FiskerBladet 05-2012

Tobis i skudlinjenGrenå værft udviderÅleelskere kan glæde sigHvad skal du ha’ til frokost?

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN56. ÅRGANG · MAJ 2012 NR. 5

ERHVERVSMAGASINERNE

Menuen var givet på forhånd, da Esbjerg-fabrikken Vega Sal-mon A/S for få uger siden holdt rejsegilde på virksomhedens nye laksefabrik, der er placeret i Flensborg.Nemlig lækker, koldrøget laks, der blev modtaget godt af både danske og tyske ganer.Og der er udsigt til rigtig meget mere laks fra fabrikken, når den efter planen står klar til produk-tion i eftersommeren.Ved rejsegildet var laksemæng-derne begrænset til to paller i hjørnet af den store lagerhal, men allerede fra efteråret ven-tes hallen at være fyldt fra gulv til loft med laks til alverdens juleborde.- Vi får ikke Europas største fabrik, men det bliver den nye-ste og mest effektive, fastslår adm. direktør Kent Jensen, der ejer Vega Salmon sammen med direktør Roald Vedelgart.Sammen har de lagt en vækst-strategi for Vega Seagroup, hvor den nye fabrik i Flensborg er en vigtig brik.

Kontor i EsbjergMålet er nemlig både at øge produktionen og holde omkost-ningerne nede, og så er det ikke nok at kunne disponere over et lille røgeri i en forstad til Esbjerg.- Vi beholder hovedkontoret på Esbjerg Havn, men ved at opføre fabrikken i Flensborg, opnår vi en fremtidssikring, der i første ombæring sætter os i stand til at opfylde de ordrer, vi allerede har, samt at kunne tage flere ind, pointerer han.Når valget for placeringen af det nye byggeri faldt på Flens-borg, er der flere årsager.- For det første bliver Tysk-land vores store hjemmemar-ked, og så er det nærliggende også at have produktionen i landet. I forhold til tyskernes store appetit på lakseprodukter har de ikke mange røgerier selv – og slet ikke nok til at dække efterspørgslen. For det

andet kan vi spare på lønom-kostningerne, der er lavere i Tyskland end i Danmark, og for det tredje ligger Flensborg rigtig godt placeret i forhold til logistikken, når vi skal have fabrikkens produkter ud til aftagerne. Motorvejen lig-ger tæt ved, understreger Kent Jensen.Beliggenheden er således valgt med omhu og baseret på en saglig, økonomisk analyse af fordele og ulemper.

Styrker regionenFabriksbyggeriet har været på vej i nogle år, og når det står færdigt i eftersommeren i år er 11.000 m² under tag, ligesom der vil blive beskæftigelse til op mod ca. 200 medarbejdere i højsæsonen.Investeringen er i omegnen af 200 mio. kr., men pengene er givet godt ud, mener Kent Jen-sen, der også, som projektet er skredet frem, har mødt en sti-gende interesse for det blandt aktørerne syd for grænsen, hvor fiskefabrikken repræsen-

terer et nyt aspekt i det lokale erhvervsliv og ses som en styr-kelse af hele regionen.- Men som sagt beholder vi hovedkontoret i Esbjerg og også vores aktiviteter på røge-riet i Sverige, siger han.Blandt de lokale gæster ved rej-segildet var der da også udbredt tilfredshed med forbedringen i den lokale erhvervsstruktur, der i et tysk udkantsområde som Slesvig kan bruge alle de saltvandsindsprøjtninger, den kan få fat i. Så naboskabet med stærke Danmark fik mange lovord med på vejen, ligesom de forventede, øgede skatteind-tægter vakte glæde.Som en af gæsterne udtrykte det: - Laks, ørreder og helle-flynder smager dejligt, og dette får dem til at smage endnu bedre.

Ud på verdensmarkedetMed byggeriet har Kent Jensen og Roald Vedelgart taget endnu et syvmileskridt i bestræbel-serne på at blive Europas føre-nde producent af forædlede

lakseprodukter. Et andet stort skridt var, da de to direktører tidligere i år solgte en aktiepost på 45 % til kapitalfonden Maj Invest Equity – også et led i at skabe en bedre økonomisk platform, der sætter virksom-heden i stand til at skabe mere vækst og job og på sigt også opkøbe andre, beslægtede virk-somheder.Foreløbig er målet en fordob-ling af virksomhedens omsæt-ning til en mia. kr. i løbet af de kommende fire-fem år.- Det har givet os en stærk og kompetent partner med solide kompetencer inden for ledelse, og som kan bidrage med erfa-ring, netværk og kapitalbered-skab, der kan give os mulighed for øget afsætning af vores produkter på både nye og eksi-sterende markeder. Vi ser jo gerne, at Vega Seagroup bliver blandt Europas førende med eksport af højkvalitetsproduk-ter til hele verden, mener Kent Jensen.

Af Karen Sloth

Vega Salmon bygger i FlensborgTopmoderne fabrik skal levere delikat, koldrøget laks til hele verden.

F I S K E R B L A D E T / 5 · 2 0 1 22 Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

INDHOLDFISKERBLADET 5.2012

Tobis i skudlinjenGrenå værft udviderÅleelskere kan glæde sigHvad skal du ha’ til frokost?

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN56. ÅRGANG · MAJ 2012 NR. 5

ERHVERVSMAGASINERNE

2 Vega Salmon bygger i Flensborg 4 Grenaa Skibsværft udvider 6 Hvad skal du ha’ til frokost? 9 Hvor frisk er din fisk – tjek nu på iPhone 9 Hvad skal du ha’ til aften? 10 Stafetten: Bæredygtighed for såvel erhvervet som havet

Thyborøn HavneNyt 11 Den fortsatte fremgang skal sikres 12 Nordsøkaj med 9 meter vanddybde 13 Liniefart til Norge 14 Thyborøn Havns regnskab 2011 15 Ny plads for trawlskovle på Værftsvej 16 122 meter lang pram på besøg 17 Uddybning med Havnepakke II midler 18 Stor succes nødvendiggør udvidelse af Konsumcenteret

19 Label for bæredygtigt opdræt lanceret 20 Åleelskere kan glæde sig 22 Godt nyt for Østersøens torsk 24 Tobis i skudlinjen 26 Fiskeopdrættere klapper i hænderne 27 Der er rendt meget vand i åen på 50 år 28 Fiskefis

FiskerBladetDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektor

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færø-erne og Grønland.Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, gros-sister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisa-tioner og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juliISSN 196-4194

RedaktionJesper Heldbo (Redaktør) [email protected] (+45) 40 22 22 60Karen Sloth (Journalist)[email protected] (+45) 23 26 43 23

AnnoncerRené Wittendorff [email protected] (+45) 70 20 41 55

UdgiverErhvervsmagasinerne Aps.René WittendorffJægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus CTelefontid: 9 – 12Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56

Design: Michael Storm, DesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Foråret er kommet, der klarføres til fiskeri og solen skinner over Vesthavnen i Hirtshals.

Næste nummer udkommer 14. juni 2012Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

Der er godt fyldt op på de tre beddinger ved Grenaa Skibs-værft, hvor finanskrise må siges at være noget, der plager andre.Her på havnen i byen ved Kat-tegat er situationen en anden, for man har indtil for kort tid siden lidt af pladsmangel til værftets mange opgaver.- Grenaa Skibsværft købte i sommeren 2011 Nordhavnsvej 11, der ligger lige overfor værf-tet. Det huser nu administration og lager samt maskin-, motor- og hydraulikværksted, oplyser Kenny Mathiessen, der er adm. direktør på værftet.Det blev for to år siden over-taget af den lokale forretnings-mand, direktør Esben Møller, der også er manden bag sme-devirksomheden HSM Indu-stri A/S med ca. 200 ansatte 500 meter fra værftet, GSM A/S med ca. 20 medarbejdere kun 300 meter væk, Grenaa Hydraulik A/S med ca. 20 med-arbejdere og BB Electric A/S med ca. 30 ansatte. Da han overtog værftet, beskæftigede det ca. 15 medarbejdere, men det tal er siden forøget til ca. en snes.

Fyldte beddingerDe har travlt med vedligehol-delsesopgaver, reparationer og ombygninger, så der er god brug for de tre beddinger.Den største er 65 meter og kan klare 900 ton, derefter følger en på 50 meter og en kapacitet på 450 ton, mens den mindste er 30 meter og har en kapacitet på 150 ton.- Desuden har vi værftets repa-rationskaj på 85 meter, der er forsynet med alle nødvendige faciliteter såsom vand, el, luft osv., forklarer han.Det betyder, at man kan hånd-tere opgaver i mange vægtklas-ser – fra mindre fiskerfartøjer til store entreprenørbåde.- Det kan vi også, fordi medar-bejderstaben spænder vidt rent fagligt. Vi beskæftiger smede, tømrere, snedkere, motor- og hydraulikfolk samt malere. Det betyder, at vi kan tilbyde total-løsninger. Nogle af opgaverne er flyttet til de nyindkøbte bygninger, hvor det er tanken, at

halvdelen af pladsen skal bru-ges til motor- og hydraulik-arbejde, mens maskinarbejdet med drejebænke, fræsere osv. rykker ind i den anden halvdel. På selve værftet har vi så sta-dig smedeværkstedet, tømrere, snedkere med deres maskiner m.v. fortæller Kenny Mathies-sen.

Renoverer slæbebådGrenaa Skibsværft er i øjeblik-ket i gang med en spændende renoveringsopgave på en tidli-gere slæbebåd fra Aarhus.Det er slæbebåden ”Jakob”, som ejes af Fonden Jakob. Den ankom til værftet i januar, hvor den skal have repareret ror, skot og tanke samt have sandblæst og malet skrog. Arbejdet ven-tes færdigt omkring

maj, og målet med det er, at skibet skal være godkendt og klar til deltagelse i Tall Ships Races 2013. I forvejen kan det chartres til forskellige events. Med til skibets historie hører i øvrigt, at det angiveligt deltog i invasionen af Normandiet i juni 1944 og derefter sejlede mate-riel over Den Engelske Kanal til krigens slutning.Desuden er ”M/F Anholt” net-op sejlet i dok i Grenaa til den årlige renovering. Der skal bl.a. ske klasning af hovedmotoren og støbes nyt gulv i hallen. Derudover skal hjælpemotorer-ne forsynes med lyddæmpning, så sejlturen mellem Kattega-tøen og fastlandet, der tager knapt tre timer, fremover bliver en mere afdæmpet fornøjelse. I mellemtiden må øboerne klare sig med fly i nødsfald.

Grenaa Skibsværft udviderVærftet ved Kattegat har susende travlt og mangler plads. Desuden er det lige blevet Volvo Penta forhandler.


