FiskerBladet - november 2010

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI54. ÅRGANG · NOVEMBER 2010 NR. 11

Sikkerhedsarbejde bærer frugtUnderlige fisk i farvandet

Ny teknologi gav brændstofbesparelse

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

HF-Søfart

Kystskipper

Styrmand

Sætteskipper

Skibsfører

Efteruddannelse

Marstal Navigations-q 11/01/04 23:16 Side 1

Seamaster ApS · Vesterhavsgade 133 · 6700 Esbjerg

Tlf 75 12 04 44 · www.sea-master.dk

NARROWBAND TRÅLØJE

FRA MARPORT

— OGSÅ VELEGNET TIL TOBIS

Volvo Penta har udviklet og produceret marinemotorer i mere end 100 år. Det har gjort os til verdens største motorleverandør af marinemotorer, noget du, som kunde, vil mærke. Vores lange erfaring er din sikkerhed. Vi er her for at du skal kunne udføre dit job smertefrit, uanset vejrforhold. Stol på 100 års erfaring. Stol på Volvo Penta.

Volvo Penta, professionelt servicecenter i Danmark:

Besøg gerne www.volvopenta.com for yderligere information.

JL Skibsservice A/SPhone: +45 98 48 00 32 Fax: +45 98 48 01 10 Email: [email protected] Web: www.jl.strandby.dk

Petersen & Sørensen Motorværksted A/S Phone: +45 62 21 21 09 Fax: +45 62 22 45 86 Email: [email protected] Web: www.p-s.dk

VOLVO PENTA GIVER DIG 100 ÅR MED MOTORUDVIKLING

FiskerBladet / 1 1 ·20102

Indholdfiskerbladet 11.2010

FiskerBladetDen direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn gige fagblad til erhvervsfiskere, virk-somheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offent lige myndigheder og samt - lige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.000.

ISSN 196-4194

Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdereEdmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) [email protected].: 22 10 86 99

Karen Sloth [email protected].: 76 10 93 00

Annoncer Heidi Benn [email protected] Tlf.: 76 10 11 64 Udgiver FiskerBladet ApS. Postboks 11 · 6701 EsbjergTlf.: 22 10 86 99

Grafisk produktion og tryk: Rosendahls

Næste nummer: Udkommer i decemberEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI54. ÅRGANG · NOVEMBER 2010 NR. 11

Sikkerhedsarbejde bærer frugtUnderlige fisk i farvandet

Ny teknologi gav brændstofbesparelse

4 Leder: Kan klimaforandringer gavne fiskeriet

5 Skagen søsætter Århundredets Skipperskole 6 Nyheder 8 Kontant støtte til innovation 10 Ny motor sparer diesel for fiskeskipper 12 Sikkerhedsarbejde bærer frugt 14 Nye fiskearter kan give gevinst 16 Maritimt Focus 18 Stor optimisme i Chile 20 Vestkysthavne søger større indflydelse22 Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet? 24 Sjældne tunfisk vækker interesse

Vibevej 18-266705 Esbjerg ØTlf. 75 12 62 74

Fax 75 12 42 74E-mail: [email protected]

Bare det er ventiler - så er det os!










FiskerBladet / 1 1 ·2010 3

Kære læserAlt er ikke som det plejer at være i de danske farvande. En masse nye gæster – i form af underfundige og eksotiske fisk – svømmer rundt derude, hvor der ellers kun plejede at være torsk, kuller og rød-spætter. I stedet skal vi vænne os til nye og uvante betegnelser som sortmundet kutling, ansjoser, rygstribet pelamide og andre fiskenavne, som normalt bliver for-bundet med sydligere himmelstrøg.

Forholdene i de førhen så kølige danske farvande er nemlig ved at blive varmere. Og det betyder, at arter, som for årtier til-bage aldrig ville kunne overleve igennem længere tid i danske farvande, nu trives og ligefrem yngler.

Længe har der været bekymring over, hvad den globale opvarmning kunne føre med sig af negative konsekvenser for de arter, der normalt hører hjemme i farvan-dene omkring Danmark. At klimaforan-dringerne vil påvirke livet i havene kan der næppe herske tvivl om. Der er utvivl-somt arter, der vil søge væk - måske mod nord mod køligere himmelstrøg, mens an-dre i hele taget får svært ved at klare over-levelseskampen.

Men i takt med, at nogle arter siger far-vel og tak for denne gang, så vandrer nye ind.

Den skepsis og bekymring, som fiskere og videnskabsfolk har i relation til dette

fænomen, er ganske forståelig. Men er det hele skidt? Hvad nu hvis der findes en kli-maforandrings-dividende. At klimaforan-dringerne på visse områder ligefrem kan gavne fiskeriet?

I en artikel i denne udgave af FiskerBla-det kan du læse om de erfaringer, som biolog Henrik Carl fra Statens Naturhisto-riske Museum og Peter Rask Møller fra DTU Aqua – samt virksomheden Krog Consult – har gjort sig i forbindelse med deres arbejde. De to samarbejder nemlig om at registrere saltvandsfisk – et arbejde der gerne skulle munde ud i et atlas over de danske fiskearter.

Henrik Carl nævner tunfisken som et godt eksempel på en fiskeart, som er højt anset og en dyr spisefisk. Det samme er gældende for havbrasen.

Naturen har en enestående evne til at til-passe sig forandringer. Og her er klimafor-andringerne ingen undtagelse. Skulle var-mere klima medføre en større udskiftning af fiskearter i de h hjemlige farvande, så er det måske ikke nogen katastrofe.

For fiskerne handler det også om at til-passe sig.

God læselyst!

Edmund JacobsenRedaktør

NÆSTE NUMMER AF FISKERBLADETI næste nummer af FiskerBladet, som udkommer i uge 50 sætter vi fokus på Julenummer Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på [email protected] – vi har annoncedeadline 26. november.

FiskerBladets redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på [email protected]

På hjemmesiden www.fiskerbladet.dk finder du desuden de seneste nyheder fra fiskeriet samt informationer om FiskerBladets gode annonceringsmuligheder.

Kan klimaforandringer gavne fiskeriet?


LEDER

Efter en lang sejltur med store bølger er det med stolthed, at Skagen Skipperskole nu nærmer sig målet om opførelse af År-hundredets Skipperskole. Et enigt dom-merudvalg bestående af skolens bestyrel-se og personale samt en række højt kvali-ficerede eksperter har udvalgt et spæn-dende vinderprojekt i totalentreprisekon-kurrencen.

Totalentreprenøren Raunstrup, arkitekt-firmaet AART Architects og ingeniørfir-maet Alectia står bag vinderforslaget, der afspejler Skagens maritime historie og danner ramme om fremtidens uddannelse af skippere og styrmænd til fisker- og han-delsflåden.

Markant vartegn for SkagenMed sine 2.515 kvadratmeter og sin pla-cering på Skagens havnefront sætter den nye Skagen Skipperskole et markant præg på byen. Designet af bygningen tager ud-gangspunkt i de tre elementer havet, ski-bet og navigationen, der alle er nært for-bundet til søfart, og med sine skulpturelle linjer bliver bygningen et iøjnefaldende pejlemærke fra både land- og vandsiden.

– Skagen Skipperskole bliver et byggeri, der på en gang signalerer noget maritimt

Skagen søsætter Århundredets SkipperskoleSkagen Skipperskole kommer fra 2011 til at danne ramme om fremtidens maritime uddannelser og bliver et markant vartegn for Skagen fra både land- og vandsiden

såvel som visdom, tryghed og imødekom-menhed. Samtidig bliver den nye skipper-skole et markant vartegn for byen, når man kommer fra søvejen, understreger forman-den for Skagen Skipperskole, Carl Jesper Hermansen.

