FiskerBladet 04-2011

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN55. ÅRGANG · APRIL 2011 NR. 1-4

ERHVERVSMAGASINERNE

Har du savnet FiskerBladet

Makrel-krig i Nordatlanten

Stafetten: ’Alt i Land’

Baa

de

hav

nsv

ej

1 ·

42

20

Ko

rsø

r · T

el.

+4

5 5

83

7 4

71

1 ·

ww

w.s

eat

ech

.dk

MA

RIN

LIN

E SK

ÆR

ME

Skæ

rme

på

15

”, 17

”, 19

” o

g 2

0.1

” i 4

:3 fo

rmat

...

Bev

ar N

ATTE

SYN

ET m

ed M

arin

Lin

e sk

ærm

e m

ed fu

ld ly

sdæ

mp

nin

g 0

til

100

%.

220

VAC

/ 1

2VD

C (o

mfo

rmer

med

følg

er).

Ekst

rau

dst

yr:

• In

db

ygn

ing

sram

mer

med

elle

r ud

en d

imm

er•

Do

bb

elt

An

ti R

eflek

sbeh

and

let

gla

s•

Bes

lag

• Fj

ern

bet

jen

ing,

dæ

mp

lyse

t p

å 4

skæ

rme

sam

tid

igt

KO

DEN

MD

C-2

50

0

Bla

ck B

ox

rad

ar s

erie

til

stæ

rk p

ris…

En v

irke

lig s

tærk

rad

ar m

ed ri

gti

g g

od

sø

dæ

mp

nin

g

og

en

kel b

etje

nin

g…

• Le

vere

s so

m s

tan

dar

d m

ed 5

0 ta

rget

s A

RPA

mo

du

l,

C-M

AP

NT+

/MA

X s

øko

rtm

od

ul,

2 V

GA

ud

gan

ge.

• Se

par

at t

asta

tur m

ed T

rack

bal

l elle

r Joy

stic

k.

• N

ød

ven

dig

e d

atas

tik

med

følg

er.

• A

IS v

isn

ing

so

m e

kstr

aud

styr

!•

Kan

leve

res

med

4kW

rad

om

e, 4

kW e

ller 4

-12k

W

åb

en a

nte

nn

e m

ed 3

, 4 e

ller 6

’pro

pel

. •

15 m

eter

an

ten

nek

abel

so

m s

tan

dar

d.

Tilb

ud

spri

s (e

ksem

pel

):M

DC

-254

0BB

med

4kW

med

4’ å

ben

an

ten

ne

og

15

met

er k

abel

kun

DK

K 4

6.0

00

,- ex

. skæ

rm

Ekst

rau

dst

yr:

AIS

op

tio

n

DK

K 1

.99

5,-

MA

X M

-EN

-M29

9.03

sø

kort

bri

k

DK

K 2

.50

0,-

Læs

mer

e o

m v

ore

s sp

æn

den

de

pro

du

kter

på

ww

w.s

eate

ch.d

kA

lle p

rise

r er e

kskl

usi

v m

om

s.

www.makers.dk

den

de

h.d

k

INDHOLDFISKERBLADET 1-4.2011

FiskerBladetDen direkte vej til toppen i den danske fiskerisektor

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn gige fagblad til erhvervsfiskere, virk-somheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offent lige myndigheder og samt-lige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Post-omdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.ISSN 196-4194Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdere

René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) [email protected], Tlf.: (+45) 7020 4155Jesper Heldbo (Redaktør)[email protected] Sloth (Journalist)Niels Bach (Teknik og maritim historik)

Annoncer Anders Midtgaard PetersenDirekte tlf. +45 7077 [email protected]

Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus CTelefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

Design: Michael Storm, DesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Næste nummer: Udkommer i majEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN55. ÅRGANG · APRIL 2011 NR. 1-4

ERHVERVSMAGASINERNE

Har du savnet FiskerBladet

Makrel-krig i Nordatlanten

Stafetten: ’Alt i Land’

4 Leder: Har du savnet Fiskerbladet 5 Klaus Kjærulff i spidsen for Advisory Board 6 Til eksamen som Fiskeriteknolog 8 Makrel-krigen raser i Nordatlanten 9 Gastronomisk session i bruxelles med Mads Refslund 10 En forenklet fælles fiskeripolitik 12 1.400 tons torsk ryger overbord i Skagerrak 13 Stafetten: Revisionen af den fælles fiskeripolitik: ’Alt i Land’ 14 Mere succes for opdræt af Blåfinnet Tun 15 Deadliest Catch: Ny dansk Tv-serie om strandkrabber? 16 Voldsom algeblomst i indre danske farvande 17 Ny Hanne Jette af Glyngøre18 Hirtshals Havn bygger nyt isværk18 Norske fiskere samler penge ind til ofre for katastroferne i Japan

FiskerBladet.netBliv altid opdateret med de daglige nyheder og læs flere artikler på

Bare det er ventiler - så er det os!

Vibevej 18-26

6705 Esbjerg Ø

Tlf. 75 12 62 74

Fax 75 12 42 74

E-mail: [email protected]

www.danskventil.dk

Snedkervej 17 6710 Esbjerg VTlf. 75 12 62 74

Fax 75 12 42 74E-mail: [email protected]

Som led i tilbageleveringen skal såvel annonceordrer, annoncør- og abonnentregistre, hjemmeside og alt andet mate-riale, som oprindeligt indgik i salget leveres tilbage. Oven i den økonomiske mislig-holdelse har Edmund Jacobsen valgt at tilsidesætte tilbageleve-ringskravet og anvender såvel annoncør- som abonnentregi-stre ved udgivelsen af et blad, der også uretmæssigt bærer ISSN-nummeret, hvorunder FiskerBladet er registreret.

VildledendeErhvervsMagasinerne betrag-ter det som vildledende – både overfor annoncører og abon-nenter, at annoncer, markeds-førings- og abonnentaftaler ind-gået med FiskerBladet ender i et fremmed medie.Ansvarshavende redaktør og udgiver af såvel Havne & Skibs-

fart, Danish Maritime Magazi-ne, Maritim Industri og nu atter FiskerBladet, Rene Wittendorff, ErhvervsMagasinerne, siger:

Den form for vildledning kan vi, som de retmæssige indeha-vere af FiskerBladet, naturlig-vis ikke forsvare over for vores mangeårige annoncører og sam-arbejdspartnere, der har tegnet annoncer i tiltro til det kendte medies oplagstal, gennemslags-kraft og kvalitet, for derefter at se deres annoncer henvist til et ny-opdukket blad, der er helt ukendt i branchen.Jeg vil derfor, her 55 år efter at min far startede FiskerBladet, genoptage udgivelsen, hvilket betyder, at både annoncørerne og abonnenter får det sædvan-lige kendte og velanskrevne magasin tilbage.

Tilbud til annoncører og læsereRene Wittendorff tilbyder sam-tidig, at annoncører, der føler sig vildledt af Edmund Jacob-sen kan komme med i Fisker-Bladet og/eller Havne & Skibs-fart, Maritim Industri eller Danish Maritime Magazine på særdeles favorable vilkår.Videre vil vildledte abonnenter, der har betalt porto til Edmund Jacobsen i den tro, at de betalte for fremsendelse af FiskerBla-det, få FiskerBladet tilsendt gratis i resten af 2011.