Central beliggenhed- Derudover har vi to lodsbåde på land. Den ene skal forsy-nes med nye stævnrørsbøsnin-ger og den anden have skiftet trykleje og males, siger Kenny Mathiessen. Den ene er en lokal lodsbåd, mens den anden er udenbys. Ikke usædvanligt, for Grenaa har en central beliggenhed, der gør værftet til en ideel valg-mulighed, når skibe skal på bedding for at få foretaget dok-nings- og reparationsarbejde.Ud over lokale og både fra andre danske havne servicerer og reparerer Grenaa Skibsværft også for mange svenske kun-der.- Det er mest de svenske fisker-fartøjer, der opsøger os, mens det danske marked er mere spredt og både omfatter fisker-

flåden, lodsbåde, redningsfar-tøjer, entreprenørbåde og pram-me, oplyser han.

Volvo Penta-forhandlerSå værftet har gennem det seneste par år siden opkøbet virkelig oplevet, at hjulene rul-ler hurtigere. Dertil kommer, at man lige er blevet Volvo Penta-forhandler og serviceringspart-ner for disse produkter.- Det er lidt af en fjer i hatten, for det betyder, at vi lever op til Volvo Pentas krav, og de er store. Vi kan formentlig takke vores nye og bedre værksteds-faciliteter for at være sluppet gennem nåleøjet, mener Kenny Mathiessen.

Af Karen Sloth

FAKTA• Grenaa Skibsværft har i årtier været kendt for godt håndværk,

teknisk ekspertise og masser af erfaring med dansk søfart og skibstraditioner.

• Værftet blev etableret i 1934, hvor skibsbygger Jens Vester overtog en enkelt bedding og i løbet af få år skabte en driftig virksomhed baseret på tillid og kompetence.

• Han var ud af fiskerslægt, og det var fiskekuttere, der lagde grunden til værftets gode omdømme.

• Der blev bygget nye kuttere til havnene på den jyske vestkyst og flere engelske havne, men også både, der blev hjemmehø-rende i Grenaa.

• I 1968 blev overgangen fra træskibsværft til topmoderne repa-rationsværft indledt. I dag arbejdes der ikke bare i træ, men også i stål og glasfiber.

Clean Oil - Bright IdeasC.C.JENSEN Danmark|Tlf.: 7228 2222

www.cjc.dk|[email protected]

n C C JENSClean

F I S K E R B L A D E T / 5 · 2 0 1 2 5 Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

FiskerBladet er derfor taget en tur i kantinen hos Haldor Top-søe for at snakke med Eurest udviklingschef Pia Bøgeskov og køkkenchef Charlie Mauer. Faktisk har Charlie ansvaret for hele 3 kantiner i Topsøes afde-ling i Lyngby, hvor i alt 1000 mennesker dagligt kan spise deres frokost.

Spørgelystne ingeniørerFB: Hvor mange spiser fisk her i kantinen? - Mange, vi serverer fisk hver dag. Vi har to varme retter og en suppe hver dag, og er en af de varme retter fisk, så anvender vi mellem 120 og 200 kg råvarer. Mængden varierer for vi ved godt at der

bliver ’taget fra’ afhængig af hvilken fisk der indgår. Er det f.eks. laks spises der mere, men også rødspætte er en populær fisk, siger Charlie og fortsætter. - Her i virksomheden er der mange ingeniører og de sæt-ter sig også ind i tingene når det gælder maden vi serverer. Jeg bliver ofte mødt af mange spørgsmål om fisk – og ikke kun hvordan maden er lavet – de vil gerne vide hvor fisken kommer fra, hvordan den er fanget, har den certifikat på bæredygtighed, er den vild-fanget eller opdrættet? Ja, den slags spørgsmål er jeg vant til at svare på, og det startede alle-rede for snart mange år siden

med spørgsmål om bifangst i tunfiskeriet – så måtte jeg jo sætte mig ind i hvordan man fanger tun, så jeg kunne svare kvalificeret. Den vidensøgning har jeg fortsat – for dels er jeg selv optaget af bæredyg-tighedsspørgsmål, dels vil jeg gerne kunne svare kantinegæ-sterne fyldestgørende. Jeg får også spørgsmål på mails fra de ansatte – så det giver nogle gange lidt hjemmearbejde, men jeg vil være ordentligt klædt på når jeg møder dem næste dag i kantinen. Det er i øvrigt ikke kun mig der har denne interes-se, det gælder hele vores orga-nisation – så både indkøbs- og udviklingsafdeling søger hele

tiden oplysninger hos vores leverandører.

På FiskerBladets spørgsmål om der nu skal sættes MSC-mær-kater op i de mange kantiner som firmaet driver, svarer Pia Bøgeskov: - Vi vil udarbejde informationsmateriale som udleveres til alle vores bru-gere, så de kan læse om hvad vi gør, og hvilken betydning dette 3-årige samarbejde får for dem, hvad er det egentlig vi gerne vil rykke ved. Vi har høstet den erfaring fra vores eksisterende informationsmateriale, som indeholder gode ernæringsråd og opskrifter, at vore gæster tager de gode vaner og inspira-

Hvad skal du ha’ til frokost?Eurest, som er en af landets førende cateringvirksomheder, har indgået en aftale med WWF Verdensnaturfon-

den, om kun at servere bæredygtige fisk inden udgangen af 2015 i de omkring 250 kantiner og personalere-

stauranter, virksomheden driver i Danmark.

Eurest’s udviklingschef, Pia Bøgeskov & køkkenchef Charlie Mauer


tion med hjem til eget køkken. Så skulle det jo gerne smitte af – at de stiller de samme spørgs-mål om fisken til fiskehandle-ren eller i supermarkedet.

En udviklingsprocesFB: Nu er det vel ikke al fisk i anvender der i dag er til-gængelig i en MSC-certificeret udgave, hvad gør i så? – Det vi gør, er at vi inden udgangen af 2015 arbejder mod kun at indkøbe MSC eller ASC mærkede fisk, eller ’grønne’ fisk fra WWF’s liste. Lige nu ser vi, sammen med WWF, på, hvad det er for fisk vi har i vores indkøbssystem. Hvis der udbydes både bæredygtigheds-mærkede fisk og ikke mærkede – ja, så fjerner vi de ikke mær-kede fra vores indkøbsliste. Så er der selvfølgelig produkter, som f.eks. rejer, laks, panga-sius, hvor vi skal have klarlagt hvor de bæredygtige egentlig kommer fra. Vi har også nogle delmål i løbet af de kommende 3 år – vi skal blandt andet

introducere den første MSC-certificerede tun i vores sorti-ment allerede i 2012. Vi vil dog aldrig gå på kompromis med kvaliteten, og vi skal også have de rigtige mængder – så alt det kigger vi på. Vi vil løben-de informere vores gæster om udviklingen, men også løbende uddanne medarbejderne så de ved, hvad det her drejer sig om, siger Pia og tilføjer. – De er meget entusiastiske, når jeg træder ind i et køkken, som her i kantinen, bliver jeg straks mødt af en flok kokke der spør-ger ”hvad med det, og hvad med det – og har i tænkt på” osv.

FB: Er det en linje i kører med de øvrige råvarer? – Vi har stor fokus på alle vores produkter; hvor kommer de fra og hvordan kan vi sikre at oprindelsen er den rigtige. Vi kan spore vores appelsiner ’tilbage til træet hvor de hang’ og vores indkøbsafdeling tager ud og kontrollerer vores leve-

randører og producenter, så det er noget vi gør hele vejen rundt. Når det gælder fisk er det imid-lertid ofte meget svært at få den rigtige dokumentation så derfor går vi denne vej – og vi vil hellere være med til at ændre nogle ting som virkelig får en virkning. Charlie tilføjer: – Tag f.eks. kammuslinger, hvor de vilde er ’røde’ på WWF-listen mens de opdrættede er ’grønne’ – så bliver det dem vi anven-der. Rødspætter er heller ikke bare rødspætter – der er forskel på fangstmetoderne og deres påvirkning af havmiljøet – hol-lænderne anvender en fangst-metode der skader havbunden og af den årsag køber vi aldrig hollandske rødspætter. Vi anvender også bare opdrættede muslinger.

Køkkenchefen bestemmerFB: Charlie, bestiller du selv dine fisk til de kantiner som du har ansvaret for? – Vores indkøbsafdeling har lavet aftaler med en lang række

leverandører, de har også set på egenkontrol, sporbarheds-system, leveringsstabilitet etc. Så ja, jeg kan ringe direkte og bestille den slags fisk og i de mængder jeg har brug for. En af de leverandører som jeg bruger, har en havbiolog ansat og ham får jeg ofte en sludder med. Dette system bruger vi også til indkøb af kød, grøntsager osv.Pia tilføjer; - Vi har også pro-duktpaneler, hvor vores køk-kenchefer bl.a. blindsmager forskellige produkter i vores sortiment – og deres vurderin-ger er i høj grad bestemmende for hvilke produkter der så reelt anvendes. Fremover vil eks-perter fra WWF også bistå os i vores valg af fisk.

FB: Bliver det dyrere at købe fisk til 250 kantiner – nu hvor I primært søger certificerede produkter? – Det er jo den spændende rejse vi lige er begyndt på, og vi håber jo også på at vi kan være med til at påvirke hele industri-

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - [email protected]

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND


Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

• Ophalebedding til150, 300 og 500 tons

• Aluminumsarbejde• Stålarbejde• Ombygning• Skibstømrerarbejde

• Reparation og instal-lation af motorer

• Smedearbejde• Kølhaling og

malerarbejde

A/S GRENAA SKIBSVÆRFTNordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83Fax 86 32 24 15 · e-mail: [email protected]

150, 450 og 900

en i Danmark. Det er nok klart, at der vil være en prisforskel, men vi vil altså være sikre på de produkter vi serverer. Så det bliver nok også et spørgsmål om hvordan vi sammensætter menuen for at imødekomme de krav vi selv har stillet – og vi kan allerede se at der er sket noget inden for det sidste halve år indenfor MSC-certificering. Og det kan alle jo også se når de går i supermarkederne – disse produkter har jo slet ikke den høje pris det havde for et halvt år siden, fortæller Pia.

