlig møllestørrelse på 6MW, giver det svimlende 10.700 vindmøller, som i løbet

af de næste 5-20 år skal rejses på havet. Derudover kommer installation af fundamenter, udlægning af kabler, transfor-matorstationer og ikke mindst servicering.

Alt dette går vi benhårdt efter at kunne servicere fra Thyborøn Havn, hvor Havnen går videre i planlægning af etablering af en decideret Offshore Kaj i Sydhavnen, samt virksomhe-

derne har etableret North Sea Offshore Service Group, som skal tilbyde deres velrenomme-rede ydelser til industrien. Der er selvfølgelig nogle parker som geografisk ligger bedre til Thyborøn Havn end andre. Det er nærkystparkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd, de 3 store Norske projekter samt de Tyske og Engelske runde 3 projekter, som ligger længst ude i Nordsøen. Til de projek-

Offshore muligheder i Nordsøen- skal skabe lokale arbejdspladser på land indenfor en bred vifte af leverandør ydelser som f.eks. mandskab til godshåndtering og samle stationer, smede-arbejde, el-arbejde, reparation og vedligeholdelsesopgaver, overnatningsmuligheder, restauranter, fritidsaktiviteter og meget andet.


ter, der ligger midt i Nordsøen, er det afstandsmæssigt stort set ligegyldigt om man sejler fra Thyborøn, Esbjerg eller de Engelske og Tyske havne.

Til de nævnte oplagte vindpar-ker kan både forundersøgelser, installation af fundamenter, møller og kabler samt service-ring foregå med Thyborøn som basehavn, hvorimod det for parkerne længere ude i Nord-

søen kan være formålstjene-steligt at differentiere os fra de andre havne. Det kan evt. være som nichehavn indenfor kabellægning, scour protection (beskyttelse af fundamenter/havbunden), byggeri af trans-formatorstationer eller noget helt fjerde.

I løbet af 10-15 år begynder de første vindparker at skulle fjernes. Levetiden for vindpar-

kerne er typisk 25-30 år. Dvs. markedet fortsætter, men der kunne det også blive en niche at være ”skrotningshavn” for dekommissionering af vind-møller og fundamenterne.

Ovenstående illustration kunne lige så godt være af oliefelterne i Nordsøen, som langs hele den Jyske kyst er ved at være nedslidte og behøver opgra-dering og vedligeholdelse. I

den forbindelse har Thyborøn Havn en rigtig god placering til størstedelen af disse felter, og mulighederne for at tiltrække dette arbejde er bestemt også tilstede – ikke mindst når man tænker på den ekspertise og erfaring, der er blandt service virksomhederne på Havnen.


HAMPIÐJAN GROUP

HAMPIÐJAN GROUPNordsøkaj 1 • 7680 Thyborøn • Denmark

Phone: + 45 97832090 • Fax: + 45 97831280 Mobil: + 45 20831989 • Email: [email protected]

www.nordsotrawl.dk

Efter kort tids dialog mellem brugere og Thyborøn Havn, er der nu færdig etableret et nyt ca. 10.000 m2 stort område for trawlopbevaring på en del af Værftskajsområdet bag trawl-skovlpladsen. Området er udført

finplaneret med bundsikringsma-teriale men uden stabilgrus befæ-stelse. Arealet opdeles/markeres med båse i størrelsen 12 x 55 m. På arealet er der for nuværende opmærket i alt 10 stk. båse, hvor-af der allerede er reserveret 5 stk.

Ideen med denne opbevarings-plads er, til forskel fra trawlop-bevaringspladsen ved Nordsø-kaj, at man her har lejet/råderet over den/de båse man har lejet og altid ved, hvor man kan henlægge sine garn. Vi håber

Havnens brugere vil tage godt imod det nye tiltag og gøre flittig brug af dette. Angående leje af båsene kan dette ske ved henvendelse til Havnevagten på Thyborøn Havn.

Ny trawlopbevaringsplads

- udvidelse på arealerne bag Værftskaj

Thyborøn Havn er en aktiv havn og afhængig af en effek-tiv belysning, bl.a. når skibene lægger til kaj og losser deres fangst af kvalitets fisk. Derfor har Havnen over de seneste 2 år investeret et større beløb i LED-belysnings teknologi til oplysning af de forskellige kajarealer. Hvor der før sad

f.eks. 10 stk. lamper på hver 400 watt, klares dette nu med kun 6 stk. LED-armaturer på 72 watt. Altså en virkelig stor kWh besparelse. For at sikre lampernes holdbarhed mod det hårde klima på Thyborøn Havn, er de anvendte lam-per fra LEDLIGHT Danmark udført i en særlig aluminiums-

legering efterbehandlet med en speciel lakering.

