FiskerBladet 09-2012

Hold fangsten koldLevende fiskerihistorieRejeskaller til mange formål

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN56. ÅRGANG · SEPTEMBER 2012 NR. 9

MaritiMe DanMark

Et godt stykke jysk rugbrød, en jomfrusild, lidt hakket løg og en skefuld cremefraiche med krydderurter som prikken over i’et.Det lyder som en rigtig som-mermad, og det har det da også været under Skagens sol i denne sommer, hvor en pro-jektgruppe har prøvet at lan-cere jomfrusilden på mange nye måder i håb om at få den til at falde i danskernes smag.Bag Projekt Skagen Jomfru-sild står Skagen Havn, fiske-industrierne Werner Larsson Fiskeeksport A/S, Skagerrak Pelagic A/S og Skagen Fiske-restaurant. Desuden er DTU på Nordsøcentret med som rådgiver.

Eksport til HollandJomfrusilden kaldes også matjessild – i hvert fald når den eksporteres til Holland, og det gør hele fangsten på godt 8000 ton om året stort set i øjeblikket. I Holland mod-tages silden til gengæld med samme begejstring, som når danskere får de første nye kar-tofler eller nyplukkede jord-bær. En af årets første spande med matjessild blev således solgt for 95.000 euro.Men matjessild fænger slet ikke på samme måde i danske øren og lyder mere af svenske kryddersild, som er noget helt andet.- Derfor har vi valgt ordet jomfrusild, som klinger bedre i danske øren, siger fiskeeks-portør Mads Larsson fra fir-maet Werner Larsson Fiske-eksport A/S.Sammen med de øvrige i gruppen lagde han hovedet i blød og inviterede bl.a. otte kokke fra hele landet og flere typer restauranter til work-shop i Skagen for at give et bud på, hvordan man kan få jomfrusilden tilpasset og præsenteret for danske for-brugere – og helst gøre mødet med den så delikat, at silden

ikke kun bliver efterspurgt på restauranter, men også i detailhandlen.- Det har givet nogle rigtig gode outputs, og vi er da hel-ler ikke færdige med udvik-lingen og arbejder videre med forskellige muligheder. Under alle omstændigheder kan vi konstatere, at varianterne på menukortene er blevet posi-tivt modtaget, påpeger han.

Alle landes i SkagenJomfrusilden er en Skagen-specialitet. Alle fangster lan-des således i Skagen, men kan man vække danskernes interesse, vil silden via detail-handlen nå ud i hele landet.- Og det er jo det, vi håber på, siger Mads Larsson.Fangstsæsonen er kort – fra medio maj og ca. seks uger frem. På den tid har jomfru-silden den ideelle fedtprocent og maven fuld af rejeyngel, og det er det, der gør den så speciel. Der er tale om en fed fisk, og den har endnu ikke været med rogn.- Den lægges til modning i saltlage, og fra rejeynglen fri-gøres nogle enzymer, der går i fiskens kød og gør det mørt og lækkert. Det er bl.a. der-ved, at jomfrusilden adskiller sig fra den velkendte, danske marinerede sild eller karry-sild, der har ligget i eddike-/sukkerlage, og derfor har en helt anden struktur i kødet. Så smagsoplevelsen af jomfrusil-den er helt anderledes, end vi er vant til, konstaterer han.Jomfrusilden er dyrere end almindelige sild – til gengæld har den vist sig som et tak-nemmeligt produkt at arbejde med, og trods prisen på det lidt eksklusive produkt er der faktisk blevet solgt en del hen over sommeren.- Derfor er vi glade for, at restauranterne har villet være med til at udbrede kendskabet til specialiteten, siger Mads Larsson.

Kan øge omsætningNu skal der arbejdes videre med sommerens erfaringer, og man skal finde ud af, hvordan jomfrusilden bedst kan introdu-ceres for de danske forbrugere.- Det er jo en lækker mund-fuld. Ren filet og fri for ben og skind, påpeger han.Jomfrusilden var også med på den fødevaremesse, der blev holdt i Skagen sidst i august, hvor projektgruppen fra en stor stand uddelte smagsprøver til de mange besøgende.Projekt Skagen Jomfrusild har bl.a. fået økonomisk støtte fra

Skagen 365, der støtter lokale udviklingsprojekter af forskel-lig art, mens alle råvarer er selvfinansierede.- Der er jo en god fremtid i projektet, hvis vi kan få silden ud i detailhandlen. Som det er i dag, køres jomfrusildene efter forarbejdning frosne til Holland. Og selv om det giver en stor omsætning for Skagen, vil den kunne øges væsentligt ved, at der også sker en videre forarbejdning i Skagen, siger Mads Larsson.

Af Karen Sloth

Velkommen til jomfrusild fra SkagenVil åbne danskernes øjne for en helt ny sildespecialitet, der i mange år har været et stort hit i Holland.

Den blanke jomfrusild blev bl.a. præsenteret ved augusts føde-varemesse i Skagen

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 1 22 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

INDHOLD

MARITIME DANMARK FISKERBLADET 9.2012

Hold fangsten koldLevende fiskerihistorieRejeskaller til mange formål

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN56. ÅRGANG · SEPTEMBER 2012 NR. 9

MARITIME DANMARK

2 Velkommen til jomfrusild fra Skagen 4 Kvalitet i de følgende led i kæden fra vand til tand 8 Hørt på kajen

Thyborøn HavneNyt 9 Flot fremgang for konsumfisk og gods 10 Renovering samt udvidelse af Værftskajen 11 Ny trawlskovlplads på Værftsvej 12 Sydhalen 13 Forbedring af Nordsøkaj 14 KDI´s oprensning i indsejlingen og på sandpuden 15 Udvidelse af Konsumcenteret i afsluttende fase 16 God service fra virksomheder og Havn i Thyborøn

17 Kvalitet i fiskeriforvaltning 18 Kvalitet i formidling: De gør dansk fiskeris historie levende 20 Brislinger har indtaget Rømø Havn 21 Rejeskaller og krig 22 Rejeskaller og atomkraft 24 Ny fiskekasse holder fangsten kold

FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færø-erne og Grønland.Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, gros-sister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisa-tioner og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juliISSN 196-4194

RedaktionJesper Heldbo (Redaktør) [email protected] (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist)[email protected] (+45) 23 26 43 23

AnnoncerHeidi B [email protected](+45) 7610 1164

UdgiverErhvervsmagasinerne Aps.René Wittendorff Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56

Design: Michael Storm, DesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Grossisternes fisketorv i København

Foto: Jesper Heldbo

Næste nummer udkommer 5. oktober 2012Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Tlf: +45 96 22 11 00 E-mail: [email protected] - www.vms.dk

Fremdrivnings motorer fra 175 til 1200 Hp

IMO Marpol Tier II med mekanisk regulator Marine Generator anlæg fra 100 til 1000 KVA

Salg og service kontakt:

“Verdens bedste alternativ”

Tlf: +45 96 22 11 00 E-mail: [email protected] - www.vms.dk

Fremdrivnings motorer fra 175 til 1200 Hp

IMO Marpol Tier II med mekanisk regulator Marine Generator anlæg fra 100 til 1000 KVA

Salg og service kontakt:

“Verdens bedste alternativ”

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

Kæden fra ’vand til tand’ har mange aktører – sælgere, købere og kommissionærer. Alle burde de have fælles interesse i at sikre fiskens kvalitet, indtil den spises eller forarbejdes til et mindre letfordærveligt produkt.

I de foregående artikler har der været fokuseret på det første led i kæden og de håndterin-ger fiskeråvaren gennemgår der. Det er også allerede nævnt, at det ikke er muligt, for efterføl-gende led i kæden, at rette op på kvalitetsforringende behand-lingsmåder i første led.

I de (mange) kæde-led, der følger efter fangstledet, kan de kvalitetsforringende fak-torer indskrænkes til

Fysiske skader. Forureninger. Kemiske. Biologiske. Fysiske. Temperatur - og naturligvis tid.