Mere fisk og mere variation – folk tør mere fisk!FB: Hvor mange forskellige fiskeslags bruger i her i kanti-nen, Charlie? - I princippet kan vi bruge alle slags fisk. Vi har også en kanti-ne, hvor virksomhedens gæster spiser, og her benytter vi ofte de lidt dyrere fiskearter. Vi har lige haft en debat om havtaske, som jo er en fantastisk dejlig fisk og som vi tidligere har anvendt en del i gæstekantinen, men den står nu på den ’mørke-røde liste’. Så det er helt klart at vi fremover kommer til at have udfordringer for at bevare variationen – vi kan jo ikke kun servere rødspætter og laks! Vi kan sikkert variere retter af kendte arter mere, bruge en art som mørksej og en række andre mindre benyttede arter og så vil vi se på fiskearter fra et velfor-valtet område som Barentsha-vet. Husk på at det er fiskeri på bestemte bestande der kan være uacceptable, men ikke nødven-digvis for en hel art. Alligevel må jeg sige; jeg kan f.eks. ikke servere haj eller ål – så står der 30 mand og skælder ud og stiller spørgsmål – så du kan se

vore gæster er meget bevidste om fisk og fiskeri. Jeg regner jo også med at udbuddet af MSC og ASC certificerede fisk fortsat vil stige – så alt i alt er jeg fortrøstningsfuld.

Pia gør opmærksom på at der er gode muligheder i produkt-udvikling på arter som sild og makrel – der begge høstes fra sunde bestande - og her vil man tage udfordringen op og udvikle nye opskrifter med inddragelse af Eurest’s stjerne-kokke, produktpanelet og alle innovative kræfter – og sørge for en vidensdeling, så man fremover kan udnytte disse dej-lige fisk i højere grad. Charlie tilføjer; - Vi kan godt mærke vore gæster spørger ind til nye retter af sild og makrel, som de præsenteres for, og at de lang-somt men sikkert tager dem til sig. Vi ser også mulighed for at bruge forel (ørred) i mere udstrakt grad end vi hidtil har gjort. Alle disse arter kræver dog at man er omhyggelig i forberedelsen – folk bryder sig stadigvæk ikke om ben, uanset hvor små de er, men det er også et spørgsmål om at bryde vaner. Vi er allerede kommet så langt at vi kan servere hele stegte rødspætter – altså med ben! Vi har også brugt filet af fjæsing. Selvfølgelig er der et stykke vej at gå, men vi tror på det kan lykkes. Fordelen ved at præsentere nye produkter i en kantine som denne er, at man ikke betaler for en ret, men har mulighed for at smage mange forskellige retter – på den måde er det også lettere at prøve nyt. En ændret livsstil, hvor motion og sund kost er kom-met i højsædet, smitter også af på interessen for fisk. Folk

ved godt at fisk er sund og godt for helbredet, slutter Charlie af. - Det betyder dog ikke at man spiser fiskefileten uden remoulade! Det er jo en del af den danske madkultur, siger Pia, men så er det jo godt at vi står inde for at fisken både er sund og bæredygtigt høstet – og at remouladen er hjemmelavet med kendte og godkendte ingredienser!

Informativt parløbFB: Vil I lave interne kampag-ner på de mange kantiner, hvor i står for maden, og vil det ske i samarbejde med WWF? – Ja vi laver informationskam-pagner og det vil vi gøre i samarbejde med WWF. Man kan også på vores hjemmeside se at vi benytter deres logo. Det er helt offentligt, at vi bruger WWF som samarbejdspartner, det er en respekteret organisati-on, som virkelig har en ekspert-

viden som vi som en stor virk-somhed kan have rigtigt meget gavn af. Det er også et vigtigt signal, at vi som virksomhed støtter op om øget bæredyg-tighed på en fornuftig måde. Det er jo ikke et spørgsmål om at lukke ned – men at udvikle og gøre tingene på den rigtige måde så vi ikke skader frem-tidige muligheder for at høste mad fra havet. Vi leverer også maden i forbindelse med det danske EU formandskab, hvor vi har forpligtet os til at støtte op om formandsskabets mål om bæredygtighed. Blandt meget andet kommer det til at betyde, at politikere og embedsflok fra EU har mulighed for at opleve den gode smag af bæredygtige fisk til møder og konferencer i Danmark, som lever op til aftalen med WWF Verdensna-turfonden.

Af Jesper Heldbo

FAKTA• Se hvilke fisk, der er på WWF Verdensnaturfondens grønne, gule

og røde liste på www.hvaforenfisk.dk

• MSC (Marine Stewardship Council) er en global certificerings-ordning, der garanterer, at fisken kommer fra en sund forvaltet bestand, og at fiskeriet tager hensyn til havmiljøet.

• ASC (Aqua Stewardship Council) kommer på markedet i 2012 og er en global certificeringsordning, der sikrer ansvarligt opdræt af fisk.

• Fra 1950-2009 steg det globale forbrug af fisk fra 20 millioner ton til 145 millioner ton.

• Eurest driver i Danmark 250 kantiner/personalerestauranter i virksomheder og offentlige institutioner, hvorfra der dagligt serveres 100.000 måltider.

• Eurest er et brand under Compass Group Danmark, som med 5000 ansatte leverer catering, rengøring og facility manage-ment til offentlige og private virksomheder.


Det er nemlig ikke kun fiskens kvalitet og holdbarhed du kan fastlægge med din mobiltele-fon. Nu er det også muligt at søge den nærmeste butik der sælger din bæredygtigt fan-gede fisk. Det er MSC der har fået udviklet en App til mobil-telefonen så forbrugerne nemt kan finde frem til en MSC-mærket fisk i detailhandlen.

Systemet findes ikke endnu på dansk, men kan du begå dig på f.eks. engelsk eller svensk er det muligt at downloade App’en til din Android tele-fon. Desværre hjælper det hel-ler ikke de danske forbrugere, for selv om informationerne opdateres flittigt, er de dan-ske detailhandelssteder endnu ikke inddraget. Redaktionen af FiskerBladet har ikke kun-

net få oplyst om systemet/App’en er på vej til Danmark, men til trods for dette viser det jo med al tydelighed, at teknikken er der – og viljen til at bruge den ligeså.Hvis du derimod er i f.eks. England kan du få oplyst hundredvis af udsalgssteder, hvor du kan købe en MSC mærket fisk eller fiskeprodukt.

Hvad kan man med sin mobiltelefon: • Man kan se all e MSC mær-

kede produkter – og infor-mationerne i databasen bli-ver løbende opdateret

• Man kan søge efter bestem-te mærker inklusive super-markedernes egne mærker

• Man kan søge efter bestem-te arter – f.eks. laks, torsk, tun

• Man kan søge efter produkt-type – f.eks. fersk kølet, frossent, hermetic (dåser) , fiskeolier, dyremad etc.

• Man kan kombinere oven-stående

• Man kan finde frem til det fiskeri som leverer ens foretrukne produkter/arter

• Man kan hente de seneste nyheder/informationer fra MSC og følge med i nye produkter eller fiskerier der har opnået MSC status

Hvis du er interesseret i denne App, findes den på engelsk, tysk fransk, hollandsk og svensk. Den er gratis og kan hentes her: https://play.google.com/store/apps/details?id=org.msc.pro-duct.finder&hl=en

Af Jesper Heldbo

Hvad skal du ha’ til aften?Hvis det er spørgsmålet – så er svaret måske ikke det du ønskede, men: Skat tag lige mobiltelefonen.

I rigtig mange år har der været drevet udvikling på kvalitets-indeksmetoden. Personligt var jeg blandt de første der beskrev mulighederne alle-rede sidst i 80’erne – og alle-rede dengang udviklede en håndholdt ’Telxon’ computer, der stillede brugere de rig-tige spørgsmål for at fast-lægge restholdbarheden af en given fisk/parti fisk. Men nogen gange må man erkende at ’ting tager tid’ – og udvik-lingen indenfor mobiltelefoni har betydet en rivende udvik-ling. Så det kan ikke undre, at man nu tilbyder en App der kan assistere ved kvalitets-vurdering af en lang række ’almindelige’ fiskearter. Mens den første udgave af App’en kunne anvendes til vurdering af laks, torsk og rødspætte, er artssortimentet nu udvidet med sej, kuller, sild, pighvar,

slethvar, tunge, rødfisk, grøn-landsrejer og fjordrejer.

Gennem nogle få trin vurde-rer man ferskheden af fisken blandt andet gennem lugt, tekstur, udseende på øjne gæl-ler og skind. Man bliver guidet igennem med en række spørgs-mål der skal besvares og resul-tatet er det antal dages hold-barhed der er tilbage i fisken ved optimal opbevaring.

Professionelt væ rktøj - Med den nye version har vi gjort iPhone-app’en til et endnu bedre værktøj for pro-fessionelle brugere, som har behov for at vurdere holdbar-hed på fisk. De 10 nye arter er alle vigtige på det euro-pæiske fiskemarked. Og med den nye version kan du let overføre resultaterne og even-tuelle kommentarer og bille-

der til virksomhedernes doku-mentations og kontrol system, ”siger projektleder, professor Joop Luten ved Nofima (Tidli-gere Fiskeriforskning). App’en er altså primært beregnet til professionelle brugere, som fiskeproducenter, distributører, opkøbere, grossister og detail-handel. Men kan naturligvis også bruges af almindelige forbrugere. Forudsætningerne er hel fersk fisk (ikke fros-set, røget eller på anden måde konserveret).

App’en findes på 11 sprog og er hidtil blevet downloadet til over 50 forskellige lande siden den første version blev lanceret i maj 2011. App’en er gratis og kan anvendes af alle der har en iPhone, iPad eller iPod Touch. App’en er endnu ikke tilgængelig for android-telefoner.

Hent App’en her: http://itunes.apple.com/app/how-fresh-is-your-fish/id431891732

Af Jesper Heldbo

Hvor frisk er din fisk – tjek nu på iPhoneNej, der er ikke tale om at du kan sætte en sensor på telefonen og måle kvaliteten af en fisk. Derimod er der

tale om QIM (Quality Index Metoden), der nu kan fås som APP til iPhones.


I sidste udgave af Fisker-Bladet gav Fødevaremini-ster Mette Gjerskov stafetten videre til mig. Og ministerens eget indlæg var jo præget af ministerens brændende interesse for øko-systemer, grøn omstilling og bæredygtighed. Smukke ord – og politisk korrekte ord – og ministeren efterlader da også det indtryk at Dansk Fiskeri må gå forrest i at give EU en mere grøn profil. Jeg tager hatten af for politisk engage-ment – så tak for det til mini-steren – men i virkelighedens verden bliver disse ord hurtigt tomme – hvis ikke de følges op af tiltag der sikrer såvel en grøn profil, men også en øko-nomisk bæredygtig løsning der bevarer et aktivt, dyna-misk og konkurrencedygtigt erhverv. Derfor skal erhver-vets rammevilkår prioriteres mindst ligeså højt som den grønne profil.