Ny redaktørFiskerBladet får ved sin hjem-komst også en ny faglig redak-tør. Det er Jesper Heldbo, der har haft en lang karriere indenfor fiskerisektoren og er kendt af mange fra hans tid i Matcon, som fiskerirådgiver hos Nordisk Ministerråd, som forsker ved Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium og som en ildsjæl indenfor fiskeop-dræt. Jesper Heldbo har tidli-gere været freelance skribent for FiskerBladet og springer nu ud på dybere vand. Han siger i den anledning:

Nu vil det næppe være klogt, at begynde med at foreslå et nyt navn til FiskerBladet. Dels har det jo netop, knap så succes-fuldt, været forsøgt, dels kræ-ver en 55 årig tradition respekt. Endelig har jeg ingen redaktio-nelle ambitioner om at Fisker-Bladet skal være talerør for alt, hvad der har med vand at gøre – det er der mange andre medier der er bedre til.

Hele fiskesektorens bladOmvendt kunne jeg være fristet til at slette et enkelt bogstav – så bladet kom til at hedde Fiskebladet - men det skyldes alene en ambition om, at bla-det fremover meget gerne må udvikle sig til at omfatte hele den danske sektor, der beskæf-tiger sig med fisk. Fra primær-

produktionen, fiskeri og opdræt - over forædling og salg - til den endelige anvendelse som et kulinarisk højdepunkt i et måltid.. Og i den forbindelse dække alle aspekter fra ’Vand til Tand’ – maskineri og teknik, politik og forvaltning, uddan-nelse og udvikling, stort og småt, kiv og bøvl……

Jeg ser nemlig også meget gerne meget mere debat i bla-det og vil indbyde alle til at bidrage med ideer, kommen-tarer, opstød eller hele indlæg.

Vi lægger ud med at genoptage ’Stafetten’ og håber at den vil få flere til at dyppe pennen i blækhuset og sende nye indlæg frem.

Har du savnet Fiskerbladet– og undret dig over at modtage et ukendt magasin i stedet? FiskerBladet er efter en ”udflugt” vendt hjem igen til ’familien’ hos ErhvervsMagasinerne.

Baggrunden er kort fortalt, at FiskerBladet sidste år blev solgt til Edmund Jacobsen, som imidlertid ikke har

overholdt sine økonomiske forpligtelser og derfor hverken ejer FiskerBladet eller retten til at udgive magasinet.

LEDER

René Wittendorff Jesper Heldbo

F I S K E R B L A D E T / 1-4· 2 0 1 14 Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Erhvervsmagasinerne udgiver udover de trykte magasiner også e-magasiner, webbasere-de nyhedsportaler og Maritime TV.Det maritime mediehus har netop etableret sig med et Advisory Board med tople-dere fra det danske maritime erhvervsliv.

Formand for den rådgivende bestyrelse er Klaus Kjærulf, bestyrelsesformand for SeaMall og derudover består boardet af vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen, adm. direktør Lars Thrane fra Thrane & Thrane, adm. direktør Kurt Skov, Blue Water Shipping, adm. direk-

tør Bjarne Mathiesen, Århus Havn, adm. direktør Steen Sabinsky Europas Maritime Udviklingscenter og redaktør René Wittendorff.Det nye Advisory Board skal være med til at sætte Erhvervsmagasinerne op i femte gear.Det er sammensat af en bred

vifte af meget kompetente per-soner fra forskellige dele af den maritime klynge, hvilket gør at ideer bliver belyst fra alle relevante sider.På fotoet ses fra venstre Steen Sabinsky, Bjarne Mathiesen, Kurt Skov, Lars Thrane, René Wittendorff, Klaus Kjærulf og Jan Fritz Hansen.

Klaus Kjærulff i spidsen for Advisory BoardErhvervsmagasinerne, der blandt andet udgiver Havne & Skibsfart, Maritim Industri, FiskerBladet og Danish

Maritime Magazine, får tilknyttet Advisory Board med medlemmer fra toppen af dansk maritimt erhvervsliv.

Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 375 kr. pr. år i [email protected]

Reg.nr. 7604 konto 1331083, SWIFT VEHODK22 - IBAN DK2576040001331083

ErhvervsMagasinerne - Jægergårdsgade 152 - Bygn. 03 I - 8000 Århus CTel.: +45 7020 4155 - www.ErhvervsMagasinerne.dk

Få GRATIS daglige nyheder:

www.fiskerbladet.net

www.havneogskibsfart.dk

www.maritim-industri.dk

www.danishmaritimemagazine.com

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI53. ÅRGANG · DECEMBER 2009 NR. 12

Hanstholm: Optimisme hos auktionen

Isværker blev en vigtig niche

Krabbe-eventyr i Sydgrønland

TEMA: Maritime Svendborg

MARITIM INDUSTRI

11. ÅRGANG · DECEMBER 2009 · NR 613. ÅRGANG · FEBRUAR 2011 · NR. 1-2

ERHVERVSMAGASINERNE

MARITIMEMAGAZINE

DANISH

Real researchers knock rust

Theme

Piracy

1 - 2011

ERHVERVSMAGASINERNE

UDDANNELSER 2011&HAVNE SKIBSFART

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK13. ÅRGANG · JANUAR 2011 · NR. 1-2

TEMA: Maritime Svendborg

MARITIM INDUSTRI

ERHVERVSMAGASINERNE

ErhvervsMagasinerne

Få GRATIS e-abonnement på magasinerne:

www.fiskerbladet.net/subscribe2.aspx

www.havneogskibsfart.dk/subscribe2.aspx

www.maritim-industri.dk/subscribe2.aspx

www.danishmaritimemagazine.com/subscribe2.aspx

F I S K E R B L A D E T / 1-4· 2 0 1 1 5 Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Det danske fiskerierhverv er en branche med store udfordringer i retning af bedre kvalitetssty-ring og kontrol, processtyring og produktfornyelse. Det er denne udfordring de kommen-de fiskeriteknologer har taget op – og når de efter endt uddan-nelse skal ud i virksomhederne, har de kompetence til løsning af opgaver inden for fiske-forædling, driftsplanlægning, kvalitetsstyring samt moderne arbejdsledelse

Et tilbud til folk med bag-grund i fiskerierhvervetFiskeriteknologuddannelsen er fiskerisektorens egen vide-regående uddannelse for folk med baggrund i fiskerier-hvervet. Ved at kombinere de studerendes erhvervserfaring med ny viden får branchen en saltvandsindsprøjtning, til glæde for både fiskesektoren og den enkelte fiskeriteknolog. Uddannelsen, som foregår på Aalborg Universitet Esbjerg, strækker sig over 1-2 år og kombinerer i høj grad teori og

praksis. I denne periode får de kommende fiskeriteknologer en indgående viden om fiske-risektorens produktionsproces-ser, arbejdsforhold og arbejds-ledelse.Greta Jacobsen, fra Høj-markslaboratoriet, var en af initiativtagerne til uddannel-sen, der siden starten i 1982 har ført mere end 220 perso-ner til et eksamensbevis og et job i den danske fiskerisektor. Fiskeriteknologerne arbejder typisk som produktionsledere i fiskeindustrien på leder- og

mellemlederniveau, som pro-duktudviklere, som konsulen-ter hos organisationerne, som miljømedarbejdere i regioner og kommuner, som biologas-sistenter, som lærere i fiske-rifag, som ansatte i fiskeeks-port- virksomheder samt som udviklere af fiskeriindustriens kvalitets-sikringssystemer og forædling. Alle slap igennem ’nåleøjet’Den skriftlige opgave lød denne gang på at beskrive en røgerivirksomhed med forret-

Til eksamen som FiskeriteknologEn fredag midt i marts var et hold kommende fiskeriteknologer til eksamen i to af de tungere fag: Drifts- og

procesteknik samt økonomi. Herudover skulle de forsvare en skriftlig opgave, som de havde afleveret nogle

uger før eksamen.