LED projektet er nu gen-nemført på følgende kajer: Værftskaj, Tankskibskaj, Tvær-molen, Tobiskaj, Nordsøkaj, Konsumkaj og Materialekajen i sydhavnsområdet. Tilsva-rende er områderne omkring

Konsumcenteret, samt delvist indvendig, blevet udstyret med ny LED-belysning. Det næste område er Svanholmkaj med tilhørende trawlstrækplads, som ligger øverst på bordet i projektafdelingen.

Thyborøn Havn indfører LED-belysning- med enorm energioptimering til følge


Havnegade 46 - 7680 THyborøn

Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77

mail: [email protected] - cvr-nr. dk10106168 Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 87680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

Onsdag d. 26 marts havde Thyborøn Havn, i forlængelse af Havnens bestyrelsesmøde, besøg fra vores ejer Lemvig Kommunalbestyrelse. Ikke mindst til ære for de nyvalgte byrådsmedlemmer startede besøget med en rundvisning på havnen, hvorefter Karl Kristian Bro som formand for havne-

bestyrelsen og havnedirektør Jørgen Buhl præsenterede års-regnskabet for 2013, samt ikke mindst Havnens udviklings- og investeringsplaner. Thy-borøn Havn er en kommunal ejet selvstyrehavn med egen bestyrelse (udpeget af kom-munalbestyrelsen), som driver forretningen Thyborøn Havn

med selvstændig økonomi og ledelse.

Det er vigtigt for Lemvig Kommune at have en havn, der er vækstmotor for områ-det. Dvs. der etableres nogle faciliteter, som gør, at de pri-vate virksomheder på havnen kan skabe vækst og dermed

arbejdspladser i kommunen. Medlemmerne af kommunal-bestyrelsen lagde derfor vægt på, at Havnen fortsætter sin offensive strategi for at fasthol-de og ikke mindst tiltrække nye forretningsmuligheder f.eks. indenfor serviceindustrien og offshore mulighederne.

Besøg fra den ny kommunalbestyrelse- med vægt på udvikling og investeringer


Også her i 2014 har Thybo-røn Havn videreført den gode tradition og har netop afholdt forårets store oprydningskam-pagne, hvor vi med fælles ind-sats skaber den orden på Hav-nens arealer, der gør hverda-gens opgaver lettere for os alle. Igen i år blev Havnen delt op i flere områder, hvor der blev sat ekstra fokus på en grundig forårsoprydning.

Hvis der stadig opleves pro-blemer med affald, eller man ligger inde med driftsaffald fra skibe, er det muligt at kontakte vores servicemedarbejdere, der færdes på havnen eller ringe til havnevagten på tlf. 97831188, og de vil yde den nødvendige assistance, hvor det er muligt.Det er meget vigtigt at oplagt

grej og trawl på Havnens are-aler bliver tydeligt afmærket med tilhørsforhold. Grej, der ikke er afmærket, vil blive fjer-net og opbevaret i 3 måneder – hvorefter det vil blive destru-eret, hvis ejermanden ikke er fundet.

Vi vil fra Havnens side sam-tidig opfordre alle areallejere på Havnen til at rydde op på deres arealer, så det fremstår opryddet og indbydende for alle brugere.

I skrivende stund er opryd-ningskampagnen ved at være fuldend, og vi vil gerne takke alle for et godt samarbejde, hvor vi med fælles hjælp har gjort Havnen til en pæn og ryd-delig arbejdsplads.

Forårsrengøring på Thyborøn Havn- med den årlige fælles oprydningskampagne


danMaRkS STøRSTE fiSkESkib lEvERETAF BENT MIKKElSEN

Fiskeskipper Henning Kjeldsen har til sit fiskeriselskab Gitte Henning A/S taget levering af Danmarks største fiskeskib, der ved navngivningen fik navnet Gitte Henning. Det skete ved en folkefest på kajen i hjemhavnen Skagen, hvor Henning Kjeldsen sammen med hustruen Birthe havde inviteret til åbent skib med hele tre nybygninger.Det blev en succes med masser af folk, der lagde vejen forbi Gitte Henning, Myggenes og Birgitte Martine, som var de tre nybyg-ninger, mens ”de gamle” i flåden: Simaru Granlund og Birthe også lå rundt om toldkajen i Skagen. Hvor mange personer, der lagde vejen forbi står hen i det uvisse. De blev ikke talt, men målt op mod antallet af udskænkede fad-øl fra et telt på kajen og pølser fra samme telt går et gæt på at omkring 3.500 personer besøgte Henning Kjeldsens flåde.