I handlen med fisk, er forlæn-gelse af holdbarhed et nødven-digt økonomisk aspekt. Det bur-de allerede fremgå, af tidligere afsnit, at temperaturen er den

vigtigste parameter for kvali-tetsbevarelse og dermed hold-barheden.Fiskere, og aktører i de efter-følgende led i ’kæden fra vand til tand’, der udviser manglende kvalitetsansvar og undlader at behandle det ferske fiskerå-stof på korrekt måde, ignorerer grundlaget for deres forretning! Fersk fisk og fiskevarer er ikke blot handelsvarer, men fødeva-rer. Manglende ansvar (viden?) til at respektere dette, giver anled-ning til tvister og misforståelser.Desuden besværliggøres for-

bedringer i fiskebehandlings-teknikker - og hindrer dermed forebyggelse af tab efter fangst!Bortset fra at minimere fysiske skader og forureninger er de kvalitetsbevarende foranstalt-ninger i de følgende led kon-centreret om at give fiskerå-stoffet mindst mulig tempe-raturbelastning og dermed få forarbejdet fisken til produkter og/eller få råstof/produkt frem til kunden hurtigst muligt og med det bedst mulige udbytte. Opholdstider og -tempetarurer under transport, lager- og kvali-tetstyring er derfor vigtige ele-

Kvalitet i de følgende led i kæden fra vand til tandFiskeri, losning, samlecentral, auktion, pakkeri, transport, for ar bejd ning, grossist, foodservice, catering, detail-

handel. Kæden fra ’vand til tand’ har mange aktører – sælgere, købere og kommissionærer. Alle burde de have

fælles interesse i at sikre fiskens kvalitet, indtil den spises eller forarbejdes til et mindre letfordærveligt pro-

dukt.

Temperatur, tid - og naturligvis hygiejne – er vigtige parameter for holdbarhed og kvalitet. Opdrætslaks forarbejdes i Chile.

Foto: Jesper Heldbo


menter i den fortsatte ’kamp’ for at bevare kvaliteten længst og bedst muligt.Dette ændrer ikke ved, at kva-litetstab i de foranliggende led ikke kan genoprettes – derfor er fokus naturligt rettet mod det/de første led i ”kæden fra vand til tand”.

Kvalitet og ansvarlighed kan testesTil at vurdere effekten af kor-rekte eller mangelfulde fangst-, håndterings-, og opbevarings-rutiner på kvaliteten er sen-soriske metoder (fiskens lugt, udseende, konsistens og smag) velegnede.

Nedennævnte parametre er karakteristika for helt frisk fisk:

Øjnene skal være hvælve-de, hornhinden klar med sort og glinsende pupil.

Skindet skal have glans og farve med intakte og fast-siddende skæl og vand-klar slim.

Lugten af skind, gæller og bug skal være frisk af hav eller frisk tang.

Gællerne skal være blodrøde og uden slim.

Kødet skal være gennem-skinneligt, glat, glinsende, uden forandring af den oprindelige farve.

Kødet skal være fast og elastisk.

Ingen misfarvning langs rygbenet, og rygbenet brækker i stedet for at løsne sig.

Bughinden fast vedhæn-gende.

Smagen vil, udover den for arten karakteristiske smag, ofte være tangag-tig, sødlig og delikat.

De analytiske test skal udføres af trænede dommere under nøje kontrollerede omstændigheder og er derfor lige så objektive som de instrumentelle metoder. Den beskrivende bedømmelse kan bruges til kvalitetsbestem-melse, idet der anvendes en struktureret skala f.eks. fra 0 – 10 point. Der udvælges et

E A B Kassabel (C)

Skind Meget blank; Glinsende;

Opaliserende;

Ingen afblegning

Voksagtig; Noget blank;

Uden glans

Mat; Bleg Mat;

Glansløs pigmentering

Slim Gennemskinneligt og

Vandklart

Uklart slim Mælket og klumpet Gul-brunt; Grumset;

TyktØjne Konvekse; Sort pupil;

Klar hornhinde

Plane; Sort mat pupil;

Let changeren de hornhinde

Svagt konkav; Uigennem-

sigtig pupil;

Changerende hornhinde

Indsunkne; Grå pupil;

Mælket hornhinde

Gæller Mørk eller klar rød;

Uden slim

Blegere farve; Slim let uigen nemsigtigt

Brun/grå eller afbleget;

Uklart klumpet slim

Brune eller afblegede;

Mælket klumpet slimBughinde Glinsende; Fast og

vedhængende

Blegnet;

Vedhængende

Grynet;

Kan løsnes

Grynet;

Lader sig let løsneLugt A

lle (ej rød

spæ

t te)

Frisk tang agtig;

Skalfisk

Neutral; Svagt muggen;

Museagtig; Mælket;

Stald; Hvidløg eller peber

Muggen; Museagtig;

Mælket; Stald; Hvidløg;

Peber; Brødagtig; Maltet;

Øl; Mælkesyre; Sur

Eddike- og smørsyre;

Frugtagtig; Kålagtig;

Svovl; Rådden

Rødsp

ætte

Frisk olie; Metal; Græs;

Jord; Peber

Olieagtig; Tang;

Aromatisk; Svag muggen;

Museagtig; Citronsyre

Olieagtig; Muggen;

Museagtig; Citronsyre;

Brød; Malt; Øl;

Svagt harsk; Maling

Mudret; Hø; Frugtagtig;

Eddikesyre; Smørsyre;

Harsk; Amin; Svovl;

Rådden

EU-skem

a til kvalitetsbed

ømm

else af hel fersk fi

sk

Her er kæden hoppet af kvalitetshjulet

Foto: Jesper Heldbo

F I S K E R B L A D E T / 9 · 2 0 1 2 5 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

antal parametre til bedømmel-sen, ofte på grundlag af en ekspertbedømmelse. I dag er den mest anvendte strukturerede skaleringsmeto-de i Europa EU-skemaet. Ske-maet indeholder: E(ekstra), A og B, hvor E er den højeste kvalitet, mens fisk der bliver graderet lavere end B er kas-sable (se skemaet).

Der findes skema for hvidfisk, fede fisk, haj/rokke, blæk-sprutte og krebsdyr. En stor ulempe ved skemaet er at der ikke er taget højde for artsfor-skellene.For fisk kan udviklingen i den sensoriske kvalitet inddeles i fire faser (1-4 i figuren øverst her på siden), svarende til EU-skemaets E, A, B og kassabel. Fase 1: Fisken er helt frisk

og har en lugt og smag, der er karakteristisk for arten. Den kan ofte være lidt sød-lig og som frisk hav.

Fase 2: Der sker tab af den karakteristiske lugt og smag. Kødet bliver neu-tralt, men uden bismag. Teksturen er stadig som i fase 1.

Fase 3: Der er begyndende tegn på fordærv og der fremkommer en række flygtige komponenter afhængig af fiskearten og hvilken type fordærv (± ilt). I begyndelsen kan afsmagen være lidt sur, frugtagtig, lidt klipfiske-agtig, senere kålagtig, ammoniak- og svolbrinte-agtig. Teksturen bliver enten blød og vandig eller sej og tør.

Fase 4: Fisken kan karakte-riseres som fordærvet og rådden.

Det foreslås at anvende kva-litetsindeks metoden (QIM), der har en enkel, men nøjagtig beskrivelse af de enkelte kvali-tetskriterier på en objektiv og uafhængig måde med mulighed for at forudsige restholdbarhed.

KvalitetsindeksmetodenQIM er en sensorisk analy-tisk test, hvor der bedømmes et passende antal parametre, som tilsammen er et udtryk for den sensoriske kvalitet. Ved bedømmelsen tildeles hver parameter negative point da det har vist sig, at mennesker er bedre til at finde og påpege fejl end det modsatte. Den ringeste kvalitet får altså højeste point og summen af pointene udgør selve kvalitetsindekset. Der udvælges mange parame-tre, således at ikke én parameter alene eller en fejlvurdering i én parameter får uforholdsmæssig stor betydning i det samlede kvalitetsindeks.

QIM-Parametre til sensorisk bedømmelse af hel fiskDet er vigtigt for et effektivt kvalitetsvurderingssystem, at det reflekterer de forskellige kvali-tets niveauer på en simpel og vel dokumenteret måde. Dette gøres ved, at der udarbejdes en manu-al til de enkelte QIM skemaer. Manualen til QIM indeholder de sensoriske bedømmelsesske-maer med tilhørende fotografier. Det maksimale antal dage fisken kan lagres på is er defineret ved den dag fisken kasseres, den ideale fejl-kurve kan herefter lægges ind og bruges til evalu-ering af QIM.