Greta møder stadig personligt op når der afholdes eksamen. Her ses hun sammen med Henrik Guldberg der, lettere nervøs, venter på, at det bliver hans tur ved det grønne bord.


ningsplan, organisationsstruk-turer, kvalitetspolitikker samt investerings- og driftsøkonomi. Procesdiagrammer med angi-velse af maskineri og arbejds-flow, hygiejnekrav, budgetlæg-ning samt løsningsforslag til diverse dagligdags problemer, såsom råvaremangel og andre flaskehalse i produktionen, skulle også beskrives. Den skriftlige opgaver var afleveret nogle uger forud for eksamen og på selve dagen trak de stu-derende spørgsmål i økonomi samt drift- og procesteknik. Herefter var der 50 minutters forberedelse før selve eksami-nationen, som tager 40 minut-ter. Eksamensbordet var slet ikke grønt – det var derimod pap-kassen, hvor de studerende måtte deponere deres mobilte-lefon inden de gik ind i forbere-

delseslokalet. Det må nævnes, at alle eksaminanderne klarede opgaverne meget flot – nogle endda med topkarakterer.

Fiskeribetjente på skolebæn-kenFiskeriteknologuddannelsen varetager også anden undervis-ning. For nylig afsluttede man således et kursus, der er et led i grunduddannelsen for fiske-rikontrollens personale. Det drejede sig om 14 kursister fra hele landet, som modtog under-visning i ferskvands- og salt-vandsbiologi, fiskebehandling samt mikrobiologi og hygiejne. Kurset blev afviklet i samar-bejde med DTU- Aqua.Skulle du nu have fået lyst til at vide mere om dine uddannel-ses- og karrieremuligheder som fiskeriteknolog, så kan du starte her: www.fiskeriteknolog.dk

Vi er lagerførende agent for Mecc Alte: I Danmark og Norge, samt på Grønland, Færøerne og Island.

Transmotor ApS

Lemtorpvej 13 - 17 7620 Lemvig DK Tlf.: +45 96640977 Fax. +45 9664 0982

www.transmotor.com [email protected]

Suppliers & Manufactures of generators worldwide

Marine AC/DC generatorer 2 - 4 - 6 polet 1 - 3000 kva

Med Mecc Alte opnås ekstrem høj kvalitet, virkningsgrad og minimale reparationsomkostninger.

With Great Knowledge Comes Great Power

www.sea-master.dk

Ny generation af sensorer giver helt nye muligheder. Ændring af bådkode/kanal via mobiltelefon. Alle sensorer kan

have flere funktioner. Ny tranducer teknik giver større flexibilitet.Nyt og servicevenlig design giver bedre driftsøkonomi.

Nyt trawl kontrolsystem med 3d effektNy forbedret trådløs net sonde fra

Se vores hjemmeside: www.sea-master.dkSeamaster ApS - Vesterhavsgade 133 - 6700 Esbjerg

Tlf: 75 12 04 44 - www.sea-master.dk


Fridrik Jon Arngrimsson, der er direktør i foreningen af islandske fiskefartøjsejere (LIU), siger til den islandske avis Fiskifrettir, at kløften mel-lem Island og Færøerne på den ene side og EU og Norge på den anden stadig er dyb og stejl. Han forventer således ikke nogen endelig afklaring på kvotefordelingen i indevæ-rende år.Den islandske regerings chef-forhandler, Tomas Heidar, var lidt mere forsonende da han til den engelske TV station BBC udtalte: ”Selv om der ikke blev opnået enighed i makrel for-handlingerne i sidste uge, var de efter vores mening mere positive end tidligere konsul-tationer mellem parterne. Vi forventer, at EU og Norge nu vil reagere på vores øgede flek-sibilitet ved at tage skridt til at mindske den kløft, der stadig eksisterer mellem parterne”. Heidar kunne også meddele, at der ikke er fastsat en dato for en ny runde af forhandlinger, men at parterne vil holde tæt kontakt i de kommende uger og beslutte om de næste skridt.

Retorikken vokserDa den Færøske fiskerimini-ster, Jacob Vestergaard, den 14. marts meddelte, at Færøerne ville reservere en makrelkvote på 150.000 tons i 2011, fik det direktøren for de norske fiske-bådsejere, Audun Maråk, op af stolen.: ”Færøerne har trådt ved siden af, når det gælder at opføre sig som en ansvarlig forvalter af fiskeressourcerne i Nordøstatlanten. Makrelkvoten føjes til rækken af uansvar-lige og useriøse handlinger fra Færøernes side”. ”Færøerne optræder mere og mere som en pirat-nation indenfor fiskeri”, fortsætter Maråk, ”det er use-riøst når de mangedobler deres historiske andel af makrelkvo-

ten uden videnskabelig doku-mentation. I tillæg hertil har Færøerne også forhindret at der kan opnås enighed om regu-leringen af rødfiske-fiskeriet i Norskehavet og Barentshavet i tråd med anbefalingerne fra ICES. Færøerne har optrådt på samme måde når det gæl-der reguleringer i NEAFC og NAFO områderne, blandt andet for rejefiskeriet. Vi beklager disse forhold stærkt, også fordi Norge traditionelt har haft et fiskerisamarbejde med Færø-erne. Færøerne tror, at de kan fiske 150.000 tons og så sætter de kvoten derefter. Hvis Norge og EU havde gjort det samme ville makrelbestanden kollapse. Vi er bekendt med at den pela-giske sektor på Færøerne er trængt, men her er der tale om en politisk ledelse der optræder uansvarligt og useriøst”, slutter Maråk af.

Naturens foranderlighed pas-ser ikke i de politiske rammerIfølge FN-aftale er kyststaterne forpligtede til, i fællesskab, at tilrettelægge fangsten på fælles bestande forsvarligt og bære-dygtigt. Dette gælder også de såkaldte stærkt migrerende bestande – altså f.eks. pelagiske fisk der flytter sig rundt over store havområder. Og det er netop sagens kerne i ’Makrel-

krigen’. Makrellen er så at sige ’flyttet hjemmefra’ og vandrer og befinder sig nu mere nord-ligt og vestligt – således at der netop er en større forekomst i de Islandske og Færøske ter-ritorialfarvande. Dette forhold mener Norge og EU ikke skal tillægges særlig stor vægt i for-bindelse med kvotefordelingen. Omvendt mener – ikke uven-tet – Island og Færøerne at de ændrede vandringsmønstre og opholdssteder for makrellen bør tillægges vægt i forhand-lingerne.

