Magasinet CARE - 02 - 2009

• 1• Nr.2 • 2009

STEDER AT HUSKEfør de forsvinder

Vi sætter ind , FØr katastrofen rammer

- Desmond Tutu , om klimaforandringerne

Hvis så mange af os holder af naturen, hvorfor accelererer vores påvirkning af Jorden så, hvorfor er der så store uligheder i levestandarder? Hvorfor har nogle så meget og andre så lidt?

• 2

CARE DanmarkNørrebrogade 68 B 2200 København N

Tlf. 35 200 100 Fax 35 368 878 E-mail: [email protected]

REDAktøR & AnsvARshAvEnDEMarie Sisse Brown

REDAktion Marie Sisse Brown

[email protected]

lAyout Sutikamon Højrup, Narchie M. Batol

FoRsiDEFoto Peter Hendrei, Getty Images

Oplag: 40.000 - ISSN 0906-2793

WWW.CARE.Dk

inDholD

Giro 951-5151

NIGER

UGANDAGHANA

TANZANIA

MOZAMBIQUE

NEPAL

VIETNAM

såDAn ARbEjDER CARE DAnmARk

• Varslingssystemer og vejrmeldinger

• Risikospredning gennem nye dyrknings-metoder, tørkeresistente afgrøder og ændret husdyrhold

• Træning i evakuering og svømning samt sikring af mennesker, dyr, marker og ejendele ved katastrofer

• Nye og bæredygtige dyrkningsmetoder, andre afgrøder og ændret husdyrhold

• Mindre vandkrævende vandingssystemer

• Miljøhensyn og bæredygtighed

• Rettigheder til jord

• Inddragelse, oplysning og uddannelse • Spare- /lånegrupper

• Etablering af kornbanker • Fortalervirksomhed

• Brønde og rettigheder til vand

• Vandreservoirer

• Regnvandsopsamling

• Opførelse af latriner og sikring af hygiejne

CARE Danmark har fokuserede programmer inden for katastrofeforebyggelse, bæredygtigt land- og skovbrug samt fattigdomsbekæmpelse i syv lande i Afrika og Asien. Alle programmer bygger på hjælp til selvhjælp.

l A nD bRu gk AtA s t Ro F E F o R E b yg g E l s E

vA nD

• Højere udbytte af landbrug

• Etablering af kornbanker

• Varslingssystemer

• Bæredygtig brug af skovens ressourcer

• Genplantning af skov

• Rettigheder til skov

s k ov bRu g F ø D E vA R E s ik k E R hE D

vi sætter iNd, FØr katastroFeN rammer

CARE Danmark er en af de førende humanitære organisationer, når det gælder katastrofeforebyggelse og hjælp til at tilpasse landbrug i ulandene til klima-forandringerne.

CARE arbejder for at styrke verdens fattigste, så de kan stå imod, når tørker, oversvømmelser og cykloner ruller ind og tager høst og hjem med sig.

Forebyggelse af katastrofer sparer liv, lidelse og penge. For hver kroner vi bruger på at forebygge klimakatastrofer, sparer vi syv kroner i nødhjælp.

CARE Danmark er en del af CARE international – en af verdens største humanitære organisationer. CARE International gennemfører udviklingsprojekter og hjælpe- programmer i 70 ulande og når mere end 55 millioner mennesker.

støt tE t il oFRE FoR hiv / AiDs

• Støtte til udsatte og forældreløse

R E t t ig hE D E R F o R FAt t ig E , k v inD E R o g m in o R i t E t E R

læs mERE om AllE CARE DAnmARks pRogRAmmER på WWW.CARE.Dk

FRA En vERDEn DER FoRsvinDER Fotoudstillingen ’100 steder at huske før de forsvinder’ viser, hvad vi står til at miste til klimaforandringerne. CARE er med på udstillingen for at vise, hvad vi kan gøre ved det.

4

100 stEDER At huskE FøR DE FoRsvinDERCARE viser et lille udsnit af billederne fra udstillingen ’100 steder at huske før de forsvinder’. Billederne her viser en række steder i ulandene, der er alvorligt truede af klimaforandringerne.