QIM – naturligvisFiguren øverst på siden viser både smagsbedømmelserne af

kogt torsk (de 4 faser) og kva-litetsindekset (QIM) af den rå fisk. Den venstre lodrette akse angiver kvalitetstallet for den kogte prøve og den højre lodret-te akse QIM-pointene. S-kurven (den stiplede linie) svarer til resultater af bedømmelse af den kogte prøve og den fuldtop-trukne linie udgør resultatet for QIM bedømmelsen.

QIM-metoden er altså baseret på et naturligt fordærvelses-forløb for fisk, der opbevares optimalt i smeltende is ved 0o C. Derfor er metoden god til at fastlægge betydningen af afvi-gelser fra det optimale forløb. Kvalitetsindekset følger en teo-retisk lige linie og antallet af QIM-points udtrykker altså den belastning, som fisken har været udsat for siden fangst.

Belastning af ’kvalitetskapitalen’I de tidligere artikler er der angi-vet en række forhold, der har direkte indflydelse på kvalitet og dermed holdbarhed af fersk fisk.

Hvis antallet af QIM-points er højere end det forventede har fisken været sub-optimalt hånd-teret og/eller opbevaret.

En fisk, eller et parti fisk, som ikke har været optimalt opbevaret – eller som har været udsat for sub-optimale håndteringsrutiner - vil have en belastning, der er større end antallet af dage efter fangst. Eksempelvis vil fisk, som, selv i kortere peri-oder, har været udsat for høje temperaturer, kunne have opnået en belastning svarende til et par ekstra dage ved opbevaring i is.

RestholdbarhedQIM-metoden giver også mulighed for, at forudsige restholdbarheden i dage ved opbevaring i smeltende is ved 0o C. Hvis et parti fisk har

opnået et kvalitetsindeks på 10, går man, ud for

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1

Grenaa Skibsværft o o o o

P: +45 86 32 18 44 . M: [email protected] .

www.grenaa-skibsvaerft.dk

Nordhavnsvej 12 . DK- 8500 Grenaa

Kombination af sensorik kurver for kogt filet (••••••) og QIM for hel iset torsk (―). 1 til 4 angiver de fire faser.


denne værdi, parallelt med den vandrette akse (markeret med en rød linie på figuren på forrige side), ind og finder skæ-ringspunktet med QIM-linien. Når skæringspunkt er fundet går man lodret ned på den vandrette akse og aflæser belastningen – i dage. Belastningen i dette tilfælde svarer altså til at fisken har været opbevaret i 7 dage under optimale vilkår (i smel-tende is ved 0o C.). Da den totale holdbarhed for denne art er fastlagt til 14 dage, er der en resthold-barhed på 7 dage (14 - 7 = 7).

KvalitetsansvaretEn suboptimal håndtering og/eller kvalitetsforringende fejl, bliver ofte først synlige for det utrænede øje når de kom-mer reelt til udtryk i et senere led i ‘kæden fra vand til tand’.Kvalitetsindeksmetoden er derfor et velegnet redskab til at kontrollere om ’det forud-liggende led’ har levet op til sit kvalitetsansvar. Den resulterende ekstra

belastning fisken har været udsat for vil ikke nødven-digvis altid være særlig tydelig ved en overfladisk/skønsmæssig første inspek-tion - f.eks. i forbindelse med sortering på en samle-central forud for første-gangsomsætning.

QIM-metoden kan derfor med fordel implemente-

res i alle led i ’kæden fra vand til tand’ - til kvalitetskontrol og kva-litetssikring - af offent-lige myndigheder og aktørerne i kæden.

Undervisning og referencerammeEn af fordelene ved kvali-tetsindeksmetoden er, at dom-merne er lette at træne, på grund af den allerede nævnte manual med tilhørende billed-materiale. Manualen er nem-lig meget velegnet til træning og undervisning i fiskesekto-ren. Og nu kan man altså få manualen på Iphonen. Og undervisning er vig-

tigt, idet kendskabet til kvalitetsvurdering og kvalitetstab er grundlaget for forståelse af kvalitets-forbedrende indsatser og handlinger.

QIM-metoden skal ikke nødvendigvis anvendes konsekvent ved overdra-gelse af fiskeråstoffet mellem ledene i ‘kæden fra vand til tand’, men være et undervisnings-værktøj der kan danne forståelses- og reference-ramme for mennesker, der arbejder med kvalitets-produktet, fersk fisk, som fødevareråstof!

Alle led – fra fisker til fiskehandler burde have undervisning i QIM-metoden – eller snarere - den indflydelse de, med deres arbejdsind-sats, har på kvalitetska-

pitalen – deres kvali-tetsansvar.

Som dokumentation for kvalitet og kvalitetsan-svar kan QIM-metoden anvendes.

QIM-metoden kan anvendes til jævnlig træning for at holde

kvalitetsforståelsesni-veauet og kvalitetsan-svaret intakt.

I tvister kan QIM-meto-den anvendes.

Af Jesper Heldbo

Få kvalitetsvejledning lige i hånden - hent gratis aqp til din IPhone/Ipad: www.qim-eurofish.com/default.asp?ZNT=S0T1O13

Foto: Marius Fiskum

, Nofim

a, Norge

VI SES TIL POLAR FISH

STAND 44 - TIL EN SNAK OM CATERPILLAR MOTORER, SERVICE OG RESERVEDELE.

WWW.PON-CAT.COM


Hørt p

å kajen

Engang blev der jævnligt fan-get tun i danske farvande. Engang var Agersøs navn for-bundet med fiskeopdræt på havet. Måske er det disse for-hold der har fået en dansk for-retningsmand, Ulrik Seiersen, til at drømme om opdræt af blåfinnet tun på Agersø. Sei-rsen regner med at der bli-ver 30 nye arbejdspladser når anlægget er etableret. Seiersen meddeler, at en årsproduktion på 4.000 tons er det der sigtes efter – og at de 3.000 tons alle-rede har en køber.

Der ikke ret meget i denne verden, der er nemmere end at sælge kød af blåfinnet tun. Sushi spises snart af alle – og tænk blot på den voksende skare af købedygtige kinesere der også vil have deres del af luxsus-spisen.

Til gengæld er det nok en anderledes svær opgave at pro-ducere blåfinnet tun i opdræt under den danske himmel. Yngel af tun sælges endnu ikke

på verdensmarkedet, og hvis man selv vil producere ynglen skal man have avlsfisk. Disse skal fanges levende i naturen og tilvænnes et liv i store bassi-ner. Herefter skal man få disse store voksne fisk til at gyde i fangenskab. Hvis det lykkes at få befrugtede tun-æg til at klække, skal man være klar med store mængder levende foder til de små ’grovædere’. Til dette formål må man etab-lere et eget opdræt af copepo-der (vandlopper) der i sig selv skal fodres med alger. Altså skal man beherske flere typer opdræt for at kunne forvente at kunne producere små tun. Der har indtil for nylig været en meget høj dødelighed blandt de små tun, som svømmer meget stærkt og kan ramme siderne af bassinet og derved skade sig selv og dø.

Når de små tun vokser sig større, sættes de ud normalt ud i netbure i et havbrug og slagtes når de når en vægt på 60 – 80 kg. Temperaturen i

de indre danske farvande er dog ikke høj nok tunen og den høje væksthastighed der er kendetegnet for denne art. Den høje vækstrate har også sine omkostninger. Når vi pro-ducerer ørred i danske havbrug bruger vi 1,1 kg foder for at producere 1 kg ørred. Tun, som i øvrigt producerer kropsvar-me, skal derimod have 3-4 kg foder for at tage 1 kg på i vægt. Med de miljørestriktioner de danske havbrug er underlagt – og som forhindrer dem i at udvide produktionen - er der

næppe megen grund til at tro på at miljømyndighederne vil se positivt på en ansøgning til tun-opdræt i de danske far-vande.

Hvis drømmen om et tun-opdræt på Agersø derfor skal realiseres må hele opvæksten ske i et lukket anlæg på land – og man har i dag ikke nok kendskab til vurdere økono-mien i landbaseret opdræt af tun – hvorfor projektet vil være økonomisk risikabelt.