Skagen Skipperskole bliver et byggeri, der på en gang signalerer noget maritimt såvel som visdom, tryghed og imødekommenhed

Den nye skole udnytter den storslåede ud-sigt over vandet i kraft af den syd- og sydvestvendte glasfacade og det udstrakte altanforløb, der som et skibsdæk omfav-ner førstesalen mod syd og sydvest. Faca-derne er udført i beton og beklædt med hvide glasflader, der afspejler skibets ud-strakte flader og skaber et lyst, nordisk udtryk.

Et hav af bidragsydereSøfartsstyrelsen, lokale pengeinstitutter, fiskeriorganisationer, enkelte redere og det politiske system med Finansudvalget i spidsen har bidraget til finansieringen af byggeriet. Takket være støtte fra EU via Den Europæiske Fond for Regionaludvik-

ling og den danske stat vajer Dannebrog og EU-flaget desuden side om side, idet midler fra Vækstforum Nordjylland har gjort byggeriet muligt.

En særlig tak skal også lyde til Skagen Uddannelses og Udviklingscenter, som har bistået i hele forberedelsesfasen.

– Nu ser vi fremad, ud over stævnen og glæder os til at opføre et maritimt viden-center, der bliver en fryd for øjet, fortæller Carl Jesper Hermansen.

Raunstrup går i gang med projektering af byggeriet i november, og det første spa-destik bliver taget den 20. december 2010. Skagen Skipperskole forventes at stå klar til indvielse i november 2011, hvor landets ypperste vil deltage i indvielsen af År-hundredets Skipperskole.

FAKTA OM SKAGEN SKIPPERSKOLSBygherre: Skagen SkipperskoleTotalentreprenør: Raunstrup A/S Arkitektfirma: AART Architects A/S Ingeniørfirma: Alectia A/S Byggesum: 32,875 mio. (excl. moms) Aflevering: november 2011

Den nye skipperskole bliver et markant vartegn for Skagen, når man kommer fra søvejen.

Grafik: Skagen Skipperskole

Kilde: Skagen Skipperskole


NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER

Det er formålet med projektet som EU’s Regionalfond har netop bevilget halvanden million kroner til projektet “Nord-jyske fisk med Oplevelse”. Formålet med projektet er at øge tilgængeligheden af sunde retter med fisk – De sunde fiske-retter skal være lette at få fat på i forlystelsesparker og an-dre turistattraktioner, hos gadekøkkener og også under rejse

til de nordjyske attraktioner. “- Vi vil giver det nordjyske fi-skerierhverv mulighed for at mødes med designere, forskere, kokke og ernæringseksperter, så de i fællesskab kan speciali-sere sig og lave radikal innovation inden for både markeds-føring og produktudvikling, siger projektleder, lektor Anne Marie Fisker. Aalborg Universitet

Sunde fiskeretter i fokus


Nordjysk viden til verdenUlrik Jes Hansen kan glæde sig over valget af en tilværelse som selvstændigt praktiserende videnskabsmand og rådgiver er bæredygtigt. Den mangeårige forsker i fangst-teknologi på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals grundlagde for et år siden eget firma, CATch-Fish, med domicil hjemme i Mygdal. Nu har han været vært, arrangør og underviser på sit første inter-nationale kursus i fangst-teknologi i eget regi. 19 deltagere deltog, heraf fem europæere, kun en enkelt dansker. Nordjyske

Flere penge fra havetDer har været fremgang for torskefiskeriet i Østersøen i de første otte måneder af i år sammenlignet med samme periode i fjor. Priserne, som fiskerne har fået for deres landede torsk, har dog stort set været uforandrede, men større mængder har givet flere penge. I Østersøen steg landingerne med 12 procent og bruttoindtjeningen steg med 13 procent til 113 mio. kr. i årets første otte måneder, viser tal fra Fiskeridirektoratet. Gen-nemsnitsafregningen til fiskerne var dog kun på 9,27 kr. kiloet eller en procent mere end i samme periode i 2009. Bornholms Tidende

Fiskekuttere i fremgangFaldet i antallet af fiskekuttere på Bornholm er bremset op, og sidste år var der ligefrem en lille fremgang. Det oplyser for-manden for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, Tho-mas Thomsen. For nogle år siden fik fiskerne mulighed for at købe og sælge torskekvoter til hinanden, og det medførte en halvering af den bornholmske fiskerflåde inden for et år. Siden er antallet stabiliseret, og sidste år var der en fremgang til 55 fartøjer over 5 bruttoregistertons: – Det er blandt andet et ud-tryk for, at handlen med kvoter har fundet sit leje. De, der ville væk, er væk – og de, der ville købe, har købt, siger Thomas Thomsen. DR

Norsk tænketank tænker tanker om fremtidens havbrugMarine Harvest, Nofima, Sintef og andre gode kræfter har sat sig sammen i en tænketank for at gennemdrøfte ønsker og mu-ligheder for fremtidens opdræt til havs. Tanken er ikke færdig med tænkearbejdet, men har været omkring den løsningsmu-lighed der hedder ‘flydende lukkede anlæg’. AquaCircle

NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER

Bekymringen for en bund-frossen økonomi i det grøn-landske fiskeri var gjort til skamme, da arrangørerne fra Aalborg Kongres & Kultur Center gjorde resul-tatet op efter dette års fi-skerimesse i Sisimiut i Grønland, Polar Fish 2010. Mod forventning blev der handlet livligt med både fi-skekuttere og udstyr til ski-

be under messen. 1550 be-søgende gæstede Polar Fish, et besøgstal på niveau med de seneste messer. Og en endnu mere positiv overra-skelse var det, at de 55 ud-stillere fra otte nationer havde en livlig omsætning, der af planlæggerne er vur-deret til en værdi på cirka 20 millioner kroner. Nordjyske

Læs de seneste nyheder på www.fiskerbladet.dk

Fiskerimessen Polar Fish overraskede

Fiskere fangede kæmpe-ål Hos Havnens Fiskehus, ved lystbådehavnen i Århus, har man fået en bemærkelsesværdig fangst.De har modtaget en kæmpe-stor havål, som er fanget i Nordsøen. Ålen måler næsten to meter og vejer 25 kg: – De ål, vi normalt ryger her, er på 500-600 gram,” fortæller indehaver Anders Andreasen. jp århus

Totalfredning i ØstersøenØstersøen er igen i Greenpeaces søgelys. Miljøorganisationen har udgivet en ny rapport om verdenshavenes tilstand, og her peges der på, at en totalfredning af flere områder er nødvendig for at bevare livet i havene. Af et kort over Østersøen og Nord-søen fremgår det, at Greenpeace blandt andet vil frede et stort område øst og nordøst for Bornholm, som blandt andet inklu-derer Bornholmergattet. Der er også ønske om at frede et om-råde syd for øen, tæt på den tyske østkyst. Greenpeaces rap-port udkommer netop i dag, hvor den danske regerings planer for at beskytte havene sendes i offentlig høring.