6

Din hjælp kAn REDDE høstEnSådan hjælper du verdens fattigste, så de kan stå imod, når klimaet raser

18

klimAFoRAnDRingERnE bEhøvER ikkE EnDE mED kAtAstRoFERCARE har nogle effektive og helt enkle måder at forhindre, at klimakatastrofer udvikler sig til humani-tære katastrofer.

16

Dette nummer af care er en særudgave, der udgives i forbindelse med fotoudstillingen, ’100 steder at huske før de forsvinder’.

udstillingen kan ses i århus fra 15. maj til juli og i københavn fra 1. oktober til klimatopmødet i december.

• 3

Hver uge sender Cares kontorer i afrika, asien og syd- og mellem-amerika advarsler og rapporter om

oversvømmelser, cykloner, orkaner, tørker og efterfølgende sygdomme, sult og nød.

der, hvor fattigdommen er størst, koster klimakatastroferne mest.

selvom orkanen katarina, der ramte new orleans i 2005, kostede nær ved 2000 men-neskeliv og enorme beløb i ødelagte vær-dier samt genopbygning, var det nådigt. Cyklonen nargis, der ramte myanmar i maj 2008, har kostet 146.000 mennesker livet. en million mennesker mistede deres hjem.

Pointen er, at den rige verden har res-sourcerne til at forsikre sig mod det barske klima. det kan den fattige verden ikke.

derfor arbejder Care lige nu på højtryk, så vi kan sikre verdens fattigste, før næste klimakatastrofe rammer. Jo stærkere vi står, når klimakatastroferne ruller ind over ulandene – jo bedre kan vi undgå, at de udvikler sig til humanitære katastrofer.

Care har sammen med fn kortlagt, hvor, hvornår og hvem klimaforandringerne vil ramme. Vi ved derfor, hvor vi skal fokusere vores hjælp. og Cares mangeårige erfaring, store netværk og unikke eksper-tise betyder, at vi ved, hvad hjælpen skal bestå af.

Hvor tørkerne rammer, skal der plantes nye typer afgrøder, de skal dækkes til, så vandet holdes i jorden, og afgrøderne skal flyttes væk fra flodlejerne, så ikke de over-svømmes, når regntiden endelig kommer. Husdyrhold kan være med til at sikre fami-lien, hvis høsten alligevel mistes, fordi fa-milien så har noget andet at handle med.

det kræver ny viden og nye teknikker, og det kan Care levere.

der, hvor oversvømmelserne plager igen og igen, skal der øves katastrofeberedskab. mennesker, dyr, hjem og ejen-dele skal sikres. nogle steder handler det om at bringe sig selv i sikkerhed – for eksempel på hustaget; lære at svømme og opfinde nemme, billige redningsveste. Her kan Care ikke alene hjælpe med viden og træning. Vi kan også hjælpe med at skifte hønseholdet ud med ænder, der fra naturens side er klimasikrede, fordi de kan svømme.

Cyklonerne kan også tackles bedre, hvis vi på de mange udsatte kyststrækninger genplanter mangroveskovene. de sikrer både mennesker, dyr og marker – og så er de med til at sikre de skrøbelige øko- systemer.

alle steder handler det om at opbygge buffere, så ikke klimakatastrofen tager det hele. i den rige verden tegner vi forsik-ringer. for verdens fattige handler det om at finde på konkrete, billige løsninger – og sprede erfaring og viden.