Køl og frysMarineShaft Gruppen med base i Hirtshals udvider sine forretningsområder og kan nu også tilbyde kunderne alt indenfor køle/fryseanlæg. Den 23. august tiltrådte Kim og og Ronni Lønsmann – og med deres mangeårige baggrund i køle/fryse branchen ser man frem til et nyt og spændende forretningsområde. I foråret

udvidede virksomheden også services indenfor ventilation – begge områder som supple-rer MarineShaft eksisterende tilbud til fiskeri- og handels-flåden. På foto fra venstre: Kim Løns-mann, Ronni Lønsmann , Lars Weber (direktør) og Lasse Urban (ansvarlig for ventilati-onsrens)

En drøm om dansk opdræt af blåfinnet tun


Fiskerbladet september 2012

Industrifiskeriet er særdeles vigtigt for Thyborøn Havn, og de ekstreme kvotereduktio-ner sætter sine tydelige spor i Havnens omsætning for første halvår 2012. Landingsværdien for industri-fisk faldt fra 235 mio. kr. til 56 mio. kr.. En tilbagegang i landingsværdi på 178 mio. kr.

eller 76 % når der sammenlig-nes med sidste år. Det er en katastrofe for de mange familier og virksomhe-der, som lever af industrifiske-riet, og det rammer hårdt i hele Thyborøn.

Udviklingen for konsumfiske-riet har været pæn, med en

fremgang på 9,8 %, og der er i første halvår 2012 landet konsumfisk for 125 mio. kr. i Thyborøn Havn.

For godsomsætningen så vi et fald i 2010 – en lidt forsinket følge af finanskrisen og det deraf markante faldt i akti-viteten i samfundsøkonomien,

ikke mindst indenfor bygge-sektoren. Heldigvis har vi lige siden set fortsat fremgang for godsomsætningen over Thy-borøn Havn.Fremgangen for første halvår er på 31,7 %, og den sam-lede godsomsætning for første halvår 2012 blev på 562 t. tons.

Flot fremgang for konsumfisk og gods- men katastrofalt første halvår for industrifiskeriet


Thyborøn Havn har i forbin-delse med råstofvirksomheder-nes udflytning til sydhavns-området iværksat en tiltrængt renovering af Værftskajen. Anlægsarbejderne startede op primo juni mdr. og omhand-ler hhv. en udskiftning af div. afløbs- samt forsyningslednin-ger, kajbredden udvides fra 15

m til 25 m samt renovering af kajbelysningen. Samtidig benyttes lejligheden til at reno-vere/forhøje betonhammeren på kajen der, som den øvrige del af kajen, også bærer præg af tidens tand. Renoveringsar-bejderne på kajen afsluttes med ny asfaltbelægning ca. oktober mdr.

Der er i forbindelse med reno-veringsarbejdet af Værftskajen, på det bagvedliggende areal som tidligere husede råstofvirk-somheden Krogh’s, nyetableret en flisebelagt plads for IBF (Ikast Betonvare Fabrik). IBF har i foråret via Værftskajen opstartet udskibning af beton-varer og belægningssten til det

norske marked. En aktivitet som Havnen hilser velkom-men. Adgangsmulighederne til Værftskajen bliver ligeledes udvidet. Der er som tidligere adgang via Værftsvej og nu også mulighed for tilkørsel via Færgehavnsvejen.

Renovering samt udvidelse af Værftskajen- den tidligere gruskaj vil snart fremstå som en flot ny kaj

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk

Rev Erik Bonde-q 05/08/05 9:49 Side 1


Trawlskovlpladsen på Værftsvej nyder allerede stor interesse blandt havnens brugere. Den 2.600 m² store flisebelag-te plads, med tilhørende grus befæstet areal, er allerede pænt belagt. Det grusbelagte areal

mod vest er tænkt som oplag-ringsplads for ”ældre” ikke aktive trawlskovle. Thyborøn Havn forventer med etableringen af den nye plads, at have etableret et fælles sam-lingssted for trawlskovle, som

tidligere har været opmaga-sineret forskellige steder på havnens arealer, hvor der har været et par ledige m². Thy-borøn Havn håber, at plad-sen vil blive til stor glæde for havnenes brugere, samt

at rigtig mange vil gøre brug af pladsen. Til information er benyttelse af pladsen gratis. Den daglige drift af pladsen varetages, som tidligere oplyst, af medarbejdere fra havnekon-toret.

MARITIMEMAGAZINE

DANISH

1 - 2012

ERHVERVSMAGASINERNE

Carsten Mortensen, chairman of Danish Shipowner’s Association:

- We have all the prerequisites needed compared

to other great shipping nations.

Danish Minister for Business and Growth Ole Sohn is ready to

boost the effort to make Danish shipping even more competitive.

Make use of the advantages

Minister with blue ambitions

Jenny Braat, managing director of Danish Maritime:

Crisis makes us stronger

Besøg

FiskerBladet.net

Havneogskibsfart.dk

Maritimindustri.dk

Det kører på pumperne i Skagen

Overskud - men pengene bliver på bogen

Karstensens Skibsværft - overblik og udsyn

Nordisk Marin Tænketank

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN56. ÅRGANG · APRIL 2012 NR. 4

ERHVERVSMAGASINERNE

PROBLEMATISK FORSLAG TIL NY HAVNELOV

ØGEDE OMKOSTNINGER HÆMMER VÆKSTEN

100 LEGATER TIL MBA UDDANNELSER

ERHVERVSMAGASINERNE

UDDANNELSER 2012&HAVNE SKIBSFART

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK14. ÅRGANG · APRIL 2012 · NR. 3-4

ERHVERVSMAGASINERNE

KONFERENCE OM BALLASTVAND

M/S SELANDIA - ET 100-ÅRS MINDE

WÄRTSILÄ HAR KURS MOD FREMTIDEN

MARITIM INDUSTRI:

KONKURRENCEEVNEN SKAL STYRKES

GENNEMBRUD PÅ JÆVNSTRØMSTEKNOLOGI TIL SKIBE

Maritime Danmark

Havne & SkibsfartFiskerBladet

Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 475 kr. pr. år i portotilskud : [email protected]. 7604 konto 1331083, SWIFT VEHODK22 - IBAN DK2576040001331083

Maritim Industri Det Blå Danmarks Uddannelsesmagasin

Danish Maritime Magazine

ErhvervsMagasinerne - Jægergårdsgade 152 - Bygn. 03 I - 8000 Århus C - Tel.: +45 7020 4155 - www.ErhvervsMagasinerne.dk

Søg i over 700 artikler om erhvervet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs tidligere udgivelser fra magasinerne

DanishMaritimeMagazine.dk

MaritimeDanmark.dk

Ny trawlskovlplads på Værftsvej- den nye trawlskovlplads godt modtaget


Decembers voldsomme stor-me og lange periode med højvande har igen beskadi-get Sydhalen, ligesom også stormfloderne i 2005, 2008 og 2009 rettede voldsomme angreb på Sydhalen og kræ-vede reparationer.Det må der sættes en stopper for! De store gravemaskiner

og dumpere, der for tiden kører frem og tilbage på Syd-halen med sand og sten, giver derfor Sydhalen en grundig overhaling. CG Jensen er entreprenør på den gennem-gribende reparation og reno-vering af hele Sydhalen, fra færgelejet til sydspidsen, i alt 660 m.

Hver en sten bliver bogstave-ligt talt vendt, og der supple-res med flere norske brudsten i størrelsen 300 – 3000 kg, i alt ca. 35.000 ton. Den nye stenkastning føres højere op (til kote 4,6 m) end den gamle (i kote 3,4 m), og der anlægges en asfalteret vej på dæmningens krone. Projek-

tet, som er budgetteret til 14,7 mio. kr., udføres i perio-den 1. juli – 30. november 2012.Det er tankevækkende, at for kun 20 år siden lå Sydha-len fredeligt hen med bade-strand og marehalm på stran-den – kun den nordlige del var siden 1970 beskyttet med asfalt på diget med en dige-krone i kote 3,0 m. Der er sket markante forandringer i Thyborøn Kanal siden.Med renoveringen og for-stærkningen i 2012 regner vi med, at Sydhalen/Holmen kan modstå kommende høj-vande og storme. Kystdirek-toratet forventes næste år at istandsætte høfderne, hvilket også vil medvirke til en sik-ring af strækningen, og der-for håber vi at slippe for flere skader og reparationer.