Læs rapporten her: http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/emergency-oceans-re-scue-plan.pdf DR

Gilleleje-fiskere anmeldtFiskeridirektoratet har valgt at anmelde fem Gilleleje-fiskere for ulovligt fiskeri i området i det sydlige Kattegat og Øresund, der er lukket for fiskeri. Det skriver Ritzau torsdag. Direktora-tet har lagt et materiale frem, der blandt andet bygger på det materiale, som Greenpeace i sommer samlede ind ved ulovligt anbragte GPS-trackere på kutterne. Fiskeridirektoratet og an-klagemyndigheden drøftede fredag, hvilke beviser der skal til, hvis en fisker skal dømmes for ulovligt fiskeri. Nordkysten

Nu også økologisk sushi i ÅrhusSushi-restauranterne skyder fortsat op i Århus, som nu har vel over 15 udbydere af den berømte fiskeret. Som den første sushikæde i Danmark har Karma Sushi, der har take-away bu-tik i Banegårdsgade i Århus, nu også taget økologisk ørred på menukortet: Vi har taget de danske økologiske fisk ind for at få et rigtig lækkert kvalitetsprodukt, siger Anna Zehngraff, take-away chef i Karma Sushi kæden. Stiften.dk

Fiskeridirektoratet flytterFiskeridirektoratets centrale del flytter fra Nyropsgade og med virkning fra mandag den 11. oktober 2010 vil adressen være:Fiskeridirektoratet Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 7, 2100 København Ø Fiskeridirektoratet

FiskerBladet / 11·2010 7

Kontant støtte til innovation

Fra 1. november 2010 er det muligt at søge til skud til at afprøve og videreudvikle fangstkvoteforvaltning under ordningen for tilskud til Fælles Initiativer inden for fiskeri- og akvakultursektoren

Ansøgninger skal vedrøre fuld dokumen-tation i dansk fiskeri i relation til afprøv-ning af fangst-kvoteforvaltning i Dan-mark. Projekterne skal videreudvikle og afprøve fangstkvoteforvaltning i dansk fi-skeri ved anvendelse af elektroniske mo-niteringssystemer. Projekter i indsatsom-rådet skal bygge videre på erfaringer fra de pilotprojekter, som er gennemført på området i 2009 og 2010.

Aktiviteterne omfatter både afprøvning af udstyret i fiskeriet, indsamling og ana-lyse af data, formidling af viden samt vur-dering af den videre anvendelse af forvalt-ningsmodellen.

Udgifter kan dækkesInden for rammerne af projektet skal der være mulighed for at dække en del af ud-gifterne til udstyr om bord på de fartøjer, der deltager. Der vil være krav om, at far-tøjerne egenfinansierer en del af udgifter-ne. Det forventes, at der afsættes en indi-kativ ramme til indsatsområdet på 4 milli-oner kroner samt en EU-ramme på 2 mil-lioner kroner, som forudsætter, at ansøger har tilvejebragt anden offentlig medfinan-siering svarende til det ansøgte EU-til-skud. Tilskuddet fra FødevareErhverv kan udgøre op til 100 procent af de tilskuds-berettigede udgifter. Hvis ansøger har til-

vejebragt anden offentlig medfinansiering til finansiering af projektet, kan tilskud-det fra FødevareErhverv udgøre op til 50 procent af de tilskudsberettigede udgifter.Tildeling af midler til indsatsområdet sker med forbehold for, at der træffes beslut-ning herom efter vedtagelse af finanslo-ven for 2011. Der vil tidligst kunne træf-fes afgørelse om tilsagn til ansøgerne i 2011, når der foreligger en bevilling.Udvælgelseskriterier vil være de samme som for “Fælles Initiativer” i 2010.

Kilde: FødevareErhverv


Erik Bonde

Rev Erik Bonde-q 05/08/05 9:49 Side 1

NICON INDUSTRIES A/S

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1

De projekter, som der nu skal ydes støtte til, skal videreudvikle og afprøve fangstkvoteforvaltning i dansk fiskeri ved anvendelse af elektroniske moniterings-systemer. Projekter i indsatsområdet skal bygge videre på erfaringer fra de pilot-projekter, som er gennemført på området i 2009 og 2010. Arkivfoto: Edmund Jacobsen

FISKERIUDVIKLINGSPROGRAMMETIndsatsområdet er en del af det dan-ske fiskeriudviklingsprogram, som medfinansieres af den Europæiske Fiskerifond (EFF). Det overordnende mål for EFF-programmet er at skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor res-sourcerne udnyttes under hensyns-tagen til bæredygtighed og regional udvikling.

SÅDAN SØGER DUAnsøgningsperioden er fra 1. nov-ember til 31. december 2010. An -søgere gøres opmærksom på, at indsatsområdet alene vedrører pro-jekter om fangstkvoteforvaltning. Øvrige indsatsområder for 2011 vil blive udmeldt i begyndelsen af 2011. Ansøgningsskema fås ved henven-delse til FødevareErhverv eller via FødevareErhvervs hjemmeside fra 29. oktober. Ansøgning indsendes til Udviklingsstøttekontoret, Fødevare-Erhverv, Nyropsgade 30, 1780 Køben-havn V.


- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!

Ny motor sparer diesel for fiskeskipperEn ny elektronisk styret fremdriftsmotor har været en god investering for Ejner Thomassen i Bønnerup.


En besparelse på 35.000 liter dieselolie om året. Det er en besparelse, der er til at tage og føle på, og som pynter godt på bundlinjens tal. For fiskeskipper Ejner Thomassen er det imidlertid også de kla-re fakta, når værdien af hans nye Scania motor skal gøres op. Han bor i Kolind på Djursland og fisker primært jomfru-hummere i Kattegat med kutteren RS 151 “Ejca”, der er hjemmehørende i Bønnerup. Han skiftede for et par år si-den kutterens gamle motor ud med en ny 12-liters Scania med elektronisk motor-styring, og det har givet kontant pote.

– Vi bruger vel omkring 700-800 liter diesel i døgnet, når vi slæber – alt efter vejret og bundforholdene. Med den gamle motor løb det op i ca. 175.000 liter om året, hvor vi nu kan nøjes med ca. 140.000 liter. Dog med den tilføjelse, at vi også har haft 20 fiskedage færre, siger

Ejner Thomassen. Den nye Scania motor blev leveret af Nordhavn A/S i Randers og bygget ind i kutteren af smedemester Villum Gregersen i Gjerrild mellem Bøn-nerup og Grenaa.

– Jeg kan kun sige, at det her virkeligt har kunnet betale sig. Ud over besparel-serne i diesel har maskinen også givet 15-30% mere trækkraft, siger Ejner Thomas-sen.

En vandtæt løsningHos Nordhavn er salgschef Jørk Rudolph heller ikke bange for at kalde valget, af den for fiskeren, nye 12-liters Scania motor for en vandtæt løsning. – Den sparer brændstof og er servicevenlig. Så selv om den måske er lidt dyrere i ind-køb end så mange andre, så tjener det sig ind via de lavere omkostninger. Med en levetid på måske en halv snes år vil

jeg vurdere, at den har tjent sig selv ind på to-tre år. Resten er ren gevinst, siger han. En anden fordel er, at motoren kan skræddersys til det enkelte fartøj, og samtidig har kunden leveringssikkerhed og adgang til en helt unik servicepakke.

– Motoren fungerer også optimalt brændstoføkonomisk ved både fuld- og del last, og det er måske bl.a. derfor, den er så populær hos vores kunder i både ind- og udland, siger Jørk Rudolph. Scania moto-rerne bruges primært i lastbiler og busser i stort styktal men har også bred anvendelse i færger, lodsbåde, fiskeskibe og andre er-hvervsfartøjer, der har gavn af det lave brændstofforbrug.

– Scania er jo et godt, stabilt og aner-kendt mærke. Teknologien er gennemprø-vet og lever også op til IMO-2-emissions-kravene, siger han.

Af Karen Slot

Den nye Scania motor blev leveret af Nordstrand A/S i Randers og bygget ind i kutteren af smedemester Villum Gregersen i Gjerrild mellem Bønnerup og Grenaa.