Hvis vi styrker verdens fattigste men-nesker fØr næste klimakatastrofe, sparer vi ikke alene nød, lidelse og menneskeliv – vi sparer også penge. for hver ene krone vi investerer i at forebygge klimakatastrofer, sparer vi syv kroner i nødhjælp.

marie sisse BrownJournalist i Care danmark ogredaktør for Care

klimAFoRsikRingERtil vERDEns FAttigstE

mARiE sissE bRoWn

FRA REDAktøREn

vi sætter iNd, FØr katastroFeN rammer

CARE i pARtnERskAb

DER FoRsvinDERFRA En vERDEn

kloden forandrer sig. Det har den altid gjort. men nu sker det i en fart, så vi alle kan se det. Fotoudstillingen og bogen ’100 steder at huske før de forsvinder’ viser, hvad vi står til at miste. CARE er med på udstillingen for at vise, hvad vi kan gøre ved det. marie sisse Brown

Klimaforandringerne vil ændre den verden, vi kender. nogle steder bliver grønnere. andre mere tørre. og atter

andre vil helt enkelt forsvinde og tage men-neske- og dyreliv med sig. Gennem en række unikke, smukke fotos ønsker udstil-lingen ’100 steder at huske før de forsvin-der’ at vise sit publikum, hvor sårbar kloden er – og dermed os alle sammen.

’selvom titlen på udstillingen umiddel-bart lyder lige så dyster som klimaeks-perternes prognoser og fremtiden for nogle af verdens mest udsatte mennesker, så er Care ikke med på udstillingen for at tale dunder til publikum. Vi har leveret viden og input til alle de billedtekster, der er fra verdens fattige lande – men vigtigst er Care med på udstillingen for at vise alt det, vi kan gøre for at løse de problemer, klima-forandringerne giver verdens fattigste,’ siger niels tofte, der er generalsekretær i Care danmark og fortsætter:

’Udstillingen giver Care en meget bred platform at levere vores budskab på. Vi kan nå så meget længere ud med vores løs-ninger, hvis vi har danskernes opmærksom-hed og støtte.’

Care danmark har i 25 år arbejdet med nogle af denne verdens fattigste og mest udsatte mennesker. de lever der, hvor klimaet allerede er barskt. i takt med klimaforandringerne kan det blive helt umuligt at fortsætte det liv, som leves der – med mindre der opfindes nye metoder, deles viden, og der handles nu.

’Cares erfaring fra klodens yderste kanter er unik. Care sætter al sin erfaring og sit brede netværk ind på at dæmme op for de voldsomme konsekvenser, klima-forandringerne har for verdens fattigste, der ikke har noget at stå imod med, når høsten svigter eller hus og hjem forsvinder,’ siger Poul erik Lauridsen, der er Cares klimakoordinator.

REklAmE FoR viRkElighEDEndet er udstillingsarrangørerne i Co+Life, der står bag udstillingen. de har tidligere stået bag udstillingerne, ’Jorden set fra Himmelen’, hvor den kendte fotograf Yann arthus-Bertrands billeder viste kloden fra nye vinkler, samt udstillingen ’spirit of the wild’.

Udstillingerne blev besøgt af flere

millioner mennesker på kongens nytorv i københavn.

’denne gang fokuserer vi på klimaforandringerne, og vi bruger en større vifte af fotografer til at fortælle historien om vores verden, der dramatisk er ved at forandre sig,’ siger søren rud, der er partner i Co+life og en af de kreative kræfter bag udstillingen og fortsætter:

’Vi har allieret os med Care, fordi de både har viden om og arbejder med de problemer, vi belyser. samtidig har Care som en af verdens største humanitære organisationer en stor gennemslagskraft, når det kommer til at føre løsningerne ud i livet. for vi er sikre på, at denne udstilling – ligesom de forrige – vil røre noget i danskerne, og at de fleste af os vil hjælpe, der hvor vi kan se, at det nytter.’

[email protected]

se klimaforandringernes ansigter og bliv klogere på klimaforandringernes konsekvenser for verdens fattigste på www.care.dk

• 4

DER FoRsvinDERFRA En vERDEn

kloden forandrer sig. Det har den altid gjort. men nu sker det i en fart, så vi alle kan se det. Fotoudstillingen og bogen ’100 steder at huske før de forsvinder’ viser, hvad vi står til at miste. CARE er med på udstillingen for at vise, hvad vi kan gøre ved det.