Sydhalen- Yderværkerne repareres og forstærkes efter kraftige skader

Thyboron VVS og blik-q 28/10/0

Det er tankevækkende, at for kun 20 år siden lå Sydha len fredeligt hen med bade strand og marehalm på stran den


Nordsøkaj – som den er i dag – er beregnet til 5 m vanddybde. Den sydlige del, som blev byg-get i 1975 med en betonplade på pæle og med en skråning sikret med sten under betonpla-den, trænger til en renovering, og samtidig er der behov for en større vanddybde.

Entreprenøren, CG Jensen, er i fuld gang med at føre kajens standard ”up to date”. Kajen udføres med spunsvæg som forside, og hammeren – kanten på kajen – støbes i beton med overside i sikker højde (kote 2,15 m) over de højeste kend-te højvande og afsluttes med asfaltbelægning. Kajen forsy-nes med fendere udført af store dumperdæk ophængt på forsi-den. Arbejdet, der er budget-teret til 15 mio. kr., skal være afsluttet inden årets udgang.Forsyningsledningerne med el,

vand og kloak i kajen omlæg-ges inden opgravningen, såle-des at der ikke kommer stop i forsyningen til virksomhederne på havnen.

I entrepriseperioden lukkes den berørte kajstrækning og Drejø-vej helt for trafik til havnen fra 1. september og i resten af 2012. I den periode skal trafik-ken til Nordsøkaj benytte en omkørsel mod syd via færge-lejet og mod nord via Havne-gade. Virksomhederne ud for den berørte strækning, som får nogle gener, fordi den direkte adgang til værkstederne luk-kes, har fået åbnet midlertidige bagindgange.Det bliver uundgåeligt en peri-ode med rod og besvær for mange af havnens brugere – men vi kan glæde os til, at en flot ny kaj står færdig ved årets udgang.

Forbedring af Nordsøkaj- 160 m ombygges til 9 m vanddybde


Det er med stor tilfredshed, at man fra Thyborøn Havn kan se, flere sandpumpere fra rederiet Rohde Nielsen arbej-de i Thyborøn Kanal.

Den nuværende oprensning i Thyborøn Kanal sker for

at indvinde sand til brug for kystfodringen ved Agger. Rohde Nielsen A/S er KDI´s entreprenør på hele vestkyst-fodringen i år, og lige nu er det Rohde Nielsens fartøjer Trud R og Magni R, som arbejder på projektet. Tidli-

gere i år har også Kronborg R og Modi R arbejdet på opgaven. Indvindingen af sandet fore-går primært på ”sandpuden”, men også i selve indsejlings-sektoren foran havneindsej-lingen og i fyrlinien. Arbejdet med indvinding i kanalen begyndte allerede i april, da Kronborg R ankom til Vestkysten. Indtil nu er der indvundet i alt ca. 365.000 m³ af de planlagte ca. 420.000 m³ i Kanalen.

Det forventes at Trud R og Magni R vil afslutte kyst-fodringen ved Agger i sidste

halvdel af august, og dermed vil indvindingen af sand i kanalen også være afsluttet for denne gang. Samtidig er der kystfodring i gang ved Fjaltring med Njord R, som er et af Rhode Niel-sens nye store enheder. Njord R er 111,3 meter lang og 19,4 meter bred. Et stort skib der fylder godt ved Langholmkaj, som det ses på billedet. Skibet er udstyret med 2 skruer, og det havde da heller ingen problemer med at komme langs kaj på Langholmkaj. Selv om det var for reparation af skibets bovpropel.

KDI´s oprensning i indsejlingen og på sandpuden- Oprensningskampagne i Kanalen


Etape 1, den indvendige ombygning/ændringer af Kon-sumcenteret, er nu tæt på sin afslutning. I forbindelse med ombygningsprojektet benyt-tes lejligheden til udførelse af indvendig brandsektionering af Konsumcenteret, med heraf

følgende etablering af brand-vægge samt udskiftning af døre og porte til brandsikre elemen-ter. Etape 2, udvidelse truckværk-sted/truckgarage pågår i skri-vende stund med beklædning af udvendige facader samt

udførelse asfaltarbejder på de omkring liggende arealer incl. p-pladsen. De indvendige arbejder afventer udflytning/montage af el-lade stationer for el-trucks, hvorefter denne etape også endelig kan afsluttes.Etape 3, omhandlende den

egentlige udvidelse af sorter-området ud mod Konsumkajen, forventes som planlagt opstar-tet d. 20. august 2012 med afslutning 18. november 2012. Firmaet Rosenberg Madsen A/S, Lemvig er hovedentrepre-nør på denne etape.

vestjyskBANK Hvide Sande/Thyborøn · Tlf 97 31 13 22 / 96 63 24 00

Udvidelse af Konsumcenteret i afsluttende fase

Thyborøn Sejlmageri

Thyborøn Sejlmageri har mere end års

erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til

erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

50

- Tæt samarbejde har ført til godt resultat


Havnen har i forbindelse med det igangværende strategiar-bejde gennemført en mindre brugerundersøgelse blandt fiskerne, der lander i hav-nen. 25 hjemmehørende og udenbys fiskere har besvaret spørgeskemaet i juni måned.

Resultaterne viser generelt en stor tilfredshed med den

service, der udøves af hav-nen, auktionen m.fl. , og som er vigtigt for fiskerne, så de kan komme hurtigt på havet igen. Nedenfor er vist nogle af resultaterne:

Der blev også spurgt ind til servicevirksomhederne på havnen i forhold til, hvordan fiskerne vurderer kvaliteten

sammenlignet med andre hav-ne. Resultaterne ses nedenfor:

Undersøgelsens resultater indgår i strategiarbejdet og vil blive præsenteret senere på året.

Der blev blandt besvarelserne trukket lod om 2x3 flasker vin. Vinderne blev:

• Henning Lilleøre, Bigtana• Michael Vandierendonck,

Zilvermeeuw

Vi håber naturligvis, de hel-dige har nydt de gode flasker vin, men vi vil også gerne sige tak til alle for deltagelsen i undersøgelsen.

- positiv brugerundersøgelse på Thyborøn Havn

God service fra virksomheder og Havn i Thyborøn

Havnegade 46 - 7680 THyborøn

Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77

mail: [email protected] - cvr-nr. dk10106168 Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 87680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk


Kontakt for yderligere info:Michael Nielsen 51 30 46 70Peter Helleskov 21 78 94 64 [email protected]

Special maling til skibe

Annonce Fiskerbladet juni 2012.indd 1 25/05/12 11.40

På center for ‘Fisheries Ecosy-stems Research’ hos Memorial University i St. John’s, viser nye undersøgelser at torsken nu lever længere og bliver større – måske primært fordi havtem-peraturen er steget. I det seneste års tid har vi set positive forandringer hos tor-skebestanden – der ellers pri-mært har leveret negative tegn igennem de sidste snart 20 år, udtaler George Rose, der er direktør for centeret, til Cana-dian Press. Biologisk og øko-logisk ser vi et markant skifte tilbage mod et økosystem der er domineret eller styret af lod-debestanden – og lodden er jo en vigtig fødefisk for torsken. Jeg tror og håber på, at det vi ser, er begyndelsen til en fuld genopbygning af torskebestan-den, siger Rose.

Mandag den 2. Juli markere-de 20-års dagen for det totale fiskeristop som Canadas rege-ring satte i værk og som satte en stopper for et traditionsrigt og mindst 400 år gammelt fiskeri. Baggrunden for moratoriet var et fuldstændigt kollaps af tor-skebestandene nord og øst for Newfoundland – som følge af dårlig fiskeriforvaltning - sand-synligvis i kombination med miljøændringer i havet. Som følge af fiskeristoppet lukkede forarbejdningsindu-strien hurtigt ned og mange småsamfund i ‘udkants-New-

foundland mistede deres livs-grundlag. Indenfor det første år efter moratoriet var en sektor med en omsætning på 700 mil-lioner dollars – og en livsstil – fuldstændigt forsvundet. Mere end 30.000 mennesker mistede deres arbejde!Oprindeligt havde man forestil-let sig at fiskeristoppet skulle vare 2 år – og forventningerne var altså at torskebestanden skulle kunne rette sig i denne korte periode. Nu – 20 år sene-re ser det langt om længe ud til ar fiskeristoppet viser sig at have effekt!Tidligere har man set at tor-sken har mistet den ’kollektive hukommelse’ og har ’opført’ sig forkert – bl.a. gydt i områ-der hvor yngelen ikke har chan-cer for at overleve. Nu ser man at torsken lever længere end 5-6 år og at fisken ‘opfører sig’ fornuftigt og gyder de rigtige steder.Redaktøren kan i øvrigt anbe-fale læserne bogen. Torsk – fisken der ændrede verden, af Mark Kurlansky, som heri beskriver hvilken storpolitisk ’magt’ torsken og torskefiske-riet i Nordatlanten har udgjort i århundreder – ja faktisk mener Kurlansky at Baskiske fiskere fangede torsk ved New Found-land længe før Columbus fandt Amerika!