Da den Fenno-Skandiske sil-debestand havde bygget sig op igen, efter næsten 30 års mora-torium, havde den også ændret adfærd. Bestanden fulgte ikke sine gammelkendte vandrings-mønstre nord om Færøerne og ind i Islandsk farvand, men blev i stedet tæt på den norske kyst. Deraf gav nordmændene den navnet Norsk Vår Gydende sild (NVG-sild). Denne silde-bestand kan man stadig høre omtalt, blandt andet i danske havne, som Vor Norsk Gyden-de sild (VNG-sild).Der er i begge tilfælde tale om naturfænomener – forhold som nok så megen politisk debat ikke kan ændre på, og det da også Nordmændene der har haft det største udbytte af den

genetablerede sildebestand.Når netop makrellen ændrer vandrings- og opholdsmønster taler sandsynligheden for, at ændringer i havtemperatur og havstrømme ligger til grund. Græsset er grønnere på naboens markVandloppen Calanus finnmar-chius er et lille krebsdyr – altså dyreplankton - og den græsser på planteplankton. Trods sin lidenhed er Calanus en altafgø-rende byggesten for hele pro-duktionen i Nordatlanten. Den optræder i kolossale mængder og er så at sige det nederste lag i hele ’fødepyramiden’.Hvis isen i Nordatlanten ikke har samme sydlige udbredelse og/eller hurtigere smelter om foråret kan havets produktion starte tidligere på året. Hvis havstrømme der når op i Nord-atlanten er varmere og/eller strækker sig mere nordligt har dette også afgørende betydning for livet og havets produktion på de nordlige breddegrader.Populært sagt er makrellen flyt-tet ’hjemmefra’ fordi ’græsset var grønnere på naboen mark’. I dette tilfælde tilhører en del af markerne Island og Færøerne, som altså mener at de har retten til at opkræve ’leje’ af den nye logerende.

Makrel-krigen raser i NordatlantenMens Island i diplomatiske vendinger siger, at de ikke kan øjne en snarlig løsning, er Norge ikke bleg for at

kalde Færøerne for en ’Pirat-nation’


EKSKLUSIV MARITIM SESSION I BRUXELLESFOOD ønsker at skabe opmærksomhed om de før-steklasses råvarer, der kom-mer fra de kolde farvande i nord - og som indtager en central position i det nordi-ske køkken. Mange danske branchefolk tager turen til Bruxelles i anledning af Euro-pean Seafood Exposition, og sammen med Mads Refslund

inviterer FOOD til et helt unikt maritimt gastronomisk arrangement 3. og 4. maj i showkøkkenet hos restaurant Mmmmh! midt i Bruxelles.

INVITÉR JERES KUNDER MEDBefinder I jer i Bruxelles i anledning af European Sea-food Exposition, kan I deltage i arrangementet og samtidig invitere jeres kunder med til en helt særlig maritim gastro-

nomisk oplevelse, hvor jeres råvarer med stor sandsynlig-hed får mere opmærksomhed end noget andet sted. Mød ved samme lejlighed nogle af kræfterne bag FOOD, der kan fortælle om planer og sam-arbejdsmuligheder i de kom-mende år.

BEGRÆNSET ANTAL PLADSERMads Refslund laver mad til ca. 70 personer per aften -

billetterne går efter først til mølle princippet. Så meld jer til i en fart og få denne særlige oplevelse med hjem fra Bru-xelles. Prisen for arrangemen-tet er 40 euro per plads + 25 for vinmenu. Tilmelding skal ske til [email protected] senest mandag 25. april.

Invitér dine kunder til et eksklusivt arrangement 3. og 4. maj med stjernekokken Mads Refslund i Bruxelles.

Bag arrangementet står FOOD, der som en del af European Seafood Exposition slår et slag for vores fantasti-

ske maritime råvarer. Bestil billetter til arrangementet senest 25. april!

GASTRONOMISK SESSION I BRUXELLES MED MADS REFSLUND


På et møde, i Berlin i uge 11, om den fælles fiskeripo-litik, udtalte kommissæren: Jeg er fast besluttet på at gøre vores politik grønnere, enklere og slankere, mere moderne og i overensstemmelse med inter-nationale aftaler som vi har tiltrådt. Alle disse elementer er vigtige for Tyskland og da Tyskland er den dominerende bidragsyder til EU-budgettet satser jeg især på at landet vil bidrage til at slanke den fælles fiskeripolitik – alene fordi en slankere fiskeripolitik også vil kunne føre til færre udgifter. Det skylder vi vores skatte-ydere, sagde kommissærer og fortsatte: For mig betyder slan-kere, at vi ikke længere har råd til at lovgive om hver enkelt teknisk detalje. Tiden er inde til at indrømme, at vores politik er blevet for kompliceret, for detaljeret og alt for langt fra de egentlige brugere.

Nuværende CFP ikke bære-dygtigLigesom sin forgænger, Joe Borg, mener kommis-sær Damanaki, at den fælles fiskeripolitik har fejlet sit mål:Lad os se det i øjnene, vores politik har ikke leveret de nød-vendige fremskridt i retning af et mere bæredygtigt europæisk fiskeri. Udviklingen i denne ret-ning har været langsom, alt for langsom, indtil nu – måske for-di den har været for detailstyret.Så vi har behov for at forstærke de decentrale beslutningspro-cesser. Problemer, der er af tek-nisk karakter hører ikke hjem-me på det europæiske politiske plan. Desuden er medlemssta-terne ikke børn, og EU bør ikke være babysitter. EU’s opgave er at fastlægge de overordnede

principper. Så må det være op til medlemsstaterne at bruge de værktøjer der er bedst egnet til at indfri målsætningerne regio-nalt eller i bestemte farvande. Vi har et rigtigt godt eksempel på regionalt samarbejde blandt landene rundt Østersøen, så netop i dette forum er det sik-kert overflødigt at nævne, at når det gælder regulering af fælles bestande må der også opnås enighed om de værktøjer der anvendes. Udsmid smides udVi er nødt til at skifte til en mere bæredygtig og økosy-stem-baseret forvaltning. For mig betyder det, at vi atter får sunde fiskebestande, at vi er nødt til at beskytte truede arter og sårbare naturtyper – og vi er nødt til at stoppe fiskeriets udsmid.Mine nylige møder med mini-stre og parlamentsmedlemmer gav mig et opmuntrende tegn på, at vi alle ønsker at finde en løsning på dette problem, og jeg er meget taknemmelig for den støtte, jeg har modtaget fra Tyskland. Jeg ved godt, at et udsmidsforbud ikke vil være let og jeg kan love, at det ikke vil komme fra den ene dag til anden. Tværtimod vil jeg også høre fiskerierhvervet og andre interessenter, og jeg er i gang med at arrangere et møde med dem den 3. maj i Bruxelles. Jeg er sikker på, at vi sam-men kan udarbejde et system, der bygger på erfaringer, og som med de rette incitamenter og demotiverende faktorer, kan slippe af med det problem, der, om noget, har været forbundet med den fælles fiskeripolitik alt for længe. Det vil være et poli-tisk valg, der direkte påvirker

troværdigheden af reformen og den fremtidige fælles fiskeri-politik.

Bedre planlægnings-mulighederJeg ser gerne producentorgani-sationerne medvirke til aktivt at forvalte ressourcerne bæredyg-tigt. Planlægning af fiskeriet med udgangspunkt i markedets

efterspørgsel kan også blive en realitet. Vi arbejder i øje-blikket på at etablere et ’mar-keds-observatorium’. Herfra vil industrien, med jævne mel-lemrum, kunne hente opdateret viden om markedet og anvende sådanne informationer i deres strategier for markedsføring.I en række medlemslande har de individuelt omsættelige

En forenklet fælles EU’s kommissær for maritime anliggender og fiskeri, Maria Damanaki, satser på en trimmet, slankere, grønnere

og billigere fiskeripolitik.