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Mogens HjermitslevTlf.: 40 18 58 25

Jesper HjermitslevTlf.: 26 25 68 25


Trækkraften er helt i top, når RS 151 ”Ejca” står til søs på fiskeri efter jomfruhummere. Desuden sparer den nye, computerstyrede motor masser af diesel. Foto: www.maritimebilleder.dk

– Vi bruger vel omkring 700-800 liter diesel i døgnet, når vi slæber – alt efter vejret og bundforholdene

Ejnar Thomassen

Sikkerhedsarbejde bærer frugtFiskeriets Arbejdsmiljøråd hjælper erhvervet med at skabe sikre arbejdspladser og bedre miljø


Hårdt arbejde døgnet rundt i al slags vejr og med et gulv, der hele tiden bevæger sig.

Fiskeriet har aldrig været et erhverv for tøsedrenge, og det er da heller ikke alle, der gennem tiderne er kommet hjem igen i god behold.

Til gengæld har sikkerhed og godt ar-bejdsmiljø aldrig tidligere været vægtet så højt som i dag, og det afspejler sig da også i statistikkerne, selv om erhvervet stadig er risikobetonet.

– Mange af erhvervets tunge løft er forsvundet i de senere år, hvor ny teknik og teknologi er rykket om bord på skibene.

– Mange ting spiller ind. Bedre og større skibe, uddannelse, ny teknik om bord og lovgivning har dels mindsket risikoen for ulykker og dels skabt et bedre arbejdsmil-jø, hvor færre får skader eller nedslides,

siger direktør Flemming Nygaard Chri-stensen fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråds (F.A.R.) hovedkontor på Esbjerg Havn.

Rådet har siden oprettelsen i 1994 været en vigtig medspiller, når fiskerne skulle sikres bedre og sikrere arbejdsforhold, og F.A.R. har vist sin eksistensberettigelse, hvad mange af erhvervets udøvere har mærket, hvad enten de fisker på fuld tid eller er bierhvervsfiskere.

Nødguide til erhvervetSikkerheden er det dominerende arbejds-område for F.A.R., og sikkerhedspakken, som alle fiskere har fået, indeholder en nødguide, der kort og klart fortæller, hvad man skal gøre i tilfælde af forlis, ved eva-kuering, brand og mand over bord, samt hvordan man hjælper ved underafkøling.

Desuden indeholder den tjeklister over, hvad man skal se efter, inden afgangen fra havnen samt en pjece om ergonomi, støj og vibrationer.

– Mange af erhvervets tunge løft er for-svundet i de senere år, hvor ny teknik og teknologi er rykket om bord på skibene, men der er dog nogle tilbage, og det er vigtigt at løfte rigtigt. Både stående og sid-dende arbejde kan også give belastninger, men ved at indrette arbejdspladsen rigtigt og følge nogle få, men gode råd kan man begrænse eller undgå den nedslidning eller de arbejdsskader, der ellers har plaget er-hvervet, siger Flemming Nygaard Chri-stensen.

Støj kan nedbringesMen indsatsområderne spænder vidt – fra sikkerhed om bord over bedre arbejdsmil-jø til sociale tiltag og tiltag, der sparer er-hvervet for både penge og besvær.

Glid- og faldulykker er almindelige på en arbejdsplads, der altid er i bevægelse, men mange kan undgås med effektiv skridsikring, etablering af gelændere osv.

Støj kan også være en plage, men efter-

Sikkerheden er det dominerende arbejdsområde for F.A.R., og sikkerhedspakken, som alle fiskere har fået, indeholder en nødguide, der kort og klart fortæller, hvad man skal gøre i tilfælde af forlis. Arkivfoto.


isolering kan nedbringe den, og høreværn kan hjælpe mange. F.A.R. har i øvrigt ud-givet en håndbog om støjløsningsmodeller i fiskeskibe. Den er god at hente inspirati-on i.

Støjbekæmpelse handler i høj grad om at mindske vibrationerne. Det kan f.eks. gøres ved at fordele last og udstyr bedre, elastisk understøttelse af motorer og ikke mindst god vedligeholdelse af de maskin-dele, der skaber vibrationerne.

Tager film til hjælp“F.A.R. hjælper” er en film, hvor fiskere fortæller om den hjælp, de har fået af rå-det til at øge sikkerheden og bedre ar-bejdsmiljøet om bord.

– Fiskeriet er blevet mere sikkert med færre uheld og ulykker samt et langt bedre arbejdsmiljø.

Andre film er “Væltepeter til søs” om korrekt stabilitet på skibet, så forlis og tab af liv kan undgås. “Hvor er flåden og fornuften” fortæller om vigtigheden af korrekt monteret redningsudstyr og un-dervisning i brugen af det. “Optagelse af bjergning af overbordfaldne personer fra fiskefartøjer” er en analyse og afprøvning af ni bjergningsredskaber. Det har des-uden resulteret i en rapport, der afvejer fordele og ulemper ved de forskellige redskaber. Ligesom nødguiden og hånd-bogen om støj kan filmene fås ved hen-vendelse til F.A.R.

Love man kan leve medRådet er også med ved afprøvning af red-

ningsudstyr og kampagner om vigtighe-den af den rigtige brug.

– Det er jo ikke nok at have redningsve-ste om bord. De skal også bruges, og man skal vide, hvordan sikkerhedsudstyr bru-ges rigtigt, siger Flemming Nygaard Chri-stensen.

En kampagne for og en markedsanalyse af flydedragter er også blevet søsat med hjælp fra F.A.R., som også har medvirket til udvikling af en kedeldragt og en gum-mibluse med indbygget redningsvest.

Kampagner for mand over bord-udstyr, montering af hydrostatiske udløsere, red-ningsflåder osv. er andre indsatsområder.

– Desuden har vi en vigtig mission som sparringspartner ved ny lovgivning. F.A.R. har den faglige og saglige indsigt, så love-ne bliver til at leve med i fiskernes hver-dag, siger han.

– På den måde var F.A.R. bl.a. med til at få fritaget de helt små både fra at skulle have flåder om bord på den del, der fisker i beskyttede farvandsområder. Det reddede meget jollefiskeri, siger han.

Dyre eftersyn– Nu har vi desuden været med til at æn-dre serviceintervallet samt tilladelsen til brug af en billigere redningsflåde på far-

tøjer under 12 meter, som fisker under 25 sømil fra land. Mange mindre fartøjer havde ønsket intervallet op fra et år til tre år. Slutresultatet blev to år. En klar for-bedring, da det årlige serviceeftersyn ty-pisk koster op til 6000 kr. på de flåder, som denne fartøjskategori indtil for nyligt har haft krav om at skulle være udrustet med, siger Flemming Nygaard Christen-sen.

Også socialt står rådet erhvervet bi – ek-sempelvis med gode råd om orden i papi-rerne og økonomien i papirløse forhold, hvis uheldet er ude, ligesom F.A.R. tilby-der krisehjælp i ulykkestilfælde.

– Så alle erhvervets udøvere får fuld va-luta for det årlige bidrag pr. mand. Fiskeri-et er blevet mere sikkert med færre uheld og ulykker samt et langt bedre arbejdsmil-jø, så risikoen for arbejdsskader og ned-slidning er mindsket, siger han.

– Som eksempel kan nævnes, at vi, i den tid vi har eksisteret, har været medvir-kende til at ulykkesraten på anmeldepligti-ge arbejdsulykker er faldet fra er faldet fra 33,7 til 10,6 pr. 1000 fiskere alene i årene 2001 til og med 2008, tilføjer Flemming Nygaard Christensen.

Af Karen Sloth

Sikkerhed og godt arbejdsmiljø aldrig tidligere været vægtet så højt som i dag af fiskeriet, og det afspejler sig da også i statistikkerne, selv om erhvervet stadig er risikobetonet.