Af Jesper Heldbo

Georg Rose står her foran skibet Celtic Explorer, som var hyret ind fra Irland til se seneste havundersøgelser – der altså viser at torskebestanden sandsynligvis er ved at rette sig.

Kvalitet i fiskeriforvaltningTyve år efter at Canada stoppede alt fiskeri efter torsk på Great Bank, mener et stigende antal videnskabsfolk,

fiskere og miljøforkæmpere, at der nu er tegn på at fiskebestanden endelig er ved at komme sig.

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: [email protected]

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!


”Nu skal du høre, min dreng. Dengang farfar var dreng, var der fiskere til. Første hyre som 14-årig, søsyge, lange vagter og togter, hårdt arbejde under barske forhold… osv. osv.”Enhver kan forestille sig øjne-ne, der opgivende ruller rundt i hovedet på enhver normalt begavet 15-årig dreng eller pige, der bliver tvangsindlagt til at høre om forholdene og hverdagen i et erhverv, der efter deres mening ligeså godt kun-ne have fundet sted på Gorm den Gamles tid som i forrige århundrede.Så det kan være noget af en udfordring at få aldersgruppen til at høre efter – for slet ikke at tale om at tage aktivt del i undervisningen, men den udfor-dring har Fiskeri- og Søfarts-

museet i Esbjerg taget op med et nyt spil, der fører skoleelever gennem fiskeriets historie fra ca. 1880 til i dag – og de to testklasser, der har prøvekørt spillet, er vilde med det og går op i opgaverne med liv og sjæl. I forløbet bliver de meget klo-gere på fiskeriet før og nu, danmarkshistorie, samfunds-fag, samarbejdsevner og meget mere – og så er der et element af sport i det, som taler til konkur-rencegenet i enhver. Man vil jo gerne vinde – også selv om man kan være oppe mod hårde odds undervejs.

Formidler historienSpillet er holdt over dåben under navnet ”Skipperen, Sku-den, Splejsen og Skroget – en tidsrejse i fiskeriets historie”,

og idéen blev undfanget for omkring halvandet år siden.- Målet var bl.a. at få lokket fle-re unge ind på museet og få for-midlet det, vi kan fortælle om fiskeriets historie i Danmark og dets betydning for Danmark, forklarer Asbjørn Holm, der er museumsformidler på Fiskeri- og Søfartsmuseet.Og hvordan gør man så det i dag?

- Man kombinerer historie med samtid og aktivitet, og vi er så heldige her på museet at disponere over et utal af gen-stande, redskaber, miljøer osv. både inden døre og på vores frilandsarealer, der kan bruges til at skabe autentiske aktivite-ter. Det er ikke kopier – tingene er virkelige. De er blevet brugt i erhvervet. Hvis man dertil lægger de digitale muligheder,

Kvalitet i formidling De gør dansk fiskeris historie levendeFiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har udviklet et spil, der skal fange skoleelevers interesse for erhvervet og

historien bag – og testeleverne er vilde med det.

Der skal bl.a. rulles tønder på kajen, og spillet giver et godt indblik i et erhverv, der for blot få år siden var anderledes fysisk krævende end i dag.

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Mogens HjermitslevTlf.: 40 18 58 25

Jesper HjermitslevTlf.: 26 25 68 25


vi har i dag, så får vi en mulig-hed for at præsentere et meget mere levende museum. De unge mennesker fanges jo ikke af stilstand. Der skal ske noget – både fysisk og i hovedet – og helst også på en elektronisk tablet, forklarer han.Og det gør der bestemt også. Foreløbig er spillet testet på to forsøgsklasser på 8. klassetrin fra Vestervangsskolen og Bak-keskolen i Esbjerg, og de har med museumsformidlerens ord været supergode – ikke kun fordi de syntes, spillet var sjovt og lærerigt, men også fordi, de formåede at give feedback til forbedringer.

En anden verden- Vi vil jo gerne levendegøre historien for dem. Børn i dag kender ikke fiskeriet og dets betydning for eksempelvis Esbjerg, som deres forældre gjorde det. De er for unge, for-klarer Asbjørn Holm.Og ja, de er alt for unge. For spillet tager udgangspunkt i verden, Danmark og den jyske vestkystby i 1880. Via tabletten bliver eleverne i spillet med-lemmer af en ganske almindelig lokal familie og de venner, en sådan familie nu har.Familien kender måske nogen, der er gode til at binde vod, ese kroge, tjene penge osv. Det brin-

ger eleverne rundt i alle kroge af museet, og undervejs skal de tage stilling til mange problematik-ker, hvor rigtige svar og beslut-ninger giver points på tabletten. Der er også praktiske opgaver, som skal løses. Der skal f.eks. sættes agn på krogene i esehyt-

terne, så her må man glemme alt om fine fornemmelser. Man skal have fingrene ned i den rigtige vare, om det så er fiskemadding eller tjære. Der skal kalfateres en skibsside, rulles tønder på havnen, undersøges bundtyper, måles fisk i forhold til mindste-

Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, [email protected], www.marel.dk

Til fleksibel vejning og overvågning Sortering og pakning Påsætning af labels

Marel Søpakkesystem

FAKTASpillet er målrettet folkeskolens 8.-10. klassetrin og klar til intro-duktion pr. 1. september 2012, når det største turistpres letter på museetDet er udviklet på basis af midler fra Claus Sørensens Fond, LB Fonden, Kulturarvstyrelsen samt Fiskeri- og Søfartsmuseet selvDen praktiske del er udviklet i samarbejde med UC Syd/Center for Undervisningsmidler samt virksomheden Triple Design


mål osv. Eleverne kommer også omkring skibsprovianteringen, hvor de skal finde de nødven-dige ting i skufferne osv. – i alt 12 aktiviteter undervejs.Spillet varer ca. en time og 20 minutter.

Sorte heste undervejs- Men ikke alle når lige langt eller høster samme antal point, for der er mange, uventede ting, der spiller ind undervejs. F.eks. historiske begivenhe-der. 2. Verdenskrig er et godt eksempel. Pludselig kunne man ikke fiske, hvor man plejede. Hvad var så konsekvensen af det, og hvad gjorde man så? Det er blandt de ting, eleverne skal tage stilling til, og valgene har betydning for det samlede pointtal, siger Asbjørn Holm.

Historien spiller også ind på et senere kapitel i spillet, der af samme grund er inddelt i fire perioder. Nemlig ved Dan-marks indtræden i EF i januar 1973. Pludselig skal der tages hensyn til kvoter, ophugnings-støttemuligheder, stop for fiskeri af diverse arter i diverse områder osv.- Så der en før og efter 1973- hensyntagen i spillet, og den sidste er nok den sværeste. Der er så mange muligheder, som der jo var for fiskerne dengang og i dag, forklarer han.

Gode oplevelserMen hele vejen igennem er spil-let forbundet med de konse-kvenser, beslutningerne har ikke kun for jobbet og erhvervet, men også for familien i land.

- Så vi kommer virkelig hele vejen rundt og håber, de unge mennesker virkelig får et ind-blik i livet og erhvervet den-gang – både i land og til søs. Og selvfølgelig også at de fin-

der ud af, at museumsbesøg er lig med gode oplevelser, under-streger Asbjørn Holm.

Af Karen Sloth

Men moderne teknologi gøres historien levende – og testeleverne har været vilde med spillet.