på DE FølgEnDE siDER visEs Et uDpluk FRA Foto- uDstillingEn, ’100 stEDER At huskE FøR DE FoRsvinDER’. Billedteksterne er baseret på Cares ekspertise fra ulandene. På udstillingen – og på side 16 - beskriver Care en række løsninger på klimaproblemerne. Udstillingen vises i Århus fra den 15. maj og frem til juli og i københavn fra 1. oktober til og med klimatopmødet i december. Billederne er trykt i bogen, ’100 steder at huske før de forsvinder’, der kan købes på udstillingerne og på www.care.dk se mere på www.100places.com

• 5

marie sisse Brown

| Foto : Steve Bloom |

• 6


• 7

Livets skrøbeLige baLance i mangrovenrepublikken madagaskar er verdens fjerdestørste ø og en smule større end Frankrig, som er dens tidligere koloniherre. med sin placering i det indiske ocean omkring 800 km ud for den afrikanske østkyst har den været isoleret fra nabokontinentet i 80 millioner år og rummer en enestående blanding af planter og dyr, hvoraf mange ikke findes andre steder på Jorden.

Langs den vestlige kyst ligger omkring 3.300 km2 mangroveområder, der er beskyttet mod de østlige passat- og monsunvinde af madagaskars centrale bjerge og mod bølgerne i mozambique-kanalen af koralrev. Her mellem mangrovebevoksningens sammenfiltrede rødder lever utal-lige samfund af bløddyr, krebsdyr, skildpadder og tropiske fisk, der udgør et uundværligt spisekammer for sjældne fugle, man kun finder på madagaskar, som f.eks. madagaskar-krikand, madagaskar-præste-krave, Madagaskar-isfugl og Madagaskar-flodørn. Det er også et vigtigt område for trækfugle, bl.a. en række hjejler samt den afrikanske skestork og sølvhejren.

økosystemet i den madagaskiske mangrove og de kommercielle reje-farme, som findes i området, er vant til en tidevandsforskel på op til fire meter og til ferskvandsforsyninger fra de talrige floder, der løber ned fra bjergene. Det hele er derfor afhængigt af en meget følsom salt-balance.

Hvis der sker en stigning i havets niveau og en stigning i havvandets temperatur – begge dele som følge af den globale opvarmning – kan denne balance blive forstyrret. en stigning i havets temperatur og en forøget surhedsgrad kan ende med at ødelægge de koralrev, som beskytter mangroven, og dermed forøge indtrængningen af saltvand.

Det ville reducere mangroven voldsomt og være en alvorlig trussel både mod de kommercielle rejefarme og mod det habitat, der er hjemsted for så mange forskellige dyrearter.

mAhAjAmbA-bugtEn · mADAgAskAR

| Foto: Michael Fay, Getty Images |

• 8

VanD til 20 miLLioner mennesker

tchadsøen ligger i savanne- og græsområderne i sahel-regionen lige syd for Sahara-ørkenen. Omgivet af de fire lande tchad, Cameroun, nigeria og niger er søen den vigtigste vandkilde for næsten 20 millioner mennesker. Ud over drikkevand forsyner den afgrøder og husdyr med vand og er basis for et omfattende fiskeri.

man mener, at tchadsøen var et indlandshav for omkring 13.000 år siden. På et tidspunkt dækkede den et imponerende areal på 400.000 km2. Fordi søen er så lavvandet, har dens størrelse altid varieret meget, men i løbet af de seneste 40 år er søen skrumpet ind med en uhørt fart. i 1960’erne dækkede søen omkring 26.000 km2, i 2000 var dens areal faldet til mindre end 1.500 km2.

For første gang er det menneskelige aktiviteter, der er skyld i de meget dramatiske ændringer i vandstanden. kunstvanding og opdæmning af de floder, der løber ud i tchadsøen, dræner søen, og overgræsning af savannen ødelægger vegetationen. alt dette er sandsynligvis med til at gøre klimaet endnu tørrere.