Det var ikke oprindeligt planlagt, at der skulle holdes folkefest med tre nye skibe samtidig i Skagen,

men en betydelig forsinkelse på nybygningen Gitte Henning, der er leveret fra Western Baltija Shipyard i Klaipeda, gjorde det muligt.

De øvrige to nybygninger er leve-ret fra Thyborøn. Myggenes er en ombygning af et brugt skib indkøbt fra Hirtshals, men forlæn-get og ombygget så meget, at det reelt kan betragtes som et nyt skib. Den store ombygning er sket hos Kynde & Toft i Thyborøn. Thyborøn Skibs-& Motor (3 x J), der har stået for udrustningen af den tredje nybygning, der har fået navnet Birgitte Martine. Det er dog sket på en kontrakt med

Vestværftet i Hvide Sande, der har stået for design og bygning af skroget ved værft i Gdynia.

lUksUsUmiddelbart er der milevidt fra fortidens blå fiskekuttere med et surt forlukaf til den standard, som Rederiet Gitte Henning A/S har valgt til de tre nybygning. Faktisk minder de tre nye skibe mere om den standard, der er på moderne krydstogtskibe end på fiskekut-tere. Det er dog sket helt bevist, da det ellers ikke er til at holde besætninger på skibene. Fiske-skipper Henning Kjeldsen siger: - Det er simpelthen nødvendigt nu om dage at have gode skibe

med gode faciliteter for at få fat på de rigtige personer til at sejle med dem. Hvis vi ikke investerer i gode fritids- og beboelsesfor-hold, ja, så får vi ikke de rigtige folk om bord. Og med de investe-ringer, som skal til, så er det også vigtigt, at vi netop har de dygtige besætninger om bord.

De luksuriøse faciliteter om bord på f.eks. Gitte Henning omfatter satellit baseret tv-signaler fordelt om bord til hvert eneste kam-mer (der nok har mere karakter af et hotelværelse), og trådløst internet overalt i skibet. Dertil kommer, at der er god plads over alt. Der er en dagsalon med


hvide lædersofaer, hvor besæt-ningen kan slappe af, mens de kan underholder med et flad-skærms tv i en anseelig stør-relse, mens kaffekoppen står på et bord med indfældet kompas-rose.

- Umiddelbart kunne det se ud, som om vi bare taget den store pengepung frem og købt fint ind, men jeg har en tro på, at ved at skabe gode forhold om bord – også på de små skibe – bliver det muligt at få unge mennesker til at gå ind i fiskerierhvervet. Når vi bygger både store og små skibe er det bl.a. for at skabe gode betingelser for alle typer personer, der kunne blive fristet af livet som fisker. Vi har også

øjnene åbne overfor den tilskyn-delse eller gulerod, om du vil der ligger i, at en skipper, der viser gode takter og initiativ kan blive medreder med en part i skibet og ad den vej få nye kræfter ind i erhvervet. Det er en ret høj gennemsnitsalder, som tingene er i dag, siger Henning Kjeldsen.

Flere størrelserDe tre nybygninger, der blev præ-senteret i Skagen, ligger i hver sin kategori. Gitte Henning er klart den største med en længde på 86,3 meter, mens Myggenes er en art mellemklasse skib med en længde på 35,3 m. Birgitte Martine er den mindste af de tre enheder med en længde på 16,9 meter.