Maria Damanaki


fiskeripolitikkvoter medvirket til at redu-cere overkapacitet, øge over-skud og givet bedre stabilitet gennem langsigtet planlæg-ning. Individuelle omsættelige kvoter er ikke en ejendomsret - ressourcerne tilhører almen-vældet – der er tale om en brugsret. Denne brugsret kun-ne man tænke sig solgt når en fisker ønsker at trække sig ud af fiskeriet. Det må dog stå klart, at en sådan overdragelse skal holdes indenfor medlems-landet for sikre den relative

stabilitet. En sådan national omsætning vil kunne bidrage til at mindske flådens kapaci-tet, uden at det påvirker med-lemslandets kvote.

Støttemidler omlæggesDet betyder, at fremtidens fiskeristøttemidler ikke bru-ges til reduktion af kapaci-tet, men i stedet kan målret-tes smart, grøn og bæredygtig vækst i stedet - en vej, der går gennem innovation, tek-nik, videnskab og knowhow.

En ting er allerede sikkert på dette tidspunkt: De fremti-dige finansielle instrumenter vil kun støtte projekter, der bidrager til målene for den nye fælles fiskeripolitik og til EU’s 2020-dagsorden. Der vil blive en fælles fond, der yder støtte til såvel viden-skabelige behov, forvaltnings-udgifter (f.eks. RAC’erne og rådgivende organisationer) samt kontrol og håndhævelse.Vi vil forberede et ambitiøst forslag til en sund reform

af den fælles fiskeripolitik. Vi har brug for sunde bestan-de, som kan sikre indtæg-ter og stabilitet til fiskerne. Vi har brug for sunde bestande til at sikre beskæf-tigelse og økonomisk bære-kraft til vores kystsamfund. Vi må sikre sunde bestande for at sikre, at vores børn ikke kommer til at stå i en situation, hvor de skal betale for vores fejltagelser.

Er din trawlsensor i stykker!?!Vi er specialister i service og repe-Vi er specialister i service og repe-ration af Scanmar & Simrad sensorerration af Scanmar & Simrad sensorer

- - Vi ka’ reperere selv de håbløse tilfælde!Vi ka’ reperere selv de håbløse tilfælde!

Minervavej 49 Minervavej 49

DK 6960 Hvide SandeDK 6960 Hvide Sande

Tlf: +45 97 31 31 09 Tlf: +45 97 31 31 09

[email protected] - [email protected] - www.besrad.com

- No cure, no pay- No cure, no pay

Emil Aarestrupsgade 3-5DK-4990 Sakskøbing

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax +45 54 70 60 12

www.bredgaard.nuE-mail: [email protected]

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk


De 1400 tons små torsk vil dø. ”De kan ikke klare turen fra havbunden og op på dækket og ud i vandet igen”, forklarer cheffiskerirådgiver Eskild Kir-kegaard fra DTU Aqua til DR-Nyhederne. Det er nye bereg-ninger fra DTU Aqua, der viser, at godt 40 procent af de torsk, som bliver fanget med trawl i Skagerrak, bliver smidt ud, før skibet overhovedet kommer i havn. Problemet er, at de traw-lende fiskere slet ikke er på jagt efter torsk - primært fisker de efter jomfruhummere og søtun-ger, og for at kunne fange dem må fiskerne bruge små masker i trawlet - og ”så fanger man mange små torsk også”, siger Eskild Kirkegaard.

Utilstedeligt”Det er helt utilstedeligt spild”, siger Hanne Winter Lyngs fra Greenpeace. ”Det viser jo, at trawl overhovedet ikke er bæredygtigt” fortsætter hun. Også Eskild Kirkegaard kan se paradokset: ” Torsken i Ska-gerrak er overfisket, og der er behov for at beskytte den. Så man kan godt kalde det spild, når man smider noget ud”.De danske fiskehandlere vil iværksætte en kampagne, hvor man vil have forbrugerne med til at gøre opmærksom på nød-vendigheden af at omlægge EU’s fiskeripolitik, så alt brin-ges med i land (Læs ’Stafetten’ her i FiskerBladet).

Vi er ikke så slemme som ’de andre’Udsagnet kommer fra Svend Erik Andersen, formand for

Danmarks Fiskeriforening. Svend Erik Andersen erkender, at 40 procent af torskefang-sten i Skagerrak bliver smidt ud, men han fremhæver altså, at der er nogen der er værre: ”spildet er mindre end det euro-pæiske gennemsnit”. ”Det er klart, at det ikke ser pænt ud, men fiskerne har intet ønske om at smide fisk ud! Faktisk gøres der meget for at undgå det - og derfor smider vi også færre fisk ud end EU-gennem-snittet”, siger altså formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend Erik Andersen.

Fødevareministeren er klar over omfangetDen 21, februar 2011 svarer Fødevareministeren ’Folke-tingets Udvalg for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeri’, på spørgsmål om forventede dicar-dniveauer for aktive og passive redskaber i torskefiskeriet 2011. Af Ministerens svar, kan man blandt andet uddrage, at trawl-fiskeri giver 10 gange så stort udsmid som garnfiskeri:”…DTU har i den forbindel-se oplyst, at der er en meget betydelig variation i discard og tillige mangel på pålide-lige og dækkende data. DTU har oplyst, at ICES vurderer et discardomfang målt i for-hold til alle landes landin-ger af torsk for Nordsøen/Skagerrak på 56,5 % i 2011.ICES tallene giver ikke grundlag for en opdeling på fartøjstyper, perioder eller fangstområder. DTU har imidlertid oplyst, at de danske data indikerer, at fiske-

ri med aktive redskaber har i størrelsesorden 10 gange mere discard end fiskeri med garn.Fiskeridirektoratets opgørelse over redskabsanvendelse viser, at fordelingen af torskefang-sterne mellem de to segmenter kan skønnes til 35 % for garn og 65 % for trawl m.v. Der forligger ikke oplysninger for fangstfordelingen mellem de to fartøjssegmenter for Nordsøen/Skagerrak som helhed, hvor-for fordelingen alene anvendes som en indikator. Under for-udsætning af en samlet discar-drate på 56,5 % som forudset af ICES kan discardraterne for de to fartøjsgrupper herefter beregnes 82,5 % for trawlere og 8,2 % for garnfartøjer…..”

1.400 tons torsk ryger overbord i SkagerrakI fiskeriet efter jomfruhummer er der en bifangst af torsk. Ikke alle af disse overholder mindstemål og vil blive

discarded ifølge gængs lovgivning. Bifangsten af torsk i jomfruhummer-fiskeriet forventes at være i størrelses-

ordenen 3.400 tons, hvoraf de 2000 tons kan landes lovligt, mens altså 1400 tons må smides tilbage i havet.


STAFETTENApril stafetten er et indlæg af David Koch Mouritzen, sekretariatschef for Foreningen af Danmarks Fiskehandlere.

Vi skal værne om og beskytte vores maritime ressourcer, og vi skal høste af ressourcen med respekt. Det ansvar påhviler ikke kun vores fødevaremini-ster og fiskerne, men også lan-dets fiskehandlere. Men hvad skal der til for at forbedre den nuværende situation som vores fiskebestande befinder sig i – og hvad kan fiskehandlerne gøre? Det spørgsmål har vi stil-let os selv!