Manglen på vand har ført til konflikter mellem nabolandene om, hvem der har ret til vandet og ledt til voldelige sammenstød mellem bønder, som konstant afleder vandet, og fiskere, der er bekymrede over, at søen skrumper ind.

engang var tchadsøen en af verdens største søer, men nu er den på vej til at forsvinde. i fremtiden vil klimaændringer i form af højere tempe-raturer og øget fordampning bidrage til søens tilbagegang og forvandle græs- og vådområder til støvet ørken. vandmangelen vil med stor sandsynlighed øge fattigdommen og skubbe til allerede eksisterende konflikter.

tChADsøEn · tChAD

| Foto: Jeff Hutchens, Getty Images |

• 9


• 10


• 11

PittOreSke lanDS-byer i barske om-giveLser

lilongWE-DistRiktEt · mAlAWi

Da den britiske opdagelsesrejsende og missionær dr. David livingstone som den første europæer ankom til nutidens malawi i 1859, havde de afrikanske bantu-stammer allerede boet i området i mere end tusind år. en af de ting, som først fangede dr. Livingstones øje, var ”bomaerne”, de befæstede afrikanske landsbyer med palisader omkring hytterne, der skulle beskytte dem mod vilde dyr, fjendtlige stammer og lokale slavehandlere. siden er bantu-ordet ”boma” blevet brugt til at beskrive alle former for hegn, fra et kolonifort til et midlertidigt læsted.

i de små landsbyer i nutidens malawi kan man opleve bomaer i regel-mæssige, dekorative former, der skal beskytte afgrøder, høst og husdyr. men selvom de ser pittoreske ud set oppefra, er der to fænomener, de ikke kan beskytte imod: spredningen af hiv/aids og voksende tørke.

De 14 millioner indbyggere i Malawi er nogle af de fattigste mennesker i verden. 85% af dem lever i landområder som småbønder og er afhængige af afgrøder som majs, hirse og kassava. op mod to tredjedele af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse. På grund af tørke og oversvømmelser er de ude af stand til at producere afgrøder nok til at dække deres basale behov og er stærkt afhængige af udenlandsk nødhjælp.

samtidig lever mere end en million mennesker med hiv/aids, og epidemien vokser så hurtigt, at mange husstande mangler voksen arbejdskraft.

i 2050 forventer man, at den globale opvarmning vil øge temperaturen med 2-3° c, ændre regnmønstrene og reducere tilgængeligheden til vand. Det kan føre til alvorlige tørker, som vil påvirke mere end 10 millioner mennesker i malawis landdistrikter. sammen med hiv/aids-epidemien kan det skabe en nedadgående spiral for indbyggerne i malawi.

| Foto: Michael Poliza, Getty Images |

• 12

VietnaMS frODige VanD-VerDen

i det sydlige Vietnam forgrener Mekong-floden sig ud i et netværk af bifloder og kanaler, der gennemskærer landskabet på kryds og tværs, før den løber ud i det Sydkinesiske Hav. aflejringerne fra floden og dens bifloder har gjort Mekong-deltaet til et frodigt område med udstrakte plantager. regionen er en af vietnams største producenter af ris, grøntsager og frugt.

en stor del af de mere end 17 millioner mennesker i deltaet hører til den fattigste landbefolkning, der lever af landbrug og fiskeri. De grønne vandveje er centrum for deres dagligliv. Fra morgen til aften summer kanalerne af aktivitet fra de flydende markeder, restauranter, benzin-stationer og enkelte turistbåde. Langs med bredderne er der dambrug, slangefarme og huse bygget på pæle. nogle familier har konstrueret bure under husene, hvor de avler fisk, som sælges på det lokale marked.

Folk i det sydlige vietnam er stolte af deres vidtstrakte og frugtbare land. De kalder det co bay thang canh, der betyder ”et land så stort, at tranerne kan strække deres vinger, når de flyver”.

før Mekong-floden når Vietnam, baner den sig vej gennem kinas Yunnan-provins, Myanmar, thailand, laos og Cambodja. Da Cambodja og Vietnam ligger i flodens nedre del, er begge lande stærkt påvirkede af forurening fra kemiske sprøjtemidler og tung industri i mekongs øvre dele. De to lande lider også under bygningen af dæmninger, specielt i kina, som reducerer vandstrømmen i floden.