- Selvom vi har Danmarks største fiskeskib, har vi ikke satset det hele i det samme segment af fiskeriet, og derfor har vi f.eks. også de små skibe. ligesom med den store nybygning har vi også flere muligheder for de små ski-be. Altså vi kan både fiske efter konsumfisk og industrifisk. Det går jo op og ned i fiskeriet og det har det altid gjort. Derfor har vi spredt os over flere mulighe-der for fangster. Om det er god ide, tja… det er jo svært at sige på forhånd, men om nogle år kan jeg nok give et bedre svar på det spørgsmål, siger Henning Kjeldsen. - Vi har netop byttet skib med fiskeskipper Jens Granlund fra

Genner ved Aabenraa. Han har overtaget vor gamle Birgitte Martine, som nu skal skifte navn til Simaru Granlund, mens vi har overtaget Jens Granlunds gamle Simaru Granlund. Han har længe været en god samarbejdspartner, der har fisket i dobbeltslæb med netop Birgitte Martine. Den har han nu overtaget og forsætter dette samarbejde, fortæller Hen-ning Kjeldsen.

Birgitte Martine, Simaru Granlund (der skifter til navnet Stefanie og nummer S 249), og Birthe, som blev købt i 2012 (22,7 meter), anvendes i nær-fiskeriet efter industrifisk, mens Myggenes er et kombinationsskib, der kan fiske efter konsumfisk og indu-


strifisk. Det skal også anvendes i nær-fiskeriet. Selvom alle skibene har Skagen som hjemhavn

ottende gitte henningNybygningen Gitte Henning er det ottende fiskeskib med sam-me navn. Det blev første gang brug af Henning Kjeldsens far

Orla der også var fiskeskipper. Han flyttede i 1969 fra Grenå til Thyborøn medbringende trækutteren Myggenes bygget i løgstør i 1968 som Birch og købt i oktober 1968.

Da Orla Kjeldsen i 1969 købte endnu et skib fik det navn efter

hans to børn Gitte og Henning. Da Henning Kjeldsen tog over blev det til en nybygning fra Bogense Skibsværft. Det var i 1974, at et 32 meter stålskib blev leveret. Siden er det gået slag i slag med udskiftning af tonnagen. Et brugt skib blev indkøbt i 1981 og solgt i 2000, da endnu en nybygning blev leveret. Det var den første (i Henning Kjeldsens regi) af de såkaldt super-trawlere med en længde 55,9 m. Den blev solgt i 2008 og erstattet af endnu en nybygning, der ligesom forgæn-geren hed Gitte Henning, blev leveret fra Karstensens Skibs-værft i Skagen. 2008-nybyg-ningen er 75,4 meter og blev i 2013 solgt til Hirtshals og har nu navnet Asbjørn. Og i 2014 er det så den stærkt forsinkede nybygning Gitte Henning, der er blevet fra Klaipeda.

Over årene har Henning Kjeldsen og Gitte Henning været særdeles aktive i opkøb af

kvoter efter de system, der blev indført for år tilbage. Det har bl.a. ført til, at Henning Kjeldsen og Gitte Henning er kommet på Berlingske Business årlige liste over de 100 rigeste danskere. Han står opført som nummer 90 på listen med en anslået formue på op mod 1,1 milliard kroner (når værdien af fiskekvoterne kapitaliseres). Det er i øvrigt før-ste gang, at ejere af fiskeskibe er med på milliardærlisten. Hen-ning Kjeldsen (51 år) er med på listen sammen med Kristian Barslund Jensen, Nexø, hvis selskaber under Ocean Prawns koncernen ligger på plads num-mer 78.

At blive placeret på denne liste er dog ikke noget, der har nogen større betydning eller imponere den vestjyske fiskeskipper, der for nogle år siden valgte at flytte fra Thyborøn, hvor han er vokset op og til Skagen, hvor den stør-ste del af fiskefangster bliver landet.

Vi ønsker tillykke med den flotte nybygning ”Gitte Henning” og ønsker alt godt fremover.

Vi har leveret vakuum pumper type PV-4200 med 2 tanke og 4x66KW drivstationer.

IRAS A/S • Gammelby Møllevej 3 • 6700 Esbjerg

tlf. +45 76114949 • mail: [email protected] • www.iras.dk

- a catch of quality !

Vægten tlf.: +45 96 900 432Benny Markusen tlf.: +45 29 658 462Hovednummer.: +45 79 120 999

TripleNine ThyborønSydhalevej 147680 Thyborø[email protected]

Sikker LaNdiNg af iNduSTrifiSk hoS TripLeNiNe ThyborøN

• Stor losse- og lagerkapacitet• Hurtig losning

• Højeste pris• Påfyldning af brændstof

Tilmelding af industrifisk døgnet rundt, året rundt!