Det konservative folkeparti har ligesom de fleste partier og Danmarks Fiskeriforening støttet en reform af den fælles fiskeripolitik. Der er behov for at give ansvaret tilbage til fiskerne – og efterleve den konservative læresætning om frihed under ansvar. Det vil sige ja til fuldt dokumenteret fiskeri – men kun hvis det betyder væk med Kilo Watt dage, nye bedre flerårige, fleksible forvaltningsplaner og styrkelse af dataindsam-ling, så den biologiske råd-givning bliver troværdig. Lav regionale løsninger frem for

en topstyret Bruxelles model der ikke passer nogen steder.

Ministeren er optaget af at få gjort noget ved udsmid. Ja – men drop den hellige retorik. Det er jo ikke kun ”spisefisk” der smides ud – også vandmænd, blæksprutter og andet bliver hældt over-bord fordi ingen vil købe det. Og en for religiøs tilgang til discard problematikken kan hurtigt ende med at skabe større fiskedødelighed – hvis fisk der ellers ville indgå i det biologiske kredsløb når de smides overbord i stedet blot konverteres til industrifisk. Det giver ikke forbrugerne mere spisefisk.

Det konservative folkeparti vil holde ministeren op på det løfte der er givet om at ved indførelse af discardforbud vil der ske en opskrivning af kvoteniveauet med, hvad der svarer til den videnskabelige vurdering af det nuværende discard-niveau – også kaldet fangstkvoter.

Den nye Skagerakaftale, der skal være et slags reklame-fremstød for en ny type for-valtning, har med discardfor-bud, kontrolforpligtelser og større krav om selektivitet overfor Skagerrak-fiskerne ingen gevinst hvis ikke det ledsages af kompenserende foranstaltninger såsom regel-forenkling, fangstkvoter, fleksibilitet og afskaffelse af Kilo Watt dage. Lad frihed under ansvar være målet. Så

vil dansk fiskeri forsat være aktivt, dynamisk og grønt.

Jeg vil gerne give stafetten videre til Esben Lunde Lar-sen fra Venstre – der som nyvalgt MFér har kastet sig ind i fiskeripolitikken med-stort engagement.

Af Lene Espersen, Konservativ fiskeriordfører

Stafetten er et indlæg af Lene Espersen, Konservativ fi skeriordfører

Bæredygtighed for såvel erhvervet som havet

STAFETTEN


FISKERBLADET MAJ 2012

Thyborøn Havn har valgt at igangsætte et strategiarbejde for havnen. Verden står ikke stille, og det skal vi heller ikke i Thyborøn, vi skal tilpasse os til fremtiden. Hvordan sik-rer vi, at havnen vedbliver at være et godt sted at drive virksomhed, hvad skal vi leve

af på lang sigt, hvilke ideer og forslag har brugerne af havnen – det er nogle af de spørgsmål, vi gerne vil undersøge nær-mere, og som indgår i strate-giarbejdet.

Strategiarbejdet kører fra nu og over sommeren og forven-

tes færdigt, så det kan præ-senteres i slutningen af året. Vi samarbejder med Tomas Vedsmand, GEMBA Innova-tion, om arbejdet. Han vil i de kommende måneder inter-viewe nogle af havnens bru-gere om deres forventninger til fremtiden, om hvilke for-

ventninger og krav de ser til havnen fremover, ideer og for-slag mm. Så vi håber, at I, der bliver kontaktet, kan afse tid til et interview med Tomas, da brugernes inputs er vigtige for strategiarbejdet.

Den fortsatte fremgang skal sikres- Thyborøn Havn igangsætter strategiarbejde


”Nu er der lys forude”. Vi kan glæde de mange, som ønsker sig bedre pladsforhold i hav-nen, med at de sydligste 160 m af Nordsøkaj (brokajen, kaj 1022-1023) ombygges med en ny spunsvæg til 9 m vand-dybde og en ny kajbelægning i løbet af 2012. Prisen for arbej-det budgetteres til knap 15 mio. kr. Kajen har i de sidste 4-5 år trængt til en renovering, fordi

betonpælene under kajen er i en dårlig stand, og i de sidste par år er der indført restriktio-ner for benyttelsen af kajområ-det, som ikke må befærdes med tunge køretøjer såsom kraner og kølebiler eller anvendes til omladning af nogen form for gods. Kajarbejdet ventes at gå i gang straks efter sommerferien og strække sig hen til november. Hele kajområdet fra kajkanten

til lejeskel langs vejen bliver renoveret, og i arbejdsperioden graves arealet op for etablering af nye forankringer. Der skal i den periode lægges et større puslespil med at få regulering af trafikken, omkørsler og etablering af de bedst mulige adgangsforhold til virksomhe-derne bag kajen til at fungere.Kajen udføres med åbninger i forsiden ud mod vandet for at bevare en dæmpning af bøl-

geuro i bassinet, ligesom den eksisterende kaj gør ved den fri stenskråning under betonpla-den. Derfor stoppes hvert andet spunsjern under vandlinien, og et hulrum i kajen bagved fyldes op med store sten, hvor vandet kan skvulpe ind og ud. Selve kajen fyldes op med letklinker (en slags leca), for at redu-cere vægten af kajen og derved reducere størrelsen af de dyre spunsjern og forankringer.

Nordsøkaj med 9 meter vanddybde- Forstærkning og ombygning

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN

TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77

MAIL: [email protected] - CVR-NR. DK10106168 Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 87680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk


• Motor, maskin- og aluminiumsværksted

• Forhandler af motorerfra Volvo Penta ogDetroit Diesel

Nordsøvej 34 • 7680 ThyborønTlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61E-mail: [email protected]

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk

Ikast Betonvarefabrik og DK-Norline har startet et samar-bejde om linjefart til Norge.

Det er planlagt, at skibet m/s ”Hanseatic Sailor”, med en dødvægttonnage på 1492 t, skal anløbe værftskajen i Thy-borøn Havn ca. en gang om ugen for at sejle belægnings-sten til Norge. Det giver en fordel for IBF, at de kan have belægningssten med lastbilerne til Thyborøn, når de skal hente søral til deres produktion.

Vi bruger for tiden Værftskajen som oplagringsplads, men på sigt skal IBF have deres egen oplagringsplads bag værftska-jen.

Rederiet ser sig nu om efter returlast fra Norge, da skibet sejler i ballast fra Norge til Thyborøn.

Thyborøn Havn ser frem til et godt samarbejde med IBF og DK-Norline.

Liniefart til Norge- Dk-Norline og IBF opretter liniefart

MARITIMEMAGAZINE

DANISH

1 - 2012

ERHVERVSMAGASINERNE

Carsten Mortensen, chairman of Danish Shipowner’s Association:

- We have all the prerequisites needed compared

to other great shipping nations.

Danish Minister for Business and Growth Ole Sohn is ready to

boost the effort to make Danish shipping even more competitive.

Make use of the advantages

Minister with blue ambitions

Jenny Braat, managing director of Danish Maritime:

Crisis makes us stronger

Besøg

FiskerBladet.net

Havneogskibsfart.dk

Maritimindustri.dk

DanishMaritimeMagazine.dk

Det kører på pumperne i Skagen

Overskud - men pengene bliver på bogen

Karstensens Skibsværft - overblik og udsyn

Nordisk Marin Tænketank

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN56. ÅRGANG · APRIL 2012 NR. 4

ERHVERVSMAGASINERNE

PROBLEMATISK FORSLAG TIL NY HAVNELOV

ØGEDE OMKOSTNINGER HÆMMER VÆKSTEN

100 LEGATER TIL MBA UDDANNELSER

ERHVERVSMAGASINERNE

UDDANNELSER 2012&HAVNE SKIBSFART

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK14. ÅRGANG · APRIL 2012 · NR. 3-4

ERHVERVSMAGASINERNE

KONFERENCE OM BALLASTVAND

M/S SELANDIA - ET 100-ÅRS MINDE

WÄRTSILÄ HAR KURS MOD FREMTIDEN

MARITIM INDUSTRI:

KONKURRENCEEVNEN SKAL STYRKES

GENNEMBRUD PÅ JÆVNSTRØMSTEKNOLOGI TIL SKIBE

ErhvervsMagasinerne

Havne & SkibsfartFiskerBladet

Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 475 kr. pr. år i portotilskud : [email protected]. 7604 konto 1331083, SWIFT VEHODK22 - IBAN DK2576040001331083

Maritim Industri Det Blå Danmarks Uddannelsesmagasin

Danish Maritime Magazine

ErhvervsMagasinerne - Jægergårdsgade 152 - Bygn. 03 I - 8000 Århus C - Tel.: +45 7020 4155 - www.ErhvervsMagasinerne.dk

MARITIMETV

DANISH

Søg i over 700 artikler om erhvervet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs tidligere udgivelser fra magasinerneMaritimeTV.dk

DanishMaritimeTV.dk


Thyborøn Havns regnskab 2011Ordinært resultat på 6.418 t. kr. et tilfredsstillende resultat!

Havnebestyrelsen har god-kendt Thyborøn Havns regn-skab for 2011 og indstiller det nu til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Omsætningen blev 30.283 t. kr. hvilket er et fald på 2 % i forhold til rekordåret 2010. Den faldende omsætning skyldes en mindre tilbage-gang for fiskeriet, på gods-siden blev det igen et år med fremgang.Resultatet blev et overskud på 6.418 t. kr. mod et overskud i 2010 på 5.884 t. kr. Hertil kommer ekstraordinæ-re indtægter på 7.309 t. kr., så det samlede resultat udgør 13.726 t. kr..

Det er Havnebestyrelsens opfattelse, at resultatet er til-fredsstillende, og man glæder sig over, at der nu gennem Havnepakke II er givet kom-pensation for de betydelige skader på Havnens ydervær-ker, som har belastet Havnens økonomi i 2007 og 2008.

Havnebestyrelsen foreslår årets resultat overført til næste år, idet den fortsatte konsolidering skal anvendes til igangværen-de og fremtidige investeringer for dermed, at sikre Havnens fremtidige udvikling.

Thyborøn Havns egenkapital udgør med udgangen af 2011 66.910 t. kr..

Årets større anlægsinvesteringerI 2011 blev Sydhavnens etape 2b færdiggjort, en investering til 14.418 t. kr.. Yderværkerne på Søndre Mole er forstær-ket, og der er gennemført en hoved-renovering af træbro-erne i Inderhavnen.

Samtidig er igangsat et projekt til udvidelse af Konsumcenter og ombygning af en 150 meter lang strækning på Nordsøkaj til en vanddybde på 9 meter. FremtidenBestyrelsen ser med nogen bekymring på den aktuelle situation for industrifiskeriet og vurderer på den baggrund,

at Havnens omsætning også i 2012 vil være under pres.