klimaændringer udgør også en trussel mod mekong-deltaets livlige vandverden. Den forventede globale stigning i havniveauet vil øge indtrængningen af saltvand i ferskvandsdamme og rismarker. Højst sandsynligt vil vandstandsstigningen også skabe oversvømmelser, der vil føre til tab af landbrugsjord, mangrover og havdyr. i slutningen af dette århundrede kan store dele af mekong-deltaet være helt oversvømmet på visse tidspunkter af året.

mEkong-DEltAEt · viEtnAm

| Foto: Michael S. Yamashita, Getty Images |

• 13


• 14


• 15

HiMlenS HOVeD – sHerPaernes HJemDe enorme ismasser i Himalayas gletsjere overgås kun af ismasserne ved de to poler. Smeltevandet fra Himalaya skaber de floder, som leverer ferskvand til en tredjedel af verdens befolkning.

med sine 8.848m er mount everest i den østlige del af Himalaya-kæden det højeste bjerg i verden. nepaleserne kalder det sagarmatha, som betyder “himlens hoved”, og det har givet navn til den exceptionelt naturskønne sagarmatha-nationalpark.

Dette højtliggende landskab af sne, is, klipper og dybe dale er hjemsted for sjældne dyrearter som sneleoparder, moskushjorte og røde pandaer. Det er også beboet af næsten 6.000 Sherpaer, som er et lokalt folkeslag, der er bærere af en enestående kultur.

i løbet af det seneste årti har to tredjedele af Himalayas gletsjere trukket sig betragteligt tilbage. afsmeltningen fører til dannelsen og en hurtig vækst af gletsjersøer, hvis bredder kan bryde sammen og forårsage oversvømmelser og jordskred, der kan have katastrofale følger for befolkningen og for dyrelivet.

afsmeltningen af gletsjerne forværres af en selvforstærkende proces kaldet albedo-effekten. når isens hvide overflade skrumper ind, bliver der kastet mindre sollys tilbage til atmosfæren. i stedet bliver varmen opsuget af jorden, som igen smelter mere is.

Hvis den nuværende tendens i den globale opvarmning fortsætter, vil Himalayas gletsjere formentlig være forsvundet i 2035. Det vil medføre betydelige ændringer i flodernes vandstrømme og skabe problemer for vandforsyningen. bjergskråningerne og dalene vil ligge øde hen, og landbruget, dyrelivet samt menneskene og deres boliger vil blive alvorligt påvirket.

sAgARmAthA-nAtionAlpARkEn himAlAyA · nEpAl

| Foto: Paula Bronstein, Getty Images |

• 16

bEhøvER ikkE EnDE mED kAtAstRoFERklimAFoRAnDRingERnE

Ekstremt vejr handler i ulandene om liv og død. men katastrofeforebyggelse giver verdens fattigste en chance i kampen mod klimaforandringerne. CARE har nogle effektive og helt enkle måder at forhindre, at klimakatastrofer udvikler sig til humanitære katastrofer

tøRkERklimaforandringerne betyder, at regntiden mange steder lader vente på sig. det rammer hårdt der, hvor små landbrugere er helt afhængige af høsten til familiens overlevelse.

Care hjælper bønderne med at tilpasse sig de ændrede vejr-forhold ved at sørge for vejrmeldinger for lokale områder og ved at introducere tørketolerant såsæd, afgrøder og kvæg. Care forbedrer også adgangen til vand med vandreservoirer og genbrug af vand.

i regioner, hvor tørke er en uundgåelig konsekvens af klima-ændringerne, støtter Care nye måder at leve på. Én måde er at supplere landbrug med ’nomade-landbrug’ og håndværksarbejde.

samtidig fungerer Cares succesfulde spare- /lånegrupper mange steder som en forsikring, når høsten svigter. Gennem mikrofinansprojekterne har mange fattige familier opnået en alternativ indkomstkilde, der giver dem noget at handle med, når de ikke længere har korn på lager.

ovERsvømmElsERklimaforandringerne fører til flere ødelæggende oversvømmelser i både afrika og asien.