Tjek også vores hjemmeside www.999.dkTripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group - www.tripleninegroup.dk

ring til TripleNine fish proteintlf. +45 79 120 999Mandag-fredag kl. 09:00-15:00

TripLeNiNe i ThyborøN


Skibet er designet af Wärtsilä Ship Design med stærke input fra Rederiet Gitte Henning. Det er bygget til fiskeri efter kon-sum såvel som industrifisk. Det er typisk makrel og sild, der fiskes efter til konsumproduk-tion, mens det ofte er blåhvil-ling, tobis og lodde, der bruges til industri formål. I øjeblikket er Gitte Henning på vej til fiske-pladser i Atlanterhavet vest for Norge for at fiske efter blåhvil-ling.

Over de senere år har Gitte Hennings forgænger med sam-

me navn landet en pæn del af lasterne fanget i Atlanterhavet på Karmøy i Norge. Det sker efter vurderinger af pris og position: Altså, hvis der er bedre priser på at lande i Norge, kan skibet spare en masse brændstof ved at undgå at sejle til f.eks. Skagen for losning.

Apropos brændstofforbrug så er det også et område, hvor der er blevet investeret massivt på nybygningen fra Klaipeda. Ski-bet er udstyret med en Wärt-silä hovedmotor af typen 9l32, som udvikler 5.200 kW, og som i

øvrigt opfylder IMO Tier III-krave-ne, som forventes at træde i kraft fra 2016. Videre er skibet udsty-ret med et kraftigt hjælpema-skineri – også fra Wärtsilä – med take-home-power og akselgene-rator, der betyder, at skibet reelt kan sejles på hjælpemaskineriet.

Såvel hovedmaskineri som hjæl-pemaskineri er udstyret med katalysatorer, der reducerer udledningen dramatisk. Ser-vicefarten er 17,2 knob. Der er 13 lastrum (RSW-tanke) med en samlet kapacitet på 3.200 kubik-meter fisk, som suges op med en

fiskepumpe og holdes nedkølet, indtil skibet når lossehavnen. I apteringen er der kamre til 14 personer samt et hospital.

Skibet skal dog sejles af en besætning på syv personer (skip-per, styrmand, maskinchef samt fire mand på dækket). Skibet skal sejles af to besætninger og for-ventes at være i drift i godt 300 døgn om året.

giTTE hEnning S 349Med en længde på 86,3 meter og en bredde på 17,6 meter er Gitte Henning Danmarks største fiskeskib. Det er bygget af UAB Western Baltija Shipyard (tidl. ejet af Odense Staalskibsværft og som har leveret en stribe bugserbåde til Em. Z. Svitzer) i Klaipeda som nybygning nr. 59.

AF BENT MIKKElSEN


UnderleverandørerDesign: Wärtsilä Ship DesignHovedmaskineri: WärtsiläHjælpemaskineri WärtsiläKraner: TriplexByggeværft: Western Baltija Shipyard, KlaipedaKlasse. Det Norske VeritasKølemaskineri: Johnson ControlElektronik: FurunoSelvstyrer: SimradSpil: Rapp-HydremaSortingsanlæg: IrasSonar: SonicBranddetektors: Consilium

Datalængde o.a. 86,3 mlængde p.p. 76,0 mBredde 17,6 mDybgang 8,6 mTonnage 4.138 BT 1.242 NT 2.200 DWTHovedmaskineri Wärtsilä 9l32Hjælpemaskineri Wärtsilä 8l26

”Deltag i vores marketing

analyse og opnå ekstra

rabat!”

• Nye originale turboladere til det maritime Danmark

• Attraktive priser

• Stort turboladerværksted

• Omgående levering

TURBOLADERE

Kirkebjerg Parkvej 20 · 2605 Brøndby · Tel. 43961545 · www.scanturbo.dkOfficiel ene distributør i Danmark af alle turboladermærker

Daugbjerg annonce 2013 høj OK.indd 1 08/10/13 14.03

CONGRATULATIONS

wartsila.com

Wärtsilä ønsker Henning Kjeldsen tillykke med nybygningen GITTE HENNING S 349.Wärtsilä er stolte over, at være valgt som både designer af fiskeskibet, der er foregået i tæt samarbejde med rederen, samt leverandør af hovedmaskineriet, fremdrivningspakken samt hjælpemaskineriet.