De aktuelle problemer rokker imidlertid ikke ved bestyrel-sens klare opfattelse af mulig-hederne for den fremtidige udvikling – også for fiskeriet fra Thyborøn Havn, og besty-relsen ser frem til at iværksætte flere nye initiativer.

Thyborøn Havn forventer her-med at kunne fortsætte den udstukne kurs mod en fort-sat styrket position, som både fiskeri og godshavn.


Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 87680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

En ny og større plads for trawl-skovlene på Thyborøn Havn har set dagens lys. På Værftsvej syd for Cheminova´s ludlagertank har Thyborøn Havn medio marts 2012 igangsat arbejdet med etableringen af den nye trawlskovlplads. Entreprenø-ren har allerede færdiggjort de forberedende råjordsarbej-der incl. bundopbygning for belægninger med tilhørende volde omkring den nye plads. Færdiggørelsen af projektet afventer nu blot selve flisebe-lægningsarbejdet, som starter op efter påske. Den nye plads bliver på ikke mindre end 2600 m². Den daglige drift af plad-sen vil blive varetaget af med-arbejdere fra havnekontoret.

Ny plads for trawlskovle på Værftsvej- Thyborøn Havn etablerer 2600 m² stor flisebelagt areal for trawlskovle.


De er i færd med at bjærge vraget af ”Helle Sej”, der sank sidst i november ud for Thorsminde. Vraget af ”Helle Sej” generer anduvningen af Thorsminde Havn.Prammen ”MAXI” er 122 meter lang og 30 meter bred,

så det var lidt af en opgave at få prammen ind af hav-neindsejlingen, men med lidt hjælp af redningsskibet Martha Lerche kom prammen sikkert i havn. Det var et fryd for øjet, at se slæbebåden håndtere den

store pram, skipperen udviste sømandsskab af høj klasse. Det gik desværre ikke så per-fekt, da prammen og de to skibe skulle forlade havnen og genoptage bjærgningen ved Thorsminde. Slæbebåden måtte lade prammen lægge

an mod fenderne på havne-hovedet. Det var en uproblematisk manøvre, men knap så ele-gant, som da skibet ankom til havnen.

122 meter lang pram på besøgFirmaet KOOLE b.v. fra Holland, der blandt andet har et stort bjærgningsfirma, besøgte Thyborøn Havn med en

stor pram ved navn ”MAXI”, en slæbebåd ved navn ”SEA FOXTROT” og et supplyskib ved navn ”AMY”.


Det ligger nu fast, at midlerne, som var tiltænkt en tørdok, omdisponeres til uddybning i Thyborøn Havn til gavn for alle skibe, som besejler havnen.Der er primært tre områder i havnen, hvor der planlægges for større vanddybde. Det første er færdiggørelse af dybden til 9 m i Yderhavn og ind til Langholmkaj, som blev bygget om for 5-6 år siden, samt ved den ombyggede strækning af Nordsøkaj, som er omtalt andet sted i bladet.Det andet område er ved Svan-holmkaj, hvor der hentes eller lægges grej op på trawlstræk-

pladsen. Dybden her kan øges fra 6 m til 7,5 m, som kajen er beregnet for, og samtidigt øges bredden af det uddybede område.

Det tredje område er ved Lim-fjordskaj, som nu besejles med skibe af en størrelse, som ikke kan manøvrere sikket i den 50 m smalle rende og vende i det 150 m brede bassin foran kajen. Det uddybede område udvides med 50 m i bredden og uddyb-ningen øges fra 8 m til 9 m.Der er tale om et rigtigt stort projekt – der er estimeret opgravning af ca. 550.000 m³,

som skal bortskaffes til god-kendte steder. En del – esti-meret 30.000 m³ – må forven-tes forurenet i et omfang, så det skal lægges i depotet ved Cheminova. Den resterende del består af dels fint kornet sand

og silt og dels blødt ler. Hoved-parten forventes klappet på en godkendt klapplads i Vesterha-vet, og en mindre del anvendt til opfyldning, forudsat det er egnet til etablering af nyt hav-neområde.

vestjyskbank.dk/thyboroen vestjyskbank.dk/hvidesande

Uddybning med Havnepakke II midler- Ønskerne om større vanddybde i havnen imødekommes ved at omdisponere midler, der var tiltænkt en

tørdok. Det store projekt kræver opgravning af ca. 550.000 m3.


Konsumcenteret i Thyborøn har haft så megen vind i sej-lene, at der nu skal bygges yderligere til.Centeret blev opført i 2005 som et moderne center for landing og distribution af fisk.Konsumcenteret indeholder alle funktioner, som er nød-

vendige for at gennemføre landing, sorteringog omsætning af frisk fersk fisk. Det nye om- og tilbyg-ningsprojektet omhandler en række ændringer/ombygnin-ger i den ældste del af cen-teret, for henholdsvis opti-mering samt rationalisering af arbejdsgangene. Endvidere

etableres der 2 tilbygninger til Konsumcenteret. En udvidel-se mod Konsumkajen medfø-rer inddragelse af den eksi-sterende truckgarage i cen-teret, hvilket nødvendiggør en nybygning af en ca. 200 m² stor truckgarage/værksted på den eksisterende p-plads foran centeret. Tilsvarende

udføres der en udvidelse af centeret ud mod konsumka-jen. Arealet skal rumme et automatisk sorteranlæg for sortering af landet fisk. De nødvendige tilladelser for byggeprojektet er på vej, og byggeprojektet forventes opstartet medio april 2012.

Stor succes nødvendiggør udvidelse af Konsumcenteret- Thyborøn Havn igangsætter om- og tilbygning af Konsumcenteret


Label for bæredygtigt opdræt lanceretDen 17. april kunne verden for første gang se hvordan fremtidige konsumprodukter indeholdende bæredygtigt

opdrættede fisk kan adskille sig fra andre produkter. Aquaculture Stewardship Council (ASC) er det organ der

varetager standarder for opdrætsfisk på samme måde som MSC gør det for vildfangede fisk. Den nye mærkat

sender et budskab til forbrugeren om, at fisken i produktet er opdrættet under hensyn til mindst mulig negativ

påvirkning af miljø og lokalsamfund.

Med indførelsen af ASC certifi-ceringsprogram for opdrættede fisk og skaldyr, får forbrugerne et troværdigt bevis på, at fisken kommer fra producenter, der har arbejdet på at begrænse deres indvirkning på miljøet. Og det er jo vigtigt i en tid, hvor mere and halvdelen af de fisk der spi-ses af verdens befolkning kom-mer fra opdræt – en tendens der øges. For at opnå certificering efter ASC standard skal produ-centerne også dokumentere, at de har udvist socialt ansvar over for deres ansatte.

Tilapia – Hvaforenfisk?De første fisk med ASC logo bliver sandsynligvis Tilapia – en hvidkødet velsmagende vegetar-fisk der i dag opdrættes over hele kloden – en fisk med et kolossalt marked. Fiskeopdræts-anlæg i Indonesien og Honduras bliver blandt de første der kan dokumentere, at de overholder standarden. Produkter fra disse opdræt sælges i dag i Holland, Canada, Tyskland, Frankrig, England, Sverige og Danmark. Men måske kan vi også snart købe ASC mærkede Tilapia pro-duceret i Sverige, hvor der i dag produceres 60 tons, som primært distribueres helt fersk

til restauranter, sushi-barer og kantiner i Øresundsregionen.Det varer heller ikke længe før vores egne ’Foreller’ – opdræt-tede portionsørreder – kan bære ASC logo. I princippet lever alle danske opdrætsanlæg op til de krav, der er stillet i den internationalt udarbejdede stan-dard for ferskvandsørreder. Så de danske dambrugere venter kun på, at ASC får uddannet og godkendt et hold auditører’ – uafhængige konsulenter der kan foretage inspektionen/audi-teringen på opdrætsanlæggene. Dansk Akvakultur har allerede meddelt ASC, at man, sammen med en række dambrugere, stil-ler sig til rådighed for denne uddannelse.

GenkendelighedI udformningen af ASC logoet har man indarbejdet elementer der skal minde forbrugerne om det allerede kendte MSC logo. Det kendte ’godkendt-tegn’ og den stiliserede fisk går således igen i begge labels. Hvor MSC har en blå baggrund – for at symbolisere havet, har ASC en grøn baggrund - for at sym-bolisere både land og fersk-vand. Det er et London-baseret designfirma der har udarbejdet

logo-mærket og Birds Eye Iglo (stor paneuropæisk fiskepro-ducent) har haft mærket prøvet af overfor forbrugere af på en

række produkter, med et godt resultat.

Af Jesper Heldbo


Ål, røræg og danske frokost-borde hører uløseligt sammen, men ålene er blevet sværere at få fat i.Senest har COOP-butikkerne stoppet salget fra sine kølediske og følger dermed i hælene på Dansk Supermarkeds butikskæ-der, der vinkede farvel til ålene for nogle år siden. Alt sammen begrundet i, at åle-bestanden er reduceret med ca. 95 % gennem de seneste 30 år på grund af overfiskning, forurening og tab af levesteder.For adm. direktør Mogens Mathiasen fra Royal Danish Fish A/S i Hanstholm kommer brugsforeningsbevægelsens udmelding dog på et lidt besyn-derligt tidspunkt, for om kort tid sætter virksomheden igen et par millioner ål på fire-fem måne-

der ud i søer og vandløb over hele landet fra Bornholm til Vestjylland, for som den eneste danske leverandør af røget ål er man hos Royal Danish Fish fuldt bevidst om sit medansvar for, at der skal sås, før der kan høstes.

Bedre overlevelse- Vi vil gerne være en del af løsningen på, hvordan vi igen kan bringe ålebestanden tilbage på et bæredygtigt niveau, og det mener vi bestemt også, vi lever op til, når vi ser på tal-lene, siger han.Og tallene taler deres tydelige sprog. Normalt overlever kun 2 % af en årgang glasål i naturen, men får de lov at blive fedet op i nogle måneder i et beskyttet miljø som det på virksomheden

i Hanstholm, så slipper hele 70 % fra udsætningen med livet i behold.- Og det begynder at kunne mærkes. Vi hører bl.a. om vildål i Roskilde Fjord i et omfang, der ikke er set meget længe, så man kan begynde at sætte spørgsmålstegn ved, om bestanden stadig er så lille, som det påstås, mener Mogens Mathiasen.Glasålene til virksomheden - ca. seks mio. pr. år - kom-mer fra især franske og britiske floder, som ålene søger op i. Tidligere opkøbte kineserne omkring 80 % af de europæi-ske glasål, men det fik EU sat en stopper for for tre år siden, hvor det blev forbudt at sælge ålene til steder, hvor den ikke fandtes naturligt.

- Det har resulteret i en klart mærkbar fremgang for glasåle-ne, for floderne vrimler af dem i et omfang, der ikke er set før, siger han.