Nye fiskearter kan give gevinst

Alle fiskearter i de danske farvande kortlægges, og flere, sydlige gæster er måske kommet for at blive

Inden for det seneste par måneder er hundredvis af tunfisk trukket på land af fiskere, der ikke er forvænte med den slags fangster.

Der er tale om en tun af arten rygstri-bet pelamide, der kan veje op til seks kg, og det var skagenfiskeren Poul Tvilling Jensen, der bragte de første otte ind til auktionen i Skagen, hvor de blev solgt.

– Vi skønner, at en større flok er svøm-met rundt om Skagen og ind i Kattegat. Da vi præsenterede nyheden fra Skagen i begyndelsen af september, havde vi i Fiske atlasset 29 registreringer af arten – den seneste fra 1995, men ellers fra årene 1900-1965, så det er ikke nogen hyppig gæst i havene omkring Danmark.

– Et eller andet sker der i disse år, for vi ser flere og flere varmt-vandselskende fisk.”

Siden er der fanget i hundredvis – en enkelt helt nede ved Langeland. Tunen er udbredt i store dele af Atlanterhavet, og den yngler i Middelhavet og ved Marok-

Vil du vide mere om nye fisk og fang-ster i danske farvande, så gå ind på www.fiskeatlas.dk

Rygstribet pelamide. Foto: Henril Carl.

ko, siger biolog Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum (SNM).

Han er sammen med projektleder Peter Rask Møller, SNM, og i samarbejde med DTU Aqua samt firmaet Krog Consult i gang med at registrere saltvandsfisk i danske farvande. Et projekt, der omkring 2013 skal munde ud i et atlas over arterne i Danmark.

Ansjoser fra Helsingør. Foto: Henrik Carl.


spises jo med velbehag under deres hjem-lige himmelstrøg, siger Henrik Carl.

SommergæsterOgså den stribede mulle bliver mere og mere talrig. Den har flotte farver og skægtråde under hagen og endnu vigti-gere – i Sydeuropa sælges den til høje priser.

– Vi kan jo ligeså godt udnytte de nye arter i stedet for blot at betragte dem som noget dårligt.

En anden indvandrer er multen, der gan-ske vist har været kendt i farvandene si-den 1800-tallet, men kun som gæst. Den er siden 1970’erne kommet for at blive. Formentlig yngler den også.

– Flere af fiskene er dog kun sommer-gæster. Når havtemperaturen falder på denne årstid, går de enten til grunde, el-lers også svømmer de væk, påpeger han.

Fine spisefiskNogle af de nye fisk kan formentlig også blive af økonomisk betydning for fiske-rierhvervet, hvis de dukker op i mæng-der, der er store nok.

– Her er tunen et godt eksempel. Det er jo en fin og dyr spisefisk. Det samme gæl-der havbrasen, der også er fanget i danske farvande. Ikke i så store mængder, men den er dog solgt i kassevis efter fangster i Skagerrak, siger han. Men tun og havbra-sen er kun to af flere gæster fra sydligere og lunere farvande, der i større antal er be-gyndt at optræde i danske farvande.

Andre eksempler er ansjoser, som blev en uventet fangst i Øresund i sommer, og også sortmundet kutling breder sig eks-plosivt, og selv om den ikke er kendt som spisefisk, så kan den muligvis blive af in-teresse for industrifiskeriet.

– Vi kan jo ligeså godt udnytte de nye arter i stedet for blot at betragte dem som noget dårligt. Mange af gæsterne sydfra

Sortmundet kutling. Foto: Henrik Carl

Rygstribet pelamide. Foto: Henril Carl.

Om det kun er varmere vandtemperatu-rer, der bringer de nye arter hertil, eller om det også er et udtryk for, at vi er ble-vet bedre til at registrere fiskene, kan han ikke sige med sikkerhed.

Vil gerne kontaktes– Men et eller andet sker der i disse år, for vi ser flere og flere varmtvandsel-skende fisk, fastslår Henrik Carl, der sammen med Peter Rask Møller tit er på farten for at se og fotografere, hvad fi-skerne bringer på land.

– I den forbindelse vil jeg gerne opfor-dre til, at man kontakter os, hvis man fanger noget usædvanligt. Henvendelser fra fiskerne er vigtige for registreringsar-bejdet, og vi er ikke kun interesserede i eksotiske fangster. Vi vil også gerne høre om de mere almindelige arter, så vi kan få et fuldstændigt billede af arternes til-stedeværelse og fiskefaunaen omkring Danmark, understreger Henrik Carl.

Ansjoser fra Helsingør. Foto: Henrik Carl.


Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer Fryse-laster Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 tonlængde: 65 m bredde: 14 m dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: [email protected] - www.hanstholm-dock.dk

Maritimt Maritimt FOCUS Maritimt Maritimt

Blue Water bygger nyt i EsbjergTransportkoncernenBlue Water er vokset ud af lokalerne på adressen Trafikhavnskaj 11 i Esbjerg. De passer imidlertid per-fekt til DONGs behov. DONG lejer sig ind i lokalerne til som-mer 2011. Her bliver Blue Waters nye hovedkontor samtidig klar til indflytning. Det opføres af MT Højgaard. Blue Waters nye hovedkontor på 9.800 kvm. i seks etager opføres på adressen Trafikhavnskaj 7. Det var den adresse, selskabet flyttede til, blot et år efter, det i 1972 var etableret i Esbjerg Lufthavn. Det er MT Højgaard, der i hovedentreprise opfører byggeriet, som er tegnet af Ølgod Constructions med Niras som rådgivende inge-niører. Blue Water koncernen skal selv anvende fire af de seks etager, mens de to øverste etager ventes udlejer. MT Højgaard sikrede sig opgaven efter en licitation. Byggeriet hører til blandt de største igangværende projekter i Esbjerg.

Transportmagasinet

Ny afdeling af SubC Partner påRømø HavnSubC Partner og Rømø Havn har skrevet kontrakt om etable-ringen af en SubC Partner afdeling på Rømø Havn. SubC Partner, der er en projektorienteret dansk koncern med hoved-aktiviteter indenfor olie-, gas- og vindindustrien, har under-skrevet en aftale med Rømø Havn om leje af basefacilitet, med henblik på at kunne tilbyde serviceydelser til de virk-somheder og energiselskaber, der skal anlægge og operere offshore vindmølleparker i den tyske sektor af Nordsøen. Skærbæk Avis

Nexø Havn gør klar til stort byggeriNexø Havn på østkysten af Bornholm har nu fået tilladelse af kommunalbesty-relsen til at oprette et særligt udviklings-selskab, som kan sælge eller udleje et areal på 23.000 kvadratmeter. Det beret-ter flere lokale medier. Tidligere lå fi-skefabrikken Nordfilet på de havnenære arealer, som ifølge en lokalplan med be-bygges med 40 procent i op til fem eta-ger. Bliver lokalplanen udnyttet fuldt ud, svarer det – med en byggepris på 20.000 kroner per kvadratmeter – til byggeri på op imod 200 millioner kroner. Erhvervsbladet

DFDS indgår havneaftale i GøteborgDFDS har med C. Ports formet et joint venture, som har indgået en 25-årig aftale med Göteborgs Hamn om drift af ro-ro-havne-terminaler. DFDS ejer 65 procent af joint venturet, og C. Ports ejer de resterende 35 procent Gennem det fælles selskab har de to selskaber købt Älvsborg Ro/Ro AB for 48 millioner svenske kr. Børsen