Brislinger har indtaget Rømø HavnLanding af industrifisk skaffer havnen nye indtægter og skaber liv til gavn for turismen.

Det plejer at være rejefiskerne, der præger billedet på Rømø Havn, men i denne sommer har de fået uventet selskab af indu-strifiskere, der har valgt at lande deres brislingelaster i havnen på den vestjyske vadehavsø i stedet for at bruge tid og brænd-stof på at sejle til Nordjylland og lande fangsten der, som det ellers har været kutyme.Den nyvundne status som indu-strifiskehavn falder i særdeles god jord hos havnechef Kristen Nedergaard, der både glæder sig over nye indtægter til hav-nen, og at industrifiskerne hen over sommeren har skabt nyt liv på havnen til gavn for turismen.

Fra Rømø til Skagen- Det begyndte egentlig med, at det hollandske rejefirma Heiploeg lukkede for omkring halvandet år siden og solgte bygningerne til et fiskefirma, der ville fremstille et produkt baseret på industrifisk. Des-værre gik firmaet konkurs lige efter starten – ærgerligt for dem og for Rømø Havn, der mistede en aktivitet, siger han.

Men ind på banen kom så FF Skagen – en af verdens føre-nde producenter af fiskemel og fiskeolie.- Og nu kører det bare – sam-men med HF Transport og Fiskehandel fra Hirtshals, der på havnen i Rømø suger fisken op fra skibenes lastrum og kører den til forarbejdning på fabrikken i Skagen. Det har bl.a. betydet, at vi har fået endnu en pumpe på havnen til losning af skibenes brislinge-fangster, og vi håber da, det på sigt vil betyde, at endnu flere industrifiskere kan se en fordel ved at lande fisken her. Også andre typer end kun lige bris-ling, siger Kristen Nedergaard.

Nærheden vigtigIndustrifiskerne, der har landet i havnen i sommer, har haft fordel af dens nærhed, for de har fisket lige i nærområådet og sparet tid og brændstof ved hurtigt at kunne komme ud på fiskepladserne igen.Alene i juli gik der 350.000 kg brisling over kajen, og landin-gerne fortsatte ind i august.

- Så vi håber, pumperne frem-over vil blive brugt mest muligt, for den nye aktivitet er en gevinst for havnen og bidrog med omkring 16.000 kr. til pen-gekassen alene i juli. Det lyder måske ikke af så meget, men mange bække små gør som bekendt en stor å og er med til at gavne havnens økonomi, siger han.

Og der følges naturligvis op på sommerens succes.- Vi skal have kigget på mar-kedspriserne – om vi har de rigtige. Vi skal også snakke med fiskerne om deres ønnsker og behov samt undersøge, om flere kunne have interesse i at lande her, påpeger Kristen Nedergaard.


Moderne udrustning beskytter soldaternes overkrop og hoved rimelig godt, men de skader, soldaterne pådrager sig på den resterende del af kroppen, er blevet voldsommere. Halvde-len af de amerikanske tab i Irak kunne henføres til et stort blodtab, mens soldaterne ven-tede på at blive evakueret fra kampzonen. Det har ændret sig med de nye bandager. Med de nye bandager har for-svarets samaritter og læger fået et godt redskab til at stoppe endog voldsomme blødninger hurtigt, hvilket er forudsætnin-gen for, at man kan redde de tilskadekomne.

Effektivt plaster Bandagerne kan hurtigt fjernes igen på hospitalet med saltvand eller sterilt vand, men blødnin-gen forbliver standset. Produk-tet er udviklet af et firma på den amerikanske vestkyst, men Danmark er det første land, som generelt har indført den nyeste version, der kan bru-ges uanset, hvilken side man vender opad, hvilket har vist sig at være vitalt. - Proble-met er, at vi alle får en grov motorik, når vi bliver pressede, som soldaterne gør i felten. - Første generation af produk-tet var kun behandlet på den ene side, mens den nye version er behandlet på begge sider, siger direktør Allan Pedersen, AP Services, Holstebro, som forhandler bandagerne i Nor-den og Baltikum. Han har i mange år været reserveofficer og fungeret som instruktør i hæren samt hos Falck, men valgte at gå helhjertet ind i markedet for forbindinger.

- Vi tror på de her produk-ter, som også har mange civile anvendelsesmuligheder, spe-cielt ved behandling af patien-ter, som er i behandling med blodfortyndende midler, en behandling, som normalt skal indstilles i tre døgn, før en sim-pel tandudtrækning kan gen-nemføres, siger Allan Pedersen. Eksperter i såredeSammen med en stab af læger og andre instruktører arrangerer firmaet blandt andet kurser i såkaldt Tactical Combat Casu-alty Care (TCCC), for instruk-tører i hæren og andre med behov for det. - Vi har et tæt samarbejde med forhandleren i Tyskland og ikke mindst i Canada. Sidstnævnte har man-ge dyrt købte erfaringer at træk-ke på, som vi forsøger at give videre til vore kursister, siger Allan Pedersen. Bandagerne er først frysetørrede og derefter vakuumpakkede, så selv om de indeholder proteiner, har de en holdbarhed på tre år under alle klimatiske forhold. Ved at udstyre ambulancefolk i mis-sionsområderne med tre ruller bandage på 7,5X70 centime-ter, har de fået endnu et værk-tøj med i tasken, hvis behovet skulle opstå. På FiskerBladets redaktion ved vi ikke om denne type bandage er at finde i førstehjælpskasser-ne ombord danske fiskefartøjer – men ellers er det da en god ide, da skader og ulykker med blødninger desværre stadig er noget der opstår i dansk fiskeri.Artiklen er omarbejdet med til-ladelse fra Bjarne Pangler, som oprindelig skrev den for hjem-meværnet.

Rejeskaller og krigNår danske soldater drager i krig, har de rejeskaller

med hjemmefra. Hæren anskaffede i 2008 nye ban-

dager til de udsendte tropper, og disse bandager er

behandlet med protein udvundet af rejeskaller. Når

denne type protein kommer i forbindelse med blod,

størkner det.

Internet og Telefoni via satellitKomplet inclusive alt A6 fraIntro pris 79.900 dkrNyt Satellit tv system K7 - 60cm antenneintro pris 44.900 dkr

SeaMasterVesterhavsgade 133 tlf 751204446700 Esbjerg email [email protected] www,sea-master.dk


http://forsvaretsuddannelser.dk/Uddannelse/Officersuddannelser/Pages/reserveofficer.aspx

På de hjemlige fronter arbejdes der for at få bragt fiskeind-volde i land og udnytte dem økonomisk bedst muligt, lige-som man også i dag anvender afskær fra forarbejdningsindu-strien. Målet er at det kun er fiskens sidste slag med halen der ikke udnyttes – som i svi-neindustrien, hvor det kun er hylet der ikke bruges. Dyrefoder af affaldTraditionelt går en stor del af fiskeaffaldet til fiskemels-fabrikkerne og til produktion af katte- og hundemad., men måske er der fremover større

værdier at hente fra en del af affaldet?Rejeskaller, der også bruges til ’kattemad’ og som ’reje-mel’ og blandes i fiskefoder så laksen kan få sin fine lyserøde farve, har nogle helt specielle egenskaber som altså hverken kommer katten eller laksen til gode – som de anvendes i dag.For snart 20 år siden blev der i de nordiske lande arbejdet netop med rejeskaller på nye områder. Rejeskaller indehol-der nemlig, foruden farvestof-fet astaxanthin, kitin. Kitin, der indgår i det ydre skelet hos krebsdyr og insekter, er

Rejeskaller og atomkraftAffald fra fiskeindustrien er Hightech: -Rejeskaller er

måske grundlaget for fremtidens energiforsyning

Er det et rejekogeri eller et atomkraftværk?

Clean Oil - Bright IdeasC.C.JENSEN A/S | Tlf.: +45 7228 2222

www.cjc.dk | [email protected]

Når der skal fiskes, så skal der fiskes - og ikke laves dyre reparationer!Næsten 80% af alle nedbrud i hydraulik, gear og smøreolie samt brændstofindsprøjtning skyldes snavset olie. Dette kan undgås ved effektiv filtrering! Reparationsomkostninger er høje, men tabet af tid på havet kan være katastrofalt!