Ved at knække kodenDet lover godt for både ålen og dem, der gerne ser den serve-ret - både i ind- og udland for omkring 70-80 % af produk-tionen fra Royal Danish Fish eksporteres.- Så selv om COOP’s beslut-ning da rammer hårdt, så klarer vi os nok endda. Der er jo også stadig mange mindre detailkæ-der og fiskehandlere, der har vores varer på hylderne, mener Mogens Mathiasen.Han hæfter sig også ved, at danske forskere er godt på vej til at knække ålens kode. Ålen

Åleelskere kan glæde sigRoyal Danish Fish i Hanstholm sætter igen i år omkring to mio. ål ud i danske søer og vandløb. De bidrager godt

til bestandens overlevelse.


har altid været en lidt mystisk fisk omgivet af myter om for-plantning, vandringerne på op til 6000 km til Sargassohavet osv.- Men nu er det altså lykke-des for dygtige forskere fra DTU Aqua, der er blandt ver-dens førende, at få åleæg i fangenskab, klække dem og senest også at få ålelarverne til at overleve i op til 25 dage.

Udfordringen består nu i også at få dem til at spise noget. Når det lykkes, vil det for alvor være en gevinst - både for erhvervet og for forbrugerne der med god samvittighed kan spise 100 % bæredygtige pro-dukter, og for de vilde ål, som så ikke vil være så efterstræbte, siger Mogens Mathiasen.

Af Karen Sloth

FAKTA• Ålen er en populær spisefisk og derfor penge værd. Løser forsk-

ningen gåden om dens ynglebetingelser, er det derfor både en økonomisk gevinst og en gevinst for den vilde ål.

• WWF Verdensnaturfonden har i flere år presset på for et stop for handlen med den truede ål og arbejder på en international fredning, indtil bestanden er kommet sig.

• Ålen blev i 2009 optaget på CITES II liste over truede dyrearter, der betyder, at al international handel med ål overvåges.

• Ålen er pga. af tilbagegangen kommet på rødlisten hos den internationale naturbeskyttelsesorganisation International Union for Conservation of Nature and Natural Resources (IUCN).

• Danmark og Sverige var tidligere alene om at udsætte ål i naturen, men med EU’s nye restocking-plan, deltager alle EU-medlemslande, så der årligt udsættes ca. 20 millioner ål i naturen i Danmark, Tyskland, Holland, Sverige, England, Polen og Frankrig.

FAKTA OM ÅL• Den europæiske ål er udbredt i størstedelen af det nordatlan-

tiske område. • Man mener, den gyder i Sargassohavets centrale dele ud for

Florida. • De pilbladformede larver driver mere eller mindre passivt med

Golfstrømmen og den nordatlantiske vestenvinds drift fra det vestlige Atlanterhav mod Europa.

• Ved kontinentalsoklen forvandles den 12-15 måneder gam-le larve til glasål, som i foråret søger mod kysten.

• En del ål bliver i saltvand, mens resten vandrer op i ferskvand. • Efter indvandringen søger glasålene mod bunden og bliver

gradvist mørke på ryggen og ofte gule på bugen – heraf navnet gulål.

• Gulålene er rovfisk, som æder snegle, krebsdyr, insekter, orme og fisk.

• Tilværelsen som gulål varer ca. 5-15 år, hvorefter den forvandles til blankål, som er en forberedelse til vandringen over oceanet tilbage til gydepladserne.

Harald Christiansens Eftf.SKIBSPROVIANTERING

DANISH SHIP SUPPLY CORPORATIONVESTRE STRANDVEJ · DK-9990 SKAGEN · TELEFON 98 44 13 33 · TELEFAX 98 44 30 12

Brunello di Montalcino,Le Gore

Italien

Nu 9975Før 199,75

Efter en tryg opvækst i Royal Danish Fishs anlæg blev to mio. ål på fire-fem måneder sidste år sat ud i naturen i søer og vandløb over hele landet – her er det bestanden i Vejle Å, der får tilført nyt blod.

Røget ål med røræg og et grønt drys purløg hører uløseligt sammen med en god, dansk frokost, og heldigvis ser det ud til, at der er hjælp på vej til ålebestanden.


Der er ikke noget så skidt, at det ikke er godt for noget. Sådan lyder en gammel tale-måde, og den gælder i øjeblikket også for Østersøen, hvor torske-ne efter alt at dømme slår smut med halefinnen af fryd over de gode forhold for dem selv og deres yngel.For mens bornholmerne og andet godtfolk i landene omkring Østersøen slog kraverne op og øreklapperne ned som værn mod vinterstormene, så betød skum-toppene på havet, at der kom godt med ilt i vandet, og det kommer nu torskebestanden til gode.Det er i hvert fald det resul-tat, forskerne fra DTU Aqua om bord på Havforskningsskibet ”DANA” er nået frem til efter togtet i marts, hvor der ikke mindst blev sat fokus på vandets iltindhold.- Vores foreløbige resultater fra togtet viser, at iltforholdene i Østersøen er blevet bedre. Det er godt nyt for torskebestanden, mener sektionsleder Marie Storr-Paulsen, der deltog i sejladsen.

Internationalt holdDe danske forskere er en del af et internationalt samarbejde – Baltic International Trawl Survey (BITS) – som omfatter alle landene omkring Østersøen inkl. Rusland. Landene kører et standardiseret undersøgelses-forløb, hvor man benytter ens redskaber, sejler med samme hastighed og foretager træk af en halv times varighed. På den måde bliver resultaterne umid-delbart sammenlignelige.

- Men vi vælger ikke selv desti-nationerne. De udvælges via en international database, og eksempelvis fik Danmark til martstogtet udstukket 50 desti-nationer, vi skulle foretage målinger på, siger hun.Ikke alle lande får lige mange destinationer, og det er Dan-mark, Sverige og Tyskland, der får flest.Det er især iltindholdet i vandet, der har forskernes bevågenhed. Det har været dårligt i de senere år, men meget tyder nu på, at vinterstormene har gjort gavn for både iltindholdet og saltkon-

centrationen i Østersøen. Situa-tionen var i hvert fald bedre i marts end ved det forrige togt i november sidste år.

Måler ilt i vandsøjlen- Alle de steder, vi fisker, måler vi iltindholdet i hele vand-søjlen fra bund til overflade med en CTD-sonde. Den fires langsomt ned gennem vand-søjlen. Iltindholdet er vigtigt for torskens æg, for dårlige iltforhold på bunden af havet kan nå så langt op i vandsøjlen, at det rammer æggene, og på den måde kan det skade en stor

del af en generation. Så det er faktisk slet ikke de store torsk, der interesserer os mest. Dem overlader vi gerne til fiskerne, mens vi har fokus på de kom-mende generationer, påpeger Marie Storr-Paulsen.Det er altså de nul-et-årige, der har biologernes interesse – torskeæggene og larverne. Rekrutterne kaldes de popu-lært, og resultaterne af biolo-gernes målinger og fangstdata sammenholdes med logbøgerne over fiskernes fangster og sam-menlagt giver det et billede af, hvordan Østersøen og torskene

Godt nyt for Østersøens torskIltindholdet i Østersøen har det fint efter vinterstormene, så både æg og larver har gode betingelser.

En balje med nogle af småtorskene fanget på årets første Østersøtogt med ”DANA”. De vurderes til at have det godt. Foto: Bastian Huwer.

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!


i den har det. Dataerne bruges til en bestandsvurdering, der i den sidste ende spiller ind på kvotetildelingen.

Lys fremtidOg skal man tro resultaterne fra marts, så ser den nærmeste fremtid godt ud for torsken.- Det er i hvert fald længe siden, at iltforholdene har været så gode i Østersøen. Selv på de dybeste områder med en vand-dybde på over 90 meter har vi målt masser af ilt, og alle de steder, hvor vi indtil videre har fisket i den dybe del af Born-holmerdybet, har der været ilt nok til, at torskene og især torskeæggene kan overleve, og det er gode nyheder, siger hun.De østlige torsk er dog først lige begyndt at gyde, og stør-stedelen gyder først til sommer. Så nu kan kun tiden vise, om de gode iltforhold varer ved og kommer den nye 2012 årgang til gode. Fangsttallene tyder også på, at torskebestanden er i fremgang.- Dog virker de store torsk i den østlige del af Østersøen lidt magre. Noget tyder på, at området ikke rummer sild og brislinger nok til at brødføde de store fisk. De mindre har det derimod fint. De magre fisk har vi især set i Bornholmerdybet, hvor koncentrationen er størst. Så de store fisk skulle måske søge lidt mod nord, hvor der er føde nok. Hvorfor de ikke gør det, ved vi ikke, men måske hænger det sammen med, at ilt-indholdet i vandet længere mod nord ikke er højt nok, vurderer Marie Storr-Paulsen.

Mange skrubberOver 25.000 torsk blev målt på togtet, og fangsterne af

småtorsk tydede på, at en god årgang er på vej. De mindre torsk var især koncentreret nord for Bornholm, så om småtor-skene er yngel fra den østlige bestand, eller om de er kommet med det indstrømmende vand fra den vestlige Østersø kan forskerne ikke sige noget om, før de har foretaget genetiske undersøgelser af fiskene. - Med til billedet hører i øvrigt også, at vi så usædvanligt store forekomster af skrubber, som sandsynligvis også nyder godt af de gode iltforhold, samt en del hvilling og såmænd også en lille kulmule, der dog nok var på afveje, mener hun.Alt i alt var resultaterne af for-årstogtet altså positivt med alle tegn på gode rekrutteringsmu-ligheder for kommende sæso-ner, og sammen med samar-bejdspartnerne vil DTU Aqua nu nøje følge den videre udvik-ling i løbet af 2012.

En sidegevinstSelv om der var fokus på tor-skebestanden, bød togtet også på en sidegevinst.- Det ser ud til, at dræbergoplen har opgivet kampen i den østli-ge del af Østersøen - i hvert fald foreløbig. Ligesom i november 2011 var resultatet på samtlige positioner det samme – dræ-bergoplen er væk, konkluderer Marie Storr-Paulsen.Dræbergoplen er en invasiv art og ikke spor velkommen. Den var allerede i midten af 1980-erne en medvirkende årsag til, at de pelagiske fiskebestande i Sortehavet kollapsede. Den er en hård konkurrent til fiskeyng-len om føde, og da den har en glubende appetit, går den heller ikke af vejen for at sætte både fiskeæg og -larver til livs.

- Så vi har været noget bekym-rede, fordi dræbergoplen i de senere år er blevet observeret i Bornholmerdybet, som er øster-søtorskens vigtigste gydeom-råde. Vi kan selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, om den er helt væk, men i både november og marts har vi i hvert fald ikke set den, siger hun.