Skibsdesign VS 6112PS/TR Hovedmotor Wärtsilä 9L32E på 5220 kW (~7100 bhp) Fremdrivningspakken gear, propeller (7500 kW), propellerdyse Hjælpemaskineri Wärtsilä 8L26 på 2600 kW NOR (NOX reducer reactor) NOX katalysator til henholdsvis hovedmotoren og hjælpemotoren


Ombygningen inkludere en forlængelse på 7 meter til 35,3 meter i en sektion, der indehol-der RSW-tanke til industrifisk, der bliver pumpet om bord. Der-udover er der installeret en ny og større hovedmotor fra ABC (Anglo Belgian Corporation). Der er også installeret ny propeller og ny dyse. Der er lavet et helt nyt hydraulisk anlæg, der instal-leret nye trawlspil, og de oprin-delige lastrum med sorterings-anlæg til konsumfisk er blevet moderniseret i forbindelse med ombygning.

Det sted, hvor der er ændret mindst er i virkeligheden i og omkring styrehuset, som stort set er bibeholdt, som det var ved købet. I apteringen er der foreta-get moderniseringer, men ikke ændret væsentlige ting. Skibet har ændret udseende bl.a., fordi bakken er blevet forhøjet med to meter ved ombygningen, og dermed er der skabt et storesrum til skibets udstyr. Investeringen i Myggenes ex luna I er gjort sam-men med skibets kvoter, hvorfor Rederiet Gitte Henning på den måde har kunnet udvide forret-

ningen. I andre tilfælde gælder handler mellem fiskere ofte kun det rene skib – altså uden kvoter eller andre licenser.

Myggenes har ført en omtumlet tilværelse siden det blev leveret fra værftet i Rönnäng for reg-ning af Kristine Fiske AB i Donsö. Dengang med navnet Kristine og under svensk flag. Det kneb med at skaffe fisk nok (kvoter) under svensk flag, hvorfor skibet blev sat under tysk flag med samme navn og registreret i Cuxhaven. Det fiskede bl.a. en del fra Hanst-

holm i den periode. Siden blev det ført tilbage til Sverige, men nu med navnet Åsa inden det i efteråret 2009 blev købt til Hirts-hals og fik navnet luna I. Det var igennem en ombygning og til-pasning inden det i januar 2010 blev sat i drift af to brødre i et partrederi.

MyggEnES S 449At kalde Myggenes for en nybygning er ikke helt ved siden af, selvom det oprindelige skib blev leveret fra Tjörnvarvet i Rönnäng i 1998. Skibet, der da hed Luna I, blev købt af Rederiet Gitte Henning A/S i juli 2013 og har siden ligget i Thyborøn og været gennem en meget radikal ombygning.

AF BENT MIKKElSEN


UnderleverandørerOmbygning: Kynde & Toft, ThyborønDesign: VestværftetHovedmaskineri: ABC type 6DZC-1000-

166-AUdtag: 1.326 kWServicefart: 12 knobHydraulik: Hanstholm Hydraulik Aptering: Thyborøn Bådebyggeri

Data:Byggeværft: Tjörnvarvet AB og Skil-

linge Marin ABlængde o.a: 36,28 mlængde p.p: 32,36 mBredde: 8,30 mDybgang: 6,0 mTonnage: 431 GT 129 NTKølelast: 190 kbmRSW-tanke: 300 kbmAptering: 6 personer

Vi ønsker tillykke med de nye skibe og

ønsker rigtig god vind fremover.

Hvert liv tæller...

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 . 6710 Esbjerg V . Tlf.: 76 11 81 00Email: [email protected] . www.VIKING-life.com

VIKING tilbyder et bredt sortiment af sikkerheds- og redningsudstyr til fiskeriindustrien, med produkter udviklet i samarbejde med vores kunder, som stiller høje krav til sikkerhed og komfort.

VIKING PS5002 redningsdragt- Indbygget opdrift- 6 timers godkendelse- SOLAS 96/98/EC godkendt

2-årigt serviceinterval. Fast-pris-aftale

på service

Kontakt os for yderligere information eller se vores sortiment på www.VIKING-fishing.com.

VIKING VFI-flåde Godkendt af Søfartsstyrelsen i henhold til ISO 9650-1A standarden

valgt_Annonce_fiskeribladet_PS5002_B90xH125_marts2014.indd 1 25/03/14 13.28F i s k e r B l a d e t / 5 · 2 0 1 4 25 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Der er en kæmpe forskel i den arbejdsbyrde, der er på et moderne skib, der kan opereres med spil fjernbetjent fra styre-husets tørvejr og i sikkerhed i forhold til vind og sø udenfor.