CJC™ Oliefiltrering sikrer længere levetid på både olie og komponenter

“”

Per Svenningsen, Technical Manager, Ocean Prawns A/S

PolarFish ‘12, SE hvad vi kan gøre

for din olie!


www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - [email protected]

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

i princippet et sukkerstof der er opbygget som plader. Kitin kan trækkes ud fra rejeskal-ler og forædles til industriel brug. Dyre stoffer fra affaldDet er måske de færreste der tænker på rejeskaller når de vasker hår eller smører creme på huden. Men faktisk ind-går kitin – eller stoffer der er videreforædlet fra kitinen, i både hårshampoo og mange andre personlige plejemidler. Er du blevet opereret og syet sammen igen? – så er sand-synligheden for at du har brugt rejeskaller stor. Den kirurgi-ske tråd som bruges inde i kroppen – den der langsomt går i opløsning og ikke skal fjernes – er lavet af kitin. Bru-ger du linser i øjnene? – ja du har gættet rigtigt, der kan kitin også indgå. I maling og en lang række flydende næringsmidler kan kitin – eller

afledede produkter – indgå for at forbedre konsistensen. Guld og røde rejeskallerKitin har en lang række andre interessante egenskaber – f.eks. er kitin en fortræffelig ion-bytter, som er særlig god til af fange tungmetaller. Det for-søgte man i 90’erne at udnytte til rensning af forurenet jord, f.eks. bly fra jord forurenet fra tankstationer, men man valgte at deponere jorden i stedet. Ideen med at bruge kitin til at trække metaller ud af hav-vand blev også luftet i 90’erne. Her var tanken at ’ionbyttere’ kunne monteres på bunden af skibe og mens de sejler træk-kes guld og andre metaller ud af havvandet. Når skibene anløb havn kunne man montere nye ’kitin-filtre’ og koncen-trere det opfangede metal, i de ’kitin-filtre’ der havde været på havet, i en industriel proces. Tanken var -naturligvis – at

samle guld på denne måde. Nu har en række amerikanske forskere, samlet til årsmøde i ’American Chemical Society’ foreslået at bruge rejeskaller til at trække uran ud af havvand.

Uran og skaller En stor del af verdens energi kommer fra atomkraftværker – og selv om beriget uran kan afgive energi i lange perioder, så skal der ind imellem nyt uran til. Uran udvindes ved minedrift og der er begrænsede mængder uranmalm tilgænge-lig. Uran er et metal og ligesom andre metaller findes der store mængder opløst i verdensha-vene – og det er her at rejeskal-lerne kommer ind i billedet.Urankoncentrationen i hav-vand er kun 3 milliard-dele (3 x 10-9) og det gør opga-ven med ekstraktion dyr. Det betyder imidlertid ikke at man ikke udvinder uran af havvand – for det gør man allerede i

dag. Man anvender en japansk teknologi, hvor en plastmåtte er imprægneret med molekyler som kan absorbere uran. Man har indtil videre kun fremstillet 1 kg uran på denne måde, men arbejder for at forbedre både plast-måtte og de ’klæbende’ molekyler der ’fanger’ uranet i havvandet. Og her viser det sig at kitin, udvundet af reje-skaller, kan spindes til fibre – og altså udgøre både måtte og ’klæber’. Forsøg med dette har indtil videre vist, at det er muligt at fordoble udbyttet. Så når det engang bliver for dyrt at udvinde uran fra mine-drift – eller at det af miljø- og helbredsårsager bliver forbudt – så er teknologien der fortsat kan forsyne atomkraftværker med uran på plads. Spørgsmå-let er så nu om vi skal gemme rejeskallerne i en bank- eller køleboks indtil prisen går op?

Af Jesper Heldbo


Mens moderne fiskekuttere er store, sejlende fiskefabrikker, er der stadig kuttere, der arbej-der under betydeligt trangere pladsforhold. Nogle af dem er fiskerbådene, der ligger side om side i sandet på Thorup-strand i Nordjylland. De er ikke bare turistattraktioner, men arbejdspladser, og der er ikke megen plads at rutte med i last-rummene.Det har salgschef Kenneth Gjørup fra Salling Plast A/S i Ranum oplevet på egen krop, da en af fiskerne inviterede ham med om bord for at vurde-re, om man ikke kunne finde på et bedre system til opbevaring af fisk under nedkølede forhold end de standardfiskekasser, man faktisk havde besvær med både at finde plads til og stable.- Og så gik vi jo i tænkeboks, og sammen med Jesper Olsen og Michael Viborg fra Tho-rupstrand har vi udviklet et nyt system, som er klar til produk-tion. Ikke kun som standard-produktion, men også skræd-dersyet til det enkelte fartøj og de pladsmuligheder, det nu engang har, oplyser Kenneth Gjørup.

Direkte i lastenMed det nye system ryger de fangede fisk direkte fra dæk-ket gennem dækslugen ned i en isoleret kasse med is, der populært fortalt har et hul i låget til en tragt, fiskene kan glide igennem. Når kassen er fyldt, er tiden inde til at sætte kursen mod land. Kassen er forsynet med en lem i siden, der kan åbnes, hvorefter fiske-ne glider ud i de velkendte standardfiskekasser.- På den måde sparer man tid og arbejde, fordi fiskekasserne ikke skal stables om bord. Det betyder, at tiden på vandet kan udnyttes mere effektivt, fordi fiskene først kommer i de velkendte kasser, når båden er i land. Fisken holder sig også kold i længere tid på grund af isoleringen, ligesom der skal bruges mindre is for at holde fisken nedkølet. Der-ved kan man også forlænge tiden på havet og få en større fangst med hjem. Det er godt for økonomien. Ikke kun fordi fangsten er større, men fordi man også udnytter brændstof-fet bedre, forklarer Kenneth Gjørup

Mandskabet om bord får også en gevinst. Fiskeriet er trods mange moder-ne hjælpemidler stadig hårdt, fysisk

arbejde – ikke mindst på de små kuttere. Men i og med at fisken kun skal håndteres en gang, lettes arbejdet.

Samme teknologiForeløbig har Salling Plast fremstillet en prototype bereg-net til kystfiskernes mindre både. Den måler 1,40 meter x 1,50 meter og ender efter alt at dømme i lastrummet på en af kutterne på Thorup Strand.- Men vi kan sagtens fremstille dem i mål, der passer til lidt større fartøjer, hvis nogle viser sig at være interesserede. Tek-nologien bag er den samme, og den behersker vi, så vi kan for så vidt gå i gang i morgen. Som sagt kan vi også fremstille kasserne i lige præcis de mål, der er behov for. Derfor vil vi også være glade for en tegning af lastrummet, så vi kan finde de rigtige vinkler og nå frem til den optimale løsning og undgå spildplads. Pladsen skal udnyt-tes effektivt, så man kan få den størst mulige fangst med i land, påpeger Kenneth Gjørup.

Mange produkterDen knowhow, der ligger bag udviklingen af de nye, isolere-de fangstkasser, stammer sjovt nok fra en helt anden boldgade end fiskeriet.Salling Plast har sin rod i produkter til fjernvarmeindu-

strien med isolerede rør. I dag producerer virksomheden også isolerede industrirør til bl.a. mejerier og bryggerier, rørfittings til vandafløb, iso-lerede brønde m.v.- Kasserne er faktisk lidt i familie med brøndprodukter-ne – bare firkantede i stedet for runde. Begge er fremstillet af sorte PEH-rør eller -plader. Og om vi skal svejse rør eller firkantede kasser sammen, er jo lige meget. Teknikken og teknologien er den samme, siger Kenneth Gjørup.Kontakten til fiskeriet har Ranum-virksomheden bl.a. fået via Karstensens Skibs-værft i Skagen, idet den også leverer trykrørsystemer til de store kuttere.- For os er det vigtigt at være fleksible og favne bredt, så vi ikke satser ensidigt, siger han.

Af Karen Sloth

Ny fiskekasse holder fangsten koldSalling Plast står bag et nyt produkt, der kan lette arbejdet om bord på de små kuttere.

Salling Plast A/SIdrætsvej 22DK-9681 RANUMTlf. +45 9666 8300www.sallingplast.com

På foto ses et trykrørssystem, som anvendes på de store far-tøjer der fører fangsten i tanke.

Documents

FiskerBladet 09-2012