Maritime planer druknetEfter tre års intenst arbejde opgiver Limfjordens Maritime Fond nu planerne om at etablere et nyt maritimt center, “Limfjordens Levende Værft”, på havneområdet mellem Aalborg og Nørre-sundby. Ifølge bestyrelsesformand Erik B. Hansen er projektet strandet, fordi det ikke er lykkedes initiativtagerne at få anvist en egnet plads til et nyt træskibsværft. Og derfor har fonden valgt at opløse sig selv og skænke sin startkapital på 281.500 kr. til Utzon Centret. Pengene skal bruges til restaurering og vedli-geholdelse af tre spidsgattere, som er tegnet af den verdensbe-rømte arkitekt Jørn Utzons far, skibskonstruktør Aage Utzon

Nordjyske


Maritimt Maritimt FOCUS Maritimt Maritimt

Gasledning på vej gennemdansk farvandLige nu er specialskibet “Castoro Sei” i færd med at lægge en af verdens længste naturgas-rørledninger til søs, den såkaldte Nord Stream naturgas-ledning, i Østersøen. Rørledningen skal sende milliarder af kubikmeter russisk naturgas fra de store felter i Sibirien til de energi-hungrende forbrugere i Nord-europa og vil blandt andet sikre Danmark fortsatte forsynin-ger af naturgas, når vore egne felter i Nordsøen inden for få år løber tør. Gasledningen bliver 1200 km og vil løbe fra Vy-borg, nord for Sct. Petersborg i Rusland til Lubmin på den ty-ske kyst, tæt ved Greifswald. Den første ledning ventes fær-dig til foråret. Den næste rørledning, som lægges parallelt med den første, ventes færdig i 2012. DR

Der bygges nyt Hirtshals HavnTirsdag 26. oktober var der rejsegilde på den 400 kvadratmeter store rampebygning, som Hirtshals Havn er ved at opføre ved Kølepakhuset på Sildekajen i forbindelse med rederiet Smyril Lines etablering i Hirtshals. Indvielsestalen blev holdt af hav-nens tekniske chef, Peter Ydesen, som i talen lagde stor vægt på det gode samarbejde med håndværkere og teknikere, der har gjort det muligt at tage bygningen i brug allerede en måned efter Smyril Lines opstart i Hirtshals. Opførelsen af rampebygningen med i alt otte lastvognsramper giver sammen med forbedringer af det eksisterende Kølepakhus og lagerhal Smyril Blue Water tidssvarende pakhusfaciliteter på omkring 1.300 kvadratmeter, hvor såvel almindeligt stykgods som projektlaster kan håndteres.Teknisk chef, Peter Ydesen, sagde i forbindelse med rejsegildet, der foregik i et flot efterårsvejr:

– Det er en meget koncentreret byggeproces. Projekteringen og udførelsen af byggearbejdet kører sideløbende, da tidsplanen ikke gør det muligt, at et færdigt projekt kan udarbejdes inden byggeri-et skulle igangsættes. Selv om tidsplanen er meget presset, er der ikke gået på kompromis med kvaliteten af byggeriet og alle invol-verede har udvist meget stor samarbejdsvilje.

Parallelt med opførelsen af den 400 kvadratmeter store rampe-bygning har Hirtshals påbegyndt arbejdet med at etablere op-marchpladser til over 200 løstrailere på NordsøTerminalen. Med de to bygge- og anlægsarbejder skaber Hirtshals Havn de rammer, som Smyril Line og Smyril Blue Water skal bruge for at optimere godstrafikken mellem Europa, Færøerne og Island.

Inden for kortere tid vil der blive igangsat yderligere arbejder på spulefeltet således, at kapaciteten bliver udvidet og forholdene generelt forbedret i forhold til effektiviteten ved lastning og los-ning. Med disse udvidelser får godsfaciliteterne på Hirtshals Havn endnu et løft. Hirtshals Havn

Smyril Blue Water skaberarbejdspladser i HirtshalsEfter at det færøske rederi Smyril Line har flyttet sit hovedkon-tor til Hirtshals, er der skabt 10 nye arbejdspladser i rederiets spedisionsfirma, Smyril Blue Water. På kontoret bliver der 14 ansatte i stedet for 4 ansatte. Smyril Blue Water, der er en del af Blue Water Gruppen, råder over 150 løstrailere, som bliver brugt til at transportere gods mellem Europa, Færøerne og Island. Transportmagasinet

Udslip fra færger skal undersøgesBornholms Regionskommune vil nu som miljømyndighed tage initiativ til at undersøge, om der skal iværksættes tiltag for at begrænse udslippet fra færgerne, når de ligger ved kaj i Rønne Havn. Det oplyser Anna Sofie Poulsen, Leder af Natur & Miljø i kommunen. Kommunen vil i første omgang indsamle yderligere information til brug for en vurdering af, hvordan sagen skal håndteres. – Vi vil tage kontakt til BornholmerFærgen og bede om oplysninger om eventuelle målinger, der allerede måtte være foretaget af røgen fra færgerne, og hvilke forholdsregler der er taget eller planlægges, skriver Anna Sofie Poulsen.

tidende.dk


Brugernes behov og krav til en satellitte-lefon af denne type, har været i fokus i forbindelse med udviklingen. IsatPhone Pro er den ultimative kombination af dækning, bedre batterikapacitet, robust design, pålideligt netværk, god talekvali-tet, enkel anvendelse og konkurrencedyg-tige priser.

IsatPhone P

Stor optimisme i Chile

AQUA SUR-messen, der fandt sted fra 20. til 22. oktober, har været rigtig godt besøgt i år

Da den sluttede lørdag 22. oktober havde omkring 12.000 besøgende kigget forbi på messen, der betragtes som den vigtig-ste inden for akvakultur på den sydlige halvkugle.

Det store besøgstal passer godt sammen med optimisme, man kan spore hos chile-nerne; flere lakse- og ørredproducenter forventer at være på 50-60 pct. af deres maksimale kapacitet til marts 2011 og al-lerede nå tidligere tiders tal i løbet af som-meren. Godt fra start13 danske udstillere inden for branchen deltog på en fællesstand, der var stablet på benene af Dansk Eksportforening.Michael Hansen fra Danish Fishing

Equipment Group, der er et netværk un-der Dansk Eksportforening, fortæller: “De danske udstillere har haft stor succes med at synliggøre deres virksomhed og deres produkt på et marked, hvor enkelte af dem hidtil har været ukendte.”Også virksomheder, der er godt kendt i Chile og omegn, har fået noget ud af messen.

Peru bliver det næste store even-tyr inden for akvakultur, så det er derfor vigtigt at bevæge sig op i den region og synliggøre dansk ekspertise og know-how, så dan-skerne kan være med fra start” Michael Hansen

– Flere af de, der har arbejdet i mange år i denne del af verden, lukkede ordrer al-lerede på førstedagen, fortæller Michael Hansen. Og det på trods af, at førstedagen ellers ikke regnes for en dag, hvor der luk-kes mange handler – for den dag er præget af besøg af borgmestre, ministre og andre politiske organisationer, og kaldes derfor blandt udstillerne for “den officielle dag”. Fremtidigt fokus på PeruDen positive ånd blandt udstillerne i Chile har resulteret i, at Dansk Eksport-forening og Den Danske Ambassade i Chile har lovet at kigge på mulighederne for at lave et lignende arrangement i Peru til marts 2011.

– Man regner med, at Peru bliver det


næste store eventyr inden for akvakultur, så det er derfor vigtigt at bevæge sig op i den region og synliggøre dansk ekspertise og know-how, så danskerne kan være med fra start, konkluderer Michael Hansen, der selv deltog på AQUA SUR-messen.

Kilde: Dansk Eksportforening

13 danske udstillere inden for branchen deltog på en fællesstand, der var stablet på benene af Dansk Eksportforening.

Da Aqua Sur sluttede lørdag 22. oktober havde omkring 12.000 besøgende kigget forbi på messen.