Der er også kæmpe forskel på apteringen på Birgitte Martine anno 2014 i forhold til et forlukaf, der var på familien Kjeldsens før-ste fiskekutter. Uanset, at plad-sen er forholdsvis trang er der blevet plads til et fælles soverum med fire køjer (det ventes, at ski-bet under visse sejladser sejles af to personer). Der er et bad/

toilet samt et større fællesrum med messebord i bagbordsside, ”dagsalon” i midten med stort tv på skottet overfor samt en pæn stor kabys med alle nødvendige faciliteter til at leve komfortabelt om bord. Nedgangen til apterin-gen sker via styrehuset.

Birgitte Martine er endnu et produkt fra Vestværftet i Hvide Sande, der gennem en årrække har leveret nye fiskeskibe til kun-der i såvel Danmark, som Sve-rige, Norge, Irland og Holland, efter nogenlunde samme kon-cept. Skrog og maling sker via

underleverandører i enten Polen eller fra randstaterne i Baltikum (Estland og letland). De malede skrog slæbes derefter til Dan-mark, Holland eller Irland, hvor de så bliver udrustet.

Den aktuelle nybygning til Rede-riet Gitte Henning A/S havde værftet i Hvide Sande ikke kapa-citet til at udruste og i stedet blev der lavet en aftale med Thyborøn Skibs- & Motor (3 x J) om opgaven. Da skibet var søsat i Polen, blev det af Svendborg Bugser slæbt til Thyborøn, hvor det så blev sat på land igen og

kørt ind i en hal. Der stod det så hele vinteren, mens der blev arbejdet med udrustning mv. og da det hele var klar blev det kørt ud og endnu en gang søsat.

Efter prøveturen og jomfrurejsen til den store festdag i Skagen blev Birgitte Martine sejlet tilba-ge til Thyborøn for at få foretaget nogle justeringer af udstyret om bord. Skibet skal arbejde sam-men med Jens Granlunds Simaru Granlund (den gamle Birgitte Martine, bygget 2010) efter indu-strifisk i nær-fiskeri på den jyske vestkyst.

biRgiTTE MaRTinE S 49I størrelse minder nybygningen Birgitte Martine om fortidens små blå fiskekuttere, men der er en verden til forskel på et fiskeskib, der bliver sejlet af en besætning på to til tre per-soner anno 2014.

AF BENT MIKKElSEN


UnderleverandørerDesign og kontrakt: Vestværftet, Hvide SandeNybygning: # 305 Skrog: Nauta Shipyard, GdyniaUdrustning: Thyborøn Skibs- & Motor

(3xJ)Spil: Thyborøn Skibs- & MotorHovedmotor: VolvoHjælpemotor: VolvoPropeller: Hundested Propeller

Data:længde o.a.: 16,98 mlængde p.p.: 14,71 mBredde: 5,88 mDybgang: 4,2 mTonnage: 111 BT 33 NTRSW-tanke: 140 kbmUdtag hovedmotor: 221 kWServicefart: 9 knob

SCANIA & SISUMarinemotorer & Generatoranlæg

(86 HK - 1000 HK) & (30 – 700 KVA)

Fordelagtige priserFast pris på servicekontrakter

Markedets bedste driftsøkonomi

Nikkelvej 17 • DK-8940 Randers SV • +45 7021 3400www.nordhavn.dk


Danish Maritime Fair

The meeting place for Maritime Professionals

Danish Maritime Fair is relevant for companies operating in one or several of the following sectors:• Authorities• Bunker & Oil• Chartering Agent• Classification Society• Crewing Agency• Design Company• Diving Company

• Education• Equipment Supplier• Factory (sub contractor)• Financing & fonds• Insurance• Interest Organisation• Labor Union

• Logistic• Marine Travel• Media• Navy• NGO• Offshore• P & I

• Pilot Service• Port & Terminal• Research & Analysis• Search & Selection• Service & consultant• Ship Broker• Ship Chandler

• Ship Demolition• Shipowner & operator• Ships Agent• Shipyard• Solicitor & Advocates

Contact the sales department for booking+45 3160 4015 | Email: [email protected]

Partners

7.-10.October2014

Documents

Fiskerbladet 5 14