Care arbejder målrettet for at forhindre de værste katastrofer. det handler både om at opfinde nye metoder til katastrofeforebyggelse og om at udbrede eksisterende, så de mange mennesker, der lever tæt på floderne, kan stå imod og ved, hvad de skal gøre, når vandet pludseligt stiger.

Care udvikler sammen med lokalsamfundene og lokale regeringer advarselssystemer og støtter etableringen af over-svømmelsessikrede bygninger, uddeler både til evakuering samt instruerer folk i området i evakuering og svømning.

samtidig arbejder Care for at sikre basale nødvendigheder som ferskvandsforsyningen.

CAREs klimAløsningER

| Foto: © 2006 Kate Holt | | Foto: © Andre Fanthome, CARE |

• 17

bEhøvER ikkE EnDE mED kAtAstRoFERklimAFoRAnDRingERnE

Ekstremt vejr handler i ulandene om liv og død. men katastrofeforebyggelse giver verdens fattigste en chance i kampen mod klimaforandringerne. CARE har nogle effektive og helt enkle måder at forhindre, at klimakatastrofer udvikler sig til humanitære katastrofer

CyklonERtropiske cykloner bliver mere hyppige som resultat af klimafor-andringerne. det sætter mange mennesker i kystområder i stor fare og ødelægger ofte landbrugsjord langt ind i landet, når markerne bliver oversvømmet af saltvand. men naturen har nogle effektive værktøjer i mangroveskovene, der fungerer som effektive storm-barrierer mod cykloner.

Problemet er, at mangroveskoven mange steder er blevet fældet for at give plads til rejebrug og fiskefarme. det efterlader kysten åben og sårbar.

derfor arbejder Care i både afrika og asien med at genoprette mangroveskovene - der også er et vigtigt habitat for fisk og skaldyr, som de lokale lever af.

FoREbyggElsECare arbejder mange steder i både afrika, asien og sydamerika med at bekæmpe skovrydning. det foregår på mange forskellige måder. i det vestlige Guatamala hjælper Care eksempelvis lokal-samfund med at bekæmpe skovrydning gennem etablering af planteskoler. Her planter man træer og buske, som mindsker jorderosion langs floder og på stejle skrænter, som hvert år forårsager dødsfald under monsunregnen og skyller næringsrig jord i floden.

Ved at vælge planter og træer, der optager nitrogen, forbedres jordens frugtbarhed og produktivitet. samtidig forbedres jordens evne til at optage Co2 i forskelligartede skov- og landbrugs- systemer. kulstofrig jord oplagrer mere vand og gør træer mindre sårbare over for tørke, oversvømmelse og andet ekstremt vejr.

se klimaforandringernes ansigter på www.care.dk

| Foto: © Peter Caton | | Foto: © 2006 Nicole Cappello, CARE |

• 18

Din hjælpkAn REDDE høstEn

støt CARE

Klimaforandringerne er en udfordring for alle, der lever af at dyrke jorden. men for dem, der lever i ekstrem fattigdom, er det ændrede klima en direkte trussel mod deres eksistens.

de er helt afhængige af deres beskedne høst, og de har ingen reserver at tage af, når det går galt, og katastrofen sætter ind. det betyder, at millioner af børn, kvinder og mænd i verdens mest sårbare samfund hver dag må gå sultne i seng.

men det behøver ikke at være sådan. for det er muligt at sætte ind med forebyggende hjælp og mindske de negative konsekvenser af klimaforandringerne. men det kræver, at vi agerer, og at vi gør det nu – før katastrofen indtræffer.