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: Januar 2011

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: Januar 2011

Maritimt ForberedelseskursusStart: April 2011

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

SSO/CSO Kurser af 2 dages varighed

ECDIS Kurser af 4 dages varighed

Skagen SkipperskoleHar du viljen – kender vi vejen

* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf. nr. 98 90 01 20

Bankvje 1 - 9990 Skagen - DanmarkTlf. (+45) 98 44 33 44 - Fax (+45) 96 79 15 15

e-mail: [email protected] www.skipperskolen.dk


Vestkysthavne søger større indflydelseDe fem havne på Vestkysten – havnene i Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande – vil i større grad søge at påvirke de rammebetingelser som de store fiskerihavne skal drives under

Især er det væsentligt for havnene, at de får mulighed for at udnytte de potentialer de har i forhold til at deltage konstruktivt i udviklingen af den danske fiskerisektor.

Med 75 procent af den fisk der landes i Danmark, mener de fem havne, at de bør udnytte den betydelige størrelse til at sikre indflydelse på udviklingen i havnesektoren blandt andet gennem brancheorganisatio-nen “Danske Havne” og dermed på det danske samfund.

Tidssvarende løsningerPå havnenes tiende årsmøde, der blev holdt i Hirtshals den 16. september lagde havnene især vægt på, at der i den nær-meste fremtid skal findes tidssvarende løsninger på to helt aktuelle forhold.

Fiskerihavnene modtager årligt større mængder affald som fiskefartøjer har fi-

sket op på havet. Havnene og fiskeriet vil gerne bidrage til at holde havet rent, og derfor skal affaldet naturligvis i land, så det kan behandles korrekt. Havnene tager gerne imod affaldet og får det transporte-ret til affaldsstationer og forbrændingsan-læg. Derimod finder havnene det ikke ri-meligt, at de også skal betale en affaldsaf-gift på 700-1.000 kr. på tons af det affald der hentes på havet, da det reelt ikke er produceret af hverken fiskere eller havne. Alene for en mindre havn som Hvide San-de Havn beløber behandlingsafgift og statsafgift sig til over 100.000 kr. om året.

Affalds-problematikkenNæstformand Erik Flyvholm, Thyborøn Havn udtaler i den forbindelse:

– Vi tager gerne imod affaldet og skal gerne sørge for at det bliver bortskaffet

korrekt, men det kan ikke være rimeligt, at vi også skal betale affaldsafgift, og der-med påtage os den samlede udgift for no-get der i bund og grund er en samfundsop-gave. Vi skal gerne bidrage med arbejds-kraft og transport, men så bør staten også bidrage i form af at undlade at opkræve affaldsafgift. Der er jo ingen, der kan være interesserede i at affaldet bliver til havs, og derfor skal vi i fællesskab finde en løsning som er til gavn for alle og som er rimelig for alle, siger Erik Flyvholm

Regler forhindrer udviklingFiskerihavnene har mulighed for at få EU-midler til medfinansiering af udvik-lingsprojekter, der kan styrke den danske fiskerisektor. EU-midlerne kommer fra den Europæiske FiskeriFond (EFF). Hav-nene begrænses dog i at udnytte udvik-

Fiskerihavnene modtager årligt større mængder affald som fiskefartøjer har fisket op på havet. Det koster kassen i behandlingsafgift og statsafgift for en Havn som Thyborøn. Foto: Edmund Jacobsen.


lingsmidlerne, da Direktoratet for Føde-vareErhverv ikke har formuleret en be-kendtgørelse, der beskriver hvordan mid-lerne skal tildeles.

Det lyder således samstemmende fra de fem havne:

– Dette betyder, at rent administrative forhold i Direktoratet for FødevareErhverv

De fem havne – heriblandt Hirtshals Havn – vil i den kommende tid løbende styrke deres indflydelse på de rammer, hvorunder havnene drives.

Med 75 procent af den fisk der landes i Danmark, mener Skagen Havn og de andre fire vestkysthavne, at de bør udnytte den betydelige størrelse til at sikre indflydelse på udviklingen i havnesektoren. Foto: Edmund Jacobsen.

forhindrer udvikling i den danske fiskeri-sektor, da havnene ikke kan få 50 procent medfinansiering fra EFF-ordningen. Kon-sekvensen er, at udviklingen går langsom-mere end der er mulighed for, samtidig med at den danske stat må sende penge re-tur til EU. Det virker ikke hensigtsmæssigt for det danske samfund, og især ikke i en

tid, hvor vi skal styrke os, der hvor vi kan. De fem havne vil i den kommende tid lø-bende styrke deres indflydelse på de ram-mer, hvorunder havnene drives, således at havnene kan fremvise resultater, når de fem havne holder sit næste årsmøde i Hvi-de Sande i september 2011.

Kilde: Hirtshals Havn

21 FiskerBladet / 1 1 ·2010

“HVAD BLEV DER AF ESBJERG-FISKERIET?” var titlen på en særudstilling, som kunne opleves på Fiskeri- og Søfartsmuseet i 2005. Artiklen er en uddybning af de temaer, som blev behandlet i udstillingen. Artiklen blev oprindeligt bragt i Sjæk’len 2004. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg, Esbjerg. Artiklerne er skrevet af Søren Byskov, inspektør på Fiskeri- og Søfartsmu-seet i Esbjerg. Edmund Jacobsen har redigeret for FiskerBladet.


Allerede fra slutningen af 1960’erne gjor-de de lange fangstrejser efter sperling på Fladen Grund og tobis tæt ved den briti-ske østkyst det rationelt at bygge større fartøjer til industrifiskeriet. I årene frem til 1975 investeredes massivt i nye stålfar-tøjer, og senere, da det frem til 1985 var muligt at få EF-støtte til modernisering og nybygning af fiskefartøjer, sås i traw-lerflåden en dramatisk effektivitetsfor-øgelse, som kulminerede i midten af 1980’erne, da ti nybyggede “supertrawle-re” blev føjet til Esbjergs industrikutter-flåde. Investeringerne i nye fartøjer, fi-skesøgningsudstyr, hydraulik, større red-skaber m.v. gjorde den enkelte trawler til en effektiv fiskemaskine, men effektivi-tetsforøgelsen førte også til øget afhæn-gighed af høj omsætning, når fartøjerne og det nye grej skulle tjene sig ind igen. Dette var med til at gøre det mere attrak-tivt for fiskere at søge hyre om bord i de store fartøjer, da disses høje aktivitetsni-veau medførte flere fiskedage og dermed generelt højere lønninger for hele besæt-ningen.

Rationalisering udeblevDen rationalisering, som fandt sted i in-

Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?3. del af en serie artikler om forandringer i fiskeriet fra Esbjerg i årene 1965-2005

dustrifiskeriet i form af større fartøjer med større indtjeningsevne, bidrog til, at der samlet samlet blev færre Esbjergfar-tøjer.

Rationalisering fandt imidlertid ikke i samme omfang sted i snurrevodsfiskeriet. Her forblev kutterstørrelsen under 50 BRT, hvilket normalt anses for at være den mak-simale størrelse for en snurrevodskutter, hvis fiskeriet skal kunne drives effektivt. Håndteringen af tove og vod blev ganske vist lettet betragteligt i 1970’erne, hvor snurrevodstromlen (tovtromlen) og kraft-blokken blev taget i brug, men det basale arbejdsmiljø i snurrevodsfiskeriet forblev det samme. De nye tekniske hjælpemidler blev installeret i små, gamle trækuttere, hvor man fortsat havde lukafet i forenden, og hvor arbejdet på dækket med rensning og isning af fisken fortsat dominerede det daglige arbejde under fiskeriet.