Til gengæld kan det ikke ude-lukkes, at den kan vende til-bage. Den er observeret i både Kattegat og Limfjorden, så sammen med kollegerne i Tyskland vil DTU Aqua fortsat overvåge goplens videre udvik-ling i Østersøen.

Af Karen Sloth

FAKTADTU Aqva og andre forskningsinstitutter verden over følger udvik-lingen i fiske- og skaldyrsbestandeOplysningerne bruges rådgivning af myndighederne for at sikre bæredygtigt fiskeri og mangfoldighed

Informationerne kommer fra tre kilder:• Fiskeridirektoratets officielle landingsstatistikker om mængder,

områder og arter• Besøg på havne og fiskefartøjer, hvor der indsamles oplysninger

om vægt, længde, alder m.v.• Videnskabelige togter, hvor der fiskes efter et repræsentativt

udsnit af bestandene, som giver oplysninger om køn, moden-hed, genetiske forhold m.v. Der bruges også ekkolod som hjælp til at anslå bestandenes størrelse

Der indsamles flest oplysninger fra områder med mest erhvervs-fiskeri

Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, [email protected], www.marel.dk

Til fleksibel vejning og overvågning Sortering og pakning Påsætning af labels

Marel Søpakkesystem


Den leger gemmeleg – den lille slambert – eller også har den det hårdt med det intime fami-lieliv i disse år…Det er tobisen, vi taler om. Industrifisken, der fiskes i Nordsøen og bruges til produk-tion af fiskemel og -olie.Tobisen er for alvor kommet i skudlinjen, for efter nogle gode år for industrifiskerne med masser af tobis i lasten, ser det ud til, at den lille fisk har problemer med at producere tilstrækkelig store nye årgange.

Hvert år i november/december foretager DTU Aqua undersø-gelser af bestandene. Under-søgelsen er med til at danne grundlag for, hvor store kvoter der kan tildeles for det kom-mende år, og undersøgelserne i efteråret 2011 har indtil videre ramt de danske industrifiskere rigtig hårdt.Fra en kvote på knapt 400.000 ton i 2011 er man for 2012 nede på omkring en tiendedel – ca. 50.000 ton. En nedskæring, der giver lommesmerter og i værste

fald kan koste industrifiskerne jobbet.

Gemmer sig i sandet- Tobisen er jo karakteristisk ved, at den dukker op fra bun-den omkring april, hvor fiske-riet begynder. Så kan det ske, den graver sig ned igen, men så kommer den som oftest også frem igen indtil sidst på som-meren/efteråret, hvor den atter graver sig ned i sandet for over-vintring. Tobissæsonen slutter som oftest i juni, hvor de fle-

ste fartøjer har opbrugt deres kvote, forklarer Hans Jakob Olesen. Han er biolog ved DTU Aqua i Charlottenlund og med ved rælingen, når der indsamles data til søs, der skal danne grundlag for næste års tildeling af kvoter til industrifiskerne.Hans Jakob Olesen var derfor også med på togtet i november/december, der desværre åben-barede en ringe tilstedeværelse af nul-årige tobis. Dem, der skulle danne grundlaget for

TOBIS I SKUDLINJENBåde fiskere og biologer krydser fingre for, at tobisen har det bedre

end frygtet, så kvoten kan forhøjes.


2012-fiskeriet, og dem hvis fravær nu er skyld i den drama-tiske kvoteforringelse.

Håber på lidt snyd- Som biolog får man også sådan et lidt underligt ambi-valent forhold til resultaterne af togtet i november/december 2011. På den ene side skal man jo udføre sit arbejde, og man håber selvfølgelig, at man gør det godt og kompetent. På den anden side er der også en lille stemme, der hvisker, at det

ville være godt for fiskerne, hvis man ikke har ramt helt plet med forudsigelserne, siger Hans Jakob Olesen.Desværre for fiskerne tror han, at forudsigelserne for 2012 har ramt rigtig godt. Selv om han sagtens kan følge – og også håber på – at den lille, men vig-tige fisk, har haft held til at sny-de lidt med mangfoldigheden, fordi nogle af undersøgelserne i efteråret blev foretaget i hårdt vejr, der kan have indflydelse på det endelige resultat og der-

med beslutningsgrundlaget for kvoteudmålingen.- Så vi har da stadig lov til at krydse fingre for, at fiskerne kan få en ekstra kvote hen ad vejen, for vi undersøger selv-følgelig også de fangster, de kommer ind med fra nu af, påpeger han.

Lav rekrutteringProblemet med den nuværende tobisbestand er, at undersøgel-serne fra skrabetogtet i novem-ber 2011 viste, at der ikke var ret mange nul- og et-årige tobis i de prøver, der blev taget. Det betyder så, at der ikke er mange et- og to-årige at fiske efter lige nu., og det er med rene ord noget skidt. - Tallene fra vores egne under-søgelser underbygges og sup-pleres naturligvis også af resul-tater og sammenligninger af fiskernes fangster, men alt har peget på en lav rekruttering til industrifiskeriet 2012, siger Hans Jakob Olesen.Der er således hverken i 2010 eller 2011 fundet mange nul-årige tobis, og så giver det sig selv, at der heller ikke er mange et-to-årige at fiske efter. Og treåringer er der i forvejen ikke mange af.Undersøgelserne af tobisfore-komsterne foregår i tre områ-der, hvoraf område 1 med Dog-gerbanken er det vigtigste.De suppleres så med resultater fra prøver af fiskernes landin-ger og fiskerikontrollens under-søgelser, så man kan vurdere, om alt peger i samme retning.- Prøverne kommer ind løbende i tobissæsonen – enten til os her i Charlottenlund eller til vores afdeling i Hirtshals – og vi har da heldigvis en minister, der har meldt ud, at hvis tallene taler for en forøgelse at kvo-terne, så er det en anmodning, der vil blive fremført i EU. Under alle omstændigheder får vi et overblik over, hvordan det ser ud, siger han.

De kendte gemmestederI praksis er strygetogternes undersøgelser gennem de sene-ste seks-syv år foregået med

skibet R500 ”Pernille Kim” – et industrifartøj, der ligger i Thy-borøn, men egentligt er hjem-mehørende på Christiansø.Når undersøgelserne foregår i november-december, er det, fordi man vil ramme det tids-punkt, hvor tobisen overvintrer på sandbankerne. Derfor arbej-der skrabetogterne også med faste positioner.- Vi kan jo ikke skrabe alle steder. En dårlig bund ville vise ingen tobis, og det ville være et ukorrekt billede og bestemt ikke til fiskernes fordel. Derfor holder vi os til de kendte gem-mesteder, hvor vi er kommet år efter år, men udvider selvfølge-lig områderne, hvis de ændrer sig, eller vi finder erstatnings-positioner, påpeger Hans Jakob Olesen.Selve skrabningen foregår med en modificeret muslingeskra-ber med tænder, der kan grave i bunden og få tobisen med op. Der foretages tre skrab á ti minutter på hver position og med en hastighed på to knob. Sensorer dokumenterer bund-kontakten – også i dårligt vejr.

Ekstra skrab i 2011- Alligevel foretog vi ekstra skrab sidste år – netop fordi de første var foretaget i dårligt vejr. Det gav bedre fangster, men der var alligevel stadig ikke mange nul-årige tobiser, så rekrutteringen var stadig dårlig, men vi håber da på, at der er to-årige, fiskerne kan fiske på, siger han.Starten på tobisfiskeriet blev i år skudt et par uger til den 15. april. Det forkorter sammen med kvotenedsættelsen tiden for fiskerne til at få fangsten og økonomien i hus.- Man forstår godt frustrationen, men vi skal jo kun kigge på bio-logien – ikke økonomien – så det er en balancegang. Prøverne fra fiskerne er i hvert fald meget vigtige – både for muligheden for en aktuel forøgelse af kvo-terne og for den kommende bestandsvurdering i 2013, påpe-ger Hans Jakob Olesen.

Af Karen Sloth

Den modificerede muslingeskraber som her får svejset en manglende tand på.

Foto: Hans Olesen


Der er ikke noget at sige til, hvis de danske fiskeopdrættere har svært ved at få armene ned.Med den formodede udryd-delse af egtvedsygen i ørred-bestandene slipper de nemlig for både store, økonomiske tab samt en masse besvær med tør-lægning, rensning og desinfice-ring af dammene, og samtidig kan de se frem til nye mulig-heder på de eksportmarkeder, der stiller høje krav til fødeva-reprodukter.- Beregninger viser, at udryd-delsen af sygdommen udover bedre fiskevelfærd, højere veterinærstade, en mere sikker samhandel og forbedrede eks-portmuligheder vil øge erhver-vets indtjening med 12-20 mio. kr. pr år. Samfundsøkonomiske beregninger viser et nettore-sultat på 48 mio. kr. over fem år med et årligt afkast på ca. ti mio. kr., så det er anseelige og mærkbare beløb, der er i spil for dambrugerne, oplyser Karl Iver Dahl-Madsen, der er formand for Dansk Akvakultur.

Et årelangt problemEgtvedsygen har været et kæm-peproblem for erhvervet, siden der kom fokus på den i 1962, hvor det lykkedes forskere at finde og isolere det virus, der forårsager sygdommen. Det var i regnbueørreder fra Egtved Å i det sydlige Jylland – deraf navnet. Inden man opdagede, at sygdommen var smitsom, havde sygdommen spredt sig til det meste af Jylland. Kuren mod sygdommen har været kendt i 30 år. - Man tømte dambrug i samme vandsystem, rensede og des-inficerede dem og lagde dem tørre i fire uger. Det virkede – men ikke nok, for både fugle og fritlevende ørreder udgjorde en risiko for at bringe smitten videre, siger han.Så hvert år døde mellem en mio. og fem mio. ørreder, og for nogle fiskeopdrættere betød sygdommen økonomisk ruin.Gennem årene blev tørlæg-ningsperioden forlænget til seks uger, og der kom skær-

pede krav til indhegning af dambrugene mod fugle og metoder, hvorved man kunne undgå udslip af ørreder.Men heller ikke det var nok, og navnlig i midt- og det sydlige Jylland var risikoen for gen-smitte høj på grund af mange inficerede anlæg og store vand-systemer.

Skrappere metoderMen omkring 2005 begyndte der at komme gang i sagerne. I samråd med myndighederne besluttede erhvervet, at der skulle skrappere metoder til for at få has på sygdommen.- Det hang måske også lidt sammen med, at det tidligere var lettere at tåle et tab på grund af tørlægning i forbin-delse med sygdomsudbrud. Sådan er det ikke i dag, hvor den internationale konkurrence i fødevarebranchen er benhård, påpeger Karl Iver Dahl-Mad-sen.Men i 2008 lykkedes det at skaffe økonomiske midler til

en egentlig udryddelsesplan af den ekstremt smitsomme syg-dom fra både Den Europæiske Fiskerifond og den danske stat efter krone til krone-princippet.