Care er blandt de førende humanitære organisationer, når det gælder katastrofeforebyggelse og hjælp til at tilpasse landbrug i ulandene til klimaforandringerne. Care danmark er med i Care international – et netværk, der udgør en af verdens største humanitære organisationer.

som mangeårig protektor for Care danmark har jeg med egne øjne set, at det nytter. Hjælpen kommer frem, og det er langtids-holdbart og bæredygtigt, når det, der ydes, ikke er almisser, men hjælp til selvhjælp.

det er simple metoder, der skal til – det drejer sig om landbrugs-rådgivning, om nye og mere hårdføre afgrøder, om forbedrede dyrkningsmetoder, om ændret husdyrhold og om træning i katastrofeberedskab. og regnestykket er enkelt; for hver krone man yder i katastrofeforebyggelse, spares der syv kroner i nødhjælp.

men den indsats, Care danmark yder for at hjælpe verdens fattigste, var ikke mulig, hvis ikke det var for den stærke støtte, der er til organisationen i den danske befolkning. de mange mennesker, der med deres bidrag bakker op om den gode sag, gør en afgørende forskel.

den økonomiske håndsrækning fra private, virksomheder og

| Foto: © 2008 Line Gamrath Rasmussen, CARE |

Din hjælpkAn REDDE høstEn

fonde udgør hele fundamentet under Care danmarks arbejde. Uanset om støtten er på nogle få hundrede kroner eller på flere tusinde kroner, er det vigtigt, at vi står sammen om at vende udviklingen og hjælpe dem, der har det allerværst.

for verdens fattigste har brug for din hjælp. Hjælp Care med at få hjælpen frem, før næste katastrofe sætter ind.

støt Care danmark med en økonomisk donation eller ved at skaffe nye medlemmer, der kan gøre netværket endnu større. som del af en global bevægelse er det muligt for hver eneste af os at gøre en forskel.

tak for din støtte

Prins JoachimProtektor for Care danmark.

Din støtte er af afgørende betydning for CAREs arbejde med at yde hjælp til selvhjælp til verdens fattigste, uanset om du allerede er fast bidragyder eller ønsker at støtte CAREs projekter i ulandene for første gang.

husk, at årlige bidrag fra 500 - 14.500 kroner kan trækkes fra i skat. Det kræver blot, at du op-lyser dit cpr-nummer, så indberetter CARE beløbet til Skat. Det kan gøres via www.care.dk

Gør en stor forskel, og vær med til at give en familie et lift ud af fattigdommen. støt med et valgfrit beløb og til-meld dit bidrag til PBs på www.care.dk under menuen ’sådan kan du hjælpe’.

AutomAtisk bEtAling

send en sms til 1414 med teksten ’care’. så trækkes der automatisk 100 kroner på din næste telefonreg-ning. du har 14 dages for-trydelsesret.

Vil du gerne hjælpe med en enkeltstående donation, kan du gøre det via over-førsel fra netbank til Cares konto; reg.nr. 3001 / kontonr. 951 51 51.

støt onlinE

sms-donation

du kan begunstige en huma-nitær organisation, uden at dine pårørende arver mindre, fordi det alene er arveafgif-ten, der testamenteres. ring til Cares medlemsservice på 35 200 100 og hør nærmere.

ARv og tEstAmEntE

køb en bog eller en plakat fra udstillingen ’100 steder at huske før de forsvinder’, og støt Cares arbejde med klimatilpasning i ulandene. Besøg vores gaveshop www.care.dk

køb og støt

viRksomhEDCSR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter eller sponsorat. Ring og hør om CAREs virksomheds-samarbejde hos Corporate Fundraiser, trine kroman på telefon 35 200 100.

såDAn kAn Du gøRE En FoRskEl

hEnDEs klimaforandringerEn 80 årig kvinde med sit underernærede barnebarn i det sydlige Ethiopien. Her betyder klimaforandringerne, at mere end 14 millioner mennesker må indstille sig på en fremtid med tørke, fattigdom, konflikt og kronisk fødevaremangel.

| Foto : George Mulala/IRIN |

| Foto: Scanpix |

Du kAn gøRE En FoRskElhjælp dem, der betaler den højeste pris for klimaforandringerne.

Vi sætter ind, fØr katastrofen rammer

DinEklimaforandringerBadegæster på stranden i Danmark. Her betyder klima-forandringerne, at vi må vi indstille os på varmere og tørrere somre, kraftigere nedbør og højere vand-stand ved kysterne.

Donér 100 kroner:

sms ’care’ til 1414 Eller meld dig som fast støtte på www.care.dk

Documents

Magasinet CARE - 02 - 2009