På de lange fangstrejser var man afhæn-gig af gunstige vejrforhold for at kunne udføre fiskeriet, og fiskerne kunne opleve lange ventetider til søs, ligesom kutterne til andre tider kunne være nødt til at blive liggende i havn på grund af dårligt vejr. Sådanne vejrbetingede begrænsninger i aktivitetsniveauet var ikke nær så fremher-skende i trawl- eller for den sags skyld garnfiskeriet, og sammen med de for-holdsvis primitive arbejdsforhold var de med til at give snurrevodsfiskeriet et dårli-gere grundlag for at tiltrække folk end de andre fiskerier.

BesparelserEt yderligere aspekt ved udviklingen i snurrevodsfiskeriet helt fra slutningen af 1960’erne var, at man forsøgte at spare på driftsomkostningerne ved at klare sig med en besætning på tre mand. Tidligere havde det været normalt, at tre befarne fiskere udgjorde besætningen sammen med en kokkedreng, men med tiden blev kokke-drengen ofte sparet væk, hvorved oplærin-

gen af nye snurrevodsfiskere mere eller mindre gik i stå. Endvidere var snurre-vodsskipperne traditionelt ikke særligt til-bøjelige til at afsløre viden om gode fiske-pladser og -metoder til den yngre generati-on. Skipperen satte vod i overensstemmel-se med mange års erfaringer med strøm-forhold, fiskens bevægelser i vandet m.v., og det var for den menige fisker ikke så li-ge til at blive indviet i, hvordan man bedst udførte snurrevodsfiskeriet. I trawlfiskeriet var det mere almindeligt, at de yngre fi-skere fik ansvar, og at man som skipper og ejer lod andre sejle sin kutter, medens man selv tog sig en frirejse.

Krav til uddannelseEn generel tendens i samfundsudviklin-gen fra slutningen af 1960’erne har des-uden været, at der er blevet stillet stadig større krav og forventninger til unge men-neskers skoleuddannelse.

Hvor det tidligere var normalt, at man som ung knægt startede sin karriere som fuldtidsfisker, når man var 14-15 år, så forventedes det efterhånden, at man først afsluttede 9. klasse og der- efter måske di-verse andre skoleophold og kurser, inden man som 18-20 årig kunne leve som fuld-tidsfisker. I den alder kunne det imidlertid i en stor by som Esbjerg være vanskeligt at give afkald på et allerede etableret so-cialt liv med venner og kærester.

Jo ældre man var, når man begyndte ar-bejdslivet som fisker, jo mere kunne fiske-togterne virke som afsavn fra det behageli-gere liv i land, og kontrasten til ung-domslivet i land var særlig stor på de lan-ge fangstrejser i de små trækutteres primi-tive lukafer.

RekrutteringsproblemerEndelig hørte det specielt med til snurre-vodsfiskeriets rekrutteringsproblemer i

Esbjerg, at storbyens beskæftigelsestilbud i særlig grad gav unge mennesker en an-ledning til slet ikke at gå ind i fiskeriet. De få, der efterhånden valgte fiskerier-hvervet, følte sig for Esbjergs vedkom-mende langt overvejende tiltrukket af in-dustrifiskeriet, hvortil kom, at mulighe-derne for arbejde i land gjorde det nem-mere for allerede etablerede fiskere og kutterejere, som ønskede at sælge fartø-jet, at komme ud af fiskeriet.

Med offshoresektorens ekspansion først i 1980’erne opstod en for lønmodtagere attraktiv konkurrent til fiskeriet som er-hverv, og esbjergenserne havde i højere grad end i de øvrige fiskerbyer beskæfti-gelsesmuligheder uden for fiskeriet.

I 1990 kunne man opleve man det hidtil uhørte, at Esbjergs snurrevods-skippere annoncerede i ugeaviserne efter arbejds-kraft.

Normalt foregik forhyring af nye folk til

Med offshoresektorens ekspansion først i 1980’erne opstod en for lønmodtagere attraktiv konkurrent til fiskeriet som erhverv, og esbjergenserne havde i højere grad end i de øvrige fiskerbyer beskæfti-gelsesmuligheder uden for fiskeriet. Foto: Edmund Jacobsen

kutterne via opslagstavler og andre kanaler på fiskerihavnen, men med fiskeriets fal-dende indtægter var snurrevodsfartøjerne ikke længere attraktive for de efterhånden færre og færre fiskere, som fortsat var i erhvervet. Det var vanskeligt for kutterne at opretholde en omsætning, hvor tre mand kunne hæve en hyre, som stod i et rimeligt forhold med arbejdets omfang, og arbejds-forholdene og hyrens størrelse i trækutter-ne stod ikke mål med forholdene i trawler-ne eller mulighederne for at få arbejde i land.


Afsender – FiskerBladet ApS – Postboks 11 – 6701 Esbjerg

Magasinpost UMMID-nr.42188

Det var lidt af en sensation da bundgarnsfiskerne i Skagen for første gang nogensinde fik de små tun, der kaldes rygstribet pe-lamide eller atlantisk bonito i garnet lige syd for Skagen havn. Det lykkedes at transportere ca. 20 fisk til oceanariet. Akvarie-personalet var dog helt klar over, at den første uge ville være kritisk for fiskene, og forventede ikke at alle ville overleve.

– Bonito’en er akkurat lige så ømskindet overfor berøringer som makrel. Vi ser tit, at selvom fiskene ser helt friske ud de før-ste par dage, viser det sig, at de alligevel har fået skrammer, siger Henrik Flintegård, biolog ved Nordøen Oceanarium.

– Slim og skæl er blevet slidt af, og efter nogle dage viser der sig store hvide pletter på fisken. Der er simpelthen gået infektion i de områder, hvor fisken har mistet det beskyttende slim- og skællag, og efter få dage dør fisken, siger han videre.

Uskadte fisk tilbageDer er nu seks af de elegante bonito’er tilbage, og disse ser til gengæld ud til at være uskadte, så akvarie-medarbejderne er godt tilfredse, hvis de overlever. “Jeg så i dag en af dem snuppe

Sjældne tunfisk vækker interesse

en af sildene i oceanariet – det er altid gode tegn, når de begyn-der at æde, så jeg er meget optimistisk. Vi kan sagtens leve med, at bonito’erne gør et indhug i vores sildestime, hvis det kan hjælpe dem til at overleve”, udtaler akvarie-assistent Peter Gre-gersen.

En sjælden gæstDen atlantiske bonito kan blive op til ca. 90 cm lang og veje 6-7 kg. De eksemplarer, der gik i bundgarnet var ca. 40 cm lange. Bonito’en er meget sjælden her i vores farvande.

Så vidt vides, blev der sidst fanget et enkelt eksemplar i 1996, så den “massefangst”, der de sidste uger er gjort i Skagen er be-mærkelsesværdig. Bonito’en er mere almindelig syd for den En-gelske Kanal og meget almindelig i Middelhavet, hvor den også gyder. Det er en elegant fisk, der med sin torpedoformede krop er en hurtig svømmer.

Den lever hovedsagelig af småfisk som sild, sardiner og ansjo-ser, og den har sandsynligvis jagtet de stimer af små sild, der fær-des langs kysten på denne årstid. Nordsøen Oceanarium

Det var nærmest en sensation, da bundgarnsfiskere fra Skagen fangede bonito-tunfisk. Og selv om arten er meget sart overfor berøring, så overlevede nogle af fiske-ne. De svømmer endnu rundt i Nordsøen Oceanarium

Nogle af de små tunfisk, der blev fanget i bundgarn ved Skagen, har nu overlevet de første uger i det store akvarium på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals

Documents

FiskerBladet - november 2010