Godt samarbejde- Der blev afsat ca. 48,5 mio. kr. til et bekæmpelsesprogram, der skulle strække sig over fem år (2009-2013), og man kan kun betegne indsatsen som en succes. Både takket være fiske-opdrætternes eget engagement, men sandelig også fordi, vi i Danmark har nogle utroligt dygtige myndighedsdyrlæger og forskere inden for fiskesyg-domme. Uden den forskning ville vi formentligt ikke have fået så gode resultater, og det er resultater, der vil få stor, øko-nomisk betydning for hav- og dambrugserhvervet, siger Karl Iver Dahl-Madsen.- Så vi kan glæde os over et forbilledligt samarbejde mel-lem erhvervet, fødevaremyn-digheder, EU, forskere og poli-tikere, tilføjer han.

Fiskeopdrættere klapper i hænderneEn massiv indsats mod den frygtede og meget smitsomme fiskesygdom, egtvedsygen, har endelig båret frugt.

VHS-virusset medfører kraftige blødninger i muskulaturen, som reelt er det, fisken dør af.


I verdensklasseHan er heller ikke bleg for at fremhæve det danske vete-rinærberedskab som verdens bedste. Det er bygget på land-bruget, men favner i dag også andre former for fødevarepro-duktion.- Det giver os et godt ry i omverdenen, og vi har und-gået katastrofale, økonomiske konsekvenser, som man f.eks. har oplevet det på Færøerne og i Chile ved sygdomsudbrud i både dambrug og havbrug, understreger han.Det ser altså ud som om, egt-vedsygen er historie, men helt sikker kan man først være i 2013, når det officielle udryd-delsesprogram slutter.- Vi har siden 2009 taget det et år ad gangen og har ikke haft nogen økonomisk garanti for, at programmet kunne fortsætte alle årene, siger Niels Henrik Henriksen, der er dyrlæge ved Dansk Akvakultur i Silkeborg.I udryddelsesplanen var der for både 2009 og 2010 således afsat 16 mio. kr. Sidste år var

det 8,2 mio. kr., og i år og næste år var planen investeringer på fire mio. kr.- At investeringen i de to første år skulle være større, skyldtes simpelthen, at man betalte visse fiskeopdrættere for slet ikke at have fisk. Samtidig blev der brugt midler til elfiskeri, så man kunne få fat i undslupne regnbueørreder, forklarer han.

Blåt stempel i 2013Men der blev slet ikke brug for de mange, rare penge. I 2009 brugte man således kun otte mio. kr. og året efter 7,9 mio. kr. Sidste år gik der 100.000 kr. til rapportarbejde m.v., og det regner man også med for i år og næste år.- Så vi har reelt kun brugt ca. en tredjedel af det afsatte beløb. Men det er altså ikke sådan, at vi nu har penge på kistebun-den. Pengene vil blive brugt til andre formål, understreger Niels Henrik Henriksen.Ifølge EU-lovgivningen skal der gå fire år fra den sidste tørlægning af et fiskeopdræt,

før man kan give det blå stem-pel og betragte anlægget som officielt sygdomsfrit.- Det vil sige, at vi i foråret 2013 kan søge om lov til at kalde alle vores opdrætsanlæg for EU- godkendte sygdoms-fri for egtvedsygen. Naturlig-

vis under forudsætning af, at der ikke kommer nye udbrud, siger han.

Af Karen Sloth

Ånden fra ’62Det var i samme ånd, at Admi-nistrerende direktør, Lars Rah-bæk, besluttede at samarbejde med to klasser af 11-12-årige elever på den lokale folkeskole med det formål at præsentere ideer til, hvordan virksomhe-den kan fejre 50 års jubilæet. Udgangspunktet var, at jo tidligere vores børn lærer, at iværksættervirksomhed er højt værdsat af innovative brancher, jo mere effektivt kan de bidrage til udviklingen af vores verden, når de er færdige med skolen.En af ideerne, der blev foreslået af eleverne, pegede på foder-sækkene som et ideelt medie til at udbrede en meddelelse til alle de fiskeopdræt, der anven-der BioMar foder. Børnene

skabte et farverigt jubilæums design til fodersækkene, og i sommermånederne vil det være at se på alle 20 og 25 kg foder-sække som sælges fra Dan-mark, Frankrig og Spanien til de ca. 60 lande, hvor BioMar sælger foder.

Af Jesper Heldbo

Der er rendt meget vand i åen på 50 årBioMar blev i 1962 ’båret over dåben’ af en flok initiativrige danske dambrugere, som ved dåbshandlingen i

Brande dengang navngav barnet ’Dansk Ørredfoder’. Siden voksede barnet til, flyttede til storbyen og siden

udenlands, men vendte hjem som fuldvoksen!

Fodersække fra BioMar vil i de kommende måneder være

forsynet med illustrationer fremstillet af børnene fra

Dalgasskolen i Brande – byen hvor BioMars historie startede

for 50 år siden.

FAKTA• Egtvedsygens officielle navn er viral hæmorrhagisk septikæmi

(VHS)• Egtvedsygen kan smitte året rundt, men bryder oftest ud i for-

året.• Det sker som regel, når vandtemperaturen når op på omkring

ti grader.• Fiskenes immunsystem er nedsat efter vinteren.• Symptomerne er, at de bliver sorte eller grå i kanten, de spiser

ikke, og dødeligheden stiger.• Dødeligheden ligger på 5-90 %, alt efter hvornår på året sygdom-

men bryder ud. Er vandet oppe på 15-18 grader overlever virus-set dårligt, og fiskenes immunsystem fungerer bedre, og fisken overlever dermed lettere.

• Det er ikke mindst alvorligt, hvis den opstår i yngelanlæg, for så rammes ikke kun fiskeopdrætteren, men også aftagerne og følgeproduktionen.

• Jo mindre fiskene er, jo større er dødeligheden.• Sygdommens udryddelse kan måske føre til, at flere fiskeopdræt-

tere tør binde an med yngelproduktion i områder, hvor der hidtil har været stor risiko for sygdomsudbrud.


Da forskerne fra University of South Florida hørte hvad den ubemandede undervands-båd ’Tavros 2’ havde opfanget med undervandsmikrofonerne en nat i Tampa bugt, kunne de ikke blot høre grynt og støn fra Koralbarser. På dybder over 40 meter havde mikrofonerne opfanget lyde som fra fårekyl-linger – men fårekyllinger spil-ler jo ikke under vand – det var lyden af sildeprutter.Den avancerede undervandsro-bot drives af elmotorer, der for-synes fra batterier der lades op af solpaneler på ’ryggen’. Med kunstig intelligens kan disse ’fartøjer’ operere langt til søs og i lange perioder, fordi de selv søger til overfladen for genop-ladning, når batterierne er ved at blive flade. Kameraer, mikro-foner og andre sensorer bruges både til at dirigere fartøjet og altså til dokumentation af ’liv og rørelser’ i dybet. Forskerne kan følge fartøjet og hente data fra ’Twitter’, som fartøjet sen-der til, når det er i overfladen.

Dagbog over sildens hemmelige livJørgen M. Olsen, der vokse-de op på Suderø på Færøerne blev i sit 17. år så interesseret i hvad Silden foretager sig, at han resten af sit liv brugte det meste af sin fritid på disse studier. Jørgen gav sig ikke ud for at være videnskabsmand, men det

er med beundringsværdig stæ-dighed, at han med konens og venners hjælp i mere end 30 år skrev dagbog over sildens hem-meligheder. Jørgen fik i en høj alder, udgivet en bog baseret på hans mangeårige optegnelser. I bogen, ’Naturens Børn’, skriver Jørgen om fugle, hvaler og fisk – men mest om ’Den store hav-sild’. Vidste du at silden ’står på hovedet’ når den sover? Vidste du at sildestimer jager krill (rød åte/plankton) på samme måder som hvaler jager sild? Vidste du at silden sluger luft for at justere sin opdrift? Og, at silden igen slipper luften ud (sildeprutter) hvis den vil ned på større dybder – endda i så store mængder at der kan dannes skum på overfla-den når stimen dykker! Jørgen har endda beskrevet hvordan slidestimer pisker luftbobler ned i vandet nær overfladen for der-efter at sluge boblerne.

Når silden sluger luft, eller ’æder’ bobler, sendes luften videre fra maven til svømme-blæren via en kanal der forbin-der de to organer. Når silden har brug for mindre opdrift ledes luften ad samme vej til-bage til tarmsystemet – hvorfra den altså slipper ud som en fis/prut/vind/fjært.Det er slet ikke sikkert at Jør-gen kendte til denne lille ’luft-kanal’, men han så altså med egne øjne silden tage luft ind og slippe den igen. Jørgen havde heller ikke nogen selvstyrende ubåd – hans ’forskningsfartøj’ var en robåd med årer, hans sensorer var øjne og øre og en vandkikkert, han kendte ikke til ’twitter’, men brugte en dagbog og blyant.Der er mange andre spændende iagttagelser fra ”den tid der var fredeligt om natten, og der var ingen forurening, så der var

gode muligheder for at iagttage naturen”. Jeg kan ikke stærkt nok anbefa-le alle med interesse for fiskeri, havmiljø, dyreadfærd, natur og kulturhistorie at læse ’Naturens Børn’. Det kan jo være at for-skere engang i fremtiden kan verificere andre af Jørgens iagt-tagelser – ikke at de bliver mere sande af den grund – og der kan jo også være inspiration til nye forskningsprojekter gemt deri?Jeg ved ikke om bogen stadig kan købes, men måske kan den lånes på biblioteket. Bogen er udgivet i 1982 med støtte fra blandt andre Velux Fonden, Færøernes Fiskeriforening og en række banker/sparekasser. I sin tid var den i kommission hos Christian Ejlers Forlag med ISBN nr.: 87 7241 478 2

Af Jesper Heldbo

FiskefisNu kan forskere med topmoderne udstyr registrere det samme som Jørgen M. Olsen gjorde i en 30-års

periode fra 1929-59.

Forskningsfartøjet Tavros 2 i overfladen. (Se fartøjet i operation: http://www.youtube.com/watch?v=S7iAieX1ptI )

Tegningerne fra ’Naturens Børn’ er lidt naivistiske. De er udført ved at Jørgen har skåret ’stempler’ i linoleum og lavet tegningerne med disse.


Documents

FiskerBladet 05-2012