Med den position landets fiske-handlere indtager, er det oplagt at fiskehandlerne lader sig gøre til bindeleddet mellem poli-tik, forvaltning og forbrugere. Skal indsatsen bære mest mulig frugt, skal vi have engageret store dele af befolkningen – og derigennem landets medier og politikere. Kun derigennem bliver trykket stort nok til at skabe den forandring der skal til. Og hvordan gør vi så det?

Et bud kunne være at gøre forbrugerne mere bevidste om hvilke muligheder havets skat-kammer har at tilbyde. Sagt med andre ord – forbrugerne skal præsenteres for alle de fan-tastiske havdyr som ikke falder ind under de klassiske målarter. Det kræver at et stort udsnit af landets fiskehandlere afsæt-ter plads i fiskedisken til at synliggøre havets skatkammer. Hvis ikke vi får visualiseret vores holdninger kan det nem-lig meget hurtigt forblive ved en masse snak, og det kommer der sjældent forandring ud af!

Bag ved butikkernes indsats skal der selvfølgelig arbejdes på at give vores forvaltning bedre muligheder for at løfte det ansvar der påhviler dem i forhold til at forvalte ressour-cen bæredygtigt. Hvis fiskerne bragte alt hvad der blev fanget med i land, ville vores forvalt-

ning få et fantastisk værktøj til at gennemføre en fair regu-lering, som hurtigere og mere effektivt kan skabe brugbare og reelle resultater. Danmarks Fiskehandlere kalder det for ”Alt i land” princippet. Vi skal arbejde for at bevare stoltheden i både fiskeriet og den efter-følgende handel med fisk og skaldyr.

Derfor er det vigtigt, at en fremtidig ny europæisk fiske-ripolitik bliver en medspiller for fiskerne – en fiskeripoli-tik som skal belønne de dyg-tigste fiskere (fangere). Dem som i dag må ”udsmide” og highgrade – hvilket både er uværdigt og ikke i overens-stemmelse med fiskernes fag-lige stolthed. ”Alt i land” ind-frier også denne vision. Når en fisker tager på havet skal han naturligvis belønnes for hvor meget han overhovedet kan

fange den eller de dage han er ude – ”May the best man win!”

Dernæst skal vores havmiljø have de bedste betingelser for at være så produktivt som over-hovedet muligt. Det kræver – set med fiskehandlernes øjne – områder hvor fisk og skal-dyr kan være uforstyrret – ikke kun for fiskere, men også for andre aktiviteter som sandsug-ning etc. Kært barn har mange navne. Lad os i første omgange kalde det for produktionszoner.

Lykkes vi med denne plan, får vi det bedste afsæt for på en troværdig måde, fortsat at arbejde med at få danskerne til at spise mere fisk. Det handler nemlig om fisk til folket, gerne mere end hvad er tilfældet i dag – og med dobbelt så en god smag i munden – naturligvis…

Revisionen af den fælles fiskeripolitik: ’Alt i Land’Vi står midt i et hidtil uset momentum i forhold til at påvirke udformningen af en ny fælles europæisk fiske-

ripolitik. Vores branche tåler ikke at lægge navn til mere snak om udsmid, ulovligt fiskeri og ødelæggelse af

havets ressourcer samt respektløs anvendelse af frisk spisefisk til eksempelvis minkfoder.

David Koch Mouritzen

Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer • Fryse-laster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton• længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: [email protected] - www.hanstholm-dock.dk


Verdens akvakulturproduktion fortsætter med at vokse – gen-nemsnitligt med 7 % årligt gen-nem de seneste 20 år. Og hele tiden kommer der nye arter i opdræt. Fiskerbladet har tidli-gere skrevet om de første suc-cesfulde skridt for opdræt af tun i det dansk-byggede anlæg i Australien. Det var her, hos Clean Seas, at det første gang lykkedes at få den blåfinnede tun til at gyde i fangenskab. De små nyklækkede tun-larver skabte furore og førte til en andenplads på ’Time Magazi-nes’ liste over de 50 bedste opfindelser i 2009.Dengang havde man ikke faci-liteter til at røgte tun-larvernes videre opvækst, men succesen førte til en ordre om at udvide

Clean Seas faciliteter med en ’vuggestue’ og et ’spisekam-mer’. Ordren gik til Uni-Aqua, nu AKVA Group Danmark, der også har stået for opførslen af anlægget til moderfiskene. Anlægget stod færdig i 2010 og det er herfra, at man nu med succes kan overføre de første små tun til et videre liv i netan-læg i havet. Her skal tunen spise sig stor og nå en slagtevægt på ca. 60 kilo.Succes i Australien har ført til, at man nu opfører et stort anlæg i Cadiz i det Sydlige Spanien. Her venter man på at kunne fange moder (og fader) tunfisk når disse trækker fra Atlanten ind i Middelhavet senere på foråret. Anlægget vil i den mel-lemliggende tid blive brugt til

opdræt af Pighvar og Albacore – en mindre fætter til den Blå-finnede Tun.Når moderfiskene er akkli-matiserede i anlægget i Cadiz vil disse kunne gyde i mange år fremover og derved skabe grundlaget for forretningsideen bag anlægget i Spanien, nemlig, at sælge små tunfisk til opfed-ning i en række eksisterende anlæg. Disse anlæg, f.eks. ved kysterne på Malta, ved Kroa-tien og i Grækenland, har hidtil baseret sig på, den meget kriti-serede, tradition, at fange unge tunfisk i Middelhavet. Med andre ord vil en akvakul-turproduktion af ’udsætnings-fisk’ kunne føre til en aflast-ning af fiskeriet på den vilde bestand.Det særlige ved anlægget i Spa-nien er, at man vil fodre de

unge tunfisk op med vandlop-pen Calanus (se artiklen om makrel-krigen, hvor betydnin-gen af Calanus for produktio-nen i Nordatlanten anskuelig-gøres).Etableringen af anlægget – FUTUNA BLUE – sker på dansk initiativ. Der er også dan-ske kræfter bag finansieringen, der også tæller spanske fiske-riinteresser, regionale fonde og den europæiske fiskerifond.

Mere succes for opdræt af Blåfinnet TunDansk teknologi til akvakultur er verdensførende.

På dette luftfoto ses de store tanke til produktion af vandlopper som de små tunfisk skal æde.

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse


En pestI 18 år arbejdede Hans Daugaard som muslingefisker, og oplevede igen og igen fisker-nes irritation over de forslugne krabber. I store mængder blev krabberne kasseret, kastet over bord og forbandet. Men for Hans Daugaard forvandlede irritationen sig til undren – og derfra til handling. For selvføl-gelig er strandkrabberne meget mere end skadedyr, de er en fantastisk spise – det kræver bare at man justerer synet en smule for at få øje på det.

Bæredygtig delikatesseNår Hans Daugaard i dag har helliget sig krabbefiskeriet arbejder han ikke alene for at tilfredsstille vores smagsløg og maver. Han er i lige så høj grad ude i et ærinde, der handler om at vende et problem til en kulinarisk gave – at gøre et problem for fiskeriet til en gevinst for vores middagsborde må være bæredygtighed i høje-ste potens. Timing er som altid vigtig – og netop i disse tider hvor vi har fået en dansk verdensmester-kok, verdens bedste restaurant – og Nordisk Mad i det hele taget er i fokus – ja så kan timingen nok ikke blive bedre og danske strandkrabber står nu på tærsklen til at blive en delikatesse

Kontrol med kvalitetenMed det gode skib ’Camilla’ fanger Hans Daugaard strand-krabber med tejner i Horsens fjord og han er helt klar på, at krabberne skal fiskes under kon-trollerede forhold, så der ikke bliver drevet rovdrift på dem eller vi får forurenede krabber fra havnebassiner og lignende. Derfor arbejder Hans Daugaard i øjeblikket sammen med føde-varekontrollen på at udarbejde særlige regler for krabbefiskeri.

Skulle du være interesseret i et måltid med strandkrabber kan du kontakte Hans på hjemme-siden: www.danskestrandkrab-ber.dk. Hans har også indledt et samarbejde med firmaet 360o Nord som sørger for at strandkrabberne kommer ud i delikatesseforretninger og til restauranter. Så har du ikke selv mod på at stå i køkkenet med krabberne – og har du pen-gepungen i orden - så kan du gå på en af de finere restauranter,

som nu har strandkrabber på menukortet.

360° Nord er et netværk af lokale fødevareproducenter, specialbutikker og restauranter, der arbejder for at øge udbud-det af gode, lokalt produce-rede og bæredygtige fødeva-rer. Se mere på hjemmesiden: www.360nord.dk

Deadliest Catch: Ny dansk Tv-serie om strandkrabber?Nej, der er ikke tale om en dansk pendant til krabbefiskerne i de kolde barske farvande ved Alaska. Derimod om

noget så fredeligt som tejne-fiskeri i Horsens fjord. I de fleste dele af fiskeriet betragter man krabber som et

skadedyr, der ødelægger gode fangster. Men Hans Daugaard har vendt tingene på hovedet, og præsenterer nu

strandkrabber som en delikatesse.

Hans Daugaard sætter tejner på Horsens fjord


Først må vi gribe til videnska-bens råd. Det handler slet ikke om en alge, men en flagellat. Dette forhold betyder næppe nogen for menigmand, og fak-tisk er videnskaben heller ikke fuldt enige om navnet på denne lille skabning. Til gengæld er der ikke megen tvivl om, at der er tale om en forholdsvis ny organisme i vore farvande – og at den måske/sandsynligvis er kommet hertil i en ballasttank på et skib. Første gang Chattonella blev registreret i forbindelse med en lokal masseforekomst i skandinaviske farvande var i december 1997 i Århus Bugt og igen samme sted i janu-ar-februar 1998. Det var dog først senere på foråret 1998, at der for alvor blev sat fokus på Chattonella, fordi det viste sig, at der blev opbygget en meget stor opblomstring i den jyske kyststrøm ud for den jyske vestkyst i maj måned. Denne opblomstring blev transporteret nordpå, rundt om ’Grenen’ og ind i Skagerrak. Herfra blev den spredt til den sydnorske kyststrøm, hvor den forårsa-gede fiskedød i havbrug i maj-juni. Da fiskene i de norske opdrætsanlæg døde, målte man en koncentration på flere mil-lioner celler per liter vand (sva-rende til en klorofyl-A koncen-tration på 1-10 mikrogram/liter – se satellitbilledet). I danske farvande har man set at regn-bueørreder i havbrug begynder at dø ved koncentrationer på ca. ½ millioner celler per liter (3-5 mikrogram klorofyl-A/liter) – og en sigtdybde på ca. 4-5 m.

Tilpasset koldt vand og lidt lysChattonella laver opblomstrin-ger i det tidlige forår februar-april og kan konkurrere med

de kisel-alger som plejer at dominerer forårsopblomstrin-gen fordi den er specielt godt tilpasset meget lave tempe-raturer og små lysmængder. Chattonella er det, man kalder en ”High Biomass Harmful Algae”, fordi den kun forår-sager skader på fisk, når den forekommer i høje koncentra-tioner og biomasser. Den er naturligvis meget afhængig af, at der er tilstrækkeligt med til-gængelige næringsstoffer for, at den kan opbygge de skade-lige høje koncentrationer. Det er grunden til, at vi nu ser de høje biomasser af Chattonella i de næringsrige kystvande og fjorde samt i forbindelse med springlag, som adskil-ler næringsrigt bundvand fra næringsfattigt overfladevand.I årene 2002 og 2003 blev der ikke registreret Chattonella opblomstringer i skandinaviske farvande, men igen i maj 2004, og denne gang trængte den længere sydpå i Kattegat og forårsagede fiskedød i havbrug ved Årø i det sydlige Lillebælt. I 2005 blev der ikke registreret nogen opblomstring af Chat-tonella, men i 2006, 2007 og 2009 er der atter registreret Chattonella-opblomstringer og fiskedød i det sydlige Kattegat.

Situationen ultimo martsOpblomstringen af Chattonella har været meget voldsom i det tidlige forår 2011 i hele det sydlige Kattegat og rundt om Fyn. Chattonella dominerer opblomstringen totalt og udgør mere end 95 % af algerne. De højeste koncentrationer regi-streres i vand med saltholdig-heder fra 16-22 promille, og temperaturer 1-3o C. Forekom-sten af de høje koncentrationer af alger er tydelige på satel-

litbilleder, se situationen i uge 11 herover.

I hele området som er angivet med rødt er der meget stor sandsynlighed for at koncen-trationen af Chattonella er så høj at fisk kan blive påvirket. Chattonella opblomstringen begyndte allerede i starten af januar hvor der blev registre-ret forhøjede koncentrationer i Lillebælt. Efterfølgende har opblomstringen taget til med ca. en fordobling i koncentra-tionen per uge. Koncentratio-nerne i Lillebælt er nu 10-20 mill. celler per liter og der er registreret maksimale koncen-trationer på 60 – 80 mill. cel-ler per liter lokalt i havne og fjorde. Det vides ikke, om Chattonella kan være til direkte fare for mennesker via kontakt i van-det ved badning eller via ind-tagelse af muslinger fanget i områder med store mængder af alger. Erfaringer fra tidli-gere opblomstringer tyder ikke

på at Chattonella udgør nogen sundhedsrisiko for mennesker. Imidlertid er koncentrationerne så ekstreme nu at situationen måske ikke er som den plejer. Der er meldinger om sløve hav-ørreder – så det tyder på fiskene ikke flygter fra områder med høj koncentration. Eksperterne ved ikke hvordan algen påvir-ker fisk, som trækker ind i kyst-vandene for at gyde f.eks. sild, brisling, rødspætte, skrubbe etc. – måske bliver de skræmt væk eller holder sig ude af områder med opblomstringer. Hvilken mekanisme der fører til fiskedød er heller ikke helt klarlagt - alt tyder på at algerne udskiller en gift som irriterer/ødelægger gællevævet så fiske-ne dør ved kvælning.

Det forventes at vandtempe-raturen skal op på 5-7oC for at Chattonella hæmmes og opblomstringen bryder sam-men.

Voldsom algeblomst i indre danske farvandeDe danske medier skriver om ’Dræber-algen’, men er der tale om naturlige forhold og er algen en ’dræber’?

Bearbejdet data fra satellit med angivelse af klorofyl-A koncen-trationer i de danske farvande i uge 11. Følg udviklingen på: http://marcoast.dmi.dk


Nybygningen fra Bredgaard bådeværft i Saxkøbing lå egent-lig klar til afhentning den 15. december, men på grund af den kolde vinter var Smålandsfar-vandet såvel som Limfjorden lukket til af is. Først efter at isen ved Aggersund gik den 11. marts turde Poul Erik Havbo tage skridtet, og turen til Lol-land, for at hente sit nye fartøj.

Lørdag den 19. marts kunne Poul Erik lægge til kaj i Glyng-øre med den nye Hanne Jette der har fået det samme registre-ringsnummer som gamle Hanne Jette, nemlig 924, blot med den ikke ubetydelige forskal at der nu ikke længere står L 924 men SK 924 på stævnen. Poul Erik Havbo solgte den tidligere Hanne Jette til Thyborøn med sildekvote ’og det hele’.SK 924 skal skrabe østers i Limfjorden og fiske torsk med garn i Nordsøen – og Poul Erik skal klare det som ene mand ombord. Der er ellers indkvar-teringsmuligheder for to, med

køjer og bad – og i styrehuset er der plads til et mindre selskab på 4. To små østersskrabere giver ikke meget modstand og motoren – en VolvoPenta D7 der yder 177 HK , kan sagtens klare opgaven. Er fangsten god er det godt at vide, at der også er plads til den i det 17 kubik-meter store lastrum. Hanne Jette er Bredgaard Værfts nybygning nr. 109, og Michael Jacobsen har sørget for at Hanne Jette er en rummelig ’dame’. Med et ’livmål’ på 3,8 meter er hun 10 cm bredere om ’hofterne’ end sine 14 tidligere ’søstre’ af samme type. Hun er 33 fod lang og stikker fuldt lastet 1,85 meter. Også i styre-huset er ’damen’ godt udstyret – samtlige instrumenter er fra Furuno og Seatech.

Ny Hanne Jette af GlyngørePoul Erik Havbo kom lørdag den 19. marts hjem til Glyngøre med sit nye fartøj.

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!


”Vi har fået et meget positivt resultat indtil videre, men ind-samlingen fortsætter, og vi for-venter, at endnu flere medlem-mer vil bidrage,” siger Besty-relsesformand Tore Roald Suresnes, der kan konstatere at mere end en ½ million kroner allerede er kommet ind.

Som udgangspunkt opfordrede foreningen notbådene til at bidrage – fordi det er notbå-dene der fisker de fleste af de arter, der eksporteres til Japan. ”Selvfølgelig også andre dele af flåden og hele resten af branchen velkomne til at bidra-ge, ”siger Roald Suresnes.

Organisationen ønsker, at de indsamlede midler vil blive brugt til genopbygning i de hårdt ramte fiskerikommuner på østkysten af Japan, men indser at hjælpeorganisationer der er på stedet i højere grad er i stand til at vurdere hvordan penge bedst finder anvendelse.

Det norske ’Eksportudvalget for fisk’ har besluttet selv at donere ½ million kroner. Til-sammen skænker de to norske organisationer således i alt 1.1 million kroner til Norsk Røde Kors til brug for nødhjælp i Japan.

Norske fiskere samler penge ind til ofre for katastroferne i JapanDe norske fiskere har gennem deres organisation ’Fiskebåt’ taget initiativ til at samle penge ind til japanske

ofre efter jordskælv og tsunami.

Havnens nye isværk bliver opført ved Østbassin 1, som er en del af det område på havnen, hvor de pelagiske fiskearter, sild og makrel, landes.

I forbindelse med kontraktind-gåelsen siger Hirtshals Havns adm. direktør Jens Kirketerp Jensen:

- Begrundelsen for valg af isværk og placeringen af isvær-ket er at skabe de bedste for-hold og den optimale logistik for losning af sild og makrel. Isværket er specielt lagt an på leverance af is til lastbiler, der kører fisken fra de pelagiske fiskefartøjer til forædlingsvirk-somhederne i hele landsdelen.

- Det er naturligvis vigtigt for havnen at kunne tilbyde de bedste og mest effektive faci-liteter til havnens samarbejds-partnere, og derfor har vi ind-draget brugerne i forbindelse med planlægningen omkring etableringen af isværket.

Havnens investering gennem-føres med en medfinansiering på 50 % fra den Europæiske FiskeriFond, EFF-midler, der administreres af Direktoratet for Fødevareerhverv.

Hirtshals Havn bygger nyt isværkHirtshals Havn har indgået kontrakt med Hvide Sande Skibssmedie om levering af et isværk med en

produktionskapacitet på 28 tons i døgnet. Isværket skal stå klar til at levere is i juni måned i 2011.


Service og support hele døgnet

Skandinavisk Brandteknik A/S servicerer den maritime sektor i hele verden med:

- 1/5/10 års eftersyn af brandslukningsanlæg- Supervisor ved dokninger og reparationer- Komplet produktprogram til nyleveringer- Skumvæskeanalyser i eget laboratortium- Gasmålinger- Brandmeldeanlæg- Installation, service og vedligeholdelse af vandtågesystemer- Service og vedligeholdelse af udsætnings- arrangementer- Generel service og vedligeholdelse

Din garant for sikring og sikkerhed

24/7 Service - Call +45 6314 3160

Hestehaven 19 - 5260 Odense S - www.brandteknik.dk

Erh

verv

sMag

asin

erne

ApS

, Jæ

gerg

aard

sgad

e 15

2, B

ygn.

03

I, 80

00 Å

rhus

C.

Mag

asin

post

MM

PID

-nr.

4287

0

Europas Maritime Udviklingscenter

Medlemsforening for det brede maritime miljø

Maritimt netværk

Maritime konferencer

Shortsea Promotion Denmark

EU og nationale maritime projekter

Maritimt iværksætteri

Maritime film og fjernsynsudsendelser

Videnskab og fremgang

Til kommende konferencer i efteråret er

følgende under planlægning*

August: Maritim, Sikkerhed, Sundhed og Miljø i

Nyborg

September: Ballastvand

Oktober: Penge & Paragraffer

Oktober: Erhvervsfremstødene

November: Kommunikation & Teknik

December: Den Blå Forskning & Innovations

Konference

- Speciel pris for medlemmer (MSSM undtaget)

For medlemskab kontakt os på tlf.: +45 33 33 74 88

eller e-mail: [email protected]

www.emuc.dk

Foreningen binder hele den maritime branche

sammen i en maritim klynge.

Medlemmerne kommer fra både rederier,

shipping, udstyrs producenter, leverandører,

brancheorganisationer, havne, forskning,

maritime skoler, erhvervslivet og styrelser.

Det giver god mulighed for at sparre på tværs

af branchen og på tværs af Danmarks geo-

grafi.

Alle ansatte i firmaet kan deltage i alle net-

værksmøder der har relevans og skaber inno-

vation og netværk for den enkelte.

EMUC har følgende netværk du kan deltage i

som medlem:

HR – ved formand Hanus Mikkelsen fra Nor-

dic Tankers

Jura – ved formand Rune Aagaard fra

Gorrissen & Federspiel

Miljø – ved formand Frank Stuer-Lauridsen

fra LITEHAUZ

Arbejdsmiljø - ved formand Bo Kiel Jespersen

fra Søfartens Arbejdsmiljøråd

Nærskibsfart - ved formand Niels Tolstrup fra

Blue Water Shipping A/S

Kommunikation - ved formand Carsten

Gydahl-Jensen fra Søfartens Arbejdsmiljøråd

EMUC netværk - SE NYT - SE FREM!

Documents

FiskerBladet 04-2011